Mit arbejdsmiljø, Magasin

Arbejdsmiljø Magasinet

Nr 2 Februar 2018

2

Magasin Arbejdsmiljø

Inspiration til et godt arbejdsmiljø

Magasin Arbejdsmiljø

Dagens tanker

fra vores kære redaktør

4-5

6-7

8-9

Kan du huske hvordan det var at være den nye?

- Mere risikobaseret tilsyn Virksomheder taber trivselsmålinger på gulvet

Flere lider af smerter og overbelastning

10-11

De 5 største myter om travlhed

12-13

Alt for meget arbejde

14-15

Vi sover for lidt og for dårligt

Nedskæringer

rammer trivslen

Der er brug for flere medarbejdere til behandling og pleje såvel som til de administrative opgaver i et moderne, velfungerende sundhedsvæsen. Alt for mange medarbejdere løber alt for stærkt og risikerer selv at blive stressede og nedslidte. Bedre bliver det ikke med yderligere besparelser, som når Region Midtjylland vil beskære antallet af lægesekretærer.

Vi ser jo, at mange offentligt ansatte er pressede og stressede på grund af tilbagevendende nedskæringer, omstruktureringer, skærpede præstationskrav og effektiviseringsforventninger, hvilket ofte betyder utryghed og dårlig trivsel, ja i værste fald skaber en ond spiral.

Med til at sikre et godt arbejdsmiljø er også, at der i den offentlige sektor ikke skal skæres yderligere ned, for det rammer både de ansatte og borgerne. Det bør politikerne tænke på i valgkampen – ellers virker løfterne om at styrke sundhedssystemet hule.

Et bedre arbejdsmiljø vil bidrage til at lette presset på sundhedssektoren, men ikke mindst give mange mennesker et bedre arbejdsliv og dermed på flere måder være en god investering.

Hvorfor hører vi så lidt om arbejdsmiljø, når folketingskandidaterne ellers bruger så meget krudt på at diskutere sundhed? Jeg er med på, at folkesundhed er vigtig, men det psygiske arbejdsmiljø er altså også vigtigt at arbejde på. Så vi stadig er det lykkeligste folkefær i verden.

Kærlig hilsen

Anne knudsen

3

4

Magasin Arbejdsmiljø

Kan du huske, hvordan det var at være den nye?

18.11.2015 Af: Maise Njor

J

eg kom et kvarter for sent til mit nye job, fordi der var noget med DSB. Sådan er det. Men det gjorde, at da jeg kom ind i lokalet, var alle i gang med morgenmødet, og der var ca. tyve par øjne, der gloede. Jeg er trods alt for gammel til at rødme, men fik alligevel en spontan lyst til at sutte lidt på højre ærme, bare for at føle lidt tryghed.

At starte på en ny arbejdsplads er selvfølgelig dejligt og spændende. Og det er lidt pinligt at indrømme det, men: Jeg havde tænkt over, hvad jeg skulle have på. De andre var jo på arbejde som sædvanlig, så de havde sikkert bare tøj på, men jeg havde været igennem tanker som: ‚Tjekket eller hyggelig‘, ‚smart eller sød‘, og var vist endt med noget i retning af ‚ufarlig med dårlig smag‘ … Selvfølgelig kan folks første indtryk ændres med tiden, men man vil alligevel gerne starte med et par plus-point og får ondt i kinderne af at smile så meget. Efterhånden har jeg prøvet det nogle gange, men hvor man som 19-årig gik ud fra, at man var verdens navle og derfor automatisk fik respekt fra kollegerne (selv om man egentlig ikke kunne så meget), så føler jeg mig i dag lidt mere som verdens albue eller tå-knyst, og jeg ved, at der skal lidt mere til end min blotte tilstedeværelse, for at jeg kan opnå respekt.

Hvis du har arbejdet et sted nogle år, så har du højst sandsynligt oplevet at få en ny kollega. Men kan du også huske, hvordan det var at være den nye? Man tænker, at man da aldrig får lært alle de navne (og efter fjorten dage er det pinligt at spørge igen, hvad folk hedder), man forstår ikke virksomhedens intranet, kan ikke finde toilettet og

er bange for at komme til at sidde alene i kantinen med svedskjolder så store, at de når ned til bukselinningen – eller noget andet som gør, at man lige et øjeblik er slået lidt ud af kurs. En dag færdes man hjemmevant rundt på arbejdspladsen, men lige der de første uger kan det være rart med en hjælpende hånd. Skulle det ikke være dig?

Det kan godt være, at du har travlt, men hvis du liiige giver dig lidt tid til at hjælpe den sidst ankomne, så får du højst sandsynligt en ven for (arbejds)livet. Eller også er du bare en sød kollega.

