Arv og Testamente

Arv&Testamente TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 21. MAJ 2016

Sorg og praktiske problemer Når en, man holder af, går bort, er det ofte forbundet med stor sorg, men også med mange praktiske opgaver og ikke mindst udgifter til begravelsen.

Side 2

På familieferie for arveforskud 76-årige Inger Petersen fra Ejstrupholm har valgt at give arveforskud til de nærmeste, så hele familien kan komme ud at rejse sammen.

Side 6

Det er liv, vi bærer ud Hvert år tømmer Søren Skjold mere end 300 dødsboer, som spænder fra alt fra store villaer til små lejligheder.

side 11

Også unge skriver testamente Da Jeanette Jensen blev ramt af kræft, og da Jon Kjellund skulle udsendes som soldat til Afghanistan, blev de begge i en ung alder konfronteret med, hvad der skulle ske efter deres død.

side 12 og 13

Når de jordiske rester tjener et formål Hvert år vælger cirka 1000 danskere at testamentere deres krop til videnskaben, og tallet er stigende.

side 14 og 15

Testamenter med globale formål Flere danskere kigger ud over landets grænser, når de skriver testamente.

Side 18 I l lu st r at i o n M o rt e n Vo i gt

SÆT SPOR I UDSATTES HJERTER Tænk på KFUM’s Sociale Arbejde når du opretter dit testamente og/eller støt nu med et gavebeløb.

Din støtte gør det muligt for os at tilbyde mennesker i udsatte livssituationer omsorg og fællesskaber.

Læs mere på www.kfumsoc.dk eller ring på 6440 1888 for rådgivning og information.

2 Arv&Testamente

Tag stilling i god tid Vil man have indflydelse på, hvad der skal ske efter ens død, kan det være en god idé at skrive et testamente – eller i hvert fald tale med sine nærmeste om det i tide

kommentar Af Karin Dahl Hansen dahl-hansen@k.dk

En mor dør, men hun har lavet et usædvaligt testamente. Hendes tre børn, der var tætte, da de voksede op, men siden af forskellige grunde er gledet fra hinanden og havnet i interne konflikter, skal ikke blot arve hendes formue, der står i et veldrevet pensionat. Nej, de skal drive pensionatet sammen en sommer og dermed finde sammen igen for at få arven udbetalt. Hvis ikke de kan enes, går pensionatet til en fond.

Sådan nogenlunde er plottet i den svenske dramaserie ”Arvingerne i skærgården”, der i øjeblikket bliver sendt på DR 2. Moderens ønske er at genforene sine børn som voksne – noget hun ikke selv lykkedes med, mens hun levede.

I dette tillæg kan du læse om andre former for arv og testamente i nye artikler samt nogle af de bedste, som avisen tidligere har bragt om emnet.

Her kan du møde mennesker, der gør sig overvejelser om deres økonomi, og hvem pengene skal komme til gode.

Inger Petersen fra Ejstrupholm i Midtjylland har eksempelvis valgt at give til sine børn og børnebørn, mens hun selv lever. Hele familien kan rejse sammen, ligesom mormor støtter børnebørnene med pengegaver, så de kan rejse og opleve verden. Det giver hende stor glæde, fortæller hun.

I en anden artikel er der de to barnløse søstre Mille og Grethe, der levede hele deres liv sammen og døde med to års mellemrum. De skrev testamente og valgte at tilgodese en række kirkelige organisationer.

Så er der også de unge, der tvunget af alvorlig sygdom eller udsendelse på internatio-

nale missioner konfronteres med spørgsmålet om, hvad der skal ske med deres ting, når de dør. Jeanette Jensen på 31 år gjorde sig alle overvejelserne under sin kræftsygdom, men skrev aldrig den sidste vilje ned, mens 23-årige Jon Kjellund brændte sit testamente, da han vendte tilbage fra Afghanistan efter veloverstået mission.

Det er ikke kun penge og ejendele, man bør tage stilling til. Også ens digitale efterliv har betydning.

Det kan således være svært for de efterladte at få adgang til blandt andet den afdødes Facebook-konto og e-mail-konto, hvis ikke man efterlader diverse kodeord til disse.

De fleste fortæller i en undersøgelse, at de ikke ønsker at leve videre på sociale medier, men de færreste har sikret sig, at deres arvinger har adgang til at slette profilen.

Når man hverken har børn eller ægtefælle, bliver arven beskattet hårdere, og det er en af årsagerne til, at flere vælger at give til almennyttige foreninger.

Det kan være alt fra internationalt hjælpearbejde over miljø- og dyreorganisationer til sygdomsbekæmpende foreninger.

Det er markant, at det er sygdoms- og handicaporganisationerne, der tilgodeses mest, men faktisk tyder det på, at danskerne eller i hvert fald de, der betænker organisationer i deres testamente, har fået et større internationalt udsyn, for det globale hjælpearbejde får en stadig større bid af kagen.

Uanset om man er i en kernefamilie og blot ønsker, at ægtefælle og børn skal arve lige efter bogen, eller om man er i en sammenbragt familie, bør man tænke sig om i tide.

Skal der skrives testamente, skal der gives arveforskud og skal andre end familien betænkes? Alle disse overvejelser er der inspiration til i dette tillæg.

God læselyst!

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Det er dyrt at miste Når en, man holder af, går bort, er det ofte forbundet med stor sorg, men også med mange praktiske opgaver og ikke mindst udgifter til begravelsen.

Kristeligt Dagblad har set nærmere på nogle af udgifterne Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

Når man har mistet en af sine kære, og begravelsen skal arrangeres, må man bevæge sig ud i lidt af en jungle, som de færreste har særlig stor erfaring med at navigere i.

For det første skal man finde ud af, om afdøde skal brændes eller begraves. Dernæst skal man vælge, hvilken kiste og eventuel urne man ønsker. Hvor skal ceremonien foregå, hvilke salmer skal der synges, og hvad med blomster, gravøl og dødsannonce?

Og senere kommer spørgsmålet om gravsted og gravsten, hvor urnen skal sættes i jorden, eller om asken måske skal spredes ud over havet.

Man kan vælge at arrangere begravelsen selv, men så er

der mange leverandører, man skal forholde sig til som eksempelvis det offentlige, blomsterhandler og stenhugger. Derfor vælger mange at benytte sig af en bedemand, som kan have kontakten med de forskellige forretninger.

Men ligesom alle de andre ting koster, skal bedemanden også betales for den ydelse, som vedkommende leverer.

Derfor bliver en begravelse hurtigt dyr, og ifølge Landsforeningen Liv&Død koster en almindelig begravelse eller bisættelse omkring 20.000 til 25.000 kroner.

Der er dog mulighed for at søge begravelseshjælp på op imod 10.400 kroner fra det offentlige. Yderligere kan man søge støtte hos Sygeforsikringen Danmark og nogle fagforeninger.

Urne 33Der er flere forskellige urner og priser. Normalt koster den omkring 700-800 kroner, men kan både fås billigere og dyrere. Der kan også være forskel på, om urnen skal i jorden eller i havet. Desuden er der også udgifter til kremering på gennemsnitligt 2000-3000 kroner.

Kiste

Gravsted

33Uanset om den afdøde skal begraves eller bisættes, skal man have en kiste. En begravelseskiste koster normalt mere end en kremeringskiste, fordi den skal kunne holde til jorden, som kommer oven på. Ofte koster en kiste omkring 5000 kroner, men nogle kan fås lidt billigere, og andre modeller kan koste langt mere.

33Der er over 2000 kirkegårde i Danmark og lige så mange priser på gravsteder. Hvis man er medlem af folkekirken, koster en urnenedsættelse i gennemsnit 5400 kroner, hvorimod den i gennemsnit koster 8000 kroner, hvis man ikke er medlem. Et kistegravsted er noget dyrere. Det koster i gennemsnit omkring 9400 kroner, hvis man er medlem af folkekirken, og 17.400 kroner, hvis man ikke er.

Bedemand 33Hvis man vælger at bruge en bedemand, vil vedkommende som regel sørge for kiste, urne, ilægning i kiste og rustvognskørsel. Ofte hjælper bedemanden også med bestilling og kørsel af blomster, indrykning af dødsannonce og kontakt til stenhugger. Priserne, og hvilke opgaver bedemanden varetager, varierer meget, så det er en god 3 idé at få et prisoverslag, så man ikke bliver overrasket over prisen efterfølgende. Som regel ligger udgifterne til bedemandens honorar på 3000-4000 kroner.

Blomster 33Kistedekoration, bårebuketter og kranse hører ofte en begravelse til. Men det er op til de pårørende at beslutte, hvor mange penge de vil bruge på blomster. I gennemsnit bruger man knap 2000 kroner på blomster.

Kilde: Begravelsesguiden.dk

BETÆNK BIBELSELSKABET I DIT TESTAMENTE

VIL DU SIKRE BIBELENS FREMTID?

”Jeg støtter bibelsagen, som bygger på frivillige gaver, og Bibelselskabet indgår i mit testamente.

Det gør jeg, fordi jeg ser behovet. Andres behov for hjælp.

Mit behov for at vise næstekærlighed.”

Cai Frimodt-Møller overlæge, dr.med.

– DET VIL JEG Cai Frimodt-Møller, overlæge, dr.med.

Tidl. bestyrelsesformand i Bibelselskabet igennem 20 år

DERFOR STØTTER JEG BIBELSAGEN BIBELSELSKABET – hjælper forfulgte kristne – udfører et stort socialt arbejde – oversætter, formidler og uddeler Bibelen til verdens fattige

FÅ GRATIS RÅD OM ARV OG TESTAMENTE Giv Bibelen videre til de næste generationer og få gratis rådgivning om arv og testamente hos Bibelselskabets advokat Susanne Borch.

Ring: 3312 7913 eller send en mail til sb@cphlex.dk Du er også velkommen til en uforpligtende samtale med Bibelselskabets internationale chef, Synne Garff på 53 72 72 82 eller send en mail til sg@bibelselskabet.dk

H. M. Dronning Margrethe II er Bibelselskabets protektor.

BIBELSELSKABET Telefon: 3312 7835 mail@bibelselskabet.dk www.bibelselskabet.dk

4 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Sammenbragte familier oplever større konflikter i arvesager Arvestridigheder er generelt nogle særdeles vanskelige konflikter at løse, og især de nye familiestrukturer giver udfordringer. Det skyldes blandt andet, at sammenbragte familier ikke har den samme sammenhængskraft, mener eksperter Af Simon Muff Enevoldsen

WW Et par linjer i

enevoldsen@k.dk

En mand med en formue på fire millioner kroner bliver gift med en kvinde, der har 800.000 kroner. De indgår et såkaldt formuefællesskab, hvilket i store træk betyder, at de har fællesøkonomi. Deres samlede formue er nu på 4,8 millioner kroner.

Han har tre børn fra et tidligere ægteskab, hun har et, og sammen har de et barn. Ægteparret kommer ud for en bilulykke, hvor manden øjeblikkeligt dør. På grund af deres formuefællesskab efterlader han halvdelen, 2,4 millioner kroner, af deres fælles formue, som hans efterladte børn og hustru skal arve. De får halvdelen hver, hvilket vil sige, at de fire børn får 1,2 millioner kroner til deling, og den efterladte hustru får det samme. Altså er hendes formue nu på 3,6 millioner kroner.

Dagen efter dør hun af sine kvæstelser. Hendes fælles barn med den afdøde mand arver halvdelen af hendes formue, 1,8 millioner kroner, og hendes barn fra et tidligere ægteskab arver det samme.

Det betyder altså, at mandens børn fra et tidligere ægteskab hver arvede 300.000 kroner, mens hustruens barn fra et tidligere ægteskab arvede 1,8 millioner kroner.

Børnene af den afdøde mand var bitre, frustrerede og ganske uforstående, for det var jo deres far, der til at begynde med havde alle pengene. Hvorfor skulle formuen så havne hos konens barn fra et tidligere ægteskab?

Denne situation skulle advokat Lone Brandenborg forsøge at navigere i, og det blev en strid affære. Det er et eksempel på, hvorfor arvestridigheder i sammenbragte familier er ganske hyppige og ofte vanskelige at løse.

Ifølge hende er der flere forhold, der gør, at sådanne arvesager ofte udvikler sig til konflikter. Manglende viden om arveloven er tit med til at gøre arvesager til nogle særdeles betændte fejder. ”Langt de fleste er slet ikke klar over, hvor tilfældigt arven fordeles, afhængigt af hvem der dør først. Der er en hel del arveretlige spørgsmål, der er meget vigtige at overveje, som ganske mange sammenbragte familier ikke har taget højde for. I de fleste tilfælde er det vigtigste at sikre hinanden som ægtefæller.

Længstlevende skal kunne

testamentet, der forklarer, hvorfor man fordeler, som man gør, kan gøre underværker for de efterladte og skabe en langt bedre forståelse.

Lone Brandenborg, advokat

I l lu st r at i o n M o rt e n Vo i gt

leve økonomisk uforandret, så de ikke også skal slås med økonomien, men det er ikke altid, de tænker på, hvordan pengene skal fordeles blandt børnene,” siger hun.

Og det er netop hos børnene, at de største konflikter findes.

I langt de fleste tilfælde har ægteparret ikke gjort sig tanker om, hvordan arven skal fordeles blandt børnene, og det kan være problematisk. ”Det er jo ret tilfældigt, hvem der dør først, men det beløb, der kommer til udbetaling, kan være meget skævt, hvis ikke forældrene på forhånd har aftalt, hvordan det skal fordeles efter førsteafdøde og længstlevende,” siger hun.

En anden årsag til, at sammenbragte familier i højere grad end andre har vanskeligt ved at løse de konflikter, en arvesag kan føre med sig, er, at de ikke har den naturlige sammenhængskraft, som kernefamilier har.

Psykolog og mægler Søren Braskov har ofte forsøgt at redde trådene ud i komplicerede arvestridigheder, og han tror, at den manglende sammenhængskraft er en meget væsentlig årsag til, at sammenbragte familiemedlemmer går skævt af hinanden.

I kernefamilier er der ofte klart definerede værdier og en følelse af, at det er vigtigt, at dette ikke kommer til at splitte os ad. Konflikter skal løses på en ordentlig måde.

Sådan er det ikke altid i sammenbragte familier, forklarer han. ”En ny mor eller far har ofte en ny måde at tænke og handle på. Familierne er mere adskilte, og det gør, at man ikke har det samme incitament for at holde sammen.

Man tænker i højere grad på, hvordan man bedst muligt løser det her for en selv,” siger han.

Og når sammenhængskraften i familien ikke er naturlig, er der en større risiko for en konflikt. ”Jo mindre kontakt, man har til de konfliktende parter, jo mindre forståelse har man for, hvorfor den anden handler, som den gør. Og jo flere fantasier får man om, hvorfor

de gør, som de gør – oftest nogle negative fantasier. Det medfører en naturlig konfliktoptrapning, for når de nu er så ligeglade med mig, kan jeg også lige så godt være ligeglad med dem. Og så sker der en eskalering, hvor man siger voldsommere ting og handler voldsommere,” siger han.

Årsagen til, at arvesager generelt kan skabe splid i familier, er ifølge Søren Braskov, at man har at gøre med døden, som følelsesmæssigt er vanskelig at håndtere for enhver. Samtidig er der intet, der kan ruske op i gamle, fastlåste familieroller som en sag, hvor man skal fordele værdier mellem søskende.

Hvor er jeg i familien? Er

det den ældste, der er den mest betydningsfulde, der har kæmpet mest med forældrene, som skal have mest?

Har den forkælede mindste krav på mere, blot fordi mor plejede at sige det? ”De roller, man har haft, blusser op igen, selvom ingen på papiret har mere myndighed end andre, medmindre andet er skrevet ind i testamentet. Og i så fald kan det løse det praktiske forhold, men det er langtfra sikkert, at konflikten bliver løst de efterladte imellem,” siger han.

Og blandt de efterladte er det ganske underordnet, om de er fuldvoksne mennesker, eller om de er vrede teenagere. ”Ved sådanne konflikter bliver alderen nulstillet.

Gamle konflikter med den bedrevidende storesøster, den irriterende lillebror og det fornuftige midterbarn kan nemt blusse op,” siger han.

I arvesager kan det være vanskeligt at gøre alle tilfredse, men hvis blot ægteparret i tide gør det klart, hvem der skal arve hvad, er det langt nemmere at bevare et godt forhold blandt de efterladte, forklarer advokat Lone Brandenborg. ”Ofte er det faktisk ikke særlig meget, der skal til. Et par linjer i testamentet, der forklarer, hvorfor man fordeler, som man gør, kan gøre underværker for de efterladte og skabe en langt bedre forståelse. Hvis forældrene selv synes, det er svært, kan de være helt sikre på, at børnene synes, det er endnu sværere,” siger hun.

Layout: Marianne Eriksen/Red Barnet, foto: Louise Dyring/Red Barnet

Livet er en gave, du kan give videre

Giv livet videre Red Barnet • Rosenørns Alle 12 • 1634 København V • Tlf.: 35 36 55 55

Alle børn har ret til at leve – og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og tryghed. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn – i Danmark og resten af verden.

Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så vælger du at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode.

Ring til advokat Sys Rovsing fra Bech-Bruun på 72 27 00 00, og få gratis og uforpligtende rådgivning om, hvordan du kan støtte Red Barnet gennem arv og testamentariske gaver.

Du kan også bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

www.redbarnet.dk

6 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Inger Petersen giver arveforskud, så familien kan rejse sammen Som en del af et arveforskud har 76-årige Inger Petersen inviteret børn, svigerbørn og børnebørn på en rejse til sommer. Pengene skal bruges på dem, hun har kær, mens hun stadig har livet Af Stephanie Hollender hollender@k.dk

På badeværelsesspejlet i Inger Petersens hus hænger 17 små fotografier. Et af hvert familiemedlem. Alle poserer med begge tommelfingre i vejret og et stort smil på læben. ”Det betyder vist, at de synes, jeg er sej,” fortæller 76-årige Inger Petersen med et beskedent smil. Billederne blev taget til jul, da hele familien var samlet hjemme hos hende i huset i den midtjyske by Ejstrupholm.

Og om nogle måneder samler Inger Petersen alle familiens medlemmer igen. Denne gang bliver det dog under mere eksotiske himmelstrøg.

Som en del af et arveforskud har hun nemlig inviteret alle 17 ansigter fra badeværelsesspejlet på en uges ferie til den portugisiske øgruppe Azorerne. ”Døden kommer på et eller andet tidspunkt. Så nu vil jeg gerne have nogle oplevelser sammen med mine børn og børnebørn, mens jeg stadig kan,” siger Inger Petersen, hvis mand, Børge Petersen, døde af lungehindekræft for halvandet år siden.

I dag består familien derfor af tre døtre, tre svigersønner og ni børnebørn. Med tiden er der kommet yderligere to personer til, fordi to af børnebørnene henholdsvis er blevet gift og har fået en kæreste.

Da Børge Petersen levede, rejste ægteparret altid en uge til De Kanariske Øer i vinterhalvåret. De nød turene og talte også om at arrangere en større familierejse, men modet og kræfterne svigtede til sidst. Og derfor blev det ikke til noget i første omgang.

Men da Inger Petersen sidste sommer var ved at komme ovenpå igen efter tabet af sin mand, besluttede hun sig for at gøre noget ved planen om en familietur til Sydens sol.

Til en start inviterede hun sine døtre, Bente, Britta og Karen, med på en tur til Gran Canaria. Den kvalitetstid, de havde med hinanden, gav Inger Petersen fornyet lyst og mod på at tage af sted med hele sin familie. Og i år skal den helt store rejse så være. ”Jeg vil også gerne selv have noget ud af turen, så det skal være, mens jeg stadig er frisk,” siger Inger Petersen og fortæller, at hun kan mærke, at den fysiske alderdom er ved at sætte sig i hendes ryg.

Turen til Azorerne er ikke det eneste, Inger Petersen har gi-

0 Inger Petersen fra Ejstrupholm deler ud af arven. Hun har valgt at bruge noget af sin formue på at invitere hele familien med på ferie til sommer. Allerede da hendes mand levede, delte de ud af arven til især børnebørnene. – Foto: Scanpix.

WW Døden kom-

mer på et eller andet tidspunkt. Så nu vil jeg gerne have nogle oplevelser sammen med mine børn og børnebørn, mens jeg stadig kan.

Inger Petersen

vet som en del af et arveforskud. Gennem de seneste 25 år har hun sammen med sin mand løbende givet børn og senere også børnebørn pengegaver i varierende mængder. ”Når de er glade, er jeg glad. Sådan havde min mand det også,” siger Inger Petersen.

I 18 år drev ægteparret eget firma, hvor de opkøbte træaffald, som de solgte videre til andre firmaer. Begge var de vokset op under små kår, og derfor levede de også et sparsommeligt voksenliv. At fråse med pengene var og er ikke

en del af Børge og Inger Petersens dna. ”Jeg ved, jeg ikke kan nå at bruge dem alle selv. Og hvorfor skal jeg så have penge stående i banken, som jeg ikke bruger? Så vil jeg hellere give dem til dem, jeg har kær,” siger Inger Petersen og tænker tilbage i tiden, hvor ægteparret startede med at dele ud af deres økonomiske overskud. ”Det var som regel i november, hvor Børge spurgte, om vi ikke skulle give vores børn nogle penge. ’Så har de noget at købe julegaver for,’ sagde han altid.”

Når Inger Petersen fortæller om sin mand, liver hun op.

Men også savnet af ham bliver vakt til live, når snakken falder på familieture i al almindelighed samt den forestående tur til Azorerne. Som ægtepar delte de alle oplevelser med hinanden, og når minderne står tilbage efter flere dage i familiens skød, kan savnet af ægtefællen godt blive forstærket. Men hun bruger ikke tiden på at ærgre sig over, at de ikke nåede at tage af sted alle sammen, inden han døde. I stedet glæder hun sig til turen til Azorerne. ”Det ser i hvert fald flot ud

på billederne,” siger hun og smiler.

En af dem, der også glæder sig til sommerens familietur, er barnebarnet Anika Thorø Møller på 22 år. Hun fortæller, at familien plejer at samles en gang om året, og det er med til at styrke sammenholdet i familien. Men en rejse vil bringe endnu mere nærvær ind i familien, mener barnebarnet. ”Generelt har vi meget at gøre med hinanden, men vi lærer hinanden endnu bedre at kende, når vi er væk fra hverdagen, og hvor nogen måske kommer lidt på udebane,” siger Anika Thorø Møller.

Ligesom resten af familien har hun også mærket betydningen af bedsteforældrenes pengegaver. Første gang hun modtog et mindre beløb fra sin mormor og morfar, gik hun på efterskole. Dengang satte hun pengene ind på en konto, så de kunne forsøde tilværelsen på efterskolen.

Siden er beløbene vokset i størrelse, og skønt hun er meget taknemmelig, har det også af og til været svært at tage imod den mængde penge.

Derfor har hun også været meget bevidst om at bruge

Hvordan er reglerne?

33Et arveforskud er, som navnet antyder, et forskud på en arv. Det vil sige, at giveren forærer en sum penge til en pårørende, mens giveren stadig er i live. Beløbet bliver fratrukket modtagerens arv, den dag giveren dør.

33Man kan give op til 61.500 kroner skattefrit om året til børn eller børnebørn. Til svigerbørn er beløbet 21.500 kroner skattefrit om året.

33Hvis man vælger at give mere end det skattefrie beløb, betaler man 15 procent i skat af det beløb, som rækker ud over 61.500 eller 21.500 kroner.

KILDE: borger.dk, minadvokat.dk

pengene på noget, som hun vidste, ville glæde hendes mormor og morfar. Blandt andet har hun været på to større rejser til Israel og Honduras, som hun ikke havde haft mulighed for uden økonomisk hjælp fra bedsteforældrene. ”Begge rejser har givet mig stærke venskaber og givet mig en stærk kulturel læring.

Det er dejligt at tænke på, at det er mine bedsteforældre, der har været med til at give mig så store oplevelser,” siger Anika Thorø Møller.

Hjemme i Ejstrupholm glæder mormoderen sig over, at

børnebørnene har mulighed for at tage med hende på ferie til sommer. ”De har jo også alle sammen travlt med deres liv, så det er ingen selvfølge, at man kan blive ved med at tage af sted sammen,” siger Inger Petersen.

Til at arrangere turen har hun fået god hjælp fra børnene. Og for at det ikke bliver til en hel uge med næsen i vejret ved poolen, har rejsebureauet sørget for lokale ture rundt på øgruppen. ”De ordner det praktiske, og jeg betaler,” siger Inger Petersen og smiler.

I f d

En arv fra dig kan hjælpe fremtidens gigtpatienter

Alle kan få gigt – børn og unge, mænd og kvinder i alle aldre. For nogle er gigten et livslangt vilkår, der griber alvorligt ind i både arbejds- og privatlivet. Sammen kan vi gøre noget ved det.

Gigtforeningen kæmper for bedre livskvalitet og større udfoldelsesmuligheder for alle, der har gigt. Og for at langt færre får ondt i led, ryg og muskler i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du tænker naturligvis først og fremmest på dine nærmeste. Men måske har du også overskud til at tænke på andre? Testamenterer du en del af dine værdier til vores arbejde, gør du en forskel.

For en arv til Gigtforeningen – stor eller lille – er altid en investering i bedre liv.

Ring til Gigtforeningens juridiske rådgiver, advokat Lise van Brugge, på tlf. 39 77 80 29, hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Rådgivningen er gratis og uforpligtende.

Du kan også bestille vores brochure på info@gigtforeningen.dk, hvis du gerne vil vide mere.

Gigtforeningen er en uafhængig sygdomsbekæmpende organisation.

Fundamentet for vores arbejde er bidrag fra private – bl.a. i form af arv.

Læs mere på www.gigtforeningen.dk

8 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Tungt at stå alene i livets svære situationer Når de store beslutninger skal tages, betyder andre menneskers omsorg og støtte alt

klumme Af Birgit Meister seniorliv@k.dk

Det er så uendelig svært at blive alene, sagde en bekendt til mig for ikke så længe siden. Det er kompliceret og indviklet, og alt det praktiske kommer oven i sorgen og savnet. Det er ikke til at rumme. Måske skulle der skrives mere om det, tilføjede hun og så sigende på mig.

En anden bekendt fortalte, hvordan det nu var besluttet, at hendes mand skulle på plejehjem. Hans hjerne fungerede godt, men hans krop gjorde ikke. Parkinsons sygdom havde langsomt invalideret ham.

Beslutningen havde været svær at tage, men nu havde hun sammen med en søn besøgt plejehjemmet, der lå i nærheden af deres eget hjem, og de var i familien ved at falde til ro med afgørelsen. Alle havde været så søde og hjælpsomme, da de blev vist rundt på plejehjemmet.

Hans nye lejlighed var ved at blive malet, og nu skulle de ting, han skulle have med, findes frem. Men også i den situation, der er så fuld

af følelser og tunge beslutninger, føltes det kompliceret og overrumplende at skulle se på papirer og tage stilling til økonomi, udgifter og indtægter. Usikkerheden slider på de fleste. ”I må spørge om alt,” var der blevet sagt af det venlige personale på plejehjemmet, og netop det at blive vist omsorg under det første svære besøg på plejehjemmet havde betydet umådelig meget. Får han nu sin medicin til tiden? Vil han blive hjulpet med alt det praktiske? Bliver han draget ind i et fællesskab? Vil han kunne lide maden? Kan vi spise måltider sammen med ham? og meget, meget mere havde forståeligt nok presset sig på.

Jeg har efterfølgende tænkt på, hvordan menneskers støtte i de svære situationer, der opstår, betyder næsten alt. Både fra dem, man kender godt, og dem, man måske møder for første gang. Et venligt plejepersonale dæmper ængstelsen, og usikkerheden for alt det nye bliver mindre.

Det kan være vanskeligere at finde sin ”støttegruppe”, når man bliver alene. Også i den situation slås følelserne med alt det praktiske, og det er mange verdener, der støder sammen med hver sine krav.

Der er sorgen og chokket og savnet,

WW Jeg har efterfølgen-

de tænkt på, hvordan menneskers støtte i de svære situationer, der opstår, betyder næsten alt.

Både fra dem, man kender godt, og dem, man måske møder for første gang.

som nogle er heldige at have venner, der vil lytte til. Oftest er kvinder bedre stillet end mænd, fordi de har veninder og en større tradition for at tale om mere personlige ting. Det kan være sværere for mænd, der måske har gode arbejdskammerater eller nogle, de dyrker sport med, men som ikke har nogen så tæt på, at de kan tale om sorg og savn og de ensomhedsfølelser, der opstår. De inderste følelser er reserveret ganske få.

Og så er der den praktiske hverdag, der melder sig, oversigt over økonomien. Hvordan med pension og boligydelse, og hvordan med bobehandling? Og hvad med børnene?

Er der børn fra flere ægteskaber? Og er der skrevet et testamente?

Det kan synes helt uoverskueligt at skulle forholde sig til disse spørgsmål. Min bekendt, der var blevet alene, sagde: Jeg ville ønske, jeg slet ikke skulle tænke i de baner.

Jeg har nok at gøre med at rydde op.

Bare det at se på tøjet er så opslidende for mig, at jeg ikke har overskud til også at tænke på økonomi.

Det burde jeg selvfølgelig, det ved jeg godt, men jeg føler, at det hele er så uretfærdigt.

Det er et råb om hjælp, og ikke alle er desværre så heldige, at de har nogle, de kan læne sig op ad. Dertil kommer, at økonomien fortsat i mange ægteskaber primært er et mandeanliggende. Jeg tror ikke, det er sådan blandt de unge og midaldrende, men hos seniorerne hører jeg temmelig ofte, at sådan er mønstret.

Men der findes heldigvis materiale, som man kan anskaffe sig og støtte sig til. Måske burde der skrives endnu mere, som min bekendt sagde. Der er dog skrevet noget, og følgende tre muligheder pegede jeg på: Landsforeningen Liv og Død har udgivet en pjece, som de selv kalder en guide, den findes på nettet. Den hedder ”Når livet slutter”.

Den behandler en lang række forhold, som man kan se på før, ved og efter et dødsfald, som foreningen selv skriver. Og i de afsnit, der er beregnet for mennesker, der er blevet

alene, står der blandt andet, hvordan skifteretten behandler den afdødes bo, hvor man finder en sorggruppe, hvordan man får psykologhjælp, og hvordan den, der er gået bort, kan mindes. Guiden kan downloades gratis. Ældre Sagen har en håndbog, der hedder ”Værd at vide”. Den kan man også slå op i på nettet. Her kan man indtaste emner, som man vil vide mere om. For eksempel begravelseshjælp og begravelsesopsparing, formue, arv, testamente og gaver. Og bogen opdateres hvert år. ”Når de ældre bliver gamle” er en bog skrevet af Birgitte Rask Sønderborg og Merete Rømer Engel. Den har et lidt andet sigte end de to foregående, idet det er en bog, der især henvender sig til voksne, hvis forældre er blevet gamle og nu trænger til hjælp og omsorg i hverdagen.

Men den kan måske bane vejen for, at ældre, der er blevet alene, får en ”støttegruppe” bestående af voksne børn, så alt det praktiske kan blive gennemdrøftet, og så det ikke føles så uoverskueligt.

To samtaler med få dages mellemrum viste mig, hvor afgørende det er, at der i de svære situationer findes andre mennesker at læne sig op ad, som vil lytte til én og have tålmodighed og hjerte til at høre på alle spørgsmålene.

Livet er en gave – giv det videre Vi tror på livets gave og på, at døden ikke er det sidste.

Dette håb har Indre Mission forkyndt fra generation til generation. Ved at lade Indre Mission arve efter dig, er du med til at række dette håb videre.

Tag Indre Mission med i dit testamente indremission.dk/testamente • 8227 1361 • leo@imh.dk

Foto: Jakob dall for mS

Håbet om en bedre verden lever videre Husk, hvad en testamentarisk donation kan gøre for verdens fattigste.

Ring og hør mere på telefon 7731 0133 74-årige Katana Birya fra det sydlige Kenya har fået rettens ord for at et saltmineselskab ikke havde ret til at fordrive ham fra hans egen jord. Nu kan han fortsætte med at drive sit guesthouse og tage sig af sine børn og børnebørn. Mellemfolkeligt Samvirke har støttet Katana Biryas retssag.

Mellemfolkeligt Samvirke er en sammenslutning af mennesker i over 40 lande, der arbejder sammen med ActionAid for at styrke menneskerettigheder og udrydde fattigdom. ms.dk

10 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Vis mig dit kæreste arvestykke

Tekst: Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

Kristeligt Dagblad har talt med tre kendte danskere om arvestykker, som betyder noget for dem 2 Merete Pryds Helle og kommoden, hun har overtaget fra sin mor.

– Foto: Leif Tuxen.

Merete Pryds Helle ”Min mor er vokset op på Langeland, og da hun var 14 år, blev hun sendt ud for at være tjenestepige. Hendes far havde lavet en aftale med en bondemand, uden at fortælle hende om det, og det var ikke noget, der var til diskussion. En kommode var ligesom det, man havde. Så med sig fik min mor en kommode, som hun kunne have sine ting i. Da jeg flyttede hjemmefra, fulgte den med mig. Dengang var den hvid, men jeg har siden malet den ad flere forskellige omgange, så den har både været lyserød og sort, alt efter hvordan jeg har været. Jeg har lige malet den igen, så nu er den råhvid med keramikknopper og en marmorplade. Min mor har lige set den, og hun bliver altid rørt over, at den stadig findes, og at den er pæn og ser anderledes ud. Jeg kommer fra en fattig familie, så jeg har ikke arvet fine møbler som dem, jeg nogle gange ser hos andre. Det kan godt være, det ikke er et eller andet smukt mahogniskrivebord, men det viser ligesom, hvad det er, jeg kommer fra, og derfor betyder den kommode noget særligt for mig.”

Frode Munksgaard ”Jeg har fra min mormor, som blev 104 år, arvet en punchebowle.

Det specielle ved den er, at min mormor i 1930’erne fik den af en tysk dame, som havde bosat sig i Haderslev. Den tyske dame havde været stuepige hos kejser Vilhelm i Tyskland, og da han døde, sagde hans børn til personalet, at de hver måtte tage en ting fra hjemmet, som mindede om deres far. Og der valgte den tyske dame punchebowlen, som hun tog med til Haderslev. Her så min mormor den første gang, da den lå i en trækvogn med halm og mange andre ting. Og lige siden syntes hun, det var en pæn ting, som hun gerne ville have. Og på samme måde har jeg gået hjemme hos min mormor og syntes, den var utrolig pæn, og det har hun jo så lagt mærke til. Hun skrev en seddel og lagde den i punchebowlen, hvorpå der stod, at jeg skulle arve den, når hun engang ikke var mere. Jeg er meget glad for den, både fordi den har været min mormors, og fordi den har noget historie. Jeg vil ikke sige, at jeg står og tænker på kejser Vilhelm, hver gang jeg ser den, men man tænker da lidt på historien, og hvad den i grunden har oplevet nede i Berlin i storhedstiden dengang.”

Metodistkirkens Sociale Arbejde (Centralmissionen)

- har gennem mere end 100 år drevet socialt arbejde for mennesker i nød og svære situationer Arbejdet henvender sig til samfundets svageste og mest udsatte grupper: Hjemløse, alkoholskadede og socialt udsatte familier. MSA driver varmestue, bofællesskaber, tilbyder gratis mad og rådgivning, laver sommerlejre og uddeler hjælp til fattige familier.

Metodistkirkens Sociale Arbejde er fritaget for boafgift, så alle testamentariske gaver vil blive anvendt til de mennesker, MSA arbejder med at hjælpe.

Metodistkirkens Sociale Arbejde Rigensgade 21A, kld.

1316 København K Tlf. 33 93 25 96 www.centralmissionen.dk msa@centralmissionen.dk Bank: Regnr. 9541 Kontonr.: 0008002606

2 Frode Munksgaard og punchebowlen fra kejser Vilhelms hjem, som han har arvet fra sin mormor.

– Foto: Scanpix.

0 Uffe Elbæk og maleriet af Anders Sarus Nielsen, som han har arvet fra sin far. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Uffe Elbæk ”Billedet er malet af min fars plejesøsters mand. Min far var adoptivbarn og voksede op lidt uden for Faaborg hos sin adoptivfamilie.

Hans historie begynder, da han bliver adopteret, og vi ved ikke, hvem hans biologiske far eller mor var, og historien bag ham er meget uklar. Vi har ikke ret meget af hans historie, så billedet betyder noget særligt for mig, fordi det et eller andet sted er en del af min fars historie.

Derudover synes jeg, at det er et dejligt billede, som, selvom det ikke er malet i Ry, hvor jeg er født, minder fuldstændig om et landskab fra min barndom, som jeg holder meget af. Så det er både min far og min barndom. Og bedre kan det jo ikke være.”

Arv&Testamente 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Det er liv, vi bærer ud I næsten 20 år har Søren Skjold været et af de sidste skridt på vejen, når et liv slutter. Hvert år tømmer han mere end 300 dødsboer, som spænder fra alt fra store villaer til små lejligheder 2 At bevæge sig ind i et afdødt menneskes hjem og rode rundt i personlige ejendele med alt fra gamle familiefotos og dagbøger til tøj, møbler og affald er grænseoverskridende.

– Foto: Leif Tuxen.

Af Josephine Wiesener wiesener@k.dk

I begyndelsen var det grænseoverskridende. At bevæge sig ind i et afdødt menneskes hjem og rode rundt i personlige ejendele med alt fra gamle familiefotos og dagbøger til tøj, møbler og affald. Ejendelene er nemlig et af de sidste vinduer til det liv, der er levet og gået bort. ”I starten var jeg meget berørt. Det kan jeg stadig blive, især hvis det er meget unge mennesker, som er døde. Når vi går ind i et hjem, er det et helt liv, der slutter. Det er liv, vi bærer ud,” siger 52-årige Søren Skjold, der har arbejdet med dødsboer siden 1997 i sin egen virksomhed Skjold Antik.

Hvert år rydder han cirka 325 dødsboer, hvor han får et indblik i et utal af menneskeskæbner. I nogle hjem rummer hver en afkrog af boligen en historie om det liv, der har været levet. Et rigtigt levehjem, kalder Søren Skjold

det. I andre tilfælde kommer han ud til hjem, som har tilhørt narkomaner og alkoholikere, hvor boligen ikke har været andet end et rum for den afhængighed, der har sat en tidlig stopper for livet. ”I dag er de fleste boer, vi

kommer ud til, oprydning efter de afdøde. Det er alt fra aviser og gamle reklamer til, at vi ligefrem skal have heldragter og åndedrætsværn på, fordi der ligger madrester alle vegne sammen med affald i op til en meters højde

nogle steder. I mange tilfælde er det enlige, der når det punkt, at de opgiver det hele og lader fem og syv være lige,” forklarer Søren Skjold.

Til gengæld rummer dødsboer også skjulte skatte. I gemmerne har Søren Skjold både Frederik IX’s gamle skyttepokal, som nu er på vej tilbage til kongehuset, et sæt elefantstødtænder og storfyrstinde Olgas kaviarkøler. ”Jeg har også et glas stående, der er dateret år 0. Det er en sjov ting, og jeg plejer at sige, at Jesus har drukket af

det,” fortæller han.

Det, som kan sælges, ryger i Søren Skjolds 3600 kvadratmeter store lager i Hørve i Odsherred. Andre kvalitetsmøbler, der er svære at sælge i Danmark, sendes til USA, og de ting, der ikke kan hive mange mønter hjem, doneres til nødhjælpsorganisationer.

Til sidst blive resterne smidt ud i store mængder.

For nylig røg fire flyttekasser fyldt med gamle fotografier ud med skraldet. For når arvingerne ikke ønsker at overtage dem, er der ikke meget andet at gøre end at smide dem ud. ”Jeg tænker, hvorfor i alverden er der ingen, som vil have billederne? Hvorfor er det endt sådan, at der ikke er nogen, der har lyst til at sætte sig ned og kigge på dem og få familiehistorierne med? Det er jo rigtige billeder med en historie fra den tid, hvor man klædte sig pænt på og gik til fotografen. I dag knipser man jo bare løs og har tusindvis af

billeder liggende på computeren,” siger Søren Skjold.

Ofte ærgrer han sig over de store mængder, som ryger ud med skraldet. Han oplever, at de, der dør nu, tilhører en generation, hvor møbler ofte gik i arv. Derimod bevæger de yngre generationer sig i en retning, hvor der ikke længere er så meget historie tilbage omkring møblerne, fordi indretningskulturen bærer præg af en køb og smid væk-­ mentalitet. ”Den udvikling, jeg bemærker, er, at vi er på vej mod en Ikea-generation. Det vil sige, at det ikke er de gamle værdifulde møbler, man finder i de fleste hjem, men ting der kan smides ud, hvis man ikke længere synes, farven passer.

Jeg synes, det er sørgeligt, at folk hellere vil indrette deres hjem på den måde frem for med gamle møbler i egetræ og mahogni, som er mere end 100 år. Det er jo en del af vores kulturarv, som bliver kasseret, fordi det ikke kan sælges,” siger han.

Lad rejsen fortsætte Når dit eget livs rejse er slut, kan du med en testamentarisk gave sikre dansk kirkeog kulturliv verden over.

En tung arv I Danmark vokser 122.000 børn op i skyggen af alkoholmisbrug. De har en barndom fuld af svigt, løgne og tunge tanker.

Får disse børn ikke hjælp, har de stor risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer – og måske selv ende som misbrugere.

Blå Kors vil bryde denne sociale arv. Derfor støtter vi børnene gennem Barnets Blå Hus, sommerlejre og TUBA. Hjælp os med at hjælpe: Betænk Blå Kors Danmark, når du overvejer, hvilken arv du vil give videre til næste generation.

Danske Sømands- og Udlandskirker arbejder i mere end 50 lande og byer for danske søfolk, udstationerede, studerende og danske emigranter.

En arv eller testamentarisk gave til DSUK gør en forskel for mange tusinde danskere i udlandet.

Danske Sømands- og Udlandskirker | 7026 1828 | www.dsuk.dk

Ring til os på 86 81 15 00.

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

HAR DU DIABETES?

Unge kan også få brug for at skrive testamente

I Diabetesforeningen kan du finde ny viden, kurser og rådgivning, hvis du eller dine pårørende har fået diabetes (sukkersyge)

Jeanette Jensen var 29 år, da hun blev ramt af kræft, og pludselig skulle hun tage stilling til, hvad der skulle ske efter hendes død

I hele 2016 koster et medlemskab kun 75 kr. for nye medlemmer, og du får kogebogen ”Fuldkorn- der frister” i velkomstgave.

VELKO M GAVE ST-

Du kan se de mange medlemsfordele på diabetes.dk eller ringe til os på tlf. 66 12 90 06.

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C · tlf. 66 12 90 06

Giv dit livs gave til børn i Danmark Mobning, ensomhed og lavt selvværd sætter dybe spor i livet. På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at tackle problemerne. De bliver glade igen. De bliver mere udadvendte og får nyt mod på livet.

Og behovet er stort. Lige nu venter flere hundrede børn på et ophold.

Med en arv fra dig kan vi hjælpe endnu flere børn til at blive børn igen.

Hvis du vil høre mere om vores arbejde eller hvordan du testamenterer, er du altid velkommen til at ringe til direktør Søren Ravn Jensen på 33 13 37 45.

Julemærkefonden - tlf. 33 13 37 45 - www.julemaerket.dk

Af Stina Ørregaard Andersen andersen@k.dk

”Hvad gør jeg nu? Hvad hvis jeg ikke ser mine niecer blive konfirmeret? Hvor skal man overhovedet henvende sig for at skrive et testamente? Skal jeg allerede nu planlægge min begravelse? Skal jeg begynde at spare op til begravelsen, så min familie ikke står i en økonomisk dårlig situation, hvis jeg falder fra?”

Det var nogle af de spørgsmål, der dukkede op hos Jeanette Jensen, da Rigshospitalets læger gav hende beskeden. Som 29-årig fik hun konstateret livmoderhalskræft, og halvandet år senere havde sygdommen spredt sig til tarmen og bækkenet. Det betød, at hun i september 2015 fik at vide, at hun var ”uhelbredeligt syg”. Det stempel førte tanker med sig, som Jeanette Jensen ellers aldrig havde haft før. ”Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave det lidt anderledes og sige, at min familie og venner skulle komme udklædte til min begravelse.

Jeg har flere gange set dem for mig sidde i Batman- og Superman-kostumer i kirken, og jeg har forestillet mig min gamle fløjtelærer stå og spille fløjte.”

Kirken skulle være Gladsaxe Kirke, og tøjet skulle heller ikke være tilfældigt. ”Jeg har tænkt, at hvis jeg skulle dø af cancer, skulle jeg begraves i et Wonder Womankostume (tegneseriesuperhelt, red.). Min veninde og hendes mand har døbt mig Wonder Woman i det her forløb, og det har fulgt mig gennem sygdomsperioden, hvor jeg ikke har været i tvivl om, at jeg har været en superhelt”.

Jeanette Jensen ville gerne sætte sit eget præg på begravelsen, og hvis det stod til hende, skulle der efter ceremonien i kirken holdes en fest. ”Det ville give mig noget ro at vide, at når jeg ikke var der fysisk, ville man stadig kunne mærke mig og mærke, at begravelsen repræsenterede mit livsmod og humør. Det skulle give afslutning for min familie og mine veninder og være en begravelse, som forhåbentlig kunne hjælpe dem videre,” siger hun.

0 Da Jeanette Jensen fik konstateret kræft, tænkte hun, at hendes begravelse skulle kunne hjælpe hendes familie og venner videre. – Privatfoto.

Beskeden fra lægerne fik også Jeanette Jensen til at tænke over, hvad der skulle ske med hendes ting, hvis livet ville slutte alt for tidligt. ”De familiemedlemmer og venner, der syntes, de ville have noget fra lejligheden, skulle tage det, og resten skulle gives til Røde Kors og sådan nogle steder, så jeg var sikker på, at mine møbler og tøj ikke endte på lossepladsen.”

Jeanette Jensen bestemte sig for, at hun ville skrive en form for sidste vilje. På sin computer brugte hun mange timer på at læse om at skrive sidste vilje og testamente, men hun skrev aldrig sine tanker ned. ”Jeg besluttede mig for ikke at tage det endelige skridt og skrive testamente. Det har nok været en følelse af, at jeg var bange for, at det ville betyde, at jeg gav op.”

I dag er Jeanette Jensen 31 år og sygdomsfri. Behandlingen har virket, men som

uhelbredeligt syg lever hun stadig med visheden om, at kræften kan komme tilbage. ”Mentalt har jeg fået styr på testamentet, selvom jeg aldrig har skrevet det, og hvis sygdommen bryder ud igen, vil jeg kunne håndtere det med en helt anden ro.”

Jeanette Jensen er sygemeldt fra sit arbejde og har gennemgået en stor operation, der betyder, at hun i dag har stomi. I stedet for at fokusere på sygdommen og den død, den kan føre med sig, fokuserer hun på livet og drømmer om at rejse ud i verden. ”Jeg har fundet ud af, at man ikke skal nøjes i sin hverdag, men skal gøre det, der gør en glad. Alle de der små klichéer, man hører, giver en helt anden mening nu.

Hvis jeg så livet i sort-hvid før, ser jeg det i farver nu.”

fortsætter næste side

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

13

Jon Kjellund var 23 år, da han skulle udsendes som soldat til Afghanistan. Inden udstationeringen skulle han skrive en såkaldt ”Den Sidste Vilje”-formular

Giv dit livs gave til KFUM og KFUK Gennem aktiviteter i nærområdet, lejre og festivaler i hele landet og et globalt fællesskab i YMCA og YWCA lader vi børn og unge opleve, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem.

Din testamentariske gave bliver en stor gave for børn og unge.

0 Jon Kjellund i Helmand i Afghanistan. I dag mener han ikke, at han var eksistentielt udviklet nok til at tage situationen alvorligt, da han skulle skrive om sin sidste vilje, inden han rejste. – Privatfoto.

WW Man tager

derned og har sine første ildkampe, og man tænker ’det her, det er krig’. Det føles sejt i øjeblikket, men når der så sker noget, hvor man mister kontrollen, og hvor nogen dør eller får sprængt deres lemmer af, så rammer virkeligheden.

jon kjellund, tidligere udstationeret i Helmand i Afghanistan

På en sovesal i Oksbøl i Vestjylland sad den dengang 23-årige Jon Kjellund med sin computer åben foran sig. Få uger efter, i januar 2009, skulle han udsendes til Helmand i Afghanistan, langt væk fra de grønne omgivelser i Jylland, hvor han var på træningslejr.

Det var den unge sprogofficers første udsendelse, og som alle andre, der udsendes af forsvaret, skulle han aflevere en såkaldt ”Den Sidste Vilje”-formular inden afrejsen. Det var derfor, Jon Kjellund sad der på sovesalen

med blikket rettet mod skærmen og med fingrene på tastaturet. Hvis han blev dræbt i Afghanistan, var det de ord, han skrev nu, hans familie ville komme til at læse. Men situationens alvor var ikke gået op for Jon Kjellund. ”Jeg vidste, at der var risiko for, at jeg skulle dø, men jeg tog det slet ikke så alvorligt, som jeg burde, da jeg sad og skrev. Det var jo en mulighed for at sige farvel, men jeg var 23 år og regnede ikke med at dø. Jeg var måske lidt dumsnart, og jeg tror ikke, jeg var eksistentielt udviklet til at tage det alvorligt,” siger Jon Kjellund, når han i dag tænker syv år tilbage. ”Den Sidste Vilje” er en formular, forsvarets soldater skal udfylde, hvor de blandt andet tager stilling til deres egen begravelse. Ved siden af ”Den Sidste Vilje” lægger mange et farvelbrev. Jon Kjellund havde sine søskende, forældre og sin farmor i tankerne, da han skrev brevet.

Han skrev, at han ville begraves i skoven af feltpræsten.

De penge, han havde stående på sin konto, skulle deles mellem hans søster og bror, og hans far og bror skulle hver have en bil, hvis han døde. Da Jon Kjellund var færdig, trykkede han på print og lagde dokumentet i en kuvert, som forsvaret gemte.

Jon Kjellunds familie modtog aldrig hans testamente, for han mistede ikke livet i Afghanistan. Det var der til gengæld andre på hans hold, der gjorde, og i Afghanistan begyndte alvoren at gå op for Jon Kjellund. ”Man tager derned og har

sine første ildkampe, og man tænker ’det her, det er krig’.

Det føles sejt i øjeblikket, men når der så sker noget, hvor man mister kontrollen, og hvor nogen dør eller får sprængt deres lemmer af, så rammer virkeligheden. Den død, man snakkede om inden, var pludselig lige foran mig,” siger Jon Kjellund.

Tre gange havnede han selv i en situation, der kunne have endt hans liv, og oplevelserne fik ham til at fortryde, at han ikke havde taget det at skrive testamente mere alvorligt. ”Jeg ville have skrevet mindst 100 sider om min opvækst og hvor meget, jeg holdt af min familie, i stedet for de fire-fem sider, jeg havde skrevet, der bare var en sludder for en sladder. Men jeg kunne ikke forholde mig til det inden – det krævede en modenhed, jeg ikke havde.”

Da Jon Kjellund kom hjem fra Afghanistan, fik han sit testamente udleveret af forsvaret. Han lagde det i skuffen i sin lejlighed på Nørrebro i København. ”Jeg havde det liggende et år efter og skammede mig lidt over, at jeg ikke havde skrevet det bedre. En dag havde jeg en god ven fra Aarhus på besøg, hvor vi tog i byen. Dagen efter tog vi testamentet med ud i Nørrebroparken og brændte det af under et træ. Jeg tror egentlig ikke, vi snakkede så meget om det. Jeg sagde, at jeg gerne ville brænde det, jeg ville gerne af med det og lukke et kapitel.”

KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T 36 14 15 33 · www.kfum-kfuk.dk/arv

14 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Når den afsjælede krop bliver Hvert år vælger cirka 1000 danskere at testamentere deres krop til videnskaben. Den afdøde krop opfattes i høj Af Josephine Wiesener wiesener@k.dk

Det er et forunderligt syn, der møder en i Panum Instituttets dissektionssal i København en helt almindelig torsdag. På 10 stålborde ligger 10 afskårne ben pænt opstillet i to rækker. Lugten forekommer forbavsende kønsløs. Ikke hvad man vil forvente sig af et lokale med kropsdele.

Og trangen til at prøve at identificere benenes ejermænd er svær at modstå. På et ben er huden lys og glat.

Muligvis fra en yngre kvinde.

Et andet er så misfarvet, tyndt og skrøbeligt, at det er svært at tro, at det nogensinde har kunnet bære et menneske.

Svagt snakkende bevæger en gruppe kirurgiske kursister sig rundt i lokalet for at studere, hvad de skal arbejde med de næste timer. ”De, der ligger her, har ikke bare givet deres krop. De giver erfaring,” siger overlæge Mostafa Benyahia, der underviser kursisternes i fod- og ankelkirurgi.

Man forstår hurtigt, hvad

han mener, da de varsomt ved hjælp af skalpel, pincet og klemmer baner vej ind i foden. ”Kan du mærke den?”, spørger 44-årige Jørgen Baas.

Forsigtigt vipper han storetåen op og ned, mens 29-årige Veronika Murlasits med fingeren i et snit på indersiden af foden forsøger at føle sig frem til en nerve. Ved første øjekast kan det være svært at skelne mellem, hvad der er hvad i foden. Det kræver et stort følearbejde.

Cirka 1000 danskere skriver hvert år under på, at deres krop må gå til lignende formål, når de engang dør, og tallet er stigende. Netop muligheden for praktisk læring gør, at nytteværdien af donationerne ikke kan overvurderes, mener anatomiprofessor Jørgen Tranum-Jensen, der er ansvarlig for Københavns Universitets donationsordning. ”Vi gør, hvad vi kan, for at det foregår på en ordentlig måde, selvom det i lægmands øjne kan virke makabert. Kirurgiske kursister kan øve indgreb uden at være

bange for at gøre skade på et levende menneske. Og lægestuderende får mulighed for at få det, de har læst om i bøger, mellem hænderne. Det er meget svært at blive fortrolig med menneskets anatomi uden den mulighed,” forklarer han.

Størstedelen af kursisterne er kirurger, så situationen er ikke fremmed for dem. Øjnene er stift rettet mod de åbne snit i foden, og tanken om, at de sidder med en død persons ben, er kun en svag summen i et afsides hjørne af bevidstheden.

Men når lægestuderende indtager dissektionssalen for første gang allerede på tredje semester, er det en grænseoverskridende oplevelse. Dér står de over for et helt legeme, og mange har ikke set en død person før. Nu skal de ikke alene konfronteres med en afdød, nøgen og anonym skikkelse – de skal også skære i den. ”Jeg husker dem på, at de har fået en gave. Der er nogle mennesker, som har besluttet sig for at give dem deres afsjælede legeme, så de får mu-

Når du testamenterer til os, forsvinder pengene med det samme.

Kampen mod kræft er en kronisk hastesag. Alle midler skal ud og arbejde der, hvor de gør forskel med det samme. Nemlig blandt landets bedste og meste ambitiøse kræftforskere.

Dansk Kræftforskningsfond har i 24 år uddelt mere end 63 mio. kroner direkte til kræftforskning, og vores eneste formål er at indsamle penge til forskning, der kan øge muligheden for at overleve kræft.

Arv, der testamenteres til os, er fritaget for boafgift til staten, og går altså ubeskåret til kræftforskning.

Blegdamsvej 28 C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 3946, konto 394 63 63 618 www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

lighed for at dygtiggøre sig,” siger Jørgen Tranum-Jensen.

Ifølge Maria Olejaz, der er adjunkt ved Københavns Universitet og har skrevet ph.d.afhandling om kropsdonation og anatomisk dissektion, kræver processen et stort emotionelt og etisk arbejde af de studerende. På den ene side står de over for en menneskekrop, der i bund og grund er undervisningsmateriale.

Samtidig er det også en person, der har levet et liv, inden vedkommende endte på det kolde stålbord. ”Det er etisk træning i lige så høj grad som ren teknisk anatomisk undervisning. Det er en sårbar situation, hvor de studerende oplever mange modsatrettede følelser. De får at vide, at kroppen er en gave, og de skal behandle den med respekt, men de får også at vide, at de skal skære den i stykker. Det kan være svært for den enkelte studerende at finde ud af, hvordan man dissekerer en krop, mens man er respektfuld over for den,” forklarer hun.

Fortsætter næste side I l lu st r at i o n : M o rt e n Vo i gt

Med en arv eller donation kan du give grønlandske børn et godt børneliv og en lys fremtid Børn skal turde drømme om det gode liv og have voksne omkring sig, der kan bane vejen til en god og tryg barndom.

I foreningen Grønlandske Børn arbejder vi på at sikre et godt børneliv for udsatte grønlandske børn i Danmark og i Grønland. Vores indsatser er udelukkende finansieret af bidrag fra enkeltpersoner, virksomheder, puljer og fonde, så ethvert bidrag er af meget stor betydning.

Hvis du ønsker at oprette et testamente til fordel for Foreningen Grønlandske Børn, så kan det gøres gratis via vores advokat. For yderligere information kontakt os på telefon: +45 3585 8330 eller på mail: fgb@fgb.dk Se mere om vores arbejde og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.fgb.dk

www.fgb.dk

Arv&Testamente 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

et betydningsfuldt hylster grad som et afsjælet hylster, og derfor vil flere lade deres jordiske rester tjene et formål Som timerne går, mister de noget af sårbarheden. Balancen er at gå gennem processen uden at blive kynisk. ”Jeg tror, dissektionssalen er et sted, hvor man former, hvilke typer læger vi får. Forholdet mellem kroppen som objekt og person møder de også, når de selv skal behandle patienter senere hen,” siger Maria Olejaz.

Selve donorerne har ikke meget tilfælles ved første øjekast. Deres baggrund er vidt forskellig både i forhold til uddannelse, indtjening og religion. Til gengæld har de mange af tankerne om donationen tilfælles. De føler ikke, at de har gavn af kroppen, når de først er døde. Det er der derimod andre, som kan have. Mange giver også deres krop i taknemmelighed over den behandling, de selv har fået i sundhedsvæsenet. Andre har oplevet alvorlig sygdom og ser derfor noget meningsfuldt i, at den krop, der har forvoldt dem smerte, kan tjene et større formål. ”Donorerne har tænkt meget over deres valg. Det er folk, der ikke er bange for at

tænke over egen død. De ser donationen som en spejling af deres værdier i livet. Donationen er ikke et offer. Det er en måde at gøre døden meningsfuld på,” siger Maria Olejaz.

De sværeste overvejelser handler ofte om de pårørende. Den afdøde skal indleveres inden for fire dage for at undgå, at kroppen forfalder, og den kan blive opbevaret i op til to år. Nogle pårørende kan derfor stå med følelsen af, at processen ikke er afsluttet. Billedet af eget blottede legeme på et dissektionsbord er imidlertid ikke noget, der skræmmer donorerne. Det betyder dog ikke, at de er ligeglade med deres krop.

Tværtimod. ”De er meget optaget af, hvad der skal ske med deres legeme. De ser deres krop som en del af deres person.

Det er derfor vigtigt for dem, at deres krop gør nytte og ikke bare lægges i en grav. Samtidig er der også en distance, i og med at de ikke føler, deres sjæl er til stede i kroppen.

Den er væk, når de er døde.

På sin vis er kroppen et be-

tydningsfyldt hylster bagefter,” forklarer Maria Olejaz.

For cirka 50 år siden traf den nu 68-årige pensionerede jurist Tommy Nordfalk en beslutning om at testamentere sin krop til videnskaben.

På daværende tidspunkt var der en stor mangel på lig, og derfor lancerede samfundsrevseren Poul Henningsen kampagnen ”Danske lig på danske borde”. På den måde blev Tommy Nordfalk opmærksom på donationsordningen. ”Jeg syntes, det lød fornuftigt, og tanken blev hængende i hovedet på mig, for så kan jeg også gøre noget nyttigt i det hinsides,” siger han.

Det mentale billede af egen krop på et dissektionsbord generer ham ikke.

Det vækker snarere en nysgerrighed for muligheden for at gå på opdagelse i, hvordan vi som mennesker er skruet sammen. Og kroppen tvivler han på, at han får brug for i efterlivet – hvis sådan et findes. ”Det er min umiddelbare opfattelse, at der ikke sker det store, når jeg dør. Jeg fore-

stiller mig, at jeg befinder mig samme sted, som jeg gjorde i 1848. Ikkeeksisterende.”

Donation af legemet 33Donation af legemet sker til universitetet i København, Aarhus eller Odense.

33Legemet bruges til forskning eller undervisning på de sundhedsvidenskabelige uddannelser.

33Det er muligt at afholde en afskedshøjtidelighed for den afdøde, men legemet skal indleveres senest fire dage efter dødsfaldet for at undgå, at kroppens nedbrydningsprocesser gør legemet ubrugeligt.

33Kroppen konserveres med formalin eller fryses ned og opbevares i op til to år. Efterfølgende bliver den afdøde kremeret og nedsat i de ukendtes grav, medmindre andet er aftalt med bedemand og de efterladte.

I l lu st r at i o n : M o rt e n Vo i gt

Giv livskvalitet

i den sidste tid

Din gave kan hjælpe Hospice Forum Danmark i arbejdet for udbredelsen af hospicetanken og visionen om, at alle døende og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig og hvem de er.

• for flere hospicepladser for såvel børn Vi arbejder: som voksne • for bedre vilkår for uhelbredeligt syge • med oplysning og rådgivning og deres pårørende • med opbygning af netværk på tværs • for lige rettigheder for børn og voksnes • med udvikling af den frivillige indsats adgang til palliation

Vi rådgiver gerne om oprettelse af testamente.

STØT hospicearbejdet:

Bank: Reg.nr. 1944 Kontonr. 8896 223 829 MobilePay / Swipp 5118 3192

KONTAKT sekretariatet:

Tlf.: 21 47 55 44 ▪ Mail: Hospiceforum@hospice.dk

w w w. h o s p i c e f o r u m . d k

16 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Er arveafgiften rimelig?

Arv er en indtægt på lige fod med en indkomst, og arveafgiften bør derfor hæves, mener Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten. Det er umoralsk, at staten tager en del af de penge, som familien har slidt og slæbt for, mener formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen 3 NEJ, siger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti.

Jeg kalder konsekvent arveafgiften for dødsskatten, for det er, hvad den er.

En skat på at dø.

Man er blevet brandbeskattet hele livet, og når man dør, bliver man lige beskattet en sidste gang.

Det er umoralsk, for der er tale om penge, der allerede er blevet betalt skat af.

Af Evander Pedersen pedersen@k.dk

3 JA, siger Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten. Det er kun rimeligt, at man betaler skat, når man har en indtægt. Hvis man overhovedet skulle betragte arveafgiften som urimelig, ville det være, fordi den er meget lav sammenlignet med almindelig indkomstbeskatning.

5 Det drejer sig om penge, der allerede er blevet betalt skat af én gang. Hvad er rimeligheden i det?

3 Det er ikke hele arven, der er blevet betalt skat af tidligere, da en del af den kan være kommet fra skattefrie værdistigninger på boliger. Men dele af arven vil den afdøde have betalt skat af én gang. Det danske velfærdssamfund er ikke familiebaseret, så selvom familiemedlemmer har betalt skat af pengene, så er det stadig selvstændige individer, som får en indtægt, der bør beskattes. Alle andre steder i samfundet betragter vi folk som enkeltindivider, men når det handler om arveafgift, betragter vi åbenbart folk som en del af en familie.

5 Man bliver også yderligere beskattet i form af moms, når man køber ind i supermarkedet eller hyrer en håndværker til at udføre et stykke arbejde. Hvorfor er arveafgiften særlig urimelig?

3 Fordi det handler om mennesker, som pludselig ikke længere er iblandt os. Så kommer staten og lægger sin hånd på det, de har efterladt sig. Hvis menneskene ikke var døde, så havde de fået lov at beholde pengene. Forældre må i dag skattefrit give et beløb om året til deres børn. Hvorfor er det så, at de, når de dør, skal have med hammeren? Det viser bare, at vi har et samfund, hvor vi benytter enhver mulighed for at skrabe penge sammen, og det er moralsk forkert.

5 Hvordan kan staten have mere ret til pengene end familien?

3 Fordi det er en indtægt. Hvis jeg arver penge fra min mor, er det jo hendes og ikke mine penge, og i det øjeblik, jeg arver dem, bliver det en indtægt for mig. Når der er tale om en stor arv, er det kun rimeligt, at en del af pengene går til fælleskassen. På den måde kan vi få flere penge til velfærd og skabe et mere lige samfund. Det er alt andet lige de rige, som arver mest.

5 Der skal betales skat af arv, der overstiger 276.600 kroner, så selvom de rige betaler mest, rammer afgiften vel også en række helt almindelige danskere?

3 Det er primært folk, der arver temmelig mange penge, der skal betale arveafgift, men i Enhedslisten foreslår vi også, at man gør endnu mere. I øjeblikket betaler man en flad skat på 15 procent på alt over 276.600 kroner. Vi vil lægge yderligere 15 procent på alle indtægter ved arv, som overstiger 750.000 kroner, og det vil indbringe statskassen 1,4 milliarder kroner, som kan bruges til velfærd. Beskatningen vil fortsat være lavere end almindelig indkomstbeskatning, så på den måde er vi forholdsvis moderate.

5 Pengene bliver taget fra afdøde– endda på et tidspunkt, hvor familien måske stadig er i sorg. Er det ikke på kanten af god moral, som Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape, tidligere har udtalt?

3 Pengene bliver ikke taget fra de døde. Pengene bliver beskattet hos arvingerne. Vi skal alle sammen dø, og vi har nogle regler for, hvordan man fordeler værdierne, når folk er døde. Det er kun fornuftigt og rimeligt. Hvis Søren Pape skal være konsekvent, skal han arbejde for at afskaffe arveafgiften helt. Det kan også være, at han vil det, men så skylder han i hvert fald svar på, om der skal være færre sygeplejersker og hjemmehjælpere, eller om normeringerne i børnehaverne skal være dårligere.

I l lu st r at i o n : R a s m u s J u u l

Arveafgiften 33I dag betegnes den officielt som boafgift.

33Bundfradraget for 2016 er 276.600 kroner, som er det beløb af arven, der ikke skal betales skat af.

33Der findes tre afgiftssatser, som bestemmes af arvingernes slægtsforhold.

3315 procent: Nærtbeslægtede som eksempelvis børn og børnebørn.

3336,5 procent: Fjernere slægtninge og ubeslægtede samt ikke-almennyttige institutioner.

Kilde: Borger.dk og Skatteministeriet

arveafgiften i verden 33Japan: 55 procent.

33Sydkorea: 50 procent.

33Frankrig: 45 procent.

33USA: 40 procent.

33Tyskland: 30 procent.

33Danmark: 15 procent.

33Sverige: 0 procent.

33Norge: 0 procent.

33OECD-gennemsnit: 15 procent.

Kilde: The Tax Foundation

5 Hvorfor er det mere umoralsk at beskatte døde end levende?

3 Årsagen til, at vi beskatter os levende, er, at vi ønsker et sammenhængende samfund. Man vil gerne bidrage til fællesskabet med sygehuse og skoler, og det gør man gennem hele livet. Men de her penge er beskattet én gang, og derfor mener jeg også, at arveafgift er et moralsk spørgsmål, og skattepolitik i det hele taget er værdipolitik. Jeg anerkender, at staten opkræver skatter, som går til velfærdssamfundet, men her er der tale om en ekstra dødsskat, og det burde ikke være nødvendigt.

5 Rune Lund fra Enhedslisten siger, at vi i alle andre sammenhænge anskuer folk som enkeltindivider, men at vi i diskussionen om arveafgiften pludselig ophøjer de familiære relationer. Har han ikke ret i det?

3 Rune Lund vil reducere familiens betydning, men for os i Det Konservative Folkeparti er familien noget ganske centralt. Familien er det bærende element, som holder samfundet sammen. Der er ikke tale om penge, man har vundet i Lotto, men penge, som din nære har knoklet for og samlet sammen gennem et helt liv. Hvorfor skulle de næste generationer ikke få del i det?

5 Er arveafgiften ikke med til at omfordele goderne, så det går til dem, der har mest brug for det?

3 Det er muligt, men der adskiller vi os politisk fra Enhedslisten. Jeg mener ikke, at Rune Lund eller andre har krav på mine forældres penge. De har slidt og slæbt hele livet og vil give en del af pengene videre til deres børn. Derfor kan jeg ikke se, at staten har nogen særlig ret til at skulle have del i dem. Det er helt principielt. Men man skal også huske på, at langt de fleste, der efterlader arv, er helt almindelige danskere. Det er de færreste, der er multimillionærer.

Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem - Dansk Afdeling

“TRØST MIT FOLK, TRØST DET”

Es 40.1

@ Socialt arbejde blandt fattige jøder og arabere i Israel @ Indsamler midler til jøders hjemrejse til Israel fra hele verden @ Kontakt os og få bladet ”Et ord fra Jerusalem” (gratis) @ Udruster kirken til at stå fast på sine jødiske rødder @ Tænk på ICEJ når du vil testamentere Postboks 439 · 4700 Næstved icej@icej.dk · +45 20 93 40 49 · www.icej.dk

Ring på tlf. 23934049 og fra GRATIS hjælp til oprettelser af testamente

18 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Danskerne har øje for det globale, når de testamenterer Mens sygdomsbekæmpende og nationale humanitære organisationer gik glip af en større del af danskernes arv i 2010-2014, oplevede især miljø- og internationale hjælpeorganisationer store stigninger i samme periode, viser tal fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro Af Casper Pilgaard Christensen pilgaard@k.dk

Danskernes villighed til at testamentere til velgørenhed var stort set uforandret fra 2010 til seneste opgørelse i 2014. Til gengæld fik internationale hjælpeorganisationer og foreninger med et globalt sigte en langt større bid af kagen. Det kunne tyde på, at danskerne i højere grad tænker globalt, når arven skal fordeles til velgørenhed.

I 2014 arvede velgørende organisationer næsten en halv milliard kroner fra danske velgørere. 489 millioner kroner for at være præcis. Det er stort set uændret i forhold til 2010, hvor 488 millioner blev doneret til velgørenhed, men langt flere penge gik i 2014 til internationale hjælpeorganisationer.

Robert Hinnerskov er generalsekretær i Isobro, der hvert år indsamler tal fra landets største hjælpeorganisationer.

Tallene samles under fem kategorier: national hjælp, kirkelige organisationer, sygdomsbekæmpelse og handicaphjælp, international hjælp og endelig organisationer rettet mod dyrevelfærd og miljø. Og de to sidstnævnte områder er altså gået markant frem på bekostning af de tre førstnævnte. Selvom Robert Hinnerskov påpeger, at tallene ikke siger noget om, hvilke mærkesager, der er oppe i tiden her og nu, så flugter de dog med udviklingen de senere årtier. ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at testamenter ikke tegner et nutidsbillede, da de oftest er tegnet, adskillige år før arven tildeles. Så tallene siger først og fremmest noget om, hvordan danskernes bidrag har udviklet sig de senere årtier, og er altså ikke et øjebliksbillede her og nu. Men stigningerne i bidraget til de internationale hjælpeorganisationer og foreninger, der beskæftiger sig med miljø og dyrevelfærd, harmonerer da med nogle af de områder, der ofte har været en del af debatten i de senere årtier,” forklarer Robert Hinnerskov.

Adjunkt ved institut for sociologi og socialt arbejde på Københavns Universitet Morten Frederiksen påpeger, at man skal være varsom med at tolke på tallene, da der er store udsving fra år til år. En enkelt stor donation fra en venlig sjæl kan derfor rykke

0 I stigende grad er det de globale hjælpeorganisationer, der vinder danskeres gunst. I hvert fald er arven til disse organisationer, som for eksempel FN’s Flygtningehøjkommissariat, vokset. Også dyrevelfærd, for eksempel arven til landets dyreinternater, er vokset, mens det ser anderledes ud for sygdoms- og handicaporganisationerne og de kirkelige organisationer.

– Begge fotos: Scanpix.

WW De, der vælger

at donere, er ofte personer med et højere uddannelsesniveau og også et erfaringsgrundlag, der gør, at de er mere orienteret ud mod verden.

Mette Porskær Winther, senioradvokat

meget for den enkelte organisation. Han mener dog, at det er værd at hæfte sig ved skredet fra det nationale til det internationale. ”For de internationale organisationers vedkommende er beløbene så store, at man med relativt stor sikkerhed kan tale om en udvikling. For de nationale organisationers vedkommende er beløbene til gengæld meget små, og de er derfor meget påvirkede af

udsving, og det øger usikkerheden. Omvendt er det interessant, at der har været et fald hvert eneste år i perioden, så det øger sandsynligheden for, at man kan tale om en udvikling.”

Morten Frederiksen mener ikke, man med sikkerhed kan tale om, at det er udtryk for, at den almindelige dansker er blevet mere internationalt orienteret, men at det lige så vel kan være udtryk for, at nogle organisationer har været bedre til at markedsføre sig på bekostning af andre.

Ifølge ham kan det også sige noget om, hvem der vælger at donere til velgørende formål i deres testamente. ”De fleste, der skriver testamente, har nået en vis alder og dermed også gjort sig visse erfaringer. At formuen, der gives til internationale hjælpeorganisationer, er blevet så meget større, kunne være en indikation på, at giverne har et større globalt udsyn enten på grund af deres erfaringsgrundlag eller uddannelsesniveau,” forklarer han.

Mette Porskær Winther er senioradvokat ved advokatfirmaet Kromann Reumert, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med testamen-

K atte Tobias

ter. Hun kan godt nikke genkendende til Morten Frederiksens karakteristik. ”De, der vælger at donere, er ofte personer med et højere uddannelsesniveau og også et erfaringsgrundlag, der gør, at de er mere orienteret ud mod verden,” forklarer hun og uddyber, at det praktiske også har betydning. ”Det spiller også en stor rolle, hvem der ellers står til at arve, for beskatningen af arvingerne handler om deres relation til den afdøde. En ægtefælle er fritaget for afgifter, mens forældre og børn beskattes efter den laveste takst. Derfor vælger mange uden ægtefælle, børn eller forældre helt eller delvist at donere pengene fremfor at lade eksempelvis søskende arve, også fordi de på den måde selv kan bestemme, hvad pengene går til. Disse skattefordele er mange organisationer også blevet bedre til at oplyse om,” forklarer Mette Porskær Winther.

Hun tror, at de fleste mennesker, som har børn, også i fremtiden vil prioritere børnene over eksempelvis velgørende formål, men hun peger dog på én gruppe, som er be-

gyndt at bryde med den tendens. ”Jeg oplever i stigende grad, at yngre mennesker, som har arvet eller oparbejdet en stor formue, levner plads til velgørende formål i deres testamente, også selvom de har børn. Det var ikke tilfældet tidligere, og det kunne tyde på, at der er større accept af, at der er behov for hjælp generelt,” siger Mette Porskær Winther.

Robert Hinnerskov fra Isobro mener også, at der blandt danskerne er adskillige eksempler, der giver forsigtig anledning til optimisme i fremtiden. ”Generelt kan man sige, at vi efter nogle år med fald i arvebidragene til velgørenhed er nået tilbage på et stabilt niveau, og det skyldes blandt andet, at organisationerne har øget deres synlighed og oplysning til danskerne. Arv og testamenter viser kun noget af billedet, når det gælder danskernes gavmildhed, men vi oplever også fremgang hos mange foreninger, når det gælder medlemstal, kontingenter og bidragydere. Så alt i alt er der tegn på, at der er positive udsigter for fremtiden.”

Udviklingen i arv til velgørenhed fra 2010 til 2014 33Internationale hjælpeorganisationer er steget fra 88 til 124 millioner kroner.

33Natur, miljø og dyrevelfærd er steget fra 42 til 61 millioner kroner.

33Sygdoms- og handicaporganisationer er faldet fra 294 til 253 millioner kroner.

33Organisationer med et nationalt, socialt eller humanitært sigte er faldet fra 23 til 12 millioner kroner.

33Kirkelige organisationer er faldet fra 41 til 39 millioner kroner.

Kilde: Isobro

”Evangeliet til søfolk og fiskere” Sømandsmissionen udfører et betydningsfuldt diakonalt og evangeliserende arbejde blandt fiskere og søfolk i Danmark og Grønland, og da vi har brug for økonomisk støtte til dette arbejde, opfordrer vi med frimodighed enhver til at betænke os i et testamente.

Opret testamente til

Indenlandsk Sømandsmission Kontakt gerne vores hovedkontor for gratis hjælp til oprettelsen.

Sømandsmissionen: • Prioriterer det personlige møde med det enkelte menneske højt.

• Vil være til stede på alle betydende danske havne med tilbud om samtale om menneskelivet og formidling af evangeliet.

• Vil være til stede i Grønland, så evangeliet her bliver fastholdt og udbredt til flere.

Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1 DK-7100 Vejle Tlf 3393 2543 Fax 3393 2541 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk

Guds ord til en ny generation!

Møltrup Optagelseshjem Selvejende privat stiftelse Møltrupvej 70 • 7480 Vildbjerg Tlf. 9713 1800 • www.moltrup.dk Møltrup Optagelseshjem er oprettet i 1912 af fængselspræsten Johannes Munck som et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd uden videre formaliteter kan finde optagelse for kortere eller længere tid - og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny.

Foruden 62 eneværelser disponerer hjemmet via sin Støttefond over 10 lejligheder og 35 klubværelser/bo-fællesskaber til tidligere beboere.

Til hjemmet er desuden knyttet en plejeafdeling med 10 lejligheder for særligt plejekrævende beboere.

Ved indbetaling af 50 kroner eller mere til vores Bank - reg. nr. 7670 kontonummer 1093702 eller (giro 733 1800) bliver man optaget i kartoteket for hjemmets støttemedlemmer som hvert år ved juletid modtager hæftet »Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem«.

Støttefonden modtager i øvrigt med tak enhver gave samt evt. andel af høstoffer til hjemmets arbejde. Støttefonden er godkendt af Told- og Skattestyrelsen i henhold til ligningslovens § 8 A om skattefrie gaver.

At høre om Guds kærlighed giver håb. Håb om en bedre fremtid. Mission Afrika samarbejder med afrikanske kirker om at udbrede de gode nyheder.

Lad Mission Afrika indgå i dit testamente Vær med til at gøre en varig forskel i menneskers liv og sæt dit præg på fremtidens Afrika.

Vi hjælper med papirarbejdet og kan tilbyde gratis advokatbistand. Tlf: 8672 5050 / ma@missionafrika.dk

20 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Det var altid Mille og Grethe Privat var de to søstre altid sammen. Søstrene Nørager var også fælles om troen som det bærende i livet, Af Bjørg Tulinius tulinius@k.dk

Det var Grethe, der kørte bilen, mens Mille sad ved siden af. Det var også Grethe, der stod for alt papirarbejdet og havde styr på skatteforholdene, mens Mille tog sig af husholdningen, ordnede blomsterne og lavede maden.

I over 70 år af deres voksne liv boede Kamilla og Margrethe Nørager sammen. De voksede op som de ældste søstre i en børneflok på ni og blev aldrig kaldt andet end Mille og Grethe. Og altid nævnt i samme sætning, for de to søstre var som et par og gjorde nærmest ingenting i livet, uden at den anden var med.

De var også fælles om at skrive testamente og beslutningen om at skænke en del af deres arv til en række kirkelige organisationer samt Kristeligt Dagblad. En avis, de holdt hele deres voksenliv, og hvor det især var artiklerne om kirke og tro, der blev læst og diskuteret grundigt.

Det er to år siden, Kamilla Nørager døde. En uge før hun fyldte 98 år og to år efter, at

lillesøsteren Margrethe Nørager døde som 90-årig. Først nu er boet gjort endeligt op.

De sidste 30 år af deres liv boede de i en fælles ejerlejlighed i Herning, tæt på deres yngste søster, 79-årige Kirsten Nørager Petersen – og det er hende, der i dag fortæller deres historie. En historie, der også rummer spor af en tid, hvor unge kvinder godt kunne være fyldt med virketrang og eventyrlyst – og så alligevel være lidt skræmte over for det andet køn. ”Vi voksede op ved Vejle i et hjem, der var fyldt med kærlighed og varme. Min mor var temmelig indremissionsk, og Mille har nok altid været lidt forsigtig og mere frygtsom end os andre, og jeg tror faktisk, at mors advarsler mod mænd har kyst hende så meget, at hun slet ikke turde have noget med dem at gøre,” fortæller Kirsten Nørager Petersen.

Hun blev selv født 20 år senere end Mille og voksede derfor op i et noget mere frigjort hjem end de to ældste søstre. ”Men vi talte aldrig om det.

Det er egentlig underligt, for vi talte om alt muligt andet og var meget tætte. Men jeg ved faktisk ikke, om de nogensinde har haft en kæreste.

Vi havde jo også bare vænnet os til, at det var de to, der var sammen – som et andet ægtepar.”

Da Grethe var 18 år, rejste hun til København og kom i butik. Mille fulgte efter. Og efter nogle år i hovedstaden købte de i fællesskab deres egen viktualieforretning på Bispebjerg. ”Når de kom på besøg derhjemme, stod der næsten sådan en glorie omkring dem.

For de kom jo fra København, gik i smart tøj og havde ting med til mig, som man bestemt ikke kunne få i Vejle.

Og så var de som et par reservemødre for mig, fordi de var så meget ældre.”

Grethe var den slagfærdige og Mille den mere bekymrede og frygtsomme, men også den, der gav tryghed og omsorg.

Fortsætter næste side

Vil du overveje en gave til Diabetesforeningen i dit testamente?

STØTTE TIL BL.A. FORSKNING, KURSER OG RÅDGIVNING Diabetesforeningens opgave er at hjælpe mennesker med diabetes til et bedre liv, og det gør Diabetesforeningen bl.a. ved at tilbyde kurser og ekspertrådgivning til vores mange medlemmer.

Din støtte vil også gå til den danske forskning i diabetes. Alle beløb, store som små, gør en forskel. I 2015 har vi støttet dygtige danske forskere, der arbejder med projekter, som kan hjælpe mennesker med type 1- og type 2-diabetes.

FRITAGET FOR ARVEAFGIFT Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes.

Diabetesforeningen er en privat organisation, som modtager højst 10 % i offentlig støtte. Derfor er bidrag fra arv helt afgørende for vores fortsatte indsats.

For yderligere information, kontakt Susanne B. Jørgensen på telefon 63 12 90 33, sj@diabetes.dk eller læs mere på diabetes.dk/arv.

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C · tlf. 66 12 90 06

0 Grethe (tv.) og Mille var de to ældste i en søskendeflok på ialt ni børn. De drev en butik sammen i København, og livet igennem holdt de sammen. – Affotograferet af Jens Bach.

Sammen om et godt liv med diabetes – og en fremtid uden

Arv&Testamente 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

– mine søstre var som et ægtepar og derfor testamenterede de en stor del af deres penge til Kristeligt Dagblad og en række kristne organisationer 2 Kirsten Nørager Petersen og hendes familie sørgede for, at Grethe og Mille kom til at ligge sammen på kirkegården.

– Foto: Jens Bach.

0 Stenen på kirkegården, hvor søstrene Grethe (døbt Margrethe) og Mille (døbt Kamilla) ligger.

– Foto: Jens Bach.

”De supplerede hinanden fantastisk. Og da vores forældre blev gamle, tilbød Mille og Grethe dem en lejlighed oven på forretningen, og så passede de dem ellers i 20 år, indtil mor og far døde. Der er

ingen tvivl om, at troen var det bærende i livet for dem.” ”Da de boede i København, hørte de til Emdrup Kirke, og her var de begge tanter i søndagsskolen og deltog i de fleste menighedsaktiviteter. Da

de solgte forretningen og som pensionister flyttede til Herning, fortsatte de kirkegangen i Fredens Kirke, og selv til det allersidste, da de begge sad i kørestol, var de med til gudstjenesterne.”

At det blev Herning, skyldtes netop, at det var her, lillesøster Kirsten og hendes familie boede. Og hendes børn vænnede sig derfor hurtigt til, at hvis moster Grethe var på besøg, så var moster Mille der helt sikkert også. Men selvom de rent fysisk altid fulgtes ad, så gemte der sig nok alligevel en mindre synlig forskel på de to. ”Jeg tror, man kan sige, at troen hos Mille var lidt mørkere, mens Grethe havde en lysere tro. De havde for ek-

sempel valgt forskellige salmer til deres begravelse, og Mille blev noget overrasket over de salmer, Grethe havde valgt, blandt andet ’O glædelig dag’. Jeg tror, Grethe havde nogle oplevelser med kristendommen, som hun holdt for sig selv. Noget, hun ikke engang indviede Mille i – og det var nok det, der gik op for Mille, da hun så salmevalget,” fortæller Kirsten Nørager Petersen.

Den yngste af de to, Grethe, døde først. Som barn havde hun haft børnelammelse, og hun led af flere følgesygdomme igennem livet, mens Mille aldrig fejlede noget. ”Til sidst blev hun ramt af helvedesild og lå på sygehus i tre uger. Den sidste dag var jeg hos hende, men var slet ikke klar over, at hun var døende. Pludselig lå hun bare og så helt fjern ud, med lukkede øjne – og så dukkede

der et smil op på hendes læber. ’Hvorfor smiler du, Grethe?’, spurgte jeg – og så svarede hun: ’Jeg kan se dem – dem allesammen.’ Lige bagefter var hun død.”

For Kirsten Nørager Petersen er der ingen tvivl. ”Hun så helt klart nogen, hun kendte, som kom og hentede hende. Det var et utrolig stærkt, men også meget fredfyldt dødsøjeblik.”

For Mille var tabet af hendes søster og evige livsledsager forfærdeligt. ”Den dag, Grethe døde, da døde Mille også. Det slog hende fuldstændig ud, og der var næsten intet, der kunne lyse op i hendes liv mere. Kun mit yngste barnebarn kunne få hende til at få liv i øjnene.”

To år senere, i februar 2014, døde Mille. ”De ville have været begravet på de ukendtes kirkegård.

Men det satte vi os imod. Vi ville have et sted, hvor vi kan mindes dem. Nu ligger de sammen på kirkegården. Under en enkel sten på plænen, hvor vi kan lægge blomster – og sige dem tak.”

Spedalskhed findes heldigvis ikke her. Men på verdensplan konstateres et nyt tilfælde ca. hvert andet minut!

Spedalskhedsmissionen

arbejder på at udrydde spedalskhed. Vi er i Bangladesh med støtte til et hospital, rehabilitering og selvhjælpsgrupper i landsbyer.

Du kan hjælpe os i arbejdet ved at betænke os i dit Testamente Vi tilbyder gratis advokatbistand, hvis Spedalskhedsmissionen bliver betænkt i dit testamente. Kontakt os for yderligere info

Spedalskhedsmissionen - 6200 Aabenraa tlf.: 3529 4254 - info@spedalsk.dk www.spedalsk.dk

Fugleværnsfonden ejer og forvalter i dag 21 naturområder på i alt knapt 1000 ha. Dette er kun muligt takket være generøs økonomisk hjælp fra fugle- og naturelskere. Derfor beder vi om din støtte, så vi kan fortsætte arbejdet med sikre en bæredygtig natur i Danmark.

Du kan betænke fonden i dit testamente.

Hver gang Fugleværnsfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave.

Fugleværnsfonden er godkendt til at modtage testamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode.

Læs mere på www.fuglevaernsfonden.dk eller ring til vores sekretariat på 3328 3839.

Også du kan være med til at sikre, at kommende generationer oplever glæden ved de vilde fugle og den uberørte natur.

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

EN SÆRLIG GAVE TIL NATUR OG FUGLE

22 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. maj 2016

Danskerne ønsker ikke et digitalt efterliv En undersøgelse viser, at halvdelene af danskerne ikke ønsker at leve videre på internettet efter deres død.

Vi vil gerne huskes, men frygter at miste kontrollen over vores eftermæle 2 Selvom 48 procent af befolkningen ikke ønsker at leve videre på for eksempel Facebook efter deres død, er der ikke mange, som har sikret sig, at deres profil kan slettes.

– Foto: Mads Jensen/Scanpix.

Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

Verden har været online i en årrække efterhånden, men alligevel er ord som digital arv og et digitalt efterliv nye for mange. Og selvom de fleste jævnligt er på internettet, er det de færreste, der har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med deres digitale spor og profiler på eksempelvis Facebook, når livet en dag er forbi.

For selvom 48 procent af befolkningen ikke ønsker at leve videre i den virtuelle verden, har 71 procent ikke lagt nogen strategi for, hvad der skal ske med deres digitale arv. Kun to procent ønsker at eksistere på nettet efter deres død, og de øvrige er enten ligeglade eller mener, det er op til de pårørende.

Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt 1122 adspurgte, som Epinion har foretaget for Landsforeningen Liv&Død.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, er vores forhold til døden i mange henseender paradoksalt. ”At begynde at forholde sig til sin digitale arv fordrer, at vi anerkender, at vi engang skal dø, og det er måske den vanskeligste erkendelse af alle,” forklarer han.

Christine Sørensen, politisk chef for Google i Norden, tror, at forklaringen på, at så mange ikke ønsker et digitalt efterliv, skal findes i internettets ukontrollable karakter.

Moderne mennesker vil gerne styre alt og kontrollere deres egen fremtræden og er meget bevidste om, at internettet er en vigtig vej til at gøre det.

Men den kontrol ophører, når vi ikke er her længere. ”Det er en eller anden eksistentiel angst for, at man ikke er der til at definere, hvem man selv er. Og det er klart, at det er lidt skræmmende med internettets ukontrollable kræfter, hvor folk kan besmudse ens eftermæle. Så det er måske meget forståeligt, at man gerne vil have noget at skulle have sagt, i forhold til hvordan man fremstilles både på nettet og andre steder, når man er død,” siger Christine Sørensen og sammenligner med, at nogle laver begravelsesbøger eller beslutter, hvordan deres bisættelse skal foregå.

Stine Gotved, cybersociolog og lektor ved IT-Universitetet i København, tror også, det handler om frygt for, hvor data ender henne. Men ligesom det nok er de færreste,

Google og Facebook har et ansvar for at oplyse om de muligheder, der findes.

Liv&Død’s direktør, Mogens Balling, håber, at undersøgelsen kan være med til at øge informationsniveauet og sætte skub i, at danskerne begynder at tale med hinanden om den digitale arv.

Sådan sikrer du din digitale arv

WW At begynde

at forholde sig til sin digitale arv fordrer, at vi anerkender, at vi engang skal dø, og det er måske den vanskeligste erkendelse af alle.

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi

der vil smide alle fotoalbum og breve ud, inden de dør, bør man også overveje en ekstra gang, om ens digitale arv kunne have en værdi for ens pårørende. ”Det er jo netop personlige arkiver, som kan betyde noget for de efterladte, fordi du her har den afdødes egne ord og billeder,” siger hun.

Kristian Bøcker er sognepræst i Jelling og selv meget aktiv på Facebook. Han mener, at der som efterladt er forskel på at sidde med et gammelt fotografi og så en Facebookprofil. De sociale medier er

flygtige og levende, hvor der hele tiden sker noget. Derfor kan det føles underligt, hvis eksempelvis en afdøds Facebook-profil stadig eksisterer, og vedkommende dukker op der efter sin død. ”Der er så meget hurtigt liv og bevægelse på de sociale medier, og det er der jo ikke, når man er død. Så det bliver måske en lidt upassende måde at være død på. Som om man kan lege, at man egentlig ikke er det. De sociale medier er nuet og øjeblikkets medier, og derfor tror jeg, det skurrer. For den døde er ikke i nuet,” forklarer sognepræ-

sten. Han kan godt forstå, at det umiddelbart kan virke modsætningsfuldt, at mange ikke ønsker et digitalt efterliv, når de fleste gerne vil huskes og efterlade sig spor. Ikke kun i form af ting og penge, men også i form af minder om, hvem vi var, og hvad vi i bedste fald betød. Men han tror, ligesom Christine Sørensen fra Google, at forklaringen på, at de fleste ikke ønsker at leve videre på et socialt medie som eksempelvis Facebook, er, at internettet er svært at kontrollere.

Men når nu så mange har taget stilling til, at de ikke ønsker et digitalt efterliv, hvorfor har de så ikke sikret sig, at deres profiler kan lukkes? Det skyldes ifølge Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, at der er en kløft mellem at tænke noget og så føre det ud i livet. Og det gør sig især gældende, når det handler om vores forhold til døden. ”Det er også derfor, så mange har svært ved at få lavet et testamente, fordi vi så pludselig konfronteres med vores egen uundgåelige dødelighed. Det gælder utvivlsomt også, når det handler om at tage stilling til vores digitale arv.”

At der er langt fra tanke til handling på det digitale område, kan Christine Sørensen også nikke genkendende til.

Hun oplever, at eksempelvis digital sikkerhed er noget, mange taler om, men kun ganske få gør noget aktivt ved. Det, tror hun, bunder i vores digitale umodenhed. ”Jeg tror og håber, at fremtidens digitale brugere vil være meget mere opmærksomme på og bevidste om deres egen information og bruge de muligheder, der er, for at styre den i stedet for bare at tale om det,” lyder det fra Christine Sørensen, som mener, at de forskellige virksomheder som eksempelvis

33Få et overblik over, hvilke informationer der findes om dig på nettet, og skriv en oversigt over dine profiler og konti.

33Brugernavne og koder kan skrives ned og gemmes i en lukket kuvert, som først må åbnes, når du dør. Læg kuverten et sikkert sted sammen med dine personlige papirer, og fortæl dine pårørende, hvor den er. Husk at opdatere, hvis du skifter koder. Vær dog opmærksom på, at dine oplysninger kan gå tabt ved brand eller indbrud, hvor du kan miste dine personlige papirer.

Dine oplysninger kan også komme i hænderne på fremmede, som så kan få adgang til personlige og følsomme oplysninger.

33Internettjenester som Dropbox, iCloud, Google Drive og OneDrive kan bruges til løbende at dele billeder, videoer og dokumenter med dine nærmeste. På den måde har du en sikkerhedskopi, som pårørende har adgang til, selvom du dør.

33Gem billeder, videoer og dokumenter på en ekstern harddisk uden kode. Så kan dine pårørende åbne harddisken og gemme det, der er relevant på deres egen computer.

33På Google kan du tilføje kontaktpersoner, der kan få adgang til din konto, når du dør. De kan få slettet din Google-konto og få adgang til indholdet. På e-Boks kan du også tilføje en person, der kan få adgang til dine dokumenter efter din død.

33På Facebook kan du tilføje kontaktpersoner, der kan få adgang til dine data. Ikke dine private beskeder, men for eksempel dine billeder. Du kan også vælge, at din profil lukkes, når du dør, eller du kan vælge, at den laves om til en mindeprofil.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Retten til liv Arbejdet med socialt udsatte mennesker er også respekten for det enkelte menneskes ret til et levet liv med drømme, forventninger og fællesskaber.

Landsforeningen Arbejde Adler er en folkekirkeligt forankret social forening, hvis formål er at støtte mennesker, som i kortere eller længere tid befinder sig i en vanskelig livssituation pga. hjemløshed, misbrug eller psykisk sygdom.

Selvom Danmark er et af verdens mest velstående lande og med et socialt sikkerhedsnet, vi er stolte af, falder der alligevel mange tusinde mennesker gennem nettet. På Arbejde Adlers institutioner arbejder vi for at hjælpe disse mennesker, give dem ro og muligheder for at finde tilbage til det liv, de gerne vil leve. Vi er ikke institutioner, der behandler misbrug eller sygdomme, men vi bekymrer os om mennesker, der har ondt i livet.

Meningsfuldhed er et nøgleord for os. Derfor fokuserer vi på at hjælpe mennesker til at få tænkt over og justeret indholdet i eget liv. Hvordan imødegås håbløshed og hjælpeløshed? Hvordan vendes kedsomhed og ensomhed til et liv med indhold, forventninger og optimisme?

Der er ingen faste løsninger på disse spørgsmål. Hvert enkelt menneske må finde det, der gør livet meningsfuldt.

Når man løfter talen om det danske samfund op på det mere principielle plan, taler man ofte om det danske demokrati som en vekselvirkning mellem rettigheder og pligter. Når det er de socialt dårligt stillede borgere, der tales om – især dem på overførselsindkomster – er det mest pligterne, der træder frem (pligten til at møde frem, til at tage arbejde hvor som helst osv.).

Derfor bruger vi i Arbejde Adler disse tre begreber, når vi arbejder for udsatte mennesker:

Retten til arbejde Alle kan bidrage til fællesskabet, hvis de får mulighed for det.

Retten til hjem En tryg bolig er rammen for de fleste mennesker drømme Retten til liv Livet skal leves! www.arbejdeadler.dk

I mere end 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave.

Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi har kontakt til advokater, som kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort.

Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.nødhjælp.dk/arv ı testamente@dca.dk

www.nødhjælp.dk/arv Foto valgerdur hvidt larsen

Lad Livet gå videre når du er gået bort