SommerBøger

SommerBøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 11. JUNI 2016

Skæbnefortællinger fra barndommen I sin store slægtsroman ”Folkets skønhed” afdækker ­Merete Pryds Helle skæbnefortællinger, hun har lyttet til som barn.

SIDE 6

En rig verden i Bibelens fortællinger ”Bibelens fortællinger åbner en rig verden, som rummer alle de menneskelige konflikter og dramaer, vi lever med,” siger forfatteren Ida Jessen i interview om ny børnebibel.

SIDE 10 OG 19

100 års jødisk historie i Mellemøsten I den israelske forfatter Ari Shavits personlige beretning om Israel, ”Mit forjættede land”, genopleves 100 års ­jødisk historie i Mellemøsten.

SIDE 12

Krimi med ny viden

Læserne skal først og fremmest underholdes, men det gør ikke noget, at de samtidig lærer noget nyt. Derfor sniger forfatteren Helle Vincentz viden ind i sine krimier.

SIDE 20

Den skjulte vrede

Elena Ferrante afslutter sit romanværk om veninderne Lila og Elena fra Napoli i suveræn stil. Alle aspekter af en kvindes skjulte vrede, begær, ondskab, grådighed og frihedstrang kommer frem i lyset hos Ferrante.

SIDE 24

Epos om en slægt

Jan Kjærstad har digtet et fabelagtigt epos om en slægt i det hypernationalistiske Norge.

SIDE 30

UDGIV DINE EGNE BØGER ✓ billigt ✓ hurtigt ✓ nemt

GER Ø B E G ØGER O r

TE B er alle rettighede K Y R T E BÅD ehold r - du b

mme Du beste

SALG OG DISTRIBUTION: biblioteker, boghandlere og private MARKEDSFØRING: reklamer, anmeldere, tryksager og sociale medier

Forlaget Underskoven ApS // tel. 33 15 05 15 // forlaget@underskoven.dk // www.underskoven.dk // Store Kirkestræde 1, 1073 København K

2 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Velkommen til SommerBøger En samling af anmeldelser og forfatterinterviews som inspiration til sommerlæsningen

kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Det er snart sommer og den tid på året, hvor mange oplever at have bedre tid til at læse bøger.

På de kommende sider har vi samlet en række interviews og anmeldelser fra forårets aviser i et udvalg, der gerne skulle inspirere til sommerlæsningen.

Fokus er på romaner og faglitteratur – og en enkelt gendigtning, der er ret sjælden. Ida Jessen har gendigtet udvalgte fortællinger fra Bibelen på en måde, der har begej-

stret avisernes anmeldere. ”Som barn identificerede jeg mig med Peter, der hele tiden stiller de ’dumme’ spørgsmål. Derfor valgte jeg at bruge ham som identifikationsfigur i mit arbejde med børnebibelen,” siger Ida Jessen i et interview om bogen. Det er ikke ofte, at bredt anerkendte forfattere giver sig i kast med det bibelske univers, men måske vender det i disse år, hvor både Bjarne Reuter, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og nu Ida Jessen har udgivet ”bibelske bøger”.

Om arbejdet med det nye værk, ”Bibelfortællinger”, fortæller Ida Jessen mere i interviewet på side 10.

Flere forfattersamtaler venter i tillæggets første del, hvor både Kirsten Thorup, Merete Pryds Helle og

SOMMERBØGER-QUIZ 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg.

Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kurverten ”SommerBøger-quiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 16. juni klokken 12. Vi offentliggør navnene på de fem vindere i avisen lørdag den 18. juni. De to første rigtige besvarelser, vi trækker, vinder hver:

WW Det er ikke ofte, at

bredt anerkendte forfattere giver sig i kast med det bibelske univers, men måske vender det i disse år, hvor både Bjarne Reuter, Anne Lise MarstrandJørgensen og nu Ida Jessen har udgivet ’bibelske bøger’.

Søren Ulrik Thomsen interviewes.

Alle har i foråret skrevet stærkt roste bøger om slægt, historie og eksistens; bøger, der både ligger i tråd med forfatternes gængse univers og udvider det.

Således har Pryds Helle skrevet en klassisk slægtshistorie om en familie fra Langeland, en form, hun ikke tidligere har benyttet. Det fortæller hun mere om i interviewet på side 6.

En ny form har også Ari Shavit fundet. Han er israelsk journalist og kommentator og skriver i rejse- og historiebogen ”Mit forjættede land” om sin egen families forhold til Israel både før og efter statens oprettelse.

Ved at bruge sig selv og genfortælle, hvordan Shavit-familien opleve-

de de afgørende perioder af Mellemøstens historie, har han skabt en bog om Israel, som i den internationale presse er blevet stærkt hyldet, og som både Israel-venner og -kritikere har taget til sig som en af de bedste bøger om landet. Den fortæller han mere om på side 12. Til den historisk interesserede læser er der også vitaminer at hente i bogen om Osmannerrigets fald, der anmeldes på side 12, og i værket om den sidste offentlige henrettelse i Danmark – to faglitterære bøger, der som de øvrige omtalte værker i SommerBøger høstede store anmelderroser ved udgivelsen.

God læselyst i den kommende sommerferie og god fornøjelse med artiklerne i SommerBøger.

Quiz med om SommerBøger 331. Hvad hedder Søren Ulrik Thomsens nye bog?

336. Hvor er Christian Hjortkjær ph.d.studerende?

3311. Hvilket forlag udgiver Elsa Ferrantes nye roman?

332. Hvilket forlag/selskab udgiver Ida Jessens nye bog?

337. Hvilken del af Fyn er Kirsten Thorup vokset op på?

3312. Hvad hedder P.D. James’ Scotland Yard-kommissær?

333. Hvilket land handler Ari Shavits ”Mit forjættede land” om?

338. Hvem har oversat romanen ”Det forsvundne barn”?

3313. Hvad hedder Hanne Richardt Becks nye roman?

334. Hvilket år brød Osmannerriget sammen?

339. Hvem har skrevet ”Feber ved daggry”?

3314. Hvem illustrerer Ida Jessens nye bog?

335. Hvem har skrevet ”Fodboldenglen”?

3310. Hvilket år blev Jens Nielsen henrettet i Horsens?

3315. Hvilket forlag har Poul Duedahl udgivet sin nye bog på?

33Et Bellevue Hotelophold med overnatning og middag for to personer – værdi 999 kroner.

332. præmien er et eksemplar af Ari Shavits anmelderroste roman ”Mit forjættede land” til en værdi af 250 kroner. Vi trækker tre vindere af 2. præmien.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

»Læs, læs, mens bierne endnu kan summe om dit hoved. Bliv klog, bliv rig, bliv bange. På en honningbund af brandgod underholdning.« – w e e k e n dav i s e n

»Maja Lundes flersporede roman om livet før og efter en økologisk katastrofe er en kraftpræstation.« – Jyllands-Posten

SommerenS muSt-read

Storslået og dramatisk roman om den lille bi’s store betydning for os mennesker

»En altopslugende roman.« – Femina

Katastrofen truer hele tiden. Men det gælder om ikke at give op, ikke at miste håbet og aldrig tænke, at det er for sent at gøre det rigtige.

følg os på facebook

4 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg ikke var mere nærværende som mor Kirsten Thorup blev tidligt både mor og forfatter. Nu har den 74-årige forfatter skrevet romanen ”Erindring om kærligheden”, hvor et af temaerne er et kompliceret mor-datter-forhold

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

”Du burde have optaget det her på video i stedet for,” siger Kirsten Thorup med sans for dramatik til fotografen, idet det igen brager løs bag hende, mens hun står på en lille græshøj mellem sin egen lejlighed og naboejendommen.

Bygningen er beklædt med stilladser over det hele. Faktisk virker den skræmmende levende. Lyden af byggeaffald, der buldrer – én portion ad gangen – ned gennem den lange hals af store, sammensatte skraldespande fra taget og mindst 20 meter ned til fortovet, mens den altædende hals ganske rigtigt svinger sig videoværdigt til siden som en sulten, vild slange.

Sådan kan selv en gammel bygning meget hurtigt skabe nye historier. Og Kirsten Thorup bruger også ofte de byer, bygninger og steder, hun kender fra det virkelige liv, som ramme i sine fiktive fortællinger.

Det gælder ikke mindst i den nye roman, ”Erindring om kærligheden”. For ligesom sin hovedperson, Tara, er Kirsten Thorup selv vokset op på Vestfyn og med et vist kulturchok senere flyttet til København. Og her bliver Tara også mor til en datter, ligesom Kirsten Thorup selv blev det i virkeligheden. ”Romanen er fiktion, men portrættet af Taras fynske mors hjælpsomhed og altruisme er for eksempel også et indirekte portræt af min egen mor. Jeg har bare udskiftet de landevejsriddere, der kom i mit hjem, med dagens hjemløse, der optræder senere i romanen. Men den ikoniske moderrolle er den samme. Og jeg har også ønsket at skildre den skam, man kan føle, hvis man som Tara ikke føler, at man kan udfylde moderrollen,” forklarer hun, da hun lidt senere sidder og skænker te op i sin store stue.

Der er bøger fra gulv til loft i begge ender af stuen, og nu føles det nærmest, som om det store stillads, der beklæder bygningen udenfor, i stedet spejler lejligheden som en tom bogreol. Det er stålet, der binder stilladset sammen, og det er limen i ryggene, der binder bøgerne sammen, men Kirsten Thorups forfatterskab handler også om, hvad der binder et liv sammen. Endeløse øjeblikke erstatter hinanden, indtil det hele slutter. Og hvor skal man

2 Kirsten Thorup oplevede det i sin tid som et stort kulturchok at flytte fra Fyn til København, hvor hun her ses over for sin lejlighed. Men byen er som en tekst, der hele tiden redigeres.

Og hun bruger også ofte de steder, hun har boet, i sine egne tekster. – Foto: Leif Tuxen

så tage fat, hvis man vil fortælle om et helt liv?

I Kirsten Thorups debutroman, ”Baby”, fra 1973 er de spørgsmål trukket helt ned i grammatikken, hvor de fleste sætninger er sideordnede og bundet sammen med et ”og” – som om det hele hænger sammen og derfor er ”lige gyldigt”.

Romanen var dengang et opsigtsvækkende formeksperiment, og siden er forfatteren begyndt at bruge flere punktummer. Men man skal bare læse hendes nye romans bagside for at se, at hun stadig eksperimenterer. For teksten her virker nærmest mere som et modernistisk digt end som et handlingsreferat, for her er det ikke et ”og”, men store mellemrum, der kæder sætninger sammen som fragmenter fra samme knuste spejl.

For hver eneste sætning stammer faktisk fra forskellige steder i romanen: ”Brudstykker af en kvinde Ingenting andet end projektioner Hun er den hendes yndlingslærere så i hende: en skuespiller Selvmordet som den prisme hvori livet spejler sig Hun har efterladt sin sjæl i stjernetågen Hendes voldsomhed langt ude i universet En mors vanvid ’Kan man opdrage sine børn rigtigt og godt?’.”

På den måde anslås der også tematisk en tråd, der fører tilbage til debutromanen, som også kredsede om hjemløshed i både fysisk og eksistentiel forstand. Romanen følger Tara – først som jegfortæller, og senere – da hun bliver mor – i tredje person. ”Det er nedslag i en kvindes liv. På den måde er romanen også fragmentarisk i sin form,” forklarer Kirsten Thorup, der undervejs i romanen også når at tematisere både selvmord, hjemløshed, ensomhed, næstekærlighed, klimaaktivisme og ikke mindst forholdet mellem forældre og børn. ”Tara er socialt set på mange måder et udsat og sårbart individ, men hun har samtidig en trang til at hjælpe andre. Og det ligger heldigvis dybt i mennesket, at man hjælper andre, hvis man kan se, at der er et behov. Det er naturligt for mennesker at hjælpe hinanden. Ellers ville samfundet heller ikke kunne fungere. Og Tara forsøger at hjælpe sig selv ved at hjælpe andre.”

Sværere har Tara det som sagt ved at tage sig af sin datter, Sigrid. Og der er flere steder tale om, at mor og datter

hvor jeg også var optaget af mange andre ting. Men følelser mellem forældre og børn er jo meget stærke gennem hele livet, og sådan har jeg også skildret det i bogen, hvor Taras egen mor bliver ved med at være med hende som en stemme, selvom hun for længst er død.”

Hvorfor har du kaldt romanen ”Erindring om kærligheden”, når der også er meget uforløst kærlighed i bogen? ”Uden at afsløre hele handlingen vinder kærligheden dog i sidste ende, og det, der ligger i titlen for mig, handler mere om kærligheden som idé – i platonisk forstand. Det handler om idéen om kærligheden, som vi altid bærer med os, den altomfattende kærlighed, som man umuligt kan få opfyldt fra et andet menneske. Men jeg tror, at alle mennesker har en længsel efter sådan en betingelsesløs kærlighed, der kan omslutte hele ens eksistens.”

bytter roller, så det er datteren, der må tage sig af sin mor. ”Det er også med til at skabe dramaet i romanen. For det er meget svært for børn, hvis de skal være forældre for deres forældre. Men det skal datteren her for moderen, der hele tiden svinger mellem at holde sig oppe og gå ned.”

Sådan går moderen ned mange gange, indtil datteren også som voksen må samle hende op. ”Hun gør, hvad hun kan.

Og hun har dårlig samvittighed over, at hun ikke har

økonomi til at give sin datter den barndom, hun ønsker for hende. Hun kommer bare til kort, også på grund af sine sociale problemer. Men dramaet vokser også af den dårlige samvittighed, som Tara har over for sin datter. Det er jo meget normalt for en mor at man føler dårlig samvittighed over for sine børn, fordi man ikke synes, at man gør det godt nok. Men den dårlige samvittighed kan også skabe en negativ binding til børnene, der så kan blive nødt til at frigøre sig og kappe båndet til forældrene, når de

bliver voksne. I en roman kommer man jo typisk ikke med årsag-virkning-svar, men man fremstiller nogle menneskelige relationer og dramaer. Og det er også det, jeg selv gør her.”

Men kan du genkende den form for skamfølelse som mor selv? ”Ja, det kan jeg desværre.

Jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg ikke var mere nærværende over for min datter, da hun var lille. Børn har jo et enormt behov for nærvær, og jeg blev mor i en tidlig alder,

Det lyder som en længsel efter Gud? ”Ja, det kan man også lægge i titlen, uanset om man er troende eller ikke-troende.

Det er jeg ikke selv, men i romanen misunder Tara sin mor for at have et naturligt forhold til det guddommelige. Og meget af den åndelighed har hun med hjemmefra, selvom hun socialt set stræber efter noget andet. Og jeg synes sådan set, at titlen samler bogen. For det, der binder livet sammen, er måske først og fremmest en længsel og stræben efter kærlighed.”

LÆS SIDE 24

KIRSTEN THORUP 33Født 1942. Har et stort forfatterskab bag sig. Hun debuterede med digtsamlingen ”Indeni – udenfor” og har siden skrevet både noveller, romaner og dramatik. Hun er mor til en datter og mormor til fire børnebørn.

REFORMATIONEN I DAG

Nye bøger i Eksistensens reformationsserie

»underholdende, lærerigt og letlæst« Weekendavisen

Pris: 50,Gratis download

de første tre måneder fra udgivelsesdagen

Eksistensen.dk

BLIV ABONNENT OG SPAR 20 % Få nye titler i serien tilsendt, når de udkommer.

Skriv til eksistensen@eksistensen.dk

6 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Vi er mange, der ikke kommer fra dannede hjem Merete Pryds Helle har skrevet en stor slægtsroman med udgangspunkt i et daglejerhus på Langeland.

Hun afdækker skæbnefortællinger, hun har lyttet til som barn, og giver samtidig sit personlige bidrag til, at vi ikke glemmer den nære danmarkshistorie blandt almindelige mennesker

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Hun står der, hvor hendes mor løb omkring i hjemmesyet kjole og bare tæer for omkring 70 år siden. Forbi brombærbuskene oppe på toppen af bakken bag ved det lille, kalkede hus sender et blomstrende pæretræ skygger hen over Merete Pryds Helles ansigt og gør hende tankefuld. ”Jeg føler, hvordan tiden lægger sig i lag ligesom tøj på en kold efterårsdag. Her var min mormor en voksen kvinde med min mor som barn.

Min mor som voksen kvinde med mig som barn. Mig som barn og nu mig som voksen kvinde. Det er meget stærkt,” siger hun.

Vi er i Østerskov på det sydøstlige Langeland. Vi er her for at tale om tækkemanden Carl, hans kone, Martha, og deres børn, Kaj, Valdemar, Marie, Ellen og tvillingerne, David og Bernard. Især Marie, for hun er hovedperson i Merete Pryds Helles store slægtsroman ”Folkets skønhed”, der for nylig er udkommet. Marie er ikke Merete Pryds Helles mor, for hun hedder Doris, men det er tæt på. For Doris voksede op her i 1930’erne og 1940’erne, dengang huset var noget mere faldefærdigt, og hvor det holdt hårdt at mætte de mange munde. Historien i ”Folkets skønhed” bygger på Doris’ langelandske opvækst i fattigdom og senere sociale opstigning til et nyetableret parcelhuskvarter i Værløse ved København. De ret så dramatiske begivenheder i romanen er foregået og blevet fortalt videre og opsnappet på anden, tredje eller femte hånd af Merete Pryds Helle, der så har taget sig alle de kunstneriske friheder, det er tilladt, så længe der står roman på bogomslaget. ”Jeg voksede op med alle de her historier om aborter, uægte børn, folk, der hængte sig, og så videre, og de er ligesom blevet sådan en kæmpe bunke inden i mig, som trængte til at komme ud.

Længe troede jeg, at jeg skulle skrive sandheden, men så indså jeg, at den ikke findes.

For én ting er, hvad mine forældre og deres søskende husker, noget andet er alt det, de har glemt, og alt det, de helst ikke vil fortælle. Jeg er vokset op med, at der er ting, man taler om, og ting, man ikke taler om, men som man

0 Forfatteren Merete Pryds Helle er her fotograferet i anledning af sin nye roman, ”Folkets skønhed”, der udspiller sig på Østerskovvej i Humble på Langeland. – Foto: Scanpix.

indimellem hører om alligevel igennem sådan nogle sprækker af antydninger. Jeg sad der som det lille, stille barn i hjørnet som en svamp og sugede til mig. Og jeg gik altid med ud i køkkenet og vaskede op, for det var der, der virkelig blev snakket,” fortæller Merete Pryds Helle.

