Kontekst #31 by Kontekst

!{ ONTEKST Studiebladet for Katrinebjerg

#31 - Efterår 2014

TEMA

Passion & kærlighed

Artikel

Kærlighed gennem tiden

Billedserie

Historier

Datingsteder på Katrinebjerg

Akavede sexhistorier

Voxpop

Interview

Netdating

Passion for mad

meget mere...

REDAKTIONEN Indholdsansvarlig

Kasper hansen

Annonceansvarlige Mikkel Ingwar Karlsen & Michela Gajhede Larsen Layout/grafik

Malou Christensen

Webansvarlig

Lea Thybo

Kontakt redaktionen@KONTEKST.it Hjemmeside

www.KONTEKST.it

Oplag 1000 stk.

Tak til alle skribenter og fotografer i dette nummer: Amanda L. Gladbjerg Camilla Michelle Camilla S. Andersen Cecilie Skov Christoffer Fischer Ditte Blom Emil Nikolajew Emma Wendorff Skjøth Jeppe Mikkelsen Julia Jørgensen Kamilla Reinholdt Sørensen Laura Bjærge

Mads Jørgensen Magnus Brunebjerg Marie Louise Melin Mathilde Andersen Mejse Voss Michael Harders Morten Bondrup Petersen Sara Koust Sille Berthelsen Simon Ørberg

Sofie Fink Trine Bjerre Bach

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

Bladet er trykt af LaserTryk.dk A/S

Indhold

tema

06 artikel KÆRLIGHED GENNEM TID

19 interview PASSION FOR MAD

09 Artikel

22 portræt HVEM ER UNDERVISERNE VED SIDEN AF STUDIET?

Passion - hvad kan den ?

12 voxpop NETDATING

26 opskrift START KÆRLIGHEDEN MED PASSIONSFRUGT

14 artikel ANONYME, AKAVEDE SEXHISTORIER

16 Billedserie DATINGSTEDER PÅ BJERGET TIL “LIDT AF HVERT”

Kultur

ude af KONTEKST

28 artikel KÆRLIGHED TIL RØVEN 30 aktivitet GÆT EN PASSION UD FRA en PERSON

34 serienørderi you’re the worst

34 listicle kærlighedsfilm for mænd

36 artikel Passion for aarhus - DISCOVERCITY.DK

40 artikel KÆRLIGHED TIL DEN NATURLIGE KROP

44 artikel Universitetsvalg 2014

46 svar HVILKEN PASSION MATCHEDE HVILKEN PERSON?

TEMA

passion og kĂŚrlighed

Leder

Kærlighed er efter sigende ubeskrivelig, og passion omfatter ethvert begær. Det kan derfor virke som et udfordrende tema, men vi har kun ét svar: Challenge accepted! Dette afspejler sig i høj grad i denne 31. udgivelse af Kontekst, hvor skribenterne har bidraget med let og tungt. Fra passion for mad til akavede sexhistorier, fra netdating til kærligheden for den naturlige kvindekrop. I dette nummer håber vi på at kunne inspirere med beskrivelser af emnerne, der måske ikke ligger lige til højrebenet. Har du for eksempel overvejet, hvorfor den fyldige kvindebagdel er blevet så populær? Eller hvorfor vi har brug for passion i livet? Apropos temaet er vi glade for at kunne præsentere redaktionens nyeste medlemmer Michela Gajhede Larsen og Lea Thybo, som vil tage sig kærligt af hhv. bladets økonomi og tilknyttede hjemmeside. I samme vending vil vi gerne sige mange tak til vores altmuligmand Mikkel Ingwar Karlsen for mange års passioneret indsats. Foruden kreative vinkler har vi også haft mulighed for at prøve anderledes elementer af denne gang. Sektionen med forskerportrætter er fravalgt på forsøgsbasis for at give plads til flere temaartikler og en listicle. Desuden kan du give dig i kast med at matche fire fascinerende passioner til fire vidt forskellige personligheder.

Du ønskes hermed god læsning. Kasper Hansen Indholdsansvarlig redaktør

Tema Af Camilla S. Andersen, Medievidenskab, 5. semester Tegninger: Amanda L. Gladbjerg

Kærlighed gennem tiden Hvis man slår begrebet “kærlighed” op i Den Store Danske, så beskrives det blandt andet således: ”Kærlighed er navn for tusinde følelser”. Denne brede betegnelse viser, hvordan kærlighed som begreb rummer utroligt mange aspekter og derfor også kan tillægges et væld af forskellige betydninger. Herudover kan kærligheden eksistere i mange forskellige relationer, hvad enten det er til ens familie, venner, kæreste eller rettet mod en bestemt passion eller tro.

Forsøget på at indfange et så komplekst begreb som kærlighed kan synes umuligt, men man kan som udgangspunkt forsøge at finde frem til, hvordan opfattelsen kan vise sig at variere blandt forskellige mennesker. De varierende opfattelser kommer her til udtryk gennem interviews med personer fra forskellige aldersgrupper, hvor deres syn på kærligheden præsenteres. Spørgsmålene omfatter opfattelsen af

6 | KONTEKST

kærlighedens betydning, troen på den eneste ene, holdning til ægteskab, ændring i dyrkelse og opfattelse af kærlighed gennem tiden og slutteligt forskelle i kønnenes oplevelse af kærlighed. Marlene Kongsted, Medievidenskab, 5. semester Hvis man spørger Marlene Kongsted på 23 år, så dækker kærlighed over nærmest alt. Det er for hende en følelse, hvor

man ikke kan beskrive med ord, hvor meget noget betyder for en. Kærlighed betyder alt og er med hendes egne ord “grunden til, man gider at stå op”. Hun tror, at den er individuel, idet man ikke kan sætte generelle regler op for kærlighed. For Marlene er det en mulighed at opleve mange store kærligheder. Konceptet ægteskab ser hun som en “sød ting”. Opfattelsen af kærlighed har ifølge Marlene ændret sig

artikel

ved, at man har højere forventninger til kærligheden end tidligere. Samtidig dyrkes den anderledes ved, at den er kommet mere i fokus gennem bl.a. kærlighedsfilm og kærlighedssange, hvor den før i tiden var en delvist praktisk institution. Afslutningsvis konkluderer hun, at mænd og kvinder oplever kærlighed ens, og at kærlighedens muligheder for at overleve i dag er de samme som tidligere.

Jesper Ry Medievidenskab, 5. semester Hos det andet køn finder vi Jesper Ry på 31, som har en anderledes opfattelse af, hvad kærlighed indebærer og repræsenterer. Kærlighed er for Jesper evnen til at tilgive ting, man ellers ikke ville tilgive. Derudover beskriver han det som en “enormt dejlig følelse, som giver ham stor tilknytning til et andet menneske”. Kærlighe-

dens betydning omfatter, at han vil stifte familie og være sammen med den samme person resten af sit liv. Troen på den eneste ene eksisterer ikke, men han tror, at man kan være sammen med den samme person hele livet, hvor man kan indrette sig efter de forhold. Er det tilfældet, at forholdet ikke fungerer, så finder man en anden stor kærlighed. Jesper er kritisk over for ideen om ægte-

KONTEKST | 7

artikel

skab, som for ham er en borgerlig anordning, som han ikke bryder sig om. Han kan ikke se funktionen udover at være en romantisk idé. Opfattelsen af kærlighed har for ham ikke ændret sig gennem tiden og dyrkes heller ikke anderledes i dag. I oplevelsen af kærlighed mellem kønnene skelner han mellem, hvordan man oplever og giver udtryk for kærlighed. Han føler ikke, han kan svare på, hvad

livet. Kærlighed er glæde og et stille, beslutsomt fokus i ens tilværelse. Det dækker over forpligtelse og gensidigt ansvar for primært familie. Han betoner, at venskab ligeledes kan have elementer af kærlighed. Edvin tror som den eneste af de adspurgte på den eneste ene men, som han selv beskriver, “vælger man én, vælger man også andre fra”. Der kan ske så meget, så det er ikke udelukket, at ”skæb-

”Alt for ofte drejer det sig om mig, mig og atter mig - selv over for dem, man ellers mente at elske”

andre folk oplever. Dog påpeger han, at nogle kvinder har et mere eksplicit forhold til at udtrykke deres kærlighed end de mænd, han kender til. Kærligheden har for ham ikke bedre muligheder for at overleve i dag. Kærligheden vil altid være til stede, så længe der er mennesker. Hvad enten vi lever i et moderne eller landbrugsbaseret samfund. Edvin Kau Professor i medievidenskab Slutteligt er professoren Edvin Kau blevet spurgt ind til sit forhold til kærligheden, som for ham er noget af det vigtigste i

