Det gode Seniorliv by Kristeligt Dagblad

Det gode Seniorliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 6. APRIL 2019 F OTO : J E P P E B ØJ E N I E L S E N .

F OTO : RO B E RT W E N G L E R

Erik BülowOlsen valgte fællesskabet med andre, efter han blev alene. På den måde kom han videre i sit liv. Side 10

Forsker i søvnbiologi Birgitte Rahbek Kornum vil rydde op i myter om søvn, og det er der behov for. Søvnproblemer kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Side 20

Læs også

• På en nedlagt skole i Korsør mødes en gruppe mænd til værksted to gange om ugen. Formål: at være sammen med andre om meningsfulde projekter. Side 4 • I Køge har provstiets præster arrangeret ”Samtalepauser”. På den måde håber man at kunne skabe nye fællesskaber. Side 6

F OTO : S I M O N WA R BY

Læs også

Fællesspisning på caféen

• Svenske Margareta Magnusson har skrevet en bog med gode råd om, hvordan man får ryddet op. Side 23

• Esther Christiansen på 83 har udfordringer med it. 0 På Café Odeon Social i Odense er der hver aften fællesspisning, hvor man bliver bænket ved langborde. Snakken går Flere end 300.000 let, og man kommer hurtigt i kontakt med andre mennesker. Ægteparret Connie og Finn Jensen på 58 og 59 år tager norældre føler sig ikke malt ud at spise bare de to, men synes idéen om det sociale og fællesskabet er god. De kommer gerne igen. hjemme på interSIDE 30 nettet. Side 14

April-miniferie på Bornholm

Gældende i perioden 11.04 - 05.05.2019

Nyd 4 skønne april-dage på Sydbornholm Miniferien indeholder: • Valgfri ankomstdag • 4 overnatninger i dobbeltværelse eller i 4-personers lejlighed, 2 soverum • Morgenbuffet • Gratis parkering og WiFi

4 overnatninger i dobbeltværelse Ekstra overnatninger i dobbeltværelse, pr. nat

Kr. 1.995,00

4 overnatninger i 4-personers lejlighed Ekstra overnatninger i lejlighed, pr. nat

Kr. 2.995,00

Begrænset antal værelser. Restauranten er åben alle aftener, så du kan spise på hotellet eller nyde Bornholms mange restauranter.

Tel.: 5649 4949

www.hotelbalkastrand.dk

Oplys ”april miniferie”

Kr. 650,00 Kr. 850,00

2 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Det gode seniorliv har mange ansigter Foredrag eller frivilligt arbejde. Kor med kærlighed. Og spejderveteraner og spisefællesskaber. Seniorer har i dag mange muligheder, og for mange handler det først og fremmest om at finde mod til at komme af sted

kommentar AF KARIN DAHL HANSEN LIV&SJÆL-REDAKTØR dahl-hansen@k.dk

For nylig stod min mand og jeg i Kastrup Lufthavn og ventede på vores søn. Vi var i god tid, og der var derfor rig anledning til at følge med i, hvem lufthavnen spyttede ud af netop ankomne passagerer. På skærmene kan man se, hvilke fly der er landet, hvor de kommer fra, og om bagagen er udleveret. Og er man i tvivl, er det en sjov gættekonkurrence i sig selv at placere de nyankomne, og hvor de har været henne. Folk med solbrun hud og klipklapper var nok fra badeferien i

Egypten, forretningsrejsende uden meget bagage var fra London eller Zürich, og så var der børnefamilierne, der havde ski og hjelme med hjem – de kom fra Salzburg. Og så var der en fjerde kategori. Seniorerne med store golftasker. Typisk var de ægtepar, trådet var let og hurtigt, og huden bar præg af en længere golfferie i Alicante i Sydspanien, blev vi enige om. Nogle af dem var tydeligt glade for hinanden, og andre gik med behørig sikkerhedsafstand og glædede sig til at komme hjem. Gættede vi på. Billedet af en golfspillende pensionist er næsten blevet en kliché. Men er man frisk og glad for golf, er der da al mulig grund til at nyde dele af den tredje alder med en golfkølle i sydens sol. Men som dette tillæg vidner om, er seniorer – naturligvis – lige så forskellige som alle andre. Og det gode seniorliv har mange ansigter.

WWEn rød tråd er dog, at det gode seniorliv oftest er sammen med andre – også selvom det ikke altid giver sig selv.

Artiklerne, der her er udvalgt, er nogle af de bedste og mest forskellige, der har været bragt om det gode seniorliv det seneste år i Kristeligt Dagblad. En rød tråd er dog, at det gode seniorliv oftest er sammen med andre – også selvom det ikke altid giver sig selv. For senioralderen er også der, hvor nogle venner falder fra, ægte-

fællen måske bliver syg og dør, og man får brug for mere hjælp. Fra støtte til at møde nye mennesker til lavpraktisk guidning for at få e-mail og e-Boks til at fungere. Det kræver mod, når man er blevet enkemand, at møde op til ”Mænds mødesteder” – men når man først er der, er det givende at møde ligesindede mænd og tale sidelæns om de svære følelser, mens man står ved høvlebænken eller deler en stang wienerbrød. I det hele taget er der mange fællesskaber, der står åbne i foreningslandet Danmark, når altså først man kommer af sted. Andre har glæde af det fællesskab, de har haft livet igennem om en interesse, mens andre igen bruger den tid, de ikke havde, mens de var aktive på arbejdsmarkedet, til at hjælpe nyankomne udlændinge til at finde sig til rette og afkode det danske sprog og de uudtalte regler og koder.

Mine veninder er mit faste holdepunkt

I tillægget kan du også læse om kærlighed. Den, der var for mange år siden, og den, der kom sent i livet i et kor, hvor han fik øje på hende. Eller også var det omvendt, og nu synger de sammen og nyder seniortilværelsen med hinanden. I den tredje alder er det ofte også der, der skal træffes store beslutninger. Skal huset, der måske er blevet for stort, efter at børnene er flyttet, sælges, og hvor vil man gerne flytte hen? I min egen familie har jeg set dem, der handlede i tide, og dem, der ventede for længe – og så er det omgivelserne, der pludselig skal træffe beslutningen. Men flytter man fra gården og ind til den nærliggende by, er der gode chancer for at klare sig længst muligt i eget hjem, som de fleste ønsker. Også selvom man på et tidspunkt må opgive kørekortet.

Rigtig god læselyst.

2 De har været bedste veninder i over 50 år og oplevet det meste sammen. For tiden mødes de gerne til en omgang selvforkælelse. Det er Elin i midten, Kirsten til højre og Margit til venstre. – Privatfoto.

71-årige Elin Andersen fik tre nye søstre på lærerseminariet i 1966. De har været hinandens tætteste lige siden

veninder FORTALT TIL LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

Vi mødte hinanden i 1966 på lærerseminariet i Jelling. Vi var fire piger omkring de 20 år, der alle kom fra samme egn tæt på Jelling, viste det sig. Vi var desuden de eneste piger i klassen, der kom fra en landbrugsfamilie, og måske var det derfor, vi hurtigt fandt sammen. Der var bare god kemi. Vi lavede ofte vores opgaver sammen og fandt altid hinanden til de sociale arrangementer. To var i praktik sammen, og to serverede sammen ved siden af studiet for at tjene lidt penge. Og da vi var færdige på seminariet, var vi alle enige om, at vores fællesskab skulle vare livet ud. Det har det gjort. Vi mødes stadig fast fire gange om året – plus det løse. Og jeg vil ikke tøve med at sige, at de andre piger er mindst lige så tætte på mig som min familie. Vi er som søstre, og vi har oplevet og deltaget i alle hinandens højdepunkter og nedture gen-

WWDa vi var færdige

på seminariet, var vi alle enige om, at vores fællesskab skulle vare livet ud. Det har det gjort.

ELIN ANDERSEN

nem livet. Bryllupper, alle de runde fødselsdage og desværre også begravelser. Vi har holdt så mange skønne fester sammen, set hinandens børn vokse op og fulgt hinandens familier tæt gennem alle årene. Det er svært helt præcist at sige, hvad der binder os sammen. Der er selvfølgelig nogle fælles værdier forbundet med, at vi kommer fra samme egn og samme vilkår. Og så fandt vi alle kærester, vi senere blev gift med, mens vi gik på seminariet. De kom også godt ud af

Udgivet af Kristeligt Dagblad

det med hinanden, og det styrkede jo bare fællesskabet yderligere. Det samme gjorde vores i alt syv børn, der også var med til træf i en årrække.

Vi kaldte fra begyndelsen vores sammenkomster for ”sem-træf”. De bestod altid af eftermiddagskaffe om lørdagen efterfulgt af museumsbesøg, naturvandringer, sport eller

byvandringer. Og så selvfølgelig en bedre middag – værtsparret gjorde altid meget ud af det. De første par år medbragte hvert par selv en flaske vin, og mændene spillede kort, mens vi piger fik os lidt skolesnak. Der var altid overnatning og et overdådigt morgenbord dagen efter. Siden begyndte vi at tage på ture sammen alle otte. Løkken, Fanø, Læsø. Sejltur på Haderslev Fjord og på tur med skinnecykler fra Assens. På et tidspunkt købte vi sammen en ferielejlighed i Grønhøj i Nordjylland, som vi brugte meget, og senere blev vores sommerhuse ved Vesterhavet og Lillebælt rammen om sammenholdet. I dag er vi desværre kun tre af pigerne tilbage. Tre ægtemænd er også døde. Jeg er blevet gift igen, så vi er fem, der stadig holder ”sem-træf”, og det betyder alverden for mig. Det er et holdepunkt i livets bølgedale, for vi ved, at uanset hvad der møder os, møder vi det sammen. Og det gør vi for altid.

Annonce

Book en gratis høretest

Få skridt til bedre hørelse Høreapparater fra

0 kr.

”Jeg bliver altid modtaget af et smilende og professionelt personale hos AudioNova” fortæller Martin.

eft. regionalt tilskud

At få høreapparater er en vigtig og personlig beslutning, og vi ved, det kan være svært at tage det første skridt. Derfor vil vi gerne hjælpe dig gennem processen og gøre den lettere for dig. Det hele starter med en gratis og uforpligtende høretest. Viser det sig, at du har brug for høreapparater, har vi et bredt sortiment fra 0 kroner efter regionalt tilskud. Martin Vestergaards kone havde længe sagt til ham, at han havde nedsat hørelse, og til tider følte han sig også udenfor, når han ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Men i stedet for at gøre noget ved det, prøvede Martin at klare sig ved at mundaflæse og gætte sig til, hvad folk sagde. Efter Martin i flere år havde haft problemer med at høre, valgte han at gå til AudioNova, og det er han glad for i dag. Start med at prøve høreapparater Martins bedste råd til alle, som har bemærket, at deres hørelse ikke er, hvad den har været, er: ”Tag til

Få en gratis høretest

AudioNova og få testet hørelsen. Hvis du har brug for høreapparater, så kan du jo starte med at prøve et sæt høreapparater helt gratis og uforpligtende i 14 dage”. God idé at få tjekket hørelsen Det er meget ofte de pårørende, der først bemærker et høretab, og hos AudioNova oplever vi tit, at vores kunder er blevet sendt af ægtefællen, børn eller børnebørn. Hørelsen bliver helt naturligt svækket med alderen, og er du over 55 år, er det en god idé at få tjekket hørelsen med jævne mellemrum.

Er du i tvivl, om din hørelse er nedsat? Prøv testen her: Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i store forsamlinger? Nej JA Oplever du, at folk siger til dig, at du skruer for højt op for TV’et? JA Nej Fortæller folk dig, at din hørelse er blevet dårligere? Nej

Nej

Overhører du ind i mellem telefonen eller dørklokken?

Beder du ofte om at få noget gentaget?

Har du svaret ja til mere end ét af ovenstående spørgsmål, er det en god idé at få foretaget en gratis & uforpligtende høretest hos AudioNova. Har du brug for høreapparater, hjælper vi dig med alt i hele forløbet. Vi er der også efter, du har anskaffet dig høreapparater, og du er altid velkommen til at tage en pårørende med ind til AudioNova.

Book en tid i dag:

70 60 60 56 Bestil en tid hos dit lokale hørecenter, så er du godt på vej til bedre hørelse.

Du finder os i hele landet og på audionova.dk

d! Nyhe

Nyt høreapparat Phonak AudéoTM Marvel

4 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Mænd har brug for at møde andre mænd i stedet for at se tv hele dagen På en nedlagt skole i Korsør mødes en gruppe mænd til værksted to gange om ugen. Formål: at v ære sammen med andre om meningsfulde projekter

mødet mellem mennesker AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

I et gammelt sløjdlokale på en nedlagt folkeskole midt i Korsør står syv mænd rundt om en søjleboremaskine og betragter 77-årige Leif Nielsen, der borer huller i en skål af stentræ. ”Har du nu indstillet dybden?”, spørger Bent Lorentzen, som også er 77. Det bekræfter Leif Nielsen, at han har. Hullerne skulle nødig gå hele vejen igennem skålen, som måske skal bruges til en julegave. Stentræ er særligt hårdt, og det kræver sit bor at komme igennem det, så det tager tid, men her er der heldigvis ikke noget, der haster. På et skolebord bobler kaffemaskinen lystigt, og en kanelstang og wienerbrød ligger i hvide papirposer og sveder smør og venter vist bare på, at nogen kaster sig over dem. ”Skal vi have kaffe?”. Gamle skolestole bliver trukket ud, og arbejdsbuksebage bliver placeret i sæderne. Klokken nærmer sig 10.30 torsdag formiddag, og dette er et meget godt eksempel på dagsrytmen, når Mænds Mødesteder i Korsør mandag og torsdag i et par timer mødes til programpunktet ”åbent i værkstederne”. Den brede betegnelse dækker over, at man kan komme og ”pille i noget træ og rode med noget jern”, mens man, vigtigst af alt, er i selskab med andre mænd. Mødestedet har eksisteret i godt et år, og der kommer som regel en håndfuld mænd eller to. Alle er velkomne – også de helt unge – men i dag er den yngste 54, og den ældste 77. Mænds Mødesteder er et landsdækkende fænomen, hvor hvert mødested er autonomt og selv bestemmer, hvad det vil arrangere og hvordan. I Korsør har kommunen stillet lokalerne til rådighed. Ifølge hovedorganisationen bag Mænds Mødesteder viser undersøgelser, at der er en lang række positive sideeffekter at hente, når mænd engagerer sig i fællesskaber. For eksempel siger 60 procent, at det at have et fællesskab påvirker deres humør og gør dem gladere. Målet er at få mænd ud af ”hulerne”, forklarer Henrik Petersen, 56 år, der er selvstændig og kommer til værksted de dage, han kan passe det ind i sit arbejde. ”Det handler om mænds sundhed oppe i hovedet. Mænd har brug for at komme ud og møde andre mænd, som de kan hygge sig med, så de ikke bare sidder og ser fjernsyn hele dagen. Her er der ikke nogen, der

0 Hver mandag og torsdag fra klokken 10 til 12 er værkstederne åbne hos Mænds Mødesteder i Korsør. Man kan slå søm i eller lave en lysestage, men det vigtigste er samværet med de andre. Fra venstre: John Rasmussen, Søren Møller Jensen, Flemming Pedersen, Henrik Petersen og Leif Nielsen. – Foto: Kurt K. Johansen.

spørger om noget. Det er dejligt. Mænd er bare dårligere end kvinder til at aktivere sig selv. Min gamle far glor fjernsyn hele dagen. Der vil jeg helst ikke ende.” Det sværeste er næsten at få hul på at komme første gang, tror han. Han har selv flere gange prikket til de samme mænd i området, som er gået på pen sion, men ikke rigtigt er kommet i gang med noget endnu. ”Mænd er dårlige til at sige hej og dav. Nogle får ondt i maven af at møde andre og tror måske, at det her er en form for klike, men det er det ikke. Du kan komme bare for at drikke kaffe første gang, og næste gang kan du måske slå to søm i.” 54-årige Per Thuesen, der er fleksjobber, supplerer: ”Hvis du har bøvl med prostata, er det bare nemmere at snakke med en af eget køn. Og kvinderne kan roligt sende deres mænd herhen, for her er ingen alkohol.” Han håber også på, at de efterhånden kan få flere med, og nævner Mænds Mødesteder på Stevns som et godt eksempel: ”De startede med at være 12, og nu er de 100. Der er netværket blevet så godt, at de ringer til hinanden, hvis de bliver kede af det. Mænd er ellers ikke så gode til at åbne op.” Da de for et år siden indtog træog metalsløjd, var der kun meget gamle maskiner. Flere af mændene har håndværkerbaggrund og har slæbt deres egne

maskiner og værktøj med. De har fået nogle penge fra kommunen som startkapital til at købe lidt udstyr for, ligesom kommunen gerne donerer en træstamme eller to, hvis der skal fældes eller beskæres træer i Korsør og omegn. Mændene arrangerer også nogle gange fællesspisning. På tredje sal i bygningen ligger et gammelt skolekøkken, som de kan bruge. Stegt flæsk med persillesovs og brændende kærlighed er blandt hofretterne. De skal også holde julefrokost sammen i år. ”Uhm, det er en god kanelstang.” Kagerne bliver skåret ud med en dolk med træskaft, og køkkenrulle gør det ud for tallerkener. Ved bordenden sidder 65-årige Flemming Pedersen, som har været en del af fællesskabet siden foråret. Han er pensionist og kendte ikke de andre i forvejen. ”Jeg mistede min kone den 1. marts. Skulle jeg så bare sidde og glo ud ad vinduet? Så er det bedre at komme herhen og få en snak. Hver mandag og torsdag glæder jeg mig til at mødes med de andre her. Min kone blev mere og mere syg, og nogle gange kan jeg godt falde helt sammen derhjemme, fordi minderne kommer, og jeg bliver ked af det,” siger han. 77-årige Bent Lorentzen kommer fra Sønderjylland, men har boet og arbejdet mange steder. Han flyttede til Korsør fra Odense for halvandet år siden, fordi

han havde mødt en dame fra byen. De andre kalder ham dreje mesteren, fordi han er dygtig til at dreje træ og kan lave alt fra æggebægre til lysestager. Hjemme i haven har han bistader og gang i en større honning produktion, fortæller han. ”Kan du så også komme ud og fjerne et hvepsebo? Jeg tror, jeg har et monsterstort et?”. ”Jeg havde engang så mange hvepse i væggen, at jeg ikke kunne høre fjernsynet for al den summen,” siger Henrik Petersen med et grin. ”Hvis bierne er urolige, er det, fordi dronningen ikke har det godt. Så er der kun én ting at gøre. Så er det af med dronningens hoved og købe en ny dronning. Så falder bierne til ro igen,” forklarer Bent Lorentzen. ”Hvad koster en dronning?”. ”Åh, det kan være alt fra 50 til 200-300 kroner. Hun bliver leveret i en lille æske.” ”Nå, jeg skal over og have lavet nogle musefælder,” siger Henrik Petersen. Bent Lorentzen rejser sig også og sætter træskoene mod træværkstedet, hvor han er i gang med at lave honningtyve – en slags særlige skeer til flydende honning. Han sætter drejejernet på træet, så det skærer riller i rundstokken. Det dufter af brændt træ, og træspånerne flyver som store parmesan-flager, når jernet fræser sig vej igennem træet. Leif Nielsen står igen ved søjlebordet med skålen i stentræ.

Der er blevet boret en række huller i den, men færdig bliver den i hvert fald ikke i dag. Også han blev enkemand i foråret, hvor hans kone gik bort efter at have været syg. Han kendte ikke selv til Mænds Mødesteder, men en repræsentant fra Slagelse Kommune gjorde ham opmærksom på tilbuddet. ”De spurgte også, om jeg havde brug for hjælp til noget derhjemme, men jeg har nu altid noget at lave i huset eller en opgave, der skal løses, og det kan jeg godt selv klare. Mine børn bor også rundt om hjørnet.” Han stiller skålen på hylden, hvor den skal stå til på mandag klokken 10.00, hvor der igen er åbent i værkstederne. Han tager sin lysebrune ruskindsjakke på og lyner den op til hagen. ”Nu skal jeg hjem og lave mig noget frokost. Det bliver rugJ brødsmadder i dag.”

Mænds Mødesteder 3 Forum for Mænds Sundhed står bag initiativet til at etablere Mænds Mødesteder i Danmark og har siden januar 2015 været med til at åbne mere end 25 steder rundt om i landet.

7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk

Vejlefjord Rehabilitering er et døgnbaseret, specialiseret rehabiliteringstilbud til mennesker med blandt andet blodprop eller hjerneblødning. Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt. Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel i begge tilfælde.

Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

”Jeg er nu i gang med et otte ugers ophold, og jeg kan allerede mærke den markante forskel det gør for min videre udvikling. Jeg mærker allerede gode fremskridt på det motoriske område. Desuden kan jeg også se, hvad det betyder at sætte struktur på den daglige træning og få nye kostvaner.” Citat patient

6 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Det er dejligt at tale med nogen uden for ekkokammeret I en krostue i Køge mødtes 25 mennesker til ”Talepauser” for at tale om drømme. Værtshussnakken var arrangeret af provstiets præster, der ad den vej håber at etablere et fællesskab med nye mennesker

talepauser

2 Temaet var drømme, da præsterne i Køge Provsti for anden gang arrangerede samtalesalonen ”Tale-pauser” på værtshuset Hugos Kælder i Køge. Målet er at skabe rum for den dybe samtale om livet og alt det, der følger med. – Foto: Leif Tuxen.

AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

I en lavloftet ølstue fra 1400-tallet sidder folk i små grupper og drikker øl og julegløgg og nipper til tapas. Klokken nærmer sig 20 denne hverdagsaften på værtshuset Hugos Kælder i Køge syd for København, hvor specialøl normalt er trækplasteret. I aften får øllene dog konkurrence fra samtalen mellem mennesker, når præsterne fra Køge Provsti forsøger at løfte værtshussnakken til et nyt niveau. For anden gang holder de samtalesalonen ”Talepauser”, hvor folk i små grupper taler i dybden om et bestemt emne. ”Vi håber på også at møde mennesker her, som ikke plejer at komme i kirken. Vi vil gerne skabe rum og tid for samtale, og vi vil gerne have, at også de store ord og drømme bliver en del af hverdagen. Som præster støder vi ofte på dem i samtaler om dåb, konfirmation, begravelser og bryllupper, men nu vil vi gerne tage den samtale ud af kirkerummet,” siger sognepræst ved Boholte Kirke Maria Eva Napier. Det lille lokale er blevet fyldt op af 25 personer i den modne ende af skalaen. De fleste er fulgtes med nogen. ”Velkommen til ’Talepauser’ og til både gamle og nye ansigter. I dag skal vi tale om drømme,” siger sognepræst Maria Eva Napier. Aftenen begynder med et kort oplæg ved cand.mag. i filosofi og engagementsdirektør i Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl. ”Unge har mistet evnen til at drømme, og det har store konsekvenser for vores samfund. Når jeg spørger dem, hvad de drømmer om, svarer de, hvad deres karriereplan er,” siger han. ”Hvorfor taler du kun om de unge, hvor det stadig er hypotetisk, om de når deres drømme? Hvorfor ikke spørge os, hvordan det så gik med det, vi drømte om?”, spørger en kvinde. ”Nu er Olav jo kommet for at give et oplæg ud fra sin synsvinkel, og så kan I komme ud med jeres tanker om drømme lige om lidt, for nu er det tid til at gå i grupper,” siger Maria Eva Napier. Der bliver skramlet med stole, og folk bytter plads. Normalt vil jeg som journalist være fluen på væggen, men i dag har jeg lovet at være med i samtalen af respekt for deltagerne. Jeg ender ved et bord sammen med Lars, der er 70 år og pensionist fra Køge, og med Kirsti, der er 65 år, ligeledes pensionist og bor i Karise. De bliver enige om kun at stå frem med fornavn. Ingen af os har deltaget i ”Tale-

Talepauser pauser” før eller kommer i kirkerne i Køge Provsti. Med os har vi et interviewark med fire punkter med spørgsmål, som vi skal svare på. Det første punkt på arket lyder: Hvornår har du tid og rum til at drømme og lade nye idéer om fremtiden få plads? Hvad drømmer du om i dit eget liv? Hvor er du om 10 år? 20 år? 50 år? Og hvor er samfundet? ”Ja, jeg er her i hvert fald ikke om 50 år. Måske heller ikke om 20. Gennemsnitslevealderen for danske mænd ligger jo på 78-79 år, og man ved aldrig med helbredet. Men jeg har al den tid i verden, der skal til for at drømme. Og det gør jeg tit. Sidder stille og tænker på de gode ting, jeg skal. Om det så er at sejle en tur, spille golf eller være sammen med familie og venner. Jeg tror, det har været en fordel, at jeg ikke har haft vilde, urealitiske drømme, og det betyder, at jeg nu kan læne mig tilbage og nyde det.” Jeg svarer, at jeg godt kan følge Olav Hesseldahls beskrivelse af at forveksle drømme med ambitioner. Og måske skal jeg, der har små børn, lære at drømme i mere hverdagsagtig skala – om en familietur i svømmehallen for eksempel. ”Ja, det er med at nyde dem, mens de er små. Pludselig er tiden bare fløjet,” siger Lars, der har tre voksne døtre. ”Jeg tror, vi skal følge dogme-

reglerne og kun spørge ’hvorfor’ og ’hvordan’ og ikke kommentere så meget på det, de andre fortæller,” siger Kirsti med henvisning til interviewarket. Der står ganske rigtigt, at vi ikke skal give gode råd til hinanden. Hellere lytte og stille uddybende hv-spørgsmål. Og den, der fortæller, skal udtrykke sig med ”jeg”. ”Jeg har for nylig realiseret en stor drøm, som jeg har haft i mange år. Min mand og jeg er i sommer flyttet fra Bornholm og ind i et helt nyt økosamfund i Karise, hvor vi har et fuldt ressourcekredsløb. Vores søn bor også her på Sjælland. Og så er jeg ved at vække min passion for tekstilformgivning til live igen. Det er virkelig dejligt,” siger Kirsti og fortsætter: ”Jeg håber generelt, der kommer en større bevidsthed om bæredygtighed og klima. Verden har udviklet sig i en helt forrykt retning, hvor meget få mennesker ejer hele planetens rigdom.” ”Jeg synes faktisk, det overordnet går glimrende med vores samfund. Vi har nogle dygtige politikere, og jeg kan godt lide variationen i, at regeringsmagten skifter. Økonomien kører rundt, og jeg kan ikke se, noget går skævt. Jo, der er selvfølgelig lige Trump og så det med klimaet, der ikke har det så godt. I sidste ende tror jeg, teknologien kommer til at redde os,” siger Lars.

Et andet spørgsmål lyder: Skal drømme være realistiske, og er der grænser for, hvad vi kan drømme om? ”Drømme behøver ikke være realistiske, og det er godt at stræbe efter noget. Arbejdsmæssigt har jeg altid sat barren højt. Og så har jeg forsøgt at være et godt menneske og prøvet ikke at såre nogen. Jeg har været gift tre gange, og hver gang har det været udramatisk, når vi er gået fra hinanden. Vi er blevet enige om det,” siger Lars. ”Hvorfor er det vigtigt at være et godt menneske?”, spørger Kirsti. ”Man skal være ordentlig ved hinanden. Og jeg har det bedst med ikke at være i konflikt med folk. Jeg omgås heller ikke mennesker, som bevidst opsøger konflikter,” svarer Lars. ”Min far sagde også altid, at det er vigtigt at være et godt menneske, og med det mente han, at man skulle være et kristent menneske. Det har jeg båret med mig som en ledetråd. Man skal vælge sig nogle værdier,” mener Kirsti. Jeg siger, at jeg synes, det er o.k. at have både realistiske og urealistiske drømme. Men at det er vigtigt at få nogle af drømmene ført ud i livet, hvis ikke man skal blive uforløst og deprimeret. Jeg fortæller også, at jeg godt kan lide at føre drømmelister i en notesbog, og at jeg i

nogle perioder skriver taknemmelighedsdagbog, inden jeg skal sove. Det gør, at selv den værste dag pludselig fremstår i et bedre lys. Kirsti lyser op. ”Jeg plejede også at have en levende idéstrøm som ung, som jeg indplacerede i små bøger. Nu vil jeg gå hjem og notere stort og småt og minde mig selv om mine drømme.” Luften summer af samtaler om børn, parforhold, utroskab og Gud. Ved nogle borde bliver der grinet højt, og pludselig er tiden gået. Olav Hesseldahl runder af. ”Jeg må sige, at I gamle er meget bedre til at drømme end de unge. Det har været inspirerende for mig at være med og finde ud af, at drømmene ikke holder op, bare fordi man er gået på pension.” Lars fra gruppen har taget vinterjakken på og vinker tak for i dag. Sognepræst Maria Eva Napier fortæller, er der nok var cirka en håndfuld deltagere, som præsterne kendte i forvejen. Resten var nye ansigter. Kirsti bliver hængende lidt sammen med sin mand. Hun er glad for, at hun kom. ”Jeg havde troet, at det ville være en mere homogen gruppe, der mødte op i dag, men til min glædelige overraskelse kunne jeg se, at der også var mange, der kommer fra en anden verden end den, jeg normalt færdes i. Det er dejligt at tale med nogen uden for ekkokammeret.” J

3 3Præster i Køge Provsti er gået sammen om at arrangere samtalesalonerne ”Talepauser” på værtshuset Hugos Kælder i Køge. De ønsker at skabe rum, tid og den gode stemning for den dybe samtale om liv og død og alt derimellem. Præsterne har på forhånd udvalgt et tema, som er samtalens udgangspunkt, og en gæstevært slår temaet an. Det koster 50 kroner at deltage. Med i prisen er lidt tapas og et glas vin. Talepauserne i Køge Provsti vender tilbage i februar og marts 2019.

Vi kan ligeså godt indrømme det:

Vi elsker at få besøg Midt i Jylland ligger Danmarks gamle hovedstad Viborg – fuld af liv, handel, gode oplevelser og lokale ildsjæle, der glæder sig til at byde dig velkommen. Bare kom og se. I mere end tusinde år har Viborg spillet en rolle i dansk kultur. Fra den første mønt blev slået lige her, til Skovgaard, kongerne og dronningen – til nu, hvor animation og moderne kunst fryder både unge og gamle.

Noget af det bedste ved ferie er alle de gode oplevelser, der giver noget at tænke over, grine af eller huske tilbage på. Sådan nogle er der rigtig mange af på Viborg-egnen.

Årtidens lokale råvarer. Øl fra byens bryghus. Hjemmebagte kager og lækre specialiteter venter på dig og dem, du gerne vil nyde livet sammen med. Tag med på en “Bryg & Brosten” og smag på Viborgs historie – og på Viborgs øl!

Den smukkeste natur så langt øjet rækker. Nyd duften af lyng, få frisk vind i håret. Glæd dig til heden, bakkerne, søerne, skoven, fjorden og alle de smukke udsigter, der venter dig.

Viborg-egnen på 2 hjul – tag din mountainbike, racer eller helt almindelige cykel med og glæd dig til et cykelparadis med oplevelser for både entusiaster, motionister og alle os andre, der gerne vil ud og have vind i håret.

Nyd Viborgs kunst og kultur, besøg f. eks. Skovgaard Museet, hvor du fra maj kan se udstillingen “Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år”. Læg vejen forbi domkirken og Viborg Kunsthal og oplev kunst i forskellige genre.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores smukke by med alt, hvad man kan ønske sig af historie, hygge, shopping, sport og kultur.

Se mere på visitviborg.dk

8 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Hvem er den første til at række hånden ud? Forfatter, psykoterapeut og teolog Ilse Sand giver i ny bog bud på, hvordan brudte forhold til andre kan genoprettes, og hvornår det er bedre at droppe en belastende relation

IN EGN

AS G: R

MUS

JUU

Når en relation skal heles genopretning AF DORTE REMAR remar@k.dk

Ilse Sand har som psykoterapeut ofte rådet en klient til at lægge afstand til et andet menneske, hvis relationen var for belastende. Men det er ikke den hat, hun har på i sin nye bog, ”Savner du én? Guide til at hele en beskadiget relation – eller give slip”, der er udkommet på Forlaget Ammentorp. ”Man skal ikke for enhver pris holde fast i en relation, der er belastende for en selv eller begge parter. Men det er min erfaring som psykoterapeut, at mange depressioner og nedture er begyndt med, at en relation er gået i stykker. Og at der er rigtig megen lidelse forbundet med det. Derfor er jeg optaget af at hjælpe folk til en afklaring, som kan give både god bedring og gode resultater i forholdet til den person, man har brudt med eller har det svært med,” siger Ilse Sand. Hun er oprindelig uddannet teolog og tidligere præst i folkekirken. Sideløbende har hun uddannet sig til psykoterapeut og haft egen praksis. Den er p.t. lukket, fordi Ilse Sand, der blandt andet er kendt for den internationale bestseller ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” nu bruger det meste af sin tid som forfatter til selvhjælpsbøger. Den nyeste, ”Savner du én?”, henvender sig til mennesker, der har mistet kontakten til et familiemedlem eller ven efter et brud, eller som oplever, at forholdet til en anden er blevet problematisk. Det er en situation, som mange danskere er i, viser en YouGov-undersøgelse, der blev offentliggjort i B.T.metro. Her svarede 23 procent af de adspurgte, at de har kappet forbindelsen til

Ilse Sand 3 3Født i Hundelev i Vendsyssel i 1962. Uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1992. Sognepræst i folkekirken på Djursland 19952006. Uddannet psykoterapeut MPF. Har arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut, foredragsholder og kursusudbyder, men er nu forfatter på fuld tid. Blandt titlerne i hendes forfatterskab er ”Find nye veje i følelsernes labyrint”, ”Elsk dig selv” og ”Introvert eller særligt sensitiv”. Bor i Lading vest for Aarhus. Har to voksne børn og et barnebarn.

0 Stolthed står ofte i vejen, når en relation skal genoprettes, mener Ilse Sand. – Privatfoto.

enten forældre, børn, bedsteforældre eller søskende. Og Kristeligt Dagblads brevkasse, ”Spørg om livet”, får ofte spørgsmål fra mennesker, der har behov for gode råd til, hvordan de kan leve med et brud eller genoptage kontakten til en nærtstående. I sin bog præsenterer Ilse Sand forskellige strategier, som kan være en hjælp, hvis man gerne vil genoprette eller forbedre en relation. Hun kalder sig i denne forbindelse for ”overvejende relationens advokat”, fordi hendes ærinde er at inspirere til at se nye muligheder i forhold, som man måske har opgivet. ”Relationer betyder meget for vores trivsel. Ifølge nyere forskning lever mennesker med gode relationer længere. Mens mistrivsel ofte viser sig at have rod i en relation, der har lidt skade,” siger Ilse Sand og fortsætter: ”Jeg har opdaget, hvor lidt mange ved om, hvordan man kan reparere et forhold, der er gået i stykker. Mange tror, at det handler om at lave noget om ved

den anden, og at der er brug for en masse forklaringer for at retfærdiggøre sig selv. Men den forandring skal man foretage inde i sig selv. Ellers kan man nemt sidde fast i den oprindelige konflikt, for den anden gider ikke høre på alle de forklaringer.” ”Nogle gange kan forklaringer være gode nok, hvis det handler om misforståelser. Men det er bedst at vente med dem, til den anden er klar, ellers kan det få ham eller hende til at føle sig forkert. Hvis man i stedet kan gøre sig selv lydhør for den anden, vil denne blive meget mere imødekommende.” Stolthed står ofte i vejen for, at der kan rækkes en hånd ud til forsoning. ”Man vil ikke være den, der kommer krybende, og man kan have alle mulige grunde til, at det skal være den anden, der først rækker hånden ud. Der er også den risiko, at hvis man én gang er blevet såret, kan man blive det igen. Derfor er det godt, hvis man har en allieret – en ven eller professionel – så

man efterfølgende har en skulder at læne sig op ad. Det er i hvert fald ikke en god idé at gå alene med det, fordi man som såret nemt kan komme til at drage nogle konklusioner, som vender indad og gør noget negativt ved ens følelser og selvværd.” Ifølge Ilse Sand er succesraten størst, hvis den, der har de fleste ressourcer, tager det første initiativ til at bygge bro. ”Som hovedregel er det forældrene, hvis der er tale om en forældre-barn-relation. Men det perfekte findes ikke altid. Så måske er det barnet, der er den stærkeste, mest rummelige og har en tilpas fleksibel psyke til at række hånden ud. Det samme gælder for søskendeforhold. Man kan synes, at den, der har brudt, skal være den første, men det kan også være den mest skrøbelige. Det er heller ikke sikkert, at en storesøster for eksempel kan gøre det, for måske er lillesøster den klogeste og mest fleksible.” ”Det at være fleksibel har betydning, fordi man derfor evner at se en sag også fra den andens synsvinkel og ikke har låst sig fast på et syn på verden. Den mere skrøbelige person kan have låst sig fast på et selvbillede, der ikke kan tåle at blive udfordret. Under alle omstændigheder kræver det mod at være den, der rækker hånden ud. Og det er der meget brug for, når en relation er beskadiget – at have mod til at vise sårbarhed og give udtryk for positive følelser, selvom den anden ikke viser det samme.” Når kontakten så er etableret, handler det om at være åben og lytte til den andens version og ikke høre det som kritik af sin egen version. ”Man skal være åben for, at virkeligheden kan se anderledes ud, end du selv ser den. Der skal rygrad og modenhed til at indse, at den måde, jeg ser verden på,

er en af mange mulige. Det er nogle for sårbare til at mestre. Og så kan man vælge at leve med, at man ikke når til enighed og har to forskellige versioner. Og at selvom man har lyttet til den andens version, magter denne ikke at høre på din. Eller man kan vælge ikke at leve med det. For spørgsmålet er, om man gider have sådan et familiemedlem eller ven, der ikke vil mødes i porten? Jeg tænker, at det kan være bedre end ingenting,” siger Ilse Sand. I bogen har hun et kapitel om at kende sine grunde til at droppe en relation og et andet om at få sagt ordentligt farvel. ”Der kan være gode grunde til at opgive en relation. Et forhold med psykisk eller fysisk vold kan være årsag til, at det er bedre ikke at have kontakt. Eller hvis den anden tildeler dig en rolle, der føles forkert, så det bliver forvirrende at være i.” ”I situationer, hvor man beslutter at afbryde kontakten, har det stor værdi at få sagt ordentligt farvel. Det har betydning for sjælefreden hos begge parter efterfølgende, at man har mødtes eller skrevet og ønsket hinanden alt godt. Det giver den bedste mulighed for at leve videre, uden at bruddet ligger og nager. Det er det, som far vel indebærer, mens had og bitterhed går ud over den andens og ens egen livskvalitet,” siger Ilse Sand. Hun vil gerne appellere til generøsitet og storsind, når det handler om at reparere brudte relationer. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal gøre vold på sin egen stolthedsfølelse. ”Det er ikke godt ingen stolthed at have, hvor man bare lader andre træde på én. Derfor er det en balancegang: At kunne række hånden ud uden at give køb på for meget af sin egen værdighed.” J

Stjernestunder MONTAGE TILBYDES

Juliana Grand Oase 13,0 m2

Antracit • Inkl. fundament • Vejledende pris 42.598 kr • SPAR 5.599 kr • Kampagnepris i april 36.999 kr Nøglefærdig inkl. fundament og montage • Vejledende pris 62.098 kr • Kampagnepris i april 52.700 kr Glæden ved at se nyt liv spire og vokse varer hele livet. Drivhuset er det sted, hvor du i ro og mag kan tage hånd om dagens nære opgaver. Lad Grand Oase være dit frirum, hvor dagen får nyt liv. De dobbelte stalddøre i husets langside giver luft, let tilgængelighed og imødekommenhed. Sidehøjden på næsten to meter og tagets pyramideformede konstruktion giver mange muligheder. Du kan nemt dyrke grønsager i den ene side og have siddeområde i den anden – og samtidig have lige let adgang til begge dele. Drivhusliv og glæden ved det, der gror, har ingen alder. Lad børnene høste deres egne afgrøder fra de er små. Lad dem opleve sundheden og mulighederne fra ’jord til bord’. Tag børn og børnebørn med i drivhuset.

Se alle aktuelle tilbud og kampagner på www.drivhuscenter.dk

Vi har butikker tæt på dig: Aalborg • Holstebro • København Næstved • Odense • Roskilde Find os på drivhuscenter.dk

Bestil katalog på drivhuscenter.dk eller scan kode

10 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Han valgte fællesskabet – og kom videre Da Erik Bülow-Olsens kone pludselig døde, så han to scenarier for sig: Han kunne sige ja til fællesskabet eller blive ensom og deprimeret. Han valgte det første

fællesskab AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

De havde kun lige nået at tage hul på den rejse, der skulle være begyndelsen på deres fælles otium, da Erik Bülow-Olsens kone, Inge, døde. De var netop landet i Sydney i Australien, hvor de skulle skifte fly til New Zealand. Her ventede 50 dages rundrejse med mulighed for at besøge en række steder og byer, som de tidligere havde været i. Men da Inge efter landingen rejste sig op, vandrede en blodprop fra hendes ben og op i den ene lunge og blokerede for ilten til hjernen. Trods en ihærdig indsats fra kabinepersonale og efterfølgende fra redningsmandskabet kom Inge aldrig tilbage til bevidsthed. ”Hun havde ikke fået bevæget sig nok på den lange flyrejse, og hun gik i koma med det samme, blodproppen ramte. Dagen efter blev hun erklæret hjernedød. Det er klart, at det var en voldsom og traumatisk oplevelse at stå på den anden side af jorden og have mistet sin kone.” Erik Bülow-Olsen er i dag 72 år og fortæller fra sin og Inges fælles lejlighed i Smørumnedre om den februardag for snart fire år siden. Kort tid inden rejsen til New Zealand var de flyttet fra Vordingborg til den nye lejlighed for at være tættere på børn og børnebørn. Men det betød også, at de reelt ikke havde lært nogen at kende i den nye by ud over deres datter. Alene tilbage i lejligheden tog Erik Bülow-Olsen en beslutning, som han selv kalder afgørende for hans livskvalitet de kommende år – og som er årsagen til, at han vil fortælle sin historie til Kristeligt Dagblad. ”Allerede i Australien sagde jeg til mig selv: ’det her er slemt, men det må ikke ødelægge mit liv’. I vores liv sammen havde min kone altid været den mest udadrettede. Nu måtte jeg selv gøre et forsøg på at være udadrettet. Jeg besluttede også, at jeg ikke måtte sige nej tak til andre mennesker, hvis de inviterede mig ind i deres fællesskab.” Præsten, der stod for Inges bisættelse, var den første til at gribe ud efter Erik Bülow-Olsen med et tilbud om fællesskab. En sorggruppe med andre enkemænd og -kvinder. Han endte med at sige ja. ”Og det skyldtes udelukkende, at jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke måtte sige nej. Egentlig syntes jeg ikke, jeg havde det behov, og at jeg godt kunne klare min sorg alene.

I dag er vi stadig tre mænd og tre kvinder fra sorggruppen, der ses i privat regi en gang om måneden. Vi har et skæbnefællesskab, som gør, at vi kommer godt ud af det med hinanden og kan tale om sorgen over at miste en ægtefælle. Noget, som det ellers kan være svært at tale med andre om.” I reolerne i den lyse stue står bøger om fugle, fauna og vejrfænomener. Erik Bülow-Olsen er pensioneret gymnasielærer i biologi og geografi og rationelt anlagt. Han og Inge nåede at fejre sølvbryllup og havde begge været gift før. Og netop erfaringen med at gennemleve en skilsmisse betød, at han var opmærksom på at lave regler for sig selv. ”Jeg brugte mine erfaringer fra skilsmissen. Her havde jeg netop gjort det samme – at opsøge samvær med andre – men det var også lettere, fordi jeg havde et arbejdsfællesskab. En af mine venner havde mistet sin kusine, og manden isolerede sig med dårlig livskvalitet som konsekvens, det var min inspiration til, at sådan skulle det ikke være. Man kan altså godt beslutte sig for at ændre sit liv, selvom man er slået tilbage til start. Og jeg vidste godt, at der var en risiko for, at jeg kunne havne i en depression, hvis ikke jeg kom ud blandt andre.” I tiden efter Inges død fortsatte han med at tvinge sig selv ud i fællesskabet. Han har sommerhus ved Ry i Østjylland, og mens han var der, blev der holdt fredagscafé i den nærliggende landsby. Igen var hans første indskydelse at blive hjemme. ”Gider jeg nu komme til det? Det er jo ikke nødvendigt, sagde jeg til mig selv. Men da jeg så endelig kom derhen, var det bare så godt og rigtigt at være sammen med andre mennesker – og de var imponeret over, at jeg kom, for de vidste godt, at Inge var død.” Fra de seneste fire år har han mange eksempler på, at fællesskabet har haft en lisende effekt på hans liv. Der er fællesspisning i kirken, gymnastik og stavgang, ligesom der også har været ”Walk ’n’ Talk” og madlavning kun for mænd. Og nogle gange kan der godt være ræson i at lave fællesskaber, der specielt henvender sig til mændene, mener Erik Bülow-Olsen. ”Det er ærgerligt, at så mange mænd isolerer sig og ender med at have et dårligere liv. Men jeg kan også godt forstå, at det kan være svært at bryde ind i nogle af de venindegrupper, der dominerer mange fællesskaber. Da jeg var til gymnastik tirsdag, var

0 Erik BülowOlsen, 72 år, fra Smørumnedre er som menneske god til at være alene og kan sagtens trives i sit eget selskab. Men han er overbevist om, at han ville have haft en lavere livskvalitet i dag, hvis ikke han efter sin hustrus død aktivt havde sagt ja til de fællesskaber, der rakte hånden ud mod ham. – Foto: Jeppe Bøje Nielsen.

der efterfølgende kaffe. Vi sad 12 ved mit bord, og jeg var den eneste mand. Til stavgang var jeg i en lang periode den eneste mand, men nu er der kommet én mere med, og det ender ofte med, at det er os to, der følges ad og snakker sammen.” Han medgiver, at der på hans alder og ældre som regel er et overtal af kvinder, men det må ikke blive en undskyldning for mændene, mener han. ”Der er relativt flere kvinder, fordi mændene ofte dør først. Men ofte gider de mænd, der stadig er her, ikke komme ud. Jeg synes, det er synd for dem. Det påvirker både deres liv og sundhed og evne til at overleve. Mange mænd i min situation kan ikke finde ud af at lave mad, og det betyder, at mange af dem ikke får noget ordentligt at spise og er dårlige til at passe på sig selv.” Selv sætter han en stolthed i at have en ordentlig livskvalitet. ”Jeg sørger altid for at lave ordentlig mad. Jeg vil ikke have en dårligere tilværelse, fordi jeg er enkemand. Det har været vigtigt for mig at arbejde for at finde tilbage til det gode liv.” Rundtom i lejligheden står billeder af fem børnebørn, som kommer forbi ”nu og da”, ligesom han også jævnligt ser sine

og Inges i alt tre bøn. Alligevel er hans kalender fyldt godt op med aktiviteter, der ikke har at gøre med hans familie. ”At jeg har børn og børnebørn her i nærheden, er ikke nok. Man har brug for at have andre fællesskaber i sit liv end den nære familie. Og jeg bliver nødt til at kæmpe imod, at jeg går hen og bliver ensom.” Efter at have været alene i nogle år besluttede han sig også for at handle på det. Han fandt en datingside for 50-plus og skrev en profiltekst. ”Jeg ville se, hvad det kunne bringe – om det kunne føre noget godt med sig, Og det kunne det, siger han og smiler bredt. I et år har han og Inge-Marie været sammen, men om de også skal bo sammen, er endnu uvist. ”Det kan da godt være, det ender med, at jeg flytter i en lejlighed tættere på hende, men jeg tror ikke, vi skal bo på samme matrikel. Jeg har mine ting, og hun har sine. Jeg skal selvfølgelig også tænke på, at jeg har brugt nogle år på at opbygge et godt netværk her i Smørum. Skal jeg så bare kassere det?”. Han er slet ikke i tvivl om, at hans liv kunne have set anderledes og dårligere ud, hvis ikke han umiddelbart efter Inges død havde tvunget sig selv til at sige

ja til alle invitationer om at komme ud blandt andre mennesker. Og han er taknemmelig for dem, der rakte hånden ud mod ham. ”Jeg er som menneske god til at være alene og kan sagtens trives i mit eget selskab. Men jeg ville ganske givet have haft en meget lavere livskvalitet i dag, hvis ikke jeg havde opsøgt fællesskaberne. Jeg er også fuld af taknemmelighed over, at sognet efter Inges død uden betingelser tog imod mig og inviterede mig ind i deres fællesskab,” siger J Erik Bülow-Olsen.

Erik Bülow-Olsens tre dogmer 3 Bland dig med andre mennesker, og gør opmærksom på dig selv. 3 Lad være med at isolere dig. Selv den mest indadvendte har brug for at komme ud. 3 Sig altid ja, når du bliver inviteret – også selvom du har forbehold.

Husk

Hos os har I tid til at slappe af og nyde hinanden

Gavekort

ge an du bru Hos os k ort fra dit gavek

ger vi Hos os ta fra gavekort

Forårstilbud er gældende 12. - 28. april, 13. - 19. maj og 26. maj - 10. juni Allerede nu pibler de mange forårsløg og blomster frem i parken og på panoramaterrassen. Senere springer de imponerende 100 år gamle rhododendroner ud og fuldender det smukke view ned gennem parken Hør fuglene synge, mens du slapper af i Skovbadet. Skift mellem det varme vand i ildbadet og det kolde i isbadet – og få blodet til at rulle i årerne. Flyd i det fantastiske saltbad i thalasso området og nyd solterrassen, hvor kombinationen af luft, sol og salt byder på skøn velvære. Sidst men ikke mindst, snyd ikke dig selv for saunagus og den skønne natur. Opholdet inkluderer n Entre til afslappende spaoplevelser i De Termiske Bade & Thalasso Spa fra ankomstdagen kl. 14.00 til afrejsedagen kl. 14.00

Kontakt os på 7682 3380 www.hotelvejlefjord.dk/foraarstilbud

n Tre-retters middag n Overnatning og stor morgenbuffet Pr. person pr. nat, fx på dobbeltværelse i hovedbygningen

kr. 1.650,-

www.hotelvejlefjord.dk/booking

Sanatorievej 26 | 7140 Stouby receptionen@vejlefjord.dk

12 | DetgodeSeniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Et møde til gensidig gavn For at blive bedre til dansk besøger Zahra Shahabi fra Iran hver uge Jette Butters, der sidder i kørestol og derfor sjældent kommer ud af sin lejlighed. Møderne har lagt fundamentet for et nyt venskab, som begge kvinder nyder godt af

venskab AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

De to kvinder ved bordet griner højt. Det er blevet deres nye ritual fredag eftermiddag at mødes og samle op på ugen i 73-årige Jette Butters’ lejlighed på Frederiksberg i København. For nogle måneder siden fik hun nemlig stukket en brochure i hånden fra sin faste hjemmehjælper. På sedlen lød en opfordring til at deltage i et projekt, hvor hun skulle tale med en, der havde brug for at lære dansk. Efter lidt betænkningstid meldte hun sig til. For helt ærligt, hvad var i grunden det værste, der kunne ske? ”Nu er jeg så glad for, at jeg sagde ja til at være med. Det har jeg faktisk været lige fra det øjeblik, du kom ind ad døren,” siger Jette Butters og vifter med hånden mod Zahra Shahabi, der smiler fra den anden side af bordet og er en smule fåmælt til at begynde med. Zahra Shahabi er 30 år, fra Iran og flyttede til Danmark for tre år siden, fordi hendes iranske mand gør karriere som elektroingeniør her. Siden har hun været i gang med at lære dansk gennem både danskundervisning og sit tidligere job på et plejehjem. Men hun har manglet en som Jette Butters, som hun kan tale frit med på det uvante sprog om de hverdagsemner, der rører hende personligt. Jette Butters og Zahra Shahabi er en del af projektet Elderlearn, der indtil videre har matchet 230 ældre frivillige med udlændinge, der gerne vil blive bedre til det danske sprog. Initiativet har i løbet af det seneste år bredt sig fra at foregå på plejehjem til også at blive tilbudt til ældre, der får hjemmehjælp. Tre ud af fem par i projektet mødes nemlig stadig ugentligt efter tre måneder, viser tal fra en ny rapport om projektet fra Københavns Universitet. Og her i lejligheden på Frederiksberg er prøvetiden også for længst forbi. ”Den første gang, du kom,

måtte jeg hele tiden sige ’hvad siger du?’. Jeg er jo sådan lidt halvdøv, så jeg blev jo bare nødt til at blive ved med at spørge,” siger Jette Butters. ”Ja, og første gang var det også meget svært for mig at forstå dig. Nu er jeg meget mere vant til din måde at tale på,” siger Zahra Shahabi og rejser sig. Hun hjælper sin makker ud i køkkenet for at lave et par kopper kaffe til dem. Jette Butters har siddet i kørestol, siden hun fik et benbrud i 2013, og har svært ved selv at foretage sig opgaver i køkkenet på grund af højden på køkkenbordet. ”Hvis du giver mig en teske, så kan vi røre rundt i kaffen,” siger Jette og peger på kopperne foran sig. ”Teeeskeee?”, spørger Zahra Shahabi tøvende. ”Ja, præcis. Du ved, hvad en ske er,” svarer Jette Butters. Zahra Shahabi nikker. ”En teske er så sådan en lille udgave af en ske. Den ligger nok ovre i opvaskestativet. Den skal vi bruge til at måle kaffen op,” siger Jette Butters og peger på stativet, inden hun fortsætter: ”Sukker har vi derinde på bordet, og mælken kan du tage i køleskabet.” Inde ved bordet hiver Zahra Shahabi sin telefon frem og viser billeder fra ugens løb. I denne uge er hun begyndt at læse til social- og sundhedsassistent, så hun kan komme endnu mere ud blandt danskerne og lære sproget, og hun bladrer igennem billeder af diverse molekylemodeller fra sine naturfagstimer, mens Jette Butters opmærksomt lytter til forklaringerne. Zahra Shahabi har allerede to bachelorgrader i henholdsvis sociologi og antropologi og en kandidatgrad i samfundsvidenskab fra Iran. Fremtidsdrømmen er at læse en ph.d. på Københavns Universitet. Men et ph.d.studie kræver, at hun også kan undervise på dansk, og Zahra Shahabi føler selv, at hun skal øve sig lidt mere, før hun springer ud i den udfordring. ”Zahra, du er så målrettet. Jeg

0 73-årige Jette Butters har i mange år undervist i USA, men hun gør meget ud af, at hun ikke er iranske Zahra Shahabis lærer. ”Jeg er hendes samtalepartner. Vi snakker bare. For det meste i timevis,” siger hun – Fotos: Iben Gad.

Vil du melde dig som frivillig ældre? 3 Ring på telefonnummer 60 56 06 53, eller udfyld formularen på elderlearn.dk/ tilmeld-dig-aeldre/ 0 Zahra Shahabi viser de billeder, hun har taget i ugens løb, frem. Hun er netop begyndt at uddanne sig til social- og sundhedsassistent og har derfor taget masser af fotografier fra undervisningstimerne med på sin fredagsvisit hos Jette Butters.

er vildt imponeret,” siger Jette Butters, der selv er uddannet fra Harvard Universitet i USA, hvor hun har boet en del år af sit liv. De to kvinder har i virkeligheden ellers ikke så meget tilfælles, men det er måske netop det, der gør mødet spændende for dem begge. Zahra Shahabi er glad for at kunne fortælle en masse om sit liv og sin baggrund. Jette Butters ved for eksempel, at tre af hendes bedsteforældre var døde, før hun blev født, og at hun aldrig fik et godt forhold til den fjerde. Og hun har også vist hende adskillige bryllupsbilleder fra sit iranske bryllup, hvilket altid giver Jette Butters et nysgerrigt glimt i øjet.

Det ligner nemlig noget fra ”Tusind og en nat”, synes hun. ”Jeg lærer også rigtig meget af Jette, når hun for eksempel fortæller om sine oplevelser fra sin tid som underviser i USA og selvfølgelig fra opvæksten i Danmark. Hun hjælper mig med at lære det danske samfund bedre at kende,” siger Zahra Shahabi og fortsætter efter lidt betænkningstid: ”Nu begynder jeg jo også snart at arbejde med ældre mennesker igen. Og så kan mødet med Jette også lære mig, hvordan jeg skal opføre mig med ældre mennesker.” ”Kalder du mig gammel?”, griner Jette Butters.

”Nej, nej, du er ikke ældre, nej. Du er selvfølgelig den yngste veninde, jeg har,” siger Zahra Shahabi med et smil. ”I hvert fald af sind. Det er jo bare min krop, der forfalder. Det kan jeg ikke tage mig af,” medgiver Jette Butters. Da hun er bundet til kørestol, kommer hun sjældent ud. For det er bøvlet, at hun skal altid bede andre mennesker om hjælp, hvis hun skal et sted hen. Derfor nyder hun særligt de faste fredagsbesøg. ”Det gør, at jeg får en rigtig god ven ind i huset i stedet for at sidde alene hver dag. Jeg glæder mig altid til besøgene,” siger JetJ te Butters.

”Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 pct. på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden. Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til forskning, der fører til nye behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på

33 69 11 00 og hør mere

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning

14 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Det er nødvendigt at spørge om hjælp, hvis man vil være ven med nettet Selvom Danmark lige er blevet kåret som verdens bedste til digitalisering, føler mange ældre sig stadig på udebane på internettet. Det viser en bog, som søger at bidrage til en større tålmodighed og forståelse for, hvorfor de ældre sommetider er nødt til at opsøge hjælp

digitalt

2 Esther Christiansen, 83 år, tjekker dagligt sine e-mails. Hun er i den senere tid blevet generet af såkaldte spambeskeder, som hun ikke kender afsenderen på, og derfor vil hun nu søge hjælp i it-caféen i den lokale seniorklub. – Foto: Leif Tuxen.

AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

En gang imellem går det rigtig fint, andre gange mindre godt. På et tidspunkt ville 83-årige Esther Christiansen for eksempel lige skifte det billede ud, der kommer frem, når hun åbnede sin computer. Men så gik den så meget i sort, at hun måtte bede et firma sende en mand ud for at reparere den. ”Men jeg er jo heller ikke født med den slags udstyr i hånden,” som hun siger. FN har netop kåret Danmark til at være verdens bedste til digitalisering. Men den medalje har en bagside. For flere end 300.000 ældre mennesker føler sig ikke hjemme på internettet, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. Forfatter og foredragsholder Marianne Vestergaard Nielsen har tidligere arbejdet som ehjælper, hvor hun har besøgt ældre for at hjælpe dem med deres udfordringer med it. Hendes oplevelse var, at mange velfungerende, intelligente ældre pludselig følte sig underlegne i det digitale liv. ”I det hele taget er det utrygt og abstrakt, når håndgribelige elementer fra hverdagen – som for eksempel breve og penge – bliver digitale og ’forsvinder’, når skærmen slukkes,” siger hun. Sammen med fonden Ensomme Gamles Værn står Marianne Vestergaard Nielsen nu bag bogen ”Google er ikke min ven”, som udkommer i uge 41 og bliver sendt ud til personalet på landets borgerservicecentre. Hendes håb med bogen er, at de analoge ældre vil blive mødt med større tålmodighed og forståelse for, hvorfor de er nødt til at spørge om hjælp. Bogen består af seks fortællinger fra ældrelivet som minimalt digitalt. ”Fælles for de mennesker er, at de sætter en ære i at klare sig selv. Derfor er det ikke rart at føle sig presset til at bede om hjælp til noget, som de fleste synes er småting,” siger Marianne Vestergaard Nielsen. Esther Christiansen er en af de seks ældre, der medvirker i bogen. Hun forsøger ihærdigt at følge med digitaliseringen og er da også taknemmelig for, at hun som tidligere kontorassistent kom på kurser i at betjene Olivetti-skrivemaskiner, da de blev populære arbejdsværktøjer. Det giver hende et vist forspring, tror hun. ”På grund af mit job var jeg ligesom nødt til at sætte mig ind i den løbende udvikling,” siger

hun og fortæller om den gang, hvor hun var så heldig at få lov at købe en af kontorets gamle computere med hjem. Med tiden har hun skiftet den første model ud med en bærbar, fået oprettet en Facebook-konto og endelig også fået tilmeldt sig digital post. Det nytter ikke noget at meddele, at man vil have sin post på papir i dag, mener hun. For Postnord kan man jo ikke regne med. Og desuden må man forsøge at følge med tiden. Alligevel føler hun sig ofte hægtet af. Hun bliver så træt, hver gang der er problemer med elektronikken. For så ved hun med det samme, at hun skal sættes på prøve i noget, som hun ikke kan finde ud af. Sommetider er der bøvl med tv-pakken, eller også er det den bærbare, der pludselig spørger om en kode, som den aldrig har manglet før. Børnebørnene vil Esther Christiansen ikke belemre med spørgsmål. For de bor ikke i samme by som hende selv, og de skal heller ikke føle, at de bliver nødt til at tage tid ud af deres travle kalender for at hjælpe hende. I Esther Christiansens lokale seniorklub er der ganske vist en it-café, hvor hun kan søge hjælp. Men indtil videre har hun ikke villet slæbe bærbaren

med derop, når der var problemer. For hun var bange for at pille alle ledningerne ud af den. ”Men nu har jeg besluttet mig for, at jeg altså skal have den med på onsdag,” siger hun. Hun har lagt en plan for, hvordan hun vil tape bærbarens tre ledninger fast på skrivebordet og skrive numre på hver ledning, så hun ved, hvor de skal sættes ind i computeren igen. Grunden til, at hun vil have den bærbare computer med til it-caféen, er, at hun i sin emailindbakke er begyndt at modtage alle mulige såkaldte spambeskeder, som hun ikke kender afsenderen på. Sådan nogle får hun dagligt en håndfuld af. Og det er utrygt og irriterende, at hun ikke er klar over, hvordan de har fået fat i e-mailadressen. Esther Christiansen er langtfra alene om at have udfordringer digitalt. Og det er der flere forklaringer på. Birgit Jæger, lektor på institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet, har forsket i ældres forhold til it. Ifølge hende føler de, der har levet et helt liv uden internettet, sig blandt andet hægtet af på grund af teknologiens terminologi.

”En af de ting, der gør det svært for ældre at begå sig digitalt, er, at der er mange nye, engelske udtryk, som man skal forholde sig til. Når man sidder over familiemiddagen og lytter til samtaler om, hvordan et medlem har ’downloadet’ en ’app’, eller hvor mange nye ’posts’ en anden har på sit ’newsfeed’, er det nemt at føle sig fremmedgjort,” siger hun. Og som konsekvens kan nogle ældre komme til at føle sig udenfor. Andre er simpelthen enten ”teknologiangste” eller har bevidst fravalgt det digitale liv på grund af dets dårligdomme og tidsspilde. Men, bemærker Birgit Jæger, efterhånden er det ikke så nemt at vælge fra. ”Mange ældre savner slet ikke at være en del af de mange valgfrie fora, sociale medier og blogs, der eksisterer på nettet. Men de seneste år er også den nødvendige kontakt til det offentlige blevet digitaliseret. Og den udvikling er ude af de ældres hænder,” siger hun og fortsætter: ”For en person, der måske altid har lagt vægt på at få indberettet sin selvangivelse til tiden, kan det virke umyndiggørende, hvis personen pludselig ikke selv kan finde ud af at sende sin

selvangivelse af sted digitalt. Så kan de komme til at føle, at de ikke er fuldbyrdede borgere,” siger hun. Og hvad skal der så gøres ved det? Ifølge Birgit Jæger hverken kan eller skal digitaliseringen i det offentlige tilbagerulles, men man må hjælpe de ældre så godt som muligt med kommunikationen hertil. ”Ældre Sagen, landets biblioteker og andre lokale initiativer afholder allerede it-kurser, der skal lette de ældres digitale liv, og når et ældre familiemedlem kommer til os, skal vi være gode til at tilbyde vores hjælp på det niveau, den enkelte er,” siger Birgit Jæger. J

Ældre og digitalisering i tal 3 5 procent af danskere mellem 60 og 74 år har aldrig nogensinde brugt internettet. 3 29 procent af danskere over 65 år er frameldt digital post. KILDE: DANMARKS STATISTIK OG DIGITALISERINGSSTYRELSEN

OPLEVELSER I SYD Hotel Dagmar Hotel Norden 1 3

2 Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel 5 6 Vinhuset

Nørherredhus 4

HOTEL DAGMAR I RIBE

HOTEL VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN I HADERSLEV

FORLÆNGET VÆGTEROPHOLD

MNIFERIE MED BESØG I ODENSE ZOO

DAMBÅDS-OPHOLD MED DEN SMUKKESTE BELIGGENHED OG UDSIGT

1. DAG: 3-retters menu Overnatning i charmerende dobbeltværelse 2. DAG: Morgenbuffet Boblende velkomstdrink Dagmar’s 4-retters aftenmenu og kaffe med sødt Overnatning i charmerende dobbeltværelse 3. DAG: Morgenbuffet 2 DØ GN Enkeltværelsestillæg PR. P E RSON kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,- pr. person

1.895 ,-

HOTEL DAGMAR Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

NØRHERREDHUS HOTEL I NORDBORG

OPHOLD I DE SMUKKESTE OMGIVELSER OPHOLDET BESTÅR AF: Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn. Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

2 DØ GN PR. P ERSO N

725,-

2 overnatninger med dansk morgenbord 2 x 2 retters aftenbuffet En hel dags entré til odense zoo Vissenbjerg Storkro er det perfekte udgangspunkt for alle de eventyrlige oplevelser på Fyn.

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år ½ pris Børn under 4 år i forældres seng gratis

2 DØ PR. P GN ERSO N

945,I DOB

BELTV

2 overnatninger i standard dobbeltværelse inkl. morgenbuffet 2 retter aftenbuffet (begge dage) Billet til Haderslevs nye Dambåd - sejler fra13.04.2019 Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,pr. person.

ÆR .

2 DØ GN PR. P ERSO N

995,-

VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk

Storegade 55 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 4030 · info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk

HOTEL MENSTRUP KRO I NÆSTVED

HOTEL VINHUSET I NÆSTVED

ALL-INCLUSIVE OPHOLD

SOMMEROPHOLD

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

Hold 4 skønne ferie dage i Næstved på Byens ældste Hotel 3 x overnatning 3 x morgenbuffet 3 x 2 retters middag/2 retters buffet

Tillæg på kr. 150,pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag. Tilbudet gælder til 31. august 2019 Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

ALL IN CL OPHO USIVE PR. P LD ERSO N

749,-

SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring i Næstveds gamle by Strandtur i Karrebæksminde Kählers fabrikker Lækker sejltur med Friheden.

P PR. P RIS ERSO FRA K

1.185 ,R.

I DOB VÆREBELTLSE

NØRHERREDHUS HOTEL

HOTEL MENSTRUP KRO

HOTEL VINHUSET

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@danske-hoteller.dk · www.hotelvinhuset.dk

16 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Et behandlingstestamente kan give unge og ældre ro i sjælen Der er allerede på forhånd stor interesse for det juridisk bindende testamente, som man har kunnet oprette fra den første dag i 2019

en vigtig beslutning AF LIS M. FREDERIKSEN livogsjael@k.dk

Et nyt år er lige foran os og sætter tankerne i gang. Hos mig selv og mine jævnaldrende, både de lidt yngre og ældre, spiller helbredet en helt afgørende rolle for et godt liv. Det tror jeg, vi er meget bevidste om, ikke mindst når man kan iagttage venner og naboer, og hvordan sygdom fuldstændigt kan vende op og ned på tilværelsen. Et nyt år giver også anledning til at tænke over, hvad der er vigtigt for en selv. Vi kan have mange forskellige ønsker og prioriteringer. Et af mine mål er at fjerne så mange af de bekymringer, der kan tynge i hverdagen, som muligt. Der skal være overskud til at være glad, at nyde de ting, man kaster sig

over, samværet med andre, at læse en god bog, høre dejlig musik, dyrke motion, eller hvad man nu er optaget af. Derfor står det højt på min liste over ting, der skal gøres i det nye år: at få udfyldt et behandlingstestemente. 170.000 mennesker har skrevet et livstestamente, som hidtil har været den mulighed, der har været for at tilkendegive sine ønsker ved livets afslutning. Men livstestamenter er kun vejledende for sundhedspersonale og de pårørende. Behandlingstestamentet er juridisk bindende. Det er en helt afgørende forskel. En del mennesker bryder sig ikke om at tale om, at de skal dø. De har svært ved at tage stilling til deres egen begravelse. Hvor og hvordan skal den foregå? Hvilke salmer skal der synges? Er der andre særlige ønsker til, hvordan den sidste tid og af-

slutningen på livet skal være? Jeg synes, at man skylder sine nærmeste at have skrevet ned, hvordan man ønsker at slutte sit liv. Af egen erfaring ved jeg, hvor meget der bliver taget fra dine skuldre midt i sorgen over tabet af et nært familiemedlem. Det var en stor lettelse for min søster og mig at finde en kuvert øverst i skrivebordsskuffen, da vores mor døde. Behandlingstestamentet kan hentes på hjemmesiden sundhed.dk fra den 1. januar. Her kan du tilkendegive, at du ikke ønsker livsforlængende behandling i tre forskellige situationer: 1. Hvis lægen vurderer, at døden alligevel er nært forstående. 2. Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk eller psykisk.

WWBehandlings-

testamentet er set med mine øjne en rigtig god og positiv mulighed for os alle, unge som ældre.

3. Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter. Man kan også beslutte, at

det skal være ens børn, der træffer beslutning om, hvorvidt behandling skal fortsættes eller ej, skrev Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse midt i december. For læger og sundhedspersonale er dette her en ny situation. De står i dag ofte over for patienter, hvor de ikke tør stoppe behandlingen, selvom den er udsigtsløs, fordi de risikerer at komme i strid med straffelovens bestemmelser om, at man ikke må lade folk ligge i en hjælpeløs tilstand, og at man ikke må medvirke til en handling, der medfører døden. For de nærmeste kan det være pinagtigt at skulle være vidne til. Derfor bliver der udarbejdet en særskilt vejledning både til os borgere og til sundhedspersonalet, har jeg fået at vide i ministeriet. Behandlingstestamentet er set med mine øjne en rigtig god og positiv mulighed for

os alle, unge som ældre. Det er samtidig en fin anledning til at få talt med ens nærmeste om de ønsker, vi hver for sig har til, hvordan vi gerne vil have afsluttet vores liv med værdighed og respekt. Mine børn skal have det sidste ord, om behandling skal foretages eller ej. Dermed kan de tage stilling til for eksempel tandbehandling eller behandling af et brækket ben, hvis jeg er blevet dement og ude af stand til selv at træffe en afgørelse. For mig er et behandlingstestamente i hvert fald en af de ting, der skal klares først i det nye år. Alt, hvad der kan få tankemylderet og deraf følgende urolig nattesøvn til at forsvinde, står højt på min liste over ting, der skal ske i det nye år. Især tænker jeg, at et behandlingstestamente vil være til stor støtte for ens nærmeste, og hvem vil ikke gerJ ne medvirke til det?

UGE- OG LANGTIDSREJSER Oplys koden ”JP44” ved bestilling

Oplys koden “KD14” ved bestilling

PÅ

D AL AN LE SK UD GU FL ID UG E TE R

Oplys koden “KD14” 12” “KD ling enstil kodbe Oplysved ved bestilling

PÅ

D AL AN LE SK UD GU FL ID UG E TE R

MED HJERTING REJSER

Oplys koden “KD14” ved bestilling

NYHED - Barcelona & Katalonien Denne tur er vores nyeste rejse med udﬂugter. Rejsen indeholder bl.a. et besøg i Salvador Dalí´s fødeby Figueres, og et besøg på det kendte kloster, Montserrat.

Turen inkluderer: • • • • •

Fly Barcelona direkte t/r 7 nætter, Hotel Caprici Verd****, Santa Susanna 1 x dobbeltværelse Morgenmad og aftensmad inkl. vand og vin 4 udﬂugter: Gåtur med guide i nærområdet, Barcelona sightseeing, Montserrat og Figueres & Besalú • Transport samt dansk guide med på udﬂugterne

Pris pr. person FRA kr. Enk.værelse: +kr. 950,-

5.998,-

Kastrup: 25/4, 21/9 Billund: 26/4, 21/9 Aalborg: 25/4, 22/9

Toscanas Kyst På denne tur bor vi ved Versilia kysten. Vi skal se det skæve tårn i Pisa og tager på kanalrundfart i Livorno. Vi besøger den smukke ø Isola d´Elba, Lucca, Torre del Lago og Cinque terre "de 5 byers land". • • • • •

Fly Pisa direkte t/r 7 nætter, Versilia Kysten 1 x dobbeltværelse Morgenmad og aftensmad inkl. vand og vin 4 udﬂugter: Pisa, Livorno, øen Elba, Lucca, Torre del Lago og Cinque Terre • Transport samt dansk guide med på udﬂugterne Enk.værelse: +kr. 950,Kastrup: 6/5, 24/9 Billund: 5/5, 25/9

El Puerto er beliggende direkte ud til strandpromenaden i hjertet af Fuengirola. Fra hotellet har man en formidabel udsigt over vandet, kysten, byen og de nærtliggende områder.

Turen inkluderer:

Pris pr. person kr.

21 el. 28 nætter - Costa del Sol

6.998,-

• • • • • •

Fly Malaga direkte t/r Hotel El Puerto***+, Fuengirola 1 x dobbeltværelse Morgenmad og Aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin Transport t/r hotellet

Pris pr. person kr.

21 nætter FRA kr. 8.998,28 nætter FRA kr. 9.998,Enk.værelse: spørg for pris Kastrup: 16/9, 25/9, 8/10, 21/10, 22/10, 29/10, 5/11, 6/11 Billund: 17/9, 26/9, 3/10, 8/10, 24/10, 29/10, 7/11, 12/11 Aalborg: 27/9, 22/10, 29/10, 5/11, 7/11, 14/11, 19/11, 19/12

Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717 www.hjertingrejser.dk · Tel. 7022 6710

Det gode seniorliv | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

”Først sang jeg til Gud, så sang jeg til Claus” For 13 år siden fik Anne Mette Frøkjær og Claus Knudtskov Pedersen øje på hinanden, da de sang i samme kor

kærlighed AF CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk

Det var i 2005. Claus Knudtskov Pedersen havde sunget i gospelkoret G-Force i Stefanskirken i København i nogle år, og han var vant til, at der ofte kom nye ansigter til. Alligevel var der en dag ét ansigt blandt de andre 50-60 gospelsangere, der formåede at fastholde hans opmærksomhed. ”Da Anne Mette en dag kom ind, tænkte jeg: ’Hov, det ser interessant ud, det dér’. Eller hende der,” siger 67-årige Claus Knudtskov Pedersen og møder sin kones blik. De sidder lænet ind mod hinanden i deres blå sofa, som står i deres rækkehus i Brønshøj. Han er uddannet litografisk tegner og typograf, og i dag er han gået på pension, mens 58-årige Anne Mette Frøkjær arbejder som uddannelsesvejleder. Han gik straks hen for at sige goddag, forsøgte sig med øjenkontakt, selvom det var lidt svært.

Claus Knudtskov Pedersen gik ofte en tur i sin frokostpause. Han husker stadig turen en dag: ”Jeg vidste ikke, at Anne Mette arbejdede henne i Korsgade. Og da jeg gik ned ad Smedegade, stod hun pludselig dér. Jeg sagde ’hej’, og…”. ”Ja, og så gav du mig et kram. Og da tænkte jeg: ’Er vi på kram?’. Vi havde jo kun snakket et par gange i koret. Og så pointerede du, at jeg ikke var der sidste gang. Jeg havde været på noget kursus eller noget. Og da tænkte jeg: ’Hm-hm, måske er han lidt interesseret’.” ”Ja, det var han jo,” siger Claus Knudtskov Pedersen og smiler. Han lægger armene over kors og begynder at tale om den 11. december 2005. Den dag, hvor G-Force havde en stor og populær julekoncert, én om eftermiddagen og én om aftenen. ”Du er jo for hurtig, skat,” siger Anne Mette Frøkjær og tager over, fortæller, hvordan koret inden koncerten havde aftalt, at man mellem de to koncerter skulle over i sogne-

huset og spise medbragt mad. Korlederen havde spurgt, om der var nogen, der ville bare en kage. Hun meldte sig med det samme. Bag hende stod Claus. ”Det vil jeg også gerne!”, kom det fra ham. Så de besluttede sig for at slå sig sammen og bage en kage hjemme ved ham. ”Jeg tænkte, at vi da ikke kunne nå at bage den kage hos ham. Og du havde måske tænkt det samme,” siger Anne Mette Frøkjær til sin mand. I hvert fald endte det med, at de havde bagt hver deres kage. Så i stedet bød han på kaffe, og de faldt i snak. Hun så en brochure fra kunstmuseet Arken ligge på hans bord, og hun kommenterede den. ”Ja, det kunne vi måske gøre en dag,” foreslog han. ”Jeg tænkte: ’Nå, nu er vi måske ved at være der’,” siger Anne Mette Frøkjær og lægger hånden på hans arm. Tilbage til pausen mellem koncerterne, hvor de benyttede chancen for at gå en tur. Han tog hende i hånden. Og så kyssede han hende. ”Så var vi ligesom kære-

ster,” siger Anne Mette Frøkjær og tilføjer: ”De sange, man synger i gospel, handler meget om kærlighed. Selvfølgelig kærlighed til Gud og til menneskene. Efter at vi var blevet kærester, så var det, som om alle sangene passede på det, jeg følte for Claus. Jeg plejer at sige: Først sang jeg til Gud, så sang jeg til Claus.” Der gik nogle år, før de flyttede sammen. De blev gift i 2017, da Claus Knudtskov Pedersen ringede hjem fire dage inde i sin gåtur på den spanske vandringsrute Caminoen. ”Der er noget, jeg gerne vil spørge dig om,” sagde han i røret. ”Jeg troede, han ville spørge, om jeg ville med ned og gå sidste del af turen. Så siger han: ’Vil du gifte dig med mig?’,” husker Anne Mette Frøkjær. ”Arghj, siger jeg så, hvordan kan du sige det her i telefonen?”. ”Hun havde været så trist og ked af det, fordi hun så længe gerne ville giftes. Og så tænkte jeg, at så måtte jeg jo til at gøre noget. Og så sagde hun sørme ja,” siger Claus

2 Anne Mette Frøkjær og Claus Knudtskov Pedersen ses her i deres hjem i Brønshøj i København, hvor hjemmet blandt andet er udsmykket med Claus’ malerier – som dette bag dem. – Foto: Iben Gad.

Knudtskov Pedersen, der fik lov at vælge, at brylluppet skulle stå den 12. august. Selv har han fødselsdag den 13., mens Anne Mette har den 14. ”Det syntes vi jo var et tegn,” siger hun.

”Så var der ikke fare for, at jeg glemte datoen,” siger Claus og bryder ud i latter, før han hurtigt tilføjer: ”Det er heller ikke noget, jeg kommer til at glemme.” J

BORNHOLM KALDER PÅ FERIE NYD NORDBORNHOLM

SOMMER OG SOLSKINSØ

NATUR, NATUR, NATUR (PS10)

SOMMERFERIE FOR SENIORER (PS14)

 1 uge i ferielejlighed  Kagebuffet på Fru Petersens Café

 5 nætter i ferielejlighed  Gåtur med naturvejleder

 Gåtur

med naturvejleder  Færgebilletter Ystad-Rønne t/r

 Fri

FRA 1.635

FRA 1.595

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN. 65 ÅR. ANK. 15/4-27/6 & 19/8-14/10 2019

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN. 65 ÅR. ANK. 29/5-12/9 2019

entré til 6 seværdigheder  Færgebilletter Ystad-Rønne t/r

Se flere gode tilbud på bornholmtours.com/senior

GOD F ERIE

5649 3200

18 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Når man flytter fra sit hus, er det som at sige farvel til en gammel ven Vi knytter os til vores hjem og genstandene i det, og derfor kan det være svært at sige farvel, når tiden kommer til at skulle på plejehjem, i ældrebolig eller videre til et nyt sted. Derfor er det en god idé at tænke sig godt om i god tid og beslutte, hvor man vil hen, og hvad man vil af med, siger eksperter

flytningen AF KAREN SOFIE EGEBO livogsjael@k.dk

Da Kirsten la Cour for 10 år siden blev hofteopereret, stod det klart, at hun og manden, Skjold, måtte flytte fra deres gård i Solbjerg lidt uden for Aarhus. Her havde parret boet i 30 år, og der var både dyr og en skov med grantræer, der skulle passes, foruden løbende renoveringer på den gamle gårdbygning. Det havde ellers passet parret fint, for med arbejde som tandlæger inde i byen var det rart at komme ud på gården efter arbejde og have noget at rive i. Men nu var Kirsten fyldt 66 år, og Skjold 71 år, og med en dårlig hofte blev den svære indkørsel til huset endnu mere besværlig, og de mange renoveringsprojekter rundtom på gården kunne hurtigt blive for meget. Og så ville de flytte. Men hvordan pakker man 30 års liv ned i kasser? Hvordan skiller man sig af med minder fra et liv det sted, hvor ens børn er vokset op, og hvor man kender hver en krog og hver en solnedgang? ”Det er svært,” siger Kirsten la Cour. Særligt hun har svært ved at skille sig af med ting, fordi alt er fyldt med minder. For Skjold la Cour er det lidt nemmere. ”Det nytter ikke noget at sidde og blive sentimental, når man går igennem tingene, for de tider er forbi. Det er ikke nogen opmuntring at se gamle billeder og se fortiden rullet op, for det har været. Man kan ikke få det igen,” siger han. Parret bor i dag i København i Diakonissestiftelsens seniorboliger, hvor de flyttede ind i april sidste år. Før det boede de 10 år i Egå uden for Aarhus, men ville gerne flytte til København for at være tæt på deres datter. Huset i Egå var ikke så svært at forlade, så var det straks værre med gården i Solbjerg. ”Det var slemt, for vi var jo glade for det sted. Det var der, vores børn var vokset op, og vi var glade for at se tingene vokse op omkring os. Vi havde 13 tønder land, og vi købte det i sin tid, fordi vi gerne ville ud på landet. Og vi havde gode naboer. Så det var da svært,” siger Skjold la Cour. Parret er ikke alene om at synes, at det er svært at forlade det hjem, man har levet størstedelen af sit liv i. Ifølge en undersøgelse fra Ældre Sagen i 2015 er den nuværende bolig den foretrukne, også selvom det på et tidspunkt bliver svært

I L L U ST R AT I O N : M O RT E N VO I G T

heden for at flytte fra gården i Solbjerg, også inden Kirsten la Cours hofte kom og gjorde beslutningen nødvendig. Og det er en god idé at gøre sig den slags tanker i god tid, mener Margrethe Kähler. ”Vi er enormt styret af vores følelser, når det gælder valget mellem at flytte eller blive boende. Men det er godt at sætte sig ned i god tid og være realistisk over for sig selv: Mit helbred er fint nu, men det kan gå ned ad bakke lige pludselig. Og hvad vil jeg så gerne? Lav en liste med to kolonner, hvor den ene er gode ting ved at blive boende, og den anden er gode ting ved at flytte. Det gør ikke noget, at det tager lang tid, men tænk over det, mens overskuddet er der. Så kan det være, man vælger at blive boende trods udfordringer, men det er vigtigt, at man selv har taget stilling,” siger hun.

Ældre vil bo hjemme 3 Jo ældre man er, jo længere har man typisk boet i sin bolig. 3 Cirka hver tredje mellem 50 og 69 år har boet i deres nuværende bolig mellem 21 og 40 år. 3 Flere end hver fjerde af de 70-89årige har boet i deres nuværende bolig over 40 år. 3 Kun tre procent af de 50-89-årige er flyttet inden for det seneste år. KILDE: ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

at klare sig selv. Det gælder for mere end to ud af tre mellem 80 og 89 år. Og det er ikke så mærkeligt, siger Margrethe Kähler, der er tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen. ”Det er jo nærmest en ven, man siger farvel til, én, man er lidt forelsket i trods alle mangler. Et sted, man føler sig tryg, og alt det, man har i huset, er små bidder af ens identitet. Derfor vil det ofte være af nødvendighed, man flytter fra sit hus. Partnerens død, sygdom, eller fordi man ikke længere kan klare huset økonomisk eller fysisk. Men mange bliver boende, fordi det er et trygt sted, det er svært at sige farvel til,” siger hun og fortsætter: ”Man kan nemt komme til at undervurdere det følelsesmæssige aspekt i at skulle flytte væk fra sin base. Man skal skille sig af med ting, der er værdifulde – ikke materielt, men følelsesmæssigt – og så mister man de bidder af sin identitet. Og man

mister også den tryghed, der ligger i det hus, man har boet i og kendt så længe,” siger hun. Hun bakkes op af Ida Wentzel Winther, der er kultursociolog og lektor ved DPU på Aarhus Universitet. ”Et hjem er jo fyldt med genstande, der har betydning. Det er ikke sikkert, det er det store, dyre billede eller Arne Jacobsen-stolen, der er vigtig, måske er den allermest værdifulde genstand for beboeren den nedslidte stol, man sidder så godt i foran fjernsynet. Mange ting er forbundet med minder. Folk har underlige skåle købt i Spanien eller ting, nogen har tegnet, som er fulde af erindringer, men som er tomme genstande for dem, der ikke kender til erindringerne. Og ofte kan det, der er vigtigt og værdifuldt, også ændre sig med tiden, og det er ikke sikkert, at andre ved, om forholdet til genstanden har ændret sig,” siger hun.

Skjold og Kirsten la Cour har måttet skille sig af med størstedelen af deres ting, siden de flyttede fra gården ved Solbjerg. For hvor de flyttede i noget mindre i Egå, flyttede de til noget endnu mindre i København sidste år. Og selvom det egentlig kan føles som en lettelse, er det også hårdt at sige farvel til ting med affektionsværdi. ”Det var svært at komme igennem alle de ting og svært at beslutte, hvad vi skulle af med. Det var selvfølgelig omstændighederne, der dikterede – vi vidste, at vi ikke ville få meget plads det nye sted – men det er stadig et stort arbejde at gå igennem. Og der var selvfølgelig ting, vi absolut ikke ville af med. Møbler, billeder, bøger, for eksempel. Noget gav vi til børn og børnebørn, andet smed vi ud, og så røg der ting til genbrug,” forklarer Kirsten la Cour. Parret havde talt om mulig-

Og det gælder også ens materielle ting, siger Ida Wentzel Winther. ”Det er ikke sikkert, at ens pårørende ved, hvilke ting der er vigtige at få med, hvis man en dag pludselig skal på plejehjem. Det kan være et traume at flytte i det hele taget, og hvis andre så tager beslutningerne for en, kan det blive endnu værre. Og det tager tid at gå igennem sine ting, nogle gange har man jo 40-50 års minder samlet i et hus. Så gå igennem det i god tid, og find ud af, hvad der er vigtigt at få med, når den tid kommer,” siger hun. ”Bare det at åbne skuffen med breve – wow! Det kan tage dage, uger, måneder at gå igennem. Giv ting videre, der har værdi, men som man kan undvære. Måske vil barnebarnet få noget ud af at læse ’Kongens Fald’, som man selv ved, man nok ikke får læst igen, men som var betydningsfuld, da man var yngre,” siger hun. For Skjold og Kirsten la Cour var det svært at skulle rykke videre, men det viste sig også at blive en lettelse. ”Vi regner med, at dette er det sidste sted, vi bor. Og det er egentlig meget rart. Her er et godt fællesskab, vi sidder ikke helt alene, og vi er tæt på vores datter,” siger Kirsten la Cour. ”Ja, det er trygt og godt at vide, at nu er det altså her. Hele livet har man haft antennerne ude efter at finde noget bedre og anderledes, og om vi levede det liv, vi skulle. De antenner har vi ikke mere, eller jeg har dem i hvert fald ikke. Og det er en lettelse. Vi har det godt her,” siger Skjold la Cour.

MUST SEE · Ribes gamle bydel med brostensbelagte gader · Ribe Domkirke · Museet Ribes Vikinger · Ribe VikingeCenter · Vadehavscentret · Ribe Kunstmuseum

Hold ferie i Ribe, Nordens ældste by Det er noget helt særligt med Ribe og de gamle gader fra middelalderen. En tur gennem Ribes gamle brostensbelagte gader er også en tur tilbage i tiden. Ribe er noget helt særligt... - atmosfæren i den middelalderlige bykerne kan ikke beskrives med ord. Den skal opleves. De brostensbelagte gader, de velbevarede huse og mindepladerne fortæller hver sin del af den stolte historie, der går tilbage til om-

Det sker

kring år 710. Herfra udgik handlen mellem Norden og Europa, siden fulgte udbredelsen af kristendommen og Ribe har bevaret sin storhed langt op i Middelalderen. Fra Ribe drog vikingerne i træskibe ud i hele Europa for at handle og sprede rædsel. Den

Must See

dramatiske fortid er synlig flere steder i byen, selvom alt ånder fred og hygge i dag. Sæt god tid af til at besøge Ribe Domkirke. Fra tårnet kan du skue ud over Nationalpark Vadehavet, der er Unesco Verdensarv. Eller tag en tur rundt i byen med en af vores guider.

Must See

Ribe Nordens ældste by

Internationalt Vikingemarked 29. april5. maj

Guidet tur i Ribe by Hver mandag

Ribe Vikingecenter

Nordens ældste by

Guidede ture i Ribe

Rejs 1300 år tilbage i tiden til da vikingerne herskede i Ribe. Mød de gamle danere og oplev fantastiske dage med vikinger, håndværkere, krigere, bueskyttere, ryttere, gøgler og m.fl. på det internationale vikingemarked. www.ribekunstmuseum.dk

I Ribe finder du en helt enestående atmosfære med hyggelig middelalderstemning, brusende vandmøller og en storslået domkirke. Tag en gåtur igennem de charmerende gamle gade og besøg specialbutikkerne med lokalproducerede varer. www.visitribe.dk

Tag på en offentlig byvandring i Ribe og hør om Ribes dramatiske historie med kongemord, heksebrændinger og om de middelalderlige bygninger. Turen inkluderer et besøg i Domkirken med Carl-Henning Pedersens smukke glasmosaikker og kalkmalerier - www.visitribe.dk

Læs mere om Danmarks ældste by Ribe på www.visitribe.dk

20 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

En god søvn holder hjernen i form Nogle drømmer om at reducere deres søvnbehov, mens andre har urealistiske forventninger til nattens hvile. Forsker i søvnbiologi Birgitte Rahbek Kornum vil rydde op i myter om søvn

god nat

Kvinder skal sove mere end mænd

AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

3 Kvinder har generelt brug for mere søvn end mænd. I gennemsnit har kvinder brug for 20 til 30 minutters længere søvn. 3 Raske kvinder sover mere og dybere end raske mænd, som har en lettere søvn og vågner hyppigere i nattens løb. 3 Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle søvnløshed og søvnforstyrrelser end mænd. 3 Kvinder kan særligt døje med nedsat søvnkvalitet i forbindelse med graviditet og overgangsalder. Studier fra USA viser, at over 40 procent rapporterede om søvnforstyrrelser i forbindelse med overgangsalderen.

Mange drømmer om at optimere søvnen og dermed få flere aktive timer. Det siger søvnforsker, lektor og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet. Drømmen om et liv med mindre søvn møder hun, når hun præsenterer sig i et selskab som forsker i søvnbiologi. Mange spørger hende, hvor meget de egentlig skal sove. ”Mennesker under 60 år har et udtalt ønske om at få flere timer i døgnet, og jeg hører bag mange af spørgsmålene et ønske om at kunne klare sig med mindre end otte timers søvn.” I søvnforskerkredse frygter man en fremtid, hvor flere vil gøre som amerikanerne. I USA sover mere end en tredjedel af befolkningen mindre end syv timer hver nat, hvilket er sundhedsskadeligt. Amerikanerne har skruet ned for søvnen de seneste årtier. I 1942 sov amerikanere i gennemsnit otte timer hver nat. Søvnforskere er enige om, at søvnmanglen bør tages lige så alvorligt som svær overvægt. Professor og søvnforsker Daniel Buysse fra University of Pittsburgh siger til den amerikanske avis The Washington Post: ”Det er populært at sige, at man kan sove, når man dør. Det ironiske er, at manglen på søvn kan forkorte dit liv.” Ikke alene kan mangel på søvn forkorte livet. Amerikanske hjerneforskere advarer om, at negligering af søvnen øger forekomsten af alzheimer. Birgitte Rahbek Kornums har skrevet bogen ”Forstå din søvn. Hvad videnskaben siger om at sove godt, og hvordan du opnår det!”. Her beskriver hun, hvordan foragten for søvn i den amerikanske kultur kan spores tilbage til eksempelvis opfinderen Thomas Edison. Opfinderen Edison står som indbegrebet af arbejdsomhed, og han anså søvn som spild af tid. I sin dagbog skrev han i 1921: ”En person, der sover 8 til 10 timer pr. nat, sover aldrig helt og er aldrig fuldt vågn – men oplever kun forskellige grader af en døs gennem døgnets 24 timer. Selv har jeg aldrig behøvet mere end fire til fem timers søvn. Jeg drømmer aldrig. Det er ordentlig søvn.” Birgitte Rahbek Kornum anbefaler ikke Edisons søvnvaner, og hun må skuffe dem, som fisker efter at høre hende sige, at man trygt kan skrue ned for tiden med lukkede øjne på puden. Forsøg har vist, at det er mere sandsynligt at blive ramt af lynet, end at kunne klare sig med seks timers søvn pr. nat. Skal hjernen være i god form, skal man have mellem syv og ni timers søvn hver nat.

KILDE: BIRGITTE RAHBEK KORNUM

0 ”Det er ret sjældent, at voksne ikke vågner i løbet af en nat, og man kan forestille sig, at det har været en evolutionær fordel at vågne i løbet af natten for at beskytte sig mod ydre farer,” siger Birgitte Rahbek Kornum, der er forsker i søvnbiologi. – Foto: Simon Warby.

”Det er utroligt få mennesker, som kan klare sig med mindre end syv timers søvn. Læg mærke til, at Edison ikke drømmer. Drømmesøvnen ligger typisk i den sidste del af natten, og det er den, man går glip af, hvis man kun sover fire til fem timer.” Når det er slået fast, at man skal have syv til ni timers søvn, er man fremme ved det andet emne, som Birgitte Rahbek Kornum ofte konfronteres med: Hvorfor er det så svært at sove godt? Ifølge tal fra Vidensråd for Forebyggelse har 4 ud af 10 danskere problemer med at sove, og mange er klar over, at langvarige søvnproblemer kan have følger for helbredet i form af øget risiko for type 2-diabetes, overvægt, hjerte-kar-sygdomme, for tidlig død og alzheimer. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at der er flere danskere end tidligere,

som sover dårligt, men Birgitte Rahbek Kornum konstaterer, at der er kommet et øget fokus på værdien af god søvn de senere år. Dermed er der også større bevågenhed på søvnproblemer. Hvis søvnmangel er ved at udvikle sig til en sundhedskrise, så kunne man tro, at der var hjælp at hente i et pilleglas. Birgitte Rahbek Kornum afviser. Man risikerer at blive afhængig af de sovepiller, som er på markedet i dag, og den søvn, man får ved hjælp af sovepiller, gavner ikke immunsystemet, sådan som normal søvn gør. Med andre ord: Man kan ikke bruge medicin til at løse de helbredsproblemer, der er ved søvnløshed. I forbindelse med sin bog har Birgitte Rahbek Kornum gennemgået studier af en række råd mod søvnløshed. Et råd lyder, at man skal skrive dagbog, fem minutter inden man går til ro. Et studie blandt 18-30-årige viser, at folk, som bruger fem

minutter på at notere deres tanker ned, inden de går til ro, falder i søvn 10 minutter hurtigere end kontrolgruppen, som ikke fører dagbog i sengen. Et andet råd lyder, at man skal sørge for at få et kvarters dagslys i løbet af formiddagen. Sollys om dagen er stabiliserende for døgnrytmen. Ifølge Birgitte Rahbek Kornum er der flere udbredte misforståelser forbundet med idéen om en god nats søvn – mest udbredt er forventningen om en nat med uafbrudt søvn. Ifølge søvnforskeren svarer det til, at man indretter sit liv efter håbet om, at man vinder i lotto. ”Det er ret sjældent, at voksne ikke vågner i løbet af en nat, og man kan forestille sig, at det har været en evolutionær fordel at vågne i løbet af natten for at beskytte sig mod ydre farer.” En anden misforståelse er, at man forventer, at søvnen ikke ændrer sig gennem livet. Ældre

er generelt længere tid om at falde i søvn og sover ikke så tungt som yngre. Studier har vist, at hjernen med alderen får sværere ved at komme ned i den dybe søvn, og hjernen bliver dårligere til at fastholde et bestemt søvnstadie i længere tid. 9 ud af 10 over 80 år skal op og tisse i løbet af natten, fordi urinproduktionen ikke længere sænkes om natten. Selvom man er længere om at falde i søvn og er på toilettet i nattens løb, vågner man tidligere og tidligere med alderen. Og nu til den gode nyhed. ”Ældre bliver mindre påvirket af søvnmangel. Unge får en markant ringere hjernefunktion af for lidt søvn. Ældre er mere robuste over for søvnmangel, så hvis man som ældre tænker, at man hellere må tage den med ro, fordi man har sovet dårlig, laver man en falsk, dårlig spiral. Selvom man har haft en fragmenteret søvn, skal man gerne fuldføre sine planer for den nye dag.” J

Premiumrejser – SOCIAL REJSE MED MANGE OPLEVELSER

Se alle vores Premiumrejser og book på apollorejser.dk

✓ Optjen Club Matas point ✓ 20% rabat i Matas inden afrejse når du rejser med Apollo

✓ Socialt fælleskab i gruppen ✓ Direkte fly, transfer og overnatning ✓ Ophold på hoteller af god standard ✓ Et spændende og varieret udflugtsprogram ✓ Skandinavisktalende guider og rejseledere ✓ Book sammen med en partner eller ven, eller på egen hånd mod tillæg

Premiumrejse

Klassisk

Krydstogt

Parga

Kroatien Skærgårdskrydstogt Kreta

Mulighed for at se og opleve fantastisk natur, kultur og afslappende bådture.

Vil du se et nyt sted hver dag er krydstogt med M/S Captain Bota noget for dig.

Rejsen giver dig en bred oplevelse, hvor både mad, natur og kultur er indlagt i programmet.

UGEPROGRAM

Dag 1 Dag 2

Dag 1

Dag 7

Ankomst til Parga samt indcheckning. Velkomstmøde og fælles middag på lokal restaurant. Heldagsudflugt til Meteora, inkl. frokost. Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på lokal restaurant. Heldagsudflugt til Albanien, inkl. frokost. Denne dag er på egen hånd. Fælles middag på lokal restaurant. Bådudflugt til Paxos, inkl. frokost.

Dag 6 Dag 7

Ankomst til Split, check ind om bord på M/S Captain Bota. Split - Brac – Hvar. Hvar – Korcula, med stop i en smuk bugt. Korcula – Dubrovnik. Tid til at nyde den smukke skærgård fra dækket og bade. Dubrovnik – Elaphiti Islands – Mljet nationalpark. Mljet nationalpark – Makarska. Makarska – Pučisča – Split.

Dag 8

Hjemtur tilbage til Danmark.

Dag 8

Hjemtur tilbage til Danmark.

Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6

Pr. pers. v/2 personer fra

5.498,-

Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5

Pr. pers. v/2 personer fra

7.798,-

Afrejse fra Kastrup og Billund: d. 9/9, 16/9 og 23/9

Afrejse fra Kastrup d. 28/9

+ Du bor på Bacoli i delt dobbeltvær. med morgenmad.

Du sejler med M/S Captain Bota og bor i kahyt på ca. 10-15 m2 med dobbeltseng / to separate senge og egen brus og toilet.

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8

Ankomst til Kreta samt indcheckning. Velkomstmøde samt fælles middag. Halvdagsudflugten “smagen af Kreta”, inkl. frokost. Fælles middag på hotellet. Guidet byvandring i Chania og fælles middag på en lokal restaurant. Dag på egen hånd samt fælles middag. Heldagsudflugten “mit elskede Kreta”, inkl. frokost. Fælles middag på hotellet. Dag på egen hånd samt fælles middag. Hjemrejse tilbage til Danmark.

Pr. pers. v/2 personer fra

7.598,-

Afrejse fra Kastrup, Billund og Aalborg: d. 14/9

Du bor på Stellina Village Resort i 1-vær. lejl. med All Inclusive.

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

0 Det er fast tradition, at Erik Christiansen, den gamle divisionschef for KFUM-spejderne i Vendsyssel og stifter af ”De Gamle Grønne”, tager fællesbilledet uden for den spejderhytte, hvor gruppen mødes. Deres særlige spejderfællesskab begyndte i 2002 og indeholder cirka 50 lokale spejderledere gennem tiden. Her ses gruppen i 2017. Jens Korsgaard står som nummer fire i anden række med lyst tørklæde. – Foto: Erik Christiansen.

Én gang spejder, altid spejder SundogHjort.com

Hvert år mødes ”De Gamle Grønne” – cirka 40 nuværende og tidligere KFUM-spejderledere fra Vendsyssel – for at mindes et helt livs fællesskab gennem gode oplevelser og den kristne tro. En af dem er Jens Korsgaard

mit spejderfællesskab FORTALT TIL LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

HAR DU FAMILIE? Hos SIKRET os får du DIN ikke bare et testamente

Undersøgelser viser, at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der ikke er tjek på testamenterne. Hos Forum Advokater giver vi dig en fuld rådgivning om dit testamente. Både den juridiske og menneskelige del. Vi samarbejder med Institut for Eksistens og rådgiver også om hvordan dit testamente kan blive læst – og hvordan du undgår konflikter. Vi behandler mange dødsboer og på den måde har vi en unik viden om, hvordan Vi er specialister i at udarbejde testamenter, det gode testamente virker og hvordan det dårlige testamente kan gøre livet efter og kan vejlededøden dig ommeget dine muligheder ogadvokat(H) Erik Øvlisen på 4638 0324 og hør nærmere. svært. Ring til

HAR DU SIKRET DIN FAMILIE?

Undersøgelser give gode råd om boafgift og viser, skat. at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der ikke er tjek på testamenterne.

Samtidig sikrer vi at testamentet tager udgangspunkt i lige akkurat din situation og udformes på enVimåde, så der iikke er nogen er specialister at udarbejde testamenter, Mødested tvivl den dag, arven fordeles. og kanskal vejlede dig om dine muligheder og

for løsninger

PS 1:gode Advokat Allan Ohms give råd om boafgift og holder skat. sammen med Poul Erik Bermann (forfatter til bogen ”Til døden OS skiller”) foredrag med temaet ”Når arven skal deles”.

Samtidig sikrer vi at testamentet tager Havnevej 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk udgangspunkt i lige akkurat 3 din· situation og PS 2: Hvis du vil modtage Allan Ohms’ notat om fremtidsfuldmagter, så send en udformes på en måde, så der ikke er nogen mail på ao@forumadvokater.dk og mærk den NOTAT OM Mødested forFREMTIDSFULDMAGTER. løsninger tvivl den dag, arven skal fordeles.

Så får du en tjekliste pr mail. Den koster ikke noget.

Havnevej 3 · 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk

Jeg begyndte som ulveunge hos KFUM, da jeg var ni år. Sådan er det også for de andre i gruppen: Vi har været spejdere hele livet, for som vi siger, så er spejder ikke noget, man går til, det er noget, man er. Og den identitet mister man aldrig. Derfor mødes vi stadig i det fællesskab, vi kalder ”De Gamle Grønne”, selvom flere af medlemmerne har rundet de 80 år. Det var den gamle divisionschef i Vendsyssel, Erik Christiansen, der tog initiativet i 2002. Tanken var at samle alle spejderlederne fra området for at holde fast i spejderånden – også selvom man ikke nødvendigvis var aktiv mere. Lige siden har vi mødtes den anden fredag i september hvert år, og i dag er jeg en af tovholderne. Vi er cirka 40, der mødes. Aldersspredningen går fra 50 til over 80 år, men det mærker man ikke særlig meget, for vi har så mange fælles oplevelser at tale om, og så har vi det samme værdi-grundlag – det, vi kalder spejderånden – som bygger på den kristne tro. Derfor er det altid nemt at finde hinanden igen, selvom

mange kun ser hinanden denne ene gang om året. Der er altid en kulturel aktivitet, når vi ses. Sidste år så vi redningsstationen i Hirtshals og var ude at sejle med en gammel museumskutter. I år skal vi til Skagen og på rundvisning på den nye skipperskole på havnen. Bagefter samles vi i en af de fem-seks spejderhytter i Vendsyssel, der er store nok til at rumme os alle. Der får vi noget godt at spise og synger nogle af de gode, gamle spejdersange, vi har sunget gennem alle årene. Og så bliver der snakket! Jeg har selv været spejder i 60 år, og det samme gælder mange andre, så vi er hinandens ældste venner, for selvom vi ikke nødvendigvis er vokset op sammen, har vi mødtes flere gange om året til pinselejr, store bededagslejr, sommerlejr og de andre faste begivenheder. Vi har bygget sammen, sunget og vandret, og det skaber altså et unikt fællesskab, som jeg ved, at alle sætter stor pris på. Og som de prioriterer højt. Derfor er vores møde et af årets absolutte højdepunkter for mange. Især for dem, der er langt oppe i årene, og som måske ikke har så mange andre fællesskaber, der rækker lige så langt tilbage og er så indholdsrige som vores. Men også for sådan en som mig på 69 år, der stadig er aktiv spej-

WWVi har været

spejdere hele livet, for som vi siger, så er spejder ikke noget, man går til, det er noget, man er.

JENS KORSGAARD, SPEJDERLEDER

derleder og har andre fællesskaber, for det helt særlige ved ”De Gamle Grønne” er netop, at jeg har tilbragt næsten hele mit liv her. Mine ældste venner er her. Mange af mine bedste oplevelser er sket her. Vi har som regel lidt svært ved at få snakket færdigt, men vi slutter altid af med en andagt eller en fortælling. Indimellem får vi en lokal præst til at komme, men vi er også mange i gruppen, der kan gøre det, for det er en fast del af spejderlivet. Det er en god måde at runde af på, for her samles vi om de værdier og den tro, der på mange måJ der er kernen i det hele.

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

Vi gemmer på for meget Er det svært at få ryddet op? Skal børnene stå for det til sin tid? En lille bog giver gode råd til at få orden i alt det, mange af os gemmer

ting og sager AF BIRGIT MEISTER livogsjael@k.dk

Ting samlet sammen over et helt liv. Er det mon det, mange af os lever med? Ting og ting, papirer og papirer og tøj og tøj – og tusinde andre sager. Nogle har nemt ved at rydde op, andre har det svært og får det aldrig gjort. Nogle føler stor lykke ved at smide ud og skabe orden, andre lader tingene blive i utallige æsker og skuffer og skabe. Jeg indrømmer, at jeg ikke er så god til at smide ud. Jeg har for mange bøger for eksempel. Jeg har skilt mig af med mange, synes jeg selv, men når jeg ser på mine reoler, kan jeg ikke få øje på, hvor der er blevet færre. Dertil kommer, at der ligger nye, små bunker. Bøger er jo pragtfulde, men skal de gemmes og gemmes? Visse ting er det vemodigt at skille sig af med, for der er en kær erindring knyttet til dem. ”Men,” tænkte en svensk kvinde, ”jeg vil jo ikke have, at mine kære børn skal få en masse besvær med alle mine ting, når jeg er død”. Og så skrev hun en bog om oprydning. ”Fru Magnusson rydder op! Kunsten at få orden i et helt livs ting.” Det er Margareta Magnusson, der har skrevet den, og den er oversat til mange sprog. Det er ikke kun os her til lands, der skal have en hjælpende hånd. Den danske udgave står Lone Bastholm for. Margareta Magnusson er kunstner og skriver om sig selv, at hun er mellem 80 og 100, og hun mener, at man kan have stor glæde af en grundig oprydning. Det er ret interessant at gennemgå sine ejendele og blive mindet om, hvad de har betydet for én, skriver hun Og hvis man ikke kan komme i tanker om, hvorfor man har gemt en bestemt ting, så er det, fordi den ikke har nogen betydning, og så er det ud med den. Fru Magnusson vil gerne give sin læser gode råd om, hvordan man griber det hele an, så det ikke bliver alt for uoverkommeligt. Hun synes, man skal begynde med kælder eller loft, hvis man har det, og så garderobeskabene. Man skal i hvert fald ikke begynde med fotografier, breve eller personlige papirer. For

0 Man kan have stor glæde af en grundig oprydning, mener Margareta Magnusson. Det er ret interessant at gennemgå sine ejendele og blive mindet om, hvad de har betydet for én. – Foto: Ritzau Scanpix.

så kan man være næsten sikker på, at man ikke kommer videre, men falder i staver, læser og læser og gror fast i mindernes land. Jeg kom til at tænke på en kær ældre bekendt, der skulle flytte til en mindre bolig med sin hustru, og som lejede et helt kælderrum i nabolaget af en venlig dame med god plads. Der anbragte han papirer fra et langt travlt liv. Papirer, som han fandt meget, meget vigtige, og som han under ingen omstændigheder kunne skille sig af med. Syv år senere ringede den venlige dame og sagde, at nu måtte han flytte papirerne, for hun havde solgt huset. Og som han fortalte mig: ”Jeg havde ikke været der en eneste gang i de år, der var gået! Nu røg det hele ud.” Margareta Magnusson er inde på lidt af det samme. Hendes erfaring fra oprydning i forældres og svigerforældres hjem er, at vi gemmer for meget. Også ting, vi absolut godt kan leve uden. Og så skriver hun: At blive gammel er ikke for svæklinge! Før eller siden kan der komme gebrækkeligheder, og det er rart at kunne hygge sig med gøremål, der ikke er for krævende. Se derfor at få begyndt på at sortere og afhænde. Ting, tøj, bøger, køkkenet giver hun gode råd om (vi gemmer gamle køkkenmaskiner, selvom vi køber nye, påstår hun), og også om ting, man ikke nænner at skille sig af med. Hun har lavet en æske, hvorpå der står ”Privat, må smides ud”, der ligger ting og breve, som min-

WWAt blive gam-

mel er ikke for svæklinge! Før eller siden kan der komme gebrækkeligheder, og det er rart at kunne hygge sig med gøremål, der ikke er for krævende. Se derfor at få begyndt på at sortere og afhænde.

MARGARETA MAGNUSSON

der hende om særlige begivenheder. De er kun værdifulde for hende selv, så andre må kassere dem. Nu bliver der ikke skrevet så mange breve som i tidligere tider, men i mange familier er netop breve med til at fortælle familiers historie. Og sådan noget skal gemmes, men lad det ligge samlet, og lav eventuelt en lille oversigt, lyder forslaget. Og så er der fotografierne. Hvis der ikke er navn på de fjerne onkler og tanter, ved ingen af familiens unge, hvem de er. Skal det så gemmes? Nej, vel? Og hvis de – og alt det andet – ryger ud, skriver fru Magnusson, kan det være med til, at man føler det skønt, spændende og forløsende at befri sig selv og sin familie for et helt livs rod. J

Særudstilling om Niels Skovgaard

Samling, særudstilling, cafe og butik Åbent hver dag i påskeugen fuglsangkunstmuseum.dk

24 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

”Jeg er gammeldags troende på en moderne måde” Salmedigter Hans Anker Jørgensen opfatter livet på Guds grønne jord som en vidunderlig gave, som han siger tak for, og som han føler medansvar for.

troen og salmerne AF KAREN SOFIE EGEBO livogsjael@k.dk

Det er en grå vinterfredag, og blæsten får vandet i Københavns Havn til at sitre og danse. Hans Anker Jørgensen sidder ved vinduet i Kulturhuset Islands Brygges café med udsigt til vandet. Lidt længere nede ad gaden ligger Hans Tausens Kirke, hvor Hans Anker Jørgensen var præst fra 1994, og indtil han gik på pension i 2005. Han tager smilende imod Kristeligt Dagblad og fortæller ivrigt om sin opvækst og om sin tro. Troen løber hele tiden ind i samtalen, enten i form af bibelcitater eller som en perspektivering af hændelser. Troen har altid været der ligesom salmerne. Hans Anker Jørgensen har skrevet omkring 200, 6 af dem er optaget i Den Danske Salmebog. Nogle af de første skrev han til sin far, hvad han senere har set som et forsøg på at opnå sin fars anerkendelse. 5 Hvordan vil du beskrive dit livssyn? 3 Jeg opfatter livet på Guds grønne jord som en vidunderlig gave, som jeg siger tak for, og som jeg føler medansvar for. På sin vis er jeg gammeldags troende, men på en moderne måde. Jeg kan godt lide at citere Halfdan Rasmussens ”Noget om kraft”, hvor han skriver: ”Og alle vegne går folk og grunder, på livets dybe mysterium.” Jeg ser det som en menneskelig erfaring af livet som en gave og et mysterium. Vi ved ikke, hvordan det hele er blevet til, men vi siger tak for det, og den, vi siger tak til, er Gud. 5 Hvad har formet dit livssyn? 3 Det har selvfølgelig min opvækst. Jeg er vokset op på Vallekilde præstegård, hvor min far var indremissionsk præst. Mine forældre var fantastiske, og min barndom var god, men det var med store omkostninger. Der var to ting, der var Fandens værk: kritisk videnskab og sex. Min far var blevet omvendt som ung; min farfar var vist en lidt fordrukken spillemand, og når vi i mit barndomshjem ikke måtte spille, danse, drikke eller gå i biografen, tror jeg, det havde bund i hans opvækst. Jeg bevægede mig selv væk fra Indre Mission i løbet af min gymnasietid, hvor jeg havde en lærer, der lærte os, at det er Jesus og ikke Bibelen, der er Guds ord. Og så fik jeg senere en kæreste, der var teolog og fraskilt – min far var imod kvindelige præster

0 Hans Anker Jørgensen mener, at den svenske forfatter Astrid Lindgren fortæller om kristendommen på en meget ikke-religiøs måde. ”Ronja Røverdatter springer over Helvedesgabet for at befri Birk fra hendes egen fars fængsel. Jonathan Løvehjerte sætter livet til for at redde den lillebror, der alligevel skal dø. Det er kristendommens grundfortælling,” siger han. – Foto: Jacob Ehrbahn/ Ritzau Scanpix.

og viede ikke fraskilte. Så der har været elementer af oprør. Men der var en stor tryghed og glæde i mit barndomshjem, der var fuldt af salmer og musik. Min far spillede violin, og min mor spillede klaver, og en del af mit livssyn hænger nok ved fra de salmer, vi sang til gudstjenesterne. Den bedste gudstjeneste var langfredag med Kingos passionssalmer og ”Hil dig, Frelser og Forsoner”. På den måde har jeg fået salmerne med fra barnsben. 5 Hvad gør dit liv rigere? 3 Fællesskab med andre mennesker. Mine børn og børnebørn, søskende, gode venner. Festligt samvær med god mad og vin i mit boligfællesskab i Høve Strand i Odsherred. Ensomme vandreture i den skønne natur. Samarbejde. Gode bøger, gode sange og salmer, gode gudstjenester og god musik. 5 Hvad betrager du som dit livs største ulykke? 3 Mine to skilsmisser og min søsters selvmord. Førstnævnte, fordi min barndoms begrænsninger spillede ind på mit voksenliv. At jeg ikke vidste noget om sex, før jeg blev voksen, har været et problem resten af mit liv, og der skulle et 1968 til, før jeg blev frigjort. Min søsters selvmord var forfærdeligt, fordi

det var en grusom nedtur, og fordi jeg skulle begrave hende. Min søster fik en psykose efter en ulykkelig forelskelse, og hun fik diagnosen maniodepressiv. Det betød, at hun mistede sit arbejde, og hun forsøgte selvmord tre gange, før det lykkedes. Min far havde sagt til hende, at hendes psykose var Guds straf for at leve i synd. Så mine søskende og jeg var vrede på ham. Først mange år efter hendes død fandt jeg et brev, han havde skrevet til mig dengang, hvor han sagde tak for, at jeg havde begravet hende. Der er ingen tvivl om, at vi holdt meget af hinanden, min far og jeg, men jeg kunne altså også være vred på ham. Jeg skrev mine første salmer, da jeg var 11 år. I efterrationaliseringens lys kan jeg se, at det var et forsøg på at få min fars opmærksomhed, da jeg som 12-årig forærede ham 20 salmer i julegave. Jeg var meget optaget af, hvordan han ville reagere. Han sagde tak, men roste mig ikke, og jeg tror, jeg trængte til hans ros og anerkendelse. Senere kunne han rose mig indirekte ved at videreformidle andres ros om mine salmer, men sagde aldrig noget selv. Mine forældre sagde aldrig til os, at de elskede os, selvom vi ikke var i tvivl om deres kærlig-

hed. Jeg har tænkt på, om manglen på ros skyldtes, at de var bange for, at Gud skulle blive jaloux. Som i historien om Abraham og Isak. At hvis man elskede sine børn for meget, kunne man risikere, at Gud ville have dem igen. Det gudsbillede har jeg det dårligt med, og det har nok noget med det at gøre. 5 Hvad tror du på? 3 Jeg er overbevist om, at intet i verden – ikke engang døden – kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre, som det står i Romerbrevet 8, 38-39. Den kristne kærlighed, som er evig, og som intet kan skille os fra, det er den omsorgsfulde forældrekærlighed. Det tror jeg på. 5 Hvilke åndelige eller moralske forbilleder har du? 3 Man kan ikke have Jesus som forbillede, men han ligger bag ved. Og så fortæller Astrid Lindgren om kristendommen på en meget ikke-religiøs måde. Ronja Røverdatter springer over Helvedesgabet for at befri Birk fra hendes egen fars fængsel. Jonathan Løvehjerte sætter livet til for at redde den lillebror, der alligevel skal dø. Det er kristendommens grundfortælling. 5 Hvad skal der stå på din gravsten?

3 ”Som barnet i sin moders favn, vi alle sødt kan sove.” ”Morgenstund har guld i mund” var min mors yndlingssalme. Hvad Grundtvig skrev af genialiteter: ”Morgenstund har guld i mund, for natten Gud vi love, han lærte os, i Jesu navn, som barnet i sin moders favn, vi alle sødt kan sove” – også når vi dør. Det sidste er vigtigt at få med. Den salme skal synges til min begravelse. Det er også Guds moderlige kærlighed, jeg skriver J om i mine salmer.

Hans Anker Jørgensen 3 3Født i 1945 i Himmerland. Cand.theol. i 1974. Var aktiv i Københavns Kristelige Studenterbevægelse. Som militærnægter var han på Kofoeds Skole. Præst i Allehelgens Sogn 1976-1979 og i Tingbjerg 1979-1991. Præst for de studerende på Amager 1991-2005. De første tre år som halvtidssognepræst i Solvang, de resterende i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge. 3 3Har været gift to gange, har fire voksne børn og to børnebørn.

Se fuld rejsebeskrivelse på akademiskrejsebureau.dk/volga

FLODKRYDSTOGT PÅ VOLGA

FRA MOSKVA TIL DET KASPISKE HAV Oplev det sydlige Rusland på denne mere end 2.500 km lange flodkrydsrejse langs Europas længste flod fra Moskva i nord til Det Kaspiske Hav i syd. Rejsen, der tager os igennem det grønne russiske flodlandskab og forbi små og store provinsbyer, starter i hovedstaden Moskva, hvor vi bl.a. oplever Kreml og nogle af byens nyeste kunstmuséer. Fra Moskva sætter vi kursen mod Astrakhan ved Det Kaspiske Hav. Undervejs besøger vi provinsbyerne Uglitj, Jaroslavl og Nizjnij Novgorod. I det muslimske Kazan, der er hovedstad i republikken Tatarstan, besøger vi Kul Sharif-moskéen, og taler med imamen om islam i Rusland. Vi stopper også i købmandsbyen Saratov og industriknudepunktet Samara inden vi når til byen Volgograd, tidligere kendt som Stalingrad. Her skal vi besøge Mamaev Kurgan - mindeparken for 2. verdenskrigs blodigste slag. I parken ser vi bl.a. den 85 meter høje statue ”Moderlandet kalder”. I Volgograd kommer vi også bag facaden, når to lokale viser os rundt i et almindeligt boligkvarter. Rejsens sidste stop er byen Astrakhan ved Volgas delta. Undervejs vil vores ekspertrejseleder samle gruppen til foredrag i skibets foredragssal. Emnerne spænder over historie, kultur, musik og film.

2 afgange i 2019: 24/9 og 5/10

Pris fra 15.495 kr. REJSELEDER Jens Jørgen Nielsen, eller Thomas Køhler

På rejsen er bl.a. inkluderet: 12 dages flodkrydstogt med helpension, fly fra København, udvendig kahyt med eget bad og toilet, kulturprogram inkl. alle entréer og ekskursioner, dansk ekspertrejseleder, dansktalende rejselederassistent, 3 - 4 rejselederforedrag, alle drikkepenge. Læs mere på akademiskrejsebureau.dk/volga

DAGSPROGRAM:

Dag 1 Ankomst til Moskva. Stop ved Moskva-City • Dag 2 Museumbesøg, Frelserkatedralen og Moskvas metro • Dag 3 Den Røde Plads og Kreml. Afsejling fra Moskva Dag 4 Byrundtur i Uglitj • Dag 5 Jaroslavl og eksksion til Rostov Velikij på Den gyldne Ring Dag 6 Nizjnij Novgorod • Dag 7 Kazan, hovedstad i republikken Tatarstan Dag 8 Samara med besøg i Stalins hemmelige bunker • Dag 9 Provinsbyen Saratov Dag 10 Volgograd med besøg ved Mamaev Kurgan-mindepark og bag facaden arrangement Dag 11 Ankomst til Astrakhan. Besøg på fiskefarm • Dag 12 Hjemrejse Ovenstående program er for ruten Moskva til Astrakhan. Rejsen gennemføres også omvendt fra Astrakhan til Moskva. Se detaljeret dagsprogram på vores hjemmeside.

Få pladser tilbage

MOSKVA OG SKT. PETERSBORG

FLODKRYDSTOGT

Rusland ses bedst fra flodsiden. Vi tilbagelægger en strækning på 1.321 km langs floden Volga og over Europas to største søer, Ladoga og Onega. På rejsen oplever vi zarernes Vinterpalads, Moskvas røde Kreml og den russiske provins med gamle landsbyer, trækirker og grønne landskaber. Vi kommer også bag facaden, når vi besøger russere i deres hjem, går ind i baggårdene og ser de lokale markeder. Undervejs er der rig mulighed for at blive klogere på verdens største land, når vores akademiske rejseledere holder foredrag, viser film og guider os gennem de mange oplevelser.

12 afgange fra København i 2019: fra 15. maj til 13 . september

Pris fra 12.995

På rejsen er bl.a. inkluderet:

12 dages flodkrydstogt, helpension, udvendig kahyt, alle entréer og ekskursioner, ekspertrejseleder, rejselederforedrag og alle drikkepenge.

DAGSPROGRAM: Dag 1 Ankomst og indkvartering • Dag 2 Neva-floden, Peter og Paul-katedralen med Kejseinde Dagmars grav, Blodskatedralen og frokost på Dansk Kulturinstitut • Dag 3 Omvisning på Eremitage-museet på Vinterpaladset • Dag 4 Bag facaden byvandring og kanalrundfart • Dag 5 Svir-floden og den Volga-baltiske kanal. Stop på øen Mandrogi • Dag 6 Øen Kizji i Onegasøen • Dag 7 Landsbyen Goritsy med besøg i lokal kolonihave • Dag 8 Provinsbyen Jaroslavl ved Volga-floden • Dag 9 Middelalderbyen Uglitj Dag 10 Ankomst til Moskva. Byrundtur of Den røde Plads • Dag 11 Rundvisning i Kreml, Moskvas metro Dag 12 Hjemrejse Se fuld rejsebeskrivelse på akademiskrejsebureau.dk/rf

KULTURREJSE TIL

SKT. PETERSBORG

Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad, og byder på oplevelser i verdensklasse, som det berømte Vinterpalads, den historiske bykerne omkring Nevafloden samt de prægtige sommerslotte og parker udenfor byen, som alle er på UNESCOs Verdensarvsliste. På denne rejse oplever vi alle Skt. Petersborgs storslåede seværdigheder, men vi kommer også ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde, og ser hvordan den lokale russer stadig bor i fælleslejligheder fra sovjettiden. Vi slutter rejsen af med et eksklusivt besøg på Dansk Kulturinstitut, hvor vi bydes indenfor til en aften med foredrag, pirogger og klassisk musik.

5 afgange fra København i 2019: 18/4 • 7/6 • 3/7 • 16/8 • 3/10

Pris fra 9.995 kr.

På rejsen er bl.a. inkluderet: 6/7 dages kulturrejse inkl, program, tre frokoster og to middage, indkvartering på centralt hotel, ekspertrejseleder, fly og alle drikkepenge.

DAGSPROGRAM: Dag 1 Ankomst og velkomstmiddag • Dag 2 Neva-floden, Peter og Paul-katedralen med Kejserinde Dagmars grav, Blodskatedralen og Nevskij Prospekt • Dag 3 Omvisning på Eremitage-museet på Vinterpaladset • Dag 4 Sejltur til slottet Peterhof med de gyldne springvand og den store slotspark. Rundvisning på Katharina-sommerslottet med det kendte ravkammer Dag 5 I Dostojevskijs fodspor og Bag facaden byvandring • Dag 6 Hjemrejse Se fuld rejsebeskrivelse på akademiskrejsebureau.dk/petersborg

26 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

”Mange mænd har for lidt at byde på i parforholdet”

Morten Aagaard, præst i Kirkens Korshær i Aarhus, møder i sit arbejde stadig flere passive, ensomme og b arnløse mænd. Han mener, at mænds barnløshed også hænger sammen med, at kvinder er trætte af mænd, der ikke har noget konstruktivt at bidrage med i parforholdet. Han efterlyser derfor en diskussion om, hvordan drenge dannes til at blive gode fædre og ægtemænd

mænd og børn AF BRITTA SØNDERGAARD soendergaard@k.dk

5 En ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at hver femte ældre barnløse mand føler sig ensom. Hvordan oplever du ældre mænds ensomhed i dit arbejde som korshærspræst? 3 Der er mange flere mænd, end vi regner med, som ikke har børn, og jeg møder en del af dem. Enten skyldes det, at de aldrig har fået børn, eller også har de børn, men de har opgivet kontakten med dem, og så er de funktionelt barnløse. De har brændt alle broer til deres børn af alle mulige forskellige grunde. Som oftest er de blevet skilt og har ikke magtet eller evnet at fastholde relationen til deres børn. Måske ser de deres børn en gang om året. Det er et meget stort og stigende problem, at en rigtig stor gruppe af mænd enten er barnløse eller funktionelt barnløse, og den udvikling vil eksplodere i løbet af de kommende år, fordi kvinderne er blevet økonomisk uafhængige af mændene. Mange kvinder gider ikke mænd, der ikke har noget konstruktivt at byde ind med i parforholdet. 5 Er det ikke en hård dom, at mænd ikke har noget at bidrage med? 3 Det, jeg ser, når jeg besøger nogle af disse mænd, er, at de sidder i deres små lejligheder og ryger og ser fjernsyn og har en meget lille omgangskreds. De formår ikke at holde fast i deres tidligere arbejdskolleger, og fællesskabet med andre mennesker smuldrer. De kan ikke finde ud af at rydde op, og de spiser usundt. Derfor er deres gennemsnitslevealder også langt lavere end kvindernes. De bliver nogle gange sure og bitre. De kan sagtens være søde og rare at besøge, men dybest set er problemet, at de ikke har ret meget at bidrage med i et parforhold. Det er ikke bare mændenes skyld. Det handler også om, at de ikke er blevet dannet til at fungere som fædre og ægtemænd. Der er et kæmpe behov for at få diskuteret, hvordan vi danner mænd til at blive gode fædre og samfundsborgere. Jeg er vild med feminismen, fordi den har hjulpet kvinder til at omstille sig fra et liv som afhængige af deres mænd til et liv i førertrøjen på rigtig mange måder. I øjeblikket kører kvinderne som helhed mange mænd over. Kvinderne har ofte den empati og omstil-

0 Barnløshed er et voksende problem. Morten Aagaard fra Kirkens Korshær mener, at udviklingen til dels hænger sammen med, at kvinder ikke orker uansvarlige mænd. ”Lad os begynde at diskutere, hvad det indebærer at være en moderne ridder”, siger Morten Aagaard. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

lingsparathed, som det moderne liv kræver. 5 Men hvordan hænger dine observationer sammen med en ny undersøgelse, der viser, at fædre bruger markant mere tid sammen med deres børn end før? 3 Der er stadig rigtig mange gode mænd, som klarer sig godt og er gode fædre. Desværre ser vi en Matthæuseffekt i udviklingen. De mænd, der i forvejen er dygtige og har succes, det er også dem, der kan vælge de gode kærester. Der er så mange kvinder at vælge imellem, at en velfungerende 50-årig kan få et helt harem, hvis han ville. Men der er også en stigende gruppe af mænd, der klarer sig dårligt. Det er både danske mænd og mænd med indvandrerbaggrund. 5 Hvad er årsagen til udviklingen? 3 Vi har haft for lidt fokus på, at mænd har brug for en tilsvarende bevægelse, som kvinderne havde i feminismen. Mænd har brug for at hjælpe hinanden med at orientere sig på ny. Der

er også brug for at have mere fokus på drenge i skolen, så de bliver både gode kærester og gode mænd. Vi skal begynde at diskutere, hvad det indebærer at være en moderne ridder med de unge allerede i konfirmationsalderen. I den forbindelse er det trist og til skade for de mænd, der har det sværest, at så få unge kommer i militæret. Tidligere var militæret en dannelsesinstitution, hvor mennesker fra forskellige socialklasser mødtes og fik nogle idealer om ære og ordentlighed. 5 Hvad skal samfundet stille op? 3Vi trænger til at erkende, at det er en vigtig samfundsopgave at få gode drenge på samme måde, som det har været en vigtig samfundsopgave at tage hånd om kvindernes ligestilling. Mænd er ofte for selvoptagede, og de er ofte ligeglade med naboen. Den solidaritetsbevægelse, som feminismen skabte blandt kvinderne, er svær at skabe blandt mændene. Forsvaret er for eksempel et oplagt sted, hvor den solidaritet kunne dannes. Og i stedet for at sende helt unge i fængsel kunne

man lade dem gennemgå et kursus hos Nicolai Moltke-Leth (tidligere jægersoldat, der laver kurser for unge, red.). Men derudover har vi brug for at diskutere, hvad en moderne manderolle indebærer også i skolen. Man kan godt være både stærk, vovemodig, robust og alligevel omsorgsfuld, trofast og arbejdsom. Kvinderne ville dåne, hvis der var flere gode mænd. Mændene ville leve længere, og deres livskvalitet ville blive bedre. En overlæge sagde engang til mig, at den enkeltstående vigtigste fordel for en mands helbred er at blive gift. 5 Lige nu er en tredjedel af de ufaglærte mænd født i slutningen 1960’erne barnløse mod under 10 procent for nogle årtier siden? Går udviklingen ikke den helt forkerte vej? 3 Jo, en af de største stigninger i fertiliteten sker i øjeblikket blandt kvinder, der får fertilitetsbehandling uden en mand, og der bliver flere barnløse mænd. Vi lader de mænd, der ikke har mange ressourcer, i stikken, og de lader også sig J selv i stikken.

Barnløse ældre 3 310 procent af alle danskere mellem 52 og 97 år er barnløse. Blandt barnløse født i 1965 er andelen 13 procent, og blandt danskere født i 1935 eller i 1940 er andelen af barnløse 7,5 procent.

3 332 procent af de ældre med børn, der bor alene, har en partner eller kæreste. Blandt de ældre uden børn, der bor alene, er det 18 procent, der har en partner eller kæreste. 3 3Aleneboende barnløse ældre mangler især håndgribelig og kærlig støtte, hvis de for eksempel er syge. KILDE: BARNLØSHED OG FAMILIEFORM I DET SENE VOKSENLIV, VIVE

100 direkte destinationer Verden. Direkte

Rutenyheder fra Billund Lufthavn netop nu:

Malaga fra 399,- one way norwegian.com

Edinburgh fra 109,- one way Prag

fra

73,- one way

ryanair.com

Kiev fra 154,- one way

Mallorca fra 499,- one way

wizzair.com

norwegian.com

Azorerne fra 499,- one way Riga

fra

642,- one way

norwegian.com

airbaltic.com

Krakow fra 79,- one way

Algarve

wizzair.com

norwegian.com

fra

499,- one way

Danmarks internationale lufthavn vest for storebælt Med mere end 100 direkte destinationer i Europa og gode forbindelser til over 540 destinationer verden over med kun ét stop, giver Billund Lufthavn dig let adgang til hele verden.

bll.dk # billundairport

Vi tager forbehold for udsolgte afgange, ændringer og trykfejl. Priserne er indhentet ved flyselskaberne og er pr. person. Vi gør opmærksom på at der er et begrænset antal flybilletter.

28 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

”Vores møde lagde et spor i min sjæl” Margrethe Kähler mødte sin første store kærlighed som ung på en rejse til Paris. Siden har de været nære venner, men hun har aldrig delt sine følelser med ham, fortæller hun

den første kærlighed FORTALT TIL KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Han var lyshåret, havde helt blå øjne og høje kindben. Han udstrålede en diskret intensitet, som viste sig ved, at han var helt koncentreret trods bulder og brag omkring ham, og det havde jeg det rigtig godt med. Han var 20 år. Året var 1960, jeg var 18 år og var lige blevet student. Jeg var på vej til Paris, hvor jeg skulle bo i nogle måneder for at lære fransk. Jeg havde kun været udenlands en gang før, og jeg syntes, at det var helt magisk, at jeg skulle rejse så langt med tog. Jeg rejste med tre veninder, og vi satte os i en af togets kupéer. Overfor sad så den her unge mand, og jeg tænkte med det samme, at det var den smukkeste mand, jeg i mit liv havde set. Jeg blev helt stum og skulle anstrenge mig for ikke at kigge for meget på ham. På et tidspunkt faldt vi i snak, for jeg sad og læste ”Stille flyder Don” af Mikhail Sjolokhov. Den havde han også læst. Han var fra Stockholm og talte svensk, men vi forstod hinanden. Vi talte om bogens kærlighedsscener, og det var, som om det hele flød sammen i en stor følelse af fortryllelse. Jeg havde lagt mine fødder på hans side over for mig, og om

Margrethe Kähler 3 3Født 1942 i Herning. Jurist og tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen. Har skrevet en række bøger om ældres forhold. Har en kæreste og to voksne sønner.

natten, imens vi kørte gennem Ruhr-distriktet, faldt han i søvn. Hans hoved landede oven på mine tæer, og der blev det liggende, for jeg nænnede ikke at vække ham. Næste morgen kunne jeg næsten ikke rejse mig, fordi mine fødder var iskolde. De var som frosset fast til sædet. ”Må jeg få dit telefonnummer?”, spurgte han mig, og jeg gav ham nummeret og adressen til det universitet, jeg skulle studere på. Fuldstændig uventet dukkede han pludselig op, der hvor jeg boede. Han kom med op på mit værelse, og vi snakkede løs. Han var forlovet, fortalte han, med en violinist. Nå, det var der ikke noget at gøre ved, tænkte jeg, og det afholdt os ikke fra at tilbringe meget af den efterfølgende tid sammen. Biografture, fes-ter, vi gjorde alt muligt sammen, og jeg var i en boble af lykke. Lige før han rejste videre, sagde han, at jeg skulle læse forfatteren Herbert Tingsten, en berømt svensk politiker, og da jeg kom hjem fra Paris, var jeg stadigvæk så forelsket i ham, at jeg læste samtlige udgivelser af Tingsten. Jeg blev vild med Sverige og det svenske sprog og lyttede også hele tiden til svensk radio. Det mindede mig om ham. På et tidspunkt havde jeg fortalt ham, at jeg var god til at sy, og derfor ville han have mig til at sy en kjole til hans forlovede. Så det gjorde jeg. Jeg havde det

fuldstændig som den lille havfrue i det klassiske eventyr, da jeg sad der og knælede foran hans forlovede med munden fuld af knappenåle. Hun sagde, at jeg talte ligesom den svenske dronning Silvia, og vi grinede. Men jeg kunne næsten ikke holde det ud, for jeg var vildt jaloux på hende. Mine følelser for ham kendte hun heller ikke noget til, og jeg havde jo heller ikke sagt noget til ham. De blev gift, og senere giftede jeg mig også. De besøgte os i Danmark, og min mand og jeg besøgte dem i Sverige, og vi endte med at få et dybt venskab. Men under vores venskab lå der alle årene en strøm af alle mine nære følelser for ham, og jeg følte inderligt, at han var noget særligt. Det føler jeg stadig, og min beundring for ham har lagt et spor i min sjæl. Det viste sig i 1982, hvor jeg blev skilt fra min mand og i stedet fandt sammen med en svensk arkitekt. Han var anderledes end min eksmand, men han var svensk og fra Stockholm ligesom, ja, ligesom ”ham”. Det forhold holdt i 11 år. Vi havde en tæt relation gennem alle årene, men jeg tror ikke, at han har været klar over mine følelser for ham. For efter han blev skilt fra sin kone, sendte han sine kvindelige bekendtskaber til København, så jeg kunne sige god for dem. Hvis han havde været klar over mine følelser for ham, havde han nok ikke bedt mig om at godkende potentielle

0 Margrethe Kähler, der er tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen, fortæller her om året 1966, da hun var 18 år og i toget til Paris mødte en ung, smuk svensk mand. – Foto: Leif Tuxen.

kærester. Måske det havde ændret noget imellem os, hvis jeg havde fortalt ham om min kærlighed til ham. Måske. Men jeg tror det ikke. En bom gik ned, da han fortalte mig, at han var forlovet, og siden har jeg ikke turdet fortælle ham om mine følelser. Og sådan skal det være. Lige meget hvad der sker imellem os, har han beriget mit liv

med så meget, og i dag nyder jeg stadig hans selskab. Han er også med i mine tanker, og hvis nogen spiller svensk musik, eller hvis jeg hører nogen tale svensk, så mærker jeg varmen strømme fra min fødder og op gennem resten af kroppen. Så selvom vi aldrig har dannet par, har han givet mig en kærlighed til mange af livets aspekter, og det er jeg ham taknemmelig J for.

Seniorer mødes tit med familien og vennerne Halvdelen af de 82-97-årige er sammen med venner mindst en gang om ugen. I det hele taget er ældre danskere meget sociale og hjælper i voksende omfang deres børn

gode venner AF BRITTA SØNDERGAARD soendergaard@k.dk

At være fyldt 90 år er ingen hindring for at leve et selskabeligt liv med besøg af venner og familie flere gange om ugen. For langt de fleste ældre danskere har et godt socialt liv. Eksempelvis mødes halvdelen af de 82-97-årige med venner mindst en gang om ugen, ligesom 8 ud af 10 bedsteforældre er sammen med deres børnebørn mindst en gang om måneden. Et andet tegn på, at ældre har det godt socialt, er, at 8 ud af 10 sjældent føler sig ensomme, mens tre procent ofte har den følelse. De positive tendenser fremgår af en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har kortlagt de sociale relationer blandt 10.000 repræsentativt

WWDe

ældre er generelt mere aktive og har bedre helbred end for en generation siden.

RUDI WESTENDORP, PROFESSOR

udvalgte danskere mellem 51 år og 97 år – altså både fremtidens og nutidens ældre. ”Selvfølgelig oplever man som ældre tab af venner og familie. Men overordnet viser vores undersøgelse, at socialt samvær med venner og familie og børn er på et relativt højt niveau, også højt oppe i alderen. De fleste oplever desuden at få meget støtte fra deres omgivelser, og kun et mindretal oplever konflikter, og at deres sociale relationer gør dem bekymrede. Samtidig ser vi en stigning i andelen af ældre over 77 år, der hjælper deres voksne børn, mens de 67-årige i lidt mindre grad end tidligere hjælper deres børn. Det skyldes sandsynligvis, at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet,” siger seniorforsker Anu Siren fra Vive. Samtidig betyder mænds stigende levealder et markant fald i andelen af enker. Undersøgel-

sen viser, at mens hver tredje 67-årige kvinde var enke i 1997, var det tal faldet til hver 10. i 2017. ”Det er en virkelig god nyhed, for vi ved, at det at bo alene er en risikofaktor i forhold til dårligt helbred og ensomhed,” siger Anu Siren, som understreger, at sårbare grupper som for eksempel personer med demens ikke indgår i undersøgelsen. Læge og forfatter Henning Kirk, der har skrevet en række bøger om sund aldring, forklarer, at undersøgelsens resultat falder helt i tråd med anden forskning på ældreområdet. ”Ældre har fået flere ressourcer. Men opfattelsen af, at ældre har brug for omsorg og pleje, præger stadig medierne og den politiske debat. Vi kan ikke komme uden om, at sygdom er hyppigere i alderdommen, men samtidig har der aldrig været så mange ældre, der er aktive i for-

eninger og idræt. Når jeg selv holder foredrag, møder jeg især mange aktive ældre kvinder. Mange er i 80’erne, og nogle er fyldt 90 år,” siger Henning Kirk, der betegner udviklingen på ældreområdet som en samfundsmæssig succes. ”Men samtidig er det vigtigt ikke at tale om ældre som en ensartet gruppe. En meget stor gruppe får det bedre, og der bliver også færre, som lider af demens, men det betyder ikke, at problemerne er løst for dem, der er ramt af sygdom,” siger Henning Kirk. Professor ved center for sund aldring på Københavns Universitet Rudi Westendorp forklarer, at færre ældre end tidligere bor alene. ”De ældre er generelt mere aktive og har bedre helbred end for en generation siden. Det er også grunden til, at færre ældre lever alene. Generelt fortsætter livskvaliteten med at stige højt oppe

i alderen,” skriver Rudi Westendorp i en mail. Konsulent i Ældre Sagen Anna Wilroth forklarer, at Ældre Sagens fremtidsstudier ligesom den nye undersøgelse bekræfter, at langt de fleste ældre lever et godt og aktivt liv. ”Men samtidig er det problematisk, at Vives undersøgelse deler de ældre op i meget store grupper og ikke tager højde for dem, der har det dårligst, for eksempel mennesker med demens. Vi ved, at det ofte er de mest ressourcestærke, der deltager i den slags undersøgelser,” siger Anna Wilroth og henviser til, at 3 procent af de 10.000 ældre i den nye undersøgelse betegner sig selv som ensomme, mens Ældre Sagens beregninger har vist, at mindst 50.000 ældre over 65 år, svarende til godt 4-5 procent, er svært ensomme. J

København - Oslo

MiniCruise til Oslo Med DFDS Oslobåden kan du nyde et par skønne dage på havet og næsten 7 timer i den norske hovedstad. Hver dag lægger vi fra kaj og tager hul på en fantastisk rejse til søs – og vi vil gerne invitere dig med om bord! Hør mere om vores rejser på +45 33 42 30 00 eller www.dfds.dk Oplys koden M9SL ved din henvendelse.

dfds.dk

MINICRUISE

På et MiniCruise har du to nætter om bord på skibet og en dag i Oslo. Vi sejler fra København kl. 16.30 på dag 1, og ankommer til Oslo næste formiddag. Efter en god dag i storbyen, sejler vi tilbage mod København, hvor vi ankommer kl. 9.45 på dag 3.

2018

World's Leading Ferry Operator

Europe's Leading Ferry Operator

KAHYTTER

Alle vores kahytter er af høj standard og har eget bad og toilet, så du kan slappe af og få en god nats søvn, mens vi sejler. Vi tilbyder alt fra funktionelle standardkahytter til de mere luksuriøse med dobbeltseng, TV og egen balkon med udsigt.

OM BORD

På DFDS Oslobåden er der masser af underholdning for både store og små. Nyd en lækker middag i en af de fem restauranter, besøg tax free-shoppen, snup et glas i vinbaren, en svingom i natklubben eller wellness om bord. Mulighederne er mange.

OSLO

Oslo er en fantastisk by, der byder på smukke naturoplevelser, shopping, kultur, historie, arkitektur og hyggelige byrum. Nyd en gåtur på havnen, besøg Operahuset, Munch museet, Slotsparken eller en af de andre populære attraktioner.

30 | Det gode Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. april 2019

I dag kom vi for at smage maden. Næste gang kommer vi helt sikkert også for det sociale Hver aften klokken 18 er der fællesspisning i Café Odeon Social i Odense. Med middagen følger en invitation til at tale med dem, man spiser sammen med

spis sammen AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

En slange af ventende folk i overtøj bugter sig fra baren og hen til indgangen af Café Odeon Social. Klokken er 17.35, og duften af kulmulefilet fra køkkenet vidner om, at det snart er spisetid. Det er også for at få stillet sulten, at den ventende flok er kommet i dag, men ikke kun derfor. For med i de 89 kroner, en madbillet til en tallerken aftensmad koster, er også inkluderet en social stund med mennesker, man ikke kender. Derfor må man heller ikke selv bestemme, hvor man vil sidde. ”Du må gerne sætte dig her,” siger Camilla Nielsen, der er tjener og aftenens vært. Hun anviser et bord, hvor der til venstre for mig er reserveret to pladser til en Sonja. Til højre er booket fem pladser til en Ronnie, som dog viser sig at hedde Connie. Otte personer kan der sidde ved hvert af de smalle langborde, og medmindre man er et selskab, som fylder bordet ud, bliver man altså blandet, så man kan falde i snak. Connie Christensen er 67 år og fra Odense. Hun har bestilt bord til ”Teknikpigerne”, som hun og veninderne kalder sig. De har alle arbejdet på bostedet Munkehatten og mødte hinanden for sådan cirka 20 år siden. Over hvert langbord er der hylder med tallerkener, bestik og glas. Hun begynder hjemmevant at dække bord og lægge servietter på. Hun har været her før – også med sine børnebørn, og det var en stor succes. ”Det var befriende, fordi de kunne gå i gang med at spille bordtennis eller brætspil, da de var færdige med at spise. Her er plads til alle.” I den anden ende af bordet er Sonja Thistrup-Jørgensen på 75 år og veninden Tove Kiehn på 80 år også ankommet. De har en teaterklub sammen. Sonjas søn er gift med Toves datter, så de har fælles børnebørn. ”Jeg er meget nysgerrig, så det er dejligt, at det er så naturligt at snakke med hinanden her. Sidst mødte jeg én, der havde arbejdet sammen med min datter,” siger Tove Kiehn. Teknikpigerne indfinder sig en efter en, og det varer ikke længe, før de to selskaber nærmest smelter sammen til ét. ”Skal I også være med til Bingo Banko efter maden?”, spørger

Connie Christensen med henvisning til, at der i aften efter maden bliver spillet banko. ”Vi skal i teatret og se ’Direktøren for det hele’. Det er en Lars von Trier-forestilling,” siger Sonja Thistrup-Jørgensen ”Uha, uha,” siger Teknikpigerne. ”Har jeg ikke set dig før? Jeg synes, dit ansigt virker så bekendt,” siger 71-årige Karin Wolf Nielsen henvendt til Sonja Thistrup-Jørgensen. De køber drikkevarer i baren. Hvidvin til Teaterklubben og fadøl til Teknikpigerne. Imens snakken går, bliver turkise fade med smukt anrettet mad båret ind og stillet på det blå buffetbord midt i lokalet. Tjener Camilla Nielsen fortæller om maden – og om, hvordan man får fat i den, for den bliver ikke serveret. ”I dag skal I have fisk, det skal man have flere gange om ugen, så efter i dag er der kun én fiskedag tilbage. Og så må I selv bestemme, om I alle sammen løber herop efter maden, eller om I sender en stafet herop.” ”Vi skal nok hente til alle,” siger Elisabeth Johansen fra Teknikpigerne. ”Åh, hvor ser det lækkert ud, og hvor dufter det godt,” lyder det fra bordet, da indbydende fade med kulmule-filet bagt med parmesan og krydderurter går rundt. Der er også fennikel, courgetter, havtorn, kartofler med røgsalt og tang, grøn salat, syltede løg, cherrytomater, sennepsvinaigrette, surdejsbrød og artiskokpuré. ”Hvor mange kartofler må man tage, der skal jo være nok til alle,” spørger én. ”Hvad var det nu, det her var?”. ”Artiskokcreme.” ”Er du alene?”, spørger Karin Wolf Nielsen, der har fortsat samtalen med Sonja Thistrup-Jørgensen. ”Ja, jeg har været enke siden 1996.” ”Sonja har ikke antennerne ude, men med hendes udseende kunne hun sagtens få en mand,” mener Tove Kiehn. ”Men det er jo ikke sikkert, hun vil det.” ”Nej, det er det, jeg siger, hun har ikke antennerne ude.” Ved at andet bord sidder ægteparret Connie og Finn Jensen på 58 og 59 år. De er med til fællesspisning for allerførste gang, og de nyder det. ”Snakken gik med det samme, og det er bare hyggeligt her. Normalt, når vi går ud og spiser, sid-

der vi jo bare os to sammen og venter på maden. Og hvis vi havde set, at der ved et bord allerede sad nogen, ville vi styre hen imod et tomt, fordi vi ikke ville forstyrre. Man kommer automatisk i humør til at være social her,” siger Connie Jensen. ”Ja, i dag kom vi, fordi vi havde hørt godt om maden. Næste gang kommer vi på grund af det sociale,” siger Finn Jensen. Dagens vært og tjener Camilla Nielsen sidder også ned og får lidt mad, inden hun om lidt skal råbe numre op i bankospillet. ”Der er en rigtig god stemning i aften. Folk snakker meget. Nogle gange er det først, når maden er på bordet, at der kommer hul på samtalen. Men i dag snakkede de løs allerede inden, der blev sagt værsgo. Jeg tror, det kan betyde noget, at der i dag er mange, som er nogenlunde jævnaldrende.” Og når man kigger ud over bordene, er der flest grå hårtoppe. Egentlig blev Odeon Social også lavet med henblik på at lokke flere unge mennesker i kulturhuset. Det lykkes på nogle dage. Bingo Banko-spillet seneren på aftenen plejer at tiltrække mange unge. Camilla Nielsen har talt sammen, at der i dag er kommet 59 spisende gæster. ”Det er meget godt i forhold til, at det er fiskedag,” konstaterer hun og fortæller, at der også nogle gange kommer enlige til fællesspisning. ”For eksempel var der en dag en enlig mand og en enlig kvinde, som kom til at sidde ved samme bord, og bagefter gik de ud og spiste en is sammen, og hvem ved?”, siger hun med et smil.

2 Der går ikke lang tid, før de to selskaber, Teaterklubben og Teknikpigerne, nærmest flyder sammen til ét. Allerede inden dagens ret – kulmulefilet bagt med parmesan og krydderurter – står på bordet, bliver der grinet og spurgt interesseret ind. Det er Sonja ThistrupJørgensen til venstre og Karin Wolf Nielsen til højre. – Begge fotos: Robert Wengler.

Ved bordene begynder folk lige så stille at rydde af. Også det er selvbetjening på højskolemaner. Tallerkener og fade bliver båret op til rullevognen og bestik lagt ned i plasticspandene. Tilbage ved damebordet er der stor tilfredshed med måltidet. ”Og tænk sig, at det koster nærmest ikke mere end en menu på McDonald’s,” siger Elisabeth Johansen fra Teknikpigerne. De går i baren og køber nøddetærte og kaffe. ”Det er berigende at lære andre at kende uden rigtigt at lære dem at kende,” tilføjer hun. ”Jeg tror også, folk er blevet mere sociale. Er de ikke det? Der er selvfølgelig altid nogle ensomme, der ikke kommer af sig selv, men dem kan man måske få fat i på en anden måde,” siger Karin Wolf Nielsen Tove Kiehn og Sonja ThistrupJørgensen drikker de sidste mundfulde kaffe og tager frakkerne på. Det er tid til at gå videre i teatret. ”Tak for i aften,” siger de. ”Nyd forestillingen,” svarer Teknikpigerne. ”Det var godt nok nogle rigtig søde piger, de to,” siger Karin Wolf Nielsen. J

Café Odeon Social 3 3Åbnede den 1. marts 2017 som en del af Odenses store musik-, teater- og konferencehus Odeon. 3 3Caféen er åben hver dag fra klokken 10 og har både morgenmad og frokost på menuen. Man kan spille spil, læse bøger og blade eller tage sin computer med og arbejde eller lave lektier.

3 3Hver aften alle ugens dage lægger Odeon Social hus til fællesspisning. Maden serveres klokken 18, men kom gerne lidt før. Man sidder ved langborde, og dagens ret serveres på fade, som alle deler. Prisen for fællesspisning er fast 89 kroner pr. voksen og 59 kroner pr. barn (2-10 år). Man betaler ved ankomst, hvorefter personalet anviser en plads. Drikkevarer købes ved siden af.

3 3Ud over fællesspisning er der også faste arrangementer i form af yoga, mødregruppe, pubquiz og Bingo Banko blandt andet. Læs mere på odeonodense.dk

2 Alle ugens dage er der klokken 18.00 fællesspisning i Café Odeon Social i Odense. Der bliver serveret én ret, og man skal spise sammen med folk, man ikke kender.

WEEKEND ● MINIFERIE ● SOMMERFERIE 2019

ser med g ej

Rejseklubben

Brug rejsekoden KristeligtDagblad ved bestilling – så får du op til 200,- i rabat pr. person på udvalgte bilferier i hele Europa.

de læ

Kør selv-ferie med

panoramaudsigt Værelse med balkon og

.nu jser med g Re

.nu VE LIGHT!

ALL INCLUSI

zburge ★★★ i Bad Gastein, Sal

Din specialpris

rland

3.049,-

jser med g Re

.nu

de læ

jser med g Re

de læ

På toppen i Østrig®

Rejseklubben

de læ

.nu Panoramahotel Pawlik

de læ

jser med g Re

Happydays har siden 2004 arbe jdet for at skab lidt bedre ferie e – fordi din ferie er vigtig! Vi er 100 % danske og bedst bedømte kør-selv -rejsearrangør på Tru stpilot.dk Rejseklubben

6.7.-16.8.: 150,-

Rejseklubben Rejseklubben

Pristillæg .nu uffet • 6 x frokostsnack • 7 nætter inkl. morgenb 3 nætter fra 1.349,t ffe bu en aft x 7 5 nætter fra 2.199,• 6 x kaffe med kage • g • Is til børnene hver da ad libitum kl. 17-21 tum kl. 10-22 • Øl og vin libi ad te og ffe ka s, omkranset af impo• Softdrink kurby i Gasteinerdalen ®

.10.2019.

db a ørner

Valgfri ankomst 18.5.-26

ne en i den mest mondæ rgen på jeres hotelOplev sommerstemning udsigt, I står op til hver mo me sam den er . Det aer ram ano rgp bje e nerend SOLO MED BØRN over Bad Gastein. t hævet på bjergsiden høj er ligg der e, pris & børnerabat rels væ er i bjergene: Grau- samme på vandreture og udﬂugt 0-10 år gratis. me barn 1 kom t nem I kan Her fra hotellet. m. 5 år 30 % rabat. 850 er 11-1 ligg barn e 1 ern alp kogel-liften til toppen af

Gæstebedømmelse 4,2 af 5

Maks. 1 ekstraopred. pr. vær.

Gæstebedømmelse 4,1 af 5

EARLY BIRD

Prisen stiger

400,- pr. pers. 15.4.201 9

Din specialpris

Hotel Biondi ★★★★ i Montecatini Terme, Norditalien

2.549,-

Toscanas ferieperle

• 7 nætter inkl. morgenbuffet Pristillæg t.o.m. 30.6. samt 1.9.-31.10.: 250,drink Velkomst • 3 nætter 1.249,• 7 x 3-retters middag 5 nætter 2.099,• ½ flaske vin til opholdets første middag mølle olivenolie og grappa• Rundvisning + prøvesmagning på lokal vin-, Firenze (53 Montecatini Terme ligger lige i smørhullet mellem Pisa (48 km), Lucca (31 km) og turistatstore de ved kaos parkerings for slippe og herfra toget tage at km), og det er oplagt med hotel på bor I hvor kurbyen, også endelig nyd traktioner. Men

1 barn 0-5 år gratis. 2 børn 6-14 år ½ pris. Opred. fra 15 år fra 1.649,Maks. 2 børn pr. vær.

dejlig, overdækket swimmingpool lige op ad kurparken med de imponerende gamle kurbade. Valgfri ankomst 1.4.-25.10.2019.

WeinBergHotel Nalbach ★★★ i

Reil, Sydtyskland

På vinhus ved Mosel

Din specialpris

2.749,-

• 5 nætter inkl. morgenbuffet • 5 x 4-retters middag • 1 x vinsmag ning • 1 bådtur på Mosel • 1 x likør/sn apssmagning • Chokolade på værelset • 20 % rabat på rutebåde på Mosel og Rhinen

Vinbyen Reil har i mere end 1000 år ligget som en lille perle midt på verdens måske mest maleriske ﬂodvej. Her har I ramm en om en oplevelse, der inkludere r højdepunkterne på en klassisk moselfer ie: Bådturen og vinsmagningen. I bor hos familien Schü tz, der foruden sin egen vingård også driver et hyggeligt hotel med Moseludsigt fra terra ssen . Her får I en introduktion til områdets vintraditioner, som huset selv har modtaget hæder for – og kan nyde den nye wellnessafdeling med swimming pool og udsigt over vinmarkerne.. Ankomst søndage t.o.m. 20.10.2019 . (Ank. 27.10.-24.11.: 5 nætter inkl. ½-pension og vinsmagning kun 2.399,-).

Tips til smutturen ...

Gæstebedømmelse 4,5 af 5

Hotel Pension Ursula ★★★ i Bad Sachsa

Traditionernes Harzen

3 nætter inkl. ½-pension og rabat på

Din pris

1.199,-

damptogsture og DDR-museum. Hyggeligt

5 nætter 1.999,-

hotel med kaminstue og gratis MC- og cykelgarage.

Værelse med udsigt over Limfjorden

Valgfri ankomst t.o.m. 18.12.2019

Marcussens Hotel i Assens

Hotel Pinenhus ★★★ ved Glyngøre på Salling

Familieferie i Nordjylland • 2 nætter inkl. morgenbuffet • 1 fl. mousserende vin • 1 x 2-retters middag • 1 x Køkkenchefens 4-retters middag

4 nætter inkl. morgenbuffet og

Din specialpris

2 middage i hotellets nye, nordisk

3 børn m. rabat

Pristillæg t.o.m. 30.9.: 200,-

3 nætter fra 1.499,-

over vandet. Her bor I på en af Danmarks mest idylliske pletter – lige

4 af 5

1 barn 0-3 år gratis.

ned til egen strand og badebro i Limfjordslandet. Skulle vejret drille, kan 2 børn 4-14 år ½ pris. I udnytte hotellets 18-hullers minigolfbane, Jesperhus’ tropiske vandland (5 km) og måske en tur til Klitmøller og Nationalpark Thy ved Vesterhavet.

Valgfri ankomst t.o.m. 20.12.2019.

Bestil på

1.699,-

Sommerferie på Fyn

1.099,-

Oplev følelsen af at bo på badehotel, hvor I kan stå op til udsigt

Fast lavpris

Opred. fra 15 år fra 799,-

Husk rejsekoden LAD KRISTELIGTDAGB

inspirerede Restaurant Roulv. Valgfri ank. 1.6.-28.8.2019.

Valgfri ank. hele året 2 og 3 nætter fra 849,Gourmetophold 2 nætter fra 1.049,-

Landhaus Bondzio ★★★ ved Schweriner-søen

Idyl i slottenes land

3 nætter inkl. morgenbuffet, 2 x 3-retters

Din pris

1.249,-

middag og velkomstdrink samt oplevelses-

2 nætter 899,4 nætter 1.699,-

pakke med entre til glasmuseum, greenfeerabat m.m. Valgfri ankomst t.o.m. 18.12.2019.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Priserne er pr. person i dobbeltværelse, og børnerabat gælder v. 2 voksne – medmindre andet er angivet. Ekspeditionsgebyr kr. 99,OBS: Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/citytax. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Åbent hverdage kl. 9-17 Weekend & helligdage kl. 10-14

 godt selskab

1 uge

3.299,-

Tyrkiet Sunprime Numa Beach, kat. 4+ Afrejse f.eks. 22. august

Når andre tager opvasken ...

Der er dem, som mener, at man griner højere og hygger mere på en ferie med Spies. Det er i hvert fald en kendsgerning, at vi har mange dejlige hoteller, hvor du kan nyde stemningen, mens du tanker op på sol, varme og godt selskab. Sunprime Numa Beach ligger lige ved stranden i den tyrkiske badeby, Alanya. Hotellet har et fredelig poolområde, egen restaurant, gratis træning og suiter med balkon eller terrasse. Morgenmadsbuffeten indgår i rejsens pris. Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00

Sunprime Hotels | Designed for you