Tidens bedste bøger by Kristeligt Dagblad

Tidens bedste bøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 31. OKTOBER 2015

Højsæson for bøger Efterår er læsetid, og der er masser af inspiration at hente i tidens boghøst. Læs på de kommende sider om de bedste titler i efterårssæsonen 2015. Fra dansk litteratur til debatbøger. Fra oversatte romaner til teologiske værker. Fra krimier til kulturhistorie. God fornøjelse med de kommende sider og tidens bedste bøger.

BØGER – og andre tryksager Professionelt

Hurtigt

Fleksibelt

Grafisk arbejde Tryk Distribution Salg Digitalisering Markedsføring

E inar

2 Tidens bedste Bøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Velkommen til tidens bedste bøger Masser af bøger og debat på de kommende sider og i bogsæsonen

kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kulturredaktør bach@k.dk

En af efterårets kulturdebatter har handlet om kunstnernes rolle i samfundsdebatten. Folketingsmedlem Holger K. Nielsen mener, at eftersom de fleste kunstnere er statsstøttede, har de også en særlig pligt til at deltage i debatten og så at sige betale lidt tilbage. Flere teaterstykker og romaner om samtidens problemer, tak. Det har flere kunstnere ikke over-

raskende afvist. Man laver ikke kunst på bestilling, anfører de, og ingen kan kræve, at en ny dansk roman skal handle om Udkantsdanmark, hvis forfatteren nu hellere vil skrive om det gamle Rom. Det er nødvendigt at sondre mellem forfatteres bøger og deres holdninger. Bør de skrive flere bøger om samtiden? Og bør de deltage mere i debatten? Det første først: Ja, det vil set herfra kun være naturligt, om flere forfattere løftede blikket fra intimsfæren og lod den store sociale eller nationale historie komme til. Man kan nemlig godt kombinere de to: lade det nære spejle sig i det fjerne, lade en romanperson være udtryk for noget større end hende selv.

quiz om bøger 33Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Quiz om bøger”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. 33Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest fredag den 6. november klokken 13. Vi offentliggør navnene på de seks vindere i avisen lørdag den 7. november.

Eksempelvis. Der er mange gode eksempler i litteraturhistorien på, at romaner har været småprofetiske og sat ord på en samfundstilstand, som det juridisk-økonomiske sprog ikke fanger. Men der skal vingefang og mod til, mod til at løfte sig over det private.

Og så til forfatternes holdninger. Forfatterne, og alle kunstnere, skal naturligvis blande sig i samfundsdebatten. Ligesom mekanikere og revisorer og alle andre bør løfte blikket fra arbejdspladsen og give deres besyv med i den bredere debat med deres vinkel på tingene. Men kunstnere er ikke mere indsigtsfulde end alle andre, hvad den

WW Som regel er der en

høj grad af konsensus i kulturkredse, så man skal ikke partout forvente, at de progressive tanker kommer derfra.

politiske debat angår. Som regel er der en høj grad af konsensus i kulturkredse, så man skal ikke partout forvente, at de progressive tanker kommer derfra. Det hævder kunstnerne næppe heller selv, så det er måske i højere grad medierne, der

skal droppe den romantiske myte om kunstneren som geni og efterlyse hans eller hendes bidrag til debatten.

Alt dette skriver vi mere om på side 28. Debatartiklen er blot en af mange i efterårets tillæg om bøger, hvor vi samler de bedste nye udgivelser inden for en række områder: dansk litteratur, debat- og kulturlitteratur, teologiske bøger, oversat litteratur og krimier. Hver sektion indledes med et interview, der, i lighed med de øvrige af tillæggets artikler, tidligere har stået i avisen. God fornøjelse med Tidens bedste bøger og den fortsatte litteraturdebat derude.

Quiz om bøger 331. Hvem har oversat Jonathan Franzens roman ”Purity” til dansk?

337. Hvilket parti er Kristian Thulesen Dahl formand for?

3313. Hvad hedder Niels Lyngsøs nye roman?

332. Hvilken dansk avis er Flemming Rose ansat på?

338. Nævn antal sider i David Sedaris’ nye bog på dansk.

3314. Hvilket forlag udsender Ida Jessens ”En ny tid”?

333. Hvilket forlag udsender Birgitte Stoklund Larsens nye bog om Grundtvig?

339. Hvem har oversat Kazuo Ishiguros nye roman til dansk?

3315. Hvem har skrevet ”Sæt en vagtpost ud”?

334. I hvilken jysk by foregår Ida Jessens nye roman?

3310. Hvilket parti er Holger K. Nielsen medlem af?

3316. Hvad hedder forfatteren til ”Gud i klemme”?

335. Hvilket land kommer forfatteren Einar Már Gudmundsson fra?

3311. Hvad hedder Erik Valeurs debutroman?

3317. Hvem har skrevet krimien ”De glemte børn”?

336. Hvad hedder Anne Lise MarstrandJørgensens nye roman?

3312. Hvilken by bor forfatteren Jens Smærup Sørensen i?

3318. Michael Katz Kreffelds nye krimi med privatopdageren Ravn handler om en sekt. Hvad hedder sekten?

33De første tre rigtige besvarelser, vi trækker, vinder hver et gavekort fra Bellevue til et hotelophold med middag i Danmark eller Tyskland. Værdi: 999 kroner.

33Derefter trækker vi yderligere tre vindere, der hver får tilsendt et eksemplar af bogen ”Bedste Grevinde” af Lisbeth Smedegaard Andersen, der er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. ”Bedste Grevinde” afrunder forfatterens trilogi om menneskeskæbner gennem 200 år. Tidligere er ”Skrædderen” og ”Det begyndte med Jomfru Sørensen” udkommet. ”Bedste Grevinde” er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. Værdi 300 kroner.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

5 1 0 2 E N R E N E C S E N TRA FREDAG

N N A M M A H N E T S R I K + N E S S E J A D I N + N A N E M S A P H E S J A I G B N I O L T R + E Ø S G N Y L S L KIM LEINE + E I N + N U A T S ld Voetmann E ra a N H + N n A e s S n e U J r S e JENS ANDERnSe MEaNrie+Ejrnæs + Camilla Johnson +lsCaanmgil+laJKeripnpge+KroEligssagbaeathrdMCøhllristenFsinedne+ruJoph+nNAienlsdeBrsirgeenr Wamberg

Anna Friis + An + Isak Winkel Holm + Jacob Fug s Turèll + Louis Jensen + Mette fdrup Jørgensen Henriette Harris acobsen + Lene Tanggaard + Lotu Olesen + Peter Rewers + Philip Ta he + Vibeke Sperling vn + Peter + Kirsten J Søren Lerc a n & R o n a s li e h lg k a O a D + A g ik z n p lr li u U F rt + a h im H K as Thura en + Ole Niels Bjerre-Pouls m Tvilling & Ole Sønnichsen + Thom igne Gjessing S + i h g ze a B a a Te n + li e n sen + Shadi Ang nsen + Sigurd Hartkorn Plaetner id v Sanne Munk Jense a D n a h o J : E N R Christe & LYRIKE MIKAEL BERTELSENÆSENTERER NYE STEMMER: Ina MunchPaprika Steen & Jens Andersen PR vn, CHRISTINA THIEMERER: Ditlevsen-fan night med Olga Rae Munk Jensen & Kim Fupz Aakeson #TOVEFEB Finderup, Sann e tt e M : E G N U R O F OM AT SKRIVE

LØRDAG

R E M M A H N E R Ø S & E T T O L + N A R O M N I N L E T I S A R C E T + E N P E E S G N Y E R J N E R Ø S + CARSTEN N E S N E G R Ø J ortensen M D g N in n A n e R H + T f S o o R J ANNE LISE MAgitte Possing + Christian Dorph & SimGorønnPdaashtel +rnJaekn+sHSemllæa rup Sørensenv+eKraStrtiinllinegGrünfeld

+ Oli tian + Bir Alex Frank Larsen sen + Jan Sonnergaard + Jens Chris igum + Niels Barfoed + Olav Harsløf sen Levin risten artin B Ib Michael + Jakob Kristoffer Frøkjær + Lotte Heise + M nn + Pia Fris Laneth + Robert Zola Ch ille Herma Kim Leine + rn e P & n tig Matthiesen a S je + d n rd ra fo G if G s fu u R Philippe e& rn Rasmussen jø B + rd a a g e Stéphanie Surrugu d Li o lsted + Liv Sejrb rgaard o R s a n o J + n e s n ERNE: Knud Søre UNST med Kim Leine & Jan Sonne ma Elisabeth Nielsen IK R LY & N E LS E T R E B Em RK MIKAEL MARTIN BIGUM TALEYE STEMMER: Pernille Abd-El Dayem +lten Emma Ho ENTERER N & S c Æ ri R E P r a R E p s M a IE C H : T P O A R IN K CHRISTIN AT SÆTTE PRIS PÅ S

SØNDAG

N N A M L H Ü K E N O L + D R A A G L I P F L U T D + L G I O H M T L E N H A T S S A U M S A THOM R + N E S R E D N A Y N arsten Jensen N C + E n B ra o + M n li M it L a C O ANNE LAXH Andreas Fugl Thøgersen & Rasmus Tae Pnethdoeldrste+n + Jakob Skouboe + Jan Pnoduelsen

+ Iren nsen + Niels Lu Anders Krab-Joha ans Boll-Johansen + Hans Kirchhoffand + Lisbeth Zornig & Lotus Turèll + Lisbeth Knudsen H & Dorrit Willumsen +ksen + Jette Drewsen + Kristina Aame Skyum-Nielsen + Susanne Bernth Jens-Martin Eri edergaard + Preben Harris + Run + Thomas Evers Poulsen + Trille eter N ansen ls Barfoed Ole Sønnichsen + P Søren Jakobsen + Søren Schultz H ie N + n e s u la C k ri E n Jacobsen + te s ir K + k laj Stochholm c o e b ic N m + la n P e y rs D : La G R e E n J n TIL MINDE OM RIFB N & LYRIKERNE: Caspar Eric + Maria inemari Tiemroth MIKAEL BERTELSE N FRA VIBY: Mød clairvoyante Cilje T ENGLE

4 Dansk Skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Vi har mistet fornemmelsen for de andres liv Ida Jessens nye roman, ”En ny tid”, udspiller sig i barndomsbyen Thyregod for 100 år siden, da fællesskaber opstod af nødvendighed. I dag er vi ved at knække Danmark over og bryde fællesskaberne ned, mener forfatteren

interview

2 Ida Jessen har læst ”et utal” af årbøger og optegnelser på Give-Egnens Museum og Give Lokalhistoriske Arkiv, og mange af de personer og begivenheder, hun beskriver i ”En ny tid”, er virkelige nok. Det hele har dog, som hun siger, fået et litterært vrid, så personer, der kender til de faktiske forhold, vil finde beskrivelserne noget upræcise. – Foto: Mette Frandsen.

Af Dorte Washuus washuus@k.dk

De findes overalt i Danmark: byerne med blændede butiksruder, der tidligere rummede en slagter, en købmandsbutik eller en boghandel, og stolte bygninger, der før lagde hus til postkontorer, apoteker eller lægehuse, men nu i bedste fald er omdannet til private hjem eller værksteder for kunstnere eller håndværkere. ”Mange af os går rundt med en uddød provinsby som en blindtarm inden i os. Vi trænger til at spørge os selv, om vi vil finde os i et Danmark, der er knækket over, hvor al provins efterhånden betegnes som udkant, og hvor vigtige fællesskaber helt er gået tabt.” Ordene er Ida Jessens. Foranlediget af romanen ”En ny tid” handler snakken først og fremmest om byers, og derved også menneskers, forfald. ”En ny tid” udspiller sig i Thyregod i Midtjylland i begyndelsen af 1900-tallet. Hertil ankommer romanens hovedperson og fortæller, frøken Høy, i 1904 for at lede byens nyoprettede friskole. Gennem dagbogsnotater følger vi hendes liv og særlige status i byen, ægteskabet med lægen Vigand Bagge og hendes, i en sen alder, møde med kærligheden. Thyregod er Ida Jessens barndomsby, og det har med forfatterens ord haft ”sin egen mærkelige tillokkelse at bruge navnet Thyregod”. Stedet er dog først og fremmest valgt, fordi det er et godt eksempel på den virketrang og nye begyndelse, der prægede mange danske byer på den tid. ”I Thyregod stillede man sig selv spørgsmålet: Hvad er det for et samfund, vi gerne vil have? Og så lagde man ellers alle sine kræfter i at få det samfund, man ønskede sig. Det har jeg følt mig inspireret til at skrive om, fordi vi i Danmark i de sidste mange, mange år hele tiden har talt om udvikling som noget, vi må bøje os for. I den forstand er udvikling blevet en eufemisme for afvikling. Vi må bøje os for udviklingen, derfor må vi nedlægge skolerne, lægehuset, sygehusene og alt det andet, som gjorde, at folk havde tilknytning til et sted,” siger Ida Jessen og fortsætter: ”Nu er det så endelig blevet lovligt at diskutere det,

”Vi kan ikke opnå kærlighed, den kan kun komme til os gennem et møde,” siger Ida Jessen, der med sin roman også gerne vil sende en besked til danskerne, som hun mener har udviklet sig til et lidenskabssøgende folkefærd. ”Vi smykker os med at leve heftige, spændende liv, og vi bliver meget krævende og rastløse i vores foretagsomhed efter lidenskab. Jeg ser for mig et skrækkeligt laboratorium, hvor vi hver især eksperimenterer med os selv med mange fejlslagne forsøg som resultat. Tænk, at vi er så selvoptagede, at vi kan tro, at kærlighed kan opfindes,” siger forfatteren.

WW Jeg har været

bidt af at komme nærmere en forståelse af, hvad den egn, jeg kender så godt, har haft at slås for.

ida Jessen, forfatter

for alle kan pludselig se, at der er kommet et skred: Hov, Danmark er knækket midt over! Det har man altså fra politisk hold arbejdet på meget længe skulle ske, og hvor har provinsen dog taget imod mange tæsk. Jeg har haft lyst til at skrive om en tid, hvor man i stedet for at mene, at vi må bøje os for udviklingen eller afviklingen, i stedet for siger: Hvad vil vi gerne have?”.

I midten af 1800-tallet var 90 procent af området omkring Thyregod dækket af hede, og som forfatteren Steen Steensen Blicher har beskrevet det, var der ikke engang omkring vandløbene nogen forskel i vegetationen.

”På det tidspunkt hvor romanen begynder, er Thyregod nærmest en ørken, 10 år efter er det en levende stationsby. Hvilken kraftanstrengelse må det ikke have været at sætte sig op imod afviklingsspøgelset? De har sandelig haft deres grunde til at tro, at stedet aldrig nogensinde ville kunne forandre sig. Men ting kan forandres, og vi skal også i dag bruge vores kræfter på at styre tingene i stedet for bare at bøje nakken for udviklingen,” siger Ida Jessen og hæver sin ellers spinkle stemme en anelse ligesom for at lægge ekstra vægt bag ordene. ”Man kan spørge sig selv, hvorfor de havde den fremdrift. Selvfølgelig var der noget med egen vinding, men svaret ligger i, at der sandelig også var en holdning til, at man ville lave noget, der gavnede et fællesskab. Det var eksempelvis en friskole, hvor man havde idéer om, at børnene skulle opdrages friere, end det skete i den missionske kommuneskole, det var et vandværk, og det var en station, så togdriften kunne lægges omkring Thyregod. Jeg har været bidt af at komme nærmere en forståelse af, hvad den egn, jeg kender så godt, har haft at slås for.”

Fællesskaber er ifølge Ida Jessen det kit, der holder sammen på et samfund, og tabet af dem er derfor den direkte årsag til, at Danmark er knækket over både geografisk og økonomisk. ”I de mindre byer er der ikke længere de der funktioner, der er nødvendige for livets opretholdelse, og som derfor tvinger folk til at gå de samme steder hen,” mener hun. ”Når de fælles steder forsvinder, så mister vi viden om, at der findes andre slags liv end dem, vi lever selv. Den viden resulterer i ting, som jeg ikke er i stand til at fortælle dig hvad er. Ligesom vi ikke kan regne os frem til eller kontrollere alting. Men der er en masse, som bliver os givet, og som kommer til os, når vi møder noget anderledes. I øjeblikket har vi installeret os i sammenhænge, hvor vi ikke møder andre end os selv. Når noget er godt, så siger vi: Det er lige mig! Hvor er det forkert. Vi kan leve et helt liv uden at ane, hvordan livet kan forstås på en anden måde. Det er en stor fattigdom,” siger Ida Jessen. Ida Jessen tror, at når man engang i fremtiden ser tilbage på vores tid, så vil man sige: ”De havde alting, men gjorde alt, hvad de kunne for

at sætte det over styr for at skrabe endnu mere til sig.” Om sin forfatterrolle i den sammenhæng siger hun, at hun lige så godt kunne have skrevet en science fictionfortælling om et fremtidigt samfund, men at det ikke er der, hendes talent ligger. I stedet for har hun med ”En ny tid” for første gang skrevet en roman, der med et historisk perspektiv giver læserne indblik i en tid, hvor alting på mange måder var vendt på hovedet i forhold til i dag. Det gælder også frøken Høys og senere fru Bagges personlige liv, som vi i romanen følger gennem de handlinger, hun selv med svingende intensitet beretter om i sin dagbog. Hun er i mere end 20 år gift med den noget ældre distriktslæge Vigand Bagge, der er en vigtig brik i fremskridtet på landet, optaget som han er af at lære lokalbefolkningen om hygiejne og vaccinationer. Han er dog som ægtemand en noget kantet person, der ikke er til nogen former for føleri. Det er friskolelærerinden sådan set heller ikke. Men hun får alligevel til sin egen store overraskelse lov til at opleve, at kærligheden virkelig er det største af alt.

anmeldelse side 6 ida Jessen 3350 år. Født i Gram, opvokset i Thyregod, hvor hendes far var præst. Cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation fra Aarhus Universitet i 1990. Debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen ”Under sten” og har siden udgivet omkring 30 bøger, heriblandt noveller og børnebøger. Størst berømmelse har hun nået med sin romantrilogi, der udspiller sig i den fiktive by Hvium. Trilogien består af ”Den der lyver”, ”Det første jeg tænker på” og ”Børnene”.

inspirationskilder Ida Jessen har igennem sit forfatterskab især været inspireret af tre forfattere. Det er i kronologisk rækkefølge efter, hvornår de har betydet mest i hendes liv: 33Svenske Kerstin Ekman (1933-) 33Russiske Fjodor Dostojevskij (1821-1881) 33Canadiske Alice Munro (1931-)

BØGER MED MENING

MIN. 25 % RABAT

KNAUSGÅRD - I SYV SIND

GLÆDENS FEST

UNDREMAGASINET

Med bidrag af Svend Brinkmann, Hans Hauge, David Bugge m.fl. 179 kr. Bogforumpris 134 kr. Syv forfattere inspirerer med forskellige eksistentielle indfaldsvinkler til nye læsninger af Knausgårds populære romaner.

Jørgen Carlsen 100 kr. Bogforumpris 75 kr. Årets julekalender for voksne. Højskoleforstander Jørgen Carlsen giver 24 veloplagte refleksioner over julen og det moderne menneske.

Anja C. Andersen og Anna Mejlhede 100 kr. Bogforumpris 75 kr. Videnskab, tro og filosofi møder hinanden i en række refleksioner over livets store spørgsmål. Perfekt til nysgerrige unge og voksne.

RPC PÅ BOGFORUM

MIN

. 25

ABA T

STAND C3-006

Ikke på Bogforum? Få samme rabat og nye tilbud i vores nyhedsmail Tilmeld dig og køb bøger på www.rpc.dk

6 Dansk Skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

En ung lærerinde kommer til Thyregod Ida Jessen har skrevet en fin lille roman, der virker som et forvarsel om en stor og løfterig vending i forfatterskabet mod et historisk stof og en kalejdoskopisk form

bog Ida Jessen: En ny tid. 208 sider. 249,95 kroner. Gyldendal. Som det fremgår af det store interview med Ida Jessen her i tillægget, søger forfatteren i sin nye roman tilbage til et Danmark for 100 år siden, hvor landet var i udvikling og ikke under afvikling, som det kan virke i dag. Det er forståeligt, at Ida Jessen, der i romaner som ”ABC” (2005) og ”Børnene” (2009) hudløst har afsøgt det moderne menneskes konfliktfyldte liv i ikke mindst familien og intimsfæren, trænger til at slå vinduerne op til en større og dybere historisk virkelighed. Men jeg blev godt nok lidt nervøs på hendes vegne, da jeg forleden satte mig med ”En ny tid” i hænderne. Det er en lille roman på 200 luftige sider, som er skrevet i dagbogsform. Kan man på så beskeden plads opnå den intimitet med fortælleren, som dagbogsromanen kræver som genre? Og kan man samtidig give læseren en fornemmelse af liv og hverdag i en historisk periode, der er så forskellig fra vores egen?

Den unge og nyuddannede lærerinde frøken Høy kommer i 1904 til Thyregod i Sydjylland for at begynde sit arbejde på den nyoprettede friskole. Men hun når kun at skrive nogle få linjer i sin dagbog dette og det efterfølgende år. Det nye livs travlhed overvælder hende, og efter et par blanke sider følger en anden dagbog, skrevet 22 år senere, hvor frøken Høy er blevet til fru Bagge, gift med byens læge. Fortællingen folder sig kun meget langsomt ud. Vi hører om dagbogsskriverens følelser og sansninger, men vi savner en sammenhæng at sætte dem ind i. Efterhånden finder vi ud af, at lægen er alvorligt syg og ligger for døden på sygehuset i nabobyen Give. Ægteskabet synes ikke at have været lykkeligt. Vigand Bagge vender sig ligesom væk fra hende i dødens stund. Alt er kulde, korrekthed og afmålthed. Heller ikke i livet var han i stand til at imødekomme sin hustrus behov for følelser og nærvær. Han dør, og fru Bagge skal, ganske som hovedpersonen i den irske forfatter Colm Toíbíns nye roman, ”Nora Webster”, finde fodfæste som enke i den lille by. Nu hvor hun for anden

WW Ida Jessen er

selv vokset op i Thyregod, og hun trækker på forskellige lokalhistoriske skrifter, blandt andet i de novellistiske indslag. Det hele virker dog meget ubesværet, og hun undviger elegant den evige risiko ved den historiske roman: at den kommer til at virke alt for åbenlyst researchet på en strabadseret måde.

gang i sit liv skal påbegynde ”en ny tid” som alenekvinde i Thyregod og skal forholde sig til uvelkomne – og måske også mere velkomne – bejlere, vender minderne fra de første

år naturligt tilbage til hende. Og i bogens anden del falder det hele efterhånden også på plads for os læsere: Med hvilke forudsætninger kom hun til Thyregod? Hvad skete der i hendes første år? Hvordan i alverden gik det til, at hun blev gift med den afmålte læge?

Det er en krævende kompositionsform, Ida Jessen har valgt med den omvendte kronologi, men den rummer også små åbenbaringer, når mennesker, man regner for bipersoner og statister, pludselig viser sig at have en helt anderledes skæbnetyngde. Vi får den hele historie, godt og vel, og til sidst får vi oven i købet også fulgt vores kvindelige hovedperson til dørs og et par skridt ind i endnu en ny tid, hinsides romanens fortælling. Ida Jessen har indlagt forskellige ”novellistiske” passager, der bryder med dagbogsformens stilfærdige og i sagens natur lidt indadvendte stemning. Fru Bagge kommer tilfældigt til foredrag med selveste Johannes V. Jensen på kroen i Give og fortæller i reportageform om både det og den knotne forfatters måltid bagefter. Hun får også foræret en sygdomsbe-

skrivelse fra en af Vigands patienter, en knugende beskrivelse af, hvordan tuberkulosen er lige ved at gøre en ende på en ung familiefar. Vi får endvidere gengivet lærerindens genfortælling af episoder fra 1700-tallet, hvor selveste Brorson er på visitatsrejse til Thyregod, og hvor der kommer skumle tyskere til præstegården ved nattetide og har nogle mærkelige knolde med sig, som kaldes kartofler. Disse indslag står meget stærkt som kontrast til de finere rørelser og fornemmelser i kvindesindet, som Ida Jessen måske er på nippet til at overdosere i dagbogen. Spørgsmålet er, om hun ikke her strejfer en kalejdoskopisk romanform, som hun med fordel kunne udforske en anden gang i langt større format.

Ida Jessen er selv vokset op i Thyregod, og hun trækker på forskellige lokalhistoriske skrifter, blandt andet i de novellistiske indslag. Det hele virker dog meget ubesværet, og hun undviger elegant den evige risiko ved den historiske roman: at den kommer til at virke alt for åbenlyst researchet på en strabadseret måde. Man bliver ikke overlæsset

med tidsmarkører. De optræder som en naturlig del af historien og dens sansede og historiske verden fra varme kokasser på marken og farlige sandhuller på vejene til lussinger i skoleklassen og forlegenhed ved fotografering. Skulle jeg besvære mig over en enkelt ting i fortællingen, forekommer lægen og ægtemanden Vigand Bagge noget karikeret. Han er en fremskridtets mand, fritænker og forbenet rationalist, yderst dygtig som læge, men helt blottet for grundtvigianske svulmerier i brystet og dermed – antyder romanen – helt uden almindelige menneskelige følelser. Her savner man nogle nuancer. Eller et sideblik udefra på fru Bagge, der kunne gøre hans adfærd mere forståelig som udtryk for gemytternes triste uoverensstemmelse. Men alt i alt er ”En ny tid” en fin lille roman, både i stof og komposition, og det bedste af det hele er måske, at den virker som et forvarsel om en stor og løfterig vending i forfatterskabet.

Nils Gunder Hansen kultur@k.dk

En både brændende og kølig roman Man suges ind i Niels Lyngsøs nye roman om en enspænder, der længes efter fællesskaber

bog Niels Lyngsø: Min ukendte bror. 320 sider. 300 kroner. Gyldendal. På forsiden af Niels Lyngsøs nye roman, hans anden siden debuten i 1992, ser man nogle elektronikdiagrammer. Måske er de fra den bakelit radio, som hovedpersonen, Hans-Peter Frederiksen, elsker, måske fra de rumsonder, som han læser om. Vi møder Hans-Peter på Rigshospitalets helikopterlandingsbane. Her ligger han i fosterstilling og venter på, at nogen fra det ydre rum skal hente ham ”hjem”. I stedet bliver han overført til psykiatrisk afdeling. Forestillingen om, at man ikke hører til på jorden, og at man enten kan kontrolleres udefra, eller ens tanker transmitteres videre, er ikke ualmindelig for psykoser. Når det forholder sig sådan, handler det naturligvis om,

at også det raske menneske kan føle sig så fremmed ”som kom man fra en anden planet”, som vi ovenikøbet siger. Hans-Peter har, lige fra han var otte år, følt sig fremmed i både sin familie og i det almenmenneskelige fællesskab. At han alligevel er en del af dette fælleskab og ikke fra det ydre rum, viser Lyngsø tørt ironisk ved, at hans psykotiske sprog viser sig at være strofer fra U2’s store hit ”I Still Haven’t Found What I’m Looking For”. På trods af at Hans-Peter har lært sig mindst otte sprog, så er det populærkulturens fællessprog og drøm om at finde frem, han henfalder til, når det hele knækker. Efter sin akutte psykose skal han nu sammen med en terapeut hele vejen tilbage i tiden. Læseren kommer flyvende ind i denne fortælling efter en indledning om Morian Hansen, en reelt eksisterende person, som oprettede en flyvestation i Skovlunde i 1946, og falder gradvist ned gennem årtierne for at lande i

2 De fleste vil kende Niels Lyngsø som digter, performer og som oversætter af blandt andre Marcel Proust. Men prosaen klæder ham. – Foto: Scanpix.

1971 ved et parcelhus. Og her bliver vi så og får beretningen om Hans-Peters glædesløse og ensomme parcelhusopvækst på Vestegnen. Ikke mindst billedet af faderen

som den, der bedriver vold og dømmer ude, gør ondt. Vi følger Hans-Peter gennem gymnasiet, til han bliver en voksen mand solidt indrulleret i et ægteskab. Samtidig følger

vi tiden fra 1970’erne i forstaden over 1980’ernes ”sorte” København til yuppietiden i 1990’erne. De fleste vil kende Niels Lyngsø som digter, performer

og som oversætter af blandt andre Marcel Proust. Han debuterede godt nok både med en digtsamling og en roman i 1992, men siden har det været poesien, han har beskæftiget sig med. Men prosaen klæder ham. Han er en kølig stilist, der skriver i et nøgternt og informationsmættet sprog. Hvor han tidligere måske ville paradere sin viden, styrer han sig, og fordi han er så koncis i sin stil, bliver det varme stof aldrig patetisk. Det er, med Lyngsøs egne begreber, en kølig ekstase og et brændende bibliotek, og man suges lige op og ind og ud. Mai Misfeldt kultur@k.dk

MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM LINDHARDT OG RINGHOF

CARLSEN • AKADEMISK FORLAG

8 Dansk Skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Mit skriveri er et udtryk for vildrede Jens Smærup Sørensen tager i sin nye roman, ”Feriebørn”, endnu en gang livtag med den menneskelige eksistens. Romangenren er en brugbar platform for diskussioner om tro, mener forfatteren

interview Af Dorte Washuus washuus@k.dk

Han hedder Arne, er både bonde, præst og brugtvognsforhandler – og så har han huseret inde i Jens Smærup Sørensens hoved i mindst to år. Ligesom visse former for stueplanter, der lige så stille står og passer sig selv uden gødning og kun får en smule vand af og til, fik Arne også lov til bare at være. Alt imens forfatteren aktivt beskæftigede sig med andre ting. Men på et tidspunkt blev der for meget Arne inde i hovedet, og Jens Smærup Sørensen begyndte at skrive på det, han vidste skulle blive hans næste roman, men som han ikke på forhånd havde nogen fast formel på. ”Sådan er det altid. Det begynder med en person og nogle sætninger, som jeg kan høre ham sige. For mig er det at skrive en roman ikke i første omgang bundet op på episoder. Det er snarere et livsforløb, som det er spændende for mig at undersøge.”

Jens Smærup Sørensen har sat sig godt til rette og ligner en, der gerne i ro og mag vil fortælle om sin nye roman, ”Feriebørn”, der er udkommet på forlaget Gyldendal. Men skinnet bedrager. I virkeligheden bekommer det ham ikke særlig vel at skulle tale om en bog, der er så ny, at han ikke rigtig har snakket med nogen om den før. ”Det er underligt at snakke om en roman for første gang, for jeg gør mig ikke så mange tanker om stoffet, mens jeg skriver,” siger han og tilføjer så, at mønsteret først rigtigt samler sig for ham, når han begynder at formulere sig om det. Men han er alligevel uhyre bevidst om, at det her, som i hans tidligere romaner, handler om modernitetens sejr over bondesamfundet, om forældre-børn-relationer, især faderskikkelser, og i det hele taget om det at være menneske. Og så har tro og kristendom denne gang fået en vægtig plads. ”Det handler om det at være menneske, ja, men det er blevet sagt så tit, at jeg næsten ikke kan bringe det over mine læber. Så jeg vil hellere sige, at det handler om at være mig nu. Det gør det for Arne, og det gør det for mig. Det er altid nuet, der interesserer mig, også når jeg skriver om

0 Jens Smærup Sørensen er i sin nye roman endnu en gang optaget af forholdet mellem forældre og børn, men denne gang har også troen og kristendommen fået en vægtig plads. Her er han fotograferet i sin hjemby, Nykøbing Mors. – Foto: Henning Bagger/Scanpix.

andre historiske perioder,” siger Jens Smærup Sørensen.

Det drejer sig altså om Arne: en mand i gang med den sidste tredjedel af sit liv, og som i forbindelse med nogle store investeringsplaner gør en slags status over den måde, hans tilværelse har formet sig på. To københavnske feriebørn, søskendeparret Freya og Thor, som hans forældre gav ophold hver sommer på deres gård i nordjyske Skalborg, spiller en altafgørende rolle og ikke mindst bliver Arnes forelskelse i Freya bestemmende for, hvordan hans liv udvikler sig. Og Thor kommer til at udgøre selve den praktiske mulighed for, at Arnes liv kan udforme sig, som det gør. ”Freya bliver det store hak i Arnes liv, og Thor bliver helt nødvendig for ham,” som Jens Smærup Sørensen udtrykker det. Arne er vokset op på en gård og føler det som ung både som en bestemmelse og en forpligtelse at blive landmand ligesom faderen. Med feriebørnene som katalysatorer tager hans liv imidlertid en anden drejning. Han begynder at læse teologi og bliver præst i et nyt sogn, der er opstået på grund af en udstykning, han selv har været en del af ved gradvist at sælge ud af den fædrene jord. ”Som en del af modernite-

tens historie har jeg interesseret mig for præsteembedet. Embedet tilhører i sjælden grad det førmoderne, fordi det traditionelt har været bestemt af kald. Men kald er nu noget fuldkommen umoderne, det eksisterer ikke længere – næppe engang for præster. Det at være præst er blevet et job som alle andre. Arne vælger det som en erhvervsmulighed blandt mange andre muligheder. Det er for mig et billede på noget af det, der er blevet så anderledes, end det var for en eller to generationer siden. Det hørte tidligere med til præsternes selvopfattelse, at embedet var deres bestemmelse og noget, som hele deres liv var knyttet til. Tanken om, at det kunne være et otte til fire-job, var utænkelig,” siger Jens Smærup Sørensen.

For Arne er kristendommen en del af hans opvækst, men den har aldrig rigtigt hængt ved ham. Det kommer den sådan set heller ikke til, efter at han er blevet præst. Jens Smærup Sørensen forklarer: ”Den store jeg-udfoldelse og hengivelse, som han er rede til, bliver et fald, og dermed opgiver han troen og håbet og kærligheden. Det bliver noget, som han resten af sit liv forholder sig flegmatisk til, og det gælder også, når han prædiker. Han oplever, at han ikke længere tror på

noget og mindst af alt på sig selv. Den følelse, som Freya har vakt i ham, er væk i ét hug, og der opstår en tomhed i ham, som han så fylder på resten af sit liv. Aldrig mere nogensinde på én gang og fuldt ud, men dog sådan, at han får et liv, som han bliver glad for, og hvori han har gode forhold til andre mennesker. Men det er sådan fra hånden til munden og pragmatisk indrettet. Hans forhåbninger til sig selv og andre mennesker er aldrig ubetingede, og den tro, han prædiker, har han fra sin kone.” ”Arne begynder at læse teologi, fordi det handler om tro, håb og kærlighed. Han har netop brug for dem, og det behov er hans forudsætning for at have et forhold til dem. At han ikke har dem i sig, gør, at troen, håbet og kærligheden på afgørende vis er noget, han må gribe til og holde fast i. Han prøver at hægte sig på, også i forhold til sin kone, som har et helt anderledes naturgivent forhold til kristendommen. Hvis hun kan tro, og hvis det indebærer, at hun også kan tro på mig, kan jeg også tro. Sådan oplever han det,” siger Jens Smærup Sørensen. Er Arne en bedre eller dårligere præst, fordi han ikke kan mærke troen som noget selvfølgeligt? ”Der er jo et rum i menne-

sker at have religiøse forestillinger i, og det er et rum, der kan lukkes, og for mange mennesker kan det være mere eller mindre åbent. Hvis det bliver helt slået op, så vil det ofte være igennem oplevelser af skræk, rædsel og fortvivlelse. Der sker en åbning for Arne til en religiøs forestillingsverden efter tabet af Freya, men det bliver aldrig nogen selvfølge for ham, som det kan være for andre, og som det er for hans kone, Malene. Men om Arne bliver en bedre eller en dårligere præst, tør jeg slet ikke sige.”

Forfatteren lader i romanen sin hovedperson have flere diskussioner om religion og tro med et ægtepar, der er blevet Arnes naboer efter at have købt en af hans udstykkede parceller. De synes nærmest, det er lidt pinligt, at han er præst og kan have en forestilling om, at Gud har skabt verden. Parret forstår verden ud fra en rationel tænkning, mens Arne holder på, at det ligger uden for det menneskeligt mulige at forstå verdens indretning. ”Den diskussion er med, fordi den foregår. Der er sikkert teologer, der vil sige, at den diskussion har vi lagt bag os, men spørgsmålet om, hvorfor vi er her, optager ikke desto mindre mange mennesker stadigvæk.” Jens Smærup Sørensen ser

det som en af romangenrens oplagte muligheder at bringe den slags diskussioner i spil. ”Det er en mulighed, som man i nutiden mange gange lader ligge. Nogle kan have et syn på romanen, som afviger fra mit, nemlig at den skal bestå af oplevelser. Jeg synes, den skal bestå af alt muligt. Når jeg tager sådan en diskussion med, er det ikke et forsøg på at mene noget, for udgangspunktet for mine romaner er total vildrede. Jeg ved ingenting, og det gør jeg heller ikke, når jeg er færdig med at skrive en roman. Men jeg ved, at man kan vide og mene en hel masse ting, som jeg så tager med. Det, jeg siger til dig nu, er et første forsøg på at formulere noget om min nye roman, men det er ikke sådan, at den gør mig klogere. Snarere anskueliggør den en vildrede og et stort mulighedsfelt af holdninger til livet og faldgruberne i det. Jeg mener somme tider noget, når jeg ikke skriver romaner, og somme tider er jeg næsten ved at kunne overbevise mig selv om, at det er det rigtige, jeg mener, men det sker aldrig i romanerne. Alt mit skønlitterære skriveri hviler på en grundlæggende vildrede,” fastslår han.

Jens Smærup Sørensen 3369 år. Født og opvokset i Staun ved Nibe i Himmeland. Bor nu i Nykøbing Mors. Uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet. Debuterede som forfatter i 1971 med digtsamlingen ”Udvikling til fremtiden”. Har siden skrevet romaner, noveller, skuespil og børnebøger. Hans mest kendte roman er ”Mærkedage” fra 2007, og den seneste er ”Hjertet slår og slår” fra 2012. Er gift med Vibeke, der er pensioneret gymnasielærer. Parret har to voksne døtre og tre børnebørn.

Inspirationskilder Jens Smærup Sørensen er i sit forfatterskab især inspireret af tre forfattere: 33H.C. Andersen (1805-1875), islandske Halldor Laxness (1902-1998) og irske Samuel Beckett (1906-1989).

ProRex på BogForum · stand C3 - 027 Tro på trods Bellascenen fredag kl. 12.30: Journalist og forfatter Iben Thranholm om at bevare kristendommen i dens vugge og i vores land, ud fra bøgerne ”Tro trodser ISIS” og ”De dræber kristne” Tro trodser ISIS taler de forfulgtes sag. Forfatteren Johnnie Moore dokumenterer ISIS’ trussel mod kristendommen på verdensplan gennem sit indgående kendskab til de komplicerede forhold i Mellemøsten. Han præsenterer os for modige mennesker, der med livet som indsats trodser ISIS midt i brutaliteten. Beretningerne i De dræber kristne er gribende, åndeløst spændende og trosstyrkende. De fortæller om virkelige mennesker, virkelige hændelser og konkrete personlige omkostninger ved at være kristen i det 21. århundrede i lande, hvor kristne er undertrykte og forfulgte på grund af deres tro. ”Kirken i Mellemøsten trives som aldrig før – til trods for, at forfølgelsen af kristne aldrig har været hårdere.

Få en snak med Iben Thranholm om bøgerne på ProRex’ stand C3-027 fredag kl. 13.30 og 14.30.

De dræber kristne er velskrevet, og sammen med de mange personlige historier om Mellemøstens kristne får man som læser megen relevant baggrundsviden om samfundene og de politiske forhold. Hvert kapitel afsluttes med et personligt budskab fra en kristen i Mellemøsten. Budskaberne er ærlige, udfordrende og opmuntrende.” Samuel Nymann Eriksen cand.scient.pol., Dansk Europamission

Kristeligt Dagblad skrev: ”De dræber kristne er en bog med sans for den enkeltes skæbne, med blik for hårdheden i livet, der går videre – livet i Mellemøsten under islamisk åg og tyranni. … Trods mange makabre skildringer er De dræber kristne også en svært opbyggelig historie om menneskelighed på et såre konkret plan.”

224 sider

168 sider

199,95 k r.

149,95 k r.

Verdensarv i Danmark

Christiansfeld på UNESCOs kulturarvsliste Ny bog om Brødremenigheden tager læseren med ind bag murene i Christiansfelds huse, så man forstår, at byen er meget mere, end det øjet ser, når man gæster byen. Bogens forfatter er Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden siden 1997. Han har et indgående kendskab til menigheden både lokalt og globalt og trækker linjerne tilbage til byens grundlæggelse, ja endnu længere bagud, til da traditionerne opstod. Læseren gribes af de smukke udtryk for Brødremenighedens liv og tænkning og begriber, at byens fundament ikke først og fremmest er de gule mursten, men at byen er grundlagt på værdier, der har en dybere mening end det synlige. Bogens fine og enkle design skyldes Gitte Kath. Hun bor i Christiansfeld og er plakatkunstner og scenograf og instruktør ved Teatret Møllen i Haderslev. Hun har også udvalgt bogens vignetter, der pryder indgangen til hvert kapitel.

”Det gode samarbejde med fagligt højt kvalificerede aktører har medført et gedigent og æstetisk smukt resultat. Bogens udseende og indhold udstråler den fornemme håndværksmæssige kvalitet, der har kendetegnet Christiansfeld, siden byen blev grundlagt i 1773. Det er derfor med stolthed, vi udgiver denne nye bog om Brødremenigheden,” siger Christian Larsen, indehaver af ProRex Forlag, Christiansfeld. Gribe og begribe Liv og tradition i Brødremenigheden af Jørgen Bøytler Vignetter, Gitte Kath Fotos, Nils Rosenvold 216 sider 199,95 kr.

Køb bøgerne online på www.prorex.dk, på BogForum eller hos din lokale boghandler · info@prorex.dk · tlf 7456 3343

10 Dansk Skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Erik Valeur rammer en syl i vores dårlige samvittighed Ny psykologisk samtidsroman fra prisbelønnede Erik Valeur er underholdende og vedkommende

bog

2 Erik Valeurs roman ”Logbog fra et livsforlis” er samfundsrevseren Valeur, når han er bedst. – Foto: Leif Tuxen.

Erik Valeur: Logbog fra et livsforlis. 442 sider. 300 kroner. Politiken. Det er få forfattere forundt at brage igennem offentligheden med deres debutbog. Hvert år udkommer flere end 2000 nye skønlitterære bøger i Danmark, så kampen om pressens og læsernes gunst er hård. Derfor kan de fleste nye forfattere blot drømme om at skabe så stor begejstring, som Erik Valeur gjorde, da han i 2011 debuterede med sin kolossale roman ”Det syvende barn” og modtog en regn af rosende anmeldelser og litterære priser. Nu er Valeur så tilbage med romanen ”Logbog fra et livsforlis”, der som hans første bog er en psykologisk thriller med et tydeligt samfundskritisk islæt. ”Logbog fra et livsforlis” åbner med et mysterium. En ældre, svagelig kvinde bliver kidnappet fra et plejehjem. Sagen er usædvanlig. For kvinden er ikke hvem som helst, men derimod mor til den danske statsminister, Poul Blegman, og hans bror, der er justitsminister. Hun er enkefrue i landets første store politikerdynasti og har status som en ukronet dronning. Politiet står uden spor og virker handlingslammet. Man finder intet eller meget lidt, som indikerer en forbrydelse. Alt imens ruller sagen på højtryk i pressen, og

konspirationsteorierne blomstrer. Fra dette opsigtsvækkende begyndelsespunkt folder Valeur sin historie ud. Det sker i en fortløbende krydsklipning af en række spor, som ved første øjekast ikke synes at have forbindelse til hinanden. Man fornemmer dog snart, at de faktisk hænger tæt sammen. Det store thriller-spørgsmål, som fastholder læserens opmærksomhed side efter side frem til den overraskende finale, er naturligvis, hvordan de forbinder sig. I ét spor følger man topministrene Blegman og det hårdt pressede politi. I et andet samler interessen sig

om den lidt ynkværdige invalidepensionist Viggo Larssen og det voksne børnehjemsbarn Malin, som i øvrigt fortæller dele af historien. Hertil kommer en række mindre sidefortællinger, der alle på forskellig vis kan knyttes til mysteriet om den forsvundne enkefrue.

Mest bevægende er beretningen om den lille skønne lyshårede dreng Pil, som omkommer i en dødsulykke. Valeur opbygger med omhu spændingen over mange sider, så da man endelig når frem til selve scenen, hvor lille Pil klædt i en gul regnfrakke løber ind i den visse død, læ-

ser man med hjertet i halsen. Det sætter spor hos læseren og hos lille Viggo, som overværer Pils sidste øjeblik. ”Det syn forandrede Viggos liv” skriver Valeur og fortsætter: ”Konturerne af den døde drengs krop forsvandt aldrig fra hans indre verden igen. Det gule, det sorte, det blanke, asfalten, kølerhjelmen – dampen som stod op i luften – det sivende røde, der langsomt opslugte det gule, drengens mærkværdigt fredfyldte øjne, som om smerten ikke havde nået at ramme dem, inden det alligevel var for sent.” Det er sprød og rørende prosa. Valeur kan virkelig skrive. Ikke alt i romanen er dog li-

ge imponerende. Valeurs persontegning tangerer ofte det karikerede. Det gælder for eksempel fremstillingen af de magtfulde ministerbrødre. Det er formentlig gjort for at tilføje helheden et strejf af satire, men det svækker ikke desto mindre fortællingens troværdighed. Samtidig skæmmer det romanen, at Valeur indlejrer Antoine de Saint-Exupérys klassiker ”Den lille prins” i handlingsforløbet. SaintExupérys fortælling om den lille prins er uimodståelig i sin enkelhed, men som eksistentiel klangbund for en psykologisk thriller virker det mere som et postulat om

kunstnerisk dybde end egentlig meningsfuld refleksion. Den kritik skal dog ikke afskrække nogen fra at læse bogen. Det er velskrevet underholdning. Et særligt raffinement er de mange små refleksioner over vores tid, som ikke sjældent rummer en skarp samfundskritik. For eksempel som når managementguruen Ove Nilsen gyser over de plejehjemsbeboeres frygt, han kynisk spekulerer i at tjene en formue på: ”Ove havde fornemmet det iskolde pust fra de tusinder af beboere, der havde udåndet (…) i disse rum. Han havde hørt deres stemmer som et ekko op og ned ad gangene (…): Gå ikke fra os … gå ikke fra os … gå ikke fra os …! For det gjorde alle, uden undtagelse.” Valeur rammer en syl i vores latent dårlige samvittighed. De færreste i dag drømmer om et værelse med lys og vand på et plejehjem, for vi ved jo godt, at plejehjemmene ikke først og fremmest er skabt for de ældres skyld, men for at højne og styrke det øvrige samfunds effektivitet ved at rydde ældrebyrden af vejen. Det er samfundsrevseren Valeur, når han er bedst. Svend Skriver kultur@k.dk

Niels Franks overdådige identifikationer ”Tristhedens historie” bør læses med største opmærksomhed

bog Niels Frank: Tristhedens historie. 160 sider. 200 kroner. Gyldendal. Efter at have lukket Niels Franks nye bog med den charmerende dystre titel ”Tristhedens historie”, står det klart, at hans indlevelsesevne, hans refleksionskraft og hans sproglige fantasi er enestående. Hvornår har man sidst læst noget så forrygende, noget så eftertænksomt? Det er længe siden. Den opgave, Niels Frank har sat sig selv, er at portrættere 10 forskellige karakterty-

2 Niels Frank fortjener med denne bog at blive læst og diskuteret i en bredere kreds. – Foto fra forlaget.

per: rigmanden, alkoholikeren, diktatoren, erotikeren, den homoseksuelle, velfærdsdanskeren, højreekstremisten, den kulturkonservative, den erindrende og den triste. Dette er alle sammen ekstreme typer, mere eller mindre, det er altså ikke normen, men undtagelsen, Niels Frank udvælger. Og det ekstreme bliver det fælles i mangfoldigheden, den tråd, der diskret og an-

tydningsvis binder portrætterne sammen.

Omvendt er der i hvert eneste portræt en imponerende forskellighed i forhold til det øvrige, hvilket samlet set giver en rigdom i livsperspektiver, de færreste forfattere er i stand til at mobilisere. Der udfoldes en suveræn forestillings- og indlevelsesevne i den fremmede, som måske alligevel ikke er helt så fremmed. Portrættet om den erindrende er det eneste, som er konsekvent holdt i første person. Det særligt fascinerende ved den erindrende er, at han afstår fra at gøre sig erindringer om sit liv. Erindringer er

nemlig fiktioner, men naturligvis besnærende fiktioner, og som andre, mindre reflekterede forfattere, helt glemmer er fiktioner. Mens Karl Ove Knausgård og hans bunkevis af efterlignere dvæler ved erindringer om barndommen, skriver Niels Frank hårdt og kontant: ”Hvis jeg nu indser, at jeg med årene har indset, at et liv er enkelt at forstå, det er bestemt af ganske få kendsgerninger, og i mit eget var der to: min far og følelsen af ikke at høre til noget sted. Er det så til at tro på? Er det til at tro, at et liv kan forsimples så kraftigt, skæres så groft til?” Nej, vel. Med sin skepsis over for erindringernes gyl-

dighed som skæbnefortællinger er Niels Frank på linje med Per Højholt og (post)modernismen. Og ikke desto mindre, eller netop derfor, går portrættets sidste to sider om farens deroute og alkoholisme rent ind. Niels Frank fortjener med denne bog den højeste anerkendelse fra den snævre kreds af litterære aficionados, der i forvejen har dyrket hans forfatterskab, men denne gang han kan også godt forvente at blive læst og diskuteret i en bredere kreds.

Anders Juhl Rasmussen kultur@k.dk

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG NYHED

Erik Moseholm

We Came To Play

Christian Uhrskov

Forfatter: Erik Moseholm Administrativ og kunstnerisk leder af Danmarks Radios Big Band 1966-92. Bassist, komponist, orkesterleder, organisator, radiomedarbejder og -leder, rektor for Rytmisk Musik Konservatorium i København og kunstnerisk leder af Swinging Europe.

Historien om Danmarks Radios Big Band er eventyret om et internationalt berømt jazzorkester, der fra sin spæde start som cafémusiker-ensemble i 1924 voksede til det big band, som siden 1964 har udviklet sig til at blive et af Europas fornemste. Erik Moseholm, bassist og kendt primus motor i den danske og internationale jazzverden, og Ole Matthiessen, jazzpianist, journalist og musikhistoriker, åbner i ”We came to play” døren til en verden, hvor en rig buket af jazzmusikere, komponister og dirigenter, afløste hinanden i en lind strøm: Ib Glindemann, Thad Jones, Miles Davies, Ray Pitts, Palle Mikkelborg, Niels Henning Ørsted Pedersen (NHØP), Bob Brookmeyer og mange, mange flere. Radioens Big Band fejrer i oktober 2014 sit 50 års jubilæum, og får i den anledning af de to forfattere tegnet et indsigtsfuldt og farverigt billede af et orkester, der i mange år trods dramaer, sparerunder og skiftende ledelse leverede blændende big band musik både i Danmark og i udlandet.

Historien om DRBB kan ligne den om humlebien, der flyver, fordi den ikke ved, at den ikke kan. Den tænker ikke over, at dens vinger ikke er stærke nok til at bære den. Den flyver. Det er det den vil.

– historien om Danmarks Radios Big Band

LæR AT SPILLE SPANSK GUITAR

Det er fortællingen om et orkester, der trods modgang, storme og trusler om nedlæggelse har formået at holde sig på toppen som et af de bedste internationale big bands. Et stort orkester i et lille land, der kun halvhjertet har forstået at passe på det. Men også et orkester omgivet af gode kræfter, der stod sammen for at redde det hver gang, det var truet.

Vejl. pris kr. 349,00

Forfatter: Ole Matthiessen Producer for Danmarks Radios Big Band, 1970-2007. Jazzpianist, komponist, radioprogrammedarbejder, anmelder, musikpolitiker og musikhistoriker.

Vejl. pris kr. 299,00

Danmarks Radios Big Band er internationalt berømt og voksede fra en spæd start i 1924 som cafémusikerensemble til et big band, som siden 1992 har været et af Europas bedste og største.

Fotograf: Jan Persson Har bidraget med samtlige bogens fotos fra 1964-14.

Grundlaget for alt guitarspil samlet i én bog med masser af supplerende materiale på nettet. Den ‘spanske’ guitar eller den ‘klassiske’ guitar er betegnelsen for en akustisk guitar med nylonstrenge. Det ‘klassiske’ henviser ikke nødvendigvis til noget genremæssigt, for på en klassisk – eller spansk guitar kan man spille i alle stilarter.

Med sine fremragende fotografier levendegør Jan Persson, dansk jazzfotograf par excellence, hele fortællingen om big bandet fra 1964 og frem til i dag.

Bogens titel er hentet fra et stykke musik ”We came to play” komponeret til big bandet af saxofonisten og komponisten Ray Pitts.

WH32146

KLASSISK TOP 50

e nomineringer af sange, skrevet af 50 mest populære sange har vi samlet

16,2 mm

285+1+3 mm

NU ER DET JUL IGEN ... Se et udvalg af vores juleudgivelser her

Familiens julesangbog er meget mere end en sangbog!

Køb vores udgiv elser hos din lo50kale bog KLASSISK TOP - ell nodehande er l

Foruden 60 af de mest kendte og elskede, danske julesange,

-salmer og sanglege får du i tilgift Johan Krohns uopslidelige juleklassiker Peters Jul og H.C. Andersens Grantræet, som kan samle både store og små omkring stemningsfuld oplæsning.

Desuden har vi samlet en håndfuld opskrifter på sikre julebagehits, ligesom også julemiddagen og julefrokosten kan komme på 240+6 mm

plads ved hjælp af bogens nemme – men velsmagende – opskrifter. Sidst, men ikke mindst, finder du skabeloner til julepynten, så I selv kan flette julehjerter og lave kræmmerhuse. Med

1 I Danmark er jeg født

Familiens julesangbog i reolen er julen sikret på alle

fronter. Det eneste, vi ikke kan love – men som vi naturligvis

2 Danmark nu blunder den lyse nat

DEN DANSKE SANG KLASSISK TOP 50

ssiske radiokanal P2 danskerne om e om deres yndlingssange.

285+1+3 mm

Familiens julesangbog

SANGBOG

E SANG KLASSISK TOP 50

DEN DANSKE SANG SANGBOG

Rigt illustreret med fotos af Jan Persson samt supplerende kapitler og diskografi af Ole Matthiessen. 352 sider.

Omslagsillustration: Titelblad til Ray Pitt komposition

håber på – er hvid jul!

60 danske julesange, salmer og sanglege Julehistorier Bage- og madopskrifter Julepynt

3 Gi’ os lyset tilbage 4 Den blå anemone 5 Kære linedanser 6 Den danske sang er en ung blond pige

KLASSISK TOP 50

7 Du kom med alt det der var dig

WH31547

8 Se nu stiger solen 9 Lyse nætter

DEN DANSKE SANG

10 Septembers himmel er så blå 11 Jens Vejmand

Vejl. pris kr. 149,95 60 danske julesange, historier, madopskrifter, julepynt mm.

12 Det er i dag et vejr

13 Godmorgen lille land

14 Det lysner over agres felt 15 I et land uden høje bjerge 16 Jeg ved en lærkerede

SANGBOG Vejl. pris kr. 99,00

17 Dansevise

18 Solen er så rød mor

19 Svantes lykkelige dag

I april 2015 bad DR’s klassiske radiokanal P2 danskerne om at 23 I skovens dybe stille ro En lærke letted 24 nominere og fortælle om deres 25 Hilsen til forårssolen yndlingssange. Teksterne til de 50 mest populære sange har vi samlet i denne sangbog. 20 Jeg ser de bøgelyse øer

21 Nu falmer skoven trindt om land

22 Hvor smiler fager den danske kyst

WH32714

Bodil Heister DEN FYNSKE SPILLEMAND

Finn Kornebæk

Spil klaver med Finn

Denne bog er en genfortælling for børn af Carl Nielsens erindringer Min fynske barndom i en let forkortet udgave.

Bogen fortæller i små episoder om Carl, fra han som 6-årig får en lille violin at spille på, fordi han keder sig ved at ligge i sengen, og til han som 18-årig kommer på musikkonservatoriet i København. Vi følger hans musikalske karriere fra hans første optræden som triangelspiller i faderens orkester, til han bliver militærmusiker i Odense og begynder at spille på trompet og basun.

BLUESHæFTET

Vejl. pris kr. 149,00

I dette hæfte kan du hente inspiration til at spille bluesklaver på egen hånd. Repertoiret består af et par håndfulde blues’er i stigende sværhedsgrad og med fokus på centrale spilleteknikker og tricks - og så et par af de populære klassikere.

NYHEDER PÅ VEJ ...

Lær at spille klarinet | december

Sange for pigekor – DR Pigekorets noder bd. 1 og 2 | udkommer primo december

Musikken er af Sven Gyldmark februar 2016

Halfdans Sange | november (i samarbejde med forlaget Schønberg)

Blandt Ølhunde og Månestråler 2 (revysangbog) | maj 2016

bodil heister

Den fynske spillemand

Bodil Heister

Den fynske spillemand Vejl. pris kr. 149,00 Bogen er en genfortælling for børn af Carl Nielsens erindringer ”Min fynske barndom” i en let forkortet udgave. Hvert af de 10 kapitler slutter med en dansk sang med musik af Carl Nielsen. Velegnet som højtlæsningsbog.

Bogen omhandler mange morsomme og spændende episoder fra Carl Nielsens barndom i Nørre-Lyndelse sammen med forældrene og de elleve søskende, bl.a. hans venskab med Sophus, hans første job som gåsedreng, hans møde med træskomageren, hans skræk, da grisen skulle slagtes, og da han var ved at drukne i mergelgraven. Hvert af de ti kapitler slutter med en dansk sang med musik af Carl Nielsen, og bagerst i bogen finder du de samme sange i komponistens originale klaverarrangementer. Bogen er velegnet som højtlæsningsbog.

WH30410

Carl Nielsens erindringer Min fynske barndom genfortalt for børn

ISBN 87-598-093130

Se mere p

webshop.e w 14,2 mm

245 mm

Grethe Agatz

Grethes Sangbog

Grethes Sangbog Denne sangbog indeholder – som titlen antyder – 55 sange og R AND O HE PRODUCEaf F TH H. Lund. Plukket direkte fra mandens OF Ttekster viserIGmed Henrik E OW H TS NE LR RO AL FT frodige og mangfoldige produktion af tekster, skrevet til vidt HE W OR teater, plade, fællessang forskellige sammenhænge: tv, revy, KS RE PR i bogen er begået af og de mere alvorlige sager. Tegnerierne Henrik selv.

Greth

Greth e Agatz es TIL anPOESI FRA GALSKABS gbo–gFRA SORT TIL SOL Sangene er gengivet som becifret melodilinje med underlagt E UC OD

47 sange og lege – bog med cd Vejl. pris kr. 149,00

HENRIK H. LUND 55 VISER OG SANGE

Grethe Agatz

tekst.

COPYING, HIRING, LEND ING, PU

47 sange og lege BLI CP ER

– inklusiv Ekkoleg, Tigerdans m.fl. RM

AN CE

AN D

GO IN ST

WH32096

HIS

OHIBITED. ING PR ORD REC

WH3 17 © og P 38CD Editio 2014 n Wilh elm Ha nsen AS

D OA BR

245 mm

ED ORIZ UTH NA .U ED RV SE

Grethes Sangbog indeholder 47 af Grethe Agatz’ allerbedste sange og musiklege i becifrede klaverarrangementer med masser af forslag til lege, danse og aktiviteter. Bolette Marie Madsens glade og farverige illustrationer byder indenfor til musik og ballade!

Inkl.

h.dk

245 mm

HENRIK H. LUND 55 VISER OG SANGE TEKSTER OG NODER

Henrik H. Lund

55 viser og sange Vejl. pris kr. 299,00 Denne sangbog indeholder – som titlen røber – 55 sange og viser med tekster af Henrik H. Lund. Plukket direkte fra mandens frodige og mangfoldige produktion af tekster, skrevet til vidt forskellige sammenhænge: tv, revy, teater, plade, etc. Tegnerierne i bogen er begået af Henrik selv. Sangene er gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst.

12 Dansk Skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Ny roman gør Det Gamle Testamente lyslevende for læseren Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver fremragende om kong Salomon og dronningen af Saba. Det er svært at ønske sig mere af ny dansk litteratur

bog

2 Man bliver fristet, grebet og bjergtaget under læsningen af Anne Lise Marstrand-Jørgensen roman ”Dronningen af Saba & Kong Salomon”. Man kan nærmest ikke slippe bogen, hedder det i anmeldelsen. – Foto: Leif Tuxen.

Anne Lise MarstrandJørgensen: Dronningen af Saba & Kong Salomon. 480 sider. 299,95 kroner. Gyldendal. Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen er ikke bange for at satse stort. Med sit tobindsværk om den tyske abbedisse og mystiker Hildegard af Bingen (1098-1179) tog hun litterært livtag med et farverigt og udfordrende religiøst stof. Den linje følger hun nu op i sin nye roman, der har et gammeltestamentligt motiv. For det er selve dronningen af Saba og kong Salomon, der er hovedfigurerne i Marstrand-Jørgensens roman af samme navn, der udkommer i dag. Bogen er slået stort op i pressematerialet, og man kan ikke lade være med på forhånd at spørge sig selv, om forfatteren virkelig har kunnet skabe en stor og overbevisende fortælling med udgangspunkt i de klassiske skikkelser. Den tvivl bliver imidlertid hurtigt afkræftet, for det er en skøn roman. Anne Lise Marstrand-Jørgensen åbner

døren på vid gab til det gammeltestamentlige univers og blæser psykologisk liv i kong David, hans søn Salomon og dronningen af Saba. Man bliver fristet, grebet og bjergtaget og kan nærmest ikke slippe bogen, der er bygget op i to parallelle spor, som ele-

gant flettes sammen i løbet af fortællingens forløb. Romanen åbnes med beretningen om pigen Makeda, der kommer fra en lille fattig landsby i den vestlige provins i Det Sabeanske Rige, som vi i dag kender som Etiopien. Året er 984 før Kristi

fødsel, og mulighederne er tilsyneladende ikke mange for Makeda, som vokser op uden for et lovformeligt ægteskab. Hendes far, som var handelsrejsende, forlod landsbyen for at ændre verden, før hun overhovedet blev født. Makeda er imidlertid ikke sådan at slå ud. Efter sin mors død går hun alene på en farefuld jagt efter en gepard og rejser siden ud i verden for at finde sin forsvundne far. Det er ikke let at forlade landsbyens faste rammer på egen hånd. Slet ikke for en ung kvinde, som er særligt udsat i en patriarkalsk verden, hvor vold, voldtægt og bortførelse af kvinder hører til dagens orden. Heldigvis er Makeda klog og handlekraftig, så hun formår at tackle vanskelighederne, selvom hun må gen-

nemleve store lidelser, før hun ender som prinsesse og siden dronning. Det skader selvfølgelig ikke, at hun er uforfærdet, en stærk strateg og eminent dygtig med en bue. Sideløbende med Makedas historie følger vi prins Salomon ved kong Davids hof i Jerusalem. Lille Salomon vokser op med mange privilegier og er voldsomt forkælet, men samtidig reelt truet på livet af sine større brødre, der frygter, at netop han skal blive udnævnt til konge efter deres fælles far, David.

Det er fascinerende at følge Salomons opvækst ved Davids hof, som er præget af intriger, store ambitioner og materiel overflod, men også autentisk religiøsitet. For man vogter nidkært over pagtens ark, og den salvede konge er på forunderlig vis i kontakt med israelitternes Gud. Salomons ærgerrige mor søger som yngste kone i haremmet at beskytte sin søn bedst muligt mod hans magtbegærlige brødre. Stor er derfor panikken, da prins Absalom under en heftig fest lader en forførende danserinde skære halsen over på sin bror Amnon. Kampen om kongeværdigheden er sat ind; og det spændingsmættede handlingsfor-

løb når at turnere mange gange, inden Salomon kan lade sig salve til konge med den duftende hellige olie, som er fremstillet efter Herrens bestemmelser. Ifølge forfatteren selv er romanen en ”fiktion bygget over myte og virkelighed baseret på intensiv research”. Og fremstillingen af den historiske kontekst virker da også overbevisende. Måske vil en skarp historiker kunne finde en enkelt fodfejl eller to, men det er ikke afgørende, for litterært holder romanen hele vejen igennem. Det er svalende at lade sig synke ned i Anne Lise Marstrand-Jørgensens farvestærke fortælling om kærlighed, ukuelig livsvilje og pludselig død i kong Davids tidsalder. Læseglæden formelig bobler over i bevidstheden. Man suges ind i den fremmede bibelske verden, glemmer for en stund sig selv og bliver klogere på andre menneskers forståelse af de basale livsvilkår, vi alle er underlagt. Det er svært at ønske sig mere af en ny dansk roman. Det skulle da lige være en fortsættelse i samme gammeltestamentlige univers. svend skriver kultur@k.dk

Bent Hallers mere ærlige ansigt Bent Haller har skrevet en underholdende og veloplagt bog på baggrund af en krise i sit virke som forfatter

bog Bent Haller: Det man husker. Et portræt. 336 sider. 249,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. Det kan virke så enkelt: at skrive ”det man husker”. Men hvad er det, man husker? Som det egentlig var, eller følger fiktionen med, når man vil slippe fri af den og prøve at huske det, der var engang? Udgangspunktet for det meget personlige forehavende, som Bent Hallers nye bog er, synes at være en slags krise i forhold til hans flittige virke som forfatter og billedkunstner. At male og skrive hver eneste dag forekom ham pludselig trivielt, ”og det tri-

vielle bliver på en måde uden retning”. Dertil kom yderligere en fornemmelse af, ”at jeg havde fortegnet mig”. Det skulle være slut. Han ville søge ”et mere ærligt ansigt” bag det, han kalder en maske. Den dommedag, Haller holder over sig selv, er blevet til en underholdende og veloplagt beretning, frigjort skrevet, med et betydeligt overskud og humor samt ikke mindst en velgørende selvironi. Han har den distance til stoffet, der gør det levende og nærværende også for andre. Som i en roman – og som sådan læser jeg bogen.

Bent Haller fortæller om sit liv fra barndommen til nu, men uden ambition om at få det hele med. Han koncentrerer sig om de elementer, der bidrager til at indfri den for-

ventning, som undertitlen giver: ”Et portræt”. Viljen til ærlighed baner vejen for historien om drengen, der ”måtte lære at blive så dygtig som muligt til at læse og skrive, ellers ville resten af mit liv være bundet til en verden andre havde skabt”. Og den verden var fjern og uvirkelig for den kejthåndede og upraktiske dreng, der med et udtryk fra tiden blev ved med at se ud, som var han undfanget i en koncentrationslejr. Han pyntede ikke på familiebillederne – og i skolen var en henvisning til sinkeklassen åbenbart en trussel, der skulle tages alvorligt. Det er, som om han døsede sig gennem en stor del af skoletiden. Men den dag en lærer læste højt fra Johannes V. Jensens ”Bræen”, vågnede han. Digtningens lyn slog

ned i ham. Noget lignende oplevede han, da han i sin soldatertid havde et ekstatisk og langtidsvirkende møde med kunsten på Ny Carlsberg Glyptotek. Tydeligt var det, at kunstnerisk udfoldelse under den ene eller den anden form måtte være vejen frem. Men først skulle han lige dreje ind på en misforstået omvej til skibsværftet i Frederikshavn, hvor han kom i lære som elektriker. Helst passede han sig selv, for eksempel ved at skrive digte eller læse mytologi. Svendeprøven dumpede han til, hvad der vakte en del opmærksomhed.

Meget bedre gik det, da han blev optaget på kunstakademiet i Aarhus. Han begyndte at få billeder antaget på censurerede udstillinger. Og dog tilfredsstillede arbejdet med

maleri og grafik ham ikke helt. Noget, som ikke kunne males væk, hobede sig op i ham. Kvinden i hans liv opfordrede ham til at deltage i en børnebogskonkurrence udskrevet af Borgens Forlag. Og den vandt han. Dette skete i 1976. Og vinderromanen var ”Katamaranen”, der af mange blev betragtet som en skandaleudgivelse. Haller blev en berygtet mand og anklaget for at lede en kloak gennem Danmark.

De mange lag i bogen knyttes meningsfuldt sammen af historien om et venskab med Uffe. Venskabet udvidede hans verden. Socialt var de modsætninger: Uffes far var kommandørkaptajn, og Bent Hallers far maskinmester på skibsværftet. Uffe havde en ikke nærmere defineret psy-

kisk lidelse, og forholdet mellem dem ændredes derved, at det blev Haller, der opnåede succes og gjorde karriere. Forbindelsen mellem dem gled ud. Bogen slutter imidlertid med deres gensyn, der grotesk munder ud i, at Haller sidder alene i en snedrive med en termokande kaffe. Vinterkulde suppleres med frostgrader fra vennens ugæstfri hustru. På en af de første sider skriver Haller, at et portræt ikke først og fremmest skal ligne, men være. Og det lever bogen op til. Portrættet er. Og så behøver man som romanlæser ikke at vide mere. Bogen er sand – og det er den, uanset hvordan det forholder sig med fiktionen. claus grymer grymer@k.dk

Seks dejlige bøger med opskrifter, gode råd og smukke akvareller

Spændende historiske romaner baseret på virkelige begivenheder

Julius tager kirkens mænd og kvinder lige på kornet

Humor

Natur Sejlads

Vedkommende romaner

Børnebøger

Nye danske sange

Mød os i Rundetårn til international tegneseriemesse 14. og 15. november

Thrillere

Forlagene Wisby & Wilkens - MIKRO - LIMBO

www.bogshop.dk

MØD FORFATTERNE Politikens Forlag, Ekstra Bladets Forlag og Jyllands-Postens Forlag

UDKOMMER

LØRDAG D. 7. NOV. KL. 13.40

Turen går til besæ elsestidens København Af Claus Bundgård Christensen, Sofie Lene Bak, Joachim Lund og Jakob Sørensen ”Veldrejet guide til besæ elsestidens København gør historien levende og læseren klogere.” KRISTELIGT DAGBLAD

LØRDAG D. 7. NOV. KL. 14.00

Ser du månen, Daniel Af Puk Damsgård

★★★★★ ”… en fremragende bog.” EKSTRA BLADET

”Puk Damsgård tager læseren med på en mareridtsfærd, men også en enestående rejse, ind i terrorregimet Islamisk Stats tortur- og fængselsvæsen …” WEEKENDAVISEN

UDKOMMER

6. NOVEMBER

3. NOVEMBER

LØRDAG D. 7. NOV. KL. 13.00

SØNDAG D. 8 NOV. KL. 14.20

Manu

Ri – Erindringer

Af Manu Sareen Manu er historien om en treårig indisk dreng, som en vinterdag i 1971 kommer til Danmark og 40 år senere bliver landets første ”mørke” minister. Manu Sareen fortæller om den evige følelse af at være anderledes og skamme sig over det. Og om – selv e er at have fået succes – at føle sig udenfor, ikke kunne koderne og være en fremmed fugl på de bonede gulve.

Af Ri Bjerregaard De e er et underholdende og tankevækkende selvportræt af en af Danmarks mest markante politiske profiler. Ri Bjerregaard fortæller levende og konkret om sin vej ind i politik, som den tager sig ud for hende, når hun i tilbageblik betragter sin opvækst og sine personlige forudsætninger ud fra et køns- og klassemæssigt tidsperspektiv.

MADSCENEN

LØRDAG D. 7. NOV. KL. 11.40

Modstand – Frihedskampens rødder 1933-1942 Af Niels-Birger Danielsen Frihedskampens rødder er første bind i et trebindsværk, som samler historien om den danske modstandsbevægelse. Hvem var de centrale personer? Hvordan arbejdede de? Hvad var deres motiver? Hvilke handlinger og aktioner blev afgørende?

FREDAG D. 6. NOV. KL. 16.20

Tyven Af Ulrik Langen

★★★★★ BERLINGSKE

❤❤❤❤❤ POLITIKEN

★★★★★ JYLLANDS-POSTEN

★★★★★ EKSTRA BLADET

FREDAG D. 6. NOV. KL. 15.30

FREDAG D. 6. NOV. KL. 17.40

Sunde grønne re er

Rombogen

Af Anne Hjernøe Spis masser af grønt og sundt uden at være fanatisk. Det er udgangspunktet for Anne Hjernøes indbydende kogebog. Du får hjælp til selv at skrue op for det grønne og det sunde i dit eget køkken. Bogens opskri er repræsenterer den mad, som Anne Hjernøe og hendes familie spiser til hverdag – og til fest.

Af Rasmus B. Hansen og Mads Heitmann To rom-nørder fortæller alt, hvad der er værd at vide om lagret rom. Bogen indeholder en generel introduktion til rom samt et bud på 40 forskellige lagrede rom, som alle er anbefalelsesværdige, og tager dig omkring alle de væsentlige romstilarter samt romproducerende lande.

PÅ BOGFORUM I BELLA CENTER 6. - 8. november Under Uret, stand C2 - 027

FREDAG D. 6. NOV. KL. 11.00

Det år vi gik til begravelser Af Henrie e Rostrup Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at turde findeekstrabladetsforlag.dk sig selv og holde op med at flygte fra livet – og døden. Det er en stor og mangeface eret fortælling om familie, kærlighed og identitet.

❤❤❤❤ POLITIKEN

ekstrabladetsforlag.dk

FREDAG D. 6. NOV. KL. 17.20

LØRDAG D. 7. NOV. KL. 14.40

LØRDAG D. 7. NOV. KL. 12.20

Hvor intet bryder vinden

Logbog fra et livsforlis

Drengen der løb med Gud

Af Leonora Christina Skov

Af Erik Valeur

★★★★★★

★★★★★

Af Morten Sabroe ”… får den samme langsomme, grundige uhygge til at rejse sig som hos King, så man ikke tør holde op med at læse.”

BERLINGSKE ”... en usædvanlig velskrevet og virkelig jyllandspostensforlag.dk helstøbt thriller.” LITTERATURSIDEN.DK

❤❤❤❤❤ POLITIKEN

★★★★★

WEEKENDAVISEN

ALT FOR DAMERNE

★★★★★

JYDSKEVESTKYSTEN

DAGBLADENES BUREAU

★★★★★

★★★★★jyllandspostensforlag.dk ★★★★★

FYENS STIFTSTIDENDE

DAGBLADENES BUREAU

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

UDKOMMER

2. NOVEMBER

ekstrabladetsforlag.dk FREDAG D. 6. NOV. KL. 16.00

LØRDAG D. 7.jyllandspostensforlag.dk NOV. KL. 15.40 SØNDAG D. 8. NOV. KL. 10.40

Drengen fra Godhavn

Italiensvej

Af Ole Tornbjerg

Af Anna Grue

Af Katrine Marie Guldager

★★★★★

★★★★★★

★★★★★

”…ekstrabladetsforlag.dk rystende læsning …” FREDERIKSBORG AMTS AVIS

★★★★★ BOGNØRDEN.DK

❤❤❤❤ ekstrabladetsforlag.dk POLITIKEN

★★★★

Planen

SØNDAG D. 8. NOV. KL. 15.20

Bror og søster

Af Morten Pape Morten vokser op i ghe oen Urbanplanen på Amager. Miljøet er præget af jyllandspostensforlag.dk ”Sådan skal det gøres.” vold og kriminalitet. Hans familie er ved DAGBLADENES BUREAU at gå i opløsning, og i den stille dreng vokser et stigende had. Planen er en moderne dannelsesroman om at finde FYENS STIFTSTIDENDE sig selv i et rodløst og multikulturelt univers. jyllandspostensforlag.dk

★★★★★ ★★★★★

DAGBLADENES BUREAU

★★★★★ BERLINGSKE

★★★★★

NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

LITTERATURSIDEN.DK

EKSTRA BLADET

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

POLITIKENS FORLAG

16 Kultur&Debat

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Det giver mit liv mening at stå på mål for friheden Det er 10 år siden, at Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten offentliggjorde Muhammed-tegningerne. Den beslutning har haft store konsekvenser, ikke mindst for ham selv. Men nu forsvarer han igen retten til at ytre sig i bogen ”Hymne til friheden”

interview

med det udsagn, er, at der er bestemte ting, som man ikke skal sige. Og det er en anden måde at opfordre til selvcensur på.”

Af Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk

Flemming Rose var træt. Det var for længst blevet mørkt, og han var først blevet færdig med dagens sidste opgave som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten efter klokken 21, da han en septemberaften i 2005 cyklede fra Jyllands-Postens redaktion på Kongens Nytorv mod Købmagergade med sit nyskrevne brev for at nå den eneste postkasse i København, der endnu ikke var tømt. ”Det var ikke engang min idé at kontakte de danske bladtegnere for at få dem til at tegne Muhammed,” siger Flemming Rose, der er aktuel med bogen ”Hymne til friheden”, der udkom i forbindelse med, at det den 30. september var 10 år siden, at han som kulturredaktør på Jyllands-Posten endte med at bringe de famøse tegninger af muslimernes profet. Oprindelig var det en anden journalist fra JyllandsPosten, der lidt tilfældigt fik ideen til tegningerne under et redaktionsmøde, som Rose ikke engang var med til. Alligevel er det Flemming Rose, der er blevet verdenskendt for at forsvare det, ligesom det var ham, der på avisens vegne skrev den leder, der ledsagede tegningerne. For med sine 14 års erfaring som udenrigskorrespondent i både Washington D.C. og navnlig Moskva havde Flemming Rose straks fået sympati for ideen, der udsprang af at teste selvcensuren i Danmark. Men Flemming Rose havde ingen idé om, hvordan hans liv ville ændre sig markant, da han gav slip på brevet og lod det dumpe ned i postkassen på Købmagergade den aften i september 2005.

Nu er det slut med at cykle alene rundt i København om aftenen for Flemming Rose. ”I mange år troede jeg, at det ville gå over med tiden. At folk ude i verden ville glemme mig. Men efter terrorangrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo i februar og de efterfølgende terrormord i København forstod jeg, at det aldrig ville slutte. Og at jeg skal leve med et sikkerhedsproblem resten af livet,” siger Flemming Rose, der trist kunne konstatere, at hans navn var blandt de 11 dødsdømte, da en terrorgrup-

0 Flemming Rose har været under så stort menneskeligt pres efter Muhammed-krisen, at han har overvejet at sige op og flytte til udlandet for at trække sig ud af debatten, men det giver hans liv mening at tale for retten til at tale frit, forklarer han. – Foto: Mette Frandsen.

pe med tilknytning til både al-Qaeda og Islamisk Stat lagde en hyldestvideo ud på YouTube efter drabene i Paris og opfordrede ”sande muslimer” til at fortsætte jagten på ”islams fjender”. ”Det var en journalist fra TV 2, der overbragte mig nyheden ved at ringe for at høre, om jeg ville stille op til et interview for at kommentere videoen,” siger Flemming Rose og lader ufølsomheden hænge i luften. ”I manges øjne er jeg ikke længere et menneske med fejl og følelser som alle andre, men et mål for folks projektioner, fordi debatten har været så delt. Nogle har heroiseret mig, mens andre har dæmoniseret mig. Og jeg må bare sige, at det ikke har været nogen fest at blive lagt for så voldsomt et had ude i verden.” Brevet til bladtegnerne bar frugt og førte til 12 tegninger i Jyllands-Posten af Muhammed. De første reaktioner lig-

nede ikke en international krise. ”Jeg fik en enkelt opringning fra en kioskejer i Brøndby Strand, der sagde, at de havde snakket om det i moskeen, og at han ikke længere ønskede at sælge JyllandsPosten. Ellers fik jeg fire-fem læserhenvendelser fra folk, der syntes, at det var fint og sjovt.” De følgende dage kom der dog flere sure læserbreve fra muslimer, og historien udviklede sig nu til en lille mediesag. ”Mit eget mål var heller aldrig at træde på muslimers følelser, og jeg blev vred, da Tøger Seidenfaden i Politiken hev et citat ud fra min leder, hvor der stod, at muslimer måtte finde sig i spot og latterliggørelse. For min leder påpegede netop i sin helhed, at muslimer hverken skal hånes mere eller mindre end andre, men at alle, uanset om de er FCK-fans, ateister, kristne eller muslimer, må finde sig i at leve med satire,

når man lever i et åbent, demokratisk samfund. Deri ligger også en anerkendelse af, at muslimer er en del af det danske samfund på lige fod med alle andre.” ”Derfor har jeg lidt provokerende sagt, at det også var et integrationsprojekt, i den forstand at danske muslimer blev integreret i en hævdvunden dansk satiretradition. Og at de tegninger på ingen måde er grænseoverskridende, i forhold til hvordan man ellers bedriver satire mod religiøse symboler, figurer og tekster herhjemme.” Men havde Paulus ikke en pointe, da han sagde, at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt? ”Jo, det var min gode ven Uffe Ellemann-Jensen, der først bragte den formulering på banen, idet han sagde, at ytringsfrihed ikke var det samme som ytringspligt. For mig er det et tomt udsagn, som alle kan bekende sig til. Men det, man gerne vil sige

En række mellemøstlige ambassadører forsøgte forgæves at få den danske regering til at undskylde for tegningerne. Den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), nægtede at mødes med de vrede ambassadører med henvisning til den danske pressefrihed. Og først i februar 2006 eksploderede sagen, efter at Muhammed-tegningerne nu for alvor var nået til Mellemøsten, hvor målet med tegningerne var blevet fordrejet – som om de var tænkt som en direkte hån mod islam. ”Det lyder måske vildt, men jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt har været bange på min egen sikkerheds vegne i forløbet. Jeg har været bange for, hvad der skulle ske på danske ambassader, danske virksomheder og Jyllands-Posten. Og jeg har syntes, at det var vildt ubehageligt at få stukket en tv-mikrofon i hovedet og blive spurgt, om det var det hele værd med billeder af døde mennesker i baggrunden. Det er selvfølgelig et mareridt. Men jeg mener ikke, at man kan lave den kobling. Mennesker er selvstændige individer. Vi er ikke robotter. Vores ord har kun konsekvenser i det omfang, at andre mennesker ønsker, at de skal have konsekvenser, og reagerer på dem. Ordene i sig selv udløser ikke handlinger. Og det er den enkelte, der er ansvarlig for sine handlinger. Det er den afgørende forskel på et demokrati og ikke-demokrati, fordi man i et ikke-demokrati kriminaliserer ord, som om de var handlinger. Det var blandt andet noget af det, jeg lærte i Sovjetunionen.” Men herhjemme sagde vores egen Grundtvig jo ellers, at ”ordet skaber, hvad det nævner”… ”Ja, og det er jeg jo uenig i. For det vil sige, at man ved hjælp af ord kan skabe en alternativ virkelighed. Og jeg mener heller ikke, at hån kan sidestilles med vold, sådan som nogle mener. Den nuværende formand for danske bladtegnere har sågar sagt, at Muhammed-tegningerne var som et terrorangreb på danske muslimer. Men det er sådan, at man tænker om ord i diktaturer. Det var derfor, at

Havel, Solsjenitsyn og Charta 77 blev smidt i fængsel, fordi man mente, at de krænkede systemet med deres ord. Derfor ønsker jeg også blasfemiog racismeparagrafferne ophævet. For med den voksende mangfoldighed i samfundet vil der hele tiden være nye ting, som nogle opfatter som hellige. Og sådan ender man efter min mening i tavshedens tyranni, hvor man til sidst ikke kan sige noget som helst, fordi man risikerer at krænke nogens fornemmelse af hellighed.” Hvad tænker du om dem, der kalder dig en ytringsfrihedsfundamentalist? ”Det har jeg vænnet mig til. Men det afdækker, at friheden ikke har det så godt. Og at friheden ikke har den entydigt positive status, som jeg mener, at den burde have. For ingen siger, man kan være demokratifundamentalist eller antiracistisk fundamentalist. For det er nogle entydigt positive begreber, og for mig er det en indikation på, at mange mener, at frihed kan gå for langt,” siger han og skynder sig at tilføje: ”Og det kan den også. Jeg er ikke ytringsfrihedsfundamentalist i den forstand, at jeg mener, at man skal have ret til at sige hvad som helst. Jeg mener, at der er begrænsninger på ytringsfriheden, når det gælder tilskyndelser til vold. Jeg mener også, at man skal have en injurielovgivning, ligesom jeg mener, at folk har en vis ret til at beskytte deres privatliv. En ytringsfrihedsfundamentalist er vel en, der mener, at der slet ikke skal opstilles nogen begrænsninger for, hvad man må sige. Og det er der meget få, der mener.”

Anmeldelse side 20

Flemming Rose 33Født i 1958. Udlandsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten og har tidligere været korrespondent i Moskva og Washington. I 2004 vendte han tilbage til Danmark for at blive kulturredaktør på Morgenavisen JyllandsPosten og trykte i 2005 Muham med-tegningerne. I 2010 udgav han bogen ”Tavshedens tyranni”.

www.forlagetpunktum.dk

or 3 f

100,-

Find bøgerne hos

Omfattende værk om sjælesorg Kroppen og ånden - sjælesorgens basis af Leif Andersen

496 sider 349,95 kr.

»Bogen er direkte, spændende og sprællevende med overraskende sprog, billedillustrationer og skæve vinkler. Bedst af alt: Her finder man både bæredygtig teologi og sund psykologi gennemtænkt og anvendt som basis for sjælesorgen i dyb respekt for det enkelte menneske. Den anbefales til alle kirkens sjælesørgere og til psykologer og andre behandlere, der gerne vil lære noget om at møde mennesker, for hvem den skjulte eller åbenbare Gud er en udfordring. ...

»Kroppen og ånden« er en yderst velkommen dansk lærebog om sjælesorg.« Jørgen Due Madsen, overlæge og speciallæge i psykiatri

Lad dig udfordre på din tro

258 sider 249,95 kr.

Noget på hjerte

af Niels Nymann Eriksen, Peter Østergaard Jacobsen, Frederik Berggren Smidt og Jørgen Sejergaard Fire erfarne præster bidrager til denne prædikensamling til anden tekstrække. De er forskellige som personer og har hver deres særlige måde at prædike på, men de er fælles om en grundlæggende tillid til Bibelen som Guds ord.

216 sider 199,95 kr.

De overbeviste

– samtaler om tro af Henrik Højlund og Carsten Andersen

Sognepræsten Henrik Højlund og ateisten Carsten Andersen går i dialog om den kristne tro. »Den overdrevne høflighed er lagt til side, hvilket klæder bogen.« Kristeligt Dagblad

Adventsgave til alle 6-årige og deromkring ru nar bang

Tre i et træ

104 sider 149,95 kr.

Flot illustreret børnebog for 6-årige. Indeholder 24 kapitler - et til hver dag i december frem til jul. I bogen følger du vennerne Erland, Steen og Tilde gennem et år. De er seks år gamle og oplever en masse ting sammen. De begynder bl.a. at gå i skole og er engle i krybbespillet. Både i skolen og i kirken hører de fortællinger fra Bibelen, som giver dem noget at tænke over i deres hemmelige træ.

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Når en tænkepause er en nydelse Aarhus Universitetsforlag holder med sin 31. Tænkepause et tårnhøjt niveau

bog Rasmus Ugilt: Nydelse. Tænkepauser 31. 60 sider. 39,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag. Når man først elsker, så elsker man: sin daglige avis, sit politiske parti og sine umulige unger. Og det samme gælder for Aarhus Universitetsforlags lille genistreg Tænkepauser. Så vel anmeldere som læsere har taget serien til sig i sjælden grad, og når forlaget med sin 31. Tænkepause formår at holde det tårnhøje niveau, så kan man heldigvis stadig retfærdiggøre sin anmelder-automatbegejstring. I ”Nydelse” blander filosoffen Ramus Ugilt kompetent og pædagogisk popkultur, filosofi, religion og personlige betragtninger. Han skriver med et meget tydeligt og eksplicit afsenderjeg, der gør teksten mere nærværende og umiddelbar – og nemmere at identificere sig med – end visse andre Tænkepauser. Og det klæder emnet, som de fleste måske nok i højere grad kan relatere sig til end magi, myrer og monstre. Nydelsen ligger nemlig os alle på sinde. Uanset om vi er en sexgal single i New York eller en hellig mand i Indien

eller en helt almindelig dødelig i Danmark. Men det er blevet sværere for os at nyde. Medmindre det altså indebærer en streng disciplin. Det er, skriver Rasmus Ugilt, som om nydelsen ikke længere er legitim i sig selv, men derimod konstant skal måles i forhold til sundhed, kropslig ynde og velduft. Som de fleste af historiens store moralfilosoffer forestiller vi os nemlig, at der er en modsætning mellem moral og fornuft på den ene side og nydelse og følelser på den anden – og at hedonist i skikkelse af den sexgale newyorker, der kun har nydelse som mål, er det modsatte af asketen i den indiske ashram. Men hvis man skal tro Friedrich Nietzsche, er det helt forkert. Askesen er nemlig et orgie i nydelse, fordi den overdøver alle andre former for nydelse ved at skrige sin nydelse ud – og selvom de hellige mænd lever et liv i konstant lidelse og selvpåført tortur, så lever de ikke et liv uden nydelse. Deres lidelse er deres højeste nydelse, nemlig den spirituelle renselse. Den stærkeste nydelse er måske netop den, vi får fra selve kontrollen med nydelsen. Og dermed bliver askesen et eksempel på det, som

Lacan kalder mer-nydelse. Hos Lacan er lysten et eksempel på den ”naturlige” nydelse, mens mer-nydelse derimod opstår på baggrund af den påvirkning, som sproget, fornuften eller andre mennesker har på vores umiddelbare lystfølelse. Hos de hellige mænd i Indien regulerer deres religion nydelsen – og dermed har de, som alle andre, der følger religiøse regler og praksisser, en form for given kontrol med nydelse. Men det er et fåtal forundt. I stedet bekender vi os i den moderne verden til en række nye autoriteter, som aldrig siger andet end ja, som opfordrer os til at udforske vores lyst – og som mener, at vi har pligt til at nyde, hvilket, som Rasmus Ugilt konkluderer, ikke nødvendigvis er helt så fantastisk, som det lyder: ”Den moderne autoritet siger ikke: ’Du må ikke gøre det der!’ Den siger derimod: ’Husk altid at nyde det, du gør.’ Men hvis vi altid har til opgave at nyde det, vi gør, så betyder det netop ikke, at vi er fri til at gøre, som det passer os. Tværtimod. Det betyder, at vi aldrig er fri til at nyde.” Lotte Kirkeby Hansen kultur@k.dk

Tænk lige efter: Er vi fri for korruption i Danmark? bog

Mette Frisk Jensen: Korruption. Tænkepauser 32. 60 sider. 39,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag. Vi er lykkelige i Danmark. Det siger alle statistikker. Og det er vi, fordi vi har tillid til hinanden. Vi stoler på hinanden, og vi stoler på, at politikere og embedsværk ikke misbruger den magt, der er blevet dem givet. Vi stoler med andre ord på, at vores samfund ikke er korrupt. Men det kan være fristende at bevæge sig væk fra dydens smalle sti. For vi ved, at den, der smører godt, kører godt. Det ved de i sportens verden, hvor Michel Platini, chef for det europæiske fodboldforbund, formedelst et enkelt Picassomaleri efter sigende fik fodbold-VM til Rusland i 2018, i byggebranchen, hvor de har udviklet et sindrigt udbudssystem, og i politikkens verden, hvor vi ikke behøver at kigge længere end til Italiens

Berlusconi og Frankrigs Sarkozy for at finde korruptionsskandaler. Korruption, der er emnet for Aarhus Universitetsforlags nye Tænkepause, nummer 32, stammer fra det latinske corruptio og betyder beskadigelse eller fordærv. Og hos ekspert i ”smørelse”, bestikkelse og korruption Mette Frisk Jensen bliver det defineret som misbrug af betroet magt til privat vinding. Og al forskning viser, at korruption fører til et svind af enorme dimensioner i de statslige ressourcer.

Mette Frisk Jensen laver en filosofisk indkredsning af begrebet korruption fra Machiavelli til Max Weber og vender sig herefter mod en kort og komprimeret historisk gennemgang af magtforholdene i Danmark som afsæt for sin diskussion af, hvordan det er gået til, at vi ligger så lunt i svinget i de internationale korruptionsmålinger. Vi kan blandt andet takke fortidens enevældige regen-

ter for, at vi i dag lever i et samfund, der ikke tilgodeser særinteresser og slægtsbånd, skriver Mette Frisk Jensen, der dog mener at kunne ane en glidebane, hvor Troels Lund Poulsens Rolex-ur, Bendt Bendtsens jagt- og golfture og den siddende statsministers bilag allerede ligger og flyder. Der er emner, som det er nemmere at hælde ned i Tænkepausers faste og smukke form end det store og komplekse korruption. Den komprimerede historiske gennemgang kræver en viden, der ligger uden for bogens, hvis man skal have det fulde udbytte, og selvom Mette Frisk Jensen indleder med en genkendelig sygehusscene og en henvendelse til et konkret du, er og bliver det svært at skabe den umiddelbare identifikation, som mange af de andre bøger i serien lever så højt på. lotte kirkeby hansen kultur@k.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Stærke fagbøger Mød forfatterne

0 Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie er læsning, der både udfordrer og inspirerer. – Foto: Scanpix.

Tænkepause-bøger er en stor salgssucces

Kuppet i Chile

Jeg mødte Jesus

”Sober og veldokumenteret bog" Politiken

”Bogen er et skønskrift af de klogere" Politiken

Mød Morten Lassen i samtale med Thomas Thurah Lørdag kl. 11.30 Rød Scene

Mød Charlotte Rørth i Bogcaféen Fredag kl. 11 og i samtale m. Gertrud Højlund lørdag kl. 15 på Rød Scene

De forskningsbaserede bøger i Tænkepause-serien fra Aarhus Universitetsforlag runder nu 500.000 solgte eksemplarer. Næste etape er at få bøgerne ud i verden Af Dorte Washuus washuus@k.dk

”Frihed”, ”Kærlighed” og ”Positiv psykologi” er titler på tre bøger, der hver eneste dag langes over boghandlerdiske i Danmark. De tre bøger er de bedst sælgende i Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser, der også samlet set er blevet en sjældent stor salgssucces. Ifølge forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl er der nu trykt en halv million af de tynde, forskningsbaserede bøger, hvor et begreb eller emne serveres i koncentreret form på bare 60 sider. Og det stopper ikke her. Det høje tempo, hvor der udgives en bog om måneden på nær i juni og juli, fortsætter, og titlerne er foreløbig planlagt frem til 2018. Samtidig er forlaget nu i fuld gang med at oversætte bøgerne til engelsk, så den letlæste forskningsformidling også kan komme ud i den store verden. ”Foreløbig har vi oversat titlerne ’Tillid’ og ’Positiv psykologi’, men flere følger helt sikkert efter. Vi synes nemlig, at også mennesker i udlandet har fortjent at få noget godt at læse,” siger Carsten Fenger-Grøndahl og tilføjer: ”Vi tror på projektet, fordi der i øjeblikket er en stigende bevågenhed omkring, hvordan vi tænker og har arrangeret os her i den nordiske og skandinaviske del af verden.” Helt så let som det har været at sælge Tænkepauserne i Danmark, bliver det næppe i udlandet, erkender forlagsdirektøren.

Mens serien er unik i Danmark, er der i mange andre lande, især Storbritannien og USA, en stærkere tradition for en mindre elitær formidling af forskningen og dermed også konkurrerende bogserier.

Et eksempel på Tænkepausernes udbredelse i Danmark var et uges kursus på Løgumkloster Refugium. Med udgangspunkt i bøgerne ”Tillid”, ”Livshistorien”, ”Natur” og ”Positiv psykologi” blev der holdt foredrag, taget på udflugter, spillet musik og deltaget i samtaler, der kunne føre til nye erkendelser. ”Forskning kan give os redskaber til at se verden på nye måder. Det er herligt at få ny viden af mennesker, der ved noget og brænder for den viden. For mig er det en langt bedre ferie end at ligge på en strand,” siger Irene Gjermandsen, der sammen med sin mand holdt efterårsferie på Løgumkloster Refugium fra sit arbejde som laboratorieleder. 81-årige Birthe Bjerg var også indlogeret på Løgumkloster Refugium i efterårsferien, og hun kendte på forhånd Tænkepauserne fra et foredrag på sit lokale bibliotek. ”Det er en fantastisk bogserie,” siger hun. Refugiets forstander, Helle Skaarup, fik idéen til at sætte tidens strømninger under lup ved hjælp af Tænkepauserne, fordi hun mener, at der i bøgerne findes nyttig viden, som ikke altid kommer ud og får virkning i hverdagslivet. Nummer 32 i Tænkepauseserien, ”Korruption”, er netop udkommet.

Pengene og Livet

Tjenestepigerne

”En frigørende afmontering af vores tids store teori” Politiken

”Stringent og fyldt med skønne billeder af ditto kvinder op gennem historien” Kristeligt Dagblad

Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen fortæller om bogen Søndag kl. 12.30 Rød Scene

Dorthe Chakravarty m.fl. taler om ’Da kvinder fik valgret’ Søndag kl. 13.15 Fag- og Debatscenen

På den anden side

Stalins Datter

Er der noget på den anden side af vækstøkonomien? Politiken

Et liv i skyggen af en far. ”Fantastisk biografi”

Mød Jørgen Steen Nielsen i samtale med Signe Wenneberg Fredag kl. 14.30 Rød Scene

Stand C2-040 på BogForum

Berlingske

20 Kultur&Debat

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Et vigtigt forsvar for friheden I 10-året for Muhammed-tegningerne opfordrer Flemming Rose igen til at værne om ytringsfriheden i det multireligiøse samfund

bog Flemming Rose: Hymne til friheden. JP/Politikens Forlag. 188 sider. 250 kroner. Han er et af landets mest ufrie mennesker og har nu skrevet bogen ”Hymne til friheden”. Flemming Rose, der i dag er udlandsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, blev for 10 år siden som avisens kulturredaktør kendt i store dele af verden for sin offentliggørelse af de famøse Muhammed-tegninger. Den personlige konsekvens for ham er blevet, at han stort set ikke kan bevæge sig rundt herhjemme uden vagter og måske aldrig vil komme til det. Radikale islamister truer ham på livet. Den skæbne påkalder sig betydelig respekt, og respekten bliver ikke mindre af, at Rose i dag, både herhjemme og i udlandet, fremstår som en af vores tids største og mest kompromisløse debattører og forsvarere af ytringsfriheden. Hans vigtigste bog om emnet er ”Tavshedens tyranni”, der udkom for fem år siden. Den 500 sider tykke bog blev sidste år oversat til engelsk og af det anerkendte magasin The Economist kåret som en af årets vigtigste bogudgivelser. Op til 10-året for offentliggørelsen af Muhammedtegningerne i september i år – og under indtryk af islamistiske terroristers angreb på det franske magasin Charlie Hebdo i januar og det efterfølgende terrorangreb i Danmark – udkom så denne mere letlæste, noget tyndere, men ikke mindre væsentlige bog.

”Hymne til friheden” gentager en række af de vigtigste pointer fra ”Tavshedens tyranni”, men bringer også emnet videre og prøver at se fremad. Det store spørgsmål, som Flemming Rose analyserer og debatterer, er, hvad der sker med ytringsfriheden, når især europæiske lande bliver mere etnisk, kulturelt og religiøst mangfoldige. Eller sagt mere ligefremt: Hvorfor bøjer de europæiske samfund sig for, at en betydelig del af den voksende muslimske befolkning ikke ønsker kritik af islam og slet ikke satire eller latterliggørelse? I mange europæiske lande reagerer politikere med at begrænse ytringsfriheden for at sikre den sociale fred. Større kulturel mangfoldighed følges alt for mange steder af mindre mangfoldighed af ytringer, og Flemming Roses sympatiske grundsynspunkt er, at et multikulturelt samfund ikke har brug for min-

0 Det er 10 år siden, at Muhammed-tegningerne så dagens lys. Der gik nogen tid, før tegningerne nåede frem til verdens muslimske lande. Billedet her er fra en demonstration mod Danmark og Muhammed-tegningerne i den pakistanske by Lahore i 2008. – Foto: Scanpix.

dre, men for mere ytringsfrihed, hvis der skal være plads til alle borgere. Den voksende mangfoldighed udgør den måske største udfordring for Danmark og Europa i de kommende år, mener han, og derfor er det så vigtigt at besinde sig på forholdet mellem frihed og mangfoldighed.

I første del af bogen tager Flemming Rose sin læser med til Frankrig, hvor han interviewer en række prominente publicister i kølvandet på det voldsomme angreb på satirebladet Charlie Hebdo, der kostede blandt andre chefredaktøren og en række tegnere og andre ansatte livet. Derefter introduceres læseren for den latinamerikanske forfatter Mario Vargas Llosa, som Rose har interviewet i flere omgange. Llosa har bevæget sig fra at være stærkt venstreorienteret til at hylde de samme liberale værdier, som er Roses. Mario Vargas Llosa konstaterer klogt, at retten til at udfordre og ytre sig respektløst var en afgørende landvinding for den demokratiske kultur, og at det er den pris, der er at betale for friheden, at friheden kan misbruges og ikke altid har et smukt ansigt. Der er ting i pressen, der er tåbelige og afskyelige, men det er prisen, som alle betaler for at kunne leve og ånde frit.

Llosa fastslår, at det er naivt at tro, at fanatikerne vil falde til ro, hvis man bøjer sig for dem. ”Det er som at give et lam til en tiger i den tro, at tigeren vil holde op med at gå på jagt efter andre dyr….Det vil den ikke. Den vil fortsætte med at være tiger.” Et af de mest interessante afsnit i bogen omfatter de problematiske tiltag i Europa, hvor flere lande har vedtaget love, der gør det strafbart at benægte jødeudryddelsen under holocaust. I 2014 opfordrede Europarådets højkommissær for menneskerettigheder alle 47 medlemslande til at vedtage den type lov. Det er sket efter den bedste hensigt om at begrænse antisemitismen, men har skabt præcedens for, at politikere nu har magt til at lovgive om historieskrivningen. Og så har disse forbud mod holocaustbenægtelse betydet, at der blandt muslimer er en voksende opfattelse af, at jøders tabuer beskyttes mod krænkelse, mens de selv –helt urimeligt – må tåle kritik. Flemming Rose gør overbevisende rede for, hvordan denne lovgivning især i Østeuropa har undergravet standarden for ytringsfrihed og fået nye grupper til at kræve beskyttelse mod hadefulde ytringer om alt fra massemord til religionsforhånelse og kritik af et lands officielle historiefortælling.

Så sent som i foråret vedtog det ukrainske parlament et sæt love, der blandt andet gør det forbudt at benægte det legitime i Ukraines uafhængighedskamp i det 20. århundrede, til trods for at kampen ikke kun var vendt mod Stalin, men også medførte udryddelsen af jøder og polakker. Og Rusland er nok det land, der er gået længst på området. Så langt, at den anerkendte britiske historiker Antony Beevor ikke længere tør besøge Rusland, fordi han i en af sine bøger beskriver sovjetiske soldaters brutale fremfærd under Anden Verdenskrig og kan blive fængslet for det. Flemming Rose citerer en russisk historiker for, at der nu er vedtaget såkaldte erindringspolitiske love i 23 europæiske lande. I flere lande er det forbudt at benægte det armenske folkemord, mens det i Tyrkiet er forbudt at kalde det et folkemord.

Denne nye ubehagelige bølge af statslig historieskrivning, hvor politikere bestemmer, hvad der må menes, er et udtryk for en autoritær samfundsopfattelse, som er imod alt, hvad Europa dybest set står for. Rose konstaterer, at en af de ting, der adskiller et demokrati fra et diktatur er, at man i et demokrati kun straffer handlinger, mens man i et diktatur også straffer holdninger. Det europæiske

projekt skal være antiautoritært i sin kerne og må hylde friheden, konstaterer han. I et kapitel gør Rose rede for sit syn på den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders, der ønsker at diskriminere islam og muslimer ved at begrænse deres ytrings- og religionsfrihed. Flemming Rose selv argumenterer for det modsatte, nemlig lighed for loven og samme frihedsrettigheder til alle, så længe man ikke tilskynder til vold. Han tager i bogen centrale begreber under behandling, ikke mindst frihed og tolerance. Han mener, at tolerancebegrebet har ændret karakter fra engang at betyde, at man ikke forfulgte anderledes tænkende, til i dag at betyde, at man ikke ytrer sig krænkende om andre og deres identitet. Mens frihed i et samfund kun giver mening, hvis der er vidtgående tolerance over for holdninger, man ikke bryder sig om. Og så holder han det liberale synspunkt højt, at tanker og ytringer – heller ikke racistiske – ikke bør kunne forbydes. Kun ytringer, der tilskynder til vold. Dermed er Flemming Rose på linje med den amerikanske samfundsmodel, hvor der ikke findes blasfemilovgivning eller racismelovgivning, men hvor al tale er lovlig, bare den ikke opfordrer til vold. Han hylder netop den model, og derfor havde det været spændende at høre hans fortolkning af den politiske korrekthed i tale og holdninger, der præger så megen amerikansk debat. Måske fører manglen på formel lovgivning til, at der i den offentlige debat af sig selv sættes endnu snævrere grænser end dem, vi oplever i mange europæiske lande, hvor der er lovgivet på området, men ofte føres en mere karsk debat end i USA. Virkeligheden er, at ytringsfriheden altid er blevet forvaltet – ikke teoretisk – men konkret og derfor med mange skiftende hensyn, herunder også hensynet til, hvordan man beskytter mindretal. Selvom vi på denne avis aldrig har været enige med Flemming Rose og JyllandsPosten i hensigtsmæssigheden bag det oprindelige projekt med offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, letter vi på hatten over hans stærke forsvar for den vidtstrakte ytringsfrihed. Hans bog gør læseren klogere på, hvad frihed er, og hvorfor den er så vigtig at forsvare. Erik bjerager bjerager@k.dk

Kort om bøger

Nyt lys over opstandelsen Jürgen Spiess: Stod Jesus op af graven? 49,95 kroner. 47 sider. Credo. Jesu opstandelse er helt central i kristendommmen, men er stadig kilde til stor debat. Nogle tolker begivenheden billedligt, mens andre mener, at Jesus fysisk stod op og gik ud af graven. Hvad siger de historiske kilder – og er de til at stole på? Den tyske historiker Jürgen Spiess gennemgår de vigtigste kilder til vores viden om opstandelsen og kaster nyt og opklarende lys over den vigtigste begivenhed i kristendommens historie, oplyser forlaget Credo om bogen ”Stod Jesus op af graven?”. Jürgen Spiess er uddannet oldtidshistoriker og har desuden studeret ægyptologi, og for tiden er han leder af institut for tro og videnskab i Marburg.