Når forfatterens udgangspunkt var sandheden, hænger det sammen med, at hun længe gerne har villet skrive en historisk roman, der gør det muligt for os at forstå vores nære fortid og dermed også os selv. ”Der ligger en baggrund af liv fra 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne, som ikke findes mere. Men det findes jo inden i folk, og jeg tror, det er noget af det, der rumler i vores samfund og gør det svært for os at forstå hinanden. Der er en afstand mellem den generation, der ofte kom fra små kår og knoklede for at give deres børn en uddannelse, og så min generation. Vi fik uddannelsen, men det betød samtidig, at vi fjernede os fra vores forældre. Og der er et eller andet i den kløft, som jeg tror danner baggrund for nogle af de politiske fejder, der foregår i Danmark i dag,” siger Merete Pryds Helle og fortsætter: ”Jeg vil gerne sætte fingeren på, at den generation, der

i dag er bedsteforældre, stadigvæk er Danmark. De mennesker, der har oplevet det her, lever stadig, og de har præget deres børn. Det er vores nære historie, og jeg tror, det er vigtigt for os at forstå, at vi ikke nødvendigvis er det her privilegerede, homogene teknologiske knowhow-samfund, som vi tror. Der er en baggrund af magt og afmagt, fattigdom og stolthed, der kører rundt mellem os, men som vi ikke forstår hos os selv og i vores samfund. Lige nu står der bare nogle og rækker tunge ad nogle andre. Eksempelvis er der mange, der ikke forstår Dansk Folkepartisegmentet og slet ikke respekterer, at de findes. Omvendt ser Dansk Folkepartivælgere de andre som en elitær magtelite uden at have øje for, at det var det, de selv gerne ville have deres børn til at være. Jeg tror, at DF-vælgerne altid har været der. Det er partiet, der er nyt, og som nu giver stemme til noget, der har fandtes lige siden 1930’erne. Jeg har ikke skrevet en politisk bog, men jeg ser romanen som vigtig i forhold til, hvordan man forstår politik i Danmark i dag. Nogle af os kan bare tage hjem og besøge vores forældre, mens andre er nødt til at forstå det på andre måder.”

Daglejerhuset i Østerskov, skovtykningen, stranden og

den lille landsbyskole nogle få hundrede meter væk, hvor hun skal hen hveranden dag, er hele Maries verden, da vi møder hende i romanens begyndelse. En gang imellem går hun de tre-fire kilometer op til den nærliggende by Tryggelev, eksempelvis når hun skal hente sin mormor ved rutebilen, fordi moderen skal føde, og en sjælden gang kører hun med hestevogn til Bagenkop. Allerede inden konfirmationsalderen kommer hun ud at tjene, og da hun bliver 18 år, bliver hun gift med sin Otto. Han får chancen for at uddanne sig til teknikumingeniør i København, og Marie flytter med til hovedstaden. Her arbejder hun med at samle komponenter på en fabrik for at kunne forsørge dem begge, og senere, da Otto begynder at tjene penge, bygger de deres eget parcelhus på en nyudstykket stikvej i Værløse, og Marie bliver hjemmegående husmor med de to døtre, Gitte og Merete.

Marie og Ottos omgangskreds er deres søskende med ægtefæller, der alle kommer fra Langeland, og en stor del af Merete Pryds Helles selskabsliv i barndommen foregik i Langelandsforeningen, hvor onklerne spillede dilettantteater, og hun selv gik på scenen sammen med sin kusine og sang dansktophits

som ”Hjerter af honning”.

Jul, påske, pinse og sommerferierne blev oftest tilbragt hos bedsteforældrene på Langeland, og derfor viser forfatteren stedkendt rundt, da vi blandt andet lægger turen forbi havnen i Bagenkop, hvorfra hendes onkler fiskede, og kroen, hvor der blev drukket øl og slået på tæven, men som også er åstedet for forældrenes første kys. ”Jeg kunne godt have opdigtet det hele, men fordi min egen historie er så levende inden i mig, har jeg haft et behov for at få det formuleret. I mit nuværende forfatterliv oplever jeg tit at sidde blandt mennesker, der kommer fra dannede hjem med bøger i reolen, og føle mig meget klodset. Lidt som en elefant i en glasbutik. Eksempelvis bander jeg, det er der ellers ingen i min omgangskreds, der gør, og hvor kommer det lige fra? Derfor er romanen vel også en slags undersøgelse af, hvad der er inden i os, der ikke kommer fra dannede hjem. Og vi er altså mange,” smiler Merete Pryds Helle.

Hendes forældre lever stadig, men har endnu ikke læst bogen. Det kan hun godt være lidt nervøs for, men hun har ikke haft noget ønske om at gøre dem ondt og synes heller ikke, hun gør det. Tvært­

imod er hun stolt af at give især sin mor en stemme. ”Jeg tror, min mor nogle gange tænker: Hvorfor er der ikke nogen, der ser mig og mit liv? Det kan godt være, hun ville have foretrukket en blødere version, men jeg føler, at jeg med ’Folkets skønhed’ giver stemme til en hel generation af kvinder, der blev født som almindelige og blev ved med at være det. Jeg tror, mange af dem føler sig forsmået af tilværelsen. De har arbejdet hårdt, men får ikke meget respekt. Det handler også om, at de er vokset op i et samfund, hvor det var de voksne, der havde autoriteten. De må have tænkt, at når jeg bliver stor, så er det mig, der har autoriteten, og i det øjeblik, de så blev store, så forsvandt hele voksen-autoritetsbegrebet.

Det var simpelthen aflyst.

Materielt har de opnået meget af det, de ville, men det har så kostet på den måde, at de er blevet fremmede for deres børn. Jeg tænker den generation som en sten, nogle bare sprang over.”

MERETE PRYDS HELLE 33Født i 1965. Opvokset i Værløse ved København som den yngste af to søstre. Efter en hf-eksamen var hun i årene 1988-1990 elev på Forfatterskolen i København, hvorefter hun læste litteraturvidenskab ved Københavns Universitet med speciale i middelalder og renæssance. Hun har boet otte år i Italien, hvor hun blandt andet har været undervisningsassistent på flere universiteter. Debuterede som forfatter med novellesamlingen ”Imod en anden ro” (1990) og fik sit gennembrud med romanen ”Fiske i livets flod” (2000). Som forfatter kan hun ikke sættes i bås i litterær forstand, da hun har bevæget sig inden for mange forskellige genrer, heriblandt børnebøger, radiospil, sms-romaner og den selvbiografiske brevroman ”Kære Mai” (2012). Hendes nye roman, ”Folkets skønhed”, udkom i maj i år. Hun er skilt fra forfatteren Morten Søndergaard, med hvem hun har to voksne børn, Sophus og Agathe. Lever i dag sammen med Omid Khodabakhshi. Parret bor i København.

„Fremragende, dramatisk beretning“ – POLITIKEN

„Kald det socialhistorie eller kriminalhistorie.

Biografien er begge dele. Og fremragende.“ – FYENS STIFTSTIDENDE

„Fascinerende biografi om en notorisk forbryder, der ligefrem ønskede at glimre ved sin ondskab.“ – KRISTELIGT DAGBLAD

„Poul Duedahl har (…) ikke alene skabt en dramatisk skæbneberetning - han stiller også centrale spørgsmål ved vor opfattelse af ondskab. (…)

Den kan varmt anbefales.“ – BERLINGSKE

„Velskrevet, levende og virkelig oplysende - jeg var fastholdt fra start til slut.“ – BOGNØRDEN.DK „Spændende som en thriller.“ – HISTORIE-ONLINE.DK

8 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Det største forstås bedst gennem det mindste Søren Ulrik Thomsens nye bog, ”En hårnål klemt inde bag panelet”, er inspireret af en lille hårnål og handler om alt det, der findes, inden det bliver en del af en eftertid, der hele tiden vokser

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

I gangen i Søren Ulrik Thomsens lejlighed hænger indrammede gamle bogforsider under de spækkede bogreoler langs loftet. I stuen kan man både finde udstoppede dyr og en plakat fra et poesiarrangement i begyndelsen af 1980’erne med Michael Strunge, Pia Tafdrup, Poul Borum og Søren Ulrik Thomsen.

På skrivebordet har han en sort retrotelefon stående, og overfor hænger et hvidt, rundt gipsrelief af Thorvaldsen, der som Ingemanns ”Lysets engel går med glans” forestiller en engel, der løfter to sovende eller døde børn op mod Himlen. ”Det fik jeg af min gode kollega Merete Torp til min 40-årsfødselsdag. Det er meget smukt. Og nu minder det mig oven i købet også om min kones arbejde, hun er afdelingssygeplejerske på Sankt Lukas Stiftelsens nyoprettede børne- og ungehospice, Lukashuset. Man skal være både meget stærk og meget følsom i det job. Hvis man kun er stærk, dur det ikke, men hvis man kun er følsom, går man jo hjem efter en halv time,” siger han som en hyldest til sin hustru.

Det er dog en helt anden kvinde, der har inspireret til Thomsens nye værk. For her i lejligheden fandt han faktisk en hårnål klemt inde bag panelet – som sidste efterladenskab fra den kvinde, der engang boede i lejligheden før ham. ”Hele bogen er også som den hårnål. For ligesom hårnålen er et levn til eftertiden, er bogen det også. Det er heller ikke tilfældigt, at bogens undertitel er ’Noter fra efterti-

den’. For den handler meget om tid og eftertid. Men jeg er jo forfatter – ikke teoretiker – så hvis du spørger mig, hvad tid er, går jeg helt i stå, men konkrete ting kan sætte tankerne i gang. Og det har i høj grad været minder og indtryk fra byens rum, som så har fået mig til at tænke. I den vekselvirkning mellem minder, sansninger, iagttagelser og refleksioner er teksterne blevet til.”

Har du også været inspireret af Søren Kierkegaards aforismer fra ”Enten-Eller”? Han gik jo også rundt og samlede inspiration i København. ”Det kan sagtens være, men jeg har ikke været bevidst om det, selvom jeg faktisk citerer en af dem i bogen.

Hvis jeg positivt ved, at en af mine tekster kun kunne være skrevet takket være en anden forfatters tekst, henviser jeg til den i en note. Men der er jo uendelig mange inspirationskilder til sådan en bog. Så noteapparatet kunne principielt være fortsat i det uendelige.

For enhver tekst er flettet ind i tusind andre tekster.”

De godt 100 tekster i Thomsens nye bog står fortløbende efter hinanden uden overskrifter. Og det er helt bevidst, forklarer han: ”Det er en bog, som jeg har ønsket at skrive i mange år og gået og nedfældet stikord til.

Princippet har været, at teksterne hverken skulle have en bestemt længde eller opfylde bestemte genrekrav, men være lige nøjagtig dét, de hver især er. Nogle tekster er på flere sider, mens andre er på én linje, som for eksempel: ’Det er morgen igen, det er ikke endnu, det er nådens tid.’

Nogle af dem er essayistiske refleksioner – som dén om forskellen på anerkendelse og bekræftelse eller dén om forholdet mellem kunst og

0 Søren Ulrik Thomsen fortæller, at hans tekster er blevet til en vekselvirkning mellem minder, sansninger, iagttagelser og refleksioner. – Foto: Leif Tuxen.

politik – mens andre nærmest er prosadigte. Teksterne er, hvad de nu engang er, og derfor ville jeg også have, at de skulle være fortløbende og uden overskrifter. For hvis de stod på hver sin blanke side, ville de stå på hver sin piedestal med overskriften som en slags konklusion, men det giver en særlig læseoplevelse ligesom at snuble igennem dem på samme måde som gennem digtene i ’Det værste og det bedste’. På den måde er man aldrig sikker på, hvad den næste tekst er. En tekst kan være morsom, og så bliver man måske chokeret over, at den følgende er sørgelig, og så skiftes der igen gear til rene sansninger. Jeg kan godt lide, at man ikke ved, hvad der venter om det næste hjørne.”

Ligesom i livet? ”Ja, ligesom i livet. Og teksternes strømmende form har måske også netop givet bogen en lethed, der har kunnet bære nogle mere tunge erindringer, for nu at udtrykke det lidt paradoksalt.”

Bogen svinger mellem små og store historier om, hvordan man i ét glimt pludselig kan forstå det ellers ufattelige holocaust, om formskiftet fra 1968, mens det virker, som om teksterne på den måde har samme vægtløshed over for hinanden som unge mennesker i de subkulturer, Thomsen også skriver om. Og pludselig går man forbi en bygning, hvor der boede en,

man kendte, men som nu for længst er død. Og sådan bliver man konstant mindet om, at man selv er en del af en eftertid, der vokser, fortæller han: ”Når jeg går tur ved havnen og ser de nye bygninger, der fuldkommen har ændret Københavns skyline, tænker jeg, at de er bygget til en fremtid, jeg ikke vil blive en del af, mens andre huse har stået der, et par hundrede år før jeg blev født. Og det handler bogen meget om. At der har været mennesker før os i byen, og der vil være mennesker efter os, og at det både er en trøst og en utålelig tanke, at vi hverken er de første eller de sidste,” siger han, inden han forsvinder ud i køkkenet for at lave mere te. ”Et andet tema er at prøve at snyde den redigerede fortid, både ens private fortid og den store historie, der har det med at stivne til klichéer,” siger han, da han vender tilbage: ”Og det kan være små ting, der pludselig får en til at forstå fortiden på en ny måde.

Jeg har aldrig kunnet forstå bunkerne af afpillede lig i Auschwitz, men da jeg i synagogen i Berlin så et foto fra førkrigstiden af en lille nuttet jødisk baby med solbriller på, fattede jeg pludselig, at han få år senere skulle dø sammen med en stor del af sin familie. Og selvom jeg før havde set de makabre billeder fra dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, følte jeg en særlig pinlighed, da jeg så

den dræbte dames tandprotese udstillet i en montre på Politimuseet. Jeg kan godt love dig for, at de billeder, der findes fra gerningsstedet, er voldsomme. Men det var alligevel den dér lille tandprotese, der satte nogle tanker i gang i mig. Og det endda tanker, som slet ikke drejede sig om mordet, men om, hvorfor kunstige tænder forekommer så obskøne. Sådan er bogen nok opstået af små ting, der har sat tankerækker i gang.

Men det var faktisk ikke noget, jeg var bevidst om, mens jeg skrev. Og det er godt. For så var det måske blevet et fortænkt princip.”

Men har du ikke altid skrevet sådan – om vand, der koger, mens man lever, og kodimagnyler, der opløses i vand og får en til at tænke, at man også skal væk en dag? ”Jo, der er tit to etager i mine digte. En hverdagsagtig og så en mere metafysisk. Og når mine digte skal oversættes, sker det af og til, at oversætteren kun fanger den ene etage, så digtet enten bliver for fladt eller for højstemt.

Begge dele skal være der, så der kan løbe en gnistrende strøm mellem de to etager.

Men det er lyden af den blanke lille cykelklokke i morgenmørket, der kom først og så fik mig til at tænke på den ellers så uforståelige opstandelse. Ikke omvendt. For jeg ’bruger’ aldrig noget konkret til at symbolisere noget større, som jeg sidder inde med som en viden eller forklaring

uden om digtet. Det er slet poesi.”

Tror du, at inspirationen kommer fra Gud? ”Ville det ikke være et førsteklasses eksempel på storhedsvanvid at påberåbe sig det? Jeg vil holde mig til at sige, at den første sætning skal komme af sig selv, og at det så er min opgave at arbejde på et svar, inden der forhåbentlig kommer en ny foræring,” siger han og tager en lille slurk af sin stærke te, inden han tilføjer: ”Når noget står på spil, har jeg en tendens til at blive overtroisk. Og i sidste uge, hvor jeg gik og var nervøs for modtagelsen af min bog, lå der pludselig en hårnål på trappen ud til gaden. Og dér blev den liggende i flere dage, indtil trappen blev vasket.

Det var jeg barnagtig nok til at tage som et godt tegn,” siger storbypoeten og smiler, som om forårssolen lige havde lyst på hans honningmad.

SØREN ULRIK THOMSEN Født 1956. Digter og essayist.

Medlem af Det Danske Akademi.

Blandt de nyeste værker er ”Rystet spejl” (digte, 2011), ”Samlede Thomsen” (digte og essays, 2014) og senest ”En hårnål klemt inde bag panelet”, der blander prosadigte, aforismer og erindringer i en strøm af fortløbende korte tekster.

videverden

new york barcelona

Hvilken farve har din yndlingsby?

paris

madrid

lissabon wien

stockholm budapest jerusalem istanbul athen Storbyguiden til dig, der vil have mere.

london skt. petersborg

Mere viden. Mere verden.

Aarhus Universitetsforlag

rom berlin

10 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Gud lærer af sine fejl I arbejdet med en ny børnebibel fandt Ida Jessen en Gud, der med tiden blev moden til at sende sin søn til verden

interview AF MALENE FENGERGRØNDAHL kirke@k.dk

Som barn forstod forfatteren Ida Jessen ikke, hvorfor Jesus skulle korsfæstes. Hvordan kunne det være nødvendigt?

Hun erindrer ikke, at de børnebibeler, hun blev præsenteret for, gav hende svar. ”Som barn identificerede jeg mig med Peter, der hele tiden stiller de ’dumme’ spørgsmål. Derfor valgte jeg at bruge ham som identifikationsfigur i mit arbejde med børnebibelen,” siger Ida Jessen.

For nylig udkom bogen ”Bibelhistorier”, Bibelselskabets nye bud på en børnebibelklassiker med tekst af Ida Jessen og illustrationer af Hanne Bartholin. Forlagets opgave til Ida Jessen lød på at genfortælle centrale bibelske fortællinger på en ikke-forkyndende måde, og netop det har været vigtigt for hende: ”Jeg kan ikke sige, hvad tro er. Men Bibelens fortællinger åbner en rig verden, som rummer alle de menneskelige konflikter og dramaer, vi lever med. Derfor kan Bibelens verden blive tilgængelig for alle, uanset om vi kan præstere en tro eller dyrker Gud på en bestemt måde,” siger hun.

Ida Jessen har brugt samme metode i arbejdet med børnebibelen, som hun bruger som romanforfatter. Hun har været på researchrejse til Jerusalem, og hun har læst forskellige udgaver af Bibelen og en række fortolkninger af den.

Men først og fremmest har hun forsøgt at gå ind i de personer, som Bibelen fortæller om, og fortolke dem. ”Som skønlitterær forfatter må man have dristigheden til at være ligeglad med, hvad andre mener. Havde jeg haft 14 usynlige medlæsere, som kommenterede alt, hvad jeg skrev ud fra hvert sit kirkelige eller teologiske ståsted, var det aldrig gået. Med en så traditionsomspunden bog som Bibelen er der en risiko for, at man bare gentager andre tiders tolkninger. Derfor har det været vigtigt for mig at pege på det kontroversielle i stedet for at ende i en kliché,” siger Ida Jessen om bogens 29 fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente

Hun kan ikke sætte ord på, hvad det kontroversielle i Bibelen præcist er, men peger på svære spørgsmål, som det har været vigtigt for hende ikke at skrive sig uden om. Et af dem knytter sig til fortællingen om Abraham og Isak. ”Den historie er næsten umulig at fortælle. For hvordan kan Abraham gøre, som han gør?”, siger Ida Jessen.

0 ”Jeg kan ikke sige, hvad tro er. Men Bibelens fortællinger åbner en rig verden,” siger Ida Jessen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

WW Med en bog

som Bibelen er der en risiko for, at man bare gentager andre tiders tolkninger. Derfor har det været vigtigt for mig at pege på det kontroversielle i stedet for at ende i en kliché.

FORFATTEREN IDA JESSEN

Hun spurgte sin mand, den grundtvigske valgmenighedspræst Niels Grønkjær, til råds, og han anbefalede hende at læse Søren Kierke­ gaards ”Frygt og bæven”. Der forsøger Kierkegaard at forestille sig, hvad Abraham tænkte på vejen op ad bjerget. ”Kierkegaards bog var en hjælp. Men den gav ikke svar på det spørgsmål, jeg tror, at alle børn vil stille. Så i min genfortælling lader jeg Abraham og Isak gå ned ad bjerget sammen, og Isak siger ’sådan må en far ikke gøre’.”

Samtalen mellem far og søn fortsætter, men det endelig svar på spørgsmålet får man ikke. For som Ida Jessen siger: ”Jeg kan ikke forklare det.”

Hun forstår Det Gamle Testamente som fortællingen om en Gud, der prikker til mennesker for at se, hvordan de handler. ”På den måde lærer Gud menneskene at kende og lærer undervejs af sine fejl. Ofte siger man, at den regnbue, Gud sætter på himlen efter syndfloden, skal minde os mennesker om pagten med Gud. Men det er Guds påmindelse til sig selv om, at han ikke skal udslette sin skab-

ning. Gud er som os i n’te potens. Han har lettere til vrede end kærlighed. Først med tiden bliver han moden til at sende sin søn til verden,” siger Ida Jessen.

Det Nye Testamente har hun omskrevet som en roman, der følger Jesus og hans disciple på deres vandring mod Jerusalem og mod Jesu død på korset. ”Jeg lader det stå klart fra begyndelsen, at Jesus er på vej mod sin død, og at han ved det. Men det er næsten umuligt at forstå, ligesom det næsten er umuligt at identificere sig med Jesus. Han er for kompleks og for kompromisløs. Derfor var det vigtigt for mig at få forklarelsen på bjerget med, hvor Peter udtrykker sin undren, der spejler den, jeg havde som barn: Kan det virkelig være nødvendigt at gå mod Jerusalem og døden på korset?”.

En anden figur, som Ida Jessen udfolder i bogen, er Judas, forræderen. Her tager hun afsæt i Matthæusevangeliets beskrivelse af den angrende Judas: ”I min genfortælling er baggrunden for det såkaldte forræderi, at Judas ønsker at slippe ud af discipelskabet.

Han tager af fattigkassen for at skaffe sig penge til et nyt liv, men er bange for at blive afsløret. Så han vil dække over det, og det kan han gøre ved angive Jesus. Pengene, som han får af ypperstepræsterne, rækker både til at fylde kassen op og til at købe sig et stykke jord og begynde et nyt liv. Først da soldaterne kommer efter Jesus, begynder Judas at forstå, hvad han har gjort, og da er det for sent,” siger Ida Jessen.

Hun tilføjer: ”Alle kender nok til at have gjort noget, man skammer sig over, og i sit forsøg på at dække over det gør man noget, der er endnu værre. Det kan være barnet, der har tømt posen med mandler og giver sin søster skylden, og så ruller lavinen.”

Ida Jessens udgave af børnebibelen slutter med Paulus og hans brev til menigheden i Rom – med den berømte sentens om tro, håb og kærlighed.

Oprindeligt ville forlaget have hende til at slutte med en genfortælling af Johannes’ Åbenbaring, men det satte Ida Jessen sig imod. ”Jeg kunne ikke slutte med nogle fantasisyner, for det ville sabotere den historie om

treenigheden, som det var vigtigt for mig at få fortalt.

Der er Det Gamle Testamentes Gud, der viser sig i den brændende busk, men er usynlig for os. Der er Det Nye Testamentes Gud, der bliver synlig for os som mennesket Jesus, men forsvinder fra Jorden igen. Og så er der Helligånden, der virker blandt os nu. Det kan ske, når vi synger i kor og oplever at blive løftet op. Eller når et brudepar bliver bevæget af ordene om, at størst af alt er kærligheden.

LÆS SIDE 19 IDA JESSEN 33Født i 1964. Voksede op som præstedatter i Thyregod.

Uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation. Debuterede i 1989 med novellesamlingen ”Under sten”. Er forfatter til en række noveller og romaner for voksne, senest den anmelderroste ”En ny tid” (2015).

Har modtaget en række priser og været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Gift med valgmenighedspræst Niels Grønkjær.

Sommerferielæsning! de Allere ude i g!

3. opla

”Det er det bedste ved Land i datid, dens aura af Die Welt von Gestern i gråt og småt.”

Bo Tao Michaelis, Politiken

♥♥♥♥ ”Land i datid starter som en langsom thriller, men udvikler sig snart til både at være psykologisk realisme og en hæsblæsende spionjagt efter sandheden igennem det gamle Østberlin” Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen

VOVESTYKKER Af Camilla Lindemann ”Bogen handler nemlig først og fremmest om at finde frem til, hvem man er – ikke blot i de hysteriske 30’ere, hvor vi hele tiden tror, at alt er slut, men i de modne 60’ere, hvor alting faktisk snart kan være det.”

Ulla Hinge Thomsen, Bogliv

❤❤❤❤

STENSLAG Af Anna Pia Holmgaard ”Det interessante og farverige persongalleri spindes sammen i et spændende plot.”

Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden

VILDFARELSER Af Birgitte Bartholdy ”Bartholdys roman er fundamentalt spændende og er en historie om, hvad politisk engagement kan udvikle sig til, når ungdommelig idealisme forvandler sig til fanatisme.”

Pia Stilling,Villabyerne

★★★★★

12 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Israel mellem indre spændinger og ydre fjender I Ari Shavits personlige beretning om Israel, ”Mit forjættede land”, genopleves 100 års jødisk historie i Mellemøsten. Forfatteren mener, at vejen ud af Israels nuværende krise er en genopdagelse af de liberale, jødiske idealer, som landet er bygget på

interview AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Det regnede med roser over israelske Ari Shavits bog ”My Promised Land”, da den udkom på engelsk i 2013. Bogen på over 400 sider dækkede tydeligvis et behov for sober og afbalanceret oplysning om et land og en region, hvor hadsk tale og kompromisløshed er dagens orden. ”En af de mest nuancerede og udfordrende bøger om Israel,” skrev Wall Street Journal. ”Vigtig og stærk. Den mindst tendentiøse bog om Israel i årevis,” skrev New York Review of Books. Og The Economist stemte i: ”Shavits profetiske stemme forkynder budskaber, som alle parter kunne trænge til at høre.”

Denne profetiske stemme har nu lydt i over 20 lande, hvor bogen er udkommet, men på nær et par andre lande er det kun Danmark, som Shavit har besøgt i forbindelse med de mange oversættelser. Han opholder sig i København i denne uge og tager ved siden af de mange medieoptrædener sig tid til noter om et muligt kommende projekt. Han er stærkt interesseret i den danske arbejdsmarkedsmodel og vores høje grad af tillid mellem borgere og myndigheder, og han ser klare paralleller mellem den israelske arbejderbevægelses historie og den danske samfundsindretning, fortæller han, inden interviewet om ”Mit forjættede land” går i gang på forlagschefens kontor her på Kristeligt Dagblad, der har udgivet den danske oversættelse af Shavits bog.

Shavit er en fremtrædende journalist og kommentator i hjemlandet, hvor han skriver fast i dagbladet Haaretz, og titlen på bogen er selvsagt valgt med omhu. ”Mit” i titlen indikerer, at bogen er en personlig rejse rundt i landet, for Shavit er interesseret i at finde ud af, hvordan han fra sit eget udgangspunkt som venstreorienteret og del af eliten til en vis grad har misforstået Israels udvikling de senere år.

I bogen gennemgår Shavit et årti ad gangen. Han hæfter sig især ved 1920’erne og 1930’erne som højdepunkter for de zionistiske pionerer, der her grundlagde de første kibbutzer, og ved årstallene 1967 og 1973. Med Israels komplet uventede sejr i Seks-

hvilket er sket for så mange andre stater i området, hvis grænser også er tegnet af udefrakommende. Og siden 1973 er landet ikke blevet angrebet af styrker udefra. Det går godt for både økonomien og fødselsraten i Israel, hvis fremtid på mange måder tegner lys. Så haster det egentlig så meget med at få løst konflikten med palæstinenserne og fastfrosset bosættelserne? ”Ja. Selvom der er masser af energi, talent, kreativitet og sensualitet i Israel, og selvom jeg virkelig mener, at Israel betragtet som et demokratisk eksperiment bør hædres som en af verdenshistoriens største bedrifter, så er det på høje tid at gribe ind. Vi har mistet politisk retning de seneste 25 år. Vi har et dysfunktionelt politisk system, og domstolene træffer undertiden problematiske afgørelser. Hvis vi lader de mørke kræfter i samfundet, der indtil videre udgør en minoritet, overtage, bringer vi det store israelske pionerprojekt til fald. Jeg tror fuldt og fast på, at der er en fremtid for de klassiske, demokratiske jødiske idealer. Det er dem, som landet er bygget på, og det er dem, vi skal finde tilbage til.”

dageskrigen i 1967 blev landets areal voldsomt udvidet, og en messiansk følelse bredte sig i landet. Men i 1973 vendte det hele med et overraskelsesangreb fra arabiske styrker og Yom Kippur-krigen, der afslørede, at Israel alligevel ikke var uovervindeligt, og at den gamle garde i Arbejderpartiet ikke havde løsningerne på fremtidens udfordringer.

Hvad skete der med den israelske mentalitet efter 1973? ”1973 var Israels Første Verdenskrig. Borgerne kom nærmest i depressionstilstand.

Der var en voldsom mistro til det politiske lederskab og den sekulære arbejderbevægelse, og kort tid efter kom Likud til magten. Landet drejede til højre politisk set,” siger Shavit alvorligt.

Og samtidig var 1973 også begyndelsen på noget nyt: bosætterbevægelsen. ”Bosætterbevægelsen opstod i de afgørende år mellem 1967 og 1973 og kom ind på scenen med voldsom energi og vitalitet. Den tilfredsstillede et åndeligt behov, som dele af befolkningen havde, og som arbejderbevægelsen ikke kunne indfri. Lederskabet med Yitzhak Rabin og Shimon Peres i spidsen skulle aldrig have ladet bosætterbevægelsen få så megen magt, men de tøvede, for også de var fascinerede af energien og så, at bosætternes projekt, uanset hvor skadeligt det kunne blive, havde en appel til befolkningen.”

Et verdsligt land havde i et vist omfang alligevel religiøse længsler? ”På mange måder, ja. De første bosættere var fanatiske, messianske og farlige, men de var også sofistikerede, talte til følelserne og fik på kort tid stor politisk indflydelse. De stormede af sted, mens de moderate fredselskere gik til demonstrationer, men ikke udførte ordentligt politisk arbejde. Bosætterbevægelsens succes havde meget at gøre med en identitetskrise hos liberale, sekulære jøder – hele den europæiske variant af jødedommen, der ikke er messiansk. Men de moderate har ikke siden Rabin kunnet mønstre et seriøst lederskab og derfor er landet i krise i dag.” ”Det er for fattigt at sige, at det hele er Netanyahus skyld.

Jeg er en stærk kritiker af ham og hans regering, men

0 Ari Shavit er en fremtrædende journalist og kommentator i hjemlandet, hvor han skriver fast i dagbladet Haaretz. – Foto: Scanpix.

WW Israels største

fejl eller synd er, at staten ikke blev etableret tidligere.

Hvis Israel var blevet grundlagt i de tidlige 1930’ere frem for i 1948, ville seks millioner jøder være blevet reddet.

Verdens jøder behøver Israel og et sted at være i sikkerhed.

ARI SHAVIT, ISRAELSK FORFATTER

3 Ari Shavit har bevæget sig fra fredsbevægelsen og ven-

det handler om mere end blot ham. Vores nuværende krise er også selvforskyldt. Den skyldes manglende lederskab i centrum-venstre og en naiv tro siden slutningen af 1990’erne på, at total harmonisk fred med vores omgivende fjender er mulig.”

Den jødiske, liberale, ikke-ortodokse civilisation trivedes engang i diasporaen. Hvordan ser du forholdet mellem Israel og jøder i resten af verden? ”Der er et moralsk begrundet behov for et hjemland for verdens hjemløse. Alle jøder bør støtte dette projekt. Israels største fejl eller synd er, at staten ikke blev etableret tidligere. Hvis Israel var blevet grundlagt i de tidlige 1930’ere frem for i 1948, ville seks millioner jøder være blevet reddet. Verdens jøder behøver Israel og et sted at være i sikkerhed.” ”Men det handler ikke kun om sikkerhed. Det handler

også om ikke-ortodokses identitet. Europas kulturhistorie blomstrede til dels takket være Freud, Marx, Kafka, Mendelssohn med flere, men denne civilisation forsvinder nu. Ikke-ortodokse jødiske samfund forsvinder i disse år, mange jøder gifter sig med ikke-jøder, og jøder føler sig presset ud forskellige steder.

Så det er afgørende, at denne civilisation har et centrum og et hjemland med en liberal, demokratisk identitet. De ortodokse har sådan set ikke brug for Israel, for de kan leve fint sammen med ligesindede i Brooklyn eller Antwerpen eller andre steder og få alt det, de behøver. Men det kan ikke-ortodokse ikke, så diasporaen har brug for Israel som et anker.”

Ifølge Shavit er historien om Israel en fortælling om vitalitet imod alle odds. Landet er trods ydre pres og indre splittelse ikke brudt sammen,

ARI SHAVIT 33Født 1957 i Israel, er filosof, debattør og skribent ved den moderate avis Haaretz. ”Mit forjættede land” er udkommet i en række lande verden over. Bogen er udgivet på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag.

OM BOGEN 33I ”Mit forjættede land” spørger Ari Shavit: Hvorfor Israel?

Hvad er Israel? Hvad vil Israel?

Disse spørgsmål stiller han sig selv og de personer, han undervejs møder direkte eller gennem historiske dokumenter. Fra Shavits oldefar, en fremtrædende engelsk zionist, som i slutningen af 1800-tallet indtog Palæstina, over dannelsen af idealstaten Israel i 1948 og frem til vore dages nation, der er præget af store spændinger mellem religiøse og sekulære jøder og mellem etniske grupperinger.

Bøger til

ferien ★★★★★

”Endnu et pletskud fra Anthony Doerr” JYLLANDS-POSTEN

★★★★★ MAGASINET LIV

”En klog og charmerende, menneskelig og morsom roman om bøgers magt.”

THE SUNDAY TIMES ”Et uimodståeligt eventyr, der har noget at sige alle mennesker.”

LE FIGARO ”En underholdende, oplivende og romantisk historie.”

DAGENS NYHETER

★★★★

ALT FOR DAMERNE

★★★★ BØRSEN

UDKOMMER 24. JUNI

★★★★ BERLINGSKE

FORTIDEN BANKER PÅ

ekstrabladetsforlag.dk

SMS TEKSTEN

ekstrabladetsforlag.dk GRÆNSEN

En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør. Hænger de to dødsfald sammen? Og hvordan?

Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. jyllandspostensforlag.dk En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke kender navnet på.

E ersøgningen fører ham på sporet af en løsning. Og så tager tingene pludselig fart. jyllandspostensforlag.dk

TIL 1277,

så støtter du uledsagede syriske flygtningebørn ekstrabladetsforlag.dk med 50 kr.

jyllandspostensforlag.dk

♥♥♥♥♥♥

ekstrabladetsforlag.dk

FORFATTERE HJÆLPER SYRIENS BØRN Syv af de allerbedste og mest populære danske krimi- og spændingsforfa ere har skrevet nervepirrende og gribende historier til samlingen Over ekstrabladetsforlag.dk grænsen. Såvel forfa ere som forlag og samarbejdspartnere har valgt at donere en del af overskuddet fra salget af bogen ekstrabladetsforlag.dk til Red Barnets arbejde for syriske flygtningebørn og deres skolegang.

”Hjerteskærende på den jyllandspostensforlag.dk mest usentimentale måde.”

POLITIKEN

★★★★★ BERLINGSKE

★★★★★

jyllandspostensforlag.dk ”Fremragende”

JYLLANDS-POSTEN

★★★★★

”… en stor kærlighedsjyllandspostensforlag.dk historie og et skarpt samtidsportræt.”

KRISTELIGT DAGBLAD

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

POLITIKENS FORLAG

14

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Anne HAslund HAnsen Niebuhrs Museum Frederik den 5.s viden­ skabelige ekspedition til Arabien 1761­1767 resulterede i betydelige samlinger af planter, dyr og manuskripter, som blev sendt hjem til København. Mindre kendt, men ikke mindre interessant, er den samling af oldsager og etnografiske genstande, som ekspeditionen også hjemførte.

0 Eugene Rogan har skrevet en overbevisende samlet fortælling om de ofte komplicerede forhold i Mellemøsten under Første Verdenskrig. Her ses det tyske hospital i Konstantinopel (Istanbul) under krigen med personale og patienter kiggende ud fra en altan. – Foto: Scanpix.

PAtriciA crone Guds styre

Den store krig set med tyrkiske øjne

»I en tid, hvor islamiske vækkelser står på verdenspolitikkens dags­ orden er det særdeles gavnligt at få et overblik over det sære historiske reservoir, de er i stand til at øse af – og Crone gør det rationelt og med et befriende frisprog langt fra politisk korrekthed.« Weekendavisen

Den første store samlede fremstilling på dansk om Osmannerriget under Første Verdenskrig er både aktuel historie og formidling på højt niveau

bog HAssAn BlAsin Den irakiske Kristus » Mesterlige noveller griber intenst verden, når den falder sønderreven fra hinanden.« Kristeligt Dagblad

Gyrðir eliAsson Kobbermark »Gyrdir Elíassons hverdags­ historier er forførende normale, men det ulmer i undergrunden af eksplosive energier og fremmede impulser.« Information

www.forlagetvandkunsten.dk

888888 Eugene Rogan: Osmannerrigets fald. Første Verdenskrig i Mellemøsten. 587 sider. 299,99 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.

I slutningen af maj mødtes den franske præsident, Francois Hollande, og den tyske kansler, Angela Merkel, i Verdun for at markere 100-året for et af de værste militære slag i Europas historie.

Måske ville de ligefrem forsøge at skabe et ikonografisk fotografi som det, der blev taget samme sted af deres forgængere Mitterand og Kohl.

På billledet fra 1984 holdt de to statsmænd hinanden i hånden, mens de stod foran det store benhus med resterne af mere end hundrede tusinde uidentificerede soldater. Senere på året vil blikket blive rettet mod en ny fransk slagmark fra den store krig, denne gang vil det dreje sig om Somme, og således vil den ene mindehøjtidelighed efter den anden frem til 2018 periodevis optage medierne. I dette forløb vil der ikke blive skrevet ret meget om den krig, som rasede i Mellemøsten og Tyrkiet. En væsentlig årsag hertil er naturligvis, at kampene i Belgien og Frankrig var de vigtigste under verdenskrigen, men også det eurocentriske fokus, som har præget meget af historikernes forsk-

ning i Første Verdenskrig.

Den eurocentriske tendens gør den britiske historiker Eugene Rogan op med i ”Osmannerrigets fald” om Første Verdenskrig i Mellemøsten. Som titlen antyder, er det historien om Osmannerriget, der er værkets omdrejningspunkt.

Hvor mægtigt et område, der var tale om, kan man forvisse sig om ved at kaste et blik på et verdenskort fra 1914. På dette tidspunkt lå byer som Istanbul, Damaskus, Aleppo, Jerusalem, Bagdad og Mekka alle inden for rigets grænser, og da det kollapsede i 1918, forsvandt verdens største islamiske imperium, der havde eksisteret siden middelalderen. ”Osmannerrigets fald” er kronologisk disponeret og begynder med krigsudbruddet i 1914 og slutter med sammenbruddet i 1918. Bogen bringer for så vidt ikke meget nyt i forhold til den allerede eksisterende forskning, som primært er udgivet på engelsk inden for de seneste 10 år.

Styrken ved ”Osmannerrigets fald” er imidlertid på det formidlingsmæssige plan, idet det er lykkedes forfatteren at skrive en overbevisende samlet fortælling om de ofte komplicerede forhold i Mellemøsten. Endnu en styrke ved værket er den primært osmanniske optik, som Eugene Rogan har valgt, der forstærkes gennem inddragelsen af et mangefold af tyrkiske og arabiske erindringer. Det giver en utraditionel vinkel, hvor krigen ikke kun ses med

de britiske beslutningstageres øjne.

På trods af den udprægede osmanniske optik er der ingen undskyldninger og bortforklaringer for det folkedrab, som tyrkere og kurdere foranstaltede på deres kristne armenske medborgere. Baggrunden for gerningsmændenes motiver skildres indgående, men heller ikke folkedrabets gru med voldtægter og drab på børn skånes læseren for.

Det er lidt synd, at forfatteren i det ellers bredt anlagte værk ikke fører fortællingen om Første Verdenskrigs betydning frem til nutiden i en mere eksplicit form. Det havde eksempelvis været oplagt at udfolde den historiebrug om verdenskrigen, som har en væsentlig betydning i det moderne Tyrkiet den dag i dag, ikke mindst i konflikten om det religiøse eller sekulariserede samfund. Den kritik skal dog ikke skygge for den samlede vurdering, at ”Osmannerrigets fald” er et særdeles vellykket værk, som man må glæde sig over er blevet oversat til dansk. Eugene Rogans bog er ikke kun fortællingen om de ulykker, der ramte verden for 100 år siden – det er også en historie med relevans for forståelsen af en stadig uro­plaget del af verden.

CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN kultur@k.dk

Claus Bundgård Christensen er forfatter, lektor i historie ved Roskilde Universitet og anmelder ved Weekendavisen

15

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

nyheder til sjæl og sind På flugt Et af vor tids største dramaer udspiller sig for øjnene af os.

Millioner af mennesker flygter fra deres hjemlande i Mellemøsten.

Mange af dem er kristne.

0 Jens Nielsen fotograferet hos fotograf P. Aagard i Kolding dagen efter sin konfirmation.

– Foto: Rigsarkivet.

0 Jens Nielsens første forbryderbillede, taget ved hans entre på den kriminelle scene i 1877. Alt det tøj, han har på, er stjålet. Billedet er taget af Odense Politi. – Foto: Rigsarkivet.

Kari Fures bog er et hårrejsende og usædvanligt indsigtsfuldt indblik i den katastrofe, der udfolder sig i Syrien og Irak i disse år, hvad angår de kristnes stadig mere forfærdelige situation.

Journalist Klaus Wivel

0 Det sidste forbryderbillede, der blev taget af Jens Nielsen ved hans anholdelse i 1883 af Københavns Politi efter en lang række brandstiftelser i udlandet og herhjemme. – Foto: Rigsarkivet.

Det fantastiske tilfælde Jens Nielsen Fascinerende biografi om en notorisk forbryder, der ligefrem ønskede at glimre ved sin ondskab

Man er ikke den samme efter endt læsning.

Biskop Steen Skovsgaard

Nådegaver i brug en brugsbog om nådegaverne og deres anvendelse i menigheden.

Forfatter er sognepræst Jørgen Jørgensen, Aabenraa.

bog

888888 Poul Duedahl: Ondskabens øjne.

366 sider. 300 kroner. Gads Forlag.

Både for- og efternavn lyder upåfaldende.

Poul Duedahls biografi om manden med det almindelige navn har dog en spektakulær titel: ”Ondskabens øjne”.

Jens Nielsens synderegister var da også langt og omfattende: tyverier, ildspåsættelser, overfald og flere mordforsøg. Det foregik i flere lande: Danmark, Canada, USA, England, Finland og Sverige.

Den 8. november 1892 blev han henrettet i Horsens Straffeanstalt – to uger før han ville være fyldt 30 år.

Journalisten Henrik Cavling skrev en reportage, som anses for et højdepunkt i dansk journalistik: ”Den lyd, der hørtes, lød, som når man slår en svamp mod en væg – så hørte man en svagt klingende metallyd.”

Sådan beskrev Cavling, som muligvis slet ikke selv var til stede, lydtæppet, da skarpretteren Theodor Seistrup skilte den dødsdømtes krop i to med en stålklinget økse. Jens Nielsen blev den sidste dansker, der blev henrettet for forbrydelser begået i fredstid.

Henrettelsen vakte stor indignation i samtiden, der netop var i færd med at indføre mildere straffe. Georg Brandes talte om en reminiscens af middelalderens barbari.

Han kunne godt forestille sig, at Jens Nielsen under an-

0 Huggeblokken, hvorpå Jens Nielsen blev lagt og henrettet i 1892. Blokken er i dag udstillet på Museet ved Horsens Statsfængsel. – Foto: Fra bogen.

dre omstændigheder havde artet sig anderledes: ”Var han ikke straks bleven anbragt på tvangsanstalter, men havde haft arbejde i frihed, var han vel bleven en anden.” Men Jens Nielsen var ond. Sådan betragtede han også sig selv. Han ønskede selv at dø. Da han ikke længere så noget livsperspektiv i sin fængselstilværelse, arbejdede han målrettet på at fremtvinge en dødsdom ved at forsøge at slå en fængselsbetjent ihjel.

Men var Jens Nielsen ond fra begyndelsen? Er noget menneske overhovedet født ond? ”Hvad får et menneske til at overskride andre menneskers og dermed samfundets moralske tærskler?”, spørger Duedahl retorisk i bogens forord.

Er det svigt i barndommen?

En autoritær opdragelse? Er det et hårdt liv på kanten af samfundet? Er det kort sagt de sociale og miljømæssige faktorer, der er afgørende?

Eller er ondskab noget biologisk, genetisk og altså medfødt? Er det mon et samspil af flere faktorer? Forfatteren overlader det klogt til læseren at fælde sin dom i tilfældet Jens Nielsen.

Der kan dog ikke herske tvivl om, at de voldelige op-

dragelsesmetoder, kriminelle unge som Jens Nielsen blev udsat for på opdragelsesanstalter som Flakkebjerg ved Slagelse og Landerupgård ved Kolding, næppe gjorde noget godt for dem.

Bare et enkelt eksempel på de drakoniske straffe, der blev effektueret efter flugtforsøg: Først blev den skyldige – under overværelse af de øvrige drenge – gennempryglet af forstanderen. ”Herefter fik delinkventen, forslået, mat og svimmel, en tur i en af anstaltens to celler, hvor han blev lagt i en seng med hænderne lagt i håndjern på ryggen. Kuren bestod i en smule mad tre gange dagligt og prygl til dessert.”

Noget af det mest fascinerende ved biografien om Jens Nielsen er de citater, Poul Duedahl inddrager fra Jens Nielsens egen selvbiografi, skrevet i fængslet: ”Jeg har den fejl aldrig at glemme en fornærmelse, før jeg har fået hævn.” Som det ses af citatet, evnede den velbegavede forbryder at se på sig selv udefra. Eller på nutidens behandlersprog: Han forholdt sig selvreflekterende.

MIKAEL BUSCH kultur@k.dk

Åndelige forældre søges Nye studier viser, at unge længes efter modne voksne, der tør stå ved deres tro og vise trospraksis.

Malebøger for voksne – det store sommerhit!

Tegningerne til farvelægning er baseret på bibelske tekster.

Køb bøgerne hos boghandleren eller www.prorex.dk · tlf. 7456 3343

16 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Dansen om Jesu identitet Bogen ”Opstand om opstandelsen” belyser centrale aspekter ved opstandelsesdebatten

bog

888888 Opstand om opstandelsen – 10 bidrag til debatten.

Jørgen Sejergaard og Henrik Højlund (red.). 150 kroner.

160 sider. Credo.

Midt i forvirringen kan der komme gode ting ud af tidens præstesager. Siden julen 2014, hvor sognepræst Per Ramsdal offentliggjorde sin hang til at ty til en ”nødløgn” ved begravelser samt sine generelle kvaler med opstandelsen, har debatten kørt, og meget samles nu op i en ny bog. ”Opstand om opstandelsen” er en antologi redigeret af de to præster Henrik Højlund og Jørgen Sejergaard, og jeg skal ikke benægte, at jeg er ret begejstret.

Denne lille bog formår på få sider gennem 10 bidrag at belyse centrale aspekter ved opstandelsesdebatten i en blanding af behandling af kristendommens første tid, teksterne og ikke mindst et forsøg på at analysere den moderne mentalitet, de er oppe imod. Denne præsenteres i

Højlunds indledende kapitel, hvor det slås fast, at Per Ramsdal og ligesindede ligger under for en trang til at placere sig på fornuftens og videnskabens side, hvor det tages for givet, at lovmæssigheden udgør den yderste realitet.

Hertil understreger Højlund klogt, at dette ikke er en strid mellem naturvidenskab og religion, men mellem troen på en lukket eller en åben virkelighed. Og hvor de, der bekender sig til den sidste, tror på, at ”intet kommer af intet”.

Så er vi i gang, og herefter følger nogle kapitler om selve teksternes troværdighed af Peter V. Legarth og Jørgen Sejergaard. Atter præsenteres vi for de klassiske – og fortsat gode – argumenter om det påfaldende ved, at beretningen om den tomme grav gennemgående er så nøgtern og blottet for effekter.

Ligesom det også vejer tungt, at det er kvinderne med den lave status, der først opdager den.

Allermest interessant er bogen dog, når den analyserer de dybere årsager til vor tids opstandelsesdebat, og Jan Holm Mortensen begår et vigtigt kapitel om gnosticismens genkomst. Her tager han udgangs-

2 ”Opstand om opstandelsen” samler de seneste års opstandelsesdebat op herhjemme. Her ses den opstandne Kristus afbildet i Saint Patrick’s Old Cathedral i New York.

– Foto: Scanpix.

punkt i tidligere professor i dogmatik Theodor Jørgensen, der blev ansvarlig for Per Ramsdals efteruddannelse og i den forbindelse meddelte, at han tror ubetinget på Jesu opstandelse. Men ikke på Jesu fysiske opstandelse.

Dette skabte endnu mere debat, og Jan Holm Mortensen vil påvise, at Jørgensen indtager en gnostisk position – altså en slags benægtelse af inkarnationen, idet han afviser Jesu opstandelse med både krop, kød og blod. Mortensen skriver: ”Klassisk gnosticisme havde blot deres af-karnation før korsfæstelsen. Theodor Jørgensen placerer den i og med opstandelsen.”

Dette kapitel belyser, hvordan opstandelsesdebatten kan skabe en sær skelnen mellem Jesu karakter som opstanden og hans hele identitet i øvrigt, og det er i høj grad i dette diffuse rum, at tidens debat finder sted.

Anbefales skal også Torben Brammings krævende kapitel om det nødvendige ved opstandelsens dogme, der præsenteres i lyset af den treenige Gud og Jesu egentlige identitet. Bramming vil fastholde en given ramme for at kunne forholde sig til opstandelsen, hvad han begrunder med, at ”(…) forestillingen om evolution i religionen og kravet om originalitet som forsvar mod fortidens kedsomhed har kappet vores forbindelse til den lange og store historie, som dogmerne er udtryk for”.

Både Bramming og bogen som helhed har fat i noget uhyre væsentligt. Tidens præstesager udtrykker en grundlæggende krise i forhold til ydmygheden over for det, vi står grundet i, og som nemt kan få forlegenheden frem i dén, der gerne vil opfattes som progressiv og original.

SØRINE GOTFREDSEN kultur@k.dk

Fordyb dig i Kirkeby i ferien Et stort værk om en stor kunstner…

Kristeligt Dagblad 1/9-15

Køb på shop.systime.dk

Per Kirkeby. Malerier 1957-1977

Per Kirkeby. Malerier 1978-1989

Bind 1 omfatter Per Kirkebys malerier fra den første spæde begyndelse i 1957 til 1977 – det år, hvor hans udenlandske karriere begyndte.

Bind 2 omhandler Per Kirkebys internationale gennembrud, som fandt sted i perioden fra 1978 til 1989.

Komplet værkfortegnelse.

Komplet værkfortegnelse.

Ane Hejlskov Larsen

Ane Hejlskov Larsen

503 sider | indbundet | Kr. 1100,-

Dansk | 496 sider | indbundet | Kr. 1100,Engelsk (begrænset oplag) | 496 sider | indbundet | Kr. 1100,-

SommerBøger 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Gode reformatoriske resultater Christian Hjortkjær leverer formidabel præstation med sin lille Luther-bog

bog Christian Hjortkjær: Hvorfor er vi så enestående? Om Reformationen og individet. 35 sider.

50 kroner.

Gratis download på forlaget Eksistensens hjemmeside.

5 stjerner Christian Hjortkjær er ph.d.studerende ved Søren Kierkegaard Forskningscentret, og den 35-årige talentfulde teolog har netop begået en lille indholdsmættet bog om Reformationen.

Men Hjortkjær begynder med renæssancen, som han derpå sammenligner med Reformationen.

Han peger på de mange lighedspunkter bevægelserne imellem, men understreger, at Luthers ærinde netop ikke var at humanisere eller udvande kristendommens krav.

Nej, det var tværtom at understrege, at vi alle er præster, hvorfor ingen i tryg sikkerhed kan slå en parentes

om sig selv og sige: Det er jo ikke mig, der er præsten!

Med inspiration fra renæssancehumanismen studerede Luther kilderne, og med afsæt heri gik han i gang med at rydde op i den augiasstald, som kirken havde udviklet sig til. Det resulterede i, at kristendommen blev genformet som individets sag, pointerer Hjortkjær.

Over for Luther sætter Hjortkjær renæssancetænkeren Pico della Mirandola, som meget forenklet udtrykt bytter om på subjekt og objekt.

Det er ikke mere Gud, der er subjektet. For det handler ikke længere om Guds uforskyldte nåde mod syndere.

Det gjorde det ifølge Luther, men hos Pico della Mirandola gælder det for mennesket ”ligesom Gud at udfolde sin hele og fulde sandhed i verden – og dette mål er uendeligt”.

Luther mente, at denne brug af ordet frihed trækker ordet i retning af den store ligegyldighed. Mennesket er

nemlig ikke henvist til en tilværelse, hvor det blot er et frit i luften svævende blad.

For det eksistensvilkår, Vorherre har sat mig i, er just det, jeg skal være tro: ”Frihed er frihed til noget ganske bestemt. Frihed er frihed til at tjene næsten.”

Herefter lægger Hjortkjær Luthers problemstilling ind i Søren Kierkegaards forfatterskab for derigennem at trække reformatorens anliggende tydeligere op. Hos den danske filosof føres linjen fra lutherdommen nemlig videre, og problemstillingen skærpes deri.

Hjortkjær fremdrager i den forbindelse to sætninger hos Kierkegaard, som blot adskiller sig ved en tankestreg. ”At stå – ene ved en andens hjælp” og ”At stå ene – ved en andens hjælp”.

Forskellen på de to sætninger illustrerer forskellen på bigot oplysningstænkning og opbyggelig kristendom. Den første af sætningerne er nemlig udtryk for formynderi,

hvor man fortsat er i lommen på nogen eller noget.

Men hvis man derimod har lært at stå ene – ved en andens hjælp, så er man blevet ”hiin enkelte”, som nu kan møde Gud, der drager et menneske til ansvar og dermed gør livet væsentligt og vægtigt.

Jo, man kommer vidt omkring i denne lille bog, der kræver meget af sin læser, men som giver mangefold igen. Skulle jeg ymte en lillebitte kritik, er det, at bogen vil for meget på for få sider, men det ændrer ikke ved, at Hjortkjær med sit bidrag til forlagets reformationsserie har leveret en formidabel præstation.

KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

3 Skulpturen af reformatoren Martin Luther i Wittenberg.

– Foto: Scanpix.

Fede krimier til strandkanten…

Find dem hos din lokale boghandler eller download til din tablet eller e-reader. ” Overbevisende historisk thriller.”

” Ganske enkelt umulig at lægge fra sig.”

LITTERATURSIDEN

ALT FOR DAMERNE



” En stjerne god krimi.”

BERLINGSKE TIDENDE



” ” Sikke et gys. Velskrevet og uhyggelig.”

BOGBLOGGERS

” En virkelig god, endda tankevækkende krimi.”

ALT FOR DAMERNE

” Norsk, når det er bedst.”



POLITIKEN



/FORLAGETPUNK TUM

WWW.FORLAGETPUNK TUM.DK

Den sunde måde at sidde på

18. m a r t s t i l 6. n o v e m b e r 2 016

®

sh a hna m a

d e t fa r v e r i g e h e lt e d i g t o m i r a n s f o r t i d

Ring 45 48 87 24 54 81 04 61

Ring og rekvirer brochure eller bestil besøg af stolebussen og få demonstreret stole i eget hjem.

Multi Plus

Alle hvilestole Alle hvilestole tilpasses tilpasses efter efter Deres Deresønske ønske

Casa Plus

Cantate Nova

w w w.davidmus.dk

Scala

København: Torvegade 55-57 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 København: Torvegade 55-57 Hillerød: Helsingørsgade 10 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Roskilde:

Tlf.: 32 57 28 14 Tlf.: 45 87 54 04 Tlf.: 45 32 87 57 54 28 04 14 Tlf.: 48 24 81 61 Tlf.: 46 45 32 87 32 54 48 04 Tlf.:

kanten a r f e t s e n je t s d Gu GRG a Community/W er fra Ion

Liturgiske tekst

Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.

The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

Gudstjeneste

kanten

ten

SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER!

Hvert år rejser tusind vis lille ø Iona, som ligger af mennesker fra hele verden – også fra Danmark – til den ud for Skotlands barske hvad Jellingestenene vestkyst. Øen Iona er er for danskerne, et for skotterne, synligt og historisk dommen for længe bevis for, at kristensiden kom til disse egne. sammen med 12 munk På Iona allerede i 563, e kom til Iona og bygge hvor Columba de et kloster.

I dag er Iona også kendt for Iona Community Wild Goose Resource og det Iona-inspirerede Group, der arbejder med at gøre gudstjeneste fællesskab og livgivende. Det gør de livet fornyende og musik til inspiration i klostret på Iona, men de har også udgive t og eftertanke. John L. Bell, Graham Maule en masse bøger er bare nogle af dem, der kan nævnes som og idefolk bag udgivelserne Ruth Burgess liturgien er præget af den keltiske levevi . Teologien og s, der er meget livsnæ r og jordbunden. ”Gudstjeneste fra kanten veksellæsninger, medit ” indeholder et stort udvalg af disse bønne ationer, dialoger og r, velsignelser, hele danske forhold. Bogen er opbygget efter kirkeå liturgier, som er blevet oversat til om heling, som er en ret og derud over er der også et afsnit hel Bogen er en brugsbog, særlig tradition på Iona. hvor man kan blive inspireret til at fejre nutidens præmisser. gudstjeneste på De enkelte dele kan bruges når som helst, gudstjenester eller f.eks. ved andre som et element i højme ssen, ved andagter, lejrbål, til egen andag morgensang eller t og personlig opbyg gelse.

Bogen er redigeret af Jørgen Degn Bjerrum, Per Vibskov Nielsen Finn Dyrhagen, Allan og Charlotte Lydholm.

Ibsen,

Gudstjeneste fra kan

Hvert år rejser tusindvis af mennesker fra hele verden – også fra Danmark – til den lille ø Iona, som ligger ud for Skotlands barske vestkyst. Udover øens historie er Iona ogsåGudkendt for Iona Community og stjeneste fra kant det Iona-inspirerede enfællesskab Wild Goose Resource Group, der arbejder med at gøre gudstjenestelivet fornyende og livgivende. Teologien og liturgien er præget af den keltiske levevis, der er meget livsnær og jordbunden.

”Gudstjeneste fra kanten” indeholder et stort udvalg af disse bønner, velsignelser, veksellæsninger, meditationer, dialoger og hele liturgier, som er blevet oversat til LITURGISKE TEKSTE danske forhold. Bogen er opbygget efter R fra Iona Community/ WGRG kirkeåret. De enkelte dele kan bruges når som helst, f.eks. ved andre gudstjenester eller som et element i højmessen, ved andagter, morgensang eller lejrbål, til egen andagt og personlig opbyggelse.

Bogen er redigeret af Jørgen Degn Bjerrum, Finn Dyrhagen, Allan Ibsen, Per Vibskov Nielsen og Charlotte Lydholm.

240 sider – kr. 299,Læs mere på www.kirkefondet.dk

The Book Seat™ fås i alt i 9 lækre farver.

Find den på: www.bookseat.dk eller ring på: 4640 1295 Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg tlf. 33 73 00 33 e-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk

SommerBøger 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Smuk, elegant og nærværende genfortælling af Bibelen Ida Jessen og Hanne Bartholin har med deres ”Bibelhistorier” skabt en fornem indgang til det kristne univers

bog

en, der siden blev kendt un­ der navnet Babel, som en vel­ havende og nærmest paradi­ sisk by: ”Til husene var der skygge­ fulde og frodige gårde og ha­ ver med farvestrålende fugle i bure og appelsintræer og springvand, hvor man dagen igennem hørte vandets stille plasken, der skulle minde folk om, dengang jorden blev oversvømmet, og samtidig forsikre dem om, at det var meget lang tid siden.”

888888 Ida Jessen og Hanne Bartholin: Bibelhistorier. 318 sider. 349,95 kroner.

Bibelselskabets Forlag.

Hvordan formid­ ler man Bibelen til børn? Det er i en vis forstand en taknem­ melig opgave. For Bibelen er en mirakuløs samling af gode fortællinger, som blot venter på at blive fortalt på ny. Og så er det alligevel et nærmest uoverkommeligt arbejde – dels fordi der er så mange for­ tællinger at håndtere, hvis man vil hele vejen rundt, dels fordi de bibelske fortællinger udgør grundlaget for vores kultur og derfor stiller store krav til fortolkeren.

Et af de mest vellykkede for­ søg er Johannes Møllehaves ”Børnebibelen” (1996). Mølle­ haves sprudlende fortælle­ glæde har gennem årene gjort indtryk på mange børn. Med et svimlende oplag på over 260.000 eksemplarer er ”Bør­ nebibelen” en af de mest ud­ bredte bøger i Danmark og har af samme grund haft stor betydning for formidlingen af det bibelske stof.

Nu har man så fra Bibelsel­ skabets side vurderet, at tiden er kommet til at lancere end­ nu et forsøg i genren. I den forbindelse har man allieret sig med forfatteren Ida Jessen og illustratoren Hanne Bar­ tholin. Ida Jessen har siden sin debut i 1989 skrevet en lang række kritikerroste ro­ maner og novellesamlinger, for eksempel ”Det første jeg tænker på” (2006) og ”Børne­ ne” (2009), og er anerkendt som en af landets bedst skri­ vende forfattere.

De bibelske fortællinger har imidlertid repræsenteret en afgørende ny kunstnerisk ud­ fordring for hende. Med sit valg af flertalsformen i titlen antyder Ida Jessen da også et lille forbehold eller måske ret­ tere en respekt og høflighed over for traditionen. For der er ikke tale om selve ”Børnebi­ belen”, men mere beskedent om et bind bibelhistorier.

Den fundamentale ambiti­ on er dog den samme. Bibe­ lens kernefortællinger skal genfortælles i børnehøjde. Det interessante er naturligvis, hvordan det gøres i praksis.

Tag nu begyndelsen. Skabel­ sesberetningen er måske den mest berømte tekst i verden.

Det er ikke Bibelen, men net­ op en fortolkning af samme.

Derfor kan Jessen tillade sig at referere tilbage til historien om Noa og i øvrigt fylde præ­ cis de detaljer på, der skal til for at vække børns nysgerrig­ hed og begær efter at høre mere. Og det gør hun. For hun er både sprogligt skarp og kunstnerisk bevidst og for­ mår at tilvejebringe en vital og ubesværet fortælling om menneskets forfængelighed og ustoppelige begær efter mere: ”Der var huse nok til alle, haverne kunne ikke blive dej­ ligere, der var veje og fortove og torve og springvand nok til alle. Der var guld og sølv nok.

Og hvad skulle man så lave?”.

Menneskene diskuterer frem og tilbage og overvejer at gra­ ve en kolossalt dyb brønd el­ ler bygge den længste bro i verden. Pludselig får en af dem en lys idé: ”’Vi kunne og­ så bygge et tårn, der når helt op til himlen’ (…) Og så blev folk ellevilde. ’Det gør vi,’ råbte de. ’Vi bygger et tårn, der er højere end regnbuen!

Så bliver vi verdensberømte!’, råbte de. ’Vi bliver kendte over hele verden. Selv om ti tusind år vil vi være berømte. Åh, hvor er det godt.’”

Så fint kan de gamle fortæl­ linger reaktualiseres i dag.

0 I 29 kapitler genfortæller Ida Jessen de mest centrale beretninger fra Bibelen.

Prisbelønnede Hanne Bartholin har lavet alle bogens illustrationer. Her ses hendes illustration til “Saul og David”. – Foto: Bibelselskabet.

Formuleringerne er ikoniske: ”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jor­ den var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet.

Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: ‘Der

vil blive lys.’ Og der blev lys.”

Hvad stiller en skønlitterær forfatter op med de formule­ ringer, når hun i 2016 skal genskrive dem?

Ida Jessens bud lyder så­ dan: ”I begyndelsen var der kun et stort tomt ingenting.

Verden fandtes ikke, jorden fandtes ikke, himlen og stjer­ nerne, solen og månen, træer­ ne og blomsterne, menneske­ ne og dyrene, de fandtes ikke.

Kun Gud fandtes. Gud var helt alene, og der var mørkt over­ alt. Gud længtes efter lys. Han længtes efter verden. Gud var Gud. Han kunne skabe ver­ den, som han syntes, den

skulle være. Gud sagde: ’Der skal blive lys’. Og så blev der lys.”

Det er et klart, smukt og fly­ dende sprog. Meget velegnet til oplæsning. Og som sådan karakteristisk for bogen som helhed. Samtidig kan man glæde sig over Hanne Barthol­ ins skønne illustration af ska­ belsesunderet.

Den elegante stil fortsætter videre ind i genfortællingen af Det Gamle Testamente. For eksempel er skildringen af Adam og Eva og Noas Ark skå­ ret meget fint til og rammer børn i alle aldre. Det er medri­ vende læsning.

Og når vi kommer frem til Babelstårnet, fornemmer man klart, at Jessens fortæl­ linger er skrevet i det 21. år­ hundrede. På baggrund af den skrabede originalversion fra Bibelen, som kræver en ik­ ke ubetydelig opmærksom­ hed fra sin læser for at kaste eksistentiel betydning af sig, har Jessen skabt en bibelsk fortælling, som fungerer fremragende, når man læser den højt for for eksempel et syvårigt barn.

Jessens litterære strategi består i at trække ny kontekst ind og levendegøre situatio­ nen for os. Hun beskriver by­

Også når det gælder fremstil­ lingen af fortællingerne fra Det Nye Testamente, viser Ida Jessen styrke og smidighed.

Mest bevægende og levende er selve skildringen af kors­ fæstelsen. Det er stærk prosa.

Når det kommer til genop­ standelsen, er det straks et vanskeligere teologisk ter­ ræn, men Ida Jessen har ge­ hør for underet og løfter der­ for den svære opgave på en overbevisende måde.

Samlet set må man konklu­ dere, at Ida Jessen og Hanne Bartholin har skabt en for­ nem indgang til det kristne univers med deres nye bog.

SVEND SKRIVER kultur@k.dk

20 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

KORT OM KRIMIER Karin Slaughter: De smukkeste.

HarperCollins Nordic. 464 sider.

300 kroner.

0 ”Jeg ville aldrig have lyst til at skrive en krimi, der bare handlede om at opklare et mord,” siger Helle Vincentz. – Foto: Leif Tuxen.

Hun sniger viden ind i sine krimier Selvom læserne først og fremmest skal underholdes, må de også gerne lære noget nyt, mener forfatteren Helle Vincentz, der er aktuel med romanen ”Stjålne liv” om fertilitetsindustrien

interview AF FREJA BECH-JESSEN bech-jessen@k.dk

Helle Vincentz har selv mærket det. For syv år siden var hun i fertilitetsbehandling, og selvom forfatterens egen oplevelse med fertilitetsindustrien både var kort og endte lykkeligt, så var den intense periode nok til, at hun forstår den længsel, der får pæne og retskafne borgere til at bryde loven og krydse landets grænser for at købe sig til en livmoder eller et befrugtet æg. ”Der er virkelig stærke kræfter på spil,” fortæller Helle Vincentz. ”Men derfor føltes det også som den perfekte ramme for en spændingsroman.”

Helle Vincentz har som krimiforfatter altid pakket sine plots med fakta, viden og miljøer, som kun de færreste danskere kender til. Hun har skrevet om oliebranchens magtspil og kampen om Grønlands råstoffer, og med sin nye roman, ”Stjålne liv”, om antropologen Sofie Munks efterforskning af bortkomne befrugtede æg kaster hun sig over fertilitetsindustrien og dens indbyggede etiske dilemmaer i en historie, der fører læserne dybt ind i det danske justitsministeriums bageste korridorer, forbi Ukraines voksende ægmarked og til Indiens velsmurte rugemor-industri.

Dermed har hun skrevet en bog, der med forfatterens egne ord udspiller sig i et miljø, der rummer noget nær de ideelle komponenter til en kriminalroman, men hun har

også skrevet en bog, der borer fingrene dybt ned i en af sundhedsteknologiens kerneetiske problemstillinger og inviterer læserne til gå på opdagelse i deres eget moralkodeks. ”Det er de verdener og spændingsfelter, som vi kun overfladisk kender til, der tiltrækker mig. Jeg ville aldrig have lyst til at skrive en krimi, der bare handlede om at opklare et mord. Jeg vil selv lære noget nyt undervejs og give den viden videre til mine læsere,” siger hun og fortsætter: ”Det skal selvfølgelig først og fremmest være krimiplottet, der driver læsningen frem, og det er også det, der trumfer alt, når jeg skriver.

Men den viden, jeg sniger ind mellem linjerne, smider man lige ind bagest i hjernen – det er i hvert fald sådan, jeg forestiller mig det – og så ligger den der og summer i baghovedet, og den kommer måske til at betyde noget for, hvad man tænker og føler i forhold til den verden, man læser om, og de mennesker, der opererer i den,” siger Helle Vincentz.

Den stille summen i baghovedet må gerne føre til nye refleksioner, fortæller hun, den må gerne åbne verden og tilføje den flere nuancer og dimensioner som en form for eksperimentarium, hvor man kan udforske sit eget etiske standpunkt i en litterær og fiktiv ramme, men den skal ikke nødvendigvis føre til en afklaring.

Det er ikke Helle Vincentz’ ærinde eller ambition at servere færdigstøbte holdninger eller skråsikre løsninger, og

hun blev ikke selv mere afklaret omkring sit eget etiske standpunkt i løbet af sin research til bogen. Tværtimod blev tvivlen større, jo nærmere hun kom en forståelse af industriens virkelighed og de menneskeskæbner, der befolker den. ”Det var spørgsmålet om rugemoderskab, jeg startede med at dykke ned i: Kan man på nogen måde forsvare at leje et andet menneskes livmoder? Mit eget moralske udgangspunkt var, at det kan man ikke. Man kan ikke købe sig til dele af andre menneskers krop. Men undervejs i min research talte jeg med for eksempel antropologer, der gennem deres forskning er blevet mindre kritiske, og i takt med at jeg har lyttet til deres argumenter og forklaringer, er jeg faktisk selv blevet mindre skråsikker,” siger Helle Vincentz: ”Man kan sige, at jeg er blevet splittet mellem min egen etiske overbevisning og den virkelighed, som man også bliver nødt til at forholde sig til.”

Hun taler om en virkelighed, som måske er indrettet sådan, at den bedste hjælp til et menneske, der i bogstaveligste forstand er tvunget til at sælge ud af sig selv, ikke nødvendigvis er et forbud, men derimod hjælp til at organisere sig, sikre sig rettigheder, ordentlige forhold og fair kontrakter med dem, der lejer sig til livmødre og køber ind af andres arvemateriale for at få det barn, de brændende ønsker sig, men ikke selv kan producere. ”For mig er det stadig en

grundlæggende forkert transaktion, men det bliver også enormt hovent at sidde her i sit pæne hus med sin pæne familie og være moralsk skråsikker og fordømmende over for dem, der køber, og dem, der sælger. Det bliver i hvert fald sværere at være det, når man kommer tættere på en forståelse af de motiver, forudsætninger og bevæggrunde, der er på spil.”

Og det er netop det, skønlitteraturen og fiktionen kan.

Den kan sætte ansigter og skæbner på de tunge og svære dilemmaer, som artikler, politiske debatter og videnskabelige afhandlinger langt hen ad vejen kun formår at beskrive teoretisk og abstrakt. ”Det er svært at forholde sig rigtigt, følelsesmæssigt og indlevende til fertilitetsindustriens dilemmaer, når de præsenteres løsrevet fra de mennesker, de handler om.

Det når aldrig rigtigt ind under huden eller bliver rigtigt svært, fordi der ikke for alvor er noget på spil. Det er der i fiktionen, fordi vi kommer helt tæt på dem, det gør ondt på. Helt ned i de lag, som komplicerer alting. Præcis på samme måde, som hvis vi selv kender nogen, der står midt i det, og alting derfor pludselig ikke længere er sort og hvidt.”

Selvom vi følger med i nyhedsmedierne og samfundsdebatten og gør vores bedste for at orientere os, så føles det tit uoverskueligt, svært tilgængeligt og måske kedeligt. Men når vi så læser det som fiktion i et narrativt forløb, som mange af os forstår

ting bedst i, får vi en helt ny og dybere forståelse, mener Helle Vincentz. ”Det, jeg er allermest stolt af ved mine romaner, er netop, at man med spændingsromanen når ud til en masse mennesker, som måske ikke nødvendigvis er interesserede i de verdener, jeg portrætterer – oliebranchens magtstrukturer er jo ikke umiddelbart det mest spændende – men mange kommer faktisk til at interessere sig for det alligevel, fordi det serveres i en krimi.

Og det er helt grundlæggende vigtigt, fordi det er en måde at skabe forståelse for verden på og give os forudsætninger for at agere og forholde os til den. Det er ikke forfatteres pligt, men det føles som min pligt. Hvis jeg skal være højtravende, føles det som mit kald. Min fornemste opgave,” slutter hun.

HELLE VINCENTZ 33Født 1978, uddannet journalist, cand.public., har en mastergrad i Human Rights fra Columbia Universitet.

33Aktuel med spændingsromanen ”Stjålne liv”. Hendes første krimi, ”Den afrikanske jomfru”, blev nomineret til Danske Banks Debutantpris og årets thrillerdebut i Frankrig. Herefter fulgte spændingsromanerne ”Den filippinske pirat” og ”Nukaakas kabale” om kampen om Grønlands råsstoffer. Hendes bøger er solgt til oversættelse på flere sprog.

Med den amerikanske forfatter Karin ­Slaughter bliver det næppe mere blodigt og voldeligt. Det er, som om hver ny roman fra hende overgår den forrige i pinsler og rædsler. Således også med ”De smukkeste” om de to søskende Claire og Lydia, hvis liv er meget forskellige. Den ene er lykkeligt gift, økonomisk og materielt mere end velstillet, mens den anden er enlig mor, der knokler for at få enderne til at hænge sammern. De to havde en tredje søster, Julia, der som ung pludselig forsvandt og aldrig er dukket op. En traumatisk begivenhed for hele familien, der efter den hændelse nærmest faldt fra hinanden. Da Claires mand myrdes for øjnene af hende, bringer det de to søstre tættere på hinanden, og samtidig er hændelsen begyndelsen på en proces, der bringer begge søskende tæt på døden. ”De smukkeste” er en brutal historie om det smukke ydre, der dækker over den rene ondskab, med hvad dertil hører af rædsler, som den amerikanske forfatter så levende beskriver. Er man til den slags næsten ulidelige spænding, er man i godt selskab med Karin Slaughter.

Leif G.W. Persson: Bombemageren og hans kvinde.

Modtryk. 527 sider.

300 kroner.

I denne roman introducerer den svenske forfatter og kriminolog en ny hovedperson, Lisa Mattei, der er operationsleder i Säpo, Sveriges svar på Pet. Forekommer navnet bekendt for læsere af Perssons tidligere krimier, er det, fordi hun var elev af den legendariske Lars Martin Johansson, der var hovedpersonen i en række af Perssons allerbedste krimier, og som afgik ved døden i ”Den døende detektiv”. I ”Bombemageren og hans kvinde” får Lisa Mattei efterretning om, at et terrorangreb er undervejs i Sverige. I forbindelse med et større offentligt arrangement, hvor repræsentanter fra kongehuset er til stede, vil bombemageren formentlig slå til. En svensksudaneser er mistænkt, men uanset hvor meget han og hans familie sættes under overvågning, kan gruppen ikke finde et eneste spor, der begrunder mistænken om, at han skulle være en farlig terrorist. ”Bombemageren og hans kvinde” er spændende og interessant læsning om efterretningsvæsenets arbejde, og indimellem er der tegn på den underspillede humor, som gjorde Perssons bøger om Lars Martin Johansson så unikke.

MIE PETERSEN mie@k.dk

LÆSEFERIE „En aggressivt smuk, nådesløst længselsfuld roman.“

BERLINGSKE

WEEKENDAVISEN EKSTRA BLADET

EKSTRA BLADET

POLITIKEN

BØRSEN

DAGBLADENES BUREAU

BERLINGSKE

„Fremragende, sælsom roman.“ POLITIKEN

„Et gotisk mesterværk.“ THE GUARDIAN

LINDHARDT OG RINGHOF

„Stærk og underholdende.“ POLITIKEN

22 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Fodboldenglen er svævende i dansk litteratur Hvis nye generationer vil vide, hvordan det var at leve på den danske venstrefløj i 1970’erne, kan de blot læse Hans-Jørgen Nielsens roman ”Fodboldenglen”, som nu er genudgivet. Det hele står der. Samt en masse andet godt om fodbold og drengeliv på Amager

essay AF NILS GUNDER HANSEN kultur@k.dk

Forlaget Tiderne Skifter har genudgivet Hans-Jørgen Nielsens roman ”Fodboldenglen” fra 1979 som første bind i en ny serie af Evergreens, som det kaldes. Og det er meget på sin plads, for denne generationsroman (en ofte efterspurgt og sjældent udbudt genre) står i dag som en nyklassiker i dansk litteraturhistorie.

Den har vist sig at være romanen om den danske 68-generation og hele venstrefløjskulturen op gennem 1970’erne, og den udkom meget passende i den periode, hvor hele det politiske og revolutionære projekt for alvor røg ud i anfægtelse og aldrig blev sig selv igen, da 1980’erne gjorde deres indtog. ”Fodboldenglen” er også en bog om fodbold, et fænomen, der absolut ikke havde nogen relation til venstrefløjen, og det er med til at give bogen dens indre spænding og dynamik.

I 1973 scorede den danske udlandsprofessionelle Henning Jensen et fantastisk hovedstødsmål på Wembley Stadion i London. I en venskabskamp mellem de nye og de gamle lande i EF kastede Henning Jensen sig frem mod en aflevering fra fløjen, sendt indover af den engelske fodboldlegende Bobby Charlton.

Næsten naturstridigt og akrobatisk hang han i luften og headede den ind bag den italienske målmand, Dino Zoff.

Det ikoniske mål, der også blev et ikonisk foto, er flyttet ind i romanen. Her bliver det scoret af Frank, der var barndomsven med romanens hovedperson og fortæller, Frands. De vokser op sammen på Amager og spiller sammen i Fremad Amager og er ikke modelleret efter Henning Jensen, der var fra Nørresundby, men efter de danske landsholdsspillere Frank Arnesen og Søren Lerby, der brød igennem i 1970’erne, som purunge blev solgt fra Fremad Amager til Ajax Amsterdam og i 1980’erne blev en del af Sepp Pionteks dynamithold.

I romanen er det kun Frank, der kommer til udlandet, mens Frands, hvis talent ikke rækker helt så langt, i stedet bliver en intellektuel venstrefløjsprofil, et alter ego til forfatteren, der slår sine folder i sammenhænge, der

meget ligner datidens Information og Politisk Revy. Det skal dog siges, at Frands er en lidt gennemsnitlig, ramponeret og groggy udgave af virkelighedens Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991), der var en utrolig karismatisk og altfavnende, blæksprutteagtig kulturpersonlighed op gennem 1960’erne og 1970’erne.

Romanen har form af en dagbogs- og erindringstekst, som Frands skriver til sin lille søn i nogle efterårsmåneder i 1977. Efter skilsmisse, nervesammenbrud og indlæggelse forsøger Frands at finde fodfæste i et nyt kollektiv, hvor han blandt andet er weekendfar for lille Alexander, som han håber engang vil læse manuskriptet for at forstå sin far og dennes baggrund.

Vi ved fra starten, at sammenbruddet er udløst af nogle meget voldsomme begivenheder i forhold til vennen Frank, hvis liv er kuldsejlet, efter at han vendte hjem fra udlandseventyret som professionel. Men Frands sidder også og skriver i ”det tyske efterår” i 1977, hvor RAF-terrorismen kulminerer med bortførelsen af og mordet på Hanns Martin Schleyer fra den tyske arbejdsgiverforening og RAF-ledernes selvmord i fængslet. Disse begivenheder danner et dystert

bagtæppe for Frands’ refleksioner. ”Fodboldenglen” er suveræn i hele sin erindringsdel, hvor ”Franke” og ”Frandses” (de kalder sig FF ligesom den stærke øl) barndom og tidlige ungdom på stadion og i et arbejderkvarter på Amager udfoldes. De store årganges opvækst er virkelig både sanset, husket og gennemreflekteret, med fodbolden og livet derhjemme i gården som de stadige prismer. De mirakuløse øjeblikke i fodboldspillet (afleveringen, samspillet, målet) er tindeoplevelser og nådegaver, Frands kun kan drømme om på tilværelsens andre områder. Det er dér, hvor meningsfuldheden giver sig selv uden sprog, og uden at man skal arbejde eller gruble sig frem til den.

Fodbolden er i romanen også metafor for alt det, venstrefløjen har svært ved at begribe og nyttiggøre for den politiske sag og derfor helst afviser. Det karakteristiske for venstrefløjen i 1970’erne var, at den hele tiden baksede med, hvor meget af tilværelsen den nu kunne acceptere, indoptage og genbeskrive på sine egne præmisser uden at ”sælge ud”.

Den kvælende dogmatisme og ensretning var af en karakter, der kan være svær at formidle i dag. Den kan end-

og være svær at huske for os, der var unge dengang, men som vi dog gispede efter at komme fri af den omfattende kvælningsfornemmelse.

Da Frands kæmper med sin tiltagende politiske og personlige rådvildhed, melder et citat fra digteren Rilke sig umotiveret i hans bevidsthed: ”Hvem, hvis jeg skreg, ville høre mit råb blandt englenes ordener?”. Det fortvivlede råb efter mening for den enkelte bliver imidlertid i romanen ikke søgt hos Rilke og finkulturen, men i fodboldens engel.

Fodbolden (og hele Frands’ folkelige Amager-baggrund) er også det, hans kæreste og Alexanders mor, Katrin, har sværest ved at acceptere i sin tidstypiske sammensmeltning af dogmatisk venstreintellektualitet og kulturel overklasse fra det nordlige København.

Venstrefløjens formynderi over for og reelle isolation i forhold til arbejderklassen håndteres i romanen ondt og vellystent i alle forståelseskløfterne mellem Katrin og Frands, der i sin tidlige midtvejskrise vender sig stadig mere undersøgende mod sin barndom og alt det, han lod bagude, da han begyndte at høre jazz, gå i sweatere og senere være hippie i 1960’ernes store boblebad, inden den lange march ind i de partifor-

beredende grupper på venstrefløjen begyndte.

Seksuallivet er et stort emne i romanen. Katrin er i begyndelsen tiltrukket af hans lidt bissede adfærd, men da hun bliver aktiv i kvindebevægelsen, bliver også dobbeltsengen en politisk kampplads: Hvilke samlejestillinger er legitime? Frands og romanen grubler side op og side ned over seksualiteten og søger både historiske og psykoanalytiske forklaringer på hvorfor det dog er så vanskeligt med det dér ”pul”.

Seksualiteten er på en måde lige så svær at rationalisere og nyttiggøre som fodbolden, men hvor venstrefløjen hovedrystende afviste fodbolden, betragtede den i arven fra freudo-marxismen og den seksuelle frigørelse kønslivet som sit kerneland: Det skulle pinedød makke ret.

For yngre generationer må det være temmelig besynderligt at læse om, og kompositorisk og etisk skæmmer det romanen lidt, fordi Frands’ potensproblemer kommer til at fremstå som noget mere betydningsfulde end Franks totale familietragedie. Men bogen vinder samtidig ved det i historisk og psykologisk præcision: Så meget fyldte seksualiteten faktisk dengang og på netop denne uendeligt forgrublede måde.

0 Henning Jensen (i hvidt) scorer sit fantastiske hovedstødsmål i kampen på Wembley Stadion i London i januar 1973.

– Foto: AP/Polfoto.

Frands ender med at finde en form for fodfæste og sætter også på ny sin lid til venstrefløjen: ”Der er ikke andre at spille med.” Det håb blev ikke indfriet af virkeligheden. Venstrefløjskulturen kollapsede ved indgangen til 1980’erne, og Hans-Jørgen Nielsen døde i utide et par år efter Murens fald.

Men romanen står. Englen holder sig svævende i den nye danske litteraturhistorie.

K.E. Løgstrup sagde engang om Tage Skou-Hansens besættelsestidsroman ”De nøgne træer”, at hvis nye generationer ville vide noget om modstandskampen, kunne de blot læse den. Det hele stod der. På samme måde kan man sige til nye generationer, at hvis de vil vide, hvordan det var at leve på og under den danske venstrefløj i 1970’erne, kan de blot læse ”Fodboldenglen”. Det hele står der.

Hans-Jørgen Nielsen: Fodboldenglen. 242 sider. 250 kroner. Tiderne Skifter Evergreen

Jokum Rohde

Julian Barnes

Roman 164 sider. 225 kr.

Roman 202 sider. 269 kr.

TRIANGLEN

TIDENS STØJ

”En dyster skøn roman om en sæson i helvede, befolket af levende og døde.”

”Julian Barnes er en mester udi romankunst om historiske personer.”





Jyllands-Posten

Jyllands-Posten

”Spøgelsesromancen er fantastisk.”

♥♥♥♥ Politiken Vladimir Nabokov

ULVEN KOMMER Litterære essays 204 sider. 299 kr.

”En betagende fortælling.”

♥♥♥♥♥ Politiken

”En hel stribe fremragende essays.”

”Julian Barnes’ elegante, knugende roman om komponisten Dmitrij Sjostakovitj.”

”Ikke blot en mesterlig forfatter, han var også en fremragende læser.”

”En barsk og højkomisk beretning om totalitarismens brutalitet og om menneskeligt kujoneri. Den er også en smuk hyldest til kunstens sandhed og udødelighed.”

Weekendavisen

Weekendavisen

♥♥♥♥♥ Politiken

Information

SERIØS LÆSNING Martín Caparrós

Joris Luyendijk

770 sider. 398 kr.

En rejse ind i bankverdenens mørke

SVØMME MED HAJER

SULT

244 sider. 269,95 kr.

”Sublim ... Grundidéen, som Caparrós har undfanget, er noget nær genial: At følge sultens hærgen op gennem historien ... En original, oplysende og mangefacetteret komposition.”

”Det er unægteligt lidt af en bedrift at skrive en pageturner om bank- og finansverdenen, men det lykkes Luyendijk, da først katastrofebilledet for alvor tegner sig.”

Weekendavisen

Weekendavisen

Jonas Karlsson

FAKTURAEN ”Martín Caparrós har været i Niger. Og i Indien, Argentina og Sudan. Og i USA, hvor han analyserer landets fedmeepidemi ... man kan umuligt læse hans tour de force af en bog uden at blive både imponeret og berørt. Og ikke mindst harm.”

Roman 152 sider. 249 kr.

”Noget så umoderne som en moralsk fortælling om tidens systematiserede lykkejagt. Det er bevægende. Og skægt.”



Kristeligt Dagblad

TIDERNESKIFTER.DK

♥♥♥♥ Politiken

24 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Kvinder og veninder, der forsvinder og dukker op igen Elena Ferrante afslutter sit romanværk om veninderne Lila og Elena fra Napoli i suveræn stil. Alle aspekter af kvinders skjulte vrede, begær, ondskab, grådighed og frihedstrang kommer frem i lyset hos Ferrante

bog

888888 Elena Ferrante: Det forsvundne barn. Oversat af Nina Gross. 542 sider. C&K Forlag. ”Elena Ferrante” er måske navnet på den, der har skrevet denne fjerde bog i serien om to veninder fra Napoli. Ferrante skriver nemlig under pseudonym og har aldrig givet interviews. Hendes bøger handler om den lidelse, det er at blive sig selv.

Lige fra den første bog har Elena Ferrantes rigtige navn været en hemmelighed. Selvom medier og læsere har jagtet hendes sande identitet siden 1992, er hun forblevet anonym. Hun dukker ikke op til prisuddelinger, og hun ler (i sine få skriftlige interviews), når nogen foreslår, at hun er en mand. ”Jeg elsker de mystiske værker, både historiske og moderne, hvor forfatterens identitet er skjult,” siger hun selv og hentyder til Jane Au-

sten og Homer. Og sådan er det blevet: Hendes bøger taler for sig selv. Lige nu er ”Det forsvundne barn” nomineret til årets prestigiøse internationale Man Booker Prize, men hvis den vinder, dukker Ferrante altså ikke op.

Og netop tørsten efter frihed gennemsyrer Ferrantes bøger.

Romanværket om veninderne fra Napoli afsluttes med dette fjerde bind om ”Det forsvundne barn”, hvor drømmen om frihed bliver et truende fald.

For spørgsmålet er: Hvornår er et menneske lykkeligst? Når det er kendt og bundet – eller når det er usynligt og kan gå sine egne veje?

De fire Napoli-romaner er en smuk og mørk rejse ind i to kvinders sind og i venskabets psykologi. Den ene, Lila, er en naturkraft, en kompromisløs skønhed, der skælder ud på napolitansk dialekt og er i evig konflikt med alle.

Fortælleren Elena (der deler navn med bogens forfatter) er usikker og klodset og konstant bevidst om sine be-

WW Er man gået

grænsninger, og det er hende, der fortæller deres historie.

De to vokser op i 1950’ernes brutale Napoli, i et møgbeskidt mafiastyret arbejderkvarter. At blive voksen handler om at komme ud, at stige op, frigøre sig. Det lykkes dem, men kvarteret suger dem hver gang tilbage som en giftig magnet. Pigerne ser begge det geniale i hinanden, de skubber hinanden videre, og deres forhold er som et knudret symbiotisk krat af had og kærlighed.

I ”Det forsvundne barn” er Lila og Elena voksne, mødre og i gang med hver sin karriere.

Elena er sammen med barndomskærligheden Nino, der ved første øjekast er en sød, intellektuel nørd, men bag facaden en utro charlatan, der lyver sig fra kvinde til kvinde.

Elenas drøm er at blive forvandlet, anerkendt og hyldet af eliten – og imens er Lila et helt andet sted. Hendes vej er den seje, fra gennemtævet

trofæ-kone til politisk bevidst furie, på bar bund i tilværelsen, men i høj grad sig selv.

Lyder det som italiensk chick-lit eller en billig tv-serie? Måske i referat, men det er det modsatte. Ferrantes fascinationskraft ligger under fortællingens overflade; i det antisentimentale sprog, i dis­ sociationerne, i de ubevidste benspænd, figurerne udsætter sig selv for, i den rå og nøgne måde, forholdet til

glip af forfatterskabet indtil nu, kan man begynde med det kompakte og skøre skilsmissedrama ’Forladte dage’ fra 2003, en bog, der vibrerer af sindssyge, humor og vrede. Helt forfærdeligt og meget opløftende på én gang.

Læs hende.

børn, ægtemænd og familie bliver beskrevet på. Det er ufeminint og ægte fortalt, og alle aspekter af kvinders skjulte vrede, begær, ondskab, grådighed og frihedstrang kommer frem i lyset hos Ferrante.

Den litterære form er også gennemført; romanerne er konstrueret som en selvbiografi, men er det ikke. Der fortælles, som om forfatteren kan hoppe i tiden, frem og tilbage, men uden alligevel at vide alt – og romanerne farves gennem handlingen af en undergående strøm af forsvindinger og tab. Dukker, børn, veninder og kvinder forsvinder og dukker op igen, udsletter sig selv, gemmer sig, stikker af og smadrer deres tilværelse for at begynde en ny som usynlig.

Lige nu kan vi afvente Ferrantes næste bog, romanen ”Stranden om natten”, som hun skulle være færdig med her i 2016. Er man gået glip af forfatterskabet indtil nu, kan man begynde med det kompakte og skøre skilsmissedrama ”Forladte dage” fra 2003, en bog, der vibrerer af sindssyge, humor og vrede. Helt forfærdeligt og meget opløftende på én gang. Læs hende.

IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Liv i kunst og kærlighed Kirsten Thorup giver et stærkt og enerverende billede af et mor-datter-forhold ud over det sædvanlige

bog

888888 Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden. 462 sider.

299,95 kroner.

Gyldendal.

Når vi snakker om kærlighed, er det oftest i forbindelse med erotik og parforhold. Eller det er den guddommelige kærlighed. Vi kan godt snakke løst om vores mere eller mindre selvfølgelige kærlighed til vores børn, men det bliver sjældent temmelig dybt.

Det gør det til gengæld i Kirsten Thorups nye roman, ”Erindring om kærligheden”, der først og fremmest handler om et lidenskabeligt, men også uforløst forhold mellem en mor og hendes datter.

Moderen, Tara, er ikke nogen almindelig mor. Ligesom hun i det hele taget ikke er noget helt almindeligt menneske. Hun sætter konstant forholdet mellem galskab og normalitet på spidsen. Hendes personlighed er udflydende, og hun har svært ved

at holde sammen på sig selv.

Romanen bliver konsekvent nok også kun til brudstykker af liv, selvom den også fortæller det meste af hendes livshistorie fra barn til kvinde omkring de 70 år.

Tara bryder med barndomshjemmets lilleverden på Vestfyn og tager til København for at blive skuespiller.

Her lever hun sig så heftigt ind i rollerne, at der slet ikke bliver noget skel mellem hende og den, hun spiller – og det går galt. Bedre går det hendes datter, Siri, da hun som voksen bliver performancekunster. Det er en kunst, hvor den agerende netop bruger sin egen krop og lader sin egen historie og vrede være projektets energi.

Og vrede er der nok af hos Siri, for hun har følt sig svigtet af Tara, som godt nok har gjort, hvad hun kunne for skabe et hjem, men alligevel ikke har magtet det. Ikke fordi Tara har haft nok i at realisere sig selv, for dette selv står netop til diskussion, men fordi hun har været optaget af alt muligt andet, der har grebet ud efter hende og fan-

get hendes opmærksomhed.

Og Siri føler sig med god grund svigtet, fordi hun har måttet være den voksne, mens Tara har opført sig som et barn og haft svært ved at indtage rollen som den omsorgsfulde og tilstedeværende mor. De to har på en gang et symbiotisk forhold med en nærmest telepatisk forbindelse og et distanceforhold, der gør, at de ikke ser hinanden i årevis. Et stærkt billede på forholdet giver Siri, da hun laver en videoinstallation, hvori en høne bliver buret inde, lægger et æg og ender med aggressivt at hakke det i stykker.

For Tara er Siri hendes livs ulykkelige kærlighed. Forholdet mellem de to bliver ikke mindre problematisk af, at manden og faderen helt ansvarsløst kører sit eget løb og for det meste kun er til stede i deres liv som frustrerende savn og længsel. Som Tara har et uforløst forhold til datteren, har hun det også til de mænd, hun møder i sit liv, og som forsvinder igen, fordi de dør, eller hun mister forbindelsen med dem. Da hun har passeret de 60 år, har hun et

kort forhold til en pensioneret dirigent. Det udfolder sig særdeles melodramatisk, idet hans selvmord ligger og lurer.

De læser blandt andet Camus sammen og diskuterer selvmordet som svar på livets absurditet. Dette kapitel i bogen er smukt og elementært gribende og er i sig selv en slags svar på Camus’ spørgsmål.

Kunsten er netop en opstand mod døden og en konfrontation med al den angst og vrede, som nedbryder og paralyserer.

I ”Erindringer om kærligheden” fortæller Thorup historier, som giver mindelser om hendes tidligere forfatterskab. Man vender tilbage til 1940’ernes og 1950’ernes provinsielle Fyn, som hun beskrev i ”Lille Jonna”. Man repeterer ”Baby”, hvor de voksne agerer som børn. Og man genoplever træk fra ”Himmel og helvede” i form af en mystisk mor, der som en anden posedame lever på kanten af samfundet. Og man finder let ligheder mellem de voldsomme begivenheder omkring Verdensbankens topmøde i København i 1969 og drama-

tikken omkring demonstrationerne i forbindelse med Cop15 i 2009.

Begge disse begivenheder, hvor statsmagten gør vold på sine borgere, giver personerne nogle erfaringer, der åbner for en politisk og etisk bevidsthed. Og som kalder på en form for reaktion, som Thorups romaner også er. De er altid engagerede i samfundsproblemer på deres egen politisk kejtede måde, som gør, at de til gengæld virker stærkt. Dette er netop ikke politiske floskler og klichéer, men engagement, der vokser ud af identifikation med ofrene og af viljen til trods al afmagt at gøre et eller andet. ”Erindring om kærligheden” kan ses som et stykke performancekunst, hvor Thorup bruger af sit liv for at skabe tankevækkende kunst. Det er en roman, som balancer på kanten af det enerverende, fordi den igen og igen vender tilbage og fortæller om de samme konflikter i og imellem personerne. En gang imellem bliver det for meget.

Den er på en gang kronologisk fremadskridende og

fragmentarisk i sin skildring af Taras og Siris liv. Og så er den en gåde, hvad fortælleren angår.

For hvem er det, som fortæller historien, der begynder som en jegfortælling og ender med teksten til Siris performance med titlen ”mother/daughter”? Fortælleren er en afspejling af Taras ustabile og centrumløse psyke, men også af Siris formkraft og vilje. Fortælleren forener det skabende og det skabte, og så ejer fortælleren et fantasimæssigt overskud, der er i stand til at leve sig ind i og påtage sig andre identiteter.

For så vidt er romanen selv en ”lykkelig” forening af mor og datter, der giver hinanden liv og mening, og som ikke altid er dømt til at leve i parallelle liv ude af stand til at nå hinanden i kærlighed og kunst.

LARS HANDESTEN kultur@k.dk

Læs interviewet med Kirsten Thorup på side 4 i dette tillæg.

Sommerens bedste læseoplevelser

En klassiker – læs bogen, se filmen!

Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham “bitter” og “en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften! ”Hvis Ove var et parti, ville han få min stemme.” weekendavisen

elser

Et festfyrværkeri af et familiedrama ”Mesterligt: Den hollandske debutant Peter Buwalda holder sine læsere i en skruestik i et festfyrværkeri af et familiedrama sprængfyldt med sindsoprivende episoder og konstante overraskelser.” jyllands-posten ”Hollandske Peter Buwalda er blevet sammenlignet med amerikanske Jonathan Franzen. Hans anmelderroste debutroman, Bonita Avenue, der nu udkommer på dansk, er et komplekst studie i undergangens psykologi.” kristeligt dagblad ”Med Peter Buwalda befinder vi os i samme boldgade som Jonathan Franzen, Michel Houellebecq, m.fl. Mød familien Sigerius – excentrisk og med lasten fuld af lig!

Hollandske Peter Buwalda har fin sans for plot og karaktertegning.” berlingske

Rasende uhyggelig psykologisk thriller ”Baseret på en sand historie er en rasende uhyggelig psykologisk thriller om et venskab, der bliver skadeligt, men Delphine de Vigan vil andet og mere end at give et gys.” politiken ”Hvad sker der, når man har skrevet en international bestseller om sin families mest intime hemmeligheder? Delphine de Vigan giver sit bud i sin stærkt vellykkede metathriller om en skriveblokeret forfatter og hendes gådefulde veninde.” weekendavisen

Fremragende roman Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.

“Fransk biografisk familiehistorie ryster, bevæger og engagerer sin læser fra start til slut. Europæisk litteratur, når det er allerbedst.” weekendavisen “Fremragende fransk biografisk roman om skabelsen af en skrøbelig kvinde.” politiken ”Imponerende intens og smukt skrevet.

Viser et forfatterskab i højeste klasse.” jyllands-posten “Fremragende roman.” kristeligt dagblad

Ny domestic noir!

26 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Et hallucineret Island Den tidligere modtager af Nordisk Råds Litteraturpris Gyrdir Eliasson behersker sine virkemidler suverænt

bog

888888 Gyrdir Eliasson: Kobbermark.

Noveller. Oversat af Erik SkyumNielsen. 138 sider.

199 kroner.

Vandkunsten.

Inden for gyserfilmen bruger man det engelske ord ”suspense”, når man vil beskrive den særlige spænding, der opstår, når noget er uvist.

Sker det, eller sker det ikke?

Finder det sted, eller finder det ikke sted? Er det virkeligt, eller er det noget, hovedpersonen forestiller sig?

Eller noget, vi beskuere forestiller os? Med andre ord: Ved at skabe ”suspense” appellerer instruktøren til fantasien og alt, hvad den rummer af ustyrlige kræfter og lidenskaber.

Den 55-årige islandske forfatter og modtager af Nordisk Råds Litteraturpris i 2011 Gyrdir Eliasson er en mester i ”suspense”.

Hans romaner og ikke mindst noveller er alle sammen bygget op på denne dobbeltbundede eller surreelle virkelighedsskildring, hvor man som læser bliver i

tvivl om, hvad der egentlig sker. Eller om der overhovedet sker noget af alt det fatale eller mirakuløse, der lægges op til. Gyrdir Eliasson har udviklet genren til et nærmest søvngængeragtigt mesterskab. Søvngængeragtigt, fordi hans fortællinger befinder sig et udefinerligt sted mellem virkelighed og drøm, realitet og fantasi.

Forfatterens seneste novellesamling, ”Kobbermark”, er i den henseende ingen undtagelse.

Har man som undertegnede læst Gyrdir Eliasson igennem årene, indfinder der sig en vis genkendelse, men ikke gentagelse. Jo, stilen er den samme. Lakonisk, selvom den stedvis ventilerer en absurd humor i ubevogtede øjeblikke. Den samme type hovedperson. Et menneske, der som regel er helt alene, et barn, en voksen eller lige netop en person, stedt dér midtimellem, som drømmer sig ind i en anden eksistens.

Så gentagelsen og tilværelsens – og tekstens – monotoni transformeres til en overraskelse.

Gyrdir Eliasson fortæller i første person eller i tredje person, men hans eget forfatterjeg er altid synligt. I tonen, i den skarpt skårne lokalitet, der åbner for ste-

2 Gyrdir Eliasson transformerer Island og dets mennesker til magiske landskaber og figurer.

– Foto: Scanpix.

WWGyrdir

Eliassons noveller handler alle sammen om mennesker, der sættes fri.

dets ånd, i sprogets små forskydninger fra det konkrete plan til et underjordisk eller luftigt lag.

Naturen er og har altid været besjælet i Island. Menneskene det samme.

De 32 små noveller i ”Kobbermark” – lydhørt oversat

af Erik Skyum-Nielsen – er i realiteten ikke andet end anslag. Til noget større. Det raffinerede ved dem er, at dette skred mod en større, delvis ubegribelig verden finder sted i læseren, der stimuleres af forfatteren.

I novellen ”Oliebjerget” skubber en ung mand en gammel komponist i rullestol op ad en bakke en sen aften.

Det er et umage par. Den gamle vil ud af livet, den unge vil ikke trods alskens provokationer slippe ham fri og prisgive ham til intetheden.

De to passerer husene i den mørke by, hvor alle de andre mennesker sidder ”lænket til flimrende skærme, der viser et liv, som de længes efter, men aldrig vil kunne leve”.

Det er præcis det liv, men også den død, som mennesker længes efter – og frygter – som Gyrdir Eliasson gestalter.

Hans hovedpersoner slipper det lænkede og trælbundne skyggeliv og sætter fantasien og drømmene fri.

I realiteten er alle novellerne i ”Kobbermark” kunstner-

noveller. Teksterne handler i sidste ende om sig selv og deres egen tilblivelse.

Ved tilegnelsen og oplevelsen af dem, bliver man som læser medskabende. Det er præcis det, kunst og stor litteratur kan: ikke blot gøre mennesker passivt modtagende, men aktivt medskabende.

Gyrdir Eliassons noveller handler alle sammen om mennesker, der sættes fri.

Det skabende mirakel er ikke langt borte hos ham, men indfinder sig som afgørende begivenhed, der forvandler verden og den enkeltes sind.

I den afsluttende novelle med titlen ”Budbringerne” tager en mand livet af byens duer for at spise dem. Det bliver der sat en stopper for, til mandens sorg, til andres glæde, herunder jegfortælleren. For som han skriver med paradoksal underfuldhed: ”For mig var en by uden duer ikke et rigtigt sted. På en eller anden måde svævede alt i den tomme luft uden fugle.”

Helligånden er nærværende i beskrivelsen – og budbringer? Ja, det kan Gyrdir Eliasson selv være.

HENRIK WIVEL kultur@k.dk

Livslysten efter kz-lejren Péter Gárdos’ ”Feber ved daggry” er en fantastisk roman om troen på livet og fremtiden efter de mørke erfaringer i en tysk koncentrationslejr

bog

888888 Péter Gárdos: Feber ved daggry.

Oversat af Péter Eszterhás. 240 sider. 280 kroner.

Gyldendal.

Nogle bøger overbeviser på grund af deres æstetiske kvaliteter, innovative sprog eller fascinerende stil. Andre, derimod, sætter sig i fast i læserens hukommelse først og fremmest på grund af den uafrystelige historie, de fortæller.

Måden, de gør menneskelige erfaringer nærværende på.

Den ungarske filminstruktør Péter Gárdos’ debutroman, ”Feber ved daggry”, hører til sidstnævnte kategori.

Den er absolut velskrevet, men den bestikker ikke ved sit finurlige formsprog, men fordi den giver plads til en af de mest gribende historier,

jeg længe har læst. Som den gode filminstruktør, Gárdos er, skaber han billeder for læserens indre blik, som man ikke glemmer igen.

Romanen bygger på en sand historie. Den handler om forfatterens far, Miklós, der efter med nød og næppe at have overlevet en tysk koncentrationslejr ankommer til Sverige, hvor han sammen med nogle få hundrede andre jødiske holocaustoverlevende fra Ungarn får mulighed for at modtage støtte og lægehjælp. Miklós er ikke andet end skind og ben, og ifølge lægerne er hans lunger i en så dårlig stand, at han højst kan have seks måneder tilbage at leve i.

I stedet for at synke ned i depression over lægernes dødsdom begynder Miklós imidlertid at lave planer for sit liv. Han finder frem til adresserne på alle yngre ungarske kvinder, der ligesom han selv har overlevet de tyske koncentrationslejre og nu befinder sig i Sverige. Efterfølgende

skriver han 117 enslydende, poetiske breve til dem med en forhåbning om at etablere kontakt og – på et senere tidspunkt – at kunne gifte sig.

Og faktisk lykkes det ham med disse breves hjælp at opbygge et forhold til den 18-årige Lili, der som han selv bliver lægebehandlet i Sverige efter opholdet i en tysk koncentrationslejr. Deres brevveksling udvikler sig til en ægte kærlighedshistorie, og alle modstande til trods lykkes det Miklós og Lili at opbygge et fælles liv og sammen overvinde den overhængende dødsdom.

Romanen bygger på de breve, som Péter Gárdós har arvet efter sin fars død, og på de mange samtaler, han har ført med sin mor efterfølgende.

Den handler altså også om hans egen tilblivelse, om det gennemførte mirakel, at han selv kunne fødes ud af smerten og den død, som hans forældre mange år tidligere overvandt. Og samtidig er romanen et vidunderligt portræt af

WW Romanen er et

vidunderligt portræt af to stædige mennesker, der efter erfaringerne i koncentrationslejren har tabt deres tillid til Gud, men fortsat tror på menneskene, på socialismen og på en bedre verden.

to stædige mennesker, der efter erfaringerne i koncentrationslejren har tabt deres tillid til Gud, men fortsat tror på menneskene, på socialismen og på en bedre verden.

Og som er i stand til at

overkomme videnskabens dødsdom og de mørke erfaringer, som nær havde trukket dem begge ned i døden.

Henvendt til den svenske læge, der på grund af Miklós’ dårlige sundhedstilstand vil stoppe hans forhold til Lili, der sidder på et andet flygtningecenter i Sverige, udbryder Miklós blandt andet: ”Jeg respekterer Deres faglige kompetence (…) Lægevidenskabens sensationelle resultater (… ) Men nu vil jeg bede Dem så indtrængende som muligt om at lade os være i fred! Lad os have vores drømme! Giv os lov til at blæse på videnskaben!”.

Som historien vil, lykkes det de to at overbevise lægerne og at gøre videnskabens diagnose til skamme. Håb, kærlighed og poesi er stærkere end døden, lyder budskabet her. Og dermed overvindes ikke kun det nøgterne videnskabelige blik på romanens hovedpersoner, men især eftervirkningerne af de mørke år i tysk

koncentrationslejr. Godt nok taler de to elskende aldrig om deres erfaringer i lejrene – Miklós havde blandt andet til opgave at brænde bunker af lig fra mennesker, som nazisterne på bestialsk vis havde myrdet– men de finder, i modsætning til nogle af deres venner, tilbage til og ind i livet.

Gárdos arbejder efter sigende allerede på en film om sine forældres lige så usandsynlige som fascinerende historie.

Man kan forvente, at den ligesom romanen bliver et monument over livet, der midt i al gru og mørke kan overvinde selveste døden. Det vil være forkert at sige, at romanen kun er livsbekræftende. Den er også mørk, dyster og skræmmende. Men i sidste ende er den en sejr over alle former for ringeagt og fremmedfjendtlighed; et monument over livet, poesien og drømmens kraft.

MORITZ SCHRAMM kultur@k.dk

TID TIL DYBDE OG EFTERTÆNKSOMHED DET SENSITIVE HJERTE: Når alle døre står åbne

"Emilie Jahnnie Sigård betyder som psykolog og skribent meget for mange mennesker i deres rejse mod at blive hele..... hun kender dybet og det mørke, som mennesker rejser sig fra igen og igen, og som vi har brug for at blive mødt i. Af en der kender det og tør stå ved det. "

Majbritte Ulrikkeholm, forfatter og sanger “Og løber man gang på gang ind i kærester og venner, der overskrider ens grænser, kan man nærmest ikke undgå at konkludere, at man nok er uegnet til det følelsesgame. Hvis du genkender noget af dig selv i ovenstående beskrivelse – vil bogen ’Det sensitive hjerte. Når alle døre står åbne’ af forfatter, psykolog og kunstner Emilie Jahnnie Sigård være som et få et langt, forstående kram. “ Christina Bølling, Chefredaktør på Magasinet Psykologi 414 sider , 349 kr.

SØRGEKÅBE: fra sorg med angst til glæde med vemod

Bestil bøgerne hos din lokale boghandler eller køb dem på:

www.emja.dk

En stille, følsom og nærværende bog om sorg, der kan være til trøst for mange. Bogen behandler utallige aspekter af den hidtil oversete angst i sorgen. Psykolog Ingrid Diderichsen mistede for 8 år siden sin mand, og fandt at den tidløse sorg leves igen og igen. På den måde genopdages glæder, som kun er der, fordi den elskede har været til. Sorgen og hele hændelsesforløbet beskrives på en umiddelbar og ærlig måde, der åbner for en lang række af de følelser, sorgramte mennesker møder.

For alle der ønsker at forstå sorgens natur, men også hvordan en livsglæde, præget af vemod, gradvist kan findes efter en stor sorg.

102 sider, 169 kr.

FORLAGET EMIJA

Mens store dele af litteraturen – og kulturen med – har udviklet sig i en meningsløs retning, er blevet tømt for mening, og har distanceret sig fra læserne, så er det altids nærværende behov for retning og fortolkning blevet op til teologer og præster at udfylde.

Doris Ottesen Hjemlængsel – steder og fortællnger

Kristian Østergaard Mirakler og milepæle – 50 nedslag i åndshistorien

”Doris Ottesen er en elsket og efterspurgt foredragsholder og prædikant, der trækker en hale af ros efter sig overalt, hvor hun færdes. Også som anmelder på denne avis er hun højtskattet for sit vid og sin passionerede tilgang … der er meget at komme efter for alle med interesse i teologi og litteratur.”

Henriette Bacher Lind, Kristeligt Dagblad

”Mirakler og milepæle består af 50 litterære nedslag – fra Platon og Paulus til Jacques Derrida og Klaus Rifbjerg. Derudover bl.a. Mussil, Adorno, Løgstrup, Ernst Jünger, Solsjenitsyn og den nyligt afdøde Imre Kertész. Kristian Østergaard er underfundig, skarp og humoristisk. Let og lærd på samme tid. Østergaards prædikener er er noget af det bedste, der er udgivet i nyere tid.”

Dansk kirketidende, Ole Juul

Hjemlængsel er en treledet udgivelse bestående af livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger, der alle bidrager til, at man kan føle sig hjemme på stedet, i sindet og i tiden.

Sideløbende med sit virke som sognepræst er Kristian Østergaard en bemærkelsesværdig kristen kritiker i tiden.

Som forfatter af litterære, filosofiske og teologiske portrætter og pejlinger.

Kr. 249,-

Kr. 230,-

Se flere bøger på HOVEDLAND.DK

ÅBNINGSTIDER Tirsdag – søndag – kl. 11-17 Torsdag – kl. 11-18 Mandag lukket Sorø Kunstmuseum/Storgade 9/4180 Sorø/ T: 5783 2229sorokunstmuseum.dk/ www.facebook.com/sorokunstmuseum.dk

FINURLIG OG UNDERHOLDENDE ROMAN FRA BERLIN “Den drillende Nesser er mere end almindeligt underholdende, og samtidig udfordrer han de små grå.“ ★ ★ ★ ★ ★ Jyllands-Posten “Velskrevet og letflydende … grundtonen i bogen er lun og samtidig vemodig småfilosofisk i sin varme skildring og forsvar for dem, der er lidt langsomme.” ★ ★ ★ ★ ★ Nordjyske

EN KAMP MELLEM TO GENIER

A KASSEN EXTERIOR 5. juni - 28. august

“Sjældent har jeg følt mig så underfundigt underholdt og så grundigt taget ved næsen. Den hengivne hr. X er et brag af en spændingsroman.”

Weekendavisen

“Higashino er en minimalistisk mester og en begavet plotmager, der enkelt og overraskende sætter sin læser skakmat.” ★ ★ ★ ★ ★ Berlingske

SommerBøger 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Svedeture, næseblod og kvindeliv Hanne Richardt Beck har skrevet en krimilignende roman om kvinder i overgangsalderen og med ondt i livet. Det er en velskrevet og tænksom historie

bog

888888 Hanne Richardt Beck: Uforudsete hændelser. 400 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

Der er nogen, der siger, at puberteten er en frygtelig periode i et menneskes liv. Så skulle de bare prøve overgangsalderen! Her er der noget at komme efter med eksistentielle kriser og en krop, der går sine helt egne veje. Den sveder, bløder, bulner ud og tørrer ind– helt uberegneligt. Ikke til at forudse.

Hanne Richard Beck har skrevet en klog, indsigtsfuld og velskrevet roman om fire kvinder mellem 45 og 55 år, og de er netop dér i livet, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad man skal med det. ”Uforudsete hændelser” hedder romanen, og det uforudsete er der da også rigeligt af, selvom livet måske ellers kan tage sig temmelig forudsigeligt ud en gang imellem, når man er kommet så langt.

Der er den 11. september 2001, hvor terroristerne slår til i USA, der er Breivik i Norge og Omar el-Hussein i Danmark.

Det er alt sammen ikke lige til at forstå, og det sætter gang i ”grundangsten”. Angsten, der næres af meningsløsheden og uforståeligheden, og som sætter sig som en angst for, at tæppet kan

rykkes helt væk under en, og man ganske mister fodfæstet.

Oven i de ”store” uforudsete hændelser kommer det personlige liv, hvor hormonerne løber om hjørner med en, fortiden kommer bag på en, og fremtiden dårligt kan komme i gang for alle de hængepartier, som fortiden rummer. De tre kvinder, Tine, Susan og Astrid, har alle traumer fra barndommen og ungdommen, og inde i dem sidder en lille pige og hungrer efter kærlighed og anerkendelse. De er sårede af forældrenes skilsmisser og død og manglende evner til at give børnene den omsorg, de har brug for.

Den fjerde kvinde er en spansk efterforsker, Pilar, der undersøger en drengs mystiske død. Drengen forsvandt i 2001, netop som de tre danske kvinder sammen var på ferie på Mallorca og i nabohuset til drengen. Dengang kunne man ikke finde ham, og man kunne ikke finde ud af, om der var sket en forbrydelse, eller om han var druknet. Men i 2014 bliver hans skelet fundet ved et tilfælde, og så kører sagen igen. Pilar tager til København for at forhøre de tre kvinder, der ikke har set hinanden siden den ferie, hvor drengen døde.

Sådan set er ”Uforudsete hændelser” noget af en kriminalroman, men den er også meget mere end det. For samtidig med at Pilar arbejder på sagen om drengen, bliver efterforskningen også an-

ledningen til, at de tre kvinder tager sig selv og deres forhold op til revision. Susan betaler af på en gæld efter et krakket firma og bor hos sin gamle mor i provinsen. Hendes søn, som hun ikke har set i årevis, bor i Australien. Hun drømmer om at gense ham og om at skabe et nyt firma og komme ”hjemmefra” endnu en gang. Hun er – som det hedder – fanget i den midaldrende kvindes værste fælde: mellem gamle forældre og problematiske, voksne børn.

Tine er den yngste af de tre, og hun bor i et større bofællesskab og er blevet gestaltterapeut, uden dog at have meget styr på sig selv. Og Astrid er netop gået fra sin mand, som hun allerede skulle have forladt i 2001.

Hun flytter sammen med en læge i Bredgade i København, men har det svært med sine børn – ligesom han har det med sine.

Skilsmisserne fører så megen vrede, sorg og skuffelse med sig hos både ægtefæller og børn, at det ikke er til at bære for den, der har udsat dem for det. ”Uforudsete hændelser” handler da også om skyld. En skyld, som man må tage på sig, hvad enten man er terrorist i det store eller opfattes sådan i det små. Det er dog også en skyld, der kan være et resultat af fædrenes og mødrenes synder, og den er det langt sværere at stille noget op med.

Der skal forladelse til, og det er da på en måde også

0 Forfatteren Hanne Richardt Beck reflekterer i indlagte essayistiske afsnit over kulturen og det moderne menneskes livsvilkår. – Foto Scanpix.

dér, romanen ender. Med tilgivelse, tro, håb og kærlighed.

Men helt så enkelt er forløbet og slutningen så alligevel ikke, for det hele går ikke op i en højere orden, hvor alt forsones, og alt falder på plads i en gennemskuelig mening.

Igennem romanen har Hanne Richardt Beck indlagt små essayistiske afsnit, hvor der reflekteres over kulturen og det

moderne menneskes livsvilkår.

De afsnit fungerer ikke hver gang særlig oplysende, men det sidste sætter i hvert fald begivenhederne i perspektiv.

Menneskene er syge efter orden. Vi prøver på at holde ”verden i orden og orden på verden; begge dele er en opgave for guder, men vi har taget den på os”.

Til syvende og sidst er det

kun krimiforfattere, der kan få kabalen til at gå op – fordi de har lagt den baglæns.

Hanne Richardt Beck er ikke krimiforfatter, og derfor hersker der til sidst i romanen også en åbenhed, der er virkeligheden værdig. Her er plads til uforudsete hændelser.

LARS HANDESTEN kultur@k.dk

Verden, som den ser ud for en mindreårig asylansøger Den bosniskfødte Alen Meskovic skildrer livet i et dansk asylcenter set med en 17-årigs øjne. Det er der kommet en rørende roman ud af

bog

888888 Alen Meskovic: Enmandstelt. 320 sider. 299,95 kroner.

Gyldendal.

I sin debutroman, ”Ukulele jam” (2011), skildrer den bosniskfødte Alen Meskovic et år i en flygtningelejr i Kroatien i 1994 set med en 15-16-årig drengs øjne. Det kom der en ungdommelig roman ud af såvel i sprog som i livssyn. Meskovic fortsætter i ”Enmandstelt” fortællingen om Miki, der på egen hånd er flygtet til Danmark for at få asyl. Det er blevet til en røren-

de beretning, som især appellerer til yngre læsere, selvom ældre selvfølgelig også kan være med. Fremstillingen er frisk og ligefrem og rummer en god del energi og overskud, der kontrasterer det i og for sig triste emne.

Egentlig er det slet ikke Danmark, Miki vil til, men Sverige, hvor hans elskede og beundrede storebror allerede befinder sig. Men skæbnen – eller hvad det nu er – vil det anderledes, og Miki bliver ”taget” af de danske myndigheder på Københavns Hovedbanegård og kommer ind i det danske flygtninge- og asylsystem. Da Miki er alene og kun er 17 år, bliver han opfattet som en uledsaget, mindreårig asylansøger. Da hans fars fæt-

ter med kone og to børn allerede befinder sig i et asylcenter på Fyn, bliver han placeret dér.

Det vil sige, han flytter ind i den 14-15 kvadratmeter store container, som huser familien. Og det kan selvfølgelig ikke gå andet end galt med så mange mennesker på så lidt plads og med så store psykiske problemer, hele den uvisse flygtningesituation giver.

Og når man så oven i købet placerer både kroatere, serbere og bosniere i samme lejr, er der også lagt op til konflikt.

Det fine ved Meskovics roman er dens autentiske fremstilling af livet i et dansk flygtningecenter set med en ung mands øjne. Det er hans drømme og skuffelser, man

WW Det fine ved

Meskovics roman er dens autentiske fremstilling af livet i et dansk flygtningecenter set med en ung mands øjne.

følger på tæt hold. Og det er hans ukuelighed, som bærer både ham og historien fremad.

Han står i en ekstraordinær menneskelig situation, men er alligevel helt ”normal”: ”Et menneske kan miste et tag

over hovedet, sin hue, jakke eller hukommelse, men driften efter at forenes med det modsatte køn kan ingen tage fra én.” Ligesom man heller ikke kan tage hans lyst og glæde ved musik fra ham. Allerede første sommer i Danmark er han på Roskilde Festival.

Efter mange forhindringer møder Miki efter tre års adskillelse sin forgudede storebror, og det bliver til et smerteligt gensyn. Broderen er ikke længere den, han var engang, fordi borgerkrigens rædsler sætter sig i et menneske og forvandler det. Og det sted, hvor de voksede op sammen, er bombet i stykker eller besat af serbere. Broderen vil ikke tale om fortiden,

men insisterer på at se fremad og begynde forfra. Han foretrækker tavsheden frem for talen, som mange andre traumatiserede flygtninge.

Miki derimod fortæller jo sin historie i romanen, selvom modtageren ikke er tænkt med. Han fortæller bare, men han har også sproget til at gøre det. Miki har nemlig viljen og kraften til at søge sine egne mål, og han kæmper sig også frem til en plads på et gymnasium, så han kan komme videre i sit liv. Således er der også lagt op til endnu en roman om bosnieren Miki i Danmark.

LARS HANDESTEN kultur@k.dk

30 SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 11. juni 2016

Livets mening er at holde sig oprejst Jan Kjærstad har digtet et fabelagtigt epos om en slægt i det hypernationalistiske Norge, der bryder sammen og genopstår 2000 år senere i fremtidens Kina

bog

888888 Jan Kjærstad: Slægters gang.

Oversat af Camilla Christensen. 608 sider. 349,95 kroner.

Samleren.

Et af de mest ondskabsfulde mandeportrætter i litteraturen må være dét af Jonas Wergeland. Han er hovedpersonen i Jan Kjærstads store gennembrud, trilogien ”Forføreren”, ”Erobreren” og ”Opdageren”, der gennem tre bøger følger Jonas Wergeland, tvvært, damernes ven, verdensmand – og lidt af en selvglad nar, for at sige det kort.

Denne Wergeland beretter blandt andet i fuld alvor, at han har en magisk penis, der bringer kvinder i særlig ekstase. Jep, en klassisk mandlig fantasi, og man kan næsten høre Kjærstad grine i skægget.

Det er derfor med store forventninger, man sætter sig med Jan Kjærstads seneste roman, den 608 sider tykke ”Slægters gang”. Og han skuffer ikke. Fra begyndelsen er der en tør, underspillet humor i dialog og personbeskrivelser, men altid med denne dystre nordiske dobbelthed, hvor humoren ikke bliver brugt for sjov skyld, men for at sætte figurernes livsløgne og personlige tragedier i relief. Ganske ligesom hos Ibsen, til oplagt sammenligning.

Men først lægger Kjærstad ansigtet i alvorlige folder: Der er sket noget katastrofalt på jorden. Mere end én gang, i øvrigt. For denne historie fortælles fra Kina af et hold forskere, der omkring år 4000 e.Kr. har sat sig for at beskrive landet Norge, der engang fandtes i det område, der nu bliver kaldt ”Forum Europæum” eller vildmarken.

De tre kinesiske forskere researcher på Norge for at få styr på deres egen historie.

For i 1000 år har Long-dyna­ stiet regeret Kina smukt, og Long-slægten stammer altså fra Bohre-slægten, der udvandrede fra Norge i det 22. århundrede.

Og Kjærstad tager den helt ud, når de kinesiske forskere siger, at de vil undersøge: ”Hvad der gjorde, at Norge forfaldt som nation og til sidst blev udraderet.”

Frækt gjort – for er der noget, der kan få en typisk, nationalistisk norsk læser til at gyse, så er det disse ord.

WW ’Slægters gang’ er således ikke kun hyggelig slægtsfortælling eller syret fremtidsvision, men et kulturkritisk værk med en dyster spådom om den vestlige civilisations undergang som præmis.

Nu klipper romanen til april i 1940’erne, hvor Bohre-familien holder middag i Oslo. Der er andesteg på bordet og bedrag i korridorerne, primitive mænd, der tænker mest på at få sex, og begavede kvinder, der er bange for den truende krig. Som matriarken Rita Bohre tænker: ”Man skal aldrig undervurdere mænds forbløffende enkelhed.” Hendes ord opsummerer meget godt romanens take på de to

køn; mænd dør og skrider, kvinder føder og studerer videnskab.

Gennem Bohre-familien hører vi om Gandhi, Miles Davis, John F. Kennedy, og om Edvard Munch, Fridtjof Nansen og en stribe andre norske ikoner. Og hver gang man lige når at hengive sig til tidsbilledet af 1940, 1960, 2010 og så videre, så dukker kineserne fra før op og diskuterer højlydt deres forskningsmetoder, deres basis i mundtlige overleveringer, hvem der nedstammer fra hvem og så videre. Man får altså ikke lov at glemme, at tiden er fremskreden, og at nuet allerede er slut, og fortællingen bevæger sig mod en apokalypse.

Medlemmer af familien Bohre bliver omrejsende forfattere, radioværter, palæontologer og geniale musikere (der spiller med Joni Mitchell). Vi snakker altså kulturel overklasse, men også især den fritænkende klasse, der rækker ud efter lykken i det fjerne. Og det er netop evnen til at stå oprejst og flytte sig ud af det naturskønne, men betændt nationalistiske Norge, der bliver deres overlevelse. Stammoderen Rita drømmer om at skrive værket ”Fe-

mina Erecta” om den nye, stærke kvinde, og det er Ritas styrke, der sikrer deres overlevelsesevne.

Hvis vi skal være lidt gode ved Kjærstads gamle antihelt, Jonas Wergeland, så er der faktisk en del af ham i Rita Bohre. Og i dem begge er der en del af den kække Odysseus – og af Ibsens Peer Gynt.

Tilfælles har de modet til at bevæge sig væk, erobre nye verdener – og derpå komme tilbage og finde sig selv. I Ibsens nordiske odyssé ”Peer Gynt” fra 1867 flygter den selvglade Peer ud af landet, opdager alle verdener og erobrer alle kvinder, hvorefter han vender klogere hjem og opdager – sig selv.

Kjærstad lader også sine kinesiske forskere sige netop dét: at fremtidens overlevere er dem, der tør krydse grænser og har ”en åbenhed over for andre kulturer, en åbenhed, der længe var en undervurderet del af overlevelsesevnen”.

Forfatterens projekt skinner igennem både her og der, hvor Norge bliver kaldt ”en parasit, der har overlevet på kolonialisme”. ”Slægters gang” er således ikke kun hyggelig slægtsfortælling el-

ler syret fremtidsvision, men et kulturkritisk værk med en dyster spådom om den vestlige civilisations undergang som præmis. ”Slægters gang” placerer sig også midt i en strid og i en debat, der har buldret en tid; nemlig diskussionen om, hvad der er banebrydende litteratur. Og om styrkeforholdet mellem de to norske mastodonter, Jan Kjærstad og Karl Ove Knausgård.

I første kapitel af bogen siger de kinesiske forskere, at deres mål er at genfortælle de faktuelle historiske hændelser i en form, de kalder ”fiktionaliseret historie”, idet de plæderer for, at sandheden er nærmest, når læseren kan digte med og indleve sig. Deres apologi kunne være en diskret Jan Kjærstad-kommentar til en løbende debat om rigtig/forkert litteratur. For spørgsmålet er: Hvad er sand litteratur?

Skal et ægte værk danne en klassisk kontrakt, hvor læseren med åbne øjne køber fiktionen som præmis – og hvor mimesis (efterligning af virkeligheden) er metoden som hos Jan Kjærstad? Eller er det mest ægte en Karl Ove Knausgårdsk dobbeltkontrakt? En moderne form af selvbiografi-

0 Jan Kjærstads ”Slægters gang” placerer sig også midt i en strid og i en debat, der har buldret en tid; nemlig diskussionen om, hvad der er banebrydende litteratur. Og om styrkeforholdet mellem Kjærstad og en anden norsk mastodont, Karl Ove Knausgård.

– Foto: Leif Tuxen.

en, en reality-litteratur, der først hvisker læseren private hemmeligheder i øret, som var han en fortrolig ven, og derpå tvinger ham til at overveje, om denne ”selvbiografi” overhovedet er autentisk?

Det lader vi lige litteraterne skændes videre om i første omgang, for som læsere skal vi nu bare glæde os over ”Slægters gang”, en begavet, forlokkende og intens roman, en fiktion, der føles så virkelig, at man lever med til sidste side.

IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Kristeligt Dagblad bragte for nylig et stort interview med Jan Kjærstad. Læs artiklen på

k.dk/kultur

BØGER til dig

... livshistorier

Ny

Ny

FREDE MØLLER

Kaldet Frede Møllers baggrund og opvækst pegede ikke i retning af, at han skulle blive præst. Men en søndag morgen i 1963, da han var 15 år gammel, vågnede han og hørte kirkeklokken kalde: »Kom nu! Kom nu!« Det gjorde han så. Og lige siden har kirken og den kristne tro været omdrejningspunktet i hans liv.

Ud over at være en spændende livsskildring er bogen et stærkt vidnesbyrd om Guds uransagelige veje i et menneskes liv. Et liv, som for Frede Møllers vedkommende tog en helt ny og overraskende drejning den dag, han fulgte kirkeklokkens kalden.

298 sider 249,95 kr.

BØRGE HAAHR ANDERSEN

Duften af Edens have Børge Haahr Andersen har med »Duften af Edens have« begået endnu en samling velskrevne, finurlige og tankevækkende erindringsessays, hvor erfaringerne fra den lille verden ses i sammenhæng med Bibelens store og forunderlige verden.

186 sider 199,95 kr.

Ny

B R O D E R NAT H A N & DAV I D C U L R O S S

Kærlighed driver frygten ud

En egypters vej fra kærlighed til tilgivelse Broder Nathan voksede op under ydmyge kår i en egyptisk landsby, hvor hans far var præst. Da Nathan var seks år gammel, blev hans far på brutal vis blev myrdet af ukendte gerningsmænd.

Bogen er beretningen om hans vej fra had til tilgivelse. Broder Nathan er i dag selv evangelisk præst i Egypten.

200 sider 199,95 kr.

... til krop, sjæl og ånd

Ny

230 sider 249,95 kr.

UTE BUTH

Skabt som kvinde

Om identitet, seksualitet og selvværd »Sjældent har jeg læst en bog, der på så god måde hjælper mig til at se mit liv som kvinde fra Guds perspektiv. Jeg oplever mig både genkendt og udfordret af de bibelske beretninger og de personlige historier, forfatteren fremhæver.« Vibeke Sode Hjorth, leder af og redaktør på adamogeva.dk

196 sider 199,95 kr.

G A RY C H A P M A N

12 ting jeg gerne ville have vidst før vi blev gift De fleste af os bruger langt mere tid og mange flere kræfter på at forberede os til arbejdslivet end på at udruste os til et livslangt ægteskab.

Gary Chapman er forfatter til »Kærlighedens 5 sprog« og skriver om 12 udvalgte emner han gerne selv ville have talt med sin kone om, før de blev gift.

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

Ny

256 sider 199,95 kr.

OLE ANDERSEN

496 sider 299,95 kr.

THOMAS TEGLGAARD

Slutspillet om Israel

JOHN

Israel og Mellemøsten er i mediernes fokus. Israel er også i fokus i et stort antal fremtidsprofetier i Bibelen. Men er der nogen sammenhæng mellem det moderne Israel og de bibelske profetier?

Ole Andersen peger i denne bog på Israels betydning for hele verdens frelse.

Udgivet i samarb. m. Ordet & Israel

Thomas Teglgaard er aktuel med en ny andagtsbog til et år. Andagtsbogen »John« hedder sådan, fordi den fører læseren igennem Johannesevangeliet – og dermed tæt på verdenshistoriens vendepunkt: Jesus Kristus.

Forfatteren forener sine til tider vanvittige indfald med en dyb respekt for det bibelske budskab og en insisteren på at trænge ind i, hvad det betyder for os i dag.

Bibelens profetier og verdenshistorien

Et år med Johannesevangeliet

lohse.dk

Den unge forfatter taler med et vid og en troværdighed som en oldgammel vismand, der med tungt hjerte har betragtet menneskeslægten i mindst 100 år.

Weekendavisen

EN AF SVERIGES STØRSTE BESTSELLERE.



Smuk, stor, stærk og tankevækkende foruroligende.

Berlingske

♥♥♥♥♥ Dybt rørende.

En dramatisk kærlighedshistorie og en stærk, vedkommende skildring af de sidste besættelsesår. Af forfatterne til den populære serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.

Politiken

Historier til hængekøjen

Udkommer 24. juni 2016.



Denne roman skal kandidere til Årets Bog. Berlingske

♥♥♥♥♥ Politiken

 Jyllands-Posten

Enstående.

Information



En mesterlig roman.

Berlingske

VERDENS HURTIGST SÆLGENDE THRILLER. LÆS DEN INDEN FILMEN KOMMER.







♥♥♥♥♥

En fryd.



Kristeligt Dagblad Ekstra Bladet

Weekendavisen

Ekstra Bladet Politiken

Berlingske

En sand beretning om det år, hvor Robin Rinaldi udforsker sin seksualitet. Fra mandag til fredag har hun affærer. I weekenden lever hun monogamt med sin mand gennem 18 år.

Klar til et omsorgsfuldt los i jeansrøven med en feministisk glittersandal? Julia Lahme kridter skoen i den personlige, alvorlige, underholdende og bramfri debatbog ManiFest.