8 | KONTEKST

nen senere kan føre folk sammen.” Hvis man er indgået i et ægteskab, er det for ham vigtigt, at man arbejder for kærligheden. Edvin tror, at opfattelsen af kærlighed er anderledes i dag end tidligere, som han tilskriver ændringen af livets omstændigheder. Anderledes livskontekster har for ham givet andre veje/afveje for det at “holde af”. Til modsætning fra de to andre interviewede tror han, at mænd og kvinder oplever kærlighed forskelligt, idet præmisserne for de to køn er forskellige på mange områder. Det er for Edvin svært at sige,

om kærligheden har bedre muligheder for at overleve i dag. Kærligheden kræver, at man arbejder for den. Han påpeger det stigende antal skilsmisser i dag som et tegn på, at nutiden besidder en egocentrisme, som ødelægger meget på dette område. Han beskriver det selv således: “Alt for ofte drejer det sig om mig, mig og atter mig - selv over for dem, man ellers mente at elske.” Skellet mellem lyst og forpligtelse Ud fra interviewene fremgår det, hvordan der er fremkommet forskelligartede svar, hvor kærlighed i de lidt yngre aldersgrupper understreges som noget lystbetonet og individuelt, mens det hos de lidt ældre aldersgrupper beskrives som noget, der kræver forpligtelse og arbejde. De forskellige svar kan både ses som et udtryk for, hvordan kærlighed opleves individuelt, men i høj grad også er et fænomen, som skabes af historien og kulturen. Kærlighed opleves derfor forskelligt ud fra, hvilket historisk verdensbillede man er opvokset med, og hvilke kulturelle tendenser som har gjort sig gældende. Det er påfaldende, at de interviewede fokuserede på kærligheden mellem mennesker og slet ikke nævnte kærligheden til objekter eller aktiviteter. Måske har vi brug for et lignende begreb som ”passion” til at afdække dette fænomen?

Stakbogladen Studenternes Hus

Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: mandag - fredag 10.00-17.00

kr 198,-

Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!

Naturfag

Vi hjælper dig med at printe dit speciale eller din opgave, og indbinder i spiraleller limryg - men kom i god tid! Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.

Matematisk Institut Bygning 1530 tel 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Ved kvartalsstart - se opslag

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Tema Af Camilla Michelle Medievidenskab, 3. semester

Passion

–hvad kan den? Når jeg hører ordet ”passion” brugt i en sætning, er det ikke en uvant frase. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Jeg har lyst til at sige, at ingen ved det, men at folk snakker om det. Ordbøger henviser til, at passion stammer fra latin og betyder ”at lide”. Det er en intens følelse, som bunder i entusiasme eller begær for noget. Filmen ”The Passion of the Christ”, instrueret af Mel Gibson, fremstiller Jesu lidelseshistorie, mens filmen ”Passion” fra 2012 skildrer en historie om jalousi, romantik og stofmisbrug. Passion har flere definitioner, og måske bør vi individuelt vurdere, hvad passion betyder for os. Hvad kan dette velkendte, men alligevel fremmedartede be-

greb føje til vores liv? Behøver vi overhovedet en passion? Jeg er kommet frem til, at man skal opleve at føle passion for nogen eller noget, før man kan vurdere, hvad en passion egentlig er, og hvorfor den er vigtig at have i livet. Det er lidt ligesom termen ”love-hate-forhold” – man ved jo rent faktisk ikke rigtig, hvad det er, før man har haft Videnskabsteori. Jeg oplevede selv dette i foråret 2014, da jeg havde Studium Generale med Anders Foss, som er underviser på Institut for Æstetik & Kommunikati-

Passion kan også have omkostninger, hvilket Mandela måtte sande. Hans behov for ligestilling var så stor, at det blev en mission, som han betalte for med 27 år i fængsel.

10 | KONTEKST

on. Love-siden for mig bunder uden tvivl i, at den passionerede mand er ualmindeligt dygtig til at gøre ekstremt komplekst stof forståeligt, mens 150 sider om Luhmann og systemteori til efterfølgende mødegang netop kan være grundlaget for at skabe den knap så fede side af det her love-hate-forhold. Passionen driver værker Så hvis vi slår det fast, at passion bl.a. dækker over stærke følelser – positive eller negative – over for noget eller nogen, så kan vi dernæst

artikel

Michael Phelps har udholdt utallige timer i træningsbassinet, hvilket har resulteret i 22 OL-medaljer.

reflektere over det virkelige spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at have en passion i livet? Jens Damgaard, rådgiver i forretning og ledelse, meddelte på HUM-faget Ledelse og kreativ organisationsudvikling, at personer med interesse i et bestemt emne udviser større opmærksomhed, arbejder mere vedholdende, føler større glæde og udviser en evne og udholdenhed til at forsætte længere. En passion giver os derfor muligheden for at nå længere inden for et emne end folk, som ikke er passioneret for samme. Dette giver mening, når man tænker på, at apartheid blev afskaffet i 1994,

da bl.a. Nelson Mandela var en vedholdende aktivist, og at Michael Phelps har udholdt utallige timer i træningsbassinet, hvilket har resulteret i 22 OLmedaljer. Disse mennesker må siges at have haft en passion, og eksemplerne tyder på, at en passion for noget kan være en vej til succes og revolutioner. Bagsiden af medaljen Anders Foss mener dog, at ordet passion er stærkt og ikke nødvendigvis kan kædes sammen med succes. Passion kan ses som en livsmission, hvor man risikerer at miste sig selv eller blive vanvittig. Passion kan også have

omkostninger, hvilket Mandela måtte sande. Hans behov for ligestilling var så stor, at det blev en mission, som han betalte for med 27 år i fængsel. Passion er ikke nødvendigvis lig med succes for den enkelte person, men nogle gange for menneskeheden. Anders Foss henviser i stedet til ordet ”interesse”, hvilket er en vigtig faktor for at opnå mening i livet. Han mener, at vi som mennesker selv har muligheden for at skabe en interesse. Hvis vi finder noget gavnligt og nødvendigt i hverdagen, så har vi mulighed for at skabe en interesse og måske endda også en passion. Det er op til en selv at skabe de små detaljer og nuancer, der kan betyde, at Luhmann og systemteori ikke nødvendigvis er kedeligt. De fleste af os ønsker nok glæde og evnen til at blive ved, selv når vi er presset. Derfor er det vigtigt at have stærke følelser, interesser eller holdninger i livet. Alternativet er, at man er strandet blandt glade og udholdende mennesker, mens man selv risikerer at ende som Medina – nemlig med at være ligeglad. Man kan sandsynligvis godt skabe konsensus om, at vi alle helst vil være dette scenarie foruden, så derfor: få en interesse og lev livet længe og lykkeligt - eksempelvis netdating, som du kan læse mere om i følgende artikel.

KONTEKST | 11

Tema Af Marie Louise Melin og Sofie Nybye Fink, Medievidenskab, 3. semester

Kærlighed ved første

klik

Ikke alle er heldige at møde deres udkårne i fredagsbaren, og nogen tyr derfor til andre metoder i jagten på den store kærlighed. Kontekst har sat sig for at undersøge, hvad de studerende på Katrinebjerg mener om dating på nettet, og hvilke erfaringer de har gjort sig.

Thomas, 23 år

Nina, 21 år

Informations- og kommunikationsteknologi 6. semester

Informationsvidenskab 3. semester

Kan man finde kærligheden gennem netdating?

Måske. Jeg har ikke hørt om nogen, der har fundet kærligheden gennem netdating, men det kan vel lade sig gøre.

Ja, hvorfor skulle man ikke kunne det? Hvad er din holdning til datingsiden ”Partner med niveau”?

Hvad er din holdning til datingsiden ”Partner med niveau”?

Den er lidt latterlig, synes jeg. Den måde, den fremstår på i reklamerne, er grinagtig. Jeg tror ærligt talt ikke, at der er nogen akademikere, som gider gå ind på den side for at finde kærligheden. Hvad er din holdning til dating-appen Tinder?

Her i Århus er Tinder meget for sjov, men i København er der mange af mine veninder, der har været ude på dates, og der tager de det mere seriøst.

Hvis det er et af de krav, man har, så er det da en fin måde at gøre det på. Ikke noget, jeg selv ville bruge, men jeg kan godt se ideen i det. Hvad er din holdning til dating-appen Tinder?

Bruger selv Tinder og synes, det er en fin måde at gøre det på, fordi det er meget nemt at gå til. Det kan godt være lidt overfladisk, at man bare vælger ud fra nogle billeder, men jeg har da været på nogle dates, og det har fungeret rigtig godt. Hvis du skulle finde kærligheden på nettet, hvilken

Hvis du skulle finde kærligheden på nettet, hvilken

side ville du så bruge?

Nu bruger jeg jo Tinder, men jeg ville nok benytte en mere seriøs side som single.dk, som er mere målrettet folk, der leder efter det samme.

Jeg synes, netdating er lidt falskt. Jeg er nok bare mere til face-to-face, hvor man ikke kan udgive sig for at være en anden.

12 | KONTEKST

voxpop

Julie, 22 år Medievidenskab, 5. semester

Jacob, 23 år Medievidenskab, 5. semester

Kan man finde kærligheden gennem netdating?

Ja, det tror jeg godt – hvis man er ærlig.

Ja, det tror jeg helt klart – hvorfor ikke?

Hvad er din holdning til datingsiden

”Partner med niveau”?

Det er vel fair nok, at der findes sådan et site, hvis man har nogle meget specifikke kriterier og ved, at man gerne vil finde en partner, der sætter en akademisk uddannelse højt.

Som udgangspunkt lyder det lidt som et arrogant projekt, fordi det er så ekskluderende. Det skal nok også have sine mere positive sider, fordi lige børn måske leger bedst.

Hvad er din holdning til dating-appen Tinder?

Der er mange, der bruger den, hvis man for eksempel holder forfest før byen, så kan man gå ind og finde en af modsatte køn, som man kan aftale at mødes med i byen og så meget hurtigt finde ud af, om det er noget eller ej. Jeg kender flere, der har fundet kærligheden gennem Tinder, så jeg tror bestemt, den kan fungere for nogen.

Appen er, hvad den er - hvis man ved, at det er et rent og skært kødmarked, og at man kun kommer meget overfladisk ind på en person, inden man vælger. Det er uheldigt for mennesker, der ikke kan finde ud af at fremstille sig selv rigtigt, men måske har nogle nuancer, der kommer bedst frem, når man kommer mere ind på en person. Så det er jo egentlig ikke for alle.

Hvis du skulle finde kærligheden på nettet, hvilken

side ville du så bruge?

Jeg har et meget distanceret forhold til netdating. Jeg synes, det er svært, at man skal starte med at skrive sammen, før man har mødt hinanden. Jeg tror godt, det kan fungere, men for mig personligt fungerer det bedre, at man mødes først.

Tinder er slet ikke usandsynlig, fordi det kunne være sjovt at prøve. Jeg kunne måske endnu bedre forestille mig, at det skulle være enten Dating.dk eller scor.dk, hvor man kan læse lidt flere biografiske detaljer og få et indtryk af interesser og mere information.

KONTEKST | 13

Tema Af Julia Jørgensen og Cecilie Julie Skov Informationsvidenskab, 1. semester

Akavede, anonyme sexhistorier Har du nogensinde haft en pinlig sexoplevelse? En, der er så pinlig, at du bliver rød i kinderne blot ved tanken, eller en, som får dig til at boble af latter? Sådan en oplevelse, som man underholder pigerne med til rødvinsaften, eller som du aldrig i din vildeste fantasi havde troet, du skulle dele med drengene? Dette er præcis, hvad vores følgende personer har oplevet, og de er klar til at dele det med hele Katrinebjerg.

”Min pinligste sexhistorie var i Rom på vores studietur i 3.g. Hele klassen, inklusiv lærere, tog ud og spiste sammen for at

”Min kæreste og jeg var ret nyfor-

fejre en veninde fra klassens fødselsdag, og dette gik ikke stil-

elskede, da vi en aften havde sex

le for sig. Vin og andet skulle der til. Inden vi havde set os om,

hjemme hos mine forældre inde på

sad vi på en bar og spillede drukspil med lærerne.

mit værelse. Det skal lige siges, at min

Aftenen endte med, at et par veninder kom op at skændes,

lillebor ikke var ret gammel på det

som resulterede i en lussing, en anden faldt i søvn i Roms ga-

tidspunkt. Næste morgen, da vi spiser

der, en tredje farede vild i Rom, og jeg endte inde på drenge-

brunch til familiefødselsdag, vælger

værelset efter et bad kun iført en T-shirt. Den røg hurtigt af,

mine forældre at fortælle om de sjove

mens en af drengene og jeg havde sex, hvortil resten stod som

lyde, de hørte i babyalarmen den nat.

tilskuere til min nøgne krop. Den efterfølgende dag var MEGET

Det var pinligt!”

akavet i klassen.”

”En af mine veninder havde holdt dildofest, og til denne fest havde vi alle sammen købt en lille ting. Egentlig havde jeg efter festen glemt alt om, at jeg havde købt noget, men så skrev min veninde en dag, at pakken var kommet. Om aftenen, efter jeg havde hentet den, skulle den da prøves. Det blev den, og da jeg var færdig, lagde jeg den bare under sengen. Det skulle jeg så aldrig have gjort. Da jeg aftenen efter sad med hele min familie og så fjernsyn i stuen, kom vores hund pludselig spadserende gennem stuen med min dildo i munden. Der blev så stille, at man kunne høre en knappenål falde til jorden, så jeg rejste mig op og gik hen og tog den ud af munden på min hund, og så gik jeg op på mit værelse. Vi har aldrig snakket om det siden ...”

14 | KONTEKST

artikel

”Min kæreste havde en dag besluttet sig for at tage mig med på stranden til

”Vi skulle til fødselsdag ved en

en hyggelig dag. Vi lå på et tæppe og spiste lidt frugt og snakkede. Til slut

af vores veninder fra klassen ef-

besluttede vi os for at hoppe ud i det kolde vand – det var altså ikke helt

terfulgt af en bytur i Esbjergs

varmt, så da vi endelig kom op igen, krammede vi hinanden for at få var-

natteliv. Samme aften skulle en

men. Det endte hurtigt med ... ja ... du ved ... Da jeg så til sidst retter mig op,

drengegruppe fra gymnasiet også

ser jeg, at der sidder en hund ca. tre meter fra os. Få meter længere derfra

i byen. I byen faldt jeg i snak med

står et kærestepar åbenbart og forsøger at kalde deres hund til sig uden at

den ene, hvor vi efter meget kort

forstyrre os. Vi forstår straks, at de har set alt, men vi prøver stadigvæk at

tid endte på Nettos paller. Da vi

skjule situationen. Jeg kigger op og ser, at der på skrænten sidder en hel

tog morgentoget hjem, vidste alle,

familie og nyder deres frokost og udsigten ud over stranden – hvor vi altså

hvad der var foregået den aften,

ligger. Alt i alt ikke verdens heldigste situation, men jeg fik trusserne på, og

og det skulle resten af toget da

så smuttede vi ellers.”

også vide.”

”Jeg var i byen med nogle veninder, hvor jeg faldt i snak med en sød dreng. Vi endte på dansegulvet sammen, hvor vi begynder at kysse og pille lidt, indtil han pludseligt kaster op i munden på mig midt i et kys. Jeg løber ud på toilettet for at spytte det ud. Det er det klammeste, jeg nogensinde har været udsat for! Vi stoppede akten og gik hver til sit.”

KONTEKST | 15

Tema

DATINGSTEDER PÅ BJERGET Af Simon Ørberg, Medievidenskab, 3. semester

Kærlighed og studieliv kan godt være svært at balancere. Hvornår skal man lige læse op til eksamen, når man også skal på dyr brunch-date ved åen? Og hvornår skal man på dyr brunch-date ved åen, når man også skal læse op til eksamen? Sådan fortsætter den endeløse spiral af stress, utaknemmelige kærester og dårlig samvittighed. Derfor tager Kontekst dig i hånden og foreslår at slå to fluer med et smæk: Hold din date på Katrinebjerg! Her er derfor fem forslag til, hvor det kunne være.

Til de romantiske INCUBAS TAGTERRASSE Selvom den måske umiddelbart minder om et panoptisk rygerrum for akademikere, er tagterrassen på INCUBA det perfekte sted at afholde den romantiske middag. Med blomsterbede, bænke og åben himmel er det et sted, som kun kan imponere.

16 | KONTEKST

billedserie

Til de kulturelle MAC MUSEET En af Katrinebjergs bedst gemte skatte er Mac Museet i Wienerbygningens kælder. Der er nok en grund til, at det er godt gemt, for det er ikke verdens mest interessante sted, men hvis din date mangler et kulturelt pift eller har en usandsynligt stor interesse for antikke edb-maskiner, er det en oplagt destination.

Til de dovne FREDAGSBAREN Fredagsbaren er den oplagte start, midte eller slutning på den dovne date, som ikke rigtig kunne finde på andre steder at tage hen. Men brætspil og guldfisser er nu heller ikke helt dårligt.

KONTEKST | 17

Tema

Til de lumre ADORNOS KÆLDER Adornos kælder er det mest uromantiske, uinspirerede og uudforskede rum øst for Finlandsgade. Der lugter altid af jordslåede karklude og gammel kaffe, men der er sofaer og kun én udgang, så hvad behøver man egentlig overhovedet mere?

18 | KONTEKST

billedserie

Til de kreative ADORNOS GREENSCREENRUM Jokeren er selvfølgelig gemt til sidst. Greenscreenrummet i Adorno er til den date, som ikke vil begrænses af et forældet begreb som geografisk lokation. Med lidt filmmagi kan man være hvor som helst, hvad enten det er månen, havets bund eller Kreta. Kun fantasien sætter grænser!

KONTEKST | 19

Tema Af Jeppe Mikkelsen Medievidenskab, 3. semester

Passion for mad

Bag Suitfood finder man en passioneret og madglad pige på 22 år, der kommer fra Fyn. Hun er i gang med sin drømmeuddannelse Ernæring og sundhed på VIA og bruger en del af sin fritid på at lave og skrive om mad. Det deler hun på sin blog suitfood.dk, hvor man kan finde en masse af hendes opskrifter og inspirationer til mad, man selv kan lave hjemme i det muntre køkken. Jeg har snakket med Trine om hendes passion for mad, og nedenfor kan du få indblik i, hvad der driver hende.

20 | KONTEKST

Interview

Hvor stammer din passion for mad fra? ”Det gør den hjemmefra – jeg har altid været vant til at være med til at bage sammen med min mor. Hun bagte meget, da jeg var lille, og jeg fik altid lov til at være med. Det var mere bagningen, jeg var passioneret omkring dengang sammenlignet med i dag. Så tror jeg også, det er fra min søster, som havde sin egen kogebog, hvor hun skrev opskrifter ned i – det ville jeg også gerne gøre. Jeg fik tit lov til selv at gå i køkkenet og prøve nogle ting af, hvis det var det, jeg havde lyst til. Det har nok også været med til at styrke min passion for madlavning.” Tænker du meget over at spise sundt? ”Ja, men jeg må indrømme, at jeg har også en meget sød tand.

Jeg prøver generelt, når jeg skal lave opskrifter, at lave dem sunde, varierede og spændende. Jeg synes, det er interessant at finde sunde og lækre råvarer inden for de rammer, det er muligt, når man er på SU. Min uddannelse er også med til, at jeg tit tænker i de sunde baner, når jeg laver opskrifter.” Er der noget, du særligt holder af at lave? ”Søde sager. Jeg holder meget af at bage, da jeg hygger mig meget med det. Derudover prøver jeg ofte at ernæringsforbedre både de søde sager samt andet, da det er spændende at eksperimentere med. Jeg har fx prøvet at lave en anderledes madpandekage primært baseret på grøntsager, som smager så skønt.”

Hvad var dine tanker omkring og ambitioner med madbloggen, dengang du startede den? ”Min tanker var, at jeg godt kunne tænke mig at dele min passion for mad med andre. Tankerne var også at gøre opmærksom på en selv, fordi vi er mange indenfor sundhedsbranchen, og en madblog er en perfekt mulighed for dette.”

Hvis du synes, at ernæringsforbedrede madforslag fra en passioneret madblogger lyder interessant, kan du læse mere på: Suitfood.dk og Instagram (#suitfood).

KONTEKST | 21

Tema Af Morten Bondrup Petersen og Magnus Brunebjerg, Medievidenskab, 3. semester

Passion for andet Rikke Alberg Peters – en forsker i læderuniform

”Motorcykelmeditation” kan man kalde det. Tankerne flyder, eller måske har man Moonlight Drive med The Doors på hjernen – sådan beskriver Rikke sin passion for de benzinslugende voksencykler.

Hestekræfter, fart og larmende motorer er måske ikke det første, man forbinder med den storsmilende og energiske Rikke, men der tager man fejl. Rikke er post.doc ved vores institut for Æstetik og Kommunikation, har undervist på Medievidenskab, og så ejer hun en Honda CB 500 med kåbe! Med en far, som altid har kørt på motorcykel, har det tohjulede køretøj altid været en del af Rikkes liv. Motorcykelkørekortet er dog en relativt ny anskaffelse fra 2008, der blev erhvervet i kølvandet på en skilsmisse. Motivationen for at anskaffe licensen til at bestige motorcyklen kom fra et ønske om at træne ”modighedsmusklen”, som

22 | KONTEKST

Rikke selv formulerer det. Foruden dette ville hun gerne udfordre de traditionelle kønsstereotyper. Grinende bliver vi under interviewet enige om, at det kan være et udtryk for en tidlig midtvejskrise. Motorcykeluniverset er unægteligt en mandsdomineret verden. Her skønner Rikke, at ca. hver tiende motorcyklist er en kvinde. Hun fremhæver, at kvinderne i dette miljø typisk er blevet hevet ind af deres mænd. I Rikkes nuværende ægteskab forholder det sig dog omvendt, for her tog hendes nuværende mand sit motorcykelkørekort senere end Rikke. Vi kan kun gætte os til, om det var, fordi han blev træt af at sidde bagpå.

Selvom universitetslivet og motorcykler umiddelbart forekommer som to vidt forskellige verdener, mener Rikke, at hendes passion for motorcykler bidrager til det at være underviser og forsker. For hende opstår de sjoveste ideer til forskning og undervisning, mens hun kører kongeriget tyndt på sin Honda. Som motorcykelentusiast er Rikkes drøm engang i den nære fremtid at køre ad route 66 fra Chicago til LA, hvilken kan betragtes som en pilgrimsrejse for motorcyklister. Turen skal selvfølgelig køres på en Harley-Davidson. Måske vil denne tur bidrage med en ny, sjov idé til et forskningsprojekt, som Rikke i fremtiden kan kaste sig over.

portræt

end undervisning? Mads Møller Andersen - i ternede bukser ”Golf er en meditativ sport. Det renser hovedet. Når jeg er derude, glemmer jeg alt andet.” Du kender måske Mads som ekstern underviser på Medievidenskab, men kender du ham også som sportsmand i ternede bukser og med en hvid læderhandske på venstre hånd?

Mads’ passion for drivers og tætklippede greens begyndte i en alder af 17 år, da han gik i gymnasiet. Det var far og mor, der inspirerede ham til at starte, og lige siden har de dyrket sporten sammen. På banen går Mads og hans familie altid og psyker hinanden, og der bliver ofte sagt uheldige ting: ”Da jeg begyndte at spille golf, fandt jeg ud af, hvor meget temperament jeg har,” forklarer Mads, som ikke er bleg for at kaste med golfkøllerne, når et pot går mindre godt. Men der bliver heldigvis også sagt søde ting en gang imellem, tilføjer han. Mads synes, at golf er specielt attraktivt for familier, da man kan udøve sporten på tværs af alle aldre

pga. det særligt indrettede handicapsystem. Hans eget handicap ligger på funklende 15.7, men da golfformen kunne have været bedre, må Konteksts læsere ikke forvente for meget, hvis de møder ham på banen i Moesgaard. Fascinationen af golf er for Mads en blanding af mange ting. Først og fremmest er det den fysiske kontakt med naturen, der tiltaler ham. En runde golf på 18 huller kan tage op til fem timer at gennemføre, og her bliver man godt stegt og træt på den gode måde. Man kan nemlig let ende med at gå ti kilometer, fordi der tit skydes skævt, som Mads påpeger. Det psykologiske aspekt i golf er også en stor fasci-

nation hos Mads. De meget små marginaler, man hele tiden opererer med, gør, at man skal have kontrol over samtlige muskler i kroppen. ”Din største modstander er dig selv,” siger Mads, der mener, at mental koncentration og ro udgør 90 % af golf. Derfor har man også kun sig selv at bebrejde, når slagene går mindre godt. I dag har Mads desværre ikke helt så meget tid til overs, som han plejede. Det betyder, at golf mest er noget, der bliver dyrket fra sofaplan. Mads er meget betaget af de professionelle spilleres teknik og drømmer sig i ny og næ væk til de storslåede golfbaner, når underviserlivet fylder for meget.

KONTEKST | 23

“Praktik har bekræftet mig i mit valg af uddannelse“ Af Kristoffer Just Andersen Datalogistuderende Efter et langt semesterkursus på sit studie, havde Kristoffer brug for noget mere virkelighedsnært, og han valgte derfor at udskyde sit speciale for at afprøve datalogistudiets teorier som softwareudvikler hos Systematic.

Kristoffer har igennem hele sit uddannelsesliv gået den direkte vej uden studiepauser. Under hans kandidatstudie fik han pludselig lyst til at prøve kræfter med noget nyt. Kristoffer følte, han manglede et praktisk indspark og valgte derfor at udskyde kandidaten for at komme i praktik. Hans kæreste opfordrede ham til at prøve kræfter med ”den virkelige verden”, og som Kristoffer understreger: ”Jeg var nødt til også at prøve det, for hun så ud til at have det så sjovt i en virksomhed”. Kristoffer startede sin research med at Google ”software praktik”. Systematic lå højt blandt søgere resultaterne og efter et besøg på deres hjemmeside, blev Kristoffer hurtigt klar over, at Systematic var det helt rigtige sted for ham: ”Det virkede til, at de havde gjort det her 100 gange før, og det gav mig en ro om, at det ikke ville blive rutine eller fake, at de vidste præcis, hvordan man skulle håndtere at have en praktikant, så jeg ville få mest muligt ud af det”.

En del af holdet Kristoffer blev fra første dag en del af holdet hos Systematic, hvor han sidder som softwareudvikler på et projekt for SKAT. Han glemmer ofte sin rolle som praktikant, da hans kollegaer gør meget ud af at gøre ham til en vigtig del af projektet. Kristoffer har derfor meget tidligt i sin praktik mærket, at man i Systematic tror på praktikanterne og giver dem ansvar. Ansvar, som både har bekræftet og testet Kristoffers faglige evner: ”Rent fagligt føler jeg, at jeg har baggrunden til at kunne bidrage, når vi snakker om tekniske løsninger. Så kan jeg godt være med og sige, det her virker, det her virker ikke, og det her ser risky ud”. Kristoffer understreger dog, at det største udbytte af praktikken har været at arbejde med og få kendskab til krav, som går udover hans tekniske kunnen: ”Du kan jo ikke bare programmere, du skal også kunne sætte dig ind i kundens krav, vores tidsplan og formuleringen af kontrakten.”

Praktik vs. studiejob Før praktikken har Kristoffer haft forskellige studiejobs, men for ham kan det ikke sammenlignes med praktikken. ”Det er bare ikke det samme at sidde på et kontor 8 timer ugentlig, som det er, at være i det hele tiden, og tage ansvar for opgaver og over for de mennesker, du arbejder med”. Mødet med den virkelige verden har også givet Kristoffer mere fritid end tidligere. ”Når jeg går ud af døren, så har jeg bare fri. Ingen bekymringer, ingen forpligtelser, ingenting. Jeg har bare fri,” fortæller han og tilføjer med et smil: ”Jeg har aldrig været så meget i fitness som nu.” Alle burde prøve praktik Kristoffer drømmer om at læse en ph.d., og selvom hans fremtidsplaner er uændret efter praktikken, ville han ikke være den praktiske erfaring foruden. Derfor råder Kristoffer alle til at tage et praktikforløb – også selvom det betyder en for-

længelse af studiet: ”Altså økonomisk og administrativt, så er det et mareridt. Jeg bliver forsinket et halvt år, og jeg skal søge det ene og det andet og revidere kontrakter og alt muligt sjovt, men jeg tror udbyttet er uvurderlig. Jeg har i hvert fald fundet en ro i mit valg af uddannelse og min forestilling om karrieren, som jeg ikke har kunne få ved at læse en bog”. Kristoffers tid hos Systematic har også været med til at bekræfte hans fremtidsdrømme og valg af uddannelse: ”helt konkret oplever man, at det man lærer på universitetet rent faktisk kan bruges til noget. Og det er altid sjovt. For rigtige mange gange, kan man sidde og læse side efter side og tænke ’Hold da op, er der nogensinde nogen, der kommer til at bruge det her til noget’”. Bliv praktikant i Systematic – tjek http://da.systematic.com/join-us/

Tema Af Kamilla Reinholdt Sørensen Medievidenskab, 5. semester

Scor din date med passion(sfrugt) Har du inviteret til forførende candlelight dinner, men mangler det sidste trick til at slå benene væk under din date? Så læs med her, hvor du vil få inspiration til den ultimative scoredessert, der vil fremhæve dine passionerede madkunstskaber.

Det er ofte blevet sagt, at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave. Men også kvinder kan blive forført af en mands evner i et køkken. For i kampen om ligestilling er en fyr, der kan lave mad, et turn-on med et stort fremtidigt potentiale. Så ligegyldigt om du forsøger at vinde din drømmefyrs hjerte eller charmere dig ind på kvinden i dit liv, så vil denne dessert med garanti gå rent ind og vælte ham eller hende omkuld. Så hvad venter du på? Træk i forklædet og forkæl din date med en udsøgt, gennemført og ikke mindst hjemmelavet dessert med passion. Vi garanterer ultimativ hengivenhed! Mesterkok eller ej Uanset om du er en haj til at svinge piskeris og grydeske, eller det er første gang, du bevæ-

26 | KONTEKST

ger dig ud i madlavningens kulinariske univers, så er bare det, at du gør et forsøg, allerede et plus på kontoen. Det viser overskud og personlighed, at maden er hjemmelavet og tilberedt med passion. Selvom evnerne måske ikke er de mest prangende, så er alt, hvad der kan klistres ‘homemade’ på, bedre end take away fra det lokale stampizzaria nede for enden af gaden. Og så er det bare hammerfrækt for din date at overvære din færden i køkkenet, hvor du selvfølgelig bevæger dig med stolthed over den middag, du netop har serveret. Sæt skub i sanserne og gør klar til en romantisk aften med mad, der giver dig god energi og sender amoriner i luften. Middagens omdrejningspunkt er den lækre, purpurrøde passionsfrugt, som sender tanker-

ne til fjernere, eksotiske egne. Med dens syrlige og aromatiske smag er passionsfrugten perfekt til at fyre op under en forførende middag i kærlighedens tegn. Men husk på, at din date ikke udelukkende vindes i køkkenet – det er blot med til at skabe rammerne og atmosfæren for en hyggelig og forførende aften. Nej, daten vindes nemlig i dit selskab. Så lad ikke din date sidde og trille tommelfinger, mens du tilbringer al tiden i køkkenet. Denne passionscheesecake kan derfor med fordel kreeres dagen i forvejen. På den måde får den også mulighed for at sætte sig godt, og konsistensen bliver bedre. Så er det kun at sætte det sidste touch på inden servering og BUM: daten er solgt! Hvordan laver du så denne udsøgte scoredessert, spørger du nok?

opskrift

Alt, du skal bruge til en passionscheesecake, er:

Bund

Fyld

Sirup

200 g digestive-kiks (fuldkorn)

4 dl Savannah mango/passionsfrugt

2 blade husblas

150 g smør

økologisk yoghurt

2 dl multijuice

200 g Philadelphia light

4 passionsfrugter

1. Knus kiksene til fine krummer.

1 vaniljestang

1 spsk. sukker

2. Smelt smørret, lad det afkøle og

2 spsk. honning

Saft fra 1/2 citron

bland det med kikse-smulderet.

Saft fra 1/2 citron

3. Tryk massen ud i en springform (ca.

5 blade husblas

1. Lav først siruppen, når kagen har

22 cm i diameter).

sat sig.

4. Bag bunden midt i en 200° varm

1. Læg husblas i blød i koldt vand i

2. Læg husblas i blød i vand i ca. 10

ovn i ca. 10 min. Lad den afkøle i for-

ca. 10 min.

min.

men i køleskabet.

2. Bland yoghurt, Philadelphia, vanilje

3. Put multijuice, passionsfrugter (både

og honning til en ensartet, tyk masse.

kerner og saft), sukker og citronsaft i

3. Tilsæt citron og smag til.

en gryde og lad det koge op.

4. Pres husblassen fri for vand og

4. Lad siruppen løbe gennem en sigte,

smelt den i mikroovnen (kan også gø-

så kerner og andre urenheder sies fra

res over vandbad) og lad den køle en

(gem evt. kernerne som pynt til ka-

anelse af, inden den blandes i yoghurt-

gen).

massen under omrøring.

5. Tilsæt husblassen under omrøring

5. Hæld yoghurtmassen udover den

og lad den smelte i.

afkølede bund og stil kagen tilbage

6. Lad siruppen køle af (indtil den er

i køleskabet i ca. 2 timer, eller indtil

lun), inden den hældes over kagen.

massen er fast.

7. Stil kagen tilbage i køleskabet og lad den stå der i 2-3 timer, indtil siruppen er fast. Og så er resten op til dig …

KONTEKST | 27

Tema Af Mathilde Andersen & Mejse Voss Medievidenskab, 3. semester

Bagdelen er tilbage! I 90’erne boomede brysterne, men det er ikke længere fylde fortil, der vejer tungest. Fokus på bagdelen har spredt sig som en steppebrand i vores bevidsthed. Forstærket af reggaebølgen på den danske rapscene og Miley Cyrus’ introduktion til twerking har mange genopdaget kærligheden til røven. Men hvad er det egentlig ved bagdelen, som vi finder så fascinerende?

28 | KONTEKST

artikel

Vi har spurgt tre piger, hvad de godt kan lide ved deres bagdel: ”Min numse er god, fordi den egner sig fantastisk til at blive rystet på et dansegulv - og hvis klubben er crowdet, kan jeg altid bruge den til at puffe folk væk.” ”Det lyder corny, men det, jeg nok alligevel bedst kan lide ved min røv, er, hvor glad min kæreste er for den. Han er så meget fan, at han har dedikeret en sang til den. Og så kan jeg godt lide, at der er noget at tage fat i!” ”Det er næsten altid muligt at klemme sig ind på et sæde i bussen, når man er indehaver af en halvlille bagdel. En ulempe ved at have en halv-lille numse er dog, at man jf. TopGunn ikke altid kan stole på mig. Men jeg kan altid gøre min bagdel til en fordel!”

Røven er i de seneste år blevet stærkt italesat i især danske musikeres sangtekster. TopGunn markerer sig med hits som ”Tilbud”, ”Man kan ikke stole på en pige med en lille røv” og senest ”Er der røv nok her?”. Også rapperne Wafande og Kaka ridder med på bølgen. Og det er ikke tomme ord; der er tanke bag – begge har nemlig udtalt, at piger efter deres mening skal have en stor bagdel. Men ikke kun de mandlige kunstnere dyrker røven. Med sin kontroversielle optræden til MTV Video Music Awards 2013, hvor hun kun iført lingeri twerkede op ad Robin Thicke, skabte Miley Cyrus en trend, som har floreret lige siden og bredt sig til store dele af befolkningen. Det er således ikke unormalt at se vippende numser på dansegulvet i Aarhus’ natteliv.

og grund er det denne type bagdel, som også er blevet populær hos os danskere. Det er ikke en stor burger-røv, som eftertragtes, men en fyldig og strittende squat-mås. Fitnessbølgen går hånd i hånd med idealet om en perfekt røv – men det er ikke længere for at undgå en stor numse, at mange bruger timer i fitnesscentret. Tværtimod bliver centret en mulighed for at tilegne eksotiske former for dem, som ikke har formerene fra naturens hånd. Der er sket en holdningsændring i forhold til røvens størrelse, som også har helbredsmæssige fordele. Det er nemlig sundt at have en stor numse! Det er for nyligt videnskabeligt bevist, at fedt på lår og hofter frigiver hormoner, som beskytter mod åreforkalkning og hjælper med blodsukkerreguleringen (Per Munch, Politiken).

Fitnessbølgen Oprindeligt associeredes store bagdele med sydamerikansk og afrikansk eksotisme. I bund

Sex eller selvstændighed? Røven er, også i sammenhæng med TopGunn og Miley, ofte blevet objekt for sexfiksering.

Twerking-fænomenet opfattes af nogen som undertrykkende og kvindediskriminerende, mens andre oplever fænomenet som frigørende og en måde, hvorpå kvinder kan udtrykke deres seksuelle uafhængighed. Selvom røven i disse dage bliver helliget, handler det muligvis for mænd fortsat om det visuelle sexappeal, mens det for kvinder i højere grad kan forbindes med en selvstændiggørelse og en hyldest til de kvindelige former. Måske handler det også om, at kvinder synes, det er fedt at kunne gå ud og være stolte af, hvad de nu engang har på sidebenene. Det genererer en selvsikkerhed og attitude. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er det, som tiltaler kvinden i højere grad end det visuelle udtryk? Det kan diskuteres, hvorvidt mændene – om de så er bevidste om det eller ej – faktisk også tiltrækkes af kvindernes selvsikre attitude snarere end den perfekte booty. Under alle omstændigheder er bagdelen tilbage på vores nethinder.

KONTEKST | 29

Tema Af Ditte Blom, Emma Wendorff Skjøth & Laura Bjærge, Medievidenskab, 3. semester

Gæt en passion Det vrimler med passionerede folk på Katrinebjerg, men er det til at gennemskue, hvem der brænder for hvad? Vi har været ude og interviewe fire studerende, og det er nu op til dig at matche personen med passionen!

Helle, 22 Medievidenskab, 3. semester Livret: Sushi Stjernetegn: Stenbuk Fobi: Kryb Fun fact: Sover med tommelfingrene inde i håndfladerne ligesom en baby Jeg har engang… Lavet cirkus i Jesperhus Blomsterpark Hvis jeg var et dyr, var jeg: En søløve I baren ville jeg bestille: Øl eller Kaffe Bailey

Adrian, 20 Medievidenskab, 5. semester Livret: Karbonader Stjernetegn: Skorpion Fobi: Dyr Fun Fact: Navlen sidder sygt højt oppe Jeg har engang… Spillet på olietønder Hvis jeg var et dyr, var jeg: En orangutang I baren ville jeg bestille: Dobbelt Whiskey Cola

30 | KONTEKST

aktivitet

Kristelig debat tegning

tricking stand-up

Magnus, 21 Digital Design, 3. semester Livret: Koldskål Stjernetegn: Tvilling Fobi: Hvis der fløj en flue op i numsen Fun fact: Har en score på 206 i Flappy Bird Jeg har engang… Vundet en talentkonkurrence på fyn Hvis jeg var er dyr, var jeg: Tigerdyret I baren ville jeg bestille: White Russian

Aske, 21 Informationsvidenskab, 1. semester Livret: Pepperonipizza Stjernetegn: Skytte Fobi: Hajer Fun Fact: Opkaldt efter Aske i Bamse og Kylling Jeg har engang… Taget en hullet t-shirt på i skole, fordi jeg synes, den var nice, og bildt folk ind, det var meningen Hvis jeg var et dyr, var jeg: En kat I baren ville jeg bestille: Rom og Cola

KONTEKST | 31

Kultur

Serienørderi Af Michael Harders, Medievidenskab, 9. semester Yndlingsserier fra ABC: Firefly, MacGyver, Lost Fokus: Underholdningsværdien Emil Nikolajew, Medievidenskab, 9 semester Yndlingsserier fra ABC: Modern Family, Pushing Daisies, NYPD Blue Fokus: Den kunstneriske værdi

34 | KONTEKST

anmeldelse

You’re the Worst FX har givet os populære dramaserier som Sons of Anarchy, Justified, American Horror Story og Fargo. Nu har kanalen endelig besluttet sig for at ruste op på komediefronten med You’re the Worst. Serien handler om den selvfede forfatter Jimmy og den selvdestruktive PR-kvinde Gretchen, der langsomt begynder at forelske sig i hinanden – til trods for ikke at have den mindste interesse i et romantisk forhold (angiveligvis).

Jeg kan lige så godt være helt ærlig. Jeg hader utroligt mange ting ved den her serie. Jeg hader de overprætentiøse karakterer. Jeg hader den klichéfyldte indie L.A.-vibe, der gennemsyrer serien. Og jeg hader sådan set hele konceptet om to følelsesmæssigt afstumpede mennesker, der kæmper med deres elendige parforhold. Men det, jeg hader allermest, er, at jeg har vildt meget lyst til at se næste afsnit. Jeg hopper med på hadevognen. Men dog af helt andre grunde. Jeg hader, at vores redaktører har tvunget os til at skrive om en serie, der kunne relateres til ”passion og kærlighed”. Vi kunne have skrevet om The Flash, Gotham eller Outlander, men næ nej... Vi skal skrive om en komedieserie, der ikke rigtig er en komedieserie, men det er heller ikke en dramaserie, så det må vel gøre den til noget specielt... Hvad bliver det næste – giver de min tekst en lyserød farve? Så, så, Michael. Nu skal vi jo heller ikke blive for mavesure. Der kan fortælles fantastiske historier om kærlighed og passion. Men You’re the Worst er bare irriterende. Det er på ingen måde en nyskabende serie (historien er set tusind gange før – sær-

ligt i diverse amerikanske indiefilm), men de sælger den alligevel, som om den var det nye sort.

matisk. Det er næsten som at have en lille Jesper Fårekylling til Jimmys Pinocchio. Han er meget elskværdig.

Jeg ville mest af alt ønske, at serien var sjovere. At den fik mig til at grine højlydt nogle gange frem for blot at trække på smilebåndet. Men en ting må vi kunne blive enige om ... Gretchen er sindssygt hot.

Okay, okay, okay, det er jo egentlig en god serie, når man giver sig selv hen til den (apropos kærlighedstemaet). Jeg ville ikke tilbringe fem minutter med disse karakterer i virkeligheden, men på skærmen bliver jeg egentlig grebet af deres ”Us vs. the World”-forhold. Og så har man måske ”set det før”, men jeg vil vove at påstå, at det mest har været i film. Styrken ved at udfolde dette kærlighedsforhold i en tv-seriefortælling er, at man i højere grad kan følge dem på en rejse, der ikke skal gennem den typiske ”jeg elsker dig, nu hader jeg dig, nu elsker jeg dig igen”-fortælling. I stedet oplever man det som et forhold, der løbende løber ind i et normalt parforholds problemer - håndteret på atypiske måder.

Jeg er helt enig! Og man kan ikke komme udenom, at det er nogle geniale sexscener. Det er det. De er faktisk meget ... Sexy. På en cute måde. Kemien mellem dem er jo overraskende god. Og de bringer sådan set også nogle meget interessante, småfilosofiske tanker på banen – indimellem. True, true. En serie, som kan analytisk nedbryde Ferris Bueller’s Day Off og relatere den til vores roller her i livet, er ikke en serie at kimse ad. Og så er Jimmys roommate Desmin, en krigsveteran med en posttraumatisk stresslidelse, heller ikke til at kimse ad. Desmin! Nåh, ja. Han er potentielt en guldmine. Både komisk og dra-

Det er sådan set ret simpelt. Når det hele er kogt ned, og det store spørgsmål stilles: Vil du fortsætte med at se serien? Så er mit svar et klart (overraskende) ja. Jeg vil vide, hvad der sker med Jimmy og Gretchen… ikke, at vores redaktører skal have æren for det selvfølgelig!

KONTEKST | 35

Kultur Af Trine Bjerre Bach og Sara Koust Medievidenskab, 3. semester

Passion for Aarhus Er du tilflytter til Aarhus, eller er du bare træt af altid at komme de sædvanlige steder? Discovercity. dk guider dig gennem den aarhusianske jungle af tilbud – uanset om du leder efter billig kaffe eller bikramyoga.

Bag hjemmesiden står seks unge mennesker med en passion for byens alsidige muligheder. De kommer med deres bedste bud på oplevelser, men har samtidigt skabt en platform, hvor alle kan indsende deres bedste by-tips. Discovercity.dk bugner af tilbud, og her i artiklen kan du hente inspiration fra vores egne favoritkategorier; Studieliv, Foreninger, Mad & Drikke samt Kunst & Kultur. Studieliv med sjæl Savner du og din læsegruppe et alternativ til Katrinebjergs minimalistiske arkitektur? Et sted, hvor I kan få god kaffe og sidde i en blød stol? Så er Lynfabrikken helt sikkert noget for jer! Discovercity.dk anbefaler den hyggelige café på Vestergade, hvor studerende og kreative hjerner bydes indenfor med gratis Wi-Fi og en tagterrasse, der får læsning til at virke lidt mere overkommeligt. Stemningen er uformel, og har du glemt madpakken, står der altid en sød og smilende hipster parat til at lange lækre snacks over disken.

36 | KONTEKST

Forenings-fun Fænomenet startede i New York og findes nu også i Aarhus. ”Creative Mornings” er titlen på et initiativ, der en gang om måneden samler alle, som inspireres af passionerede oplægsholdere, til foredrag med titler som ”Are you a Rebel?”, ”Playful Design” og ”Great Coffee = Happiness”. Foredragsholderen skifter fra gang til gang, men er altid en lidenskabelig ildsjæl, som er ekspert inden for sit område. Følg med på Discovercity.dk og find ud af, hvor og hvornår det næste event afholdes i Aarhus. Fik vi nævnt, at der serveres morgenmad til foredraget? Og at hele herligheden er ganske gratis? Altså kan det både anbefales for sjælen, sindet og SU-budgettet!

give afkald på hverken kvalitet eller smag. Har du en kulinarisk passion, anbefaler Discovercity.dk adskillige spisesteder i kategorien ”Billig mad og drikke”, og her skal især OliNico fremhæves. Det lille, hyggelige sted er beliggende i den mangfoldige Mejlgade, og her kan du få tre retter veltilberedt mad for den nette sum af 125 kroner. Stilen er inspireret af det rustikke, europæiske landkøkken, og foruden den evigt skiftende Dagens Menu kan man altid få klassikere som fish’n’chips og sprøde kaninlår. OliNico er kendt i Aarhus som et sted, hvor maden tilberedes med passion for det gode håndværk, og derfor anbefales det at komme i god tid, hvis du vil have et bord – alternativt kan du altid få maden to-go.

Madmekka ”Foodiekulturen” er for alvor over os, og selvom man langt fra føler sig som en kaviarspisende oliesheik efter at have betalt sin husleje, kan man sagtens spise ude uden at måtte

Cool kunst De fleste har efterhånden spankuleret rundt i Aros’ imponerende regnbue, men har man en passion for kunst og æstetik, er der et hav af andre alternativer.Discovercity.dk

artikel

Katrinebjerg

anbefaler heriblandt Kunsthal Aarhus, som sætter fokus på kunst i forhold til menneskers hverdagsliv, moderne arkitektur, internationale udstillinger og bæredygtighed. Kunsthal Aarhus’ kalender er desuden spækket med innovative events omhandlende eksempelvis film, medier, kreative workshops og forfatteroplæsninger. Der er fri entré resten af 2014, så det er måske ikke helt dumt at lægge turen forbi stedet i nærmeste fremtid.

OliNico

Kunsthal Aarhus AROS

Del din passion På trods af Aarhus’ beskedne areal er det stadig muligt at gå nye græsgange og opleve steder, man aldrig før været. Folkene bag Discovercity.dk har opdaget potentialet, og derfor opfordres det aarhusianske folk til at hjælpe med at indsende tips omkring initiativer og steder, som de selv er passionerede omkring. På den måde kan vi i bedste 70’er-stil lade os inspirere af hinanden til en lidt sjovere hverdag – så husk på derude, at sharing is caring.

KONTEKST | 37

Kultur Af Christoffer Fischer Medievidenskab, 1. semester

Kærlighedsfilm

– nu for mænd

Hvis man som mand har besluttet sig for at sætte en film på til sin date, er det svært at vælge den helt rette. Man er måske selv tosset med action, men indser samtidig, at pigen ikke nødvendigvis gider se noget med Arnold. Bare rolig! Her kommer tre bud på skønne film, som formår at forene drengerøvsfilm med tøsefilm på så fin vis, at de snildt kan ses på en date.

#3 Kiss Kiss Bang Bang

Kriminelle Harry forvilder sig til Hollywood for at spille detektiv i en film. I træning til rollen følger han i hælene på en privatdetektiv, og sammen blandes de ind i en mordsag. I virvaret støder han ind i sin ungdomsflamme Harmony, som han igen forsøger at finde sammen med. Kiss Kiss Bang Bang fungerer fint som neo-noir, men særligt som sarkastisk og sjov metafilm. Samtidig får vi en sød kærlighedshistorie om et umage par, der kæmper med hinandens forskelligheder.

#2 In Bruges

Lejemorderne Harry og Ray sendes til Brügge for at få afstand til en mission, hvor Ray klokkede i det. Unge Ray keder sig bravt i byen, men da han møder smukke Chloe, løftes hans humør gevaldigt. De forelsker sig hurtigt i hinanden, men Ray har bare det lille problem, at hans chef vil slå ham ihjel pga. det mislykkede job. In Bruges er en flot og intelligent film, der samtidigt er hylende morsom, og oven i alt dette guf får man også en fin kærlighedshistorie om to utilpassede mennesker, som finder hinanden.

#1 Drive

Strippere, biljagter, blod og en kyssescene, der bliver afbrudt af, at helten lige skal trampe hovedet ind på en skurkagtig type. Nej, Drive lyder ikke som en film, der hører til på denne liste. Men i Drive forelsker den mystiske ”Driver” sig i naboen Irene, og takket være den sparsomme dialog bliver alle floskler undgået. Udviklingen i forholdet fortælles smukt gennem blikke og antydninger – så godt, at det næsten bliver filmens bedste plotlinje. Og piger, hovedrollen bliver spillet af ingen ringere end Ryan Gosling – det gør Drive til et stensikkert valg. 38 | KONTEKST

“

CA kender dit fAglige område – derfor skal du vælge os!

“

CA har hjulpet mig med karriererådgivning i afklaringen af mine job og karrieremuligheder. Jeg har fået konkrete værktøjer til min jobsøgning og sparring omkring de udfordringer, jeg har mødt i min jobsøgning og i min hverdag!” Kristine, CA-medlem

tis Bliv gra m på edle studiem

m . dk

.dk w w w.ca 90 4 5 t lf. 3 314

Ann-KontekstB5_okt14

e dl e m e i d u t S

Kultur Af Sille Kirketerp Berthelsen, Nordisk Sprog og Litteratur samt Journalistisk Formidling, 5. semester

PROJEKT ARMHULEHÅR:

Tør jeg elske mine hår? Det første, jeg gør om morgenen, er for tiden at gå ud foran spejlet, trække min nat-t-shirt af, løfte min mælkehvide arm op over hovedet for at stirre intenst på min armhule: Er der kommet flere? Min armhule og jeg har nemlig kastet os ud i et projekt: PROJEKT ARMHULEHÅR.

Siden jeg som 12-årig bemærkede den første spæde spiren under mine arme, har jeg uden nævneværdig eftertænksomhed anvendt skraber, skum og sekunder til på daglig basis at fastholde illusionen om en blank armhule. Men nu er det sket med det. I hvert fald for en stund. Det er ikke mig selv, der har fundet på projektet. Det er en kvinde, jeg kender, som opdagede, at hun instinktivt væmmedes ved armhulebehåring. ”Det var dog alligevel for galt”, tænkte hun og besluttede at konfrontere sit ubehag ved at lade hårene stå. Kvinden kender jeg fra Teater HURRA. Teater HURRA er en nystartet, aarhusiansk teatergruppe. Vi er kun kvinder. Det var ikke noget, vi havde planlagt. Sådan blev det bare. Det viser sig, at kvinder er forskellige Da vi i Teater HURRA skulle finde på en forestilling, skulle det altså være en forestilling, hvor alle skuespillerne var kvin-

40 | KONTEKST

der. Forestillingen skulle tage udgangspunkt i sange af musikeren Lise Dres. Hun er også kvinde – ligesom vores instruktør Inge Sølvsten. På samme måde, som en forestilling med mennesker oplagt kan handle om mennesker, ligger det lige for, at en forestilling med kvinder kan handle om… kvinder. Måske kan den endda sige noget om, hvordan kvinder er. Vi stødte imidlertid ind i et problem. Det viste sig nemlig, at vi er ret så forskellige. Nogle af Teater HURRAS kvinder er vrede over, at lårhuller i visse kredse betragtes som et efterstræbelsesværdigt ideal (I ved det hul, der er mellem lårene, når man er tynd nok til, at lårene ikke rører hinanden, når man står med samlede ben). Andre har lårhuller og vil gerne have lov til at blive ved med det. Nogle vil gerne være en god mor. Andre kaster op ved tanken og vil gerne have tid til deres job. Nogen er bare stangliderlige. Andre drømmer om øm og kærlig elskov, mens endnu andre er klar på det hele.

Så er der nogen, der synes, at intimkirurgi er for galt, men at botox er en fin ting. Nogen vil giftes, andre vil ikke, og så er der dem, der er ligeglade. Nogen bruger værktøj. Andre bruger legetøj. Fem var klar. Den sjette nægtede ”Pyt,” sagde vi til hinanden i Teater HURRA. ”Vi laver da bare en forestilling, hvor kvinder er forskellige.” Så var der en, der sagde, at teater skulle udfordre. Det kunne vi hurtigt blive enige om, men det skulle ikke bare udfordre publikum, det skulle også udfordre os selv. ”Øøøhh,” sagde vi så og kiggede rundt på hinanden. Vi er moderne kvinder, så vi havde svært ved at komme i tanke om noget. Men så var det altså, at den føromtalte kvinde løftede sin arm op over hovedet og fremviste en armhule med den mest vildtvoksende armhulebehåring, vi længe havde set. Et gisp gik gennem forsamlingen. Fem af os var klar, den sjette nægtede.

Barnlig begejstring for en automatisk proces Det er derfor, at jeg hver eneste morgen springer ud af sengen som et barn i december, der skal se, om det har sneet. Jeg fyldes med en barnlig begejstring, når jeg ser alle de hår, min krop kan producere, helt uden at jeg i øvrigt foretager mig noget. Det er en automatisk proces, jeg følger med stor interesse. Hvis du kunne tænke dig at se resultatet af vores anstrengelser (Med anstrengelser mener jeg ikke armhulehårene. Det er en proces, som går helt af sig selv), spiller vi forestillingen ”LYDEN AF KVINDER” i Jægergårdsgade d. 29., 30. og 31. oktober. Det koster 50 kr. at komme ind, medmindre du selv er en kvinde med vildtvoksende armhulebehåring eller en mand med glatbarberede armhuler, så kan du komme gratis ind. Det er en form for alternativ diskrimination, vi eksperimenterer med. Du kan selvfølgelig også bare betale, hvis du gerne vil have dine armhuler i fred.

Billetter kan købes på billetto.dk. Du skal bare søge på: ”LYDEN AF KVINDER”. KONTEKST | 41

Ude af kontekst

Ude af kontekst Af Kåre Koch Rønnow og Mads Hareskov Jørgensen, Studenterrådet

Universitetsvalg

2014 I perioden fra den 24. til den 27. november har vi valg på Aarhus Universitet. Valget er den primære mulighed som studerende for at yde demokratisk indflydelse på vores studie og vores hverdag på universitet. Derfor vil vi i Studenterrådet gerne minde om, hvorfor det er vigtigt at deltage og sende dygtige studenterrepræsentanter videre med et stærkt mandat.

Som studerende har du stemmeret til tre forskellige medbestemmelsesorganer på tre niveauer: studienævn, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. Studienævnet står for sammensætningen af jeres uddannelse, eksamen, dispensationsansøgninger, merit, forhåndsgodkendelse eller undtagelser fra din studieordning. Her sidder et lige antal fra studierne og videnskabeligt personel (undervisere og forskere). Der er altså i studienævnet en unik mulighed for at få en meget stor indflydelse på uddannelse og egen hverdag. Derfor er det også vigtigt, at vi ved valget får sendt de rigtige

44 | KONTEKST

repræsentanter af sted med et stærkt mandat fra de studerende. Så kan vi få mest muligt ud af indflydelsen i studienævnet. Akademisk råd Akademisk råd er et rådgivende organ til dekanen, som er fælles for hele BSS. Akademisk råd skal sikre medinddragelse om akademiske forhold og derved sikre idéudvikling, kvalitet og gennemsigtighed. Her sidder der fem repræsentanter valgt blandt de studerende og to fra de pH.d-studerende. I Akademisk råd kan det som studerende være sværere at komme til orde, men det gør det bare endnu vigtige, at re-

præsentanterne har et stærkt mandat i ryggen. Yderligere kan din stemme her sikre at få en studerende med tilknytning til dit eget studieområde i Akademisk råd. Universitetsbestyrelsen Og så er der universitetsbestyrelsen, der er Aarhus Universitets øverste myndighed, som varetager dets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for universitets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Her har vi som studerende to ud af 11 pladser, hvor de andre er to fra videnskabeligt personale,

artikel

en fra det tekniske og administrative personale og seks ekstern valgte. I bestyrelsen er de studerende og de interne repræsentanter i undertal. Derfor er det her igen utroligt vigtigt, at vi stiller med dygtige repræsentanter med et stærkt mandat. Her mener vi i Studenterrådet i al beskedenhed at have en klar fordel i form af en organisation, der er bredt forankret på hele universitet og har tæt kontakt til den nationale studenterbevægelse. Det giver os mulighed for at være på forkant og levere de bedste argumenter og løsninger i bestyrelseslokalet. Studenterrådets spidskandidater til universitetsbestyrelsen

er i år Andreas Olsen, der læser filosofi og erhvervsøkonomi, og Sarah Junge, som læser statskundskab. De har begge masser af erfaring med studenterpolitik og er klar til at tage kampen op på dine vegne! Lad din stemme tælle Med et universitet, som for tiden er i store forandringer med fremdriftsreform og ændringer i organisationen, så er alle disse studenterrepræsentationer alt for vigtige til ikke at lade din stemme tælle. Vi i Studenterrådet mener også, at vores fælles universitet er alt for vigtigt til at ende op i kampen om partipolitiske tilhørs-

forhold. Derfor stiller vi som en tværpolitisk organisation, hvis eneste formål er at varetage de studerendes interesser. Derfor håber vi, at I vil bakke op om Studenterrådets spidskandidater til bestyrelsen: Andreas Olsen, Sarah Junge og alle de lokale kandidater.

Hilsen

KONTEKST | 45

Ude af kontekst

FRA Gæt en passion.....

Adrian

-up stand

Hvordan startede det? I marts lavede jeg en radiopodcast med nogle kolleger, som omhandlede Stand Up - og jeg faldt i snak med de komikere, vi havde inde. Jeg blev inspireret til selv at prøve, og siden da har jeg optrådt på Thorups Kælder. Hvorfor gør du det? Det giver et kæmpe kick at stå deroppe, men jeg nyder det først, når jeg er færdig. Samtidig er det fedt at møde nogen med en fælles tankegang. Største bedrift? Jeg har fået mere tid på scenen, selvom jeg først startede i marts. Jeg vil gerne kunne udvide mit materiale, før jeg laver planer om større ting. Råd til n00bs: Skriv det ned, find ind til kernen i joken og skær det overflødige fra. Bliv ved, selvom du ikke har medvind i starten.

Magnus Hvordan startede det? Jeg begyndte at se nogle YouTube-videoer som 16-årig Hvorfor gør du det? Der findes ikke en bedre følelse, end når jeg laver noget nyt eller er sammen med andre, der er lige så passioneret som jeg. Største bedrift? Jeg har startet mit eget firma med tre andre (bl.a. Razz), hvor vi gør det, vi elsker. Det hedder True Tricks. Råd til n00bs: Selvom det virker underligt og skræmmende, så sker det hele oppe i hovedet. Du kan godt!

tricking

46 | KONTEKST

aktivitet

SVARene

Aske Hvordan startede det? Da jeg var tre år, fik jeg stukket papir og blyant i hånden af min mor, som er designer. Mit yndlingsmotiv dengang var Herkules. Hvorfor gør du det? Det er tidsfordriv, hvor alt andet bliver glemt - ligesom hvis man læser en god bog. Jeg kan ikke lade være, når jeg først er gået i gang. Største bedrift? Da jeg var 12 år, vandt jeg en tegnekonkurrence og fik 1000 kr i præmie. Råd til n00bs: Brug en blyant. Ej, bare kast dig ud i det og vær ikke for selvkritisk!

tegning Kriste lig debat

Helle Hvordan startede det? I 8. klasse var jeg med på Ung Uge, en lejr lavet af KFUK og -M. Senere kom jeg med i DKG og er i dag medarrangør. Hvorfor gør du det? For at blive klogere på min egen og andres tro og give oplevelser videre, som jeg selv har fået. Største bedrift? At kunne turde stå ved min tro og få lov til at vise de mennesker, jeg møder, at man ikke behøver at være den stereotype kristne. Råd til n00bs: Vær åbensindet og vær ikke bange for at sætte dine egne meninger i spil. Ingen har patent på sandheden.

KONTEKST | 47

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK