Arv & Testamente

Arv&Testamente

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LĂ˜RDAG 25. MAJ 2013

Kvinder fører an i gavmildhed Modne, veluddannede kvinder er de borgere, som giver flest penge til velgørenhed.

Det viser en ny kortlÌgning af danskernes forhold til velgørenhed. Den viser ogsü, at det er blevet svÌrere at fü danskerne til at bidrage til velgørenhed. SvÌrest er det i Nordjylland.

Side 4

Mit kĂŚreste arvestykke Nogle arvestykker har en sĂŚrlig betydning for os. Vi har spurgt tre danskere om deres kĂŚreste arvestykke.

Side 6

Om at give afkald pü sin arv Er man forgÌldet, kan man frasige sig sin arv og i stedet lade den gü videre til sine egne børn. Ogsü i andre tilfÌlde kan det vÌre en fordel at springe en generation over.

Side 12

Penge, der gives videre med følelser Hvad er egentlig forskellen pü 10.000 kroner og 10.000 kroner? Hvis pengene er arvet frem for tjent, er der faktisk stor forskel. Det skyldes blandt andet, at arven kan Ìndre vores liv.

ejliv etsdis niM

Side 15

lvivt i ednerørüp enim ellits ta ekki rof - Man har pligt til at hjÌlpe

Direktør Peter Knudsen vil gerne bruge noget af sit overskud pü at hjÌlpe. En uventet kontakt til et missionsselskab har resulteret i opførelsen af et børnehjem, mens en skole og et sundhedscenter er pü vej.

Side 18 I L LU ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

STĂ˜T PAKISTANS KRISTNE Selskabet til støtte for Pakistans Kirke har som formĂĽl at arbejde for evangeliets forkyndelse i Pakistan og hjĂŚlpe det kristne mindretal i Pakistans NordvestgrĂŚnseprovins.

Vi er tĂŚt knyttet til en menighed i Mardan.

Vi yder bl.a. støtte til en skole med 10 klassetrin, et kollegium og en vÌrkstedsskole.

Giro: (+01) 2031167 Bank: 9740 887 57 39744 www.pakistanskirke.dk

Støt Danske Sømandsog Udlandskirker Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, er folkekirken i udlandet.

Tak for enhver gave, der kan støtte og udvikle vores arbejde.

Danske Sømands- og Udlandskirker Smallegade SFE SBMVNS47, PG U2000 LZSUSFrederiksberg PG OF SF ÂłFKMJW FUTEJT OJ.Âł Tlf 7026 1828 • Giro HJMUGJSLT OF FNSPGEV500-3660 UB SPG EFIHJMVN HJE SFWJH www.dsuk.dk SFLTOÂ&#x; FLLžJDFQT NP OPJUBNSPGOJ EFN HOJSžMLSF

SFOPJUBNSPGO* FTMFWBSHFC OJE EFN FTMFEOJCSPG J FUGP NPT MlNTHSÂ&#x;QT FE lQ SBWT FWJH OBL SFE FEOFSÂ&#x;SlQ FE SPG QP SFLLVE

Min sidste vilje - For ikke at stille mine pürørende i tvivl

ide Se s

3i

vo �Ar

� nte

e stam

g te

www.bedemand.dk

2 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Den sidste vilje Tal om det svære i tide. Det gør afskeden og tiden efter et dødsfald mindre tung for de efterladte Af Karin Dahl Hansen dahl-hansen@k.dk

Det bliver aldrig rutine, selvom jeg efterhånden har prøvet det et par gange.

Et familiemedlem dør, og man sidder hos bedemanden og skal tage stilling til alt fra udformningen af dødsannoncen til valg af kistepynt.

Skal afdøde kremeres eller begraves? Hvilken urne, og hvad skal der serveres til det efterfølgende kaffebord – kringle eller rigtig mad – nogle kommer jo langvejs fra? Og samtalen med præsten. Man forsøger at give et retvisende billede af den, der er død, og tænker selvfølgelig på, hvad der er vigtigt at få sagt – bare man ikke glemmer noget. Og hvad med salmer?

For nylig stod jeg i situationen igen. Min svigerfar var

død lillejuleaften. Langtfra uventet. Han var gammel og syg – men alligevel. Et dødsfald kommer vel altid lidt overraskende og pludseligt.

Men denne gang var der ting, som var nemmere. Han havde nemlig allerede for flere år siden udfærdiget en lille folder, ”Min sidste vilje”, om, hvordan han ville have sin afsked tilrettelagt.

Jeg kan stadig huske den sommer, hvor vi sad ved hans spisebord med voksdug og gennemgik folderen.

Det var vigtigt for ham, jeg syntes, det var en smule akavet. Sådan at tale om bisættelse, salmer og grav.

Men da vi mellem jul og nytår sad hos bedemanden, kunne jeg kærligt tænke tilbage på min svigerfars mod til at tale om det svære.

For vi vidste præcist, hvilke salmer der skulle synges, at han ville bisættes, og på hvilken kirkegård urnen skulle

WW Da vi mellem

jul og nytår sad hos bedemanden, kunne jeg kærligt tænke tilbage på min svigerfars mod til at tale om det svære. For vi vidste præcist, hvilke salmer der skulle synges, at han ville bisættes, og på hvilken kirkegård urnen skulle sættes ned.

sættes ned. Og tilbage stod så at bestille kaffe og lagkage på den restaurant, han havde fejret sin sidste fødselsdag på.

I dette tillæg har vi samlet nogle af de artikler, vi det seneste år har bragt om arv og testamente samt skrevet en række nye artikler om emnet.

Flere gør, som det fremgår, som min svigerfar og forbereder sig selv og deres efterladte. Andre går hele vejen og gør som Leif John Nielsen her i tillægget. Forbereder hele bisættelsen selv, organsierer det i ringbind og har styr på alt – selv dødsannoncen vælger flere at skrive.

Men hvad så med det, man efterlader sig?

Ja, for det første er der næsten en tredjedel, der efterlader sig så lidt, at der kun er til at dække udgifterne til begravelsen samt et mindre beløb.

Som det fremgår af tillægget,

kaldes det boudlæg, og her er der en bagatelgrænse på 40.000 kroner.

Mange vælger også – uanset om de har lidt eller meget – at forære arvingerne såvel penge som bohave, mens de selv er i live.

På den måde oplever man glæden ved at give og kan se modtagerens glæde over at få penge eller måske bare det tæppe, som man ved, et barnebarn altid har sat pris på.

Arveloven giver i dag store muligheder for at få indflydelse på, hvem der skal arve en; der skal blot udfærdiges et testamente.

Ens børn og børnebørn kan man ikke gøre arveløse, men næsten, så ønsker man i stedet at betænke en kær ven eller en organisation, er der rige muligeder for dette. Tidligere kunne arv være helt altafgørende for det videre liv for arvingerne. Ældstesønnen arvede gården og kunne

dermed fortsætte sin fars hverv, mens en yngre bror eller søster måtte klare sig selv.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

Alligevel er arvede penge noget særligt, som det også fremgår af dette tillæg.

Nina gør sig således store overvelser om, hvordan hun skal forvalte de penge, hendes onkel har efterladt hende. Og det er helt i onkelens ånd, at det nu er niecen, der nyder godt af en del af hans formue. Han havde nemlig skrevet testamente. Og det kan være en god idé.

Ud over at man selv har indflydelse på, hvad der sker med såvel penge som bohave, kan man også forebygge strid mellem arvingerne bagefter.

Og det er vel det bedste, man kan efterlade sine børn og børnebørn: en fortsat god relation, der ikke slås i stykker af uenigheder om penge eller ting. God læselyst.

Stadig flere urner bliver tømt over havet Dyre gravsteder og ønsket om en alternativ begravelse får antallet af askespredninger til at stige Af Claus Vincents vincents@k.dk

Fiskekutteren ”M/S Solea” fra Hvide Sande havde sidste år omkring 20 sejladser med pårørende, som efter afdødes ønske skulle sprede asken over Vesterhavet. Men flere steder i landet ligger sejlskibe og kuttere parat for at imødekomme stadig flere danskeres ønske om at få asken spredt over åbent hav.

Den sidste sejlads med fiskekutteren er udtryk for en meget større tendens. I Begravelse Danmark, som har 50 bedemandsforretninger landet over, er det administrerende direktør Mogens Ballings klare opfattelse, at antallet af askespredninger stiger år for år.

Han vurderer, at tallet i dag meget vel kan ligge på op til 2500 om året, men understreger, at der ikke længere føres en officiel statistik over antallet i Kirkeministeriet. Ifølge Danmarks Statistik døde der

sidste år i Danmark 52.325 personer. ”Flere vælger denne form for afsked, dels fordi gravstederne i disse år er blevet dyrere på grund af øget brugerbetaling, dels fordi det for øjeblikket er det eneste alternativ til den almindelige kirkegård, som er ejet af menighedsråd eller af kommuner rundt i Danmark,” siger Mogens Balling.

Selvom ”M/S Solea”s passagerer i langt de fleste tilfælde er lystfiskere, vil firmaet Kott Fritid, som står for askespredningssejladserne med ”M/S Solea”, fortsætte med at tilbyde askespredning, oplyser salgschef Niels Muff. ”Vi begyndte for to-tre år siden at tilbyde askespredninger på basis af et lokalt ønske. Siden da er tallet bare blevet ved med at stige. I de fleste tilfælde er de pårørende ikke blevet informeret om afdødes ønske om askespredning, og derfor bliver de meget glade og taknemmelige,

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Karin Dahl Hansen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

når de ringer til os og hører, at her kan det godt lade sig gøre,” siger Niels Muff, som oplyser, at det er danskere fra hele landet, som kommer til Hvide Sande for at få aske spredt.

I 2008 registrerede Kirkeministeriet ønske om 1692 askespredninger mod 80 i 1988. Siden er lovgivningen ændret, så der ikke længere skal ansøges om askespredning, og derfor føres der ikke længere statistik.

Men lovændringen har haft stor betydning, vurderer bedemand i Køge Per Jensen. ”Vi oplever et stigende antal pårørende, som skal have asken fra en afdød spredt på havet. Nu hvor loven er gjort lempeligere, er det en tilskyndelse for flere til at beslutte sig, ikke mindst hvis man har en tilknytning til havet,” siger han.

Religionsforsker på Københavns Universitet Brian Arly Jakobsen kom et indlæg på en konference i marts om kirkegårde, hvor blandt andre kirkeminister Manu Sareen (R) medvirkede, ind på udviklingen i askespredning.

Han er overbevist om, at tallet fortsat vil stige. ”Derfor udgør askespredningen også en anseelig procentdel af de danskere, som årligt dør og bliver brændt,” siger Brian Arly Jacobsen og fortsætter: ”Askespredning opfylder stadig fleres krav til en indivi-

WW Flere vælger

denne form for afsked, dels fordi gravstederne i disse år er blevet dyrere på grund af øget brugerbetaling, dels fordi det for øjeblikket er det eneste alternativ til den almindelige kirkegård, som er ejet af menighedsråd eller af kommuner rundt i Danmark.

Mogens Balliung, direktør i Begravelse Danmark

0 Flere og flere danskere ønsker at få deres aske spredt over havet. – Foto: Scanpix.

duel måde at blive bisat på.

Det kan være, fordi det er ikke-religiøst, men det kan også være religiøst søgende danskere, som på denne måde vælger en åndelig dødskultur, som passer til deres natursyn. Aktivt troende kan sagtens synes, at askespredning i havet er en smuk afskedsgestus.”

Min sidste vilje

- for ikke at stille mine pårørende i tvivl

³.JO TJETUF WJMKF³ FS FO GPSUSZLU GPSNVMBS EFS HJWFS EJH NVMJHIFE GPS BU VEGPSNF FO TLSJGUMJH FSLM SJOH NFE JOGPSNBUJPO PN TQFDJ¾LLF OTLFS J GPSCJOEFMTF NFE EJO CFHSBWFMTF *OGPSNBUJPOFS EFS LBO HJWF TWBS Ql EF TQ SHTNlM TPN PGUF EVLLFS PQ GPS EF QlS SFOEF ³.JO TJETUF WJMKF³ LBO CFTUJMMFT FMMFS VEGZMEFT Ql XXX CFEFNBOE EL FMMFS EV LBO Gl EFO VEMFWFSFU WFE BU IFOWFOEF EJH UJM EJO MPLBMF %BOTLF #FEFNBOE

%BOTLF #FEFN OE FS %BONBSLT TU STUF PH METUF PSHBOJTBUJPO BG TFMWTU OEJHF CFEFNBOETGPSSFUOJOHFS ' MMFT FUJTL SFHFMT U PH VEEBOOFMTF FS EJO HBSBOUJ GPS LPSSFLU WFKMFEOJOH .FEMFNNFS BG %BOTLF #FEFN OE TFS EFU TPN EFSFT GPSOFNTUF PQHBWF BU UJMCZEF FO I K QSPGFTTJPOFM TUBOEBSE LPNCJOFSFU NFE FO EZC SFTQFLU GPS EFO FOLFMUF PQHBWF PH EFU FOLFMUF NFOOFTLF

XXX CFEFNBOE EL %BOTLF #FEFN OE IBS FO CSFE WJGUF BG GPMEFSF EFS LBO W SF FO IK MQ UJM BU UBMF PN E EFO PHTl GPS C SO 3FLWJSFS EFN IPT EJO MPLBMF CFEFNBOE 'JOE BESFTTFO Ql WPSFT IKFNNFTJEF XXX CFEFNBOE EL

#SBODIFGPSFOJOHFO %BOTLF #FEFN OE 4FLSFUBSJBUFU &OHFMTCPSHWFK ,HT -ZOHCZ 5FMFGPO & NBJM LPOUBLU!CFEFNBOE EL

Kris

4 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Mestre i gavmildhed Det er blevet sværere at få danskerne til at bidrage til velgørenhed. Sværest er det i Nordjylland Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Modne, veluddannede kvinder er de borgere, som giver flest penge på velgørenhed.

Det viser en ny kortlægning af danskernes forhold til velgørenhed, som indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro har fået udarbejdet af Handelshøjskolen i København, CBS, samt Epinion. Robert Hinnerskov er generalsekretær i Isobro og siger, at tendensen til kvindernes udprægede gavmildhed er markant. ”Kvinder er mere rundhåndede end mænd, når det kommer til velgørenhed. Generelt bliver folk mere gavmilde med alderen, og det gælder også for kvinderne.

Desuden følges et øget uddannelsesniveau af en øget villighed til at give, hvilket også er tilfældet for kvinder,”

De mest generøse bidragere til velgørenhed er danskere over 55 år. Den nye undersøgelse giver dog ikke et bud på, hvorfor kvindernes giverlyst er større end mændenes, men hos indsamlingsorganisationerne oplever man, at kvinder typisk giver flere mindre beløb til en vifte af organisationer, mens mænd typisk udvælger sig en eller to organisationer, som de støtter op om. ”Og måske giver kvinderne mere, fordi det ofte er kvinder, som arbejder med fundraising og tilrettelægger indsamlingerne,” siger Mette Holm, der er sekretariatschef i Isobro.

Undersøgelsen viser, at den typiske dansker forventer at bruge mellem 100 og 200 kroner på velgørenhed i år. Men så er der en lille gruppe danskere, 10 procent af den voksne befolkning, som er såkald-

i l lu st r at i o n : P e t e r M . J e n s e n

SÅDAN STØTTER DANSKERNE VELGØRENHED: 34,1% 28,1% 18,9% 14,9% 4,1% INTERNATIONALE HJÆLPEORG.

KIRKELIGE ORG.

F.eks. UNICEF og Røde Kors

F.eks. Det danske Bibelselskab og Danske Sømandsog Udlandskirker

NATIONALE SOCIALE/ HUMANITÆRE ORG.

NATUR/ MILJØ/ DYRVÆRN ORG.

SYGDOM/ HANDIKAP ORG.

F.eks. MødreF.eks. Red OranF.eks. Kræftens hjælpen og Jule- gutaen og Dyrenes Bekæmpelse og mærkefonden beskyttelse Gigtforeningen

Kilde: Analysen er udarbejdet af CBS for ISOBRO. Den er baseret på en undersøgelse blandt 1028 repræsentative danskere indsamlet via EPINION. /ritzau grafik/

siger han .

te supergivere. De forventer

at give over 2000 kroner, og i

den kategori finder man danskere, som forærer ganske store beløb til velgørenhed.

De kirkelige organisationer har mange af disse såkaldte supergivere. ”Kun fire procent af danskerne giver til kirkelige formål, men af vores indsamlingsstatistik kan vi se, at de kirkelige organisationer modtager 16 procent af det samlede beløb, som hvert år bliver givet til velgørenhed,” siger Robert Hinnerskov.

Når den kirkelige del af velgørenhedskagen er så stor, skyldes det blandt andet, at flere medlemmer af landets frikirker giver 10 procent af deres bruttoindtægt til deres kirke, og man kan dermed se folk, som giver mellem 20.000 og 50.000 kroner om året.

Mere end hver femte dansker siger nej tak, når de møder en indsamlingsbøsse.

22 procent siger i undersøgelsen, at de ikke donerer penge til velgørenhed.

Nordjylland er den region, hvor flest danskere afviser at støtte indsamlinger.

I undersøgelsen har man spurgt de danskere, som ikke giver penge til velgørenhed, hvad der afholder dem fra at bidrage. Det mest brugte argument er, at man ikke har overskud i sin egen økonomi til at støtte andre. At man ikke tror, at pengene bliver anvendt optimalt, eller ikke

WW Kvinder er

mere rundhåndede end mænd, når det kommer til velgørenhed. Generelt bliver folk mere gavmilde med alderen, og det gælder også for kvinderne.

Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO

tror, at det er de rigtige, som modtager støtten, er også udbredte årsager til at afvise at donere.

Spørger man det solide flertal af danskere, som giver penge til indsamlingsorganisationer, svarer de, at de giver af sympati for en sag, og fordi de gerne vil støtte op om en god sag.

Generelt er det blevet lidt sværere at samle penge ind blandt danskerne.

I reklamebranchen taler man om, at det er blevet dyrere at få kundernes opmærksomhed, og andre undersøgelser har vist, at flere danskere er ramt af, hvad eksperterne beskriver som ”reklamelede”.

Med den nye undersøgelse har indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ønsket at se, hvorvidt danskerne har nået et mætningspunkt i forhold til budskaberne fra diverse velgørende organisationer.

Og ifølge undersøgelsen er nogle typer af indsamlingsorganisationer for tydelige med deres opfordringer om bidrag.

Det gælder særligt de internationale hjælpeorganisationer. Sygdoms- og handicaporganisationerne mødes ikke med samme mæthed på reklamefronten.

Mens reklamebudskaber mødes af en voksende skepsis, kan mødet med en engageret ildsjæl kalde giverlysten frem. Søgninger på internettet er nummer to på listen, mens den tredje mest udbredte motivation til at donere penge er, at man har læst en artikel i pressen om en sag.

Hvis danskerne er ramt af reklamelede, og pengene til velgørenhed ikke skal rejses gennem opfordringer til at give et beløb, hvad kan man så gøre?

Det spørgsmål belyses også i undersøgelsen. Mere end fire ud af 10 svarer, at de gerne vil støtte ved at købe noget, som kan støtte sagen. Det kan være gummistøvler med et logo for en bevægelse eller en sommerhat i en genbrugsbutik.

Kris

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

R733_HF_KD_266x365.indd 1

04-01-2011 10:55:15

6 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Hvad er dit kæreste arvestykke?

Nogle arvestykker har en særlig betydning for os. Vi har spurgt tre danskere om deres kæreste arvestykke 2 Rikke Forchhammer ved sit kæreste arvestykke: et gammelt chatol af egetræ, som tilhørte hendes mormor, der som halvjøde overlevede Anden Verdenskrig i Tyskland. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Skrivebord og mormor overlevede krigen Rikke Forchhammer, forstander på Krogerup Højskole:

”Mit kæreste arvestykke er et vældig gammelt egetræschatol, som har tilhørt min mormor, Mile Braach. Hun blev 100 år og levede i Tyskland, hvor hun overlevede to verdenskrige som halvjøde, hvilket i sig selv er stort, men under Anden Verdenskrig gemte hun også sine forældre på loftet. Hun er blevet meget kendt og var æresborger i

Frankfurt. Skrivebordet, som har tilhørt hende, har alle mulige små skuffer og bittesmå hylder, hvor man kan lægge kuglepenne, kort og alt muligt andet sjovt. Der er så mange spændende detaljer.

Man kan hive en bordplade ud til højre, og der er et låg, man kan lukke ned over bordpladen.” ”Min mormor var forfatter og har derfor skrevet artikler og bøger på dette skrivebord.

Hun fik udgivet sine erindringer, da hun var 94 år. Skrive-

bordet minder mig derfor om den virkeligt stærke kvinde, som min mormor var, og som jeg beundrede helt vildt. Jeg ser på det hver dag og tænker, at her er noget at leve op til.” ”Min mormor, som vi kaldte Oma, da hun var tysker, var en kraftfuld kvinde, der kom stærkere ud af de kriser, hun gennemgik. Hun har inspireret mig til at huske, at livet ikke standser, når man når pensionsalderen, men at man kan fortsætte et rigt og

varieret liv. Det gjorde hun selv. Da hun blev gammel, og hendes jævnaldrende venner efterhånden døde, formåede hun at skaffe sig nye venskaber med unge mennesker.

Hun blev aldrig forstokket i sit sind, men var oprigtigt optaget af verdens gang, og selvom hun havde stærke meninger, var hun meget fordomsfri. Det har jeg selv taget ved lære af. Jeg fik skrivebordet, da hun døde i 1998.

Jeg tror, min mormor har haft det hele sit liv.”

Min mormors kurdiske tæppe

Af John Nissen john.nissen@k.dk

Min fars Storm P.-tegning Mikael Bertelsen, programdirektør hos Radio 24syv:

”Jeg spurgte min kone, om der virkelig er noget, jeg er glad for, og det er sådan en lille tegning, som min far har fået af sin ven, billedhuggeren og maleren Svend Wiig Hansen, på sin 40-års fødselsdag. Tegningen er signeret Storm P., og på den har Svend Wiig Hansen skrevet ’til Gunnar’, som min far hed, samt datoen 15.07.62, hvor min far fyldte 40 år.” ”Det er en meget lille blyantstegning tegnet af Storm P., som forestiller en tyv, der lister af sted med en sæk på ryggen. Den er meget simpel.

Jeg har den hængende i mit soveværelse og er meget glad for den. Hvis huset brændte, ville den tegning nok være det, jeg ville løbe ind efter.

