Efterskole2016

Efterskole2016

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 17. SEPTEMBER 2016

0 På Thorsgaard holder eleverne møder i en intim halvcirkel. "I en demokratisk samtale skal alle kunne se hinanden i øjnene,” lyder forklaringen. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

Viljen til at rumme alle elever Unge skal ville efterskolen for at gå der – til gengæld skal efterskolerne også ville alle unge AF MORTEN MIKKELSEN OG CASPER PILGAARD CHRISTENSEN mikkelsen@k.dk, pilgaard@k.dk

”Mange steder fokuserer man på, at de stærke skal lære fra sig. Det gør vi ikke. Vores fundament er bygget

på, at de kan lære lige meget af hinanden uanset baggrund.” Sådan formulerer Morten Budde, forstander på Thorsgaard Efterskole ved Hobro, sin skoles syn på begrebet socialt ansvar. Efterskolen har ingen speciel fagretning, men sætter i

stedet en ære i at tilbyde lidt af hvert, henvende sig til alle og tilbyde ekstra meget medbestemmelse til eleverne. Sidste år var Morten Budde involveret i en tænketank, ”Hele Danmarks Efterskole”, som skulle komme med forslag til, hvor-

dan efterskolerne kan blive en valgmulighed for alle unge. Tænketankens arbejde førte til, at Efterskoleforeningen på sit årsmøde 2016 har vedtaget et nyt ”Charter for socialt ansvar”, som blandt andet forpligter alle skoler til at ville de unge.

I dette tillæg besøger vi både Thorsgaard Efterskole og flere andre efterskoler, som alle har gjort det til en mærkesag at ville de unge.

LÆS SIDE 6

g a d s E n r E l EftErsko skole

2 5/9 k l. 1 1 - 1 7

Te f e p u r e m m på To : plEv linjErnE

fæ ll e s s k a b f r ir u m fa g li g h e d

o MUsik fodBold tEatEr E-sport gEr vErdEnsBor

r

dt af Bliv vist rUn Mød ElEvErnE og lærErnE. klar køkkEnEt Er h- EllEr MEd En lUnc cookiEBag.

rskole.dk

p-efte www.tommeru

2 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Efter skolen Et år på efterskole kan påvirke elever på mange måder. Det kan skabe engagement, robusthed, venskab – og sorg over, at opholdet slutter AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Efterskole: Skole (især paa Landet), som gennemgaas efter Afslutningen af den egentlige Skolegang (i folkeskolen); Fortsættelsesskole.

Sådan lyder opslaget ”efterskole” i den store gamle Ordbog over det Danske Sprog, som også kan henvi­ se til en avisartikel fra 1872, hvor or­ det blev brugt – syv år før den æld­ ste endnu eksisterende efterskole åbnede i Galtrup på Mors.

Det var dengang, da normen ude på landet var, at børns skolegang måtte afhænge af, hvornår de kun­ ne undværes ved markarbejdet. Og det var dengang, de fleste elever de­ finitivt forlod skolebænken, når de blev konfirmeret. For dem mellem 14 og 18 år, som var blevet for gamle til landsbyskolen, men var for unge

til et højskoleophold, var der nu et ekstra tilbud om at gå lidt i skole ef­ ter skolen, inden det fysiske slid for alvor kaldte.

I dag kunne ingen drømme om at ændre skoleformens traditionsrige navn, men betegnelsen er faktisk ret misvisende.

Efterskole er ikke længere et til­ bud efter afslutningen af den egent­ lige skolegang. Det er et alternativ til, at man tager 8., 9. eller 10. klas­ se i folkeskolen eller på en friskole, og for langt de fleste elever er det blot nogle af de mellemste skridt på den lange vandring fra skolebænk til skolebænk.

