IBBL
ART
KANDIDATPROGRAM ARKITEKTUR, RUM OG TID 18/19
UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 18/19 Kandidatprogram ARKITEKTUR, RUM OG TID ART REDAKTØR Guro Sollid DESIGN Susanne Eeg Guro Sollid TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 150 stk ©2018
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab
ARKITEKTUR, RUM OG TID 2018-2019 INDHOLD: ARKITEKTUR, RUM OG TID. STUDIET UNDERVISNINGSPLAN SEMESTERPLAN 2018-2019 STUDIEPROJEKTER 2017-2018 KALENDER 2018/2019
Undervisere: arkitekt Guro Sollid, studielektor, programansvarlig arkitekt Maja Zander, studielektor arkitekt Emma Hansson, undervisningsassistent arkitekt Lizette Araza Jensen, undervisningsassistent arkitekt Michael Brunbjerg, undervisningsassistent arkitekt Kristine Annabell Torp, videnskabelig assistent mag.art. Henrik Oxvig, forskningsleder KADK mag.art. Frederik Tygstrup, ektstern lektor, KU
ARKITEKTUR, RUM OG TID STUDIET Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der betragter arkitektur som en måde at organisere møder mellem tid og rum i konkrete begivenheder. Studiet tager udgangspunkt i den nutidige urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag. Programmets formål er udviklingen af en arkitektur, der er baseret på en kunstnerisk håndtering af programudvikling og forslagsstillelse, udtrykt gennem konkrete bygningskunstneriske projekter. Studiet består af en række iterative undersøgelser indenfor topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Gennem studiet udvikles den studerendes kompetencer til at bemestre bygningskunstens komplekse virkeformer og at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter. FAG OG INDHOLD Den studerende lærer at forstå nutidig arkitektur som integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet gennem forståelse for æstetik, værk, program og tektonik. Studiet er fokuseret på at udvikle kompetencer indenfor komplekse bygningsopgaver, hvor bygningstraditionen udfordres gennem nye og konstant forandrede urbane og samfundsmæssige kontekster. Ikke mindst i de aktuelle globaliseringsprocesser som præger livsbetingelser overalt i verden. Studiet giver kompetencer i at håndtere kompleksiteten i denne sammenhæng gennem arkitektonisk konkretion, som er en forudsætning for konstruktivt arbejde i branchen og erhvervet. Undervisningen er baseret på kunstnerisk og videnskabelig forskning, tværfagligt samarbejde og undervisning fra praksis.
OPBYGNING Studiet er opbygget ved bygningsopgaver, der kan bestå af forslagsstillelse i mange sammenhænge, fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske detaljering. Studiet er sammensat af semestre, der veksler imellem en stillet opgave i efteråret og en selvprogrammeret opgave i foråret. Efterårssemestret for både 1. og 2. år har et særlig metodisk fokus, der, gennem iterative processer i tegning og model, arbejder kritisk med de grundredskaber vi anvender i frembringelsen af arkitektoniske udsagn. Forårssemestrene betoner en selvstændig syntetisering af de iterative faser i en selvprogrammeret opgave. Der er igennem alle 4 semestre et fokus på topologiske modeller, morfologiske transformationer og reflekterede forslagsstillelser. Alle semestre udmunder i konkrete bygningskunstneriske udsagn, der udvikler arkitektoniske begivenheder i et urbant landskab. FORSKNING OG SAMARBEJDE Studieprogrammet er baseret på et forskningsfelt, som har udviklet en særlig tilgang til tegningen og modellen som producerende begivenhed. Fokus er rettet mod forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som rummer en skabende tænkning indenfor topologi, morfologi og æstetik. Rammen udgøres af seminarer, forelæsningsrækker, forskningsaktiviteter og diverse publikationer. Forskningen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem kolleger på KADK og en række eksterne undervisere tilknyttet danske og internationale universiteter. Forskningen, der ligger bag programmet, er gennem de sidste mange år udviklet i regi af KADK, Arkitektur, Rum og Form, Afdeling 6., og Arkitektur, Rum og Tid ved arkitekt Cort Ross Dinesen.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 1.SEMESTER Semestertema: Teorie og Metode + Koncept og Medium/Urbanitet og Topologi 3.september 2018-25.januar 2019 ECTS-point: 30 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Indhold: Programmet har fokus på udvikling af arkitektur som konkrete bygningskunstneriske projekter der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og forslagsstillelse. Studiet tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag, der kan finde sted i mange sammenhænge: Fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske detaljering. Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der har fokus på topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Gennem studiet udvikler den studerende viden om, færdigheder og kompetencer i at bemestre bygningskunstens komplekse virkeformer og til at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter i forhold til byens udvikling. Opgavernes tema er i 2018-2019 ’Assemblage – kultur og teknologi’. Det særlige program og site udpeges af den studerende igennem arbejdet med det strategiske felt, København, som en progression i semestrets tre faser: 1. Fase - at udvikle operationelle tegningsmodeller for at sætte globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. 2. Fase - at udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet gennem topologien for derigennem at føje noget nyt til den traditionelle rumopfattelse. 3. Fase – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager de særlige sfærer i området ved projektets fremtræden og virkeform. Her vægtes en tektonik og visualisering, der rummer syntesen af alle faserne.
Læringsmål: • Gennem indsigt i/viden om urbanitet og kartografi lærer den studerende at gå i dialog omkring arkitekturens virkeformer. De studerende lærer at forstå nutidig arkitektur som integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet gennem forståelse for æstetik, værk, program og tektonik. • Færdigheder i at udvikle egne metoder og gennem forskellige arbejdsformer fastholde en progression i et projektforløb. Dette omfatter såvel analytiske og registrerende beskrivelser, og arbejdsformer der for opgaven og dens studiemæssige vægtning og besvarelse omfatter relevante medier og fremtrædelsesformer. • Kompetence i at udforme og beskrive en række arkitektoniske intentioner indenfor en given programmatisk og stedspecifik kontekst. Kompetencer i at kunne relatere spørgsmål teoretisk til andre videns- og erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen.
Pensum: ‘The Venice Variations - Tracing the Architectural Imagination’, Sophia Psarra Open acess PDF: http://www.ucl.ac.uk/ucl-press/browse-books/the-venice-variations Kurser: Fredagsseminaret -forelæsningsrække om æstetisk teori Teori og tekstudvikling Introduktion til GIS Spatial Planning I & II Praksis - dialog med tegnestuerne TredjeNatur, Vandkunsten, CCO m.fl. U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 2.SEMESTER Semestertema: Koncept og Medium + Teknologi og praksis/Urbanitet og Topologi 4.februar 2019-28.juni 2019 ECTS-point: 30 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Indhold: Studiet er rettet mod at udforme en programmering for en selvvalgt opgave. Sigtet er at tilrettelægge et forløb, der opøver metodiske evner til at fastholde og sammenbinde intentionelle overvejelser i en arkitektonisk form. Formålet er udviklingen af en arkitektur, der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og forslagsstillelse. Studiet tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag, der kan finde sted i mange sammenhænge: Fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske detaljering. Opgavernes tema er i 2018-2019 ’Assemblage – kultur og teknologi’ SELVPROGRAMMERET OPGAVE: Det er en målsætning for opgaveforløbet, at der indarbejdes en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning, der rummer en perspektivering og indsigt, som retter sig mod tre centrale kompetencer, som er strukturerende for kandidatprogrammet: 1. At udvikle operationelle modeller for at sætte den større kontekst, fra globaliseringen og nedefter, i relation til en lokal udvikling, og her beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. 2. At udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet gennem topologien for derigennem at føje noget nyt til den traditionelle euklidiske rumopfattelse. 3. At fastholde en faglig dialog om arkitekturens betydning og udvikle arkitektoniske standpunkter rettet mod et fremtidigt virke.
Læringsmål: • Indsigt i/viden om intermediale sammenhænge; at kunne diskutere tegningen som tilblivelse, og at forstå tegning og model som virksomme operativer fremfor rene repræsentationsformer. • Færdigheder i formidling sprogligt gennem kritikken og fremlæggelsen og visuelt gennem en udvikling og diskussion omkring udsagn og fremtræden. • Færdigheder i at se tegningen som en producerende begivenhed, der udvikler nye arkitektoniske konfigurationer og formkategorier. • Færdigheder i analoge og digitale visualiseringer og rumlige beskrivelser, samt diagrammatiske beskrivelser i tekst, model og tegning. Gennem tekstlæsning, kompositionsforståelse, teoridannelse, mv. opnår den studerende et forståelsesgrundlag for udformningen en arkitektonisk konkretion og en kunstnerisk position. • Kompetencer i at udforme komplekse bygningsopgaver, hvor traditionelle sfærer og samfundsmæssige kontekster udfordres og hvor de arkitektoniske forestillinger beskrives og sammenflettes med den urbane og kulturelle situation. • Kompetence i at udvikle egne metoder, der fastholder en progression i et projektforløb. Dette omfatter såvel analytiske og registrerende beskrivelser og arbejdsformer der for opgaven og dens studiemæssige vægtning og besvarelse omfatter relevante medier og fremtrædelsesformer. Kurser: Teori og tekstudvikling Workshop med CitaStudio Spatial Planning III Studierejse, JAPAN Praksis - dialog med tegnestuerne TredjeNatur, Vandkunsten, CCO m.fl. U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER Semestertema: Program og Projekt + Teknologi og praksis/Urbanitet og Topologi 27.august-18.januar 2019 ECTS-point: 20 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Indhold: Studiet udvikler et fælles teoretisk forståelsesgrundlag for beskrivelsen af det arkitektoniske indhold, der knytter sig til den skabende proces. Gennem indsigt i kunstnerisk praksis og kunstneriske positioner, moderne videnskab og filosofi udvikles spørgsmål om globalisering, topologi, demografi, etc. Studiet retter sig mod at udvikle konkrete bygningskunstneriske projekter der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og forslagsstillelse. Opgavernes tema er i 2018-2019 ’Assemblage – kultur og teknologi’. Det særlige program og site udpeges af den studerende igennem arbejdet med det strategiske felt, København, som en progression i semestrets tre faser: 1. Fase - at udvikle operationelle tegningsmodeller for at sætte globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. - at udvikle en kritisk håndtering af program gennem specifikke modelopstillinger. 2. Fase - at udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet gennem topologien for derigennem at føje noget nyt til den traditionelle rumopfattelse. 3. Fase – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager de særlige sfærer i området ved projektet fremtræden og virkeform. At fastholde en faglig dialog om arkitekturens betydning og udvikle arkitektoniske standpunkter rettet mod et fremtidigt virke. Her vægtes en tektonik og visualisering, der rummer syntesen af alle faserne og på dette semester ses projektet i relation til kommende afgang.
Læringsmål: • Gennem indsigt i/viden om morfologiske og topologiske studier videreudvikles en forståelse for hvordan arkitekturen konstitueres og indarbejder en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning. • Færdigheder gennem projektarbejde til at kunne beherske og udvikle arkitektoniske forestillinger og til at kunne relatere viden om morfologi og topologi teoretisk til andre videns- og erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen. • Færdigheder om rumlige konstruktioner og konkretioner af rum som en sammenbinding af komplekse formmæssige overvejelser og konstruktive sammenføjninger. Gennem tekstlæsning, kompositionsforståelse, teoridannelse, mv. opnår den studerende et forståelsesgrundlag for udformningen af en arkitektonisk konkretion og en kunstnerisk position. • Kompetence i udvikling af strategiske og operationelle redskaber for en konkretion af en åben værkforståelse og skabe fremtrædelsesformer, rammer, der indskriver arkitekturen tektonisk i et eller flere mulige betydningsrum. Pensum: ‘The Venice Variations - Tracing the Architectural Imagination’, Sophia Psarra Open acess PDF: http://www.ucl.ac.uk/ucl-press/browse-books/the-venice-variations Kurser: Fredagsseminaret -forelæsningsrække om æstetisk teori Praksis - dialog med tegnestuerne TredjeNatur, Vandkunsten, CCO m.fl. U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER Teori, program, projekt. Skriftlig opgave (10-15 sider) Semestertema: Teori og Metode + Program og Projekt/Urbanitet og Topologi 27.august-18.januar 2019 ECTS-point: 10 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Ekstern Indhold: 10-ECTS-modulet består af et kursus der er fælles for programmerne ART, USC & LANDSKAB. Kurset omfatter introduktion til videnskabelig metode, til akademisk opgaveskrivning og til skriftlighed som reflektionsform og med-producent af arkitektoniske udsagn. Forelæsninger og tekster vil være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning er på dansk. Kurset er dedikeret til et fortrinsvis skriftligt dokument med grafiske bidrag. Opgaven er en refleksion over en nutidig og relevant arkitektfaglig, kunstnerisk og/eller samfundsmæssig problemstilling. Den kan enten udarbejdes som et forarbejde til en senere mere programmatisk tekst med en refleksion over en nutidig problemstilling der relaterer til programmet, eller den kan skrives som en refleksion der er mere direkte knyttet til udviklingen af den studerendes igangværende projekt i det samtidige 20ECTS-modul og dets fremtræden, konkretisering, måder at operere på og dets arkitektonisk/kunstneriske kontekst. Kurset omfatter forelæsninger, studiekredse, seminarer om at skrive såvel som individuel undervisning i løbet af semesteret.
Læringsmål: Viden, færdigheder og kompetencer i den akademisk skriftligheds temaer og metoder: • At udvikle og strukturere en tekst som et instrument for tænkning og refleksion over en problematik der relaterer til arkitektur/urbanisme/ landskabsarkitektur • At formulere og præsentere en problematik og redegøre for dens baggrund og relevante kontekster • At forstå empiriens rolle i en videnskabelig tekst, at samle data der er relevante for det aktuelle tema/den aktuelle problematik og at bearbejde disse som empiri •
At identificere og anvende en teoretisk og/eller historisk horisont
•
At udføre en analyse
• At forme og anvende argumenter og lede en diskussion som omfatter relevante videnskabelige resultater •
At anvende metaforer korrekt og undgå faldgruber
•
At etablere et abstract og at anvende referencer etc.
• At kombinere tema, empiri, teori og analyser på en måde der åbner for forståelse, syntese og visualisering af det valgte tema/den valgte problematik • Kritisk indsigt i de mulige roller som det arkitektoniske/urbane/ landskabsarkitektoniske program kan have. U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.
SEMESTERPLAN Kurser STUDIEREJSE Studiet af udvalgte værker, tekstlæsning, kompositionsforståelse, teoridannelse. JAPAN. April 2019 FREDAGSSEMINAR Forelæsningsrække om æstetisk teori, kulturhistorie, filosofi og topologi. Seminaret tager udgangspunkt i begrepet ‘Kontrol’. Efterår 2018 TEORI OG TEKSTUDVIKLING Der fokuseres på tekstlæsning og tekstudvikling i kollektiv og individuel form, i studiekredse, tæt knyttet til semesteropgaven og den diskurs der føres i fredagsseminaret. Kurset tager udgangspunkt i bogen ‘The Venice Variations Tracing the Architectural Imagination’ af Sophia Psarra 10 ECTS Skriftlig opgave - efterår 2018 Tekstudvikling for studerende på 3. semester. Studiet er rettet mod tekstudvikling i kollektiv og individuel form, som refleksionsinstrument, projektudvikling og kommunikation. WORKSHOP med CITAstudio På tværs af de to programmer udforskes det produktive skæringspunkt mellem kunst og teknologi gennem nye 3D-scanningsteknologier. Afsluttes med udstilling. Februar 2019 TEGNESTUEBESØG Programmet arrangerer en række tegnestuebesøg i løbet af studieåret 20182019 til Tredje Natur, Vandkunsten, CCO m.fl.
Fælles kurser på IBBL’s tre kandidatlinjer USC, LAND & ART: GIS-GEOGRAPHIC INFORMATION SYSTEM Kursus i GIS, Geographic Information System, hvor man på 3-5 dage lærer at udnytte den enorme information i databaserne til nemt og hurtigt at tegne kort over store områder. SPATIAL PLANNING I, II & III Spatial Planning I : 6.-14. September 2018, 1. semester Kursus i By- og Landskabshistorie og teori. Spatial Planning II : 3.-11. Januar 2019, 2. semester Kursus om det danske plansystem, der giver en grundig indføring i de lovgivningsmæssige rammer og praksisser om by-og landskabsudvikling, der sætter betingelserne for arkitektur. Spatial Planning III : Marts 2019, 2. semester Case-Studies af nutidige eksempler på by- og landskabsplanlægning og deres forudsætninger Forelæsninger og tekster vil primært være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning foregår på dansk.
RITUALET SOM VIRKEMÅDE Anna Dencker Wisborg
RITUALET SOM VIRKEMÅDE I EN NY FORM FOR MARKED FOR SLAGTERI PÅ GRØNTTORVET Projektet søger at indskrive en nytænkning af et marked for slagteri i den nye masterplan på Grønttorvet i Valby, der kan skabe et tæt møde mellem forbrugere og producenter, for både at dele viden om de materialer vi tager fra naturen og indtager, men også at dele selve processen og handlingen med forbrugeren. 5. STUDIEÅR
EN ARKITEKTONISK INDSÆTTELSE VED GRANDE CRETTO
Anna Dencker Wisborg
I FORHANDLINGEN MELLEM INDGREB OG MATERIALE -EN ARKITEKTONISK INDSÆTTELSE VED GRANDE CRETTO PÅ SICILIEN Projektet er et besøgssted for Gibellinas kulturelle og geologiske historie. Intentionen er at skabe en arkitektur, der iscenesætter sig omkring landart værket Grande Cretto, ruinerne fra den tidligere by Gibellina, og bjergsidens landskab og geologi; et arkiv og et udstillingssted, der kan sammenstille og producere materiale forbundet med sitet, og danne rammerne for mødesteder og events. AFGANG
KATALOGET SOM METODE Elisabeth Jerichau Nissen
STRATEGIDK DISKUSSION AF BYEN SOM METAMORFISK LANDSKAB -KATALOGET SOM METODE Strategien ser på hele byen som et ’marked’, hvor den åbne struktur konstant bevæger sig og forhandles kontinuerligt med de hændelser, der udspilles. Igennem arbejdet med kataloget opstiller projektet begreber, tegninger, fotos, tekst, der alle repræsenterer en kondition for måden at læse en by, et sted eller en begivenhed på. 4. STUDIEÅR
BIOTEKNOLOGISK FORSKNINGSCENTER OG INKUBATOR
Elisabeth Jerichau Nissen
BIOTEKNOLOGISK FORSKNINGSCENTER OG INKUBATOR -EN MEMBRAN: TRANSMISSION MELLEM INDERSIDE OG YDERSIDE Projektet indskriver et bioteknologisk forsknings- og videnscenter med tilknyttet inkubator og undersøger en platform til at dele blandt andet viden, redskaber, materialer og økonomi. Studiet har en interesse i at undersøge en arkitektur der frem for at afgrænse området, skaber en flydende overgang mellem eksisterende kontekst og det indsatte program. 4. STUDIEÅR
INNOVATION AND INGENUITY CENTER IN VALBY
Inga Rán Reynisdóttir
By examining the market concept based on subjective values and innovation instead of promoting constant consumption, we could create new kind of interactive marketplace. Market where people “trade” ingenuity. The main focus in the project was to translate the idea of creating something new, into forms and space. In the beginning of the journey, the thought swings in an open, absolutely un-measurable vacuum, slowly narrowing down to a more and more measurable and definite space. The people who use the market place each time are constantly re-measuring their environment and locating themselves in new situations within the limited space. It is therefore a space of unexpected events, within a predefined framework which delimits the space. The space/body behaves differently, depending on how and who it is using and pumping blood into it each time. 4. STUDIEÅR
A TIMELESS PLACE Inga Rán Reynisdóttir
// Setting for surfing, meditation and sea bathing along with accommodation and other service facilities in Ólafsfjörður, Iceland. In recent decades, the need for a person to approach nature has shifted from being something practical to something deeper within a person. We no longer seek nature on the basis of survival, but to get in touch with ourselves and to balance the constant striation we live in. The Intention of the project is to create attraction for a small and unique fishing village, situated in a small fjord in the northern region of Iceland. The architectural goal is to capture the strong intimacy between land and sea, to bring men closer to nature and their own poetical dwelling through architectural perception, by reflecting on the qualities of the fjords unique landscape and great conditions for surfing. A place that has the amazing qualities to terminate a man in relation to his traditional time in harmony with the place. 4. STUDIEÅR
MELLEM VISION OG REALITET Jakob Rabe Petersen & Sara Brinkmann Jønler
MELLEM VISION OG REALITET -STRATEGI FOR OMRÅDET OMKRING GRØNTTORVET OG KULBANEKVARTERET Projektet arbejder ud fra den tese, at København er ved at udvikle sig i en unuanceret retning, påvirket af en stigende gentrificering og en udligning af byens forskelle. Med udgangspunkt i det ydre Valby spørges kritisk til byens planlægningsstrategier, der kalder på en større grad af fleksibilitet og åbenhed, og hvor det stadig er muligt at bibeholde identitet og særpræg trods den store grad af foranderlighed og gennemstrømning. 5. STUDIEÅR
MELLEM VISION OG REALITET Jakob Rabe Petersen & Sara Brinkmann Jønler
Projektet udvikler metodisk en række modeller som en række skæringspunkter mellem den nuværende situation og en kommende masterplan. En serie af udsagn, der igennem deres vidnesbyrd om byens typologier kan være med til at pege på en ny udviklingstrategi. En strategi, der rummer en større kompleksitet, og som er modtagelig over for fremtidige, ubekendte forhold. Opgaven tænker markedsbegrebet i bredeste forstand som et system, der er i stand til operere mellem byens stabile og ustabile tilstande. 5. STUDIEÅR
ET KREMATORIUM - MELLEM RUIN OG RITUAL Jakob Rabe Petersen
Projektet tager udgangspunkt i opførelsen af et krematorium ved ruinerne på Athens antikke gravsted i Kerameikós. Igennem reetablering af stedet som begravelsesplads iscenesættes landskabet og ritualerne knyttet til døden. Ruinen og gravstenen er retrospekte monumenter. Krematoriet skaber en prospektiv dialog, hvor relationen mellem tid, ritual og ruin og deres respektive betydning udfordres.
AFGANG
MIYASHITA KOEN
SNIT B
Sara Brinkmann Jønler
+100
+100
Obersvationsdæk -100
-300
-100
-300
Forsamlingsplads
Forsamlingsplads
-200
-200
0
Indgang Bibliotek
0
Lån og afleveriung
PC og printfaciliteter
Indgang Mediatek
Mediatek
Læsepladser
Magasiner
Lån og afleveriung
+80
Garderobe
Mødested Kaffebar
Læse- og hvileområde
-100 -200 Bambus bed SNIT A
Børneområde
+ 110 Læse - flexrum
Legeplads
-240
Indgang Park og bibliotek
+120
Opbevaring
Personale Butik
Køl Spisebar Opvask
SNIT A Kig til galleri
Indgang galleri
Ovenlys Info
Galleri Kig til galleri
Akademiske bøger
Studieceller SNIT AA
studiemiljøer
Personale Administration
Depot
Personale
Depot
Sports plads
Grushave
Vandspejl
Yoga plads
Yoga plads
Plateauer
MIYASHITA KOEN - GENTÆNKNING AF ET OFFENTLIG RUM I TOKYO På et historisk og kulturelt sted, gentænker projektet et byrum i et af Tokyos mest tætte og travle bydistrikter. Projektet udformes som kombination mellem en urban park og bibliotek, hvor intentionen er at bibeholde et fælles sted, der giver et alternativ til områdets komercielle interesser.
AFGANG
OPEN SOURCE MARKED I VALBY Lydia Madsen
Den teoretiske diskussion tager udgangspunkt i begrebet aggregering set i et moderne produktionsperspektiv. Aggregering defineres i dette projekt, som en metode der diskuterer muligheden for at indføre en ny type arkitektur. Den arkitektoniske intention er at undersøge sammensætningen af materialer, programmer og systemer i en aggregeret arkitektur, bestående af løse arrangementer af elementer som Open Source Produktion muliggør. 5. STUDIEÅR
ARCH YARD Lydia Madsen
ARCH YARD - ET URBANT CAMPUS I QUEENS Projektet åbner en diskussion om udviklingen af de overskudslandskaber som er opstået i New York i kraft af den postindustrielle udvikling. Projektet sætter fokus på, hvordan et af disse områder kan bevare sin karakter af at være placeret i overgangen mellem bygning og infrastruktur, by og landskab, udvikling og afvikling. Intentionen er at anvende den urbane campus som model til at kunne sammenstille forskellige programmer og miljøer. AFGANG
EN KARNEVALESK REAKTION Maja Dylin & Margrethe Vestvik Kleiberg
5 STUDIEÃ…R
EN KARNEVALESK REAKTION Maja Dylin & Margrethe Vestvik Kleiberg
EN KARNEVALESK REAKSJON - Å HANDLE RADIKALT I EN KONFORM KONTEKST Prosjektet starter med en påstand: Markedsøkonomien er den altomfattende og globale regent. Kravet om profitt, og idéen om fremskritt forstått som ubegrenset vekst, står som lysende neonskilt over mange av dagens byutviklingsprosjekter. Kapitalismens idealer får konsekvenser for prosjektenes form og program, og ikke minst for samfunnets verdisyn. Nærmest som en ny religion setter denne styresmakt rammene om hvordan vi skal leve. Som en kommentar til dette tegner prosjektet et dystopia; en ytterste konsekvens og en tenkt framtid under markedskreftenes diktatur, hvor masseproduksjon, kopi og midlertidighet er byens premisser. Karnevalet opponerer mot det konforme, og de eksisterende ideologier og ordener, igjennom distorsjon og forvrengning. Karnevalets opprinnelige funksjon var blant annet som samfunnskritisk institusjon, et sted hvor hierarkiets formaliteter brytes ned og hvor etablerte tradisjoner erstattes med en utopisk sfære av frihet og likeverdig utveksling. 5 STUDIEÅR
HYPER (L.A.) OBJEKT Maja Dylin & Margrethe Vestvik Kleiberg
HYPER (L.A.) OBJEKT - AT FREMKALDE 3000 MONUMENTER Projektet søger at åbne en diskussion om arkitekturens evne til at fungere som en samfundskritisk katalysator. Det vil undersøge, hvordan en arkitektonisk greb kan afspejle den tid, vi lever i, og kropsliggøre immaterielle størrelser i et topologisk og taktilt felt. Forslaget søger at illustrere konkrete eksempler på rumlige manifestationer, men afstikker skiftevis til at reagere på globale perspektiver i en teoretisk diskussion. AFGANG
HYPER (L.A.) OBJEKT Maja Dylin & Margrethe Vestvik Kleiberg
Projektets arkitektoniske udsagn forekommer i forhandling mellem en skalaløs læsning af kontekst og entropi og spejlingens konstruerede og formmæssige potentiale. Projektet indskriver sig på udvalgte steder i og omkring Los Angeles, USA; et byområde, der i sin skala og historie kan håndtere hensigten om at iscenesætte et globalt (og kosmisk) problem. AFGANG
EN UNDERSØGELSE AF DET SKALALØSE Marie Goodstein
ARKITEKTONISK STRATEG - EN UNDERSØGELSE AF DET SKALALØSE Studiet undersøger hvordan arkitekten forstår at arbejde i global-lokal tidsalder, hvor urbane strukturer i alle skalaer unægtelig hænger sammen. Der udarbejdes en skalaløs strategi, som hjælper arkitekten med indskrivelsen af sit projekt i en given fysisk kontekst – uanset skala og program. Denne strategi er altså ikke begrænset til et bestemt geografisk område eller et bestemt program; men kan som et instrument, tilpasses forskellige og skiftende skaleringer og tilstande. Den skalaløse strategi udvikles ved gennem et iterativt model- og tegningsstudie der i deres materialitet, konstruktion og samling ikke imiterer en speciel skala. Modelstudiet består af tre fysiske modeller, der som en serie, sammen formulerer den efterspurgte strategi. For hver model – og det tegningsmateriale som den generer – bliver den kontekstuelle skala, mere og mere opløst og irrelevant og den arkitektoniske strategi står klarere frem.
5. STUDIEÅR
ET SCENISK LANDSKAB Marie Goodstein
ET SCENISK LANDSKAB- EN SKALALØS STRATEGI Strategien italesætter, hvordan arkitektur indskrives i en global-lokal tidsalder, hvor enhed og helhed er i konstant udveksling. Strategiens formål er ikke blot at kunne indskrive det enkelte projekt i dets fysiske kontekst, men at diskutere og forstå arkitekturen, som en lokal hændelse og en del af en større sammenhæng - i et væv af globale udvekslinger og tilstande. Denne strategi præsenteres og udfoldes i en lokal forankret kontekst og med en programmatisk funktionalitet for øje - i form af et urbant landskab på Pershing Square i Downtown Los Angeles (DTLA), Californien. Projektet har til formål at skabe et nyt byrum i en bydel, som efter mange års forsømmelse og negligering har oplevet en kæmpe oprejsning. Det nye landskab bliver et nyt kulturelt og socialt samlingspunkt – et scenisk anlæg for det lokale liv i området. AFGANG
ARKITEKTONISKE SKÆVHEDER Rasmus List Thomsen
ARKITEKTONISKE SKÆVHEDER SOM NEDSLAG I EN HOMOGEN BYMÆSSIGHED Kulbanekvarteret og Grønttorvet i Valby, ligger i Københavns periferi, og har altid været tæt forbundet som en del af bymassen, med en central infrastrukturel og industriel rolle. Området er kendetegnet for dets amorfe bymæssige sammensætning, bestående af forskellige programmatiske fyldninger, så som villakvarterer, karrébebyggelse, småindustri, detailhandel og engrosvirksomheder. En divers programmatisk sammensathed, som har genereret at området har en stor forskellighed af både bymæssig og social karakter. Men indenfor de seneste årtier har området været igang med en aftrædelsesordning, som snart kulminerer med en fuldkommen pensionering af den førnævnte programmatisk diversitet. De arkitektoniske nedslag er selvstændige i deres fysiske fremtræden og bærer programmer af forskellig art, men hovedfokuset og intentionen med dem er, at de skal forsøge at belyse sociale, kulturelle og arkitektoniske erfaringer som området besidder. Erfaringer som er elementære elementer i etableringen af en ny bæredygtig bymæssighed. 5. STUDIEÅR
BLODBANKEN; EN NY TYPE, ET TEGN I BYEN Rasmus List Thomsen
Projektet forslår en udvidelse af blodbanken i København gennem etablering af fire nye permanente tappesteder, som kobler sig på den eksisterende blodbank. Der er en stigende mangel på bloddonorer i Danmark, og for at kunne opretholde blodbanken og øge opmærksomheden på hvor vigtig bloddonation er, må der skabes en ny og genkendelig type. En type som stiller sig som pejlemærker i byen gennem fire sam- hørige satellitter der repræsenterer blodbanken. Projektets intension er derfor at fremkalde en arkitekturform, der som en ny bygningstype, vil indskrive sig fire udvalgte steder i København. De fire tappesteder fremkaldes gennem fælles principper omkring struktur, organisering, materialitet og placering. Der sigtes efter fire satellitter der vil optræde som individuelle udsagn, og samtidig udtrykke et stærkt familiært forhold imellem sig. Projektet bestræber sig på den måde efter at gøre blodbanken mere synlig og tilgængelig, og samtidig tilføre København en ny bygningsfysisk repræsentant.
AFGANG
ET NYT MARKED Ruben Andersen
ET NYT MARKED - OM RELATION OG UDVEKSLING I DEN MIDLERTIDIGE OG REGULEREDE ZONE Projektet søger at frembringe en arkitektonisk strategi for skabelsen af en ny type marked et sted ved Københavns periferi. Dette manifesteres ved en markedsbygning som kan danne en stabil ramme, og flytbare stationer der opererer indenfor fleksible felter, i en overordnet zone som kan reguleres gennem optegning og markører. 5. STUDIEÅR
EN TEKNOLOGISK HUB I LISSABON Ruben Andersen
EN TEKNOLOGISK HUB I LISSABON - OVERGANGEN FRA HAVNEINDUSTRI TIL STARTUP OG INNOVATION Projektet diskuterer og undersøger hvordan en ny bygning kan blive en del af en fremtidig strategi for transformationen af de industrielle landskaber langs Lissabons kyst, og hvordan disse kan optages som nye væv i byen. Bygningen vil fungere som grobund for det som kunne blive en af de næste store industrier og fremtidige scenarier.
AFGANG
GRØNTTORVET Sara Kier Andersen
5. STUDIEÅR
KULTURELT HANDELSKOMPLEKS Sara Kier Andersen
Hammambad reception
Bazar
Entre mænd
Depot
Entre kvinder
Depot
Butiksstande Cafe
Metro perron
Bibliotek / Udstilling
26
27
28
29
30
31
Auditorium
Bibliotek Depot
Køkken
Gang
Teknik Biografsal
KULTURELT HANDELSKOMPLEKS - HAFT-E TIR SQUARE, TEHERAN I en urban og social kontekst, hvor normer, kultur og økonomi spiller en stor rolle for byens diversitet, søger projektet at skabe et lokalt samlingspunkt, der sætter rammerne for en udveksling på tværs af sociale klasser og økonomi. Intentionen er at skabe en hybrid mellem bygning og landskab, hvor det kommercielle sammenflettes med det kulturelle. Imellem disse to begivenheder vil uprogrammerede arealer indfinde sig, som en vibrerende overgang mellem void [tomrum] og content [indhold]. AFGANG
KULBANEKVARTERET Semesteropgave
SEPTEMBER 2017
TRE LANDSKABER Charlottenborg forårsudstilling
‘...Ved sin karakter kan det minde om David Altmejds ’The Flux and the Puddle’, som Louisiana viste i 2015. Men tankerne kan også vandre knap 100 år tilbage til Marcel Duchamps objekt ’Large Glass’ eller ’Store glas’, som både er maleri og objektskulptur. På samme måde gælder for dette værk, at det både er en postmoderne skulptur og et ambitiøst arkitektonisk projekt.’ - Politiken, 24.februar 2018
FEBRUAR 2018
UDSTILLING I H-ET Studieprojekter
MARTS 2018
UDSTILLING I H-ET Studieprojekter
MARTS 2018
SEMESTERSTART
SPATIAL PLANNING I
Fredagsseminar
Studiestart 2. år kandidat
GENNEMGANG 1. + 3. sem
Fredagsseminar
GENNEMGANG 1. + 3. sem GENNEMGANG 1. + 3. sem GENNEMGANG 1. + 3. sem
Fredagsseminar GENNEMGANG 1. + 3. sem GENNEMGANG 1. + 3. sem
E
RI
FE
RS
RÃ…
TE
EF
AFLEVERING 10 ECTS opg., 3.sem KADK JULEFROKOST
Fredagsseminar
IBBL Tour de Chambre Fredagsseminar
SPATIAL PLANNING II SEMESTERSTART 2.sem
SPATIAL PLANNING III
AFLEVERING AFGANGSPROGRAM
WORKSHOP M. CITAStudio
SEMESTERKRITIK 1. + 3. sem
AFLEVERING SPATIAL PLANNING III
SEMESTERKRITIK 1. + 3. sem
GENNEMGANG 2. sem GENNEMGANG 2. sem SPATIAL PLANNING III
ST
UR
ET
I UD
N
PA
JA
GENNEMGANG 2. sem GENNEMGANG 2. sem
SEMESTERKRITIK 2. sem SEMESTERKRITIK 2. sem SOMMERFEST AFLEVERING AFGANG
De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter, der formår at skabe arkitektur, som bidrager til, at vi som samfund kan møde de store udfordringer, vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur, det er en del af. Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet, der er i de processer, der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særligt, fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag, der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed, som er mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder, vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder desuden med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid, hvor den arkitektur vi er med til at skabe, giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab