SommerBøger 2014

0 Katrine Marie Guldager. – Foto: Søren Staal.

0 Søren Ulrik Thomsen. – Foto: Leif Tuxen.

0 Marilynne Robinson. – Foto: Gyldendal.

0 Henrik Jensen. – Foto: Leif Tuxen.

0 Åsne Seierstad. – Foto: Scanpix.

0 Gretelise Holm. – Foto: Leif Tuxen.

0 Peter Høeg. – Foto: Leif Tuxen.

0 Chimamanda Ngozi Adichie. – Foto: Paw Gissel.

0 Johannes Værge. – Foto: Leif Tuxen.

UDGIV DINE EGNE BØGER

SommerBøger

Forfatterne bag ordene | Kristeligt Dagblad har samlet en række interviews med bogsæsonens mest markante forfattere. Læs samtalerne og anmeldelser af forfatternes digtsamlinger, romaner, erindringer og historiske bøger

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 14. JUNI 2014

Vi trykker også gerne bøger i større oplag, eksempler: Bog 17*22, 60 sider s/h, farveomslag, oplag 500 stk., pris 14.900 kr.

Bog 13*20, 104 sider s/h, farveomslag, oplag 1.000 stk., pris 21.900 kr.

BOG 80 SIDER 25 EKS. I ALT 4.985 KR. BOG 160 SIDER 50 EKS. I ALT 6.917 KR. BOG 200 SIDER 100 EKS. I ALT 9.881 KR. BOG 300 SIDER 200 EKS. I ALT 19.200 KR. (Format 13*20 cm, s/h m. farveomslag)

Også e-bøger

Salg og distribution til boghandlere, biblioteker osv.

Forlaget Underskoven ApS ● tel. 33 15 05 15 ● forlaget@underskoven.dk ● www.underskoven.dk ● Store Kirkestræde 1 ● 1073 København K

2 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Vi søger mennesket bag bogen Det er vigtigt at værne om det store og dybe avisinterview i en flygtig medietid

kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kulturredaktør bach@k.dk

Det er en stor charme ved interviewet som genre, at det rummer overraskelsen i sig.

Som med livet gælder det for interviewet, at man kan forberede sig godt, men det bedste er oftest det uforudsete.

Det, som man ikke kan læse eller tænke sig til inden interviewet.

En af de bedste interviewere i dansk journalistik, Martin Krasnik, skriver om interviewgenren i sin bog ”Min amerikanske drøm”: ”Uanset hvor meget man forbereder sig, kommer der altid noget andet ud af det, fordi det menneske, man møder, har lyst til at tale om noget andet eller er mere nedtrykt, glad, imødekommende, tilbageholdende, sur, tavs eller talende, end man havde regnet med.”

Her på avisen dyrker vi det store portræt- og eksistensinterview. Vi sætter fyldig plads af til den oplyste samtale med mennesker, der har noget på hjerte og som kan fortælle levende. Det gælder i særlig grad forfatterne i indog udland, hvoraf en del har udgivet markante bøger i foråret og den tidlige sommer.

Bøger, som der nu er tid til at nyde og lade sig inspirere af.

På de næste sider har vi samlet et udvalg af de bedste forfatterinterview, som vi har bragt de seneste måneder. Til at ledsage interviewene genoptrykker vi anmeldelserne af de pågældende bøger, så hver udgivelse belyses bedst muligt: både gennem samtale og i anmeldelse. Håbet er således at komme bedst rundt om de vigtigste bøger og skabe mulighed for, at Kristeligt Dagblads læsere kan afgøre, hvilke bøger der skal læses i ferietiden.

Foretrækker man digte er et godt bud Søren Ulrik Thomsens over 1000 sider store værk ”Samlede Thomsen”.

Bogen har været en bestsel-

WW På togture

møder man jævnligt medpassagerer med en digtsamling i hånden, og fra prædikestole citeres ofte moderne lyrik.

Digte sætter atter dagsordenen – tænk bare på Yahya Hassan.

ler, siden den udkom i forårssæsonen, der generelt har været præget af lyrikkens genkomst. På togture møder man jævnligt medpassagerer med en digtsamling i hånden, og fra prædikestole citeres ofte moderne lyrik. Digte sætter atter dagsordenen – tænk bare på Yahya Hassan.

Søren Ulrik Thomsens bog

rummer også alle hans teologiske artikler. Faktisk er dette en af de store kvaliteter ved bogen, at den samler både digte og essays, og viser hvor stærk en essayist, Thomsen også er. Det skriver anmelder og Thomsen-ekspert Sune Auken om på side 6. Mere lyrik finder man på siderne 10 og 12, hvor Katrine Marie Guldagers nye digtsamling, der markerer hendes 25 års jubilæum som forfatter, præsenteres.

Hvis man som læser foretrækker romaner, har foråret også været en givende tid.

Peter Høeg er tilbage på toppen med ny videnskabsthriller, der begejstrer anmelder Nils Gunder Hansen på side 6. Forfatteren fra Nr. Snede, som interviewes på side 4, kan som få andre forene forskning, eksistentielle overvejelser og et heftigt tempo, forenet i den kvindelige hovedperson Susan.

Hun ender måske ikke med at blive ligeså berømt som Høegs Smilla, men hun redder garanteret sommerlæs-

ningen for mange, måske suppleret af et udvalg af forårets bedste krimier, som Mie Petersen præsenterer på side 29.

Erindringer går man heller ikke forgæves efter i tillægget.

Journalist og debattør Gretelise Holm har vakt opsigt og fået mange læsere med sine erindringer, hvoraf bind 2 netop er sendt på gaden. Bestræbelsen på at forstå et menneskeliv driver også den norske journalist Åsne Seierstad, som i sin meget omtalte biografi om massemorderen Anders Breivik, ”En af os”, zoomer ind på grundkonflikten: rummer mennesket ondskaben i sig, eller er det opvækst og omgivelser, der bærer ansvaret for onde handlinger? Det fortæller forfatteren mere om på side 24. Sørine Gotfredsen anmelder bogen på side 20.

Er man som læser mere til faglitteratur i klassisk kulturhistorisk forstand, er der stor næring at hente hos amerikanske Marilynne Robinson.

Hendes nye bog på dansk,

”Da jeg var barn, læste jeg bøger” er en uovertruffen blanding af skarp teologisk refleksion og velovervejet kulturkritik. Jeg anmelder bogen på side 30 og kan helhjertet anbefale den til eftertænksom tilegnelse i sommertiden. I titelessayet fortæller Robinson tilmed om, hvor meget barndommens læsning har betydet for hende – en påmindelse om, at sommertid også for børnene er læsetid. Til den historisk interesserede er ”Krigen” af historiker Henrik Jensen uomgængelig her i 100-året for blodsudgydelserne på slagmarkerne, der fortsat trækker spor i i vores liv og bevidsthed. Anmelder Claes Kastholm Hansen skriver mere om bogen på side 14.

Digte, romaner, erindringer og faglitteratur: bogsæsonen og tillægget ”SommerBøger” rummer det hele. God fornøjelse med læsningen af de følgende sider, der forhåbentlig inspirerer til uforglemmelige møder med gode bøger og menneskene bag dem.

Quiz om bøger 331. Hvilket år er Katrine Marie Guldager født?

336. Hvilken forfatter har skrevet bøgerne om Sherlock Holmes?

3311. Hvilken dansk forfatter er på vej med en roman om den globale opvarmning?

332. Hvad hedder Johannes Værges nye bog?

337. Hvor mange romaner har Marilynne Robinson skrevet?

3312. Var John V. Taylor anglikansk biskop?

333. Hvornår udkom Søren Ulrik Thomsens poetik ”Mit lys brænder”?

338. Hvor gammel var den pige, som den 54-årige Astrid Lindgren skrev breve med?

3313. Hvem har oversat Marilynne Robinsons nye bog til dansk?

334. I hvilken by ligger Vækstcenteret?

339. Hvilket forlag har udgivet Katrine Marie Guldagers nye digtsamling?

3314. Hvilket år fandt tragedien på Utøya sted?

335. I hvilket afrikansk land har Gretelise Holm boet i fire år?

3310. Hvilke år begyndte og sluttede Første Verdenskrig?

3315. Hvad er titlen på Chimamanda Ngozi Adichies debut fra 2003?

SommerBøger-quizzen 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”SommerBøger” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 19. juni. Vi offentliggør navnene på de tre vindere i avisen lørdag den 21. juni.

33Vi trækker tre vindere, der hver vil få tilsendt et gavekort fra Bellevue A/S til et hotelophold med middag for to i Danmark, Sverige eller Tyskland. Et Bellevue Hotelophold med middag indeholder: 1 overnatning inkl. morgenmad og 1 middag for 2 personer. Frit valg mellem et væld af skønne hoteller i Danmark, Sverige, Tyskland.

Værdi: 999 kroner.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

NYHEDER FRA RPC.DK

Ferielæsning som opklarer, belyser og underholder

Johannes Værge

Anne Vig Skoven

Guds skrøBe­ liGe arvinGer

liv oG lys

»det er formidling af den mest sitrende og smittende slags, og er man blot det mindste in­ teresseret i kulturens sto­ re bevægelser, vil man blive udfordret, beriget – og en hel del klogere.« Weekendavisen

»... et synligt bevis for, at der kan skrives klart og klogt om livet i evange­ liets lys. ja, både kirke­ gængere og folk, der befinder sig lysår fra kirken, vil kunne læse anne vig skovens prædi­ kener med udbytte.« Kristeligt Dagblad

216 sider · 229 kr.

196 sider · 200 kr.

Geert Hallbäck og Troels Engberg-Pedersen

det Første evanGelium i denne samtalebog sam­ ler Geert Hallbäck sin forståelse af markus­ evangeliet. Bogen afspej­ ler, hvad Hallbäck har sagt om tekstens enkelte dele i sin undervisning af teologistuderende gen­ nem årene.

285 sider · 249 kr.

Aage Hoffmann

Bodil Busk Sørensen

Brian Patrick McGuire

Cykelrytter mellem Gud oG djævel

BirGitta

det kristne europas Fødsel

med udgangspunkt i de historiske fakta og Birgit­ tas visioner, har forfatte­ ren spundet en forunder­ lig fortælling om denne særlige kvindeskikkelse i europæisk kirkehisto­ rie, som betød meget for såvel kirkehistorien som for datidens kvinder.

med forord af erik Clau­ sen. »en original og personlig beretning om kærligheden til cykler og cykelløb. denne bog er et uorto­ doks miks, men den slår som en tung og våd bro­ sten i Flandern.« HHHHHJyllandsposten

Bonifacius er en nøgle­ figur i skabelsen af det kristne europa, og vi står stadig på skuldrene af det stykke forarbejde han gjorde for at skabe et samlet europa og for at ansgar senere kun­ ne påbegynde den lange proces med at kristne da­ nerne.

414 sider · 288 kr.

344 sider · 268 kr.

Lisbeth Riisager Henriksen (red.)

et liv i andres Hænder Bogen belyser den po­ litiske og mediebårne bevægelse mod konkur­ rencestaten og fortæller om, hvordan det kan se ud, når mennesker med kroniske lidelser eller handicap i lyset af denne udvikling møder det om­ givende samfund.

288 sider · 268 kr.

Dietrich Bonhoeffer

Jørgen I. Jensen

Rowan Williams

Fællesliv

det Første ord

dostojevskij

dietrich Bonhoeffer (tysk teolog og modstands­ mand) udfolder i denne klassiker sin forestilling om det kristne livsfælles­ skab.

Bogen er skrevet umiddelbart inden kri­ gens udbrud. med efter­ skrift ved peter tudvad.

Historien om filosof­ fen ebner og tolvtone­ komponisten Hauer tiltrækker stof fra år­ hundredeskiftets Wien – jugendstilens, Gu­ stav mahlers og Gustav klimts Wien – og viser sig som en port til hele det 20. århundrede.

Bogen fører læseren gen­ nem dostojevskijs for­ fatterskab, hvor fremstil­ linger af svigt, lidelse og fortvivlelse hele tiden føl­ ges af spørgsmålet om, hvad der ellers kunne være muligt, hvis vi så verden i et andet lys, det lys, som gives af tro.

136 sider · 200 kr.

562 sider · 399 kr.

308 sider · 349 kr.

Lone Vesterdal

Mitri Raheb

nedenom oG Hjem

troen oG im­ periet

Bogen henvender sig til mennesker, der er ramt af livstruende syg­ dom, som f.eks. kræft, og til deres pårørende og andre, der står eller har stået ved livets yder­ punkter.

palæstinenseren mitri raheb er præst i Betle­ hemskirken og lever med alle andre palæstinense­ re i området i skyggen af den israelske besættelse.

Han viser, hvilken betyd­ ning ‘imperiet’ har haft på udviklingen i det be­ satte land.

238 sider · 249 kr.

300 sider · 238 kr.

Find flere spændende bøger og køb dem på RPC.DK rpC – består af forlagene alfa, anis, aros, unitas og rpF

158 sider · 199 kr.

scan koden – og modtag ugentlige nyheder

4 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

3 ”Nogle bruger ikoner som vinduer ind mod det guddommelige, og for mig gør litteraturen det samme.

Jeg prøver at bruge litteraturen som et vindue ind mod noget andet, mod en anden virkelighed,” siger Peter Høeg.

– Foto: Scanpix.

interview Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

Der findes mange måder at nærme sig andre mennesker på. Selvhævdende, frygtsomt, aggressivt, beundrende, mistillidsfuldt, nedladende, fordomsfuldt eller med et åbent, nysgerrigt ønske om at forstå sit medmenneske for at blive klogere selv.

Det sidste er selvfølgelig mest frugtbart. Det er dér, magien mellem mennesker kan opstå. Men det glemmer vi alt for hurtigt, mener Peter Høeg, der netop tematiserer kontakten mellem mennesker i sin nye roman ”Effekten af Susan”.

Romanen handler om en succesfuld familie af genier, der udefra set virker lykkelige som en morgenmadsreklame, men selv de har knas i kommunikationen, og hvad værre er: de har misbrugt deres talenter, og det fører dem ud i en typisk højspændt Peter Høeg-thriller, der parrer forfatterens forkærlighed for populærvidenskab og metafysisk stræben i et drama om magt, mord og forskningsetik.

Selv kalder Peter Høeg romanen for én stor legeplads, men bag det storpolitiske plot ligger altså også et ønske om at føre mennesker tættere sammen. For gennem romanen vil Peter Høeg vise sine læsere, hvor vigtigt det er at åbne sig for andre.

Men det er ikke altid været nemt for ham selv. Og i lange perioder har Peter Høeg slet ikke ønsket at være i pressens søgelys. Det var tværtimod ”forbundet med et enormt ubehag” at have snagende journalister i hælene, som om alle personlige kriser og tragedier skulle have offentlighedens interesse. Det er bagsiden ved at være kendt.

Og Peter Høeg var pludselig verdenskendt, efter at han udgav sin tredje bog, ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”, i 1992, der blev efterfulgt af romanerne ”De måske egnede” (1993) og ”Kvinden og aben”(1996). Men så

Den gode samtale gør begge parter større Ethvert møde mellem mennesker rummer en mulighed for noget fantastisk, mener Peter Høeg, der er bogaktuel med den eksistentielle spændingsroman ”Effekten af Susan” blev der stille, indtil han udgav ”Den stille pige” ti år senere.

I dag beskriver han de mellemliggende år som en form for kreativ nat: ”Det var en speciel periode, hvor jeg også blev skilt. Jeg skrev uafbrudt i den periode, men måtte kassere 2000 sider i de år, så det var mange bøger, selvom det var den samme bog, jeg arbejdede med.

Jeg var inde i et vanskeligt terræn. Det er uransageligt, hvorfor det ikke lykkedes mig at skrive noget, der kunne bruges, men det har gjort mig meget ydmyg over for kreativitet.” ”Jeg forstår nu, at den gives et sted fra. Og at det kan tages væk fra en med et sekunds varsel. Man må være taknemmelig for ens kreativitet, når den er der. Jeg har det på samme måde med tilværelsen. Vi må prøve at takke i alle forhold. Det er en smuk, meget dyb anbefaling,” siger han med reference til et bibelcitat, inden han tilføjer: ”En stor zenmester siger noget lignende: ’Everyday is a fine day’. Hver eneste dag er en god dag.”

Det mediterer Peter Høeg selv over dagligt. For tilværelsen er større end det, der kan

måles og forklares, og det kan litteratur også pege på, mener han. ”Nogle bruger ikoner som vinduer ind mod det guddommelige, og for mig gør litteraturen det samme. Jeg prøver at bruge litteraturen som et vindue ind mod noget andet, mod en anden virkelighed,” siger Peter Høeg, der allerede som ung forfatter opdagede, at litteratur kan pege på, at virkeligheden er større end sproget: ”Jeg havde ikke mange penge og boede i kollektiv i Hellerup, så jeg skulle finde en plads til mig selv, og derfor gik jeg ind på læsesalen på det nye hovedbibliotek i Gentofte og skrev der. Når jeg så rejste mig efter et par times skrivning, slap jeg bogen fuldstændig for at skanne mit eget system i en slags undren over, hvad det gjorde ved mig. Jeg kan huske, at jeg formulerede det over for mig selv som, at det føltes, som om det var et indre brusebad, som en indre renselse, mens jeg forsøgte at få kontakt til andre gennem bogen. Jeg var på en måde mere optaget af de processer, der blev sat i gang ved at skrive, end selve bogen. Og stadigvæk føler jeg, at det, jeg dybest set vil

med mine bøger, er at møde et andet menneske virkelig dybt, så fortællingen bliver et medie til at opnå kontakt.

Hvis jeg fortæller en historie, og du lytter, er vi sammen i fortællingen. Det vigtige er ikke fortællingen, det vigtige er kontakten.”

Al menneskelig kontakt kan dog også misbruges, og det er en selvstændig pointe i Peter Høegs nye roman, hvor hovedpersonen Susan misbruger sit overnaturlige talent til at fremkalde oprigtighed hos andre. ”Ethvert talent er adgang til energi og derfor også adgang til at ændre verden og andre mennesker, så ethvert talent rejser også et etisk spørgsmål,” siger Peter Høeg og tilføjer, at ethvert møde mellem mennesker på den måde også er en mulighed, der både kan bruges og misbruges: ”Min bog er faktisk en form for bøn om dybere kontakt mellem mennesker. Denne her samtale er endnu en kanal til at tilvejebringe en følelse af, at du og jeg har nået hinanden. Du har spurgt mig om vigtige ting, og jeg har prøvet at svare. Vi har haft et møde om vigtige ting, så vi har ikke misbrugt denne her

situation. Sådan ligger der en mulighed i ethvert møde mellem mennesker for at gøre hinanden større. Det er jo det, den gode samtale kan, hvor vi faktisk kan gøre hinanden bedre gennem vores nærvær. Alligevel mister vi så hurtigt den gode kontakt til andre,” siger han, mens han læner sig frem i sofaen: ”Man ser så nemt tornen i sin næstes øje i stedet for at se bjælken i sit eget, og det bringer os væk fra hinanden.

Det kender jeg kun alt for godt fra mit eget liv. Jeg gør det så godt, jeg kan, og det gør du også, kan jeg mærke.

Men vi er små mennesker, og derfor mislykkes vi igen og igen. Jeg ønsker at være venlig over for mine børn, men igen og igen mister jeg tålmodigheden, når vi skal ud af døren hurtigt, og de ikke kan binde deres snørebånd. Jeg vil også gerne vise min kærlighed til min kæreste, men sommetider mislykkes det også. Men en vej frem er at stå ved fejlene. Jeg gør mit bedste, men jeg står samtidig ved min utilstrækkelighed, og jeg bliver ved med at prøve,” siger Peter Høeg og tilføjer: ”For jeg ved, hvad god kontakt mellem mennesker kan give. Jeg kunne aldrig

sidde for mig selv og sige de her ting. Lige nu har vi et mægtigt synergetisk samspil.

Det er det, som kontakt mellem mennesker kan. Det kan man også mærke meget kraftfuldt i familier, når spændinger og traumer på hinanden pludselig falder bort. Det er der, magien opstår. En familie er en meget stærk mulig enhed. Vi kan meget nemt gå fejl af hinanden, men hvis man har en vågenhed og oprigtighed over for hinanden, så kan familien blive en voldsomt potent arbejdsenhed, der kan udrette meget kraftfulde ting udadtil. Velfungerende familier har en slags udstrålingskraft, som kan komme til at påvirke rigtig mange mennesker.”

Peter Høeg 33Født 1957. Dansk forfatter, udkommet i 33 lande siden sin debut i 1988. Hans seneste roman, ”Effekten af Susan”, udkom i maj. Han bor på Vækstcentret i Nørre Snede med sin kæreste og fire børn.

Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag 299 kr.

249 kr.

375 kr.

299 kr.

Pligt & ret – Ret & pligt

Moralpolitik i Danmark

Kontrol over København

Povl Hjelt og DSB

Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv

Erik Albæk, Christoffer Green-Pedersen og Lars Thorup Larsen

Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800­48

Lars B. Christensen (red.)

Jørn Henrik Petersen 315 sider, illustreret i farver, 299 kr.

Ret og pligt er blevet regeringens mantra bag gennemførelsen af flere reformer.

Socialdemokratiske ministre hævder, at det er en tilbagevenden til det slogan, der stod at læse på de røde faner: Gør din pligt og kræv din ret.

Bogen klargør, at denne fortolkning er uden historisk belæg, og er et skarpt indlæg i en aktuel debat.

375 kr.

Bunkers Atlantvoldens perspektiver i Danmark

145 sider, 249 kr.

I Danmark falder stillingtagen til moralpo­ litiske emner som abort, kunstig befrugt­ ning, homoseksuelle ægteskaber og aktiv dødshjælp uden for normal partipolitik. De betragtes som ’ikke­politiske’. Ved at have afpolitiseret moralpolitik er Danmark i et internationalt perspektiv undtagelsen og ikke reglen. Bogen forklarer, hvorfor moral­ politik er afpolitiseret i Danmark, men ikke i de fleste andre lande.

149 kr.

Det gående menneske Homo ambulans

Martin Rheinheimer og Lulu Anne Hansen (red.)

Kurt Jørgensen

349 sider, gennemillustreret i farver, indbundet, 375 kr.

Mennesket er enestående ved at kunne gå oprejst, og bogen giver en levende beskri­ velse af gangens udviklingshistorie, dens fysiologi, mekanik og dens store betydning for menneskets velbefindende.

Vestkystens mange bunkers ligger som markante levn fra 2. Verdenskrig. Bogen stiller skarpt på forskellige aspekter af fæstningsanlæggets historie, dets kulturelle betydning og diskussionerne om den æsteti­ ske værdi – eller mangel på samme.

106 sider, illustreret, 149 kr.

Karl Peder Pedersen 387 sider, illustreret i farver, indbundet, 375 kr.

Bogen handler om det første hemmelige danske politi, der blev skabt i kølvandet på Den Franske Revolution. Befolkningen, og først og fremmest københavnerne, blev fra da af overvåget og kontrolleret på en langt mere intens måde end før, og bogen klargør, at overvågning af borgerne ikke er et nyt fænomen.

275 kr.

En rejse i tiden 288 sider, rigt illustreret og indbundet, 299 kr.

Povl Hjelt var som generaldirektør for DSB 1970­81 manden bag de største omvæltnin­ ger inden for den kollektive trafik i Danmark, nemlig indførelsen af intercitytog og time­ drift. Bogen indeholder Hjelts egne erindrin­ ger samt bidrag fra flere af DSB’s tidligere nøglepersoner, der giver hver deres portræt af den dynamiske topchef.

300 kr.

Verdensspillet

Livslange liv

Fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmester­ skaberne

Plejehjemsromaner og pensionsfortællinger fra velfærdsstaten

Jørn Hansen

Peter Simonsen

240 sider, illustreret, 275 kr.

336 sider, illustreret i farver, 300 kr.

Bogen skildrer fodboldspillets udvikling og tager læseren med til alle verdens­ mesterskaberne igennem historien. Vi møder flere af spillets største profiler, og bogen viser, hvordan fodboldspillet har udviklet sig til at blive en af sportens mest lukrative forretninger.

Livslange liv introducerer en ny slags skønlitteratur: ældrelitteraturen. Det er en litteratur, der tematiserer og forholder sig til tilværelsen som ‘ældre’, særligt de nye måder ældretilværelsen har formet sig på i velfærdsstatens tid sidst i det 20. og i be­ gyndelsen af det 21. århundrede.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk

6 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Peter Høeg er tilbage på toppen Man er skamløst godt underholdt af Peter Høegs nye spændingsroman af Nils Gunder Hansen kultur@k.dk

bog Peter Høeg: Effekten af Susan. 336 sider.

299,95 kroner.

Rosinante.

Jeg må tilstå, at det er en del år siden, jeg senest har læst Peter Høeg. Og det indtryk, jeg gennem anmeldelser med videre har fået af hans værker siden ”De måske egnede” fra 1993, har været, at de enten var spiri-tuelt forkyndende på en noget fersk måde eller håbløst overbroderede i handlingsforløbet. Eller måske begge dele på én gang.

Det var på den baggrund en meget positiv overraskelse at læse hans nye roman ”Effekten af Susan”. Man er simpelthen skamløst godt underholdt fra første til sidste side.

Optakten er helt uforlignelig. En dansk præmiefamilie, der lige har været på forsiden af Time Magazine, partikel-

fysikeren Susan Svendsen, hendes komponistmand Laban Svendsen og deres to prægtige teenagetvillinger Harald og Thit, er splittet for alle vinde og befinder sig i en kritisk situation i Indien.

Susan sidder i fængsel for drabsforsøg. En højtstående dansk embedsmand påtager sig imidlertid at rede alle tråde ud, hvis Susan blot vil påtage sig en bestemt opgave.

Hun har nogle særlige evner.

Hun får mennesker til at betro hende deres inderste hemmeligheder, bare hun er fysisk tæt på dem. Og nogle i Danmark vil meget gerne vide, hvad der egentlig foregik på de sidste møder i den nu nedlagte Fremtidskommission. Der foreligger ingen referater. Og de prominente deltagere, nogle virkelige samfundsspidser, er meget tilknappede.

Susan tager opgaven. Hun har ikke så meget valg. Men hun finder snart ud af, at andre også er interesseret i kommissionen og stræber både dens medlemmer og hen-

WW Det unikke ved

Peter Høegs nye roman er Susan Svendsens såvel kække-kyniske som følsomt-anfægtede fortællerstemme, der forlener al denne action, uhygge, videnskab, psykologi, konspiration med en helt særlig og usammenlignelig stemning.

des familie efter livet. Og at Fremtidskommissionen i øvrigt aldrig har været officielt registreret i Danmark. ”Effekten af Susan” er en videnskabsthriller. Der bliver

spillet kraftigt op til Niels Bohr og Københavner-skolen i dansk fysik, og romanen søger videnskabelige forklaringer på flere af sine paranormale fænomener, herunder Susans særlige evne til at få betroelserne til at flyve imod sig og den overrumplende effekt, der fremkom, da man tilbage i 1972 satte en gruppe helt unge begavede danskere sammen i Fremtidskommissionen. Men det kommer aldrig til at virke tungt eller villet.

I det hele taget er der en stemning af fis og ballade over ”Effekten af Susan”. Den er svær at tage helt alvorligt.

Der er mange spændende og uhyggelige action-scener.

Men på en tegneserie-ramasjang-agtig måde. Personerne er blottet for enhver psykologisk troværdighed. Det gælder den danske præmiefamilie, som kan agere særdeles effektivt sammen i talrige farestunder, selv om vi skal tro på, at den har været stærkt dysfunktionel. Og det gælder de ganske mange magtfulde

danske mænd og kvinder, der befolker romanens lidt tynde konspiratoriske fantasi og kan være svære at skelne fra hinanden.

På en måde minder ”Effekten af Susan” om meget af vor tids populærkultur. Kombinationen af videnskabelig viden, hemmelige selskaber og hæsblæsende action ligger tæt på Dan Browns formel for succes. Den sære Susan, der både kan slås på atletisk vis og finde og manipulere selv de mest skjulte teknologiske gadgets, ligner mange af de socialt handicappede kvinder med forbløffende evner fra tidens krimier og tv-serier.

Måske skriver Peter Høeg bare som han altid har gjort, og i virkeligheden er det populærkulturen, der har forsøgt at indhente ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”.

Det unikke ved Peter Høegs nye roman er Susan Svendsens såvel kække-kyniske som følsomt-anfægtede fortællerstemme, der forlener al denne action, uhygge, videnskab, psykologi, konspiration

med en helt særlig og usammenlignelig stemning. Hun strør om sig med intelligente og excentriske iagttagelser.

Og når hun holder inde, tager Laban og tvillingerne over.

Man får simpelthen føde til tanken og på løbende bånd prægnante observationer om alt muligt fra ensomme børn til party-intelligens.

Uden at det føles som temposkift i handlingen. Der er aldrig nogle døde perioder i denne bog, ingen mærkbare gearskift eller skramlen i karosseriet. Det er ren rutsjebanetur. Eller også er anmelderen bare ramt af en uforklarlig Peter-effekt, hvor han kan dynge det ene forbehold op efter det andet og alligevel må ende med at give romanen sin uforbeholdne anbefaling.

Nils Gunder Hansen kultur@k.dk

Læs interviewet med Peter Høegh

side 4

En åndelig madkasse med nok til mange dage Søren Ulrik Thomsens samlede værker giver blandt meget andet godt muligheden for at opdage digteren som den eminente essayist, han også er

bog Søren Ulrik Thomsen: Samlede Thomsen. 1040 sider. 250 kroner.

Gyldendal.

For et år siden kunne man have begyndt en anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens ”Samlede Thomsen” med en bemærkning om, at han er den mest berømte digter i Danmark. Det havde ikke været helt forkert, skønt Benny Andersen gjorde ham rangen stridig.

Det kan man ikke længere; Danmarks mest berømte digter er, anno domini 2014, Yahya Hassan – og så er den ged i øvrigt barberet.

Hvad Søren Ulrik Thomsen derimod er, er en digter med X-factor. Ikke den jammerlige afglans heraf, som får velkvalificerede kunstneriske håndværkere til at svimle over hæderlige halvamatørers nogenlunde duelige indsatser på en scene, men et egentligt, udefinerbart mere. Noget, ingen andre har, og hvis de har det, så har de alligevel noget andet.

Måske er det derfor, Thomsen kan noget, næsten ingen kan: skabe opmærksomhed omkring sig uden synlig an-

strengelse. Ja, han kan tilmed få ellers respekterede dagblade til at anmelde hans bøger, selvom de kun rummer tekster, der allerede har været udgivet. Det gjaldt Thomsens første opsamlingsudgave, ”Skriftlige arbejder” (2001), og det gælder nærværende bog, som kun marginalt rummer ny tekst. Hvordan det egentlig foregår, er en gåde.

Det kan man efter behag blive jaloux eller glædes over.

Selv glædes jeg, fordi en fyldig og positiv litteraturdækning hjælper alle, der holder af bøger, og fordi de tekster, som herigennem promoveres, er bragende gode.

Hvordan adskiller ”Samlede Thomsen” sig fra ”Skriftlige arbejder”? Det dårlige først: ”Skriftlige arbejder” havde bevaret de enkelte værker som selvstændige bøger og blot givet dem samme format og samlet dem i en kassette. Det gav en bedre oplevelse af gangen og sammenhængen i forfatterskabet og af den enkelte teksts placering i det. Man gjorde sig altid bevidst, hvilken bog en given tekst stod i, fordi man havde pillet netop denne bog ud af kassetten.

De store ”samlede” udgaver er skrumlede, og man kan læse rundt hid og did uden at

få en fornemmelse af rammen om og omfanget af det enkelte værk. Oplysningen kan man jo altid få ved at kigge efter. Men fornemmelsen af placering er væk i ”Samlede Thomsen”, som den er det i ”Samlede Strunge” og de andre murstensudgaver.

Værst bliver det i nærværende bind, når det sætter de to poetikker, ”Mit lys brænder” (1985) og ”En dans på gloser” (1996), i direkte forlængelse af hinanden og dermed for læseren udjævner den afgrund, der går imellem dem.

Hvad får man til gengæld?

Ja, udover en smuk etbindsudgave, hvor bøgerne er samlet, så man kan få lov at bære forfatterskabet rundt i sin skoletaske som en åndelig madkasse, får man især tre ting: Man får en lavere pris. Ikke uvæsentligt. ”Skriftlige arbejder”s fine samling af små bøger koster, som de siger i Jumbobøgerne, en andegård. Hvis man med forkærlighed forærer Søren Ulrik Thomsen-bøger til venner og familie, så er den langt lavere pris på denne mere skrabet udstyrede værkudgave en attraktiv mulighed.

Man får også mere tekst. ”Skriftlige arbejder” rummede syv værker, heraf fem digt-

samlinger. ”Samlede Thomsen” rummer 10, syv digtsamlinger og tre prosaværker, samt en række andre tekster fra Thomsens hånd: dels hans bidrag til ”Kritik af den negative opbyggelighed” (2005) og hans tekstbidrag til ”København Con Amore” (2006), dels en udvalgt serie af essays. Disse sidste er det en fornøjelse at få med i et samlebind, så man ikke skal hige og søge for at få fingre i dem igen.

Tekstligt får man også noget nyt. ”Samlede Thomsen” ombryder bøgerne, og det betyder først og fremmest, at de langstrakte arabesker fra ”Det skabtes vaklen” (1996) står langt smukkere her end i ”Skriftlige arbejder”, hvor det nedfotograferede format lavede nogle underlige flueben af dem.

Derudover er det en særlig glæde at få ”Det værste og det bedste” (2002) i hånden uden Ib Spang Olsens tegninger. Ikke fordi, der var noget i vejen med tegningerne, men fordi det giver en ny læserytme og en ny opfattelse af strømmen fra sekvens til sekvens i digtet, når man får det serveret sådan her.

Og man får essayene med.

Thomsen identificeres oftest

som digter og omtaler også gerne sig selv som sådan.

Derfor er det fint, at større dele af hans essayistik er blevet samlet, først i ”Repremiere i mit indre mørke” (2009) og nu her, hvor en række spredte essays optages ved bindets afslutning. I normal litteraturformidling sælger man en forfatters lyriske forfatterskab gennem vedkommendes værker inden for andre genrer. Med Thomsen er det anderledes, og man kan håbe, at flere kommer til at kende hans essays, når de køber denne bog for at få adgang til hans digte. Thomsen er nemlig en knivskarp essayist: Huggende, veltalende, næsten fjantet, ude af stand til at gå forbi en anekdote uden at samle den op, ofte personlig grænsende til det private, men med et skarpt blik for det saglige. Nogle af hans essays er skarpt polemiske (og fra tid til anden overskærpede), andre er mere stilfærdigt reflekterende. Læseværdige er de altid.

I forhold til det kirkelige landskab er ”Samlede Thomsen” den stensikre indgang til forfatterskabet; det er den bog, som opsamler flest af Thomsens essays om kirke og tro. Disse essays fortolker troen og kirken ud fra en dæm-

pet, men insisterende kristen overbevisning. De er blottet for fromladen palaver, lige så flabede som resten af Thomsens essays (heldigvis!) og en fornøjelse både for den kirkevante og for den generelt teologisk interesserede læser.

Jeg er uenig med Thomsen om meget i det kirkeligt-teologiske felt, men jeg har svært ved at komme på en moderne forfatter, hvis overvejelser om kirke, tro og eksistens jeg hellere læser. ”Samlede Thomsen” er ikke en videnskabelig udgave af Thomsens Samlede Værker, for forfatterskabet er ikke afsluttet, og behandlingen af teksterne er ikke videnskabeligt-filologisk korrekt. De mange noter er forfatterens egne bidrag til forfatterskabet, ikke en forskers bidrag til dets oplysning.

Men det er en læsebog, så man kan stikke forfatterskabet om ikke i lommen så dog i tasken. Mennesket lever ikke af brød alene, og her er en åndelig madkasse med nok til mange dage.

Sune Auken

kultur@k.dk

Læs interviewet med Søren Ulrik Thomsen

side 8

LÆS BØGER Liv efter liv

En hypnotiserende episk familiehistorie og dybt original skæbneberetning.

♥♥ ♥ ♥

„Så hvad er der at tilføje ud over opfordringen: læs? (…) En læseoplevelse af den slags, man kun får det bedre af.“ – Politiken

★★★★★

Modtager af Costa-prisen for bedste roman

„Det mesterlige, det dragende i fortællingen er dels den storslåede familiesaga, dels den konstante refleksion over skæbne og menneskers magtforhold.“ – Alt for damerne

2013

„Fuldkommen fantastisk… en roman man har lyst til at genlæse i samme øjeblik, man er færdig.“ – The Times „Enestående opfindsom og intelligent udtænkt …“ – The Observer Kåret af New York Times som en af årets 10 bedste romaner i 2013.

Amanda Lindhout HUSET I HIMLEN

Rasmus Glenthøj 1864 – SØNNER AF DE SLAGNE

♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥

„Huset i himlen er på en gang både rørende og livsbekræftende i al sin underspillede rædsel.“ – Weekendavisen

– Jyllands-Posten

„Spændende, oplysende og skrækindjagende fortælling“ – Kristeligt Dagblad

„Fremragende bidrag til vores forståelse af 1864.“ – Kristeligt Dagblad

„Rystende selvbiografi fra gidsel i Somalia“ – Politiken

SCAN KODEN OG KOM TIL BØGERNES MOBILE SIDER, HVOR DU BL.A. KAN LÆSE UDDRAG OG SE FILM

– Politiken

★★★★★★

– Fyens Stiftstidende

8 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

”Øjet dør, men blikket lever evigt” Siden hans debut har døden været et grundtema for Søren Ulrik Thomsen. I de senere år er ordet ”opstandelse” dog også begyndt at dukke op i hans tekster, der er udkommet i én bog – ”Samlede Thomsen”

interview

2 Søren Ulrik Thomsen skelner stærkt mellem et godt digts lange liv og det kristne evighedshåb, som ikke nødvendigvis går op med hans digte.

– Foto: Leif Tuxen

Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

”Langsomt skriver jeg ordene/ ét for ét går de ud på papiret”, skrev Søren Ulrik Thomsen i det første digt i sin første digtsamling ”City Slang” fra 1981 som en poetisk profeti over sit eget kommende forfatterskab. For Thomsens forfatterskab er netop blevet til ved at bearbejde de hurtigt sansede oplevelser langsomt gennem sproget og erindringen.

Der skulle gå næsten 40 år, før han kunne skrive essayet ”Alfabetets gentleman” om Dan Turèlls forfatterskab, selvom Turèlls skæve digte allerede optog ham som gymnasieelev i 1970’erne, da han selv begyndte at skrive sine første digte. Dengang begyndte den digteriske inspiration at komme til ham, da han i 1974 flyttede ind på et klubværelse på Købmagergade i nærheden af Cafe Dan Turéll og gik rundt og sansede byen på egen hånd som gymnasieelev. ”Jeg gik lange ture i København – og især i Østre Anlæg hen under aftenen, hvor jeg så de majestætiske lys fra husene i Stockholmsgade, mens lyset fra vinduerne faldt ind gennem de sorte filtrede grene i træerne, og S-togets lyskæde raslede forbi. Det var dén slags stemninger, der inspirerede mig. Og sådan opdagede jeg, at poesien kunne noget, som ingen andre tekster kunne,” siger Søren Ulrik Thomsen med lys i øjnene: ”Poesien kan både tænke og sanse på samme tid. Som regel står de to måder at forholde sig til verden på jo ellers i modsætning i vores liv.

Det er, som om sansningen bliver mere intens, hvis vi slår hovedet fra. Og hvis man tænker, er det næsten altid hen over en afstand af dét, man tænker over. Men poesien kan noget, som ingen anden genre kan. For sproget er sanseligt, musikalsk og billedrigt, men ordene har samtidig en betydning, som tænker – og som man kan tænke over. Det var en central oplevelse for mig. ” Og da Søren Ulrik Thomsen selv slog igennem i 1980’erne, sad han som så mange andre unge kunstnere og skrev derhjemme, inden han om aftenen gik på den dengang mere ramponerede Cafe Dan Turrèll for at møde ligesindede kunstnere – og kvinder.

Dengang blev cafeen kaldt ”Dagligstuen” – men også ”Gonoréakvariet” på grund af cafeens store vinduer og rumsterende hormoner, fortæller han med et drenget smil, da vi mødes her med en

”Det er en gammel drøm for mig at få samlet alt, hvad jeg har skrevet i én bog. Også fordi bogen ud over alle mine digte indeholder avisessays, som jeg ofte har lagt tid og tanker og stilistisk omhu i.

Men det jo kan være helt tilfældigt, om man lige er faldet over disse tekster i aviserne.

Så her bliver det hele samlet op,” siger Søren Ulrik Thomsen, der således selv har fået lejlighed til at genlæse sit forfatterskab, da han læste korrektur på samlingen. ”Det har forbløffet mig selv, hvor tidligt jeg begyndte at udvikle nogle af de tanker og temaer, som jeg stadig arbejder med. Ligesom digtet ’Langsomt ud’ foregriber, at jeg stadig bearbejder oplevelser langsomt, er der bestemte temaer, der går igen helt fra begyndelsen.”

WW Poesien kan

noget, som ingen anden genre kan. For sproget er sanseligt, musikalsk og billedrigt, men ordene har samtidig en betydning, som tænker – og som man kan tænke over.

Søren ulrik Thomasen, forfatter

bibeltung hvid bog i mellem os på over 1000 pergamenttynde sider. ”Samlede Thomsen” er Søren Ulrik Thomsens foreløbige livsværk, der indeholder alle hans digte og essays fra samlinger, aviser og tidsskrifter i én bog – selv hans to nye essays om det onde er med.

Så selvom han undertiden også er blevet kaldt ”de tusind skitsers digter” på grund af sin æstetiske perfektionisme, har tusind siders tekst altså trods alt fundet nåde til at blive trykt gennem tiden.

Digtervennen Michael Strunge var i sit eget undergrundstidsskrift ”Sidegaden” en af de første til at anmelde Thomsens digte begejstret.

Og Søren Ulrik Thomsen blev

hurtigt selv en af de toneangivende digtere i 1980’erne.

Siden er hans popularitet steget år efter år, og hans seneste digtsamlinger ”Det værste og det bedste” og ”Rystet spejl” er trykt i usædvanlig mange og store oplag, ligesom hans essaysamlinger er blevet både rost og læst af mange. Hans ”store hvide bog” kommer derfor formentlig til at gøre Michael Strunges sorte superbestseller ”Samlede Strunge” selskab på mange danske reoler i den kommende tid. Og det er også Søren Ulrik Thomsens eget håb, at læsere, der køber ”Samlede Thomsen” for at læse en bestemt bog eller to, vil finde vej ind i flere af Thomsens tekster gennem bogen.

Som døden? ”Ja, den er det store tomme hul, som mange af teksterne hvirvler omkring,” siger han roligt og tilføjer så: ”Men der er også stor forskel på, hvordan jeg har skrevet om døden gennem mit forfatterskab. Da jeg var ung, optog den mig mere på et teoretisk plan. Vi diskuterede døden ’som et matematisk bevis’, står der også i et erindringsdigt i min seneste digtsamling ’Rystet spejl’ med en hentydning til poetikken ”Mit lys brænder” fra 1985. Men nu er døden blevet en mere erfaringsnær størrelse, eftersom mange af mine jævnaldrende og nærtstående er væk, hvad der selvfølgelig også har ændret min måde at skrive om den på.”

Sideløbende med sine digte begyndte Søren Ulrik Thomsen tidligt at skrive essays, som han kunne lægge sine egne tanker og erfaringer ned i på en anden måde end gennem poesien. ”Jeg ville nok få svært ved at skrive erindringer. For det har jeg på måde allerede gjort gennem mine essays,

der ofte bygger på personlige oplevelser, der så igen kan give anledning til nogle generelle refleksioner,” siger Søren Ulrik Thomsen, der også er begyndt at skrive teologiske essays de senere år. ”Da jeg var ung, faldt det mig slet ikke ind at jeg skulle være kristen. Det er først kommet senere. Men min gamle forlægger, der var socialist, kaldte mig som det mest naturlige i verden katolik, 20 år før jeg selv opfattede mig som troende,” siger storbypoeten, der selv har svært ved at forklare, hvorfor han begyndte at tro på Gud: ”Jeg diskuterede det engang med digteren Niels Lyngsø, der ikke er troende. ’Ifølge mange teologer får man troen af Gud’ forklarede jeg. ’Så er du jo lovligt undskyldt,’ svarede han.

Men forestillingen om opstandelsen og erkendelsen af, at djævelen findes og skal forsages, er tanker, der er vokset langsomt frem i mig på samme måde, som jeg har været længe om at bearbejde andre ting i livet.

Jeg bekender min tro, men nægter at gå rundt med den som et skilt om halsen og at hænge hele min identitet op på ’at være kristen’. Det er langtfra alt, der kan tolkes af kristendommen – heller ikke hele én selv.”

Selvom troen altså ’kun’ er en del af Søren Ulrik Thomsens tænkning, er begreber som ’evighed’ og’ opstandelse’ dukket op i hans tekster de senere år. ”Lige så meget som med tro har det måske at gøre med, hvad jeg ikke kan tro. Når jeg for eksempel ser et menneskes blik, ser jeg noget, som jeg ikke tror, kan dø. Der er nemlig forskel på øjet og blikket: Hvor det første er et stykke biologi og derfor skal forgå, udgår blikket ganske vist fra øjet, men er ikke identisk med det. Det svæver ligesom foran selve øjet og er samtidig dét, vi om noget forbinder med liv. Så måske er det, vi ser i blikket, dét, der ikke skal dø.”

Søren Ulrik Thomsen 33(født 1956 ) er en dansk digter og essayist. Medlem af Det Danske Akademi. Den 13. marts i år udkom ”Samlede Thomsen” på forlaget Gyldendal med alle hans bøger og essays fra aviser. Privat er han gift med sygeplejerske Nanette Quistorff, som han også har tilegnet samlingen.

russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77

nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

paris

agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

buda wien pest

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved intro robin engelhardt arsenalet, hvor den skifter navn fra til museumsøen Am erindringer 7 Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter peter tudvad den Linden. Nummer seks ligger sporene efterdirekte det tredje rige 15 over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod derboris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøenwalter stodbenjamins alle tilbage berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var objekt for nysagenterne bo tao michaëlis gerrige amerikanske kameralinser.

berlin

krimiens berlin 115

stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

Salgsomslags-farveskala.indd 5

erindringer fra museumsøen 7

bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52

tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65

tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77

nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

stock istan bulholm

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men troels heeger en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis

berlin

krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

buda pest

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst at nazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os noget dekadence som helst, men en objekt tur gennem uvist af hvilke grunde var for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis

berlin

krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

walter benjamins berlin 85

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

madrid

paris

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52

tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

istan bul

berlin

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7

krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

nazismen peter tudvad

sporene efter det tredje rige 15

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52

tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

21/10/13 13.28

athen

stock holm

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.

athen

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues robin engelhardt og Altes Museum, ned tilintro kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst at nazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne som skudunderholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os noget dekadence som helst, men en objekt tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var for nysgerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis

berlin

krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

london

berlin

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7

stockholm

sporene efter det tredje rige 15

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23

fra besættelse til stormagt 142

agenterne bo tao michaëlis

athen

nazismen peter tudvad

kejserne hans carl finsen

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101

videverden

intro robin engelhardt

russernes berlin 123

videverden

by

berlin

ббббббб stig yding sørensen

rom

istanbul

ddr som underholdning 65

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, intro robinNeues engelhardt og Altes Museum, nederindringer til kanonerne ved fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am nazismen peter tudvad Zeughaus for til sidst at ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte kasper green krejberg over for indgangen tilcentrum Pergamonmuseglemte midte 23 um, der med sine 1,5 berlins millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte boris boll-johansen bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stodlivslange der sorte billetter, karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran anders troelsen vores hoveddør, og etarkitekturen mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder afberlins de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge tilddr at som fjerne skudunderholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, troels men heeger dekadence uvist af hvilke grundeenvar for nys- berlin 101 turobjekt gennem nattens gerrige amerikanske kameralinser.

fra arbejderspise til berlinerkult 163

krimiens berlin 115

walter benjamins berlin 85

barce lona

Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til intro robinen engelhardt noget, som i bevidstheden ligner erindringer fra museumsøen 7 helhed; trestjernede seværdigheder, nazismen peter tudvad vældige monumenter, storslået kultursporene eftermen det tredje rige 15 arv og verdenskunst, selvfølgelig, også oversete eller glemte hjørner,kasper hvorgreen krejberg centrum både nyt og gammelt fortæller andre, berlins glemte midte 23 sjældent hørte eller upåagtede historier. bundesligaen boris boll-johansen Republikkens Rom, kejsertidens Rom, sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, arkitekturen anders troelsen Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio berlins byrum 52 Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat tivolisering hans hauge af personligt sammenknyttede indtryk, ddr som underholdning 65 hvor stort og småt, tidløs fortid oghenriette harris tyrkerne timeligt hverdagsliv vokser og 77 berlinssammen store mindreta i glimt kan fastholdes som én eneste nekropolen peter wivel tanke med ét eneste navn: Rom.

videverden

tivolisering hans hauge

stock paris holm

currywursten jesper vind jensen

new york

budapest

berlins byrum 52

fra arbejderspise til berlinerkult 163

fra besættelse til stormagt 142

Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til intro robinenengelhardt noget, som i bevidstheden ligner erindringer fra museumsøen 7 helhed; trestjernede seværdigheder, nazismen peter tudvad vældige monumenter, storslået kultursporene efter det tredje rige 15 arv og verdenskunst, selvfølgelig, men også oversete eller glemte hjørner,kasper hvor green krejberg centrum både nyt og gammelt fortæller andre,midte 23 berlins glemte sjældent hørte eller upåagtede historier. bundesligaen boris boll-johansen Republikkens Rom, kejsertidens Rom, sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, anders troelsen Pier Paolo Pasolinis Rom,arkitekturen Silvio berlins byrum 52 Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat tivolisering hans hauge ddr som indtryk, underholdning 65 af personligt sammenknyttede hvor stort og småt, tidløstyrkerne fortid og henriette harris timeligt hverdagsliv vokser sammen og berlins store mindreta 77 i glimt kan fastholdes som én eneste nekropolen peter wivel tanke med ét eneste navn: Rom.

videverden

arkitekturen anders troelsen

currywursten jesper vind jensen

kejserne hans carl finsen

stockholm

sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

fra besættelse til stormagt 142

krimiens berlin 115

videverden

bundesligaen boris boll-johansen

kejserne hans carl finsen

berlin

stig yding sørensen russernes berlin 123

wien

sporene efter det tredje rige 15

russernes berlin 123

paris

nazismen peter tudvad centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23

ббббббб stig yding sørensen

videverden

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7

wien

Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til noget, som i bevidstheden ligner en helhed; trestjernede seværdigheder, vældige monumenter, storslået kulturarv og verdenskunst, selvfølgelig, men også oversete eller glemte hjørner, hvor både nyt og gammelt fortæller andre, sjældent hørte eller upåagtede historier.

Republikkens Rom, kejsertidens Rom, Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat af personligt sammenknyttede indtryk, hvor stort og småt, tidløs fortid og timeligt hverdagsliv vokser sammen og i glimt kan fastholdes som én eneste tanke med ét eneste navn: Rom.

videverden

ledig paris

berlin

krimiens berlin 115

berlin madrid new barce york lona

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge ddrfjerne som underholdning 65 havde aldrig penge til at skudhuller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage.berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis

berlin

madrid

ddr som underholdning 65

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues robin engelhardt og Altes Museum, ned tilintro kanonerne ved erindringer museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn tilfra Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter nazismen peter tudvad den Linden. Nummer seks liggerefter direkte sporene det tredje rige 15 over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen vores hoveddør, og et mylder af vestligeanders troelsen byrum 52 turister tog billeder af deberlins forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til at ddr fjerne somskudunderholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøen nekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, dekadence troels heeger der ikke sagde os noget som helst, men enobjekt tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var for nysgerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis

videverden

tivolisering hans hauge

berlin

barcelona

berlins byrum 52

berlin skt. new rom peters york borg

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed.

Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis

videverden

arkitekturen anders troelsen

fra arbejderspise til berlinerkult 163

new york

sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

currywursten jesper vind jensen

videverden

bundesligaen boris boll-johansen

fra besættelse til stormagt 142

berlin

sporene efter det tredje rige 15

kejserne hans carl finsen

rom

nazismen peter tudvad

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23

russernes berlin 123

videverden

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7

rom

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.

ббббббб stig yding sørensen

videverden

by skt. peters borg

berlin

Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt ind i deres passion for en storby

agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

videverden

ббббббб stig yding sørensen

videverden

krimiens berlin 115

walter benjamins berlin 85

videverden

agenterne bo tao michaëlis

nekropolen peter wivel dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101

nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52

videverden

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101

tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77

videverden

walter benjamins berlin 85

videverden

nekropolen peter wivel

videverden

berlins store mindreta 77

berlins byrum 52

videverden

tyrkerne henriette harris

arkitekturen anders troelsen tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65

videverden

ddr som underholdning 65

sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

videverden

tivolisering hans hauge

bundesligaen boris boll-johansen

videverden

berlins byrum 52

videverden

arkitekturen anders troelsen

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23

videverden

sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37

sporene efter det tredje rige 15

  

bundesligaen boris boll-johansen

videverden

nazismen peter tudvad

videverden

videverden

centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23

skt. petersborg

videverden

sporene efter det tredje rige 15

videverden

videverden

nazismen peter tudvad

jeru salem

berlin

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7

jerusalem

videverden

intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7

Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser.

videverden

by jeru salem

berlin

Pia Tafdrup Naser Khader Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Herbert Pundik Ivar Gjørup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik Tonny Vorm Martin Tønner Morten Bruun Kasper Christiansen Boris Boll-Johansen Robin Engelhardt Michael Bach Henriksen Hans Hauge Steffen Jensen Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao Michaëlis Knud Romer Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Poul Joakim Stender Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund Stéphanie Surrugue Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase Nørrung Peter Brandes Maria Fabricius Hansen Thomas Harder Mogens Nykjær Karl Aage Rasmussen Søren Holst Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Heidi Laura Per Dalgård Rikke Helms Peter Lodberg Christian Gottlieb Troels Andersen Jan Jakob Floryan Allan Sørensen Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christofi Paul Klitnæs Peter Wessel Bo Kampmann Walther Martin Zerlang Jakob Skovgaard-Petersen Astrid Berg Nis Bank-Mikkelsen Kasper Bro Larsen Lasse Ellegaard Malene Fenger-Grøndahl Henriette Harris Ralf Christensen Daniella Kuzmanovic Asker Hedegaard Boye Martin Selsøe Sørensen Peter Rasmussen Peter Eszterhás Michael Kuttner Annette Dochweiler Tue Sand Larsen Henning Dochweiler Christine Proksch Peter Nielsen Karin Larsen Mimi Larsson m.fl.

tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85

dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115

ббббббб stig yding sørensen russernes berlin 123

kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142

currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163

”små guldgruber” bbbbb Jørgen Johansen, Berlingske

”fremragende guideserie” Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad

”en indlysende rigtig idé” Jes Stein Pedersen, Politiken

”en rejsebog til hovedet” Heidi Laura, Weekendavisen

AArhus universitetsforlAg

10 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Sorgen bliver kun mindre, hvis man deler den Digtsamlingen ”Et sted i verden” markerer Katrine Marie Guldagers 20-års-jubilæum som forfatter.

Samtidig handler den om hendes dybeste sorg

interview Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

Sorg er et stort tema i mange digtsamlinger, men det har taget forfatteren Katrine Marie Guldager mange år at kunne skrive digte om den katastrofe, der ramte hende selv i 1988.

Dengang var hun 21 år og i forvejen i chok og i sorg over, at hendes gode veninde var blevet skudt under en udenlandstur til Nicaragua. Den danske begravelse fandt sted på en lørdag, og hun brugte weekenden sammen med en veninde hos sin far, der nu boede permanent i familiens firlængede gård på Stigsnæs ved Skælskør.

Mandag morgen sagde hun farvel til faderen, der skulle på arbejde, men senere på dagen ringede hendes mor og fortalte, at der var sket en togulykke ved Sorø, og at faderen ikke var mødt på arbejde.

Katrine Marie Guldager kunne fortælle moderen, at faderen var taget af sted, og selv blev hun fyldt med frygt. ”Det var jo i tiden før mobiltelefoner, så vi kunne ikke ringe til ham. I stedet kørte jeg sammen med min veninde rundt til forskellige sygehuse og politistationer i området for at høre, om de havde fundet ham. Danmark var slet ikke rustet til sådan en ulykke dengang. Der var intet overblik over antallet af døde og sårede, og der var vild panik på politistationerne, hvor mange pårørende var mødt op,” fortæller Katrine Marie Guldager fra sit køkken i Kastrup og tilføjer: ”Ingen vidste noget, men alle sagde, at han nok bare hjalp redningsfolkene. Om eftermiddagen ringede de dog fra Slagelse Politi og fortalte, at de nok havde fundet ham. Jeg blev hentet af en betjent og blev kørt alene til hospitalet for at identificere liget af min far. Det var ham.

Så bagefter måtte jeg sidde og ringe rundt til familie og venner og fortælle, hvad der var sket.”

Lørdagen efter blev faderen begravet, men Katrine Marie Guldager havde svært ved at finde trøst noget sted i de næste mange år. ”Min mor var hurtig til at sige, at det var mere synd for min storesøster, og min faster og farbror syntes åbenbart også, at det var mest synd for dem, så jeg følte ikke, at der var plads til min smerte og mit tab.”

0 ”Digte er nok den litterære genre, der er tættest på dig selv som forfatter,” siger Katrine Marie Guldager. – Foto:.Søren Staal.

Det skriver Katrine Marie Guldager rammende om i en lille familie af ”Efter katastrofen”-digte i sin nye digtsamling ”Et sted i verden”: ”Efter katastrofen var der nogen, der ville skubbe dig væk, nogen, der sagde: Dette er vores smerte. Så mærkeligt at slås om dét: Resterne af en død mand,” skriver hun blandt andet i et af digtene.

Digtsamlingen er hendes første i 13 år. Katrine Marie Guldager er ellers en forfatter, der er kendt for at spænde suverænt over de fleste litterære genrer. Siden hun debuterede for 20 år siden, er hun både blevet rost for sine romaner, noveller, essays og digte. Men det har af flere grunde taget tid, før hun har haft lyst og overskud til at sætte ord på, hvad hun er gået igennem i digtform: ”Digte er nok den litterære genre, der er tættest på dig selv som forfatter. Man ville blive overrasket, hvis Yahya Hassan ikke har oplevet noget af det, han har skrevet om. Søren Ulrik Thomsen udtrykker det meget godt, når han siger, at digte ikke er fiktion. Det er heller ikke dokumentar i den forstand, at man nødvendigvis har kogt en svane, fordi det står i et digt. Men man kommer tætte-

re på sig selv, når man skriver digte, end når man skriver en roman. Og det havde jeg ikke lyst til i mange år,” siger hun og lader blikket glide hen over stuen, hvor hendes to børn på to og fire år til daglig har god plads til at lege på gulvet: ”Sorg er virkelig noget, der kan give langvarig dårlig karma. Jeg var simpelthen for uforelsket i livet til at skrive om tabet af min far i digtform. Men nu har jeg fået en sød, empatisk mand og to dejlige børn, og pludselig var jeg et sted, hvor jeg havde mod til at gå ind i det eftertænksomhedsrum, som det kræver at skrive digte om svære ting i livet.”

Digtene handler både om relationer, levet liv og sorg, men også om, hvordan den tabte tid kan genopstå i digtene, hvor gamle oplevelser kan få nyt liv. De døde bogstaver kan på den måde blive levende myrer, der af sig selv bygger nye betydninger og rum at gå ind i.

Katrine Marie Guldager tænker selv på sine nye digte som rummelige huse, læserne selv kan gå ind i og spejle deres egne oplevelser i. Men hendes DIGTstemme har også ændret sig meget, siden hun udsendte sine første digte for 20 år siden.

”Tidligere skrev jeg meget rablende og rasende, og de her digte er skrevet med en fortællerstemme, der hviler mere i sig selv. Jeg var faktisk meget i tvivl, om jeg ville bruge den ene eller anden stemme, men det viste sig, at min stemme var blevet afdæmpet med mere plads til læserne,” siger hun og smiler: ”Da jeg var yngre, var jeg mere optaget af, at folk skulle forstå, hvordan jeg havde det. Men med alderen har jeg fået mere plads til andre mennesker i mit liv. Der er derfor også blevet mere plads til et ’du’ i mine digte. Jeg tror egentlig, at det er meget typisk. Man er mere selvoptaget som ung. I denne her narcissistiske tid, vi lever i, går de første 30-35 år jo nærmest med at finde ud af, hvem man selv er, inden der også bliver plads til andre. Men nu håber jeg, at der vil være mange, der kan spejle deres egen sorg i den sorg, jeg skriver om,” siger småbørnsmoderen, der også skriver om at sætte liv i verden i sine digte.

Titlen på digtsamlingen – ”Et sted i verden” – indikerer også, at den er skrevet fra et bestemt sted i livet. ”Jeg synes, at der skal gå tid imellem, at man skriver digte. På en eller anden måde

skal man være blevet en anden, så man kan skrive om livet fra det nye sted. Jeg synes egentlig, at det er uetisk at henvende sig til folk med sine digte, hvis man ikke har noget på hjerte. Men nu er det tydeligt, at jeg hverken er helt ung eller gammel. Og nu havde jeg også noget nyt at sige med mine digte. For de er skrevet fra et sted midt i livet, hvor man overvejer, om man har truffet de rigtige valg, har overlevet sine fjender og forsonet sig med sig selv.”

Hvad har du skullet forsone dig med? ”Jeg har blandt andet skullet forsone mig med mit temperament og min egen ufuldkommenhed. Det er gået op for mig, at jeg ikke nødvendigvis er lige så large, som jeg troede, at jeg var. Og sådan er der mange ikke nødvendigvis smukke sider af én selv, som man skal forsone sig med. Jeg kan for eksempel blive ved med at være vred over de samme ting 20 år i træk, selvom jeg troede, at jeg ville blive klogere og mere afklaret med tiden. Men man skal forsone sig med, at livet er en konflikt og bliver ved med at være det”, siger Katrine Marie Guldager, der regner med, at der nu vil gå lang tid, før hun igen skriver en ny digt-

samling. Til gengæld nyder hun at pendle mellem de forskellige litterære genrer. Og det er igennem sine romaner, at hun har fundet sit største publikum: ”Jeg startede med at skrive digte, som mange jo gør, når de er unge. Men jeg syntes, at det blev lidt for indspist. Det var en meget lille offentlighed, man skrev digte i. Og med min romanserie Køgekrøniken har jeg fundet et nyt fundament som forfatter, fordi jeg nu ugentligt holder foredrag og møder læsere dér. Og det er en stor glæde.

Men jeg er nu også meget godt tilfreds med min nye digtsamling,” siger hun og slår en stor latter op, inden hun afslutter interviewet for at gøre sig klar til at tage til Fyn, hvor en samling læsere venter hende om aftenen.

Forfatterlivet fortsætter.

Katrine Marie Guldager 33(f. 1966) er dansk forfatter og digter. Privat bor hun i Kastrup med sin mand og parrets to børn.

Stjernegode bøger „Monumentalt mesterværk ...

Det er omtrent sådan, at alt, hvad der er vigtigt at skrive om livet og døden, står i denne bog … Det er stor kunst.“ BERLINGSKE

JYLLANDS-POSTEN

POLITIKEN

Vinder af PULITZERPRISEN 2014

„Sid ned! Spænd sikkerhedsselen, og overgiv dig til Siri Hustvedts flammekaster af en ny roman.“

„Suverænt. Læs den!“ JYLLANDS-POSTEN

BERLINGSKE

POLITIKEN POLITIKEN JYLLANDS-POSTEN

BERLINGSKE

„Ganske enkelt fremragende og så rørende smukt skrevet.“ WEEKENDAVISEN

„HALLELUJA, Hustvedt er tilbage med en stor, skamløs og – ja – monstrøs tour de force.“ WEEKENDAVISEN

LINDHARDT OG RINGHOF

12 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Imponerende og entusiastisk Andet bind af forfatter og mønsterbryder Gretelise Holms erindringer er forførende læsning

bog

WW Man blæser

lige igennem, for pennen er ført med et engagement, der imponerer og forfører. Man fortaber sig i debatten om ligestilling i alle afskygninger og den retssikkerhed, som man ikke anede, man interesserede sig for.

Gretelise Holm: Kærligheden, kampen og kloden. En erindringsdebatbog.

439 sider. 269 kroner.

Forlaget Teli Media. ”Jesus, pengene og livet” hed første bind af Gretelise Holms erindringer, der fulgte hende fra en opvækst som fattigt nomadebarn i jyske landsogne til den københavnske journalistverden, hvor hun landede lige midt i ungdomsoprøret og den seksuelle revolution – og hvor hun kæmpede en kamp for at finde socialt fodfæste.

Mens den personlige og sociale kamp stod i centrum i erindringernes første bind, er det nu den professionelle og faglige kamp, der bliver beskrevet. Og her hedder benzinen først og fremmest indignation, hvilket gav Gretelise Holm tilnavnet journalistikkens Hanne Reintoft.

Gretelise Holm (født 1946) tegner et krast og kærligt insiderbillede af den københavnske bladverden i 1970’erne. Hun uddeler kindheste til mandschauvinisterne på Politiken, der aldrig for alvor fandt, at de ’blødere’ områder som det sociale samt køns- og ligestillingsstoffet var noget, der skulle prioriteres.

Men hun tager kampen op,

0Gretelise Holm (født 1946) tegner et krast og kærligt insiderbillede af den københavnske bladverden i 1970’erne. – Foto: Leif Tuxen.

ikke mindst på det retssikkerhedsmæssige område, og løber sig såvel staver som priser i livet. Efter en afstikker som lektor og prorektor på Journalisthøjskolen i Aarhus forlader hun journalistikken – i hvert fald som fastansat – og bliver selv-

stændig fagbogsforfatter og foredragsholder, og mens hun og hendes mand er udstationeret i Zimbabwe, skriver hun sin første krimi, der siden er blevet til mange flere.

Og hvem det end var, hun vil-

le vise noget i første bind af sine erindringer, så skulle man mene, at de har fået nok at kigge på, for der har i den grad været kul under kedlen i Gretelise Holms liv, og man kan ikke undgå at blive imponeret over hendes kæmpekræfter.

”Kærligheden, kampen og kloden” følger Gretelise Holm, fra hun er 25 år, single og journalist på Berlingske Tidende og frem til i dag, hvor hun kan skrive forfatter, debattør, hustru, mor og mormor med uendelig meget mere på visitkortet.

Man blæser lige igennem, for pennen er ført med et engagement, der imponerer og forfører. Man fortaber sig i debatten om ligestilling i alle

afskygninger og den retssikkerhed, som man ikke anede, man interesserede sig for.

Og først bagefter undrer man sig over, at man ikke skulle høre lidt mere om kærligheden i skikkelse af Knut, der en nat i 1972 kom ind i forfatterens liv iført lilla jernbanefløjlsbukser med stort svaj, gul skjorte og en dobbeltradet sømandsjakke – og som er blevet der lige siden.

Der er således mere kamp og klode i Gretelise Holms genrehybrid af en bog, end der er kærlighed – og dermed langt mere professionelt levet liv end privat. Hun prioriterer sit stof efter forgodtbefindende, fortaber sig gerne og overbevisende og ser charmerende stort på erindringsgenrens gængse konventioner.

Således er der ikke færre end fire sider med billeder af same-kåter, som trods alt ikke spiller den helt store rolle i fortællingen, men som tydeligvis har fascineret forfatteren, hvis entusiasme på dette – og mange andre områder – er yderst smittende.

Lotte Kirkeby Hansen kultur@k.dk

Læs interview med Gretelise Holm

side 19

Stor poesi om nære relationer Guldagers digte sætter relationer mellem mennesker under lup

bog Katrine Marie Guldager: Et sted i verden. 72 sider. 199,95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Katrine Marie Guldager debuterede i 1994 med en digtsamling, der bar titlen ”Dagene skifter hænder”.

Titlen var sigende for det opbrud fra 1980’ernes høje poetiske stil i værker som Bo Green Jensens ”Requiem & messe” (1981) og Michael Strunges ”Vi folder drømmens faner ud” (1981), som Guldager sammen med digtere som Pia Juul og Naja Marie Aidt var eksponenter for. Det hverdagslige stof og den talesproglige stil var således dominerende i debutsamlingen, og denne orientering kan også ses som en forklaring på, at Guldager efter et par samlinger med prosadigte bevægede sig over i prosaen med en række romaner og novellesamlinger. Nu er hun imid-

lertid vendt tilbage med den første fuldblodsdigtsamling siden debuten.

Om samlingen ”Et sted i verden” kan man bemærke, at den minder en del om debutsamlingen. Ligesom i denne er det dominerende stiltræk i det nye værk en modsætningsrigdom, hvor partielt og universelt, abstrakt og konkret, skønt og hæsligt, og højtideligt og prosaisk gang på gang konfronteres.

Hvis man således i hendes poesi finder træk, der især minder om stilen fra Søren Ulrik Thomsens ”Nye digte” (1987) og ”Hjemfalden” (1991) – ofte i direkte citater med udtryk som ”sjælens telt” – så møder man også i Guldagers diktion en råhed og en fandenivoldskhed, der er Thomsen og det meste af 1980’er-lyrikken fremmed.

Hør blot i denne passage, hvordan den patos, der hele tiden ligger og lurer, bestandigt punkteres med talesproglige vendinger: ”Jeg ved

2 Forfatteren Katrine Marie Guldager er vendt tilbage til poesien med et brag. – Foto: Søren Staal.

ikke/ hvordan man kan være så modbydelig fortabt/ hvorfor sjælens telt var så svært at rejse/ hvorfor alting er så meget lettere, nu./ Ikke ligefrem klar til at dø./ Ikke ligefrem færdig med andet/ end at være dig.”

Guldagers digte sætter som hendes øvrige forfatterskab relationerne mellem mennesker under lup og finder smertepunkterne med stor præcision. I denne digtsamling handler det i høj grad om forholdet til forældre, søskende, børn, partnere og venner, og som altid hos Guldager er den ætsende ironi særdeles velgørende og effektfuld, hvis man hører til dem, der ikke tænder på ren idyl.

En formulering om et venskab lyder: ”Vores venskab

har lange, tomme korridorer hvor der/ aldrig kommer en sjæl./ Kan du huske dengang med katten?/ Dengang med italieneren?/ Åh, det var så sjovt, så sjovt!/ Vores venskab er hyggeligt./ Som at komme hjem til jul.”

Der er dog også i Guldagers samling tekster, hvor ømheden og hengivenheden er den dominerende stemning, som i nogle gribende tekster om digterens forældre. Man kan her bemærke, hvor slagkraftigt Guldagers poetiske sprog er, når hun pludselig skifter stil fra modernistisk billedsprogsstil til hudløs talesprogsstil. Det er den slags chokvirkninger, der gør, at man kan konstatere, at Guldager er vendt tilbage til poesien med et brag.

Peter Stein Larsen kulturk.dk

Læs interview med Katrine Marie Guldager

side 10

LIDENSKAB FOR LIV Bliv klogere på fire store tænkere – og på livet Kierkegaard Grundtvig Nietzsche Løgstrup ”Støvring er en rummelig mand. Han siger ja tak til den asketiske Kierkegaard og den frodige Grundtvig, den hensynsløse Nietzsche og den etiske Løgstrup. Det er umuligt, men ikke uforståeligt: Selvom de ikke ville kunne være i stue sammen, vil man gerne være i stue med dem.”

Lars Christiansen, Kristeligt Dagblad “Lidenskab for liv er en fremragende bog, som man ikke kun bliver klogere på fire eksistenstænkere af. Man bliver simpelthen smittet med deres – og med Støvrings – (livs)begejstring.”

Kulturkapellet

STEFF EN STØVR I LIDEN NG SKAB FO R L IV Præse

ntation

af fire eksiste KIERK nstæn kere EGAA R D GRUN DTVIG NIETZ SCHE LØGST RUP

AKAD

EMISK

FORLA G

PILOT FOR DIT BARN Bogen handler om, hvordan forældre kan tage styringen i familiens liv

Y RL Ø ULLA D

V

R O F T PILO N

R A B DIT EN

RE O R Æ LD F L I T GU ID E A K A D EM

”Psykolog Ulla Dyrløv har skrevet den dejlige og letlæselige bog ” Pilot for dit barn” om børneopdragelse. forælHun oplever mange angste, forvirrede og frække børn med usikre, stressede foræl dre, men har ingen løftede pegefingre, ud over at hun vil have forældrene til at tage styringen (som en pilot) i stedet for at give ansvaret til børnene. Hun gennemgår anvisstort set hver eneste situation, hvor det kan gå galt i børnefamilien og giver anvis ninger på at ændre den.”

Charlotte Højlund, Ude og hjemme ”Alt i alt er det dog en meget vigtig bog og den vil være guld værd for alle familier med børn i alderen 6-16 år.”

Børnehaveklasseleder.dk

G IS K FO R LA

Køb bøgerne på akademisk.dk www.facebook.dk/akademiskforlagegmont

14

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

SPÆNDENDE. KRAFTFULD. Mennesket blev offer, UOVERTRUFFEN. og pligt blev til ret Sommerens store læseoplevelse.

Udkommer 20. juni.

Boghandlerne siger: “Øjnene klæber til siderne, til sidste punktum er nået.”

Marianne Withen, BOGHandleren

“Hold da op, hvor er det en formidabel krimi. Den går virkelig ind under huden på en.” Jane Brandt-Hansen, Bogafdelingen hos Indeks Retail “Virkelig, virkelig spændende. Man kastes fremad. Og man vil have mere.”

Lotte Hovmøller, Bog & Idé Brønderslev

“Det er længe siden, jeg har mærket sådan et spændingsfelt i en thriller.

Den bedste jeg har læst længe … skrevet i et godt og intelligent sprog, og jeg blev rigtig godt underholdt og kom også til at mærke spændingen i min egen krop.” Lotte Sekkelund, Bog & Idé Frederiksbergcentret “Læst med største fornøjelse. En velskrevet krimi med et spændende plot!”

Susanne Larsen, Bogladen ved søerne

“Skyggedrengen bevæger sig på forførende vis mellem stockholmsk undergrund og overklasse. Pageturner og godt sprog.” Louise Jensen, Politikens Boghal

Det er en fornøjelse at læse Henrik Jensens analyserende beskrivelse af Første Verdenskrigs forløb

bog Henrik Jensen: Krigen 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden.

284 sider. 249,95 kroner.

Kristeligt Dagblads Forlag.

I ”From Potsdam to Sarajevo” skrev den engelske historiker A.J.P. Taylor i 1974: ”I 1914 var Europa ét stort, civiliseret område, i endda højere grad end Romerriget, da det var størst …”.

Mod slutningen i sin tankevækkende, diskussionsfremmende bog ”Krigen 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden”, der udkommer i dag, skriver historiker, kommentator og kritiker Henrik Jensen: ”Med Anden Verdenskrig fuldendtes en europæisk deroute, som havde taget sin begyndelse i 1914. Det er vanskeligt at gøre sig fri af forestillingen om, at der går en direkte linje fra det pigtrådsomkransede ingenmandsland, hvor autoritetstabet havde taget sin begyndelse, til de ligeledes pigtrådsafgrænsede kz-lejre, hvor den systematiske ondskab foldede sig ud for alvor.”

Den direkte linje fra slagmarkens ingenmandsland til kz-lejren er jeg direkte uenig med Henrik Jensen i. Studerer man omhyggeligt ruten på nazisternes vej til ”endlösung”, ser man et helt andet og meget mere kompliceret billede.

Jeg trækker dette frem allerede nu, fordi det viser risikoen ved Henrik Jensens metode, der er de store associationers og de lange linjers metode. En metode, der kan få alting til at hænge sammen, selvom det ikke gør det. Men det er også mit eneste større forbehold over for et fængslende værk, der tilfører vigtige nye synsvinkler og stimulerer til både lykkelig genkendelse og frugtbar diskussion.

Som A.J.P. Taylor vurderer de fleste kyndige historikere det 19. århundrede – borgerskabets århundrede – som et civilisatorisk højdepunkt i Europas historie. Det gælder også en erklæret marxistisk historiker som Eric Hobsbawn – kendt af mange for ”Ekstremernes århundrede”, den komprimerede mammutfremstilling af tiden 1914 til 1991 – der er specialist i det 19. århundrede og også karakteriserer det som ”det fredelige 19. århundrede”. For Henrik Jensen er det 19. århundrede den strålende top, hvorfra vi er sjunken, men han fortsætter ikke, som Oehlenschläger i ”Sanct Hansaften-Spil”: ”og atter skal op”. Henrik Jensen er kulturpessimist. Eller måske blot realist.

Der er dem, der mener, at den afgørende begivenhed i det 20. århundrede er Første Verdenskrig, 1914-1918. Resten er bare virkninger.

Det kan lyde som en åndrighed ved en middagskonversation, men betragter man de aktive faktorer i den politiske, den økonomiske, den sociale og ikke mindst mentalitetens historie, bliver det en sandhed, og det er den, Henrik Jensen bygger sin forståelse op på. Hans nye bog kan ses som en forklaret, i betydningen forædlet eller kondenseret, fremstilling af de problemfelter, han har beskæftiget sig med i mange år som universitetslærer og som forfatter.

Hans ”Ofrets århundrede” (1998), der efter min vurdering er et skelsættende værk i en dansk sammenhæng, ser Første Verdenskrig med centrum i soldaternes oplevelser i skyttegravskrigen og den civile verdens, hjemmefrontens reaktion på dem som begyndelsen til den ”victimisering”, den offergørelse af individet, der præger det 20. århundrede og når sit – må man formode – klimaks i velfærdsstaten.

Og i et følgende værk, ”Det faderløse samfund”, sporer han en anden af de dybtgående kulturelle konsekvenser af det skred i livsopfattelse og sociale relationer, ”den store krig” forårsagede eller udløste: tabet af autoritet, patriarkens død, der også set i denne sammenhæng betød Guds død, som Nietzsche allerede havde forkyndt et par årtier tidligere.

Dette tab af sammenhæng, af et forhold til noget større, der som en baldakin havde svævet beskyttende over menneskelivet, kaster mennesket ud i et intet, en rastløs tomhed, en konsekvens, der tegner en parallel til det kulturbærende borgerskabs forsvinden og massens indtræden på scenen som dominerende politisk og værdiskabende, i realiteten nihilistisk faktor.

Henrik Jensen følger disse udviklingstræk op igennem århundredet frem til dags dato. Det er meget inspirerende læsning, omend det kan virke lidt tilfældigt, hvilke kunstnere og andre tidsvidner og tidssymptomer han inddrager som belæg for sin tolkning.

Der er overvejende tale om i bogstavelig betydning kulturkonservative som Stefan Zweig, Karl Jaspers, T.S. Eliot og den skarpsindige iagttager af massefænomenet Elias Canetti, men det er også de mest dybsindige og de mest krævende.

Han nævner lige netop Thomas Mann, men det kan un-

dre, at han ikke bruger denne overlegne kulturanalytikers romaner og i øvrigt Herman Brochs ”Søvngængerne” i sin analyse. Thomas Mann og Herman Broch er vel dem, der søger dybest i signalementet af det tidens jordskælv, der udsletter det borgerlige århundrede.

Det er en ublandet fornøjelse at læse Henrik Jensens analyserende beskrivelse af krigens forløb og optakten til den.

Hvor krigsskildringerne i faglitteraturen oftest fortaber sig i detaljer, evner han at fastholde overblikket og trække det væsentlige frem, både i det materielle, virkningerne af den nye våbenteknologi, og i det psykiske, hvor han udbygger den skildring af granatchokket, konkret og som symptom og metafor, han allerede beskæftigede sig med i ”Ofrets århundrede”.

Det er jo klassisk viden, at det ikke kun var den 25-årige kunstmaler og boheme Adolf Hitler, der modtog meddelelsen om krigsudbruddet med begejstring. Jublen var udbredt i alle de krigsførende lande og i alle samfundsklasser.

Henrik Jensens skildring giver denne for senere generationer så uforståelige reaktion ny klarhed og viser, at de intellektuelle ikke er dem, der er mindst begejstrede: ”I Frankrig var der i august 1914 ingen gruppe, der var mere positiv over for krigen end eliten af intellektuelle og kunstnere, som traditionelt ”tegner firmaet” i det land.”

Krigen leverer ny mening til eksistensen. Politiske og sociale modsætninger ophæves.

Alle, eller næsten alle, samles i hengivelsen til den nye gud: nationen.

Henrik Jensens ”Krigen 1914-1918 – og hvordan den forandrede verden” er en fascinerende skildring, en gang imellem måske lige abstrakt nok, af den faktiske komplekse udvikling i hele det forløb, vi kan betegne som det 20. århundredes 30 års krig, tiden fra 1914 til 1945.

Men bogen er også et interessant historiefilosofisk essay og et stærkt aktuelt debatindlæg, der desværre nok forbliver ubesvaret, fordi vores debat flyver så lavt.

Claes Kastholm Hansen kultur@k.dk

Claes Kastholm Hansen er kommentator og kritiker ved Berlingske

15

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Ældre hitter i litteraturen

”En sproglig pragtpræstation”

weekenDAvisen

”Et forrygende fortællemæssigt schwung” berlingske

”Skarp og intellektuelt stimulerende” JYllAnDs-POsTen

HENRIK JENSEN udfolder Første Verdenskrigs gang og giver en malende tolkning af den arv, verden stod tilbage med. En perspektivrig og medrivende bog om krigen, der forandrede alt.

Plejehjemsromaner og pensionistfortællinger vinder frem i dansk litteratur Af Benjamin Krasnik krasnik@k.dk

Ældre mennesker har længe været repræsenteret i romaner som perifere karakterer, ofte fremstillet som affældige og døende personer uden at bidrage yderligere til fortællingen.

Sådan er det ikke længere, fremgår det af den første videnskabelige afdækning af den nye type litteratur.

I ”Livslange liv” viser litteraturprofessor fra Syddansk Universitet Peter Simonsen, at danske forfattere siden årtusindskiftet i stigende grad gransker alderdommens vilkår. ”Når man læser ældre bøger, forsøger forfattere typisk ikke at gøre sig kloge på tilværelsen for ældre over 60 år.

Men livet standser jo ikke ved pensionen. Flere forfattere er optaget af at beskrive det livslange liv, som jeg kalder det,”

siger Peter Simonsen, som beskriver et gennembrud af en senmoderne ældrelitteratur herhjemme i såkaldte plejehjemsromaner og pensionsfortællinger.

Forfattere, der er optaget af ældres liv, er blandt andre Christian Jungersen, Bent Haller, Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup.

Peter Simonsen har gennemgået en lang række danske romaner fra de seneste 20 år og undersøgt, hvordan ældre mennesker fremstilles.

Ifølge forskeren er denne nye type ældrelitteratur kendetegnet ved at fremstille en række både tidstypiske og mere almene aspekter ved ældrelivet. ”Forfatterne bringer modsat tidligere læseren ind i bevidstheden på ældre karakterer og på en følelsesmæssig måde, man sjældent har set før, og som man heller ikke

finder i andre kunstformer.

De ældre bliver betragtet mere som mennesker end som en belastning,” siger Peter Simonsen.

Han har desuden fundet frem til, at ældre mænd oftere indtager centrale karakterer i romanerne end kvinder, og at velfærdsstaten udgør en væsentlig ramme for de ældres liv i romanerne – både på godt og ondt. Det gælder som for eksempel Kirsten Thorups ”Ingenmandsland” om den 94-årige Carl, der bor på plejehjem. ”Jeg forsøgte at sætte mig ind i, hvordan det er at miste sin suverænitet, og ind i tabet ved at komme ind i en offentlig institution, man aldrig kan gå hjem fra,” siger Kirsten Thorup.

Af forfatteren til

DET ORDENTLIGE MENNESKE

kristeligt dagblads forlag

Klimaet har fundet sin plads i kunsten

Den sunde måde at sidde på

Forsker har afdækket bølge af klimafiktion, cli-fi, der skyller ind over populærkulturen Af Benjamin Krasnik krasnik@k.dk

Smeltende isbjerge, oversvømmelser, kaos og ødelæggelse.

Naturens hævn på menneskeheden for dens CO2-udledning og deraf følgende opvarmning af klodens temperaturer vil være nådesløs, når den slippes løs. Og det bliver den i stigende grad i film og bøger, der har den globale opvarmning som omdrejningspunkt.

Man kan faktisk tale om et motiv i populærkulturen og en ny genre kaldet ”cli-fi”, eller klimafiktion, efter de engelske ord ”climate” og ”fiction”.

Det mener kulturforsker Gregers Andersen, der har skrevet ph.d.-afhandling om klimaet i kulturen ved Københavns Universitet. ”Den globale opvarmning er mere end forskning og naturvidenskab. Den er i høj grad også et kulturelt fænomen, der i stigende grad sætter sig dybe spor i de film, vi

ser, og i de bøger, vi læser,” siger Gregers Andersen.

Han har analyseret over 40 forskellige romaner, noveller og film produceret mellem 1977 og 2014, som alle på en eller anden måde forholder sig til den menneskeskabte globale opvarmning.

Den første såkaldte klimafiktion er den amerikanske forfatter Arthur Herzogs thriller ”Heat” fra 1977, der 10 år efter blev suppleret af den australske forfatter George Turners roman ”The Sea and Summer”, der fremstiller en oversvømmet verden. Samme år kom en klimarapport, der nogle år efter førte til etableringen af FN’s Klimapanel, som netop har præsenteret sin seneste rapport med advarsler om øget risiko for konflikt, hungersnød, oversvømmelser og flygtningekriser som følge af den globale opvarmning.

Fra 2000 blev der sat ekstra skub i klimadebatten og dermed også i produktionen af fiktioner, eksempelvis med

”En begavet kultureksistentiel analyse” POliTiken

undergangsfilmen ”The Day After Tomorrow” fra 2004 om en ny istid.

Hidtil har klimafiktionen været en smule klichepræget med grov persontegning og skematisk indhold, men genren kan bidrage med meget, mener Gregers Andersen: ”Klimafiktion kan på en anden og bedre måde end tørre tal få os til at føle og forstå de forandringer, der er på vej. De film og bøger giver os et billede af, hvordan livet og samfundet måske kan se ud, hvis klimaet ændrer vores verden radikalt.”

En dansk roman om den globale opvarmning er på vej fra forfatteren Charlotte Weitze.

Den kombinerer eventyrelementer og virkelighed. ”Vi står med et omfattende problem. Jeg vil gerne bringe problemet tæt ind på kroppen. Bogen vil handle om, hvor svært det er at gå op i klimaet, og selvom man gør alt det rigtige, løber man hovedet mod en mur,” siger hun.

®

Ring 45 48 87 24 54 81 04 61

Ring og rekvirer brochure eller bestil besøg af stolebussen og få demonstreret stole i eget hjem.

Multi Plus

Alle Allehvilestole hvilestole tilpasses efter tilpasses efter Deres Deresønske ønske

Casa Plus

Cantate Nova

Scala

København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Hillerød: Roskilde:

Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 45 87 54 04 45 24 87 81 54 61 04 Tlf.: 48 Tlf.: 46 32 32 48

16 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

54-årig Astrid Lindgren i dialog med 12-årig pige Brevveksling mellem 12-årige Sara og 54-årige Astrid Lindgren er blevet til en enestående bog

bog Astrid Lindgren og Sara Schwardt: Jeg lægger dine breve under madrassen. En brevveksling 19712002. 208 sider.

229,95 kroner. Gyldendal. ”Er det muligt for dig at sørge for, at disse breve ikke bliver læst af andre? Kan jeg skrive hvad som helst til dig? Farvel, Sara min Sara! Astrid.”

Sara er 12 år. Astrid er 54 og med efternavnet Lindgren en verdenskendt forfatter, men det kan man ikke mærke, når man læser de breve, de skriver til hinanden. De korresponderer i ordets egentlige forstand. Det er breve fra menneske til menneske, der nu udgives netop for at blive læst af andre, og tak for det!

Jeg har læst denne bemærkelsesværdige brevveksling i

2 Astrid Lindgrens breve til den 12-årig pige Sara giver et meget fint indtryk af forfatteren selv. – Foto: Scanpix.

ét stræk. Og jeg har grædt.

Især over de første breve, hvor Sara skriver så åbent om sig selv, som hun ikke kan komme overens med, og det liv, der er så svært for hende at leve. Og hvor Astrid Lindgren svarer, så man på en afgørende måde forstår, hvad det har af betydning at tage et barn alvorligt.

En betydning, Sara som voksen vender tilbage til – med en ligefremhed, der kan give et indtryk af den samtale, brevvekslingen er: ”Du ved det der de har fundet ud af inden for psykologien – at ”blive set” og blive taget alvorligt, den betingelsesløse kærlighed. DET gav du mig faktisk gennem dine breve”.

tæller ikke meget om sit eget utilpassede ungdomsliv, selvom hun indrømmer, at de allerførste pigebøger, hun skrev, måske var noget ”lyvske” – med Saras selvopfundne (?) ord i den over-

Hun har det ikke nemt, Sara – for at sige det mildt. Hun er en følsom og højtbegavet oprører, og Astrid Lindgren må have genkendt sig selv som teenager. Men hun for-

sættelse, der må have krævet sit. Hun reflekterer og tænker med, hun giver sine holdninger klart til kende – selvom hun ikke vil være ”tantet” – og hun fortæller glimtvis, hvad der fylder

hendes liv med familie og arbejde.

Men det er og bliver Sara, der interesserer hende, og som hun viser opmærksomhed, det er hende, hun spørger til: Hvordan går det med skolen og med mormor, som hun bor hos? Hvad vil hun være, når hun bliver voksen?

Og altid er der den samme varme bekræftelse af deres venskab: Skriv endelig, lad mig vide, hvordan det går med det hele, glem mig ikke, jeg tænker på dig. Sara min Sara.

Derigennem giver brevene dog et endda meget fint indtryk af Astrid Lindgren selv: af den sjældne indlevelsesev-

NY BESTSELLER AF ELSEBETH EGHOLM

DICT E ER T I LBAGE ★★ ★ ★ ★ ”Egholm skriver, så det på en gang er en fornøjelig og nervepirrende oplevelse at følge de mange handlingsspor og det dramatiske forløb.”

– Dagbladenes Bureau

★★ ★ ★ ★ ”Glimrende skrevet. Realistisk plot.

Troværdige personer. Spændende.

Underholdende. God.” – Nordjyske Stiftstidende

★★ ★ ★ ”Fængende krimi med masser på hjerte.

Egholm er igen forrest i feltet af krimi-kvinder.”

– Ekstra Bladet

Fiktion Politikens Forlag

PolForlag

politikensforlag

politikens forlag

ne og det engagement i det enkelte barns liv og muligheder, der bærer hendes forfatterskab, og af hendes menneskesyn, der er alt andet end lyst og ligetil. Må enhver, der forestiller sig Astrid Lindgrens forfatterskab som et udtryk for en ureflekteret idyl, læse brevene i denne bog – og blive klogere. Det er på trods, hun skriver om håb og fred og glæde!

Klogere kan man også blive på hendes forhold til kristendommen, der bliver bragt ind i brevene, da Sara som voksen bliver omvendt og vil dele troen med hende. Til det svarer Astrid Lindgren, at hun ikke har haft den samme oplevelse: ”Måske kan jeg få den engang i fremtiden, lige nu kan jeg ikke føle sådan desværre. Men du har vist valgt den rigtige del.” sara nørholm kultur@k.dk

SommerBøger 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Syndefaldet er ikke et fald, men et løft Johannes Værge tager eftertænksomt livtag med den teologiske tradition og gør op med syndefaldet

bog Johannes Værge: Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse. 216 sider.

229 kroner. Anis.

Hvad er konsekvensen af, at Eva tager en bid af æblet i Edens Have? Det lyder umiddelbart som et banalt spørgsmål: Adam og Eva fordrives jo fra Edens Have, de må forlade Paradiset og det arbejdsog smertefrie liv til fordel for et liv med slid og slæb og hårde fødsler.

Maleren Masaccio har givet sin version af fordrivelsen, hvor de to går nedbøjede og skamfulde ud i mørket.

Sådan forstår man i en vestlig, teologisk tradition oftest beretningen i 1. Mosebog, som et fald, syndefaldet, der ikke bare rammer de to første mennesker, men alle menne-

sker efter dem. Den fortolkning vil Johannes Værge gøre op med, ja, han spørger ligefrem, om det er dækkende at betegne det som et fald – det kan jo også ses som et løft, hvor ikke bare Adam og Eva, men alle efter dem tillige får frihed og ansvar. ”Guds skrøbelige arvinger” hedder Værges nye bog, som kan læses som en fortsættelse af ”Det betroede menneske” fra 2011.

Her satte Værge kritisk fokus på det, han betragter som en historisk forvrængning af kristendommen: Da sproget skiftede fra græsk til latin, lagde teologien sig begrebsligt op ad juraen. Kirkefaderen Tertullian er skurken, mens Irenæus er helten, som Værge med traditionen fra Grundtvig er stærkt optaget af.

Værges mission er at genetablere forbindelsen til den østlige tradition, hvor faldet

WW Scoopet hos

Værge er, at han går til teksterne, åbner læserens øjne for plausible fortolkninger af en ellers så gennemtolket tekst som syndefaldsberetningen.

betragtes med mere milde øjne. Det menneske, der blev skabt i Guds billede, er ikke dødt og borte, nøgent og afklædt; vækst er en mulighed. Bestræbelsen går på at flytte teologien fra retlige begreber som synd, skyld og straf over i poesien og forestillinger om sygdom og helbredelse, om heling og fuld-

endelse – også hinsides døden. Læsere med et stærkt luthersk eller dialektisk-teologisk HFI-relæ vil formentlig være stået af her; Værge bevæger sig hjemmevant og bevidst i versioner af klassisk kristendom.

Scoopet hos Værge er, at han går til teksterne, åbner læserens øjne for plausible fortolkninger af en ellers så gennemtolket tekst som syndefaldsberetningen. Han læner sig for eksempel op ad en rabbinsk tradition, repræsenteret af Jonathan Magonet, der stiller spørgsmålet, om Adam og Eva faldt, eller om de blev skubbet?

Det er Gud selv, der har sat Adam og Eva som børn i haven, men det er også ham, der giver impulsen til, at Eva spiser af træet, mister uskylden og dermed bevæger sig ind i det voksne liv. Menneskets adelsmærke er, at det er

NYE BØGER FRA FORLAGET ATUAGKAT

blevet betroet frihed og ansvar. Set i en kristen sammenhæng må den læsning også medføre et opgør med den såkaldt objektive forsoningslære, hvor Gud accepterer den uskyldiges død som en godtgørelse af menneskers skyld. Forsoning bliver et spørgsmål om tilgivelse ikke om godtgørelse.

Værge læser både klassisk og moderne til støtte for sin overordnede bestræbelse, Dostojevskij, H.C. Andersen og Otto Møller, tillige med moderne, nutidige forfattere som amerikanske Marilynne Robinson og svenske Tomas Tranströmer.

Et kronvidne for Værges tolkning er digteren Milton, hvor evnen til kærlighed i 1600-tals-digtet ”Paradise Lost” ses som udtryk for, at gudbilledligheden er bevaret gennem faldet, mennesket har blot brug for hjælp til at udvikle troen og fastholde

håbet. Gud omfatter netop også det faldne menneske med omsorg.

Tydeligt er det udtrykt i William Blakes illustration til det, man snarere end uddrivelsen kunne kalde ”ledsagelsen ud i den jordiske verden”, en engel holder Adam og Eva i hånden på vej ud af Paradiset. Et godt stykke fra Masaccios illustration af samme begivenhed.

Værge er ambitiøs i sit anslag, men farer ikke vild. Også ”Guds skrøbelige arvinger” viser Værge som en ualmindeligt dygtig formidler med en personlig nerve, der gør hans bog både vedkommende og udfordrende.

Birgitte Stoklund Larsen kultur@k.dk

Læs interviewet med Johannes Værge

side 26

Marie Skou Helene Risager (red.)

Pavia Petersen – MINIORGANISTEN OG HANS SLÆGT

Qalipaasoq – den lange maler Kresten Rusbjergs dagbog Grønland 1948

Stine Rusbjerg Guldager og Hans Rusbjerg Nørgaard

”Qalipaasoq” 198,00 kr.

”Miniorganisten” 198,00 kr.

BOX 216 • 3900 NUUK e-mail: info@forlaget-atuagkat.gl

Forlaget Atuagkats bøger kan købes i enhver dansk boghandel

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter

© Erik Heide

www.galleriemmaus.dk stor kunst

store fortællinger

samlet på ét sted

Det længselsfulde menneske 21. - 23. november 2014

EMMAUS-mødet En weekend med lys i novembers mørke. ”Det længselsfulde menneske” udfoldet i foredrag, debat, koncerter, gudstjenester og workshops.

Konference fredag 10-19 Weekendmøde fredag-søndag Mød bl.a. dr. teol. Anna Marie Aagaard tidl. overrabbiner Bent Melchior biskop Peter Fischer-Møller biskop Sten Skovsgaard billedkunstner Simon Aaen salmedigter Iben Krogsdal Klezmerduo Arne A-band kirkemusikerne Betty & Peter Arendt natkirkepræst Simon Fuhrmann sognepræst Kristine Stricker sognepræst Karen Stubkjær pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith åndelig vejleder Lene Skovmark EMMAUS-mødet i samarbejde med Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Areopagos Haslev Kirke

bronceskulptur af Walter Green

Tilmelding og yderligere info www.galleri-emmaus.dk @: info@galleri-emmaus.dk T: 5443 5433

SommerBøger 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

På livslang mission for solidaritet og næstekærlighed Journalist og forfatter Gretelise Holm, der har skrevet en ny erindringsbog, har været drevet af sociale ambitioner på sine egne vegne og af retfærdighed og retssikkerhed for samfundets svageste

interview

den sidste rest af selvmedlidenhed over at have haft en fattig opvækst. Pludselig var jeg selv en del af den ekstremt rige hvide overklasse, og når jeg så de fattige afrikanske børn, kunne jeg ikke længere ynke mig selv over ikke at have haft rindende vand og toilet i min barndom.

Ringen var sluttet.”

Af Dorte Remar remar@k.dk

Gretelise Holm boede i fire år fra 1993 til 1997 i Zimbabwe i Afrika, hvor hendes mand, Knut Wallevik, der var speciallæge i klinisk immunologi, var udstationeret som chefrådgiver på et stort Danida-støttet aids-program.

Hun havde forestillet sig, at hun for første gang i sit liv skulle være hjemmegående husmor, nyde lediggangen og sidde ved poolen med en gin og tonic.

Men som det er karakteristisk for den engagerede journalist og forfatter, blev hun hurtigt knyttet til et projekt, der arbejdede med forbedring af kvinders retsstilling i seks lande i det sydlige Afrika. ”Noget af det, der overraskede mig mest, var den bastante opfattelse af kvinden som ejendom,” siger Gretelise Holm.

Et eksempel er enkearv, som var udbredt i landdistrikterne i Zimbabwe. Her overværede hun i en landsby en enkearvs-seance, hvor boet efter en mand i 30’erne, der var død af aids, skulle fordeles til hans retsmæssige arvinger, hans brødre. I boet var også hans enke og børn, og hun havde nu valget mellem to brødre. Den ene, der havde fire koner i forvejen, var 20 år ældre end enken og en af landsbyens barfodede åndelige overhoveder, kaldet apostle. Den anden var yngre og præsentabel, havde kun én kone og boede i hovedstaden, Harare. Hun endte med at vælge apostlen. ”Jeg ville have taget den anden. Men det er jo smag og behag,” siger Gretelise Holm og ler.

Den 68-årige journalist, debattør og forfatter til en lang række fagbøger og kriminalromaner, deriblandt Karin Sommer-serien, fortæller historien om de to mand frem for en aids-enke i sin nye erindrings- og debatbog, ”Kærligheden, kampen og kloden”, der netop er udkommet på hendes eget forlag Teli Media.

Det er en selvstændig fortsættelse af hendes første erindringsbog, ”Jesus, pengene og livet”, der handler om hendes opvækst i fattige jyske landdistrikter som nomadebarn i en familie med otte børn. Moderen, der havde en fortid som kaptajn i Frelsens Hær, havde indgået en pagt med Gud om at samle de

E fter at være blevet færdig med andet bind af sine erindringer glæder Gretelise Holm sig til at kunne slappe lidt af. det sker blandt andet i drivhuset ved villaen i Brønshøj. – Foto: Leif Tuxen.

faldne op og bjærge deres sjæle for evigheden, og faderen var uligevægtig og voldelig.

Denne gang er det voksenlivet, hun fortæller om – som hustru, mor, samfundsengageret journalist på dagbladet Politiken, Berlingske Tidende og fagbladet Sygeplejersken, prorektor på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, årene i Afrika og den nye tilværelse som fuldtidsforfatter. ”Man skiftevis griner og græder,” skrev en anmelder om ”Jesus, pengene og livet”.

Det samme kan siges om ”Kærligheden, kampen og kloden”. For den røde tråd i hendes virke – kampen for social retfærdighed og retssikkerhed – og en instinktiv afsky for patriarkalske autoriteter har ikke altid gjort livet let for hende.

Men morsom er blandt andet hendes udlægning af sammenstødene med ledelsen anført af daværende

chefredaktør Herbert Pundik på Politiken i 1970’erne, der indimellem ikke var begejstret for hendes feministiske anslag og insisteren på afsløringer af den dømmende og udøvende magtelites undertrykkelse af småkriminelle, indvandrere og kvinder.

Journalistisk har hun været vidt omkring – fra handicappede med ringere vilkår end dyrene i Zoologisk Have til økonomiske plattenslagere med royale forbindelser. På den lade side har forfatteren ikke ligget, for hold da op, hvor har hun nået meget i sit liv. ”Jeg er også selv lidt forbløffet, for så travlt synes jeg heller ikke, jeg har haft. Men alligevel er jeg forbavset over mængden af det, jeg har fået fra hånden, og over, hvordan jeg har fundet tid til det,” siger Gretelise Holm.

Hun driver sit forlag fra den store villa i Brønshøj, hvor

hun bor med sin mand, der er pensioneret læge. Han er i arbejdstøjet ude i den frodige have, hvor der er drivhus, bålplads med en sort gryde hjembragt fra Afrika og lysthus. Inden døre er forlagskontoret også indrettet med fladskærm og barneseng, til når børnebørnene kommer på besøg. Og der er stempelkaffe og ostemadder i havestuen med udsigt til Bellahøj og højhusene.

For Gretelise Holm har det været en god personlig proces at skrive sine erindringsbøger. ”Jeg har forsonet mig med mange af de ting, der er sket, og har kunnet se en sammenhæng i det. Nogle gange kan man synes, at det har været så fragmentarisk, men jeg har fået samling på det. Og jeg kan se, at der er temaer, der er vendt tilbage, som kvinders retsstilling og sociale forhold, da jeg var i Afrika.

Det var også dér, jeg mistede

Som journalist har hun levet op til rollen som samfundets vagthund og talemåden om pressen som den fjerde statsmagt. ”Jeg voksede op med Watergate-skandalen, og vi talte dengang meget om at være vagthunde og holde øje med magten i demokratiet.

Hovedopgaven som journalist dengang og i dag er at se til, at alt går rigtigt til, når den enkelte borger er i konflikt med statens magtfulde systemer som politi-, rets- og fængselsvæsen. Også derfor begræder jeg meget afskaffelsen af retsreportagen i medierne i dag.” ”Jeg syntes, det var virkelig spændende at være dagbladsjournalist. Vi ville noget med det dengang og kæmpede meget med sagerne.” ”I dag har journalister det med at piske en stemning op mod rockere og terrorister, uden at der måske er belæg for det. Jeg har altid frygtet de der heksejagtstemninger. I stedet skal journalister holde hovedet koldt. Dér, hvor vi skal ind, er, hvor det enkelte menneske står over for staten. Hvis jeg var aktiv journalist i dag, ville jeg kigge på terrorsager og hemmelig retspleje, hvor man kan anklage folk, uden at de kan få at vide, hvad de er sigtet for. Og jeg ville se på sager med civile provokatører, der får folk til at begå kriminalitet. Grænserne er blevet udflydende.”

I ”Kærligheden, kampen og kloden” fortæller Gretelise Holm om ægteskabet med Knut Wallevik, som hun mødte i 1972, blev gift med et par år senere og fik to døtre sammen med. 43 år har de holdt sammen – noget af en bedrift set i forhold til skilsmissestatistikkerne. ”Det er et af mit livs triumfer. Jeg synes, at man for let lader sig skille i dag. Bygger man ægteskabet på seksuel tiltrækning, er det som at lægge dynamit under forholdet. For når den forsvinder, og der kommer en anden, bliver man skilt. Hvis man lever i et ægteskab med vold og ondskab, må man blive skilt, for man kan ikke lade børn

vokse op i en krigszone. Men måske skal man lige tænke sig om en ekstra gang, inden man går fra hinanden, fordi gnisten dør, eller der er en anden.” ”Vi har også haft kriser, larm og ballade og lidt utroskab på den ene og anden side. Det kan ikke undgås, når man har været sammen så længe. Ingen, jeg kender, har klaret sig igennem så langt et ægteskab uden dramatik.” ”Jeg er gået efter en mand, der var så fjernt som muligt fra min far, der var hysteriker.

Knut er verdens mest rolige mand. Vi har aldrig haft et højtråbende skænderi. Han siger selv, at han er flegmatiker, mens jeg er sangvinsk.

Han havde også en god uddannelse – det var vigtigt for mig. Vi havde kendt hinanden i to-tre timer, og så flyttede vi sammen. Det kunne også være gået galt, men det gjorde det så ikke.” ”Min mand er mere feministisk end jeg, og det er meget svært at finde. Jeg kan ikke holde patriarkalsk autoritet ud – jeg lugter det på lang afstand, og mine mentale børster stritter. Det hænger nok sammen med, at min far var den traditionelle, men primitive autoritet. Jeg havde en bedre rollemodel i min mor.

Hun var en stærk person, meget velbegavet og meget religiøs. Hun havde gjort karriere i Frelsens Hær, inden hun blev gift. Jeg har også selv været juniorsoldat i Frelsens Hær, da jeg var otte år, men det holdt så ikke rigtigt,” siger Gretelise Holm.

Opvæksten i et hjem med en stærkt troende mor har præget hende positivt. ”Umiddelbart som barn gav det værdighed, for uanset hvor ringe og fattigt det var, så var der ikke tvivl om, at vi var bedre end andre, fordi vi var frelste. Det gav os som børn en selvfølelse. Så uanset hvorfra den værdighed kommer, er den god for børn. Derfor vil jeg aldrig latterliggøre andres tro, for jo mere marginaliseret, man er, jo mere har man brug for sin tro.” ”Senere har jeg ikke været aktiv i noget, der var religiøst. Min mission har været en anden. Jeg har haft idealer og faglige idealer. Man kan ikke undgå at blive påvirket af den kultur og tid, man er vokset op i, hvor det ideal, der blev holdt op for min generation, var solidaritet, opbygning af velfærdssamfundet og næstekærlighed,” siger Gretelise Holm.

20 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

En dis af anderledeshed Her er den prisvindende og kloge roman om at være sort på mange måder, men også om blot at være et individ i en globaliseret verden

bog Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah.

Oversat af Susanne Staun. 514 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

I gymnasiet føler hun sig svøbt i en halvgennemsigtig dis af anderledeshed. De andre elever kommer fra Nigerias økonomiske og kulturelle overklasse, mens hun er vokset op i et mere jævnt middelklassehjem. Senere bliver hovedpersonen Ifemelu studerende i Philadelphia og skriver der en anerkendt blog med refleksioner over raceforhold.

Det er især varianter af en fremmedhedsfølelse, der undersøges i denne brillant episke og præcise murstensroman af Chimamanda Ngozi Adichie. Det er den nigerianske forfatters tredje foruden en novellesamling. Romanen har i marts i år modtaget en stor national kritikerpris i USA. Og lad mig slå fast med det samme: ”Americanah” er en bog, hvor jeg ved sidste side ville ønske, at jeg var ved den første og endnu havde hele oplevelsen til gode. Den

er som et sug ud i en større verden og er på mange måder et godt eksempel på en globaliseret realisme. Handlingen udfolder sig i Lagos, London og USA. Immigrationsog sorthedsproblematikker skildres skarpt. Samtidig bruges de mange sider til rundhåndede fremstillinger af livsforløb, hvor der insisteres på nuancer. Romanen rammer eksistentielt bredt ved at fremvise, at identitet skabes på mange måder.

Kort fortalt begynder romanen i toget mellem Princeton og Trenton. Ifemelu er på vej for at få flettet sit naturlige afrohår. Ugen efter skal hun flytte tilbage til Lagos efter at have boet en årrække i USA. Hendes liv emmer af opbrud.

Hun har netop slået op med sin intellektuelle kæreste, Blaine, og lukket sin succesrige blog med navnet ”Racende: En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere (tidligere kendt som negre)”.

Fra den lille hårbiks i Trenton foldes såvel Ifemelus som hendes eks-ungdomskæreste Obinzes livsforløb ud. Synsvinklen skifter mellem dem. I

WW Romanen rammer eksistentielt bredt ved at fremvise, at identitet skabes på mange måder.

0 Chimamanda Ngozi Adichie modtog i marts i år en stor kritikerpris for sin roman. – Foto: Paw Gissel.

gymnasiet forelsker Obinze sig i Ifemelu, da han ser hende læse en bog af hans egen britiske yndlingsforfatter, James Hadley Chase. Hun kalder ham snart ”Loft”, fordi han er den eneste, hvor hun under sex ikke lægger mærke til netop loftet. Han drømmer om at komme til Amerika, men det er hende, der får muligheden efter et par år på universitetet. ”Nigeria jager sine bedste folk væk,” siger Obinzes mor ved afskeden. Obinze selv får aldrig visum, men det lykkes ham senere at komme illegalt

til London og være der nogle år. Forinden har en traumatisk begivenhed dog ført til, at Ifemelu har afbrudt al kontakt med ham.

Et centralt tema i ”Americanah” er nuancering kontra forsimpling. Inden Ifemelu kommer til USA, er Amerika blot Amerika, uden at hun har en detaljeret viden om for eksempel forskellige delstater.

På samme måde oplever hun, at hudfarven sort bare er sort i nogle sammenhænge. I en diskussion på sit uni-

versitet i USA bliver hun på et tidspunkt bedt om at kommentere noget fra et sort perspektiv. Hun har ingen anelse om, hvad det er. Race er, reflekterer hun senere på sin blog, vigtig på grund af racisme. Men race er også absurd, skriver hun.

Romanen nuancerer hudfarven sort ved konsekvent at tale om chokoladefarvet hud, kaffehud, karamelhud, nøddefarvet hud, uden at racisme negligeres som et vilkår.

I Nigeria bruges americanah som betegnelse for dem, der vender tilbage fra Amerika. ”Jeg holdt op med at være sort, da jeg kom tilbage til Lagos,” konstaterer Ifemelu mod slutningen af romanen.

Hun opnåede succes i USA, ligesom hun er blandt de privilegerede i Nigeria. Det gælder også Obinze, der opnår økonomisk succes efter sin hjemvenden. Folk begynder at fedte for ham, og som han fortæller: ”det er så falsk og fornærmende, ligesom et grimt maleri i prangende farver, men nogle gange begynder man at tro lidt på det selv, og nogle gange opfatter man sig selv anderledes.”

Følelsen af at være svøbt i

en dis af anderledeshed behandles overlegent i ”Americanah”. Det kan være et udslag af racisme, og det kan være et eksistentielt vilkår, der er løsrevet fra hudfarve og kan opleves i forskellige situationer i livet.

Hovedpersonerne i romanen præges af mange forskellige erfaringer. De flytter sig geografisk. De påvirker hinanden, og de finder måske tilbage til deres tidligere kærlighed, uden at romanen af den grund er en banal kærlighedsfortælling hen over årtier og kontinenter. Tilbage i Lagos opretter Ifemelu en ny blog, hvor hun blot skriver betragtninger over livet. Race er ikke længere relevant for hende. På samme måde formår ”Americanah” at zoome ind bag menneskelige stereotyper og skabe individer hånd i hånd med en diskussion af globale problematikker.

Det er fremragende gjort.

Kristine Kabel kultur@k.dk

Læs interview med Chimamanda Ngozi Adichie

side 22

Breivik som menneske med valgmulighed Åsne Seierstad har skrevet et vigtigt bidrag til forståelsen af Utøya 2011. Især fordi hun lader Anders Behring Breivik være et rigtigt menneske

bog Åsne Seierstad: En af os – en fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik. 512 sider. 299,95 kroner.

Gyldendal.

I modsætning til flere af de øvrige bøger om tragedien på Utøya i 2011 har denne været længe undervejs. Den norske journalist Åsne Seierstad har med ”En af os – en fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik” foretaget et tidskrævende arbejde for grundigt at kunne beskrive begivenheden og manden, der dræbte 77 mennesker i Oslo og på øen Utøya.

Det er fortsat helt chokerende at få historien fortalt, og Seierstad sparer ikke på effekterne. Hun skriver i den lettilgængelige journalistiske stil med stærk identifikation med nogle af ofrene og en alvidende fortællerstemme, der nok fremstår intens, men også af og til på kanten af det utroværdige. Men beretningen er så ekstrem, at man haster igennem de 500 sider.

Det er Norge, det er nutid, og det er stadig ikke til at fatte, men spørgsmålet er, om man kommer nærmere det svar, der lige siden den blodige sommerdag har været savnet.

Hvorfor gik Anders Behring Breivik amok, og bør man se ham som et billede på det menneskelige eller i stedet som en undtagelse, vi bare kan glemme?

Og ja, lidt nærmere svaret kommer vi faktisk. Men først beskrives de indledende år, hvor Breiviks ustabile mor efter en skilsmisse fra faderen giver Anders og hans søster en ret glædesløs opvækst. I ensomhed udlever sønnen sit skrøbelige sind, og hans ungdom udvikler sig til én lang identitetskamp. Han prøver at triumfere i graffitimiljøet, han melder sig ind i Fremskridtspartiet og vrages som kandidat, og han forsøger målrettet at blive millionær.

Da han er sidst i 20’erne, flytter den rådvilde mand hjem til sin mor, der lader ham sidde i fem år og spille computerspil i døgndrift.

I dette syntetiske univers får Breivik omsider en slags

identitet, og da han samtidig udvikler kærlighed til skydevåben og et markant had til islam, det multikulturelle og de i hans øjne ansvarlige politikere, tager den indre afsporing fart. Meget af dette er kendt stof, men Seierstads gennemgang bekræfter noget afgørende – nemlig at livsforløbet midt i de ekstreme tendenser også rummer normalitet. Anders Breivik får venner, passer skolen og søger et ståsted, alt imens hans politiske tanker fremstilles ret sammenhængende.

Kritikken af islam, det feminiserede samfund og kristendommens udfasning er særdeles udbredt og godtaget stof i debatten, og det er svært her ikke delvist at se Breiviks udvikling i lyset af samfundets. Bogen anerkender forbindelsen mellem forbryderens livssyn og den politiske udvikling i høj grad præget af den voksende indvandring, der mere og mere provokerer ham. Seierstad prøver altså ikke at liste uden om det store indvandrertabu, hvilket kalder på respekt.

Med beskrivelsen af retssa-

gen og diskussionen om Breiviks tilregnelighed nærmer vi os kernen. Først erklæres han paranoid skizofren, hvorefter han vurderes til at være tilregnelig, men med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Dette sidste harmonerer med bogens indirekte åbning over for den mulighed, at Breivik ikke er en ubetinget undtagelse, men at der måske er noget mere alment på spil i vore moderne samfund.

Man smiler lidt af den psykiatriprofessor, der beskriver Breivik som en dybt ensom mand, der har brugt den højreekstremistiske ideologi som redningsplanke.

Dette er jo så indlysende, at man næppe behøver at være professor for at regne det ud, og bogen her viser netop, at Breiviks historie rummer helt basale træk. For eksempel da hans venner begynder at trættes ved Anders’ enetaler fra det ”dystre verdensbillede”, og man erkender, hvordan man kan dyrke sine forfaldsteorier så intensivt, at man bliver besynderligt sel-

skab for andre. Alt imens man risikerer at blive kvalt i sin egen foragt for tidens ånd.

Bogen fremstiller fornemt den konkrete menneskeskæbne stillet over for videnskabens golde teorier, som Breivik selv sætter i relief ved midt i det narcissistiske selvbedrag at udvise en tankevækkende nøgternhed. Når han præsenterer sig selv som en ”politisk motiveret voldsmand”, giver denne diagnose af eget vanvid lige så stor mening som de professionelle analyser.

Breivik fremstår ikke i denne bog som en blot sindsforstyrret mand, og efter endt læsning må man gentænke forestillingen om, hvilken ondskab den relativt normale kan udføre. Hvilket i både teologisk, psykologisk og juridisk forstand er et uhyre centralt spørgsmål.

Som bekendt blev Breivik til sidst erklæret tilregnelig og dømt til forvaring, og Seierstad undgår klogt at relativere hans politiske drivkraft og fælde moralsk dom over hans had til det multi-

kulturelle. Forbryderens eget motiv får lov til at blive stående, og således fastholder bogen forbilledligt den store alvor i erkendelsen af, at det ikke er enhver ondskabens kraft, der kan diagnosticeres ned til en håndterlig størrelse.

Breivik er virkelig én af os.

Han er blevet til i vores samfund, og når han hævder, at det er hadet til dette samfunds udvikling, der har drevet ham til at dræbe, udgør det efter alt at dømme en vigtig del af sandheden.

Med ”En af os” er vi kommet et væsentligt skridt videre i forståelsen af Utøya 2011, fordi bogen lader forbryderen være et rigtigt menneske, der selv valgte at udføre det onde. Men som også kunne have valgt at lade være. Det er den forståelse, vi ikke må miste.

Sørine gotfredsen kultur@k.dk

Læs interviewet med Åsne Seierstad

side 24

m o s m m e r r a l æsning v d n a Br

SOM ET BLIK FRA HELVEDE Frank Jensen var i fem år som operativ chef i PET centralt placeret i alle de alvorlige terrorsager i kølvandet på Muhammedtegningerne. Nu har han skrevet en terror-thriller, der ifølge ham selv gør det muligt at kigge både efterretningstjenesten og terroristerne over skulderen.

Berlingske

REJSEHOLDETS ERFARNE REBEL I 27 år var Kurt Kragh en af Rejseholdets skarpe og kreative hjerner når forbryderjagten gik ind.

I en ny bog løfter han sløret for mange af de forbrydelser han har været med til at opklare.

ekstra bladet

BABYALARM Katrine forelsker sig i den karismatiske Thomas.

De venter deres første barn, alt virker så perfekt, men så går det galt.

politiken “Barselsorlov noir. Selv om selve historien er rystende, ryster debuterende forfatter ikke på hænderne i sin effektive thriller.”

– weekendavisen

DU ER DET ONDE

SKÆBNESPIL

KLAVERSTEMMEREN

Michele Balistreri er ledende politikommissær.

Uden passion holder han dagligt sine indre dæmoner på afstand. Da Elisa Sordis mor begår selvmord 24 år efter datterens død, genåbnes den gamle sag, og snart skal Balistreri få vished for, at han står over for en diabolsk kalkulerende morder.

Eksbokseren Silver får dagene til at gå som assistent for sin søn Robertos fodboldhold i en stille provinsby. Snart tegner konturerne af et mareridt sig for far og søn. Fortiden indhenter dem, og de hvirvles ind i et uhyggeligt spil, hvor det mindste fejltrin kan blive skæbnesvangert.

Manden bag rattet har ingen ro i kroppen. I morgendisen ser han en ung kvinde. Hun er nøgen og løber lige imod ham. Om formiddagen bliver den unge kvinde fundet hårdt medtaget foran klaverstemmeren John Gideons dør, men hun kan hverken fortælle, hvem hun er eller hvad, der er sket. Og John Gideon er ikke til at få fat i.

“Et lidenskabeligt portræt af et korrupt og kriminelt Italien.”

– THE TIMES

“Det er intenst, smukt og spændende – og i øvrigt oversat med stor musikalitet og nerve.” ekstra bladet

“Hun skriver brandgodt og har lidt mere kant end de fleste svenske krimikvinder.”

– søndag

22 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

50 nuancer af sort Jeg havde aldrig tænkt over min hudfarve, før jeg kom til USA, fortæller den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie bag romanen ”Americanah”, der handler om race, køn, kærlighed – og afrohår

interview Af Benjamin Krasnik krasnik@k.dk

”Ifemelu var vokset op i skyggen af sin mors hår.” Sådan lyder det et sted i begyndelsen af ”Americanah”, en roman om køn, race og ikke mindst om hår.

Forfatterens egen frisure består af stramme fletninger af det krusede, kulsorte hår, rullet elegant sammen på toppen af hendes hoved. Og det venter man tilsyneladende gerne seks timer i en frisørsalon på at få lavet. Det lader Chimamanda Ngozi Adichie sine læsere vide i sin roman, der har fået gode anmeldelser. ”Jeg er lidt af en hår-fundamentalist, når det handler om sorte kvinders hår,” siger den 36-årige nigerianske succesforfatter, som Kristeligt Dagblad møder hos hendes danske forlægger. Og dér i stolen på Gyldendal, iklædt sort kjole og et guldfarvet halstørklæde svunget om halsen, personificerer hun kernen i romanen: at være en sort kvinde i USA, der har succes – og en flot frisure.

For kvinder, bekendtgør Adichie, handler hårets udseende om større ting som selvsikkerhed og selverkendelse, og hvad omverdenen opfatter som skønhed. For mange sorte kvinder er det tilsyneladende helt utænkeligt at lade håret være naturligt.

Og dermed rammer hun netop dét, ”Americanah” handler om – ud over at være en kærlighedshistorie, hvilket vi vender tilbage til.

Americanah er en betegnelse for nigerianere, der rejser til USA og vender hjem med Vestens levevis og udseende.

Det er andres opfattelse af en og reaktionen på det, hvilket kan overføres til raceproblematikken i USA, feminisme og klasseopdeling – alt sammen noget, Adichie er optaget af og skriver om i sin tredje, prisvindende roman, der er udkommet i mange lande og på mange sprog. ”Americanah” handler om kvinden Ifemelu, der er flyttet til USA, men længes hjem til Nigeria og sin ungdomskæreste. I Amerika møder hun kontrasterne mellem ra-

cer og en aggressiv kvindekamp, hvor sorte sangerinder vrider sig halvnøgne i musikvideoer og samtidig agiterer for modstand mod et mandsdomineret kvindesyn.

De store emner analyseres og kommenteres i længere passager fra en lille amerikansk hårsalon, hvor meninger og dameblade hober sig op i stakkevis ved siden af hårspray og hårforlængelser.

Ifemelu bruger tiden her og på sin populære blog, hvor hun deler sine meninger om race og køn til mange følgere.

I blog og bog observeres og kommenteres nuancer af hudfarve tilsat en god portion ironi – men det er vigtige sager, siger forfatteren, der i 2012 holdt et meget omtalt foredrag, ”We should all be feminists” (vi bør alle være feminister), om kvindens rolle i dag, som man kan se på YouTube. ”Jeg er feminist. Køn er vigtigt at tale om. Især kvindekønnet. Det er en moralsk forpligtelse. Forskelsbehandling af kønnene er et stort organisatorisk princip i det moderne liv. Kvinder har i århundreder levet på en måde, fordi de er kvinder, mens mange privilegier er tildelt mænd, fordi de er mænd. Jeg er kvinde, og jeg nægter at tilpasse mig omgivelser, der dikterer, hvordan jeg skal være, fordi det bare er sådan,” erklærer Chimamanda Ngozi Adichie.

Som 19-årig flyttede hun til USA for at gå på college i Philadelphia og boede her i fire år. I dag deler hun sin tid mellem de to lande. Kvinder med succes og gode stillinger er normalt i Nigeria, men i hjemmet er ligestillingen ikke kommet, fortæller forfatteren. ”Mange kvinder har høje stillinger og er chefer. Men når de kommer hjem, forventes det, og de gør det af sig selv, at de ikke er helt ligestillet med manden uanset karriere og succes. Der er en idé om, at ægteskabet er målet, og at det gør en kvinde komplet at gøre manden tilfreds.

Det er noget sludder. I USA er kvinder opdraget til, at alle skal kunne lide dem, og de skal være ’likeable’. Det står måske i vejen for, at de kan opnå det, de gerne vil. Køn er et problem alle steder og

0 I moderne seriøs litteratur er der en tendens til at undgå følelser og sentimentalitet, siger Chimamanda Ngozi Adichie, der er aktuel med en kærlighedshistorie fordelt på to kontinenter og forklædt som en kommentar til race- og kønsdebatten. – Foto: Paw Gissel.

kommer til udtryk på forskellige måder,” siger Adichie.

Hvordan var det at komme til USA som afrikaner? ”I Nigeria taler man slet ikke om race. Alle er jo sorte.

Her taler man mere om religion og etnicitet. Jeg har til min overraskelse mange nigerianske læsere til min nye bog, og de finder slet ikke emnet race interessant. De vil hellere tale om ægteskab og køn. Men jeg tænkte heller ikke på race, før jeg kom til USA. Her er folk meget utilpas ved at tale om race,” siger Adichie og rynker brynene en smule. ”Og når man taler om race, er der særlige koder 0g måder at gøre det på. Her er mange måder at være sort på. I det politiske landskab er race et potentielt farligt emne, selv for præsident Barack Obama.

Vi har et land med en frygte-

lig racistisk historie, og når så en sort mand endelig bliver præsident, jubler alle af glæde. Det viser bare, hvor fundamental racisme stadig er i landet. Obama har en historisk position, men undgår emnet af frygt for at miste stemmer. Han må jo heller ikke være alt for sort,” pointerer Adichie.

På bagsiden af omslaget til ”Americanah” understreges det, at romanen først og fremmest er en kærlighedshistorie. Og det er helt rigtigt, siger forfatteren. ”Den er også en social kommentar, men jeg synes, kærlighedsdelen er vigtig. Kærlighedshistorier har haft et dårligt ry i lang tid. Især når kvinder skriver dem. Og jeg er træt af kritikken af, at kærligheden ikke er nok i sig selv. Jeg elsker at læse om menneskelige følelser, og af

dem er kærligheden den største. I moderne seriøs litteratur er der en tendens til at se bort fra følelser og undgå sentimentalitet. Der er noget sentimentalt over den menneskelige eksistens. Og det skal litteraturen kunne indfange. Bogen har for mig også handlet om at udfordre idéen om, at forfattere ikke tør skrive om kærlighed.”

Er du romantiker? ”Ja, en del af mig er, på en traditionel og også ideologisk måde. Jeg betragter mig selv som praktisk omkring mange ting i livet, men konstant drømmer jeg om at gøre det anderledes og bedre. Men jeg kan godt lide at skjule det,” siger Chimamanda Ngozi Adichie efterfulgt af et højt grin.

Chimamanda Ngozi Adichie 33Født 1977 i Nigeria, hvor hendes familie tilhører den etniske gruppe igbo. Vokset op i den nigerianske universitetsby Nsukka og flyttede som 19-årig til Philadelphia, USA. Debuterede i 2003 med ”Lilla Hibiscus”, der førte til Commonwealth Writer’s Prize 2005 for bedste debut. Slog igennem med ”En halv gul sol”, der udkom på dansk i 2007 og er filmatiseret. ”Americanah” er hendes tredje roman. Hendes bøger er oversat til 30 sprog.

Den hittitiske kommandant Den fønikiske fragtskipper Haremmet i Babylon – medrivende historiske romaner baseret på virkelige begivenheder

Fire dejlige bøger med opskrifter, gode råd og smukke akvareller

Humor

Julius tager kirkens mænd og kvinder lige på kornet

Natur Fritid Kultur

Børnebøger Mennesker og samfundsdebat

BOGSHOP

Vedkommende romaner

Forlagsgruppen Wisby & Wilkens - MIKRO - LIMBO

www.bogshop.dk

24 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

3 ”Jeg har lært meget om kontrasten mellem det at investere i sit barn og ikke at gøre det,” siger Åsne Seierstad, der nu har skrevet en omfattende bog om Anders Behring Breiviks terrorangreb den 22. juli 2011.

– Foto: Claudio Bresciani/Scanpix.

Da ondskaben landede på Utøya Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad beskriver i sin seneste bog en svigtet, antisocial og fortabt sjæl i Anders Behring Breivik, der dræbte 77 mennesker i 2011

interview Af Benjamin Krasnik krasnik@k.dk

I 10 uger sad Åsne Seierstad i lokale 250 og stirrede på terroristen. Monsteret? Offeret?

Den inkarnerede ondskab?

Den gale?

Hele verdens øjne var rettet mod retssagen i Oslo for at forstå den anklagede Anders Behring Breivik, der bombede Statsministeriet i Oslo og dræbte 69 unge socialdemokrater på øen Utøya. ”Jeg forstår ham stadig ikke,” siger den norske udlandsreporter og forfatter Åsne Seierstad.

Hun har ellers om nogen gransket Breiviks liv og forløb frem mod den 22. juli 2011.

En traumatisk barndom og ikke mindst en række afvisninger fra fællesskaber er måske en del af forklaringen på hans stigende radikalisering og had til muslimske indvandrere og de kræfter, der ikke begrænser indvandringen. Men der er alligevel et meget stort spring mellem traumer og afvisninger og så kynisk henrettelse af sine medmennesker. Kan man forklare dette spring med begrebet ondskab?

Det kommer Åsne Seierstad ikke nærmere ind på i sin bog ”En af os. En fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik”. Til gengæld har hun lavet en omfattende og detaljeret fortælling om ofrenes historie og om Breivik, som måske kommer med indicier på, hvorfor det endte, som det gjorde. Bogen betragtes i

hjemlandet som en af de vigtigste bøger om den 22. juli.

Hun brugte to år på at gennemlæse retsdokumenter, artikler og politirapporter og på at interviewe pårørende til de dræbte og Breivik. Hun ville undersøge, hvordan unges liv kan udvikle sig så forskelligt, at den ene bliver en håbefuld politikerspire og den anden en kynisk morder.

Seierstad forsøgte også at få et interview med Breivik i hans fængselscelle, men uden held. Hun kom dog igennem til hans mor, der døde kort efter. Og gennem hende, gamle bekendtskaber samt Breiviks dagbøger og 1000 sider lange manifest får vi i bogen tegnet en indgående profil af morderen. ”Han viser intet tegn på anger eller selvransagelse. Den kulde og den måde, han omtalte sine medmennesker på, var chokerende. Jeg prøvede at forstå, men han tænkte kun på, at han ikke dræbte nok. Og det siger nok alt om hans sind. Han er ikke færdig og skal aldrig ud af fængslet.

Han vil altid være farlig for samfundet,” siger Åsne Seierstad, der ikke har haft nogen ambition om at lave en norsk samfundsanalyse eller at pege på Breivik som et offer, ligesom hun ikke mener, at en Breivik kunne opstå hvor som helst.

Var det ondskaben, du så i øjnene der i retslokalet? ”Det er vanskeligt at sige.

Det er et stort begreb, som hører hjemme i litteraturen og Bibelen. Men man kan tale om onde handlinger. Jeg tænker, at ondskab er en indre

WW Man kan tale

om onde handlinger.

Jeg tænker, at ondskab er en indre drift og et ønske om at skade andre. Breivik handlede ud fra en fundamentalistisk overbevisning. Han nød ikke at se andre lide, men handlede ud fra en rendyrket narcissisme. Det handlede kun om at få opmærksomhed.

Åsne Seierstad, forfatter

drift og et ønske om at skade andre. Breivik handlede ud fra en fundamentalistisk overbevisning. Han nød ikke at se andre lide, men handlede ud fra en rendyrket narcissisme. Det handlede kun om at få opmærksomhed. I retssalen talte dommeren med en psykiater om moral og om at gøre sig til dommer over liv og død. Men størrelsen moral findes ikke i retspsykiatrien, lød svaret. Er han så bare en galning? Jeg er enig i afgørelsen, at han ikke er det. Breivik var helt bevidst om, hvad han gjorde og konsekvenserne af det.” Åsne Seierstad tror ikke, at Breivik var religiøs, selvom han kalder sig kristen og fabler om at redde kristendommen. Da en viceanklager under retssagen spurgte den anklagede, om han troede på Gud, svarede han tøvende ja, og til opstandelsen lød svaret, ”nej, så kristen er jeg ikke”. ”Jeg tror ikke, han har gjort sig dybe overvejelser om, hvad der er godt og ondt,” siger Seierstad.

I en scene i bogen møder Breivik en ældre mand, som Seierstad senere talte med.

Det var på et tog på vej til Os-

lo få dage før den 22. juli.

Manden og Breivik faldt i snak, og han delte sit yderste skeptiske syn på islam. Den ældre mand talte om Jesus, næstekærlighed og omsorg, men det prellede af på den kommende morder. Og dog, for Breivik ville ikke lade ham gå ud af togvognen. ”Der er en særlig kontakt.

Han holder fast i mandens arm og giver ham sit telefonnummer. Måske var det et råb om hjælp eller om at blive stoppet. Breivik møder mange mennesker, men her sker noget anderledes. Måske en slags faderskikkelse,” siger Åsne Seierstad, der i bogen beskriver en helt fraværende far og en mor, der ikke ønskede barnet. ”Han søger fællesskaber gang på gang. Blandt graffitimalere, i en frimurerloge, i Fremskridtspartiet, hos højrenationalister på nettet.

Men han bliver afvist hver gang.”

Den ældre mand kunne ikke glemme mødet med Breivik og forsøgte faktisk at ringe til ham, men tastede forkert og opgav. Og sådan kunne Breivik måske være blevet talt til fornuft eller bragt på et andet spor – ikke bare denne

gang, men mange gange i sit liv, mener Åsne Seierstad. ”Han prøvede at blive rig, han prøvede at blive politiker, han prøvede at blive accepteret i det antimuslimske miljø. Var noget af det sket, ville han måske aldrig være endt på Utøya med våben i hænderne,” siger Åsne Seierstad.

Men vigtigst af alt handler det om forældres omsorg og ansvar, konkluderer nordmanden. ”Jeg har lært meget om kontrasten mellem det at investere i sit barn og ikke at gøre det. Jeg tror, det er her, fundamentet for gode mennesker og mordere afgøres.”

Åsne Seierstad 33Født den 10. februar 1970 i Oslo. Norsk journalist og forfatter.

Har arbejdet som korrespondent i Rusland, Kina og Kosovo i 1990’erne og desuden rapporteret fra krigene i Afghanistan og Irak til Politiken. Debuterede som forfatter med ”Boghandleren i Kabul” i 2002 og har siden skrevet fem bøger.

SPITZENKLASSE!

SOMMERLÆSNING FRA KLIM “’Hardboiled Wonderland og verdens ende’ er et festfyrværkeri og en nøgle til forståelsen af senere værker.

“En prosa så fysisk snasket, at man må hive efter vejret og tørre hænderne af i bukserne.”

♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥

Politiken

“Det er svært at være utilfreds med noget som helst i denne atmosfæremættede noir-skildring fra et wild west-Rusland.”

Information

Politiken

“Man fragtes lige ind i hjertet af Mississippi i Tom Franklins meget læseværdige krimi.”

Weekendavisen

“En stærk roman, hvor næsten alt håb synes ude. Det er ikke for folk med sarte nerver.”

Berlingske

“Michael Connelly leverer det hele: heftige historier, perfekt plot, menneskelige mennesker, plausibelt politiarbejde, subtil sex.”

♥♥♥♥♥ Politiken

“Rasende god krimi, der giver et tydeligt billede af, hvilken krudttønde New York var under den store immigration.”

“En uhyggelig, troværdig og vedkommende kopi af virkeligheden.”

Berlingske

”Dette er en årgangs-Rebus, og meget bedre fås krimier ikke.”

♥♥♥♥♥ Politiken

Alt for Damerne

“En tysk krimi i ‘Spitzenklasse’.”

Jyllands-Posten

“Vi kommer tæt på musikken, kvinderne; det dekadente liv og den klare omtanke og planlægning.”

Fyens Stiftstidende

“En kenders gribende og ærlige kærlighedserklæring til en enestående kunstner.”

Berlingske

26 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Vi skal alle forvandles I mange år troede præst og forfatter Johannes Værge, at han kunne mere, end han kunne, og endte med at blive syg. Nu har han skrevet en teologisk bog til mennesker, der, som han, tumler med spørgsmål om at være god nok 2 ”Jeg har lidt af manglende selvtillid, som har gjort, at jeg hele tiden har syntes, at når der var brug for, at jeg gjorde det ene eller andet, så måtte jeg hellere gøre det. Jeg har været for dårlig til at kende mine egne grænser og tage vare på mig selv, og jeg gik ned med en voldsom overanstrengelse og var sygemeldt i næsten et halvt år,” siger Johannes Værge. – Foto: Leif Tuxen.

Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Hvad er menneskets grundlæggende frygt? Terrorangreb, klimaets udvikling eller sygdom? Nej; den mest udbredte frygt blandt mennesker er frygten for ikke at være god nok efterfulgt af frygten for ikke at være elsket, viser sociologiske studier, og det passer med de erfaringer, Johannes Værge, 67 år, har gjort sig som præst, sjælesørger og i sit eget liv. ”Der er en angst for ikke at være god nok, og det er slået fast som en norm, at man skal være god. Der, hvor mennesker tit bliver ulykkelige, er, når der sker noget i det indbyrdes forhold til ens partner eller børn. Der er ikke den harmoni, man gerne vil have, og man føler sig måske skubbet ud, bliver ensom eller føler sig mislykket. Der er ikke noget forkert i at stræbe efter, at livet skal være godt, og at vi skal gøre det godt for hinanden, men problemet opstår, hvis man tror, man skal finde den godhed i sig selv og bare har den, for så løber man tør,” siger Johannes Værge.

Hans stemme er kendt af mange fra de radiotransmitterede morgenandagter i Københavns Domkirke, hvor han fra 1988 til 2007 var sognepræst, men han er også bibelsk teolog. Siden studietiden i Aarhus i slutningen af 1960’erne har han arbejdet med Det Ny Testamente og var blandt andet med i oversættelsesarbejdet, som førte til den seneste autoriserede Bibel fra 1992. Nu er hans bog ”Guds skrøbelige arvinger” udkommet. En bog, han har skrevet for at åbne for ting i den teologiske tradition, som efter hans mening er underbelyst. Bogen er et slags opgør med en tradition, som vil tale mennesket ned.

Når Johannes Værge har siddet med mennesker, som har kæmpet med spørgsmål om selvværd, har han kunnet præsentere kernen i det kristne evangelium: Mennesket er elsket af Gud, og som et slags arveforskud får vi tilgivelse for vores synder. Men Johannes Værge har også mødt mange, som slet ikke kan høre de ord, fordi de forbinder kirken med en dyster tale om mennesket som en elendig synder. Når det billede stadig klæber ved kirken, kan det ifølge Værge skyldes de gamle kollekter fra Luthers tid, der indgår i gudstjenesten som bønner. Her er omkvædet, at mennesket er en elendig synder. ”Jeg har selv som præst læst de her kollekter og haft det lidt skidt med det, for folk

WW Jeg har lyttet

for lidt til mig selv og måske også lyttet for lidt til Gud. Samtidig har jeg haft en stærk ansvarsfølelse og i den forbindelse troet, at jeg kunne mere, end jeg kunne.

Johannes Værge, præst og forfatter

tager det til sig som en nedgørelse. Ikke mindst hvis man føler sig som et nederlagsmenneske og er lidt smådepressiv. Så hører man ikke det, som der også bliver sagt i gudstjenesten,” siger han.

Tilbage til den frygt, som de fleste mennesker deler: Frygten for ikke at være god nok eller ikke være elsket.

Den grundlæggende usikkerhed påvirker også menneskets længsel, mener Johannes Værge. Han citerer den anglikanske biskop John V. Taylor (1914-2001), som har skrevet: ”Flere kristne er drevet af en længsel efter at være gode end af længsel efter Gud.” ”En længsel efter at være god kan betyde, at man ligger

under for falske forestillinger om, hvor god man er, og ender i et opblæst hykleri. Eller man kan være tynget af en bevidsthed om, at man skal være god, men have indset, at man ikke er god. Ufuldkommenheden er et vilkår i ethvert menneskes liv, og uvægerligt pådrager vi os skyld og oplever at komme til kort.” ”Vi må erkende vores skrøbelighed. Som Paulus skriver, har vi en umådelig skat, men skatten er i skrøbelige lerkar.

Livet er gådefuldt og kan være en spændingsfuld affære, hvor vi ikke slipper fri af lidelse og kan blive redskaber for ting, som vi ikke ville.

Derfor er der brug for en forvandling, som alene Kristus kan bevirke,” siger han.

Hvad enten det er følelsen af ikke at være god nok, frygten for ikke at være elsket eller erkendelsen af sin ufuldkommenhed, man bærer med sig, opfordrer Johannes Værge til, at man fordyber sig i ord fra Bibelen.

De berømte ord fra Matthæusevangeliets sjette kapitel er et nøgleord for ham: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”. Når man gennem bøn fordyber sig i ordene, kan det sammenlignes med at gå i en skov og komme til en lysning, hvor man rammes af et livgivende lys, forklarer Værge.

Men lysningen skal beskyttes. Et andet nøgleord fra Bibelen, som han citerer flere gange under interviewet, er det dobbelte kærlighedsbud:

Elsk Gud og din næste som dig selv.

For snart 10 år siden blev Johannes Værge syg, og når han i dag ser tilbage, erkender han, at han i perioder ikke brugte nok tid på, som han siger, at ”drikke af kilden”. ”Jeg har lidt af manglende selvtillid, som har gjort, at jeg hele tiden har syntes, at når der var brug for, at jeg gjorde det ene eller andet, så måtte jeg hellere gøre det. Jeg har været for dårlig til at kende mine egne grænser og tage vare på mig selv, og jeg gik ned med en voldsom overanstrengelse og var sygemeldt i næsten et halvt år,” siger han.

Lægerne mistænkte ham for at have epilepsi, men kroppens reaktioner viste sig at være en følge af overbelastning, som også fik hans kortidshukommelse til at forsvinde. Da han vendte tilbage til embedet i Københavns Domkirke, var han fortsat mærket af det, som lægerne kalder ”belastningsskader”, og det stod klart for ham, at han ikke kunne fortsætte i en så krævende stilling og måtte indrette sig, så han kunne have mere ro.

Og den ydre ro har han fået i den lyse hjørnelejlighed i Hellerup nord for København, som han deler med terapeut Lisbeth Værge, som han har været gift med i 40 år. På kanten af storbyen nyder han at kunne mærke havluften. Øresund er kun få minutters gang væk. I lejligheden har han ro til at fordybe

sig i teologien, samle trådene fra et langt præsteliv og skrive, ligesom han jævnligt holder foredrag. ”Jeg har været for optaget af, hvad et blik udefra ville mene om mig, og hvilke forventninger der måtte være.

Jeg har lyttet for lidt til mig selv og måske også lyttet for lidt til Gud. Samtidig har jeg haft en stærk ansvarsfølelse og i den forbindelse troet, at jeg kunne mere, end jeg kunne. Og i mange år kunne jeg meget, men så ... Nogle mennesker kan gøre utrolig meget, og så er der vi andre, som er mere begrænsede. Man kan ikke bare give og give.

Man har brug for selv at være ved kilden og drikke af kilden,” siger han.

Der er flere kilder. Han beskriver blandt andet et samspil mellem det bibelske og medmenneskelige univers.

For Johannes Værge er en vigtig kilde alt det, som hans nærmeste giver, men også konkrete vers fra Bibelen.

Han gentager verset fra Matthæusevangeliet: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” ”Det betyder, at man ikke skal være så optaget af, hvordan man selv er, men optaget af, hvad du møder i Gud og Kristus og se, hvad det gør i dit liv. I den sammenhæng er bøn en fundamental ting.

Bønnen medvirker til at forme vores identitet både socialt og personligt. Eller som Augustin formulerer det: ’Vi beder ikke for at instruere Gud, men for at konstruere

vores eget sind’,” siger han.

Et vigtigt tema i den nye bog er menneskets fald og fuldendelse. ”Jesus taler om, at vi skal ’være fuldkomne’. Hvordan skal det forstås? Jeg forstår det på den måde, at vi har en bestemmelse. Vi er sat på en vej, hvor Kristus har magt til i sidste ende at gøre os fuldkomne i Guds rige. Det er et fantastisk perspektiv og er med til at give håb. Det er ikke noget, vi selv kan præstere, men noget vi skal modtage, og vi skal føres dertil, hvilket giver en ydmyghed.”

Johannes Værge har tidligere skrevet om det evige liv i bogen ”Efter døden”. I den nye bog arbejder han videre med et aspekt af efterlivet, som han oplever, at mange bakser med: Er der et gensyn på den anden side af døden? ”Det er virkelig noget, folk tumler med. Mennesker, som måske ikke vil sige, at de tror, kan stå ved kisten og sige: ’Vi ses igen’. Når folk har spurgt mig, om jeg troede på et gensyn, har jeg sagt, at det var et håb, vi kunne have. Jeg har været meget forsigtig, men nu tør jeg tale mere tydeligt om gensynet,” siger han.

Spørgsmålet om gensyn efter døden åbner for en række spørgsmål hos mennesker.

Hvem skal man gense? Man tænker måske umiddelbart på gensynet med sine kære, men hvad med de mennesker, man havde knap så kær? ”Man må spørge, hvad det er for et menneske, som indgår i evigheden. Den oldkirkelige tradition ser frelsen som en helbredelse og Gudsforholdet som en vej. I døden møder vi Kristus, og det sætter en forvandlings- og helbredelsesproces i gang. Det menneske, som indgår i evigheden, er derfor et forvandlet menneske. Et menneske, som tager Kristus-naturen til sig og får den kaldt frem med Kristus i opstandelsen.”

DEN USYNLIGE LESBISKE »Men jeg tror faktisk godt man må læse den, selv om man knalder mænd. Og hey, helt crazy – også hvis man er en mand … den er både sjov og underholdende.« Maren Uthaug, Marens blog

FAX FRA SARAJEVO »En flot udgivelse, som forlaget kan være stolt af.

En relevant dokumentar.« Nummer9.dk

MARX - EN TEGNET BIOGRAFI »Vi præsenteres for en spiselig og let fordøjelig Marx; og en Marx til tiden kunne man sige ...« Weekendavisen

NOA: 1 & 2 »Intet kan bringe folks blærer i kog som religion. Og når Aronofsky går i gang med at gendigte historien om Noahs Ark, be’r han om ballade.« DR »Siderne pløjes igennem, som var det en kriminalroman, for der er vitterligt tale om stort drama.« Kulturkapellet  Fiktion & Kultur

Forlaget Cobolt

SommerBøger 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Den evige Sherlock Den svenske Sherlock Holmes-ekspert Mattias Boström har skrevet et digert værk om Victoriatidens mesterdetektiv og manden, der skabte ham, forfatteren Sir Arthur Conan Doyle

interview Af Mie Petersen mie@k.dk

Mattias Boström: Fra Holmes til Sherlock. Oversat af Connie Møller Christensen. 505 sider. 300 kroner.

Modtryk.

Alle kender Sherlock Holmes.

Så godt, at navnet er blevet optaget i sproget som en betegnelse på en bestemt type. ”Han er en rigtig Sherlock Holmes!”, kan man for eksempel sige om den analytiske og logisk tænkende person.

Hører man til dem, der gennem årene har ladet sig fascinere af både historierne om Holmes og tv-serier og spillefilm med den karismatiske privatdetektiv og hans tro følgesvend, doktor Watson, så er svenske Mattias Boströms nye pragtværk om Holmes og manden bag den populære figur, den engelske forfatter Sir Arthur Conan Doyle (18591930), svær at komme udenom.

I forbindelse med udgivelsen af bogen ”Fra Holmes til Sherlock”, som forlaget Modtryk har sendt på markedet op til krimimessen i Horsens i denne weekend, er forfatteren og Sherlock Holmes-ekspert Mattias Boström i Danmark, og det er oplagt at spørge denne ægte sherlockianer, der selv beskriver sig som noget af en ”Sherlocknørd”, om, hvorfor en engelsk gentleman fra Victoriatidens England har overlevet i alle disse år og stadigvæk fascinerer både i bogform, på film og i tv.

Mattias Boström skal ikke tænke sig om i mange sekunder, før svaret falder: ”Sherlock Holmes er verdens første superhelt. Han var den første, der tog kampen op med skurkene og altid sejrede. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at Sherlock Holmes har ’overlevet’ op til i dag,” siger Mattias Boström.

En anden faktor, der har været med til at holde liv i Holmes, er af mere kommerciel natur. Den første Sherlock Holmes-historie blev offentliggjort i 1887. Titlen var ”A Study in Scarlet” (Et studie i rødt), og i årene, der fulgte, skrev Arthur Conan Doyle ialt fire romaner og 56 noveller eller fortællinger med Sherlock Holmes.

De udkom på et tidspunkt, hvor kunstnere måtte finde sig i, at deres værker blev ”tyvstjålet” til udgivelser i andre lande, uden at de fik en krone.

Bernkonventionen fra 1886 handlede om ophavsret, men

0 Mattias Boström læste sin første Sherlock Holmes-historie som 11-årig. I dag er han en af Skandinaviens førende Sherlock Holmes-eksperter og har nu skrevet en bog om verdens kendeste privatdetektiv. – Foto: Mie Petersen.

i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var der stadigvæk lande, der ikke havde underskrevet konventionen.

Conan Doyles historier om Sherlock Holmes var den tids ”bestsellere” – de var virkelig populære – og da forlag i mange lande kunne få historierne oversat og udgivet uden at skulle afregne med forfatteren, så udkom historierne på mange forskellige sprog, og snart var Sherlock Holmes ikke bare et britisk fænomen – han blev hurtigt internationalt kendt.

I nyere tid er det især Doyles arvinger, der fra et kommercielt synspunkt har været med til at holde liv i interessen for Sherlock Holmes.

Filmmediet gjorde selvfølgelig også sit til at fastholde eller forny interessen, men efter Doyles død i 1930, bidrog hans arvinger særdeles aktivt til arbejdet med at holde liv i den gamle detektiv.

To af hans sønner af andet ægteskab var således med til at få nye udgaver på markedet, ligesom det også skæppede i kassen, da de første Sherlock Holmes-fortællinger blev præsenteret som tv-serie. ”På den måde kan man sige, at Conan Doyle og de to af sønnerne havde det tilfælles, at Sherlock Holmes blev en vigtig del af deres økonomiske fundament,” siger Mattias Boström.

Det siges om sønnerne, den ene døde i 1955 og den anden i 1970, at de nærmest malkede boet efter deres fader. Den ene af sønnerne var racerkører med en livsstil som en playboy, så der var brug for penge, og begge stod parat

med advokater og søgsmål i kulissen, hvis et forlag eller filmselskab kunne tænkes at ville krænke ophavsrettighederne.

Conan Doyle var i begyndelsen fornøjet over sine Holmes-historier, ikke mindst over deres succes, men han lagde aldrig skjul på sin skuffelse over den manglende interesse for det, som han anså for sit mere seriøse forfatterskab.

Han skrev andre romaner end dem om Sherlock Holmes, og da han i 1902 blev adlet af kong Edward VII og kunne sætte et ”sir” foran sit navn, var det ikke på grund af Holmes-historierne, men på grund af en bog, som Doyle havde skrevet om Boerkrigen i Sydafrika, hvor han selv deltog som læge på et krigslazaret.

Men det var Sherlock Holmes-historierne, der skæppede i kassen. Det fik forfatteren især at mærke, efter at han havde besluttet sig til at ”aflive” Holmes og lade ham og hans fjende nummer et, den onde professor Moriaty, omkomme under et drabeligt opgør på kanten af en dyb kløft et eller andet sted i Schweiz. Pludselig ebbede det ud i pengestrømmen.

Samtidig gjorde flere ting, blandt andet byggeriet af familiens nye hus, at forfatteren fattedes penge, og Conan Doyle, der også var presset af forlagets interesse for nye Sherlock Holmes-historier, lod i en ny historie Sherlock Holmes ”genopstå”.

Med Sherlocks tilbagevenden vendte også en anden uhyre populær person tilbage, nemlig dr. Watson. For Sherlock Holmes uden Watson er utænkelig.

”Relationen mellem Sherlock og Watson er en af grundstenene til succesen.

Med den relation lagde Conan Doyle grundstenen til alle de historier og ikke mindst film, der siden er skabt med et ulige par som bærende kraft. Sherlock og Watsons venskab er vældig fascinerende, fordi det er svært at forstå, men samtidig fungerer det jo perfekt,” siger Mattias Boström.

Han siger, at Sherlock Holmes var en genial ”opfindelse” fra Doyles side. ”Men Watson er måske endnu vigtigere. Han er nemlig først og fremmest en helt almindelig person, som de fleste kan identificere sig med,” siger han.

At venskabet mellem Sherlock og Watson er den bærende akse, hvorom dramaerne udspiller sig, bekræftes også i det allernyeste udspil med det ulige makkerpar i hovedrollerne, nemlig BBC-serien ”Sherlock” med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman som Sherlock og Watson. Tredje og nyeste sæson i serien blev vist på dansk tv i januar i år. Historierne foregår i nutiden, og Holmes har nu både mobiltelefon og internet til sin rådighed. Men lige meget fascinerer historierne med Sherlock og Watson stadigvæk, og BBC-serien er foreløbig solgt til mere end 200 lande. ”Det er genialt og modigt lavet. BBC-serien tilfører noget nyt i stedet for bare at være en kopi af noget, der allerede har været lavet,” slutter Mattias Boström, der ligesom tusinder af andre sherlockianere og helt almindelige fans ser frem til nye afsnit i den populære serie.

Kort om nye krimier Af Mie Petersen kultur@k.dk

Mennesker, når de er værst A.D. Miller: Vintergæk.

Klim. Oversat af Ninna Brenøe. 242 sider. 269 kroner.

Engelske A.D. Millers ”Vintergæk” er intet mindre end en lille perle af en thriller, der samtidig tegner et realistisk billede af Rusland i den periode, der bliver kaldt røverkapitalismen. Her fyldte grådighed og kampen for overlevelse mere end hensynet til samfundets svageste og mest udsatte grupper. Forfatteren A.D. Miller har arbejdet som korrespondent i Rusland for en engelsk avis, og historien viser da også, at Miller har et indgående kendskab til det russiske samfund. Titlen ”Vintergæk” refererer til de lig, man om foråret, når sneen smelter, finder gemt i de smeltende snedriver. Mange af de døde har været ofre for voldsforbrydelser, men i et gennemkorrupt system er myndighederne over en kam passive. Hovedpersonen Nick Platt er engelsk advokat, der arbejder i Moskva. Han bliver venner med to søstre og forelsker sig i den ene. Han er jurist, og det viser sig, at han meget belejligt kan hjælpe søstrene med papirarbejdet ved overtagelsen af et ældre familiemedlems lejlighed.

Langsomt får han en fornemmelse af, at han bliver misbrugt af de to unge kvinder.

Men han er så forblændet, at han ikke magter at stå imod.

Dermed kommer han til at medvirke i et svindelnummer, der rammer en ældre kvinde. Det handler om skrupelløse unges drømme om hurtig velstand og rigdom. ”Vintergæk” er en medrivende og velskrevet historie om mennesker, når de er værst.

Seriemorder på fri fod i Los Angeles Michael Connelly: Magtspillerne. Klim.

364 sider. 299 kroner.

Politimanden Harry Bosch fra Los Angeles politi borger for kvalitet. Bosch er formentlig en af krimilitteraturens mest populære skikkelser i politigenren. Nu er han tilbage i amerikanske Michael Connellys nye ”Magtspillerne”.

Det er den 13. krimi med Harry Bosch, og han nærmer sig da også pensioneringen. Faktisk er der kun tre år tilbage, så kan han trække sig tilbage, men Bosch overvejer – heldigvis – at søge om endnu et par år. I ”Magtspillerne” arbejder han på en sag, der involverer dna-spor fra 1989.

Nærmere efterforskning viser, at en seriemorder lige siden tilsyneladende har haft frit spil, og Harry Bosch kan kun gisne om, hvor mange der i årenes løb er blevet ofre for dette syge sind. Samtidig

sættes han på en anden sag, der måske/måske ikke involverer korruption på højeste niveau både i politiet og blandt politikere på rådhuset. Man kan blive helt forpustet af at følge Harry Bosch på arbejde og i privatlivet, men en ting er sikkert: Man keder sig aldrig!

Et farligt feriebekendtskab Mark Billingham: Blodets susen.

Modtryk. 422 sider.

300 kroner.

Tre engelske par møder tilfældigt hinanden ved swimmingpoolen under en ferie i Florida. Bekendtskabet udvikler sig, og de tre par aftaler at mødes, når de kommer hjem igen. Selvom den slags aftaler har det med ikke at blive til noget, så kommer der alligevel en middagsaftale i stand og endnu en. Da de tre par så bliver gjort bekendt med, at de skal afhøres af politiet, bliver der pludselig noget at tale om over middagsbordet. Det viser sig nemlig, at en ung pige er forsvundet fra det samme hotel i USA, hvor de tre par boede. Hendes lig er nu fundet, og mordet er begået, mens de tre par stadig opholdt sig på hotellet. En anden mordsag i England kædes sammen med sagen fra Florida, og det står efterhånden klart, at morderen skal findes blandt de tre par. Mark Billingham skildrer i sin nyeste krimi ”Blodets susen” hverdagsliv i England og ferieliv under Floridas palmer, mens spændingen stiger, efterhånden som læseren kommer bag facaderne på de tilsyneladende helt almindelige ægtepar, der selvfølgelig langtfra er så almindelige, som man skulle tro.

Mord i sauna i Finland Henrik Brun: Den finske patriot. Turbine.

372 sider. 299 kroner.

En russisk homoaktivist findes myrdet i en sauna i Finland, og sporet peger mod Rusland. Den danske journalist Ketil Brandt sendes til Finland for at dække sagen, der udspiller sig, samtidig med at en diplomatisk krise raser mellem Rusland på den ene side og USA og EU på den anden. Den store internationale scene er kridtet op, som den plejer at være i Henrik Bruns spændingsromaner med Ketil Brandt i hovedrollen. ”Den finske patriot”, der udkom i går, er den fjerde selvstændige historie med Ketil Brandt, der endnu en gang involveres i et farligt spil – denne gang mellem aktivister, nationalister, den ortodokse kirke, udenlandske ambassdører og kredsen omkring den finske præsident.

Henrik Brun har skrevet en international thriller med et spændingsniveau helt i top.

30 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. juni 2014

Her er der næring til hjerte og hjerne

2 Robinson er inderligt kritisk over for den udbredte opfattelse, at indbyggere i storbyer er klogere og hurtigere end folk på landet, der angiveligt er dumme og langsomme i sammenligning med de progressive miljøer på USA’s østkyst. Selv bor hun i Iowa City midt i USA og lader sine romaner foregå i småbymiljøer. – Foto: Gyldendal.

En mere inspirerende bog end ”Da jeg var barn, læste jeg bøger” kommer ikke lige med det første. Her forbinder den kristne amerikanske forfatter Marilynne Robinson lavmælt forkyndelse med kras kulturkritik

bog Marilynne Robinson: Da jeg var barn, læste jeg bøger. Oversat af Jakob Levinsen. 296 sider. 300 kroner.

Gyldendal.

På den skønlitterære front er Marilynne Robinson den største nulevende kristne forfatter i USA, og siden 2005, hvor hendes mesterværk ”Gilead” udkom, har et voksende antal danske læsere stille og roligt fået øjnene op for hendes mange kvaliteter.

Nu er hendes nyeste essaysamling udkommet på dansk, og den bør blive anledning til, at endnu flere stifter bekendtskab med Robinsons univers. ”Da jeg var barn, læste jeg bøger” er mindre abstrakt og filosofisk end forgængeren ”Åndsfraværelse”, der kom på dansk i 2012, og mere direkte forbundet med hendes i alt tre romaner ”Hus og hjem”, ”Gilead” og ”Hjemme”, som den kan læses som en ledsager til. Både fagfilosofiske og skønlitterære læsere kan således hente næring i den nye essaysamling.

At flere typer læsere kan føle sig hjemme hos Robinson, skyldes, at hun som ganske få andre nulevende forfattere skræver over verdener, som vi i intellektuel ugidelighed ofte opfatter som adskilte.

Robinson er både en skarp videnskabsteoretiker med et knaldhårdt blik for logiske fejlslutninger og en varmhjertet digter, der kan grunde over et poetisk billede i årevis, før den helt rette navngivning af et følelsesmæssigt fænomen falder på plads og finder vej til hendes skønlitteratur. Hun ser ingen modsætning mellem tro og videnskab og vender sig imod opfattelsen af, at videnskabsmanden står på et højere, oplyst stade end den troende.

For Robinson styrkes troen blot af at læse om videnskabelige landvindinger. Som

hun skriver i essayet ”Den frie tanke” fra den nye bog: ”Vi lever i en tid hvor mange religiøse mennesker føler sig voldsomt truet af videnskaben. Åh, I lidet troende. Lad dem abonnere på Scientific American et år, og sig mig så, om deres fornemmelse af Guds storhed ikke er blevet stærkt udvidet af det, de har lært”.

Robinson er også inderligt kritisk over for den udbredte opfattelse, at indbyggere i storbyer er klogere og hurtigere end folk på landet, der angiveligt er dumme og langsomme i sammenligning med de progressive miljøer på USA’s østkyst. Selv bor hun i Iowa City midt i USA og lader sine romaner foregå i småbymiljøer. Hun påpeger i sin nye bog, at den midtvestlige befolkning er langt mere veluddannet og arbejdsom end normalt antaget, og at den lever i tråd med klassiske vestlige værdier, blandt andet fordi en unik kombination af amerikansk individualisme og massive offentlige investeringer op gennem det 20. århundrede i infrastruktur og eliteuniversiteter har højnet både leve- og intellektuel standard betragteligt.

En tredje modsætning, som Robinson vender sig imod, er, at det demokratiske parti i USA og medlemmer af den kreative klasse er gudløse.

Jo, måske nok lidt i dag, men den progressive politiske tradition i amerikansk historie fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem, der blandt andet sikrede en lang række sociale forbedringer og ligestilling for kvinder og etniske minoriteter, var stærkt påvirket af kristendommens tankesæt.

At hævde andet, for eksempel, at det kun er republikanere i dagens USA, der står i en kristen tradition, er tanketom historieløshed og forvanskning af den indflydelse, Bibelen har haft på amerikansk historie på begge sider

af det politiske spektrum, mener Robinson.

Hun understreger, at til trods for den megen tale om USA som et multireligiøst land, er den massive majoritet i landet kristen.

Hun drister sig også til at mene, modsat den udbredte opfattelse af USA som et land på vej mod afgrunden, at landet i det store og hele er en succes, som hun skriver i essayet ”Fantasi og fællesskab”. Men hun siger i samme anledning, at den aktuelle politiske udvikling også rummer potentielle farer for landet, eftersom opsplitning, dømmesyge og mistro mod anderledestænkende er i fremmarch og udgør en trussel mod det historiske civilsamfundsmæssige fælleskab, der har tjent USA og dets indbyggere så glimrende: ”Faktisk har vi i Amerika klaret os temmelig godt. Efter menneskets standard, som det skal indrømmes, er beskeden. At vi har klaret os relativt godt, vil jeg påstå, skyldes at vi har mange overlappende fællesskaber, og at de fleste af os identificerer os med flere af dem. Jeg identificerer mig selv med min menighed, med min trosretning, med kristendommen, med de skikke og institutioner der giver udtryk for menneskets evne til ærbødighed, og giver indenfor hver af disse grup-

per eller fænomener plads til uro. Da vi er menneskelige væsener, er det naturligt at forvente uro. Hvis uroen har som resultat, at jeg eller nogen anden bliver drevet tilbage til en snævrere definition af fællesskab, så går den dæmpende virkning af en bredere definition tabt. Og det er ødelæggende for ethvert fællesskab.”

Et sidste punkt, hvorpå hun forener tilsyneladende modsætninger, angår læserskaren. Robinson har dedikerede læsere i både verdslige kulturhøjborge som The New York Times og The New Yorker, hvor hendes bøger kommer henholdsvis på bestsellerlisterne og hyldes af en af de skarpeste nulevende, ateistiske kritikere, James Wood – og lige så hengivne læsere i kirkelige kredse, der sætter pris på og kan spotte hendes enorme belæsthed i og henvisninger til oldtidens og den bibelske litteratur, og som anerkender hendes uortodokse læsninger af eksempelvis Det Gamle Testamente, som hun anser for langt mere næstekærligt og på velgørenhedens side, end det normalt opfattes som, og af reformatoren Calvin, hendes åndelige forbillede, som hun betragter som en stor og misforstået kristen humanist.

Alt dette og meget, meget mere kan man læse om i ”Da

jeg var barn, læste jeg bøger”, der rummer dybder og indsigter nok til hele bogsæsonen og mere til. Det er i udpræget grad en bog, man læser i og vender tilbage til og lærer mere af ved genlæsninger. Også deri ligner den Robinsons skønlitterære forfatterskab.

Bogen består af 10 essays i grundig og lydhør oversættelse ved Jakob Levinsen, tidligere litteraturredaktør på Jyllands-Posten, der i øvrigt efter endt oversættelse af bogen udtalte, at det gælder om at være stærk i sin vantro under læsningen af Robinson.

Jo, hun har evnen til at fascinere og overbevise også anderledestænkende.

Om forholdet til forfattergerningen skriver hun, at det var hendes bror, der fik hende til at blive forfatter, dybest set som en fornuftig måde at anvende den ensomhed på, som hun sætter så højt. Stik imod tidens larm og mange valgmuligheder understreger Robinson, at det er godt for et barn at være alene og lære at værdsætte stilheden og udholde sit eget selskab. Som barn læste hun stakkevis af bøger af alle mulige slags og nævner, at den tidlige læsning af Cicero har betydet langt mere for hendes egen stil end hendes senere læsning af Hemingway, som mange ellers mener må have været et stilistisk forbillede

for hende. Og at læsning skulle være asocialt, modsætter Robinson sig naturligvis også: ”Bortset fra alt andet er skønlitteratur efter min mening en øvelse i vor mulighed for imaginær kærlighed, eller sympati, eller indlevelse.”

Det rationelle og nytteorienterede, økonomiske menneskesyn vender hun sig også imod, ja overalt gør hun ophævelser over tendenser til at gøre menneskelivet mere indskrænket og reduceret, end det er tænkt fra dets skabers side, og man vil utvivlsomt finde inspirerende sammenhænge mellem den aktuelle kapitalismekritik i USA, der foreløbig er kulmineret med en fuldkommen overraskende førsteplads på bestsellerlisterne til et 700 siders fransk kapitalismekritisk værk af økonomen Thomas Piketty med titlen ”Capital in the Twenty-First Century” og Robinsons kulturkritik.

Den finder man blandt andet i essayet ”Menneskets ånd og det gode samfund”, en titel, der omkranser store dele af Robinsons både skønog faglitterære forfatterskab.

Hun er intenst interesseret i den menneskelige eksistens, som man ved fra læsning af hendes romaner, og lige så intenst optaget af, hvordan vi lever bedst sammen.

En mere inspirerende, krævende og givende bog end ”Da jeg var barn, læste jeg bøger” kommer ikke lige med det første, og det er næppe for meget sagt, at den nok – som mesterværket ”Gilead”– skal holde vor tid ud.

Det vil den ydmyge Robinson sikkert selv benægte.

Men den historiebevidste del af hendes rige indre vil finde det helt naturligt, for vi står på skuldrene af vore forfædre og har pligt til at give det mest værdifulde videre til vore børn.

Michael Bach Henriksen bach@k.dk

Julian Barnes pulS

Pia Juul noveller

Noveller. 238 sider. 299 kr.

Tre novellesamlinger i ét bind.

312 sider. 250 kr.

"Besættende. Om følelserne før, under og efter et parforhold."

Pia Juul er ikke alene en stor dansk poet og prisbelønnet romanforfatter. Hun er desuden en af Danmarks allerbedste novelleforfattere og modtog i 2o12 Kritikerprisen for Af sted, til stede.

♥♥♥♥♥♥- Politiken

”Mesterlige noveller. Julian Barnes tager pulsen på den engelske middelklasse. Med overbærende ømhed. Og mild ironi.”

– Weekendavisen

✶✶✶✶✶

”Pia Juuls nyklassiske noveller genudgivet i samlebind. De er fine, sørgmuntre, morsomme, spillevende … Det sproglige overskud er det samme overalt. Pia Juul skriver godt på en sådan måde, hvor man læser, og så pludselig er der et ord eller en vending, der ved nærmere eftersyn er helt gnistrende.”

- Berlingske

”Puls befæster Julian Barnes’ position som en af Englands mest besnærende og begavede forfattere.”

– Information

”Alle novellerne i Puls er perler.”

✶✶✶✶✶

- Information

- Jyllands-Posten

T I D E R N E S K I F T ER

FORRYGENDE SOMMERLÆSNING – FIND FLERE TITLER PÅ HJEMMESIDEN ane riel Slagteren i liSeleje

timur vermes Han er tilbage

Veloplagt og frygtelig grum fortælling fuld af overraskelser, tilsat lige dele suspense og sort humor. Under Liselejes idyl lurer gruen.

Sommeren 2011: Adolf Hitler vågner på en byggegrund i det centrale Berlin. Hvad er der sket? 66 år efter sin formentlige død begynder han en ny karriere – på tv! En skarp, satirisk og tankevækkende roman med Hitler som jeg-fortæller.

Roman. 256 sider. 280 kr.

Roman. 372 sider. 299 kr.

”En halv Scherfig og en halv Psycho.”

- Jyllands-Posten

”Er man i tvivl om, hvad litteratur kan, når den er bedst, er man det i hvert fald ikke efter denne læsning: Litteratur kan ryste én i ens grundvold.”

”Riel skriver brandgodt, glasklart – og dødsjovt.”

- Weekendavisen

”Fuld af gruopvækkende og eventyrlige hændelser, men der gemmer sig menneskekundskab og empati under.”

- Weekendavisen

"Hold kæft, hvor er det morsomt - og frygteligt."

– Information

BedsTe

kRimi/spæNdiNgsdeBuT 2013

- Vejle Amts Folkeblad

”Råt, bizart, ulykkeligt og stærkt underholdende.”

"En effektiv satire på mediesamfundet, fordi forfatteren ikke ryster på hånden.”

✶✶✶✶

✶✶✶✶

- Ekstra Bladet

- Jyllands-Posten

deT daNske kRimiNalakademi

Karin alvtegen Sommerfugleeffekten

Karen russell Sumplandia!

En lille påvirkning i systemet kan på sigt få store og uforudsete virkninger et andet sted.

Ava Bigtree har boet hele sit 13-årige liv i Sumplandia! – navnet på den alligatorbryderpark, som hendes familie driver på en lille ø i Floridas sumpområder. Men så dør hendes mor, parkens legendariske stjerne.

Roman. 276 sider. 299 kr.

”Karin Alvtegens sjette roman kradser igen op i menneskesindet. Uden mindste hænderrysten åbner hun hjerte og hjerne på sine karakterer og lægger indholdet blot.

Hun kan sit kram.”

- Politiken

”Det er uhyggeligt! Så tæt på virkeligheden, at læseren virkelig føler sig ramt og inddraget og tvunget til selverkendelse.”

✶✶✶✶✶ - Fyens Stiftstidende

Roman. 414 sider. 350 kr.

”Karen Russells Pulitzernominerede ”Sumplandia!” er en voldsomt underholdende roman. Grin og gru tilsat en knivspids livsvisdom.”

✶✶✶✶✶ - Jyllands-Posten

”Sumplandia! er i dén grad en læsning værd.

Kombinationen af de to forskellige historier, den underlige kontekst, stemningen, det twistede dannelseselement og det originale sprog, gør romanen til en anderledes og særlig oplevelse at læse.”

- Atlas

G Å E F T E R K V A L I T E T, D E T G Ø R V I – W W W .T I D E R N E S K I F T E R . D K

»Peter Høegs nye superwoman.« – PolitiKEn

HHHHH HHHHH

»Hvis De kun skal læse én apokalyptisk videnskabs-thriller i år, så lad det blive Effekten af Susan.« – JyllanDS-PoStEn

»En glimrende tur i Høeget ... Han er ikke for fin til at bruge lavkomik eller filmiske thrillergreb ... og det virker.« – BørSEn

HHHHHH »... thriller, samfundsrevser og eksistentielt provokerende; ... vidunderligt morsom.«

– DagBlaDEnES BurEau

»Peter Høeg er tilbage på toppen.« – KriStEligt DagBlaD

HHHH HHHHH

– BErlingSKE – Kultunaut

ROSINANTE Følg os på Facebook