Efterskole 2011

Efterskole 2011

Kristeligt Dagblad september 2011

ELEVSTØTTE// KASTANIEVEJ EFTERSKOLE// RØGFRI ELLER EJ// EFTERSKOLE PÅ TYSK: DEUTSCHE NACHSCHULE//

KLASSISK MUSIK PÅ SKEMAET// ORKESTEREFTERSKOLEN// VINDERSANG//

– FORSIDEFOTO: NILS ROSENVOLD

GYMNASTIK · FODBOLD HÅNDBOLD · SPRING Du er sproglig eller sportslig, er til rockspade eller møggreb, mekanik eller matematik, håndværk eller kunstværk – eller noget helt andet.

Blidstrup Efterskole er som en bred efterskole med et kristent værdigrundlag klar til at byde dig velkommen og åbne for nye muligheder fagligt og socialt.

Her er trygge rammer om fællesskab, faglig undervisning på 9. og 10.klassetrin og alsidig udvikling.

Blidstrup Efterskole Et godt sted at lære – et godt sted at være Se mere på skolens hjemmeside: www.blidstrup.dk eller ring på tlf. 97 76 41 28 for yderligere information eller for at aftale et besøg.

Vil du dyrke en masse idræt sammen med andre?

Vil du møde nye udfordringer?

Vil du have et år, hvor ikke to dage er ens?

Vil du være en del af et stort fællesskab?

Elever og lærere står klar til at tage imod dig på Efterskolernes dag og vise og fortælle om et fantastisk efterskoleår og alle de muligheder vi har her på skolen: tre idrætshaller, tomandsværelser, dygtige og glade medarbejdere, god og sund mad, gymnastikopvisninger og meget, meget andet.

GABELSVEJ 12, 6740 BRAMMING · TLF. 7517 3833 · FAX. 7656 0168 E-MAIL: be@bramming-efterskole.dk · HJEMMESIDE: www.bgi-e.dk

2

Efterskole 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2011

KORT NYT FRA EFTERSKOLERNE

Efterskoler føler sig i gabestok

DET žATžJEGžHARžSV�RTž VEDžATžL�SE žFYLDERžIKKEžSjž MEGETžMERE ž*EGžSERžDETž IKKEžSOMžETžPROBLEMžIžDAG METTEž jRGANGž

Xxxxxx Efterskole for ordblinde xxxxxx.dk Farsø Efterskole Viborgvej 71 9640 Farsø t. 98 63 62 22 f. 98 63 65xxxx 65 Tlf. xxxx

www.f-e.dk

info@f-e.dk

www.f-e.dk

I august 2011 offentliggjorde Undervisningsministeriet for første gang en rangliste over, hvor gode afgangsprøvegennemsnit alle danske skoler kan prÌstere, nür man tager højde for elevernes sociale og øknomiske baggrund. Pü listen over afgangsprøven 2010 var en efterskole pü top-10, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, mens der blandt de 10 nederste pü listen var hele otte efterskoler med Nysted Efterskole som den lavest placerede af alle skoler. Listen møder stÌrk kritik fra Efterskoleforeningen, som peger pü, at mange efterskoler netop er mülrettet til elever, der har det bogligt svÌrt: �I stedet for at stille skolerne til skue i en gabestok har vi brug politikere, der vil gü ind i en seriøs pÌdagogisk debat om, hvad der skal til, for at vi für en skole i verdensklasse, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, socialt og menneskeligt. Den debat er totalt fravÌrende i øjeblikket,� siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

Ny efterskole for scenekunst - har du lyst til at bruge hĂŚnder og hoved?

- vil du have oplevelser for livet?

- har du mod pĂĽ tilvĂŚrelsen?

- vil du tage et ansvar?

- har du lyst til at vĂŚre sammen med andre unge?

Hvis alt følger planen, übner der i efterüret 2012 en ny efterskole i Aarhus-omrüdet ved navn Efterskolen for Scenekunst. Hensigten med skolen er at kombinere boglig undervisning med et højt

0 �Vi har brug for politikere, der vil gü ind i en seriøs pÌdagogisk debat om, hvad der skal til, for at vi für en skole i verdensklasse, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, socialt og menneskeligt. Den debat er totalt fravÌrende i øjeblikket,� mener Efterskoleforeningen. – Foto: Leif Tuxen.

ambitionsniveau inden for teater, musik og dans. Initiativtagerne vurderer, at der vil vÌre elevgrundlag til en südan ny efterskole, eftersom de musiske fag i forvejen hører til trÌkplastrene pü andre efterskoler, og eftersom Aarhus har en lang rÌkke virksomheder, musiksteder, teatre og kulturinstitutioner, efterskolen kan samarbejde med. Efterskolen har vÌret under forberedelse siden 2009 og er ved at fü finansiering pü plads til overtagelse af bygninger. Der er nedsat en bestyrelse og udpeget en ledelse, Heine Boe og Anders Iburg Andersen, der begge har mange ürs erfaring som efterskolelÌrere og forfattere og idÊmÌnd til forestillinger.

SĂĽ er Bieringhus lige noget for dig!

