Kontekst #17

KONTEKST Bladet for IMV-studerende

#17 - Forår 2011

TEMA: NY STRUKTUR FÅ ET OVERBLIK OVER DEN NYE STRUKTUR PÅ FREMTIDENS AU, OG SE HVAD DEN VIL BETYDE FOR IMV OG FOR DIG

// UPDATE HUSK A-KASSEN - DET KAN GODT BETALE SIG // UDE AF KONTEKST SE HVORDAN DET LYKKEDES TRE STUDERENDE AT KOMME FRA ADORNO TIL RIO // KULTUR LÆS OM DENGANG IMV VAR VED AT VINDE KAPSEJLADSEN

+

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER GODE RÅD - UPDATE - FORENINGER - GUIDES - BØGER - OG MEGET MERE

TEMA:

ny struktur side

fra adorno til rio de janEIro!

8-16 »

TJEN KASSEN!

læs hvordan det lykkedes tre studerende at komme fra adornobygningen til sambaens hovedstad.

DER ER MANGE PENGE AT TJENE ved at mELDE SIG IND I EN A-KASSE i god tid inden specialet ER afleveret - men hvad er reglerne egentlig? side

18 »

der var engang læs om dengang imv var lige ved at vinde kapsejladsen over de store. side

3 4 6 8 12 13 14 16 18 20

20 »

Leder Kort nyt Nyd studietiden så længe den varer Fremtidens AU - kort fortalt Kom med ind i kampen Den gode uddannelse Hvad betyder fremtidens AU for IMV? Hvad er et IMV-blad uden IMV? Husk A-kassen i tide Ude af Kontekst: Fra Adorno til Rio

side

22 24 26 28 30 32 34 35 36 37

32 »

Film: World Invation + Red riding hood Bog: Min Kamp + Bukkens fest Guide: Byg selv PC Kulturkalender Doc lounge er kommet til Aarhus Dengang IMV sejlede om kap Update fra SAIS Fremtidens UNITY:Katrinebjerg Specialer Billeder: PANIK, Fredagsbar.dk, SAMS

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

2 | KONTEKST

LEDER Velkommen i det nye nummer af IMV-bladet Kontekst. Måske det sidste IMV-blad! Efter sommerferien sker der store forandringer på AU, og det får bl.a. den konsekvens, at IMV ophører med at eksistere som institut. Det betyder selvfølgelig også, at Kontekst skal have en ny identitet som blad. Læs meget mere om de strukturelle ændringer på AU og deres konsekvenser på vores tema-sider.

Vi har naturligvis også de sædvanlige anmeldelser og lidt blandet godt fra IMV’s verden. For eksempel tager vi dig med tilbage til dengang IMV var med i Kapsejladsen og præsenterer en guide til en byg-selv PC. Og så har vi en artikel om hvorfor, du for guds skyld skal se at få meldt dig ind i en a-kasse.

God fornøjelse!

T BAG // HOLDE Redaktionen: Simon Kunddal

Jonas Kirkegaard

Rasmus Gylling Kontakt: imvblad@gmail.com Hjemmeside: www.kontekst.it Layout/grafik: Jonas Kirkegaard

Temaansvarlig: Rasmus Gylling Annonceansv.: Simon Kunddal Oplag: 500 stk.

Skribenter i dette nummer: Rie H. Nielsen, Tea P. Frederiksen, Lasse E. Frost, Rasmus Gylling, Katrine Klitgaard, Jonas Kirkegaard, Mikkel G. Lund, Simon Kunddal, Pernille Christiansen, Thomas Sørensen, Michael Tornøe Forside foto: Lars Kruse/AU-Fot0 Tak til alle bidragsydere!

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

01/02/10 13:19:55

KONTEKST | 3

UPDATE

KoRt NYT LAPTOP 30 ÅR Det var Adam Osborne der præsenterede den 11 kilo tunge Osborne 1 laptop i april 1981. Tastaturet var bygget ind i låget, og det var tilsluttet hovedenheden med et telefonkabel. Osborne 1 havde 64KB hukommelse, betragteligt mere end mange computere havde på den tid.

velkommen om bord!

Til at styre Kapsejladsen har de seneste år blandt andet været Casper Christensen, Dolph & Wulff, Monrad & Rislund, Anders Lund Madsen og Anders Breinholt. I 2011 bliver det Huxi Bach og Karen Thisted.

farvel til imv Institut for Informations- og Medievidenskab (i daglig tale ”IMV”) blev oprettet i 1986 som et fælles bo for to kernefagligheder. Med den nye struktur bliver IMV en del af det nye Institut for Æstetik og Kommunikation. Tak for 25 gode år!

4 | KONTEKST

iværksætter festival Den 10. maj kl 17.30 vil 100 udstillere fra hele landet omdanne Aarhus Musikhus til et gigantisk univers for iværksætteri og netværk. Gæstelisten består bl.a. af Morten Breum, Christina Hembo, Preben Mejer, Jesper Øhlenshlæger, samt sexolog Christina Tatarczuk. Læs mere på www.idna2011.dk

Chatroulette Love Song De fleste på på IMV har nok hørt om den virale video lavet af medievidenskaberen Rune Iversen.

Med snart 4 millioner hits og knap 9000 kommentarer alene på Youtube må den siges at have bestået sit eksamen som viral video - og det er vel at mærke sket på under en måned.

SNYDT! AU proklamerede omkring den 1. april, at der skulle indføres brugerbetalt internet på AU. Grunden skulle være at op imod 80% af internettrafikken kom fra Facebook og andre sociale medier.

Kontekst kan dog bekræfte, at der var tale om en aprilsnar ;o)

au app: find vej Så er det endelig slut med at stå midt i parken og ikke vide hvilken vej, du skal gå for at finde dit mødeeller undervisningslokale.

Med ”AU Find” kan du finde kontaktoplysninger til personer på Aarhus Universitet, finde vej på kort m.m. (kun til iPhone og iPad) find den i en App Store nær dig

KONTEKST | 5

klumme

nyd studietiden - så længe den varer AF: rie hededal nielsen, medievidenskab, 4. semester

I efteråret kunne det for en studerende på tredje semester på Medievidenskab godt virke som om, at der var meget, meget lang tid til d.

5. januar, hvor vi afleverede studetidens hidtil største projekt i mediereceptionsanalyse. Man så for sig, hvordan uendeligt mange fredage og lørdage blev inddraget i opgaveskrivningens hellige navn, sådan som det er sket så mange gange før i eksamensperioder. Ikke desto mindre gik tiden, opgaven blev afleveret, eksamen bestået og nu er vi med rivende hast på vej mod afslutningen af fjerde semester.

Foto: Mikkel Hvidtfeldt

Sådan går det jo – præcis som da man trop-

pede op på gymnasiet i 1.g og slet ikke kunne se enden på de fortrædeligheder man skulle igennem, inden man kunne træde frit ud på den anden side som nyudklækket student. Når jeg nu tænker tilbage på min gymnasietid, er det en sløret blanding af projekter om mellemkrigstiden, dårlige fysikrapporter og fester med alt for meget Liebfraumilch der træder frem i min hukommelse. Først og fremmest er det dog en periode der virker fjern og flygtig – det tog nærmest kun et øjeblik! Det er underligt at tænke på, at vi om få år kan sidde med hænderne begravet i tv-produktion eller markedsføringsstrategier og se tilbage på endnu en afsluttet pe-

Fredagsbaren er et af de steder, studerende ved IMV kan udfolde deres sociale liv

6 | KONTEKST

riode: Universitetet. Hvad vil vi huske og hvad vil vi glemme?

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at universitetets studiestruktur er anderledes end i gymnasiet. Vi går til forelæsninger, uden den halve times frokostpause, der i gymnasiet var viet til snak og sladder, samt sporadisk paniklæsning inden næste time. Dermed er meget af det sociale liv nu også noget, vi selv må tage ansvar for. Heldigvis har vi en fredagsbar og en festforening, der ikke efterlader IMV-studerende med tomme weekender i kalenderen. Det er dog alligevel uundgåeligt, at vi efterhånden begynder at mærke alvoren og fremtidsovervejelserne puste os i nakken, og det kan ind imellem lægge en dæmper på den festlige stemning. Vi har udskudt det længe: Hvad vil vi egentlig være og hvad kan vi blive? Med dette i baghovedet er gode karakterer og et godt studiejob kommet højt på ønskelisten for de fleste – for det er jo vigtigt at have et godt CV, så man kan virke attraktiv på det arbejdsmarked, vi engang skal ud i.

Ambitioner er gode, men man skal bare huske på, at de fremtidsovervejelser vi har nu, ikke nødvendigvis stopper efter vi har sat os i stolen på vores første arbejdsplads, omgivet af smarte mediemennesker. Der er altid et bedre job og græsset er altid grønnere. Det er derfor, at jeg på en måske lige lovlig rundkreds-fællessangagtig manér opfordrer til, at vi alle sammen lige kigger op fra bøgerne (eller ens 17. ansøgning om at blive kaffebrygger i DR i Aarhus Nord) og bevæger os ud i byen og larmen med hinanden.

Det er her vi får de oplevelser, vi længselsfuldt kan se tilbage på, når livet for alvor bliver alvorligt. For selvom det måske ikke føles sådan, så lever vi lige nu og her – både før og efter et projekt i mediereceptionsanalyse. 

TEMA OM den nye struktur på au Du har nok allerede hørt det: IMV forsvinder som institut, og vores uddannelser kommer fremover til at høre til på Institut for Æstetik og Kommunikation. Strukturændringerne har været undervejs i nogen tid, men den 9. marts kom den officielle udmelding om, hvordan Aarhus Universitet fremover skal organisere sig.

Kontekst bringer her et hurtigt overblik over ændringerne, så du kan få en idé om, hvad det går ud på, uden at skulle bruge alt for lang tid på det. Derudover har vi blandt andet et indlæg fra henholdsvis studenterrådet og universitets ledelse, men hver deres (helholdsvis skeptiske og positive) syn på den ændringsproces, universitetet netop nu gennemgår.

Her på bladet bliver vi også berørt af ændringerne, for som du måske har bemærket, så kalder vi os på forsiden for ”Bladet for IMVstuderende”. Kan vi fortsætte med det, når IMVinstituttet forsvinder? Det spørgsmål stiller vi på side 16. Vi håber, du vil engagere dig i bladets fremtid og blande dig i debatten om, hvad Kontekst fremover skal være.

KONTEKST | 7

tema

Fremtidens AU - kort fortalt Den 9. marts offentliggjorde universitetsledelsen sine beslutninger om ”Fremtidens Aarhus Universitet”. Her får du det hurtige overblik over ændringerne og et indblik i den ”Dybere Sammenhæng”.

Allerede 1. januar i år blev universitets tidligere ni fakulteter til fire. Humanistisk Fakultet, som IMV hørte under, er således blevet til Faculty of Arts gennem en sammenlægning med det tidligere Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Vores institut forsvinder

9. marts, rykker konsekvenserne af ”Fremtidens AU” tættere på. Fremover vil der nemlig ikke være noget, der hedder IMV. Medievidenskab, Informationsvidenskab, Digital Design og hvad vi ellers har fået skrabet sammen under IMV kommer til at høre under et nyt institut, som i første omgang vil gå under navnet Æstetik og Kommunikation.

Det er nok de færreste studerende der har mærket det store til disse ændringer, men med den nye institutstruktur, der blev offentliggjort den

I oversigten nedenfor kan du se, hvilke tidligere institutter IMV får selskab af på det nye institut.

Institut for Samfund og kultur

Institut for æstetik og kommunikation

Institut for uddannelse og læring (dpu)

center for Samfund og kultur

MED BIDRAG FRA:

MED BIDRAG FRA:

MED BIDRAG FRA:

MED BIDRAG FRA:

Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik

Institut for Informations- og medievidenskab

Institut for læring

Center for IT og læring

Institut for didaktik

Center for undervisningsudvikling

Institut for pædagogik

Rådgivnings- og støttecentret

Institut for filosofi og idehistorie

Nordisk Institut

Institur for historie og områdestudier

Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik

Afdeling for religionsvidenskab og Arabiskog islamstudier

Institut for æstetiske fag

Teologi

Institut for sprog, litteratur og kultur Institut for didaktik Center for børnelitteratur

8 | KONTEKST

Center for grundskoleforskning

Forskningprogram for de videregående uddannelsers pædagogik Forskningsprogram for medier og IT i læringsperspektiv

Kilde: Aarhus Universitet. Figuren viser kun strukturen for ARTS

AF: Rasmus Gylling, stud.Public, 10. semester

Hvem der skal lede det nye institut, hvordan samarbejdet mellem uddannelserne skal fungere og hvornår de studerende for alvor mærker ændringerne står stadig hen i det uvisse, men de nye institutter skal efter planen etableres 1. juli og den nye struktur forventes at være fuldt udrullet til nytår.

Målsætning: Dybere sammenhæng Men hvorfor disse ændringer? Det handler bl.a. om at styrke den enkelte uddannelse såvel som samarbejdet imellem uddannelserne og med omverdenen. Ultrakort fortalt er målsætningen, at AU skal skabe ”Dybere Sammenhæng”. Men det bliver nok alligevel så kort, at vi for at forstå det må kigge lidt i den 57 sider lange rapport om Fremtidens AU, som forklarer den dybere sammenhæng således: ”Begrebet udstikker to vigtige retninger for fremtidens Aarhus Universitet: Dels skal den faglige dybde, der altid har kendetegnet universitetet, bevares og videreudvikles, dels skal der søges nye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen.

De to retninger forudsætter gensidigt hinanden. En dyb faglighed er forudsætningen for, at studerende og forskere kan indgå meningsfuldt i interdisciplinært samarbejde. Samtidig er det interdisciplinære samarbejde i stigende grad en forudsætning for at opnå faglige resultater, fordi den verden, der søges dybere indsigt i, er sammensat og kompleks, og fordi de samfundsproblemer, der søges løsninger på, overskrider grænserne mellem de enkelte fagområder.”

Det moderne universitet Traditionelt har Aarhus Universitet kørt efter den europæiske universitetsmodel, der kaldes Humboldt. Her er forskning og undervisning de to ligeværdige dimensioner, universitet definerer sig selv ud fra. Disse to dimensioner skal selvfølgelig fortsat være en meget stor del af

// FAKTA Den nye struktur på AU • De ni hovedområder, Aarhus Universitet siden fusionen i 2007 har bestået af, blev ved årsskiftet til fire.

• Næste skridt i udviklingen mod ”Fremti dens AU” har været i gang siden 9. marts: 55 institutter skal blive til 26.

• IMV ophører i den forbindelse med at ek sistere. Vi bliver en del af Institut for Æstetik og Kommunikation.

Den dybere sammenhæng • Omstruktureringerne har som mål at skabe ”dybere sammenhæng”, hvilket skal forstås således: • Dels skal den faglige dybde, der altid har kendetegnet universitetet, bevares og videreudvikles.

• Dels skal der søges nye muligheder og sammenhænge på tværs af fagskel og i tæt samspil med omverdenen Find mere viden her • Website om Fremtidens AU: http://www.au.dk/om/fremtidensau/ • Rektors præsentation for de studerende: http://vimeo.com/21801691

universitets virke, men i den fremtidige model for ”Det moderne universitet” skal AU have to nye dimensioner med: Videnudvikling og talentudvikling.

De to begreber dækker dels over, at den viden, universitetet finder frem til, skal være brugbar for resten af samfundet, dels at universitetet have fokus på de talenter, universitetsverdenen frembringer. Illustrationen af ”Det moderne universitet” på næste side viser, hvor i dimensionerne universitetets forskellige elementer placerer sig. 

KONTEKST | 9

What’s in it for me?

Hvis vi går tilbage til det lidt mere jordnære plan, så skulle strukturomlægningen og universitetets nye fokus gerne have en række positive effekter for de studerende, selvom det selvfølgelig i første omgang kan resultere i en del kaos.

Først og fremmest vil samarbejde på tværs af uddannelser få bedre vilkår og de studerende vil kunne vælge mere frit på AU’s interne uddannelsesmarked.

// det moderne

Det vil sige, at den enkeltes uddannelsesforløb bliver mere fleksibelt, både i den forstand at forløbet kan gå på tværs af uddannelser, men også ved at man prøver at vinke farvel til den tankegang, at en universitetsuddannelse kun kan fungere som ét langt forløb. Der har været negative røster fremme om, at det bliver sværere at få lov til bare at koncentrere sig om at tage én uddannelse uden svinkeærinder, men universitetsledelsen mener ikke, der er noget at frygte. 

universitet

talentudvikling Ph.d.’er

Postdocs

forskning

Studerende

uddannelse

Professorer

Studier

Forskningsprojekter Forskningsprogrammer

LifeLong Learning

Kontrakter

vidensudveksling

Kilde: Aarhus Universitet.

10 | KONTEKST

Vores tilbud

til dig :

indlån

1,90

Variab el ren te. År lig

nomin

Kasse kre

%

6,25

el ren te

1,90 %

dit

%

Ekse løbetid mpel: 50.0 00 k 3 år udnyt , gebyrfri. Å roner, varia telse b b O etales P 6,40 % el rente, . Ved i alt 5 10 9.375 krone 0 % r.

Få råd

til en sjovere

studietid Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på sparkron.dk/uddannelse eller kig ind til os i Århus Nord afdeling, Åbogade 1A.

KONTEKST | 11

tema - DEBATINDLÆG

kom med ind i kampen AF: Thea P. Frederiksen, formand for Studenterrådet I Studenterrådet har vi, siden den faglige udviklingsproces blev sat i gang for et år siden, kritiseret processen for at være topstyret. Hverken medarbejdere eller studerende har følt sig inddraget eller lyttet til. Processen har kørt hen over hovedet på mange, og et massivt flertal har ikke følt, de kunne gøre nogen forskel i processen, fordi det har virket som om, at alt besluttet på forhånd oppefra. Det viser Studenterrådets undersøgelse af, hvordan universitetsbefolkningen har oplevet den faglige udviklingsproces (se den på www.sr.au.dk/fu-survey).

Derfor var det også vigtigt for de studerendes repræsentanter i bestyrelsen, Maria Juhler-Larsen og Christian Thyrrestrup fra Studenterrådet, at få indskrevet så mange steder som muligt i bestyrelsens beslutning, at de studerende skal inddrages i den fremadrettede proces. Som de studerendes repræsentanter i bestyrelsen har de dermed været med til at sikre, at de studerende fremadrettet får mere indflydelse på implementeringen af den faglige udviklingsproces og dermed på fremtidens AU.

Bestyrelsens beslutning Bestyrelsen har vedtaget de overordnede linjer for implementeringen af sammenlægningen af institutter og fakulteter og det videre arbejde i forbindelse med studienævn og akademisk råd.

Det er besluttet, at de studerende skal inddrages i det videre arbejde med at få studienævnsstrukturen fastlagt på de forskellige hovedområder.

De studerende har derfor mulighed for at være med til at bestemme antallet af medlemmer og definere fordelingen af arbejdsopgaverne mellem studienævnene og uddannelsesfagudvalgene på de forskellige niveauer. Endvidere skal

12 | KONTEKST

de studerende inddrages i arbejdet omkring akademiske råd, både på hovedområdeniveau og på institutniveau, hvor der skal være rådgivende råd for institutlederen. Herudover blev det besluttet, at de studerende skal sidde i de nyoprettede AU forum for uddannelse, som blandt andet skal rådgive om det indre og ydre uddannelsesmarked og være med til at beslutte forummets størrelse og sammensætning.

Da bestyrelsen altså ikke har besluttet, hvilke fag, der skal flyttes, og hvilke navne de forskellige institutter skal have, samt at rektor har lovet en bottom-up proces fra nu af, er det vigtigt, at faglige og sociale foreninger melder sig på banen og fortæller de lokale ledelser, hvad der vigtigt for lige netop deres studieliv.

Frustrerende flytninger I Studenterrådet forstår vi frustrationen over flytninger og frygten for, at de lokale studiemiljøer kan gå tabt. I en proces som denne er flytninger svære at undgå, men det er fuldstændig uacceptabelt, at de nye dekaner har lagt op til at agere som konger ved at tage beslutningen uden nogen form for demokratisk mandat.

Derfor er det meget vigtigt, at alle studerende forsøger at påvirke diskussionerne og beslutningerne om de enkelte flytninger ude på hver deres hovedområde.

Oplever du problemer med flytninger eller generelt i forbindelse med den faglige udviklingsproces, opfordrer Studenterrådet derfor til, at du kontakter dit lokale fagråd eller Studenterrådet på sr@sr.au.dk.  Debatindlægget er forkortet af redaktionen.

tema - DEBATINDLÆG

DEN GODE UDDANNELSE Uddannelserne på Aarhus Universitet skal blive endnu bedre og mere fleksible. Dekan for Arts Mette Thunø inviterer alle ansatte og studerende ind i debatten om den gode uddannelse AF: Lasse Emil Frost, AU KOMMUNIKATION

MERE FLEKSIBILITET Uddannelserne på Aarhus Universitet skal ikke kun blive bedre. De skal også blive langt mere fleksible, end tilfældet er i dag, så de studerende kan tage fag på kryds og tværs af hovedområderne og blive mere tværfaglige. Her spiller studienævnene en helt central rolle, fortæller Mette Thunø. Derfor er det afgørende, at dekanen for uddannelse har et godt samarbejde med lige præcis studienævnene.

– Hvis vi både skal skabe mere fleksibilitet og højere kvalitet i uddannelserne, er vi nødt til at gøre det i tæt samarbejde med studienæv-

nene. Sammen med studienævnene skal vi for eksempel finde ud af, hvordan studierne kan blive mere fleksible. Fleksible studier kan kun gennemføres, hvis studienævnene er med på at skabe flere muligheder for eksempelvis frie moduler i studieordningerne, siger Mette Thunø.

FÆLLES PLATFORM Opgaven er stor, og de nye, kvalitetssikrede og fleksible uddannelser ligger ikke lige om hjørnet og venter den 10. marts, siger Mette Thunø.

Medarbejderne vil dog hurtigt mærke, at uddannelse er blevet et tværgående satsningsområde.

– Et af de første skridt bliver nu at beslutte os for en fælles digital uddannelsesplatform for alle uddannelser på Aarhus Universitet. I øjeblikket kører vi med forskellige systemer rundt omkring, for eksempel AULA og Blackboard. Vi skal have et fælles system på AU, hvor der er gode muligheder for at udvikle uddannelserne på fælles nye måder på tværs af hele universitetet, siger hun. 

Foto: AU Kommunikation

Der er mange opgaver for dekan for Arts Mette Thunø, som leder det tværgående fokusområde uddannelse. Men en af de vigtigste bliver at definere, hvad en god uddannelse på Aarhus Universitet egentlig er.

– Vi har allerede gode uddannelser, men hvis vi vil gøre det endnu bedre, bliver vi nødt til først at finde ud af, hvad god kvalitet er for lige præcis os. Når vi ved det, kan vi forbedre kvaliteten, siger hun.

Arbejdet med at definere den gode uddannelse vil først og fremmest foregå i et nyt AU Forum for uddannelse, som både VIPer og studerende vil tage del i. Men Mette Thunø inviterer alle ansatte og studerende til at komme med deres bud i den fremtidige proces.

– Vi skal have spørgsmålet ud i hele organisationen, for det er underviserne og de studerende, der ved de her ting og kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer, siger hun.

Dekan Mette Thunø

KONTEKST | 13

tema - Interview

hvad betyder fremtidens au for imv?

IMV-instituttet er snart fortid. Vi bliver en del af noget større på godt og ondt. Men hvordan kommer vi til at mærke forandringerne? Kontekst har spurgt den snart forhenværende institutleder for IMV, Steffen Brandorff.

AF: Rasmus Gylling, stud.Public., 10. semester Svaret er ikke så lige til. Dels fordi det kun er de overordnede planer, der er faldet helt på plads, dels fordi ingen med sikkerhed ved, hvilken effekt ændringerne egentlig får. Men lad os starte med det, vi ved:

”Det nye instituts studienævn bliver lidt stort til at håndtere alle de uddannelser, der hører under det, så vi kommer nok til at se en større organisering omkring de enkelte uddannelsesretninger. Det bliver i højere grad det videnskabelige personale og de studerende, der kommer til at definere udviklingen på de uddannelser, de primært er tilknyttet. Og det tror jeg, de er rigtig glade for.”

”Forskningen og uddannelserne under det tidligere IMV skal i modsætning til visse andre uddannelser ikke flytte rent fysisk. Vi har fået lovning på, at vi kan blive her på Katrinebjerg.

Det nye institut-samarbejde vil ikke betyde et ”Hvor det på IMV hidtil har været studienævfarvel til muligheden for samarbejde med de annet, der varetog udviklingen af uddannelserne, dre på Katrinebjerg. Alexandraså bliver det nok fremover instituttet, Datalogi og de andre nogle uddannelsesfagudvalg, har også været i gang med at der kommer til at stå for det.

Studieadministratioargumentere for, at de slet ikke Studienævnet på det nye innen vil med 90 prokan undvære os. Både rektor og cent sikkerhed flytte stitut kan til gengæld få til dekanen er med på, at der ikke opgave at skabe endnu bedre til Nobel-parken, og skal pilles ved det unikke sted, vi samarbejdsmuligheder for det vil ske i løbet har her,” siger Steffen Brandorff. uddannelserne,” spår Steffen af det kommende om den fremtid, der kan være semester.

Samarbejde og udvikling realitet inden året er omme.

Samarbejde på tværs af uddannelser er netop hele berettigelsen for reformen af AU. De nye, Ønsket om mere samarbejde bakkes op af AU’s større institutter skulle gerne gøre det nemmeårlige bevilling på 40 millioner kroner til interre for beslægtede uddannelser at arbejde samne samarbejdsprojekter. Det er ganske vist hele men, og uddannelser som f.eks. Digital Design universitetet, der skal kæmpe om de penge, vil nu blive samlet under ét institut. Men størmen Steffen Brandorff mener nok, at nogle af relsen på instituttet betyder også nye udfordrinpengene skulle kunne hives til Katrinebjerg. ger med hensyn til samarbejde og udvikling af For eksempel glæder han sig til at undersøge, de enkelte uddannelser. om der kan samarbejdes med folkene fra de to

“

14 | KONTEKST

uddannelser fra Ingeniørhøjskolen, som nu flytter til Katrinebjerg. Måske det kan åbne op for at vi kommer til at bygge helt nye medier eller får nye muligheder for at lave lyddesign. Kun fantasien sætter grænser, mener Steffen.

Administrationen flytter Universitets administrative personale er nok dem, der kommer til at mærke mest til AU’s strukturændringer. Men det betyder også, at de studerende vil komme til at mærke ændringer, når de har brug for det administrative personale. For hvor henvender man sig lige, hvis man har glemt at melde sig til en eksamen? ”Studieadministrationen vil med 90 procent sikkerhed flytte til Nobel-parken, og det vil ske i løbet af det kommende semester. Om det sker 1. september eller først omkring jul afhænger af, hvordan det hele lige kommer til at gå op.

Det er jo mange mennesker, der skal flyttes rundt på, og mange mennesker, der skal have helt nye funktioner. I disse dage er det administrative personale i gang med at lave prioriterede ønskelister over, hvad de gerne vil arbejde med fremover, for der vil være mange, der får en mere specialeret funktion som følge af centraliseringen,” forklarer Steffen, og lader forstå, at det med lige at dumpe forbi sekretariatet i Wiener-bygningen nok ikke længere er en mulighed når året er omme.

opgaver og dispensationsansøgninger eller besøge studievejledningen, som i øvrigt også bliver professionaliseret med flere fultidsansatte vejledere.

På længere sigt er der planer om et helt nyt byggeri overfor Nobel-parken på den anden side af Ringgaden, hvor fakulteterne Arts og Business and Social Sciences skal samles. Ifølge Steffen dog med den undtagelse, at de tidligere IMVuddannelser fortsat vil kæmpe for at blive på Katrinebjerg. Men de konkrete planer kan nå at ændre sig mange gange endnu, for byggeriet står under alle omstændigheder ikke klar til indflytning før samtlige studerende læsere af dette blad er færdige på universitetet.

Aarhus Universitet er inde i en fortsat udvikling, som har stået på siden fusionen med bl.a.

Handelshøjskolen i 2007 og næppe stopper foreløbig. Men når institutsammenlægningerne er overstået bliver der forhåbentlig ro på strukturen det næste lange stykke tid.

For Steffens vedkommende stopper karrieren som institutleder. Han har ikke søgt om at blive leder for det nye institut, men håber i stedet på at kunne bruge mere tid på sin forskning fremover. 

Vi studerende må nok berede os på en mindre personlig betjening, men til gengæld en mere professionaliseret og ensartet service fra det administrative personale. Og som Steffen siger: Er de flinke nu, så er de det nok også efter at de har fået nye funktioner.

Foto: Privat

Fremtidsvisioner Steffen forklarer, at dekanen har store planer for, hvad man gerne vil tilbyde de studerende.

For eksempel at der i Nobel-parken skal være ét sted, hvor du som studerende kan få ordnet det hele, hvad enten det handler om at aflevere

Steffen Brandorff

KONTEKST | 15

tema

Hvad er et IMV-blad uden IMV? Siden Kontekst for godt fire år siden opstod har vi kaldt os for et IMV-blad.

Det er snart slut. Men bare fordi instituttet forsvinder har vi ikke tænkt os at gøre det samme. Spørgsmålet er bare, hvad Kontekst skal være i fremtiden, hvis ikke vi skal være et IMV-blad.

AF: kontekst-redaktørerne Er det muligt at fortsætte som et studieblad for de uddannelser, der hidtil har hørt under IMV? I princippet ja. ”Kontekst” er forhåbentlig blevet så kendt et brand på Katrinebjerg, at vi kan klare os uden undertitlen ”Bladet for IMV-studerende”. Men vi kan ikke klare os uden den økonomiske støtte, IMV i øjeblikket giver til bladet.

Vil det nye, store institut støtte et blad, som kun dækker nogle få af instituttets uddannelser? Og er det bedste for Kontekst overhovedet at fortsætte som om intet var hændt, eller skal vi gentænke hvilke uddannelser, vi egentlig bør henvende os til?

Som med så meget andet, der bliver berørt af institutsammenlægningen, så er spørgsmålene mange og svarene få. I denne artikel forsøger vi at opstille nogle scenarier for, hvordan Kontekst kan fortsætte på en meningsfuld måde.

Hvorfor egentlig Kontekst?

Først er det måske værd at stille spørgsmålet, hvad Konteksts eksistensberettigelse overhovedet er. Som redaktører på bladet synes vi naturligvis, det er indlysende, at IMV-uddannelserne har brug for et studieblad som er skrevet af de studerende, til de studerende. Der findes ikke noget andet medie på Katrinebjerg, der på samme måde blander historier fra de studerendes hverdag med letlæste faglige artikler og lader

16 | KONTEKST

engagerede studerende og undervisere komme til orde.

Men hvad er grunden til, at vi bliver støttet af IMV i øjeblikket? Hvordan har vi gjort os fortjent til det? Institutleder Steffen Brandorff forklarer, at en af grundene til, at han hvert år begejstret afleverer en pose penge til Kontekst er, at vi bidrager til at samle folk omkring IMV og skabe en fælles identitet. Her får de studerende mulighed for at lære hinandens fagligheder lidt bedre at kende, og får måske øjnene op for, at uddannelserne ikke peger så meget i hver sin retning, som man umiddelbart kunne tro.

Hvad skal vi dække?

At IMV forsvinder behøver ikke betyde, at den fælles IMV-identitet, Kontekst gennem fire år har forsøgt at bidrage til, også må gå bort.

Tværtimod kan vi være dem, der sørger for at bevare IMV-identiteten trods institutnedlæggelsen. På den anden side kan vi også vælge at åbne op og lade institutnedlæggelsen være en anledning til at lade nye uddannelser fra hidtil fremmede institutter befrugte vores fællesskab.

Men giver det mening at være et blad for hele det nye institut, eller skal vi satse på bestemte uddannelser, og hvilke skal det så være? Hvem på det nye institut kan vi som IMV-studerende med fordel skabe et fællesskab med?

“

At IMV forsvinder behøver ikke betyde, at den fælles IMV-identitet, Kontekst gennem fire år har forsøgt at bidrage til, også må gå bort.

En anden mulighed er at udvide vores dækning på Katrinebjerg frem for på instituttet. Der er allerede kræfter, der arbejder på mere samarbejde og en fælles identitet for Katrinebjergfolket. For eksempel UNITY, som du kan læse om andetsteds i dette blad. Der kunne uden tvivl også være muligheder for Kontekst i at udvide dækningen til hele Katrinebjerg, og her på redaktionen har vi kun hørt positive tilkendegivelser når vi har luftet den idé. Men er det så den oplagte mulighed, eller skal vi hellere lade andre om den opgave og i stedet kaste os over udfordringen med at skabe fællesskab på vores nye institut? Hvis vi da overhovedet skal lave noget om.

På redaktionen hælder vi mest til at gå Katrinebjerg-vejen, men omvendt føler vi også, at vi bør være de idealister, der i institutsammenlægningens ånd bidrager til at skabe et større fællesskab på det nye institut. Heldigvis kan vi som redaktion lade den svære beslutning gå videre til Konteksts bestyrelse. Uheldigvis består bestyrelsen af stort set de samme personer som redaktionen. Vi er med andre ord stadig i tvivl om, hvad vi skal gøre. Derfor vil vi lade dig, kære læser, tage beslutningen. Selvom det økonomiske perspektiv desværre også har lidt at skulle have sagt.

Hvordan med økonomien?

Som det er nu dækkes halvdelen af Konteksts udgifter af IMV-instituttet, mens den anden halvdel dækkes af annoncer. Det er ikke altid nemt at få skrabet nok annoncer sammen til at dække trykudgifterne. Det er for eksempel grunden til at vi denne gang udkommer i et nyt og billigere printformat. Men derudover tror vi heller ikke på, at vi kan lave et blad af tilstrækkeligt høj kvalitet, hvis vi skal leve af annoncer alene.

Økonomisk støtte er således en forudsætning for, at vi overhovedet kan udkomme. I hvert fald hvis vi fortsat skal udkomme på papir. Nogle vil måske sige, at vi netop på IMV burde prøve med et mere moderne medie, og så skulle det problem vel være løst. Måske har de ret. Men man må ikke glemme, at papir-mediet også har sine styrker. Her på redaktionen frygter vi, at der ganske enkelt ikke vil blive læst lige så mange artikler, hvis vi kun udkommer elektronisk.

Hvad nu?

Men i princippet er alle muligheder åbne. Efter fire år og 17 udgivelser og med en forestående omlægning af instituttet er det et oplagt tidpunkt at kaste alle bolde op i luften og se, hvordan Kontekst bedst kan bidrage til, at vi studerende kan spille bold op ad hinanden.

Derfor vil vi gerne have dit input. Hvorfor læser du Kontekst? Hvad kunne gøre Kontekst bedre?

Hvem skal Kontekst henvende sig til? Har vi overhovedet en eksistensberettigelse? Og hvordan skal vi gribe en eventuel forandringsproces an? Vi ved godt, at du sikkert har nok at se til, men hvis du vil bruge fem minutter af din tid på at svare os på disse spørgsmål, så kommer du forhåbentlig aldrig til at spilde fem minutter af din tid når du fremover læser Kontekst. Tak fordi du vil hjælpe os med at give dig et fedt studieblad! 

// kontakt Input til fremtidens Kontekst kan gives personligt til redaktionen eller sendes til imvblad@gmail.com.

Du er også mere end velkommen til at komme med input på via vores Facebook profil: www.facebook.dk/kontekst

KONTEKST | 17

GODT RÅD

Husk a-kassen i tide og tjen 13.607* kr.

Arbejdsløshed og a-kasser er nok ikke det, du tænker mest på, hvis du er i gang med din bachelor eller på første år af kandidaten. Men det er altså nu, du har chancen for at tjene 13.607* kroner ved at blive studiemedlem ganske gratis.

AF: rasmus gylling, stud.public, 10. semester Gid du kunne vente med at tænke på arbejdsløshed til du har afleveret speciale og efterfølgende snuppet et par ugers velfortjent ferie. Sådan er det bare ikke. Du går glip af en hel måneds dagpenge, hvis du ikke melder dig ind i en akasse senest et år før du er færdig. Får du det heller ikke gjort inden 14 dage efter, at du har afleveret speciale, ja så skal du have fuldtidsarbejde i et helt år før du kan få dagpenge.

Det er de hårde facts for den nyuddannede, arbejdsløse akademiker. Men for de studerende, der hylder princippet rettidig omhu, er der også en god nyhed: Det er ganske gratis at være medlem af en a-kasse imens man er studerende. Det koster dig altså ikke en krone at blive berettiget til de 13.607* kroner, du får, hvis du er arbejdsløs den første måned efter du er blevet færdig.

Det kræver kun at du melder dig ind som studiemedlem i tide.

HVAD ER GRUNDREGLERNE? Som arbejdsløs færdiguddannet har du ret til dagpenge fra dagen efter, du afleverer dit speciale. Men kun hvis du har optjent den fornødne anciennitet ved at melde dig ind i en a-kasse som studiemedlem mindst et år i forvejen. Har du ikke det, kan du først modtage dagpenge en måned efter du har afleveret specialet og meldt dig ind i a-kassen. I den måned (den såkaldte

18 | KONTEKST

karensperiode) er du altså hverken berettiget til SU eller dagpenge, og går således glip af 13.607* kroner.

En ting, du skal være opmærksom på, uanset hvornår du melder dig ind i a-kassen, er, at du i a-kassens øjne ikke er klar til arbejdsmarkedet den dag, du afleverer specialet, men den dag, du ved, at du har bestået specialet. Derfor er du i princippet tidligst dagpengeberettiget dagen efter, du modtager din karakter, hvilket kan være op til to måneder efter, du har afleveret.

Det problem kan du dog komme uden om ved at få din vejleder og censor til at udfylde en forhåndsgodkendelse, hvor de skriver under på at du vil bestå specialet. Hvis altså du kan få dem til at skrive under på sådan en, skal den være a-kassen i hænde senest 14 dage efter du har afleveret specialet.

14 dage er også den tidsfrist, du skal huske på, hvis du netop har afleveret speciale og stadig ikke er medlem af en a-kasse. For 14 dage efter specialet er afleveret ryger den fordel, du ellers har som nyuddannet: At du kan få dagpenge selvom du endnu ikke har været ude på arbejdsmarkedet. Overskrider du denne frist, så får du ikke bare en måneds karensperiode. Nej så skal du have fast arbejde i et år før du er berettiget til dagpenge.

HVILKEN A-KASSE SKAL JEG VÆLGE? Der er mange a-kasser at vælge imellem, og de fleste af dem vil hellere end gerne have en akademiker som dig ind. Det vigtigste er egentlig bare at blive medlem af én af dem, for du kan altid flytte din anciennitet med over i en anden.

Men det er alligevel værd at bruge lidt tid på at vælge den rigtige.

Nogle a-kasser favner meget bredt fagligt, mens andre især går efter medlemmer indenfor mere afgrænsede faggrupper, f.eks. kommunikation og sprog. Hvis du er medlem af en fagforening, kan du høre dem, hvad de anbefaler (og hvorfor – vær kritisk), men ellers er det som udgangspunkt en god idé at gå efter den a-kasse, der matcher din faglighed bedst. Dermed er der bedst chance for at de kan give dig nogle relevante vejledningstilbud og at de har styr på, hvad der rører sig på jobmarkedet indenfor den branche, du gerne vil ind i. Omvendt kan nogle af de store, brede a-kasser måske åbne dine øjne for nogle andre muligheder og tilbyde flere vejledningsmuligheder.

a-kasser. Tænk på, at du altid kan skifte a-kasse senere, hvis du vil spare nogle penge. I første omgang handler det om at finde den a-kasse, hvor du tror mest på, at de kan få dig hurtigt i arbejde i den branche, du gerne vil ind i.

OG HVAD STÅR DER SÅ MED SMÅT? Der er visse krav for at blive optaget som gratis studiemedlem. Her er de vigtigste: Du skal være under 30 år når du afslutter uddannelsen. Der gælder andre, dårligere vilkår når du først har passeret de 30.

Du skal have haft lønnet arbejde i mindst en time indenfor de sidste 14 dage når du melder dig ind. En freelance-ansættelse på én time er fint nok, selv hvis det er det eneste arbejde du har udført i hele dit liv.

Du skal love a-kassen, at du ikke tjener over 199.140 kroner om året, når først du er meldt ind. Både SU og SU-lån tæller med i det beløb.

HVAD ER ELLERS VÆRD AT HUSKE PÅ?

Du må med andre ord ud og lave din egen research for at finde den a-kasse, der tilbyder det rigtige for dig. Så vil du også opdage, at priserne på medlemskab svinger en del. Og uanset om du vælger en a-kasse til 400 eller 500 kroner om måneden, er det samme faste beløb, du vil få udbetalt i dagpenge. Som fattig studerende tænker du sikkert, at det billigste så klart er det bedste. Men der kan være stor forskel på den service og de tilbud, du kan få i de forskellige

Hvis du har et studiejob, som du ikke vil beholde når du har afleveret speciale, så sørg for at sige op og have sidste arbejdsdag inden du afleverer. Som færdiguddannet får du tre ugers karantæne, hvis du frivilligt stopper i et job for at gå på dagpenge.

Hvis du tror, at dagpenge er forudbetalt ligesom SU’en, så bliver du skuffet. Ligesom mange jobs er dagpenge bagudbetalt, så uanset hvad, vil der komme en måned, hvor der ikke går nogen penge ind på kontoen.

Hvis du bliver arbejdsløs, når du afleverer specialet (og nej, denne artikel er altså ikke er en opfordring til at blive arbejdsløs), så husk at du også skal melde dig ledig på Jobcentret for at få dagpenge.  * 2011-beløb. Dagpengesats reguleres årligt.

KONTEKST | 19

UDE AF KONTEKST

fra adorno til rio Hver eneste dag er der studerende, der trommer en lille rytme med en blyant eller klikker taktfast med en kuglepen , men det er ikke hver dag, at det kan udløse en billet til Rio de Janeiro. Det var imidlertid tilfældet i Adorno en dag i april.

AF: JOnas Kirkegaard, medievidenskab, 4. semester Det eneste, der normalt møder én i Adorno-bygningen om aftenen, er stilhed, en enkelt presset studerende, mere stilhed, måske et spøgelse og eventuelt en passioneret AV-medarbejder på overarbejde. Det var imidlertid ikke det vanlige klientel, der bragte liv til den gamle industribygning en tirsdag i april. Energidrik-producenten Red Bull havde nemlig henlagt indledende runde af deres studie-tromme-konkurrence, med det mundrette navn ”Tum Tum Pa”, til Adorno-bygningen på IMV. Red Bull Tum Tum Pa er en internationale konkurrence, hvor studerende på videregående uddannelser, kan dyste i freestyle-trommeri. Eneste krav til instrumenterne er, at de skal kunne findes i et almindeligt undervisningslokale. I Aarhus var målet at kvalificere sig til den nationale finale i København, hvor præmien var en smule større. Vinderen af den nationale finale ville nemlig vinde en tur til Rio de Janeiro, for at deltage i den store internationale finale.

1/16 rytmer på tastatur Biografen i Adorno var gjort klar til kamp, med alt hvad et brand som Red Bull nu kan mønstre, og selvfølgelig sad tre dommere også klar til at bedømme deltagerne. Desværre var fremmødet begrænset, og kun tre hold skulle dyste om turen til København, men det gjorde nu ikke underholdningen dårligere.

De første der skulle prøve lykken ved de opstil-

20 | KONTEKST

lede mikrofoner, var tre drenge fra medicinstudiet, der stillede op under navnet Stomp’A’licious – og der blev lagt hårdt ud. Iført lilla velourdragter, der bedst kan beskrives som noget fra en Austin Powers film, lagde de ud med en cover-version af Survivors ”Eye of the tiger”.

Nummeret blev fremført på en sælsom blanding af hullemaskiner, kuglepenne, iturevne bøger og et gammelt tastatur. Efterfølgende var der ros fra de tre dommere, der især var imponerede, over at man kunne holde en 1/16-rytme ved hjælp af en kuglepen og et tastatur.

Herefter udsatte holdet Ryt’m’bulls, Dizzy Mizz Lizzy nummeret ”Love me a little” for lineal, klipsemaskine med videre, inden en spansk og en tysk udvekslingsstuderende i skøn forening fremførte et spansk dance-nummer af ukendt oprindelse.

// tum tum

pa

Konkurrencen er i flere år blevet afholdt på universiteter rundt omkring i verden, men det er første gang den afholdes i Danmark.

Finalen afholdes d. 11. juni 2011 i Rio de Janeiro, Brasilien Se videoklip fra den danske finale på www.redbull.dk

“

Iført lilla velourdragter, der bedst kan beskrives som noget fra en Austin Powers film, lagde de ud med en cover-version af Survivors ”Eye of the tiger”.

En tur til Rio

Efter at alle hold havde leveret deres bud på et cover-nummer og ligeledes været igennem en freestyle optræden, var der ingen tvivl om at drengene fra medicin, var klar til en tur til København. På spørgsmålet om hvor lang tid de havde øvet sig, var svaret ”20 minutter”, men at de dog også spillede musik til hverdag.

Denne præstation udløste en plads i den internationale finale i Rio de Janeiro, hvor Danmarks ære skal forsvares.

Vi ønsker medicin-drengene held og lykke, og takker Red Bull for at skabe lidt liv for de studerende i Adorno. 

Foto: Red Bull Danmark

I København stod finalen mellem hold fra flere af landets uddannelsesinstitutioner, og altså også de tre medicinstuderende fra Aarhus.

Drengene havde i finalen udvidet repertoiret, så de i deres første optræden stillede op i klassisk læge kittel, mens de i anden runde var tilbage i deres vante lilla 80’er dragter. Om det var kostumerne, der gjorde forskellen, er ikke til at sige, men i hvert fald lykkedes det drengene fra Aarhus at vinde finalen med bare et enkelt

point ned til holdet fra Musikvidenskab på Københavns Universitet.

Måske var det påklædningen der gjorde forskellen for de tre medicin-studerende

KONTEKST | 21

anmeldelse

World Invasion Titlen siger nærmest alt, hvad man har brug for at vide om filmen. Der er lagt i kakkelovnen til en ”big-budget-action-experience” i stil med klassikere inden for genren som eksempelvis Independence Day. AF: mikkel guldborg lund, medievidenskab, 4. semester Plottet er ret enkelt: Verden bliver invaderet af Aliens og én efter én bliver verdens største byer og nationer tvunget i knæ af rumvæsnernes langt overlegne teknologi. Vores historie centrerer sig omkring Los Angeles, hvor vi følger en gruppe soldaters oplevelser i kamp mod fjenden. Denne gruppe bliver ledet af US Marines Oversergent Nantz, og det står hurtigt klart at disse soldater agerer sidste stopklods mod den frygtelige fjende.

Hvis du synes plottet lyder meget bekendt, så er det ikke overraskende. Filmen indeholder den samme skabelon som mange andre ruminvasionsfilm fra Hollywood tidligere har benyttet sig af. 1) Jorden bliver invaderet. 2) Jordens forsvar bliver totalt smadret og håbet for menneskehedens overlevelse svinder drastisk. 3) Amerikanske soldater må gå gennem ild og vand og via deres sammenhold og patriotisme besejre de koloniserende aliens.

Dette er en lidt svær film at bedømme, fordi filmen som sådan ikke er særligt god. Filmen er spækket med klichéer og det hele bliver til tider lidt for ”sukkersødt” på den amerikanske måde.

Men dermed ikke sagt at filmen ikke er underholdende. Filmens action scener er hæsblæsende og bliver ledsaget af flotte dommedagsagtige effekter af de invaderende rumvæseners angreb på Los Angeles. Hvis man i forvejen godt kan lide action Sci-fi genren og blot søger en film der kan fungere som afslappende underholdning, tror jeg ikke filmen vil skuffe.

22 | KONTEKST

Skuespillet er rimeligt men de store præstationer udebliver, hvilket nok skyldes at filmens fokus er på de mange actionfyldte scener frem for egentlig character-development. Historien er også ufattelig forudsigelig, men det er hvad man kan forvente af en film som World Invasion: Battle Los Angeles. Den kender sit publikum, og ved hvilke strenge den skal spille på for at få trukket folk i biograferne.

Min opsummering vil således være, at jeg godt kan anbefale filmen til folk der holder af genren. Der er tonsvis af action som oven i købet også er rigtig flot lavet. Stilistisk er filmens brug af det håndholdte kamera også med til at give et mere dokumentarisk look, hvilket bestemt tjener filmen godt da det gør det hele mere kaotisk og autentisk. Når det så er sagt skal dem der leder efter en film, der giver lidt mere end bare action-underholdning og amerikansk patriotisme nok lede andetsteds. 

Originaltitel: Instruktion: Medvirkende:

Længde: Land: Sprog: Genre:

Battle: Los Angeles Jonathan Liebesman Aeron Eckhart, Ramon Rodriguez, Will Rothhaar 116 min.

USA (2011) Engelsk Sci-Fi, Action

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

ANMELDELSE

Red Riding Hood Indrømmet: Jeg havde ikke de højeste tanker omkring filmen Red Riding Hood, inden jeg satte mig til rette i biografsædet for at se en film der så mest ud til at henvende sig til 12-15 årige Twilight fans. Jeg forsøgte dog at smide fordommene, men nogle gange bliver de altså bare bekræftet.

AF: mikkel guldborg lund, medievidenskab, 4. semester Den bedste måde at beskrive filmens plot er som et klassisk eventyr ”gone Hollywood”.

Der er tale om den klassiske historie om Rødhætte og ulven som er blevet offer for en filmatisering, som blandt andet instruktøren bag Twilight, står bag. Plottet centrerer sig omkring den unge og smukke pige Valerie. Hun er forelsket i outsideren Peter, men hendes forældre har arrangeret et giftermål med den velhavende Henry. Valerie og Peter beslutter at stikke af sammen, men inden de når så langt, bliver Valeries storesøster dræbt af den varulv, der lusker rundt i mørket i skovene omkring byen.

Herefter handler filmen om to ting: Mysteriet om hvem der er varulven og et håbløst dårligt trekantsdrama mellem Valerie og de to mænd som begge elsker hende.

Som ovenstående linje allerede afslører, er jeg ikke spor begejstret over denne film. Jeg forsøgte som sagt at gå til filmen med et åbent sind, i håb om at mine fordomme ville blive bragt til skamme, og jeg alligevel ville få en god filmoplevelse ud af det. Men ikke længere end 10 minutter går der, før jeg bliver vidne til det mest håbløse forsøg på kærlighedsmættet dialog, siden Hayden Christensen og Natalie Portman spillede over for hinanden i de to sidste Star Wars film. Der er tale om et manuskript så propfyldt med klichéer, at det til tider næsten blev pinligt at sidde og overvære.

Manuskriptet indeholder dog andet end kliché

fyldt kærlighedsdialog. Man finder også en historie fyldt med stereotyper, som den gode unge gentleman, og den mørke rebelske outsider.

Man kan så forsvare de mange stereotyper med, at de er en fast bestanddel af klassiske eventyr, men når det så er sagt, kunne man som seer godt have tænkt sig, at filmen i det mindste kunne videreføre noget af den magi, som stereotyperne indeholder i de oprindelige historier.

Hvis jeg skal opsummere denne korte anmeldelse vil jeg klassificere filmen som en tur ned i ”Hollywoods store gylletank”. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at anbefale filmen til nogen som helst målgruppe. Filmen er overraskende kedelig, når man tænker på hvor meget den rent faktisk investerer i at virke dramatisk og spændende. Derfor kvitterer jeg den laveste mulige rating, og går i seng med tanken om, at jeg har spildt næsten to timer af mit liv! 

Originaltitel: Instruktion: Medvirkende:

Længde: Land: Sprog: Genre:

Battle: Los Angeles Catherine Hardwicke Amanda Seyfried, Gary Old- man, Virginia Madsen 100 min.

USA (2011) Engelsk Drama, Thriller

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

KONTEKST | 23

anmeldelse

Min Kamp Det er ren læsefryd at give sig i kast med første bind af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske seksbindsværk ”Min Kamp”. Men det kan hurtigt blive en tidskrævende fornøjelse, for efter at have stiftet bekendtskab med ”Min Kamp 1” er der ingen vej uden om: de næste fem bind må bare læses.

AF: pernille christiAnsen, medievidenskab, 4. semester Knausgård er som nygift 30-årig tilbagevendt til farmoderens hus i Kristiansand, hvor han ofte er kommet som dreng, og hvor hans altundertrykkende far netop er død efter at have fuldført sit årelange selvmord med alkohol. I ”Min Kamp 1” centreres den autentiske og flersporede beretning netop omkring faderens liv og død, og gennem tragiske tilbageblik mindes Knausgård sin barndom og ungdom med den strenge faderfigur. Døden er således et centralt tema for den norske forfatter, som forsøger at omgå vores fælles skæbne blandt andet gennem essayistiske overvejelser over alt det, der er indeholdt i ethvert liv. Hermed lægger Knausgård op til en beskrivelse af alt hvad det indebærer at være menneske lige fra eksistentielle overvejelser til sårbarhed og smerte.

Litterær kransekage Knausgård illustrerer en udpræget forståelse for at opbygge en fængende fortælling, og med sans for eksempelvis suspense som dramaturgisk element nordmanden at fastholde læserens interesse til sidste side. Romanen er en kransekage af litterære former, og essays, erindringer og fiktion spindes på elegant vis sammen til et mesterværk af en sådan kaliber, at det i 2010 var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.

Knausgårds kamp På dokumentarisk vis skildrer Knausgård sine ungdomsår som en kamp, og med romanens titel sender den norske forfatter en hilsen til sin

24 | KONTEKST

farmor, som i besværet med at sige ”k”, proklamerede at ”livet er en gamp.” Mens den unge Knausgård var privilegeret på mange områder lige fra intellekt til piger, kæmpede nordmanden i sine unge år med den private tragedie, som fulgte af faderens dybe utilfredshed med sit liv. Nu forsøger den norske forfatter at rydde op i det følelsesmæssige morads samt udfylde det hul, som hans gådefulde far har efterladt, og skildringen af faderfiguren er på mange måder generationstypisk: Minderne farves nemlig af både frygt og had, og selvom Knausgård tager afstand fra sin far, kan læseren spotte klare tegn på, at æblet trods nødværge ikke falder langt fra stammen.

Fanget af fortællingen Det er tydeligt, at Knausgård vil noget med sin roman, som indeholder en høj grad af alvor og dybde. De indadvendte følelsesbeskrivelser vejes imidlertid op af maleriske miljøbeskrivelser, og mens den norske natur ligefrem er til at tage og føle på, bærer romanen hele vejen igennem præg af Knausgårds evne til gennem blækket at printe levende billeder for læserens indre syn. 

Forlag: Bestil via: Omfang: Pris:

Lindhardt og Ringhof www.lindhardtogringhof.dk 487 sider 349,95 kroner

ANMELDELSE

bukkens fest Med ”Bukkens Fest” giver Nobelprisvinder Mario Vargas Llosa et frygteligt indblik i, hvordan det er at leve i en diktaturstat. Med sine beskrivelser af en utilregnelig leders grusomheder samt fortællinger om den mørke skæbne, et helt folk følgelig måtte lide, har Vargas indskrevet sig i litteraturhistorien.

AF: pernille christiAnsen, medievidenskab, 4. semester Han modtog prisen for ”sin kortlægning af magtens strukturer og for sine prægnante beskrivelser af individets modstand, oprør og nederlag,” lød det i Nobelkomitéens motivering, da peruaneren Mario Vargas Llosa den 7. oktober 2010 blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Med denne begrundelse kan der ikke herske nogen tvivl om, at det er Vargas’ seneste roman ”Bukkens Fest”, der har gjort udslaget.

ninger, er tung læsning ikke mindst på grund af de frygtelige beretninger om diktatorens blodige styre, men i høj gad også på grund af en snørklede kronologi, som Vargas arbejder med.

Mens fortællingen om den voksne Uranias rejse tilbage til fædrelandet formidles i nutid, udspiller størstedelen af handlingen sig i tilbageblik med tiden omkring attentatet på Trujillo som centralt omdrejningspunkt.

En offergave til bukken

Sproglig og kompositorisk finesse

På nærmest biografisk vis er romanen centreret omkring diktatoren i Den Dominikanske Republik, Trujillo, hans ugerninger, magtmisbrug og sidste dage op til attentatet mod ham i 1961.

Med sin diktatorroman beskriver Vargas folkets skæbne, allegorisk for hvilken man kan se den unge Uranias personlige historie, som snor sig ind og ud af Vargas’ historiske kortlægning af landets rædselsregime.

Som 14-årig sendes Urania Cabral som jomfruoffer til Trujillo af sin far, som er faldet i unåde hos diktatoren, og da hun 35 år senere vender tilbage i forbindelse med faderens død, fortæller hun familien om dennes ugerning. Hun er ødelagt og har aldrig kunne have et forhold til nogen mand, og den personlige forkrøbling, som Urania har lidt, står således som et billede på den forkrøbling hele nationen er blevet udsat for.

På trods af den indviklede kronologi viser Vargas imidlertid, at han mestrer den kompositoriske udfordring, han har stillet sig over for. Også sprogligt brillerer den nu 74-årige forfatter med lange, flotte sætninger, og det er således på mange måder en fornøjelse af læse ”Bukkens Fest”. Det tunge politiske emne og ikke mindst den snørklede kronologi gør det dog krævende at komme igennem romanen, og var det ikke for Uranias spændende og velfortalte historie, var jeg nok aldrig nået til de afsluttende sider i bogen, hvor den tilsyneladende løse komposition går op i en højere enhed. 

Tung læsning Romanen, som bygger på historiske kendsger-

Forlag: Bestil via: Omfang: Pris:

Klim www.klim.dk 405 sider 249 kroner

KONTEKST | 25

GUIDE

BYG SELV PC De fleste af os har en bærbar, som kan klare de fleste opgaver. Men uanset hvordan ting vendes og drejes er de ofte dårlige til at håndtere krævende ting, især spil. Løsningen er: Byg selv og gerne brugt AF: SIMON KUNDDAL, Digital Design, 9. semester

Der er set eksempler på Macbooks som bliver langt over 90 grader, når de skal på arbejde og ligeså slemt er det med bærbare pc’er. De er bygget til at have med og har dermed et kølesystem, som lige akkurat er godt nok til almindeligt brug. Stresser du dem, starter du en cyklon af en blæser på selv de bedste laptops.

Min pointe er, at du skal bruge en laptop til dine studierelevante opgaver og lignede arbjede, men skal du spille bare lidt seriøst eller lave grafisk tung arbejde så er en stationær computer meget bedre til de opgaver, da den ikke fokuserer på at være så let og lille som muligt. Det er muligt at købe en bærbar med rigtig god ydelse men så skal du ofte forbi den forkerte side af 7000 kr. og så kan en billig stationær være meget attraktiv.

Modsat kan det også være rigtig dyrt at købe en

ny stationær, hvis du skal have det nyeste af det nye. Selvom det er blevet billigere, så kommer man stadig langt over 5000kr, hvis du skal have noget, som er nogenlunde fremtidssikret. Samtidigt taber det ca. 25 % i værdi det øjeblik du åbner æsken og så ærgrer man sig ekstra meget når de ny modeller kommer næste måned til samme pris.

Fidusen er at købe brugt. Der er utroligt mange ”nørder”, som konstant opgraderer til de nyeste modeller. Du kan ofte være heldig at få rigtig meget for pengene ved at købe sidste eller forrige års generation. Ydelsen er måske 10-30 % dårligere, men du får rigtig meget for pengene.

Der er altid en risiko ved at købe brugt, og garantier findes typisk ikke eftersom delene ofte er passeret de 2 års reklamationsret. Undertegnende har dog aldrig været uheldigt ved køb af brugt hardware.

// find dele

her

Foto: Simon Kunddal

Eksmepler på sider, hvor du kan gøre et røverkøb. De kræver ofte, at du opretter en bruger, og normalt skal man byde på delene, som var det en auktion.

Bagved kabinettet

26 | KONTEKST

• • • • • • •

www.hol.dk www.hwt.dk www.tweak.dk www.dba.dk www.guloggratis.dk www.qxl.dk www.ebay.co.uk

? en hackintosh er // hvad En hackintosh er en ”PC” installeret med Apples styresystem, fx Snow Leopard.

Sådan gør du: Hvis du har en original installations dvd af et Mac styresystem, er det ved hjælp af en såkaldt bootloader muligt at installere iOS på PC-hardware. Computerens BIOS skal indstilles specifikt afhængig af bundkortet, men når installationen er færdig skal der blot køres et program, som hedder Chameleon, som sørger for, at Mac OS snakker sammen med dit hardware. Det kan være tricky men i den grad muligt, og dermed kan pengene fra en dyr Mac Pro spares!

Der findes mange forskellige guides, men nedenunder finder du link til god all-around guide.

Er det lovligt?

Kontekst vil ikke stille sig til ansvar om det lovligt eller ulovligt, men har du købt en original installations dvd fra Apple er du ejer af styresystemet og må i teorien gøre hvad du vil med det. Dog står der i en disclaimer at du ikke må installere det må andet end Apple certificerede hardware, så der tale om en gråzone og valget er op til den enkelte.

Link: www.tonymacx86.com

How to Først og fremmest kræver det, at du kender lidt til hardware eller finder en ven som allerede gør. Helt grundlæggende består en maskine af 5 dele. Processor, bundkort, ram, grafikkort og harddisk. Derudover skal det samles i et kabinet med en strømforsyning, og evt. et dvd drev.

Der findes et hav af sider herhjemme, hvor der sælges brugt hardware, og dagligt bliver der sat nye ting til salg, så det er nemt at gøre et kup.

Det er ikke raketvidenskab at finde ud af om de enkelte dele passer sammen. ”Google is your friend” og ellers kan du samtidigt spørge det sted du køber/byder.

TYPE

Mærke

Pris

CPU

Intel E6600

200

Bundkort

MSI P35

200

Ram

4 x 1GB DDR2

200

Grafik

8800GTS 512

250

Harddisk

320GB

50

Kabinet

Nomame

50

Som ovenstående eksempel viser, som er et system jeg har samlet for en ven, kan du for ca. 1000 kr for en maskine, som nemt kan udkonkurrere de fleste bærbare. Endda dem som koster op til 6000 kr. på stort set alle områder, og især i spil. Og endnu mere hvis du begiver dig ud i noget overclocking af maskinen, men det er en anden historie. Det kan måske gøres endnu billigere, hvis du allerede har en gammel stationær, hvor du måske kan genbruge ram eller strømforsyning.

Sidste trin er at få samlet maskinen og få installeret et styresystem. Her kan du også genbruge fra tidligere computere, men nogle studerende på IMV har faktisk adgang til gratis Windows licenser, så længe du er studerende.

Med ovenstående eksempel er der faktisk blevet samlet en maskine, som måske kun yder 50-70% af det nyeste indenfor pc-hardware, til gengæld er du sluppet billigt og det burde de fleste SUbudgetter kunne håndtere.

Held og lykke hvis du beslutter dig at forsøge med en hjemmesamlet computer, og du er altid velkommen til at skrive på Kontekst facebookside hvis du skulle have nogle spørgsmål eller råd. 

KONTEKST | 27

KALENDER KALENDERKALENDER

OPLEVELSER I AARHUS

præsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS

præsenteret af

AARHUS TEATER FRA 1900 NORTHSIDE GØR DET IGEN

præsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS

AARHUS TEATER FRA AARHUS 1900 TEATER FRA 1900

Vedhvor sidenden af Aarhus Domkirke ligger Ved siden af AarhusVed Domkirke siden afligger Aarhus Domkirk hvor denbliver forhåbentlig året, 2011 Teater.

Aarhus Teater. En pompøs Aarhusteaterbygning Teater. En pompøs tea orthside for århusianske musikfestivalAarhus Northside for En pompøs teaterbygning bemærkelsesværdige detaljer. Udefra med bemærkelsesværdige med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra de r lovalvor at tage får fat i publikum ogmed får lov at tage gør teaterbygningen sig bemærket medgør sit teaterbygningengør sigteaterbygningen bemærket med sit sig bem t 11.-12. og fart.juni Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og rigt Interpol, dekorerede midterparti, der er udført rigti dekorerede midterparti, rigt dekorerede der er udført midterparti, i d Interpol, Suede, har offentliggjort navne som Suede, franske kalksten, der franske bryderkalksten, den rødeder facade, bryder d ere. Band of Horses og mangefranske flere. kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser formen også indenfor er men derogså oplevelser indenfor forer der opl arkitekturinteresserede. arkitekturinteresserede. arkitekturinteresserede. rhus,Northside lørdag 11.Festival, og Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og

søndag 12. juni 2011.

FART OVER FELTET

Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, AarhusAarhus C. Teater, Teatergaden Aarhus1,Teater, 8000, Teatergaden Aarhus C. 1, 8 ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917

ÅRHUS KUNSTBYGNING ÅRHUS FRA KUNSTBYGNING 1917 FRA

Den gråhvide bygning på J.M. Mør c Car Race 13.Aarhus - 15. maj 2011 vender 13. - 15.

Classic maj 2011 Car Race vender Aarhus Classic Car Aarhus 13. -Race 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus ikke af meget ved første øjekast, m mre pedalerne tilbagei bund til byen, for atter tilbage attil hamre byen,pedalerne for atter at i bund hamre pedalerne i bund tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund facade er bevidst udtryk for origin mange gamle og begejstre flotte publikum og begejstre med de mange publikum gamle med flotte de mange gamle flotte og begejstre publikum med de mange gamle flotte ottekantede tilbygning og sine to biler. biler. biler. udstillingslokaler balancerer Århu mellem flere arkitektoniske stilart

n, fredag 13.

Classic maj –Race Aarhus, Mindeparken, Classic Race Aarhus, fredag 13.

Mindeparken, maj – fredag 13. maj – Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011. søndag 15. maj 2011. søndag 15. maj 2011. Århus Kunstbygning, J. M. Mørksg Aarhus C. SE DIN BY FRA REGNBUEN AARHUS RÅDHUS FRA 1942

AARHUS RÅDHUS FRA AARHUS 1942RÅDHUS FRA 1942

enden Deraferregnbuen, som bekendt guld for enden af regnbuen, Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter Rådhustårnet det dominerer Rådhustårnet med sinedominerer 60 meter med det t, n’snår ogOlafur det vilEliasson’s også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s århusianske bybillede.

Og så er Arne Jacobsens århusianske bybillede. århusianske Og så er Arne bybillede.

Jacobsens Og så taltelænge ’Your ventede Rainbowog længe omtalte ’Your Rainbow omdiskuterede marmormastodont desuden omdiskuterede pensum marmormastodont omdiskuterede desuden marmormasto pens agetPanorama’ af Aarhus står færdigt påfor taget af Aarhus som en del af Kulturkanonen. folkeskoleelever for folkeskoleeleverfor som folkeskoleelever en del af Kulturkanonen som en d Kunstmuseum Aros.

Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Rådhuset er opført Rådhuset på den nedlagte er opført Søndre på den ne Kirkegård, og træerne i parken er bevaret Kirkegård, fra og træerne Kirkegård, i parkenog er træerne bevaret fra i parke kirkegårdsanlægget.kirkegårdsanlægget. rste g Regnbuen gæster indpålørdag Aros lukker dekirkegårdsanlægget. første gæster ind lørdag

nt hele 28.juni. maj, og så er der aftenåbent hele juni.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen Aarhus Rådhus, 2, 8000 Rådhuspladsen Århus.

SPOT PÅ MUSIKKEN AARHUS UNIVERSITET FRA 1933 AARHUS UNIVERSITET AARHUS FRA UNIVERSITET 1933 FRA

Aarhus gule bygni e er SpotMed Festival nye upcoming musiknavne Med nye upcoming er Spotmusiknavne Festival er Spot Med nyeFestival upcoming musiknavne erUniversitets Spot Festival stået som en jysk højborg for v ertragteti Aarhus blevet en kendt i Aarhus og eftertragtet blevet en kendt og eftertragtet i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet så karakteristisk forWilson Aarhus Un Who og Jenny musikfestival.

Wilson Oh Land, musikfestival.

Winnie Who Ohog Land, Jenny Winnie Wilson Who og Jenny Wilson musikfestival.

Oh Land, Winnie Who og Jenny teglstennavne, er vildvinen ndende navne, er blotder nogle er af de mange er blotspændende nogle af de navne, mange der spændende er er blotnavne, ermangegule nogle der af de spændende der er og ve steder overtager de gule murst på programmet. på programmet. på programmet. overlæg og er plantet af landsk Th. Sørensen.

Musikhuset, Spotfredag Festival, 27. i området Spotomkring Festival, Musikhuset, i området omkring fredag 27.

Musikhuset, fredag 27. omkring Musikhuset, fredag 27.

Spot Festival, i området og lørdag 28. maj 2011. og lørdag 28. maj 2011. og lørdag 28. maj 2011.

Aarhus Universitet, Nordre Rin 8000 Aarhus C.

L AARHUS FOLDBOLDSTJERNEFRØAROS TIL AARHUS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004 AROS AARHUS KUNSTMUSEUM AROS AARHUS FRA KUNSTMUSE 2004

Aarhus skal dele Herning, Viborg, Aalborg og skal dele 110 Aarhus internationale tegnestuer deltog i 1997 110 internationale i tegnestuer 110 internationale deltog i tegnestuer 1997 i en for U21-landshold værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, konkurrencen om atkonkurrencen give Aarhus et om kunstmuseum at give Aar eer, at en perlerække denne sommer. Og det betyder, at blev en perlerække men det de lokale arkitekter Schmidt, men det blev de lokale menarkitekter det blev de Schmidt, lokale arkite stjerner at af fodbold-Europas kommer til at spirende stjerner til at Hammer og kommer Lassen, der løb med sejren Hammer med deres og Lassen,Hammer der løb med og Lassen, sejren med der løb dere m i Aarhus. betræde græsset på stadion i Aarhus. røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere røde mønstermurstensværk. røde mønstermurstensværk.

Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en karakteriserer forfinet ARos-bygningen karakteriserer som ARos-bygninge en forfinet il den 25. U21-EM juni UEFA 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni 28 | KONTEKST form for brutalisme. form for brutalisme.form for brutalisme.

OA.DK SE FLERE BEGIVENHEDER PÅAros AOA.DK Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 ArosAarhus AarhusC.Kunstmuseum, Aros Aarhus Aros Allé Kunstmuseum, 2, 8000 Aarhus Aro

GUIDE

Arkitekturperler i Aarhus

OPLEVELSER I AARHUS

AARHUS TEATER FRA 1900 Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede.

Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C. ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917 Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.

Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C. AARHUS RÅDHUS FRA 1942 Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen.

Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.

AARHUS UNIVERSITET FRA 1933 Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004 110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.

Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.

KONTEKST | 29

KULTUR

doc lounge er kommet til aarhus Det svenske fænomen, Doc Lounge, er et koncept om at gribe, hvad der rører sig i tiden og tage det op til debat gennem dokumentarfilm. I Danmark findes Doc Lounge i København, Odense og nu også i Aarhus AF: katrine klitgaard, medievidenskab, 4. semester

Da dørene åbnede kl 19.00 strømmede det ind med våde, men smilende gæster. Blandt de fremmødtes mumlen hørtes positive kommentarer såsom, hvor flot rummet var, og hvor lækkert det var indrettet med lys, opsætning mm.

Der var plads til 150 gæster i Die Asta, hvilket viste sig ikke at være tilstrækkeligt – nogle gæster måtte desværre afvises grundet mangel på plads.

En torsdag med substans For de gæster, der kom ind startede aftenen med, at alle fik sig en øl, vin, kaffe eller the.

Herefter satte de sig tilrette, og snakken gik ubesværet. Dokumentaren, der skulle vises, handlede om sociale medier – nærmere beteg-

Foto: Doc Lounge

150 havde trodset regnen og mødt op i filmbyen, hvor de arkitektdesignede lokaler var svøbt ind i jazzede rytmer og lyst op af stearinlys rundt omkring på bordene. Det bløde lys, musikken og de hyggelige omgivelse indbød til filmhygge, mens regnen trommede på ruderne uden for.

Torsdagen var kulminationen på en intens planlægning, og spændningen blandt de friviilige Doc Lounge arrangører var svær at skjule. Mon vejret ville have noget at sige? Ville folk synes om resultatet af aftenen? Og ikke mindst; ville der mon komme nok gæster ? Sidste spørgsmål blev næsten besvaret en time før dørene åbnedes, da folk havde begivet sig hjemmefra i god tid for at sikre sig en plads. Køen startede kl 18:00 og blev kun længere, som starttidspunktet nærmede sig.

Der er god stemning og spændende dokumentarfilm i Doc Lounge

30 | KONTEKST

net Second Life. Netop dette emne tiltrak en stor andel unge menneske for, som Mathias Haugård Jørgensen 22 år, måtte medgive: ”Det er et kulturelt alternativ til unge mennesker.

Man kan kombinere det kulturelle med alkohol og hygge. Og samtidig er det utrolig medierelevant, hvilket blot forstærker fremmødet af de medie- studerende og interesserede.”

Underholdningsbidraget bestod af internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen, der med sin humoristiske tilgang til emnet formåede at få grinene frem hos de fremmødte. Og som han sagde, da han havde fået folk til at klappe: ”Klap af jer selv, netop fordi I mødte op og var sociale og modbeviste dem, der mener, at de unge blot sidder foran computerne i dag.” Han pointerede senere, at stemningen var rigtig hyggelig, hvilket passede ham godt efter en travl uge.

stakbogladen Studenternes Hus Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfag Naturfags - afdelingen er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus, men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. september tlf 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åben mandag-fredag 10.00-16.00 Medie- og kommunikationsleksikon Redigeret af Søren Kolstrup, Niels Brügger, Gunhild Agger & Kim Schröder kr. 399,(- 10% studierabat) 2. rev. udgave

Succesen gentages Nåede du ikke at opleve Doc Lounges første events, så fortvivl ikke. Doc Lounge vender stærkt tilbage til sommer, hvor Die Astas lokaler igen vil stå i hyggens, dokumentarens og kulturens tegn. 

UNGE // DOC LO Hvordan finder jeg Doc Lounge?

• Doc Lounge findes i 14 byer i Sverige, Findland og Danmark.

• I Aarhus kan Doc Lounge findes på adressen Filmbyen 19, 2. sal.

• Se fremtidige arrangementer på www.doclounge.se/aarhus

stakbogladen sælger bl.a.

I stakbogladen kan du

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

•

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

• •

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller limryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer

Læsestativ i solidt egetræ kr. 198,-

Stakkevis af viden

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur ======================================================================

KONTEKST | 31

KULTUR

dENGANG imv sejlede om kap med de store Dette er en historie fra en svunden tid. En historie om gæve sømænd, glade nissepiger og panikslagne geder. Og ikke mindst er det en historie om en flok ærgerrige humanister, der padlede sig ind i deres medstuderendes hjerter.

AF: Thomas Sørensen, Cand.mag i medievidenskab (tidl. IMV – altid Erann DD) Dette er en historie fra en svunden tid. En historie om gæve sømænd, glade nissepiger og panikslagne geder. Og ikke mindst er det en historie om en flok ærgerrige humanister, der padlede sig ind i deres medstuderendes hjerter.

På langt de fleste områder har IMV været én lang succeshistorie, siden instituttet blev etableret midt i 1980’erne. Der er kommet flere fag til, erhvervssamarbejdet er blevet styrket, og om kort tid står endnu en ny bygning klar til at huse det staBrudene digt stigende antal studerende.

uddannelser nu mulighed for at sejle (og drikke) under eget flag på turene hen over søen.

En skræmt ged er en ubrugelig ged Ud over evnerne på vandet og under ølflaskerne (evner, der som regel bliver trænet nogenlunde så ihærdigt, som loven tillader), udgør den fantasifulde indmarch en vigtig del af Kapsejladsen. Entréen er med til at skabe stemning blandt publikum og sikre, at deltagerne bliver husket i mange år fremover.

“

og sømanden blev jagtet vildt af en flok rødklædte nisser og en røgmaskine, da den dramatiske musik pludselig gled over i en glat, behagelig popsang...

Men på ét område står IMV ikke længere lige så stærkt, som man gjorde for bare en håndfuld år siden – nemlig til den traditionsrige kapsejlads i Universitetsparken. Her repræsenteres de studerende på IMV i dag af den fælles-humanistiske paraplyforening, HUMBUG (en sammentrækning af HUManistisk BarUdvalgsGruppe).

Skruer vi tiden tilbage til foråret 2004, var sagen dog en helt anden. Her havde medlemmer af Fredagsbar.dk og PANIK i kraft af et intensivt og opslidende lobbyarbejde tilkæmpet sig en startplads ved Kapsejladsen. For første gang i universitetets historie fik de humanistiske it-

32 | KONTEKST

Kapsejladsens historie er fyldt med mere eller mindre sande myter om alt fra katapulter, strippere og brandbiler til helikoptere, elefanter og frømænd, der pludselig dukkede op til overfladen efter at have ligget på søbunden hele dagen.

IMV’s entré i 2004 bar tydeligt præg af, at forskningsfeltet er humanistisk og derfor involverer mennesker. Den forsamling, der stolt indtog Universitetsparken den dag i maj, bestod i hvert fald af et eklektisk udvalg af vidt forskellige personager. Egentlig var det meningen, at en brud med en ged i snor skulle føre an i indtoget. Hvilket naturligvis ville have været både logisk og smukt. Men den ged, som var blevet

anskaffet, viste sig under formiddagens generalprøve at være så rystende nervøs, at det ville have udviklet sig til et klov-baseret ragnarok og en dyreværnssag, hvis man havde præsenteret den for de tusindvis af studerende, der er placeret rundt om søen. Derfor valgte man i stedet at sende brudene ind anført af en gammel VW Polo. Igen: Logisk og smukt.

Fællessang med smørstemme Brudene var smukke og klædt i hvidt, og Poloen blev ført af selveste Stewart Stardust, der vel på sin egen måde var smuk – om end han ikke var klædt i hvidt. Brudene og sømanden blev jagtet vildt af en flok rødklædte nisser og en røgmaskine, da den dramatiske musik pludselig gled over i en glat, behagelig popsang. Det skabte en del undren blandt tilskuerne, som kiggede forvirret på hinanden, indtil det gik op for dem, at det var selveste Erann DD med det uskadelige sommerhit, ’I Wanna Wake Up With You’, der nu fyldte deres øregange.

Snydt for sejren?

Selve kapsejladsen forløb over al forventning.

Et stærkt IMV-hold var oppe mod overmagten i form af mandskaber som Umbilicus og Idræt, men faktisk lykkedes det at holde trit med de bedste helt til målstregen. Faktisk var løbet så tæt, at dommerne i flere minutter måtte votere, inden de nåede frem til, at vinderne nok havde været Umbilicus. Det udløste naturligvis heftige protester fra både Erann DD og Stewart Stardust, men da dommerne hverken var kvinder eller guldøl, var det som om IMV-folkenes indflydelse var begrænset.

Tiden læger dog som bekendt alle sår. Undtagen dem, der gør rigtig nas. Ikke desto mindre er der god grund til at se lyst på fremtiden. Inden længe skal IMV være en del af et større Institut for Æstetik og Kommunikation. Det giver basis for en tro på, at man igen kan opnå at blive repræsenteret på institutniveau – og samarbejdet med de æstetiske uddannelser kan endda skabe endnu bedre muligheder for at sætte et tydeligt præg på indmarchen. Og hvem ved – måske vil Erann DD’s stemme atter lyde over Universitetsparken på en dag i maj. 

Foto: Privat

Og ind på scenen trådte ikke bare én eller to, men hele seks Erann DD-kloner med langt, mørkt hår, hvide skjorter, brystbehåring op til næseborene, og selvfølgelig blomster til de kvindelige tilskuere. Hele seancen blev afsluttet, da gummibåden endelig røg i vandet, mens de seks Erann’er fik lov at låne konferencierens mikrofon til at smelte de sidste pigehjerter og

invitere til fællessang under sangens afsluttende strofer. Sangen var måske mere sporadisk end fælles, men i det mindste var man fælles om det sporadiske.

Stewart Stardust førte an, da IMV sejlede om kap i 2004

KONTEKST | 33

foreninger

update fra sais AF: Michael Tornøe, informationsvidenskab, 8.semester Vi er midt i en brydningstid. Aarhus Universitet er under en større omstrukturering. På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvilke konsekvenser dette vil have for Informationsvidenskab og IMV generelt, ud over instituttet vil hedde Institut for Æstetisk og Kommunikation.

Dog er det sikkert at vi rent fysisk forbliver på Katrinebjerg, hvilket rektor Lauritz B. HolmNielsen gjorde klart på et dialogmøde med de studerende. I SAIS afventer vi udviklingen, og håber den vil bringe nye og gode muligheder for de studerende.

Ligemeget hvad denne udvikling kommer til at betyde for IMV, og for de uddannelser der på nuværende tidspunkt ligger her, håber vi i SAIS på at kunne bibeholde samarbejdet på tværs af uddannelserne. Studenterforeningerne på IMV har efter en del års sameksistens endelig involveret sig i et udtalt samarbejde. Det vil sige, at foreningerne SAMS (Medievidenskab), ODDS (Digital Design) og SAIS nu arbejder aktivt sammen.

Dette samarbejde vil først og fremmest ses ved, at vi engagerer os i og promoverer hinandens arrangementer, samtidig med at vi giver adgang til hinandens arrangementer. Dette sker med det forbehold at medlemmerne af den enkelte forening i første omgang har ret til pladser til arrangementer med deltagerbegrænsning. Udover denne hensigtserklæring har vi også enkelte fælles arrangementer i støbeskeen. Vi vil bl.a. afholde en studiestartsmesse i efteråret, kort efter rusugen.

Selve indholdet er ikke helt fastlagt, men idéen er en messe hvor primært nye studerende kan

34 | KONTEKST

stifte bekendtskab med mulighederne på Katrinebjerg, og få hjælp til praktiske problemer i forbindelse med starten på det nye studie.

Ud over studiestartsmessen ser vi i SAIS frem til flere spændende arrangementer til efteråret, som vil byde på både virksomhedsbesøg og faglige arrangementer af social karakter. Vi agter i det næste år at fortsætte med arrangementer som “Hvad cand.du?,” hvor færdige kandidater kommer og fortæller om hvad de laver, og hvordan de bruger deres kompetencer fra studiet på Informationsvidenskab. Specialepral kommer også igen, hvor specialeskrivende og færdige specialister praler med deres specialer.

Det er blot noget at det, vi har på tapetet, og vi glæder os som altid til at se jer! 

// SAIS SAIS er studenterforeningen for de studerende på Informationsvidenskab. Formålet med SAIS er at lave fagligt relevante foredrag, workshops, virksomhedsbesøg og studieture for SAIS’ medlemmer. Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

FOReninger

Fremtidens UNITY:Katrinebjerg UNITY:Katrinebjerg har siden sommeren 2009 kæmpet for tværgående samarbejde og networking på Katrinebjerg. Det vil også i fremtiden være det, UNITY:Katrinebjerg står for. Men det bliver under andre (og forhåbentlig endnu federe) forhold, for stafetten bliver nu givet videre til Katrinebjergs studenterforeninger.

AF: Tobias Sonne & Lasse Chor, UNITY’s bagmænd og tidligere daglige bestyrere Lad os bare sige det med det samme. Vi er faktisk ret stolte over, hvad vi på under to år har fået banket sammen. Nemlig et velfungerende tværfagligt netværkscenter for de studerende, som i den grad nyder opbakning fra alle på Katrinebjerg. Men tiden er kommet, hvor vi ikke længere kan passe og pleje UNITY:Katrinebjerg som vores lille baby. Lasse er i fuld gang med specialet, og det varer ikke længe før Tobias også må lade ansvaret gå videre til nogle andre.

ved at være overstået. Der er masser af udfordringer at tage fat på, og i virkeligheden når projektet nok aldrig i mål. Der vil altid være forbedringsmuligheder. For eksempel ville vi gerne slå et slag for mere undervisning på tværs af uddannelserne, men desværre er det i praksis et bureaukratisk helvede at få den slags til at fungere på tværs af institutter. Man kan frygte, at udfordringen kun bliver større med den nye institutstrukturer.

Vi er derfor i fuld gang med at lave UNITY om fra at være meget personbåren til i høj grad at være defineret af de studenterforeninger, der gennem UNITY arbejder sammen om at skabe fede arrangementer for hele Katrinebjerg. Det skulle gerne betyde, at idéerne bag UNITY vil leve i mange år efter vi er stoppet.

Men lad os nu fokusere på, hvad der godt kan lade sig gøre. Gennem de sidste par år har UNITY gjort sig en masse erfaringer om, hvad der virker og hvad der ikke virker. De erfaringer vil vi selvfølgelig gerne give videre til de foreninger, der fremover skal udgøre UNITY-samarbejdet. Men vi vil ikke trække noget ned over hovedet på dem. De skal have lov til at køre UNITY sådan som det giver mest mening for dem. Med det engagement de indtil videre har vist, er vi slet ikke i tvivl om, at det, de kommer til at lave, bliver mega fedt. 

For idéen bag UNITY virker. Vi oplever i hvert fald, at folk er begyndt at interessere sig mere for hinandens fagligheder, deltager mere i hinandens gæsteforelæsninger, og i det hele taget har fået ind under huden, at tværfaglighed har en kæmpe værdi. At studierne på Katrinebjerg ikke skal ses som noget der afgrænser ”dem” og ”os, men som noget, der kan bringes i samspil.

Det er imidlertid kun første etape, der nu er

:katrinebjerg // unity Læs mere om UNITY:Katrinebjerg på www.unity.au.dk

KONTEKST | 35

DIVERSE

SPECIALER medievidenskab 24.01.2011

Karina Eriksen

NÅR MÆND LAVER MAD - Et tekstanalytisk studie af britiske madprogrammer med fokus på de mandlige tv-kokkes formidling af mad og maskulinitet

10.02.2011

Janni Hansen

Vrangbilleder af Afrika. En analyse af danske dagblades dækning af Afrika

09.02.2011

Arne Hougaard Pedersen

Autenticitet, brands og fodbold - en analyse af FC Midtjyllands kommunikation i et brand-autentisk perspektiv

JouRnalistisk Formidling 25.02.2011

Rasmus Friis

Tyrkiet som en del af Europa? - En diskursanalyse af Folketingets debat om tyrkisk EU-medlemskab

14.02.2011

Vivian Andersen Voldgaard

Solidaritet i nyhedsmedierne

11.03.2011

Simon James Pettitt

Virksomheders kommunikation i fredstid - formål og muligheder

05.04.2011

Anders Hjortskov Larsen & Anne Faigh Rydell

I scratch your back, you scratch mine - en belysning af relationerne mellem redaktører på de danske musikmagasiner og pladeselskabernes PRmedarbejdere

Informationsvidenskab 03.03.2011

Tania Nielsen

Projektledelse i et udviklingsprojekt - et kvalitativt case-studie

07.03.2011

Marie Agergaard Mikkelsen

Innovation - hvad, hvorfor, hvordan?

25.02.2011

Simon James Pettitt

Teknologi overførsel i Udvikling - en rejseberetning om 100 laptops

Digital Design & Audio Design 17.03.2011

Rasmus Friis

Algoritmisk komposition med elementære cellulære automata

05.01.2011

Vivian Andersen Voldgaard

One size fits all? Websitet i en multikulturel kontekst

18.03.2011

Simon James Pettitt & 18.03.2011

Rolleforhandling: En empirisk undersøgelse af læge-patient- og EPJinteraktionen på ambulatorier på Randers sygehus

36 | KONTEKST

diverse // 11.03.11@panik

fastelavn foto: panikfest.dk

KONTEKST | 37

DIVERSE // 15.04.11@Fredagsbar.dk

GADEFEsT foto: Mikkel Hvidtfeldt

38 | KONTEKST

diverse // 2-3.04.11@SAMS

SAMS SEMINAR 2011 foto: Anne Ranegaard Clausen

KONTEKST | 39

D-A-D

FE L.O.C. ST CAMILLE JONES KATO & FRIENDS FREDAG 17. JUNI 2011 KL. 18.00 UNIVERSITETSPARKEN I AARHUS FEST FOR FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET GRATIS KONCERT FOR ALLE STUDERENDE OG ANSATTE

VI ER BLEVET ET UNIVERSITET MED STØRRE SAMMENHÆNG. DET FEJRER AARHUS UNIVERSITET MED EN KÆMPE KONCERT.

FORUD FOR KONCERTEN ER DER LOKALE ARRANGEMENTER FOR STUDERENDE, HOVEDOMRÅDER OG ADMINISTRATION. FIND PROGRAM OG PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ www.au.dk/fest

FREMTIDENS