D

a jeg startede i en engelsk skole i 7. klasse, var det Sharon, der blev min guide, da jeg begyndte til ridning i en sen alder, var det Susanne, da jeg kom i praktik på en avis var det Ulrik, da jeg fik mit første rigtige job, var det Nikolaj. Og jeg husker dem alle. Og hvad gjorde jeg så, da jeg gammel i gårde på et magasin fik en ny kollega? Jeg talte nærmest ikke med hende de første uger, fordi jeg på grund af hendes efternavn var sikker på, om hun var datter af Uffe Ellemann Jensen og derfor nok havde fået jobbet som en vennetjeneste. Det viste sig, at hun stavede sit efternavn på en anden måde, ikke var i familie med ham og desuden var så sød, at hun i dag er en af mine bedste venner. Jeg er flov over, at jeg ikke tog godt imod hende, men hun har heldigvis tilgivet mig. Og fremover vil jeg gøre mit bedste for at være den søde, venlige, hjælpende kollega, når en ny starter. For jeg ved, hvor svært det er.

Magasin Arbejdsmiljø

Mere risikobaseret tilsyn Af. Niels Erik Karkov

I

skrivende stund er to arbejdsmiljørelaterede lovforslag på vej gennem Folketinget. Og at dømme efter 1.-behandlingerne vil de være vedtaget enten enstemmigt eller af et meget stort flertal inden jul.

Begge forslag har vi omtalt udførligt tidligere. Men vi kan da nævne, at der var fuld tilslutning til regeringens ”Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø”, der blandt andet øger antallet af virksomheder, der udtages til Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. Med lovforslaget ændres straffebestemmelserne om skærpende og særligt skærpende omstændigheder, så bødeniveauet forhøjes, og området for særligt skærpende omstændigheder udvides.

Der bliver også skærpet tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne, og mulighed for at offentliggøre navne på virksomheder, som groft overtræder reglerne, på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Beskæftigelsesministeren har også flertal for “Forslag til lov om ændring af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse”. Fonden føres ind under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bestyrelsen erstattes af en følgegruppe, hvis medlemmer er de organisationer, der er repræsenteret i den gamle bestyrelse. Formålene med anvendelsen af fondens midler er uændrede.

Beskæftigelsesministerens “Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland” blev mødt med velvilje af alle partier i Folketinget ved 1.-behandlingen.

Der er tale om tekniske justeringer baseret på de erfaringer, man har gjort sig, siden loven trådte i kraft i 2011. Også Inatsisartut, det grønlandske Landsting, er enig i ændringerne.

I sammenhæng med ændringerne i arbejdsmiljøloven har Arbejdstilsynet haft ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v.” i høring. Her ønsker Arbejdstilsynet bekendtgørelsens § 6 a affattet således:

Stk. 1 Rød smiley vises med teksten skærpet tilsyn, når Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg i produktionsenheden har afgivet påbud i form af forbud.

Forbud, der bliver afgivet under risikobaserede tilsyn eller til arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, indgår ikke.

Stk. 2 Rød smiley med visning skærpet tilsyn fjernes, når det skærpede tilsyn er gennemført, medmindre der bliver afgivet et nyt forbud.

5

6

Magasin Arbejdsmiljø

Virksomheder taber trivselsmålinger på gulvet 27.01.2016 Af: Mikkel Arre

B

lot halvdelen af de ansatte mener, at der bliver fulgt godt op på medarbejder-undersøgelser. Dermed risikerer firmaer at hælde penge direkte i havet, for uden opfølgning er undersøgelserne ikke meget værd.

På de fleste større arbejdspladser er det fast rutine at måle medarbejdernes trivsel og engagement. Målingernes indhold og navne varierer – fx medarbejderundersøgelser, klimamålinger og trivselsmålinger – men fremgangsmåden er stort set ens alle vegne: Medarbejderne udfylder et spørgeskema, resultaterne bliver samlet i en rapport, og derefter er det op til mellemlederne at tage en dialog med de ansatte, så der bliver fulgt op på undersøgelsen.

Uanset om man spørger forskere, konsulentfirmaer eller de folk, der arbejder med målinger ude på arbejdspladserne, er der enighed om én ting: Opfølgning er helt essentiel.

Men spørger man medarbejderne, er det lige netop hér, det halter.

Tæt ved halvdelen af de ansatte mener ikke, at der bliver fulgt godt op på målingerne. Det viser tal, som Rambøll har udarbejdet til djøfbladet. Tallene bygger på svar fra knap 25.000 medarbejdere, der i 2014 eller 2015 har medvirket i en medarbejderundersøgelse på jobbet.

Bred vifte af barrierer

A

t så mange ansatte ikke synes, at der kommer nok ud af undersøgelserne, er ifølge Flemming Lorenz et tydeligt tegn på, at arbejdspladserne har meget at arbejde med. Han er business manager hos Rambøll Management Consulting og påpeger, at et af problemerne ligger i den måde, man taler om målingerne på. ”Når man kalder det ’opfølgning på medarbejderundersøgelsen’, kommer det let til at lyde, som om undersøgelsen er en stor flot Audi, mens opfølgningen er en lille trailer, der er spændt bag efter den. Men opfølgningen er det afgørende,” siger han.

