Kontekst #18

KONTEKST Bladet for IMV-studerende

#18 - Sommer 2011

VELKOMMEN TIL IMV!

DET ER endnu en gang blevet september og en masse nye studerende tager hul på en fantastisk tid på imv - velkommen!

// UPDATE LÆS RESULTATERNE AF DEN STORE UNDERSØGELSE AF STUDIEMILJØET // UDE AF KONTEKST SE HVAD DU GÅR GLIP AF I MEDIEBYEN PÅ ROSKILDE FESTIVAL // STAFETTEN LÆS OM MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I DEN DIGITALE VERDEN

+

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER GODE RÅD - UPDATE - FORENINGER - GUIDES - BØGER - OG MEGET MERE

UPDATE på studiemiljøet side

MEDIEBYEN få et indblik i den sagnomspundne medieby på roskilde festival, og se hvad du (IKKE) går glip af side

20 »

8-9 »

VELKOMMEN TIL ALLE NYE STUDERENDE tutorerne for medievidenskab, informationsvidenskab og digital design byder velkommen!

SMART CITY læs HVORDAN Det digitale lag og den mobile revolution giver uendelige muligheder, men også store udfordringer. side

10 »

3 4 6 8 9 10 14 16 18 20

Leder Kort nyt Velkommen til alle nye studerende Adorno i nye klæder Studiemiljø undersøgelsen 2011 So you want to be a smart city...

Blikkets magt og synlighedens problem Specialeprocessen Super 8 Mediebyen på Roskilde Festival

side

22 24 26 27 28 30 31 32 34 36

6»

Kulturkalender Fra havnen til Riggaden Invitation til fest!

Foreningslivet på IMV SAMS - og den medierede verden SAIS ODDS UNITY:Katrinebjerg Specialer Billeder: RHoK, AU Fest & Fredagsbar

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

2 | KONTEKST

LEDER Velkommen i det nye nummer af Kontekst. Bladet for studerende og ansatte på IMV. For ja, vi bruger stadig betegnelsen IMV, selvom vi i sidste nummer gjorde meget ud af at forklare, at Institut for Informations- og Medievidenskab ophører med at eksistere pga. sammenlægningen. Vi har ladet os fortælle, at betegnelsen IMV fortsat kan bruges resten af året, så det vil vi gøre.

I dette nummer har vi droppet at have et tema for at få plads til, at tutorerne og de forskellige foreninger kan sige pænt goddag til de nye studerende. Vi har dog stadig masser af det velkendte stof til gamle studerende. Anmeldelser, billeder, stafetten, og lidt om studiemiljø – du finder lidt af det hele på de kommende sider.

God fornøjelse!

T BAG // HOLDE Redaktionen:

Simon Kunddal Jonas Kirkegaard Rasmus Gylling

Kontakt: Hjemmeside:

redaktionen@kontekst.it www.kontekst.it

Layout/grafik: Jonas Kirkegaard

Indholdsansvarlig: Rasmus Gylling Annonceansv.:

Simon Kunddal

Oplag:

500 stk.

Skribenter i dette nummer: Jonas Bering Ostersen, Martin Brynskov, Anders Albrechtslund, Mikkel Guldborg Lund, Rasmus Gylling, Simon Kunddal, Lea Laursen Pasgaard, Mette Schmidt, Marie Spliid Kirkegaard, Michael Tornøe.

Forside foto: Søren Kjeldgaard Tak til alle bidragsydere!

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

KONTEKST | 3

a d u upd pd a te d p p d u te u u p u te te da date ate te a a te d a up up pda upd upd upd u te IT-hjørnet p te ate u te te a a te er klar d a p da upd upd pd ate te u pd da up te te te da da date te u up te up up up pda ate da u upd up pd te ate ate d pd ate u te p u nye u pd date pda ate ate u d u p te d p studerende a u p u te d d a te u te p d da pda ate te u p u up u upd pda ate d p d u te u p u te te hvor skal ate pda date ate u up te da da d jegavære? p p p d u te u u p a ate te u te a te te d pda ate da da pd p u te u u pd up up a u te te d a te te a te da da pd up d a p p u p d u up te u te u ate date ate a pd up d a te

KORT NYT I år starter der på Aarhus Universitet 110 på Medievidenskab, 44 på Digital Design og 75 på Informationsvidenskab. På Medievidenskab og Digital Design er antallet af ansøgere 5-6 gange større end antallet af optagne.

Dog svarer antallet af optagne til mere end halvdelen af antallet af ansøgere, der havde uddannelsen som 1. prioritet. På Informationsvidenskab er er omkring en fjerdedel af ansøgerne blevet optaget, mens antallet af 1. prioritetsansøgere svarer nogenlunde til antallet af optagne.

Se mere statistik på http://qurl.dk/698

Nygaard-bygningen (også kendt som IT-hjørnet) er i skrivende stund ved at få sine kontorer fyldt op med forskere og andet godtfolk. Men bare rolig, der er også masser af plads til studerende i Katrinebjergs nye centrum.

Lige nu arbejder håndværkerne med de sidste detaljer, men når semestret starter er café, bibliotek, grupperum, læsepladser, auditorium, undervisningslokaler og alt hvad Nygaard ellers indeholder forhåbentlig klar til brug.

På http://qurl.dk/697 finder du en oversigt over nye og gamle studenterområder på Katrinebjerg. Klik ind se hvad Nygaardbygningen giver af nye muligheder, hvilke bygninger der ikke længere hører til os, hvor du kan spise din frokost og meget mere.

p u te da pda ate u u pd date pda ate ate u up u pd pd a te te te d u u te a p a u nu d datefredagste pd pdahusk te p a a u te d a pd p upforelæsning festugen! u te u d u p te da ate te u up upd pda ate date date u u pd up up u te te te te ate a a d pd ate da da pd u u te u pd up up u te te te da ate te a p d a a te d u p d d a p u te d up up u p a u te te d a te te a p a pd u pd ate a da pdstudiestartu te NEXT d pd u u messe p 2011 a u u te d te da up dateExhibition u te te p a p a u te d u te d p a p u u pd up te da ate u te up pd date ate a u up te d te d d a p p p d u te te u u p a u d da ate te te te a a te d a p d d u up pda up up upd d u p te Det burde være overflødigt at minde om Aarhus Festuge i dagene 26. august til 4. september.

Og så alligevel ikke. For med alle de aktiviteter, der sker omkring studiestart, kan du måske godt komme til at overse, at Aarhus har klædt sig festligt ud for din skyld. Festugen har de seneste år fået skæld ud for ikke længere at være en folkelig fest, men den har nu stadig en stemning, man ikke kan tillade sig at gå glip af.

Tirsdag den 13. september klokken 15 til 17 afholder studenterforeningerne SAIS, SAMS og ODDS studiestartmesse. Her kan du blive klogere på hvilke muligheder der er for at engagere sig i diverse foreninger og initiativer i forbindelse med studielivet på Aarhus Universitet. Kontekst kommer for eksempel og fortæller om, hvorfor du skal være en af vores nye skribenter.

Det nye semester byder som sædvanlig på fredagsforelæsninger. Kom og få sat tankerne i gang af dygtige gæsteforelæsere, som ikke nødvendigvis forsker inden for dit fagområde, men til gengæld kan give dig skæve idéer til din næste opgave, eller bare noget at snakke om i fredagsbaren bagefter.

Wolfgang Kleinwächter lægger ud den 23. september klokken 14.15 med forelæsningen ”Freedom vs. Control: Who will Regulate the Internet of the Future?”

For 50 kroner kan du få et kig ind i fremtiden når Innovation Lab og deres samarbejdspartnere den 27. til 30. august slår dørene i Ridehuset op til en udstilling, der med forskellige prototyper og interaktionsmuligheder viser dig, hvad fremtiden ser ud til at bringe af teknologiske landvindinger.

UPDATE

velkommen til alle nye studerende !

AF: cheftutorerne på medievidenskab, informationsvidenskab og digital design Kære nye studerende!

Det er med stor glæde, at vi kan byde jer velkommen til det nye studieår 2011 på Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV) på Aarhus Universitet! Du skal nu bruge de næste mange år på din nye uddannelse, og hvad enten den hedder Medievidenskab, Informationsvidenskab eller Digital Design, er vejen allerede banet for nogle mindeværdige tider både socialt og fagligt.

ser af fester sammen og har flere tværgående udvalg såsom UNITY, Fredagsbaren og PANIK. Dit engagement i udvalgene og diverse arrangementer giver dig rig mulighed for at lære en masse nye og spændende mennesker at kende – ikke blot fra din egen årgang, men også fra årgangene over dig. IMV er kendt for farverige og sjove mennesker og temafester, hvor hyggen med dine kammerater er i højsæde, og hvor det sociale udgør en kæmpe del af studiemiljøet.

Ansvar for egen læring Noget for sig selv

Foto: Panikfest.dk

IMV’s beliggenhed i Katrinebjerg – væk fra det gamle universitet og Universitetsparken – gør, at vi har rigtig meget med hinanden at gøre indbyrdes på de tre uddannelser. Vi holder mas-

At starte på et nyt studie er dog ikke kun fest og ballade. Det kan være ret grænseoverskridende.

For de fleste er universitetet og dets akademiske rammer noget helt nyt og ukendt, og den nye måde at studere på vil for de fleste kræve

Som ny studerende kan du se frem til mange herlige tider med dine medstuderende.

6 | KONTEKST

lidt tilvænning. De færre undervisningstimer og den større læsemængde stiller anderledes krav til selvstudie og selvdisciplin. Du skal selv til at strukturere din egen hverdag nu, hvilket giver liv til det gamle begreb om ”ansvar for egen læring”. Alle finder dog med tiden deres egen arbejdsmetode, og de fleste bliver glade for denne måde at studere på, som samtidig giver en masse fleksibilitet i hverdagen. Svækkes selvdisciplinen til tider, får du opbakning af den læsegruppe, du er kommet i. I disse grupper kan du forberede dig til undervisningen og lave projekter og oplæg eller lege kageklub. Du vil på de første par semestre opleve at blive sat sammen med folk, som måske tænker radikalt anderledes end dig selv. Det er lidt af en udfordring i starten, men du vil forhåbentlig finde ud af, at det kun er sjovt og givende at arbejde sammen med nogen, du umiddelbart ikke selv ville have valgt.

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave

Velkommen IMV er et lille men hyggeligt studiested, og vi tutorer glæder os meget til at hjælpe dig godt på vej på dit nye studie. Vi håber, at du gennem rusugen, hytteturen, semesterstartsfesten og alle de andre begivenheder kommer til at føle dig godt rustet fagligt såvel som socialt, og at du fremadrettet kommer til at opleve en masse gode studieår. Du er nu blandt ligesindede herlige mennesker, der har samme høje ambitionsniveau, engagement og interesser som dig selv!

Med venlig hilsen Cheftutorerne på Informationsvidenskab, Digital Design og Medievidenskab. 

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

KONTEKST | 7

UPDATE

adorno i nye klæder Det er ikke just et inspirerende studiemiljø i lækre omgivelser, der har præget Adorno bygningen på IMV. Det skal der dog laves om på nu, og bygningen får henover sommeren og efteråret en ansigtsløftning til gavn for de studerende.

AF: studiemiljøkoordinator Jonas Bering Ostersen

Bygningen Adorno er blevet kaldt meget gennem årene. Den karakteristiske facade, der mest af alt minder om et fængsel, og dens monotone gange er da også en åben invitation til diverse mindre flatterende øgenavne. Et af disse: ”de udstødtes ø” giver associationer, som meget præcist fanger bygningens problem som et afsondret sted, man kun befinder sig i mangel af bedre.

Det er altså ikke alt der vil stå klart til det nye semester, så skulle du sidde inde med idéer til, hvad det er, Adorno mangler, så så send en mail til: imvjbo@hum.au.dk. 

Foto: Jonas Kirkegaard

Men dette er forhåbentligt et afsluttet kapitel i Adornos historie. Langt om længe bliver der nu gjort noget ved bygningen. Facaden forbliver, men indvendigt vil bygningen fremstå i nye klæder . Til at forestå renoveringen af Adorno har IMV ansat to arkitektstuderende. Du kender måske allerede deres arbejde. De har nemlig stået for renoveringen af det lokale i Filmbyen (”Die Asta”, red.), som benyttes til afholdelse af Doc Lounge.

Og hvad kommer der så nærmere betegnet til at ske? Adorno vil få en sammenhængende grafisk profil, der vil skabe sammenhæng i bygningen og gøre den mere visuelt stimulerende. Der vil desuden blive etableret nogle nye loungemiljøer både på stueplan, men også i kælderen.

Her vil frokoststuen blive radikalt forandret, så rummets potentiale bliver udnyttet optimalt.

De nærmere detaljer er ikke på plads, men det kunne inkludere et køkken (der fungerer!), spiseplads, et lækkert loungemiljø samt bordfodbold.

Henover sommeren er der blandt andet kommet udsmykning på væggene i Adorno.

8 | KONTEKST

UPDATE

STUDIEMILJØ undersøgelsen 2011 Resultaterne af den store undersøgelse omkring studiemiljøet på Aarhus Universitet er offentliggjort i en rapport, hvor du kan finde interessante tal om dig og dine medstuderende.

AF: Rasmus Gylling, specialeskrivende på Cand.Public

Aarhus Universitet har i foråret gennemført en undersøgelse af studiemiljøet blandt de cirka 30.000 studerende på universitets heltidsstudier. Over en tredjedel har svaret, og resultatet kan bl.a. ses i en 77 sider lang rapport, som kan findes på http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/234/ Forskellige oplysninger fra rapporten er i sommerens løb blevet publiceret på imv.au.dk, og vi bringer her nogle af dem: På side 48 kan du læse, at 90% af IMVs studerende mener, at deres medstuderende er imø-

dekommende. Over halvdelen af de adspurgte føler sig desuden som en del af et større fællesskab på deres studium.

Side 55 fortæller om den studerendes typiske uge, som i gennemsnit består af bl.a. 9 timers undervisning, 14 timers forberedelse og 5 timers studierelevant arbejde.

Ifølge side 71 bruger 73% af de studerende på IMV deres uddannelsessted til læsegruppearbejde. Det tal er det højeste tal på hovedområdet ARTS. Side 66 afslører, at kun 46% er tilfredse med de fysiske rammer på IMV. Instituttet håber at den nye bygning, Nygaard, og ansættelsen af en studiemiljøkoordinator vil give de studerende en bedre oplevelse fremover. 

ØET MILJ 2011 TUDIE ILJØ SE AF S ITET M IE S L D STU ERSØGE UNIVER S UND AARHU rts VED 5/A nr. port Rap

SITE au IVER US UN

T

AARH

LÆS HELE STUDIEMILJØ RAPPORTEN PÅ www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/234

KONTEKST | 9

stafetten

So you want to be a smart city…

Det digitale lag og den mobile revolution giver uendelige muligheder, men også store udfordringer. Studerende og forskere som dem, der har deres daglige gang på Katrinebjerg, spiller en afgørende rolle, når fremtidens samfund skal forstås og tilrettelægges.

AF: martin brynskov, ph.d., adjunkt, Center for Digital Urban Living En gang imellem sker der nogle samfundsmæssige skift, som er så dybe og hurtige på en gang, at vi har svært ved at følge med. Lige nu står vi midt i sådan et skift, og det er i meget høj grad forårsaget af digitaliseringen af alt mellem himmel og jord.

Ingen studerende eller forsker er upåvirket af denne udvikling – ligesom ingen person på planeten er det. Men nogen af os har en særlig rolle, ja måske endda en særlig forpligtelse, til at forstå udviklingen og medvirke til, at de meget store forandringer bliver til det bedre.

Sandheden er nemlig, at det ”vi”, som jeg indledte med at henvise til, består af så mange forskellige individer og grupper, at ”vi” reagerer meget forskelligt; vi har meget forskellige behov, evner og drømme.

På den måde adskiller den nuværende situation sig ikke principielt fra så mange andre i historien. Det er etiske og politiske valg, der styrer, hvor man som person og samfund bevæger sig hen.

Men jeg vil alligevel påstå, at lige nu sker der noget, som er så stort og anderledes, at de valg, vi foretager, er vigtige i et omfang, som vi sjældent støder på.

10 | KONTEKST

DET DIGITALE LAG Lad mig give nogle konkrete eksempler på fundamentale forandringer, og på hvilken rolle vi som digitale håndværkere og tænkere har.

Først og fremmest er der sket det, at alt det digitale er smeltet sammen til en sammenhængende digitalt lag. Det digitale er jo som sådan ikke nyt, men det er nyt, at det hænger sammen.

Alle de små øer af information, der fandtes i lukkede netværk, er nu ved at blive forbundet.

Ikke bare rent teknisk og formelt, men meget konkret.

Men den store forskel ligger ikke kun i, at alle de mange informationer er koblet sammen.

Det, som nok i virkeligheden er den allerstørste forandring, ja en revolution, er, at den digitale information bliver koblet meget tæt til den fysiske verden, og til os som individer og samfund.

Det digitale lag kommer dels til udtryk som det, flere kalder ”The Internet of Things”, og som er et begreb, der dækker over, at alle ting eller fænomener i den fysiske verden kan få en digital repræsentation, en adresse, som kan koble den til alle de andre fysisk-digitale ting.

Det kan være en digital stregkode eller blot

et særligt karakteristikum, som adskiller netop denne ting fra alle andre. Den kan være entydig eller flertydig. Men grundlæggende gør sådanne ID’er, at hele verden bliver læsbar for både maskiner og mennesker.

En plakat på en væg kan ikke bare læses af forbipasserende personer, men også af væggen, huset, vejen, gadelygten, byen – kort sagt af alt og alle.

Og når et fænomen bliver tilgængeligt for maskiner, og dermed bliver en del af The Internet of Things, så bliver det også tilgængeligt for automatiserede digitale processer.

I sidste ende kan disse processer forstås som en udvidelse af vores horisont, som en slags forstørrelsesglas eller søkort, der udvider vores tanke- og handlerum.

DEN MOBILE REVOLUTION Den største sociotekniske revolution, verden hidtil har set, er mobiltelefonens udbredelse.

Det er ganske enkelt verdens mest udbredte teknologi. Over 5 mia. mennesker bruger mobiltelefoner. Den er mere udbredt end kuglepenne, bl.a. fordi den også kan bruges af analfabeter.

Desuden er mobilen personlig. Den er så tæt kynttet til den personlige kontakt med omverdenen, at mange hellere vil undvære sex end sin mobil (dog ikke permanent).

Og ud over den personlige kontakt er mobilen ved at forandre helt grundlæggende institutioner som betaling og kommunikation. Kontanter ser ud til helt at forsvinde i dagligdags brug inden for en overskuelig årrække.

Mobilen har på rekordtid sammenlignet med enhver anden teknologi fået en så central rolle i vores liv og i samfundslivet, at det er svært helt at forstå.

Der er forskel på de forandringer, mobilen har medført i Afrika og Indien, og så de æn-

drede adfærdsmønstre, vi ser i Europa, USA og den rige del af Asien. Men overalt er forandringerne enorme.

Netop vores personlige tilknytning til mobilen gør, at det digitale lag ikke bliver noget abstrakt, noget vi vælger til og fra hele tiden.

Det digitale er til stede hele tiden. At gå uden mobil er som at gå uden tøj. Ikke umuligt, men upraktisk.

SMART CITIES Kombinationen af det digitale lag og den mobile revolution er, at vores samspil med omgivelserne forandres. Og det er forandringer af den mest kraftige slags, fordi de både er altomfattende og føles naturlige.

Selvom det digitale lag spredes ud over hele samfund, og i sandhed over hele kloden – man kan ringe i mobil fra Mount Everest – så er det langt fra en ensartet proces.

Byer spiller en vigtig rolle, både som administrative enhed og som kulturskabende miljø.

For det er jo klart, at denne udvikling hverken er naturlig eller enkel. Den er i høj grad styret (af hvem?) og kompleks. Ikke desto mindre er den så tæt på uafvendelig, som man kan komme.

Men en ting er, at teknologien kommer. Noget andet er, hvordan den kommer, hvornår, til hvem og hvorfor. Det er spørgsmål, som bør behandles på alle niveauer i et samfund, som en del af den almindelige demokratiske proces.

KONTEKST | 11

stafetten

“

På mange måder er udfordringen at forstå det digitale som noget helt almindeligt, et materiale på linje med så mange andre, så man ikke gør det til et mål i sig selv.

Ligesom vi diskuterer, hvordan pengene skal fordeles på Finansloven, så bør vi diskutere, hvordan det digitale lag skal spredes ud og indrettes.

Men det er en udfordring, når det går så stærkt, som det er tilfældet for tiden. Det kræver indsigt i mulighederne – og i udfordringerne – før man kan få en kvalificeret debat. Desuden er der langt fra teori til praksis.

På mange måder er byen (eller det kommunale niveau) det sted, hvor teori møder praksis.

Hvordan skal det digitale konkret udformes, og hvem skal konkret stå for udviklingen?

Det har medført, at en lang række byer verden over nu overvejer, hvordan man skal arbejde med at få indarbejdet det digitale lag i byen.

Det bliver kaldt ”smart cities”. Men langt hen ad vejen er det en misvisende term, for den leder tankerne hen på en by, der nærmest tænker bedre end borgerne, og det er ikke det, som er ambitionen.

På mange måder er udfordringen at forstå det digitale som noget helt almindeligt, et materiale på linje med så mange andre, så man ikke gør det til et mål i sig selv.

Det er imidlertid ikke så enkelt, for i mange situationer er det jo netop et mål at få indført digitale systemer, der skal forbedre byen og fremme væksten (for at nævne den mest almindelig formulering).

Så samtidig med at digitaliseringen af byen er uomgængelig, så er den overordentlig vanskelig, netop på grund af den store skala og de store konsekvenser.

Det må vi gøre vel vidende, at der er globale kræfter på spil, og at ressourcerne ikke er ubegrænsede.

Men lige netop de fag, der findes her – IT- og mediefag – er helt afgørende for, at de skinner, der lægges nu, de steder, hvor vi kan have indflydelse, bliver lagt på en ordentlig måde.

Det gælder altså uanset, om man er studerende, der skal sætte sig ind i en række fænomener og problemstillinger, får sine eksamener og skal ud og løse konkrete opgaver i privat eller offentligt regi, lokalt eller et andet sted i verden; eller om man er forsker, der forsøger at forstå, hvad der er af muligheder og udfordringer, og eksperimenterer med, hvordan de kan beskrives, udnyttes og løses.

Hvad enten vi synes om det eller ej, så kan man sige, at indsigt forpligter.

Hvis nogen kommer og siger: ”Vi vil gerne have en smart city,” så er din rolle mere end bare konstruktørens. Den er også mere end bare kritikerens. For noget skal der ske. Der skal laves et godt kompromis.

Vi skal på Katrinebjerg ruste os og andre til at komme igennem de meget voldsomme forandringer, vi står overfor. Vi skal også acceptere, at arbejdet med teknologi ikke er neutralt, men at det på den anden side er for vigtigt til ikke at overlade til den globale inerti alene.

Så velkommen til den nye fagre verden.

Selvom den er ny, så er pricipperne for forandring uforandrede. Mennesker og byer er hybrider, der udvikles og udvikler. Og vi, der kan, bør gå forrest, når det gælder om at forstå, hvor vi gerne vil hen. 

DE NYE ARKITEKTER Det er her, studerende og forskere på Katrinebjerg spiller en afgørende rolle. Vi har en unik mulighed for at være med til at sætte rammerne for den digitale udvikling, der er i fuld gang.

12 | KONTEKST

Kontekst vil gerne takke Martin Brynskav for bidraget til denne udgave af bladet. I næste nummer vil Stafetten være sendt videre til endnu en forsker på IMV, der forhåbentlig også vil dele sin forskningsinteresse, med alle de studerende der læser Kontekst.

Vores tilbud

til dig :

indlån

1,90

Variab el ren te. År lig

nomin

Kasse kre

%

6,50

el ren te

1,90 %

dit

%

Ekse løbetid mpel: 50.0 00 k 3 år udnyt , gebyrfri. Å roner, varia telse b b O etales P 6,70 % el rente, . i alt 5 9.750 Ved 100 % krone r.

Få råd

til en sjovere

studietid Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på pastaogketchup.dk eller kig ind til os i Aarhus Nord afdeling, Åbogade 1A.

KONTEKST | 13

anmeldelse

Blikkets magt og synlighedens problem Anmeldelse af Jeremy Bentham: Panoptikon - magtens øje AF: Anders Albrechtslund, lektor, ph.d. get som muligt af disse celler skal være synligt fra inspektionstårnet, der til gengæld udfærdiges med det formål at være uigennemsigtigt, så vagten på den måde skjules. Hertil bruges en række skærme og lyssætninger, der på snedig vis tilvejebringer en ensrettet overvågningssituation, hvor de synlige underkastes blikkets disciplinerende magt. Det centrale princip er altså, at fangerne i cellerne ikke ved, om de bliver overvåget eller ej, og at de derfor er tvunget til at antage, at de bliver overvåget og dermed må tilpasse sig den adfærd, som ønskes. På den måde bliver vagten i tårnet overflødig, da fangerne så at sige har internaliseret magtens blik og er blevet bærere af deres egen overvågning.

Bentham var mest optaget af fængsler, men han forestillede sig, at panoptikonnet kunne tages i brug talrige steder, f.eks. på fabrikker, skoler og hospitaler samt i militæret. I det ret selvtilfredse forord skriver han: Oplysningstænkeren Jeremy Bentham (17481832) er mest berømt for sine optegnelser til et ”panoptikon”, der nu for første gang foreligger i dansk oversættelse. Panoptikonnet er en bygningskonstruktion, der muliggør at en person kan observere alt, hvad der foregår i ét blik og uden selv at blive set. Dette udtrykkes med den græskinspirerede neologisme, der betyder noget i retning af ”det altseende sted”. Bygningen konstrueres på en sådan måde, at et inspektionstårn placeres i midten af en cirkelformet bygning, som består af isolerede celler. Så me-

14 | KONTEKST

”Moralen forbedret – helbredet bevaret – arbejdsomhed styrket – undervisning bredt ud – samfundets byrder lettet – økonomien så at sige anbragt på en klippe – fattiglovenes gordiske knude ikke hugget over, men løst op – alt ved en simpel ide i arkitektur!” (p.47).

For eksempel kan en transparent bygning også være en fordel på hospitaler, da det giver bedre muligheder for at holde øje med patienterne og dermed forbedre behandlingen. Samtidig gør inddelingen af patienter i separate celler

“

Det centrale princip er altså, at fangerne i cellerne ikke ved, om de bliver overvåget eller ej, og at de derfor er tvunget til at antage, at de bliver overvåget og dermed må tilpasse sig den adfærd, som ønskes.

(sygestuer) det muligt at forhindre spredning af smitsomme sygdomme. Dermed er hospitalet ikke blot taget over elendigheden og den snarlige død, som Michel Foucault (1926-1984) har formuleret det, men i sig selv en arkitektur, der producerer sundhed.

Netop Foucault er ikke til at komme uden om, når vi taler om Benthams panoptikon. For det første gravede han Benthams ideer frem af glemslen med værket Overvågning og straf (1975). Bentham formåede i sin tid ikke at overbevise det politiske etablissement om, at hans arkitektoniske problemknuser var den rette løsning for et oplyst samfund på vej mod industrialisering, ligesom den filosofihistoriske interesse for Bentham næsten udelukkende har fokuseret på hans bidrag til utilitarismen. Et af hans mere kuriøse påfund var i øvrigt at lade sig selv udstoppe efter sin død i oplysningsidealets navn. Undervejs i processen gik det dog helt galt med hovedet og derfor består den montage, som man i dag kan se udstillet i et trækabinet på University College London, af Benthams skelet stoppet med hø, iført hans tøj og med et vokshoved.

For det andet har Foucault aktualiseret Benthams projekt ved at fremhæve den bagvedliggende tankegang for det moderne samfund og dets institutioner, som Foucault kalder panoptisme. Her udøves magten ved at objektivere og producere viden om dem, som skal kontrolleres. Derfor kan Foucault stille det lidt spydige spørgsmål, hvad forskellen i dag egentlig er på skoler, fabrikker, militæret og fængslet. Hans svar er, at et samfund baseret på disciplin må have det panoptiske fængsel som sin prototype, eftersom inddeling, normalisering og overvågning her forenes i deres reneste form. Det mo-

derne samfunds tilblivelsesproces er kompleks, men disciplinens elementer er en rød tråd, der løber igennem det.

Det er derfor en rigtig god ide, at Benthams panoptikon-tekst i denne bogudgave efterfølges af et interview med Foucault – deraf i øvrigt anden del af bogens titel (”magtens øje”), som har erstattet den oprindelige undertitel ”The Inspection-House”. Dette interview bidrager til Benthams tekst et perspektiv, der gør den relevant i dag. Bogens indledning, der er forfattet af oversætteren Vagn Lyhne, giver en grundig men til tider unødvendig svulstig gennemgang af Benthams tanker og tid. Desværre forsømmer den at formidle, dels hvor banebrydende og dominerende panoptismen har været og stadig er inden for overvågningsstudier, og dels at Foucaults iscenesættelse er det, der gør panoptikonnet interessant at beskæftige sig med i dag.

Men det er ikke desto mindre glædeligt, at dette vigtige værk nu kan læses på dansk. 

mation // infor Panoptikon - magtens øje Jeremy Bentham, Udgivet 2011.

Redaktion og indledning: Vagn Lyhne.

Oversat af Vagn Lyhne og Lea Brems.

159 sider. 239 kr. Udgivet på forlaget Klim.

Bogen er blandt andet yderst relevant i bachelor-kurset “Overvågning - Nye teknologier og praksisser”.

KONTEKST | 15

anmeldelse

Specialeprocessen – Tag magten over dit speciale Sådan lyder titlen på en ny bog af Vibeke Ankersborg. Selvom den naturligvis ikke er løsningen på alle dine speciale-problemer, så er den bestemt læsværdig, både hvis du skal til at i gang med specialet og hvis du er midt i det.

AF: Rasmus Gylling, specialeskrivende på Cand.Public Der er efterhånden udkommet en del bøger og hæfter om det at skrive speciale. I denne måned udgives foruden den her anmeldte bog eksempelvis fjerde udgave af ”Specielt om specialer”, en bog af forfatterne bag studieklassikeren ”Den gode opgave”. Hvilken bog, man fortrækker at lade ledsage én igennem specialeprocessen, er nok en smagssag, men denne anmelder mener, der er gode grunde til at vælge Vibeke Læseren Ankersborgs.

Men hvis du som undertegnede bliver nervøs ved tanken om, at skulle igennem et halvt år med fokus på én stor opgave, som skal være så god som muligt og gerne dække det emne, der interesserer dig mest (og du i øvrigt ikke er helt sikker på, hvad det er), så kan Ankersborgs bog være en rigtig god hjælp.

“

En af bogens forcer ligger i dens fokus på at vælge det rigbliver taget tige emne og komme i gang i hånden på pædago- med det på den rigtige måde. gisk vis fra starten af Sammen med afsnittet om Er det overhovedet nødvendigt processen og får sat at læse en bog om at skrive speerkendelsesprocessen udgør ord på tankerne om, det en uvurderlig hjælp til at ciale? Er specialet så meget anhvorfor det pokkers derledes end andre universitetsfå specialet til at virke meget speciale er så svært at mindre håbløst at komme i opgaver, at det retfærdiggør 200 overskue. siders læsning til over en krone gang med. Bogen anerkender, per side? Det kommer i høj grad at ikke alle har brugt de sidste an på, hvor klar du føler dig til at skrive speciale.

4,5 års potentiel forberedelsestid på at finde et For selvfølgelig kan du skrive det udelukkende specialeemne og læse sig ind på det. med din specialevejleder som processtøtte. Hvis du føler dig klædt godt på til at skrive specialet, Læseren bliver taget i hånden på pædagogisk vis så skal du også nok komme igennem det uden fra starten af processen og får sat ord på tankerat læse bøger om det. ne om, hvorfor det pokkers speciale er så svært at overskue. Men bogen er også for dem, der er

16 | KONTEKST

12 m m

m

Vibe sbor g

alestu de rygte rende på d r ell ans g og g er glæder d ke erne v ig il optim ere

SpE c I A L EpR o c E SSEN

om ka ndid vejled at­ to r delt mkring aget i et re eks ter dervis n lektor ti ekritik viden­ og om

155 m

ke An ker

dit sp ec ger de iale! tager dig tr der pa igtige emn igennem e og o sser t m il dit s else t pecia ­ il, h les en vid vordan du ka ere til bedøm n bruge merne . r udfo rdr med jæ ende at sk rive vne m ellem hvorf rum, or de mang e god e

Vibek

e Ank

ersb

org

SpEc IALE­ pRoc ESSEN Ta g mag

kommet lidt længere ind på livet af specialet.

Den er delt op i 11 afsnit, der kan læses uafhængigt af hinanden, således at de, der for længst har valgt emne og har helt styr på, hvordan problemformuleringen løbende skal udvikles, nemt kan springe et par afsnit over. Alle afsnit er dog anbefalelsesværdige, og selvom ingen bog kan indeholde alt, hvad man bør vide om specialeprocessen, så kommer denne omkring det meste.

ten o

Bogen gennemgår alt fra analysetilgange i empiriindsamlingsfasen over induktiv versus deduktiv struktur i opgavens opbygning, til projektstyring af projekter, man ikke ved hvor ender. Der er også afsnit om, hvordan du får mest muligt ud af din vejleder, hvordan du får dit sociale liv til at fungere under specialet, og hvornår du skal trække en streg i sandet og aflevere specialet.

Sammenlignet med det indledningsvis nævnte alternativ ”Specielt om specialer” virker ”Specialeprocessen” mere humanistisk i sin tilgang, og er skrevet i en mere fortællende stil end førstnævnte, der i højere grad vægter at have punktopstillinger på hver side. Det at skrive speciale er en kompliceret affære, som er svær at stille op i punktform, og derfor foretrækker jeg personligt den fortællende stil. Imod dette kan man sige, at noget af det, man som forvirret specialeskriver efterspørger, netop er en

trin-for-trin-opstilling af hele processen. Det giver ”Specialeprocessen” ikke, men den giver et overblik, der gør det noget nemmere at komme helskindet igennem specialet. 

ver d

it spe

ciale!

mation // infor Specialeprocessen - tag magten over dit speciale Vibeke Ankersborg, Udgivet 2011.

194 sider. Vejledende pris 218 kroner.

Udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Vibeke Ankersborg Vibeke Ankersborg er cand.phil. & MPK. Hun har som kandidat­-afhandlingskonsulent på Copenhagen Business School vejledt omkring 3.500 studerende i, hvordan man skriver speciale og har afholdt et utal af specialeseminarer.

Hun har tidligere publiceret om kildekritik og om at arbejde med problemformuleringer.

KONTEKST | 17

anmeldelse

SUPER 8 Steven Spielberg, en af eventyrgenrens store filmskabere, og J. J. Abrams, skaberen af den populære serie Lost, har slået sig sammen for at lave deres bud på denne sommers store blockbuster. Med Spielbergs kompetente CV hvad angår eventyrfilm, samt Abrams talent for fortællinger indeholdende en overflod af mystik og stemning, ser samarbejdet på papiret rigtig godt ud. Abrams agerer instruktør og manuskriptforfatter, mens Spielberg endnu engang sætter sig i producerens varme stol. Resultatet er filmen Super 8.

AF: mikkel guldborg lund, medievidenskab, 5. semester Filmens handling udspiller sig i Amerika, mere specifikt Ohio, i den lille by Lillian. Her følger filmen en gruppe børn (Joel Courtney, Elle Fanning m.fl.), som har slået sig sammen for at lave en zombiefilm. Optagelserne af denne bringer børnene ud på en gammel togstation, hvor instruktøren på filmen insisterer på at vente med optagelserne til et tog kommer forbi da ”production value” jo er alfa/omega for film. Børnene ender med at blive vidne til et katastrofalt toguheld, men aftaler at ignorere aftenens hændelser og holde dem hemmeligt af frygt for at komme i problemer, hvis byens voksne eller ordensmagten skulle finde ud af deres tilstedeværelse under katastrofen.

Som beskrivelsen af handlingen giver udtryk for, findes filmens protagonist, samt de væsentlige biroller, blandt den lille gruppe børn. Jeg

Foto: Paramount Pictures

Det viser sig hurtigt at ignorering af hændel-

sen ikke er så nem en opgave som først antaget. Ikke lang tid efter togkatastrofen begynder mærkelige hændelser at finde sted i den lille by. Byens hunde forsvinder alle fra området, og forskellige indbyggere forsvinder sporløst på mystisk vis. De paniske indbyggere må inden længe konstatere at deres lille by står over for en uventet trudsel. I midten af alt kaosset finder vi den lille gruppe børn og to forældre (Kyle Chandler, Ron Eldard), som i forsøget på overlevelse, forsøger at opklare de mystiske omstændigheder der har ledt op til de voldsomme hændelser.

De unge skuespillere i Super 8, gør et glimrende stykke arbejde.

18 | KONTEKST

var til at starte med temmelig skeptisk overfor netop dette, da tvivlsomme skuespilpræstationer ikke er nogen mangelvare i store blockbuster produktioner, der benytter sig af børn i de ledende roller. På dette punkt er filmen dog en positiv oplevelse. Samtlige af børneskuespillerne gør det glimrende, og det er nemt at føle empati med den under deres mange trængsler.

Specielt samspillet mellem de to hovedroller Joe (Joel Courtney) og Alice (Elle Fanning) fungerer rigtig fint. Disse to karakterer har begge personlige problemer med deres forældre, og de to skuespillere gør et godt stykke arbejde med at bringe fokus på disse midt i alt effekt- og action kaosset.

At Spielberg har været involveret i projektet ses også tydeligt, da filmens narrativ og fortælleform minder meget om Spielbergs tidlige film som eksempelvis E.T. hvor børn også bar hovedrollerne. Ligesom i E.T. er der altid en snært af eventyrstemning, mens vi følger børnene gennem deres mange prøvelser, og det er med samme næsten magiske og følelsesladet stemning, at slutningen udformer sig i Super 8.

Denne stemning fungerer ganske fint og bringer tankerne tilbage til tider, hvor film ikke havde samme mulighed for at leve lige så meget på effekter og action, men i stedet blev nødt til at frembringe en speciel stemning gennem et stærkt narrativ og gode skuespilpræstationer.

Filmen er dog ikke uden dens små problemer, som gør at filmen aldrig bliver en rigtig stor oplevelse. Først og fremmest er filmen noget naiv i dens fortælleform. Dette ses blandt andet i filmens noget sort/hvide skildring af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde i filmens fortælling. I dette tilfælde er der tale om det onde militær, hvis leder selvfølgelig opfører sig som om han er jordens mest magtliderlige individ uden ret megen omtanke for hans medmenneskers sikkerhed. På dette område mangler filmen simpelthen nogle nuancer i dens karaktergalleri.

Som det kort blev nævnt ovenover indeholder filmen to hovedtemaer. Det ene er opklaringen af mysteriet om, hvad det er, der forsager alt kaosset i den lille by efter togulykken. Det andet tema omhandler de to børn Joe og Alices forhold til deres forældre. Filmen bruger en hel del tid på at bringe fokus på sidstnævnte, og dette gør desværre at mysteriet omkring togulykken og de efterfølgende begivenheder i byen, forekommer mere uinteressant. Den del af filmen kommer ofte til at fremstå som et sekundært plotelement sammenlignet med historien omkring børnene og deres forældre.

Alt i alt kan jeg dog godt anbefale Super 8, på trods af ovennævnte problemer der gør, at filmen aldrig fanger helt så meget som den burde.

Effekterne er flotte filmen igennem, der er gode præstationer fra skuespillerne, og der er til tider en snært af et rigtigt filmeventyr midt i en katastrofefilm. Dog gør de førnævnte problemer, at jeg ikke ubetinget anbefaler filmen til seeren, der gerne vil ind og se det næste store blockbuster-mesterværk. Filmen er udmærket til en impulsiv sommertur i biografen, men det helt store værk bliver filmen aldrig gennem dens 112 minutter lange spilletid. 

Originaltitel: Instruktion: Medvirkende:

Længde: Land: Sprog: Genre:

Super 8 J.J. Abrams Joel Courtney, Kyle Chandler, Elle Fanning, Riley Griffiths, Ryan Lee, Gabriel Basso, Zach Mills 112 min.

USA (2011) Engelsk Sci-Fi

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

KONTEKST | 19

UDE AF KONTEKST

Mediebyen på Roskilde Festival Kendte mennesker. Gratis øl. Ordentlige toiletter. Tre ting du forventer at finde i mediebyen. Tre ting du får svært ved at finde. Kære læser. Du er ikke gået glip af en skid.

AF: Rasmus Gylling, specialeskrivende på Cand.Public

I år glædede jeg mig ekstra meget til at komme til Roskilde Festival, fordi min stilling som redaktør på bladet her havde givet mig adgang til et medie-armbånd. Mediebyen, det allermest hypede sted på hele festivalen, skulle i en uges tid være mit andet hjem. Det blev det bare aldrig, for jeg oplevede væsentligt sjovere ting i mit telt end jeg gjorde i mediebyen. Og jeg var vel at mærke alene i teltet.

Græsset er altid grønnere på den anden side.

Lige indtil man får adgang til den anden side. Så opdager man, at græsset i mediebyen også bliver til mudder. Og mediebyens mudder er fyldt med wannabe-kendisser og kedelige journalister i stedet for glade festivalgæster. De kendisser, som for alvor kunne være fede at rende ind i, er gemt væk i private gemakker eller i barer, man ikke får adgang til.

Og lad os bare tage den med det samme. Den berømte Tuborg-bar, hvor man gratis kan drikke lige så mange fad-guldøl, man gider. Spørgsmålet er så bare, hvor mange det er, for du kan være sikker på, at hvis du er en af de få heldige, der har fået adgang til denne eksklusive bar, så får du aldrig dine venner med ind.

Det kræver de helt rigtige connections (og at man er af den smarte type, der siger con-

20 | KONTEKST

nections i stedet for forbindelser) at få fat i et Tuborg-armbånd. Godt gættet, sådan et fik jeg ikke. Og godt det samme, for selvom jeg er stor fan af gratis øl, så vil jeg hellere betale for øl end at sidde alene i en bar og håbe på at komme i snak med en kendt.

Måske er det bare fordi jeg ikke ved, hvad jeg skulle snakke med en kendt om. Toiletforholdene? Måske ikke det mest oplagte samtaleemne, men dog et, der går igen, hver gang mediebyen skal lovprises. Og ærlig talt, så er de toiletter ikke så gode som rygterne siger. Fair nok, det er keramik-toiletter med skyl og ikke et hul i en plastikplade, hvor du kan se hvad toilettes sidste bruger fik at spise dagen før. Men det kan være lidt lige meget så længe kendisser, journa-

byen // medie Media Zone er Roskilde Festivals arbejdsplads og mødested for presse, musikbranche og festivalens samarbejdspartnere.

I Media Zone er mange pladeselskaber repræsenteret, og det er her, medierne planlægger og udfører deres festivalarbejde.

Læs mere om Roskilde Festival på www.roskilde-festival.dk

lister og andre hangarounds pisser lige så meget ved siden af som alle andre.

Men er der da slet ikke noget godt ved mediebyen? Jo det er der da, for eksempel ligger den dejligt tæt på Orange scene. Og som journalist får man adgang til gratis internet, kaffe og garderobe. Under lørdagens uvejr havde jeg skam også stor glæde af at sætte mig ind i den tørre presse-lade, og få tjekket min mail og læst lidt om, at vejret da i det mindste var værre i København. Men det føltes forkert. Ikke kun fordi det var lidt for nørdet at sidde der ved computeren.

Nej fordi mediebyen bare ikke er det, jeg forstår ved festival.

Roskilde Festival handler om hygge, musik, at møde nye mennesker, og kunsten at få noget godt ud af en masse mudder. Hvis det ikke er de ting man kommer for, så kan jeg personligt ikke se, hvorfor man overhovedet skal på Roskilde Festival. En ting er i hvert fald sikkert: Øllene smager bedst på den side af hegnet, hvor du kan høre musik med dine venner. 

KONTEKST | 21

KALENDER KALENDERKALENDER

OPLEVELSER I AARHUS

præsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS

præsenteret af

NY FESTUGE-LABYRINTAARHUS GÆSTERTEATER AARHUSFRA 1900

præsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS

AARHUS TEATER FRA AARHUS 1900 TEATER FRA 1900

’Architects of Air’, som stod sidste års Vedbag siden af Aarhus Domkirke ligger Ved siden af AarhusVed Domkirke siden afligger Aarhus Domkirk hvor den populære i Festugen, Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning Aarhus Teater. En pompøs Aarhusteaterbygning Teater. En pompøs tea orthside for lyslabyrint Mirazozo med nyskabelsen med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra med bemærkelsesværdige med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra de r lovvender at tagetilbage til Byparken Miracoco, verden gør teaterbygningen sig bemærket medgør sit teaterbygningengør sigteaterbygningen bemærket med sit sig bem t 11.-12. juni og der er en ny spektakulær af farver og lys. Hver dagrigt vil den hæve sigmidterparti, der er udført dekorerede rigti dekorerede midterparti, rigt dekorerede der er udført midterparti, i d Interpol, Suede, til kalksten, at gå på der bryder den røde facade, franske franske kalksten, der franske bryderkalksten, den rødeder facade, bryder d ere. ti meter op i luften og indbyde opdagelse i en labyrint afmen gange. også indenfor er der oplevelser formen også indenfor er men derogså oplevelser indenfor forer der opl arkitekturinteresserede. arkitekturinteresserede. arkitekturinteresserede. rhus, lørdag 11. og

Miracoco, Byparken, fredag 26. august 2011 kl.

14-18 og derefter frem til søndag september Aarhus4.Teater, Teatergaden 1, 8000, AarhusAarhus C. Teater, Teatergaden Aarhus1,Teater, 8000, Teatergaden Aarhus C. 1, 8 2011 kl. 10-18.

GOOGLE OG FERRARI GÆSTER ÅRHUSFESTUGEN KUNSTBYGNING FRA 1917

ÅRHUS KUNSTBYGNING ÅRHUS FRA KUNSTBYGNING 1917 FRA

Den gråhvide bygning på J.M. Mør c Car Race 13.Aarhus - 15. maj 2011 vender 13. - 15.

Classic maj 2011 Car Race vender Aarhus Classic Car Race Aarhus Topledere fra Google, Ferrari, AT&T og ved Time ikke af meget første øjekast, m mre pedalerne tilbagei bund til byen, for atter tilbage attil hamre byen,pedalerne for atter at i bund hamre pedalerne i bund Magazine taler med Madsfacade Thimmer fra Innovation er bevidst udtryk for origin mange gamle og begejstre flotte publikum og begejstre med de mange publikum gamle med flotte de mange gamle Lab om fejl iflotte branding, daottekantede årets tema tilbygning for Festugen er to og sine biler. biler. ‘’Skønne fejl... og andre lykketræf.” udstillingslokaler balancerer Århu mellem flere arkitektoniske stilart

n, fredag 13.

Classic maj –Race Aarhus, Mindeparken, Classic Race Aarhus, fredag 13.

Mindeparken, maj – fredag 13. maj – Fejl i branding, Rådhushallen, tirsdag Aarhus-samtaler: søndag 15. maj 2011. søndag 15. maj 2011.

30. august 2011 kl. 19.30, pris: 100Kunstbygning, kroner, Århus J. M. Mørksg www.aarhusfestuge.dk.

Aarhus C. RECESSION KØRER FOR AARHUS 11. ÅR I TRÆK RÅDHUS FRA 1942

AARHUS RÅDHUS FRA AARHUS 1942RÅDHUS FRA 1942

RECession Festival er for Rådhustårnet 11. år i træk klar til at enden af regnbuen, dominerer med sine 60 meter Rådhustårnet det dominerer Rådhustårnet med sinedominerer 60 meter med det præsentere alternativ musik for århusianerne. t, n’snår Olafur Eliasson’s århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens århusianske bybillede. århusianske Og så er Arne bybillede.

Jacobsens Og så binder sig ikkeomdiskuterede til nogen bestemt talteFestivalen ’Your Rainbow marmormastodont desuden omdiskuterede pensum marmormastodont omdiskuterede desuden marmormasto pens årene været lige aget musikgenre, af Aarhus og der har gennem for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. for folkeskoleeleverfor som folkeskoleelever en del af Kulturkanonen som en d fra hip hop, metal, indie og electronica til EBM Rådhuset er opført påog den nedlagte Søndre Rådhuset er opført Rådhuset på den nedlagte er opført Søndre på den ne singer-songwriter på plakaten.

Kirkegård, og træerne i parken er bevaret Kirkegård, fra og træerne Kirkegård, i parkenog er træerne bevaret fra i parke kirkegårdsanlægget. kirkegårdsanlægget.kirkegårdsanlægget. rste g gæster ind lørdag

RECession nt hele juni. Festival, VoxHall, Vester Allé 15, lørdag 17. september 2011, www.recession.dk.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen Aarhus Rådhus, 2, 8000 Rådhuspladsen Århus.

BAGAGERUMSMARKEDET PÅ BISPETORV AARHUS UNIVERSITET FRA 1933 AARHUS UNIVERSITET AARHUS FRA UNIVERSITET 1933 FRA

Når lopperne indtager Bispetorv, kan du oplevegule bygni Aarhus Universitets e er SpotMed Festival nye upcoming musiknavne Med nye upcoming er Spotmusiknavne Festival er Spot Festival ægte retrostemning og nostalgi i et hyggeligt miljø. for v stået som en jysk højborg ertragteti Aarhus blevet en kendt i Aarhus og eftertragtet blevet en kendt og eftertragtet Markedet er blevet populært i Aarhus, det Un karakteristisk for og Aarhus Who og Jenny musikfestival.

Wilson Oh Land, musikfestival.

Winnie Who Ohog Land, Jenny Winnie Wilson Who og Jenny Wilsonyderstså er derfor blevet udvidet med flere dage end først gule teglsten er vildvinen og ve ndende navne, er blotder nogle er af de mange er blotspændende nogle af de navne, mange der spændende er navne, der er planlagt. steder overtager de gule murst på programmet. på programmet. overlæg og er plantet af landsk Bagagerumsmarkedet på Bispetorv, lørdag 10.

Th. Sørensen.

Musikhuset, Spotfredag Festival, 27. i området Spotomkring Festival, Musikhuset, i området omkring fredag 27.

Musikhuset, fredag 27. september, lørdag 24. september 2011 og lørdag 22. og lørdag 28. maj 2011. og lørdag 28. maj 2011.

Aarhus Universitet, Nordre Rin oktober 2011, åbent fra kl. 10-15.30.

8000 Aarhus C.

“AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE” PÅ AARHUS TEATER FRA 2004 L AARHUS AROS AARHUS KUNSTMUSEUM AROS AARHUS KUNSTMUSEUM AROS AARHUS FRA KUNSTMUSE 2004

Teaterdirektør Stefan Larsson iscenesætter Aarhus skal dele store klassiker Shakespeares Hamlet på Århus 110 internationale tegnestuer deltog i 1997 110 internationale i tegnestuer 110 internationale deltog i tegnestuer 1997 i en for U21-landshold Teater.

Du kan i Stefan Larssons opsætning konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, konkurrencen om atkonkurrencen give Aarhus et om kunstmuseum at give Aar eer, at en perlerække forvente Hamlet med et twist, hvorblev tekst men det de og lokale arkitekter Schmidt, men det blev de lokale menarkitekter det blev de Schmidt, lokale arkite stjerner at figurgalleri kommer at ind til er til skåret kernen.og Lassen, der løb med sejren Hammer Hammer med deres og Lassen,Hammer der løb med og Lassen, sejren med der løb dere m i Aarhus. røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere røde mønstermurstensværk. røde mønstermurstensværk.

Arkitekturkendere Hamlet på Aarhus Teater, premiere 23. september 2011, karakteriserer ARos-bygningen som en karakteriserer forfinet ARos-bygningen karakteriserer som ARos-bygninge en forfinet il den 22 | KONTEKST for22. brutalisme. form for brutalisme.form for brutalisme. kl.25.

20.juni 19.30, spiller frem tilform lørdag oktober.

SE FLERE BEGIVENHEDERAros PÅ AOA.DK OA.DK Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 ArosAarhus AarhusC.Kunstmuseum, Aros Aarhus Aros Allé Kunstmuseum, 2, 8000 Aarhus Aro

GUIDE

CROSS CAFE AARHUS TEATER FRA 1900

Morgenmad påi Aarhus budget Arkitekturperler

OPLEVELSER II AARHUS AARHUS OPLEVELSER

På Cross ved Åen kan du ligger mandag til Ved sidenCafé af Aarhus Domkirke fredag mellem 8.45 og 11 spise løs af en stor Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning morgenbuffet for bare 35 kroner. er brød, med bemærkelsesværdige detaljer.Her Udefra pålæg og masser af andre godter. med sit gør teaterbygningen sig bemærket rigt dekorerede midterparti, der er udført i Cross Café, Åboulevarden 66, 8000 Aarhus C franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede.

Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C. IKEAS RESTAURANT ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917 Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner I weekenden kan første du få morgenmad Ikea for bare ikke af meget ved øjekast, men iden vinduesløse én krone.

Du får serveret to svenske morgenboller, facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin lidt pålæg, ost og kaffe. hverdagene koster samme ottekantede tilbygning og Isine to store rektangulære omgang 10 kroner. udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.

Ikeas Restaurant, Graham Bells Vej 9, 8200 Aarhus N Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C. AARHUS RÅDHUS FRA 1942 GLOBEN FLAKKET For enden af Åen ligger Globen Flakket. I Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, omdiskuterede marmormastodont desuden pensum ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg. for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen.

Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Globen Flakket, Åboulevarden 18, er 8000 Aarhus Kirkegård, og træerne i parken bevaret fraC kirkegårdsanlægget.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.

STATSBIBLIOTEKETS KANTINE AARHUS UNIVERSITET FRA 1933 Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, stået som en jysk højborg for videnskab. Lige der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 så karakteristisk for Aarhus Universitet som de kroner. gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld Statsbibliotekets Kantine, Victor Albecks Vej 1, Carl overlæg og er plantet af landskabsarkitekten 8000 Aarhus C Th. Sørensen.

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

CAFÉ AARHUS CASABLANCA AROS KUNSTMUSEUM FRA 2004 På den hyggelige Café Casablanca kan du nyde en 110 internationalebestående tegnestuer i 1997 i æg, morgenkomplet af deltog brød, blødkogt konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, pålæg, ost og marmelade for 45 kroner. men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus C røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.

Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.

KONTEKST | 23

kultur

fra havnen til ringgaden Titlen siger nærmest alt, hvad man har brug for at vide om filmen. Der er Studenterhuset forlod sidste år det legendariske lokale i Pakhuset og er nu rykket op på Ringgaden, hvor det nu ligger skjult i samme bygninger som AUs administration. Kontekst bragte sidste år en artikel om overflytningen og det er nu blevet tid til at se, hvordan det egentlig er gået og hvad både nye som gamle studerende kan forvente.

AF: Simon Kunddal, Digital Design, 10.semester lokaler skulle forlades til fordel for måske mere kedelige lokaler, eller var det blot en fordom?

Stakladen triumferer Nu er der gået ca. et år og Stakladen har haft chancen for at spille sine kort ud og de har taget de fleste stik hos mig. I starten var jeg lidt tilbageholden og ville hellere demonstrere lidt ved ikke at deltage i arrangementerne, men efterhånden må det siges at Studenterhuset har fundet en ny identitet på Ringgaden, centralt beliggende i AUs hovedkvarter. Arrangementerne fra tidligere er videreført og nye er kommet til. Og selvom der kunne være tale om en helt speciel stemning i Pakhuset, så er Stakladen også me-

Foto: Studenterhus AARHUS

Som flittig bruger af det gamle Studenterhus med hovedsæde i Pakhuset havde undertegnede meget ambivalente følelser ved flytningen.

Udover at have deltaget i et hav af arrangementer lige fra Studenterhusets egne fredagsbarer, afterparties og til noget så unikt som “Informationsvidenskab spiller ud”, som nok meget få efterhånden kan huske, så var det unikke ved Pakhuset den stemning, lokalet indebar. Skæve vinkler over det hele. Små kroge med sofaer og mulighed for samtaler. Et kæmpe dansegulv med en lang, bred scene, og som prikken over i’et Danmarks længste bar, for ikke at forglemme det skøre ”dobbelte-pige-toilet”. Så det var med vemodige følelser da nyheden om at disse

Der er altid et bredt udbud af gode musikoplevelser i Stakladen efter Studenterhusets indtog.

24 | KONTEKST

get unik, når først man er kommet derind. Den ellers velkendte kantine bliver forvandlet til en nærmest halbal-agtig stemning, når scenen bliver spillet op og øl bliver langet over disken.

Også musikken er kommet mere i fokus i og med at lokalet egner sig meget bedre til musik grundet Stakladens akustik. Dette var tilfældet da jeg efter festen for fremtidens AU endte til afterparty i Stakladen, hvor festen fortsatte til den tidlige morgen med lækker DJ sound. Studenterhuset består nu ikke længere kun af Stakladen, men har også fusioneret med den tidligere Universitetsbar i kælderen, samt åbnet en café, så der nu er tale om en treenighed.

Kom frisk Målet med denne artikel har været at se det nye Studenterhus med en vis skepsis, efter man som ældre studerende måtte se Pakhuset blive forvandlet til et hjemsted for Jensens frokostbøffer og se Studenterhuset trænge op i de administrative bygninger. Men når alt kommer til alt, så er der igen kommet gang i Stakladen, og den er helt klart et besøg værd for både nye og gamle studerende. Og den er altid et sted, hvor du kan forvente, at festen fortsætter, hvor andre er stoppet. Uni-bar er bevaret og er stadig stedet, hvor specialøl skal indtages, og nu kan kaffen ligeledes indtages i den nye Café. 

Hvad nu med Uni-bar?

Som en del af flytningen af Studenterhuset, blev den meget populære studenterbar - Universitstetsbaren aka Uni-bar også overtaget af det nye Studenterhus på Ringgaden. Her var jeg ligeledes meget skeptisk, da Uni-bar nærmest har en hellig status hos mange studerende. Det er svært at forklare præcis hvorfor Uni-bar er så speciel, men alene øl-udvalget bestående af ikke mindre end 150 forskellige øl, og dermed et af de største, hvis ikke dét største i Aarhus, er en grundlæggende faktor for populariteten. Der har været stor tradition på det snart tidligere IMV for, at efter hver eksamensaflevering skulle fejringsøllene indtages på Uni-bar. Men når alt kommer til alt så har ”Baren”, som den nu hedder, præcis samme status, betydning, og (vigtigt at pointere) samme store udvalg af specialøl.

Cafeen Caféen, som det så enkelt hedder, er det nyeste tiltag fra Studenterhuset. Den ligger på 1. sal med udgang til terrassen foran Stakladen. Udover at tilbyde diverse forfriskninger er målet også at fungere som ekstra læsepladser til studerende og især læsegrupper. Stemningen er rigtig god og kan være et fint alternativ til Adornos indelukkethed og dertilhørende (i perioder) bacon- og pålægsfyldte luft.

// FAKTA Barens historie 1964/65: Baren åbnede og blev hurtigt et populært tilholdssted for studerende. I starten var en af de helt store drivkræfter bag baren Bent J, den legendariske arrangør af jazzkoncerter i Aarhus.

2003: Niels Overgaard overtog driften af Studenterbaren og omdømte den til Unibaren, for at markere overgangen til en ny bar.

Ligeledes blev der nu tale om en ølbar, hvor man kunne smage på øl fra hele verden.

Baren har i dag fortsat status som Sølvmærket ølbar blandt Danske Ølentusiaster.

2010: Unibaren fusionerer med Studenterhus Århus og hedder herefter blot Baren.

Niels Overgaard er Studenterhuset Barchef og står derfor fortsat for driften af Baren, ligesom konceptet fortsat er det samme Caféen Caféen byder på kaffe, plads til læsegrupper, foredrag, fredagsbar hver fredag m.m.

Stakladen Studenterhus Århus har genoplivet Århus’ legendariske venue, Stakladen. Med ny scene, nyt lys, nyt lydsystem og forbedret akustik præsenteres der ugentligt kvalitetsmusik.

KONTEKST | 25

KULTUR

INVITATION TIL FEST! Lyt. Snak. Drik. Dans og hold en fest! Fredag den 9. september er det igen tid til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag i universitetsparken.

AF: Lea Laursen Pasgaard, kommunikationsmedarbejder ved Studenterrådet Ved studiestart er der særligt en begivenhed, der er vigtig at huske på, nemlig Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Her mødes universitetets studerende sammen med studerende fra byens øvrige videregående uddannelser og fester sammen til semesterets største festdag med sportsturneringer og koncerter.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitets-Sport (AUS) håber som arrangører, at de studerende igen i år vil bakke op om arrangementet ved at møde talstærkt op i universitetsparken fredag den 9. september.

De, der ikke er til sport, kan slå sig ned i græsset med en kold øl eller vand og heppe studiekammeraterne, indtil musikken starter klokken 12. Musikprogram er sammensat, så der gerne skulle være noget for enhver smag, og årets hovednavne er When Saints Go Machine og The Blue Van. Der vil være musik i tre store telte, hvoraf det ene er et DJ-telt.

Det er gratis at deltage i Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. På storfredag.dk kan du finde det fulde musikprogram, læs mere om arrangementet og tilmelde dig idrætsdagen.

Husk også at tilmelde dig arrangementet på Facebook. 

Foto: Studenterrådet

”Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag er en unik mulighed for byens mange studerende til at mødes og feste sammen. Det er sjældent, at vi studerende har mulighed for at feste så mange sammen på samme sted, og vi håber, at festen kan være med til at styrke de studerendes følelse af at være en del af et større fællesskab,” siger Thea P. Frederiksen, der er formand for Studenterrådet.

Om formiddagen starter de forskellige idrætsforeninger under AUS idrætsdagen med turne-

ringer i blandt andet fodbold, strandhåndbold, volleyball, streetbasket og ultimate. De studerende kan for et symbolsk beløb tilmelde sig aktiviteterne og dyste mod hinanden. Det traditionsrige kajkagekast er også på programmet, og som noget helt nyt er de forskellige fest- og fredagsbarforeninger inviteret til at dyste mod hinanden i ølbowling.

Universitetsparken er altid tæt pakket når Danmarks Største Fredagsbar finder sted.

26 | KONTEKST

foreninger

foreningslivet på imv Et af kendetegnene for universitetsmiljøet er det rige foreningsliv der udfolder sig på alle niveauer. Det gælder også på IMV, hvor der findes både fagligt og socialt forankrede foreninger.

Både som ny studerende, og som mere ’garvet’, kan det virke overvældende med det rige foreningsliv der præger studiemiljøet på Århus Universitet. Alene i den første uge af sit nye studie, bliver man præsenteret for en lang række foreninger – den ene med et mere kryptisk navn end den anden. I et forsøg på at skabe et overblik over de muligheder, som foreningerne tilbyder, har vi valgt at lave denne lille præsentation.

På IMV trives foreningslivet i bedste velgående, og der findes således både en fagspecifik forening til hver studieretning, ligesom der findes tværfaglige og mere socialt orienterede foreninger.

Det kan klart anbefales at holde sig orienteret omkring de forskellige aktiviteter, foreningerne tilbyder – festforeningernes tilbud giver sig selv, mens de mere faglige arrangementer kan give dig et indblik i hvorledes dit studie bruges ude i samfundet. Kunne du tænke dig at blive involveret i selve foreningsarbejdet, er der også rig mulighed for det.

Nedenfor ses en oversigt over foreningerne på IMV, og på de følgende sider byder de faglige foreninger velkommen til nye studerende, og giver en update til de gamle. 

FORENINGER PÅ og omkring IMV SAMS

”Sammenslutningen af Medie- og Kommunikationsstuderende” Studenterforening for studerende på Medievidenskab Læs mere på www.samsnet.dk

SAIS

”Student Association at the department of Information Studies” Studenterforening for studerende på Informationsvidenskab Læs mere på www.sais.dk

ODDS

”Organisation for Digitalt Design Studerende” Studenterforening for studerende på Digital Design Læs mere på www.oddsau.dk

UNITY:Katrinebjerg

Forbinder de studerende på alle de forskellige fagretninger i IT-byen Læs mere på www.unity.au.dk

Kontekst

Studieblad for alle studerende på IMV Læs mere på www.kontekst.it

PANIK Fredagsbar.dk HUMBUG

”Party All Night In Katrinebjerg” - Festforening for de studerende på IMV Læs mere på www.panikfest.dk Afholder fredagsbar hver fredag for de studerende på IMV Læs mere på www.fredagsbar.dk ”HUManistisk BarUdvalgsGruppe” - Festforening for alle humaniske studier.

Læs mere på www.humbug-au.dk

KONTEKST | 27

foreninger

SAMS - og den medierede verden SAMS tager dig med ind i og bag om den medierede verden – den verden, der er din virkelighed. Vi stiller spørgsmål og søger svar. Vi debatterer og undersøger. Og så er vi med dig gennem hele dit studieforløb.

AF: MEtte schmidt, medievidenskab 9. semester, formand for sams

SAMS er en del af den medierede verden: vi lever i den, vi går bag om den og så elsker vi den.

På godt og ondt. Læs med og vær med, hvis du interesserer dig for vores verden. Den verden hvor kommunikation og medier er det altid bankende hjerte.

Politik, spin og journalistik I den politiske landsby, Christiansborg, udfolder sig dagligt et mediepolitisk spil om ord.

Vinderen opnår titlen ”dagsordensættende”.

Spillerne er politikeren, spindoktoren og journalisten. Men hvordan skal vi navigere i og forstå forholdet mellem de tre aktør-typer?

Hvad betyder det for demokratiet, når spindoktorer og journalister spiser frokost sammen i Snapsetinget? Ja, hvilken rolle spiller spindoktorer og journalister i det hele taget for demokratiet? Og hvor er befolkningen henne i det politiske trekantsdrama, der hver dag udspiller sig i og ikke mindst på grund af medierne? ”Trekantsdrama på den mediepolitiske scene” har været tema for SAMS-seminar, og vi er langt fra mætte på politisk kommunikation og journalistik. Forvent mere fra den skuffe!

Studietid og jobs Hvad skal jeg efter studiet? Hvilke kompetencer tilegner jeg mig, og hvordan bruger jeg dem i

28 | KONTEKST

praksis? Hvordan får jeg indblik i branchens virkelighed? Og hvordan får jeg kontakter og netværk?

Det hjælper SAMS med. Vores arrangementer tager nemlig altid afsæt i det, der optager kommunikations- og mediestuderende – det der optager dig.

Kommunikationsplanlægning Vi lever i en medieret verden, hvor det der er nyt og hipster den ene dag, er retro den næste.

Eller hvad? Hvad er en god kommunikationsstrategi? Hvilke medier skal bruges? Hvordan aktiverer man sin målgruppe? Hvem er målgruppen, og hvorfor er sådan en vigtig?

// SAMS SAMS (Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende) er din studenterforening.

Vi arrangerer spændende og relevante arrangementer i Aarhus og København af faglig karakter og altid med et socialt twist.

Find os på Facebook og www.samsnet.dk.

Tag også et kig i medietidskriftet SAMSON – det er lige noget for dig!

“

”Trekantsdrama på den mediepolitiske scene” har været tema for SAMSseminar, og vi er langt fra mætte på politisk kommunikation og journalistik. Forvent mere fra den skuffe!

Til seminaret, 2011, brugte hundrede medie- og kommunikationsstuderende en weekend på at afsøge de nyeste tendenser inden for kommunikationsplanlægning og få fingrene godt og grundigt i mulden. Strømningerne er evigt foranderlige, men SAMS har en finger på pulsen.

Vi løfter snart sløret for de kommende arrangementer. Nøgleord er blandt andet: kompetencer, journalistisk formidling og PR. Bliv medlem af SAMS og bliv en del af netværket og fællesskabet mellem kommunikationsog mediestuderende. 

Din studenterforening

SAMS danner netværk mellem studerende og branchen. Vi holder workshops, virksomhedsbesøg, gå-hjem-møder, det årlige seminar og inviterer oplægsholdere til at fortælle, forklare og besvare.

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMS udgiver fire gange om året magasinet SAMSON, der henvender sig til alle medie- og kommunikationsstuderende i Danmark.

SAMSON udgives online og kan læses gratis på www.samsnet.dk.

#2 • JUNI

SAMSON sætter fokus på alt fra professionelle kommunikationsstrategier, til hvordan fx streetart kan bruges som kommunikationsform. Med lige dele fokus på nye tendenser og klassiske problemstillinger er SAMSON med garanti noget for dig, der er interesseret i medier og kommunikation.

Med SAMSON vil du opleve hvordan forelæsningernes diskussioner og teoretikernes tunge tanker, kan bruges i det medierede samfund der omgiver os.

STREE T ART - DET FORBU DTE

SOCIA

L REVO

LUTIO

Hvord an revolu Twitter ha tioneret r verden side 6

N

BÆRE

DYGT

IGT BR Social AND an men hva svarlighe d indebæ d er in, side 11 rer det ?

2011

• 20. ÅrgaNg

MEDIE

VIDEN

SKAB

PÅ SK

Viden RIFT ska har træ bsjournalist nge kår ikk i Danm en side 24 ark

KONTEKST | 29

foreninger

SAIS Semesteret der gik og semesteret der kommer.

AF: Marie Spliid Kirkegaard, Informationsvidenskab 5. semester I SAIS ønsker vi både at byde de nye studerende velkommen og at sige tak for det forgangne semester til alle vores medstuderende. SAIS er din studenterforening på Informationsvidenskab, hvor vi søger at skabe det optimale studiemiljø med fagligt relevante arrangementer og oplæg.

Foråret 2011 har budt på gamle kendinge som Faglig dag og virksomhedsbesøg, men vi har også afprøvet en ny arrangementsform: Hvad cand.du? Her havde vi besøg af to færdiguddannede informationsvidenskabere, proceskonsulent Rikke Kajhøj og user experience konsulent Kim Nørskov, der hver især skitserede deres arbejdsopgaver, kompetencer og vejen fra studiet og ud i erhvervslivet. Vi håber i fremtiden at kunne gøre Hvad cand.du? til et tilbagevendende arrangement, hvor vi kan blive inspirerede af endnu flere informationsvidenskabere med spændende jobs i erhvervslivet.

Semesterets virksomhedsbesøg aflagde vi hos IBM Danmark i Risskov. Her blev vi klogere på IBM’s historie og fik et indblik i karriereudvikling og informationsvidenskabelige jobprofiler på en global arbejdsplads som IBM. I det kommende semester har vi forskellige aktiviteter, vi vil afholde et virksomhedsbesøg, det ligger endnu ikke fast hvor det skal være.

Dernæst har vi planer om et workshop-arrangement enten om Mac-computere eller om Photoshop. Vi vil også forsat styrke vores samarbejde med SAMS (Medievidenskab) og ODDS (Digital Design). Vi har planer om et fælles studiestartsarrangement i september måned. Des-

30 | KONTEKST

uden vil vi forsat udbrede kendskabet til hinandens aktiviteter.

Et yderligere samarbejde vi søger at styrke er UNITY:Katrinebjerg, som nu er en sammenslutning af alle Katrinebjergs studenterforeninger. Her har vi bl.a. afholdt et vellykket RHoKarrangement, og glæder os til at videreudvikle samarbejdet i efteråret 2011. Michael Tornøe skriver mere om det nye UNITY:Katrinebjerg andetsteds her i bladet.

Vi vil selvfølgelig præsentere SAIS for de nye studerende på Informationsvidenskab i løbet af rusugen, og samtidig vil vi opfordre alle til at møde op til generalforsamling ultimo oktober.

Her håber vi både at se nye og ældre studerende til at afgive deres stemmer eller stille op til bestyrelsen. Vel mødt! 

// SAIS SAIS er studenterforeningen for de studerende på Informationsvidenskab.

Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, workshops, virksomhedsbesøg og studieture for SAIS’ medlemmer.

Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

FOReninger

ODDS Organisation for Digitalt Design Studerende AF: bestyrelsen for ODDS Er du godt i gang med studiet, men nået til en skillevej?

Er du i tvivl om valg af supplerings- eller kandidatuddannelse?

Er du ny studerende?

Eller har du en masse fantastiske ideer og råd du gerne vil ud med?

Så er ODDS en organisation for dig!

ODDS står for Organisation for Digitalt Design Studerende.

ODDS er stiftet i 2010 af studerende fra tre forskellige årgange på Digitalt design.

ODDS er for dig der studerer Digitalt design på bachelor- og kandidatniveau samt suppleringsuddannelsen Multimedier.

ODDS’ formål er: • at skabe opmærksomhed om faget for de studerende samt for erhvervslivet • at udvide kendskabet til relevante uddannelser for de studerende • at skabe netværk mellem nuværende og tidligere studerende • at styrke interessen for feltet gennem fagligt relevante arrangementer både på og udenfor universitetet Et engangsbeløb på 50 kr. giver dig en livsvarig mulighed for at blive en del af alt dette.

// ODDS ODDS er studenterforeningen for de studerende på Digital Design.

Som medlem af ODDS får du muligheden for at deltage i vores interessante fællesarrangementer for Digitalt Design-studerende, få adgang til Vidensdatabasen, være en del af en fantastisk community samt meget mere.

Læs mere om arrangementer fra ODDS på vores hjemmeside www.oddsau.dk

KONTEKST | 31

foreninger

Et nyt UNITY:Katrinebjerg AF: Michael Tornøe, Informationsvidenskab 9. semester

Mange af jer kender UNITY:Katrinebjerg. De har stået bag en lang række større og mindre arrangementer på Katrinebjerg, blandt andet RHoK, Coding for charity, virksomhedssafari og en fotoklub. For de af jer, der ikke kender det, er det en gruppe, som skal forbinde de studerende på alle de forskellige fagretninger i IT-byen Katrinebjerg. Der er nu studerende på Medievidenskab, Datalogi, Informationsvidenskab, Digital Design og IT. Senere vil der også komme studerende fra Ingeniørhøjskolen. Disse arbejder UNITY:Katrinebjerg for at knytte sammen, igennem forskellige mere eller mindre fagligt relevante arrangementer. Ligeledes fokuserer vi også på samarbejdet imellem de studerende og virksomhederne på Katrinebjerg.

Vi har endnu ikke nogen fastlagte arrangementer i efteråret, men har flere på tegnebrættet.

Vi vil i det første år primært fokusere på de studerende, og på at få et nyt UNITY:Katrinebjerg op at stå. Vi vil dog rigtig gerne høre fra studerende, der har ideer og forslag til, hvad UNITY skal kaste sig over. Skriv på den ovenstående mailadresse. 

g trinebjer a :k y it n // u Læs mere om UNITY:Katrinebjerg på www.unity.au.dk

Foto: UNITY:Katrinebjerg

UNITY:Katrinebjerg var tidligere styret af Lasse Chor (Informationsvidenskab) og Tobias Sonne (IT), men de er nu begge stoppet og begge i praktik forskellige steder i USA. Det betyder ikke at UNITY er lukket ned, men at organisationen har ændret sig. Den består nu af en kernegruppe på 7-8 personer, og et antal mere eller mindre tæt

tilknyttede, som bliver inddraget i specifikke projekter. Kernegruppen består af repræsentanter fra de fem forskellige studieretninger, som studenterforeningerne på hvert enkelt studie er ansvarlig for at stille. Vi vil rigtig gerne høre fra studerende, som kunne tænke sig at blive involveret i de arrangementer, vi vil afholde. I kan kontakte os på formand@unity.au.dk.

Et af UNITY:Katrinebjergs projekter har været et IT-kor.

32 | KONTEKST

»

Husk at du kan læse alle numre af Kontekst på vores netside:

www.kontekst.it

KONTEKST | 33

DIVERSE

SPECIALER Følgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under Institut for Informations- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst.

medievidenskab 18.03.2011

Mette Thorsen Hesselholt Helm & Marie Mehlsen

Interaktivitet og brugerinddragelse i oplysningskampagner

04.04.2011

Martin Jensen

Mediernes udfordringer i Zambias glokaliserede kultur - en kvalitativ mediesystemeanalyse

04.04.2011

Anders Kaunitz

Mediernes udfordringer i Zambias glokaliserede kultur - en kvalitativ mediesystemeanalyse

11.04.2011

Mogens Vestergaard Kjeldsen

Fremtidens pladeselskaber. - En analyse af uafhængige danske pladeselskabers positionering i et marked i forandring

28.04.2011

Rina Ditlevsen

En kamp for synlighed. - Et casestudie af et sportsforbunds kommunikationsstrategi i dagens fragmenterede medielandskab

07.05.2011

Helle Gottlieb Kaae

DE DIGITALE MØDRE - En undersøgelse af mødres brug og udbytte af online mødregrupper med fokus på Min-Mave.dk

06.05.2011

Christel Brajkovic Morten- Børn og computerspil i et medialiseret samfund. Et sen casestudie af tweens brug af The Sims i en kulturel kontekst

16.05.2011

Katrine Øhrberg

Styring, oplysning eller samfundsopdragelse? En analyse af den målrettede kommunikations rolle og funktion på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet

28.05.2011

Simon Rune Jørgensen

Hvor lander mudderet? Et receptionsstudie af negative politiske reklamer

Media Communication and Cultural Studies 28.06.2011

34 | KONTEKST

Gudeta Seifu Tura

Freedom of Expression and National Security Under Ethiopian Laws - A Comparative Perspective with International Standards

diverse

ANALYTISK JouRnalistisk 02.05.2011

Pernille Thomsen

Politisk mobilisering i sociale medier - En undersøgelse af statusopdateringers effekt på brugeraktivitet

02.05.2011

Ninna Sloth Nørgaard Kristensen

Politisk mobilisering i sociale medier - En undersøgelse af statusopdateringers effekt på brugeraktivitet

20.06.2011

Kåre Christiansen

Kulturanmeldelser i avisen - i et funktionelt uddifferentieret samfund

01.08.2011

Jens Olof Riis

28.06.2011

Morten Appel Bækgaard

Når dragen kalder: en framinganalyse af kinesiske onlinemediers konstruktion af det kinesiske udenrigspolitiske selvbillede med fokus på vekselvirkningen mellem mediesystemer og udenrigspolitik

30.06.2011

Bo Christensen

News media, cognition, and stone-age minds: an evolutionary approach to media effects

30.06.2011

Liv Lading Petersen

Kuchus på print - fremstillinger af seksuelle minoriteter i Ugandas skrevne presse

30.06.2011

Pia Beltoft

Kuchus på print - fremstillinger af seksuelle minoriteter i Ugandas skrevne presse

01.07.2011

Sofie Lundberg Kaae

En undersøgelse af Breaking the Silence som udfordrer af sikkerhedsdiskursen i Israel

01.07.2011

Philippa Geisler Crone

En undersøgelse af Breaking the Silence som udfordrer af sikkerhedsdiskursen i Israel

30.06.2011

Mars Grønlund

Civil ulydighed og flygtningeaktivisme

"Brødrefolk eller arvefjender? En diskursanalyse af danske og svenske aviser”

Informationsvidenskab 28.04.2011

Christian Janus Andersen

Organisationsændringer og forandringskommunikation - En analyse af oprettelsen af et kompetencecenter i virksomheden Falck a/s

12.05.2011

Mads Laurberg Halse

Translationer i et organisationsudviklingsprojekt: Et STS-studie af organisationsforandringer i en mindre dansk-peruviansk tøjvirksomhed

23.05.2011

Nicolai Brodersen Hansen

Designeksperimenters materialitet i et pragmatisk perspektiv

26.05.2011

Kristian Phillipsen

En komparativ analyse af strukturationsteori og aktør-netværks teori med fokus på forholdet mellem informationsteknologi og organisationsforandringer

20.06.2011

Rune Veerasawmy Nielsen

Designing interactive technology for co-created spectator experiences – participatory engagement as a design ideal

KONTEKST | 35

DIVERSE

// 04-05.06.11@UNITY

RHOK

foto: Marie Spliid Kirkegaard

36 | KONTEKST

diverse

// 17.06.11@UNIPARKEN

“fremtidens au” fest foto: Søren Kjeldgaard

KONTEKST | 37

DIVERSE

// 2011@fredagsbar.dk

fredagsbar mix foto: FREDAGSBSAR.dk

38 | KONTEKST

HJÆLP OS MED AT BLIVE ENDNU BEDRE! Kontekst er for alle studerende på IMV, og bladet dækker nyheder, aktualiteter og tiltag på medievidenskab, informationsvidenskab og digital design.

Kontekst bygger på mottoet: FOR STUDERENDE - AF STUDERENDE Det er altså de studerendes eget blad, og du kan derfor hurtigt få indflydelse på, hvad der skal bringes i bladet.

Vi modtager gerne gode idéer, men allerhelst vil vi have DIG til at skrive en historie til bladet. Det kan enten være fordi, du har en lille journalist gemt i maven eller bare har en god historie at fortælle.

Alle der har lyst, kan være med, og redaktionen hjælper gerne med gode idéer og råd til skriveprocessen. Vil du være en del af redaktionen eller lave layout, er du også mere end velkommen.

Har du en god idé, eller kunne du tænke dig at være med, så hold dig ikke tilbage. Send hos en mail på redaktionen@kontekst.it eller fang en af redaktørerne på Katrinebjerg eller i fredagsbaren.

Kom frisk!

KONTEKST | 39

Studenterhus AArhus - hEr fInDEr Du DE AnDrE!

BLIV MEDLEM og spAr pEngE! på koncerter, events og meget mere...

Meld dig ind på www.studenterhusaarhus.dk under “join us”. print kvitteringen og brug den som midlertidigt medlemskort.

kALEnDEr 27.08 gIAnA fActory, DArknEss fALLs, roxy juLEs og MArIE fIskEr

Medlemsrabat 40

03.09 thE storM 09.09 AftErpArty - DAnMArks størstE frEDAgsBAr 15.09 MIDDAg MED ErhVErVsLIVEt 22.09 A kID hErEAftEr quArtEt MfL.

Medlemsrabat 40

06.10 cAMILLE 08.10 joBcrAwL

Medlemsrabat 20

23.09 nEwBEEs fEstIVAL 01.10 oktoBErfEst - MIt fAss, schLAgEr unD tAnz!

jonEs

Medlemsrabat 20 Medlemsrabat 40

www.studenterhusaarhus.dk Studenterhus Aarhus • Ndr Ringgade 3 • 8000 Århus C • www.studenterhusaarhus.dk info@studenterhusaarhus.dk • Tlf: +45 86 18 30 21