Kontekst #19

KONTEKST Bladet for IMV-studerende

#19 - Efterår 2011

PRAKTISK ERFARING

Læs om vigtigheden af praktisk erfaring under studiet og få inspiration til hvordan du får det.

// TOP 3 Byens bedste, billigste, mest bemærkelsesværdige og studievenlige… // UDE AF KONTEKST VI SER NÆRMERE PÅ FÆNOMENET CROSSFIT - ADVARSEL, DU BLVIVER AFHÆNGIG! // STAFETTEN PROFESSOR CHARLES ESS SER NÆRMERE PÅ BEGREBET PRAKTISK ERFARING.

+

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER GODE RÅD - UPDATE - FORENINGER - GUIDES - BØGER - OG MEGET MERE

TEMA PRAKTISK ERFARING

08 - 16 »

VEJEN TIL DET FEDE JOB

14 »

BIOGRAFEN ”SLAGTEHAL 3”

26 »

3 Leder 4 Godt og blandet 6 Nå hvad bliver du så når du er færdig?

8 TEMA: Praktisk erfaring 10 Selvgjort er velgjort 12 Sommerschool 14 Vejen til det fede job 16 Guide til relevant fraktisk erfaring 18 Crossfit - træning der virker!

20 Stafetten v. Charles Ess

UDE AF KONTEKST: CROSSFIT

24 Top 3 26 Film: Slagtehal 3 + Huden jeg bor i 28 Teater: Solens børn 29 Bøger: Studiehåndbogen 30 Kulturkalender i samarbejde med aOa 32 SAIS 33 Fredagsbar.dk 34 UNITY 36 Specialer 38 Billeder: Wild Wild West + Hurra bar

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

18 »

LEDER

HOLDET BAG Redaktionen: Simon Kunddal

Jonas Kirkegaard

Rasmus Gylling

Velkommen i årets sidste nummer af Kontekst. Vi vender forhåbentlig tilbage i det nye år, men vi mangler stadig at få for-

Kontakt: Hjemmeside:

redaktionen@kontekst.it www.kontekst.it

satser dog stærkt på at få den nødvendige økonomiske støtte

Layout/grafik:

Jonas Kirkegaard

handlet en støtteordning på plads med det nye insitutut. Vi til at fortsætte som et studieblad for de studerende fra IMV, også selvom IMV ikke længere eksisterer.

Siden sidste udgivelse har vi fået en masse nye skribenter med på Kontekst-holdet, som har kastet sig over alt fra boganmel-

delser til klummer. Således kan vi endnu en gang præsentere et meget varieret blad, dog med det samlende tema ”praktisk erfaring”. Læs med og find ud af, hvorfor det er så vigtigt at sup-

plere teorien fra bøgerne med erfaring fra den virkelige verden.

God fornøjelse!

Indholdsansvarlig: Rasmus Gylling Annonceansvarlig: Simon Kunddal Oplag:

500 stk.

Skribenter i dette nummer: Helle Breth Klausen, Ida Hekman, Michala Elk, Rasmus Rørdam Lund, Rasmus Gylling, Alexander Loft, Signe Skou, Charles Ess, Anne Dahl Sørensen, Sissel Dalby Svenningsen, Peder Lyager Jensen, Mikkel Lund, Karina Vincents, Tobias Møller Kjærsgaard, Simon Kunddal, Michael Tornøe.

Forside: Tue Dommergaard Tak til alle bidragsydere!

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

godt & blandet START-UP WEEKEND PÅ IMV

J-DAY

Interesserer du dig for enten web eller mobil applikationer?

Vi behøver temmelig sikkert ikke minde jer om denne dag.

Incuba Science park for alle, der kunne være interesserede i

gen nemlig igen tilbage i Danmark – og det skal selvfølgelig

Så afholdes der den 11. til d. 13. November start-up weekend i iværksætteri med fokus på applikationer.

Men vi gør det alligevel. Fredag den 4. november er julebrygfejres.

GRATIS E-BØGER TIL STUDERENDE

P2 BLIVER TIL 24syv

Politiken giver nu studerende lov til, at downloade e-bøger

Radio 24syv reklamerer med at blive Danmarks nye talera-

spænder vidt - og der kan findes bøger om alt fra medier til

efter mange overvejelser endelig blevet godkendt af EU og

gratis igennem deres side www.politiken.dk. Emnerne

programmering.

4 | KONTEKST

dio med Mads Brügger og Mikael Bertelsen ved roret. De er sender hele døgnet fra d. 1 november.

GRUPPEEKSAMEN ER TILBAGE

AARHUS ER BEDRE END KØBENHAVN

Nogle frygter det – andre glæder sig lige frem. Lige gyldigt

...Det er der jo ikke noget nyt i, men magasinet ”Times Hig-

peeksamen vender tilbage til det danske undervisningssy-

sten over verdens universiteter. Aarhus er i år nr. 125 – Kø-

hvad forventes det i hvert fald, at den omdiskuterede grupstem igen næste år.

her Education” har nu officielt sat Aarhus højest på rangli-

benhavn ligger heldigvis stadig lige i hælene på plads nr. 135.

MAKKER-FIFA

INFORMATIONSAFTEN OM UDLANDSOPHOLD

Den 3. november sættes venskaber i hele Aarhus på prøve,

Kunne du tænke dig at komme på udveksling i udlandet i

når Mindspot for tredje gang afholder årets store FIFA-tur-

løbet af dit studie?

lioteket kl. 19.00. Husk tilmelding!

IMV afholder et arrangement for alle interesserede d. 15. no-

nering. Tag din bedste ven i hånden og mød op på hovedbib-

vember.

Her kan du få information om muligheder, regler, ansøg-

ningsprocedurer og udvekslingsaftaler samt høre nogle an-

dre studerende fortælle om deres erfaringer med udlandsophold.

Nærmere information om lokale kommer på imv.au.dk/studieportalen i starten af november.

Moustache og november bliver til Movember

Tilmelding kan ske til studievejledningen på studvkan@imv.au.dk

I hele november måned opfordres du som mand til at an-

lægge overskæg, og dermed gøre opmærksom på mænd i

hele verdens helbredsproblemer. Simon Kvamm gør det.

Mikkel Hansen gør det. Du gør det. Se: www.movember.dk

KONTEKST | 5

KLUMME

”Nå, hvad bliver du så, når du er FÆRDIG?” Det direkte spørgsmål til hvilket, der bare ikke er noget direkte svar. For hvad svarer man lige som humaniorastuderende? Og hvorfor er det egentlig så svært at svare på?

af: HELLE BRETH KLAUSEN, MEDIEVIDENSKAB, 3. semester

De fleste af os har helt sikkert oplevet

dievidenskabs studieguide på Aarhus

spurgt om fremtidige karrieremulig-

komsammen eller når man møder

om sig med procenter. Procenter af

niorastuderende måske ikke selv er

det op til flere gange. Til en familie-

nye mennesker: ”Hvad læser du så?” ”Medievidenskab.” ”Okay, fedt, hvad bliver du så, når du er færdiguddan-

net?” ”Øhh…” Scenariet er velkendt, og selvom man er blevet spurgt om

nøjagtigt det samme spørgsmål flere gange, er svaret stadig enten meget diffust eller ikke-eksisterende. I hvert fald for mit vedkommende.

At være eller ikke at være informationsmedarbejder

Under fanen ”Job og karriere” på me-

6 | KONTEKST

Universitets hjemmeside smider de den slags der omhandler, hvad uddan-

nede folk fra medievidenskab typisk ender i arbejde som. Blandt andet står

der, at 28 % bliver informationsmed-

arbejdere og 24 % kommer til at arbejde i reklame- og kommunikationsbu-

reauer. Men hvordan vil du forklare, hvad en informationsmedarbejder laver? Sådan udover at beskæftige sig

med, nå ja, information? Selv er jeg lidt i tvivl om, hvordan man lige skal håndgribeliggøre en sådan stilling.

Et aspekt af det der med at blive

heder er nemlig, at man som huma-

helt afklaret med, hvad man ender med ”at blive”. Og idet fremtidsud-

sigterne på nuværende tidspunkt i

studiet primært udgøres af ”jamen, der er så mange muligheder”, griber

panikken mig engang imellem. For

ovre på samfunds- og sundhedsvidenskaberne spytter de den ene jurist

eller læge ud efter den anden, og folk

er ikke i tvivl om, hvilken nytte de to uddannelser gør. Hvilket samfund

har ikke brug for ”lov og liv”? Men

spørgsmålet er, hvorfor det stadig er

nødvendigt at skulle forklare, forsvare

samt hvornår noget er nyttigt for et

Kært barn har mange navne

studerende på et humanistisk fag gør

hvorfor medievidenskab ikke skal

vi får det uundgåelige spørgsmål, og i

og argumentere for, hvorfor man som nogen nytte? Humaniora er jo ikke den nye elev i klassen mere.

Er det nyttigt, at der uddannes kandidater i dit fag?

Netop spørgsmålet om, hvorvidt ens fag gør nogen nytte ekspliciterede

sig for nylig i forbindelse med un-

dervisningen i mit tværhumanistiske

valgfag ”Skriftlig kommunikation”.

Underviseren søgte svar på følgende

spørgsmål: ”Er det nyttigt for samfundet, at der uddannes kandidater

i dit fag?” Min umiddelbare respons

var: ”Ja, selvfølgelig er det nyttigt”.

Men ved nærmere eftertanke var det

samfund. At skulle argumentere for afskaffes, var ikke svært for mig som studerende, men hvis man skulle se

nøgternt på uddannelsen fra sam-

fundets pengekyniske side – så var det. Rent økonomisk er det svært at

argumentere for, at samfundet får

ligeså meget ud af at bevilge de må-

nedlige SU-beløb, som den enkelte studerende får ud af at uddanne sig –

men hvad nu hvis det forhold ikke alene kan gøres op i penge? Efterhånden

fandt jeg ud af, at det der med at definere nytten af ens uddannelse var alt

andet end ligetil for samtlige af mine med(humaniora)studerende.

Altså

handler det ikke om, at uddannelser-

faktisk en del mere kompliceret at

ne ikke er nyttige, men i højere grad,

nødvendighed end først antaget. I

med fare for at lyde ophøjet, på en

argumentere for sit fags nyttig- og

hvert fald var der ingen implicitte argumenter a la ”min uddannelse kan redde liv”, hvorfor jeg var nødt til først at definere et samfund, dernæst medievidenskab

som

uddannelse

at uddannelser som medievidenskab, indirekte måde er med til at opretholde det samfund, hvori vi uddanner

læger og jurister. Men hvordan laver

man lige sådan en åndsvidenskabelig åbenbaring om til et brugbart svar i

forbindelse med det evigt tilbagevendende spørgsmål?

I stedet for at gå i panik næste gang stedet for at begynde at tvivle på nytten af anstrengelserne i Adorno og

Nygaard, så skulle vi måske overveje at finde på et standard-touché-svar

a la: ”Jeg har tænkt mig at smage på alle retterne i buffeten” – og lade folk tygge(!) lidt på den. For måske skal uddannelsen i medievidenskab ikke være så entydig som udannelsen ovre

på Health. Som medievidenskabere – og humaniorastuderende generelt

– kommer vi jo til at tage os af nogle af de opgaver, man måske ikke umid-

delbart tænker over, skal varetages. Vi skal informere, kommunikere og formidle. Og så fungerer vi i bogstavelig-

ste forstand som mellemled, mægler, informationsinstans og – måske i

knapt så bogstavelig en forstand – vagthund. Kært barn har som bekendt mange navne – og hvis de kongelige kan, hvorfor kan vi så ikke også?

