Arv&testamente

Arv&Testamente TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 23. MAJ 2015

I l lu st r at i o n : M o rt e n Vo i gt

Privat donation til Julemærkefonden Julemærkefondens økonomi har været trængt. Men takket være en privat donation kan fonden nu hjælpe flere børn.

side 4

Billede af afdøde stod på alteret Da fotografen Kirsten Adlers far døde, lavede hun et portræt, som stod på alteret under hans bisættelse. Det gjorde oplevelsen mere nærværende for hende.

Side 8

Hjælp til en regeljungle Hvad skal der til, for at ens efterkommere arver præcis det, man har ønsket? Advokat med speciale i arveret guider gennem regeljunglen.

I 2014 døde 51.340 danskere.

I dette tillæg skriver vi om, hvad der sker med det, de efterlader og om de pårørendes situation.

Side 11

Det er nærheden, der tæller Nærhed. Det er det, der betyder noget, når man er kommet på hospice for at dø. Det viser fotografier taget af patienter og pårørende på Hospice Djursland.

side 15

Testamente via internettet Nogle mennesker vælger at oprette et testamente via internettet. Det kan gøre processen lettere for mange.

Side 16

Arveforskud skaber værdi for giveren Hvis man kan, bør man uddele sin arv, mens man stadig selv er i live og kan være med til at se pengene gøre gavn.

Side 18

PSYKISK SYGDOM ER IKKE FOR BØRN MEN DE RAMMES ALLIGEVEL!

Din arv kan gøre en forskel for børn og unge i fremtiden.

Inkludér Psykiatrifonden i dit testamente, og hjælp flere til et godt liv.

Få mere information på psykiatrifonden.dk eller tlf. 3929 3909

2 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Testamenteangsten kan overvindes Man bør tage stilling til, hvad der skal ske med penge, ejendele og ikke mindst børn, hvis ulykken indtræffer Af Nanna Schelde schelde@k.dk

Jeg har været hos notaren med min kæreste.

Vi er ikke gift, og da der vist ikke er et frieri under opsejling, besluttede vi at gå rettens vej for at få papir på hinanden.

For halvandet år siden blev vi forældre til en lille pige, og med hende fulgte en ny sårbarhed, som alle med børn nok kender til. Tanker om, hvad der ville ske med vores familie, hvis en af os voksne pludselig gik bort, begyndte at cirkulere i mit sind.

Så ville den tilbageblevne part formentlig være nødt til at flytte ud af lejligheden, fordi vi ikke i tide havde sikret hinanden økonomisk.

Samt en lang række andre forfærdeligheder.

Eller endnu værre, og jeg kan næ-

sten ikke skrive det: Hvis vi begge døde fra vores datter, hvad så?

Ansporet af frygt fandt jeg på nettet en række forskellige tilbud fra advokatfirmaer, der leverede skræddersyede testamenteløsninger til en forholdsvis billig penge. Man finder ud af, hvilket behov man har, får tilsendt nogle papirer, som man udfylder og tager med til føromtalte notar, som stempler og herefter opbevarer et eksemplar af testamentet i en sikret boks. Dokumentet indberettes samtidig til Centralregisteret for Testamenter. Når den, der har oprettet testamentet, er afgået ved døden, vil testamentet automatisk blive fundet frem af skifteretten.

Egentlig en ganske simpel løsning, som mange danskere i dag vælger.

Alligevel tog det os næsten halvandet år at få det gjort. For mit eget vedkommende ved jeg godt hvorfor.

Jeg lider af kausalitetsfobi, som skåret ind til benet betyder, at jeg tror,

WW Jeg lider af kausali-

ejendele og ikke mindst børn, hvis ulykken indtræffer. Man kan ikke være andet bekendt, sagde hun, og det synes jeg egentlig, hun har ret i.

Og i forhold til børnene er det ikke nok, at de er døbt og har både gudmor og faddere. Mange tror fejlagtigt, at netop fadderne eller gudmoderen automatisk vil få forældremyndigheden, men det er ikke givet. Det kan man også sikre i et testamente.

jeg dør, hvis jeg underskriver et testamente. Jeg var af samme grund meget længe om at melde mig som organdonor af frygt for, at jeg så straks ville blive kørt over, fordi nogen havde brug for mine nyrer og hornhinder. Det er en anden historie.

Under en samtale om bemeldte testamente sagde en god kollega, at man bliver nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske med penge,

Mine egne forældre har åbenbart ikke samme problem som mig med at se realiteterne i øjnene.

Forleden kundgjorde de over for mine søstre og mig, at de gerne vil give os et arveforskud, mens de stadig er her. For det er ofte, mens man stifter familie, afslutter studier og investerer i boliger, at man kan have brug for en ekstra økonomisk håndsrækning. Og mine forældre vil gerne opleve glæden ved at give,

tetsfobi, som skåret ind til benet betyder, at jeg tror, jeg dør, hvis jeg underskriver et testamente.

frem for at pengene bliver udbetalt til os, når de om lang, lang tid er borte. Det synes jeg er meget sympatisk – bare de husker også at have penge nok til sig selv.

Apropos mine forældre, så valgte de i sin tid at få papir på hinanden på Vinderup Rådhus, mens jeg hylede i barnevognen udenfor. Jeg har nu og da tænkt, at det ikke var frygteligt romantisk.

Nu kan jeg med sikkerhed sige, at der findes en mindre romantisk måde at forpligte sig på. Damen på notarkontoret var både syrlig og irettesættende, og det kostede 300 kroner at få rettens stempel, som forseglede aftalen. Men der er vel heller aldrig nogen, der har sagt, at testamenteunderskrivelse skulle være hyggeligt. Alligevel vælger jeg at tolke det som en kærlig handling, at vi nu har sikret hinanden og vores datter.

Og gift kan man vel altid blive.

Hvor meget tjener staten på din arv?

Der betales ikke arveafgift, hvis arven går til almennyttige institutioner eller foreninger Af Amalie Pil Sørensen

0 En forening som Dyrenes Beskyttelse betaler ikke arveafgift af de penge, foreningen modtager i arv. – Foto: Scanpix.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

amalie.pil@k.dk

Statens arveindtægt

Arveafgiften

Da skibsreder Mærsk Mc-­ Kinney Møller døde for tre år siden, begyndte Gentofte Kommune at se frem til en betydelig arveafgift fluks ned i kommunekassen.

Når man arver et større beløb, så skal man nemlig betale den såkaldte boafgift, som i folkemunde kaldes arveafgift, til det offentlige, hvoraf den kommune, som den afdøde person boede i, har retten til en tredjedel af beløbet.

I Mærsks tilfælde vurderes den samlede arveafgift til at være omkring 4,6 milliarder kroner, hvorfor Gentofte Kommune kunne regne med cirka halvanden milliard kroner ekstra at rykke rundt med på budgettet.

Desværre for beboerne i Gentofte er det samtidig sådan, at hvis et bo ikke gøres op inden for to år, så tilfalder alle skatter og afgifter staten.

Det tager ofte lang tid at gøre de store dødsboer med mange værdier op, og det gør det også med Mærsk Mc-Kinney Møllers bo. Det er endnu ikke blevet færdigopgjort, og derfor kan Gentofte Kommune skyde en hvid pil efter skibsrederens milliarder.

De forventede 4,6 milliarder fra Mærsk-familiens arveafgifter tilfalder altså staten,

332005: 3,154 mia.

332007: 3,896 mia.

332009: 3,669 mia.

332011: 4,792 mia.

332013: 3,940 mia.

Arver du et større beløb, så skal du betale en arveafgift, den såkaldte boafgift, til det offentlige. En tredjedel af arveafgiften går til den kommune, som den afdøde boede i. Procentsatsen for, hvor meget af arven man skal betale i afgift, varierer, alt efter hvor tæt ens relation var med den afdøde. Uanset ens relation er bundfradraget ved arveafgiften i 2015 272.900 kroner. Til og med dette beløb skal der altså ikke betales afgift.

33Hvis man arver efter sin ægtefælle eller registrerede partner, skal man betale nul procent i arveafgift.

33Hvis man er ”nærtbeslægtet” med den afdøde, man arver fra (afdødes barn, stedbarn, barnebarn, forælder eller person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet), skal man betale 15 procent af arven i afgift. Det er denne afgift, som Mærsk Mc-Kinney Møllers tre døtre skal betale, som til sammen forventes at udgøre omkring 4,6 milliarder kroner.

33Fjernere slægtninge og ubeslægtede (onkler, tanter, nevøer, niecer, gode venner) skal betale i alt 36,25 procent i arveafgift.

33Hvis man ønsker at testamentere til en almennyttig institution eller forening, er denne fritaget fra at betale arveafgift.

Kilde: Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsoversigt 2014

og de kommer til at udgøre en betydelig del af statens samlede arveindtægter, som i 2013 bestod af 3,9 milliarder kroner.

Det tal er steget støt de seneste år. Det kan dog svinge på grund af boligpriserne. I 1993 tjente staten for eksempel 2,5 milliarder på arve- og gaveafgifter. Når statens arveindtægter er vokset, så er det dog ikke, fordi arv i dag bliver beskattet hårdere end tidligere, men fordi danskerne er blevet rigere. Ikke desto mindre er arveafgiften kilde til jævnlig diskussion blandt partierne i Folketinget, hvor eksempelvis partiet Liberal Alliance er fortaler for en fuldstændig afskaffelse af afgiften.

I og med at en kommune

får en tredjedel af arveafgiften fra en borgers bo, kan man let få den idé, at de mere velstillede kommuner, som eksempelvis Gentofte, blot vil blive rigere og rigere, da de vil høste afgifter fra mere velstillede borgere.

Men så enkelt er det ikke: De arveindtægter, som kom-

munerne får, bliver nemlig modregnet i kommunernes samlede bloktilskud. På den måde bliver arveafgifterne fordelt jævnt over hele landet, og derfor er det måske alligevel ikke en stor katastrofe for Gentofte Kommune, at de skulle vinke farvel til Mærsks halvanden milliard.

Din tro på livet er værd at give videre!

Ønsket om at ville hinanden det bedste, er noget af det største, man kan give videre. Det samme gælder glæden ved livet.

Har du tænkt over, hvem der skal arve den efter dig?

I Frelsens Hær hjælper vi mennesker, der trænger til mad, varme og noget at tro på. Det sker gennem vores væresteder, menigheder, herberg, krisecentre, julehjælp, ferielejre m.v.

Men selv som kristen kirke må vi erkende, at det ikke altid rækker med næstekærlighed alene. Der er også brug for økonomiske midler gennem et testamente fra dig. Er du interesseret, kan du helt uforpligtende kontakte os. Så kan vi sammen undersøge, hvordan du bedst muligt giver din tro på livet videre.

Kontakt os på 33 31 41 92 eller på www.frelsens-haer.dk Frelsens Hær · Frederiksberg Allé 9 · DK 1621 København V

F R E L S E N S

H Æ R

INK.

Hvem skal arve den efter dig?

4 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Gaver og donationer bliver vigtigere for Julemærkefonden For første gang i mere end 40 år kan Julemærkefonden åbne et nyt hjem. Fondens økonomi har været trængt på grund af faldende julemærkesalg, men takket være en privat donation kan fonden nu hjælpe flere børn af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk

Klikker man ind på julemærkehjemmenes hjemmeside på internettet, bliver man ikke blot mødt af taknemmelige børns ansigter og udsagn som: ”Nu føler jeg mig ikke alene mere”, men også af en stor, iøjnefaldende rød boks, hvor Julemærkefonden gør opmærksom på, at man kan støtte den gode sag økonomisk ved at blive ”julemærkeven”, ”virksomhedsven” eller ved at betænke julemærkehjemmene i sit testamente.

Den markante røde boks med appel om økonomisk støtte kan ses som et udtryk for, at julemærkehjemmenes økonomi er under pres og bliver yderligere presset, i takt med at danskerne sender langt færre breve og langt mere elektronisk post.

I 2003 indbragte salget af julemærker 26 millioner kroner. 10 år senere, i 2013, var indtægten faldet til omkring 16 millioner kroner på trods af prisstigninger på mærkerne og mulighed for at købe elektroniske julemærker til emails.

