Efterskoler2012 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 15. SEPTEMBER 2012
Regler skal der til – også på efterskolen På Nislevgård Efterskole på Fyn er der mange regler. For eksempel om forbud mod rygning, alkohol, stoffer og sex. De fleste regler bakkes op af eleverne, men reglen om, at drengene ikke må besøge pigerne på værelset, er mindre populær.
Side 4
Brand førte til spændende skoleår Lige før skoleåret 2011/12 skulle begynde, brændte Hoptrup Efterskole i Sønderjylland. Året, der fulgte, skulle vise sig at få det bedste op i såvel lærere som elever.
Side 6
Efterskolelærere er mænd I folkeskolen er kvinderne i overtal på lærerværelset, men anderledes er det fat på efterskolerne, hvor idræt og andre fysiske aktiviteter tiltaler hankønnet.
Side 8
T E G N I N G : M O RT E N VO I GT
Frihed, fag og fællesskab
0 Jesper Gerlach debuterer som forfatter. – Privatfoto.
Forfatterdebut med en bog om efterskolen
Efterskolen er en god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Hvad gør man, når man er 15-16 år og gerne vil ud i livet, men er lidt i tvivl om vingernes bæreevne? Hvad stiller man op, når der er så meget, der skal læres, og så få, man kan bruge som forbilleder? Og hvad stiller man op, når det er godt at være alene, men bedre at
have en ven? I år valgte 27.200 unge at besvare disse spørgsmål ved at tage et år på efterskole. For i brede kredse er der en bevidsthed om, at efterskolernes cocktail af frihed, fag og fællesskab kan fungere som en god overgang mellem barn og voksen og mellem grundskole og ungdomsuddannelse. De danske efterskoler er en
GYMNASTIK · FODBOLD HÅNDBOLD · SPRING Vil du dyrke en masse idræt sammen med andre? Vil du møde nye udfordringer? Vil du have et år, hvor ikke to dage er ens? Vil du være en del af et stort fællesskab? Elever og lærere står klar til at tage imod dig på Efterskolernes dag og vise og fortælle om et fantastisk efterskoleår og alle de muligheder vi har her på skolen: tre idrætshaller, tomandsværelser, dygtige og glade medarbejdere, god og sund mad, gymnastikopvisninger og meget, meget andet. GABELSVEJ 12, 6740 BRAMMING · TLF. 7517 3833 · FAX. 7656 0168 E-MAIL: be@bramming-efterskole.dk · HJEMMESIDE: www.bgi-e.dk
gammel og særlig dansk tradition. Ifølge den amerikanske socialantropolog Steven M. Borish mere enestående end højskolerne. Midt i 1990’erne besøgte Borish Koldingegnens Idrætsefterskole, og i den bog, besøget resulterede i, foreslog han at udvide sit modersmål med tre fremmedord, som der ikke var dækning for blandt de eksisterende hundred-
tusindvis af engelske ord. Ordene var det folkelige, efterskole og sammenhold. Det er mere end 150 år siden, de første efterskoler opstod, men deres opgave har igennem alle årene været at levere frihed, fag og fællesskab i en tidssvarende aftapning. I dette tillæg giver vi et lille indblik i, hvordan det foregår i 2012.
Jesper Gerlach er i år debuteret som skønlitterær forfatter med en bog, der fungerer som en guide til livet på en efterskole.
Side 8
Lærere uden timer i Oure På Oure Efterskole er tilknyttet 11 lærere, der ikke skal undervise, men være til stede i de unges liv som kostskolepædagoger.
Efterskolernes dag på Bjerget Efterskole Vi hylder retten til forskellighed, og muligheden for at du kan gøre en forskel. Rytmisk kor, musik, friluftsliv, naturfag, teater, idræt Vi vil det hele! Men mest af alt vil vi skabe mulighed for at styrke din personlige udvikling
Side 10
2 Efterskoler2012
Kristeligt Dagblad Lørdag 15. september 2012
kort nyt fra efterskolerne
Forstå verden på Skrødstrup Efterskole Skrødstrup Efterskole ved Mariager har her til skoleåret 2012/13 oprettet en ny linje ved navn World Wide. Linjen går ud på at lære noget om sammenhængen i verden. Undervisningen fokuserer på det danske samfund, på dansk kultur og de udfordringer, som kommer fra andre religioner og kulturer. Desuden fokuseres der på verden uden for Danmark og på skellet mellem fattige og rige lande. I samarbejde med Missi-
on Afrika og Afrika In Touch forbereder skolen en rejse til Sierra Leone, hvor eleverne i to uger skal opholde sig sammen med lokalbefolkningen i det afrikanske land og på egen krop opleve kulturforskelle. Det kræver sprog, evnen til kommunikation og kulturforståelse at begå sig i et land, der både geografisk og temperaturmæssigt ligger så langt fra det, eleverne kender.
0 Linea Sørensen var elev på Skrødstrup Efterskole sidste år og besøgte i den forbindelse en skole i det afrikanske land Nigeria. Nu har efterskolens engagement i Den Tredje Verden ført til oprettelsen af skolens såkaldte World Wide-linje. – Privatfoto.
Antallet af efterskoler falder Sidste skoleår måtte ni efterskoler lukke på grund af for få elever, og selvom den procentvise andel af en folkeskoleårgang, der tager på efterskolen, er steget, oplevede efterskolerne første gang siden 1970’erne et fald i antallet af elever. Der var sidste år 27.697 efterskoleelever. I år er der 27.199. ”De mindre elevårgange og det forhold, at stadig flere unge vælger en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse i stedet for at ta-
ge 10. klasse med, kom nok bag på en del efterskoler. De skal konkurrere mere om eleverne, ” siger formand Troels Borring. Følgende efterskoler lukkede i 2011/12: Sommersted Efterskole, Rens Ungdomsskole, Østersøens Idrætsefterskole, Søndbjerg Efterskole, Vester Thorup Efterskole, Hindholm Efterskole, Sydvestfyns Efterskole, Holmstrup Efterskole og Maglesø Efterskole. I år er tre nye åbnet: Efterskolen for Scenekunst i Aarhus, Silkeborgskolen og Risskov Efterskole
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet
www.mse.dk ☎ 4649 6096
0 På Borremose Efterskole er der mulighed for at lære mange af de ting, man skal kunne på praktiske erhvervsuddannelser. Her er efterskoleeleven Mathias i færd med at svejse sin pocketbike. – Foto: Borremose Efterskole.
Erhvervslinje på Borremose Efterskole Borremose Efterskole i Himmerland har etableret en ny linje, som kobler eleverne sammen med erhvervslivet. På erhvervslinjen kan eleverne arbejde med mekanik, jern og metal, blomsterdekoration, levnedsmidler, bygge og anlæg samt handel og service. Idéen er at skabe en forbindelse mellem efterskole, er-
Efterskoleelever tilfredse med vejledning Næsten 6 ud af 10 elever er tilfredse med den uddannelsesvejledning, de får på efterskolerne. En netop offentliggjort brugerundersøgelse, foretaget i maj blandt cirka 10.000 elever, viser, at vejledere gør et godt stykke arbejde rundt om på landets efterskoler, skriver bladet Efterskolen. 58 procent af eleverne synes, den vejledning, de har fået, har hjulpet dem meget eller noget i forhold til at vælge vej videre i uddannel-
hvervsuddannelse og virksomhed, som kan føre den unge hele vejen i job. Alle lærere i fagene har en faglig uddannelse, og i et par år har Borremose Efterskole været godkendt til at gennemføre svejsekurser. Fagene på erhvervslinjen kan kombineres med skolens to andre linjer, idræt og performan-
sessystemet. Hele 88 procent af de unge følte sig parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. og 10. klasse. Eleverne har også vurderet, hvilke vejledningsaktiviteter der har hjulpet dem bedst på vej. Her er det åbent hus-arrangementer på ungdomsuddannelserne, der scorer højest. 62 procent af de unge har haft gavn af disse arrangementer. Men også den personlige vejledningssamtale og erhvervspraktikken bliver vurderet højt. Her føler henholdsvis 55 og 53 procent af de unge sig godt hjulpet.
ce. Derudover satser Borremose på fagene naturaction, hvor eleverne lærer at være aktive brugere af den danske natur, og interclass, som er kulturmøde og projektarbejde på engelsk mellem de danske efterskolelever og elever fra en tysk skole i Baden-Baden.
Flere end hver tiende tager på efterskole Et år væk hjemmefra er stadig populært hos en stor del af landets 14-17-årige. Ifølge Efterskoleforeningen er andelen af unge, der tager på efterskole i 8., 9. og 10.klasse, lidt større i år end sidste år. Sidste år var det 15,5 procent, i år er det 15,7 procent af hele ungdomsårgangen, der tager på efterskole. Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, glæder sig over udviklingen, som han ser som et vidnesbyrd om, at person-
lige og sociale dannelsesfællesskaber fortsat er populære blandt unge. ”Desuden giver efterskolerne mulighed for faglig fordybelse i boglige såvel som kreative fag. Her kan eleverne prøve kræfter med deres evner og talenter, og det tror jeg også tiltaler mange unge og deres forældre,” siger Troels Borring, som desuden pegerpå, at de forbedrede tilskudsmuligheder, som er indført af S-R-SF-regeringen, også spiller en stor rolle.
Vil du på idrætsefterskole i skoleåret 2013/14 eller senere? Så besøg os på Efterskolernes Dag 30. september
Læs mere på: www.lægården.dk
Ranum Efterskole tilbyder et hav af muligheder for at gå i dybden og udvide horisonten. Vi er en boglig efterskole, hvor elever og ansatte sammen tilrettelægger indholdet i profilfagene. Vi rejser 3 uger i løbet af skoleåret til hele verden. Vi tilbyder kinesisk og spansk samt et internationalt engelsksproget forløb, som forbereder dig til f.eks. et studieår i udlandet. Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk eller ring på 96 66 44 00!
S U ÅBSEØNNDATG DH . 30/9 KL. 13-17.00
4 Efterskoler2012
Kristeligt Dagblad Lørdag 15. september 2012
Regler skaber trygge rammer På Nislevgaard Efterskole på Fyn er regelsættet klart: ingen rygning, alkohol, sex eller drengebesøg på pigeværelser. De fleste forbud kan eleverne uden videre acceptere – andre går eleverne jævnligt i dialog med skolen om gen regler var. Lærerne havde ikke styr på noget. Derfor blev mange af eleverne smidt ud, fordi lærerne opdagede mange ting for sent. Lærerne her hører efter, hvis vi siger noget fornuftigt. Jens kommer med argumenter. Han siger ikke bare: ’Det må I ikke’ uden at forklare hvorfor,” siger Alexander Andersen.
Af Inor Dale dale@k.dk
”Få så de kasketter af!”, siger en viljefast køkkendame med et smil på læben, inden de sultne elever fylder deres tallerkener med pasta og kødboller. De kasketklædte drenge sukker lavmælt og tager langsomt deres hovedbeklædning af. Vi er på Nislevgaard Efterskole nær Otterup på Fyn. Her er der et fast defineret regelsæt, som eleverne må bøje sig for. Men lærerne og forstander Jens Østergaard tager sig gerne tid til at forklare, hvorfor reglerne er, som de er, og hvordan de er til for elevernes egen sikkerhed og trygheds skyld. De overordnede regler står sort på hvidt i efterskolens vedtægter. Det er en røgfri skole. Narkotika og spiritus er heller ikke velkomment. Man forlader kun efterskolen i de fastsatte tidsrum. Eleverne skal være samarbejdsvillige og have en positiv tilgang. Sex er ikke tilladt, og drengene må kun komme på pigeværelserne efter aftale. Der er desuden den regel for weekender, at enten er man væk hele weekenden eller også opholder man sig på skolen hele weekenden. Forstander Jens Østergaard har haft jobbet i to år. For ham er det vigtigt, at eleverne forstår, hvorfor det forbudte er forbudt. Han forsøger at etablere den autoritet, som kan gøre forældrene trygge ved at overlade deres børn til skolen. ”Når eleverne starter på en efterskole, skal de forholde sig til rigtig mange ting. De skal være væk hjemmefra, de får nye kammerater, nye omgivelser, nye måder at lære på. De skal nu selv tage ansvar for tøjvask, oprydning, rengøring, og ikke mindst skal de tage ansvar for hinanden. Regler hjælper de unge og giver dem en tryghed midt i de mange nye indtryk. Overordnet er reglerne til for, at alle eleverne skal kunne trives, og for at vi som personale på skolen kan koncentrere os om vores vigtigste opgave: at danne og uddanne de unge mennesker,” siger Jens Østergaard. Teenagere kan være lidt besværlige. Derfor er det ikke alle, der er lige begejstrede for de regler, der er. Alligevel opstår der sjældent konflikter, siger forstanderen. Han tror det hænger sammen med, at de, når de holder fællesmøder, gerne tager diskussioner med eleverne.
Regelsæt på efterskoler i Danmark ligner hinanden til forveksling med hensyn til rygning, alkohol og adfærd.
0 Der er ingen adgang for drenge på pigeværelset, hvor Anna Cecilie Bruhn, Natja Serritslev, Nina Blåsvær Rasmussen og Nanna Chrone bor. De er henholdsvis 15, 14, 16 og 15 år. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
0 På drengeværelset er der hygge, god stemning og brede smil. Fra venstre mod højre ses Alexander Andersen, Malthe Jos Lundquist og Jonas Groth Nielsen. De er henholdsvis 17, 14 og 16 år. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
WW Regler hjælper
de unge og giver dem en tryghed midt i de mange nye indtryk.
Jens Østergaard, efterskoleforstander
Det største udsving er i forhold til sex. Nogle efterskoler tillader seksuelt samvær, det gør Nislevgaard Efterskole ikke. ”For det første er der den seksuelle lavalder, som er 15 år. Det skal respekteres lige meget hvad. Et andet argument, som jeg tror alle forstår, er, at vi ikke vil sende unge, gravide piger hjem til forældrene! Heller ikke, hvis de er 16 eller 17 år. Eleverne
bor på tre- eller firemandsværelser, og det ville være respektløst, hvis værelseskammeraterne blev udsat for en situation, hvor de er vidne til den slags,” siger forstanderen. Det er eleverne indforståede med. Også Alexander Andersen, som med sine 17 år hører til de ældre elever, og som har en kæreste. ”Det er o.k., at vi ikke må have sex. Jeg vil ikke krænke
nogen værelseskammerater,” siger han. Det er dog ikke alle regler, han har samme indstilling til. Rygeforbuddet beskriver han som ”træls”, og reglerne vedrørende weekendophold begejstrer ham heller ikke, så dem vil han gerne diskutere i elevrådet. Men han har ellers fuld forståelse for, at der skal være regler. ”Tidligere var jeg på en efterskole, hvor der næsten in-
Nina Blåsvær Rasmussen på 16 år har netop overtaget formandsposten i elevrådet. Hun vil gerne tage reglen om forbud mod drengebesøg på pigeværelserne op til diskussion. ”Vi vil gerne have, at vi må besøge hinanden på værelserne. Hvis drengene bliver for meget, bliver de bare smidt ud. Skolen kan selvfølgelig ikke tage ansvar, hvis en pige bliver gravid. Men hvis der er et kærestepar her på skolen, vil de nok synes, at det er lidt irriterende, at de ikke må besøge hinanden på værelserne,” siger hun. Den regel, der oftest bliver brudt, er forbuddet mod det såkaldte ”natterend”, hvor eleverne besøger hinanden efter sengetid, siger hun. Det er ærgerligt, hvis reglerne ikke bliver respekteret, siger Nina Blåsvær Rasmussen, for så går det ud over dem alle sammen. 15-årige Mads Brandt er enig i, at reglerne skal respekteres. Og han synes, at skolen har sat fornuftige rammer. ”Hvis nogen bryder reglerne, kan man sige, at det er en dum idé. Men det er jo deres eget valg. Reglerne er fornuftige, og Jens vil gerne være vores ven. Der er jo ingen, der har lyst til at være sur. Han skal nok give os skældud, hvis vi for eksempel kommer for sent. Så vi ved godt, hvor grænserne går,” siger Mads Brandt. Han synes også, at reglerne vedrørende drenge og piger er fornuftige. Nogle elever prøver selvfølgelig grænserne af, også omkring sex, men alle forstår, hvorfor reglerne er, som de er, siger han. Nislevgaard Efterskole er en efterskole forbeholdt normalt begavede ordblinde. Nogle af eleverne har haft det svært i folkeskolen, men her er de alle trygge sammen. Det gør nok også, at man har større respekt for de regler, der skal styrke fællesskabet og medvirke til, at efterskolen er et trygt sted, mener Mads Brandt. Efter interviewet skynder han sig ind til Otterup, der ligger nær efterskolen. Lige nu efter frokost er der nemlig afsat en time, hvor eleverne ifølge reglerne har lov til at tage ind til byen at handle.
D I G
S E L V
M E L L E M
A L L E
D E
A N D R E . . .
FAGLIGHED
MENNESKELIGHED Bieringhus Efterskole Gl.Novrupvej 14 6705 Esbjerg Ø T: 75 12 16 44 www.bieringhus.dk
Farsø Efterskole 9640 Farsø Viborgvej 71 T: 98 63 62 22 www.f-e.dk
Hestlund Efterskole Skyggevej 21 7441 Bording T: 8686 2111 www.hestlund.dk
Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby 3200 Helsinge T: 48 39 19 11 www.ne.dk
Rydhave Slots Ungdomsskole Holstebrovej 38 7830 Vinderup T: 97 44 15 22 www.rydhave.dk
Bjerget Efterskole Kærupvej 9 7741 Frøslev T: 97 99 13 55 www.bjerget.dk
Finderup Efterskole herborgvej 7 6900 Skjern Tlf: 97 36 28 00 www.finderupefterskole.dk
Hørby Ungdomsskole Snedkergårdsvej 11, Hørby 9300 Sæby T: 98 46 30 00 www.hu-ungdom.dk
Nørre Nissum Efterskole Kirkebyen 16, Nørre Nissum 7620 Lemvig T: 97 89 10 04 www.nissum.dk
Rønde Efterskole Skolevej 2 8410 Rønde T: 86 37 19 55 www.rhe.dk
Blidstrup Efterskole Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels T: 9776 4128 www.blidstrup.dk
Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej 140 6830 Nørre Nebel T: 75282188 www.frostruphave.dk
Lunderskov Efterskole Skolevej 19 6640 Lunderskov T: 75 58 62 11 www.lunderskov-efterskole.dk
Nøvlingskov Efterskole Nøvlingskovvej 5 7480 Vildbjerg T: 97 13 71 44 www.noevlingskov.dk
Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 9550 Mariager T: 98 55 01 44 www.skrodstrup.dk
Blåkilde Efterskole Blåkildevej 19 6880 Tarm T: 97 37 11 63 www.blaakilde-efterskole.dk
Grejsdalens Efterskole Grejsdalsvej 176 7100 Vejle T: 75 82 23 77 www.grejsdalens.dk
Lystruphave Efterskole Lystruphavevej 10 8654 Bryrup T: 75 75 63 00 www.lystruphave.dk
Odsherred Efterskole Adelers Alle 127 4540 Fårevejle St. T: 59 65 31 83 www.odsherredefterskole.dk
Svankjær Efterskole Hedegårdsvej 59, Svankjær 7755 Bedsted Thy T: 97 94 82 70 www.svankjaer-ungdomsskole.dk
Borremose Efterskole Løgstørvej 170, Kgs. Tisted 9610 Nørager T: 98 65 60 44 www.borremose.dk
Haslev Idrætsefterskole Bregentvedvej 10 4690 Haslev T: 56 31 20 50 www.his-haslev.dk
Midtsjællands Efterskole Talstrupvej 29 4330 Hvalsø T: 46 49 60 96 www.mse.dk
Rinkenæs Efterskole Sejrsvej 100 6300 Gråsten T: 74 65 13 08 www.rinkenaes.dk
Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 6740 Bramming T: 75 17 42 99 www.sydvestjyllandsefterskole.dk
Sydøstsjællands Idrætsefterskole Tingvej 30 4690 Haslev T: 56 31 20 90 www.soes-idraet.dk
H Ø J S KO L E R
Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup T: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk
Diakonhøjskolen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg T: 86 27 41 22 www.diakonhojskolen.dk
Børkop Højskole Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop T: 75 86 60 22 www.imb.dk
Vesterbølle Efterskole Sognevejen 300 9631 Gedsted T: 98 64 53 80 www.v-e.dk Dronninglund Efterskole Slotsgade 10 9330 Dronninglund T: 98 84 19 99 www.oest-ung.dk
S V A R P A A T I L V A E R E L S E N . D K
COMPLOT 12440.229
F I N D
6
Rejsby Europæiske Efterskole er en gymnasieforberedende skole med en tydelig europæisk profil
S
å
re p
e sm
un
f am
re
me
Samfundsfag på højt niveau med et europæisk perspektiv
ag
EU-projektuge med foredragsrække
dsf
fun
m
/sa
dk ee. uvr
rog p S
Læ
s Læ
g
a dsf
e.
vre
u på
rog
sp dk/
r jse
Cambridge IGCSE i engelsk og tysk
Re å
p ere
ejs k/r d . ee uvr
sm
-ef y jsb
re
Engelsk, tysk og fransk på prøveniveau Fransk og spansk på begynderniveau
er
Læ
Kursus i studieteknik
Studietur til Bruxelles med besøg i Europa-Parlamentet og NATO Skitur med fokus på sociale og fysiske udfordringer
.dk e l o rsk
Udvekslingsrejser med flere skoler i Europa
te
Kontakt os gerne for at aftale besøg på et andet tidspunkt end Efterskolernes Dag - Tlf. 74 75 36 22 Rejsby Europæiske Efterskole - Kogsvej 3, Rejsby - 6780 Skærbæk
FriluFtsliv Kreativ Drama iDræt musiK meDie
www.haarsleveFtersKole.DK
Efterskoler2012 7
Kristeligt Dagblad Lørdag 15. september 2012
2 I dag er alt igen fredeligt på Hoptrup Efterskole i Sønderjylland. Genopbygningen efter branden i august i fjor er tilendebragt, og forstander Ken Petersen har lært meget. ”Det at gå på efterskole er ikke et spørgsmål om at have de bedste bygninger. Det vi kan, kan vi, fordi vi skaber så stærke relationer. Lyst og vilje er i sidste ende det, der afgør, om vi kan,” siger han. – Foto: Claus Fisker.
Efterskoleåret, der rejste sig af asken I august 2011 brændte Hoptrup Efterskole i Sønderjylland få dage før skolestart. Året, der fulgte, kom til at lære både forstander, lærere og elever den rette betydning af ordet ”ildsjæl” Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk
Klokken er lidt i fire natten til den 3. august 2011, da Ken Petersen, forstander for Hoptrup Efterskole i Sønderjylland, brat sætter sig op i sin seng, vækket af en insisterende hyletone. Irriteret over, at den tyske ungdomsgruppe, der låner hans efterskole, to uger inden et nyt elevhold dukker op, tilsyneladende synes, de skal bruge brandalarmen som dramatisk indledning til et natløb, får han tøj på og går fra forstanderlejligheden ud på trappen, der fører ned til opholdsstuen. Her møder han en anden af skolens lærere, der også er vækket af den voldsomme larm. Men dér på trappen bliver irritation til chok, da det går op for dem, at alarmerne ikke hyler for sjov: Efterskolens opholdsstue neden for trappen er ét stort flammehav. I dag ser alt igen fredeligt ud på Hoptrup Efterskole. På pigegangene bringes der kamillete til syge værelseskammerater, og i den nyrenoverede opholdsstue spiller årgang 7 pool, ludo og bordfodbold i deres eftermiddagspause. Et nybagt kærestepar kysser helt forsigtigt i et hjørne. Dette sceneri var dog ikke det mest indlysende, da Ken Petersen for lidt over et år siden stod og så flammerne æde sig igennem den næsten 100 år gamle højskolebygning, han i 2006 startede op som efterskole.
Få timer efter alarmen gik, da det frivillige brandværn var på stedet, røgdykkere havde reddet alle i sikkerhed, og flere blev kørt til observation på hospitalet for røgforgiftning, stod Ken Petersen sammen med formanden for efterskolens bestyrelse på Hoptrup Hovedgade og så samtlige 98 elevværelser og opholdsstuen brænde ned og foredragssal og undervisningslokaler tage stor skade. Midt i infernoet talte de to om den besked, der skulle gives over telefonen til 98 forventningsfulde teenagere og deres forældre: ”Vores skole er ved at brænde ned, og næste efterskoleår er aflyst.” Men i samme øjeblik ramte fornægtelsen forstanderen: ”Det skal være løgn,” sagde han. ”Selvfølgelig skal her være efterskole alligevel!”. Den beslutning blev startskuddet til et efterskoleår lidt på trods. Når efterskolerne præsenterer sig selv til Efterskolernes Dag, konkurrerer de blandt andet på idrætsfaciliteter, øvelokaler, teatersale og lækre sofaer i fællesrummet. Men årgang 6 på Hoptrup Efterskole måtte huses i en midlertidig pavillion-by af barakker bag brandtomten af det, der engang var pigegang og drengegang. Idrætssalen blev indrettet som spisesal. Efterskoleeleverne rykkede rundt i det sønderjyske lokalsamfund, idet undervisningen året igennem foregik på den lokale brandstation, i Hoptrup Skoles fritidsord-
ning, i et nedlagt missionshus og i Hoptrup Sognegård. Hjemme på skolen var der sjældent en morgen uden larm, byggerod og håndværkere. Alt sammen fordi det ulmende indhold af et askebæger natten til den 3. august uforsigtigt blev tømt ned i en skraldespand, som politiet senere konkluderede. ”Eleverne måtte undvære noget bekvemmelighed og luksus, det er klart. Men jeg tror, denne årgang var særlig på den måde, at de ikke bare accepterede udfordringerne, men også viste en kæmpe vilje til at få ting til ske og lykkes, selvom rammerne var … anderledes,” funderer Ken Petersen. Han får stadig lidt våde øjne, når han tænker tilbage på elevernes første dag på skolen sidste år. I dagene op til havde forstanderen forberedt sig på en storm af kritiske røster og krav om nedslag i prisen fra forældre med dybe panderynker. Men i stedet blev han mødt af taknemmelighed for, hvad han i fællesskab med en velvillig forsikring, håndværkere, tidligere elever, lærere og lokale frivillige havde stablet på benene i løbet af de 11 dage mellem brand og skolestart.
Anna Emilie Herlin Nowar fra Gilleleje er en af de elever, der mødte op den dag, og som efterfølgende fik et midlertidigt hjem i pavillionbyen, der blev døbt ”HEaven” efter Hoptrup Efterskole. Og navnet er måske ikke
0 Hoptrup Efterskole i Sønderjylland brændte ned i august i fjor – kun få uger før, at det nye hold elever skulle begynde. – Foto: Scanpix.
den rene ironi, for ifølge hende var der flere positive ting ved barakkerne end egentlige minusser: ”Vi boede jo lige ned til søområdet Slivsøen og kunne bare gå ud ad døren, så så vi al den smukke natur. Og til den anden side, op mod skolen, hang der plastic ud over brandtomten, med håndværkernes lamper lysende under. En veninde og jeg stod nogle gange tidligt op, bare for at se det i mørket om morgenen. Vi syntes faktisk lidt det lignede
Operahuset i Sydney,” griner hun. I dag er en stor, nysået græsplæne og en flisegang, hvor eleverne har sat deres fodaftryk i cement, det eneste minde, der er tilbage, for pavillionbyen er revet ned og har givet plads til et bålsted og en boldbane. På trods af at udsigten var god, er det dog ikke barakkerne, Anna Nowar savner mest lige nu: ”Vi kan ikke komme tilbage og sige: ’Neej, se, der boede
jeg’. Og det er da ærgerligt, men på den anden side, så er det jo lærerne og kammeraterne, der betød noget. Alt det andet er bare en fysisk ramme,” slår hun fast. Genopbygningen på skolen er nu helt overstået. Det sidste malerstrøg er taget, og spritnye, udførlige brandinstruktioner hænger i glas og ramme på skolens vægge for at sikre, at kommende årgange ved, hvad de skal gøre, den dag alarmen måske lyder igen. I branden gik talrige minder fra efterskolens tidligere årgange tabt. Blandt andet havde pigerne på skolens allerførste årgang alle ridset deres navne ind i oversiden af en bjælke øverst oppe under loftet. En hilsen til eftertiden, der først blev opdaget år efter. At den slags er visket ud, ærgrer forstanderen. Men med alt sit bøvl har branden også ført ham på sporet af noget vigtigt: essensen i et efterskoleophold: ”Det at gå på efterskole er ikke et spørgsmål om at have de bedste bygninger. Det vi kan, kan vi, fordi vi skaber så stærke relationer. Jeg tror ikke, vi er mere specielle, end at det samme kunne være sket på alle mulige andre efterskoler, hvis der opstod en lignende situation. Vi tog bare den velkendte ramme og vendte den på hovedet, lidt ligesom når vi laver ’omvendt-dag’ med aftenkaffe om morgenen og cornflakes til aftensmad. Lyst og vilje er i sidste ende det, der afgør, om vi kan.”
8 Efterskoler2012
Kristeligt Dagblad Lørdag 15. september 2012
En guidebog til efterskolelivet Året på efterskole var noget af det mest fantastiske, Jesper Gerlach har oplevet. Begejstringen har gjort ham til efterskolelærer og nu forfatter til en roman om at være efterskoleelev Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk
”En hyldest til efterskolelivet,” kalder Jesper Gerlach sin nye roman, ”Fuck, hvor var det fedt”. Bogen beretter om drengen Gerhard, der tager et år på efterskole, og alle de glæder, sorger og venskaber, han oplever. Jesper Gerlach gik selv på efterskole i 1996-1997, og det var et af de bedste år i hans liv. ”Efterskolen er efter min mening noget af det mest fantastiske, der findes, fordi man udvikler sig så meget. Det ændrede mit syn på mange ting, da jeg var på efterskole. Jeg lærte blandt andet, at lærere også var en slags mennesker,” siger Jesper Gerlach. Han hentyder til, at han i folkeskolen var flabet over for sine lærere, men det stoppede, da han lærte sine efterskolelærere at kende. Glæden ved efterskolelivet har givet ham arbejde som efterskolelærer på Ølgod Efterskole, hvor han er på femte år. ”Det er fedt at se forskel på eleverne nu og om et års tid. Samtidig kan man være med til at guide dem gennem et år, som både har op- og nedture,” siger Jesper Gerlach. De samme op- og nedture kan man læse om i bogen, der begynder med, at Gerhard tager på efterskole, og som slutter ved efterskole-
2 For efterskolelærer Jesper Gerlach har det sjoveste ved at skrive en bog om efterskolelivet været, at han har genoplivet sin egen efterskoletid. – Foto: Thue Olsen/Ølgod Efterskole.
årets afslutning. Hovedpersonen når både at blive bedste venner med sine værelseskammerater, få en kæreste, blive droppet af hende og oplever – ligesom Jesper Gerlach selv – at lærerne faktisk er ret søde. Han understreger, at bogen er fiktion, selvom flere af episoderne er inspireret af ting, han oplevede på sit eget efterskoleophold. Titlen ”Fuck, hvor er det fedt” stammer fra en tidligere elev, der brugte det udtryk om at gå på efterskole. Inspirationen kommer også fra DR 2-satiren ”Drengene fra Angora”, der har lavet en sang om højskolelivet med samme sætning i omkvædet. Jesper Gerlach har ikke oplevet, at nogen er blevet stødt over bogens titel eller de mange andre bandeord, han strør om sig med i bogen. Faktisk havde han skrevet bogen mere ”gammeldags” og voksent til at begynde med. Det fik forlaget ændret, da de ville have bogen mere ung og kæk. Derfor tog Jesper Gerlach dele af bogen med til sine dansktimer på efterskolen og fik eleverne til at strege under alle de steder, hvor sproget var for kedeligt og gammeldags. Det ungdommelige sprog har medført, at bogen både har fået både gode og dårlige anmeldelser med på vejen, da den udkom tidligere på året. De ”voksne”, der har
anmeldt bogen, har ikke været særligt positive, men omvendt får han stor ros fra de 15-17-årige på bogens fanside på Facebook. Og rosen fra de unge er det vigtigste, mener Jesper Gerlach, for det er dem, bogen er skrevet til. Han har målrettet bogen til dem, der overvejer at tage på efterskole, dem, der går på efterskole, og dem,
der har gået på efterskole og vil genopleve efterskoleopholdet. ”Til dem, der går på efterskole nu, og som tror, det er en dans på roser, vil jeg fortælle dem, at selvom der også kommer nogle nedture, så skal det nok gå det hele,” siger Jesper Gerlach. Han håber dog også, at unge, der ikke har gået på efterskole, vil læse bogen. ”Det kan være med til at afmystificere det at gå på efterskole. Man laver andre ting end at sidde i rundkreds og synge sange. Det er ikke bare noget hippie-halløj, som mange nok vil sige,” siger han.
Andre efterskolebøger 33Carsten Folke Møller: ”Trækfugle”. Forlaget Lurifaks, 2010. Romanen handler om Rasmus, Josefine og Tristan, der starter på efterskole og oplever et år, der kommer til at ændre deres liv for evigt. 33Glenn Ringtved m.fl.: ”Er I der? – en facebookroman”. Gyldendal, 2011. Romanen beskriver fem venner fra efterskolens psykologihold, der mødes på Facebook, da efterskolen er slut. 33Lotte Kjærup: ”Typisk – efterskolen”. Her&Nu, 2007. Ungdomsroman om Line, der tager på efterskole og oplever både sorger, glæder og kærlighed. 33Henrik Nilaus: ”Pinligt! Ditte på efterskole”. People’s Press Jr., 2008. Roman om Ditte, der tager på efterskole og håber, at hendes familie derfor holder op med at blande sig. Det gør de dog ikke helt. 33Mette Finderup: ”Emmy – dramaqueen i Vestjylland”. Lindhardt og Ringhof, 2008. Roman om Emmy, som bliver deporteret til en dramaefterskole i Vestjylland, hvor hun føler sig anderledes og kedelig blandt teaterglade elever.
Efterskoler har godt fat i de mandlige lærere Mens mindre end hver tredje folkeskolelærer er en mand, har efterskolerne et lille flertal af mænd på lærerværelserne. De fysiske tilbud tiltaler hankønnet, lyder forklaringen Af Mette Skov Hansen skov@k.dk
Da Vesterlund Efterskole ved den midtjyske by Give skulle bruge tre nye lærere i begyndelsen af året, havde de specifikke krav til de kommende kollegers køn: To af de tre skulle være kvinder. Dette var blandt andet for at rette op på kønsfordelingen på lærerværelset, hvor der i dag sidder 9 kvinder og 14 mænd. ”Vi har flere gange søgt specifikt efter kvinder, for vi har i mange år haft en overvægt af mandlige lærere. Samtidig har vi også altid haft overvægt af mandlige ansøgere,” siger Anne Nyhus Kirk, der er forstander på efterskolen. Hvis der havde været tale om en folkeskole, ville Vesterlund Efterskoles overvægt af mænd være et sjældent syn. I folkeskolerne har
andelen af mandlige lærere de seneste år ligget på omkring 30 procent, og i medierne er det blevet debatteret, hvordan man kunne lokke flere mænd til. Det problem har efterskolerne ikke. Tværtimod har fordelingen mellem mænd og kvinder de seneste år ligget omkring halvt af hver – endda med et lille flertal af mænd. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik for skoleåret 2011-2012 var 51 procent af efterskolelærerne mænd imod 30,5 procent i folkeskolen.
Ifølge Bodil Christensen, lektor på University College Nordjylland og forfatter til bogen ”Ny lærer i efterskolen”, skyldes den store forskel i andelen af mænd i folkeskolen og efterskolen først og fremmest, at efterskolerne giver nogle fysiske fagtilbud, der i højere grad tiltrækker
WW Mange mandlige efterskolelærere har deres faglige ballast i de fysiske interesseområder. På det område har de nemt ved at markere sig.
Bodil Christensen, lektor
de mandlige lærere: ”Jeg har både i år og tidligere været ude at lave kurser for nye lærere i efterskolen, hvor jeg kunne se, at det for mændene primært ikke er det boglige, der fylder, men deri-
mod fag som eksempelvis idræt. Mange mandlige efterskolelærere har altså deres faglige ballast i de fysiske interesseområder. På det område har de nemt ved at markere sig,” siger hun og tilføjer, at efterskolejobbet derudover kan være svært at få til at hænge sammen for lærere med børnefamilier, hvilket primært påvirker kvinderne: ”Kravet om aftenvagter og weekendvagter er svært at få til at passe ind i en dagligdag med små børn. Og her er der en tendens til, at det er kvinderne, der tilvælger børnepasning, mens mænd vælger det faglige.”
Også souschef i Efterskoleforeningen Anette Ingemansen mener, at den større andel af mænd må skyldes efterskolernes faglige tilbud: ”Det at være efterskolelærer er mere alsidigt end arbej-
det som folkeskolelærer. Man får nogle andre kompetencer i spil, og ud over at undervise i almindelige skolefag er der mulighed for at inddrage de kompetencer, man har erhvervet sig gennem fritidsinteresser og i arbejdssammenhæng,” siger hun og tilføjer, at dette også tiltrækker en yngre målgruppe. Ifølge Danmarks Statistiks tal for sidste skoleår er gennemsnitsalderen 43 år i folkeskolen og 38,5 på efterskoler. ”Når vi snakker med unge lærere, fortæller de os, at det også tiltaler dem at være sammen med eleverne i fritiden og i andre sammenhænge. Og her er der en væsentlig forskel på efterskolen og folkeskolen, da arbejdet i efterskolen er 24/7 (24 timer i døgnet/7 dage om ugen, red.), og begreberne undervisning og samvær er sidestillet. Man kan ikke være ansat som ef-
terskolelærer uden at have timer med eleverne i samværsdelen – man kan med andre ord ikke kun være underviser, når man arbejder på efterskole.” Dog skyldes den lavere gennemsnitsalder ifølge lektor Bodil Christensen også, at arbejdet på en efterskole er meget opslidende for mange lærere, hvorfor de ikke bliver i faget i mange år: ”Jeg lavede noget statistik for nogle år tilbage, der viste, at man som efterskolelærer i ti år har omkring 1050 elever tæt inde på livet. I folkeskolen har man 625 i løbet af et lærerliv på minimum 30 år. Menneskeligt er det derfor meget opslidende at være efterskolelærer, da man skal sige farvel til elever hvert år. Nogle lærere kan ikke holde mere end 10 år, før de skifter til eksempelvis folkeskolen.”
Kristelig
Rejsen begynder med årvågne sanser. Drømme der lyser. Et udsyn så frit. Blikke der mødes og kroppe der standser: Vælger vi selv vores vigtigste skridt? Skolen er spiren, der åbner sig stille ud mod de andre, befriende lille. Sang til Aarhus Efterskole af Iben Krogsdal
BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG OG PÅ aarhusefterskole.dk
AARHUS EFTERSKOLE
10 Efterskoler2012
Kristeligt Dagblad Lørdag 15. september 2012
LÆS MERE PÅ EFTERSKOLEN.DK D. 30. SEP. KL. 13-17 EFTERSKOLERNESDAG BORREVEJLEVEJ 26, 4000 ROSKILDE
Velkommen til åbent hus på OrkesterEfterskolen Søndag den 30. september fra kl. 13-17
Kom på besøg og hør vores flotte symfoniorkester, klaverer og kor. Dette års 53 søde elever viser rundt på skolen og du kan møde alle de ansatte.
Minikoncerter kl. 14.30 og kl. 15.30 Et inspirerende miljø med dygtige undervisere og store fælles musikalske oplevelser.
www.orkesterefterskolen.dk eller ring på tlf. 97 12 11 28
Læs mere på
0 Sidsel Sørensen, her i samtale med nogle efterskoleelever, savner ikke de formelle boglige undervisningstimer. Hun er netop begyndt på tredje år som reserveforælder, eller kostskolepædagog, som er stillingens rigtige navn, på Oure Efterskole på Sydfyn. – Privatfoto.
Efterskolelærer uden timer
På Oure Efterskole på Sydfyn foregår undervisningen ikke kun i klasselokalet, men også i fritiden, hvor 11 lærere er ansat til at udvikle og danne elever og fungere som reserveforældre Af John Engedal Nissen john.nissen@k.dk
BORREMOSE E F T E R S K O L E
Et efterskoleophold er fuld af store oplevelser, spændende overraskelser og fantastiske venskaber for livet. Du vil udvikle dig på utrolig mange måder – fagligt, personligt som socialt På Borremose Efterskole kan du kombinere skole med fritid. Vi tilbyder 8.-10. klassetrin og naturligvis de fag, som fører dig frem til folkeskolens afgangsprøver. Derudover kan du vælge en række spændende og udfordrende liniefag, som giver dig rig mulighed for at udforske, eksperimentere, lege og spille. Lær mere om Borremose Efterskole og de mange spændende tilbud – besøg os på www.borremose.dk
WWW.BORREMOSE.DK LØGSTØRVEJ 170 | 9610 NØRAGER | TLF: 98 65 60 44
28-årige Sidsel Sørensen er ansat som lærer på Oure Efterskole på Sydfyn, men hun underviser hverken i dansk, matematik eller andre boglige fag. Og hun møder først om eftermiddagen, når den boglige undervisning og skolens sports- og kunstfag er overstået. Hendes arbejde består i at være sammen med eleverne uden for de officielle undervisningstimer og sikre, at de trives og udvikler sig socialt. Derfor har hun dagligt også samtaler med flere af de 60 elever, hun har ansvaret for. ”Jeg er ligesom en reserveforælder og fungerer som elevernes kontaktperson, når de har fri. Det er vigtigt, at der er et tillidsforhold imellem eleverne og mig, så de kan tale med mig om alt fra venneproblemer og kærestesorger til frustrationer over lektier eller deres indsats på skolens sport- og kunstlinjer,” siger Sidsel Sørensen, der arbejdede to år som folkeskolelærer, inden hun fik job på efterskolen. Her er hun netop begyndt på tredje skoleår som kostskolepædagog, som stillingen kaldes.
WW Kostskolepæ-
dagogernes arbejde består i at have fokus på elevens udvikling i det frie rum, da en stor del af elevens dannelse og udvikling af sociale kompetencer foregår her.
Carsten petersen, forstander
Ud over Sidsel Sørensen har efterskolen 10 andre kostskolepædagoger ansat og 96 lærere til i alt 576 elever. Ordningen har fungeret siden 2009 efter nogle års forsøg forinden. Mens efterskolelærere typisk har kontakt til eleverne i både undervisning og fritid, deler Oure Efterskole efterskolelivet op i tre dele: den boglige undervisning, sko-
lens sports- og kunstlinjer og så elevernes fritid – eller ”frirum”, som de kalder det i Oure. For her foregår en stor del af elevernes udvikling netop, påpeger skolens forstander, Carsten Petersen. ”Derfor består kostskolepædagogernes arbejde i at have fokus på elevens udvikling i det frie rum, da en stor del af elevens dannelse og udvikling af sociale kompetencer foregår her,” siger han. Han mener, opdelingen hæver niveauet, fordi lærerne kan fokusere al deres energi og tid på ét felt. ”Opdelingen er udtryk for en professionalisering, som giver mere kvalitet og overskud hos lærerne og betyder, at vi kan skabe nogle rammer omkring den enkelte elev hele døgnet. Det er i høj grad udtryk for et teamwork, hvor der er ugentlige møder og samarbejde, som skal sikre fokus på eleven i alle de tre rum,” siger Carsten Petersen og forklarer, at eleverne selvfølgelig også har fri, når de ikke har undervisning. ”Selvfølgelig får eleverne også fri og luft, men et efterskoleophold er en dannelsesrejse på flere måder, og vi har også et ansvar over for børne-
nes forældre, som jeg mener vi påtager os,” siger han. I Efterskoleforeningen er man dog knap så begejstret. ”Styrken og den absolutte kerneværdi ved efterskolerne er at kombinere faglighed med samvær, så den enkelte lærer ser eleven både i undervisning, som kontaktlærer og i andre situationer både morgen, middag og aften og i weekenderne. Eleverne har brug for at kende de enkelte lærere i forskellige sammenhænge, fordi det skaber et tillidsforhold. Den metode rykker bedst og længst, også dannelsesmæssigt. Jeg tror ikke, man kan løse det ved god kommunikation lærerne imellem,” siger formand for efterskoleforeningen Troels Borring. Sidsel Sørensen oplever dog opdelingen og funktionen som kostskolepædagog som en god løsning. ”Som lærere kan vi jo ikke være der fra klokken otte om morgenen til klokken tolv om aftenen, så derfor er vi nødt til at dele det op. Men kommunikationen lærerne imellem skal selvfølgelig være optimal, og det er vi også meget opmærksomme på, så eleverne kan mærke, at vi er der hele vejen rundt.”
Kri
VESTERBØLLE KORT KOM PÅ BESØG!
Efterskolernes Dag 30. september kl. 13.00-20.00 For andre dage ring og lav en aftale.
Volley og idræt Musik og teater Friluftsliv Kreative fag
Rejse til Afrika for 10. klasse Fælles rejse for alle elever Mange spændende valgfag og aktiviteter bla.
Parkour Bocarts Musical
Mulighed for
Knallert- og traktorkørekort Jagttegn
Lille skole med store armbevægelser! VELKOMMEN TIL EFTERSKOLERN
Vi holder åbent hus kl. 13:00-17:00 - www.vesterbølle-e
Hvor du får lov til at være den, du gerne vil være. Vesterbølle Vesterbølle Efterskole Efterskole er er en en lille lille efterskole, efterskole, hvor hvor du du ikke ikke forsvinder forsvinderi i mængden. mængden. Vi Vi lægger læggervægt vægtpå pådet det faglige i i faglige indhold indholdog ogser servigtigheden vigtigheden godt godt samvær samvær og oggode godespændende spændendeogog udfordrende udfordrende oplevelser. oplevelser. Som Somelev elevpå på Vesterbølle Vesterbølle Efterskole Efterskole kan kan man manvære være den den man man er er -- og og man manbliver bliverset. set. Det Det giver giver god godmening! mening!
På Vesterbølle dinedig personlige Vi står altid klartager til atvigive en mål og din personlige alvorligt. rundvisning. Den 25.9udvikling er det både Her lærer du og meget mere,elever, end detsom du kan nuværende tidligere vil læse dig og til -din både om dig selv Bagefter og andre. vise dig familie rundt. Et ophold Vesterbølle Efterskole kan I få enpå snak med en af skolens sætter mærker for livet. medarbejdere.
Samarbejdspartnere: Samarbejdspartnere:
glæder os os til til at at se se dig! Jer! Vi glæder
www.vesterbølle-efterskole.dk Vesterbølle Efterskole - Sognevejen - Vesterbølle - 300 9631 Gedsted - Telefon: 98645380 E-mail: kontakt@v-e.dk Vesterbølle Efterskole - 300 Sognevejen - Vesterbølle - 9631- Gedsted - Telefon:
98645380 -
Hvad folk tror om efterskolen…
Min kæreste tror
Mine venner tror
samfundet tror
Min far tror
Se filmen her
Min bedstemor tror
HVAD TROR DU SELV ? Kom til åbent hus på Efterskolernes Dag 30. september kl. 13-17 eller tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.