CROSSING LINES â„– 31
004
005
Gennem et halvt år har vores tanker i KÅRKredaktionen kredset om linjer og streger, først i forhold til hvordan vi forstår dem, dernæst i forhold til hvordan vi så krydser dem. For det er netop hvad vi har intentioner om at denne udgave af KÅRK skal tage under behandling. Vi presenterade vår idé för redaktionen genom att rita ett omotiverat svart kryss på ett A4 papper. Linjerna blev sneda, men det intressanta i det hela var väl kanske inte just vår förmåga att rita, utan hur dessa enkla svarta linjer fick utrymme att tolkas. Den måttligt simpla förklaringen räckte för att få vår redaktion att sätta diskussionen i rullning. En ny gul- rutig fondvägg blomstrade i redaktionsrummet och i brist på plats blev vi tvungna att tacka för mötet. Den maximerade utvecklingen i komplexitet som vi uppnådde den dagen förklarar till en viss del djupet i KÅRK #31s tema. Men hvordan skal vi så forstå alle disse linjer? Linjen kan først og fremmest være dét der definerer to tilstande, den er med andre ord dét sted hvor grænsen mellem to verdener, eller to opfattelser, går. Nogle gange er de tydeligt defineret, manifesteret i vores fysiske rum som afstande, vægge, mure, barrierer eller blot som en byggeplads midt på
006
Nørreport. Alle disse linjer bliver overtrådt og forceret, for sådan er det med linjer. Ligesom regler skal brydes så skal linjer krydses; om de er fysiske, mentale eller et sted derimellem, så udvikler vi os først når vi krydser de linjer der omgiver os. Det konkreta begreppet linje är vardagsmat för oss arkitektstuderande. Vi uppfinner dem i materiella konstruktioner, indelningar av rum, när vi delar in städer i kvarter osv. Samtidigt är också var studerandes personliga vision en form för linje; en mållinje eller en riktlinje. Hur vi än väljer att definiera dessa linjer så uppstår något nytt och annorlunda så fort man låter dem korsa varandra. Det er denne dualitet der var interessant med temaet Crossing Lines; at enten så krydser linjer sig selv, eller også så træder vi hen over dem og bevæger os selv ind i ligningen. I begge tilfælde er målet at noget nyt vil opstå, at noget uventet vil flyde op til overfladen og komme til syne for alle der betragter. I vårt blad har vi nuddat vid några aspekter om hur linjer kan definieras och vad som händer i mötet när den ena träder över den andra. KÅRK #31 är ett virrvarr av linjer som korsas, och kan förhoppningsvis ge nya perspektiv för hur ett tema som Crossing Lines kan fortolkas.
VI ÖNSKAR ER EN FIN LÄSNING! SE UPP SÅ ATT NI INTE SNUBBLAR NÄR NI TAR STEGET.
007
008 - 017
018 - 019
AKSEL BRANDT OG SIGRÚN PERLA
VILDANA DUZEL
AT KRYDSE LINJER I SANDET
BLUE FREQUENCY
020 - 027 JACOB H. MIKKELSEN KLIPPEN DER HÆNGER I NÆSTEN INGENTING
028 - 029
030 - 033
NANA NØRBY ALRØ
ROSALINA BROBERG FOROUGHIPOUR
CLO.THE.SE TO ARCHITECTURE
STUDIE AF JAPANSKE SAMLINGER
034 - 035 NOOR A. HUSEIN ’AN ARC’HIVE’ FOR CONTEMPORARY NOMADS
036 - 041
042 - 043
FREDERIK RAVN OG KIRSTINE B. VOETMANN
VILDANA DUZEL
MURENE KOMMER
KALIBRERING
044 - 051
052 - 053
ALBERTE K. STEFFESEN
CECILIA M. TJÄRNBERG
TRANSSIBIRIEN
RUM FÖR PAUS
054 - 059 ANNE B. LAURIDSEN OG PERNILLE KINCH ANDERSEN MØDET MELLEM NYT OG GAMMELT
060 - 061
062 - 065
LOUISE FRANDSEN
KIRSTINE B. VOETMANN
VISIBLE LINES CROSSING PHYSICAL ELEMENTS
SIGHT, DISTORTED
066 - 067 CECILIA M. TJÄRNBERG PIÑATA
068 - 077
078 - 091
ZUHAL KOCAN
NANNA ØSTERGAARD CHRISTENSEN ARKITEKT PÅ OMVEJE
AT K 0010
KRYDSE EN LINJE I SANDET TEKST OG BILLEDER AF AKSEL BRANDT OG SIGRÚN PERLA
0011
Forestil dig at du befinder dig i en flad ørken. I horisonten, så langt øjet rækker, er det eneste, du kan skimte de diffuse silhouetter af endeløse bjerge. Du oplever følelsen af at være afskåret fra resten af verden, men du er ikke alene. Tusindvis af mennesker har taget samme tur som dig ud i Black Rock Desert, Nevada. Alle har I forberedt jer grundigt i månederne op til denne uge. I har krydset linjen i sandet og befinder jer nu ikke kun fysisk, men også psykisk langt væk fra dagligdagen. Sammen udgør I et midlertidigt samfund, og i er med undtagelse af nogle få retningslinjer frie til at udfolde jer på alle tænkelige måder. Arkitekturens form understøtter det ubegrænsede potentiale. De mange individuelle “camps” udgør tilsammen en festival-by, som tager form som en gigantisk cirkel, der åbner sig op imod den uberørte ørken.
012
AKSEL BRANDT OG SIGRÚN PERLA
>>
Dette er scenen for Burning Man festivalen.
>>
AT KRYDSE EN LINJE I SANDET
013
En diskurs vi tit møder på arkitektskolen er, at man ikke udvikler sig, hvis man ikke bevæger sig ud på usikker grund. Ideen er, at vi ved at tvinge os selv ud af vores sædvanlige tankemønstre er i stand til at observere tingene fra et anderledes perspektiv. Konsekvensen af denne tilgang er, at man ikke har fuldstændig styr på, hvor eller hvad processen ender ud med. På Burning Man festivalen gælder samme forhold. Man ved fra start ikke helt, hvad man skal forvente, og det er vanskeligt at forudsige, hvordan det hele skal ende. På et personligt plan har flere deltagere oplevet, at festivalen er skruet således sammen, at deltagerne har alle muligheder for at krydse nogle af de grænser, de oplever i hverdagen. Der eksisterer ligefrem et velkomstritual på festivalen, hvor man hilses med ordene “Welcome Home”, hvorefter en linje i sandet er tegnet, som man dernæst krydser. Ritualet fungerer som en tærskel ind i en anderledes verden. I denne verden følger man i mere eller mindre grad “The Ten Principles”, som beskriver mentaliteten og kulturen, der eksisterer på Burning Man. Principperne er temmelig radikale ift. konventionel tankegang, og det er for mange en grænseoverskridende oplevelse i sig selv at forsøge at efterleve principperne. Det er således heller ikke alle på Burning Man, som involverer sig på lige fod. De helt dedikerede kalder sig selv “burners” og tager identiteten fuldt på sig. Andre følger måske kun en eller to af principperne, og andre igen har en helt anden agenda for festivalen end personlig udvikling. Efter intiativ fra danske burnere vil “Aarhus Burns” blive afholdt i 2018. Her er det erklærede mål at bringe kulturen fra Burning Man ind i den permanente by, Aarhus, for en uge. Projektet handler således om mere end blot en gengivelse af Burning Man på en jysk hede. Derfor er projektet også mere interessant, da de utopiske tanker pludselig støder sammen med dagligdagens realiteter. For at forstå projektet bedre har vi snakket med Christian Dietrichsen, som er en af de frivillige hovedarrangører, der har været med til at bringe Burning Man til Aarhus. Han forklarer, at man bliver nødt til at tænke i nye baner for at kunne implementere stemningen fra Burning Man i en by som Aarhus. Man skal nemlig til at omgås eller samarbejde med en allerede eksisterende samfundslogik.