Dette tillæg til avisen handler om, hvordan de danske efterskoler har det i 2016, men vi prøver også at se lidt på, hvad der skal ske efter efter­ skolen. For måske er den største for­ andring, skoleformen har oplevet gennem mere end 150 års historie, at den ikke længere udgør en skole­

WWEfterskole er ikke

længere et tilbud efter afslutningen af den egentlige skolegang. Det er et alternativ til, at man tager 8., 9. eller 10. klasse i folkeskolen.

mæssig endestation, men er et vig­ tigt trinbræt på elevernes fortsatte færd.

Hvad kan efterskolen så tilbyde de unge, som de kan bruge videre frem? I Efterskoleforeningen, Folke­ højskolernes Forening og Dansk Friskoleforening er man enige om, at en mere sober debatkultur er

værd at bidrage med. Det vil for­ eningerne udvikle i projektet Fri­ rummet.

På Thorsgaard Efterskole ved Ho­ bro er man optaget af at tage socialt ansvar på den måde, at man rekrut­ terer sine elever bredt fra alle lag.

Det skulle gerne give eleverne den ballast, at de også selv lærer at tage socialt ansvar.

Midtsjællands Efterskole hører til de efterskoler, som tager flygtninge­ børn ind for netop at gøre socialt ansvar og rummelighed til værdier, man efterlever i praksis.

På Vostrup Efterskole i Vestjyl­ land er det det demokratiske enga­ gement i lokalsamfundet, man ger­ ne vil have, eleverne tager med vi­ dere i livet.

På Hørby Efterskole i Nordjylland har man gennemført et projekt om karakterdannelse, som forsøger at give eleverne robusthed. Projektet blev til i samarbejde med børnefor­ sker Per Schultz Jørgensen, som

mener, at efterskolerne i disse år står med en gylden mulighed for at give eleverne noget, de har desperat brug for, men svært ved at finde an­ dre steder: et solidt dannelsesmæs­ sigt afsæt til det videre liv.

Men efterskole er ikke kun ansvar, engagement og robusthed. I dette tillæg skriver vi også om de venska­ ber, som varer ved efter efterskolen, og den mangeårige tradition for at besegle dem gennem hilsener i poe­ sibøger og sangbøger.

Og så er tiden efter efterskolen og­ så præget af, at alle ifølge en ung­ domsforsker får en krise over, at ef­ terskoleopholdet slutter. Vi beskri­ ver sorgen over, at alt godt får en ende. Og vi besøger Danmarks ene­ ste særlige efter-efterskoleklasse på HF-Centeret Efterslægten i Køben­ havn, hvor efterskolefællesskabet ikke behøver at slutte helt. Altså en Fortsættelsesskole, som den gamle Ordborg over det Danske Sprog ville J kalde det.

kort nyt fra efterskolerne Efterskolernes dag Søndag den 25. september klokken 13-17 er der åbent hus på efterskoler over hele landet, så skoleelever og de­ res forældre kan komme på besøg og danne sig et indtryk af, hvad den enkelte eftersko­ le står for og tilbyder på 8., 9. og 10. klassetrin. Den fælles årlige åbent hus-dag er efter­ hånden en mangeårig traditi­ on, som sammen med den til­ svarende Efterskolernes aften i januar måned fungerer som skoleformens fælles mar­ kedsføringsoffensiv over for kommende elever.

Lidt færre på efterskole I skoleåret 2016-2017 startede 28.447 elever på de 245 dan­ ske efterskoler. Det er 113 ele­

ver færre end sidste skoleår, men set i forhold til, at ung­ domsårgangene generelt bli­ ver mindre, er Efterskolefor­ eningen ganske godt tilfreds.

Foreningens opgørelse viser samtidig, at efterskolerne i Sydøstjylland samt Syd- og Sønderjylland fortsat har elevfremgang med henholds­ vis 135 og 97 elever flere end i 2015-2016, mens de 30 nordjy­ ske og de 54 sjællandske ef­ terskoler har mistet hen­ holdsvis 202 og 219 elever si­ den sidste skoleår.

Tre efterskoler lukket På grund af for få tilmeldte elever til dette skoleår og den deraf følgende pressede øko­ nomi besluttede Nord-Samsø Efterskole, Svankjær Efter­ skole i Thy og Efterskolen Bi­ snap i Hals ved Limfjorden alle at lukke, inden skoleåret

Vi ses til

efterskolernes dag 25 September 2016 kl. 13-17

begyndte efter sommerferien.

Fælles for de tre skoler er, at det i flere år har knebet med elevsøgningen. Skolernes be­ styrelser har derfor vurderet, at der ikke var basis for at gennemføre skoleåret. Alle tre skoler nåede at færdiggø­ re skoleåret 2015-2016 på nor­ mal vis, og de allerede til­ meldte elever til i år har fået vejledning om, hvilke andre efterskoler de i stedet kunne starte på.

Kun tilskud til 41 uger

Regeringens udspil til finans­ lov for 2017 rummer et forslag om, at efterskoler fremover kun skal kunne få statstil­ skud til 41 skoleuger. Dette skulle give en besparelse på omkring 50 millioner kroner i skoleåret 2017-2018. Til sam­ menligning opererer man ty­ pisk i folkeskolen med 40 år­

lige skoleuger svarende til 200 skoledage, men ifølge Ef­ terskoleforeningens for­ mand, Troels Borring, har langt hovedparten af landets efterskoler undervisning i mere end 41 uger, og han op­ lever, at forslaget vil ramme efterskolerne hårdt, hvis det bliver vedtaget. ”Færre skoleuger giver mindre undervisning. Forsla­ get har betydning for en stor gruppe af elever, der har læ­ ringsmæssige udfordringer.

Det er vigtigt, at alle får mu­ lighed for at træne deres fag­ lige færdigheder, og forslaget vil i praksis betyde, at elever­ ne får mindre undervisning og læring,” siger han.

3 Troels Malling skal være gæstelærer på Vostrup Efterskole. – Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Comedy som dannelsesfag Vostrup Efterskole i Vestjyl­ land vil fra næste skoleår ind­ føre comedy som et særligt linjefag, og allerede i dette skoleår er skolen begyndt at varme op til det nye linjefag ved at få kendte komikere som Carsten Eskelund og Troels Malling på besøg som gæstelærere.

Siden starten i 1989 har Vo­ strup været efterskole for mu­ sik og teater, og nu vil skolen prøve at kæde sceneoptræ­ den tættere sammen med samfundsengagement, etik og ytringsfrihed ved at foku­ sere på comedygenrens vægt­ ning af satire og holdning.

Derfor ser skolen ifølge for­ stander Henrik Munch Søn­ dergaard comedy som et dan­ J nelsesfag.

Her får du lov at være!

W W W.KESKOLE.DK | DOVERVEJ 19 | 6660 LINTRUP | 74855333 | INFO @ KESKOLE.DK

Når man lander trygt, springer man højt!

Blåkilde Efterskole dyrker det fællesskab, der opstår, når unge med vidt forskellige baggrunde mødes et sted med plads til livets store spørgsmål og en undervisning, der tager både den enkelte elev og den fælles sag alvorligt.

Livet handler ikke om overflade og længde, men om fællesskab og dybde. Den opfattelse forsøger Blåkilde Efterskole at leve ud hver dag.

Hvis du kun spejler dig i noget, der ligner dig selv, så ender du netop med kun at se dig selv, siger skolens forstander Henning Kristensen, og derfor skal en alment dannende efterskole ligge i et krydsfelt mellem den enkelte og det mangfoldige fælles, forklarer han.

Jeg oplever, at der sker noget unikt, hår en håndbold-landsholdspige møder den vildt kreative, der aldrig har været til en håndboldkamp. Livet ville givet være langt lettere, hvis alle havde de samme interesser, men det er i mødet med det anderledes, at livet bliver interessant, siger forstanderen. Derfor fylder rejserne også meget i et efterskoleophold på Blåkilde. Det handler om at blive udfordret på det, man tror man kender, det handler om at blive dannet på rejsen.

Høj faglighed, også på papiret

Blåkilde Efterskoles motto, en efterskole for alle, handler også om at møde det, man ikke vidste var spændende. Skolens mange valgfag gør det muligt at afprøve både spring, musik, design, filosofi, håndværk, drama, bocart, foto, friluftsliv og meget mere. Samtidig er man sikret et undervisningsmiljø af høj kvalitet, hvilket den seneste nationale måling af undervisningseffekten viser: når det handler om at løfte elevernes niveau, er vi den bedste efterskole i landet. Det må man godt være lidt stolt over, siger Henning Kristensen.

Mere sport og spring

Blåkilde Efterskole er en almen skole, og bredden skal fastholdes og udvikles. Senest har skolen fået sin anden store hal, og mellem hallerne et moderne springcenter. Som en af landets få ”spring-sikker skoler”, kan alle lande godt efter en tur i luften. I år er skolens skov også blev helt eventyrlig med imponerende tilholdssteder oppe i trækronerne – det skal opleves. Kan man bedre lide at klatre indendørs, så kan man prøve kræfter med vores nye bouldering-væg.

Kærligheden og glæden

Skolens værdigrundlag hviler på Folkekirkens grund. Vi vil gerne give evangeliet videre gennem fortællinger, som man kan spejle sig i, fortællinger som har kærligheden som drivkraft og glæden som grundtone. Vi fortæller de unge, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem, siger Henning Kristensen og fortsætter: På Blåkilde Efterskole tilbyder vi respektfulde rammer om den vigtigste opgave for et ungt menneske, nemlig at finde både sig selv og den anden i livets mylder. Ingen har glæde af kun at spejle sig selv.

En efterskole for alle!

Besøg Blåkilde Efterskole

Hvis man alligevel skal på en tur rundt d. 25. september, så er der mulighed for at opleve den helt særlige stemning og de nye faciliteter på Blåkilde Efterskole ved Tarm i Vestjylland.

4 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Opgør med konfliktkultur i debatten TrygFonden har givet 3,9 millioner kroner i støtte til projektet Frirummet, som efterskolerne, højskolerne og friskolerne i fællesskab står bag. Skolerne uddanne ”debatpiloter”, som styrer mod løsninger og en god tone

WWJeg oplever, at

AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

mediernes tilgang ofte er, at jo mere konflikt, desto bedre.

Vi vil gerne gå den modsatte vej

5 Hvad er Efterskoleforeningens tanker bag projektet Frirummet?

3 Vi vil gerne skabe en situa­ tion, hvor konflikter er natur­ lige i forhold til det at være menneske, men samtidig og­ så kan løses. Jeg oplever, at mediernes tilgang ofte er, at jo mere konflikt, desto bedre.

Vi vil gerne gå den modsatte vej og sige, jo flere konflikter, desto flere løsninger er der brug for.

5 Hvad mangler eller er galt med den danske debatkultur?

3 Hvis man skulle udpege Frirummets modsætning, vil­ le det være Clement Kjers­ gaards tv-debatter. Jeg ople­ ver, at det ikke handler om at finde løsninger, men om at skabe tabere og vindere.

Frem for at forskellige inte­ resser i samfundet udmønter sig i konflikter, ønsker vi, at de skal udmønte sig i løsnin­ ger. Det er et opgør med kon­ fliktkulturen i dansk debat.

TROELS BORRING, FORMAND FOR EFTERSKOLEFORENINGEN

0 Ifølge Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, skal de frie skoler forsøge at præge den offentlige debat, så den minder mindst muligt om en tv-duel med Clement Kjersgaard. – Foto: Henning Hjort, Efterskoleforeningen.

5 Udgangspunktet for Frirummet er at styrke den demokratiske debat lokalt og nationalt og skabe møder mellem mennesker på tværs af holdninger. Hvordan vil I gøre det?