Derfor er det med stor glæde og taknemmelighed, at Julemærkefonden modtager en enorm milliondonation fra Liljeborg-koncernen, der er ejet af Winnie Dahl, der står bag smykkesuccesen Pandora og er nummer 16 på listen over Danmarks rigeste. Hun har doneret et nyt julemærkehjem på Sjælland og sikrer driften i minimum fem år, hvilket svarer til en gave på op mod 60 millioner kroner.

Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, siger, at det er svært at finde ord for, hvor meget den gave betyder for fonden. ”Det at kunne åbne et nyt julemærkehjem er en drøm, jeg ikke troede, ville gå i opfyldelse. Det er jo en fantastisk gave at få. Det giver os mulighed for at hjælpe endnu flere børn,” siger han.

Det nye hjem skal ligge i Roskilde, hvor Winnie Dahl i efteråret købte Haraldsborg, der oprindelig var en husholdningsskole og senest husede et kommunalt plejehjem. Planen er, at det nye julemærkehjem efter en større ombygning skal slå dørene op for mellem 30 og 40 børn den 1. august 2017.

Den glade giver siger i en pressemeddelelse, at julemærkehjemmene gør en enestående forskel for udsatte børn, som hun gerne vil bidrage til.

0 Liljeborg-koncernen har doneret over 60 millioner kroner til oprettelse og drift af et nyt julemærkehjem i Roskilde. Det får til huse i Haraldsborg, der oprindelig var en husholdningsskole og senest et kommunalt plejehjem. Planen er, at det nye julemærkehjem efter en større ombygning skal slå dørene op for mellem 30 og 40 børn den 1. august 2017. – Foto: Julemærkefonden.

2 Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, fortæller, at fonden de seneste år har været nødt til at tænke i alternative indsamlingsstrategier, da salget af julemærker er faldende.

– Foto: Julemærkefonden.

”Jeg har gennem flere år på sidelinjen fulgt og støttet julemærkehjemmenes arbejde for udsatte børn i Danmark.

For nylig har jeg selv besøgt et julemærkehjem, hvor jeg kom tæt på hjælpearbejdet og organisationen bag. Julemærkehjemmene gør en enestående forskel for børn, der af den ene eller den anden grund mistrives, og det arbejde vil Liljeborg-koncernen gerne bidrage til,” udtaler Winnie Dahl.

Det er ikke kun Winnie Dahl, der de seneste år er blevet inviteret indenfor på julemærkehjemmene for at få et førstehåndsindtryk af hjælpeindsatsen for børn, der mistrives på grund af blandt andet mobning og overvægt.

Virksomheder og privatper-

soner inviteres som led i en bevidst indsamlingsstrategi indenfor, i håbet om at det kan kaste flere gaver af sig til Julemærkefonden. ”I mange år fik julemærket vores økonomi til at hænge sammen, men det er ikke længere tilfældet. Derfor indså vi for godt fem år siden, at vi måtte ændre vores indsamlingsstrategi,” siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen.

Det har blandt andet betydet, at man giver privatpersoner mulighed for at følge livet på julemærkehjemmene tæt, hvis de til gengæld giver en fast månedlig gave. ”Det er det, vi kalder at være ’julemærkeven’. Mod at give et fast beløb hver måned kan man modtage nyhedsbreve, hvor man hører børnenes historier om, hvad et ophold på julemærkehjem har betydet for dem. Som ’julemærkeven’ bliver du også inviteret til at besøge et af vore hjem,” siger Søren Ravn Jensen.

Hvert år udgør testamentariske gaver også ni procent af fondens samlede indtægter. ”Der følger sjældent en begrundelse med, når vi modta-

ger en arv, men når der gør, har giveren ofte selv været glad for et ophold på et julemærkehjem eller har et familiemedlem, der er blevet hjulpet af fonden,” siger Søren Ravn Jensen og fortæller, at fonden lægger et stort arbejde i at opdyrke disse private donationer og testamentariske gaver.

Det gør man blandt andet ved at skabe opmærksomhed om den gode sag ved at bruge kendte ansigter. Kronprinsesse Mary er protektor for fonden, og derudover er kendte som danser Thomas Evers Poulsen, sanger Stig Rossen og tv-vært Emil Thorup ambassadører for julemærkehjemmene.

Siden 1912 har Julemærkefonden hjulpet udsatte børn i Danmark. Dengang var udfordringen tuberkulose og underernæring. ”Det var børn fra fattige hjem, hvor der ikke altid var nok mad, og hvor boligforholdene var dårlige. Lejlighederne var fugtige, kolde og mørke. Under krigen fyrede man med kul, koks og tørv, hvilket gjorde, at mange børn havde problemer med luftvejssygdomme,” fortæller Søren Ravn Jensen.

I 1950’erne og 1960’erne hjalp man primært såkaldt vanskelige børn. ”Det var børn fra kaotiske hjem, der blandt andet var ramt af skilsmisse,” siger Søren Ravn Jensen.

Julemærkefondens historie 33I over 100 år har julemærkehjemmene hjulpet udsatte børn. I begyndelsen var den primære udfordring tuberkulose, i dag hjælper man børn, der kæmper med mobning, ensomhed og overvægt.

33I 1904 udkom det første julemærke på initiativ af postmester Einar Holbøll. I 1911 indviede fonden et tuberkulosesanatorium ved Kolding.

Samme år blev det overdraget til Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse. I 1912 åbnede de to første julemærkehjem i Juelsminde i Jylland og i Mørkøv på Sjælland, som rekonvalescenshjem for børn.

33I 1914 indviede man endnu et julemærkehjem i Svendborg.

33I 1928 åbnede det fjerde julemærkehjem i Fakse.

33I 1938 så det femte hjem dagens lys ved Flensborg Fjord.

33I 1939 åbnede endnu et hjem i Hobro.

33I 1947 blev det syvende hjem indviet ved Ølsted Strand i Nordsjælland.

33I 1957 måtte man opgive hjemmet i Juelsminde.

33I 1962 åbnede man et nyt hjem i Skælskør, så der igen var syv hjem.

33I 1970 måtte man af økonomiske årsager opgive tre af hjemmene i henholdsvis Mørkøv, Svendborg og Fakse.

33Siden 1971 har der været fire julemærkehjem.

33I 2015 annoncerede fonden, at et nyt hjem åbner i Roskilde.

33Julemærkehjemmene modtager ikke støtte fra det offentlige, bortset fra et mindre beløb fra Sundhedsministeriet og3 fra tips- og lottopuljen.

De seneste 30 til 40 år har man fokuseret på at hjælpe børn, der mistrives på grund af mobning, ensomhed og overvægt.

En problemstilling, Søren Ravn Jensen spår vil være aktuel mange år frem. ”Vi har gennem alle årene ladet vores hjælpearbejde de-

finere af de behov, der aktuelt er i samfundet. Nu må vi på samme måde ændre og tilpasse os, når det gælder det økonomiske grundlag for vores indsats. Her har andre nok været hurtigere til at omstille sig end os, da julemærket i mange år har sikret os tilstrækkelige midler.”

Ju

3 be hj ov 3 Ei 3 Sa ku 3 Jy bø 3 3 3 3 3 No 3 3 hj 3 m 3 3 3 bo og

Layout: Marianne Eriksen/Red Barnet, foto: Louise Dyring/Red Barnet

Livet er en gave, du kan give videre

Giv livet videre Red Barnet • Rosenørns Alle 12 • 1634 København V • Tlf.: 35 36 55 55

Alle børn har ret til at leve – og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og tryghed. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn – i Danmark og resten af verden.

Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så vælger du at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode.

Ring til advokat Sys Rovsing fra Bech-Bruun på 72 27 00 00, og få gratis og uforpligtende rådgivning om, hvordan du kan støtte Red Barnet gennem arv og testamentariske gaver.

Du kan også bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

www.redbarnet.dk

6 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

eksempler fra bogen ”SORG – NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR”

Lone Emig, mistede sin mand, Bjarne:

Per Hoff, mistede sin hustru, Bitten:

Jens Sand, mistede sin hustru, Else:

33”Det er kedeligt, at det liv, vi havde planlagt sammen, drejede i en helt anden retning. Det talte vi også om: Dette her havde vi ikke set komme. Alt det, vi havde planlagt, vi skulle sammen, når vi forlod arbejdsmarkedet, nyde livet, rejse, gøre alt det, som vi ikke havde haft tid til, mens vi havde et travlt arbejdsliv, hus og børn. Så blev det hele bare så anderledes. Det er da en stor sorg. Det handler både om, at man ikke får det, man havde ønsket sig, og om at give afkald – det skabte en stor tristhed og en frustration i lang tid.”

33”Jeg savner mest, at jeg ikke kan give hende et knus. Vi plejede at begynde og afslutte hver dag med et kys. Hun var helt ligeglad med andres reaktioner på den slags. Var vi omgivet af sygeplejersker, da hun var indlagt, så skulle jeg kysse hende uanset hvad. Den fysiske kontakt – det er et stort savn.”

33”Jeg møder jo mange mennesker, for eksempel er jeg fortsat med at gå til træning i et nærliggende ældrecenter, hvor Else og jeg gik sammen. Vi er mange her, som har kendt hinanden i flere år, men så går man hjem og er alligevel alene. Der er ingen at dele oplevelserne med, tankerne, ingen, man kan afstemme sine meninger med. Jeg erkender, at jeg ikke ’kommer over’ Elses død, ens liv bliver aldrig det samme igen. Jeg tænker på hende hver dag. Sommetider hører jeg en lyd i huset og tror, det er hende, og der er øjeblikke, hvor jeg tænker, at nu må hun da snart komme hjem. Jeg får lyst til at råbe: Hvorfor kommer du ikke? Det er ikke sygeligt, mener jeg, det er bare sådan, det er. Det er et vilkår at føle sig ensom i min situation.”

Den afdødes alder definerer ikke retten til at sørge Når man mister sin ægtefælle gennem mange år, bliver man ofte mødt med bemærkninger om, at man trods alt fik mange gode år sammen. Men sorg handler slet ikke om alder, påpeges det i ny bog Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk

Er ens sorg mindre berettiget, fordi man har mistet en ægtefælle, som var ”godt oppe i årene”?

På ingen måde, slår Jorit Tellervo fast. Hun er projektleder i Pavi, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, hvor hun arbejder med indsatsen over for ældre mennesker, der mistet deres ægtefælle. Det har hun udgivet en bog om, ”Sorg – når ægtefællen dør”, som netop er udkommet.

Alligevel er det en opfattelse, som er ganske udbredt. Så snart et gammelt menneske dør, vælter klichéerne ned over den efterladte ægtefælle. ”I fik så mange gode år sammen”, ”Det er naturens gang”, ”Han havde jo alderen til det”, ”Du må se at komme videre”. Men sorgen efter tabet af en ægtefælle er mere kompleks, end vi jævnligt gør den til. ”I dag ved vi faktisk, at sorg ikke handler om alder, men om relation. Når et menneske dør, spørger folk: ’Hvor gammel blev han?’. Alder får en

WW Død og sorg er

noget, som gør de fleste bange, fordi vi ved, at det kommer til at indbefatte os selv på et tidspunkt.

Derfor bruger vi i hverdagen meget tid på at fortrænge, at vi skal dø.

Jorit Tellervo projektleder

tydelig placering i forbindelse med et dødsfald, fordi vi tidligere har troet, at når vi blev ældre, så kunne vi indstille os på at acceptere tabet, fordi det er naturens gang, og det på den måde kunne blive meningsfuldt,” siger Jorit Tellervo. Hun henviser til en række forskningsresultater, der afslører, at når gamle

mennesker mister deres ægtefælle, gennemgår de en risikofyldt overgang i deres liv, hvor det kan være svært at leve med sorgen. ”Mange fortæller mig, at det er en underdrivelse, når der bliver sagt, at to bliver til én. Rigtig mange efterladte, der har mistet ægtefællen og været sammen gennem længere tid, siger, at to bliver til en halv. Ud over at miste den anden mister de alt det fælles, de har haft. Hvordan vil det være at bevæge sig ud i verden uden den anden, ikke at have nogen at sige godnat til eller spise aftensmad sammen med og at komme hjem til et hus, der ikke har været i bevægelse, når man lukker sig ind. Det er en helt ny identitet, man skal have dannet, og mange får en følelse af, at de har mistet overordentligt meget,” siger Jorit Tellervo.

