BøgerEfterår 2016

BøgerEfterår2016 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. NOVEMBER 2016

H.C. Andersen og den kristne tro

H.C. Andersens kristne tro er en konstant i hans forfatterskab, fortæller litteraturforskeren Johan de Mylius, der har skrevet bogen ”Livet og skriften” om H.C. Andersen.

SIDE 4

Med Jobs Bog som inspiration Bjarne Reuter har ladet sig inspirere af Jobs Bog til sin nye roman, ”Englene i Avignon”.

SIDE 10

Et helt lands undergang Den syriske forfatter Samar Yazbeks beskrivelser af sine rejser i Syrien er uafrystelige.

Det er et helt lands undergang, hun skildrer.

SIDERNE 12 OG 19

Da København blev hærget Peter Øvigs bog om BZbevægelsen er en veldokumenteret redegørelse for et dramatisk årti, da København blev hærget.

SIDE 20

Ny krimiserie fra svenske Arne Dahl Svenske Arne Dahl er aktuel med første krimi i ny serie.

SIDE 36

Et bankende hjerte for den lille mand

0 Den aktuelle bogsæson er præget af historiske værker og debatbøger, der sætter dagsordenen i samfundsdebatten. Men sæsonen 2016 har også bragt kritikerroste romaner fra etablerede og elskede forfattere. Læs i dette tillæg interviews, tendenser og anmeldelser af efterårets bedste bøger. – Polfoto.

Udgiv din egen bog Tryk

Distribution

Salg

Digitalisering

Markedsføring

Grafisk arbejde

FORLAGET UNDERSKOVEN Aps | 33 15 05 15 | Store Kirkestræde 1 | 1073 København K | forlaget@underskoven.dk | www.underskoven.dk

Hurtigt Fleksibelt Professionelt

Sangeren Bruce Springsteen har et bankende hjerte for den lille mand og en klædelig viden om egne begrænsninger. Læs mere om hans selvbiografi ”Born to Run.

SIDE 46

2 | BøgerEfterår2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Bøger sætter dagsordenen AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Et markant træk ved årets bogsæson, der kulminerer næste weekend med BogForum i Bella Centret i København, er, at bøger sætter dagsordenen for samfundsdebatten. Gang på gang ser vi, at en bogudgivelse rydder avisernes forsider og spreder sig på de sociale medier.

Vi har set det med Peter Øvigs bog om BZ-bevægelsen, der skabte stor debat. BZ’erne mente ikke selv, at Øvig fortalte den sande historie, mens andre mente, at Øvig bedrev vigtig historieskrivning ved at afsløre at voldeligt kapitel af Købenshavns nære fortid.

Jakob Scharfs bog om PET satte også dagsordenen en tid, ikke mindst fordi et fogedforbud inden bogens udgivelse satte offentligheden i større alarmberedskab end nødvendigt var. For som professor Tim Knudsen anførte i sin anmeldelse her i avisen, var PET-bogen ikke videre sensationel.

En lignende tur i mediekarusellen kom Karina Pedersen i, da kontroverser om hendes bog ”Helt ude i hampen” om svigt og de sociale myndigheder trak store overskrifter.

Det samme gjorde bogen om dronning Margrethe, hvis udtalelser om indvandring blev noteret og førte til fornyet debat. Og da Flemming Rose forleden udgav sin bog ”De besatte” om Muhammed-tegningerne og redaktionelle dispositioner på

BøgerEfterår2016-quiz 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kurverten ”Bogquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

3 Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest fredag den 18. november klokken 12. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 19. november.

3 De første to, vi trækker, får hver tilsendt en ACER Liquid Z330 smartphones til en værdi 799 kroner.

3 De to næste får hver tilsendt en Bellevueboks indeholdende et hotelophold til en værdi af op til 799 kroner.

Jyllands-Posten, mens han endnu var ansat, var offentligheden vidner til endnu et eksempel på, at en bog rydder både forsider og sendeflader.

Lad så ligge, at forlag åbentlyst spekulerer i størst gennemslagskraft for deres produkter ved at ”sælge bidder” af en bog til udvalgte medier, for sådan har det været længe.

Alle disse sager er forskellige, men tilbage står, at det er den gode gammeldags bog, som journalister, politikere og debattører vælger, når man vil have gennemslagskraft. I en undertiden kompliceret dans med de ”hurtige” elektroniske medier har den ”langsomme” gammeldags bog vist sin uundværlighed i denne bogsæson. Ingen Twitter-beskeder, Facebook-opdateringer eller ”sound bites” på tv kan hamle op med bo-

gens muligheder for at skabe en sammenhængende fortælling og argumentation, og læserne/offentligheden efterspørger fortsat netop dette: perspektiv, sammenhæng, viden, baggrund. Alt det, som bogen som medie kan.

At det så ikke var en bog og en ”normal” forfatter, der trak de allerstørste overskrifter i denne sæson, er undtagelsen, der bekræfter reglen. For da Det Svenske Akademi for nylig offentliggjorde årets nobelprismodtager i litteratur, ærede man en sanger og sangskriver fra det USA. Bob Dylan er med sit gigantiske tekstkorpus og sin originale fornyelse af lyrikken en værdig modtager af prisen, men det skabte en masse debat. For ”rigtig ”forfat-

ter er han jo ikke, mente mange.

Den snævre definition af litteratur har heldigvis fået sig et skud for boven i denne bogsæson. Hverken Flemming Rose, Peter Øvig eller Bob Dylan er ”rigtige” forfattere efter den snævre, skønlitterære og lidt romantiske definition, men nogle gange sprænger journalister og sangere rammerne for, hvad bøger og litteratur er.

På meget forskellig facon har denne sæson vist, at det skrevne ord lever, har det godt, og er fuldstændig uundværlig for en oplyst debat. God fornøjelse med bogtillægget, hvor vi præsenterer en række tidligere bragte interview, anmeldelser og tendenshistorier, og god fornøjelse J med bogsæsonen.

Quiz om BøgerEfterår2016 3 1. Hvad hedder Bruce Springsteens selvbiografi?

3 6. Hvad hedder Bjarne Reuters debutbog?

3 11. Hvem har skrevet digtsamlingen ”Omina”?

3 2. Hvem har skrevet ”Djævelen i hullet”?

3 7. I hvilken israelsk provinsby foregår David Grossmans nye roman ”En hest kommer ind på en bar”?

3 12. I hvilket land er Karl Ove Knausgård bosat?

3 3. Hvilket forlag er bogen ”Hvor flyver sjælen hen?” udkommet på?

3 8. Hvem har oversat ”Over grænsen”?

3 13. Hvem har skrevet bogen ”BZ”?

3 4. Forfatteren Ole Dalgaard skriver under et pseudonym. Hvilket?

3 9. Hvilket år blev Den Amerikanske Uafhængighedserklæring underskrevet?

3 14. Hvad hedder Jens Blendstrups nye roman?

3 5. Hvilket år er den japanske forfatter Haruki Murakami født?

3 10. Hvilket dagblad er Thomas Larsen journalist ved?

3 15. Hvad hedder Philip Kerrs nyeste krimi med detektiven Bernie Gunther i hovedrollen?

3 De to vindere af tredjepladsen får hver tilsendt et eksemplar af bogen ”Bag den kolde krigs tåger” af Samuel Rachlin til en værdi af 300 kroner og ”Glædens bog” til en værdi af 250 kroner. Begge bøger er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

Advents- og juletillæg Læs alt om decembertraditionerne fra pynt over mad til bøger, musik, julekort og samvær med familien i tillægget lørdag den 26. november.

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

CITA kompl ”hurtig er har gamm uundv sæson

KOM TIL FEST FOR LÆSEHESTE MED OS! Vi har 120 forfattere på Gyldendals scener til BogForum 2016



En vidunderligt velskrevet, moderne familiefortælling.

HISTORIEN OM OS, FORTALT AF VORES DRONNING.

♥♥♥♥♥♥ Mesterlig.

Politiken



Berlingske

Jyllands-Posten



♥♥♥♥♥

Bør blive obligatorisk læsning.

Politiken

♥♥♥♥♥

En smuk bog – dramatisk, medrivende, bevægende og oplysende.

Politiken

 Kristeligt Dagblad

En lille perle.

Jyllands-Posten

4 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Livets eventyr skal ses i evighedens lys

Johan de Mylius 3 Født 1944. Er dansk litteraturforsker, professor og dr.phil. Fra 1970 knyttet til Odense Universitet, fra 1988-2013 som stifter og leder af H.C. Andersen Forskningscentret.

3 Hans disputats ”Myte og roman” (1981) handlede også om H.C. Andersen, ligesom Andersen har været emnet for en række andre afhandlinger og udgivelser, blandt andet ”Forvandlingens pris” (2004) om eventyrene og historierne, men han har også forsket og skrevet om blandt andet Kierkegaard og Blixen, barok/oplysning, salmer og Morten Korch.

H.C. Andersens kristne tro på sjælens evige liv er en konstant i hans forfatterskab, fortæller litteraturforskeren Johan de Mylius, der er aktuel med bogen ”Livet og skriften” om H.C. Andersen

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Pakket ind i tætte, mørke buske står en mandshøj, lyserød gravsten i skyggen og strækker sig mod himlen på Assistens Kirkegård i København.

Det er formentlig Danmarks mest berømte grav. Og ordene, der er mejslet ind i stenen, er nok det nærmeste, man kommer H.C. Andersens egen trosbekendelse: ”Den Sjæl, Gud i sit Billede har skabt/ Er uforkrænkelig, kan ei gaae tabt;/ Vort Jordliv her er Evighedens Frø./ Vort Legem’ døer, men Sjælen kan ei døe!”

Det var H.C. Andersens eget ønske, at netop disse ord skulle stå på hans gravsten, og de lyriske linjer er – naturligvis – hans egne. Det er faktisk også de sidste ord i det sene digt ”Oldingen”, som han skrev kort før sin død.

Men troen på sjælens (og altså ikke kødets) opstandelse fulgte ham hele livet. For døden og troen på det evige liv optog H.C. Andersen fra de tidlige skolestile til de sidste digte.

Det fremgår også af H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius’ nye bog ”Livet og skriften – en bog om H.C. Andersen”.

Der findes gravsten, der er mindre end den bog. Men det over 700 sider lange værk er også et ambitiøst forsøg på at forstå forfatteren gennem forfatterskabet. Og en nøgle til at forstå Andersens romaner, digte og eventyr er at forstå, hvordan H.C. Andersen tolkede hele livet i et evighedsperspektiv med en klar forventning om, at livet ikke slutter ved døden: ”Døden er snarere et lysende øjeblik for Andersen. Dø-

den er lige så meget en tilblivelse som en tilintetgørelse for ham,” forklarer Johan de Mylius og tilføjer: ”Man ser det for eksempel både i ’Den standhaftige tinsoldat’ og ’Grantræet’, hvor både tinsoldat og grantræ bogstaveligt talt flammer op i dødsøjeblikket. Og både ’Den lille pige med svovlstikkerne’ og ’Den lille havfrue’ bliver løftet op til himlen, da de dør midt i deres ulykkelige liv.”

H.C. Andersen var nemlig sjæleskærende bevidst om, at livet er et eventyr, der ikke altid får en lykkelig afslutning – på denne side af døden.

Livet er ikke retfærdigt. Og derfor kan man kun forstå Gud som god, kærlig og retfærdig, hvis man betragter tilværelsen i et evighedsperspektiv med troen på, at alt nok skal arte sig i det hinsides, mente Andersen.

Johan de Mylius fremhæver i sin bog blandt andet en tidlig dialog mellem H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger, hvor de to store digtere skulle have diskuteret muligheden for livet efter døden.

Samtalen står hverken nævnt i Andersens dagbøger, breve eller selvbiografier.

Først i det sene essay ”Bemærkninger til Eventyrene” fra 1868 gengiver Andersen samtalen, men her skriver han dog, at den gjorde ”et dybt Indtryk paa mit unge Sind”.

Johan de Mylius anslår samtalen til at have foregået næsten 40 år tidligere – i 1828-1830. Men i 1868 husker Andersen altså tilbage på dialogen med sin ældre digterkollega: ”Vi talte om det evige Liv og Oehlenschläger henkastede de Ord: ’Er De saa vis på, at der et Liv efter dette.’ Jeg holdt fast i Forvisningen herom, grundet i Guds Retfær-

dighed, men brugte i min Udtalelse de uoverveiede Ord: ’Mennesket kan forlange det!’. Da vedblev han: ’Er det ikke igjen en stor Forfængelighed af Dem, at turde forlange et evigt Liv. Har Gud ikke givet Dem saa uendeligt Meget i dette Liv. Jeg veed,’ vedblev han, ’hvilken uendelig Fylde af Godhed han forundte mig; når jeg i Døden lukker mine Øine vil jeg taknemlig prise og velsigne ham; forundes mig da (oven i det) et evigt Liv, da tager jeg det som en ny uendelig Naade’.” ”’Saaledes kan De tale,’ sagde jeg. ’Gud gav Dem saa uendeligt Meget på Jorden, ogsaa jeg bør sige det, men hvor Mange stilledes ikke ganske anderledes i Verden, de kastedes herind med et sygt Legeme, en kuet Aand, førtes ind i de bittreste Forhold til Sorg og Savn, hvorfor skulle saaledes lide, hvorfor blev det så ulige fordelt, det var en Uret, og den kan Gud ikke øve, han vil give Erstatning, løfte og løse Det vi ikke kunde.’”

Selvom denne dialog altså kun er gengivet ét sted i Andersens mange skrifter, er der tale om en kernescene for H.C. Andersen, mener Johan de Mylius: ”Mens Oehlenschläger er humanistisk veltilfreds med tilværelsen og ikke forventer noget efterliv, er Andersen meget skarpere og ser tilværelsens uretfærdighed for sig.

Og når man tænker på den lidelse, nød og elendighed, som mennesker kan fødes ind i, må man nærmest forudsætte, at der findes et andet liv, der kan rette op på den ubalance, der findes i tilværelsen. Det er en gammel teodicé-tanke fra 1700-tallet, som Holberg også har udtrykt i sine Moralske Tanker. Det evige liv er en nødvendighed for at forklare tingenes tilstand i dette liv. Og det har Andersen altså allerede blik for som helt ung.”

På Andersens egen tid var det evige liv dog allerede blevet en fremmed tanke for mange kristne, hvor mange typisk mente, at der var en mening i alting nu og her. For man mente, at Gud dybest set stadig styrer alting, forklarer Johan de Mylius. ”Grundtvig talte for eksempel om Gud som menneskets altid tilstedeværende forbundsfælle. Grundtvig talte jo ligefrem om mennesker som Guds venner, men for Andersen er Gud mere fjern, ligesom tilværelsen er et betydeligt mere mørkt sted for en moderne ånd som Andersen. Men i evighedens perspektiv er der også liv, lys og håb for Andersen.”

H.C. Andersen vaklede tilsyneladende aldrig i troen på, at sjælen principielt er udødelig. Han troede på, at mennesket både består af et forgængeligt legeme og en udødelige sjæl. Og at sjælen er indblæst af Gud og derfor

principielt udødelig. ”Det er en tanke, som har optaget mennesker i tusindvis af år. Men i dag er sjælen og det evige liv mærkværdigvis nærmest ikke noget, man taler om længere i folkekirken. For siden P.G. Lind­ hardts opgør med tanken om det evige liv har man mest snakket om det evige liv som noget, der findes nu og her i øjeblikket. Og Andersens forestilling om, at sjælen principielt skulle være udødelig, er også noget af en anstødssten for kirken. For hvad skal man med frelsen, hvis sjælen principielt er udødelig? Men sådan så både H.C. Andersen, Ingemann og mange andre på sjælen.”

Ingemann fik jo også kritik af Grundtvig for ikke at tro på kødets opstandelse. ”Ja, og Andersen troede heller ikke på kødets opstandelse. Ingemann talte lidt satirisk om kødets opstandelse som ’ligenes opstandelse’, men for både Ingemann og Andersen var det sjælen, der rejser videre, når legemet dør. Og sådan tænkte Andersen fra sin tidlige ungdom.”

I den tidlige digtsamling ”Phantasier og Skizzer” fra 1831 har H.C. Andersen ligefrem et digt, der lidt prosaisk hedder ”Pauli Første Korinter 15, 42-44”. Hele det digt bygger på et citat af Paulus, der med datidens oversættelse sagde om legemet, der dør, at ”det sås i forkrænkelighed, det opstår i uforkrænkelig-

hed. Det sås i skrøbelighed, det opstår i kraft”. ”Der sås altså et naturligt legeme, men opstår et åndeligt legeme, og det er den kerne af kristendommen, som Andersen meget tidligt blev opmærksom på og holdt sig til livet igennem,” siger Johan de Mylius og peger på, at Andersen jo også fik det mejslet ind i sin gravsten, at vi er evighedsfrø.

Hvordan ser du selv på livet efter døden? ”Personligt ser jeg det lidt hen i retning ad H.C. Andersen, Ingemann, Blicher og mange andre. Jeg forestiller mig, at vi kun er på gennemrejse her, men egentlig hører til et andet sted. Det er kun i vores tid, at man er blevet så materialistisk, at man næsten ikke tør åbne munden og snakke om det, men det var naturligt for H. C. Andersen, at det evige liv findes. Og selv vil jeg da også gerne tro, at vi bliver løftet op mod livets, lysets og sjælens eller åndens udspring, som er Gud, når dette liv ender. Det er den rejse, som den lille havfrue foretager. Hun starter på havets bund, hvor sollyset kun kan anes, men ender med at blive løftet op over jorden mod ilden og lysets udspring.”

Således er sjælen – ifølge danmarkshistoriens største digter – ikke færdig med at rejse, når vi dør. ”At rejse er at leve”, skrev han og troede altså også på, at livet er en J uendelig rejse.

UdkommEr dEn 8. novEmbEr 2016

Et litterært portræt af rockpoeten Steffen Brandt

Tolstoj – aldrig før på dansk

Livet, døden og kærligheden Af Jesper Hougaard Larsen 208 sider | 238,- | E-bog 138,-

Evangeliet kort fortalt Af Lev Tolstoj 270 sider | 249,- | E-bog 149,-

Jens Blendstrup i ukontrolleret gendigtning af et af Bibelens mest absurde dramaer Ustyrlige sønner Af Jens Blendstrup Illustreret af Mette Marcussen 84 sider | 268,-

Køb bøgerne i boghandlen eller på eKsistensen.dK

Få SærTiLBUd Følg EksistEnsEn på FacEbook EllEr tilmEld dig vorEs ugEntligE nyhEdsmail på EksistEnsEn.dk

6 |Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Forfattere vil være historikere – med ret til at digte Historiske romaner er på mode, og forfatterne bruger gerne månedsvis på at studere historiske kilder for at genskabe datiden så præcist som muligt. Men enhver roman er også fri fantasi, og det kan skabe forvirring ”Helt overordnet skal man ikke regne med, at en historisk roman kun fortæller sandheden. Selv fodnoter kan være opdigtede, og det er tilladt. En romanforfatter har frie hænder, så længe han eller hun ikke digter imod kilderne, men kun med dem.

Det nytter ikke meget at forsøge at opstille grænser, for det er i selve grænseoverskridelsen og legen med grænsen mellem fiktion og fakta, at magien opstår,” siger Johnny Kondrup.

Den første rigtige historiske roman i litteraturhistorien er sir Walter Scotts ”Waverley” fra 1814. Herhjemme ses det første eksempel med B.S. Ingemanns ”Valdemar Seier,” fra 1826, der havde undertitlen ”En historisk roman”.

AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

De higer og søger i gamle bøger, forfatterne. Bruger time efter time i arkiverne, hvor de med notatblok og fotografiapparat studerer gamle, sprøde dokumenter med blegnet blæk.

Det er spor efter fortiden, de vil have. Spor, der viser, at lige præcis sådan lå slaverne stuvet sammen på skibene over Atlanten, og sådan lugtede der på et fiskemarked i middelalderen. Eller i en rendesten i 1700-tallets København.

Alle detaljer skal med, for det, forfatterne skriver, skal tilbyde læseren en oplevelse af at være der selv, som stod de i den rendesten eller lå på slaveskibet og hev efter vejret.

Velkommen til den historiske roman anno 2016! Bogen er ”historisk” og ”autentisk,” men samtidig fuld af fantasi.

Det sidste, fordi den er en roman og dermed forbeholder sig retten til frit at digte videre på historien.

Men mens den historiske roman altid har haft det forbehold, så bevæger forfatterne sig nu helt tæt på historien i en grad, så det måske kan blive svært at skelne mellem bogens handling og det, der virkelig skete.

Den historiske roman er en populær genre. Af nyere historiske romaner kan nævnes Mich Vraa’s ”Haabet” om Danmarks fortid som slavehandlende kolonimagt i Vestindien og Birgithe Kosovics roman om Erik Scavenius, ”Den inderste fare”. Også Ida Jessens ”En ny tid” og Maria Hellebergs ”Thomasines frihed” og mange andre kan komme med.

Men hvorfor er det, at forfatterne ikke bare kan holde sig til deres metier og digte alt, hvad de skriver, frit fra leveren? Og hvornår har man skrevet sig så tæt på virkeligheden, at det ikke længere er forsvarligt at lirke en lille hvid løgn ind?

Bjarne Reuters nye bog er en udløber af den research, forfatteren lavede til ”Løgnhalsen fra Umbrien” fra 2004.

Bogen handler om pave Clemens V – en virkelig historisk person – som skal rejse mod den hellige bro, Ponte il Duce, for at få renselse med hjælp fra en eksorcist, hvad der er opdigtet.

Bjarne Reuter har researchet i arkiver og på historiske steder for at ramme stemningen i middelalderens Sydeuropa præcist. For at bevare den nødvendige autenticitet

Fire typer historiske romaner 3 Dokumentarisk roman.

For eksempel Tom Buk Swientys historiske bøger, blandt andre ”Slagtebænk Dybbøl”.

3 Historisk roman med virkelig hovedperson. For eksempel B.S. Ingemanns ”Valdemar Seier” fra 1926.

3 Historisk roman med opdigtet hovedperson. For eksempel Sir Walter Scotts ”Waverley” fra 1814.

3 Historisk inspireret roman. For eksempel Kim Leines ”Afgrunden”.

KILDE: JOHNNY KONDRUP, PROFESSOR I LITTERATUR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

er en historisk korrekt ramme essentiel, mener han. Men derudover er ”Englene i Avignon” ingen fagbog. ”Jeg tror, at fiktionen ofte kan kreere en genvej til det, man på anden vis ikke kan skrive sig frem til. I arbejdet slog det mig, at den magi, jeg ledte efter, lå i legeringen skabt af fiktion og fakta.”

Man kunne jo vælge at skri-

ve om en fjern fremtid. Eller bare om nutiden. Men der er noget ved det historiske stof, som vækker lysten til at skrive, mener Bjarne Reuter. ”Jeg får foræret en ramme, som giver mig en digterisk frihed, som jeg ikke får, når jeg skriver om vor tid. 1314 var kirkehistorisk en brydningstid, den var voldsom og grusom og selve afsættet til den katolske kirkestat, vi kender i dag, og som – i min skildring – leverer en forudsætning for det opgør, som førte frem til Luther og Reformationen i 1517,” siger han.

Også forfatteren Ole Dalgaard, der skriver under aliasset Oscar K., har bevæget sig helt tæt på realhistorien i sin nye Luther-roman ”Viae Deus Audet Scire – Veje Gud tør kende”. Bogen er skrevet i samme sproglige stil som middelalderens og har forklarende fodnoter nederst på siderne.

Ole Dalgaard har brugt dagevis på at læse dokumenter om Luther, som han har fået adgang til i Wittenberg-arkiverne. Og han har læst om kristen mystik, geografi og vejrforhold på Luthers tid for at kunne give så nøjagtigt et billede som muligt. ”Det har faktisk været lidt ligesom at studere,” siger Ole Dalgaard.

Men han har også ”listet” noget ind, som slet ingen historisk sandhed har. For eksempel et par fiktive biperso-

ner. Og sidst i bogen fremgår det, at Luther på sit dødsleje læser en erotisk tekst af den kristne filosof Thomas Aquinas. Det står for Ole Dalgaards helt egen regning: ”Det forbeholder jeg mig retten til, for det er en roman, og jeg har et budskab, som jeg mener er vigtigt at få ud.

Det er, at vi så ofte sætter Luther i bås som fornuftsteolog.

Mit greb er at vise, at Luther også var et følelsesmenneske,” siger han.

Men det er noget rod, at romaner forsøger at ligne ”rigtig” historie, mener Claus Møller Jørgensen, der er lektor i historie ved Aarhus Universitet. ”Man kan let komme til at få fornemmelsen af en slags gidseltagning. Hvorfor skriver forfatterne ikke bare noget, der er helt og aldeles opdigtet? Hvorfor skal en historisk person tages som gidsel i en historie, der alligevel bare er opfundet?”.

Birgithe Kosovics bog om Erik Scavenius, ”Den inderste fare”, vakte i Politiken undren hos historikere for på den ene side at fremstille Scavenius’ bedrifter faghistorisk korrekt og på den anden side fremstille den tidligere statsminister som en mand med et lystigt sexliv og en meget stor libido – noget, der ikke findes kildemateriale om.

Det er fint, at forfatterne går i arkivet og dyrker dét for

at sætte en scene, på samme måde som en rekvisitør leder efter tidssvarende rekvisitter til et teaterstykke, der foregår i en anden tid. Men det er vigtigt at vise, hvornår noget i handlingen er det pure opspind, ellers skaber det forvirring, mener Claus Møller Jørgensen. ”Der ingen tvivl om, at historiske romaner har betydning for, hvad folk tror om fortiden. Fordi de er så læste, simpelthen. Når man tænker over det, er det en pakkeløsning, hvor alting er mudret sammen. Man har ikke en afdeling for rene fakta og ren fiktion. Og skelner læserne rent faktisk? Det er et genremiks, som kræver, at man helt klart deklarerer, at her er tale om en roman,” siger han.

At lokke læserne til med ”autenticitet” er dog et trækplaster, forfattere har brugt siden 1700-tallet. Af den banale grund, at virkelighedens historier ofte er mindst lige så gode som dem, man selv finder på, forklarer Johnny Kondrup, professor i litteratur ved Københavns Universitet. ”Der ligger et kolossalt og inspirerende stof. Samtidig har nogle forfattere brug for begrænsningen. De søger virkelighedsstoffet, fordi det giver en modstand, og finder, at rammerne forløser det kreative potentiale bedre, end hvis man havde fuld frihed,” siger Johnny Kondrup.

Man kan godt blive forvirret, men forvirringen er også en del af legen, påpeger han.

I dag bruges den historiske roman mest af alt til at få os til at tænke over fortiden. Et godt eksempel på det er Mich Vraas nye roman ”Haabet”, om hvilken forfatteren selv skriver, at ”han ikke er historiker”, og at det ikke har været hans ærinde at starte en debat om Danmarks slavefortid i Dansk Vestindien. Men det er altså sket alligevel, og forfatteren har til Politiken udtalt, at han finder det på sin plads med en undskyldning for den kynisme, hvormed Danmark indgik i den verdensomspændende slavehandel i kolonitiden.

Man skal i virkeligheden ikke være så bekymret for, om læserne af de historiske romaner kan finde hoved og hale i fakta og fiktion, mener Johnny Kondrup. ”Vi har en elementær lyst til at læse om den virkelighed, vi befinder os i. Det viser sig blandt andet i, at historiske romaner og biografier er meget læste genrer, og jeg tror, at det skyldes, at de tilbyder en fortolkning af den virkelighed, der kan opleves meget fragmentarisk. I realhistorien er alting brudstykker, afbrudte forløb og løse ender. Litteraturen tilbyder en mening i alt det uoverskuelige,” påpeger han.

Mens historikere må finde sig i at være bundet på hænder og fødder af at vise, hvordan verden engang var, kun gennem de kilder, der er til rådighed, kan romanforfatterne selv lege med de manglende brikker i puslespillet.

Og så kan det godt være, at det ikke er sandheden, de får frem. Men måske er det noget, der næsten er vigtigere, mener Johnny Kondrup: ”Det er et helt elementært J meningsbehov.”

LØRDAG kL. 11.00

LØRDAG kL. 12.20

LØRDAG kL. 13.20

aNNE SoFiE haMMER

kENNETh Bøgh aNDERSEN

lUciNDa RilEy

FoRTælliNgER DU vil DElE MED aNDRE

LØRDAG kL. 14.00

LØRDAG kL. 14.40

LØRDAG kL. 16.20

aNDERS MaTThESEN

loTTE kaa aNDERSEN

SoFi okSaNEN

Mød disse og mange flere af vores forfattere på Bogforum

UNDER URET

LØRDAG kL. 17.20

sØnDAG kL. 13.40

sØnDAG kL. 15.40

JENS BlENDSTRUp

aNNE B. RagDE

MaRia hEllEBERg

8 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Amazoner kan også være bange Hvad gør man, når man får et varsel om, at noget vil ske? Forfatterne Naja Marie Aidt og Mette Moestrup benyttede lejligheden til at skrive en bog, hvor de spørger til, hvad kvindelig styrke er 2 ”Der er en masse myter omkring amazonen, men vi forsøger at lave vores egen amazone, som også er en amazone, som tvivler, og hvis radikalitet hun også betaler dyrt for. Hvad koster det hende at kæmpe?”, siger Mette Moestrup (th.), der sammen med digterkollegaen Naja Marie Aidt har udgivet varselsdigtene ”Omina”.

– Foto: Jens Wellding Ølgaard.

AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

En sen forårsaften i 2014 sad Naja Marie Aidt på en altan i København og fik slynget digte ind i hovedet.

Forfatteren var ved at udgive collagebogen ”Frit flet”, der var skrevet sammen med digterkollegaen Mette Moestrup og dramatikeren Line Knutzon, og var egentlig bare gået ud på terrassen for at ryge sig en stille cigaret. Alene.

Men som hun sad der og så, hvordan skyerne trak sammen over hende, skete der noget, som ikke var sket før.

Ordene kom væltende, sendt fra en sortgrå himmel. ”Jeg skyndte mig ind for at skrive det ned, men jeg fattede intet af, hvad det var, jeg skrev. Jeg oplevede det som tegn, som varsler om, at noget skulle ske, men jeg forstod det ikke,” siger hun.

Aidt sendte digtene til Mette Moestrup med kommentar om, at hun fandt digtene ildevarslende. Den nat tog en bunke varselsdigte, skabt af en digterkorrespondance tværs over Atlanten mellem Moestrup i København og Aidt, der til daglig bor i New York, form. Varselsdigtene er nu udkommet under titlen ”Omina” og er skrevet i varslernes sprog, som det kendes fra gammel tid. ”Omina” er da også latin og flertal af formen omen, der betyder varsel og også findes på dansk.

Naja Marie Aidt og Mette Moestrup har ikke set hinanden siden maj, hvor de mødtes i New York for at gøre bogen færdig efter to års arbejde. Nu mødes de en oktoberdag i København. ”Det, der er med varsler, er, at de fortæller os, at noget skal ske. Men hvad, det ved man ikke. Så man søger efter mening: Hvad er det, der skal ske mig?”, siger Naja Marie Aidt, og Mette Moestrup supplerer: ”Et forvarsel forårsager ikke. Forbindelsen mellem årsag og virkning er brudt ned, men det betyder jo stadig noget.”

De to er tætte venner og kommunikerer mange gange om ugen, på trods af at de sjældent ses fysisk. At digte på tværs af tidszoner føles naturligt, og at de aldrig bliver irriteret på hinanden, fastholder de. ”Vi har jo hver sin stemme, men ingen af os kunne have skrevet bogen alene. Der opstår noget nyt, nogle nye figurer, når vi skriver sammen,” siger Mette Moestrup.

Da Mette Moestrup skulle svare på Naja Marie Aidts ildevarslende digte fra terrassen, blev en amazone en del af svaret.

Amazonen, kendt fra det græske sagnfolk af stærke kvindelige krigere, er nu endt som hovedperson i ”Omina”.

Selve ordet kommer fra græsk ”amazone” og siges at betyde ”uden bryst”, fordi amazonerne ifølge myter allerede som helt unge fik afskåret deres ene bryst for at kunne spænde en bue ordentligt. På Statens Museum for Kunst står en statue, ”Styrtende amazone”, af Helen Schou fra 1938, hvorfra en nøgen kvinde falder af en hesteryg. Og det er den statue, der har sat tanker i gang hos Mette Moestrup. ”Vi kender amazonen som én, der har meldt sig ud af samfundet. Og som feminist.

Der er en masse myter omkring amazonen, men vi forsøger at lave vores egen amazone, som også er en amazone, som tvivler, og hvis radikalitet hun også betaler dyrt for. Hvad koster det hende at kæmpe?”. ”Dette skal handle om hjertets hårdhed, og dette skal være blødt som et afskåret bryst,” skriver Moestrup i ”Omina” med henvisning til det kors, en feminist, der har principper, også må bære. ”Jeg har tit arbejdet med bryster i min poesi, med amning og truslen om brystkræft. Men det her, det var så radikalt og knyttede an til den feministiske kamp. Hvad koster det én at opretholde den kamp? Hvis man hver morgen vågner op og skal kæmpe for et paradigmeskifte. Det har kostet for nogle af dem, jeg har kæmpet med.

Hvorfor går nogle ned med stress? Hvorfor falder man ned fra hesten, for nu at blive i sproget. Den sårbarhed skal frem. Der var en ung femi-

nist, der for nylig sagde til mig: ’Jeg ved godt, jeg bør være stærk. Men nogle gange er man bare så træt, så udmattet.’” ”Der er sorg og ensomhed i amazonen også, ikke kun vrede. Sorgen over, at det ikke sker, det, man kæmper for.”

Bogen er bygget op således, at Naja Marie Aidts amazone kalder på højresiderne, på venstresiderne svarer Mette Moestrups. Der er intet ”jeg” til stede, heller intet ”vi”. Til gengæld er der et ”du”. I virkeligheden er der måske to amazoner til stede i bogen, eller her på kontoret, som skiftes til at svare hinanden.

Der er flagermus, hunde og ikke mindst heste i ”Omina”s varsler. Et føl og et kuld kattekillinger, der får en krank skæbne. Der er ingen mænd i bogen. Punktum. ”Men den handler jo grundlæggende om eksistentielle valg, og netop derfor vil jeg mene, den kan læses af mænd,” siger Aidt. ”Det her er også et nej til egoet. Det individuelle er ikke et interessefelt, det har intet med autofiktion at gøre.

Det er eksistentielt på en anden måde, fordi det refererer til arketyperne og dermed det, der er fællesmenneskeligt. Vi andre har jo sådan set også læst så mange bøger af mænd om mænd og fået noget eksistentielt ud af dem,” griner Mette Moestrup, før hun bliver alvorlig. ”Amazonen kæmper for en sag. Og det er der jo også mange mænd, der gør.”

Mens Mette Moestrups amazone med sin brynje og sit lændeklæde er båret af radikalitet og kamp, men også

omkostninger ved kampen, så er Naja Marie Aidts med Jane Austen-agtig løvparaply under trækronerne båret af tvivl og ødelæggelsestrang. ”Det er den meget kontrollerende kvindefigur. Kvinden, der tror, hun kan kontrollere sig til alt og kontrollere sig til perfektion. Mit spor handler om en tvivl over for den måde at leve på, når det pludselig ikke virker mere.

Den frustration, det skaber.” ”Det er en kvinde, som har kørt derudad hele sit liv, men som må stoppe op ufrivilligt.

Hjertechakraet er lukket, hun er stivnet, men hidsig og rastløs og slår sig i tøjret. Uden at vide, hvad hun skal stille op.

Det kan man fortolke på mange måder. Det kan være, når børnene flytter hjemmefra, og man ligesom er færdig med den del af livet. Eller skilsmissen. Livets opbrud giver den rastløse energi.”

Begge deres amazoner taler om det, der skal ske i ”Hestens år”, 2014 i kinesisk astrologi. Et år, der siges at have vilde energier, og som kinesiske forældre har ønsket, at deres børn skulle fødes ind i. ”Det er et enormt voldsomt år, hvor der kan være stor fremgang. Men der kan også ske frygtelige ting,” siger Aidt.

det rum og få hul på det, man ellers ville have smidt fra sig, som var det brændende,” siger Mette Moestrup.

Opsøger man det farlige ved at skrive farligt? Tænk nu, hvis det afskårne bryst varslede brystkræft, begyndte de at spørge sig selv. ”Vi har følt os meget ramt af de nedskrevne varsler, man har haft. Og det, at man så er nødt til at udføre ritualer for at afværge, at noget ondt skulle ske. Og vi har også bevæget os ud i nogle underlige ting,” siger Naja Marie Aidt og fortæller om et ritual med et æg, de på et tidspunkt bar ud på Aidts terrasse indpakket i stof, for at det kunne få månelys, med ordene ”bevar vores bryster hele og raske”. ”Min 14-årige søn var sådan: ’Hvad laver I?’,” griner Aidt. ”Ritualet og besværgelsen er i alle religioner. Jeg er selv vokset op med den slags i Grønland, og det er jo også en form for ritual at skrive en bog. Jeg fik et varsel, som jeg følte kom ude fra universet eller fra jorden selv, og jeg tror i sidste ende, at varslet handlede om, at denne bog skulle skrives. At vi skulle gå ind i et blik på kvinden, hvor hun ikke er offer for nogen,” siger Naja Marie Aidt.

På samme tid, som de er glade for ”Omina”, har de også været bange for den. De har fået kontakt med nogle uhyggelige billeder i deres egne sind gennem varselsdigtene. ”Jeg kunne indimellem få kuldegys over min egen association og tænke: Føj, hvad er det, du har gang i? For eksempel det afskårne bryst. Vi hjalp hinanden til at blive i

Man kan ikke konstant gå og være rædselsslagen for sorte katte og stiger. Men varslerne har en rolle at spille, også i en videnskabelig og rationaliseret verden. På samme måde som religion kan være det for nogle, er varslerne et forsøg på at give det meningsløse mening, mener Naja Marie Aidt. ”Det er mekanismen med,

at du tænker på en person i dagevis, og så ringer personen pludselig. Det er en form for fælles bevidsthed, som jeg egentlig ikke tror er så mystisk,” siger Naja Marie Aidt.

Regnen udenfor er stilnet lidt af, og kaffen på koppernes bund er tørret ind til halvmåneagtige formationer.

I slutningen af den lille grå bog bliver amazonerne håbefulde: ”What’s not to love under den skyskjulte sol?”, spørger den ene. Den anden siger ”Glem mig” og drømmer om et utopia, som hun kalder ”amazonernes land”.

Men hvad håber de to forfattere ved mahognibordet for deres amazoner, som de nu har givet nogle af livets knubs? Kan de formulere et håb for dem?

Naja Marie Aidt væver lidt, før Mette Moestrup fanger hendes blik fra den anden side af bordet. ”Jeg kan godt,” siger hun og former tre korte strofer med læberne: ”Jeg håber, du bliver mindre ensom.

Jeg håber, du bliver bedre til at passe på dig selv.

Jeg håber, du vinder,” siger hun, og Aidt nikker. ”Jeg er enig med Mette. Det J var det, jeg ville sige.”

Amazone 3 I den græske sagnhistorie et mytisk folk langt mod øst, kun bestående af kvinder. De fik børn med mænd fra nabofolkene, men kun pigebørnene fik lov til at leve; de fik en streng, militær opdragelse. I antik kunst ses amazonen ofte ridende til hest eller som bueskytte med blottet bryst.

KILDE: GYLDENDALS STORE DANSKE

ProRex på BogForum · stand C3 - 027 Flygtning i Europa Mød Kari Fure på ProRex’ stand C3-027 lørdag kl. 11.00, 15.30 og 17.00.

Fag- & DebatScenen lørdag kl. 14.00: Journalist Thomas Ubbesen, forfatter Jens Chr. Grøndahl og redaktør Kari Fure diskuterer den aktuelle flygtningekrise i Europa.

Tre debattører med hver sin vinkel på samme sag mødes på BogForums Fag- & DebatScene lørdag kl. 14.

Dagbladsredaktør Kari Fure tager udgangspunkt i sin bog PÅ FLUGT, der er en fortælling om møder med mennesker, der står midt i de store dramaer. Hun har talt med flygtninge og kirkeledere, politikere og mennesker, der vover livet for at hjælpe.

Hun har også talt med orientalske

Glimt af Gud

I sin nye bog interviewer Inge Merete Gross 25 mænd og kvinder om deres erfaringer med Gud. Hun spørger ind til det, vi ellers ikke taler om.

Nogle kommer fra folkekirken, andre fra frikirker og nogle har overhovedet ingen kirkelig baggrund.

For flere er bevidstheden om Gud helt ny. For andre har den været der så længe, de kan huske. Hver især åbner de for, hvad nogle af dem al-

Biskop Steen Skovsgaard skriver i sit forord til bogen: På flugt gør os langt klogere på den konflikt, de krige og grufulde forfølgelser, som har fundet og finder sted i og omkring Syrien og Irak. Men først og sidst efterlader den læseren med et hjerte fyldt

– Kari Fures bog er et hårrejsende og usædvanligt indsigtsfuldt indblik i den katastrofe, der udfolder sig i Syrien og Irak i disse år, hvad angår de kristnes stadig mere forfærdelige situation, skriver journalist Klaus Wivel .

· 199,95 k r.

Kari Fure

Kari Fure sætter de enkelte skæbner ind i en politisk og historisk sammenhæng. Hun trækker linjerne tilbage til folkemordet i Tyrkiet for hundrede år siden for at afdække, hvorfor de religiøse modsætninger i Syrien og Irak blev så voldsomme.

Fure har også mødt mennesker, som drømmer om tryghed og sikkerhed i en selvstyrende provins for kristne og andre minoriteter på Ninevesletten i det nordlige Irak.

af medynk. Man er ikke den samme efter endt læsning.

294 sider

kristne, som søger en ny tilværelse i Tyskland og Skandinavien.

drig før har fortalt til noget menneske: hvor og hvordan de har mødt og møder Gud.

Fredfyldte tanker · Tidløse tanker

I bogen medvirker bl.a. skuespiller Bodil Jørgensen, journalist Anders Laugesen, direktør Lars Juhl, malermester Palle Rishøj, sagsbehandler Maj Petersen, speciallæge Dorrit Balslev Brøndum, Christianiapræst John Andersen, kunstner Lisbet Bernitt Birk, skoleinspektør Hans Melchiorsen, sekretær Birgitte Nielsen, mellemleder Karin Jørgensen, sygeplejerske Marianne Petersen, diakon Holger Madsen, bibliotekar Kate Toft Madsen, pastor Simon Fuhrmann, diakon Øyvind Borgsø og pastor Peter Halldorf.

· 30 sort-hvide tegninger til farvelægning · opmuntrende ord til eftertanke · plads til egne refleksioner

Inge Merete Gross siger: Når jeg som præst har talt med kommende brudepar, er det gået op for mig, at det er mere blottende at tale om Gud end om vores sexliv. Ofte har det vist sig, at de to mennesker lå hver for sig og bad Fadervor, inden de faldt i søvn.

Men ingen af dem turde nævne det for den anden. Det var for pinligt.

Vores liv med Gud holder vi for os selv. Derved går vi glip af meget.

228 sider · 199,95 kr.

Meditative malebøger baseret på bibelske tekster

64 hver bog

,95 k r. sider · 129

Køb bøgerne på www.prorex.dk, på BogForum eller hos din lokale boghandler · info@prorex.dk · tlf 7456 3343

10 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Lidelse og liv|Bjarne Reuter har tidligere gendigtet Bibelen i romanen ”Bogen”. Og nu har han ladet sig inspirere af Jobs Bog til sin nye roman, ”Englene i Avignon”

Gud får altid det sidste ord interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

For foden af havens ældste træ står en stor skål nødder.

De er til egernene, fortæller Bjarne Reuter smilende, og da fotografen vil vide, hvad de små gnavere dog har gjort for at fortjene den form for velfærd, svarer den milde husejer nærmest som en god gud: ”De fornøjer os bare med deres tilstedeværelse!”.

På den måde lider ikke engang egern tilsyneladende nød her i Kgs. Lyngby, hvor Bjarne Reuter bor paradisisk smukt, men selv har han alligevel været så optaget af lidelsens problem, at Jobs Bog gennemsyrer hans nye roman, ”Englene i Avignon”, der – som det fremgår af titlen – også foregår langt fra Lyngby. Og langt tilbage i tiden. For den udspiller sig i begyndelsen af 1300-tallet, mens Clemens V var pave i Avignon.

Ham havde Bjarne Reuter haft lyst til at skrive om, siden han under sin research til den prisbelønnede roman ”Løgnhalsen fra Umbrien” opdagede den underlige franske pave. Men det var først, da Bjarne Reuter også genopdagede Job fra Bibelen, at brikkerne faldt på plads, forklarer han: ”Min nye roman har faktisk rumstreret i mig i mange år som et stof, jeg hverken kunne slippe eller få til at blive til noget. Og så ved jeg som regel, at jeg har fat i noget,” siger han med et skævt smil. ”Jeg havde lyst til at vende tilbage til Clemens, fordi han var så kontroversiel som pave. For det første var han fransk, han havde aldrig været kardinal, og så havde han endda flyttet pavestolen fra Rom til Avignon, så han interesserede mig faktuelt. Men jeg interesserede mig endnu mere for, hvad jeg muligvis kunne bruge ham til i en dramatisk fortælling. Det gik jeg faktisk og tumlede med i nogle år, indtil jeg igen stødte på en anden kontroversiel figur, nemlig Job. Den lykkelige mand med det lykkelig liv med den dejlige kone og de mange børn og penge. Han var en af de rigeste i hele landet. Han var Guds udvalgte, der havde alting. Men alt faldt sammen for ham. Og det store spørgsmål, Job stillede, var: Hvorfor? Man kan også sige, at han spurgte, hvad meningen med livet er, når man alligevel går nøgen ind og ud af livet. Og omkring det spørgsmål, Job stiller, har jeg spændt min bog ud,” siger Bjarne Reuter og tilføjer: ”Mens jeg har siddet her og skrevet den, har jeg tænkt

over, hvor mange der egentlig kender Jobs Bog. Jeg er ikke sikker på, at der er så mange, der har læst den. Men det er en sidegevinst, hvis man kender Jobs Bog, når man læser min roman,” siger Bjarne Reuter, da vi sætter os ind i varmen for at tale om den menneskelige ulykke, der jo desværre ikke kun rammer Reuters romanfigurer.

Der hører lidelse til ethvert liv. Og det mærker man også i Bibelen, der ifølge Bjarne Reuter netop rejser alle tilværelsens største spørgsmål.

Bjarne Reuter har før været så optaget af Bibelen, at han har gendigtet den i romanen ”Bogen”, og det var sådan, at han også selv faldt over Bibelens måske sværeste bog – Jobs Bog. Med en dårlig joke kan man sige, at Bibelens svære centrum er Job-centeret. For Guds job til Job er lidelse, efter Gud i begyndelsen af Jobs Bog – med Bjarne Reuters ord – indgår et væddemål med Satan om, hvorvidt den rige mand Job vil forbande Gud, hvis han bliver frataget alt.

Sådan peger Job frem mod Jesus som en retfærdig mand, der taber alt for at vinde endnu mere. Men Job er ingen frelser. Hans lidelser virker derfor meningsløse set fra et menneskeligt perspektiv, og selvom han ender med at få flere får og børn end i begyndelsen af Jobs Bog, er det et kors for tanken, at Gud lader lidelserne regne ned over sådan en retfærdig mand.

Vor tids skriftkloge vil vide, at Jobs Bog med stor sandsynlighed ovenikøbet er den ældste bog i Bibelen, så det virker nådigt, at man først støder på Jobs lidelser næsten halvvejs gennem Bibelen – som et stort åbent spørgsmålstegn lige før Salmernes Bog. For selv syndefaldet, offermanualerne og de blodige krige i Bibelens begyndelse kan virke mere forståelige end den omgang, som Gud byder Job – Abrahams ofring af Isak bliver jo trods alt stoppet af Gud. Og mens salmerne også er fyldt med spørgsmål som ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” i salme 22 af kong David, er der allerede trøst og svar i salme 23, hvor den samme forfatter har fundet hvile i, at ”Herren er min hyrde”. Men i Jobs Bog nærmest skriger Job ”hvorfor?” ud gennem siderne, da han er blevet frataget sin rigdom, sin kone, sine børn og sit helbred, men ”duggens fader” giver ham intet svar, mens Jobs velmenende venner giver Job masser af (dårlige) råd og beskyldninger. De mener, at Job selv må være skyld i sin ulykke, men som et oplyst teaterpublikum ved

0 De bibelske tekster får Bjarne Reuter til at tænke og skrive. Han har tidligere gendigtet Bibelen i romanen ”Bogen”, og han lod sig inspirere af Jobs Bog til sin aktuelle roman, ”Englene i Avignon”. – Foto: Leif Tuxen.

WWPointen med

Jobs Bog er måske netop, at Gud altid er større end vores forstand.

BJARNE REUTER, FORFATTER

vi læsere bedre. For Jobs Bog er udstyret med en prolog, der nærmest begynder som et eventyr: ”Der levede engang i landet Uz en mand ved navn Job. Det var en from og retfærdig mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.”

Det er altså denne fromme og retfærdige mand, der bliver genstand for et væddemål mellem Satan og Gud. Og det er ikke tilfældigt, at man kan finde en lignende prolog i Bjarne Reuters nye roman.

Her står væddemålet blot mellem den listige Angelo og den gamle mand Leopold, der bogstaveligt talt har kendt hinanden fra tidernes morgen. Og manden i deres ”raflebæger” er ingen helgen (snarere tværtimod), men selveste paven, ”Himlens næstkommanderende”, der er blevet besat eller sindssyg, mens romanens egentlige hovedperson er en mere beskeden biperson i det store drama – djævleuddriveren Pieter van Dreusen. Men sammen drager de i ledtog med en række af pavens folk på en slags renselsesrejse mod Ponte di Luce for at gøre paven rask igen, og med sig har han også nogle ”engle” i form af messedrenge. ”Rejsen har så nogle frygtelige omkostninger for andre, men jeg beskriver pavens pilgrimsrejse, hvor han på den

ene side har et ønske om at blive ren, men på den anden side mener, at han kan tillade sig hvad som helst som Himlens næstkommanderende.

Og rejsen er fortællingens motor. For man får altid noget foræret, når man er på rejse. På film ved vi også, at det er dejligt, når man flytter sig, fordi handlingen hele tiden kommer et nyt sted hen.

Så da jeg fik det på plads med Job og pilgrimsrejsen, syntes jeg, at jeg var i gang.”

Bjarne Reuter har selv omskrevet Jobs Bog i ”Bogen”, så væddemålet også får en epilog, hvor Gud og Satan igen mødes og taler om, hvordan det gik. Og sådan er ”Englene i Avignon” også opbygget: ”Prologen i Jobs Bog er mig bekendt det eneste sted i Bibelen, hvor Djævelen får lov til at friste Gud. Men jeg var så dristig at skrive en epilog, hvor jeg skriver om, hvordan det så gik med det væddemål. Og det troede jeg egentlig, at jeg ville få flest øretæver for, men det har jeg tværtimod fået flest positive tilbagemeldinger for. Jeg har den opfattelse, at det ender i remis i Jobs Bog, så kan man diskutere, hvordan det gør med Clemens, men der har jeg også skrevet en ekstra hage på, når man tror, at det er afgjort. For Gud får altid det sidste ord, som paven også siger et sted i bogen, og det har jeg heller ikke noget imod.”

Ville du kunne have skrevet din nye roman uden først at have skrevet ”Bogen”? ”Jeg vil ikke sige, at romanen ikke var blevet til, hvis jeg ikke havde skrevet ’Bogen’, men den var i hvert fald ikke blevet sådan her. For der er mange skriftsteder og bi-

belreferencer i romanen. Det må der også være, når man har at gøre med paven, men nu skulle jeg ikke researche så meget. For nu syntes jeg, at jeg var på fast grund. Men Jobs Bog er nok Bibelens sværeste bog. Jeg tror, at der er skrevet biblioteker om den bog. For den er svær, men den er også meget åben for fortolkning. Og jeg synes også, at den er meget dristigt skrevet. Alene tanken om at lave et væddemål mellem Satan og Gud er jo dristig. Derfor er det sjovt, at det netop er den bog i Bibelen, der skulle være ældst. For jeg synes ikke, at den fremstår som den ældste bog. Den fremstår tværtimod pivfrisk. Og det dybe ved Jobs Bog er også, at han hverken klager over at sidde med bylder eller have mistet sine penge. Men det plager ham, at han ikke får noget svar på, hvorfor det rammer ham. Han går jo faktisk i rette med sin skaber og siger, at det ikke kan være meningen, at han ikke kan få et svar. Det er Jobs problem.

Ikke at han har fået bylder.”

Hvordan vil du beskrive dit eget gudsbillede? ”Jeg lader jo Angelo drille Gud i romanen ved at sige, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt Gud har et iltert temperament, kan man jo bare spørge Noas naboer eller indbyggerne i Sodoma. Men pointen med Jobs Bog er måske netop, at Gud altid er større end vores forstand.

Derfor har jeg heller ikke et stort behov for at høre lange prædikener, selvom jeg godt kan lide at gå i kirke. Den dejligste gudstjeneste, jeg har været til for nylig, var i Skotland, hvor præsten helt naturligt bad os være stille i fem minutter. Den stilhed var som

at få en gave. For så var der pludselig masser af plads til ens egne spørgsmål. Sådan har jeg det også med kirken og Bibelen. Jeg finder nødvendigvis ikke altid svarene der, men jeg kommer altid i tanke om de vigtige spørgsmål i livet, når jeg går i kirke.

Der findes mange gode prædikanter, og jeg er også meget glad for salmerne. Men for mig er kirkerummet næsten nok i sig selv. Jeg behøver ikke et stort mellemled af folk, der skal udlægge teksten for mig. Det kan jeg godt selv,” siger Bjarne Reuter, som allerede er ved at udlægge den næste bibeltekst.

For i øjeblikket er han ved at genfortælle Juleevangeliet i en oplæsningsbog, der har fået arbejdstitlen ”Det hændte en nat i Betlehem”. Og sådan er Bjarne Reuters arbejde med Job alligevel endt hos Jesus, Himlens konge, der blev født som en fattig dreng for at gå igennem lidelse og døden, så vi andre en dag måske endda kan få det bedre i Himlen end egernene i Bjarne J Reuters have.

Bjarne Reuter 3 3Født i 1950. Debuterede i 1975 med børnebogen ”Kidnapning” og har siden skrevet en række børne-, ungdoms- og voksenbøger, der er blevet klassikere. Bjarne Reuter har modtaget flere priser og anerkendelser, blandt andet De Gyldne Laurbær. Og for ”Løgnhalsen fra Umbrien” fik han Danmarks største litteraturpris fra BG Bank i 2005.

Han bor i Kgs. Lyngby og er gift med Annette Allen Jensen.

STÆRKE TITLER TIL EN STÆRK PRIS FRIT VALG 95

199

Vinder af MARTHA PRISEN 2016

BYTTEGARANTI 365 dages landsdækkende byttegaranti Byt i 145 butikker

12 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Døden er blevet en del af mig selv Den syriske forfatter Samar Yazbeks bog om menneskeskæbner i den syriske borgerkrig er blevet en global bestseller. Hun har krydset grænsen til det syriske helvede og indsamlet vidnesbyrd om et lemlæstet folk

interview

Samar Yazbek

BIRTHE PEDERSEN SKRIVER FRA FRANKRIG

3 Syrisk journalist og forfatter, født i 1970 i Jableh og vokset op i Latakia i den nordlige del af landet. Hendes familie tilhører ligesom præsident Bashar al-Assad alawit-mindretallet, et shiamuslimsk religiøst mindretal, men hun er en af de markante oppositionsstemmer mod regimet. Efter studier i arabisk litteratur ved universitetet i Damaskus har hun skrevet artikler, noveller, romaner og filmmanuskripter til syrisk tv og film. Efter at have deltaget i oprøret mod Assad i 2011 flygtede hun til Frankrig med sin datter. Romanen ”A Woman in the Crossfire” har modtaget en række litterære priser, deriblandt PEN Pinter-prisen og Tucholskyprisen i Sverige i 2012.

bpedersen@k.dk

Det er på eget ansvar, man følger Samar Yazbek ”Over grænsen”. Man er ikke helt den samme, når man lægger bogen fra sig. Men den 46-årige syriske forfatter er heller ikke selv den samme, efter at hun tre gange illegalt har krydset grænsen mellem Syrien og Tyrkiet og skrevet 300 sider om, hvad hun så og hørte mellem bomber og granateksplosioner i den syriske krig. ”Jeg har altid troet, at det at skrive var en proces, der hjælper til at overvinde smerten. Men her har smerten i stedet lejret sig dybt i mig.

Den har sat sig fast et sted langt inde. Min eneste trøst er, at jeg bidrager til at fortælle den sandhed, som almindelige syrere ikke kan fortælle. Jeg er den stemme, de ellers ikke har,” siger forfatteren.

Syriske Samar Yazbek er i dag en internationalt anerkendt skribent. I 2013 modtog hun ytringsfrihedsprisen PEN Pinter Prize for bogen ”A Woman in the Crossfire”, der ikke er oversat til dansk, om oprøret mod Syriens diktatur under det arabiske forår i 2011. Hendes seneste bog, ”Over grænsen”, er udkommet i både Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Norge og Sverige og indstillet til den franske Medicis-pris. Herhjemme er den udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

Vi møder hende i Paris, på en café nær Luxembourghaven. Siden 2011 har Samar Yazbek levet i eksil i Frankrig, som hun måtte flygte til efter at have deltaget i demonstrationerne mod præsident Bashar al-Assads regime i kølvandet på det arabiske forår. Kravet om demokrati blev brutalt nedkæmpet af styret, og det blev begyndelsen til den borgerkrig, som nu har varet i mere end fem år.

Hun kunne have levet et komfortabelt liv i den syriske overklasse, hun er født ind i.

Samar Yazbek tilhører samme alawit-befolkningsgruppe som præsident Assad, det shiamuslimske mindretal, der sidder på den politiske magt i Syrien. I dette velstående miljø er kvinderne veluddannede, men forventes at overholde konventionerne.

Og respekt for konventioner er ikke Samar Yazbeks stærkeste side. Som 16-årig forlod hun familien i byen Latakia ved Syriens middelhavskyst og en behagelig, men forudsigelig fremtid som velafrettet overklassehustru for at

en har oplevet den på så nært hold, at de er blevet voksne før tid. Deres barndom er stjålet. Børn er blevet tvunget til at kæmpe. Døden er også blevet en del af mig selv. En del af mig er død ved mødet med den rædsel, der har ramt mine landsmænd. Men jeg føler også, at jeg netop derfor må forblive i live for at berette om det, der sker. Så verden kan kende sandheden,” siger Samar Yazbek.

0 Samar Yazbek siger selv, at hun er en rebel af natur: ”Da den syriske befolkning rejste sig til modstand mod regimet for at kræve sin frihed og hævde sin værdighed, måtte jeg være en del af det.” – Foto: Maud Lervik/Polfoto.

læse litteratur i Damaskus.

Siden blev hun skilt fra sin mand og blev alenemor for sin datter. ”Jeg er en rebel af natur. Jeg har gennemgået en personlig frihedskamp, som har haft store omkostninger. Min familie slog hånden af mig.

Netop derfor er jeg optaget af menneskerettigheder. Da den syriske befolkning rejste sig til modstand mod regimet for at kræve sin frihed og hævde sin værdighed, måtte jeg være en del af det. Og derfor fortsætter jeg også med at arbejde for kvindernes rettigheder i Syrien, mens landet er i krig. Jeg er overbevist om, at kvinderne vil være spydspidsen, når vi en dag kan begyndte at genopbygge landet og genskabe et menneskeligt samfund efter krigens umenneskelighed,” siger Samar Yazbek.

Det var netop for at starte en kvindeorganisation, at hun rejste illegalt ind i sit hjemland i august 2012 og begyndte at notere vidneudsagnene fra de mennesker, hun mødte, ned i små noteshæfter.

Hendes meget personlige beretning er blevet sammenlignet med Georges Orwells ”Hyldest til Catalonien” om Den Spanske Borgerkrig.

”Efter den første rejse skrev jeg flere artikler, som blev offentliggjort, men jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne vende tilbage til Syrien, hvis jeg fortsatte. Derfor besluttede jeg at gemme mine optegnelser og samle dem i en bog.

Da jeg først begyndte at skrive, væltede historierne ud af mig,” fortæller hun.

Det, der mødte Samar Yazbek på den anden side af grænsen, nærmer sig det uudholdelige. Der er ingen omsvøb i hendes beretning fra ”et Syrien i ruiner”, som undertitlen på bogen lyder.

Hun kaster den rå virkelighed i synet på sin læser med ord, som smælder som de granatangreb, der sender civilbefolkningen i ly over hals og hoved i kældre og andre interimistiske beskyttelsesrum.

Hvis de når det. Og ikke bliver ramt af snigskytternes kugler på vejen. Hun beskriver børnenes maver, der er udbulnede af sult. Og landsbyer med 5000 indbyggere, der nu huser 25.000 hjemløse fra andre landsbyer.

Også nu, tre år efter den sidste rejse over grænsen, glider en skygge over hendes øjne, når hun fortæller om Aala, den syvårige pige, som hun knyttede et særligt forhold til. Hun boede hos Aalas

WWEn del af mig

er død ved mødet med den rædsel, der har ramt mine landsmænd. Men jeg føler også, at jeg netop derfor må forblive i live for at berette om det, der sker. Så verden kan kende sandheden.

SAMAR YAZBEK, FORFATTER

familie i byen Saraqeb i Idlibprovinsen i det nordlige Syrien og fulgtes med dem, når de søgte tilflugt fra klyngebomber eller de frygtede tøndebomber, som Assad-regimet sendte ned over landsbyen. I ventetiden fortæller Aala fortæller historier. Om de mennesker, hun kender.

Og hvordan de døde. ”Døden er blevet en integreret del af livet. Børn i Syri-

På sin anden rejse tilbage over grænsen møder Samar Yazbek en ung pige, der har mistet begge ben og ganske afklaret fortæller, at hun nok vil dø af blodforgiftning, for der er gået betændelse i sårene. Søsteren, der passer hende, er blevet døv af en granateksplosion. Familien bor ligesom flere andre familier i gravkamre fra romertiden.

Som var de allerede døde.

Hun beskriver, hvordan islamistiske oprørsgrupper lidt efter lidt breder sig på bekostning af Den Frie Syriske Hær og den oprindelige verdslige opposition. Hvordan de begynder at kontrollere landsbyerne, oprette sharia-domstole og vejspærringer. Penge og våben strømmer til al-Nusra-fronten og til Islamisk Stat, der får kontrol med det nordlige Syrien og gør byen Raqqa til det selvudråbte kalifats hovedstad. På sin tredje rejse behøver hun ikke at smyge sig under pigtrådshegn og sprinte en halv time for at undgå grænsevagterne.

Hun følger smuglervarer og kombattanter ind i landet og flygtningene ud igen. ”Krigen startede som et oprør mod diktaturet. Men ved at bombe de sunnimuslimske landsbyer sønder og sammen og alliere sig med det shiamuslimske Iran har det syriske alawit-regime udløst en religiøs krig, hvor alawit-befolkningen også er offer. Og udenlandske magter har blandet sig og finansieret de

islamistiske grupper, som dermed blev bedre bevæbnet end den verdslige opposition.

Syrien er blevet en kampplads for udenlandske magter, der alle har deres egen dagsorden i landet. Både Rusland og USA, Iran og Syriens nabolande,” siger Samar Yazbek bittert.

Hun har nu en ny bog på trapperne. En roman, der foregår under Bashar al-Assads kemiske angreb på befolkningen i 2013. FN har dokumenteret brug af sarin-gas i Khan al-Assat, en forstad til Aleppo, i marts for tre år siden og i Ghouta, en forstad til Damaskus, i august 2013. USA har anslået, at op imod 1400 mennesker omkom alene i Ghouta-angrebet. ”Dette angreb var et vendepunkt i borgerkrigen. Det var med til at radikalisere modstanden og give islamisterne vind i sejlene,” siger hun.

Men Samar Yazbek kaster også et fortvivlet blik på det syriske oprør og det arabiske forår, der åbnede ”Dørene til intetheden”, som ”Over grænsen” hedder i den franske udgave. ”Vi demonstrerede for at kræve værdighed. Men vores kamp endte med at skabe et uhyre, Islamisk Stat, som vi nu har meget svært ved at bekæmpe. Vi er fanget mellem et regime, der bruger kemiske våben mod sin egen befolkning, og islamiske ekstremister. Som en direkte konsekvens af krigen er kvindernes situation blevet bombet 200 år tilbage i tiden. Og undertiden kan jeg tvivle på, om det var det hele værd. Vi har betalt en ualmindelig høj pris for at kræve frihed og demokrati. Når krigen en dag er slut, venter der os et kæmpemæssigt arbejde med at genopbygge landet. Men jeg ved, J at vi vil rejse os igen.”

LÆS OGSÅ SIDE 19

MØD OS PÅ BOGMESSEN „Imponerende“ – Politiken „Ambitiøs og vellykket“ – Berlingske „Solidt kvalitetsprodukt“ – Kristeligt Dagblad „Velskrevet og smuk bog“ – Weekendavisen Mød Jørn Brøndal i samtale med Annegrethe Rasmussen fredag kl. 16.30 på Fag- & Debatscenen Mød Jørn Brøndal i samtale med Mads Fuglede lørdag kl. 10.30 på Rød Scene

„En bedrift“ – Politiken „En milepæl“ – Kristeligt Dagblad

„Sandt storværk om Andersen“ – Fyens Stiftstidende „Et udmærket og interessant indblik i Andersens liv og værk“ – Weekendavisen Mød Johan de Mylius i samtale med Jes Stein Pedersen fredag kl. 16.00 på Rød Scene

„Værket er eminent skrevet“ – Weekendavisen

„Timothy Snyder tilhører eliten blandt de historikere, der forsker i det 20. århundredes historie“ – Berlingske om den amerikanske udgave, Black Earth Mød Timothy Snyder i samtale med Annegrethe Rasmussen fredag kl. 12.30 på Scenen

14 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Ligegyldighed over for andres smerte er vor tids forbandelse

Hvem giver sig i dag oprigtigt hen til andres lidelser for at sympatisere med dem? spørger den israelske forfatter David Grossman, der er aktuel med romanen ”En hest kommer ind på en bar”

interview

2 ”Der er en tendens i dag til at omforme alt til en vittighed. Når du tænder for fjernsynet, ved du aldrig de første 20 sekunder, om det er et seriøst nyhedsmagasin, et stand­upshow eller en dokumentarudsendelse, du er ved at se,” siger David Grossman.

– Foto: Lars Krabbe/Polfoto.

AF NIKOLAJ KRAK KORRESPONDENT I MELLEMØSTEN kultur@k.dk

Normalt hviler der en alvorsfuld tyngde over den israelske forfatter David Grossmans bøger. Han er internationalt anerkendt for romaner om emner så seriøse som det jødiske folkedrab og traumet efter at miste en søn i krig, som det skete, da forfatterens søn faldt i Libanon i 2006.

Derfor er der noget overraskende over hans seneste bog, ”En hest kommer ind på en bar”, der netop er udkommet på dansk. Her står vittighederne linet op i en tætpakket kø, og det meste af handlingen udspiller sig som et standupshow, hvor den aldrende komiker Dovaleh fortæller sin livshistorie for publikum.

Alligevel er det, som om der er noget betændt ved standupshowets letbenede humor hos David Grossman, som er født i 1954. Konstant ender vittighederne med at stå i kontrast til hovedpersonens tragiske livsfortælling, og langsomt gennem bogen falder standupkomikerens klovnerolle fra hinanden og udvikler sig til en fuldbyrdet tragedie.

For David Grossman er humoren mere end blot et formmæssigt greb. Han lægger ikke skjul på, at han har nydt at boltre sig i vittighederne.

Men samtidig forstår man, at der i valget af standupgenren også ligger en spids kommentar til en overfladiskhed, han mener præger vores tid. ”Der er en tendens i dag til at omforme alt til en vittighed. Når du tænder for fjernsynet, ved du aldrig de første 20 sekunder, om det er et seriøst nyhedsmagasin, et standupshow eller en dokumentarudsendelse, du er ved at se. Det er, som om det hele blander sig sammen. Formentlig er det et forsøg på at bløde virkeligheden op og gøre den nemmere at fordøje.

Men det ender med at lægge sig som en atmosfære af overfladiskhed, hvor man ikke vil være forpligtet til noget. Alt bliver prostitueret,” siger han.

I romanen lærer Dovaleh hurtigt, at hvis han skal have publikum til at lytte til sin personlige livshistorie, bliver han nødt til at bestikke dem med vittigheder undervejs.

På samme måde bliver læseren bestukket til at hænge ved i bogen, forklarer David Grossman:

WWHele atmos-

færen af racisme, had og frygt er så ekstremt vanskelig at få neutraliseret.

Og selv hvis det til en vis grad lykkes, skal der bare en enkelt bombe til at få det hele til at falde sammen igen.

DAVID GROSSMAN, ISRAELSK FORFATTER

”Man er splittet. På den ene side orker man ikke at læse om en anden mands elendighed. På den anden side er man også lidt tiltrukket af det. Men man har brug for jokes til at blive hængende.

Jeg synes, at det siger noget om kunstens situation i dag, og hvor utålmodige folk er.

De er på mange måder blevet korrumperet af medierne, og mange vil i stedet for kunst blot ty til fastfood,” siger han.

Dovalehs standupshow udspiller sig på en lille scene i den israelske provinsby Netanya. Selve hovedfortællingen i showet kredser om en skæbnesvanger dag i Dovalehs barndom, hvor han er på en militær ungdomslejr i ørkenen. Her bliver han pludselig og i al hast sendt hjem til Jerusalem til en begravelse.

Han er blevet forældreløs, får han at vide. Men ingen gør sig den ulejlighed at uddybe nærmere, hvem af forældrene der er døde, eller orker at tage en oprigtigt medfølende snak med drengen.

Dovaleh ender med at sidde i timevis i en militærbil mod Jerusalem uden at vide meget andet, end at han har mistet sin far eller mor.

Det er en fortælling, som David Grossman har haft i hovedet i over 20 år, og som han er begyndt at skrive på adskillige gange. Men det var først, da idéen til standupshowet dukkede op, at han oplevede, at historien tog sin rigtige form. ”Der er noget ved menneskers evne til at undgå at udsætte sig selv for andres lidelser, der bliver ved med at forfølge mig. Hvad må denne dreng ikke have følt på sin tur tilbage uden at vide besked?

Ingen forsøgte at sætte sig i hans tragiske sted bare et øjeblik,” siger han.

For David Grossman er denne ligegyldighed over for andres smerter en af de største forbandelser ved vores tid. ”Vi holder af at få et kort glimt af andres helvede som en slags voyeurisme. Vi kigger, vi blinker, og vi glemmer.

Store dele af den moderne medieindustri er baseret netop på denne mekanisme.

Men hvem i dag giver sig selv hen til oprigtigt at se på andres lidelser for at sympatisere med dem? I stedet har der sneget sig en ligegyldighed ind, der er en meget sofistikeret og snu form for ondskab,” siger han.

Det er et problem, han ser som ekstra presserende i dis-

se tider, hvor mange vestlige lande oplever store flygtningestrømme fra Mellemøsten.

Ligegyldighed er et stempel, man dårligt kan sætte på David Grossman. Han har i årevis været en af de mest fremtrædende ideologiske stemmer i den israelske fredsbevægelse og er kendt for at være en indædt kritiker af både Israels højreorienterede regering og besættelsen af de palæstinensiske landområder.

Men de seneste år er det, som om han er ved at lide samme skæbne som sin romanfigur Dovaleh, hvis tilskuere udvandrer fra hans show. Mens David Grossman stadig har litterær gennemslagskraft internationalt set, møder hans hans venstrefløjsargumenter og stædige tro på fred med palæstinenserne stadig større modstand i Israel. ”Det er hårdt at acceptere, men mine politiske holdninger er efterhånden blevet marginaliseret, hvis ikke ligefrem delegitimeret her i landet,” siger han.

Et af de mest synlige eksempler på denne delegitimering kommer fra kulturministeren Miri Regev fra det regerende Likud-parti. Hun har det seneste år lanceret en værdikamp, hvor hun fremstiller kunstnere som David Grossman, der åbent kritiserer regeringen og den israelske besættelse, som illoyale over for Israel. Trin for trin er hun ved at ændre landets kunststøtte, så det kun er, hvad hun betragter som loyale kunstnere, der kan få støtte af staten. ”Jeg har svært ved at lade være med at grine ad idéen

om loyale kunstnere, for det strider imod hele essensen af, hvad en kunstners rolle er.

Men i grunden er der ikke meget at grine ad, for det kan meget vel føre til noget tragisk,” siger David Grossman.

Hvordan er det kommet dertil, at det bliver betragtet som illoyalt og illegitimt at være venstreorienteret og kritisere besættelsen og agitere for fred? ”Det er en proces, der har stået på over lang tid, og man kan ikke kun give israelerne skylden. Palæstinenserne har bestemt hjulpet os med at forværre situationen. Konflikten er efterhånden som to fordrejede mennesker, der er fanget i en fælde, de begge har sat op imod den anden,” siger han.

David Grossman mener, at begge parter efter et århundrede med vold og had har fået en grad af snæversyn, hvor ingen længere evner at se en anden fremtid end konflikt og krig. På samme måde er det blevet umuligt at se sin fjende som et menneske og sætte sig ind i vedkommendes historie og lidelser. ”Hele atmosfæren af racisme, had og frygt er så ekstremt vanskelig at få neutraliseret. Og selv hvis det til en vis grad lykkes, skal der bare en enkelt bombe til at få det hele til at falde sammen igen.

Vi lever i en meget ekstrem situation her. Det er en ægte tragedie,” siger han.

Kan du stadig fastholde troen på, at en fredelig løsning er mulig? ”Det bliver sværere og sværere. Der er kun en meget lille chance for, at det vil lykkes.

Men hvad er alternativet?

Højrefløjen ønsker at få os til at tro, at konflikten er uløselig, og at status quo er svaret.

Og mange israelere begynder efterhånden at tro på, at situationen ikke er så dårlig endda. Man har det jo i grunden meget godt. Men denne visionsløse holdning præget af ligegyldighed vil blot føre til en endnu større katastrofe.

For man kan ikke fastholde en status quo, hvor mennesker er undertrykt og besat.

Det vil eksplodere lige i hovedet på os med langt større kraft, end vi nogensinde før J har set,” siger han.

David Grossman 3 62-årig israelsk forfatter. Voksede op i Jerusalem og bor i dag i en forstad til byen. Han har skrevet en række romaner, digtsamlinger og essays. Flere af bøgerne er oversat til op mod 40 sprog. På dansk findes blandt andet romanerne ”Se under: Kærlighed”, ”Intimitetens grammatik” og ”Kvinde på flugt fra meddelelse”.

3 Ud over sit forfatterskab er han kendt som en markant fredsaktivist på den politiske venstrefløj.

Hans hustru er børnepsykolog, og parret har tre børn og to børnebørn.

Seks dejlige bøger med opskrifter, gode råd og smukke akvareller

Historiske romaner baseret på virkelige begivenheder

Kirkens mænd og kvinder i Julius’ streg

Humor & Limericks

Natur Sejlads

Vedkommende romaner

Nye danske sange

Sange på CD i bogen

JUL

Børnebøger

Krimi

Se mange flere bøger på www.bogshop.dk

tid til BOGFORUM

MED POLITIKENS FORLAG

FREDAG D. 11. NOV. KL. 11.20

21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost Få styr på blodsukker, fordøjelse, kolesterol og blodtryk med antiinflammatorisk kost. Læge Jerk W. Langer og ernæringsterapeut Louise Bruun er pionerer inden for arbejdet med antiinflammatorisk livsstil. Bogen kombinerer den nyeste forskning med deres praktiske erfaringer fra de mange danskere, som de allerede har hjulpet til et bedre liv.

LØRDAG D. 12. NOV. KL. 11.40

Tarme i topform Tarme i topform giver dig den ultimative guide til, hvordan du med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de tarmbakterier, der arbejder med dig, og gøre livet surt for de bakterier, der modarbejder dig.

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 12.00

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 15.20

Klog er noget, man øver sig på Få værktøjer til hvordan du kan lære dine børn at træffe kloge valg, så de på den korte bane får bedre karakterer, stærkere sociale relationer og en bedre selvfølelse – og så de på den lange bane har lige præcis det, der skal til for, at de resten af livet vil kunne forfølge deres drømme.

Øjeblikke Øjeblikke tegner i billeder og tekst et portræt af vores nære fortid og giver en bedre forståelse af en tid, hvor mange af os stadig kun var børn, og den kolde krig så ud til aldrig at ville få ende.

FREDAG D. 11. NOV. KL. 10.20

Vegetar Vegetar er kok og madskribent Ditte Ingemanns personlige kogebog, der byder på 140 velsmagende grønne oplevelser til hele døgnet. I bogen finder du alt fra morgenmad og snacks til mættende hovedretter, salater og søde sager. Nyd det moderne grønne danske køkken anno 2016 og de velsmagende, inspirerende retter med grøntsager i centrum.

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 11.00

Madglad Jane Faerber giver dig sit bud på 10 gode hverdagsvaner, der kan hjælpe til at forbedre ikke bare børnenes, men hele familiens madvaner. Udover inspiration og praktiske tips til at skabe madglade børn byder bogen også på 80 nemme, velsmagende og hverdagsvenlige opskrifter til familiens måltider.

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 13.20

FREDAG D. 11. NOV. KL. 17.00

Hvor taler du flot dansk! ”Mahmouds bog er som et af hans mors måltider: En overraskende glæde, smagfuldt krydret og tilberedt med kærlighed.”

– Information ”Det er svært at stå for Abdels charme.”

– Politiken ”… skrevet med en varme og kærlighed …”

– Weekendavisen

Den STORE håndbog for halvgamle mænd

★★★★ Ekstra Bladet

★★★★ Nordjyske

”Et helt nødvendigt redskab i hverdagen for mænd, der har mistet humøret, håret og hukommelsen.”

Politiken

LØRDAG D. 12. NOV. KL. 12.40

LØRDAG D. 12. NOV. KL. 10.40

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 13.00

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 16.00

Krigen indeni

Fra min faders skygge

Viljen til at lede

Støj og fortielser

Matilde Kimer fortæller om krigen og dens skæbner. Hun er Ukraine- og Ruslandskorrespondent for DR og har dækket konflikten intenst siden 2014.

Krigen indeni er også hendes personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold.

Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. Bogen handler om skaberkraft, berømmelse, succes og fest. Men også om dæmoner, fiasko og skandale. Det er en ærlig og lige dele morsom og tragisk bog præget af kærligheden til et menneske, som har efterladt uslettelige spor.

Anders Fogh Rasmussen giver i Viljen til at lede ikke bare en personlig beretning om det, der har formet ham som menneske og politiker, men også en stærk appel til det amerikanske folk om at vælge en præsident, der vil tage internationalt ansvar og genskabe USA’s rolle som verdens førende nation.

Hans Pilgaard er en folkekær journalist og tv-vært.

I Støj og fortielser danser han med sine dæmoner.

I erindringsglimt, dagbogsoptegnelser og interviews viser han den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har formet hans liv.

★★★★★ Kristeligt Dagblad

FREDAG D. 11. NOV. KL. 16.00 LØRDAG D. 12. NOV. KL. 15.40

Sigurd fortæller danmarkshistorie Tag med gennem 128.000 års vildt underholdende danmarkshistorie fortalt i vanlig fritløbende stil af Sigurd Barrett. Men pas på: der er fare for selv at lære noget, når der læses højt for de mindste. Det er dannelseshistorie for de mindste, de lidt større og for højtlæseren. Danmarkshistorien begynder her.

FREDAG D. 11. NOV. KL. 14.20

Punktum

Løgnerens hus

De savnede

Journalisten Mikkel føler sig kørt over af den tid, han lever i. Nettet har erobret hans elskede papiravis. En dag trodser han sin unge chef og tager ud for at rapportere fra virkeligheden. Her fyres små mænd for bagateller, ministre bringes til afgrundens rand og flygtningene invaderer Europa.

Opgøret bliver fatalt, og det er ved at være deadline. For aviserne. For journalistikken. For ham selv.

Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter. Og et hidtil ukendt sommerhus ved Limfjorden. I mange år har der været splid i familien, men en uge i Kristians hus tvinger dem alle til at se nogle sandheder i øjnene. Sandheder om hinanden, og sandheder om sig selv. Løgnerens hus er en roman om kærlighed på tværs af generationer. Om en families forsøg på at forstå fortidens fortielser og løgne. Måske endda tilgive.

Den nifingrede eremit Erhard Jørgensen lever et stille liv på Fuerteventura og passer sine to geder. Han kan ikke længere køre taxa eller stemme klaverer. I stedet tjener han småpenge ved at finde forsvundne hunde og stjålne knallerter. I den lille lufthavn på øens østkyst lander et filmhold for at optage et afsnit af seer-succesen De savnede og finde en kendt danskers forsvundne far. Men den kendte dansker ser hellere sin far død end levende.

LØRDAG D. 12. NOV. KL. 13.00

SØNDAG D. 13. NOV. KL. 12.20

Den inderste fare ♥♥♥♥♥ ★★★★★

Ilden

★★★★★

★★★★★

Politiken

Fyens Stiftstidende

Dagbladenes Bureau

Familie Journal

”Fremragende!”

Weekendavisen

★★★★

★★★★★

★★★★★

Berlingske

Bogværket

Berlingske

LØRDAG D. 12. NOV. KL. 13.40

LØRDAG D. 12. NOV. KL. 11.20

POLITIKENS FORLAG

M

D Ø

O F

U

F R

D N

T A

R E

R E T

R U

E N

T E

BOGFORUM BELLA CENTER 11.-13. NOVEMBER

Bøger & Kunst

18 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Fra flimrende portrætter til solid historieskrivning To nye udgivelser sætter med vekslende held fokus på USA’s præsidenter og de sortes historie

bøger AF MIKAEL BUSCH

Til den nysgerrige:

kultur@k.dk

Much too much Tekst af Eric Kaare og kunst af Bram Reijnders

Til samleren:

Total Work Signeret og bearbejdet af George Heidweiller

Til kunstelskeren:

Tro og gøgl Kunst af Adi Holzer

Til dig der vil vide mere:

Bliv medudgiver af kommende bøger /kunstudgivelser Læs mere på:

www.nordenvind.dk

Galleri Nordenvind Algade 14, ’Retfærdigheden’ 9300 Sæby Telefon: 21 75 64 09

Danske mediers dækning af amerikanske præsidentvalgkampe har udviklet sig til en højdramatisk genre, der kan minde om dækningen af store sportsbegivenheder: direkte transmission af dueller mellem både præsident- og vicepræsidentkandidater.

Euforiske korrespondenter, der taler fra partikonventerne. Veloplagte radio- og tvværter, der inviterer en hærskare af ”USA-eksperter” i studiet. Det hele står på i månedsvis. I sammenligning hermed fremstår interessen for for eksempel tyske valgkampe tankevækkende beskeden. På den anden side – som René Gummer skriver: ”Den amerikanske præsident er virkelig noget, ligegyldigt hvor meget man forsøger at tale positionen ned.

Alle de store ord, vi krummer tæer over herhjemme, ligger implicit i embedet: leder af den frie verden, i spidsen for den mægtigste, stærkeste, rigeste og mest indflydelsesrige nation i historien.” Ordene falder i Gummers portræt af George W. Bush, hans bidrag til en valgkampsaktuel bog med ti præsidentportrætter.

Et 11. portræt kan hentes gratis som e-bog, når enten Hillary Clinton eller Donald Trump indsættes som præsident den 20. januar 2017.

Journalisten Anders Agner Pedersen (født 1985) har – for nu at blive i sportsmetaforikken – som ”spillende træner”, det vil sige medskrivende redaktør, sammensat et hold af yngre USA-eksperter.

René Gummer (født 1965) og Kim Bildsøe Lassen (født 1963), der leverer bogens forord, er undtagelserne, der har rundet de 50 år. I forordet fortæller Bildsøe Lassen, ”den eneste danske journalist, der har lavet et solointerview med en siddende amerikansk præsident” – som det karakteristisk hedder – hvordan han overtog et spørgsmål fra sin 11-årige datter, som han stillede George Bush den yngre: ”Hvis man bestemmer så meget, hvad er så det sidste, man tænker på om aftenen, inden man falder i søvn?”.

Rørende, ikke sandt?

På vegne af sit team har redaktøren valgt, at historierne om de ti præsidenter skal fortælles fra steder, der har relevans for den enkelte præsi-

888888

888888

dents liv og embede. Historien om Harry S. Truman fortælles således fra Kansas City-forstaden Independence, præsidentens hjemby.

Det ligger implicit i denne tilrettelæggelse, at portrættøren selv bliver en del af historien. Det fungerer ikke lige godt i alle tilfælde. For eksempel efterlader redaktøren selv sin læser noget desorienteret, da han udforsker åstedet for mordet på John F. Kennedy i Dallas. Han falder i snak med en ældre herre: ”Jeg skal lige til at spørge ham om noget, da hans kone kalder på ham nede fra fortovskanten og med den ene hånd signalerer, at han skal komme tilbage til hende og resten af den gruppe, som jeg finder ud af er hans familie.”

Var det ikke den myteomspundne John F. Kennedy, vi skulle blive klogere på via historien om historien?

Det kræver personlighed og et vist format at få rammehistorien og det indbyggede præsidentportræt til at gå op i en højere enhed. Man fristes til at konkludere, at de cirka 30-årige USA-eksperter er for unge til at indfri den bundne opgave. På den anden side har den yngste af dem alle, Johan Wizan (født 1991), skrevet bogens bedste historie, et tankevækkende portræt af Ronald Reagan. Men Wizan har også læst litteraturvidenskab.

dig og gennemarbejdet. Og så er den velskrevet. Her finder man ikke formuleringer af typen ”Kennedys bror, Bobby, havde det mere end stramt med vicepræsidenten”.

Det grundlæggende omdrejningspunkt i Brøndals bog er det, han definerer som det amerikanske dilemma: Der har været slaveri, påtvungen raceadskillelse og raceuro lige siden nationens grundlæggelse, på trods af at USA blev stiftet i frihedens og lighedens navn jævnfør de berømte sætninger i Uafhængighedserklæringen af 4. juli 1776: ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”

Gennem bogens fire hovedafsnit følger Brøndal det amerikanske dilemmas historiske spor.

Dilemmaet var så at sige inkarneret i den navnkundige Thomas Jefferson, som skrev det første udkast til Uafhængighedserklæringen; han ejede selv cirka 200 slaver. Faktisk var fire ud af USA’s første fem præsidenter slaveejere fra Virginia.

Den Amerikanske Borgerkrig satte en stopper for slaveriet, men i Sydstaterne blev der etableret en konsekvent raceadskillelse, det såkaldte Jim Crow-system. Jim Crow var ikke en virkelig person, men en populær fiktiv figur i de shows, hvor hvide skuespillere farvede deres ansigter sorte og karikerede ”sorte typer”.

I løbet af historien har de to store partier på tankevækkende vis byttet roller. Republikanerne, The Grand Old Party, var partiet, som afskaffede slaveriet, men som sidenhen undertiden har benyttet strategier, som på mere eller mindre subtil vis spiller på gamle racestrenge.

Dagens Demokratiske Parti fremstår derimod som det erklærede multietniske parti. J

Anders Agner Pedersen (red.): Præsidentportrætter – 10 portrætter af verdens mægtigste mænd. 204 sider. 250 kroner. Turbine.

Det kan forekomme at være på en billig baggrund, at Jørn Brøndals (født 1961) monumentale værk ”Det sorte USA” fremstår som et helt igennem solidt kvalitetsprodukt. Brøndal, som til daglig er lektor i amerikansk historie ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, har brugt flere år på sit projekt, som også er blevet støttet af flere fonde.

Men på alle væsentlige punkter falder en sammenligning markant ud til fordel for Brøndals bog om det sorte USA’s historie. Den er grun-

Jørn Brøndal: Det sorte USA – Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama.

432 sider.

350 kroner.

Gads Forlag.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Bøger2016 | 19

En rejse gennem Helvede

Bliv klogere på Martin Luther hver dag i 2017 martin luther

Ny

Et år med Luther »Et år med Luther« rummer 366 tekster af den mand, der i 1517 gav startskuddet til reformationen. Her kan du hver dag møde reformatoren Martin Luther i al hans bramfrihed og forbavsende aktualitet.

500 år efter er hans tekster stadig forfriskende og relevante.  »Luther er en mester i at udtrykke sig i korthed, klart og opbyggeligt på én gang. Man behøver egentlig ikke aktualisere ham kunstigt, han taler for sig selv den dag i dag.« Fra forordet af Eberhard Harbsmeier, fhv. rektor, professor og medlem af Kuratorium for Internationale Martin Luther Stiftung

Den syriske forfatter Samar Yazbeks beskrivelser af sine rejser ind i det syriske kaos er uafrystelige.

Det er et helt lands undergang, som hun skildrer

bog

888888 AF MARCUS RUBIN kultur@k.dk

Syrien er ikke for bangebukse. Det, der startede som et fredeligt oprør mod Bashar al-Assads diktatur i foråret 2011, er muteret til tragedie, hvor hundredvis af væbnede grupper slås, og stormagter fra nær og fjern udkæmper deres helt egne magtkampe.

Syrien er bogstaveligt talt eksploderet for øjnene af verden – og med den aktive hjælp fra mange – og dermed blevet vores tids helt store moralske syndefald. At se passivt til, mens et stolt land med en årtusinder gammel civilisation bliver sprængt i stumper og stykker, er en form for medskyld, og ikke mindst for præsident Barack Obama er Syrien-krigen en kolossal plet på hans eftermæle.

Ingen kan nemlig sige, at de ikke vidste – eller kunne vide – hvad der skete. Samar Yazbeks bog ”Over grænsen” er en fantastisk velskrevet beskrivelse af det ubeskrivelige, skrevet af en helt vanvittigt modig kvinde. Syrien er verdens farligste land at rapportere fra, og de chancer, som Yazbek tager på de tre rejser i Syrien, som hun beskriver i bogen, er så enorme, at man næsten ikke fatter det. Igen og igen tager hun direkte ind i kampområderne, sidder i de lokale mediecentre eller drøfter kvindeprojekter, mens Assads helikoptere kaster dusinvis af tøndebomber eller skyder missiler, så husene ryster.

I takt med at krigen skrider frem, kommer også faren fra ekstremisterne – på sin tredje rejse krydser Yazbek gennem talrige checkpoints bemandet med krigere fra Islamisk Stat. En uhyre farlig ting for Yazbek, der ganske vist er syrer, men tilhører det alevitiske mindretal, som også præsident Assad kommer fra, en shiamuslimsk sekt, der anses som kættere af IS og mange andre islamiske ekstremister.

Det er tæt på igen og igen – en af hendes kolleger bliver kidnappet af IS, en tøndebombe eksploderer direkte over den bil, hun sidder i, for at tage bare et par eksempler på de farer, som Samar Yazbek udsætter sig for i jagten på at fortælle verden om den syriske tragedie.

Og det er vitterlig en tragedie, en helt ufattelig sørgelig

384 sider 249,95 kr.

Ambitiøst og modigt værk om sjælesorg leif andersen

486 sider 349,95 kr.

Kroppen & ånden

1: Sjælesorgens basis 2: Sjælesorgens samtale

Ny 0 De chancer, som forfatteren Samar Yazbek tager på sine tre rejser i Syrien, som hun beskriver i bogen, er så enorme, at man næsten ikke fatter det.

– Foto: Maud Lervik/Polfoto.

Samar Yazbek: Over grænsen.

Forord af Adam Holm.

Oversat af Jakob Levinsen. 334 sider. 250 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.

historie, som Yazbek har med hjem i notesbøgerne. ”Over grænsen” er opbygget uhyre enkelt. Hver af de tre rejser er et kapitel og består basalt set udelukkende af en lang reportage. Den starter alle gange med indrejsen – Yazbek er selv i eksil i Frankrig – og slutter med, at hun kommer ud igen. Store geopolitiske analyser er der ingen af, det er reportage i ordets reneste form og en af årsagerne til, at bogen er så fremragende.

Yazbek beskriver ganske simpelt, hvad hun ser, krydret med sine personlige følelser og angst, og det er så alt rigeligt. At rejse med hende er som træde ind i en moderne version af Dante, en tur gennem Helvedes cirkler, hvor mennesker, der for langt flertallets vedkommende intet andet har gjort end at være født i Syrien, bliver udsat for de mest ubeskrivelige ting.

Der er folk, som bor i huler, børn med sønderskudte lemmer, der blot venter på at dø

af blodforgiftning, ægtepar, der graver deres afkoms lig ud af ruiner.

Det er hård læsning, men Yazbek formår at holde balancen og ikke forfalde til den rene horror.

Det er bare sådan, det er, det er det, hun ser, og samtidig registrerer hun som en fintfølende seismograf krigens udvikling. Igen ikke med store landkort og forklaringer af, hvor de forskellige grupperinger står, men gennem sine samtaler med de lokale, både de civile og de oprørere, som hun følges med.

Man mærker med al tydelighed, hvordan brutaliteten også rent åndeligt bliver større, som tiden går, og flere og flere udenlandske ekstremister vælter ind. Men også hvordan mange oprørere på forbløffende vis formår at fastholde deres oprindelige vision og på rørende vis forsøger at opbygge en slags samfund, selvom de dagligt bliver sønderbombet af Assads fly og helikoptere.

Det er gribende, sørgeligt og forstemmende. Ikke mindst fordi situationen i Syrien kun er blevet værre – meget værre – i de tre år, som er gået siden den sidste rejse, som Yazbek beskriver i boJ gen.

Marcus Rubin er journalist og lederskribent på dagbladet Politiken og tidligere mellemøstkorrespondent.

Læs interview med Samar Yazbek side 12

520 sider 349,95 kr.

»Leif Andersen har skrevet et modigt og ambitiøst værk om, hvordan man taler et trøstens ord i dag – bl.a. med frugtbar inddragelse af sin egen religiøse tvivl og skepsis.« Kristeligt Dagblad om bind 1  »Her finder man både bæredygtig teologi og sund psykologi gennemtænkt og anvendt som basis for sjælesorgen i dyb respekt for det enkelte menneske.« Jørgen Due Madsen, overlæge, speciallæge i psykiatri, om bind 1  »Han insisterer på, at det levede liv mødes med det levende ord, så mennesket oplever sig rummet, genkendt og hørt.« Dan Månsson, teolog og sjælesørger, om bind 2

57 refleksioner over bibelske kunstværker Ny

arnt uhre

I Kristus

112 sider 349,95 kr.

Billedkunstner Arnt Uhre har tegnet 57 dramatiske kultegninger med bibelske motiver, som tegner en linje i frelseshistorien fra skabelsen til det nye Jerusalem.

Til hver tegning er der en tilhørende refleksion skrevet af forskellige skribenter. Blandt dem er Steen Skovsgaard, Peter Øhrstrøm, Svend Erik Pedersen, Anette Broberg Knudsen og Peter V. Legarth.

Se, læs og lad dig berøre.

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

20 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016 2 Peter Øvig synliggør sin egen rolle i researchprocessen, så han selv bliver den mest fremtrædende person i bogen. – Foto: Mads Nissen/Polfoto.

BZ-bevægelsen var mere destruktiv end kreativ Peter Øvig er en rutineret fortæller, og hvis man kan leve med, at forfatteren er så optaget af sin egen researchproces, får man med denne bog en veldokumenteret redegørelse for et dramatisk årti, da København blev hærget

bog

888888 AF JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

”Jeg har lært meget af det, jeg kan i dag, i de år i BZ, både socialt og praktisk. Jeg lærte for eksempel selv at bygge en stor seng af stjålet tømmer. Vi kørte ikke bare i IKEA for at købe en seng eller sad og ventede på, at nogle andre klarede sagen. På den måde kom vi i god kontakt med vores egen drivkraft. I BZ lærte jeg at tage stilling til mine omgivelser og til samfundet at reflektere over etiske spørgsmål om rigtigt og forkert, at hjælpe andre og tage imod hjælp, at samarbejde og tænke i fællesskab og at føre mine drømme ud i verden.”

Sådan fortæller en tidligere BZ’er til Peter Øvig i forfatterens nye bog. Citatet er typisk. Mange veteraner fra BZbevægelsen mener, at den var et farverigt, vildtvoksende, blomstrende eksperiment i en epoke af grå beton. Men midt i citatets almindelige selvudviklingsretorik stikker et enkelt tillægsord ud: ”stjålet”.

BZ-bevægelsen var inficeret af kriminalitet. Ikke blot sneg almindelige kriminelle sig

ind i bevægelsen. Bevægelsen selv var et fundamentalt opgør med ejendomsretten.

At stjæle tøj, mad og andre fornødenheder kunne mentalt og ideologisk snildt forenes med, at man i forvejen boede i andre folks huse uden tilladelse og uden at betale. ”BZ’erne var ideologiske forbrydere,” som en pensioneret betjent siger til Øvig.

Derfor kan man støde på formuleringer som ovenstående, hvor berigelseskriminalitet tvangfrit gøres til en forudsætning for at lære sløjd. Tyveri bliver til en del af kreativiteten. Men det er Øvigs ærinde at fortælle en anden historie: BZ-bevægelsen var mere destruktiv end kreativ.

Det begyndte med kampen om en byggelegeplads på det indre Nørrebro i København i 1980.

Her stødte unge aktivister sammen med politiet. I 1981 dannedes Initivgruppen, og samme år blev det nedlagte fællesbageri Rutana besat og ryddet af politiet.

I det følgende årti blev talrige bygninger især i Københavns brokvarterer besat. I 1982 tog Initivgruppen navneforandring til BZ-brigaden.

At navnet giver mindelser om De Røde Brigader, er ikke tilfældigt, og det er doku-

menteret, at det københavnske BZ-miljø støttede Rote Armee Fraktion. Der var et ideologisk slægtskab med de andre såkaldte byguerillaer i Europa, og BZ-brigaden udviklede et systematisk og effektivt voldsberedskab.

I slutningen af 1980’erne eskalerede volden, og politiet stod i realiteten magtesløst over for BZ’ernes aktioner. BZ havde udviklet sig til en voldskult, der afviste samfundets normer, og de havde i flere år held med at blæse på loven. Jævnligt blev patruljevogne, der passerede besatte huse, angrebet med kasteskyts, uden at betjentene kunne gøre noget.

I 1986 blev et helt afsnit af Ryesgade afspærret og belejret af politiet i ni dage, inden BZ’erne overgav sig. Det sidste besatte hus blev ryddet i 1990, og her hører også Øvigs fortælling op, selvom BZ fortsatte under andre former som De Autonome, Antifascistisk Aktion eller Socialistisk Ungdomsfront.

Bogen er båret af interviews med tidligere BZ’ere suppleret med rapporter fra politiet og PET. Øvigs journalistiske tilgang har styrker og svagheder. Bevægelsen opstod ikke i et vakuum. Man savner lidt mere kontekst, forbindelsen bagud

til slumstormerne og besættelsen af Bådsmandsstræde Kaserne, forbindelsen til lignende bevægelser i Amsterdam og Berlin samt ikke mindst de politiske og filosofiske idéer, der prægede bevægelsen og tjente til at legitimere aktionerne.

Endelig forsømmer Øvig at analysere bevægelsens organisation, struktur og ikke mindst hierarki. Nogle fremstår som ledertyper, men hvad deres roller egentlig har været, er uklart. Bevægelsen bestod især i begyndelsen af til dels meget unge teenagere.

Mange fortæller, hvordan BZ blev en erstatning for den familie, som de selv savnede.

Det forklarer tiltrækningen, men ikke strukturen. Hvis BZ var en familie, hvem var da forældrene? Selvom unge mennesker har en udpræget flokmentalitet, er det umuligt at forestille sig, at nogle af de endog meget velkoordinerede aktioner er foregået uden en stærk ledelse og en kommandostruktur.

På den anden side må man også forbavses over, hvor ukoordineret og sommetider fuldstændigt hjælpeløst de kommunale myndigheder og politiet handlede. Især politiets civilklædte indsatsenhed, Uropatruljen, var tilsyneladende nærmest en autonom

enhed, der gjorde, hvad der passede dem.

Ved at gøre det journalistiske interview til omdrejningspunkt lader Øvig aktørerne selv komme til orde, og det giver teksten nerve. Mange af dem har et meget reflekteret forhold til deres egen fortid, og Øvig er efter alt at dømme loyal mod sine kilder.

Men det betyder altså også, at man ser organisationen fra neden og får det indtryk, at det bare var et improviseret sammenrend af utilfredse eller utilpassede unge, og ingen har vist lyst til at indrømme alt, hvad de lavede dengang iført elefanthue, kasteskyts og ung vrede.

Et andet journalistisk greb, som Øvig gør brug af, er at synliggøre sin egen rolle i researchprocessen, så han selv bliver den mest fremtrædende person i bogen.

Cirka halvdelen af bogen handler om, hvordan han har fundet sine meddelere, talt med dem, og ikke mindst hvordan de tidligere BZ’ere har håndteret den situation.

Bogens egentlige drama ligger i journalistens arbejde med at fremdrage historien.

Det er en demonstrativ og krukket selviscenesættelse, men med dette greb kan han også vise den modstand, der har været i miljøet mod hans projekt.

Peter Øvig: BZ. Du har ikke en chance – Tag den! 624 sider.

349,95 kroner.

Gyldendal.

Kulminationen indtraf i oktober 2015, da flere ruder i Øvigs hjem blev knust ved stenkast.

Mange af de tidligere BZ’ere vil gerne bevare monopolet på at fortælle deres egen historie for at beskytte den nostalgi, der omgiver BZ, men det skal de naturligvis ikke have lov til. Øvig er da heller ikke den første, der beretter om BZ fra en kritisk vinkel, og BZ’erne er heller ikke den første gruppe, der er ilde berørt over at få deres fortid beskrevet. Øvig er en rutineret fortæller, og hvis man kan leve med, at forfatteren er så optaget af sin egen researchproces, får man med denne bog en veldokumenteret redegørelse for et dramatisk årti, da nogle hundrede unge hærgeJ de København.

Bøger2016 | 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Der skal også være plads til det ufleksible menneske Jens Blendstrup har med ”Slagterkoner og bagerenker” skrevet en stærk og underspillet roman om arbejdsløshed og selvdestruktion

bog

888888 AF SVEND SKRIVER kultur@k.dk

Elmontør Jørgen Usse Gravesen har det ikke nemt. Han er 52 år gammel, da han mister sit job gennem 22 år i Due-El. Han har ikke selv opsøgt opkvalificering, og netop derfor er det vanskeligt for ham at finde et nyt job. Jørgen, som er hovedperson i Jens Blendstrups nye burleske roman ”Slagterkoner og bagerenker”, har svært ved at forstå sin situation. Han har jo været glad for sit arbejde og knoklet løs hver dag. Jørgen bliver imidlertid erstattet af et hold polske arbejdere, der ikke kan matche ham fagligt, men til gengæld er langt mere nøjsomme, når det kommer til løn.

Det kan måske lyde lidt kedeligt med en roman på mere

end 400 sider om en fyret elmontør, men det er på sin egen blendstrupske måde gribende og foruroligende læsning. Det er en stærk og underspillet tragedie om arbejdsløshed og selvdestruktion.

Ingen mennesker bryder sig om at blive fyret. Det er naturligvis også ubehageligt for Jørgen, men i første omgang formår han at håndtere det fornuftigt. Han er godt gift med skønne Anita, som bakker op om ham. Han går regelmæssigt til møder i sin lokale afdeling af El-Forbundet og skriver ansøgninger.

Alligevel er alt ikke, som det skal være. For Jørgen er en lidt skæv type. Det fornemmer man hurtigt. Ingen dansk forfatter kan nemlig som Blendstrup skildre de skæve eksistenser med et hjertevarmt strejf af humor. Man så det i udpræget grad i hans autofiktive mesterværk om sin opvækst i Risskov, ”Gud taler

WWIngen dansk

forfatter kan som Blendstrup skildre de skæve eksistenser med et hjertevarmt strejf af humor.

ud” (2004), hvor hans far kom under kærlig ironisk behandling. Det er den samme skønne burleske tone, som kendetegner Blendstrups originale skildring af Jørgen.

Jørgen kan godt lide at hygge sig og drømme om egen storhed og indbydende kvindekroppe. Bevares, han er ikke bange for at arbejde og gør da også en del ved deres hus, men han keder sig derhjemme og kører derfor ud på tu-

Skriv om dit liv - og få det udgivet!

Vi interviewer dig, hvis du ikke kan skrive selv.

re. Han har aldrig haft de store behov, men nu hvor han ikke længere skal på arbejde tidligt om morgenen, tager han en dag på opdagelse i Bilka og træder for alvor i karakter som forbruger. Han kan godt lide Bilka. Eller rettere, han er som fagperson imponeret af deres professionelle lyssætning og bliver stimuleret til et indkøb af de store. Han nøjes ikke med lidt lækkert til aftensmaden, men bliver fascineret af en ung kvinde, som demonstrerer et løbebånd. Så er han solgt, og løbebåndet bliver købt dyrt ind og sat op derhjemme. Det bliver naturligvis koblet op på et mindre lysshow.

Begivenheden er karakteristisk for Jørgen. Det eneste, han egentlig har styr på, er ledninger. På det felt er han til gengæld også suveræn; og det har han kunnet overleve på frem til sin fyring. Desværre har han mindre godt styr på økonomi, relationer til andre

mennesker og ikke mindst sit alkoholindtag. Samtidig er hans intellektuelle overskud beskedent for nu at sige det pænt. Romanen udvikler sig derfor til et portræt af et flittigt, lidt aparte menneske, der langsomt går i opløsning, i takt med at dagpengeperioden rinder ud og presset på ham øges fra alle sider. De barske omstændigheder forvandler Jørgen til en alkoholiseret slagsbror eller mere direkte udtrykt: en taber. Når man som læser alligevel fatter sympati for den ellers dybt ubehagelige mand, er det, fordi Blendstrup med sin vidunderligt fabulerende stil tilbyder os en gakket, men indfølt og nuanceret skildring.

sen er et ufleksibelt menneske. Han ønsker ikke at tilpasse sig forandringerne og formår det heller ikke. Derfor synker han dybt ned i dyndet. Lyt blot til hans reaktion på nyhedsstrømmen: ”Jørgen ser fjernsyn. Flygtningekatastrofen vokser.

Europas spand er hullet. Jørgens blodtryk er voldsomt.

Speakeren lader, som om der er tale om en humanitær katastrofe. Han gør sin stemme myndig-blid og siger, at det er syrere, der flygter, men Jørgen ved bedre. Det er naturligvis polakker. Med krigstraumeJ masker på.”

Blendstrups roman rammer tidens vel nok mest centrale spørgsmål. Hvad enten man er læge, elmontør eller gymnasielærer, bliver man ramt af kravet om konstant udvikling, men Jørgen Usse Grave-

Jens Blendstrup: Slagterkoner og bagerenker. 432 sider. 299, 95 kroner. Samleren.

Inspiration fra Kirkefondet Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og Steen Eskildsen ”Med denne bog får folkekirkens menighedsråd, præster, ansatte og andre, der koordinerer det frivillige arbejde, et godt redskab til at fremme arbejdet med kirkens liv og vækst”, Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Bogen er udgivet af Ingerfair i samarbejde med Kirkefondet og 3K-uddannelsen 172 sider - kr. 299,-

Gudstjeneste fra kanten

Postboks 31  8520 Lystrup Tlf. 24 78 12 70 / 20 51 94 76

Liturgiske tekster fra Iona Community/WGRG Bogen indeholder et stort udvalg af bønner, velsignelser, veksellæsninger, meditationer, dialoger og hele liturgier fra Iona Community og Wild Goose Resource Group, der er kendt for deres gudstjenestefornyelse.

Kan bruges ved gudstjenester, andagter, morgensang eller til personlig opbyggelse. Bogen er redigeret af Jørgen Degn Bjerrum, Finn Dyrhagen, Allan Ibsen, Per Vibskov Nielsen og Charlotte Lydholm.

240 sider - kr. 299,-

Om at være menneske - Et spil, der s skaber samtaler om vigtige livsspørgsmål Spillet består af 6 kategorier af kort: Tro, Håb, Kærlighed, Fødsel, Liv og Død, som man reflekterer over. Spillevejledning medfølger.

Kr. 350,-

Se mere på www.kirkefondet.dk Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg, tlf. 33 73 00 33, kirkefondet@kirkefondet.dk

22 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

0 Bogen viser, hvordan dronning Margrethe gradvist har vendt sig væk fra synspunkterne fra nytårstalen i 1984 og er blevet mere opmærksom på integrationsproblemerne. Her er Dronningen på Christiansborg Slot for nylig. – Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Dronningen og de danske rødder

Thomas Larsens flot udstyrede bog skriver sig ind i den aktuelle diskussion om danskhed i lyset af indvandring.

Resultatet er en sober og afbalanceret bog

bog

888888 AF TIM KNUDSEN kultur@k.dk

Journalister har særlige muligheder for at markedsføre bøger. Forfatteren til denne bog, Thomas Larsen, er journalist ved Berlingske. Allerede inden udgivelsesdatoen har Berlingske serveret en række appetitvækkere fra bogen.

Da bogen rummer mange udtalelser fra Dronningen, har heller ikke frokostpressen holdt sig tilbage. I et forsøg på at skabe sensation har man revet nogle af udtalelserne ud af deres sammenhæng. Langt hen ad vejen virker sensationerne overdrevne.

Det er en flot udstyret bog med mange fine illustrationer, som helt overvejende balanceres sobert. Bogen skriver sig ind i den aktuelle diskussion om, hvad danskhed i lyset af globalisering og indvandring er. Her får Dronningen lejlighed til at pointere, hvor meget kristendommen har formet Danmark, men hun kommer også ind på, hvad troen har betydet for hende personligt, skønt hun hader, hvad hun kalder ”sjælekrængeri”. Alligevel får

man det indtryk, at hendes tro blev meget stærk, da hendes far døde i 1972, og hun selv måtte overtage den regentværdighed, som det blev hendes livsopgave at forvalte.

Bogen må også forstås som et forsøg på at bidrage til at styrke ikke bare det danske nationale fællesskab, men også rigsfællesskabet. Hvor meget regenten betyder for rigsfællesskabet, som jo af og til slår revner, understreges af, at Dronningen har besøgt Færøerne 14 gange og Grønland i et tilsvarende omfang.

Dronningen er selve personifikationen af rigsfællesskabet.

Bestræbelsen på at virke samlende mærkes også i samtalen om ”Udkantsdanmark”. Dronningen bryder sig ikke om det udtryk. Hun lægger vægt på at komme så meget rundt i Danmark som muligt. Men bogen nævner også, at det i en lederartikel i Kristeligt Dagblad blev kritiseret, at prins Joachim opgav at bo på Schackenborg. Dronningen forsvarer beslutningen med, at det ikke var muligt for hendes søn at være 100 procent landmand, fordi han har forpligtelser som en del af kongefamilien.

Der falder også nogle anerkendende dronningeord om kronprinsesse Marys arbejde

med blandt andet at løfte forholdene rundt omkring i verden for kvinder, som har ekstremt vanskelige vilkår. Dronningen tilføjer med klædelig beskedenhed, at det arbejde ikke ville have ligget for hende selv.

Man skal ikke lade sig narre af bogens titel til at tro, at den hele vejen er Dronningens fortælling. Overvejende er der tale om, at forfatter Thomas Larsen skitserer dansk historie og en lang række aktuelle samfundsspørgsmål, hvortil han føjer en række udtalelser og kommentarer fra Dronningen.

Næsten alt i bogen kunne være politisk sprængstof. Men Larsens version af Danmarks historie og nutidens samfundsspørgsmål er gennemgående tilpasset, så det undgås, at Dronningen kommer til at udtale sig om meget kontroversielle spørgsmål.

Eksempelvis skriver Thomas Larsen sig uden om de mange kontroverser, der fortsat eksisterer mellem faghistorikere om baggrunden for den sørgelige krig i 1864. Han nævner heller ikke den rolle, som Dronningens tipoldefar, Christian IX, havde i beslutningsforløbet i 1864. Dronningens mangeårige træning i at balancere mellem politisk ladede synspunkter fornægter sig heller ikke.

Helt undgår bogen dog ikke det, der på nogle kan virke kontroversielt. Det er almindeligt kendt, at kongehuset altid har stået forsvaret nært.

Det er derfor heller ikke overraskende, at der er en kritisk undertone af, at det danske forsvar ikke var bedre forberedt på at imødegå den tyske besættelse i 1940. Dronningens mor, daværende kronprinsesse Ingrid, skal have skammet sig. Dronningen roser også den danske krigsindsats i Afghanistan og Irak og undgår at forholde sig til de menneskelige, politiske og økonomiske omkostninger ved disse krige, hvis resultater er meget blandede.

Dronningen udtaler sig bekymret om presset på moderne familier, hvor begge forældre lever et travlt og udadvendt liv. De mange skilsmisser foruroliger hende også: ”Det er hårdt for børnene,” lyder hendes ord.

Umiddelbart har det dog vakt mest opsigt, at Dronningen har udtalt sig om indvandrerspørgsmålet. Det er nærmest umuligt at balancere mellem synspunkterne i dette spørgsmål, som har været udslagsgivende ved flere folketingsvalg, og som fortsat kan dele vandene. Bogen viser, hvordan Dronningen gradvist har vendt sig væk fra

de synspunkter, som hun gav udtryk for i sin måske mest huskede nytårstale i 1984.

Her talte hun om, at vi møder de tilvandrende med ”humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder…”.

Hun er siden blevet mere opmærksom på integrationsproblemerne og ville næppe have udtalt sig på samme måde i dag. I forskræppet før bogens udgivelse har man bragt citater, hvor Dronningen bruger det billede, at en nydansker kan sammenlignes med et omplantet træ. ”Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk.” Det har provokeret en del mennesker.

Men når man læser et citat som dette i dets kontekst, hvor Dronningen blandt andet også betoner, at vi skal have rede på vore egne værdier og kultur, så vi bedre kan hjælpe de nyankomne til rette, virker det omtrent så balanceret, som det overhovedet kan være. Det er en uskik med et forskræp for en bog, som sensationaliserer mere end godt er, længe før udgivelsen.

Men forskræppet er det vanskelige vilkår, som kongehuset må dele med andre, der

Gyldendal.

Thomas Larsen: De dybeste rødder: Dronning Margrethe fortæller om Danmark og danskerne. 405 sider.

vover sig ud i mediernes spærreild. Dog kan man spørge, om der ikke om nogle år kan komme en ny kongelig erkendelse, nemlig den, at vi skal passe på ikke at overreagere.

Thomas Larsen skal i denne forbindelse have lidt kritik. Poul Nyrup Rasmussens (S) gamle ord til Pia Kjærsgaard (DF), at ”stuerene bliver I aldrig”, var måske ikke de klogeste. Men Larsen burde ikke gengive dem uden konteksten. Nyrup reagerede på et forslag fra Dansk Folkeparti om at straffe indvandrerfamilier kollektivt, et forslag som strider grundlæggende mod vestlige retsprincipper. Det er et retsprincip, som måske hører hjemme i nogle af de lande, som indvandrerne kommer fra. Så måske var det alligevel ikke naivt af Dronningen i 1984 at tale om risikoen for ”grovere J metoder” i Danmark.

Skandinaviske krimier i topklasse Find dem hos din lokale boghandler eller download til din tablet eller e-reader. ♥♥♥♥

” Norsk Glasnøglevinder ved hvad han skriver og taler om.”

POLITIKEN

” Selvom handlingsforløbet foregår i et roligt tempo, kribler det i én af spænding.”

SØNDAG



” Rosman skriver så man får lugten af både tang og tjære i næsen.”

ONSDAGSAVISEN

♥♥♥♥ POLITIKEN

/FORLAGETPUNK TUM

WWW.FORLAGETPUNK TUM.DK

Vikingeflet er en step-by-step guide til nordiske frisurer. Her masser af spændende frisurer i varierende sværhedsgrad. Fx Slangeflet, Skjoldmøens flet og Vikingehøvdingens snoninger.

Station 2-vært Kristian Bech tager dig med ind i sit eget politiliv, og viser hvordan livet er for en almindelig politibetjent.

En førstehåndsberetning fra 12 år i det kriminelle hverdags-Danmark.

Journalisten Sara vikles ind i et beskidt spil med dødens købmænd, IS, diplomater, spioner og en myrdet elsker. ”En uhyre kompetent, medrivende [...] og informativ thriller, der både informerer og underholder.” lokalavisen vesterbro

”Emmer af ubetinget kærlighed til planteverdenens mægtige konger” berlingske ”Skønsom blanding af anekdoter, storytelling og videnskabelige forklaringer” information

Forfatteren til En mand der hedder Ove har skrevet denne kærlige og hudløst ærlige beretning til sin søn – om alt det man bør vide om livet, men som man ikke altid får sagt.

”Steffen Jacobsen jonglerer overlegent med den internationale spændingsroman” jyllands-posten ”Steffen Jacobsen skriver fabelagtige thrillere” ekstra bladet

Søren Ejlersen og Ditte Ingemann giver dig 177 opskrifter på livgivende greenies og styrkende smoothies.

Fyld din krop med sunde olier og frugtfibre. At blende er endnu nemmere, sundere og vildere end at juice!

Den første biografi skrevet med Paul McCartneys accept og med deltagelse af hans nærmeste familie og venner ”Norman kan sine facts (...) Det er levende storytelling (...) Han kommer så tæt på, som nogen har været til dato.” rolling stone

”En rasende uhyggelig psykologisk thriller om et venskab, der bliver skadeligt, men Delphine de Vigan vil andet og mere end at give et gys.” politiken ”Voldsomt vellykket” weekendavisen

Kristian Leth og Eske Willerslev leverer et generøst og eventyrligt forsvar for åbenhed og et inkluderende verdenssyn, der kan rumme den menneskelige erkendelses tilsyneladende to mest modsatrettede metoder: videnskab og magi.

“Ikke for sarte sjæle” dagbladenes bureau ”En interessant, sammensat og stærk nyskabelse fra Danmarks krimidronning” berlingske

Den prisbelønnede svenske forfatter Elisabeth Åsbrink har skrevet en kalejdoskopisk, tankevækkende og dybt personlig historie om året 1947. ”Man kan læse den i ét stræk som fængende litteratur” weekendavisen

Jørgen Le gør os klo alverdens rørende o personlig menneske

Jane Aamu og til tide linger om Fra Vestjy ve i Køben ikke var en

”En pensio rende non fremragen

”En frydefu litter

everer et r åbenyn, der kendelses tede

ureau

ærk nyskabel-

tter Elisadoskopisk, g historie

ængende

People’sPress på Bogforum Kom og mød vores forfattere på stand C4-009 Jørgen Leth giver ikke blot gode råd og gør os klogere på, hvad han mener om alverdens emner. Han svarer også meget rørende og åbent på spørgsmål om dybt personlige emner. Et levende portræt af mennesket og kunstneren Jørgen Leth.

Det halve liv var fyldt med underkastelse, sorg og savn. Men hun har besluttet, at det nye liv ikke skal leves i skyggen af det gamle. ”Med Wulff og Khader som talerør formidles en tankevækkende historie om en stærk og ukuelig indvandrerkvinde.” jyllands-posten

Fredag Meik Wiking · Erik Sigsgaard · Helen Lyng Hansen Marie Jedig · Julie Top-Nørgaard · Annette Collin Martin og Zennie Bonde Mogensen · Benny 1 Anna Briand · Linda Victoria · Gitte Høj · Elisabeth Åsbrink Sara Maria Franch-Mærkedahl · Katja Vesselbo Døssing Thomas Honoré · Tune Hein · Stine Fürst · Caroline Fibæk Anette Prehn

Lørdag Sapran Hassna Helle Vincentz · Inger Wolf · Sara Blædel Caroline Livingstone · Flemming Jensen · Pernille Aalund Louise Stigsgaard Nissen · Kaare R. Skou · Hans Mortensen Steffen Dam · Jon Monrad Møller · Bent Winther · Peter Burhøi

Søndag Jane Aamund er tilbage med underfundige og til tider ualmindeligt morsomme fortællinger om inspirerende og pudsige møder.

Fra Vestjyllands herregårde til de bonede gulve i København. Dengang overklassen endnu ikke var en truet art.

”Spielmans debut charmerer ... befolket af skøre og skarpt tegnede karakterer.”” kirkus review

Andreas Hogsted og Kristian Bråud Larsen · Marie Louise Toksvig Trisse Gejl · Katrine Engberg · Johannes Krüger Chris Kjær Jessen · Carl Emil Arnfred · Louise Østergaard Kristian Bech Jakobsen Arne Nielsson og Bjarne Lellek Mads Timm · Jakob Scharf og Morten Skjoldager · Thomas G. Svaneborg · Thomas Milsted · Folkeklubben

Mere litteratur i din hverdag ... peoplespress.dk peoplespress PeoplesPressDK ”En pensionist på Manhattan og en aldrende nonne er blandt personerne i fire fremragende fortællinger.” politiken ”En frydefuld læseoplevelse” litteratursiden

Forfatteren til den anmelderroste roman Jordemoderen er tilbage med en stor fortælling om kærlighed, sprog og magt. ”Det vil ikke overraske, hvis denne bog bliver en klassiker.” göteborgsposten

26 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Nøgtern sygdomsfortælling rammer læseren hårdt Svenske Tom Malmquists romandebut handler om kontroltab, kærlighed og magtesløshed

bog

888888 AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

På tærsklen til et nyt liv begynder alt at smuldre for den rationelle og letkyniske Tom. Den højgravide kæreste, Karin, får det pludselig skidt og indlægges med stærk åndenød og alarmerende tal. Tom er ved hendes side og forsøger at finde fornuft i de mange tekniske termer, lægerne opremser, men hurtigt står det klart, at Karin har akut leukæmi og skal have kejsersnit.

Hendes krop er ved at bryde sammen under belastningen fra graviditeten, og mens Tom styrter gennem hospitalets underjordiske gange for at være ligeligt hos sin for tidligt fødte datter, Livia, og sin døende kæreste, forsøger han desperat at holde styr på alt.

Har man haft livstruende sygdom inde på livet, så kender man til den ekstreme overlevelsesmekanisme, der sætter ind i et forsøg på at beskytte sig selv mod yderligere chok og kontroltab.

Tom Malmquist beskriver i registrerende vendinger den mekanisme til fulde og lader bogens Tom (der er identisk med forfatteren selv) optræde som den terrier, han kaldes for sjov af venner og familie. Han er som oftest lettere aggressiv, kværulantisk og konfrontativ – og ydermere klejn af statur.

Tom Malmquist har tidligere udgivet to digtsamlinger, og ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” har siden sin svenske udgivelse i 2015 modtaget flere litteraturpriser og en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris.

Romanen begyndte som en begravelsestale til Karin, og også derfor er den fortalt fra

WWDet er

imponerende, hvordan tonen forbliver så nøgtern igennem bogen.

Toms choktilstand, hvor den emotionelle situation mest af alt er præget af distance. Dermed er beretningen stort set renset for sentimental følsomhed, og på mange måder indtager romanen den rolle, som hospitalsopholdets mylder af læger gør: Den er drevet af et behov for at kortlægge og beskrive, men uden enhver form for fortolkning eller empati.

Da ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” er en sand historie, er det på mange måder naturligt, at Tom Malmquist rammer plet i sine beskrivelser af forvirrende sygehussamtaler og den servile pårørendes evindelige småundskyldninger og takken for hvad som helst. Ønsket om at få opklaret en diagnoses betydning og en læges svar, der blot gentager uforståelige latinske termer, er gengivet i mindste detalje, og beskrivelsen af samfun-

dets ofte kafkaske bureaukrati er slående.

Jeg kan forestille mig, at romanen mere eller mindre bevidst har fungeret som et redegørende sorgarbejde for forfatteren, der skal roses for – også menneskeligt set – at holde tungen lige i munden.

Det er imponerende, hvordan tonen forbliver så nøgtern igennem bogen, og hvor mange detaljer Tom Malmquist har fået med.

Selve historien er ubærligt sørgelig (og bliver endda mere tragisk, som romanen udvikler sig), og undervejs flettes en række tilbageblik ind. Skænderier med Karin, deres første møder, hans problematiske forhold til den alkoholiserede sportskommentator-far og til slut også digtede fremtidsscenarier er med til at tegne et ualmindeligt nuanceret billede. ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” er en gribende, barsk og

smertefuld beretning, der redegør for det utænkelige møJ de mellem liv og død.

Tom Malmquist: I hvert øjeblik er vi stadig i live. 288 sider.

299,95 kroner. C&K Forlag.

Ses vi på Bogforum? Find os på stand C4-017

Mød John Aasted Halse fredag kl. 13.30 på Bellascenen

Mød Ole Clifford lørdag kl. 11.30 på Bellascenen

Mød Michael Pihl og Jesper Rosenløv søndag kl. 15.30 på C4-017

Mød Jytte Hilden fredag kl. 12.15 på Fag- og debatscenen

Mød Peter Olesen fredag kl. 12.00 på C4-017

Mød Bjørn Schiønning søndag kl. 13.30 på Bellascenen

Bøger2016 | 27

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Knausgård skriver hudløst om depression og livets mening ”Om foråret” er den hidtil bedste bog i forfatterens årstidsserie

bog

888888 AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kultur@k.dk

Karl Ove Knausgårds årstidsserie bliver bedre og bedre. ”Om foråret” er tredje bind ud af fire, der følger årets gang set fra Knausgårds hjem i Sydsverige. ”Årstids-serien” kan efterhånden læses som én, stor bog og ender muligvis med at overgå den norske forfatters ”Min kamp”-serie i betydning. ”Om foråret” er ligesom de øvrige bind i serien skrevet til Knausgårds datter og beregnet på, at hun skal læse dem, når hun bliver voksen. Indtil da læser vi andre med.

Bogen udspiller sig i løbet af en enkelt dag, men handler i kraft af lange tilbageblik om en periode, hvor livet for Knausgård-familien var særligt hårdt.

Hustruen Linda er i bogen gravid med parrets fjerde

barn – hende, som bøgerne er skrevet til – og lider af depression både før og efter fødslen.

Karl Ove er alene med børnene og beretter vanen tro om både trivialiteter og transcendens, det store i det små, fra forløbet. Han skriver om ture til det lokale legeland, havearbejde, visitter hos naboen og om, hvor meget der roder i hjemmet. Men han fortæller også om livets mening, som er at skabe nyt, hvilket man gør, når man får børn og skriver bøger – Knausgårds to store passioner.

Bogen igennem kigger forfatteren og faderen Knausgård både frem og tilbage. Han er interesseret i de spor, som vi sætter for eftertiden, men også i de måder, hvorpå fortiden og traditionen manifesterer sig i nutiden.

På siderne virker Knausgård afbalanceret, men vi ved, at han er under pres: Hustruen ligger syg oppe på førstesalen. Vil hun overleve,

Karl Ove Knausgård: Om foråret.

Illustreret af Anna Bjerger.

168 sider.

269,95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

0 Karl Ove Knausgård er interesseret i de spor, som vi sætter for eftertiden, men også i de måder, hvorpå fortiden og traditionen manifesterer sig i nutiden. – Foto: Astrid Dalum.

og vil fosteret tage skade? De særligt hudløse passager i ”Om foråret” handler om tab af kontrol: fra aflysningen af en familietur til Sydamerika på grund af hustruens sygdom til anråbelsen af Gud, da Linda køres bort på en båre efter for stort medicinindtag, og magtesløse Karl Ove har brug for hjælp.

Hun overlever, barnet overlever, bogen bliver skrevet, og Knausgård konkluderer på sidste side: ”Det gør af og til

ondt at leve, men der er altid noget at leve for.”

Med sin årstidscyklus har Knausgård skrevet et værk til trøst, en bogserie til opbyggelse, et forsvar for traditionen som nøgle til forståelse af nutiden. I formen, der er et brev til et barn beregnet på læsning mange år senere, kan bøgerne sammenlignes med den amerikanske forfatter Marilynne Robinsons roman ”Gilead”, hvor en gammel præst og forfatter leverer visdom videre til sin søn.

Knausgårds kærlighedserklæring til børn, bøger og de spor, vi sætter som fejlbarlige mennesker, vokser i litterær værdi med hvert bind af en serie, der begyndte som et mindre familieprojekt. Endnu er det ikke et mesterværk, men det står på tærsklen til J at blive det.

Læs anmeldelser af de øvrige bind i Knausgårds serie på

k.dk/kultur

NYE BØGER FRA FORLAGET ATUAGKAT

Forlaget Atuagkats bøger kan bestilles hos enhver boghandler i Danmark BOX 216 • 3900 NUUK e-mail: info@forlaget-atuagkat.gl

2 8|Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Er børnebøger om sorg noget, alle bør eje?

Der udkommer flere og flere børnebøger, der eksplicit handler om død og sorg. Bøgerne er udtryk for en stigende interesse for at imødekomme børns sorg. Men vil man det, skal man passe på med at stikke børn – og især børn, der har mistet – døden i næsen, advarer ekspert AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Tegningerne er, som børnebogstegninger er flest, uskyldige og fulde af farver. Men titlerne signalerer, at nu bliver det alvorligt: ”Fie på kirkegården”, ”Fabian er vred”, ”Når jeg savner min far” og ”Nede i jorden, oppe i himlen” er alle børnebøger, der handler om sorg, og som er udkommet inden for det seneste halve år.

Bøgerne føjer sig til en længere liste af ny børnelitteratur, der handler meget eksplicit om sorg, død og tab. Tendensen er klar – men betyder det, at den sorgfulde børnebog er noget, man skal til at have i samlingen?

Skal man som forælder eller bedsteforælder gå efter ”Fie på kirkegården” frem for ”Totte bager”, når man handler bøger til sit barn eller barnebarn? Og er bøgerne i det hele taget gode for de børn, der har haft døden tæt inde på livet?

For at begynde ved det første, så har vi i lang tid haft pædagogiske billed- og børnebøger om andre vilkår her i livet. For eksempel at tage tøj på, få en bror og søster eller blive drillet. Børnebøgerne er nu begyndt at bevæge sig ind på det vilkår, at vi alle skal dø. Og det er kun godt, mener Ask Elklit, professor i traumepsykologi ved Syddansk Universitet. ”Hvis man skal sige det lidt brutalt, så er der kommet et marked for børnebøger om død. Der findes børn, der bliver fader- eller moderløse i en ung alder. Det er omfangsmæssigt ikke flere, end der har været. Men derfor kan deres kammerater godt have brug for at lære noget om død og sorg. Og på et eller andet tidspunkt støder alle jo på det fænomen, som døden er,” siger han.

Så ja, måske skal vi til at vænne os til, at børnebøger om døden skal have fast plads på reolen. Men hvad skete der egentlig med tanken om, at børn bare skal have lov at være børn, sorgløse og uskyldige, så længe de er det? ”Lige præcis med sorg og død så mener jeg ikke, at børn bare skal have lov at være børn. Hvis man bare lader et barn være barn, så står det jo dér og skal finde ud af det hele med sig selv.”

Hvis et barn har mistet eller bare oplevet død, kan børnebøger om sorg være et godt referencepunkt mellem for-

ældre eller bedsteforældre og børn, mener han. ”Især helt små børn har et svingende fokus. Det, der kendetegner dem, er, at de bevæger sig meget ind og ud af ting. En billedbog kan fastholde dem i en lidt længere samtale. Men man skal også acceptere, hvis barnet siger: ’Nu vil jeg altså ikke høre mere’, eller ’nu skal vi læse noget andet’,” siger han.

Også Ester Holte Kofod, ph.d.-stipendat i psykologi ved Aalborg Universitet, ser børnebøgerne om sorg, død og tab som et positivt tegn på, at samfundet vender sig mod en accept af tilværelsens mørke sider. ”Børnebøger om sorg kan ses som del af en modreaktion på det stærke positivitetsimperativ i vores samtid. Måske er bøgerne et udtryk for, at vi har nået et mætningspunkt og begynder at efterspørge bøger, der omhandler de svære og smertefulde sider af tilværelsen. Og her har vi i skandinavisk børnelitteratur jo en lang tradition for at turde behandle svære emner på børns præmisser,” siger hun.

Historisk set har der været børnebøger om døden siden 1700-tallet, forklarer Anna Karlskov Skyggebjerg, der er lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, DPU. I de såkaldte børneblade, der var trykte pamfletter, som udkom til børn, var der ofte dødsannoncer. ”Og der var også masser af historier om børn, der døde.

Døden har været så almindelig, også blandt børn, at man ikke så noget mærkeligt i, at den også var i tekster til børn,” siger hun.

I 1800-tallet gjorde H.C. Andersen sit til, at børn også fik livets alvor at føle i eventyr som for eksempel ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Døden findes også i børnefortællinger fra Første Verdenskrig, men efter Anden Verdenskrig glider døden stille og roligt ud af børnelitteraturen for først for alvor at vende tilbage i slut-1990’erne.

Her begynder en klar tendens, som har varet frem til nu, siger Anna Karlskov Skyggebjerg. ”Jeg tror, der er to grunde til, at vi møder døden massivt i billedbøgerne. Den ene er, at vi her i Norden har tradition for tabuoverskridende litteratur til børn. Vi ser billedbogen som et medie, hvor man godt må bryde grænser og tabuer. Det andet er, at vi

2 ”V” er en bog om sorg, savn og håb. En pige sammen med sin usynlige ven ”V” ud for at lede efter sin far. – Illustration: Malene Reynolds Laugesen.

Fem helt nye børnebøger om sorg 3 ”V” af Cecilie Eken, Høst & Søn 2016. Poetisk billedbog om en piges rejse for at finde sin far, som har forladt hende.

3 ”Når jeg savner min far” af Alberte Winding, Gyldendal 2016. Om en 13-årig pige, hvis familie går i opløsning, da faderen dør. Men så møder hun en ven, der giver hende adgang til en anden verden.

3 ”Oppe i himlen, nede i jorden” af Stine Melgaard Lassen, Forlaget Sole 2016. Børnehavedrengen Anton har mistet sin far og savner ham meget.

3 ”Fie på Kirkegården” og ”Fabian er vred” af Line Bundgård, Nyt Nordisk Forlag 2016. To billedbøger om, hvordan et grævlingesøskendepar håndterer tabet af deres far.

har en stærk samfundsmæssig tiltro til, at bøger kan være gode samtaleværktøjer.”

Netop det, at bogen skal kunne bruges til noget og have et terapeutisk formål, er måske en fremherskende tendens, mener hun. ”Vi ser stadig de kunstnerisk ambitiøse bøger, som evner at slå hul på noget dybt eksistentielt i kraft af fortællingen. Men det kan også se ud, som om vi lige nu ser en fremmarch af bøger, hvor døden er meget tydeligt til stede, og som nærmest har karakter af undervisningsmateriale. Og det kan godt være, de kan hjælpe til at åbne op for en god snak, men måske

fungerer de bedst i et meget specifikt rum – sorggrupper for eksempel,” siger hun.

Døden er et eksistentielt fænomen i børns liv, uanset om de har mistet nogen eller ej, forklarer Ditte WintherLindqvist, der er ph.d. og lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, DPU. ”De er i høj grad bange for at miste, og de mareridt, børn har om natten, drejer sig ofte om, at de helt bogstaveligt bliver efterladt. Så selvom man ikke har oplevet døden endnu, så er temaet til stede,” siger hun.

Har barnet rent faktisk mistet et familiemedlem eller kender et barn, der har, vil

bogen stensikkert ramme tanker, der kører rundt i det lille hoved. Men her skal man som voksen overveje, hvis behov det er at læse en børnebog om døden, mener Ditte Winther-Lindqvist. ”Alle forældre spørger sig selv, hvordan de bedst kan støtte deres børn, hvis de kommer ud for en stor sorg.

Og jeg ser i høj grad disse bøger som et udtryk for, at man har et stort fokus på at imødekomme børns sorg og hjælpe dem, der har mistet. Men jeg kan også blive bekymret over al den velmenenhed.

Det kan være hårdt at være tæt på et barn, der har mistet og svært at rumme den sorg, barnet har. Og har man for travlt med at reparere på det, så kan man komme til at overkonfrontere børnene,” siger hun.

I det ligger, at der er forskel på alle børn. Men også at børn er dybt forskellige fra voksne, hvad angår behovet for at tale om og behandle sorg. ”Det er vigtigt ikke at have alle mulige forudindtagede holdninger til, hvordan børn skal have det, når de har mistet. Man skal hellere være ydmyg over for forskelligheden og lade være med at fortolke børnenes følelser ud fra en forestilling om, hvordan de MÅ have det,” siger hun.

Børn bevæger sig nemlig af natur ind og ud af sorgens følelser.

Derfor kan det også være problematisk, hvis man for

eksempel i børnehaver og skoler begynder at bruge børnebøgerne som afsæt til at lave lange koncentrerede forløb med små børn om døden, mener hun. ”Skal man så også have et helt forløb om kræft? Det kan gå hen at blive et helt årshjul fuldt af problemer, som skal tages op. Bøgerne kan være gode på den måde, at døden ikke længere er noget tabubelagt og helt umuligt at tale om, og bliver sat lidt på linje med det at få en lillesøster.

Men jeg ville samtidig være meget forsigtig med at stikke døden op i næsen på børn som noget, de særligt har brug for at forholde sig til, for de er egentlig i forvejen ret bange for døden, og der er ingen grund til at skræmme dem.”

Man kan sidestille nogle af børnebøgerne om sorg med de selvhjælpsbøger, der kommer læssevis af til voksne i disse år, og som sælges på, at de kan fikse ethvert problem, mener Ditte WintherLindqvist. ”Men død og sorg er bare ikke problemer, man kan løse,” siger hun.

Hvis sorgbørnebøgerne får fast plads i børnehaver og SFO’er, skal det pædagogiske personale spørge sig selv, hvem det egentlig er, der har behov for at læse om Fies tur på kirkegården eller Annas farfar i himlen. Som forælder vil Ditte Winther-Lindqvist til enhver tid selv vælge for eksempel Astrid Lindgrens bøger, hvori temaer om tab og død dukker op i flere af fortællingerne. ”Der er så meget af den fantastiske børnelitteratur, vi allerede har, som fint kommer ind på emnerne uden at udpensle det. ’Brødrene Løvehjerte’ er et kunstværk og en større fortælling, som man også indimellem kan grine ad. Når vi læser og nyder kunst, gør vi det jo ofte for at blive rørt og livsbekræftet.

Men også for at grine samJ men.”

MØD OS PÅ BOGFORUM DEN 11.-13. NOVEMBER! PÅ STAND C3-005

OPLEV FORFATTEREN LØRDAG KL. 12.00 PÅ FAG- OG DEBATSCENEN

OPLEV FORFATTEREN FREDAG KL. 12

PÅ STAND C3-005 OG

SØNDAG KL. 12.30 PÅ LEV NU SCENEN

MØD MERETE BRUDHOLM TIL FAGLIG FREDAG

FØLG OS PÅ FACEBOOK!

WWW.FACEBOOK.COM/AKADEMISKFORLAGEGMONT

30 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Oscar K. 3 3Pseudonym for forfatteren Ole Dalgaard, født 1950. Har læst teologi, filosofi, litteratur og sprog ved Aarhus Universitet. Gift med illustratoren Dorte Karrebæk, der har illustreret flere af hans bøger, blandt andet ”Biblia Pauperum Nova – ny bibel for de fattige i ånden” fra 2012. ”Biblia Pauperum Nova” blev i 2013 nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris. Siden starten på sin forfatterkarriere i 1970 har Oscar K. desuden udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger, blandt andre ”Idiot” fra 2002 og ”Hurtige Henning Historier” fra 2008.

2 ”Jeg tror ikke, Luther selv ønskede at blive ’den store reformator’, det løb ham simpelthen af hænde,” siger forfatteren Ole Dalgaard alias Oscar K. – Foto: Leif Tuxen.

Da Martin Luther fandt De Vises Sten Reformationen voksede ud af den mørke middelalder, men også middelalderen havde sin logik og åndelighed.

I dag prøver for mange at gøre Martin Luther til fornuftsteolog, mener forfatteren Oscar K. alias Ole Dalgaard, der har skrevet en følelsesfuld roman om Luthers liv

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

En pukkelrygget mand og en langpattet kone med æselører. Et barn med hareskår og en skelerske.

Det er et spraglet persongalleri, han omgiver sig med, den gode Martin Luther i romanen ”Viae Deus Audet Scire – Veje Gud tør kende eller Den melankolske reformator”. Scenen er sat i den mørke middelalder, hvor der hores og drikkes og mobbes for et godt ord. Materiens væsker flyder i Luthers barndom i den tyske by Eisleben sidst i 1400-tallet. Ingen er gode ved nogen, for ingen ved, hvorfor de skulle være det.

Luther, der i bogen hedder ”Martin Luder”, er heller ikke selv for god: Drengen fra Eisleben vokser op og bliver en stædig rad. En brovtende båltaler, der indadtil ynker sig selv. ”Luther var virkelig sådan en, man i dag ville slette fra Facebook,” siger Ole Dalgaard, der er manden bag aliaset Oscar K. og forfatter til ”Veje Gud tør kende”.

Men han var også et særligt menneske, hvis liv mangler nuancer i den nutidige fremstilling, mener forfatteren.

Bag sig har han en lang række romaner og noveller, især til børn og unge, blandt andre ”Biblia Pauperum Nova – Ny bibel for de fattige i ån-

den”, der i 2013 fik ham nomineret til Nordisk Råds pris for børne- og ungdomslitteratur sammen med hustruen, illustratoren Dorte Karrebæk.

I ”Biblia Pauperum Nova” opfører en række middelalderlige tumper Bibelens scener fra skabelse til åbenbaring. Og tumper er der, som nævnt, også en del af i den nye Luther-roman. Men der er også nogle, der ser lyset. ”Der har i konkret forstand været mørkt i middelalderen.

Man havde jo ikke engang ordentlige stearinlys. Læser man om vejrforhold på den tid, kan man finde beskrivelser af tunge, sorte skyer på himmelen. Men nede i alt det der mørke, der er der foregået noget. Mennesker har haft tanker,” siger Ole Dalgaard.

I ”Veje Gud tør kende” møder læseren også vismænd, præster og profeter. Og der er ikke kun blod, afføring og støv, men også guld og ædelstene.

Kender man lidt til kristen mystik og videnskab i middelalderen, vil man genkende indholdsfortegnelsen i ”Veje Gud tør kende”. Kapitlerne har nemlig navn efter de ord på latin, som alkymi består af. Alkymisterne arbejdede efter Aristoteles’ elementlære og mente, at alt stof var et resultat af sammenblanding af ild, vand, jord og luft. Samtidig mente de, at man ved den rette behandling kunne omdanne stoffet til metaller, for eksem-

pel guld.

Men det var ikke kun kemi.

Alkymien havde også en åndelig og mystisk dimension, som handlede om at erkende Gud. Faserne i deres arbejde ligner en solopgang: Den første, Nigredo, er det sorte mørke, hvor stoffet er én stor sammenblandet masse. Den næste, albedo, den hvide fase, er oplysningens og adskillelsens fase, der hvor skidt og kanel går for sig. I den sidste fase, rubedo, for rød, forener stoffet sig på ny, metallerne træder frem. Det er også i denne fase, visdommen indtræffer, forklarer Ole Dalgaard.

Alkymisterne søgte kvintessensen, ”Det femte element” eller ”De Vises Sten”. I overført betydning en visdom eller åbenbaring af Guds tanke, oplevelsen af at være forenet med den tanke. Fordi det paradigme var så dominerende på Luthers tid, giver det god mening at se Luther som en slags mystiker, mener Ole Dalgaard. ”Også for Luther bliver spørgsmålet: Skal man følge en masse omveje, eller kan man gå direkte til Gud? Det er ikke så sært, at han interesserede sig for kirkefædrene og Paulus. De har alle diskuteret det samme spørgsmål. Da han opdager, at nåde er noget, man får og får direkte, så sidder han dér med ’De Vises Sten’. Men det får ham til at

tro, at han er profet, og så går det galt,” siger Ole Dalgaard.

I bogen glider kvintessensen ud mellem fingrene på Luther, i takt med at Reformationen tager fart. Han kan ikke styre konsekvenserne af sine udsagn, der overtages af mennesker, som er mere radikale end ham selv. ”Han bliver det, man i gamle dage kaldte hovmodig, og tror, han kan gå på vandet.

Jeg tror ikke, Luther selv ønskede at blive ’den store reformator’, det løber ham simpelthen af hænde.”

Meningen med at gøre Luther til en mystiker, der søger den samme åbenbaring, som troende til alle tider har søgt, er ikke at forklejne Reformationens hovedmand, siger Ole Dalgaard, der har brugt månedsvis i arkiverne i Wittenberg for at blive klogere på den rigtige Luthers liv og år på at studere middelalderteologi og filosofi. ”Da jeg begyndte at læse om ham, så jeg ham som en heldig bondedreng, en slags Aladdin-figur. Men det var han ikke, han var højt begavet. Hans bibeloversættelse er fremragende! Som oversættelse, som sandhed er den nok mere tvivlsom, for han snyder og bedrager som alle oversættere. At tilføje et ’alene’ til ’ved troen’, så det bliver til ’ved troen alene’, er nok lige at gå over sine beføjelser,” griner han.

Luther var en umådeligt flittig studerende, der kunne

WWDet er lidt, som om skyerne trækker sammen igen. Brexit, Trump og Putin... Der er en følelse af opløsning, synes jeg.

OLE DALGAARD, FORFATTER

sin Aristoteles til fingerspidserne. Men i nutidens øjne gøres Luther til noget helt andet, end han var, mener Ole Dalgaard. ”Problemet er, at vi så ofte i dag prøver at gøre ham til en stor fornuftsteolog. Luther er blevet hyldet som demokratiets fader. Vi har sagt alt muligt om Luther, fordi det lige passede ind i en bestemt tid.

Men skal vi se på Luther uden bedrevidenhed i bakspejlet, skal vi se ham på tidens betingelser,” siger han.

Målet har været at skrive om Luthers liv, men også gøre det uden dom. For det er ikke en forfatters opgave at dømme, mener Ole Dalgaard, der har tilladt sig at snige en særlig lille tekst ind i Luthers liv.

Det er en virkelig tekst fra middelalderen kaldet ”Aurora consurgens”, den opstigende morgenrøde, en alkymistisk tekst, som blev gen-

opdaget af psykologen Jungs sekretær, og som muligvis er forfattet af den kristne filosof Thomas Aquinas.

Teksten gengiver lange erotiske passager fra Højsangen i Bibelen, og i ”Veje Gud tør kende” er den med Luther på hans dødsleje. ”Det er jo noget, jeg har fundet på, at han læser. Men det er for at vise, at Luther også var et følelsesmenneske. Og jeg ser ingen modsætning til det også at være en stor teolog i det,” siger han.

Profeter var der nok af på Martin Luthers tid, og mange har siden haft fikse idéer.

Men sandheden er en flydende størrelse, og der er et håb, der glimter lige så stærkt i dag som De Vises Sten i middelalderens dunkle materie, mener Ole Dalgaard, der har valgt at afslutte sin forfatterkarriere med ”Veje Gud tør kende”.

Bogen har han valgt at tilegne en vis nutidig franciskaner fra Argentina, som måske kan vise os vejen ud af en tid med terror og storpolitiske spændinger. ”Det er lidt, som om skyerne trækker sammen igen.

Brexit, Trump og Putin... Der er en følelse af opløsning, synes jeg. Men Frans er det håb, jeg ser. Én, der er så indlysende et ordentligt menneske og har så inderligt et overskud, at skulle vi vælge os en verdensleder i en tid som denne, så skulle det væJ re ham.”

Linda Vilhelmsen

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG vilhelmsen WILHELMLinda HANSEN MUSIKFORLAG HAR dU ØvET dIG? NYHED Linda Vilhelmsen

Erik Dybdal Møller og Thomas Kristian Nielsen

Har du øvet dig?

… relation, kommunikation, motivation og præstation i musikskoleundervisningen

Har du øvet dig?

… relation, kommunikation, motivation og præstation i musikskoleundervisningen

„Det umulige klarer vi.

Miraklerne tager lidt længere tid.“

15 motetter til juletiden

NYHED

Kinesisk ordsprog

vejl. pris kr. 299,00

HAR dU ØvET dIG? er et kærligt frispark til den traditionelle musikskoleundervisning med særlig fokus på håndtering af relation, kommunikation, motivation og præstation. bogen udfordrer den traditionelle musikundervisning og er nyskabende i sin måde at betragte solo- og holdundervisning på. den henvender sig til alle instrumentfaggrupper, kor- og orkesterledere, musikskoleledere, ældre elever og forældre, men også folkeskolens musikundervisere kan finde god inspiration til mange af musikundervisningens helt særlige udfordringer.

for blandet kor a cappella

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

12/10/16 12.50

NYHED

SANGBOGEN GREATEST

erik dybdal Møller og thomas kristian nielsen

15 MOTETTER TIL jULETIdEN

WilHelM HANseN MusikforlAg

To til Tango

ANdre udgiVelser Af HANNe MulVAd

indeholder de 250 bedste sange fra SanGboGen 1-4 inden for kategorierne

vejl. pris kr. 119,00 15 helt nye motetter for blandet kor a cappella

dANSK POP·ROCK·bEAT

TO TIL TANGO

dANSKE EvERGREENS

vejl. pris kr. 149,00

UdENLANdSK POP·ROCK·bEAT

ni 4-hændige tangosatser af astor piazzolla og Victor carbajo arrangeret af hanne Mulvad

UdENLANdSKE EvERGREENS

becifret melodilinje med underlagt tekst.

432 sider, spiralryg.

Ni 4-hændige tangosatser af Astor Piazzolla og Victor Carbajos arrangeret af Hanne Mulvad

vejl. pris kr. 449,00 (inkl. moms)

Sangbogen greateSt

LINdA LEHUN

Se mere p

å

webshop.e w

MUSIKbOGEN

h.dk

bOG: vejl. pris kr. 99,00 (inkl. moms) KASSE: vejl. pris kr. 499,00 (inkl. moms) MuSikboGen omfatter en række materialer der introducerer grundlæggende temaer og begreber inden for musikteori og -historie: nodesystemet, tonearter, symfoniorkesteret, musikhistoriske perioder og markante komponister.

Kassen indeholder • •

GenneMilluStreret læreboG i farver der også kan købes separat 4 plancher med nodernes navne, pause- og nodeværdier, komponister og symfoniorkesteret 4 kortSpil 30 kort med portrætter af centrale komponister cd Med SekS SanGe der er skrevet specielt til lærebogen

• • •

Giovanni Pierluigi da Palestrina

Antonio Lucio Vivaldi

Georg Friedrich Händel

Johann Sebastian Bach

ca. 1525-1594

1678-1741

1685-1759

1685-1750

Ludwig van Beethoven

Friedrich Kuhlau

Gioacchino Rossini

Franz Peter Schubert

1792-1868

1797-1828

1786-1832

1770-1827

Frédéric F. Chopin 1810-1849

Hans Christian Lumbye

Richard Wagner 1813-1883

Niels Wilhelm Gade

160407_plakater_højformat.indd

6.

Johannes Brahms 1833-1897

Peter Tjaikovskij

Edvard Grieg

Hilda Sehested

1840-1893

1843-1907

1858-1936

Amilcare Ponchielli

Charles Camille Saint-Säens

Modest Petrowitsch Mussorgskij

1834-1886

1835-1921

1839-1881

Claude Debussy

Carl Nielsen

Jean Sibelius

Arnold Schönberg

Sergei Prokofiev

1862-1918

1865-1931

1865-1957

1874-1951

1891-1953

160407_plakater_højformat.indd

3

Strygere 29/06/16 16.28

29/06/16

16.26

vejl. pris kr. 199,00

Benjamin Britten 1913-1976

29/06/16 16.28

Skalasang en Dur og mo l Noderne Symfon iorkester ets sang Kompon isternes sang

d 1

MUSIKKEN ER AF SvEN GyLdMARK

Komponister

Nodernes navne

skrive.ind

1809-1847

2

Symfoniorkesteret 160407_cd_

Felix MendelssohnBartholdy

Slagtøj

ange

Musik

1807-1851

Messingblæsere

ogens s

2.

Emma Hartmann

1819-1896

Træblæsere

3.

1756-1791

1817-1890

160407_plakater_højformat.indd 1

4.

Wolfgang Amadeus Mozart

Clara Schumann

1810-1875

Messingblæsere

5.

1732-1809

Node- og pauseværdier

NYHED Musikb

Joseph Haydn

Foruden de 48 sange, som præsenteres i denne unikke samling, bringes for første gang den mest komplette biografi om den danske populærkomponist Sven Gyldmark, som få har set, men hvis sange og melodier kendes af alle danskere: Far til fire, Morten Korch, revy (fx Hvem har du kysset i din gadedør) og meget mere. Gennemillustreret i farver og med sjældne fotos af komponisten i aktion.

32 |Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Luther var lidenskabelighedens prædikant og polemiker

2 Fra april i år har man kunnet se denne Luther-statue på markedspladsen i Wittenberg i Tyskland.

– Foto: Hendrik Schmidt/ Polfoto.

Storartet indføring i reformatorens liv og tankegang fra Steffen Støvring, der gør Martin Luther til et menneske af kød og blod

bog AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

888888 Det lå ikke til Martin Luther at tie og samtykke. Tværtimod. Han kommenterede alt.

Det gjorde han som prædikant, docent, rabiat polemiker, oversætter og salmedigter. Som menneske repræsenterede Luther på en gang elite og bredde, han var både mand af folket og blandt folkets ypperste.

Men det siger noget om, hvor fortræffeligt Steffen Støvrings portræt er, at han får hele denne omfattende virksomhed med på blot 130 sider. Som Kjeld Holm anfører i forordet, så består bogens fortjeneste deri, at Martin Luther er blevet et menneske af kød og blod.

Hvor Luther i mange fremstillinger efterlader indtrykket af en massiv og monumental mastodont i læserens bevidsthed, så er reformatoren hos Støvring en mand, der har levet, stridt og elsket.

Og Støvring tolker og aktualiserer Luthers anliggende i en kongenial læsning, der gør det krystalklart, hvorfor vi fortsat kan hente inspiration i hans tekster og tænkning.

Forfatteren følger Luthers liv kronologisk, så vi ledsager augustinermunken til Rom, hvor han med inderlige bønner udfrier sine afdøde forældre fra skærsildens flammer, ”indtil han pludselig med ærgrelse kommer i tanker om, at de jo lever endnu!”.

Siden fører en læsning af Paulus’ ord om, at den retfærdige skal leve af tro til, at den anfægtede og skrupuløse Luther lægger sit liv helt om.

Hvad var det, Luther indså

oppe i tårnkammeret? I virkeligheden dette: at hengive sig til Gud er at give sig hen til livet: ”Gud er livets strømmende kilde. Som skal modtages og have frit løb og gøre den modtagende levende”.

Og den erfaring kan Luther ikke holde for sig selv. Den 31. oktober 1517 nagler han de 95 teser mod afladshandlen op på slotskirkedøren i Wittenberg. Tre år senere fører det til anklagerne foran rigsdagen i Worms. Her stod Luther så. På de hårdhudede fødder, der engang havde båret ham helt til Rom. Han kunne ikke andet. Slet ikke tie eller samtykke i pavedømmets påbud.

Tie og samtykke kunne Luther heller ikke, da bønderne i 1525 mente, at de i ham havde fået en ideologisk fører i deres revolutionære bestræbelser. Men som Støvring pointerer, så blev Luthers op-

fordring til at slå de oprørske bønder ned som gale hund først læst, da bondekrigen for længst var forbi.

Alligevel svækkede dette skrift Luthers anseelse i samtiden, hvorimod nutiden nok er mere pikeret over Luthers tekst ”Om jøderne og deres løgne”. Støvring gør imidlertid opmærksom på, at hovedparten af skriftet faktisk er grundigt og argumenterende, men at Luther ulykkeligvis anvender det verbale knojern mod jøderne til slut. Hvordan kunne Luthers dømmekraft dog svigte så fatalt?

Da forfatteren Thorkild Hansen blev spurgt om, hvorfor de sorte i hans slavetrilogi fik så hård en medfart under en sejlads, lød svaret: ”Jeg havde skrækkeligt ondt i ryggen, da jeg skrev det, og så tænkte jeg: Nu skal slaverne have smæk!”.

En tilsvarende konklusion når Støvring til vedrørende det berygtede skrift om jøderne, Luther udgav i 1543: ”Hans helbredstilstand er stærkt forværret med forfærdelige smerter og forstoppelser, der nok kan få mange til sammenbidt at udslynge de værste ord.”

Er Luthers kritik af jøderne dikteret af humørsvingninger, så forholder det sig anderledes med hans opgør med islam, der udspringer af en omhyggelig koranlæsning: ”Han bliver forfærdet og elendig over ’Muhammeds skændige, løgnagtige og gruelige tro’. (…) Han står helt fast: Med denne nye tro er djævelen for alvor løs!”.

Martin Luther var en ånd i kæmpeformat, der skrev tysk, så det klingede, men som heller ikke forsømte at feste eller lod en kold øl gå

sin dør forbi, forklarer Støvring undervejs.

På samme måde giver det skildringen perspektiv og farve, at vi bliver præsenteret for Luther som hengiven familiefar: ”Jeg havde aldrig før troet, at et faderhjerte kunne blive så blødt over for sine børn!”.

Foruden et uddrag af Luther-tekster har Støvring føjet et ”Slutord” til, der generelt opsummerer Reformationens virkningshistorie.

Det er bogens svageste del.

Støvring kritiserer Luther for hans tøjlesløse temperament, men her forekommer Grundtvigs kritik af, at Luther savnede sans for kirkehistorien, anderledes rammende og aktuel.

Med disse mildt supplerende forbehold kan anmelderen dog kun anbefale Støvrings formidable portræt af Martin J Luther.

At sige verden ret farvel En sober præsentation af begravelsesritualer i Danmark og samtidig en påmindelse om den kulturarv, som gravstederne også rummer

bog AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

888888 Hvert år dør omkring en procent af befolkningen. Hovedparten bliver begravet fra folkekirken, men i ”Hvor flyver sjælen hen?” kortlægger journalist Birthe Lauritsen også en lang række andre trossamfunds ritualer. Fra asa-troende til ateister. Fremstillingen er journalistisk og med interviewet som den primære kilde.

Bertel Haarder (V) bliver introduceret på en noget ejendommelig facon: ”Han er almindelig folkekirkekristen – også når det gælder troen på opstandelsen. Når den en

dag vil komme. Men det evige liv leves her på Jorden, tilføjer han.”

Har kirkeministeren virkelig udtrykt sig sådan? For denne ”trosbekendelse” rummer unægteligt et efterslæb af noget ufortalt, uformidlet og derfor uforløst og står i påfaldende kontrast til en note, Birthe Lauritsen bringer i bogen: ”Folkekirken tror på kødets opstandelse og det evige liv hos Gud – ikke på Jorden.”

Birthe Lauritsen har også forhørt sig om begravelsesritualer hos folketingspolitiker Özlem Cekic, der lige er fyldt 40 år, men hun taler om sin egen begravelse, som var den nært forestående.

Cekic har allerede truffet aftale med den imam, der skal begrave hende, og fået

Birthe Lauritsen: Hvor flyver sjælen hen? 208 sider.

299 kroner.

Puella.

lovning på, at hendes mand venter to år med at gifte sig på ny. Men lige før den bekymrede læser overvejer at sende en bårebuket, dukker Cekic heldigvis op på et foto i bogen og smiler over hele femøren.

Overskriften på kapitlet lyder i øvrigt: ”Send ingen

WWOverordnet

set har Lauritsen leveret et sobert og informativt stykke arbejde uden svælgen i morbide detaljer.

blomster – giv pengene til Folkekirkens Nødhjælp eller Læger uden Grænser”. Men i selve interviewet opfordrer Cekic til at donere til Dansk Flygtningehjælp eller Læger uden Grænser.

Det ville vel også være mærkeligt, hvis en erklæret muslim havde Folkekirkens

Nødhjælp med i sin sidste vilje, omend onde tunger bedyrer, at organisationen har lige så lidt med folkekirken at gøre, som italiensk salat har med Italien.

Overordnet set har Lauritsen leveret et sobert og informativt stykke arbejde uden svælgen i morbide detaljer og med gode folk til at guide læseren gennem ritualerne hos de forskellige trossamfund.

Undervejs bidrager forfatteren med tankevækkende oplysninger, såsom at man på de københavnske kirkegårde hvert år flytter omkring 100 urner fra den anonyme fællesgrav til kendt gravsted.

Vores behov for at mindes de afdøde viser sig ofte at være større, end vi regnede med.

Og stenhugger Steen Jen-

sen fra Mors beklager derfor, at udviklingen er gået i retning af stadig mere beskedne gravsteder: ”Der er plads til over 50 millioner grave på de danske kirkegårde. Så hvem er det, der siger, at urnegravene skal være så små?”.

Omvendt påpeger tidligere folketingsmedlem og nuværende folkekirkepræst Pernille Vigsø Bagge, at det maner til eftertanke, når en sten bærer teksten ”Aldrig glemt – i hjertet gemt”, skønt ukrudtet i realiteten har overtaget gravstedet.

Bogen – velresearchet, velfortalt og perspektivrig – er imidlertid et godt middel mod aggressiv fortidslikvidering og en besindelse på den kulturarv, gravstederne rumJ mer.

Det må du svare på.

Du er forsker.

Jeg er cykelsmed.

Hør forskerne bag Moderne Ideer og vores øvrige forfattere på Bogforum 11. – 13. november

FREDAG

LØRDAG

SØNDAG

Kl. 10:30 / Rød Scene Amerikansk avantgardefilm. Lars Movin og Christian Monggaard kortlægger de vigtigste strømninger inden for amerikanske avantgardefilm og portrætterer centrale instruktører og værker.

Kl. 11:00 / Hvid Scene Bogtyvene. Anders Rydell fortæller om de tyske nazisters forsøg på at herske over Europas litterære arv. Christian Kaaber er moderator.

Kl. 15:30 / Rød Scene Rejsen til mig. Annette Birkmann fortæller i en samtale med Marie Varming om at sige farvel til en karriere som advokat for at gøre en barndomsdrøm til virkelighed: at køre på motorcykel i Sydamerika.

Kl. 12:30 / Rød Scene Hvad svarer vi jihadisterne? Hør Rasmus Alenius Boserup fortælle om, hvordan vi bør forholde os til jihadisme og terror. Lisbeth Brocelius Meléndez er moderator.

Kl. 13:00 / Rød Scene Hvor står kampen om dannelsen? Rune Lykkeberg og Stefan Hermann taler om dannelse og formningen af fremtidens borger i uddannelsessektoren.

Kl. 17:00 / Rød Scene Amerikanske tænkere. Astrid Andersen og Christian Christiansen fortæller om de tænkere og tankestrømninger, der historisk har formet USA. Lars Trier Mogensen styrer samtalen.

Kl. 11:00 / Rød Scene Grænseløshedens kultur. Jørgen Steen Nielsen interviewer Gregers Andersen om hastighed, udmattelse og håbløshed i klimakrisens tidsalder.

Kl. 12:30 / Rød Scene Bogtyvene. Christian Kaaber interviewer Anders Rydell om de forsvundne bogsamlinger under Anden Verdenskrig.

Hør bl.a. om et jødisk bibliotek, der forsvandt på én dag.

Kl. 13:15 / Scene 2 Hvordan løser vi flygtningekrisen? I samtale med Eyvind Vesselbo peger Thomas Gammeltoft-Hansen på en alternativ løsning.

Kl. 16:30 / Rød Scene En lille bog om eksistensen. Frederik Stjernfelt interviewer Ole Thyssen om det mest selvfølgelige og surrealistiske: at mennesket eksisterer i en hverdag fuld af små mirakler.

Kl. 17:15 / Scene 2 Hvad svarer vi jihadisterne? Niels Lillelund taler med Rasmus Alenius Boserup om, hvordan vi bør forholde os til jihadisme og terror.

Kl. 15:30 / Rød Scene Hvad skal vi med landbruget? Landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. I en samtale med Jesper Løvenbalk Hansen foreslår Jørgen Steen Nielsen en ny kurs.

Kl. 16:30 / Rød Scene Hvordan løser vi flygtningekrisen? Krisen udfordrer os på spørgsmål om, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være.

I samtale med Anton Geist peger Thomas GammeltoftHansen på en alternativ løsning.

Find os på Stand C2-40

34| Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

At søge det største i livet Tom Buk-Swienty leverer en flot og flydende fortælling om en usårlig helt

bog

888888 AF BO HAKON JØRGENSEN kultur@k.dk

Måske er den kun for mænd?

– bogen om Karen Blixens broder Thomas Dinesen og hans deltagelse i Første Verdenskrig (1914-1918) på allieret side. Der er på dens sider masser af kugler, morterer, bajonetter, håndgranater, giftgas og mudrede skyttegrave med lig i bunden. Og ikke alene i sproget, men også i dens velvalgte fotografier fra tiden dengang.

Thomas Dinesen fortsatte sin fædrene arv og elskede ligefrem krigen og er, som Tom Buk-Swienty skriver, i slægt med en anden krigsbegejstret forfatter, tyskeren Ernst Jünger. Selv er Buk-Swienty fascineret af krigen og en fremragende beskriver af den, kendt som han er for fortællingen om Dybbøl i ”1864 – Slagtebænk Dybbøl” og bogen om Thomas Dinesens fader, ”Kaptajn Dinesen. Ild og blod”; kaptajnen, der kæmpede i krige flere steder, blandt andet i Dybbøls skanser 1864. Buk-Swienty kan bare dét der med krig! Og som sådan er det endnu en gang en medrivende beretning, han har skrevet om den næste Dinesen i rækken, Thomas, født 1892.

Søsteren Karen Blixen er kun sporadisk med som bekræfter af den heroisme, som

Thomas udfolder. Men bogen er ikke om hende, skønt titlen ”Tommy og Tanne” antyder det. Buk-Swienty er ved Dinesen-familiens velvilje blevet udstyret med Thomas Dinesens krigsdagbøger og et sent brev fra 1963, hvori den aldrende Thomas overgiver sine optegnelser plus andet vigtigt materiale til sønnen Tore. Dette sene brev er BukSwientys ”cliff-hanger”, antydet i forordet og genoptrykt i faksimile sidst i bogen.

Brevet er en livsopgørelse skrevet af en fader til en søn for at vinde forståelse for det liv, han har ført.

Heri skriver Thomas Dinesen: ”I hele det år 1918 havde jeg levet i en saga-verden, hvor almindelige menneskelige love ikke gjaldt. Jeg havde frivilligt viet mig selv til døden og var dog nået igennem. Jeg havde kæmpet mand mod mand (...), og jeg havde fået Victoria-korset. (...) Jeg kom hjem til det gammelkendte Danmark uden tro på mig selv, på fremtiden, på noget i verden, og de næste 6-7 år duede jeg ikke til noget, – i Rungsted, i Afrika, i Oxford, alle vegne levede og handlede jeg, så jeg skammede mig over mig selv. Så, den 16. juli 1925, traf jeg Mor, og det gik opad igen. Men da var det på mange måder for sent, ikke til at blive lykkelig, men til virkelig at udrette noget.

Er det urimeligt at henstille til dig at tænke på dette, hvis du har svært ved at forstå, at

jeg har fået så lidt ud af mine muligheder?”.

Dette livsresultat – modsat de begejstrede investeringer i at søge ”det største i livet” eller at genopleve faderens krigsgud – er det virkeligt bevægende i den historie, BukSwienty fortæller. For det er i høj grad en historie om en heroisme sat i scene af litteratur, af drømmen om at leve, sådan, som litteraturen digter om det: saga-heroismen og heltelitteraturen om at møde ”det største” i livet.

I citatet for lidt siden hed det lidt afbleget ”for sent (...) til virkelig at udrette noget”.

Hvad vil det sige ”virkelig at udrette noget”? Efter hvilken målestok? Alt bliver ved litteratur skrevet op i den upræcise absoluthed, som man så kan sige, man ikke nåede. Og Karen Blixen sang med på denne litterære heroisme, stolt af sin bror i Frankrigs skyttegrave.

Men ikke desto mindre oplevede Thomas Dinesen at se sagaverdenen genfødt i sine egne kampsituationer. Det var sportspræstationen, fælleskabet med soldaterne og det hele tiden at have døden foran sig som det ultimative, alt dette gjorde krigen skøn for ham.

Men på sin søgen efter ”det største i livet” måtte han indse, at ”det største” ikke varede, og hans deltagelse i krigen har ”i bund og grund bragt mig skuffelse (...). Jeg har ikke nået mit mål, at finde Faders Gud (...). Jeg har ik-

0 Man kan have sine ind­ vendinger mod BukSwientys metode, men en blændende B-filmfortæller er han, skriver Bo Hakon Jørgensen om historikeren og journalisten. – Foto: Martin Zerlang/Polfoto.

ke fundet ham. Det er, som han har undgået mig med vilje”, skriver han til Karen Blixen, der selv havde problemer med at se sin stork, se skæbnen i sit liv.

Også hos kvinderne søgte han det største og fik mindre.

Hans forskellige kærlighedshistorier skriver Buk-Swienty

medrivende om fra mandens synspunkt. Men hvem var han for kvinderne? Var han deres sportspræstation? I hvert fald giver hans historie et billede af tiden og af dens mandeforestilling om præstation og mod, der nærmer sig dumdristighed. Dog: Sådan drømmer jo mange mænd stadig om at præstere, og i dette kan (vi) mænd forstå en usædvanlig type som Thomas Dinesen: præstationens lykkefølelse og bagefter tomheden!

Læseren følger ham i øvrigt igennem opvæksten på Rungstedlund, skolegangen uden for kvinderegimentet dér, gennem alle familieforviklingerne, der tidligt gør ham til en rig arving, ingeniørstudierne, der ikke rigtig interesserer ham, cykelturene, hvor han tilbagelægger store distancer pr. dag. Men også hans gryende ateisme, hvor han i stedet for Gud sætter sit eget æresord, eller det ord, både han, søsteren og Tom Buk-Swienty flirter med: skæbnen! Og her må man spørge, om ikke også ”skæbnen” er et fortællingsmønster, man søger i sit liv? Altså mere litteratur?

Man kan have sine indvendinger mod Buk-Swientys metode, men en blændende B-filmfortæller er han! Han ”rekonstruerer” citater og situationer omkring brev- og dagbogspassager, så man ikke føler sig helt tryg ved, at alt lader sig fortælle så flydende. Han skriver for ek-

Tom BukSwienty: Tommy og Tanne. Det store i livet.

480 sider. 350 kroner.

Gyldendal.

sempel citaterne med nutidsbogstavering, så ingen skal mærke afstanden til fortiden gennem datidens store bogstaver og dobbelt a. Der kan desuden gå ugebladsfart over fortællingen, og hans sprog er ikke fri for at dyrke det smarte: et spring på en skihopbakke bliver til, at Dinesen ”sprang ind i det 20. århundrede”.

Metoden lader også BukSwienty identificere sig med Thomas Dinesen, idet han tror at forstå ham helt. Men der må have været mere i ham, og hans indre kampe bliver aldrig fokuserede, dertil er der for meget spændende krigsstof i bogen.

Ordet ”vitalisme” nævnes intetsteds i bogen, men betyder jo dyrkelsen af sportskroppen som en slags alternativ åndelig værdi. Thomas Dinesen kan siges at være en repræsentant for denne strømning 1900-1950, skønt han mangler forankringen i det folkelige fællesskab – det, han måske fandt hos soldaterkammeraterne ude i felJ ten?

Findes det onde i barnet?

Iben Mondrups roman om den komplicerede familie fra ”Godhavn” bruser af konflikt og ætsende slægtsbånd

bog

888888 AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

Som en selvstændig efterfølger til gennembrudsromanen ”Godhavn”, der vandt DR Romanprisen 2014, følger læseren i ”Karensminde” familien fra Diskobugten i Grønland.

De fem er alle vendt hjem til Danmark, selvom især faderen, den uovervindelige fanger Jens, har svært ved helt at finde sig til rette. Den distancerede mor, Karen, er derimod fyldt af energi over følelsen af at kunne bestemme selv og kaster sig energisk over at indrette en bed and breakfast på en gård på Møn.

I ”Godhavn” fulgte vi familien et år i Grønland, hvor den ældste datter, Hildes, forhold til den vilde dreng Johannes gennemsyrede fami-

liens gøren og laden, og også i ”Karensminde” fungerer hendes tilstedeværelse eller manglen på samme som katalysator for de konflikter og det nag, der ulmer i familiens hjørner.

Den ustabile familiehistorie fortælles af alle fem familiemedlemmer. Tilbageblik til tiden i Grønland og den første tid på Møn flettes sammen og danner et dystert og tragisk billede af den komplicerede nutid. Her er faderen Jens faldet ned fra en stige med blodprop i hjernen og bliver aldrig den samme igen.

Bjørk flytter til Møn for at hjælpe sin mor og begynder som lærerinde på en folkeskole, hvor et børneunivers fyldt af død, skam og utilregnelighed udfoldes.

Iben Mondrups sprog er atypisk, lyrisk og sortfarvet og især fødsler, spædbørn og graviditet beskrives med en

Iben Mondrup: Karensminde.

312 sider.

299,95 kroner.

Gyldendal.

0 Iben Mondrups sprog er atypisk, lyrisk og sortfarvet.

– Foto: Polfoto.

voldsom tone. Kommentarer som, at ”det er næsten umuligt at tage livet af spædbørn”, eller at nyfødte, i og med at de er kommet til verden, ”trækker deres slægtninge til sig”, rummer en afvigende undertone, der er fortsat fra ”Godhavn”. Også her var verden og naturen et grumt sted, hvor de stærke

æder de mindre stærke, og hvor alle kæmper mod alle. I sådan en verden synes selve familiekonstruktionen at være en farce, og der er da heller ikke ro på vandene i tragedien ”Karensminde”.

Her synes alle dybest set at nægte slægtens fællesskab og bærer nag over unævnelige og fordrejede hændelser.

Hvor Iben Mondrup i ”Godhavn” kunne svælge i det lille barns både naive og fordærvede verden, er der i ”Karensminde” en overvægt af det voksne, reflekterende og undrende sprog, der forsøger at afdække og forstå familiemedlemmernes handlemønstre. Det var især Bjørk ligeglad med i ”Godhavn”, og det gav rum til en herlig ensporet og indædt tone, når pigen forsøgte at navigere rundt i

familiens oprørte have.

Den voksne tone er til tider en anelse forceret, og især Knuts borgerlige Silkeborgliv, hvor den fordømmende mellembroder prøver at holde styr på alle tråde, efterlader denne læser lidt lang i spyttet.

Bedst er børneskildringen og -dialogen af eksempelvis Knuts tvillingepiger, Marie og Ida, eller de børn, som Bjørk er lærerinde for. Her træder især den stammende afviger Thomas ud, og det er ærgerligt, der ikke dykkes længere ned i sporet om børneondskab.

Iben Mondrups skildring af mennesket er fantastisk kompliceret. En sammensat størrelse fuld af vrede, ensomhed, instinkter, irrationalitet og uforståelig skam – og samtidig desperat hungrende efter en kold mors kærlighed og berøringen fra J de nærmeste.

F ni

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Bøger2016 | 35

Mød os på Bogforum Anders Morgenthaler: Originaltegning til “Røv - tre fantastiske eventyr om verdens sødeste bagdel”. Signeret Morgenthaler.

0 Inger og Knud Lauritzen fotograferet foran parrets villa ud til Jammerbugten. – Foto fra bogen.

Hun sang for at holde havets farer fra døren

Solidarisk portrætbog om fiskerkonen Inger Lauritzen, hvis viser fik stor gennemslagskraft

bog

888888 AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Det værste var angsten, når stormen rasede, og Inger Lauritzens mand, den stoute og rodfæstede Knud, var på havet som fisker eller redningsmand.

Det hav, der havde taget så mange, at ingen behøvede at spørge om, hvorfor det hed Jammerbugten. Så bange var hun for denne farlige arbejdsplads, at hun kunne føle sin fornuft truet – og sommetider rullede gardinet ned, så hun i det mindste slap for at se bølgerne. Eller hun satte sig til klaveret i et forsøg på at spille og synge frygten væk. Det beroligede også børnene.

Men det var først og fremmest i kirken, at Inger Lauritzen fandt fred. For hende og hendes mand var regelmæssig deltagelse i gudstjenesten en livsnødvendighed.

Inger Lauritzen støttede sig til nogle ord fra Josvabogen, blandt andet disse: ”Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, thi Herren din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!”.

Knud Lauritzen forholdt sig nøgternt til den forelig-

Lone Beck: Inger Lauritzen.

Den syngende fiskerkone fra Lønstrup. 256 sider. 249,95 kroner.

Turbine.

gende virkelighed med dødens uafbrudte nærhed. Man måtte sætte sin lid til Gud, andet kunne man ikke gøre.

Det var hans holdning.

I bogen om Inger Lauritzen, der for nylig fyldte 90 år, fortæller Lone Beck veloplagt og detaljeret om et usædvanligt liv.

Den solidarisk portrætterede kvinde voksede op i gode kår på en gård i Vennebjerg ved Lønstrup. En gård, hvor der lød megen sang, men hvor også sorgen slog ned. Efterfølgende hører vi om det lykkelige ægteskab med Knud Lauritzen, hendes livs kærlighed. Han døde i 2002.

I 1979 begyndte Inger Lauritzen at optræde med viser og fortællinger. Stoffet stammede fra hendes barndom og ungdom. Opmærksomt lyttede hun, når de gamle fiskere og deres koner lukkede op for minderne.

Niels Hausgaard var en af dem, der fik hende til at træde frem.

Hun gjorde det tøvende, men – skulle det vise sig – med stor gennemslagskraft.

Hendes karriere kom til at strække sig over tre årtier og omfattede hele Danmark.

Samtidig virkede hun i en årrække som kirkesanger.

Hun nærmede sig de 50 år, da hun blev komponist uden at ane, at det var en mulighed for hende. Det var efter en hård influenza – pludselig begyndte ukendte melodier at dukke op inde i hende.

Taknemmelig tog hun imod, men spørgsmålet stod tilbage: Hvor kom melodierne fra?

Hendes svar er, at de kom fra Gud. I bogen er en række af hendes viser trykt. Og en kvintet med samme navn som hendes hus i Lønstrup, ”Nordstrand”, har udgivet en cd med nyfortolkninger af nogle af dem. Lone Beck har lagt vægt på at skrive om Inger Lauritzen på baggrund af det miljø, der har været hendes.

Den historie, der lægges frem, handler ikke alene om ”den syngende fiskerkone”, men også om et lille fiskerleje og dets barske vilkår gennem tiderne.

Til fremhævelsen af dette perspektiv bidrager i høj grad et stort og rigt billedmateriale, der fortæller historier om en verden, der ikke er mere. J

Hvad er bogen værd?

På dette års Bogforum står vi klar til en snak om, hvad dine bøger er værd på stand C4-021. Kom forbi vores stand, hvor vi tager klenodier fra bogreolen i øjesyn og giver dig en gratis og uforpligtende vurdering.

Panelsnak med specialisterne Journalist Mathilde Rude interviewer en række af vores specialister om jagten på de mest sjældne og værdifulde bøger og kunsteffekter.

Det sker på Bella scenen lørdag den 12. november kl. 14.00

Auktion på Bella scenen Auktionarius Kasper Nielsen svinger igen i år hammeren over en række helt nye originalillustrationer fra Anders Morgenthalers seneste bog “Røv - tre fantastiske eventyr om verdens sødeste bagdel”.

Det sker på Bella scenen søndag den 13. november kl. 14.00

Baltikavej 10 · 2150 Nordhavn, København · Telefon 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D · 8230 Åbyhøj, Aarhus · Telefon 8818 1100 info@bruun-rasmussen.dk · bruun-rasmussen.dk

36 | BøgerEfterår2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

kort om krimier

Krigens moderne købmand

0 Den svenske forfatter Arne Dahl har med ”Skyggezoner” tager hul på sin tredje krimiserie. –Foto: Sara Arnald.

Sam og Molly på sporet af en seriemorder Svenske Arne Dahl – kendt fra krimierne om A-gruppen – er aktuel med ”Skyggezone” som er første roman i en ny krimiserie

bog

mie@k.dk

sidste, fulgte en nye krimiserie, nemlig den såkaldte Opcop-serie. Hvor A-gruppen handler om Sverige, så handler Opcop-serien om Europa. I alt fire romaner blev det til i denne serie.

Svenske Arne Dahl er kendt af de fleste, ikke mindst efter at hans bøger om A-gruppen er blevet filmatiseret og vist på tv. I lørdags viste DR1 for eksempel ”Misterioso” og i aften følger samme kanal op med ”Ondt blod” – en anden af Dahls Agruppe krimier, som der er kommet god tv-underholdning ud af.

I alt blev det til 10 romaner med Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter, bedre kendt som A-gruppen.

I tidligere interviews har den svenske forfatter sagt, at hans mål med A-gruppe-romanerne var at portrættere Sverige og de ændringer, det svenske samfund gennemgik. Et mål han nåede med sine A-gruppe historier.

Da han satte punktum i den

Nu er Arne Dahl aktuel med første krimi i sin tredje serie, denne gang med makkerparret Sam Berger og Molly Blom.

Sam er kriminalinspektør, og han er sikker på, at han er kommet på sporet af en ægte seriemorder. Sams overordnede i politiet i Stockholm mener, han er på galt spor, og de forsøger at overbevise ham om, at der ikke er tale om seriemord, men tilfældige mord.

Sam står fast på sit, og snart bliver han selv et objekt for en undersøgelse. Han får nemlig det svenske sikkerhedspoliti på nakken, og især agenten Molly Blom synes at have en besynderlig indsigt i den sag, Sam arbejder på, men også i Sams fortid. For det er i fortiden, at sporene skal findes. Helt tilbage til

888888 AF MIE PETERSEN

Arne Dahl: Skyggezone.

Forlaget Modtryk.

Oversat af Anders Johansen. 367 sider. 300 kroner.

dengang, da både Sam og Molly legede i skolegården og gennemlevede en tilsyneladende bekymringsløs barndom. Det viser sig nemlig, at de to har en fælles fortid, da de begge gik i den samme kommuneskole.

Men når man graver lidt i fortiden, finder man ikke kun andres hemmeligheder; det hænder også at man støder på sine egne, dem, man helst vil glemme. For selvom hverken Molly eller Sam var aktive mobbere i deres skoletid, så var de passive og stod nærmest og så på, når den aktive mobbe-gruppe lod det gå ud over de allersvageste i klassen.

Nutidens mord og brutalitet har en sammenhæng med fortidens mobning, og Sam og Molly må snart sande, at en hævner har udset dem som mål. ”Skyggezone” lover godt for kommende bøger med Sam og Molly. Persontegningen står lidt uskarpt endnu, men det vil de kommende krimier formentlig J råde bod på.

Når løgn og bedrag straffes bog

888888 AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Jakob Melanders nye roman, ”Elektra”, der netop er udkommet på Bibelselskabets Forlag, er ifølge omslaget inspireret af fortællingen om Kain og Abel, Adam og Evas to sønner, der ifølge Bibelen var de to aktører i verdens første brodermord, da lillebror Kain slog storebror Abel ihjel. Men i ”Elektra” er det ikke den ene bror, der slår den anden

Jakob Melander: Elektra. Bibelselskabets Forlag. 456 sider. 300 kroner.

ihjel. Tværtimod er udefrakommende mordere på spil.

Brødrene Martin og Andreas arbejder begge i politiet. Martin bliver dræbt i et skyderi i forbindelse med et røveri af en kunsttransport. Lillebror Andreas prøver stadigvæk ti år efter at finde ud af, hvem der står bag.

To andre af romanens hovedpersoner er Thomas og Anders Barfod. Også brødre, men politikere, henholdsvis formand (og kommende statsminister) og næstformand i Det Radikale Venstre. Da Anders bliver myrdet og Thomas mistænkt, knyttes historien om de to sæt brødre

sammen, da politimanden Andreas skal efterforske mordet på Thomas. ”Elektra” er en spændende historie, selvom man som læser ret hurtigt forstår, at forklaringen skal findes i Grækenland i begyndelsen af 1970’erne under militærjuntaen, hvor et venskab mellem en ung dansk student og en græsk jævnaldrene blev knyttet, for senere at blive forrådt. I sagen om mordet på politimanden, kan man konkludere, at brådne kar også findes i politiets egne rækker. Alt i alt en vellykket historie skrevet i et let og J flydende sprog.

Louise Stigsgaard: Natten er fuld af lys. People’sPress.

300 sider. 250 kroner. ”Natten er fuld af lys” er en spændingsroman om kærlighed og hævn med Beirut og Mellemøstkonflikten som bagtæppe. Romanen er skrevet af Louise Stigsgaard, der både har studeret litteratur og international politik og har arbejdet som journalist og skrevet til en række både danske og udenlandske aviser. Romanen foregår blandt ”krigens købmænd”: diplomater, spioner, soldater og hjælpearbejdere, som arbejder på at standse det kaos og den terror, der vinder frem i Mellemøsten og slår ned i Vesten. Hovedpersonen er korrespondenten Sara Skarsgaard, der drages ind i opklaringen på mordet af en tvvært, der er blevet tortureret ihjel i Libanon. Sara Skarsgaard allierer sig med den lokale kriminalkommissær Walid al-Masi, og jagten på svar bringer hende ud på en farlig rejse i det krigshærgede Mellemøsten men også i hendes egen fortid.

Thriller med kongeligt offer Daniel Silva: Den engelske spion.

Oversat af Dorthe Klyve. 416 sider. 250 kroner. HarperCollins Nordic. ”Den engelske spion” er Daniel Silvas 12. thriller med den israelske spion og kunstkonservator Gabriel Allon i hovedrollen. Når Allon ikke ligger på et stillads oppe under loftet i en eller anden gammel bygning i Firenze, hvor han er i gang med en kompliceret restaureringsopgave, så kan man møde ham rundtomkring i Europa, hvor han løser farlige opgaver for den israelske efterretningstjeneste. I ”Den engelske spion” er den engelske kongefamilie i centrum. Et ikonisk medlem af familien, der er elsket af folket, men hadet af sin eksmand og hans mor, den engelske dronning, bliver dræbt, da en bombe eksploderer på hendes yacht, hvor hun tilbringer nogle dage. Gabriel Allon bliver tilkaldt, og så går jagten ind på en skrupelløs bombemager og lejesoldat, der er en skygge, nærmest et spøgelse, og næsten umulig at fange.

Mesteren er tilbage – i ny form Bonnie MacBird: Et studie i blod.

Oversat af Toni Spring. 320 sider.

250 kroner.

HarperCollins Nordic.

Så er der comeback til mesterdetektiven over dem alle, Sherlock Holmes. Amerikanske Bonnie MacBird, der er manuskriptforfatter og efter sigende har været vild med Sherlock Holmes, siden hun var 10 år, har skrevet

”Et studie i blod”, hvor Sherlock Holmes og hans trofaste ven Dr. Watson kaldes til Paris af en smuk cabaretstjerne. Hendes søn er forsvundet, og hun beder Holmes om hjælp til at finde ham. Sagen viser sig at være kun toppen af isbjerget. Flere børn er blevet myrdet, en værdifuld antik figur er blevet stjålet, og alt peger på en bestemt mand, som ingen kan finde.

Spørgsmålet er så, om Sherlock Holmes med sine fantastiske deduktive evner kan.

Islandsk krimi i topklasse Yrsa Sigurðardóttir: DNA. Oversat af Nanna Kalkar.

400 sider. 300 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Børnepsykologen Freyja og politimanden Huldar er islandske Yrsa Sigurðardóttirs nye makkerpar på den islandske krimiscene, der er mindst lige så spændende som den skandinaviske. Og Yrsa Sigurðardóttir er om nogen med til at holde standarden oppe. I hendes nye krimi på dansk, ”DNA”, møder vi for første gang det nye makkerpar, der kommer til at arbejde på samme sag. To kvinder myrdes på bestialsk vis, og politiet mistænker straks, at den samme gerningsmand står bag. Andre elementer i historien er en radioamatør, der modtager en kryptisk melding, som knytter ham til ofrene, og han begynder nysgerrigt at efterforske sagen på egen hånd. Historien indeholder også et øjenvidne til det første mord. Det er en syvårig datter, der har været i samme lokale som morderen. Børnepsykologen og politimanden har forskellige opfattelser af, hvordan de bedst får den syvårige i tale, og da tiden går uden noget egentligt gennembrud, er presset stort.

Krigen kaster lange skygger Kjell Ola Dahl: Kureren. Oversat af Ilse M. Haugaard. 351 sider. 300 kroner.

Modtryk. ”Kureren” er en historisk krimi, der tager sit udgangspunkt i begivenheder under Anden Verdenskrig. Ester er jøde og kurer for modstandsbevægelsen i Oslo. Hun bliver angivet og flygter til Sverige. Her møder hun Gerhard, som også er flygtet fra Oslo. Varme følelser opstår mellem de to, men Gerhard omkommer tilsyneladende i en brand. Mange år efter, i 1967, dukker han pludselig op i Oslo, hvor Ester lever et stille liv som musiklærer. Hun begynder at granske i Gerhards mystiske tilbagekomst, og hendes undersøgelser fører hende tilbage til traumatiske hændelser under krigen. ”Kureren” er både en spændingshistorie fra Anden Verdenskrig og en krimi. Den blev i 2015 kåret som årets bedste krimi i Norge.

J

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG PÅ BOGFORUM 11.– 13. NOVEMBER 2016 Fredag 11.00 Spørgsmål Knud Romer stiller Pia Lauritzen spørgsmål.

12.00 Vide verden: Aarhus Jens Joel og Ellen Braae om det grønne Aarhus.

13.00 Vide verden: Lissabon Niels Christian Frederiksen og Michael Manniche spiller Sporting ud mod Benfica. 14.00 Danmark bliver moderne: 1900-1950 Bo Lidegaard og Søren Hein Rasmussen om popkultur og amerikanisering. 15.00 Den uendelige have Signe Wenneberg og Rasmus Ejrnæs gør haven vild med vilje. 16.00 Tænkepauser: Gaven Heidi Laura og Anders Klostergaard Petersen giver Gaven som gave.

17.00 Tænkepauser: Tro Bertel Haarder og Peter Lodberg tror på tro og overtro. 18.00 Tænkepauser: Sprog Søren Ulrik Thomsen og Mikkel Wallentin taler ud om sproget.

Lørdag 11.00 Tænkepauser: Europa Jørgen Møller og Uffe Østergaard

om det europæiske mirakel. 12.00 50 fund: Højdepunkter i arkæologien Merete Pryds Helle og Vinnie Nørskov rejser tilbage i tiden. 13.00 Vide verden: Aarhus Lars Bukdahl og Svend Åge Madsen om litteraturen i Aarhus og Aarhus i litteraturen. 14.00 Made in Aarhus Clement Kjersgaard og Thomas Bloch Ravn sætter Aarhus på verdenskortet.

15.00 De uforsvarlige Anne Sørensen og Lars Erslev Andersen om Ulrike Meinhofs og Osama bin Ladens ideologiske arv og slægtskab.

16.30 Vide verden: Dublin David Jacobsen Turner og Kurt Hollesen om irsk folkesjæl og Dublins pubber.

Søndag 11.00 Dansk Sproghistorie Knud Romer og Ebba Hjorth

om runer, dialekter og national identitet. 12.00 Holberg: Ludvig Holbergs hovedværker Henrik Jandorf og Peter Zeeberg om Holberg i dag.

13.00 50 fund: Højdepunkter i arkæologien Susanne Clod Pedersen og Peter Pentz om vikingernes opdagelse af Amerika. 14.00 Konservatisme i mellemkrigstiden Christian Egander Skov og Per Stig Møller om konflikt, opbrud og splittelse. 15.00 Den ustyrlige psykiatri og Psykiatriens grundlag Knud Kristensen, Per Vestergaard og Raben Rosenberg giver psykiatrien et helbredstjek. 16.00 De uforsvarlige Mikkel Thorup, Bertel Nygaard og Frank Beck Lassen om verdenshistoriens værste politiske massemordere.

Aarhus Universitetsforlag

38 | BøgerEfterår2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Et gensyn med klassisk britisk krimi

kort om krimier Gensyn med krigens bedste detektiv

Den engelske krimidronning P.D. James’ tre første bøger med Adam Dalgliesh i ny udgave

bog

2 Forfatteren P.D. James, Phyllis Dorothy James, er et af britisk krimis største navne.

– Foto: Polfoto.

888888 AF MIE PETERSEN mie@k.dk

En af Englands store krimiforfattere, P.D. James, skrev i årene fra 1962 til 2008 14 romaner med kriminalinspektør Adam Dalgliesh fra Scotland Yard i hovedrollen.

Trods et spænd på mere end 45 år formåede den britiske forfatter, der i øvrigt blev adlet for sin indsats af dronning Elizabeth, at fastholde læsernes interesse, og undervejs gennem de godt fire årtier kunne hun glæde sig over, at hendes krimier gang på gang blev optrykt i nye oplag ikke kun i hjemlandet, men i lande overalt på jordkloden.

Selv blev P.D. James 94 år, og nu – knap halvandet år efter hendes død – har forlaget Rosinante & Co. besluttet sig for, at tiden er inde til et gensyn med Adam Dalgliesh – endnu en gang. Forlaget har sendt en ny version af forfatterens første tre krimier på gaden. ”Dæk ansigtet til”, ”Med kniven i hjertet” og ”Unaturlige årsager” udkom i England i henholdsvis 1962, 1963 og 1967, mens vi i Danmark måtte vente til sidste halvdel af 1980’erne med at stifte bekendtskab med Adam Dalgliesh – på dansk.

P.D. James: Dæk ansigtet til, Med kniven i hjertet, Unaturlige årsager.

Forlaget Rosinante & CO. 258 sider, 256 sider og 256 sider. Hver bog 130 kroner.

Her i begyndelsen af forfatterskabet er der tale om klassisk engelsk krimi, som vi også ken-

der den fra to andre legender i britisk krimi: Dorothy L. Sayers og Agatha Christie.

P.D. James’ første, ”Dæk ansigtet til”, har alle ingredienserne til en klassisk krimi: mord,

landsbyidyl, det lokale gods, hvor den årlige kirkefest finder sted, og et broget persongalleri af potentielle mistænkte.

I P.D. James’ sidste Dalglieshkrimi fra 2008, ”Ar for livet”, ud-

spiller historien sig på en eksklusiv privatklinik for plastikkirurgi.

Mens ”Ar for livet” blev den sidste Dalgliesh-krimi, så fortsatte P.D. James med at skrive.

Den allersidste roman fra hendes hånd var ”Døden kommer til Pemberley” fra 2011, hvor hun fortsætter dér, hvor Jane Austen slutter ”Stolthed og fordom”.

Denne anmelder har genlæst ”Dæk ansigtet til”, og selvom den har mere end et halvt århundrede på bagen, så er det bestemt et underholdende gensyn.

P.D. James kendte til kunsten at bygge et spændende plot op, og personligt har jeg altid foretrukket den Adam Dalgleish, man møder i bøgerne, frem for den Dalgliesh – i skuespilleren Roy Marsdens fortolkning – man møder i de mange populære tv-serier, der gennem årene er produceret, baseret på hendes krimier.

Det er hyggeligt igen at støde på et af krimiens ikoniske navne – og P.D. James var et af de helt store – og det er godt at vide, at der stadig er to tidlige Dalglieshromaner (i denne omgang – det kan jo være, at Rosinante fortsætter udgivelserne) tilbage til J vinterens hyggelæsning.

Philip Kerr: Kvinden fra Zagreb. Oversat af Ole Steen Hansen. 397 sider. 300 kroner. Modtryk. ”Kvinden fra Zagreb” er titlen på Philip Kerrs 10. bind i serien med Anden Verdenskrigs bedste detektiv, Bernie Gunther.

Serien er i sig selv en historie værdig. Det er 27 år siden, at Kerr påbegyndte den. Han skrev tre bind, og så gik der 15 år, før han i 2006 skrev den fjerde. Med ”Kvinden fra Zagreb” er der nu 10, og vi har været rundt i næsten hvert et hjørne af Anden Verdenskrig.

Med privatdetektiven Bernie Gunther har vi været tæt på Østfrontens uhyrligheder, tæt på den almindelige tyskers liv hjemme i Tyskland, både mens nazisterne tiljubles, og senere da bomberne falder over Berlin.

Og vi har fulgt nogle af de nazistiske forbrydere, da de efter krigen forsøger at slå sig ned og få et liv i Sydamerika.

Philip Kerrs Berlin-serie er ikke skrevet i kronologisk orden, og med ”Kvinden fra Zagreb” er vi tilbage i Berlin i 1942, hvor Gunther igen er tilbage i rollen som Joseph Goebbels personlige stikirenddreng.

Her får han til opgave at opspore tysk films starlet Dalia Dresner, som efter sigende er i skjul i Zürich.

Det bliver en opgave, der bringer Bernie Gunther fra hjertet af den tyske propagandamaskine i Berlin til bedragerisk fredelige Zürich og videre til Zagreb og rædslerne i de kroatiske udrydJ delseslejre.

Tæt på den russiske bjørn Thrilleren ”Djævelen i hullet” er Leif Davidsen, når han er bedst

bog

2 Leif Davidsen er aktuel med romanen ”Djævelen i hullet”.

– Foto: Søren Staal.

888888 AF MIE PETERSEN kultur@k.dk

Med ”Djævelen i hullet” er Leif Davidsen tilbage på det spor, han så fornemt stak ud i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, og nok en gang er der grund til at konstatere, at kun få som Leif Davidsen formår at formidle et så levende og autentisk indtryk af den russiske mentalitet og selvforståelse.

I en tid, hvor Rusland og Vesten står skarpere over for hinanden end nogensinde før efter den kolde krig, er Leif Davidsens nye thriller ikke bare spændende, men også interessant og til tider oplysende, hvis man ikke selv er en ørn i det udenrigspoli-

Leif Davidsen: Djævelen i hullet. Lindhardt og Ringhof. 300 kroner. 368 sider.

tiske og har fuldstændigt styr på, hvad der sker i Baltikum, Ukraine, på Krim og ikke mindst i Rusland.

Siden 1980’erne med de første koldkrigs-spionthrillere er Davidsen flere gange i sit forfatterskab vendt tilbage til Rusland, hvor han fra 1984 til 1988 var korrespondent for Danmarks Radio.

Nu er han der så igen, og denne gang på en måde, der vækker mindelser om en anden tid. For selvom romanen er så aktuel, som den næsten kan være, så er scenen igen sat med spioner – endda i flere generationer.

Indledningsvis starter vi et andet sted end hos den russiske

bjørn. Nemlig i Bogense på Fyn, som ud over at være en charmerende dansk provinsby også er Leif Davidsens fødeby.

Her har en af bogens hovedpersoner, den 36-årige Laila, bitter og skuffet slået sig ned som indehaver af en campingplads.

Hun har en uddannelse som sprogofficer i forsvaret med udsendelse til blandt andet Afghanistan, men har aldrig overvundet sit barndomstraume: at hendes far, der arbejdede for efterretningstjenesten, sprang af til Sovjetunionen. Han blev landsforræder og efterlod kone og datter til skam og skændsel fra en fordømmende omverden.

I dag bor faderen, John Arnborg, i byen Pljos med sin russiske kone og søn. Magtkampe i Kreml har ført ham ud på et sidespor, men den 66-årige spion

er på vej ind i varmen igen. Samtidig er ønsket om at se sin danske datter vokset, og Arnborg øjner en chance for at møde datteren, og måske er det heller ikke for sent endnu en gang at skifte side. Han er nemlig i besiddelse af oplysninger, som Vesten kunne have stor nytte af. Laila bliver på sin side kontaktet af to af faderens tidligere kolleger, og far og datter mødes snart igen i Rusland. ”Djævelen i hullet” begynder langsomt og lidt trægt, men snart går det over stok og sten.

Rusland, Frankrig, Tyskland, Ukraine, Baltikum, Finland og Bogense – man kommer vidt omkring i denne historie, der ender med at blive en sand pageturner om storpolitik, en families opløsning og genforening, om forrædderi og loyaliJ tet.

EVENTYR OPDAGELSES RE J SENDE HELTEMOD

Pris pr. bind 349,95 kr. Fås også som e-bog

Aarhus Universitetsforlag a

Nu udkommer

50 fund –

4. bind i serien om de 50 største højdepunkter

40 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

De sang for livet og gjorde det godt

Gårdsangerne er et folkefærd, kun få kender til i dag. Men deres barske historie må ikke glemmes, for den spejler historien om Velfærdsdanmark, mener forfatter til ny bog om en gårdsangerslægt i tre generationer AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

”Hallo, hallo, musik i gården.

Luk kun vinduet op, og smid femøren ned i avispapir!”.

Han står dér i gården med sin slidte guitar og hatten smidt for fødderne. Hans tænder er brune og håret tjavset. Men sikke han kan synge! Helt uden forstærk­ ning synger gårdsangeren sin vise, så gårdens vinduer has­ pes op, ét efter ét. I karmene kommer husmødrene til syne med tørklæder om hoveder­ ne. De lytter til sangen og smider mønter og madpakker ned. Gårdsangeren sender et kækt lille smil retur for hver en bylt, der lander ved hans fødder.

Gårdsangerne havde deres storhedstid herhjemme i 1930’erne og 1940’erne, men deres sange og eksistens gi­ ver genlyd i dag. Faktisk fin­ des der stadig enkelte gård­ sangere herhjemme, og én af dem kan man møde i bogen ”Gårdsanger af en anden ver­ den – en fortælling om musik og kærlighed”, der er skrevet af journalist, foredragsholder og forfatter Malene FengerGrøndahl, der er udkommet på forlaget Turbine.

Definitionen på en gård­ sanger kan siges at være den­ ne: En person, der synger og spiller for at tjene penge og bevæger sig rundt i byens gårde for at finde et publi­ kum. Og sådan én er et rela­ tivt dansk fænomen, siger Malene Fenger-Grøndahl. ”Der findes jo omvandren­ de gademusikanter i mange lande. Men lige præcis det med at synge i baggårdene knytter sig til den historiske udvikling i Velfærdsdan­ mark,” siger hun.

Første gang ordet ”gårdsan­ ger” er nævnt i skriftlige kil­ der herhjemme, er i 1879. Der findes ingen tal for, hvor mange mennesker der har sunget i gårdene gennem ti­ den, men det er i 1930’erne og 1940’erne, at gårdsangerne for alvor bliver et fænomen.

Her blev der bygget bolig­ kvarterer i byerne, som var særligt tilegnet arbejderklas­ sens familier. Mens mænde­ ne arbejdede på fabrik, gik kvinderne ofte hjemme, lave­ de mad og passede børn.

Det er i denne sammen­ hæng, vi skal finde det æld­ ste led i den gårdsanger­ slægt, som beskrives i bogen, nemlig slægten Blom Chri­ stensen. Yngste led er Sonni Blom Christensen, som Male­ ne Fenger-Grøndahl har in­ terviewet og fulgt gennem en periode i forbindelse med ar­ bejdet med bogen. Sonni Blom Christensens farfar, Adolf Victorius Niels Chri­ stensen, blev født i Nyborg i et landarbejderhjem i 1898.

Familien var en svensk sigøj­

4 Herman Blom Christensen her sammen med sin kone, Ulla, i gårdsangerduoen Ulla & Herman (øverst). Deres søn, Sonni Blom Christensen (tv.), fører arven videre og kan i dag hen ved 500 sange i hovedet. – Begge fotos fra bogen.

nerslægt, der var indvandret til Danmark. Adolf Christen­ sen var kendt som gårdsan­ ger, men også som børsten­ binder, papirblomstbinder og kræmmer. I 1920’erne bosatte han sig i Løgumkloster og stiftede familie, men han rej­ ste i lange perioder til de stør­ re byer. ”Her blev han accepteret, og han kunne leve frit og nøj­ somt for de penge og den

mad, han fik for at spille,” fortæller Malene FengerGrøndahl.

Når Adolf Christensen spil­ lede, var det primært på sav og banjo. Sammen med gui­ taren, mandolinen og harmo­ nikaen er det klassiske gård­ sangerinstrumenter, som kunne tages med rundt. Men sågar kontrabas sås indimel­ lem. Utraditionelle instru­ menter som sav og ske blev

for mange gårdsangere en ”gimmick”, der kunne til­ trække et publikum, fordi det var så særartet: ”Det viser, at der er en del af gøglertraditionen i gård­ sangerne også. At der kunne komme musik ud af en sav, har været noget, der kunne få folk til at spærre øjnene op,” siger hun.

Mens Adolf Christensen rej­

ste rundt og sang i gårde, men også på badestrande, gårde og ved landsbyernes gadekær, stødte sønnen i 1960 på en pige til et marked i Løgumkloster. Ulla, hed hun, og optrådte med et omrejsen­ de cirkus. De to blev kærester trods det, at hun var en hel del yngre end ham. ”De gik meget i gårdene for at spille og blev i en årrække kendt som én af landets mest legendariske gårdsangerduo­ er under navnet ’Ulla & Her­ man’,” fortæller forfatteren.

I 1960’erne fletter fortællin­ gen om gårdsangerne sig igen ind i historien om Vel­ færdsdanmark. Efterhånden som flere gik på arbejde og færre hjemme, måtte ”Ulla & Herman” skifte den velkendte scene i gårdene ud med fa­ brikskantiner, slagterier og markeder rundtom i landet. I 1970’erne blev de indlogeret i det sociale boligbyggeri Bi­ spehaven i Aarhus, men de havde svært ved at finde sig til rette med et helt alminde­ ligt liv, hvor man arbejder og sidder derhjemme og slapper af om aftenen. De blev isole­ ret, og alkoholen kom til at fylde mere og mere i deres liv.

Sønnen Sonni Blom Chri­ stensen blev født i 1984 og lærte at synge, før han kunne tale. ”Gårdsangerne gør det ty­ deligt, at vi lever i en meget skriftlig kultur. Men der fin­ des altså også mennesker, der primært udtrykker sig gennem musik,” siger Male­ ne Fenger-Grøndahl.

I 1970’erne opstod der en fornyet interesse for gårdsan­ gerne i takt med, at folkemu­ sikken blev populær. Den hentede inspiration fra USA, hvor blandt andet bluegrasstraditionen blev hevet frem af skufferne og dyrket i ven­ streorienterede kredse.

Herman Blom Christensen døde i 1994 efter lang tids sygdom, Sonni Blom Chri­ stensen var ni år gammel.

Sonni er én af de gårdsange­ re, der endnu har den identi­ tet på sig herhjemme og blandt andet optræder, når der hvert år afholdes såkaldt ”Gårdsangeraften” under Aarhus Festuge. Han holder de gamle gårdsangerviser i li­ ve, men sniger også en Ras­ mus Seebach-sang ind, hvis det ønskes. Når han og andre gårdsangere spiller, er det dog primært på værtshuse, gader og stræder.

For byernes baggårde er lukket af med låste porte. Der er ingen hjemme i dagtimer­ ne at synge for. Og skulle der være en enkelt mor på barsel, er hun nok mest af alt inte­ resseret i lidt ro og fred. Synet på gårdsangerne ændrede sig måske allerede i 1970’erne. I ”Olsen-banden på sporet” kan man i hvert fald se Poul

Bundgaards Kjeld forsøge sig som gårdsanger i en baggård med det resultat, at vinduer­ ne smækkes i, og en vred vi­ cevært kommer ud for at jage ham væk.

Gårdsangerne er også hi­ storien om, hvordan synet på velfærdssamfundets udsatte har ændret sig, mener Male­ ne Fenger-Grøndahl. Når ko­ nerne før i tiden kastede mad og penge ned til gårdsange­ ren, så gjorde de det, fordi han sang godt, men der har også været en bevidsthed om, at der ingen garantier er her i livet. Selvom folk måske var mere generøse før i tiden, så bevægede gårdsangerne sig stadig på en knivsæg, når de spillede, mener Malene Fenger-Grøndahl. ”De har haft en helt særlig evne til at ramme deres pub­ likum. Hvis du ikke kunne det, fik du ingen penge, så derfor var gårdssangere sindssygt dygtige til at for­ nemme, hvad der blev efter­ spurgt, og er det stadig i dag.

Sonni kan måske 500 sange og er mere omstillingsparat end nogen, jeg kender,” siger hun.

Den musikalske kunnen var ikke én, de havde læst sig til. Men de sang godt, gård­ sangerne, simpelthen fordi de var nødt til det. Malene Fenger-Grøndahl mener, man skal passe på med at roman­ tisere gårdsangertraditionen, men den må heller ikke glem­ mes. ”Gårdsangerne fortæller om det hverdagsliv, vi en­ gang har haft herhjemme. Hi­ storieskrivning handler ofte om magt og politik, men det her er en del af historien, som slet ikke kan skrives ned.

Til gengæld kan jeg huske, at min mor og mormor har gået og nynnet nogle af de her sange. De lever jo videre i fol­ J kedybet,” siger hun.

Malene FengerGrøndahl 3 Født i 1976. Er uddannet journalist og arbejder som freelancejournalist, forfatter og foredragsholder.

Hun skrevet og bidraget til en række rejsebøger og flere bøger om flygtninge og romaer/sigøjnere. I forbindelse med bogen ”Gårdsanger af en anden verden – en fortælling om musik og kærlighed”, er der lavet en cd, ”Rundt om Sonni”, med gårdsangersange.

TO NYE STORVÆRKER

Dansk Sproghistorie bind 1 – 6

Holberg Ludvig Holbergs hovedværker bind 1 – 22

De første tre bind udkommer nu Hør mere på BogForum, stand C2-003: Søndag 11.00

Dansk Sproghistorie Knud Romer og Ebba Hjorth om runer, dialekter og national identitet.

Søndag 12.00

Holberg · Ludvig Holbergs hovedværker Henrik Jandorf og Peter Zeeberg om Holberg i dag.

42 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

De første skridt til at blive Haruki Murakami Murakamis første to romaner kommer nu i dansk oversættelse. Man er ikke i tvivl om, at det er ham, man læser.

Magien og mysteriet har blot ikke indfundet sig endnu

bøger

888888 AF NILS GUNDER HANSEN kultur@k.dk

Det er ikke et ukendt fænomen, at en stor forfatter sløjfer sine første romaner. De hører ikke med til forfatterskabet.

Sådan havde Johannes V. Jensen det, og sådan har den verdensberømte japanske forfatter Haruki Murakami (født 1949) det også. ”Hør vinden synge” og ”Flipperspil 1973” udkom i 1979 og 1980. Murakami skrev dem om natten ved sit køkkenbord, mens han endnu drev en jazzbar i en forstad til Tokyo.

Da han til sin egen overraskelse vandt en debutantpris for ”Hør vinden synge”, solgte han jazzbaren og blev forfatter på fuld tid med ”En vild fårejagt” (1982) som forfatterskabets egentlige begyndelse.

Det er dog ikke sådan, at

han slet ikke kan holde de to romaner ud. De er mere som kære gamle venner, man blot ikke overrender. Nu udkommer de samlet på dansk for første gang, og det er jo meget apropos, eftersom Murakami netop har været i Danmark for at modtage Hans Christian Andersen Literature Award i Odense. Han har skrevet et særdeles interessant forord til udgivelsen, men det fremgår ikke, om det er skrevet eksklusivt til den danske udgivelse ved hans faste forlag, Klim.

Når man altid læser Murakami i oversættelse, kan det være svært at vurdere hans stil.

Men han synes at skrive meget simpelt og skrabet.

Hans stil er det stik modsatte af frodig. Og det får vi en forklaring på i forordet. Som ung var Murakami en ivrig litteraturlæser, men at han selv skulle være forfatter, kom som en pludselig indskydelse, næsten en mystisk åbenbaring en dag, han så en

Haruki Murakami: Hør vinden synge & Flipperspil 1973. Oversat af Mette Holm.

330 sider. 299, 75 kroner.

Forlaget Klim.

baseballkamp. Han oplever angiveligt ofte sådanne små epifanier.

Men han anede ikke, hvordan man skrev romaner, sær-

Guds egen køreplan GUDS DREJEBOG kaster et helt nyt lys over Bibelens profetier og afslører et forbløffende sammenfald med de faktiske verdensbegivenheder, – men ikke nok med det: ”Vor egen tid er nok den mest profetiske nogensinde, hvor Bibelens

ligt ikke på japansk, da han mest havde læst russiske romaner fra det 19. århundrede og amerikanske detektivromaner.

Han havde meget svært ved at omsætte sine indre forestillinger til skrift og fik ved en ny indskydelse den idé at skrive på engelsk.

Hans begrænsede ordforråd og hjælpeløse syntaks gjorde, at han kun kunne skrive korte og enkle sætninger, som han så oversatte til japansk, og dermed var Murakamis stil skabt: ”en neutral, flydende skrivestil uden overflødig pynt”. Han fjernede sig fra det såkaldte litterære japanske for at kunne skrive romaner med sin egen stemme. ”Hør vinden synge” og ”Flipperspil 1973” hænger sammen. En unavngiven mandlig jegfortæller og hans ven, der går under navnet Rotten, holder til omkring Jays Bar. De studerer og arbejder og har damebekendtskaber, men det hele er lidt distræt og halvhjertet, uden

mål og med. Det gælder også romanerne, som kan virke en anelse kedsommelige og retningsløse.

Det mærkelige er dog, at ud over stilen er stort set alle velkendte Murakami-elementer på plads.

Man er slet ikke i tvivl om, at det er ham, man læser: den lidt anonyme mandlige hovedperson, de lettere mystiske, ofte lidt tragiske og selvmordstruede unge kvinder, en vis opmærksomhed på indtagelse af mad og drikke såvel hjemme som på caféer og restauranter, anonyme og stiliserede samværsformer (de menneskelige fællesskaber er ikke fremtrædende hos Murakami, selvom en 1968-studenteraktivisme i Japan melder sig som erindring hos nogle af personerne), mange indslag om musik, såvel klassisk som jazz og poprock (Beatles, Beach Boys).

Hvordan kan det hele være der, uden at magien er der?

Det, der mangler, er alt det mystiske, fantastiske og over-

naturlige, der hos Murakami altid fremstår cool og dæmpet sammenlignet med den magiske realisme hos de latinamerikanske forfattere.

Der er nogle små tilløb omkring nogle tvillingepiger, der tilsyneladende kommer ud af intet, og en kold og uhyggelig containerhal med en masse flippermaskiner, samlet af en ukendt aficionado, men det bliver ved ansatserne. Der er derfor heller ikke nogen gåde, der kan drive plottet frem. Mysteriet mangler, og monotonien tager over.

Men selvfølgelig er det en fornøjelse at læse alligevel.

Når man én gang har solgt sin sjæl til Murakami, kan man bare ikke få nok. Ganske vist er det blevet sent, men musikken spiller jo stadig i jukeboxen, og mon ikke man lige kan nå endnu en enkelt lille øl og en sidste hyggesnak med bartenderen, inden han skal ud og skrive ved sit køkkenbord? For han har et stævnemøde med verdensJ litteraturen.

“DEN SIDSTE DANSKER” ”Den sidste dansker” er en polemisk erindringsbog med fokus på de aktuelle problemer i forbindelse med flygtninge, indvandring og islam i Danmark.

Thomas Váczy Highto wer Fortællinger DEN SIDSTE DANS KER

forudsigelser opfyldes lige for øjnene af os.”

Af Stig Andersen 299 sider Forlaget Manna Tlf. 2615 9717 www.gudsdrejebog.dk

169,-

Etniske danskere vil komme i mindretal inden 2040. Det viser de usminkede demografiske fremskrivninger af cand. oecon.

Ebbe Vig, som modsiger den officielle danske statistiks manipulering af begrebet indvandrere.

Thomas Hightowers fortællinger er selvbiografiske og begynder i 1944, da han som krigsflygtning kom til Danmark. Hans historie handler om det forræderi, den politiske klasse, universiteterne og medierne har udøvet mod det danske folk, hvis interesser de ikke har tjent.

Den europæiske elite inviterede efter 2. verdenskrig islam op til dans. Nu er dødedansen begyndt for gamle Europa.

Udkommet på Saxo.com som paperback og E-bog

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Bøger2016 | 43

MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM “Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren.” Politiken

Jan Guillou 0 Med ”Norma” har den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen bevæget sig i en ganske anden retning end tidligere. – Foto: Anders Deros/Polfoto.

Stjerneforfatter eksperimenterer i ny roman

888888 AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

I krimigenrens eroderende landskab, hvor handlingens klippestykker et efter et falder bort og til sidst afslører virkeligheden for både læser og hovedperson, graver den unormale og isolerede Norma efter sandheden om sin netop afdøde mor, Anita. Sammen med sit lange hår vikles Norma ind i en mafia-fortælling om surrogatmoderskab og skønhedsindustriens grimme ansigt, hvor det sorte marked for extensions, menneskehandel og rugemødre er i vild fremgang.

Med ”Norma” har finskestiske Sofi Oksanen bevæget sig i en ganske anden retning end tidligere. Romanen forener overnaturlige elementer som en hurtigtvoksende og oversensitiv hårpragt på titelindehaverens hoved med en kritisk fremstilling af en narcissistisk og overfladedyrkende samtid. Resultatet er et thrillerlignende, symbolsk drama om en ung kvinde, der mister sin mor og prøver at navigere rundt i en gennemkriminaliseret verden, hvor det lange hår er dagligdagens eneste kompas.

Og hvilket hår, det er. Accepterer man romanens præmis om, at man som hyperfølsomt væsen med et garn, der vokser en meter om dagen, må stole på de krøllede signaler og kommunikations-

WWPå trods af en iscenesættelse, der bærer potentialet til at være både spændende og nervepirrende, så bliver det aldrig rigtig farligt for Norma.

tegn, som de lange lokker sender en, så er den usædvanlige blanding af thriller og magisk realisme lettere at fordøje. Har man som denne anmelder især svært ved netop den (hårrejsende) detalje, er ”Norma” muligvis ikke for én.

Sofi Oksanens velskrevne og poetiske hårkrimi lykkes dog med meget andet. Ikke mindst andre sider af Normas supersanselige væsen spiller fint sammen med detektivarbejdet efter moderens pludselige død. Med en næse, der kan lugte sig frem til kemikalier, vitaminmangler, hormonforstyrrelser og alvorlige sygdomme, kan hun sammenstykke andre menneskers følelsesliv og historie, så selv Sherlock Holmes’ observations- og deduceringsevne må gå hjem og lægge sig.

Der er imidlertid ikke megen ro på ”Norma”. Romanen skifter (for det meste) ukompliceret mellem synsvinkler

kl. 13.30: Rød Scene kl. 15.00: DR Scenen kl. 15.30: Auditoriet kl. 12.00: Rød Scene kl. 13.30: Scenen

“Arne Dahl er som sædvanlig i stand til at udtænke et djævelsk plot og mobilisere betydelige sproglige kræfter for dets udfoldelse” Jyllands-Posten

Sofi Oksanen kombinerer magisk realisme, hypersanselig hårpragt og kritik af et overfladefokuseret samfund i et skuffende nybrud

bog

Lørdag Lørdag Lørdag Søndag Søndag

og tid, og et væld af karakterer myldrer gennem bogen, så man næsten mister pusten. De mange personer øger desværre også læserens distance til de optrædende, og på trods af en iscenesættelse, der bærer potentialet til at være både spændende og nervepirrende, så bliver det aldrig rigtig farligt for Norma.

Dertil er hårets forsvarsmekanisme for upåvirkelig og karaktererne for flade.

Som i sine tidligere, postkoloniale romaner fokuserer Sofi Oksanen også i ”Norma” på kvindeskæbner. Undertrykte kvinder, hvis kroppe udnyttes som avlsdyr, og hvis liv bliver ødelagt, og hvor de stærkeste forbindelser sker fra kvinde til kvinde. I Normas tilfælde er det især forbindelsen til moderen, der fremstilles ualmindeligt rørende gennem en række efterladte videoer. Og det er her, Sofi Oksanen lyser klarest: I fremstillingen af en mors grænseløse kærlighed, der med næb og kløer kæmper for at beskytte sit barn mod en medfødt skæbne og et liv som afviger i skudlinjen. Ærgerligt, Sofi Oksanen ikke kommer helt i mål med det usædvanlige genreekspeJ riment.

Sofi Oksanen: Norma.

320 sider.

300 kroner.

Rosinante.

Arne Dahl Lørdag kl. 15.00: Plusbog Lørdag kl. 16.30: Bella Scenen Søndag kl. 12.30: Bogcafeen

“Vibeke Marx har opbygget et stort forfatterskab med små bitte virkemidler.” Weekendavisen

Vibeke Marx Fredag kl. 12.00: Rød Scene

“En dynamisk fortælling, som byder på langt mere end god underholdning.” Kristeligt Dagblad

Morten Hesseldahl Fredag kl. 14.00: Rød Scene

Modtryk stand C3-016

44 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016

Litteraturprofessor: Dylan er vor tids største digter Den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan modtog Nobelprisen i litteratur for sit poetiske udtryk. Bibelhenvisninger går som en rød tråd igennem hele hans sangværk, siger ekspert 2 Bob Dylan har inspireret blandt andre Beatles, Rolling Stones og Bruce Springsteen.

– Foto: David Vincent/AP/ Polfoto.

AF DORTE WASHUUS OG DANIEL ØHRSTRØM washuus@k.dk ohrstrom@k.dk

Den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan er årets vinder af den prestigefyldte Nobels litteraturpris. I motivationen for beslutningen siger komitéen fra Svenska Akademien, der står bag prisen, at Bob Dylan hædres for at have skabt ”nye poetiske udtryk inden for den store amerikanske sangtradition”.

At Bob Dylan skulle få prisen, har været ventet med længsel af mange mennesker i hele verden. ”Nobel-komitéen har understreget, at det er et privilegium at leve i den samme tid som Bob Dylan,” skriver Bob Dylans personlige ven, den anerkendte historieprofessor Sean Wilentz, der underviser på Princeton University og har skrevet flere bøger om Bob Dylan, til Kristeligt Dagblad i en begejstret mail.

Og her i Danmark fryder professor i litteratur på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai sig ikke mindst. Allerede i 2009 valgte hun offentligt at indstille Dylan som kandidatur over for Akademiet, selvom det brød med reglerne for Nobelprisen. ”I dag er den største dag i mit litterære liv,” sagde hun, da navnet på årets nobelpristager i litteratur blev offentliggjort. ”Bob Dylan er vor tids største digter. Han skriver om tab, splittelse, melankoli og alt det, vi bekymrer os om i verden, men han gør det med håb og med kærlighedens og kunstens kraft. Han er enestående, fordi han bruger den romantiske og modernistiske tradition i verdenslitteraturen og sammenstiller den med det folkelige,” siger Anne-Marie Mai. Hun kalder valget af Dylan et godt signal om, at Svenska Akademien også i fremtiden vil have øje for alternative grene af litteraturen. ”De har alt for længe lukket øjnene for alt det, der sker i litteraturen, ud over de pæne bøger, vi sætter op på vores reoler. En forløber kom dog i 1997, hvor den netop afdøde Dario Fo fik prisen,” siger Anne-Marie Mai. ”Det er fantastisk, det her,” siger også præsten og litteraten Anders Thyrring Andersen, der på samme måde mener, at Bob Dylan er blandt verdens største digtere: ”Siden begyndelsen af 1960’erne har Bob Dylan været verdens største sangskri-

Bob Dylan 3 Født Robert Allen Zimmerman i 1941 i Duluth, Minnesota, USA. 3 I begyndelsen af 1960’erne tager han kunstnernavnet Bob Dylan 3 I 1961 rejser han til New York og slår sig ned i Greenwich Village, hvor han starter sin karriere som folkemusiker.

3 Hans debutalbum, ”Bob Dylan”, udkommer i 1962, og herfra fortsætter karrieren med fuld fart. De første albums er akustiske, men han skifter spor fra 1965 og bliver mere elektrisk.

3 Hans plader og sange tæller et væld af musikalske hits, som er blevet genindspillet af andre bands og solister i mange tusinde versioner.

3 Blandt de mange er ”Blowin’ in the Wind”, ”Just like a Woman”, ”Like a Rolling Stone”, ”Mr. Tambourine Man”, ”All Along The Watchtower”, Knockin’ On Heavens Door”, ”Tangled up in Blue”, ”Hurricane”, ”Man in The Long Black Coat”, ”Mississippi”.

3 Bob Dylan har givet omkring 30 koncerter i Danmark.

ver. Og det alene er jo en litterær præstation. Hans bedste tekster har flyttet grænsen for, hvad der kan udtrykkes i populærkultur. For hans bedste tekster er efter min mening fine moderne digte, der er fuldt på højde med, hvad amerikansk lyrik i øvrigt har præsteret i den samme perio-

de. Og han har simpelthen løftet hele sangskrivergenren op på et niveau, hvor den aldrig tidligere havde været,” siger Anders Thyrring Andersen og tilføjer; ”Dylan har bragt moderne lyrik ud til de brede masser ved at skrive den ind i sine sange. Dylan lytter man til.

Han når ud til millioner af mennesker verden over, og dermed lærer folk også fin moderne lyrik at kende. Han har simpelthen højnet verdens almene litterære niveau ved at skrive sangtekster af denne kvalitet.”

Samtidig har Bob Dylan også vist, at man sagtens kan forene moderne lyrik med kristendom, tilføjer han: ”Noget af det, Bob Dylan gør, er hele tiden at henvise til anden stor litteratur, og det giver folk lyst til at lære det at kende, som han henviser til. Og det, han citerer allermest fra, er Bibelen. Bibelhenvisninger går som en rød tråd igennem hele hans sangværk. Jeg ville ikke tøve med at kalde mange af hans sange for moderne salmer. Og sådan viser Bob Dylan, at man sagtens kan være moderne og kristen på samme tid.”

Anders Thyrring Andersen mener i øvrigt, at det er misvisende at tale om, at Bob Dylan havde en kristen periode. For kristendommen gennemsyrer alle hans sange, selvom han ganske rigtigt havde en periode, hvor han mere direkte kaldte sig kristen fra scenekanten. ”Det er paradoksalt, at mange herhjemme først og fremmest forbinder Bob Dylan med at være protestsanger. For hans tid som politisk protestsanger var kun en lille parentes i hans karriere.

Men han har hele vejen været en kristen protestsanger, der

har bragt det kristne univers med sig, mens han gang på gang har genopfundet sig selv som kunstner. Derfor kan Bob Dylan ellers ikke reduceres til at være en 1960’ersanger. For han er blevet ved med at være relevant for nye generationer.”

The Beatles, The Rolling Stones og Bruce Springsteen. For Dylan begyndte at skrive sange på en helt ny måde, der blev soundtracket til ungdomsoprøret med sange som ”Blowing in the Wind” og ”The Times They Are A’ Changin”, der i øvrigt gav navn til forlaget Tiderne Skifter herhjemme. Og hans sange fik kolossal betydning i en tid, der netop skiftede med den spæde kvindefrigørelse, krigsmodstanden og det ulmende ungdomsoprør. Men det er ikke kun Bob Dylans til tider politisk bevidste sange, der gør ham til en stor forfatter, men også de mere abstrakte sangtekster, der ville og kunne mere end blot at underholde, mener Jody Penning­ton.

Jody Pennington, der underviser i historie og samfund ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet, er enig i, at prisen er fuldt fortjent. ”Jeg har før undervist i Bob Dylans tekster sammen med min britiske kollega Aidan Day, der mener, at Bob Dylan er en lige så stor forfatter som Tennessee Williams og andre store amerikanske forfattere.

Bob Dylan er i den grad også en global forfatter og sangskriver, selvom han også er meget amerikansk. Og hans betydning for både populærkulturen og den politiske samfundsudvikling kan næppe overvurderes,” siger Jody Pennington og peger på, at Jay Cocks fra Time Magazine engang rammende skrev, at “Bob Dylan couldn’t wait for the music to change. He couldn’t be only part of the change. He was the change itself” (Bob Dylan kunne ikke vente på, at musikken forandrede sig. Han kunne ikke være en del af forandringen.

Han var selve forandringen, red.).

Som sangskriver har Bob Dylan inspireret blandt andre

Bob Dylan er født Robert Allen Zimmerman og nedstammer fra ukrainske og litauiske jøder. Han voksede op i en almindelig amerikansk kernefamilie i nordstatsbyen Hibbing, Minnesota. Dylan spillede i sin tidlige ungdom rock ’n’ roll, men vendte hurtigt interessen mod mere enkelte sange fremført alene med guitar, mundharmonika og særegen raspende stemme. Inspirationen var den amerikanske folkemusik, ikke mindst den store amerikanske sangskriver Woody Guthrie.

Siden 1968 har Bob Dylan i gennemsnit udgivet et nyt album hvert eneste år. I alt er hans plader solgt i mere end 125 millioner eksemplarer, og flere af hans albums anerkendes bredt som nogle af den nyere musikhistories mest betydningsfulde.

Dylans store tekstunivers har gennem mange år været genstand for litteraturforskeres interesse, ligesom der herhjemme er afholdt Dylan-seminarer og lavet stribevis af tolkninger af hans tekster.

Hans bidrag har nu ført til den største litterære hæder. J

Bo

3 Min 3 na 3 Gre som 3 196 De fra 3 ske ba 3 like Tam Kn ”H ”M 3 Da

De 3 3 3 3 3 3

Tr iB

Ifø me de 3

Kjeld Holm

Henrik Jensen Samuel Rachlin Anna-Lise Bjerager Peter Dürrfeld

Pernille Steen Pedersen

Bent Lexner

Johs.

Nørregaard Frandsen

Per Schultz Jørgensen

Mattias Stølen Due Lisbeth Smedegaard Andersen

Torben Bramming

Peter Lodberg

Kristeligt Dagblads Forlag inviterer til bogfest

Mød vores forfattere til BogForum i Bella Center 11.-13. november Klip programmet ud og medbring det til BogForum

SCENEPROGRAM

Fredag

Lørdag

Søndag

Kl. 13.00

Kl. 13.00

Kl. 13.00

Torben Bramming og Tom Buk-Swienty i samtale om Rantzau

Johs. Nørregaard Frandsen: Kovendinger – liv i sproget

Esben Hanefelt og Doris Ottesen om H.C. Andersens kærlighedseventyr

Kl. 13.30

Kl. 13.30

Kl. 13.30

Lisbeth Smedegaard Andersen om 1800-tallet set fra værksted, køkken og salon

Leonora Christina Skov om familie og tro I samtale med Else Marie Nygaard

Henrik Jensen og Sørine Gotfredsen i samtale om nationalitetsfølelse

Kl. 14.00

Kl. 14.00

Kl. 14.00

Tak, skæbne! Anna Libak om et afgørende øjeblik i livet Interviewer: Daniel Øhrstrøm

Samuel Rachlin: Bag den kolde krigs tåger – Stalins arv til et splittet Europa Interviewer: Jeppe Duvå

Peter Dürrfeld og Mathias Hammer: 117 symfonier – de største orkesterværker i historien

Kl. 14.30

Kl. 14.30

Per Schultz Jørgensen: Broen til det andet menneske Interviewer: Joanna Vallentin

Kjeld Holm: Mennesket er en misforståelse – portræt af Johannes Sløk Interviewer: Johannes Henriksen

Bent Lexner om livet som ortodoks jøde i Danmark Interviewer: Anna-Lise Bjerager

Kl. 15.00 Uffe Østergaard og Henrik Jensen: Europa og det nationale Interviewer: Erik Bjerager

Kl. 16.00 Mattias Stølen Due: Pas på parforholdet – mens I stadig elsker hinanden Interviewer: Joanna Vallentin

Kl. 16.30 Jens Smærup Sørensen og Nils Gunder Hansen om forholdet mellem liv og litteratur Interviewer: Michael Bach Henriksen

Kl. 15.30 Peter Lodberg: Danskernes tro gennem 1000 år Interviewer: Anders Ellebæk Madsen

Kl. 16.00 Tak, skæbne!

Hans Jørgen Bonnichsen om et afgørende øjeblik i livet Interviewer: Daniel Øhrstrøm

Kl. 14.30

Kl. 15.00 Pernille Steen Pedersen og Ole Fogh Kirkeby i samtale om stress og skam i det moderne arbejdsliv

Stand & Scene

C2-021

Se mere på www.k.dk/forlag

46 | Bøger2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. november 2016 2 Bruce Springsteen & E Street Band under en koncerten på Casa Arena i sommer i Horsens. – Foto: Nicolai Tobias/Polfoto.

”Når selve livet og et lille glimt af evigheden pulserer gennem én” Den levende legende Bruce Springsteen er en sympatisk slider, der modsat mange andre kunstnere har et bankende hjerte for den lille mand og en klædelig viden om egne begrænsninger. Nu udsender sangskriveren sin selvbiografi ”Born to Run”, der er god og interessant læsning. Men Springsteen er stadig mest sig selv, når han står på scenen AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kultur@k.dk

Bruce Springsteen indtager en særstilling i kulturhistorien, fordi han har gjort sliddet til en kunstform. Hårdt arbejde står mejslet hen over hans lange karriere, der begyndte i de sene teenageår og stadig er i udvikling. Hvor andre kunstnere har det medfødte talent, de privilegerede forældre, den guddommelige inspiration eller tidsånden til at løfte sig til stratosfæriske højder, kan sangskriveren fra Freehold, New Jersey, primært takke viljen til slid for sin enestående position i rockhistorien. At læse ”Born to Run”, Springsteens selvbiografi, der er udkommet efter syv års hemmeligt arbejde med at skrive den, er at blive ført ind i arbejdslivets vekslen mellem inerti og grænseløse muligheder.

Springsteen, der er fyldt 67 år, nærer simpelthen ingen illusioner om egen storhed, skal vi tro ham selv: Hans stemme er middelmådig, hans guitarspil på det jævne, hans forbilleder som Bob Dylan og Rolling Stones er langt større kunstnere, og vejen til gennembruddet med pladen, der har givet bogen navn, var ganske lang og præget af mange afvisninger og tilbageslag.

Men viljen – viljen til at bryde fri at de snærende konventioner i barndomsmiljøet, viljen til at gøre op med sin fordrukne og plagede far, viljen til at få et band til at fungere, viljen til at sætte sig ind i amerikansk musikhistorie og skabe sin egen plads ved giganternes fødder; denne vilje kan man ikke undgå at blive imponeret over under læsningen. Smittende fortæller han om sin utilpassede ungdom, hvor han med sin mors hjælp køber sin første guitar, og såmænd også den anden, da han efter købet af den første finder ud af, at han slet ikke er nogen særlig god guitarist, og lægger rocken på hylden.

Men viljen kan den unge Springsteen ikke undertrykke, han vil være rockstjerne, så den anden guitar bliver afgørende. I det hele taget er hans mor en engel, i livet så vel som i bogen, hvor hun optræder både som ung advokatsekretær i Freehold og som 91-årig alzheimerpatient til slut (bogen er stort set kronologisk fortalt med stor vægt lagt på tiden op til ”Darkness on the Edge of Town”, der figurerer som Springsteens egen yndlingsplade, den, hvor han fandt sin voksne stemme, og som stadig er omdrejningpunktet

WWSanglinjer, der

giver os alle gåsehud, blot vi hører dem nævnt, og strofer, der indkapsler forelskelsen, desperationen, trøstesløsheden, vildskaben, energien og friheden i menneskelivet.

ved de legendariske tretimers koncerter (der har vi det hårde arbejde igen). Her er, hvad Springsteens mor har lært rockstjernen: ”Sandfærdighed, vedholdenhed, professionalisme, venlighed, medfølelse, gode manerer, eftertænksomhed, selvfølelse, ære, kærlighed, tro på og trofasthed mod familien, engagement, arbejdsglæde, og en umættelig appetit på livet. Det er nogle af de ting, min mor lærte mig, og som jeg kæmper for at leve op til.”

Når det måske ikke altid falder Springsteen nemt at leve op til sin mors idealer, er

Bruce Springsteen: Born to run.

Politikens Forlag.

Oversat af Jakob Levinsen.

604 sider.

400 kroner

det blandt andet, fordi hans perioder med lykke og optur undertiden afløses af depression. I over 12 år har han taget antidepressiv medicin, og han fortæller i bogen om, hvordan et kompliceret forhold til faderen har spillet en stor rolle i tilværelsen, både som udløsende årsag til flugt fra barndomshjemmet, når faderen var druk- og djævlebesat, og som medvirkende grund til problemer med at finde egen identitet som mand og far.

Springsteen borer ikke i problemerne, og vi hører ikke udpenslede beretninger om sygdomsforløb, dertil er hele

bogen holdt i et for konstaterende toneleje, men vi fornemmer nok, at han både er bevidst om sine egne begrænsninger og har et stort hjerte for andre utilpassede eksistenser, der balancerer på randen af samfundets konventioner. Intet sted taler han ondt om andre, men nogle steder ville man gerne have hørt mere, for eksempel om forholdet til den katolske kirke, som han har større respekt for end kritik af.

Den store vægtning af årene frem til de tidlige 20’ere, hvor gennembruddet kommer, er heller ikke ideel, men på den anden side: Det er nok de år, Springsteen brænder mest for, og selvom der er mange ture gennem diverse barer og scener med de to bands, der er forløbere for The E Street Band, er det også atmosfærefyldt læsning.

Når nu både stemme og spil er middelmådigt, altså efter Springsteens egen vurdering, hvad kan han så?

Han har ikke uden grund fået tilnavnet ”The Boss”, fordi han tidligt indså, at demokrati er en fremmed fugl i bands, så disciplin og topstyring har været vejen frem for The E Street Band, der nu har holdt i over 40 år. Og så kan han skrive sange; og det er som sangskriver, han også vil

blive husket, i den store amerikanske tradition, som forbilledet Bob Dylan åbnede for ham, med egne universer og selvstændige plots, hvor lytteren inviteres med indenfor til selvstændig udforskning og identifikation.

Sanglinjer, der giver os alle gåsehud, blot vi hører dem nævnt, og strofer, der indkapsler forelskelsen, desperationen, trøstesløsheden, vildskaben, energien og friheden i menneskelivet.

Selv er enspænderen Springsteen, ham, der sjældent lukker op for sine nærmeste, aldrig mere levende, end når han blotter sig foran tusindvis af publikummer i en tændt sal, klar til tre timers livsenergi. Dermed også sagt, at det er på scenen og i sangene, og kun i mindre grad i selvbiografien, at vi møder kunstneren Springsteen, for med klædelig beskedenhed ved han godt selv, at han ikke er den ultimative selvbiografi-forfatter. Men så må vi møde ham ved scenekanten: ”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er aldrig kommet bare tilnærmelsesvis lige så langt ud eller højt op, som når jeg tæller for til bandet, og jeg kan mærke noget, som føles som selve livet og et lille glimt af evigheden pulsere gennem J mig.”

Bibelen inspirerer!

Elektra – årets måske bedste krimi af Jakob Melander

Med inspiration fra fortællingen om Kain og Abel har den kendte krimiforfatter Jakob Melander skrevet Elektra.

Et højspændt familiedrama.

"En læseoplevelse ud over det sædvanlige. Hvis du kun ønsker at læse én krimi i år – så skal du vælge denne."

Pris kun kr. 299,95

– anmeldelse fra Krimihjerte.

Bibelhistorier af Ida Jessen og illustreret af Hanne Bartholin

Pris kun kr. 349,95

MyldreMaleBibelen – giv Bibelen nye farver! af Esben Hanefelt Kristensen

MyldreBibelen, illustreret af Esben Hanefelt Kristensen, er i forvejen populær. Nu kommer MyldreMaleBibelen.

Hvilken farve havde æblet, som Adam og Eva spiste i Paradisets have? Hvordan så det ud, da Jesus red ind i Jerusalem? Med MyldreMaleBibelen kan børn og voksne nyde en rolig stund, mens de farvelægger de smukke illustrationer af berømte fortællinger fra Bibelen. MyldreMaleBibelen har 48 sider.

Pris kun kr. 99,95

Køb bøgerne hos din boghandler eller via www.bibelselskabet.dk

Mød Bibelen på BogForum Bibelselskabet på stand C1-005, Hvid Scene, Den Lille Scene og Akademiet.

Den 11.-13. november 2016 FREDAG DEN 11. NOVEMBER

Samtale med Ida Jessen 11:45 Hvid Scene Ida Jessen i samtale med kulturredaktør Michael Bach Henriksen om arbejdet med Bibelhistorier.

!

ALLE DAGE

g hør, Kom forbi o kan vinde hvordan du a. er og Elektr Bibelhistori t lig kkes dag Vindere træ på standen kl. 18.00.

Ida Jessen læser højt 16:00 Den Lille Scene Ida Jessen læser op fra sin anmelderroste gendigtning af Bibelen, Bibelhistorier.

Vind et ga vekort fra gavek ortet.dk Vind ga

vekort til e n værdi af kr. 3.50 0,-. Tilmeld dig gratis magasin o g nyhedsb rev på Bibelselsk abets stan d.

Vinderen tr ækkes 13. novem ber kl. 17.0 0.

Jakob Melander signerer Elektra 14:45 Stand C1-005

Workshop med Hanne Bartholin 16:30 Akademiet Kan man lave vand om til blod? Workshop med illustrator Hanne Bartholin.

SØNDAG DEN 13. NOVEMBER

Interview med Ida Jessen og Hanne Bartholin Forfulgte kristne 13:45 Stand C1-005 Forfølgelsen af de kristne tager til. Bibeloversættere må gå under jorden. Generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen i samtale med international chef Synne Garff.

Interview med Ida Jessen og Hanne Bartholin 14:30 Stand C1-005 Bibelhistorier har taget anmelderne med storm. Mød skaberne af den nye børnebibel til en snak om formidling af en af vores kulturs store tekster, Bibelen.

Ida Jessen og Hanne Bartholin signerer Bibelhistorier 15:15 Stand C1-005

LØRDAG DEN 12. NOVEMBER

Om bibelsk sjælesorg 13:00 Stand C1-005 Bibelsk sjælesorg har skabt stor interesse i Danmark.

Generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen i samtale med international chef Synne Garff.

Interview med Jakob Melander 14:00 Stand C1-005 Forfatter Jakob Melander interviewes af forfatter Helle Vincentz om sin nye krimi Elektra.

13:00 Stand C1-005 Bibelhistorier har taget anmelderne med storm.

Mød skaberne af den nye børnebibel til en snak om formidling af en af vores kulturs store tekster, Bibelen.

Ida Jessen og Hanne Bartholin signerer Bibelhistorier

13:45 Stand C1-005

Interview med Jakob Melander 14:45 Stand C1-005 Krimiforfatter Jakob Melander i samtale med generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen om sin nye krimi, Elektra.

Jakob Melander signerer Elektra 15:30 Stand C1-005

Læs mere på www.bibelselskabet.dk/bogforum eller ring på tlf. 3393 7744