014
AKSEL BRANDT OG SIGRÚN PERLA
>>
“BURNING MAN ER EN 1:1 GENGIVELSE AF ET SAMFUND, DER PLACERER HUMANE VÆRDIER SÅSOM KREATIVITET, OPRIGTIGHED OG MEDMENNESKELIGHED HØJERE END VÆKST, EFFEKTIVITET OG EGOISME. DETTE SAMFUND ER KUN MIDLERTIDIGT, OG KAN KUN EKSISTERE, FORDI DET FOREGÅR I EN ISOLERET KONTEKST, HVOR DELTAGERNE BÅDE HAR OVERSKUDDET OG VILJEN TIL AT EFTERLEVE PRINCIPPERNE” - CHRISTIAN DIETRICHSEN
>>
AT KRYDSE EN LINJE I SANDET
015
016
AKSEL BRANDT OG SIGRÚN PERLA
>>
Den mest åbenlyse forskel på Burning Man og Aarhus Burns er de to vidt forskellige kontekster. Til at starte med kræver det en stor grad af engagement at tage på Burning Man. Det kræver grundig forberedelse og en rejse på mange kilometer at nå til Black Rock Desert. Under Aarhus Burns vil samme grad af engagement ikke være nødvendig. Allerede fra start af har du altså investeret mindre i Aarhus Burns. Ørkenen, som danner ramme om festivalen, er et af de mest enestående aspekter af Burning Man: Horisonten er uendelig, du føler dig lille og følelsen af at ’alt er muligt’ spreder sig som en smittende virus hos deltagerne. Det modsatte gør sig gældende i en by, hvor horisonten konstant blokeres af bygninger, mure og trafik. Din verden er indskrænket og lukker sig ofte rundt om dig selv. I arkitekturen har den runde form gentagende gange været brugt til at skabe rammerne for fælleskab. Vi kender det fra stenalderhuse, hvor indretningen af huset har centreret sig omkring bålet. I nyere tid er den cirkulære form blevet brugt med samme formål i bla. Tietgenkollegiet. Oprindelseshistorien for Burning Man er en gruppe venner, der mødtes på en strand i San Francisco for at samles rundt om et bål bestående af en brændende træskulptur af en mand. I en artikel bragt i Dezeen beskriver Larry Harvey, grundlæggeren af Burning Man, at de logistiske udfordringer forbundet med et voksende antal deltagere igennem årene har ledt til festivalens nuværende arkitektoniske form. Som årene er gået har deltagerne haft et stigende behov for at orientere sig i den voksende festival. ”It was a very basic primal need.” forklarer Larry. Det behov har dannet linjerne for planen af Black Rock City, byen der bliver skabt under Burning Man. Black Rock City er formet som en gigantisk cirkel som åbnes op mod den uen-
>>
delige, uberørte ørken. Den er systematisk organiseret både som et solur og et kompas. Gaderne har navne efter uret og det latinske alfabet og hjælper dermed deltagerne med at orientere sig. Med sin cirkulære form danner campus en by, beboet af 70.000 deltagere, med knudepunkt i centrum, som understøtter fællesskabet. Derfor er det naturligt at festivalen havde brug for byplanlægning, da en mindre midlertidig by skabes under festivalen. I Aarhus bliver udfordringerne dog anderledes. Hvor det for Burning Man handler om at skabe en by, hvor der før intet liv var, handler det for Aarhus Burns om at skabe et særligt samfund inde i en allerede eksisterende by. Arkitektur bliver således vigtig at overveje når man lægger planer for Aarhus Burns. Udfordringen for Aarhus Burns bliver at facilitere en anderledes anskuelsesvinkel på samfundet og skabe ny kultur, alt imens det eksisterende samfund og den eksisterende kultur er allestedsnærværende. For at Aarhus Burns skal fungere, er det derfor vitalt, at festivalen formår at engagere århusianerne og bringe dem ud på usikker grund. Århusianerne skal bringes på en mental rejse så langt væk fra det, de kender, at de har fornemmelsen af at krydse en linje i sandet
AT KRYDSE EN LINJE I SANDET
017
“DER SKER IKK DER BURNING M KENEN, SOM IK SKER HERINDE BARE MINDRE M STE ENDE ER D TILSTAND, MAN MED” - CHRISTIA 018
AKSEL BRANDT OG SIGRÚN PERLA
>>
KE NOGET UNMAN, UDE I ØRKKE IKKE OGSÅ I BYEN. DET ER MASSIVT. I SIDDET DEN INDRE N SKAL ARBEJDE AN DIETRICHSEN <<
AT KRYDSE EN LINJE I SANDET
019
020
VILDANA DUZEL
>>
<<
BLUE FREQUENCY
021
KLIPPEN DER HÆNGER I NÆSTEN INGENTING
022
TEKST OG BILLEDER AF JACOB HAUGAARD MIKKELSEN
To timer op og to timer ned. Turen op på Preikestolen er lang, stejl og glat, men den er også smuk. Synet af de små søer omkredset af de store norske fjelde er ubeskriveligt smukt, men også lidt skrækindjagende. Det meste af turen op kan man se ned over fjeldet, man lige er gået op ad, ud over fjorden og helt til Stavanger. Nogle steder er der så stejlt, at man næsten må klatre op ad fjeldsiden. Vandreturen er ikke for folk, som er svært til bens eller bange for højder. Skridt for skridt går turen op. Op over fjeldene, ned gennem dalene. Kigger ud over det smukke norske bjerglandskab. Træder forsigtigt fra den ene våde sten til den anden, mens man passer på ikke at falde. Til sidst op over det sidste stykke fjeld, og så er man der pludselig. Preikestolen. Den store klippe der nærmest bare hænger ud over Lysefjorden. Et af naturens vidundere. Sådan som den næsten majestætisk står frem i landskabet, som stævnen af et skib i voldsomt vejr. En stor sprække møder ens syn. Den er to meter dyb, og går hele vejen tværs over klippen. Man frygter, at den kan give efter under ens fødder når som helst, selv om man godt ved, at den nok skal holde. Lysefjorden står fredfyldt frem som en blå dug nede i den dybe dal. Ud til kanten. Den klare grænse der adskiller jorden fra himlen. Der er langt ned. De store skibe på vandet i fjorden ser pludselig meget små ud. Skalaspringet i sig selv er enormt, så vildt at træerne på de omkringliggende fjeld ligner små tandstikker. Man ser ned på vingerne af de store måger, der flyver halvvejs nede ved vandet. Følelsen af at stå der, som en lille prik i den store kontekst, er helt fantastisk. Den minder en om, hvor små vi er i den store verden. Efter et stykke tid, liggende med hovedet ud over kanten for at kigge ned, går turen tilbage. Ned af de stejle og glatte fjelde, men stadig husker man, at nyde den smukke norske natur hele vejen ned.