Flemming Lorenz forklarer, at der er meget forskellige barrierer for succesfuld opfølgning. I nogle virksomheder er spørgeskemaerne for generelle og passer ikke til de enkelte organisationer. I andre lykkes det ikke at forklare alle, hvordan opfølgningen bidrager til organisationens værdiskabelse. Nogle mellemledere savner tid, og andre føler sig ikke klædt godt nok på til at kunne omsætte undersøgelsesresultaterne til dialog og efterfølgende handling. Barriererne kan variere fra afdeling til afdeling i samme virksomhed – også selv om mellemlederne har fået den samme oplæring og de samme råd om, hvordan de kan gribe processen an.

Magasin Arbejdsmiljø

”Kan man få forklaret, at en blød ting som trivsel hænger sammen med de hårde økonomiske resultater og derved bidrager til værdiskabelsen i afdelingen, er der større sandsynlighed for, at lederne tager det til sig og går hele vejen med opfølgningen,”

”Vi kan sagtens bruge en masse tid på at lære lederne, hvad de skal gøre, og hvorfor det betyder noget.

Men hvis ikke topledelsen demonstrerer, at opfølgningen er vigtig, risikerer man, at lederne ser undersøgelsen som HR-afdelingens projekt, og så får de ikke gjort deres del af arbejdet,” siger Flemming Lorenz.

”Metoden er problemet”

I

Skive Kommune har man indgående erfaring med, at det er svært at følge op på undersøgelserne. Det skyldes bl.a., at resultaterne er tal, som ikke i sig selv fortæller en historie. ”I stedet for at give medarbejdere og ledere svar på, hvad de skal arbejde videre med, rejser rapporten en masse spørgsmål om tallene. Folk når simpelthen at være udmattede af tal, inden de kommer videre til dialogen.

Vi er igen og igen endt med at give det råd, at folk skal glemme undersøgelsen. Det siger vel næsten sig selv, at det er absurd at bruge en masse ressourcer på at gennemføre en undersøgelse, som man så beder folk om at glemme,” siger kommunens HR-chef, Ricki Laursen.

HR-afdelingen har sammen med eksterne eksperter løbende arbejdet på at skærpe spørgsmålene, som de ansatte har set som abstrakte, upræcise og svære at besvare.

Samtidig er der blevet brugt mange kræfter på at hjælpe både chefer og medarbejdere med at forstå resultaterne og bruge dem som afsæt for en dialog.

”Alligevel er de samme problemer dukket op hver gang. Så nu er vi nået frem til, at det er metoden, der er problemet,” siger Ricki Laursen.

Derfor har Skive Kommune besluttet at droppe spørgeskemaerne. I stedet vil medarbejderundersøgelserne fremover tage afsæt i et struktureret dialogværktøj. ”Jeg ville ikke være tryg ved at skulle gennemføre en ny kvantitativ undersøgelse. Der er rigtig god mening i at flytte ressourcerne fra gennemførelse af målinger til dialog og opfølgning, for det er dér, undersøgelsen skaber værdi,” siger Ricki Laursen.

Blødt og hårdt hænger sammen

N

år knap hver anden ikke er tilfreds med opfølgningen, kan en forklaring være, at medarbejderne ikke ved, at ledelsen faktisk har forsøgt at skabe forandringer siden seneste måling. Måske er afdelingens problemer opstået over lang tid og er derfor svære at løse fra én undersøgelse til den næste. Men især mislykkes mange chefer med at vise medarbejderne, hvad de rent faktisk gør for at følge op, forklarer Flemming Lorenz.

”Mange ledere får både skabt dialog, lavet handlingsplaner og fulgt op på dem, men de kommunikerer det ikke til medarbejderne. Handler man på resultaterne uden at koble til undersøgelsen, tænker medarbejderne let ’blind høne kan også finde et korn’. Forklarer man derimod, at man tager et nyt initiativ på grund af medarbejderundersøgelsen, står det klart for de ansatte, at der bliver fulgt op,” siger han.

Rambølls egne analyser viser, at der er en klar sammenhæng mellem tilfredshed med opfølgningen og medarbejdernes generelle tilfredshed på arbejdspladsen.

Analyserne siger dog ikke noget om, hvilken vej årsagssammenhængen går, men ifølge Flemming Lorenz er der en række eksempler på, at den samlede tilfredshed er steget i afdelinger, efter at der er blevet sat fokus på at følge bedre op. Og højere tilfredshed og bedre trivsel sænker sygefraværet og øger effektiviteten.

Det er centralt at få formidlet den pointe til alle ledelseslag, påpeger Flemming Lorenz. ”Kan man få forklaret, at en blød ting som trivsel hænger sammen med de hårde økonomiske resultater og derved bidrager til værdiskabelsen i afdelingen, er der større sandsynlighed for, at lederne tager det til sig og går hele vejen med opfølgningen,” siger han.

