Kontekst #21

!{ONTEKST Studieblad for Katrinebjerg

KATRINEBJERG SAT I KONTEKST KONTEKST UDVIDER OG DÆKKER NU ALLE UDDANNELSER PÅ KATRINEBJERG

#21 - Forår 2012

// MYTHBUSTERS HVAD LAVER DE PÅ DE ANDRE UDDANNELSER?

// UDE AF KONTEKST VI HAR VÆRET TIL POLEDANCE

// SAMARBEJDE HVORDAN UDNYTTER VI KATRINEBJERG BEDRE?

// DADIU UDDANNELSEN FOR DIG DER VIL LAVE COMPUTERSPIL

+

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - ROBOTTER GADGETS - FORENINGER - PREMIERE - BILLEDER - FREDAGSBARGUIDE

INDHOLD

6»

ET NYT OG BREDERE KONTEKST

APPS - Hot & Not

30 »

DADIU

46 »

3 Leder 4 Godt og blandet 6 Et nyt og bredere Kontekst 8 Mythbusters - Profil på Katrinebjerg 10 Medievidenskaber besøger datalogerne 13 Hvordan laver man en ITT? 14 Tømmermænd på Katrinebjerg 18 Interview med Unity 20 Hvordan udnytter vi Katrinebjerg?

22 Mediehus Aarhus 24 Studiejob 26 IMV vs. ITU 28 Ude af Kontekst: Poledance 30 Apps: Hot and Not

TØMMERMÆND PÅ KATRINEBJERG

32 Gadgets for dummies 36 Serienørderne 38 SAMS-seminar 41 Boganmeldelse 42 Computerspilsanmeldelse 43 Filmanmeldelse 44 Premiere på Mørkefald 46 DADIU 47 PANIK 48 SAMS 49 SAIS 50 Fredagsbar.dk 51 Billeder 54 Specialer

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

14 »

LEDER

HOLDET BAG Redaktionen:

Alexander Loft Birkmose Michala Elk Rasmus Gylling Tue Dommergaard

Kontakt: Hjemmeside:

redaktionen@kontekst.it www.kontekst.it

Layout/grafik:

Indholdsansvarlige:

Tue Dommergaard

Annonceansvarlig:

Michala Elk

gerne. Samtidig har vi f.eks. artikler om fredagsbarerne, fede

Oplag:

1000 stk.

på Katrinebjerg.

Skribenter i dette nummer: Emil N. Rasmussen, Michael Harders, Line Sass, Thu Tran, Camilla Førby, Louisa Field, Lea Thybo, Ditte S. Dahl, Marie Spliid, Mikkel Hvidtfeldt, Maria J. Lee, Simon C. Clausen, Emilie B. Zerlang, Morten Grenaa, Morten Ryesberg, Nanna Inic, Simon Toftdahl, Mikkel G. Lund, Anders Lassen, Alexander L. Birkmose, Michala Elk, Rasmus Gylling, Tue Dommergaard

Velkommen i denne 21. udgave af Kontekst. Der er sket en markant ændring siden sidst. Kontekst er ikke længere kun et stu-

dieblad for det tidligere IMV, men er nu et studieblad for alle uddannelser på Katrinebjerg. Herudover har der også været

udskiftning på alle posterne i redaktionen. Kontekst går en ny periode i møde med udfordringer og spændende tiltag.

Som noget nyt finder du derfor også artikler om ingeniørerne, datalogerne og IT’erne. Vi har blandt andet sendt en medievidenskabsstuderende til forelæsning om robotter ved dataloapps og en mythbuster-artikel om de forskellige uddannelser

Som altid har vi selvfølgelig også de faste indholdselementer

med anmeldelser, kulturkalender og nyt fra studenterforeningerne.

Rigtig god læselyst!

Rasmus Gylling Alexander Loft Birkmose

Tak til alle bidragsydere!

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

godt & blandet SPECIALESEMINAR

KAPSEJLLADS 2012

Kandidatvejledningen afholder specialeseminar den 9/5 kl.

Husk at årets kapsejllads bliver holdt torsdag d. 3 maj i Uni-

deres projekt og deres proces. Du bedes tilmelde dig arran-

så det bliver bestemt ikke kedeligt! Se frem til en festlig dag

senest d. 5. maj. Arrangementet henvender sig mest til stu-

vejr! Læs mere på den officielle hjemmeside: http://stude-

16.00 – 18.30. Kom og hør specialestuderende fortælle om

parken. Årets konferenciers er Dennis Ritter og Jørgen Leth,

gementet ved at sende en mail til studvkand@imv.au.dk

med dine studiekammerater – vi krydser fingre for godt

derende på det tidligere IMV.

rende.au.dk/studieliv/kapsejlads/

PAINTBALL

FACEBOOK-BEVÆGELSE FOR UNDERVISER

UNITY har arrangeret et paintballarrangement den 12/5,

En gruppe studerende på Katrinebjerg har taget Facebook

som alle studerende på Katrinebjerg er velkomne til at deltage i. Prisen bliver omkring 100 kr. for 2-3 timers paintball og 300 skud. Sidste tilmeldingsfrist er den 5/5.

4 | KONTEKST

i brug for at erklære deres kærlighed til en underviser, der i øjeblikket ikke står til at få sin ansættelse forlænget.

Kig med på http://qurl.dk/837

FOREDRAG OM TABLETS PÅ INGENIØRHØJSKOLEN

PH.D.-DAG

Ingeniørhøjskolen afholder den 16/5 fra klokken 14.15-16fore-

Den 15/5 fra klokken 15-17 har du mulighed for at få et indblik

spotlys på gode og dårlige erfaringer med brug af tablet-

skab og Digital Design. Repræsentanter fra de forskellige

drag om tablets, som undervisningsværktøj. Der sættes teknologien i undervisningsregi.Bemærk: Foregår på Dalgas Avenue. Læs mere på http://qurl.dk/836

i ph.d.-verdenen for Medievidenskab, Informationsvidenstudieretninger er inviteret op i Nygaard-bygningen for at fortælle om deres egne erfaringer.

TILMELDING TIL HUM-FAG

LASER-TAG OG GRILL

Husk at der er fagtilmelding for Humaniora-bachelorstude-

SOFA har d. 11/5 planlagt et arrangement med laser tag og

rende på 3. semester i perioden 1. – 15. maj. Tilmelding foregår gennem selvbetjeningen.

efterfølgende grill og hygge. Læs mere her: http://sofa-it.dk/

WORKSHOP OM BRUGERINDDRAGELSE I DESIGNPROCESSER

NYE VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BAG STUDIEBLADET KONTEKST

Alexandra Instituttet afholder i samarbejde med Aarhus

I forbindelse med bladets jubilæumsreception og 5-års fød-

Universitet d. 10/5 fra klokken 14-16 en workshop om at

producere IT-løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet til brug i hverdagen. Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet. Læse mere på hjemmesiden: http://qurl. dk/838

selsdag, afholdte Kontekst generalforsamling den 13/3. Her blev bladets vedtægter justeret. Den største ændring var bladets transformation fra IMV-blad til Katrinebjerg-blad.

Læs mere på vores hjemmeside: http://www.kontekst.it/ foreningen/

KONTEKST | 5

DET NYE KONTEKST

ET NYT OG BREDERE

KONTEKST De første 20 udgaver af Kontekst var henvendt til de studerende på det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab. Denne 21. udgave af studiebladet henvender sig nu til alle uddannelser på Katrinebjerg. Kontekst har fået nyt format. Ambitionen er at favne bredere. Vi håber, at du vil tage godt imod bladet og måske selv være med til at forme dets fremtid.

AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Aarhus Universitet har i løbet af 2011

sefællesskab imellem uddannelserne

til det nye Kontekst og blive en del

formation, hvor fakulteter og institut-

med til at give bladet nyt liv. Kontekst

satirisk klumme til en videnskabelig

været igennem en omfattende transter er blevet sammenlagt. Det har be-

tydet, at Institut for Informations- og Medievidenskab nu hører under Institut for Æstetik og Kommunikation. Et

studieblad som Kontekst har først og fremmest ikke ressourcer til at dække

alle uddannelser på det nye og større institut. For det andet har redaktionen heller ikke ambitioner om det. Derimod vil vi gerne gøre en indsats for at

en bedre sammenbinding af uddannelserne i IT-byen Katrinebjerg. Derfor

er Kontekst nu blevet et studieblad for hele Katrinebjerg.

Det nye Kontekst

Tidligere har Kontekst udelukkende

dækket humanistiske uddannelser.

Som Katrinebjerg-blad skal Kontekst

nu også favne om uddannelser fra det

naturvidenskabelige

fakultet.

Studiebladet bliver et samlingspunkt

for hele Katrinebjerg, hvor et interes6 | KONTEKST

forhåbentlig kan opblomstre og være

er derfor interesseret i at tiltrække nye skribenter fra alle uddannelser på Katrinebjerg.

[

Er du ingeniør, datalog eller IT’er?

Så er det formentlig første gang, du

sidder med Kontekst i hånden. Du har nu mulighed for at skrive indlæg

af gruppen. Du kan skrive alt fra en artikel, eller fra en filmanmeldelse til en artikel om studiemiljøet på din ud-

dannelse. Vi har brug for artikler, der

]

orienterer sig mod naturvidenskabelige interesser og her kommer du ind

i billedet. Formålet er, at vi alle skal blive klogere. At vi bliver klogere på

hinanden og de ting, vi hver især fore-

Vil du være skribent for Kontekst?

Vi har altid brug for nye skribenter!

Vi afholder åbent redaktionsmøde onsdag den 23. maj kl. 16 i Adornobygningen, Helsingforsgade 8

tager os på Katrinebjergs forskellige

Kontekst udgives fire gange årligt,

layout-weekend. Her kan alle komme

for alle studerende, som har noget på

udgivelse afholdes åbent redaktions-

udarbejdelse af studiebladets grafiske

uddannelser. Kontekst er et alternativ hjerte, de brænder for at videreformidle.

Hvad forventes der af skribenterne?

Det kan siges kort – ikke meget. Som

skribent for Kontekst engagerer man

sig på uforpligtende basis. Man bliver altså ikke påduttet en formel stillingsbetegnelse. Engagement i studiebla-

det er et frivilligt projekt, man kan hoppe til og fra.

hvor der cirka en måned forinden møde. Ved redaktionsmøderne er alle

selvfølgelig velkomne til at deltage.

og prøve kræfter med den spændende udtryk.

Det forventes dog ikke at alle har ly-

Kom til orde

kun har mod på at deltage i udviklin-

for at komme til orde. Ved engage-

sten til at skrive en artikel. Hvis man gen af tema og ideer til artikler, er man

også mere end velkommen. Alle gode indspark modtages med kyshånd. Redaktionen er selvfølgelig også behjælpelig i forhold til korrekturlæsning og feedback, så alle bliver hjulpet godt på

vej. I fasen op til udgivelse afholdes en

Alle studerende skal have mulighed

ment i Katrinebjergs nye studieblad gør du noget for dig selv og for dit

studiemiljø. Det er en gylden chance for vidensudveksling, hvor du kan lære

af dine medstuderende og samtidig skabe et bredere netværk på tværs af Katrinebjergs mange uddannelser.

KONTEKST | 7

MYTER

MYTE ELLER REALITET?

UDDANNELSERNE PÅ KATRINEBJERG

Det er ikke tilfældigt, at alle uddannelserne på Katrinebjerg i en eller anden udstrækning handler om IT. Placeringen af uddannelserne på Katrinebjerg er nemlig et led i en lokaliseringsstrategi, der skal skabe tværfaglighed uddannelserne imellem. Men hvad var det nu lige de andre gik og lavede?

Jeg har bedt en række studerende fra Katrinebjerg gætte på, hvad de tror ”de andre” går og laver, for at af – eller bekræfte myterne blandt de studerende.

AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

”Datalogi går ud på at programmere og designe systemer.”

Datalogi går ud på at skabe IT-syste-

vendt matematik og udvikling af bru-

mere. Man lærer at forstå, hvordan

lige og relevante at anvende. Datalogi

mer, altså at designe og programIT-systemerne hænger sammen med

omgivelserne og kommende brugere.

Men datalogi handler også om andet

end programmering. Der studeres an-

gervenlige systemer, der er håndgribe-

helt eller delvist kan behandles på en computer.

handler altså om, hvordan man ud fra

et virkeligt problem opbygger en datalogisk model – det vil sige en beskri-

velse af en løsning på problemet, som

” Medievidenskab går ud på at producere og analysere film.”

Medievidenskab handler i meget rin-

Medievidenskab er et tværfagligt stu-

fordybe sig i emner lige fra YouTube

en obligatorisk praktisk del på me-

mi, psykologi, sociologi og sprogana-

funktioner.

ge grad om at producere. Der er ikke

dievidenskab. Der er dog mange af de

studerende, der laver fritidsprojekter, hvor de producerer eksempelvis film.

die, der spænder imellem jura, økonolyse. Man lærer at analysere og forstå

og Facebook til computerspil og MMS

mediernes samspil med mennesker og samfund. Der er mulighed for at

” Informationsvidenskab går ud på at programmere og analysere information igennem maskiner.”

Informationsvidenskab

ligger

på

ring, kommunikationsteori, design-

ne. Der tænkes i de konsekvenser, der

nisationsanalyse. Man kan fordybe sig

grænsen mellem menneske og maskikommer ud af, at der i stigende grad

bliver anvendt teknologi i samfundet.

De studerende lærer om programme-

8 | KONTEKST

processer, teknologihistorie og orgai alt fra computerspil til kunstig intel-

ligens, 3D-design, oplevelsesøkonomi og interaktiv indlæring.

” Ingeniøruddannelserne går ud på at lære at bygge noget med IT- f.eks robotter.”

Der er 4 retninger af ingeniører på

elektronik med henblik på at udvikle

tryghed hos mennesker. De arbejder

med at udvikle IT, dog inden for hver

nik, trådløse overvågningssystemer og

behov, både i forhold til hvordan man

Katrinebjerg, som alle beskæftiger sig

deres område. IKT-ingeniørerne lærer at udvikle og designe software til de

elektroniske apparater og systemer, vi omgiver os med i hverdagen. De arbejder blandt andet med at udvikle

softwaresystemer til hospitalsudstyr og

industrielle

produktionsanlæg.

Elektroingeniørerne

arbejder

med

eksempelvis robotter, brugselektromedicinsk måleudstyr. Stærkstrømingeniørerne arbejder med transforma-

torstationer, alternative energikilder, automationsanlæg og styringssystemer til fødevare- og medicinalindu-

med teknologisk udvikling og brugerkan forbedre behandling af og omsorg

for en patient, eller hvordan man kan skabe mere effektive arbejdsgange i sundhedssektoren.

strien. Ingeniørerne i sundhedsteknologi lærer at udvikle nye, intelligente sundhedsteknologier, der kan skabe

”IT-uddannelsen er en blanding af informationsvidenskab og datalogi.”

IT-uddannelsen er nærmere en blan-

felter. De studerende får viden og

industrielt design. Hvor man tidligere

forretning. Der arbejdes med frem-

ding mellem datalogi, ingeniør og skulle bruge en person fra hvert af de nævnte fagområder til at stå for

produktudvikling, forventes det at de

studerende på IT-uddannelsen kommer til at arbejde på tværs af disse

kompetencer inden for design, IT og tidens IT-produkter, som også findes uden for computeren, og hvordan de ændrer måden vi bruger IT på. Med

en IT-uddannelse arbejder man altså med fænomenet »IT i alting

”Digitalt design går ud på at designe computerspil.”

Digital design handler om IT-oriente-

der, eksempelvis digital gadekunst,

på Digital design lærer om de mange

midling osv. Der tænkes i, hvordan det

ret design og æstetik. De studerende

felter, hvor computeren er blevet en

central del af kulturen, eksempelvis inden for elektronisk musik, computer-

spil og netkunst. Man lærer at designe og producere i en række projektarbej-

interaktiv lyd, storytelling, digital foræstetiske design er med til at påvirke

og styrke måden vi oplever holdninger, værdier og udtryk på. Digital design er altså mere end bare computerspil.

KONTEKST | 9

FORELÆSNING

PÅ BESØG

FRA MEDIEBRUG TIL ROBOTTEKNOLOGI

Vi har alle vores fordomme om, hvad de andre studieretninger på Katrinebjerg beskæftiger sig med.

Jeg kan ikke tælle alle de gange, jeg har hørt, at ”dem fra Medievidenskab alle sammen bliver Boogie-værter” eller at ”Datalogi-studerende bare er en flok nørder”. På den måde hører der sig til hver uddannelse en række fordomme, som ingen udefra reelt hverken kan be- eller afkræfte. Men det kan der laves om på! Jeg satte mig for at tage til en forelæsning på Datalogi/IT for at udfordre de udbredte fordomme om, at de studerende her udelukkende er nørdede fyre, som ikke har andet i hovedet end computere og matematik.

AF: MICHALA ELK, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

Jeg tropper op en torsdag morgen kl.

går i gang. Til min store overraskelse

robotter, de er i gang med at bygge.

kursus, som hedder ”Digital Kontrol

nogle få gange, hvor der bliver disku-

og går lige hen over hovedet på mig,

9:00 i Nygaard 192 for at deltage i et

i en Fysisk Verden”, eller bedre kendt

som ”Leg med Ole”. Det er et fag for

kandidatstuderende på Datalogi og IT, hvor der skal opbygges en AI (kunstig

intelligens) til robotter bygget i Lego.

Jeg er lige så spændt som et lille barn på sin første skoledag, for er der noget

vi ikke lærer på Medievidenskab, så er

det at bygge robotter, og det lyder meget sjovere end at læse teori af Meyrowitz og Hall.

Jeg sætter mig på bagerste række for

ikke at gøre alt for meget opmærksom på mig selv, men det viser sig at være helt omsonst; ud af de 18 studerende

der sidder i lokalet, er jeg nemlig den eneste pige. Hermed bliver den første

fordom bekræftet, men det er ikke nogen stor overraskelse.

På slaget 09:15 dukker underviseren, Ole Caprani op, og undervisningen 10 | KONTEKST

foregår det hele på engelsk, undtagen teret på dansk. Det handler om den

teori, som ligger til grundlag for de

De fleste termer er meget tekniske

men Ole er energisk, tilstedeværende og fyrer et par vittigheder af, så det er

ganske underholdende alligevel; især

bygget deres robot forskelligt, men til

den skal programmeres. Der er mange

forsøg med robotterne, som ikke altid

en sort streg på en bane uden at falde

mit hoved. Desværre. For det ser sjovt

da han viser videoer af de studerendes går lige som planlagt. Det er kun de enkelte gange, hvor der bliver snakket

programmeringssprog og ligninger, at jeg med mit B-niveau i matematik fra gymnasiet må stå af. Heldigvis ser

det ikke ud til, at alle de studerende på holdet hele tiden er med, så måske

det samme formål: at kunne køre efter ud over kanten. Jeg får lov til at sidde

med hos en gruppe bestående af tre fyre der hedder Jeppe, Stefan og Thomas, som for hyggens skyld har taget

en bakke honningkager med, som jeg også får lov at nyde godt af.

er jeg ikke den eneste. Som det sidste,

”Det er anderledes at programmere

cerer Ole til stor begejstring på holdet,

fortæller Stefan. ”Det er en helt anden

inden undervisningen slutter, annonat et fremtidigt projekt vil bestå i, at

de skal lave robotter som kan sumo-

wrestle imod hinanden i en konkurrence. Sejt, siger jeg bare.

Robotter og honningkage

Endelig skal vi til det rigtig interes-

en robot end et almindeligt program,” øvelse. Den skal køre i lang tid, og når

den skal navigere, er der mange fysi-

ske forhold, man skal tage hensyn til; hvordan kører motoren, hvor mange

omdrejninger skal hjulene tage og så videre.”

sante; nemlig konstruktionen af Lego-

I denne laboratorietime har de fået

om. Jeg følger med Ole og holdet ned

grammere robotten til at køre i et be-

robotterne, jeg nu har hørt så meget

på laboratoriet, hvor de forskellige

grupper finder deres respektive robotter og udstyr frem. Hver gruppe har

en ny opgave, som går ud på at pro-

overvejelser, og det meste går lige over ud, og man kan høre glade råb og jublen rundt omkring i lokalet, hver gang

en robot endelig makker ret og gør, som den får besked på.

Imens der diskuteres, får jeg også

mulighed for at høre lidt mere om drengene hver især. Jeppe studerer

på kandidaten i datalogi, og skal ef-

ter sommerferien skrive sit speciale.

Derefter håber han på at komme i mi-

litæret, selvom han allerede har flere jobtilbud på hånden, for som han selv udtrykker det, er han ”efterhånden lidt

træt af ikke at arbejde med andet end computere”. En datalog som er træt af computere? Her får jeg altså afkræftet

en af de større fordomme – dataloger

har andet i deres liv end computere og matematik!

stemt mønster og ende tilbage ved sit

Den lille forskel

drengene diskuterer ivrigt, hvordan

ritme-udregninger er det tid til første

startpunkt. Robotten er bygget, men

Efter mere diskussion og et par loga-

KONTEKST | 11

test! Jeppe sætter robotten på banen,

haft eller vil få på Medievidenskab,

”Det er jo ikke ligefrem det hårdeste

og kører lige ud over kanten af banen.

læse tekster, gå til forelæsninger og

ligt,” siger Stefan og kaster sig endnu

sætter den i gang og – den fiser af sted De må på den igen! Det er lidt irriterende, synes Thomas.

”Det er utroligt så simpelt det virker, men hvor lang tid man egentlig bru-

ger på at få det til at virke,” fortæller han. ”Sidste gang brugte Jeppe om-

kring 30 timer på at programmere den.”

Der må altså arbejdes videre med robotten, men det er rigtig hyggeligt (og

kun lidt nørdet). Alle de studerende virker meget engagerede og underviseren ligeså. Det minder mig lidt om

et fag på 1. semester, hvor vi havde en

hvor det meste af studiet består af at

skrive opgaver. At se, hvordan de studerende på dette kursus leger og gør

ved, giver mig blod på tanden efter virkelig at få noget mellem hænderne – et færdig produkt, om man vil, efter

alle ens anstrengelser med læsning og opgaver.

”I det hele taget er studiet meget prak-

tisk,” siger Jeppe. ”Især på kandidaten, hvor man kan vælge imellem meget

matematik eller meget praktisk programmering.”

Din fredagsbar eller min fredagsbar?

underviser – Anders Foss – som også

Det er tid til robottens andet forsøg på

gen – dog til et helt andet formål end

kanten, og ved det tredje forsøg kører

integrerede legoklodser i undervisninat bygge robotter. Men her stopper lighederne mellem dette kursus og Me-

dievidenskab også. Dette fag er mere praktisk, end noget vi nogensinde har

12 | KONTEKST

banen. Igen fiser den af sted ud over den bare lidt forvirret rundt. Imens

har nabogruppen bare styr på deres

robot, og det er frustrerende, men fyrene nægter at give op så let.

fag, det her, men det er meget hyggeengang over programmeringen.

Jeg får aldrig at vide, om det lykkes

dem at programmere robotten rigtigt, for så er undervisningen slut for mit

vedkommende. Men noget lærte jeg da: dataloger og IT’ere består rigtig

nok mest af det mandlige køn, men de har meget andet end computere og matematik i hovedet. Studiet kan

rigtig nok være temmelig nørdet, men det er også et sjovt, spændende

og først og fremmest praktisk studie, hvilket er noget vi sukker efter på

Medievidenskab. Og dataloger og medievidenskabere er rigtig nok meget

forskellige på mange punkter, men

hvis Jeppe, Stefan og Thomas kan lave en robot, der kan hente øl til mig, siger jeg ikke nej tak – heller ikke til at dele øllen med dem!

HVORDAN MAN LAVER EN ITT

PÅ GODT OG ONDT!

Tilvalgsåret står for døren på næste semester – skal man vælge en af de mange udbudte fagpakker eller sammensætte et Individuelt Tilrettelagt Tilvalg (ITT)? Begge dele har sine fordele, og svaret er bestemt ikke entydigt. Passer alle fagene i en fagpakke ikke til den profil, man vil give sin uddannelse, er det en helt oplagt mulighed at sammensætte en ITT. Her kan man selv håndplukke fagene frit på hele AU – sådan lyder det i hvert fald på papiret. Min oplevelse af tilvalgsåret med ITT-hatten på har dog været en helt anden, og her følger mit skrækscenarie, som illustrerer de faldgruber, man kan støde på ved at kaste sig ud i en ITT.

AF: ANDERS LASSEN, INFORMATIONSVIDENSKAB, 6. SEMESTER

Den gode start

fart og sætte ITT-møllen i gang igen.

engelskfaget. Fortsætter jeg i samme

pakke, jeg havde valgt i Digital Design,

gelskfag ud med et Digital Design-fag,

mine eksamener kommer til at over-

Det hele startede med, at den fagblev afvist en måned før semester-

start. Den eneste mulighed jeg havde på det tidspunkt, var derfor at sam-

Her valgte jeg at skifte det ene enfik det hurtigt godkendt og tilmeldt mig undervisningen.

uheldige stime risikerer jeg endda, at

lappe – dén del af historien er endnu uvis.

mensætte en ITT. Fedt, så kunne jeg

ITT-helvede bryder løs

Skal, skal ikke?

fag. Jeg valgte at tage Digital Design-

semester og nåede en hel uge ind i for-

diglavede fagpakker, der udbydes på

bare finde nogle andre spændende faget som planlagt på 5. semester og en kombination af Engelsk- og ASB-

fag på 6. semester. Det hele blev godkendt og jeg havde udsigt til et godt tilvalgsår.

Det bliver kompliceret

Kort inden starten på 5. semester

blev undervisningstidspunkterne of-

fentliggjort, og jeg kunne konstatere, at jeg skulle til både et ASB-fag og et

engelskfag på samme tidspunkt om

onsdagen. Argh! Der var ikke andet for end at finde et alternativ i en pokkers

Stadig ved godt mod, startede jeg på 6. løbet før det værst tænkelige scenarie

blev en realitet. Besked fra underviseren i Digital Design: ”Undervisningen

er flyttet til et andet lokale, kl. 14 om tirsdagen”. FUCK! Hvad der (med god grund) ikke var taget højde for var, at jeg kl. 14 om tirsdagen også fulgte mit

resterende engelskfag, og jeg stod nu i en situation, hvor jeg skulle være to

steder på én gang. Jeg turde ikke ka-

ste mig ud i at lave flere ændringer i ITT’en efter semesterstart, så jeg har

ITT er et fristende alternativ til de færtilvalgsåret, men det er bestemt ikke

for sarte sjæle. Adskillige ting kan gå

galt når man læser på flere fakulteter, som naturligvis ikke kan tage højde for det uendeligt høje antal mulige

fagkombinationer, ITT-studerende har.

Valget om at lave en ITT er altså også

et fravalg af et garanteret gnidningsfrit suppleringsår, og jeg håber blot at

min historie kan hjælpe til at træffe et velinformeret valg.

måttet bide i det sure æble og tage et

semester med en høj fraværsprocent i

KONTEKST | 13

FREDAGSBARER

TØMMERMÆND PÅ

KATRINEBJERG

Fredag d. 13 april havde vi en mission og en tanke i hovedet, efter at vi – to kvindelige Medievidenskabsstuderende på 4. Semester – havde afsluttet eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse. Nu skulle vi have en slap-af-det-var-hårdt-bajer, og hvilken bedre anledning er der til at besøge de tre fredagsbarer på Katrinebjerg. Vi stødte dog hurtigt på en forhindring, for hvor ligger de forskellige barer i IT-byen, og hvad er åbningstiderne? Informationer viste sig at være en del sværere at få fat i, end vi umiddelbart havde troet, men til hjælp var vores kære ven, Facebook, som guidede os på rette vej.

AF: LINE SASS OG THU TRAN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

Med vind i nakken og regn på stressede, røde kinder drog vi forventningsfulde af sted. Vi er nemlig ikke helt al-

mindelige fredagsbars-gængere, men mere den type ”isolationister”, der højst kigger forbi vores egen bar et par

gange om året – enten fordi undskyldningerne er sluppet op, eller fordi bussen hjem alligevel først kører om et

par timer. Af samme grund bildte vi os

selv ind, at vi var de ”rigtige” til at af-

lægge visit og give vores bud på, hvad der kendetegner de tre barer. Vi besluttede os for at være ”minglister” for

en aften og begive os ud på en crawl.

Allieret med et par gode veninder satte vi os for at undersøge barerne på en

række barometre som stemning, for-

deling af køn, pris, udbud, gæstfrihed samt chance for skalle og kys. Det her

er, hvad vi oplevede i Katrinebjergboernes ”fredagshjem”.

14 | KONTEKST

Fredagscaféen Da vi trådte ind i Datalogernes fredagsbar, blev vi en smule forlegne over hvor mange fyre og hvor få tøser, som

hyggede sig med maven fuld af lækre

special-øl og snacks, der var. Vi blev ta-

get imod med åbne arme, men vi fik også serveret det nysgerrige spørgs-

mål ”Sig mig… Har I ikke jeres egen fredagsbar?”. Det kvindelige besøg

vakte (kærlig) opmærksomhed og løftede bryn, da vi insisterende fandt en samling klap-ud-stole i gangen og et

smørhul, vi kunne være i. Muligheden

dans og spræl, ligesom musikken ikke

enkelthed ud på at kaste en mønt i et

gennem barens personale vakte be-

selv var den afdæmpede musik mest

tømme det. Snart blev vi udfordret til

for at bestille pizza og andet æøllert

gejstring ligesom de store og billige

12-kroners fadøl. Såvel bartendere som gæster var imødekommende, og der gik ikke længe, førend vi fik adgang til datalogernes ”skattekammer” af et

baglokale fyldt med special-øl m.m.

Stemningen var denne aften mere

”bordbænket”, forstået på den måde, at der ikke var mulighed for (så meget)

var øredøvende. Ifølge datalogerne en konsekvens af manglende højtalere i forbindelse med flytningen til nye

krus, hvorefter man vinder retten til at

at bunde med. Ja tak! No pain no gain.

lokaler. Ikke desto mindre passede den

rolige ”støj” godt til stemningen, der bar præg af spil og hyggesnak. Først

da vi af nysgerrighed bad om lov til at

fotografere et af barens berygtede ølspil, fik vi en forsmag på datalogernes

mere løsslupne side. Spillet går i al sin

Fredagsbar.dk

skab, der gennemfører forskellige

leg, spil og spilopper. Fordelingen af

De næste skridt blev taget mod vores

i ”Surprise”-barens tegn med tilhøren-

måske med en lille overvægt af fyre.

egen fredagsbar for Digital Design

samt Informations- og Medieviden-

bartemaer hver uge. Denne aften stod de Kinderæg, og de såkaldte fredagsbørn holdt sig ikke tilbage hvad angår

køn var mere lige end hos datalogerne, Stemningen bar måske lidt præg af, at

baren i sidste øjeblik forlængede sin

åbningstid grundet en aflyst PANIKstudiefest. I hvert fald mindes vi, at til-

slutningen plejer at være større. Ikke

desto mindre var der gang i løjerne, hvor folk i mindre grupper med stort

engagement kastede sig ud i bordfodbold, Bezzerwizzer, Meyer etc. Selvom lokalet ikke er specielt stort, så er der

både plads til en række lange borde og

hyggelige sofagrupper. Der er mulig-

hed for dans, hvis man ikke genererer

sig for at være til (danse)skue – fuld

KONTEKST | 15

oplyst. Det var der dog noget, der tydede på, folk gjorde denne aften, eftersom det kun var DJ’en, der trissede lidt

rokkende rundt. Der var næsten mere

gang i løjerne ved indgangen, hvor der konstant stod en flok (rygende) klar til

at byde gæster velkomne. Hvad angår

gæstfriheden indenfor, skulle man selv tage initiativ til samtale, da man internt i grupper havde det sjovt og hyggede sig med de berømte og billige Guldfisser (ØL!).

Katrines Kælder

Glade, opstemte mennesker dansede

et prisværdigt drinksudvalg var der rig

Sidste stop på turen blev Katrines Kæl-

”Kinky Fætter” og ”I Just had Sex”. Der

”sjuuus” med (et overtal af) flotte fyre,

der, hvor landets fremtidige ingeniører holder til og (lad det være sagt med

det samme) giver den max gas. Ved

ankomsten blev vi mødt af en utrolig stejl og lang trappe, som på bedste vis

udfordrede balancen, som på givne

tidspunkt var lettere påvirket af øl.

En frygtindgydende velkomst! Stem-

ningen indenfor var løssluppen, mere i bevægelse og mere poppet, end vi

havde regnet med og kunne se udefra.

16 | KONTEKST

til fræk musik, der bl.a. inkluderede var skrald på musikken og at dømme

efter den rundkreds af glade hæn-

der og fødder, der gik amok, da glade

”Tørfisk”-toner flød ud af højtalerne, forstår ingeniørerne at feste. Apropos fræk, så var lyset dæmpet i det tændte

festlokale, mens det var tændt i ”chill-

out-lokalet” – en perfekt kombination.

Halmballer og mulighed for at slå søm i træstub, sikrede et gennemført

”Provins-by-tema”. Med en stor bar og

mulighed for at samles her og få en da kønsfordelingen klart var i tøsernes

favør. Alternativt kan man få sig en

kop automatkaffe inde ved siden af, når trætheden melder sig.

INTERVIEW

UNITY

ET TVÆRFAGLIGT INITIATIV PÅ KATRINEBJERG

UNITY er en gruppe af studerende, som repræsenterer alle studieretninger på Katrinebjerg. Formålet med UNITY er at skabe et bedre netværk og sørge for, at studerende fra de forskellige uddannelser kommer til at møde hinanden.

AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Kontekst har taget en snak med Mi-

to studerende på Katrinebjerg fik be-

”Drømmen er, at IT’erne eksempelvis

2011 har været formand i UNITY. Han

jektet. Pengene skulle bruges til at

berne. Vores vision med UNITY er, at

chael Tornøe, som siden sommeren fortalte om visionen for UNITY, gruppens igangværende projekter samt et fremtidigt samarbejde med Kontekst.

Visionen for UNITY

UNITY har eksisteret siden 2009, hvor

18 | KONTEKST

vilget 1,3 millioner fra IT-vest til prostøtte op om et bedre studiemiljø ved at arrangere tværfaglige begivenheder. Samtidig var pengene øremærket

til at skabe en bedre kontakt mellem

Katrinebjergs studerende og virksomhederne i IT-byen.

laver projekter med medievidenskastuderende fra de forskellige studieretninger forhåbentlig ender ud med

at opstarte virksomheder med hinanden,” fortæller Michael.

Projekter og arrangementer

som er friske på en underholdende

økonomisk støtte i opstartsfasen som

faglige arrangementer. Udfordringen

rende, vil UNITY samtidig betale en an-

”UNITY har til opgave at lave arrange-

UNITY vil både planlægge sociale og for UNITY er, at spændvidden er så

bred mellem uddannelserne på Katrinebjerg. Det kan derfor være svært at

nå ud til alle. Michael har haft gang

i diverse interne projekter for at få UNITY op at stå. Det har været et stille forår, hvor der desværre ikke er sket

nok. Trods et begivenhedsfattigt seme-

ster, har der dog været et par initiativer henover foråret.

”Vi har netop afholdt et arrangement,

dag. Som en opfordring til de studedel af udgifterne, så det bliver billigere for den enkelte.

For at skabe et bedre overblik over

alle begivenhederne på Katrinebjergs forskellige studieretninger, arbejder UNITY i øjeblikket på at udarbejde en fælles kalender. Det vil forhåbentlig

motivere ingeniørerne til at deltage i

projekter og sociale aktiviteter ved in-

formationsvidenskaberne og omvendt.

Samarbejde med Kontekst

Katrinebjerg-blad.

menter på Katrinebjerg, som Kontekst

har til formål at dække. Derfor er der

en klar sammenhæng mellem de to foretagender. Det essentielle erat finde

et fælles ståsted. Hvis man kan få alle studieretningerne på Katrinebjerg til at bekende sig til Kontekst som de-

res studieblad, er det rigtig positivt,” fortæller Michael. Samtidig pointerer han, at vi har en IT-fællesnævner for alle uddannelser på Katrinebjerg.

hvor man kunne ”møde” Katrinebjerg.

Da Kontekst er blevet et Katrinebjerg-

Fælles platform

rende, som fortalte om deres studie-

samarbejde med UNITY. Et studieblad

at fremfinde interessefællesskabet for

Her engagerede vi forskellige stude-

projekter. Målet var at fremvise, hvad Katrinebjergs uddannelser arbejder

med”, fortæller Michael, der også er i gang med planlægning af et paint-

ballarrangement den 12. maj. Til dette arrangement har UNITY indtil videre

samlet60 studerende fra Katrinebjerg,

blad åbnesder op for et endnu tættere for hele Katrinebjerg passer ind i visionen om et

sammenhængende

studiemiljø. UNITY vil umiddelbart

ikke bindes for et fast økonomisk beløb, men de vil gerne være med til at

sikre, at Kontekst bliver ved med at

eksistere. UNITY har derfor garanteret

Både UNITY og Kontekst har til opgave studieretningerne på Katrinebjerg. For at skabe et tværfagligt studiemiljøer

det nødvendigt at arbejde i temaer, der kan belyses fra forskellige uddan-

nelsesmæssige vinkler. Katrinebjerg er et studiemiljø i forandring. En forandring, der skal udnyttes.

KONTEKST | 19

SAMARBEJDE

HVORDAN UDNYTTER VI KATRINEBJERG BEDRE?

Kontekst vil kæmpe for, at samarbejde på tværs af Katrinebjerg ikke bare er noget man snakker om, men noget man praktiserer. Men hvordan? Vi har spurgt undervisere og studieledere fra forskellige uddannelser på Katrinebjerg. Læs deres svar og kom selv med dit eget bud! Vi hører meget gerne fra dig på redaktionen@kontekst.it, hvis du har et bud på, hvordan vi udnytter Katrinebjerg bedre.

AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC, BACHELOR I INFORMATIONSVIDENSKAB.

Vi har stillet disse spørgsmål: - Hvilke faglige muligheder ser du i at samarbejde på tværs af uddannelserne på Katrinebjerg?

- Hvordan kan de studerende på Katrinebjergs forskellige uddannelser få mere ud af hinanden?

- Hvilke andre muligheder ser du i IT-Byen Katrinebjerg og hvordan kunne de udnyttes bedre?

Morten Breinbjerg

Informationsvidenskab og Digital Design

Henrik Bødker

Center for Journalistiske

Universitetsuddannelser

Søren Poulsen

Datalogisk Institut

og IT-uddannelserne

Jens Bennedsen

Elektronik- og IKT-ingeniøruddannelserne

20 | KONTEKST

Hvilke faglige muligheder ser du i at

samarbejde på tværs af uddannelserne på Katrinebjerg?

nogle projekter. Dette er noget, der kan være en del potentiale og udvikling i.

Jens

Søren

Der er på Katrinebjerg et stort potentiale for at arbejde på tværs af uddannelsesretninger. Vi har IT-uddannelser på et højt niveau med forankring i

efterhånden mange forskellige fagligheder. I takt med at flere og flere af de

store forskningsprojekter er interdisci-

plinære vil det også skabe mulighed

De forskellige fagligheder repræsenterer en bred vifte af forskellige kompetencer, der skal til for at udvikle et

komplet (IT)-produkt – lige fra en god forståelse for brugernes behov, iscenesættelsen af produktet til en dyb

teknisk forståelse - det sidste både indenfor de mere klassiske datalogiske

emner samt (nu) også de mere hard-

og dette gøres efter min mening bedst

ved en bedre integration af studenter-

kulturer. Dette kunne f.eks. gøres ved

at fokusere mere på det fælles studiemiljø på Katrinebjerg, som jo for nylig

har fået nogle fremragende rammer

i forbindelse med IT-Parkens etape 3 (Nygaard og Edison bygningerne). Der er desuden en god ramme for at skabe

et rigtig godt forenings-netværk, f.eks. igennem den fælles studenterforening UNITY.

ware-nære emner.

Hvilke andre muligheder ser du i IT-

lor og kandidatniveau.

Hvordan kan de studerende på Katri-

de udnyttes bedre?

Morten

mere ud af hinanden?

Henrik

dannelsessamarbejder på tværs og

Morten

nogle muligheder i at de studerende

stand at f.eks. datalogistuderende har

miljø, men også et fælles socialt miljø,

for en afsmitning i form af forskningsbaseret undervisning på både bache-

nebjergs forskellige uddannelser få

Der er bestemt et grundlag for uddet foregår da også allerede i den formulighed for at følge fag på Digital

Design alt efter deres datalogiske ud-

dannelsesspor. På Digital Design er vi med i et nationalt uddannelsessamarbejde omkring computerspilsproduk-

tion, hvor studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner

arbejder

sammen i teams om udviklingen af

computerspil. Grundtanken i det samarbejde kunne fint have en lokal pendant på Katrinebjerg, hvor datalogi-

ske, designmæssige, æstetiske og nu også ingeniørmæssige kompetencer

kunne bringes sammen i konkrete udviklingsprojekter.

Henrik

Jeg ser en række mulige synergieffek-

ter imellem datalogi, digital design og journalistik. Vi er netop nu i gang med

Det kræver ikke bare et fælles fagligt

såfremt studerende skal have mere ud af hinanden. Først i gode fælles miljøer stimuleres man til at skabe projek-

I forlængelse af ovenstående ser jeg (og undervisere/forskere) kan udfordre og udvikle hinanden igennem forskellige typer af projekter. Det kræver dog en større dialog.

ter sammen og til at orientere sig mod

Jens

eller som man på forskellig vis kan re-

med (opstarts)virksomheder, fælles

den verden, der venter efter studierne latere sig til allerede mens man studerer. Derfor er stærke studenterfaglige

miljøer vigtige, og de studerende bør

Forskningssamarbejde,

samarbejde

sociale studenteraktiviteter og meget andet. Der er mange muligheder.

indse betydningen af at støtte op om

Søren

terorganisationer, f.eks. UNITY.

trinebjerg skal have lov at modne og

og tage del i arbejdet i diverse studen-

Jens

En mulighed kunne være at lave kurser, hvor de studerende bliver tvunget

til at samarbejde. Disse kurser må gerne have et solidt ophæng i virksomhedsrelevante elementer.

at se om vi kan få et fælles fag stablet

Søren

skellige fagligheder samarbejder om

lære hinandens fagligheder at kende,

på benene, hvor studerende fra de for-

Byen Katrinebjerg og hvordan kunne

De studerende skal først og fremmest

Jeg tror at hele miljøet i IT-Byen Ka-

udvikle sig i den ’rigtige’ hastighed, og i takt med de andre forandringer som for tiden er i gang med at blive

implementeret på AU. Jeg tror det er vigtigt at IT-Byen Katrinebjerg bevidst

arbejder med at styrke sit brand internationalt, og dette kræver at de største aktører heroppe går sammen og arbejder på en fælles strategi.

KONTEKST | 21

PRAKTISK ERFARING

RELEVANT ERFARING TIL CV’ET – TJEK! Hvis jeg siger studierelevant erfaring, mulighed for at lave radio/tv, kendskab til en medievirksomhed – hvad siger du så? Hvis du har tiden, ideerne og lysten til at gøre nogle af disse muligheder til dine egne, har du nu chancen.

AF: EMILIE BECH ZERLANG, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

’Public Ac cess’

”Først og fremmest søger vi almindeli-

husets eksistens og høje kvalitet af tv

under navnet ’Public Ac cess’ søger

ens borgere med at få adgang til me-

arbejderstaben dog begrænset, og

I forbindelse med en ny kampagne Mediehus Aarhus frivillige ildsjæle med interesse for tv og radio til at gøre

huset mere attraktivt i forhold til deres udbud af radio- og tv udsendelser.

Oversat til dansk betyder ’public service’, at huset er et åbent sted, hvor der tages hånd om byens borgere. Særligt

når det gælder borgernes egne historier, men også muligheden for borgerne

i, at være med til at præge sendefladen på radio/tv.

Og hvorfor så det?

Når man på Mediehus Aarhus’ hjemmeside præsenteres for muligheden

i, at den almindelige borger kan være med til at lave radio/tv, vil nogle måske

undre sig over, hvad grunden til dette

er. Til denne undren er daglig leder af Mediehus Aarhus, Søren Carlsen, ikke i tvivl:

22 | KONTEKST

ge borgere, fordi vi gerne vil hjælpe bydiebilledet, idet de kan bidrage med en

anden indsigt og tilgang til medier og de historier vi bringer”.

Flere unge og studerende

Mediehus Aarhus huser allerede frivil-

lige borgere, der dagligt bidrager til

og radio. P.t. er den yngre del af meddet ønsker huset at lave om på. Søren

Carlsen beskriver, hvordan de unge studerende ofte kommer med en friskere tankegang, samt en anderledes

tilgang til både verden og livet – noget der også afspejler sig i de ideer de

kommer med. Og alene de unge men-

neskers tilstedeværelse ses som et bidrag hos Mediehuset:

”De bidrager med en friskhed og glæ-

de, som vi har stor glæde af. De kan både bidrage med deres viden indenfor et specifikt fag, men også med deres ønske om at lære mere”, lyder det fra Søren Carlsen.

Men så kommer spørgsmålet til den

store guldmedalje: hvor finder man

interesseret i medier, og som kunne

Kontaktoplysninger:

på at føre deres ideer, engagement og

Mediehus Aarhus

– det er jo jer! Så hvis der sidder en, to

8000 Aarhus C

tænke sig at bruge lidt af deres fritid interesse ud i livet? Det gør man jo her

eller ti og tænker, at dette lyder som noget for dem, og har en radio- eller

Jægergaardsgade 152 www.mediehusaarhus.dk

tv-vært gemt i maven, en programidé eller noget helt tredje, er Mediehus Aarhus altid klar på en uforpligtende snak.

nogle mennesker, der både er unge,

play with Aarhus KONTEKST | 23

JOBJAGT

JAGTEN PÅ

STUDIEJOBBET

At finde job i en ny by kan de fleste nok skrive under på, kan være en opgave der er lettere sagt end gjort. Men at finde et studiejob kan være endnu sværere – for hvor er det lige man skal og kan søge? Når man kører ind i Aarhus ad Randersvej er der to ret gode bud på et studerelevant job for medieinteresserede: DR og TV2/Oj. Men – som de fleste måske havde gættet – er det ikke de mest tilgængelige arbejdspladser. Der var i hvert fald ikke gevinst for mig.

AF: EMILIE BECH ZERLANG, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Så kom spørgsmålet: kender du ikke

takt”? Hun kunne i hvert fald give mig

rede sig som leder for Mediehus Aar-

delbare tanke var nej. Efter nogen tids

vante steder end lige DR og TV2/Oj.

og spurgte, om jeg stadig var interes-

nogen, der kender nogen? Min umidsuk, begyndte jeg dog alligevel at tænke i andre baner.

I forbindelse med et højskoleophold

havde jeg en lærer, der også var journalist. Kunne hun bruges som ”kon-

24 | KONTEKST

navnene på nogle andre medierele-

Hun anbefalede en række steder, som

jeg efterfølgende kontaktede. Et af stederne var Mediehus Aarhus.

Et år senere (!) kom der en mail fra en person ved navn Søren, der præsente-

hus. Han takkede for min ansøgning seret i et studiejob. Om jeg var? Ja, det var jeg!

Ny titel: studentermedhjælper

Efter en vellykket samtale kunne jeg kalde mig selv studentermedhjælper

hos Mediehus Aarhus. Mine opgaver

med, at jeg henvendte mig til nogle

chancen som bekendt for, at det lykkes

set, opdatering af husets sociale me-

som DR og TV2. Mediehus Aarhus var

og smid skyklapperne: der er masser af

består primært i markedsføring af hu-

dier, pressemeddelelser og hundrede andre småting.

Jeg har senere spurgt min chef, hvad

andre steder end store virksomheder for mig et ukendt sted, og derfor et

sted, hvor ”konkurrencen” om det studierelevante job ikke var særlig stor.

årsagen til, at jeg fik jobbet var, og

Så mit råd til mine medstuderende:

bruge mig. Han svarede, at det mest

nogen, der kender nogen, der har en

hvorfor der gik så lang tid før de kunne handlede om timing og held, idet de pludselig stod og manglede en til at

varetage mine nuværende opgaver. Og jeg var den eneste, der havde henvendt mig.

Umiddelbart er jeg derfor af den opfattelse at mit ”held”, hænger sammen

til sidst. Så fat dig med tålmodighed medierelevante steder derude, der ikke starter D og slutter med R.

se dig omkring – du kender uden tvivl

fod indenfor et sted i mediebranchen.

For mig var det afgørende at kigge i

andre retninger end mod de store me-

dieinstitutioner, og undersøge, hvad der kunne være af alternativer. Og der sker jo aldrig noget ved at spørge. Det

værste, der kan ske er, at de siger nej. Jo

flere bolde du har i luften, jo større er

KONTEKST | 25

UDDANNELSESSTEDER

IMV VERSUS ITU Fra Jylland til Sjælland, fra Århus til København, fra Katrinebjerg til Amager, fra IMV til ITU… Overvejer du at læse en kandidat på IT Universitetet København (ITU), men er du ikke helt sikker på hvad det indebærer, så invester fem minutter af din tid og bliv klogere på, hvad ITU kan tilbyde og hvad der forventes af dig, inden du tager din beslutning.

AF: MORTEN RYESBERG, BACHELOR I INFORMATIONSVIDENSKAB FRA IMV, KANDIDAT I E-BUSINESS FRA ITU.

Lad mig starte med at påpege, at der

denne artikel, da jeg mener, den kan

ikke lade sig forblænde af de smukke

hele Danmark, hvor den studerende

didat på ITU, til at tage en den rigtige

ITU. ITU er en institution, der forlanger

næppe findes et uddannelsessted i

får lov til at udfolde sig under så imponerende omgivelser og forudsæt-

ruste netop dig som overvejer en kanbeslutning – ITU eller ej.

ninger, som på ITU. Netop derfor var

ITU er imponerende på mange måder.

at læse en kandidat på ITU, hvilket

mindst stemningen, er bare nogle af

jeg meget tiltalt af muligheden for i bagklogskabens klare lys, udgør et

horribelt rationale for valg af en kan-

didatuddannelse – derfor skriver jeg

Miljøet, de unikke omgivelser og ikke

de kvaliteter, universitetet besidder.

Men præcis som man ikke skal bedøm-

me en bog på sin forside, så skal man

omgivelser, der hersker på og omkring

meget af deres studerende - på flere

måder. Ikke mindst skal du være ind-

stillet på et voldsomt arbejdspres mht. obligatoriske opgaver, oplæg, pensa osv. Du tænker måske: ”Ja ja, sådan er

det at læse en kandidat”, men tro mig når jeg siger, at du med garanti ikke har oplevet samme arbejdspres, lige meget hvor du har læst tidligere.

Derudover har ITU en implicit forventning om,at du deltager aktivt i diverse

tiltag og arrangementer. F.eks. når der afholdes IT-Matchmaking, hvor elever og landets arbejdsgivere mødes for at

fremlægge og diskutere kompetencer, jobmuligheder osv. Tiltag som dette er naturligvis også til for de studerendes skyld, men de skaber også et forhøjet

arbejdspres og sætter krav til dit studieengagement. Disse krav kan til ti-

der forvandle dit ophold på ITU til en 70 timers arbejdsuge – et faktum man

skal være indstillet på, inden ansøgningen til en af ITU’s fire kandidatgra-

der (Spil, IT & Business – E-business, 26 | KONTEKST

Digital Design & Kommunikation,

ger, været en nødvendighed for mig.

For mig at se, er det en nødvendighed

des i postkassen.

dette valg er, at man som studerende

man vælger en kandidat på ITU. Er

Softwareudvikling og –teknologi) smi-

Detnæsten sygelige arbejdspres kan naturligvis takles på flere måder. Én af måderne er at gøre ligesom jeg har

gjort og forvandle dit kandidatophold

til et nøgternt ophold. Et ophold, hvor du egenrådigt konstant vurderer, hvad

Men den endegyldige konsekvens af måske nok læser på ITU, men man LÆ-

SER ikke rigtigt på ITU. Med andre ord, så vil man før eller siden befinde sig på sidelinjen af hele den oplevelse ITU

arbejder så hårdt på at give den studerende, og så mister

der giver mest muligt udbytte, hvad

studieårene på ITU sin værdi… Det er

så et liv ved siden af ITU er muligt – og

tik opholdt mig for meget på sidelin-

der kan nedsætte arbejdsmængden –

hvad der som minimum skal opfyldes af krav, for at kandidatgraden er hjemme. Denne taktik har, af mange årsa-

sket for mig. Jeg har grundet min takjen, hvilket næppe har gavnet hverken mit netværk, min læring eller mine

at starte med at kigge indad, inden

man som person udadvendt, imødekommende, opsøgende, klar til at investere 100 % i ITU og de muligheder

institutionen tilvejebringer for et par år, så finder du ikke en mere givende

uddannelse noget andet sted i landet.

Men sådan er jeg bare ikke. Og af den

ene årsag valgte jeg forkert, da jeg

smed min ansøgning til ITU i postkassen. Lær af min fejl og kig indad inden du vælger.

fremtidlige karrieremuligheder.

Ekstra Information IT Universitet i København er et dansk, globalt orienteret, selvstændigt universitet etableret i 1999. I 2004 flyttede Universitet til deres egne omtalte bygninger i Ørestad. Mads Tofte (rektor) og Mogens Munk Rasmussen (bestyrelsesformand) står i spidsen for 166 ansatte, der tilsammen varetager de ca. 2000 studerende, der har deres daglige gang på universitetet.

Den studerende tilrettelægger selv hvert semester i henhold til den gældende studieordning. Dette sker ud fra mere end 130 spændende kurser.

E

KONTEKST | 27

UDE AF KONTEKST

POLEDANCE SOM STYRKETRÆNING Vickie-Jo’s dansestudie i Frederiksgade bliver hver torsdag til mandag eftermiddag og aften forvandlet til et polefitness-studie, hvor piger i alle aldre slynger sig mere eller mindre akrobatisk om en stang eller såkaldt “pole”. Jeg har snakket med Bettina, en af instruktørerne fra iPole Aarhus, og snakken kom blandt andet ind på fordommene omkring polefitness, og hvordan polefitness adskiller sig fra almindelig fitnesstræning.

AF: DITTE S. DAHL, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Poledance er bedst kendt som strippe-

“Man får en lækker krop, virkelig god

at det her virkelig er noget, hun bræn-

løbet af det seneste årti er poledance

muskler. Det er jo en helt anden måde

hun holder sig opdateret på nettet

rens dans om sin stripperstang, men i begyndt at blive en ac cepteret form

for fitness. Ifølge Bettina, som er in-

struktør hos iPole i Aarhus, der åbnede i slutningen af januar i år, er det kom-

binationen af råstyrke og de feminine, elegante bevægelser, der gør polefitness populært.

28 | KONTEKST

træning, og man bruger alle kroppens

at styrketræne på, end hvis man træ-

ner i fitnesscenter og hiver i vægte.

Det tiltaler mig, at man er så feminin

samtidig med, at det er okay at være stærk og tonet.”

Da jeg taler med hende er det tydeligt,

der for. Hun forklarer blandt andet, at

med nye øvelser, og at de forskellige polefitness centre i Danmark afholder

workshops, hvor kendte udenlandske instruktører kommer til landet og lærer fra sig. Jeg har ligeledes deltaget i

og overværet nogle af hendes timer, og det står helt klart, at hun går me-

get op i undervisningen og forsøger at gøre det til en god oplevelse for alle.

“Jeg kan få lov til at videregive noget, som jeg virkelig, virkelig brænder for

til andre piger. Jeg kan forhåbentlig vise, hvor fedt det er, eller i det mind-

ste give et lille indblik i det. Det giver mig et kick.”

Især dét, at polefitness er så fysisk hårdt og kræver meget styrke, tror hun overrasker mange, når de først starter til polefitness – en ting jeg personligt kan bekræfte. Det ser så legende let

ud, men jeg husker tydeligt, hvor øm

jeg var efter den første træning – man kan virkelig mærke, hvordan arme og skuldre bruges til at holde sin vægt

oppe, og at musklerne i maven og ryggen skal stabilisere kroppen, når man bevæger sig rundt om polen. Og hvis

man før troede, at det hele handlede

om at se sexet ud, kommer man hurtigt på andre tanker, når man kæmper

Instruktøren Bettina får det til at se let ud, men det kræver virkelig styrke.

for at holde styr på sin krop, mens tun-

egentlig er. Man forbinder det lyn-

om polen uden at røre jorden.

den.

forstå fordommene. Jeg er selvfølgelig

Australien er polefitness mega ud-

gen stikker koncentreret ud af mun-

Netop fordomme er der masser af, og man skal nok forvente sin del af

interessede blikke fra fyre og skeptiske blikke fra andre kvinder og familiemedlemmer, når man fortæller, at

man er startet til polefitness. Det er

stadigvæk forholdsvis ukendt i Dan-

hurtigt med strip, så jeg kan sagtens lidt ked af at det bliver misforstået fordi jeg selv synes det er mega fedt. Jeg bliver lidt skuffet når man ikke er villig

til at lytte og forstå, hvad det går ud

mer hurtigt, at der er en vis familia-

fyre i polefitness. Undervisningen var

faktisk er det også mange piger, der er

meget fordomsfulde og der går lang tid før man kan få forklaret hvad det

rerer på højt niveau.”

for det.”

især fordommene fra andre kvinder,

“Jeg møder i den grad fordomme! Og

samme måde som kvinder og konkur-

I slutningen af interviewet kommer et

heldigvis, og folk er ved at få øjnene op

Hun fortæller om en sjov oplevelse for

der er skuffende:

bredt hos mænd, og de dyrker det på

på. Men det er allerede ved at vende,

mark og bliver nok ofte misforstået som stripdans, men for Bettina er det

“I andre lande som England, USA og

nylig, hvor hun skulle instruere en flok booket som en sjov overraskelse for

gruppen, men de fandt hurtigt ud af, hvor hårdt det var, og de var blandt andet meget interesserede i at konkur-

rere mod hinanden; for eksempel om hvem der kunne nå flest gange rundt

nyt hold ind i salen, og man fornemritet blandt deltagerne. Flere af dem

kender hinanden fra tidligere under-

visningsgange og snakker lystigt og

joker med hinanden. Måske kommer det gode sammenhold af det fælles

interessepunkt, de ikke kan dele med

andre. Det fremstår lidt som en lukket klub, men bestemt én man ønsker

at være en del af og er lidt nysgerrig overfor.

KONTEKST | 29

APPS

HOT&NOT-LISTEN

APPS TIL DIN SMARTPHONE

AF: NANNA INIE, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER

HOT 1: iTunes U

Af: Apple Kategori: Education Mere end 500.000 gratis forelæsnin-

værd at studere. Oh happyday, hvor så

inden for næsten alle emner, der er

suelt og SÅ gratis!

ger, videoer (også TED-talks) og bøger

meget viden er så tilgængeligt, så vi-

2: Color Effects

Af: Daniel Cota Kategori: Foto & Video Nifty lille app som kan lave den der

brush-size og en hvilken som helst

plash-effekt. Ikke så meget pjat og

male løs.

(egentlig mega 80’er-agtige) colorsoverflødigt lir – du kan bare vælge en

farve (eller mangel på samme) og

3: Read It Later

Af: Idea Shower Kategori: Produktivitet Avanceret bogmærkeservice, som vir-

Har også en dejlig arkivfunktion, som

hed for at læse offline også, og fjerner

for at genlæse.

ker på tværs af platforme. Giver muligendda reklamerne i tekster fra nettet!

30 | KONTEKST

giver god samvittighed og mulighed

NOT 1: Hipstamatic

Af: Synthetic, LLC Kategori: Foto & Video

Jeg er egentlig fan af konceptet om at

ikke hverken linser eller flashes. 12 kro-

vores billeder til at se ældre og mere

som om det ikke skulle være nok, så

bruge de digitale fremskridt til at få analoge ud. Det er så vidunderlig bag-

vendt –i samme kategori som at købe en hel maskine til at lave pandekager

i. Hipstamatic er gammeldags linser, flashes og film, som giver billederne det dér polaroide look. Men lad os nu

være ærlige: der er jo tale om filtre,

ner vil de have for denne service – og

vil de have yderlige 6 kroner for ”Hipstapak”, som giver lidt flere flashes og

linser at vælge mellem! Alt i alt et gerrigt projekt, som egentlig ikke tilbyder

så meget mere end Instagram – men gør det så meget mere besværligt.

2: Rumble

Af: MAG Interactive Kategori: Spil Der var en hedengangen tid, hvor jeg

liv på det her intetsigende vås. Selv

ud i luften uden at lave noget. Det er

lende vilje kan jeg ikke komme i tanker

kunne stå og vente på bussen og kigge så slut nu, hvor jeg aldrig kan have en ledig stund uden at skulle bruge mit

med min bedste, overspringshandom noget, jeg lærer ved det spil!

3: iPray4U

Af: Dubious Technology Kategori: Utilities

”… created for the prayer warrior that

wisdom, Deep personal fulfillment og

or what they need to pray for”. Herre

at holde styr på om du skal huske at

sometimes needs a reminder of who Jemini. Vi kan alle sammen have brug

for en to do-liste, og den her fungerer

egentlig ikke anderledes end så man-

ge andre – ud over at den indeholder forslag til “Quick prayers”, f.eks. Godly

Eternal life. Så hvis du har svært ved bede for fred i verden eller ebola til alle, så kan du lige holde dig ajour på

din smartphone. Godt at se at religion

endelig er kommet ud af forrige årtusinde og ind i den digitale alder...

GADGETS

GADGETS FOR DUMMIES Har du prøvet at lede efter ny mobil, men ikke ane hvad de forskellige specifikationer betyder og om det er godt eller skidt? Så læs med her, hvor vi vil fokusere på to aktuelle produkter på Smartphonemarkedet og fremhæve deres styrker og svagheder først vha. deres specs (specifikationer) og bagefter i en mere forståelig og kontekstuel version.

AF: DITTE S. DAHL, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Samsung Galaxy Note Størrelse: 14,7 cm høj, 8,3 cm bred, 0,9 cm tyk.

Kamera: 8 megapixel, 4 x Digital zoom

Vægt: 178 g

Skærm: 5.3’, HD Super AMOLED, 800 x 1280 pixel

Batteri: 2500 mAh, stand-by: Op til 960 timer.

OS: Android 2.3 Gingerbread

Processor: HSPA+ 21Mbps og 1,4 GHz-dual-core-processor

Størrelsen på telefonen er midt

styresystem 2.3 Gingerbread, der

mobilen det absolut nyeste indenfor

HD Super AMOLED er den nyeste (og

vi har med at gøre, da det ellers

1,4 gigahertz kombineret med

imellem en mobiltelefon og en tablet. bedste) teknologi indenfor skærme og sammen med pixelopløsningen gør det skærmen til det helt

store trækplaster her. Kamera og batterilevetid er ligeledes i top.

Produktet kommer med Androids 32 | KONTEKST

hentyder til, at det er en mobiltelefon, ville være mere oplagt at bruge

3.2 Honeycomb, som er Androids styresystem til tablets. Ifølge

Samsung.com vil det i foråret 2012

være muligt at opdatere til Android

4.0, Ice Cream Sandwich, der vil give

Android-software.

dual-core teknologien gør, at den

bør være mere end hurtig nok. Til

sammenligning har iPhone 4S 800 MHz.

Service til humanisterne (og andre ikke-nørder)

Nokia Lumia 800 Størrelse: 11,5 cm høj, 6 cm bred, 1,2 cm tyk.

Vægt: 142 g

Kamera: 8 megapixel, 3 x digital zoom

Skærm: 3.7’, AMOLED, 480 pixel x 800 pixel.

Batteri: 1450 mAh, stand-by: 265 timer (GSM)

OS: Windows Phone Release - Mango

Processor: 1,4 GHz

Størrelsen er meget lig Apples iPhone

geren til både Super - og HD Super

værste irritationer og småfejl fra

lidt specielt ved denne telefon i

Kameraet er helt i top med 8 mega-

er udbedret.

4S, dog er den 3 mm tykkere. Noget

forhold til mange andre er, at den har buede kanter, der gør at den ligger rigtig godt i hånden.

AMOLED teknologi.

pixel og muligheden for 3 x digital zoom er også ganske ac ceptabelt.

Skærmen er ikke dens stærkeste

Styresystemet, Mango, er Windows’

AMOLED teknologi, der er forgæn-

stem. Med Mango siges det, at de

punkt med “kun” 480 x 800 pixel og

seneste version af et mobilstyresy-

foregående Windows styresystemer Med en processorkraft på 1,4 GHz bør

Lumia 800, ligesom Galaxy Note, være mere end tilstrækkelig hastighedsmæssigt.

KONTEKST | 33

Kalenderen på aoa.dk bugner med tilbud til dig.

Søg og find din næste koncert eller dit næste spisested i dit favoritkøkken.

Tjek www.aoa.dk

KALENDER præsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED Mejlgade har i mange år været rammen om kunstnerisk og menneskelig mangfoldighed. Og det fejrer kvarteret hvert år en dag i maj. Det er helt sikkert, at du får en på opleveren - også selv om du ikke hør en af de mange bands eller se på nyskabende kunst.

12. maj Mejlgade http://mejlgadeformangfoldighed.dk/ MEDINA TIL FED FREDAG En af de største unge sangere i Danmark åbner ballet, når Tivoli Friheden 18. maj tager hul på årets stjernerække af fede fredage med fed musik under åben himmel. Århusianskfødte Medina er den første kunstner.

18. maj Medina, Fed Fredag, www.friheden.dk CLASH Det er første gang, at Aarhus har fået sin egen musikfestival under navnet CLASH. Train byder på to døgn fyldt med elektronisk musik – blandt andet Kavinsky, Alex Metric, Specktors og Vinnie Who.

24.-25. maj: CLASH – elektronisk musikfestival, Train www.train.dk AARHUS CITY MARATON Denne sommer kommer hele to halvmaraton til Aarhus. Den første Aarhus City Halvmaraton 3. juni, hvor Tour caravane, hot spots, DJ´s, samba og masser af musik også vil fylde hele Aarhus. Og hvad pokker, hvis du ikke kan nå at komme i form, kan du være med, når næste halvmaraton kommer i september.

3. juni, Nykredit Aarhus City Halvmaraton, www.aarhusmotion.dk CLASSIC RACE AARHUS Endnu en gang er de gamle smukke klassiske biler klar til at tage Aarhus med storm og masser af racerløb. Og bare rolig, selv om du ikke er til kubik er der masser af gang i den på pladsen.

22.- 24. juni, Classic Race Aarhus www.craa.dk

På aoa.dk guider vi dig til de bedste Aarhus-oplevelser.

Vi har masser af gode guides ligesom de nedenstående, der guider dig til billig morgenmad.

Tjek www.aoa.dk

GUIDE

En god kop kaffe i Aarhus

OPLEVELSER I AARHUS

CROSS CAFÉ På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.30 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter.

Cross Café, Åboulevarden 66, Aarhus C www.crosscafe.dk

IKEA I weekenden kan du få morgenmad i IKEA for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.

Ikea, Graham Bells Vej 9, Aarhus N www.ikea.dk

GLOBEN FLAKKET For enden af Åen ligger Globen Flakket.

I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.

Globen Flakket, Åboulevarden 18, Aarhus C www.globen-flakket.dk STATSBIBLIOTEKETS KANTINE Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.

Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, Aarhus C

LYNFABRIKKEN Lynfabrikken er det superafslappede sted, hvor du kan hænge ud. Der er wifi og gode forlængerledninger ved alle borde, så når du har spist din morgenmad kan du hænge ud og arbejde på dit næste projekt. Du får gode drikkevarer og alt fra en bolle til den helt store brunch.

Lynfabrikken, Vestergade 49 B, Aarhus www.lynfabrikken.dk

KLUMME

SERIENØRDERI

PERSON OF INTEREST

En milliardær og en CIA-agent forhindrer forbrydelser, før de sker med hjælp af en hemmelig overvågningsmaskine. Dette er plottet i Person of Interest, som nyder kæmpesuc ces som mest sete nye dramaserie i USA. Serien er skabt af Jonathan Nolan og baseret på et script skrevet sammen med J.J. Abrams, skaber af Alias, Lost og Fringe.

AF: MICHAEL HARDERS OG EMIL N. RASMUSSEN, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Navn: Michael Harders Yndlingsgenrer: sci-fi, mystery, adventure Fokus: underholdningsværdien

Navn: Emil N. Rasmussen, Yndlingsgenrer: thriller, indie, film noir Fokus: den kunstneriske værdi

Konceptet lyder muligvis en kende paranoidt og med umiskendeligt mange fællestræk med Steven Spielbergs sci-fi-thriller Minority Report, men det er da også en af de helt klart gennemgående elementer i Person of Interest. Både det narrative såvel som det stilistiske plan er gennemsyret af en amerikansk post-9/11 paranoia, som muligvis godt kan gå lidt over hovedet på danskere.

Om end jeg er enig i, at seriens patriotiske sentimentalværdi formentlig går tabt for danskerne, så består dens styrker under alle omstændigheder ikke primært i seriens løftede pegefinger, men simpelthen konceptets uendelige muligheder for mysterium og suspens: Maskinen spytter et CPR-nummer ud, og vi ved ikke, om ugens person er et fremtidigt offer eller gerningsmand.

Men dette efterlader som udgangspunkt kun to forskellige muligheder - goodguy eller bad guy. I længden er det bare en 50/50 chance, hvorvidt man gætter sig frem til svaret. Og det er da også denne opskrift, der bliver fulgt i hvert eneste afsnit, og seriens meget episodiske fokus kan godt gå hen og blive en smule trivielt.

Emil er helt galt på den her. For det første bliver man overrasket over, hvor meget serien er i stand til at udfordre seerens detektivarbejde med uforudsete twists i ægte Nolan-stil. For det andet får man stort indblik i de forskellige karakterer gennem flash backs i ægte Lost-stil. Og for det tredje er stort set alle afsnit relateret til en større historie om sæsonens skurk samt det korrupte New York miljø, hvor flere aktører er i spil. Hvis man endelig har smag for en ”procedural”-serie – og serien skal vel vurderes på sine egne præmisser – så finder man næppe noget bedre i en tid, hvor CSI og NCIS plager sendefladen.

36 | KONTEKST

Jeg er sådan set tilbøjelig til at give dig ret i, at Person of Interest er en af de klart mest attraktive og gennemtænkte krimi-serier på markedet for tiden. Mit problem er så bare, at de to hovedpersoner er ham den lille, mærkelige fyr fra Lost (Michael Emerson) og en Christian Bale wannabe (Jim Caviezel), der tager hævn for Mel Gibsons pinsler af ham i Passion of the Christ, dog uden maske (eller personlig indlevelse i karakteren).

Nu vil jeg så bare gerne lige indskyde, at jeg kun kan have respekt for en mand, som hvisker så meget, at mens andre serier bruger deres penge på eksplosioner og biljagte, må Person of Interest bruge størstedelen af deres budget på at dubbe Jim Caviezels replikker efter optagelserne. Batman sættes til skamme!

Anyways… De virkeligt interessante personer er faktisk seriens bi-karakterer, som alle har en væsentligt mere interessant og uddybet baggrund og er langt mere 3-dimensionelle end ”Batman”, og seriens version af en yngre, mere nørdet og haltende ”Michael Caine”. Det skal dog ikke tages fra serien, at de herrers mystiske undergrundshelteaktioner er utroligt flot akkompagneret af en stærk stilistisk side, der konstant underbygger den paranoide stemning og følelse af at blive overvåget.

Netop. Serien indgår i en populær tradition, som allerede har George Orwells ”1984”, reality-formatet Big Brother og den massivt hypede”The Hunger Games” blandt sine rækker. Det nye element består i, at Person of Interest skal forestille sig at foregå i vores virkelighed – det er ikke fremtiden, og det er ikke et opstillet reality-show. Michael Emersons karakter har udviklet en maskine, som, på baggrund af overvågningsoptagelser fra gadebilledet samt personlig beskeder og e-mails mellem folk, forudser forbrydelser.

Og det er muligvis seriens absolut største styrke, at den giver et spændende samtidsbillede af det samfund og den kultur, serien er et udtryk for. I et afsnit kommer Michael Emersons karakter med en række satiriske kommentarer omkring sociale medier, og hvor meget folk afslører om sig selv helt frivilligt, og hvordan dette er en stor hjælp for ham. Her har serien store muligheder for at tage nogle aktuelle debatter op og få folk til at tænke sig om.

Snork… Personligt er jeg ikke så interesseret i seriens samfundsmæssige værdi, men dens suc ces og implikationer for fremtidens tv-serier. Blandt anmeldere i USA er der stor enighed om, at den historiemæssige formel, der bliver fulgt i Person of Interest, spås til at være vejen frem for den næste generation af tv-serier. Folk har ikke tålmodighed til såkaldte føljetonserier – de vil kunne springe ind midt i en sæson uden bekymringer, mens der samtidigt er en rigere historie bag for de mere dedikerede tv-seere at fordybe sig i. Forvent mange flere af denne type serier.

KONTEKST | 37

FORENINGER

SAMS-SEMINAR 2012 ET PRAKTISK-TEORETISK INDBLIK I MEDIEVERDENEN I weekenden d. 24-25. marts mødtes 240 ivrige studerende fra i alt 19 forskellige studieretninger til årets SAMS-seminar. ”Det suc cesfulde tv-program” var omdrejningspunktet for årets mange forskellige oplæg. Seminaret var vellykket, solidt planlagt og godt gennemtænkt. Programmet bestod af mange forskellige typer oplægsholdere - alt fra medieforskere til realitystjerner - hvilket gav et mangesidet og farverigt perspektiv på årets tema.

AF: CAMILLA FØRBY OG LOUISA FIELD, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

SAMS er en studenterforening af og

de studerendes spørgsmål. Vi fangede

skabe faglige events for medie- og

en kort bemærkning. Han syntes, at

for studerende med det formål at kommunikationsstuderende,

ham umiddelbart efter hans oplæg for

skabe

det havde været en god oplevelse, men

netværk mellem studerende på tværs

mente i øvrigt, at han nok selv snak-

af uddannelser og at give et teoretisk

kede for meget. Når man kan snakke

studie et praktisk perspektiv. SAMS

20 minutter om sin ikkeeksisterende

afholder SAMS-seminar én gang om

uddannelsesmæssige baggrund, er

året, hvor de inviterer en række inte-

der muligvis noget om det... Efter en

ressante mediepersoner til et todages

uinspirerende frokost (vores største

arrangement.

kritikpunkt)

Underholdende TV = suc cesfuldt TV?

underholdende TV. Resten af dagen

rerende inputs fra en gammel rotte i

bød på den skruppelløse og elegante

medieverden, nemlig Bo Damgaard.

caster Elisa Lykke (blandt andet var

Damgaard er medierådgiver og tidli-

det hende som “fandt” Sydney Lee) og

i medievidenskab fra AU!) og så er han

er værd at notere sig, at “Minerva-mo-

Lykkehjulet. Dog skal vi huske at takke

Efterfølgende blev scenen overtaget

i øvrigt manden bag afskaffelsen af

ham for både Pyrus, Familien Kron-

borg, indførelsen af Vejret som en del

af TV-avisen og meget, meget mere.

Damgaards opskrift på et godt TV-program har afsæt i segmentering og det 38 | KONTEKST

Hanne

ressante, akademiske perspektiver på

Lørdag formiddag startede med inspi-

gere programchef for TV2 (og kandidat

introducerede

Bruun, lektor på AU, os for nogle inte-

dellen plus børn - så er den hjemme”. af den karismatiske TV-ballademager Anders Breinholt, kendt fra late-night

sammen med DR’s TV-fotograf og klip-

per, Allan Sundstrøm, tog vi på tur ind i redigeringsrummet i en gennemgang af teknik og stilistiske virkemidler.

showet ”Natholdet”. Breinholt under-

Aftenhygge i Incuba

velovervejet og grundig i sine svar på

i det nye kantineområde i Incubas

holdt, lavede jokes, quizzede og var

Lørdag aften var der dækket op til café

kælder. Det foregik med billige drikkevarer, stand-up og live-musik. Standup bestod af den unge gut Martin

de resterende gæster - det var i alt i alt helt ok.

Nørgaard, som på trods af at han fik

Unge mennesker og meta-tv

lister er akademikere eller ej, lavede et

sker Søren Schultz Hansen kækt med

kludret noget rundt i, hvorvidt journafint show og fik publikum til at grine

flere gange. Vi fik også lært, at det er

godt at vide, hvad ens studie går ud på, skulle en standup-komiker finde på at spørge... Efterfølgende spillede bandet

”Fair Enough, Martian” og underholdt

Søndag formiddag startede medieforat aflive individet, tale om sex gennem

mobile enheder og i øvrigt helt afvise, at TV eksisterer som samlende kraft.

Søren Schultz Hansen er specialiseret i børn og unges mediebrug og er kendt

for sin bog “Årgang 2012”. Bogen har

en receptionsanalytisk tilgang til de digitale medier, og det er gennem det

arbejde, han er kommet frem til sine

små-dristige påstande. Efterfølgende

holdt den sympatiske og rolige Thomas Klinkby oplæg. Han er redaktør på og idé-mand bag DR2´s populære

tv-program “TV! TV! TV!” - et metapro-

gram om TV. Hans oplæg omhandlede, hvorledes han fandt inspiration og

hvordan man efterfølgende kommer

fra idé til realisering af et TV-program.

KONTEKST | 39

Søndagen blev rundet af med debat

programmer og egentlig medieforsk-

SAMS: Sammenslutningen af medie-

af Lasse Jensen, vært på P1’s ”Menne-

fylder den teoretiske del meget i hver-

Alt i alt har SAMS igen gjort fin figur

om reality-shows. Debatten blev styret

sker og Medier”. I panelet sad Thomas

Kahr, redaktionschef i Endemol, Tem Frank Andersen, Cand. Mag. PhD i

medier, kommunikation og læring og

Kristoffer Eriksen, provokatør og bl.a. skaber af reality-figuren Ciano. Debat-

ten blev introduceret af vinderen af

Paradise Hotel 2008, Diana Nielsen, som gav anledning til en interessant

debat. Desværre blev det ikke til en

hed debat om etik. Indslaget havde nærmere karakter af forberedte oplæg fra paneldeltagerne.

Det bedste af to verdener

SAMS-seminaret udmærker sig ved at inddrage oplægsholdere indenfor

både den praktiske produktion af TV-

40 | KONTEKST

ning.

Som

universitetsstuderende

dagen, og det er derfor opløftende, at

høre nogle praktisk-erfaringsmæssige perspektiver på en verden, som vi alle

sammen er ved at uddanne os ind i - på den ene eller den anden måde. SAMS-

seminar er en af de eneste kanaler og bindeled, man som studerende har, til

den praktiske verden – alt andet skal ske på eget initiativ. Sammenholdes

dette med seminarenes kvalitet år efter år, kan vi kun anbefale, at man

køber billet til næste års seminar (i god tid!), hvis man ønsker at opleve

anderledes og nye perspektiver på mediebranchen. Vi giver SAMS, og de stu-

derende bag, stor ros for engagement, initiativ og en stor glitter-stjerne for arbejdsomhed og kvalitet.

studerende

ved årets arrangement med oplæg om både teori og praksis og indslag

af både dem i front og dem ”bag kameraet”. Ifølge SAMS’ kasserer og

bestyrelsesmedlem Mads Albers er opbakningen til SAMS stor – hvilket i særdeleshed afspejler sig i billetsalget

til årets seminar, der blev udsolgt næsten en måned forud. ”Billetsalget gik

over al forventning. Vi er utroligt glade

for den interesse, som alle har vist for seminaret og med 240 deltagere, kan vi kun være stolte og tilfredse”, siger

Mads Albers. Det er vi enige i og giver hermed SAMS-seminar vores bedste anbefalinger.

ANMELDELSE

VIDENSKAB I VIRKELIGHEDEN

BOGANMELDELSE

Kan du din Marx, Weber og Saussure til fingerspidserne? Hvis ikke, kan du med denne bog få serveret en hurtig gennemgang af alle de store videnskabsteoretikere og deres ellers komplicerede teorier – og oven i købet på et letlæseligt og pædagogisk handelsskoleniveau!

AF: MORTEN GRENAA, MEDIEVIDENSKAB, SPECIALESKRIVENDE.

Videnskab i virkeligheden er noget så

kapitel afsluttes med en kort opsum-

primærlitteratur af Marx, og alligevel

om videnskabsteori.

gruppediskussioner. Disse kan man

Når man har læst bogen, sidder man

usædvanligt som en spændende bog

Andreas Beck Holm har besluttet sig for at tage os ved hånden, og forklare alle de primære skoler og teorier inden

for videnskabsteori og samfundsvidenskab, helt fra Aristoteles (384 & 322

mering, samt arbejdsspørgsmål til blot springe over. Der er sågar indsat

små faktabokse med begrebsforklaringer, hvilket er rigtig pædagogisk, da

man jo ofte glemmer, hvad man lige har læst.

f.Kr.) og frem til i dag, på kun 250 sider.

Andreas Beck Holm underviser til

sågar en smart tidslinje over personer

højskolen, og han forklarer også selv

Det virker meget overskueligt (der er og ismer) – og så når det heller aldrig at blive kedeligt.

Bogen er inddelt i tre kapitler. Første

del beskriver den klassiske videnskabs-

teori – altså videnskab om videnskab.

Anden del omhandler de samfundsteoretiske videnskabsteorier med et

mere antropologisk fokus, hvor man blandt andet stifter bekendtskab med

Marx, Weber og Bourdieu. Sidste del er

daglig i videnskabsteori på Handelsat hans egne elever er den primære

målgruppe. Men måske netop derfor fungerer bogen så fremragende som

sitivisterne fra rationalisterne, osv. Og

har man glemt det igen, kan man hurtig slå det op, da hver isme kun fylder nogle få sider. Derfor er bogen også et

fremragende opslagsværk, hvis man

lige får lyst til at belære sin sidemand om paradigmers inkommensurabilitet!

retisk samfundsopfattelse man selv

erne kort, kronologisk og simpelt. Vil man derimod have større teoretisk dybde, kan Videnskab i Virkeligheden næppe anbefales.

og store ideer bliver mast sammen til

lærebog, man har med at gøre. Hvert

visme betyder, hvad der adskiller po-

først og fremmest præsenterer teori-

ters, forskeres og virksomheders roller Det er dog meget tydeligt at det er en

forståelse for, hvad socialkonstrukti-

Det bedste ved bogen er at man udfor-

studerende på humaniora, fordi den

Man kan spørge sig selv om ikke det er

og pligter som samfundsaktører.

rent faktisk tilbage med en ganske klar

introduktion til studium generale og

mere praksisorienteret, og diskuterer etiske aspekter omkring universite-

ikke forstå noget som helst.

synd for Marx, at hele hans hovedværk

dres til at tage stilling til hvilken teoer tilhænger af, fordi skolerne stilles skarpt op mod hinanden. Om daglig-

dagen bliver lettere når man ved om man er kritisk rationalist, anti-positivist eller noget endnu mere hipsteragtigt, tvivler jeg dog på.

BEDØMMELSE

at skulle stå på bare fire sider? Jo - men mere synd er det vel for en tidspresset

studerede at skulle læse 100 siders

KONTEKST | 41

FEZ COMPUTERSPILSANMELDELSE På trods af fem års lang og ihærdig udvikling, er spillet Fez til XBLA ikke uden ridser i lakken. Bevægelse mellem scener hakker, og enkelte gange går hele maskineriet i sort og kræver en solid genstart. Det er alt sammen velkendte småproblemer, som efterhånden er standarden for Microsofts spillekonsol – men slet, slet ikke så kritiske fejl, at det ødelægger den fuldkomne sublime oplevelse, det er at spille Fez.

AF: SIMON TOFTDAHL, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER.

Fez er en kærlighedserklæring til

platforme befinder sig urimeligt langt

barndomsminder – Nintendo spil. Fez

Denne feature leder tankerne hen på

firsernes og halvfemsernes bedste

optræder umiddelbart som enhver anden 2D platformer, med en smuk

og gennemført visuel overflade, hvor hovedpersonen, Gomez, kan bevæge sig fra platform til platform. Der er

ingen fjender eller kampe, så Gomez’ største udfordring er ikke at falde for dybt. Sker dette bliver han teleporte-

ret tilbage til en sikker afsats – ikke

fra hinanden set fra en anden vinkel.

Fez’ udforskning af forskellige æste-

tryllebinder og forvirrer hele tiden. Fez

spiller, som nyder at tyde semiotiske

ge rum, og det er en feature som både

kræver, at man holder tungen lige i

munden, og det tvinger én til at tænke abstrakt, mens man skifter mellem

hver verdens fire mulige todimensionelle scener.

Den omtalte feature er uden tvivl

ren på meget mere end den velkendte

skab, som skal sælge spillet, men det

formel.

Spillet åbner sig pludseligt for spilleren, så hvad man før troede kun var

2D bliver til 3D. Ved brug af højre og venstre trigger på sin gamepad, kan spilleren rotere scenen horisontalt

90 grader. Denne mekaniske funktion

gør det muligt at gå fra én platform til en anden uden større besvær set

fra én vinkel, på trods af at disse to 42 | KONTEKST

let nysgerrigheden.

Escher og hans udforskning af umuli-

ulig Prince of Persia fra 2008. Men det

skal hurtigt vise sig, at Fez byder spille-

tastiske verden, for så at få tilfredsstil-

Fez’ åbenlyse uimodståelige egener hvad der kommer efter, som er spillets største bedrift. I en tid hvor

eksplosionerne bliver større og mere

bombastiske i hvert spil, i trit med at vi som spillere bliver mere fastlåste til én

lineær fortælling, formår Fez at tilbyde og belønne spilleren med noget langt

mere befriende – opdagelse på egen hånd. Fez vifter en stor gylden gulerod

for øjnene af spilleren hele tiden, som opfordrer én til at udforske denne fan-

tisk fantastiske miljøer kræver en

gåder og at løse abstrakte men tilfredsstillende puslespil, men beløn-

ningen er en rejse igennem verdener, som reflekterer over eksistens og videnskab på et afslappet og befriende

plan. Endeligt skal det nævnes, at Fez’ lydlandskaber, som leder tankerne hen på Philip Glass i en 8-bit æra, på sin

vis er nok i sig selv, hvorfor det er befriende at soundtracket kan streames og erhverves via dette link: http:// disasterpeace.com/album/fez

Fez kan hapses eksklusivt via XBLA for 800 MS Points nu.

BEDØMMELSE

CHRONICLE FILMANMELDELSE Filmen Chronicle byder, med sit relativt beskedne budget på 15$ millioner, på et anderledes bud på superheltegenren.

AF: MIKKEL F.G. LUND, MEDIEVIDENSKAB 6. SEMESTER

Filmen følger drengene Andrew, Steve

filmene Blair Witch Project og Clover-

friskende med en film som Chronicle,

melig sørgelig hverdag som skolens

mest gennem Andrews kamera, som

bliver en kostumebærende superhelt

og Matt, hvor førstnævnte har en temoutsider, og et hjem med en voldelig

far samt en syg mor. Andrew køber i filmens start et videokamera og begynder at dokumentere sin sørgelige

tilværelse. Matt (Andrews fætter) får Andrew med til en fest, hvor han mø-

der skolens populære fyr Steve, som vil have ham til at dokumentere en

opdagelse, han har gjort. Drengenes

omgang med den mystiske opdagelse ender med at give dem superkræfter.

Her ville den typiske superheltefilm

være hoppet til drengenes forberedelse af smarte kostumer og fikse heltenavne, men ikke Chronicle. I stedet

ser vi drengene bruge deres kræfter til

mindre drengestreger, men snart ind-

finder problemerne sig med hensyn til, hvordan de hver især mener, at de skal bruge deres kræfter.

Chronicle er optaget i samme hånd-

holdte og dokumentariske stil som

field. Handlingen fremvises således han har med sig overalt. Filmen føles

måske ikke synderligt mere virkelig (dertil er flyvende superteenagere lidt

der ikke automatisk antager, at man eller superskurk blot fordi, at man har kræfter.

for virkelighedsfjernt et emne), men

På dens 84 minutter lange spilletid by-

vores tre hovedpersoner. Et form for

via de tre drenges gavmilde udfoldelse

stilen gør, at man kommer helt tæt på ”behind-the-scenes-pass” til folk med

superkræfter. I filmens bedste scener

føles det næsten som om, at man er en del af de tre drenges gruppe i deres leg med superkræfterne. Stærke præstationer fra skuespillerne hjalp mig yderligere til at tro på, at filmen rent

der Chronicle på både action og komik

af deres kræfter. Alt dette pakkes ind

i en historie, der involverer os i de tre hovedkarakterer som realistiske og troværdige personligheder, hvor sær-

ligt den hårdt prøvede Andrew skinner igennem og giver stof til eftertanke.

faktisk viser et realistisk scenarie, hvis tre teenagere skulle få superkræfter i

den virkelig verden. Hvor superheltefilm som Spiderman og Batman Begins bruger meget krudt på indlevelse

i deres respektive helte, forekommer

de mig altid relativt fjerne, da det i sidste ende er ret så svært at relatere til

BEDØMMELSE

et menneske med edderkoppe-kræfter

og flagermuskostumer. Her er det for-

KONTEKST | 43

PREMIERE

PREMIERE PÅ ”MØRKEFALD”

I ØST FRA PARADIS

For et halvt år siden bragte Kontekst en artikel om Creative Concept Productions; et selvstændigt filmproduktionsselskab fra Århus, som er stiftet af en gruppe unge fyre, som overvejende er studerende fra Medievidenskab. Den 18. februar 2012 kunne de endelig invitere venner og familie med til den første private screening på filmen, og Kontekst var selvfølgelig med!

AF: MICHALA ELK, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

Udenfor er himlen grå, og regnen

ved de mange spændte tilskuere ikke.

med at skrive manuskriptet til filmen

i caféen i Øst for Paradis er stemnin-

ket ind i salen, og da alle er på plads,

bet med castings, filmning og postpro-

driver ned i kolde stråler, men inde

gen god. Til stede er en god blanding af filmholdets venner, familie, studiekammerater og kolleger, som alle er

blevet inviteret til den første private

Endelig begynder folk at blive luk-

træder selskabets executive producer, Emil Nikolajew Rasmussen op på scenen for at byde velkommen.

screening på selskabets første film.

”Det hele startede for et år siden,” be-

en thriller, som foregår i et øde som-

op af lommen. Han fortsætter med at

”Mørkefald” – som filmen hedder – er merhusområde i Danmark, men andet

44 | KONTEKST

gynder han og hiver en krøllet seddel fortælle, hvordan drengene startede

i foråret 2011, hvorefter resten af forløduktionen – som tog noget længere

end beregnet – førte frem til det ende-

lig produkt i form af en novellefilm på ca. 26 minutter. Det har været en lang og sej periode, men heldigvis med et

filmhold, som har haft ”et engagement som de færreste Oscar-vindere

kan prale af,” som Emil formulerer det.

Bond-effekten

underlægning. Filmen finder sted om

Mikkel Guldborg Lund siger tak til alle

kommen, går Alexander Ohrt, som

som ligger et pænt stykke uden for

lere og holdet bag filmen.

Da Emil er færdig med at sige velhar været composer og lydtekniker

på produktionen, på scenen sammen

med Camilla Førby, som studerer Me-

dievidenskab på 4. semester med flere af drengene bag selskabet. De skal

sammen opføre filmens soundtrack ”Surfing in the Sky”, som er skrevet

og komponeret af Alexander med Ca-

milla som vokal. Dedikerede fans har allerede hørt sangen, som ligger frit

sommeren et ukendt sted i Danmark, civilisationens rækkevidde, og handler om den 31-årige Stine. Hun nyder

Antiklimaks?

betjent besøger hende med informa-

ception i caféen, hvor publikum har

sit ophold i sommerhuset, da en lokal tionen om, at der er blevet begået et

mord i området. Rigtig uhyggeligt bliver det, da Stine senere åbner døren op for et fremmed kærestepar, hvis bil er brudt sammen…

tilgængelig på selskabets hjemme-

Det er en vellykket thriller med et klas-

fuld klang over sig, som ville være en

slutningen. Skuespillerne er overbe-

side, og den har en mystisk, lidt gådeJames Bond-film værdig. Alexander spiller koncentreret på guitar, mens Camillas intense stemme flyder ud i salen, og det hele afsluttes med et kæmpe bifald.

Mørkefald

Endelig gøres der klar til, at filmen skal vises, og den fyldte sal i Øst for Paradis

falder til ro. Allerede i åbningsscenen slås stemningen an med en uhyggelig

de medvirkende, ikke mindst skuespil-

sisk plot, men med et uventet twist i

visende, og replikkerne er velskrevet.

I det hele taget er filmens flow samt

hele opbygningen af plottet rigtig godt udført. Set i forhold til, at det er

Creatives Concept Productions første filmproduktion, slipper de godt af

sted med det. Den er tro mod thrillergenren, og får da også salen til at

hoppe i sæderne et par gange i løbet

af de knap 30 minutter, den varer. Hele

Arrangementet rundes af med en remulighed for at snakke med og stille

spørgsmål til de tydeligvis stolte fyre bag produktionen.

”Det har været et hårdt år,” udtaler Daniel Cesar Bredegaard, som har skrevet

manuskriptet bag filmen. ”Faktisk er

det en lidt antiklimatisk følelse, jeg

står med nu. Med al den tid, vi har brugt, og så er hele premieren overstået på to timer.”

Der er dog ingen tvivl om, at han ville

gøre det hele igen, og han vil da også gerne afsløre, at de allerede har et nyt projekt på tegnebrættet:

”Den næste film bliver en komedie, sandsynligvis med et sci-fi twist,” siger Daniel og griner. ”I kan godt glæde jer!”

showet sluttes af med, at instruktør

KONTEKST | 45

UDDANNELSE

DADIU

Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning

Hvert år optager DADIU studerende fra Aarhus Universitet som enten studerer Digital Design eller Audiodesign. De studerende,der bliver optaget indgår i et team med studerende fra andre universitetsuddannelser eller kunstskoler. Idéen bag sammenslutningen er, atde studerende bliver tildelt en arbejdsrolle som er konstrueret ud fra de kompetencer de har opnået gennem deres uddannelse.

AF: TUE DOMMERGAARD, DIGITAL DESIGN, 8. SEMESTER.

På uddannelsen gennemgår man et

spillets rammer. En Projektlederhar

af spillets koncept og idé. En Spilpro-

petenceprojekt, som i sidste ende

for, at de forskellige roller fungerer og

Han skal sørge for at programmere

forløb med undervisning og et komresulterer i et færdigt spilprodukt, herigennem lærer man at indgå i et

team netop for at afspejle computerspilsbranchens forskellige discipliner.

Et elite-team

Et team består af ti forskellige kompetenceområder; en Art Director som

står for det visuelle koncept og har ansvar for udformning af spillet.Produk-

tionsmæssigt står Art Directoren for konceptskitser, storyboards, koncept-

layouts af de interaktive interfaces osv.

Animatoren står for selve udviklingen af karaktererne i spillet dvs. at han har

ansvar for at bringe liv og personlighed til de forskellige karakterer. Audio-

designerensansvar består i at forfatte musik og lydeffekter, der passer til spillets gameplay. En CG artist står for at

producere spillets 3D verden.Arbejdet

er en hårfin balance mellem det æstetiske og det tekniske. Leveldesignerensarbejde består i at designe og indarbejde forskellige levels,der passer til 46 | KONTEKST

det overordnede ansvar og skal sørge at de givne deadlines bliver overholdt.

Projektlederen har dog ingen indflydelse på indhold og funktion i spilpro-

duktet. Spildesigneren haransvar for

at udvikle selve spillets koncept, dvs. at han skal sørge at udvikle alle spillets aspekter såsom spilmekanik, spilbalance, navigationsstrukturer, handlingsstrukturer

osv.Spilinstruktøren

fungerer som en slags blæksprutte

mellem alle de forskellige roller, hvori han sørger for, at der er struktur og

helhed i forhold til gennemførelsen

grammørstår for det tekniske i spillet. spillet så det lever op til de kriterier,

som er fastlagt af spilinstruktøren, Art Director og spildesigneren. En Visuel designer assisterer Art Directoren

ved hjælp af visuel kommunikationsog marketingsmaterialer, heriblandt

model sheets, karakterer, omgivelser, rekvisitter og produktionen af de visuelle interfaces og grafiske elementer.

For yderligere information, besøg DADIU’s hjemmeside på www.dadiu.dk.

FORENINGER

PANIK! Lige nu tæller PANIK 25 frivillige medlemmer og vi er vilde med at holde fester for dig og dine 300 nærmeste venner - Vi er her for dig! Vi vil gerne sige tak for den opbakning vi har modtaget og ser frem til mere af den. Hvis du har et forslag eller andet input, så kom med det. Vi glæder os til at se dig igen!

AF: MARIA JUEL LEE OG SIMON CLAUSEN, PANIK.

Hvad skete der med festen?

Vi ses til Kapsejladsen!

V58 & PANIK

aflyst! Organisationsændringerne på

at feste sammen med os igen, kan I joi-

så seje at få en aftale i hus med nat-

Vi er kede af, at festen d. 13. april blev

Universitetet betyder, at styringen af Benjamin er overgået til Eksamenstil-

synet, og dermed ikke længere er lokal - Festen blev fanget i skiftet. PANIK arbejder lige nu på højtryk for at sørge for, at vi stadig i fremtiden kan holde

fester for jer alle på Katrinebjerg! Følg med på vores Facebook-side.

Hvis I ikke kan vente til efteråret med

ne os til en af årets største begivenheder på Aarhus Universitet, nemlig kap-

sejladsen. I år starter vi en ny tradition, hvor PANIK og Fredagsbar.dk samles til

sejladsen under fælles pavillon. Vi er klar til både at hygge og give den gas sammen med jer!

Samarbejdsudvalget i PANIK har været

klubben V58. Så hvis du er lidt træt i

benene efter et brag af en Panik-fest, men stadig er klar på at gi’ den gas, står vi klar med busser der kører jer direkte ned til V58. Indgangen er gratis mod forevisning af studiekort og der

er fordelagtige tilbud på drikkevarer.

Ud over det vil der løbende komme gode tilbud fra V58 til jer!

PANIK-facts

PANIK er en festforening for det

hedengangne institut for Infor-

mations- og Medievidenskab, som bestemt ikke har tænkt sig

at dø bare fordi instituttet er væk.

PANIK står for “Party All Night In Katrinebjerg” og har mottoet ”Vi tilgiver alt, men fortryder intet!” www.facebook.com/panikfest

KONTEKST | 47

sams præsenterer

forsker fight Onsdag d. 9. maj kl. 16-18 i nygaard bygningen

sams inviterer til en eftermiddag i forskningens og formidlingens tegn. det handler om form og fremtoning, når en række forskere bedømmes på deres præsentationer. kom og bliv en del af et anderledes arrangement, hvor viden og underholdning forenes. mere information på www.samsnet.dk/fight.html

48 | KONTEKST

sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende

‘12

FORENINGER

SAIS INVITERER TIL

KØBENHAVN TUR/RETUR

Som noget nyt inviterer SAIS denne sommer sine medlemmer på en 3-dages studietur til København!

AF: MARIE SPLIID, INFORMATIONSVIDENSKAB, 6. SEMESTER.

Vi har allerede etableret aftaler med

Hvad koster det?

og vender hjem igen fredag aften d. 17.

jer indenfor hos Podio, TDC, Tradeshift,

person (normalpris: 927,-).Vi drager fra

888 – dvs. med bus og færge og turen

flere virksomheder og kan bl.a. invitere Issuu, Telia og Founders House.

Prien for hele herligheden er 627,- pr.

Aarhus onsdag morgen d. 15. august

august. Transporten foregår med Linie

inkluderer desuden to overnatninger

på Danhostel Copenhagen Downtown samt delvis dækning af transport i København.

Tilmelding

Der er deltagerbegrænsning på 20

personer og stadig få ledige pladser hvis du vil med!Tilmeld dig på www.

sais.dk eller via SAIS’sFacebook page

–der finder du link turen og til tilmeldingsblanketten.

Vi glæder os til at se jer!

KONTEKST | 49

FORENINGER

FREDAGSBAR.DK

VI ER OGSÅ ANDET END FEST OG FARVER

Fredagsbar.dk er Aarhus’ Bedste Fredagsbar og kendt for altid at levere en fed fest, men Fredagsbar. dk er ikke kun et sted, hvor der festes.

AF: MIKKEL HVIDTFELDT, INFORMATIONSVIDENSKAB, 4. SEMESTER.

Det er fredag. Klokken slår to. Og alle

– også når man ikke skal være fuld.

grønspætteviden om IT-byen ved, at

Kom forbi

gens tema i baren er ’Surprise’, og de

dag eftermiddag, er der rig mulighed

studerende på det gamle IMV med

det er nu Fredagsbar.dk åbner. Daførste gæster spørger nysgerrigt ind

til, hvad overraskelsen går ud på. Glæ-

den er stor, da overraskelsen afsløres, og gæsterne får stukket et kinderæg i

hænderne (hele tre overraskelser i én).

I løbet af de næste par timer er 30& 40 studerende travlt beskæftiget. De

leger med indholdet fra det kendte tyske chokoladeæg, taler om ugens begivenheder og weekendens festligheder og skyller samtalerne ned med en kold cola eller øl. De hygger sig.

Et hyggeligt sted

Fredagsbar.dk er ikke en festforening.

Det er en fredagsbar. Her kan stu-

derende hver fredag nyde en øl eller sodavand og hygge sig med deres medstuderende. Barens Oktoberfest

er kendt og berygtet i hele byen, og der er ingen tvivl om, at fredagsbaren

forstår at holde fest. Og det er vi stolte af! Men vi vil også gerne være mindst

ligeså kendt og berygtet for at være en

fredagsbar, hvor det er rart at komme 50 | KONTEKST

undervisning om fredagen. Du kommer ikke til at fortryde det!

Når fredagsbaren slår dørene op fre-

Kommende barer:

for socialt samvær med dine medstu-

SOMMER-BAR

derende. Tag et slag yatzy, nyd en enkelt, byd din flamme op til en omgang

bordfodbold, udfordr din læsegruppe i Bezzerwizzer eller stik hovedet ind

for at sige god weekend. Fredagsbar.

27/4 SÅ-ER-DET-KRAFTEDME- 3/5

Kapsejlads Pavillon m.

11/5

Penge-Bar

PANIK 31/8

Første bar efter ferien

dk har valgt at sætte fokus på de korte

Få mere info på:

holdende indslag. Så kig forbi en af de

www.fredagsbar.dk

barer via fantastiske temaer og under-

korte barer. Også selvom du ikke har

facebook.com/fredagsbar.dk og

BILLEDER

BILLEDER ST. PATRICKS DAY I FREDAGSBAR.DK

KONTEKST | 51

BILLEDER

BILLEDER PROVINSBYFEST I KATRINES KÆLDER

52 | KONTEKST

BILLEDER

KONTEKSTS 5ÅRS FØDSELSDAG!

KONTEKST | 53

SPECIALER

SPECIALER Følgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under det tidligere Institut for Informations- og Medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet Kontekst. Vi vil fremover også bringe lister over afleverede specialer fra de andre studier på Katrinebjerg, såfremt vi kan få fat i dem.

INFORMATIONSVIDENSKAB 08.02.2012

Sune Sonne Andersen

Facebooks innovation i Open Mobile paradigmet

27.02.2012

Laura Thomsen

Brugere og Innovation - En teoretisk undersøgelse af relevante sociale gruppers værdi for innovationsprocesser

05.03.2012

Valeriya Klyapovskaya

Dynamikken i Internationaliseringen af Forskning og Udvikling: Offshore Outsourcing og Interne Offshoring i Kina

09.02.2012

Line Gramm Overby

Styringens mangfoldighed: Et governmentality studie af beskæftigelsesindsatsen målrettet unge i alderen 25 til 29 i Århus kommune. En analyse af anvendte styringsteknologier samt afledte og utilsigtede styringseffekter

01.03.2012

Christina Betina Jakobsen

Dukke baseret design - Forestille sig livet i fremtidige teknologi augmenterede miljøer

30.03.2012

Kirsten Morre Slot Vinther

INNOVATION OVER GRÆNSER. Samarbejdsdrevet Sundhedsinnovation – en analyse af grænsearbejdet i samarbejdet omkring udvikling af sundheds-it

27.03.2012

Thor Skov Larsen

Hvad er cyberkrig? -Nutidens ordstrid om fremtidens ordkrig

AUDIODESIGN 09.01.2012

Morten Lund Søegaard

Lyden af ARoS - Lydbranding af et moderne museum

09.01.2012

Troels Fløe Kristensen

Lyden af ARoS - Lydbranding af et moderne museum

23.02.2012

Peter Fjordbak Sørensen

Softwarens betydning for kunstnerisk skabelse i digital lydproduktion

54 | KONTEKST

MEDIEVIDENSKAB 01.03.2012

Lykke Dahlén

Receptionsanalyse af underholdningskvaliteterne på DR Ramasjang

27.01.2012

Mads Svejstrup

Digitaliseringen af de danske biografer – en aktuel analyse af den teknologiske udviklings betydning for dansk filmdistribution

31.01.2012

Carsten Ebbesen

"DR de tværmediale oplevelser der tæller. En kommunikationsanalyse af ”Store Nørd”, ”Deadline 17:00” samt ”Bonderøven” set i lyset af tværmediale tv-produktioner med fokus på brugerinvolvering og oplevelser"

03.02.2012

Marie Nydam Jensen

Made in the USA? En analyse af Tea Party-bevægelsens opståen og succes

20.02.2002

Anna Hagemann Ribold

DR Partisan - Kom ind i kampen! Et casestudie af brugerinvolvering i en licenskampagne

02.02.2012

Anne Knudsen

Hvorfor ser så mange Spise med Price?

24.02.2012

Mikael Mørkholt Rasmussen

Mobilbanken - bank i bevægelse? - En analyse Danske Banks prioritering og anvendelse af mobilbank-applikationen af

02.04.2012

Astrid Boye Wiik

Læringspotentialer i Digital Museumsformidling. En empirisk undersøgelse af digitale formidlingstiltag på to danske kunstmuseer

29.03.2012

Mette Lemcke Grann Horst

Unge - den tabte public service generation? En analyse af DRs ungeunivers MAMA

30.03.2012

Mikkel Møl Dalsgaard

aarhusfestuge.dk

16.03.2012

Andreas Bønnerup

Konkurrence i dansk TV: Danske medieinstitutioners multikanalstrategier

05.09.2011

Frederik Sølvsten

Da klimaet skulle reddes - en analyse af danske tv-mediers rolle og funktion under klimatopmødet i København

ANALYTISK JOURNALISTIK 30.01.2012

Jens Jørgen Jensen

Det er jo bare gadeteater... – en undersøgelse af politisk aktivisme i medierne med afsæt i en habermasiansk demokratiforståelse

01.03.2012

Louise Haunstrup Kristensen

Kinabilleder - En analyse af danske mediers framing af Kina

23.03.2012

Mette Lindberg

Corporate Branding i Randers Håndboldklub - udfordringer og potentialer

23.03.2012

Jens Sørensen Steffensen

28.03.2012

Jeppe Knudsen

En kritisk analyse af videnskabsmagasinet 'Viden om'

27.02.2012

Josefine Aggeboe

Kulturel identitet og sundhed – børns opfattelse af sundhedskommunikation

29.03.2012

Christoffer Aagaard Melsen

Igennem mediernes øjne - En analyse af nyhedsdækningen af Operation Cast Lead i Danske og Israelske aviser

"Menneskehandel, Myter og Medier - en undersøgelse af hvordan de danske dagblade behandler og formidler konstruktionen af menneskehandel i udvalgte features"

KONTEKST | 55

au AARHUS UNIVERSITET

og AU projobjekt bank AU JOB- OG PROJEKTBANK Find dit næste fuldtidsjob, studiejob, praktikplads eller projektsamarbejde på AU’s nye jobportal.

Studiejob Praktikstillinger Projekter Job til nyuddannede Ph.d-stillinger Frivillige jobs - og job i udlandet 56 | KONTEKST

Besøg jobbank.au.dk