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

GlĂŚd dig til et skoleĂĽr i et trygt, men udfordrende og forpligtende fĂŚllesskab Bieringhus Efterskole ¡ Gl. Novrupvej 14 ¡ 6705 Esbjerg Ă˜ Tlf. 75121644 ¡ info@bieringhus.dk ¡ www.bieringhus.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion: Layout: Tryk:

Erik Bjerager Morten Mikkelsen Mie Petersen Dagbladet i Ringsted

- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet

Flere indvandrere pü efterskole I skoleüret 2011/2012 gür der 454 sükaldte integrationselever pü efterskolerne mod kun 259 i skoleüret 2008/2009, skriver fagbladet Efterskolen. Den store stigning i antallet af indvandrere hÌnger sammen med, at efterskolerne har gjort en ekstra indsats for at hverve unge fra indvandrerfamilier, samt en ny stipendieordning, som giver indvandrere mulighed for at fü ekstra støtte. 130 af de 454 elever er en del af denne ordning.

Samarbejde i Sydjylland Efterskolerne i Region Sydjylland er gĂĽet sammen om at ansĂŚtte en fĂŚlles kommunikationskonsulent, som efter planen skal fylde omrĂĽdets efterskoler med elever.

Ved hjĂŚlp af en fĂŚlles hjemmeside hĂĽber efterskolerne at kunne tiltrĂŚkke flere lokale unge. Det forventes, at 37 af regionens 41 skoler vil betale de ĂĽrlige 20.000 kroner,

det koster at vÌre med. �Vi lÌgger ikke skjul pü, at vi søger elever i de omrüder af landet, hvor man ikke har sü stor tradition for at gü pü efterskole. Og sü vil vi da ogsü gerne holde pü vores egne.

Hvorfor skal en elev fra Tønder tage til Nordjylland for at gü pü efterskole og bruge en masse tid pü transport og udlede en masse CO2,� siger Lars Kristiansen, forstander pü Agerskov Ungdomsskole og leder af forretningsudvalget bag det nye samarbejde, til Efterskolen.

Eksamensfri efterskole Hellebjerg IdrÌtsefterskole afskaffer nÌste ür afgangsprøven efter 10. klasse og giver i stedet eleverne fire til seks ugers ekstra undervisning under overskriften Hellebjerg First. IdÊen er, at eleverne i den ekstra periode für et personligt forløb, der skal forberede dem direkte til en ungdomsuddannelse, skriver Efterskolen. indland@k.dk

ÂťDet bedste ĂĽr i mit livÂŤ KVIST WILLIAM Fodbold RA CLARA VIEI all Volleyb

EN JAKOB GRE old HĂĽndb

STEENSBERG ARENDSEGymna stik

www.mse.dk ☎ 4649 6096

Tlf. 56 31 20 50 www.his-haslev.dk

4

Efterskole 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2011

ELEVBETALING Efter 40 års fremgang har et fald i elevstøtten betydet en nedgang i elevtallet.

Kastanievej Efterskole er en af de skoler, som har mærket, at det kniber for unge og deres forældre at spare sammen til opholdet

3 Det er især de kreative fag og sammenholdet, der er i centrum på Kastanivej Efterskole. Eleverne synger i kor, danser, maler og laver film og design flere gange om ugen.

Efterskoler er for dem, der har råd 2 Amanda Rønde Storch, Linea Albert og Marie Bach på 15 år er lykkelige over, at deres forældre havde råd til at give dem et ophold på Kastanivej Efterskole. De er glade for efterskolens sociale og faglige kompetencer, som de mener ruster dem til at klare sig bedre i uddannelsessystemet fremover.

– Begge fotos: Leif Tuxen.

AF JONAS FRUENSGAARD

Guitaren går på runde mellem Linea, Marie og Amanda. I det lille pigeværelse på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg flyder sko, tekopper, tørklæder og tasker på gulvet. ”Du er allerede blevet meget bedre, siden vi startede,” siger Marie.

Amanda slår strengene an, og de tre piger synger ”Boulevard of Broken Dreams” af rockbandet Green Day. Pigerne er 15 år og kommer direkte fra 9. klasse. De er taget på efterskole for at få et anderledes 10. skoleår med kreative fag som film, keramik, maling, drama, foto og musik.

I alt er 27.700 elever siden sommerferien startet på landets 261 efterskoler, hvilket er godt 1000 mindre end året før. Efterskoleforeningen begrunder blandt andet nedgangen med regeringens reduktion af elevstøtten. ”Det var lige før, jeg ikke kom af sted på grund af pengene. Min mor er dagplejemor, og min far er buschauffør. Så det var svært at få det til at hænge sammen,” siger Linea. Amanda nikker og fortsætter: ”Det var det samme med mine forældre, men de vidste, hvor meget det betød for mig at komme på efterskole.

Så de har sparet op,” siger hun. ”Selvom både min mor og papfar er læger, måtte de også hjem og regne på det,” siger Marie.

og lære de andre at kende.

Også dem, man måske ikke kommer så godt ud af det med,” siger Amanda.

De er enige om, at sammenholdet på tværs af hinandens forskelligheder og kreativiteten er det bedste ved at gå på efterskole.