7

8

Magasin Arbejdsmiljø

Flere lider af smerter og overbelastning Antallet af beskæftigede, der har smerter og er overbelastede i muskler og skelet, er steget over 14 procent på fire år. Det viser en ny stor undersøgelse.

H

yppige smerter og overbelastning af muskler og skelet er hverdag for et stigende antal beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Det viser de nyeste tal fra den store undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) står bag.

I undersøgelsen bliver arbejdsmiljø og helbred i Danmark målt hvert andet år fra 2012 til 2020, og den seneste måling viser, at der siden 2012 er blevet 14 procent flere beskæftigede, der oplever smerter flere gange ugentligt.

Det er en betydelig stigning, siger Andreas Holtermann, professor på NFA. „Det er mange mennesker, som rapporterer smerter, og det er bekymrende, fordi vi ved, at det har betydning for blandt andet livskvalitet, sygefravær og muligheden for at blive længe på arbejdsmarkedet. Det er derfor et problem for både medarbejderen selv, virksomhederne og vores samfund, at flere har smerter.“ siger Andreas Holtermann.

En bekymrende kombination Undersøgelsen viser også, at der siden 2012 er blevet 15 procent flere beskæftigede, som er overbelastede af muskel- og skeletbesvær i deres arbejde. Der er flest overbelastede medarbejdere i brancher, hvor arbejdet fortrinsvist er manuelt, og det er også i de brancher, man ser den største stigning.

Stigningen er især bekymrende, fordi overbelastningen skyldes en kombination af flere faktorer, fortæller Andreas Holtermann. De, der er ramt, oplever således både at være begrænset af smerter i arbejdet, være trætte eller udmattede efter en almindelig arbejdsdag, og have jobs med høje fysiske krav som for eksempel at gå eller stå meget, arbejde med ryggen vredet eller løfte tungt.

Her er flest overbelastede De fem brancher, hvor flest medarbejdere (cirka en fjerdedel) er overbelastede af muskel- og skeletbesvær, er: ◆ ◆ ◆ ◆ ◆

Rengøring Opførelse og nedrivning af byggeri Slagterier Anlægsarbejde Landbrug, skovbrug og fiskeri

Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016.

„Den samlede kombination er en stor udfordring. Og vi ved, at det at have smerter i muskler og led er en langt større udfordring i forhold til sygefravær og fastholdelse hos for eksempel bygge- og anlægsarbejdere med høje fysiske krav på jobbet, end det for eksempel er for kontormedarbejdere, hvis job ikke er så fysisk krævende.“ siger Andreas Holtermann.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor flere oplever smerter og er overbelastede, på trods af at der for eksempel er kommet flere robotter og hjælpemidler på en række arbejdspladser med fysisk krævende job. Ifølge Andreas Holtermann er en hypotese dog, at stigningen kan skyldes det øgede tempo og stigende produktionskrav. „Det kan gøre det sværere at tilrettelægge arbejdet ud fra medarbejdernes smerter, og det giver medarbejderne mindre råderum til at tilpasse måden, de udfører krævende arbejdsopgaver på, og holde pauser, når der er behov for det.“ siger han.

Magasin Arbejdsmiljø

Koster samfundet dyrt Danskernes smerter og lidelser i muskler og skelet er ikke bare et problem for vores velbefindende. De koster også samfundet dyrt – helt præcis 17,2 mia. kr. om året, viser en ny opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed, når man ser på hele befolkningen og ikke kun folk i arbejde.

Det er første gang, man har lavet en beregning af de samlede omkostninger ved muskel- og skeletlidelser, og vi kan konstatere, at det er nogle meget høje omkostninger, siger en af forskerne bag opgørelsen, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, Maja Bæksgaard Jørgensen.

Den mest udbredte lidelse ◆ I alt har godt 1,2 mio. danskere over 16 år mindst én muskel- eller skeletlidelse. (For eksempel ondt i ryggen, slidgigt eller diskusprolaps. ◆ Af dem føler halvdelen sig meget generet af smerter. ◆ Muskel- og skeletlidelser er samlet set den mest udbredte lidelse i befolkningen.

Kilde: „De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i Danmark“ fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2017.

Hun påpeger, at de anvendte tal er indsamlet i 2010, og at omkostningerne derfor formentlig er endnu højere i dag.

Opgørelsen, der er lavet for Gigtforeningen, viser, at behandling af muskelog skeletlidelser hvert år koster 8 mia. kr. De går til blandt andet medicin, indlæggelse og behandling hos praktiserende læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Udover behandlingsomkostningerne medfører muskelog skeletlidelser et produktionstab på 9,2 mia. kr. om året.

Det skyldes dels, at lidelserne i 2010 genererede knap 770.000 ekstra sygedage, dels at 2.410 personer fik tilkendt førtidspension. Det svarer til 14 procent af alle førtidspensionister.