>>
KLIPPEN DER HÆNGER I NÆSTEN INGENTING
023
024
JACOB HAUGAARD MIKKELSEN
>>
025
026
JACOB HAUGAARD MIKKELSEN
>>
>>
KLIPPEN DER HÆNGER I NÆSTEN INGENTING
027
028
JACOB HAUGAARD MIKKELSEN
>>
<<
KLIPPEN DER HÆNGER I NÆSTEN INGENTING
029
c r o s s i n g l o t h e s
l i n e s
t t r a n s f o r m a t i o n a r c h i t e c t u r e
030
NANA NØRBY ALRØ
>>
<<
CLO.THE.SE TO ARCHITECTURE
031
STUDIE AF JAPANSKE SAMLINGER TEKST OG BILLEDER AF ROSALINA BROBERG FOROUGHIPOUR
Nutidig japansk arkitektur bygger på en righoldig og vedblivende tradition for udvikling af komplekse træsamlinger. En tradition som strækker sig tilbage før opfindelsen af søm og skruer. Styrken af samlingerne bevirker at de ofte udgør konstruktionens tektonik. Bygninger og møbler bygget med sådanne konstruktive grundprincipper er på trods af deres kompleksitet ofte let aflæselige. Udover det håndværksmæssigt interessante, har samlingerne på trods af deres kompleksitet et næsten transparent udtryk, der bidrager til en helt særlig Japansk æstetik. Chidori-patterned grid er et eksempel på en sådan samling. Den består af tre forskelligt udformede bjælker, der tilsammen danner en stærk tredimensionel struktur. Samlingen ses bl.a. brugt i værket GC50TH Anniversary memorial, 2008 af Kengu Kuma.
032
ROSALINA BROBERG FOROUGHIPOUR
>>
>>
STUDIE AF JAPANSKE SAMLINGER
033
034
ROSALINA BROBERG FOROUGHIPOUR
>>
<<
STUDIE AF JAPANSKE SAMLINGER
035
'An Arc'hive' For Contemporary Nomads: TEXT & ILLUSTRATION BY NOOR A. HUSEIN
And now you ask in your mind, "How shall you distinguish in this passage of depth that which is good from that which is not?". And to that you should go to your fields and your gardens, and you shall learn that it is the pleasure of the bee to gather honey of the flower, But it is also the pleasure of the flower to yield its honey to the bee. For to the bee a flower is a fountain of life, And to the flower a bee is a messenger of love, And to both, bee and flower, the giving and the receiving of pleasure is a need and an ecstasy. In your different journeys through this passage be like the flowers and the bees. Always giving to it and receiving from it. It is thereby that you might be able to distinguish between that which is good and that which is not good in it.
-A 'POEM COLLAGE' BETWEEN NOOR A.HUSEIN AND AN EXTRACT FROM GIBRAN KAHLIL GIBRANâ&#x20AC;&#x2122;S 'THE PROPHET', 1923.
036
NOOR A. HUSEIN
>>
MURENE KOMMER
038
FREDERIK RAVN
>>
TEKST AF FREDERIK RAVN ILLUSTRATION AF KIRSTINE BJERRUM VOETMAN
Før man begyndte at strege linjer op og nedfælde dem på pergamenter for at bekende, hvad der er vores, og hvad der er deres; længe før man tegnede rumlige territorier op på todimensionelle flader og lærte politiske forhold gennem kartografi; før det var muren der var den eneste manifestation af grænser og de magtforhold, de udtrykker, om den så delte Kina fra Mongoliet eller markerede Danmark til Ejderen. Grænsen er i sig selv et abstrakt koncept; den tynde, immaterielle linje, en usynlig væg herfra og til atmosfærens endeligt, udvisket af stratosfæren og verdensrummets begyndelse. En i sig selv fuldstændig menneskelig opfindelse, som i dag kun forstås gennem landkort og nu også genindført paskontrol. Vi ved, den er der – grænsen – men i det sidste kvarte århundrede har vi gjort alt for at viske grænserne ud og bilde os selv og hinanden ind, at historien er slut, og dermed er grænser overflødige. Men det har vist sig ikke at være tilfældet. For ovre i den anden grøft, i den del af spektret, der ikke giver meget for den globale historie – dér vil man stadig tydeliggøre grænserne og gå tilbage til at bygge mure igen. Man vil tilbage til at tydeliggøre, at grænsen er en fysisk streg imellem ét mentalt sindelag og et andet, og at den ikke bare uden videre bør kunne krydses betingelsesløst. Med andre ord er muren tilbage som et arkitektonisk vigtigt element, og derfor tager vi et kort kig på tidens mure, og hvad de betyder.
>>
MURENE KOMMER
039
Den uden tvivl mest omdiskuterede mur i dette årtusinde er den Israelske mur, der deler Israel fra palæstinensiske områder. Da bygningen af en separationsbarriere, der skulle skille Vestbredden fra resten af Israel, tog sine første spadestik i 2002, var det ikke bare konstruktionen af en mur, men begyndelsen på en helt ny måde at bruge arkitektur på – nemlig at bruge arkitekturen som et besættelsesvåben. Selvom muren på Vestbredden er defineret som en separationszone, som skulle forhindre PLO-terrorister i at nå terrormål i Israel, er den gennem de sidste ti år blevet en form for katalysator for den Israelske besættelse af Vestbredden, som har taget fart inden for samme tidsperiode.
040
FREDERIK RAVN
>>
Linjen blev i 2002 streget meget kraftigt op, men har siden da forskubbet sig og presset sig længere og længere ind over palæstinensisk territorium, og lader man blikket glane langs et kort over palæstinensiske områder, fremstår det nu mere som en porøs facade i stedet for den uniforme masse, det tidligere har været. Det er derfor interessant, at muren lige præcis ikke var en fastfrysning af grænsen, men i stedet det udgangspunkt, hvorfra Israel kunne begynde at sende sine nye tropper, arkitekturen, ud fra. Det er den israelsk-uddannede arkitekt Eyal Weizmann, der i sin bog Hollow Land dissekerer, hvordan vestbredsområder bliver besat med bosætning og infrastruktur, som Israels våben. Annekteringer, som vi normalt kender dem, starter med soldater. Med militær og med våben. Som scenerne fra Ruslands annektering af Krim, billeder af militærfolk, der pludselig dukkede op overalt – ud af det blå, ud af civile hjem, med våben – fra én dag til den anden. Det er samme proces, men den bliver udført væsentligt anderledes dernede, imellem det røde og det døde hav. Israels nye specialenhed er nemlig selve det fysiske rum, det er det konstruerede, der er avant garden, fortroppen, der kiler sig ind i fremmed land, og som et brohoved skaber plads for den storstilede invasion af jødisk kultur ind i muslimsk landområde.
>>
Ifølge Weizmann er en af hovedstrategierne, at man blandt andet bygger huse, som ligger på bakketoppe i forlængelse af muren, der udover at være bebyggelser for israelitter, også fungerer som udkigsposter ud over Palæstina. Det skal skabe den effekt, at man føler sig konstant overvåget og konstant domineret af den stærkere magt. Er man ved selve muren, er denne følelse overordentlig tydelig. Følelsen af at blive anskuet af en anonym fjende i et anonymt betontårn. Og det er den, der bliver strækket ud i områderne af lejlighedskomplekser og betonbyggerier. Pludselig kommer muren ind i baghaven, og i baghovedet er man dermed bevidst om, at der altid kan være nogen, der kigger med. På den måde får muren fangarme ind i det fremmede land; kravler langsomt ind og overtager. Er man palæstinenser, er man ikke i tvivl; det er ikke længere Israels voldsmonopol, som gør dem til en besættelsesmagt. Det er så at sige deres konstruktionsmonopol, deres magt til at bygge, det at de bliver ved med at grave sig ind på fremmed territorie. En mur er et klogt projekt, når man vil holde nogen ude, men en mur kan ikke flytte sig. Det er ikke muren, men bosættelserne, der krydser ind over grænsen og eventuelt vil slette de sidste palæstinensiske punkter fra landkortet.
MURENE KOMMER
041
En anden mur, vi kan se frem til, er selvfølgelig den, formuleret af Trump, der bombastisk fremturede sin idé om en mur løbende langs den linje, der nu engang udgør grænsen imellem det, i Trumps øjne, civiliserede USA på den ene side, og det barbariske og kartelinficerede Mexico på den anden. En konstruktion af en anden verden, der som en konveks Panamakanal ligger sig lige på grænsen imellem dollars og dineros og skal forhindre den massive migration fra hele den sydog mellemamerikanske del af Amerika. Trump står for et protektionistisk USA, der både vil afskaffe handelsaftaler på tværs af det ene og andet verdenshav og samtidig vil sætte en stopper for de millioner af mennesker, der krydser grænsen ind til et land, der engang var fyldt med muligheder – og det skal en mur hjælpe med. Samme historie ser vi herhjemme, hvor vores snart krakelerende europaunion så småt lytter til Ungarns pseudo-diktator Viktor Orban. Han sætter alle sejl ind på at barrikadere os fra en verden, der snart ikke brænder, men ligger i aske. Orban og hans medløbere i snart sagt hvert eneste EU-land vil indhegne det europæiske og med næverne klar holde alle andre på afstand. Orban vil iklæde Ungarn i en pigtrådskappe, der skal være muren mellem os og flygtningene, der følger vejen imod Skandinavien, fred og et bedre liv. Den alt for fri bevægelighed, som har fostret sig selv ud af globalisering og handelsaftaler, ud af Schengenaftaler og TTIP, er den, som Orban og Trump vil have stoppet med deres forskelligartede barrikader. Det er svært at forholde sig til disse to forslag, endnu mere at tage dem seriøst. Meget sandsynligt er det selvfølgeligt, at ingen af dem bliver bygget, men meget sandsynligt var det også, at Clinton skulle vinde. Nej vi må i stedet begynde at forholde os til, at flere og flere mure vil blive til virkelighed, og i stedet for at ignorere dem, så tage aktiv del i at udforme dem. Ligesom det mexicanske Estudio 3.14 der i oktober, dengang Trump var mere satire end præsident, fremlagde et forslag, en visualisering af Trumps mur. I Louis Barragans lyserøde toner ligger den sig som en lyserød boa, der skærer igennem landskabet, gennem byer og ørkener, og ender ud i Stillehavet. Et forfriskende pust til en verden, hvor mure er lavet af beton og kun nyder skønhed gennem anarkistisk graffiti, eller som historiske artefakter over en misforstået fortid. EYAL WEIZMANN ^ HOLLOW LAND ESTUDIO 3.14 ^ HTTP://E314.MX
042
FREDERIK RAVN
>>
043
044
VILDANA DUZEL
>>
<<
KALIBRERING
045
TRANSSIBIRIEN TEKST & BILLEDER AF ALBERTE KLYSNER STEFFESEN
Toget krydser tidszoner, landegrænser, grænser mellem by og land, rigdom og fattigdom og personlige grænser.
046
>>
ALBERTE KLYSNER STEFFESEN
047
048
049
MOSKVA
050
ALBERTE KLYSNER STEFFESEN
>>
PERM
>>
TRANSSIBIRIEN
051
TRE DÃ&#x2DC;GN I TOGET FRA PERM TIL IRKUTSK. TRE TIDSZONER.
052
ALBERTE KLYSNER STEFFESEN
>>
ULAAN BAATAR, MONGOLIET.
053
054
CECILIA MARGARETA TJÃ&#x201E;RNBERG
>>
RUM FÖR PAUS TEXT & ILLUSTRATION BY CECILIA MARGARETA TJÄRNBERG
Medium: Dry needle on zinc plate, tree colour print I was sitting alone on the subway traveling north, wishing with all of my heart that one day I’d be attending. I had no battery on my phone so like all others I had to avoid awkward meetings of the eyes by staring seemingly intrigued in to whatever poster hung on the wall. A sandy beach with alight blue cobalt sky caught my eye. It was inviting me to take a break. And in my head I saw the room in the run down building were I would spend my weekends caring for them in desperate need of just that. Comment: The print was created while discussing what a space for pause could embrace. I never attached this piece to my portfolio but the project in reference got me in to the school of my dreams.
<<
RUM FÖR PAUS
055
MÃ&#x2DC;DET MELLEM NYT OG GAMMELT 056
ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN
>>
TEKST AF ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN ILLUSTRATIONER AF PERNILLE KINCH ANDERSEN
De fleste arkitekter arbejder med det hver eneste dag. Man ser det flere steder i verden. Det bevarer historie og sjæl, men oftest ændres funktionen. Kunsten er at bevare historie og sjæl når funktionen ændres. Transformation er både vigtigt for samfundet, da det skaber arbejdskraft, og da det er oftest billigere end at rive det hele ned og bygge nyt op. Dog vil de fleste nok mene, at det vigtigste af alt, er, at man transformerer for at bevare historien; den der er skabt i forbindelse med bygningen. Ofte bliver bygningen forstærket af et bestemt udtryk gennem renovationen og transformationen. Dette kan bl.a. være bygningens konstruktion eller materialitet. Der skal være nogle grundige overvejelser, om hvad der skal bevares, og hvad der skal væk; for at skabe en passende kontrast eller harmoni mellem nyt og gammelt. Skal der være tydelig forskel i materialer, form eller periode, så transformationen markerer sig som et nyt element? Eller skal transformationen have ligheder med det eksisterende og gennem udformning og materialer føje sig naturligt til det eksisterende? Nogle kendte eksempler på transformationer er bl.a. Maison de Verre i Paris og det danske Koldinghus.
