Mit arbejdsmiljø, workflow

ljø arbe jdsm i Mit Grafisk workflok Mit arbejdsmiljø Gruppe arbejde: Glenn, Karina & Katja Hovedforløb 2 Uge 34 & 35

Indholdsfortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Persona . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 MĂĽlgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Mindmap/ brandstrom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Tidsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Logo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Farver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 Font . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Beskrivelse af magasin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Billedbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Beskrivelse af flyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Beskrivelse af gocard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Beskrivelse af plakat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Font flyer, gocard og plakat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Beskrivelse af website . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Beskrivelse af app . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Merchandise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Opgavefordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

2

Indledning

Reklamekampagne, samt ny visuel identitet for Videncenter for Arbejdsmiljø

Beskrivelse

Videncenter for Arbejdsmiljø udgiver hver måned et trykt magasin, “Magasinet Arbejdsmiljø”. Der er desuden et tilhørende online magasin der hedder “Mit Arbejdsmiljø”. De der har adgang til både det trykte og det digitale magasin er arbejdsmiljørepræsentanter og -organisationer i virksomheder rundt omkring i Danmark. For at få adgang kræver det at der er tegnet abonnement. Der findes forskellige abonnementer som du kan se her.

Kunden ønsker at skabe mere trafik på den digitale udgave af magasinet. Både af de nuværende abonnenter, men med tiden også af nye abonnenter. Samtidig ønsker de at skabe et mere moderne og tidssvarende univers, der også kan videreføres i en app. Desuden ønsker kunden, altså Videncenter for Arbejdsmiljø mere opmærksomhed omkring de to udgaver af magasinet (trykt og digitalt). De har en fornemmelse af at det ikke når ret langt ud i organisationerne og dermed ikke bliver læst af eventuelle interessenter.

Mål

Målet med dette projekt, som kommer til at forløbe gennem de næste to uger, er at lave et redesign af Magasinet Arbejdsmiljø, både den trykte og den digitale udgave, samt en tilhørende app. Derudover skal der ligge en plan for en kampagne med tilhørende merchandise som skal få flere brugere til at bruge onlinemagasinet. For at nå til målet med en færdig kampagne, skal vi igennem teori der knytter sig til det enkelte fag og kan danne udgangspunkt til de opgaver der skal laves i forbindelse med projektet. Når hele forløbet er overstået vil I være i stand til at præsentere en færdig kampagne, med bud på materialer, website, en app, merchandise, markedsføringsplan m.m.

3

Persona

Sebastian Pedersen er 35 år, arbejder som produktionsmedarbejder.

Bor i Vojens i en 1-plans villa med mellemstørrelse have, sammen med hans kone Lisbeth Pedersen.

De har to børn en dreng på 5 år og en pige på 2 år. De har sammen to katte og en kanin.

Sebastian har mørkt hår, brune øjne og er almindelige af bygning.

I weekenderne kan de godt lide at tage på camping og være sammen med bedsteforældrene.

Familien har nogle flinke naboer som passer deres dyr når de ikke er hjemme. Naboerne er også gode til at passe børnene hvis forældre skal have en kærestetur eller aften.

Læser lokalavisen Kolding, for at følge med i hvad der sker i lokalområdet.

Politik han er langt over til højrefløjen, Dansk folkeparti.

Spiller fodbold for sjov sammen med vennerne, en gang om ugen.

Sønnen er lige begyndt til fodbold og Sebastian tager altid med til, for at vise at han støtter op om det.

Lisbeth kan lide at gå ud med sine veninder og få en god kop kaffe.

Familien elsker at tage på familieturer hvor der er forskellige forlystelser. fx. legoland, Tivoli friheden osv.

En typisk dag for Sebastian

Sebastian står op kl. 6.00 og tager et bad, derefter går Lisbeth i bad og han får vækket børnene. De laver en fælles morgenmad, hvor de får havregryn og cornflakes. kl. 7.30 tager Sebastian den ene bil på arbejde, som ligger i Haderslev. (AKVA STABIL) Lisbeth tager sig af børnene så de kommer i børnehave, og køre derefter selv på arbejde.

Sebastian får fri kl. 15.30 og henter børnene og køre hjem og slapper lidt af inden sønnen skal til fodbold kl. 17, hvor Sebastian selvfølgelig cykler med ham og ser på han spiller.

Lisbeth kommer hjem omkring kl. 16.30, hun har lidt tid sammen med datteren inden hun går i gang med at lave aftensmad.

Søn og Sebastian kommer hjem igen kl. 18.15 og Sebastian hjælper videre med aftensmaden, mens sønnen går i bad.

Efter de har fået spist hjælper hele familien med at tage af bordet og rydde op.

De hygger sig sammen med at lege og spille spil, inden det er sengetid.

Datteren kommer i seng kl. 19 og sønnen kl. 19.30. Forældrene har lidt alene tid sammen hvor de sidder og se en film. De går i seng kl. 22.30.

Lavet af Katja.

Målgruppe

Målgruppen er 30-50 årig kvinder og mænd, der arbejder i en produktionsvirksomhed. De fleste er efter minervamodellen en del af traditionelle og materialistisk segment. De er beskrevet nedenunder her.

Det violette segment

Dette segment regnes for at være de traditionelle materialister. De traditionelle træk kommer igen frem ved disse personers interesser, da man her går op i havearbejde, gør-det-selv byggerier og fiskeri, som nogle få eksempler. Til trods for at man lægger stor vægt på de traditioner man kender, så har man stadig en forbrugstrang, som udgør en stor del af personligheden hos den del af befolkningen, der hører under dette segment.

Man har altså i dette segment mange sammenholdspunkter med det rosa segment, men da denne del af befolkningen er en del yngre, sidder traditionerne ikke så indgroet i dette segment endnu, hvilket gør, at man har tendenser til et højere forbrug og mange personer i dette segment har tendens til at søge i retningen af moderne gruppeforhold, som foreninger, sportsklubber, fanklubber, etc.

4

Denne del af befolkningen udgør omkring 20%, og består mere af mænd end kvinder i en yngre alder, end hvad der er kendetegnet for de andre segmenter. Personer i dette segment er typisk unge nok til at man endnu ikke har fået en lang videregående uddannelse og herved har man typisk en mellemindkomst, som gør, at der er plads til forbrug, men det er stadig begrænset i forhold til det blå og det grønne segment. Disse personer vil typisk have svært ved at beslutte sig mellem Dansk Folkeparti (som det traditionelle), Venstre og Konservative.

Mindmap/ brandstrom

Lavet i fælleskab, skrevet af Katja som var torveholder.

Tanker

Ideen var istedet for det var frivilligt, at tegne abonnent på flere forskellige pakker, havde vi en ide om at samle det hele i en pakke, så de igennem deres arbejde var tvunget til at have et medlemskab. Den er betalt over lønnen, så alle er medlem af „samlepakken“ fra de tiltræder en stilling i virksomheden.

Derfor er der i den samlepakke en privatforsikring, personaleforening, mit arbejdsmiljø, konkurrencer og rabatter på forlystelser. Så det blev en integreret del af mit arbejdsmiljø og det blev naturligt, når brugeren søger oplysninger, at de ville benytte sig af enten appen eller hjemmesiden.

Vores tanke var at rabatkuponerne kun er på appen, så det er rigtigt nemt at komme til, når de er ude på farten og står i kø til entré. Man har jo altid ens telefon på sig, i vores tid. De får et login til appen og hjemmesiden, når første kontigent er betalt. Her kan de se de forskellige arrangementer der foregår i den enkelte virkesomhed, samt hvilke rabatter man kan få i de forskellige forlyselsesparker mv.

På hjemmesiden er der mulighed for at læse artikler, brevkasse og se hvad konkurrencerne går ud på.

5

Tidsplan

Vi har valgt at lave en tidsplan, så der har været overblik over hvilke produkter og ting vi skal nå og hvornår. Jeg har lavet det i trello, som er blevet delt med alle i gruppen, så vi hver især kan skrive noget på eller hvis et produktet er udført.

Det er blevet delt ind i hvilke dage vi havde så vi fik et overblik over hvor lang tid vi havde.

Lavet af Katja.

Logo

Her har jeg udarbejdet et logo der skulle baseres på mit arbejdsmiljø. Der ville jeg gerne holde stilen enkel, men med farveskift, så man kunne ane Mét på hovedet.

Vi endte op med at vælge dette til sidst.

Lavet af Karina.

6

Farver 100%

75%

100% #0C3D52 RGB CMYK

50% 100%

50%

12-61-82 96-65-44-41

25% 75% #87C8B9 RGB CMYK 25%

75%

50%

25%

100%

75%

136-201-185 51-1-34-0 50%

#228591 RGB CMYK

80-132-143 79-27-37-10

#F8AF26 RGB CMYK

249-176-38 0-36-89-0

25%

Farverne er valgt ud fra harmoni, den blå farve udstråler troværdighed, den skulle gerne tiltrække voksne ansvarsfulde mennesker. Blå er en kølig og beroligende farve, der viser kreativitet og intelligens. Farven blå er en populær farve blandt store virksomheder, hospitaler og flyselskaber. Det er en farve, som symboliserer loyalitet, styrke, visdom og tillid. Farven blå har en beroligende virkning på psyken. Blå er farven på himlen og på havet og den bruges ofte til at repræsentere disse billeder.

Farven turkies er en frisk farve. Den hjælper med at åbne kommunikationsvejene mellem hjertet og det talte ord. Det er en venlig og glad farve, der nyder livet. I farvepsykologi styrer og helbreder den følelserne og skaber følelsesmæssig balance og stabilitet. Farven turkis udstråler fred, ro og stilhed gennem den blå farve, balance og vækst fra den grønne farve, med en opløftende energi fra farven gul.

Turkis genoplader vores ånd i perioder med meget mental stress og træthed, og lindrer følelsen af ensomhed Grøn er farven for natur og sundhed. Den repræsenterer vækst, natur, penge, frugtbarhed og sikkerhed. Farven grøn er en afslappende farve, der er behagelig for øjet og som efter sigende skulle have en helbredende kraft. Den bruges ofte til at repræsentere noget, der har med sundhed at gøre. Mange farmaceutiske og ernæringsmæssige virksomheder, bruger grønne farver i deres logoer og i deres materiale, til at reklamere for sikre og naturlige produkter.

Gul er den lyseste farve, som det menneskelige øje kan se. Den repræsenterer ungdom, sjov, lykke, sol og andre glade følelser. Det er en munter og energisk farve. Farven gul bruges ofte til børns legetøj og tøj. Den gule farve er ofte svær at læse, når den anbringes på en hvid baggrund, så designere skal være forsigtige, når de bruger farven gul. Den bliver hurtigt svær at læse, eller også bemærker man den slet ikke. Selvom gul er en lys og munter farve, kan den hurtigt blive beskidt og ubehagelig, når den nærmer sig de mørkere nuancer.

7

Font

Oswald er skræddersyet til den klassiske stil, der er historisk repræsenteret af „Alternate Gothic“ sans serif skrifttyper. Oswalds tegn blev oprindeligt trukket og reformeret for bedre at passe pixelgitteret på standard digitale skærme. Oswald er designet til at blive brugt frit på internettet af webbrowsere på stationære computere, bærbare computere og mobile enheder. Vi har valgt den til overskrifterne, da vi syntes den er elegant og lækker enkel. Den passer godt til brødteksten.

Denne font er med sans serifer og passer ind i hovedgruppe nummer 6, det set bla. ved at den ingen seriffer har og dens øre vender opad samt udløb er meget ens i tykkelsen.

HMRdpafoeg

Spectral er primær font og valgt ud fra en klar funktionalitet, let læselighed til brødteksten, da serifferne får en nemmere igennem en brødtekst. Spectral er et nyt og alsidigt serif, som tilbyder læseren en oplevelse, der er effektivt, smukt designet, der primært er beregnet til tekstrige, magasiner og langformet læsning.

Denne font passer ind i hovedforgruppe 2 og 5. Da fonten har tværsteg som er lidt tyndere.

HMRdpafoeg

8

Beskrivelse af magasin

Vi har i min gruppe blevet enige om hvordan vores layout skulle se ud samt taget udgangspunkt i nogle forskellige billeder vi har fundet på pinterest.

8

Ved rubrikken har jeg ladet den gå over begge spalter, da det giver et godt look til hele artiklen og man kan se det er spalter der hænger sammen.

Magasin Arbejdsmiljø

Flere lider af smerter og ov

Antallet af beskæftigede, der har smerter og er overbelastede er steget over 14 procent på fire år. Det viser en ny stor unde

H

Jeg har valgt at lave en uncial, da jeg synes det gør det pænnere og man ligger mere mærkelige til hvor der står.

På character styles har jeg angivet den farve som jeg ønskede.

yppige smerter og overbelastning af muskler og skelet er hverdag for et stigende antal beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Det viser de nyeste tal fra den store undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) står bag.

I undersøgelsen bliver arbejdsmiljø og helbred i Danmark målt hvert andet år fra 2012 til 2020, og den seneste måling viser, at der siden 2012 er blevet 14 procent flere beskæftigede, der oplever smerter flere gange ugentligt.

Det er en betydelig stigning, siger Andreas Holtermann, professor på NFA. „Det er mange mennesker, som rapporterer smerter, og det er bekymrende, fordi vi ved, at det har betydning for blandt andet livskvalitet, sygefravær og muligheden for at blive længe på arbejdsmarkedet. Det er derfor et problem for både medarbejderen selv, virksomhederne og vores samfund, at flere har smerter.“ siger Andreas Holtermann.

En bekymrende kombination Undersøgelsen viser også, at der siden 2012 er blevet 15 procent flere beskæftigede, som er overbelastede af muskel- og skeletbesvær i deres arbejde. Der er flest overbelastede medarbejdere i brancher, hvor arbejdet fortrinsvist er manuelt, og det er også i de brancher, man ser den største stigning.

Stigningen er især bekymrende, fordi overbelastningen skyldes en kombination af flere faktorer, fortæller Andreas Holtermann. De, der er ramt, oplever således både at være begrænset af smerter i arbejdet, være trætte eller udmattede efter en almindelig arbejdsdag, og have jobs med høje fysiske krav som for eksempel at gå eller stå meget, arbejde med ryggen vredet eller løfte tungt.

Jeg har brugt indryk i afsnit ved brødteksten. Det giver det bedre udssende og det gør det nemt at finde hvor man læste henne. Vi har i gruppe besluttet at der kun skal være fast forkant.

9

Her e

De fe fjerd ◆ ◆ ◆ ◆ ◆

R O S A L

Kilde

„Den vi ved, a større u hos for fysiske k medarb Andreas Man v smerter pel er ko arbejdsp Holterm det øged „Det fra med mindre arbejdso det.“ sig

Øverste har vi pagina samt navnet på magasinet og en streng som går igen på alle sider, dette gør at magasinet har en rød træk selvom der er forskellige farver.

8

Magasin Arbejdsmiljø

Magasin Arbejdsmiljø

Flere lider af smerter og overbelastning

Koster samfundet dyrt Danskernes smerter og lidelser i muskler og skelet er ikke bare et problem for vores velbefindende. De koster også samfundet dyrt – helt præcis 17,2 mia. kr. om året, viser en ny opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed, når man ser på hele befolkningen og ikke kun folk i arbejde.

Det er første gang, man har lavet en beregning af de samlede omkostninger ved muskel- og skeletlidelser, og vi Hvis jeg presser mig selv kan konstatere, at det er nogle meget høje omkostninger, når jeg siger enhårdere, af forskerne bagmere opgørelsen, ph.d.-studerende En del virksomheder og ledere Maja Bæksgaard ved Statens Institut for Folkesundhed, vælger at lægge pres på deres Jørgensen. folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at en Den mest udbredte lidelse deadline overholdes. ◆Nogle I alt har godt 1,2 mio.også danskere ledere arbejder ekstraover 16 år mindst énog muskelskeletlidelse. hårdt sendereller dermed indirekte (For et eksempel ondt i ryggen, slidgigt eller diskusprolaps. signal til medarbejderne om, at eks◆ arbejdsindsats Af dem føler halvdelen meget generet af smerter. tra er normalsig praksis. ◆ Muskelog skeletlidelser samlet set den mest Nogle anvender sågar direkte er eller udbredte lidelse befolkningen. indirekte trusler.

Deti dog en forkert

10 Magasin Arbejdsmiljø

Antallet af beskæftigede, der har smerter og er overbelastede i muskler og skelet, er steget over 14 procent på fire år. Det viser en ny stor undersøgelse.

3

Brug hjælpemidler

Magasin Arbejdsmiljø

Hjælpemidler har de sidste 15-20 år fjernet mange af de tunge løft og akavede arbejdsstillinger.

Alligevel ser man ikke et fald i, hvor mange der får ondt i nakke, skulder og ryg. Det får forskerne til at konkludere at hjælpemidler ikke kan stå alene.

9

11

Jeg har brugt nogle kasser som giver mere liv, man kan tydeligt se hvad der står da jeg har valgt at H Her er flest overbelastede De fem STØRSTE myter om travlhed Ergonomiske løsninger er ikke nok bruge negativ tekst.

Hvor jeg også har opspilte det i bullets.

Lange to do-lister og længere arbejdsdage er ikke vejen ud af travlhed. I stedet skal du finde arbejdsglæ yppige smerter og overbelastning af muskler og skelet er hverdag for et stigende antal beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Det viser de nyeste tal fra den store De fem brancher, hvor flest medarbejdere (cirka en undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, som det fjerdedel) er overbelastede af muskel- og skeletbesvær, er: Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) står bag.

I undersøgelsen bliver arbejdsmiljø og helbred i Dan◆ Rengøring den fokusere påtilalle deogting, faktisk når i løbet af en arbejdsdag. markfrem målt igen hvert og andet år fra 2012 2020, den du seneste ◆ Opførelse og nedrivning af byggeri måling viser, at der siden 2012 er blevet 14 procent flere ◆ Slagterier beskæftigede, der oplever smerter flere gange ugentligt. ◆ Anlægsarbejde Godt eller bare færdigt?

Det er en betydelig stigning, siger Andreas Holtermann, Hvis jeg er bagud, skal jeg ◆ Landbrug, skovbrug og fiskeri det godt, end når vi har mavepine Travlheden blevet et vilkår i professor påerNFA. arbejde mere oversmerter, endnu en næsten jobs, og det virker som som rapporterer „Detalle er mange mennesker, ogtruende deadline, vi Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016. ikke kan nå. om, har 20% mere Den påstand hører man det at er alle bekymrende, fordiatvilave, ved, end at det har betydning for Det kanfor dog de nogensinde ville kunnesygefravær nå. Det er og muligheden mange steder. Problemet blandt andet livskvalitet, at lade sig gøre at holde arbejdsglæden ikke slemtpå i sig selv, for de fleste er, at der ikke nødvendigvis er nogen blivesålænge arbejdsmarkedet.

Det er derfor et problem oppe, selv når der er rigtig at vi afliver arbejdspladser fungerer, selvom man sammenhæng ellem, hvor meget for både medarbejderen selv, virksomhederne og travlt. vores Det kræver, „Den samlede kombination er en m stor udfordring.

Og fem myter om travlhed. engang imellem må hugge en hæl, man arbejder, og hvor meget samfund, at flere har smerter.“ siger Andreas Holtermann. vi ved, at det at have smerter i muskler og led er enman langt klippe en tå og se stort på sin faglige når. Mange arbejdspladser skruer op større udfordring i forhold til sygefravær og fastholdelse Hvis jeg er bagud på jobbet, er En bekymrende kombination stolthed. „Det skal ikke være godt, for timetallet, men oplever hos for eksempel byggeog anlægsarbejdere medikke, højeat de jeg ikke god nok fysiske krav på jobbet,når det skal bare være færdigt“ bliver meget mere arbejde.er for kontorend det for eksempel Undersøgelsen viser også, at der siden 2012 er blevet mottoet ofte.flere beskæftigede, som er overbelastede Det sidder at hvis vi hvis job It-virksomheden „37signals“siger i Chimedarbejdere, ikke er så fysisk krævende.“ 15 procent af mu-dybt i os, Menogdet kan gå galt,ifordi bare var dygtige nok, så ville vi cago har f.eks. lige indført 4-dages Andreas Holtermann. skelskeletbesvær deresmange arbejde. Der er flest overbelaaf os går rundt med mere eller minikke være bagud. dogved den, Deres erfaring er nemlig, Man ikke med arbejdsuge. sikkerhed, hvorfor flere oplever stede medarbejdere i brancher, hvor arbejdet fortrinsvist er Sagen er dre konstant mavepine være man at påstørste mange danske arbejdspladat de nårpålige så meget arbejde på fire smerter og er overbelastede, trods af at der for eksemmanuelt, og det er ogsåover i de at brancher, serder den bagud.

Vi får en fornemmelse af, at ser, er mere arbejde, end kan nås flere robotter dage omog ugen som på fem, depelder er kommet hjælpemidler påfordi en række stigning. vi ikke slår til på jobbet, ikke levererfordi overbelastningen med de hænder og hoveder, der er til med fysisk res ansatte så erjob. gladere ogAndreas friskere, arbejdspladser krævende Ifølge Stigningen er især bekymrende, varen og en ikke er gode nok. rådighed. når de dog, er påat arbejde.

Holtermann er en hypotese stigningen kan skyldes skyldes kombination afFornemflere faktorer, fortæller Andreas melsen af utilstrækkelighed tager skyldes mange Løsningen er derfor ikke, at vi skal det ting, øgedef.eks. tempo og stigende produktionskrav.

Holtermann.

De, der er ramt, oplever således Det bådekan at være vores arbejdsglæde, ogi så melder være trætte nedskæringer, lægge flere timer på jobbet; vi skal „Det kan gøre det sværere at tilrettelægge arbejdet ud begrænset af smerter arbejdet, eller udmat- øget omsætning, frustrationen og arbejdsstressen sig og have større Det betyder, have mere de timer, vi i forvejen fra medarbejdernes smerter, og ud detaf giver medarbejderne tede efter en almindelig arbejdsdag, jobs effektivitetskrav. med høje for alvor.krav som for eksempel at gå eller ståatmeget, uansetarbejde hvor god manmindre bliver,råderum og får vide netop ved at skabe til atlægger. tilpasseDet måden, udfører krævende fysiske Detryggen scenarie er skidt, hvis der hvor meget man knokler, så vil der arbejdsglæde, engagement og arbejdsopgaver på, ogmere holde pauser, når der er behov for med vredet ellerfor løfte tungt. er noget, vi netop har brug for i en stadig være mere arbejde. energi – og ikke ved at kaste os ud i det.“Derfor siger han. tid, hvor der er travlt, er det arbejdsskal vi lære sandheden: Selvom vi er store mængder overarbejde. glæde. Vi når nemlig mere, når vi har bagud, er vi gode nok.

2

Tidligere troede man, at ergonomiske løsninger som hæveog sænkeborde, indstillelige stole og hjælpemidler til løft kunne forebygge problemer med muskler og led. Men det har vist sig, at det kan de kun i et vist omfang. Derfor siger forskningen i dag, at det er vigtigere, at der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser.

Ved mellemrubrikken har jeg givet den en anden farve end sort (postiv) som der er en mere sammenTunge løft kan give rygsmerter hænge mellem strengen for oven og teksten.

1

antagelse, at det virker motiverende.

Kilde: samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og Når„De man lægger den type pres på skeletlidelser i Danmark“ fra Statens folk, ryger deres arbejdsglæde.

DeInstitut for Folkesundhed, SDU, bliver2017. nervøse, forkrampede, inde-

Det betyder ikke, at man skal løfte hvad som helst når som helst. Der findes jobgrupper som løfter meget tungt. Det gælder for eksempel ansatte i social- og sundhedssektoren, som har uforudsigelige og uhåndterlige løft, fordi det er mennesker, de løfter og flytter. Blandt disse ansatte finder man en overhyppighed af smerter i muskler og led.

På 2 af siderne har jeg valgt at bruge 2 spalter, eftersom det passede rigtig godt til denne artikel. Det De anerkendte risikofaktorer giver et rolig udssenden. Linjerne bliver heller ikke for lang i forhold til hvis der ingen splater var. På de næste 2 sider har jeg valgt at lave 3 spalter, da det passer bedst til denne artikel. Det gør det nemt Jeg kan ikke have arbejds at se at det er nogle myter, ved at jeg har lavet uncial og spalterne hænger godt sammen med at det er glæde, hvis jeg er bagud nogle korte myte som bliver beskrevet.

8

lukkede og går i forsvarsposition. Det gør dem blot mindre produktive. Det er præcis det,at man ikke har brug Hun påpeger, de anvendte tal erfor. indsamlet i 2010, og at I stedet for skal vi tage presset afer endnu højere i dag. omkostningerne derfor formentlig Forskningen bekræfter da også, at tunge løft og arbejdsogOpgørelsen, fokusere påder at holde arbejdsglæer lavet for Gigtforeningen, viser, at stillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes øger risikoen den oppe. For når vi har skeletlidelser det godt på hvert år koster 8 behandling af muskelog for rygsmerter. Det er svært at afgøre om det tunge arbejde jobbet, er vi mere produktive. mia. kr. De går til blandt andet medicin, indlæggelse og er årsag til rygproblemer eller det forværrer rygproblemer, behandling hos praktiserende læge, fysioterapeut eller som er til stede i forvejen, men der er ikke tvivl om, at kiropraktor. tungt arbejde kan udløse eller forøge eksisterende smerter Udover behandlingsomkostningerne medfører muskeli ryggen.

Men det et ikke alene kan vi på 9,2 mia. kr. om året. og skeletlidelser produktionstab – detdels, SKAL vi. Uden arbejdsDet skyldes at lidelserne i 2010 genererede knap Man kan forebygge en del rygsmerte ved at sørge for, at glæde har vi simpelthen ikkeat de2.410 personer fik tilkendt 770.000 ekstra sygedage, dels løftebyrderne ikke er for store og sikre, at der er løftenødvendige ressourcer, vi skal førtidspension.

Det svarer til 14bruge procent af alle førtidsredskaber tilstede. Og nok så vigtigt kan hjælpemidler give til at nå opgaverne.

Jeg har hjulpet en afdeling i Alm.for, at man kan fungere med de smerter, man har, pensionister. mulighed Undersøgelser viser, at vi er mere Brand med at finde arbejdsglæden og forebygge, at de bliver værre. Det gælder især, når brug Arbejde skal giveaktivitet, energi ogsom glæde Om „ Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark “ produktive, kreative, hjælpsomme, igen. De var blevet ramt en kæmpe kombineres af af hjælpemidler med fysisk kan åbne, fleksible,2012 engagerede, moti-det Nationale pukkel af ekstra arbejde og havde alt og styrke Det det, vi skal: Holde–fokus på, at ◆ I perioden til 2020 måler Forskningsfjerne smerter denerenkeltes kapacitet og dermed verede og optimistiske, nårdanskernes vi har for få ansatte løst.tærsklen for, hvornår arbejdet fremmest skal være center for Arbejdsmiljø arbejdsmiljø og til at få det hæve manførst bliverogoverbelastet. arbejdsglæde.

Vi andet bliverår. også mindre Det begyndte at stresse dem, hvilket en god oplevelse, som giver os energi helbred hvert Harsygdom I de rigtige syge.

Alt det betyder, at vi på er meget betød at de havde en del og hjælpemidler? og glæde. Selv om der er travlt, kan ◆ Resultaterne er baseret en spørgeskemaunderbedre til vores når meget kom endnu mere◆bagud.

Vi kollegerne, dethvilke sagtens være sjovt at gå på arsøgelse, derarbejde ved hverog måling sendes ud til dermed mindst 50.000 Aftal med hjælpemidler I bruger Magasin mere.

På den måde, skrumper bun-Arbejdsmiljø have på at bejde. Hvis det er sjovt, har vi meget beskæftigede i Danmark mellem 18 og 649kunne år. Hvert år brugt har meget energi hvornår. kerne. snakke to do-lister, stress, større for atså gøre noget kan ved over 50 procent besvaret spørgeskemaerne. ◆ prioritering Brug hjælpemidlerne, nårchance du har ondt, du stadig af opgaver men det travlheden. ◆ Resultaterne bruges til at forbedre arbejdsmiljøet ogog overarbejde, fungere Jeg skal fokusere på de gjorde i stedet om, mindske den fysiske og psykiske belastning for vi ikke. Vi snakkede ◆ Brug også hjælpemidlerne, når det ikke gør ondt opgaver jegpåikke når arbejdspladser. hvordan de kunne få arbejdsglæden medarbejderne de danske Mange fører lange to do-lister tilbage. med opgaver, Over en periode på to måneder Hjælpemidler har de de sidste 15-20de år mangler. fjernet mange af deDe tunge løft også og akavede arbejdsstillinger. fører løbende statistik over, lykkedes det gradvis, og resultatet viste Alligevel ser man ikke et falderi, blevet, hvor mange hvor store bunkerne ogder får sig hurtigt: Folk blev mindre syge og ondt i nakke, ryg. Det får forskerne til at hvor langtskulder de erogbagud. mere produktive, de var mere energikonkludere at hjælpemidler ikke kan alene.

Jeg tror, man skal gøre detståstik ske og motiverede og havde mere overmodsatteløsninger og i stedet begynde at lave skud til at hjælpe hinanden. Alt det Ergonomiske er ikke nok lister troede og opgørelser over alt det, man betød, at de kort efter satte ny rekord i Tidligere man, at ergonomiske løsninger som hæveoghar sænkeborde, nået! indstillelige stole og hjælpemidler til løft hvor meget arbejde de nåede. kunne forebygge problemer med muskler og led. Men det Bunkerne begyndte samtidig at har vist sig, at det kan de kun i et vist omfang. Derfor siger skrumpe i stedet for kun at voksne. forskningen i dag, at det er vigtigere, at der sikres arbejds-

4

Magasin Arbejdsmiljø

Flere lider af smerter og overbelastning H

yppige smerter og overbelastning af muskler og skelet er hverdag for et stigende antal beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Det viser de nyeste tal fra den store undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) står bag.

I undersøgelsen bliver arbejdsmiljø og helbred i Danmark målt hvert andet år fra 2012 til 2020, og den seneste måling viser, at der siden 2012 er blevet 14 procent flere beskæftigede, der oplever smerter flere gange ugentligt.

Det er en betydelig stigning, siger Andreas Holtermann, professor på NFA. „Det er mange mennesker, som rapporterer smerter, og det er bekymrende, fordi vi ved, at det har betydning for blandt andet livskvalitet, sygefravær og muligheden for at blive længe på arbejdsmarkedet. Det er derfor et problem for både medarbejderen selv, virksomhederne og vores samfund, at flere har smerter.“ siger Andreas Holtermann.

Danskernes smerter og lidelser i muskler og skelet er ikke bare et problem for vores velbefindende. De koster også samfundet dyrt – helt præcis 17,2 mia. kr. om året, viser en ny opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed, når man ser på hele befolkningen og ikke kun folk i arbejde.

Det er første gang, man har lavet en beregning af de samlede omkostninger ved muskel- og skeletlidelser, og vi kan konstatere, at det er nogle meget høje omkostninger, siger en af forskerne bag opgørelsen, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, Maja Bæksgaard Jørgensen.

En bekymrende kombination Undersøgelsen viser også, at der siden 2012 er blevet 15 procent flere beskæftigede, som er overbelastede af muskel- og skeletbesvær i deres arbejde. Der er flest overbelastede medarbejdere i brancher, hvor arbejdet fortrinsvist er manuelt, og det er også i de brancher, man ser den største stigning.

Stigningen er især bekymrende, fordi overbelastningen skyldes en kombination af flere faktorer, fortæller Andreas Holtermann. De, der er ramt, oplever således både at være begrænset af smerter i arbejdet, være trætte eller udmattede efter en almindelig arbejdsdag, og have jobs med høje fysiske krav som for eksempel at gå eller stå meget, arbejde med ryggen vredet eller løfte tungt.

Her er flest overbelastede De fem brancher, hvor flest medarbejdere (cirka en fjerdedel) er overbelastede af muskel- og skeletbesvær, er: ◆ ◆ ◆ ◆ ◆

5

Brug hjælpemidler

Koster samfundet dyrt

Antallet af beskæftigede, der har smerter og er overbelastede i muskler og skelet, er steget over 14 procent på fire år. Det viser en ny stor undersøgelse.

Rengøring Opførelse og nedrivning af byggeri Slagterier Anlægsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeri

Den mest udbredte lidelse ◆ I alt har godt 1,2 mio. danskere over 16 år mindst én muskel- eller skeletlidelse. (For eksempel ondt i ryggen, slidgigt eller diskusprolaps. ◆ Af dem føler halvdelen sig meget generet af smerter. ◆ Muskel- og skeletlidelser er samlet set den mest udbredte lidelse i befolkningen.

Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016.

pladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser.

Tunge løft kan give rygsmerter Det betyder ikke, at man skal løfte hvad som helst når som helst. Der findes jobgrupper som løfter meget tungt. Det gælder for eksempel ansatte i social- og sundhedssektoren, som har uforudsigelige og uhåndterlige løft, fordi det er mennesker, de løfter og flytter. Blandt disse ansatte finder man en overhyppighed af smerter i muskler og led.

Kilde: „De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i Danmark“ fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.

„Den samlede kombination er en stor udfordring. Og vi ved, at det at have smerter i muskler og led er en langt større udfordring i forhold til sygefravær og fastholdelse hos for eksempel bygge- og anlægsarbejdere med høje fysiske krav på jobbet, end det for eksempel er for kontormedarbejdere, hvis job ikke er så fysisk krævende.“ siger Andreas Holtermann.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor flere oplever smerter og er overbelastede, på trods af at der for eksempel er kommet flere robotter og hjælpemidler på en række arbejdspladser med fysisk krævende job. Ifølge Andreas Holtermann er en hypotese dog, at stigningen kan skyldes det øgede tempo og stigende produktionskrav. „Det kan gøre det sværere at tilrettelægge arbejdet ud fra medarbejdernes smerter, og det giver medarbejderne mindre råderum til at tilpasse måden, de udfører krævende arbejdsopgaver på, og holde pauser, når der er behov for det.“ siger han.

De anerkendte risikofaktorer

Hun påpeger, at de anvendte tal er indsamlet i 2010, og at omkostningerne derfor formentlig er endnu højere i dag.

Opgørelsen, der er lavet for Gigtforeningen, viser, at behandling af muskelog skeletlidelser hvert år koster 8 mia. kr. De går til blandt andet medicin, indlæggelse og behandling hos praktiserende læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Udover behandlingsomkostningerne medfører muskelog skeletlidelser et produktionstab på 9,2 mia. kr. om året.

Det skyldes dels, at lidelserne i 2010 genererede knap 770.000 ekstra sygedage, dels at 2.410 personer fik tilkendt førtidspension. Det svarer til 14 procent af alle førtidspensionister.

Forskningen bekræfter da også, at tunge løft og arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes øger risikoen for rygsmerter. Det er svært at afgøre om det tunge arbejde er årsag til rygproblemer eller det forværrer rygproblemer, som er til stede i forvejen, men der er ikke tvivl om, at tungt arbejde kan udløse eller forøge eksisterende smerter i ryggen.

Om „Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark“ ◆ I perioden 2012 til 2020 måler det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø danskernes arbejdsmiljø og helbred hvert andet år. ◆ Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der ved hver måling sendes ud til mindst 50.000 beskæftigede i Danmark mellem 18 og 64 år. Hvert år har over 50 procent besvaret spørgeskemaerne. ◆ Resultaterne bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og mindske den fysiske og psykiske belastning for medarbejderne på de danske arbejdspladser.

Man kan forebygge en del rygsmerte ved at sørge for, at løftebyrderne ikke er for store og sikre, at der er løfteredskaber tilstede. Og nok så vigtigt kan hjælpemidler give mulighed for, at man kan fungere med de smerter, man har, og forebygge, at de bliver værre. Det gælder især, når brug af hjælpemidler kombineres med fysisk aktivitet, som kan fjerne smerter og styrke den enkeltes kapacitet – og dermed hæve tærsklen for, hvornår man bliver overbelastet.

Har I de rigtige hjælpemidler? ◆ Aftal med kollegerne, hvilke hjælpemidler I bruger hvornår. ◆ Brug hjælpemidlerne, når du har ondt, så du stadig kan fungere ◆ Brug også hjælpemidlerne, når det ikke gør ondt

10 Magasin Arbejdsmiljø

De fem

Magasin Arbejdsmiljø

STØRSTE myter om travlhed

Lange to do-lister og længere arbejdsdage er ikke vejen ud af travlhed. I stedet skal du finde arbejdsglæden frem igen og fokusere på alle de ting, du faktisk når i løbet af en arbejdsdag.

Godt eller bare færdigt?

Travlheden er blevet et vilkår i næsten alle jobs, og det virker som om, at alle har 20% mere at lave, end de nogensinde ville kunne nå. Det er ikke så slemt i sig selv, for de fleste arbejdspladser fungerer, selvom man engang imellem må hugge en hæl, klippe en tå og se stort på sin faglige stolthed. „Det skal ikke være godt, det skal bare være færdigt“ bliver mottoet ofte.

Men det kan gå galt, fordi mange af os går rundt med mere eller mindre konstant mavepine over at være bagud. Vi får en fornemmelse af, at vi ikke slår til på jobbet, ikke leverer varen og ikke er gode nok. Fornemmelsen af utilstrækkelighed tager vores arbejdsglæde, og så melder frustrationen og arbejdsstressen sig for alvor.

Det scenarie er skidt, for hvis der er noget, vi netop har brug for i en tid, hvor der er travlt, er det arbejdsglæde. Vi når nemlig mere, når vi har

det godt, end når vi har mavepine over endnu en truende deadline, vi ikke kan nå.

Det kan dog lade sig gøre at holde arbejdsglæden oppe, selv når der er rigtig travlt. Det kræver, at vi afliver fem myter om travlhed.

1

Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

Det sidder dybt i os, at hvis vi bare var dygtige nok, så ville vi ikke være bagud. Sagen er dog den, at der på mange danske arbejdspladser, er mere arbejde, end der kan nås med de hænder og hoveder, der er til rådighed.

Det kan skyldes mange ting, f.eks. nedskæringer, øget omsætning, større effektivitetskrav. Det betyder, at uanset hvor god man bliver, og hvor meget man knokler, så vil der stadig være mere arbejde. Derfor skal vi lære sandheden: Selvom vi er bagud, er vi gode nok.

2

Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde mere

Den påstand hører man mange steder. Problemet er, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget man når. Mange arbejdspladser skruer op for timetallet, men oplever ikke, at de når meget mere arbejde.

It-virksomheden „37signals“ i Chicago har f.eks. lige indført 4-dages arbejdsuge. Deres erfaring er nemlig, at de når lige så meget arbejde på fire dage om ugen som på fem, fordi deres ansatte så er gladere og friskere, når de er på arbejde.

Løsningen er derfor ikke, at vi skal lægge flere timer på jobbet; vi skal have mere ud af de timer, vi i forvejen lægger. Det får vi netop ved at skabe mere arbejdsglæde, engagement og energi – og ikke ved at kaste os ud i store mængder overarbejde.

3

Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

En del virksomheder og ledere vælger at lægge pres på deres folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at en deadline overholdes.

Nogle ledere arbejder også ekstra hårdt og sender dermed indirekte et signal til medarbejderne om, at ekstra arbejdsindsats er normal praksis.

Nogle anvender sågar direkte eller indirekte trusler. Det dog en forkert antagelse, at det virker motiverende.

Når man lægger den type pres på folk, ryger deres arbejdsglæde. De bliver nervøse, forkrampede, indelukkede og går i forsvarsposition. Det gør dem blot mindre produktive. Det er præcis det, man ikke har brug for.

I stedet for skal vi tage presset af og fokusere på at holde arbejdsglæden oppe. For når vi har det godt på jobbet, er vi mere produktive.

4

Jeg kan ikke have arbejds glæde, hvis jeg er bagud

Men det ikke alene kan vi – det SKAL vi. Uden arbejdsglæde har vi simpelthen ikke de nødvendige ressourcer, vi skal bruge til at nå opgaverne.

Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, kreative, hjælpsomme, åbne, fleksible, engagerede, motiverede og optimistiske, når vi har arbejdsglæde. Vi bliver også mindre syge. Alt det betyder, at vi er meget bedre til vores arbejde og når meget mere. På den måde, skrumper bunkerne.

5

Jeg skal fokusere på de opgaver jeg ikke når

Mange fører lange to do-lister med de opgaver, de mangler.

De fører også løbende statistik over, hvor store bunkerne er blevet, og hvor langt de er bagud.

Jeg tror, man skal gøre det stik modsatte og i stedet begynde at lave lister og opgørelser over alt det, man har nået!

10

Jeg har hjulpet en afdeling i Alm. Brand med at finde arbejdsglæden igen. De var blevet ramt af en kæmpe pukkel af ekstra arbejde og havde alt for få ansatte til at få det løst.

Det begyndte at stresse dem, hvilket betød at de havde en del sygdom og dermed kom endnu mere bagud. Vi kunne have brugt meget energi på at snakke to do-lister, stress, prioritering af opgaver og overarbejde, men det gjorde vi ikke. Vi snakkede i stedet om, hvordan de kunne få arbejdsglæden tilbage.

Over en periode på to måneder lykkedes det gradvis, og resultatet viste sig hurtigt: Folk blev mindre syge og mere produktive, de var mere energiske og motiverede og havde mere overskud til at hjælpe hinanden. Alt det betød, at de kort efter satte ny rekord i hvor meget arbejde de nåede.

Bunkerne begyndte samtidig at skrumpe i stedet for kun at voksne.

Arbejde skal give energi og glæde Det er det, vi skal: Holde fokus på, at arbejdet først og fremmest skal være en god oplevelse, som giver os energi og glæde. Selv om der er travlt, kan det sagtens være sjovt at gå på arbejde. Hvis det er sjovt, har vi meget større chance for at gøre noget ved travlheden.

11

Billedbehandling

Eftersom mit arbjedsmiljø handler som at der skal være trykhed i virksomhederne, har vi valgt at alle i vores billeder i vores magasin skal være sort/hvid, tanken over det er at man nogle gange godt kan gå og være trist og ikke har det så godt på arbejdspladsen. Der er blevet lagt et gradient hen over billedet, for at giver farve og liv.

Her ses det hvordan jeg har lavet billedbehandling på mine billeder. Jeg har lavet et sort/hvid lag hvor jeg har ændret på farverne. Givet billedet mere contrast. Dette billede er til web hvor jeg har lavet et lag med gradint over, i den ønskede farve. Alle billederne til websitet har jeg lavet i 72 ppi, som jpg.

Billederne til magasinet er blevet lavet i 300 ppi, hvor jeg har fundet størrelsen på min billedekasse og sat det ind i InDesgin, så billedet får den rette ppi. Der er ændret til den rette colour settings. Jeg tjekkede om det er den rigtige ppi, når det er kommet i InDesign, for at se om den effective ppi er 300.

11

Beskrivelse af flyer

Vi har valgt at lave vores kampagne på en udflugt for det enkelt firma, i samarbejde med Mit arbejdsmiljø.

Vi besluttede at det skulle være et billede i baggrund med en gradinet hen over så det passer med vores billeder de andre steder som app, websitet og magasinet. Vi har valgt at det skal være enkelt.

Overskriften er i venstre side, da vi læser fra venstre mod højre. Jeg har valgt at den ikke skal gå over hele siden, ellers ville den har været for voldsom. Logoet har jeg valgt at sætte i højre side nedstere, da vi læse den vej og kigger nedaf. Det giver en god sammenhænge da der er tekst i venstre øverste side og logo nedste højre side.

Bagsiden har jeg valgt at lave hvor der er gradint på, så der er lidt spil på siden.

Programmet er lavet med tabs så det holder for- og bagkant med klokken og teksten holder forkant.

Der er billeder over i højre side hvor der er drop shadow på, så det virker mere leveren uden det bliver for fadt og kedeligt.

Flyer lavet af Katja.

Program

Er du grå?

Så tag med ud, i det blå

så tag med ud, i det blå

Pris pr. person 125 kr.

Fredag d. 18 august Kl. 7.00 Afgang fra Årøsund Kl. 11.00 Ankomst til Helnæs Kl. 11.30 Frokost Kl. 13.00 Gåtur til vandet Kl. 15.00 Kaffe og kage Kl. 16.00 Spil og leg

Kl. 18.00 Mad over bål og hygge

Lørdag d. 19 august Kl. 8.30 Morgenmad

Lavet i samarbjede med Mit arbejdsmiljø

Mit

arbe jdsm

iljø

Kl. 10.00 Hjemtur

Husk Varmt tøj, liggeunderlag, sovepose og tandbørsten.

Beskrivelse af gocard

så tag med ud, i det blå 12

Mit

Er du grå?

Vil du med ud i det blå, så tilmeld dig her, og lad os gå!

arbe jdsm

iljø

Gocardet er lavet så de kan tages og man kan scanne en QR-coden og deltage i arrangementet.

Så alt er nemt og lige til at gå til.

Forsiden har jeg valgt skal være 90% postiv, så den ikke er så kraftig og voldsom.

Bagsiden har jeg valgt skal være meget enkel med lidt tekst, hvor du kan tilmelde sig til turen.

Lavet af Katja.

Ansatte på AKVA STABIL + familie Ole Rømers Vej 12 6100 Haderslev Denmark

Beskrivelse af plakat

Plakaten er lavet ud af en tur ud i det blå, så vi fik rystet folk sammen i virksomheden og fik mere fokus på sund sammenværd, der skaber arbejdsglæde i den sidste ende.

Lavet af Karina.

Er du grå?

Så tag med ud i det blå

arbe jdsm Mit

Tilmelding på appen Fredag den 18.08.2017 - det koster 125 kr. pr. person.

iljø

Vi skal på tur med sejlskib, spise mad over bål og sove i shelter

Font flyer, gocard og plakat

Vi har valgt at bruges disse fonte til vores flyer, gocard og plakat.

Dancing Script er et livligt casual script, hvor bogstaverne hopper og ændrer størrelsen lidt. Caps er store, og går under baseline. Dancing Script refererer til populære skrifttyper fra 50‘erne.

Det drejer sig om Murray Hill (Emil Klumpp. 1956) i sin vægtfordeling og til Mistral (Roger Excoffon.

1953) i sin livlige hoppende virkning. Brug det, når du vil have et venligt, uformelt og spontant udseende. Opdateret 18 maj 2011 med fed! Denne font passer ind i hvoedgruppe 8.

Bowlby One er designet til brug som en utilitaristisk, alle caps display font. En version med små bogstaver er også tilgængelig. Dens former er en sammensmeltning af en håndfuld designs, der er scannet fra gamle, tidlige tyvende århundredes typeprøver. Bowlby One er perfekt til store fedte overskrifter og skærmbrug, der har brug for et lidt rukket look. Bowlby er en web skrifttype, der er designet til at blive brugt frit over internettet af webbrowsere på stationære computere, bærbare computere, sky systemer og mobile enheder. Denne font er i hovedgruppe nummer 6, den har sans sefir.

13

Beskrivelse af website

Bestående af en forside og 3 undersider .

Generelt design.

Simpel opsætning generelt over alle siderne. Med gennemgående gradients i de fire udvalgte farver.

Forsiden har det formål, at den skal vise nogle af de nyeste artikler så disse ville skifte fra dag til dag, når der kommer nye artikler op.

Brevkassen er som en brevkasse skal være med en del forskellige segmenter som er med til at informere andre med samme dilemma. Simpelt i sin opsætning med kategori inddelt menu samt søgefelt.

Konkurrence siden er mere som en informations side i forhold til at man ikke kan deltage via hjemmesiden, derimod er det meningen at man skal bruge mit arbejdsmiljø appen til at deltage i konkurrencerne.

Rabat kuponer siden har samme funktion som konkurrence siden så den er der primært for at informere omkring de nyeste kuponer som dem med appen har mulighed for at indløse.

Generelt om koden.

Koden er rimeligt rodet sat op pga. Tidsbegrænsningerne så hvis det havde været en reel kundeopgave havde vi nok fået sat koden mere sammenhængende op så der ikke ville være så mange gentagelser som der kan forekomme. Samt at få ryddet op i mange af de små kode segmenter der nok sandsynligt ville kunne udfases.

Brevkassen se således ud. Jeg har valgt at sætte det op i kasser med en overskrift(rubrik) og underrubrik. I venstre side har jeg valgt der skal være et søgefelt, så hvis man søger efter noget bestemt er det kun det der dukker op. Under søgefelte er der nogle forskellige kategorier, så man igen kommer ind på de enkelte brevkasser til netop denne kategori.

14

Vores website sĂĽledes ud efter det er blevet kodet.

15

Beskrivelse af app

Jeg har lavet et moodboard til appen, men hvornår vi vil ha den til at se ud. Det giver et nemmere overblik over hvordan vi skal opbygge appen, og hvilke ideer vi har.

Appen er lavet med øje for det skulle være nemt og overskueligt. Så det er nemt for brugeren at finde det de skal bruge - det skal være en integreretdel af hverdagen at tjekke hvilke tilbud der kan erhverves denne måned.

Tanken med appens login skærm var at de fra firmaets side af har fået tilknyttet et login som de så kan bruge til at benytte appen med.

Appen er som hjemmesiden simpel i sin opsætning med mange af de samme funktioner dog med nogle flere aktive elementer såsom at man kan deltage i konkurrence og indløse rabat kuponer på den.

Man har også adgang til artiklerne via appen ligesom på hjemmesiden såfremt man foretrækker at se dem på telefonen frem for en computer.

Der er lavet plads på menuen til en newsfeed som dog ikke er blevet sat op men det er meningen at det skulle blive implementeret senere hen. Der er også et par pladser til evt. et par andre funktioner som ikke er blevet planlagt men dette giver mulighed for at give kunden mere funktionalitet såfremt de mangler det.

Moodboard lavet af Katja. App lavet af Glenn i Xd.

Moodboard til app Overskrift (Oswald) Brødtekst (Spectral) 100%

#0C3D52

#228591

#87C8B9

#F8AF26

#0C3D52

#228591

#87C8B9

#F8AF26

#0C3D52

#228591

#87C8B9

#F8AF26

#0C3D52

#228591

#87C8B9

#F8AF26

75%

50%

25%

16

17

Merchandise

Vi har valgt at lave noget merchandise som medarbjederne kan bruge på den ryste sammen tur der er.

Vores tanker er at det skal være noget de kan bruge på turen og bagefter.

Vandflasken var praktisk til at have med på tur og tiltænkt som noget man kunne bruge både til kolde og varme ting. Den er i god kvaliltet, så den kan holde i mange år.

Tasken skulle produceres til at holde i mange år, kvalitet er en mærkesag. Den er praktisk til at tage med på tur og passer perfekt til at have ekstra tøj, tandbørste og andre personlige ejendele i.

Hatten er ideel til en god solskinsdag på vandet eller en vandretur. Så den er valgt til at være praktisk og god til en tur ud i det blå.

Merchandise fundet på af Katja og Karina.

Mockup fundet af Glenn.

Logo påsat af Karina.

18

Konklusion

Vi startede med at få opgaven, hvor vi skulle lave mindmap. Jeg gik i gang og prøvede at få de andre med så godt jeg kunne. Jeg synes det var svært at få den til at sige hvilke ting de kom i tanke om ved de forskellige ting. Jeg tænkte det ikke var særligt meget vi har på vores papir, men det kan godt gå. Vi har holdt nogle møder undervejes og snakkede om hvornår vi skulle lave de forskellige opgaver. Det var svært at komme igang, også fordi vi ikke var engie om hvordan opgaverne skulle laves, efter lidt snak fandt vi ud af det.

Jeg synes det har været svært at arbejde i gruppe, eftersom der er mange som skal blive engie om alle ting og alle gerne vil har deres mening igennem.

Det har været en ufordring for mig at arbejde i gruppe, da jeg gerne vil have det hele planlagt og styr på hvornår vi lave de forskellige opgaver. Derfor lavede jeg en tidsplan, så jeg kunne få lidt mere ro på det.

Efter første uge hvor jeg prøvede at få nogle af mine ideer igennem, tænkte jeg okay, vi er en gruppe og alle skal deltage med noget. Jeg kunne godt se at jeg måtte give slib på nogle af mine ideer. Karina har også ville ha alle sine ideer igennem, så det har været med at finde et kompromin ved os begge.

Sidste uge kunne jeg godt mærke der kom stress på både ved Karina og jeg. Karina prøvede at tage ordstyringe, hvilket jeg synes var svært, da jeg følte hun skulle bestemme det meste og ikke hørte så meget på os andre.

Det har været svært gennem hele perioden for jeg synes ikke Glenn har været så behjælplig som vi have håbet. Han have næsten opgivet med det sammen.

Hvis vi skal lave sådan en opgave her senere, håber jeg på at vi kan lave en tidsplan og vi fordeler opgaverne bedre, så vi ikke er flere om at lave logo, moodboard osv. Så vi deler det op og starter med at finde ud af hvordan vi tænker at opgaverne skal løses.

Jeg synes vi er kommet godt i mål med vores produkter, ved vores amgasin har vi fået en god sammenhæng selvom vi har lavet det på forskellige måder.

19

Opgavefordeling Karina

Magasin: Design af side 12 - 16 + forside , side 2 og indholdsfortegnelse.

Hjemmeside: Designet konkurrence og rabat kode side.

OpsĂŚtning af mockups, designet merdendice.

Kampagne: Designet plakaten.

Katja

Magasin: Design af side 8 - 11.

Kampagne: Design af Gocard og flyer Hjemmeside: Design af brevkasse.

App: Lavet moodboard til appen og skitser Persona.

Trello tidsplan.

Glenn

Hjemmeside: Kodning af wesite + design af forside.

App: Setup af app I experience (xD) Magasin: Design af side 4 - 7.

20