IBBL
LAN D KANDIDATPROGRAM LANDSKABSKUNST 18/19
UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 18/19 Kandidatprogram LANDSKABSKUNST LAND REDAKTØR Tanja Jordan DESIGN Tanja Jordan Susanne Eeg TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 115 stk ©2018
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab
LAND – LANDSK ABSKUNST 18/19
LAND 18/19
Fra Kristine Jensens tegnestue
FORORD LANDSKAB satser de næste år massivt på FNs verdensmål og Københavns planlægning af fremtiden. På Landskab bygges indsatsen op igennem vores arbejde med arkitekturen og landskabets evne til at skabe nye perspektiver og synspunkter for både Københavns og FNs klima- og bæredytighedsmål. På en udstilling i Fondation Cartier i Paris med titlen FREEING ARCHITECTURE åbner arkitekt Junya Ishigami med 18 nye forslag op for arkitekturens vej til et tættere forhold på naturen og bæredygtighed. Med en kunstnerisk ambition, der ikke tager noget for givet, tager de 18 forslag udgangspunkt i meget konkrete, håndgribelige og uhyre arkitektonisk relevante udsagn. Udgangspunktet er ganske vist utroligt konceptuelt, men altid med den klare forudsætning, at det er arkitekturens sammenhæng mellem natur og landskab, der er vejen til målet. Junya Ishigami siger selv: Jeg ønsker at tænke på arkitektur frit; at udvide mit perspektiv på arkitektur så fleksibelt, engagerende og subtilt som muligt, ud over de stereotyper arkitektur anses for, at være idag. Visioner er bygbare, også selv om de ofte kan synes urealiserbare i ideernes verden. Vi må prøve at arbejde og styrke den konceptuelle bevidsthed og iagttagelsesevne. Det åbner for den glæde, der ligger i at udvikle et projektarbejde og tegningens håndværk, med sans og evne for ideenes rette tegninger. Arkitekterne Yvonne Farrell og Shelley McNamara har som kuratorer for dette års Venedig Biennale for Arkitektur FREESPACE valgt, at samle den bredde af deltagerer, der fungerer indenfor både praksis og undervisning, med deres kerne opbygget for EARTH AS CLIENT. På den måde står det som udsagn for vores livsbetingelser på denne dynamiske planet vi lever i med følgende citat: A society grows great when old humans plant trees whose shade they shall never sit in. Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
Studietur til Paris forĂĽr 2018
”Jeg har altid syntes, landskabet var en del af en helhed, men også at det var interessant, at landskabsarkitektur havde en anden form for tænkning (end bygningskunsten). Det handler meget mere om at have samfundsorienteringen med, og hvordan landskabet forholder sig til den store sammenhæng og til bredden.” Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
U-PLAN LÆRINGSMÅL: • Indsigt i og viden om landskabsbegrebet historisk og aktuelt, set gennem en landskabsarkitektonisk optik og i relation til bybegrebet. • Indsigt i og viden om fortætningsbegrebet set gennem en landskabsarkitektonisk optik og i relation til bybegrebet. • Indsigt i og viden om byrum som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og aktuelt, set gennem en landskabsarkitektonisk optik. • Identificere, analysere og prioritere landskabelige problemstillinger, der ligger inden for – og eller • kombinerer – kursusforløbenes fokusområder. Evne til efterfølgende at kunne udpege og diskutere landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser – specifikt vedr. rumlige, funktionelle og æstetiske følger af fortætning – på et teoretisk så vel som et programmæssigt og arkitektonisk niveau • Indsigt i og færdigheder i programmering og skitsering i en landskabsarkitektonisk forslagsstillelse på byrumsniveau. • Kan vurdere og vælge adequate landskabsfaglige metodikker og analyseredskaber til belysning og håndtering af semestrets tema
Periode: 3. september 2018 – 25. januar 2019 Semestertema: Teori & Metode + Koncept & Medium ETCS: 30 PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern Semesterplaner gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studie-nævnets endelige godkendelse.
1. SEMESTER PLAN UGE 36
INTRODUKTION TIL SKOLEÅRET Introduktion til skoleårets projekter og kurser. Spatial Planning I introduceres med to forelæsningsdage.
UGE 37
SPATIAL PLANNIG I
UGE 38
STUDIO – DET TÆTTE
UGE 39
STUDIETUR
UGE 40
STUDIO – DET TÆTTE
UGE 41
STUDIO – DET TÆTTE
UGE 42
STUDIO / EFTERÅRSFERIE
UGE 43
STUDIO / GIS KURSUS
UGE 44 - 45
STUDIO – DET TÆTTE
UGE 46
STUDIO – DET TÆTTE Mellemgennemgang af projekter
UGE 47-51
STUDIO – DET TÆTTE
JULEFERIE UGE 1
SPATIAL PLANNING II
UGE 2
STUDIO / SPATIAL PLANNING II Projekt arbejde og skriftlig opgave
UGE 3
STUDIO – DET TÆTTE
UGE 4
GENNEMGANG OG BEDØMMELSE
1. SEMESTER
Mia Behrens Sørensen
DET TÆTTE Teori & Metode Koncept & Medium KURSER: Landskabsarkitekturteori & historie Naturbegreb Global opvarmning
Semesteransvarlig: Kristine Jensen
1. SEMESTER Semesterets opgaver er geografisk beliggende i Storkøbenhavn og dermed i en bymæssig kontekst karakteriseret ved med høj densitet. Under det overordnede tema, fortætning, arbejdes der dels med det pres på de åbne rum som en stigende grad af urbanisering i København medfører, og dels med konsekvenserne af hvad dette betyder for forholdet mellem det bebyggede og det åbne – dvs. byrum, herunder grønne områder og parker – og vores relationer til naturlige processer, og landskabelige rum i byen. Hvad betyder det for vores opfattelser af ’landskab’ og ’natur’, og hvilke ændrede og nye forståelser og typer af urbane landskabelige rum kan der opstå heraf? Semestertemaet kan ikke blot forstås som en bebyggelsesmæssig fortætning men også som en fortætning mellem grønne områder og boligområder, graden af fortætning af grønne områder, parker og fritidsområder i sig selv, dvs. i relation til et parkpolitisk spørgsmål og indsats, eller eksempelvis som en sansemæssige fortætning af de æstetiske stimuli og oplevelser som kan genereres i landskabsarkitektoniske anlæg. Arbejdet med semestertemaet struktureres i 3 faser, hvoraf de to første, 1: undersøgelse af relation hvad begrebet fortætning kan dække over, og 2: undersøgelse af påvirkning og betydning af fortætning for brugen, udformningen af og oplevelserne i byens åbne rum, informerer fase 3: formgivning af et urbant landskabeligt rum under iagttagelse af temaet fortætning som arkitektonisk ledemotiv.
Anna Gilbert
Mia Behrens Sørensen
Ebru Kuscu
Vanessa Octavia Aihie
Emma Maria Ounadjela Birn
”Der er en nødvendighed i, at vi sammentænker landskaberne med samfundsstrukturen, fordi det er det, der binder det hele sammen. Byer dør, hvis ikke landskabet kommer med ind.” Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
Fra Kristine Jensens tegnestue
Vanessa Octavia Aihie
Emma Maria Ounadjela Birn
Clara Kristine Gudbrandsen
U-PLAN LÆRINGSMÅL: • Indsigt i og viden om landskabsbegrebet i en samfundsmæssig kontekst, herunder også energi- og fødevareproduktion, samt infrastrukturelle og bosætningsmæssige forhold og spørgsmål knyttet til det åbne land • Indsigt i og viden om de større aktuelle udfordringer og potentialer i det åbne land der har relevans for arkitektfagligt/ rumlig agens, herunder Indsigt i kulturlandskabers og produktionsog bosætningsmønstres historiske udvikling, og deres aktuelle dynamik og udfordringer. • Indsigt i og viden om det åbne lands planlægning som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og aktuelt • Færdigheder i strategisk landskabsplanlægning på regionalt niveau, samt indsigt i planredskaber og – rammer for det åbne land. • Færdigheder i at udpege, analysere og håndtere landskabsplanlægningsmæssige problemstillinger, der ligger inden for – og eller kombinerer - kursusforløbenes fokusområder. • Evne til at kunne identificere, diskutere landskabsplanlægningsopgaver i relation til samfundsmæssige interesser – på et teoretisk så vel som et arkitektonisk strategisk niveau • Evne til at kunne udarbejde strategiske handlingsanvisninger og forslag på landskabsplanlægningsniveau
Periode: 4. februar – 28. juni 2019 Semestertema: Teori & Metode + Koncept & Medium ETCS: 30 PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern Semesterplaner gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studie-nævnets endelige godkendelse.