>>
MØDET MELLEM NYT OG GAMMELT
057
Maison de Verre befinder sig på en gammel beboelsesejendom i Paris, som blev renoveret og transformeret til et kontor og et hjem. Alle facader består af gennemskinneligt, men ikke transparent, glas. Maison de Verre giver nogle ærlige præg om materialiteten og konstruktionen, da meget af bygningen hovedsageligt består af glas og stål. Dette er en stærk kontrast til den oprindelige bygning, som stadig delvist står endnu. Lejeren i den øverste etage i den oprindelige bygning nægtede at flytte, og derfor var det en nødvendighed at rive de tre nederste etager ned uden at ændre det mindste på den øverste etage. Derfor kan man i dag se en tydelig forskel i materialiteten, når man ankommer til Maison de Verre.
058
ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN
>>
Det danske kongeslot Koldinghus, som er beliggende i Kolding, har en lang historie bag sig. Noget af det mest bemærkelsesværdige ved dette slot, som det fremstår i dag, er, at der især på facaderne, er en tydelig forskel i materialiteten. Efter en voldsom brand i 1808 endte slottet som en ruin, inden arkitektparret Inger og Johannes Exner udarbejdede et forslag til, hvordan man kunne genopbygge og samtidig bevare dele af slottets oprindelige facader, så det ikke længere stod som en ruin. Fundamentet kunne ikke bære et nyt murværk, og derfor skabte de en stærk kontrast i materialiteten ved at dække murhullerne med trævægge i egespån. Denne forskel i materialiteten fremstår meget stærk og giver beskueren en tydelig fornemmelse af slottets historie
>>
MØDET MELLEM NYT OG GAMMELT
059
Transformationer er en stor del af arkitektens ar bejd mationsopgaver er der for arkitekten. Man ser det ove at lægge mærke til diverse bygninger der i dag står so transformeret til. Nogle trans formationer viser tydelig må man kigge en eks tra gang for at få en bid af bygn
060
ANNE BRUNBJERG LAURIDSEN
>>
de. Jo mere historie der bliver skabt, jo flere transforer alt. Næste gang du går en tur gennem byen, så prøv om museer, kontorer, beboelse eller hvad det nu end er gere mødet mellem nyt og gammelt, men andre gange ningens historie.
<<
MØDET MELLEM NYT OG GAMMELT
061
062
LOUISE FRANDSEN
>>
<<
VISIBLE LINES CROSSING PHYSICAL ELEMENTS
063
064
KIRSTINE BJERRUM VOETMANN
>>
>>
SIGHT, DISTORTED
065
066
KIRSTINE BJERRUM VOETMANN
>>
<<
SIGHT, DISTORTED
067
PIÑATA TEXT & PHOTOS BY CECILIA MARGARETA TJÄRNBERG
Medium: Hollow bust in gauze painted with acrylic and oil colour. Stuffed with breath mints, tampons and blue confetti This halloween I had a bust hung in one of the seminar rooms. The rope was attached to a beam five meters up in the ceiling. Spotlights were aimed creating a morbid picture. I gathered some tools for striking and laid them out. I brought vodka and shot glass to break the ice because the whole thing seemed offensive. I made my self a corner, mounting my camera and as people started to engage I did my best to document. Some couldn't do it at all, some felt anger, others got a taste for it while all complained about the issue. What was the issue that were being discussed? Outside looking in on the ‚beating a mass’ stayed and spoke until the vodka was out and the broken corpse of the doll was all that were left. Comment: The object hung for this provocative installation was initially built as a part of severalsculpted body parts. Small individual investigations of the human scale.
068
CECILIA MARGARETA TJÄRNBERG
069
070
ZUHAL KOCAN
>>
TEXT & PHOTO BY ZUHAL KOCAN
sand colors fabric covers - with lovers behind bullets from the past draw the timeline - do you see them pass? Beirut. a sheet of post-war silence captures the afternoon prayer black threads hold the lives together WWW.ZUHALKOCAN.COM
>>
071
072
ZUHAL KOCAN
>>
073
074
ZUHAL KOCAN
>>
>>
075
076
ZUHAL KOCAN
>>
>>
077
078
079
ARKITEKT PÅ OMVEJE TEKST AF NANNA ØSTERGAARD CHRISTENSEN
Som færdiguddannet arkitekt er ledighed et problem, som flere i større grad oplever på tæt hold. Der bliver uddannet for mange arkitekter ift. tilsvarende jobmuligheder, og flere arkitekter er nødsaget til at besidde ufaglært og helt andet arbejde; med håbet om en dag at vende tilbage til arkitektverdenen. Arkitektuddannelsen er nuanceret, og den åbner op for flere forskellige måder, man kan forme sin karriere på. Foruden arkitekter, der bliver nødt til at finde arbejde uden for arkitektverdenen, er der en stor del, der bevidst vælger at skifte spor. Dét at vælge
080
NANNA ØSTERGAARD
>>
en anden vej end den klassiske stilling på en tegnestue er en af de ting, artiklens fire hovedpersoner har til fælles - foruden at de alle er uddannede arkitekter. For dem har arkitektuddannelsen været en bagindgang til en kreativ verden og jobs, hvortil uddannelsen har ageret som springbræt. De fire fortæller både om fordele, udfordringer og kvaliteter ved arkitektbranchen, samt dét at skifte branche – nogle med en mere kritisk holdning end andre. De forsøger at give et indblik i, hvordan man kan modellere sin karriere, som man ønsker. >>
ARKITEKT PÅ OMVEJE
081
FOTO AF TINE MARIA KOFOED
NAVN Jon Stephensen
NAVN Rúní Weihe
UDDANNET ARKITEKT ÅR 1984
UDDANNET ARKITEKT ÅR 2012
CV 1989 Marketingschef hos Paustian.
CV 2012- Arbejdet på diverse små tegnestuer 2015 i Norge og Danmark – som arkitekt, landskabsarkitekt og byplanlægger.
