Bøger2018

Bøger2018 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 20. OKTOBER 2018 F OTO : L E I F T U X E N

0 Peter Høeg. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

0 Mathilde Walter Clark.

– Foto: Iben Gad.

”Man er deltager i et lille skabelsesmirakel, når man skriver en bog,” siger Peter Høeg, der er aktuel med ny roman.

Side 8

Mathilde Walter Clark har skrevet romanen ”Lone Star” om sin fraværende amerikanske far.

Side 4

Læs også

Læs også

• 6 stjerner. Tyske Daniel Kehlmann har skrevet en vægtig roman, der foregår i 1600-tallets Tyskland.

Side 34 og 35

• Ove Korsgaard er aktuel med ny bog om den danske præst og salmedigter N.F.S. Grundtvig.

Side 28

• Nyt værk med skagensmalerne Michael og Anna Anchers personlige breve åbner døren til datidens kunstnermiljø. Side 22

• Den ene er drabsmand. Den anden er præst. Deres venskab udfoldes i bogen ”Alle vil jo bare elskes”.

Side 44

”Jeg tror, at vi alle vil kunne finde historier i vores families fortid, som forekommer vilde, fordi de er blevet gemt,” siger Iben Mondrup, der er aktuel med romanen ”Vi er brødre”, som udspiller sig i Frederikshavn i årene efter Anden Verdenskrig.

Side 16 og 17

Otte markante kvinder fortæller om et kvindeliv med magt Fortællingen om ’Da kvinder tog magten’ er 40 års politisk historie og 40 års kvindeliv fortalt af stærke kvinder, som gik forrest, dengang det var svært – og som banede vejen for de kvinder, der kom efter.

GADS FORLAGS STAND: FREDAG 17.15 BELLA SCENE: SØNDAG 11.30

2 | Bøger2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Så læs da, Danmark! Årets bogsæson, der kulminerer i næste weekend med Bogforum i Bella Center i København, har ikke bare budt på mange bøger, men også mange læseværdige bøger

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

I bøgernes verden vil 2018 blive husket som det år, hvor Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt. For prisen er ellers blevet tildelt en eller flere forfattere hvert år siden 1901 med undtagelse af krigsårene 1918 og 1940-1943. At det ikke også skulle være sådan dette efterår, skyldes ikke en verdenskrig, men derimod en mere intern krig – den skandale, som har ramt og splittet Det Svenske Akademi, der uddeler Nobelprisen i litteratur, og som blandt andet handler om seksuelle krænkelser og nepotisme.

Gæt med i quizzen og vind bogpræmier 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Bogquiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 1. november klokken 13. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 3. november.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vinder hver en bogpræmie.

3 Første navn, vi trækker, præmieres med et gavekort på 500 kroner til Bog&idé. De næste to navne honoreres med to bøger fra Kristeligt Dagblads Forlag, Joakim Garffs ”Længslen er din gave – Søren Kierkegaards bønner” og Nanna Scheldes ”En ny rytme i livet – 16 modige fortællinger om overgangen fra arbejdsliv til pension”.

At aflysningen af Nobelprisen er noget af en begivenhed i bogverdenen, er ikke til at komme udenom, men man må alligevel håbe, at 2018 også vil blive husket for noget af al den litteratur, den aktuelle bogsæson har bragt med sig. For 2018 har ikke kun budt på ualmindeligt mange bogudgivelser. Den har også budt på ualmindeligt stærke bogudgivelser. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne præsentere læserne for tillægget ”Bøger2018”, hvor vi har samlet nogle af de bedste artikler, avisen har bragt om sæsonens bogudgivelser. Forhåbentlig vil artiklerne inspirere til at gå på opdagelse i sæsonens bøger.

På side 6 kan læseren komme i selskab med Jens Smærup Sørensens erindringer i udgivelsen ”Jens”, der på anmelderfronten har været en af sæsonens helt store højdespringere – den får nemlig hele

WWI historien vil 2018

måske gå over som et år, hvor Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt – men 2018 vil ikke gå over som et år uden belønningsværdig litteratur, tværtimod.

seks stjerner med på vejen af Kristeligt Dagblads anmelder.

På side 8 kan læseren møde forfatter Peter Høeg i et interview i anledning af hans efterårsudgivelse, romanen ”Gennem dine øjne”, der ifølge forfatteren selv måske også bliver den sidste udgivelse fra hans hånd. På side 16 fortæller Iben Mondrup i et interview om arbejdet med familiekrøniken ”Vi er brødre”, og på side 17 kan læseren finde svar på, hvorfor avisens anmelder har fundet samtlige seks anmelderstjerner frem til bogen.

Men det er nu ikke kun danske forfattere, der har udmærket sig denne bogsæson. Heldigvis er de danske læsere også blevet mødt med god oversat litteratur. Et eksempel på det er den amerikanske forfatter Richard Fords erindringsbog ”Mellem dem”, der anmeldes på side 32 i det-

te tillæg, hvor der heller ikke skortes på anmelderstjernerne.

Også forfatteren til 1600-tals-romanen ”Tyll”, tyske Daniel Kehlmann, der interviewes på side 34 og anmeldes på side 35 i bogtillægget, er her værd at nævne. Ja, hvis det stod til kulturminister Mette Bock (LA), skulle den tyske forfatter faktisk tildeles den nobelpris, der i år ikke uddeles. Det udtalte ministeren for nylig i en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor en række kulturpersoner blev bedt om at give deres bud på en 2018-nobelpristager.

Og så er vi tilbage, hvor denne kommentar tog sin begyndelse: I historien vil 2018 måske gå over som et år, hvor Nobelprisen i litteratur ikke blev uddelt – men 2018 vil ikke gå over som et år uden belønningsværdig litteratur, tværtimod. Tilbage er derfor kun at sige: Så læs da, J Danmark!

Quiz med om ”Bøger2018” 3 1. Hvad hedder Peter Høegs seneste bog?

3 6. I hvilken dansk by udspiller Iben Mondrups roman sig?

3 11. I hvor mange år var Martin de Lange missionær i Tyrkiet?

3 2. Hvor mange stjerner giver Kristeligt Dagblads anmelder ”Jens”?

3 7. Hvor gammel var Anna Ancher, da hun blev kæreste med Michael Ancher?

3 12. Hvilket dansk forlag har udgivet Antony Beevors ”Arnhem”?

3 3. Hvem er forfatter til ”Lone Star”?

3 8. Hvem har skrevet ”Grundtvig rundt”?

3 13. Hvem har skrevet ”Mellem dem”?

3 4. I hvilket årstal er Hella Joof født?

3 9. Hvilket land kommer Daniel Kehlmann fra?

3 14. Hvad hedder lærerinden i Delphine de Vigans ”De loyale”?

3 5. Hvem er forfatter Jesper Wung-Sungs største litterære helte?

3 10. I hvilket årstal er Edvard Hoem født?

3 15. Hvem har skrevet ”Alle vil jo bare elskes”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

MØD GYLDENDALS PÅ TRANEFORFATTERE SCENE 1 & 2 FREDAG ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN  CASPAR ERIC DORTHE NORS  HELLA JOOF  IBEN SANDAHL OG SARAH ZOBEL JONAS BONNIER  JØRGEN LETH OG JAKOB KRISTIAN SØRENSEN KIM FUPZ AAKESON  MALENE SØLVSTEN  TAREK HUSSEIN AHMED AKKARI OG LARS HVIDBERG  ANDERS LUNDT HANSEN  ANETTE HARBECH OLESEN  ANETTE SAMS  ANNE PRYTZ SCHALDEMOSE OG LARS HEDEBO OLSEN  ANNEMARIE MAI  BENEDIKTE ROSTBØLL  HANNE RICHARDT BECK  HARALD VOETMANN HEIDI SAHLGREEN  HENRIK BACH  KATRINE FRØKJÆR BAUNVIG  KLAUS AARSLEFF LARS OLSEN  LISBETH BECH POULSEN OG PETER WESTERMANN  LOUISE O'NEILL LYKKE FRIIS  MADS NØRGAARD OG ANNE CHRISTINE PERSSON  MARIANNE LARSEN NANNA STORR-HANSEN  NICOLAJ STOCHHOLM  NIELS BARFOED  NIELS BRUNSE OLE GRÜNBAUM  POUL GRINDER-HANSEN  RALF HEMMINGSEN OG JENS THOMSEN REIMAR TORKIL JUUL  SØREN RASMUSSEN  THOMAS TERNEY  TINA HORSTED

LØRDAG BENTE KLARLUND PEDERSEN  BIRTHE RØNN HORNBECH  C. J. TUDOR  HELLA JOOF  IBEN MONDRUP KATRINE MARIE GULDAGER  KIM LEINE  LISBETH ZORNIG ANDERSEN  LOTTE OG SØREN HAMMER  MAREN UTHAUG ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN  ANNE-SOPHIE LUNDING-SØRENSEN  ARNE HARDIS DORTHE CHAKRAVARTY  ERIK A. NIELSEN  ESBEN SCHJØRRING OG MICHAEL JANNERUP GAYLE FORMAN  GLENN CHRISTIAN  HANS JØRGEN NIELSEN OG STEFFEN ANDERSEN JENS SMÆRUP SØRENSEN  JOKUM ROHDE  KAREN FASTRUP  KARIN MØRCH  LARS SKINNEBACH  LASSE HORNE KJÆLDGAARD  LOTTE ANDERSEN OG AMALIE KESTLER MADAME NIELSEN  MIKKEL WOLD  MORTEN ALBÆK  OLGA RAVN  PERNILLE ABDEL DAYEM  PIA TAFDRUP  PIERRE COLLIGNON  RASMUS BREGNHØI OG SABINE LEMIRE SIMONA AHRNSTEDT  TERI TERRY

SØNDAG CAMILLA KJEMS  CHRISTIAN MØRK  ERLING JEPSEN EVA KJER HANSEN OG MORTEN FLINDT  GUN-BRITT ZELLER IDA JESSEN  MALENE RAVN  PER STIG MØLLER  RASMUS TANTHOLDT OG ANDREAS FUGL THØGERSEN  THEIS ØRNTOFT ANDERS FOGH JENSEN OG DENNIS NØRMARK  ANNA LIBAK  BIRGITTE ELLEMANN HÖEGH  CHARLES FOSTER  FRANCIS CARDENAU OG SVEND RASMUSSEN  FREDERIK STJERNFELT OG ANNE METTE LAURITZEN  HILDE ØSTBY OG YLVA ØSTBY  KNUD SØRENSEN KÅRE LAURING  LARS JOHANSSON  LASSE LAVRSEN  LILIAN MUNK RÖSING  LIV SEJRBO LIDEGAARD  MARTIN BREUM  NIELS PETER STILLING  OVE KORSGAARD  PERNILLE VERMUND OG ANDREAS KARKER  PETER ADOLPHSEN  PETER ELSASS  SIMON HOLM PEDERSEN  THOMAS LADEGAARD  THOMAS LARSEN OG PIA OLSEN DYHR  ULRIKKE FALCH OG SOFIE FRØYSAA  VIKTOR AXELSEN  VINCENT F. HENDRICKS OG CLAUS STRUE FREDERIKSEN

4 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

I faderens fravær

Mathilde Walter Clark 3 Født i 1970.

3 Dansk forfatter og klummeskribent.

Kandidat i filosofi fra RUC og New York University.

Har udgivet en række romaner og været redaktør på tidskriftet Den Blå Port.

Romanaktuelle Mathilde Walter Clark er langtfra den eneste forfatter, der har skrevet om et svært forhold til sin far.

Forfattere vil altid skrive om de forældre, der har formet dem, mener hun

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Når man skriver en erindringsroman, fortsætter den ofte efter at punktummet er sat. Sådan er det også for Mathilde Walter Clark, forfatter til romanen ”Lone Star”, der især handler om forholdet til hendes far. For denne sommer var hun med sin far på det, som den 83-årige fysikerfar kaldte ”sit sidste store eventyr” – en 14 dage lang rejse i USA, hvor faderen for første gang kørte sin voksne danske datter rundt i Vesttexas, hvor horisonten virker evig, og vejene er spredt som fjerne solsystemer fra hinanden. Lige sådan kører far og datter også rundt i Texas i anden del af Mathilde Walter Clarks roman, under overskriften ”Rejsebog”, for at følge i sporene på den amerikanske slægt. ”Det er lige sådan et forhold til min far, jeg drømte om hele min barndom. Jeg har egentlig altid følt mig elsket af ham, men nu har forholdet også bare fået fylde,” siger den danske forfatter.

Mathilde Walter Clarks far forelskede sig i hendes mor, mens han arbejdede på Niels Bohr Institutet. Og den gode kemi holdt ikke. Til sidst efterlod stjernefysikeren kun sit amerikanske efternavn til sin lille danske datter, som til gengæld voksede op uden en far i hverdagen, mens moderen blev ved med at bygge faderen op som en gud ”med rare øjne”. ”Jeg vil ikke sige, at jeg betragtede min far som Gud. Men da jeg var barn, føltes min far som en astronaut, der var på en vigtig mission i det ydre rum,” siger hun og tilføjer: ”Jeg tror derfor, at det var min mor, der udfyldte mit faderbillede. Og jeg har tænkt meget over, hvad det betyder, at man får sit billede af sin far gennem sin mor. Mine søskendes mor talte anderledes med mine søskende om vores far. Men min mor gav mig derimod et glansbillede af min far.”

Som en lille pige kendte Mathilde Walter Clark således alle historierne om geniet, der lærte sig selv at læse som treårig, om drengen, der sprang den ene klasse over efter den anden, inden han som ung studerende skrev sin ph.d.-afhandling på en måned. Og om stjernefysikeren, som selv Niels Bohrs barnebarn gerne ville imponere. Hun vid-

ste, han fandtes. Hun kunne bare ikke nå ham, bortset fra nogle sjældne besøg og postkort på tværs af Atlanterhavet, inden hun som otte-niårig opdagede, at faderen for længst havde stiftet en ny og stor familie i Texas.

Og da hun ville besøge ham som voksen, følte hun sig mest af alt som en trojansk hest, en uventet gave, som faderens nye familie helst var fri for. ”Sådan vidste jeg tidligt, at jeg en dag ville skrive en bog om min far,” siger hun og tilføjer, at det var den amerikanske forfatter Paul Austers bog om at miste sin far, ”The Invention of Solitude” (Opfindelsen af ensomhed), der gjorde det klart for Mathilde Walker Clark, at hun også ville skrive om sin far, inden han forsvandt helt. Auster frygtede, at mindet om hans i forvejen fraværende far ville forsvinde, hvis han ikke straks skrev om ham, efter at han fik opkaldet om faderens død.

Stærkest indtryk på Mathilde Walter Clark gjorde Austers beskrivelse af det svære i at tømme faderens hus og smide hans slips i skraldespanden, og Mathilde Walter Clark frygtede, at hun slet ikke ville blive inviteret med til at tømme sin fars hus, ja, hun frygtede faktisk mest af alt, at hun ikke engang ville blive ringet op, hvis faderen døde.

For hendes amerikanske fysikerfar var ikke kun en fraværende far. Det engelske ord ”distant father” dækkede bedre. Han var langt væk og havde boet på et helt andet kontinent, siden hun var spæd. Og da hendes stedfar døde hjemme i Danmark, begyndte hun pludselig at få mareridt om natten, hvor hun drømte, at det var den biologiske far, der døde. ”Jeg tror, at der skete en mytologisk ombytning, hvor jeg overførte hele min stedfars skæbne til min far. De sidste fem dage havde været forfærdelige for min stedfar på Frederiksberg Hospital, hvor jeg syntes, at han blev ladt i stikken af hospitalsvæsenet. Men der var en vis fred ved, at jeg var til stede, da han døde. Og jeg tænkte, at jeg også gerne ville være der, hvis min far døde,” siger Mathilde Walter Clark.

Med sit perifere forhold til sine amerikanske søskende i faderens nye familie frygtede hun, at ingen ville ringe til hende, hvis han døde: ”Da jeg spurgte ham over en mail, var det tydeligt, at der ikke var nogen plan, ud over at han ikke regnede med at dø. Og det tog trekvart år at få en aftale i

stand om, at nogen ringede, hvis det var. Derfor gik der også en del nætter, hvor jeg lå med hjertebanken og ikke vidste, om min far levede. Og da vidste jeg, at jeg blev nødt til at skrive en bog om min far.”

Bogen ”Lone Star” er delt op i to – en erindringsbog og en rejsebog, der tilsammen udgør den roman, som har været mindst fire år undervejs. For i virkeligheden er bogen vokset i hende, siden hun var barn. ”Bogen handler om min kærlighed til min far, men også om, hvordan jeg engang spildte to år på at bære nag til ham, fordi jeg syntes, at han var for fraværende, så jeg svarede ikke på hans mails. Efter to år sendte han en

e-mail med et billede af en julemand med et hvidt flag. Det er typisk ham. For vi havde egentlig ikke brug for at snakke en masse, men mere for at lægge striden bag os,” siger forfatteren, der selv lagde mærke til, hvordan mange af hendes sætninger om faderen i den periode endte eller begyndte med ”han kunne godt” eller ”i det mindste”. Men der er også noget smukt i at erkende, at forældre laver fejl, men også ofte gør det så godt, de kan, mener hun.

Mange andre forfattere skriver om deres forældre – for eksempel Knud Romer og Leonora Christina Skov – men Mathilde Walter Clark synes ikke, at der er tale om nogen særlig tendens for tiden:

”Det er et faktum, at vi alle sammen har en mor og en far, og at det forhold betyder enormt meget. Jeg har læst mange andre bøger, hvor forfattere skriver om deres fædre. Og når man går tilbage og ser, hvad aviserne skrev om de bøger, skrev de også, at de var en del af en stor bølge.

Men forfattere bliver aldrig færdige med at skrive om de forældre, der har formet dem. Og for mig har det virket befriende. Det har føltes, som om jeg sad med fingrene i sæbevand i fire et halvt år, inden jeg til sidst trak en stor splint ud,” siger hun og griner, inden hun tilføjer: ”Og nu er det holdt op med at dunke i min tommeltot. Det er den følelse.”

J

2 Mathilde Walter Clark voksede op med en fraværende fysikerfar, der boede på den anden side af Atlanterhavet.

– Foto: Iben Gad.

6 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Smærup Sørensens suveræne forfatterstemme Erindringer fra Jens Smærup Sørensens barndom i landsbyen Staun, købstadsskolen i Nibe, gymnasietiden i Aalborg og universitetet i Aarhus rammer plet

anmeldelse 6 stjerner

2 Jens Smærup Sørensens beskrivelse af barndommen i landsbyen Staun i Himmerland, hvor han her ses fotograferet, er højdepunktet i ”Jens” – men det er en relativ vurdering, for den er på intet tidspunkt mindre end god, skriver anmelder Jes Fabricius Møller. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

AF JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

Jens Smærup Sørensen afviser selv med denne bog at have skrevet en selvbiografi og deklarerer den som ”en fortælling”. Det er ikke til at sige, hvad det skal til for, dette nu efterhånden udbredte skrømteri med forfatterpersonligheden, når der skrives selvbiografi.

Det skulle nødigt hedde sig, at der var noget om snakken, bare fordi forfatteren skriver ”jeg”.

Det er så meget desto mærkeligere, som at Sørensen selv til indledning så udmærket sætter på plads, hvad erindringer er.

Han reflekterer over, hvordan han kan huske så langt tilbage som sin spæde barndom, da han lå i sin barnevogn under et æbletræ og kan huske det, fordi ”duften og synet af sådan et sødmefuldt æbletræs hvide, rosenrøde og gulnistrede blomsterpragt gennem hele mit nu mere end 70-årige liv igen og igen har gentaget sig som noget nær det saligste, vores klode har at byde på”.

Erindring er gentagelse af erfaring.

Livet begynder med sansningen, mener han, men først med sproget og dets grammatik bliver jeget til som adskilt fra et du. Så det er først med sproget, at det selv bliver til, som gør en selvbiografi meningsfuld. Det er en intellektuel programerklæring og læsevejledning, der lader døren til Sørensens akademiske baggrund med påvirkning fra 1960’ernes franske litteraturteori stå på lind.

Det intellektuelle beredskab forbliver heldigvis i skjult reserve. Sørensen bruger sin suveræne forfatterstemme til at tale med det levede og erfarede livs autoritet. Beskrivelsen af barndommen på en gård i landsbyen Staun i Himmerland er bogens højdepunkt. Det er en relativ vurdering, for den er på intet tidspunkt mindre end god – for nu at sige det på påtaget jysk.

Staun var en hel verden, hvor alting havde sin orden, og alle kendte deres plads. Det er et velkendt motiv i erindringslitteraturen. For Sørensens generation – han er født i 1947 – gør den omstændighed sig yderligere gældende, at han blev voksen, præcis samtidig med at de bærende strukturer for den landbokultur, der var hans barndoms univers, brød sammen.

Han legemliggør den urbanisering, der kendetegner efterkrigstidens Danmark. Det er imidlertid ikke historien om den begavede knægt, der blev holdt til

Jens Smærup Sørensen: Jens.

160 sider.

199,95 kroner.

Gyldendal.

WW

Sørensen bruger sin suveræne forfatterstemme til at tale med det levede og erfarede livs autoritet.

bogen. Han var ikke noget vidunderbarn. Sagen var snarere den, at Jens ret tidligt viste sig utjenlig til virksomhed i landvæsenet, og så måtte man finde et andet udkomme til ham.

Det er et raffinement i fortællingen – og selvfølgelig er bogen også en fortælling – at eksileringen fra barndommens land foregår i flere trin.

Først sendes han i købstadsskole i Nibe, dernæst på gymnasium i Aalborg og siden på universitetet i Aarhus.

For hver gang fjerner han sig stadigt mere fra den virkelighed, der var barnets, ved at opgive sin dialekt, sin barnetro – ja, sågar sit navn. Han voksede op i den tro, at han hed Jens Bislev, for det var det efternavn, som hans far havde taget efter den barnløse farbror, der havde adopteret faderen og efterladt ham gården i Staun.

Sørensen er ikke nostalgisk eller fremmedgjort. Han betragter hele sit liv og sine erfaringer som en ressource for forfatteren Jens Smærup Sørensen – som nu for eksempel æbletræet.

Det er også klart, at det kun er de erfaringer, der har litterært potentiale, der er med i bogen.

Han nævner selv adskillige

aspekter af sit liv, som han aldrig vil udfolde på skrift, for eksempel at han i sin studietid om sommeren var tjener og bartender på et stort københavnsk hotel. Det snakkesalige og anekdotiske holder han sig for god til.

Han leverer kondenserede anskueliggørelser som i denne beskrivelse af den nykonfirmerede drengs oplevelse af pigerne i Nibe Skole: ”Hvad pigerne tænkte forblev længe mysteriøst, for de delte ligesom højst af høflighed og i få øjeblikke vores interesser. Og da vi holdt op med også at være temmelig ligeglade med dem, og antydningen af smil fra en af dem lige med ét indtog pladsen som livets hidtidige højdepunkt, kunne vores forsøg på at nærme os dem fortsat i nogen tid tage sig ret akavede ud. Havde man selv vovet sig frem og straks igen stukket halen mellem benene, var det selvfølgelig frygtelig pinligt, og det var næsten kun til at komme over ved at drille nogen af de andre, der ikke havde stået sig meget bedre.”

Foruden at beskrive det asymmetriske forhold mellem drenge og piger i teenageårene med fortættet klarhed viser dette afsnit Sørensens nænsomme arbejde

med sproget. Hans brug af lidt bedagede stående vendinger er både eksotisk og genkendelig, fordi de består af velkendte ord i sjældne sammensætninger. En sikker dosering af biord giver teksten tone af det talte sprog, en klang af noget dialektalt.

Sproget udvikler sig med fortællingen. Det første fremmedord springer i øjnene, så snart Jens er kommet til Nibe Skole.

Indtil da fortælles der som i en af Johannes V. Jensens himmerlandsfortællinger. Ikke fordi man læste Jensen hjemme i Staun. Man levede i den virkelighed, som Jensen skrev om. Det er Sørensen selv, der nævner det.

Det ville have været prætentiøs forlorenhed, hvis ikke Sørensen i sin beherskelse af formen havde kunnet overbevise sin læser om den mandjævning.

Bogen er et resultat af en række foredrag, som Sørensen har holdt i Vartov i København. De er blevet til på initiativ af Grundtvigsk Forum, der for nogle år siden genoplivede en tradition, der blev indledt med række foredrag, som Grundtvig holdt hen over sommeren og efteråret 1838, oprindeligt annon-

ceret som ”Forelæsninger over de sidste halvhundredeaars Historie”. Det var sønnen Svend Grundtvig, der fandt på titlen ”Mands Minde”, da han udgav foredragene efter sin fars død.

Sørensen fletter ikke verdenshistorien ind i sin egen. Kun hen mod bogens slutning behandles den udvikling, som verden er undergået i hans levetid. Han slutter med at reflektere over livet og dets afslutning. I hans levetid, skriver han, ”er hvert enkelt menneskes mulige ansvarsområde blevet voldsomt udvidet, langt hinsides det overskuelige”.

Det stiller krav, der aldrig var på tale i Staun, hvor ansvaret bestod i at efterlade bedriften i god foderstand til arvingerne.

Den verden kommer aldrig igen. ”At tage ansvar også for så mange flere efterkommere end lige vores nærmeste vil ikke længere være et abstrakt ideal.

Men sådan at gøre sig ansvarlig, i stort og småt, ja, i kraft af ganske lidt og blot det ringeste håb, det kan igen – vil jeg tro – blive værd at leve for og hjælpe enhver af os med at give ordet fra sig og til at dø med fred i sindet.”

J

8 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

”Litteratur er født med mystik” Peter Høeg har med sin nye roman, ”Gennem dine øjne”, der handler om at se ind i andres bevidsthed, skrevet sin hidtil mest selvbiografiske bog. Bogen bliver måske også hans sidste, siger han

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Da Peter Høeg var lille og gik i Carlsberg Bryggeriets børnehave på Christianshavn, kunne han ikke sove, når det var middagssøvntid. To af de andre børn havde det på samme måde, og sammen kom de til at danne trekløveret de søvnløse børns klub.

Den klub er blevet et vigtigt element i forfatterens nye roman ”Gennem dine øjne”, der er udkommet dette efterår. For sammen med Lisa og Simon hjælper den seksårige Peter et andet børnehavebarn, Conny, så hun ikke tisser i sengen under den daglige middagssøvn. Han går simpelthen ind i hendes drøm og siger til hende, at hun skal gå på toilettet. Sådan er det i romanen, og sådan var det også i virkeligheden. ”Jeg var som lille optaget af menneskelige bevidsthedsmøder,” siger Peter Høeg og forklarer samtidig, at han ikke oplever det som et særligt talent at kunne gå ind i et andet menneskes drøm. ”Jeg tror, børn fødes med den form for åbenhed til at mødes i bevidstheden. Senere lukkes den langsomt ned, og vi udvikler en beskyttelse, som er helt nødvendig, men som også har nogle omkostninger. Børn kan se ind i en anden virkelighed, end vi voksne har adgang til.

Når jeg er optaget af det og gennem flere forløb har undervist børn i at mærke deres krop og kigge indad, er det, fordi jeg mener, det er vigtigt at vedligeholde og udvide den åbenhed, som børn har. Der er så meget visdom i kroppen. Ved at vise respekt for den visdom vil vi kunne forebygge stress-sygdomme, som koster samfundet milliarder, og som skaber enorme mængder af lidelse,” siger han.

Peter Høeg har løsnet sine snørebånd og krænger skoene af sig under bordet. Hans tøj er helt enkelt og er syet på en måde, så det umuligt kan stramme nogen steder. Det med at kunne mærke sin krop, tager han helt bogstaveligt. Selvom han er en verdensberømt forfatter med udgivelser i 33 lande og salgstal, som de fleste danske forfattere kun kan drømme om, er interviews for ham en relativt sjælden begivenhed.

Denne sene eftermiddag tager han smilende imod i Aarhus-forstaden Aabyhøj, hvor Dansk Familieterapeutisk Institut er placeret. Her skal han senere på dagen undervise et hold stressramte mennesker i meditation. Situationen er derfor et meget godt billede på hans liv, hvor forfattergerningen nærmest kan ligne en parentes. Rigtig meget af hans tid går med bevidsthedstræning, meditation og undervisning. Men nu skal den nye roman hjælpes godt på vej.

0 Der bliver allerede nu arbejdet med at kortlægge de følelser i hjernen, der har med medfølelse og taknemmelighed at gøre.

På den måde tror jeg på videnskabens muligheder,” siger Peter Høeg. – Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix.

0 Peter Høegs roman ”Gennem dine øjne” udkom tidligere i dette efterår.

Foruden sporet fra de søvnløse børns klub, der foregår i Peter Høegs barndomsland i 1960’erne, følger romanen et nutidsspor om en slags laboratorium, der fysisk er placeret syd for Aarhus. Stedet hedder Institut for Neuropsykologisk Billeddannelse, og lederen her har udviklet en epokegørende form for hjernescanning. En såkaldt MRI-scanner tager 50 billeder pr. sekund, og billederne sendes gennem en holografisk projektor, som danner et tredimentionelt billede. Idéen er at kigge ind i menneskers bevidsthed for derved at hjælpe dem af med traumer og uhensigtsmæssig adfærd.

Romanens jegfortæller, Peter, opsøger instituttet, fordi han gerne vil hjælp sin plejebror Simon efter dennes selvmordsforsøg. Lederen af instituttet er Lisa, så Peter, Simon og Lisa er de voksne udgaver af de tre børnehavevenner, og som voksne genoplever de sammen, hvordan de som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden. ”Det, der sker i romanen, er ikke spor science fiction-agtigt, for den slags scanninger laves i dag på alle store hospitaler. Det eneste, jeg har givet et tvist, er det med at projicere billedet tredimensionelt ud i rummet. Det kan man i dag kun gøre på en skærm,” siger Peter Høeg.

Han deltog selv for nogle år siden i et forskningssamarbejde mellem det spirituelle fællesskab Vækstcenteret i Nørre Sne-

de og Aarhus Universitet og er selv, som værende tilknyttet Vækstcenteret, blevet scannet utallige gange. ”Den proces og specielt dialogen med videnskabsfolkene var meget inspirerende for mig. Jeg mærkede der, hvor frugtbar en dialog mellem naturvidenskaben og mennesker med bevidsthedserfaring kan være. Det, man dybest set leder efter, er det, vi kalder praksismomentet.