Det er ingen skam at spænde vidt og favne bredt. Når jeg bliver færdiguddannet humanist vil jeg være lidt af det hele og kunne lidt af hvert. 

KONTEKST | 7

TEMA

TEMA PRAKTISK ERFARING Hvordan undgår man at kede sig ihjel

tere at huske og forstå, hvis man prø-

lig vil suge erfaring til dig, så skal der

chancen for at få et job bagefter?

let er bare, hvor og hvordan man får

noget af din sparsomme fritid.

i sin studietid? Hvordan øger man

Hvordan finder man ud af, hvad al teorien egentlig kan bruges til? Svaret på

det hele er praktisk erfaring. Og det er

temaet for dette nummer af Kontekst.

Det kommer næppe som en overraskelse, at praktisk erfaring er godt at

have. Erhvervslivet efterspørger kandidater, der ikke bare kan teorierne, men

også har prøvet tingene af i praksis. Og teorier, modeller og metoder bliver let-

ver at bruge dem i praksis. Spørgsmå-

mere til. Du bliver nødt til at inddrage

den eftertragtede praktiske erfaring.

Universitetet kan lære én teorierne, men det er ret begrænset hvor meget

tid, der bliver afsat til at prøve tin-

Spørger man de potentielt kommende arbejdsgivere, så er den tid, du bruger på at få praktisk erfaring, dog givet

godt ud. Mange steder er karakterer

gene af i praksis. Selvfølgelig får man

og klæbehjerner langt fra det vigtig-

en forsmag på det praktiske arbejde

ste. Det handler mere om at du gene-

gennem eksamensopgaver med pro-

relt har en akademisk tilgang til op-

dukter eller konkrete cases, men det

gaverne og at du ved hvordan de skal

er med udgangspunkt i det teoretiske

udføres i praksis. Den korteste vej til

fremfor det praktiske. Så hvis du virke-

drømmejobbet er ikke at lære alle dit

ER PRAKTISK ERFARING VIGTIG FOR DIT STUDIE? interview af: Ida Hekman, Medievidenskab, 1. semester

Mette A. Jørgensen Informationsvidenskab, 3. semester

Mads H. Jensen Informationsvidenskab, 3. semester

”Jeg har fået en del erfaring igennem mit studie, som jeg

”Jeg har ikke haft et lønnet job, som har været vigtigt for

kan helt sikkert se hvordan teorien udfolder sig i praksis i

praktisk erfaring igennem min rugby-klub, hvor jeg er fri-

har været rigtig glad for. Jeg er frivillig i festforeningen og forbindelse med mit arbejde der. Det giver helt sikkert en ekstra dimension og gør at studiet føles relevant, og som om det kan lede til reelt arbejde engang.

Jeg har også været frivillig tutor, og det har helt sikkert givet erfaring i at planlægge og være tovholder. Jeg kunne en anden gang sagtens finde på at arbejde frivilligt for at få

yderligere erfaring. Jeg tror det kan give pote i sidste ende.

Det må dog afbalanceres i forhold til min økonomi.”

8 | KONTEKST

mit studie endnu. Men det seneste år har jeg fået en del villig koordinator. Det har været rigtig godt, fordi det har givet en meget bedre forretnings- og organisationsforståelse, som jeg ikke ville have kunne læse mig til.

Hvis man som studerende med job ved siden af har tiden

til det, kan det derfor, efter min mening, sagtens betale sig

at kombinerer sine interesser med noget frivilligt studier-

elevant arbejde, fordi man er sikker på at få en masse ud af det i sidste ende.”

fags teorier udenad, men at vise, at du kan finde ud af at bruge dem i praksis.

Kort sagt skal det teoretiske i mange sammenhænge

suppleres

af

det

praktiske før det virkelig kan bruges til noget. Men det er ofte lettere sagt

end gjort at få praktisk erfaring. De

relevante studiejobs hænger ikke på

træerne og du skal selvfølgelig også lige lære nogle af teorierne før du kan prøve dem af i praksis. Men det

Artiklerne beskriver konkrete eksem-

pler på, hvad nogle studerende har

TEMA-OVERSIGT

som generelle øjenåbnere for, hvor og

IMV studerende har lavet eget produktionsselskab

s. 8

Sommerschool giver praktisk erfaring

s. 10

Vejen til det fede job

s. 14

kastet sig over, men tænk på dem

hvordan du kan få praktiske erfaringer.

Som du kan læse kan det både være gennem universitetet, gennem frivil-

ligt arbejde, ved at starte egen virk-

somhed, eller noget helt fjerde. For-

håbentlig sætter eksemplerne gang i tankerne og får dig ud af læsesalen.

skal ikke holde dig tilbage. Jo før du

Dette er naturligvis ikke en opfordring

erfaringer, jo hurtigere finder du ud af,

er blot en reminder om, at det ikke

kommer i gang med at få praktiske hvad det egentlig er, du kan bruge din uddannelse til. Og husk, at det er i din

studietid du kan øve dig og fejle uden at det gør noget. Så kast dig ud i det!

Vi håber at de følgende sider kan give

inspiration til at få praktisk erfaring.

Guide til relevant erfaring s. 16

til at droppe pensum-læsningen. Det

er gennem pensum du får netværk, erfaringer med arbejdsmarkedet, mu-

lighed for at snuse til din kommende branche eller ting til dit CV, som skiller

dig ud fra mængden. Nej, det er gennem praktisk erfaring. 

Johanne La Cour Medievidenskab, 1. semester

»

Michael L. Nielsen Medievidenskb, 3. semester

”Jeg har fået en del viden igennem mit job hos Berlingske

”Jeg har fået erfaring fra vores nystartede produktionssel-

lokaleavisernes historie i faget medieudvikling.

indsigt i, hvordan et værk opbygges narrativt og forstærkes

Medier, hvor jeg især har kunne bruge min forforståelse af

Så har jeg researchet lidt for onlinemagasiet Ræson, som Clement Kjersgaard er medredaktør på.

Den erfaring jeg har fået, har derfor kun gjort både tekstlæsningen og forelæsningerne lettere.

Mit nyeste projekt er sammen med en kammerat. Vi arbej-

der på at lave en lille avis for Trøjborg. Så det bliver rigtig

spændende om det kan lykkes, og også rigtig spændende at arbejde med journalistik i praksis.”

skab, Creative Concept Productions. Her har jeg fået større

med stilistiske virkemidler. Jeg synes, fagene på medievi-

denskab er meget teoretiske og har givet mig en viden, jeg har kunne benytte i praksis. Fx skrev jeg eksamensopgave

i MTA II om musik i film med fokus på forholdet mellem parafraserende og kontrapunktisk musik. Og nu kan jeg

bruge den viden i postproduktionen af CCP’s første film, Mørkefald. Så jeg synes faktisk, det er omvendt - jeg omsætter min faglige viden til noget praktisk.”

KONTEKST | 9

TEMA

SELVGJORT ER VELGJORT I foråret 2011 oprettede en gruppe studerende – hovedsagligt fra Medievidenskab – produktionsselskabet, Creative Concept Productions. Hermed tog de universitetet på ordet og begyndte at tage ansvar for egen læring. De mente ikke, at de får den praktiske erfaring på studiet, som de har planer om at bruge senere i deres karriere.

af: Michala ELK, Medievidenskab, 3. semester

Når folk spørger mig, hvad jeg egent-

lig laver på Medievidenskab, er jeg al-

tid nødsaget til at svare: ”Vi læser en

job inden for filmbranchen, men ikke har de praktiske kompetencer til det.

masse teori og analyserer lidt... og så

”Det var været min oplevelse, at alle

praktiske del af bacheloren i Medievi-

tiativet til at gå i gang med det,” for-

læser vi noget mere teori.” Siden den denskab blev skåret væk i starten af

stod og ventede på, at nogen tog initæller Emil Nikolajew Rasmussen, som

2010, har studiet stort set kun bestået

har jobbet som executive producer.

læsninger. Det er på mange måder er

dårlige undskyldninger, som har holdt

af teoretisk tekstlæsning samt foreet paradoks, da flere af de studerende på Medievidenskab har planer om en

fremtid inden for film og tv. Det er ikke nok at gå med en strålende instruk-

tør eller manuskriptforfatter i maven, hvis ikke man får noget erfaring gennem praktisk arbejde.

Det er lige præcis grunden til, at en gruppe fyre fra Medievidenskab be-

sluttede at skride til handling og bruge deres tid uden for studiet til at

få den praktiske erfaring, som er nødvendig for senere at kunne få et job i

10 | KONTEKST

brugte to hele uger i træk til at få

skudt alle optagelserne. Men denne del af processen var ikke helt nem.

Lund. ”Alt lige fra det praktiske med

tiativet til at gå i gang med det, så var alle bare klar på at yde en kæmpe stor indsats.”

Fra teori til praksis

Selvfølgelig er det én ting at snakke

om at lave en film – men en helt an-

den ting er at få udrettet det i praksis.

Drengene startede ligeså stille og rolig

med at få skrevet et manuskript til en kort novellefilm for dernæst at arrangere en casting for skuespillere.

så gjorde vi det. Og vi havde alle de

har det til fælles, at de gerne vil have et

sammen i sommerferien, hvor de

os tilbage, men ligeså snart jeg tog ini-

tive Concept Productions.

derende på 3. og 5. semester, som alle

at optage filmen. Det gjorde holdet

”Der var rigtig mange udfordringer,”

”Vi tog bare et skridt ad gangen og

Selskabet består hovedsagligt af stu-

spillerne fundet, var det næste skridt

”Indtil videre har det jo bare været

filmbranchen. De oprettede nemlig deres eget produktionsselskab, Crea-

Da manuskriptet var skrevet og skue-

sagde: hvad skal vi have gjort nu? – og tekniske muligheder, for universitetet

stiller gerne teknisk udstyr til rådighed. Så det var bare at tage fat og begynde,” uddyber Emil.

fortæller instruktør Mikkel Guldborg

at opvarte skuespillere til tidsplaner og universitetets lysudstyr, som ikke virkede.. ja, vi stødte faktisk mere eller mindre på alle de problemer, man kan støde på i en rigtig filmproduktion.”

Holdet er dog enige om, at de har fået

rigtig meget ud af at lave filmen – netop på grund af alle de tekniske og tidsmæssige udfordringer, de er stødt ind i. Først og fremmest har det været

en meget autentisk oplevelse i forhold til, hvordan det er i den professionelle filmbranche. Herudover har drengene

lært en masse praktisk fra denne produktion, og de regner med at lære

endnu mere næste gang, så de forhåbentlig kommer til at blive bedre og

bedre. Men spørger man holdet, hvad

den største udfordring var, er de ikke i tvivl:

FOTO: PRIVAT

De otte iværksættere bag Creative Concept Productions glæder sig over de mange erfaringer de har gjort sig.

”Vi mangler kvinder i den her busi-

højt niveau, og at det kan være med

de: Ved du hvad, nu går vi i gang! Så

Vi kan ikke finde ud af at indrette en

”Indtil videre holder vi os til overskue-

man gøre alt for det.”

ness, fordi… vi jo har ikke nogen stil! dagligstue,”

fortæller

co-producer

og composer Michael Nielsen med et

til at skubbe os ind i den her branche.” lige projekter,” fortsætter composer og lydtekniker, Alexander Ohrt. ”Hvis vi –

Det kan ikke pointeres nok, hvor me-

– stadig har blod på tanden, så kunne

det selv. Det er virkelig en helt anden

glimt i øjet.

når vi engang er færdige med studiet

Baghjul til Zentropa

vi sagtens begynde på nogle større

Creative Concept Productions har

formået at producere en novellefilm fra præ- til postproduktion, som forventes at være færdig i slutningen af

efteråret 2011. Men det slutter ikke her.

projekter. Men engang at bruge Crea-

tive til rent faktisk at lave en halvanden times lang spillefilm… det kunne være fedt!”

De ni drenge har allerede op til flere

Kom så i gang!

res drømme for selskabet har ingen

sammen til i fritiden at indhente den

nye projekter på tegnebrættet, og degrænser.

”Forhåbentlig ser vi om ti år Creative Concept som en trussel mod Zentropa,” siger Emil med et grin. ”Uanset

hvad vil vi da håbe, at vi sammen kan udvikle os til at nå op på et rimelig

bliver man pisse engageret, og så vil

Det kan være svært at få taget sig

get man får ud af at gå ud og gøre

oplevelse at få fingrene helt ned i det, og den eneste mulighed, vi på Medievidenskab har, er, at gå i gang selv. Det

er en rigtig god måde at få dannet sig

et netværk, hvor man også kan lære af hinanden, og det er samtidig nu, man

kan tillade sig at lave fejl og lære af dem.

praktiske erfaring, der mangler på stu-

Så går man rundt med en instruktør,

hvad de anbefaler andre i samme si-

ingen undskyldninger mere – kom i

diet. Men spørger man drengene om, tuation, er der ikke nogen tvivl:

”Gå i gang! Gør det!” siger Alexander

klipper eller producer i maven er der gang! 

straks. ”Der er ikke andet at gøre. Jeg var faktisk rigtig glad for, at Emil sag-

KONTEKST | 11

TEMA

SUMMERSCHOOL

EN MÅNED I FILMENS TEGN af: Rasmus Rørdam Lund, Medievidenskab 3. semester

Der står snart november på kalende-

ner Drive er, at jeg fik en brændende

lænket sig til skolebænken en måned

sommer, så forsikrer temperaturen os

den, og det er det, som den her artikel

Visual Media Production. Et intensivt

ren, og selvom solen får det til at ligne

om, at vinteren er på vej. Og hvad gør

man så, når grillpølser og ølbowling lægges på hylden? Man kan for eksempel tage en tur i biografen.

Jeg var for nylig inde og se Nicolas Winding Refns nye film Drive, og jeg var mildest talt begejstret. Den viser

i mine øjne hvor fantastisk et medie filmen er, når en god historie forenes

lyst til selv at lave film efter at have set handler om: lysten til at lave film.

Men universitetet er ikke et særlig

sig som filmskaber.

Nu tænker du måske: »Sommerkursus,

sidste års studieordning. Heldigvis

tionale studerende og folk der bliver

på Medievidenskab blev fjernet med blev det dog lavet, så man selv kan tilvælge det fra oven fravalgte. Resultatet blev en måned i filmens tegn.

Vi er tilbage i august, og mens de fle-

ægte filmkunst. Grunden til jeg næv-

omkring tredive studerende frivilligt

12 | KONTEKST

sommerkursus til dem, der vil prøve

praktisk studie, og den smule der var

med lyd og billeder, så det hele går op

i en højere enhed og bliver til vaske-

før alle andre. Årsagen er HUM-faget

ste endnu nyder sommerferien, har

er det ikke sådan noget for interna-

rastløse af ferie?« Jo, det kan du have ret i, og der var også internationale studerende på vores hold, men er du

studerende på humaniora, hvad vi jo er på IMV, så kan du tage faget som et

HUM-fag – det valgfag man skal tage

på 3. semester. Det specielle ved Visual

FOTO: PRIVAT

Media Production er så, at det ikke

Selve kurset bestod af to forløb, hvor

pel ide blive til en fuldblodskortfilm er

som de andre HUM-fag, men i stedet

max. 90 sek., og derefter en rigtig kort-

I spidsen for faget står IMV’s egen Ri-

strækker sig hen over hele efteråret,

vi først skulle lave en ultrakort film på

er komprimeret til et intensivt kursus

film af 4-7 minutters varighed. Proces-

vælger man at tage VMP, så har man

ens, blot har man selvfølgelig længere

i august. Det betyder til gengæld, at i resten af semesteret et fag mindre.

sen omkring de to film er overordnet tid til den sidste.

Hvad går Visual Media Production så

Det første skridt i produktionen er na-

på i grupper af 4-5 personer at produ-

man synes er interessant at fortælle.

ud på? Jo, det går i al sin enkelhed ud

cere en kortfilm, der kan begå sig på diverse filmfestivaler. Det handler så-

ledes ikke om at lære en masse teori, men om at bruge den. Faget giver med

andre ord mulighed for at afprøve nogle af de teorier og metoder, man

lærer gennem det første år på studiet, hvilket for mig var en af hovedgrundene til, jeg valgte faget. Af samme

turligvis at finde på en historie, som

inden kursets begyndelse, så da kurset

først var i gang, var bøgerne mere eller mindre lagt på hylden.

netop det er værd at understrege, at

mens der ikke er megen undervisning, så er der til gengæld rigtig meget vejledning og feedback undervejs.

lille filmskaber i sig, hvad enten det er

Det siger sig selv, at det er en proces, der tager tid, ikke mindst når 4-5 personer skal blive enige. Herefter er det

ud på settet og optage, inden det til sidst går løs i redigeringsrummet.

dede vi fra morgen til aften, og ind

fik en række tekster, som vi skulle læse

vejledning under hele forløbet, og

ste indstilling i filmen skal beskrives.

tagelse af et par introduktionstimer, mængden er også til at overkomme. Vi

kortfilmens verden, så der er kyndig

Afrundingsvist vil jeg sige, at VMP er

og til sidst storyboard, hvori hver ene-

Det er en spændende, men også lang

så var der ingen undervisning. Læse-

chard Raskin, der er en guru indenfor

Dernæst skal der skrives manuskript,

grund er man ikke indlagt til dræben-

de lange forelæsninger. For med und-

vitterligt en fantastisk oplevelse.

vej fra ide til film. Mange dage arbejimellem var det pisse hårdt, men man

holder ud, fordi man bliver grebet af

en legeplads for alle, der går med en som manuskriptforfatter, instruktør, kamera-, lys- eller lydmand eller som

”klippe-klister-mand” i redigerings-

rummet. Så har du lyst til at prøve dig af i filmens verden, eller vil du bare

gerne se nogle teorier i praksis, så er Visual Media Production virkelig et

tilbud, der er værd at overveje. Det er hyggeligt, det er hårdt, det er sjov og alvor, det er: kunsten at lave film. 

det, og i den sidste ende er det det hele

værd. At stå på settet og se skuespille-

re gøre dit manuskript til virkelighed, og at se det, der startede som en sim-

KONTEKST | 13

TEMA

VEJEN til det fede job: Praktisk erfaring Tidligere IMV-studerende Camilla Dudzinski Møller er i dag PR- og marketingkoordinator hos Bianco Footwear – en stilling hun aldrig var endt i uden den erfaring, hun fik i sin studietid. Læs Camillas historie og find ud af, hvad praktisk erfaring kan betyde for dine fremtidsmuligheder.

af: Rasmus Gylling, specialeskrivende på Cand.Public

Hvordan får man et fedt job når man

De erfaringer, der gjorde Camila at-

de, kan være en fordel. Det job viser, at

zinski Møller er ikke i tvivl: Det handler

hendes studiejob som webassistent

kan finde ud af at håndtere forskellige

er færdig med studiet? Camilla Dud-

om at have så meget praktisk erfaring som muligt. Og det har hun. Før hun

startede på Informationsvidenskab i

2004 havde hun allerede skrevet rejseleder, salgsassistent og bartender

på CV’et, men listen over ting, Camilla har prøvet kræfter med, blev meget

længere: Tutor, eksamensvagt, læse-

gruppefacilitator, webassistent, skribent, konceptudvikler og praktikant i

traktiv for Bianco, stammer især fra

og senere skribent og konceptudvikler hos Aarhus Stiftstidende, hvor

hun bl.a. var med til at starte aoa.dk

op, samt ikke mindst hendes praktik og efterfølgende specialesamarbejde med mediebureauet Carat. Uden de

erfaringer og det netværk, det skabte, er Camilla sikker på, at hun ikke havde fået jobbet.

et mediebureau. Det var ikke det hele,

At være tutor er også relevant

mener, det hele har været med til at

se på de erfaringer, der er direkte rele-

der var lige relevant, men Camilla styrke hendes profil.

Altafgørende at have erfaring

”Da jeg skulle ansættes hos Bianco var

det vigtigt for dem, at jeg ikke forventede, at jeg skulle sidde og skrive lange

Der er dog ingen grundt til kun at satvante for drømmejobbet. I stillingen som PR- og marketingkoordinator er det også en fordel for Camilla, at hun har haft jobs som fx salgsassistent og bartender.

jeg er en udadvendt person og at jeg sociale sammenhænge, hvilket jo også

kan være vigtigt for en arbejdsgiver.

Men noget af den erfaring kunne jeg sådan set også have fået alene ved at

være tutor,” tilføjer Camilla og min-

der om, at også de små ting, der viser, hvordan man er som person, kan være vigtige for arbejdsgiverne.

Er det nu også det jeg vil?

Formålet med at få praktisk erfaring er dog ikke kun at forsikre potentielle arbejdsgivere om, at man kan andet

end at læse lange tekster. Det er også en mulighed for at få afprøvet forskel-

lige jobs inden man låser sig fast på, hvilken retning resten af ens studietid og karriere skal pege i.

rapporter dagen lang. Det akademiske

”I mit job er det vigtigt at jeg har for-

”Mit job hos Aarhus Stiftstidende var

vigtigere, at man kan finde ud af at gøre

jeg kan tydeligt mærke, at jeg har en

en masse forskellige ting, men også

er en vigtig ballast, men det er langt

tingene i praksis. Desuden er det klart en fordel, at man ved, hvordan man i det

hele taget forventes at agere som ansat i en virksomhed,” fortæller Camilla.

14 | KONTEKST

ståelse for, hvordan man sælger. Og anden tilgang til tingene, end de af mine kolleger, der ikke har erfaring som sælger. Selv mit job som bartender, som jo mest bare var sjov og balla-

ikke kun fedt fordi jeg fik lov at prøve

fordi jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være journalist. Til gengæld fik jeg øj-

nene op for det sjove ved at arbejde

med marketing. Sammen med min

kandidat i Oplevelsesøkonomi drejede

noget mere relevant. Omvendt var det

retning end den, jeg havde forestillet

sidde og kigge. I en travl studietid er

det min profil over i en helt anden

mig, da jeg startede på Informationsvidenskab.”

Så meget som muligt, eller?

Camilla har nok været igennem mere

i sin studietid end de fleste. Men spør-

rart med et job, hvor man bare skulle

det jo også vigtigt at få slappet lidt af,” siger Camilla med et smil.

”Desuden er det ikke nødvendigvis

en god taktik at prøve så mange forskellige studiejobs af som muligt. Det

ger man hende, om hun ville gøre no-

giver selvfølgelig en masse kontakter

sin studietid igen, så lyder svaret, at

værd at have referencer og netværk

get om, hvis hun skulle gennemleve hun gerne ville have prøvet endnu mere af.

”Men reelt kunne jeg nok ikke have

nået mere. Måske skulle jeg have skif-

tet jobbet som eksamensvagt ud med

i erhvervslivet, og det kan være guld når man skal søge job. Men det giver

også indtryk af, at man ikke kan holde på et job ret længe ad gangen, og det

er jo ikke særligt attraktivt. Så alt med måde,” slutter Camilla. 

CAMILLA DUDZINSKI MØLLER Camilla er 28 år og blev færdiguddannet i sommeren 2009. Efter forskellige kortere forløb som projektmedarbejder og praktikant blev hun i sommeren 2010 ansat hos Bianco Footwear. Først i en tidsbegrænset stilling som tekstforfatter og online-koordinator, men siden starten af 2011 som fastansat PR- og marketingkoordinator.

Camilla har en bachelor i Informationsvidenskab med supplering i Journalistisk Formidling samt en kandidat i Oplevelsesøkonomi.

TEMA

Guide til relevant praktisk erfaring af: ALEXANDER LOFT, MEDIEVIDENSKAB, 3. semester

Det er en god idé at få udviklet dine

praktiske kompetencer, inden du plud-

selig står ansigt til ansigt med arbejdsmarkedet. På IMV er undervisningen

meget teoretisk orienteret, hvor den

praktiske del i indlæringsprocessen og

tilgang til tingene ikke fylder meget i hverdagen. Undervisningen forekom-

mer til tider at være tilrettelagt potentielle ph.d.-studerende – men hvad

med alle os andre, der går og drømmer i andre baner? Iblandt IMV’s mange studerende er der et flertal af fremti-

dige TV-producenter, filminstruktører,

Mediehus Aarhus

Hvis du har interesse inden for TV- og radioproduktion, er Mediehus Aarhus et godt sted at søge hen. Det er et non-profit mediehus, der igennem mange år har beskæftiget både fastansatte og frivillige. Her arbejdes der med lokale medier, hvor udsendelserne blandt andet omhandler kultur, debat, samfund, politik, sport og videnskab.

Du kan i samarbejde med fuldtidsansatte låne professionelt udstyr og producere lige hvad, du drømmer om. Er du fyldt med gode idéer, vil de også meget gerne have folk ind, som har mod på idéudvikling til produktioner.

Der er altid brug for nye kræfter, og der er ikke nogen bestemte forventninger til en, når man arbejder på frivillig basis. Nogle frivillige arbejder nærmest på fuld tid, mens andre kun bruger to timer om ugen. Det hele afhænger altså af den enkeltes ambitionsniveau. Det vigtigste er, at man udviser engagement og har interesse for medieproduktion.

reklamegrafikere og journalister. Til

alle jer, der savner at kunne tænke ud af boksen uden at skulle kildehenvise

til Bourdieu eller Kant: Her kommer en

guide til frivillige alternativer i Aarhus, hvor I kan få lidt jord under neglene.

Guiden skulle gerne fungere som en øjenåbner og samtidig være med til at overskueliggøre nogle steder i Aarhus, du kan søge hen, hvis du savner

en praktisk pendant til dit studie. Som

Delfinen

Får du tit en kriblende fornemmelse i fingrene, når du sidder med et åbent Word-dokument foran dig? Og har du måske en lille journalist gemt i maven? Så ville det højst sandsynligt være noget for dig at skrive for et studieblad. Her kan Aarhus Universitets gratis magasin Delfinen varmt anbefales. Magasinet udgives af Studenterrådet ved AU og kan findes rundt på alle universitetets institutter. Det er en god mulighed for at få afprøvet sine journalistiske kompetencer på et professionelt magasin, hvor ens artikler vil blive læst af et stort modtagerfelt. (Du kan naturligvis også skrive for Kontekst. Red.)

studerende kan du via et af disse steder oparbejde en praksisorienteret

medierelevant erfaring, som vil gavne dit CV. Endnu vigtigere medvirker det

til at give dig en essentiel ballast, der vil være yderst nyttig senere hen på arbejdsmarkedet. 

16 | KONTEKST

Studenterforeninger

PÅ IMV findes en lang række af studenterforeninger, der alle giver mulighed for en masse praktisk erfaring. Arbejdet er frivilligt, og foruden erfaring med relevante opgaver, gavner foreningsarbejdet dit netværk på tværs af både årgange og studieretninger.

Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors byder på mange alternative projekter på frivillig basis. En af de mere medierelevante aktiviteter er eksempelvis deres PR-udvalg, hvor arbejdsopgaverne kan være meget forskellige.

Hovedfokus er at synliggøre organisationens arbejde for udsatte børn og unge. PR-udvalget har også til at opgave at rette opmærksomheden på det frivillige arbejde for herved at finde nye kræfter, der har mod på at give en hånd med. Dette gøres blandt andet ved at skrive artikler, udarbejde materiale og arrangere events. Du kan altså komme til at skrive pressemeddelelser, som bliver udsendt til større medier.

Du kan blive en del af processen, hvor foldere skal udfærdiges og distribueres. Og du kan være med til at planlægge kulturelle arrangementer, hvor du skal have styr på alle de lavpraktiske opgaver samt stå for kommunikation mellem flere parter.

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave

Aarhus Studenterradio

Er du den nye Huxi Bach eller Adam Duvå Hall, og har du intentioner om at overtage radiofladen på P3 i fremtiden? Så vil Aarhus Studenterradio være et godt sted at starte. Det er en radio for og af studerende, der har til hensigt at skulle nå de studerende i ørenhøjde. Radiokanalen tager udgangspunkt i studielivet på Aarhus Universitet, hvor programmerne blandt andet omhandler kultur, politik og underholdning. Der bliver leveret både morgen- og aftenradio med mange forskellige værter, der hver især har deres eget temabaserede program. Hvis du ikke lige har mod på værtsfunktionen, er det også muligt at komme til at sidde og pille ved tasterne i baggrunden og herved blive en del af den mere tekniske radioproduktion.

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

UDE AF KONTEKST

Crossfit - Træning der virker!

Crossfit fænomenet har bredt sig helt enormt de seneste år. Antallet af medlemmer er steget og steget og Crossfit er nu også blevet integreret i flere af de store fitnesscentre som f.eks. FitnessWorld. Men hvor kommer fænomenet Crossfit egentlig fra? - og hvorfor er det så god og effektiv en træningsform?

af: Signe Skou, Medievidenskab, 3. semester

Tidligere elitegymnast, Greg Glass-

de har hørt om enkelte semikendte

er en klar adskillelse mellem de to

var især elitesportsudøvere, militæret

komme i form.

også være. Han citerer Glassman, stif-

man, startede Crossfit i 1980’erne. Det

og politiet, der fik øjnene op for denne

personligheder, der bruger det til at

nye og effektive træningsform. I dag

Crossfit har altså længe været kendt

tæret i USA eksempelvis Crossfit som

sig til den brede befolkning, hvilket

bruger både marinekorpset og milideres primære styrke og konditionsprogram.

Crossfit er ifølge Canadas Buisness News Network den hurtigst voksende

blandt atleter, men har nu også spredt

også er en af grundene til at det er ble-

vet integreret i de almene fitnesscentre under navne som Crosstraining og kettlecross.

former for Crossfit, og at det skal der

teren af Crossfit, der siger at ”Alle har

ret til Crossfit-metoden, men ikke alle kan opnå crossfit-stemningen og den tilhørende kultur”. Og det er netop i

den sætning adskillelsen lægger. Cros-

sfitcentrene er en hel kultur i sig selv, som adskiller sig fra den almene fitnesskultur.

fitnessform. I 2005 var der 25 Crossfit-

”Vi har taget CrossTraining ind, da det

Men hvad er det så ved selve Crossfit-

let over 900.

ikke har haft så meget fat i på holdsi-

Svaret er, at man er garanteret sved

centre på verdensplan – i dag er antal-

Morten Fisker, der er ansvarlig instruk-

tør i Århus Crossfit udtaler, at en den stigende interesse for Crossfit blandt

andet hænger sammen med, at både

Reebok og ESPN er kommet med i

Crossfit-maskinen i USA, og det skaber en masse omtale, der breder sig

også rammer et segment, vi tidligere den - mændene. Derudover er det en

vildt fed og funktionel træningsform.

Derfor har vi valgt at dedikere en hel sal til det” siger Crosstræner i Fitnessworld Thore Dankert om grunden til

integrationen af Crossfit fænomenet i Fitnessworld.

træningen, der gør den så populær? på panden, garanteret at få pulsen op, garanteret variation og garanteret

at blive udfordret og udforsket både

teknisk, styrkemæssigt og personligt.

Crossfit er ikke jackass-fitness, som

mange tror, hvor det blot handler om at blive ved til man brækker sig. Det

handler om at presse sig selv, ja, men

til Danmark. Han begrunder det end-

Morten Fisker har intet imod denne

har hørt om fænomenet gennem klas-

fitnesscentre, da det kun er positivt

Crossfit er en form for undergrunds-

spredes ud, men mener dog, at der

afløst af fede lokaler, god stemning og

videre med, at den brede befolkning

siske massemedier, og så skal ”det, der giver resultater” jo prøves af, især fordi 18 | KONTEKST

integration af Crossfit i de almene at fænomenet og træningsmetoden

det handler i ligeså høj grad om teknik.

fitness, hvor spejle og good looking er

fællesskab, og hvor stepbænke, træningsmaskiner og bodybars er skiftet

ud med dæk, kettlebells, hamre og

sandsække. Det er altså en træning, der bygger på kroppens naturlige

bevægelser og de elementer, vi har omkring os. Det er netop den funktio-

nelle træning der er i fokus, og den der hjælper os til at opnå den høje intensitet, ved at hele kroppen aktiveres, og

derigennem flere muskelgrupper på én gang.

Der er altså fokus på intensitet, teknik, funktionelle øvelser og variation, og

der opstår automatisk et fællesskab, hvor der heppes, kæmpes og hjælpes.

Der er plads til alle uanset køn, vægt

og erfaring og man har kun sig selv og ens resultater at konkurrere imod.

Træningen er tilrettelagt på en måde,

så der kan trænes flere dage i træk, uden at de samme muskelgrupper be-

lastes. Variationen er, som før nævnt, en væsentlig faktor for Crossfit, som

netop gør, at træningen og resultater-

ne bliver så optimale som mulige, men

som også gør træningen langt sjovere.

Man ved ikke hvad dagens træning byder på, før man står midt i den.

ADVARSEL: Man bliver afhængig! 

CROSSFIT Crossfit kan dyrkes af alle og over alt, men bare rolig, træningen foregår normalt ikke midt på Lilletorv...

Du kan bl.a. dyrke crossfit her: - Aarhus Crossfit - Fitness World

KONTEKST | 19 FOTO: AARhuscrossfit.dk

STAFETTEN

STAFETTEN Denne gang er stafetten havnet hos professor Charles Ess. Stafetten er sendt videre af Martin Brynskov der ønsker svar på spørgsmålet: ”Vores studerende skal ud og virke i verden. Hvordan forbinder du din forskning med praktiske kompetencer hos de studerende? Og bruger du undervisningen i din forskning?”

af: Charles Ess, Professor MSO, Institut for Informations- og Medievidenskab

Our students have to be a part of the

computer programming or film studi-

vorced from praxis – most especially in

combine your research with practical

stion to ask how it is that I combine

content and guidance from the com-

practical everyday-life. How do you

es, then I would understand the que-

skills from the students?

my teaching with the sorts of everyday

Excellent question, of course.

knowledge required for “hands-on”

As a philosopher, my first step is to try to examine more closely what it

practices, techniques, and applicable work and production.

applied ethics - thereby lacks essential plex and constantly changing realities of the everyday. In this light, our “best

practice” – what is most useful and applicable – is to constantly test and

revise our theories in light of how well

might mean. And in this case, careful

But my research, publication, and tea-

is especially important: as I will try to

ding applied ethics. In these contexts,

And so, while we can separate theory

both similar to but also importantly

discussion, and teaching – in the ac-

attention to the adjective “practical” make clear, there are two different but

complementary senses of the term “practical”.

To begin with: if the Danish praktiske

kompetencer carries the same sense as the English “practical skills” or

“practical competencies” – then the question intends by “practical” so-

mething like “useful,” or “applicable.”

At least in the English usage, “practical” in this sense this is further under-

stood in sharp contrast with theory as

ching are rooted in philosophy – inclu-

“practical” has a second sense that is

different from the sense of “practical” as used above. Both senses are similar

in that they refer to what is useful

and/or applicable in our everyday

lives. But they are different this way: especially in applied ethics, “practi-

cal” refers to the practice or praxis of ethical analysis, critique, and decision-

making – but these practices are too interdependent with theory to allow for the sort of sharp distinction bet-

or poorly they work in praxis.

and praxis for the sake of reflection, tual “doing” of ethics, i.e., of attempting to carefully analyze and resolve

the real-world ethical dilemmas and

challenges that we face day-to-day, we best do so by carefully attending to both our ethical theories and previous

practices. We simply cannot have the one without the other: they must remain in constant dialogue and critical interrogation of one another.

something abstract and, it is thought,

ween theory and “the practical” that

Secondly, I would argue that the inex-

“practical” business of everyday life.

have learned from Aristotle through

xis in applied ethics is strongly practi-

In many contexts and disciplines, this

vorced from theory is likely to be inco-

thereby removed from the important,

is a perfectly sensible use of the term.

And so, if I taught in areas such as 20 | KONTEKST

we see in the first sense. Rather, as we

feminist ethics – a praxis somehow di-

herent and poorly performed: and by the same token, a theory somehow di-

tricable conjunction of theory and pra-

cal – useful and applicable – because

it is utterly central to living a good life for human beings. At least as I understand it, I take the good life to turn on

our making our own choices and de-

to-day activities and practices. To be

cisions as autonomous beings. These

sure, it is an extraordinarily difficult

CHARLES ESS

include those regarding goals such as

my own view is that if we don’t think

Charles Ess har siden 1. September 2009, været udnævnt til professor med særlige opgaver på Center for Internetforskning og Institut for Informations- og Medievidenskab

our preferred jobs or vocations. But, at least upon reflection we recognize

that, more fundamentally, we gene-

question to come to grips with. But

for ourselves – others will make these

choices for us, and most likely to their advantage, not ours. Specifically, if we

rally choose these in light of broader

don’t take up the difficult but founda-

good life – conceptions regarding

for ourselves what we believe we are

conceptions of what constitutes the

which we also have important choices to make. These include our political and religious views (and/or lack

thereof); what sorts of friendships, intimate relationships, and family life

we think are important; what talents and abilities we think important to develop; what – and how much - sorts

of recreation we pursue in our leisure; and, finally, along with many other components that we may take to be

important to the good life - what is

the proper balance among all of these, and how do we achieve and sustain

tional responsibility of determining and can become as human beings –

then we’re left to rather assume the

assumptions and views that others have developed and would have us ac cept. To be sure, taking on the ro-

les and identities prescribed for us by our surrounding culture(s) is essential

and beneficent in many ways. But if

that’s all we do – then, in my view, we have not exercised what I believe to be

our single most important capacity as human beings, namely, our freedom and autonomy.

that balance in our day-to-day lives?

This becomes even clearer, finally, in

phy help us make well-informed and

that seems to hold for much of We-

Insofar as applied ethics and philosocritically considered judgments about

these matters – then it seems to me

that there is nothing more “practical,” i.e., highly useful and applicable in everyday life.

light of a philosophical “equation” stern (and Eastern) philosophy: namely, our conception of selfhood and/or

identity determine in large measure our ethics and thereby our politics. For

example, those such as St. Augustine and Thomas Hobbes have argued that

Similar comments hold for the other

human beings are largely desire-dri-

into connection with my research and

not be trusted to control ourselves or

areas of philosophy that I seek to bring

teaching in media studies – namely, questions about our identity, personhood, and selfhood. To be sure, the

basic question “who (or what) am I?” is perhaps the most fundamental and most challenging question we can

ask – and for many reasons, it may seem the most abstract and theoreti-

cal, the most divorced from our day-

Siden 2003 har Charles Ess været ’Distinguished Professor’ ved Drury University i USA, og han er en førende og internationalt anerkendt forsker inden for en række felter. Han har bidraget markant inden for internetforskningen, især angående kulturelle aspekter af informations- og kommunikationsteknologi samt computermedieret kommunikation, og derudover inden for IKT og demokratisering, IKT og religion, internet forskningsetik, samt computeretik med særligt henblik på kulturelle perspektiver.

Derudover har Charles Ess været en hovedkraft bag skabelsen af konferencerækken CATaC, (Cultural Attitudes towards Technology and Communication, 1998 og frem), og fra 2007 har han været formand for den internationale internetforskersammenslutning Association of Internet Researchers.

Kilde: imv.au.dk

ven and selfish – which means we canorder our lives. The upshot for Hobbes

is a state of nature characterized by “the war of each against all” in what

can only be a ruthless competition

between purely selfish individuals

who seek only to fulfill their particular desires. But this means in turn that

if we are to have some sort of civil or-

der that order can result only through

FOTO: AU

decisions and choices most obviously

KONTEKST | 21

externally imposed force – meaning

As a last comment: historically, these

insights and suggestions regarding a

regime of the absolute sovereign. By

within the confines of philosophy and

ory and its application, based on their

the completely authoritarian political

contrast, philosophers from Socrates

through Locke, Kant, and many contemporaries have argued for a concep-

tion of the self as capable of rational self-rule – a self-rule, moreover, that

is not solely self-interested, but also other-interested. This conception of

sorts of reflections have remained philosophy classes. But what could be

more practical – more useful, more

Finally, my students often suggest

our research and teaching in media

dia technologies and their uses issue

stions, reflections, and insights into studies?

Do you use teaching in your research?

state – i.e., the state in which individu-

Absolutely. I value the opportunity

ne for themselves what the good life is

and my teaching inform my research

als are given the freedom to determiand to pursue it.

So it is that, whatever else “the eve-

ryday” may contain and demand of

us – I can think of nothing more foundational and practical (in the shared senses of useful and applicable) than determining for ourselves who we are and what we can become. For in

doing so, in light of this equation, we thereby determine in large measure both our ethical frameworks and the

political regimes that we believe are best suited as the larger contexts that ultimately define our everyday lives.

FOTO: SØREN KJELDGAARD, AU-FOTO

22 | KONTEKST

own experiences and reflections.

applicable – than to bring these que-

self is the foundation for modern con-

ceptions of democracy and the liberal

particular ethical or philosophical the-

to teach in part because my students and writing in at least three essential ways. To begin with, teaching at the intersections between philosophy and

media studies requires me to be able

to make these various philosophical theories and decision-making procedures as clear and as ac cessible as

possible to students who have little-

particular examples of how new me-

in specific ethical challenges or difficulties. These examples often become

useful case-studies – both for our class

reflection and discussion, and then, in many instances, for my larger research and writing. In these ways, in other words, my students bring forward from their own praxis and experience material, critique, and insights that

help us revise, clarify, and improve our

theories. In this way, teaching and my

engagements with my students are primary ways in which I am able to inform theory with praxis. 

to-no background in philosophy. My

Kontekst vil gerne takke Charles Ess for

me become clearer in my writing – for

næste nummer vil Stafetten være sendt

learning to do so thereby directly helps

example, as I write about issues in privacy and research ethics for readers

who also may have little to no background in philosophy. In addition, my

students often offer excellent critical

bidraget til denne udgave af bladet. I videre til endnu en forsker på IMV, der

forhåbentlig også vil dele sin forskningsinteresse, med alle de studerende der læser Kontekst.

Charles Ess bruger undervisningen som en central del af sin forskning

Vores tilbud

til dig :

indlån

2,00

Variab el ren te. År lig

nomin

Kasse kre

%

6,50

el ren te

2,00 %

dit

%

Ekse løbetid mpel: 50.0 00 k 3 år udnyt , gebyrfri. Å roner, varia telse b b O etales P 6,70 % el rente, . i alt 5 9.750 Ved 100 % krone r.

Få råd

til en sjovere

studietid Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på pastaogketchup.dk eller kig ind til os i Aarhus Nord afdeling, Åbogade 1A, telefon 86 78 62 77.

KONTEKST | 23

top 3

af: Anne Dahl Sørensen Medievidenskab, 1.semester

Byens bedste, billigste, mest bemærkelsesværdige og studievenlige…

PØLSER

1 2 3

BØRNENES KONTOR, LILLE TORV

2 Franske for 30 kr. – og så støtter man ”Børnenes Kontor”, som hjælper børn i Danmark og udlandet.

TRÆNING

1

PØLSEMANDEN MIDT PÅ STRØGET

Hvis man nu skulle blive sulten på vejen fra den ene ende til den anden.

KIOSKEN PÅ BANEGÅRDSPLADSEN

2 franske for 25 kr. Det er billigt, hvis man er meget sulten og ikke kan klare sig med kun én pølse…

2 3

24 | KONTEKST

AF: Sissel Dalby Svenningsen, Medievidenskab, 1.semester

FITNESS WORLD

Man kan ved medlemskab i Club Change (gratis) eller Dansk Magisterforening træne i Fitness World for 175 kr. om måneden. Det er stadig dyrere end de andre kandidater i kategorien, men til gengæld har FW det hele – og hvis man er hjemme på besøg hos familien, kan man næsten altid finde et center i nærheden.

AUS MOTIONSCENTER

Center for alle studerende på videregående uddannelser i Århus. Har både hold- og styrketræning, men der findes kun ét center, og der kan forekomme ventelister bare for at blive medlem.

Prisen er 600 kr. for et halvt år eller 950 kr. for et år.

ASG, AARHUS STUDENTERGYMNASTIK

Prisen for et helt år er sølle 700 kr., men indeholder så kun holdtræning (aerobic og gymnastik) og ingen muligheder for styrketræning mv.

BAJERE

1 2

KURTS MOR, FREDENS TORV

10 kr. for en Grøn Tuborg

BODEGAEN, VED ÅEN

20 kr. for en halv liter fadøl (undtagen fredag og lørdag efter 22)

3 ×

SECONDHAND DEAL

1 2 3

STUDENTERHUSET

Den fantastiske Secondhand Bazar i Studenterhuset: Studerende sælger deres tøj til andre studerende til super billige priser mellem kl. 12-15 den første lørdag i hver måned i Studenterhuset.

Perfekt til SU’en

FUND, FREDENSGADE V. BUSTERMINALEN

Stedet er hyggelig indrettet og har mange spændende ”fund”, men priserne er forholdsvist høje.

FREDAGSBAR.DK

Absolut det bedste sted for en bajer! 10 kr. stk.

MORGENMAD

1

SO EIN DING, NØRRE ALLÈ

Stedet har diverse tasker, sko og læderjakker i god kvalitet. Derudover er der mange anderledes, fine trøjer og bluser, hvis man gerne vil have noget specielt og skille sig lidt ud fra mængden.

Man skal dog ikke gå herind, hvis det er sidst på måneden – priserne er ikke altid helt SU-venlige.

PUBCRAWL, SØNDER ALLÉ

20 kr for en stor fadøl i hverdage

2 3

Kejserriget, Vesterbro Torv

Morgenmadsbuffet til 40 kr. med 2 slags oste, blødkogte æg, pålæg, hjemmelavet syltetøj og nutella, græsk yoghurt med hjemmelavet müsli, friskbagt brød, kage og frisk frugt. Buffeten ser umiddelbart ikke ud af så meget, men der er kræset for detaljen, og caféen er intim, hyggelig og kvalitetsbevidst. Desuden er drikkevarerne generelt minimum 10 kr. billigere i forhold til caféerne ved åen.

GLOBEN, VED ÅEN

Morgenmadsbuffet til 30 kr. Får et plus for buffetprisen og den hjemmelavede nutella, men drikkevarerne er forholdsvist dyre.

CAFÉ CROSS VED ÅEN

Morgenmadsbuffet til 35 kr. med lækkert økologisk brød. Her er drikkevarerne dog også i den dyre ende.

KONTEKST | 25

ANMELDELSE - FILM

Slagtehal 3 Slagtehal 3 er med sin beliggenhed i kælderen på Mejlgade 50 en undergrundsbiograf i bogstavelig forstand. Så hvis du er interesseret i film og også gerne lidt obskure af slagsen skal du læse videre.

af: PEDER LYAGER JENSEN, MEDIEVIDENSKAB, 5. SEMESTER

Hver torsdag i åbningssæsonen byder

er der dog opstået fornyet interesse

Der er kun plads til lidt over 40 sid-

tener består oftest af to film, som på

filmen. Derfor passer denne lille skæve

også hurtigt bliver næsten fyldt op.

Slagtehal 3 på tema-aftener. Disse af-

den ene eller anden måde er forbundet med hinanden. Og lige meget

hvilken aften du skulle vælge at tage

og sågar en decideret kultdyrkelse af film også umiddelbart perfekt ind i Slagtehal 3’s filmkatalog.

derind, kan du være sikker på at kom-

En perfekt dårlig film

afviger fra det, som bliver vist i de al-

mer til biografen og dens bar med

me til at se film som på godt og ondt mindelige biografer eller i TV.

Torsdag d. 29 september er jeg sam-

men med et par kammerater taget ind til biografen for at se gyserfilmen Troll 2 efterfulgt af dokumentaren Worst

Best Movie. Da Troll 2 udkom i 1990 fik

den med det samme elendige anmeldelser samtidig med, at den måtte af-

finde sig med en plads på de nederste hylder i videobutikkerne. De seneste år

FOTO: PEDER LYAGER JENSEN

26 | KONTEKST

Det første der slår mig, da jeg ankomtilstødende opholdsrum er, hvordan

udsmykningen med besynderlige plakater og skilte sammen med diskrete

lyskæder i loftet er med til at skabe en

helt speciel stemning. Et stort ”bio” lysskilt ved indgangen til den mørke

biografsal lokker. Før vi går ind i salen, besøger jeg dog lige baren, hvis specialiteter inkluderer ”Høker Bajer” og ”Hancock Sports-cola”. Jeg nupper en sportscola og begiver mig så ind i hulen.

dende gæster i biografsalen, som da Troll 2 bliver sat igang, og allerede fra

filmens indledning er jeg godt underholdt. Den er simpelthen så perfekt

dårlig, at det er umuligt at lade være

med at grine af det. Der er en afslappet stemning i salen, hvor der lader til at være enighed om, at det er ok at

snakke lidt under filmen. Halvdelen af det sjove ved dårlige film er jo også

netop at kommentere på det dårlige.

Fra første sekund er Troll 2 så absurd underlig, at jeg ikke engang vil forsøge

at beskrive det her. Både handlingen, skuespillerne og filmens tekniske side

fejler grumt, men gør det samtidig på en charmerende måde, som gør filmen

ekstremt underholdende. Folk i salen

griner da også mere under filmen, end

Paradoksalt nok har denne dokumen-

filmene, de viser, naturligvis er meget

ved selv de bedste komediefilm. Un-

omdømme. Derfor kan det også virke

konceptet. Stedet kan dog anbefales til

jeg personligt nogensinde har oplevet

dervejs eskalerer det til et punkt, hvor en gæst under et kollektivt grineflip pludselig udbryder højt: ”Fuck, hvor er det åndssvagt det her!”. Og ja, det

er åndssvagt… Men hold da op, hvor

er det også sjovt! Da slutteksterne

tar om Troll 2 et forbavsende godt

mærkeligt, at over halvdelen af gæ-

sterne er taget hjem i mellemtiden.

Men der findes vel også mennesker, som skal tidligt op en fredag? Det gi-

nicheprægede: Det er jo hele idéen bag jer, som har lyst til at få en anderledes filmoplevelse i lidt alternative men også ganske hyggelige omgivelser. 

ver dog plads til at mig og mine ven-

ner kan opgradere fra biografstole til

SLAGTEHAL 3

vores EM-kvalificerede fodbolddrenge

Efter ca. 1,5 times dokumentar er afte-

Mejlgade 50, kld., 8000 Aarhus C Dørene åbnes torsdage kl. 19.30 i sæsonen.

Tid til dokumentar

men gav Troll 2 og Worst Best Movie

hente forsyninger i baren sættes do-

jeg var godt underholdt. Jeg kan ikke

endelig ruller klapper og hujer salens gæster på et niveau, som næsten er værdigt.

salens ene sofa.

nens program slut, og jeg begiver mig hjemad en oplevelse rigere. Tilsam-

Efter en kort pause med tid til at

kumentaren Worst Best Movie igang.

en aften med god sammenhæng, hvor garantere at Slagtehal 3 er for alle, da

Pris: 50 kr. for ikke-medlemmer, 35 kr. for medlemmer.

Find program og læs mere på www.slagtehal3.dk

HUDEN JEG BOR I

ANMELDELSE af: Mikkel Lund, Medievidenskab 5. semester

Metropol Aarhus dannede rammerne for en af de mest interessante oplevelser, jeg har haft i dette film år. Der er tale om den spanske film Huden jeg bor i, der både frastøder og fascinerer.

Filmen

handler

om

plastikkirur-

smukkeste vis blander stil og historie

har mistet sin kone som følge af en

klistret op mod lærredet i samtlige 117

gen Robert Ledgard (Banderas), der ulykke, der efterlod hende voldsomt

forbrændt i ansigtet. Siden da har Ledgard viet sit liv til forskning i en ny type forbedret hud, som kunne have redet

hans kone. Hvad omverdenen ikke ved

er, at Ledgard, i alt hemmelighed, har en mystisk kvinde indespærret i hans beboelse, som agerer forsøgskanin i hans fanatiske forskning. Langsomt

øges mystikken og i ganske små bider, bliver man tildelt løsningen til mysteriet om relationen mellem Ledgard og den indespærrede kvinde Vera. Jeg fandt filmen intet mindre end fremragende. Der er tale om en film, der på

på en så elegant måde, at øjnene var

min, som filmen varer. Filmen kombi-

nerer en til tider frastødende historie med en blændede smuk visuel side og

Banderas, i rollen som den skumle vi-

denskabsmand, har aldrig været bedre.

Elena Anaya, indehaver af den kvindelige hovedrolle, omhylder historien i

mystik og bringer den kvindelige skøn-

hed, som instruktør Pedro Almodóvar

elsker at hylde, til fuld skue på det store

lærred. Hvis man ønsker en anderledes, smuk, mystisk og dragende oplevelse så er La piel que habito det helt rigtige

valg til 117 minutters fascinerende underholdning. 

HUDEN JEG BOR I Originaltitel: La piel que habito Instruktion: Pedro Almodóvar Medvirkende: Antonio Banderas Elena Anaya Blanca Suárez, Produktionsår: Længde: Land: Sprog: Genre:

2011 117 min.

Spanien Spansk Drama

KONTEKST | 27

ANMELDELSE - TEATER

SOLENS BØRN Materialismen føles uovervindelig og scenografien er hvidere end is, kun brudt af et lille hjørne med en alt for grøn græsplæne. Solens Børn kan ved første øjekast bedst beskrives som Ferrari udgaven af 2900 Happiness, hvad angår både kvaliteten af skuespillet og kritikken af samfundet.

af: Ida Hekman, Medievidenskab, 1. semester

”Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke få mig

mennesker, hvis eneste vindue til om-

grønne græsplæne og løber ud blandt

det fra, Kristine Elmedahl, en af de syv

De bliver dog ikke brugt til at følge

aterstykket er ren overraskelse. Det er

Som tilskuer er man klar over, at det

lig epidemi. De har derimod, sammen

og det fungerer på bedste vis.

forståelse for, at det kan være svært at

poloen, det formål at skabe et image.

Stykket bliver spillet i ”stiklingen”,

ske, hvad jeg skal sige?” lyder det igen

afstumpede og iskolde mennesker.

som publikum er man derfor ikke kun

selv til at spille de her replikker” lyder afgangselever på skuespillerskolen. er deres eksamensstykke, og man har huske alle replikker. ”Jeg kan ikke hufra den grædefærdige Kristine. Allerede indenfor de første fem minutter

verdenen er deres appelcomputere. med i mediernes budskab om en far-

med Channel tasken og Ralph Lauren

Karakterne i stykket fremstår som På nær Lisa spillet af den tidligere nævnte Kristine Elmedahl. Hun er den

kan man, hvis man spidser ører, høre

eneste, der bemærker den koleraepi-

krummes. Det er begyndt at blive pin-

vise sine medkarakterer at livet ikke

hvordan alle tæer blandt publikum ligt nu. Da det pludselig bliver klart: Solens Børn er et metateaterstykke - og et godt et af slagsen. Langsomt

men sikkert træder skuespillerne ud af deres rolle som narcissistiske unge og henvender sig direkte til publikum.

Stykket handler om en gruppe unge

28 | KONTEKST

demi, der er brudt ud. Hun prøver at

publikum. De sidste 20 minutter af te-

svært at skelne virkelighed fra skuespil

Aarhus teaters mindste scene, og tilskuer. Man inviteres helt ind i det

ragnarok, som bryder løs i stykket, og

pludselig er man også selv en del af scenografien og samfundskritikken.

kun handler om at fremstå lykkelig og

Stykket er helt klart en tur i teateret

sindssyg og kommer selvfølgelig på

af samfundets og individets måde at

rig. Lisa stemples derfor hurtigt som lykkepiller.

Det er her, at en bladning af karakte-

ren Lisa og skuespilleren Kristine går helt ud af sit gode skin. Hun smider sit tøj, befrier scenen for den alt for

værdig, hvis man er til original kritik dyrke kultur, kunst, materialisme og ikke mindst sig selv på. 

Stykket spiller frem til d. 5. november

ANMELDELSE - BOG

STUDIEHÅNDBOGEN Ved den første indtjekningen på universitet åbnes en ny og spændende verden, men samtidig er følelsen af uvidenhed stor og spørgsmålene mange. Studiehåndbogen er skrevet for at hjælpe med overgangen og har omdrejningspunkt om både de faglige og sociale aspekter.

af: Karina Vincents, Medievidenskab, 1. semester

Bogen skal anvendes som et opslags-

til filosofi. Dette gør, at bogen kun har

specifik viden på et ønsket område.

som er generelle for alle uddannelser.

værk, hvor læseren kan tilegne sig Dette afspejler sig også i bogens struk-

tur, som inddeler bogen i otte kapitler.

Bogen har et særdeles godt stikordsregister, en omfattende indholdsfortegnelse og en stærk struktur, som gør det let og muligt at navigere i bogen.

Bogens primære formål er, at give

gode råd og vejledning til en god studiestart. For at opfylde dette tilbyder

bogen flere slags konkrette redskaber Studiehåndbogen er til alle studiestar-

tere og henvender sig primært til 1.-3. semesterstuderende på mellemlange

og lange videregående uddannelser.

Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog.

til læseren. Et af dem er elektroniske skemaer. Skemaerne kan læseren hente og udfylde til egen brug. Ideen med

at tilbyde elektroniske skemaer er god og i tråd med tidens trends, men skemaerne bør forbedres.

Bogen har to hovedfattere - Peter Stray

Det er et gennemgående træk for bo-

skrevet med input fra 17 øvrige forfat-

med andre medier. Hvert kapitel har

Jørgensen og Lotte Riencher - men er tere, som bidrager med viden fra hver

deres fagområde. De spænder fra universitetsstuderende, universitetsun-

dervisere, studievejledere og videre til juridiske rådgivere. Dette giver bogen

en styrke, idet forfatterne bidrager

med aktuel viden indenfor områder, hvor de besidder erfaring.

mulighed for at behandle områder, Det generelle niveau er godt, hvis man

ingen forhåndsviden har til et område.

Men hvis man i forvejen besidder et

basalt kendskab indenfor området, så vil indholdet virke overflødigt.

Del 3 ”gode studievaner” og del 4 ”få

mest muligt ud af undervisningen” behandler emner som studievaner, notatskrivning,

undervisningsdelta-

gelse, gruppearbejde og udformning

af mundtlige oplæg. Det undrer mig, at dette findes relevant i en studie-

håndbog til mellemlange og lange videregående uddannelser, idet disse

discipliner er kendt og anvendt på

ungdomsuddannelsen. Jeg mener her, at bogen undervurderer sit publikum.

gen, at den ønsker at have et samspil

Bogens store styrker er del 2 ”Fra ung-

derfor afslutningsvis henvisninger til

- hvad er det nye” og del 5 ”Skrivning i

relevante hjemmesider, artikler eller

bøger, hvor læseren kan søge yderligere informationer om emnet. Men det-

te er samtidig en konsekvens af en af bogens svagheder: At den skal dække

alle mellemlange og lange videregå-

ende uddannelser lige fra matematik

domsuddannelse

til

videregående

uddannelse”. Del 2 giver en række rele-

vante forklaringer af centrale begreber, samt en grundlæggende forståelse af, hvad den akademiske verden er. Del 5 bidrager med en række konkrete fremgangsmåder til opgaveopbygning og beskriver hvordan formalia opfyldes. 

KONTEKST | 29

OPLEVELSER I AARHUS

KALENDER præsenteret af aOa.dk

ET SMUKT OG MELANKOLSK UNIVERS Holdet bag den populære teaterkoncert med Nick Cave er klar igen med nye toner på Aarhus Teater.

Denne gang er det Leonard Cohens melankolske univers, der kommer på scenen. Leonard Cohen Teaterkoncert handler om to former for kærlighed, den kødelige og den åndelige.

Leonard Cohen Teaterkoncert, Aarhus Teater, premiere 11. november 2011, priser: 148-325 kroner, www.aarhusteater.com.

FED KONCERT MED KAISER CHIEFS Kaiser Chiefs besøger Aarhus for første gang i deres karriere for at give koncert på Train. Live er Kaiser Chiefs et ”must see”, og der bliver med sikkerhed mulighed for at synge med på hits som ”Everyday I Love You Less And Less” og ”Never Miss a Beat”.

Kaiser Chiefs, Train, søndag 20. november 2011, kl. 20, entré 260 kroner, www.train.dk.

GØR GODE SECONDHAND-FUND Studenterhus Aarhus inviterer til secondhand bazar. Det bugner med vintage tøj, sko og andet tilbehør. Som noget nyt har de udvidet bazaren med plader, cd’er og bøger.

Secondhand bazar, Studenterhus Aarhus, 5. november 2011, kl. 12 og lørdag 3. december kl. 12, gratis entré, www.studenterhusaarhus.dk.

MUSIKALSK REJSE GENNEM SKANDINAVIEN Konservatoriets sangere og pianister vil igennem tre dage tage tilhørerne med på en musikalsk rejse gennem Skandinavien. Her kan du blive introduceret til sange af Carl Nielsen og Wilhelm Stenhammar.

Nordisk Sangfestival, Musikhuset Aarhus, fredag 4. november 2011 kl. 19.30, lørdag 5. november 2011 kl. 15 og søndag 6. november 2011 kl. 19.30, gratis entré, www.musikhusetaarhus.dk.

SÅ ER RAP SLAM BATTLES TILBAGE Off The Record på Svalegangen præsenterer igen Rap Slam Battle. Genren er en hybrid mellem poetry slam og freestyle rap battles.

Rap Slam Battles #2: Talent mod Talent, Off The Record, Svalegangen, torsdag 15. december 2011, showstart kl. 21.00, entré 40 kroner, www.svalegangen.dk.

SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK

BYENS BEDSTE

Hvem er Byens Bedste fredagsbar? Stem på aOa.dk/byensbedste FREDAGSBAR.DK Fredagsbaren på Informations- og Medievidenskab er altid en fest at droppe ind forbi. Slå et smut forbi den på Åbogade, lige omkring Storcenter Nord, og få en øl eller et slag bordfodbold. Baren er populær og kendt for at være stedet for en god fest fredag.

Temafesterne er især et tilløbsstykke for mange andre end mediefolkene.

Fredagsbar.dk (Informations- og Medievidenskab), Åbogade 34, Aarhus N, www.fredagsbar.dk.

THEOS BAR Theos Bar er oprettet som forening og drives af frivillige studerende fra teologi, religionsvidenskab og arabisk, og den holder mange fester og fredagsbarer i løbet af semesteret. Overskuddet fra festlighederne går til sociale og humanitære organisationer samt til foreninger på det Teologiske Fakultet.

Teologisk Fredagsbar, Theos Bar, Tåsingegade 3, Aarhus C. MEDICINSK FREDAGSBAR (UMBILICUS) I Medicinerhuset på Ole Worms Allé fester vores kommende læger - og du er mere end velkommen til at slå et smut forbi. Fredagsbaren er er alt andet end kedelig, for selvom de medicinstuderene har et uoverskueligt stort pensum, har deres fredagsbar ry for at være én af byens vildeste.

Medicinsk Fredagsbar, Ole Worms Allé, bygn. 1161, Aarhus C, www.umbilicus.dk.

KASERNE BAREN Kigger du forbi Kasernebaren, vil du opleve en verden af fest, events og glade mennesker.

Fredagsbaren for de æstetiske fag lyder meget fornemt, men man behøver ikke være specielt fornem for at komme her. Her kan alle studerende komme og feste med de glade bartendere, når fredagens læsning er overstået.

Kasernebaren, Langelandsgade 139, Aarhus C, www.kasernebaren.dk.

HARRYS KÆLDER Harrys Kælder er en klub for medarbejdere og studerende på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Klubben tilbyder et pusterum i slutningen af en travl uge.

Harrys Kælder byder medlemmerne på forskellige events som karaoke, oktoberfest, ladies night samt fastelavn. Du kan derfor være sikker på, at hvert eneste besøg i kælderen er sjovt og spændende.

Harrys Kælder, Ingeniørhøjskolen, Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C, www.harrys-kælder.dk.

FORENINGER

SAIS HOLDER GENERALFORSAMLING af: Tobias Møller Kjærsgaard, Kasserer i SAIS

Tirsdag d. 8. november kl. 16.00 er der

gementer og tilbud til de studerende,

gen for alle informationsvidenskabs-

Dermed er generalforsamlingen på

generalforsamling i studenterforeninstuderende – SAIS – som igen i år finder sted på toppen af Ada-bygningen i lokale 333.

Her vil bestyrelsesformand Michael

Tornøe fortælle lidt om SAIS’ arbejde

og udvikling det sidste års tid, ligesom

nogle af de nye studerende fra 1. år-

samt valg til foreningens bestyrelse.

gang har lyst til at være med i bestyrel-

mange måder din vigtigste og mest

får man nemlig mulighed for at på-

på SAIS’ arbejde. Hvis du ønsker at få et

videnskab, og arbejde for at tilbyde de

direkte mulighed for at yde indflydelse punkt på generalforsamlingens dagsorden, skal det sendes til formand@ sais.dk senest ti dage før mødet.

sen. Som medlem af SAIS-bestyrelsen

virke studiemiljøet på informationsstuderende nogle spændende arrangementer, der kan styrke den informationsvidenskabelige faglighed.

kasserer Tobias Kjærsgaard giver et

Alle SAIS-medlemmer har stemmeret,

Vi håber derfor på at se så mange af

Når disse formaliteter er blevet be-

hed for at stille op til bestyrelsen. Vi

neralforsamlingen d. 8. november kl.

kort indblik i foreningens regnskab. handlet, er det tid til de absolut vigtig-

ste emner på dagsordenen; input og

debat omkring SAIS’ fremtidige arran-

ligesom alle medlemmer har muligvil meget gerne sikre os, at så mange årgange, som muligt er repræsenteret i bestyrelsen, og derfor håber vi på, at

vores medlemmer som muligt til ge16.00 i Ada-333.

Vel mødt! 

SAIS SAIS er studenterforeningen for de studerende på Informationsvidenskab.

Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, workshops, virksomhedsbesøg og studieture for SAIS’ medlemmer.

Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

FOTO: SAIS

32 | KONTEKST

SAIS arrangerer bl.a. virksomhedsbesøg for sine medlemmer, og har tidligere besøgt LEGO.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

FORENINGER

Din fredagsbar KAN VÆRE Byens Bedste Efter rigtig mange gode og hårde år i fredagsbar.dk er vi nu blevet nomineret til Byens Bedste Fredagsbar af byguiden aOa.

af: Simon Kunddal, Digital design, 10. semester

Det er vi først og frenmest rigtig stolte

normale korte barer, så kræver det til

som surt arbejde lige pludselig bliver

fremmest takke DIG for! Uden vores

skineriet til at køre, især når vi lige

til alle jer på IMV og alle andre besø-

og beærede over. Det vil vi først og trofaste og veloplagte kunder ville vi aldrig kunne levere en fed fest fredag

efter fredag. Der er med andre ord tale om én stor synergieffekt. Når persona-

let fra fredagsbar.dk går i gang med at arrangere de større barer eller blot

tider en stor energi for at få hele masom alle andre studerende også har

eksamen, gruppearbejde og det som er værre. Men når vi får så positiv feedback fra alle jer, og endda bliver nomineret til så flot en titel, så er det som, at det som før var kategoriseret

det rene vand. Så igen, tak for støtten gende. Vi har dog brug for din hjælp

til at vinde konkurrencen, hvor vi i øjeblikket ligger i meget tæt konkurrence med medicins fredagsbar om at

vinde titlen. Konkurrencen slutter d. 8. november. 

Du kan stemme på to måder: 1. Du kan gå ind på følgende hjemmeside og stemme på os: http://qurl.dk/741 2. SMS til 1277 med teksten ”BYENS 36”. Det koster 5 kr., men til gengæld er du med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 25.000

Scan og stem!

Scan QR koden og få en færdigoprettet sms, som er klar til at sende. Det koster 5 Kr. at deltage.

Har du ikke en QR scanner, kan du hente App’en Scanlife gratis i AppStore eller Marked FOTO: aOA.DK

KONTEKST | 33

FORENINGER

En bid af Silicon valley Jeg tror de fleste har hørt om Silicon Valley, mange af dem har nok også en god ide om hvad der foregår derovre. Men nu giver UNITY:Katrinebjerg dig muligheden for at få et direkte indblik i livet derovre.

af: michael tornøe, informationsvidenskab, 9. semester

Vi har fået Rebeca Hwang til at holde

et oplæg om Silicon Valley, entreprenørskab og lidt om de trends der er

store derovre. For at slå fast hvem Re-

beca er, så er hun født i Korea, opvokset i Argentina, uddannet ingeniør i

kemi og miljø fra MIT. I den forbindelse

har hun haft stor fokus på cleantech og vandmiljø, hvilket har ledt til tre

patenter, indenfor dette område. Disse

blev doneret til en velgørende organisation. Nu er hun i gang med en tvær-

faglig PhD på Stanford University om

sociale netværks påvirkning af argentinske vand koorporativer. Ved siden af studierne har hun været med til at

starte det sociale netværk YouNoodle, som er et netværk for startups. Det er blandt andet kendt for sin matemati-

FOTO: YOUNOODLE

ske algoritme, der kan forudsige om et

startup får suc ces. Derudover er hun

involveret i flere af Stanfords tiltag

indenfor stundenterentreprenørskab.

Dette er nogle af de ting, som hun har været involveret i.

Vi regner med at dette skal være start-

OPLÆG OM SILICON VALLEY v. Rebeca Hwang

læg fra forskellige kapaciteter. I er me-

Kom og få et inspirerende indblik i Silicon Valley fra en af de rigtig seje den 25. november klokken 14-16.

til hvem i synes vi skal have med, send

Det kommer til at foregå i Peter Bøegh auditoriet i Nygaard-bygningen.

skuddet til en række inspirerende opget velkomne til at komme med input dem til formand@unity.au.dk.  34 | KONTEKST

Studieadministration ARTS Vejledningscentret på Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV) ligger stadig i bygning 5347, Wienerbygningen lokale 018 og 020.

Hvis du har spørgsmål vedrørende dit studie, kan du henvende dig til en af studievejlederne: Studievejledning for BA stud.: Kristian Neergaard Ida Sølvbjærg Anna Maria Bertouch-Lehn Mail: studvba@imv.au.dk Telefon: 89 42 92 74

Studievejledning for KA stud.: Maja Kjær Sloth Johanne Toft-Petersen Anna Maria Bertouch-Lehn Mail: studvkan@imv.au.dk Telefon: 89 42 92 73

- Se flere informationer på IMV’s hjemmeside: http://www.imv.au.dk/uddannelse/vejledning/studievejl/ Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte: Vedrørende dispensationer: Studienævnsbetjeningen, Bygn. 1451, lok. 427 Kontaktperson: Aske Dahl Sløk Mail: ads@hum.au.dk Telefon: 89 42 18 83

Vedrørende eksamen: Eksamensadministrationen, Bygn. 1451, lok. 328 Kontakt: Pia Gjermandsen (man-fre 10-12) Mail: imvpga@imv.au.dk Telefon: 89 42 92 94

Vedrørende undervisning: Undervisningsadministrationen, Bygn. 1451, lok. 328 Kontakt: Marianne Rasmussen (man-fre 10-12) Mail: imvmr@hum.au.dk Telefon: 89 42 92 03

Vedrørende specialer: Specialeadministrationen, Bygn. 1451, lok. 322 Kontakt: Brit Knudsen (man-fre 10-12) Mail: imvbk@hum.au.dk Telefon: 89 42 92 08

Vedrørende udvekslingsophold (faglige spørgsmål): Undervisningsadministrationen.

Bygn. 1451, lok. 328 Kontakt: Marianne Rasmussen (man-fre 10-12) Mail: imvmr@hum.au.dk Telefon: 89 42 92 03

DIVERSE

SPECIALER Følgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under Institut for Informations- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst.

medievidenskab 15.09.2011

Jin Peng

Express online: The Internet-based Public Space in China

10.08.2011

Anne Boeg Stjernholm

Bæredygtighed som effektiv markedskommunikation

30.09.2011

Sujana Dhital

The Different Experience of Modernity in Traditional Society: Studying Rural Villages of Nepal

16.08.2011

Thomas Nørgaard Jensen

Kontraktpolitik - En Produktionsanalyse af DR’s Borgen

30.09.2011

Jarle Dalgaard Christensen

Kontrol og regulering af public service-medier:

06.10.2011

Johannes Christian Vørts

Syntetiske samfundskonstruktioner - Integration, Magt og Offentlighed i syntetiske verdener

18.10.2011

Morten Christoffersen

Troværdighed gennem en brand channel

Digital design, multimedier & audio design 13.10.2010

Morten Bak Mikkelsen

Samme funktion, anden komposition - en analyse af dynamisk computerspilsmusik i relation til filmmusik

27.10.2010

Mads Stenhøj Andresen

Auditiv Arkitektur - Rungende rum og taktile toner

05.11.2010

Rune Weinreich

Auningkvinden i interaktiv formidlingsramme

20.12.2010

Morten Mygind Pedersen

Havets støj

10.01.2011

Rasmus Heeger Jensen

iPhonen som spilplatform - en undersøgelse af immersionen i og kontekstens betydning for iPhonespil

05.01.2011

Niels Baadsgaard Pedersen

One size fits all? Websitet i en multikulturel kontekst

17.03.2011

Anders Christian Hansgaard

Algoritmisk komposition med elementære cellulære automata

18.03.2011

Amina Lykke Haibeh & Lina Gottfredsen

Rolleforhandling: En empirisk undersøgelse af læge-patient- og EPJ interaktionen på ambulatorier på Randers sygehus

05.10.2011

Esben Nolin Rasmussen

Søgemaskinemarkedsføring som weboptimering - kan det rigtige budskab gøre hjemmesiden mere effektiv?

19.09.2011

Per Henrik Storm

Ekspressiv interaktion som et designideal

36 | KONTEKST

Informationsvidenskab 19.08.2011

Peter Bjerregaard Vahlstrup

Inputvalidering: Hvorfor, hvor, hvordan? - En analyse af forundersøgelse og implementering af forretningsbaserede valideringsregler i et mellemstort it-system

23.09.2011

Susanne Brøchner Jensen

Gammel i et teknologisk perspektiv

23.09.2011

Laura Møller Sundtoft

Med viden som handelsvare og tiden som mangelvare. - En kvalitativ undersøgelse af videnkultur blandt advokater

26.09.2011

Anders Borchorst Gårdhus

Det Entreprenørielle Universitet - en undersøgelse af Aarhus Universitet som miljø for studenterentreprenørskab

01.09.2011

Thomas Madsen Birk

13.09.2011

Anni Pedersen

Jeg har sikkert haft en bog der hed ’Opgaveskrivning’ engang...men jeg kan ikke huske hvor den er - En Analyse og Diskussion af Vidensmedier og Videnskabstraditioner

25.08.2011

Peter Vittrup Andersen

Forandring gennem design af sociale medier. En værdibaseret Participatory Design tilgang

17.10.2011

Niels Krarup Larsen

Sociale mediers rolle i moderne samfund og erhvervsliv - et komplekst organisatorisk og kommunikativt redskab som facilitator for værdibaserede ledelsespraksisser

17.10.2011

Line Vestergaard Larsen & Janni Edstoft Kristensen

Når multiverser af forståelser deles i Borneo Child Aid Society - Et udviklingsprojekt med udgangspunkt i Appreciative Inquiry og videndeling

Designing interactive technology for co-created spectator experiences – participatory engagement as a design ideal

ANALYTISK JouRnalistik 05.09.2011

Annica Caroline Carlsen

En kvalitativ receptionsanalyse af danske gymnaieelevers udbytte og syn på fortællende journalistik

12.09.2011

Jørgen Thomassen Hybler

DBU og de professionelle 1921-1978

29.09.2011

Karin Birgitte Bendixen

Ligebehandlingens genealogi inden for handicapområdet fra 1993 til 2010

22.08.2011

Lone Juul Jepsen

Dokumentarismens greb om virkeligheden - En casebaseret undersøgelse af divergerende opfattelser af dokumentarisme

03.10.2011

Sarah Friis Elkjær

Politikeres selviscenesættelse på Facebook - En analyse af folketingspolitikeres statusopdateringer og dialog med borgerne på Facebook

18.08.2011

Lasse Bøgeskov Andersson & Kasper Lundberg

Efter pikken - Hegemoni og delagtighed i mænds maskuliniteter

KONTEKST | 37

DIVERSE

// 07.10.11@SAMFUNDSFAGLIG KANTINE

WILD WILD WEST

foto: PANIKFEST.DK

38 | KONTEKST

DIVERSE

// 14.10.11@FREDAGSBAR.DK

HURRA BAR

foto: FREDAGSBAR.DK

KONTEKST | 39