Kontekst #24

!{ONTEKST Studiebladet for Katrinebjerg

TEMA ONLINE

I ÅRETS FØRSTE KONTEKST KAN DU LÆSE OM VORES ALLE SAMMENS HVERDAG PÅ NETTET

#24 - Forår 2013

// NETDATING

NÅR KÆRLIGHED OPSTÅR ONLINE

// LEARNING BY DOING TRÆT AF BØGER? FIND EN PRAKTIKSTILLING OG FÅ PRØVET DINE EVNER AF I PRAKSIS

// GANEVANER HVILKEN STUDIERETNING GÅR MEST I BYEN? OG HVEM HAR DEN STØRSTE ØL-TØRST?

+

ANMELDELSER - SERIENØRDERI - DIGITALISERING - MED MOR PÅ FACEBOOK SÅDAN ER DANSKERNE - HYLDEST TIL NOSTALGIEN - NETTETS INFANTILE ÆSTETIK

INDHOLD

TEMA ONLINE

8-20 »

UDE AF KONTEKST: GODSBANEN

KATRINEBJERGS GANEVANER

4 Godt og blandet 8 Med mor på Facebook 10 Netdating 12 Nettets infantile æstetik 14 Billedeserie: En hyldest til nostalgien 18 Musik skal høres på computeren 20 Hvad skal medierne bruge din mening til?

24 Katrinebjergs ganevaner 28 Sådan er danskerne

34 »

SERIENØRDERI

36 »

40-43 »

30 Learning by doing 32 Digitalt liv på Katrinebjerg 34 “Enden på Komedien” 36 UDE AF KONTEKST: Reportage fra Godsbanen 40 Boganmeldelse 42 Filmanmeldelse 43 Musikanbefalinger 44 Serienørderi 46 Når Facebook bliver en kærlighedsarena

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

LEDER Velkommen i denne 24. udgave af Kontekst, som tager dig med på en rejse ind i det digitale univers. Vi bringer blandt andet en artikel, som gør op med fordommene om netdating. Vi tager også et historisk blik på udviklingen inden for hjemmesidede-

HOLDET BAG Redaktionen: Layout/grafik: Tue Dommergaard

Indholdsansvarlig: Alexander Loft Birkmose Annonceansvarlig: Michala Elk

signs.

Webansvarlig:

Mikkel I. Karlsen

Du kan læse en artikel om praktikophold, hvor du gennem et

Kontakt: Hjemmeside:

Oplag:

redaktionen@kontekst.it www.kontekst.it

personligt indblik får en masse gode råd. Vi serverer samtidig en undersøgelse af Katrinebjergs ganevaner, så du kan blive

1000 stk.

klogere på, hvem du ikke skal drikke om kap med i fredagsbarerne.

I vanlig stil kan du læse vores faste indholdselementer med anmeldelser af film, musik og litteratur samt Ude af Kontekst, som denne gang handler om værkstederne på Godsbanen.

Vi ønsker dig rigtig god læselyst!

Skribenter og fotografer i dette nummer: Jacob K. Linde, Kristoffer D. Sørensen, Amalie V. Olsen, Lea Thybo, Niklas Kiær, Pernille Christiansen, Emil Rasmussen, Michael Harders, Mikkel Ejlertsen, Martin F. Andersen, Marlene Kongsted, Tobias M. Kjærsgaard, Birgite Kvist, Britta A. Pedersen, Louise Mikkelsen, Kristian Matzen, Julie L. Høimark, Nanna Maria B. Jeppesen Forsidefoto:

Amalie V. Olsen

Tak til alle bidragsydere!

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

godt & blandet Kandidat

Kapsejlads 2013

Ansøgningsfristen til kandidatuddannelserne nærmer sig!

Vil du søge ind på en kandidat efter sommerferien, er fristen den 1. april. Læs mere om ansøgningsproceduren her:

Torsdag den 25. April skal du sætte X i kalenderen – det er nemlig dagen for årets Kapsejlads. Læs mere om dagens begivenheder på facebook:

http://tinyurl.com/bf2jm3j

http://tinyurl.com/aept4nz

Det frivillige netværk

KONTEKST søger redaktører

Vil du gerne være frivillig til spændende arrangementer som Aarhus Sustainability Festival eller Mejlgade for Mangfoldighed? Bliv frivillig og mød andre frivillige på det nystartede Det Frivillige Netværk:

Vil du gerne have et praktisk studiejob med masser af an-

http://detfrivilligenetvaerk.dk/

http://www.kontekst.it/job/

svar? Bliv redaktør for studiebladet Kontekst! Vi søger lige nu redaktører til to lønnede stillinger. Læs mere på:

nyt fra

foreningerne

SAIS Efter en velfortjent vinterferie vendte SAIS tilbage med et besøg hos softwarevirksomheden Ditmer A/S, hvor 25 spørgelystne studerende fra stort set alle årgange fik talt med tre færdiguddanne informationsvidenskabere i huset.

SAIS’ næste arrangementer bliver to tilbagevendende kendere; en omgang Specialepral d. 13. marts kl. 17 og Tilvalgsdagen d.

14. marts kl. 16. Begge afvikles i frokoststuen i Nygaard.

Til slut er vi glade for at kunne løfte sløret for SAIS’ kommende studietur til Berlin d. 12.-17. august. Turen byder på fem overnatninger, inkl. transport og en masse virksomhedsbesøg. I løbet af foråret vil vi offentliggøre en dato for tilmelding på vores Facebook-side og på SAIS.dk. Der er kun 20 pladser, så der bliver rift om dem. Vi glæder os til at se jer!

SAMS SEMINAR 2013 Du vågner ved lyden af en iPhone-alarm – eller Godmorgen P3, der automatisk strømmer ud af din tidsindstillede radio. Du tænder for morgen-tv eller læser dagens avis, inden du tonser op ad Langelandsgade til lyden af Spotify’s Top List eller den for nyligt downloadede podcast. I frokostpausen finder du en gratisavis, udfordrer dine venner i Quizbattle, tjekker bloglovin og uploader #picoftheday til Instagram…

Vi indrammer vores hverdag i en lang række medieritualer, og det er netop disse, vi sætter fokus på til årets SAMS Seminar.

For hvad betyder alle disse medier egentlig for os? Og for vores måde at være sociale på? SAMS præsenterer seminaret ”Mediedøgnet” d. 6. – 7. april 2013 – og du skal da med, skal du ik’? Følg med på facebook.com/SAMSnet.DK og tilmeld dig på samsnet.dk/medlem.

IRSK FOLKEFEST I FREDAGSBAR.DK – VI GØR DET IGEN! Fredag den 15/3 2013 er det igen tid til at sætte et stort kryds i kalenderen – hvis du da ikke allerede har gjort det. Fredagsbar. dk gentager nemlig den massive succes fra sidste år og slår dørene op til en ordentlig omgang Saint Patrick’s Day. Vi holder åbent fra 14.00 til 02.00, og vi har arbejdet hårdt for at levere en masse lækkerier til vores gæster igen i år. Kom som en leprechaun, tag en grøn hat på – eller bare kom som dig selv.

Vi ved, du glæder dig – og vi glæder os til at se dig! Følg med på vores Facebook-side, hvor vi opdaterer med lækre detaljer. https://www.facebook.com/fredagsbar.dk

KONTEKST | 5

T E MA O N

E N I L

TEMA

å p r o m Med Teenageårene er slut, men med digitaliseringen har mors gestapo-tendenser fået nyt liv.

AF: MIKKEL EJLERTSEN & MARTIN F. ANDERSEN, MEDIVIDENSKAB, 2. SEMESTER

Stuebordet er spækket med halv-

Tænker unge over deres adfærd på

meldinger og andet for. Gennem få

tomme flasker, og en svag dunst af

de sociale medier i henhold til, at mor

klik på computeren har en kommende

fordampet alkohol vækker dig lørdag

kigger med?

chef mulighed for at researche sig til

morgen. Minderne fra en storhedstid

oplysninger om sin kommende med-

i fredagsbaren kommer snigende som

En rundspørge på Katrinebjerg viser,

arbejder. Tanken om at sidde til en job-

løven mod gazellen. Lysten til at frarø-

at der i høj grad er gjort tanker om-

samtale med frygten for, at personen

ve dig selv dyne og pude er ikkeeksiste-

kring indholdet af folks Facebook ak-

overfor har set dit ”sjove” profilbillede

rende, men pludselig rammes du af en

tiviteter. Rundspørgen viser ligeledes,

iført blomstret kjole, stor cigar og El-

velkendt frygt. Det løber dig koldt ned

at der er en generel enighed om, at

ton John-briller, kan måske afskrække

af ryggen, og du spærrer øjnene op. Fe-

mor er på Facebook, og at man agerer

de fleste fra at have en offentlig profil

brilsk springer du op og i et desperat

derefter. Omfanget af censur spæn-

på diverse sociale medier, heriblandt

forsøg på at finde din smartphone, en-

der fra billed-untagging til decideret

Facebook.

devender du hele lejligheden. Endelig

at putte mor i et filter, så hun ikke kan

finder du den liggende i askebægeret

følge med.

På vores rundtur gennem Katrine-

på terrassebordet og trykker straks på

Men hvorfor tænker vi overhovedet

bjerg stødte vi på en ung dame, der

Facebook app’en - men inden du når

over det? Hvorfor føler vi unge en på-

berettede, at flere tutorer på Han-

at se beviserne fra i går, ringer mor.

tvunget nød til at skjule vores person-

delshøjskolen er begyndt at briefe nye

lighed over for mor? Kan det skyldes,

studerende i rusugen om fænome-

Selvcensur

at skræmmebilledet, som f.eks. set i

net med nysgerrige arbejdsgivere, og

Sociale medier er blevet en normal

diverse reality programmer, gør, at vi

hvordan man handler derefter.

del af hverdagen for mange unge.

unge ikke ønsker at udstille os selv

Et socialt medies præmis er, at man

Facebook er en virtuel legeplads, hvor

overfor mor og resten af verden?

deler med andre. Men med lidt cyber-

der deles oplevelser på kryds og tværs.

snilde, kan dette gøres uden, at de for-

Er der også en bagside af medaljen?

”Nøgen” til jobsamtale

kerte kigger med – om det er mor eller

Med den fremadstormende digitali-

Med denne tanke i baghovedet om

chefen fra drømmejobbet.

sering oplever mange, at mor også er

at udstille sig selv, er det måske ikke

blevet en del af denne legeplads. Har

kun mor, der er grund til at skjule de

det medført en grad af selvcensur?

våde aftenener, skarpe politiske ud-

8 | KONTEKST

Er du venner med din familie på Face-

andre deler ting om en, er man selvfølgelig også opmærksom på det.

book?

Ja – lidt.

Tænker du over hvad der bliver lagt ud om dig på Facebook, herunder hvad du selv deler?

Ja – Man gør sig nogen overvejelser,

Har du nogensinde slettet noget på Facebook, for at dine nærmeste ikke skulle se det?

Ja, det har jeg. Dog ikke noget jeg ønsker at uddybe.

når man deler ting om sig selv, og hvis

Thorbjørn - Datalogi Er du venner med din familie på Facebook?

Ja, min mor. Min far har ikke Facebook.

Tænker du over hvad der bliver lagt ud om dig på Facebook, herunder hvad du selv deler?

Har du nogensinde slettet noget på Facebook, for at dine nærmeste ikke skulle se det?

Ja, det er sket at noget skulle fjernes.

Ja, helt sikkert.

Ulrik - Informationsvidenskab Er du venner med din familie på Facebook?

Både mor og far og men også andet familie.

Søren - HA.IT

Tænker du over hvad der blive r lagt ud om dig på Facebook, heru nder hvad du selv deler?

Jeg det gør jeg. I høj grad faktisk!

du haft det?

min søn angreb en kammerat verbalt. Sådan noget skal man abso-

Det har jeg ja. Siden 2008, så vidt

lut ikke gøre – og slet ikke sådan

jeg husker.

et sted.

Er du venner med dine børn på Facebook?

Hvad tænker du om unges adfærd på et social medie som Face-

Dem alle sammen. Vi har generelt

book?

et tæt forhold.

Det er et fantastisk medie. Der er gode muligheder for at holde

Har du Facebook? Hvor længe har

Har

han/hun/de

nogensinde

postet noget, hvor du blev forlegen eller overrasket? Og hvordan reagerede du?

Ja. Det var angående mobning.

Det, der overaskede mig var, at

kontakt og netværke med andre.

Personligt er jeg ikke sart, men jeg ville være træt af at se et af mine børn mindre påklædt på billeder i en forkert situation, eller andet i

Har du nogensinde slettet noge t på Facebook, for at dine nærmeste ikke skulle se det?

Ja, jeg har slettet noget. Eller I hvert fald skjult det. Så der er blevet udført lidt censur.

Lone

To døtre på henholdsvis 23 og 21 samt en søn på 16.

den dur.

KONTEKST | 9

TEMA

Netdating

? g i m , Hvem

Flere og flere aspekter i vores dagligdag bliver flyttet til internettet. En ting, som mange udøver, men kun de færreste snakker åbent om, er netdating. Selv havde jeg ingen erfaring med at score over tasterne, så jeg allierede mig med nogle mere erfarne veninder. Jeg tænkte lidt over det. Hvis jeg skulle skrive en artikel om netdating, ville det nok være bedst, at jeg selv havde prøvet det (læs: jeg må jo nok indrømme, at jeg før havde leget med tanken, så her var min anledning).

AF: MARLENE KONGSTED, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

På opdagelse i en ny verden

ville mange af de skønne fyre, jeg før

netdating mere og mere populært. På

Jeg satte mig – lidt spændt – med en

har datet, allerede være blevet dømt

Danmarks Statistiks hjemmeside kan

kop te foran computeren. Jeg klikkede

ude nu.

man læse, at 300.000 dansker søger

på søgefeltet, og mine fingre tastede

kærligheden på nettet. Det er altså

”netdating”. Der kom en hel del hjem-

Fordomme og fordele

næsten 1 ud af 12! Hver gang du ken-

mesider frem, og jeg oprettede profi-

Først fik jeg bekræftet nogle fordom-

der 12 personer, er der – statistisk set –

ler forskellige steder; blandt andet på

me. Der var en del fyre, som havde

1, der netdater. Ekstern lektor i Film- og

dating.dk, parship.dk og elitedaters.

næsten Arto-lignende billeder. En del

Medievidenskab fra Københavns Uni-

dk. På parship.dk skulle man lave en

andre så bare.. Tja.. Jeg ved faktisk ikke,

versitet, Charlie Breindahl, fortæller i

”match-test”. Det indebar blandt an-

hvad det var, der gjorde det, men der

en artikel til Børsen:

det, at jeg skulle svare på ”foretrukken

var noget der afholdt mig. Måske var

temperatur i lokalet”. Derudover skulle

det fordi, jeg ikke kunne droppe mine

”På en bar tager det meget længere

jeg kigge på forskellige abstrakte bille-

– formentlig fjollede – fordomme om

tid at finde ud af, hvem folk er, og

der og klikke på det, jeg følte mig mest

fyrene på den anden side af skærmen.

hvad de vil. […] På nettet, derimod, får

draget af. Er det seriøst det, der skal

Når jeg har snakket med venner om

man en masse konkrete oplysninger

afgøre, hvem jeg bør date? Formentlig

netdating, har de fleste nogle ret ne-

om de andre profiler. Det betyder, at

gative fordomme, men alligevel bliver

man hurtigt kan sortere i mængden

NETDATING I TAL

og finde frem til dem, der kunne være interessante at lære at kende”.

Worldwide bliver der brugt 1.8 milliard dollars i onlinedating industrien.

8 procent af alle danske internetbrugere netdater.

Det svarer til 300.000 personer.

7 % af kvinder netdater, mens det hos mændene er 9 %.

Måske er det forventningerne der skal justeres?

Det gik op for mig, at mine forventninger til netdating måske havde skudt lidt over mål. Er det mon serier som Sex and the City, Gossip Girls og Greek – hvor de konstant vælter sig i lækre dates – der får os til at ville date en masse forskellige fyre og helst

10 | KONTEKST 10 | KONTEKST

”

Formentlig ville mange af de skønne fyre, jeg før har datet, allerede

på én gang? Giver de serier os en for-

fyre i byen. Det førte

vrænget forestilling om, hvad vi kan

som regel kun til

forvente af hinanden? En forestilling

sex og useriøse kon-

om at der hele tiden må være noget

takter. Hun gav netdating en chance,

om? Når jeg har snakket med venner

bedre, vi bare ikke har mødt endnu?

fordi hun havde en forestilling om,

om netdating, må alle erkende, at vi

at det var en lettere måde at komme

har fordomme. Fordomme der siger

Sex og useriøse kontakter

i kontakt med fyre på. Et forum, hvor

os, at folk, der netdater, har svært ved

Jeg havde ikke meget held med net-

der var plads til ordentlige samtaler

at begå sig socialt, men samtidig ved

dating, så jeg skrev til en veninde,

frem for de sædvanlige ”fuldemands-

vi udmærket godt, at det er irrationel-

som jeg ved har fundet kærligheden

samtaler”

spurgte

le fordomme. Det er nok ved at være

på denne måde. Hun havde heldigvis

hende, hvordan hun havde det med

på tide, at vi lægger vores fordomme

nogle andre perspektiver og kunne

at skulle fortælle, at hun netdatede,

på hylden. Vi har alle søde, sjove og

nikke genkendende til Charlie Breind-

hvortil hun svarede, at hun ”også var

flotte venner, som netdater – og sik-

als udtalelse. Hun var træt af at finde

ret flov over det, specielt i starten”.

kert endnu flere end vi kender til.

i

barerne.

være blevet dømt ude nu.

Jeg

Men hvorfor er det så pinligt at snakke

KONTEKST | 11 KONTEKST | 11

TEMA

Nettets

tik e t s æ le i t n a f in

AF: TOBIAS MØLLER KJÆRSGAARD, INFORMATIONSVIDENSKAB, 10. SEMESTER.

I 2013 fejrer jeg min 15. årsdag med In-

semantiske

med

Dengang tilbage i de glade 90’ere var

ternettet. I medgang og modgang har

magisk CSS og JavaScript af en anden

elementer

koblet

internettet - for mig - mere en op-

vi trofast stået sammen siden 1998.

verden. Men inden jeg kommer for

levelse end et egentligt redskab. En

Det hele startede med lidt skjult flir-

godt i gang, vil jeg blot konstatere, at

oplevelse, der især kan karakteriseres

ten i de sene aftentimer. Efter kl. 19.30

selvom teknikken selvfølgelig har en

ved en helt særlig pioneræstetik, der

var det jo billigere at koble på med sit

betydning, så ville jeg være en dårlig

blev komplet med animerede GIF’s og

56K-modem. Det eskalerede i starten

informationsvidenskaber, hvis jeg ikke

farvede overskrifter på kiksede bag-

af 00’erne, da begrebet bredbånd kom

trådte et skridt tilbage for at anskue

grundsbilleder. Denne pioneræstetik

til. Men det gik først helt amok i slut-

det hele i en mere menneskelig kon-

var særligt udbredt på en syndflod af

ningen af 00’erne, da min iPhone put-

tekst.

personlige homepages på tjenester

tede hele nettet i min lomme.

som GeoCities. Men selv en side så ren For hvad var det egentlig, jeg brugte

og minimalistisk som Google formå-

De 15 år har gjort meget ved os begge,

nettet til, før jeg havde Facebook til

ede at se kikset ud tilbage i 1998.

specielt når det kommer til udseendet.

at lokke folk i fredagsbaren og Google

Ingen mestrede dog den infantile

Selv er jeg nok blevet lidt mere slidt at

Docs til at holde styr på læsegruppen?

webæstetik som Frisør Finn fra Valby,

se på, mens hjemmesiderne på nettet

Den gang søgninger var noget, man

hvis hjemmeside i 2002 blev kåret til

er blevet mere strømlinede og lækre.

foretog på Jubii.dk, og nyheder var no-

”Danmarks Grimmeste” af P3’s lyttere

Her kunne det være fristende at be-

get, DR Online kopierede fra Tekst-tv?

i programmet Strax. Om præmien er

væge sig ud i en syndflod af tekniske

Længe før Facebook og Twitter kom til,

velfortjent, vil jeg lade være op til læ-

begreber. I et forsøg på at forklare

og hvor det mest sociale, man kunne

serne at vurdere ud fra billedet. Finns

overgangen fra senhalvfemsernes ta-

foretage sig på nettet, var at vandre

side er skarpt efterfulgt af de farve-

belbaserede webdesign, over den hyp-

rundt i Netstationens virtuelle højhus

rige revisorer hos Skovbo Revision. En

pige brug af div.-elementer, til HTML5’s

og chatte med fremmede mennesker.

hjemmeside der er så bizar, at den i

12 12 || KONTEKST KONTEKST

dag stadig ser ud, som den gjorde for

Jam, der udelukkende bestod af små

animeret, så skal det da også være ani-

mere end 10 år siden.

GIF-billeder på et lærred af blinkende

meret. Ingen tvivl om det! De anime-

stjerner.

rede GIF’s kan vi desværre ikke gengive

De grimme sider var dog ikke kun for-

på tryk, men skulle du få lyst til at se på

beholdt lokale frisører og gæve reviso-

Logikken bag flere af disse hæslige

flere grimme sider fra nettets ungdom,

rer. Selv den enorme Warner Bros.-kon-

sider synes at være inspireret af data-

kan du kigge forbi kontekst.it.

cern formåede allerede i 1996 at sætte

logernes ”jeg gør det, fordi jeg kan”-

trend med en webside til filmen Space

argument. Hvis et GIF-billede kan være

Studenternes Hus

Ndr. Ringgade 3 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider: mandag-fredag 10.00-17.00

Matematisk Institut

kr 198,-

Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!

Bygning 1530 tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Vi indbinder din opgave eller dit Speciale i lim- eller spiralryg - Kom i god tid Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os

KONTEKST | 13

EN HYLDEST TIL N O S TA L G I E N 14 | KONTEKST

FOTOS AMALIE V. OLSEN

KONTEKST | 15

16 | KONTEKST

KONTEKST | 17

TEMA

Musik skal høres...

AF: NIKLAS KIÆR, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Digitaliseringen af musik har været et

sætningen, men året 2012 satte re-

der i de seneste 5 år har set en stødt

gennemgående tema siden .mp3-for-

kord for største omsætning af mu-

fremgang, senest med en fremgang

matets indtræden på markedet i mid-

sik nogensinde. I USA blev der solgt

på 17,7 % fra 2011 til 2012.

ten af halvfemserne. Gennembruddet

1.650.000.000 albums og singler gen-

kom for alvor ti år senere i takt med

nem både digitale og fysiske salgsste-

De senere år har flere af de uafhæn-

udbredelsen af Apples iPods. I mange

der.

gige pladeselskaber satset stort på

år har digital musik været synonym

eksklusive udgivelser på vinyl, blandt

med musikpirateri, men i de seneste

LP’en genopstår

andet Stones Throw inden for hiphop

par år er den lovlige spredning af on-

En meget interessant udvikling, som

og Swamp 81 og R&S inden for elek-

line musik steget eksplosivt. Salget af

tilsyneladende modsiger den tekno-

tronisk musik. Udviklingen er også til

digital musik oversteg for første gang

logiske udvikling, er salget af LP’er.

gavn for de mange små LP-forretnin-

salget af ”fysisk musik” sidste år, og in-

Selvom LP-salget kun tæller for under

ger, da de større musikbutikker typisk

tet tyder på, at denne trend vil stoppe.

5 % af det totale salg, er det et marked,

har fokuseret deres salg på CD-markedet og derfor har været dårligt gearet

CD’ens død Med den digitale musiks hastige frem-

SALGSTAL

til den seneste udvikling.

gang ses en kæmpe nedgang i salget af CD’er. CD-salget toppede omkring

13,5 % i USA.

iPod:

CD: LP: Node:

Ud fra dette perspektiv kunne man

Kilde: The Nielsen Company & Billboard’s 2012 Music Industry Report

årtusindskiftet, men siden dengang er nedgangen blevet større og større. Indenfor det seneste år faldt salget med

forvente en negativ udvikling i om-

18 | KONTEKST

antal solgte albums: 118 millioner (+14.10% fra 2011) antal solgte enkeltnumre: 1.2 milliarder (+5.10% fra 2011) antal solgte albums: 192 millioner (-13.5% fra 2011) antal solgte albums: 4.6 millioner (+17.7% fra 2011) (rekord) Antal solgt musik i alt: 1.6 milliarder (+3.10% fra 2011) (rekord)

... på computeren?

For at få en anden vinkel på den nuvæ-

I (Polaron) har valgt at udgive jeres musik gratis på nettet i et digitalt format. Hvorfor det?

rende udvikling i musikbranchen satte jeg

”Det valg kom meget naturligt, da det er en gratis og nem måde at få delt sin musik på. Vi udgav

et interview i stand

kompilationen på vores egen hjemmeside og sendte nogle pressemeddelelser rundt til relevante

med den aarhusian-

sider og folk. En af de store fordele er den måde, hvorpå man hurtigt kan få respons og omtale via

ske elektroniske mu-

hjemmesider og blogs.”

siker og DJ Varieté, i daglig tale kendt som

Hvordan kunne det ses i forhold til jeres eget projekt?

Nicolas Hansen. Han har tidligere udgivet

”Vi nåede ud til flere danske sider, bland andet Soundvenue, men faktisk også helt til USA, hvor flere

musik, som den ene

andre skrev om os og projektet. Alt sammen uden at vi gjorde det store for det.”

halvdel af Pierce & Pierce, men er nu gået

De seneste 5 år har vinyl-formatet oplevet en renæssance, hvor mange musikere inden for rock,

solo under navnet Va-

hiphop og elektronisk musik har valgt at udgive deres musik i det gamle LP-format, som ellers

rieté. Han er for tiden

havde deres storhedstid i 60’erne og 70’erne. Hvorfor tror du, LP’en er på vej tilbage?

en del af det danske musikerkollektiv

Po-

”Det er nok en blanding af affektionsværdien, at der typisk er gjort mere ud af produktet og desig-

udgiver

net af både cover og plade samt samleraspektet. Man føler helt klart, at man ejer musikken på en

laron,

som

gratis

mixtapes

nettet

i

på

anden måde, og man får lyst til at udvide sin samling, når man først er begyndt. Derudover er der

forskellige

det fysiske element. Det er noget helt andet at sætte en plade på, end at vælge den næste playliste

undergenrer af elek-

på Spotify eller trykke på ”shuffle” i sit iTunes-bibliotek.”

tronisk musik.

KONTEKST | 19

TEMA

H vad sk al medier ne

bruge din mening til?

I mere end 100 år har det været almindeligt at føre debatter igennem nyhedsmedierne. Igennem læserbreve har befolkningen kunnet få talerør, og i dag, hvor de store aviser og dagblade er blevet digitaliseret, er denne service blevet udvidet med blandt andet Facebook-debatter. Men hvilken funktion tjener sidstnævnte for os som samfund, og som mediebrugere? Kan vi overhovedet bruge dem til noget?

AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Den hede Facebook-debat

alle. Ofte synes debatindlæggene at

Nyhedsjournalistikken bærer også i

Der kan ikke være megen tvivl om,

være præget af umiddelbarhed, spon-

stigende grad præg af, at debatterne

at en god debat kan være med til at

tan følelsesmæssig reaktion og min-

fra Facebook bliver brugt som sup-

styrke demokratiet, men her kan man

dre refleksion over det indhold, der

plement til meningsmålinger – ja af

så diskutere, hvordan en god demo-

genereres. Desuden er det ofte tyde-

og til kan man få det indtryk, at de

kratisk debat skal defineres. Her må vi

ligt, at mange af debattørerne, når de

bliver sidestillet med selvsamme. Ikke

overveje, om vi skal gå ud fra et ideal

kommenterer, kun har læst paratek-

sjældent kan man læse om, hvordan

om, at debatdeltagerne bruger deres

sterne til den artikel, nyhedsmediet

et nyhedsmedies læsere er enige el-

rationelle fornuft, og bygger deres ar-

linker til.

ler uenige om noget, baseret på den

gumenter på oplysning og viden. Eller

debat, der har foregået på mediets

om det er nok, at alle har mulighed for

De nye meningsmålinger?

at deltage og får lov at bruge deres

Medierne bruger i stigende grad kom-

ytringsfrihed.

mentarer

i

Den 19/2- 2013 skrev Jyllandsposten

deres journalistik. På en måned (læs:

eksempelvis: ”Debatten om SU til

I modsætning til læserbrevene, der

18. januar til 20. februar), har Ritzaus

hjemmeboende

nødvendigvis må have en sober tone

Bureau alene udstedt 74 pressemed-

Jyllandspostens læsere”. Artiklen var

og en vis saglighed for at blive trykt

delelser, der indeholdt referencer til

baseret på en debat om emnet på Jyl-

– så er Facebook-debatterne åbne for

Facebook.

landspostens Facebook-profil samt på

20 | KONTEKST

fra

Facebook-debatter

Facebook-side.

studerende

splitter

Jyllandspostens egen debat-platform.

for, at medierne efterlader det indtryk,

vigtigste detaljer om linkets indhold

En god tommelfingerregel siger, at 90

at der er tale om et udbredt problem,

i deres Facebook-opdateringer. Den

% af alle internetbrugere er såkaldte

eller en udbredt holdning. Herunder

fremgangsmåde

”lurkers”, der ikke bidrager med ind-

kunne man også tænke sig, at politi-

andet se, at BBC benytter. En anden

hold på internettet, 9 % bidrager af og

kere risikerer at bøje sig for et folkeligt

forbedring kunne være, at de de-

til, og 1 % bidrager meget. Hvis denne

pres, der reelt ikke eksisterer i det om-

batansvarlige fra nyhedsmedierne selv

regel holder stik på Facebook, så kan

fang, det ser ud til.

kunne deltage i debatten.

man næppe tale om, at bidragene i

kan

man

blandt

Det kan eventuelt opnås med uddy-

debatterne er repræsentative for den

Opråb til nyhedsmedierne

bende kommentarer, så debattørerne

brede befolkning, eller den brede læ-

Hvis nyhedsmediernes Facebook-de-

bliver holdt på sporet af debatten, og

serskare. Den klassiske kildekritik ser

batter skal leve op til en nogenlunde

dermed undgår at komme ud i nogle

altså ikke ud til at være udbredt, når

ordentlig standard, er der altså plads

vildfarne

journalister taler om Facebook.

til forbedring. Her kunne de danske

umiddelbare fordomme. Det ville klæ-

diskussioner,

baseret

på

nyhedsmedier overveje at rette op-

de nyhedsmedierne, på denne måde,

At medierne trodser den manglende

mærksomheden på, at en stor del af

at vise deres velvilje i at fungere som

repræsentativitet, kan risikere at have

debattørerne ikke klikker på de links,

en oplysende institution.

den konsekvens, at mediebrugerne får

der bliver lagt ud. For at undgå en

et skævt verdensbillede. Der er fare

vildfaren debat, kunne de uddybe de

KONTEKST | 21

22 | KONTEKST

STUDIEMILJØ KONTEKST | 23

STUDIEMILJØ

Katrinebjergs ganevaner

Hvem i IT-byen drikker egentlig mest? Hvad og hvor ofte drikker de forskellige studier? Kontekst har været ude med spørgeskemaer og har besluttet sig for at undersøge Katrinebjergs drikkevaner.

AF: JACOB KRAG LINDE & KRISTOFFER DAHL SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

MEDIEVIDENSKAB

The Gin-Johns Vores forfædre elskede den brune humle. Det samme gør

nemlig, at drinks er deres foretrukne skyllemiddel. Dertil er

Homer Simpson. Men for de studerende på medievidenskab

det medievidenskabelige cocktail-folk også dem, der drikker

er guldfisser og kolde grønne ikke det, som står øverst på øn-

mest cider med en procent på 25. Det søde liv synes altså

skelisten til fredagsbaren. Kun 50 % af den mediefikserede

på bedste boblende vis at gennemsyre dette medieglade

flok foretrækker at fugte svælget med den velkendte malt

studie. Katrinebjergs drinksshakere og ciderridere har set

– det laveste antal i hele feltet. Til gengæld er kærligheden

dagens lys.

til isbjørnen, brandbilen og filuren i højsædet. 58 % svarer

INGENIØR

Ingen hæmninger Hænderne er skruet godt på. Teknikken har de styr på. Men

Design – næsten er en hel genstand bagud. Stærkt! De bol-

denne uddannelse har så sandelig også andre talenter. De

trer sig bredt hen over det alkoholiske slaraffenland, hvor 85

kan drikke. Endda rigtig meget! På listen over dem, der drik-

% af dem drikker øl, 25 % af dem vin og 35 % af dem stærke

ker mest til fest, stryger ingeniørerne direkte ind på en klar

shots. Den bundsolide indsats bestyrkes yderligere af, at

førsteplads. Med et snit på 11,6 genstande til hver fest skal

ingeniørfolket er dem, der næstmindst går til fest med 2,4

dette gladtørstige studie ikke klandres for at nippe til de

gange på en måned. Der er altså tale om et slamsugende

våde varer. Tværtimod kører disse utømmelige typer en så

studie, som på triumferende vis forstår at drikke, når de fe-

overlegen drukstil, at den nærmeste konkurrent – Digital

ster. Katrinebjergs drukkonger er fundet.

24 24 || KONTEKST KONTEKST

DATALOGI

Datalogippernakker Hvad rimer på data? – ØL! Lige præcis. Datalogerne er IT-

drikker allermindst, når de endelig har forladt ølskjulet. Med

byens hæderkronede øllebøller. Undersøgelsen fastslår, at

en indtagelse af kun 8,9 genstande pr. fest skraber datalol-

svimlende 92 % af de adspurgte datalogiske humleriddere

lerne bunden. Oven i det kommer en all-time-low på 1,9 by-

tømmer øl, som var der ingen dag i morgen. Men her stop-

ture pr. måned. Datalogippernakkerne fester så sjældent, at

per lovprisningen så også. Mjødmestrene er således ikke

vi her fra redaktionen godt vil bede de involverede forældre

kun dem, der forlader ølhulen sjældnest, men også dem, der

om at skrue ned for stuearresterne

DIGITAL DESIGN

Shotssjæle

De er kreative, de er æstetikere, og de skyder sjusser i skær-

højeste skammel på sejrspodiet. 2,5 gange i måneden tager

men, så Kato, Ida Corr og Johnson måber. Halvdelen af

den gennemsnitlige DD’er i byen, og 10,8 genstande skyldes

dobbelt-d’ernes byture indeholder ganevaner, hvor shots

ned. Det er nogle ovenud flotte tal, men altså kun nok til

hældes i fjæset. Når det så kommer til antal genstande pr.

en 2.-plads. Men hør nu her, Sprut Ruth… Ingen grund til at

fest samt fest pr. måned, indtager DigiDesserne den næst-

græde snot – ta’ et shot!

INFORMATIONSVIDENSKAB

Festinfere i festinferno Her har vi at gøre med feltets absolutte mest adrætte al-

fra uddannelsen drikker vin, når de er til fest, står det klart,

koatleter. Undersøgelsen har nemlig vist, at inf’erne er de

at inf’erne fester med Brixtoftestandarder. Når det så kom-

mest festglade på hele Katrinebjerg. Med et gennemsnit på

mer til antallet af genstande, som bliver indtaget pr. fest, og

2,7 antal byture i måneden topper inf’tøserne og inf’dren-

det er ganske enkelt for lidt, hvis man vil være Katrinebjergs

gene listen over flest byture. Og eftersom hele 45% af alle

kongesugere.

Se statistikkerne på næste side > KONTEKST KONTEKST || 25 25

Ingeniør Digital Design

tande pr ns

Ge

Informationsvidenskab

st . fe

12 10

Medievidenskab

8

Datalogi

6 4 2

3,0

0

2,5

meget og hvad? Sådan blev 134 respondenter spurgt i Konteksts kvantitative

2,0

ed ån

Alkohol. Hvor ofte, hvor

ter pr. m es

Antal f

Sådan gjorde vi!

1,5 1,0

spørgeskemaundersøgelse.

0,5

Respondenterne repræsenterer de fem uddannelsesmæssige hovedretninger her på Katrinebjerg.

100

Pro c

60 40 20

0

ts

Pro c

ikker sho dr

tdel der en

50 40 30 20 10

ikker øl dr

tdel der en

80

KONTEKST | 27

STUDIEMILJØ

Sådan er...

Danskere er punktlige, flirtende og nogle racere på cykelstien, og Aarhus universitet tilbyder et godt studiemiljø, men også en tung arbejdsbyrde. Det er i hvert fald nogle af de ting, man får at vide, hvis man spørger nogle af de over 1000 udvekslingsstuderende, som Aarhus Universitet hvert år modtager.

AF: LEA THYBO, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

Om danskere

”Det kræver tid og tålmodighed at

”Det er nemt at finde en fest, og man

De fleste af de udvekslingsstuderende,

blive venner med danskere,” siger hun.

behøver ikke vente helt til weekenden.

jeg har talt med, har gjort sig forestil-

Danskerne slår gerne en fest op i hver-

linger om, hvordan danskere og dansk

Danskerne går også meget op i punkt-

dagene,” fortæller Claudia. Men trods

kultur er, allerede inden de kom hertil.

lighed, synes Sarah, der selv har ople-

den usunde drukkultur, så mener de

De er enige om, at de havde forestillet

vet en trykket stemning, når de stude-

alligevel, at danskerne går meget op

sig danskerne som et lukket folkefærd,

rende kommer for sent til forelæsning.

i sundhed på grund af de mange mo-

der ikke bryder sig ikke om at små-

Og så er danskere gode til at overholde

tionister og cyklister i gadebilledet.

snakke – især ikke med fremmede.

regler. Noo Ree fortæller, at det er over-

”Overalt ser man danskere, der cykler.

En fordom de dog er enige om ikke

raskende at se, hvordan danskere altid

Omgivelserne er perfekte til det – men

stemmer helt overens med sandhe-

venter med at gå over gaden, til der er

forsøg ikke at overhale en dansker på

den.

grønt lys. ”Det ser man ikke så mange

cykelstien. De cykler meget hurtigt,”

andre steder”, forklarer hun.

fortæller Noo Ree.

”Danskerne elsker en hed debat, hvor de personlige holdninger kommer i spil,” fortæller Claudia fra Australien.

Sarah fra Tyskland beretter også om, hvordan et besøg i fredagsbaren overraskede hende meget, idet at hendes veninde hurtigt blev omsværmet af flere danske fyre. ”Folk var meget flirtende – meget

”

Det er nemt at finde en fest, og

Danskere har også ry for være er gode til engelsk, og det har været

man behøver ikke vente helt til

”

weekenden. Danskerne slår gerne en fest op i hverdagene.

en vigtig årsag til at flere af de studerende har valgt at komme til Danmark. ”Jeg havde hørt,

at

danskerne

befinder sig på et højt

mere end jeg kender det fra Tyskland,”

En måske mindre overraskende obser-

niveau, hvad angår engelskkundska-

siger hun. Men selvom danskere er

vation, de udvekslingsstuderende har

ber, og det var derfor jeg søgte til Dan-

meget venlige og imødekommende,

gjort sig, er at danskerne går meget ud

mark,” fortæller Ana fra Spanien.

så er de dog svære at blive venner

og elsker at drikke øl.

med, mener Noo Ree fra Sydkorea.

28 | KONTEKST

danskerne!

Om universitetet

vekslingsstuderende er tilknyttet en

Sarah er også glad for universitetets

De udvekslingsstuderende, jeg har talt

dansk studerende fra samme studium

faciliteter.

med, synes at Aarhus Universitet tilby-

som dem selv.

” ”

der gode muligheder for at få et godt

”Der er gode muligheder for at sidde

studieliv. De fortæller, at

på universitetet og læse samt arbejde

der bliver arrangeret en

Danskerne elsker en hed debat,

intro-uge, som giver en rigtig god introduktion til

universitetet.

Igen-

nem universitetet får de udvekslingsstuderende

også

på sine opgaver. Det er meget ander-

hvor de personlige holdninger

ledes end i Tyskland, hvor der altid

kommer i spil.

heldig at få en plads,” fortæller hun.

er propfyldt – og hvor man skal være Men det kan også være nødvendigt at

gratis

”Man kan nemt få informationer om

have gode betingelser for at studere i

adgang til museer, samt et medlem-

trafikregler, dansk kultur og lignende

fred, for arbejdsbyrden er meget tung

skab af Studenterhus Aarhus. Der

igennem sin mentor, og mentoren

i Danmark, mener hun.

bliver også arrangeret mange fester

kan hjælpe med praktiske ting, som at

for udvekslingsstuderende i studen-

købe en cykel og lignende,” fortæller

”Jeg er ikke vant til at skulle forberede

terhuset. Nogle nævner, at det er trygt

Noo Ree.

så meget til min undervisning hjem-

at vide, at man kan få hjælp, så snart

Men af og til kan universitetet dog

me i Tyskland, så det skal jeg vænne

man ankommer. Aarhus Universitet

også virke lidt uorganiseret – især når

mig til,” siger hun.

har en mentorordning, hvor alle ud-

man skal vælge kurser, fortæller Ana.

FOTO ANA TOMÁS

KONTEKST | 29

STUDIEMILJØ

Learning bydoing Fra læsesalen i Nygaard-bygningen bevægede jeg mig i august 2012 over på den anden side af glasdøren til design- og softwarevirksomheden Redia. Her udskiftede jeg designteorier, medstuderende og tynd pulverkaffe med virkelige projekter, hvor skarpe deadlines, kollegaer og stærk kaffe blev hverdag.

AF: BIRGITTE KVIST, DIGITAL DESIGN, 10. SEMESTER

HVORFOR PRAKTIK I REDIA?

FRA PULVERKAFFE TIL CAPPUCCINO

indimellem mine gamle notater frem

Siden jeg påbegyndte uddannelsen

Det var ikke kun de kværnede kaffe-

for at genopfriske metoderne, hvilket

Digital Design i 2008, har jeg haft et

bønner, der gav et kick i min praktik-

skulle vise sig at være særdeles udbyt-

ønske om at komme i praktik på min

periode, men særligt det at få lov til

terigt. Jeg hev blandt andet metoden

kandidat. For mig var det en oplagt

at bruge mine faglige kompetencer

’Inspiration

mulighed for at omsætte teori til prak-

og få hænderne ned i noget praktisk,

og mine kollegaer syntes det lød så

sis, udfordre min faglighed og få vær-

der blev til virkelighed. Processen

spændende, at jeg efterfølgende stod

difuld erhvervserfaring på CV’et. Ved

stoppede ikke

for at bruge den i projektet med Ar-

et tilfælde stødte jeg på virksomheden

fortsatte rejsen til et endeligt produkt.

Redia, og jeg blev hurtigt tiltrukket af

Jeg deltog blandt andet i et projekt

deres

legende

ved prototypen, men

Card

Workshop’

frem,

ken.

interaktionsløsninger,

med kunstmuseet Arken, hvor Redias

Til workshoppen bød deltagerne hver

der umiddelbart passede som hånd

opgave var at designe en app til at un-

især ind med de inspirationskort, de

i handske til min uddannelsesprofil

derstøtte og formidle museets perma-

havde lyst til, og i en dialog skabte de

inden for IT, æstetik og interaktion.

nente samling.

i fællesskab seks forskellige koncep-

Derfor var jeg meget spændt, da jeg

ter. Selvom alle resultater ikke var lige

uopfordret løftede røret til direktøren

I projektforløbet var jeg med til at

gode, blev et af koncepterne herfra

i Redia for at argumentere for, hvorfor

planlægge, afholde og evaluere tre

kernen i det designforslag, der stadig

de skulle ansætte netop mig.

brugerworkshops på museet i den

arbejdes med. Det var en succesfø-

indledende fase af designprocessen.

lelse og et selvtillids-boost at have in-

Jeg kan huske, at jeg skrev små post-it

Det var en lettelse at erfare, at bruger-

troduceret og benyttet en metode fra

notes, som jeg kunne tale ud fra – ek-

inddragelse også sker i den virkelige

min egen værktøjskasse, som skabte

sempelvis en liste med mine faglige

verden, og at jeg kunne bringe erfa-

et værdifuldt resultat for designpro-

kompetencer, en beskrivelse af mit

ringer fra mit studie ind i mit arbejde.

cessen. På den måde mærkede jeg ty-

udlandsophold i Australien og nogle

Men det var indimellem svært at vide

deligt, hvordan de ting jeg havde lært

stikord om mine personlige interesser.

hvilke metoder fra studiet, jeg skulle

på studiet, i høj grad var anvendelige i

Det var heldigvis rammende nok til at

anvende hvornår. Måske havde dele

mit praktiske arbejde.

få mig til samtale, og det blev begyn-

af værktøjskassen stået i et hjørne

delsen på min tid som praktikant hos

for længe og var blevet for støvet, ru-

Redia.

sten og rodet at tilgå. Derfor tog jeg

30 || KONTEKST KONTEKST 30

”

Praktikken var min ch ance for at bevise, over for virksomheden og over for mig selv, at de sidste fire års stu dier bar frugt væk fra skolebænken.

”

ROLLEN SOM PRAKTIKANT

det var mig, der planlagde og styrede

ph.d.-studerende og blive i universi-

Det gav sommerfugle i maven, at gå

dagsordenen – og på egen hånd tog

tetsverden.

fra at være studerende og indgå i et

jeg også af sted til BogForum i Køben-

samarbejde med andre studerende til

havn for at repræsentere virksomhe-

Mødet

at være en del af et tværfagligt team

den. Selvom det var en stor udfordring

gjort det til en gulerod, og derfor har

med erfarne kollegaer. Da man i rol-

at blive givet det ansvar, var det en

jeg netop taget hul på mit speciale for

len som praktikant så at sige er ’i lære’,

spændende udvikling at tage et skridt

at færdiggøre mit studie. Mit speciale-

kræver det tid og refleksion at forstå

ud over kanten og finde ud af, at jeg

emne er opstået med udgangspunkt

sin rolle - og ikke mindst at få det godt

har noget at byde på. Praktikken var

i mine erfaringer fra praktikken, hvor

med den.

min chance for at bevise, over for virk-

jeg har fået interesse for biblioteker

somheden og over for mig selv, at de

og museers aktuelle digitale udfor-

Jeg havde stor glæde af at sparre med

sidste fire års studier bar frugt væk fra

dringer.

Anne Sophie Løssing, min mentor i

skolebænken.

virksomheden, om hvordan min rolle

med

arbejdsmarkedet

har

Jeg tror på, at et praktisk afsæt for spe-

skulle udvikle sig fra forholdsvis passiv

FREMTIDEN

cialet kan holde mig til ilden det næste

til en mere aktiv og selvstændig rolle.

Når jeg afleverer mit speciale til sep-

halve år. Min praktik har også affødt et

Den stigende ansvarskurve viste sig

tember, venter der en travl virkelighed

studiejob som projektassistent hos

også at være noget, jeg mærkede sær-

præget af deadlines, og det kan indi-

Redia, hvilket i sammenhæng med mit

deles tydeligt. I begyndelsen brugte

mellem gøre mig en smule bekymret.

speciale forhåbentlig gør mig endnu

jeg meget tid på at observere arbejds-

Men mest at alt glæder jeg mig til at

mere klædt på til at møde virkelig-

gangen, og selvom den passive rolle

komme ud på arbejdsmarkedet, fordi

heden. Praktikken har altså ikke kun

var en udfordring, indså jeg hurtigt,

jeg har fundet et praktisk fodfæste for

givet mig en stærk trang til god kaffe

at den var nødvendig for at opnå det

min egen faglighed og en kontekst,

– den har givet mig en stærk lyst til at

fornødne kendskab til virksomheden.

hvori den kan bruges. Det er noget, jeg

fortsætte med at vokse personligt og

Jeg fik gradvist mere ansvar, og til sidst

i høj grad har manglet tidligere, hvor

fagligt gennem ’learning by doing’.

i praktikken holdte jeg møder, hvor

jeg i stedet har haft et mål om at blive

KONTEKST || 31 31 KONTEKST

STUDIEMILJØ

>_digitalt liv

Katrinebjerg

En ny linje på kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab sætter fokus på de sociale og mobile medier. Linjen hedder Digitalt Liv og udbydes fra september.

AF: BRITTA ANK PEDERSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, IT-VEST

De sociale og mobile medier er over

på YouTube for at sprede et målret-

der er koordinator for den nye uddan-

os og stiller en lang række tjenester til

tet budskab. Virksomheder er i dialog

nelse.

rådighed for både private personer og

med deres kunder og har løbende

virksomheder.

dataopsamling fra nettet og videns-

Analyse og projektledelse

udveksling med deres samarbejds-

Uddannelsen i Digitalt Liv henvender

Vi deler oplevelser og ideer med ven-

partnere over hele verden 24 timer i

sig til bachelorer fra humaniora og

nerne på Facebook. Vi følger vores

døgnet.

samfundsvidenskab. Som studerende

yndlingspolitikere på Twitter. GPS’en i

på den nye linje vil man få kompeten-

din telefon ved, hvor du er, og den kan

Derfor tror lektor i Informations- og

cer inden for tre områder: det socio-

give dig tilbud fra cafeen på hjørnet el-

Medievidenskab Claus Bossen på, at

logiske, hvor der er stor vægt på ana-

ler fortælle dig, at en af dine bekendte

der vil være brug for kandidater fra

lytiske metoder, det teknologiske, der

er lige i nærheden. Med smartphones

den nye linje i Digitalt Liv, som udby-

giver en forståelse af, hvordan de digi-

er der også kameraer alle vegne, og

des på cand.it.-uddannelsen i Infor-

tale medier er bygget op og fungerer,

vi må regne med, at enhver situation

mationsvidenskab fra september.

samt inden for innovationsprocesser

potentielt kan blive filmet og offent-

og projektledelse.

liggjort. Lige fra dine ubehjælpsomme

”Vi vil i uddannelsen fokusere på, hvad

forsøg på at køre på ethjulet cykel til et

der sker for os og med os, når vi bru-

”Vi vægter de metodiske og analyti-

overfald på åben gade eller bombarde-

ger de sociale og mobile medier. Vi vil

ske kompetencer meget højt. Det er

menter i Aleppo.

uddanne kandidater, der kan analy-

kompetencer, der kan bruges i mange

sere og forstå det liv, der udfolder sig

sammenhænge, når man skal udvikle

Men de sociale medier udfolder ikke

omkring de digitale medier, så de kan

noget nyt og evaluere noget eksiste-

kun deres liv i privatsfæren. Kommu-

se, hvordan de kan bruges og samti-

rende. Derudover skal kandidaterne

ner udnytter aktivt online chat til at

dig være med til at udvikle dem. Det

have kompetencer til at indgå i udvik-

servicere borgerne. Reklamebureauer

er et felt i rivende udvikling, og der er

lingsprojekter omhandlende de socia-

laver flash mobs og lægger resultatet

masser af nyt potentiale i de digitale

le medier. Vi tror på, at bachelorer fra

teknologier,” fortæller Claus Bossen,

humaniora

INFORMATION Kandidaterne opnår titlen cand.it. i informationsvidenskab.

Varighed: 2 år Studiestart: 1. september Ansøgningsfrist: 1. april Læs mere på: cand-it-vest.dk/digitalt-liv 32 | KONTEKST

og

samfundsvidenskab

kan noget med undersøgelsesmetoder og analyse, som de kan udnytte på uddannelsen,” siger Claus Bossen.

De første studerende kan begynde på uddannelsen til september.

Smart city

PoSitionering

augmented reality Serviceinnovation interaktiv 3d Sikkerhed

ParticiPatory deSign

urban comPuting

big data

oPen data

velfaerdSteknologi

mobile tagging

interaktionSdeSign

internet of thingS

cloud comPuting

Vi kender ikke bare buzz-ordene.

Vi anvender dem også i praksis!

Læs mere på alexandra.dk, like os på Facebook eller følg os på twitter. facebook.com/thealexandrainstitute @Alexandrainst KONTEKST | 33

STUDIEMILJØ

PREMIERE ENDEN PÅ KOMEDIEN

I midten af februar kom dagen, hvor det lille århusianske filmselskab, Creative Concept, igen kunne slå de gamle døre i Øst for Paradis op og fremvise deres nye novellefilm Enden på komedien for medvirkende, venner og familie. Fulde af forventning stimlede det indbudte publikum til biografen for at indtage de bløde sæder og lade sig forføre i mørket.

AF: LOUISE MIKKELSEN, MEDIEVIDENSKAB, 6. SEMESTER

Blandt publikum var flere af filmens

dievidenskabsstuderende fra Aarhus.

solid og velkendt kombination i filmu-

skuespillere at finde; heriblandt de

Efter mange måneders hårdt arbejde,

niverset, men blandet med Sci-Fi?

to hovedrolleindehaver Jacob Grosen,

der startede med casting helt tilbage

som blandt andet er kendt for sin rolle

i april 2012, kunne de fire herrer nu

Hvor kom det fra?

som Birger i Niels Malmros’ film Kæ-

endelig løfte sløret for deres seneste

Ikke desto mindre formår Enden på

restesorger, og Tine Pohl, som er skue-

hjertebarn.

Komedien at mestre denne umiddel-

spiller og tidligere dansk repræsen-

bart skæve genrekombination på en

tant i adskillige modelkonkurrencer.

Genrebegrebet udfordres

harmonisk og underholdende måde.

Det var med stolthed og spænding

”Du må bare ikke spørge mig, hvilken

Sci-Fi-elementet falder naturligt ind i

i stemmen, at fire jakkesætsklædte

genre filmen er,” smågriner Daniel

historien, da det tager udgangspunkt

herrer trådte op foran det store lær-

Bredegaard, som er manuskriptforfat-

i en virkelig begivenhed fra 2008, hvor

red. To af producerne, Christian Bank

ter til filmen, da jeg taler med ham ef-

CERN

Enevoldsen og Mikkel Lund, samt de to

ter premieren.

verdens største energipartikelaccele-

instruktører, Alexander Ohrt og Hans

udførte

eksperimenter

med

rator.

Christian Mandøe, bød velkommen

Enden på Komedien præsenteres som

og benyttede lejligheden til at takke

en romantisk Sci-Fi komedie, hvilket

Ulykkelig kærlighed

de mange medvirkende og crewet bag

umiddelbart lyder som en opfindsom

Fortællingen starter, da kærestepar-

filmen, som omfattede en stor del me-

mundfuld. Romantik og komedie er en

ret Joakim og Stella går fra hinanden.

34 34 || KONTEKST KONTEKST

”

FOTO JØRGEN B. HANSEN

Det er en forn godt resultat

øjelse at se et

kreeret af en

”

gruppe kreati ve studerend e.

Det kommer bag på den meget ufor-

mærkes en urolig stemning blandt

også en anden oplevelse, man sidder

beredte Joahcim, som filmen igennem

gæsterne, for hvad nu hvis…

tilbage med efter at have set filmen.

forsøger at komme sig over bruddet

Creditlistens mange navne vidner om

med Stella. Dette er dog ikke helt nemt,

Frygten bliver mere eller mindre til

en større tilslutning af frivillige hæn-

da hun dukker op til samme fest som

virkelighed for Joakim, som må gå en

der, som har hjulpet hele processen

ham i følgeskab med sin nye kæreste.

masse igennem på denne mærkelige

godt på vej, hvilket har givet de to in-

Her vinder den sårede og uskyldige

septemberaften, hvor ingen andre sy-

struktører meget frie hænder til at ud-

Joakim hurtigt publikums hjerte, da

nes at bemærke, at festen ændrer

folde sig kreativt. Det viser sig blandt

det er en situation, de fleste kan nikke

karakter, folk skifter tøj, andre folk for-

andet ved den virkelig velcastede

genkendende til.

svinder helt, og Stella har en ny kære-

gruppe af skuespiller, de flotte billeder

ste hver time.

og brugen af forskellige special-effects.

Festen finder sted på dagen, hvor

Det er en fornøjelse at se et godt resul-

CERN-instituttet har spået en mulig-

Creative Concept

tat kreeret af en gruppe kreative stu-

hed for, at der kan opstå sorte huller og

Som producerne selv giver udtryk for

derende, som ikke bare lever og ånder

mørkt stof i atmosfæren som følge af

inden filmens start, har det været en

for deres fags muligheder, men som

et kompliceret eksperiment med pro-

helt anden oplevelse at lave denne film

også tager deres fremtidsdrømme al-

toner. På trods af festens humoristiske

end deres første produktion Mørkefald

vorligt og kaster sig engageret ud i at

tilgang til jordens mulige undergang,

fra 2012. Som publikum er det bestemt

få prøvet dem af.

KONTEKST KONTEKST || 35 35

UDE AF KONTEKST

Gang i grejet på

Godsbanen

Jorden vibrerer under fødderne. Vibrationerne kommer fra store, støjende maskiner. Maskiner der sliber, saver og skærer til. Det har de nu gjort i et år, siden Byens Åbne Værksteder i marts sidste år genåbnede i Godsbanens historiske bygninger.

AF: ALEXANDER LOFT BIRKMOSE, MEDIEVIDENSKAB, 6. SEMESTER

En sødlig duft af træ fanger næsebo-

Hvis man går i stå, er der heldigvis

Fine faciliteter

rene, når man begiver sig ind på Gods-

hjælp at hente. De kyndige og venlige

Træværkstedet

banens træværksted. Alt er belagt

ansatte på værkstedet tæller blandt

bredde, mørke bjælker i loftet, der vid-

med et fint lag lyst støv fra de mange

andet den 65-årige Ejvind Post, som

ner om bygningens fortid.

igangværende træprojekter.

er værkstedsleder. Han har været til-

står

autentisk

med

knyttet Byens Åbne Værksteder i 33 år.

En mand iført støvede arbejdsbukser

Lokalet summer af liv og kreativitet.

Værkstederne har igennem tiden væ-

og gule høreværn vejleder afslappet

Unge som gamle udviser gåpåmod og

ret placeret på Vester Allé og Vester-

de idérige nytilkomne, som strømmer

koncentration. Her er plads til alle, og

bro

til.

der er højt til loftet.

HUSET.

En ældre mand dækket af træspåner

”Vi har helt klart oplevet en stigning i

Hun arbejder i øjeblikket på et værk i

funderer over en arbejdstegning med

antal besøgende, siden vi flyttede ned

forbindelse med et projekt på Det Jy-

sin blyant i munden, mens en yngre

i Godsbanernes lokaler,” fortæller en

ske Kunstakademi, hvor hun til daglig

kvinde ved siden af klør sig undrende

ophøjet Ejvind Post, som for en stund

slår sine folder. Hun har besøgt træ-

i panden.

bliver overdøvet af en rundsav i rote-

værkstedet flere gange, fordi der er

rende omdrejninger.

nogle brugbare faciliteter, som hen-

Torv

under

kulturinstitutionen

En af dem er 22-årige Ida Thorhauge.

36 36 || KONTEKST KONTEKST

”

FAKTA

Det b get, etyder vi at ld her o jeg kan t mek g skine bruge a omme rne lle m e an for sø lle 30 hel dag kron er.

På Godsbanen kan du leje dig ind på følgende værksteder

• Træværksted • Metalværksted • Formværksted • Tekstil- og serigrafiværksted • Grafisk kopi & print • Multiværksted med lasercutter

”

des skole ikke kan tilbyde.

nalere en persons puls,” fortæller René

hinanden over skuldrene. Store som

”Det betyder vildt meget, at jeg kan

Jøhnke på 23 år, som besøger det tæt-

små projekter ser dagens lys på værk-

komme her og bruge alle maskinerne

pakkede træværksted for første gang.

stedet. Den ihærdige afbenyttelse af

en hel dag for sølle 30 kroner,” lyder det

faciliteterne kunne åbne muligheden

fra en begejstret Ida Thorhauge, som er

”Jeg har fået en varm velkomst, og de

ivrig for at komme ind til maskinerne

ansatte har sørget for at sætte mig

igen.

godt ind i, hvordan jeg skal betjene

”Vi får kommunalt tilskud til driften.

maskinerne,” uddyber René Jøhnke,

Men vi vil meget gerne modtage noget

Trygge omgivelser

som allerede har tillært sig navnene

mere, så vi kan have længere åbnings-

Bagerst i lokalet knokler en ung fyr

på tre af medarbejderne efter blot en

tider,” fortæller en entusiastisk Ejvind

med at finpudse et stykke valnødde-

halv time.

Post. Han håber på at kunne investere

træ. En udskæring i træet gemmer på

for flere åbne timer i ugen.

endnu mere tid på Aarhus’ populære

en lille rød LED-lampe, der blinker pul-

Mod på endnu mere

serende.

De mange besøgende på træværkste-

”Jeg er i gang med at færdiggøre mit

det er begejstrede for stedet. Alle ma-

bachelorprojekt på Digital Design. Det

skiner er i sving, og rummet summer

er et afslapningsværktøj, der kan sig-

af kreativ energi. Folk ser nysgerrigt

centrum for kreativ udfoldelse.

KONTEKST | 37

38 | KONTEKST

N A

L E M

E D

R E S L

KONTEKST | 39

ANMELDELSER

boganmeldelse

To brand or not to brand

Selviscenesættelse er et af tidens helt store buzzwords. Men det er ikke kun en disciplin, der udøves af privatpersoner på diverse sociale netværk. Selv noget så uskyldigt som økologiske æg er godt og grundigt brandet, forklarer Heidi Hansen i sin bog Branding – Teorier. Modeller. Analyse.

AF: PERNILLE CHRISTIANSEN, MEDIEVIDENSKAB, 8 SEMESTER

I Danmark udgør salg af økologiske æg

hun omtaler alt fra smoothieprodu-

bog, hvori hvert kapitel afsluttes med

eller æg fra fritgående høns omkring

centen Innocent til specialdesignede

litteraturforslag

25 % af markedet. Forbrugerne er ge-

Ga-Jol-æsker og souvenirtrøjer med

Der er derfor rig mulighed for at for-

N A S h E I N D I

til

videre

læsning.

påtryk som »I LOVE NY«. Fokus er på de

dybe sig yderligere i emnet. Bogen kan

er den samme, uanset hvordan hønen

historier, der fylder i vores hverdag, og

anbefales til alle med en interesse for

har levet. Alligevel er de villige til at be-

som vi bevidst eller ubevidst lader os

kommunikation i bred forstand. Både

tale 15-20 % ekstra for et æg med den

påvirke af, når vi står foran køledisken

praktikere og studerende kan drage

rette historie,” skriver Heidi Hansen i

i supermarkedet eller bestiller vores

nytte af Heidi Hansens eksempler, hvis

Branding – Teorier. Modeller. Analyse.

næste ferie over Internettet.

de ønsker at udvide deres teoretiske

hE

nerelt enige om, at æggenes kvalitet

Kampen om det gode liv

Ifølge Heidi Hansen handler branding

horisont, sætte eksisterende viden i

En basisintroduktion til branding

nyt perspektiv eller blot genopfriske

Heidi Hansen er underviser på Syd-

gamle modeller. Selvom du for længst

dansk Universitet. Hun arbejder ud fra

har gennemskuet hypede kultbrands

virksomheder

turistdestinationer

en semiotisk og narrativ tilgang. Bo-

som Nike og Apple, får Heidi Hansens

brander sig selv. Med det rette image

gen indledes derfor med en introduk-

Branding – Teorier. Modeller. Analyse

kan de nemlig øge den immaterielle

tion til fremtrædende tegnteoretikere

dig til at reflektere en ekstra gang over

merværdi og tilbyde forbrugeren emo-

som Ferdinand de Saussure og Charles

de brands, du omgiver dig med i din

tionelle fordele. ”Et brand er forestil-

Sanders Peirce efterfulgt af en gen-

hverdag.

lingen om det gode liv,” skriver Heidi

nemgang af storytellingens grund-

Hansen. Og hvem vil ikke gerne købe

læggende niveauer. Hernæst gives en

et produkt, en serviceydelse eller en

introduktion til brandingens mange

ferie, hvis de får en flig af det gode liv

muligheder, og som forfatteren også

med oven i købet? Det vil de fleste nok,

gør det klart i indledningen, leverer

og derfor er branding populært som

hun ikke en banebrydende ny måde

tE

G N I D N A BR

om at kunne fortælle historier. Alt fra

at opfatte branding på. Til gengæld er

OR

aldrig før. I sin bog berører Heidi Han-

I

Branding – Teorier. Modeller. Analyse

taget brandingens værktøjer til sig, og

en grundig og introducerende basis-

40 | KONTEKST

YSE

AN

sen en bred vifte af brancher, der har

µ

FAKTA

ISBN: Pris: Omfang: Forlag:

AL

til

MODELLER

µ

978-87-593-1567-5 438 kroner 403 sider Samfundslitteratur

U O Y ME PLA Y 29.06 — 07.07

S E G A D 9 VAL ESS N I E T S M E F ES O W A SKAL DU NOGET MELLEM 29. JUNI - 7. JULI?

STØV TELTET AF, GRIB DINE VENNER OG DRAG TIL ROSKILDE TIL SOMMER. DU FÅR 200 KONCERTER MED MUSIK I ALLE GENRER OG FRA ALLE VERDENSHJØRNER. GLÆD DIG TIL 9 DAGE FYLDT MED FED ATMOSFÆRE, IMPONERENDE KUNST OG 80.000 FANTASTISKE MENNESKER FRA HELE VERDEN.

Roskilde-Festival.dk

KONTEKST | 41

ANMELDELSER

filmanmeldelse

DIE HARD

- nu er det nok!

AF: KRISTIAN M. MATZEN, INGENIØR, 4. SEMESTER

Den nye Die Hard film starter i USA,

de mest bærende elementer. Det er en

nervøse/næsvise computernørd, eller

hvor John McClane (Bruce Willis) får

skam, for det bliver hurtigt forudsige-

Samuel L. Jackson (som jeg ikke kan

besked om, at hans søn, Jack (Jai Court-

lig, og når John for sjette gang brokker

beskrive bedre end “angry black man”)

ney), er fanget i et russisk fængsel og

sig over at blive skudt på, når han er

til at skabe dynamikken.

anklaget for mord. Som den bekym-

på ferie, er det svært at få sig selv til at

rede forælder, vi alle ved, John McCla-

grine. Specielt fordi John i denne film

Yippee-ki-yay

ne er, hopper han straks på et fly for

ikke rigtigt er på ferie, men derimod er

Generelt er hele filmen alt for søgt

at redde sin søn. Det viser sig, at Jack

draget til Rusland for at hjælpe sin søn

og klichéfyldt. Lige fra filmplakaten

faktisk arbejder for CIA og er i Rusland

ud af fængsel.

til slutningen. Selv titlen, A Good Day

på en mission, som John selvfølgelig

To Die Hard, overgår den tidligere Live

får spoleret. Jacks backup fra CIA ryger

På den anden side kan man spørge sig

Free or Die Hard i plat brug af ordspil.

derefter, hvorefter far og søn er tvun-

selv, hvad man kunne forvente af den

All good things comes to an end, og

get ud i selv at fuldføre missionen og

femte film i en franchise, hvor hoved-

Die Hard endte desværre en film for

redde verden.

personen ikke viser nogen udvikling,

sent. Vi siger tak til Bruce og håber, det

og plottet i store træk forbliver det

var hans sidste yippee-ki-yay.

Ny film, samme koncept

samme. Ideen med at indføre sønnen

I modsætning til tidligere Die Hard

som Johns modpart virker lidt for nem,

Se den hvis: Du elsker klichéer og

film foregår denne hovedsageligt i

og forholdet mellem de to bliver alt

brænder for at se, på hvor mange for-

Rusland. Dette ændrer dog ikke på, at

for klichéfyldt. I min optik fungerede

skellige måder biler kan smadres i lø-

filmens formel stadig er den samme.

det bedre med Justin Long som den

bet af en 30 minutters biljagt.

John er stadig sur, bad guys er stadig arrogante, og omgivelserne bliver stadig sprunget abnormt meget i luften.

Filmens action er stadig i top, og man kan godt fascineres over, hvor unødvendigt mange ting, der kan ødelægges igennem sådan en film. Desværre byder filmen ikke på meget mere.

Humoren hænger på det samme træ som de tidligere film, hvor one-liners samt far og søns anstrengte forhold er

42 | KONTEKST

MUSIK anbefalinger AF: NIKLAS KIÆR, MEDIEVIDENSKAB, 4. SEMESTER

YOUNG – PICASSO MED EN AFRO (EP) Den danske hiphopscene har de sidste mange år været domineret af de sædvanlige navne; L.O.C., Suspekt, U$O og Johnson. Men nu viser ungdommen tænder med aarhusianske Young i spidsen. Med EP’en Picasso med en Afro viser han eksempler på sit talent, sit intellekt og sin kemi med produceren Kewan. EP’en indeholder kun seks numre men er en god forsmag på, hvad man kan vente sig på fremtidige plader.

Bedste nummer: Englesang (Azizem)

JAMIE LIDELL - JAMIE LIDELL Producer og sanger Jamie Lidell er kendt for at genopfinde sig selv på hvert eneste album. Sidst resulterede det i rå soul og ørkenballader på Compass fra 2008. Denne gang er stilen inspireret af 80’er funk, særligt Prince. Nogle numre er, ifølge Jamie Lidell selv, næsten remixes af 80’er numre, hvor han selv har tilsat vokal, mens andre stikker lidt udenfor og over mod den elektroniske genre. Ind kastes også nummeret ”why_ya_why”, som minder om Tom Waits, der er gået baglæns i et distortion mareridt.

Bedste nummer: What a Shame

LÆS FLERE ANMELDELSER PÅ WWW.KONTEKST.IT KONTEKST | 43

SERIENØRDERI house of cards

Politikeren Frank Underwood bliver forbigået til den prestigefulde post som udenrigsminister blandt præsidentens kabinet, og beslutter sig som resultat heraf for at tage sin skæbne i egne hænder. Denne nye dramaserie skildrer det politiske miljø i Washington D.C. og Underwoods beskidte kamp for at klatre op ad rangstigen. Serien er udviklet af den Oscar-nominerede Beau Willimon, og produceres i samarbejde med David Fincher og Kevin Spacey.

Navn: Michael Harders Yndlingsskabere: Joss Whedon, J. J. Abrams Fokus: Underholdningsværdien A

Navn: Emil N. Rasmussen, Yndlingsskabere: Aaron Sorkin, Vince Gilligan Fokus: Den kunstneriske værdi A

Så skete det endeligt. Netflix har lanceret sin egen originale serie og dermed indledt en ny æra inden for seriebranchen. Med House of Cards, som Netflix eftersigende overbød både HBO og AMC for at få rettighederne til, er det ikke nok med en tv-skærm - du SKAL online for at følge med i dette nyeste bud på kvalitetsdrama. Og jeg skal indrømme, at jeg er meget imponeret. Er jeg ene om at være det, Michael?

Claire

Frank

Absolut ikke. Denne serie ville passe perfekt blandt HBO og AMCs katalog af højkvalitetsserier. Og den følger også samme opskrift, som disse kanaler især har gjort brug af i nyere år: Få fat i store navne fra filmverden. Vi har nemlig at gøre med David Fincher som executive producer på serien, som desuden sammen med Joel Schumacher og James Foley har instrueret op til flere afsnit af seriens første sæson.

Ikke mindst er Kevin Spacey både producer og hovedrolleindehaver.

Og nu hvor du nævner Kevin Spacey, så må jeg hellere lige få erklæret min kærlighed til den mand. Hans eminente skuespil bærer serien langt hen af vejen. Hans blanding mellem at være den mest usympatiske og bagvaskende politiker og samtidigt den person, som vi følger og overraskende nok holder med og hepper på i hans kamp, er intet mindre end fantastisk. Jeg sidder decideret og får lyst til at gå ind i politik blot for at kunne udføre en række af de samme beskidte tricks, som vi vidner igennem serien.

Peter

Jeg er enig - med en enkelt anke. Personligt finder jeg det lidt overbærende og selvhøjtideligt, at hans karakter taler direkte til kameraet. Dette er dog ikke en kritik af Spaceys skuespil i sig selv, som jeg forudser kommer til at blive belønnet med en nominering til Emmys og Golden Globes. Samme kommer højst sandsynligt til at gøre sig gældende for hans kvindelige modpart og kone i serien, Claire Underwood, spillet af Robin Wright. Hun er meddelagtig i alle intriger, som hendes mand foretager. På den måde repræsenterer deres forhold et dystopisk billede af det moderne familieliv eller mangel herpå.

Hov, hov, hov. Jeg bliver lige nødt til at komme med en kommentar til det vrøvl, du skriver først. Denne "breaking of the fourth wall", som serien gentagende gange gør brug af, er netop med til at give serien mere kant og en interessant vinkel. Men jeg er helt enig med dig i din betragtning om Robin Wright og Kevin Spacey. Deres parforhold kan næstes ses som en skabelon for det moderne karrieremenneskes liv, betragtet gennem en pessimistisk optik. Det bliver næsten udstillet som det amerikanske mareridt frem for den amerikanske drøm, hvilket på en måde øger seriens troværdighed og dermed samtidigt fungerer som en kritik af samfundet, herunder især den politiske verden.

Doug

Zoe

Christina

Man kunne med fordel opsummere serien som en mere gruset og beskidt version af den danske tv-serie Borgen. Hvor Borgen skildrer de besværligheder, der er forbundet med at opretholde et familieliv som politiker, går House of Cards skridtet videre og skildrer et parforhold uden børn, hvor begge personer desuden har deres affærer på siden. På trods af at forholdet til tider udelukkende virker til at være en facade og som en fælles kontrakt, kontrasteres denne kynisme med den ironiske og reelle kærlighed, der faktisk eksisterer mellem de to hovedroller. Og her skal der lyde et kæmpe cadeau til skuespillerne og til manuskriptforfatterne for at flette denne spænding ind i serien, som gør seeren interesseret i ikke kun blot det ekstraordinære ved serien, men også det almenmenneskelige.

Jeg er sådan set helt enig i din sammenligning med Borgen. Og ligesom det er tilfældet for Borgen, så er det jo ikke blot seriens politikere, der får masser af plads. I House of Cards er, ifølge min mening, en af de mest interessante og dynamiske karakterer den unge og MEGET ambitiøse og kønne journalist Zoe Barnes, spillet af Kate Mara. Hun kommer bl.a. via alternative midler ind tæt på magtens centrum med et ønske om at berette om de interessante og de faktisk betydningsfulde historier, såkaldte "scoops". Ens sympati er derfor ofte splittet om, hvorvidt man skal heppe på hende og den frie presse, når hun er ved at springe en bombe under vores hovedpersoner.

Linda

Hvis jeg skal runde det her af med en teaser, så vil jeg bare gøre klart, at der er noget i denne serie for enhver seer. Det menneskelige aspekt og det ekstraordinære politiske aspekt ved serien går hånd i hånd, mens historien konstant drives frem med overraskelser, drama og forhindringer. Sæson 2 er allerede ved at blive produceret, og afslutningen på første sæson efterlader kun én sulten efter mere!

KONTEKST | 45

KLUMME

BLIVER TIL EN

NÅR

Hvad sker der, når man møder kærligheden – eller det, der kunne være kærligheden – og ikke griber chancen? En mulighed er at ty til de online hjælpemidler.

AF: JULIE L. HØIMARK, MEDIEVIDENSKAB, 2. SEMESTER

Forleden gjorde min sambo mig opmærksom på, at der under Facebooks indbakke findes en mappe kaldet ”Andet”. Her findes der mails fra kontakter, som du umiddelbart ikke har noget til fælles med på Facebook. Jeg tjekkede for sjovs skyld min egen mappe, hvor jeg fandt følgende besked, der var sendt i december 2011.

For sukkersødt? Tacky? Underligt til din smag? Ikke til min! Jeg elsker idéen om, at gutten her har sat den store eftersøgning i gang ved at skrive til en tilfældig pige fra Tønder. Endnu bedre blev det kun, da min veninde fortalte mig, at flere af hendes bekendte fra Tønder

havde

modtaget

nøjagtig

samme besked. Afsenderfyren var altså virkelig opsat på at finde pigen fra toget. Der gik derfor en helt Sherlock i mig. Jeg svarede ham hurtigt, at den pige han beskrev, desværre ikke sagde mig noget specielt. For selvom man ikke skulle tro det, er der flere ”rimelig dejlige” mørkhårede piger fra Tønder.

46 | KONTEKST

Fyren fra Korsør Hey :o) Sorry jeg sådan vælter ind på din fjæs, men jeg har et lidt sent juleønske...

Mit ønske er din hjælp til at finde en smuk pige fra tønder, som jeg så i toget fra Kbh. til Tinglev i går aftes (mandag 26/12). Vi smilte en del til hinanden, og hun afbrød sin tlf.-samtale for at gå ud at ryge en smøg i Korsør, og vi fik en kort samtale. Men jeg fejlede en del og fik ikke spurgt efter hendes nummer... Og det fortryder jeg sgu rimelig meget.... Det er nok lidt weird det her, men ja... Man skal jo tage chancer her i livet :-P Nogle af de ting jeg ved om hende, som jeg kan give dig er: hun var på juleferie i Sundby (på Amager) hos sin far, og hun og hendes mor bor i Tønder. Hun er mørkhåret og ser rimelig dejlig ud.... Hvis du kender hende, eller du har en idé om, hvem det kan være, vil jeg MEGET gerne høre det ;-) Du/hun kan fange mig her eller på tlf. : ……..

Jeg ved, jeg overskrider en grænse her, men jeg håber du vil hjælpe mig :o) Mvh. fyren fra Korsør der fortrød, han ikke spurgte efter det forbandede nummer!

Jeg tilføjede, at jeg, efter at have læst

”sådan noget kan jeg simpelthen bare

de. Så hvis I ligesom jeg ikke kendte til

hans besked, var blevet nysgerrig efter at

ikke have med at gøre”. Vi andre var dog

”Andet”-mappen under jeres Facebook-

høre, om han nogensinde fandt frem til

meget enige om, at det var sødt, modigt

indbakke, så skynd jer at tjekke den! Det

hende. Allerede efter 10 minutter fik jeg

og måske endda en lille smule romantisk.

er ikke til at sige, hvad der ligger og gem-

følgende svar fra ham:

Nu sidder der måske nogen og tænker,

mer sig.

”han er sgu da bare ude på at…”. Jeg skal “Desværre fandt jeg hende aldrig igen,

ikke kunne sige det, men i så fald kunne

Ak ja, kærligheden er tålmodig, siger

snøft snøft.”

han nok ikke have taget en længere om-

man. Men hatten af for dem der over-

vej. Der må da findes nemmere metoder.

skrider grænser og gør sit for at skynde

Snøft snøft, ja. For hvor havde det været

på den. Eller som Elvis ville have sagt det:

fantastisk og ” bår dæjli”, hvis det rent

Til sidst kan jeg blot håbe, at ”fyren fra

faktisk var lykkedes ham at finde frem

Korsør der fortrød, at han ikke

til hende. Og endnu mere fantastisk ville

spurgte efter det forbandede

det være, hvis det havde vist sig, at hun

nummer!”, er ”if you love so-

heller ikke havde været i stand til at få

mebody, let them go”-typen,

ham ud af tankerne.

og at han ikke går fortviv-

Jeg kommer uundgåeligt til at lyde som

let rundt og synger: ”I will

en anden Carrie Bradshaw nu. Men den

remember you…”. Under

efterfølgende lørdag kom jeg til at læse

alle

beskeden højt for mine fem veninder for

var fem ud af seks

at høre, hvad de syntes om hele situatio-

piger

nen. Deres respons var en vekslen mel-

at man ikke skal

lem fnis og åhhh-lyde. Ud af os seks piger

kimse

var der kun én, der syntes, at afsenderen

der

var ’plat’. Jeg tror, hendes ord var noget i

lade smil og

retning

af:

”A little less conversation, a little more action, please!”

omstændigheder enige

om,

af

dem,

ikke

vil

søde ord gå til

spil-

KONTEKST | 47

Interesserer du dig for

meDIer, kommunIkatIon, It oG DIGItalt DesIGn? ... så er Kommunikation og Sprog den mest specialiserede fagforening for dig.

Bliv medlem og få...

• GRATIS pressekort.

• GRATIS kurser – InDesign mandag 15. april og Photoshop tirsdag 16. april på Aarhus universitet.

• A dgang til mere end 100 ledige studiejob og praktikpladser og 300 fuldtidsstillinger – lige til at søge.

Gratis medlemskab i 6 måneder til nye studentermedlemmer!

• GRATIS karriererådgivning med eksperter, der kender dit fag – det kan mærkes, når du søger studiejob.

Hvis du vil vide mere, så send en sms* til 1241 med teksten ’ksinfo’ – så ringer vi til dig.

Du får også…

*Almindelig sms-takst, betales via mobilregningen.

Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, telefon 33 91 98 00.

• Indboforsikring fra 70 kroner om måneden.

• Fitness.dk-medlemskab fra 269 kroner.

• Op til 35 % rabat i 4500 butikker.

• Høj rente på din lønkonto og kassekredit op til 50.000 kroner.

48 | KONTEKST