IBBL
LAN D KANDIDATPROGRAM LANDSKABSKUNST 19/20
UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 19/20 Kandidatprogram LANDSKABSKUNST LAND REDAKTØR Tanja Jordan DESIGN Tanja Jordan Susanne Eeg TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 125 stk ©2019
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab
LAND – LANDSK ABSKUNST 19/20
LAND 19/20 – FORORD LANDSKAB arbejder bevidst med den aktuelle globale kontekst og de tilstedeværende klimaforandringer, igennem FNs verdensmål, som hele KADK har satset på siden 2016. Geologer har inddelt Jordens historie med en geologisk tidsinddeling eller tidsskala. Hver tidsenhed har et navn, der samtidig henviser til geologiske lag, der er påvist i, og på jorden. Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i, i dag. Ordet Antropocæn har græske rødder: anthropo- (græsk: π) betyder ’menneskelig’ og -cæn betyder ’ny’, på dansk gengivet som ’Menneskets tidsalder’. ”At navngive vor tid Antropocæn kan befordre en erkendelse af det afgørende, verdenshistoriske ansvar for klodens fremtid, som det moderne industrielle menneske har pådraget sig.”1) Forståelsen af vor tid som antropocæn, som Menneskets tidsalder, må derfor også danne grundlag for en refleksion over de menneskeskabte klimaændringer. På landskab fokuserer vi på at finde de bedste løsninger, der kan håndtere de komplekse problemstillinger omkring vand, klimatilpasning, biodiversitet og naturværdi, der er netop er opstået i den antropocæne tidsalder. Vi skaber helheder i en verden der alt for længe har fokuseret på ikoner og enkeltstående, isolerede værker. Da vi ikke alene kan løse de aktuelle komplekse problemstillinger, vægter vi samarbejde, tværfaglighed og dybdegående analyser højt. Vi arbejder med analyseværktøjerne QGIS og Scalgo som simulerings- og analyseværktøjer, på et både konceptuelt niveau såvel som i den konkrete foreslagsstilling. Studieprogrammet på landskab er bygget op omkring et samarbejde med Københavns Kommune, hvor der i efterårssemesteret arbejdes i København. I det kommende skoleår belyses det antropocæne og det geologiske igennem en forelæsningsrække, og i semesterprojekterne. Der arbejdes fra den lille til den store skala, hvor vi bl.a. arbejder med udvalgte klimamål i og omkring Københavns havneløb, ved vi at undersøge landskabets kant i relation til nye boligområder. I forårssemesteret arbejder vi i en større skala og ser på den Sjællandske østkyst og den vestliggende kyst af Amager. Vi glæder os til at byde jer velkommen på Landskab! 1) Jørgen Steen Nielsen: Velkommen til Antropocæn, Information, 26. juni 2011
Grøndalsparken. Model 1:1000
Studietur til Paris forĂĽr 2018
Vestvolden, København. 2. semesteropgave.
U-PLAN 1. SEMESTER LÆRINGSMÅL OPDELT I VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER: VIDEN: • Redegør selvstændigt for landskabsbegrebet historisk og aktuelt, set gennem en landskabsarkitektonisk optik og i relation til de introducerede bybegreber. • Forklarer selvstændigt fortætningsbegrebet set gennem en landskabsarkitektonisk optik og i relation til de introducerede bybegreber. • Kan ræsonnere over byrum som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og aktuelt, set gennem en landskabsarkitektonisk optik. FÆRDIGHEDER: • Identificerer, analyserer og prioriterer landskabelige problemstillinger, der ligger inden for kursusforløbenes fokusområder. • Udpeger og diskuterer landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser - specifikt vedr. rumlige, funktionelle og æstetiske følger af fortætning – på et teoretisk såvel som et programmæssigt og arkitektonisk niveau. KOMPETENCER: • Programmerer og skitserer i en landskabsarkitektonisk forslagsstillelse på byrumsniveau. • Vurderer og vælger adækvate landskabsfaglige metodikker og analyseredskaber til belysning og håndtering af semestrets tema • Udfører forslag til landskabsarkitektonisk indgreb i relation til program. Periode: 2. september 2018 – 24. januar 2019 Semestertema: Teori & Metode + Koncept & Medium ETCS: 30 PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern
1. SEMESTER PLAN UGE 35
INTRODUKTION TIL SKOLEÅRET Introduktion til skoleårets projekter og kurser.
UGE 36
SPATIAL PLANNIG I
UGE 37
STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING
UGE 38
STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING
UGE 39
STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING
UGE 40
STUDIO - GIS I - KURSUS
UGE 41
STUDIETUR I - DANMARK
UGE 42
STUDIO / EFTERÅRSFERIE
UGE 43 - 46
STUDIO – DET TÆTTE Mellemgennemgang af projekter uge 46
UGE 47
WORKSHOP - KONSTRUKTIONER
UGE 48-51
STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNINGER
JULEFERIE UGE 1
STUDIO - DET TÆTTE
UGE 2
SPATIAL PLANNING II
UGE 3
STUDIO – DET TÆTTE
UGE 4
GENNEMGANG OG BEDØMMELSE AF 1. SEMESTER
UGE 5
UNDERVISNINGSFRI UGE
1. SEMESTER
Marie Smed PÃ¥lsson
DET TÆTTE Teori & Metode Koncept & Medium KURSER: Landskabsarkitekturteori & historie Naturbegreb, Global opvarmning GIS I
Semesteransvarlig: Kristine Jensen
1. SEMESTER Geografisk er semesterets opgaver beliggende i Storkøbenhavn, og dermed i en bymæssig kontekst karakteriseret ved høj densitet. Under det overordnede tema, fortætning, arbejdes der dels med det pres på de åbne rum som en stigende grad af urbanisering i København medfører, og dels med konsekvenserne af hvad dette betyder for forholdet mellem det bebyggede og det åbne – dvs. byrum, herunder grønne områder og parker – og vores relationer til naturlige processer og landskabelige rum i byen. Hvad betyder det for vores opfattelser af ’landskab’ og ’natur’, og hvilke ændrede og nye forståelser og typer af urbane landskabelige rum kan der opstå heraf? Semestertemaet kan ikke blot forstås som en bebyggelsesmæssig fortætning, men også som en fortætning mellem grønne områder og boligområder, graden af fortætning af grønne områder, parker og fritidsområder i sig selv, dvs. i relation til et parkpolitisk spørgsmål og indsats, eller eksempelvis som en sansemæssige fortætning af de æstetiske stimuli og oplevelser som kan genereres i landskabsarkitektoniske anlæg. Arbejdet med semestertemaet struktureres i 3 faser. 1: undersøgelse af, hvad begrebet fortætning kan dække over. 2: undersøgelse af påvirkning og betydning af fortætning for brugen, udformningen af, og oplevelserne i byens åbne rum informerer fase. 3: formgivning af et urbant landskabeligt rum under iagttagelse af temaet fortætning som arkitektonisk ledemotiv.
Sofie Holst
Clara Kristine Guldbrandsen
Grøndalsparken. Model 1:1000
Marie Smed PĂĽlsson
Ida-Fatima Hansen og Viktor Forchharmmar Mortensen
Mia Behrens Sørensen
Marie Smed PĂĽlsson
Ebru Kuscu
Kristoffer Johan Nielsen
Kristoffer Johan Nielsen
STUDIETUR I DANMARKSTUR På landskabsstudiet er en vigtig del af læringsrummet også med de feltarbejder og studieture, hvor vi i fællesskab tager rundt i København, resten af Danmark og bevæger os ud i verden. Det betyder at vi prøver at opbygge læsningen af landskaber udtryk igennem studier på stedet, som i sidste ende vil opbygges og indlejre sig i vores bevidstheder og vores kollektive bibliotek, så vi kan stærke kan arbejde med forståelsen af landskabets udtryk og herigennem kan
danne fortolkninger af fortiden, forstå i nutiden og danne forventninger til fremtiden. I dette semester tager vi på en 3 dages tur rundt i Danmark, hvor vi er stærkt inspireret af professor Steen Høyers store Danmarkstur, som vi kan se fra underfulde smukke billeder, - og herfra kan understøtte læsningen af landskabets steder fra, og i efterårssemesteret tager landskabsafdelingen på en 3-dages
Danmarkstur rundt fra Sjælland over Jylland Sydsjælland, op over Stevns, Midtsjælland og Fyn, for at se og opleve de danske og slutter i København. naturtyper og forskellige karakteristiske landskabsrum. Vi ser på moser og overdrev, kyster og klitter, strandenge og fjorde. Vi rejser fra Sjælland, fordi fleste bor der, vi Vi vil gerne besøger gode tegnestuer, der fortsætter med færge til Aarhus og derfra arbejder i det åbne land og derfor har vi til Skagen nedover Vestkysten indover adgang til steder i Nordjylland, Fyn og Midtjylland og istidens stilstandslinjer mod Præstø, - alle som har hjemme i den danske øst til fjordlandskaberne til Sønderjylland til provins. Vadehavet. henover Fyn og Langeland og til Det glæder vi os meget til.
U-PLAN LÆRINGSMÅL OPDELT I VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER: VIDEN: • Redegøre selvstændigt for landskabsbegrebet i en samfundsmæssig kontekst, herunder energi- og fødevareproduktion, samt infra strukturelle og bosætningsmæssige forhold og spørgsmål knyttet til det åbne land. • Forklare de større aktuelle udfordringer og potentialer i det åbne land, der har relevans for arkitektfaglig/rumlig agens, herunder indsigt i kulturlandskabers og produktions- og bosætningsmønstres historiske udvikling, og deres aktuelle dynamik og udfordringer. • Beskrive det åbne lands planlægning som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og aktuelt FÆRDIGHEDER: • Tage kritisk stilling til strategisk landskabsplanlægning på regionalt niveau, i forhold til planredskaber og –rammer for det åbne land. • Udpege, analysere og håndtere landskabsplanlægningsmæssige problemstillinger, der ligger inden for kursusforløbenes fokusområder. KOMPETENCER: • Identificere og diskutere landskabsplanlægningsopgaver i relation til samfundsmæssige interesser – på et teoretisk såvel som et arkitektonisk strategisk niveau. • Stille selvstændige forslag til strategiske handlingsanvisninger og konkrete projektforslag på landskabsplanlægningsniveau i forhold hertil.
Periode: 3. februar – 26. juni 2019 Semestertema: Koncept & Medium + Teknologi & Praksis ETCS: 30 PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 30 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern
2. SEMESTER PLAN UGE 5
UNDERVISNINGSFRI UGE
UGE 6
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 7
STUDIO / VINTERFERIE
UGE 8
STUDIO – DET SPREDTE Mellemgennemgang af projekter
UGE 9
GIS-KURSUS II
UGE 10
SPATIAL PLANNING III / STUDIO Introduktion til opgave Spatial Planning III
UGE 11
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 12
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 13
STUDIO – DET SPREDTE Mellemgennemgang af projekter
UGE 14
PÅSKEFERIE
UGE 15
STUDIETUR EUROPA
UGE 16
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 17-
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 18
STUDIO – DET SPREDTE Mellemgennemgang af projekter
UGE 20-25
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 26
EKSAMEN / AFLEVERING AF SEMESTEROPGAVE
2. SEMESTER
Ida-Fatima Hansen
DET SPREDTE Koncept & Medium + Teknologi & Praksis KURSER: Skovrejsning Natur- og kystbeskytelse Feltarbejde/studierejse Essay GIS II
Semesteransvarlig: Kristine Jensen
2. SEMESTER Semesterets opgaver undersøger og udvikler typer af landskaber i et nutidigt åbent kultur- og produktionslandskab med spredt bebyggelse og mindre bysamfund, hvor landskabsarkitektoniske, produktions- og naturmæssige, og infrastrukturelle og bosætningsspørgsmål adresseres på strategisk planniveau. Under hensynstagen til et tidsmæssigt udviklingsperspektiv udvikles der et strategisk svar på, hvordan et landskab præget af lav urbaniseringsgrad, lav bebyggelsesmæssig densitet og lav byvækst, kan organiseres og udvikles over tid, herunder hvilke rumlige, funktionelle, infrastrukturelle og produktions- og oplevelsesmæssige muligheder det skal kunne tilbyde. Omdrejningspunkt for udviklingsstrategien er spørgsmål om sammenhæng mellem produktions- og oplevelsesmæssige forhold i det åbne kulturlandskab, i relation til bosætnings- og naturidealer; disse spørgsmål undersøges og diskuteres gennem semestrets tema og kursusudbud.
Johanna Bendlin
Johanna Bendlin
Ida-Fatima Hansen
Silja Gotved Nielsen
Silja Gotved Nielsen
Kaspar Myrup Pawlowski Jensen
Silja Gotved Nielsen
Kaspar Clara Myrup Kristine Pawlowski Guldbrandsen Jensen
SPATIAL PLANNING I-III IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART)
Kursus ansvarlig: Jesper Pagh
SPATIAL PLANNING I Theories and paradigms in urban and landscape planning and design The course is a combination of lectures, walks, colloquiums and discussions on recent theories and paradigms within the realm of urban and landscape planning and design. With a focus on the impact on the planning and design of urban and landscape environments in a Danish and international context, the course lectures present • a run-through of the history of the city • introductions to classic concepts and understandings of the urban and the rural from architecture, sociology, geography, anthropology and the arts • relevant contemporary research and discussions within academia The students read and discuss seminal texts on the theories and paradigms presented as a means of a deeper, critical understanding of the issues at stake. In groups the students analyse a recent example of urban and/or landscape planning in Denmark, in a poster presentation demonstrating how this can be understood in a theoretical context.
Learning Outcomes • Knowledge about and understanding of the theoretical framework informing and informed by contemporary urban and landscape planning and design. • Skills in analysing a specific planning situation based on a critical understanding of relevant theoretical discussions, reflecting on the dialectics between the desired and achieved results of the planning process on a short term and long-term basis. • Competencies in dissemination of a critical analysis with a special attention to the power of discourse and the production of knowledge through scholarly research. Programme The course spans 7 whole days and is integrated as a part of the introduction to the institute and the master programmes for master students in their 1st semester.
SPATIAL PLANNING II Planning History and the Danish Planning System The course is a combination of lectures, discussions and group work laying the foundation for understanding how the Danish Planning System works today. With a focus on the understanding of the fundamental structures within planning and design of urban and landscape environments in a Danish context, the course lectures present • a comprehensive presentation of the history of spatial planning. • an introduction to the contemporary planning system and the planning act from the national planning report to local plans. • contemporary issues and discussion within theory and practice of planning and design of urban and landscape environments in Denmark. The contemporary practice of planning is introduced by practitioners from municipalities, private consultancies and state agencies. A central part of the course is discussions of the complex web of social, political, cultural, financial and technological prerequisites for planning and the planning process. The field studies serve to illustrate how this can be observed, understood and
discussed in relation to contemporary urban and landscape planning and development examples. At the end of the course the students present the result of the group work – an oral presentation supported by visual material – with an outset in their ongoing project work. Learning Outcomes • Knowledge about and understanding of the history and discourses of urban and landscape planning from the ancient urban formations until today with a special focus on the socio-spatial perspectives on the post-war development of the welfare state. • Knowledge of the contemporary plan-ning system, the planning act and the contemporary practice of municipal planning. • Skills in analysing a specific planning situation with an outset in an understanding of the planning system, the planning process and the actors involved. • Competencies in translating an architectural, urban and/or landscape vision into the formats and logic of the planning system. Programme The course spans 5 days at the end of the master students’ 1st semester.
SPATIAL PLANNING I-III IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART) SPATIAL PLANNING I Case-based analysis of contemporary examples of urban and landscape planning and their prerequisites
Learning Outcomes • Knowledge related to the interplay between different stakeholders and their influence on the built environment in a The course is a combination of lectures, context of how the spatial planning system field research and group work focusing on and the theories and paradigms of urban gaining a deeper understanding of planning and landscape planning works in practice. in practice through analysis of contemporary • Skills in the methodology of case-bases cases. analysis as a means of gaining insight into planning in practice with a critical Special attention is given to the complex perspective on aspects of power and interplay between different stakeholders, politics, informed by the history and theory paving the way for a critical discussion of spatial planning. of central questions of decision making • Competencies in understanding the and formal and actual power in urban and pathways of decision-making, the practices landscape planning. of planning in municipal and national While focusing on real-life cases, the course contexts and the intended and realized looks at the different roles of the architect consequences of urban and landscape in the realm of urban, regional and national planning and the planning process in urban and landscape planning, whether a social, political, cultural, financial and it is as an officer in municipal or national technological perspective. government, as consultant, adviser or critical researcher. Programme The course spans four weeks in March To conclude the course, the students with three days of introduction, group will present a case-based analysis of a work on the written assignment and a joint contemporary example of urban and/or presentation over two days at the end. landscape planning in Denmark.
(LAND, USC & ART)
STUDIETUR II STUDIETUR TIL EN STORBY I EUROPA
I forårssemesteret tager landskabsafdelingen på en studietur til en af de Europæiske storbyer. For at afspejle den store tidshorisont vi lever i, vil vi opleve landskabet igennem de store Europæiske byer. Det er centralt, at opleve, tegne, forstå og skrive på tværs af historien og ikke alene ind i nuet eller tidsånden. Derfor er det vores ønske, at I igennem landskabsfaget udvikler en forståelse af LANDSKAB som en topografisk undersøgelse, der kan indeholde metoder til læsninger og dannelser af kort. Læsninger der både indeholder gamle tider i en grundstruktur sammen med enkle streger der ofte må henstå som fortolkninger af FORTIDEN, fordi fund ofte er vage spor, eller blot kan findes som et syn. Man kan også ved at genbesøge arkiver sætte fokus på det historiske materiale. Eller indsætte natursynsudviklingen, f.eks. som den ser ud lige nu; så vi kommer ikke helt uden om vores egne formidlinger om SAMTIDEN, event i et spænd fra bl.a. projektmetode- og poetikbeskrivelser til højderygge, havebesøg og forestillinger om FREMTIDEN, med præsentation af ny viden, fremtid, imagination og ideer.
Eller vi kan genanvende: rekognoscering. rekognoscering, er en metode i militær terminologi der fører frem mod opklaring af potentiel modstand, samt undersøgelse og vurdering af terrænets former, fremkommelighed, aaløb og -vandskel. Veje, broer og jernbaners brugbarhed, signalmidlers tilstand, muligheder for at kunne udføre spærringer, oplysninger om observationsforhold o.a. I studieturen til ROM i maj 2019 kortlagde vi ruterne der viser forståelsen af vores 4 majdage, op og ned igennem byen og landskabernes høje, højder og lange flodleje, ned igennem antikken og ud i nutidens frekvens, - disse historieture kan beskrives som Feltnoter. ”Feltnoter er et nyt format baseret på ’observationer i form af fotografier eller skitser fra rejser til steder og landskaber ledsaget af en kort refleksion eller beskrivelse`- så velkommen med at komme godt fra land med Feltnoter fra en tur.” Citat: Christina Capetillo, Landskab 2019
Rom’s antikke topografi
De syv pilgrimskirker
U-PLAN LÆRINGSMÅL OPDELT I VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER: VIDEN: • Identificere, diskutere og vurdere landskabsarkitektoniske problemstillinger, der ligger inden for kursusforløbenes fokusområder. • Opsøge, prioritere og anvende relevant viden, der kan informere og kvalificere den valgte landskabsfaglige problematik og handlingsanvisning. FÆRDIGHEDER: • Forholde sig kritisk til landskabsarkitektoniske problemstillinger, forhold og potentialer. • Diskutere landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser – på et teoretisk, analytisk såvel som et programmæssigt niveau. KOMPETENCER: • Identificere, programmere og strukturere et selvstændigt opgaveforløb. • Udvælge og anvende relevante metodiske tilgange til semesteropgavens besvarelse på baggrund af viden om og indsigt i aktuel landskabs- og byteori og forståelsesrammer opbygget i de to foregående semestre. • Bearbejde og udvikle landskabsarkitektoniske svar på komplekse spørgsmål, forhold og problemstillinger på strategisk og rumligt niveau, og: kommunikere dem via relevante medier. Periode: 26. august 2018 – 17. januar 2019 Semestertema: Program & Projekt + Teknologi & Praksis ETCS: 20 (projektopgave) 10 (skriveopgave) PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 30 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern
3. SEMESTER PLAN UGE 36
INTRODUKTION TIL SKOLEÅRET Introduktion til skoleårets projekter og kurser. Opstart af efterårssemesterets skriveopgave: Critical reflextion.
UGE 37
STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING
UGE 38
STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING
UGE 39
STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING
UGE 40
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 41
STUDIETUR DANMARK
UGE 42
STUDIO / EFTERÅRSFERIE
UGE 43 - 46
STUDIO – DET HYBRIDE Mellemgennemgang af projekter uge 46
UGE 47 - 50
STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNINGER (48-50)
UGE 51
STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING Aflevering af efterårssemesterets skriveopgave: Critical reflection.
JULEFERIE UGE 1
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 2
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 3
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 4
GENNEMGANG OG BEDØMMELSE
UGE 5
UNDERVISNINGSFRI UGE
3. SEMESTER
Clara Kristine Guldbrandsen
DET HYBRIDE Program & Projekt Teknologi & Praksis KURSER: Aktuel landskabsarkitektur teori og metode Rummets organisering Naturfilosofi
Semesteransvarlig: Kristine Jensen
3. SEMESTER Semesteropgaven undersøger, arbejder med og diskuterer et åbent landskabsbegreb, der ikke kun er knyttet til en geografisk, funktionel, biologisk, administrativ og/eller æstetisk kategori. Hvordan arbejdes der arkitektonisk med et landskabsbegreb, hvori tid og rum er karakteriseret ved en form for systemiske udvekslingsprocesser mellem landskabelige og bymæssige tilstande og dagsordner, og hvori der genereres hybridformer, der i konkretiseret tilstand i første omgang måske mere sanses end forstås? Hvordan forstås og udvikles disse hybrider på måder, der honorerer forskellige behov for infrastruktur, produktion, klimatilpasning, bosætning, naturdiversitet, rekreation og udeliv. Indenfor denne ramme udvikles en selvprogrammeret og selvstruktureret semesteropgave, understøttet af semestres kursusudbud.
Vanessa Octavia Aihie
Vanessa Octavia Aihie
Vanessa Octavia Aihie
FORBINDELSER Overgange udgraves eller gøres anvendelige for at skabe et sammenhængende forløb i parken.
RYDNING Historiske landskabelige træk i parken er flere steder usynlige og områder rydes for at det dramatiske terræn igen kan opleves
SIGTELINJER Byens linjer trækkes ind i parken såvel som parken strækker sig ud i byen. Ved at skabe sigtelinjer binder man vidt forskellige kvarterer der begge har Grøndalsparken som fælles mødested
FLADEN Fladen både samler og spreder. Den strækker sig ud af parken o.g ud i byen og henter også sin form og materialitet fra byen. Parken er opstået som et restlandskab - der nu skal finde sig tilrette i sin kontekst og ”tage stedet tilbage”. Fladen er et oplagt samlingspunkt for byens borgere og fungerer som peglemærker i parken. Fladen er et fysiskså vel som visuelt bindeled
PUNKTERNE Kulturelle lag bliver iscenesat. Punkterne peger på den rørlagte å der løber under parken. Punkternes højde er beregnet ud fra Damhussøens vandspejl hvorfra åen udspringer. Punkterne skal lede, undre og tillægge parken endnu et historisk lag. Punkterne står som høje søjler der engang imellem tillader ophold på forskellig vis. To gange bliver punkterne til en gangbro der tillader en forbindelse mellem parken på tværs af to kommuner
Vanessa Octavia Aihie
Viktor Forchharmmar Mortensen
Mia Behrens Sørensen
CRITICAL REFLECTION IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART) WRITTEN ASSIGNMENT Kursus ansvarlig: Jonna Majgaard Krarup
COURSE CONTENT & STRUCTURE: Self-programmed study in the third semester directed toward the production of a written document (with graphical support). Focus will be placed on research, analysis and critical reflection engaging in a specific problematic. The course is structured in two parts. Some sessions are joint sessions for all students from USC, LANDSCAPE & ART. At these joint sessions you will be introduced to academic writing, how to formulate a research question, interview techniques, and how to use diagrams, images and drawings in a text. We have also invited students from last year to give talks on how they worked with this type of assignment and how to use the written assignment to
examine themes, questions and issues as preparation for the following diploma program. The other part of the course is structured by the individual master programs with sessions in plenum, smaller groups or as individual sessions with feed-backs, discussions etc. It is expected that the students form smaller discussions and reading- and working groups. LANDSCAPE & ART: The individual programmed semester assignments at LANDSCAPE & ART constitute the framework for the written assignments. In general, the focus will be on how to use and develop a text as a tool of reflection, as a driver in the design process, and as a tool of communication.
Vanessa Octavia Aihie
Silja Gotved Nielsen
Silja Gotved Nielsen
UNDERVISERE KRISTINE JENSEN Arkitekt, Arkitektskolen Aarhus, afd. landskab og havekunst 1983 Kandidatstipendiat, PhD og lektor på AAA fra 1991–2001 Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue i Aarhus og Kbh. fra 2000– Adj. professor på KADK 2014–16, samt som professor fra 2016– Statens Kunstfonds 3 årige arb.legat, 6th Rosa Barba Land. 2008 Akademirådets Eckersbergmedalje 2013, Nykredits Ark.pris 2014 TANJA JORDAN Arkitekt, MEGA, Arkitektskolen i Aarhus 1997 og 2011 Egen tegnestue 2018– samt 2003-2011. Tidligere ansat hos Schønherr, Dorte Mandrup, HLT samt Diller&Scofidio, NY. Præmieret i nationale og internationale arkitektkonkurrencer. Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat og projektlegater. Underviser på KADK 2018– og 1998–07 BJØRN GINMANN Arkitekt, Kunstakadamiets Arkitektskole, 2003 Ansat hos SLA siden 2013. Tidligere erfaringer bla. Arkitema, H+ og Schønherr. Underviser på KADK siden 2017
JESPER PAGH Phd 2019, arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole 2002 Videnskabelig assistent, ansvarlig for kurserne Spatial Planning I-III Selvstændig konsulent, oplægsholder, kritiker og skribent Tidligere partner i egen rådgivningsvirksomhed og direktør i Arkitektforeningen. Underviser på KADK 2010–12 og siden 2017 JONNA MAJGAARD Landskabsarkitekt, Ph.D., ass. professor på KADK. Tidl. leder af Inst. for planlægning samt leder af centret for urban rumlig research KADK Visiting professor på Central South University, Changsha, University of Sassari, Lund’s Universitet. Rechearcher indenfor landskab, klimatilpasning og urbane økologier. Præmieret i arkitekt-konkurrencer, Arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Praktisk erfaring 1986–1999
Viktor Forchharmmar Mortensen
Ida-Fatima Hansen
På Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner vi arkitekter der med høj faglighed formår at bidrage til at vi som samfund kan møde de store udfordringer og omvæltninger vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur det er en del af. De kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet der er i de processer der driver arkitektur-værker og den bæredygtige byudvikling der er værkernes forudsætning, frem. Det kan de særlig fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed der er meget mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, for at vi sammen kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab