Workflow
Den Danske Sømandskirke i New York Hovedforløb 1 Uge 9 og 10 (28/2 til 9/3) Cross Media Katja Zimmer Svendsen
Opgave
Sømandskirken i New York har udskrevet en idekonkurrence om et nyt look for kirken, der afspejler deres identitet som moderne socialt, kulturelt og religiøst samlingspunkt i en levende storby.
Afsender
Den Danske Sømandskirke i New York.
Målgruppe
Målgruppen til sømandskirken er teenager til voksne både mænd og kvinder. Faktisk er det hele familien, for de laver mange forskellige arrangementer som er til hele familien.
Udarbejde
Reklamekampagnen skal bestå af en produktportefølje, som skal indeholde mindst fire produkter. Produkterne skal fordeles således, at du skal udvikle ét større og ét mindre produkt indenfor henholdsvis det trykte og digitale område.
Jeg har valgt at lave:
Trykt Emballage som konfirmanderne kan modtage fra kirken, med en lille gave i. Rendesigne kirkeblad (september 2015 - januar 2015). Digital Lave mock-up på hjemmeside (3 sider), muligvis kode det. Kode en banner. Andet Rentegne logo. Workflow. Designmanual. Beregning af pris. Moodboard. Brainstorm. Skitser af de forskellige opgaver.
Planlægning
Jeg har valgt at bruge Trello hvor jeg har skrevet ind de dage vi har til projektet. Hvilken lærer vi har de forskellige dage, så jeg kan tilrettelægge min tid bedst i forhold til, hvornår jeg kan få hjælp. Tid. Hvor jeg indskriver hvor lang tid jeg har brugt på de forskellige produkter. Indskrevet hvad jeg har lavet den enkelte dag, og hvornår der har været teori samt besøg, hvilket vil sige der har der ikke været tid til produkterne. (Derfor er den rød) Jeg har indsæt billeder af de forskellige opgaver jeg har løst og markeret den med grøn, når den er færdig. https://trello.com/b/v095Lb39/cross-media
2
Ideer
Jeg startede med at lave brainstorm over Den Danske Sømandskirke i New York samt et moodboard, så jeg havde noget at gå ud fra. Jeg er kommet frem til, at det skal være enkelt. Jeg kom frem til det for at kirken også er enkelt og rummer mange forskellige mennesker. Da der er mange arrangementer og traditioner, der går ud over det en typiske dansk folkekirke tilbyder.
Moodboard
Her har jeg burgt nogle af de billeder vi har fået udleveret. Jeg har trukket farverne ud af billeder samt fundet en font (beskrivelse senere) jeg synes passer godt ind.
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ1234567890 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ1234567890 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ1234567890 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ1234567890
3
Brainstorm Lavet på www.mindmeister.com, alt jeg lige kunne komme i tanke om.
Font
Jeg har fundet mine fonte på google fonts. Det har jeg gjort fordi man kan bruge dem både til trykt og web. Fonten jeg har valgt, at bruge til rubrikker samt mellemrubrikker hedder Sansita, den har jeg valgt fordi den minder lidt om salmetavler i danske kirker. Sansita er en font der er designet af Pablo Cosgaya. Sansita’s majuskler også klades versaler gør det til et fremragende valg for emballage, korte tekster, branding og slogans. Fonten har sans serif.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Regular, majuskler også klades versaler. a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Italic, minuskler) A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Bold, majuskler) a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Black, minuskler) Fonten til brødteksten jeg har valgt at bruge hedder Lora, denne har jeg valgt fordi den er optimeret til skærmen udseende, og fungerer lige så godt på tryk. Den er letlæselig og meget velegnet til brødtekst. Fonten har seriffer, hvilket også gøre den mere læsbar når der er meget tekst.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Regular, majuskler) a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Italic, minuskler) A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Bold, majuskler) a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 (Bold italic, minuskler)
4
Farver
Her ses farverne jeg har valgt at tage udgangspunkt i. Jeg har farverne fra billederne, hvor jeg har trukket dem ud af. Alle farverne er vist i 100%, dog ikke den sorte (positiv) den er i 90% C=0 M=0 Y=0 K=100 #000000
C=30 M=5 Y=5 K=3 #A5CEE0
C=5 M=34 Y=38 K=22 #BC836B
C=2 M=1 Y=3 K=2 #F5F4F0
C=59 M=33 Y=2 K=30 #46638B
C=8 M=22 Y=22 K=31 #A5877A
C=3 M=3 Y=15 K=15 #D9D2BC
C=53 M=22 Y=7 K=63 #264358
C=20 M=36 Y=34 K=63 #5C3F36
C=15 M=1 Y=3 K=2 #CFE5EC
C=10 M=71 Y=53 K=41 #8D3832
C=32 M=8 Y=65 K=58 #505D27
5
Tanker omkring rentegne logo
Efter at have undersøgt hvad de forskellige kristne symboler betyder, har jeg udvalgt nogle ord/symboler, som jeg har taget udgangspunkt i. De ord eller symboler jeg har udvalgt er: Hjerte, Anker, Kors, Kirke, Kristne, Gud, Tro,Håb og Kærlighed, Kompas, Skib og Snor. Jeg har lavet lidt forskellige skitser for, at komme frem til det, jeg mener er det rigtige. Første tanke var, at jeg vil have noget med danske kirker ind for at symbolisere danskhed. Noget med et kompas, da sømænd i gamle dage sejlede efter det, for at finde vej. Et kors som symbolisere kristne og tro. Det illustrerer Jesu lidelse og korsdød og symboliserer lidelseshistoriens frelsende betydning og foretrækkes i den katolske kirke. Hjertet er et universelt symbol på livets centrum og for kærlighed. Som kristent symbol symboliserer det menneskets gudsforhold og Jesus Kristus, der for den kristne opfattes som indbegrebet af kærlighed. Selve ankeret er et kristent symbol på håb, ankeret er også del af det treleddede kristne symbol, der er sammensat af et kors, et anker og et hjerte. Hvilket jeg har prøvet, at gør lidt mere tydelig. Det med at kombinere den danske kirke ind i logoet, vil ikke passe på Sømandskirken, da den ligner med et traditionelle hus/ bygning i New York. Derfor fravalgte jeg den mulighed. Ved dette eksempel 5, vil der være nogle udfordringer med korset og hjertet, med hensyn til at det vil se ud som hjertet er delt.
Skitser og ideer første gang.
Eksempel 5
Skitser anden gang.
Derfor prøvet jeg at lave det mere rundt. Den runde form på hjertet symbolisere, at de er fælles om det og de kan rumme alle og en hver. Ankeret skal både være et skib og anker som hænger sammen med korset. Hjertet skal være rødt som symbolisere kærlighed, styrke, sundhed, held, kraft, varme og Dannebrog.
6
Optegning i Illustrator
Ved at lave det i Illustrator gør at det bliver vektor, hvilket man bruger til fx logoer. Det vil ikke blive pixeleret når man laver logoer i vektor.
Layers til skitser. Nyt til tegne op med pen tool.
Optegning af kors, hjerte og anker med pen tool på nyt layers.
Lille hjerte i toppen af korset Kopier stort rødt hjerte, lav det negativt og mindre.
Hul i hjertet. Pathfindet – miuns front.
7
Efter lidt rettelser ser det sådan ud. Runde hjørne på korset og ankeret. Øverste er 50% i farveren, med negativt symbol. Nedste er 100% i farverne, med negativt symbol.
Rundt rødt hjerte skal symbolisere at kirken rummer alle. Hjerte symbolisere også kærlighed.
Hjerte x2. Kors/Dannebrog. Korset symbolisere tro. Dannebrog symbolisere Dansk. Anker/Skib. Anket symbolisere håb. Skibet symbolisere sømænd. Mit logo er Figur/grund - Shigeo fukada, fordi man kan se en figur i logoet. Både et anker, skib, hjerte, Dannebrozg og kors.
8
SWOT-analyse S (Stærke sider)
W (Svage sider)
◆ Flere symboler. ◆ Enkelhed. (Simpelt, ikke for detaljeret) ◆ Let genkendligt. ◆ Godt til mange forskellige farver.
◆ Ser først ankeret i stedet for korset. ◆ Forbinder ikke logoet med en kirke, ved første øjekast. ◆ Hjerteformet kan forvirre.
O (Muligheder)
T (Trusler)
◆ Tilpasse farver til kampagner. ◆ Opbygge en kalkkirke.
◆ Rykke væk fra danskerne. ◆ Ateist bølgen.
Uddybning af stærke sider: Flere symboler, gør det er tvetydigt, samtidig med at det flyder sammen til et anker. Et hjerte, kors og anker. Dannebrog er også taget med. Da korset og farverne tegner flaget. Enkeltheden i logoet gør, at det er nemt at tegne, for fx børn og gør det let genkendeligt. Der udover, gør enkeltheden, at man lette kan skalere det op og ned, uden at miste detaljer. Logoet kan nemt bruges i mange forskellige farver, uden det gør noget. Uddybning af svage sider: Man kan risikere, at lægge mærke til ankeret i logoet, før man ser korset. Dette gør at man ikke tænker på en kirke, som det første. Det samme gælder for hjerteformen, da det heller ikke nødvendigvis forbinder sig med kristendommen. Uddybning af muligheder: Da farverne i logoet nemt kan ændres, uden det gør noget, er der mulighed for et samarbejde med fx Støt Brysterne, ved at gøre logoet pink, i stedet for rødt. For at komme tæt på den danske kirke, var en kalkkirke, som man kender dem fra Danmark, måske en idé. Uddybning af trusler: Hvis de vælger at bygge en kalkkirke, skal de flytte væk fra nabolaget. Dette kan betyder at nogle af danskerne ikke rykker med. Flere og flere danskere bliver ateister, som betyder at de ikke er troende. Det ville måske afskræmme nogen fra kirkens aktiviteter. Kirken har allerede mange andre arrangementer, men det kunne stadig have betydning.
AIDA-modellen
Attention (Opmærksomhed): Store røde hjerte. Det første man ser er det store røde hjerte, som danner logoet. (Selve formen på hjertet) Interest (Interesse): Anker, kors og danske farver. Symbolerne og farverne i logoet, skaber interesse for danskeren i New York. Desire (Ønske): Opretholde sin danske kristne tro. Muligheden for danske tilflyttere, at gå i dansk kirke i New York. Action (Handling): Samle danskere i New York. Skabe et sammenhold og fælleskab for danskerne, så de kan føle sig hjemme.
Ved muligheder og trusler i SWOT analysen, og ønske og handling i AIDA modellen, har jeg valgt at sætte mere fokus på kirken, da jeg mener at et logo ikke så godt kan opfylde de kriterier, der er i de punkter.
9
Rendesigne kirkeblad Layout
Det skal være en lækker forside med et billede som passer til sæsonen og lidt tekst samt logo og flag så man kan se hvilket sprog bladet er fra. (Dansk eller englsk) Der skal være en indholdsfortegnelse, så det gør det mere overskueligt. left justify (fast for- og bagkant) Pagina så man kan se hvor man er. I bladet skal der muligvis være nogle punkter samt tabel. Der skal også bruges uncial, så det gør det mere spændende at se på. Layoutet skal hovedsagligt være i 2 kolumner, der skal være left justify (fast for- og bagkant). Se billede Da dette gør det pænere at se på i en helhed. Jeg har lavet lille i test for ikke at få nogle grimme folder, hvilket man godt kan få når man laver left justify. Der skal være omløb på teksten. Der skal være noget infografik på en af de bagerste sider, hvor der er et kort over sømandskirken og hvordan man kan komme hen til den. Bagsiden skal ligne den de har nu, for jeg synes det giver god mening at de kan sende dem direkte. Så de ikke skal bruge nogle omkostninger på konvolutter. Jeg har kigget på et af de kirkeblade vi har fået udleveret, hvor jeg har undersøgt om det er trykt. Jeg fandt ud af ved at kigge igennem en lup, at man kan se raster, hvilket vil se den er trykt. Efter at have fundet ud af at det er en tryksag, kunne jeg se udfra morié at der er blevet brugt 70 linje raster. Hvilket vil sige der er blevet brugt en PPI på 350, som også er meget brugt til eksklusivt offset- og dybtryk.
Her ses morié, („Køkkentern-mønster“ der fremkommer ved ilægning af raster i et allerede rasteret billede.) det kan man se når det er tryksager. Det sidste billede er raster. (Rastergrafik er billeder lavet af en masse små prikker. Du kan nemmest se hvordan ved at kigge på billederne i dit blad med et forstørrelsesglas.)
Format
Jeg har valgt at lave bladet i B5, da det er et større format end det de allerede har. Begrundelsen for jeg har valgt at lave det i B5, er at det ligner mere et magasin og bliver ikke væk i stakken med blade og rekalmer. B5= 176mm x 250mm. Jeg har valgt at kirkebladet skal klammehæftet, så siderne ikke falder ud når man kigger i det eller går rundt med det. Man kan også bruge granhæftet, men så er det en anden måde man skal sætte sidderne op på. På billedet kan man se hvad det vil sige når man klammehæfter, dette er inden i baldet, når det er foldet ud.
10
Papir
Jeg har valgt at det skal trykkes på 135 grams papir, mat mediumbestrøget, træfilt. Papirenskaber: God volumen, høj opacitet, høj hvidhed. Papirfordele: Kombination af høj stivhed med refleksfri overflade. Papirudbytte: Høj detajlenøjagtig billedgengivelse i de fine mellemtoner. Anvendes også til årsberetninget, imgacebrochurer, kalendere, konvolutproduktion, foldere, billedbøger, prislister og pjecer. Raster 70 linje/cm Jeg har valgt dette fordi det ikke er vildt dyrt og har et flot og lækker look. Jeg vil hører kunden om hvordan de ønsker bladet skal dispositiones.
Skitser/ Dummy
En dummy er en prototype af en tryksag i korrekt format, papirtype og omslag, hvor siderne kan være blanke eller hvor tryksagens layout og typografi er indtegnet. Her ses mine skitser. Disse er ikke det rigtige format. Det ville have været en rigtig god ide, at lave en dummy, så man kan se hvor stor den bliver.
11
Efter at have sat tekst ind og fundet den rigtig størrelse, fandt jeg ud at at det kun ville fylde 20 sider. Så jeg slettede 4 sider. Jeg havde regnet med 24 sider først. Fordi det ikke fylder mere end det tidligere, er pga jeg har ændret formatet til noget der er større end det de have før, nemlig til en B5. Jeg har også lavet fonten mindre, så teksten ikke bliver voldsomt.
12
Udskydning
Placering af sider i trykformer efter bestemt mønster, så side 2 trykkes bag på side 1. Ved at jeg har lavet bladet med 20 sider, ser udskylning sådan ud. Når man laver et magasin skal sider ALTID gå op i 4. Man vil kunne huske det på at hvis man har 20 sider skal det give 21. fx. 20+1 så bagside og forsiden er sammen. Side 2+19 skal være sammen fordi 2+19=21.
False-metode
Jeg har brugt 4-sidet parallel-fals, da det også er den de bruger til kirkebladet nu og den bruges til de fleste foldere.
Farver
Jeg har valgt at lave en farve til rubrikker (overskrifter) og en anden farve til brødtekst. Ved at vælge denne måde med to farver gør at prisen bliver lidt dyrere, end hvis man laver alt teksten en farve. Til brødteksten er det 100% sort, jeg har brugt. Hvis man skal trykke bladet i et andet sprog, er det nemmere at farven er 100% og ikke en sammesætning af mange farver. C=0 M=0 Y=0 K=100 #000000
C=59 M=33 Y=2 K=30 #46638B
Målgruppe
Målgruppen til kirkebladet er teenager til voksne både mænd og kvinder. Det henvender sig stort set til hele familien, da der er mange arrangementer i kirken til alle. Dem der læser i bladet er, dem der gerne vil vide hvornår der er forskellige arrangementer er, samt læse noget om kirken.
Billeder
Det skal være nogle billeder der er taget af forskellige personer som kommer i kirken. Da der er lagt meget vægt på at det er sponser, der holder kirken ved lige, skal der heller ikke bruges mange penge på at tage billeder. Enkelt billeder fx. af de ansatte må gerne være professionelle eller tages med samme baggrund, så billederne ser mere ens ud. Alle billeder skal være i en opløsning på 350 PPI (pixels per inch), så det passer til den tryksag.
13
Font
Jeg har brugt Lora Regualr til brødtekst i 9pt med skydning på12pt, 100% positiv (sort). Jeg er kommet frem til dette efter at have udskrevet og set forskellige størrelser og skydnigerne samt en anden font.
Her ses Lora Regular i 10pt/12pt
Her ses Lora Regular i 10pt/13pt
Her ses Merriweather Regular i 10pt/12pt
Her ses Merriweather Regular i 10pt/13pt Her er en spalteafstand på 6mm Linjelænge og linjeafstand Den gode linjelængde: max. 65 enheder. Flere undersøgelser peger på, at en spaltebredder, der i gennemsnit indeholder flere end 65 enheder, er vanskeligere at læse end en, der indholder færre. En enhed er et bogstav, et tegn, et tal eller et ordmellemrum. Her ses at der er 43 enheder. Den gode linjeafstand er afhængig af spaltebredden. En gammel tommelfingerregel siger ved specifikation af linjeafstand: 2 pkt. mere en skriftens størrelsen. Men reglen bør være, at jo større spaltebredde, du vælger, desto større skal linjeafstanden være. Smal spalte = lille afstand. Bred spalte = stor afstand. Fx.
14
Derfor har jeg valgt en skydning på 12pt, da mine spalter er lidt brede. Jeg har prøvet at udskrive font i 90% positiv og 100%. Eftersom der ikke er meget forskel, men man kan se teksten tydigere ved 100%, har jeg valgt at bruge denne farve. Jeg har valgt at lave mit spaltemellem på 8mm, da det giver mere luft mellem spalterne og ser pænere ud.
Her ses farve 90% 9pt/12pt
Her ses farve 100% 9pt/12pt
Her er en spalteafstand på 8mm
Tekst boks 2 colums
Højre klik – text frame options.
Omløb
Omløb betyder at teksten forsætter på næste side. Man kan se der er mere tekst i boksen ved der kommer et rødt +
Man kan se det ved, at der er en lille pil på den næste tekstboks, når den er aktiv.
15
Opstart dokument
Disse slåes til for at se om der er folder. Sproget skal rettes til Dansk (hvis du skriver dansk) anførselstegn rettes til danske „ “ ‚ ‘
Glyphs
Lav Glyphs for at finde de rigtig anførseltegn.
16
Colour settings
Man ændre Colur Settings, for at få de rigtig farve ud på papiret. Du kan få det oplys ved det firma der skal trykke din tryksag. Typisk bruger man Forgra39 i CMYK og ved RGB skal den være Adobe RGB (1998).
TextEdit
Konvere til alm. tekst, for ikke at få alt muligt med og det er nemmer at kopier det ind i InDesign.
17
Grundlinjenet
Dette gøres på master siden, så det komme på alle siderne.
View – Grids & Guides – Show Baseline Grid. Her slår du grundlinjerne til.
Lav paragraph style (børdtekst). 12pt skydning 14pt.
Træk hjælpestreg ned under bogstaverne. Brug tal fra Y og kopier.
InDesign CC – Pereferences – Grids.
18
Indsæt Y tal ved „start“ Indsæt skydning på brødtekst „14pt.“
Det passer nu.
Efter at have rettet på min font størrelse og skydning ser det rigtige sådan.
19
Margin
Princippet, når marginerne skal defineres, er: Den mindste margin ind mod ryggen (1), en lidt størrer topmargin (2), en endnu størrer ydermargin (3), og bundmargin som den største (4).
Ændering af margin til grundlinjenet
Margin tal.
Nul punkt ved margin buttom. Y tal kopiers.
Indsæt Y tal på buttom. Layout – Margin and Columns.
20
Margin passer til grundlinjenet.
Lille i test
Lille i test laver man så der ikke kommer folder i teksten. Man bruger Left justify (fast for- og bagkant).
Skriv ‘Dette er en prøve på lille i’ to gange og i den ene udskriftes mellemrummet med et i. Træk hjælpestreg ud til der hvor det er længst væk.
Inden under paragraph style på brødteksten rettes dette. (Jusitification) Word spacing Minimun skal være det halve af Desired og Maximum skal være det dobbelte, dette er ca tal.
21
Pagina
Lav A i en tekstboks på master a, der hvor du ønsker pagina. Højre klik. Nu kan du trække det over på den anden siden i master a. Din pagina er nu klar når du trække siderne ned.
Indholsfortegnelse Lav tekstboks.
22
På din paragraph style ændres Span columns, så det kommer over begge columns.
Lav tabs. Lav udpunktering ved at sætte et punktum i Leader.
Udpunkering er som udgangspunkt halv størrelse af hvad teksten er.
23
Tabs
Type – Tabs. Her skal der være lige meget luft mellem de forskellige navne.
Tankestreg – Bindstreg
Bindstreg anvendes som delestreg til, at forbinde stavelser af et ord der er delt ved justering af linjerne samt til at forbinde flere ord eller navne. Benyttes også i betydningen fra og til fx 1990-91. Jeg har ændret nogle at bindstregerne med en tankestreg, ved Find/Change (cmd+f) To mellemrum erstattes med ét.
Indsæt en (bindstreg)
Indsæt en – (tankestreg, alt+-)
To mellemrum Et mellemrum
24
Uncial
Lav en paragrah style der hedder uncial. Det skal ALTID være over 2 bogstaver, fordi der kommer hair space ind. Denne er hvor mange linjer uncialet skal gå over.
Der skal Hair Space ind foran K’et, hvor man så kniber det ud, så grundstregen passer med margin.
25
Indsæt også hair space foran i’et og knibe det ind til k’et så man kan se ordet hænger sammen. linje nummer 2 har jeg indsat til mellemrum for at give lidt mere luft, hvor jeg har lavet en blød retur ved Sømands.
Ændreing af sprog
Hvor der er tekst på engelsk skal sproget rettes til engelsk.
26
Tabel
Indsæt tekst. Lav tabs ved ny celle.
Her vælges hvilke streger, der skal ændres.
Makre hele tablen. Lav stregerne i 0,25pt i positiv farve.
Makre den række hvor, farven skal ændres.
Makre teksten og ændre den til negativ.
27
Paragraph Style
Brødtekst med indryk
Indsæt font og størrelse og skydning.
Ændre sprog til dansk.
Her indsættes der en geviert. Det samme som brødteksten pt.
Ændre orddeling.
28
Geviert betyder egentligt kvadrat. Typografisk mellemrum hvis bredde og højde er lig med skriftens gradstørrelse. Fx. er skriften 9pt, så er geviert lig med 9x9 pt.
Mellemrubrik 1 linje
Indsæt font og størrelse og skydning.
Udregning af mellemrubrik
3pt
6pt
Brødtekst 9pt/12pt Mellemrubrik 12pt/15pt Brødteksts skydning x 2 12+12=24 Mellemrubriks skydning (minus) 24-15=9 9/3=3 6pt luft over og 3pt luft under 2/3 luft over 1/3 luft under Typisk 2pt eller 3pt luft under.
Ænder farve.
Mellemrubrik øverst 3pt luft under. For at få den samme luft under hver mellemrubrik.
29
Luft For at få grundlinjenet til at passe når der er en mellemrubrik øverster. Skal man indsætte noget luft, der fungerer som en „tørresnor“. Ændre pt størrelse så det komme til at passe. (Prøv dig frem)
Mellemrubrik 2 linjer Brødtekst 9pt/12pt Mellemrubrik 12pt/15pt 2 linjer Brødteksts skydning x 3 12+12+12=36 Mellemrubriks skydning (minus) 36-15-15=6 6/3=2 2pt luft over og 4pt luft under 2/3 luft over 1/3 luft under Typisk 2pt eller 3pt luft under.
4pt
30
2pt
Byline
Byline har jeg lavet italic, da det er pÌneste. Er forfatterens eller fotografens navn eller navnet pü den grafiske designer sat i en lille skriftgrad. Ændret farven til 80% positiv.
Her er allignment sat til fast bagkant (right).
31
Text Wrap
Wrap around bounding box, 2 mm luft i højre side.
Jump object, 1 mm luft i toppen.
Billede x-højde
Billedets størrelse er fastsat sådan, at det overholder et vedtaget ideal for placering i forhold til brødteksten: Toppen holder overkant med brødtekstenslinjes x-højde. I bunden er billedets underkant ud for en brødtekstenlinjes grundlinje (det er den linje, bogstaverne står på. (Se hjælpestreger.) Nu holdet det register.
32
Billeder
Optimering af billederformater 3 faktorer 1. Størrelsen (højde og bredde) 2. Opløsning (PPI) 3. Kompression (Lossy formats)
I InDesign ser du størrelsen på billedet
I Photoshop sætter du, Color Settings til det samme som i InDesign. Fogra 39. Angiv hvad størrelse dit billede skal have. Tal fra InDesign.
Ændre din PPI til 350.
I InDesign under Links kan du se den actual PPI og Effectice PPI, ved den også er 350 betyder du ikke har ændret størrelsen og heller ikke PPI’en.
33
Interaktiv PDF
Sættes på Interactiv for PDF
Window – Interactive – Buttons and Forms
Lav tekstboks. Sæt Type på Text Field, for at kunne skrive i feltet. Navngiv det til det, det nu er. fx navn.
Gå i den lille menu, tryk Sampls Buttons and Forms. For at få afkrydsning felter frem.
34
Vælg den form du ønsker.
Makre så den ikke er krydset af.
Gem Interaktiv PDF. File – Export. Vælg Adobe PDF (Interactiv)
Nu er PDF’en klar som interaktiv, hvilket betyder at du kan skrive i den og udfylde den. Dette har jeg gjort ved julemarkedet hvor man kan blive frivillig. Jeg har gjorte dette så når man gå ind på den på min web banner kan man udfylde det med det samme.
35
Conventer InDesgin billeder til 350PPI Conventer til PDF og billederne bliver til 350PPI. File – Adobe PDF Presets – PDF/X-1a:2001.
Rettes til 350PPI.
Rettes til Fogra39.
36
Emballage
Tanker omkring emballage
Jeg har valgt at lave en emballage fra kirken til konfirmanden ved deres konfirmation. Det skal være en emballage som er en gaveæske, der kan indholde en gave til dem, så de kan huske tilbage på denne dag. Gaven have jeg tænke skulle være en nøglering eller kuglepen, med kirkens logo og navn på.
Opstart
Jeg startede med at kigge på pinterest på forskellige emballager for at finde noget inspiration og fandt frem til en. Jeg tegnede den op i Illustrator med pen tool og udskrev den og samlede den. Efter nogle gange jeg prøvede at samle den, fandt jeg ud af det ikke skulle være denne emballage alligevel. (første ide) Begrundelsen for at det ikke skulle være den, var at det ville være for svært at holde formen. Derfor kiggede jeg videre på pinterest og fandt en anden emballage og tænker det skal være den.
Første ide
Anden ide
Jeg tegnede også denne op i Illustrator med pen tool. Dernæst træk jeg hjælpestreger hen til kanten for at tegne beskæring på 3 mm. For at farven kan komme helt ud til kanten, så man ikke får nogle hvid kant fra papiret.
37
Skitser
Min tanke er at det skal være enkelt og med et lille digt (måske til hver enkelt, som også bliver læst op i kirken), der skal være logo samt navn på kirken og dato på den dag man bliver konfirmeret. Det skal være en gaveæske fra kirken derfor er der ikke EAN nummer og stregkode på.
For oven
Bagside
Farver
Det skal være den samme farve til font som er brugt i kirkebladet til mellemrubrikker. Til baggrund har jeg valgt at bruge en meget rolig farve, som ikke helt hvid. C=2 M=1 Y=3 K=2 #F5F4F0
C=59 M=33 Y=2 K=30 #46638B
Font
Fonten der bruges på gaveæsken hedder Sansita bold. Jeg har valgt at bruge den fordi den minder meget om den font der bliver brugt til tal på salmetavlen. Den er fremragende for emballage, korte tekster, branding og slogans. Beskrevet tidligere.
Karton
Kartonet som den skal trykkes på skal være 250 grams tosidg bestrøget silkemat homogenkarton. Dette karton er SBB, FSC certificeret, klorfri ECF/TCF, status inspected i forhold til Svanemærket. Giver et stabilt og holdbart slutprodukt.
38
Emballage
Jeg har valgt at lave den i InDesign, fordi der kan jeg dreje teksten rigtig og lave tabs så jeg får det resultat ud af det, som jeg ønsker. Jeg satte stansen ind på mastersiden, så jeg er sikker på at den sidder samme sted så jeg også kan give farve på indersiden.
Her har jeg sat tabs ind for at få det til at give lidt luft, så det ser bedre ud.
Der er ikke farve på dem der skal limmes fordi ellers holder det ikke så godt. Beskæring på 3 mm.
39
40
Web-banner
Med hensyn til min web-banner, har jeg valgt at den skal være enkel, men alligevel skal man kunne se hvad der sker på banneren. Min tanke var at man skal kunne læse det nyeste blad igennem denne banner. Jeg har taget udgangspunkt i en tidligere banner jeg har kodet og ændret på den. Jeg har fundet min font på google fonts, så jeg bruger den samme font på det trykte og digitale. Dette skal man indskrevet i min CSS for at få den rigtig font.
Her ses min skitse på banneren.
Jeg har brugt de samme farver, som fra kirkebladet, for at få den røde tråd igennem det hele.
Kode til CSS med font.
Jeg har valgt at mit logo skal være i venstre side øverste, da jeg synes det giver mest mening det er der. Det er også det man ofte ser. Fonten har jeg valgt at lave negativ, da det gør den meget nemmere at læse på denne baggrund. Kirkebladet skal bliver størrer når man kører pillen hen over, for at give noget effekt, så det bliver mere leveren.
http://xkatj1390.mguro.sde.dk/html-css-kirke-new-york/web-banner
41
Kodening
Jeg har valgt at kode mit banner i Sublime Text, da jeg er mest vant til at bruge dette program til kodening.
Koden til banner. HTML. Jeg har brugt JavaScript, så det gør det muligt at åbne min PDF i alle browser. Linket til min CSS.
Kode til banner CSS – styles.
42
Website
Min tanker omkring websitet er at det skal være enkelt, så det passer til det andet. Være let at finde rundt på. En menu som popper ud når man går hen over de enkelte punkter. Et billede som giver blikfang med velkomst teksten øverste, med en lille beskrivelse uden billedet. Der skal være fire kasser, som bliver brugt mest ud fra de besøgende på websitet. Der skal også være nogle effekter på dem, så der sker noget og bliver mere spændende at se på. Det skal ændres til det nyeste arrangement, der nu er. I footeren (bunden) skal der være Sømandskirkens oplysninger samt ikoner til de sociale medier kirken er på, så det gør det nemt at finde.
Skitse
43
Her ses hvordan menuen, ser ud. Der skal være effekter på de forskellige punkter, så der giver lidt liv. Nogle underpunkter som popper ud fra de enkelte menupunkter. Der er en negativ border under teksten i menuen, som viser hvor du er henne.
Her ses de fire kasser med forskellige arrangementer. Der ses på den ene hvordan det ser ud når man kører musen hen over.
Under punkter Om kirken, skal der være et billede samt lidt tekst så det passe til det enkelt punkt. Nogle knapper under billedet og teksten, som fører hen til de undersider der nu er ved de enkelte punkter i menuen. Man vil også kunne gå ind på underpunktet ved at trykke på det når den popper ned fra menuen, uden at skulle gå ind på siden.
http://xkatj1390.mguro.sde.dk/html-css-kirke-new-york/website
44
Dette er undersiden (bundsiden), hvor man kan læse fx om økonomi. Der skal igen være et billede som passer til det enkelt punkt. Tekst under billedet, som ikke er for bredt, så det ikke bliver træls og for svært at læse. Hvis man fx har en meget lang artikel, er dette godt.
Billeder
Jeg har ændret billederne til den størrelse så det passer ind i de forskellige kasser jeg har i min kode. Lavet dem til en PPI på 72.
Her har jeg ændret så de ikke fylder så meget. Ændret på Quality, og gik så langt ned unden, at man kunne se den store forskelle på billederne. Det øverste billeder er originalen, så jeg har noget at sammenligne med og der kan man også se hvor meget det fylder. Det nedste er det jeg er ved at ændre.
45
Pris – Tid
Jeg har taget tid på hvornår jeg har lavet de forskellige opgaver, så kunne kan se hvor langt tid jeg har brugt og hvilken pris de skal regne med. Den måde jeg har taget tid er ved at skrive ned hvad tid jeg giv igang med den enkelt opgave og skrevet det ind i Trello, så jeg altid havde det. Efter at have regnet ud hvor mange timer jeg har brug, lavede jeg et udregnings dokument, hvor jeg har indsat en pris jeg tager for hver time og skrevet hvor mange timer jeg har brugt. Jeg var meget overrasket over hvor lang tid jeg havde brugt på kirkebladet, men der gik min opstart heller ikke så godt. Jeg skulle havde været startet på den anden måde. (Beskrives i min konklusion).
Her ses en af dagene hvor jeg har skrevet min tid ind. Jeg har udregnet hvor mange timer og minutter det har taget.
Med hensyn til pris på at få det tryk: Ved kirkebladet skal man tage hensyn til: størrelse, farvetryk (4+4, 4+1 eller 4+0), papirstype, antal sider. Her ses et eksempel på hvad det kan koste, det er dog noget andet papir og grams der er valgt her .
Opgaver Opstart Logo Kirke blad Emballage Website Webbanner Designmaual I alt
Timer 2 2,5 14 1,5 8 1,25
Time pris kr 700,00 kr 700,00 kr 700,00 kr 700,00 kr 700,00 kr 700,00 kr 700,00
I alt kr 1.400,00 kr 1.750,00 kr 9.800,00 kr 1.050,00 kr 5.600,00 kr 875,00 kr -‐ kr 20.475,00
Det er svært for mig at angive en pris på hvad det vil koste at vedligeholde websitet, men tanker at kirken skal finde nogle der ikke er så dyrere, eftersom det er sponer de bruger.
46
Konklusion
Igennem dette projekt har jeg lært rigtig meget bla. hvordan skal optimerer billeder, at det er en god ide at lave dummy på bladet, så man har det rigtig layout, hvordan man laver en interaktiv PDF samt en masse forskellige grafiske betegnelser. Jeg har også lært at man skal udskrive fx sit blad inden man går for meget i gang med hensyn til grundlinjenet. Ellers bruger man rigtig meget tid på, at skal lave det hele om igen. Så udskriv undervejes, og ret til og lave udregninger bagefter, du har fundet den rigtig font, størrelse og farve. Jeg har valgt at have mit fokuspunkt på de tekniske begreber i typografi og ombrydning. Derfor har mit design ikke haft førsteprioritet. Jeg ved godt designet er en meget vigtig faktor, men pga. tid har jeg prioriteret at løse min opgave så teknisk korrekt som muligt, ud fra de forudsætninger af den læring og viden som jeg indtil nu er kommet i besiddelse af. Fremad rettet vil jeg gøre mere ud af min kode, så den er sat rigtig op og det er nemmere at overskue for andre at læse. Lave engelske ord så der ikke kommer noget dansk ind over. Det kan have betydninger hvis man kommer til at bruge æøå. Jeg har også lært meget forskellige med kodning, lært at det er vigtig at man tage udgangspunkt i et rigtig design samt sætter det rigtig op, så man bedre kan overskue det, så man ikke risikere at lave fejl, med hensyn til at glemme at lukke noget div, p-tages eller andet. Jeg synes det har været en stor opgave med mange små og store opgaver, her har jeg igen fundet ud af at det er vigtigt at lave en tidsplan og planlægge det hele. Tage en ting af gangen og lave det færdigt inden jeg begynder på noget nyt. Skrive ned hvilke opgaver der skal laves og tage den derfra. Et meget lærligt projekt, men har taget rigtig meget tid, især med workflow, eftersom dette er meget uddybede. Jeg er sikker på at efter jeg har lavet dette workflow, vil jeg have nemmere ved at lave de forskellige opgaver. Selvom det har været meget tidskrævende. Jeg er også kommet frem til, at hvis det er et firma, der får sådan en opgave, ville man nok uddele opgaverne. Så man kan samarbejde med de forskellige opgaver, og snakke fælles om hvordan det hele skal se ud.
I mit kirkeblad passer mit grundlinjenet ikke på side 11, jeg har prøvet at ændre en masse ting og prøvet at regne mellemrubrik ud igen, men har ikke kunne komme frem til det rigtig.
47