!{ ONTEKST Studiebladet for Katrinebjerg
#32 — Forår 2015
TEMA
KATRINEBJERGS KULTUR
Artikel
Mindfulness med Anders Foss
Billedserie
Test
Udkantsuni
Den Store Studietest
Artikel
Interview
Kulturmøder på Katrinebjerg
Filmofilerne
+
meget mere...
REDAKTIONEN INDHOLDSANSVARLIG
INDHOLD KASPER HANSEN
ANNONCEANSVARLIG MICHELA GAJHEDE LARSEN LAYOUT/GRAFIK MALOU CHRISTENSEN & HENRIKKE KYLÉN PEDERSEN
WEBANSVARLIG
TEMA
CODING PIRATES: KODNING OG DESIGN MED BØRN
12 INTERVIEW FILMOFILERNE:
WWW.KONTEKST.IT
TEST
DEN STORE STUDIETEST: HVILKEN UDDANNELSE BURDE DU TAGE? 24 BILLEDSERIE UDKANTSUNI 27
14 ARTIKEL CHILI CHEESE TOPSENTUSIASTER UDFORDRER BLOGKULTUREN
TAK TIL ALLE SKRIBENTER OG FOTOGRAFER I DETTE NUMMER:
16 ARTIKEL KULTURMØDER PÅ KATRINEBJERG
LAURA BJÆRGE LEA THYBO MALOU CHRISTENSEN MARTINA MELGAARD LARSEN MATHILDE ANDERSEN MEJSE VOSS SIMON ØRBERG
Bladet er trykt af LaserTryk.dk A/S
28
ANMELDELSE
FIFTY SHADES OF GREY 30
KALENDER KULTURKALENDER
32 ARTIKEL KULTURENS FORDELE OG ULEMPER
18 INTERVIEW MINDFULNESS MED ANDERS FOSS
UDE AF KONTEKST
Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
TEST
SE SVARET PÅ DEN STORE STUDIETEST
KATRINEBJERGS NYE FILMKLUB
OPLAG 1000 STK.
ANNE VRANGBÆK KIRK CECILIE JULIE SKOV CECILIE SØLVSTEN CHRISTOFFER FISCHER HENRIKKE KYLÉN PEDERSEN JULIA JØRGENSEN KASPER HANSEN KATRINEBJERGS ATLETIKFORENING
22
08 ARTIKEL
LEA THYBO
KONTAKT REDAKTIONEN@KONTEKST.IT HJEMMESIDE
06 ARTIKEL STUDIEKULTUR: EN FACETTERET AFFÆRE
36 ARTIKEL KATRINEBJERGS ATLETIKFORENING
38 EVENT WORDPRESS KVIT OG FRIT PÅ KATRINEBJERG
Tema
KATRINEBJERGS KULTUR LEDER
I denne 32. udgivelse af Kontekst har vi sat fokus på kultur og især, hvordan de studerende oplever kulturelle muligheder på Katrinebjerg. Kulturen dækker efter sigende alt det, som ikke er medfødt. Skribenterne har derfor stort set haft frit valg på alle hylder i slikbutikken og er gået derfra med en stor pose kreative og tankevækkende idéer. Er du eksempelvis helt vild med cremede chili cheese tops? Trænger du måske til en afslappende omgang meditation? Eller vil du være en del af Bjergets foreninger for sport og film? Derudover kan du i Den Store Studietest få svar på, hvilken uddannelse på Katrinebjerg du i virkeligheden ville passe bedst på. Vi har også spurgt folk om deres holdning til at studere her, hvordan det er at komme til vores studieliv med en anden kultur i bagagen og meget mere. Det glæder os at kunne byde Henrikke Kylén Pedersen velkommen som layouter. Samtidig vil vi gerne takke Malou Christensen mange gange for arbejdet med denne stilling til og med nummeret her. Rigtig god læselyst! Kasper Indholdsansvarlig redaktør
TEMA
ARTIKEL
Af Mathilde Andersen & Mejse Voss Medievidenskab, 4. semester
STUDIEKULTUR: EN FACETTERET AFFÆRE Hvad vil det egentlig sige at være en god studerende? Er en stor arbejdsindsats og flotte karakterer det eneste, som har betydning, eller spiller andre parametre som job og socialt engagement også ind?
ster og står bag facebooksiden I medierne har debatten om dovarbejde hos Aarhus Stiftstiden”Hørt på AU”. I begyndelsen tog ne studerende kørt på højtryk de. Begge aktiviteter er givende, projektet ikke meget af Mathias’ den seneste tid. Flere politikere fordi de giver Laura mulighed for tid, men efterhånden er siden har givet udtryk for, at universiselv at skabe noget, være kreativ vokset og indgår nu i forskellige tetsstuderende ikke bruger nok og bruge teori i praksis. Det er et samarbejder, som kræver tid at tid på studiet og derfor ikke lever godt supplement til et ofte læsevedligeholde. Ifølge Mathias har op til kravet om at være fuldtidstungt studie. hans to år som tutor dog været studerende. Debatten afspejler, den største tidsrøver. Han føler, at der er mange forskellige opSpild af tid? at begge projekter har givet fattelser af, hvad en fuldtidsstuMathias og Laura sidder altså ham et stort udbytte, som har derende er. Efter vores mening ikke klistret til bøgerne hele daudviklet ham som person og kan indebærer det også at være engagen, men de passer bestemt helhjælpe ham i en fremtidig stugeret i andre dele af studiekultuler ikke ind i billedet af en doven die- og arbejdsmæssig kontekst. ren. studerende. For dem er en bre dere forståelse af studiekultur Cheftutoren og central. Årene på universitetet Laura læser Medievidenskab på kulturkreativisten handler i høj grad om at dygtig4. semester og er enig med MaMathias Høgh Titelbech og gøre sig; ikke kun indenfor én thias i, at andre aktiviteter kan Laura Bjærge er gode eksempler bestemt studieretning. Engagebidrage til det at være en god stupå to studerende med et højt ment indenfor andre felter er derende. Laura er medarrangør fagligt engagement, som også med til at fremme den personpå arrangementet Pecha Kucha, finder tid til andre projekter – lige udvikling, som naturligt hvor ildsjæle holder oplæg om alt og samtidig kan give sig selv lov også smitter af på fagligheden. fra diamanter til japanske skilte. til at trykke på off-knappen en Selvom al tiden ikke bliver brugt For Laura handler det om vigang imellem. Mathias læser på studiet, betyder det bestemt densdeling og inspiration. DesMedievidenskab på 6. semeikke, at tiden er spildt. uden bruger hun meget tid på sit
6 | KONTEKST
3 ”KNAP SÅ HURTIGE” TIL MATHIAS OG LAURA Det bliver pludselig annonceret, at
Du er stået tidligt op og er kørt hele
Det er sidst på måneden, og din
dit yndlings upcoming band spiller
vejen op i Nobelparken for at tage til
konto er sløj. Du mangler at købe
på SPOT-festival i morgen, men
forelæsning, men teknikken svigter,
bøger til dit nye fag, og Stakbogladen
du har lovet Anders Foss at bruge
og forelæsningen bliver aflyst. Hvad
har kun få eksemplarer tilbage, men
dagen på at rette 50 SG-skrive-
bruger du den ekstra tid på?
der er netop frigivet ”Early Bird”-
øvelser. Hvad gør du?
billetter til NorthSide Festival, og du Mathias: ”Jeg går hjem! Jeg ser det
kan spare en god slat penge. Hvad
Mathias: ”Jeg vælger at rette
som tid, jeg får. For mig er dagen ikke
bruger du de sidste slanter på?
opgaverne. En aftale er en aftale,
delt i skoletid og fritid – det er mere
og at være instruktor er jo et slags
flydende, så den ekstra tid ville nok
Mathias: ”Det ville slet ikke være et
arbejde”.
blive brugt på afslapning”.
problem, for bøgerne finder jeg gratis
Laura: ”Koncert, helt sikkert! Så
Laura: ”Jeg bliver ikke ligefrem ked
frivillig. Desuden lykkes det mig nok
kan jeg altid rette opgaverne om
af det, når en forelæsning bliver
alligevel at gå i minus, før måneden
natten”.
aflyst. Muligvis ville jeg tage tidligere
er omme…”.
online, og til NorthSide Festival er jeg
på arbejde, hvis jeg alligevel skulle arbejde senere. Ellers går jeg bare
Laura: [tøvende] ”Hmm, så tror jeg
hjem”.
alligevel, at jeg ville købe bøgerne”.
KONTEKST | 7
TEMA
ARTIKEL
Af Malou Christensen, Digital Design, 10. semester Tegninger:
CODING PIRATES - EN KLUB FOR LEGEBØRN I ALLE ALDRE Fra én til ti afdelinger på et år. Væksten snakker et tydeligt sprog. Coding Pirates er en succesfuld forening, der fokuserer på at give børn og unge sjove og lærerige oplevelser med kodning, designprocesser og teknologier. KONTEKST har besøgt én af afdelingerne, som har til huse lige her på Katrinebjerg.
Bør basal teknologiforståelse betragtes som almen dannelse? Bør programmering være et obligatorisk fag i den danske folkeskole? Spørgsmål som disse debatteres ofte, men svarene findes måske ikke kun i vores uddannelsessystem. Coding Pirates er en forening, der har grebet til handling. I form af dens fritidsklubber har foreningen skabt rum for, at børn og unge kan eksperimentere med forskellige teknologier. Foreningen blev stiftet i februar 2014, hvor også de første klubber så dagens lys. Det hele begyndte i København ud fra en idé udviklet af foreningens formand Martin Exner og næstformand Christian Hjort Lund. Sidenhen har foreningen etab-
8 | KONTEKST
leret sig flere steder rundt om i Danmark. To af afdelingerne ligger her i Aarhus henholdsvis på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) og på Hovedbiblioteket.
med mange forskellige fagligheder. Da der ikke er noget decideret krav om teknologisk kunnen, er Coding Pirates altså også en klub, hvor alle legebørn kan lære med og lære af hinanden.
En fritidsklub for alle Én aften om ugen mødes børn og frivillige for at konstruere og kode med bl.a. spilprogrammering, Makey Makey, 3D-printere og Lego Mindstorms. Formålet er, at børn og unge kan bygge og designe egne ideer via forskellige teknologier. Målet er ikke at uddanne fremtidens programmører eller ingeniører, men snarere at plante de første frø til fremtidens innovative tænkere og udviklere. Klubberne faciliteres af frivillige, der kommer
Piraterne på CUDiM Kontekst har mødt adjunkt Rikke Toft Nørgaard, afdelingsleder på Coding Pirates CUDiM, til en snak om, hvordan foreningen folder sig ud her på Bjerget. Klubben kom hertil, da Rikke mødte formanden Martin Exner på Hovedbiblioteket og udspurgte ham om, hvorfor ‘sådan noget teknologikreativitet’ skal være forbeholdt københavnere. Det mente Martin da bestemt heller ikke, det burde være, hvorfor Rikke straks tog initia-
tiv til at starte en afdeling op i Århus. For Rikke er udforskningen af og undringen over forskellige teknologier en vigtig del af vores samfundsfaglige og kulturelle dannelse. Hun mener, at vi ved at invitere til teknologisk forestillingsevne og forandringsskabelse kan give børn muligheder for at stille spørgsmålstegn ved vores samfund. Ved at lære børn at stille spørgsmålstegn ved, med og gennem teknologierne kan vi med hendes egne ord, lære børn “at blive rebelske”, at blive “kodepirater”. I Rikkes perspektiv er målet derfor ikke kun at give børn en udvidet teknologiforståelse eller at lære dem at anvende teknologierne, men derimod at opmuntre dem til at tænke gen-
nem teknologier, om at fostre kreativitet, skabe nysgerrighed og kritisk tænkning. Denne humanistiske tilgang til teknologien finder Rikke meget sigende for Coding Pirates her i CUDiMafdelingen. Måske er det en mere vilter teknologiforståelse, der
Den gyldne trekant På Katrinebjerg er alt samlet under ét tag - her mødes humanisme og naturvidenskab også i vores tilgang til teknologier. Som Katrinebjerg-studerende vil man måske derfor også kun-
”Ved at lære børn at stille spørgsmålstegn ved, med og gennem teknologierne kan vi (...) lære børn “at blive rebelske”, at blive “kodepirater” er på færde her, end i nogle af de andre afdelinger, hvor der er mere fokus på selve programmeringen og teknologier som værktøj.
ne mærke denne ‘Katrinebjergånd’ i CUDiM-afdelingen. På Katrinebjerg hersker der også en stærk, nordisk designtradition og tilgang til undervisning,
KONTEKST | 9
TEMA
Simon Milfred Digital Design, 4. semester. Simon er frivillig i en workshop, hvor børnene lærer at programmere spil i Gamemaker Studio og lave controllere i Makey Makey. Han meldte sig, fordi han gerne vil blive bedre til at formidle sin viden. Han drømmer om at starte sit eget kursus i at lave spil - som en lille ‘side geschäft’. Simon hyg-
ARTIKEL
Denne ligeværdighed skal understøttes og fremmes i en gylden trekant mellem en mangfoldighed af studerende, praktikere og ildsjæle. På den måde bliver Coding Pirates CUDiM til gennem samtaler og samarbejder mellem uddannelse/forskning, kultur/samfund og erhvervsliv/ entreprenørskab. Coding Pirates er dermed et sted, hvor frivillige kan danne netværk og samarbejde gennem demokratisk
Felicity McQueen, 8 år. Med næsen dybt begravet i Lego WeDo har Felicity overhovedet ikke tid til at andet end at give thumbs up, da jeg spørger hende, hvad hun synes om at gå her. Felicity arbejder sammen med 2 andre børn om at skabe en pirathistorie gennem forskellige WeDo-figurer. Indtil videre er det blevet til en spændende historie om en piratdreng, der vokser op og sejler ud på de syv verdens have. Her møder han både dinosaurer og Darth Wader.
ger sig som frivillig og vil gerne fortsætte næste kvartal, hvis studierne tillader det.
Rikke påpeger, at det er denne forening af ligeværdige tilgange, der er med til at skabe en spændende udveksling af ideer, og i samme participatoriske ånd er klubbens form ikke konstant. Det betyder, at alle frivillige på lige fod er med til at forme og udvikle klubben.
er et sted, hvor vi kan være mennesker sammen”. Frivillige i fokus Med disse visioner om og ønsker for de frivilliges deltagelse er det altså ikke kun børnene, der er i fokus, for som Rikke siger: “Hvis vi vil have nogle ’gode
”Coding Pirates er et sted, hvor vi kan være mennesker sammen” Rikke Toft Nørdgaard, Adjunkt, CUDiM
deltagelseskultur på tværs af fagligheder, og derigennem har de mulighed for at lære noget, ikke kun fagligt, men også noget om sig selv som mennesker. Med eftertryk forklarer Rikke, at Coding Pirates i virkeligheden
10 | KONTEKST
børn’, kræver det nogle ‘gode frivillige’”. Hvordan frivillige kan få gavn af at engagere sig, handler for Rikke først og fremmest om, at de skal føle, at de er værdifulde, og at Coding Pirates er værdifuld for dem - og at alle
har ejerskab til at folde drømmenes faner ud på piratskibet. Selvom alt dette lyder meget godt, kan der dog være langt fra idé til praksis. Som frivillig står man nogle dage konfronteret med ‘sure børn og våde madpakker’ – og her kan det være svært at sikre en meningsfuld oplevelse for børn, sig selv og samarbejdet, og det er derfor ifølge Rikke “ugens jubelvækkende og grænseskridende opgave”. Studerende pirater Det allervigtigste, når vi vil skabe en meningsfyldt oplevelse for andre, er, at vi selv er passionerede omkring det, vi laver, mener Rikke. Derfor spørger hun altid nytilkomne studerende, hvad det vildeste, som de kan forestille sig at få ud af det, er – som så er det, Coding Pirates CUDiM forsøger at skabe rum for. Lige efter
afdelingens ånd får de studerende mulighed for selv at tilrettelægge workshopforløb for børnene. Der er dermed også plads til at bruge processen til selv at blive klogerere eller få vilde ting til at ske, og flere studerende har allerede i Coding Pirates’ korte levetid brugt klubben til at udføre workshops, teste prototyper, udvikle spil, skrive bacheloropgave og speciale. Klubbens gyldne trekant er da også særlig værdifuld for netværkende studerende, eksempelvis har nogle studerende herigennem fået kontakt med firmaer, organisationer og konferencer. Rikke tilføjer, at det særlige ikke kun er det netværk, der skabes mellem enkelte studerende og praktikere, men også, hvordan Aarhus Universitet gennem Coding Pirates arbejder sammen med eksempelvis Hovedbiblioteket, IT
Universitetet og Microsoft. Det tværfaglige møde er i virkeligheden det samme, man forsøger at opnå gennem profilfag – i Coding Pirates sker det bare som en naturlig omstændighed ved det at være kodepirat, mener Rikke. Som studerende og frivillig får man altså mulighed for at smage på et mangfoldigt samarbejde i en anden form end indenfor uddannelsernes mere traditionelle rammer. Fremtiden for Coding Pirates Rikkes ønsker for afdelings fremtid her på Bjerget er at “gøre det mere og mere beskidt”, som hun siger. Det betyder at få teknologier, medier, materialer og fortællinger blandet endnu mere sammen; at få mere samarbejde på tværs af afdelingerne; og at få mennesker på tværs af alder, køn, uddannelse og beskæftigel-
se til at arbejde sammen om fælles drømme og mål. Rent konkret drømmer Rikke om en sommerskole/lejr for alle frivillige, hvor de kan dele deres viden om, inspirere hinanden, udforske, eksperimentere og lege med teknologier og undervisningsmetoder i omgivelser af bål, sang og opslugte samtaler og møder. Endvidere ønsker hun, at der kunne findes et decideret hus for teknologikreativitet og forestillingskraft her i Aarhus.Det er endnu uvist, om det bliver til noget, men én ting er sikkert - med dobbelt så mange afdelinger i støbeskeen vil Coding Pirates blive ved med at vokse og udvikle sig. Hvis du ønsker at blive frivillig, kan du finde mere information på codingpirates.dk eller møde andre frivillige i facebookgruppen Frivillige Coding Pirates Aarhus.
KONTEKST | 11
Stakbogladen
TEMA Christoffer Fischer & Simon Ørberg, Medievidenskab, hhv. 2. og 4. semester
FILMOFILERNE: KATRINEBJERGS NYE FILMKLUB
Studenternes Hus
kr 198,-
Katrinebjerg har fået en ny filmklub. Den hedder Filmofilerne og er stiftet af to filmnørder fra Medievidenskab. Hver anden onsdag viser de gode film, som kan være alt fra sjove dokumentarer, over
Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!
episke filmeksperimenter til bundseriøse dramaer. Konteksts skribenter Simon og Christoffer har eksklusivt fået lov til at
Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: mandag - fredag 10.00-17.00
Naturfag
Vi hjælper dig med at printe dit speciale eller din opgave, og indbinder i spiraleller limryg - men kom i god tid! Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.
Matematisk Institut Bygning 1530 tel 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Ved kvartalsstart - se opslag
interviewe de to travle stiftere: Simon og Christoffer.
Kontekst: Vi må indrømme, at vi er forbløffede over, hvor godt I ser ud! Med så mange åbne døre i livet, hvordan kan det så være, at to talentfulde, unge ildsjæle vælger at stifte en gratis filmklub på Katrinebjerg? Filmofilerne: Jamen, vi undrede os over, at et studie som Medievidenskab, hvor der er mange filminteresserede, virkelig ikke havde en filmklub. Så vi tog det på egne kapper at stifte en for vores kære medstuderende. K: Alletiders! Fremragende idé, der har I virkelig skudt papegøjen!
12 | KONTEKST
Fra venstre: Simon og Christoffer fra Filmofilerne.
F: Ikke rigtigt. Vi tjener jo ikke en krone på det, det er ganske gratis for alle at se vores film. Og vi er jo ikke den eneste filmklub på AU, vi er bare den bedste. K: Det er der ingen, der vil betvivle! Men hvad baserer I det på? F: Fordi vi viser det bedste udvalg af film. Vi rammer en fin balance mellem populære og obskure film, mellem Hollywood og arthouse. På den måde kan folk få udvidet deres filmiske horisont uden at falde i søvn – i et miljø, hvor vi sætter hyggen i højsædet. Vi ser nemlig filmene i de mange gode sofaer, Adorno har at byde på. Så der er plads
til alle, der kan lide at hygge om gode film! K: Uanset om man er medievidenskaber, DD’er, INF’er, IT’er eller datalog? F: Selvfølgelig! Vi elsker hele verden! K: I er vel nok storhjertede mennesker. Det skal I have et like på Facebook for! F: Tusind tak! Det kan alle gøre på facebook.com/Filmofilerne – der kan man også se programmet for semestret og tilmelde sig vores fremvisninger. K: Novra!
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
TEMA
ARTIKEL
Af Martina Melgaard Larsen Medievidenskab, 6. semester
CHILI CHEESE TOPS-ENTUSIASTER UDFORDRER BLOGKULTUREN
Chili cheese tops bliver som regel forbundet med junkfood fra McDonald’s. Men fire medievidenskabere sætter nye standarder for, hvordan du kan inkorporere de stærke, friturestegte osteboller i din traditionelle madret.
Sådan lyder forordet til madbloggen Chili Cheese Food, som er skabt af fire medievidenskabere fra Aarhus Universitet, Troels Stampe
14 | KONTEKST
Kulinariske opskrifter fra hele verden McDonald’s-branderten blev startskuddet til en utraditionel madblog, hvor de fire bloggere eksperimenterer med velkendte, klassiske retter, der bliver optimeret og gjort til “nye, spændende livretter”. Grundprincippet på bloggen er, at ingen ret i verden er for fin til at blive kombineret med chili cheese tops. Deres kulinariske madretter byder på alt lige fra en mexicansk inspireret ret chili cheese con carne til chili chushi, som er inspireret af japansk sushi. Det er ikke kun udenlandsk mad, der bliver eksperimenteret med. Traditionelle, danske retter som flæskesteg og ris a la mande krydres med chili cheese tops og bliver forvandlet til chili cheese steg og chili cheese a la mande. Livets krydderi Chili cheese tops er ikke blot en usund delikatesse, men snarere ”livets krydderi,” hævder Peter Nymark, én af konceptudviklerne. ”Det er en vanvittig dejlig kombination af noget sprødt, cheesy, fedtet, stærkt og egentligt også noget sødeligt”.
Chili Chushi
”Kære chili-, oste- og friture-elsker. Vi er fire chili cheese tops-entusiaster, som deler en fælles forkærlighed for de små friturestegte chili/ oste-boller. Passionen startede såmen i en led brandert, hvor vores tænder for første gang satte sig i den fantastiske McDonalds-opfindelse: chili cheese-burger”.
fyrværkeri! Netop derfor tænkte vi, at dette festfyrværkeri fortjente at blive udbredt til alle de forskellige hjørner af den kulinariske verden”.
Johansen, Simon Højmark Christensen, Jesper Højberg Strebøl og Peter Nymark. De fire fyre fik en skør og anderledes idé, da de som sædvanligt afsluttede en bytur med en omgang fedtede, friturestegte osteboller på McDonald’s. Her opstod ideen om at kombinere en cheeseburger med chili cheese tops. Resultatet blev en chili cheeseburger. ”De varme friture-boller og den smeltede ost gjorde den simple cheese-burger til et sandt fest-
Kombinationen af de forskellige smagsvarianter giver i drengenes optik anledning til at navngive chili cheese tops som livets krydderi. Det er ikke noget, der kun giver krydderi i maden, men det giver også krydderi i hverdagen. Der er et uudviklet potentiale i krydderiet. Opgør mod sundhedsblogs Antallet af danske blogs er stigende, og det vælter frem med sunde madblogs. Peter
Nymark har en ironisk distance til mange af de madblogs, der florerer på nettet. “Jeg synes, at det er blevet lidt for opstillet, alt skal være low carb, alt skal laves på den sunde, fancy måde. Det er blevet for meget”. Drengene ville derfor gerne udfordre konceptet. De ville gå imod de traditionelle koncepter for madblogs og starte en blog, der var sjov og anderledes. De har derfor som et opgør mod sundhedstrenden skabt madbloggen Chili Cheese Food. Peter understreger, at bloggen udelukkende skal være drevet af lyst. De kan ikke fraskrive sig, at det er sjovt projekt, hvor der er mulighed for at lege med blogkonceptet. Chili Cheese Food startede som et lidt useriøst projekt, men det har groet på de fire kyndige kokke. Nu er bloggen gået hen og blevet et livstykke, udtrykker Peter med et glimt i øjet. Et lille livsprojekt, som fyrene i den grad tager seriøst. Udviklingen er da også til at spore på billederne på bloggen, som har fået en overhaling. I starten brugte de deres gamle iPhone 3 til at tage billeder af maden. Nu har de investeret i et spejlreflekskamera, så deres layout er blevet mere professionelt og ”bloggeragtigt”. Chili Cheese Food kogebog Fremtidsplanerne og ambitionerne for Chili Cheese Food er store. De fire unge mænd har allerede kastede sig over næste projekt: Chili Smooth Cheese. En frisk start på dagen med en smoothie, hvor de naturligvis inkorporerer chili cheese tops. Fyrene vil fortsat blogge i fremtiden. De har en ønskevision om at samle alle opskrifter og en dag udgive en kogebog med Chili Cheese Food.
KONTEKST | 15
ARTIKEL Af Christoffer Fischer Medievidenskab, 2. semester
KULTURMØDER PÅ KATRINEBJERG Ved hver studiestart på Katrinebjerg skal mennesker fra alle afkroge af Danmark lære holdkammerater at kende på tværs af dialekter og kulturer. Derefter kan man falde i snak med dem fra de andre uddannelser. Det er måske lettere sagt end gjort, for det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra studie til studie er forskellige på Katrinebjerg. Det står værre til end først antaget, da eksempelvis undertegnede ikke kender én eneste fra nabostudierne. Derfor bliver det tre medievidenskabsstuderende, der skal sætte ord på en særligt intern kultur på Katrinebjerg.
Speeddating er vejen frem Det er måske netop ølkulturen, der skal udnyttes, hvis hele Katrinebjerg skal forenes. Ganske vist kan de to piger sammen nævne de sociale tiltag SAMS, Kontekst, PANIK og (efter markant journalistisk pres) filmklubben Filmofilerne. Men de står alle i skyggen af de ugentlige fredagsbarer, der tilsyneladende er klart de mest oplagte steder at møde andre fra Katrinebjerg. Ville det være en god idé, hvis fredagsbaren måske havde et tema, der hed ”Mød nogle nye mennesker”?
Dét er ikke en let opgave for Sophie på 21, der oprindeligt er fra Farum og derfor er ny i byen og dermed også på Katrinebjerg. Hun føler sig dog overordentligt godt modtaget i Smilets By, men har lidt svært ved det der fremmedord “træls”. ”Hvis du har lavet pasta, og du så skal lægge det ned i en si og hælde vandet fra, og pastaen så ryger ud i vasken. Dét er træls,” som hun bravt forsøger at forklare det. ”Ikke verdens undergang, men det er sgu bare lidt øv i hverdagen”. Endnu en sjællænder, 22-årige Thomas opvokset i Holbæk, er ikke imponeret. ”Det er et nederen ord,” konstaterer han nøgternt og uddyber, at han udelukkende bruger det ironisk. Han har ikke haft større problemer med at forstå de mange dialekter. ”Altså der er nogle tilfælde, hvor man tænker, sådan rent dialektmæssigt, ”Wow, hvor kom du fra?”, men ellers så synes jeg, at folk er meget ens”. 16 | KONTEKST
Mathilde, 21, fra Spentrup ved Randers har ikke mødt denne sprogbarriere, men har i stedet kæmpet en evig kamp med de mange fordomme, der unægtelig hersker om folk fra Randers-kanten. ”Der er ikke så mange forskellige kulturer, som der er i Aarhus og måske også på Katrinebjerg,” erkender hun om sin hjemstavn, som ifølge hende er mindre varieret.
”Ja, noget speeddating måske. Det kunne være lidt sjovt at mingle lidt mere. Jeg tror, at folk gerne vil snakke med de andre, men det er sgu lidt svært at gå hen til en gruppe Inf’ere og sige ”Hey, hvad så?” tænker Sophie højt. Mathilde supplerer, ”Det behøver jo ikke være romantisk speeddating. Senere på aftenen bliver det lettere at gå hen og sige ”Hey”, og så har man et grundlag for at snakke”. Thomas har knapt fået præsenteret idéen om, at fredagsbarerne kan tage initiativ til at møde nye mennesker, da han entusiastisk udbryder, ”Ja! Lave sådan noget speeddating og sådan noget!” Han indvender hurtigt, at
det ikke er nok med konventionel speeddating. ”Her på Katrinebjerg er der mange muligheder for at finde en sød kæreste. Men der er ikke så mange muligheder for bromance, du ved, møde nogle nye kammerater”. Kontekst kan dermed forsigtigt konkludere, at de studerende på Katrinebjerg (i hvert fald tre fra Medievidenskab) ikke formår at møde andre. Derfor så de gerne, at en fredagsbar arrangerede en aften, hvor speeddating gav mulighed for at møde andre folk fra Katrinebjerg – eventuelt en hel mandeaften. Siden vi nu ikke selv formår at bryde isen på tværs af studier, så er andre åbenbart nødt til at give os et skub.
Denne variation finder man ikke i pigernes valg af bolig, da de begge lever bekvemt med bofæller af samme køn og fra samme landsdel. Som den eneste af de tre har Thomas vovet pelsen og bor på et kollegium med 11 komplet fremmede. På kollegiet har han lært andre studerende på Katrinebjerg at kende i form af et par dataloger. ”Hyggelige mennesker. De programmerer meget,” siger han og tilføjer, “Drikker rigtigt mange øl”. Denne situation kan beskrives med ét ord.
KONTEKST | 17
ARTIKEL Af Cecilie Sølvsten Medievidenskab, 4. semester
MINDFULNESS MED ANDERS FOSS
De fleste af os kender ham. Foss. Fuzzy. Læremesteren. Anders ”the Man” Foss. Kært barn har mange navne. Manden, der har umanerligt godt styr på kildehåndtering, Wittgenstein og ikke mindst Lego, har også en mere spirituel side. Denne side har Kontekst sat sig for at undersøge.
søger et særligt nærvær – både overfor sin krop og sig selv, men også overfor andre. Man arbejder med en slags accept af nuet, hvor man erkender sine følelser og sansninger, men uden at kæmpe imod. Denne meditationsform er en essentiel del af Anders’ velvære, og det er dette emne, jeg aflægger ham et besøg for at tale om. Vi sidder ved et lille bord, dækket af en dug af orientalsk udseende. På bordet står to lys, og kombineret med de helt runde, kugleformede stole, skabes der en stemning, jeg absolut ikke før ville have koblet med min tidligere AGF-undervisers kontor (tidligere kendt som APF). Anders forsøger at sætte ord på meditationspraksissen, men det
35 år med mindfulness Denne udgave af Kontekst sætter fokus på det abstrakte fænomen kultur – men hvad er kultur egentlig? Socialdemokraten Hartvig Frisch definerede begrebet således: ”Kultur er Vaner”. Tilfældigvis er det også
18 | KONTEKST
sådan, Anders Foss definerer mindfulness. For ham er det en vane, en levemåde, han har tillært sig, og som han tillægger stor betydning. ”På mange måder bryder jeg mig ikke om ordet mindfulness,
fordi det giver sådan et indtryk af, at så ved man præcis, hvad det er – og det gør man jo ikke, før man ligesom har fået talt om, hvad det vil sige”. Mindfulness Denmark definerer det selv som en meditationsform, hvor man gennem fokus på åndedrættet
”På mange måder bryder jeg mig ikke om ordet mindfulness, fordi det giver sådan et indtryk af, at så ved man præcis, hvad det er – og det gør man jo ikke, før man ligesom har fået talt om, hvad det vil sige”
er tydeligt, at også dette begreb på sin vis er ret abstrakt. Jeg spørger derfor ind til begyndelsen af det hele, nemlig den første gang, han stiftede bekendtskab med livsstilen. ”Det er 35 år siden eller sådan noget. Første gang jeg stødte på mindfulness, var på et sted, som hedder Vækstcenteret. Det er sådan et kursussted, og samtidig er det et bosted for en række mennesker, som er interesserede i at leve en livsform, hvor meditativ praksis fylder meget”. ”Det giver et lettere liv” På Vækstcenteret har han deltaget i omkring 40 kurser, og det var således her, grundstenen for hans interesse for meditation blev lagt. Forudsat at energien og humøret er til det, forsøger han at meditere hver eneste dag, og spørger man hvorfor, er svaret kort og godt: ”Det giver et lettere liv”. Han beskriver en tilværelse, der er mere ubekymret, en tilværelse med færre konflikter, mindre angst og måske vigtigst af alt en tilværelse, hvor det er lettere at skelne mellem, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Det er tydeligt, at Anders har tillid til effekten af mindfulness, og netop derfor forsøger han også at inkorporere læren om nærvær i sin undervisning. ”Jeg bruger det som en del af den pædagogiske værktøjskasse. Jeg gør det for at prøve at samle energien i rummet – og der er ikke noget hokus pokus i ordet ”energi”, men folk kommer jo
fra en stresset hverdag. Jeg forsøger at bruge nogle minutter på at lade tankerne falde lidt til ro, sådan så vi har lidt lettere ved at fokusere”. 10 års jubilæum med stor kærlighed Det er dog ikke kun meditation, der er hans store kærlighed. Manden med alle kildehenvisningerne nærer også et varmt forhold til en ganske bestemt græsk ø – you guessed it, nemlig Kreta. I 2005 var han på et mindfulness-kursus på øernes ø, og det blev begyndelsen på en lang affære. Siden da har han været på flere kurser på Kreta, hvor man i flok rejser ned for at være i naturen. ”Det er en speciel rejse, haha. Det er ikke en charterferie!”. ”På alle de ture, jeg har været på, har mindfulness været en del af kurset. Vi vader ikke bare rundt. Vi prøver at dyrke mindfulness, mens vi går. Mens vi sætter det ene ben foran det andet, så integrerer vi simpelthen nogle øvelser i vores gang. Så der går vi så, meget tæt på hinanden, lige så stille og holder en rytme. Det er spændende! Og det virker. Det er meget stærkt”. Anders taler fra tid til anden om at arrangere en tur til Kreta for sine studerende, så hvem ved? Måske kan du en dag selv få muligheden for at gå side om side med Anders Foss, alt imens Kretas bagende sol står højt på himmelen.
KONTEKST | 19
“SÅDAN BLEV JEG FASTANSAT, FØR JEG VAR FÆRDIGUDDANNET“ Af Cathrine Rauff Christensen For kun tre måneder siden afsluttede Kasper Møller Andersen sin uddannelse på datalogistudiet. Selvom eksamensbeviset kun er nogle måneder gammelt, har Kasper allerede masser af erfaring inden for faget. Han har været praktikant, studentermedhjælper og skrevet speciale hos Systematic i Aarhus, hvor han nu er fastansat.
Det er med stor begejstring, at Kasper deltager i en gæsteforelæsning med en systemudvikler fra Systematic på en efterårsdag i september i 2013. Kasper er helt bidt af Scrum-metoden, og derfor falder emnet på forelæsningen i god jord: Scrum, agilitet og CMMI. Dette bliver starten på et langt forhold mellem Kasper og Systematic. ”Vi kan ikke komme i praktik på mit studie, men på 9. semester var jeg ved at være godt træt af skolebænken”, fortæller Kasper, der er nyuddannet datalog fra Aalborg Universitet. Kasper søger orlov, sender en ansøgning til Systematic og kommer derefter i praktik som softwareudvikler i Systematics Defence-afdeling. Det er nu halvandet år siden. Fra praktik til studiejob... Allerede inden praktikopholdet slutter, bliver Kasper tilbudt et studiejob af sin projektleder René Balle Jensen. ”Vi synes, det er rigtig fedt at arbejde
sammen med de studerende, fordi de kommer med de nyeste teorier og en masse gåpåmod. Kasper er en superdygtig koder, så ham vil vi selvfølgelig gerne holde fast i, og heldigvis er han også glad for at arbejde med os”, fortæller René. Kasper værdsætter nemlig både sine arbejdsopgaver, men også den måde, han kan arbejde på i sin hverdag. ”Jeg følte mig ikke som praktikant, for alle i teamet arbejder ud fra samme backlog. Man vælger eller får tildelt en opgave, og bagefter har man vildt meget frihed til at løse opgaven på den måde, man synes er bedst. Når man kan se i tests, at ens metode fungerer, er det også lidt en personlig sejr”. … til fastansat Systemat Mens Kasper er i studiejob, skriver han også sit speciale med Systematic. Igen underskriver han en ny kontrakt. Denne gang som fastansat, hvilket er det helt rigtige tilbud for Kasper.
”Inden jeg overhovedet startede i praktik for et år siden, håbede jeg på, at jeg ville ende et sted, hvor der er styr på tingene. Jeg har det bedst, når jeg ved, der bliver taget hånd om vores udfordringer, og det gør der her. Alle har en meget professionel tilgang til vores projekter, og der er altid nogen med erfaring, man kan spørge til råds. Folk er altid enormt gode til at tage sig tid til hinanden. Det vil jeg være ked af at undvære”, fortæller Kasper. Kasper har arbejdet i samme team i knap et år, og det er med stor glæde at han siger ja til fastansættelsen. Det er ikke kun på grund af det gode sociale samspil eller de faglige udfordringer, han får, men også fordi, han ser mange fremtidige muligheder hos Systematic. Masser af muligheder Kasper har nogle gange været Scrum Master, og kan også få den rolle permanent. Dog takker han
nej for nu. ”Jeg føler ikke rigtigt, at jeg er klar til en ledende rolle endnu. Jeg er vildt glad for kodningen og vil helst ikke bevæge mig væk fra det. Heldigvis ved jeg, at hvis jeg nogensinde skulle blive træt af det, så kan jeg bare råbe op – så er der en masse muligheder for at få nye udfordringer”, siger han. René bakker op om dette og forklarer: ”Hvis de studerende eller nyuddannede selv har mod på det, så giver vi dem alle muligheder for at arbejde sig op til at blive f.eks. projektledere, arkitekter eller programledere. Vi er ikke en virksomhed, hvor folk sidder og sander til i hjørnerne”. Det er der dog ikke udsigt til lige foreløbig, for Kasper ”elsker håndværket”, som han siger.
Bliv en del af Systematic på: https://da.systematic.com/join-us/
TEMA
TEST
Af Anne Vrangbæk Kirk & Laura Bjærge, Medievidenskab, 4. semester
DEN STORE STUDIETEST
LIKER DU PETER FALKTOFT PÅ FACEBOOK?
Passer din type på den uddannelse, du har valgt. Måske er du datalog med en lille inf’er gemt i maven? Måske er du en digital designer, men opfører dig som en medievidenskaber? Find svarerne her! Tag testen og læs om din type på side 27.
MEDIE/INFORMATIONSVIDENSKAB
JA
NEJ
JA DANSER DU I FREDAGSBAREN?
SER DU MAD MEN?
NEJ
NEJ
NEJ
SÅ DU OSCARS?
NEJ
JA
DIGITAL DESIGN
JA JA
JA
HAR DU EN MAC?
START
VED DU HVAD HTML, C++ OG JAVASCRIPT ER?
BOR DU I AARHUS C?
JA
NEJ
JA
KAN DU REPARERE DIN COMPUTER?
NEJ NEJ NEJ NEJ
DATALOGI/IT
JA JA
DRIKKER DU COLA MINDST 3 GANGE OM UGEN?
JA HAR DU HENTET OVER 50 APPS?
22 | KONTEKST
NEJ
GÅR DU OFTE TIL PANIKFESTER?
INGENIØR
KONTEKST | 23
TEMA
BILLEDSERIE
Af Kasper Hansen og Henrikke Kylén Pedersen, Hhv. Medievidenskab, 4. semester & Digital Design 2. semester
UD KA — NT — SU — NI
24 | KONTEKST
KONTEKST | 25
TEMA
TEST
DEN STORE STUDIETEST: SVAR DIGITAL DESIGN Du er kreativ og vild med at lave flotte plakater. Måske er du layouter for KONTEKST. Du vælger Panik fremfor fredagsbaren og du elsker apps.
INGENIØR Kan du ikke bygge det, så kan det ikke bygges. Du er vild med at finde løsninger til problemer og kan godt lide at sidde og lave matematik for sjov.
DATALOGI/IT Ingen dag uden cola – og især til LAN med vennerne foran Pc’en. På uni tøffer du rundt i tennissokker og badesandaler og er glad for kantinens pølsehorn.
MEDIE/INFORMATIONSVIDENSKAB Du interesserer dig for medier og går ingen steder uden din Iphone. Du er vild med fest og dans og har en konto på mindst én streamingtjeneste.
26 | KONTEKST
KONTEKST | 27
TEMA
ANMELDELSE
Af Julia Jørgensen & Cecilie Julie Skov Informationsvidenskab, 2. semester
FIFTY SHADES OF GREY
HUSMORPORNO ER KOMMET FOR AT BLIVE!
I en tid, hvor det værdsættes at trimme og træne kroppen, synes sadomasochismen at være den rette seksuelle praksis, som går hånd i hånd med ønsket om kontrol. I hvert fald når den er så velsmurt og mekanisk som i den erotiske bestsellertrilogi Fifty Shades of Grey, som netop er blevet filmatiseret og hitter måske endnu større end de berømte bøger, eller gør den?
I Fifty Shades Of Grey følger man den unge og uskyldige litteraturstuderende Anastasia Steele og den succesfulde, mystiske og dominerende mangemilliardær Christian Grey. De mødes, da Anastasia som en vennetjeneste skal interviewe Mr. Grey til universitetsbladet. Hun vælter bogstavelig talt ind i hans mystiske verden, og det udvikler sig hurtigt til en forvirrende, frustrerende og vanvittig forelskelse i en meget gådefuld mand. Denne mystiske romance balanceres med humor, som især frembringes af Anastasias regelmæssige, uønskede klodsethed.
28 | KONTEKST
Lidenskaben blusser hastigt op mellem de to hovedpersoner, og det viser sig hurtigt, at de to har vidt forskellige ideer om, hvilket forhold de står på vippen til at indlede. Christian Grey lever et hemmelighedsfuldt, seksuelt liv med en mørk, erotisk side, som indebærer dominans, underkastelse, pisk og kontrol. Han introducerer den uskyldige jomfru Anastasia Steele for denne side af sig selv, og hun står så med tvivlen, om hun er parat til at forlade dydens smalle vej for at lade sig underkaste af en mand, hun knap nok kender?
kom vi ind i salen, og man kunne nærmest skære igennem den spænding, som hang og lurede overalt i salen. Lyset dæmpede sig, skærmen blev større, og salen blev stille. Filmens titel rullede hen over skærmen, og med ét blev stilheden brudt af klappen og hujen fra de mange kvinder (og ganske få mænd), som sad spændte og forventningsfulde klar, da filmen rullede over skærmen. Efter knap to timer var filmen slut, og vi sad tilbage med blandede følelser. Filmen følger bogen til punkt og prikke, så hvis man kan lide bogen, så kan man sikkert også lide filmatiseringen af den. Handlingen er meget ligetil, men til tider bliver filmen en smule langtrukket. Det, der for mange har været det dragende element for at skulle se filmen, udover de berømte bøger, har selvfølgelig også været de seksuelt la-
dede scener, som var meget omtalt inden premieren. Hvordan ville det være at se porno på storskærm i en biograf fyldt med alverdens fremmede mennesker? Ville det være grænseoverskridende og ligefrem pinligt at se på? Spændende var det, og forventningerne var høje. Scenerne var frække, men ikke for meget og måske ligefrem skuffende og halvkedelige. Det er ikke en film, der efterlader et tomrum til tanker, når man forlader biografen. Det er en romantisk feel-good film, hvor man ikke taber tråden, hvis øjnene klapper i for en kort stund. Har man læst bogen, så synes man sikkert også om filmen, men hvis man har læst bogen, forfalder spændingen i filmen. Har man derimod ikke læst bøgerne, så er det et fremragende romantisk drama, der dog alligevel har fået alt for høje forventninger, og vi vil mene, at den ikke helt kan leve op til disse høje. Men kort sagt, så er det en god film uden så mange dikkedarer, så tag dine venner, veninder eller kæreste under armen og tag en tur i biffen!
Torsdag d. 12 februar var dagen, som så mange havde ventet på, hvor den yderst omtalte filmatisering af E. L. James’ første bind i trilogien Fifty Shades of Grey havde premiere. Vi havde taget vores to veninder under armen og drog ind mod Cinemaxx i Bruuns Galleri. Køen til billetlugen var uendeligt lang, og vi stod i kø i en halv time for overhovedet at få vores gyldne billetter. Derefter skulle vi igen stå i kø for at komme ind i salen. Heldigvis for os havde ZenZa sørget for lækre drinks. TV2 stod klar med både kamera og mikrofon for at formidle om dette store event. Efter lang tids venten
KONTEKST | 29
TEMA
KALENDER
Af Malou Christensen og Henrikke Kylén Pedersen Hhv. Digital Design 10. semester og 2. semester
KULTURKALENDER Hvis din kulturelle sult ikke kan stilles med chili cheese tops og ’træls’ pasta, har vi her samlet en liste over arrangementer, som er værd at bide tænderne i hen over foråret og sommeren!
◊ 18/4
JONAS RENDBO OG JACOBLØBERHJEMMEFRA
◊ 17/5
RETRO-BAZAR
MARKET @ STUDENTERHUSET
◊ 12/6 — 14/6 NORTHSIDE
FESTIVAL @ AABYHØJ
◊ 27/6 — 4/7 ROSKILDE FESTIVAL
FESTIVAL @ ROSKILDE
KONCERT @ STUDENTERHUSET
◊ 29/4
SYMBIOPSYCHOTAXIPLASM TAKE ON
◊ 21/5
IBRAHIM ELECTRIC
KONCERT @ STUDENTERHUSET
◊ 24/6
THE SOURCE FAMILY
FILMVISNING @ KUNSTHAL AARHUS
◊ 30/7 — 4/8 GRIM FEST
FESTIVAL @ AARHUS
FILMVISNING @ KUNSTHAL AARHUS
◊ 30/4 — 3/5 SPOT FESTIVAL
FESTIVAL @ GODSBANEN
◊ 27/5
MANDEN MED KAMERAET
FILMVISNING @ KUNSTHAL AARHUS
◊ 29/6
IDIOTERNE AF LARS VON TRIER
FILMVISNING @ KUNSTHAL AARHUS
◊ 25/8
HEARTS AND MINDS FESTIVAL @ AARHUS
Få flere informationer om de forskellige begivenheder på www.kontekst.it
30 | KONTEKST
KONTEKST | 31
TEMA
ARTIKEL
Af Julia Jørgensen & Cecilie Julie Skov Informationsvidenskab, 2. semester
KULTURENS FORDELE OG ULEMPER Film, der går lige i hjertet. Musik, der er lige til at blive forelsket af. Funky dans, teaterforestillinger, festivaler, fotoudstillinger, kunstmuseer og samtidsromaner. Alt dette er med til at udgøre vores kultur. Men hvad får samfundet ud af at spytte en masse penge efter denne? Kulturen kan på en og samme tid ses som en berigelse af vores samfund og som en forbandelse.
Kulturbegrebet kan bruges i mange forskellige sammenhænge, hvad enten det handler om samfundsindretning eller dannelse. Kultur som dannelsesmoment er resultatet af menneskers forsøg på at skabe åndelige oplevelser for sig selv og hinanden. Det er lige netop dette aspekt, vi har valgt at se nærmere på i forbindelse med kulturens fordele og ulemper. Kulturen er med til at sætte tanker i gang, og det er der, hvor fantasi og nye idéer udspringer. Den giver plads til nysgerrighed og refleksion, hvor det umulige kan blive muligt. Den kan være et led i identitetsdannelsen, hvor man lærer at tænke over det at være til, og hvem man er eller gerne vil være. Den kan være med til at skabe et fælles og bedre miljø at færdes i, da kunsteksponering kan bidrage til at acceptere forskellige kulturer og typer af mennesker. Den bidrager derved til at skabe et fællesskab af større be-
32 | KONTEKST
tydning. Kunsten kan flytte vores virkelighedsopfattelse og gøre os mere åbne over for de ting, som er ukendte for os. Dog kan kultur også resultere i det helt modsatte, da der i flere tilfælde er en vis form for racisme involveret. Kunst kan provokere og skabe oprør. Kunst er grænseløs, og dette forbliver den gennem ytringsfriheden. Grænsebrydende kunst kan ved provokation af vores etiske og moralske forestillinger føre os ud over vores egne grænser. Eksempelvis Galleri Rönnquist & Rönnquist, som sidste år åbnede en udstilling med værker af den svenske provokunstner Dan Park, som i sine værker beskæftiger sig med emner som indvandring, racisme, nazisme og integration. Ferniseringen blev ikke just taget imod med åbne arme, men derimod af en antiracistisk demonstration. Kunstneren selv gjorde også sit for at puste til ilden ved at skrive ”Entartete Kunst” over døren, hvilket er et begreb, som nazisterne under 2. Verdenskrig brugte om kunst, de ikke brød sig om. Efter åbningen blev kunstneren Dan Park anholdt og idømt seks måneders fængsel og en bøde på 60.000 svenske kroner, og ni af hans værker blev beslaglagt, da det svenske politi mente, at de var i strid med loven. Rönnquist slap med en betinget dom. Grænseløs kunst kan både skabe fællesskab og en fælles identitet for samfundet, hvor det bli-
ver acceptabelt at debattere det, der ellers var tabubelagt, men det kan samtidigt også skabe splid mellem forskellige grupper af mennesker og resultere i det modsatte, som eksempelvis Muhammed-krisen og ovennævnte eksempel. Kulturen kan også bidrage til at mestre det gode liv. Eksempelvis har nogle kommuner opsat teaterstykker for unge, som har det svært i skolen, og unge, som har været ude på et kriminelt sidespor. De unge får her lov til at arbejde på en helt anden måde end den, de ellers ville have arbejdet på, og dette gør, at de udvikler sig som mennesker. Kunst har i dag fået en helt anden betydning i samfundet, end den tidligere har haft. Hvor det tidligere var almindeligt at tage
en tur i teatret eller på museet, er det i dag helt andre aspekter af kunsten, der står i centrum. For at fange den unge generation har det handlet om at tænke nyt og anderledes. Digitaliseringen har i høj grad også spillet en stor rolle i kunstens verden, hvor installationskunst, medieret kunst, film og videoer er et udtryk for den moderne verden, vi nu lever i. Kulturen har i dag fået en helt anden dimension, og de traditionelle, håndgribelige udstillinger har ikke samme grad af popularitet. Det er dog vigtigt at holde fast i de elementer, der har skabt og stadig i stigende grad skaber vores kulturelle indsigt, for det er her, vi udvikler os trods de til tider negative konsekvenser. Det er her, vi føler. Det er her, vi nyder livet. Det er her, vi tænker.
Dan Park
KONTEKST | 33
Ude af kontekst
111 TIPS DU VIL ELSKE
HVIS DU ER LEDER I EN VIRKSOMHED Holdet bag LaserTryk.dk deler de tips, de brugte til at rydde bordet i den grafiske branche og på rekordtid få 45.000 danske kunder og en omsætning på en kvart mia. kr.
“En masse konkrete råd til hvordan man driver en god forretning. Let at gå til, underholdende og tiden værd!”
“Jeres bog er virkeligt et frisk pust og en samling af best practice, som mange små og store virksomheder kan anvende i deres forandringsproces.”
Martin Thorborg, serieiværksætter
Jan Berg, adm. direktør, ScanNet.dk A/S
“Business Intelligence i yderste potens. Alle processer er digitaliseret. Dybt inspirerende.”
“Aldrig har så mange haft så få at takke for så mange gode tips om god driftsledelse!”
Carl Erik Skovgaard, DELACOUR
Peter Leerskov, CFO, LACE Lingerie Group
“Ultra relevante og brugbare tips lige til at implementere i virkelighedens verden.”
”Inspirerende! Er allerede i gang med implementeringen af nogle af de gode tips!”
Johannes Gadsbøll, CEO WhiteAway
Jakob Høy Biegel, indehaver, SkatePro.dk
FÅ BOGEN GRATIS!
Køb bogen og få det fulde beløb på et gavekort til LaserTryk.dk
Pris: 396 kr.
Ekskl. moms, inkl. fragt. Hardcover bog på 184 sider.
Scan QR-koden
eller send din adresse til 111tips@lasertryk.dk.
UDE AF KONTEKST
ARTIKEL
Af Katrinebjergs Atletikforening
Visionerne for Katrinebjergs Atletikforening bliver højere dag for dag, og du kan være med til at bestemme, hvad foreningens næste sportsgren skal være. Som tidligere nævnt er skibet med fodbold sat i søen, og bestyrelsen står stadigvæk nede på kajen med både, de kan smide i
KATRINEBJERGS ATLETIKFORENING
vandet. Skibet er, indtil videre, ladet med fodbolde – og hvem ved, hvad fremtiden bringer? Foreningen vil forsøge at danne ramme for de studerende på Katrinebjerg, på tværs af årgange og studier, gennem sport. Man behøver absolut ikke at være
den nye Ronaldinho eller Jordan for at kunne melde sig ind i KAF – mindre kan også sagtens gøre det. Foreningen vil gerne være repræsenteret af alle studieretninger på Katrinebjerg – så tag din studie-buddy under armen og kom til træning.
Er det sådan noget med gymnastik?
De fleste forbinder en atletikforening med gymnastik, spydkast og hækkeløb. Men Katrinebjerg har netop fået deres egen atletikforening, hvor fokus i første omgang ligger på den sort-hvide læderbold på midterlinjen - klar til at blive sparket i mål.
Katrinebjergs Atletikforening så dagens lys til den oprettende generalforsamling i et koldt lokale i Adorno d. 29. september 2014. I foreningen bliver der lagt stor vægt på det sociale, men de sportslige præstationer skal heller ikke glemmes. I skrivende stund ligger foreningens fulde opmærksomhed på det nystartede 11-mands fodboldhold, der over vinteren har trænet ihærdigt for at blive klar til forårssæsonen. Fodboldholdet er tilmeldt serie 6 og rummer en trup bestående af cirka 25 mandlige studerende fra IT-byen Katrinebjerg. Bestyrelsen har store planer om at opstarte et fodboldhold for de kvindelige studerende næste sæson, men indtil videre er alle køn velkomne til at træne sammen under KAF’s faner. Inden den første bold blev blevet trillet fra en KAF-fod, stod foreningen allerede klar med sponsorater fra SAIS, Ditmer og Carlsberg. Dette har bl.a. resulterede i nye, flotte trøjer, som til foråret vil stråle om kap med solen på hjemmebanen ved Skovvangsskolen. Baneforholdene på Skovvangsvej 150 er en optimal grobund for en klub i vækst, og placeringen giver en sublim mulighed for, at man efter træning kan tage en øl på et nærliggende værtshus.
Træningstider:
Kontingent:
Træningstiderne er efter lange
Katrinebjergs Atletikforening er
Links:
forhandlinger nu fastlagt til hver
en forening af studerende for stu-
Facebook: Katrinebjergs Atletik-
mandag fra 16-18 med start fra
derende, derfor er kontingentet
forening
d. 6. april. Træningen vil foregå
blevet gjort så lavt som muligt.
på Skovvangsskolen, hvor vi
Kontingentet for forårssæsonen
også skal spille kamp i weeken-
bliver på 400 kroner. Dette giver
den - derfor er Skovvangskolen
adgang til ugentlig træning og
Gruppe på Facebook: KAF (Katri-
officielt vores nye hjemmebane.
kamp i weekenden. Derudover vil
nebjergs Atletikforening)
Mail: kaf.fodbold@gmail.com
der også være en del sociale arrangementer, som ikke er direkte sportsrelaterede.
36 | KONTEKST
KONTEKST | 37
UDE AF KONTEKST
AKTIVITET
Af Lea Thybo Digital Living, 8. semester
WORDPRESS KVIT OG FRIT PÅ KATRINEBJERG! Kontekst har inviteret Kursusfabrikken til Katrinebjerg for at lære os om, hvordan man kan anvende WordPress til at skabe sin egen personlige hjemmeside helt fra bunden. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med WordPress, så er der al mulig grund til at komme.
Først og fremmest kan du med WordPress skabe en hjemmeside, der ser professionel ud helt uden at kende til programmering. Hvis du eksempelvis leger med tanken om at få din egen blog, er WordPress derfor et ideelt redskab, hvor du kan få dit eget domæne og selv bestemme, hvordan bloggen skal se ud. Hvis du ikke allerede har lagt
mærke til det, så indebærer mange jobs i kommunikationsbranchen desuden, at du skal opdatere hjemmesider. Det vil ofte foregå i WordPress eller et andet CMS-system. Hvis du søger jobs inden for kommunikation, er WordPress altså en guldgrube på CV’et.
Om underviseren Anders Hingeberg Kristensen er medejer af Kursusfabrikken.dk og det digitale hus Firstmade.dk samt medforfatter til bogen ”Online markedsføring – Den store grundbog”. Derudover underviser Anders på Erhvervsakademiet Aarhus i Digital markedsføring, Ehandel og Online salg. Med i bagagen har Anders en BA i Marketing Management Communication og en MA i Corporate Communication samt en række certificeringer indenfor IT og mange års erfaring med Online markedsføring.
38 | KONTEKST
DU LÆRER: — Hvordan du opbygger og udarbejder en professionel hjemmeside
— Hvordan du implementer og opsætter Google Analytics
— Om grundlæggende SEO, så din hjemmeside bliver ”Google-venlig”
— Hvordan du via moduler og templates kan komme hurtigt i gang med opbygge en hjemmeside i WordPress
Om kurset På dette gratis kursus lærer du, hvordan du udarbejder en professionel hjemmeside for under 1000 kr. Kursusfabrikken vil introducere dig til WordPress og vise, hvordan du nemt og effektivt kan opbygge en hjemmeside ved at gøre brug af forskellige moduler og templates. Du vil også blive introduceret til
grundlæggende SEO (søgemaskineoptimering) og til Google Analytics, som er to brugbare værktøjer til at sikre og måle din hjemmesides succes. I løbet af kurset vil du opnå en forståelse af, hvordan du kan sikre, at din hjemmeside er sat korrekt op i forhold til søgemaskinerne. Dette arbejde sikrer, at potentielle kunder kan finde frem til
din hjemmeside. Når besøgende har fundet vej til din hjemmeside, er det afgørende, at du ved, hvordan du skal måle og optimere trafikken. Derfor forklarer de også, hvordan du implementerer Analytics og sætter det rigtigt op, så du potentielt kan forbedre salget.
Dato: 15/4 2015 kl. 16-20 Sted: Incubabygningens store auditorium. Åbogade 15. 8200 Aarhus N Book din billet på Greenticket. Det er helt gratis – du investerer kun med din tid, som er godt givet ud her! Der er begrænsede pladser. Der vil derfor blive oprettet en mailliste, du kan koble dig på, hvorefter du vil blive kontaktet om en ekstra plads, skulle der være udsolgt.
KONTEKST | 39