KADK :: IBBL :: MASTER PROGRAMME :: LAND

IBBL

LAN D KANDIDATPROGRAM LANDSKABSKUNST 20/21

UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 20/21 Kandidatprogram LANDSKABSKUNST LAND REDAKTØR Tanja Jordan DESIGN Tanja Jordan Susanne Eeg TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 125 stk ©2020

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab

LAND – LANDSK ABSKUNST 20/21

LAND 20/21 – FORORD 1. Hvorfor er Landskabsarkitektur væsentligt for mennesker, omgivelser, og miljøet? Det er der flere og mange grunde til. Idag berører faget en aktuel situation tæt på de udfordringer mange mennesker oplever, der kommer pga Klimaudfordringerne. Historisk berører det os at både naturen med kulturarvens tidsfæste og forhold til geologien ser ud til at være overset. Men det er ikke det eneste sted eller fag, hvor man går op i økologi, bæredygtighed og naturens oplevelse, indenfor biologiske faktorer, som botanikken, hortikulturen, geologi og geografi. Landskabsarkitektur er en bred faglig æstetisk disciplin, der møder polyteknikken, der er vokset ud af bygningsarkitektur og by planlægning, hvor det nødvendige forhold til byrummene, omgivelserne og vores påvirkning betyder alverden. Både den forgangne, nuværende og den der er på vej, - så vi kommer altid ind på transformationer og lange tidsrejser.

Tilbage i tiden har faget haft mange navne og har været betitlet, som havekunsten, gardenart, payagiste og landskabskunstner og senere landskabsarkitekt, hvor man næsten altid har været optaget af at beskæftige sig med et fokus på de aktuelle udfordringer man stod overfor, for at vise hvad man kunne. Enten igennem større magtfordelinger, som by, stat, konge, fyrste, regering eller regioner og institutioner, som foreninger, skoler, kommuner og som almindelige mennesker, - så kommer landskabsarkitektur nær de relevante spørgsmål på den helt nære lille skala og

frem til den helt grandiøse klinge og de STORE spørgsmål, fordi landskaber berører mange skalatrin, som giver mange forskellige udviklingstrin i løbet af studiet, ikke bare fordi vi bor på planeten, men vi ved der ikke lige findes en Planet B. 2. Idag er Kulturen, klimaet og naturen på vej mod ændringer. Vi lever i en global verden og er samtidig optaget af det nære lokale sted. På mange måder er det på vej i identitet, i sprog, i køn, i klasseskel, indenfor regioner og i politik, - hvor mange forskelle brydes, således der bliver forskelle imellem både det en-dimensionelle, som f.eks.

Homogenisering og det tvedelte Heterogenisering ændre forståelser, - og ind imellem således som både skrift- og kønskultur ændres mildt sagt både i samlende homogegeniseringer og spredte heterogeniseringer. Således også landskabsarkitektur, hvor landskaber kan fungere som samlende helheder, hvis arkitekturen kan identificere det enkle greb, som giver socialitet og forskeligheder. 3.Vi går op i at bevare og komplementere naturen. Med Landskabsarkitektur beskæftiger vi os med arkitektur, der giver mulighed for at bruge mindre ressourcer, producerer mindre affald, understøtter genanvendelse når det er muligt, og bruger politikker, der opnår langsigtede resultater.

Folk kan lide at bo i et grønt miljø fuld af planter og træer. Store byer har stadig planter og træer indbygget i deres planlægning. Men der bør være mere. I et moderne bymiljø vil du ganske vist se

Sydhavnstippen. Martine Rygg Svendsby og Marie Louise Ditlev Eriksen. Model 1:1000

LAND 20/21 – FORORD betongulve og træer eller asfaltarealer med planter i mellemrum. Men se på gaderne i Berlin og Helsingfors der er mange træer.

Folk er i dag mere opmærksomme på vigtigheden af ​​at bevare det beplantede miljø, og derfor er landskabsarkitektur nu mere vigtig, end det plejede at være, hvor opgaven alene blev tilskrevet æstetiske årsager. Landskabsarkitektur giver løsninger på mange eksisterende miljøproblemer, beskytter økologi og hjælper med at beskytte nationale og international skatte, som feks Unesco kulturarv.

Landskabsarkitektur fokuserer på forholdet mellem mennesker og miljøet og når 80% lever i byer ændres andre ting. Når verdens befolkning vokser, stiger presset på vores ressourcerne. Landskabsarkitekter ser at landskaber er levende vejrtrækninger, hvor vi kan tilegne os overensstemmelse med, vores livsvilkår.4.Vi vil gerne være med til at der kan ske en regenerering af forurenede landskaber. Alle industrialiserede steder i verden har problemer med forurening, især hvor der er fabrikker. Fabrikker er nødvendige for at skabe en kilde til økonomisk vækst og job for mennesker, men de er skadelige for miljøet. Hvis en fabrik er ubrugelig og forladt i lang tid, efter at funktionen er ophørt kan der blive tale om nødvendige rengøring af jord og vand. Der er verden over en enorm mængde jord og vand, der er forurenet og skal renses. I Europa er det mest i gamle østlande. En måde at rense op på er phytoremediation, der er en billig løsning, der involverer direkte anvendelse af levende grønne planter der fjerner, nedbryder eller indeslutter forurenende stoffer i jord, slam, sedimenter,

overfladevand og grundvand. Et dansk PhD projekt har fornyligt påvist at det kan lade sig gøre at ilte grundvandet. – så det skal også udvikles. Det er også væsentligt at opsamle overflod af skrald som f.eks plast.

Kort sagt kan der bruges planter og iltninger til at hjælpe med at rydde op i forureningen i jorden. F.eks. kan der i områder, hvor jorden indeholder tungmetaller og andre toksiner, kan phytoremediering med succes anvendes til at rense disse stoffer væk, eller med membraner af muldjord dække for gamle forureninger. Det er åbenlyse og meget omkostningseffektive og visuelt behagelige løsninger, der kan anvendes og har en stor effekt på jord, da den indtager forurenende stoffer og metaboliserer dem til ufarlige. biprodukter. 5.Luftrensning, planter og træer, som de fleste mennesker ved, producerer ilt, men færre mennesker ved, at de også optager luftforurenende stoffer. De hjælper med at filtrere luften og gør den renere. Alle er bekymrede for udendørs luftkvalitet, men ifølge NASA-undersøgelser kan indendørsluftskvalitet også tackles med brug af planter. 6. Og pleje af planter, og vi ved alle, at planter og træer er vigtige.

Landskabsarkitektur hjælper med at beskytte og pleje dem. Men for at planterne kan vokse ordentligt har de brug for jord af god kvalitet, den rigtige mængde vand, det rigtige niveau for soleksponering og beskyttelse mod skadedyr.

Landskabsarkitektur tager alle disse ting i betragtning, når man prøver at finde den rigtige plantesammensætning til hvert sted.

Der er endda tilgængelige onlineværktøjer, som landskabsarkitekter bruger til at finde de rigtige planter til hvert sted. 7.

LAND 20/21 – FORORD Planteskoler, frugttræer, vildgardens og dyrkningshaver er populært i byområder, hvor landskabsarkitekter reklamerer for ideer som frugtplantager i byområder, for de ser ikke kun godt ud, producerer ilt og fremmer social velvære, men giver også nærende frugter.Dyrkning af frugtplantager i byer er et godt pædagogisk værktøj for børn til at lære at vokse og høste deres egen mad og socialisere. 8.Aflastning i både koldt og varmt vejr. Det kan være behageligt at sidde under et træ, eller flere træer, men de har også en vigtig praktisk effekt, - træer giver en køleeffekt, ligesom de giver læ. Og lader lyset fra et snedække komme frem. Det er især vigtigt i et bymiljø, hvor betonkonstruktionerne øger varmen og deres tæthed ikke tillader åbne grønne rum.

Små parker, kendt som ’Pocketparker’/ Lommeparker er gode løsninger her. De giver skygge fra solen og et roligt, fredeligt sted at gå i et støjende bymiljø. 9.Det handler også om at arbejde med byens rum, eller uderum i alle afskygninger. I dag bor over halvdelen af menneskeheden i byer, trods mængden, findes ensomhed og fattigdom, og det er der hvor landskabsarkitekturens sociale aspekt giver udendørs rekreative områder. Dette øger kvaliteten af ​​den lokale befolknings fysiske velvære, hvilket giver dem flere valg for rekreation og chancen for at få sociale forbindelser med andre mennesker, der bruger rummet. 10:Positiv indflydelse på folks livet og sindstilstanden. Ved at tilbringe noget tid i naturen, selv bare at sidde, har det en positiv effekt på folks sindstilstand og humør. Så at have flere grønne rum korrelerer med at have bedre mental

sundhed. At tilbringe tid udendørs opmuntrer også til social interaktion enten med dem, du valgte at gå med, eller nye mennesker, som du møder i dette fælles rum. Frodigt beplantede, grønne stier væver mellem bygningerne på hele stedet, og udvides til større lommeparker, offentlige rum og tre blå ”fingre” (der efterligner byplanen for København), der udvides til omgivelserne.

Mobilitet og fodgængervenlig infrastruktur spiller en afgørende rolle for at sikre et sundt, bæredygtigt og samfundsfokuseret områder og samlingspunkter som læreanstalters campus og parkarealer. En Park er et program et enkelt program for ophold og bevægelse i beplantningers grønne rum, uden stress, - ligeså klart som en Parkeringsplads er et program, men modsat parken reducerer det stedet til idiotzone, fordi behovet for yderligere bilinfrastruktur infiltrere et sted på stedet; Når en besøgende parkerer i en periferi kan de tilskyndes til at gå mellem det grønne og bygninger, så et samfund, med bæredygtighed, mangfoldighed og sundhed kan give plads til alle, hvor en fodgængervenlig tilgang er især prioriteres.

Landskabsarkitektur er en term, der udspringer af det byggede miljø, men modsat byernes satellit funktion og de byggede artefakters genstandselementer, der om noget andet optræder solitært, arbejder vi på at redefinere landskabsarkitekturen som det komplementære til bygningsarkitekturen.

Det der samler og kitter byer og kvarterer, kun ved at tænke landskab sammen med arkitektur kan man få det fulde billede og den fulde forståelse af, hvad arkitektur kan.

Studietur, Jylland. EfterĂĽr 2019

U-PLAN 1. SEMESTER LÆRINGSMÅL OPDELT I VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER: VIDEN: • Redegør selvstændigt for landskabsbegrebet historisk og aktuelt, set gennem en landskabsarkitektonisk optik og i relation til de introducerede bybegreber.

• Forklarer selvstændigt fortætningsbegrebet set gennem en landskabsarkitektonisk optik og i relation til de introducerede bybegreber.

• Kan ræsonnere over byrum som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og aktuelt, set gennem en landskabsarkitektonisk optik.

FÆRDIGHEDER: • Identificerer, analyserer og prioriterer landskabelige problemstillinger, der ligger inden for kursusforløbenes fokusområder.

• Udpeger og diskuterer landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser - specifikt vedr. rumlige, funktionelle og æstetiske følger af fortætning – på et teoretisk såvel som et programmæssigt og arkitektonisk niveau.

KOMPETENCER: • Programmerer og skitserer i en landskabsarkitektonisk forslagsstillelse på byrumsniveau.

• Vurderer og vælger adækvate landskabsfaglige metodikker og analyseredskaber til belysning og håndtering af semestrets tema • Udfører forslag til landskabsarkitektonisk indgreb i relation til program.

Periode: 2. september 2018 – 24. januar 2019 Semestertema: Teori & Metode + Koncept & Medium ETCS: 30 PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern

1. SEMESTER PLAN UGE 36

INTRODUKTION TIL SKOLEÅRET Introduktion til skoleårets projekter og kurser.

UGE 36

SPATIAL PLANNIG I

UGE 37

SPATIAL PLANNIG I / STUDIO – DET TÆTTE

UGE 38

STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING

UGE 39

STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING

UGE 40

STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING

UGE 41

STUDIO - GIS I - KURSUS

UGE 42

STUDIO DET TÆTTE / EFTERÅRSFERIE

UGE 43

STUDIO – DET TÆTTE / MELLEMGENNEMGANG

UGE 44

STUDIETUR I - DANMARK

UGE 45 - 46

STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING

UGE 47

1:1 WORKSHOP

UGE 48 - 51

STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING

JULEFERIE UGE 1-3

STUDIO – DET TÆTTE / FORELÆSNING

UGE 4

GENNEMGANG OG BEDØMMELSE AF 1. SEMESTER

UGE 5

UNDERVISNINGSFRI UGE

1. SEMESTER

Marie Smed PÃ¥lsson

DET TÆTTE Teori & Metode Koncept & Medium KURSER: Landskabsarkitekturteori & historie Naturbegreb, Klimaforandringer GIS I

Semesteransvarlig: Kristine Jensen

1. SEMESTER Geografisk er semesterets opgaver beliggende i Storkøbenhavn, og dermed i en bymæssig kontekst karakteriseret ved høj densitet.

Under det overordnede tema, fortætning, arbejdes der dels med det pres på de åbne rum som en stigende grad af urbanisering i København medfører, og dels med konsekvenserne af hvad dette betyder for forholdet mellem det bebyggede og det åbne – dvs. byrum, herunder grønne områder og parker – og vores relationer til naturlige processer og landskabelige rum i byen. Hvad betyder det for vores opfattelser af ’landskab’ og ’natur’, og hvilke ændrede og nye forståelser og typer af urbane landskabelige rum kan der opstå heraf?

Semestertemaet kan ikke blot forstås som en bebyggelsesmæssig fortætning, men også som en fortætning mellem grønne områder og boligområder, graden af fortætning af grønne områder, parker og fritidsområder i sig selv, dvs. i relation til et parkpolitisk spørgsmål og indsats, eller eksempelvis som en sansemæssige fortætning af de æstetiske stimuli og oplevelser som kan genereres i landskabsarkitektoniske anlæg.

Arbejdet med semestertemaet struktureres i 3 faser.

1: undersøgelse af, hvad begrebet fortætning kan dække over.

2: undersøgelse af påvirkning og betydning af fortætning for brugen, udformningen af, og oplevelserne i byens åbne rum informerer fase.

3: formgivning af et urbant landskabeligt rum under iagttagelse af temaet fortætning som arkitektonisk ledemotiv.

Sydhavnstippen. Martine Rygg Svendsby og Marie Louise Ditlev Eriksen

Sydhavnstippen og Stejlepladsen. Model 1:1000

Christian Graugaard Nissen

Christian Iversen Kamp Møller

Kristoffer Johan Nielsen. Afgangsprojekt. Genskabelsen af Søborg sø.

Ebru Kuscu. Afgangsprojekt. Ahlgade - HolbĂŚks nerve

Martine Rygg Svendsby

Helena Luna Rivera Hansen

Sofie Holst

Christian Møller Kamp og Malte Mørck Clausen

STUDIETUR I DANMARKSTUR På landskabsstudiet er en vigtig del af læringsrummet de feltarbejder og studieture, hvor vi i fællesskab tager rundt i København, og ikke mindst resten af Danmark.

Vi bestræber os på at tage til hhv. Jylland og til Sjælland og øerne, hvert andet år.

I dette semester vil vi tage på studietur på Sjælland og øerne, for at se og opleve de danske naturtyper og forskellige karakteristiske landskabsrum, der findes her.

Det betyder at vi prøver at opbygge læsningen af landskabers udtryk igennem studier på stedet, som i sidste ende vil opbygges og indlejre sig i vores bevidstheder og vores kollektive bibliotek.

Således at vi med styrke kan arbejde med forståelsen af landskabets udtryk og herigennem kan danne fortolkninger af fortiden, forstå i nutiden og danne forventninger til fremtiden.

Vi er med disse studieture stærkt inspireret af professor Steen Høyers store Danmarkstur, som vi kan se fra underfulde smukke billeder, - og herfra kan understøtte læsningen af landskabets steder.

Vi kører fra København nedover Sjælland, til Stevns og Præstø og herfra til Maribosøerne på Lolland. Herfra tager vi over Langeland til Fyn og tilbage over Odsherred og Midtsjælland til fjordlandskaberne ved Hornsherred og Roskilde fjord.

Vi ser på moser og overdrev, kyster og klinter, strandenge og fjorde.

Vi vil besøge gode tegnestuer, der arbejder i det åbne land - og som alle har hjemme i den danske provins.

Det glæder vi os meget til.

Studietur Jylland, efterår 2019

Martine Rygg Svendsby

Studietur Jylland, efterĂĽr 2019

1:1 WORKSHOP BORGERE OG BRUGERE

Disse workshops iagtagelser kan beskrives som Feltnoter, som så fint beskrevet i Landskab 2019 af Christina Capetillo; ”Feltnoter er et nyt format baseret på ’observationer i form af fotografier eller skitser fra rejser til steder og landskaber Det er vores ønske, igennem landskabsfaget ledsaget af en kort refleksion eller beskrivelse`- så velkommen med at komme at udvikler en forståelse af LANDSKAB godt fra land med Feltnoter fra en tur.” som en topografisk undersøgelse fuld af historiske lag. En metode, som kan indeholde læsninger og dannelser af I år arbejder vi i Høje Tåstrup, i et boligkompleks med en beboerforening, hvor kort, men også en måde at iagtage og iscenesætte mangfoldige lag af historier interaktioner imellem landskabet, beboerne og arkitektstuderende, skal være med til at i kortet. Og at lade disse historier være med til at danne den fulde forståelse for udvikle nye rum, haver og steder i forstadens lommer.

LANDSKABET. I efterårssemesteret afholdes en 1:1 workshop, med en gæstelærer og et skiftende tema. Vi undersøger materialiteter, stoflighed og historier, i én-til-én møder med mennesker, steder og begivenheder.

