!{ ONTEKST Studiebladet for Katrinebjerg
TEMA
begyndelse Ph
.d
dat
Bac
di Kan
hel
or
ft ski die
Praktik
Stu
Historie KONTEKSTS begyndelse
Iværksætteri Selvstændige på Katrinebjerg
Voxpop En god studiestart
Billedserie Begyndelse
Guide Fem do’s and don’ts til rusugen
+
meget mere...
REDAKTIONEN Indholdsansvarlige Kristoffer Dahl Sørensen Jacob Krag Linde & Kasper hansen Annonceansvarlig
Mikkel Ingwar Karlsen
Layout/grafik
Malou Christensen
Kontakt redaktionen@KONTEKST.it Hjemmeside
www.KONTEKST.it
Oplag 1000 stk.
Tak til alle skribenter og fotografer i dette nummer: Camilla Søndergaard Andersen Christina Vasby Emil Nikolajew Fie lund Jacob Krag Linde Julie Lindhardt Høimark Sørensen Karen Buhl Kasper Hansen Kristoffer Dahl Sørensen Laura Bjærge Mia Forsberg Mia Rejsenhus Panduro Ipsen Michael Harders Morten Bondrup Petersen Pernille knudsen Sara Koust Trine Bach Siw Isabella Kriby Søren Jørgensen
Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
Indhold
tema
Kultur
06 artikel Historien om et studieblad
16 artikel startguide - 5 do’s and don’ts
08 infographic studerende i tal
18 billedserie begyndelse
10 artikel oplevelser og refleksioner fra rustiden
22 artikel opstart på Ph.d-forløb
12 voxpop en god studiestart
26 artikel selvstændige på katrinebjerg
14 artikel tutorernes mission
28 infographic kort over katrinebjerg
31 omtale AARHUS food festival
34 omtale mejlgade for mangfoldighed
32 ANMELDELSE SERIENØRDERi: Penny dreadful
38 reportage roskilde festival 40
forskerliv
43 PORTRÆT Kim arild Steen
ude af KONTEKST
45 guide rejs billigt – tips og tricks fra en tur til bosnien
omtale
foto- og filmfestival
46 ARTIKEL JAi fodbold en billig vej til et unikt fællesskab
TEMA
begyndelse
Leder
Al begyndelse er svær, så det er med at komme godt fra start, fordi godt begyndt er jo halvt fuldendt. Men fortvivl blot, for tvivlen er vishedens begyndelse, sagde Aristoteles engang i et øjebliks uklar klarhed. Så kære studerende, velkommen til denne 30. udgave af Kontekst, som vi håber, du vil gå kritisk og tvivlende til. Ligesom vi altid bør gå kritisk og refleksivt til alt, vi læser, hører og ser. Temaet for denne udgave er ‘begyndelse’, som det antydes i de ovenstående ordsprog. Begyndelse er mange ting. Det er den fornemmelse, som førsteårsstuderende russere har i maven, når de tropper op på deres spritnye universitetsuddannelse den første dag i rusugen. Men det er også den spire i en tredjeårsstuderendes mave, som med den rette mængde vand og varme kan blive til en stor og flot bønne en dag. Både mavefornemmelsen og bønnespiren kan du læse meget mere om inde i bladet. Som bekendt har al begyndelse også en ende. Derfor vil denne udgave af Katrinebjergs eneste studieblad blive den, hvor Kristoffer og Jacob sender stafetten videre til Konteksts nye indholdsansvarlige redaktør, Kasper Hansen. Vi ønsker bladet og Kasper held og lykke med det nye kapitel.
Hermed ønskes du god læsning, Kristoffer og Jacob Indholdsansvarlige redaktører
Tema
Af Kasper Hansen, Medievidenskab, 3. semester
når lysten driver værket
konteksts begyndelse
Bladet hér markerer vores 30. udgivelse. Et overordnet tema som ”begyndelse” giver anledning til at reflektere over fortiden og dermed, hvordan et koncept som Studiebladet Kontekst er blevet til. Derfor er én af initiativtagerne, Jens Gerner-Smidt, samt én af de første redaktører, Helle Martens Jørgensen, udspurgt herom. Første spadestik blev taget i det tidlige 2007, og i det følgende vil bladets indledende ambitioner, udfordringer og succesoplevelser være i fokus.
”Kontekst blev til, fordi jeg selv og et par andre mente, at vi manglede et studieblad i særdeleshed og foreningsliv generelt på det hedengangne IMV«. Sådan beskriver Jens målsætningen med bladet. Planen var, at idéen skulle finansieres delvist af instituttet og delvist af annoncer, og efter ganske få møder med institutleder Steffen Brandorff blev budgettet forhandlet og et lokale tildelt. Inden første udgivelse blev der afholdt flere workshops, hvor involverede skribenters ønske med og forventninger til bladet blev fremlagt. Ligeledes blev der planlagt redaktionsmøder, hvor de endelige detaljer kom på plads. Jens pointerer, at ”begyndelsen var meget præget af en gør-det-selv tilgang, hvor ingen af os egentlig anede, hvad vi lavede, men bare vidste, at vi gerne ville lave det her blad.” Citatet hér fremhæver også de
6 | KONTEKST
udfordringer, der lå for dagen hos de spirende redaktører. Der skulle laves budgetter, regnskaber og en bagvedliggende forening samt skaffes annoncører for at få det hele til at løbe rundt. Alt dette lykkedes efter en ihær-
”Begyndelsen var meget præget af en gør-det-selv tilgang, hvor ingen af os egentlig anede, hvad vi lavede, men bare vidste, at vi gerne ville lave det her blad.” Jens Gerner-Smidt, stifter af KONTEKST
dig indsats, og nu kunne gruppen forsøge at føre deres ambitioner ud i livet. En fælles kontekst Den daværende redaktion følte, at instituttet manglede et blad, hvori studiemiljøet blev diskuteret og beskrevet. Ligeledes åbnede det muligheder for studerende, som ønskede at involvere sig fagligt og praktisk ved siden af en teoretisk ladet undervisning. Jens, der førhen har studeret Statskundskab, fandt inspiration i denne uddannelses blad med lignende format – Kandestøberen. ”Der manglede simpelthen et blad, der kunne skabe fællesskab på tværs af årgange og studieretninger.” Således supplerer den dengang indholdsmedansvarlige redaktør Helle målsætningen bag Kontekst. Der herskede tydeligvis et ønske om en bedre tilknytning stude-
artikel
”Der manglede simpelthen et blad, der kunne skabe fællesskab på tværs af årgange og studieretninger” Helle Martens Jørgensen, tidl. inholdsansvarlig redaktør.
rende iblandt. ”De første møder var der virkelig også stor interesse fra de studerendes side. Men det blev hurtigt klart, at arbejdet kom til at hænge på nogle enkelte personer«. Heri lå en udfordring, som gik stik imod ønsket om fællesskab, man måtte acceptere. Dette var og er dog ikke nødvendigvis en negativ situation, da det medfører en erfaren, koncentreret kerne, som brænder for hver eneste udgivelse. Hæfteklemmer kunne ikke gøre det I interviewet fremhæver både Jens og Helle, at de fra start havde meget at lære om eksempelvis bladets layout, hvorefter de i en humoristisk tone henviser til allerførste udgivelse. I takt med Konteksts fortsatte støtte voksede redaktionens ambitionsniveau. I første omgang skulle det være en prin-
tet udgave med hæfteklemmer, men til manges fornøjelse fortsatte udviklingen. Helle dvæler kort ved det faktum, at bladet skulle fungere som debatvej mellem institut og studerende. Dengang havde bladet et segment kaldet Stafetten, hvor instituttets forskere fik mulighed for at dele viden om deres forskning med de studerende disse forskerportrætter er stadig at finde i bladet, men i en modificeret udgave. Flere traditioner er ligeledes blevet trofast videreført og poleret, som tiden er gået – lige fra kulturelt til fagspecifikt indhold, institut- plus annoncefinansiering og selv den praktiske organisering. Kontekst havde næppe fået sin begyndelse og nutidige udformning uden ambitiøst gåpåmod, og foruden at være af informativ natur er denne artikel også tænkt som en hyldest til initiativtagere.
KONTEKST | 7
infographic
de nye på bjerget Antal optagne
Medievidenskab
110
Informationsvidenskab
75
Digital Design
44
Datalogi
It
Ingeniør*
Mænd
1. priortet
83%
28%
83%
71%
65%
35%
75%
61%
39%
93%
170
7%
93%
89%
65 483
Kvinder
89%
11%
89,1%
71,3%
28,7%
*Tallene er et gennemsnit taget fra alle ingeniøruddannelserne kilde: AU Studier, Driftsenheden.
8 | KONTEKST
VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer.
Bliv medlem af DM inden 01.11.2014 og vind et års studieforsikring.
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING – en del af LB Forsikring
Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.
MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK
Tema
Af Siw Isabella Kriby & Karen Buhl, Medievidenskab, 3. semester
Rusugen alkoholorgie eller festlig introduktion? Sommerferien er slut, og studiestart står for døren, hvilket for mange betyder starten på et nyt kapitel. Nogle er flyttet hjemmefra langt væk fra vante rammer og mors kødgryder. Det kan virke overvældende, hvorfor der er lagt et stort arbejde i at tage hånd om de nye studerende i form af tilrettelæggelse af en rusuge. En uge med mange sociale og festlige aktiviteter, faglig introduktion og ikke mindst gulddamer i lange baner. Men hvilket indtryk står man tilbage med, når den sidste øl er drukket, panodilæsken er tom, og danseskoene er slidte?
Der lægges hvert år mange kræfter i at introducere nye studerende til tilværelsen som universitetsstuderende – en tilværelse, der for mange er en omvæltning. Introduktionen består oftest af rusugen, hvis formål er at skabe en god social og faglig start, som dan-
ner grobund for trivsel på studiet. Reelt set er det nok de mange sociale arrangementer, som diverse orienteringsløb, pubcrawls og fester langt ud på natten, der gør rusugen så berømt. Arrangementer, der i høj grad er præget af en stor kærlighed til gulddamer og små blå
pubcrawl 10 | KONTEKST
– jo flere, jo bedre. I flere tilfælde er der sågar præmier på højkant i kampen om at indtage flest genstande. Hvorfor rusuger ofte får rygtet for at være store alkoholorgier er ikke overraskende. Spørgsmålet går meget sjældent på, hvorfor man drikker, mens der altid sættes spørgsmålstegn ved undtagelsen. Det er dog vigtigt at understrege, at det at drikke alkohol i rusugen ikke foregår under tvang. Det er frivilligt, hvilket tutorerne også påpeger. Ét er dog at have et valg, noget andet er at turde tage det. Videre er ét, hvad der formelt bliver sagt, noget andet er, hvad der opfordres til mellem linjerne. For der bliver lagt op til fest og farver, og alkohol er den primære ingrediens. Men hvorfor er det egentlig sådan? ”Alkohol spillede nok så stor
artikel
en rolle, fordi det er noget, folk samles om, og det hjælper på åbenheden. Der var ingen tvivl om, at det var lettere, hvis man drak. Samtidig indgår alkohol i folks forventninger til rusugen, og det er lidt en ’sådan er det bare’-ting”, forklarer en 2. årsstuderende fra Medievidenskab. Tilstrækkelige stramninger? Alkohol kan i nogle tilfælde være med til at gøre folk mere sociale, og det ligger lidt i den danske ungdomskultur og -tradition, at socialt samvær inkluderer alkohol. Dog kan de store mængder virke skræmmende og måske endda medføre uheldige situationer, der efterfølgende vil blive fortrudt. Det populære sociale medie, Instagram, udgjorde eksempelvis en væsentlig faktor under sidste års pubcrawl på Medievidenskab: ”Billederne var en del af en overordnet konkurrence, hvilket gjorde, at det gik alt for vidt. Billederne var langt, langt over stregen. Det var sidst på aftenen og i takt med, at promillerne steg, blev en del kropsdele blottet på det sociale medie”, fortæller en 2. årsstuderende og tilføjer, at flere russere efterfølgende ønskede billederne fjernet. Sidste års cheftutor fra Medievidenskab, Camilla Lykke Hansen, forklarer imidlertid, at alkoholpolitikken er blevet strammet de seneste år i form af forbud mod indtagelse af alkohol inden klokken 17 samt
R u s le g
b t ei ln ø k d n I ttetur hy indførelsen af ædruvagter for tutorere på flere studier. Opstramningerne er lavet for at sikre et informativt udbytte for de nye studerende, så det hele netop ikke bare går op i fest og farver. Det kan i høj grad diskuteres, hvorvidt stramningerne på alkoholpolitikken har været tilstrækkelige, og om ikke alkoholen fylder for meget i en introduktionsuge. Faktum er dog, at
rusugen bare ikke ville have den samme festlige karakter uden alkohol, og det er spørgsmålet, om ikke det siger mere om vi unge end om rusugen som koncept. Så når den sidste øl er drukket, panodilæsken er tom, og danseskoene er slidte, vil vi lade det være op til den enkelte at vurdere, om rusugen skal klassificeres som et alkoholorgie eller blot en festlig introduktion.
KONTEKST | 11
Tema
Af Sara Koust & Trine Bjerre Bach, Medievidenskab, 3. semester
voxpop
Den ubesværede Et gammelt ordsprog lyder, at al begyndelse er svær – men er den nu også det? Kontekst har sat sig for at undersøge, hvordan de studerende på Katrinebjerg oplevede deres egen start på studiet. Læs med og bliv klogere på, hvilke råd de erfarne studerende har at give videre til begynderne.
st
udi
esta rt
Mette, 23 år, Sundhedsteknologi, 2. semester.
Johan, 21 år, Datalogi, 2. semester.
Alberte, 22 år, Medievidenskab, 2. semester.
Hvordan var din studiestart?
Hvordan var din studiestart?
Hvordan var din studiestart?
Det var vildt! Jeg var smadret hver dag, jeg kom hjem og husker især rusturen, der var sjov. Man lærte hurtigt hinanden at kende igennem sociale
Der var mange nye ting, jeg skulle vænne mig til. Jeg husker bedst vores tutorer og introdage, hvor vi blev rystet sammen og skulle lære hinan-
aktiviteter.
den at kende.
Hvis du skulle begynde forfra, er der så noget, du ville gøre ander-
Hvis du skulle begynde forfra, er der så noget, du ville gøre ander-
ledes?
ledes?
Nej, det tror jeg egentlig ikke.
Nej, jeg havde generelt en god studiestart.
Det var en overvældende tid. Det var svært i introugen at svare på spørgsmålet ”hvem er jeg?”, for det var længe siden, jeg havde spurgt mig selv om det. Hvis du skulle begynde forfra, er der så noget, du ville gøre anderledes?
Jeg ville holde lidt igen med alkoholen i rusugen for at undgå de voldsomme tømmermænd.
Hvad er dit bedste råd til en god studiestart?
Hvad er dit bedste råd til en god
Vær åben, og udnyt at du har mulighed for at starte på en frisk. Lad være med at stresse med det faglige – du er her for at lære det, og ikke fordi du allerede kan det.
studiestart?
12 | KONTEKST
Sørg for at få nogle gode venner. Det faglige bliver sværere senere på studiet, og der er det rart at kunne hente hjælp hos sine medstuderende.
Hvad er dit bedste råd til en god studiestart?
Vær åben og giv alle en chance. Begræns dig ikke til nogle få, men arbejd på, at alle bliver en del af fællesskabet. Det er fedest, hvis vi holder sammen.
voxpop
MÅL
t
Ashraf, 21 år, Informationsvidenskab, 5. semester. Malou, 28 år, Digital Design, 9. semester. Dat, 25 år, Teknisk IT, 8. semester. Hvordan var din studiestart?
Jeg kendte ikke andre på studiet, men kom hurtigt til at snakke med Gorm, der sad ved siden af mig. Vi har været venner lige siden.
Hvordan var din studiestart?
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og det var noget helt andet end forventet – men på en positiv måde. Der blev festet igennem og mit hold var super cool. Hvis du skulle begynde forfra, er der så noget, du ville gøre anderledes?
Hvis du skulle begynde forfra, er der så noget, du ville gøre anderledes?
Jeg ville tage på rustur! Jeg nåede ikke at købe billetten – det havde jeg fuldstændig overhørt, at man skulle. Hvad er dit bedste råd til en god studiestart?
Få et netværk op at køre og sørg for at finde nogle studiekammerater med samme ambitionsniveau som dig selv til gruppearbejdet.
Jeg ville bruge mine medstuderende mere; uddele teksterne, dele noter og generelt fokusere på hele semesteret frem for eksaminerne alene. Hvad er dit bedste råd til en god studiestart?
Slå koldt vand i blodet og giv studiet en chance. Det er ikke alle fag, man synes er lige relevante, men det hele giver mere mening, når man kommer på kandidaten.
Hvordan var din studiestart?
Jeg var spændt – men også i tvivl, om jeg havde valgt det rigtige studie. Det var dejligt at finde ud af, at folk var søde og sjove, og at studiet rent faktisk var noget for mig. Hvis du skulle begynde forfra, er der så noget, du ville gøre anderledes?
Jeg ville helt klart planlægge min tid bedre. I starten var jeg ikke god nok til at sætte mig ned med bøgerne, så det hele blev ret rodet, og jeg fik ikke læst alt det, jeg skulle. Hvad er dit bedste råd til en god studiestart?
Involvér dig! At melde sig ind i en forening giver mulighed for at møde nye mennesker og skabe sig et godt netværk. Det ultimative værktøj til en god studietid er at engagere sig i foreningslivet.
KONTEKST | 13
Tema
Af Julie Lindhardt Høimark Sørensen, Medievidenskab, 5. semester
Tutorernes mission Sommeren går så småt på hæld og et nyt studieår er begyndt. I løbet af sommeren har en flok frivillige tutorer slidt og slæbt for at give de nye studerende den bedst mulige start på studiet. Kontekst har taget en snak med de ledende tutorer på Katrinebjerg for at komme bagom forberedelserne og deres tanker omkring rusugen og rollen som tutor.
I flere måneder har de knoklet som bæster, de har planlagt og koordineret, men mest af alt har de været forventningsfulde, og de har glædet sig til, at rusugen 2014 skulle løbe af stablen. Katrinebjergs tutorer har arbejdet på højtryk for at skabe en rusuge, der udgøres af faglige såvel som sociale arrangementer. Cheftutoren på Informationsvidenskab, Mette Schou, beskriver, hvor vigtig balancen mellem disse to er, samt at de nye studerende får den rette mængde af nye informationer, da det at starte på et nyt studie er en meget overvældende oplevelse i sig selv. Derfor er det tu-
14 | KONTEKST
torernes opgave at sørge for, at det ikke bliver for overvældende, og at russerne føler sig trygge og velkomne, som det pointeres af Magnus Brunebjerg, der er ledende tutor på Medievidenskab.
”En god tutor er først og fremmest en, som vil være tutor” Mathias Mavraganis, Formand for Mat/Fys tutorgruppen.
En god tutor Spørger man Katrinebjergs tutorer, hvad der definerer en god tutor, er der overvejende enighed om, at der netop ikke findes en sådan definition. De vil i højere grad tale om en definition på et godt tutorteam. Et godt tutorteam skal nemlig indeholde en række positive, udadvendte, ansvarlige, initiativrige og tilgængelige mennesker, hvor der er bred diversitet i deres evner og i deres menneskelige kvaliteter. Derfor er det vigtigt med mange tutorer, der har hver deres evner, som cheftutoren på Digital Design, Emilie Brodersen, beskriver det. Der er både brug for
artikel
tutorer, der har formidable planlægnings- og koordineringsevner og dem, der er gode socialt. Afgørende er det dog, at man som tutor sætter russerne i første række, som flere at Katrinebjergs tutorer påpeger. Formanden for Mat/ Fys-tutorgruppen, der også er ansvarlig for rusugen på Datalogi, Mathias Mavraganis, mener, at det kan siges meget enkelt; ”en god tutor er først og fremmest en, som vil være tutor”. Alle skal være med Da det at starte på et nyt studie og lære en masse nye mennesker at kende kan være meget overvældende, er det vigtigt, at tutorerne og rusugen i særdeleshed også kan rumme de russere, der eventuelt er mere genert eller stille anlagt. Det brede hold af tutorer har således en stor betydning, da det er sammensat med det formål at
”Hos datalogerne sørger man endda for, at der altid tilbydes lige dele øl og sodavand til russerne”
kunne imødekomme alle og enhver. Magnus Brunebjerg ser derfor også en fordel i, at man på Medievidenskab har valgt at lave et program, hvor russerne næsten hele tiden er en del af et mindre hold. ”Man er altså aldrig alene”, som han siger. På hele ARTS er der vedtaget en regel om, at der i forbindelse med afviklingen af rusarrangementerne ikke må indtages alkohol inden kl. 16. Tutorerne skal dermed sørge for, at aftenarrangementer også er tilpasset de russere, der ikke har lyst til at drikke.
Næstformanden for tutorerne på Ingeniørhøjskolen, Simon Østergaard Kristensen, mener, at det er vigtigt med en række arrangementer, som ikke lægger op til at indtage alkohol for at imødekomme de russere, der helst er fri for at drikke sig fulde. Hos datalogerne sørger man endda for, at der altid tilbydes lige dele øl og sodavand til russerne. Desuden påpeger Mette Schou, at rusugen netop ikke definitivt handler om at drikke sig fuld, men om at nyde det sociale samvær og deltage aktivt i arrangementerne. En kæmpe forskel Der er imidlertid heller ingen af tutorerne, der er et sekund i tvivl om, at tutorarbejdet allerede har haft stor betydning for deres sociale liv på studiet. For samtlige af tutorerne har engagement i noget studierelateret arbejde resulteret i et større netværk på studiet, venner på tværs af årgange og et enormt fællesskab. Desuden har de haft rig mulighed for at udvikle deres egne evner på flere områder. Så selvom der er mange udfordringer og mange timers hårdt arbejde forbundet med at skabe en rusuge, er det ikke desto mindre et særdeles eftertragtet job.
KONTEKST | 15
Tema
Af Simon Ørberg & Laura Bjærge, Medievidenskab, 3. semester
DO’S & DON’TS I EN RUSUGE PÅ KATRINEBJERG (og bagefter) Tillykke med, at du er havnet på Katrinebjerg! Selvom bygningerne er af glas og koldt stål, er her faktisk en rar atmosfære. Her bringer vi ti do’s and don’ts, så du kan komme (relativt) let og elegant gennem rusugen og den første tid på uni.
16 | KONTEKST
! guide
DO’s
1. Tag imod den komisk store mængde gratis skriveredskaber, som du får tilbudt i rusu-
gen som reklame for forskellige foreninger. Man kan aldrig få for mange kuglepenne, og så gør det ikke noget at reklamere for Dansk Magisterforening, når du spiller kryds og bolle til forelæsning.
2. Vil du prøve noget andet end Katrinebjergs kantiner, så husk at Storcenter Nord er din ven. Det er billigere, og der er større udvalg.
3. Et fancy studiekort er en smart ting at have. Selvom det ikke altid virker til bygningerne, som det skal, kan du snildt tilluske dig til lidt rabat i byen – og er det måske ikke vigtigere? 4. Hvis du er tilflytter, så er det en god idé at kigge en ekstra gang på et kort, så du kender de gode smutveje. Kringelkroge og skumle gyder er aldrig sjove at havne i, når man bare er en fuld og træt russer, der gerne vil hjem fra pubcrawl.
5. Nu går du på uni, og folk er pissekloge. Mindreværdskomplekser bliver daglig kost i pauserne, hvor fremmedord konstant lusker sig ind i de andres sætninger, og du kan bare nikke og sige “helt sikkert”. Men ved du hvad? Der er ingen, der ved en skid.
DON’Ts
1. Du behøver ikke medbringe dit overtegnede Eastpak-penalhus fra folkeskolen. Når du kigger ud over auditoriet, ser du ikke andet end stålblanke MacBooks (medmindre du er datalog)
2. Forvent ikke charmerende Oxford-lignende universitetsbygninger eller gamle bøgers støvede magi. Sandheden er glasbokse, åbne kontorlandskaber, tekster i pdf-fil og klinisk rene toiletter.
3. Start ikke hver en sætning med “I mit sabbatår…” We get it, – du var til full moon party i Thailand!
4. I gymnasiet var du din lærers bedste ven og vidste, hvad hans børn hed og hvornår de skulle hentes fra spejder. Sådan er det ikke på uni. Her hedder du “ja, der bagved?” fra første dag til specialet er afleveret.
5. Du går IKKE i skole, du har IKKE en lærer, du går IKKE i en klasse. Der vanker seriøse tæsk fra alle autoritetsfigurer, hvis du ikke omtaler det som universitet, underviser og hold.
KONTEKST | 17
Tema
Billedserie
Begyndelse
I denne udgave af KONTEKST har vi fokus på begyndelse - med denne billedserie giver vi plads til en alsidig, billedlig fortolkning af begrebet.
På vej mod varmere himmelstrøg foto: Malou Christensen
18 | KONTEKST
First Take foto: Kasper Hansen
Indflytning foto: Kristina Hartlev Reseke
KONTEKST | 19
Vær’s’go og spis foto: Søren Jørgensen
Starten på en filmrulle foto: Søren Jørgensen
20 | KONTEKST
Stilhed før stormen @Orange foto: Malou Christensen
Første redaktionsmøde foto: Malou Christensen
KONTEKST | 21
Tema
Af Mia Forsberg, 5. semester Medievidenskab
Fra glutenallergi til ph.d. Ane Kathrine Gammelby begyndte sidste sommer på sin ph.d. Inspirationen kom, efter hun blev konstateret glutenintelorant. Efterfølgende har hun brugt mange timer på Facebook for at indsamle materiale til sit projekt
Ane Kathrine Gammelby sidder på et lille kontor i Nygaard-bygningen. Varmen vidner om sommer og ferie, og der er heller ikke mange studerende eller forskere at finde her. Men i stedet for at holde fri, sidder Ane Kathrine Gammelby foran sin computer og arbejder på sin ph.d. Hun er 27 år og har arbejdet på sin ph.d. omkring et år. Hendes grunduddannelse er
Medievidenskab, men hendes projekt er tværfagligt og kombinerer derfor Medie- og Informationsvidenskab. Hun er på en såkaldt 4+4-ordning, hvor det sidste år af hendes kandidat er delt i to. Hendes speciale bliver derfor også en del af hendes ph.d. Man kan kun søge en 4+4 ph.d., når man har optjent mellem 60 og 90 ECTS-point på sin kandidatuddannelse. Selve ph.d.-projektet
skal handle om patienters brug af sociale medier – specielt Facebook. For eksempel i forhold til at søge informationer om medicin og udredningsmuligheder og spejle sig i andre og deres erfaringer. ”Det handler meget om, at man som patient kigger efter fællestræk hos andre, evaluerer de informationer man får og tolker dem ind i sin egen kontekst,” siger Ane Kathrine. Det betyder, at man
Hvad er en ph.d.-uddannelse? En ph.d.-uddannelse er en uddannelse til forsker. Den højeste uddannelse, man kan tage i Danmark. Det tager 3 år at gennemføre en ph.d.-uddannelse. Som ph.d.-studerende bliver man ansat på overenskomstmæssige vilkår og får således løn, med mindre man tager en ph.d., i mens man tager sin kandidat.
22 | KONTEKST
portræt
”Forskning er ingenting værd, hvis ikke det bliver formidlet” Ane Kathrine Gammelby
som patient forholder sig anderledes til det, lægen eksempelvis siger. Begyndelsen er svær For den 27-årige forsker krævede det en længerevarende ansøgningsproces at blive optaget på ph.d.-uddannelsen. Inden hun begyndte, havde en underviser nævnt muligheden om at skrive en ph.d. sattes en tankerække i gang hos hende, og hun mødte efterfølgende stor åbenhed, da hun luftede tanken om at søge en ph.d. for sine undervisere. Efter at have læst et år på kandidaten i oplevelsesøkonomi for at få lidt ekstra betænkningstid, fik Ane Kathrine Gammelby sporet sig ind på, hvad hendes ph.d. skulle handle om. Fokusset blev valgt, fordi hun er interesseret i livsstil og sociale medier i et sociologisk perspektiv. Da hun fik gluten-allergi, blev hun nysgerrig omkring, hvordan andre patienter bruger især
åbne Facebook-grupper til debat og vidensdeling, og hvordan det ændrer patienternes situation. Man kan nemt tvivle Begyndelsen på hele processen var en kende kaotisk for Ane Kathrine. Det handlede for hende i starten i høj grad om at skabe sig overblik over et fagligt felt og finde ud af, hvordan hendes idé om et ph.d.-projekt kunne passe ind der. ”På det tidspunkt kan man nemt tvivle på sit projekt, da der er mange muligheder og valg,” forklarer hun. At skrive en ph.d. er en meget individuel arbejdsproces, og derfor har Ane Kathrine brugt lang tid på at afprøve forskellige metoder og få overblik. Her har hun haft stor gavn af at bruge mapping-teknikker, hvor hun brainstormer på papir. Det er usynligt arbejde, som tager lang tid, men det gør det nemmere at træffe beslutninger og formulere forskningsspørgsmål.
Ane Kathrine er med sin ph.d.-kontrakt forpligtet til at udføre en hel del forskning på ph.d.-projektet samtidig med at uddanne sig til forsker. Det sidste indebærer, at hun blandt andet skal deltage på forskellige ph.d.-kurser, konferencer og på et længere ophold ved et udenlandsk universitet. Ligeledes skal hun lave institutarbejde blandt andet i form af undervisning. Hun ser dette led som et vigtig led i processen: ”Forskning er ingenting værd, hvis ikke det bliver formidlet,” siger hun. Medie- og informationsforskeren er glad for den løbende sparing hun har med sine to tilknyttede vejledere, der begge er lektorer på Informationsvidenskab. Der er sat omkring 30 timer af til vejledning pr. semester, men som Ane Kathrine forklarer: ”Der er ingen, som holder øje med timetallet.” Om tre år skal hun være færdig med sit projekt. Forude venter mange timer på Facebook.
KONTEKST | 23
IVÆRKSÆTTERWORKSHOP...
START EN VIRKSOMHED PÅ 5 UGER
Iværksætterworkshop er for dig, der gerne vil i gang som iværksætter, og det er gratis at deltage for studerende ved AU. Tilmeldingsfrist er d. 9/9, og der er et begrænset antal pladser
En mulighed for at føre din idé ud i livet
Iværksætterworkshop foregår i Studentervæksthus Aarhus, Møllevangs Allé 142, 8200 Aarhus N. Se mere på: studentervaeksthus.au.dk
Tema
Af Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 5. semester.
Den selvstændige vej Faste arbejdstider, en velkendt hyre og en varm kontorstol. Dette er langt hen ad vejen fremtidsudsigterne for mange af os studerende på Katrinebjerg. Men nogle trodser lønmodtagerkulturen og bliver selvstændige – enten efter eller allerede mens de studerer.
”Vi skriver unikke tekster tilpasset dine behov og ønsker”. Sådan karakteriserer TEXT BY M&E sig på deres hjemmeside. Firmaet er et tekstbureau, der tager sig af korrekturlæsning og tekstforfatning og er startet af to medievidenskabsstuderende Michala Elk og Louise Mikkelsen. Pigerne har haft virksomheden i et halvt års tid, og ønsket om at profilere sig og drage egne erfaringer omkring virksomhedsdrift var nogle af årsagerne til, at de tog springet. Derudover er de ikke i tvivl om, hvad der er bedst ved det studiejob, som de selv har skabt. ”Du er din egen boss. Du bestemmer selv dine arbejdstider og vigtigere endnu – du bestem-
mer selv, hvilke opgaver du vil tage,” siger Michala. Denne frihed pointerer partner i Instinkt, Søren Østergaard også. Sammen med fem andre drenge, hvoraf to af dem læser Digital Design, laver de bl.a. apps, websites og Facebook-markedsføring til kunder, der spænder vidt fra Jesperhus over Morsø Kommune til atleter. ”Jeg kunne personligt ikke fortsætte mit gamle arbejde efter jeg fandt ud af, at man kan lave, hvad man vil. Tanken var pludselig ikke så intimiderende mere,” siger Søren, der mener, at friheden i valg af arbejdsopgaver giver følelsen af at være dedikeret til noget fuldt ud. ”Det er enormt
”Du er din egen boss. Du bestemmer selv dine arbejdstider og vigtigere endnu – du bestemmer selv, hvilke opgaver du vil tage” Michala Elk, medindehaver af TEXT BY M&E
26 | KONTEKST
tilfredsstillende,” siger han og slår samtidig fast, at det at have det sjovt med arbejdet egentlig er vigtigere end målet om at tjene penge. Begyndende kulturændring Netop pengene, drømmen om de mange millioner, men også den store nedtur, er noget, der tiltrækker, men også afskrækker mange studerende. Alligevel er den økonomiske risikovillighed ikke længere en så bekymrende faktor, som det førhen har været for unge iværksættere. I 2012 fandt 38% af danske universitetsstuderende en karriere som selvstændig mere attraktiv end en lønmodtagerkarriere. Dette tal var i sidste år steget til 55%. I forlængelse heraf troede 34% af de unge på de videregående uddannelser i 2012, at de inden for de kommende fem år vil stifte virksomhed. Den tro var året efter vokset til 49%. Det fortæller undersøgelser foretaget af A-kassen for Selvstændige (ASE). René Jøhnke, der blev bachelor i Digital Design sidste år, har
Tema
”Jeg kunne personligt ikke fortsætte mit gamle arbejde efter jeg fandt ud af, at man kan lave, hvad man vil... ” Søren Østergaard, medindehaver af INSTINKT
også valgt at gå den selvstændige vej og driver i dag firmaet treogtres, der laver bord- og loftslamper. Han mener heller ikke, at frygten for konkurs og milliongæld skal stoppe studerende med at begynde en virksomhed. ”Det er relativt risikofrit at starte en enkeltmandsvirksomhed op,” siger René, der bl.a. både tegner og producerer sine lamper, tager produktbilleder af dem og designer emballagen, de pakkes ind i. Hjælp at hente Den stigende iværksætterlyst på landsplan foregår også på Katrinebjerg, hvor både Center for Entreprenørskab og Innovation og Studentervæksthuset i ITByen mærker en stor interesse blandt Katrinebjerg-studerende for at starte egen virksomhed op. ”IT-studerende kommer tit til os, men vi mærker generelt en god søgning fra alle studierne heroppe,” siger Helle Baastrup, der er udviklingskonsulent og vækstansvarlig ved Studentervæksthuset. Hun og fire andre
kollegaer arbejder med at vejlede og give nyttige værktøjer til de ca. 75 projekter, der konstant er i gang i Studentervæksthuset. Denne hjælp nød Michala og Louise også godt af, da de skulle begynde deres tekstbureau. ”Vi gik til en iværksætterworkshop, og det var super fedt. Vi lærte meget og fik et godt netværk – nogle af dem blev vores første kunder,” siger Michala. Også René oplevede ligeledes at få gode råd i INCUBA, hvor konsulentfirmaet, Væksthus Midtjylland, hjalp ham med vejledning til en CE-godkendelse, så hans lamper nu opfylder europæiske lovkrav, så de kan sælges. Frihedens pris På trods af netværksmøder og iværksætterworkshops, som Studentervæksthuset og Center for Entreprenørskab og Innovation bl.a. tilbyder, så kan de dog ikke give døgnet flere timer, og det skaber indimellem hårde og svære prioriteringer. ”Tiden til venner, kæreste og familie kan være knap. Der bliver desværre
lavet nogle ofre, og det kræver bare en enorm tidsmæssig investering,” siger Søren, der siden hans begyndelse i firmaet for to år siden yderligere har måtte erfare, at tiden ikke altid giver tilladelse til at realisere alle ens idéer. Michala fortæller også, at foruden de organisatoriske udfordringer som fx at have styr på moms og skat, var en af de svære ting i begyndelsen at få nye kunder og gøre sin virksomhed synlig. ”Den største udfordring er helt klart at skabe et kundenetværk. Der er rigtig mange, der udbyder tekstforfatning, så vi måtte være kreative og positionere os på en anderledes måde end de andre,” siger Michala. Ligeledes mener René, at det både er tilfredsstillende og motiverende, men også skræmmende at opsøge og anvende den nødvendige viden på egen hånd. Alligevel slår iværksætterne fast, at det at være selvstændig er en utrolig lærerig vej, hvor de dagligt oplever kicket af kompromisløshed, frihed og kontrol.
KONTEKST | 27
Åbog a de
KONTEKSTS
KATRINEBJERG
Zuse
5795 Åbog a de
KORT
5521
5510 Incu Scien ba ce Par
Stibit
z
Åbog ade
5522
amin
Bush
k
IT-Hu se
t
Dreye
Benj
5365
5343
r
5511 Ada Hopp
Babb
er
Hels
Fred
ingf
agsb
Fred
agsc
ar.dk
afée
Katr in
orsg ade
/ PAN
n
Åbog ade
age
Turi
ng
5341
Wie Hels
ingf
es Kæ
lder
ne
IT-Bi b
orsg ade
Åbog ade
Kant i
ne 5347 r
IK!
liote
k
Storc Åbog ade
enter
Nord
5346
Katr in
ebje
rgve
RIV MI
j
G UD!
Katr in
ebje
Codd-
N
ndsg ade Findla
Codd-
M
5130
589C
CoddS
5128 ndsg ade
Inno
vati o
n La b rsga de
orsg ade
Hels
Ado ingf
rno
ingfo
ingf
Edison
orsg ade
Hels
Hels
on
Findla ndsg ade
ard
Shann
Findla
5337
Nyga
j
5132
5360
Schรถn
rgve
Hels
ingf
orsg ade
Kultur
Kultur Af Mia Rejsenhus Panduro Ipsen & Fie Lund, Informationsvidenskab, 3. semester
En madglad madfest for madentusiaster For tredje år i træk åbner Food Organization of Denmark d. 5.-7. september op for en hel weekend i gourmetens tegn på Tangkrogen i Aarhus. Food Festival er Nordens største gastronomiske fest for madentusiaster i alle aldre. Der sættes særligt fokus på danske råvarer og ny inspiration gennem leg, viden og sansning med over 250 aktører og kokke. Og du er inviteret til årets madoplevelse!
Med et samlingspunkt for madinteresserede i alle aldre er Food Festival et stort gastronomiværksted med masser af oplevelser og smagsprøver. På festivalen er det muligt at dykke ned i alle tænkelige maduniverser i selskab med prominente kokke, landmænd, fiskere og slagtere i de mange forskellige madværksteder, hvor der udvikles og eksperimenteres med alle danske råvarer. Oplev innovativ gastronomi i Madeksperimentariet, lær at lave enkel hverdagsmad med masser af grøntsager i Planteriget, opnå kendskab til teknikkerne bag øl- og vinproduktion eller lad dig inspirere af de mange prisvindende kokke, der vil trække dig helt ind i gastronomiens verden. Mulighederne på Food Festival er mange. Madfest med vision Visionen bag festivalen er klar – Food Festival
ønsker at skabe et folkeligt og professionelt rum, hvor der sættes fokus på kendskabet til udnyttelsen af Danmarks gode råvarer både nationalt og internationalt. Herunder er bekæmpelsen af madspild essentiel som et led i at passe på vores råvarer og klima. Festivalen blev sidste år besøgt af mere end 27.000 forbrugere, børn, forskere, bloggere, madanmeldere og kokke, der sammen udforskede det nyeste inden for nordisk mad. Med over 250 aktører fordelt på pladsen er der rigeligt at sondere og masser af plads til at lade sig inspirere, belære eller købe en ting eller to med hjem til beholdningen. Besøg Food Festival og bliv inspireret af miljøbevidste tanker og ikke mindst udnyttelsen af danske råvarer.
Hvad koster det? Endagsbillet 75,Studerende 60,Tredagsbillet 150,-
Hvornår er det? Fredag d. 5. september kl. 13.00-20.00 Lørdag d. 6. september kl. 10.00-19.00 Søndag d. 7. september kl. 10.00-17.00
Hvor er det? Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 2, 8000 Aarhus C.
KONTEKST | 31
Kultur
Serienørderi Af Michael Harders, Medievidenskab, 8. semester Yndlingsserier fra ABC: Firefly, MacGyver, Lost Fokus: Underholdningsværdien Emil Nikolajew, Medievidenskab, 8. semester Yndlingsserier fra ABC: Modern Family, Pushing Daisies, NYPD Blue Fokus: Den kunstneriske værdi
32 | KONTEKST
anmeldelse
Penny Dreadful Karakterer fra Oscar Wildes The Picture of Dorian Gray (1891), Bram Stokers Dracula (1897) og Mary Shelleys Frankenstein (1818) blandes sammen med originale karakterer i denne nye horrorserie fra Showtime i samarbejde med britiske Sky. Et hold af folk med forskellige talenter og baggrundshistorier går sammen om at bekæmpe onde og overnaturlige kræfter med det victorianske London som baggrund. Serien er skabt og skrevet af John Logan, som er blevet nomineret tre gange til en Oscar for bedste manuskript (Gladiator, The Aviator og Hugo).
E: Endelig er vi havnet ved noget britisk! Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en smule anglofil, så det fryder mig, at vi giver os i kast med denne koproduktion. Når det så er sagt, sidder jeg tilbage med en følelse af, at Penny Dreadful kunne have været meget bedre, hvis den var produceret af BBC. Efter de første par episoders spænding falder uhyggen desværre væsentligt til jorden. M: Sikke en gang vrøvl. Sky har netop taget deres første store skridt mod at blive lige så etableret inden for dramaseriegenren som BBC med denne serie! Og tak Gud for, at der trods alt er ét amerikansk element med i denne serie i form af Josh Hartnett (som åbenbart stadig er i live). Jeg vil medgive, at seriens indledende ”hook” består i dens uhygge, og at denne uhygge gradvist aftager, men den erstattes så til gengæld med et spændende indblik i det interessante karaktergalleri. Som det kendetegner enhver god tv-serie, er der lagt mere vægt på karaktererne end plottet. E: Nu skal vi ikke sidde og snakke kanaler og produktionspolitik (selv-
om jeg selvfølgelig har ret), men ja, det er opløftende at se Josh Hartnett tilbage. Og så er han jo omringet af et fantastisk, britisk cast, som må siges at være seriens eneste stærke punkt. Jeg er i særdeleshed meget glad for Timothy Dalton som den opdagelsesrejsende Sir Malcolm Murray og Eva Green i rollen som den fortryllende Vanessa Ives. Jeg ville bare ønske, jeg ikke skulle slukke alt lys i lejligheden for at få et glimt af dem gennem det mørke, serien er skudt i. M: Eneste stærke punkt... Jeg føler, at jeg er det eneste stærke punkt i vores anmelderduo her. Skuespillerne er nemlig fantastiske, og det er takket være dem, at serien generelt er fantastisk. Karaktererne er en fornøjelse at opleve i forbindelse med den dystre, tågede, victorianske London-setting, og derudover er det forfriskende at opleve klassiske figurer fra gotisk fiktion blive genfortolket. Og ja, Eva Green giver en af sit livs performances i andet afsnit, men hold da op, hvor elsker jeg også bikaraktererne: Simon Russell Beale som excentrisk ægyptolog, Billie Piper (fra din elskede
Doctor Who) som tuberkuloseramt prostitueret og Rory Kinnear som Frankensteins monster. E: Hold nu op. Som ivrig læser af diverse klassiske værker finder jeg det lettere forkasteligt, den måde, som de lemfældigt omskriver kendte og elskede karakterer på. Jeg synes blandt andet, at Harry Treadaways fortolkning af Victor Frankenstein som en sygelig morsdreng er frustrerende langt væk fra udgangspunktet. Men... Som serienørd må jeg også indrømme, at jeg føler mig draget mod at se videre i serien, som forhåbentligt kan rette op på skaden, starten har forvoldt. M: Jeg er efterhånden overbevist om, at du lader en ”Magic 8 Ball” afgøre din holdning til disse tv-serier. Jeg vælger bare at slutte denne omgang af med at konstatere, at såfremt man vil have uhygge, er dette det bedste, du finder på tv lige nu - men endnu vigtigere er det en god tv-serie, som bevæger sig ud over uhyggen og også giver dig et spændende, victoriansk drama, hvilket du heller ikke finder andre steder på tv. Kort sagt: En unik serie.
KONTEKST | 33
Kultur
Af Laura Bjærge & Pernille Knudsen, Medievidenskab, 3. semester
Festen rulles ud i
Mejlgade På trods af datoændring ser Mejlgade for Mangfoldighed ud, som den plejer: musik, øl og dans i Aarhus’ gamle gade i Latinerkvarteret.
Mangfoldighedsfejringen er blevet rykket til september, men det ændrer ikke på, at festen vil samle århusianere og andre glade mennesker. Programmet er nemlig proppet med gode ting, når man tænker på, at det alt sammen foregår på én dag, nemlig lørdag d. 13. september:
34 | KONTEKST
100 koncerter på seks scener, al kunsten, der skal betragtes, maden, der skal indtages, og øllene, der skal drikkes. Hvad kan du ellers opleve på denne (forhåbentligt) solstrålende septemberdag? Udover en Mejlgade, der er pyntet med græs, flag og glade ansigter, er årets tema “Vi
tager gaden tilbage” en reminder om, hvad der egentlig igangsatte festivalen i sin tid. Et budskab om tolerance Det var nemlig sådan, at Mejlgade for Mangfoldighed blev skabt som en reaktion på en række racistiske, voldelige overfald. Det
Forskerliv
var et forkert billede af gaden, og den første festival blev afholdt i 2005 som en modreaktion på overfaldene. I 2010 deltog 10.000 mennesker, og i år forventes over 30.000 at betræde rullegræsset på den gamle gade. På festivalen hyldes det skæve med udklædninger og events fra forskellige organisationer og etnicitet. Den er bygget af frivillige, og de mange forskellige mennesker er med til at gøre det til en farverig fest. Musikalsk slaraffenland Foråret og sommeren igennem har festivalen været arrangør af en række koncerter og chill out-events i Aarhus. Her har bl.a. Kenton Slash Demon op-
trådt, og du har kunnet drikke øl og spise grillpøller på Sct. Olufs Plads. Musikken vælter ud af baggårdene og ud på gaden, hvor der serveres fadøl og chili con carne til festivalgæster, der er klar på mindre had og mere mangfoldighed. Fokus er på upcoming kunstnere og undergrundsmusik, så hvis du vil overraskes, må du hellere fragte dig selv og din nysgerrighed ned til Latinerkvarteret 13. september. Ellers er det sgu nok bare at dukke op og se, hvad der sker. Gå på opdagelse igennem gaden og se på kunst, hør musik, spis hotdogs (af den gode, økologiske slags naturligvis) og drik øl. Vi ses jo nok dernede.
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
Stakbogladen Studenternes Hus
kr 198,-
Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!
Vi hjælper dig med at printe dit speciale eller din opgave, og indbinder i spiraleller limryg - men kom i god tid! Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.
Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: mandag - fredag 10.00-17.00
Naturfag
Matematisk Institut Bygning 1530 tel 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Ved kvartalsstart - se opslag
M F
Å
Ron Mueck - Boy. Den faste samling på ARoS
1 åRs fRi kunst 25% RAbAt på kAffe m.m. 4 Lounges 9 ARt houR kunstfoRedRAg
Michael Kvium, Fool 253 FOOLS: 11.10.14-15.02.15
næste ARos27 Lounge 26. septembeR kl. 20-22 Out Of the darkness Olafur Eliasson, Your atmospheric colour atlas OUT OF THE DARKNESS: 08.05.14-30.12.15 Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-22, mandag lukket
www.aros.dk
Kultur
Af Jacob Krag Linde, Medievidenskab, 5. semester
Komfortabel camping på Roskilde Festival Du vil nok mene, at en tur på Roskilde Festival må og skal indeholde de faldefærdige telte, de lunkne øl og de gråbrune masser af slamskrald i en nærmest perfekt afmålt 50-50-mixtur af lige dele makrel og mudder. Men det vil jeg ikke.
Når Roskilde Festivals hegn af nogle officials i orangeklædte veste endelig åbnes (for det væltes jo ikke længere), stormer langt størstedelen af de fremmødte gæster ind for at finde den bedste plads i mudderpaladset. Liv og lemmer sættes på spil, fordi det bare skal være lige dén pøl af pis og papir, der skal svømmes rundt i den næste uges tid. Og alt i mens pølinddelingen står på blandt titusindvis af mere eller mindre musikinteresserede, står et par hundrede campingvognsfolk og tripper en kilometers penge derfra. For ja, det er muligt at ligge i campingvogn på Roskilde Festival. Det er muligt
38 | KONTEKST
at trille ind med sin lille tykke eller sin store fede, trække forteltet frem og så bare møghygge i store strømme. Livrem og sele Det fantastiske ved at ligge i campingvogn er, at man frit kan shoppe mellem smatpaladsets fede stemning og campingvognsområdets komfortable fortrin. Hvis der skulle ske det, at man blev træt af de dugdrybbende øl, den brandvarme gang æg og bacon eller den magelige liggestol, ja så kan man jo altid tage en kasse køleskabskold Corona med over til slampølen. Der kan man så, i et forsøg på at passe ind, te sig som en tos-
se med alskens brøl, bræk og hvad der ellers hører til. Når så dampene af urin har kravlet så langt op i de jo lidt sarte næsebor, ja så kan man passende vende snuden hjem mod campingvognspladsen, hvor et varmt bad venter, inden dagen sluttes af under dynen med en kop te og lidt godnatlæsning i lampens milde lys. Man kan altså sige, at vi er nogen, der tillader os selv at gå med både livrem og sele, at fylde både pose og sæk, at fylde munden med rent mel og puste udover det hele. Vi vælger mellem fest og kolera.
reportage
At campere i ’Caravan Camp’ koster pr. campingvogn 520 kr. oven i festival-billetten. ’Caravan Camp’-området ligger øst for selve pladsen med cirka en kilometers gang til scenerne.
Opladte batterier Og nu, hvor glansbilledet virker allermest glimtende, tænker du sikkert, at det campingvognsfis der bare er noget hø, fordi det slet ikke er ægte Roskilde Festival. Ægte Roskilde Festival er jo lunkne bajere, varme makrelmadder og skoldhede svedbade, når man vågner i teltet om morgenen. Men den køber jeg ikke. Bevares, Roskilde Festival er da bajere, men det faktum, at de oftere er lunkne end kolde, bekræfter ingen regel. Roskilde Festival er først og fremmest musik. Og for at få en oplevelse ud af en koncert, skal depoterne altså være fyldt
op. Hvem kan nyde skøn musik med flade batterier fra 1,5 times ujævn søvn og en spruttende omgang diarré, der banker på ’døren’? Hvem kan fordybe sig i kunst, når ’udskillelse af væsker’ er det eneste af Marslows fysiske behov, der er opfyldt? Den dejlige ro, den magelige komfort og den pletfri hygiejne, som det rullende hjem kan give én, fylder depoterne og oplader batterierne. Roskilde Festival kan afholdes på mange måder, men den behøver altså hverken indeholde slamskrald, søvnunderskud eller spruttende diarré.
Ønskes strøm eller varme, skal batterier og gasflasker selv medbringes Til dette års Roskilde Festival blev alle campingvognspladser udsolgt
Der blev sat 650 billetter til salg
KONTEKST | 39
Kultur
Af Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 5. semester.
upcoming kometer hyldes på ny kortfilm- og fotofestival Aarhus Independent Pixels – dette er navnet på en ny, gratis kortfilm- og fotofestival i Aarhus, der finder sted til oktober. Formålet med arrangementet er at sætte fokus på unges kreative kræfter inden for filmog fotoverdenens undergrund.
Hvad gør man, hvis man er knivskarp med et kamera, men ikke helt har de økonomiske og distributionsmæssige muligheder for at vise sit talent? Unge fra hele Skandinavien, der måtte sidde med dette spørgsmål, får nu et svar. Den nyoprettede kulturfestival, Aarhus Independent Pixels, kommer nemlig til at give unge produktionsuafhængige mulighed for udfolde deres filmiske eller fotografiske evner for et større publikum. Arrangementet finder sted på Aarhus Kunstakademi mellem d. 17.-19. oktober, hvor besøgende kan opleve 150 film- og fotoværker og dertil deltage i workshops og foredrag. Meget for ingenting Aarhus, resten af landet og Skandinavien generelt har ifølge arrangørerne manglet at tilbyde unge instruktør- og fotografspirer en platform, hvorfra
40 | KONTEKST
de kan generere opmærksomhed omkring deres arbejde, men det får de heldigvis nu. Alligevel slår festivalmanager, Esben Skyt Persson, fast, at festivalen ikke går hen og bliver finkulturel, som man måske ellers kender det fra andre kulturfestivaler. “Det er et arrangement nede på jorden uden rød løber. Vi vil bare inddrage folk, og vise dem en masse gratis film- og fotoværker, uden de skal betale. Dét er unikt for eventet,” siger han. Samtidig påpeger kollegaen, Mathias Nøhr Bertelsen, at det nyopstartede arrangement, udover at være et event for Aarhus, også skal være et springbræt for de unge deltagere mod et nyt og højere niveau. “Deltagerne får en masse ny viden og inspiration i at være med, og vinderne får mentorordninger med dygtige fagfolk,” siger han og fortæller samtidig, at
Filmmagasinet Ekko, Kunsthal Aarhus og hele 60 andre danske og nordiske partnere støtter op om arrangementet. Vis også din opbakning og interesse for denne nye kulturfestival, når det løber af stablen til oktober. Sådan findes vinderne 150 film- og fotoværker er repræsenteret på festivalen. Juryen bestående af danske og skandinaviske fagfolk nominerer 40 af værkerne til den videre konkurrence. Ud af de 40 finder dels publikum og juryen to vindere.
Filmkategorierne Kategori 1: Short – kortfilm på max 30 min. Kategori 2: Short-short – kortfilm på max 5 min. Fotokategorierne Kategori 3: Billedserie Kategori 4: Enkeltbilleder
ON OFF
Har du ofte ønsket dig at være en helt anden? Vi præsenterer en virtuel kærlighedshistorie.
TEATERKONCERT GASOLIN
Sangene er en kærlighedserklæring til de skæve eksistenser. Vi gir’ den masser af gas.
NY DRAMATIK
Se 4 forestillinger for kun 300 kr.
... OG MEGET MERE Se det hele på aarhusteater.dk
facebook.com/aarhusteater
Forskerliv
portræt
Af Morten Bondrup Petersen, Medievidenskab, 3. semester
Kim Arild Steen Fremtidens landbrugsmaskiner har øjne
Navn: Kim Arild Steen Alder: 30 år Bopæl: Elev Uddannelse: Bachelor i elektronikingeniør, kandidat i teknisk IT og en ph.d.-grad i ingeniørvidenskab.
Med en ph.d.-grad i Ingeniørvidenskab i bagagen er Kim nu klar til at træde ind i en post.doc.-stilling, hvor løsning af essentielle spørgsmål og optimering af fremtidens landbrug er omdrejningspunktet. Kontekst talte med Kim om hans begyndende forskning omhandlende intelligente maskiner og motivation for dette.
Post.doc.-stillingen er en midlertidig forskerstilling, der forudsætter en ph.d.-grad, herunder skal Kim kort og metaforisk sagt arbejde med at give landbrugsmaskiner øjne. Nøglebegrebet er computervision, der handler om at computere skal kunne genkende billeder og reagere på dem. Eksempelvis er fremtidens mejetærsker måske selvkørende og udstyret med kameraer, der kan genkende mennesker, kreaturer og andre ting, der modsat korn ikke skal mejes.
Kim ses i billedet midtfor i den blå jakke, hvor han lærer at flyve med AU’s nyeste drone indkøb.
Selv skal Kim arbejde med en case omhandlende bekæmpelse af ukrudt i landbruget med hjælp fra føromtalte teknologi. Et erhverv forbeholdt udlandet For Kim er det interessen for emnet, der driver ham frem. Men skal der arbejdes med computervision på højere niveau, må man søge udenfor landets grænser. Det arbejde, der i Danmark er tilgængeligt indenfor emnet, er underlagt forskning. Dette er en af grundene til at Kim er tiltrådt en post.doc.-stilling. Samtidig fremhæver Kim det varierende og fleksible arbejde ved forskning, som en motiverende faktor for at stille sig selv til rådighed i videnskabens tjeneste.
At brødføde verdens befolkning Vigtigheden af, at der er i fremtiden er mad til jordens stigende befolkning, skal ikke underkendes. Løsningen findes bl.a. i landbruget, hvor automatiserede landbrugsmaskiner skal bidrage til føden. Et skridt i den retning er for Kim, at de autonome maskiner er sikre og ikke påfører skade på hverken dyr eller mennesker. Det er som følge af dette sikkerhedsspørgsmål, at Kims arbejde ifølge ham selv får sin relevans. Kims arbejde med computervision bliver dermed en lille del af svaret på et større og uhyre relevant spørgsmål – hvad skal vi leve af i fremtiden?
KONTEKST | 43
Ude af kontekst
guide
Af Christina Vasby, Medievidenskab, 7. semester
Sommerferie på SU
Du har lige fået sommerferie efter to hårde semestre, og nu melder rejselysten sig, men kan man overhovedet rejse på SU? JA DA! Det kræver bare lidt planlægning og fleksibilitet. I denne artikel vil jeg, på baggrund af min og en venindes tur til Bosnien denne sommer, komme med et par gode råd til at rejse på et SU-budget.
Hvor og hvornår Først og fremmeste skal man have styr på hvor og hvornår. Vi havde længe haft lyst til at besøge Balkan og valget faldt på Bosnien, da flybilletten hertil var billigst. Er man fleksibel med hensyn til både destination og tidspunkt kan man finde flybilletter til en rigtig god pris. Udnyt at din ferie strækker sig ud over industriferien, da der ofte er penge at spare i første halvdel af juni og sidste halvdel af august. Overnatning og mad Min veninde og jeg benyttede os af hjemmesiden Airbnb.dk, hvor man lejer en hel lejlighed af private. Fordelen ved en lejlighed er, at man kan spare penge på maden, da man har et køkken til
rådighed. Vi handlede ind i det lokale supermarked og brugte i gennemsnit 5 kr. pr. morgenmad. Udlejeren stiller ofte basisting som håndklæder til rådighed, så du slipper for at slæbe det med hjemmefra. Oplevelser Når du er fremme, vil du selvfølgelig også gerne opleve noget. Mange storbyer har gratis guidede ture, hvor man betaler i drikkepenge. I Sarajevo betalte vi fx en flad 20’er pr. mand for en tre timers gåtur. Medbring dit studiekort, da mange museer har studierabat. Selvom stederne ikke skilter med studierabat så spørg alligevel. Det lykkedes min veninde og jeg at spare 100 kr. på en tur rundt i de bosni-
ske bjerge bare ved at spørge. Et sidste råd er, at benytte andres rejseerfaringer på internetfora som Tripadvisor, hvor rejsende anbefaler alt fra restauranter til events. Budget for én uge Fly: 1.700 kr. Overnatning: 800 kr. Mad: 800 kr. Oplevelser: 765 kr. Diverse: 200 kr. I alt: 4.265 kr.
Gode hjemmesider Airbnb.dk Hostels.com Momondo.dk Tripadvisor.com
KONTEKST | 45
Ude af kontekst
Af Camilla Søndergaard Andersen, Medievidenskab, 5. semester
JAI Fodbold
en billig vej til et unikt fællesskab Når man starter på et nyt studie i en ny by, kan det svært at navigere rundt – ikke mindst i de mange motionstilbud og sportsforeninger. Kontekst tog ud for at tale med den 26-årige Pernille Lykke Andersen. Hun spiller og er formand for Jysk Akademisk Idrætsforening/JAI Fodbold, der er Aarhus Universitets fodboldklub og en del af Aarhus Universitets-Sport for at høre, hvad denne klub har at tilbyde.
JAI har givet de studerende i Aarhus mulighed for at spille fodbold med indhold – såvel sportsligt, som socialt – i over 70 år. Hvad indebærer det konkret for en spiller i klubben? For Pernilles vedkommende dækker det over at blive del af et unikt fællesskab. ”Klubben består af fem herrehold og tre damehold med spillere i alderen ca. 20-35 år. Med den aldersgruppe er der lagt op til
46 | KONTEKST
hygge såvel på som udenfor banerne med mange sociale arrangementer,” fortæller Pernille om sammenholdet i klubben. Spillet i fokus Udover vægten på det sociale er spillet også omdrejningspunktet. Klubben har i foråret overtaget et nyt anlæg med tre baner i forlængelse af hinanden og med tilhørende klubhus. På både herre- og damesiden er
der hold på flere niveauer. ”Så hvad end du er garvet fodboldrotte eller endnu ikke har opnået dit fulde fodboldpotentiale, så har vi garanteret et hold, der passer til dig,” siger Pernille. Holdånd og SU-venlig Holdånden i JAI er ligeledes helt central for Pernille, som mener, at den er med til at adskille den fra andre klubber.
artikel
JAI blev oprindelig stiftet i 1944. Klubben udgøres af fem herrehold, tre damehold samt et old-girls hold. Der trænes fra april til oktober på Viby Idrætspark, Vårkjærvej 73. Fra november til marts trænes der på Katrinebjergskolens grusbane tæt på universitetet.
Herudover adskiller klubben sig også i pris: ”For nye spillere og for folk på SU er det naturligvis heller ikke helt uvæsentligt, at klubbens kontingent ligger langt under mange andre klubbers her i byen,” forklarer Pernille. Baggrunden for dette er samarbejdet med Aarhus Universitets-Sport, som hvert år støtter klubben økonomisk
og sikrer billige idrætstilbud til byens unge – hvad end de er studerende eller ej. Kærlighed til sporten og fællesskabet I spørgsmålet om, hvorfor man skal vælge JAI, så skal det ifølge Pernille være, fordi man elsker sporten og har lyst til at være en del af ikke bare et hold, men en
hel klub. I kraft af, at JAI er en universitetsklub, er de samtidig vant til stor udskiftning af spillere i takt med, at folk bliver færdiguddannede og flytter fra byen. ”Dette gør, at vi altid er på udkig efter nye spillere samtidig med, at vi er en klub, der er vant til at byde nye mennesker velkomne, og at man som ny hurtigt bliver en del af flokken,” fortæller Pernille.
Kontigent 2014
Halvårligt
Helårligt
Studerende
550,-
900,-
Ikke-studerende
600,-
1000,-
Oldgirls
175,-
350,-
Oldboys
250,-
500,-
KONTEKST | 47
på stuDiet!
“
Det bedste ved CA’s gratis studiemedlemskab er: alt er gratis! Hvis der er et interessant kursus, tilmelder man sig. Hvis man skal bruge hjælp til CV, ansøgninger, you name it, så kontakter man dem bare.”
jonas, Ca-medlem
Økonomisk sikkerhed Kurser i fx Excel og studiejobsøgning Personlig karriererådgivning Faglige arrangementer Juridisk tryghed med kontraktgennemgang ved studiejob
Alt sAmmen grAtis!
.dk w w w.ca 90 4 5 4 T lf. 3 31
ann-KontekstB5_aug14
Den rigtige stArt
Bliv gratis studiemedlem i CA, der er specialister i dit fagområde, og få: