#36tilissuu

PA

LE

LLEL A R KONTEKST_36 2 0 1 7

U N

R E

M A R T S

IVERS

_REDAKTIONEN OG BIDRAGSYDERE Helene Bagge Grimstrup Mejse Voss

INDHOLDSANSVARLIG WEBANSVARLIG

Sune Monrad Lindhardt Henrikke Kylén Pedersen

ANNONCEANSVARLIG LAYOUT/GRAFIK

Asger Nim

SKRIBENT

Frederik Østergaard

SKRIBENT

Jeanne Dahl Olsen

SKRIBENT

Julie Roland Jensen

SKRIBENT

Lars Astrup Jensen

SKRIBENT

Nanna Juulsgaard Poulsen

SKRIBENT

Simon Ørberg

GÆSTESKRIBENT

Camilla Michelle Mikkelsen

GÆSTESKRIBENT

TAK TIL ALLE SKRIBENTER OG FOTOGRAFER I DETTE NUMMER. KONTAKT

REDAKTIONEN@KONTEKST.IT

HJEMMESIDE WWW.KONTEKST.IT OPLAG

1000 STK

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

Bladet er trykt af LaserTryk.dk A/S

ARTIKEL: ET DØGN I EN VERDEN, HVOR INTERNET ALDRIG HAR EKSISTERET

8

ARTIKEL: INDGANGEN TIL EN ANDEN VIRKELIGHED ER TÆTTERE PÅ END NOGENSINDE

14

ARTIKEL: DERFOR SKAL DU SE SCI-FI

18

ARTIKEL: PARALLELE UNIVERSER PÅ FILM

22

ARTIKEL: JEG ER STADIG MIG

28

INTERVIEW: UDVEKSLINGSSTUDERENDES SYN PÅ DANMARK

32

PALØR: PALØR TIL MOR

36

INDHOLD

TEMA

UDEN FOR KONTEKST 44

ARTIKEL: JEG ER ET PRODUKT AF EN STRÆBEN MOD NOGET STØRRE

PARALLELLE

UNIVERSER

_LEDER På trods af, at jeg hverken har et magisk klædeskab, fik et brev med ugle på min 11 års fødselsdag eller har gentaget den samme dag i en uendelighed, vil jeg påstå, at parallelle universer også eksisterer i min leverpostejs-prægede hverdag.

Nede ved åen er der et univers, hvor ToppGunn ikke giver mig lyst til at punktere begge trommehinder. Oppe på Katrinebjeg er der et univers, hvor ord som “såfremt” og “fænomenologi” falder mig helt naturligt. Hjemme ved mine forældre er der et univers, hvor jeg stadig er 13 og synes sexscener i film er akavede.

Og i et helt andet univers. Konteksts univers (kan I mærke det? Muy meta) behandler vi derfor denne gang parallelle universer. Vi kommer både omkring alternative reportager, film og tv, virtual reality, overraskende fritidsjobs og fjerne himmelstrøg.

Skulle du også stå og mangle en fødselsdagsgave til din mor, har vi din ryg, når vi for første gang udgiver en parlør til din mor. Fra nu af er det slut med at forklare, hvad en tutor er igen og igen og igen.

Som noget nyt har Kontekst fået seks faste skribenter, som sørger for at lave indhold og udvikle på Konteksts forskellige koncepter. Indtil videre har vi ikke væltet nogen regeringer, men vi har lavet en masse hammer gode artikler, som du kan læse lige her og på www.kontekst.it.

God fornøjelse!

Kh Helene Indholdsansvarlig redaktør

...ville jeg lave noget helt andet tror jeg - alt andet end at læse. Jeg ville slentre rundt i en italiensk by, plukke druer på en lille gård, møde og snakke med nye mennesker, spise et par is, cykle en tur og gøre det samme dagen efter.

HVIS JEG IKKE LÆSTE PÅ KATRINEBJERG,

4. SEMESTER

På Kontekst har vi udvidet vores redaktion, så vi nu har seks faste skribenter. Vi vil

MEDIEVIDENSKAB

ville lave lige nu, hvis de ikke gik på deres uddannelse.

FREDERIK,

gerne præsentere vores nye medlemmer og i den forbindelse har vi spurgt, hvad de

...ville jeg nok arbejde på en gård på landet eller være tømrer som min far eller måske ville jeg være direktør i en mellemstor virksomhed med højt til loftet og betalte pauser. Nu når jeg tænker over det, så er det vel meget heldigt, at jeg er endt her på Universitetet.

JEANNE, MEDIEVIDENSKAB 2. SEMESTER

...og det gør jeg ikke, så ville jeg være i San Diego for at nyde livet og friheden, inden kandidaten kommer stormende. Og det er netop, hvad jeg er. Jeg besøger gamle venner, lever det søde Cali-liv, skriver artikler og forbereder mig på at læse cand. public. på journalisthøjskolen til september (7,9,13).

JULIE, MEDIEVIDENSKAB BACHELOR

6 | KONTEKST

LARS, MEDIEVIDENSKAB

....ville jeg lige nu... nok læse psykologi, men mest for at bruge det i reklameverdenen, da folks mommy- og daddy-issues ville kede mig i længden. Ellers ville jeg formentlig gå på journalisthøjskolen, og satse på at blive kulturanmelder for at leve den vildeste drivert-tilværelse.

4. SEMESTER

NANNA, MEDIEVIDENSKAB 2. SEMESTER

ASGER, MEDIEVIDENSKAB

... ville jeg læse Film- og Medievidenskab i København. Besides that ville jeg hver tirsdag svede 30g fedt af. Man ville kunne finde mig på et kursus, hvor jeg ihærdigt ville kæmpe med at få bugt med min chorofobi. Desuden ville jeg bruge alt for mange timer på Filmstriben.

...ville jeg formodentlig sidde på en cubansk strand og drikke rom, skrive, forføre og lyve lidt om, hvor fed og mandig jeg var - alt dette i håb om at vågne op som Hemingway. Eller så ville jeg have læst statskundskab og været medlem af DJØF.

6. SEMESTER

KONTEKST | 7

Et døgn i en verden, hvor internettet aldrig har eksisteret Nanna Juulsgaard Poulsen, Medievidenskab, 2. semester

Wikipedia, Facebook og Google. Disse ting tager vi for givet i den digitale tidsalder, hvor rutevejledninger og venner kun er et let fingertryk vĂŚk. Hvordan ville hverdagen anno 2017 se ud, hvis vores elskede teknologier som eksempelvis internettet og smartphones aldrig var blevet lanceret?