1990 Uddannet journalist 1992 Pressechef på teatret Dr. Dantes Aveny
Arbejdet som selvstændig med støtte fra Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg
1993 Marketingschef på Det Kongelige Teater 1998 Souschef på Østre Gasværk Teater
2016 Højskolelærer på Krabbesholm
2001 Leder af Aveny-Teatret
082
Forfatterskolen
NANNA ØSTERGAARD
>>
FOTO AF THOMAS MØLVIG
NAVN Holger Dahl
NAVN Helene Høyer Mikkelsen
UDDANNET ARKITEKT ÅR 1991
UDDANNET ARKITEKT ÅR 2001
CV 1991 Grafiker hos Karin Mølck
CV 1998 Været beskæftiget med formidling af arkitektur gennem billeder og ord
1993 Grafiker-, kommunikations- og lederarbejde hos Hempel 2000 Leder på nystartet tegnestue
Selvstændig fotograf med eget firma http://www.arkitekturfotografi.net
Kursus i Media Management Kommunikationschef hos Arkitema
>>
ARKITEKT PÅ OMVEJE
083
Fælles for de fire hovedpersoner er netop ’arkitekten’, der er mere eller mindre gemt i dem alle, men som kommer til udtryk på forskellig vis. Uanset om det er gennem formidling, lyd, kropssprog, ord eller billeder spiller arkitektur en betydelig rolle i deres liv. Uddannelsen er på en gang lærerig, eviggyldig i mange sammenhænge, og den bidrager med et særligt syn på verden, som er noget ingen kan tage fra én. De fire har formået at tage deres faglige og kreative kompetencer med videre ind i udviklingen af deres karriere. Hver og en har de søgt at finde det, de brænder for, og dernæst haft modet til at forfølge ’drømmen’. Det gælder netop om at se muligheder i - ikke blot i arkitektuddannelsen - men i en hvilken som helst uddannelse, man har taget. Det kan være udfordrende, hårdt og kompliceret, men samtidig rumme oplevelser, man ikke vil være foruden.
084
NANNA ØSTERGAARD
>>
FØLER DU DIG MEST SOM ARKITEKT ELLER? Jon ”Ja, jeg føler mig som arkitekt.” Rúní ”Forfatter.” Holger ”Jeg betragter mig mest som arkitekt. Arkitekt er jeg 24/7/365. Kommunikationschef er jeg også hele tiden, men det er ligesom ovenpå – om jeg så må sige. Kernen i mig er en arkitekt.” Helene ”Jeg betragter mig absolut mest som arkitekt og tænker, at jeg også nogle gange beskæftiger mig mere med arkitektur, end arkitekter i traditionelle tegnestueansættelser.”
>>
ARKITEKT PÅ OMVEJE
085
HVORFOR VALGTE DU AT LÆSE ARKITEKTUR OG ÆNDREDE ÅRSAGEN SIG I LØBET AF STUDIET? Jon ”Jeg valgte at læse til arkitekt, fordi flere i min familie i forvejen var arkitekter, men måske mest af alt fordi et par venner et år tidligere var begyndt på studiet, og var meget begejstrede for det. Som sådan levede studiet på alle måder op til mine forventninger. Et kæmpe fællesskab, hvor alt smeltede sammen, til alt det man kun kunne drømme om; læring, venskaber, fritid og fordybelse.” Rúní ”Det er ret svært at svare på, nu ti år efter jeg begyndte. Men jeg tror, det for mig handlede om en mulig forening af æstetik og politik. Måske, vil jeg tro, at jeg i arkitektfaget så muligheden for at arbejde med et æstetisk begreb, som var a priori etisk, og hvis primære hensyn var samfunds- og menneskerelaterede. Jeg tror, at jeg i løbet af kandidaten blev mere tiltrukket af repræsentation og teori som uafhængige størrelser af den byggede virkelighed. Så mit arkitektursyn, kan man sige, flyttede sig længere og længere væk fra arkitektur, som bygget virkelighed, til at være tanker, politik og fiktive fartøjer for diskussion.” Holger ”Jeg var egentlig interesseret i grafisk design. Som barn undrede jeg mig tit over, at jeg altid bedst kunne lide Kellogs Cornflakes, eller Heinz Ketchup - og at det var fordi, de så bedre ud. Den autoritet et brand havde, var noget, jeg var fascineret af meget tidligt. Dengang i begyndelsen af 1980erne da jeg skulle vælge mig en uddannelse, var der kun ét sted i Danmark, man beskæftigede sig med grafisk design på den måde - og det var Arkitektskolens Afdeling for Grafisk Design, hvor Claus Achton Friis var professor. Han havde lavet King’s pakken (og alle andre cigaretmærker i Danmark). Han havde lavet Dronningens monogram, Georg Jensen logoet og alle skilte på strøget. Jeg ville gerne lære at kunne sådan noget - og derfor meldte jeg mig ind på arkitektskolen.” Helene ”Siden jeg var meget ung, ønskede jeg at være arkitekt, og jeg begyndte på skolen lige efter gymnasiet. Årsagen ændrede sig ikke undervejs, men jeg blev hurtigt bekræftet i, at det var det rigtige for mig at studere arkitektur.”
086
NANNA ØSTERGAARD
>>
HVAD VAR DET VIGTIGSTE DU TOG MED FRA SKOLEN? Jon ”Den kreative og kunstneriske proces – at ting opstår i fællesskab.” Rúní ”Foruden virkelig stærke venskaber, et ret så kritisk blik på byudvikling.” Holger ”Prøv det! Den eksperimenterende tilgang til opgaveløsning, og en forståelse af hovedgrebets altafgørende betydning. Jeg havde oplevelsen af, at lige pludselig så kunne jeg. Så kunne jeg forstå den verden, arkitektur var. Men indtil da havde jeg ofte følelsen af at vente. Vente på at nogen kom og fortalte mig noget. Og lærte mig noget. I al den tid viste det sig jo, at jeg lærte en masse, men det indså jeg først, da jeg var ude på den anden side. Vi brugte hinanden rigtig meget som studerende, og jeg tror, jeg har lært lige så meget af mine medstuderende som af mine undervisere.”1 Helene ”Jeg ved ikke, hvad der var vigtigst... Jeg fik mine sanser ændret, så jeg siden har betragtet alt i verden med arkitekt-øjne; derfor er det en del af min identitet. Jeg lærte at arbejde selvstændigt, selvkritisk og disciplineret. Jeg tog også mange betydningsfulde venskaber med fra skolen, som fortsat inspirerer mig.” 1
>>
HTTPS://ARKITEKTFORENINGEN.DK/ARTIKEL/NYHEDER/KERNEN-I-MIG-ER-ARKITEKT, 16.07.14, DORTE MARIA VESTERGAARD.
ARKITEKT PÅ OMVEJE
087
HVILKEN RETNING HAR DU BEVÆGET DIG I, DER AFVIGER FRA DEN TRADITIONELLE OG VELKENDTE ARKITEKTBRANCHE - HVORFOR? Jon ”Jeg valgte efter arkitektstudiet at læse videre til journalist. Lige så skønt det var at gå på skolen, lige så lidt brød jeg mig om at sidde på en tegnestue, som jeg fandt trivielt og meget uinspirerende og stillesiddende. Så jeg valgte at læse videre, og da jeg blev færdig som journalist, så var jeg et nyt sted. Mine sammenbragte uddannelser gjorde, at jeg lidt tilfældigt endte i teatrets verden på Dr. Dante, hvor jeg igen mærkede den vibe, som jeg sidst mærkede, da jeg begyndte på arkitektskolen. Det var som at komme hjem. I dag, snart 15 år som teaterchef, er mit job både at være kunstnerisk leder og ansvarlig for personale og økonomi. Undervejs har jeg stået på scenen, iscenesat og skabt scenografi til et antal forestillinger. Arkitektur og journalistik kombinerer det kunstneriske og kreative med det faktuelle og det kommunikerende - så jeg bruger begge uddannelser til at komme helt i mål med mit arbejde.”
