KONTEKST_35 R U S S E R N E K O M M E R ! S E P T E M B E R ’ 1 6
Kontekst#35.indd 1
16/08/16 12.47
_ R edaktionen
INDHOLDSANSVARLIG Helene Bagge Grimstrup
ANNONCEANSVARLIG Sune Monrad Lindhardt
LAYOUT/GRAFIK Henrikke Kylén Pedersen
WEBANSVARLIG Mejse Voss
_ B IDRAGSYDERE TAK TIL ALLE SKRIBENTER OG FOTOGRAFER I DETTE NUMMER: Frederik Østergaard, Ida Grøning, Katrine Kuhberg, Lars Astrup Jensen, Lea Thybo, Mejse Voss, Signe Sundbæk Ahler, Simon Ørberg og Daniel Talakoubi
KONTAKT
REDAKTIONEN@KONTEKST.IT
HJEMMESIDE WWW.KONTEKST.IT OPLAG
1000 STK
Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
Bladet er trykt af LaserTryk.dk A/S
Kontekst#35.indd 2
16/08/16 12.47
INDHOLD
Tema
artikel: LIVET p책 bjerget
6
Kort: overblik over katrinebjerg
10
voxpop: forbered dig p책 invasionen
12
artikel: medievidenskaber undercover
20
artikel: russere i dit tv
25
Collager: russerne og katrinebjerg
30
STUD. LIV
Kontekst#35.indd 3
36
artikel: ingen studiestart og hvad s책?
40
quiz: hvilken type studerende er du?
44
artikel: h책ndter stressen i din hverdag
16/08/16 12.47
RUSSERNE KOMMER
Kontekst#35.indd 4
16/08/16 12.47
Leder Velkommen til og velkommen tilbage, venner. Vi på Kontekst er blevet grebet af samme feber som resten af Aarhus: Russerne kommer! Og her i IT-byen skal vi også gøre klar til vores nye kammerater, så denne udgave af Kontekst sætter fokus på, hvordan vi forbereder os på netop dette. Der er dog markant forskel på, hvordan vi tackler russernes ankomst i dag og før murens fald. Hvor jeg brugte tre år på ikke at lære spansk i gymnasiet, fortæller min onkler om, hvordan de lærte russisk. Og hvor jeg brugte mit sabbatår på at male eksistentielle kriser, var mine onkler soldater på Bornholm og holdte øje med russiske ubåde. Vi har skruet ned for alarmberedskabet og op for fællesskabet, hvilket gør russernes invasion til en så skøn begivenhed, at vi har dedikeret hele denne udgave af Kontekst til vores alle sammens russere. Vi starter ud med gode råd og et kort. Vigtigt for enhver nyankommen. Vi har snakket med særligt udvalgte om, hvordan de forbereder sig på russernes ankomst og kommer med tips til, hvordan du kan forberede dig. I ægte russisk stil har vi sendt spioner ud undercover på andre dele af AU, som aflægger rapport til os. Vi kigger også på russere i film og tv. Så skynd dig igang! Til dig, der ikke er russer, tjekker vi op på vores os selv i sektionen STUD.LIV. Vi kigger på livet som studerende, men også på hvilke tanker, der fylder, når tiden i IT-byen er forbi. Og så er der quiz quiz quiz. Rigtig god fornøjelse. Kh Helene Indholdsansvarlig redaktør
Kontekst#35.indd 5
16/08/16 12.48
L i v e t på bjerget Af Signe Sundbæk Ahler, Medievidenskab, 5. semester
Du er ny, og du er overvældet af indtryk. Du er måske lige flyttet hjemmefra og til byen, og du kan stadig ikke finde vej til Fakta uden hjælp fra GPS’en. Der er blevet vendt op og ned på din sabbatårs tilværelse, og du er spændt på, hvad livet som studerende kommer til at bringe. At starte på universitetet markerer for de fleste et nyt kapitel, hvor det er muligt at forfølge sine drømme og faglige interesser i fællesskab med ligesindede. Men hvordan skal man gebærde sig som studerende? Dét er der selvsagt ikke nogen manual for, men i det følgende får du et par gode råd til, hvordan du kan finde dig til rette som ny studerende.
6 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 6
16/08/16 12.48
Lær at d rik ke K A F F E
Du kan lige så godt lære det nu, for én ting er sikker: Lange dage på læsesalen og sene nætter i lyset fra din 13’’-computerskærm fungerer kun i selskab med kaffe eller en anden form for koffeinholdig fluidum. Hvis du vil spare lidt på SU’en, er et godt råd derfor at erhverve dig en solid termokop. Ikke nok med at du slipper du for slatten kantinekaffe, du sparer også en gedigen mønt set over en 5 årig studieperiode
Køb dine bøger BRUGT
Du får selvfølgelig dine 10 procents rabat i Stakbogladen, hvor du kan købe størstedelen af dit pensum i en form for bogpakke, men tjek nu lige »Medievidenskabelig bogbørs« ud på Facebook inden du flækker sparegrisen. Måske er du heldig, at lige netop din pensumliste er til salg for et par kroner.
KONTEKST | 7
Kontekst#35.indd 7
16/08/16 12.48
“
Foruden nye venner og fede udfordringer, vil der oftest være et par øl involveret i disse aktiviteter – nogle steder flere end andre
ENG AG E R d i g i f o renin gsl i vet
På AU er mulighederne legio, og der er helt sikkert også en aktivitet inden for dit interesseområde. Ved at engagere dig i en forening eller klub på universitetet får du mulighed for at udvide dit netværk til folk fra andre årgange og studier. Du udvider måske din faglige horisont samtidigt med, at du får noget praktisk erfaring ved siden af dit studie. Som studerende på Katrinebjerg kan du blandt andet melde dig som frivillig hos Aarhus Studenterradio, SAMS, skolebladet Kontekst, Fredagsbar.dk eller festudvalget PANIK. Foruden nye venner og fede udfordringer, vil der oftest være et par øl involveret i disse aktiviteter – nogle steder flere end andre.
Hå ndter din TVIVL
Du vil højst sandsynligt opleve dage, hvor du ligger i fosterstilling og ringer helt grådkvalt til din mor, fordi du ikke kan overskue dit liv. Pensum er en omgang nonsens, og du er kommet i tvivl om, hvorvidt studiet er det rigtige for dig. Du vil desuden hellere være i byen til Happy Hour end at sidde bænket foran din MacBook på en fredag aften. Men du kommer igennem sådanne perioder. Det vigtigste er bare, at du tager en snak med en læsemakker eller studievejleder, hvis din mavefornemmelse bliver ved med at være forkert – du er nemlig aldrig alene om at have det sådan.
8 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 8
16/08/16 12.48
Hu sk at holde FRI
Selvfølgelig er det vigtigt at have styr på pensum og få taget gode notater til undervisningen, men det er mindst lige så vigtigt at holde fri. Husk at give dig selv rum til at tænke på og snakke om andre ting end studiet. Dette kan du eksempelvis gøre over en kop friskbrygget kaffe i Latinerkvarteret, et stykke på Aarhus Teater eller en gåtur i det fri. Er det blevet fredag, så kan du slå et smut forbi en fredagsbar, for ja, rygtet taler sandt, der er fredagsbar hver fredag på AU!
H e n t n y t t i g e A PPLIKATIONER
På Aarhus Universitet er det næsten obligatorisk at anvende app’en »Jodel«, hvor du anonymt kan jodle om dine mislykkede Tinder-dates, eksamensfrustrationer, Føtex/Bilka-køkkenhaven og fede byture. Det er selvfølgelig også tilladt bare at lure. Jodel vil udover et godt grin give dig en følelse af, at være en del af et AU-fællesskab. Desuden skal der lyde en anbefaling af app’en »AU Find«. For nej, du lærer højst sandsynligt aldrig at finde rundt blandt universitetets flere hundrede lokaler, auditorier og kantiner.
Du er nu blevet en del af det store fællesskab vi som studerende har på Aarhus Universitet, og her på Katrinebjerg glæder vi os til at møde dig på gangene i Adorno og skåle med dig i Fredagsbar.dk.
KONTEKST | 9
Kontekst#35.indd 9
16/08/16 12.48
KONTEKST
KATRINEBJERG Åbog ade
KORT
Zuse
5795
5521 5522
Stibit z
5510 Dreye
Benja
r
min
set
5511
de
IT-Hu
5343
Bush
park
Åbog a
InCub a Scien ce
5365
Ada Hopp
Babb
age
Hels
ingfo
rsga
de
Turrin g
5341
Fred a
gbar .dk/P ANIK
Wiene r
!
Katr
er
5346
ines
Kæld
Hels
ingfo
rsga
de
er
Kant
bliot
Åbog a
de
ine
It-bi
5347
eket
Storce nter N o
rd
10 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 10
16/08/16 12.48
Katrin
ebje
rgve j
Codd -N
Finla nds
gade
5132
Codd -M
5130
5360
Shann
Codd -S
on
5128
Schรถn
5337
Finla n
dsga
de
Ediso n
Nyga
ard
Innov ation L
ab
ingfo
rsga
de
Finland s
gade
Hels
Adorn o
KONTEKST | 11
Kontekst#35.indd 11
16/08/16 12.48
”Jeg drikker en god sjat vodka, for ligesom at komme i stemning” Af Lars Astrup Jensen, Medievidenskab, 3. semester
Det er endnu engang blevet tid til at byde Katrinebjergs nytilkomne russere velkommen! Foreløbig er det op til tutorholdene at assimilere de uvidende og spændte russere til akademikerlivet. Tutorerne vil forsøge at lære russerne hvor Stakladen, Nygaard og Adorno lokaliseres, selvom det er en tabt kamp at huske efter pubcrawlen. De vil derimod med succes fylde dem med entusiasme, og inspirere til samtaleemner og icebreakere, der rækker ud over ”hvor var det du kom fra?”. Som enhver indvandring byder russernes indtog på nye skarpe hjerner og sjove druklege, som borgerskabet forhåbentligvis vil favne i fællesskab. Jeg har været ude og spørge til hvordan befolkningen på Katrinebjerg forbereder sig på at russerne kommer.
12 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 12
16/08/16 12.48
MICHAEL NIELSEN C an d . mag . M e d ievi d enskab , tidl. instruktor og studievejleder 1) Hvordan forbereder du dig på, at russerne kommer? Jamen jeg har jo spurgt Ukraine til råds... Men de var ikke særligt behjælpelige og påstod blot, at russerne var ude på at Krim-inalisere Katrinebjerg. Som instruktor må jeg slå fast, at russerne gør sig selv en stor bjørne-tjeneste ved at gemme de planer langt væk i deres babooshkaer! Ellers falder hammeren, og de må ’segle’ i deres egen sø. 2) Hvad frygter du mest ved russernes invasion? At russerne kun gider lære om russisk formalisme og skriver 100 eksamensopgaver om montagebilleder, ballet eller Battleship Potemkin. Så går vi altså en lang og hård russisk vinter i møde! 3) Hvad er det bedste ved, at russerne angriber Katrinebjerg? At rusugen simpelthen bliver angrebet fra alle sider med vodka-shots uden bukser på - både i øst og vest. Og hvis Putin er iblandt dem, der starter i Katrinebjerg, indledes måske en ny trend med shots i bar overkrop... På en bjørn!
KONTEKST | 13
Kontekst#35.indd 13
16/08/16 12.48
KRISTOFFER KUDSK MEDIEVIDENSKAB 5. SEMESTER
1) Hvordan forbereder du dig på, at russerne kommer? Jeg finder min gamle Russer-Studerende parlør frem, så jeg kan hjælpe russerne med at oversætte ”lærer” til ”underviser” og ”lektier” til ”forberedelse”. Desuden drikker jeg en god sjat vodka, for ligesom at komme i stemning. Og spiser jod-piller, selvfølgelig. 2) Hvad frygter du mest ved russernes invasion? Trængsel og lange køer til fredagsbarens øl udskænkning. Og planøkonomi, selvfølgelig. 3) Hvad er det bedste ved, at russerne angriber Katrinebjerg? På trods af trængslen bliver det dejligt at møde en masse nye kammerater og kammeratinder over en kold guldøl. Desuden har jeg altid haft en forkærlighed for Kalinka.
14 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 14
16/08/16 12.48
MIRLO VIGH
INFORMATIONSVIDENSKAB, KA. 1. semester
1) Hvordan forbereder du dig på, at russerne kommer? Fylder alle forrådskamre i fredagsbaren med de mest livsnødvendige ting: Gulddamer og rigeligt med brændevin. Og selvfølgelig vodka. Vi skal have noget af formilde det kolde folk med, når de marchere over vores grænser. For kun Gud ved, hvad deres intentioner er i disse spændte tider. 2) Hvad frygter du mest ved russernes invasion? En opblomstring af den ungdommelige naivitet, der tror, at vi kan dele alt. Vi har på Katrinebjerg brug for vores højt agtede frihed. 3) Hvad er det bedste ved, at russerne angriber Katrinebjerg? 3 ting. Vodka. Vodka. Vodka. I denne usikre tid er det nødvendigt at drikke sig mod til livet, og vi ved i hvert fald én ting om russerne. De plejer at være forbandede dygtige til at gøre netop dét.
KONTEKST | 15
Kontekst#35.indd 15
16/08/16 12.48
Elizabeth Bendixen MEDIEVIDENSKAB 5. SEMESTER og cheftutor
1) Hvordan forbereder du dig på, at russerne kommer? Det gælder om fra starten af at pacificere de nye og utilpassede russere. Dernæst skal de indføres i vores mange sagnomspundne og mystiske skikke, for at give dem ballasten til at blive de perfekte medievidenskabsstuderende. 2) Hvad frygter du mest ved russernes invasion? En øget efterspørgsel og dermed større belastning for feltrationerne i Nygaards kantine! Dette kan potentielt set medføre skrækindbydende scenarier såsom udsolgte pølsehorn eller det, der er værre! 3) Hvad er det bedste ved, at russerne angriber Katrinebjerg? At Katrinebjerg kommer til at flyde med en masse nye menige og potentielle nye venner! Dette betyder tiltrængt frisk blod og nye konkurrenter ved bordfodboldbordet i Fredagsbaren!
16 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 16
16/08/16 12.48
ANDERS FOSS Cand.mag., underviser i Akademisk genreforståelse og Studium Generale
1) Hvordan forbereder du dig på, at russerne kommer? For mig er russerne ligeså nye og ukendte, som jeg er for dem og jeg vil gerne være klar og skarp, så de får den bedst tænkelig start på undervisningen. 2) Hvad frygter du mest ved russernes invasion? Mit indtryk er, at tutorerne fra år til år har mere end almindeligt godt styr på rusugen, og jeg føler mig tryg ved, at de ikke brænder huset ned eller ryger hash på mit kontor. 3) Hvad er det bedste ved, at russerne angriber Katrinebjerg? At de nye studerende får en god optakt til deres studium, hvor de føler sig velkomne, lærer hinanden at kende og bliver godt informeret, så de er klar til dét, som det hele handler om: uddannelsen.
3 PREPPING TIPS TIL INVASIONEN
1
Skynd dig ned i dit nærmeste supermarked og forsyn dig med rationer fra tex-mex hylden inden russerne har fået tømmermænd og higer efter nachos og tortillas.
2
Kom i god tid eller drik dig bankelam til fredagsbarer og PANIK-fester for at slippe for lange køer med forvirrede russere, der ikke ved hvad de skal have eller hvad tingene koster.
3
Få styr på dit aulogin øjeblikkeligt, så du har adgang til Blackboard og eduroam! Russerne er lige om hjørnet og snart vil ITsupporteren være den mest pressede mand på Katrinebjerg.
KONTEKST | 17
Kontekst#35.indd 17
16/08/16 12.48
VÆR MED I IT-FÆLLESSKABET PROSAs phonere taler hver uge med it-studerende og ved derfor, hvad du vil få ud af at være med i PROSA/STUD - og så studerer de i øvrigt selv her på Katrinebjerg.
Niels Lerbech Andersen, Informationsvidenskab 10. semester & Simon Balahang, Informationsvidenskab 5. semester
Vi læser begge informationsvidenskab og har studiejob som phonere i PROSA - De it-professionelles fagforening. Vores opgave er at vejlede studerende og nyuddannede fra de mange forskellige it-uddannelser til at få det optimale ud af fagforeningen og a-kassen – med alle de muligheder og regler, der eksisterer. Medlemsfordele Du tror måske, at en fagforening kun handler om at svinge de røde faner. Men en fagforening er meget andet. Gennem det faglige fællesskab kan vi eksempel-
vis forhandle bedre pensionsvilkår og forsikringer. Vi kan opnå bedre aftaler, hvis vi forhandler på vegne af 15.000 personer end kun én – og så slipper du også for selv at bruge tid og kræfter på det. PROSA hjælper også ved at arrangere alle de gratis kurser og fordrag, som vi medlemmer kan nyde godt af. Vi har selv deltaget i nogle af disse kurser, hvilket var super fedt! Det var rart at få undervisning af en erfaren underviser, der ved hvordan man skal guide andre (i stedet for eksempelvis at tage en online tutorial). Kurser-
ne er en god måde at lære mere om et emne eller at prøve kræfter med noget, som ikke indgår i den obligatoriske undervisning. PROSAs kurser kan altså være en mulighed for at prøve noget helt andet – et gratis skud til at finde ud af, om et nyt emnet er noget for dig. Det faglige fællesskab Det unikke ved PROSA er det skarpe fokus på it, som gør fagforeningen i stand til at tilbyde faglige, relevante arrangementer. Det gør også, at PROSA rejser vigtige it-politiske spørgsmål
Kurser & Arrangementer i Aarhus - Efterår 2016: Aarhus GameJam I, II & III: 08., 15. og 22. september Introduktion til Qt - C++ Crossplatform framework: 09. september Stud-træf - en weekendtur kun for it-studerende: 23.-25. september Adobe Illustrator: 27. september Front-end workflow, Strategi og Performance: 15. november IoT aften: Lær at koble Arduino & Raspberry Pi: 16. november Hold øje med kalenderen, som opdateres løbende på prosa.dk/kalender
kontekst_prosa.indd 18 2-3 Kontekst#35.indd
16/08/16 12.48
om blandt andet it-sikkerhed og overvågning. Og hvis du på tidspunkt vil videreudvikle dig, har PROSA også en karriererådgivning, der er specialiseret indenfor it-branchen. Det kan også være, at du som studerende eller nyuddannet føPernille ler dig lidtGrand alene og uerfaren cand.it Digital Design blandt de i‘meget voksne og seriøse mennesker’. I PROSA/STUD er der mange andre it-studerende, som du kan trække på og sparre med. Studiejob Studerende med et it-studiejob kan benytte sig af PROSAs juridiske rådgivning gennem et udvidet studiemedlemskab. Det er
en rigtig god idé eksempelvis at få kigget kontrakter igennem af vores jurister, inden du skriver under. Der kan være faldgruber, som du måske ikke lige er opmærksom på. Et medlem ringede os op, fordi hun sad med en kontrakt, hun synes, at der stod noget alarmerende i. Vi formidlede kontakt til PROSAs jurister, som rådede hende til ikke at skrive under, for det viste sig, at hun skulle dække udgifterne, hvis der opstod konflikt mellem hende og arbejdsgiveren. Nærvær En af PROSAs værdier er nærvær – og det er faktisk det, vi udfører i praksis, når vi rin-
ger medlemmerne op. Nogle gange handler vores samtaler nemlig også om andet end regler og medlemsfordele. Vi taler for eksempel om at droppe ud af studiet, om at blive syg, have eksamensangst og it-faglige interesser. Vi tager os tid at lytte og lader medlemmernes inputs få indflydelse på, hvordan vi gør vores arbejde. Vi tænker også over, om det, et medlem siger, er noget andre i PROSA kan bruge. Det kan være et forslag til et arrangement eller måske en idé til at gøre noget bedre. De bedste input er nemlig altid dem fra medlemmerne - det er jo vores fagforening!
Meld dig ind GRATIS som studerende på stud.prosa.dk
Kontekst#35.indd 19
15-08-2016 15:26:17 16/08/16 12.48
medievidenskabere g å r un d ercover Af Mejse Voss, medievidenskab 6. semester
Det er trygt og godt bag Katrinebjergs mure, hvor alle kender alle, og hvor intet fremmed truer. Her ved vi, hvordan 6-kroner kaffen i kantinen i Nygaard smager, og vi ved, at der serveres kolde guldfisser i Fredagsbaren hver fredag kl. 14. Men hvad sker der, når en medievidenskaber sendes ud blandt BSS’ere og kreative folk på Kasernen? Vi har sendt medievidenskabere undercover.
20 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 20
16/08/16 12.48
Det påstås, at en medievidenskaber kan spottes på flere kilometers afstand. Nogle mener sågar, at Katrinebjerg udgør et lille monolitisk samfund afskærmet fra resten af verden af Paludan Müllers vej og Katrinebjergvej – og med Storcenter Nord som byens højborg. Alle studier har sin egen særlige kultur og kutyme, som er svær at røre ved, med mindre man mikser hele molevitten. Og det gør man hvert år på medievidenskab, når 5. semesterstuderende bliver kastet ud på dybt og ukendt farvand. Tilvalg kalder man det. Nogle vil nok karakterisere mødet som lidt af et kulturchok. BSS og Kasernen er jo ikke ligefrem vante rammer. Der kan nemt opstå panik, når man på første dag ikke kan finde frem til, hvor morgenkaffen kan købes, før man bliver kastet ud i timelange analyser af fransk avantgarde-kunst. STATSVIDENSKAB_BSS 56°9’43.2”N 10°10’55.8”E Med tilvalg i statsvidenskab havner man på et helt andet fakultet, og det kan mærkes på antallet af skemaer, kvantitative analyser og politiske jokes. Her er der altid grundlag for en lang og dyb diskussion om verdens tilstand, og alle griner af vittigheder, som er baseret på nørdet
politisk viden. Statsvidenskabere ved, hvordan man negler en kvantitativ analyse af enhver art, som var det det letteste i verden. ”Nåååå, jamen det er jo bare fordi, det er opgivet i opinionsbalancer”… Hvad fanden er opinionsbalancer? Man lærer at læse regressionsanalyser, opstille pivottabeller og altid tjekke for relevante tredje variable – og at alt helst skal kunne puttes ind i et skema, hvis man vil have mere end 4 for det. Til gengæld har de svært ved at forstå, at medievidenskab kan have et kvalificeret bud på, hvad medierne har for en rolle i dagens samfund. I det hele taget har de til tider lidt svært ved at acceptere, at nogle andre rent faktisk kunne vide noget bedre end dem selv. Og så har de fleste utrolig svært ved at sætte sig ind i, at verden ofte ikke er organiseret efter et skema, og at der måske også kunne være noget om det der socialkonstruktivisme. De fleste vil gerne fremstå som seriøse, velinformerede og politisk interesserede. I realiteten er øl dog til enhver tid mere spændende end politik. Alligevel aner de ikke, hvad en gulddame er. Til gengæld er alle bekendt med konceptet ”en meter shots” - et bræt på en meter med huller til et forholdsvis generøst antal shots.
KONTEKST | 21
Kontekst#35.indd 21
16/08/16 12.48
KASERNEN_ARTS 56°10’3.1”N 10°11’50.8”E En rigtig medievidenskaber er født med en bibel i hånden – en bibel skrevet af Anders Foss. Man er som medievidenskaber skolet i at sætte tingene korrekt og stringent op. Derfor kan man nærmest få koldsved ned at ryggen, når underviseren på Kasernen begynder at tale om farver, figurer og kreative overskrifter i eksamensopgaven. Hvad blev der lige af APA og akademisk skrivning? Dog har erfaringen
vist, at Foss og Kasernen godt kan kombineres. Det er klart en fordel, at man på medievidenskab har en opskrift for den slags. Så slipper vi for at bruge en hel undervisningsgang på at diskutere kildeteksten til en YouTube-video. Omvendt kan lidt kreativitet aldrig skade, og faktisk kan noget meget akademisk gøres mere spiseligt gennem et malende og metaforisk sprog – der har de fat i noget på Kasernen.
22 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 22
16/08/16 12.48
Nede på kasernen kan det hele altså godt virke en smule ustruktureret i forhold til medievidenskab. Her er det heller ikke uhørt, hvis man i den første halvdel af undervisningen har om emnet fra sidste uge, eller et helt tredje emne, fordi der liiige har været en kunstudstilling, som underviseren så i sidste uge. ”Eller hov, glemte vi ikke også gruppe 7’s fremlæggelse fra forrige undervisningsgang?”. Det skærer i vores organiserede
medievidenskabshjerter – og i vores noter! Sidst men ikke mindst så er det jo efterhånden ingen hemmelighed, at vi på Katrinebjerg meget ofte bliver beskyldt for at ligne hinanden meget. Jo jo, det er da smart at have de nyeste nye stumpebukser og fede sweatshirt fra Wood Wood på – bare knapt så fedt, når alle andre har læst den præcis samme bloggers post. Dette bliver der til gengæld
lavet totalt om på, når man sidder på et tilvalgshold, og så oven i købet på Kasernen. Her kan man ofte se, hvem der læser det samme ud fra deres tøjstil – og endnu sjovere er det at se, hvor mange forskellige farver og stiltyper, man kan finde inden for samme fag – det kunne vi på medievidenskab godt lære lidt af!
Stakbogladen Studenternes Hus
kr 198,-
Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!
Kontekst#35.indd 23
Vi hjælper dig med at printe dit speciale eller din opgave, og indbinder i spiraleller limryg - men kom i god tid! Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.
Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: mandag - fredag 10.00-17.00
Naturfag
Matematisk Institut Bygning 1530 tel 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Ved kvartalsstart - se opslag
16/08/16 12.48
Russerne kommer!
(også på film)
Af Simon Ørberg, Medievidenskab, 6. semester
Det startede med et nyt ansigt i køen til kaffen. Så flokke af nye ansigter rundt på Katrinebjerg. Selv i Fredagsbaren. De ser unge ud, og de lugter lidt af rødbeder. Den er god nok. Russerne er endnu en gang kommet til Katrinebjerg. I filmhistorien har russerne også gjort deres indtog flere gange. Under Den Kolde Krig var det standard procedure at give alle filmskurke en russisk accent, og det var næsten for let at tegne et billede af Sovjetunionen som et gråt og humorforladt sted. Sådan er det med konflikter – de inspirerer ofte gode historier. Eller i hvert fald historier. Kvaliteten varierer måske. Derfor har jeg valgt at kigge nærmere på fem film, som portrætterer de der vodkadrikkende kommunister.
24 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 24
16/08/16 12.48
1. RED DAWN (1984)
Forestil dig at du sidder til undervisning i Adorno (måske gør du det rent faktisk lige nu) og kigger stenet ud på Helsingforsgade. Pludselig ser du russiske soldater lande fra himlen i røde faldskærme, og på 30 minutter har de overtaget landet, mens dig og dine venner gemmer jer og danner en modstandsgruppe med Patrick Swayze som modvillig frontmand. Det er præmissen i Red Dawn, og det er ikke overraskende en meget fjollet film, som tager sig selv lidt for seriøst. Ikke desto mindre giver den et underholdende billede af, hvad der rent faktisk ville ske, hvis russerne som de før-
ste i verdenshistorien havde invaderet USA. Bag den karikerede patriotisme gemmer der sig en reel frygt for Rusland som et land, der rent faktisk udgjorde en trussel for verdens fremtid. Og så byder filmen også på en ung Charlie Sheen og en Patrick Swayze, som prøver på at være både hård og blød (og fejler i begge dele). Men hold dig langt væk fra det famøst dårlige remake fra 2012, hvor det er nordkoreanere i stedet for russere, som invaderer landet. Det er alligevel for langt ude.
KONTEKST | 25
Kontekst#35.indd 25
16/08/16 12.48
2. dr. strangelove (1964)
Dr. Strangelove er muligvis den mest essentielle kold krigsfilm, fordi den rent faktisk går hen, hvor den kolde krig aldrig selv turde: Global ødelæggelse. USA og Rusland udsletter sig selv, hinanden og resten af verden, og alt sammen på grund af en vanvittig officer besat af kropsvæsker. Det er så sort, som det kan blive, og det er mig stadig en gåde, hvordan Stanley Kubrick rent faktisk kunne lave så skarp en satire i 1964 midt un-
der atomfrygten. Endnu vildere er det, at filmen stadig holder i dag. Når der bliver gjort grin med militær mobilisering og russernes såkaldte ”Doomsday Device”, kunne det ligeså godt handle om de aktuelle eskalerende konflikter i Østeuropa mellem Nato og Putin. Kubrick revolutionerede altså ikke kun komediegenren – han spåede også fremtiden. Rimelig godt klaret af en mand, som kun lavede én komediefilm i sin karriere.
“
Det er så sort, som det kan blive, og det er mig stadig en gåde, hvordan Stanley Kubrick rent faktisk kunne lave så skarp en satire i 1964 midt under atomfrygten. Endnu vildere er det, at filmen stadig holder i dag.
26 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 26
16/08/16 12.48
3. the americans
ser. En grillfest med naboerne er pakket med nervepirrende suspense. En ny bil i garagen kan være afgørende for, om KGBparret bliver opdaget eller ej. Så det følger mindre i sporene af Mission Impossible og minder mere om intelligente tv-dramaer som The Sopranos, The Wire og Breaking Bad. Indtil videre er der fire sæsoner, hvoraf de tre første kan ses på Netflix. Så hvis du har brug for at fylde dit Game of Thrones-formede hul i hjertet, er det her et godt sted at starte.
(2013 —)
Nu snyder jeg og anbefaler en tv-serie i stedet for en film, men The Americans er for perfekt til at udelade. Serien handler om to russiske KGB-agenter i 80’erne, som har infiltreret det amerikanske samfund og skabt en tilsyneladende perfekt kernefamilie, alt imens de spionerer og slår ihjel for Moder Rusland. Det er på mange måder en klassisk spionfortælling, bare uden biljagter eller Tom Cruise hængende på et fly. Serien handler i stedet om paranoia og demonstrativt langsom og sofistikeret karakteropbygning. En teenageforelskelse i nabodrengen kan have internationale konsekven-
KONTEKST | 27
Kontekst#35.indd 27
16/08/16 12.48
4. Gå og se (1985)
Hvis amerikanerne kan forherlige krigen (jeg kigger på dig, Red Dawn), må det være fordi, den aldrig rigtig kom tæt på hjem. Det gjorde den til gengæld for russerne. Så det er ikke mærkeligt, at én af landets største krigsfilm er 2½ times gråd og mental ødelæggelse. Gå og se handler om en ung russisk dreng, som tilfældigvis finder et gevær, og derfor drager ud for at forsvare sit land mod tyskerne under Anden Verdenskrig. Hans heltemodige rejse bringer ham dog ikke til frontlinjen, men i stedet ind til sjælens dybeste afkroge, hvor mennesker drukner i tyk mudder og desperation –
og det er faktisk også sådan, det føles at se filmen. Det er klaustrofobisk og fysisk svært at se på. Hver en bombe føles som et piskesmæld i kroppen, men når karaktererne kigger direkte i kameraet (hvilket de ofte gør), er det umuligt at kigge væk. Hvis ikke det var klart endnu, er Gå og se en grotesk deprimerende antikrigsfilm, hvor selv de få lykkelige scener har en forvrænget og uvirkelig kvalitet over sig. Ikke ligefrem lørdagsunderholdning med kæresten og bland-selv slik, men hvis man skal snakke om Rusland og krig, er det her en film, der er svær at komme udenom.
28 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 28
16/08/16 12.48
5. the hunt for re d october (1990)
En tommelfingerregel, når man laver en amerikansk koldkrigsfilm, må være at inkludere den røde farve i titlen uanset hvad. Her er det en reference til en sovjetisk ubåd, som den kommunistiske Sean Connery har overtaget og nu sejler mod den amerikanske østkyst. Hele filmen går ud på, hvem af de to stormagter der finder ham først og finder ud af, hvad fanden han egentlig har gang i. Der er lagt op til solid spænding passende til en fredag aften på TV2, og det er også, hvad man får. Med
i prisen får man også Sean Connerys forsøg på at snakke russisk, for dernæst at droppe det og slå over i skotsk , samt en helt masse elendigt animerede undervandsmissiler. På trods af filmens meget karikerede ideologiske konflikter mellem den amerikanske kapitalisme og russiske kommunisme, så rammer den alligevel Den Kolde Krigs politiske pikmålingskonkurrence ret godt. Det er jo ikke tilfældigt, at filmen handler om det mest fallos-lignende faretøj af dem alle.
KONTEKST | 29
Kontekst#35.indd 29
16/08/16 12.48
Kontekst#35.indd 30
16/08/16 12.48
Af : I d a G rø n i n g , M e d i ev i d e n s k a b , 3 . s e m e s t e r o g D a n i e l Ta l a ko u b i , I n fo r m a t i o n s v i d e n s k a b , 3 . s e m e s t e r
Kontekst#35.indd 31
16/08/16 12.48
Kontekst#35.indd 32
16/08/16 12.48
Af : I d a G rø n i n g , M e d i ev i d e n s k a b , 3 . s e m e s t e r o g D a n i e l Ta l a ko u b i , I n fo r m a t i o n s v i d e n s k a b , 3 . s e m e s t e r
Kontekst#35.indd 33
16/08/16 12.48
S E K T I O N
stud. liv
34 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 34
16/08/16 12.48
Læg it til din bachelor Kom foran med digital udvikling og innovation
Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk
Kontekst#35.indd 35
16/08/16 12.48
et ambivalent farvel Af L e a T hy b o , n y u d d a n n e t c a n d . i t i i n fo r m a t i o n s v i d e n s k a b
Hvis der er noget, der har kunnet få mig til at glemme alt om verden omkring mig, så har det været at tilbringe seks måneder på specialegangen i Wienerbygningen. Mit kontor har været mit andet hjem. Her har jeg det sidste halve år både grint og grædt – yes, bogstaveligt talt! Og hvad så nu!? Lige om lidt sætter jeg det sidste punktum i mit speciale. Men det er ikke kun specialet der hører op. Det er en tid, som jeg ikke får igen.
36 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 36
16/08/16 12.48
“
Fredagsbaren vil helt sikkert blive savnet. Meget. Jeg stopper nu, ellers begynder jeg at græde (igen).
Russer på vildspor Den føles jo næsten, som var det i går. Og så alligevel. Som russer på Aarhus Universitet befandt jeg mig i et virvar af informationer om foreninger, forsikringer, a-kasser, bibliotekssystemer, studieteknik, bogkøb og printkort. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle stille op, og jeg overvejede kraftigt, om jeg overhovedet var havnet det rigtige sted. Så var der O-løb. Skingert syngende med farvelade i hovedet og højskolesangbogen i hånden tog jeg imod tutorernes udfordringer med uhørt entusiasme – og bekymringerne var glemt. Indtil første forelæsning, der igen fik mig til at overveje min berettigelse på uni. Med tiden lærte jeg dog at holde af de store tænkere, der i første omgang skræmte mig fra vid og sans. Al begyndelse er svær – også på uni.
Fredagsbar Folk der kender mig, ville næppe være i tvivl om, hvor man kunne finde mig henne fredag aften under min studietid. Mit all-time yndlingssted var et lille, ildelugtende og altid meget klistret lokale i Benjaminbygningen: Fredagsbar.dk – ja da! Her har jeg som barmedlem skænket massive mængder øl ud til gæsterne i baren. Jeg har også gjort det til min force at gøre krav på mere eller mindre tvivlsomme kostumer, som jeg fandt i barens baglokale. Jeg har danset på bordene til fredagsbarens famøse oktoberfest, jeg har slået utallige søm i en stub, og så har jeg været med til at modtage aOa Awardshows pris for byens bedste fredagsbar. Fredagsbaren vil helt sikkert blive savnet. Meget. Jeg stopper nu, ellers begynder jeg at græde (igen).
KONTEKST | 37
Kontekst#35.indd 37
16/08/16 12.48
i
“
Forude venter fremtiden. Det har den altid gjort, men jeg har næppe nogensinde været så bevidst om det som nu.
Frustrerende fremtid Lige nu er det et meget uvelkomment farvel til ovenstående, men et meget velkomment ét til specialeprocessen. Farvel til den evindelige rutsjebanetur af lige dele entusiasme over at have fundet den gode pointe og frustration over, at jeg alligevel ikke havde fundet den. Farvel til den ultimative test af min selvdisciplin og forhåbentlig også farvel til følelsen af, at mit arbejde var uden betydning for andre end mig selv.
har næppe nogensinde været så bevidst om det som nu. Hvornår får jeg mit første job? Hvor får jeg det? Hvad skal jeg arbejde med? Får jeg overhovedet et job? Ja selvfølgelig gør jeg det! Eller hvad? Jo, jeg gør, hold nu op! Er mine kommende kollegaer søde? Selvfølgelig er de det! Hvad kan jeg egentlig med min uddannelse? Find ud af det i morgen! Skal vi ikke snart drikke nogle bobler? Hallo!?
Forude venter fremtiden. Det har den altid gjort, men jeg
Skål, og velkommen… eller farvel…
38 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 38
16/08/16 12.48
Ann_
Studerer du digital deSign, it, medie- eller informationSvidenSkab? Så er vi den rette studie- og karrierepartner for dig!
re b e d edi stu liv
dig
Gratis studiemedlemskab Mentorordning for studerende Hjælp til studiejobsøgning
A dv o k Athjælp
Gratis, mens du studerer Gennemgang af ansættelseskontrakt ifm. studiejobbet
NY he
d!
u et iS diekor iC t me til rab d adgang atter.
Ann_Kontekst_uge35_aug16
C a ti l b e n b il yde r n u li g S t udiefo rS ik dækk ring, der indbo er f x Cyke l o g el ektro , ovenik n ø b et f ik år d s tu
læs mere på
Ca.dk/kontekSt
Kontekst#35.indd 39 Ann_Kontekst_uge35_aug16.indd 1
16/08/16 10/08/16 12.48 15.15
Hvilken type studerende er du? Af Frederik Ă˜stergaard, medievidenskab, 2. semester
40 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 40
16/08/16 12.48
1
Din underviser har flyttet undervisningen, så du skal møde klokken 8 mandag morgen. Hvad gør du? A: Det er intet problem for dig, for du har siddet i Nygaard siden fredag for at få styr på Giddens og Bourdieu. B: Møder kl. 8:30, da det vist var noget med, at fremskridtsreformen har medført, at det akademiske kvarter er blevet til de akademiske 30 minutter. C: Du bliver meget forvirret, da du aldrig har hørt om dette fag, som Blackboard nu pludselig påstår du har.
2
Torsdagstræningen i badmintonklubben trak ud (to - tre øl for længe), og nu har du ikke nået at lave madpakke til fredag. Hvad gør du? A: Du hiver bare et par pølsehorn ud af fryseren. For som du siger hver mandag til spejder: ”Man skal altid være beredt!” B: Du gør, som du har gjort alle andre dage i ugen. Du går over til Storcenter Nord, ned af trappen og så til højre, hvor Anette står klar med en frisksmurt sandwich. C: Det betyder intet for dig. Det er jo fredag, og fredagsbaren åbner kl. 14, så der kan du få alle de rugbrødsmadder, du har brug for (En øl = Et stykke rugbrød, red.).
KONTEKST | 41
Kontekst#35.indd 41
16/08/16 12.48
3
Der er Panikfest, og du er også i panik, for du ikke ved hvad du skal tage på. Hvad gør du? A: Du går all in på udklædning. Du har trods alt brugt tiden fra sidste fest til denne på at forberede den perfekte kombination af pokémontræner og Descartes. B: Du vælger at hive dit pæneste outfit ud af skabet, for nu skal der scores! Rygtet går nemlig på, at man altid kan finde en flot og klar katrinebjergenser på dansegulvet under en Panik-fest. C: Du tænker, at tøjet ikke betyder noget. Det bliver alligevel fyldt med bræk, shots og andre safter i løbet af natten.
4
Du sidder til videnskabsteori, og underviseren plaprer løs om diverse kloge mænd. Hvad foretager du dig samtidig? A: Du noterer alt ned, samtidig med du har sat din telefon til at optage lyden, således du ikke går glip af en eneste detalje. B: Du skifter mellem noter og facebook på computeren. Man ved jo aldrig, hvornår der sker noget nyt og spændende derinde. C: Du er dybt optaget af at fange den Pikachu, som du lige har spottet på underviserens isse, så du bruger al din koncentration på dette.
5
Ugens pensum lyder på ca. 1.000 sider, samtidig med din underviser lige kommer i tanke om, at I mangler at lave en opgave på 5 sider til på fredag. Hvad gør du? A: Du gør ikke noget anderledes end du plejer. Pensum har du læst for længst, og det var trods alt dig, der mindede underviseren om opgaven, så den er også lavet. B: Du gør som i sidste uge og ugen før den. Du laver opgaven, så godt du kan, mens du læser de tekster, du synes er vigtigst. C: Du tænker, at alting kan være lige meget. Du læser ikke pensum, og du stykker en opgave sammen, der kan godkendes, men ikke mere end det. Man får jo ikke karakterer alligevel.
42 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 42
16/08/16 12.48
svar fl
es
t
a
flest
B
FLEST
c
k at r i n e b j e r g s v å d e d r ø m Du er alle undervisernes drøm og mareridt på én gang. Du har altid styr på dine ting, og du kan pensum både forfra og bagfra. Du elsker alt, som har med uni at gøre, og du lægger ikke skjul på det. Du kan selvfølgelig godt lide en øl i ny og næ, men det skal ikke gå ud over dit fremmøde og engagement.
en blandt mange Du er, som folk er flest, her på uni. Du drikker øl og har det sjovt om aftenen, mens du om dagen prøver at få lavet dine ting til tiden. Hvis du en dag lige misser at læse betyder det intet for dig, og ja nogle gange så er det vigtigere for dig at vide hvem Michelle nu er kærester med, end hvem der startede Berlins første universitet.
v a r d e r n o g e n , d e r s a g d e ø l? Du går på uni for de fede fredagsbarer rundt omkring. Du har valgt dit studie ud fra, hvilken fredagsbar der er bedst (og som alle ved er det Fredagsbar.dk). Læsning og opgaveskrivning foregår, når du ikke har tømmermænd, så det er der ikke meget tid til. I stedet bruger du din tid på, at opnå dit ultimative mål, som er at blive en sand pokémonmester.
KONTEKST | 43
Kontekst#35.indd 43
16/08/16 12.48
Af Katrine Kuhberg, Informationsvidenskab, 5. Semester
Studie, UX-Design, grafisk design, saxofon og kaffeaftaler. Jeg er typen, der har mange jern i ilden og mange bolde i luften på samme tid. At studere på Aarhus universitet samtidig med at have mange aktiviteter uden for studiet, krævede at jeg fandt en måde hvor min hverdag, mit studieliv, mit arbejde og mine interesser kunne hænge sammen.
44 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 44
16/08/16 12.48
Struktur Det første jeg blev klar over var, at for mig hjælper det en hel del at være struktureret. En god metode, jeg har anvendt de sidste to semestre, er, at danne mig et overblik over hvordan min uge som udgangspunkt skal se ud, så der er plads til det hele. Dette overblik danner jeg mig ved at lave et ugeskema, hvor jeg indsætter alle de aktiviteter, jeg typisk skal i løbet af ugen, og hvornår de skal gøres for at tingene går op. Skemaet kan se sådan ud:
KONTEKST | 45
Kontekst#35.indd 45
16/08/16 12.48
Det er helt op til dig, hvordan du vil fordele dine aktiviteter. Jeg foretrækker at holde mine aftener fri, men måske vil du hellere holde dine morgener fri til at sove længe. Det er vigtigt at understrege, at skemaets formål er at give dig en forståelse af hvordan din uge hænger sammen. Det er ikke meningen, du skal følge skemaet slavisk. Hvis du vælger at springe en træning over for at tage direkte i fredagsbaren, så går det også. Når du har lavet dit ugeskema, vil jeg anbefale dig at supplere med en kalender. Det virker så trivielt at bruge en kalender, men det er bare så praktisk.
Udover en kalender kan det være en fordel at have en to do list, hvis du har mange gøremål at holde styr på. Jeg bruger en applikation kaldet Swipes. Med denne app kan du inddele dine gøremål i flere kategorier, du kan angive et tidspunkt for, hvornår de skal gøres og du kan udskyde dem, hvis det ikke lige passer alligevel. En to do list giver et godt overblik og det er bare enormt tilfredsstillende at kunne krydse punkterne på listen af.
46 | KONTEKST
Kontekst#35.indd 46
16/08/16 12.48
Sæt et mål Det handler om at prioritere sin tid, hvilket du sikkert hørt mange gange. Når det kommer til at prioritere, har jeg erfaret, at det vigtigste er at gøre sig klart hvad målet er. Det gælder både de store mål, som hvad målet med dit studie er, men også de små mål, som hvad er formålet med at læse den her tekst. Det gør arbejdet nemmere, hvis man har et mål at arbejde hen imod. Det er derfor så mange der løbetræner, tilmelder sig et maraton, så der er et mål med deres træning. Kan du ikke finde noget mål med en aktivitet, så skal du ikke gøre det. Men det er også vigtigt, at dine mål er realistiske. En hjælp til at opnå realistiske mål er at sætte sine mål ud fra fire kriterier: opgaver, kvalitet, tid og ressourcer. Gør det klart hvor mange opgaver du har, med hvilken kvalitet de skal løses, hvor meget tid du har, hvilke ressourcer du har og skab dine mål ud fra det. Har du god tid, få opgaver og gode ressourcer vil du bedre kunne sætte
dig et mål om, at opgaverne skal være af høj kvalitet end hvis du har kort tid, mange opgaver og færre ressourcer. I et sådan tilfælde må du gå på kompromis med opgavernes kvalitet for et opnå et realistisk mål. Det bedste råd jeg har fået i forhold til, hvordan jeg skal prioritere min tid, har jeg fået af en klog, ældre Herre: Han lærte mig, at jeg skal fylde mit liv med aktiviteter ud fra om de giver mig energi, eller tager energi. At en aktivitet giver dig energi vil sige, at du føler du har overskud inden, under og efter. En aktivitet tager energi, hvis du føler du ikke har overskud eller føler dig drænet og træt før, under og efter. Så vidt muligt bør du prioritere ting, der giver dig energi og spare noget af denne energi op til de uundgåelige aktiviteter, der tager energi. Eksempelvis stopper jeg med at få saxofonundervisning det kommende semester, fordi det begyndte at tage energi fra mig at være til undervisning.
KONTEKST | 47
Kontekst#35.indd 47
16/08/16 12.48
ko n t e k s t . i t
Kontekst#35.indd 48
16/08/16 12.48