8 | KONTEKST

Hendes fingre er let sorte af sværte. De er det eneste synlige af hende fra min position.

Ansigtet er skærmet af dagens avis. Jeg er rejst til Jyllands hovedstad for at møde den 20-årige medievidenskabsstuderende Nanna Poulsen. Viserne på væguret viser 8.30, og hendes dag er lige begyndt. Vi forlader hendes families hus og begiver os i retning af væggen.

Nannas lokale væg ligger på torvet, og der er allerede fuld af mennesker, som står i kø. Væggen er en enkeltstående, lang mur med opklæbninger. I takt med at køen bevæger sig frem langs muren, flakker Nannas øjne op og ned for ikke at mis-

se en eneste kvadratcentimeter.

Nanna stopper abrupt og udstøder et kort gisp. Hun stiller sig på tæerne og river resolut et opslag ned fra væggen. Hun knuger papiret ind til brystet. ”Det er fandme løgn. Rasmus har delt min nøgen-croquis-tegning! Kæft en idiot. Den var jo kun til ham,” udbryder hun forarget. Vi opdager flere croquistegninger på resten af væggen.

Nanna rager febrilsk alle papirerne til sig. Optrinnet har vakt opmærksomhed, og hendes ansigt er ildrødt.

Vi tager hen til den nærmeste mønttelefon, og Nanna ringer Rasmus op. Efter en kort, op-

hidset samtale siger Nanna, at de ikke skal ses mere.

Selvportrætter og overraskelser

Nanna bærer en rygsæk og er iklædt en let dunjakke. Det er tid til at komme hen til universitetet, hvor Nanna læser på andet semester. Hun trækker et tungt ringbind op af rygsækken og aflæser den næste busafgang. Efter kort tid står vi foran området Mediebyen Katrinebjerg.

Nanna fortæller, at Medievidenskab er hendes drømmeuddannelse, da hun altid har interesseret sig for spirituelle fænomener. Inden forelæsningen får Nanna sit nikotinfix, og

KONTEKST | 9

�

De tre af dem er ret flotte, men det sidste er et penisbillede. Ham gider jeg sgu ikke

�

10 | KONTEKST

vi tilslutter os to andre piger, som skiftevis tager selfies med polaroid-kameraer og pulser en Marlboro Light i ægte Carrie Bradshaw-stil.

Vi sætter os ind i det store auditorium. ”Min ven har fødselsdag i dag, så vi er nogen, som har forberedt lidt underholdning. Vent og se,” hvisker Nanna i mit øre. Forelæsningen begynder med et kollektivt latterudbrud, da underviserens planche afslører billeder af en beruset fyr i adskillige pinlige situationer.

Efter forelæsningen er Nanna kommet i godt humør og gratulerer sin ven med et kram. Hun siger til mig, at hun er klar på at finde en ny flirt for at glemme Rasmus.

Kærlighedsprojektet

Om eftermiddagen er biblioteket fuld af mennesker. Vi styrer imod lokalet Brændende Kærlighed, hvor et billede af Nanna hænger på væggen under kategorien heteroseksuelle kvinder 18-25 år. Nannas selfie hænger imellem omtrent halvtreds andre piger, der har forsøgt at indfange deres bedste vinkel.

Hun viser mig sit dueslag. ”Ej se lige, jeg har fået fire nye billeder! De tre af dem er ret flotte, men det sidste er et penisbillede. Ham gider jeg sgu ikke,” siger hun. Efter lidt betænkningstid rækker hun mig et polaroidfoto af en blond, muskuløs fyr. Bag på billedet er der et håndskrevet telefonnummer. ‘1,86. CD&chill over byen. Er du til rødvin eller kaffe?’ informerer teksten.

Nanna smiler og siger, at hun vil aftale et møde med ham i aften.

På vej hjem går vi igennem gågaden, hvor butikkernes logoer og graffititekster kappes om de forbipasserendes opmærksomhed. ”Der kommer nye tekster hver uge, folk tager ud om natten for at lave dem. Jeg fatter ikke, at de gider bruge tid på det,” siger Nanna.

Mit blik fanger tekster som ”sys det for dårli at tøjletpapir og katemad koster 12 kroner i rema. HALLO det er alt for dyr!

Og jeg har alså også sælvskab af gæster nogen gange” og ”FUCK LARS LØKKE OG ALLE ANDRE POLITIKER”.

Irriterende forældre og en mørkhåret fyr

Tilbage i huset griber Nanna straks fastnettelefonen og indleder en samtale med veninden Mette. Pludselig afbryder Nanna sin talestrøm. ”Mor for helvede.. hold nu op med at lytte med! Det rager ikke dig hvad jeg skal lave i aften,” vrisser hun. Nanna taler kort med Mette, inden hun bliver nødt til at lægge på, da der kommer tv-avis. Derefter bruger Nanna lidt tid på at udvælge det pæneste brevpapir, når hun vil skrive til hendes højskoleven i København.

Vi tager hen til Øgadekvarteret, og fyren byder os velkommen i døren. Jeg prøver at sende Nanna et diskret, forvirret blik. Fyren er mørkhåret, i betydelig dårligere fysisk form end på billedet og tilmed lettere usoigneret. Nanna lader dog til at være upåvirket af den soleklare uoverensstemmelse mellem fotoet og fyren. De får lavet svensk pølseret og delt en flaske rødvin alligevel.

Marvin Gayes sensuelle vokal på nummeret ”Let’s get it on” flyder ud af højtalerne, og jeg fornemmer min tilstedeværelse som værende overflødig.

KONTEKST | 11

12 | KONTEKST

INDGANGEN TIL EN ANDEN VIRKELIGHED ER TÆTTERE PÅ END NOGENSINDE Lars Astrup Jensen, Medievidenskab, 4. semester

Man kan skabe en simulation, der er så virkelighedstro, at folk får svært ved at skelne mellem, hvad der er virkelighed og hvad der er simuleret.

Kontekst har interviewet Aske Mottelson, som forsker i virtual reality på Københavns Universitet, for at blive klogere på teknologiens potentiale.

14 | KONTEKST

Med ord, billeder og lyd skaber vi verdener, der kan forføre folk og få dem til at glemme virkeligheden for en kort stund. Med computerteknologien virtual reality har man taget indlevelsespotentialet skridtet videre.

Lige siden de første hulemalerier har mennesket forsøgt at skabe kunstige synsindtryk, som skal gengive den virkelige verden. Hulemenneskenes fascination for sin opdagelse har formentlig været stor, og spoler vi nogle tusinder år frem til premieren på verdens første film The Arrival of a Train, løb folk efter sigende ud af biografen i ren skræk.

Idéen om at tage en brille på, så du mentalt befinder dig et andet sted, kan forekomme sciencefiction-agtig. Ikke desto mindre er det en realitet i dag.

Teknologien er blevet lettere tilgængelig Virtual reality indebærer, at vi snyder vores sanser til at tro, at kroppen befinder sig i et andet miljø. Udstyret betyder derfor meget for den enkeltes indlevelse, og produkterne spænder lige fra Google’s 100 kroner dyre Cardboard brille til komplekse VR-systemer til 1 million dollars.

De basale dele af virtual reality udstyr er et headset, der dækker brugerens øjne. Derudover kan man erhverve sig alt fra controllere til løbebånd og inter-

aktive handsker, der yderligere forstærker den simulerede oplevelse af at befinde sig i en anden verden. ”Før har VR været forbeholdt meget store systemer som medieindustrien eller forskningsinstitutioner,” siger Aske Mottelson, som er ph.d.-studerende i datalogi på Københavns universitet. ”Nu har man nået et prisleje, hvor alle kan være med.”

Mus og tastatur er yt Aske Mottelson forsker i kropsbaserede brugergrænseflader, hvilket vil sige computersystemer, hvor du bruger din krop som input eller output. Hans forskningsprojekt tager udgangspunkt i, at vi siden PC’ens opståen har brugt mus og tastatur som input. Nu er tiden inde til at bryde grænserne for, hvordan vi interagerer med computere. ”Især vores krop tilbyder en masse interessante former for input, fordi vi har så mange led, muskler og så meget følelse i vores krop,” siger han.

Selvom det på nuværende tidspunkt kan virke til, at den primære motivationsfaktor for investeringer i VR ligger i underholdningsbranchen, peger Aske Mottelson på, at teknologien kan have sin anvendelse i flere forskellige industrier. ”Forskning har vist, at det er muligt at overbevise mennesker

KONTEKST | 15

16 | KONTEKST

”... det er muligt at overbevise mennesker om, at den konstruerede virkelighed eksisterer” om, at den konstruerede virkelighed eksisterer. Det kan bruges klinisk og psykologisk til at studere forskellige menneskelige fænomener, som for eksempel ved at ændre folks hudfarve eller kropsform, og derved studere, hvordan det påvirker dem.”

Is this real?

Teknologien kan skabe en så stor grad af virkelighed, at den bruges til at behandle lidelser.

Hvis du er svært bange for edderkopper eller svimlende højder, er det måske virtual reality, der skal ende med at kurere din fobi.

Ved at placere en person i et risikofrit computerunivers og lade dem røre ved edderkopper eller kravle op i toppen af et tårn iført hjelm og handsker, kan man hjælpe dem med at overvinde deres angst i den virkelige verden.

Når det kommer til billedkvaliteten i teknologien, tror Aske Mottelson ikke, at vi er mange år fra, at kunne skabe så høj

en opløsning, at man kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og en virtuel verden. ”Hvis folk vitterligt overhovedet ikke har nogen tro på, at det de ser er rigtigt, så vil du ikke kunne påvirke deres sind. Men man kan skabe en ret stor grad af virkeligheden. Og jeg tror, at det er et spørgsmål om år før, at den virkelighed er svær at skelne fra den rigtige virkelighed.”

Måske bliver det en dag muligt at træde ind i virtuel verden, som man ikke har lyst til at forlade? Teknologien har haft vokseværk henover de seneste år.

Det er interessant og en smule uhyggeligt at forestille sig, om det bliver muligt at leve sit liv i en virtuel verden. ”Jeg tror ikke, at der er noget teknisk, der vil hindre det. Hvis udviklerne af sådan en verden er dygtige nok til at forbigå alle de praktiske komplikationer, der er ved at leve i en anden verden,” siger Aske Mottelson, ”så hvorfor ikke?”

KONTEKST | 17

DERFOR SKAL DU SE SCI-FI Julie Roland Jensen, bachelor i Medievidenskab.

En lang række af tidens absolut mest populære film og tv-serier befinder sig inden for sci-fi-genren. Og det er ikke en tilfældighed. Sci-fi udspiller sig i tænkte miljøer langt fra virkeligheden, som vi kender den. Samtidig er det en meget realistisk virkelighedsfortælling, der lægger sig uhyggeligt tæt op af den, du befinder dig i lige netop nu.

En sci-fi-æra er over os. Sådan føles det, når man lader blikket glide henover det hav af scifi-fortællinger, der i øjeblikket skyller ind over publikum i biografer og foran tv-skærme verden over. Genren er ikke ny for hverken film- eller tv-mediet.

Tværtimod. Alligevel er det som om, at sci-fi de seneste år har fået en renæssance med en god håndfuld både nyskabende og højst aktuelle audiovisuelle produktioner.

Det gælder særligt inden for serieuniverset, hvor blandt andre ’Westworld’, ’Mr. Robot’ og ’Black Mirror’ har tryllebundet seere i hobetal. Serierne er ikke kun interessante af dramaturgiske årsager, men er det i særlig grad, fordi de fri af virkelighedens betingelser vender verden på hovedet og sætter spørgsmålstegn ved hele vores eksistensgrundlag.

Det er sci-fi, når det er bedst – det er filosofi, videnskab, teknologi og menneskenatur, der får det til at løbe koldt ned af ryggen.

Det er underholdning med noget vigtigt på hjerte.

Det dyriske urmenneske sættes fri Skal vi tage hul på den betændte sci-fi-byld, kommer vi ikke udenom kunstig intelligens. Westworld er i denne forbindelse serien, der udnytter konceptet til dets fulde potentiale.

Westworld drejer sig om en westerntematisk forlystelsespark beboet af exceptionelt vellignende menneskerobotter, der uvidende om deres kunstige ophav lever et programmeret, ensformigt liv. Svinagtigt rige mennesker betaler hver dag kassen for at besøge parken og behandle robotterne, som det passer dem.

Plottet i sig selv er både originalt og underholdende, men på et langt dybere niveau giver serien oceaner af stof til eftertanke.

Serien skildrer et mildest talt in-

20 | KONTEKST

teressant tema om den menneskelige bevidsthed og de dunkle skyggesider, der bryder frem, når der gives frie tøjler. Vi snakker ophævelse af alle de sociale spilleregler og adfærdsmæssige retningslinjer, som vi mennesker er blevet skolet i gennem hele livet.

Menneskets egoisme får frit spil, og voldtægter, mord og tortur viser sig at være eftertragtede beskæftigelser blandt de besøgende. Denne adfærd er naturligvis kun rettet mod robotterne, der reagerer fuldstændig i tråd med menneskelige følelser som gråd, fortvivlelse, vrede og desperation. Det er i denne opstilling af et ’dem’ og ’os’, at det bliver interessant.

Kan man tale om kunstig bevidsthed?

Robotterne i Westworld er i udgangspunktet kunstigt intelligente, ikke bevidste, og det er først og fremmest denne manglende bevidsthed, der gør forskellen.

Et punkt i serien, hvor robotternes ulighed fra menneskene fremgår tydeligt, er, når gæsterne italesætter besøget i forlystelsesparken eller robotterne som værende robotter og ikke mennesker. I disse situationer er robotternes sansesystem programmeret til fuldstændig at overhøre snakken og ignorere budskabet.

Der sættes en tyk streg under det faktum, at de er robotter, og ikke bevidste mennesker.

Men så dukker en gryende bevidsthed pludselig op hos nogle af robotterne. De begynder at huske og forholde sig til, hvad de er. Det er erkendelsesteori, så det batter. For hvad er bevidsthed i det hele taget? Er den mere ægte, når den har hovedsæde i hjernen fremfor i en computer? Her bliver det rigtig langhåret, og det er netop formålet.

Virkeligheden er konstrueret, robot eller ej Vi spejler os både i seriens mennesker og robotter, og det bliver med tiltagende styrke vanskeligt at adskille de to. Er vores følelsesliv og adfærdsmønster i realiteten ligeså programmeret som robotternes? Når eksistentielle spørgsmål som disse får liv, er der tale om en særdeles væsentlig og velfungerende sci-fi-fortælling.

Robotten er begrænset af dens maskineri og programmering, dens hardware og software.

Mennesket er begrænset af dets

hjernearbejde. Meget lig robotsoftware er hjernearbejdet én lang frasortering af unødvendige sanseindtryk. Det betyder, at dét verdensbillede, du sidder med lige nu, har været under så kraftig bearbejdning, at det befinder sig milevidt fra den ”virkelige” virkelighed.

Hjernen snyder dig, ligesom målrettet programmering afholder Westworld-robotterne fra at se den fulde sandhed. Vi ligner hinanden meget, dem og os.

Jeg påstår ikke, at vi alle er robotter (eller hvad?). Men vi skal bruge disse filosofiske spørgsmål om erkendelse og eksistens til at udfordre vores til tider urokkelige og ensidige verdensbilleder. Vi skal give plads til alternative virkelighedsfortolkninger. Det er sådanne overvejelser, sci-fi-genren er eminent til at afføde. Og så er det i øvrigt pisse god underholdning.

KONTEKST | 21

PARALLELLE PARALLELLE UNIVERSER UNIVERSER PÅ PÅ FILM FILM Simon Ørberg, bachelor i Medievidenskab

Der er et eller andet ved idéen om parallelle universer, som passer perfekt til film. På en god dag kan de udvide vores forståelse af verden, men på en dårlig dag kan film som det mindste give os et sted at søge ly fra Trump, Putin og uddannelsesloftet. I biografmørket er der en verden, der giver mening. En verden, hvor konflikter løses på halvanden time, og hvor Ryan Gosling synger kun for dig.

Det er ikke underligt, at emnet om parallelle verdner er blevet behandlet gang på gang i filmhistorien. Det ligger jo nærmest i mediets DNA. Derfor har jeg fundet tre (eller fire) film frem, der på hver sin måde behandler idéen om dobbelthed og parallelle universer. Det er dog ikke de åbenlyse valg. The Matrix, Harry Potter og fantasy-eskapisme hører ikke hjemme her.

Det er i stedet gode, men oversete film, der i et parallelt univers ville være blevet langt mere kendte, end de egentlig er i dag.

22 | KONTEKST

ANOTHER EARTH (2011) – DEN SØRGELIGE: Begyndelsen på Another Earth kunne godt minde om en tragisk ”Don’t drink and drive” reklame. I alkoholens og glædens rus over at være blevet optaget på sit drømmeuniversitet, kører Rhoda galt og slår en gravid kvinde ihjel. Det sker tilfældigvis samme aften, at en planet identisk med vores egen er blevet opdaget. De to ting har som sådan ikke noget med hinanden at gøre, og resten af filmen er faktisk slet ikke så science-fiction-agtig, som man kunne tro. I stedet handler det om, at Rhoda skal søge tilgivelse hos sig selv og ikke mindst hos manden, som mistede sin kone i ulykken.

Altså en meget menneskelig og

nede-på-jorden historie (både figurativt og bogstaveligt).

Det kloge ved filmen er, at idéen om tvillingeplaneten hele tiden rumsterer i baggrunden. Det diskuteres af videnskabsmænd i radioen, folk snakker om det i overhørte samtaler på gaden, og for Rhoda kan hun ikke droppe tanken om, at der et eller andet sted derude, måske, muligvis, forhåbentligt, kunne eksistere en version af hendes liv, hvor det hele var gået anderledes.

KONTEKST | 23

COHERENCE

(2013) – DEN UHYGGELIGE:

Der er noget psykologisk interessant ved, at alle historier om dobbeltgængere aldrig ender godt. Man skulle ellers tro, at det ville være et let møde. Her er der endelig en person, der forstår dig fuldt ud, og som deler alle dine dybeste hemmeligheder. Men måske netop derfor er vi fundamentalt bange for at stå ansigt til ansigt med os selv.

Forestil dig så, at et sådan møde finder sted til et middagsselskab

24 | KONTEKST

med dine venner. Det er konceptet i Coherence, og som i alle andre historier om dobbeltgængere, ender det naturligvis ikke med, at de sætter sig ned og deles om risottoen. Mistanke, forræderi, vold og eksistentielle spørgsmål om identitet bobler alt sammen op til overfladen (som det jo altid gør, når man er sammen med sine bedste venner).

Coherence er lavet uden et egentligt manuskript, og det hele er filmet i instruktørens egen stue med skuespillere, der blev bedt om at improvisere. Det giver filmen en klaustrofobisk følelse. Som for at sige, at karaktererne aldrig kan flygte fra deres dobbeltgænger – på samme måde som vi aldrig kan flygte fra os selv. Det er metafysisk filmproduktion i højeste potens.

THE ONE I LOVE (2014) – DEN ROMANTISKE: Én ting er at møde sin egen dobbeltgænger som i Coherence. En anden er at møde sin partners.

Det sker for Ethan og Sophie i The One I Love, når de tager på parweekend til et sommerhus, som psykologen har lovet på magisk vis kan fixe deres forhold. Enhver der har været i et længerevarende parforhold ved, at det er svært ikke at ville ændre en smule på den anden. Men i sommerhuset bliver den tanke taget ud til det groteske, når Ethan og Sophie hver især møder en perfekt udgave af den anden.

Sommerhuset er som et parallelt univers, hvor ingen har morgenånde, alle er en smule pæne-

re, og det hele bare er, som de gerne vil have det.

Det er svært at sige mere uden at afsløre for meget, men naturligvis eskalerer det hele og ender et sted, som er umulig at forudse, og som sætter spørgsmålstegn ved, hvad man kan forvente af sin partner. Derfor kan jeg ikke beslutte mig for, om det er den bedste eller den værste film at se med kæresten.

KONTEKST | 25

LA JETÉE

(1967) – DEN EKSPERIMENTERENDE:

Indtil videre har det været en forholdsvist homogen liste. Givetvis forskellige genre, men alligevel er det alle nyere film med mainstreampotentiale og forholdsvist store navne involveret. For at afbalancere diversiteten, må den sidste film på listen derfor være en fransk avantgardekortfilm fra 1967. Naturligvis.

Men bliv nu hængende alligevel.

La Jetée foregår efter 3. verdenskrig (som vi efterhånden er godt på vej mod), hvor jorden står på undergangens rand. I et forsøg på at finde en løsning, eksperimenterer videnskabsmænd med

26 | KONTEKST

tidsrejser, og hovedpersonen bliver derfor sendt tilbage til et barndomsminde i tiden før krigen. Et spændende science-fiction koncept, som blev tyvstjålet af Bruce Willis og Brad Pitt i filmen 12 Monkeys.

Det eksperimenterende ved La Jetée er, at det slet ikke er en film. Det er i stedet en serie af billeder med voice-over og musik. Altså et glorificeret powerpointshow. Og der vender vi tilbage til den indledende idé om parallelle universer, som en del af filmens dna. La Jetée bryder nemlig med det ene aspekt, der

gør det til en film: Bevægelse.

Men når hovedpersonen rejser tilbage i tiden for blandt andet at møde sig selv, er det den samme rejse, vi foretager os, når vi ser film. Til en anden verden, hvor kun fantasien (og budgettet) sætter grænser. Hvor der eksisterer tvillingeplaneter, dobbeltgængere og magiske sommerhuse, og hvor vi i sidste ende håber på at lære noget om os selv.

Læg it til din bachelor Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

”JEG ER STADIG MIG, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE

MERE — BARE SERIØS.” Jeanne Dahl Olsen, Medievidenskab, 2. semester

Daniel er på alle måder en helt normal dreng. Men når han er på arbejde er det i en noget anderledes verden i forhold til mange andre unges studiejobs.

28 | KONTEKST

Vagtkoden i lommen på det hvide arbejdstøj bipper og er et tegn på, at nu skal det gå stærkt.

Sammen med andre kollegaer går Daniel ned til stuen, hvor en ældre mand har fået hjertestop. Den ene kollega starter. 1, 2, 10, 26, … 30 pump. To pust af en maske som sygeplejersken holder. 1, 7, 13, 27… 30 pump.

Daniel tager over og pumper femten slag, indtil manden slår øjnene op. Dagen efter ligger der i brevsprækken i Centralen en æske chokolade med teksten: ”Tak, fordi du reddede mit liv, unge mand”.

Denne sommeraften havde Daniel Kloster arbejdet som portør på Ålborg Sygehus Syd i godt og vel et år, siden han blev ansat som 18-årig. I dag har han stadig sin gang som portør på sygehuset et par gange i løbet af ugen og i weekender.

Vagtkoden bipper ofte i lommen, når Daniel er på arbejde, og fortæller, når han skal afsted og hjælpe patienter, som har fået hjertestop eller patienter, der kommer ind med ambulance på traumeafdelingen. ”Man løber ikke. Men det er ikke, som når du kommer i skole mandag morgen – det går lidt hurtigere,” siger Daniel.

Vennerne, kæresten, fodboldklubben – og Aalborg sygehus Daniel går i 3.G på Idræt og Biologi-linjen på Nørresundby Gymnasium og har ligesom alle andre i årgangen afleveret SRP inden jul. Med sine mørke øjne, sit brune velfriserede hår og moderne tøj, kan man se, at Daniel som mange andre, unge piger og drenge, gerne vil se præsentabel ud. Han er på mange måder en helt ”normal” fyr.

KONTEKST | 29

I skolen og efter skoletid bruger Daniel tiden sammen med vennerne, kæresten Nanna og i fodbold- og karateklubben. Og selvom der laves lektier og afleveringer, så lægger Aalborg sommetider gade til en festlig bytur med vennerne i weekenden. Men når Daniel ikke er i skole, til sport eller sammen med kæreste og venner, bruger han en særlig tid på Aalborg Sygehus.

og risikoaffald i gule sække med alt fra lemmer, organer og blod skal hentes, er det portøren, der klarer det.

”På det tidspunkt, jeg søgte ind, var jeg lige blevet 18 år og jeg var den absolut yngste,” siger han.

Daniel møder mange forskellige skæbner på Aalborg Sygehus.

Nogle patienter og oplevelser sætter sig fast i hukommelsen.

Daniel mener ikke selv, at han bliver påvirket af sit job, men når det handler om børn og deres forældre, så kan han mærke det.

Både Daniels far og mor har deres daglige gang på sygehuset, som henholdsvis portør og intensivsygeplejerske, og dette gav ham selv lysten og muligheden for at komme på prøve i tre måneder i jobbet som portør. Et job som ligger langt væk fra kassen i Kvickley eller assistent på kontoret. ”Jeg tænker tit over hvor spændende en hverdag, jeg skaber for mig selv i forhold til at sidde henne ved købmanden.” ”Det må man sgu ikke – så er det først man knækker.”

Når Hr. eller Fru. Jensen skal køres fra den ene afdeling til en anden, er det portøren, der skubber sengen og tager en beroligende snak. Når sterile senge, tøj, og operationsredskaber skal frem til operationsstuen, er det portøren, der leverer dem.

Når operationerne er overstået

30 | KONTEKST

”Der er lidt mere gang i den end på skolebænken. Man skal være mere mentalt klar. Det har jo heller ikke de helt store konsekvenser, hvis ikke jeg er på i fem minutter i skolen, hvor det til gengæld kan gå rigtig galt på sygehuset.”

”En mor kom på intensiv afdeling og lå med rigtig store smerter. Det eneste, hun spurgte om, var: ’Hvor er mine børn? Hvordan har mine børn det?’ Det var sgu alligevel lidt hårdt. Der skulle jeg lige sidde fem minutter og samle tankerne.”

Daniel har været med til at genoplive flere personer og modtaget forskellige skæbner i traumecentralen. Det tæller alt fra ofre for biluheld til personer ramt af skud. Han fortæller gentagende gange, hvor vigtigt det er at holde hovedet koldt.

Det er en kunst at udføre sit arbejde så godt, som man overhovedet kan og samtidig at kunne lægge det fra sig igen.

”Hvis ikke det er muligt at genoplive patienten, så er det bare sådan det er. Det er ikke sådan, at man skal gå derfra og tænke, at det var min skyld. Det må man sgu ikke – så er det først, man knækker.”

Hvorfor portør?

Daniel lyder meget tilfreds og fattet når han fortæller om hans anderledes fritidsjob. Ligesom mange andre har han jobbet for at tjene lidt ekstra penge, mens det er også godt på CV’et, når han skal søge ind til politiet. Men det er også noget andet, der gør, at Daniel gerne vil blive ved med at arbejde på Ålborg Sygehus. ”Når jeg er på arbejde, handler det ikke om skole. Det handler ikke længere om at få de bedste karakterer. Jeg smider et pres fra skolen, men får en andet pres. Der er et andet fællesskab. I skolen har jeg det til fælles med mine klassekammerater, at jeg går op i de samme fag og snakker om det samme hver dag. På arbejdet har vi det tilfælles, at vi kommer, fordi vi gerne vil hjælpe nogle mennesker,” fortæller Daniel.

”Jeg tænker tit over hvor spændende en hverdag, jeg skaber for mig selv i forhold til at sidde henne ved købmanden.”

TO UDVEKSLINGSSTUDERENDE FORTÆLLER OM DERES OPLEVELSE AF DANMARK Asger Nim, 6. semester, medievidenskab

Der kan være en langt imellem din egen selvopfattelse og andres oplevelse af dig. Nogle gange smertefuldt langt. Den 15 november 2016 fik vi en Danmarkskanon bygget på forslag indsendt af almindelige danskere, der beskriver de ”samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund”. Vi mener bl.a. selv, at frisind og tillid er en del af den danske kultur – men oplever besøgende i Aarhus det samme, eller befinder de sig i et slags parallelunivers? Jeg har spurgt to tidligere udvekslingsstuderende, som jeg har mødt i Beirut, om netop dette.

”DE VAR GODE MENNESKER, JEG DØMMER DEM IKKE, MEN DE KAN IKKE LIDE ANDRE – DE VIL BARE BLIVE I DEN BOBLE. DE VIL IKKE SE ANDET, DE ER LIGEGLADE. ”

KONTEKST | 33

GASIA, 20 ÅR, JOURNALISTPRAKTIKANT OG STUDERENDE. ARMENSK SYRER. LÆSTE ET SEMESTER PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE. Hvad syntes du, om de andre studerende?

De var søde. Vi havde folk fra hele verden. Det var fantastisk med sådan en diversitet. Og der var en masse gruppearbejde.

Der var fem danskere på holdet, og jeg arbejde faktisk med to danskere på et projekt.

Hvordan var det?

Vi havde ikke nogle problemer.

Jeg var venner med dem, men jeg kunne ikke lide, at de var så skrappe med at overholde deadlines. Det er jeg ikke vant til. Det hele skulle struktureres. Men nogle gange så mødte vi også op, bare for at møde op. Og så spildte vi så meget tid. Tilgangen var, at jeg lærte noget af dem, og de lærte noget af mig.

Hvad synes du mere generelt om Danmark og Aarhus?

De drikker meget, det var det første, jeg lagde mærke til. De er kolde til at starte med, men når man lærer dem at kende, bliver de enormt, enormt søde. De er et meget venligt folk. Hvis jeg var i en situation, hvor jeg havde brug for hjælp, og jeg spurgte om hjælp, var de altid søde. For de er ikke vant til at blive spurgt om hjælp.

Hvad var det bedste og værste ved Danmark De bedste oplevelser er fra bylivet. De havde mange cool steder. Double Rainbow var mit favoritsted, men så blev jeg træt af det. Jeg elskede den natklub så meget, at jeg til sidst måtte holde mig væk fra den, for jeg blev for knyttet til den. Det værste var kulden. Vejret.

PARALLELUNIVERS ELLER EJ?

Til slut bad jeg dem begge vurdere, om fem udvalgte værdier fra Danmarkskanonen i deres øjne beskriver Danmark. Som det ses i nedenstående figur, var de ikke helt enige.

Frihed

Frisind

Hygge

Ligestilling

Tillid

Gizelle

√

—*

?

√

√

Gasia

√

√

√

√

√

* ”Ved du hvad? Overhovedet ikke. For de er så sikre på, at de har regnet den hele ud, at de er de bedste. Men selvom de lader, som om de ikke dømmer dig, så kan du hører ord, der er dømmende. Og måden de taler – det er tydeligt, at de ved bedst.

De nedgør altid andre måder at leve på. ”

34 | KONTEKST

GIZELLE, 23 ÅR, KOMMUNIKATIONSANSVARLIG I EN NGO. SYRISK STATSBORGER. LÆSTE ET SEMESTER PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE. Hvad syntes du om de andre studerende?

De andre studerende var fantastiske, for de var alle sammen internationale studerende. De kom fra hele verden af, og de var dejlige. Vi havde kun en dansk pige, men hun var også dejlig.

Hvor boede du under dit ophold?

I et kollegie. Det var et stort hus med mange værelser, og jeg havde vist 13 samboer.

Hvordan var de?

Jeg kunne ikke rigtigt lide dem.

De blev aldrig mine venner. De var meget tætte, og de hang meget ud sammen. Jeg prøvede nogle gange at være med, men det var altid akavet, fordi de aldrig gad at tale engelsk, medmindre jeg henvendte mig til dem. Selvom det var meget

nemt for dem, de var tydeligvis godt uddannet, og det ville ikke forvirre nogen, men de gad bare ikke at gøre det.

Så du snakkede aldrig med dem?

Jo, vi havde nogle middage og events, for når de bliver fulde, så bliver de meget søde mennesker. De bliver fantastiske. De bliver mine bedste venner. Jeg kan huske, at den første gang jeg hang ud med dem, kom jeg hjem fra byen og så en flok gutter, der havde en fest. Og da de så mig, råbte de, at jeg skulle sidde sammen med dem. Det var en af de bedste aftener i Danmark. De var enormt venlige og talte med mig om Syrien og viste, at de bekymrede sig. De var også mennesker og sagde: ”Lad være med at tage tilbage. Vi finder et job til dig her i Danmark.”

Om dette, samt de to interviews i deres helhed, bekræfter eller afkræfter sandhedsværdien i Danmarkskanonen, må være op til den enkelte læser at vurdere. Men måske er det i virkeligheden også, hvad kanoen skal bruges til: at starte en diskussion om, hvad det vil sige at være dansk, og om sådan defi-

Næste dag gik jeg ud i køkkenet og så én af dem. Jeg sagde ”godmorgen”, og han lod som om, han ikke havde hørt mig.

Han vendte om og gik sin vej.

Hvorfor ikke sige hej? Come on, du ser et andet menneske! Det var underligt. De var gode mennesker, jeg dømmer dem ikke, men de kan ikke lide andre – de vil bare blive i den boble. De vil ikke se andet, de er ligeglade. De har alt, de har det nemme liv så hvorfor bekymre sig?

Hvad var det bedste og værste ved Danmark?

Det er et smukt land, især København. Jeg kan stadig huske noget mad, jeg fik der. Det var helt fantastisk. Det værste var en bestemt type danskere. De tror, de ved alting, og at de gør alting rigtigt.

nition overhovedet er mulig. At få nuanceret en debat, der ellers er taget som gidsel af Martin Henriksen og hans ligesindede, der eksempelvis mener, ”at man skal fejre jul for at være dansker”. Ja, måske Gizelle har ret, når hun mener, at det danske frisind ikke altid skinner lige tydeligt igennem…

KONTEKST | 35

Parlør til mor Blanke vb.

Valget en studerende tager, hvis denne ikke føler sig forberedt til en eksamen.

A: Jeg havde ikke lige tid til lave eksamen i går, så jeg blankede den.

B: Hvorfor?

A: Der var en vigtig 1. divisions kamp i TV.

Reeksamen sb.

Eksamen som den studerende går til, hvis denne er dumpet i et tidligere eksamensforsøg.

A: Det var heldigt, at jeg dumpede eksamen.

B: Hvorfor?

A: Fordi jeg fik 12 til reeksamen.

Fri hjemmeopgave sb.

Den klassiske humaniora opgave, hvor underviserne, fremfor for at lave en opgavebeskrivelse selv, lader de studerende vælge eksamensemne.

A: Hvad skal du skrive om i eksamen?

B: Det er en fri hjemmeopgave, så det bliver nok igen noget om vikingernes brug af sociale medier set fra et freudiansk synspunkt.

36 | KONTEKST

Russer sb.

Førsteårsstuderende, som nemt bliver beruset, hvilket resulterer i, at denne bliver et let offer for ældre studerende til diverse fredagsbarer. Det er ikke krav, at russeren kommer fra Rusland.

A: Så lige du scorede en lækker fyr til Panik-festen.

B: Ja, det var en russer fra Informationsvidenskab.

A: En russer?! Så tæller det da ikke.

Tutor sb.

En ældre studerende, som savner at være ung og viril, og derfor er han tutor for russerne i deres rusuge, så han kan smage ungdommens safter en sidste gang.

A: Er han ikke for gammel til at danse nøgen rundt på Heidi’s?

B: Jo. Han er min tutor, så han prøver at være ung med de unge.

Underviser sb.

Ikke en lærer (ifølge underviserne selv)! I stedet ser underviserne sig som både en faglig og åndelig vejleder, der underviser, men ikke lærer de studerende noget.

Underviser: Husk nu at det er jeres eget ansvar i lærer noget. Jeg er ikke lærer. Jeg er underviser. Jeg er en anerkendt forsker indenfor film og medier i vikingetiden. Er der lige én, der vil hjælpe mig med projektoren?

Akademisk kvarter sb.

Et kvarter opfundet på samme tid som universitetet, der betyder, at alle med tilknytning til universitet må/skal komme 15 minutter senere end, hvad der aftalt.

Datter tror, at hun kommer til tiden.

Mor: Du kommer 15 minutter for sent.

Datter: Du skal huske på det akademiske kvarter.

Kapsejlads sb.

Årets vigtigste begivenhed for alle studerende i Aarhus, hvor over 25.000 studerende bliver berusede og sejler i gummibåde for at vinde et gyldent bækken.

A: Tror du Kaptajn Bundsgaard kommer og åbner Kapsejladsen igen i år?

B: Selvfølgelig. Han skal jo have hentet de sidste stemmer inden valget til efteråret.

Rusuge sb.

Den første uge på semesteret hvor de nye studerende (russere) lærer Aarhus og universitet at kende.

Far: Hvordan var din første uge på universitet?

Søn: Rusugen? Det kan jeg ikke lige huske.

38 | KONTEKST

Tekst sb.

En tekst dækker på universitet alt fra danske noveller over tunge forskningsrapporter til amerikanske serier.

A: Har vi mange tekster for til næste gang?

B: Ja. Vi skal se en hel sæson af Skam.

Fredagsbar sb.

Alle studier med respekt for sig selv har en bar, hvor de studerende mødes om fredagen for at drikke øl og spille brætspil.

A: Skal du med i fredagsbar?

B: Ja. Det er fredag. Hvad skulle jeg ellers lave?

Udveksling sb.

De fleste studerende får gennem universitet muligheden for at komme til udlandet i halvt år for at studere fag på et andet universitet.

A: Hvordan var udvekslingen?

B: Det var mega sjovt. Jeg lærte at surfe og så blev jeg virkelig god til beer-pong.

Merit sb.

En betegnelse for godskrivning af allerede beståede eksaminer. Såfremt en studerende har studeret før, kan personen få godkendt og overført fag eller kurser fra tidligere universitetsuddannelser.

A: Synes du ikke bare, at Studium Generale er så svært?

B: Jeg har jo ikke Studium Generale, fordi jeg fik merit for mit mislykkede ophold på Journalisthøjskolen.

Pensum sb.

En masse forskellige tekster, som skal læses i forbindelse med et bestemt universitetsfag.

A: Har du læst pensum?

B: Pensum? Jeg har i hvert fald læst pensumlisten.

40 | KONTEKST

MØD DIN FREMTID

7. april 2017 kdag.au.dk

UDE AF KONTEKST UDE AF KONTEKST UDE AF KONTEKST UDE AF KONTEKST KONTEKST F A E D U

JEG ER ET PRODUKT AF EN STRÆBEN MOD NOGET STØRRE Camilla Michelle Mikkelsen, bachelor i Medievidenskab

I har hørt det før, for det her emne er nok lidt en kliche. Det er behandlet mange gange fra alle mulige forskellige vinkler. Men jeg synes også, det er vigtigt. For der sker ting i vores samfund, som påvirker os som mennesker. Og det er vi nødt til at forholde os til.

44 | KONTEKST

Jeg er født ind i en tid, hvor hjulene ruller stærkt. Jeg er af en generation, hvor vi næsten skal have rundsave på albuerne for at komme fremad. Jeg lever i et samfund, hvor man enten er idealist, eller hvor man følger strømmen. Og så frygter jeg at dø i en kultur, hvor værdier som medborgerskab, fællesskab og næstekærlighed ligger i skyggen af individets individuelle stræben.

Biologisk er jeg programmeret til at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Men det er ikke altid en realitet i dag. For vi har ikke tid til at lede, til at møde eller til at nyde. Min virkelighedsforståelse bunder i en diskurs om, at vi skal have fart på. Derfor dater vi online, vores personlighed og venskaber udvikles og vedligeholdes online, og måske skal vores selvforståelse endda også findes online. For vi har travlt! Vi skal hurtigt gennem uddannelsessystemet, vi skal videre ud på arbejdsmarkedet, vi skal hele tiden se fremad, og det, vi skal have for øje, er, hvordan vi kommer fra A til B. Jeg brænder for mit frirum Jeg har kastet min kærlighed på rejserne til fremmede kulturer, den gode mad, spontaniteten og mine fridage. Der hvor jeg kan puste ud fra hverdagens stress.

Der hvor tankerne om hverdagsræset ind imellem kan erstattes af noget så banalt som glæden ved fredagsslik eller en spilaften med veninderne. Der hvor fami-

lien samles, og man griner over alt og ingenting.

Da jeg var barn, havde jeg en kærlighed til weekenderne. Der hvor mor og far havde fri. Der hvor jeg kunne lege de lege, jeg havde lyst til, så længe jeg havde lyst. Der hvor jeg kunne bruge hele dagen på at bygge huler eller fylde hele fortovet med mine kridttegninger. Der hvor jeg kunne have veninder til at overnatte, så vi kunne dele hemmeligheder, pjatte og snakke natten lang. De øjeblikke mindes jeg.

Men i dag, to årtier ældre og en bachelor klogere, er jeg stadig tilhænger af spontaniteten og frirummet: Der, hvor det kan ske, at man handler efter impulser frem for rutiner. Der hvor man kan slå hovedet fra og lukke de mange tanker ude for en stund. For en kort stund. For vi kan jo ikke slappe af for længe.

Og når tankerne så er tilbage, så brænder jeg for mennesker.

Jeg brænder for at motivere andre. Jeg oplever glæde, når jeg ser et andet menneske rykke sig. Som så mange andre unge, er jeg ivrig efter at gøre en forskel – stor som lille – for nogen, for noget. Jeg har store drømme og ambitioner – om at verden bliver et bedre sted – et sted for alle. Uanset kultur, hudfarve, religion eller anden overbevisning.

KONTEKST | 45

Om vi brænder for mennesker, natur, dyr, computerspil, politik eller andet er ikke afgørende.

Jeg tror på, at det vigtigste i et samfund er, at vi husker på hinanden. Og at vi er gode ved og for hinanden. For vi er flokdyr, og om vi vil det eller ej, så har vi og vores samfund brug for, at vi motiverer hinanden. Et smil, en rar bemærkning, et klap på skulderen.

Vær i øjeblikket – om lidt er det væk Jeg må nogle gange fortælle mig selv, at hver dag ikke behøver at være en kamp for at redde verdenssituationen, hvor patetisk det end lyder. Og samtidig må jeg fortælle mig selv, at jeg måske ikke redder mere end min egen samvittighed, når jeg flyver fra A til B, hvis jeg ikke har tid til rent faktisk at være til stede, lytte og gøre en forskel, når jeg er der. Man kan hurtigt få sat sig selv i hovedet, at man skal løbe stærkt i det her samfund, hvis man altså vil fremad.

SÅ GRIN FOR

I kender måske til det, at man kan blive bange for, at man ikke udretter nok, bidrager nok eller engagerer sig nok de i ting, som rykker noget i det store billede.

At man ikke udvikler kompetencer nok, tager de fag eller de jobs, som giver kvalifikationer til at udleve karrieredrømmen, eller at man går til alle de mø-

der, foredrag og arrangementer, som bidrager til, at vi bliver de gode mennesker, vi ønsker at være.

Men måske vi i al vores hast glemmer, hvad det egentlig er, som betyder noget, eller hvad det er, som gør os gladest. Så midt i ræset mod fremtiden: Husk at stop op og nyd øjeblikkene! Husk at værdsæt det, som gør dig glad – og bliv nu bare lidt længere i de øjeblikke, når de dukker op. For i dag kan vi have så travlt, at vi helt glemmer, hvornår vi har det bedst.

Og så igen – der er sgu ikke noget galt i, at glæden og betydningerne ligger i fridagene, den gode mad og de billige grin.

Vi kan ikke være superhelte hver dag. Men måske vi kan hjælpe hinanden, arbejde for det fællesskab, som vi biologisk er programmeret til at fungere i. Vi må ikke overgive os selv til blot at være et produkt af en stræben mod noget større, for jeg tror, det gør os ensomme en dag. Så grin for fanden – tag fri, brug tid med jeres venner og familie.

Og vigtigst af alt: Vær til stede lige nu – for om lidt er øjeblikket væk.

Husk det gode menneske. Husk på det, der betyder noget. Vær sød. Altid.

1 års fri adgang til kunst Rabat i Café, Shop og FOOD HALL Særarrangementer ART HOUR kunstforedrag m.m.

KR. 220

ko n t e k s t . i t