Fiskerhavnen. Stejlepladsen

Hagir Rashid Faizallah. 1:1 workshop. Sydhavnstippen

Silja Gotved Nielsen

Christian Iversen Kamp Møller

Christina Sneholt

U-PLAN LÆRINGSMÅL OPDELT I VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER: VIDEN: • Redegøre selvstændigt for landskabsbegrebet i en samfundsmæssig kontekst, herunder energi- og fødevareproduktion, samt infra strukturelle og bosætningsmæssige forhold og spørgsmål knyttet til det åbne land.

• Forklare de større aktuelle udfordringer og potentialer i det åbne land, der har relevans for arkitektfaglig/rumlig agens, herunder indsigt i kulturlandskabers og produktions- og bosætningsmønstres historiske udvikling, og deres aktuelle dynamik og udfordringer.

• Beskrive det åbne lands planlægning som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og aktuelt FÆRDIGHEDER: • Tage kritisk stilling til strategisk landskabsplanlægning på regionalt niveau, i forhold til planredskaber og –rammer for det åbne land.

• Udpege, analysere og håndtere landskabsplanlægningsmæssige problemstillinger, der ligger inden for kursusforløbenes fokusområder.

KOMPETENCER: • Identificere og diskutere landskabsplanlægningsopgaver i relation til samfundsmæssige interesser – på et teoretisk såvel som et arkitektonisk strategisk niveau.

• Stille selvstændige forslag til strategiske handlingsanvisninger og konkrete projektforslag på landskabsplanlægningsniveau i forhold hertil.

Periode: 3. februar – 26. juni 2019 Semestertema: Koncept & Medium + Teknologi & Praksis ETCS: 30 PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 30 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern

2. SEMESTER PLAN UGE 5

UNDERVISNINGSFRI UGE

UGE 6

SPATIAL PLANNING II

UGE 7

STUDIO – DET SPREDTE

UGE 8

STUDIO – DET SPREDTE

UGE 9

GIS-KURSUS II

UGE 10

STUDIO – DET SPREDTE Aflevering af 1. fase

UGE 11

STUDIO – DET SPREDTE

UGE 12

STUDIO – DET SPREDTE Mellemgennemgang

UGE 13

PÅSKEFERIE

UGE 14

STUDIO – DET SPREDTE

UGE 15

STUDIO – DET SPREDTE

UGE 16

STUDIO – DET SPREDTE Aflevering af 2. fase

UGE 17

FELTARBEJDE

UGE 18 - 24

STUDIO – DET SPREDTE 3. fase

UGE 25

EKSAMEN / AFLEVERING AF SEMESTEROPGAVE

2. SEMESTER

Christian Iversen Kamp Møller

DET SPREDTE Koncept & Medium + Teknologi & Praksis KURSER: Skovrejsning Natur- og kystbeskytelse Feltarbejde/studierejse Essay GIS II

Semesteransvarlig: Kristine Jensen

2. SEMESTER Semesterets opgaver undersøger og udvikler typer af landskaber i et nutidigt åbent kultur- og produktionslandskab med spredt bebyggelse og mindre bysamfund, hvor landskabsarkitektoniske, produktions- og naturmæssige, og infrastrukturelle og bosætningsspørgsmål adresseres på strategisk planniveau.

Under hensynstagen til et tidsmæssigt udviklingsperspektiv udvikles der et strategisk svar på, hvordan et landskab præget af lav urbaniseringsgrad, lav bebyggelsesmæssig densitet og lav byvækst, kan organiseres og udvikles over tid, herunder hvilke rumlige, funktionelle, infrastrukturelle og produktions- og oplevelsesmæssige muligheder det skal kunne tilbyde.

Omdrejningspunkt for udviklingsstrategien er spørgsmål om sammenhæng mellem produktions- og oplevelsesmæssige forhold i det åbne kulturlandskab, i relation til bosætnings- og naturidealer; disse spørgsmål undersøges og diskuteres gennem semestrets tema og kursusudbud.

Toppen av tĂĽrnet

Ankomst/parkeringsplass

Opphold/utsiktsetasje

Martine Rygg Svendsby

(LAND, USC & ART)

SPATIAL PLANNING I-II IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART)

Kursus ansvarlig: Katrine Lotz

SPATIAL PLANNING I INDHOLDSBESKRIVELSE: Introduktion til by- og landskabsplanlægningens historie, teorier og aktuelle udfordringer Kurset består af en kombination af tekstlæsning i grupper hver eftermiddag hvor der forberedes spørgsmål til den følgende dags 3 forelæsninger, efterfulgt af en debat midt på dagen mellem forelæsere, der kvalificeres af læsegruppernes spørgsmål og indlæg. Kurset er et introducerende forløb, der lægger grunden til kendskab til og forståelse for byog landskabsplanlægningens historie, teori og aktuelle udfordringer, herunder hvordan arkitektfaglighed bidrager til området særlig gennem æstetisk baserede metoder og gennem produktion af fremtidsforestillinger.

Forelæsninger introducerer til grundlag og forudsætninger for planlægning, bl. a. landskabets dannelse, havekunstens historie, byernes historiske udvikling og aktuelle udfordringer, æstetiske diskurser i arkitektfaglig planlægning samt den rolle, producerede fremtider spiller i arkitektur og planlægning: utopier, visioner, planer mm.

Omfang: Der forventes fuld tilstedeværelse hver dag i kursusforløbet. Der læses mellem 4 og 6 tekster a max 15-20 sider hver dag i læsegrupperne. Hver enkelt

studerende læser og fremlægger mellem 150 og 200 sider i alt, men opnår gennem gruppelæsningen kendskab til flere end 400-600 siders tekst. Forelæsninger og debatter afvikles virtuelt. Læsegrupperne arbejder indtil anden besked gives også virtuelt. (Juni 2020) Sprog: Forelæsninger og tekster til IBBLs fælles kurser vil være på engelsk, men den individuelle undervisning og gruppeundervisning vil være på dansk for dansktalende og engelsk for engelsktalende.

LÆRINGSUDBYTTE: - Viden om by- og landskabsplanlægningens historie og diskurser fra de antikke byformationer over industrialisering og postindustrialisering til i dag -· Indsigt i og forståelse for aktuelle udfordringer til det danske plansystem, herunder bl. a. klima- og biodiversitetskriser og demografiske udfordringer -· Indsigt i arkitektfaglighedens specifikke bidrag til planlægning -· Indsigt i hvordan producerede fremtider stabiliseres gennem diskurser, materialiseringer og visualiseringer -· Overordnet kendskab til de væsentligste teorier og paradigmer på områderne.

IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART) SPATIAL PLANNING II INDHOLDSBESKRIVELSE: Rumlig planlægning II Case-baserede analyser af et nutidige eksempler på by- og landskabsplanlægning og deres forudsætninger. Kurset er en kombination af forelæsninger, feltarbejde og gruppearbejde der fokuserer på at opnå en dybere forståelse for planlægning i praksis gennem analyse af en aktuel case. Særlig opmærksomhed gives til det komplekse sammenspil mellem forskellige stakeholders og interesser, for derigennem at kunne føre en kritisk diskussion om centrale spørgsmål om beslutningstagning og formelle og aktuelle kræfter i by- og landskabsplanlægning. Kurset fokuserer på aktuelle cases, og kigger herigennem på de forskellige roller som arkitekter har i forhold til bymæssig, regional og national by- og landskabsplanlægning, det være sig som forvalter i en kommune eller styrelse, som konsulent, rådgiver eller kritisk forsker. Som afslutning på kurset præsenterer de studerende en case-baseret analyse af nutidige eksempler på by- og landskabsplanlægning i Danmark.

LÆRINGSUDBYTTE: • Viden der relaterer sig til samspillet mellem forskellige stakeholders og interesser og deres indflydelse på det byggede miljø, i en kontekst hvor det rumlige plansystem og by- og landskabsplanlægningens teorier og paradigmer udfolder sig i praksis. • Færdigheder i case-baserede analysemetoder som middel til at opnå indsigt i planlægningens praksis med et kritisk perspektiv på magt og politik, informeret af den rumlige planlægnings teori og historie. • Kompetencer til at forstå og vurdere beslutningsveje, planlægningspraksisser i kommunale, regionale og statslige kontekster og den intenderede og realiserede konsekvens af by- og landskabsplanlægning og planlægningsprocessen i et socialt, politisk, kulturelt, finansielt og teknologisk perspektiv.

Martine Rygg Svendsby

Silja Gotved Nielsen. Afgangsprojekt. Bjargaferรฐ

Helena Luna Rivera Hansen

Silja Gotved Nielsen. Afgangsprojekt. Bjargaferรฐ

Silja Gotved Nielsen. Afgangsprojekt. Bjargaferรฐ

Christian Graugaard Nissen

Martine Rygg Svendsby

U-PLAN LÆRINGSMÅL OPDELT I VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER: VIDEN: • Identificere, diskutere og vurdere landskabsarkitektoniske problemstillinger, der ligger inden for kursusforløbenes fokusområder.

• Opsøge, prioritere og anvende relevant viden, der kan informere og kvalificere den valgte landskabsfaglige problematik og handlingsanvisning.

FÆRDIGHEDER: • Forholde sig kritisk til landskabsarkitektoniske problemstillinger, forhold og potentialer.

• Diskutere landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser – på et teoretisk, analytisk såvel som et programmæssigt niveau.

KOMPETENCER: • Identificere, programmere og strukturere et selvstændigt opgaveforløb.

• Udvælge og anvende relevante metodiske tilgange til semesteropgavens besvarelse på baggrund af viden om og indsigt i aktuel landskabs- og byteori og forståelsesrammer opbygget i de to foregående semestre.

• Bearbejde og udvikle landskabsarkitektoniske svar på komplekse spørgsmål, forhold og problemstillinger på strategisk og rumligt niveau, og: kommunikere dem via relevante medier.

Periode: 26. august 2018 – 17. januar 2019 Semestertema: Program & Projekt + Teknologi & Praksis ETCS: 20 (projektopgave) 10 (skriveopgave) PRØVEFORM/BEDØMMELSE/CENSUR Mundtlig prøve på 30 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern

3. SEMESTER PLAN UGE 36

INTRODUKTION TIL SKOLEÅRET Introduktion til skoleårets projekter og kurser.

Opstart af efterårssemesterets skriveopgave: Critical reflextion.

UGE 37

STUDIO – DET HYBRIDE /SKRIVEOPGAVE

UGE 38

STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING

UGE 39

STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING

UGE 40

STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNING

UGE 41

STUDIO – DET HYBRIDE /SKRIVEOPGAVE

UGE 42

STUDIO – DET HYBRIDE / EFTERÅRSFERIE

UGE 43

STUDIO – DET HYBRIDE Mellemgennemgang af projekter

UGE 44

STUDIETUR I - DANMARK

UGE 45 - 46

STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNINGER

UGE 47

STUDIO – DET HYBRIDE / SKRIVEOPGAVE Aflevering af efterårssemesterets skriveopgave: Critical reflection.

UGE 48 - 51

STUDIO – DET HYBRIDE / FORELÆSNINGER

JULEFERIE UGE 1 - 2

STUDIO – DET HYBRIDE

UGE 3

GENNEMGANG OG BEDØMMELSE AF 3. SEMESTER

UGE 5

UNDERVISNINGSFRI UGE

3. SEMESTER

Kristoffer Johan Nielsen

DET HYBRIDE Program & Projekt Teknologi & Praksis KURSER: Aktuel landskabsarkitektur teori og metode Rummets organisering Naturfilosofi

Semesteransvarlig: Kristine Jensen

3. SEMESTER Semesteropgaven undersøger, arbejder med og diskuterer et åbent landskabsbegreb, der ikke kun er knyttet til en geografisk, funktionel, biologisk, administrativ og/eller æstetisk kategori.

Hvordan arbejdes der arkitektonisk med et landskabsbegreb, hvori tid og rum er karakteriseret ved en form for systemiske udvekslingsprocesser mellem landskabelige og bymæssige tilstande og dagsordner, og hvori der genereres hybridformer, der i konkretiseret tilstand i første omgang måske mere sanses end forstås?

Hvordan forstås og udvikles disse hybrider på måder, der honorerer forskellige behov for infrastruktur, produktion, klimatilpasning, bosætning, naturdiversitet, rekreation og udeliv.

Indenfor denne ramme udvikles en selvprogrammeret og selvstruktureret semesteropgave, understøttet af semestres kursusudbud.

Runa Lilleng Gammelgaard

Kaspar Myrup Pawlowski Jensen

Vanessa Octavia Aihie. Afgangsprojekt. Et oplevelseslandskab pĂĽ Nordals

Runa Lilleng Gammelgaard

Vanessa Octavia Aihie. Afgangsprojekt. Et oplevelseslandskab pĂĽ Nordals

3. SEMESTER IBBL FÆLLESKURSER (LAND, USC & ART) Kursus ansvarlig: Jonna Majgaard Krarup

Kurset omfatter introduktion til videnskabelig metode, til akademisk opgaveskrivning og til skriftlighed som refleksionsform og medproducent af arkitektoniske udsagn.

Forelæsninger og tekster vil være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning er på dansk.

Kurset er dedikeret til et fortrinsvis skriftligt dokument med grafiske bidrag.

Opgaven er en refleksion over en nutidig og relevant arkitektfaglig, kunstnerisk og/ eller samfundsmæssig problemstilling. Den kan enten udarbejdes som et forarbejde til en senere mere programmatisk tekst med en refleksion over en nutidig problemstilling der relaterer til programmet, eller den kan skrives som en refleksion der er mere direkte knyttet til udviklingen af den studerendes igangværende projekt i det samtidige 20ECTS-modul og dets fremtræden, konkretisering, måder at operere på og dets arkitektonisk/ kunstneriske kontekst.

Kurset omfatter forelæsninger, studiekredse, seminarer om at skrive såvel som individuel undervisning i løbet af semesteret.

SKRIFTLIG OPGAVE

Natur og kultur i landskabet Naturkræfter kan – ligesom kulturkræfter – ikke ses som én ting, men skal i stedet ses, som en bred vifte af dynamikker, som indbyrdes kan være fuldstændigt uafhængige af hinanden og ofte er i direkte konflikt.

Når vi ser på naturen og kulturen som kræfter, erkender vi samtidig at det er immaterielle størrelser. For at forstå hvordan naturkræfterne fungerer og interagerer må vi derfor studere de spor der afsættes i landskabet.

Christian Graugård Nissen Christian Nissen

U-PLAN LÆRINGSMÅL: • Viden, færdigheder og kompetencer i den akademisk skriftligheds temaer og metoder: • Viden om at udvikle og strukturere en tekst som et instrument for tænkning og refleksion over en problematik, der relaterer til arkitektur/urbanisme/landskabsarkitektur • Viden om akademiske analyse og argu-mentationsformer • Færdigheder i at formulerer og præsenterer en problematik og redegøre for dens baggrund og relevante kontekster.

• Færdigheder i at indsamle data relevante for det aktuelle tema/ den aktuelle proble-matik, og i at bearbejder disse som empiri.

Teori, program, projekt. Skriftlig opgave (10-15 sider) • Færdigheder i at identificere en teoretisk og/eller historisk horisont.

• Færdigheder i at udføre en analyse og argumentere på baggrund heraf • Færdigheder i at etablerer et abstract og anvender referencer etc.

• Kompetence i at kombinerer tema, empiri, teori og analyser på en måde, der åbner for forståelse, syntese og visualisering af det valgte tema/den valgte problematik og for kritisk indsigt i de mulige roller det arkitektoniske/urbane/landskabsarkitektoniske program kan have.

• Kompetence i at skelne mellem forskellige teoretiske positioner i en relevant diskurs og positioner sig heri.

SEMESTERTEMA: Teori & Metode + Program & Projekt 1.september 2020-medio december 2020 PRØVEFORM Skriftlig aflevering BEDØMMELSE: Karakter efter 7-trinsskalaen CENSUR: Ekstern ETCS: 10

Kristoffer Johan Nielsen

UNDERVISERE KRISTINE JENSEN Arkitekt, Arkitektskolen Aarhus, afd. landskab og havekunst 1983 Kandidatstipendiat, PhD og lektor på AAA fra 1991–2001 Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue i Aarhus og Kbh. fra 2000– Adj. professor på KADK 2014–16, samt som professor fra 2016– Statens Kunstfonds 3 årige arb.legat, 6th Rosa Barba Land. 2008 Akademirådets Eckersbergmedalje 2013, Nykredits Ark.pris 2014 TANJA JORDAN Arkitekt, MEGA, Arkitektskolen i Aarhus 1997 og 2011 Egen tegnestue 2018– samt 2003-2011. Tidligere ansat hos Schønherr, Dorte Mandrup, HLT samt Diller&Scofidio, NY. Præmieret i nationale og internationale arkitektkonkurrencer.

Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat og projektlegater.

Underviser på KADK 2018– og 1998–07 BJØRN GINMANN Arkitekt, Kunstakadamiets Arkitektskole, 2003 Ansat hos SLA siden 2013.

Tidligere erfaringer bla. Arkitema, H+ og Schønherr.

Underviser på KADK siden 2017

JONNA MAJGAARD Landskabsarkitekt, Ph.D., ass. professor på KADK. Tidl. leder af Inst. for planlægning samt leder af centret for urban rumlig research KADK Visiting professor på Central South University, Changsha, University of Sassari, Lund’s Universitet. Rechearcher indenfor landskab, klimatilpasning og urbane økologier. Præmieret i arkitekt-konkurrencer, Arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Praktisk erfaring 1986–1999

Christian Møller Kamp

Vanessa Octavia Aihie. Afgangsprojekt. Et oplevelseslandskab pĂĽ Nordals

De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter, der formår at skabe arkitektur, som bidrager til, at vi som samfund kan møde de store udfordringer, vi står overfor.

Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur, det er en del af. Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet, der er i de processer, der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særligt, fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag, der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed, som er mere end summen af sine dele.

Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere udfører intelligente analyser og stiller skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser på den baggrund nye måder, vi kan møde dem på.

Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid, hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager.

Katrine Lotz Institutleder på IBBL

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab