TEMA KONTEKST FYLDER FEM
08 - 17 »
OVERVÅGNING
18 - 21 »
FILM: The Room
30 »
3 Leder 4 Godt og blandet 6 Byens Bedste Fredagsbar 8 TEMA: Kontekst fylder fem 9 Indkaldelse til generaforsamling 10 Nygaard og studiemiljøet 12 Jubilæumsinterview 15 Kontekst og IMV 16 Ingeniørerne kommer 18 TEMA-GENSYN: Overvågning
NYE GADGETS DIREKTE FRA L.A.
22 Fag: IT-projektledelse 24 TV2 og Public Service 26 Gadgetmesse i L.A. 28 aOa-kalender 30 Uaktuel anmeldelse: The Room 32 Boganmeldelse: Nu vender vinden 33 UNITY 34 SAIS 36 Udlandsophold 38 Specialer
Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.
26 »
LEDER
HOLDET BAG
Velkommen i den 20. udgave af Kontekst. For fem år siden sad
Redaktionen:
Simon Kunddal Rasmus Gylling Tue Dommergaard
til at hedde Kontekst, og resten er historie. Den historie kigger
Kontakt: Hjemmeside:
redaktionen@kontekst.it www.kontekst.it
Layout/grafik: Indholdsansvarlig:
Tue Dommergaard
Annonceansvarlig:
Simon Kunddal
Oplag:
500 stk.
en flok studerende og bryggede på et studieblad. Bladet kom
vi nærmere på i dette nummer, hvor vi fejrer os selv og ser på, hvorfor Kontekst egentlig blev startet og hvad bladet siden har bidraget med.
Samtidig ser vi på, hvordan vi kan gå fra Kontekst 20 til Kontekst 2.0. IMV-instituttet er væk, men det, der startede som et
IMV-blad, består endnu. Spørgsmålet er, om det fortsat skal være IMV-identiteten, der definerer bladet. Den diskussion
håber vi, du vil deltage i, når vi indkalder til kombineret jubilæumsfest og generalforsamling den 13. marts. Se opslaget på side 9.
Bladet her handler naturligvis også om andet end os selv. Vi har
f.eks. artikler om byens bedste fredagsbar, udlandsophold, nye studier på Katrinebjerg og gadgetmesse i L.A. Og så selvfølge-
lig de faste indslag som anmeldelser, kulturkalender og nyt fra
Rasmus Gylling
Skribenter i dette nummer: Lea Thybo, Rasmus Gylling, Sissel Dalby, Steffen Brandorff, Helle Breth Klausen, Britta Ank Pedersen, Peder Lyager Jensen, Simon Kunddal, Anne Dahl Sørensen, Michael Tornøe, Marie Spliid Kirkegaard, Lærke Lilholt Hansen.z Forside: Tue Dommergaard Tak til alle bidragsydere!
studenterforeningerne.
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
annonce_170x120.indd 1
01/02/10 13:19:55
godt & blandet HVORDAN BLIVER REKLAMEFILM TIL?
NYHEDER FRA DET NYE INSTITUT
Det kan du få svaret på i to af årets første fredagsforelæs-
På dac.au.dk finder du seneste nyt fra dit nye institut. Du
bruar med producer Lars Amby fra M2 Film.
rent faktisk).
ninger: 10. februar med instruktør Peder Pedersen og 17. Fe-
kan også abonnere på RSS-feedet herfra (og ja, det virker
KATRINEBJERG ER VOKSET
IVÆRKSÆTTERWORKSHOP
Nu hvor ingeniørerne tager deres bygninger i brug, er Katri-
Studentervæksthus Aarhus arrangerer i februar og marts
som Nobel-parken. Ingeniørerne tilføjer nemlig 10.000 kva-
derende. Tilmeld dig på http://qurl.dk/795 og læs mere om
nebjerg-området målt på antal kvadratmeter lige så stort dratmeter, så vi i alt er oppe på 35.000.
4 | KONTEKST
seks gratis iværksætterworkshops målrettet dig som stuiværksætteri i Kontekst nr. 16.
PANIK-FEST
NYT FRA STUDIEVEJLEDNINGEN
Årets første PANIK-fest bliver fredag den 24. februar. Temaet
15. februar – 1. marts: Eksamenstilmelding og check.
get tøj i genbrugsbutikkerne.
23. februar: Tilvalgs- og Kandidatmesse kl. 10 – 16 i Søaudi-
til denne fest er ”Safari”, så begynd allerede nu at finde no-
torierne.
Februar/marts: Kandidatmøde – hør mere om IMVs kandidatuddannelser. Mere info følger.
7. marts: Tilvalgsdag sammen med SAIS kl. 14.30. Hør om ITT, Udlandsophold og fra andre studerende.
Marts: Vejledningsarrangement for 2. års studerende. Mere info følger.
SAMS-SEMINAR
15. april: Tilmeldingsfrist for tilvalgsfag via selvbetjeningen.
I weekenden den 24. og 25. marts præsenterer SAMS igen et spændende seminar. Denne gang under titlen ”Bag om medierne – det suc cesfulde tv-program”. Se mere på http:// qurl.dk/794
FREDAGSBAR.DK - DE KOMMENDE BARER 3. februar: AFTERSKI-BAR (14-02) 10. februar: DATING-BAR (14-22)
17. februar: FASTELAVNS-BAR (14-19) 24. februar: PRÆPANIK-BAR (14-1 7)
NYE REGLER FOR A-KASSE-INDMELDELSE Fra marts er det ikke længere et krav, at du skal have et studiejob, når du melder dig ind i en a-kasse. Se at få det gjort
– du kan tjene små 14.000 kroner på det og det er gratis når du er studerende. Se artiklen om a-kasser i Kontekst nr. 17.
2. marts: KONKURRENCE-BAR (14-22) 9. marts: BAR (14-19)
16. marts: SKT. PATRICKS-BAR (14-02) 23. marts: BAR (14-19)
30. marts: SKRALDE-BAR (14-22) 6. april: Ingen bar - påskeferie.
13. april: HEAVY-METAL-BAR (14-22)
KONTEKST | 5
KLUMME
“BYENS BEDSTE OVERRASKELSE” Musikken drøner ud af højtalerne, konfettien stryger os om ørerne, alle krammer hinanden og jubler i ren eufori. Fredagsbar.dk’s to repræsentanter kommer ned ad trappen i Musikhuset og modtager den flotte pris som BYENS BEDSTE FREDAGSBAR. Det lyder næsten som noget, man kunne have drømt, men det var nøjagtig det, der skete, da aOa den 10. november holdt deres famøse awardshow.
AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER
Jeg skruer tiden tilbage til aftenens
farlige, kommende læger, nemlig me-
sig længere og længere bag os i ind-
ge af barens medlemmer er samlet i
cus. Der er dog ingen af os der er i tvivl
af, at der er mange mennesker, der skal
begyndelse: Klokken er 18.00 og man-
en lejlighed tæt på Musikhuset. Der drikkes iskolde mojitos, drengene er iklædt jakkesæt med butterfly, pigerne er i coctailkjoler, og stemningen blandt medlemmerne er, som altid, god.
dicinsk fredagsbar, også kaldt: Umbili-
om, hvilken af de to barer der er bedst. Mange af os ser fredagsbar.dk som vo-
res andet hjem, så der kan for os ikke være tvivl om, at vores bar er den bedste i hele Aarhus - ja i hele Danmark.
De sidste mange uger forinden er gået
Alligevel ser vi os slået på forhånd, da
sker at komme i vores bar, til også at
fysisk lille modstander i kampen mod
med at få alle de mennesker, som elstemme den ind som byens bedste fredagsbar. Vi har hængt sedler og plakater op rundt omkring i baren, især op
til vores store, og populære, Oktoberfest. Sidste nummer af Kontekst brag-
te en opfordring til alle om at stemme, vi har spammet alle på Facebook, (og beklager det meget) og vi har forsøgt
at overbevise folk, der ikke kendte baren, om at vores fredagsbar er byens bedste.
Har vi overhovedet en chance?
Vi har gennem hele afstemningen ligget meget tæt på de store, og lidt 6 | KONTEKST
vi godt er klar over at vores bar er en den store Umbilicus. Men nr. 2 er da
også flot, så vi holder hovedet højt.
gangen, og vi får en god fornemmelse ind og se awardshowet. Inde i Musik-
husets store foyer er der livemusik, og stemningen giver anledning til at
vi snupper en kold fadøl. Vi prøver at
sidde ned, men håbet om at vi måske alligevel vinder, gør at der ikke går
længe før vi rejser os op. Det er sim-
pelthen for spændene til at sidde ned. Klokken nærmer sig 21.30, hvor Byens Bedste Fredagsbar skal kåres.
Vi har taget konfettibomber med, og
Vi er klar ved ”kanonerne”, oppe på
af, når vores navn bliver nævnt til pris-
det
bliver enige om at skyde et par stykker uddelingen. Umbilicus er vinderen - det ved vi jo næsten allerede - men derfor kan vi vel godt gøre lidt opmærksom på vores egen flotte placering. Det store øjeblik
Vi bevæger os ned mod Musikhuset ved 19-tiden. Der er en kø, som vokser
stolene – er
Der var stor jubel da Fredagsbar.dk blev udråbt som ”Byens Bedste Fredagsbar”. FOTO: MARTIN BALLUND
ikke lidt for meget? Sandhedens time
er kommet, og fra nu af bliver det ma-
INFORMATION
det!
Heriblandt var Byens Bedste Sushibar, Byens Bedste Diskotek, Byens Bedste
gisk: ”Vinderen er fredagsbar.dk” lyder
Tiden står næsten stille. Jeg ser mig
aOa er Aarhus’ store byguide på nettet, og delte i alt 20 priser ud ved showet. Flirtested og Byens Bedste Legested For Drengerøve.
om - alt går i slowmotion. - Så hjælp
Vinderne får et indrammet diplom, og selvfølgelig en masse omtale på aOa.
rens medlemmer springer rundt på
logo, på sin hjemmeside og i sin forretning. Imellem prisuddelingerne bliver
mig dog ned fra den her stol! Alle bagulvet - vi vandt! Vores repræsentanter kommer ned ad trappen, får diplomet, siger noget i mikrofonen, og vi
synger en sang sammen med dem. Vi
dk og i andre medier. Desuden får man retten til at bruge aOa’s Byens Bedste-
der spillet live-musik. Blandt andet spillede Thomas Buttenschøn og Søs Fen-
ger ved dette awardshow, og aOa leverede et afterparty med Carpark North på scenen.
råber, vi jubler, vi krammer hinanden,
Fredagsbar.dk fik en flot sejr med 46 % af alle stemmerne. Medicin kom efter
rundt, der er kærlighed i luften – er
% af stemmerne.
hopper op og ned, løber forvildede
der ikke én mere man kan kramme? Det her er helt klart byens bedste
overraskelse! 1000 tak til alle der har støttet os.
I er for fede!
med 38 % og på en delt 3. plads kom Theos bar og Kasernebaren med hver 6
FREDAGSBAR.DK
Åbogade 34 / 8200 Aarhus N
www.facebook.com/fredagsbar.dk
KONTEKST | 7
TEMA
TEMA KONTEKST FYLDER FEM AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC.
Den 13. marts 2007 blev foreningen
Den nuværende bestyrelse har i nogen
var på det tidspunkt endnu ikke be-
tekst til at dække hele Katrinebjerg.
”IMV-blad” stiftet. Navnet ”Kontekst” sluttet, men det var formålet med bladet: Ifølge vedtægterne skal bladet
omhandle det at være studerende på IMV, give nye studerende en introduktion til instituttet, samt ikke mindst
skabe dialog mellem instituttets studier og årgange.
I al beskedenhed, så tror vi på, at vi har
Det er et ambitiøst projekt, og det vil
I anledning af Konteksts femårs-jubilæum ser vi tilbage på gamle temaer og støver gamle formater af igen.
vitere uddannelser som Datalogi og
Læs blandt andet om:
tid leget med idéen om at udvide Kon-
ikke være uden omkostninger at in-
Ingeniørvidenskab indenfor i bladet.
Ikke fordi, der er noget galt med dem, men fordi en udvidelse af konteksten som bekendt gør den mere kompleks og sværere at forstå.
været med til at gøre en forskel. At de
Når vi alligevel overvejer det, så er det
en forståelse af, hvad det vil sige at
skel som et Katrinebjerg-blad. Trods
studerende er kommet lidt tættere på læse på IMV og hvad IMV har at byde på. Kontekst er med til at definere konteksten for IMV. Heraf navnet.
Vi står imidlertid overfor den udfor-
dring, at IMV ikke eksisterer længere.
fordi, vi tror på, at vi kan gøre en forgode intentioner og kickass-organisa-
tioner som UNITY:Katrinebjerg, så er der stadig meget arbejde at gøre for
at skabe fælles identitet, kontekst og samarbejdslyst på Katrinebjerg.
Derfor spørger vi os selv, om Kontekst
Er det en opgave, Kontekst skal kaste
for. Måske skal vi se institutsammen-
til at bevare IMV-identiteten uden in-
skal finde en ny kontekst at kæmpe lægningen som et tegn på, at vi også skal udvide vores dækning. Ikke at
IMV-konteksten i sig selv ikke længere er værd at kæmpe for. Men efter fem
år er det tid til at stoppe op og spørge, om det, vi arbejder for, stadig er aktu-
elt. Giver det mening at være et IMVblad uden IMV?
8 | KONTEKST
sig over? Eller skal vi hellere holde os stituttet? Der er naturligvis også en økonomisk side af sagen, men den vil
vi hellere lade komme i anden række. Det vigtigste er, at formålet er det rigtige.
Vi håber, du vil bidrage med din holdning ved generalforsamlingen (se opslaget på modsatte side).
Overvågning Tredje nummer af Kontekst var vores første tema-nummer. Det handlede om overvågning, og det tema tager vi nu op igen. Se side 18. Studiemiljøet Et emne, vi har skrevet mere om end noget andet, er studiemiljø. Hvad betyder indvielsen af Nygaard mon for studiemiljøet? Få svaret på side 10. Public service Et andet klassisk emne, nok mest på Medievidenskab, er diskussionen om public service. Vi sparker igen gang i diskussionen på side 24. Uaktuel anmeldelse Hvorfor skal en anmeldelse altid være af noget aktuelt? I de første numre af Kontekst satte vi en ære i at anmelde uaktuelle ting. Det gør vi igen på side 30.
»
KONTEKST
5
FYLDER
Samtidig har vi nu udgivet 20 blade! Tirsdag den 13. marts holder vi jubilæumsreception. Alle er velkomne. Vi har sørget for lidt godt til ganen og håber at DU kigger forbi. Det er fra klokken 15.00 i Nygaards kælder. Klokken 16.30 bliver det lidt mere seriøst, når vi skal i gang med den årlige generalforsamling. Her skal vi bl.a. diskutere fremtiden for Kontekst. Læs mere om bestyrelsens idéer til fremtiden på modstående side og find dagsordenen for generalforsamlingen på www.kontekst.it. Generalforsamlingen er åben for alle med interesse i bladet. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til redaktionen@kontekst.it senest den 5. marts.
Efter generalforsamlingen hælder vi igen lidt i de sultne studenter-maver. Så kom og engager dig i dit studieblad!
Gratis mad... WUHUUUU!!
13. marts fra kl. 15
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING!
KONTEKST | 9
STUDIEMILJØ
NYGAARD FORBEDRER STUDIEMILJØET AF: SISSEL DALBY SVENNINGSEN, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER.
Tager man stakken af tidligere Kon-
givet, og studiemiljøet er et af de om-
studiemiljø. Den ene beskrev det me-
bladre mange igennem, for at støde
spring i den rigtige retning.
seriøsiteten stiger etage for etage”.
tekst-udgivelser, behøver man ikke
på artikler om IMVs dårlige studiemil-
råder, som virkelig har taget et kæmpe
jø. Uinspirerende, kedeligt, gråt, kvæ-
Seriøsiteten stiger etage for etage
negativ ladning er nærmest uendelig
ning, der tårner sig op på hjørnet af
lende, stinkende – listen af ord med lang.
Adorno er blevet kritiseret på utallige områder. Både stanken af bacon, det
kedelige (ikkeeksisterende) udemiljø,
den manglende udluftning og meget, meget mere har været mål for kritik, hvilket må siges at have været være berettiget. MEN meget er sket siden
den første udgave af Kontekst blev ud-
ILLUSTRATION: FEAS
10 | KONTEKST
Nygaard, den imponerende glasbyg-
get poetisk: “Det skal være et hus, hvor
Alle jer, som allerede kender Nygaard, vil kunne nikke genkendende til denne beskrivelse.
Helsingforsgade og Finlandsgade, er
På kælderetagen kan man få et puste-
miljø. Allerede udefra udstråler byg-
dervisning og hvad man ellers ophol-
indbegrebet af det forbedrede studieningen noget interessant og en imødekommenhed, som Adorno aldrig vil
kunne leve op til med sin triste facade. Da bygningen stadig kun var fremtids-
planer, bragte Kontekst en artikel om en gruppe studerende, der havde væ-
ret med til idéudviklingen af det nye
rum fra læsning, opgaveskrivning, under sig i bygningen for. Her er opstillet
et pool bord og rundt omkring er der
sofaarrangementer og fatboys, hvor
man kan nyde en velfortjent pause. Endvidere indeholder kælderen medieceller, som der er mulighed for at
booke. Disse indeholder diverse spille-
FOTO: SISSEL DALBY SVENNINGSEN
konsoller og medieudstyr – så er man
man ved ingen af arbejdspladserne fø-
findes muligheden her.
– man har altid masser af luft og plads
en gruppe, der skal se film eller spille,
Bevæger man sig en etage længere op i bygningen til etage 0 finder man
et hav af arbejdspladser, både åbne
gruppe-arbejdspladser og små kroge, hvor man kan sidde lidt mere i fred. Etage 0 er også stedet, hvor man kan få stillet sin sult eller slukket sin tørst
i kantinen. I midten af bygningen på
ler sig klemt inde i et lille lukket hjørne
Alt i alt er jeg også sikker på, at de
gade og Finlandsgade, beriger med lys
end tilfredse med det fornemme stu-
bygningen har ud mod Helsingforsog liv fra verden udenfor. Allerøverst
har forskerne kontorer. Idéen med den
stigende seriøsitet blev altså gennemført, ligesom mange af de studerendes ønsker også blev hørt.
Der skal dog midt i jublen også råbes
plads til over 200 mennesker, danner
studerende havde sat rigtig højt, og
ramme om mange forelæsninger.
Går man videre op til 1. sal finder man
IT-biblioteket, som er rykket hertil fra kælderen i IT-huset. Biblioteket er det
centrale i et dejligt åbent miljø, hvor der udenom er masser af arbejdspladser. På denne etage findes også undervisningslokaler og en lille stillesal. Liv og lys, men…
Der er ikke lukket mellem etagerne, så man kan mærke, hvordan det em-
mer af liv, når man bevæger sig rundt i bygningen. Det åbne miljø gør også, at
erkende, at pladsen ikke var til det.
omkring sig. Det kæmpe glasparti,
etage -1 og 0 tårner et stort auditori-
um op. Peter Bøgh auditoriet, som har
på Katrinebjerg, og vi må derfor nok
op om en lille ting. Et af de ønsker, de som rent faktisk var tegnet på arkitektens tegning, men senere måttes skæ-
res fra, var en stor, stille læsesal. Etage
1 har en stille læsesal, men det er med meget begrænsede pladser, når man tænker på antallet af elever, der har
studerende på Katrinebjerg er mere
diemiljø, Nygaard-bygningen tilbyder. Bygningens faciliteter er i hvert fald
blevet taget imod med kyshånd. Næsten lige meget hvornår man kommer derop, summer bygningen af liv og god stemning hersker på alle etager.
Til Adornos forsvar skal der siges, at
der også her er sket forbedringer i forhold til studiemiljøet. Der er kommet
farver på væggene for at lave om på
det triste, uinspirerende miljø, og der arbejdes på højtryk for at få skik på
de kloakstinkende, ofte ”ude af drift” toiletter.
mulighed for at benytte bygningen.
Hvor listen af negative ord om studie-
medvirker, at der ind i mellem ikke kan
uendeligt lang, er denne artikel spæk-
Det åbne miljø i resten af bygningen
undgås at være støj. En læsesal, havde
derfor været optimal, for de studerende som kommer for at læse. Antallet af kvadratmeter var bare desværre
ikke til diskussion, da bygningen ligger
kilet ned mellem de andre bygninger
miljøet i tidligere Kontekst-artikler var ket med positive ord om forbedringerne. Vi har som studerende på IMV
nu et indbydende, inspirende studiemiljø, som man rent faktisk har lyst til at færdes i.
KONTEKST | 11
TEMA
HISTORIEN OM
KONTEKST
Her får du historien om det studieblad, der i dette semester fylder fem. Hvordan opstod det og med hvilket formål, hvordan adskiller det sig fra andre studieblade, og hvad betyder det for bladets fremtid? Jeg har sat bladets to første redaktører stævne for at sludre om gamle dage og finde meningen med Kontekst.
AF: RASMUS GYLLING, NUVÆRENDE REDAKTØR PÅ KONTEKST OG SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC.
Som så mange andre gode idéer startede idéen til IMVs studieblad over en
KONTEKSTS FØRSTE REDAKTØRER
og udkomme mindst fire gange om
Jens Gerner-Smidt. Kandidat i Infor-
besluttet et halvt år senere. Oprinde-
ciale om regulering af internettet.
behov. Et behov for at de studerende
Health (AU).
studier og engagere sig i det at være
Helle Martens Jørgensen. Kandidat i
øl. At bladet skulle hedde Kontekst året i flotte, trykte hæfter blev først
mationsvidenskab 2009. Skrev spe-
ligt handlede det bare om at dække et
Er i dag ansat som fuldmægtig på
kunne mødes på tværs af årgange og studerende på IMV.
Medievidenskab 2011. Skrev speciale
”Idéen opstod ovre i Ørkenfortet
i dag ansat i et analyseinstitut.
(Codd, red.), hvor jeg og nogle an-
om højskoler og kommunikation. Er
dre sad og snakkede om studieliv. Vi
Sådan forklarer Jens Gerner-Smidt,
man kunne få flere til at komme i
det første redaktørpar. Før Jens star-
snakkede blandt andet om, hvordan fredagsbaren, som dengang ikke var nær så velbesøgt som i dag. Men det
handlede om mere end bare fredag-
søl. Det handlede om, hvordan man kunne få de studerende aktiveret. Der
manglede noget i studiemiljøet. Nogle rammer, hvor de studerende kunne mødes.”
12 | KONTEKST
der skulle dække et helt instituts uddannelser.
Stor interesse for at være med
Derfor var det også naturligt, at den anden redaktør skulle være fra Medievidenskab. Digital Design var på
det tidspunkt stadig i støbeskeen og således ikke repræsenteret i redaktio-
nen. Det blev Helle Martens Jørgensen, der som repræsentant for en meget
studiebladsengageret årgang af Me-
dievidenskab blev den anden halvdel af Konteksts første redaktørpar.
bladets initiativtager og halvdelen af
”Jeg kan huske, at der på det første
tede på Informationsvidenskab læste
mennesker. Der har jo tydeligvis været
han Statskundskab, hvor de studerende i nu tyve år har udgivet ”Kandestøberen”. Informationsvidenskab er et
lidt lille studie til at have sit eget studieblad, så i modsætning til de fleste
andre studieblade blev Kontekst blev
fra starten tænkt som et studieblad,
møde på studiebladet var næsten 50 en eller anden form for behov for bla-
det,” forklarer Helle. ”Det ligger også lige til højrebenet, at studerende på
sådan nogle uddannelser som IMV’s
må være interesseret i at lave et stu-
dieblad. Ja det er sådan set underligt, at der ikke er flere, der vil være med.”
Jens havde oprindeligt tænkt, at stu-
gede os med hinanden. Som IMV-stu-
Fra instituttets side var kravet for
fletter, der kunne trykkes i en kopi-
til at samle sig om sit eget studie og
være en platform for information og
diebladet blot skulle være A5-pammaskine. Men med al den opbakning, bladet oplevede fra starten af, blev ambitionerne hurtigt skruet højere
op. Trods de gode intentioner fra mange studerende blev det dog med tiden
derende har man måske en tendens sin egen årgang, men her kunne man altså få nogle relationer og en tværfaglighed, som helt sikkert også kan bruges til noget senere hen.”
tydeligt, at det krævede nogle meget
Bladets officielle formål
til ambitionerne.
stændig frie hænder til at lave bladet
engagerede enkeltpersoner at leve op
”Sådan et projekt her står og falder
med de enkelte personer, der tager ansvar for et bestemt område. Men selvfølgelig støttede alle hinanden. Det, at
vi alle var frivillige gjorde, at der også var en vilje til at give en ekstra hånd
De studerende har altid haft fuldsom de synes, det skal være, men for
at opnå økonomisk støtte fra IMV, og for i det hele taget at kunne fungere
rer Helle. ”Og på redaktionen opstod der et virkelig fedt fællesskab, hvor
vi holdt julefrokoster og virkelig hyg-
delvist erstatte et officielt nyhedsbrev
fra instituttet, ved i stedet at lade ting som personalia og specialelister komme ud gennem studiebladet. Samtidig er instituttets ansatte naturligvis lige
så velkomne til at skrive artikler til bladet som de studerende.
eksempel på, hvordan instituttets
Det skal introducere nye studerende
”Der var virkelig en pionerånd,” forkla-
og instituttet. Således kunne bladet
formålsparagraffer.
år lagde rigtig mange timer i projekmeget ud af det.
de, men også mellem de studerende
”Stafetten, som jo stadig er med i
oprette en forening med nedskrevne
Bladet skal således omhandle det at
tet, men også mener, at han har fået
debat ikke bare mellem de studeren-
økonomisk, har studiebladet måtte
med, når det brændte på op mod
deadline,” fortæller Jens, der de første
udbetaling af støtte, at bladet skulle
studere og være studerende på IMV. til IMV. Det skal forsøge at skabe dialog
mellem IMV’s studier og mellem nuværende og tidligere studerende. Og
sidst men ikke mindst skal det hjælpe foreningens medlemmer (dvs. læsere
og skribenter) til at få udvidet deres kendskab til andre studier på IMV.
de fleste udgivelser, er et fantastisk
forskere kan forklare studerende og
hinanden, hvad de går og pusler med, uden at det bliver for undervisnings-
agtigt” fortæller Helle. ”På den måde
kan folk med et andet fagligt fokus få et indblik i, hvad deres institut også indeholder, og måske blive inspireret til samarbejde.”
Denne hjælp til lige at løfte hovedet
og se, hvad der ellers sker på IMV, har
Konteksts to første redaktører: Helle Martens Jørgensen & Jens Gerner-Smidt FOTO: Rasmus Gylling
KONTEKST | 13
“ TEMA
Jeg synes helt klart stadig Kontekst har en berettigelse. Men det kan da godt være, det er noget andet, man skal til at omfavne. Lige nu er der stadig en identitet og et sammenhold omkring det tidligere IMV. Men man må huske på, at om få år vil de studerende heroppe ikke ane, hvad IMV var.
således altid været en vigtig eksistens-
redaktionen, om ikke det at udgive et
der hedder IMV længere? Svaret fra
vigtig funktion for bladet er at være
skal forestille at være eksperter i alt,
er en IMV-identitet, som det giver me-
berettigelse for Kontekst. En anden debatforum, når studerende (eller ansatte) vil lufte deres utilfredshed med
tingenes tilstand. Således har især
Adornos studiemiljø været genstand for en del debat. Dog er der aldrig
kommet helt så meget debat i bladet, som Jens oprindeligt havde forestillet sig.
Ikke kun et blad
blad er lidt gammeldags, når vi på IMV hvad der hedder nye medier. Det ender dog altid med, at vi bliver enige om, at
der er noget særligt ved et blad, som nogen tydeligvis har lagt kræfter i at
skrive, layoute og udgive, og som kan
ligge i fysisk form rundt omkring på
siden. Da dem, der stod for websiden efterhånden måtte trække sig ud af projektet, så døde idéen helt. Det var
måske også en naiv forestilling at tro, at det kunne fungere, men samspillet
mellem forskellige platforme er jo no-
get man næsten er nødt til at afprøve, når nu det er IMV,” fortæller Jens.
”Hovedfokus blev så bare på det fysi-
være andet end et blad. Alting står
engagere sig i at gå nye veje, så er mu-
ligheden der. Således blev der allerede i bladets første leveår eksperimenteret
med at afholde en foredragsrække, der ligesom bladet kunne ryste de studerende fra forskellige studieretninger
Det har jævnligt været diskuteret på 14 | KONTEKST
dig en identitet og et sammenhold omkring det tidligere IMV. Tænk bare
på, hvor meget debat der var om, hvem vi skulle lægges sammen med
og hvad det nye institut skulle hedde. Men man må huske på, at om få år vil de studerende heroppe ikke ane, hvad IMV var,” siger Helle.
der siger, at man ikke kan ryste posen
forskellige studenterforeninger, som Kontekst så til gengæld har været talerør for.
form, Konteksts aktiviteter skal tage.
rer Helle.
skal til at omfavne. Lige nu er der sta-
ter har sidenhen været overladt til de
aktuelle opdateringer. Det samspil egentlig fungerer meget godt,” forkla-
har en berettigelse. Men det kan da
”Kontekst har jo aldrig været et blad
større suc ces, og den slags aktivite-
Hvad så med fremtiden?
mellem blad og Facebook synes jeg
en IMV-identitet.
sammen. Det blev dog aldrig nogen
ske blad. Og så kom Facebook jo til, og
det kan jo fint bruges til debat og små
dieblad er vigtigere end det at bevare
godt være, det er noget andet, man
altid til diskussion, og hvis nogen vil
kom aldrig rigtig nogen debat på web-
selve det at have et velfungerende stu-
nisk underholdning.
Især på websiden skulle der være en
generere indhold til bladet. Men der
oplagte medie til at bevare den. Men
”Jeg synes helt klart stadig Kontekst
med god gammeldags ikke-elektro-
Dermed ikke sagt, at Kontekst ikke kan
levende debat, som så også kunne
ning at kæmpe for, så er Kontekst det
Katrinebjerg og friste forbipasserende
”Vi havde en idé om, at Kontekst skulle
køre to platforme: Både web og print.
de to gamle redaktører er, at hvis der
En ting er spørgsmålet om, hvilken Noget andet er, hvad og hvem Kon-
tekst grundlæggende skal handle om. Giver de gamle formålsparagraffer
stadig mening, når der ikke er noget,
for ét bestemt studie, og der er ingen, og se hvilke studier, det nu giver me-
ning at dække. Om det så skal være Katrinebjerg, der skal være fællesnæv-
neren, eller hvad det skal være, man samles om, det må man jo så finde ud af. Jeg ved heller ikke hvordan man
økonomisk får det til at hænge sammen. Men Kontekst skal da i hvert
fald fortsætte. Også hvis det betyder at man må tilbage til kopimaskineplanen,” slutter Jens.
LIDT OM
KONTEKST OG IMV
Kontekst var aldrig blevet til det, det er i dag, uden IMV’s opbakning. Steffen Brandorff fortæller her, hvorfor han som institutleder for IMV har været en trofast støtte lige siden bladets start.
AF: STEFFEN BRANDORFF, TIDL. INSTITUTLEDER PÅ IMV.
Jeg kan såmænd ikke huske, hvem der
ideer til studieophold, film- og me-
studerende, der savnede et medie,
meget andet. Stafetten har været et
oprindelig fik ideen, men det var nogle som alle på IMV kunne være fælles
dieanmeldelser, forskningsprofiler og
VIDSTE DU DET OM KONTEKST?
indslag, hvor det faglige fik god plads
Tilbage i 2010 og 2011 producerede
indslag med listen over periodens af-
bl.a. Anne Marit Waade, Poul Erik
tjent adskillige til inspiration vedr. de-
fortsat findes på vores hjemmeside:
og kunne uddybes aktuelt. Det faste
Kontekst en række podcasts med
leverede specialer har forhåbentlig
Nielsen og Arne Vesterdal. De kan
res egne opgaveemner.
www.kontekst.it/podcasts/
og fandt nogle midler at støtte tryk-
Kontekst har været lige så broget som
På Konteksts hjemmeside finder du
slag. Selvfølgelig har der været perio-
som helhed også er blevet omtalt i
udgivelser siden Konteksts start:
om – en platform for information og
debat for både studerende og medarbejdere.
Det var i hvert fald en så god ide, at jeg
slog til nogenlunde med det samme ning mv. med. Derefter gik det slag i
der med afmatning, men så viste der sig afløsere.
Redaktionen har gen-
nemført fortsat udgivelse i 20 numre i træk – 5 års godt arbejde i sækken.
Første nummer havde ikke noget
navn, men indeholdt en konkurrence om, hvad bladet skulle hedde. ”Kontekst” vandt stort og har prydet forsiden fra udgivelse #2.
Det har været nyttigt for både ansatte
og ikke mindst studerende at kunne
læse introduktioner til ansatte, gode
IMV. Og dertil kommer, at Katrinebjerg
en komplet oversigt over alle vores
bladet, som dermed har medvirket til,
http://www.kontekst.it/arkiv/
vant kontekst.
Konteksts er også at finde på Face-
Jeg vil ønske Kontekst tillykke med
vores læsere. I øjeblikket har vi 272
studenterinitiativ i luften i 5 år med
flere. Find os på:
at hele IT-parken opfattes som en rele-
book, hvor vi ofte er i dialog med
jubilæet. Det er en bedrift at holde et
venner, men vi vil meget gerne have
skiftende redaktioner. Nuværende re-
www.facebook.com/kontekst
gjort et rigtig godt stykke arbejde.
Bladet får institut-støtte til og med
daktion har været meget slidstærk, og
næste udgivelse. Derefter er frem-
tiden uvis, men Kontekst skal nok Steffen Brandorff
finde en måde at overleve på.
Tidliligere institutleder på IMV
KONTEKST | 15
NYE STUDERENDE
INGENIØRERNE RYKKER IND PÅ KATRINEBJERG Som nogle måske har hørt eller set, så er der netop sket en større indvandring på Katrinebjerg. Fra dette semester huserer en masse nye ansigter i tre bygninger på Finlandsgade: Den nye Edisonbygning, samt Shannon og Kahn (tidligere kendt som Codd). Men hvem er disse nye? Og hvad er deres planer for fremtiden på Katrinebjerg? Det har jeg spurgt kommunikationschefen fra Ingeniørhøjskolen, Kim Harell, om.
AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER
Hvem er det, der er flyttet ind på Katri-
er kombineret imellem elektroniske
Det er 630 studerende fra de IT-base-
imellem mennesker. Derfor kan de IT-
nebjerg?
rede ingeniøruddannelser, som hedder elektro, IKT, stærkstrøm og sundhedsteknologi.
devices, mere end kommunikation
baserede uddannelser.
Harrys kælder. Den flytter med over på
plere nogle af de mindre tekniske IT-
uddannelser?
Ingeniøruddannelserne
tegi, at de IT-baserede uddannelser
skal til Katrinebjerg, hvor de kommer til at ligge sammen med andre IT-ba-
serede uddannelser og virksomheder.
trinebjerg?
Ingeniørhøjskolen har allerede en me-
Hvor meget kommer vi til at bemærke
Det er en del af vores lokaliseringsstra-
bar for ingeniøruddannelserne på Ka-
baserede ingeniøruddannelser sup-
Hvordan kan det være, at de er rykket
til Katrinebjerg? Og hvorfor netop disse
Er der planer om at åbne en fredags-
de nye studerende i vores hverdag? har
deres
egne bygninger, hvor de vil modtage undervisning, men de kommer til at
dele kantine med alle andre studerende på Katrinebjerg campus.
get populær fredagsbar som hedder
Katrinebjerg og kommer til at ligge i
kælderen af den nye Edison-bygning. Et godt studiemiljø betyder meget
for de studerende her på Ingeniørhøjskolen, og der er tradition for at næ-
sten alle deltager i fredagsbaren hver gang.
Det er for at der bliver bedre mulighed
for samarbejde studierne og virksomhederne imellem.
Hvad kan disse uddannelser føje til Ka-
trinebjerg, og særligt os fra det gamle IMV?
De IT-baserede ingeniøruddannelser beskæftiger sig med kommunikationssystemer. Her mener jeg den tek-
nologi, der ligger bag. Altså ting, der 16 | KONTEKST
FOTO: Rasmus Gylling
KONTEKST | 17
TEMA-GENSYN
ET GAMMELT TEMA MED FORNYET AKTUALITET: OVERVÅGNING I tredje nummer af Kontekst havde vi et tema om overvågning. I en informations- og medievidenskabelig sammenhæng er det nok et af de mest oplagte emner at tage op igen. Emnet kan angribes fra mange vinkler, men i denne omgang er det hverken SOPA, PIPA, ACTA eller det faktum, at ”Big Brother” nu igen sendes på dansk tv, vi vil se nærmere på. Nej, det er den kolossale udvikling inden for sociale medier og målrettet annoncering, der siden sidst vi skrev om overvågning har fået os alle til at dele flere informationer, end George Orwell havde fantasi til at forestille sig.
OVERVÅGNING OG IT
– EN TRUSSEL, EN NØDVENDIGHED ELLER EN MELLEMTING?
AF: HELLE BRETH KLAUSEN, MEDIEVIDENSKAB 4. SEMESTER
Du kan glemme alt om Orwells fremtidsdystopi i ”1984” – overvågningssamfundet er allerede over os. Og det er i langt større omfang end Orwell kunne forestille sig. I Peter Lauritsens bog Big Brother 2.0 skitseres omfanget af overvågningen i Danmark i dag. Ifølge Lauritsen dækker denne overvågning over alt fra babyalarmer til videokameraer, og den er således forbundet med både tryghed og kontrol. Og ikke mindst: etablering og vedligeholdelse af sociale relationer. Den nuancerede diskussion udebliver
men overvågning er andet og mere
lige præcis her, man finder overvåg-
2.0, påpeger Lauritsen, at der er brug
tankerne hen på web 2.0 og det fokus
man blot siger Big Brother.”
Som en overordnet pointe i Big Brother for en mere nuanceret behandling af
emnet overvågning, da debatten har
en tendens til ofte at inddrage Big
Brother-begrebet, selvom overvågning indbefatter meget mere end dét. Han forklarer:
”Med titlen (Big Brother 2.0, red.) vil jeg gerne fastholde, at overvågning kan
have denne undertrykkende karakter, 18 | KONTEKST
end det. Tilføjelsen 2.0 skal gerne lede på sociale medier og brugerdeltagelse, som ligger i dette begreb, for det er Fakta
Peter Lauritsen er lektor ved Insti-
tut for Æstetik og Kommunikation
og har siden 2008 været leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet
ningsaspekter, som ikke findes, hvis
Intime detaljer deles frivilligt
Netop i forbindelse med web 2.0, er det sociale medie Facebook efterhånden blevet en central aktør, hvad angår vores overvågning af hinanden – og os
selv. For ifølge Lauritsen giver IT-tekno-
logien nogle overvågningsmuligheder, som vi ikke havde tidligere:
”Jeg har en forestilling om, at hvis man før ville have personlige informationer
Fakta
snage – det behøver man ikke i dag.
kom i 2011. Bogen er på 147 sider og er udgivet af Informations Forlag.
fra folk, så måtte man bruge tid på at Man kan bare gå på Facebook.”
Vi har nu større mulighed for at våge
over begivenheder i andres intime liv,
Big Brother 2.0: Danmark som overvågningssamfund" af Peter Lauritsen udBogen behandler Danmark som et overvågningssamfund og diskuterer de udfordringer og problematikker, der følger med. Bogen er set til 150,- på nettet.
fordi de frivilligt deler dem med os på Facebook – ligesom vi bidrager til vo-
res egen selvovervågning ved at dele informationer om os selv. Selvom der
er risiko for, at den enkelte brugers privatliv udstilles, og personlige oplysninger deles med tredjeparter uden den enkeltes (bevidste) samtykke, så er Lauritsens pointe:
”Bare fordi der foregår overvågning og folk selv deltager i den, så er det
ikke nødvendigvis en katastrofe. Over-
vågning kan være sjovt og givende.” Netop denne pointe overser pessimisterne. Hvad optimisterne til gengæld overser, er de mulige konsekvenser ved
det overvågningssamfund, Danmark allerede er.
Big Brother 3.0?
Hvis man tager et kig ind i fremtiden, hvad ville en eventuel Big Brother 3.0
så omhandle? En mulighed kunne, ifølge Lauritsen, være, at man ikke ville
kende til begrebet om Big Brother, da det vil være en forældet måde at betragte overvågningssamfundet på.
Spørgsmålet er, om en fremtidig bog
om overvågningssamfundet til stadighed vil læne sig op ad Big Brother-termen, hvormed fokus stadig vil være på
risikoen for totalitarisme a la Orwell, eller om termen vil forsvinde fra debatten, for at gøre plads til den mere
optimistiske måde at anskue overvågningsmulighederne på.
KONTEKST | 19
TEMA-GENSYN
EVERYBODY IS WATCHING YOU Engang var overvågning for Big Brother’s eyes only, men noget tyder på, at der siden er kommet en hel del flere til ’søskendeflokken’. Eksempelvis småbrødre som Google og Facebook og tvillingebrødre som du og jeg. Jo mere, du befinder dig på internettet, jo flere søskende virker det til, at du har. Med andre ord er både overvågning og undervågning en realitet, hvis du er aktiv online. AF: HELLE BRETH KLAUSEN, MEDIEVIDENSKAB 4. SEMESTER
Siden Orwells ”1984” er der sket meget
navn, men med nummer. De mange
skab om, hvor, hvordan og hvor billigt,
for overvågning i traditionel forstand,
utvivlsomt en historie om os, hvorfor
Det, du googler kan blandt andet give
på overvågningsfronten. Både inden
men ikke mindst også inden for den
såkaldte undervågning, hvor overvå-
geren samtidig er den overvågede. Selvom den Orwellske udlægning
af overvågningssamfundet og ”Big Brother is watching you”-devisen er
ekstrem, er nogle af elementerne der-
fra måske ikke så urealistiske endda.
bevægelser på internettet fortæller det kan være skræmmende at tænke
på, at der findes et elektronisk ring-
bind med informationer om dig og mig; lagret på en server et sted. Set ud
blandt andre Gallup, der ville spørge
Hvad der dog gør sammenligningen
Google is watching you
Når vi modtager mails på vores Gmail, scannes indholdet, ligesom det også
er tilfældet for vores søgningsadfærd, når vi bruger Google Toolbar, Google
Chrome og Google som søgemaskine. Google registrerer, scanner og gem-
mer vores elektroniske gøren og laden, og vores informationer vedhæftes en
IP-adresse og vi arkiveres – ikke med 20 | KONTEKST
vide mere om.
vågning tangerer en Orwellsk tilstand.
samtlige handlinger, vi foretager os. nettet er allerede en realitet.
– og hvad du ikke ved, men ønsker at
Men egentlig er det ikke noget nyt.
konkludere, at Googles internetover-
Noget så uskyldigt som en Soda-
Men omfattende registrering på inter-
svar på, hvad du interesserer dig for
fra dette perspektiv, fristes man til at
Vi er muligvis ikke (endnu) nået til et stadie af totalitær overvågning af
du kan købe en SodaStream-maskine.
Stream-maskine
af ”1984” med overvågningen i digi-
tale Danmark anno 2012 uholdbar, er, at formålet med overvågningen i dag
ikke (kun) handler om afholdelse, hvil-
ket det gjorde i ”1984”. På nettet i dag handler det også om brug af informa-
tioner i kommercielt favør. Hvis du i
Vi er jo i mange år blevet ringet op af
os om netop det, Google indsamler viden om. Den store forskel ligger i måden, hvorpå informationerne bliver samlet ind. I stedet for at være bevidst
om dine svar i telefonrøret til Gallup, indsamles informationer om dit (ønskede) forbrug gennem dine handlin-
ger online, frem for dine ord ’offline’. En slags indirekte overvågning, kunne man vel kalde det.
søgefeltet på Google indtaster ”Soda-
You are watching you
terne omhandle sodavandsmaskinen.
gistrering bruger din søgningsadfærd
Stream”, så vil ikke bare søgeresulta-
Også onlineannoncerne, de såkaldte Adwords, øverst på den første resultatside, vil prøve at sælge dig et bud-
Det er ikke kun Google, der gennem retil annoncesalg i kommercielt øjemed. Vi gør det også selv – gennem blandt
andet Facebook. Du gør det eksempel-
“
Indtil videre har dystopien om statens altseende øje været personificeret af Big Brother, hvorfor resten af søskendeflokken, bestående af småbrødre og tvillingebrødre, nødvendigvis må være Google, Facebook – og os selv.
vis, når du, som et vilkår for at deltage i en konkurrence på Facebook, deler et
billede på din væg, med afsenderens logo eller produkt på. Do ut des – jeg
giver, for at du skal give. Hvad enten det, du vælger at ’bytte’ med, er en ofring til guderne eller – i denne kontekst – information. Og det gælder
også, når du indvilger i at dele informationer om dig selv til dit netværk
– og resten af brugerne på Facebook, i så fald, du ikke har modificeret dine privatindstillinger.
Indtil videre har dystopien om statens altseende øje været personificeret af
Big Brother, hvorfor resten af søsken-
deflokken, bestående af småbrødre og tvillingebrødre, nødvendigvis må
være Google, Facebook – og os selv. Big Brother er stadig den største, og
dermed den mest omfattende i sin overvågning. Herefter følger Google og Facebook, der kæmper om at være
den i rækken, der registrerer og tjener mest på folks søge- og ”synes godt
om”-vaner. Og så er der tvillingebrød-
rene. Vi ligner til forveksling hinanden i internetbrug, og vi er både overvåge-
re og overvågede. Du overvåger mig, jeg overvåger dig.
KONTEKST | 21
IT-PROJEKTLEDELSE
VI HAR NOGET AT TILBYDE ERHVERVSLIVET AF: BRITTA ANK PEDERSEN, JOURNALIST, IT-VEST
”Jeg synes, vi kunne mærke, at nogle
fik han indblik i Scrum og andre agile
dem, som man ved, man arbejder
i erhvervslivet, og at vi har lært nogle
skrev blandt andet opgave om, hvor-
gruppe med tre, som jeg ikke har ar-
af de kompetencer, vi fik, er brugbare metoder, som ikke er så adopteret i mange virksomheder endnu. Så jeg
føler, vi har noget at tilbyde, når vi er færdige.”
Andreas Ohn-Andersen læser Informationsvidenskab og taler om faget
metoder til projektledelse, og han dan KMD griber it-ledelse an.
Faget er bygget op, så de studerende selv arbejder i projektgrupper og får erfaring med de forskellige roller, der er i et projekt.
It-projektledelse, som han valgte sid-
”En fed ting var, at gruppen blev sat
fag mellem alle de teoretiske. På faget
typisk, at man finder sammen med
ste forår for at få et praktisk orienteret
sammen af underviseren. Ellers er det
godt sammen med. Men her var jeg i bejdet sammen med før, og en del af
det var, at vi skulle skiftes til at tage de
forskellige roller i projektarbejdet, så
vi prøvede metoderne af på os selv”, fortæller Andreas.
Udfordrende og lærerigt
En anden Informationsvidenskabstuderende fra holdet, Christine Brix, synes også, at det var både udfordrende
og lærerigt at blive sat sammen i en gruppe af personer, der er vidt forskellige.
”I det virkelige liv kender du heller ikke
dine projektpartnere, og du skal ar-
bejde sammen med måske ingeniører, reklamefolk og programmører.”
”It-projektledelse var meget anderledes end andre fag. Man skulle hele
tiden levere, producere og præstere, og du blev holdt til ilden, for det, du la-
vede, skulle bruges i projektgruppen, og det hele skulle bruges i det endelige eksamensprojekt”, fortæller Christine. Christine Brix har været rigtig glad for IT-Projektledelse.
Hun synes også, at der var mange fru-
strationer undervejs, fordi det mange 22 | KONTEKST
IT-PROJEKTLEDELSE It-projektledelse udbydes som valgfag eller kernefag – primært for kandidatstuderende fra Informationsvidenskab, men også fra Medievidenskab og Digital Design.
Faget er på 10 ECTS, udbydes i forårssemesteret, og der er 30 pladser på holdet. Underviser er Jette Lundin, der er udviklingschef hos it-vest – samarbejdende universiteter og har mange års erfaring med it-ledelse hos TDC.
It-vest har netop støttet opbygning af en forskningsenhed i it-projektledelse og innovation fælles for miljøerne omkring In-
formationsvidenskab og Information Systems Research Group på Business and Social Sciences. Den tværgående enhed skal danne basis for forskning og undervisning i it-projektledelse på Aarhus Universitets it-uddannelser.
gange var uklart, hvad der skulle ske.
på at finde en praktikplads, inden han
har in mente. Jeg vil gerne arbejde
”Jeg er rigtigt glad for, at jeg har haft
også taget nogle af metoderne fra it-
Smartphones og webapplikationer, og
faget, for jeg havde ingen anelse om, at projektledelse var sådan. Der er
skal i gang med specialet. Han har projektledelse til sig.
mange formalia, der skal overholdes.
”Generelt har det givet noget til den
hensyn til. Jeg fandt ud af, at man skal
Især det med at have dokumenta-
Mange interessenter, der skal tages have et kæmpeoverblik som projektleder”, siger Christine.
måde, jeg strukturerer mine ting på.
med
udviklingsprojekter
omkring
jeg kan jeg forestille mig, at jeg kom-
mer til at bruge de ting, jeg har lært. Så er det fedt at have prøvet det”, siger Andreas.
tion for, hvad der er gjort, er noget jeg
Hun er dog ikke blevet mere forskrækket over forventningerne, end at hun
allerede har søgt et job som projektleder ved en virksomhed i København.
”It-projektledelse er det første fag, jeg
har haft, som jeg virkelig føler, jeg kan tage med mig i erhvervslivet. Hvis ikke jeg får job med det samme, kunne jeg
godt finde på at tage et Prince2-certifikat, så jeg kan lære mere”, fortæller Christine, der foreløbig inddrager nogle af Scrum-metoderne i arbejdet med at skrive speciale.
Struktur og dokumentation
Andreas Ohn-Andersen bruger fortsat metoderne fra faget.
Andreas Ohn-Andersen håber lige nu
KONTEKST | 23
DEBATINDLÆG
TV 2 – BRUGERBETALT PUBLIC SERVICE!? Public service er et område, som har stor betydning for det danske mediebillede og er samtidig et område, som er under konstant udvikling. Derfor har vi løbende behandlet public service-problematikker her på Kontekst. I dette debatindlæg vil undertegnede skribent diskutere brugerbetalingen, som for nylig blev indført på TV 2. AF: PEDER LYAGER JENSEN, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER.
Jeg kan godt lide TV 2. Lige fra da kana-
folkelige profil har holdt ved og ud-
fentliggjorte tal fra mediebureauet
med deres nærværende programmer
marks hjemmebane”. Det er i høj grad
faldet er større. Det er dog alle resul-
len i 1988 brød DR’s monopol, har de stået som det mere folkelige alternativ til DR 1. Jeg kan derfor også godt
selv leve med at skulle betale for ka-
nalen, men som det vil vise sig, mener jeg samtidig ikke, at brugerbetaling er den optimale løsning.
Efter længere tids økonomisk tumult
blev det tilbage i 2009 bestemt, at TV
2/DANMARK A/S skulle omstruktureres. Denne omstrukturering indebærer bl.a. den nyligt indførte brugerbe-
taling på selskabets hovedkanal TV 2. Formålet med brugerbetalingen er at
skabe et finansielt grundlag, som kan
sikre kvaliteten i kanalens program-
udbud og efter langvarig tovtrækkeri
trykkes bl.a. i slogans som ”Hele Dan-
ift. denne TV 2ske profil, at jeg finder brugerbetaling problematisk: Der er
noget, som ikke hænger sammen. For i og med at vi får muligheden for at fra-
vælge kanalen, er der jo en reel risiko
for, at en del af os rent faktisk gør det. Konsekvensen af brugerbetalingen kan derfor være at evnen til at udføre
én af kanalens mest fornemme opgaver, at samle danskerne, svækkes.
Med licens ville man som med DR kunne sikre universel tilgængelighed for alle danskere og derved modvirke de uheldige konsekvenser, som brugerbetalingen på TV 2 medfører. Det ville desuden være en markant billigere løsning for danskerne som helhed.
blev modellen, hvor alle som vil mod-
I en pressemeddelelse fra d. 12. januar
gang, var kanalen som nævnt ment
penetration var faldet til tæt på 95%
24 | KONTEKST
forbehold. Helt sikkert er det dog, at
TV 2s udbredelse er faldet, hvilket betyder, at kanalens folkelighed er under
pres. Hvor voldsomt presset er, er dog
endnu umuligt endegyldigt at afgøre, idet der ikke foreligger sikre tal.
Et bud på en skræmmende håndgribelig konsekvens af folkelighedens
forfald er, at det kan føre til videnspolarisering mellem de ressourcestærke
og de ressourcesvage danskere. Hvis man lever under trænge økonomiske
kår, er det naturligt at spare de steder, man kan. Det betyder, at det er sand-
synligt, at TV 2 i overvejende grad vil stillede danskere. Dette er meget pro-
Det folkelige TV2
som et folkeligt alternativ til DR 1. Den
tater, som indtil videre må tages med
ryge i svinget hos de økonomisk svagt-
tage TV 2 skal betale, valgt.
Da TV 2 tilbage i 1988 sendte for første
Mindshare indikerer imidlertid, at
i år estimerede TV 2 selv, at kanalens (fra 99,2% ved årsskiftet). Nyligt of-
blematisk ift. kanalens demokratiske
funktion, som er en vigtig del af hele
grundtanken bag public service. En demokratisk funktion som ideelt set
betyder, at TV 2 skal formidle informa-
tioner, som skal ruste os til at begå os i
for alle danskere og derved modvirke
vægtning af fordele og ulemper. Valg-
tes økonomiske situation.
betalingen på TV 2 medfører. Det ville
en tv-kanal eller ej matcher jo på for-
samfundet - uafhængigt af den enkel-
Hvorfor ikke licens?
Man kunne argumentere for, at hvis TV 2 ikke blev brugerbetalt ville pro-
grammernes kvalitet falde så meget, at kanalen alligevel ville have svært
ved fortsat at fastholde seerne. Den
tankegang er jeg i og for sig enig i.
de uheldige konsekvenser, som bruger-
desuden være en markant billigere løsning for danskerne som helhed, da licenssystemet allerede er sat på skin-
ner. Derudover ville man med licens
kunne holde kommercielle aktører som Boxer ude af billedet for derved yderligere at sænke omkostningerne.
Man glemmer dog, at der også kunne
Omstændighederne omkring hvorfor
mest nærliggende nok er licens. TV 2
gevel blev valgt frem for licens er kom-
være valgt andre løsninger, hvoraf den
var indtil 2005 delvist licensfinansie-
ret, så hvorfor ikke bare genindføre
det? Med licens ville man som med DR
kunne sikre universel tilgængelighed
det endte med, at brugerbetaling alliplicerede. Det er dog efter min overbe-
visning i bund og grund et resultat af ideologisk standhaftighed hos den forrige regering frem for en pragmatisk
friheden i om man ønsker at betale for
nem vis liberalistiske dyder, hvor den
personlige frihed sættes i højsædet. Man kan dog diskutere, om man fra
politisk side i kampens hede har glemt, at TV 2 altså stadig er en public service-
kanal. For en public service-kanal skal først og fremmest være i offentlighedens tjeneste. Er brugerbetaling virkelig en løsning, som udtrykker at TV
2 er i offentlighedens tjeneste, når den
både er dyrere for befolkningen som
helhed end alternativet og samtidig potentielt medfører en distancering
mellem økonomisk svage og stærke borgere? Det synes jeg ikke!
KONTEKST | 25
UDE AF KONTEKST
CES 2012 SET UD FRA ET STUDIEMÆSSIGT GADGETSYN Verdens største og måske mest hypede gadgetshow er netop overstået i Las Vegas. Til dem, som ikke kender messen, så har den tradition for at danne grundlag for det kommende års gadgets og teknologier indenfor forbrugerelektronik. I denne artikel vil jeg se nærmere på de studierelaterede fremskridt som vi snart vil få at mærke.
AF: SIMON KUNDDAL, DIGITAL DESIGN, 10. SEMESTER
Ultra-Books med stort U
Fordelen ved de mange forskellige
Apples populære iPad 2. Mest inte-
revolutionerende produkt her i 2012.
skarp. Det betyder, at prisen vil blive
som blev fremvist. De har nu ingen
Ultrabooks er egentlig ikke et nyt og
Macbook Air har for længst sat standarden og konkurrenterne følger som
altid trop. Senest har vi set Asus med deres Zenbook, som på visse områder
slår Air’en i nogle test og taber i andre. På CES 2012, har alle laptop-producenter med respekt for sig selv præsente-
ret en ultrabook. Fællesnævneren er
hos de fleste et unibody metal kabinet, under 1.5cm i tykkelse, hurtig opstart, ekstrem lang batterilevetid, og ydelse
producenter er, at konkurrencen bliver presset i bund. Her i DK skal vi regne med priser fra 6000 og op til 9000
for topmodellerne, som selvfølgelig er mange penge for studerende. Til
gengæld er det maskiner, der har mulighed for at afvikle 3D rendering og
redigere film i en lille og let størrelse, aldrig set før, og du behøver ikke at
lede efter en stikkontakt til forelæsningen.
helt i top. Samsung lover fx at deres
Tablets med 4 kerner
på blot 9.8 sekunder fra du trykker på
at stifte bekendtskab med tablets og
nye Series 9 ultrabook har en opstart power.
Mange studerende er også begyndt
ydelsesmæssige begrænsninger. De
er i stand til at håndtere alt lige fra 1080P video afspilning til hardcore 3D
konsollignende gaming. Derudover
bliver de også udstyret med skærme
med en opløsning ”beyond full hd”, og på almindelig dansk betyder det, at du ikke vil kunne se tydelige pixels. Prikken over i’et er, at disse enheder også vil falde i pris. Fx har NVIDIA og Asus
præsenteret en 7” tablet, Asus Memo, med Nvidias Tegra 3 (Quadcore CPU) til blot 249 $ (under 2000 kr)
de har potentiale til at blive de stude-
Hybridprodukter?
rende er funktioner som pdf-reader
produkter hvoraf mange typisk ender
rendes næste læsemakker. Som studeog notesblok ideelle fordi de er utrolig
handy og hurtige i brug. CES var meget dominerede af tablets, idet mange
producenter vil tage markedsdele fra 26 | KONTEKST
ressant var tablets med hele 4 kerner,
CES er også kendt for sine alternative
med at være såkaldt Dead-on-arrival. Af de mest opsigtsvækkende var fx Lenovos hybrid mellem en bærbar
og en tablet, Yoga. Enheden ligner
10, som i grunden er en helt normal
med opskrifter og holde styr på dine
keyboarddock med indbygget bat-
spændende messe og man tør kun spå
tablet, men med en unik udviklet
teri og flere tilslutningsmuligheder. Med denne hybrid kan man anvende sit tablet helt normalt, men skal man
madvarer. Alt i alt var CES 2012 en hvad næste års messe byder på. Måske de første hologrammer?
skrive længere mails eller er afhængig af ekstrem batterilevetid, så giver docken både et værdigt keyboard og
i nogen tilfælde en fordobling af batteritiden med tæt på 20 timers brug. Alt det andet Lir
Ovenstående er blot et lille indblik i de tendenser som snart vil være gælen traditionel bærbar, men skærmen har touchinput. Skærmen kan som
i en yoga øvelse vendes helt om, og maskinen bliver forvandlet til en om
ikke andet noget tyk tablet. Asus præsenterede også et hybridprodukt, men her var det en konvergens mellem en
smartphone og en tablet, ”Padphone”. Her kan man ’docke’ sin smartphone ind i en større skærm, og dermed forvandle ens smartphone til en komplet
tablet. Af de måske mere brugbare bærbar/tablet hybrider var fx Asus Transformer Prime, eller Lenovo S2
dende på markedet. Udover tablets og ultrabooks var det interessante
som messen bød på fx en 360 graders
video. Med video optaget med et specielt kamera, var det muligt selv at
vælge perspektiv i reel tid i en opta-
get video, og dermed selv bestemme om man vil kigge fremad, opad eller
bagud i en demonstrationsvideo af en rutsjebanetur. Derudover skal vi også forbedrede os på at hvidevarerne snart bliver intelligente. Snart vil
vaskemaskiner fra Samsung give dig notifikationer når tøjet er færdigt, og
CES 2012 CES står for International Consumer
Electronics Show. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, som fin-
der sted i Las Vegas i januar måned. Med 152.000 besøgende i 2012 er det
en af de største forbrugerelektro-
niksmesser, som findes. Den er dog ikke åben for offentligheden.
Er du interesseret i de nyeste trends
og gadgets kan du Danmark besøge
den helt nye Beep messe, som blev lanceret sidste år i november, og ellers er CeBIT messen i hanover også
et besøg værd, som er d. 6-10 marts.
Hold øje med PROSAs hjemmeside, som normalt tilbyder en prisvenlig tur med bus, billet og morgenmad.
intelligente køleskabe vil hjælpe dig
KONTEKST | 27
28 | KONTEKST
KONTEKST | 29
ANMELDELSE - FILM
THE ROOM Da Kontekst i 2007 udkom for første gang, var det med en ”uaktuel anmeldelse” af en ældre kultfilm. Fem år er gået, bladet har undergået forandringer, og de uaktuelle anmeldelser er gledet ud. I anledning af jubilæet pudser vi det gamle format af med en anmeldelse af filmen The Room fra 2003.
AF: PEDER LYAGER JENSEN, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER
Handlingen i The Room udspiller sig
merne? Her er først lidt baggrund.
lem hovedpersonen Johnny, hans for-
begrænset antal biografer i USA men
som et klassisk trekantsdrama mellovede Lisa og hans bedste ven Mark. Johnny og Lisa har det fra fortællin-
gens start tilsyneladende fantastisk sammen, men Lisa giver hurtigt ud-
tryk for sin utilfredshed med Johnny og indleder en affære med Mark bag hans ryg.
Filmens grundplot virker umiddelbart
ret ordinært, så hvorfor vælger jeg at
hive netop denne film frem fra gem-
30 | KONTEKST
The Room blev oprindeligt vist i et
heden som selvfølgelig blot pustede yderligere til ilden.
udviklede sig hurtigt til en kultfilm
Tåkrummende sjov
tet. Der blev faktisk grinet så meget af
som har fået en bunke penge til at
pga. dens ekstreme mangel på kvalifilmen at dens skaber, Tommy Wiseau
(krediteret som manuskriptforfatter, instruktør, producer og hovedrolleindehaver), hurtigt skiftede markedsføringsstrategi. Fra at markedsføre filmen som et melodrama blev den nu markedsført som en sort komedie. Et
desperat forsøg på at redde værdig-
The Room lader til at være lavet af folk, lave en film uden at have den fjerneste idé om, hvordan man gør. Et godt
eksempel er filmens sexscener. For i
scenerne hvor Lisa er Johnny utro med Mark, drøner kærlighedsmusikken og den overdrevent romantiske æstetik derudaf på præcis samme facon som
i scenerne, hvor hun er sammen med
sin forlovede, Johnny. Meget upas-
Det er en så katastrofal måde at op-
ventionel kvalitet. På trods af sine
kaliber kendetegner på imponerende
er umuligt ikke at grine af.
dig appel, som gør den anbefalelses-
sende. Uoverensstemmelser af denne vis filmen i sin helhed.
Udover grundplottet rummer The Room sært malplacerede plottråde
om emner som kræft og narkogæld. De hives frem ud af den blå luft og uden relevans for filmens hovedplot
for derefter at forsvinde ud af billedet
lige så hurtigt igen. Filmens karakterer introduceres desuden på ufatteligt
klodsede måder, som da to for seeren
bygge en fortælling på, at det næsten
Det altoverskyggende humoristiske indslag i The Room er dog Tommy Wiseau. I rollen som filmens hovedperson, Johnny, leverer han absolut ingen
replikker, som lyder bare nogenlunde
naturlige. Det kulminerer i filmens emotionelt sprængfarlige scener, hvor hans overspil skaber hysterisk sjove situationer.
ukendte personer vader ind i Johnny
Det er tåkrummende sjovt at opleve,
ringsseancer i det tomme hus. Da Lisa
gør i The Room!
og Lisas hjem og indleder heftige parog hendes mor kommer hjem og mo-
hvordan noget kan gå så galt, som det
deren udbryder ”who are these cha-
Anmeldelsen her skulle gerne give et
forvirring, man sidder med som seer.
virkelig skraber bunden målt på kon-
racters?”, italesætter hun perfekt den
stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00
naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave
mangler har filmen dog en mærkværværdig under de rette forudsætninger. Som mange andre kultfilm kræver den nemlig det rette selskab, men så er den
til gengæld også utrolig underholdende. For ligesom man kan more sig over
det pinlige i Franks eskapader i Klovn, kan man også more sig over det pinli-
ge i, hvordan det er lykkedes The Room at fejle over hele linjen. Det kræver et helt særligt talent at perfektionere det
elendige, så det bliver godt. Jeg bukker mig derfor ydmygt i støvet for denne konge af so-bad-it’s-good-film!
klart billede af, at vi med The Room
stakbogladen sælger bl.a.
I stakbogladen kan du
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
•
bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir
• •
udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer
Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-
Stakkevis af viden
Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================
ANMELDELSE - BOG
JOHN ENGELBRECHT
NU VENDER VINDEN: LIVSMOD OG LANGSOMHED
- OM KUNSTEN AT SKYNDE SIG LANGSOMT FOR AT BLIVE HURTIGT FÆRDIG.
AF: ANNE DAHL SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER.
Har du nogensinde følt, at døgnets
Eksempel: ”Jag ikke med mig, jeg er jo
ske ved den er, at forfatteren pludselig
nå alt det, du gerne vil – eller skal – på
som læser til at stoppe op og reflek-
skrivelse, et eksempel eller en filoso-
24 timer er alt for lidt? At du ikke kan den tid, du har til rådighed? I så fald er bogen Livsmod og langsomhed måske noget for dig. Den kan også være værd
at læse, hvis man bare ønsker inspira-
tion til, hvordan man gearer lidt ned i hverdagen.
Førstehåndsindtrykket af bogen er, at
den ikke er ret stor – ca. 100 siders læsning – og at den i øvrigt er let læst, for-
di der er en del billeder i den. Men man skal ikke tage fejl. Mange af billederne er fotografier af drivtømmer, som John
Engelbrecht har malet små, filosofiske
sætninger på. Ord, der handler om tid.
ikke på flugt”. Billederne tvinger en
tere over, hvad det egentlig er, der står. ”Stress er, når jægeren selv er den ja-
gede”. Nå ja – måske er der noget om, at det kan være en god idé at tage det roligt ind imellem?
Bogens budskab er simpelt, men må-
ske svært at føre ud i livet. De mange, små kapitler forklarer, hvorfor man er
fisk tanke fra den dag, han har siddet
og skrevet dét specifikke stykke tekst. Man får på den måde en fornemmelse
af at være med på en rejse ind i En-
gelbrechts særlige univers. Samtidig
giver han en masse forslag til, hvordan
man kan gøre sit eget liv til en smuk rejse.
nødt til at lære at give sig selv tid – tid
Bogen er positiv og pointen enkel:
selv. Vi lever i en verden, hvor alting
fales til enhver, som ind imellem tæn-
til selvforkælelse – tid til og med sig
går hurtigere og hurtigere. Vi bliver presset fra alle sider med krav om at
være effektive og fleksible. Stress koster det danske samfund 10 milliarder kroner om året, og mindst 1 mil-
Brems eller gå i stykker! Den kan anbeker, at tid er en mangelvare. Og den tanke kan alle studerende vel nikke genkendende til?
lion danskere er direkte eller indirekte
FAKTA
det være en gave, hvis man også er i
Forfatter:
bare blive ved med at løbe. I stand til at
Udgivet: 2009 af Kle-art.
ramt af stress. I sådan en verden kan stand til at gøre det modsatte og ikke stoppe op, reflektere og måske endda
John Engelbrecht, mag.art. i filosofi.
nyde livet.
Pris: cirka 120 kr.
Bogen kan læses i brudstykker eller
Bedømmelse: 4 ud af 6 stjerner.
som et samlet hele. Det karakteristi32 | KONTEKST
bliver eftertænksom og tilføjer en be-
FORENINGER
UPDATE FRA UNITY AF: MICHAEL TORNØE, INFORMATIONSVIDENSKAB 10. SEMESTER
Sidste års highlight for UNITY var
at ingeniørerne er kommet op på Ka-
oplæg af mere eller mindre faglig ka-
et oplæg for alle de studerende på
muligheder for et bedre samarbejde
oplæg fra en fotograf om fototeknik
Rebeca Hwang, som kom og holdt
Katrinebjerg. Hun snakkede om de muligheder, studerende har indenfor
entrepreneurship, og om hvad andre
studerende rundt om i verden har udrettet. Specielt i form af startups, men
også hvordan studerende på Stanford og MIT har oprettet studenterdrevne
trinebjerg. Det skaber endnu bedre imellem dem og de andre uddannel-
ser, som allerede bor på Katrinebjerg. De er flyttet ind i Edison-bygningen
skråt overfor Nygaard. De vil også komme til at have deres daglige gang på Katrinebjerg og i Nygaard.
rakter. Indtil videre arbejder vi på et
og et oplæg om online markedsføring. Vi arbejder ligeledes også på at afholde et pralearrangement, hvor vi finder
studerende fra forskellige fagretninger, som kommer og blærer sig med
et spændende projekt fra deres studie.
inkubatorer, altså miljøer hvori andre
Det bliver forhåbentligt bare et af flere
Dette er nogle af de tiltag UNITY, har
samt få hjælp og vejledning. Det var
de tidspunkt flere arrangementer på
dig åbne for andre ideer fra jer stude-
studerende kan starte virksomheder, meget inspirerende at høre, hvordan
studerende virkelig rykker i andre dele af verden.
Det første highlight i år er indtil videre,
highlights i år. UNITY har på nuværenvej. Først og fremmest vil vi også i dette semester afholde et større inspirationsoplæg på linje med det, vi havde med Rebeca Hwang. Vi vil ud over det
arbejde på at holde en række mindre
til det kommende forår. Vi er dog starende. I kan få oplysninger om arrangementer og komme med forslag på
vores facebookside (”Unity: Katrinebjerg”), og ligeledes vil vi opfordre jer til at følge os på twitter(”_UNITY”).
Rebeca Hwang holdt oplæg november 2011.
KONTEKST | 33
FORENINGER
SAIS: ET SPÆNDENDE NYT FORÅR! AF: MARIE SPLIID KIRKEGAARD, SAIS FORMAND
Bestyrelsen anno 2012
gang med et virksomhedsbesøg hos
samling (– nu med live streaming!),
d. 9. februar, hvor der kun er ganske få
I november 2011 afholdt vi generalforog en ny bestyrelse blev til. Vi har fået
hele 2 nye ansigter i bestyrelsen, der nu ser ud som følger:
Formand: Marie Spliid Kirkegaard, Næstformand: Rasmus Børlum Petersen, Kasserer: Tobias Møller Kjærsga-
ard, Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Bjarne Mathiasen, Thomas Koppel Petersen og Jonas Laurien.
I SAIS sætter vi stor pris på, at vi igen i
år er i den fornemme situation at have repræsentanter fra de fleste årgange
på Informationsvidenskab. Derved kan vi bedre nå ud til de studerende, og de
studerende har lettere adgang til SAIS
det digitale bureau Creuna i Aarhus
Er du endnu ikke meldt ind i SAIS,
lille nystartet udviklingsbureau og ét
på sais.dk – det koster 50,- for livslagt
hedsbesøg er i støbeskeen – ét hos et
hos en større virksomhed. Navnene
offentliggøres senere på semesteret. Desuden gentager vi suc cesen SAIS
Vi bestræber os, som altid på at invitere til forskellige typer af arrangementer, således at vi kan omfavne det
brede felt som Informationsviden-
skabsstudiet udgør, og foråret 2012
er ingen undtagelse. Vi skyder året i 34 | KONTEKST
af et røverkøb!
sen Hansen bidrager i den forbindelse
løbende annoncerer arrangementer
med et oplæg om filmens etnografiske
tema, der er særligt relevant for f.eks. Design og Informationsvidenskabelig Metode 1. SAIS Bio afholdes d. 23. febru-
på vores Facebook-side ”SAIS” hvor vi
med relevans for Informationsvidenskabsstuderende. Vi glæder os til at se jer i det kommende semester!
ar kl. 16.15 i INCUBAs lille auditorium. Tilmeld dig allerede nu på Facebook!
rende, og udover tilvalgsmessen der
Forårets arrangementer
medlemskab og må siges at være lidt
Husk at følge med på www.sais.dk og
mer fra kjøkkenet” og Nicolai Broder-
benytte sig af denne mulighed – vi er ringer!
kan du let og bekvemt melde dig ind
Bio. Denne gang viser vi filmen ”Sal-
Foråret er også tiden for beslutninger
meget åbne for nye forslag og forbed-
begynde at undersøge mulighederne.
pladser tilbage. Yderligere to virksom-
via deres årgangsrepræsentant. Vi håber, der er mange studerende, der vil
ophold på 3. år er det ikke for tidligt at
om tilvalg for de 4.-semester studeløber af stablen d. 23. februar i Søaudi-
torierne, afholder SAIS en tilvalgsdag hvor du har mulighed for at tale med
nuværende og tidligere tilvalgsstuderende der har Informationsvidenskab
som grundfag. Selvom arrangementer
umiddelbart henvender sig til 2.-års studerende, håber vi også at der er mange 1.-års studerende der har lyst
til at deltage. Vil du f.eks. på udlands-
SAIS SAIS er studenterforeningen for de studerende på Informationsvidenskab. Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, workshops, virksomhedsbesøg og studieture for SAIS’ medlemmer. Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende. Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk
SAIS: STUDIETUR TIL KØBENHAVN AF: BJARNE MATHIASEN, SAIS BESTYRELSESMEDLEM
I øjeblikket har vi i SAIS rygende travlt
Er du i tvivl om hvad du skal blive til? Er
de studerende på Informationsviden-
familiefesterne? Efter denne studietur
med at arrangere et større projekt, for skab.
For mange studerende kan både studie og senere karriere føre én til Kø-
du træt af ikke at kunne forklare dig til
Du kan selv påvirke studieturen
retning genoplivet.
rig mulighed for at komme med for-
en oplevelse, og troen på deres studie-
Dine studier og pengepung vil blive
hvor vi vil sørge for en tour de force i
Studieturen vil ligge d. 15.-17.august
virksomhedsbesøg og studierelevante foredrag rundt omkring i byen.
Vi vil bestræbe os på at komme rundt
til både store og kendte virksomheder, samt små og mere unikke start-ups
med relevans for Informationsvidenskab.
fastlagt.
er det SAIS’ mål at alle skal have fået
benhavn. Derfor har vi i SAIS valgt at
arrangere en studietur til København,
og Facebook-gruppe, så snart den er
skånet
2012 (uge 33), inden efterårssemesteret er begyndt. Omkostningerne, der
Da vi stadig er i opstartsfasen, er der slag til hvem vi skal besøge og hvad
vi skal se på studieturen. Har du f.eks. kontakter i København, som du mener, vil være relevante, er du meget velkomne til at kontakte os.
indbefatter transport og overnatning,
Senere vil vi afholde et møde for alle
person, og vi er stadig i færd med at
me med forslag til virksomheder og
bliver på den gode side af 1000,- pr. søge økonomisk støtte til turen, således at vi kan tilbyde så billig en tur
som muligt. Den endelige pris vil blive offentliggjort på vores hjemmeside
interesserede, hvor du også kan komsteder vi skal besøge på turen.
Har du spørgsmål eller forslag til studieturen, så skriv til kontakt@sais.dk.
KONTEKST | 35
DIVERSE
OVERVEJER DU ET UDLANDSOPHOLD? AF: LÆRKE LILHOLT HANSEN, EDU-DANMARK
Alle skal have mulighed for at læse i
faglig viden, bedre sprogkundskaber
muligheder med udlandsstipendiet,
res
grunde til at benytte sig af ordningen.
rende, der bruger ordningen hvert år.
udlandet. Morten Østergaard (R), vonyslåede
uddannelsesminister,
fremlagde i slutningen af januar sin
og bedre jobmuligheder, som gode
selvom der heldigvis er flere stude-
vision om, at alle danske studerende
Der er hjælp at hente
Overvejer du at studere i udlandet?
del af deres danske uddannelse. I køl-
hvert år sender mange hundrede
studiemessen EDU Days på Aarhus
skal have et udlandsophold som en vandet på hans udmeldinger udkom
en evaluering af udlandsstipendiet, der nu kører på 4. år. Siden 2008 har 4000 studerende været af sted på et
udlandsophold betalt med de såkaldte taxameterpenge, som via udlandsstipendieordningen bliver tildelt de studerende til betaling af tuition fee på et
udenlandsk universitet. De studerende i evalueringen fremhæver større
36 | KONTEKST
EDU er en privat organisation, der studerende af sted til udlandet. EDU hjælper studerende med de praktiske udfordringer i forbindelse med planlægningen af et studieophold i
udlandet og tilbyder personlig vejledning gennem ansøgningsprocessen
og informationer om, hvordan man
får SU’en og udlandsstipendiet med. Hos EDU møder vi til stadighed en del
studerende, der ikke kender til deres
Onsdag d. 29. februar afholder EDU Universitet. Her kan de studerende snakke med vejledere og blive klogere
på de forskellige udlandsmuligheder, få en snak med repræsentanter fra
universiteter i USA, Australien, Singapore og New Zealand om individuelle
studieønsker og –muligheder og høre en lang række oplæg.
DIVERSE
MØD ÉN, DER HAR PRØVET DET AF: LÆRKE LILHOLT HANSEN, EDU-DANMARK
Interview med Christine Brix, specialestuderende på Informationsvidenskab. Christine har læst et semester i Californien.
Hvordan kom du afsted?
med en langt større arbejdsbyrde end
keting Strategy” og ”Conflict Manage-
ser, hvor man har mulighed for at få
ningsform er meget anderledes end
de, men også ret hårde, fag.
Et par gange om året holder EDU mesen masse generel information om, hvordan man på bedst mulig vis får planlagt sit udlandsophold. Det var under et af disse arrangementer, at
jeg besluttede mig for at søge via EDU. Universitetet i San Diego er ikke et af
de universiteter, som IMV har samar-
bejdsaftaler med, så jeg vidste, at jeg ikke kunne komme af sted, som udvekslingsstuderende via IMV, men at
jeg selv skulle planlægge processen. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at benytte mig af EDU.
Hvorfor lige San Diego?
Det var ret tilfældigt. Jeg havde faktisk
aldrig selv været i San Diego, da jeg
besluttede mig for at tage dertil, men jeg har altid hørt godt om stedet. Så gør det jo heller ikke noget, at klimaet
er lidt mere tiltalende end her i Danmark.
Hvordan var det så?
ventet. Den amerikanske undervisden danske, og som studerende bliver
ment Communication”. Tre spænden-
man hele tiden holdt til ilden, da der
Hvad var det fedeste?
exams eller afleveringer, og derudover
nævne kun én ting, der var fed, for jeg
hver uge er enten oplæg, midterm er der meget, der skal læses. Jeg havde
”Entrepreneurship”, ”Advanced Mar-
Åh... det fedeste. Kan på ingen måde
har så mange spændende oplevelser
og indtryk fra min tid i Californien. Dagligdagen på universitetet, festerne på Pacific Beach, det at bosætte sig i et
fremmed land og have en hverdag (og
bo 25 meter fra stranden) var kæmpe
oplevelser. Folk i Californien er så åbne og imødekommende, så man føler sig virkelig velkommen, hvor end man befinder sig. Det har været de mest in-
tensive fem måneder i mit liv, fordi jeg
både fulgte et fuldtidsstudie og skulle finde tid til at være social, feste, surfe
og tage på roadtrips til LA, Las Vegas, San Francisco og Grand Canyon.
Har du et råd til dine medstuderende?
Spring ud i det! Et udlandsophold er besværet og pengene værd
Jeg var overrasket over niveauet på
kandidaten, der var langt højere og
KONTEKST | 37
DIVERSE
SPECIALER Følgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst.
MEDIEVIDENSKAB 28.10.2011
Allan Krogh Paludan Malver
Avismediet som diskursivt miljø. En kritisk diskursanalyse af danske avisers italesættelse af avisens situation, funktion og rolle i et mediebillede præget af forandring
03.11.2011
Amalia Nønne Grankvist Schou
Seks år med De Unge Mødre - En analyse af udviklingen i seriens dramaturgiske iscenesættelse
18.11.2011
Vladan Rafail Bozanovic
Networking public sphere - An example of European public sphere
03.01.2012
Sisse Holm Frederiksen
Når Øko-køerne danser. En analyse af oplevelseseventen "Økodag" som målrettet kommunikation og økologisk forbrug som politik, etik og hverdagspraksis
04.01.2012
Maja Degn Leth
Når brandet bliver tv-programmets stjerne! En juridisk-, medietekstog receptionsanalytisk undersøgelse af ’udvidede produktplaceringer’ i den danske sendeflade med programrækken "Guider i Paradis" som case
18.01.2012
Signe Lykke Dømgaard & Mai Thomsen
BRANDED ENTERTAINMENT – TV TIL SALG? En empirisk undersøgelse af Product Placement og Advertiser Funded Programming i et forretnings-, produktions- og programmæssigt perspektiv
INFORMATIONSVIDENSKAB 01.11.2011
Rune Lykke Christensen
Software delvelopment og innovation i Rambøll CARE
01.11.2011
Søren Elgaard
Brugerinnovation - Oprindelse, Udvikling og Nutidig Værdi
03.01.2012
Rune Kristian Ustrup
Kold teknologi, varme hænder. En undersøgelse af indførelsen af informationsteknologi i hjemmeplejen
06.01.2012
Lasse Ravn
Socialkonstruktivistisk ledelsesteori i praksis - DMA-Research som casestudie
09.01.2012
Christine Voetmann Overgaard
Samarbejde blandt økologiske landmænd - En kvalitativ undersøgelse med observationer og interview af jyske landmænd og økologiske organisationer
24.01.2012
Jens Schreiber Rasmussen
Video on Demand som forretningsområde
38 | KONTEKST
DIGITAL DESIGN 26.10.2011
Morten Elkjær Larsen
Auteurens rolle i den iterationsorienterede designproces
26.10.2011
Marie Møller Jepsen & Anja Tønning
Mere end et Check-in. En analyse af brugeres selvfremstilling i de Lokationsbaserede Hybride Interaktionsmiljøer Foursquare og Facebook Places
10.11.2011
Daniel Sterndorff Otykier
OpenSIX - Designforslag til en åben, service-orienteret IT-infrastruktur og forretningsapplikationsplatform, der anvender cloud computing
ANALYTISK JOURNALISTIK 20.10.2011
Anne Dorte Pasgaard Nørby
Virksomhedskommunikation: En analyse af de kristne værdiers betydning for Krifas virksomhedsidentitet
25.10.2011
Kristian Brårud Larsen
Meningsmålinger - Et videnskabeligt værktøj i journalistiske hænder
28.10.2011
Gry Bruun Mathiesen
Danske medier som forudsigende og spekulerende aktør i dækningen af terror
28.10.2011
Thilde Baden Rasmussen
Etnicitet i X Factor
31.10.2011
Ejnar Martin Vestergaard
Brugergenereret indhold i de etablerede medier
01.11.2011
Marie Bæk Qvist
Den etiske udfordring for virksomheder - casestudie af Novo Nordisk
03.11.2011
Rannvá Gaard Fossaberg
Sundhed formidlet i reality-gameshowform - en receptionsanalyse af Tab og vind
04.11.2011
Maria Rise Børjesen & Jesper Rise Børjesen
Journalister i krig - en analyse af indlejret journalistik fra frontlinjen i Afghanistan
17.11.2011
Christoffer Hillgaard Pedersen
Mens vi venter på det elektroniske papir. Danske magasiner til iPad
01.12.2011
Jesper Engelschmidt Vindberg
Historien fortalt af journalister og historikere
07.12.2011
Claes Alexander Palmbech
En kvantitative og kvalitativ undersøgelse af EU-journalistikken i danske morgenaviser
12.12.2011
Rasmus Karlslund Præst
Featurejournalistik - en undersøgelse af hvordan læsere oplever af genren
19.12.2011
Anne Arndt Nielsen
Billed-Bladet og kongehuset - en historisk analyse af billedjournalistisk dækning af de kongelige
10.01.2012
Marianne Løth Pedersen
Facebooks rolle i kommunikationen af en offline sportsbegivenhed
10.01.2012
Kathrine Juhl Jørgensen & Zarah Leth Grothe
Tæt på, men alligevel langt fra - En kortlægning af lokalavisens rolle og potentialer 2011
10.01.2012
Nina Howland Wolff
Fra borger til brorger - mellem demokratisering og likes. En undersøgelse af den kommunale offentlige debats vilkår på Facebook
18.01.2012
Marta Sørensen & Mikkel Andersson
Journalistik med mening: Opinionsstoffets betydning for danske journalisters praksis og selvforståelse
KONTEKST | 39
Billig studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring Gratis kurser 20% rabat på fitness DM online-magasin 8 gange pr. år 50% rabat på Politiken Rabat i 4.500 butikker Danmarks bedste studiekonto Bliv medlem og endnu klogere på www.dm.dk/studerende