Kontaktforældre på
1
2
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad vil det sige at være kontaktforældre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvor meget tid kræver det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontaktforældrenes rolle i forhold til klassens lærere & skolebestyrelse . . Valg af klassens kontaktforældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontaktforælderopgaver – en oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forårssfo-3.klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.-6. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.-9. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontaktforældreopgaver – en kort beskrivelse af opgaverne . . . . . . . . . . . .
3 4 4 4 5 5 5 6 6 7
Forventninger til dig som kontaktforælder Forord Et stærkt forældresamarbejde er med til at sikre elevernes trivsel. Et samarbejde med andre forældre i klassen, sammen med andre forældre på skolen og et samarbejde mellem kontaktforældre og skolens bestyrelse og ledelse. Når du har meldt dig som kontaktforælder på Ejerslykkeskolen, har du sagt ja til en række opgaver. Her kan du læse om de forventninger vi har til vores kontaktforældre og hvordan man som kontakforældre kan bidrage til skolens, klassens og elevernes fællesskab. Du får en detaljeret beskrivelse, men du kan også “hoppe” ned til oversigtsskemaet og starte med at få et overblik over rollen.
3
HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE KONTAKTFORÆLDRE?
Først og fremmest er det sjovt og hyggeligt, og man bliver en aktiv del af ens barns skoleliv. Det er heller ikke svært, men en rigtig vigtig opgave. Kontaktforældrerollen er af stor betydning for at skabe et frugtbart samarbejde, både forældre imellem og ikke mindst forældre/lærere/pædagoger imellem. Et solidt forældresamarbejde, som er grundlagt helt fra forårsSFO og børnehaveklassen, giver samtidig et godt grundlag for et hyggeligt og sjovt forældresamarbejde. Dialog og samarbejde er en forudsætning for at vi i fællesskab løser de større eller mindre problemer, som kan dukke op i et skoleforløb.
HVOR MEGET TID KRÆVER DET?
Kontaktforældre vil en til to gange årligt blive inviteret til et fælles møde med skolebestyrelsen samt ledelse hvor eksempelvis tidens aktuelle emner bliver drøftet. Det gøres fx til et cafemøde i starten af skoleåret, lige når de nye kontaktforældre er blevet valgt, og til et dialogmøde lige inden vinterferien. Kontaktforældre kan også bede om punkter til dagsorden og være med til at planlægge forældremøder sammen med klasselærer – blot ved at e-maile med/ringe til klasselæreren. Det vil også kræve lidt planlægningstid at arrangere klassearrangementer, men er man smart deler man
4
arrangementerne ud til andre forældre ved årets første forældremøde. Det er ikke meningen at kontaktforældre laver alt arbejdet, men de tager initiativ og sætter i gang. Så, alt i alt: 1-2 møder ud over de to forældremøder som klassen har på et skoleår. Måske er det også en god idé at kontaktforældrene mødes privat 1-2 gange på et skoleår fx for at blive enige om hvad man ønsker at arbejde med og i hvilken rækkefølge. Det kan være rigtig hyggeligt og er med til at styrke sammenholdet blandt forældre i klassen.
KONTAKTFORÆLDRENES ROLLE I FORHOLD TIL KLASSENS LÆRERE & SKOLEBESTYRELSE
· At bidrage til planlægning af forældremøder sammen med klasselæreren. Ideer til punkter. · At planlægge to klassearrangementer pr år/uddelegere de to klassearrangementer til andre af klassens forædre ved første forældre møde. (Se idékatalog.) · Virke som bindeled mellem skolebestyrelsen og forældregruppen. Hvis klassens forældre har noget som de mener skolebestyrelsen skal tage op på et møde, kan kontaktforældre give besked på vegne af klassen, fx efter et forældremøde. · Give skolebestyrelsen ideer. Derfor afholdes 1-2 fællesmøder om året. · NB: Det er IKKE kontaktforældre-
nes opgave at involvere sig i den enkelte forældrespersonlige kontakt med lærerne/ledelsen vedrørende enkelte elever.
VALG AF KLASSENS KONTAKTFORÆLDRE
Valget af kontaktforældre foretages på skoleårets første forældremøde. Det er praktisk, at det styres af klasselæreren, som også sikrer, at kontaktforældrene
får udleveret denne kontaktforældrefolder. Ejerslykkeskolen opfordrer til, at hver klasse vælger minimum 3 kontaktforældre, men gerne flere. To vælges for et år og den tredje binder sig til to år – derefter vælges man som udgangspunkt for to år ad gangen. Således vil der altid være en, som har været med før, så man ikke starter på bar bund, hvis man er nyvalgt.
KONTAKTFORÆLDEROPGAVER – EN OVERSIGT Her finder du et skema der viser de enkelte opgaver ift. på hvilket klassetrin vi finder opgaven aktuel – dette kan dog være en vurderingssag og kan tilpasses klassen. En vigtig del af kontaktforældrenes opgaver, som forventes løst i gruppen – gerne med hjælp fra andre forældre og klasselæreren. En opgave som man i gruppen af kontaktforældre eller på forespørgsel fra andre forældre kan vælge at lave i sit barns klasse. ForårsSFO-3.klasse Fyld gerne skemaet ud med jeres egne ideer for klassen. Opgave
fSFO
0.
1.
2.
3.
Deltagelse i dialogmøde
X
X
X
X
Arrangere legepladsmøder for kommende forårs-SFO-børn
X
X
Deltagelse i/planlægning af forældremøde
X
X
X
X
Igangsætte 2 klassearrangementer pr. år
X
X
X
X
Hjælpe forældre til nye børn i klassen tilrette
X
X
X
X
X
Planlægge legegrupper/legeaftaler Invitere øvrige forældre til debat om regler for afholdelse af fødselsdage Invitere øvrige forældre til debat om hvad en god skolekultur er i en familie Oprette fælles facebookgruppe for klassen. Lave klare regler for brug.
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
5
4.-6. klasse Fyld gerne skemaet ud med jeres egne ideer for klassen. Opgave
4.
5.
6.
Deltagelse i dialogmøde
X
X
Deltagelse i/planlægning af forældremøde
X
X
Igangsætte 2 klassearrangementer pr. år Hjælpe forældre til nye børn i klassen tilrette Invitere øvrige forældre til debat om klassens trivsel. Håndtering af konflikter, piger vs drenge-problematikker o.lign. Invitere øvrige forældre til debat om skolelivet efter SFO. Klubliv, fritidsliv. Invitere øvrige forældre til debat om brug af mobiltelefoner/internet/sociale medier Invitere øvrige forældre til debat om ”forældre til præ-teenagebørn”/teenagebørn Klassetur
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
7.-9. klasse
Fyld gerne skemaet ud med jeres egne ideer for klassen. Opgave
7.
8.
9.
Deltagelse i dialogmøde
X
X
X
Deltagelse i/planlægning af forældremøde
X
X
X
Igangsætte 2 klassearrangementer pr. år
X
X
X
Hjælpe forældre til nye børn i klassen tilrette
X
X
X
Invitere til snak om trivsel i klassen.
X
X
X
Invitere til debat om rusmidler, brug af sociale medier og andre faldgruber for unge Klassetur
X
X
X
X
X
X
Planlægning af blå mandag
X
6
Kontaktforældreopgaver
– en kort beskrivelse af opgaverne En kort beskrivelse af de enkelte aktiviteter fra idékataloget ovenfor.
Deltagelse i det årlige dialogmøde
Hvert år afholder skolens ledelse og bestyrelse et dialogmøde hvorunder skolebestyrelsen afgiver sin årlige beretning. I forbindelse hermed afholdes møde for kontaktforældre ift. skolebestyrelsens fortsatte arbejde og kommentarer til året der gik.
Afholde legepladsmøde for kommende forårs-SFO-børn
Der afholdes uformel hygge på legepladsen og i indskolingens lokaler for kommende forårs-SFO-børn en måned før indskrivning, og endnu et lige inden forårs-SFO starter (sidst i februar). O. klasse arrangerer det første og 1.kl arrangerer nummer to. Det giver de nuværende børn mulighed for et hyggeligt klassearrangement. Samtidig kan kommende Ejerslykkebørn og forældre møde nuværende børn og forældre og lære skolen bedre at kende. Bestyrelse og ledelse deltager også gerne.
Deltagelse i/planlægning af forældremøde
Når lærerne planlægger forældremøde skal kontaktforældrene være med på råd. Fx ved et obligato-
risk punkt på dagsordenen ”Nyt fra kontaktforældrene”, hvor der gøres status overarbejdet, hvor der indsamles ønsker for det fremtidige arbejde samt orientering om skolebestyrelsens arbejde (og kommentarer fra forældrene til denne)
Igangsætte to klassearrangementer pr. år
Der skal afholdes minimum to klassearrangementer for børn (og voksne) pr. år pr. klasse. Kontaktforældrene skal hjælpe med praktiske gøremål samt indhold og program for arrangementet, eller uddelegere ansvaret til en arbejdsgruppe bestående af andre forældre. Medtag evt. punktet på dagsorden v. forældremøder. Husk at det er en god idé at skabe en ramme for festen ved at alle medbringer en ret til buffet. Det er muligt at låne, udstyr, service mv. ved henvendelse til kontoret. Skolen kan bookes i weekenden v. henvendelse til kontoret. I det hele taget: spørg hvis der er noget på skolen I gerne vil låne eller bruge til et klassearrangement. Det er en god idé at der er aktiviteter der blander festens deltagere på tværs fx lidt boldspil i hallen eller aktiviteter på græsplænen, en quiz på blandede hold el.lign. Det er vores erfaring at det er godt at få sat ansigt på hinanden for at danne relationer på
7
tværs, fx når de store spørgsmål dukker op – trivsel i klassen osv. Desuden er det dejligt at se børnene sammen uden for børnefødselsdage og almindelige legeaftaler. Skolen har et idekatalog som hele tiden vokser ved at der løbende samles erfaringer fra gode klassearrangementer. Man skal ikke nødvendigvis finde på noget selv, og det skal hverken være for dyrt eller tidskrævende.
Her blot nogle få afprøvede ideer:
Masterchef: Forældrene laver maden i skolekøkkenet, ungerne dækker flot op og er dommerpanel. Der laves forret, hovedret og dessert (Tomatsuppe, Pizza og pandekager med is fx). Mødes på Børnenes jord en søndag: En bager kage, en tager saft og plastkrus med (der er vandpost derhenne), alle tager tæpper, løbehjul/cykler/rulleskøjter med Hyttetur: Lån/lej en spejderhytte, aftal kørsel og hvem som overnatter med ungerne. Cykeltur til Stige Ø: Mødes på skolen og cykler sammen til Stige Ø med tæpper og madpakker. Halloweenfest: Alle kommer udklædte. Alle har en uhyggelig ret med til fællesbuffet. Uhyggelig skattejagt på skolen. Fødselsdagskaffe: Inviter forældrene til at hente lidt tidligt fra fødselsdag, og server en kop kaffe og resterne af lagkagen. Diskofest/karaoke: Nogen har en
8
diskokugle, nogen har diskolys, nogen har et spotify-abonnement og en computer. Skolen har projektor og lærred. Medbring lidt snacks til fælles snackbord. Køb lidt sodavand, og så er der fest og sang i nogle timer. Overnatning på skolen for de ældste klasser: Elevrådet arrangerer, nogle forældre holder opsyn og overnatter på skolen, andre forældre kommer med morgenbrød og hjælper med oprydning.
Hjælpe forældre til nye børn i klassen tilrette
Hvis der starter nye børn i klassen er det ligeså vigtigt at deres forældre indsluses på skolen. Dette skal kontaktforældrene i samarbejde med klassens lærere stå for. Lærerteam melder ud på intra, at en ny elev er startet og hvor de bor. Man kunne fx hente den nye kammerat og gå i skole sammen de første dage, hvis man bor tæt ved. Skrive en velkomsthilsen via intra eller klassens facebookside.
Planlægge legegrupper/ legeaftaler
Det kan give rigtig god mening at børn som er nystartede i en klasse, prøver at lege med hinanden på kryds og tværs, for at afsøge mange forskellige muligheder for venskaber, uafhængig af tidligere bekendtskaber. Desuden medvirker det til at introducere børnene for mange forskellige familietyper og giver et øget kendskab til hinanden på tværs af hele klassen.
Invitere øvrige forældre til debat om regler for afholdelse af fødselsdage
Invitere øvrige forældre til debat om skolelivet efter SFO. Klubliv, fritidsliv.
Passende punkt til forældremøde: · Når man inviterer til fødselsdag, inviteres alle drenge/piger eller hele klassen. · Det aftales hvilket beløb som er passende ift. gavekøb (fx 20-50 kr) · Aftaler for hvordan der deles ud. Er der specielle hensyn? Osv. · Gå-hjem forældrekaffe.
Passende punkt til forældremøde. Hvad gør vi efter 3. klasse, når SFO ikke længere er et tilbud? Invitation til debat og afsøgning af muligheder ift. Klubvalg, fritidsinteresser og aftaler om at følges i klub eller gå med hinanden hjem efter skole.
Invitere øvrige forældre til debat om hvad en god skolekultur er i en familie
Invitere klassens forældre (uden børn) til debat om mobiltelefoner i klassen. Hvornår får man mobiltelefon, dyre og billige telefoner, hensigtsmæssig anvendelse af mobiltelefoner og tilknyttede funktioner (fx kamera).
Invitere klassens forældre (uden børn) til debat om den gode skolekultur. Emner kunne være: · Møde til tiden · Møde forberedt · Have respekt for hinanden i tale og handling · Hjælpe barnet til orden i taske og tøj på skolen · Hjælpe barnet til hensigtsmæssig påklædning ift. vejr og udeaktiviteter. · Brug af mobiltelefoner på skolen
Invitere øvrige forældre til debat om klassens trivsel.
· Hvordan håndteres konflikter i klassen? · Hvad gør vi hvis vores børn bliver uvenner i og uden for skolen? · Hvordan forebygges/håndteres evt mobning? (on – og off-line)
Invitere øvrige forældre til debat om brug af mobiltelefoner
Invitere øvrige forældre til debat om ”forældre til præteenagebørn/teenagebørn”
Invitere klassens forældre (uden børn) til debat om det at have store børn/ teenagere. Hvilke oplevelser har vi? Er der problemer, kan vi være fælles om løsninger. Hjælper klassespilleregler til at få en hensigtsmæssig adfærd osv.
Klassetur Som kontaktforældre kan du i gangsætte debatten om hvorvidt det skal være muligt for dit barns klasse at komme af sted på lejrtur. Turen skal være baseret på frivilligt arbejde fra forældrenes side (dvs. kørsel, madlavning, aktiviteter, overnatning, opryd-
9
ning m.m.), men kan give klassen (og forældrene) en unik fælles oplevelse, som øger tryghed og læring i klassen. Turen kan fx gå til en spejderhytte (se fx FDF eller DDS), Legoland, Lalandia osv.
Invitere til debat om rusmidler, brug af sociale medier og andre faldgruber for unge
· Invitere klassens forældre til debat
om brug af sociale medier og rusmidler eller andre faldgruber for unge. Hvad er ”god stil” ift. bruen af sociale medier, hvad betyder fotos for andre, hvordan deler man bedst sine oplevelser, hvad er privat liv, ophavsrettigheder, hvem kigger med, hvornår kan man lægge noget ud osv. · Rusmidler kan debateres ifm. regler for klassefester, hvad er familiekultur, hvordan hjælper vi de unge til det rigtige valg, hvad betyder gruppepres, hvornår og hvordan opstår gruppepres osv. Version 14.03.16
10
11
12