Klokken er 10:30, og de tre piger skal sammen med resten af skolen til kor. På gangene hænger farverige billeder, som eleverne har malet.

Skolens 85 elever myldrer ind i fællessalen.

Læren inddeler dem i grupper og slår tonerne an på klaveret til Whitney Houstons ”I Wanna Dance With Somebody”. Grupperne synger i forskellige stemmer, og lyden breder sig forsigtigt ud i rummet. ”Kun alterne nu. Rigtig fedt. Højere. Nu er den der.

Og så I andre 2, 3, 4,” råber læreren, der springer rundt for at dirigere eleverne.

Skolen har egentlig plads

til 98 elever, men efter flere år med ventelister, har det i år knebet med at få de sidste pladser besat. ”Regeringens seneste stramninger har ramt os hårdt. Jeg talte med en mor, hvis pige ellers skulle være startet hos os, men som ikke længere havde råd,” siger forstander Dorthe Frimann Nielsen.

Ud over elevstøtten har regeringen gennem de seneste ti år også reduceret tilskuddene til efterskolerne. ”Vi har allerede været nødt til at sætte elevprisen op. Og jeg frygter, at det er ved at blive for dyrt for forældre med en almindelig eller lav

indkomst at give deres barn et efterskoleophold,” siger hun.

Pigerne er lettede over, at de er kommet på efterskole. ”Jeg kunne slet ikke forestille mig at tage en almindelig 10. klasse eller gå direkte på gymnasiet. Jeg føler mig slet ikke klar til det,” siger Linea. De to andre nikker. ”Efter kun en måned er jeg er blevet mere moden og selvsikker. Man får prøvet sig selv af på en helt andet måde,” fortæller Marie.

Amanda tager over: ”Der er ingen mor, og man kan ikke bare sidde i hjørnet og gemme sig. Man er nødt til at tage ansvar og stå frem

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, mener, at regeringen med sine nedskæringer undervurderer efterskolernes betydning for samfundet. ”I det samlede uddannelsesbillede spiller efterskolerne en stor rolle, og undersøgelser viser jo også, at vores

elever har mindre tilbøjelighed til at falde fra senere i uddannelsessystemet,” siger han.

Efterskolerne kan ifølge Troels Borring kombinere det faglige med det menneskelige, så de unge bliver langt bedre til at håndtere sig selv i samspil med andre, hvilket ruster eleverne til fremtidens udfordringer. ”Egentlig tror jeg ikke, at efterskole er for alle, men jeg mener, at alle skal have tilbuddet. Og jeg frygter, at stramningerne betyder, at helt almindelige familier ikke har råd.”

Ifølge ham betyder det økonomiske pres, at skolerne er nødt til at udfordre sig selv og blive endnu bedre til at være attraktive og levere varen over for de unge.

Tilbage på skolen er Linea, Marie og Amanda ved at være færdige med kor. De kan lige nå at tage sig en puster, før de skal i gang med tekstil og design.

De regner alle tre med at starte i gymnasiet til næste år, når efterskoleopholdet er ovre. fruensgaard@k.dk

EFTERSKOLER KORT 4Der 4 findes i 261 efterskoler fordelt over hele landet.

427.700 4 elever begyndte efter sommerferien.

4De 4 fleste efterskoler tilbyder 10. klasse, men en del udbyder også 7., 8. og 9. klassetrin.

4Et 4 års efterskoleophold koster mellem 60.000 og 90.000 kroner.

4Staten 4 støtter med et beløb afhængigt af forældrenes indkomst på mellem 15 og 55 procent af prisen.

TOMMERUP EFTERSKOLE

Fokus på teater, musik og fodbold

På Tommerup Efterskole får du lyst til livet – og mod til mening Tommerup Efterskole på Fyn giver dig det bedst mulige udbytte af dit år i 9. eller 10. klasse. Vi inviterer dig indenfor til et fællesskab, der vil styrke dig for livet, samtidig med at du kan udvikle dine faglige, musiske eller sportslige talenter – alt efter hvad der er vigtigst for dig. Skolen bygger på et kristent livs- og menneskesyn, og vi lægger stor vægt på, at der er plads og udfordringer til hver eneste elev.

Fællesskab i gode rammer Som elev på Tommerup Efterskole, er du sammen med 109 andre elever og 15 engagerede lærere. Lærerne er voksne, der – udover at undervise – sætter stor pris på at være sammen med eleverne og få fællesskabet til at fungere godt. De andre elever er dit primære fællesskab – og nogle af dem vil sandsynligvis blive dine venner for livet. Alle elever er i kontaktgrupper med 5-7 andre og en kontaktlærer. Vi har tradition for, at 60-70 af de 110 elever bliver på skolen i weekenderne – bare for at være sammen og få mere ud af fællesskabet.

I et fællesskab, der tæller over 100 mennesker, skal der være en klar ramme omkring tingene. På Tommerup har vi en husorden, så alle kender grænserne, og den enkelte kan føle sig tryg. Det betyder blandt andet, at alkohol, rygning og mobning ikke er tilladt på skolen.