Om „Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark“ ◆ I perioden 2012 til 2020 måler det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø danskernes arbejdsmiljø og helbred hvert andet år. ◆ Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der ved hver måling sendes ud til mindst 50.000 beskæftigede i Danmark mellem 18 og 64 år. Hvert år har over 50 procent besvaret spørgeskemaerne. ◆ Resultaterne bruges til at forbedre arbejdsmiljøet og mindske den fysiske og psykiske belastning for medarbejderne på de danske arbejdspladser.

Brug hjælpemidler Hjælpemidler har de sidste 15-20 år fjernet mange af de tunge løft og akavede arbejdsstillinger.

Alligevel ser man ikke et fald i, hvor mange der får ondt i nakke, skulder og ryg. Det får forskerne til at konkludere at hjælpemidler ikke kan stå alene.

Ergonomiske løsninger er ikke nok Tidligere troede man, at ergonomiske løsninger som hæveog sænkeborde, indstillelige stole og hjælpemidler til løft kunne forebygge problemer med muskler og led. Men det har vist sig, at det kan de kun i et vist omfang. Derfor siger forskningen i dag, at det er vigtigere, at der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser.

Tunge løft kan give rygsmerter Det betyder ikke, at man skal løfte hvad som helst når som helst. Der findes jobgrupper som løfter meget tungt. Det gælder for eksempel ansatte i social- og sundhedssektoren, som har uforudsigelige og uhåndterlige løft, fordi det er mennesker, de løfter og flytter. Blandt disse ansatte finder man en overhyppighed af smerter i muskler og led.

De anerkendte risikofaktorer Forskningen bekræfter da også, at tunge løft og arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes øger risikoen for rygsmerter. Det er svært at afgøre om det tunge arbejde er årsag til rygproblemer eller det forværrer rygproblemer, som er til stede i forvejen, men der er ikke tvivl om, at tungt arbejde kan udløse eller forøge eksisterende smerter i ryggen.

Man kan forebygge en del rygsmerte ved at sørge for, at løftebyrderne ikke er for store og sikre, at der er løfteredskaber tilstede. Og nok så vigtigt kan hjælpemidler give mulighed for, at man kan fungere med de smerter, man har, og forebygge, at de bliver værre. Det gælder især, når brug af hjælpemidler kombineres med fysisk aktivitet, som kan fjerne smerter og styrke den enkeltes kapacitet – og dermed hæve tærsklen for, hvornår man bliver overbelastet.

Har I de rigtige hjælpemidler? ◆ Aftal med kollegerne, hvilke hjælpemidler I bruger hvornår. ◆ Brug hjælpemidlerne, når du har ondt, så du stadig kan fungere ◆ Brug også hjælpemidlerne, når det ikke gør ondt

9

10 Magasin Arbejdsmiljø

De fem

STØRSTE myter om travlhed

Lange to do-lister og længere arbejdsdage er ikke vejen ud af travlhed. I stedet skal du finde arbejdsglæden frem igen og fokusere på alle de ting, du faktisk når i løbet af en arbejdsdag.

Godt eller bare færdigt?

Travlheden er blevet et vilkår i næsten alle jobs, og det virker som om, at alle har 20% mere at lave, end de nogensinde ville kunne nå. Det er ikke så slemt i sig selv, for de fleste arbejdspladser fungerer, selvom man engang imellem må hugge en hæl, klippe en tå og se stort på sin faglige stolthed. „Det skal ikke være godt, det skal bare være færdigt“ bliver mottoet ofte.

Men det kan gå galt, fordi mange af os går rundt med mere eller mindre konstant mavepine over at være bagud. Vi får en fornemmelse af, at vi ikke slår til på jobbet, ikke leverer varen og ikke er gode nok. Fornemmelsen af utilstrækkelighed tager vores arbejdsglæde, og så melder frustrationen og arbejdsstressen sig for alvor.

Det scenarie er skidt, for hvis der er noget, vi netop har brug for i en tid, hvor der er travlt, er det arbejdsglæde. Vi når nemlig mere, når vi har

det godt, end når vi har mavepine over endnu en truende deadline, vi ikke kan nå.

Det kan dog lade sig gøre at holde arbejdsglæden oppe, selv når der er rigtig travlt. Det kræver, at vi afliver fem myter om travlhed.

1

Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

Det sidder dybt i os, at hvis vi bare var dygtige nok, så ville vi ikke være bagud. Sagen er dog den, at der på mange danske arbejdspladser, er mere arbejde, end der kan nås med de hænder og hoveder, der er til rådighed.

Det kan skyldes mange ting, f.eks. nedskæringer, øget omsætning, større effektivitetskrav. Det betyder, at uanset hvor god man bliver, og hvor meget man knokler, så vil der stadig være mere arbejde. Derfor skal vi lære sandheden: Selvom vi er bagud, er vi gode nok.

2

Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde mere

Den påstand hører man mange steder. Problemet er, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget man når. Mange arbejdspladser skruer op for timetallet, men oplever ikke, at de når meget mere arbejde.

It-virksomheden „37signals“ i Chicago har f.eks. lige indført 4-dages arbejdsuge. Deres erfaring er nemlig, at de når lige så meget arbejde på fire dage om ugen som på fem, fordi deres ansatte så er gladere og friskere, når de er på arbejde.

Løsningen er derfor ikke, at vi skal lægge flere timer på jobbet; vi skal have mere ud af de timer, vi i forvejen lægger. Det får vi netop ved at skabe mere arbejdsglæde, engagement og energi – og ikke ved at kaste os ud i store mængder overarbejde.

Magasin Arbejdsmiljø

3

Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

En del virksomheder og ledere vælger at lægge pres på deres folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at en deadline overholdes.

Nogle ledere arbejder også ekstra hårdt og sender dermed indirekte et signal til medarbejderne om, at ekstra arbejdsindsats er normal praksis.

Nogle anvender sågar direkte eller indirekte trusler. Det dog en forkert antagelse, at det virker motiverende.

Når man lægger den type pres på folk, ryger deres arbejdsglæde. De bliver nervøse, forkrampede, indelukkede og går i forsvarsposition. Det gør dem blot mindre produktive. Det er præcis det, man ikke har brug for.

I stedet for skal vi tage presset af og fokusere på at holde arbejdsglæden oppe. For når vi har det godt på jobbet, er vi mere produktive.

4

Jeg kan ikke have arbejds glæde, hvis jeg er bagud

Men det ikke alene kan vi – det SKAL vi. Uden arbejdsglæde har vi simpelthen ikke de nødvendige ressourcer, vi skal bruge til at nå opgaverne.

Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, kreative, hjælpsomme, åbne, fleksible, engagerede, motiverede og optimistiske, når vi har arbejdsglæde. Vi bliver også mindre syge. Alt det betyder, at vi er meget bedre til vores arbejde og når meget mere. På den måde, skrumper bunkerne.

5

Jeg skal fokusere på de opgaver jeg ikke når

Mange fører lange to do-lister med de opgaver, de mangler.

De fører også løbende statistik over, hvor store bunkerne er blevet, og hvor langt de er bagud.

Jeg tror, man skal gøre det stik modsatte og i stedet begynde at lave lister og opgørelser over alt det, man har nået!

Jeg har hjulpet en afdeling i Alm. Brand med at finde arbejdsglæden igen. De var blevet ramt af en kæmpe pukkel af ekstra arbejde og havde alt for få ansatte til at få det løst.

Det begyndte at stresse dem, hvilket betød at de havde en del sygdom og dermed kom endnu mere bagud. Vi kunne have brugt meget energi på at snakke to do-lister, stress, prioritering af opgaver og overarbejde, men det gjorde vi ikke. Vi snakkede i stedet om, hvordan de kunne få arbejdsglæden tilbage.

Over en periode på to måneder lykkedes det gradvis, og resultatet viste sig hurtigt: Folk blev mindre syge og mere produktive, de var mere energiske og motiverede og havde mere overskud til at hjælpe hinanden. Alt det betød, at de kort efter satte ny rekord i hvor meget arbejde de nåede.

Bunkerne begyndte samtidig at skrumpe i stedet for kun at voksne.

Arbejde skal give energi og glæde Det er det, vi skal: Holde fokus på, at arbejdet først og fremmest skal være en god oplevelse, som giver os energi og glæde. Selv om der er travlt, kan det sagtens være sjovt at gå på arbejde. Hvis det er sjovt, har vi meget større chance for at gøre noget ved travlheden.

11

12 Magasin Arbejdsmiljø

Vi sover for lidt – og for dårligt !

D

u burde være på eventyr langt væk i drømmeland, men ligger i stedet i et meget virkeligt værelse og stirrer lysvågen ud i luften. Du er endnu en gang kommet lidt for sent i seng, men kan alligevel ikke falde i søvn – og din smartphone, som du lagde fra dig, lige inden du slukkede lyset, afslører, at en ny arbejdsdag er truende tæt på.

Kan du genkende billedet, så er du ikke den eneste. I en ny undersøgelse fra Coop Analyse fortæller 7 ud af 10, at de lider af søvnløshed en gang imellem eller ofte. For hver fjerdes vedkommende rammer søvnproblemerne minimum en gang om ugen, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2009, hvor Coop Analyse stillede danskerne de samme spørgsmål.

Øget risiko for sygdom Der har de seneste år været stigende interesse for de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af ikke at sove nok – og godt nok. I 2015 publicerede Vidensråd for Forebyggelse rapporten Søvn og Sundhed, som samler viden fra en lang række videnskabelige studier på området.

Rapporten konkluderer blandt andet, at langvarige søvnproblemer kan have alvorlige konsekvenser for helbredet og er forbundet med øget risiko for stress, overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og for tidlig død.

Man skal dog ikke blive nervøs, hvis det kun er en gang imellem, man har svært ved at falde i søvn eller kommer for sent i seng, siger professor i

søvnsygdomme Poul Jørgen Jennum.

Han er forskningsansvarlig overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin: »Alle mennesker sover dårligt en gang imellem. Det er ikke ensbetydende med, at man får sukkersyge og dør tidligt,« fastslår han.

48% af danskerne ser ofte fjernsyn eller bruger deres smartphone, tablet eller bærbare computer, inden de skal sove.

TIP For at skabe de bedste betingelser for en god nats søvn anbefales det blandt andet, at soveværelset er køligere end resten af hjemmet og indrettet så neutralt som muligt, så det er lettere at tømme bevidstheden.

Sørg også for at mørklægge værelset, så lys udefra ikke forstyrrer din søvn.

En dårligere version Søvn og sengetider skal alligevel tages alvorligt. Selv i kortere perioder med forstyrret eller for lidt søvn udsætter vi vores krop og vores hjerne for usund belastning, forklarer Poul Jørgen Jennum: »Hvis du sover for lidt i et eller to døgn, så har du samme risiko for at lave ulykker i trafikken, som hvis du havde drukket to genstande.« Seniorforsker ved Molekylært Søvnlaboratorium på Rigshospitalet Birgitte Rahbek Kornum vil heller ikke anbefale at slække på søvnen. »Man bliver simpelthen en dårligere version af sig selv, når man sover for

lidt,« siger hun og uddyber: »Allerede dagen efter bare én nat med for lidt søvn er koncentrationsevnen nedsat. Efter en uge er hjernens funktion markant ringere.

Man har sværere ved at løse opgaver, der kræver koncentration, man håndterer stress dårligere, reagerer mere aggressivt og er i dårligere humør.«

Ældre har mindst brug for søvn

På baggrund af en række videnskabelige studier kom amerikanske forskere sidste år med anbefalinger til, hvor længe vi bør sove i forskellige faser af vores liv. Det største behov for søvn ses hos spædbørn, som skal sove 14-17 timer i døgnet. Herefter falder søvnbehovet hele livet.

På trods heraf viste en undersøgelse af danskernes sovevaner i 2008/2009, at danske mænd over 64 år sover længere end gennemsnittet af voksne mænd. For kvindernes vedkomne var der ingen forskel.

Selvom man kan synes, det er upraktisk eller spild af tid, at vi bruger omkring en tredjedel af vores liv på at sove, er der gode grunde til at gå i seng. Søvn er nødvendig, for at vores hjerne kan lagre indlærte ting fra dagen før, optimere forbindelserne mellem hjernecellerne og rense affaldsstofferne ud, forklarer Birgitte Rahbek Kornum. »Vi sover, for at hjernen kan restituere og forberede sig på en ny dag med nye input. Og når hjernen fungerer godt, fungerer resten af kroppen også godt. For eksempel vil det også gå ud over vores immunforsvar i perioder, hvor vi sover for lidt,« siger hun.

Magasin Arbejdsmiljø

15,5 ÅR holder et parforhold i gennemsnit, hvis manden er B-menneske, og kvinden er A-menneske. Det var i hvert fald, hvad svarene viste i en undersøgelse af danskernes sovevaner i 2008/2009. I den omvendte kombination, hvor manden er først ude af sengen, holder ægteskabet i gennemsnit 21,5 år, ifølge undersøgelsen.

Ved vedvarende søvnunderskud vil der opstå en permanent inflammationstilstand i kroppen. Man bliver mere modtagelig over for infektioner og tager dårligere imod vaccination.

Hvor lidt er for lidt?

Hvor meget søvn vi hver især har brug for per nat, er meget individuelt. Nogle kan klare sig med kun 6 timer, mens andre har brug for 9, men de flestes behov ligger på omkring 7-8 timer. Det fortæller Alice Jessie Clark, adjunkt og søvnforsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Hun kalder danskernes selvrapporterede søvnbesvær bekymrende og vurderer samtidig, at mange simpelthen ikke prioriterer at sove det antal timer, de biologisk har behov for.

»Omkring en tredjedel af danskerne sover mindre end 7 timer til hverdag, men det er formentlig langt færre, der kan fungere optimalt med så lidt søvn«, siger hun.

Vigtigt at geare ned Alice Jessie Clark anbefaler derfor, at man får skærmene ud af soveværelset – både de små, de mellemstore og fladskærms-tv’et på væggen hvis man vil forbedre kvaliteten og længden af sin søvn.

Generelt bør danskerne forholde sig til deres søvn på samme måde som til andre sundhedsfaktorer som kost og motion, »så søvn ikke bare bliver den tid, der er tilbage, når man har gjort alt muligt andet,« siger Alice Jessie Clark.

Det kræver først og fremmest en vis regelmæssighed i forhold til sengetider og rutiner. »Man skal være bevidst om de ting, man foretager sig, inden man går i seng. Det er vigtigt at geare ned. Sidder man med computeren fremme, lige inden man lægger sig til at sove, så kører hovedet videre. Faktisk er vi ikke ret gode til at mærke efter, hvor trætte vi egentlig er. Når man selv tænker »Gud, hvor er jeg træt, nu må jeg hellere sove«, så skulle man muligvis være gået i seng for en time siden,« siger hun.

13

14 Magasin Arbejdsmiljø

Alt

for meget arbejde Presset af at have for meget at lave er en ĂĽbenlys stressor for de fleste. Det viser sig oftest ved. at man arbejder i mange timer. Et studie af hjertepatienter viste, at 2596 af dem havde haft to jobs og 4596 havde arbejdet mere end 60 timer om ugen.

Magasin Arbejdsmiljø

O

verbebyrdelsen

kan komme fra simpelthen at arbejde for mange timer uden ordentlig hvile, alt for meget overarbejde, hjemmearbejde eller mere end ét job.

Det kan også komme fra et konstant pres fra for mange telefonopkald, møder, afbrydelser i løbet at dagen eller meget urealistiske deadlines.

Mange organisationer kræver nu, at man skal gøre mere med mindre ressourcer, og kravene til service forøges.

VI

SAMM E

Når der bliver lavet store ændringer, så opløses gamle kendte mønstre og værdier ofte.

Strategien til at håndtere disse stressorer afhænger af din evne til at planlægge din fremtid.

Det go og arb de persona Lederen ejdspladskulemøde lturen s opga Personli ver me d stress ge og ko llekti Hvad er ve strategie r stress?

N

2 8

Lav en liste over dine opgaver i løbet af dagen. Bliv helt klar over, hvilke af dine opgaver, du kan planlægge og hvilke, der er forstyrrelser.

Hvilke der er hverdagsforstyrrelser

Mange mennesker vælger at finde deres personlige FOREB Y tilfredsstillelse udenfor STREGSGER S deres normale job. Det kan være, at de arbejder 7 35 frivilligt i sportsklubber, 14 eller måske vælger at prio6 Anerke nd10end ritere deres familier. e APV Andre finder tilfredsstillelse Værktø j 2: Kan og skal krav ved at drive en deltidsvirksomhed ved siden af.

Kan og skal kra v Supervi sparr sion og politik ing

Når du ser din arbejdsbyrde som et problem, så kan du for eksempel gøre følgende:

Det er sjældent, at man kan få en hel organisation til at indrette sig efter ens behov. Men det kan nogle gange være svært at ændre sin stil. I disse tilfælde vil man måske være meget bedre tjent med at være på en anden arbejdsplads. Men før du tager dette drastiske skridt, så kig nøje på, om du vil være i stand til at blive i dit job og stadig få en tilfredsstillende karriere.

Skal du klarlægge dem endnu mere?

Skulle du tale med din chef og fortælle, hvad du føler omkring din overbebyrdelse og de prioriteringer, du foreslår?

Ofte kræver disse ændringer, at medarbejderne får nye jobs, nyt arbejdssted og måske nye opgaver at lære.

Stress

Hvad kan du gøre?

Den letteste løsning er jo, at du indretter dig efter den nye virkelighed som er i på din arbejdsplads.

Fastlæg med dig selv hvilke opgaver, der er vigtige for din organisation. din karriere og dine personlige prioriteringer. Hvilke af dem kan du droppe?

Definer dine forventninger og krav til dit job og dig selv. Er de realistiske?

9

Byrderne kan også komme fra at skulle koncentrere sig intenst i lange perioder eller, hvor der er intense følelser indblandet.

Flyveledere eller kirurger, der skal udføre koncentreret arbejde totalt fejlfrit. kan opleve denne form for stress. Sygeplejersker. socialrådgivere, læger, lærere og mennesker i lignende jobs, kan føle sig drænet af klienter/patienters manglende fremskridt og de stramme regelsæt, de skal arbejde under.

og hvilke, der er kritiske.

- fokus

1

KAN OG

på kerne

Aktivere nde AP Omgang V stone og kolle Forandri gialite nger og t stress

opgave

n

SKAL KRAV

Hvad kan man gøre, når man føler, at ens karriere er blokeret?

Når du føler. at din karriere er blokeret , så må du se på, om det er muligt for dig at fjerne denne blokering selv.

Her skal du igen huske på, at de fleste blokeringer kun eksisterer i vores egne overbevisninger.

Download pdfén om forbyggelse af stress her : http://www.arbejdsmiljoweb.dk/media/4352869/kan-og-skal-krav-print-.pdf

15

Festkjoler til festpris

Stella kjole Før 1199.Nu 999,-

Minnie kjole Før 899,Nu 599,-

Lana kjole Før 1.599,Nu 1.199,-