Rúní ”I september startede jeg på forfatterskolen, som har været en voksende drøm, siden jeg blev færdig på Arkitektskolen Aarhus. Jeg tror ikke, at jeg igen vil få lyst til arbejde på tegnestue. Det har været en langsom erkendelse, men hastigheden på tegnestuerne er ikke noget, som jeg er særlig god til at befinde mig i. Jeg tror i øvrigt heller ikke, at den er god for nogen anden end bygherrerne. Derudover tror jeg, at jeg har virkelig svært ved at acceptere de kompromisser, som der afkræves på en tegnestue. Fiktionerne lider, efter min mening, en bedre skæbne i litteraturen end i arkitekturen. Forlagene har i højere grad litteraturens kvalitet for øje end byggeherrerne eksempelvis har det med arkitektonisk kvalitet. Byggebranchen og dermed også tegnestuerne, er jo i overvejende grad styret af økonomiske interesser, og profitten maksimeres ved at slacke eller sælge til overpris, de steder man kan. Jeg mener, at branchens nuværende tredelte struktur (arkitekt, bygherre og beboer) direkte medvirker til en interesse i at lave dårlig arkitektur. Det kunne være skønt, men det sker nok ikke, hvis mellemledet (bygherren) blev skåret bort. Så kunne arkitekterne tegne direkte til brugerne og det, som bygherren ville have taget i profit, kunne blive brugt på langsigtede løsninger, kloge materialevalg, energirigtige løsninger mv.”
088
NANNA ØSTERGAARD
>>
Holger ”Grafisk design har forandret sig. I løbet af 1990erne kom resten af verden med på en forståelse af, hvad strategisk design kan gøre. Derfor blev det vigtigt at kunne knytte ord og koncepter til sine designforslag; det fandt jeg ud af, at jeg havde et talent for. Men efterhånden mistede jeg interessen for det grafiske design. Det forekom mig at arkitektur var langt vigtigere.
Grafisk design er jo meget bundet i døgnets tid - glemt i morgen, mens bygninger skal stå i mindst 100 år. Derfor skiftede jeg over til at beskæftige mig med kommunikation om arkitektur. I dag er jeg næsten holdt op med at designe selv, og jeg beskæftiger mig med kommunikation over en meget bred kam: branding, PR, presse, etc. Rent praktisk består en stor del af mit arbejde af at skrive tekster - til konkurrencer, artikler, ansøgninger, annoncer og meget andet.”
>>
Helene ”Allerede i studiet fik jeg en parallel arkitekt-interesse og beskæftigelse som handlede om fotografering og formidling. Desværre kom fotograferingen ikke til at influere fagligt på sidste del af mit studieforløb, der var traditionelt bygningskunst orienteret. Dette parallel-spor fortsatte efter jeg forlod skolen og blev et felt, hvor jeg havde mere succes, og som var en mere fri måde at arbejde på. 4 ½ år efter studiet opgav jeg parallelle spor og valgte at leve af at fotografere. Tilfældigheder har bragt mig til den skillelinje, men det har også ført mig tilbage til en tidlig interesse for at fotografere. Jeg er ikke uddannet fotograf og ville sikkert ikke blive arkitekturfotograf uden at have fået min arkitektuddannelse. Jobbet indebærer, at jeg skal tjene min egen løn. Jeg arbejder i en slags niche, på godt og ondt, men det passer mig fint. Jeg er alene på og om mit arbejde, men det passer mig heldigvis også fint.”
ARKITEKT PÅ OMVEJE
089
HVILKE UDFORDRINGER KAN DER KOMME TIL AT OPSTÅ, VED AT SKIFTE KARRIERESPOR? Jon ”Den største udfordring er at forlade noget, som du lige har gjort færdigt; at have modet og ikke komme i tvivl. Ja, jeg har skiftet retning, men ikke mere, end jeg undervejs har tegnet et par huse for venner - og stadig gør det - samt maler akvareller når jeg rejser og nyder at se og opleve arkitektur.” Rúní ”Der er vel altid en slags læringsproces ved at skifte fag. Der er jo en indforståethed i måden, hvorpå jeg diskuterer med mine venner fra arkitektstudiet, som med tiden næsten ikke længere er sproglig – det er bare et blik, et træk i mundvigen. Når man eksempelvis går forbi de nye Axel Towers, som ligner en scene inde fra Onkel Joakims pengetank, hvor han er i færd med at tælle guldmønter i stabler, så er alle med på, at jeg er dybt forarget over alle mulige ting - højhusbyggeri i København, gentrificering, social ulighed, den kapitalistiske by, boligpolitik, håndværkernes arbejdsforhold mv. Så jeg har skullet finde et sprog igen, som kan fungere uden for mit tidligere, faglige, ’ekkokammer’.” Helene ”Den største udfordring for mig var spørgsmålet om, hvorvidt jeg kunne leve af det – særligt i vinterhalvåret, hvor det ikke er så oplagt at tage arkitekturfotos. En del af løsningen var at fotografere og skrive for magasiner, som udkommer hele året. Jeg har egentlig ikke betragtet det som et karriereskift. Jeg arbejder som arkitekt, men jeg sidder ikke på en tegnestue og tegner. Skiftet var primært at blive selvstændig.” HVORDAN BRUGER DU DIN ARKITEKTFAGLIGHED I DIT JOB? Jon ”Den bruger jeg dagligt. Uddannelsen er en slags åndelig ballast - eviggyldig i mange
090
sammenhænge. Det er en måde at se på, en måde at tænke på – og handle derefter.” Rúní ”Det er svært at sige, men det er klart, at jeg har et syn og et sprog, som er meget optaget af strukturer, landskaber mv.” Holger ”Jeg skriver jo om arkitektur hver eneste dag, så på den måde bruger jeg min faglighed. Jeg er arkitekt nok til at kunne skrive om projekterne, så teksten holder vand rent fagligt, men på den anden side er jeg langt nok væk fra selve det konkrete arkitektarbejde til, at jeg kan forstå, hvad det er lægfolk har svært ved at forstå, når de fleste arkitekter snakker.” Helene ”Jeg bruger i høj grad min faglighed, når jeg fotograferer bygninger, og uden at tænke over det analyserer arkitektur, kontekst, detaljer, materialer og funktionalitet. Jeg bruger det også, når jeg formidler til især andre arkitekter eller kommunikerer med dem.” HVAD VIL DU KUNNE TAGE MED FRA DIT NUVÆRENDE JOB, HVIS DU ENGANG VENDTE TILBAGE TIL ARKITEKTBRANCHEN? Jon ”Hvis det skete – en stor ydmyghed for den kunstneriske væsentlighed.” Rúní ”Hvis jeg på noget tidspunkt skal ”tilbage”, så ville det enten være i form af undervisning eller forskning, og så ville jeg insistere på den indlevelse, langsomhed, nærvær og empati, som jeg synes at have oplevet i eksempelvis tekstlæsninger på Forfatterskolen.“ Helene ”Jeg har et kæmpe netværk og er opdateret med, hvad der sker i faget, og jeg har især været ude at se meget arkitektur og har derfor også en holdning til, hvad der fungerer i praksis. Måske har jeg også fået en anden arbejdsmetode ved at være selvstændig, der kunne være frugtbar i et traditionelt arkitekt-job.”
NANNA ØSTERGAARD
>>
HVAD SAVNER DU/SAVNER DU IKKE VED ARKITEKTBRANCHEN? Jon ”At det blev mere og mere en bygherrebranche; en pølsefabrik fremfor en kunstnerisk arbejdsplads. Jeg savner ikke noget.” Rúní ”Jeg må være ærlig og sige, at jeg virkelig ikke bryder mig om ”branchen”, og med det mener jeg store dele af den private sektor. Der er selvfølgelig enkelte tegnestuer, som jeg har sympati for, og som jeg synes holder et højt niveau – men i det store hele, så synes jeg, at de danske tegnestuer over en bred kam agerer usympatisk, usolidarisk, grådigt og kortsigtet; de skider på overenskomster(sine egne og andres), de er underdanige og underkaster sig fuldkomment markedet, de frasiger sig ethvert ansvar, skyder al skyld på de fyldige programmer, konkurrencernes diktering, djøf’erne, bygherrerne mv. Det forekommer mig faktisk som om, tegnstuerne bryster sig af at være a-politiske, hvilket jeg synes er virkelig usmageligt. Du kan ikke være i byggebranchen uden at forholde dig til arkitekturens politiske aspekter: boligmarkedet ér, hvor bankerne skaber penge via udlån og gældssætning, det er dér ulighed manifesterer sig, hvem har adgang til hvilke områder og byer, det er dér social og økonomisk eksklusion kommer klarest til udtryk.” Helene ”Jeg savner at være i det fællesskab, der er på en arbejdsplads. Jeg savner også nogle gange en sekretær. Jeg savner ikke et job, hvor man sidder meget indenfor og tingene kommer for langt fra faget og bliver for tekniske eller økonomiske.”
>>
ARKITEKT PÅ OMVEJE
091
HVOR ER DU OM 10 ÅR? Jon ”Aner det ikke…” Rúní ”Forhåbentlig i gang med at skrive noget, som jeg også er glad for og stolt af om 20 år.” Holger ”Lige her.” Helene ”Jeg forventer at lave det samme om 10 år; at jeg er selvstændig og primært er beskæftiget med arkitekturfotografering og formidling.”
092
NANNA ØSTERGAARD
>>
HAR DU NOGLE GODE RÅD TIL ARKITEKTSTUDERENDE I DAG? Jon ”Nyd det!” Rúní ”Find interesse i politik. Byggebranchen er et politisk redskab, og alle arkitekter som ikke indser det bliver hurtigt til kapitalens nyttige idioter. Og lad for guds skyld være med at bruge de grønne puljer (klimatilpasningspuljer mv.) som undskyldning for at lave flere byrum til den veluddannede, overvejende hvide, unge og mandlige middelklasse.” Holger ”Arbejd med stoffet!! Vær nysgerrig!! Sig aldrig: ”det tror jeg ikke, man kan”. Som Bob Dylan har sagt: ‘If you’re not busy being born, you’re busy dying’.” Helene ”Arkitektuddannelsen er meget bred, og man skal være åben for de mange muligheder, uddannelsen giver. For mig er det på ingen måde et nederlag ikke at sidde og tegne huse. Når jeg er ude at opleve arkitektur med kameraet, har jeg verdens bedste job.” <<
ARKITEKT PÅ OMVEJE
093
BIDRAGYDERE ALBERTE KLYSNER STEFFESEN CECILIA MARGARETA TJÄRNBERG LOUISE FRANDSEN NANA NØRBY ALRØ NOOR A. HUSEIN ZUHAL KOCAN
PRINT SCANDINAVIAN BOOK OPLAG: 500 FEBRUAR 2017
PORTRÆTTER KIRSTINE BJERRUM VOETMANN
COVERFOTO ZUHAL KOCAN
ARKITEKTSKOLEN AARHUS NØRREPORT 20 8000 AARHUS C
TYPOGRAFI ROBOTO ROBOTO CONDENSED
WWW.FACEBOOK.COM/KAAARK
094
FORMAT 200 X 265 MM
KAARK@STUD.AARCH.DK
KAARK_MAGASIN
ANNA FRIEDRICH REDAKTØR
FREDERIK RAVN REDAKTØR
AKSEL BRANDT REDAKTION
ANNE B. LAURIDSEN REDAKTION
ANNE SOFIE LOK REDAKTION
JACOB H. MIKKELSEN REDAKTION
NANNA ØSTERGAARD REDAKTION
PERNILLE KINCH ANDERSEN REDAKTION
ROSALINA B. FOROUGHIPOUR REDAKTION
SIGRÚN PERLA GÍSLADÓTTIR REDAKTION
KIRSTINE B. VOETMANN ILLUSTRATOR
VILDANA DUZEL ILLUSTRATOR
MATHIAS GOUL BACH LAYOUT
095
STYR PÅ PERSPEKTIV & RUMLIG SKITSERING? Det kan du få i et aftenkursus hver onsdag aften. Kurset afholdes i Aarhus og starter den 8.02.2017. Her vil du få en forståelse af det at tegne såvel dybde som rum. Vi tager udgagngspunkt i elementære principper indenfor perspektiv og konstruktion. Der arbejdes med skitsering af enkle genstande og objekter (rum og interiør). Der vil blive tegnet efter opstilling og ud fra hukommelse. Du vil gradvist blive istand til at omsætte de viste teknikker til frihåndstegning og skravering. KURSUSSTART: Den 8. februar 2017 BEGRÆNSET ANTAL PLADSER - FØRST TIL MØLLE
TILMELDING & BETALING PÅ WWW.KUNSTOGDESIGN.DK
WWW.KUNSTOGDESIGN.DK KLOSTERPORT 4 8000 AARHUS C TLF. 86 182 182
TRYKSAGER HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE / VISITKoRT / foLDERE / LøSBLADE / HÆfTER / PLAKATER / BAnnERE m.m.
TRYKSAGER HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE
ESBEn moLS KABELL, DIREKTøR
fLYERS A6, fARVETRYK ARVETRYK
841-, k.
0 st
2.00
VISITKoRT ISITKoRT 215-, fARVETRYK
ttkk.. 550000ss
foLDERE LDERE -, 1.491 m65, fARVETRYK ARVETRYK
1.000
.
stk
AnDERS GRønBoRG, DIREKTøR
PLAKATER LAKATER -, 0 0 4 . 1 A2, fARVETRYK ARVETRYK
tk.
250 s
TLf. 87 303 303 · Info@LASERTRYK.DK
"THE MAN-MADE" "It was a random day. I found myself following this flood of random people in a random street in Istanbul. I stopped and looked up; a picture of the street was mirrored in the air in the figure of floating creatures. Sometimes, I wish I had wings. And then I was acting like a human again; I noticed the electrical wire dividing the big crowd from the lonely ones. So, what is a border really? Its a man-made perception. The electrical chord is just a resting place for a bird." TEXT & PHOTO BY ZUHAL KOCAN