Valgfag med muligheder Teater, musik og fodbold er i fokus på Tommerup Efterskole, men det er

bestemt ikke det eneste, du kan vælge at bruge tiden på. Når det kommer til valgfag, kan du enten vælge et linjefag - teater, musik eller fodbold – eller selv sammensætte en bredere vifte af fag.

Vi tilbyder en række andre sportsgrene end fodbold, og derudover kan du vælge diverse kreative og boglige fag som tilvalg, bl.a. Cambridge English.

Til alle valgfag har vi dygtige og engagerede lærere, der med garanti kan hjælpe dig til at udvikle dine talenter.

Undervisningen er central På Tommerup Efterskole kan du gå i 9. og 10. klasse. På begge årgange tilstræber vi et højt fagligt niveau, forstået på den måde, at vi lægger vægt på det boglige. Undervisningen er en central del af alt det, der sker på skolen. Det er vigtigt, du laver dine lektier, møder forberedt til timerne og lærer noget, mens du går på Tommerup Efterskole. Uanset om du i forvejen har let eller svært ved de boglige fag, vil vi gøre en indsats for at give dig et godt fagligt udgangspunkt til din videre uddannelse. På 10. klassetrin kan du også vælge Reflex-klassen, hvor I arbejder projektorienteret med selvvalgte emner.

Forløbet er tilrettelagt efter at gøre dig klar til en ungdomsuddannelse.

Solide rødder og værdier Tommerup Efterskole bygger på en lang historie og nogle solide værdier.

Der har været høj- og efterskole i Tommerup i over 100 år, og lige fra starten har skolens værdier og livssyn været båret af den kristne tro. Det præger hverdagen ved, at vi hver dag mødes

>> De andre elever er dit primære fællesskab – og nogle af dem vil sandsynligvis blive dine venner for livet <<

til morgen- og aftensang, og ved at vi i vores fællesskab vægter værdier som taknemlighed, ligeværd, respekt og næstekærlighed. Det er vores mål for dit ophold på skolen: At du får mere mod til din egen mening – og mere lyst til livet.

Kom og besøg os på Efterskolernes Dag den 25. september eller ring og aftal et besøg en anden dag. Et besøg vil give dig en fornemmelse af, om vi er den rigtige efterskole for dig.

­ ­

­

­

­

­

­

COMPLOT 11481.229

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2011

Efterskole 2011

7

RØGFRI ELLER EJ Mens syv ud af ti efterskoler har indført et totalt rygeforbud, har Rens Efterskole i år givet eleverne lov at ryge igen

TEGNING: PETER M. JENSEN

Rygeforbud gik op i røg AF METTE SKOV HANSEN OG ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

På et par arealer ved Rens Ungdomsskole har man fjernet de tidligere bænke og i stedet stillet to store cementkummer op. For fra dette skoleår fungerer områderne som rygeområder for de elever, der i løbet af dagen skulle trænge til at trække frisk luft gennem et filter.

Efter fem år med kontrol og bortvisninger er ungdomsskolen kommet frem til at droppe det lokale rygeforbud. Det forklarer Kim Albrecht, der tidligere har undervist og nu er nytiltrådt forstander på Rens Ungdomsskole. Efterskolen modtager mange sårbare unge, der kommer fra baggrunde med for eksempel skilsmisse, vold eller misbrug.

Forstanderen forklarer, at ”cigaretten har været de unges bedste ven, når tingene derhjemme har været for hårde”, og af den grund var det svært for skolens undervisere at håndhæve rygereglen. ”Der gik ikke en dag, hvor vi på lærerværelset ikke skulle forholde os til, at en ny elev var taget i at bryde forbuddet,” siger han og tilføjer, at skolen ofte udførte

kontrol ved at lade eleverne blæse i et instrument, der undersøgte deres kuldioxidindtag.

Reglen var en af årsagerne til, at skolen de seneste år har haft en elevudskiftning på omkring 40 procent.

Ifølge tal fra Efterskoleforeningen har syv ud af ti efterskoler indført et totalt rygeforbud. Det skyldes blandt andet en stor indsats fra Kræftens Bekæmpelse, som siden år 2000 har undersøgt rygevanerne hos efterskoleelever samt risikoen for rygedebut i løbet af opholdet. Det arbejde står Poul Dengsøe Jensen, projektleder i Kræftens Bekæmpelses dokumentations- og forebyggelsesafdeling, i spidsen for. ”Dengang var holdningen til rygning meget slap, og der blev oftest set igennem fingre med det,” siger Poul Dengsøe Jensen og tilføjer, at det har medført et større incitament for rygefællesskaber på efterskolerne, hvor det var mere normen end undtagelsen at ryge.

I en rapport fra 2010 undersøgte Kræftens Bekæmpelse, hvordan efterskolerne håndterede de rygende elever, og her kan man ifølge Poul Dengsøe Jensen se en udvikling:

”Efterskolerne har rykket sig gevaldigt, hvilket skyldes et øget fokus på problemet og en generel samfundsudvikling med flere rygerestriktioner,” siger han og tilføjer, at tilsvarende undersøgelser viser, at indsatsen i folkeskolen til gengæld står stille.

En del efterskoler er også gået forbuddets vej, og Kræftens Bekæmpelse undersøger nu, hvilken effekt det har. Poul Dengsøe Jensen håber, at resultaterne kan få flere efterskoler til at forbyde rygning og få politikerne op af stolen: ”Vi er ikke interesseret i at tvinge skolerne til det, så i stedet prøver vi at dokumentere, hvorvidt forbuddet faktisk virker, og hvad det gør, hvis man undlader at lave et forbud.”

Selv er han overbevist om, at forbuddet har en positiv effekt. ”Med et forbud får man nedsat synligheden og på den måde fjernet incitamentet til at hygge om cigaretterne,” siger han og tilføjer, at man dog ikke nødvendigvis behøver at bortvise elever, der bryder forbuddet.

Fra Ole Borgå, der er konsulent og sekretær for det sundhedsfremmende udvalg i Efterskoleforeningen, lyder

det, at de unges rygevaner ikke alene kan være efterskolernes ansvar. ”På efterskolerne kan vi nemt sige, at man ikke må ryge eller drikke og på den måde sikre et rent miljø, men uden for skolerne er virkeligheden anderledes,” siger han og efterlyser derfor, at der fra politisk hold bliver gjort mere for at modvirke for eksempel reklamer for usunde mad- og drikkevarer og dermed leve op til konklusionerne fra Forebyggelseskommissionen.

I Efterskoleforeningen er der ikke en samlet politik for rygeforbud. Det er op til de enkelte skoler. ”Enhver skole har lov til ud fra sit værdigrundlag at lægge nogle linjer i forhold til tobak. Det har vi ikke en samlet politik for, men vi har den holdning, at har de unge et forbrug, skal de have et kvalificeret tilbud om at stoppe igen,” siger Ole Borgå.

Tilbuddet er blandt andet, at foreningen har uddannet omkring 60 af efterskolernes undervisere til rygestopkonsulenter.

Askov Efterskole ved Vejen er en af de skoler, der netop har taget stilling til, om deres elever må ryge eller ej. Fra dette skoleår er rygerummet

”Det handler ikke om at dømme og straffe de unge rygere, men om at hjælpe og vejlede dem til et sundere liv.”

KIM ALBRIGHT, FORSTANDER

blevet til et depot, og skolen er blevet røgfri. Efter at antallet af rygere på bare ét skoleår steg fra ti til omkring tredive, besluttede skolen at forbyde rygning, forklarer forstander Helle Barnhøj.

Beslutningen har dog ikke været helt uproblematisk.

Askov Efterskole har tidligere oplevet, at elever valgte deres skole, fordi der netop ikke var et rygeforbud. Antallet af elever er også i år faldet fra 120 til 108. ”Vi siger, at vi er en skole for alle, og alligevel ekskluderer vi nogle elever ved at sige, at vi ikke vil have rygere,” erkender Helle Barnhøj, men

hun peger samtidig på, at skolen tilbyder hjælp til de elever, der gerne vil stoppe med at ryge.

Samtidig fortæller forstanderen, at den nærliggende skov af en elev er blevet brugt som et alternativ til det nu lukkede rygerum. I første omgang er konsekvensen af at ryge, at eleven skal på et rygestopkursus. Hvis det sker gentagne gange, bliver eleven smidt hjem.

Tilbage på Rens Ungdomsskole har man trods tilladelsen ikke givet rygerne frie rammer: ”Vi ser os selv som en holdningsbestemt rygeefterskole. Vi vil ikke have flere rygere, men vi prøver med andre restriktioner,” siger Kim Albrecht og tilføjer, at eleverne også her tilbydes rygestopkurser. Omkring 90 procent har sagt ja til tilbuddet. Det er også kun elever med tilladelse fra forældrene, der får lov til at bevæge sig ud på rygeområderne, og det har eleverne taget positivt imod: ”Det handler ikke om at dømme og straffe de unge rygere, men om at hjælpe og vejlede dem til et sundere liv.” skov@k.dk anne.jensen@k.dk

Efterskole 2011

8

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2011

EFTERSKOLE PÅ TYSK På Danmarks eneste tyske efterskole kombinerer man den strukturerede tyske skole med den danske sociale tradition. Ønsket er at skabe forståelse mellem de danske og tyske elever ved at samle det bedste fra begge kulturer

0 Hvert år ved skolestart hænger eleverne små sedler op på en stor opslagstavle med ønsker for året, der kommer. Det er kendetegnende, at de tyske elever ønsker sig en god eksamen, mens de danske elever i højere grad vægter det sociale samvær.

2 Kaja Feddersen (nummer to fra venstre) og Kristine Mosumgaard (yderst til højre) er netop startet i 10. klasse og er to af de 94 elever på Deutsche Nachschule Tingleff. Her ses de sammen med nogle venner.

Det skal være sjovt, men ”Ordnung muss sein” AF MARIANNE NYGAARD KNUDSEN

”Ja, kommt jetzt!” ”Højere op med benene!”

På plænen bag skolen er en gruppe unge efterskoleelever samlet for at lave akrobatiske øvelser. Tyske og danske sætninger akkompagnerer hinanden, når læreren giver instrukser om at stå på hoved og løfte benene.

Her på Deutsche Nachschule Tingleff, Den Tyske Efterskole i Tinglev, er et nyt rekordstort hold med 94 elever netop startet. Med skolens placering midt i grænselandet – kun 10 kilometer nord for den dansk-tyske grænse – er hovedsproget tysk blandt eleverne og lærerne. Eller som forstander Jørn Warm selv siger, er tysk Umgangssprache. Udefra ligner skolen enhver anden efterskole, men ude på plænen er det tydeligt at høre, at der er noget, der er anderledes. ”Die nächsten Aufgaben,” lyder kontaktlærerens stemme på tysk og instruerer i den næste holdøvelse.

Deutsche Nachschule Tingleff er den eneste tyske efterskole, som ligger nord for den dansk-tyske grænse. I skolens baghave ligger også en tysk folkeskole, for i Tinglev har det tyske mindretal traditionelt stået stærkt. Her på efterskolen kan eleverne

både få undervisning i tysk og dansk som modersmål. ”Det er en stor udfordring at lave skema her, fordi vi både tilbyder danske og tyske afgangsprøver,” siger skolens forstander, Jørn Warm.

Hans kone tilhører det tyske

mindretal, og han er selv søn af en tysk far og en dansk mor. I hele sin barndom har han gået på tyske mindretalsskoler i Sønderjylland, og han er derfor vant til den tyske skoletradition. ”Der er en højere grad af

2 En kontaktgruppe på skolen laver holdøvelser ude på græsplanen for at blive rystet sammen. Sammenholdet er vigtigt på en skole, hvor eleverne kommer fra vidt forskellige baggrunde.

– Alle fotos: Scanpix/Nils Rosenvold.

skere fik med efterskolens oprettelse et tilhørsforhold i Danmark. Fra 1951 har efterskolens grundlag været tysk, men den fungerer på lige vilkår med andre efterskoler i Danmark. I dag er det imidlertid kun en tredjedel af eleverne, som er unge fra det tyske mindretal i Sønderjylland. En anden tredjedel er danskere fra hele landet, og den sidste tredjedel har både tyske og danske rødder. Der er også enkelte elever, som kommer fra det tyske mindretal i Polen og Ungarn.

konservatisme og stivhed på skoler i Tyskland. Her i Tinglev ønsker vi, at den danske og tyske skolekultur skal mødes. Mine danske forældre værdsætter, at vi går op i Ordnung muss sein (ordnede forhold, red.), mens de tyske forældre godt kan lide den mere afslappede danske omgangsform,” siger Jørn Warm.

Han oplever ofte, at de tyske elever skal vænne sig til ikke at tiltale ham Herr Warm, som er kutyme i Tyskland. Samtidig er de opdraget til at skulle virke og få en god eksamen, og derfor er det nyt for dem at have så stor vægt på det sociale.

Efterskolen blev grundlagt af det tyske mindretal i Sønderjylland i årene efter Anden Verdenskrig. En generation af krigstrætte unge ty-

En af de elever, som har tysk statsborgerskab, er Kaja Feddersen, som netop er startet i 10. klasse. Hun kommer fra Flensborg og tilhører det danske mindretal. Hendes mor er tysk, og faderen er dansk. ”Jeg kan tale tysk og dansk flydende, og jeg vil gerne have mulighed for at tage en videregående uddannelse både i Tyskland og i Danmark. Jeg er hele mit liv vokset op med både tysk og dansk, og det ønsker jeg at fortsætte ved at gå her,” siger hun.

På samme årgang er Kristine Mosumgaard netop startet. Hun kommer fra Fyn og er en af de danske elever, som har valgt Deutsche Nachschule Tingleff for at blive bedre til tysk. ”Jeg har en drøm om at komme til at bo i Berlin, og

derfor har jeg brug for at lære mere tysk. Samtidig oplevede jeg en helt særlig stemning her på skolen, hvor der er meget styr på tingene. Det tiltalte mig,” fortæller hun.

Forskellene på elevernes baggrunde præger skolen og er en af de største styrker på stedet, fortæller Jørn Warm.

Derfor bor en dansk elev på værelse med en tysk elev, så de kan lære af hinanden.

Men det er ikke gnidningsfrit at have en så forskellig elevflok: ”Når de to kulturer mødes, er det sagt på forhånd, at det kræver rummelighed,” siger Jørn Warm, men understreger, at der er flere ligheder end forskelle.

Også i lærerstaben er der udfordringer ved at drive en efterskole i grænselandet.

Halvdelen af lærerne er tyske og halvdelen er danske. Det afspejler sig i høj grad i undervisningen, hvor de tyske lærere bærer den tyske måde at undervise på med sig. ”De tyske lærere bidrager i høj grad med stor faglighed, hvorimod de danske lærere i høj grad bidrager til den sociale dimension,” siger Jørn Warm.

På den måde samler Deutsche Nachschule Tingleff det bedste fra den tyske og danske skoletradition, og resultatet er, at der i år er et rekordstort antal elever. marianne.knudsen@k.dk

DRØMMER DU OM EN SKOLEDAG KRYDRET MED TEATER, MUSIK OG DANS? BLIV ELEV PÅ EFTERSKOLEN FOR SCENEKUNST I MALLING VED AARHUS OG FÅ ET ÅR DU ALDRIG GLEMMER. SE PROGRAMMET FOR EFTERSKOLERNES DAG PÅ WWW.EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK

SKOLEN STARTER AUGUST 2012. TILMELDINGEN ER STARTET WWW.EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK

Rågelund Efterskole Bliv dygtigere til at læse og skrive.

Få venskaber ogg oplevelser for resten af livet. p

Let your REEducation begin...

Samfundsfag Sprog Studieteknik EU studietur Udvekslingsrejse Skitur Cambridgeprøver Gymnasieforberedende

Rå l d Eft Rågelund Efterskole t k l henvender sig til normaltbegavede unge, som er ordblinde eller har læse og stave-vanskeligheder. Skolen har mange gode idræts- og hobbyaktiviteter.

For yderlige information: www.raagelund.com eller kontakt os på: raagelund@mail.dk

www.rejsby-efterskole.dk Rågelund Efterskole • Rågelundvej 179 • 5240 Odense NØ

10

Efterskole 2011

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2011

KLASSIKERE Mange efterskoler kalder sig musikefterskoler. Her er det ofte musicaler og rytmiske bands, der fylder. På OrkesterEfterskolen ved Holstebro er den klassiske musik på skoleskemaet

LÆS MERE PÅ EFTERSKOLEN.DK D. 25. SEP. KL. 13-17 EFTERSKOLERNESDAG GL. STRANDVEJ 195, 3060 ESPERGÆRDE

Kor-Teater

Ny linje på OrkesterEfterskolen Prøv et år på OrkesterEfterskolen, hvor du kombinerer sangundervisning, korsang og drama. Vær med til at skabe spændende korteater produktioner sammen med skolens orkester og pianister.

VELKOMMEN til ÅBENT HUS på OrkesterEfterskolen SØNDAG DEN 25. SEPTEMBER KL. 13-17

Et inspirerende miljø med dygtige undervisere og store fælles musikalske oplevelser. Læs mere på www.orkesterefterskolen.dk eller ring på 97 12 11 28

0 Clara Simonsen Gunge og Freja Anne Duus (th.) på 15 og 14 år er to af dem, der fra dette skoleår er begyndt på OrkesterEfterskolen. Deres efterskoleår skal bruges på klassisk frem for rytmisk musik. – Foto: OrkesterEfterskolen.

Efterskole med klassisk lyd BORREMOSE E F T E R S K O L E

Et efterskoleophold er fuld af store oplevelser, spændende overraskelser og fantastiske venskaber for livet. Du vil udvikle dig på utrolig mange måder – fagligt, personligt som socialt På Borremose Efterskole kan du kombinere skole med fritid. Vi tilbyder 8.-10. klassetrin og naturligvis de fag, som fører dig frem til folkeskolens afgangsprøver.

Derudover kan du vælge en række spændende og udfordrende liniefag, som giver dig rig mulighed for at udforske, eksperimentere, lege og spille.

Lær mere om Borremose Efterskole og de mange spændende tilbud – besøg os på www.borremose.dk

WWW.BORREMOSE.DK LØGSTØRVEJ 170 | 9610 NØRAGER | TLF: 98 65 60 44

AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

Violin, korsang og trompet fylder mere end elektriske instrumenter og musicalsang på OrkesterEfterskolen ved Holstebro.

Efterskolen fokuserer i højere grad på den klassiske musik end den rytmiske, og for mange af efterskolens 52 elever er drømmen at komme på Musikalsk Grundkursus, som er en forberedelse til at blive optaget på en videregående musikuddannelse.

Clara Simonsen Gunge og Freja Anne Duus på 15 og 14 år er to af dem, der fra dette skoleår er begyndt på efterskolens nye linje, KorTeaterlinjen.

Clara Simonsen Gunge har spillet klaver, siden hun var fire år og er glad for klassisk sang. ”Jeg synes, det er spændende med klassisk musik.

Jeg valgte denne efterskole, fordi den har et højt niveau.

”Mange er fremmedgjorte over for den klassiske musik.

Men korteater kan være med til at formidle musikken i ord, sang og drama til publikum.”

CHARLOTTE BORCHORST FAURSCHOU, FORSTANDER

Det er dejligt, at man kan fordybe sig og lære en masse,” siger hun, men understreger, at hun endnu ikke ved, hvad hun skal bruge opholdet til.

I første omgang skal det være et år, hvor Clara Simonsen Gunge bruger meget tid på musikken, og måske vil hun senere overveje, om hun vil uddanne sig til sanger.

Indtil videre er det spændende at fordybe sig i fag som hørelære, musikhistorie, solosang og fælles projekter med skolens symfoniorkester og pianister.

For Freja Anne Duus er OrkesterEfterskolen blevet en indgang til den klassiske musik. Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med genren, men kan godt lide, at ”folk ikke er kommet for at synge for eksempel Kim Larsen, men gerne vil lære noget og går meget op i det”.

En del af efterskolens ønske er netop også at introdu-

cere flere for den klassiske musik, forklarer Charlotte Borchorst Faurschou, efterskolens forstander. Det kan man blandt andet gøre ved at forene musik og teater. Det forsøger den nye KorTeaterlinje blandt andet. ”Som sanger skal man altid fortælle en historie. Det kan nemt blive stift, hvis sangeren kun er optaget af at synge den rigtige tone. Drama kan løsne op og formidle den sceniske præstation,” siger hun og fortsætter: ”Det er der brug for, for mange er fremmedgjorte over for den klassiske musik.

Men korteater kan være med til at formidle musikken i ord, sang og drama til publikum.”

Freja Anne Duus er glad for netop den kombination: ”Jeg ved ikke, hvor meget klassisk musik jeg vil synge i fremtiden, men jeg overvejer at søge ind på skuespillerskolen.” anne.jensen@k.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2011

Efterskole 2011

11

FØRSTEPLADSEN Årets DM i sangskrivning for efterskoler blev vundet af Amanda Bøg fra Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Sangen handler om at se fremad og finde på noget nyt i livet

Amanda på 16 år skrev vindersangen 2 16-årige Amanda Bøg vandt i foråret DM i sangskrivning for efterskoler med sangen ”Midnat”. Hun drømmer om en fremtidig karriere med musik. – Privatfoto.

AF MARIANNE NYGAARD KNUDSEN

Jeg finder på noget i det drømmende træ I en drøm jeg har båret videre fra dengang til nu i dag Hvor jeg stadig sukker og ber’ for en slående sang om noget nyt tidsfordriv har aldrig snydt Uden nogen dikkedar Jeg har lært at sige fra Og jeg klarer mig da helt godt I år blev det første danmarksmesterskab for efterskoler afholdt.

Ud af de 78 deltagere fra 42 efterskoler løb den 16-årige Amanda Bøg fra Den Rytmiske Efterskole i Baaring med sejren.

Hun havde skrevet sangen ”Midnat”, som de ovenstående linjer stammer fra. Med prisen fulgte et gavekort fra Efterskoleforeningen på 10.000 kroner til indspilning af sangen i et professionelt lydstudie. For Amanda Bøg gav prisen mest af alt næring

på sit værelse på efterskolen.

Ordene og musikken kom helt af sig selv. ”Der er hele tiden nye indtryk, og man bliver inspireret hele tiden, mens man er på efterskole. Alt, der rørte sig, blev en inspiration for mig.

Lyde, små ord, der var blevet sagt, og en sætning var nok til, at det boblede inde i hovedet på mig,” siger hun.

til hendes drøm om en fremtidig karriere inden for musikbranchen. ”Det er en konkurrence, og det var ikke bare et skrabelod, hvor man er heldig eller

uheldig. Jeg har lavet et stykke arbejde og et værk, som er blevet anerkendt og lyttet til af nogle professionelle musikere,” siger hun.

I dommerpanelet sad

blandt andre Lau Højen, som er forsanger i gruppen Carpark North, og rapperen Pelle Møller.

Sangen skrev Amanda Bøg en aften, mens hun sad alene

Den gennemgående sætning i sangen, ”Jeg finder på noget”, henviser til inspirationskilden, der gør, at sange tager form, når Amanda Bøg sætter sig med en guitar i hånden. Samtidig drømmer hun om, at der skal ske no-

get i livet og i musikken, som hun oplevede, da hun gik på efterskole. ”Når jeg skriver sange, skaber jeg mere en stemning end et egentligt forløb. Den har en særlig tone, og indeholder mange følelser og ord, som jeg oplever fra mit eget liv,” siger hun.

Noget af det, sangen handler om, er at se fremad, at klare sig selv og turde træde ud i livet. Noget hun selv netop har gjort, da hun efter sommerferien trådte ud af de trygge rammer på efterskolen for at starte på gymnasiet.

Hun er ud af en musisk og kreativ familie i Aarhus, og hun har sunget og spillet guitar, siden hun var 11 år.

Musikken betyder meget for hende, og siden hun vandt konkurrencen, har hun skrevet endnu flere sange. ”Der er ikke nogen tvivl om, at jeg skal lave musik, om jeg så skal undervise eller på turné, så ved jeg bare, at det er det, jeg skal,” siger hun. marianne.knudsen@k.dk

FRILUFTSLIV KREATIV DRAMA IDRÆT MUSIK MEDIE

WWW.HAARSLEVEFTERSKOLE.DK

Begynd rejsen på Efterskolernes Dag den 25. september.

Det handler om at komme godt fra start. Så vi lægger ud med tre gode grunde til at blive efterskoleelev: Unge, som har gået på efterskole, gennemfører videregående uddannelser hurtigere end dem, som ikke har. Der er også færre efterskoleelever, som falder fra ungdomsuddannelserne. Og de får højere karakterer. Nu er det din tur. Start med at komme til åbent hus på Efterskolernes Dag søndag den 25. september kl 13-17. Eller tjek efterskole.dk, og bliv klogere allerede i dag.