Bog om Højsangen Henrik Nymann Eriksen: Min elskede er min, og jeg er hans. 149,95 kroner. 113 sider. LogosMedia. Denne bog handler om Højsangen og dens billeder, følelser og sansende antydninger. Det er ifølge bogens forfatter ikke tilfældigt, for kærlighed og ikke mindst forelskelsen har poesi som et nærliggende udtryk. En af bogens pointer er: ”Højsangen handler ikke om rammen for kærligheden mellem mand og kvinde, men om selve relationen. Rammen er givet i skabelsesberetningens berømte ord: ’Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til en hustru, og de bliver ét kød’.” Bogens korte afsnit lægger op til langsom læsning og fordybelse, oplyser forlaget.

Samtalen som omdrejningspunkt Karin Ackermann-Stoletzky: Sjælesorg ved køkkenbordet. 199,95 kroner. 200 sider. Lohse. ”Den bibelske sjælesorg lever i al sin mangfoldighed af, at mange mennesker bruger de gaver, de har fået af Gud, så de er parate til at tage den store udfordring op og ud fra deres tro hjælpe andre mennesker med tros- og livsspørgsmål. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle kan og skal gøre alt, men alle kan vi uden tvivl tage os af andre mennesker på et eller andet område. Det kalder jeg ’hverdagssjælesorg’.” Sådan skriver Karin Ackermann-Stoletzky, som er forfatteren bag en ny bog om sjælesorg, hvor den medmenneskelige samtale er omdrejningspunktet. Samvær og samtale er vigtigt. For med vores ord kan vi gå ind i påtrængende spørgsmål om tro og liv. Igennem samtale med hinanden kan vi møde og bearbejde både de lyse og de mørke sider af livet. ”Sjælesorg ved køkkenbordet” giver både konkrete råd og gode eksempler på, at der er hjælp at hente i den almindelige samtale. kultur@k.dk

Kultur&Debat 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Dovenskab skal bekæmpes, ellers tager den magten Xinxin Ren Gudbjörnsson leverer en veludstyret værktøjskasse til at nå de mål, man sætter sig

bog

Dagblads Forlag.

Xinxin Ren Gudbjörnsson: Find motivationen. Den kommer ikke af sig selv. 164 sider. 199,95 kroner. Kristeligt

Luk en tiger ind i huset, og du kan være forvisset om, at der sker ting og sager. Navnlig når tigeren hedder Xinxin Ren Gudbjörnsson. Den kendte dansk-kinesiske journalist og forfatter brændte igennem til et bredt tv-publikum med udsendelserne ”Tigermoderen” og ”9. z. mod Kina”, hvor de danske normer og værdier blev voldsomt udfordret af de kinesiske. Herefter har hun turneret land og rige rundt som coach og projektleder. Hendes koncept deler van-

dene, for sammenligningen mellem kinesisk og dansk arbejds- og læringskultur falder langtfra altid ud til danskernes fordel, og det kan være noget af en kras kamel at sluge, når vi ellers regner os for verdens lykkeligste og dygtigste folk. ”Find motivationen” er endnu en kritisk opsang fra Xinxin Ren Gudbjörnsson, der denne gang gør op med en håndfuld danske dogmer ude i arbejdslivet og på uddannelsesinstitutionerne. Ifølge Xinxin R. Gudbjörnsson er de fleste danskere rørende enige om, at nogle fødes som dovne, mens andre fødes som flittige, men det er noget vrøvl, skriver hun. Kineserne ved, fra de er små, at alle fødes som dovne. Hun slås selv til daglig med en ubændig trang til at slænge sig i sofaen i tide og utide, men kunne ikke finde på at bruge det som undskyldning

for hverken et dårligt job eller uholdbare familieforhold.

Dovenskab kan og skal bekæmpes, og det sker mest effektivt gennem motivation. Det gælder i al enkelhed om at definere et mål og forfølge det. Opgiv talemåder som drømmejob og drømmemand, for det er det samme som ikke at tage sine ambitioner alvorligt. Spørg i stedet: Hvad vil jeg? Hvad skal der til, for at jeg kan opnå det? Der skal overhovedet ikke drømmes, der skal arbejdes, mener kvinden, der har erfaret, hvordan ikke mindst et dårligt lederskab kan virke direkte nedbrydende på de ansattes arbejdslyst. En af de mest motivationsdræbende faktorer er en chef, der opfordrer sine medarbejdere til at tænke ud af boksen, men straffer dem, når det sker.

Xinxin R. Gudbjörnsson beskriver, hvordan hun på et tidspunkt var ansat i et firma, hvor hun forsøgte sig med en ny form for kundekontakt, hvorved hun fik nogle særdeles fordelagtige salgsaftaler i hus. Efter et stykke tid blev hun indkaldt til samtale hos chefen, der argumenterede: ”Du må jo kunne se, at du tjener vildt mange penge. Det har ingen brug for.” Det lyder fuldstændig absurd, men eksemplet stammer altså fra det virkelige liv på en helt almindelig dansk arbejdsplads. Xinxin R. Gudbjörnsson sagde op og er nu ikke længere afhængig af ledere, der siger ét og gør noget helt andet, men tendensen er udbredt både på arbejdspladser og i familierne. ”Du er, hvad du gør”, pointerer forfatteren. Når børn ofte mangler motivation for at

WWIngen nok så

god lektiecafé kan erstatte forældrenes hjælp.

læse lektier, skyldes det som regel, at forældrene ikke tydeligt nok viser interesse for deres hjemmeopgaver. Ingen nok så god lektiecafé kan erstatte forældrenes hjælp, understreger hun med et eksempel fra sit eget liv: ”Da jeg var barn, var der som minimum én voksen til at gennemse dagens lektier, lige så snart jeg var færdig med dem.” Hendes flid blev værdsat, og hun følte sig anerkendt. Xinxin Ren Gudbjörnsson leverer en veludstyret værk-

tøjskasse til at nå de mål, som man sætter sig. Problemet er, at ”Find motivationen” lægger sig mellem to genrer. På den ene side giver den sig ud for at være en ganske almindelig og ikke videre nyskabende coach-bog, på den anden side er den tydeligvis et stykke dansk samfundskritik. Konsekvensen er, at bogens selvudviklingsfilosofi får en snert af træt moralisme, og at dens samfundskritik bliver tammere end nødvendigt. Og det virker ikke videre motiverende, uagtet at et dansk-kinesisk blik på den danske selvfedme selvfølgelig altid er forfriskende. henriette bacher lind kultur@k.dk

Henriette Bacher Lind er litteraturanmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten

NYE BØGER FRA FORLAGET ATUAGKAT

Forlaget Atuagkats bøger kan bestilles hos enhver boghandler i Danmark BOX 216 • 3900 NUUK e-mail: info@forlaget-atuagkat.gl

22 Kultur&Debat

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Giv os i dag vor daglige diagnose Den omsiggribende diagnosekultur har dyb indflydelse på så vel menneskesyn som samfundssyn. Godt, at Svend Brinkmann i ny bog kan afdække problemerne

kommentar AF nils gunder hansen kultur@k.dk

Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at vi lever i en diagnosetid. Diagnoser fylder meget, ikke blot i deres funktion som klassifikationssystem for sygdomme. De er også gået langt ind i vores dagligsprog og livsforståelse. Det kan man blive klogere på ved at læse i den nye antologi ”Diagnoser” (Forlaget Klim), redigeret af Svend Brinkmann (ham med bestselleren ”Stå fast”) og Anders Petersen. Hvorfor fylder diagnoserne så meget i disse år? En forklaring kunne være, at videnskaben er blevet klogere. Vi kan nu opdage sygdomme, vi ikke før havde ord for. Et andet bud er, at der er forhold i samfundet, der gør os syge; at så vel det moderne arbejdsmarked som den moderne livsstil foreskriver os en bestemt form for normalitet, og hvis man på 117 måder falder uden for

den, ja, så står vi med 117 nye diagnoser. Brinkmann og Petersen præciserer, at diagnoserne ikke udtømmende kan betragtes ud fra videnskabelige præmisser. De er beskrivelser af klynger af symptomer, men hvad angår især psykiske lidelser har man ofte ikke kunnet fastslå det neurobiologiske grundlag for symptomerne. Selvom vi gerne vil forstå sygdomme som noget essentielt (noget, vi har, hvis vi altså har dem), er der stadigvæk en verden til forskel på at have et brækket ben og have adhd. Somatiske sygdomme har man, de kan opdeles i sygdom og symptomer. Den dygtige læge kan som en anden detektiv opdage sygdommen bag om symptomerne. Ved psykiske sygdomme er der ofte ikke noget simpelt ”bag om”. Derfor kan diagnoser også, overraskende for menigmand, forsvinde, når systemerne bliver lavet om. For eksempel eksisterer Aspergers syndrom, som er meget dyrket i populærkulturen, tænk bare på Saga Norén i ”Broen”, ikke længere. Nu henføres symptomerne på mere dif-

fus vis til den lette ende af autismespektret. Dermed forsvinder en etableret identitet, og populært sagt er man nu enten blevet rask eller blevet autist. Tyg på den, Saga.

Det er åbenlyst, at diagnoser kan skabe en ny virkelighed og en ny selvforståelse. Diagnoser er performative, som det hedder i tidens begrebsapparat. De skaber på en måde det, de nævner. Det enkelte menneske kan opleve en stor lettelse, når det pludselig får en forklaringsnøgle til sig selv. Det er derfor, jeg altid har haft de problemer, det er derfor, jeg altid har følt mig forkert. Diagnosen kan rumme en gevinst. Man føler sig ikke længere diffust skyldig over sig selv, man kan undgå stigmatisering, måske få sympati og medfølelse. Som vi har indrettet velfærdssamfundet, kan diagnosen også berettige til behandling eller kompensation for ens særlige behov. Man kan ligefrem, ifølge Brinkmann og Petersen, opleve, at socialrådgivere presser læger for en præcis diagnose, fordi diagnoser nu engang er

WW Det er åbenlyst,

at diagnoser kan skabe en ny virkelighed og en ny selvforståelse.

den valuta, der er gangbar i velfærdssystemet med hensyn til ”legitim sygdomsadfærd”. Man risikerer dermed, at diagnoserne løsriver sig mere og mere fra deres videnskabelige begrundelsessammenhæng for at tjene andre formål så som at skabe mening for den enkelte eller levere ”værktøjer” til det sociale system. Men er vi tjent med som individer og samfund at leve i en diagnosetid? Antologiens redaktører præciserer, at diagnoser selvfølgelig i man-

Rousseau fra Thyregod

Kort om nye bøger AF Louise højmark hoejmark@k.dk

Ny portrætbog om Kristian Thulesen Dahl har fundet en rød linje i hans politiske holdningsskift, men teorien virker ikke overbevisende

bog Peter Nedergaard: Hjemstavnsmanden. Et portræt af Kristian Thulesen Dahl. 224 sider. 249,95 kroner. Gyldendal. Der er en helt parallel udvikling mellem de amerikanske forskningsudgifter fra 1999 til 2009 og antallet af selvmord ved hængning i samme periode. Det er en af 15 såkaldte ”suspicious correlations” (”mistænkelige årsagssammenhænge”), som hjemmesiden www.tylervigen.com præsenterer. Billedet af de to parallelle linjer meldte sig under læsningen af professor Peter Nedergaards nye bog, ”Hjemstavnsmanden – et portræt af Kristian Thulesen Dahl”. Forklaring følger. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er bestemt en portrætbog værd. Han er leder af Danmarks næststørste parti og er, som forfatteren skriver, et omvandrende paradoks. Han begyndte sin politiske karriere som liberalist, skattemodstander og i sin ung-

dom initiativtager til kampagnen ”åbne grænser” i Fremskridtspartiets Ungdom. Og han er endt som en nationalkonservativ tilhænger af øget grænsekontrol. Selv uddannet akademiker, men fortaler for ”den lille mand”. De paradokser og flere andre har Peter Nedergaard sat sig for at analysere ved ifølge eget udsagn at have læst alt, hvad partiformanden har sagt og skrevet og alle artikler, hvor han er omtalt. Unægtelig noget af en mundfuld og hatten af for den indsats. I modsætning til andre biografier er denne skrevet udelukkende på baggrund af citater fra aviser og tidsskrifter, hvilket 407 fodnoter skyldigt dokumenterer. Niels Thulesen Dahl (fætter til den senere partiformand) forfattede i 2009 den i øvrigt glimrende biografi ”Kristian Thulesen Dahl – kronprinsen”, som var baseret på interviews med både åbne og anonyme kilder og med den portrætterede selv. Peter Nedergaard mener, at det endte i en lidt for beskrivende bog, og at der var brug for mere analyse. Han er derfor dykket ned i historien og har der fundet den røde tråd i Kristian Thulesen Dahls politiske udvikling. Vi skal tilba-

ge til den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseau, der levede i 1700-tallet. Bogen udruller kort hans tanker om frihed og almenvilje, hans forkærlighed for bystaten (som Genève, hvor han selv stammede fra), naturen og ”stedets ånd”, hans patriotisme samt hans kritik af markedet og af tankerne om, at Europas lande kan udgøre et stort fællesskab.

Thulesen Dahls skiftende politiske holdninger faktisk kan hænge sammen, hvis de tolkes i lyset af Rousseau. Man forstår for så vidt straks videnskabsmandens begejstring over en sådan opdagelse. En aha-oplevelse. Som læser sidder man alligevel skeptisk tilbage, og her k0mmer vi til det indledende billede af mistænkelige årssammenhænge. Peter Nedergaard erkender indledningsvis, at han ikke ved, om Thulesen Dahl overhovedet har læst eller kender Rousseau, for hjemstavnsmanden har slet ikke villet kommentere den nye bog, selvom han fik muligheden for at gøre det. Der kan med andre ord være tale om et fuldstændig tilfældigt sammenfald. ”Og hvad kan vi så lære af det?”, som lærer Madsen i Gotha Andersens skikkelse spurgte engang. Ja, hvis der virkelig er en så lige linje mellem filosoffen og politikeren, som Peter Nedergaard mener, måtte man vel kunne forudse hans fremtidige politiske træk og bevægelser. Det tillader i hvert fald denne anmelder sig at tvivle på. Teorien er nok interessant, men ikke overbevisende.

Kapitel for kapitel gennemgås derefter, hvordan Kristian

hoffmann@k.dk

WW Peter Neder-

gaard er dykket ned i historien og har der fundet den røde tråd i Kristian Thulesen Dahls politiske udvikling.

ge tilfælde er berettigede og nødvendige. Men de ser to generelle problemer ved diagnosekulturen: Det ene er, at grænsen mellem almindelige livsproblemer og behandlingskrævende psykopatologi bliver nedbrudt. Den menneskelige prototype bliver dermed mennesket, der aldrig lider og aldrig geråder i sorg eller afmagt. Det andet er, at der sker en individualisering af sociale problemer. Hvor man engang sagde, at ”det er samfundets skyld”, er vi nu gået i den anden grøft: ”Det er aldrig samfundets skyld, det er altid din egen skyld.” Individet ansvarliggøres i forhold til stadig flere forhold i tilværelsen, og det kan jo lyde godt og tilforladeligt. Men det indebærer samtidig, at der aldrig er problemer på systemniveau, for eksempel på arbejdspladsen. Aben ender altid hos den enkelte. Der er aldrig noget i vejen uden for dig selv. Der foregår alt på bedste vis. Det lyder som noget, der vist ikke helt kan passe. Lad os derfor få diagnosekulturen højere op på dagsordenen i samfundsdebatten.

Henrik Hoffmann-Hansen

Krigskorrespondenten beretter Rasmus Tantholdt i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Verden er stadig ny. Møder med mennesker i krig. 377 sider. 300 kroner. Gyldendal. Som korrespondent for TV 2 har Rasmus Tantholdt rapporteret fra verdens brændpunkter i en årrække. Han har på nærmeste hold oplevet både natur- og menneskeskabte grusomheder: krigszoner, revolutioner, terrorangreb, oversvømmelser og sygdomsudbrud. I ”Verden er stadig ny. Møder med mennesker i krig” fortæller Rasmus Tantholdt om sine oplevelser, især fra krigene i Irak og Afghanistan og om det arabiske forår. Det er en bog med mennesket i fokus, og den handler om de mange skæbner, Rasmus Tantholdt har mødt i begivenhedernes centrum, men også om Rasmus Tantholdt selv. For bogen skildrer i høj grad historien om en mand, der ofte har måttet spørge sig selv, hvor mange gange man kan stå midt i en katastrofe uden at gribe ind. Hvad sker der, når kameraet slukkes i Kabul, Kobane eller Bagdad? Bogen er blevet til gennem samtaler med journalist Andreas Fugl Thøgersen. I foråret og efteråret 2015 har de to sat hinanden stævne i København, i Rasmus Tantholdts barndomskvarter i Aarhus og på hoteller i Jordan.

Vestager i Bruxelles Jens Thomsen: Kommissærens første 100 dage. 225 sider. 300 kroner. Gyldendal. ”Kommissærens første 100 dage” tegner et portræt af Margrethe Vestager og hendes virke som EU-kommissær i en af Europas mest magtfulde positioner. Et job, hvor hun får til opgave at tackle en række konflikter i international politik og erhvervsliv, blandt andet et sagsanlæg mod Google, der giver hende øgenavnet ”Googles værste mareridt”. Bogen sætter spot på Margrethe Vestagers første tid i Bruxelles, hendes politiske ledelsesopgave, magtspillet i europæisk politik og giver desuden et ellers sjældent offentligt indblik i kommissærarbejdet. Bogens forfatter er journalist Jens Thomsen.

Tæt på ambassadøren Rufus Gifford i samtale med Stéphanie Surrugue: Ambassadøren. Historien om en amerikansk drøm. 288 sider. 300 kroner. Gyldendal. Nu fortæller den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, historien om sit liv: fra opvæksten uden for Boston over livet som tvproducer i Hollywood til Washington D.C. og ambassadørboligen i København. ”Denne bog er et forsøg på at trænge ind bag pigtråden, de tykke mure og den diplomatiske diskretion,” siger journalist Stéphanie Surrugue, der gennem en række interviews med Rufus Gifford tegner et portræt af mennesket bag ambassadøren.

MØD OS PÅ BOGFORUM DEN 6.-8. NOVEMBER! PÅ STAND C3-005 MØD FORFATTEREN FREDAG KL. 13.00

MØD FORFATTEREN FREDAG KL. 12.30 MØD FORFATTEREN LØRDAG KL. 11.30

fokus på digitale medier og læring og har blandt Bogen præsenterer en læsedidaktik til grundskolens mellemtrin ogbogen Digital dannelse: Medieleg andet skrevet overbygning. Den tilbyder en introduktion til teorienog bag digital læs-for og uden for institutionerne læring inden ning og giver eksempler på forskellige læsedidaktiske(2009/2014). greb. Overordnet beskæftiger hun sig med medialiseringens og digitaliseringens betydning for mennesker, kultur og samfund.

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

Anette Grønning er cand.ling.merc., ph.d. i

DIDAKTIK|SERIEN

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på www.akademisk.dk www.akademisk.dk

Gennem konkrete undervisningseksempler og cases fra skolers kommunikation med forældre og elever får læseren viden og inspiration til undervisningen og til udformningen af retningslinjer og strategier for kommunikation via sociale medier. Forfatterne tegner udviklingen fra traditionelle massemedier til digitale metamedier og går i dybden med de deraf følgende forandringer i vores måder at interagere med andre mennesker på. Grænsen mellem offentligt og privat udviskes i nogle sammenhænge. Forskellige typer af sociale medier giver afsæt for forskellige former for samvær og videndeling. Unge ’hænger ud sammen’ på og omkring medierne. Og de henter specialiseret viden gennem forskellige fora. Det kan lærere bruge i deres didaktiske planlægning.

DIGITAL LÆSEDIDAKTIK

Forfatterne præsenterer en model, der sikrer sammenhæng mellem sociale medier, fagligt indhold og pædagogik, så undervisningen på én gang lever op til faglige læringsmål og understøtter elevernes digitale dannelse og aktive deltagelse i samfundet. Bogen er henvendt til studerende på læreruddannelsen og til lærere i praksis.

Bogen er et resultat af et projekt, hvor lærere, læsevejledere, læreruddannere og forskere har samarbejdet om at udvikle og afprøve nye didaktiske greb.

Bogens indhold 1:

Inklusion og undervisningsdifferentiering – baggrund og perspektiver

Bidrag af:

En model for undervisningsdifferentiering – fra forståelse til handling

Elever i komplicerede læringssituationer – et bud på en inkluderende specialpædagogik

SOCIALE MEDIER I SKOLE OG FRITID

MAX IPSEN Lektor ved Læreruddannelsen, Haderslev

LENE ILLUM SKOV Lektor ved Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling

LOTTE NYBOE OG ANETTE GRØNNING 4: Forskellige eller ens? 5:

Tilfældets lovmæssigheder – et forløb om stokastik

EVA DAM CHRISTENSEN Lektor ved Læreruddannelsen, Esbjerg

Er en halv altid en halv? – et forløb om tal

KAJ NEDERGAARD JEPSEN Lektor ved Læreruddannelsen, Esbjerg

Romanlæsning – et forløb med fokus på læseforståelse

Gys og gru! – et skriveforløb om gysere

Bent Hallers forfatterskab – et forløb om fortolkning

ANETTE KRENZEN Lektor ved Læreruddannelsen, Haderslev HENRIK KASCH Adjunkt ved Læreruddannelsen, Esbjerg RIKKE CHRISTOFFERSEN DENNING Lektor ved Læreruddannelsen, Haderslev

10: Undervisningsdifferentieringsprojektet – lærernes syn på sagen

DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på lærerud-

dannelsens linjefag samt i almen didaktik. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.

DORTHE CARLSEN OG JENS JØRGEN HANSEN PROFESSIONS|SERIEN

www.akademisk.dk

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på DIDAKTIK|SERIEN

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk

Fra bogens forord

– et geometriforløb

CHARLOTTE CHRISTIANSEN Lektor ved Læreruddannelsen, Esbjerg

AKADEMISK FORLAG

WWW.FACEBOOK.COM/AKADEMISKFORLAGEGMONT OMSLAG: MARLENE DIEMAR | IMPERIET

AKADEMISK FORLAG

FØLG OS PÅ FACEBOOK!

kommunikation og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i digitale medier, herunder særligt e-mail, chat og blogging, og har blandt andet skrevet bogen E-mail-kommunikation (2007). Hun har i sit arbejde fokus på struktur, kompleksitet, samarbejde, dialog og nærvær. Derudover beskæftiger hun sig med organisatoriske spørgsmål og politikker for digitale medier.

AKADEMISK FORLAG

på et kvalificeret grundlag kan inddrage medierne i undervisningen og i kommunikationen mellem skole og hjem.

SOCIALE MEDIER I SKOLE OG FRITID

Digital læsedidaktik handler om: • hvorfor det er så vigtigt at lære eleverne at læse digitale tekster med et kritisk blik • hvordan lærere kan undervise elever i at læse digitale Lottetekster Nyboe er cand.mag., ph.d. i medier og • hvordan brugen af digitale læremidler kan støtte læseforståelsen af lektor på Institut for Kulturkultur og ansat som digitale tekster videnskaber ved Syddansk Universitet. Hun • hvilke tekster og hvilket indhold eleverne skal arbejde med. forsker i børne- og ungdomsmedier med særligt

DIDAKTIK|SERIEN

Denne bog giver lærere indsigt i det særlige ved sociale medier, så de

LOTTE NYBOE OG ANETTE GRØNNING

med veludviklede digitale læsekompetencer.

DIGITAL LÆSEDIDAKTIK

Dorthe Carlsen er lektor ved UC Syddanmark, Videncenter for almen pædagogik og formidling i Forskning og Udvikling. Hun har deltaget i en række projekter med fokus på faglig læsning, læremidler og brug af it i både grundskolen og på erhvervsskoler.

MØD FORFATTEREN LØRDAG KL. 16.30

Børn er i dag omgivet af digitale tekster, men det er ikke ensbetydende

JENS JØRGEN HANSEN OG DORTHE CARLSEN (red.)

Jens Jørgen Hansen er lektor og ph.d. Han er ansat ved Syddansk Universitet, Institut for Design og Kommunikation. Han forsker bl.a. i digitalisering, didaktisk design, læring og læremidler og er forfatter til en række bøger og artikler om it i skolen, bl.a. Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning og bidrag til Didaktik 2.0.

MØD FORFATTERNE TIL FAGLIG FREDAG

www.akademisk.dk PROFESSIONS|SERIEN

AKADEMISK FORLAG

PROFESSIONS|

Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Af forfatteren til En mand der hedder Ove.

Venedig 1144, Nubien 1737, nutidens København... Tre skæbner og deres kærlighedsliv bliver på forunderlig vis flettet ind i hinanden hen over århundrederne. Hvad er det, de har tilfælles, og hvordan er de forbundet?

Attentat er debattør og kritiker Lars Hedegaards erindringsbog om den skrækindjagende formiddag i begyndelsen af februar 2013, hvor en mand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham i opgangen ved hans hjem.

”Spændingsromaner kan ikke gøres meget bedre.” jyllands-posten politiken ”Han spænder vidt, den thriller-skrivende ortopædkirurg.Og det giver gode bøger.” ekstrabladet

Med Amager som scene og med afsæt i sportens verden, har MARIA GERHARDT skrevet digtsamlingen Amagermesteren om det præcise sted midt på banen – lige imellem mand og kvinde. Det handler om at være den bedste. Det handler om præstation. Det handler om at vinde, hvor forvirrende det end måtte være.

MODTAGER AF POLITIKENS FRIHEDSPRIS 2015 ”Eltahawy tager fat på patriarkatets formasteligheder én for én.” politiken berlingske

”Den britiske debutant Emma Healey bryder et socialt tabu i sin usædvanlige bedstsælgende krimi.” berlingske ”Rørende og dybt genialt gjort af den unge, ekstremt velskrivende forfatter.” ekstra-bladet

En stort anlagt roman om den svenske diplomat Raoul Wallenberg. ”Overmåde virkningsfuld” nordjyske ”Overbevisende roman” berlingske

Den unge franske journalist, Anna Erelle, går undercover på de sociale medier og får kontakt til indercirklen i Islamisk Stat. ”Åndeløst spændende og umulig at slippe.” jyllands-posten

”En livsklog, realistisk roman.” berlingske ”En frodig fabulant med uomtvistelig fingerspidsfornemmelse for overraskende replikvekslinger og lun, undertiden helt absurd humor.” nordjyske stiftstidende

”Det er sjæ budskab i krete og s hvor plot, Men Susa de og forf

”Det lykkes Charlotte Bork Høvsgaard at fortælle om den bratte afslutning på mere end 20 års samliv, uden at man bliver gjort til følelsesmæssig voyeur. Det er sympatisk, fra den lakoniske titel Så er Thomas væk, til den gradvise accept af tabet. Hun forsoner sig med det uafvendelige.”¯ weekendavisen

”Michelle H om at bliv forladt – o til livet og femin

”Den svenske journalist journalist Jenny Nordberg efterforsker i denne veldokumenterede og kildenære bog hvordan bacha posh [en pige, som vokser op forklædt som en dreng] er en dybt integreret del af de afghanske samfund. ” weekendavisen

Henrik Q sinde før beretning nederlag. Et mu hvordan d andre ikk

elig raskende en helt

idende

aard at på mere iver gjort ympatisk, s væk, til forsoner

Jenny dokumenbacha posh som en f de afghan-

People’sPress på Bogforum – også i år med egen scene.

Kom og mød vores forfattere på stand C4-009 ”Det er sjældent, at en roman med et politisk budskab i den grad formår at slippe det konkrete og skabe et troværdigt litterært univers, hvor plot, personer og poesi slår følgeskab. Men Susanne Staun gør det her, fremragende og forfærdeligt.” berlingske

”På erindringens afstand, men med sanselig nærhed har Ditte Steensballe skrevet om og med sin store kærlighed ... Det lykkes at beskrive kærligheden til Jakob Ejersbo gennem stederne, stemningerne og de sansede detaljer.” politiken

Fredag Kristine Sloth · Kristen Bjørnkjær · Mads Peder Nordbo · Erik Jensen Søren Lassen · Maria Gerhardt · Kaare Dybvad · Peter C. Gøtzsche Agnete Friis · Charlotte Bork Høvsgaard · Jesper Høvring Mads Nygaard · Sille Jensen · Ulla Schade og Birgitte Bartholdy

Lørdag Marie Louise Toksvig · Frederikke Toftsø og Sidsel Alling Christiane Schaumburg-Müller · Thomas Skov · Søren Markers Finn Halfdan · Henrik Qvortrup · Silas Holst · Ditte Steensballe Søren Ejlersen og Ditte Ingemann · Marie Holm · Jenle Hallund Stig Dalager · Lars AP · Naser Khader

Søndag

”Michelle Hviid skriver lige på og gribende om at blive ramt af sygdom, hjerneskadet og forladt – og efterfølgende kæmpe sig tilbage til livet og kærligheden. Læs den!” femina

Henrik Qvortrup går tættere på end nogensinde før i en medrivende og underholdende beretning om magtkampe, intriger, sejre og nederlag. Et must for alle, der gerne vil vide, hvordan det politiske arbejde foregår, når vi andre ikke kigger med.

Spøgelsesdrengen er en tankevækkende og livsbekræftende fortælling om at være spærret inde i sin egen krop. Om at vende tilbage til livet igen. Og om alle de små ting i hverdagen, vi gør og vælger og tager for givet, men hvis værdi er enorm.

Lars Henrik Aagaard · Anne-Sofie Storm Wesche · Christian Frost Michelle Hviid · Lars Hedegaard Jensen · Susanne Staun Peter H. Fogtdal · Anja Camilla Alajdi · Katja Kettu · Ulrik Wilbek med Flemming Toft · Niels ‘Niarn’ Roos · Søren Schauser · Taynikma Adam & Noah

De færreste kan i vore dage kongerækken, og selv de store linjer i Danmarkshistorien står uklare for mange. Men den fælles fortælling, der skaber sammenhæng mellem nogle tilfældige mennesker og gør dem til et folk, kan vi slet ikke undvære, mente EBBE KLØVEDAL REICH. Derfor insisterede han på at genfortælle den, så vi alle kunne være med. EBBE KLØVEDAL REICH. gør Danmarkshistorien så levende og nærværende, at man som læser uundgåeligt føler sammenhæng og tilhør med konger såvel som trælle. Han fortæller, så det er en fryd, om alle dem, der var her før os. De, som skabte det Danmark, der kun eksisterer, så længe historien om det lever iblandt os. Illustreret af IB SPANG OLSEN.

26 Kultur&Debat

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Humanismens storhed og begrænsning Stefan Zweigs fortælling om Erasmus af Rotterdam er klog, underholdende og dybt vedkommende i dag. Bogen er den første udgivelse i ny klassikerserie, Sidespor, fra Kristeligt Dagblads Forlag

bog Stefan Zweig: Erasmus af Rotterdams triumf og tragedie. Oversat og med efterord af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 188 sider. 199,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Fronterne i Europa er trukket op mellem stejle ideologer og bløde humanister. Stillet over for flygtningestrømmene er på den ene side de, som stålsat sætter grænser, og på den anden side de, som tvivlende søger løsninger i fællesskabet. Dette skel er ikke nyt, men kløver sig ned igennem Europas historie og rammer et zenit i begyndelsen af 1500-tallet, hvor kontinentet blev delt mellem katolikker og protestanter. Teologen og tænkeren Erasmus af Rotterdam støbte kuglerne til det humanistiske ideal, som blev afgørende for Luthers reformation. I skrifter som ”Tåbelighedens lovprisning” bekæmpede han

kirkens selvtilstrækkelighed og dogmatiske livsanskuelse og insisterede på, at kristendom var forenelig med humanisme. Han tilhørte eliten og var respekteret af alle store overhoveder, men han var samtidig utrolig påpasselig med ikke at ligge i ske med nogen af dem. Som teolog forsvarede Erasmus menneskets fri vilje, og personligt var friheden også et kardinalpunkt, som han kun allernødigst veg fra. Han forsøgte med al magt at undgå at blive allieret med de kræfter, som dengang kæmpede hårdt om den intellektuelle og åndelige magt. Men der findes en grænse for, hvor langt den store intellektuelle kan strække sin upartiskhed. Erasmus når grænsen, da den arrige og revolutionære Martin Luther med et smædeskrift ryger sit gamle forbillede ud af rævegraven og tvinger ham til at tage stilling. De to deler på mange måder holdning til den katolske kirke, men de er dybt uenige

om måden, kirken skal reformeres på. I denne uenighed udspiller der sig et drama, som rører ved de dybeste tangenter af det menneskelige register.

Når østrigeren Stefan Zweig skrev om Erasmus i 1934, hang det uløseligt sammen med, hvad der udspillede sig i hans elskede Europa. Zweig var på det tidspunkt en stor og anerkendt forfatter, humanistisk pacifist og nu også pludselig udsat for nazisternes forhånelse af jøder. Hans bog om Erasmus kan læses som et direkte modsvar til den fordring, som Hitlers Tyskland stillede. Erasmus af Rotterdam er Stefan Zweigs alter ego, men også en evig historisk figur. Derfor kan fortællingen også stilles over for den aktuelle situation, som Europa står i. Og man bliver næsten svimmel af den tredobbelte historiske gentagelse, når man læser en sætning som denne, hvor Zweig taler til os fra det hinsides:

Guds egen køreplan

om at holde igen med ukritisk hyldest til den tyske reformator. At de tanker, som lå bag Reformationen, var nødvendige, er de fleste nok enige om i vores del af Europa. Men tænk, om Reformationen af kirken kunne være sket mere fordrageligt og mindre voldsomt. Tænk, om man gennem de koncilier, som Erasmus så som løsningen på striden, kunne være endt med en samlet kirke, der med tiden havde indarbejdet ikke bare Luthers, men i højere grad også de humanistiske idealer, som var dybt forankret hos Erasmus. I dag kender de fleste studerende Erasmus som navngiver til de stipendier, der gør det muligt at studere i et andet EU-land. Ud over at benytte sig af den fortræffelige mulighed kan ungdommen med fordel tage nyudgivelsen af Zweigs kloge og polemiske fortælling med sig videre. De næste generationer får brug for dens visdom, hvis det europæiske fælles-

”Der vil altid være brug for den, der peger på det forbindende mellem folkeslagene hinsides det adskillende, og som tillidsfuldt fornyr tanken om en kommende tidsalders højere humanitet i menneskehedens hjerte”. Men bogen er også på andre niveauer en eksistentiel fortælling om, hvordan menneskers natur er med til at drive verden frem. Det handler om fornuft mod lidenskab, om menneskekærlighed over for trosfanatisme, om eliten over for folket og ikke mindst om tøven over for handling. Beretningen om skæbne timen, hvor den ydmyge Erasmus undlader at handle og derfor ender med at lide nederlag til den handlekraftige Luther, er et skælvende øjeblik, der får Zweig til at erkende, at ”den fraværende har altid uret”.

Her op til Luther-året er Zweigs fremstilling af konflikten mellem Erasmus og Luther en vigtig henstilling

skab skal forblive stærkt. Zweigs bog om Erasmus af Rotterdam er den første udgivelse i den ny klassikerserie, Sidespor, fra Kristeligt Dagblads Forlag. Seriens navn refererer til ambitionen om at genopdage og nyoversætte smal litteratur i feltet mellem filosofi og teologi. Efter premieren at bedømme er Sidespor en underspillet titel, som dækker over evnen til at finde guld og glemte skatte i litteraturhistorien og forsyne dem med en solid oversættelse. Zweigs fænomenale ”Skaknovelle” og hans klassiker ”Verden af i går” er begge velkendte bidrag til den litterære verdenskanon. Men i dette tilfælde bidrager også afvigelsen fra hovedsporet til, at nye perspektiver træder frem. christoffer emil bruun kultur@k.dk

Gæsteanmelder Christoffer Emil Bruun er kronikredaktør på Politiken

BO GODT - OG MØD MONET Bo og spis godt på Hotel Sabro Kro inkl. entré til den store Monet-udstilling på ARoS

GUDS DREJEBOG kaster et helt nyt lys over Bibelens profetier og afslører et forbløffende sam-

Foto: Adam Mørk

menfald med de faktiske verdensbegivenheder, – men ikke nok med det: ”Vor egen tid er nok den mest profetiske nogensinde, hvor Bibelens forudsigelser opfyldes lige for øjnene af os.”

OPHOLD MED KULTUR

Sabro Kr tel

895,-

Af Stig Andersen 299 sider Forlaget Manna Tlf. 2615 9717 www.gudsdrejebog.dk

FRA KUN

160 AA R

1 8 5 5 - 2 0 15

Pris pr. person

COROT COURBET DIAZ DE LA PEÑA ROUSSEAU BOUDIN PISSARRO

DEGAS SISLEY MORISOT GUILLAUMIN RENOIR GAUGUIN

ET OPHOLD MED OPLEVELSER UDOVER DET SÆDVANLIGE Bo og spis godt på Montra Hotel Sabro Kro, tag på shopping, nyd hinandens selskab og ikke mindst: Oplev Monet og de andre store impressionister på ARoS. Fra 9. oktober til 10. januar 2016. På gensyn!

ü 1 x entré til Monet-udstillingen ü 1 x 3-retters menu ü 1 x overnatning i dejligt dobbeltvær. ü 1 x stort morgenbord med lunt samt friskpresset appelsinjuice

169,-

Member of:

LÆS MERE PÅ SABROKRO.DK BESTIL NU PÅ 8694 8922 ELLER SABROKRO@SABROKRO.DK

Kultur&Debat 27

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Veje væk fra narcissismen Sørine Gotfredsen taler med alderens og erfaringens mod i den anbefalelsesværdige debatbog ”Løft blikket”

bog Sørine Gotfredsen: Løft blikket. Nåde i narcissismens tid. 192 sider. 249,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. At udfolde sig inden for en genre er noget, der undertiden bliver nedvurderet. Det er jo bare en kriminalroman. Eller en blues i F. Eller en festtale for den gamle onkel, der runder de 70 år. Det er en fejl. Når man udtrykker sig inden for en genre, falder det publikum lettere at sige, at dette eller hint er ”forkert”, end det ville gøre, i fald man havde valgt et frit udtryk. Og så bliver man uvilkårligt holdt op imod de gamle mestre på en kontant facon, der ikke ville finde anvendelse over for det frie udtryk. Sørine Gotfredsens bog ”Løft blikket. Nåde i narcissismens tid” forstår jeg som en genrebestemt tekst. Et opbyggeligt skrift, der som andre præsenterer læseren for

en kendt problemstilling, sætter den på forståelige og troværdige begreber og klinger ud i afsluttende ord, der fylder sindet med lettelse over at være genkendt og håb om, at det alligevel nok skal gå. Ifølge Gotfredsen er tidens problem narcissisme. Altså en selvkredsen, der aldrig vil høre op, og som forhindrer mennesket i at eksistere umiddelbart og uden bagtanker. Det er, som hun selv angiver med sine eksempler, ikke noget nyt problem. Ovid gav med beretningen om den selvforgabte Narcissus et billede så stærkt, at det i tidens fylde kom til at lægge navn til en isme, og når det kommer til stykket, så handler selve myten om syndefaldet jo også om at få øje på sig selv og aldrig siden kunne give slip med blikket. At det problem, Gotfredsen ønsker at tale om, ikke er nyt, er ikke noget problem. Der er jo heller ikke noget nyt i ukrudt, og dog er nye og forbedrede metoder til at holde det i ave altid velkomne. På

Køb »Martin Luther - rebel i en opbrudstid« og få » Philipp Melanchton« med i købet. Tilbud

samme måde er det med narcissismen. Vel er der tale om en dårlig vane, der har plaget menneskeheden i årtusinder. Alligevel – eller måske netop derfor – er det altid rart at læse et friskt bud på, hvad der kan gøres imod den. En vej ud af narcissismen, der også kan betrædes af moderne mennesker, er ifølge Sørine Gotfredsen at forlade sig på Gud. Ikke i form af en hyggelig og uforpligtende åndelighed, men for alvor: Gud har sat os i verden. Han kender os som dem, vi er, men elsker os ikke mindre af den grund. Og så har han befalet os at gå ud i virkeligheden og virke – og lade være med at tænke så meget på os selv, mens vi gør det. Sat på det kortest mulige begreb er kuren mod narcissisme altså kristendom, luthersk forstået.

For at komme til sagen: Jeg kan godt lide ”Løft blikket” og vil anbefale andre at tage en pause og læse bogen en lørdag eller søndag, hvor de ikke har alt muligt andet, de

skal nå. Som det så ofte går, når man har at gøre med et værk, der holder sig inden for en genre, bliver det tonen eller stemmen, der kommer i forgrunden. Og Sørine Gotfredsen har en god stemme, der er værd at lytte til. Hun udvikler frem for alt sine tanker ved at referere til Luther, Grundtvig, Kierkegaard og Søren Krarup – men så gør hun dem anskuelige ved at inddrage sit eget liv, og det er efter min mening bogens egentlige styrke. I stedet for at gøre som man altid gør, når man skal have gæster, nemlig at rydde op og gøre rent og stille præsentabelt an, bliver man budt ind i Sørine Gotfredsens liv uden denne omfattende iscenesættelse. Hun præsenterer sig som et menneske fyldt med forskruede drømme om usårlighed og med bratte fald ned i vemodet og med styrken til at være sig selv og med den evige længsel efter at blive opslugt af fællesskabet. Eller med andre ord: som et skrøbeligt menneske magen til dig og mig.

»Bibelen Ressurs« - solgt i mere end 600 eksemplarer i Danmark.

»Bibelen Ressurs« har bibelteksten øverst på siden, kommentarer og artikler er nedenunder, så kommentarerne er tilgængelige, når man sidder med Bibelen foran sig. Der er indledning til alle bøgerne med en kort og nyttig artikel kaldet: »Kristus i skriften«, der forklarer, hvilken rolle Jesus spiller i bogen.

Køb bestselleren »Martin Luther« (350 kr. - 696 s.) af Heinz Schilling og få bogen om hans højre hånd » Philipp Melanchton« (49 kr. - 392 s.) af Martin Schwarz Lausten gratis med i købet.

Åbningstider: Man-fredag: kl. 12.30-17.30. Lør-søndag: lukket. Lørdage i adventstiden: kl. 10-15 Telefontider: Man-fredag: kl. 10-17.30

stemme, der ikke er ung og indsmigrende, men taler med alderens og erfaringens større mod til at give pokker i egen dårskab, og ikke forsøge at skjule den, men blot at være ved den, er bogens egentlige styrke.

Og denne stemme, der ikke er ung og indsmigrende, men taler med alderens og erfaringens større mod til at give pokker i egen dårskab og ikke forsøge at skjule den, men blot at være ved den, er bogens egentlige styrke.

henrik dahl kultur@k.dk

Gæsteanmelder Henrik Dahl er sociolog, forfatter og MF (LA)

Hvad skal man så gøre for at

Det er snart jul... i midten af november åbner vores nye juleafdeling

»Bibelen Ressurs« er en norsk studiebibel, der på en enkel og håndterlig måde udlægger og forklarer Bibelen.

2.380 sider Ca. 15.000 studienoter Ca. 260 artikler 165 kort og diagrammer 252 sider bibelordbog 350 ordstudier 500 kr.

slippe ud af narcissismens tyngdefelt? Det mest oplagte er naturligvis at gå i kirke eller på anden måde udsætte sig selv for det kristne grundbudskab. Men der gives også en anden vej: Man kan læse gode romaner som for eksempel (men langtfra udelukkende) ”Jane Eyre” eller ”Det forjættede land”. Her får man ikke problemerne analyseret, men man får dem præsenteret i en form, så man umiddelbart forstår, at ens kvaler og kredsen om sig selv er en del af at være menneske – og følgelig noget, man snarest bør slutte fred med, så man kan komme videre til andet og vigtigere. Hermed siger Sørine Gotfredsen, at ikke blot kristendom, men også katarsis, er et værn mod narcissismen. To veje bort fra dens ødelæggende virksomhed, der begge er værd at lægge sig på sinde.

WW Og denne

Vi har et stort udvalg af krybber og julepynt fra Betlehem, Willow Tree m.fl.

Vi har også julekort og lågekalendre med bibelske motiver samt »Brødremenighedens adventsstjerne« og »Hellig 3 kongers lys«.

Oliventræskors fra Betlehem Halskæde: 25 kr. - Lille (7,5 cm): 30 kr. - Mellem (9,5 cm): 50 kr. - Stor (10,5 cm): 70 kr.

Bethesdas Boghandel - Rømersgade 17 - 1362 København K bethesdas.dk - bog@bethesdas.dk - 33131717

28 Kultur&Debat

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Har danske kunstnere pligt til at blande sig i samfundsdebatten? debatinterview | Bør kunstnere deltage i politiske og samfundsrelaterede diskussioner enten via deres kunst eller stemme? Kristeligt Dagblad har spurgt en politiker, en redaktør og et par forfattere om deres syn på sagen Af Louise Højmark debat@k.dk

”Det, at en litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under De‑ bat.” Sådan sagde den danske forfatter Georg Brandes i no‑ vember 1871 ved den indle‑ dende forelæsning til ”Ho‑ vedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” på Københavns Universitet. Forelæsningen blev begyn‑ delsen på det moderne gen‑ nembrud i litteraturen, men godt 144 år senere er det sta‑ dig ikke alle, der mener, at Georg Brandes’ ord er slået igennem. Det efterhånden velkendte spørgsmål om, hvorvidt kunstnere bør bidrage til samfundsdebatten, har nem‑ lig atter meldt sig på banen her i årets anden halvdel. Ved forlaget Gyldendals ef‑ terårsreception i august ud‑ talte litterær redaktør Johan‑ nes Riis, at man sagtens kun‑ ne ønske, at danske forfattere beskæftigede sig endnu mere med samfundsforhold og den udvikling, Danmark er inde i i disse år. Det seneste nummer af fag‑ bladet Artisten tager ligele‑ des fat i emnet med flere ar‑ tikler, og også dagbladet Poli‑ tiken har sat spot på pro‑ blemstillingen om, hvorvidt danske kunstnere bør blande sig i politiske diskussioner med deres kunst eller stem‑ me.

En af dem, der mener, danske kunstnere har pligt til at blande sig i samfunds‑ debatten, er SF’s kulturord‑ fører, Holger K. Nielsen. ”Da kunsten ofte er offent‑ ligt støttet, bør den også ind‑ gå i den almindelige politiske diskussion,” siger han og ud‑ dyber, at han selv går ind for, at der bliver givet flere penge til kunsten. ”Men hvis det forslag skal have opbakning, er det nød‑ vendigt, at kunstnerne selv kommer på banen. De skal argumentere for, at det er vig‑ tigt, at kunsten er til stede. Og det forudsætter, at den er synlig i den offentlige debat,” siger han. Holger K. Nielsen medgiver, at man selvfølgelig godt kan lave kunst for kunstens skyld, men slår fast, at kun‑ sten bør have betydning. ”Kunsten skal kunne enga‑ gere og bevæge folk, og netop derfor lever kunsten aldrig

I l lu st r at i o n : R a s m u s J u u l

helt isoleret fra det øvrige samfund, men indgår i et samspil. Det, der sker i sam‑ fundet, skal reflekteres i kun‑ sten,” mener han og nævner som eksempel Danmarks po‑ sition som krigsnation, som blandet andet filmen ”Kri‑ gen” af Tobias Lindholm be‑ handler. ”Det undrer mig, at der ik‑ ke er flere kunstneriske bear‑ bejdninger af det, for det er så vigtig en ting at tage fat i,” uddyber han. I Holger K. Nielsens optik er det dog ikke kun en pligt, at kunstnerne giver deres me‑ ning til kende via kunsten. Det er også en nødvendighed.

I den modsatte grøft står Karsten R.S. Ifversen, arkitektur‑ redaktør på dagbladet Politi‑ ken. Han skrev sidste år en klumme om, at kunsten ikke kun skal handle om at sætte problemer under debat. ”Man skal ikke sætte kun‑ sten ind i et nytteforhold, hvor dens værdi er, at den skal deltage i samfundsde‑ batten. Det er at gå fejl af, hvori kunstens kvaliteter lig‑ ger, og hvad den er bedst til. Nemlig at dyrke sit eget felt og skabe erfaringer og ople‑ velser, som vi ikke får andre steder fra,” forklarer han.

Karsten R.S. Ifversen uddy‑ ber dog, at man sagtens kan bruge kunsten til at drage pa‑ ralleller til samfundet. ”Der findes kunst, der er egnet til diskussion, og det er fint. Men kunst er meget me‑ re end bare at gå ind i en ak‑ tuel debat,” siger han og un‑ derstreger igen, at det derfor ikke skal være et krav, at kun‑ sten kan sige noget om det ene eller det andet. Heller ik‑ ke, selvom den er offentligt støttet. ”Det er en misforståelse, at kunsten på den måde skal betale sig tilbage. Kunst skal kun give noget i form af kunst, og det er dét, der er meningen med støtten,” me‑ ner han. I Karsten R.S. Ifversens op‑ tik har det nemlig ikke mere værdi, hvis kunstneren har en holdning, end hvis hånd‑ værkeren, direktøren eller journalisten har det. ”Kunstnere er ikke mere in‑ teressante end alle mulige andre, når det kommer til at diskutere samfundsforhold. Selvom du er musiker, er du ikke nødvendigvis bedre stil‑ let til at sige noget om flygt‑ ningesituationen. Medmin‑ dre du som musiker fra en anden verdensdel har særlige erfaringer med det, så jo,

men så er det ikke kun det, at du er kunstner, der gør din udtalelse relevant. Det er kun fint, når nogle kunstnere er gode til at debattere og belyse samfundsforhold, men det bør aldrig blive et politisk krav, at kunstnere skal være politiske og bundet op på en samfundsdagsorden.”

Det er forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen enig i. Ingen kunstnere skal have det som pålæg at blande sig i samfundsdebatten gennem deres kunst: ”Kunst er mange ting og har mange funktio‑ ner, og man kan sagtens fore‑ stille sig kunst, der ikke er politisk,” mener hun. Som Karsten R.S. Ifversen synes Anne Lise MarstrandJørgensen heller ikke, at for‑ fattere, filminstruktører eller andre kunstneriske fagfolk bør have en holdning i højere grad end andre professioner. ”Det ville være dejligt, hvis politikerne fik øjnene op for, at man sagtens kan kommen‑ tere på en subtil måde ved at skabe kunst, men uden at man råber højt i medierne om det,” siger hun. Selv er Anne Lise Mar‑ strand-Jørgensen involveret i den aktuelle flygtningesitua‑ tion og administrerer blandt

andet Venligboernes køben‑ havnske Facebook-side. ”Jeg mener generelt, at man skal blande sig, uanset om man er kunstner eller ej. Mit personlige engagement i Venligboerne er udsprunget af en indignation over, hvor‑ dan politikerne reagerer i flygtningedebatten. Jeg vil vi‑ se vores nye medborgere en anden side af Danmark og være med til at skubbe tinge‑ ne i en bedre retning. Men selvom jeg er politisk engage‑ ret i sagen, skal man ikke reg‑ ne med, at jeg næste gang udgiver en roman om flygt‑ ninge,” siger hun.

Forfatter Jens Christian Grøndahl slår som Anne Lise Marstrand-Jørgensen fast, at det aldrig kan blive en for‑ pligtelse for kunstnere at blande sig i den offentlige de‑ bat, uanset om det er via kunsten eller som person. ”Men jeg synes, det kan være værdifuldt, at der er no‑ gen, der gør det,” uddyber han og fortsætter: ”Litteraturens sprog hand‑ ler om indlevelse og empati i modsætning til det politiske sprog, der handler om at ar‑ gumentere, overtale og ud‑ øve magt. Magien i en fikti‑ onsfortælling er jo, at man

forestiller sig, hvordan det er at være et andet menneske. Det er den indlevelse, der gør, at forfattere en gang imellem kan sige noget om samfundslivet, som andre ik‑ ke siger.” ”Litteraturen tager ud‑ gangspunkt i individet og stræber mod det universelle, mens politikerne kan komme til at forråde begge dele, hvad enten det er et mindretal, der bliver ofret, eller man vil af‑ grænse indlevelsen i andre mennesker til det nationale fællesskab. En forfatters ar‑ bejde går ud på at holde de svære spørgsmål åbne frem for at lukke dem ned hurtigst muligt.” Han understreger atter, at det ikke betyder, at forfattere har pligt til at udtrykke deres mening, hverken i debatten eller i fiktionsform. ”Men somme tider kan man måske bidrage med noget an‑ det end de andre stemmer i offentligheden,” siger han. Selv har Jens Christian Grøndahl også markeret sig i samfundsdebatten, både gennem sine bøger og med sin stemme. I 2003 støttede han offentligt den amerikan‑ ske invasion af Irak, men tog fire år senere sine synspunk‑ ter op til revision i essaysam‑ lingen ”Tre skridt tilbage”. Også i sin nyeste udgivelse fra i år, essayet ”Hjemme i Europa”, reflekterer han over det europæiske fællesskab, og hvad der forener Europa. For Jens Christian Grøn‑ dahl er det blevet stadig vigti‑ gere at tænke sig om en eks‑ tra gang, før han blander sig. Han vil heller ikke være en såkaldt meningsmaskine, der har en holdning til det hele, og han er enig i Karsten R.S. Ifversens betragtning om, at kunstnere ikke nødvendigvis ved mere om samfundsfor‑ hold end andre. Han mener også, det er væ‑ sentligt at skelne mellem, om kunstnerne blander sig på den ene eller den anden vis. ”Der er stor forskel på, hvad et kunstværk udtrykker i al sin kompleksitet, og hvad man selv har at sige som me‑ re eller mindre offentlig per‑ son, men begge dele kan væ‑ re værdifulde. Ofte skaber man kunst af grunde, man knap nok kender selv. Kun‑ sten lever sit eget liv, og som‑ me tider kan en forfatters værk samle mennesker om fælles værdier på en anden måde, end politikere kan,” si‑ ger han.

VI SES HOS AARHUS UNIVERSITETSFORLAG PÅ BOGFORUM STAND C2-003 Fredag 11.00 Konkurrencestatens pædagogik Brian D. Mårtensson

og Per Schultz-Jørgensen om dannelse og uddannelse. 12.00 Dansk skolehistorie Lisa R. Rasmussen, Iben Vyff og Stefan Hermann om skolen efter 1970. 13.00 Tænkepauser: Gud Svend Andersen og Adam Holm om guds død, guder og gudstro. 14.00 Klimatilpasning: hvorfor og hvordan? Anja S. Hansen og Jesper Theilgaard forudser vejr og vind. 15.00 Pensionatets kulturhistorie Mette T. Mortensen fortæller Adrian Hughes om fællesskab, flirt og frikadeller. 16.00 Dansk skolehistorie Ning de Coninck-Smith, Christine Antorini og Bertel Haarder om den danske folkeskole. 17.00 Mozarts operaer Leif V.S. Balthzersen og Lotte Heise guider. 18.00 Tænkepauser: Sex Ditte Trolle og Joan Ørting løfter dynerne.

Lørdag 11.00 Vide verden: Istanbul Lasse Ellegaard og Daniella

Kuzmanovic om byen mellem to verdener. 12.00 50 ideer Hans-Jørgen Schanz og Frederik Stjernfelt om frihed og tolerance. 13.00 Tænkepauser: Spørgsmål Knud Romer stiller Pia Lauritzen spørgsmål. 14.00 50 opfindelser Helge Kragh, Hans Buhl og Tor Nørretranders om højdepunkter i teknologihistorien. 15.00 Vide verden: Budapest Péter Eszterhás og Holger K. Nielsen om kommunismens Budapest. 16.00 Og Balkan kom til Danmark Birte Weiss, Niels-Jørgen Nehring og Lars Nørgaard Pedersen om Danmark, krig og folkemord. 17.00 Tænkepauser: Familien Peter C. Kjærgaard og Bengt Holst diskuterer evolution og menneskets forhold til naturen.

Søndag 11.00 Vide verden: Budapest Uffe Østergård, Anne Haubek og

Peter Nielsen om politik, byrum og jugendstil i Ungarns hovedstad. 12.00 Tænkepauser: Nydelse Line Friis Frederiksen, Rasmus Ugilt og Thomas Rode om mad og træning, disciplin og nydelse. 13.00 Byens grønne struktur Morten Kabell, Lars Kjerulf Petersen og Michael Rothenborg tænker by og natur sammen. 14.00 50 opfindelser Kristian Hvidtfelt Nielsen, Henry Nielsen og Peter Lund Madsen om fremtidens teknologi i historisk perspektiv. 16.00 Tænkepauser: Politik Michael Bang Petersen og Dan Jørgensen om det politiske.

Aarhus Universitetsforlag

30 Tro&Teologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

”Der var noget, jeg havde, når jeg ikke havde så meget andet” Ensomhed har været en væsentlig del af forfatteren Leonora Christina Skovs ungdom. Hun tog barnetroen med ind i sit voksenliv og erfarede, at der var en større kraft, som ville hende det godt

interview

død. Efter min mors død har jeg sat mig ned med Annette og fortalt hende, hvordan jeg vil begraves og hvorfor. Så nu ved Annette, at jeg skal kistebegraves, for jeg vil ned og gå i forrådnelse og spises af ormene og skal endelig ikke spredes ud over et eller andet. Vi har også talt om salmevalg. Det skal være salmer med noget storhed over: ”Den mørke nat forgangen er” og ”Sorrig og glæde de vandre til hobe” og ”Alle mine kilder skal være hos dig”. Alle mine kilder. Ja, det er store ord og en total overgivelse i tro og tillid, og det var det, som jeg så hos min mormor. Jeg tror, der er noget mere efter døden, og jeg har en fornemmelse af, at det er, som om de døde stadig er her.

Fortalt til Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Min mormor læste i Bibelen hver dag, så i mit hjem havde vi ikke en bibel. Min mor ville gøre alt anderledes end sin mor. Fordi hun havde gået til klaver som barn og hadet at øve sig, så måtte jeg ikke gå til klaver, men det endte med, at jeg kom til at spille trompet, for den kunne jeg låne gratis i musikskolen i Helsinge. Jeg fik ufattelig meget opmærksomhed fra min mor. Jeg er enebarn, og min mor arbejdede på deltid og stod hver dag, når jeg kom hjem fra skole, og ville hjælpe mig med lektier og tale med mig. Alt det, hun ikke selv syntes, hun havde fået, ville hun give til mig. Problemet var bare, at jeg var dygtig i skolen, så jeg skulle ikke have hjælp med matematik, og jeg havde ikke brug for at blive snakket så meget med, for jeg ville hellere være mig selv, og jeg vidste tidligt, at der var sider af mig, som ikke kunne være i mit hjem. Jeg havde et hemmeligt liv, hvor jeg sad på mit værelse og skrev manuskripter, fra jeg var syv år. De mest kærlige elementer i min barndom var min mormor og morfar. Jeg var deres første barnebarn og kom meget hos dem i deres hjem i Vamdrup ved Kolding. Jeg var der gerne et par uger ad gangen. Min mor og far udtrykte ikke kærlighed med ord. De har aldrig sagt, at de elsker mig, og det er et åbent spørgsmål, om de gør. Jeg har i hvert fald aldrig følt mig elsket af dem. Min morfar døde, da jeg var 10 år, men min mormor, Edith, døde først for tre år siden. Hun var hjertelig og verbal, og hun sagde, hvor meget hun elskede én. Hun ville gerne have været politiker, hun skrev taler, forfattede lejlighedssange og var dygtig med ord, og hun begreb mig, og jeg tror, hun totalt kunne spejle sig i mig på en måde, som hun ikke havde kunnet det med min mor. Min mormor begyndte at læse højt for mig af en børnebibel, da jeg var tre år. Min mor var vist ikke begejstret for det projekt. Jeg skal engang have sagt til mormor, at ”vores kristendom er blevet lidt slidt, mormor”, og bogen er nærmest ved at falde fra hinanden. Vi læste først børnebibelen fra ende til anden, og siden måtte jeg vælge hi-

0 ”Jeg har ikke nogen børn, jeg har ingen søskende, og min kæreste er 20 år ældre end mig. Så også når jeg tænker på fremtiden, er det godt med erfaringen af, at der er noget større, som vil mig det godt,” siger forfatteren Leonora Christina Skov. – Foto: Leif Tuxen.

storierne: Sodoma og Gomorra, Rakel og Lea, Jonas i hvalens bug, men også historien om Getsemane Have, selvom den var trist. Det var svært at vælge, og jeg tror, jeg forholdt mig til det, som var det Grimms eventyr. Når jeg var hos min mormor, havde dagen sin faste rytme. Vi skulle trække et mannakorn fra et lille glasskrin. Det fik jeg lov til, og så læste hun verset op fra Bibelen, og bagefter hørte vi radioens morgenandagt, mens vi spiste morgenmad. Min mor var økonoma, så der var nærmest hverken sukker eller fedt i min diæt, men når jeg var i Vamdrup, fik jeg lov til at få pålægschokolade til morgenmad og rød spegepølse til frokost. Min mormor tog mig også med i Seest Kirke, og jeg lyttede, når hun havde bibelkreds i hjemmet. Så kom den pensionerede præst og nogle ældre mennesker, og der spredte sig en tysthed. Der blev talt om dom og den sidste dag. Jeg husker det som lidt voldsomt. Inden jeg skulle sove, bad min mormor aftenbøn med mig. Jeg har lært både Fadervor og trosbekendelsen af hende. Mine forældre syntes, det var pænt mærkeligt, da jeg kom hjem fra min mormor og insisterede på, at de skulle bede aftenbøn med mig hver aften. Jeg må have haft en tro

på, at det var en god måde at slutte dagen på. Jeg vidste, at hun altid bad, inden hun gik til ro, og aftenbønnen forbandt mig på sin vis med hende, selvom hun var i Vamdrup, og jeg var i Helsinge.

Som 21-årig blev jeg kæreste med en præst. Da vi havde været sammen i tre måneder, ringede jeg til min mormor og fortalte hende om den kvinde, som jeg havde forelsket mig i. Dagen efter sendte min mormor mig et brev, hvor hun skrev, at hun var glad, hvis jeg var glad. Hun skrev også, at hun gerne ville møde min kæreste. Der gik yderligere tre måneder, inden jeg fik taget mod til mig til at fortælle mine forældre om min kæreste, og så eksploderede det hele. De ønskede kun at have kontakt, hvis jeg besøgte dem alene og ikke nævnte min kæreste med et ord. Det var jeg ikke indstillet på, så vi havde ingen kontakt, men mødte hinanden en sjælden gang ved større familiesammenkomster. For 12 år siden fik min mor konstateret brystkræft, og mine forældre skrev til mig, at de så sygdommen som en psykisk påført lidelse, og de pålagde mig skylden for min mors sygdom. Dengang var jeg lige flyttet sammen med Annette, og hun rådede mig til, at jeg skulle besøge min

mor på hospitalet. Det gjorde jeg, og hun gentog, at det var min skyld. Min mor blev siden erklæret rask, men vi havde fortsat ikke meget kontakt, men de ringede til jul og fødselsdag. De ville godt se mig, men Annette var ikke velkommen, og de ville ikke høre om hende. I de tre år, jeg var kæreste med præsten, fik jeg gennemtænkt, hvad jeg kunne bruge den bibellærdom til, som jeg havde med mig fra de mange ophold hos min mormor. Mit barneunivers blev en del af en voksen virkelighed. Min mormor troede, at hvert et ord i Bibelen var sandt, mens jeg ikke kunne tage historien om Adam og Eva til mig i den bogstavelige form. Men som voksen var jeg glad for det solide fundament, jeg havde i min bibelkundskab. Sammen med min daværende kæreste brugte jeg megen tid på at tale om søndagens tekst og overveje, hvad for en grundhistorie, der lå i teksten. Bibelen er på sin vis det helt store udstyrsstykke, men læser man, hvad der står, når man tager alle englekorene ud, er det ofte historier om, hvordan man er ordentlig over for hinanden, og hvilken tillid man skal vise sine medmennesker – og hvilken tillid man skal vise sin Gud og skaber. For tre år siden blev min mor syg igen. Der var meta-

staser i flere vitale organer, og det så ud, som om hun kun havde kort tid igen, så jeg besluttede mig for, at jeg ikke kunne holde ud, at hun døde, uden at hun vidste, hvem jeg var. Så jeg besluttede, at jeg ville tage tilbage og besøge hende, selvom jeg syntes, det var kompromitterende, at jeg måtte komme uden Annette. Jeg var der en dags tid i hvert fald to gange om måneden. Jeg havde et håb om, at min mor bedre ville kunne lide mig, når hun så, hvem jeg var. Det tærede på kræfterne, men for mig handler det om at være et ordenligt menneske og om at give sig til kende. Hun kendte kun den 19-årige pige, som var flyttet hjemmefra, og havde ingen anelse om, hvem jeg var blevet.

Min mors sygdom har mindet mig om at leve, mens jeg lever. Det valg traf jeg allerede, da jeg mødte Annette som 27-årig, for på det tidspunkt havde jeg brugt lang tid på bare at overleve. Jeg ville forbinde mig med verden og have et socialt liv, selvom det var svært, fordi jeg ikke fra mine forældre har lært at have en social omgangskreds. Man kan ikke tage for givet, at ens børn oversætter ens mærkelige handlinger som kærlighed. Man er nødt til at få åbnet munden og sige, hvad man vil – også med sin

Hvis nogen spørger mig, så siger jeg, at jeg er kristen, selvom det ikke er særlig populært at sige, og det er jo mærkeligt, for man kan sagtens sige, at man er buddhist. Men at være kristen fremstår måske som det mindst smarte. Da jeg var i 20’erne, og mine forældre havde brudt kontakten med mig, følte jeg mig ufattelig alene, men så var der en følelse af, at der er noget, som er større end mig, og noget, jeg havde, når jeg ikke syntes, jeg havde så meget andet. Jo, jeg havde min mormor i Vamdrup, men hende ville jeg heller ikke gøre alt for bekymret. I kristendommen fandt jeg noget, som ville mig det godt. Det er noget, jeg tror, men jeg vil også sige, at det er en erfaring. Jeg har ikke nogen børn, jeg har ingen søskende, og min kæreste er 20 år ældre end mig. Så også når jeg tænker på fremtiden, er det godt med erfaringen af, at der er noget større, som vil mig det godt.

Leonora Christina Skov 33Leonora Christina Skov. 39 år og forfatter, litteraturanmelder og debattør. Mag.art. i litteraturvidenskab. I 2003 fik hun sin romandebut med ”Rygsvømmeren”. Hendes seneste roman udkom i april, dagen før hendes mor døde. Den hedder ”Hvor intet bryder vinden”. Bor på Frederiksberg og er gift med journalist Annette K. Nielsen.

Stor, større, størst ... Vejledende pris pr. bind 349,95 kr. Fås også som e-bog

Nu udkommer 50 opfindelser – 3. bind i serien om de 50 største højdepunkter

Aarhus Universitetsforlag a

32 Tro&Teologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Brug Kierkegaard som systemkritiker Både venstrefløjen og højrefløjen kunne lære noget af at læse Kierkegaard på en ny måde. Det har internationale forskere opdaget for længe siden, lyder det fra idéhistoriker Ole Morsing, der nu skriver en bog om den danske filosof, som han mener har meget at byde på i en tid, hvor hverken politikere eller borgere opstiller nye visioner

interview

2 Søren Kierkegaard bevægede sig gerne uden for studerekammeret og fandt inspiration blandt sine medborgere og skal i det hele taget ses som samfundstænker frem for individets tænker, anføres det fra flere sider. – Foto: Scanpix.

Af Bjørg Tulinius tulinius@k.dk

På Ole Morsings smalle kontor ligger der opslåede bøger og spredte papirark over det hele. Teksten i bøgerne er på engelsk og tilføjet masser af blyantsnotater og understregninger. Bøgerne er alle skrevet af udenlandske forskere, der er optagede af at forstå Søren Kierkegaard som en tænker, der også havde noget at sige i forhold til samfundet. På papirarkene er ordene derimod danske. Det er Ole Morsings egen tekst. Han er lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet, og efter i mange år at have beskæftiget sig med Kierkegaards eksistenstænkning med fokus på ”hin enkelte” opdagede han, at der faktisk også er en side af forfatterskabet, der er interessant politisk og socialt. En side, som mange af hans internationale fagfæller er meget optaget af. Nu er han så selv i gang med at skrive bogen ”Kierkegaards samfundsbidrag”. ”For mig at se har han ufattelig meget at sige til netop vores tid. For Kierkegaard er en hårdnakket kritiker af det systemsamfund, som han kunne se konturerne af på sin egen tid. Han skriver direkte imod både kommunisme og kapitalisme og er indædt modstander af levebrødspolitikere og alle former for magelighed eller åndelig dovenskab. Hans helte er derfor folk som Jesus og Sokrates, fordi de netop ikke bare går i ét med systemet og blindt overtager normer og værdier, men tværtimod selv står op for nogle idealer. Især fremhæves Sokrates, fordi denne græske tænker bogstaveligt forstod, levede og døde ud fra, at hans personlighed var noget andet og mere end samfundet.”