For jeg har set på tegningen

næsten hver dag, da jeg var barn. Den hang i mit børneværelse, og den var derfor det første og sidste, som jeg fik øje på, når jeg stod op og gik i seng. Den har været der hele min barndom, og min far fortalte alle mulige hjemmelavede historier om den der tyv på billedet.” ”Der var en hel serie af historier, som vi havde gang i over flere år, og jeg vil tro, at jeg har ligget og stirret på den tegning og virkelig lagt mange ting i den. Derfor har tegningen også højere værdi for mig end for andre. Jeg tror faktisk ikke, at den har nogen betydning for andre i verden end mig, selvom der måtte være nogle samlere af Storm P.-blyanttegninger i verden derude. Den ville i hvert fald ikke blive solgt for et højt beløb på auktioner.

Men på min auktion er den uvurderlig.”

0 Özlem Cekic med det tæppe, der har tilhørt hendes mormor.

– Foto: Leif Tuxen.

Özlem Cekic (SF), Medlem af Folketinget:

0 Mikael Bertelsen med en tegning af Storm P., som hans far fik på sin 40-års fødselsdag. – Foto: Leif Tuxen.

”Mine forældre er traditionelle indvandrere, og for dem betød det meget, at de fik nye ting, så snart de fik råd til det – og til gengæld kom af med de gamle. Derfor har de næsten ingen gamle ting tilbage.

Men jeg har alligevel arvet et tæppe, som tilhørte min mormor, der døde i 2005. Det siges, hun fik det til sit bryllup, og siden er tæppet gået i arv til min mor og nu mig. Det er det eneste tæppe, der ligger i min 60 kvadratmeter store stue, og jeg holder utrolig meget af det, selvom det er lidt i stykker, plettet og farverne er gået lidt ind i hinanden. Størrelsen er en meter gange halvanden.” ”Selvom min mor stadig lever, har jeg fået lov til at arve tæppet allerede nu. Min mor synes ikke, tæppet har nogen værdi, og at det er for gammelt og slidt, og hun ville gerne købe et helt nyt tæppe til mig. Men jeg ville hellere

arve dette, fordi det bærer på en historie, som mine andre møbler fra Ikea ikke gør. Den værdi kan ikke gøres op i kroner og ører.” ”Tæppet er håndlavet og mere end 70 år gammelt, og jeg har faktisk fået det vurderet til en værdi på flere tusinde kroner. Det er vævet i den kurdiske del af Tyrkiet, hvor min mors side af familien kommer fra. Det illustrerer mønstret i røde, orange og sorte farver også.

Det har en særlig betydning, fordi det tilhørte min mormor, som blev alene med seks børn og seks plejebørn, da min morfar endte i fængslet for at have kautioneret for en række bønder, som ikke kunne betale deres gæld.

Hun blev alene i et meget mandsdomineret samfund, men valgte, som den stærke kvinde hun var, selv at gå i marken, køre hestevognen og sælge sit korn. Dét skabte respekt. Jeg nåede selv at bo to år hos hende i Tyrkiet.”

Kriste

Layout: Marianne Eriksen/Red Barnet, foto: Louise Dyring/Red Barnet

Livet er en gave, du kan give videre

Giv livet videre Red Barnet • Rosenørns Alle 12 • 1634 København V • Tlf.: 35 36 55 55

Alle børn har ret til at leve – og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og tryghed. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn – i Danmark og resten af verden.

Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så vælger du at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode.

Ring til advokat Sys Rovsing fra Bech-Bruun på 72 27 00 00, og få gratis og uforpligtende rådgivning om, hvordan du kan støtte Red Barnet gennem arv og testamentariske gaver.

Du kan også bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

www.redbarnet.dk

8 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Indsamlingskoncept til givere, der er i tvivl Danskerne har mulighed for at skræddersy deres bidrag og støtte til både truede dyr og kræftforskning med en samlet donation og samtidig overlade papirarbejdet til andre Af Line Vaaben vaaben@k.dk

Hvad gør man, hvis hjertet banker for både den truede orangutang, afrikanske børn og kræftsyge, men man ikke har hverken overskud eller penge til medlemskab af flere organisationer?

Løsningen findes muligvis i et nyt initiativ ved navn SplitAid – på dansk ”delt hjælp” – som gik i luften i december 2012. Her kan man donere et samlet beløb, men dele pengegaven op i forskellige lagkagestykker, så flere formål bliver tilgodeset på én gang.

Stifteren af SplitAid, Rasmus Sindberg, tror på at nå de bidragydere, som hidtil ikke har reageret positivt på tvreklamer og opsøgende medarbejdere på gadeplan: ”Vi sætter bidragyderen i centrum og afhjælper den

handlingslammelse, som mange oplever på grund af det meget brede udbud inden for velgørenhed. Vi er blevet vænnet til, at når vi træffer et valg, er det forbundet med fravalg. Her har man mulighed for at vælge flere gode formål til og desuden løbende ændre sine donationer, i takt med at ens livssituation ændrer sig,” siger Rasmus Sindberg, der påpeger, at konceptet ikke er set før, hverken i Danmark eller i udlandet.

Forskning har vist, at to tredjedele af danskerne donerer penge til velgørende formål, fortæller Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet. Og han kan godt forestille sig, at projektet rammer en efterspørgsel i tiden. ”Tidligere var man mere

WW Vi sætter bidragyderen i centrum

og afhjælper den handlingslammelse, som mange oplever på grund af det meget brede udbud inden for velgørenhed. Vi er blevet vænnet til, at når vi træffer et valg, er det forbundet med fravalg.

Rasmus Sindberg, SplitAid

bundet op på en lokal eller familiemæssig kontekst, når man støttede. Men vi har et mere flygtigt forhold end tidligere til velgørende formål, og man engagerer sig i dag mere i forhold til, hvor man

er i sit livsforløb,” siger Lars Skov Henriksen.

Samtidig tilbyder SplitAid en lettelse i hverdagen, som han godt kan forestille sig, at nogle donorer vil reagere positivt på:

”Folk vil jo gerne støtte disse organisationer, og i modellen ligger der en forenkling, som kan være en lettelse for nogle. Men hvis det her slår an, skal man dog være klar over, at det vil blive endnu sværere for de etablerede at samle penge ind på traditionel vis,” siger han.

Fundraiser og tidligere leder af en række indsamlingsorganisationer Stig Fog spår dog ikke konceptet mange chancer for succes. Både fordi det kræver solid markedsføring at samle penge ind, og fordi han mener, at grundtanken strider imod den typiske donors motivation: ”Forudsætningen er forkert. Danskerne er ikke bevidste givere. De støtter det, de mener er en god sag, og tænker ikke på, at andre måske ikke får penge. At give til

en god sag er en følelsesmæssig beslutning – ikke en rationel overvejelse, som dette projekt lægger op til. Så jeg har min professionelle tvivl,” siger han, men tilføjer, at det da er glædeligt, hvis det rent faktisk lykkes at få fat i en ny målgruppe af donorer.

Og det er netop håbet hos Blå Kors Danmark – en af de over 50 organisationer, der har valgt at samarbejde med SplitAid. Kommunikationschef Per Breindahl forklarer det med, at det for dem er en gratis og måske ny platform at skaffe midler på: ”Jeg ville jo allerhelst have, at folk i stedet for at splitte mellem mange sender pengene direkte til os uden mellemled. Men vi håber med dette initiativ at kunne nå en gruppe mennesker, som vi ellers ikke var kommet i kontakt med,” siger han.

Giv livet videre til EN Ny gENERAtioN

Når du skriver testamente, kan du vælge at lade din arv gå til CARE Danmark. Din arv vil hjælpe os med at styrke endnu flere af verdens mest udsatte mennesker gennem langsigtet udviklingsarbejde. På den måde er du med til at bringe håb og liv til verdens fattigste.

Respekt

Du vælger selv, hvor meget af din arv, du ønsker, der skal tilfalde CARE.

Store ord er ofte dem, der betyder mindst.

Tag f.eks. ordet respekt.

Det skyldes måske, at de er nemme at bruge, men svære at leve op til.

Det betyder anerkendelse af værdi, status, vigtighed eller berettigelse.

Kontakt CARE Danmark på 35 200 100 for mere information om arv og testamente.

Hos Forum Advokater insisterer vi på at bruge store ord.

Hvad enten det handler om dig eller det, du har på hjerte.

Først og fremmest fordi små ord sjældent fører ret langt.

Ville du nøjes med mindre?

I 2012 hjalp CARE over 83 millioner mennesker i 84 lande. Det gør CARE til en af verdens største humanitære organisationer.

Foto: © CARE - Kate Holt

VORES VÆRDIER: KVALITET / ENGAGEMENT / NYTÆNKNING / UDVIKLING / RESPEKT / HUMOR

Mødested for løsninger WWW.FORUMADVOKATER.DK - T: 70 22 88 50

Kr

blaakors.dk Møltrup Optagelseshjem Selvejende privat stiftelse Møltrupvej 70 • 7480 Vildbjerg Tlf. 9713 1800 • www.moltrup.dk Møltrup Optagelseshjem er oprettet i 1912 af fængselspræsten Johannes Munck som et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd uden videre formaliteter kan finde optagelse for kortere eller længere tid - og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny.

Foruden 62 eneværelser disponerer hjemmet via sin Støttefond over 10 lejligheder og 35 klubværelser/bo-fællesskaber til tidligere beboere.

Til hjemmet er desuden knyttet en plejeafdeling med 10 lejligheder for særligt plejekrævende beboere.

Ved indbetaling af 50 kroner eller mere til vores Bank - reg. nr. 7670 kontonummer 1093702 eller (giro 733 1800) bliver man optaget i kartoteket for hjemmets støttemedlemmer som hvert år ved juletid modtager hæftet »Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem«.

Støttefonden modtager i øvrigt med tak enhver gave samt evt. andel af høstoffer til hjemmets arbejde. Støttefonden er godkendt af Told- og Skattestyrelsen i henhold til ligningslovens § 8 A om skattefrie gaver.

Selvfølgelig vil vi gerne have fingrene i din arv.

Men egentlig vil vi allerhelst, at du støtter os, mens du har glæde af at se, hvad dit bidrag går til.

Som for eksempel de tusindvis af herreløse katte i hele landet, som vi hvert år hjælper.

Eller vores tre internater, der hvert år giver over tusind katte en ny chance i et nyt hjem.

En tung arv I Danmark vokser 122.000 børn op i skyggen af alkohol. De har en barndom fyldt af løgne og hemmeligheder.

Får disse børn ikke hjælp, har de større risiko for at udvikle fysiske, psykiske og sociale problemer – og måske selv ende som misbrugere.

Blå Kors vil bryde denne sociale arv. Derfor støtter vi børnene gennem Barnets Blå Hus, sommerlejre, næstehjælp og TUBA. Hjælp os med at hjælpe: Betænk Blå Kors Danmark når du overvejer, hvilken arv du vil give videre til næste generation.

Ring til os på 86 81 15 00.

Bliv medlem på www.kattens-vaern.dk Og se selv, hvordan du er med til at gøre en forskel.

10 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Danskerne efterlader mindre til almennyttigt arbejde Især kirkelige organisationer mister i disse år indtægter fra danskernes arv. Øget forbrug i pensionsalderen og klimaforandringer er en del af forklaringen Af Benjamin Krasnik og Henrik Hoffmann Hansen krasnik@k.dk, hoffmann@k.dk

Almennyttige organisationer er dybt afhængige af en plads i danskernes testamenter.