2. SEMESTER PLAN UGE 5
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 6
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 7
STUDIO / VINTERFERIE
UGE 8
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 9
STUDIO – DET SPREDTE Mellemgennemgang af projekter
UGE 10
SPATIAL PLANNING III / STUDIO Introduktion til opgave Spatial Planning III
UGE 11
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 12
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 13
SPATIAL PLANNING III / STUDIO – DET SPREDTE Aflevering af opgave Spatial Planning III
UGE 14
PÅSKEFERIE
UGE 15
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 16
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 17-
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 20
STUDIO / STUDIETUR DANMARK
UGE 21-25
STUDIO – DET SPREDTE
UGE 26
EKSAMEN / AFLEVERING AF SEMESTEROPGAVE
2. SEMESTER
Emma Maria Ounadjela Birn
DET SPREDTE Teknologi & Praksis Koncept & Medium KURSER: Rumlig Planlægning Skovrejsning Natur- og Kystbeskyttelse Feltarbejde/studierejse
Semesteransvarlig: Kristine Jensen
2. SEMESTER Semesterets opgaver undersøger og udvikler typer af landskaber i et nutidigt åbent kultur- og produktionslandskab med spredt bebyggelse og mindre bysamfund, hvor landskabsarkitektoniske, produktions- og naturmæssige, og infrastrukturelle og bosætningsspørgsmål adresseres på strategisk planniveau. Under hensynstagen til et tidsmæssigt udviklingsperspektiv udvikles der et strategisk svar på, hvordan et landskab præget af lav urbaniseringsgrad, lav bebyggelsesmæssig densitet og lav byvækst, kan organiseres og udvikles over tid, herunder hvilke rumlige, funktionelle, infrastrukturelle og produktions- og oplevelsesmæssige muligheder det skal kunne tilbyde. Omdrejningspunkt for udviklingsstrategien er spørgsmål om sammenhæng mellem produktions- og oplevelsesmæssige forhold i det åbne kulturlandskab, i relation bosætnings og naturidealer; disse spørgsmål undersøges og diskuteres gennem semestrets tema og kursusudbud.
”Moesgaards nye Museum ligger midt i kulturarvens landskab fra Herregårdens tid i 1800 tallet, med de store skove ud mod havet og grønne marker så langt øjet rækker. Tegnestuen arbejdede med landskabet fra 20052014 omkring det nye museums grønne omgivelser.” Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
Moesgård, Kristine Jensens tegnestue. Foto Line Krath
Clara Kristine Gudbrandsen
Mia Behrens Sørensen
Mia Behrens Sørensen
Anna Gilbert
SPATIAL PLANNING I-III IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART)
Kursus ansvarlig: Jesper Pagh
SPATIAL PLANNING I Theories and paradigms in urban and landscape planning and design The course is a combination of lectures, walks, colloquiums and discussions on recent theories and paradigms within the realm of urban and landscape planning and design. With a focus on the impact on the planning and design of urban and landscape environments in a Danish and international context, the course lectures present • a run-through of the history of the city • introductions to classic concepts and understandings of the urban and the rural from architecture, sociology, geography, anthropology and the arts • relevant contemporary research and discussions within academia The students read and discuss seminal texts on the theories and paradigms presented as a means of a deeper, critical understanding of the issues at stake. In groups the students analyse a recent example of urban and/or landscape planning in Denmark, in a poster presentation demonstrating how this can be understood in a theoretical context.
Learning Outcomes • Knowledge about and understanding of the theoretical framework informing and informed by contemporary urban and landscape planning and design. • Skills in analysing a specific planning situation based on a critical understanding of relevant theoretical discussions, reflecting on the dialectics between the desired and achieved results of the planning process on a short term and long-term basis. • Competencies in dissemination of a critical analysis with a special attention to the power of discourse and the production of knowledge through scholarly research. Programme The course spans 7 whole days and is integrated as a part of the introduction to the institute and the master programmes for master students in their 1st semester.
SPATIAL PLANNING II Planning History and the Danish Planning System The course is a combination of lectures, discussions and group work laying the foundation for understanding how the Danish Planning System works today. With a focus on the understanding of the fundamental structures within planning and design of urban and landscape environments in a Danish context, the course lectures present • a comprehensive presentation of the history of spatial planning. • an introduction to the contemporary planning system and the planning act from the national planning report to local plans. • contemporary issues and discussion within theory and practice of planning and design of urban and landscape environments in Denmark. The contemporary practice of planning is introduced by practitioners from municipalities, private consultancies and state agencies. A central part of the course is discussions of the complex web of social, political, cultural, financial and technological prerequisites for planning and the planning process. The field studies serve to illustrate how this can be observed, understood and
discussed in relation to contemporary urban and landscape planning and development examples. At the end of the course the students present the result of the group work – an oral presentation supported by visual material – with an outset in their ongoing project work. Learning Outcomes • Knowledge about and understanding of the history and discourses of urban and landscape planning from the ancient urban formations until today with a special focus on the socio-spatial perspectives on the post-war development of the welfare state. • Knowledge of the contemporary plan-ning system, the planning act and the contemporary practice of municipal planning. • Skills in analysing a specific planning situation with an outset in an understanding of the planning system, the planning process and the actors involved. • Competencies in translating an architectural, urban and/or landscape vision into the formats and logic of the planning system. Programme The course spans 5 days at the end of the master students’ 1st semester.
SPATIAL PLANNING I-III IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART) SPATIAL PLANNING I Case-based analysis of contemporary examples of urban and landscape planning and their prerequisites
Learning Outcomes • Knowledge related to the interplay between different stakeholders and their influence on the built environment in a The course is a combination of lectures, context of how the spatial planning system field research and group work focusing on and the theories and paradigms of urban gaining a deeper understanding of planning and landscape planning works in practice. in practice through analysis of contemporary • Skills in the methodology of case-bases cases. analysis as a means of gaining insight into planning in practice with a critical Special attention is given to the complex perspective on aspects of power and interplay between different stakeholders, politics, informed by the history and theory paving the way for a critical discussion of spatial planning. of central questions of decision making • Competencies in understanding the and formal and actual power in urban and pathways of decision-making, the practices landscape planning. of planning in municipal and national While focusing on real-life cases, the course contexts and the intended and realized looks at the different roles of the architect consequences of urban and landscape in the realm of urban, regional and national planning and the planning process in urban and landscape planning, whether a social, political, cultural, financial and it is as an officer in municipal or national technological perspective. government, as consultant, adviser or critical researcher. Programme The course spans four weeks in March To conclude the course, the students with three days of introduction, group will present a case-based analysis of a work on the written assignment and a joint contemporary example of urban and/or presentation over two days at the end. landscape planning in Denmark.
(LAND, USC & ART)
Vanessa Octavia Aihie
”Midt i Jelling by er der fundet rester fra Vikingetiden, der viser en kæmpe stor rombeformet konstruktion på 360x360 meter. I 2005-2013 arbejdede Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue med at udforme en betonkonstruktion, der viser den oprindelige form, som den har stået midt i landskabet omkring de 2 store gravhøje, hvor Jelling Kirke og kirkegårde senere er kommet til. Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
U-PLAN LÆRINGSMÅL: • På baggrund af viden om og indsigt i aktuel landskabs- og byteori og forståelsesrammer opbygget i de to foregående semestre, videreudvikles færdigheder i at identificere, programmere og strukturere et opgaveforløb og anvende relevant metodisk tilgang til semesteropgavens besvarelse. • Viden om og evne til at kunne forholde sig kritisk til problemstillinger knyttet til landskabsarkitektoniske problemstillinger, forhold og potentialer. • Evne til at kunne diskutere landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser – på et teoretisk, analytisk så vel som et programmæssigt niveau. • Evne til kreativt at bearbejde og udvikle landskabsarkitektoniske svar på komplekse spørgsmål, forhold og problemstillinger på strategisk og rumligt niveau og kommunikere dem via relevante medier. • Evne til at kunne identificere, diskutere og vurdere, landskabsarkitektoniske problemstillinger, der ligger inden for – og eller kombinerer - kursusforløbenes fokusområder. • Evne til at kunne opsøge, prioritere og anvende relevant viden der kan informere og kvalificere den valgte landskabsfaglige problematik og handlingsanvisning.
Periode: 27. august 2018 – 18. januar 2019 Semestertema: Program & Projekt + Teknologi & Praksis ETCS: 20 (projektopgave) 10 (skriveopgave)
PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern Semesterplaner gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studie-nævnets endelige godkendelse.
3. SEMESTER PLAN UGE 36
INTRODUKTION TIL SKOLEÅRET Introduktion til skoleårets projekter og kurser. Opstart af efterårssemesterets skriveopgave: Critical reflextion.
UGE 37
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 38
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 39
STUDIETUR
UGE 40
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 41
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 42
STUDIO / EFTERÅRSFERIE
UGE 43 - 45
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 46
STUDIO – DET HYBRIDE Mellemgennemgang af projekter
UGE 47 - 50
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 51
STUDIO – DET HYBRIDE Aflevering af efterårssemesterets skriveopgave: Critical reflextion.
JULEFERIE UGE 1
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 2
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 3
STUDIO – DET HYBRIDE
UGE 4
GENNEMGANG OG BEDØMMELSE
3. SEMESTER
Kasper Myrup Palowski Jensen
DET HYBRIDE Program & Projekt Teknologi & Praksis KURSER: Aktuel landskabsarkitektur teori og metode Rummets organisering Naturfilosofi
Semesteransvarlig: Kristine Jensen
3. SEMESTER Semesteropgaven undersøger, arbejder med og diskuterer et åbent landskabsbegreb, der ikke kun er knyttet til en geografisk, funktionel, biologisk, administrativ og/eller æstetisk kategori. Et landskabsbegreb, hvori tid og rum er er karakteriseret ved en form for systemiske udvekslingsprocesser mellem landskabelige og bymæssige tilstande og dagsordner, hvori der genereres hybridformer der i konkretiseret tilstand i første omgang måske mere sanses end forstås. Hvordan forstås og udvikles disse hybrider på måder der honorerer forskellige behov for infrastruktur, produktion, klimatilpasning, bosætning, naturdiversitet, rekreation og udeliv. Indenfor denne ramme udvikles en selvprogrammeret og selvstruktureret semesteropgave, understøttet af semestres kursusudbud.
Emma Maria Ounadjela Birn
Vanessa Octavia Aihie
Clara Kristine Gudbrandsen
Emma Gilbert
Clara Kristine Gudbrandsen
”Det er vigtigt at klimatænkningen ikke kun bliver en økonomisk, distriktsmæssig eller ingeniørmæssig varetagelse, men at det også handler om at få tænkt helhederne i landskabet med. For det er det, der styrker vores urbane mønstre og får de historiske og kulturarvsmæssige sider af byerne med.” Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
Fra Kristine Jensens tegnestue
UNDERVISERE KRISTINE JENSEN Arkitekt, Arkitektskolen Aarhus, afd. landskab og havekunst 1983 Kandidatstipendiat, PhD og lektor på AAA fra 1991–2001 Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue i Aarhus og Kbh. fra 2000– Adj. professor på KADK 2014–16, samt som professor fra 2016– Statens Kunstfonds 3 årige arb.legat, 6th Rosa Barba Land. 2008 Akademirådets Eckersbergmedalje 2013, Nykredits Ark.pris 2014 TANJA JORDAN Arkitekt, MEGA, Arkitektskolen i Aarhus 1997 og 2011 Egen tegnestue 2018– samt 2003-2011. Tidligere ansat hos Schønherr, Dorte Mandrup, HLT samt Diller&Scofidio, NY. Præmieret i nationale og internationale arkitektkonkurrencer. Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat og projektlegater. Underviser på KADK 2018– og 1998–07 BJØRN GINMANN Arkitekt, Kunstakadamiets Arkitektskole, 2003 Ansat hos SLA siden 2013. Tidligere erfaringer bla. Arkitema, H+ og Schønherr. Underviser på KADK siden 2017
JESPER PAGH Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole 2002 Videnskabelig assistent, ansvarlig for kurserne Spatial Planning I-III Selvstændig konsulent, oplægsholder, kritiker og skribent Tidligere partner i egen rådgivningsvirksomhed og direktør i Arkitektforeningen. Underviser på KADK 2010–12 og siden 2017 JONNA MAJGAARD Landskabsarkitekt, Ph.D., ass. professor på KADK. Tidl. leder af Inst. for planlægning samt leder af centret for urban rumlig research KADK Visiting professor på Central South University, Changsha, University of Sassari, Lund’s Universitet. Rechearcher indenfor landskab, klimatilpasning og urbane økologier. Præmieret i arkitekt-konkurrencer, Arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Praktisk erfaring 1986–1999
Carlsberg, Kristine Jensens tegnestue
”Bryggerens J.C. Jacobensens fredede Have der ligger sammen med Den gamle Hovedbygning er renoveret og ændret til en ny funktion som offentligt byrum, med nye stier, med bænke og nye plantninger efter Bryggerens egen planteplaner og med tilgængelige oplysninger om de mange smukke og varierede beplantninger.” Kristine Jensen, Professor i arkitektur & landskab på KADK og Indehaver af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps
OUTRO
De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter der formår at skabe arkitektur der bidrager til at vi som samfund kan møde de store udfordringer vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur det er en del af. De kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet der er i de processer der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særlig fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed der er mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder desuden med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager. Katrine Lotz, Institutleder
Aarhus Havn, Kristine Jensens tegnestue
De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter, der formår at skabe arkitektur, som bidrager til, at vi som samfund kan møde de store udfordringer, vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur, det er en del af. Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet, der er i de processer, der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særligt, fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag, der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed, som er mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder, vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder desuden med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid, hvor den arkitektur vi er med til at skabe, giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab