Kontekst #13 (2010)

- bladet for IMV-studerende

Nr. 2 - Årgang 4

IMV’ere i udlandet - s. 6-9 SAMS: Medier & Politik - s. 16 Ude af kontekst - keitsurfing - s. 22 SAIS på virksomhedsbesøg - s. 28 TEST: Robotstøvsuger - s. 30 Kulturliv: En tidlig latte - s. 36

46

sider om livet på IMV og studieliv generelt

+ film + gadget + FILM

+ SPIL

+ bøger + kulturkalender + festbilleder

+ KULTURKALENDER

+ FESTBILLEDER

kontekst | 1 + MEGET MERE

INDHOLD HORISONT

FORENINGER

4 6 8

26 28 29

Et trin op Erasmus Bruxelles - udlandspraktik

SAMS - Spin på IMV SAIS - Virksomhedsbesøg KONTEKST - Generalforsamling

I M V U P D AT E

ANMELDELSER

10 14 16 19 20

30 32 34

Jeg er IMV’er Århus er First in Motion Stafetten - Medier & Politik Forsker podcast Cand.public

Gadget - Robotstøvsuger Film - Submarino Spil - Battlefield BC 2

K U LT U R U D E A F KO N T E K S T 22

36 38

En tidlig latte Kulturkalender (maj/juni)

Kitesurfing

DIVERSE 40 44

Specialer Billeder

IMV tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

2 | kontekst

LEDER Når det gælder betalingsaviserne har vi stadig at gøre med en politisk presse, og vi kan stadig tale om en centrum-/venstrepresse på den ene side og en højrepresse på den anden. Den politiske interesse udtrykkes ikke kun på lederpladsen, men også i de redaktionelle valg, og dansk og international forskning viser, at politisk nyhedsrapportering kan påvirke befolkningens meningsdannelse, og at politiske eliteaktører kan ”spinne” borgernes holdninger. Derfor og ikke mindst på baggrund af det netop overståede SAMS-seminar om medier og politik kan vi i dette nummer af Kontekst bringe en række artikler om selvsamme emne.

På side 26 gør vi status over årets SAMS-seminar, og i stafetten på side 16 fortæller forsker Geoff Cox om sin deltagelse i forskningsprojekter over temaet medier og politik. Du kan desuden læse vores udlandsreportager eller deltage i konkurrencen om et gavekort til et kitesurfingkursus.

REDAKTIONEN Redaktører: Pernille Christiansen, Simon Kunddal Kontakt: imvblad@gmail.com Hjemmeside: www.kontekst.it Layout: Jonas Kirkegaard, Simon Kunddal & Johannes Aagaard (forsiden) Webansvarlig: Simon Kunddal Annonceansvarlig: Pernille Christiansen Skribenter: Maria Gaarde, Anne Siig, Niels Holm, Eva Hauerslev, Britta Ank Pedersen, Ane Nygaard Meyer, Geoff Cox, Signe Trier Simonsen, Pernille C, Anders Borchorst, Simon K, Mikkel Lund, Villars Gimm, Anne Clausen.

Foto: sxc.hu, Anders Warrer, Signe Larsen, Søren Holm, Fotoklub Katrinebjerg

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

kontekst | 3

,m

HORISONT

ET TRIN OP Af Maria Garde & Anne Siig, Informaitonsvidenskab 6. semester

I løbet af de sidste par måneder har fingrene syrede efter at have ramt tastaturet indlæg efter indlæg, og vi er hovedkulds blevet kastet ind i nye udfordringer. Skribenterne er blevet introduceret til skriveøvelser, mens vi selv blev sat dybere ind i projektet på en iværksætterweekend. Desuden har vi afholdt intimkoncert med singer/songwriteren Anna Gottlieb.

Suppleringsfagene har i perioder måtte blegne bag de voksende elektroniske papirstakke, der har bugnet sig op på computernes skriveborde; Lav tre opkald, ret et indlæg, tilpas hjemmesiden, skriv 40 e-mails, husk at købe ind til næste skribentmøde.

De mange påmindelser på mobiltelefonerne har i løbet af de seneste par måneder spillet som én lang jingle i døgnet, alt imens vi har løst utallige opgaver.

Guld på skrift I februar bidrog skribenterne for alvor med deres guld til OPtrin.dk. Hjemmesidens indhold voksede fra at være en blogoversigt til en kalender, der røber interessante detaljer om kommende måneders arrangementer. I marts fik vi journalist Lasse Blond Larsen til at holde foredrag om at skrive på nettet, og her fik flere af skribenterne for alvor øjnene op for, hvordan man fanger folk med en fremragende overskrift og får bagt en lækker skorpe på ens artikel, så det knaser vellykket, når læseren bider i den.

Handelsskoledrenge og skaldede mænd Da skribenternes indlæg efterhånden poppede op flere steder på hjemmesiden, hoppede vi i slutningen af februar ombord på iværksætterweekenden StartupLab. Som de to eneste piger og eneste humanister stak vi en smule op blandt skjorten-

4 | kontekst

uden-på-kraven-drengene fra Handelshøjskolen og de skaldede iværksættermænd. 10 mentorer hjalp os i løbet af den hårdtarbejdende weekend på rette spor, og alle havde de en mening om projektets fremtid. Hjemmesidens formidling og ikke mindst vores egen mundtlige præsentation blev finpudset af blandt andre Line P., der til dagligt driver konsulentvirksomheden ”Ordkløveren”. Weekendens store udfordring var at lære, hvordan man i løbet af tre minutter skal introducere sit projekt, så det kan forstås af alle; humanister som handelsskoledrenge, mænd som kvinder, pressefolk som iværksættere. De mange gode råd fra weekenden er lagret i en stor skattekiste, som vi med jævne mellemrum lukker op for og gør brug af.

Blød sang i hårdt kontormiljø Alt imens vi havde fået mange gode råd med på vejen som grønne iværksættere, besluttede vi os sidst i marts for at slå dørene op for vores første intimkoncert. Nogle timer forinden havde vi slæbt øl- og sodavandskasser over til Studentervæksthus Århus, hvor koncerten skulle afholdes. Det kølige kontormiljø blev omdannet til cafélignende tilstande, hvor stearinlys og lyskæder blandede sig i det dæmpede rum. Gæsterne begyndte så småt at ankomme til stedet, og kapslerne blev knappet af. Anna Gottlieb, aftenens store navn, slog tonerne an på Hummingbird-guitaren og sang med

8

ÅHROHSTRUDIESNTOERN T US HUS LIVE MUSIKVIDENSKAB MGP

MAJ 01 LØR

MELODI GRAN PRIX FOR STUDERENDE

DØR: KL. 20 PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

STRIVING VINES + OH STACY

en stemme, der fik de hårde kontorstole til at omdanne sig til bløde sofaer og publikum til at sukke efter mere. De rørende sange limede sig fast til stemningen. Aftenen forløb lige efter planen, så det er ikke udelukket, at OPtrin holder en lignende koncert i fremtiden.

Næste trin op OPtrin har nu været i gang i et par måneder. De mange nye fans på Facebook og det stigende besøgstal har skubbet os endnu længere ud over kanten. Hvad der i efteråret startede som en flaske hvidvin en torsdag aften, er i dag blevet en omfattende hjemmeside med hjælp fra dygtige skribenter. Næste trin op ad stigen er at gøre OPtrin.dk til en endnu mere lækker hjemmeside.

Ved hjælp af videoindslag vil vi lave stemningsberetninger fra arrangementer og fra studerendes og forskeres hverdag. Videoerne vil stå side om side med de skriftlige indlæg på hjemmesiden, så læserne nemt og overskueligt kan vælge og vrage mellem alt det, der gør det interessant at være studerende. Det faglige skal fortsat gøres farverigt og udvælges af dem, der ved mest om det; nemlig de studerende!

07 FRE

ROCK MED FANTASTISK VOKAL OG FÆNGENDE MELODIER

DØR: KL. 21 PRIS: 60/40

ANNASAID RELEASE

08

RELEASEPARTY FOR ÅRHUS BANDET

LØR

THE SICKLE

11 TIRS

DØR: KL. 21 PRIS: GRATIS

ITALIENSK BAND BESØGER EN INTERNATIONAL AFTEN DØR: KL. 20 PRIS: 20

MOURITS/HØRSLEV + PETTERSON

13 TORS

DANSKSPROGET ROCK/POP DØR: KL. 20 PRIS: 60/40

FÆLLESÆSTETISK FEST

15 LØR

DE ÆSTETISKE FAG HOLDER FEST

MERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

INTERSPOT

20 TORS

IT’S A MUSICAL + BAUCHKLANG + MAMA ROSIN

3 INTERNATIONALE NAVNE GÆSTER SPOTFESTIVALEN DØR: KL. 20 PRIS: 50/30

METALSPOT - THE NORDIC EXPLOSION

21 FRE

EN DEL AF SPOTFESTIVALEN

DØR: KL. 21 PRIS: 60/40

SPOTAFTERPARTY

22 FRE

BODEBRIXEN + GREEN LIVES + SKJULT

DØR: KL. 24 PRIS: 40/60

SYGEPLEJESKOLENS FEST

28 FRE

SØSTRENE INVITERER TIL FEST

MERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

MODULERET MELODI GRAN PRIX

29 LØR

ELEKTRONISKE MUSIKERE MODULERER MGP LIVE

DØR: KL 20 PRIS: 60/40

EVENT 8

INTERNATIONAL NIGHTS

4TH OF MAY: EVENING OF LIGHT 11TH OF MAY: ITALIEN BAND DOOR: KL 20 PRICE: SEE STUDENTERHUSAARHUS.DK

EVERY TUESDAY

HVER SØN 02 SECONDHAND BAZAR LÆKRE DESIGNER TREATS LØR DØR: KL 12 PRIS: GRATIS JOBCRAWL - TA’ PÅ VIRKSOMHEDSBESØG 05 ONS MERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

SØNDAGS SALSA OG TANGO

DØR: KL 18 PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

DANISH OPEN I STAND UP 2010 1. INDLEDENDE RUNDE - TORSDAG D. 6. MAJ - PRIS: 50/30 2. INDLEDENDE RUNDE - ONSDAG D. 12. MAJ - PRIS: 50/30 FINALEN - FREDAG D. 14. MAJ - PRIS: 70/50

10 MAN

CORPORATE NIGHT

FIND INSPIRATION TIL KARRIEREN

MERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

30 SØN 31 MAN

SPILAFTEN

DØR: KL 15 PRIS: GRATIS

BARSELSCAFÉ

FÅ RÅD OM ØKONOMI VED DANSKE BANKS RÅDGIVERE

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. Tjek altid vores hjemmeside

WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

Hovedsponsorer:

Århus Kom-

Øvrige sponsorer:

Intimkoncert med Anna Gottlieb

INCUBA SCIENCE PARK

kontekst | 5

,m

HORISONT

ERASMUS

DEN MINDST RINGE VEJ TIL ET HALVT ÅR I UDLANDET

Af Niels Holm Pedersen, Digital Design 6. semester

Det her kunne have været en artikel om Erasmusfester på diverse klubber i Paris, og det sammenhold man oplever, når man studerer i udlandet. Der kunne have været en beskrivelse om forskelle mellem danske og franske universiteter, om hvor udfordrende og lærerigt det er at tilpasse sig, forstå et fremmed system eller lære sproget, men det har jeg ikke tænkt mig. I stedet for det vil jeg skrive, om dét, der holder de fleste studerende tilbage fra alle de oplevelser, som jeg har lige nu den åndssvage og bureaukratiske ansøgningsproces man skal igennem inden.

Hvert semester udbyder fakultetet et hav af udvekslingspladser på andre universiteter i Europa gennem Erasmus-ordningen, men mange af dem bliver ikke brugt. Den plads jeg har fået her i Paris, var en restplads, der ikke var blevet søgt i første ansøgningsrunde. Da jeg startede på Aarhus Universitet, havde jeg en idé om, at jeg gerne ville studere et semester i udlandet, men jeg syntes det virkede uoverskueligt at ansøge, og jeg blev ved med at udskyde til sidste øjeblik, og det endte med, at jeg ikke fik søgt inden fristen var overskredet den 15. februar. Heldigvis blev jeg opmærksom på, at der kan søges på restplads senest den 1. oktober og jeg fik arrangeret et møde med en koordinator. Herefter gik det nogenlunde smertefrit, og lige nu nyder jeg et halvt år i Paris med flere penge om måneden end jeg har derhjemme.

Der er nok mange andre studerende, der synes, at det kunne være fedt at komme til udlandet i et halvt år, med SU og 250 euro i Erasmus stipendium om måneden. Hvis de også vidste, hvor ligetil det er at søge pladsen og eventuelt skrabe ekstra penge sammen ved at søge private fonde, ville de måske få søgt den plads.

Ansøgningen Det kan virke uoverskueligt, når man forsøger at

6 | kontekst

finde information om, hvordan en ansøgning skal skrues sammen. Det er lidt forskelligt hvilke papirer, der skal udfyldes afhængig af om man rejser ud på kandidaten eller på sit suppleringsår på bacheloren. Men det essentielle og mest vanskelige for at kunne ansøge er at sammensætte præcis 30 ECTS-points på det udenlandske universitet, som skal godkendes af Århus Universitet, inden du kan søge. Derfor koncentrer vi os kun om de 30-ECTS for denne gang. De andre få formaliteter kan du selv læse om på Universitetets hjemmeside.

De vanskelige ECTS-point Det kræver ofte timer på værtsuniversitetets hjemmeside at finde præcis 30 points, og det er især vanskeligt, hvis hjemmesiden ikke er på engelsk.

Her er google translate eller en ven med de efterspurgte sprogegenskaber nyttig. Desværre er det heller ikke altid nok, da det ikke er alle universiteter der er lige gode til at udbyde information om kurser og ECTS point på deres hjemmesider. Her kan det betale sig at være lidt aggressiv og ringe til værtsuniversitetet og bede dem om at maile de efterspurgte dokumenter. Hvis de virkelig vil være unyttige, så få din koordinator til at rykke for papirerne. De kurser du finder, skal godkendes af Århus Universitet for, at du kan søge om pladsen. Her er

m,

HORISONT det vigtigt at notere, at de kurser, du finder, godt må være kurser, universitetet har holdt tidligere, og altså før du vil studere på universitetet. Ofte offentliggør universitetet først de kurser du kan følge, efter du har søgt, og derfor kan din sammensætning kun være et udtryk for, hvad du har planer om. Hvis kurserne ikke bliver oprettet, så finder du bare et andet, når du ankommer. Da jeg kom til Paris, ændrede jeg halvdelen af de kurser, jeg oprindeligt havde tænkt mig at følge. Virkeligheden er heldigvis ikke så struktureret som en ansøgning, og alting har været meget fleksibelt, efter jeg ankom.

Gode v

enner

Så se nu bare at få lavet den ansøgning med de midler, der er til rådighed, så falder det hele på plads af sig selv efterfølgende.

Ok, du får alligevel en lille historie om mine oplevelser i Paris. Jeg bor i en lille lejlighed ud til Canal Saint-Martin. Området blomstrer med unge mennesker og caféer. Inden vi tager i byen om torsdagen, mødes vi og drikker øl ved kanalen.

Jeg har lært mere fransk end jeg forventede. Det kommer hurtigt, når man er tvunget til at snakke det hver dag. Det er en oplevelse at genkende flere og flere ord, på samme måde som det er en oplevelse at genkende steder i byen. Jeg har fået gode venner fra hele verden, som jeg vil besøge efter mit ophold er slut, så det slutter ikke her i Paris.

...

Sai

Ahh

nt M

e

Chin

ar

ye w e n se

arti

n

kontekst | 7

,m

HORISONT

BRUXELLES EN IMV’ER I UDLANDSPRAKTIK

Af Eva Maria Steensig Hauerslev, Informationsvidenskab, 8. semester

Hvad laver en humanist / wannabe computernørd i Europas politiske hjerte, hvor statskundskabere og jurister får pulsen op og sved på panden af at være midt i det rasende politiske spil og de tunge beslutningsprocesser og hvor grå bukser med pressefold er den nye cowboy-buks?

Umiddelbart havde tanken om at tage til Bruxelles aldrig faldet mig ind. Interesse for politik har jeg aldrig haft og EU-systemet er ikke ligefrem noget, jeg har beskæftiget mig med på studiet eller i fritiden. Men i august 2009 faldt jeg over et opslag til praktikantstillingen hos Region Midtjyllands EU-kontor og tanken var pludselig ikke så fjern. Det, der i opslaget tændte ilden i mig, var de formidlingsmæssige opgaver, projektudvikling og procesvejledning og ikke mindst de organisatoriske opgaver, der fulgte med jobbet. Med interessen for arbejdsområderne på plads og med en baggrund i Informationsvidenskab, mente jeg at jeg var kvalificeret til jobbet. Dog bortset fra det solide kendskab til EU-systemet, som også var et krav.

Jeg kom derefter i kontakt med tidligere praktikant, som bekræftede mig i, at et ophold kunne være interessant for mig og på trods af et blankt ansigt til jobsamtalen, da jeg blev spurgt om strømningerne i EU, blev jeg ansat og startede så på mit Bruxelles-eventyr til februar i år.

Men pludselig befinder jeg mig i en verden, hvor det at møde en humanist, er en sjældenhed – modsat det miljø, jeg normalt befinder mig i. I det store danske praktikantnetværk er der, udover én studerende fra Medievidenskab og to journalister, stort set kun studerende fra Samfundsfagligt Fakultet eller Handelshøjskolen. Udover at de fleste

8 | kontekst

har haft fag på studiet omkring diverse EU-emner og derved har en langt større viden om stedet end jeg, oplevede jeg også at det var andre årsager, der lå til grund for valget om Bruxelles. De fleste er fanget af politik, lobbyisme, EU’s lovgrundlag etc. – kort sagt EU’s sammensætning og påvirkning af hjemlige og internationale interesser. Især i starten følte jeg det angstprovokerende hele tiden at befinde mig i et ukendt miljø men samtidig er det givende, at være sammen med folk, der har en anden baggrund end en selv. På den måde er det muligt at forstå hvordan jeg som informationsvidenskaber og humanist adskiller mig fra andre; hvad er det, der gør mig unik, hvad kan jeg tilbyde arbejdsmarkedet og hvad har jeg lyst til at arbejde med efter studietiden? Det er en svær og langvarig proces at finde definitionerne – men jeg er på vej mod svar på spørgsmålene.

Men at min viden og mine interesser ikke er normen her, betyder ikke at det ikke er interessant at være her. I det daglige arbejder jeg mest med områderne uddannelse og forskning, kultur og IKT og det er spændende at være et sted, hvor der sker meget på alle områder. Den viden, jeg har samlet op på studiet, finder jeg nyttig i mange sammenhænge og når ordet ”IT” eller ”kommunikation” kommer op, føler jeg mig hjemme. Mine arbejdsopgaver omfatter blandt andet at skrive

m,

HORISONT nyhedsbreve, opdatere hjemmeside, deltage i konferencer, holde foredrag og assistere kontorets konsulenter i projektopgavernes mange faser. Fra studiet bruger jeg især min erfaring med at organisere og udføre projektarbejde, formidle skriftligt og mundtligt, evnen til at kunne overskue meget materiale og finde det væsentlige, ikke at være teknologiforskrækket og huske ikke at tænke firkantet men have blik for sagens mange sider.

For tre måneder siden syntes jeg, at EU var en værre indviklet og uigennemsigtig størrelse. Det synes jeg stadig – og derfor er der brug for nogen, der gider gøre det mere gennemskueligt både for Fru Jensen, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Har EU og Bruxelles brug for en IMV’er? Helt bestemt!

Rå

Et slot...

rum

ent c s e l l e rux

B

dhu

set

BRUXELLES Action-filmstjernen Jean-Claude Van Damme (a.k.a. the Muscles From Brussels) var engang belgisk mester i karate.

I Bruxelles ligger hovedsædet for EU og NATO. Bruxelles er inddelt i 19 distrikter, men har to hovedområder: den nedre bydel og den øvre.

is

Man

nP e k e n

Er man i Belgien skal man ikke gå glip af en øl og en chokoladetrøffel.

kontekst | 9

,m

I M V U P D AT E

JEG ER IMV’ER Af Britta Ank Pedersen, IT-Vest

Er du en joborienteret studerende, der vælger studie ud fra, at du vil være sikker på et godt job, når du er færdig? Eller hører du til de mere lystorienterede, for hvem studiet først og fremmest skal være sjovt og spændende her og nu? I begge tilfælde er der stor sandsynlighed for, at du vil befinde dig godt på IMV’s it-kandidatuddannelser.

Ikke alle studerende er ens. Denne umiddelbart indlysende sandhed er et resultat af en undersøgelse, som blev gennemført på IMV i 2009, og som er beskrevet i rapporten ”Jeg er IMV’er”. Men selvom det virker som en selvfølgelighed, mener undersøgelsens bagmænd, Helle Martens og Hannah Oxenvad Svarrer, at det er væsentligt for instituttet at tænke på de studerendes forskellighed ved planlægning af undervisning og andre aktiviteter.

Man skal være opmærksom på, at folk vil have noget forskelligt. Det, der er rigtigt for den ene, kan være helt forkert for den anden. Derfor er det også helt i orden, at nogle studerende bare er inde på supplering og så forsvinder igen. Man kan ikke tiltrække alle typer af studerende, siger Helle Martens.

Det, det handler om, er så at gøre forholdene bedst mulige for de typer af studerende, der passer ind, supplerer Hannah Svarrer. De to er begge kandidatstuderende på Medievidenskab og indledte arbejdet med undersøgelsen i februar sidste år. Opgaven blev givet af ledelsen på IMV med økonomisk støtte fra it-vest.

Instituttet havde et ønske om, at få flere bachelorer fra Informationsvidenskab og fra instituttets suppleringsfag til at tage deres kandidatuddannelse på IMV. Derfor skulle undersøgelsen afdække de parametre, som studerende vælger ud fra, ligesom det skulle undersøges, hvad instituttet eventuelt kan gøre for at få flere studerende til at vælge itkandidatuddannelserne på IMV. Der har ikke været fokus på Medievidenskab, da der erfaringsmæssigt er mange bachelorstuderende herfra, der vælger også at blive kandidater i Medievidenskab.

Undervisningen er i top

10 | kontekst

m,

I M V U P D AT E

Fem studietyper I undersøgelsen har forfatterne arbejdet med fem typer af studerende for at afdække, hvilke typer der findes på IMV, og hvem der trives på instituttet.

Studietyperne er hentet ud fra en studielivsundersøgelse på Københavns Universitet i 2003, men har vist sig særdeles velegnet til arbejdet med at identificere studietyperne på IMV, mener Hannah og Helle.

De fem studietyper er: •

Den lystorienterede, der vælger studieforløb primært ud fra interesse.

•

Den udviklingsorienterede, for hvem studiet handler om personlig udvikling og fordybelse.

•

Den joborienterede, der vil sikre sig de bedst mulige betingelser for en god ansættelse i fremtiden.

•

Den socialt orienterede, der ønsker mulighed for at indgå i sociale sammenhænge på studiet.

•

Den engagementssøgende, der leder efter gejsten ved studiet, og som er ganske usikker i sine valg

I forhold til studietyperne har undersøgelsen vist, at der er mange lystorienterede og joborienterede studerende på IMV, og de trives godt. Der er også en del engagementssøgende, men de er lidt mindre tilfredse. Socialt orienterede er der færre af, og forfatterne har slet ikke mødt de udviklingsorienterede studerende på IMV’s it-kandidatuddannelser.

Det har været overraskende, hvor meget vi har kunnet bruge studietyperne, og hvor nemt det har været at identificere typerne blandt dem, der har været med i undersøgelsen, siger Helle Martens.

Blandt 92 studerende, der er blevet spurgt, tager 61 deres kandidatuddannelse på IMV, mens 31 har valgt kandidatuddannelse et andet sted efter at have læst grundfag, supplering eller begge dele på IMV. Jeg troede, at man ville kunne se et mønster i, hvor folk forsvandt hen, hvis de valgte kandidat et ►

Koncentrede IT-vest studerende

kontekst | 11

,m

I M V U P D AT E

andet sted. Men det kan man ikke. IMV adskiller sig meget fra andre humanistiske uddannelser, og det vil sikkert ikke være hensigtsmæssigt at forsøge at fastholde de meget udviklingsorienterede studerende, der bruger et suppleringsfag på IMV til at erhvervsrette deres uddannelse. Til gengæld vil det sikkert være muligt at gribe fat i flere af de engagementssøgende studerende, siger Hannah Svarrer.

Anbefalinger følges Ledelsen på IMV er godt i gang med at behandle de anbefalinger til forbedringer på instituttet, som undersøgelsen ”Jeg er IMV’er” er mundet ud i.

Det handler blandt andet om en webtjeneste med information til de studerende, ændring af programmerings-undervisningen og forventningsafstemning i forhold til, hvad de enkelte fag indeholder, fortæller institutleder Steffen Brandorff.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af instituttets studerende er overvejende tilfredse med både IMV generelt, det faglige niveau og det sociale niveau.

Kun de fysiske omgivelser scorer under middel blandt de nuværende og tidligere studerende, der har deltaget i undersøgelsen.

Rigtigt mange af de studerende på IMV er meget tilfredse. Det skal vi ikke glemme. Men i vores interviews har vi også haft fokus på, hvad der eventuelt kunne gøres bedre, og derudfra har vi så lavet nogle anbefalinger til instituttet, siger en af forfatterne bag undersøgelsen, Helle Martens. Én af de ting, der allerede er taget fat på, er undervisningen i programmering, som mange studerende finder svært: Vi har lavet forsøg i år, så de studerende starter med systemudvikling og med det samme får et indtryk af, hvad det er, programmering skal bruges til. Og det har allerede givet en helt anden stemning på faget, fortæller institutleder Steffen Brandorff, der sammen med den øvrige ledelse har gennemgået rapportens anbefalinger og agter at

12 | kontekst

prøve at følge dem alle.

Vi vil gerne gøre det endnu bedre. Anbefalingerne er meget relevante, og de har bestemt ramt nogle punkter, der er ømme, siger Steffen Brandorff.

Et andet arbejde, der er i gang, er udvikling af Mit Studium – en webservice, der skal sikre, at de studerende nemt kan finde de informationer, de har brug for.

- Jeg håber, det ender med, at alle de informationer, som de studerende kan få brug for, er lige ved hånden. Der er også et ønske om forbedring af studiestart, og det gør vi gerne. Forbedringen af studiemiljøet og mere plads til de studerende regner vi med at kunne opfylde, når den nye hjørnebygning er færdig i juni 2011. Her bliver der

IT-VEST It-vest, der har støttet udarbejdelsen af rapporten “Jeg er IMV’er”, er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Målet for samarbejdet er en fortsat udvikling af universiteternes it-uddannelser og stadig stigning i antallet af it-kandidater. Se www.it-vest.dk.

It-vest har netop lavet en spritny hjemmeside, der skal brande cand.it.-uddannelserne ved de tre universiteter. Fra IMV præsenteres Audiodesign, Digital Design og Informationsvidenskab.

Se www.cand-it-vest.dk.

Derudover kan it-vest støtte op om konkrete projekter. Aktuelt på IMV for eksempel udvikling af en webportal for studerende og indretning af nye lokaler til undervisning for blandt andre master i it-studerende.

m,

I M V U P D AT E

læsepladser, café og bibliotek, fortæller Steffen Brandorff.

Nogle af rapportens anbefalinger var ledelsen allerede opmærksom på. Andre har været mere overraskende. F.eks. et ønske om, at der ansættes en studenterkonsulent til at arbejde med studiemiljøet, og at studerende oplever, at underviserne ikke følger studieordningen.

Det var værre. Der er noget, der tyder på, at de studerende har tolket teksten anderledes end underviserne, så det er noget, vi vil kigge på.

Studieordningerne suppleret med kursuskataloget bør i klart sprog udtrykke, hvad hvert enkelt kursus handler om, og underviserne skal naturligvis følge studieordningen, siger Steffen Brandorff.

En forårsdag ved IMV

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Naturfags - afdelingen flytter til Stakbogladen, Studenternes hus den 1. maj 2010

Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,- (- 10% studierabat)

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Udkommer i 2. rev. udgave den 26. april 2010

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

kontekst | 13

,m

I M V U P D AT E ÅRHUS ER

FIRST IN MOTION Af Ane Nygaard Meyer

Nyt europæisk samarbejde vil revolutionere filmdistributionen, måden at fortælle historier på og ændre relationen mellem afsenderen og modtageren. Århus’ filmmiljø er med helt i front, når digitaliseringens udfordringer inden for den audiovisuelle verden tages op i et internationalt udviklingssamarbejde.

Under Berlins Filmfestival gik startskuddet til et foreløbigt treårigt europæisk tværfagligt samarbejde i den audiovisuelle verden, og Århus’ filmmiljø er med, hvor det sker. Kristian Krämer, projektleder ved Alexandra Instituttet og Søren Poulsen, leder af Århus Filmby er de eneste danske repræsentanter, når der skal arbejdes med og ikke mod digitaliseringen af de audiovisuelle medier. Modsat musikbranchen, der i mange år har kæmpet mod den uundgåelige digitalisering, vil et af fokusområderne i First Motion være at imødegå de nye udfordringer og få det bedste udbytte af den nye

Cross media

14 | kontekst

medievirkelighed. Projektets økonomiske grundlag er 28 millioner, primært finansieret af EU og af dem modtager Århus 5 millioner. Søren Poulsen udtaler i Stiftstidende, at: ”First Motion kan være svaret på film– og mediebranchens krise.” Århus’ filmmiljø opruster Koden til den nye digitale medievirkelighed skal knækkes af fagfolk og forskere fra kommunikationsområdet, film, computerspil og animation. Kristian Krämer fra AI forklarer i et interview, hvordan samarbejdet er et forsøg på at komme ud over den traditionelle silotænkning. Projektet skal være et samarbejde mellem alle de involverede parter fra ide til distribution af indhold på tværs af medieplatforme, så de kan drage nytte af hinandens viden. Århus’ filmmiljø er altså ved at forberede sig til kamp. Samarbejdet fokuserer på de muligheder og barrierer hele den audiovisuelle sektor står overfor i en digitaliseret fremtid. Kristian Krämer mener, at projektet vil være med til at opkvalificere lokalområdet og derved tiltrække kreative ressourcer og helt konkret produktioner fra hele verden.

Den digitale distributionsplatform Kristian Krämer forklarer, at gruppen arbejder ud fra den tese, at modtageren i dag i langt højere grad end tidligere ønsker at blive involveret. Det traditionelle filmmedie og distributionsformen un-

m,

I M V U P D AT E

derstøtter ikke dette behov, men ”Baltic Univers,” der er navnet på samarbejdets fremtidige digitale distributionsplatform, vil have dette som hovedsigte. ”Baltic Univers” vil kunne imødegå disse nye behov og tilmed udvikle det som dets særegenhed. ”Baltic Univers” vil økonomisk være baseret på meget små engangsbeløb eller via abonnement, forklarer Kristian Krämer. Til spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at ”Baltic Univers” har en chance over for det kun voksende udbud af gratis fildelingsportaler på Internettet så som Ninjavideo og Pirat Bay, svarer Kristian Krämer: ”Det digitale medie og historien skal være så involverende og motiverende, at folk gider betale for det.” Videre forklarer han, at det netop også er her, at den nye platform vil være i stand til at differentiere sig fra andre lovlige som ulovlige udbud af film og andet kreativt indhold. ”Interaktion kan nemlig ikke kopieres” siger han.

Historien og modtageren er i fokus Den digitale distributionsplatform vil bane vej for en lang række nye og anderledes medieprodukter, spår Kristian Krämer. Den gode historie skal være kernen, der skal fungere i flere formater og forbinde de forskellige medieprodukter på mange platforme. Et eksempel kunne være en historie, der udfolder sig både som kortfilm, computerspil og på et musikalbum, der alle vil være forbundet på Baltic Univers. Udviklingssamarbejdet har til formål at yde bistand til afsenderen, så denne bedre kan tilpasse eller nærmere udnytte de nye formaters muligheder. Interaktionsmulighederne vil direkte ændre forholdet mellem afsenderen, indholdet og modtageren. Afsenderen vil være nød til at indregne den interaktive bruger, hvilket vil øge modtagerens magt i forbrugssituationen.

Demokratiseringspotentialet ”Der er fokus på at skaffe finansiering i stedet for at kigge på modtageren og filmoplevelsen,” beretter en utilfreds Krämer om film –og mediebranchens daglige virke. Traditionelt er det de store distributionsfirmaer, der skummer fløden på

det kreative indhold, men dette vil den nye digitale distributionsplatform ændre på. Baltic Sea vil tilbyde en art åben digital infrastruktur, der kan forbinde afsenderen og modtageren direkte, således at pengene faktisk havner i hænderne på kunstnerne. Denne struktur er også skabt for særligt at tage hensyn til Nordeuropas hovedsageligt små indholdsproducenter, så de penge, de har, faktisk kan gå til udvikling af indhold og ikke distribution.

Dette vil gøre dem konkurrencedygtige på niveau med større og mere organiserede afsendere, hvilket kan være med til at ændre karakteren af de film, der udbydes radikalt. Omstruktureringen af pengestrømmen og den tilgængelige infrastruktur mellem afsender og modtager kan betragtes som en demokratisering af film –og mediebranchen, hvilket vil skabe plads for langt mere nichepræget indholdsproduktion. Modsat Danmark har en række af de andre deltagende nationer forskere og undervisere fra højere læreranstalter direkte tilknyttet projektet. En mere direkte samarbejdsvej og vidensdeling i Danmark vil også være positivt i et akademisk udviklingsperspektiv.

HVAD ER FIRST MOTION? •

Et internationalt udviklingssamarbejde i film og mediebranchen.

•

Forksning og formidling indenfor: Nye forretningsmuligheder, afsætningsmuligheder, kreative processer og nye medieprodukter/ formater

•

Baltic Univers En digital distributions platform

•

Deltagende nationer: Danmark, Estland, Letland, Norge, Polen, Sverige og Tyskland

kontekst | 15

,m

I M V U P D AT E

STAFETTEN Af Geoff Cox, Postdoc Researcher in Digital Aesthetics

How to begin to speak about the all-encompassing theme of politics and the media? I have decided to play it safe and keep it simple by describing an arts project I have been involved in for Arnolfini, a contemporary art gallery based in Bristol, UK, where I work on an occasional basis as an associate curator for online projects (alongside my research position at AU). I have been producing a number of projects that engage with the politics of participatory media including the release of an online petition platform by Les Liens Invisibles. I will go on to describe this in more detail but first I need to outline the context a little more.

In Autumn 2009, Arnolfini ran a series of projects called 100 Days in the lead up to the 15th UN Conference on Climate Change (COP 15), presenting exhibitions, performances, screenings and debate around issues of climate change, social justice and the contested relationship between art and activism1. The season included exhibitions, such as Ursula Biemann’s Black Sea Files, a research project into Caspian oil geography, Ocean Earth’s Situation Room, presenting various proposals to replace fossil fuels with sustainable alternative technologies, as well as a regular Speakers Corner event in the foyer of the venue for anyone to speak freely in ‘public’.

However, the major part of the season consisted of an invited ‘occupation’ of the galleries by an activist/art group called Platform2. Their project C Words investigated the interconnections of carbon, climate, capital and culture, presenting installations, performances, actions, walks, courses, discussions and skills-sharing towards their transposition to the protests at COP 153. Events also included Hollington & Kyprianou’s auctions of late capitalist period artefacts with provenance and history provided by Spinwatch, the Institute for the Art & Practice of Dissent at Home’s activist cell

16 | kontekst

during the half-term holiday (run by two adults and three children), and preparatory workshops of the Laboratory of Insurrectionary Imagination’s Operation Bike Block to be later installed in the streets of Copenhagen.

Reactions from the Media were mostly predictable, questioning the use of public arts funding for political means: ‘Artists use public money to fund Copenhagen summit protest’ ran the headline in The Guardian newspaper (Oct 2009)4. But perhaps more significantly, Arnolfini used the opportunity to question its own motivations behind curating the project in the first place. Certainly at this time, ever more liberal cultural institutions seemed to be engaging with politics, and the politics of climate change in particular (for instance, FACT’s Climate for Change, Radical Nature at the Barbican, the Rethink shows in Copenhagen, to name only a few). So what was really going on in such initiatives? Evidently critique is an essential part of capitalist production so it should be no surprise that this is part of the culture industry too. Within the neo-liberal spaces of contemporary art, opinions not readily acceptable in other public places can be displayed but the politics can be easily

m,

I M V U P D AT E

contained and neutralised. Mindful of the various paradoxes in the promotion of critical art practices, Arnolfini posed a number of simple questions, beginning with ‘Who’s Recuperating Who?5 and then asking: What are the power relations between art, activism and cultural institutions? Who ultimately benefits from these relationships? What critical role can art and/or activism really have in a situation where any form of critique is automatically recuperated and neutralised by the mainstream? Under such conditions, what are effective strategies of opposition?

On the one hand, art appears to have lost its critical power as any form of critique is automatically recuperated; but on the other, the new situation opens up different strategies of opposition that respond to the ways in which power is organised.

It is against this backdrop that a new online project

by Les Liens Invisibles was commissioned to respond to the ways social media have changed the nature of the political process6. In the wider culture, such claims are supported by the ap-

parent success of various campaigns that hope to influence the outcomes of elections and in the rise of services that offer effective participation in the political process. For instance, Facebook applications such as Causes allow users to imagine the effectiveness of their political engagement by creating petitions in support of a particular cause.

The ’about’ statement expresses the ambition of no less than changing the world: ’Facebook Platform presents an unprecedented opportunity to engage our generation, most of whom are on Facebook, in seizing the future and making a difference in the world around us. Our generation cares deeply, but the current system has alienated us. Causes provides the tools so that any Facebook user can leverage their network of real friends to effect positive change. The goal of all this is what we call ”equal opportunity activism.”

We’re trying to level the playing field by empowering individuals to change the world7.

Les Liens Invisibles use the tactic of over-identification with such statements and a situation ►

Good question...

kontekst | 17

,m

I M V U P D AT E

where activism itself appears to have been recuperated8. In the age of over-mediated democracy, repetition provides a platform for activism with minimal effort, an online petition service with a difference; offering advanced web 2.0 technologies to make participatory democracy a truly user-centered experience9. The success of every campaign

Notes:

is guaranteed as just one click is all it takes to generate a whole campaign with up to a million automatic fake signatures. The project reflects the acknowledged need for new institutional forms that challenge existing systems of governance and participatory representational structures, and in addition, that challenge the discourse of neoliberalism in general.

3 For more details on C Words, see http://www.arnolfini.

1 The title ‘100 Days’ was a reference to the project for Documenta V (Kassel, 1972) by Joseph Beuys, the highly influential artist/activist, as well as aiming to give a sense of urgency in the context of COP15.

2 Platform, http://www.platformlondon.org/ org.uk/event_seasons/index/47 Also see the video from The Guardian newspaper to get a sense of the diversity of projects on show, http://www. guardian.co.uk/environment/video/2009/oct/09/bristolalnolfini-climate-change Platform’s reflections on the project can be found on their blog, http://blog.platformlondon.org/content/disgustintegrity-solidarity

If this is an example of over-identification with real existing participatory democracy, then the provocation is that we need to rethink politics and develop far better strategies and techniques of organisation. To speculate further, what Repetitionr suggests is that new publics are required to engage with and to modify the infrastructures they inhabit as an extension of the concept of the public sphere. Evidently publicness is constituted not simply by speaking, writing, arguing and protesting but also through modification of the domain or platform through which these practices are enacted. Thus the contradictions at the heart of action - between acting and being acted upon – are made more evident. According to Rancière10, it is the very ‘axioms of democracy’ (of ruling and being ruled) that require rupture to open up discussion of the constitution of the subject and its relations.

4 http://www.guardian.co.uk/environment/2009/oct/23/ copenhagen-protest-art...

5 Indeed this was the title of the symposium (that I coorganized) in November 2009, reflecting on the artist/ activist season at Arnolfini, and examining the relationship between art and politics in general (http://www.arnolfini. org.uk/whatson/events/details/474). It included the following speakers: Gustav Metzger, Ursula Biemann, Peter Fend, Janna Graham, Brian Holmes, Esther Leslie, and PLATFORM. ‘Recuperation’ is a concept associated with the Situationists to describe how the mainstream feeds off the energy of dissent and gains strength from it.

6 Les Liens invisibles is an imaginary art-group from Italy, comprised of media artists Clemente Pestelli and Gionatan Quintini, http://www.lesliensinvisibles.org/ 7 http://apps.facebook.com/causes/about 8 The psychoanalytic term ‘over-identification’, often associated with Slavoj Zizek, has been taken up as a tactic by many activist-artists, including The Yes Men to expose

FACTS • Explore Re-Petitions.

a position by exaggerating it wildly, pushing the system to its extremes in order to conclude that it is unacceptable.

9 http://www.repetitionr.com/ 10 Jacques Rancière, ‘Ten Theses on Politics’, in Theory

• Enjoy the experience of data hallucination.

& Event, 5:3, 2001, http://muse.jhu.edu/journals/theory_ and_event/v005/5.3ranciere.html

• www.repetitionr.com

18 | kontekst

FORSKER

PODCAST Kontekst bryder de grå mure ned til kontorerne i Wienerbygningen. Vi letter din jagt efter en opgavevejleder og giver et billede af, hvad der forskes i ved Instituttets skriveborde, hvor bøgerne står stablet i bunker. I fremtiden vil der løbende blive uploadet interviews med forskellige IMV-forskere, som deler ud af deres viden og fortæller om deres forskningsområder.

Vores anden forsker-podcast er tilgængelig på kontekst.it. Denne gang fortæller forsker Poul Erik Nielsen om sine udenlandske medieprojekter, der som

regel har været en del af vestlig støtte til demokratiseringsprocesser i udviklingslande eller postkommunistiske lande.

Poul Erik Nielsen undersøger medier og kommunikationens rolle i politiske, kulturelle og sociale forandringsprocesser, og han vejleder pt. to specialestuderende inden for emnerne ”Communityradio i Nepal” og ”Politisk kommunikation i det sydlige Afrika”.

PÅ T AS T.IT C OD EKS P T T N N O HE W.K WW

kontekst | 19

,m

I M V U P D AT E

CAND.PUBLIC – EN DRØM I FORANDRING

Af Signe Trier Simonsen, cand.public 8. semester

At være journalist har altid været en fantasi for mig. Et sløret fatamorgana som igennem mine år på Medievidenskab blev svagere. Men efter et suppleringsår på Religion, Politik og Samfund fik drømmen næring. Og i sommer søgte jeg ind på cand.public.

... for så at finde ud af, at cand.public ikke gør dig til en færdigstøbt journalist. At være journalist er således ikke så meget en uddannelse, som det er et håndværk. Et håndværk der tager års øvelse at mestre.

Alligevel er cand.public dog et skridt på vejen. På et halvt år har jeg rykket mig mere som skribent, end jeg har hele mit liv. Samtidig har jeg også arbejdet hårdere, taget mere kritik og drukket flere øl og mere kaffe end tidligere. Sammenlagt har det været en hård, men fantastisk fornøjelse.

Hvorfor cand.public?

I min ansøgning til Journalisthøjskolen (DJH) tog jeg udgangspunkt i et Walter Winchell-citat: ”Journalistlivet er et hundeliv – men det eneste liv, der er værd at leve”. Om det er sandheden, kan jeg ikke sige. Men da jeg stod over for at skulle påbegynde kandidaten, kunne jeg mærke, at Medievidenskab bare ikke var helt rigtig for mig.

Efter tre år på universitetet søgte jeg således noget mere håndgribeligt. Jeg ville have redskaber til den virkelige verden og ikke tørre teorier og navlepillerier fra forskere. kke at Medievidenskab ikke har givet mig en masse med i min kundskabens rygsæk. Jeg er nu i besiddelse af det, jeg ville kalde ”en mediemæssig dannelse”. Men cand.public kunne for mig at se bygge ovenpå denne dan-

20 | kontekst

nelse på en helt anden måde end Medievidenskab.

Derfor valgte jeg den vej.

Ikke en journalistuddannelse At cand.public så ikke er den komplette journalistuddannelse, som jeg havde forestillet mig, var i begyndelsen en skuffelse. Da semesteret startede i sommer følte jeg mig eksempelvis sikker på, at mine interviewkompetencer efter et år på DJH ville være lige til Deadlines 22.30-udgave. Virkeligheden er en anden, og efter kort tid måtte jeg sande, at der er journalistiske færdigheder, som du ikke kan lære på et år – og god interviewteknik er en af dem. Det er faktisk den største forskel imellem akademiske og journalistiske fag: du kan ikke læse dig til, hvordan man laver et godt interview. Journalistik er et håndværk, og finesser i det håndværk kan kun blive perfekte igennem utallige gentagelser. Dertil er cand.public for kort et forløb.

Samtidig skal det imidlertid tilføjes, at den akademiske ballast, man som studerende på cand. public har med sig, er medvirkende til, at du rykker dig betydeligt hurtigere end almindelige journaliststuderende. Det siger vores undervisere i alt fald.

Og selvom uddannelsen ikke gør dig til et færdigstøbt produkt, får du alligevel lov til at smage på den svære journalistiske praksis – og man skal jo starte et sted.

m,

I M V U P D AT E

Et nyt sprog Selvom min interviewteknik således stadig kan bruge ”træning”, har jeg lært meget i forhold til min skriftlige formulering, hvilket også er cand.public’s primære fokus.

Netop kærligheden til det skrevne ord var en anden grund til, at jeg søgte ind på DJH. For jeg elsker at skrive. Elsker kompliceret, højtravende og overbroderet sprog og har altid anset dette som værende et sprogligt ideal, der skulle stræbes efter.

Og det var også det, jeg troede, at jeg skulle praktisere på DJH. I mit forfængelige hoved forestillede jeg mig, at mine lærere ville klappe i hænderne over mine ”fristile”, som mine dansklærere gennem tiderne har gjort. Jeg blev klogere.

Første dag blev min nyhedsartikel hevet op på en overhead foran klassen – og skudt i sænk. Jeg overdrev, brugte unødigt mange ord, havde et ”farvet” sprog og ”akademisk” opbygning. Ord som dog, altså, således, endvidere, dette og ydermere var bandlyst – hvilket cirka halverede min artikels samlede antal anslag. Så stod jeg der – med mine akademiske fletninger i den journalistiske postkasse. Det fancy sprog, jeg havde brugt tre år på at opbygge, blev smadret, og mit forfængelige sproghjerte blødte.

Kritik og udvikling hånd i hånd Vil man imidlertid gå på cand.public, er kritik en del af gamet. Og efter at være kommet sig over det første chok, er det faktisk en befrielse altid at få feedback på det, du producerer. Hvor mange gange har man ikke prøvet at aflevere en opgave på universitet – god eller dårlig – og blive overrasket over karakteren? Efterfølgende er det imidlertid ofte umuligt, at få af vide, hvad du har gjort galt eller godt. Det forekommer aldrig på DJH. Hvis du er i stand til at sætte dig ud over dit eget ego, kan du rykke dig med lynets hast på cand.public.

Her lidt over et halvt år inde i uddannelse har jeg således lært lidt af hemmeligheden bag det simple

sprogs effektfuldhed. Der er lang vej igen, men cand.public har i det mindste lært mig at skrive, så min mor kan forstå det, hvilket bestemt ikke var tilfældet tidligere.

Hårdt arbejde I mit førnævnte Winchell citat stod der, at en journalists liv er hårdt. Den del af profetien er gået i opfyldelse – om det så er journalistuddannelse eller ej. Alene hverdagen på seks timers skolegang er nok til at hyle enhver humanist ud af den. Og så er der lektier ligeledes fra dag til dag i form af artikler om emner såsom Hjemløshed i Danmark eller indvandrers ægteskabsmønstre. Alt er desuden inddelt i nyhedstematiske forløb. Det kan være nyhedsreferat-forløb, magasinforløb eller avisproduktionsforløb.

Generelt ser man pludselig sin hverdag blive fuld af forskellige former for deadlines, og det føles lidt som om man er til eksamen hele tiden.På trods af det høje tempo, hviler der imidlertid en stemning over cand.public, som jeg ikke har prøvet siden gymnasiet. Folk lærer hurtigt hinanden at kende, og de mange timer sammen hver dag knytter selvsagt folk tættere. Afslutningen på hvert forløb fejres desuden gerne med ”en tur i hegnet”, hvilket naturligvis gør det hele lidt lettere at bære. Status er, at cand.public er en cocktail af hårdt arbejde, kritik, påbegyndelsen på et livslangt håndværk, masser af deadlines og oveni det hele en masse kaffe og øl. Kombinationen er stærk – og den er ikke for alle. For mig, har den imidlertid været berusende.

INFORMATION Mere info om uddannelsen kan findes her:

www.cju.au.dk/candpublic

kontekst | 21

UDE AF KONTEKST

KITESURFING

– TIL VANDS OG I LUFTEN

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 2. semester

Med en kystlinie på over 7.000 kilometer har Danmark de ideelle rammer for al vandaktivitet, og under de danske himmelstrøg eksisterer således optimale betingelser for den relativt nye sport; kitesurfing. Tidligere surferfaring er ikke en nødvendighed for at kunne kitesurfe, og jeg er derfor taget til Ebeltoft for at prøve kræfter med den populære vandsport.

Uden nogen fornemmelse for hvad der er op og ned, oversømmes jeg af det salte havvand, mens jeg forvirret prøver at manøvrere kiten over mit hoved ved at trække tilfældigt i barren, som er fastgjort til min trapez. Med en kraft der er umulig at kæmpe imod, bliver jeg trukket gennem vandet, og for en kort stund lader jeg mig overgive til naturens enorme kræfter, inden alt pludselig bliver stille. saForvirret prøver jeg at orientere mig og

finder snart min kite liggende gennemblødt i den krusede havoverflade. Mit trofaste board sidder endnu på mine fødder, og i knæhøjt vand står min instruktør med et opmuntrende smil om munden.

Stakåndet og tappet for al energi kommer jeg igen på benene, sætter kiten i luften og tager en dyb indånding, inden jeg på ny giver mig i kast med naturens kræfter.

Når der er god vind, er havet en kæmpe legeplads for den øvede kitesurfer.

22 | kontekst

m,

UDE AF KONTEKST

Op på boardet… igen ”Lav rolige 8-taller med din kite,” lyder opfordringen for tiende gang fra min tålmodige kitesurfinginstruktør. Med tungen lige i munden forsøger jeg at følge instrukserne, men endnu engang må jeg erkende, at det ikke er helt let at balancere mellem vindens styrke, vandets kræfter og de tre livlige liner, der forbinder min barre med den kraftfulde kite over mit hoved.

Idet jeg kigger mig omkring, mødes mit blik af en håndfuld andre knoklende nybegyndere, som på trods af deres besvær er storsmilende og håbefulde. Gode råd udveksles på kryds og tværs af det lille hold, der i dag er taget til Ebeltoft for at deltage i et af de kurser, der hver uge afholdes af Århus Kiteskole. Skolen ledes af to brødre, der begge har kitesurfet siden ekstremsporten gjorde sit indtog i Danmark i begyndelsen af år 2000, og de mange års erfaring har skabt en velrenommeret og populær skole.

Begyndervenlig bugt Kurset foregår i en lille bugt kun få kilometer fra Ebeltoft, og naturforholdene her skaber et perfekt kitesurfingspot for nybegyndere. Bølgerne forekommer kun i små mængder og i overkommelige størrelser, og vandstanden bliver sjældent mere end en halv meter, hvorfor man selv i god afstand fra kysten kan forsøge at mestre den store kite uden samtidig at skulle træde vande.

På trods af de begyndervenlige forhold indledes kurset alligevel med, at vi gennemgår en række sikkerhedsforanstaltninger, som uafviseligt skal overholdes inden vi giver os i kast med den store kite. Den første time bruges således på at flyve en lille kite på stranden, indtil vi mestrer at holde dragen i konstant bevægelse uden at miste kontrollen. Da denne færdighed er opnået, trækker hele holdet i våddragter for derpå hver især at blive koblet på en barre med tilhørende kite, og mens solen langsomt kommer til syne i horisonten, vandrer vi nu alle ud i det salte havvand. Mens jeg

mærker adrenalinen pumpe heftigere og heftigere gennem min krop, bevæger jeg mig længere væk fra kysten.

Kontrollerbart udstyr Den sikkerhedsinstruks, som jeg under introduktionen har hæftet mig mest ved, består i, at jeg, hvis jeg oplever mangel på kontrol, skal slippe min barre. Dermed føres kiten i en neutral position.

Med anvisningen konstant liggende i baghovedet, priser jeg mig lykkelig for at hensynsfulde producenter har taget sig tid til at udvikle sådanne idiotsikrede systemer, og langsomt samler jeg derfor mere og mere mod.

Sikkert og kontrollerbart har udstyret dog ikke altid været, og for blot få årtier siden brugte man således reservedele fra motorcykelbremser som styrepinde for kiten, hvilken ligeledes var fremstillet af beskedne materialer. Med årene er der dog sket en markant udvikling, og i dag udbydes således kites i alverdens størrelser og former samt til varierende formål og niveauer. De moderne drager er ►

KITESURFING ORDBOG Kite:

Den drage, som fastgøres til barren, og som trækker surferen hen over

vandet.

Trapez: Om livet har surferen fastgjort et bælte, den såkaldte trapez, hvortil barren fastgøres.

Board: Det bræt surferen står på, nåder sejles hen over vandet kaldes et board.

Barre: Den styrepind, som fastgøres til surferens trapez, og som via lange liner kan trække i kiten.

kontekst | 23

UDE AF KONTEKST

yderst kontrollerbare, idet de besidder en neutraliseringsfunktion, som gør, at kiten uden anstrengelser kan tæmmes og føres over i en neutral og upåvirket position - en funktion som jeg gang på gang priser mig lykkelig for.

Et hav af muligheder Moderniseringen af kitesurfingudstyret har tilmed medført, at det nu er muligt at justere en række anordninger på kiten, således at hver enkelt kitesurfers behov og færdigheder tilgodeses på bedste vis. Dette foregår blandt andet ved at ændre den vinkel, i hvilken vinden rammer kiten, således at en stor berøringsflade med vinden for eksempel resulterer i øget kraft og højere hastigheder.

Tilmed kan kitelinernes længde og kitens størrelse varieres, hvilket erfarne kitesurfere gør regelmæssigt i forsøget på at tilpasse sig de herskende vejrforhold.

Sjov ekstremsport Kiteudstyrets utallige mekanismer skaber altså et hav af muligheder for de kompetente kitesurfere, som netop nu begynder at strømme til den ellers begyndervenlige bugt, hvor jeg befinder mig denne lørdag formiddag. Mens jeg selv famler med min kite, kan jeg derfor ikke undgå i små perioder at lade mig løsrive fra mine gøremål for måbende at følge de dygtige kitesurfere i deres dans henover vandet. Godt tilbagelænet suser surferne af sted for enkelte gange at opbygge så meget fart, at de kan hæve sig over vandoverfladen, hvormed der skabes plads til en enkelt salto eller to, inden det strømlinede board igen berører det salte havvand for at carve videre i en ren og kontrolleret bevægelse.

Imponeret som jeg er over de dygtige surfere, der omslutter mig fra alle sider, glemmer jeg for en kort stund mit tidligere besvær, og med fornyet blod på tanden sætter jeg gang i min kite for at slutte mig til de frygtløse kitesurfere. Med et fast greb om barren lader jeg min kite skære to skarpe 8-taller i den friske havluft, inden jeg fører dragen

24 | kontekst

mod højre for at begynde min diagonale bevægelse over vandet. Min kite accelererer, og med et pludseligt ryk letter jeg fra havoverfladen, mens jeg mærker, hvordan boardet under mine fødder skærer sig gennem det rene havvand. Et selvtilfredst smil breder sig omkring min mund, og dér sidder det fortsat, da min kite efter få sekunder lander i havoverfladen med et brag, hvorpå jeg snart befinder mig et virvar af salte bølger, sand og indviklede kiteliner.

Turen er kort, men fornøjelsen er stor, og det er en dejlig fornemmelse at mærke, at det hele - vinden, boardet, kiten og min balance - går op i en højere enhed.

m,

UDE AF KONTEKST

KONKURRENCE Vil du også prøve at kitesurfe? Send en mail til imvblad@gmail.com inden den 21. maj og vær med i lodtrækningen om to gavekort til et kitesurfingkursus!

ÅRHUS KITESKOLE Web: www.aarhuskiteskole.dk Mail: aarhuskiteskole@gmail.com Tlf: 51 50 63 32 Sæson: Fra marts til november Pris: 1x5 timer: 950 kroner 2x5 timer: 1.495 kroner 3x5 timer: 1.995 kroner

kontekst | 25

,m

FORENINGER

SAMS

– SPIN PÅ IMV

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 2. semester

Den rationelle dialog mellem borgere og politikere er måske i oplysningens ånd og demokratiets tjeneste, men den ideelle forestilling om politisk kommunikation udfordres af mediernes stigende indflydelse. For hvor stilles demokratiet, når politisk kommunikation foregår gennem en presse, der både bestemmer, hvad der skal på dagsordenen, og hvordan det skal fremstilles? Der blev gravet dybt efter svaret på det netop afholdte SAMS-seminar.

”Ja, Mia du har et spørgsmål,” lyder det entusiastisk fra Peter Bro, lektor ved journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, og for tredje gang kommer Mia til orde: ”Jo, nu nævner du politikkens medialisering og pointerer, at moderne politik i høj grad funderes på den journalistiske disciplin.

Er der ikke et kalkmaleri på Christiansborg, som illustrer netop det?” Peter Bro lyser op, mens han

engageret og uden betænkningstid leverer svaret. ”Det er sjovt du spørger, for på mit næste slide har jeg faktisk et billede af det kalkmaleri, du spørger efter,” siger han, mens der på skærmen fremtoner det netop omtalte maleri, som tilsyneladende fanger det rigt facetterede forhold mellem politik og journalistik i en nøddeskal.

Mias ledende og tydeligvist arrangerede spørgen gentager sig adskillige gange, og set-uppet indrammer på underholdende vis ét af hovedmålene inden for politisk kommunikation, idet indslaget markerer styrken ved det at kunne sætte sin egen dagsorden. Peter Bro styrer uden tvivl slagets gang, og da der spørges ind til kalkmaleriet, får han en planlagt anledning til at fortælle.

Oplæg under SAMS-seminaret

26 | kontekst

Fuglenes sprog På kalkmaleriet toner en majestætisk rovfugl under påskriften ”Den, der forstår fuglenes sprog, kan blive minister,” og hvor tolkningen tidligere lød, at den, der er magtfuld og dominerende, kan køre hjem i ministerbilen, læses teksten i dag ud fra den præmis, at fuglenes sprog i virkeligheden er journalistikkens sprog. For politik og journalistik er to tæt knyttede størrelser, og journalistikkens stærke integrering i politik skaber helt nye rammer for de to discipliner.

m,

FORENINGER

Den lækre mad indtages..

Samfundet underlægges i stigende grad medier og deres logik, og journalistikkens infiltrering i dansk politik involverer, at pressen i dag konstituerer en opinionsindustri, hvorigennem forskellige interesser har mulighed for selv at påvirke en proces.

Pressen formidler altså ikke blot, men strukturerer tilmed kontakten mellem politikere og befolkningen, og netop heri ligger motivationen for forårets SAMS-seminar 2010. For hvordan struktureres kontakten? Af hvem? For hvem? Og imod hvem?

Forholdet er ikke uproblematisk, og da Signe Trier Simonsen i sidste udgave af Kontekst præsenterede det årlige weekendseminar med spørgsmålet ”Hvem knalder hvem på den mediepolitiske scene?” blev der lagt i ovnen til en omfattende og vedkommende weekend.

naret fandt sted i IT-huset på Katrinebjerg, og weekenden blev indledt af medieforsker Stig Hjarvard. Herpå fulgte talere som P1’s Lasse Jensen, Radikales Marianne Jelved samt Henning Olsson, tidligere politisk redaktør for DR, og publikum, som primært bestod af studerende på cand. public, Statskundskab og Medievidenskab, blev indført i alt fra pressechefens værktøjskasse og grænser for spin over framing til journalistens roller og inddragelse af kilder.

Et vellykket arrangement Det mediepolitiske trekantsdrama blev i løbet af weekenden belyst fra alle sider, og trods oplægsholdernes forskellige baggrunde og arbejdsområder formåede alle at mødes omkring medier, demokrati og spin som de fælles temaer. Semi-

Leverede kurset så den fuldkomne analyse af forholdet mellem presse, politik og demokrati? Det spørgsmål vil sikkert aldrig blive besvaret tilbundsgående, men seminaret gav masser af inspiration, anderledes og utraditionelle synsvinkler og spændende input.

Der blev bakket godt op om det succesfulde arrangement, som da også tog flot hånd om alle fremmødte med catering fra Mefisto, forfriskninger undervejs og ikke mindst lørdagens fest med musik og tre retters menu.

kontekst | 27

,m

FORENINGER

SAIS

– VIRKSOMHEDSBESØG HOS SYSTEMATICS

Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 9. semester

Onsdag den 24. marts var 34 forblæste Informationsvidenskabere mødt op på Systematics hovedsæde på Søren Frichs Vej 39 i Århus. Formålet var at blive klogere på denne internationale ITvirksomhed, der har både våbensystemer og elektroniske patientjournaler i sin portefølje. Virksomhedsbesøget var arrangeret af SAIS som en opfølger på besøget hos IBM i efteråret.

Efter de indledende introduktioner gav Katrine Hald Kjeldsen en kort introduktion til Systematic. Katrine er selv uddannet medievidenskaber, har arbejdet hos Alexandra Instituttet og undervist på IMV. Systematic har omkring 475 ansatte (60% af dem er ingeniører og dataloger) og har siden starten i 1985 udvidet med kontorer både i USA, England og Tampere i Finland (hvor Nokia også har hovedsæde). Virksomheden, der også løser opgaver inden for national sikkerhed, er Danmarks største privatejede softwarevirksomhed og har som fornemste opgave at simplificere beslutningstagning i kritiske situationer. Selv om kunderne inkluderer den amerikanske regering og andre regeringer, der må anses for at være forholdsvist stabile gennem kriser, er også Systematic blevet ramt af den finansielle krise og har været nødsaget til at fyre en række medarbejdere.

Herefter tog Mikkel Michelsen over. Martin er informationsvidenskaber og design-nørd og har efter ansættelser hos konventionelle designfirmaer fået job hos Systematic hvor han arbejder med user experience, interaktionsdesign og brugercentreret design. Af sikkerhedsårsager var der kun få eksempler på designs, han kunne vise os, men han fortalte, at han både har arbejdet med udformningen af cockpits i fly, tank-interiør, EPJ-design og design af hjemmesider. En af de største forskelle

28 | kontekst

mellem et traditionelt designfirma og Systematic, der er præget af dataloger og ingeniører, er, at Martin har mere frihed i sin arbejdsproces, men til gengæld også må tilpasse sig, da dataloger og ingeniører ikke har samme opfattelse af design, som en designer har.

Næste virksomhedsbesøg i SAIS-regi bliver hos LEGO i Billund.

Mikkel Michelsen fortæller

m,

FORENINGER

KONTEKST

– GENERALFORSAMLING

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 2. semester

Mandag den 17. maj 2010 kl. 19.00 afholder vi på Kontekst vores årlige generalforsamling. Dagsordenen for generalforsamlingen indeholder følgende punkter:

Dagsorden: 1.

Valg af stemmetællere

2.

Valg af dirigent

3.

Formandens beretning

4.

Regnskabsaflæggelse

5.

Behandling af indkomne forslag

6.

Godkendelse af budget

7.

Valg af formand

8.

Valg af næstformand

9.

Valg af kasserer

Såfremt du er interesseret i at deltage, beder vi dig melde tilbage på vores hjemmeside:

ww

w

N O K .

T

T. S K E

it

10. Valg af 3-7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter 11. Valg af revisor 12. Eventuelt Jf. § 4. stk 5. i vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på generalfor samlingen, være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

GENERALFORSAMLING Hvor: Hvornår: Hvem:

Redaktionslokalet i Adorno Mandag d. 17. Maj kl. 19.00 Alle der har lyst

kontekst | 29

,m

ANMELDELSE

GADGET ROBOTSTØVSUGER TIL STUDENTERVENLIG PRIS

Er m flytt or ikke et m ed?

Så e r løs n her! ingen

Af Simon Kunddal, Digital Design, 8. semester

For blot få år siden var tanken om robotter i hjemmet en utopisk tanke, som lå langt ude i en meget fjern fremtid. Tanken om at disse væsener skulle servicere mennesket har og altid været fascinerende, men anno 2010 er robotterne for alvor blevet klar til at indtage danskernes hjem, og endnu bedre, også de studerendes. Priserne har i en lang periode ligget over de 2-3000 kroner og dermed en halv SU, men nu kan de billigste erhverves helt ned til 1699. Men er de så pengene værd? Vi har testet den danske model Indream 8200 og sat den på en prøve i en studenterhybel.

Forud for den egentlige test vil jeg dog starte med at præsenterere teknologien og hvordan en robotstøvsuger i grove træk fungerer. Robotten fungerer ved, at den ud fra relativ simpel programmering reagerer i forhold til en række inputs i form af forskellige sensorer. Det primære input kommer fra en ”støddæmper”, som registrerer, når robotten har kollideret med noget og vil instinktivt køre en smule tilbage og dreje lidt mod venstre. Anden vigtigste sensor er en infrarød (IR) sensor, som kan detektere forhindringer, før den støder ind i dem og dermed undgå en kollosion. Derudover har den en IR-sensor, som kun bruges til at detektere, hvor ladestationen, samt den virtuelle væg. Sidst men ikke mindst kan den aflæse dybder, således at den ikke kører ud over et trappetrin, hvilket er yderst anvendeligt, så den ikke kører i sin egen grav.

Intelligent?

Et af de store spørgsmål angående robotter, som også tages op i videnskabsteori, er begrebet kunstig intelligens. Det har aldrig været hensigten at robotstøvsugere skulle beside nogen avancerede former for intelligens, men derimod er der tale om en meget simpel algoritmebaseret viden, som findes i deres hukommelse. Men som det tit er tilfældet i programmering så er tit de mest simple

30 | kontekst

metoder, som er de mest effektive.

Indream 8200 har tre forskellige rengøringsalgoritmer, som den gør brug af. Den mest anvendelige er AUTO, som er en kombination af de to andre programmer ”Følge væggen”, SPOT, samt en random kørsel. ”Følge væggen” programmet vil gøre, at støvsugeren følger væggen (modsat urets retning). Dette program er yderst effektivt og kommer helt ud i hjørnerne. Problemer opstår ved snævre passager, som ikke er meget bredere end støvsugeren, hvilket vil resulterer i robotselvsving.

Programmet SPOT får robotstøvsugeren til at fokusere på ét område ved at køre i en spiral, ind til det møder en forhindring. Førstnævnte program AUTO er som sagt en kombination af, at den følger væggen og så på tilfældige tidspunkter vælger den at køre ud, og hvis den registrerer, at der er et relativt frit rum omkring den, vil den begynde med SPOT. Dette vil den blive ved med indtil batteriet er tomt.

Herefter vil den automatisk finde sin ladestation ved at bruge ”følge væggen”-teknikken.

Så skal der testes!

Efter at robotten havde ladet i 12 timer, var den klar til første test. Jeg valgte programmet AUTO, da det vil gøre mest muligt rent. Med lys i displayet

m,

ANMELDELSE

Pas på mobilopladeren når støvsugeren er på jagt...

og relativ høj volume påbegyndte den sin session.

Allerede efter 2 min begyndte den at bippe med en fejl, og her havde den fået fat i en ledning fra mobilopladeren. Note: Fjern alle synlige ledninger, når du bruge robotstøvsuger. Efter der blev ryddet op i ledninger og gulvet var helt rydeligt, fortsatte robotten sin tur, og så blev der gjort rent. Som sagt var de meget simple algoritmer utroligt effektive og det endte med at den faktisk kom hele vejen rundt i lejligheden. Det skal dog noteres, at frynserne fra et tæppe gav den problemer. Efter en relativ vellykket første test, blev det tid til anden test, som bestod i at sprede en masse ”skidt” ud i lejligheden for at se om der blev gjort ordenligt rent.

Testskidten bestod af havregryn, kokos og mel, som blev spredt ud forskellige steder i lejligheden.

Ved at observere måtte det konstateres, at den ikke kunne suge alt skidten op første gang, men eftersom den kom forbi samme sted igen, var alt skidtet faktisk væk og testen var dermed succesfuld og godkendt

Efter at have haft støvsugeren i brug i snart to uger er jeg blevet mere og mere tilfreds. Den har helt klart sine mangler og den kan til tider være irriterende, for er den fx først kørt fast, vil den blive ved med at lave en bip-lyd, indtil man stopper den. Men den er tilgengæld også genial, fordi den selv finder tilbage til sin ladestation og ved brug af virtuelle vægge kan man afskærme områder, den ikke må gøre rent i. En af de vigtigste overvejelser at gøre sig er, om ens lejlighed eller værelse er optimal for en robotstøvsuger. Jeg vil ikke anbefale den til lejligheder med mange små rum, da den ikke kan køre over fx dørtrin og dermed skal man løfte den rundt. Derimod til lejligheder med store åbne stuer og køkken-alrum er den rigtig fix, og man vil få fuldt udbytte. Selvom den er besværlig på nogen områder, mener jeg, at fordelene går mere end lige op med ulemperne. Der er allerede sket meget inden for branchen, og de er blevet MEGET bedre end de første versioner, men der er i den grad også plads til forbedringer, som helt sikkert vil være at finde i fremtidige udgaver.

For eksempel så jeg gerne en læringsalgoritme eller mulighed for at tegne sin lejlighed ind i dens hukommelse, således den kunne komme endnu bedre rundt. Indream 8200 er et rigtig fornufitigt produkt til prisen, og tilbehøret er helt i top. Byggekvaliteten er dog ikke helt på niveau med fx Roombas produkter, men alt i alt mener jeg, det er et godt købt til prisen - også for de studerende.

FAKTA Det gode: God løsning for alle med støvallergi Én mindre huspligt Fjernbetjening Det dårlige: Æder høje tæpper og ledninger Du må ikke rodde Kræver speciel indretning for optimal udnyttelse.

Kræver stadig at du har en almindelig støvsuger.

Konklusion

kontekst | 31

,m

ANMELDELSE

SUBMARINO

FILMANMELDELSE

Af Mikkel Lund, Medievidenskab 2. semester

I slutningen af 90’erne blev en film ved navn Festen udsendt i biografer verden over. Filmen blev en gigantisk succes, og introducerede filmindustrien for dogme-begrebet. Bag filmen stod instruktøren Thomas Vinterberg, som via Festen stod til at kickstarte en sand storkarriere inden for film.

Vinterberg formåede dog aldrig at følge op på den store succes, som Festen affødte. I stedet blev det til en lang række film, som mildest talt blev lunkent modtaget af den brede filmverden.

Med Submarino er Thomas Vinterberg dog vendt tilbage til det, han i sin tid viste stor flair for med Festen. Væk er de kringlede historier, omhyldet med tung symbolik og kringlede tematikker. Væk er den eksperimentelle visuelle side, som gennemsyrede mange af Vinterbergs film efter Festen.

I stedet er Vinterberg vendt tilbage til det vigtigste (ifølge ham selv); nemlig den gode historie samt det gode skuespil. Submarino markerer, for mig at se, Vinterbergs store comeback til filmindustrien.

De to brødre Nick og Martins far

32 | kontekst

Filmen handler om to brødre, som gennemgår en skæbnesvanger oplevelse i deres barndom. Denne oplevelse forfølger drengene gennem deres liv indtil vi, biografseerne, bliver introduceret for brødrene i deres voksne version. Allerede her støder vi på en af filmens helt store styrker. Jakob Cedergren og Peter Plaugborg er begge utroligt velcastede som de to brødre. Særligt Cedergren imponerer stort som storebroderen Nick. Man føler virkelig med ham hele filmen igennem på trods af hans noget hårde ydre. Udover de to hovedroller føler jeg mig forpligtet til også at nævne Gustav Fischer Kjærulff

m,

ANMELDELSE stærkt udført. Filmen har generelt et noget langsomt tempo, hvilket også understøttes af diverse lange indstillinger, hvor der øjensynligt ikke sker meget. Hvor man skulle tro, at det langsomme tempo ville virke distraherende og som en kilde til kedsomhed, er der dog tale om, at tempoet passer perfekt til filmens mørke tematik og opbygning.

At filmen alligevel ikke får den store topkarakter, på trods af de mange positive elementer, skyldes, at filmen til tider synes at miste fokus på det, der virkelig betyder noget for historien. Der er visse steder filmen igennem, hvor man føler, at enkelte scener godt kunne være blevet cuttet fra, da de ikke synes at gøre det store for hverken historiens opbygning eller temaer.

Submarino

som spiller sønnen til Nicks lillebror (man får aldrig lillebroderens navn at vide). Kjærulff formår på imponerende vis at holde publikum på kanten af biografsædet, hver gang han deltager i en af de hårde scener involverende ham selv og hans, i filmen, stof-afhængige far.

Ud over de stærke skuespilspræstationer er det også værd at knytte en kommentar til selve plottet.

Historien, som er hentet fra bogen af samme navn, er på mesterlig vis blevet overført til filmmediet.

Der er tale om en meget dragende fortælling, som indeholder nogle velkendte Vinterberg-temaer som misbrug, forældresvigt og generelt den mere mørke side af livet. Temaerne virker dog aldrig påmast filmen, men føles derimod som en helt naturlig side af historien. Man er i bund og grund ”underholdt” hele vejen, og undertegnede sad aldrig og sukkede efter at minutterne bare ville gå, så filmen kunne blive færdig.

Alt i alt er Submarino dog stadig en fremragende film og kan ses som en lille perle i strømmen af middelmådighed, som dansk film ifølge denne anmelder er inde i. Ønsker man et rigtigt godt dramasus, og er man ikke bange for at blive konfronteret med den mere mørke side af vores tilværelse, så kan Submarino varmt anbefales.

FAKTA Instruktion: Medvirkende:

Producent: Produktionsår: Længde: Sprog: Genre: Karakter:

Thomas Vinterberg Jakob Cedergren, Peter Plauborg, Morten rose.

Nimbus Film Productions 2010 110 minutter Dansk Drama 5/6 stjerner

På den visuelle front leverer filmen også en del godbidder. Særligt de mange nærbilleder af de to hovedkarakterer (Nick og hans lillebror) er meget

kontekst | 33

,m

ANMELDELSE

Af Villars Gimm, Informationsvidenskab, 6. semester

Jeg kan lige så godt lægge ud med at sige, at jeg ikke har prøvet single-player delen af dette spil, og jeg har også min tvivl til, om jeg nogensinde kommer til at prøve det. Det er ikke fordi spillet er dårligt, mere fordi multi-player delen føles så poleret og gennemført, at jeg med stor sandsynlighed ikke kommer til at bruge min tid på single-player delen.

Spillet er opdelt i forskellige typer, der tilbyder hver deres spillestil. Alt efter hvilken type spilleren vælger, er målet forskelligt. Spillet tilbyder Conquest, Rush, Squad Rush og Squad Deathmatch.

Conquest går i sin enkelhed ud på at dominere banen over sine modstandere. For at dominere

skal holdene have så mange punkter som muligt i sin varetægt og ellers dræbe de modstandere, som prøver at tage punkter fra dem. Runden stopper, når et hold rammer nul point. Antallet af point er defineret af serveren.

Rush er en spiltype, hvor to hold kæmper mod hinanden. Det ene hold er angriberne, og det andet skal forsvare. Der er så en række punkter, der skal forsvarers eller angribes. En runde forløber sig med, at to punkter er tilgængelige ved start, der bliver givet x antal forsøg til angrebsholdet, og hvis de når at sprænge de to punkter, inden deres forsøg er opbrugt, bliver der åbnet op for to nye punkter, samtidig med at det angribende hold får ekstra forsøg. På et tidspunkt, bestemt af banen, vil det angribende hold vinde, hvis de bliver ved med at sprænge de to punkter.

Squad Rush er det samme som før, men begrænset til en gruppe mod gruppe, hvor en gruppe er på 4 mand, i stedet for 16 mod 16, der ellers er normalt i spiltypen Rush.

En Assault nedlægger fjenden...

34 | kontekst

Squad deathmatch er kampe mellem 4 grupper, der har til opgave at dræbe hinanden. Twistet ved denne spiltype er, at der kommer ét fælles infanteri kampkøretøj (IKK) og dette giver selvfølgelig en

m,

ANMELDELSE

fordel mod de andre fodtusser, der ikke nåede at få den og stadig kæmper til fods.

Ellers er spillet som Battlefield plejer at være med køretøjer og forskellige klasser, der har hver deres fordel. Forskellen fra de gamle Battlefieldspil er, at de har skåret mange køretøjer fra og har fokuseret på nogle af de køretøjer, der giver mest mening i forhold til moderne kamp og stadig bevare fokus på kampene i stedet. Dette er modsat fadæsen i det ældre Battlefield 2, hvor det var muligt at flyve kampvognsdræberen A-10 Thunderbolt, der gav en fornemmelse af fart og skudkraft, men desværre manglede fornemmelsen af skudkamp og krig i farten. Det var selvom minigun’en på snuden af flyet bragede skud mod modstanderens kampvogne og de eksploderede. Det betyder at de ”eneste” fly i Bad Company 2 er helikoptere, der stadig giver den rigtige fornemmelse af krig. Og man skal ikke have set We Were Soldiers mange gange, før det giver billedlige flashbacks at sidde bag geværet i en lavt hængende blackhawk, der pumper bly mod fjendens stilling for at trykke ham tilbage, så ens egne tropper kan rykke frem og tage punkt Alpha og komme et lille skridt tættere på sejren.

Alt dette bliver akkompagneret af en eminent lydside, der byder på skarpe sprængninger, hvor lyden bliver ulden og utydeligt som om ens trommehinder bliver sprængt. Dette sammen med et sløret syn giver en fornemmelse af at være omtumlet og være ukampdygtig i et par sekunder, hvilket er rigelig tid for modstanderen til at nedkæmpe dig og din gruppe. En af de nye ting i serien er, at

FAKTA Titel: Battlefield Bad Company 2 Genre: Action, FPS, Multiplayer Spiltyper: Conquest, Rush, Squad Rush, Squad Deathmatch Klasser: Medic, Recon, Assault, Engineer Pris: 285kr. (Edbpriser), 49€ (Steam)

bygninger kan blive ødelagt af eksplosion eller skuddueller. Det kan skabe nye muligheder for at lave snigskyttereder i et sprænghul, eller for at en kampvogn kan nedkæmpe en panserjæger, der sidder i en bygning og sender ødelæggende raketter mod bagenden af vognen. Det betyder, at banen fuldstændig ændrer karakter fra at være en sydamerikansk landsby i bakkerne til at være en slagmark med huse, der enten er jævnet med jorden eller en væg, der står for sig selv i det ødelagte hus’ grundsten. Det er så medvirkende til at skabe den realistiske krigsstemning, der virkelig bærer det her spil. Med alt dette sagt skal det dog også nævnes noget negativt, fordi spillet giver ikke meget mening i starten, idet de fire klasser, der er at vælge mellem, ikke byder på den store forskel. Fx kan en medic ikke gøre noget medicinsk, men hvis man bliver ved med at spille på ham og dræber nok fjender tjener man point nok til at få pakker med energi til ens medspillere og defibrillator til at genoplive dem med. Men dette kommer gennem det indbyggede achievement system, hvor man stiger i rang alt efter hvor mange mennesker eller køretøjer, spilleren har dræbt, og det er også en af de negative sider ved spillet. Når de introducerer rang gennem erfaring i stil med rollespil, starter alle ikke lige, så nogen har fordele gennem deres våben eller egenskaber de har optjent. Men med det sagt er spillet en virkelig gennemført titel og hvis du er til FPS på et større spektrum end Quake Live, kan dette spil virkelig anbefales.

kontekst | 35

,m

K U LT U R

EN TIDLIG LATTE

LIKEMIND

Af Anne Ranegaard Clausen, Medievidenskab 2. semester

Min veninde havde fortalt mig om det verdensomspændende koncept Likemind, hvor man mødes med andre cafégængere for at snakke over en kop kaffe en tidlig fredag morgen. Idéen er netop kommet til Århus, og min veninde overtalte mig hurtigt til at tage med, for det lød hyggeligt med kaffe og nye bekendtskaber.

Da vi cyklede ned til Drudenfuss af Århus’ snoede gader, var jeg ikke helt glad for at Domkirkens ur kun lige havde slået otte, men den ventende kaffe skulle nok hjælpe på søvnmanglen. Normalt er jeg ikke det store morgenmenneske, men da min veninde havde været i træningscenter kl. 6.00 samme morgen, måtte jeg hellere lige tage mig sammen, tænkte jeg. På Drudenfuss var de første

Latte....

36 | kontekst

morgenfriske unge mennesker allerede mødt frem, og i baren var to studerende ved at bestille en morgenkaffe, selvom arrangementet kun var et par minutter gammelt. Min veninde førte an, da hun havde deltaget før, men jeg opdagede hurtigt, at det hele var meget ligetil.

Ren råhygge Til arrangementet, som gentages i Århus én gang om måneden, var der ikke nogen dagsorden, og jeg fandt snart ud af, at vi bare var kommet for at hygge os og snakke med andre likemindede mennesker. Der var et overtal af fyre midt i tyverne og en enkelt anden kvinde, der var mødt op. Min veninde og jeg falder hurtigt i snak med en fyr fra Handelshøjskolen, og inden længe havde vi udvekslet erfaringer om alt fra studiet til fritidsinteresser og byture. I løbet af ingen tid var kaffen drukket og den første time gået.

Et verdensomspændende fænomen Netop til events som Likemind kan man møde nye venner, et nyt job, en kæreste, en golfmakker eller andet, da det er nemt at udvide sit netværk her, og jeg er sikker på, at jeg cykler mod Drudenfuss igen, næste gang arrangementet løber af stablen.

Jeg ville alligevel have ligget og sovet formiddagen væk i min seng, men dette kan godt erstattes med

m,

K U LT U R

Likemind

en stærk kop amerikansk kaffe denne ene fredag om måneden. Arrangementet varer fra kl. 8.00 om morgenen og til de sidste går, og det bliver afholdt tredje fredag i hver måned. Lasse Chor og Mathias Vestergaard er mændene, der har startet Likemind i Århus. Arrangementet finder sted over hele verden på den samme dag og samme tid, dog med tidsforskellen taget i betragtning. Derfor kan man også mødes på en café i New York, København eller London for den sags skyld. Så hvis du ligesom jeg godt kan lide at udvide din horisont, så synes jeg du skal tage med til næste arrangement, for hvorfor sove livet væk, hvis du kan møde en masse søde likemindede mennesker?

FAKTA Info:

Find Likemind på facebook og bliv opdateret løbende

Who:

People like you

What: An opportunity to enjoy coffee and

conversation Why:

Because drinking good coffee with likeminded people is fun

When: The third friday of every month

(just about)

kontekst | 37

,m

K U LT U R

KALENDER 1

8

12

15

20

38 | kontekst

MAJ

MGP FOR STUDERENDE Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Studenterhuset Lørdag d. 1. maj kl. 20.00 ?? kr. www.studenterhusaarhus.dk

PEDE B OG KASPER SPEZ Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Musikhuset Lørdag d. 8. maj kl. 20.00 100 kr. www.musikhusetaarhus.dk

BOB DYLAN TEATERKONCERT Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Århus Teater Spiller fra d. 12. maj - 19. juni Varierende (Studierabat) www.aarhusteater.dk

EMERGENZA FINALE (DK-VEST) Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Voxhall Lørdag d. 15. maj kl. 21.00 ?? www.voxhall.dk

SPOT FESTIVAL Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Århus Torsdag d. 20. - Lørdag d. 22. maj Varierende www.spotfestival.dk

m,

K U LT U R

KALENDER 4

11

26

27

30

JUNI

LITTERATUR & MUSIK I DET FRI Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Brabrand sø Fredag d. 4. juni kl. 16.00 - ca. 00.00 Gratis www.lips.dk

VM I FODBOLD Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Sydafrika (eller på TV2) Fredag d. 11. juni - Søndag d. 11. juli Over SU-budget www.fifa.com

CLASSIC RACE ÅRHUS Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Rundt om Mindeparken Lørdag d. 26. - Søndag d. 27. juni Fra 220 kr. www.craa.dk

ROSKILDE FESTIVAL Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Roskilde Fra søndag d. 27. juni (warm-up) Fra 850 kr. (én dag) www.roskilde-festival.dk

THE TWILIGHT SAGA: ECLIPSE Hvor: Hvornår: Pris: Info:

Biografen Onsdag d. 30. juni ca. 75 kr. (Studierabat) www.twilightthemovie.com/

kontekst | 39

,m

DIVERSE

SPECIALER

MEDIEVIDENSKAB 01.09.2009

Emil Schou Andresen

01.10.2009

Kim Daugbjerg Jacobsen

Musikeres dialog med og brug af www.bandbase.com Projekt red ungdomsfodbolden

06.10.2009

Rasmus Kronborg Steffense

Det forgangnes nutid

27.10.2009

Budhadityo Chattopadhyay

Old in New

08.10.2009

Mette Skole Mikkelsen

Tid til at vælge

08.10.2009

Daniel Holm Johansen

Ind&Se i DSB

20.10.2009

Iben Høiriis Voetmann

Digitale Medier

23.10.2009

Anne-Sofie Hedegaard Andersen

Sponsoratet som medie for CSR

26.10.2009

Simon Jacobsen

20.10.2009

Ursula Brogaard

Dansk professionel fodbold i det overlevelsesøkonomiske felt Samspillet mellem lyd og billed i kortfilm

26.10.2009

Loa Benedikte Theibel Viral drengerøvshumor

21.10.2009

Remi Nikolai Nissen

27.10.2009

Jane Wirenfeldt Nielsen

04.11.2009

Nina Charlotte Kvindal

05.11.2009

Cathrine Gamst

04.11.2009

Christina Friis Schaarup

04.11.2009

Marie Stoubæk

06.10.2009

Jacob Røn

40 | kontekst

Etnisk repræsentation i tv-serien Livvagterne. En receptionsæstetisk analyse.

Villy-effekten Modtageren som medproducent?

Virksomhedskommunikation i systemteoretisk perspektiv.

Blueprint af cybersociale adfærd i Korea og Danmark Blueprint af cybersociale adfærd i Korea og Danmark Forandringskommunikation i en foranderlig medieverden

m,

DIVERSE

06.10.2009

Hans-Peter Degn

25.10.2009

Sofie Petrea Vadmand

07.11.2009

Julie Maj Bryderup Simonsen

07.11.2009

Karina Villumsen

03.11.2009

Lasse Bech Martinussen

Forandringskommunikation i en foranderlig medieverden Når kommunikation bliver relevant Hvad skal du lave, mens verden sulter?

Hvad skal du lave, mens verden sulter?

Jeg innoverer, derfor er vi!

04.11.2009

Michael Adelholm Andersen

En verden til forskel

05.11.2009

Mads Nyeland Aaes

Facebooks fagre nye verden

09.10.2009

Michael Bech Jørgensen

26.10.2009

Peter Hauchrog Hesselberg

Viral Markedsføring - nye kommercielle horisonter Kulturhistoriske museer i oplevelsesøkonomien.

JOURNALISTISK FORMIDLING 08.11.2009

Line Nørgaard Thomsen

30.09.2009

Mai Weber Andersen

30.09.2009

Maria Bagge Jensen

26.10.2009

Christian Nørgaard Larsen

10.10.2009

Lena Bjørnsen

09.10.2009

Magnus Riis

21.10.2009

Jesper Hallstrøm Eriksen

16.12.2009

Louise Hagemann

Web-tv mellem journalistiske idealer og kommunikationsstrategier En journalistisk forkærlighed for form i dansk politik?

Dataveillance Undersøgelse af danske sportsjournalisters rolle ved de olympiske lege i Beijing Fredsjournalistikkens udfordringer i teori og praksis Professionelle selvopfattelser og idealer blandt politiske journalister i Japan Go Green - et nyt bæredygtigt bolig magasin Men skynd jer, før det er for sent.

Et udsnit af dansk rejsejournalistik i postkolonialt perspektiv.

kontekst | 41

,m

DIVERSE

08.12.2009

Olav Leenborg Arnkjær

Kritisk Journalistik i Kina

15.12.2009

Jeff Jørgensen

15.12.2009

Louise Boo Jespersen

21.12.2009

Ditte Toft Clausen

Læring i redaktionelle udviklingsprojekter Læring i redaktionelle udviklingsprojekter En del af gamet

INFORMATIONSVIDENSKAB 11.09.2009

Ask Risom Bøge

Fraktale Forbindelser

09.09.2009

Niels Larsen

11.11.2009

Paw A P Schultz

14.10.2009

Mathias Uth Ovesen

Forretningsudvikling som udgangspunkt for fremtidig konkurrenceevne Fusioners påvirkning af medarbejdernes selvforståelse Sociale medier

14.10.2009

Dennis Juul Poulsen

Sociale medier

06.10.2009

Christian Bach Petersen

29.10.2009

Anne Ivalu Guldager

11.09.2009

Fenja Søndergaard

26.08.2009

Rasmus Lund

03.11.2009

Haakon Nergaard

Konstituering af samarbejde i en it-afdeling NunaGIS - Digital forvaltning eller digital forvirring?

Læringspotentiale i online læringssites Videndeling med praksisfællesskaber som omdrejningspunkt Animasjoner i brukergrensesnitt.

04.11.2009

David Gråbæk

09.10.2009

Karen Elisabeth Syppli Hansen

Social erkendelse og bæredygtigt design Online identitet

30.10.2009

Marianne Hildesheim Bertelsen

StudyRoom

05.11.2009

Andreas Anderskou

Udredning af de spundne tråde i design. Et studie af komponenterne i designprocesser

42 | kontekst

m,

DIVERSE

11.10.2009

Rune Schmidt

27.10.2009

Camilla L. H. Jensen

It-understøttet undervisning i folkeskolen Offentlige ledere i fusion

03.11.2009

Daniel Laursen

Spil karakter

03.11.2009 02.11.2009

Torben Severin Iversen Jens Jakob Kristensen

Spiludvikling Interaktionsbaseret vidensdeling

10.11.2009

Jesper Algren Thomsen

Åben Innovation

DIGITAL DESIGN 22.06.2009

Anders Vang Pedersen

27.08.2009

Henrik Smed Nielsen

26.09.2009

Rasmus Nørgaard

Identitetsskabelse for computerspil The Computer Game as a Bodyly Experience Viral markedsføring på nettet

23.06.2009

Simon Styrbech Jensen

Telefonprofiler som branding

26.08.2009

Rune Skovbo Johansen

03.11.2009

Kine Margrethe Klubnes

Automated Semi-Procedural Animation for Character Locomotion Når reklamer animeres.

09.11.2009

Uffe Tønder

04.11.2009

Linda Lise Jensen

30.10.2009

Dan Andrew Brendstrup

Er der brug for en disciplin der fokuserer på lyddesign i læringsspil Bannerreklamer der overhaler og motiverer Prototyping StudyRoom.

06.01.2010

Jesper Larsen

Anvendelser af lyd til branding

04.01.2010

Søren Plauborg Knudsen

06.01.2010

Rune Busch Klausen

27.01.2010

Michael Kauffmann

Kommunikativt lyddesign til et offentligt rum Mediets diktering af det audiovisuelle design Audio Branding

kontekst | 43

,m

DIVERSE

ELEKTROFEST 09.04.10@PANIK

44 | kontekst

m,

DIVERSE

HAT OG BRILLEBAR 26.03.10@FREDAGSBAR.DK

kontekst | 45

,m

DIVERSE

FOTOKLUBBEN @UNITY

46 | kontekst

Bliv en del af

Kontekst Kontekst har altid brug for nye skribenter og layoutere, så vi kan sikre at bladet bliver ved med at være en del af IMV. Sidder du og brænder inde med en historie som du vil dele med dine medstuderende eller som kan skabe lidt debat højere oppe i systemet så vil Kontekst hellere end gerne høre fra dig! Både store og små bidrag modtages og ingen tvinger dig at lave mere end du har lyst til. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Kontekst giver dig muligheden for at få noget studierelevant erfaring på CV’et og en masse kompetencer inden for layout, journalistik og meget mere.

Har du spørgsmål eller vil du med på vores mailingsliste for information om redaktionsmøder så kontakt os på imvblad@gmail.com

kontekst | 47

48 | kontekst