Det øjeblik, hvor man helt eller delvist overskrider sproget, og hvor virkeligheden begynder at ændre sig. Vi, der dyrker meditation, har et sprog for det, men hvad siger instrumenterne? Jeg tror, der er meget fremtid i den dialog med videnskaben. Ikke at det kan udrette mirakler, men det kan blive et brugbart instrument.”

Den nye roman kommer altså på flere planer rigtig tæt på Peter Høegs liv. ”Der er ingen tvivl om, at jeg har taget et nyt skridt med denne her roman. Det har altid været en bestræbelse at komme tæt på det, der er eksistentielt for mig selv, men ’Gennem dine øjne’ er skrevet længere inde fra min egen kerne, end jeg tidligere har været i stand til.”

Det betyder også, at bogen er mere selvbiografisk end nogensinde tidligere. Nogle af personerne i bogen er formet over virkelige personer, og mange af dem hedder det, de hedder i virkeligheden. Inklusive jegfortælleren, Peter.

Der er dog naturligvis ikke ta-

le om en en til en-virkelighed, for bogen er en roman. ”På mange måder kender jeg ikke selv grænsen mellem virkelighed og fiktion. For hvor husker jeg, og hvor bilder jeg mig selv noget ind, omskriver eller fortrænger? Selvom jeg vidste det, vil jeg som forfatter ikke fortælle det. Det er en del af litteraturens magi. Litteratur er født med den mystik, og man skal tænke sig grundigt om, inden man hæver den,” siger forfatteren.

Peter Høeg holder meget af at være gennemstrømmet af den kreativitet, som romanskrivning fordrer. Hans glæde ved at skrive hænger blandt andet sammen med at kunne lade mange stemmer tale og sætte figurer i bevægelser. Det handler om ikke at lægge sig fast på en bestemt tolkning af virkeligheden. ”Man er deltager i et lille skabelsesmirakel, når man skriver en bog, og det er der en lykke forbundet med. Alligevel spørger jeg mig selv efter hver bog, om det er nødvendigt. For der ligger også nogle mørke nuancer bag, som blandt andet handler om at opretholde en identitet og et ønske om at være elsket. Når jeg er færdig med en bog, så prøver jeg virkelig at mærke efter, om jeg skal gøre det igen,” siger Peter Høeg og tilføjer, at ”Gennem dine øjne” måske er den sidste roman fra hans hånd. ”Romanen slutter et sted, hvor sproget overskrides, og det er ikke nemt at komme bag efter det

med en ny bog. Jeg er ikke glad for gentagelser og oplever kunsten som en slags forskning, hvor jeg undersøger på nye måder. Det har været meget anderledes for mig at skrive denne roman, for den er skrevet fra et markant mere sårbart sted. Men da jeg havde sluppet kontrollen, udspillede den sig selv. Derfor er den også skrevet uden nogle sproglige dikkedarer, hvilket er nyt for mig. Det har været lidt som at danse uden at læne mig op ad de teknikker, jeg ved, jeg J kan,” siger forfatteren.

Peter Høeg 3 3Født i 1957 på Christianshavn.

Mag.art i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Debuterede i 1988 med romanen ”Forestilling om det 20. århundrede”. Siden fulgte blandt andet ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” (1992), ”De måske egnede” (1993) og ”Effekten af Susan” (2014). ”Gennem dine øjne” udkom i september på forlaget Rosinante.

3 3Peter Høeg er far til fire børn fra to tidligere ægteskaber. Han lever i dag sammen Hanneli Ågotsdatter. Parret bor i Nørre Snede i Midtjylland og er tilknyttet det spirituelle fællesskab Vækstcenteret.

en hverdagskomedie om håb og drømme

drengen der ville være vægtløs hippo dromen

Københavnerpremiere 16. oktober

peer gynt

et eventyrligt drama om at være sig selv,uden at være sig selv nok

hippo dromen

Københavnerpremiere 24. oktober Astrid Lindgrens elskede historie om skarnsknægten med et hjerte af guld

emil fra

lønneberg

store scene

Premiere 26. oktober BI LLE T BI LL E T 7 0 2 7 2 2 7 2

|

W W W. FO L K E T E AT R E T. D K

|

W W W.T E AT E R BI LL E T T E R. D K

|

S E T U RN E L I S T E R PÅ FO L K E T EAT RE T. D K

10 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Man gjorde et barn fortræd Merete Pryds Helle er tilbage med ny, stærk roman i forlængelse af succesen med ”Folkets skønhed”. ”Vi kunne alt” udfolder et problematisk pigeliv i en dysfunktionel familie i de knap så glade 1970’ere

anmeldelse 5 stjerner AF LARS HANDESTEN kultur@k.dk

Merete Pryds Helle fik sit publikumsmæssige gennembrud med romanen ”Folkets skønhed”.

Den har ligget på bestsellerlisterne i et par år nu. Den indbragte hende også De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris, så det har ikke skortet på anerkendelse.

Har man fulgt Pryds Helle gennem hele forfatterskabet, så er det ikke underligt, at hun efter forsøg med alt fra sms-noveller til en moderne Romeo og Juliehistorie også har kastet sig over slægtsromanen. Hun har været konstant i bevægelse.

Hvad der kan undre, er den enorme læserinteresse for netop den roman. Hvad var det lige, hun ramte hos læserne? Måske var det almindeligheden, der kom så fint til orde, at læserne gerne ville læse endnu en familiehistorie om opbruddet fra provinsen og det store farvel til en landlig livsform.

Nu følger hun så op på ”Folkets skønhed” med en selvstændig fortsættelse, der tager fat dér, hvor familien er flyttet ind i det spritnye parcelhuskvarter i forstaden Værløse engang i 1960’erne.

I romanen ”Vi kunne alt” bliver familien Pryds nabo til dét, vi i dag vil kalde en dysfunktionel familie. Det er denne familie, romanen handler om, og i centrum står pigen Merle. Man følger hende, fra hun er 11 år, til hun er 15 år, og tiden er første halvdel af 1970’erne.

Merle er en intelligent pige med talent for tal og naturvidenskab. Men hun bliver mobbet i skolen, blandt andet fordi hun er halvt grønlænder. Hendes mor er grønlandsk, hendes far er dansk. Moderen har sklerose, og sygdommen udvikler sig med tiden kun til det værre. Hun kan dårligt gå, tisser i bukserne og må hjælpes af børn og mand.

Hun truer konstant med at ville hænge sig. Det sætter sit præg på familien.

Faderen slår om sig i frustration og finder andre kvinder, så familien hele tiden er på opløsningens rand.

Nogle gange går det så voldsomt for sig, at det bliver tragikomisk, som når faderen ser fasteren som aktivist i Solvognens happening ved Rebildfesten.

Han ser det på deres splinternye tv, som han i affekt smadrer med kaffekanden.

Bedsteforældrene tager sig lidt af Merle, men bedstemor drikker, ligesom fasteren, der lever et udskejende liv og er imod al borgerlighed. Merle har også en storesøster, men de to er ikke hinanden til megen hjælp. Så ensomheden er stor i familien, hvor Merle aldrig føler sig rigtig elsket.

3 Det vrimler med sammenligninger, metaforer og symboler i Merete Pryds Helles ”Vi kunne alt”.

– Foto:

WW

’Vi kunne alt’ er en gribende og rørende historie, der bliver stærkere og stærkere, jo mere den folder sig ud.

Sådan set er det den rene elendighed. De anstrengte familievilkår bliver da også i længden fatale for søstrene. Merle, der er på vej ind i puberteten, har desuden sit køn at bakse med oven i alt det andet. Det er levende og tæt beskrevet.

Familiedramaet udspiller sig i en historisk ramme, som Pryds Helle har gjort meget ud af. Især i begyndelsen af romanen minder det om en vandring på Arbejdermuseet i København. Alle tingene er af de rette mærker og står så at sige på deres rigtige plads. Der drikkes O’boy og spises Mariekiks. Man ligger topløs på stranden, og faster ryger pot.

Volvoen står i carporten, drengene kører tunet Puch, Centrum-demokraterne og Fremskridtspartiet agerer i kulissen, og Pink Floyd spiller i baggrunden.

Efter min mening bliver det alt for meget og alt for demonstrativt, men det tynder heldigvis ud og bliver bedre proportioneret efterhånden. Jo mere Merles historier tager fart, jo bedre og mere gribende bliver romanen. ”Vi kunne alt”, men de fik ikke lov. Og dog toner bogen ud i en slags happy ending, så læseren

til sidst kan løfte øjnene fra bogen uden helt at fortvivle.

Pudsigt er det i den sammenhæng, at Pryds Helle helt springer oliekrisen og den begyndende nedtur oven på de glade 1960’ere over. Men netop det er selvfølgelig også beskrevet så ofte i andre bøger. Og så er det et tegn på, at den lille historie ikke bare går op i den store og er en afspejling af den. Krisen i familien er ikke blot en effekt af samfundets generelle krise. Det er godt, at romanen ikke henfalder til den slags mekaniske historieopfattelse.

Et påfaldende træk ved Pryds Helles roman er sproget. Det vrimler med sammenligninger, metaforer og symboler, så det også her er ved at blive for meget af det gode – og dårlige. Det er ikke altid, at sammenligningerne er særlig oplysende, men ofte står de stærkt. Merles mor siger for eksempel, at fortiden samler sig som is bag os: ”Vi kan gå på den, men vi kan ikke trænge ind i den og lave den om.”

De sammenligninger, der ikke kan tilskrives personerne, står nogle gange helt i vejen og vir-

ker som bump i fremstillingen.

De fungerer da som en slags fremmedgørelseseffekt, der bevirker, at den rørende og oprivende historie ikke bliver til en ren socialrealistisk tåreperser.

Sammenligningerne afspejler nemlig ikke nødvendigvis den måde, som personerne opfatter situationen på, men er udtryk for en ”fremmed” bevidsthed.

De er så at sige Pryds Helles gennemgående vandmærke i fortællingen.

Historien bliver aldrig helt Merles, fordi den er fortalt med en andens stemme. Karakteristisk nok ender romanen med, at fokus er på Merete. Det åbner også for en mulig fortsættelse af romanen. Skal vi næste gang have Merete Pryds Helles selvbiografiske roman om sit liv som kunstner?

Når disse forbehold er taget, skal det også siges, at ”Vi kunne alt” er en gribende og rørende historie, der bliver stærkere og stærkere, jo mere den folder sig ud. Dens motiv – ”man gjorde et barn fortræd” – er velkendt, men bringes autentisk til live, så det atter en gang bliver oprørende at læse om børn og J unge, der mistrives.

Merete Pryds Helle: Vi kunne alt. 252 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Una Deluxe Sovesofa med posefjedre, 140 x 200 cm.

12.590,-

Osvald

Sovesofa med posefjedre, 150 x 200 cm.

9.990,-

Blue Moon Blue Moon R o s e n ø r n s A l l é 2 -4 • 1 6 3 4 Kø b e n h a v n V • 3 3 1 3 0 1 3 1 • w w w. b l u e m o o n . d k

12 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

0 Der er noget ved Hella Joofs mildt ironiske måde at se verden på, der gør folk enormt trygge. Det mener sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen.

– Foto: Nils Meilvang/Ritzau/Scanpix.

Hella Joof ser altid helten i skurken ”Papmaché-reglen” har i flere år ligget på bestsellernes top-10, og nu er hun aktuel med en almanak med et råd til hver af årets dage og snart også en ny samtalebog

portræt AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

I en måling foretaget af et stort ugeblad kom Hella Joof ind på en andenplads som den kvinde, danskerne helst ville spise middag sammen med. Kun overgået af kronprinsesse Mary.

Der er nok heller ingen tvivl om, at det ville blive en hyggelig aften. For Hella Bella Joof, som hun har heddet, siden hun købte mellemnavnet Bella af en kordegn for 3000 kroner, forstår at ”tale, lytte, rumme og favne”, som folk nær hende siger. Og så har hun et sjældent komisk talent.

Den 55-årige skuespiller, filminstruktør og forfatter er også kendt for at kalde en spade for en spade – og stå ved, hvad hun har sagt, selv når hun ender i en ”shitstorm”.

Sådan en var hun ude i sidste år, hvor hun blev hadet på de sociale medier og kaldt nazist, fordi hun, som medlem af regeringens Disrup­tionråd, udtalte, at ”Indianerne brænder hele lortet ned hvert syvende år” – og dermed mente, at man nogle gange skal rydde op og starte forfra – også i det danske velfærdssamfund.

I et interview med Femina sagde hun efterfølgende: ”Havde jeg været 27 og ikke haft en mand og havde boet alene på et klubværelse, og det havde været regnvejr og november, så kan det godt være, jeg var gået ned med flaget, for da jeg var yngre, betød det meget for mig, hvad andre mennesker mente om mig.

Jeg er taknemmelig over, at jeg er 54 (nu 55 år, red.). Det er ikke alle, der kan lide hvidløg, det er ikke alle, der kan lide Mozart, og det er ikke alle, der kan lide mig.”

Men langt de fleste kan godt lide Hella Joof, og hendes bøger har rigtigt mange læsere. ”Papmaché-reglen”, der udkom første gang

i oktober 2016, er nu trykt i 13. oplag. Og bogen, der består af 25 leveregler, ligger stadig i top-10 på landets to største bestsellerlister.

Også hendes gendigtning af Bibelen, ”Båven om Gud”, har læsere, selvom den fik blandet kritik, da den udkom i 2017.

I den forbindelse viste Hella Joof i øvrigt igen sin sans for humor, da hun fik fremstillet en broche med et citat fra Kristeligt Dagblads anmeldelse af bogen. ”Bundløst nonsens fra ende til anden”, stod der på den, og hun bar den på årets BogForum i Bella Center.

Hella Joof sætter sin lid til personligt ansvar – og til Gud. ”Jeg tror på, at der er en stor kærlighedskraft i verden, som jeg kan forbinde mig med, og som altid tager telefonen, når jeg ringer,” siger hun selv.

Troen er ikke noget, der ”kommer op” i alle samtaler. Men den gennemsyrer hendes menneskesyn, mener vennen, manuskriptforfatter Mette Heeno, som Hella Joof har arbejdet sammen med på filmene ”All Inclusive”, ”Bedre skilt end aldrig” og ”Happy Ending”.

Sidstnævnte er med Kurt Ravn og Birthe Neumann og har premiere i december.

Politisk finder man ikke Hella Joof som medunderskriver for en sag eller imod en person. Det skyldes, at hun har en høj integritet i forhold til, hvor hun selv står, mener en ven.

Selv tager hun skridtet videre og siger, at det er, fordi hun har svært ved at ”være med i et hylekor mod nogen eller noget, som vi bare ikke kan lide”.

Og så er hun borgerlig. ”Jeg har i hvert fald opdaget med mig selv, at jeg ikke er venstreorienteret. Jeg tror ikke på ensrettende ideologier, hvor den menneskelige faktor sættes til side. Den eneste ideologi, jeg kan tilslutte mig, er, at vi skal elske vores næste, som vi elsker os selv,” siger Hella Joof, der husker, at nogle af hendes venstreorienterede lærere i folkeskolen var både ”nærige, ugenerøse med dobbeltstandarder”.

”Man kunne godt snyde lidt i skat selv, men de multina­tionale selskaber måtte ikke. Folk burde også flyve mindre, men når de selv tog til Thailand med hele familien, var det noget andet.”

Flere af Hella Joofs bøger består af anbefalinger til dagen og vejen. ”Dage med mildhed, modgang og mirakler”, som udkom 1. oktober, er ingen undtagelse. Og det er noget af det, Hella Joof kan – give råd. ”Spørger man hende, hvad hun synes om noget, man er i tvivl om, eller om et eller andet, man har tænkt over siden sidste weekend, er det som at være venner med ’Mads & Monopolet’,” siger Mette Heeno. ”Og så kan hun altid se helten i skurken.

For hende er der kærlighed i alle karakterer, selv dem, jeg skriver virkelig usympatisk, formår hun at give et glimt i øjet eller en baggrund, der gør, at man alligevel holder af dem. Hun er meget favnende.”

Det med det favnende genkender sognepræst, forfatter og debattør Sørine Gotfredsen, som på Hella Joofs opfordring var den, der interviewede hende på BogForum sidste år om ”Båven om Gud”. ”Der er noget ved hendes mildt ironiske måde at se verden på, som gør andre mennesker enormt trygge. Man har fornemmelsen af, at hun umuligt kan gøre nogen ondt, hun er meget moderlig. Inde bag det milde tror jeg også, der er et oprigtigt ønske om at opbygge mennesker – sådan helt flower-poweragtigt at gøre andre mennesker i stand til at elske mere. Hun vil gerne være den, der på helt klassisk vis trøster og giver folk en fornemmelse af, at det skal nok gå alt sammen,” svarer Sørine Gotfredsen på spørgsmålet ”Hvad er det, Hella Joof kan?”.

Og hvad er det, Hella Joof ikke kan? ”Jeg tror, hun insisterer på et meget rosenrødt menneskesyn. Det er jo en livsindstilling, som præger mange moderne menne-

sker; at de ikke anerkender, at mennesket helt grundlæggende har det destruktive i sig.

Og den grundideologi kan hurtigt komme til kort,” siger Sørine Gotfredsen. ”Man kan godt stikke folk blår i øjnene ved at påstå, at hvis bare du elsker og favner verden, bliver alt godt, men så let er det altså ikke. Samlet set kan man nok tillade sig at sige, at hendes livssyn kan fremstå en lille smule letkøbt. ” J

Hella Joof 3 Født i 1962 og opvokset i Birkerød, er uddannet skuespiller fra Odense Teaters elevskole i 1990, instruktør og forfatter. Læste en kort overgang teologi på Københavns Universitet. Aktuel med almanak-bogen ”Dage med mildhed, modgang og mirakler”. Den 25. oktober udkommer Hella Joof og Karen Thisteds samtalebog ”Bryster skal hoppe når man hikker”.

3 Blev for alvor kendt i børnetime-succesen ”Bullerfnis”, 1990-1992, hvor hun delte sjove historier med kollegaen Peter Frödin.

3 Har instrueret otte spillefilm, fire tvserier og skrevet seks bøger.

3 Familie: Olivia Joof Lewerissa (datter – født den 22. august 1988), Birthe Nielsen (mor) og Henrik Snit Jepsen (ægtemand).

NYHED Verdens største guideforlag Lonely Planet udgiver nu THE TRAVEL ATLAS - et atlas, som er en hel ny måde at kigge i atlas på. Flotte geografiske kort, hvor det er tydeligt at se højdeforskelle, dale, bjerge og landegrænser.

Men atlasset er mere end det - det er et Rejseatlas. Lonely Planet kender til det at rejse, og i dette atlas giver de informationer, som er relevante for den individuelle rejsende. Så dette er et atlas, hvor du uden tvivl bliver inspireret til den næste rejse.

WWW.SCANMAPS.DK INTRO TILBUD

NU KUN 349,- KR Normal vejl. pris er 498,indtil 31. oktober.

Nordisk Korthandel - Studiestræde 30 - 1455 Kbh K - www.scanmaps.dk

14 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Barndommens paradis blomstrer i det indre øje Alle mennesker bærer barndommens landskab videre ind i livet. Det mener forfatteren Knud Romer, der er aktuel med sin anden roman, ”Kort over paradis”. Romanen handler om at genfinde paradis i mere end én forstand

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Knud Romer lukker det blinde øje, mens han spænder en usynlig slangebøsse med kurs mod Jungshoved Kirke, der ”står hvid og fin på den anden side af vigen med en lille havn”, som han skriver i sin nye roman ”Kort over paradis”. ”Det er også dér, jeg skal begraves en dag. ’Knud Romer Jørgensen. Solsorten fra Falster’ skal der stå på min gravsten,” siger han fra sit sommerhus i Kragevig på Sydsjælland. ”Det er her, jeg vil leve og dø resten af mit liv. Jeg elsker skam også København, men den er som en kedel, der gasser sommeren væk, og det føles, som om ørerne får elektrisk stød af støj der, men her kvidrer fuglene i mine ører. Det er her, mit paradis ligger,” siger Knud Romer, der også viser sommerhuset frem på forsiden af sin nye roman, fordi landskabet også ligger tæt på barndommens landskab fra Falster. ”Jeg bærer Falster i mig, fordi jeg på en måde er landskabet. Det var det første, jeg så, og det skabte mig i sit billede – og det kom til bevidsthed og vågnede i mig.

Vi blev til samtidig. Alting var nyt og som en forelskelse, og Gud spillede yoyo med lærken, der hang højt oppe i sin snor og slog triller,” skriver han i bogen. ”Fuglenes sang er Danmarks dialekter.

Det er det sungne dansk. Selv solsorten og nattergalen synger på en særlig måde på Falster,” siger forfatteren.

Selv markvejen udenfor virker klar til en majestætsmodtagelse. Kornblomsterne bøjer sig allerede ærbødigt som lange, slanke undersåtter hele vejen mod Knud Romers private paradis. Men det var også her, det gik galt i vinter, da der var så mørkt, at det føltes, som om øjnene blev stukket ud, da Knud Romer kørte i grøften med sin firhjulstrækker på den dengang smattede vej.

Grundvandet var steget, og det regnede oven i købet. Og da han steg ud, fór han hurtigt vild mellem sivene, så han til

sidst måtte råbe fortvivlet på hjælp, inden en nabo kom ham til hjælp med en stor lygte. ”Det viste sig, at jeg stod syv meter fra vejen. Men jeg var blevet natteblind, og jeg blev grebet af angst, så jeg troede, at jeg stod midt i en uendelig, sort skov.

Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest, siger man. Det virker banalt. Alle ordsprog virker så banale, men det er, fordi de er sande. Ved du, hvorfor hjælpen er nærmest, når nøden er størst? Det er, fordi man kun råber om hjælp, når man virkelig er i nød, og når man spørger andre om hjælp, så hjælper de,” svarer han. ”Jeg tror, at alle mennesker bærer barndommens landskab med sig resten af livet. For man bliver dannet af det sted, hvor man er født og vokset op. Og det landskab vokser videre i en. Men barndommen peger også tilbage på et syndefald, hvor man mistede sin umiddelbarhed. Det var jo det, der skete i syndefaldet, hvor mennesket med et lynnedslag både blev bevidst om at være til og at skulle dø. Dyrene lever stadig i evigheden. De lever i et evigt nu, hvor de følger deres instinkter og jager og flygter og formerer sig. Men vi er dyr, der har vendt dyr ryggen,” siger Knud Romer og rejser sig for at vise, hvordan man vender nogen ryggen: ”Dyrene lever i en cirkulær tidsforståelse, hvor det altid er lige nu,” siger han og tegner en usynlig cirkel omkring sig selv: ”Men vi lever i en lineær tidsforståelse, hvor vi udskyder både døden og vores behov. Man kan ikke forvente at få det hele lige nu. Man skal øve sig på klaver, før der er nogen, der gider klappe ad en. Det er en del af vores dannelse, men også den måde, hvorpå vi spærrer dyret inde i os selv. Vi er jo bare dyr, der har taget tøj på.” ”Det er derfor, at ’Kejserens nye klæder’ også er en syndefaldsfortælling. For før barnet siger, at kejseren ikke har noget på, kan ingen se det. Men pludselig bliver det skamfuldt, fordi syndefaldet handler om, at vi pludselig bliver bevidste om, hvordan andre ser på os. Men det er også det bur, vi spærrer os selv inde i,

når vi går rundt og kigger på dyr i bure i zoologisk have og tror, at vi selv er frie.

Men det er vi ikke. For vi ved, at vi skal dø. Og den bevidsthed er et bur at leve i.”

Men hvordan kan man åbne det bur? ”Det kan man gøre på flere måder, og de fleste er dumme. For hvis man beruser sig selv for at glemme døden, vågner man altid op til tømmermænd. Tro mig. Dødsbevidstheden vil altid jage en, hvis man flygter fra den, men hvis man vender sig om og kigger den i øjnene, forsvinder den.

Det er det, jeg har gjort. Lige nu er jeg ikke længere bange for døden. Og det er i sig selv en slags paradistilstand,” siger Knud Romer, der dog selvfølgelig også har sine egne sorger og slanger i paradiset.

Men den selvbiografiske roman er også en historie om at tabe og genfinde paradiset, siger forfatteren og tilføjer, at han både har været gennem syndefaldet, skærsilden og helvede, før han kunne sidde her og kigge fromt over mod Jungshoved Kirke – med ét øje.

Knud Romer har jaget efter vind gennem det meste af livet og er endt med at føle sig uendelig tom: ”Jeg har været afhængig af alle de forkerte ting. Først af mine forældres penge, fordi jeg var så bange for, at jeg ikke kunne klare mig selv, og siden har jeg været afhængig af vin, marihuana og først og fremmest af bifald. Jeg har forsøgt at skabe større og større præstationer for at få større og større bifald, og jeg fandt hurtigt ud af, at skandalen er berømmelsens moder, så jeg har været grænseoverskridende uafbrudt, men det har kun fyldt mig med tomhed, og nu har jeg været 12 år om at skrive den her roman, som til sidst knækkede mig, så jeg gik ned med stress og angst. Hvis jeg ikke var blevet færdig, var min familie blevet ruineret af skattegæld, men da jeg blev færdig, forfulgte romanen mig stadig. Jeg kunne ikke komme ud af den, og jeg blev syg af det. Og det var kun, fordi Lindhardt og Ringhof betalte, at jeg havde råd til at komme på et privatpsykiatrisk hospital, hvor jeg langsomt kunne finde tilbage til livet,” siger Knud Romer, som i samme

periode mistede synet på sit venstre øje på grund af grøn stær. ”Men den første roman hed ’Den som blinker er bange for døden’, og den nye roman kredser også om synet hele tiden.

Synet betyder uendelig meget for mig, men nu er jeg ikke kun natteblind, men helt blind på det ene øje, som jeg ikke længere kan bruge til at se dem, jeg elsker, mine børn og min kone. Siden er hvid på det øje. Men jeg øver mig i at leve som blind, selvom jeg var heldig nok til at bevare synet på det andet øje. Man kan jo heller ikke se på mig, at jeg har mistet synet. For det er kun synsnerven, der er knækket,” siger Knud Romer, der holdt op med at drikke alkohol ”i samme sekund”, han fik diagnosticeret grøn stær. ”Hvis man er mådeholden nok, begynder luften til sidst at smage af hvidvin,” siger Knud Romer og tilføjer, at Jesus lavede vand om til vin, men at afholdenhed skam også kan udrette mirakler for sanserne. For med mådehold gentræner man sine sanser, har han erfaret. ”Man siger jo ellers altid, at livsnydere er dem, der fråser med mad, vin og sex.

Men det har taget mig et helt liv at opdage, at det er lige omvendt. De sande livsnydere er dem, der forstår at suge saften ud af de små ting,” siger han og drikker demonstrativt af den friske brise omkring sit sommerhus, hvor vinden måske J smager lidt af hvidvin.

Knud Romer 3 Født i 1960. Forfatter, foredragsholder og radiovært.

3 Udgav i 2006 romanen ”Den som blinker er bange for døden” og vandt som den første debutant De Gyldne Laurbær – og en række andre priser.

Debutromanen er solgt til 13 lande.

3 Knud Romer har også udgivet bogen ”ABC” med børnerim, der er illustreret af John Kørner.

0 Fra sit sommerhus i Kragevig på Sydsjælland har Knud Romer udsigt til Jungshoved Kirke, der ”står hvid og fin på den anden side af vigen med en lille havn”, som han skriver i sin nye roman ”Kort over paradis”.

Det er også dér, han en dag skal begraves, fortæller han – tæt på fuglekvidder og barndommens Falster.

– Foto: Leif Tuxen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Bøger2018 | 15

Jeg kan finde på at holde ind på en rasteplads for at læse

Svend Brinkmann

Forfatter Jesper Wung-Sung kører land og rige rundt for at holde foredrag, og litteraturen er en fast følgesvend.

Lige nu er det en kunstbog, der fascinerer ham

mit læseliv FORTALT TIL LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Litteratur er en regulator for mig. Hvis der går for mange dage, hvor jeg ikke får læst, begynder jeg at bilde mig selv ind, at jeg lever, til jeg er 100 år eller har brug for en designtoiletbørste for at blive lykkelig. Men det øjeblik, jeg læser en god bog, ved jeg igen, hvad tilværelsen handler om.

I år ser min kalender sådan ud, at jeg kommer til at holde mellem 110 og 120 foredrag.

Det betyder, at jeg ofte er på farten og overnatter på et hotelværelse et fremmed sted.

Jeg læser på alle tider af døgnet alle steder, vel cirka 8-10 gange om dagen, og jeg kan sagtens finde på at holde ind på en rasteplads for at læse et kvarter.

Lige nu sidder jeg og læser

en bog af Hanne Pedersen, ”Stærkere end livet”. Den handler om skulptøren Astrid Noack. Jeg læser en del kunstbøger, for som skrivende er jeg meget optaget af form og indhold. Når man skriver en bog, skal man bestræbe sig på, at form og indhold fødes i samme bevægelse og er uadskilllige, så man kun kan sige noget bestemt med en bestemt form og at formen kun kan fremkaldes af det indhold. Når jeg ser på de bøger, jeg selv bedst kan lide, så er det dem, hvor form og indhold er ét.

Der er mange måder at lave en skulptur på, men om du hugger træ af en blok, eller klasker gips på gips, lige meget hvad, skal du være bevidst om, hvad formen skal være fra begyndelsen. Det er dybt fascinerende for mig at gå andre steder hen i kunstens verden og prøve at forstå det sprog, der tales.

Jesper Wung-Sung 3 Født i 1971 på Ærø 3 Forfatter til en lang række børne-, ungdoms og voksenbøger. Modtog sidste år De Gyldne Laurbær for slægtsromanen ”En anden gren”, der handler om hans egne oldeforældre. Aktuel med julekalenderbogen ”Drengen, der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver”, der netop er udkommet på forlaget Høst & Søn.

Bor i Svendborg med sin familie.

Som barn var jeg den type, som, når vi blev tvunget ned på skolebiblioteket, bare ville have fat i den allertyndeste bog. Litteraturen kom først ind i mit liv i gymnasiet, og jeg vil nok sige, den kom, da jeg havde brug for den. Det var en tid, hvor jeg fandt ud af, at jeg skulle træffe nogle livsvalg, og jeg havde brug for mere fyldestgørende svar, end dem studievejlederen kunne give.

En eksistentiel krise førte mig i sin tid over i litteraturen, og jeg kan godt tillade mig at sige, at den ændrede mit liv. Jeg læste Tom Kristensen og Henrik Pontoppidan, men især den amerikanske forfatter John Fante. Han skrev på en måde, som fik mig til at tænke; ”Måske kan jeg faktisk selv skrive?” Det brænder på en måde og i et sprog, jeg næsten kan føle helt ude i den hånd, der skal skrive.

Mine største litterære helte i dag er Franz Kafka, H.C. Andersen og Fjodor Dostojevskij. Litteratur griber ud efter kernen i livet, og derfor er gode bøger en påmindelse om, hvad der er vigtigt i ens eget liv. Det udtrykker de tre på hver deres måde, men jeg bliver mindet om det at være menneske, når jeg læser eller J genlæser dem.

1 ”Litteraturen ændrede mit liv,” siger Jesper WungSung, der når året er omme har holdt mellem 110 og 120 foredrag.

– Foto: Jekob Jensen.

“Den gængse opfattelse er jo den, at man skal gøre noget, fordi man selv får noget ud af det.” ...

Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra?

Og hvad går vi til?

UDKOMMER 22. OKTOBER

Se mere på peoplespress.dk

16 | Bøger2018 | Dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Fortielser kan farve en familie i flere generationer Efterkrigsgenerationen blev opdraget til at se fremad. Men det betød også, at de fædre, der havde deltaget i modstandskampen, tav om deres traumer, fortæller forfatteren Iben Mondrup, der er aktuel med romanen ”Vi er brødre”, der er delvist inspireret af hendes egen families historie i Frederikshavn

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Det er ikke underligt at finde en bog i en kasse, men sommetider kan en kasse også blive til en bog. Sådan var det i hvert fald for forfatteren Iben Mondrup, der for få år siden fik en kasse fuld af gamle dokumenter og aviser af sin far som en gave ”til forfatteren”.

Kassen havde engang tilhørt hendes farfar, Kaj Mortensen, der døde i 1992, formentlig af eftervirkningerne af de skader, som han allerede pådrog sig under Anden Verdenskrig. Men det sidste fandt hun først ud af, da hun læste dokumenterne i kassen. ”Jeg vidste godt, at min farfar havde været frihedskæmper, men jeg anede ikke, at han også var leder af modstandsbevægelsen i Vendsyssel. I papirerne læste jeg, at han for eksempel havde givet ordre til en stikkerlikvidering. Det må have været et kæmpe ansvar at bære på et par ellers ret smalle skuldre. Og det forklarer nok også de mavesår og den ptsd, der forfulgte ham hele livet,” fortæller Iben Mondrup, der er aktuel med romanen ”Vi er brødre”.

Bogen udspiller sig i årene efter Anden Verdenskrig i Frederikshavn, hvor en hel familie er mærket af, at faderen, Harald, der er inspireret af Iben Mondrups farfar, var psykisk påvirket efter at have deltaget i modstandskampen, og han fik aldrig hjælp til at komme over det. ”Harald er inspireret af min farfar, der dog var et mere muntert menneske, end Harald er i romanen. Men de problemer, Harald har med sig selv, havde min farfar også. Han havde ikke bare tilbagevendende blødende mavesår.” ”I perioder havde han også depressioner, og det håndterede han ved at tage væk. I kraft af sin rolle som leder af modstandsbevægelsen i Vendsyssel og sit job som kriminalassistent havde han kontakter i hele oplandet deroppe, så han altid kunne låne en sofa, når han havde brug for at kunne væk fra familien,” siger Iben Mondrup og tilføjer, at hele familien alligevel kom til at lide under, at farfaderen havde svært ved at vise sine følelser: ”Når en familie har noget, man ikke snakker om, så knopskyder det, selvom det egentlig kun er en enkelt person, der har problemet. For så tager alle andre hensyn til det problem og går uden om det, og det skaber nye problemer. Og fordi min farfar led af ptsd, skulle de andre i

0 Ethvert familiealbum gemmer på skjulte historier, mener forfatteren Iben Mondrup, der selv blev overrasket over, hvad hendes farfar havde gennemgået, da hun stavede sig gennem hans arkiv.

– Foto: Leif Tuxen.

familien sommetider gå på æggeskaller og tilsidesætte sig selv for ikke at overskride de uudtalte grænser,” siger Iben Mondrup. ”Den forsigtighed gik i arv til min far og senere til mig, fordi de voksnes fortielser også gav børnene en fornemmelse for, at man skal holde store følelser for sig selv. Dybest set er romanen nok også et forsøg på at forstå min egen følsomhed. For vi er jo præget af det, der er gået forud for os.”

Iben Mondrup tier selv et øjeblik, inden hun tilføjer: ”Jeg har selv været meget kritisk over for vor tids terapikultur, hvor man skal lægge sig op på briksen over hvad som helst, og det er næsten altid forældrenes skyld. Men hvis alternativet er at tie, foretrækker jeg, at man taler om tingene.”

På den positive side var farfaderen også en spasmager, og hun husker, hvordan han både kunne være sjov og vittig ved enhver given lejlighed. ”Han fortalte faktisk også en del om sin tid i modstandsbevægelsen, men ofte som noget, der var skrevet i en knaldroman

eller som noget fra en sjov fortælling. Det kan også være en måde at omgås traumer på.”

De efterladte papirer fortæller en mere barsk historie, og der ligger meget materiale om Kaj Mortensen i arkiverne på Frihedsmuseet. ”Fordi han talte tysk, blev han forbindelsesofficer til den tyske besættelsesmagt, og sådan fik han også vigtige informationer, så han kunne advare sine illegale venner. Men allerede i 1944 måtte han gå under jorden, fordi det illegale arbejde blev for farligt. Ligesom mange andre modstandsfolk blev han fejret som en helt bagefter, selvom han havde det rigtig svært med de oplevelser, han havde haft undervejs.”

De fleste af de efterladte breve var mellem Frihedsfonden og farfaderen, der skulle være med til at afgøre, hvem der skulle have krigsskadeerstatning. ”Jeg har selv læst en del af de ansøgninger, som frihedskæmperne eller deres enker sendte ind i 1970’erne med beskrivelse af de lidelser, de tidligere modstandsfolk har haft. Mange led af angst, var ikke i stand til at

have et arbejde, fordi de besvimede eller havde mavesår. De led af det, man i dag ved hedder ptsd. Og en hel del endte ligefrem med at begå selvmord.”

Romanen bygger heller ikke kun på hendes egen familiehistorie, selvom den ene af sønnerne i familien også er inspireret af hendes far.

For da Iben Mondrup først fik stavet sig igennem farfaderens dokumenter, fik hun lyst til at høre flere historier, så hun indrykkede en annonce i en lokal avis i Frederikshavn, hvor hun efterlyste mennesker, der kunne fortælle om efterkrigstiden. Sådan fik hun købt mange kager til kaffe rundtomkring og hørt mange stærke historier. ”Jeg tror, at vi alle vil kunne finde historier i vores families fortid, som forekommer vilde, fordi de er blevet gemt. Specielt efterkrigstidsgenerationen blev opdraget til at lægge fortiden bag sig. For det sagde deres forældre, og det er klart, at det blev forstærket for dem, der skulle lægge låg på fem år, man måske ikke var så stolt af. Så skulle man se fremad.”

”Det er tydeligt i mine researchinterviews, at min families oplevelser ikke er enestående, mange fortæller om tavsheden, og at der var ting, man ikke snakkede om. De sværeste ting måtte man klare selv.”

Det viser hun for eksempel i romanen ved at lade en af sønnerne, Poul, gå alene med en traumatisk oplevelse, efter at han har set en dreng få kørt hovedet af. For han har jo set, at faderen heller ikke taler om sine svære oplevelser, og måske vil han ikke plage ham yderligere.

Den historie stammer fra et af Iben Mondrups interviews i Frederikshavn. Og selv tror hun, at tiden var med til at forstærke tendensen til, at man tav om fortiden. ”Det økonomiske opsving i 1950’erne og 1960’erne gav jo nye muligheder, som fik endnu flere til at dyrke fremtidstroen og udsynet frem for tilbagesynet. Det tror jeg har betydet, at mange har mistet fornemmelsen for slægten og vores nære historie, og jeg tror desværre også, at det betyder, at vi kan komme til at gentage historiens uheldige sider, når man for eksempel ikke beskæftiger sig med, hvor let det egentlig var at indordne sig under besættelsesmagten” siger Iben Mondrup. ”Det var gode tider for mange mennesker, der var arbejde til alle, men kønt ser det jo ikke ud, når man går det efter i sømmene. Der har været god grund til at pakke sandheden væk.” J

Iben Mondrup 3 3Født i 1969. Dansk forfatter.

Hun er opvokset i Grønland.

3 3I 2012 udgav hun romanen ”En to tre – Justine”, i 2013 udkom ”Store Malene”. Med romanen ”Godhavn” fra 2014 fik forfatteren sit folkelige gennembrud, og bogen indbragte hende DR Romanprisen 2015.

3 3Iben Mondrup blev tildelt Blixenprisen 2017 for årets skønlitterære udgivelse af romanen ”Karensminde” (2016), den selvstændige fortsættelse af ”Godhavn”. Iben Mondrup modtog det treårige arbejdslegat i 2015.

3 3”Vi er brødre” udkom på forlaget Gyldendal den 28. september.

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Bøger2018 | 17

Der er ingen vej uden om Iben Mondrup Iben Mondrups fantastiske ”Vi er brødre” er en smuk og ubarmhjertig familiekrønike om at vokse op – og vokse ud af krigens skygge

Tor Nørretranders

bog 6 stjerner AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

Forfatteren Iben Mondrup kan noget helt særligt med specielt sine børnefortællere.

Som ingen andre kan hun indfange det dirrende sted mellem forsagthed, skam og vrede, der kan ligge og ulme i det store barns sind. Hendes nye roman ”Vi er brødre” er ingen undtagelse.

Portrættet af en familie, hvor faderen Harald er modstandsmand under Anden Verdenskrig og siden må gå under jorden og gøre noget, som ingen taler om efterfølgende, er præcist så stille vævet, som man må forvente.

Her er den store historie krigens aftryk på den lille, familiens, og alle fire familiemedlemmer bliver præget af den frygt, der gennemsyrer et samfund under belejring.

Samtidig er deres problemer universelle, og som sådan er ”Vi er brødre” lige så meget en klassisk coming of age-roman.

Moderen Elisabeth udvikler under krigen dårlige nerver og læner sig op ad sin søster Ingeborg og sine sønner, den fremadstormende Poul, der som 15-årig drager til søs, og den forsigtige og drømmende Jens.

Læseren følger de to sønner i hver deres lange afsnit, og til sidst forenes de to stemmer i et langt fællesstykke.

Den tekniske udfordring, der ligger i at skifte synsvinkel undervejs, mestrer Iben Mondrup – som hun gjorde i Grønlands-romanen ”Godhavn” fra 2014, hvor de tre børn i en familie skiftedes med at agere synsvinkel.

Jens og Poul har hver deres stærke stemme, og allerede tidligt i romanen er Poul vidne til noget helt forfærdeligt, der ikke skal røbes her, og det kommer til at præge den i forvejen ret kampklare dreng.

Ikke mindst fordi han i al hemmelighed – og aldeles uberettiget – påtager sig skylden for ulykken og røber sin skam til lillebror Jens.

Jens forstår imidlertid hemmeligheden helt bogstaveligt og tror herfra, at Poul har ansvaret for sin vens frygtelige ulykke. Sådan siver skammen videre og sætter sine sorte aftryk ned gennem familien, og det er i høj grad de ting, der kun antydes – når børnene eksempelvis overhører forældrenes samtaler og bekymringer – der er med til at ska-

0 Iben Mondrup i hjemmet på Vesterbro i København.

– Foto: Leif Tuxen.

be den usagte historie. Jens er på den anden side alt det, som den driftige Poul ikke er.

Han er tænksom, indadvendt og boglig, men på ingen måder uden begær. Han sender lange øjne efter Pouls kæreste, den timeglasformede frisørelev Sonja, og forsvinder ind i saftige drømme om hende om natten. Han hungrer efter sin brors opmærksomhed, og med dem begge to er det centralt, at man som læser sidder med hjertet oppe i halsen: Bare der ikke sker dem noget. Har man fulgt med i Iben Mondrups forfatterskab, vil man i høj grad kunne spore en forandring.

Fra de tidlige ”Ved slusen” (2009), ”1 2 3 Justine” (2011) og ”Store Malene” (2013), hvor en fascination af de groteske detaljer synes at herske, over mod ”Karensminde” (2016) og ”Vi er brødre”, der i højere grad ligner familiekrøniker. Godt er det under alle omstændigheder, og gen-

nemgående for alle bøger er forfatterens graven sig ned gennem menneskesindets sorteste muld. Holder man af de stilsikre menneskeskildringer hos Kristina Stoltz og Merete Pryds Helle, burde man kaste sig over Iben Mondrups velskrevne romaner.

Man kan snildt starte med ”Vi er brødre”, der er en af forfatterens bedste bøger. J

Iben Mondrup: Vi er brødre.

552 sider.

224, 95 kroner.

Gyldendal.

... “Det kommer af, at vi i vores kultur har et falsk skel mellem dig og mig. Hele den problemstilling, du taler om, går jo på, at vi er to adskilte størrelser.” ...

Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra?

Og hvad går vi til?

UDKOMMER 22. OKTOBER

Se mere på peoplespress.dk

18 | Bøger2018 | Krimier

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Krimien er på vej væk fra sit dårlige ry Selvom krimilitteraturen er populær hos mange danskere, er det også en genre, der traditionelt er blevet set ned på.

Men det er langsomt ved at ændre sig AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Krimilitteraturen har de seneste år indtaget både supermarkeder, bibliotekshylder og ikke mindst bestsellerlister. Ved et hurtigt øjekast kan det virke, som om krimien er alle steder – og så alligevel ikke.

For på trods af at krimigenren ifølge flere rapporter er den mest populære skønlitterære genre blandt voksne, målt på både salg og angivne læsepræferencer, er der også steder, hvor krimilitteraturen er svær at få øje på. I dagbladenes anmelderspalter får de mange udgivne krimier ikke meget plads sammenlignet med andre genrer, og når der uddeles fine litterære priser, er det heller ikke krimien, der står først for. Hvis emnet ”krimier” så endelig finder vej til litterære kredse, er det ofte ledsaget af en række skældsord. For det er ikke alle, der anser krimigenren for at være rigtig litteratur.

Stig Hjarvard er professor i medievidenskab ved Københavns Universitet og står bag flere rapporter om danskernes læsepræferencer, og ifølge ham er der stor forskel på, hvordan den brede danske befolkning ser krimien, og hvordan ”den litterære institution” ser krimien. ”Hvis man ser på statistikken, er krimigenren den skønlitterære genre, som flest danskere siger, de godt kan lide at læse. Men krimigenren er generelt ikke så velanset i den litterære institution, og det har at gøre med, at den er meget genre- og formbestemt og derfor typisk ikke lever op til mere kunstneriske, æstetiske krav som fornyelse,” siger Stig Hjarvard.

Rigtig litteratur eller ej. Ifølge Gunhild Agger, der er krimiforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, er der gode grunde til, at mange danske læsere er begejstrede for krimigenren. ”Krimier er drevet af plottet, og som læser bliver man ved med at læse, fordi man gerne vil nå frem til opklaringen. Man vil gerne løse gåden, og det irriterer en undervejs, at man endnu ikke har løst den – omvendt er fornøjelsen ødelagt, hvis man finder løsningen for tidligt. I en god krimi af en dygtig forfatter er der lagt et passende antal falske spor ud,” siger Gunhild Agger.

I L L U ST R AT I O N : M O RT E N VO I G T

Når genren bliver set som mindre fin end andre litterære genrer, er det ifølge Gunhild Agger ikke altid helt retfærdigt. ”Krimigenren har været ringeagtet, fordi gode plots ikke er det, der står allerhøjest på listen hos toneangivende litterære kritikere, selvom det faktisk kræver en meget dygtig forfatter at lave gode plots. Men for kritikerne skal litteraturen være andet og mere end plottet – gode karakterskildringer, sproglig æstetik, større spørgsmål om samfundet, og hvor de etiske grænser går. Men det finder man faktisk også i gode krimier,” siger Gunhild Agger.

Ifølge hende er en del af genrens problem, at der udgives rigtig mange krimier – også mange dårlige krimier – og de dårlige krimier skygger for de gode og smitter af på hele genrens ry. ”Det er de dårlige eksemplarer, man tager afstand fra, når man siger, at man aldrig kunne finde på at læse en krimi, ligesom det nok også handler om, at det ikke er så fint at blive set som en, der svælger i mord og forbrydelse,” siger Gunhild Agger.

Bo Tao Michaëlis, der anmelder kriminallitteratur for dagbladet Politiken og er forfatter til flere bøger om krimigenren, mener også, at der bliver udgivet for mange dårlige krimier, og at det er afgørende for, hvordan der generelt bliver talt om genren. ”Der bliver også skrevet mange dårlige digte. Men forskellen er, at de bliver liggende i skuffen på forlagene, mens forlagene er hurtige til at sprøjte krimierne ud, nogle gange med så mange fejl, at man tænker, at der ikke kan have været en redaktør inde over,” siger han.

Ud over lidt for trykkevillige forlag lider genren også under, at der fra læsernes side gælder nogle helt andre parametre for krimilitteratur end for andre skønlitterære genrer, mener Bo Tao Michaëlis: ”Krimierne skal leve op til mindre. Danske krimilæsere er ikke interesserede i, at der sker noget nyt, tænkes originalt eller afprøves en spændende skrivestil. Når man læser italienske eller franske krimier, sker der rent litterært meget mere, men i Danmark er det, som om man helst vil have, at en krimi er noget, der foregår et sted mellem Odense og Oslo, og at hoved-

personen er en, vi som læsere kan blive venner med. Det må ikke være for outreret – dyr og børn må ikke slås ihjel – heltinden må gerne være en frisk, ung journalistpige, der har en kæreste, mangler en kæreste eller mister en, og så skal den helst være skrevet i det her lette sprog, man kan kalde ’caffe lattedansk’,” siger han og tilføjer,

at krimien som litterær genre bliver taget langt mere seriøst i lande som England, Frankrig, Tyskland og Italien.

Men helt stille står det alligevel ikke herhjemme. For krimigenren bliver i dag taget langt mere seriøst end tidligere, mener Bo Tao . ”Jeg har beskæftiget mig med krimier i 30-40 år, og der

har det længe været op ad bakke. I dag er der langt flere, der ser krimier som rigtig litteratur, og genren har fået et langt bedre ry. Det er meget gammeldags at mene, at krimier ikke er rigtig litteratur, og jeg tror, at de yngre læsere synes, at krimier er lige så meget litteratur, som alt mulig andet er det,” siger Bo Tao Michaëlis, som tilføjer, at

store, anerkendte forfattere som japanske Haruki Murakami, amerikanske Paul Auster og danske Inger Christensen har prøvet kræfter med krimigenren, og at det kan være med til at rykke ved fordommene.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Bøger2018 | 19

Rane Willerslev

0 Stig Hjarvard er professor i medievidenskab ved Københavns Universitet og står bag flere rapporter om danskernes læsepræferencer, og ifølge ham er der stor forskel på, hvordan den brede danske befolkning ser krimien, og hvordan ”den litterære institution” ser krimien. – Foto: Ritzau Scanpix.

FORSAT FRA FORRIGE SIDE

debat og har vist sig at have nogle kvaliteter, som andre genrer ikke har,” siger han.

Hvis krimianmelderen skal spå lidt om, hvordan fremtiden for genren ser ud, mener han, at forlagene om fem år vil udgive færre dårlige krimier – og det vil ikke bare give plads til de gode krimier, men også have en positiv effekt på genrens omdømme.

Også professor emeritus Gunhild Agger mener, at krimilitteraturen er på vej væk fra sit dårlige ry. ”Efterhånden som der er flere, der beskæftiger sig med krimier, og der kommer mere krimikritik i medierne, kan man også se, at det bliver mere og mere legitimt både at skrive, læse og anmelde krimier,” siger Gunhild Agger.

Også Stig Hjarvard vurderer, at krimien har opnået større anerkendelse. Han ser krimiens kommercielle succes som en del af forklaringen, men mener også, at flere har fået øjnene op for, at kriminallitteraturen rent faktisk rummer kvaliteter. ”Kriminallitteraturen kan i tv og avisspalter bruges til at skabe samfunds- og kultur-

Samtidig er de litterære hierarkier i opbrud og den litterære kritik i forandring, og det har stor betydning for, hvordan krimigenren opfattes, mener Stig Hjarvard. ”Mange mennesker læser kriminallitteratur og er fuldstændig ligeglade med, at man på det litterære parnas ikke opfatter det som fin litteratur. I den mediekultur, vi lever i, har den finlitterære hierarkisering fået en stadig mindre betydning i forhold til, hvordan det var for 30 år siden, hvor den finlitterære smag stadig udgjorde et vigtigt fundament i kulturdebatten. Den klassiske litterære kritik er udfordret og har fået konkurrence fra en mere bred og brugergenereret form for litteraturkritik og -anbefalinger, som betyder, at krimigenren henter prestige, og dens omdømme styrkes,” siger Stig Hjarvard og tilføjer, at ”krimien også hos den litterære institution er kravlet et par trin op ad stien.”

Og det lyder jo flot, at krimigenren har vundet aner-

Kriminallitteratur 3 3Kriminallitteratur er en betegnelse for romaner og noveller, der handler om en forbrydelse og dens opklaring og lader forbrydelsen være styrende for historiens plot. Ofte peges der på E.T.A. Hoffmanns fortælling ”Frøken Scudéry” fra 1819 og Edgar Allan Poes ”Mordene i Rue Morgue” (1841) som de første egentlige kriminalhistorier, men også Steen Steensen Blichers ”Præsten i Vejlbye” (1829) har som undertitel ”En Criminalhistorie”.

3 3Der er mange undergenrer, men i Danmark er kriminallitteratur blevet en fællesbetegnelse for både klassiske detektivhistorier og psykologiske thrillere, spionromaner og gangstermelodramaer. I andre lande deler man i langt højere grad op i undergenrer med mere præcise betegnelser.

3 3Krimien er den mest foretrukne litterære genre herhjemme, efterfulgt af historiske romaner og skønlitteratur uden bestemt genre. Næsten halvdelen af danske læsere angiver kriminallitteratur som det foretrukne valg, viser rapporten ”Danskernes smag for litteratur”, en national spørgeskemaundersøgelse fra 2016.

3 3Målt på salgstal er kriminallitteraturen også den mest populære genre. Blandt de skønlitterære bøger til voksne, der blev købt flest eksemplarer af i Danmark i 2016, var 6 ud af 10 krimier.

Det viser rapporten ”Bogen og litteraturens vilkår 2017”.

kendelse, prestige og sikret sig et bedre omdømme. Men så er der lige det med de store litterære priser, der indtil nu har været fraværende – vil det ændre sig i fremtiden?

Her er dommen fra Stig Hjarvard noget hårdere: ”Kriminallitteratur vil aldrig blive noget, der i den forstand får litterære priser, ud over de priser, der er lavet specielt til kriminalforfattere.

Vi kommer ikke til at se en krimiforfatter modtage hverken Nordisk Råds Litteraturpris eller Nobelprisen i litteJ ratur.”

Udenlandske krimier 3 3Fred Vargas. Synonym for den franske historiker, arkæolog og forfatter Frédérique Audoin-Rouzeau. Født i 1957.

Er blandt andet forfatter til krimierne ”Budbringeren”, ”Den barmhjertige guillotine” og ”Den rasende hær”.

3 3Manuel Vázquez Montalbán.

Spansk journalist og forfatter.

Født i 1939, død i 2003. Er blandt andet forfatter til krimierne ”Olympisk sabotage”, ”Det tatoverede lig” og ”Alexandriarosen”.

3 3Sara Paretsky. Amerikansk forfatter. Født i 1947. Er blandt andet forfatter til krimierne ”Værgeløs”, ”Bitter medicin” og ”Brush Back”.

3 3Ferdinand von Schirach.

Tysk advokat og forfatter. Født i 1964. Er blandt andet forfatter til krimierne ”Sagen Collini”, ”Skyld” og ”Forbrydelser”.

3 3Raymond Chandler.

Amerikansk-britisk forfatter.

Født i 1888, død i 1959. Er blandt andet forfatter til krimierne ”Den lange søvn”, ”Blindebuk” og ”Det høje vindue”.

ANBEFALET AF GUNHILD AGGER

... “Faren [ligger] i, at du konstant reducerer den anden til en version af dig selv frem for at møde den anden i den andens andethed.”

Læs hele samtalen i DET, DU IKKE FORSTÅR, GØR DIG KLOGERE. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra?

Og hvad går vi til?

UDKOMMER 22. OKTOBER

Se mere på peoplespress.dk

20 | Bøger2018 | Krimier

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Dødssynder fra en dansk virkelighed Samtalebog hvor en nu pensioneret politiefterforsker og en retsmediciner taler med udgangspunkt i de syv dødssynder er både interessant og spændende

anmeldelse 4 stjerner AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Selvom undertitlen er ”Retsmedicineren og efterforskeren om hvorfor ondskab findes i os alle”, så giver bogen med titlen ”De syv dødssynder” ikke noget entydigt svar på undertitlens spørgsmål om, hvorfor ondskab findes i os alle, og det er måske ikke særlig overraskende.

Det er en ordentlig mundfuld at skulle forholde sig til, og selvom retsmedicineren og – især – efterforskeren indimellem forsøger at forholde sig til begrebet ”det onde”, så når de aldrig helt i dybden med emnet, og det er måske heller ikke hensigten.

Den nu pensionerede efterforsker Bent Isager-Nielsen har gennem sin karriere ændret opfattelse. Han tror i dag, at nogle mennesker er født onde. Før mente han, at nogle mennesker gjorde onde ting, fordi de selv havde været udsat for onde ting. Men farlighed og ondskab findes i mennesker, også i nogle af dem, der ikke er sindssyge, som er

godt begavede og har haft en god og tryg barndom.

Når man læser om nogle af de sager, han har efterforsket, er det forståeligt nok, og som læser er man – uden at have fuld indsigt i sagerne og uden at være ekspert – tilbøjelig til at give ham ret.

Det er journalisten og forfatteren Stine Bolther, der har sat sig sammen med retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen og ladet de to eksperter tale om deres liv, deres arbejde og deres erfaringer.

For Hougens vedkommende er der tale om 30 års erfaring i retsmedicin både fra ind- og udland. Han var statsobducent indtil 2017 og er i dag professor i retsmedicin ved retsmedicinsk institut på Københavns Universitet. Isager-Nielsen blev pensioneret fra politiet i år og var i en årrække chef for Rejseholdet i Rigspolitiet.

Interview- eller samtalebogen består af syv afsnit, et afsnit for hver af de syv dødssynder: hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I hvert afsnit fortæller de om en række sager, som de knytter til den dødssynd, af-

WWDesværre oplever de ofte, at der er tale om forbrydere, der udmærket ved, hvad de har gjort, men som oftest er fuldstændig ude af stand til at føle nogen form for empati.

I fængslet afsoner de deres straffe, de soner eller angrer aldrig.

snittet handler om. For eksempel taler de om sagen om den såkaldte Amagermand, der senere blev dømt for to mord og flere voldtægter.

Forbrydelserne fandt sted over en længere årrække, og til sidst blev Amagermanden fældet, da han blandt mange andre fik taget sit dna, og politiet fandt et match. Isager-Nielsen konkluderer, at Amagermanden var så hovmodig, at han vitterlig troede, han kunne slippe af sted med det. Han lå endda roligt og sov, da politiet kom for at anholde ham.

I afsnittet om griskhed fortæller Hougen om en sag fra England, hvor en læge viste sig at have taget livet af 215 mennesker med morfin.

Han blev afsløret, fordi en ældre dame pludselig døde, og det viste sig, at lægen var enearving. Testamentet var skrevet samme dag, som hun døde.

Ondskab og mangel på empati er karakteristisk for de mange sager, som tages op i bogen, og de to eksperter er enige om, at mange forbrydere har psykopatiske træk.

De mener også, at selvom nogle forbrydelser i deres bestialitet er så grænseoverskridende, at de overgår

„En helt igennem vellykket bog.

Seks stjerner og dyb respekt.“

almindelig menneskelig forstand, så er der langtfra altid tale om, at de er begået af egentligt sindssyge mennesker.

Tværtimod.

Og desværre oplever de ofte, at der er tale om forbrydere, der udmærket ved, hvad de har gjort, men som oftest er fuldstændig ude af stand til at føle nogen form for empati. I fængslet afsoner de deres straffe, de soner eller angrer aldrig.

At læse om både Hougens og Isager-Nielsens mangeårige arbejde i retsmedicin og efterforskning er både interessant og spændende, og det er en god idé at rubricere fortællingerne under de syv dødssynder.

Det styrker og strukturerer fortælJ lingerne.

Hans Petter Hougen, Bent Isager-Nielsen og Stine Bolther: De syv dødssynder.

Retsmedicineren og efterforskeren om hvorfor ondskab findes i os alle. 304 sider. 300 kroner. Lindhardt og Ringhof.

– Nordjyske Stiftstidende

„En spændende, skæg og sørgelig bog om ukendte skæbner.“ – Berlingske „I en kaskade af gnistrende fortællinger skrevet i et boblende og frydefuldt sprog tager Poul Duedahl os endnu engang med på tur blandt samfundets stort set ukendte personer. (…)

Det er ganske enkelt endnu et pragtværk, Poul Duedahl har leveret. Stor og varm tak for en vidunderlig læseoplevelse.“ – historie-online.dk „En yderst underholdende bog med mange fine illustrationer.“ – Københavneravisen

MØD POUL DUEDAHL FREDAG KL. 12.30 PÅ SCENE 2 OG LØRDAG KL. 11.30 PÅ RØD SCENE

Bøger2018 | Krimier | 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Med amish i blodet

Jagten på en IRA-martyr

Niende amishkrimi af Linda Castillo skuffer ikke

anmeldelse fire stjerner

anmeldelse fire stjerner AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Amerikanske Linda Castillo har en trofast læserskare både i USA, men også her i Danmark og i øvrigt i omkring 30 andre lande, hvor hendes bøger i dag udkommer.

Fra første bind om den usædvanlige lokale politichef Kate Burkholder i byen Painters Mill i Ohio har Linda Castillo ramt guld, forstået på den måde, at interessen for at læse om amishfolket, et spændende og næsten mytisk religiøst mindretal, der især har slået sig ned i Ohio, selvom der findes amish-grupperinger andre steder i USA, er overvældende stor.

Nu foreligger Castillos niende roman om Kate Burkholder og hendes amishnaboer på dansk med titlen ”På afveje”.

De læsere, der har set filmen ”Vidnet”, hvor Harrison Ford i hovedrollen som New Yorkerbetjent gemmer sig hos en amishfamilie, fornemmer måske, hvorfor amishkulturen er så fascinerende, og har man ikke set filmen (den er fra 1985), så gå i gang med Catillos amishbøger.

Her får man et levende portræt af amishlivet, som det leves i dag, og af disse mennesker, der har forkastet enhver form for moderne teknologi for at leve i fred og harmoni med Gud. De lever uden elektricitet, biler, telefoner og

meget andet, som Linda helt naturligt indCastillo: På går i det moderne afveje. Hr. menneskes liv, og Ferdinand. i det omfang, det 334 sider. overhovedet er 300 kroner. muligt, undgår de enhver kontakt med deres engelsktalende naboer – amishfolk taler indbyrdes en sydtysk dialekt kaldet Pennsylvania Dutch.

Til gengæld er man ude, virkelig ude, hvis man forlader troen. Og det er netop, hvad politichef Kate Burkholder har gjort. Hun brændte alle broer bag sig, da hun som ung forlod troen, og venner og familie vendte hende ryggen.

Hun har stadig familie i Painters Mill, men har i mange år ikke haft kontakt med hverken sin søster eller sin broder, selvom noget tyder på, at de her i det niende bind er kommet på en slags talefod med hinanden.

For en lokal politichef i et af de store amishområder er det en fordel at kende amishsamfundet indefra, især når man skal lede efter en flygtet fange, der et par år tidligere er idømt livstid for mordet på sin hustru. Joseph King bedyrede til det sidste sin uskyld, men ingen troede ham, blandt andet fordi han var kendt for at være en mand med et hidsigt temperament. Men Kate Burkholder beslutter sig for at kigge nærmere på sagen. Hun kendte Joseph som barn, og der er noget ved sagen, hun ikke kan lide. Et spændende plot tilsat en J ordentlig dosis amish – det fungerer!

Spændende krimi og indlevende historieskrivning i et

AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Det var kun med nød og næppe, at den daværende britiske premierminister, den konservative Margaret Thatcher, undgik at blive et af ofrene, da den irske republikanske hær, også kendt som IRA, i 1984 stod bag et bombeattentat på Grand Hotel i Brighton, der husede mange af de delegerede ved det konservative partis landsmøde det år.

Fem mennesker, der var tilknyttet det konservative parti, heraf et medlem af parlamentet, blev dræbt og 31 såret. Bombeattentatet fandt sted på et tidspunkt, hvor Margaret Thatcher og hendes parti stod lavt i meningsmålingerne, og på et tidspunkt hvor de store minestrejker var ved at bryde ud.

Efter attentatet steg Thatchers popularitet, og hun blev så populær, som hun ikke havde været siden Falklands-krigen godt to år tidligere.

Bombningen af Grand Hotel i Brighton er den begivenhed, der bygges op til i Adrian McKintys krimi ”Og i morgen er jeg væk”, der netop er udkommet og er nummer tre i en serie med den nordirske kriminalassistent Sean Duffy som gennemgående figur.

Sean Duffy er sendt på tvungen orlov efter at være beskyldt for noget, han faktisk ikke har gjort. Han forsøger at få tiden til at gå med whiskey og høj musik, da han bliver kontaktet af det engelske efterretningsvæsen MI5, som formentlig er de værste ”legekammera-

ter” en irsk kaAdrian tolsk politimand McKinty: Og kan få sig i de i morgen er voldsomme jeg væk.

1980’erne. Men Forlaget MI5 kan hjælpe Olga. 336 Duffy, hvis han sider. 300 hjælper dem. De kroner. kan nemlig sørge for, at han kommer tilbage i tjenesten, mens han som modydelse skal opspore IRA-aktivisten Dermott McCann. Duffy og McCann kender hinanden fra ungdomstiden på universitetet, men mens Duffy arbejder i politiet, har McCann fået heltestatus i IRA, og af de britiske myndigheder betragtes han som en af de farligste IRA-terrorister.

McCann er nu flygtet fra det berygtede Maze fængsel, og efterretningstjenesten har fået underretning om, at en storstilet aktion er på vej. McCann skal for enhver pris findes, og Duffy går i gang med at opspore venner og bekendte fra dengang. Det er en farlig tid, det er farligt blot at leve under The Troubles, som de lokale kaldte borgerkrigen, men Duffy ved, hvem han skal spørge, og hvem, der kan besvare hans spørgmål. Og skal han opklare mordet på en ung kvinde for den sørgende moder, mod at hun forsyner ham med oplysninger om McCanns opholdssted, så er det det, han gør.

Duffy-krimierne er en indsigtsfuld og spændende måde at få repeteret historien om borgerkrigen på. McKinty skriver med stor indlevelse, men også med megen humor. ”Og i morgen er jeg væk” er en intelligent måde at J skrive krimi og nutidshistorie på.

„Dette er simpelthen bogen om Bjørn Wiinblad, der vil kunne stå som autoritativt hovedværk i årtier.“ – Information „Bjørn Wiinblad (...) er tilbage i triumf i en gevaldig bog, hvor denne utrættelige dekoratør bliver sat ind i sin egen tid (...) ’En bid af paradis’ er mere end en biografi“ – Politiken

„Som læser sidder man tilbage med vidtåbne øjne og lykkeligt klogere på både Wiinblad og mange af de fænomener, der knytter sig til hans omfattende værk.“ – Fyens Stiftstidende „Bogen om ham og hans værk er en ualmindelig flot udgivelse, som vil være en gave for alle hans mange fans.“ – bogpusheren.dk

„En spændende biografi (…) Heidi Laura skriver virkelig godt, bogen byder på utallige perspektivrige diskussioner.“ – BogMarkedet

MØD HEIDI LAURA I SAMTALE MED JULIA LAHME FREDAG KL. 12 PÅ RØD SCENE

22 | Bøger2018| Historie&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Lys over skagensmalernes indre liv For første gang er skagensmalerne Michael og Anna Anchers komplette samling af personlige breve tilgængelig.

Brevene giver ny viden om parrets kommunikation med hinanden og deres fortrolighed med vennerne og er i det hele taget en guldgrube af tilføjelser til en ellers ­velkendt historie, mener kunsthistoriker

breve AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Ikke færre end seks kunstmalere stod fadder til et barn, der blev døbt i efteråret 1883 i Skagen Kirke.

Barnet fik ved dåben det borgerlige navn Helga Ancher – hendes forældre kaldte hende dog for alt muligt andet underligt: ”Pipsen”, ”Pips, ”Ga”, ”Svite Pvite” og en lang række andre ting, som kun folk i den fjollede tilstand af forelskelse i eget barn kan finde på.

Forældrene var skagensmalerne Michael A ­ ncher (1849-1927) og Anna Ancher (1859-1935), et par, der er vidt beskrevet i dansk kunsthistorie. Men deres mest intime tanker, meninger og ja, kælenavne, som kan findes i deres efterladte personlige breve, har det kun været ganske få forundt at kende.

Lige indtil nu, hvor knap 4000 breve sendt til og fra Ancher-parret i hele deres levetid er blevet tilgængelige for den brede offentlighed og netop udkommet i et stort seksbindsværk på Forlaget Historika i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

Brevene er præsenteret med tilhørende fotografier og er kommenteret af kunsthistoriker Elisabeth Fabritius, som har forsket i skagensmalerne i mere end 40 år og arbejdet fuld tid på brevene siden 2009. Men det er kun takket være et intensivt lobbyarbejde, at brevene overhovedet findes, fortæller hun. ”Anna Ancher skrev: ’Brænd mine lapper og lad ikke nogen se mine breve.’ Og det har været en meget gængs holdning dengang, at brevkommunikation var personlig, og det var tabu at læse andres breve. Helga Ancher havde det på samme måde: Hun ønskede ikke, at nogen skulle se hendes forældres kærestebreve,” siger ­Elisabeth Fabritius.

Helga Ancher døde i 1964 og fik ikke selv nogen børn, der kunne arve hende. Sidst i livet lod hun sig overtale til, at brevene kunne hentes ud af forældrenes hus i Skagen og deponeres på Det Kongelige Bibliotek. Der blev også efter hendes ønske oprettet en fond, Helga Anchers Fond, til at forvalte arven efter ­Ancher-parret.

De personlige breve har gennem årene været underlagt strenge restriktioner og kun været til brug for forskning. Helga Anchers Fond ønskede, at kun kunstnerbrevene skulle offentliggøres, og det med nænsom hånd. Men nu afdøde Erland Kolding Nielsen, tidligere direktør for Det Kongelige Bibliotek, fastholdt, at hele samlingen havde kulturhistorisk værdi, og rejste penge til udgivelsen. Det er altså også hans fortjeneste, at brevene kan læses. ”Det er den slags etiske overvejelser, man har med andres privatliv. Men der går en masse tabt uden disse breve. Det, man får at vide om deres vennekreds, og det indblik, man får i det, de foretager sig, er så overvældende interessant,” siger Elisabeth Fabritius.

Michael og Anna Ancher nød fra begyndelsen af deres forhold godt af et velfungerende postvæsen, hvor posten kom flere gange om dagen alle ugens dage. ”De sender breve til hinanden hver dag, hvis den ene er i København. Det er hverdagslige bemærkninger: Han skriver til hende fra Skagen, at han står på stran-

2 Anna Ancher var kun 16 år, da hun blev kæreste med den 10 år ældre Michael Ancher, der var rejst til Skagen for at male. Han opmuntrede hende fra begyndelsen til at forfølge drømmen om at blive malerinde.

Fotoet er taget i 1879, året før de blev gift.

– Foto: Peter Most, København.

den og har været nødt til at sømme sit lærred fast til et badehus, fordi det stormer og regner så meget. I København har Anna så nogle problemer med en blå baggrund, hun ikke kan få styr på. ’Så kom herop, så får vi det klaret,’ skriver han kækt tilbage,” griner ­Elisabeth Fabritius.

Anna Ancher hed oprindeligt Brøndum til efternavn og var datter af familien, der drev det kendte Brøndums Hotel. Hun demonstrerede som helt ung talent for at male og vandt anerkendelse hos ældre mandlige kunstnere, der kom til Skagen for at udvikle sig.

Hun var 16 år, da hun mødte den oprindeligt bornholmske Michael Ancher på 26 år. Det allerførste ”kærestebrev” blev sendt fra Michael Ancher i 1875: ”(...) der har ingen Dag været, hvor jeg ikke har tænkt paa at skrive til Dig,” skriver han fra København. ”Vær nu flittig at tegne og lad det være Dit Maal at blive Malerinde, og alt vil nok gaae Dig godt. Din underdanige Slave Michael Ancher (Husk vi ere Dus).”

Elisabeth Fabritius mener, det her er tydeligt, at de to er blevet en slags kærester: ”Han er altså 10 år ældre end hende, men det står klart, at de er blevet utroligt fortrolige. Hun kommer senere til København og besøger ham, og der er også breve fra Anna Anchers mor, der takker ham for, at han tager sig sødt af hende, og de kommer i teatret. De er helt klart et par, selvom hun kun er 16 år.”

Fortroligheden mellem parret udviklede sig kun de følgende år med et væld af kælenavne til følge: ”Min egen kjære Basse-Bomse-Knob,” skriver Anna Ancher og får et ”Kjære søde Knop” tilbage.

Parret forlovede sig i 1877, giftede sig i 1880 og blev efterhånden et omdrejningspunkt for kunstnerkolonien. Deres breve viser, hvordan man talte sammen i det lag af moderne gennembrudsfolk, Anna og Michael Ancher omgav sig med; blandt andre digteren og kunstmaleren Holger Drachmann og forfatterne Georg Brandes og Henrik Pontoppidan. Året 1883 blev et begivenhedsrigt år for Anna og Michael Ancher, men i det hele taget betragtes året blandt danske kunsthistorikere som et klimaks, fortæller Elisabeth Fabritius. ”Der var ganske mange svenske og norske malere i kolonien i Skagen, og både Georg Brandes og Henrik Pontoppidan var her. Det er jo moderne gennembrudsmænd, og man tror det måske ikke, når man ser deres kunst, men Michael og Anna Ancher var selv radikale. I dag ville man nok kalde dem venstreorienterede,” siger Elisabeth Fabritius.

Brandes havde boet i Skagen med sin hustru, som han havde et besværligt forhold til, og sine to døtre. I et brev fra september 1883 takker en bedrøvet Brandes fra København for sommerens ophold i Skagen: ”Samlivet i Huset var saa fortræffeligt.

Det var saa god en Afvexling i mit livs mangfoldige Ensformighed,” skriver han og fortsætter: ”Jeg har alt for meget for og for Tiden har jeg en Periode, hvori Intet lykkes mig.

Følgen er Fortvivlelse, Selvmordsplaner, vaagne nætter, kort den hele Janitscharmusik, som opføres i de fleste Mennesker – efter Omstændigheden engang om Aaret eller engang om ugen.”

Kort efter lander et brev fra vennen i

Michael og Anna Anchers breve

0 I Ancher-familiens forhave samledes kunstmalere og forfattere til festivitas og gode samtaler. Fotografiet er taget i 1884, til højre i billedet sidder Anna Ancher med datteren Helga på skødet. – Foto: Fritz Stoltenberg.

Skagen, der har det godt og meddeler, at hustruen døjer med ”det ene Bryst” i den spæde barselstid med datteren Helga og derfor ikke kan komme ud. Michael Ancher videregiver først en ros fra Anna Ancher, der ikke har nået at læse Brandes’ nye bog, men til gengæld har tænkt over en samtale. ”(...) hvad hun syntes udmærket sagt af Dem var, at De aldrig fortrød Noget; det er saa mandigt, siger hun, i Modsætning til de fleste Andre (hendes Mand?)”, skriver han. ”Og lev nu vel, opgiv fremfor Alt Selvmordstankerne og kom til Skagen, naar De skal have et Igjenfødelsens Bad; her er saa dejligt i dag, blikstille og varmt, og Himlen høi, som den kun er en Septemberdag.”

Michael Ancher søgte dog også støtte hos sin københavnske ven. I et brev til Brandes refererer han et brev, Anna An-

cher har modtaget (men som ikke findes i brevsamlingen), hvori hendes københavnske læremester Vilhelm Kyhn, skriver at nu kan hun gå ned og ”sætte sin malerkasse til søs”. Årsagen: At hun er blevet mor, forklarer Elisabeth Fabritius.

Anna Ancher holdt heldigvis fast i maleriet. I oktober 1883 blev Helga Ancher døbt, og alle hendes forældres venner stod om hende. Hendes far tog skitse under seancen til billedet ”En Barnedaab” og malede det senere op, med en del bøvl, idét modellerne nu var spredt for alle vinde, nogle rejst til Norge. Det var alligevel malerkunstens begrænsning, og maleriet blev først færdigt år senere. Men over land og vand rakte til gengæld noget andet, som Anna Ancher i Skagen skriver i dette brev til Michael Ancher i København, sendt den 2. december 1884: ”Helga sendte Dig et Fingerkys igjenJ nem Vinduet.”

3 Knap 4000 af de breve, skagensmalerne Anna og Michael Ancher sendte i deres levetid, er netop udgivet som kildeudgave på Forlaget Historika. ”Anna og Michael Ancher. Breve og fotografier 1866-1935” fylder seks bind og er præsenteret og kommenteret af kunsthistoriker og seniorforsker Elisabeth Fabritius (født 1945).

Bogen er udgivet med støtte fra BeckettFonden.

MOR • HELTINDE • LØGNER • MORDER Hvordan kan man vide det, når det eneste, man har tilbage, er

BRUDSTYKKER En fængslende, gysende god krimi - Femina

Spænding til sidste side - Fru Thulstrup

En velskrevet thriller med et stærkt plot - Sidses Bogreol

Slaughter er en unik fortæller - Bognørden

En intens psykologisk thriller - Cats, books and coffee

En medrivende fortælling - Krimisiden.dk

En thriller af bedste skuffe - Bogfidusen

ÅNDELIGT TESTAMENTE “Hvilken visdom! Utrolig smuk bog.”

- Thure Lindhardt, skuespiller

På en pilgrimsrejse til Qumran-området, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, finder Lars Muhl i en af hulerne et manuskript, om det uendelige univers indeni.

Det bliver starten på en indre rejse - mod afklaring og indsigt i det grænseløse åndelige potentiale, som et menneske rummer, hvis det tør gå bag om den ydre verdens vrimmel. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra?

Hvad er meningen med os? Hvor er vi på vej hen?

Til alle mennesker, der ønsker at skabe en bedre balance og harmoni mellem den indre og ydre verden.

“Bogen er den vigtigste, jeg har skrevet, og måske nogensinde kommer til at skrive. Jeg betragter den som værende mit åndelige testamente.”

- Lars Muhl

– en bog til alle

Daniel Silva

Den anden kvinde Nyhed 1. april 2019

Daniel Silvas Gabriel Allon, kunstkonservator og efterretningsagent og nu også chef for den israelske efterretningstjeneste, er ikke uden grund blevet betegnet som en jødisk James Bond, og forfatterskabet siges at ligge i forlængelse af Ian Flemings, men med en moralsk kommentar til den aktuelle virkelighed.

En russisk, hemmelig agent står på tærsklen til at vinde den ultimative magt og afgøre skæbnen for den globale verdensorden. Og kun Gabriel Allon kan tage det endelige opgør.

Don Winslow

Stuart MacBride

Blodvejen er tredje del af serien om Logan McRae på dansk. McRaes personlige historie er nok ikke fuldstændig uskyldig og ren. Men, som ansat i afdelingen for professionel standard, skal han sætte baren for sine politikollegaers arbejde. Da Kriminalkommissær Bell findes død i førersædet i en smadret bil, kommer det som et chok for alle, især fordi Bell døde for to år siden og de begravede ham – eller det troede de, de gjorde.

Pernilla Ericson

MacGregor er endt i den berygtede afdeling kaldet Kludderkorpset, og livet er ham generelt imod. Men en stribe mumificerede lig skal vise sig at blive årets efterforskning.

Denny Malone er en korrupt strisser. Han og hans partnere har stjålet for millioner i narkotika og kontanter. Alle holder vejret, for Malone er fanget i en fælde.

Når jeg vender mig om

Gabriella Ullberg Westin

En vildt fremmed, beruset mand tvinger sig adgang til en kvindes hjem i Södermalm i Stockholm, og voldtager hende brutalt. Baseret på en virkelig hændelse.

Endnu et gådefuldt mord i Hudiksvall – Kriminalinspektør Johan Rokka formår at udrede trådene om svig, magt, begær, hævn og grådighed fortalt i et hurtigt tempo med flere sammenflettede handlingsforløb.

Nyhed 2019

ERLA er en privat efterforskningsgruppe som går i aktion, når politiet står på bar bund og giver op.

“Pernilla Ericson er en funklende stjerne på krimihimlen.” - Arne Mariager, Jysk Fynske Medier.

Endnu mere spænding

En mørk, psykologisk spændingsroman, som kryber ind under huden. Canadisk crime noir.

Hunter og Bowers mordefterforskning leder dem til magtfulde kriminelle og til et forsvundet Rembrandt-maleri.

En nervepirrende, psykologisk thriller om forræderi og besættelse, skrevet af spændingsmesteren Mary Kubica.

Byens døtre modtager pludselig mystiske gaver og hele byen gribes af en ætsende paranoia.

Den sande historie fra manden, som fangede verdens mest eftersøgte narkobaron El Chapo.

En historie om kærlighed, venskab, tab og forræderi, og om, hvor langt man vil gå for at føle samhørighed med andre.

– en bog til alle

En mageløs fortælling om ultraløberen Dion Leonard, som under et 250 kilometer langt ekstremløb gennem Gobi-ørkenen løber på en lille, herreløs hund.

Kate Quinn

Judy Leigh

Alix Rickloff

Historisk roman baseret på et autentisk kvindeligt spionnetværk under Første Verdenskrig. ª ª ª ª ª - Femina

Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr.

Evelyn på 75 år er på plejehjem efter hun blev enke, men hun er langt fra døden nær. En morgen trisser hun afsted, køber et folkevognsrugbrød og begiver sig ud på sit livs eventyr.

Lucy, barnebarn af en jarl, lever et liv i forkælet luksus. Hun bliver tvunget til at forlade Singapore efter en skandale og må skabe et nyt liv i England hos en tante, hun knap nok husker på godset Nanreath Hall.

Men er det nok for Lucy?

Mhairi McFarlane

Da sygeplejersken Anna Trenowyth vender tilbage til England midt under Anden Verdenskrig, bliver hun sat til at arbejde på militærhospitalet på Nanreath Hall – i det hus, hvor hendes mor engang boede, inden skandalen ramte hende.

Don’t You Forget About Me Nyhed 2019

Mhairi McFarlane skriver romantiske, humoristiske kærlighedshistorier i bedste britiske stil. Grin, græd og fryd dig over at disse skønne kvinder i alle fire selvstændige romaner. Mhairis hovedpersoner er alle kvinder med ben i næsen, der er bare lige de der mænd, som giver dem problemer med kærligheden.

Glæd dig til Mhairi McFarlane næste roman, som udkommer i foråret 2019.

C. Schiller

Sofia Fritzon

Maya Banks

Alexandra vender efter 10 år hjem til sin mors blomsterbutik i den by, der hverken har glemt eller tilgivet hende.

Men kan hun finde kærligheden?

En romantisk serie om kærlighed, søsterforhold og familiehemmeligheder.

“Page-turner, jeg ikke kunne lægge fra mig, før sidste side var vendt.” - Cilles læsesal

Maya Banks’ passionerede og romantiske miniserie i fire del om fire forretningsmænd og nære venner, som hver må tage konsekvensen af en hed affære.

Julie Kagawa

Gena Showalter

Sagaen om Talon foregår i vores verden og virkelighed, bortset fra dragerne med deres avancerede teknologi og magi. Julie Kagawa skriver med masser af spænding, kærlighed, intriger, forræderi, jalousi og hemmeligheder.

Topunderholdning til unge og voksne.

“Historien er en rigtig dramatisk saga med alle de ingredienser, der skal til, for at få en historie til at rykke.

Man bliver ret hurtigt bidt af Ember og hendes indre konflikt.” - Weekendavisen, Damian Arguimbau

ET VALG • TO RIGER • KUN EN CHANCE Tenley er en helt normal sytten-årig pige. Hun har tilbragt de sidste 13 måneder af sit liv låst inde, fordi hun afslog at lade sine forældre vælge, hvor hun skal bo – efter hendes død. Nu er hun på flugt og befinder sig i midten af et tovtrækkeri mellem de to riger Troika og Myriad, der styrer livet efter døden. Begge vil gøre alt for at vinde hendes sjæl. Men hvem kan hun stole på? “Masser af spænding” HHHHHH - De unges ord

– en bog til alle

Anti-inflamatorisk liv

Stressreducerende yoga

Japansk filosofi

Stærk fortælling om at gå over til den anti-inflammatoriske livsstil, hvor sundhed både er en fysisk og psykisk ting. ”En super inspirationsbog, som også inspirerer mig som forsker” - Bente Klarlund

Den internationalt anerkendte yogaekspert guider i denne bog til refleksion, vejrtrækning og viser øvelser, der genopretter kroppen med dybe afspændinger.

En terapeutisk og meditativ yogaform.

Få et mere balanceret liv fyldt med lykke og harmoni inspireret af japansk kultur og filosofi.

Læs om livskloge begreber, som f.eks. Ikigai, wabi-sabi og kintsugi.

ÆGCELLENT

Lækkert og nemt

Nu kommer endelig historien om ægget. Hvem kom først?

Hønen eller ægget? Få opskriften på, hvordan du koger det perfekte æg og 85 andre uimodståelige opskrifter om og med æg af bestseller forfatteren Christopher Sjuve “Alt bliver bare bedre med bacon”

Jessicas mad er farverig, smagfuld og indbydende. Hendes tanker om at mad skal være sjovt at lave er en rød tråd igennem hele bogen. Nem hverdagsmad i en fart. 60 opskrifter, 30 tips og tricks.

Endelig på dansk 1/2 2019

27/12 2018

Bøgerne er perfekte til oplæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 9 år. Hæsblæsende fortællinger, som vil få din mave til at krampe af latter. Britisk forfatter, komiker, skuespiller, tv-vært og dommer i BRITAIN’S GOT TALENT. Hans bøger er oversat til 53 sprog og er solgt i over 25 millioner eksemplarer verden over.

Hvad var det, der gjorde, at en sitcom om seks unge i New York kunne få millioner af kvinder til at få samme frisure – og inderne til at drikke kaffe? Kom med indenfor og dyk ned i historien om og med de seks venner, Ross, Rachel, Monica, Chandler, Joey og Phoebe.

Inspector Thomas Lynley og Barbara Havers møder nye udfordringer i Italien.

Barbaras lille veninde, niårige Hadiyyah, bliver bortført, hendes far anklages for meddelagtighed, og så sker der et suspekt dødsfald.

– en bog til alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Bøger2018 | 27

Tyskernes sidste væsentlige sejr

Fag- og DebatScenen fredag kl. 16.30

Antony Beevor beskriver i ”Arnhem” Anden Verdenskrigs voldsomhed og meningsløse forvirring

anmeldelse 4 stjerner

MICHELE RIGBY ASSAD var i ti år hemmelig agent for CIA i Mellemøsten. Hør hende på

AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

Fag- og DebatScene fredag 26. okt. kl. 16.30 Mød også Michele på ProRex’ stand C2-023 kl. 13.00, 15.00 og 17.30 og få et indblik i livet som under cover-agent i nogle af verdens brændpunkter.

0 De allieredes tropper på vej om bord på et fly til Holland den 17. september 1944. – Foto: AP/Ritzau Scanpix.

(6000 allierede mod 2000 tyske soldater) trække sig ud uden at have nået angrebets strategiske mål. Slaget om broerne blev tyskernes sidste væsentlige sejr i krigen.

Antony Beevors bøger kombinerer almindelig historisk redegørelse med detaljerede beskrivelser af, hvad de enkelte deltagere ifølge erindringer, dagbøger og breve oplevede. Denne fremstillingsform har to styrker: For det første oplever læseren krigens kaos. Efter mange sider med individuelle beskrivelser er man som læser igen og igen i vildrede om, hvor vi er hvornår, og hvilken plads denne episode har i slagets helhed. Men sådan er krig netop. Når først kamphandlingerne begynder, har ingen et reelt overblik.

For det andet viser Beevor krigens grusomme tilfældighed, hvor død og lemlæstelse rammer i blinde: ”En af de tyske sygeplejersker var ved at made en 90-årig mand med en ske, da hans hoved bogstaveligt talt blev kappet af af en granat, som havde passeret få millimeter fra hende. ’Hun sad der og stirrede,’ lammet af forfærdelse og vantro, ’stadig med tallerknen i sin hånd.’”

Eller at mennesker i denne krigeriske umenneskelighed indimellem reagerer menneskeligt: En engelsk minør er blevet hårdt såret, lader det til, men han får det bedre og bliver bragt til en forbindeplads. ”Der lå en soldat ved siden af mig. Jeg kunne ikke se ham, men jeg kunne høre ham. Han jamrede og græd.

Vi blev beskudt med artilleri, og han rakte over og tog min hånd og gav den et klem. Han syntes så at blive roligere, og

det gav også mig en følelse af trøst. Om morgenen kiggede jeg derhen og så, at han var tysker... Han havde et frygteligt sår i højre side. Han var ved bevidsthed, og da han så, at jeg kiggede på ham, smilede han og mumlede noget.

Jeg delte den smule vand, jeg havde tilbage i min vandflaske, med ham.”

Beevor er hård i sin vurdering af Montgomery. Han mener, at angrebet var dårligt planlagt, fordi succes krævede, at alt i planerne klappede perfekt. Men det gør alt ikke i en krig, allerede ved første kontakt med fjenden begynder planerne at smuldre, lærte taktikkens mester Clausewitz os.

Endvidere var ledelsen inkompetent. Og endelig var de allierede chefer, inklusive Montgomery, uvillige til at indrømme deres fadæse.

De allierede trak sig ud og overlod hollænderne til de tyske besættere igen. De tog hævn over hollændernes støtte til de allierede. Terror, tvangsarbejde og tvangsforflytninger blev hollændernes lod i vinteren 1944-1945, hvor der var reel hungersnød i Holland. I dele af landet måtte man klare sig med en tiendedel af det antal kalorier, man regner med er kroppens normalbehov. Men de allierede havde ikke længere nogen strategisk interesse i Holland, og Tyskland blev rullet op ved angreb længere mod J syd og fra østfronten.

Antony Beevor: Arnhem. Slaget om broerne 1944.

560 sider. 350 kroner. Lindhardt og Ringhof.

KIRSTEN STENO er indretningsarkitekt og house coach og har indrettet mere end 2.000 boliger.

Hendes nye bog om at indrette med hjerte og sjæl udkommer på BogForum 2018.

Mød Kirsten på ProRex’ stand hele lørdag og søndag, hvor hun kl. 13 og 15 fortæller om temaer fra bogen.

Stand C2-023

I slutningen af august 1944 var landgangen på D-dag en klar succes. De allierede tropper havde bidt sig fast, tyskerne havde lidt store tab i Falaise-lommen, og Paris var befriet. General Patton ønskede at rykke direkte frem mod Sydtyskland, men Montgomery fik lokket eller overtalt de allieredes militære leder, Dwight D. Eisenhower, til, at de allierede i fællesskab skulle føre en styrke gennem Holland ind i Ruhrområdet. Planen hed Operation Market Garden, som fandt sted fra 17. til 25. september 1944, og bestod af to dele.

Store faldskærmsstyrker med mange forsyninger skulle kastes ud over Holland og besætte flere broer, især broen over Rhinen ved byen Arnhem. Det var Operation Market. Den suppleredes af Operation Garden, som beskrev, at kampvogne og infanteri skulle rykke frem over 100 kilometer og møde faldskærmsstyrkerne.

Market-delen begyndte godt. De allierede havde lært af faldskærmsstyrkernes delvist mislykkede landing på D-dag, og her blev en stærk styrke sat ned med ret små tab. Strategien var så, at disse styrker de første timer ville have fordel af overraskelsesmomentet. Men lige fra dette punkt begyndte tingene at gå galt. For det første var faldskærmstropperne blevet landet for langt fra broerne. Derfor tog det ret lang tid for dem at nå frem, og derved gik overraskelsesmomentet tabt.

For det andet viste det sig umuligt at køre tungt materiel som kampvogne hurtigt frem gennem det hollandske landskab med smalle veje og utallige kanaler og broer. Det gjorde, at faldskærmstropperne først alt for sent fik den støtte, de behøvede.

Hertil kom, at tyskerne forbavsende hurtigt fik organiseret tropper og samlet kampvogne fra Tyskland, og selvom mange soldater var ældre mænd, store drenge eller allerede skadet, kæmpede de ret godt. Endelig var de allieredes radioforbindelser stort set ubrugelige, og det svækkede deres mulighed for at koordinere indsatsen og få luftstøtte. Market Garden endte derfor i løbet af en uges tid som en fiasko, og de allierede måtte med store tab

HJEM HJERTE SJÆL handler om praktisk og æstetisk indretning af hjem tilført empati. Kirsten Steno guider til enkle og kreative løsninger for, hvordan du i dit hjem afspejler det, der gør dig glad – uanset køn, økonomi eller bolig- og familieform. Hjemmet er en oase for sjælen – et sted, hvor man føler sig hjemme på et dybere plan i alle aldre af livet.

www.prorex.dk tlf. 7456 3343

28 | Bøger2018 | Historie&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Turen går til Grundtvig

Ove Korsgaard bidrager med bogen ”Grundtvig rundt” til den enorme bunke af bøger af og om den danske præst, salmedigter og samfundstænker. Vi får en rejseguide til både kendte seværdigheder og mere eksotiske krinkelkroge i Grundtvig-landskabet

interview AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Tag plads i Grundtvig-bussen, så vil rejseguiden undervejs fortælle lidt om det landskab, vi kører igennem.

Vi har et skrapt program foran os, for Grundtvig er et stort og mangefacetteret land, et levet liv gennem næsten 90 år fra 1783 til 1872 og en produktion af så mange bøger, salmer, digte og alskens andre tekster, at det kan tage pusten fra enhver.

Måske I har været der før. Måske endda sammen med vor guide, professor i pædagogik ved DPU Aarhus Universitet Ove Korsgaard, som før har skrevet ”Kredsgang – Grundtvig som bokser” og ”Grundtvig som politisk tænker” foruden en lang række andre værker om dansk dannelseshistorie med hyppige strejftog til Grundtvig.

Men denne gang er det ikke ét tema, vi skal besøge. Det er den store rundrejse til både de kendte seværdigheder og derudover nogle mere skæve krinkelkroge i landskabet. ”Grundtvig rundt” hedder turen, delt i 12 stop eller kapitler om emner som nationen, skolen, kirken, følelser og de fremmede. ”Jeg bruger Grundtvig som et spejl til at trække nogle problemstillinger frem, som optog ham, men som også er aktuelle i nutiden. Det er synd, hvis Grundtvig kun bliver set som en fortidig person, så jeg prøver at ryste lidt af støvet af ham,” forklarer Ove Korsgaard indledningsvis, mens turistbussen finder ud på landevejen.

Vores rejseguide slår fast, at Grundtvig er så stor en gigant i dansk identitets- kultur-, skoleog kirkehistorie, at der er mange lokaliteter, man kunne stoppe ved. For eksempel folkehøjskolen, som han udtænkte i 1830’erne, og som siden 1844 til har spillet en stor rolle i samfundet.

Men bag de trestjernede seværdigheder gemmer der sig tit små oversete tilføjelser.

For eksempel ved kun få, at

Grundtvig så folkehøjskolen som én ud af tre dannelsesinstitutioner for henholdsvis dannelsen til folk, til det almenmenneskelige og til det religiøse. På et nyt nordisk universitet i Göteborg skulle en lille elite fordybe sig i, hvad det set fra et nordisk perspektiv vil sige at være et menneske i verden. Og en tredje institution, kirkeskolen, eller Herrens Skole, skulle oplære sognebørnene i kristne dyder.

En af årsagerne til, at han ønskede denne opdeling, var ifølge Korsgaard, at Grundtvig grundlæggende var skeptisk over for Martin Luthers sammenblanding af kristendom og jura, af religiøs tro og statsborgerskab. ”Religion skulle ikke direkte bruges til at forme samfundet efter, men gerne indirekte i kraft af den enkeltes oplæring i kristne dyder. For Grundtvig var det vigtigt, at alle er borgere uanset religion. Derfor var han en stærk kritiker af den daværende form for kirkelig konfirmation og fortaler for en borgerlig konfirmation i stedet, fordi der var juridiske rettigheder forbundet med konfirmationen. Men det er der ikke mange, der har beskæftiget sig med,” fortæller Ove Korsgaard.

Der findes områder af Grundtvig, som nogle turistguider helst undgår. Som regel fordi disse steder ikke harmonerer med den dagsorden, man har for sit Grundtvig-projekt.

For eksempel er der mange skole- og højskolefolk, der gerne vil bruge Grundtvig til at kritisere konkurrencestaten og vor tids fokus på målbare ­præstationer.

Men på den store rund­rejse med Ove Korsgaard bliver man ­også, hvad det angår, taget nye steder hen. ”Grundtvig var meget optaget af kappestrid, fordi vi skal blive bedre. Både som samfund og som individer. Det er med til at udvikle vores idéer, tanker, evner og personlighed at konkurrere,” siger Ove Kors­gaard.

Han tilføjer, at datidens eksamens­system i latinskoler og andre steder blev stærkt kritiseret af Grundtvig, men det er ikke

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Grundtvig rundt 3 Ove Korsgaard, født i 1942, dr.pæd. og siden 2007 professor i pædagogik ved DPU Aarhus Universitet.

Tidligere højskoleforstander og forfatter til en lang række bøger.

3 ”Grundtvig rundt” er udkommet på forlaget Gyldendal.

304 sider, 249,95 kroner.

0 Grundtvig var langt forud for sin tid i sit kvindesyn, mener Ole Korsgaard. – Foto: GYldendal.

sikkert, at den kappestrids-begejstrede Grundtvig ville være lige så kritisk over for nutidens krav om præstationer.

Et andet minefyldt sted i Grundtvig-land er hele det område, der handler om begejstringen for det danske folk og synet på de fremmede, ikke mindst tyskerne. Et centralt element i den nutidige kritik af Grundtvig er, at han var nationalist, der ville hævde danskheden og den danske nation på bekostning af andre. Men læser man ham på datidens præmisser, ser det ifølge Korsgaard anderledes ud. ”Grundtvigs kritik af Tyskland var en kritik af den tyske nationalisme. Han betragtede tyskerne som et stort og betydningsfuldt folk, men den nationalisme, der var under udvikling i Tyskland, truede Danmarks eksistens,” siger han og tilføjer: ”Det er nyt for mig selv at komme så tæt på dette. En ræk-

ke tyske politikere, kunstnere og intellektuelle diskuterede, om Danmark skulle bestå. I hvert fald skulle Slesvig-Holsten være tysk, og folk som Jacob Grimm mente, at hele Jylland burde indlemmes i Tyskland.”

Ove Korsgaard slår fast, at Grundtvig i 1848 var den mest klarsynede, da han foreslog, at Danmark skulle være mindre, fordi den dansk-tyske grænse skulle drages efter sprog og sindelag. Samtiden betragtede ham lidt som en tosse i det politiske, men det var lige akkurat sådan, grænsen blev draget i 1920, to slesvigske krige og en verdenskrig senere.

Turistbussen svinger også forbi Grundtvigs folkeånd, idéen om, at vi er ét, har en fælles bevidsthed og en særlig opgave i verden – noget som mange i dag er skeptiske over for. Uden at kunne dokumentere det med en konkret ”tilståelse” vurderer Korsgaard, at Grundtvig godt vidste, at folkeånden var noget, han fandt på. ”Jeg mener, at Grundtvig var yderst bevidst om, at det var en konstruktion. Men jeg er med på, at der også kan argumenteres imod det, og han ville nok ikke selv formulere det sådan.

Han knyttede tilbage til den nordiske oldtid og mytologi som ­vores gamle testamente. Der er ­noget klargørende i at se det sådan, at hvert folk har sin forhistorie til den kristne, men i dag er det jo tydeligt, at det er konstruktioner,” siger han.

Og så er turistbussen fremme ved rundrejsens sidste stop, hvor de færreste nok havde ventet at finde en seværdighed med for-

bindelse til Dan Browns hæsblæsende bestseller ”Da Vinci-Mysteriet”. Bogen, som udkom på dansk i 2003, fortæller en kulørt historie om gåder og konspirationer knyttet til idéen om, at kirken gennem århundreder har fortiet, at Jesus stiftede familie med Maria Magdalene, og at kristendommen således har et stærkere feminint islæt end hidtil troet. ”Grundtvig var efter min mening langt forud for sin tid i sit kvindesyn, selvom han i høj grad også levede sit eget liv som en patriark. I 1851 var han en af de få, der støttede og hjalp forfatteren Mathilde Fibiger, efter at hun havde udgivet den kvindefrigørende roman ’Clara Raphael’. I 1857 gik han i den grad ind for et lovforslag om, at kvinder over 25 år skulle kunne være selvstændigt erhvervsdrivende.

Og han bevægede sig helt ud ad tangenten med sine forestillinger om, at kristendommen skulle indoptage Guds datter som en afgørende dimension,” fortæller Ove Korsgaard.

Guds datter er en idé om, at Jesus skulle have haft en søster, og at det guddommelige dermed ikke kun blev ført videre i en mandlig, men også en kvindelig skikkelse. Idéen om, at mennesket er født lige og spaltet ud i mand og kvinde støtter sig til Bibelen. Men historiens mål er, at mænd og kvinder ikke skal samles, men indoptage hinandens dimension i sig.

Med det på plads er det blevet tid at stå af bussen. Rundrejsen er forbi, og den stedkendte turguide takker for opmærksomheden. Turen gik til Grundtvig, og der er så mange steder at besøge, at det næppe er den sidste J tur.

STORE OPLEVELSER Altid med dansk rejseleder

S

Julektaort ta Best log

70 11 il på 4 riisrej 7 11 el. ser.dk

Hollands forårsblomster

ITZEHOE

STOCKHOLM

KRYDSTOGT

BEEKBERGEN

Weekendferie til den gamle garnisionsby, Itzehoe i det skønne Nordtyskland med besøg ved julemarkederne i Lübeck og Flensburg.

Buskørsel, hotelovernatning, halvpension, udflugter (ex entreer) og dansk rejseleder er inkluderet.

Masser af afgange i nov. og december.

Skøn rejse til den flot julepyntede storby, Stockholm og de mange seværdigheder samt dejlige julemarkeder på byens torve. Busrejse, hotel med morgenmad, middag 1. aften, udflugter (ex entreer) og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs 29/11 el. 6/12.

Oplev fra søsiden det smukke, blomstrende forår fra Amsterdam over Antwerpen med besøg i den imponerende blomsterpark Keukenhof. Inkl. busrejse, krydstogt med helpension, dansk rejseleder og udflugter.

Rejs 6/4, 13/4, 20/4, 27/4.

Forårsrejse til det blomstrende Holland. Besøg i bl.a. Amsterdam og den imponerende blomsterpark i Keukenhof. Busrejse, hotel med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

25/3, 1/4, 7/4, 14/4, 18/4, 22/4, 29/4, 6/5, 13/5.

995,-

2 dage. Fra kr.

4 dage. Fra kr.

3.395,-

NORDKAP

KORSIKA

Når du står på Nordkapklippen kl.

23.59 og betragter midnatssolen eller Lofotens enestående naturscenarie en tidlig morgen, forstår du, hvorfor denne smukke rejse gennem Norge, Sverige og Finland er noget helt specielt. Rejs 25/5, 1/6, 8/6, 15/6, 22/6, 29/6, 6/7.

Spændende og scenarisk rundrejse på den franske middelhavsø, Korsika med smuk natur, skønne havnebyer og en rig kulturhistorie.

Rundrejse i bus, gode hoteller med halvpension, mange udflugter og dansk rejseleder er inkluderet.

Rejs 12/5, 1/9 el. 15/9.

15.595,-

12 dage. Fra kr.

5.495,-

5 dage. Fra kr.

Oberammergau

Rundrejser 2019

15 dage. Fra kr.

6 dage. Fra kr.

11.895,-

2.495,-

B ALLE ESTIL REDE NU!

PASSIONSSPIL 2020 Så har vi fornøjelsen at præsentere vores rejser til Passionsspillet i Oberammergau i 2020. Kom med og oplev en helt særlig begivenhed, der kun kan opleves hvert 10. år.

Hen mod 2000 medvirkende opfører på fem timer, på den imponerende friluftsscene, beretningen om Jesus fra Nazareth.

Buskørsel (fra Jylland, Fyn og Sjælland), dansk rejseleder, godt hotel med morgenmad, 3 x middag og kategori 1 billet til Passionsspillet er inkluderet.

Afrejse: Mange datoer fra maj til september 2020.

5 dage. Fra kr. . . 6.995,-

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk GODT REJSESELSKAB

Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Julemarkeder

RE IKKE HAR

30 | Bøger2018

Barndom i 1930’erne, 1950’erne og 1970’erne

ALPACAHUSET ALPACAHUSET

KIG IND OG SE HVAD ANDRE IKKE HAR

E E F

KIG100% INDAlpacauld OG SE HVAD ANDRE IKKE HAR 100%Alpacauld Alpacauld 100%

F T T E E R R Å

N E N Y Y H F H E T E D E D E E R R Å

KIG IND OG SE HVAD ANDRE IKKE HAR

Antologi med 15 fortællinger om barndommen rummer meget smerte, men viser også, at glæden kan findes selv i en leverpostejmad. Tilsammen tegner barndomsberetningerne fra forskellige årtier et samfund i hastig forandring

anmeldelse fire stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Stemninger og situationer står skarpt med lange perspektiver. Man oplever mange eksempler på det i antologien ”Barndomsfortællinger”, hvor 15 personer, kendte såvel som ukendte, beretter om deres barndom. Ingen af dem præsenteres, og det savnes. For redaktionen står Lotte Ladegaard, der har skrevet nogle af fortællingerne – i betydningen ”erindringer” – på baggrund af interviews.

Store Kongensgade 90, 1264 København K Vi begynder på Mors i 1930’erne. Ladegaard formidTlf. 33 14 12 28 ler Else Sørensens beretning Åbningstider: kl. 11-17 ogIKKE lørdag kl. 10-14 KIGStore INDTirsdag OG SE- fredag HVAD om en hård og fattig landlig Kongensgade 90, ANDRE 1264 KøbenhavnHAR K barndom uden meget tid til www.alpacahuset.dk Tlf. 33 14 12 28 at være barn. Hver dag var en KIG IND OG SE HVAD ANDRE IKKE HAR Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14 Åbningstider: Tirsdag - fredag arbejdsdag.

Moderen tog sigkl.

100% Alpacauld af børnene, mens den fjerne www.alpacahuset.dk far kun var nær, når der skul100% Alpacauld le uddeles øretæver.

Til et ganske andet miljø kommer vi med afsnittet, hvor Ladegaard fortæller om sin egen barndom. Hun voksede i 1960’erne og 1970’erne op i et alkoholiseret velhaverhjem ved Odense. Det, der i erindringen står stærkest for hende, er ensomheden. ”Jeg mindes ikke, at jeg talte med andre om, hvor svært det var at være barn,” lyder det.

Barndommen huskes i visse henseender nærmest som en krig. Hun indrømmer, at hun selv deltog i den. Sådan er krig: Den barske måde, man bliver behandlet på, genbruges i behandlingen af andre.

Å R R S S

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

R

ALPACAHUSET ALPACAHUSET

E N E Y F F H T E T E D E R E R R Å Å R R S S

S

N N Y Y H H E E D D E E R R

Store Kongensgade 90, 1264 København K Tlf. 33 14 12 28 Store Kongensgade 90, 1264 København K 17 og lørdag kl. 10-14Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14 Tlf. 33 14 12 28 www.alpacahuset.dk Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14 www.alpacahuset.dk

www.alpacahuset.dk

Et andet hjerteskærende barndomsglimt gives af Kim Fupz Aakeson. Moderens nye mand havde kaldt ham ind i stuen: ”Han havde åbnet en sodavand til mig. Jeg vidste, at der var noget galt, der var ikke sodavand på tirsdage uden grund. Han fortalte, at min far ville trække sig, at han ikke kunne overskue at se mig mere, han havde fået ny familie. Jeg var 11 år. Jeg kiggede og kiggede på den sodavand og vidste ikke, hvad jeg skulle sige, forstod ikke voksne og deres verden.”

En ligeledes skæbnetung situation indleder Bjarke Larsens bidrag. Året var 1959 – kort før han fyldte fem år.

Hans mor var lige blevet enke og stod alene tilbage med fem børn, af hvilke det ældste

0 Tidligere politiker og forhenværende generalsekretær for Red Barnet Mimi Jakobsen fremhæver i ”Barndomsfortællinger” det nære forhold, hun havde til sin 11-17 og Jakobsen, lørdag kl. far, Erhard og10-14 mindes, når hun om natten lå og ventede på, at han skulle komme hjem fra foredrag. – Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

var 15 år og det yngste knap otte måneder. Larsen mindes faderens død og konsekvenserne af den som ”den altafgørende begivenhed, der formede ikke bare min barndom, men på mange måder hele mit liv, og som mere end noget andet gjorde mig til den, jeg er i dag”.

Poul Arnedal oplevede noget lignende, også da han var kun fem år. ”Nu får I aldrig mere jeres far at se igen,” som moderen pludselig en dag sagde til ham og hans bror. Årsagen var skilsmisse.

I øvrigt er Arnedals artikel den eneste i bogen, hvor religion spiller en rolle. Han er opvokset i et grundtvigsk miljø på Fyn, men meldte sig som ung ud af folkekirken, fordi han foretrak socialismen frem for Vorherre. Imidlertid erkendte han efterhånden det mangelfulde i den politisk funderede livsholdning og vendte tilbage til folkekirken. Og han betegner i dag sig selv som ”vel en slags spirituelt søgende kulturkristen”. Med den tøvende formulering må forsigtigheden siges at have fået, hvad den kan tilkomme.

Det er en bog med megen smerte – men glæden findes også. Monica Krog-Meyer har således kun godt at sige om sin opvækst. Den omstændelige titel på Lone Theils tekst, ”Der hænger en mand i et af træerne ved baghaven. Han spiller på trompet”, er påvir-

ket af, at baghaven i hendes barndomshjem i Holstebro vendte ud mod Odin Teatret.

Mimi Jakobsen fremhæver i en tidligere offentliggjort tekst det nære forhold, hun havde til sin far, Erhard Jakobsen, og mindes, når hun om natten lå og ventede på, at han skulle komme hjem fra foredrag. Sove kunne hun ikke – ængstelig, som hun var, for at han skulle køre galt. Men endelig hørte hun lyden af hans nøgle i låsen.

Og hun skyndte sig ud i køkkenet til ham. Så blev der snakket og spist leverpostejmad – man mærker varmen fra den gode stund.

Artiklerne er gennemgående vedkommende og siger noget om, i hvor høj grad vi præges af barndommen, der for bidragydernes vedkommende har formet sig vidt forskelligt. Overordnet bekræftes i det store og hele rimeligheden i Lotte Ladegaards indledende problematisering af den tilsyneladende uudryddelige forestilling om ”de gode gamle dage”. J

Lotte Ladegaard (red.): Barndoms­ fortællinger. 198 sider. 249 kroner.

Forlaget Pressto.

Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag 20

20

MARE NOSTRUM

DE DANSKE

FØRERE Ole Ravn

298 kr.

398 kr.

Formålet med denne antologi er at introducere historiestuderende og historikere til arbejdet med visuelle kilder. Antologien tilbyder dels historiske eksempler på visuelt materiales brug og påvirkning af regimer, ideologier, følelser og anskuelser gennem tiden, dels metodiske værktøjer og analytiske greb som historikeren kan anvende til at forstå og analysere visuelle udtryk i fortid og samtid.

I 1918 åbnede Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland dørene for de første patienter. Anstalten skulle huse Danmarks ”farligste kriminelle sindssyge”. Den opgave har institutionen bibeholdt gennem 100 år. Selvom anstalten og de anbragte ofte har været i pressens søgelys, er historien om ”Sikringen” og dens klientel ikke tidligere blevet beskrevet i en samlet fremstilling. Denne bog undersøger for første gang anstaltens historie fra de tidlige tanker om en særlig institution i 1800tallet til den nuværende sikringsafdeling, der i 2015 blev flyttet til Slagelse.

Historien om Sikringsafdelingens opståen og udvikling skal ses i et bredt perspektiv. Anstalten opstod især på baggrund af krav fra samfundsgrupper udenfor psykiatrien. Institutionen skulle sikre samfundet mod de farligste patienter, samtidig med at den var en løsning på interne problemer i fængselsvæsenet og psykiatrien. Skiftende politiske holdninger til krav om sikkerhed og behandling har også haft indflydelse på Sikringens udvikling.

348 kr.

Men historien handler ikke kun om særlige faggrupper og større strukturer. Den drejer sig også om enkeltindivider, der på forskellig vis har sat deres præg på begivenhederne. Det gælder ikke mindst Sikringens patienter, som hidtil har befundet sig i historiens periferi. Over 400 mænd og (enkelte) kvinder har været indlagt på anstalten gennem 100 år. Denne bog vil gennem oversigter og beskrivelser af udvalgte livsforløb fortælle nogle af disse historier om de anbragte, og hvordan deres liv har set ud før, under og efter indlæggelsen.

visuel historie

Sikringen

MARE NOSTRUM

Romerne og Middelhavet

Visuelle udtryk fylder overordentlig meget i det 21. århundredes mediebillede, men det visuelle har været til stede til alle tider og burde med stor selvfølgelighed indgå som kilder i alskens historiske studier.

Det er langt fra nogen ny tanke, men der er ikke meget konkret hjælp at hente for de historikere, som primært er trænet i at arbejde med skriftligt materiale, eller for de historiestuderende, som er opflasket med et betydeligt mere mangfoldigt og visuelt mediebillede end deres undervisere.

visuel historie

Tønnes Bekker-Nielsen

FASCISTISKE OG NATIONALSOCIALISTISKE PARTIER OG FØRERE I DANMARK 1922-1945

Tønnes Bekker-Nielsen

Sikringen

298 kr.

tilgange og eksempler Psykiatrien i Region Sjælland

SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Mare Nostrum

107739_cover_visuel historie_.indd 1

Romerne og Middelhavet Tønnes Bekker-Nielsen 225 sider, rigt illustreret og indbundet, 298 kr.

Det antikke Rom havde et særligt forhold til Middelhavet, og bogen følger havets rolle i romernes liv gennem mere end 800 år. På en gang dragende og skræmmende var havet altafgørende for romerrigets eksistens, og bogen stiller skarpt på både skibsbygning, saltudvinding, fiskeri, transport og de søfolk, der gjorde det hele muligt.

Udkommer 9. november

170mm

SYD DAN S K U N I V ERS I T ETS FORLAG

SYD D A N SK U N I VE RSI T E T SF O RL A G

Redigeret af Anne Magnussen, Kirstine Sinclair og Casper Sylvest

De danske førere

Visuel historie

Fascistiske og nationalsocialistiske partier og førere i Danmark 19221945

Tilgange og eksempler

109398_cover_sikringsanstalten_r1.indd 1

Ole Ravn 620 sider, rigt illustreret, indbundet, 398 kr.

Allerede i begyndelsen af 1920’erne slog fascismen ned i Danmark. Igennem de følgende 25 år prægede et utal af partier og bevægelser den politiske højrefløj. Bogen præsenterer et udvalg af kendte og mindre kendte partiførere, deres storhed i 1930’erne og deres totale nederlag i 1945.

Udkommer 15. november

36,6mm

26/09/18 10:23

Red. af Anne Magnussen, Kristine Sinclair og Casper Sylvest 357 sider, rigt illustreret, indbundet, 348 kr.

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser, men man skal heller i tro på alt, hvad man ser. Denne bog er en grundig og omfattende vejledning til historikere og andre i, hvordan man behandler billeder og fotos kildekritisk og hvordan man analyserer visuelle kilder.

Udkommer 9. november .

Sikringen

11/10/18 14:18

Forbrydelse, farlighed og foranstaltninger. Sikringsafdelingen i dansk psykiatri 1918-2018 Jesper Vaczy Kragh 250 sider, rigt illustreret, indbundet, 298 kr.

Igennem 100 år har Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland huset landets farligste kriminelle sindssyge. Bogen er den første skildring af anstaltens historie og går også tæt på nogle af de anbragte, der i tidens løb har været indlagt.

Udkommer 9. november

170mm

Syddansk Universitetsforlag

Bogen er skrevet sådan, at den brogede og komplicerede strafproblematik bliver overskuelig og vedkommende for den almindelige læser, og fremstillingen og diskussionen er tillige så systematisk og detaljeret, at bogen også vil appellere til fagfolk – herunder filosoffer, jurister og kriminologer – dels som et grundigt oversigtsværk, dels som en gennemargumenteret opfordring til nytænkning.

Fra lige muligheder til ret og pligt Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund skal reagere på kriminel adfærd, bør ikke være forbeholdt nogle få eksperter. Det vedrører alle og bør være genstand for en bred, demokratisk debat ført på et velinformeret grundlag. Straffens filosofi sigter imod at give alle parter i debatten et sådant grundlag, og bogen udfylder dermed et hidtil gabende tomrum i den dansksprogede faglitteratur.

Socialdemokratiets integrationspolitik i den moderne velfærdsstats tidsalder

299 kr.

Thomas Østergaard

Straffens

398 kr.

398 kr.

245mm

Med henblik på at give en kritisk indføring i strafproblematikken – og i et forsøg på at finde frem til den bedste blandt de mange begrundelser for straffeinstitutionen – udfolder og diskuterer filosoffen Thomas Østergaard i denne bog en række af de centrale teorier i debatten.

Straffens filosofi

Fra lige muligheder til ret og pligt

Blandt fagfolk hersker der stor uenighed om svarene. Der findes overraskende mange bud på, hvordan straffeinstitutionen kan og skal begrundes, og ofte når de frem til vidt forskellige svar på, hvordan en hensigtsmæssig straffepraksis må se ud.

Thomas Østergaard

MOGENS ROSTGAARD NISSEN

Heidi Vad Jønsson

For de fleste er det en selvfølge, at staten straffer mennesker, der begår kriminalitet. Men er straffeinstitutionen egentlig velbegrundet og moralsk forsvarlig? Giver det sig selv, hvad vi vil opnå med at straffe?

Hvad er rationalet?

298 kr.

filosofi

– en kritisk indføring i debatten

Karl Otto Meyer Polemiker, politiker, publicist

HeidiSyddansk Vad Jønsson Universitetsforlag

9 788740 831597 >

SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Fra lige muligheder til ret og pligt

Straffens filosofi

Socialdemokratiets integrationspolitik i den moderne velfærdsstats tidsalder Heidi Vad Jønsson 272 sider, illustreret, indbundet, 299 kr.

Integrationsloven i 1998 blev startskuddet til en helt ny lovgivning og logik i dansk udlændingepolitik. Specielt Socialdemokratiet måtte igennem store interne debatter for at finde sine egne ben, og denne bog undersøger, hvordan de spandt af.

Karl Otto Meyer

En kritisk indføring i debatten

Kirke og kirkestruktur i middelalderens Danmark

Thomas Østergaard

Jakob Kieffer-Olsen

Mogens Rostgaard Nissen

717 sider, hæftet, 398 kr.

For de fleste er det en selvfølge, at staten straffer kriminelle. Men er straffeinstitutionen egentlig velbegrundet og moralsk forsvarlig? Giver det sig selv, hvad vi vil opnå med at straffe? Med henblik på at give en kritisk indføring i strafproblematikken udfolder bogen en række af debattens centrale teorier.

Udkommer 23. oktober

Ca. 760 sider, indbundet, gennemillustreret i farver, 398 kr.

Bogen er den første samlede fremstilling af de danske kirkers udvikling og udbredelse i perioden 1050-1536.

Bogen følger de første faste sognedannelser i 1200-tallet, kirkenedlæggelser i 1300-tallet og de mange sognekirker, der overgik til privat eje fra 1100-tallet.

www.universitypress.dk

Polemiker, politiker, publicist

350 sider, rigt illustreret, indbundet, 298 kr.

Karl Otto Meyer var igennem en menneskealder det danske mindretals stemme i Sydslesvig, og han blev hørt langt ud over mindretallets grænser. Som polemiker, politiker og publicist var han både beundret, frygtet og respekteret overalt, og han forstod om nogen at sætte nationale mindretals forhold på den politiske dagsorden.

Udkommer 15. november

32 | Bøger2018 | International litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

”Jeg har altid sagt og mener stadig, at jeg havde en lykkelig barndom.

Men dermed ikke sagt, at den var helt almindelig” Amerikanske Richard Fords erindringsbog ”Mellem dem” handler om livet i Sydstaterne i 1940’erne og 1950’erne og om den rige arv, hans nu afdøde ­forældre gav ­videre. En fortræffelig og lavmælt bog

anmeldelse 6 stjerner

tidligt, ville han, altså Richard, sikkert aldrig være blevet forfatter og disse erindringer om glæder, sorger og dyder, hans fars ”kvaliteter, som fortjener vores opmærksomhed”, aldrig være blevet skrevet. ”Døden begynder hen ad vejen længe før sin ankomst,” står der et sted. Men, kan man tilføje, døden sætter også nyt liv – i dette tilfælde: i skriften, og sikke en vidunderlig bog, der er kommet ud af Parkers tidlige død.

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Der er flere måder at gå til den nye bog fra Richard Ford på.

Den ene er som læser og muligvis fan af Frank ­Bascombe-bøgerne, som Fords berømmelse hviler på. I tre digre realistiske romaner følger vi her en gennemsnitlig amerikansk mand fra New Jersey, der først er sportsjournalist og siden ejendomsmægler, og i hvis tilsyneladende trivielle liv Ford spejler det moderne USA’s udvikling.

Romanerne er prisbelønnede nyklassikere, på niveau med John Updikes sammenlignelige Rabbit-bøger om USA i efterkrigstiden, og er man heldig at have ­Bascombe-serien til gode, genudgiver forlaget Klim dem i paperback til foråret.

Den anden indfaldsvinkel til ”Mellem dem” er identitetspolitisk. Vi lever i en debatmæssigt ophedet tid, hvor individuelle rettigheder parret med en nyopdukket stammeidentitet truer med at få forrang for fællesmenneskelige eller universalistiske idealer; hvor seksuelle, racemæssige eller religiøse særrettigheder i visse miljøer trumfer det almene. At seksuel identitet opfattes som flydende, mens hudfarve og race opfattes som fikseret – det ene er valg, det andet er skæbne – er en af de mange inkonsekvenser i den identitetspolitiske debat, hvor det undertiden virker til, at der pågår en konkurrence om, hvem der føler sig mest krænket. I en sådan ophedet tid burde der ikke være salg i at udgive erindringer som ”Mellem dem” fra en forfatter, der på papiret er alt det ”forkerte”: en hvid, midaldrende, heteroseksuel protestantisk mand fra Sydstaterne, som aldrig har oplevet et eneste overgreb, ja tilmed påstår, at han havde en lykkelig barndom i 1940’ernes og 1950’ernes USA. Hvor umoderne kan man lige være?

Den tredje – og bedste – indfaldsvinkel til Richard Fords ”Mellem dem” er eksistentiel.

Læser man bogen med et åbent sind, ser man, at både den litteraturhistoriske og den identitetspolitiske vinkel kun er sider af en langt større sag, nemlig den fællesmenneskelige, hvor

0 Richard Ford med sine forældre Parker og Edna til selskab i Biloxi, Mississippi i 1957. – Foto: fra bogen ”Mellem dem”.

Richard Ford: Mellem dem.

Mine forældre som jeg husker dem. Oversat af Nina Brenøe.

182 sider. 249 kroner. Klim.

døden er en naturlig del af livet, og hvor sorgens tvilling er taknemmelighed. Her kan alle være med, for vi er alle børn af nogle forældre, og mange har selv mistet – og til alle modne mennesker med livs­erfaring taler ”Mellem dem”.

Bogen er besættende enkel og delt i to: Den første del handler om Richard Fords far, Parker, og den anden del handler om hans mor, Edna. Han er søn af presbyterianske udvandrere fra Irland, hun er datter af forældre fra det ”tarvelige Ozark”, som der står, et kæmpemæssigt bjerg- og søområde, som den interesserede kan lære mere om i den fortræffelige tv-serie ”Ozark” på Netflix, hvor anden sæson netop har haft premiere.

Opulent og mondænt er Ozarkområdet så langtfra, men her har Fords mor altså sine rødder, ”en højtråber, en lussingesmækker, en panderynker og en surmuler”, som Ford beskriver hende.

Parker er omrejsende sælger af vaskestivelse for firmaet Faultless i Kansas City og er på landevejen fem af ugens syv dage. Hans rejsedistrikt omfatter syv delstater i Syden, og Parker elsker det. Kontakten med kun-

derne, den joviale omgangsform, den fedtede mad på de små diners og de hygge-lurvede værelser på motellerne: med enkle virkemidler vækker Ford en svunden tid i Sydstaterne til live. I mange år er Edna med på sælgerrejserne, men det ophører i 1944, hvor Ford bliver født, og mor og søn finder sig til rette i først en lejlighed og siden forstadsparcelhus i Jackson, Mississippi. ”Jeg har altid sagt og mener stadig, at jeg havde en lykkelig barndom. Men dermed ikke sagt, at den var helt almindelig,” skriver Ford om denne tid, og man tror ham. Til det ikke helt almindelige hører, at Parker dør, da Richard er en stor dreng. En far, der i forvejen er delvist defineret af sit fravær i ugens løb, er nu fuldkommen fraværende.

Glemmer Ford ham så? Nej da.

Den voksne forfatter skriver: ”Der går sjældent en time i løbet af en dag, uden at jeg tænker et eller andet om min far.” Mon ikke mange, der har mistet en forælder som ung, ja i det hele taget mistet en forælder, har det sådan?

Parker var virkelig ikke nogen mønsterfar, men han var lige så lidt det monster, som nogle forfatterbørn beskriver i deres erindringer. Han var bare en helt

igennem almindelig hårdtarbejdende amerikaner, der ikke gjorde sig det store begreb om fremtiden og levede bedst i nuet. Og som intet konkret gav videre til sin søn: ”Jeg kan ikke huske, at min far i tidens løb nogensinde eksplicit har lært mig særlig meget – bortset fra at cykle, og hvordan det ratmonterede gearskifte fungerede på hans 3-gears Ford coupé.”

Hvor uendelig fjernt fra nutidens idealfædre, der ihærdigt deltager i babysalmesang og støtter sønnike i samtlige fritidsbeskæftigelser. ”Not so” i hjemmet i Jackson, men Richard Ford kan selv med sin mest kritiske indstilling ikke rigtig finde noget at beklage sig over.

Til allersidst i bogen skriver han i den realistisk konstaterende tone, der præger hele fremstillingen: ”Et fravær synes at omgive og gennemtrænge alt. Men ved at vedkende mig det kan jeg ikke længere lade det være et tab eller bare en kendsgerning, som jeg føler fortrydelse over, da det slet og ret er sådan, livet er.”

Sådan som livet er – dét er Fords store emne. Og i en lille flirt med det politisk ukorrekte siger han til sidst i kapitlet om sin far, at hvis han ikke var død

Fords mor levede længe efter Parkers død, men blev aldrig gift igen, selvom der en overgang var en kæreste. Ford beskriver deres adskilte liv sammen – de boede aldrig i samme delstat, men Edna besøgte ofte Richard og hans kone Kristina og undersøttede dem til tider økonomisk, indtil forfatterskabet og berømmelsen med Pulitzer-priser tog fart.

Kærligheden uden de store dikkedarer var konstanten mellem mor og søn. Den dag i dag fortryder forfatteren, at Edna aldrig flyttede ind hos dem, hvad der en overgang var på tale. Han opsummerer: ”Kærligheden, som aldrig er typisk, lå som et beskyttende lag ud over det hele. Vi regnede med, at vi kunne stole på den, og det kunne vi. Vi var altid parat til at sige: ’Jeg elsker dig’.”

Nu er Fords mor for længst død, men mor og søn ligner hinanden: ”Jeg ser hende i mig selv, hører hendes latter i min egen.”

Igen: Mon ikke der er mange, der har det sådan? Det slutter ikke med døden. Vi lever videre med hinanden. Og sorg blandes med taknemmelighed over alt det, som det blev til, mens den elskede stadig var i live.

Kan man bedømme en bog på, om den opfylder forfatterens eget ønske? I dette tilfælde ja.

Til allersidst skriver Ford: ”Når det kommer til stykket, er det mit simple ønske, at den opmærksomhed, jeg har givet dem, vil føre til tanker i læserens sind, som mine forældre kan få lov til delvist at bebo og gøre nytte i.”

Dette simple ønske opfyldes til fulde. Man byder med glæde Edna, Parker og lille Richard indenfor i sit eget sind og ser, hvor meget vi som mennesker i virkeligheden er fælles om. Generøs og mesterlig, det er denne lavstemte meditation over sorg, glæde og forældreskabets beJ tydning virkelig.

Multivers

Bogforum C4-013 / multivers.dk

Salomon Effect / Ellipse GTX Goretex sko med god støtte.

Findes til herre og Dame Str 36-48 Vejl: 1199,- Nu: 699,-

Imax Neopren Gummistøvle Lækker blød Neopren isoleret gummistøvle med justerbar læg og udtagelig sål. Svangstøtten og EVA stødabsorberingen sikrer en god komfort. Str. 40-47.

Vejl: 999,- Nu kun: 599,-

BOG

EN

Multivers fejrer sit 20. år med mange scenearrangementer.

Se mere på vores hjemmeside multivers.dk og i Bogforums katalog.

Columbia Newton Ridge Let vandtæt skindsko ell. støvle. Perfekt til efterårets vandreture.

Str. 36-48.

Vejl: 1099,- Nu: 599,-

Salomon Quest Prime Lækker Goretex Vandrestøvle med stødabsorbering og Contagrip sål.

Herre Ell. Dame Vejl: 1500,- Nu kun: 999,-

UDSALG

RED

Hele nyoversættelsen – ’På sporet af den tabte tid’ nu som paperback i syv bind.

Lørdag kl. 15, C4-013 Neal Ashley Conrad Thing – og Søndag kl. 14.30, Scene 2 med Master Fatman (Morten Lindberg).

’Sir Gawain og den grønne ridder’ oversat af Ole Meyer.

Søndag kl. 13, C4-013

Härkila Expedition Strømpe Sort ell. Grøn 82% merino uldfrotte, måske "verdens" bedste Strømpe.

1 par 199,Tá 3 par 529,-

Postordre fra dag til dag!

Columbia Alpine Escape Parka Flot feminin vandtæt og åndbar dun parka med Omni-Heat isolering. Flere farver.

Før: 2899,- Nu kun: 1999,-

Aigle Bellastic ell. Chantebelle Håndlavet fransk antibakteriel naturgummi. Str 36-48.

Nu fra 899,-

UDSALG

’H.A. Brendekilde. Værk og betydning’ af Ralph Sonne.

Lørdag kl. 14.15, C4-013

’Vejen mellem Elstir og Vinteuil – om billedkunst og musik hos Proust’ af Christine Marstrand.

Lørdag kl.11.45, C4-013

Asphen Alto Classic Let fritidskikkert i 8x42 ell.

10x42. Kommer med taske og rem.

Før: 999,- Nu kun: 599,-

’Tingene Årene Stederne’ af Line Petersen Larsen.

Søndag kl.11.30, C4-013 ’I barndom* af Jakobína Sigurðardóttir. Oversat af Erik Skyum-Nielsen.

Fredag kl. 11.00, BellaScenen

UDSALG Columbia Marquam Klassisk parka med gode lommer.

Vind og Vandtæt.

Pelskraven kan tages af.

Før: 2000,- Nu: 1499,-

Columbia Grandeur Parka - Er en klassisk midt-lårs jakke som er en anelse længere bagtil. Jakken er foret med den ekstra bløde Sherpa fleece i og omkring hætten samt ekstra isoleret med 100g. Microtemp polyester.

Vindtæt samt vandtæt. Før: 1399,- Nu kun: 999,-

’Jeg’ Pierre Seel.

Interneret for homoseksualitet under Anden Verdenskrig’.

Lørdag kl.13.30, C4-013

’Dante på en time* af Katarina og Henrik Lange.

Søndag kl. 13.30, C4-013

34 | Bøger2018 | International litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

De klassiske medier har aldrig haft et klarere oplysningskald ”Fake news” er ikke noget nyt. Tidligere kaldte man det bare propaganda, og nye mediemuligheder spredte had nok til at tænde op under blandt andet ­Trediveårskrigen og Første Verdenskrig, ­påpeger forfatteren Daniel Kehlmann, der er ­aktuel med 1600-talsromanen ”Tyll”

interview

Daniel Kehlmann

AF DANIEL ØHRSTRØM

3 Født i 1975. Tysk-østrigsk forfatter. Han slog internationalt igennem med romanen ”Opmålingen af verden” (2005) og har skrevet en række andre romaner og essays – senest romanen ”Tyll”, der udkom på dansk tidligere på året. Han er bosat i New York, hvor han er gæsteprofessor. Han er gift og far til sønnen Oscar på ni år.

ohrstrom@k.dk

Som dreng gik den tysk-østrigske stjerneforfatter Daniel Kehlmann på en jesuitisk eliteskole i Wien. Og han kan godt selv se paradokset i, at det sandsynligvis var dér hos den lærde katolske munkeorden, at han lærte sig den kritiske sans, som han (mis)bruger i sin nye roman ”Tyll” til at udstille to formørkede jesuitter, der ”lidt uhistorisk” dømmer hovedpersonen Tylls opfinderfar Claus til døden for kætteri. ”Det er et paradoks!”, siger Daniel Kehlmann og tilføjer: ”Måske sætter jeg også jesuitterne i et lidt unfair lys i min roman. For dels havde jesuitterne normalt slet ikke bemyndigelse til at dømme nogen til døden, og dels er jesuitterne netop også kendt for at skabe fantastiske skoler, hvor mange med Kants ord har lært at tænke for sig selv.

Selv Voltaire gik i jesuitisk skole.

Det var også derfor, at min ateistiske far valgte, at jeg skulle gå i den jesuitiske skole. For den skulle være den bedste skole i Wien,” siger Daniel Kehlmann og tilføjer: ”Folk og firmaer, der har bedrevet det samme i mange år, mestrer det jo som regel. Derfor er jesuitiske skoler gode på samme måde som tyske biler og græsk yoghurt. For jesuitter har lange traditioner for at skabe skoler, så når min egen søn bliver gammel nok, vil jeg faktisk også gerne have, at han skal på en jesuitisk skole. For dér lærte jeg selv den frie tanke at kende,” siger 42-årige tyske Daniel Kehlmann, der til daglig bor i New York, hvor han er gæsteprofessor.

Daniel Kehlmanns nye roman foregår langt fra nutidens New York, i 1600-tallet under Trediveårskrigen – en tid, hvor folk blev, hvor de var – både geografisk og standsmæssigt.

Det var en tid før den sociale mobilitet, som oplysningstiden også førte med sig. Men Daniel Kehlmann har alligevel fundet en romanfigur, der kan kravle op og ned i over- og underklassen til både kongen og de fattige bønder. For romanens hovedperson er den kendte tyske gøglernar Tyll, der er en nærmest mytologisk figur i Tyskland. Og i romanen rejser narren Tyll rundt i et krigshærget Europa før oplysningstiden. ”Jeg ville prøve at forestille mig, hvordan det var at bo i en overtroisk verden, som var helt forskellig fra vores. Derfor valgte jeg også det mørkeste tidspunkt

Tre stærke oplysningsværker udvalgt af Kehlmann 3 Kant: ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?”

3 Voltaire: ”Afhandling om tolerance” 3 Spinoza: ”Teologiskpolitisk afhandling” 0 Kristendommen har både været med til at fremme og forsinke oplysningstanken, men tro og videnskab kan sagtens forenes, mener den tysk-østrigske forfatter Daniel Kehlmann.

– Foto: Leif Tuxen.

i historien, og det var under Trediveårskrigen, som ikke kun var en tid med religionskrig mellem protestanter og katolikker, men også en tid, hvor tro og overtro var en del af samme smeltedigel. Mange kristne troede både på trolddomsforbandelser og magiske træer. Og det er interessant, at kirken ikke var på overtroens side, men på mange måder var fornuftens stemme i datidens samfund,” siger Daniel Kehlmann og tilføjer: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, troede jeg, at handlingen var meget langt fra vores verden. Men mens jeg skrev den, opdagede jeg, at den egentlig rimede på vores tid. For Trediveårskrigen var resultatet af, hvad der sker, når politikere fejler på alle parametre, som vi for eksempel har set det i Syrien i dag.”

Ser du også en parallel mellem religionskrigen dengang og religionskrigene i dag? ”Der er faktisk en stor uklarhed om, hvorvidt Trediveårskrigen var en religiøs eller politisk krig. Sandsynligvis var den begge dele, og det samme kan man også sige i dag, hvor politik og religion er fedtet ind i hinanden.

Og selv under Trediveårskrigen, som egentlig skulle være en krig mellem protestanter og katolikker, støttede den franske og me-

get katolske konge pludselig den protestantiske side, ligesom der både var protestantiske og katolske lejesoldater på begge sider, så det var ekstremt forvirrende,” siger han og tilføjer, at Trediveårskrigen bør lære os at stoppe konflikter i tide, ligesom han ser en klar parallel til den propaganda, der udløste krigen. ”I dag taler man om ’fake news’, som om det er nyt. Men det er jo bare et andet ord for propaganda. Og ligesom man under Trediveårskrigen havde et nyt utæmmeligt medie i form af trykkekunsten, har man i dag de sociale medier til at sprede propaganda på begge sider, mens de tidligere så udskældte gamle medier faktisk kæmper en heroisk kamp for at bringe sandheden frem. Jeg genlæste for nylig Solsjenitsyns tale, da han fik Nobelprisen. Og han sagde, at man ikke kan opretholde et diktatur, hvor sandheden kommer frem,” siger Daniel Kehlmann og nikker til journalisten: ”Så selvom jeres danske filosof Kierkegaard vist kaldte journalister for nogle mørkemænd med deres sladder og sensationsrytteri, lever mange journalister nu op til deres navn, det franske ord ’jour’ for dag, for de forsøger at bringe dagslyset ind i en formørket verden på de sociale medier. Jeg tror ikke, at al-

le gør sig begreb om, hvilken mørk medievirkelighed vi lever i, hvor alle bare tror på dem, de i forvejen holder med, mens Facebooks algoritmer kun forstærker den kedelige udvikling.”

Vor tids mediebillede på de sociale medier minder – mener han – i virkeligheden meget om informationskrigen under Trediveårskrigen, hvor den protestantiske og katolske propaganda var lige slem. ”Europa flød med propagandaplakater og propagandapamfletter, men folk havde svært ved at skille skidt fra kanel, fordi medierne var nye dengang. Senere kunne man lettere skelne mellem seriøse forlag og plattenslagere, der udbredte ’fake news’ på deres egne forlag. Men nu sidestilles nogle seriøse medier og tilfældige bloggere. Og det er farligt. For når der kommer kaos i mediebilledet, udløser det som regel krig. Det gjorde det også inden Første Verdenskrig, hvor debatsiderne var lige så hadske, som Facebookdebatter kan være i dag. For man havde ikke fået tæmmet det nye medie – dagspressen.”

Hvilken rolle tror du, religion spiller i vor tids konflikter? ”Religion spiller en stor rolle, men det er som sagt uklart, hvor-

dan religion bliver blandet med politik. I USA har mange kristne sagt, at de ville stemme på den mest kristne kandidat. Nu har man så fået en præsident, der betaler afpresningspenge til pornostjerner, men stadig bliver elsket af den kristne højrefløj, fordi han har skrevet under på nogle love, de kan lide. Og sådan er hykleriet blevet tydeligt. For ingen kan påstå, at Trump selv fører en kristen livsstil. På den anden side synes jeg, at paven spiller en vidunderlig rolle som et lysende eksempel på den rette mand på det rette sted, fordi han tør være en moralsk røst i tiden. Han er jo ikke min pave, for jeg er agnostiker og ville nok vælge den protestantiske kirke, hvis jeg endelig skulle vælge. Men jeg er fan af paven.

Og jeg kan også godt forstå den kardinal, der kom i modvind for et par år siden, efter han støttede intelligent design-teorien i The New York Times. For hvad skulle han ellers gøre? Darwins tilfældighedslære kan jo ikke forenes med kristendommen i sin reneste form, mens kristne tænkere som Newton jo også har været med til at fremme oplysningstanken. Og med lidt elastik kan tro og videnskab sagtens mødes i en form, som jeg heller ikke har noget problem med,” siger han.

J

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Bøger2018 | 35

Kehlmann gør Trediveårskrigen til en del af nutidens Europa

N Y T S T O R VÆ R K F R A HAR U KI M U RAKAM I   Jyllands- Posten  Politiken

Kristeligt  Dagblad  

Nordjyske Stiftstidende

Daniel Kehlmanns prosa lyser af kærlig-ironisk melankoli. Hans nye historiske roman ”Tyll”, der foregår i 1600-tallets Tyskland, er et mesterværk

anmeldelse 6 stjerner AF RASMUS VANGSHARDT kultur@k.dk

Det begynder på sin egen måde med et kig tilbage. I en flække et ubestemt sted i Tyskland kommer den sagnomspundne gøgler Tyll Ulenspiegel forbi. Han går på line fra byens kirketårns vindueskors, og hans kunstnerier skaber jubel, men det ender i masseslagsmål og knivstikkeri, mens svindleren Tyll for længst er væk.

På en måde er det også et kig fremad, for den lille landsby, der er scene for romanens første kapitel og Tylls optræden, har endnu ikke oplevet krigens komme – den Trediveårskrig (16181648), som Tyll rejser rundt i, og som skulle udslette op mod otte millioner mennesker.

Også til denne lille ubetydelige plet i Europa skulle krigen komme. Landsbyens beboere bad godt nok til alt og alle for at holde dens komme fra døren. Som et unavngivet jeg fortæller i Kehlmanns uimodståeligt rytmiske prosa: ”Vi bad meget for at holde krigen på afstand. Vi bad til Den Almægtige og til den barmhjertige jomfru, vi bad til skovens herskerinde og til de små midnatsfolk, til den hellige Gerwin, til portvagten Petrus, til evangelisten Johannes (...) Vi bad til Den Hornede fra gamle dage og til biskop Martin.”

Men lige meget hjalp det.

Godt et år efter Tylls fortryllende besøg hørte beboerne først vrinsk, siden latter. Soldaterne var endnu mere sultne, end de plejede at være – og fuldere. Og sådan forsvandt en ligegyldig landsby og dens beboere fra jordens overflade i et nyt voldsorgie.

Men som samme ubestemte jeg også fortæller: ”Vi kan sommetider høres i træerne, der hvor vi engang boede. Man hører os i græsset og i græshoppernes pippen, man hører os, når man lægger hovedet til knasthullet i det gamle elmetræ, og

0 I romanen ”Tyll” har tyske Daniel Kehlmann taget den historiske middelalderperson Till Uglspil og flyttet ham op i barokken. – Foto: Leif Tuxen.

sommetider forekommer det børnene, at de kan se vore ansigter i vandet i bækken.

Vores kirke er der ikke mere, men stenene, som vandet har slebet runde og glatte, er stadigvæk de samme, ligesom træerne er de samme. (…) For det er alt sammen ikke så længe siden.”

Det er i sandhed ikke længe siden. I denne storslåede roman-ouverture af et åbningskapitel er det tydeligt, hvor vægtig Kehlmanns første rigtige, store historiske roman siden succesen ”Opmålingen af verden” (2005) er.

Her er tale om en tid, der ikke ligner vores. Folk lever gladeligt i deres idiosynkratiske tro på, at man kan bede til den almægtige, til skovens herskerinde og til den hornede på samme tid. Folk dør, uden at nogen løfter andet end deres hånd for at udføre gerningen. I ”Tyll” rejser gøgleren rundt blandt dynger af babylig, tortur før hekseprocesser og pøbelens ekstatiske knivstikkerier. Men det er ikke længe siden.

Man hører de døde i græsset, i elmen, i bækken – og i dag. De er en del af os, som Trediveårskrigen er en virkelig del af Europa. Og i ”Tyll” lykkes det at ­fremmane deres og historiens real­præsens.

Ligesom i ”Opmålingen af verden” følger Kehlmann en række virkelige personer og skildrer dem med den kærlige ironi, der ved, at menne-

skers forfængeligheder og dumheder ikke er grund nok til at hade dem. Der er Liz og Friedrich – vinterdronningen og hendes gemal – som Tyll bliver hofnar hos. Der er den fanatiske jesuit Tesimond, der ville have slået Liz’ far, Englands konge, ihjel, men i romanen i stedet kun har held til at føre hekseproces mod Tylls far.

Og der er Nordens eneste drage. Den må befinde sig i Holsten, fordi den netop ikke har vist sig der. Og havde noget menneske set den, var den jo ikke en drage. Den får til sidst nok af menneskenes historie og lægger sig til at dø på den holstenske slette.

17.000 år gammel og træt af at skjule sig. Det er, som om Kehlmann ikke kan blive træt af det samme.

Den kærlige ironi, man kender fra ”Opmålingen af verden”, er stadig til stede i både form og indhold. Men det er, som om barokstoffet også giver en anden melankolsk alvorstone. Som om denne roman handler om noget mere fælles, noget mere alment.

Måske det er derfor, Kehlmann har taget den historiske middelalderperson Till Uglspil og flyttet ham op i barokken. I romanen beslutter kejseren sig for at finde rigets mest berømte spasmager med følgende begrundelse: ”Så meget havde man set forfalde, så megen ødelæggelse havde man måttet acceptere, uvurderlige værdier var gået under, men at en som Tyll Ulenspiegel bare sådan skulle gå i fordærv, om han så var protestant eller katolik – for hvad han egentlig var, syntes ingen at vide – det kunne der ikke være tale om.”

Dermed opstår en analogi mellem Tyll og Europa. Der kan hos Kehlmann, på trods af menneskers dumhed, ikke være tale om at lade historien J om dem gå i fordærv.

Daniel Kehlmann: Tyll. Oversat af Anneli Høier og Per Øhrgaard. 320 sider.

300 kroner. Lindhardt og Ringhof.

BOG II U D KO M M E R DEN 7. N O V E M B E R

36 | Bøger2018 | International litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Gandhis barnebarn: Vrede skal bruges med omtanke I en ny bog fortæller Mahatma Gandhis barnebarn Arun Gandhi om livet med og arven efter det store fredsikon.

Hans bedstefar er efter sin død blevet sat på en piedestal og forgudet, men hans lærdom og værdier bliver ikke for alvor forsøgt forstået og fulgt, siger han

interview

Arun Gandhi

SIDSEL NYHOLM SKRIVER FRA USA

3 Født i 1934.

Den indiske landsfader Mahatma Gandhis femte barnebarn. Han voksede op med sin familie i sin bedstefars første ashram nær Durban i Sydafrika. Fra han var 12-14 år levede han med Mahatma Gandhi i dennes ashram i Indien.

nyholm@k.dk

En dag i 1945 smed den 11-årige Arun Gandhi en blyantstump væk, da han var på vej hjem fra skole langt ude på landet i det centrale Indien. Stumpen var, mente drengen, blevet for lille til at skrive med. Men da han samme aften bad sin bedstefar om en ny blyant, fik han nej og blev i stedet sendt ud i mørket med en lygte for at lede efter stumpen.

Han ledte i to timer, inden han fandt den under en busk.

Det er ikke historien om et stakkels barn og en gnaven gnier. Arun Gandhis bedstefar var ingen anden end den indiske åndelige leder, landsfader og frihedshelt Mohandas K. Gandhi – også kendt som Mahatma Gandhi – og han havde et klart formål med sin handling. ”Da jeg endelig vendte tilbage med blyanten, fortalte min bedstefar mig, at der var to meget vigtige ting, som jeg skulle lære. Den ene var, at det kræver mange af verdens ressourcer at lave selv en simpel genstand som en blyant, og at det at smide den væk er at begå vold imod naturen. Den anden ting var, at vores overforbrug af materielle genstande betyder, at mennesker andre steder berøves disse ressourcer og lever i fattigdom, og det er at begå vold mod menneskeheden. Det var første gang, jeg lærte, hvad passiv vold er, og hvordan den kommer til udtryk i små hverdagshandlinger,” siger den i dag 84-årige Arun Gandhi, journalist og fredsaktivist.

Han har grundlagt M.K. Gandhi Institute for Nonviolence (institut for ikkevold) i Rochester i den amerikanske delstat New York, hvor han også bor.

Bedstefaderen gjorde det samtidig klart, at passiv vold avler fysisk vold. ”Når vi eksempelvis diskriminerer andre mennesker, eller når vi her i den rige del af verden har enormt madspild hver dag, mens millioner af vores medmennesker sulter, så lægger vi kimen til andre typer af vold. Uretfærdighed og ulighed er det, der driver brutalitet, krig og kriminalitet,” siger Arun Gandhi.

Han har netop udgivet bogen ”Vreden er en gave – Gandhis livsfilosofi”, som er udkommet på dansk på Kristeligt Dagblads forlag. I bogen skildrer Arun Gandhi de formative år, da han som barn levede i sin asketiske bedstefars indiske ashram, og han deler 11 centrale tanker om, hvordan det moderne menneske kan bruge Mahatma Gandhis lære til at leve mere bæredygtigt og skabe bedre relationer til andre mennesker. Verden har brug for at genopdage og forstå Gandhi og hans livsfilosofi, siger Arun Gandhi. ”Mange mennesker forstår ikke, at Gandhis filosofi er mere end blot et politisk våben, som man kan bruge, når det er belejligt. De forstår ikke, at den handler om at ændre hele samfundet fra at være en voldskultur til en ikke-voldskultur. Min bedstefar er efter sin død blevet sat på en piedestal og forgudet, men hans lærdom og værdier bliver ikke for alvor forsøgt forstået og fulgt,” siger han.

I sine første 12 leveår boede Arun Gandhi med sine forældre og søskende i Phoenix ashrammen, der var stiftet af Mahatma Gandhi, nær storbyen Durban i Sydafrika. Det var ikke nemt at være inder under apartheid, og Arun Gandhi blev banket og chikaneret af hvide børn for at være for mørk og af sorte børn for at være for hvid. Han begyndte at løfte vægte og fantasere om gengældelse.

Derfor besluttede hans forældre at sende ham tusinder af kilometer væk for at bo hos bedstefa-

0 ”Uden vrede motiveres vi ikke til at tage udfordringer op.

Det er en energi, der hjælper os til at definere, hvad som er retfærdigt og uretfærdigt.

Men vrede skal bruges med omtanke, for den kan være dødelig og ødelæggende, hvis den misbruges,” lærte Arun Gandhi af sin bedstefar Mahatma Gandhi. Arun Gandhi har arbejdet som journalist og fredsaktivist hele livet.

– Privatfoto.

F OTO H E R U N D E R : N I G E L MC D OW E L L / U L ST E R U N I V E R S I T Y

deren i dennes berømte Sevagram ashram – en fjern og støvet plet i det allerfattigste af Indiens fattige hjerte. Håbet var, at den vise Mahatma Gandhi – kaldet Bapuji af den nærmeste familie – ville kurere barnebarnet for den vrede og hævnlyst, som var begyndt at gro i ham.

Mahatma Gandhi tog barnebarnet under sine vinger i to år. Og missionen lykkedes. ”Min bedstefar lærte mig, at vrede er en god kraft og kan være en katalysator for forandring, men at du må lære at kontrollere den. Han forklarede, at vrede har samme funktion for mennesker, som benzin har for en bil. Den får dig til at bevæge dig. Uden vrede motiveres vi ikke til at tage udfordringer op. Det er en energi, der hjælper os til at definere, hvad som er retfærdigt og uretfærdigt.

Men vrede skal bruges med omtanke, for den kan være dødelig og ødelæggende, hvis den misbruges,” siger han.

I ”Vreden er en gave” beskriver Arun Gandhi livet i Mahatma Gandhis afsondrede ashram, der bestod af en samling yderst beskedne lerhytter. Livet i ashrammen var enkelt og asketisk – usaltet kogt græskar var en fast bestanddel af menuen – men Mahatma Gandhi var en kærlig bedstefar, der hver dag satte en time til side til at sludre og spinde bomuld med barnebarnet.

Arun Gandhis ankomst til Indien faldt sammen

med kulminationen på Indiens kamp for uafhængighed fra Storbritannien og den blodige deling i to adskilte lande, det hindu-dominerede Indien og det muslimsk-dominerede Pakistan (Vest- og Østpakistan, der i 1971 blev til Pakistan og Bangladesh). Hans forældre bragte ham tilbage til Sydafrika i december 1947, da han var 14 år. Blot en måned senere, i januar 1948, blev Mahatma Gandhi myrdet af en hinduistisk ekstremist. Arun Gandhi var knust, men tog sine forældres råd om ikke at lade sig æde op af vrede over mordet, men snarere optage bedstefaderens råd om ”selv at være selv den forandring, som du ønsker for verden”. ”Min bedstefar havde engang forklaret mig, at ikke-voldsfilosofiens sande styrke viser sig, hvis du er i stand til at tilgive og at elske den, der hader. Ordet ’satyagraha’, som han brugte til at beskrive sin ikke-voldsbevægelse, betyder ’sjælelig styrke’. Jeg indså, at det efter en tragedie bør være vores mål at finde ud af, hvordan vi kan gøre verden bedre og ikke at bevæge os ned på et mere voldeligt og hævngerrigt niveau. Efter min bedstefars død viede jeg mit liv til at udbrede hans budskab om håb og tilgivelse og ikke-vold,” siger han.

I ”Vreden er en gave” knytter Arun Gandhi bedstefaderens lærdomme med den moderne verdens svøber såsom grådighed, materialisme, ressourcespild, egocentrisme og manglende evne til nærvær. Han er ikke i tvivl om, hvad Mahatma Gandhi ville tænke om verden anno 2018. ”Min bedstefar ville være bedrøvet over verdens tilstand i dag. Han ønskede, at vi bevægede os frem mod en bedre civilisation, men kloden er ved at koge over af undertrykkelse, vrede og vold – både den passive og den fysiske slags. Her i USA er masseskyderier blevet en del af hverdagen, og de sociale medier har udviklet sig til et forum for had og fordomme. Og mange af vores nuværende ledere forværrer snarere end forbedrer situationen med deres politik og handlinger,” siger han.

Arun Gandhi forbliver dog optimist. ”Mange mennesker, især de yngre generationer, har en stor vilje til positiv forandring. Vi må alle tage små skridt i vores egne liv og aldrig standse eller give op. End ikke Mahatma Gandhi vandt alle sine kampe. Men han forblev fuldt ud engageret i at forbedre verden og sig selv. Som han sagde: ’Glæden ligger ikke i sejren, men i indsatsen og de J kvaler, som følger med’.”

3 Har brugt sit voksenliv på at arbejde som journalist for den indiske avis Times of India i Mumbai, hvor han også sammen med sin hustru organiserede bortadoptionen af flere end 100 forældreløse indiske børn. I 1980’erne udvandrede parret til USA, hvor de åbnede MK Gandhi Institute for Nonviolence (MK Gandhi instituttet for ikke-vold), der i dag har til huse på Rochester Universitet i delstaten New York.

3 Er forfatter til flere bøger, senest ”Vreden er en gave – Gandhis livsfilosofi ”, der udkom på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag i september.

REJS MED ERASMUS ++ TIL CYPERN & SICILIEN

Har du lyst til at lære mere om Europa? Lyst til at opleve nye steder gennem mad, vin, kultur, natur og mødet med lokalbefolkningen? Så er Erasmus++ rejserne måske noget for dig - et særligt tilrettelagt rejseprogram for seniorer, hvor du får chancen for at kombinere den klassiske kulturrejse med spændende møder, foredrag og samvær med lokalbefolkningen rundt om i Europa. En enestående mulighed for at komme et spadestik dybere - og få indsigt i hvilke aktuelle emner der optager befolkningen.

CYPERN – DET SMUKKE EUROPÆISKE PARADOKS

SICILIENS SOL- OG SKYGGESIDER

Hvordan er det egentlig at leve i et delt land med grænsekontroller, besættelsesmagt og forskellige valutaer? Og samtidig stå både alene - men også som en samlet enhed, når man er repræsenteret ude i verden? Det ved cyprioterne, og det bliver du klogere på, når vi stiller skarpt på en spændende rundrejse i det delte land. For der er meget andet at komme efter i Cypern end blot sol og strand.

Kombiner smuk kultur på Middelhavets største ø med unikke oplevelser bag facaden. På denne rejse bor du på en beslaglagt mafiaejendom og får samtidig et eksklusivt indblik i mafiaens historie. Desuden stilles der skarpt på de senere års flygtningekrise, der har påvirket hele Europa - netop hvor situationen er mest dramatisk og højaktuel. Rejsen på Sicilien indeholder derudover masser af kulturelle højdepunkter, fantastisk natur og livsnydelse, som man kun oplever den i Italien.

DERFOR SKAL DU REJSE MED ERASMUS++ TIL CYPERN

DERFOR SKAL DU REJSE MED ERASMUS++ TIL SICILIEN

• • • • •

• • • • • •

Spændende rundrejse gennem hele Cypern Mange inkluderede udflugter Halvpension og ophold på gode hoteller Spændende særarrangementer Dansktalende rejseleder under hele rejsen

AFREJSE: 8. MARTS 8 DAGE PRIS FRA KR. 9.395

Særarrangement om mafiaen på Sicilien Udflugter inkluderet alle dage Guidet udflugt til Etna og i Palermo Besøg hos Red Barnet i Catania Halvpension inkluderet Dansktalende rejseleder under hele rejsen

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 KULTURREJSER-EUROPA.DK

AFREJSE: 1. JUNI 8 DAGE PRIS FRA KR. 11.995

&

38 | Bøger2018 |International litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Åh, at drukne i rusens fortabelse Franske Delphine de Vigan er en mesterlig fortæller, når det gælder misbrugets sorte afkroge og skæbner flettet sammen af druk, vold og næstekærlighed

anmeldelse 4 stjerner AF IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Der er næsten ingen, der som Delphine de Vigan kan beskrive misbrug som en smuk, ja, næsten religiøs handling.

Hun gjorde det tidligere i romanen ”Dage uden sult”, som kom på dansk sidste år, hvor den anorektiske fortæller i henførte passager nåede himlen rent åndeligt, når hun var tæt på at sulte sig ihjel.

Også den selvbiografiske fortælling om Delphine de Vigans egen mor, ”Alt må vige for natten”, var et forsøg på at beskrive og forstå misbrugets nydelse, den vidunderlige flugt fra smerten, alkoholens lammende kraft, glæden ved at forsvinde, gerne at dø.

Det samme tema er katalysator i ”De loyale”, hvor den dedikerede og nervøse lærerinde Hélène holder et skarpt øje med sin elev Theo.

Drengen virker anderledes, og Hélène føler et slægtskab med ham, da hun genkender noget fra sin egen barndom: ”Der var noget i hans kropsholdning, hans vigende blik, jeg kender det, jeg kender det ud og ind, en måde at gå i ét med tapetet på, at lade lyset strømme gennem én. Bortset fra

at det ikke virker over for mig.

Jeg fik masser af tæsk som barn, og jeg skjulte mærkerne lige til det sidste, så mig kan man ikke narre.”

Lærerinden går i gang med at undersøge sagen, og hun har ret. Theo har det dårligt, han drikker allerede i en alder af 12 år – og ved et besøg hos Theos forsumpede far forstår man, hvad det er, drengen har brug for at flygte fra.

Forældrene er skilt, og Theos emsige mor lægger ikke låg på, når Theo for eksempel glemmer sin nye sweater hos faderen.

Hun gentager flere gange: ”Den ser vi ikke igen lige foreløbig.”

Trøjen er i fare, er blevet opslugt at et sort hul. Hun hentyder til fjendeland uden at benævne det direkte.

Der er altså udbrudt skilsmissekrig mellem de to, drengen elsker højest – og når Theo bytter hjem, ser forældrene ikke engang på hinanden, og han afleveres ”som et gidsel, der bliver givet i bytte for en eller anden ukendt vare”.

Sagen tilspidses, da lærerinden Hélène begynder at grave i familiens papirer og forfølge sagen om den stille dreng. Hun vågner om natten med åndedrætsbesvær og angst og tager for meget på vej. Imens dukker erindringer op i hende om dengang, hun selv blev slået af sin far; og de to livhistorier begyn-

der at blande sig i hendes hoved. Der bliver efterhånden tale om hardcore psykologisk overføring, da hun nærmest som Superwoman på syre går i gang med at dele smæk ud og forsøge at redde den forpinte dreng.

Imens svæver den lyse, uskyldige Theo længere og længere væk fra virkeligheden med sin nye forelskelse; alkohol og en drøm om at prøve tilstanden ”alkoholisk koma”: ”Han vil gerne prøve at miste bevidstheden fuldstændigt en dag. Begrave sig i rusens tykke stof, lade sig tildække og svøbe som i et liglagen, i nogle timer eller for altid.”

Kapitlerne fortælles på skift af Hélène, Theo og to andre synsvinkelbærere, Theos ven Mathis og Cécile, der er Mathis’ mor.

Fælles for dem alle er en strømmende indre dialog, hvor hverdagens tunge valg, erindringer, slag og nederlag hele tiden skal bearbejdes. Det er et gråt og moderne Frankrig, vi er vidne til hos Delphine de Vigan, et undergangsland, der lugter af grillmad, billig sprut, fattigdom og forfrosne menneskelige relationer: ”Så aede han mig flygtigt på kinden. Det var en bevægelse fra førhen, fra en svunden tid – før børnene, før computerne, før mobiltelefonerne, før edderkoppen på nettet.”

52-årige Delphine de Vigan er kendt for at bruge selvbiografisk

stof i sine bøger, ”Dage uden sult” behandlede hendes ungdoms anoreksi, ”Alt må vige for natten” fortalte om hendes mors manio-depressivitet og selvmord – og ”Baseret på en sand historie” var om Delphine de Vigans egen berømmelse som forfatter, komplet med en hovedperson, der hed Delphine – som var forfatter!

Når det gælder ”De loyale”, er det selvbiografiske stof trådt i baggrunden, fortæller de Vigan selv i de franske medier. Hun ville skrive en coming of age-fortælling og en bog om, hvordan livet er for børn i delte familier.

Og hvorfor loyalitet som titel og som tema? De Vigan siger, at for netop for børn i skilsmissefamilier er loyalitet et evigt tema og et tungt livsvilkår. Børn er altid 100 procent loyale mod deres forældre. De elsker begge, men mange oplever en indre splittelse og et brud på den kærlighed og loyalitet, de selv leverer, når forældrene bekriger hinanden.

Som romanens Hélène tænker en nat: ”Jeg ved, at børn beskytter deres forældre, og at denne tavshedspagt indimellem ender med at slå dem ihjel. Nogle gange tænker jeg, at det eneste formål med at blive voksen er dette: at udbedre de tab og skader, der opstod i starten af ens liv. Og at holde de løfter, der blev givet af det barn, som vi har været engang.”

Først og fremmest er ”De loyale” en bog om tilknytning. På romanens allerførste side, før fortællingen om Theo, Hélène og de andre går i gang, står en art leksion-opslag eller mantra om loyalitet: ”Det er de usynlige bånd, der knytter os til andre mennesker, døde som levende. Det er de springbrætter, der giver afsæt for vore styrker, og de jordhuller, vi graver os ned i.” Loyaitet er både-og. Både opbyggende og ødelæggende. ”De loyale” er i det lys en roman om ansvar, tilknytning og ja, kærlighed. Imellem bogens hovedpersoner væves et usynligt spind af nærhed og skæbnefællesskab, som forpligter dem på hinanden, og som kulminérer den dag, det gælder liv og død. Og kan man være andet bekendt end at række ud, når det allermest uskyldige – et barn, en lys dreng, er ved at miste livet, fordi ingenting hænger J sammen?

Delphine de Vigan: De loyale. Oversat af Victoria Westzynthius.

200 sider. 199,95 kroner. Forlaget People’s Press.

0 Delphine de Vigans ”De loyale” er en roman om ansvar, tilknytning og kærlighed. – Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/ Ritzau Scanpix.

Forlaget JenleAakjærselskabet

Mød os på stand nr. C2-036 Her kan I høre om litteraturselskabet og se et udvalg af vore bogudgivelser m.m.

Den hvide rug, den blide rug –

Jeppe Aakjær og ”Jenle” af Solvejg Bjerre Aakjærselskabet har i år valgt at genudgive bogen som første gang blev trykt i 1980.

Bogen skildrer fint livet på Jenle som datteren Solvejg har oplevet og set det – og der er masser af billeder fra Jenles fotoarkiv.

Bente Kure og Leif Ernstsen spiller lørdag og søndag på vores stand (de nøjagtige tidér oplyses på standen)

Aakjærs Kunstnerhjem ”Jenle” Jenlevej 6 . 7870 Roslev . Tlf. 24 26 00 25 GPS: 56.665063 - 9.086529

Se mere på: jenle.dk

40 | Bøger2018 | International litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Drømmen om et andet sted Mange kristne norske udvandrere troede, at Amerika var en mellemstation på vej til himlen. De fleste blev skuffet, mens de, der blev tilbage – som forfatteren Edvard Hoems oldefar – samtidig måtte leve med savnet af de eventyrlystne slægtninge. Det fortæller forfatteren, som nu er aktuel på dansk med første bind i romanserie om sin udvandrerfamilie

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Den norske forfatter Edvard Hoems far var lægmandsprædikant i Indre Mission, og faderen var derfor sjældent hjemme, fordi han næsten altid sad i et tog på vej ud til en ny norsk flække for at forkynde evangeliet. Men derhjemme ville Edvard Hoem hellere høre faderen fortælle den skrækkelige historie om oldefaderen, der mistede alle sine fire børn på forskellig vis. ”Jeg kan huske en morgen, hvor min mor var stået op klokken 6 om morgenen for at passe mine mange søskende, mens min far for en sjælden gangs skyld var hjemme, så jeg greb chancen og hoppede op i sengen til min far for at få ham til at fortælle historien om min oldefar, der blev og høstede den samme lille mark hele livet, mens hans børn forsvandt et efter et,” siger Edvard Hoem og fortæller, hvordan et barn blev afgivet til en barnløs onkel på den anden side af bjerget, en anden rejste til København i vrede, og flere i stedet prøvede lykken i Amerika.

Allerede som ung forfatter forsøgte Edvard Hoem forgæves at omsætte slægtshistorien til et teaterstykke og siden lige forgæves til en roman. Men han fandt først nøglen til sin store romanfortælling, da han som 50-årig kom til Canada og mødte en mand, der sagde, at han havde set forfatterens navn på en gammel gravsten på prærien. For Edvard Hoem var ikke den første i sin familie med det navn, og sådan kom den norske forfatter på sporet af 100 af sine slægtninge i Nordamerika. ”Det var også sådan, at jeg fandt ud af, at historien om dem, der blev i Norge, og dem, der var forsvundet, hang uløseligt sammen. Det var den samme historie,” siger Edvard Hoem, der derfor begyndte at dykke ned i gamle amerikanske aviser og arkiver for at stykke en troværdig historie sammen.

Det tog 20 år. Og nu ser han pludselig sig selv gå i faderens fodspor som en slags omvandrende taler på en ”evig rejse”, efter at han har skrevet om sin egen families udvandringshistorie i en romanserie på fire bind, der foreløbig har solgt 300.000 eksemplarer i Norge – endda på nynorsk. ”Det er mit store held, at jeg først skrev min slægtshistorie, da jeg blev gammel. For sådan blev den meget bedre. Og nu føler jeg mig nærmest som Bob Dylan på sin ’never ending tour’.

Nu har jeg mindst 100 rejsedage om året, hvor jeg tager rundt til især norske biblioteker for at fortælle om bøgerne,” siger for-

3 Edvard Hoem glæder sig over først at have skrevet sin slægtshistorie, da han blev gammel.

– Foto: Leif Tuxen.

Edvard Hoem 3 3Født i 1949.

Norsk forfatter.

Har skrevet lyrik, salmer, en kæmpebiografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespearegendigtninger og en række romaner. Han er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange.

3 3Hans fire romaner om hans familie, hvoraf ”Høstkarl i himlen” er den første og netop udgivet på dansk på forlaget Hovedland, er solgt i over 300.000 eksemplarer i Norge.

fatteren, der måske i virkeligheden mere ligner de gamle søndagsskolebilleder af profeten Moses med sit hvide skæg og hår, der stikker af til alle sider fra det muntre ansigt.

Men Edvard Hoem skriver altså netop ikke om sig selv og sin egen tid som mange af sine norske forfatterkolleger, der rider med på tidens bølge af såkaldt sandhedslitteratur eller virkelighedslitteratur. Og i Norge har han også modsagt den anerkendte forfatter Dag Solstad, der mener, at den historiske roman er død, fordi den alligevel aldrig kan være sand. ”Jeg sagde til Dag Solstad, at mine læsere godt ved, at hvis der står prisen på et seletøj, skal den være rigtig, men at ingen har optaget en ægteskabelig samtale ude på prærien i 1880.

Og alle læsere ved jo også, at der findes to slags sandheder. Den ene er en dokumentarisk sandhed, som er et vigtigt fundament for min arbejdsproces.

Fordi jeg for eksempel kender alle detaljer om at høste havre på prærien, kan jeg også digte meget friere for at finde den poetiske sandhed, der gør, at fortællingen som helhed ofte bliver sandere end den enkeltstående dokumentariske sandhed,” siger Edvard Hoem og tilføjer: ”Det er også de trivielle detaljer, der får en historie til at leve, mens meget såkaldt sandhedslitteratur hurtigt bliver meget luftig, fordi den kun handler

om følelser og relationer, men glemmer sanseligheden i det levede livs små trivialiteter.

Men jeg skriver helt ned i detaljen om at sejle i en robåd eller høste med le. Og pludselig kan en historie, der udspiller sig i 1800-tallet, også ramme vores liv. Udvandringshistorien stiller også et meget grundlæggende spørgsmål: Skal vi rejse eller blive? Det tænker alle på fra tid til anden. Skal jeg blive på min arbejdsplads? Kan jeg udholde min hustru? Eller skal jeg måske flytte til en anden by? De fleste bliver, hvor de er. Men spørgsmålene er der hele tiden,” siger Edvard Hoem.

I 1973 tumlede han selv som ung litteraturstuderende med det samme hovedspørgsmål, da han ikke kunne beslutte sig til, om han skulle fortsætte sin magisteruddannelse i litteratur eller skrive selv. ”Dengang blev bibelverset om, at ingen kan tjene to herrer, stærkt for mig, så jeg lod helt fysisk stablen af studiebøger ligge på min plads på universitetet, og hvis ingen har taget dem, ligger de der endnu,” siger forfatteren med en drenget henrykkelse i ansigtet. ”Jeg kunne ikke skrive og prøve at blive akademiker på samme tid. Jeg måtte lægge den ene vej død. Sådan tror jeg, at det er for mange med store beslutninger.”

Edvard Hoem blev derfor al-

drig litteraturprofessor, men fik i stedet selv en plads i litteraturhistorien. Og siden har han også flyttet sig flere gange på andre områder – og for eksempel fundet tilbage til kirken, som han ellers også forlod som ganske ung. ”Da jeg var 20 år, meldte jeg mig ud af kirken, men nu er jeg kommet tilbage i folden, om man så må sige. Jeg går i kirke nu og har også fået en række salmer optaget i den norske salmebog, ligesom jeg i øjeblikket er med i en gruppe, der forsøger at bevare otte lukningstruede kirker i Østoslo. For det er ikke mindst integrationsmæssigt en katastrofe at lukke de kirker i de fattigste dele af byen,” siger Edvard Hoem.

I dag har den norske kirke også bevæget sig i ”hans” retning, fortæller han: ”Den norske kirke har forandret sig totalt, siden jeg var barn. I min barndom kom Norges første kvindelige præst, og det var der stor opstand over.

Selv min bedstefar syntes, at det var forfærdeligt. Men nu er seks ud af 11 norske biskopper kvinder, kirken har åbnet sig mod alle mennesker, og kirken driver et hav af sociale projekter, som jeg også sympatiserer med. Der går en strøm af mennesker gennem kirken med børnearrangementer og samtalegrupper, der holder liv i kirken, selvom alle måske ikke kommer til gudstjeneste.”

I ”Høstkarl i himlen” møder læseren også flere forskellige slags kristendom. Det begynder med en ubarmhjertig forkyndelse, der bilder Edvard Hoems oldemor ind, at det er hendes egen skyld, at hendes første datter fra hendes tidligere forhold døde.

Mere håb finder hun, da hun finder Edvard Hoems oldefar, enkemanden Knut Hansen Nesje.

De to bliver kolleger som daglejere og hviler sig et øjeblik i græsset. Det kommer der det første fælles barn og et langt livs eventyr ud af. Og den håbefulde kristendom, som bogens titel retter sig mere mod, fylder også mere i bogen.

For det er på mange måder Fadervor, der holder Knut Hansen Nesje oppe, mens han bliver på sin mark for at høste livet igennem, inden han i en drøm ser sig selv på Herrens mark som ”Høstkarl i Himlen.”

Titlen var faktisk det første, der kom til Edvard Hoem. Og himmellængslen er også et gennemgående tema i bogen: ”Mange kristne håbede jo dengang på et bedre liv i Himlen, og mange af de norske udvandrere så Amerika som en mellemstation på vejen mod det nye Jerusalem. De ville opbygge en ny verden i Amerika med skole, kirker og jernbaner, men de ville først og fremmest bygge Guds rige. Men nu er det hele snart væk,” siger Edvard J Hoem.

Mød forfatterne fra Kristeligt Dagblads Forlag til Bogforum i Bella Center 26.-28. oktober Klip programmet ud og medbring det til Bogforum

SCENEPROGRAM

Fredag

Lørdag

Søndag

Kl. 13-13.30

Kl. 10.30-11

Kl. 12.30-13

Kl. 14-14.30

Kl. 13.15-13.45

Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt om sine mange kirkeudsmykninger landet over og senest i Los Angeles.

Interviewer: Else Marie Nygaard

Taler til ungdommen. Teolog Marie Høgh om ungdommens trængsler.

Interviewer: Benjamin Krasnik

Kl. 14.30-15

Professor Per Schultz Jørgensen: Hvordan gør vi vores børn mere robuste?

Interviewer: Else Marie Nygaard

Kl. 15-15.30

Teolog Thomas Frank om vejen til vikingernes Byzans – 65 dage i kajak.

Interviewer: Anders Laugesen

Kl. 16-16.30

Lisbeth Smedegaard Andersen folder sit forfatterskab ud – fra teolog til fortæller og salmedigter.

Interviewer: Michael Bach Henriksen

Kl. 16.30-17

Historiker Christian Axboe Nielsen om borgerkrigene på Balkan.

Interviewer: Kerrin Linde

Stand & Scene

C2-016/017

Se mere på www.k.dk/forlag

Manden, der ville reparere verden med musik. Oboist Henrik Goldschmidt taler og spiller dagen i gang.

Interviewer: Daniel Øhrstrøm

Romanforfatterne Merete Pryds Helle og Kim Leine om barndom og familieliv i litteraturen.

Interviewer: Johannes Henriksen

Kl. 14-14.30

Ole Hartling, tidligere formand for Det Etiske Råd, og nuværende medlem Anders Raahauge debatterer organdonation.

Ordstyrer: Johannes Henriksen

Kl. 14.30-15

12 tiltaler til tiden. Teolog og debattør Sørine Gotfredsen præsenterer sin nye bog. I samtale med Bertel Haarder.

Kl. 15.30-16

Vikingernes påvirkning fra syd og øst.

Teologerne Torben Bramming og Thomas Frank diskuterer overgangen til kristendom.

Ordstyrer: Morten Mikkelsen

Kl. 16-16.30

Meningen med det hele – om at være, elske og dø. Litterat og forfatter Jakob Holm genbesøger eksistentialismen.

Interviewer: Joanna Vallentin

Familievejleder Lola Jensen giver gode råd til den fortravlede børnefamilie.

Interviewer: Nanna Schelde

Kl. 13-13.30

Da Danmark var tæt på at blive en region i Sverige.

Historiker Lars Christensen om Svenskekrigene 1657-60. I samtale med Per Stig Møller.

Kl. 13.30-14

11/11 2018 markerer hundredåret for Første Verdenskrigs afslutning. Historiker Henrik Jensen diskuterer krigens lange skygger med Morten Thomsen Højsgaard.

Kl. 14-14.30

Hvem sidder der bag skærmen? Professor og debattør Bent Meier Sørensen om dannelse og kulturkamp i digitaliseringens tidsalder.

Interviewer: Erik Bjerager

Kl. 14.30-15

Længslen er din gave. Joakim Garff præsenterer den første samlede udgave af Søren Kierkegaards bønner.

Interviewer: Christoffer Emil Bruun

Kl. 15-15.30

Da vikingerne mødte korset. Teolog Torben Bramming præsenterer sin nye bog.

Interviewer: Bjørg Tulinius

Kl. 15.30-16

Når arbejdet ikke længere kalder.

Tidligere skoleleder Lise Egholm om at finde en ny rytme i livet.

Interviewer: Nanna Schelde

MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM MORTEN HESSELDAHL Fredag kl. 13.00: Krimimessens stand Fredag kl. 15.30: Rød Scene Lørdag kl. 13.15: Bogcaféen. Panel

42 | Bøger2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Mission med livet som indsats I sine 13 år som missionær i Tyrkiet oplevede Martin de Lange løbende at blive arresteret og chikaneret af de tyrkiske myndigheder. Selvom situationen for kristne bliver værre, blomstrer kristendommen i landet, siger den bogaktuelle sydafrikaner

interview AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

ARNE DAHL Fredag kl. 17.00: Rød Scene Lørdag kl. 13.30: Rød Scene Lørdag kl. 15.15: Bogcaféen

JAN GUILLOU Lørdag kl. 12.00: Rød Scene Lørdag kl. 13.45: Scenen Søndag kl. 12.30: Rød Scene

KRISTINA SANDBERG Lørdag kl. 14.00: Auditoriet. Panel Søndag kl. 11.30: Rød Scene

HÅKAN NESSER Lørdag kl. 16.00: Rød Scene Søndag kl. 11.45: Scenen

Modtryk stand C3-023

De nåede kun lige at ankomme til lufthavnen i den tyrkiske storby Istanbul, før en betjent stoppede dem, tog deres pas og sendte dem om bord på et fly ud af landet.

Det var i foråret 2007, og på forhånd havde den sydafrikanske ambassade i Tyrkiet advaret Martin de Lange og konen Petro mod at rejse tilbage til Tyrkiet. For hans navn optrådte i alle tyrkiske aviser, efter at hans tre kolleger, der også arbejdede med at udbrede det kristne budskab i landet, var blevet dræbt. Det sydafrikanske missionærpar havde nægtet at lytte til advarslerne, men kom aldrig ind i Tyrkiet.

Kun én gang siden har Martin de Lange forsøgt at komme tilbage til landet, som han opholdt sig i i cirka 13 år og stadig holder utroligt meget af.

Og som situationen har udviklet sig for kristne i Tyrkiet, tvivler han på, om han nogensinde kommer til at sætte sine ben der igen. ”Jeg vil meget gerne tilbage, for der sker en kristen opblomstring, som jeg gerne vil opleve. Men med den nuværende situation i Tyrkiet føler min kone og jeg ikke, at vi skal rejse. Som det er lige nu, tror jeg helt ærligt aldrig, at jeg kommer til at besøge landet igen,” siger han.

Martin de Langes rejse fra sydafrikansk politimand til missionær for bevægelsen Operation Mobilisering i Tyrkiet, hvor kristne er undertrykte og missionsarbejde ulovligt, beskrives i bogen ”På kanten af Paradis”, der for nylig er udkommet på dansk.

Selvom han udgav sig for at være forretningsmand i landet, blev han løbende overvåget, arresteret, fængslet og chikaneret af de tyrkiske myndigheder, og han oplevede på nært hold, hvordan arbejdet som kristen missionær kan være med livet som indsats.

Nu følger Martin de Lange i stedet situationen i Tyrkiet fra Paris, hvor han leder arbejdet med landets tyrkisktalende kristne. Han har dog stadig kontakt til kristne arbejdere og troende i Tyrkiet, og fra dem hører han om et øget pres på kristne i landet.

Han nævner som eksempel den amerikanske præst An-

0 ”Jeg vil meget gerne tilbage, for der sker en kristen opblomstring, som jeg gerne vil opleve. Men med den nuværende situation i Tyrkiet føler min kone og jeg ikke, at vi skal rejse,” siger Martin de Lange, der har været missionær i Tyrkiet og i dag bor i Frankrig. – Privatfoto.

drew Brunson, der siden efteråret 2016 har siddet fængslet, da han beskyldes for at være tilknyttet terrororganisationer og involveret i kupforsøget i 2016 mod præsident Recep Tayyip Erdogans regering. Martin de Lange kalder det fejlslagne kupforsøg i 2016 for et vendepunkt for de kristne i landet. ”Kupforsøget gav den nuværende regering under Erdogan mulighed for at annoncere en undtagelsestilstand, som Tyrkiet stadig er i, og som har givet regeringen større frihed. De har brugt den til at forfølge politiske modstandere og folk fra samfund, de ikke kan lide. Det har derfor udfordret kristne samfund i særligt de mindre byer. Regeringen holder mere nøje øje med de kristne og deres aktiviteter,” siger han og tilføjer, at man i dag let kan komme i fængsel, hvis nogen beskylder en for noget. ”Det skaber stor mistillid i samfundet og betyder også, at tyrkere er mere forsigtige med at komme i kirke og sige højt, at de er kristne.”

Heller ikke internt i de kristne samfund kan man føle sig tryg, siger Martin de Lange. ”Det er normalt, at efterretningstjenesten i Tyrkiet planter informanter i kirkerne for at få informationer. De kunne være blevet rekrutteret, før de kom til os eller undervejs på grund af trusler mod deres fa-

milie. Vi måtte altid regne med, at de var i vores kristne samfund – vi vidste bare aldrig, hvem de var. Men hvis vi bekymrede os hele tiden, kom vi ikke videre.”

Faren ved ikke at kunne stole på nogen oplevede Martin de Lange, seks måneder efter at han og hans familie i 2006 forlod Tyrkiet, fordi myndighederne ikke ville forlænge deres opholdstilladelse. Tilbage i Sydafrika modtog han et opkald om, at tre kolleger fra kontoret, han havde ledt i byen Malatya, var blevet dræbt af unge mænd, som i nogle måneder havde udgivet sig for at være interesseret i at blive omvendt. I virkeligheden var de alle rekrutteret af en organisation, der ønskede at infiltrere byens kristne miljø, og en dag, hvor de skulle deltage i bibelstudier på missionskontoret, overfaldt de de tre missionærer, stak dem med knive og skar til sidst halsen over på dem. ”Vi vidste jo alle, at vi kunne blive arresteret og dræbt for vores arbejde og talte ofte om det på kontoret. Alligevel havde jeg aldrig rigtig troet, at det ville ske,” siger Martin de Lange, som længe følte skyld over ikke at have været i landet under hændelsen, men lærte at bruge følelsen til at styrke sin egen indsats med mission.

J

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Bøger2018 | 43

Sendt af Gud

NATTERGALEN Oplev H.C. Andersens udødelige eventyr om nattergalen – med smukke illustrationer af kunstneren Esben Hanefelt, der også har skrevet en prolog til historien; heri fortælles der om verdens og nattergalens skabelse. Bogen afsluttes med en smuk epilog om den dag, H.C. Andersen redder en nattergal.

Martin de Lange har som missionær levet 14 år i det sydøstlige Tyrkiet sammen med sin hustru og deres tre børn. Sine oplevelser deler han i bogen ”På kanten af Paradis”, der forarger med uhyrlige historier, men også rummer stor menneskelig indsigt

anmeldelse 6 stjerner AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

Denne bog burde være forsynet med en advarselstrekant på forsiden som på cigaretpakker: Mission er skadelig for helbredet! Du kan dø af det!

Det er en bog, som helt sikkert vil forarge og ryste den ganske almindelige læser.

Sandsynligvis også mange troende. For her tales der om efterfølgelse på en meget konkret og direkte måde. Om at opgive alt for evangeliets skyld. Om at lide for Herren og slås med ulve. Om at lægge sit liv i Guds hånd og styrelse. Om underfulde bønhørelser, hvor Gud selv griber ind, når det kniber. Om, hvordan Gud sørger for bleer til børnene, hus og bil til de voksne, og penge, når der er brug for det.

Gud taler direkte til missionæren og vejleder og fører ham derhen, hvor Han vil.

Også den Onde er på spil.

Djævelen skolder barnet for at forpurre forældrenes planer om at adlyde Gud! Og han viser sig i et syn som en truende, men tandløs drage. Endelig hører vi om islams bedrag og de åndeligt fortabte tyrkere, som går direkte i Helvede.

Det er bare alt for meget!

Næsten ikke til at holde ud at læse midt i den lyse danske sommer.

Men også kun næsten. For bogen rummer også selvindsigt, selvkritik, anfægtelser og personlige skuffelser, som er svalende og menneskelige.

Som når den unge missionær føler sig som én stor fiasko, og da han erkender, at ansvaret som missionær ikke må overskygge ansvaret som ægtemand og far.

Man glæder sig også, da

han indrømmer, at mennesker aldrig må være projekter, men tværtimod er velsignelser fra Gud, som fører ham til en dybere forståelse af evangeliets budskab.

Missionæren er Martin de Lange, som sammen med sin hustru, Petro, og deres tre drenge har levet 14 år i det sydøstlige Tyrkiet som missionærer blandt tyrkere. De boede 50 kilometer vest for floden Eufrat i byen Malatya på kanten af det bibelske Paradis.

Martin og Petro er begge vokset op i Sydafrika i religiøse hjem, hvor kirkegang og engagement i den lokale menighed blev en del af deres dna. Men som 17-årig skete der en omvæltning for Martin. Han var på et kursus i evangelisation og fortæller, hvordan det åbnede hans hårde og stædige hjerte for Gud. Fra da af blev Gud hans daglige vejleder og arbejdsgiver og dét i en grad, så da en frygtindgydende tyrkisk betjent mange år senere slår ham og spørger: ”Hvem har sendt dig? Hvem betaler dig?

Hvor får du penge fra?”. Så er Martins svar: ”Gud har sendt mig, og Gud giver mig alt, hvad jeg har brug for.”

På trods af megen modstand fra myndighederne og konstant overvågning af politiet lykkes det alligevel at opbygge en menighed i Malatya. Og der bliver etableret en bibelbrevskole og uddelt utallige bibeler mange forskellige steder.

Sidst i bogen kommer så det store chok og katastrofen, som er anledningen til bogen. Tre af Martins nære venner og medarbejdere bliver myrdet på kontoret i Tyrkiet den 18. april 2007. Martin og hans kone var kort forinden sammen med deres drenge rejst tilbage til Sydafrika og får her nyheden via en tele-

fonopringning. Martin var den, som havde ført de tre myrdede ind i missionsarbejdet i Malatya, og han føler sig naturligvis ekstremt skyldig.

Samtidig føler han sig også lidt snydt, for hvorfor var det ikke ham, der skulle have betalt prisen? Hvorfor havde Gud skånet ham?

En missionær fra deres missionsorganisation OM, Operation Mobilisering, som selv havde oplevet, hvordan hans kone var blevet skudt af muslimske ekstremister, sagde da til ham: ”Nogen må blive tilbage for at fortælle historien! Måske skånede Gud dig simpelthen for at sikre sig, at vidnesbyrdet om dine venners martyrium ikke skulle dø.”

Hvad skal man sige? Det er en ualmindelig og radikal missionstjeneste, som man kan kalde naiv, overspændt eller bare for meget. Til gengæld minder den slående om Paulus, som i Andet Korintherbrev, kapitel seks, beskriver missionstjenesten som en krævende opgave fuld af nød, angst, pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter.

Hvem har dog lyst til at udsætte sig for det? Hvem har lyst til at sige til Gud: ”Send mig!”?

Måske vil denne bog virkelig kunne inspirere nogle til at påtage sig opgaven. Derfor burde der være en advarselstrekant på forsiden. For at være missionær på den måde er farligt og ikke for sarte sjæJ le.

Nattergalen Med illustrationer, prolog og epilog af Esben Hanefelt Kristensen Af H.C. Andersen 139,-

DE BORTREJSTE En novellesamling med brod og skarphed og med humor og sorg. Læs fortællingen om den store udvandring fra København til provinsen, om manden, hvis hobby er at gå til begravelser, om det sørgelige skilsmissehus eller om folkeskolelæreren, der hader børn.

De bortrejste Noveller Af Claus Schjødt 198,-

MOD

TIL LIVSGLÆDE EFTER SORGEN

Martin de Lange: På kanten af Paradis – kristen i Tyrkiet – med livet som indsats. 206 sider. 199,95 kroner. Lohse.

Følg forfatterens rejse tilbage mod glæden og kærligheden efter tabet af sin mand. Ud fra sit eget liv og ud fra ligesindede og fagfolks betragtninger beretter hun om det mod og den tillid, der er helt nødvendig, når man skal rejse sig på ny.

MOD Til livsglæde efter sorgen Af Karin Feit Almberg 185,-

0 Efter mordet på Martin de Langes tre venner og kolleger på et kontor i Malatya i 2007, blev der lagt blomster uden for bygningen, hvor forbrydelsen fandt sted.

– Foto: AP Photo/Serkan Senturk/Ritzau Scanpix.

Find bøgerne på

eksistensen.dk

44 | Bøger2018 | Tro

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

En morders bekendelser Vellykket og tankevækkende bog om en drabsmands historie og hans kristne vens overvejelser

anmeldelse 5 stjerner

2 Gennem syv år har drabsmanden Lars Irgens Petersen (til venstre) og leder af Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen (til højre) mødtes bag Herstedvester Fængsels høje mure og udviklet et venskab. I bogen ”Alle vil jo bare elskes” fortæller Lars Irgens Petersen sin historie, og Thomas Bjerg Mikkelsen reflekterer over begivenhederne. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

AF SØREN HERMANSEN kultur@k.dk

Lars Irgens Petersen sidder på livstid i Herstedvester Fængsel. Han fik den hårde dom, da retten fandt ham skyldig i blandt andet drabet på narkosmugleren Kim Simonsen. Han har nu siddet knap 14 år, siden han i december 2004 blev anholdt. Lars Irgens Petersen fortæller ærligt og medrivende om sit liv i bogen ”Alle vil jo bare elskes”. Han er født i 1975 og har siddet i fængsel halvdelen af sit liv.

Hans opvækst i Taastrup hos en enlig mor med fire andre søskende var én lang bedrøvelig affære.

Han kommer tidligt ud i ungdomskriminalitet, og nogen uddannelse får han aldrig. Han vil være gangster og bliver det. Han var noget af en hårdkogt herre, må man sige. Den kriminelle bane endte med en livstidsdom, der blev stadfæstet i Højesteret i 2008.

I sin opvækst havde han i en kort periode været med i FDF, men havde forladt det igen i god forståelse med lederne dér, da han lavede for meget ballade. Senere i sit liv blev han gift med en etiopisk kvinde, der var meget bevidst om sin kristne tro.

Det satte præg på ham. På et tidspunkt, da alt så sortest ud, og livstidsdommen næsten havde mast ham, foldede han sine hænder og bad til Gud. Det blev for ham en indledning til en ny vej. Hans bekendelser rummede både en erkendelse af hans skyld og en bekendelse til Gud. Han ville gerne i forbindelse med kristne uden for fængslet, men hvem ville kunne rumme ham, en morder? En dag slog det ham, hvor han kunne søge hen. Han skrev til Indre Mission i Fredericia og spurgte, hvordan han kunne blive del af et kristent fællesskab.

På det tidspunkt var Thomas Bjerg Mikkelsen generalsekretær i Indre Mission. Nu er han fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han tog kontakt med livstidsfangen, og det blev begyndelsen på et venskab, der nu har varet i syv år.

I bogen fortæller Lars Irgens Petersen sin historie i 14 afsnit, og for hvert afsnit reflekterer Thomas Bjerg Mikkelsen over begivenhederne og overvejer begreber som kærlighed, respekt, skam, skyld, tilgivelse og flere andre. Hvert afsnit indledes med: ”En vens tanker om…”.

Det er en meget vellykket bog. Lars Irgens Petersen er ærlig i sin lidet flatterende omtale af sin familie, åben om sine forbrydelser og sin egen råhed.

Rørende bliver han også, når han taler om sit livs kærlighed til den etiopiske kvinde, som han møder, kort tid før han bliver anholdt.

Vennens tanker, altså Thomas Bjerg Mikkelsens, er spændende på en anden måde. Han er ikke psykiater eller anden behandler. Han er en ven, og det er befriende.

Thomas Bjerg Mikkelsen er cand.mag. i dansk sprog og litteratur, og den baggrund øser han fint

Lars Irgens Petersen og Thomas Bjerg Mikkelsen: Alle vil jo bare elskes. 280 sider. 199,95 kroner. Lohse.

af. De begreber, han undersøger i forbindelse med Lars Irgens Petersens livshistorie, dykker han ned i med stor sans for god litteratur, film og psykologi. Bagest i hans landskab ligger den kristne livsforståelse og Guds kærlighed til selv det dybest faldne menneske.

Bogen er ikke et angreb på nogen eller noget.

Der er ikke en masse navne i spil, hvor nogen hænges ud. Det er ikke et angreb på kriminalforsorgen og politiet. Det er ét menneskes på mange måder sørgelige historie, hvor et nybrud begynder at tegne sig.

Lars Irgens Petersens store ønske er at blive et almindeligt menneske, der gør sin daglige indsats i samfundet. Det kan mange af os se som et beskedent ønske, som vi lever i, men for et menneske,

hvis start i livet var skæv og kold, rummer det et håb om det egentlige.

Til et almindeligt menneskes liv hører også venskaber, og det begyndte med Thomas Bjerg Petersen og senere med andre med tilknytning til Indre Mission på Sjælland. Skulle nogen sidde med en Hans Kirksk opfattelse af Indre Mission, falder fordommen om fordømmelse og snæversyn grundigt til jorden.

Bogen er både rystende og fuld af håb. Lars Irgens Petersens liv i kriminalitet er barskt og råt, men et menneske er ikke bare sin fortid. Der er altid et håb, lyder det fra kristendommen. Bogen er også fuld af klogskab og ømhed. Alle vil jo bare elskes, ja, men ikke alle bliver det fra begyndelsen J af livet, og så er det godt med gode venner.

Mød os på Bogforum!

Hvad er bogen værd?

Kig forbi vores stand C4-017, hvor vi tager klenodier fra bogreolen i øjesyn og giver dig en gratis og uforpligtende vurdering.

Kasper Nielsen taler om kunst og hammerslag på Bella Scenen

Åh abe – ikoniske illustrationer under hammeren

Vores vurderings- og salgsdirektør Kasper Nielsen møder bogspecialist Lærke Bøgh til en snak om kunst, høje hammerslag og fuldblodssamleri.

Det sker på Bella Scenen – lørdag den 27. oktober kl. 14.00

I anledning af bogmessen holder vi auktion over forfatter og illustrator Jan Mogensens ikoniske bogillustrationer til bl.a. Åh Abe-sangbøgerne.

Det sker på bruun-rasmussen.dk – søndag den 28. oktober fra kl. 14.00

Baltikavej 10 · 2150 Nordhavn · Tel. 8818 1111 bruun-rasmussen.dk

Vestergaard Vestergaard Vestergaard Møbler Mø KAMPAGNER Vestergaard Møb Møbler København Torvegade 55-57 Næstved København Tlf. Torvegade 32 57 Merkurvej 3 28 1455-57 Tlf. 55 77 Tlf. 49324957 28 14 NYHED Lyngby København Jernbanepladsen 19-23 Holbæk Lyngby Torvegade 55-57 Tlf. Jernbanepladsen 45 Tåstruphøj 46 19-23 Tlf.87 3254 5704 28 14 Reolsystemer Tlf. 59 45 Tlf. 45454587 54 04

København Torvegade 55-57 Tlf. 32 57 28 14

MONTANA FREE

Lyngby Næstved Jernbanepladsen Merkurvej 3 19-23 Tlf. 45Tlf. 87 55 54 77 04 49 49

egade 55-57 2 57 28 14

København Næstved Merkurvej 3 Torvegade Næstved Tlf. Tlf. Merkurvej 55 77 49 49 3 32 57 2 Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Næstved Lyn Tåstruphøj Holbæk46 Merkurvej 3Jernbanep Tlf. Tlf. 5955457745 Tåstruphøj Tlf. 4945 494645 87 5 Tlf. 59 45 45 45

Lyngby Jernbanepladsen 19-23 Tlf. 45 87 54 04

Holbæk banepladsen 19-23 LimitedEdition Edition Tåstruphøj 46 Limited 1.oktober oktober--31.

31.december december 2018 5 87 54 04 Tlf. 59 45 45 45 1.

2018

Holbæk Tåstruphøj 46 Tlf. 59 45 45 45

PH3/2 3/2Ravfarvet RavfarvetGlas GlasBordlampe Bordlampe PH Design: Poul Henningsen Design: Poul Henningsen Vejl.udsalgspris udsalgspriskr. kr.9.995 9.995 Vejl.

Halvpris prispå påekstra ekstraskærmsæt skærmsæt Halv Køb Købnu nuog oginden indenden den1.1.november november og få ét ekstra skærmsæt og få ét ekstra skærmsættiltillampen lampen ii hvidt hvidtopalglas opalglastiltilunder underhalv halvpris pris Vejl. udsalgspris kr.

4.175, Vejl. udsalgspris kr. 4.175, særpris særpriskr. kr.2.000* 2.000*

Vestergaard Møbler Møbler Vestergaard Mø d Møbler Vestergaard Vestergaard Møbler M VI HYLDER 60 ÅR *Kun Glas Bordlampe ogog kunkun ét 3/2 skærmsæt i opalglas til til *Kunved vedkøb købafafPH PH3/2 3/2Ravfarvet Ravfarvet Glas Bordlampe ét 3/2 skærmsæt i opalglas særpris pr. stk. Samlet vejl. udsalgspris kr. 11.995, samlet værdi kr. 14.170 særpris pr. stk. Samlet vejl. udsalgspris kr. 11.995, samlet værdi kr. 14.170

ard Møbler

Vestergaard Mø

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Auping Essential Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 Blue Edition 2018 f.7,45 København Torvegade 55-57, Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf.Tlf. 45 32 87 57 5 Tlf.87 3254 5704 28 14Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 SÆRLIG JUBILÆUMSPRIS: KRJernbanepladsen Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45Lyngby 45 Lyngby Tlf. 45 Næstved Merkurvej Tlf.19-23, 55 495749 Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 0434.995 9-23, Tlf. 45 87 54Holbæk 04 Kr. 29.995,København Torvegade3, 55-57, Tlf.7732 28

MED ÆGGET

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

Komplet Essential dobbeltsen i Night Blue, plan sengebunde, polsret Deluxe madras i blå samt 1 Deluxe latex topmadras.

Prisen er ekskl. hovedgærde. Hovedgærde fra 3.995,-

Næstved Merkurvej 3, 59 Tlf. 5545 77 49 Holbæk Tåstruphøj 46,19-23, Tlf. 45 45 45 Lyngby Jernbanepladsen Tlf. 87 5 Holbæk Merkurvej Tåstruphøj3,46, 5949 4549 45 Næstved Tlf.Tlf. 55 77 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

Fås kun i tekstilet Hallingdal 130 med sædepude i sort læder og gælder indtil 30.11.2018

Vestergaard Mø Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler Møbler ergaard Vestergaard Møbler

København Torvegade19-23, 55-57,Tlf. Tlf.45328757542804 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 04 Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 4945 87 54 Holbæk Tåstruphøj Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk -57, en 19-23, Tlf. 32Tlf. 57 45 28 87 14 54 04 Lyngby Næstved Jernbanepladsen Merkurvej19-23, 3, Tlf. 55 Tlf.77 4549 8749 54 04 Holbæk Næstved Tåstruphøj Merkurvej 46, Tlf. 3, Tlf. 59 45 5545 7745 49 49 Holbæk

gade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

www.vester-moebler.dk

46 | Bøger2018 | Tro

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2018

Præst: Lugtesansen er en motorvej til en dybere forståelse af Gud Lugtesansen er en overset sans både i samfundet og den lutherske kirke, mener sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender, der er aktuel med en bog om Guds sved og Bibelens mange dufte

interview

Poul Joachim Stender

AF MALENE FENGER-GRØNDAHL kultur@k.dk

”Jeg har lugtet Jesus.” Med de fire ord indleder den kvindelige parfumeur Ketura en natlig samtale med en mandlig luthersk præst fra Danmark i en kælder i den gamle bydel i Jerusalem. I kælderen er hylder med pipetter og flasker fyldt med dufte. Nardus, myrra, frankincense, ceder.

Dufte, der er hentet ud af Bibelens fortællinger. Og kvinden fortæller om duftene, deres betydning og den måde, de ifølge hende kan åbne mennesker for en dybere erkendelse af Gud og den verden, han har skabt. Kvinden har været en internationalt berømt parfumeur. Hun har arbejdet i de fineste parfumehuse i Europa, men er nu vendt hjem til Israel, hvor hun sammen med sin søn driver en parfumeforretning i Vestjerusalem. Det er her, den lutherske præst møder hende. Han er gået ind i forretningen for at spørge efter myrra, men i stedet får han i første omgang en invitation til at møde den ældre kvinde et andet sted i byen. Invitationen fører til seks møder fordelt over lige så mange aftener. Den sjette aften dør kvinden, som er syg af kræft, og på sit dødsleje beder hun den lutherske præst om at hente en særlig flaske i hendes kælder og tage den med hjem for at åbne menneskers næser og hjerter for Gud. Mødet mellem Ketura og den lutherske præst er motoren i sognepræst og forfatter Poul Joachim Stenders nye bog, ”Guds sved. Kvinden, der kunne lugte Gud”. Den lutherske præst i bogen bærer Stenders navn, og selvom der er tale om en blanding af fiktion og fakta, er Keturas ærinde – at åbne det bibelske univers for præsten via lugtesansen – identisk med forfatterens eget sigte med bogen. ”Jeg har brugt en stor del af mit virke som præst på at rehabilitere de sanser, vi næsten har glemt i den lutherske kirke, nemlig smags-, føle- og nu også lugtesansen. Smagssansen har jeg forsøgt at skabe opmærksomhed på ved at bringe mad og drikke ind i kirken og knytte vores måltider sammen med de bibelske fortællinger. Følesansen har jeg forsøgt at rehabilitere ved at pege på Bibelens mange erotiske fortællinger og argumentere for, at seksualiteten ikke er gudløst område. Nu er turen så kommet til lugtesansen, som nok er den mest oversete sans både i vores samfund og vores lutherske kristendom,” siger Poul Joachim Stender.

Inspirationen til hans nyeste bog kom fra et møde med en kvindelig parfumeur i Jerusalem

0 Næsen er slet ikke trænet hos mange mennesker, siger Poul Joachim Stender, men vi kan lære at skelne hundredvis af dufte.

– Foto: Leif Tuxen.

for omkring et år siden. Herfra voksede fortællingen om de seks møder mellem kvinden og den lutherske præst og deres samtaler om de bibelske dufte, deres oprindelse og betydning. ”Afsættet for fortællingen er virkeligt nok, og en del af beskrivelserne af Ketura er også hentet fra virkeligheden. Men der var nogle ting, jeg måtte udbygge og ændre for at få fortalt det, jeg gerne ville. Jeg var for eksempel nødt til at slå Ketura ihjel for at få dødens dufte med,” siger han.

Poul Joachim Stender har mødt både med- og modsigelse, når han har argumenteret for at forstå og praktisere kristendommen på en mere sanselig måde.

Ikke mindst bogen ”Med Gud i sengen” vakte modstand i nogle kirkelige kredse. Og Poul Joachim Stender forudser, at også hans nye bog vil vække blandede følelser. ”Vi har i høj grad defineret os som lutherske ved at markere forskellene på vores kirke og den katolske og ortodokse kirke.

Det afspejler sig blandt andet i

de enorme summer, vi bruger på at formidle og forstå Gud via syns- og høresansen. Vi har orgler til hundredtusindvis af kroner, bruger masser af penge på arkitektur og lydanlæg og lønner kirkesangere og kirkekor for at holde vores salmeskat i live.

Men hvem tænker på, hvordan deres kirke lugter? Og hvem har spekuleret på, om vi bedre kan huske Gud, hvis vi også sanser ham med næsen?”, spørger Poul Joachim Stender.

Poul Joachim Stender holder foredrag, hvor han præsenterer tilhørerne for dufte fra det bibelske univers og bruger dem til at give nyt perspektiv på blandt andet Højsangen og beretningen om kvinden, der overhældte Jesus med dyr nardusolie.

Sidstnævnte beretning udlægges ofte som en måde at foregribe Jesu død på, fordi det på Jesu tid var almindeligt at salve de døde med nardusolie. Men Poul Joachim Stenders møde med den israelske parfumeur fik ham til at forstå beretningen i et nyt lys. ”Jeg tror, at vi er gået alt for

analytisk til den beretning, fordi vi vil kontrollere det, vi ikke kan begribe. Gud kan ikke gribes og kontrolleres, og sådan er det også med kærligheden og duftene.

Kvinden, som overhælder Jesus med olie, gør det simpelthen, fordi hun vil give Gud det bedste, hun har. Hendes handling afspejler kærlighedens ødselhed,” siger han.

Også andre fortællinger har han opdaget nye vinkler på ved at ”læse Bibelen med næsen”.

Blandt andet er han nu overbevist om, at en del af de mennesker, der ifølge evangelierne møder Jesus og erkender, at han er Guds søn, gør det via lugtesansen. ”Jeg tror, at Jesus både har duftet af jord, sved og urin, fordi han var menneske. Men neden under det har han også duftet af noget andet, som den friske luft efter et tordenvejr. En duft af evighed,” siger Poul Joachim Stender.

Han har siden sin ungdom været optaget af parfumer og har et skab derhjemme med over 70 forskellige dufte, heri-

blandt også mange med ingredienser, som findes i de bibelske fortællinger om duftofre, salvinger og måltider.

Han har desuden de senere år trænet sin lugtesans ved at fjerne etiketterne fra sine krydderiglas, ligesom han øver sig i at sanse landskabet lige så meget via næsen som via øjne og ører.

Han håber, at også folkekirken vil åbne sig mere for at forkynde evangeliet via lugtesansen. ”Jeg forestiller mig ikke, at vi skal til at brænde røgelse af under gudstjenesten. Men vi kan blive mere bevidste om de dufte, vi allerede bruger, når vi stiller blomster på alteret og lægger en rose ned i graven som en sidste hilsen til den døde. Og så kunne jeg godt drømme om, at kirkerne køber et kit med dufte, de kan bruge til at formidle bibelhistorier til sogneaftener og minikonfirmandundervisning,” siger han. ”Jeg er sikker på, at Gud har givet os vores sanser, for at vi kan møde både verden, hinanden og Ham via dem alle.”

J

3 Født i 1956. Siden 1983 sognepræst i Kirke SaabyKisserup Pastorat på Midtsjælland – afbrudt af fire år som præst i Los Angeles 19962000.

Kandidat til bispeembedet i Roskilde 2008 og LollandFalster i 2017.

Forfatter og medforfatter til en række bøger, blandt andet ”Præsten & Kogejomfruen” og ”Med Gud i sengen”.

Hans seneste bog er ”Guds sved.

Kvinden, der kunne lugte Gud” og udkom i september.

Efterårskampagne Efterårskampagne Efterårskampagne hos

Efte

Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskampag Farstrup ComfortComfort Center Farstrup Center hos hos hos

Farstrup Comfort Center

hos Comfort Center Spar opFarstrup tilEfterårskampagne 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Farstrup Comfort Cente • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Spar op til

Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Center

Spar til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller •op Smukt udformet iKvadrat eg eller bøg Plusstol 5910 med fodhviler • Kvalitetsstoffet Hallingdal fratilhørende Spar op 2000 ,- på udvalgte Plus modeller • Smukt udformet i eg eller bøg i• til lysnet bøg med polstring i Capture Spar op til 2000 ,på udvalgte Spar op Plus ti • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet i eg eller bøg Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat iHallingdal lækker kvalitet.

• 10• •års garantiuldstof på træstellet Smukt udformet i eg eller bøg i eg eller bø Kvalitetsstoffet fra Kvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Smukt udformet • Fantastisk siddekomfort • Dansk møbelhåndværk i særklasse • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort fra Kvadrat •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingdal træstellet Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Unikke mennesker Unikke st Kig •ind hos Vestergaard Møbler 10 påpå træstellet •års 10 garanti års garanti træstellet • Fantastisk siddekomfort Kampagneperiode: 1.10.2018 30.11.2018 • Dansk møbelhåndværk i -særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort • Dansk møbelhåndværk i særklasse • København Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55

Spar op Spar op

Kampagnepris: 11.995,- Spar

Spar op

• 10 års garanti på træstellet www.Farstrupstole.dk • 10 års garanti på træstellet Kig ind hos Vestergaard Møbler Kig hos VestergaardMøbler Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indind hos Vestergaard Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Dansk møbelhåndværk i sær Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 hos Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 5523 København Torvegade 55 Vestergaard Møbler København Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk

Kig ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk Kig ind hosMøbler Vestergaard Mø www.Farstrupstole.dk

Lyngby Jernbanepladsen 2323 Kgs.Kgs. Lyngby Jernbanepladsen Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 55 København Torvegade 55 Torvegade 55 København Kig in www. Farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk www.Farstrupstole.dk www.Farstrupstole.dk Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specie

Vestergaard Møbler København | Torvegade 55-57 | Tlf: 32 57 28 14 Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf: 45 87 54 04 www.farstrupstole.dk

»Det er lidt af en bedrift. (...) Lech klarer opgaven med glans, og der er flere steder undervejs, man hæfter sig anerkendende ved.« KRISTIAN DITLEV JENSEN, WEEKENDAVISEN

GRÆSKE KLASSIKERE Ny-oversættelser af klassiske græske tragedier og komedier af Marcel Lysgaard Lech, ph.d. i klassisk græsk og lektor ved Syddansk Universitet.

BOGFORUM

Mød Marcel Lysgaard Lech på Hans Reitzels stand søndag d. 28. oktober KØB ALLE kl. 11.00-12.00

4 BØGER FOR

400 KR.

NY BOG

»En visuelt prangende, letlæselig og forståelig udgave af Sofokles’ udødelige klassiker Ødipus.« SEBASTIAN MASKELL ANDERSEN, GYMNASIESKOLEN

ARISTOFANES RYTTERIET

Athen er en lille husstand, og byens stolte demokrati er en gammel gnaven stodder, Folke, hvis største fornøjelse er at lade slaverne slås om at tilfredsstille hans luner. Desværre er hans sidste nye indkøb en overordentlig ondskabsfuld slave, Paflagon, og det har fået de andre slaver på barrikaderne. Folke er besat af oraklers prognoser, og denne mani udnytter Paflagon til egen vinding, for i oraklerne står sandheden om demokratiets udvikling eller rettere afvikling: at der altid kommer en større populist til!

Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismens navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på – og også grine af – de dystopiske udsigter.