Men i disse år arver både nødhjælpsorganisationer og kirkelige organisationer betydeligt mindre end tidligere, viser en undersøgelse fra Isobro, brancheforeningen for danske indsamlingsvirksomheder.

De internationale hjælpeorganisationer og de kirkelige organisationer har mellem 2007 og 2011 haft faldende indtægter fra arv på henholdsvis 9 og 18 procent, viser undersøgelsen. ”Vi har oplevet en klar tilbagegang i indtægterne fra arv det seneste år,” siger Henrik Stubkjær, generalse-

kretær i Folkekirkens Nødhjælp, der i 2011 arvede 17 millioner kroner. Det er 6 millioner kroner mindre end året før.

Meldinger om dalende arveindtægter lyder også fra Danmission og Kirkens Korshær.

Kirkelige organisationer modtog i alt 43 millioner kroner i 2011, et fald på 10 millioner sammenlignet med 2007.

En forklaring på, at almennyttige organisationer i mindre grad betænkes med danskernes efterladte formuer, er, at danskerne i højere grad bruger deres penge på sig selv, mener Robert Hinnerskov, generalsekretær i Isobro. ”Der er en samfundsmæssig tendens til at spare op og sikre en god pension, der skal opretholde et godt liv og

WW Der er en forestilling om, at børnene klarer sig selv, og samtidig lever vi længere. Det er alt sammen med til at udhule arven, der tidligere er gået til almennyttigt arbejde.

Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO

et højt forbrug senere i livet.

Der er en forestilling om, at børnene klarer sig selv, og samtidig lever vi længere. Det er alt sammen med til at udhule arven, der tidligere er

gået til almennyttigt arbejde,” siger Robert Hinnerskov.

Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen, ser samme udvikling i samfundet: ”Forskere i udlandet peger

også på en tendens i den vestlige verden til at se livet under ét. Det gælder om at få brugt pengene, mens man er i live. Og det gælder også inden for familien, hvor der ikke efterlades så meget som før til efterkommere.”

Der er dog flere årsager til de skrumpende arveindtægter. Mens både kirkelige og internationale hjælpeorganisationer ser længere efter arvekronerne, er tendensen den modsatte hos ikke-kirkelige organisationer som eksempelvis sygdoms-, miljøog dyreværnsorganisationer.

Her er der tale om en fremgang i arveindtjeningen på op mod 15 procent. ”Det store fokus på klimaet er medvirkende til, at arvekronerne også går til at sikre natur og dyrevelfærd,” siger Robert Hinnerskov.

mere tro i medierne KLF, Kirke & Mediers klare mål er at få kirke og kristendom i medierne.

Gennem dialog, debat og samarbejde med DR, TV 2 og Radio24syv arbejder vi hele tiden på at nå dette mål.

Vi vil være med til at sikre, at nuværende og kommende generationer lærer kristendommen at kende gennem radio og tv og lærer at tage stilling til etiske problemstillinger.

Støt oS Du kan støtte os på flere måder: - Bliv enkeltmedlem for 210 kr. eller familiemedlem for 320 kr. om året - Giv en gave på 3231 3277550 - Tilgodese KLF i dit testamente Tal med os om det på 86 62 74 66 Din støtte til KLF er med til at sikre, at der fortsat er fokus på kristendom og etik i vores alle sammens medier.

mere tro i medierne - for dig og de kommende generationer Læs mere på klf.dk eller facebook.com/kirkeogmedier Kontakt os på info@klf.dk eller 86 62 74 66

Men den mest mærkbare forklaring på de faldende arveindtægter er fortsat finanskrisen, lyder det fra organisationerne, der ofte testamenteres fast ejendom. ”Vi arver jo ofte huse, og der kan vi mærke den økonomiske krise og de faldende priser på ejendomme. Specielt mærker vi det, fordi husene indimellem må tvangssælges, og så bliver priserne ikke så høje,” siger Henrik Stubkjær.

Folkekirkens Nødhjælp vil i fremtiden gøre en større indsats for at sikre sig en plads i folks testamenter. Størstedelen af de almennyttige organisationer tilbyder i dag gratis rådgivning i, hvordan man håndterer arv, og flere gør det mod at blive betænkt i testamentet.

Arv&Testamente 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Testamentet gælder ikke altid i døden I 30 procent af alle skifteretssager i Danmark er der såkaldt boudlæg, fordi afdøde efterlader sig meget lidt.

I de sager gælder hverken testamente eller reglerne om tvangsarv Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk

Mediernes omtale af arvestridigheder efterlader ofte det indtryk, at det er store summer, danskerne efterlader sig. Men virkeligheden er mere nuanceret. I 30 procent af alle skiftesager er der således så få midler, at staten har defineret en bagatelgrænse, der gør, at hverken testamente eller tvangsarv gør sig gældende, ligesom der heller ikke skal betales arveafgift.

I disse sager er der nemlig boudlæg – det, som tidligere hed begravelsesudlæg. Og eftersom cirka 54.000 danskere dør om året, er der tale om en del pårørende, der kommer til at stifte bekendtskab med ordet. Sidste år afsluttede knap 16.000 dødsboskiftesager med boudlæg. Der var

dog store geografiske forskelle. Ved Lyngby Ret var det 21 procent af alle skiftesager, der endte med boudlæg, mens det ved retten på Frederiksberg var 38 procent. Forskellen kan primært forklares med, hvor mange der ejer fast ejendom, idet ejere typisk efterlader sig større beløb.

Der er boudlæg, når afdødes værdier ikke overstiger 40.000 kroner, efter at begravelsesudgifterne er betalt.

Ved boudlæg skal man samtidig ikke betale arveafgift af pengene.

Hvis man ikke har ejendele af nævneværdig værdi, vil de ikke blive regnet med i boudlægget. ”Ved boudlæg kigger man ikke ret meget på værdien af indbo, for skifteretten besøger ikke boet, og det er svært at gøre indboet op. Man sto-

ler på dem, der kommer og fortæller, at det var almindeligt indbo,” siger advokat Jørgen U. Grønborg fra Familieadvokaten.

Når afdøde maksimalt har efterladt sig værdier for 40.000 kroner samt udgifter til begravelsen, så sker der et hurtigere skifte end ved større arv. Samtidig kan arvingerne være nogle andre end dem, der normalt står som tvangsarvinger.

I stedet for tvangsarv til børn eller børnebørn, og hvor en del af arven altså er noget, man ikke selv kan bestemme over i sit testamente, så er reglerne anderledes, når det kommer til boudlæg. Her er det ikke absolut dem, man deler blodsbånd med, der får de resterende penge, men i stedet dem, der står afdøde socialt nærmest.

Giv dit livs gave til KFUM og KFUK Fordi børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem

WW Hvis man ved,

at man har meget lidt, så må man give det i levende live, hvis man vil være sikker på, at en bestemt person får noget. Det kan både være penge og personlige ejendele.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i nordea

Det er altså ikke nødvendigvis den, der har bestilt begravelsen, som modtager de

penge, der er tilbage, når udgifterne til kiste, blomster og lignende er betalt. For det er skifteretten, der vurderer, hvem der står afdøde nærmest. Det kan lyde mærkeligt, hvis afdøde har brugt tid på at skrive testamente, men meningen med boudlæg er ikke nødvendigvis logisk; det handler om at få sagen lukket hurtigt og smidigt.

Der må være en økonomisk bagatelgrænse, før skifteretten og advokaterne for alvor træder ind, mener Jørgen U. Grønborg. ”Meningen med boudlæg er, at advokater ikke skal indblandes, for det hele skal køre hurtigt og glat,” siger Jørgen U. Grønborg.

Han finder dog en sag frem fra gemmerne, hvor det ikke gik så glat. Her skændtes en datter og en ekshustru om

boudlægget, som ekshustruen endte med at få. Hun så også afdøde efter skilsmissen og blev af skifteretten vurderet til at være den socialt nærmeste.

Selvom skifteretten som regel vil kigge på et eventuelt testamente for at finde de socialt nærmeste, så kan man selv sikre, at ens ting havner rette sted, mener Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea. ”Hvis man ved, at man har meget lidt, så må man give det i levende live, hvis man vil være sikker på, at en bestemt person får noget. Det kan både være penge og personlige ejendele,” siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at det selvfølgelig også er tilladt at forære værdier væk op til et vist beløb, selvom man ejer meget.

Din gavmildhed – deres fremtid!

Du kan lade dine kære arve det meste – og samtidig støtte KFUM og KFUK. Med én eller et par procent af det, du efterlader dig, vil du hjælpe os i arbejdet med at give evangeliet videre til børn og unge.

Læs Mere på www.kfum-kfuk.dk/arv eller ring til administrationschef Karin Boisen på 36 14 15 45

Hjælp Mission Afrika med at gøre udsatte unge i Afrika til mønsterbrydere Et helt nyt liv

Det er let!

En langsigtet indsats skaber forandring.

Du kan sætte dit præg på fremtidens

Det ser Mission Afrika hver dag i gade-

Afrika. Kontakt Mission Afrika for at høre,

børnsarbejdet i Nigeria og Cameroun.

hvordan du kan støtte arbejdet gennem

Der, hvor ord og handling går hånd i hånd,

en testamentarisk gave.

skabes værdier og udvikling, så mennesker rejser sig og vender deres skæbne.

Tlf: 8672 5050 • ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk • Regnr. 5061 Kontonr. 1060018

12 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Det kan betale sig at sige nej til arv Er man forgældet, kan man frasige sig sin arv og i stedet lade den gå videre til sine egne børn.

Også i andre tilfælde kan det være en fordel at springe en generation over af Jens From Lyng from@k.dk

Kan vores forgældede søn gøres arveløs?

Sådan lyder overskriften på et brevkassespørgsmål fra en anonym kvinde på hjemmesiden FamilieAdvokaten.dk.

Spørgsmålet dumpede ind den 23. august i fjor og kommer fra et ægtepar, hvis søn har bedt dem skrive ham ud af testamentet, fordi hans gæld er så stor, at arven vil falde i et sort hul. I stedet ønsker sønnen at give afkald på arven, så hans børn eller de andre arvinger får pengene. ”Det er et typisk eksempel på, hvorfor nogle vælger at give afkald på en arv. Jeg oplever hver måned, at nogle ønsker at frasige sig arven, fordi man skylder penge til kreditorer, som man ikke ønsker skal have arven,” lyder det fra advokat Ulrik Grønborg, som arbejder med arveret og står bag hjemmesiden MinAdvokat.dk.

Ulrik Grønborg tilføjer dog, at det kræver, at sønnen selv skriver et brev, hvor han giver afkald på arven fra forældrene. Det er nemlig ikke muligt for forældre at gøre børn, børnebørn, oldebørn eller en ægtefælle arveløs, fordi det er såkaldte tvangsarvinger.

Samtidig skal arveafkaldet ske, inden forældrene afgår ved døden, hvis man er forgældet og vil undgå, at kreditorerne tager det hele. ”Det er ikke noget problem at give afkald på arv inden dødsfaldet. Men der er også nogle særlige regler, der gør, at du ikke kan give afkald på falden arv – altså arv, du allerede har fået – under en konkurs,” siger Irene Nørgaard, som er professor i arveret ved Aarhus Universitet.

Hvis man alligevel af den ene eller anden grund ønsker at begrænse en tvangsarvings arv, er det dog stadig muligt. Det fortæller Anne Broksø, som er advokat ved Ret&Råd i Hillerød og arbejder med dødsboer og testamenter. ”Man kan ikke gøre sine børn arveløse, men man kan minimere tvangsarvingernes ret, så de får helt ned til en toogtredivtedel af den samlede formue. Derudover ser vi eksempler på, at nogle mennesker gør sig formueløse, så der ingen arv er. Hvis du har brugt eller foræret din formue væk, er der jo ingen arv at give af. På den måde kan du de facto gøre dine børn arveløse, før du dør,” siger hun.

Et eksempel på det kunne de kulørte ugeblade melde om i 2007, hvor det kom frem, at milliardæren og hotelejeren Barron Hilton havde doneret 97 procent af sin formue til velgørenhed. Rygtet

0 Det er muligt at give afkald på arv uanset om der er tale om fast ejendom eller penge. Man kan omvendt også minimere tvangsarven til ens efterkommere.

– Foto: Scanpix.

WW Man kan ikke

gøre sine børn arveløse, men man kan minimere tvangsarvingernes ret, så de får helt ned til en toogtredivtedel af den samlede formue.

Derudover ser vi eksempler på, at nogle mennesker gør sig formueløse, så der ingen arv er. Hvis du har brugt eller foræret din formue væk, er der jo ingen arv at give af. På den måde kan du de facto gøre dine børn arveløse, før du dør.

Anne Broksø, advokat

lød, at han blandt andet gjorde det for at minimere arven til barnebarnet Paris Hilton, angiveligt fordi han mente, at hun besudlede familiens navn gennem en vild livsstil med stoffer, sex og anholdelser. Rygtet er dog på ingen måde bekræftet.

Modsat Ulrik Grønborg ser Anne Broksø ikke mange eksempler på personer, som vælger at give afkald på en arv på grund af stor gæld.

Hun oplever oftere, at man gør det af hensyn til sine egne efterkommere. ”Jeg ser hyppigere, at folk giver afkald på en arv, fordi det er smart. Når man modtager en arv nu om dage, er man som regel omkring de 60 år, og så ønsker mange, at deres børn og børnebørn skal arve i stedet,” siger hun og tilføjer, at man undgår at betale arveafgift to gange, hvis man giver afkald på arven i stedet for at tage imod den og give den videre.

At give afkald på arv er et vigtigt redskab, ikke kun i de ovenstående eksempler, men også, hvis man som enke eller enkemand vil gifte sig igen. Da må man nemlig ikke side i uskiftet bo. Det betyder, at de øvrige tvangsarvinger skal have den berettigede arv fra den afdøde ægtefælle, før man på ny kan indgå i ægteskab. Ifølge Ulrik Grønborg

afholder det mange fra at blive gift, fordi man simpelthen ikke har råd til at betale arven til børnene uden at sælge hus og hjem. ”Derfor vælger mange børn i sådanne tilfælde at give afkald på arven, så deres forælder kan blive gift igen uden at skulle punge ud. Arveafkaldet bliver her et værktøj til at slippe smertefrit igennem det,” siger Ulrik Grønborg.

Også Anne Broksø oplever sager, hvor en person må finde en løsning, inden vedkommende kan gifte sig igen. ”Man løser det som regel bare i familien. Hvis en kvinde vil giftes igen, men ikke har råd, fordi hun sidder i uskiftet bo og eksempelvis skal betale børnene 200.000 hver, før hun kan blive gift, ser vi tit, at børnene giver afkald på noget af arven og i andre tilfælde også hele arven,” siger hun.

Problemet er størst, siger Anne Broksø, når personen, som vil gifte sig igen, ikke er klar over reglen, før det er for sent. ”Mange mennesker ved faktisk ikke, at de ikke kan blive gift, når de sidder i uskiftet bo. Det betyder, at de mange gange først finder ud af det, når de sidder og planlægger brylluppet og skal udfylde vielsespapirer. Og måske er brylluppet så planlagt til om tre måneder, men da er

det for sent, for et skifte i Danmark kan ikke blive afgjort på tre måneder,” siger hun og tilføjer, at det dog kan lade sig gøre at blive gift, hvis man overlader boet til en bobestyrer.

I tilfælde hvor børnene har givet afkald på arven, så en forælder kan blive gift igen, vil de formentlig kræve, at de bliver skrevet ind i forælderens testamente, så forælderens eventuelle stedbørn ikke vil arve størstedelen af, hvad

børnene oprindeligt havde krav på. Og børnene behøver ikke bekymre sig over, om den nygifte forælder kommer i gæld i mellemtiden. Man kan nemlig ikke arve gæld fra forældre. ”Hvis man overtager hele boet, er man selvfølgelig ansvarlig for, at kreditorene får, hvad de skal have. Men man arver ikke som sådan gælden, man arver kun overskuddet,” siger professor i arveret Irene Nørgaard.

Fordeling af arven 33Når en person dør, skal arven fordeles mellem de efterladte.

Fordelingen sker ud fra helt præcise regler i arveloven og afhænger af den afdødes familieforhold.

33Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og fælles børn, skal arven deles mellem dem. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver tilsammen halvdelen af afdødes formue, som deles lige imellem dem. Den efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når den efterlevende ægtefælle dør.

33Hvis den afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, skal arven deles mellem den efterladtes familie. Børn, børnebørn og oldebørn – de såkaldte livsarvinger – har fortrinsret til at arve.

33Hvis den afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, men kun en ægtefælle, får ægtefællen hele arven.

33Hvis den afdøde hverken efterlader sig livsarvinger eller ægtefælle, bliver arven fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.

33Hvis den afdøde hverken efterlader sig arvinger eller testamente, går arven til staten som ”herreløst gods”.

Kilde: Borger.dk

Kris

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børngode råd om arv og testamente på arv@msf.dk

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

´ e n e n r ø b l i t s ´Jesu Støt

med din arv

Mange børn møder ikke evangeliet i deres hverdag, derfor er vores fokus fortsat ”at give det største til de mindste” gennem søndagsskoler, klubber, sommerlejre, hjemmesider og meget andet. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har over 350 klubber rundt om i hele landet. Hjælp os med at give Jesus til børnene med din arv. Det kan godt være, at de larmer – men børnene er kirkens nutid og fremtid!

Læs mere på stoet.soendagsskoler.dk

Arv&Testamente 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Arvede penge er penge, der gives videre med følelser Hvad er egentlig forskellen på 10.000 kroner og 10.000 kroner? Hvis pengene er arvet frem for tjente, er der faktisk stor forskel. Det skyldes blandt andet ældre generationers forventninger og det, at arven kan ændre vores liv Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk

En Wegnerstol? Et smukt smykke? Et længere udlandsophold? Et halvt år på højskole? Eller bare en stor pose penge til tøj, sjov og frit forbrug?

Overvejelserne har været mange hos 25-årige Nina, siden hendes onkel døde sidste år og efterlod en temmelig stor arv til deling i familien.

Onklen havde aldrig talt om de penge, han havde på kontoen, og heller ikke fortalt, at han i et testamente havde efterladt sine niecer og nevøer en god portion. Pengene – omtrent en million til hver – kom derfor som noget af en overraskelse for Nina. ”Mest af alt var det en stor gave, der giver mig større frihed,” siger Nina, der ikke ønsker sit fulde navn frem.

På trods af en umiddelbar glæde var Ninas første indskydelse dog ikke at smide tøjlerne og leve i sus og dus.

Med pengene fulgte nemlig siden en del panderynker: ”Jeg har tænkt meget over de penge. Jeg vil jo helst ikke snolde dem op eller bare styrte ud og impulskøbe en motorcykel. Min onkel var en meget fornuftig mand, og når pengene kommer fra ham, så skal det være større, mere fornuftige ting, de går til.”

Nina er 25 år, studerende på SU og arbejder som handicaphjælper ved siden af. Hun bor i lejlighed i København og er vant til, at der går få penge ind på kontoen hver måned og derfor også relativt få ud. Mange af arvekronerne står i dag i aktier, men der er også en del, der er røget ind på Ninas forbrugskonto. Men selv om SU-pengene og arven står på samme konto, føler Nina stadig, der er en klar forskel: ”De penge skal ikke bruges på hverdagskøb som mælk og brød, selvom det også er noget, jeg har brug for. Jeg føler klart, at jeg bør købe noget bestemt og konkret – en computer eller en rejse – så jeg i fremtiden kan sige: Denne ting eller oplevelse, det var dét, jeg arvede fra min onkel.

Ellers bliver det hele bare en diffus mængde tal på min konto.” ”Et eller andet sted ville jeg ønske, han havde brugt pengene på mig, mens han levede. Så kunne jeg jo have sagt tak.”

Ninas følelse af, at arvepenge er noget mere end ”almindelige penge” er udbredt, forklarer Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank:

”Løn er noget, man regner med, hvor arv eller arveforskud opfattes som noget, der kommer dumpende. Det er helt klassisk, at folk, der modtager en arv, kommer ind og siger: ’Hvordan skal jeg investere dem?’ eller ’Hvad kan jeg gøre med denne klump penge?’. Skal man købe større hus, bil eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet et par år før? Arv afføder af en eller anden grund mange eksistentielle overvejelser hos folk, og de valg er der mange, der synes, er rigtig svære.”

Går man ned i betydningen af 10.000 kroner i løn og 10.000 kroner i arv, ligger forskellen i vores arbejdsetik, mener Ole Bjerg, sociolog og lektor ved Handelshøjskolen i København, CBS. ”Det har nogle moralske konnotationer at få løn – de penge har man fortjent. Hvis man arver penge, har man intet gjort for dem. For de få, der vokser op i en rig familie og mener, at de derfor er noget særligt, kan arven godt føles fortjent. Men for de fleste er arven noget, der kommer flyvende ind i hverdagen og forstyrrer det forhold, vi ellers har til penge.”

Han har set flere tilfælde af ludomani, afhængighed af at spille, hos folk, der modtog en stor og overraskende pengearv: ”Det sker netop, fordi arven kan virke forstyrrende for vores normale omgang med penge. Og så symboliserer arvepenge jo som regel en relation. Hvis man for eksempel ikke havde et særligt godt forhold til sin mor, som man arver en masse penge af, kan det jo være lige så godt at spille dem op.”

Inger Sjørslev, lektor i antropologi ved Københavns Universitet, har i et nyere studie undersøgt forskellige generationers forhold til arv.

Ifølge hende knytter der sig i dag endnu en følelse til arv: blufærdighed. ”Generelt er det at arve penge, ejendom eller ting af værdi lidt tabubelagt. Man går ikke rundt og siger, ’ih, hvor jeg dog glæder mig til at arve friværdien i mine forældres hus’. Og når de så er døde, og man har fået pengene, går man heller ikke rundt og siger ’se, hvor mange penge, jeg nu har arvet.’ Nutidens unge vil helst give indtryk af, at arv ikke har nogen særlig betydning, men i virkeligheden er der utroligt mange følelser knyttet til det.” Årsagen er, at penge og relationer blandes godt og

TEGNING: PETER M. JENSEN

grundigt sammen, mener hun. ”Til ting man arver, hører der minder, erindringer om personen og slægtshistorie.

Og for mange er det nok lidt

penibelt at tænke kroner og øre-værdi ind i alt det.”

Generationsforskellene i opfattelsen af arv har Inger Sjørslev i sit studie målt mel-

lem tre generationer født i årene 1920-1930, 1945-1955 og 1970-1980. Hos 1945-1955-generationen, der i dag er omkring 60 år og snart skal sætte arv til side, er forventnin-

gerne anderledes end hos den yngre generation, forklarer hun. ”Hos efterkrigsgenerationen er der en klar forventning om, at den arv, de giver videre, ikke bliver ’klattet væk’. For deres egne forældre betød en arv måske forskellen mellem at kunne købe et hus og eje en bil og ikke at kunne det. Men de unge i dag har i forvejen det, de skal bruge, og derfor siger mange til de gamle: ’I skal ikke lægge til side til os. Brug dog pengene på jer selv!’. Alligevel lægger de 60-årige altså penge til side uden rigtigt at vide hvorfor.”

At danskernes forhold til det at arve har skiftet karakter med tiden, er professor i økonomi og sociologi ved Syddansk Universitet Dominique Bouchet helt enig i: ”Når der i dag generelt er en trang til at bruge sin arv, er det historisk set forholdsvis nyt. For 100 år siden arvede man som regel ejendom i form af gårde eller huse, og så var det det, der gik videre, ikke friværdien. Og stadig for 50 år siden var pengearv ikke noget, man så som ’sit eget’, men oftere noget, man lod gå videre i arv til sine egne børn.

På den måde var arv forbundet med slægt og sted på en helt anden måde, end det er i dag, hvor mange nærmere opfatter arv som en stor, anonym gevinst i lotteriet.”

Han stiller sig dog kritisk over for konklusionen af, at der skulle være forskel på penge. Frem for at være ’hellige køer’ i budgettet vil arv i fremtiden blive opfattet som penge til frit forbrug, mener han: ”I nutidens forbrugersamfund opfattes næsten alting som en forbrugsvare, man forholder sig individuelt til.

Arvepenge opfattes således ikke blot som noget meget mere anonymt, end det var tidligere. Det er paradoksalt nok samtidig også mere personligt – det er mine penge, men hvor de kommer fra, er nærmest ligegyldigt. Jeg tror ikke på, at arvepenge i dag er mere hellige, hvad det angår, end andre penge.”

Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) modtog faktisk midt i livet en stor arv fra sin far, som han overraskende nok ”forbrugte” rub og stub på sig selv.

Det er der nok mange, der er taknemmelige for i dag, for havde han skullet arbejde hårdt for føden, havde der måske ikke været tid til de store tanker, han er verdenskendt for.

16 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Vi sætter familiefreden over arvestriden Det er en myte, at søskendeforholdet sættes på prøve, når arven skal fordeles. Den økonomiske arv fra den ældre generation betyder mindre i dag end tidligere, og typisk arver man sine forældre sent i livet Af Else Marie Nygaard

WW I forhold til for

nygaaard@k.dk

De fleste kender historier om voksne søskende, som er endt i bitter konflikt på grund af en arvestrid. Men ifølge en undersøgelse om søskendeforhold foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad i sommer, så er pengespørgsmål i forbindelse med arv langt nede på listen over problemer i forholdet mellem voksne brødre og søstre. 44 procent af danskerne har oplevet konflikter med deres søskende.

Når man spørger ind til konflikternes årsag, så svarer 11 procent af de 18- til 49-årige, at det har at gøre med pengespørgsmål, for eksempel i forbindelse med arv, mens 18 procent af danskere over 50 år angiver penge og arvespørgsmål som anledning til kiv mellem søskende.

Faktisk bliver konflikter om penge i alle aldersgrupper overgået af komplikationer i forholdet mellem de voksne søskendes familier samt problemer, der stammer fra barndommen.

Der findes ikke sammenlignelige data fra tidligere, men ifølge historiker Ning de Coninck-Smith har arv tidligere været kilde til mere splid. Hun er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og henviser til erindringsmateriale fra tidligere generationer, der viser, hvordan arv har været bestemmende for livsbaner. ”Der var kun én søn, som kunne arve den fædrene gård. Livet så ganske anderledes ud, hvis man var den søn, som ikke arvede gården.

Når man læser erindringer, kan man se mange beskrivelser af søskende, som ikke arvede og derfor emigrerede.

Myten om arvestridighedernes udbredelse bliver til dels holdt i live i vores tid af de historier, som dukker op i medierne om rige familier, som er splittet på grund af en sag om arv. Disse familiers liv minder ikke meget om en almindelig familie, hvor et arvespørgsmål typisk vil dreje sig om mindre beløb. I dagens velfærdssamfund, hvor arven ikke skal give den unge generation økonomisk sikkerhed, spiller spørgsmålet om arv en mere beskeden rolle og er dermed heller ikke i samme grad med til at farve et søskendeforhold,” siger hun. Ændringen af arvens betydning skal også ses i lyset af de senere årtiers forandre-

10 år siden møder jeg færre, som føler sig forpligtet på, at de skal efterlade en arv til deres børn. Har du for eksempel børn fra to forskellige ægteskaber og nu lever i dit tredje ægteskab, så fylder tanken om at sikre dine børn ikke det samme som for det par, som har været gift altid og kun har et hold børn.

Anja Cordes, advokat

Tegning: Rasmus Juul

de familiestrukturer, understreger advokat og mediator Anja Cordes, som har speciale i familieret. ”Jeg hører ofte klienter, som siger, at hvis der bliver noget tilbage til deres arvinger, så er det, fordi de har regnet forkert. I forhold til for 10 år siden møder jeg færre, som føler sig forpligtet på, at de skal efterlade en arv til deres børn. Har du for eksempel børn fra to forskellige ægteskaber og nu lever i dit tredje ægteskab, så fylder tanken om at sikre dine børn ikke det samme som for det par, som har været gift altid og kun har et hold børn,” siger Anja Cordes.

Men skønt seniorer nyder de sidste år af deres liv og frimodigt bruger løs af arven, så efterlader danskerne sig betragtelige summer. Det kan man få et indtryk af ved at se på, hvor mange milliarder staten får ind i arveafgift. I 2008 blev der indbetalt 4,8 milliarder kroner i arveafgift

til statskassen, hvilket var 48 procent mere end 10 år tidligere renset for inflation. Væksten i arven fra 1998 til 2008 skal først og fremmest forklares med de store stigninger i boligpriserne i den periode.

Da ejendomspriserne dykkede, faldt også arveafgiften, for friværdien i en bolig har stor betydning for arvens størrelse. I 2011 var arveafgiften næsten på niveau med 2008 og var dermed stagneret, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.

Anja Cordes mener, der er en sammenhæng mellem den betydeligt øgede middellevetid og betydningen af arvestrider. I begyndelsen af 1990’erne var middellevetiden for kvinder 77,8 år og 72,7 år for mænd, mens den 20 år senere var 81,6 år for kvinder og 77,3 år for mænd. ”Typisk arver man forholdsvis sent i livet, hvor man på mange måder er etableret og ikke mangler pengene. Det er desuden min erfaring, at mange voksne

søskende sætter det gode forhold til hinanden over et spørgsmål om arv. Arvinger er i mange tilfælde livserfarne mennesker, som ved, hvad der virkelig har værdi,” siger hun.

En ting er den potentielle konflikt mellem søskende, som skal arve en sum penge, noget andet er striden om et maleri eller andet indbo. Ved ændringen af arveloven i 2008 blev det muligt selv at øremærke, hvem der skal have hvad i indboet. Uden indblanding af vidner eller advokat kan man nu skrive en liste over ting, som man ønsker at give videre til en bestemt person, så længe det alene omhandler sædvanligt indbo og personlige effekter.

Eneste krav for, at en sådan liste er gyldig, er, at den er underskrevet og dateret af testator (den afdøde). ”Det giver arveladeren mulighed for større selvbestemmelse. Nu er det ikke nødvendigvis storebror og lillesøster, som skal slås om oldemors

spisstel, for det fremtidige ejerskab kan være fordelt af testator på forhånd. Den afdødes beslutning kan naturligvis stadig føre til bebrejdelser og konflikter,” siger Anja Cordes.

Ændringen af arveloven i 2008 tog blandt andet højde for de ændrede familieforhold, hvor flere efterlader sig dine, mine og vores børn. Ens børn er stadig tvangsarvinger, men den afdøde kan i højere grad sætte sit præg på fordelingen af penge. Mange advokater havde forventet, at den ændrede arvelov ville få flere til at oprette et såkaldt notartestamente, så man udnyttede den nye lovs muligheder. Det koster 300 kroner i afgift at få lavet et notartestamente, og alle notartestamenter opbevares i et centralt register i Hobro, men her har man ikke modtaget flere testamenter, efter at loven blev vedtaget – tværtimod. I 2011 blev der oprettet godt 29.000 notartestamenter, mens der i

2007 blev oprettet godt 33.000. Anja Cordes er en af de advokater, som er overrasket over, at ikke flere danskere laver et notartestamente. ”For på sigt at undgå konflikter i familier, hvor der er børn i forskellige hold, må vi håbe, at flere vil benytte sig af den mulighed,” siger hun.

Tilbagegangen i antallet af notartestamenter hænger sammen med en generel uvilje mod at arbejde med spørgsmål om arv, mener privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank. Han vurderer, at danskerne generelt udskyder spørgsmålet om, hvad der skal ske med deres arv. I banken sælger man både boliglån, livspensioner og pensionsopsparinger, og banken har langt lettere ved at få folk i tale om boliglån og lån, som vedrører den økonomiske etableringsfase, end spørgsmål om økonomi, som åbner for at tale om alderdom, sygdom og død. ”Vi kan se af niveauet på arveafgift, at det er en myte, at ældre bruger arven op, selvom flere vælger at tage nedsparingslån og bruger friværdien i den faste ejendom til at forsøde den sidste del af livet. Men generelt er det meget svært at få danskere til at interessere sig for spørgsmål om arv,” siger Las Olsen.

Kriste

EN GAVE TIL EN LEVENDE VERDEN Verdens natur er under hårdt pres

Hver gang WWF Verdensnaturfonden modtager en arv – uanset størrelse – er det en gave til fremtiden.

For mere information, kontakt Ole Møs på telefon: 35 24 78 59 eller e-mail: o.moes@wwf.dk. Du kan også læse vores folder om arv ”En gave til en levende verden”, som du kan finde elektronisk på www.wwf.dk/arv, eller få tilsendt ved at skrive til arv@wwf.dk.

© JAMES MORGAN / WWF INTERNATIONAL

Klimaforandringer og temperaturstigninger vil ændre verdens økosystemer både over og under havets overflade.

Men især i Arktis kan dette mærkes, da naturen her er ekstra sårbar. WWF arbejder for at vende denne udvikling.

Vi kæmper for at bevare de fantastiske naturværdier, som findes over hele vores klode, til glæde for de nuværende og kommende generationer.

18 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

2 ”Jeg har et mål med mit liv og mit firma: Jeg vil have det sjovt og tjene nogle penge, men vi skal også opføre os ordentligt. Om vi tjener 2 eller 10 millioner kroner, gør ikke så meget. Min kone og jeg stiller ikke de store krav og kan bestemt leve for mindre,” siger Peter Knudsen. – Foto: Leif Tuxen.

”Man har pligt til at hjælpe” Direktør Peter Knudsen vil gerne bruge noget af sit overskud på at hjælpe. En uventet kontakt til et missionsselskab har resulteret i opførelsen af et børnehjem, mens en skole og et sundhedscenter er på vej Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

En nat for seks år siden vågnede direktør Peter Knudsen og vidste, at hans liv skulle være anderledes. Han havde sovet elendigt, kroppen føltes våd af sved, og tanker om arbejdslivet kredsede i hans hoved. Entreprenørfirmaet Ringsted Bygningsentreprise, som han havde stiftet i 1994, var nærmest vokset ham over hovedet, så han ville forenkle sit arbejdsliv.

Der står stadig direktør på visitkortet, men halvdelen af entreprenørvirksomheden er solgt fra, og han har bygget en virksomhed op omkring altaner. Det, der skulle have været en lille virksomhed, er i dag et firma med omkring 80 ansatte og en omsætning på den anden side af 100 millioner kroner. Men da Peter Knudsen, som er uddannet murer, etablerede sit nye firma, altan.dk, var det hans mål at arbejde anderledes som leder, og samtidig havde han en vision om at hjælpe andre gennem social ansvarlighed i firmaet og ved at dele ud af overskuddet. ”Når man har mulighed for at hjælpe, synes jeg også, at man har en pligt til at gøre det,” siger han.

Et par år efter at altan.dk var etablereret, blev virksomheden kontaktet af Danmarks Radio, som havde hørt om Peter Knudsens idealer om social ansvarlighed. Det kom der en tv-udsendelse ud af, og efterfølgende fik Peter Knudsen en række henvendelser fra folk, som gerne ville nyde godt af hans eventuelle økonomiske hjælp. ”En af dem, som kontaktede mig, var en ung kvinde, som skulle til Afrika og være volontør for noget, hun kaldte BDM. Hun fortalte om projektet, og jeg syntes, det lød meget spændende, og tænkte, at jeg måske kunne få et samarbejde med BDM,” siger Peter Knudsen, som tidligere havde kontaktet andre udviklingsorganisationer for at høre, om de ville samarbejde med ham om større hjælpeprojekter.

BDM er en forkortelse for Brødremenighedens Danske Mission og er et mindre missionsselskab, som arbejder i Afrika og Albanien. ”Da jeg ringede til BDM’s hovedkontor i Christiansfeld, vidste jeg ikke, at det var en kristen organisation og en del af en stor menighed ude i verden. Jeg spurgte, om de kunne være interesseret i et samarbejde, og vi fik sat et

møde op på en motorvejsrasteplads, hvor vi talte om, hvordan vi kunne være til hjælp,” siger Peter Knudsen.

Og mens større nødhjælpsorganisationer ikke havde vist interesse for Peter Knudsen, arrangerede BDM et møde med missionær Knud Knudsen fra Tanzania, da han kom på besøg i Danmark.

Egentlig ville Peter Knudsen give penge fra sit firma til opførelse af en skole i Tanzania, men missionæren havde en vision om et børnehjem i Sumbawanga, ikke langt fra Tanganyikasøen.

Han havde allerede samlet en gruppe gadebørn og lejet et hus til dem, men missionæren ville gerne give dem bedre forhold og sikre dem en uddannelse. ”Alle mine fordomme om en missionær blev bekræftet, da jeg mødte Knud Knudsen, der har stort hår, langt, lyst skæg og en meget afslappet tøjstil. Men jeg fattede stor tillid til ham og syntes, hans planer var gode. Han er en iværksætter med en god portion sund fornuft,” siger Peter Knudsen.

I 2011 kunne han og hustruen fejre sølvbryllup. De ønskede sig ikke gaver, men penge til en brønd, som nu er

etableret ved børnehjemmet.

I anledning af sølvbrylluppet holdt parret tre måneders orlov. En del af orloven tilbragte de i Tanzania, hvor de var med til den officielle indvielse af børnehjemmet, som også rummer en produktionsskole. ”Jeg har været tæt på i hele processen takket være Knud Knudsen, som har holdt mig orienteret. Det har været noget helt andet end bare at donere beløbet. Hvis vi var i tvivl om, hvorvidt pengene hjalp, var vi det ikke, efter at vi havde besøgt Tanzania og været med til indvielsen. Det var en fantastisk oplevelse,” siger Peter Knudsen.

Inden han og ægtefællen, Susanne Knudsen, forlod Tanzania, vidste de, at de ville lave et projekt mere med BDM. Tanganyikasøen grænser op til Den Demokratiske Republik Congo, hvor de skal finansiere et sundhedscenter og en skole med plads til 300 elever.

Susanne Knudsen er fysioterapeut og indehaver af Kroppens Hus i Sorø. På grund af sin sundhedsfaglige baggrund vil hun gerne, at de støtter et sundhedsfremmende projekt, og hun overvejer at lave indsamlinger blandt

kunderne i sundhedscenteret i Sorø til støtte for projektet. ”Børnehjemmet kostede 300.000 kroner, og desuden har vi betalt 85.000 kroner hvert år til driften. I Tanzania bliver 100.000 danske kroner nærmest til to millioner kroner, så du kan nå utrolig langt for pengene,” siger Peter Knudsen, som også har givet en traktor og nye tage, og sammen med sin bestyrelsesformand har han sørget for en ny båd med plads til 100 mennesker, som er en vigtig del af missionærens arbejde. ”Jeg spørger af og til mig selv, hvorfor jeg så gerne vil hjælpe. Jeg ser det som en stor glæde og kan spørge, om det bare er noget, jeg gør for at tilfredsstille mig selv eller for at kunne prale af det. Men efter at jeg har været i Tanzania, kan jeg jo se, hvilken forskel man kan gøre. Når man hjælper folk i Danmark, er der langt mellem dem, som siger tak. Jeg ved godt, at man ikke kan forvente at få et tak, men derfor kan man alligevel godt blive lidt skuffet. I Tanzania var glæden over børnehjemmet og de andre gaver meget tydelig,” siger Peter Knudsen.

I Den Demokratiske Republik Congo er opførelsen af skole

og sundhedscenter endnu ikke påbegyndt, for der er uroligheder i det område, hvor projektet efter planen skal etableres. ”Når byggeriet skrider frem, har jeg planer om at rejse til Congo med tre af vores håndværkere og give en hånd med byggeriet for en tid. Vi skal ikke gøre os kloge på byggeri i Congo, men jeg vil gerne prøve at være en del af arbejdet og give nogle af mine medarbejdere et indblik i, hvordan livet også kan leves.

Og så håber jeg, at de vil se, hvor lidt hjælp det kræver for at gøre en forskel.”

Brødremenighedens Danske Mission arbejder både med udvikling og udbredelse af det kristne budskab. Peter Knudsen beskriver sig selv som et typisk medlem af folkekirken, og det var ikke ønsket om mission, som fik ham til at gå ind i samarbejdet. ”Jeg er kristen, men jeg er ikke kristen på den måde, som Knud Knudsen er. Havde jeg i sin tid vidst, at BDM var et missionsselskab, er jeg ikke sikker på, at jeg havde kontaktet det. Men jeg er blevet overrasket over, hvor stor en ildsjæl Knud Knudsen er, og hvor stor forskel han kan gøre med relativt få økonomiske midler.”

Kriste

FOR MANGE GIGTPATIENTER ER SMERTE DET FØRSTE, DE MØDER OM MORGENEN OG DET SIDSTE, DE MÆRKER OM AFTENEN.

DERFOR ER ALLE MIDLER TIL AT BEKÆMPE SYGDOMMEN VELKOMNE. 700.000 danskere har gigt i en eller anden form. Gigt er den sygdom, der rammer flest voksne danskere og koster flest gode leveår.

Den kan betyde et tidligt farvel til arbejdsmarkedet, ubeskrivelige daglige smerter og problemer med enkle gøremål såsom at tage sit tøj på, bære en pose eller dreje en nøgle.

Gigtforeningen kæmper for en bedre hverdag for dem, der lever med gigt og for at færre skal få gigt i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Vælger du at skrive testamente, bestemmer du først og fremmest selv, hvem dine penge skal gå til. Og hvis du tænker på Gigtforeningen i den sammenhæng, kan du faktisk også gøre det, uden det behøver at koste dine øvrige arvinger noget.

Det lyder indviklet, men det giver mening, når du læser Gigtforeningens brochure ”Arv og testamente”, som du kan bestille på telefon 39 77 80 00.

Tak for din opmærksomhed.

Gigtforeningen · Gentoftegade 118 · 2820 Gentofte · telefon 39 77 80 00 · info@gigtforeningen.dk · www.gigtforeningen.dk

20 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Dødsannoncen lå klar i skuffen Da Mette Nielsens mand døde, var alt omkring hans begravelse tilrettelagt ned til mindste detalje. Det havde han selv sørget for i årene op til sin død. Sin dødsannonce udformede han også selv des efter hans død, kunne jeg jo også bare have gjort det,” siger hun og påpeger, at hun ikke forstår, at folk er så berøringsangste, når det kommer til at tale om døden. ”Hvorfor gøre døden til et problem? Ingen slipper alligevel for den. Alting bliver så meget nemmere, hvis man taler åbent om den. Og Leif gjorde ikke alt det her, fordi han følte sig uundværlig på nogen måde. Han var bare et menneske, der bedst kunne lide, at der var styr på tingene.”

Mette Nielsen er glad for den måde, hvorpå hun sammen med sin mand fik forberedt sig på ikke kun hans begravelse, men også sin egen, til når den tid kommer. Hun har to voksne børn, og de gav efter faderens død udtryk for, at de var glade for, at det hele var gået, som han ønskede.

Selv har hun valgt, at hendes egen begravelse skal køre efter samme skabelon som hendes mands. Derfor er der også allerede nu styr på bedemand, gravsted og gravmonument. ”Hverken Leif eller jeg var interesseret i at have en stor sten stående i et hjørne på kirkegården. I stedet ønskede vi begge et trækors, som forgår af sig selv, så Leif fik i god tid lagt noget bestemt træ til side. Han havde også i god tid fået indgraveret navn og fødselsdato på den messingplade, der skulle sidde i korsets ene side, så der kun manglede dødsdatoen. Og samtidig fik jeg så også lavet mit, så det ligger klar med navn og fødselsdato.”

Af Jannie Iwankow Søgaard livogsjael@k.dk

Da Mette Nielsen i september sidste år mistede sin ægtemand gennem 52 år, skulle hun ikke som de fleste andre i samme situation i gang med at udforme en dødsannonce, som hun kunne indrykke i avisen. Det havde hendes afdøde mand nemlig allerede sørget for – det eneste, hun behøvede, var at tilføje dødsdato og begravelsestidspunkt.

I hjemmet i Odense viser den 75-årige Mette Nielsen tre kulørte mapper frem. Inde i dem ligger i sirlig orden forskellige papirer, som hendes mand, Leif John Nielsen, udfyldte i årene op til sin død, hvor han led af hjerteproblemer og både havde haft flere blodpropper og fået foretaget en bypassoperation. Han var også dårligt gående og stod netop for at skulle have foretaget en knæoperation. Men det nåede han ikke, inden han som 79-årig gik bort.

Hvad Leif John Nielsen til gengæld nåede, var at planlægge sin egen begravelse så detaljeret, at intet var overladt til tilfældighederne.

I mapperne, som Mette Nielsen sidder med, ligger blandt andet livstestamentet, en oversigt over den kirkegård, hvor han ville begraves, samt en tegning, han havde lavet af det kors, han gerne ville have på sin gravsten. Ja, der ligger sågar kontaktoplysninger på et par af de bedemænd, han kunne forestille sig skulle stå for begravelsen. ”Jeg ved ikke præcis, hvornår han startede med at planlægge det hele, men her på de første sider kan jeg se, at datoen er den 10. februar 2010,” siger Mette Nielsen og bladrer lidt i mapperne. ”Jeg tror, at det havde spøgt i ham noget tid det med at planlægge det hele og have styr på det, og så en dag er han kommet i tanke om, at nu skulle det være. Det var også en god måde for ham at få tiden til at gå med noget meningsfyldt, og måske konfronterede han ubevidst også sig selv med livets slutning på den måde, selvom han nu slet ikke frygtede døden og kunne se tilbage på et dejligt, langt og positivt liv,” siger hun.

Et udklip med Leif John Nielsens dødsannonce ligger også i en af mapperne. Den er helt enkel – kun med fødselsog dødsdato, tidspunkt for begravelsen og så et ønske om, at man i stedet for blomster donerer penge til Læger uden Grænser. Mindeord, vers eller citater ønskede han ikke og heller ikke en sidste hilsen til hele omverdenen

F oto : L e i f Tu x e n

1 Leif John Nielsens dødsannonce, som han selv hav de skrevet.

med et ”Tak for denne gang.

Vi ses måske” eller andet i den stil. ”Nej, Leif syntes hurtigt, at det kunne blive lidt for meget med alle de store ord. Han syntes, at det skulle være helt enkelt.”

Men på et punkt skiller dødsannoncen sig dog alligevel lidt ud. I toppen står logoet fra Leif John Nielsens tid som selvstændig arkitekt. Et

logo formet ud af et L og et J. ”Leif ville gerne have, at folk vidste, det var ham, og langt de fleste kendte ham bare som LJ, så derfor skulle logoet på dødsannoncen,” fortæller Mette Nielsen.

På intet tidspunkt i dagene op til begravelsen havde Mette Nielsen lyst til at ændre i ordlyden på dødsannoncen eller komme med tilføjelser.

Den var, som hun siger, sådan, som han gerne ville have den, og desuden havde de også ofte drøftet alle de praktiske ting omkring begravelsen sammen. ”Ja, vi kunne sagtens tale helt åbent om døden, og han viste mig også undervejs, hvad han havde skrevet og gjort, så på den måde var intet af det overraskende. Havde jeg ønsket noget anderle-

Kriste

EFTERLAD HJÆLP TIL ET NYT LIV

DIT TESTAMENTE KAN GØRE EN FORSKEL

Livet med hjerneskade Hver dag rammes 35 mennesker af en blødning eller en blodprop i hjernen.

For fem år siden var det Klaus, som blev ramt af en hjerneblødning. Han var heldig og overlevede, men det ændrede hans liv på et splitsekund og gjorde det svært for ham at gå, tale og forklare sig.

For mennesker, der er fattige

SMS* hjerne100 til 1414. Så støtter du med 100 kr.

For mennesker, der er ramt af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller ensomhed For mennesker, der har brug for omsorg, netværk og fællesskab

Støt vores arbejde for hjerneskaderamte Hjernesagen er landsforeningen for mennesker ramt af hjerneskade – fx som følge af blødning eller blodprop i hjernen – og deres familier. Støt vores arbejde for forebyggelse og bedre vilkår for de ramte og deres familier. Bliv medlem, send et gavebidrag eller betænk os med arv – læs mere på www.hjernesagen.dk.

På forhånd tak.

Højskolevej 3 5500 Middelfart Tlf. 6440 1888 Giro 6400 736 Bank 3420-0010322928

www.kfumsoc.dk

*Alm. trafiktakst. Udbydes af Hjernesagen, 2630 Tåstrup

TrøsT miT folk, TrøsT deT!

Lad livet gå videre

Giv dit livs gave til børn i Danmark

✡ Udøver socialt arbejde blandt fattige jøder og arabere i Israel. ✡ Indsamler midler til jøders hjemrejse til Israel fra hele Verden. ✡ Tænk på ICEJ når du vil testamentere. ✡ Informerer om Israel gennem bladet ”Et ord fra Jerusalem”.

Mobning, ensomhed og lavt selvværd sætter dybe spor - i barndommen og langt ind i voksenlivet. På Julemærkehjem får drenge og piger hjælp til at takle problemerne.

Julemærkefonden er fritaget for at betale boafgift. Det betyder, at når du betænker Julemærkefonden, går flere penge direkte til børnene på landets fire Julemærkehjem.

De bliver gladere, mere udadvendte og får nyt mod på livet. Lige nu venter knap 700 børn på et ophold - og de venter i op til 16 måneder.

Du kan læse mere om at testamentere på www.julemaerket.dk eller ringe til Søren Ravn Jensen, der er direktør i Julemærkefonden, på tlf. 33 13 37 45.

Tag kontakt med os og få det gratis tilsendt 10 gange om året.

KontaKt den internationale Kristne ambassade jerusalem Postboks 103 · 2000 Frederiksberg C · tlF. 35 39 53 36 læs mere om ICEJ på vores hjemmeside: www.icej.dk Julemærkefonden · tlf. 33 13 37 45 · www.julemaerket.dk

22 Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2013

Plejetestamenter sætter personligt aftryk på alderdommen Når ældre og demente nedfælder ønsker og behov for deres fremtidige pleje i et testamente, bliver de i større grad herre over egen alderdom. Men plejetestamenter skal skrives med omtanke, så længe de ikke er juridisk bindende Af Lea Holtze

WW Det er vigtigt,

seniorliv@k.dk

Erik Stagsted foretrækker et par ordentlige bukser. Han kan ikke fordrage stegt lever, og han omgiver sig helst med skønne ting som klassisk musik og fugle i naturen. Og når han dør, vil han gerne brændes og nedsættes på de ukendtes grav. ”Det lyder måske som banale ting, men det er den slags ting, der for mig gør livet værd at leve,” siger Erik Stagsted.

Derfor har han nedfældet sine ønsker for alderdommen i et plejetestamente. Og som formand for Ældrerådet i Vesthimmerland Kommune anbefaler han i samarbejde med kommunens ældrecentre alle kommunens øvrige ældre at gøre det samme.

For i Danmark kan mennesker med en begyndende demenssygdom og ældre generelt tilkendegive i et plejetestamente, hvordan de vil have deres fremtidige pleje.

Uanset om de har ønsker for indretningen af deres kommende ældrebolig, har en mening om, hvor længe livet skal forlænges med medicin eller har planer for menuen på den næstekommende runde fødselsdag.

Testamentet er ikke juridisk bindende, men i januar 2005 indførte den daværende regering regler om respekt for plejetestamenter. Ifølge Lov om social service skal kommunerne så vidt muligt respektere de ønsker og behov, folk har givet udtryk for i deres plejetestamente, når plejen bliver tilrettelagt. Og det er Erik Stagsted overbevist om, at plejepersonalet og de pårørende vil gøre. ”Ethvert fornuftigt menneske vil selvfølgelig tage sådan noget alvorligt. Det er almindelig omsorg for mennesker.

Der behøver ikke være noget juridisk fiksfakseri i det. Og mit håb er, at plejetestamenter bliver en helt naturlig del af det at være menneske,” siger han.

Selvom testamentet ikke er juridisk bindende, er Ældre Sagen også begejstret for muligheden for at skrive et plejetestamente, der både kan være til hjælp for den ældre, plejepersonalet og de pårørende. ”På den måde kan man bevare sin autonomi, selvom man bliver dement og ikke længere kan træffe egne beslutninger. Vi oplever, at folk er bange for afmagten og svækkelsen før døden, ikke for døden i sig selv. Derfor er

at man også taler med sine pårørende om sine ønsker og værdier for livet og fremtiden. Et plejetestamente kan ikke stå i stedet for en sådan eksistentiel samtale, selvom vi lever i en kultur, der ikke er god til at tale om livets afslutning.

Grete Bækgaard Thomsen, formand for Sygeplejeetisk Råd

T e g n i n g : M o rt e n Vo i gt

det positivt, hvis man føler, at man selv kan sætte aftryk på sin alderdom,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

I Alzheimerforeningen har man gode erfaringer med, at medlemmerne skriver plejetestamenter. Ikke alene for at sikre den rette pleje, men i lige så høj grad som en del af den erkendelsesproces, et menneske med Alzheimers sygdom skal igennem, fortæl-

ler direktør i foreningen Nis Peter Nissen. ”Med plejetestamentet forbereder man sig på, at ens sygdom udvikler sig til at blive værre. Det er en individuel proces, der tager tid. For mennesker med en demenssygdom er nødt til at erkende, at de en dag ikke vil kunne klare sig selv, hvilket plejetestamentet lægger op til.

Da er de også mere modtagelige over for hjælp,” siger Nis Peter Nissen.

Der er ingen formelle krav til, hvad et plejetestamente skal indeholde. Og skønt flere og flere kommuner lige fra Vordingborg over Birkerød til Aarhus og Kolding informerer deres borgere om muligheden, findes der på nationalt plan ikke nogen opgørelser over, hvor mange borgere der har taget initiativet til sig.

Ifølge de eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med, lader det dog til, at stadig flere danskere får nedfældet et

plejetestamente. Og i Socialog Integrationsministeriet arbejder man lige nu på at opdatere informationsmaterialet om testamentet.

Da lovforslaget om plejetestamentet blev stillet, blev det imidlertid mødt af kritik fra flere interesseorganisationer, idet den ældre eller demente ikke har krav på, at vedkommendes ønsker skal efterleves. Frygten lød, at brugen af netop ordet testamente ville vildlede folk til at

tro, at testamentet var forpligtende.

Derfor mener Grete Bækgaard Thomsen, der er formand for Sygeplejeetisk Råd, da også stadig, at plejetestamentet skal anvendes med stor forsigtighed. ”Det er vigtigt, at man også taler med sine pårørende om sine ønsker og værdier for livet og fremtiden. Et plejetestamente kan ikke stå i stedet for en sådan eksistentiel samtale, selvom vi lever i en kultur, der ikke er god til at tale om livets afslutning. Men hvis man bruger det her som genvej til at sikre sin alderdom, har man blår i øjnene, uanset hvem der har stukket det i øjnene på en,” siger Grete Bækgaard Thomsen.

Plejetestamentet er imidlertid en del af den generelle tendens til øget selvbestemmelse inden for ældrerådet, påpeger docent Eigil Boll Hansen, der forsker i ældres levevilkår samt social- og sundhedsydelser til ældre ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse. ”Med fokus på ældres frie valg af leverandør og bolig ser vi en tendens til, at man forsøger at lægge vægt på borgernes selvbestemmelse.

Og alternativet til et plejetestamente ville jo være, at der i stedet blev udpeget en værge til at træffe beslutninger på den ældres vegne. Nogen skal jo træffe en beslutning, når man ikke selv kan,” siger Eigil Boll Hansen.

Kris

HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ LIVET EFTER DIG?

[

Tegn testamente og bestem selv

]

Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold, og maven er tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag – blandt andet i form af testamenter.

I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 180.000 mennesker i Danmark. Vi formidler Bibelens budskab om Guds kærlighed til alle i ord og handling. Desuden driver vi menigheder, væresteder, børneinstitutioner, herberg, krisecentre, sommerlejre, bespisning m.m.

Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os.

Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske går hen og bliver arveligt.

F R E L S E N S

H Æ R

Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68

24 I mere end 80 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave.

Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort.

Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.noedhjaelp.dk/arv ı testamente@dca.dk

www.noedhjaelp.dk/arv Foto valgerdur hvidt larsen

Lad Livet gå videre når du er gået bort