Tidligere har sorgen været opfattet sådan, at den gennemløb nogle faser og derefter blev overstået i løbet af et år eller to. Vi kunne derefter være klar til at reinvestere vores energi i noget nyt. Men i dag ved man, at man ikke kom-

mer over sorg. Derimod finder man en måde at integrere tabet og den afdøde i sit liv på. Det gør man blandt andet igennem en række ritualer og erindringer om den afdøde.

En sorgbearbejdning, som kan lindre og støtte i tiden, efter at man har mistet sin ægtefælle. ”Vi kalder det den afdødes vedvarende livskraft, når vi tager den afdødes betydning med videre i vores liv. De efterladte fortæller om ritualer i hverdagen, hvor de eksempelvis siger godnat til et billede, sover i den afdødes seng, bærer vielsesringen i en kæde om halsen eller skriver breve til den afdøde for at kommunikere og have kontakten. Andre har større ritualer, hvor de ved fødselsdag, bryllupsdag, allehelgensdag eller til jul gør noget særligt med hele familien for at genkalde sig erindringen om den afdøde. Det er ritualer, der kan gå gennem generationer,” siger Jorit Tellervo, der forklarer, at den afdøde for mange bliver en rådgiver og vejleder.

Det er naturligvis ofte ubærligt at miste et barn eller et

ungt menneske, og denne sorg er også fuldkommen anerkendt for de fleste, understreger Jorit Tellervo. Men alderen hos den afdøde har sat en målestok for, hvornår det er værst at miste. ”Det er i virkeligheden retten til at sørge, der er på spil.

Når man mister et barn, er det en off time-begivenhed (en begivenhed, der sker for tidligt, red.), men når det er et gammelt menneske, der dør, er det en on time-begivenhed (en begivenhed, der sker, når den skal, red.) og noget, vi kan forvente. Jeg er ikke tilhænger af, at man laver en sammenligning. Sorg er individuel, og man kan ikke sammenligne sorg. Børn, der mister en gammel forælder, oplever også, at sorgen bliver bagatelliseret. Hvis man som 50-årig mister sin 80-årige mor, oplever man sommetider, at omverdenen underkender den relation.

Men sorg handler om kærlighed, og derved negligerer man også kærligheden,” siger Jorit Tellervo, der ser det som en forsvarsmekanisme, når vi forsøger at give døden mening ved at underlægge den alderen.

”Død og sorg er noget, som gør de fleste bange, fordi vi ved, at det kommer til at indbefatte os selv på et tidspunkt. Derfor bruger vi i hverdagen meget tid på at fortrænge, at vi skal dø. Ved at negligere ældre menneskers død holder vi det væk og tænker, at det kun vedrører mennesker over 80 år.

Men prisen for det er også, at vi er uforberedte på, hvordan det bliver, når vi selv kommer i den situation,” siger Jorit Tellervo. ”Det er en måde, vi har besluttet os for at holde døden skjult ved at negligere den.

Og mange efterladte oplever at blive rost for, at de kan holde sig på den banehalvdel, der hedder, at ’du klarer det flot, hvor er det godt, du så hurtigt er på banen igen’. Vi bliver bekræftede i, at det er den rigtige måde at sørge på ved ikke at skildre sorgen.

Den her kollektive angst og uro for døden bliver en kollektiv tavshed, som gør, at når man så står der, er man meget uforberedt på, at det kan være den direkte vej ’til helvede’, som nogle efterladte udtrykker det, efter ægtefællens død.”

En arv fra dig kan hjælpe fremtidens gigtpatienter

Alle kan få gigt – børn og unge, mænd og kvinder i alle aldre. For nogle er gigten et livslangt vilkår, der griber alvorligt ind i både arbejds- og privatlivet. Sammen kan vi gøre noget ved det.

Gigtforeningen kæmper for bedre livskvalitet og større udfoldelsesmuligheder for alle, der har gigt. Og for at langt færre får ondt i led, ryg og muskler i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig. Du tænker naturligvis først og fremmest på dine nærmeste. Men måske har du også overskud til at tænke på andre? Testamenterer du en del af dine værdier til vores arbejde, gør du en forskel.

For en arv til Gigtforeningen – stor eller lille – er altid en investering i bedre liv.

Ring til Gigtforeningens juridiske rådgiver, advokat Lise van Brugge, på tlf. 39 77 80 29, hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Rådgivningen er gratis og uforpligtende.

Du kan også bestille vores brochure på info@gigtforeningen.dk, hvis du gerne vil vide mere.

Gigtforeningen er en uafhængig sygdomsbekæmpende organisation.

Fundamentet for vores arbejde er bidrag fra private – bl.a. i form af arv.

Læs mere på www.gigtforeningen.dk

8 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Et billede gør afskeden mere personlig Da fotografen Kirsten Adlers far døde, lavede hun et portræt, som stod på alteret under hans bisættelse.

Det gjorde oplevelsen mere nærværende for hende, og derfor tilbyder hun nu at lave ”det sidste portræt” for andre efterladte, der skal begrave en, de har kær På den måde kunne det ligne, at faderen måske var på vej til et nyt sted og mod en ny solopgang.

Kirsten Adler ønskede at have faderens billede med på sidelinjen, og portrættet virkede efter hensigten. Hun følte, at faderen var med ved bisættelsen, og hun kunne kigge på et billede af ham, som lignede den far, hun huskede.

Af Thilde Thordahl Andersen livogsjael@k.dk

Der findes nok ikke nogen større sorg end at begrave en, man elsker.

Det oplevede fotografen Kirsten Adler, da hendes far døde i februar sidste år.

Hun havde holdt ham i hånden, da han døde, og nu skulle hun sammen med sin familie bisætte ham. Kirsten Adler havde svært ved at forholde sig til, at hendes far skulle ligge i en hvid kiste i et fremmed kapel, for det blev på en måde så upersonligt.

Derfor besluttede hun sig for at inddrage et billede af ham i ceremonien. Hun gik hjem og rodede i gemmerne og fandt der et fint billede af faderen.

Hun komponerede en ny baggrund til portrættet af et fotografi, som hun havde taget en smuk morgen, hvor solen stod op.

0 Kirsten Adlers far, Erik Bent Adler Hansen, blev bisat i februar sidste år. Ved bisættelsen stillede Kirsten Adler hans portræt på alteret. Foran det havde familien lagt faderens uniformskasket fra hans tid som brandmand og en miniaturebrandbil.

– Foto: Kirsten Adler.

HAR DU DIABETES? I Diabetesforeningen kan du finde ny viden, kurser og rådgivning, hvis du eller dine pårørende har fået diabetes (sukkersyge) I hele 2015 koster et medlemskab kun 75 kr. for nye medlemmer, og du får kogebogen ”Fuldkorn- der frister” i velkomstgave.

Du kan se de mange medlemsfordele på diabetes.dk eller ringe til os på tlf. 66 12 90 06.

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C · tlf. 66 12 90 06

VELKO M GAVE ST-

0 Fotografen Kirsten Adler tilbyder at lave portrætter til kisten. – Foto: Tinna Emmertsen.

Kirsten Adler er nu begyndt at tilbyde den mulighed til andre efterladte, som står i samme situation. På hendes hjemmeside kan man bestille ”det sidste portræt” til kisten eller alteret.

Hun tager udgangspunkt i de pårørendes ønsker om billedet og tager en lang snak med dem om, hvordan de gerne vil huske deres afdøde nære. Derefter er det hendes opgave at fortolke deres ønsker, så det bliver til et smukt billede.

”Jeg har for eksempel oplevet, at en familie bestilte et portræt af faderen, som havde været meget dement de sidste år af sin levetid. De ville gerne have et billede af den mand, som de huskede fra før tiden, hvor sygdommen overtog,” fortæller Kirsten Adler.

Hun inspireres i sit arbejde af den åbenhed, der er i for eksempel USA, når det kommer til døden. Her bruger man gerne portrætter og halvåbne kister ved begravelser, og det tiltaler Kirsten Adler: ”Det kan være meget konfronterende at se på et portræt af den døde. Men døden er stor og voldsom, og et billede kan hjælpe til trøst og forsoning i en svær tid – det kan hjælpe os til at se døden i øjnene,” siger hun og tilføjer: ”Vi bruger portrætter til alle mulige andre lejligheder – hvorfor så ikke, når vi skal væk herfra?”

Når du testamenterer til os, forsvinder pengene med det samme.

Kampen mod kræft er en kronisk hastesag. Alle midler skal ud og arbejde der, hvor de gør forskel med det samme. Nemlig blandt landets bedste og meste ambitiøse kræftforskere.

Dansk Kræftforskningsfond har i 23 år uddelt mere end 60 mio. kroner direkte til kræftforskning, og vores eneste formål er at indsamle penge til forskning, der kan øge muligheden for at overleve kræft.

Arv, der testamenteres til os, er fritaget for boafgift til staten, og går altså ubeskåret til kræftforskning.

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 4183. konto. 300 138 0 176. www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

BETÆNK BIBELSELSKABET I DIT TESTAMENTE

VIL DU SIKRE BIBELENS FREMTID?

”Jeg støtter bibelsagen, som bygger på frivillige gaver, og Bibelselskabet indgår i mit testamente.

Det gør jeg, fordi jeg ser behovet. Andres behov for hjælp.

Mit behov for at vise næstekærlighed.”

Cai Frimodt-Møller overlæge, dr.med.

– DET VIL JEG Cai Frimodt-Møller, overlæge, dr.med.

Tidl. bestyrelsesformand i Bibelselskabet igennem 20 år

DERFOR STØTTER JEG BIBELSAGEN BIBELSELSKABET – hjælper forfulgte kristne – udfører et stort socialt arbejde – oversætter, formidler og uddeler Bibelen til verdens fattige

FÅ GRATIS RÅD OM ARV OG TESTAMENTE Giv Bibelen videre til de næste generationer og få gratis rådgivning om arv og testamente hos Bibelselskabets advokat Susanne Borch. Ring: 3312 7913 eller send en mail til sb@cphlex.dk Du er også velkommen til at ringe direkte til Bibelselskabet på telefon 3312 7835 eller send en mail til mail@bibelselskabet.dk

H. M. Dronning Margrethe II er Bibelselskabets protektor.

BIBELSELSKABET Telefon: 3312 7835 mail@bibelselskabet.dk www.bibelselskabet.dk

10 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Sorgsnyltere udnytter andres ulykke Fremmede opretter mindesider på nettet for døde, de aldrig har mødt, for at høste sympati og opmærksomhed.

Den praksis er dybt krænkende for de efterladte og bør føre til debat om etik på sociale medier, mener iagttagere Af Freja Bech-Jessen og jannie iwankow søgaard bech-jessen@k.dk

Anne Sostacks seksårige søn var på vej hjem fra skole, da han blev ramt af en bil. Han døde på stedet. To dage senere oprettede en kvinde en mindeside i hans navn på Facebook. Siden linkede til en artikel om ulykken og beskrev i en kort tekst den seksåriges død som tragisk og ulykkelig. Ingen i familien kendte imidlertid til kvinden bag. Hun var en komplet fremmed.

Anne Sostack og hendes familie blev udsat for såkaldt sorgsnyltning – en praksis på de sociale medier, hvor fremmede opretter mindesider for mennesker, som de aldrig har mødt. De gør det for at høste sympati, anerkendelse og opmærksomhed – og måske også for at tjene penge.

Det fortæller ophavsmanden til begrebet ”sorgsnylter”, Lisbeth Klastrup, der er lektor og internetforsker ved

IT-Universitetet i København.

Hun har sporet mindst 12 falske mindesider til bare én enkelt ophavsmand og finder det sandsynligt, at der findes adskillige andre, der mere eller mindre systematisk opretter sider med billeder og personlige informationer om døde mennesker, de aldrig har kendt. Praksissen er så krænkende, at den som minimum bør føre til debat om etik på sociale medier, mener hun. ”Man opretter en side uden den efterladte families ønske.

Og uden efterfølgende at tage ansvar for den. Indlæg, der går over grænsen, bliver for eksempel ikke slettet,” siger Lisbeth Klastrup.

Det er ikke usandsynligt, at sorgsnylterne går efter dødsfald blandt børn eller unge, fordi uventede og derfor chokerende dødsfald som disse giver mest mulig opmærksomhed, fortæller sorgforsker ved Aarhus Universitet Maja O’Connor, der også er stødt på fænomenet. Dermed

rammer sorgsnylterne oftest efterladte, der i forvejen står i meget komplicerede sorgprocesser. ”Der er ikke forskning på området, men en almen menneskelig betragtning må være, at det må føles både grænseoverskridende og invaderende, at andre – og helt

HVEM

fremmede mennesker – blander sig i ens livskrise. Det vidner om stor mangel på indlevelse,” siger hun.

Ifølge Dorthe Refslund Christensen, der forsker i nye sorgpraksisser ved Aarhus Universitet, sætter sorgsnylterne ridser i lakken på en ellers omsorgsfuld og indle-

2 Lisbeth Klastrup er ophavskvinde til begrebet ”sorgsnyltere”. Hun er internetforsker på IT-Universitetet i København.

– Foto: Christoffer Regild.

te sportsstjerner. Det får internetforskeren til at tro, at ophavsmændene også kan have kommercielle interesser.

vende kultur på de sociale medier. ”Den fysiske afstand på sociale medier lader faktisk til at give en dybere intimitet.

Tabuiserede emner som død og sorg bliver legitime og lettere at dele. Og det er både socialt opløftende og nyttigt.

Den udvikling sættes desværre i et dårligt lys, når grænseløse personer lukrerer på andres ulykke,” siger hun.

De mindesider, Lisbeth Klastrup har undersøgt, har affødt flere tusinde klik og kommentarer, ligesom der efter lidt tid er blevet linket til andre sider, der ikke har noget med de afdøde at gøre.

For eksempel sider om kend-

Også mindesiden for Anne Sostacks søn ændrede efter nogen tid karakter.

Kvinden bag Facebooksiden linkede nu også til andre sider, der slet ikke har forbindelse til ulykken eller Anne Sostacks søn.

Anne Sostack syntes, det var voldsomt ubehageligt, at hun ikke havde indflydelse på, hvad der blev skrevet i forbindelse med hendes søn.

Og da hun et år senere fik mulighed for at overtage siden, nedlagde hun den med det samme. Det var en stor lettelse at genvinde kontrollen over mindet, billederne – og ikke mindst hendes lille drengs navn.

Anne Sostack har stadig svært ved at se navnet på skrift og har derfor heller ikke ønsket, at det blev nævnt i denne artikel.

skal føre din arv videre, når du går bort "Jeg håber, at det, at jeg og andre betænker KFUKs Sociale Arbejde testamentarisk, kommer til at betyde, at arbejdet kan vokse. At nye initiativer og projekter kan blive sat i gang til gavn for vores mest udsatte medmennesker.

?

Birthe Willumsen, tidligere landssektretær i KFUKs Sociale Arbejde

• Som godkendt forening er KFUKs Sociale Arbejde fritaget for at betale boagtift af arv. Derfor gør selv en lille donation en stor forskel.

• Det er vigtigt at tage stilling. Hvis du ingen livsarvinger har og ikke har taget stilling til dit testamente, går din arv til staten.

Hvis du overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde i dit testamente, vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Ring til os for en uforpligtende snak på 3526 3033. Læs mere om vores arbejde på kfuksa.dk

Arv&Testamente 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Kan en papirlap være et gyldigt testamente?

Hvad skal der til, for at ens efterkommere arver præcis det, man har ønsket? Advokat med speciale i arveret guider gennem regeljunglen Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk

Kan man skrive sin sidste vilje på et krøllet stykke papir?

Eller bag på en kvittering eller i en mail? Under de rette omstændigheder kan testamenter have mange forskellige former.

Anne Broksø er advokat med speciale i arveret. En gul post-it bag på en lænestol kan faktisk godt være gyldig. ”Ved indbo er det faktisk gyldigt, hvis man klistrer en seddel bag på forskellige ting, hvis disse sedler er daterede og underskrevne. Hvis ikke der er dato eller underskrift på, er det ugyldigt,” siger hun.

Og det er kun ved indbo, at disse ”testamenter” er gyldige. Ved formuer er det en helt anden sag. ”Hvis jeg dør, og du finder et dokument i min kommode-

skuffe, hvor der står, at jeg ønsker, at Kristeligt Dagblad skal arve 100.000 kroner efter mig, er det ikke nødvendigvis ugyldigt. Men det kræver, at de, som ellers ville arve efter mig, støtter op om det, der står. Hvis de ikke kan det, er det ikke gyldigt,” siger hun.

Hvis andre end familien skal arve noget, er det derfor en god idé at besøge en notar, som kan hjælpe med at lave det ene af tre mulige testamenteformer, notartestamentet. Det er ifølge Anne Broksø det klart mest anvendte og det sikreste.

Det foregår ved, at man går ned til skifteretten med to eksemplarer af sit testamente, underskriver dem foran notaren, som beholder en kopi.

Denne kopi bliver skrevet op i centralregisteret for testamenter. ”Hver gang en person dør i Danmark, slår man cpr-num-

split

meret op i registeret og finder et eventuelt testamente frem.

Man kan altid finde et testamente, der er underskrevet af en notar, og derfor er det også den form for testamente, stort set alle advokater anbefaler,” siger Anne Broksø.

Men notartestamentet er ikke den eneste gyldige måde at sikre sig, at de efterladte får, hvad den afdøde ønskede. Der er to andre former for testamenter, som kan være gyldige. Det ene af dem er vidnetestamentet.

Det fungerer ved, at to vidner er til stede og opmærksomme på, at de er vidner til et testamente. Den, som opretter testamentet, skal vedkende sig testamentet og skrive under på det. Ved denne form er der et særligt problem. ”Et testamente er et dokument, som folk passer utrolig godt på, og derfor gemmer de

0 Et testamente underskrevet hos notaren er det mest sikre, hvis man vil have indflydelse på, hvem der skal arve ens ejendele.

– Foto: Scanpix.

det ofte godt. Det helt store problem ved et vidnetestamente er, at det ikke er gemt i testamenteregisteret, og derfor skal man finde det originale dokument, som afdøde formentlig har gemt. Derfor

er det ofte meget svært at finde testamentet, når personen dør,” siger Anne Broksø.

Den sidste type testamente er nødtestamentet. Dette testamente har ingen særlig form. Det kan skrives på en

sms, en e-mail og på et stykke krøllet toiletpapir. Det eneste krav er, at man er i nød og ikke kan nå at gøre andet. ”Et eksempel på, hvornår nødtestamentet er den eneste mulighed, er, hvis du sidder i et fly, som er ved at styrte ned. Hvis du i denne situation kan nå at skrive en sms, hvor du skriver, hvem der skal arve hvad, kan det være gyldigt som et nødtestamente, også selvom det er elektronisk og uden underskrift,” siger Anne Broksø.

Det er imidlertid et kriterium, at man er i nød, for at et nødtestamente er gyldigt. ”Hvis nu flyet på mirakuløs vis lander på Hudson-floden, og man overlever, er testamentet ikke længere gyldigt, for nu er nødsituationen jo overstået. Så må du lige som alle andre stå i kø og komme ned til notaren.”

En hjerneskade gør livet svært Ved du, at 35 danskere hver dag rammes af blodprop eller blødning i hjernen?

de ræ nd r

Det kan ændre livet dramatisk. Derfor arbejder Hjernesagen for at sikre den bedst mulige støtte til de ramte og deres pårørende.

er alt

Støt Hjernesagens arbejde: Se hvordan på hjernesagen.dk eller ring 36 75 30 88

Støt vores arbejde med et gavebeløb og tænk på Hjernesagen, når du opretter testamente.

På forhånd tak.

Sk

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

TrøsT miT folk, TrøsT deT!

 Udøver socialt arbejde blandt fattige jøder og arabere i Israel.  Indsamler midler til jøders hjemrejse til Israel fra hele Verden.  Informerer om Israel gennem bladet ”Et ord fra Jerusalem”.  Tag kontakt med os og få bladet tilsendt gratis 10 gange om året.

Tænk på ICEJ når du vil testamentere.

KontaKt den internationale Kristne ambassade jerusalems dansKe afdeling Mail: icej@icej.dk · Tlf. 20 93 40 49 Læs mere om ICEJ på vores hjemmeside: www.icej.dk

SUNDE DYR ER GLADE DYR YES!

– så husk det årlige sundhedstjek hos dyrlægen Forebyggelse er langt bedre og billigere - husk dyr kan ikke sige til, når det gør ondt.

www.dyrefondet.dk Dyrefondet Ericaparken 23, 2820, Gentofte, tlf. 39 56 30 00

0 Facebook i USA og Canada gør det nu muligt for brugerne at efterlade et virtuelt testamente, så efterladte kan administrere deres profiler. – Foto: Scanpix.

Facebook-profilen er blevet arvegods I USA kan Facebook-brugere vælge én betroet person til at administrere deres konto, når de dør. Den betroede kan så lave et sidste opslag, svare på venneanmodninger og opdatere profil- og coverbilleder Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk

Når et menneske går bort, efterlades ofte et testamente, så ejendelene kan være til glæde for de efterladte – som for eksempel sølvtøjet, familiens damaskdug eller formuen gemt i madrassen.

Men hvad sker der med den digitale arv? Hvor bliver billederne i computeren af? Forsvinder konfirmationstalerne og musikken? Og hvad med Facebook-profilen?

Indtil nu har profiler, der tilhører afdøde, været meget vanskelige for efterladte at slette eller få kontrol over.

Det har i mange tilfælde krævet en dødsattest at få profilen slettet, og Facebook deler under ingen omstændigheder adgangskoder ud. Nu bliver det imidlertid nemmere at håndtere afdødes profiler.

Amerikanske og canadiske Facebook-brugere kan nu efterlade et virtuelt testamente, der giver en nær ven eller et familiemedlem mulighed for at overtage profilen, når brugeren er død.

Facebooks presseansvarlige i Norden, Mandarva Stenborg, siger, at den nye funktion er et svar på mange henvendelser fra brugere, der savnede et sted på internettet, hvor de kunne mindes deres kære. ”Mange af de mennesker, vi har talt med, siger, at Facebook spillede en stor rolle i den proces, det var, at bearbejde sorgen over en kær,

WW Det er vigtigt

for nogle, at de ved, hvordan deres profiler bliver brugt, efter at de dør.

Mandarva Stenborg, Facebooks presseansvarlige i Norden

man har mistet. Vi fandt ud af, at vi kunne gøre mere for at hjælpe mennesker gennem sorgen, og derfor har vi lavet denne nye ’legacy contact’, arvekontakt,” siger hun.

De nye arvekontakter er ikke kun til for at hjælpe pårørende gennem sorgen. ”Vi tror også, at det kan hjælpe døende mennesker, at de ved, hvad der sker med deres virtuelle arv på Facebook, når de engang skal væk herfra. Det er vigtigt for nogle, at de ved, hvordan deres profiler bliver brugt, efter at de dør,” siger hun.

Med den nye indstilling bliver det muligt for den nye administrator at lave et sidste op-

slag på den afdødes vegne, svare på venneanmodninger og at skifte profil- og coverbillede. Private beskeder forbliver dog private for den afdøde, og det vil heller ikke være muligt at redigere gamle opslag. Kravene er dog temmelig strenge til, hvordan kontrollen over Facebookkontoen kan skifte hænder.

Kun én person kan være ”legacy contact”. Hvis man for eksempel har givet sit virtuelle testamente til sin ægtefælle, og begge dør samtidigt, er det ikke muligt for nogen anden at blive administrator af profilen.

I Danmark er det endnu ikke muligt at lade en betroet overtage Facebook-kontoen, når man går bort. Men det varer ifølge Mandarva Stenborg ikke længe. ”Når Facebook lancerer nye tiltag som dette, er det helt almindeligt, at det begynder i ganske få lande. Men vi regner med, at den nye funktion skal sprede sig til flere lande inden længe – også til Danmark,” siger hun.

Selvom man ikke kan få en arvekontakt i Danmark, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget for at ære sine kære, når de går bort. Ved at udfylde en formular på Facebook kan man lave en profil fra en afdød om til en såkaldt mindesten. Her kan man fortsat skrive hilsner og lægge billeder op, men brugere, der ikke var venner med vedkommende, kan ikke søge sig frem til profilen.

13

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Giv dit livs gave til KFUM og KFUK 0 Det er ofte nære venner eller søskende, som forældre i et børnetestamente skriver, skal have ansvaret for børnene, hvis de selv dør i utide. – Foto: Scanpix.

Børnetestamenter kan hjælpe den afdødes børn

Gennem aktiviteter i nærområdet, lejre og festivaler i hele landet og et globalt fællesskab i YMCA og YWCA lader vi børn og unge opleve, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem.

Din testamentariske gave bliver en stor gave for børn og unge.

Hvis man har et særligt ønske om, hvem der skal tage sig af ens børn, såfremt man selv skulle dø, kan et børnetestamente være løsningen. Et ønske, der ofte vejer tungt hos Statsforvaltningen Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk

Hvad bliver der af mine børn, hvis jeg dør, før de er voksne?

Hvem tager sig af dem? Kan jeg få indflydelse på det?

Disse spørgsmål har sikkert strejfet mangt et forældrepar, og svaret er, at man faktisk godt kan have en medbestemmelse, i forhold til hvem der skal passe på ens børn, hvis man på grund af død ikke selv har mulighed for det.

Løsningen er et såkaldt børnetestamente. I dette kan man ytre et ønske om, hvem man kunne forestille sig, der skulle have forældremyndigheden over ens børn, såfremt man dør, inden de bliver myndige. Et børnetestamente er dog kun et ønske, understreger Pernille Mary Marie Lauritsen, der er advokatfuldmægtig hos Ret&Råd Scheibel i Hillerød. ”Statsforvaltningen er ikke forpligtet til at efterkomme ønsket, men det imødekommes, hvis det efter Statsforvaltningens vurdering er det bedste for barnet. Det vejer tungt i deres vurdering,” siger Pernille Mary Marie Lauritsen, der understreger, at det dog som altovervejende hovedregel vil være den anden biologiske forælder, som Statsforvaltningen tillægger forældremyndigheden, selvom der foreligger et andet ønske i børnetestamentet.

Hvis man er skilt og uven-

ner, kan man altså som udgangspunkt ikke skrive sig ud af, at det skal være en anden end den biologiske forælder, der får forældremyndigheden.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan ske. Det viser et eksempel fra 2010. En kvinde med forældremyndigheden over sine to børn på 14 og 17 år, var år tilbage gået fra sin mand, mens hun var gravid med parrets yngste barn. Hun havde oprettet et børnetestamente og skrevet, at såfremt hun døde, skulle forældremyndigheden tilfalde kvindens kusine og altså ikke den biologiske far.

Dette begrundede kvinden med faderens fortid, hans levevis, holdninger og formåen og beskrev ud fra det, hvorfor hun ikke mente, han magtede opgaven.

Ulykkeligvis døde kvinden, og på baggrund af børnetestamentet fik kusinen forældremyndigheden. Havde børnetestamentet ikke eksisteret, var det højst sandsynligt blevet den biologiske far, forklarer Pernille Mary Marie Lauritsen.

Der er ikke noget lovkrav om, at man skal spørge den eller dem, man gerne vil have skal tage sig af ens børn, før man skriver dem ind i børnetestamentet. Hvis man ønsker, at et vennepar skal tage sig af børnene, kan det være en god idé kun at inddrage den, som

først og fremmest er vennen eller veninden. ”Hvis dødsfaldet sker om fem år, er parret måske skilt, og var det så Søren eller Rikke eller kun Rikke, der skulle tage sig af børnene?”, siger Pernille Mary Marie Lauritsen.

Derudover kan det være nyttigt at begrunde sit valg og beskrive det, hvis man deler samme værdier for opdragelse, og hvis børnene har et nært forhold til den, man ønsker skal have forældremyndigheden. Jo mere velbegrundet et børnetestamente er, jo større slagkraft vil det få, når forældremyndigheden skal tildeles.

Som regel er det unge mennesker med børn i alderen 0-7 år, der vælger at lave et børnetestamente. Ofte er anledningen, at parret skal ud at rejse eller flyve uden børnene.

Et børnetestamente skal ikke tinglyses, og der er ikke noget krav om, at man skal til notar, som man ellers oftest gør med et almindeligt testamente. ”Man skal egentlig bare opbevare det selv, men det sikreste er at give det til dem, der skal have forældremyndigheden og måske til sine forældre. Man kan også gå ned og få det noteret, hvis man ikke allerede har skrevet det ind i det testamente, man i forvejen laver,” siger Pernille Mary Marie Lauritsen.

KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T 36 14 15 33 · www.kfum-kfuk.dk/arv

Støt Socialt udSatte medmenneSker Hver uge året rundt er Kirkens Korshær i kontakt med ca. 10.000 mennesker, der har brug for hjælp.

Vær med til at støtte vores arbejde og dermed hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.

Vidste du, at når du betænker Kirkens Korshær i dit testamente vil beløbet gå ubeskåret til Kirkens Korshærs arbejde, da vi som velgørende organisation er fritaget for boafgiften.

Kirkens Korshær er en folkekirkelig hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark. Vi har ca. 400 ansatte og 8000 frivillige medarbejdere over hele landet.

Læs mere på www.kirkenskorshaer.dk eller kontakt os på tlf. 3312 1600

arv og testamente KD 2015.indd 1

5/13/15 11:46 AM

Arv&Testamente 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

4 Disse fotografier er taget af patienter og pårørende. At kunne have sin familie tæt på sig, begynde dagen med morgensang eller se ud på naturen er nogle af de ting, der har betydning i livets sidste tid. Det fandt Hospice Djursland ud af gennem projektet ”Det, som har betydning”, hvor man udleverede et lille digitalkamera til patienter og deres pårørende for at finde ud af, hvad der er det vigtigste, i tiden før man skal dø. – Fotos: Patienter og pårørende på Hospice Djursland.

Dø­en­de do­ku­men­te­rer li­vets sid­ste dage Nær­hed. Det er det, der be­ty­der noget, når man er kom­met på ho­spi­ce for at dø. Det viser fo­to­gra­fie­ r taget af pa­tien­ter og på­rø­ren­de på Ho­spi­ce Djursland Af Vi­b e­k e Mi­k ­k el­s en Han­s en hansen@k.dk

Nok er nogle af bil­le­der­ne lidt skæve og far­ver­ne lidt for­ plum­re­de. Men i al deres umid­del­bar­hed il­lu­stre­rer fo­ to­gra­fi­er­ne al­li­ge­vel, hvad ho­spi­ce­patien­ter på Ho­spi­ce Djursland i Rønde anser som det vig­tig­ste i li­vets sid­ste da­ ge. ”Det be­ty­der mest, at man kan have sine nære på­rø­ren­ de hos sig og være sam­men om det, man nu skal igen­ nem,” siger Ho­spi­ce Djurs­ lands leder, Dorit Si­mon­sen. ”Også na­tu­ren spil­ler en væ­sent­lig rolle. Der er et kaos ind­ven­digt, men na­tu­ren bi­ dra­ger med ro, fordi den er så

ufor­an­der­lig. En af pa­tien­ter­ ne skriver også, at man kan til­la­de sig at tænke hvad som helst, fordi na­tu­ren er så stor.

Der er plads til alle de slem­ me, grim­me og gode tan­ker.”

Per­so­na­let på ho­spi­cet på Djursland be­gynd­te til­ba­ge i 2011 at ud­le­ve­re et lille di­gi­ tal­ka­me­ra til de ind­lag­te for at finde ud af, hvad der er det vig­tig­ste, i da­ge­ne før man skal dø.

De bil­le­der, som pa­tien­ter­ ne tog, er ble­vet sam­let i bo­ gen ”Det, som har be­tyd­ ning”, som Ho­spi­ce Djurs­ land har ud­gi­vet sam­men med for­la­get Bog­gal­le­ri­et. ”Vi havde længe snak­ket om, hvad der be­ty­der noget for pa­tien­ter­ne. I ste­det for at

sende spør­ge­ske­ma­er ud ville vi selv lade dem styre. For hvad er det egent­lig, der tæl­ ler, når man er på ho­spi­ce?”, siger Dorit Si­mon­sen.

Det er blandt andet mo­ti­ver af fa­mi­li­en, glæ­den ved sang og musik, na­tu­rens far­ver og ens per­son­li­ge in­te­r­i­ør, der fyl­der si­der­ne i bogen.

Bil­le­der optræ­der sam­men med den dø­en­des egne ord om mo­ti­vet og giver et ind­blik i de tan­ker og op­le­vel­ser, han eller hun har i den sid­ste tid.

Selv­om nogle af bil­le­der­ne måske kræ­ver lidt re­flek­sion for at for­stå mo­ti­vet, så in­de­ hol­der de alle en for­tæl­ling, for­kla­rer Dorit Si­mon­sen: ”Der var for ek­sem­pel et bil­le­de af et aske­bæ­ger. Da

jeg så det, st­ud­se­de jeg lidt over det. Men så kom jeg i tanke om, at bil­le­det var fra ’det ry­gen­de ro­lla­tor­hold’ – en grup­pe mænd, der havde deres egen ry­ge­klub. Der lå et dybt ven­skab i bil­le­det, og det viste tan­ken om, at vi mø­ des lige her, men måske er der én af os, der ikke er her i mor­gen. Man ville jo ikke ane, at et fyldt aske­bæ­ger var en hi­sto­rie. Bil­le­det er bare sym­bo­let, og hi­sto­ri­en ligger bag det.”

Pa­tien­ter­ne på Ho­spi­ce Djursland har deres eget væ­ rel­se, og når man ind­ret­ter sig til til­væ­rel­sens sid­ste eta­ pe, har det be­tyd­ning at være om­gi­vet af hjem­li­ge ting: som

for ek­sem­pel det ynd­lings­bil­ le­de, der altid har hængt hjem­me i stuen, eller det ur, som med vante hver­dags­slag har markeret, når det var tid til af­tens­mad og sen­ge­tid.

Der­for har nogle af pa­tien­ter­ ne også taget bil­le­der af deres væ­rel­se. ”Dét, at man kan få lov til at ind­ret­te sig, som man vil, er vig­tigt. Men det tæl­ler og­ så, at man ind­går som en del af et fæl­les­skab gen­nem mu­ sik og sang. For en pa­tient har hans com­pu­ter og ur be­ ty­det noget. Det er ikke altid lo­gisk at følge med i tiden, når man er på ho­spi­ce, men at holde kon­takt med om­ver­ de­nen er be­tyd­nings­fuldt,” siger Dorit Si­mon­sen.

En­de­lig viser pa­tien­ter­nes bil­le­der, at det er vig­tigt for de dø­en­de, at sen­gen kan flyt­tes ud i solen, og at der med af­tens­må­l­ti­det også føl­ ger en god­bid til hunden. ”En pa­tient siger for ek­ sem­pel, at han al­drig får et nej. Det vid­ner om, at der er flek­si­bi­li­tet og rum­me­lig­hed hos me­d­ar­bej­de­rne, som ger­ ne vil imø­de kom­me pa­tien­ ter­nes øn­sker. Det har stor be­tyd­ning, at den sid­ste tid bli­ver gjort så le­ve­vær­dig som mu­ligt, og at man får lov til at være det men­ne­ske, man er. Man kan hel­ler ikke andet end at være den, man er, når man er ind­lagt på ho­spi­ce,” siger Dorit Si­mon­ sen.

16 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Sofa-testamenter kan hjælpe en svær snak om arv på vej Ægteparret Maria og Stefan Beyer Skydt valgte at oprette et testamente via internettet. Det gjorde det nemmere at få taget hul på en ellers svær samtale om arv og død 2 Ægteparret Maria og Stefan Beyer Skydt valgte at oprette et testamente via nettet. Det fungerede fint, men for en sikkerheds skyld fik de en advokat til at tjekke det. – Privatfoto.

af anne katrine restrup restrup@k.dk

”Vi havde talt om at gøre det i rigtig mange år. Vi havde bare ikke fået taget os sammen til det. For man bryder sig jo ikke om at blive mindet om, at et testamente kan gå hen og blive nødvendigt.”

Maria Beyer Skydt er 34 år, og hendes mand, Stefan Beyer Skydt, er 38 år. Parret har været gift i fire år, og de har en lille datter på to måneder.

Alligevel er det først for nylig, at parret har oprettet et testamente, der tager stilling til, hvad der skal ske med familien, hvis en af dem skulle dø.

Før de oprettede testamentet, var Maria og Stefan Beyer Skydt dog på den front statistisk set helt normale i en statistik, der viser, at det i dag blot er syv procent af danskere mellem 26 og 39 år, der har et testamente.

Lidt mere usædvanligt er det, at parret ikke gik den traditionelle vej ned til et advokatkontor for at få oprettet deres testamente, men i stedet gjorde det hjemme fra lejligheden i København. De oprettede nemlig deres testamente gennem SikkerArv, der er et af de firmaer, der i løbet af de senere år er begyndt at tilbyde, at man kan oprette sit testamente som et såkaldt online eller digitalt testamente. Priserne på testamenter svinger fra under 1000 kroner og op til omkring 3000 kroner, hvis man vil have en advokat til at gennemse det færdige testamente.

Maria Beyer Skydt, der til daglig arbejder hos arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group, og Stefan Beyer Skydt, der er uddannet tømrer og i dag arbejder som model, hørte om SikkerArv gennem nogle bekendte, der havde været med til at stifte firmaet. At kunne oprette testamentet hjemmefra uden at skulle forbi et advokatkontor lød godt, syntes de, og da de alligevel stod midt i et huskøb, og derfor under alle omstændigheder skulle have lavet et testamente, besluttede de sig for at give det et forsøg. ”Det viste sig at være ret nemt, og de forskellige ting var godt forklaret. Så det var meget mindre kompliceret, end jeg måske havde troet.

Det blev på en eller anden måde lidt mindre højtideligt og lidt nemmere at komme i gang med at lave testamentet, når det foregik over nettet. Det var rart selv at kunne sidde og diskutere disse spørgsmål skridt for skridt,

efterfølgende,” siger hun.

At finde ud af, at det hverken var dyrt eller besværligt at lave et testamente, var en mindre øjenåbner for Maria Beyer Skydt, og derfor anbefaler hun i dag tit venner og bekendte at få det gjort, uanset om de har lyst til at oprette det over nettet eller ej. ”Jeg har talt med rigtig mange mennesker, som også har børn, og som ikke har fået taget sig sammen til det.

Min mand og jeg tænkte måske tidligere, at ’der sker jo ikke noget’, så det var ikke lige nu, at vi behøvede at gøre det. Det kan man jo bare aldrig vide, om der gør alligevel. Man kan jo ikke lave et testamente på bagkant. Så jeg håber egentlig bare, at vores historie kan være med til at afmystificere det lidt, så der er flere, der får det gjort,” siger Maria Beyer Skydt.

TESTAMENTER OG ARV

WW Det var rart

selv at kunne sidde og diskutere disse spørgsmål skridt for skridt, uden at der sad en advokat overfor.

Maria Beyer Skydt

uden at der sad en advokat overfor,” siger Maria Beyer Skydt.

Firmaet SikkerArv reklamerer på sin hjemmeside med, at de fleste vil kunne oprette testamentet på omkring en halv time. Det tog lidt længere tid for det københavnske ægtepar, men det havde nu ikke så meget med selve oprettelsen af testamentet at gøre. Det var snarere spørgsmål, som de enten ikke vidste noget om eller for alvor havde diskuteret før, som tog tid.

”Det var blandt andet sådan noget som børnetestamentedelen, altså hvem der skal have ansvaret for vores børn, hvis vi går hen og dør.

Det er jo et meget følsomt emne, som vi måske lidt naivt ikke rigtig havde taget stilling til før,” siger Maria Beyer Skydt.

Selvom SikkerArv reklamerer med, at dets program til at oprette testamenter er gennemtestet og udarbejdet af advokater, så det ikke er nødvendigt at få en advokat til at tjekke det igennem efterføl-

gende, valgte Maria Beyer Skydt og hendes mand dog at involvere en advokat i forbindelse med en hushandel, som de alligevel skulle have advokathjælp til. Maria Beyer Skydt havde dog før da været en lille smule skeptisk over for, om testamentet nu var, som det skulle være, når det ikke var lavet på traditionel vis af en advokat. ”Vi tænkte, at det var et forsøg værd. Prisen jo var lav, og derfor kunne det ikke gå helt galt. Hvis det alligevel gjorde, kunne vi så gå til en advokat

33Omkring hver 10. dansker har skrevet testamente.

33Testamenterne er dog ujævnt fordelt på aldersgrupper. Mens hver fjerde dansker mellem 55 og 65 år har skrevet testamente, er det blot hver 14. af de 26-39-årige, der har et testamente.

KILDE: Nordea og TSN Gallup for Nordea

FIRMAER, der tilbyder testamenter på nettet 33Minadvokat.dk, lavtestamente.nu og sikkerarv.dk er nogle af de virksomheder, der tilbyder onlinetestamenter til mellem 650 og 2600 kroner. Ønsker man at involvere en advokat, kommer der et salær oveni på 1875 kroner.

Foto: Jakob dall for mS

Håbet om en bedre verden lever videre Husk, hvad en testamentarisk donation kan gøre for verdens fattigste.

Ring og hør mere på telefon 7731 0133 74-årige Katana Birya fra det sydlige Kenya har fået rettens ord for at et saltmineselskab ikke havde ret til at fordrive ham fra hans egen jord. Nu kan han fortsætte med at drive sit guesthouse og tage sig af sine børn og børnebørn. Mellemfolkeligt Samvirke har støttet Katana Biryas retssag.

Mellemfolkeligt Samvirke er en sammenslutning af mennesker i over 40 lande, der arbejder sammen med ActionAid for at styrke menneskerettigheder og udrydde fattigdom. ms.dk

ud i og

18 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Arveforskud skaber værdi for giveren Hvis man kan, bør man uddele sin arv, mens man stadig selv er i live og kan være med til at se pengene gøre gavn, mener 89-årige Helge Larsen. Han har selv givet flere foreninger et betydeligt arveforskud og har derigennem været medvirkende til, at en ny KFUK-Rede er åbnet i Aalborg bemærkning om, at han skulle huske, at han kunne ”risikere at blive 100 år” som en hentydning til, at den glade giver skulle sikre, at han stadigvæk havde nok penge til selv at leve for i længden.

Det har dog aldrig været en reel bekymring for snart 90-årige Helge Larsen, der understreger, at arveforskuddene ikke har gjort, at han bliver nødt til at leve spartansk. Han lever stadig godt og har nu også glæden af at se sine penge blive brugt og gøre gavn.

Derfor tøver han heller ikke med at anbefale andre at give arv på forskud. ”Der giver mig en stor værdi at se, hvad pengene går til.

Vi lever under så rige forhold, at det burde være en pligt at støtte velgørende arbejde herhjemme og ude i verden.

Jeg ved godt, at danskere allerede giver mange penge, men folk bruger også alt for mange penge på sig selv. Giv nogle af de penge væk i stedet,” lyder hans opfordring.

Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk

På Danmarksgade i Aalborg har der det seneste halve år ligget en såkaldt Rede – et rådgivningstilbud, hvor kvinder og mænd i prostitution kan søge hen.

Flere mennesker har stor fortjeneste i tilblivelsen af dette første ikke-offentlige tilbud i Nordjylland til mennesker i prostitution.

En af dem er den 89-årige esbjergenser Helge Larsen.

Han har nemlig valgt at give et betydeligt arveforskud til et par organisationer, som stod ham og hans afdøde hustru, Edel, nær.

Blandt disse organisationer er KFUK’s sociale arbejde, som med den nye Rede nu kan levere et frirum til de prostituerede i Aalborg.

Helge Larsen voksede op på en landsbrugsejendom ved Vallekilde på Sjælland.

Da han og Edel blev gift, troede han også, at de skulle fortsætte arbejdet i landbruget.

Men sådan blev det ikke.

Parret blev i stedet involveret i KFUM og KFUK’s arbejde, og Helge Larsen blev ansat som KFUM-sekretær i Viborg og Vesthimmerland.

Han var lidt nervøs ved situationen: Hvordan skulle han, en helt almindelig bondekarl fra Sjælland, kunne klare et sådant job i det jyske? Han deltog i højskolekurser for at forberede sig og fik stor hjælp fra de andre ansatte i KFUM og KFUK,og da han endelig startede på jobbet, blev hans nervøsitet hurtigt gjort til skamme, da de børn og unge, som han havde med at gøre, var meget lette og medgørlige: ”De var så flinke, at vi næsten følte, vi kunne gå på vandet,” mindes Helge Larsen.

Selvom det blot var Helge Larsen, der var ansat til at lave aktiviteter for børnene, så involverede Edel Larsen sig også i projekterne. Og det blev der lagt mærke til, for hun kom hurtigt i den nationale fællesbestyrelse for KFUM og KFUK, hvor hun endte med at sidde i otte år.

Her var hun særligt optaget af arbejdet med ydre mission og KFUK’s sociale arbejde blandt prostituerede. Ægteparret Larsen fik andre jobs, men blev ved med at arbejde med børn og unge. I 1967 blev Helge Larsen forstander på ungdomspensionen Bieringhus i Esbjerg, hvor Edel Larsen også blev ansat, og selvom parret ikke tjente mange penge, så havde de heller ikke et stort forbrug, og på den måde fik de efterhånden opbygget sig en stor kapital.

0 Helge Larsen i Reden Aalborgs Café Edel, som er opkaldt efter hans afdøde hustru. Her kan prostituerede og andre komme forbi hver torsdag til en uforpligtende rådgivningssamtale. – Fotograf: Ann Sørensen.

Helge og Edel Larsen fik aldrig selv børn, men gennem deres arbejde i blandt andet KFUM og KFUK fik de alligevel glæde af børn og unges nærvær. Arbejdet med børn og unge blev parrets rigdom, fortæller Helge Larsen. Så da de i 1970’erne besluttede sig for, at de ville skrive testamente, virkede det logisk for dem at give noget tilbage til nogle af de organisationer, der på mange måder havde beriget deres hverdag. ”KFUM og KFUK’s ydre mission, som ellers var et af min kones store interesseområder, var på det tidspunkt blevet nedlagt, men vi skrev KFUK’s sociale arbejde ind i testamentet sammen med andre organisationer, som vi holdt af. Samtidig gav vi hinanden ret til, at den, der levede længst, måtte ændre på tingene,” fortæller Helge Larsen.

Og det blev Helge Larsen, der kom til at leve længst. Hans kone døde i 2009 efter en længere sygdomsperiode. Det var en hård periode for den nylige enkemand, som i sorgen gjorde sig mange overvejelser om parrets fælles arv.

Han havde et stort økonomisk råderum, hvilket fik ham til at genoverveje, hvornår pengene skulle gives: ”Det virkede tosset at vente med at give pengene, til jeg selv skulle væk fra denne jord. Jeg var og er rask og rø-

Arveforskud

0 KFUK’s sociale arbejde driver fire såkaldte Reder for prostituerede i København, Aarhus, Odense og Aalborg. I 2013 modtog Reden i København alene over en million kroner i arv og gaver.

– Foto: Scanpix.

rig, og jeg ville gerne nå at se pengene skabe glæde og være med til at bestemme, hvordan de skulle bruges,” siger han.

Derfor besluttede han sig for at give de organisationer, som hustruen og han havde skrevet ind i deres testamente, arven på forskud. Deriblandt gav han et betydeligt beløb til KFUK’s sociale arbejde, så de i Edels ånd kunne åbne et nyt tilbud til de prostituerede i Jylland. Arveforskuddet var en måde at holde Edels minde i live på, fortæller han.

Og arveforskuddet har også betydet ganske meget for den nye Rede i Aalborg, fortæller

Marie Louise Løvengreen, der er leder af Reden og udviklingschef i KFUK’s sociale arbejde. Det er langtfra den eneste finansiering bag den nye Rede, som også har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune, men arveforskuddet giver flere muligheder for arbejdet: ”Det gør, at vi kan gøre nogle ting, som giver mening for de mennesker, vi hjælper, og som ikke er betinget af de midler, vi får fra det offentlige. Arveforskuddet sikrer, at vi kan gøre det, som vi synes giver mening i forhold til vores standarder,” siger Marie Louise Løvengreen.

Arv, pengegaver og donati-

oner har da også været afgørende for KFUK’s sociale arbejde lige siden begyndelsen og udgør i dag en af de vigtigste indtægtskilder. I 2013 modtog KFUK’s sociale arbejde 651.089 kroner i private støttebidrag og arvede yderligere 62.340 kroner. De enkelte Reder får også betydelige tilskud og arvebeløb fra private; i 2013 modtog Reden i København eksempelvis over en million kroner i arv, gaver og støttebidrag.

Helge Larsen er godt tilfreds med brugen af pengene.

Da han uddelte arveforskuddene til de forskellige foreninger, advarede hans bankmand ham med en kæk

33Det er muligt at give sine arvinger et arveforskud, som senere vil blive fratrukket personens egentlige arv. Denne mulighed kan med fordel bruges, hvis man i en given situation ønsker at hjælpe et af sine børn med en økonomisk udgift som eksempelvis et huskøb, men samtidig ønsker, at alle børn i sidste ende arver lige mange penge.

33Hvis man ønsker at give et arveforskud til personer i arveklasse 1, altså børn eller børnebørn, kan man i 2015 give op til 60.700 kroner afgiftsfrit om året.

Dette beløb skal modtageren altså ikke betale afgift af. Hvis arveforskuddet overstiger 60.700 kroner, skal arvingen fra denne arveklasse betale 15 procent i arveafgift af alt over dette beløb.

33Hvis man giver en arv eller et arveforskud til en almennyttig institution eller forening, som Helge Larsen gjorde, er hele beløbet afgiftsfrit.

33Har man ikke naturlige arvinger, er det ekstra vigtigt, at man skriver et testamente, så man får indflydelse på, hvad ens penge bliver brugt til. Staten modtager hvert år cirka 70 millioner kroner i arv fra mennesker uden arvinger, der ikke har fået skrevet testamente.

Fotograf: Steen Andersen

EFTERLAD HJÆLP TIL ET NYT LIV Dit testamente kan bringe håb og gøre en forskel for børn, unge og voksne, der er ramt af svigt, ensomhed, misbrug, hjemløshed eller psykisk sygdom. Din støtte gør det muligt for os at tilbyde mennesker i udsatte livssituationer omsorg, netværk og fællesskaber.

Læs mere på www.kfumsoc.dk eller ring på 6440 1888 for rådgivning og information.

20 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

Der er en lang tradition for dødslejefotografier af børn Det skabte forbavselse, da årets pressefoto 2015 blev et billede af en femårig død pige. Men dødslejefotografiet skriver sig ind i en bredere tradition, som de senere år har gennemgået en renæssance, mener eksperter Af Lasse Ryom Nielsen

2 Allerede for 100 år siden tog man billeder af døde børn.

– Foto: Jens Nielsen Kromann, Fanø. Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

ryom@k.dk

I en lille træseng ligger femårige Rose omgivet af tøjdyr, blomster og med en rød- og hvidternet dyne over sig. Rose er iført nattøj, der matcher dynebetrækket, hun er bleg i ansigtet, og hendes læber er lilla. Rundt om sengen står fire andre børn og kigger ned til hende. Den ene, en lyshåret pige, løfter Roses ene øjenlåg.

Sådan ser årets pressefoto 2015 ud. Et følelsesladet foto og øjeblik med den lille pige, der blev født med et halvt hjerte og døde i 2014 efter flere operationer i hjertet. Fotografiet er et såkaldt dødslejefotografi, der trods navnet er et foto af afdøde. En genre, som ikke er særlig kendt, og som sjældent finder vej til medierne. Ikke desto mindre har dødslejefotografiet eksisteret, lige så længe man har kunnet fotografere og gør det stadigvæk. Efter en periode med en tabuisering af døden i store dele af 1900-tallet er det specielle fotografi så småt blevet mere udbredt igen, mener Jannie Uhre Ejstrud, der har skrevet en ph.d.-afhandling om dødslejefotografiets historie. Hun fortæller, at dødslejefotografiet skriver sig ind i en bredere tradition, der i disse år er på vej tilbage, hvor man mindes de døde ved at gemme alle mulige forskellige genstande, som knytter de efterladte til deres kære. ”Man kan se en tendens til, på kirkegårdene for eksempel, at det at gemme og udstille genstande fra afdøde har været på vej ind igen de senere år. I 1800-tallet lavede man personlige mindebreve, gemte lokker af hår og fremstillede sørgesmykker. Der var nærmest en masseproduktion af sorgudstyr, blandt andet sørgebrevpapir med sorte kanter. Og det er den genstandskultur, dødslejefotografierne skriver sig ind i, hvor man bruger tingene i en form for minde- og sorgbearbejdelse,” siger Jannie Uhre Ejstrud.

Den tendens ser også Michael Hviid Jacobsen, der er sociolog på Aalborg Universitet og har forsket i vores forhold til døden. ”I store dele af det 20. århundrede har vi lagt afstand til og forsøgt at fjerne os fra alle traditioner og ritualer omkring døden. Men nu kan man se, at nogle af de traditioner kommer tilbage og nye til for at prøve at skabe en mening med den her død,

2 Billedet af den døde pige Rose blev årets pressefoto i 2015. – Foto: Martin Lehmann.

som vi har så svært ved at forholde os til. Og her kan små ritualer, som for eksempel at tage et billede af afdøde, tænde et lys eller lægge ting ned i kisten være en måde, hvorpå vi gør døden til noget, som er knap så forfærdeligt,” forklarer Michael Hviid Jacobsen.

Døden blev stadig mere privat i begyndelsen af 1900-tallet, i takt med at der skete en professionalisering af hospitalsvæsenet, plejen af døende og bedemandserhvervet. I dag er fænomenet særligt udbredt i forhold til døde spædbørn, hvor det er blevet almen praksis på sygehusene, at forældre opfordres til at få taget billeder af deres døde spædbørn. Funktionen er alt-

så den samme som i 1800-tallet, hvor man tog billederne for at have et sidste minde.

Til gengæld har dødslejefotografiet ændret sig gradvist, i takt med at teknologi er blevet stadig mere tilgængelig. ”Går man tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede er der en hel del billeder af børn, hvor fotografierne er meget opstillede, og der blev hyret fotografer til at tage billederne. Her var de døde så iført deres fineste tøj, mens deres levende søskende var med på billedet – det ser vi altså ikke længere. I dag er det noget, pårørende selv gør med deres mobiltelefoner eller private kameraer, og derfor er det også min vurdering, at fænomenet stadigvæk er ret udbredt,” siger Michael

Hviid Jacobsen og uddyber: ”Det er svært at sige, hvor udbredt dødslejefotografier er i dag, da der ikke findes nogen dokumentation for det. Men inden for kunsten er vi begyndt at udstille billeder af personer, som er taget før og lige efter, de er døde. Det var ikke noget, man kunne forestille sig at udstille for 20 år siden, så der er en nysgerrighed i forhold til at afsøge grænser i forbindelse med døden,” mener han.

Jannie Uhre Ejstrud fortæller, at dødslejefotografiet er blevet mere offentligt end tidligere. Det er nemlig langtfra alle, der vælger at holde deres dødslejebilleder i separate fotoalbums inden for hjemmets fire vægge, som det

var normen i store dele af det 20. århundrede. I dag eksisterer der flere mindesider på internettet, hvor man bliver ført ind i en verden, der er dedikeret til de døde. Mindet. dk, som administreres af Kristeligt Dagblad, er et eksempel på et internetforum, hvor pårørende kan lave små digitale mindemonumenter over deres afdøde i form af mindesider med tekst og billeder. ”Det er blevet udbredt at vise billeder frem på internetmindesider, der på mange måder minder om en sorggruppe. Det kan være en stor hjælp for efterladte at møde ligesindede og på den måde forstå det tab, de har lidt,” forklarer Jannie Uhre Ejstrud.

For forældrene til Rose, pigen på årets pressefoto, var det også en del af forklaringen på, at de valgte at lade deres femårige datter fotografere efter hendes død. ”Vi tænkte, at lige om lidt bliver hun lagt i jorden, og så er hun væk. Der tror jeg, det er meget menneskeligt at ville holde fast. Få det allersidste blik og billede af hende.

Det er ligesom, når de døde ligger i kapellet, så tager man også hen lige til det sidste for at sige farvel. Og er der nogen grund til det? Ja, det tror jeg, der er. Det handler om, at din

elskede er død, og det skal lande i dig. At vi tog billeder, tror jeg, hjalp os til at forstå, at hun er død. Det passer.

Hun er død. Man ser det én gang til for at forstå det,” siger mor til Rose, Birgitte Vestergaard.

Fotografiet af Rose er på mange måder enestående, og der vil næppe komme endnu et dødslejefotografi, som får den samme opmærksomhed og eksponering. Alligevel har Jannie Uhre Ejstrud en fornemmelse af, at det specielle fotografi vil blive stadig mere synligt i fremtiden. ”Det baserer sig kun på en mavefornemmelse, men jeg tror, det vil blive mere synligt i fremtiden. Vi tager generelt flere og flere billeder, og det sker impulsivt og sanseligt, når vi gør det. Og så dækker billederne et behov, som mange efterladte har,” siger hun.

DØDSLEJEFOTOGRAFIET 33Traditionen med at fotografere døde har eksisteret, lige så længe man har kunnet fotografere. I begyndelsen tog man billederne, så de mindede om den måde, man portrætterede statsoverhoveder og gejstlige på. I fotografiets barndom blev der tilkaldt en professionel fotograf, når der var anledning til det. Men med opfindelsen af Kodakkameraet i 1888 og rullefilmen året efter begyndte fotografering at blive for alle. Det betød samtidig et skift fra de mere arrangerede og opstillede fotografier til almindelige snapshots.

33I 1980’erne skete der en institutionalisering af dødslejefotografiet, hvor sygehusene rutinemæssigt fotograferer dødfødte og tidligt døde spædbørn.

Traditionen begyndte i USA i begyndelsen af 1980’erne. De seneste 30 år har det været standardprocedure på større sygehuse i Danmark, at der tages fotos af døde spædbørn.

Vil du overveje en gave til Diabetesforeningen i dit testamente?

STØTTE TIL BL.A. FORSKNING, KURSER OG RÅDGIVNING Diabetesforeningens opgave er at hjælpe mennesker med diabetes til et bedre liv, og det gør Diabetesforeningen bl.a. ved at tilbyde kurser og ekspertrådgivning til vores mange medlemmer.

Din støtte vil også gå til den danske forskning i diabetes. Alle beløb, store som små, gør en forskel. I 2014 har vi støttet dygtige danske forskere, der arbejder med projekter, som kan hjælpe mennesker med type 1- og type 2-diabetes.

Sammen om et godt liv med diabetes – og en fremtid uden

FRITAGET FOR ARVEAFGIFT Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes.

Diabetesforeningen er en privat organisation, som modtager højst 10 % i offentlig støtte. Derfor er bidrag fra arv helt afgørende for vores fortsatte indsats.

For yderligere information, kontakt Susanne B. Jørgensen på telefon 63 12 90 33, sj@diabetes.dk eller læs mere på diabetes.dk/arv.

Diabetesforeningen · Rytterkasernen 1 · 5000 Odense C · tlf. 66 12 90 06

Giv håb til

forfulgte

kristne

Giv bibler til forfulgte kristne Rundt om i verden findes der lande, hvor en bibel enten er meget svær at få fat på eller direkte forbudt. Åbne Døre leverer hvert år tusindvis af bibler og andet kristent materiale til kristne og kirker i disse lande. Du kan med din støtte sikre, at mennesker får mulighed for selv at læse i Bibelen.

Hjælp til forfulgt kristne Kristne er den gruppe i verden, der er mest forfulgt. I over 50 lande forfølges kristne for deres tros skyld. Medierne er de seneste år begyndt at rapportere mere om, hvad der sker. Åbne Døre har i 60 år hjulpet og støttet forfulgte kristne. Vi er til stede ved fronten, sammen med dem, der hvor det er allerfarligst.

Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er: • Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

KD_Arv-Testam_lav.indd 1

19-maj-2015 16:03:31

22 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. maj 2015

4 Klunkehjemmet er præget af godt håndværk, som ses flere steder i lejligheden.

Spisestuen er blandt andet dekoreret med forskellige ansigter, der med stor detaljerigdom er skåret ud i træ

0 I trappeopgangen til Klunkehjemmet er familien Christensens første landsted, Lindehuset, portrætteret.

0 Salonen er det fineste rum i Klunkehjemmet og blev især brugt, når familien havde gæster på besøg. Møblement, gardiner og portierer og hele rummets udsmykning er fra 1890. Den s-formede sofa er typisk for klunketiden. – Alle fotos: Leif Tuxen

I det københavnske klunkehjem træder man direkte ind i historien En komplet herskabslejlighed fra 1890’ernes København er gået i arv i generationer og ejes stadigvæk af slægtninge til familien, der dengang boede i den. Lejlighedens indbo er testamenteret til Nationalmuseet Af Lasse Ryom Nielsen ryom@k.dk

Ved Frederiksholms Kanal i København kan man træde direkte ind i en tidslomme, der går helt tilbage til årene fra 1890 til 1914. Midt i storbyens travlhed, støj og jag er tiden skruet tilbage i en 330 kvadratmeter stor herskabslejlighed, som er velbevaret og et enestående eksempel på et højborgerligt københavnsk hjem fra klunketiden.

Det var grosserer Rudolph Christensen, der i sin tid købte lejligheden på anden sal.

Den blev renoveret og istandsat, så han sammen med sin hustru, Elina, og deres tre børn, to døtre og en søn, kunne flytte ind.

I dag er hele ejendommen stadigvæk i familiens eje, og Nationalmuseet lejer sig ind i lejligheden på anden sal, mens alt indbo i form af møbler og tekstiler er blevet testamenteret til Nationalmuseet, som i dag også holder lejligheden tilgængelig for offentligheden. ”Det er helt unikt, at lejligheden stadigvæk står fuldstændig som dengang med den samme møblering og er bevaret så flot. Det er en meget generøs gave. Det forpligter, så vi passer godt på de unikke genstande,” siger ­Esther Grølsted, der hver mandag siden 1978 har tilset lejligheden og vist den frem for interesserede gæster.

Denne mandag er ingen

undtagelse. Esther Grølsted viser vej gennem lejlighedens 10 værelser, mens hun ned til mindste detalje kan fortælle om ejendommen og familien, der boede her for mere end 100 år siden.

Rundvisningen begynder i herreværelset, hvor det gyldne askebæger på sofabordet vidner om, at der i dette rum er blevet røget mere end et par cigarer i tidens løb. I forlængelse af herreværelset ligger salonen, lejlighedens fornemmeste rum, der blev anvendt ved selskabelige lejligheder. Her hænger de lange røde gardiner af fint uldsatin for vinduerne, og rummet er proppet med rustikke sortpolerede træmøbler med brunrødt silkebetræk med klunker og snore.

Esther Grølsted fortæller, at lejligheden blev renoveret og indrettet af tidens bedste dekoratører i klunkestilen, der er kendetegnet ved, at man lod sig inspirere af de forskellige historiske stilarter og samtidig tilføjede sin egen tids opfattelse af, hvordan udsmykningen skulle udarbejdes.

Det er Rudolph Christensens døtre, frøkenerne Gerda og Ellen Christensen, der omhyggeligt har værnet om lejligheden, da de blev boende i hjemmet frem til deres død i 1963.

Nationalmuseet fik interesse for lejlighedens indretning en dag i 1942, da en medar-

bejder fra museet, Tove Clemmensen, besøgte søstrene i deres hjem i Frederiksholms Kanal 18. De to ugifte søstre ville skænke deres mors sølvbryllupskjole til museets dragtsamling og havde derfor kontaktet Nationalmuseet. Da døren blev åbnet, trådte Tove Clemmensen direkte ind i klunketiden og 1890’ernes København. ”Da man i sin tid åbnede testamentet efter døtrenes død, viste det sig, at Nationalmuseet måtte arve, hvad man havde lyst til. Tove Clemmensen sagde til sagføreren: ’Så vil jeg da have lov til at være ubeskeden, for vi vil gerne have det hele’. Og sådan blev det så,” fortæller ­Esther Grølsted.

På rundturen gennem lejligheden kan man ikke undgå at fornemme, hvor velhavende familien Christensen var.

Familiens formue skyldtes faderen, Rudolph Christensens, handel med silkestoffer, bånd og possementvarer, og døtrene har kunnet leve af arven længe efter moderens død i 1941. Overdådigheden kommer blandt andet til udtryk, når man kaster et blik på den store prismelysekroner, hvor elpærer og skærm vender nedad for at ”prale” med, at man nu for første gang havde en lyskilde, som ikke behøvede vende opad.

Fra salonen går rundturen videre ind i dagligstuen, hvor et klaver står i hjørnet af rum-

met. Af bøgerne i reolen, billederne på væggen og alt øvrigt interiør, som søstrene testamenterede til Nationalmuseet, kan man se, at de, ligesom forældrene, var moderne, veluddannede, berejste og kulturelt velorienterede.

Men selvom familien på mange måder var moderne, blev døtrene altså boende sammen i lejligheden, hvor de ned i detaljen bevarede hjemmet, som det var, da deres forældre levede. ”Det var meget normalt på den tid, at man ikke ændrede på det, forældrene havde gjort ved huset. Der var en vis rutine i det, man foretog sig, og der var ingen grund til at lave om på tingene, tænkte man. Både sønner og døtre, der ikke blev gift, levede, som forældrene havde gjort – det er der flere eksempler på.

Alligevel er det unikt, at det her er bevaret på denne måde, hvor alt står mere eller mindre, som det gjorde, da familien Christensen boede her,” siger Esther Grølsted.

Fra dagligstuen fortsætter rundturen gennem spisestuen og videre ned ad en 27 meter lang gang med soveværelser, pigeværelser, køkken, badeværelse og et lille wc for enden. På rundturen kan man pludselig høre, at nogen spankulerer rundt i lejligheden ovenpå. Det viser sig at være efterkommere af familien, som den dag i dag stadigvæk ejer ejendommen. De bor til daglig i Hamborg, men

0 De vinrøde gardiner er af fint uldsatin. Pomponerne eller klunkerne er et gennemgående og karakteristisk stiltræk ved møblerne fra klunketiden, og det er herfra, periodens navn stammer.

holder i denne uge ferie i deres lejlighed i København. ”Min kone har været her mange gange, lige fra hun var barn, og når juletræet bliver pyntet til jul, tager vi børnene med. I ejendommen kan man blive ved med at finde ting fra den tid som for eksempel et gammelt menukort fra 1890.

Så det er jo ret usædvanligt

og flot, at den er blevet givet videre og holdt ved lige,” siger Jens Bøgh, der er gift med Helle Gøtzsche-Larsen, oldebarn af Rudolph og Elina Christensen, hvis søn førte slægten videre.

Det glæder både Nationalmuseet og familien Christensens efterkommere, at ejendommen i dag er med til at sige noget om, hvordan man levede omkring år 1890. Skoleklasser har jævnligt undervisningsforløb, hvor de besøger den unikke lejlighed, der giver et indblik i borgerskabets dagligliv på den tid. ”Man indrettede sig jo helt anderledes dengang, end man gør i dag. Man havde en anden familiesammensætning, og børnene blev undervist derhjemme. Skoleeleverne, der kommer her, er meget benovede over at se, hvordan en familie fra det bedre borgerskab boede på den tid,” siger Esther Grølsted.

Rundturen slutter, hvor den begyndte – i herreværelset – hvor små hold på højst 15 personer hver weekend træder ind i klunkehjemmet. Og dermed ind i et stykke historie, der vil være lige så velbevaret for fremtidige besøgende. ”Vi er meget, meget glade for at kunne vise klunkehjemmet frem til interesserede gæster. Forhåbentlig vil kommende generationer også kunne opleve dette enestående stykke historie,” siger Esther Grølsted.

GIV EN GAVE til Osteoporoseforeningens arbejde GIV EN GAVE I 2013 var der ca. 9000 hoftebrud hos borgere i DK over 65 år med knogleskørhed.

En ældre undersøgelse tydeliggør konsekvenserne for de hofteopererede 6 måneder til Osteoporoseforeningens arbejde efter en hoftefraktur: I 2013 var der ca. 9000 hoftebrud hos borgere i DK over 65 år med knogleskørhed.

• 51% kanundersøgelse ikke selvtydeliggør klæde sig på (mod 14% operation) En ældre konsekvenserne for de før hofteopererede 6 måneder efter en hoftefraktur: • 68% kan ikke rejse sig alene (mod 10% før) • 85% kan ikke gå alene (mod 25% før) 51% kan ikke selv klæde sig på (mod 14% før operation) 

68% kan ikke rejse sig alene (mod 10% før)

 85% kan ikke gåen alene (mod 25%forringet før) Et hoftebrud medfører væsentlig livskvalitet for den ramte.

Et hoftebrud medfører en væsentlig forringet livskvalitet for den ramte.

Osteoporose er en både arveligt og aldersbetinget sygdom. Men det er kun ca. hver er en både arveligt sygdom.

Men det erbehandling kun ca. hver femte med femteOsteoporose med knogleskørhed, derogeraldersbetinget i nødvendig medicinsk for sygdommen. knogleskørhed, der er i nødvendig medicinsk behandling for sygdommen.

HJÆLP os med kendskabet til opsporing og forebyggelse af sygdommen HJÆLP os medatatudbrede udbrede kendskabet til opsporing og forebyggelse af sygdommen bl.a. gennem oplysning om knoglevenlig motion og levevis bl.a. gennem oplysning knoglevenlig motion og levevis HJÆLPom os til at kunne støtte dansk forskning i osteoporose.

Du kan viden hos foreningens landsformand, Ulla Knappe.

HJÆLP os hente til atmere kunne støtte dansk forskning i osteoporose.

Tlf. 8613 9125.

Du kan hente mere viden hos foreningens landsformand, Ulla Knappe.

En gave op til 15.000 kr. er fradragsberettiget i 2015 Tlf. 8613 9125. www.osteoporose-f.dk

En gave op til 15.000 kr. er fradragsberettiget i 2015 www.osteoporose-f.dk

Ulla Knappe, Ulla Knappe,Landsformand Landsformand ParkPark Allé 8000 Århus Mail: Allé55• 8000 Århus C  Tlf.C86•13 91 25 ullaknappe@osteoprose-f.dk Mail: ullaknappe@osteoporose-f.dk

Se den lille kattekilling Nej, hvor er den sød Heldigvis tog vi os af den Ellers var den død

Hjælp os på www.kattens-vaern.dk Eller send en sms med teksten ’KV’ til 1241.

Så støtter du vores arbejde med 100 kroner.

Det koster 100 kr. plus alm. sms-takst.

I mere end 90 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave.

Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi har kontakt til advokater, som kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort.

Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.nødhjælp.dk/arv ı testamente@dca.dk

www.nødhjælp.dk/arv Foto valgerdur hvidt larsen

Lad Livet gå videre når du er gået bort