Personale på Lyngtofte Kro Erik Berg skriver Min søster, Ulla Berg Petersen havde i 2019 samlet så mange som muligt af det personale, som havde været ansat på kroen. Der var stort fremmøde og der var mange: ”Å ka’ do haus..” og ”Ja, det var dengang”. Jeg kunne ikke deltage, men fik så ideen til at skrive lidt historie om, hvor mange der i grunden havde været med som hjælpere i de mange forskellige opgaver, der var ved kroen.
I min barndom var der personale som hjalp min mor og far i det daglige med mange opgaver: Køkkentjenester. Vi havde om sommeren ansat piger som hjalp til i køkkenet. Min mor var god til at undervise disse piger. Der var spisekort med hakkebøf-koteletter-engelsk bøf og wienerschnitzel samt stegt ål på menuen, samt en kroanretning i tre forskellige prisklasser. Tirsdag var altid suppedag og der kom mange lastbilchauffører og fik den gode suppe. Fredag havde fiskemanden Albert Holm fra Kalvøvej været forbi, og så var der fisk på menuen. Så de piger, der var i køkkenet fik en alsidig uddannelse. Til opvasken kom der koner fra byen som hjalp til, når der var fest eller der havde været turistbusser. Ingen maskine men, med håndkraft. Det var fantastisk og der var aldrig nogen der sagde nej. Tit har jeg cyklet efter opvaskekoner, når det brændte på, og de kom og tog en tørn.
En sjov detalje var, da kroen havde fået fjernsyn, så kom de unge mennesker og så ”TV i Tivoli” om lørdagen. Ak ja, det var tider dengang. Når der var fest i salen blev der også indkaldt ekstra serveringpersonale og så var der gang i dansen, når Heine og Haje spillede op til dans efter spisningen. Jeg selv eller Olaf Nielsen sad i øludleveringen og langede dem over til personalet på den anden side af disken. Udvalget var ikke så stort: Øl og sodavand og hvis det skulle være vildt: ”En flyver”, som bestod af citronvand med snaps. I 1960 blev der bygget et anneks til kroen med værelser, fordi ferietrafikken fra Danmark og Tyskland voksede; så om sommeren var der næsten altid fuldt hus. Til den daglige rengøring og skift af sengetøj kom der mere personale på, der skulle vaskes, rulles og kroen havde egen varmerulle, så sengetøjet var hvidt som sne og klar til at blive lagt på igen. Når der blev holdt personalefest i efteråret, var der mange der glædede sig til denne fest. Mor og far havde spenderbukserne på og når jeg tænker tilbage var det nok ikke lønnen men mere det, at man var sammen om driften af kroen.
kone Elly var i mange år fast i krostuen som serveringspersonale. Dres hjalp også til, når der skulle rokeres med borde og stole til fest og da han døde overtog Martin Schmidt, der var genbo til kroen, arbejdet med forskellige ting som altmuligmand. Ja, der var mange folk i gang og kroen havde aldrig problemer med at få hjælpere. De kom fra Aabenraa – Øster Løgum – Kliplev – Øst og Vestsønderjylland, fordi det at have været på kroen og hjulpet til ved Kis og Asse Berg stod som et godt skudsmål, når man kom andre steder hen og søgte plads. Jeg tager hatten af for dem, der nu i 2020 tør tage den udfordring op, som det er at drive en kro i dag. Vi har senest oplevet at både Kalvø Badehotel og Søstjernen ved Diernæs for tiden er uden forpagtere, måske på grund af konjunktur og arbejdspres. Denne historie er skrevet under coronakrisen, og den har som bekendt sat mange ting på hovedet.
Indtil midt i 1960 havde min far også lidt landbrug ved siden af krodriften. Derfor måtte vi af og til have hjælp af Dres Nissen til markarbejdet. Hans
Til servering var der også lokale koner, der på skift var serveringspersonale. Om sommeren var der i højsæsonen ansat flere unge piger og når disse ankom i maj/juni var der stort besøg af de lokale ungersvende, der lige skulle se, hvem min far nu havde fået ansat. En del af disse piger blev ligesom køkkenpigerne gift og bosat i Genner og omegn.
18
Ulla Berg i midten, sammen med en flok af tidligere ansatte på Lyngtofte Kro