Ole Morsing er dog udmærket klar over, at det er kontroversielt at se på Kierkegaard som samfundstænker. For det er jo netop ikke de ydre former, men inderligheden, der er fokus på i forfatterskabet. Samtidig er det en almindeligt udbredt opfattelse, at Kierkegaard var fortaler for enevælden og imod demokratiet, og derfor er han blevet anset for at være en temmelig konservativ tænker. ”Men ved at insistere på, at vi hver især – eller hin enkelte – har en opgave, så peger han faktisk på, at det også gælder i vores forhold til fæl-

gaard gang på gang, og det må ikke overses, at for Gud er alle mennesker lige.” Ifølge Ole Morsing gælder det derfor, hvis man følger Kierkegaard, om at holde sin tænkning åben og så vidt muligt skabe de nødvendige betingelser for netop at kunne gøre det. Ikke mindst i forhold til de børn, der nu vokser op og måske allerede har fået blokeret evnen gennem et skolesystem, der som Ole Morsing ser det, er mest optaget af at indføre måle- og vejemetoder i forhold til læring. ”Men det er vel netop evnen til at tænke fantasifuldt og til at se andre muligheder, vi burde understøtte. Det vigtigste i et menneskes liv er som regel ikke noget, der kan vejes og måles, og det bør vi virkelig tage alvorligt, når vi laver skole og i det hele taget taler om opdragelse og dannelse. Der skal være et frirum, hvor der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem det samfund, man nu engang har indrettet, og så den fornuft, der udelukkende understøtter netop dét.”

ole morsing

lesskaberne. Det er også i den sammenhæng, man skal se hans bekymring for demokratiet. For Kierkegaard frygtede enhver form for system, hvor den enkelte risikerer at blive reduceret til et nummer eller en del af en masse, hvor man automatisk overtager idealer eller synspunkter, uden at man selv er nået frem til dem. Hans mest provokerende udsagn er i denne forbindelse, at det er ved at blive sådan, at jo flere nuller man sætter bag ved et tal, jo mere sandt tror vi, det er. Kierkegaard så, hvordan industrisamfundet gjorde den enkelte til en brik i et mekanisk system, og han brød sig heller ikke om nationalfællesskabet eller arbejdsfællesskaber. Men derfor er han bestemt ikke imod fællesskaber som sådan. De skal blot bestå af mennesker – det vil sige, at fællesskaber bør opstå på baggrund af, at hver enkelt har taget selvstændig stilling til dem og ikke bare overtager dem automatisk.”

Ifølge Ole Morsing er der i vores tid næsten ikke andet end automatholdninger og værdier, vi ukritisk overtager og giver videre. Ingen tør, magter eller orker at tænke radikalt, og selv politikerne er ifølge idéhistorikeren holdt op med at fremlægge visioner for et andet og bedre samfund. Det gælder både højreog venstrefløjen. ”Venstrefløjen har i mange år haft travlt med at have ondt af forskellige grupper i samfundet: den enlige mor, den homoseksuelle, flygtningene eller de arbejdsløse. Men man kan ikke bygge politik op omkring, at det er synd for nogle. Den store vision om noget bedre – eller en helt grundlæggende og overordnet kritik af samfundet som sådan – er forsvundet fra venstrefløjen, hvis vi ser bort fra overordnede floskler som socialisme og ejendomsretten til produktionsmidlerne. Og højrefløjen er i dag heller ikke væsensforskellig. Til gengæld har man her om-

favnet nogle af de systemer, man tidligere kritiserede. Det er, som om vi allesammen er overbevist om den tankemodel, den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman kalder TINA: There Is No Alternative. Så vi er holdt op med at tænke med den lidenskab og det engagement, som Kierkegaard blandt andet mener kendetegnede Den Franske Revolution. Han siger faktisk, at det er bedre at brænde for noget og at ville revolutionere samfundet end blot at føre en nikkedukke-tilværelse.”

Kierkegaard er alt andet end fortaler for de umiddelbare og enkle svar eller holdninger. Han ser i sin egen tid, hvordan mennesker bliver berømte og fejrede, fordi de gør livet lettere og lettere for menneskeheden. Som eksempel nævner han nogle af tidens opfindelser som jernbaner, dampskibe og telegrafer, men også de oversigter i aviserne, hvor det på forhånd er udvalgt, hvad der er værd

at vide. Kierkegaard insisterer i stedet på at gøre tingene vanskeligere, så vi ikke havner i ligegyldig eller rent bekræftende adfærd. ”Det er i høj grad hans syn på kristendommen, der er afgørende for de krav, han stiller til os hver især. Kierkegaard var, som de fleste nok ved, imod en kobling af stat og kirke, fordi han opfattede dette som endnu et system, der gør folk ens. Men Gud vil forskellighed, siger Kierkegaard, fordi mennesket er ånd, og derfor er det vores egen indre opgave hver især at forholde os til Gud. Derfor er man nødt til at gå i sit indre lønkammer – og ikke til en præst i kirken, når man skal være kristen. Målet er derfor heller ikke lighed blandt mennesker, for mennesker er netop ikke lige, men forskellige, og derfor kan man ifølge Kierkegaard heller ikke lave politik på et lighedsgrundlag, for så gør man faktisk mere skade end gavn. Samtidig siger Kierke-

Født 1951. Mag.art. i idehistorie 1981. Ph.d. i idehistorie 1987 med en afhandling om Søren Kierkegaard. Lektor på institut for idehistorie og filosofi, fra 1987 til 1996 også lærer på Testrup Højskole. Har skrevet en lang række bøger om Kierkegaard samt værkerne ”Styrke og svaghed. Nietzsche om mennesket” fra 2008 og ”Løgstrup og Sløk” fra 2011. Gift med Lærke Grandjean og far til to sammenbragte børn.

bøger til inspiration om emnet Carl Schmitt: ”Politisk Teologi” (1922) for at forstå, hvordan Kierkegaard kan læses som højreorienteret. Slavoj Zizek: ”Om troen” (2000) for at forstå, hvordan han kan læses som radikalt venstreorienteret. Hannah Arendt: ”Eksistens og religion” (udgivet på dansk i 2010) for at forstå, hvordan Kierkegaard kan læses på en helt anderledes måde. Søren Kierkegaards egen tekst: ”En literair Anmeldelse” (1846). Med det sociale i fokus må denne anses for at være den bedste indfaldsvinkel.

”Fornem forskning og formidling” Steen Nepper Larsen INFORMATION

DANSK SKOLE HISTORIE

”Et uomgængeligt værk”

♥♥♥♥♥♥ Jacob Fuglsang POLITIKEN

Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år

Værket er nu komplet i 5 bind

Vejledende pris pr. bind

399,95 kr.

Aarhus Universitets Universitetsforlag forlag a

34 Tro&Teologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Grundtvig var mest sig selv, når han var ude af sig selv ”Paradisskyggen” fortæller medrivende og opbyggeligt om Grundtvigs kriser og kærlighed

bog Birgitte Stoklund Larsen: Paradisskyggen. Med Grundtvig i kærlighed og krise. 192 sider. 250 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Forholdet mellem liv og værk er et interessant spørgsmål for et hvilket som helst forfatterskab. Og hvis man er gået forgæves til et forfatterskab for at finde et særligt perspektiv eller en fortolkningsnøgle, hvormed alle de løse tråde samles, så åbner der sig næsten altid en mulighed ved at læse forfatterens liv sammen med forfatterskabet. Det gælder i allerhøjeste grad også for N.F.S. Grundtvig, hvis liv ikke alene var usædvanlig langt (89 år), men også endog særdeles indholdsrigt på både indre og ydre dramatik. Grundtvig skrev meget og vidtløftigt. Det sidste navnlig i sin prosa, som også indeholder uomgængelige lyriske aspirationer, selv når han, som ofte, behandler emner af som udgangspunkt videnskabeligt tilsnit. Grundtvig var langt mere lidenskabsmand end videnskabsmand, og man forstår ham følgelig også meget bedre, om man tidligt i sin læsning indser det. For ellers bliver det nemt noget sværmerisk tågesnak, af hvilket man kan udlede hvad som helst.

Det er der også mange grundtvigianere, der har gjort. Og fremdeles gør. Undtagen tidligere leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov og nyudnævnt generalsekretær i Bibelselskabet, Birgitte Stoklund Larsen. Med udgangspunkt i Grundtvigs stærkt hengivne kærlighed til sin anden kone, Marie Toft (1813-1854), og den sorg, der ramte ham i anledning af hendes alt for tidlige død i barselssengen den 9. juli 1854, går Birgitte Stoklund Larsen i sin nye bog på opdagelse i de kriser, der med jævne mellemrum dukkede op i den sandsynligvis maniodepressive Grundtvigs liv. Og vi bliver med stor indlevelse indført i de eksistentielt-kristelige afklaringer, han i tiden både før, under og ifølge sagens natur mest efter kriserne digter sig frem til. At læse Grundtvigs digte og salmer er således også et indblik i den kamp mellem liv og død, der udkæmpedes inde i Grundtvig selv, der med tiden fremviser en stadig mere modnet kristendomsforståelse. Vi læser følgelig først om den store krise i 1810, hvor Grundtvig på vej til sin far i Udby gør holdt på Vindbyholdt Kro og om natten bliver overvældet af et sådant angstanfald, at hans skrig vækker de øvrige gæster. Anden gang, Birgitte Stoklund Larsen gør ophold, er den 28. april 1844, tredje

2 Birgitte Stoklund Larsen formår at gå kongenialt til Grundtvigs liv og værk med særligt henblik på de kriser, han har med livet, skriver Henrik Bang-Møller i sin anmeldelse af ”Paradisskyggen”. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

søndag efter påske, hvor Grundtvig med Jesu afskedstale til disciplene også foregriber det, han selv betragter som sin egen snarlige død. Ikke alene afslører det endnu en krise i Grundtvigs liv, men løfter også – igen – sløret for, hvorledes Grundtvig forstod og fortolkede det kristne evangelium i lyset af sit eget liv og direkte digtede sig til klarhed i sine nærmest kanoniske salmer. Det er således fra den periode, Grundtvig skrev salmen ”At sige verden ret farvel” (DDS 538), i hvilken døden, i modsætning til Oehlenschlägers ”Lær mig, o skov, at visne glad” (DDS 537), ikke på no-

gen måde romantiseres, men gøres til en utvetydig fjende. Den tredje krise, Birgitte Stoklund Larsen slår ned på, er den sorg, smerte og savn, der rammer Grundtvig som endnu en eksistentiel mavepuster, da han efter kun tre års ægteskab mister Marie i 1854. Han holder selv ligtalen over hendes kiste i Vartov og søger nu, som tidligere, sin tilflugt i troen på Guds forsyn, omsorg og løfte om en legemlig opstandelse og gensyn.

Birgitte Stoklund Larsen inddrager i den forbindelse også den aktuelle debat om opstandelse, som hun kvalificerer med nogle opklarende

synspunkter om, at spørgsmålet ikke kan besvares naturvidenskabeligt, men må henvises til troen – samtidig med at hun også fastslår, at Grundtvig nærede en ligefrem og barnlig tro på den kødelige opstandelse. For Grundtvig havde kærligheden et uomgængeligt sanseligt element – hos både den korsfæstede og opstandne Kristus og hos den Marie, hvis kys han fornemmede længe efter hendes død. Til sidst rabler det for den alderstegne Grundtvig. Ligesom i øvrigt tidligere for hans samtidige Søren Kierkegaard. Under en fem timer lang gudstjeneste palmesøndag 1867 slår Grundtvigs mani over i regulær galskab, og han er ude af sig selv. De forblændede proselytter ser det ganske vist ikke, men de havde også med tiden dannet en kult omkring Grundtvig. Men andre, deriblandt Grundtvigs

egen søn Svend, så det og fik ham efterfølgende indlagt på Frederiksdal ved Lyngby. Birgitte Stoklund Larsen bruger begivenheden til at reflektere over Grundtvigs sindssygdom. I dag ville han med sikkerhed have fået en diagnose, men Birgitte Stoklund Larsen rammer så præcist som muligt sandheden om Grundtvigs sind og ekstatiske mani, når hun skriver: ”Grundtvig var ude af sig selv, men han syntes også, at han, lige præcis når han var ude af sig selv, var sig selv.”

Sådan og på lignende vis formår Birgitte Stoklund Larsen at gå kongenialt til Grundtvigs liv og værk med særligt henblik på de kriser, han har med livet, lidenskaben og sig selv som indsats og manøvrerede imellem. Og som uden for enhver tvivl har været en bestemmende årsag til, at vi i Grundtvig har en af verdens allerbedste og erfaringsnære salmedigtere. Sproget og stilen i ”Paradisskyggen” bærer præg af en forfatter, som har gjort sit forarbejde godt, og som det med tilskud af en både medrivende og personlig indlevelse lykkes at gøre læseoplevelsen opbyggelig og evangelisk. henrik bang-møller kultur@k.dk

Gæsteanmelder Henrik BangMøller er sognepræst i Skagen

Rystende bog om kristenforfølgelserne Trods mange makabre skildringer er ”De dræber kristne” også en svært opbyggelig historie om menneskelighed på et såre konkret plan

bog Tom Doyle og Greg Webster: De dræber kristne. Om at leve som kristen, hvor det er livsfarligt at tro. Oversættelse: Helge Hoffmann. 219 sider. 200 kroner. ProRex Forlag. Engang ville de oldkristne ikke ofre til kejseren og betalte med livet derfor. Ifølge den amerikanske præst Tom Doyle, der er ekspert i mellemøstlige forhold, er dette drama ved at blive genopført i lande som Somalia, Syrien og Saudi-Arabien. ”De dræber kristne” bør man ikke læse sidst på da-

gen. Den vil røve ens nattesøvn. For der lægges hårdt ud med beretningen om somaliske Azzam, der konverterer til kristendommen og med hjælp fra sin mor flygter. Men han får snart moderen at se igen. Faderen lader nemlig sine islamiske trosfæller sende sønnen en hilsen i form af en pakke. Da Azzam åbner den, finder han deri sin mors lig, der er parteret som en lørdags kylling. Og for at beskeden til Azzam skal være umisforståelig, har faderen vedlagt et billede, der viser henrettelsen af moderen. Bag hele den religiøst dikterede brutalitet lurer det fæle mundheld: ”Und willst du nicht mein Bruder sein, so

schlag ich dir den Schädel ein”. Udlagt på dansk: Hvis ikke I vil være vore muslimske brødre og søstre, så knuser vi jeres hoveder. Realiteten kan ingen undfly, og realiteten hedder nådesløs forfølgelse af kristne. For selvom de kristne ikke er forbrydere, så bliver de behandlet, som om de var det. Ja, værre endnu. Som menneskeligt udskud.

Ifølge bogen lever mange muslimer i et konsekvent autistisk univers, der fratager dem enhver grad af menneskelighed og evne til at respektere de kristne. Eller som et af bogens vidner formulerer det: ”Når du bor i Saudi-Arabien og over-

WW ’De dræber

kristne’ bør man ikke læse sidst på dagen. Den vil røve ens nattesøvn.

giver dig til Jesus, mister du retten til at leve”. Der er skrevet andre bøger om forfulgte kristne i Mellemøsten. Men de to forfattere til denne bog har benyttet sig af et effektivt greb i deres fremstilling.

Hvert kapitel bliver nemlig indledt, som var det skrevet af en spændingsforfatter som Frederick Forsyth eller John le Carré. De enkelte kapitler får derfor hver især et novellistisk anslag og i tilgift det strejf af historiens vingesus, der skal til for at gøre vidnesbyrdene vedkommende. Det er en bog med sans for den enkeltes skæbne, med blik for hårdheden i livet, der går videre, livet i Mellemøsten under islamisk åg og tyranni. Kristne i Mellemøsten betaler dyrt for livet, så dyrt, at det vistnok ville være de færreste danskere, der ville dele denne udgift. Skønt den kristne Malik faktisk siger til bogens forfattere: ”Enhver

kristen burde komme i fængsel mindst én gang i sit liv for sin tro på Kristus. Det er godt for dig!” Tanken er, at den kristne under forfølgelserne kommer tættere på Kristus og opnår større sympati for sin medskabninger. Derom handler denne bog nemlig også. Så på trods af mange makabre skildringer er ”De dræber kristne” også en svært opbyggelig historie om menneskelighed på et såre konkret plan.

Kristian Østergaard kultur@k.dk

Mød os Striden om Gud på Bogforum

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

får ny næring

Stand C4-021

Carsten Breengaard retter skarp kritik mod moderne teologer, der har erstattet klassisk kristendom med gammelt kættersk tankegods fra gnosticismen

bog

WW Breengaards

Carsten Breengaard: Gud i klemme. 168 sider. 200 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. De seneste års vigtigste teo logiske diskussion handler om, hvem Gud er, og hvordan vi i dag skal tale om Gud. Det er en diskussion, som dukker op med jævne mellemrum og går helt tilbage til Det Nye Testamentes forkyndelse af, at kendskab til Gud går via troen på Jesus af Nazaret, som de første menigheder bekendte som Guds Søn. Teologer op igennem kir kens historie har foreslået forskellige billeder, ord og begreber, der skal indfange Guds væsen og betydning for den kristne tro. I middelalde ren er det opgøret mellem re formatorerne og de katolske bodsteologer, der kræver en genbesindelse på spørgsmå let om, hvem Gud er. Da op lysningstiden bryder igen nem i Vesteuropa, kommer teologer igen på overarbejde. De er udfordret til at gen nemtænke gudsbegrebet ud fra den ny tids sandhedside aler. I dag melder naturvi denskab, religiøs fundamen talisme og ateisme sig som nye udfordringer til teologi ens bestræbelser på at tolke, hvem Gud er, og hvordan vi i dag taler forpligtende om Gud. I Danmark kom diskussio nen om Gud på alles læber med præsten Thorkild Gros bølls udsagn om, at han ikke tror på en skabende og opret holdende Gud. Også kollega en Per Ramsdal skabte op mærksomhed, da han i be gyndelsen af dette år måtte tage imod sin biskops tilbud om et teologisk mentorfor løb. Ramsdal havde skabt tvivl om sin forkyndelse af Jesu opstandelse i forbindel se med især begravelser.

Grosbøll og Ramsdal blev kendte uden for kirkens og teologiens rum. Mindre op mærksomhed i medierne fik Vartov-præsten Niels Grøn kjær og teologen Lars Sand beck for deres teologiske ud kast til, hvordan vi skal forstå Gud i dag. Men det betyder ik ke, at deres bøger om hen holdsvis ”Den nye Gud” og ”De gudsforladtes Gud” ikke er blevet gjort til genstand for omfattende diskussioner blandt interesserede lægfolk, præster og teologer.

0 Carsten Breengaard er aktuel med bogen ”Gud i klemme”. – Arkivfoto.

Undervejs har især tidligere universitetslektor, dr.theol. Carsten Breengaard forholdt sig meget kritisk til både Gros bøll, Ramsdal, Grønkjær og Sandbeck for at bevæge sig ud på en helt forkert teologisk kurs i deres forsøg på at for mulere et gudsbegreb, der henvender sig til nutidens mennesker. Breengaard sammenfatter og uddyber i sin nye bog, ”Gud i klemme”, kritikken af ikke mindst Grønkjær og Sand beck. Deres gudsbegreb er ik ke i overensstemmelse med det, som Breengaard kalder for klassisk kristendom. Det er en kristendomsforståelse, der udgør en grundstruktur i kri sten tro og tænkning med vægt på skabelse, syndefald og forsoning. Den treleddede grundstruktur genfinder Bre engaard i evangeliernes teolo giske opbygning og i apostlen Paulus’ breve. Det er spændende at følge Breengaards detektivarbejde med at grave sig igennem de bibelske skrifter og nå frem til pointen om, at Grønkjær og Sandbeck fejllæser Det Nye Testamentes beskrivelse af, hvem Gud er. Deres opgør med tanken om, at Gud er almæg tig, og deres betoning af, at Gud er den svage Gud, afvises. Sandbeck fejlfortolker Jesu gudsforladthed i Matthæus evangeliet, fordi han ikke tol ker Jesu korsord: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du for ladt mig?” i lyset af hele Salme 22 i Det Gamle Testamente. Dermed forbliver Sandbeck i talen om Jesu lidelse og når al drig frem til at kunne forholde sig konstruktivt til at tale om Jesu opstandelse.

Men især er Breengaard kri tisk over for Niels Grønkjærs nye Gud. Den er slet ikke så ny, som Grønkjær gerne vil gøre den til. Tværtimod hviler den på gammelt kættersk tankegods, der går tilbage til

teologiske anliggende er så vigtigt, at det kan stå for sig selv. Han behøver ikke sine indledende polemiske udfald mod Grosbøll, Ramsdal, Sandbeck og Grønkjær. De kan kun afspore en nødvendig teologisk diskussion om et helt centralt tema, der må optage enhver med interesse for tro, tænkning og kirkens forkyndelse.

Hvad er bogen værd? På dette års Bogforum står vi vanen tro klar til en snak om, hvad dine bøger er værd, så kom forbi vores stand, hvor vi tager klenodier fra bogreolen i øjesyn og giver dig en gratis og uforpligtende vurdering.

Panelsnak med auktionshusets eksperter gnosticismen i kristendom mens første århundreder. Især hæfter Breengaard sig ved, at Grønkjær meget be vidst har overtaget en gno stisk forståelse af verdens til blivelse. Dermed fortrænges talen om Gud som skaber og skabelsen som god. Det får også betydning for, hvem mennesket er, og hvorfor mennesket skal blive forso net med Gud gennem Jesus Kristus. Breengaards teologiske an liggende er så vigtigt, at det kan stå for sig selv. Han be høver ikke sine indledende polemiske udfald mod Gros bøll, Ramsdal, Sandbeck og Grønkjær. De kan kun afspo re en nødvendig teologisk diskussion om et helt cen tralt tema, der må optage en hver med interesse for tro, tænkning og kirkens forkyn delse. Breengaards budskab om, at den nye Gud og den af mægtige gud er en kættersk gud, må kalde på et gensvar, der forholder sig til sagens kerne og ikke forfalde til ufrugtbar polemik.

Tv-vært Mette Bluhme Rieck fra DR interviewer en række af vores eksperter om jagten på de mest sjældne og værdifulde bøger og kunsteffekter.

Det sker på Bellascenen lørdag den 7. november kl. 10.30

Live-auktion på Bellascenen Auktionarius Kasper Nielsen svinger igen i år hammeren over en række charmerende originalillustrationer af bl.a. Martin Jakob Strid og den svenske illustrator Harald Sonesson.

Det sker på Bellascenen søndag den 8. november kl. 10.30.

Forfatterportrætter Om søndagen kl. 13 kommer desuden en række forfatterportrætter af fotograf Rigmor Mydtskov under hammeren på en net-auktion.

Se hele auktionen på bruun-rasmussen.dk

Peter Lodberg kultur@k.dk

Gæsteanmelder Peter Lodberg er forfatter og lektor i systematisk teologi ved institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet

Baltikavej 10 2150 Nordhavn Tel 8818 1111

Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100

Kommende eftersyn og auktioner: bruun-rasmussen.dk

36 Oversat Litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Jorden er en kugle, så centrum er alle vegne Den danske eventyrer Jørgen Jürgensen nåede at erklære Island for selvstændigt, inden bureaukraterne i København vågnede op. Og nu har den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson gendigtet den gamle udkantshistorie i romanen ”Hundedage”

interview

2 ”Når man skriver romaner, indebærer det en søgen, og denne søgen har sikkert en religiøs karakter. Men hvis jeg søger Gud, er jeg ikke sikker på, at jeg kun finder ham i kirken, men mere ude i samfundet blandt folket,” siger Einar Már Gudmundsson, som netop har været i Viborg som led i en skandinavisk bogturné og her er fotograferet med Viborg Domkirke i baggrunden. – Foto: Henning Bagger/Scanpix.

AF daniel øhrstrøm ohrstrom@k.dk

Vi mødes i verdens centrum, hvor hver eneste brosten og hvert eneste blomsterblad og krydderurt i Latinerhaven foran byens katedrallignende domkirke synes at have en særlig glans denne efterårseftermiddag. For solens stråler rammer lige ned i Viborg. Den store islandske forfatter Einar Már Gudmundsson smiler, da han opdager, at haven her er endnu ældre end fortællingen om den danske eventyrer Jørgen Jürgensen (1780-1841), ”Hundedagskongen”, som Gudmundssons nye roman, ”Hundedage”, bygger på. Og smilet bliver endnu bredere, da det islandske ordmenneske oven i købet opdager en irret bronzebuste af Jyllands store forfatter St.St. Blicher ved siden af haven. På mindestenen nedenunder står der:

havn,” siger Einar Már Gudmundsson, da vi vandrer videre gennem Viborg.

Min Fødestavn er Lyngens brune Land Min Barndoms Sol har smilt paa mørken Hede Min spæde Fod har traadt den gule Sand, Blandt sorte Høje boer min Ungdoms Glæde. Einar Már Gudmundsson nikker anerkendende ad sin afdøde forfatterkollega, mens han læser. ”St.St. Blicher var en glimrende digter, men han er vel mest kendt for sine noveller i Danmark i dag,” konstaterer Einar Már Gudmundsson, der tidligere har undervist i litteratur i Danmark, selvom han selv blev født langt væk fra ”lyngens brune land”. Men også han væver naturbeskrivelser ind i sine portrætter af mennesker. For mennesker og deres historier og steder fascinerer ham. ”For islandske forfattere er Island uden for kategori. For øens dramatiske natur smitter også af på den menneskelige natur, og derfor er Island også en slags hovedperson i mange af vores romaner. Men grundlæggende har mennesker jo de samme eksistensvilkår, uanset hvor de bor. Intet menneske er en ø. Vores historier er vævet ind i hinanden.” ”Men hvad skal man huske et menneske for? Et menneske er en fortælling, men hvem fortæller den bedst? Lyver man for sig selv og andre, når man fortæller sin egen historie? Og hvad er vigtigst at få med? Hvad er sandheden? Det spørger jeg altid mig selv om, når jeg skriver en roman, og i den forstand mener jeg også, at historieskrivning er nært beslægtet med at skrive romaner, hvor sandheden er Gud.”

”Det største øjeblik i livet husker man ikke selv,” hævder hovedpersonen i Gudmundssons nye roman, ”Hundedage”. Romanen bygger på den virkelige historie om ”Islands konge”, Jørgen Jürgensen (1780-1841), der også blev kaldt Hundedagskongen. Han blev født ind i en simpel urmagerfamilie i København, men endte sine dage i det nuværende Tasmanien, og i den mellemliggende periode levede han et så eventyrligt liv, at danske forlæggere formentlig ville have stået i kø for at udgive hans erindringer, hvis han havde levet i dag. Erindringerne med den prosaiske titel ”Brudstykker af en selvbiografi: en eventyrer og straffefanges erindringer fra København, London, Island og Tasmanien med refleksioner over ret, straf, fængsler, deportation og kolonisering” er faktisk også udkommet på dansk – senest i 2006, ligesom hans biografi er udkommet i England. Selv skrev han fra sin fængselscelle på den anden side af kloden, at ingen fortæller sin egen historie bedre end en selv – med visse forbehold. For hvem husker sin egen undfangelse? Eller fødsel? Og en

række andre af livets største begivenheder sker i så korte øjeblikke, at man knap kan nå at registrere det – ”som for eksempel hvis man får sit hoved skudt af af en kanonkugle”, som Jørgen Jürgensen er citeret for at sige i romanen, der dermed giver plads til sin egen fortælling. For Einar Már Gudmundsson har både haft Jørgen Jürgensens egne skrifter og sin egen sans for historiefortælling at læne sig op ad, da han skrev ”Hundedage” som en selvstændig efterfølger til romanen ”Islandske konger” som led i en planlagt romantrilogi om legendariske islandske skikkelser. Einar Már Gudmundsson kalder det selv for ”en oplagt fristelse for en islandsk forfatter at skrive om den uimodståelige fantast Jørgen Jürgensen”, der stadig er en legende i Island. For i 1809 erklærede den danske eventyrer Island for selvstændigt – med ham selv som øverste leder af landet. Revolutionen varede kun i to måneder, inden en engelsk kaptajn opdagede Jürgensens løjer og gav magten over Island tilbage til danske bureaukrater. ”Dengang blev Island betragtet som Udkantsdanmark i Køben-

Den islandske forfatter er i den jyske by som led i en skandinavisk bogturné, og selvom Viborg ikke har noget direkte med romanen at gøre, begejstrer det ham, at vi mødes her, hvor gåturen fra togstationen til den smukke domkirke i sig selv både føles som en tidsrejse og en lektion i, hvor rig kulturen kan være uden for København. ”Det er skørt og provinsielt, når man kan høre københavnere tale om ’Udkantsdanmark’, som om det var en selvfølge, at Jordens centrum lå i den danske hovedstad. Jorden er en kugle, så centrum er jo alle vegne. Men københavnere var også selvcentrerede på Jørgen Jürgensens tid. De anede ikke, hvad der skete i resten af riget. Det var derfor, at en gadedreng som Jørgen Jürgensen kunne overtage styringen af Island i to måneder, efter at han lagde til i Reykjavik med sit kaperskib, før der skete noget. Og sådan er det også i dag. Mange københavnere aner formentlig ikke, hvad der sker uden for hovedstaden. Se bare alt livet i byen her,” siger han og peger på et banner, der reklamerer for en lokal filmfestival. Skovgaard Museet byder som sædvanlig på en ny spændende udstilling, og gågaden er fuld af travle viborgensere, der nyder, at solen – på trods af dens store afstand til byen – altså er stamgæst i Viborg. Og det på en dag, hvor danske aviser ellers er fulde af historier om kriseramte københavnere, der er blevet bedt om at arbejde uden for hovedstaden. Men sådan er provinsen gang på gang blevet talt ned gennem historien, siger Gudmundsson. Han tilføjer dog, at mange krønikeskrivere gennem tiden også har beskrevet hovedstaden karikaturagtigt som ”syndens bule” og provinsen som billedet på det sunde liv. I romanen citerer han også Karl Marx for at sige, at ”historien gentager sig – først som tragedie og siden som komedie”. Det er samtidig en sandhed, der både dækker Jørgen Jürgensens turbulente liv og Gudmundssons eget liv.

Selv har Gudmundsson både oplevet succes og store nedture. Hans kunstnerstorebror begik for eksempel selvmord, mens han selv har måttet kæmpe sig ud af et alkoholmisbrug. Det har han tidligere beskrevet i hver sin roman – ”Universets engle” og ”Sindets tremmer”. Og i denne roman havner hans hovedperson også i fængsel med både druk og ludomani på samvittigheden. ”Dengang betragtede man bare alkoholisme som en svag karakter. Men Jørgen Jürgensen blev frelst i New Gate-fængslet, hvor han oplevede en åndelig vækkelse. Alle hans afhængigheder og besættelser blev taget fra ham, så han kunne fungere som en lægemedhjælper i fængslet, mens han begyndte at skrive sine religiøse skrifter ned. Desværre begyndte han senere at drikke igen, da han blev løsladt og mødte en alkoholiseret kvinde. Han var en mand, der hele tiden begærede friheden, men når han var fri, fungerede han ikke,” siger Einar Már Gudmundsson, da vi går ind i Viborg Domkirke, hvor sanserne straks bombarderes af Joakim Skovgaards berømte totaludsmykning af kirken, der bogstaveligt talt er fuld af farverige historier om folk, der har søgt frihed og frelse gennem historien. ”Jeg kommer kun lejlighedsvis i kirke. Men på en måde går jeg i min egen kirke via mine AA-møder. For de har måske samme formål. Jeg tror på fællesskabet, og jeg tror på, at man ikke kan leve uden hjælp. Hvor den kommer fra, ved jeg ikke. Det kan være fra Himlen, men også fra andre steder. Når man skriver romaner, indebærer det en søgen, og denne søgen har sikkert en religiøs karakter. Men hvis jeg søger Gud, er jeg ikke sikker på, at jeg kun finder ham i kirken, men mere ude i samfundet blandt folket.”

EINAR MÁR GUDMUNDSSON 33Født i 1954 i Reykjavik og regnes for at være en af Islands største nulevende forfattere. Han er uddannet i litteraturvidenskab og historie fra Islands Universitet og har en overgang også undervist på Københavns Universitet. Forfatterskabet tog sin begyndelse i 1981 med digtsamlingen ”Frankensteins kup” (1981). Siden har Gudmundsson udgivet både noveller, digte, romaner og essays, ligesom han blandt andet har skrevet manuskriptet til filmatiseringen af sin egen roman fra 1993, ”Universets engle”, 3 som skaffede ham Nordisk Råds Litteraturpris. Han er far til fem børn 3 og har syv børnebørn.

Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag 348 kr.

Truet minoritet søger beskyttelse Jødernes historie i Danmark Arthur Arnheim 466 sider, illustreret i farver, indbundet. Truet minoritet søger beskyttelse er den første samlede fremstilling af jødernes historie i Danmark. Bogen, der er rigt illustreret, trækker de lange linjer i historien op og præsenterer nogle af de mange markante personligheder, der har sat deres præg på den fælles dansk-jødiske historie.

260 kr.

299 kr.

Udsigt til forfølgelse

Fisk, vrag & gæster

Det danske udenrigsministerium og de europæiske jødeforfølgelser 1938-1945

Skagens historie

Jacob Halvas Bjerre 278 sider, illustreret i farver, hæftet. Hvor meget vidste det danske udenrigsministerium om fratagelsen af jødernes borgerrettigheder, udplyndringen af jødernes værdier, koncentrationslejre, deportationer og ghettoer? Hvad gjorde de med deres viden? Hvordan agerede de i forhold til de danske og udenlandske jøder i Europa, de kom i kontakt med? Kendte de til massemordet?

398 kr.

TV Peaks

Tegnenes historie

Twin Peaks and Modern Television Drama

Til læsningens semiotik

Andreas Halskov 300 sider, engelsk, gennemillustreret i farver, hæftet. Historien om Twin Peaks’ tilblivelse, dens fankultur og betydning for tv-serier af i dag. TV Peaks er baseret på interview med en lang række eksperter, med filmfolk og fans og medlemmer af holdet bag Twin Peaks. Bogen er rigt illustreret og indeholder bl.a. billeder fra optagelserne, som ikke har været offentliggjort før.

250 kr.

Morten Thing 256 sider, gennemillustreret i farver, indbundet. Tegnenes historie fortæller den fascinerende historie om udviklingen af skrifttegnene. Fra de første tilløb og frem til de store skriftkulturer. Fra de første bøger og frem til internettets ankomst. Bogen er rigt illustreret og i stort format.

Jørgen Elsøe Jensen 250 sider, gennemillustreret i farver, hæftet. Det herlige magiske lys, havet, de skønne strande og solen over den maleriske by, glødende i gule og røde farver. Skagen er et af de mest elskede turistmål i Danmark, og bogen fortæller om livet i byen, før den blev erobret af kunstnerne, festerne og turisterne.

375 kr.

299 kr.

Danmark og verden efter den kolde krig 14 ambassadører om dansk udenrigspolitik efter 1989 Rasmus Mariager (red.) 299 sider, indbundet. Udenrigspolitik består i at balancere mellem at gøre det gode og forhindre det katastrofale. 14 danske diplomater gør her status over Danmarks rolle i post-koldkrigsårenes udenrigspolitiske virkelighed.

278 kr.

Kongen Jægermesteren og Livskytten

Nicolas-Henri Jardin

Frederik den Syvendes arkæologiske mani

Ulla Kjær

Henrik Thrane

Nicolas-Henri Jardin (1720-99) blev født og døde i Frankrig, men var en af Danmarks største arkitekter. I løbet af kun 16 år (1755-1771) virkede han som landets første professor i arkitektur, som chef for den danske bygningsadministration og som arkitekt for en lang række forskellige bygninger, haver og møbler, som han i vid udstrækning også formidlede i grafisk form.

315 sider, gennemillustreret i farver, indbundet. Frederik VII delte vandene i sin samtid, som ingen anden dansk konge har gjort det. Kongen Jægermesteren og Livskytten fokuserer specifikt på Frederik VII’s store lidenskab for arkæologiske udgravninger og kaster herved et nyt lys over denne – måske Danmarkshistoriens mest mærkværdige – konge.

Den danske klassicismes franske fader 216 sider, rigt illustreret i farver, indbundet.

Få 20 % rabat ved køb via www.universitypress.dk

38 Oversat Litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Familierne er brudt sammen, og internettet er totalitært – hvad gør det ved os? Jonathan Franzens nye roman føjer ikke afgørende nyt til hverken forfatterskab eller vores forståelse af samtiden

bog Jonathan Franzen: Purity. Oversat af Mich Vraa. 624 sider. 350 kroner. Gyldendal. Hovedpersonen i Jonathan Franzens nye roman, ”Purity”, hedder Pip Tyler. Hun er ung, kæk og ironisk; en individualist, som også er fællesskabssøgende. Langt ude kunne hun være i familie med Pippi Langstrømpe eller Lisbeth Salander med sin opsætsighed og evne til at hacke sig ind i andre menneskers liv. Der er også noget Charles Dickensk over hende, så sandt som hun deler navn med hovedpersonen i klassikeren ”Store forventninger”. Pip hedder egentlig Purity som romanen, altså ”renhed”. Men hun er ikke den eneste vigtige person i det store galleri. I lighed med sine tidligere romaner, ”Korrektioner” og ”Frihed”, vier Franzen i ”Purity” lange kapitler til enkeltpersoner, hvis synsvinkler kaster nyt lys over handlingen. I første kapitel er Pip flyttet fra sin krævende og flæbende californiske eremit af en mor med hang til luftigheder fra new age-katologet af nemme løsninger på livets kriser. Moderbindingen består, mens den gældsplagede Pip

arbejder først som telefonsælger af klimavenlige elforsyningsaftaler i Oakland, så som hacker i Bolivia, hvor hun møder den karismatiske Julian Assange-agtige internetguru Andreas Wolf, og endelig som researcher på en uafhængig netavis i Denver. Pip er på jagt efter sin ukendte far, men som arbejdspladserne måske antyder, er ”Purity” også en roman om det moderne informationssamfund med dets fremmedgørende og totalitære tendenser. Sådan ser Andreas Wolf i hvert fald på det. Han er romanens anden vigtige person. Wolf er opvokset i Østtyskland og blev berømt i dagene after Murens fald, da han kom til at stå i spidsen for en radikal åbenhedsbevægelse, The Sunlight Project, der med internettets hjælp bringer stats- og forretningshemmeligheder frem i lyset.

Med Pip fortæller Franzen en historie om brudte familierelationer, og med Wolf fortæller han en historie om farerne ved den digitale æra. Wolf ser mange ligheder mellem opvæksten i Østberlin og nutidens online-mennesketype: ”De privilegier man kunne

WW ’Purity’ er endnu en roman i den lange række af kernefamilie-kritikker, og det er fint nok, men ikke videre nyskabende eller profetisk.

opnå i Republikken, havde været kummerlige, en telefon, en lejlighed med en smule luft og lys, den altover-

skyggende vigtige rejsetilladelse, men måske ikke mere kummerlige end at have et bestemt antal followers på Twitter, en Facebook-profil med masser af likes og en gang imellem fire minutter på CNBC. Det virkelig tiltrækkende ved apparatjikismen var trygheden ved at høre til”, som det hedder med en karakteristisk formulering mod slutningen af romanen, hvor den tveæggede kvalitet ved den digitale æra står klar for Wolf og læseren. Konformismen, den sociale kontrol og manglen på frihed er akkurat den samme i DDR dengang som i USA nu. Hvis man tror, at Wolf med disse ikke uinteressante betragtninger er en ægte helt, får man revideret sin opfattelse, som handlingen skrider frem, og nye synsvinkler kommer på banen. Wolf er romanen igennem ikke bleg for at udnytte sin gurustatus og empatiske lytteevner som direkte adgang til uforpligtende ungpigesex. Ingen kvinde kan dog måle sig med hans mor, Katya, som han afskyr og tilbeder på afstand. Wolfs monumentale moderbinding spejler Pips, men er også et generelt problem ved romanen: Dens personer gør alt, hvad de kan, for at undslippe kernefamilien, men

defineres ikke desto mindre næsten udelukkende af forældregenerationen. I den forstand er ”Purity” endnu en roman i den lange række af kernefamilie-kritikker, og det er fint nok, men ikke videre nyskabende eller profetisk. Den er undertiden også noget leddeløs, og ikke alle kapitler er lige skarpe på personernes stemmer. En indlagt satire over forfattere som Franzen selv: mandlige hvide heteroseksuelle forfattere, der skriver lange samtidsromaner og modtager store priser, falder også til jorden. Her er landsmanden Meg Wolitzer i romanen ”Hustruen”, der udkom på dansk tidligere i år og handler om mandlige forfatteres primitive fascination af størrelse og længde, mere gennemført og ond i satiren. Kritikken af den digitale æras totalitære tendenser kunne også være mere udfoldet.

Disse eksempler blot for at anskueliggøre, at ”Purity” ikke er så gevaldig meget bedre end andre samtidsromaner, men heller ikke værre. Den er ambitiøs og undertiden underholdende, men ”Korrektioner” (2001) er stadig den bedste bog i Franzens forfatterskab. Der lykkedes det at

sammenkæde to traditioner i amerikansk litteratur: psykologisk realisme i stilen fra John Updike og Philip Roth med postmodernistisk systemkritik i stilen fra Thomas Pynchon og Don DeLillo. Det var faktisk nyt og frisættende, en prosafiktion, der var både varm og kold, empatisk og politisk, med blik for både intimsfære og samfundsrystelser. Denne balance rammer Franzen ikke i sin nye roman, dertil er kritikken af internettet trods alt for overfladisk. Pip leder romanen igennem efter sin far, og det er o.k. spændende at følge hende i jagten på at gøre det lidt bedre end forældrene, hvad familielivet angår. Andreas og chefredaktøren Tom Aberant fra Denver-avisen er involveret i et mord kort før Murens fald; også dette og andre dele af den vidtforgrenede handling er underholdende. Men ”Purity” viser ikke frodige nye veje i forfatterskabet og er ikke ”den store amerikanske roman”, som nye udgivelser fra Franzens hånd rutinemæssigt udråbes til.

Michael Bach Henriksen bach@k.dk

Sikker sans for det absurde i hverdagen David Sedaris introduceres på dansk i en vellykket historiesamling, der rummer ”Klovn”-agtig pinlighed og Møllehave-agtig eftertænksomhed

bog David Sedaris: Forstå diabetes med ugler. Essays, etc. Oversat af Jakob Levinsen. 266 sider. 300 kroner. Hr. Ferdinand. Længe før autofiktionsbølgen rullede ind over den aktuelle litteratur, brugte den amerikanske humorist David Sedaris sig selv, sin opvækst og familie i morsomme og selvironiske novelleagtige essays. Sedaris debuterede i 1994, og det er aldrig det selvoptagede eller -udleverende, der har optaget ham. Mere det underfundige og skæve, badet i et forsonende lys med en nogle gange absurd, andre gange opbyggelig pointe som afslutning. Nu udkommer Sedaris omsider på dansk, så chancen er her for at lære gemalen Hugh, den vrangvillige far, de kærlige og mærkelige sø-

skende fra opvæksten i North Carolina og ikke mindst Sedaris selv at kende. Hans greb i de mange og forskelligartede historier i den nye bog er ofte en undren over et hverdagsfænomen, som han så udbygger gennem samtaler med familiemedlemmer eller medborgere, som han møder på sin vej, frem mod en afsluttende og gerne selvironisk pointe. Johannes Møllehave taler et sted om værdien af ”den stille undren” – den kender Sedaris til.

Fræk er han også, både når han spidder politisk korrekthed og sine egne lavere instinkter. I essayet ”Obama!!!!!” skriver han: ”Det lyder altid falsk, når hvide mennesker taler om hvor imødekommende og farveblinde de er. ’Jeg har i hvert fald lært af mine mange asiatiske, latinamerikanske og

WW I en blanding

af skarpe observationer, underfundig undren, kærlig familiefolklore og Frank Hvam-agtige pinligheder lander Sedaris nu på dansk.

afroamerikanske venner, at under huden er vi alle brødre’. Den slags proklamationer giver mig kvalme, men de er i virkeligheden ikke værre end den ofte hørte: ’Hvordan skulle jeg kunne være racist når min første kæreste var sort?’. Min første kæreste var

også sort, men det beviser da ikke, at jeg er farveblind, kun at jeg godt kan lide store bagdele.”

Vi europæere går heller ikke ram forbi, når, som Sedaris oplever det, vi fordomsfuldt tror, at alle amerikanere er racister, og at alle politikere er højreorienterede. Han kommenterer vores maniske optagethed af amerikansk politik med ordene: ”Jeg kunne have skrevet glasurens historie, og de (europæiske journalister, red.) ville stadig have spurgt mig om Guantánamo og om mit lands afvisning af at underskrive Kyotoaftalen.” I en blanding af skarpe observationer, underfundig undren, kærlig familiefolklore og Frank Hvam-agtige pinligheder lander Sedaris nu på dansk. Ikke alle historierne i ”For-

stå diabetes med ugler” er helt i top. Sedaris er tydeligvis på udebane, når han ikke skriver om sig selv, men i mere klassisk novelleform forestiller sig livet, som det ser ud for en kvinde eller en heteroseksuel eller andet, han ikke selv er. Tidligere bøger som ”Me Talk Pretty One Day” og ”Dress Your Family in Corduroy and Denim” er efter denne anmelders opfattelse også en tand sjovere. Men så er det jo godt, at forlaget Hr. Ferdinand stiller flere Sedaris-oversættelser i udsigt, og denne hans nyeste (”Ugler” er fra 2013) har i hvert fald en frisk aktualitet, jævnfør Obama-essayet, der gør bogen til et godt sted at begynde.

michael bach henriksen bach@k.dk

BØGER MED OMTANKE MØD OS PÅ BOGFORUM STAND C3-002 To nye spændende serier til at styrke dit velvære! Illustrationer Jean Augagneur

Rosette Poletti & Barbara Dobbs

Giv slip

Illustrationer Jean Augagneur

med øvelser

lille notesbog

med øvelser

selvværd

giv slip

Mandalas velvaere • Giv slip

Rosette Poletti & Barbara Dobbs

med øvelser

Rosette Poletti & Barbara Dobbs

Mandalas velvaere

selvværd

Giv slip

Mandalas velvaere velvaere

Styrk dit velvære !

Xavier Cornette de Saint Cyr

Anne van Stappen

med øvelser

For nogle af os er det ikke nemt at sige fra. Vi er bange for at skuffe og såre andre og blive elsket mindre. Vi kan bedre lide at følge strømmen end at

med øvelser

stå fast og være os selv.

nesker og gør os negative og initiativløse. Det skader vores velvære og styrker ikke nødvendigvis de relationer, vi tror vi skåner ved ikke at sige nej.

Hvis du nu har fået nok at svigte dig selv, så er

denne Lille Notesbog noget for dig. Den giver dig redskaberne til at turde være dig selv igen - og til at sige til og fra med respekt for alle og uden at såre nogen! Bogen rummer en masse skemaer og øvelser, hvor du kan træne dig i at sige nej, kommunikere godt og klart, træffe de rigtige beslutninger og få modet til at tage udfordringer op, udfolde din livsglæde og især styrke dit selvværd.

S t y rk d it velv æ r e !

vær dig selv – og få mod til (endelig) at sige fra

find dine skjulte talenter

Det at stå i skyggen af andre, visker os ud som men-

Få inspiration til bedre praksis og tilmeld dig forlagets nyhedsmail

lille notesbog

VÆR DIG SELV Og få mod til (endelig) at sige fra

Styrk dit velvære!

9 788771 583434

Mandalas velvaere • Selvværd

Styrk dit velvære !

9 788771 583342

Ny kreativ serie til dig, som gerne vil arbejde med dig selv på en sjov, spændende og interaktiv måde. Notesbøgerne er fulde af gode råd og øvelser, som du nemt kan gå i gang med. Med et glimt i øjet bliver Selvværd du guidet igennem forskellige opgaver, hvor du selv skriver tanker og følelser ned i notesbogen.

med øvelser

VÆR DIG SELV

Rosette Poletti & Barbara Dobbs

Mandalas velvaere Selvværd

– OG FÅ MOD TIL ( ENDELIG) AT SIGE FRA

Din personlige arbejdsbog Mandalas til at arbejde med og opdage nye sider af dig selv – og styrke dit velvære. velvaere

Hver bog sætter fokus på et vigtigt tema for din personlige udvikling, som du kan læse om i bogens introduktion. Mens du farvelægger bogens smukke Mandalas, får du livskloge citater til at fundere over. De to bøger i serien handler om selvværd og om at kunne give slip. Du kan finde ro og opleve harmoni ved at farvelægge Mandalaerne i bøgerne – og samtidig styrke dit selvværd og din evne til at give slip.

Anne van Stappen, læge, coach og konfliktmægler. Arbejder med relationer og med smertebehandling gennem samtaleterapi, inspireret af Non-Violent Communication. Forfatter til en lang række bøger om emnet, hvor denne er den første på dansk.

WWW.DPF.DK

9 788771 583403

Styrk dit velvære !

Selvudvikling på en nem og sjov måde!

Styrk dit velvære!

79 KR. PR. STK.

Find ro og harmoni, mens du farvelægger

9 788771 583427

79 KR. PR. STK.

Få inspiration til bedre praksis og tilmeld dig forlagets nyhedsmail

Å FOKUS P

DIT LIV

På LEV NU-SCENEN søndag

Af Katrine Krebs og Camilla Bechsgaard

Af Trond Edvard Haukedal

299 KR.

Af Monica Tafdrup Notkin, i samarbejde med Lone Spliid

Af Guy Winch

Af Michael Rohde

Af Irene Oestrich

299 KR.

199 KR.

299 KR.

Å FOKUS P

E BØRNEN

BØRN 4-8 ÅR BØRN 9-13 ÅR

Af Kate Collins-Donnelly 249 KR.

Af Rikke Mølbak, Trine Hjorth Bønnerup og Else Marie Schmidt Andersen. Illustreret af Claes Movin 199 KR. PR. STK.

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

Af Lisa Spillane 199 KR.

Af Anne-Mette Trøjbog Rasmussen Illustreret af Pauline Drasbæk 249 KR.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

40 Oversat Litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Fortidens farlige minder skjuler sig i tågen Den japansk-engelske forfatter Kazuo Ishiguro er tilbage i mesterlig stil med en fortælling fra riddertidens England. Men den handler også om krig og kærlighed til alle tider

bog Kazuo Ishiguro: Den begravede kæmpe. Oversat af Jakob Levinsen. 384 sider. 299,95 kroner. Gyldendal. Han rutter ikke med sine romaner, den japansk-engelske forfatter Kazuo Ishiguro. ”Den begravede kæmpe”, der udkommer i dansk oversættelse i dag, er hans første roman i 10 år. Bedst kendt er Ishiguro nok for ”Resten af dagen”, romanen om en engelsk butler, der i sit livs efterår bringes til at holde dommedag over sig selv på en køretur gennem England. Og for ”Slip mig aldrig”, det lavmælte mesterværk om menneskelige kloner i et England fra en parallelverden. Begge romaner blev filmatiseret, den første dog med noget større succes end den anden. Det er karakteristisk for Ishiguro, at man aldrig kan forudse, hvilken slags roman han næste gang vil skrive. De er yderst forskellige. Ganske vist udforsker de alle i helt klassisk forstand den menneskelige eksistens, men det sker hver gang i nye universer

og i leg med forskellige genrer. I sin nye roman begiver Ishiguro sig tilbage til et sagnenes og legendernes England, i årene efter kong Arthurs død. Vi er i et univers med riddere, munke, drager, trolde og nisser. Atmosfæren er dog på ingen måde ”farverig”. Stemningen er dyster og truende, og under læsningen føler man sig nogle gange hensat til en apokalyptisk skildring af de sidste tider som i ”Vejen” af Cormac McCarthy.

Et gammelt ægtepar, Axl og Beatrice, bor i en landsby under kummerlige forhold. De andre landsbyboere vil ikke rigtig kendes ved dem, og de får ikke lov til at tænde lys i deres hytte, fordi de måske i deres affældighed kan komme til at vælte det og sætte alt i brand. Det gamle par beslutter at drage af sted for at slutte sig til deres søn, som bor i en anden landsby. Og romanens hovedspor er de to gamles farefulde færd. De stolprer af sted gennem landskabet. ”Er du der stadig, Axl?” – ”Er her stadig, prinsesse.” Imidlertid er deres erindring noget sløret. Det er

WW ’Den begrave-

0 Det er karakteristisk for Ishiguro, at man aldrig kan forudse, hvilken slags roman han næste gang vil skrive. Hans romaner er yderst forskellige. – Foto: Jane Brown.

uklart, hvor sønnen egentlig bor, og under hvilke omstændigheder de engang tog afsked med ham. Forlod han dem i vrede? Også store dele af deres egen ungdom og samliv er blevet utilgængelige for dem. Axl og Beatrice er dog ikke ramt af begyndende demens. Næsten alle mennesker, de møder, har fået store dele af

de kæmpe’ folder sig under læsningen ud som en allegori over krig og fred. Man kan ikke undgå at tænke på både Rwanda og Eksjugoslavien, når Wislan advarer om de blodsudgydelser naboer imellem, der kan blive konsekvensen af at dræbe dragen.

deres hukommelse indhyllet i tåge, og det viser sig at være dragen Querigs ånde, der har øvet denne virkning. Undervejs møder de sir Gawain, en sidste overlevende af Arthurs riddere, der nu er blevet en olding. Og de slutter sig sammen med den saksiske kriger Wistan, der er kommet rejsende fra marsklandet. Måske har de alle det samme mål: at finde dragen og dræ-

be den, så glemslens tåge kan blæses væk fra verden igen.

Ishiguro er som altid meget tæt og omhyggelig i sin fortællende og beskrivende stil. Vi er som læsere virkelig med på denne rejse, vi er åndeløse vidner til hvert et farligt møde med ukendte vejfarende, vi er med til at få de gamle ben til at skræve over endnu en nedfalden træstamme. Jakob Levinsen har i sin oversættelse fornemt ramt fortællingens omstændelige, rustikke og gammelmodige tone uden at gøre den unødigt arkaiserende. Mens de forskellige rejsende under diverse forviklinger nærmer sig dragens hule, går det efterhånden op for os, at der er fare forbundet med at hæve dragens forbandelse. Ikke blot vil den nære fortids krige og ugerninger pludselig stå klare for sakser og briter, der i øjeblikket lever i glemslens nådige fred side om side. Også Axl og Beatrice fornemmer, at deres kærligheds historie rummer begivenheder, der måske er bedst tjent med at være visket ud. De to gamle insisterer dog. De vil have deres liv og deres minder tilbage. Og de drømmer om, at

deres kærlighed virkelig er så stærk, at den kan overleve ikke blot åbenbarelsen af fortiden, men at de også kan få lov til at blive sammen, når færgemanden engang skal færge dem – sammen eller hver for sig, det er spørgsmålet – over til dødens ø på den anden side af floden. ”Den begravede kæmpe” folder sig under læsningen ud som en allegori over krig og fred. Man kan ikke undgå at tænke på både Rwanda og Eksjugoslavien, når Wislan advarer om de blodsudgydelser naboer imellem, der kan blive konsekvensen af at dræbe dragen. Men romanen er også og måske mest af alt en stærk historie om kærligheden mellem to gamle ægtefæller, der frygter for adskillelsens øjeblik, for at miste både sig selv og den anden. Som de dødsdømte kloner i ”Slip mig aldrig” drømmer de om udsættelsen: at hvis to for alvor elsker hinanden, kan de også få lov at være sammen. Lidt længere. Endnu en lille stund. ”Er du der stadig, Axl?” – ”Er her stadig, prinsesse.” Nils Gunder Hansen kultur@k.dk

På fornavn med Hollywoods stjerner Ny roman af franske Marie Darrieussecq om smerten ved at elske en anden altopslugende, uden at det gengældes med samme styrke

bog Marie Darrieussecq: Man skal holde meget af mænd. Oversat af Mette Olesen. 236 sider. 299 kroner. Tiderne Skifter. En kvinde og en mand ligger i et telt. De har lige elsket. Manden er instruktør på en filmatisering af Joseph Conrads ”Mørkets hjerte”. I teltet er der varmt, mørkt, og der er insekter. Kvinden bliver stukket, det brænder, hun forsøger lydløst at lindre smerten med kølende servietter. Manden bliver vred over uroen. Han skal være udhvilet til næste dags optagelser. Kvinden kan ikke falde i søvn. Resten af natten ligger hun ubevæge-

lig, lidende. Hun venter på daggryets komme. Dette er en kort sammenfatning af én passage i franske Marie Darrieussecqs seneste roman. Passagen udspilles ved Congofloden, Afrika, men ellers foregår handlingen især i Hollywood blandt filmverdenens stjerner med fornavne som Matt, Gwyneth, Steven, Nicole. Kvinden i teltet er skuespilleren Solange, romanens hovedperson. Den pinefulde ventetid i teltet er typisk for hendes forhold til instruktøren. Romanen handler om dette forhold, om Solange og den smukke Kouhouesso, født i Cameroun, canadisk statsborger, verdensmand. Forholdet er skævt fra starten, hun er forelsket på en fortabt måde, selvforglemmende, men det er ikke gengældt med samme styrke.

WW Det er ikke en

roman, hvor kærlighedens smerte går i kroppen på læseren, men den er skrevet med træfsikkerhed, i et stilrent sprog.

0 Darrieussecq er aktuel med ”Man skal holde meget af mænd”, der er en selvstændig fortsættelse af ”Solange” fra 2012. – Foto: Tiderne Skifter.

Han eksisterer kun glimtvis i hendes liv. I stedet brænder han for ”Mørkets hjerte” og ønsker at overgå Francis Ford

Coppola og hans film ”Apocalypse Now”, der som bekendt også bygger på Conrads roman. Et citat af Marguerite Duras er centralt for bogen: ”Man skal holde meget af mænd. Virkelig meget. Holde meget af dem for at kunne elske dem. Ellers kan man simpelthen ikke holde dem ud.”

Ordene indgår i romanens titel og optræder som indledningscitat, så et fokus på skævheden i et kærlighedsforhold og en sympati med hovedpersonen er klart udtrykt fra starten. Et andet fokus i romanen er hudfarve, hun er hvid, han er sort, det afføder en del tanker, som imidlertid aldrig står frem som andet end lidt banale coffeetable-refleksioner. Solange var også hovedpersonen i Darrieussecqs roman ”Clèves” eller på dansk netop ”Solange” fra 2012, hvor hun portrætteres som ung teenager med naturlig, råt udspringende seksualitet i et mandsdomineret lille fransk samfund. ”Man skal holde meget af mænd” er en selvstændig fortsættelse, Solange er vel et sted i 30’erne. En lillebitte sidehistorie i romanen er, at

samtidig med at hun er slået hæderligt igennem som skuespiller i Hollywood, har hun fejlet som mor. Hjemme i Clèves bor hendes teenagesøn, og det mest følelsesmæssigt kuldegysende i ”Man skal holde meget af mænd” er hendes distance til ham. Ellers er det ikke en roman, hvor kærlighedens smerte går i kroppen på læseren, men den er skrevet med træfsikkerhed, i et stilrent sprog. Darrieussecq har på denne måde skabt en stedvis glimtende, men også lidt glat roman om to mennesker på et tidspunkt i deres liv, hvor de på hver deres måde lever for en fiktion, for en film, for en forestilling om et liv med en anden. kristine kabel kultur@k.dk

Ny roman udkommer 22. november

Liluja

af Githa Ben-David

”Liluja er den mest sobre fortælling om Mellemøstkrisen, Israel og Palæstina, jeg har læst. En arketypisk spændingsroman om ægte mennesker, om liv og død, adskillelse og kærlighed, skrevet af et menneske, som selv har haft konflikten inde på livet.” Lars Muhl

Forlaget Gilalai Sælges på DBK og www.gilalai.com Pris: 278,300 sider

Lysets Lov – Yeshuas hemmelige lære Forlaget Gilalai Pris: 288,Hardcover m. læsebånd.

SHM

– Lyset i Mørket Forlaget Gilalai Pris: 275,Hardcover m. læsebånd.

Lars MuhL forfatter til bestselleren GraLstriLoGieN

w w w. g i l a l a i . c o m

42 Oversat Litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Fra slagfærdighed til patos Dette udvalg af replikker og citater viser Churchills virtuose og vittige omgang med sproget

bog Jan Hedegaard: Churchill. Citater – ordrigt, åndrigt og nedrigt. 256 sider. 250 kroner. Lindhardt og Ringhof. ”Hvilket mandfolk! Jeg har tabt mit hjerte!” Således beskrev den britiske konservative politiker Winston Spencer Churchill (1874-1965) i 1927 sit møde med den italienske diktator Mussolini. Det er ikke et citat, man finder i denne bog. Heller ikke hans karakteristik af samme diktator fra 1933 som ”den største af alle nulevende lovgivere”. Det er Göran Hägg, der i sin interessante Mussolini-biografi har fremdraget disse for Churchills eftermæle mindre flatterende citater. De passer ikke så godt ind i det billede af Churchill, som eftertiden har dannet sig. Churchills ry er slet ikke ufortjent. Han blev leder af en samlingsregering i 1940, et tidspunkt, da Storbritanni-

en stod stort set alene mod Hitler. Sovjetunionen havde indgået en traktat med Tyskland. Frankrig var sammen med Polen og flere mindre europæiske lande blevet kørt over af den tyske krigsmaskine. Kun briterne stod på dette tidspunkt i vejen for Hitlers fuldstændige sejr i Europa. Det var deres ”finest hour” med et citat af netop Churchill. Først senere kunne der dannes en koalition mod Hitler, fordi han var så uforsigtig at åbne Østfronten i 1941. Sovjetunionen blev kastet i armene på Storbritannien og USA – eller omvendt. Antikommunisten Churchill vidste, at man ikke kunne være kræsen, når det handlede om allierede, så han udtalte – med både Stalin og sit eget politiske kompas for øje – at hvis ”Hitler invaderede helvede, ville jeg i det mindste fremsætte nogle elskværdige bemærkninger om djævelen i Underhuset”. Han indgik i løbet af krigen sammen med Roosevelt en pagt med Stalin om en deling

af Europa efter krigen. Shakespeare-kenderen Churchill beskrev selv i 1946 denne deling som et jerntæppe, en metafor hentet fra teatret, hvor jerntæppet skiller scenerum fra tilskuerrum hermetisk i tilfælde af brand. At delingen fik den karakter, som den fik, var uden tvivl Stalins skyld. Men også Hedegaard glemmer i det biografiske kapitel, der også indgår i bogen, at Stalin grundlæggende overholdt de indgåede aftaler om grænsedragninger. Selvom Churchill især huskes som frihedens og demokratiets forkæmper, tjener det til forståelse af hans personlighed, at han var født ind i den engelske højadel og modtog sin dannelse på en ”public school”, en prestigefyldt privatskole (fejlagtigt oversat til offentlig skole på side 24). Sin eventyrlyst fik han tilfredsstillet ved at gøre karriere i det britiske militær, der i hans ungdom var involveret i så mange konflikter på hele kloden, at det altid kunne stille fare til rådighed for

den, der opsøgte den. Men Churchill var ikke blot soldat. Han fungerede samtidig som krigskorrespondent og forfatter. Det var han ikke mindst blevet af nød, for trods sin aristokratiske herkomst var han uden midler og måtte derfor skaffe sig et udkomme ved hjælp af sin mere end fortræffelige pen. ”Historien vil være mig venlig stemt – jeg har nemlig selv tænkt mig at skrive den”, var hans pragmatiske vurdering. Hans helt eminente greb om sproget blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1953. Hvor meget ros han end fortjener for sin rolle i Anden Verdenskrig, ville det unægtelig også have været vanskeligt at retfærdiggøre, at denne sikkerhedspolitiske hardliner fik fredsprisen.

Som politiker var Churchill ikke filosofisk idealist, men pragmatisk og til tider kynisk. ”Det er ikke nok, at vi gør vort bedste. Nogle gange må vi også gøre det nødvendige.”

WW De fleste vil antagelig læse denne bog, fordi de hylder Churchills politik og hans person, og de vil ikke blive skuffede.

Som taler var han ofte sarkastisk eller ligefrem nedrig. ”Jeg forstår så glimrende det ærede medlems trang til at fortsætte med at tale,” sagde han om en politikerkollega. ”Han trænger virkelig til at øve sig.” Churchill beherskede selv dette væsentlige politiske instrument, talen, til perfektion. Han spillede med lige stor virtuositet på alle dets tangenter fra slagfærdighed til patos. Berømte er især de ta-

ler, som holdt liv i den britiske kampånd, da det så allermørkest ud. I replikken var han ikke mindre sublim, selv langt oppe i årene. En fotograf, der havde taget et portræt af Churchill i anledning af hans 75-årsfødselsdag, udtrykte håbet om at ”få lejlighed til at fotografere Dem, når De bliver 100 år”. Churchill svarede: ”Ja, hvorfor ikke. De ser jo både nogenlunde rask og rørig ud.” De fleste vil antagelig læse denne bog, fordi de hylder Churchills politik og hans person, og de vil ikke blive skuffede. Men selv kritikere af Churchill må beundre hans vid og hans evne til at turnere en pointe. Bogen bygger på bøger af Churchill selv og på bøger om ham. Dog er det sært, at man ikke finder Richard Langworths udvalg af Churchill-citater, ”Churchill by Himself”, på litteraturlisten. Den må da have tjent til inspiration. jes fabricius møller kultur@k.dk

VELKOMMEN I HISTORIEN den danSke te- oG kaFFeHIStoRIe Hvorfor er det egentlig, at vi rører med en teske i kaffekoppen? Hvordan gik det til, at en rendyrket tedrikkernation blev til et land af kaffedrikkere? Er disse nydelsesmidler sunde eller skadelige? Den diskussion er lige så gammel som drikkenes optræden herhjemme. Det samme gælder koblingen mellem status og det nødvendige udstyr, der hører til de eksotiske drikke. 1700-årenes sølvkander, temaskiner og porcelænsborde er i dag afløst af espressokapselmaskiner. Dette og meget mere bliver man oplyst om i Annette Hoffs to velskrevne bøger om teens og kaffens historie i Danmark – helt fra de første sække og kasser blev landet på danske havnekajer i 1600-årene og frem til i dag. Hidtil ubenyttede kilder til alle danske købmænds varelagre i 1732 og 1750 samt i hundredvis af boopgørelser er gennemgået for at kortlægge hvem og hvor man først gik i gang med de nye drikke, og hvordan de efterhånden blev udbredt herhjemme. Bøgerne på 360 og 349 sider er indbundet og rigt illustreret. 288 kr. pr. stk. Slå vejen forbi Skalks e-bUtIk www.skalk.dk med bøger, plakater, tidshjul, musik, film, kopier af smykker og glas m.m.

Skalk bringer velillustrerede artikler om dansk arkæologi og kulturhistorie fra jægerstenalderen og til ca. 1920. Skalk blev grundlagt i 1957. ab abonnement på Skalk koster 295 kr. for 2016. Nye abonnenter får gratis fire tidligere numre med i købet. Desuden får abonnenter ca. 20% rabat på forlaget Wormianums bøger.

www.skalk.dk eller ring og bestil på 86 27 37 11 Priserne er inkl. moms, plus porto.

HIS HIStoRIeHJUlet viser 150 begivenheder i Danmarkshistorien, fra vikingetiden til idag. 50 kr. Skiven er af pvc og måler 21 cm i diameter. SkalkS tIdStavle: Plakaten viser Danmarks fortid som en tidsvej befolket med samtidige personer. 53 × 88 cm, 50 kr.

Scene&Kultur 43

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

En gennemført tro på det gode Interessant gensyn med en af de store klassikere i en gelsk litteratur

bog

Charlotte Brontë: Jane Eyre. To bind. Oversat af Christiane Rohde. 650 sider ialt. 500 kroner. Forlaget Rosenkilde. En mærkelig lykke er det at læse ”Jane Eyre” (1845). Dens gennemførte tro på det gode gør indtryk. Den får sådan set læseren til at blive victori ansk i hovedet, får en til at se den senere udskældte moral ske verden i dens eget syn på sig selv. Ja, man indser, at man sådan set godt kunne le ve i sådan en moralsk livsver den. Charlotte Brontës engelske roman er lang som et ondt liv, man smider den fra sig og vender tilbage til den igen og igen. Den nye oversættelse ved Christiane Rohde er sik ker i sin anvendelse af tidens ord og forestillinger, så sik ker, at man fanges i sin mo derne afsky for tidens mang lende ord for det seksuelle. Ord som ”udsvævelse”, ”orgi er”, ”ryggesløst liv” skriger jo på en konkret forklaring: hvad og hvordan præcist? Langsomt finder man sig imidlertid til rette i romanens sprog og begynder at leve sig ind i sine egne klicheers for tid, dengang de var en del af verdens beskrivelse, før de blev mødt af kritikken fra en voksende modernitet og fra Freuds tolkninger. Jo, romanen er en såkaldt guvernanteroman. Den er fortællingen om en lille pige, der forældreløs opdrages af en skrækkelig stedmoder, der hader hende og sender hende på en slags opdragelsesskole for unge piger. Her gennemgår hun også store lidelser som følge af strenghed, kulde og dårlig mad. Ikke desto mindre bli ver hun efter endt uddannel se lærerinde på skolen, og nogle år senere forlader hun den for at blive guvernante for en lille pige, som den my stiske mr. Rochester har hjemført fra et udsvævende liv i Frankrig. Han er et vold somt indelukket menneske, hård og følelsesløs, men Jane får ham efterhånden tøet op og når ligefrem til at elske den grimme mand, der dog , viser det sig , har en sindssyg hustru låst inde i et værelse på loftet af sit herresæde. De kan altså ikke blive gift, og Jane flygter ud på mark og hede for, på grænsen af sam menbrud, at øjne et lille lys i

mørket. I det hus, som lyset stammer fra, bliver hun taget ind af venlige folk, belæste som hun selv, og kommer sig. Hun er endog lige ved at over give sig til den unge præst i huset, der vil til Indien for at blive missionær, men kærlig heden til den 20 år ældre mand, hvis sindssyge kone nu endelig er død, er for stærk, og hun forenes med den plagede mand, hvis her resæde er brændt, og han er selv blevet blind under bran den.

Historien er fortalt fra dette lykkelige slutpunkt, så vi som læsere hele tiden for nemmer, at dette nok skal en de godt, vi ved bare ikke hvordan. Det er ganske spændende at følge handlin gens uhyggelige orkestrering af personernes følelser. Der høres skrig, lynet slår ned i træer, rågerne flyver larmen de, råb i natten høres mange umulige mil væk og så videre som normalt i den gotiske genre. Men ellers er der også en næsten rationel redegørel se for en ung piges bevidst hed anno 1845. Hvordan hen des følelser vokser for den grimme, hårde og noget æl dre mand, og senere hvordan hun kæmper for at forstå, hvorfor hun ikke elsker mis sionæren. Da hun endelig mod slutningen når frem til sin elskede blinde mr. Ro chester, ser hun ham uden for huset således: (hans ud tryk, red.) ”var så fortvivlet

Er Kristendommen blot et valg?

Hans Joas

Tro som option Kristendommens fremtidsmuligheder

og ulykkeligt – det mindede mig om et lænket vildt dyr el ler en rovfugl i bur, farligt at nærme sig i dets dybe kval. Den fangne ørn, hvis gule øj ne grusomt var stukket ud, mindede om denne blindede Samson”. Her hører vi med vores mo derne ører klicheerne stimle sammen (lænket dyr, rovfugl i bur, øjne stukket ud), men som gengivelse af Janes tan kegang opnår de en mærkelig ægthed. Så når Jane til sidst udtaler: ”Jeg er min hus bonds hele liv og han mit. In gen kvinde har nogensinde stået sin mand nærmere end jeg. Aldrig været kød af hans kød så tæt og fuldt, som jeg har været” – ja, så tror man næsten på hende og begyn der at overveje, om der fand tes et andet slags kød end det moderne, et andet menne skeligt kød omkring 1845? Det kød, som holdt victori anerne levende, og som stille og skjult af og til tilfredsstil lede dem på sin måde. Bo Hakon Jørgensen kultur@k.dk

1 Charlotte Brontë levede fra 1816 til 1855. Hun var den ældste af Brontë-søstrene, og ”Jane Eyre” er hendes mest kendte roman. –Foto: Scanpix.

12. og 13. marts 2016

Gå ikke glip af Krimimessen – dét ville være en forbrydelse

44 Oversat Litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Klassikersucces forlænges med 55 års forsinkelse Harper Lees ”Sæt en vagtpost ud” er en overrumplende gave som tilføjelse til klassikeren ”Dræb ikke en sangfugl”

anmeldelse Harper Lee: Sæt en vagtpost ud. Oversat af Karen Fastrup. 304 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. 89-årige Harper Lee havde indtil juli i år kun udgivet en roman. Til gengæld har denne roman sat sig i amerikanske hjerter og berørt læsere i hele verden. ”Dræb ikke en sangfugl” er solgt i over 30 millioner eksemplarer og læses stadig i dag i engelskfaget i USA og mange andre steder som en moderne klassiker om race og retfærdighed i Sydstaterne. I juli udkom den på samme tid litterære forløber og indholdsmæssige efterfølger ”Sæt en vagtpost ud”, som punkterer heltebilledet af Atticus Finch, men følger hans stille diktum om altid at forsøge at forstå den andens synspunkt. Romanen blev frigivet synkront i flere lande på udgivelsesdagen, selvom enkelte amerikanske og britiske aviser havde fået lækket den nogle dage før. Og den nye roman vil uden tvivl ændre receptionen af klassikeren, fordi den forandrer billedet af hovedpersonerne og fremstiller særligt Atticus Finchs for-

svar for sorte langt mere mudret og iblandet sydstatsracisme. Oprindelig skrev Harper Lee først ”Sæt en vagtpost ud”, men blev af forlaget opfordret til at tage barndomserindringerne ud og skrive en selvstændig roman med udgangspunkt i disse. Det blev til den Pulitzer-prisvindende fortælling om pigen Scout, hendes storebror, Jem, faderen Atticus og den sorte hushjælp Calpurnia, hvor faderen som sagfører forgæves kæmper for den unge sorte mand Tom Robinson, der er uretfærdigt anklaget for voldtægt af en hvid kvinde i 1930’ernes sydstatsby Maycomb. Atticus står elskeligt stærkt som den, der i retssalen giver en national lektion i retfærdighed for det enkelte individ, uanset hudfarve. Han udgør også Scout og Jems moralske rettesnor – de forguder ham.

”Sæt en vagtpost ud” foregår knap 20 år senere, hvor Jean Louise, som Scout hedder, ankommer på ferie til sin barndomsby i Alabama med toget fra New York. Romanen følger hendes første fire dage i Maycomb, hvor der vendes op og ned på hendes billede af dem, hun elsker. Der fortælles i samme stil med mange replikker, men

0 Harper Lee fik Pulitzerprisen for sin roman ”Dræb ikke en sangfugl”. Nu er efterfølgeren, som oprindelig er den roman, Harper Lee først skrev, udkommet. – Foto: Scanpix.

romanen er fortalt i tredjeperson. Stadig er det dog Jean Louise, der følges, og som i ”Dræb ikke en sangfugl” reagerer hun stadig følelsesmæssigt og uregerligt i forhold til tidens ideal om en rigtig dame. Hendes 72-årige far bor sammen med sin stramme søster Alexandra, der får mere plads i denne roman, ligesom hans bror, onkel Jack, spiller en større rolle. Jean Louises bror, Jem, er død to

år forinden af pludselige hjerteproblemer. Som delvis voksenerstatning for ham optræder nu hans barndomsven Henry Clinton, der siden teenageårene har gjort kur til Jean Louise. Romanens overskrift er et citat fra Esajas’ Bog, kapitel enogtyve, hvor vagtposten skal sættes ud for at melde, hvad han ser. Selv tror Jean Louise ikke sine egne øjne, da hun i barndomshjemmet opdager en pamflet med en

sort mand på forsiden, der er afbildet som menneskeæder. Hendes far, viser det sig, er med i bestyrelsen for den lokale afdeling af Citizens’ Council, der blev grundlagt i 1954 og kæmpede for et raceopdelt USA. ”Vil du have sorte i læssevis i vores skoler og kirker og teatre? Vil du have dem i vores verden?”, spørger Atticus, da han bliver konfronteret med det, Jean Louise ser og i øvrigt hører i byen. Selv har hun altid kun følt sig hjemme i Maycomb, nu føler hun sig som ”en fremmed til et cocktailparty” og forrådt af dem, hun elsker. Selv den gamle, nu pensionerede Calpurnia kigger på hende som hvid, ikke som individ. I virkeligheden er hun måske blot ved at blive voksen og selv lære at være en vagtpost, at se sine omgivelser med åbne øjne, selvom hun, som det fremhæves flere gange, er født farveblind. I ”Dræb ikke en sangfugl” har Scout mange samtaler med Atticus for at forstå den manglende retfærdighed i retssagen mod Tom Robinson og det drab på en sangfugl, på uskylden, som foregår. I ”Sæt en vagtpost ud” har hun mange samtaler med især sin onkel for nu at forstå netop Atticus og sig selv som en anden end ham. ”Du har en tendens til ikke

at give albuerum til folks idéer i dit hoved,” slynger onklen i hovedet på hende. Den personlige udvikling hos den voksne Scout, det at lære at forstå, hvad der kan ligge bag andres udsagn og handlinger, selvom de er usympatiske og racistiske, udgør hovedfortællingen i denne verdenslitterære nyhed fra Harper Lee, som derved er et afgørende vægtigt og komplementerende bidrag til ”Dræb ikke en sangfugl”. Man kan spørge, hvorfor Jean Louise først ser sine omgivelser netop nu og derved også gør Atticus mere menneskelig, mere kompleks. Der gives ikke et svar, men på sin vis kommer Harper Lee i denne nye roman mere rundt om sine hovedpersoner, ligesom hun trækker mere amerikansk historie ind. Forskellige bud på årsager til holdninger i Sydstaterne og på forholdet mellem sorte og hvide og deres repræsentative organiseringer i midten af det 20. århundrede optræder. Selvom ”Sæt en vagtpost ud” ikke ville stå prægnant uden Harper Lees klassiker, så er det en overrumplende gave at få denne tilføjelse til ”Dræb ikke en sangfugl”, der samtidig også for altid vil ændre receptionen af dette værk. Kristine Kabel

kultur@k.dk

Harper Lee overrasker kritikere Amerikanske anmeldere har blandede følelser for Harper Lees sensationelle nye roman Sidsel Nyholm skriver fra USA nyholm@k.dk

Årets største romanudgivelse i USA, Harper Lees ”Go Set A Watchman” (”Sæt en vagtpost ud”), fik en noget blandet modtagelse, da den ramte de amerikanske boghandler i sommer, og kritikernes dom over det med spænding ventede værk var blandet. Sydstatsromanen er skrevet for 60 år siden af den i dag 89-årige Harper Lee, inden hun forfattede sin eneste anden roman, den prisvindende klassiker ”To Kill a Mockingbird” (”Dræb ikke en sangfugl”, 1960). Manuskriptet til ”Sæt en vagtpost ud” blev aldrig udgivet og blev glemt,

indtil det for nylig blev fundet af forfatterens mangeårige sagfører. Den ”nye” roman er takket være den store opmærksomhed, som omgærdede udgivelsen, blevet en salgssucces, men flere toneangivende litteraturkritikere giver den en lunken modtagelse. I avisen Los Angeles Times skrev kritikeren David L. Ulin, at bogen er ”mest interessant som et litterært artefakt”. ”’Sæt en vagtpost ud’ er et begynderforsøg, og den falder fra hinanden i sin anden halvdel,” konstaterer David L. Ulin. Handlingen i ”Sæt en vagtpost ud” foregår i 1950’erne, cirka 20 år efter ”Dræb ikke en sangfugl”, og kredser om

de samme figurer, Jean Louise ”Spejder” Finch og hendes sagførerfar, Atticus Finch. Flere amerikanske kritikere hæftede sig særligt ved det overraskende – og for mange læsere chokerende – sindelagsskifte, som i ”Sæt en vagtpost ud” er overgået Atticus Finch. Den tidligere så retskafne og progressive sagfører, der i ”Dræb ikke en sangfugl” forsvarede en voldtægtsanklaget sort mand og blev en litterær helt for generationer af læsere, er nu blevet racist. ”Sæt en vagtpost ud” vil helt fra første kapitel gøre læserne ”modløse”, beklager kritikeren Daniel D’Addario i ugemagasinet Time. ”Atticus har, mere end no-

WW Den ’nye’

roman er takket være den store opmærksomhed, som omgærdede udgivelsen, blevet en salgssucces, men flere toneangivende litteraturkritikere giver den en lunken modtagelse.

gen anden figur, stået for retfærdighed og retsind i den amerikanske forestillingsverden. Og nu afsløres han som snæversynet? Måske særligt i en tid, hvor bekymringer over den tilsyneladende manglende retfærdighed i raceprægede sager vokser, synes det på en eller anden måde at være for meget. Vi har behov for vores helte i fiktionen, om ikke andet,” skriver han. I avisen The Washington Post vælger anmelderen Natasha Trethewey en anden, mere positiv tilgang til Atticus Finchs indre forvandling. ”Et væsentligt aspekt af denne roman er, at den beder os om at se Atticus ikke blot som en helt, en gud, men som en mand af kød og blod

med fejl og moralske svigt, der gør os i stand til at betragte os selv med alle vores kompleksiteter og modsætninger,” skriver hun. Også avisen The Guardian er mere imponeret af romanen og dens handling. Den ”rykker ved det fastsatte syn på både en forfatter og hendes roman”, skriver kritikeren Mark Lawson. ”Og medmindre en anden overraskelse ligger og venter et sted i hendes arkiver, intensiverer dennne publikation ærgrelsen over, at Harper Lee udgav så lidt,” fremfører han.

LOLA JENSEN ”PAS PÅ FAMILIEN”

KLAUS WIVEL ”DEN SIDSTE NADVER”

MATTIAS STØLEN DUE ”PAS PÅ PARFORHOLDET”

SØRINE GOTFREDSEN ”LØFT BLIKKET”

TORBEN OG BENTE BRAMMING ”BRORSON”

JENS SMÆRUP HENRIK GADE SØRENSEN JENSEN ”GENNEM DEN KULSORTE SKY” ”D.G. MONRAD”

XINXIN REN GUDBJÖRNSSON ”FIND MOTIVATIONEN”

BIRGITTE STOKLUND LARSEN ”PARADISSKYGGEN”

SAMUEL RACHLIN CARSTEN BREENGAARD ”GUD I KLEMME”

LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN ”BEDSTE GREVINDE”

HENRIK WIVEL ”SKYGGELIV” ROBERT DAM NASER KHADER ”AFHOPPEREN” PER STIG MØLLER ”BEKENDELSER FRA EN KULTURKRISTEN MUSLIM” ”ALDRIG SKAL DANMARK DØ”

MATTHIAS BJØRNLUND ”PÅ HERRENS MARK”

Kristeligt Dagblads Forlag inviterer til bogfest

Klip programmet ud og medbring det på BogForum.

Mød vore forfattere på forlagets scene til BogForum i Bella Center 6.-8. november

Stand & scene :

C2-029 / 030 Fredag 12:30 Bliv klogere på Scientology, når Robert Dam fortæller om sine 20 år i sekten til journalist Tobias Johansen.

Lørdag

Søndag

10:30 Start dagen med morgensang! Forfatterne Birgitte Stoklund Larsen, Bente og Torben Bramming slår tonen an med et udvalg af de smukkeste salmer af Grundtvig og Brorson.

10:30 Fordyb dig i et eventyrligt univers, når skuespiller Ellen Hillingsø læser højt af H.C. Andersens eventyr ”Grantræet”. Arrangementet er både for voksne og børn.

11:00 Hør museumsinspektør Bente Bramming og generalsekretær for Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen tale om Grundtvigs og Brorsons betydning for den danske salmeskat med udgangspunkt i aktuelle bogudgivelser. Journalist Bjørg Tulinius er ordstyrer.

11:00 Pas på parforholdet – før det går galt! Psykolog Mattias Stølen Due taler med journalist Joanna Vallentin om, hvordan vi passer bedst på hinanden igennem kommunikation og samvær.

12:30 Mit livs trosøjeblik. Journalist Else Marie Nygaard interviewer Özlem Cekic om hendes forhold til tro, livets små mirakler og alt det forunderlige. 13:00 Hør kritikerne og forfatterne Bjørn Bredal og Henrik Wivel i samtale om at leve med litteratur. Kulturredaktør Michael Bach Henriksen er ordstyrer. 13:30 Oversætterparret Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad taler om den store østrigske forfatter Stefan Zweig, hvis biografi om Erasmus af Rotterdam netop er udkommet. Kulturredaktør Michael Bach Henriksen er ordstyrer.

12:30 Matthias Bjørnlund, forfatteren til ”Det Armenske Folkedrab” og senest ”På herrens mark”, taler med redaktør Anders Ellebæk Madsen om nødhjælp, mission og kvindekamp under det armenske folkedrab. 13:00 Lisbeth Smedegaard Andersen, forfatter til ”Bedste Grevinde” bliver interviewet af Lotte Kirkeby Hansen om Henriette Danneskiold-Samsøes utrolige liv som grevinde af Gisselfeld og senere grundlægger af Holmegaard Glasværk. 13:30 Gud i klemme. Teolog og forfatter Carsten Breengaard interviewes af redaktør Jakob Holm om gudløse præster og Vorherres almægtighed.

14:00 Mit livs øjeblik. Hør Knud Romer og Iben Thranholm fortælle om en skelsættende episode, der ændrede deres liv. Forfatter og journalist Daniel Øhrstrøm er ordstyrer.

15:00 Sørine Gotfredsen, teolog, samfundsrevser og forfatter af ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” taler med journalist Else Marie Nygaard om narcissismens dobbelthed i vor tid.

14:00 En af tidens vigtigste kommentatorer, den udgivelsesaktuelle forfatter Sørine Gotfredsen og Knud Romer diskuterer narcissismens kraft og faldgruber i vor tid.

15:00 Per Stig Møller interviewer udgivelsesaktuelle Henrik Gade Jensen om Grundlovens fader og en af historiens mest omdiskuterede skikkelser: Ditlev Gothard Monrad.

16:00 Journalist og forfatter Samuel Rachlin i samtale med redaktionschef Jeppe Duvå om sporene fra Stalin og Den Kolde Krig til Putin og Rusland i dag.

15:00 Hele Danmarks familievejleder Lola Jensen fortæller om sin nye bog, ”Pas på familien”, der omhandler skilsmisse fra A-Z til journalist Joanna Vallentin. Efterfølgende besvarer Lola spørgsmål fra publikum.

15:30 Aldrig skal Danmark dø! I samtale med journalist Johannes Henriksen fortæller Per Stig Møller om Kaj Munk, hans journalistik, lyrik, censuren og besættelsestiden.

17:30 Klaus Wivel, forfatter af ”Den sidste nadver”, og Naser Khader, ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”, taler om forfølgelse af kristne arabere i Mellemøsten. Chefredaktør Erik Bjerager er ordstyrer.

16:00 Forfatterne Jens Smærup Sørensen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om at skrive skønlitteratur ud fra Bibelens påsketekster. Journalist Kristian Ditlev Jensen er ordstyrer.

13:00 Kinesisk førstehjælp til udmattede danskere. Forfatter Xinxin Ren Gudbjörnsson fortæller om motivation til journalist Lars Henriksen.

Se mere på WWW.K.DK/FORLAG

KRISTELIGT DAGBL ADS FORL AG

46 Krimier

Kristeligt Dagblad Lørdag 31. oktober 2015

Krimi fra de baskiske skove bringer fornyelse til genren Spanske Dolores Redondo er aktuel med bind to i sin trilogi med kommissær Amaia Salazar, der løser mordmysterier i Baztán-dalen i den nordvestlige del af Baskerlandeta

bog Dolores Redondo: De glemte børn. Forlaget Hr. Ferdinand.Oversat af Kirsten A. Nielsen. 591 sider. 300 kroner. I Baztán-dalen i Pyrenæerne i Baskerlandet i det nordlige Spanien har kvinderne gennem generationer begravet deres udøbte børn i jorden under tagudhænget på deres hus. På den måde kunne de stakkels små sjæle bevare tilknytningen til hjemmet og familien, for udøbte, der for eksempel var døde ved fødslen eller som tidligt led vuggedøden, kunne ikke begraves i indviet jord. Viden om denne skik er gået i arv gennem generationer. Ingen taler om det, men de lokale i Baztán-dalen ved, at det var sådan, man gjorde. Så da en lokal kirke i landsbyen Elizondo profaneres på det skammeligste og gamle knogler fra småbørn efterlades i kirken, så ved stjernekommissæren Amaia Salazar fra den største by i området, Pamplona, at hun skal lede efter en synder med rødder i Baztán-dalen, hvor hun og hendes familie selv stammer fra. Da hun senere erfarer, at nogle af knoglerne har dna-sammenfald med hende selv og hendes familie, ved hun, at sagen er personlig. Hvilket bekræftes af, at der er gravet knogler op fra smågrave tæt ved hendes bedsteforældres gamle hus, der længe har stået tomt.

Spanske Dolores Redondo tager med krimien ”De glemte børn” endnu en gang læseren med på en spændende og fascinerende rejse til den mere ukendte del af Baskerlandet i den nordvestlige del tæt på den franske

grænse. Et skovfyldt og sagnfyldt område, hvor det mytiske og folkloren trives den dag i dag. ”De glemte børn” er nummer to i en trilogi, der blev indledt med ”Den usynlige vogter”, hvor læserne blandt andet blev introduceret til basajaun, skovens herre, de mytiske væsener, der bor i de kæmpe skove, og som kommunikerer med høje fløjt. I begge bøger er Amaia Salazar hovedpersonen. Hendes historie med en tragisk opvækst i landsbyen Eli zondo præger hendes måde at tænke og arbejde på. Hendes intuition og hendes føling for både det mytiske og det mystiske er veludviklet, og således er hun en af de få, der faktisk har stiftet bekendtskab med en af skovens herskere, og selvom disse væsener, som så meget andet folklore i bogen, hører til i den mytiske verden, så formår Dolores Redondo på fremragende vis at indflette folkloren i virkeligheden i vores verden af i dag i sine historier fra den lille baskiske landsby og omegn. I ”De glemte børn” starter det hele med hærværket mod en lokal kirke i dalen, men kommissær Amaia Salazar kommer hurtigt på sporet af en langt mere omfattende og kompliceret sag. En række mænd har uafhængigt af hinanden myrdet deres hustru/kæreste eller samlever, og efter at have erkendt mordet har de begået selvmord. Det virker, som om der sidder en ”dukkefører” et eller andet sted og trækker i diverse tråde, der først udløser et mord og derefter et selvmord. Der er andre spor og fællestræk: For eksempel stammer de myrdede kvinder fra den navnkundige Baztán-

WW Dolores Redondo

bringer fornyelse til genren med sin fascinerende blanding af moderne liv og folkloristiske, mytiske indslag, der virkelig er med til at gøre denne krimi til noget andet og mere interessant end de mere almindelige mainstreamkrimier, som vi overøses med.

dal, hvor kommissærens søster og tante stadig bor. Oveni viser det sig så, at Salazar er personligt involveret. Hendes egen mor, der var årsagen til, at hun selv som lille pige måtte flytte hjemmefra og derfor voksede op i tantens hus, er i dag indlagt på et af de mest sikrede psykiatriske hospitaler i Spanien. Da hun forsøger at myrde en plejer – helt tydeligt efter at have fået hjælp udefra – flyttes hun til et andet højsikret sted, et psykiatrisk hospital, der drives af Opus Dei. Her kommer hun under kyndig behandling af nogle af den katolske kirkes psykiatere, der især interesserer sig for tilfælde, der kun kan kategoriseres som mennesker besat af den rene ondskab, og derfor indvilger man i at tage sig af Salazars mor. Da hun imidlertid flygter herfra og sætter kursen mod Elizondo, ved kommissær Salazar, at det ikke længere er hendes eget liv, der er på spil – i hendes barndom forsøgte den sindssyge mor flere gange at slå hende ihjel – men hendes lille søn.

”De glemte børn” er spændende læsning af den slags, man næsten ikke kan få læst hurtigt nok. Dolores Redondo bringer fornyelse til genren med sin fascinerende blanding af moderne liv og folkloristiske, mytiske indslag, der virkelig er med til at gøre denne krimi til noget andet og mere interessant end de mere almindelige mainstreamkrimier, som vi overøses med. Baztán-trilogien kaldes Dolores Redondos værk –heldigvis er der en tilbage, og den er der grund til at glæde sig til. Mie Petersen mie@k.dk

Når korruptionen rammer domstolen Den boksende forsvarsadvokat fra det sydlige Italien er tilbage i den fjerde atmosfærefyldte krimi af Gianrico Carofiglio

bog Gianrico Carofiglio: På kanten af sandheden. Hr. Ferdinand. 320 sider. 300 kroner. Gianrico Carofiglios bøger om advokaten og antihelten Guido Guerrieri er mere italiensk end et stykke pizza. De atmosfærefyldte og stemningsmættede beskrivelser af landskaber, by- og gadeliv og mennesker – og ikke mindst det italienske retssystem – fungerer så godt, at man nogle gange føler sig hensat til en udendørs café i den syditalienske by Bari, hvor forsvarsadvokat Guido

Guerrieri tit tager sig en kop kaffe på en café i pauserne på vej fra retten i byen til sit kontor. Advokat Guido er ikke nogen helt almindelig forsvarsadvokat. I ”På kanten af sandheden”, som er den fjerde i serien på dansk, befinder Guido sig i en midtvejskrise. Han har lige været igennem en undersøgelse hos lægen, der først viste grund til alvorlig bekymring, og siden, da blodprøverne blev tjekket endnu en gang, viste det modsatte, og denne oplevelse har givet anledning til intens refleksion over livet. Disse refleksioner foregår ofte netop på en café, eller – noget mere

utraditionelt – når Guido tager boksehandskerne på og slår løs på sandsækken eller en sparringspartner i den lokale bokseklub.

Guido er en retskaffen advokat. Der er grænser for, hvilke sager han vil beskæftige sig med. Ikke fordi han nærer de store illusioner om sine klienter; som regel antager han, at de fleste er skyldige i det, de er sigtet for, men en dag bliver han kontaktet af en af de lokale dommere, en tidligere studiekammerat. Dommeren har det bedste ry i en verden, hvor korruption er mere almindelig end sjælden. Nu har dommeren

erfaret, at en særlig politimyndighed, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har ham i søgelyset for at have modtaget bestikkelse, og han har brug for hjælp. Guido siger ja til at tage dommerens sag, overbevist, som han er, over, at er der en dommer i Bari, der ikke har modtaget eller modtager korruption, så er det hans tidligere studiekammerat. Han får hjælp til sin undersøgelse af den tidligere journalist Annapaola Doria, der nu arbejder som privatdetektiv og har en forunderlige evne til ad de mest snirklede veje at støve hemmelige oplysninger op.

Det mærkes tydeligt, at forfatteren har en stor viden om organiseret kriminalitet og korruption – og det italienske retsvæsen. Det skyldes selvfølgelig, at Gianrico Carofiglio, inden han begyndte at skrive, selv arbejdede som anklager med speciale i efterforskning af organiseret kriminalitet. I hvert fald virker historien troværdig som taget ud af hverdagen. Den er spændende uden at være blodig, og Guido er en mand, man undervejs kommer til at holde mere og mere af. mie petersen mie@k.dk

Kort nyt om krimier af mie petersen

På sporet af sektens hemmeligheder

Michael Katz Krefeld: Sekten. 366 sider. 299 kroner. ”Sekten” er Michael Katz Krefelds tredje selvstændige krimi med privatopdageren Ravn. I ”Sekten” hyres Ravn af den magtfulde direktør Ferdinand Mesmer til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der har grundlagt den nu skandaleramte sekt Guds udvalgte. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene i sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i far og søns fælles fortid. En hemmelighed, der skal vise sig at få katastrofale følger.

Uhyggeligt møde med fortiden Emelie Schepp: Hvide spor. Politikens Forlag. 384 sider. 250 kroner. En vinternat holder et eksprestog på vej til København fra Stockholm på Norrköping Station. En chokeret togfører har fundet en død kvinde på togets toilet. Den dygtige og velansete Jana Berzelius bliver anklager i sagen, og allerede da de første spor dukker op, ved hun, at hun er indhentet af fortiden. Sporene peger i retning af en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet for at bygge op. For at beskytte sig selv må hun derfor sørge for at være et skridt foran politiet. ”Hvide spor” er andet bind i Emelie Schepps serie om anklageren Jan Berzelius og efterforskningsduoen Henrik Levin og Mia Bolander.

Hævnens time i amishland Linda Castillo: Døden venter. Forlaget Hr. Ferdinand. 358 sider. 300 kroner. Amerikanske Linda Castillo er som regel garant for en spændende tur i amishland. Det er også tilfældet i ”Døden venter”, som er den sjette krimi med den tidligere amishpige, nu politichef Kate Burkholder i hovedrollen. I ”Døden venter” skal et gammelt regnskab gøres op. En ung amishhustru og mor blev for mere end 25 år siden bortført fra hjemmet af en gruppe ukendte mænd. Hun er ikke set siden. Hendes mand blev skudt, og tre børn omkom i flammerne, da huset brændte ned. Kun et barn overlevede. Nu myrdes pludselig nogle af den lille Ohiobys fremtrædende borgere. Kate Burkholder kommer på sporet af den uhyggelige sag i fortiden og får hurtigt en mistænke om, at der er en sammenhæng mellem dengang og de mord, der finder sted i dag. Men hvem kan det være, der så mange år efter hævner sig på fortidens syndere? Castillo har skrevet endnu en spændende amishhistorie.

NYHED

Vidste du, at Kong Salomo er en Chardon eller at Vorherres yndlingssmåkager er „jy

DeT DAGLiGe BrØD kager“?

Bogens 12 essays byder på flere sjove, an ledes og vidt forskellige møder mellem m ogSalomo tro, mellem og nydelse, mellem Vidste du, at Kong er en næring Chardonnay,

og spiritualitet, er mellem eller at Vorherresvin yndlingssmåkager „jyde-brød og krop. Teksterne kommer godt rundt i gastronom kager“?

– fra klosterbryg og vin over havregrød og tilsjove, påskelam, bøffer og friste Bogens 12 essayspølsemadder byder på flere anderledes og vidt forskellige møder mellem mad æbleretter.

og tro, mellem næring og nydelse, mellem Vi mellem kender det brød fra Bibelens Fa vin og spiritualitet, brøddaglige og krop.

vor, som er den bøn, Jesus lærer disciplen Teksterne kommer godt rundt i gastronomien at bede. De havregrød skulle bedeog den ofte, og derfor – fra klosterbryg og vin over pølsemadder til påskelam, bøffer fristende den i sig selv detog daglige, åndelige brød. M æbleretter. det daglige brød er også det faktiske brød

uden mad og drikke duer helten ikke. Og gælder os fra alle,Bibelens når vi bakser Vi kender det daglige brød Fader-med vores hv dag Jesus og den daglige trummerum. Der må k vor, som er den bøn, lærer disciplene til.den Vi skal nogeter at stå imod me at bede. De skullerier bede ofte,have og derfor

den i sig selv det daglige, åndelige brød. Men så ma det daglige brød er også det faktiske brød, opskrifter, for I bogen findes en række

selvduer kan helten gå i køkkenet gøre forfatterne uden mad og drikke ikke. Ogogdet kunsten efter. Fotograf Søren Rønholt stå gælder os alle, når vi bakser med vores hverdag og den daglige trummerum. Der smukke må kalo-fotos. bag bogens mange, rier til. Vi skal have noget at stå imod med. Det daglige brød har essays og opskrifter

I bogen findes enBenny rækkeAndersen, opskrifter, Carsten så man Berthelsen, Sørine Poul Joachim Stender selv kan gå i køkkenet ogGotfredsen, gøre forfatterne kunsten efter. Fotograf Søren Rønholt står Dan Jørgensen, Jørgen Leth, Pia Kjærsga bag bogens mange, smukke fotos. Hella Joof, Nana Wad, Mikael Bertelsen, Christian Bitz og Kristian Ditlev Jensen. Det daglige brød har essays og opskrifter af: Benny Andersen, Carsten Berthelsen, Sørine Gotfredsen, Poul Joachim Stender, Dan Jørgensen, Jørgen Leth, Pia Kjærsgaard, Mikael Bertelsen, Hella Joof, Nana Wad, Christian Bitz og Kristian Ditlev Jensen.

NYHED

MyLDreBiBeLen DDB_COVER_final.indd 1 1

MyldreBibelen er en stor og farverig billedbibel DDB_COVER_final.indd for de 0-7 årige. Gå på opdagelse i Esben Hanefelt Kristensens smukke og detaljerige illustrationer og løs opgaverne! Kr. 199,95

Det daglige brød er en appetitvækkende essaysamling om mad og tro. Redigeret af Kristian Ditlev Jensen og med bidrag fra blandt andre Benny Andersen, Hella Joof, Jørgen Leth og Christian Bitz. Kr. 349,95

DDB_COVER_final.indd 1

Køb bøgerne hos din boghandler eller via www.bibelselskabet.dk

RØD

pølsemadder til påskelam, bøffer og fristende æbleretter.

Vi kender det daglige brød fra Bibelens Faderat bede. De skulle bede den ofte, og derfor er

Mød Bibelen på BogForum

den i sig selv det daglige, åndelige brød. Men det daglige brød er også det faktiske brød, for ALLE DA GE! uden mad og drikke duer helten ikke. Og det Kom forbi og h ør,

hvorda

Redigeret af Kristian Ditlev Jensen

vor, som er den bøn, Jesus lærer disciplene

n du ka gælder os alle, når vi bakser med vores hvern vinde Studieb ibelen, MyldreB en d Vin e ller Lyd dag og den daglige trummerum. Der må kaloibelen spor fra Bibelen antisk weekend rom Vinder . en træ rier til. Vi skal have grati noget at stå imod med. kk s magasin

Bibelselskabet på stand C1-005 i Bella Center og på Madscenen. I bogen findes en række opskrifter, så man Den 6.-8. november 2015 selv kan gå i køkkenet og gøre forfatterne Tilmeld dig og nyhedsbrev og vær med i lodtrækningen. Vinderen trækkes søndag d. 8. november

es dagli gt 0

kl. 18.0

kunsten efter. Fotograf Søren Rønholt står

Fredag den 6. noveMBer

bag bogens mange, smukke fotos.

Lørdag den 7. noveMBer

Søndag den 8. noveMBer

Det daglige brød har essays og opskrifter af:

Ny salmebog! Hvorfor? Kl. 11:00 Biskop Peter SkovJakobsen interviewer pastor Ea Dal fra redaktionen af ny dansk-tysk salmebog.

Lydspor fra Bibelen Kl. 12:30 Per Vers interviewes af Henrik Marstal om sin fortolkning af Kain og Abel-fortællingen fra cd’en Lydspor fra Bibelen Bibelen.

Benny Andersen, Carsten Berthelsen, Hvad er det Sørine Gotfredsen, Poul Joachim Stender, daglige brødJørgen Leth, Pia Kjærsgaard, Dan Jørgensen, for Kristian Mikael Bertelsen, Hella Joof, Nana Wad, Christian Bitz og Kristian Ditlev Jensen. Ditlev Jensen?

Kl. 12:30 Forfatteren i samtale i anledning af udgivelsen Det daglige brød.

Kom og tegn! Kl. 10:30 Kunstneren bag MyldreBibelen, Esben Hanefelt Kristensen, maler, mens han interviewes af Birgitte Stoklund Larsen. Børn kan tegne med!

Hvilken vin var Moses? Og Jesus? Kl. 14:00 Sommelier Nana Wad giver DDB_COVER_final.indd 1 personer fra Bibelen druenavne i samtale med forfatter Martin Kongstad i forbindelse med nyheden Det daglige brød.

Småkager og smørrebrød Kl. 14:30 MADScENEN: Kristian Ditlev Jensen og Hella Joof bager Vorherres yndlingssmåkager og laver smørrebrød.

Vidste du, a eller at Vorh kager“?

Kunst og Tro Kl. 14:00 Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt i samtale med Lisbeth Smedegaard Andersen.

Peter Madsen fortæller og signerer Kl. 16:00 Tegner Peter Madsen fortæller om sin gendigtning af H.c. Andersens hjertegribende Historien om en mor.

Studiebibelen bogforårets vigtigste udgivelse? Kl. 11:30 Litteraturredaktør Søren Kassebeer interviewer redaktionen bag det nye standardværk Studiebibelen.

Hvilken vin var Moses? Og Jesus? Kl. 16:00 Kom og hør sommelier Nana Wad karakterisere Bibelens hovedpersoner som forskellige vine og få en smagsprøve!

Læs mere på www.bibelselskabet.dk/bogforum eller ring på tlf. 3393 7744

Bogens 12 e ledes og vid og tro, mell vin og spirit Teksterne k – fra kloster pølsemadde æbleretter.

Vi kender d vor, som er at bede. De den i sig sel det daglige uden mad o gælder os a dag og den d rier til. Vi sk

I bogen find selv kan gå kunsten eft bag bogens

Det daglige Benny And Sørine Gotf Dan Jørgen Mikael Bert Christian B