3 Vi er optagede af to spor. Et er at lære vores unge på fri­ skoler, højskoler og eftersko­ ler nogle færdigheder og en måde at tænke, handle og møde andre på. Et andet spor er at uddanne såkaldte de­

batpiloter, som tager del i de­ batter af forskellig karakter i lokalsamfundet. De skal være katalysatorer, som sikrer, at folk kommer til orde, at de­ batter foregår i en ordentlig tone, berører de temaer, der nu måtte være, og frem for alt er med til at skabe løsninger på konflikter.

5 Hvordan vil I konkret gøre det?

3 Konkret handler det om at tage del i de ting, der sker i lokalsamfundet, ved at gå ind og være formidler og ska­ be rum og gode forudsætnin­ ger for, at en situation løses på den bedst mulige måde.

Endnu er vi ikke længere henne, end at vi lige har fået midlerne fra TrygFonden og nu er i gang med at tænke over, hvordan vi skal gribe det an, hvordan vi bedst får integreret den her tankegang i undervisningen, og hvordan undervisningsmaterialet skal se ud.

5 Hvad mener du, at efterskoleeleverne selv kan få ud af projektet?

3 Efterskoleeleverne får nog­ le redskaber til konfliktløs­ ning, til hvordan vi taler med hinanden og bedst kommer videre fra konflikter. Den fær­ dighed vil vi gerne styrke hos de unge. Det gør vi i forvejen på efterskolerne, når vi ud­ danner dem til at være frie, selvstændige samfundsbor­ gere, men Frirummet skal un­ derstøtte det. Noget andet er, at efterskolerne er en del af

lokalsamfundet. At vores ef­ terskoleelever oplever at en­ gagere sig i noget, der rækker ud over egen matrikel, synes jeg, er enormt vigtigt. Det er en måde at skabe møde på mellem efterskoleeleverne og lokalsamfundet.

5 Hvorfor er det vigtigt, at lige netop efterskolerne blander sig i den demokratiske debatkultur?

3 Vi har et overordnet ud­ gangspunkt om livsoplys­ ning, folkeoplysning og de­ mokratisk dannelse. De unge er på efterskole for at blive mennesker, der står godt på begge ben i forhold til både den personlige og faglige dannelse. Derfor er det en helt naturlig del af vores ho­ vedsigte også at beskæftige os med debatkulturen. De unge skal ud og overtage samfundet og være primus motor på mange ting. Og vi håber, at Frirummet kan give dem en forståelse for store og små fællesskaber og sætte dem i stand til at finde fælles løsninger.

J

Kom og besøg os på Efterskolernes dag!

Stubbekøbing Efterskole er en prøvefri kristen efterskole, der tilbyder undervisning til elever med indlæringsvanskeligheder. Skolen har 55 elever fordelt på 4 klasser. Undervisningen foregår med minimum to lærere i klassen.

Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og hvordan vi laver en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkeltes elevs behov - så kom forbi på Efterskolernes dag d. 25. september kl. 13-17, Gl. Landevej 27 B i Stubbekøbing.

Vi giver gerne en rundvisning og fortæller om vores tilbud.

Hvis du ikke har mulighed for det, kan du ringe til os på telefon 5444 1700 og aftale en tid til en rundvisning.

Du kan følge os på hjemmesiden: www.stubbekoebingefterskole.dk - eller på Facebook

S�����k���n� E��r�k��� – �� s���i� �k��� ��� s���i�� ��h��

COMPLOT.DK ∆ 16022.672

SAMMENSLUTNINGEN AF

EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN

Å P I B R O F G I K !

K S HU

G A D S E N R E L O 7.00 TERSK

EF

COMPLOT.DK ∆ 16022.672

1 0 0 .

3 1 .

L K .

P E S .

5 2 SØNDAG

Bieringhus Efterskole • Bjerget Efterskole • Blidstrup Efterskole • Blåkilde Efterskole • Borremose Erhvervsefterskole • Djurslands Efterskole • Dronninglund Efterskole Farsø Efterskole • Finderup Efterskole • Frøstruphave Efterskole • Grejsdalens Efterskole • Hardsyssel Efterskole • Haslev Idrætsefterskole • Hestlund Efterskole Lystruphave Efterskole • Nørre Nissum Efterskole • Nøvlingskov Efterskole • Odsherred Efterskole • Rudehøj Efterskole • Rydhave Slots Efterskole Skrødstrup Efterskole • Sydvestjyllands Efterskole • Sædding Efterskole • Tommerup Efterskole • Vesterbølle Efterskole

Læs mere på esfk.dk

VIND

2016

et år på efterskole

Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch

FÅ KUPON NÅR DU BESØGER VORES SKOLER FREM TIL 11. JANUAR 2017 − JO FLERE SKOLER JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK

6 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Skolen, hvor eleverne afskaffede sengetider Mangfoldighed og medbestemmelse lærer eleverne på Thorsgaard Efterskole at blive demokratiske medborgere. Sidste år betød det, at eleverne afskaffede sengetider

socialt ansvar AF CASPER PILGAARD CHRISTENSEN pilgaard@k.dk

I baggrunden galer en hane fra skolens hønsegård, mens et par dusin islænderheste græsser på de store grønne arealer, der omgiver Thors­ gaard Efterskole i udkanten af Hobro i det nordlige Jyl­ land. Mange hesteinteresse­ rede vælger at tilbringe et år på skolen. Men den tiltræk­ ker endnu flere, der endnu ikke har helt styr på, hvilken hylde de hører til på. Derfor er eleverne på skolen en mere broget flok, end man ser på andre efterskoler med en klar profil som for eksempel idræt eller kristendom.

Netop elevernes forskellig­ heder er nøglen til at engage­ re dem til at blive aktive med­ borgere, forklarer forstander Morten Budde: ”Vi taler rigtig meget om, at en vigtig del af pakken ved at være elev på Thorsgaard er, at man har lyst til at være sammen med nogen, som ik­ ke er ligesom en selv. Og det tror jeg har stor betydning for atmosfæren på skolen og for elevernes sammenhold. De fleste af vores elever peger på følelsen af hjemlighed og tryghed som det bedste ved skolen.”

På Thorsgaard Efterskole er der elever, der føler sig bedst tilpas på en scene eller med et musikinstrument i hån­ den. Andre er mere til ameri­ kansk fodbold eller friluftsliv i kajak og skovbund. Andre igen har bedst fod på det, når de har værktøj i hånden. Der­ for har skolen mange forskel­ lige linjer – faktisk så mange, at man ikke selv har styr på det eksakte antal.

Også når det gælder det faglige niveau, er der stor for­ skel på eleverne. Thorsgaard har tilbud til både fagligt stærke elever og elever, der fagligt eller socialt har det sværere end deres kammera­ ter. ”Mange steder fokuserer man på, at de stærke skal læ­ re fra sig. Det gør vi ikke. Vo­ res fundament er bygget på, at de kan lære lige meget af hinanden uanset baggrund – at de kan lære at sætte pris på netop det, der gør en an­ den anderledes end én selv.

Ved at møde folk med helt andre forudsætninger end én selv kan de unge lære om medborgerskab. Det kan også bruges samfundsmæssigt, tror jeg. Hvis unge ikke lærer at sætte pris på mangfoldig­ hed og have blik for det, der er anderledes end dem selv,

0 Modsat mange andre efterskoler har Thorsgaard ikke en særlig profil. Her er nogle af 10. klasseseleverne i fuld gang med at planlægge indretningen af værkstedet. – Begge fotos: Jens Welding Øllgaard.

WWMange steder

fokuserer man på, at de stærke skal lære fra sig. Det gør vi ikke. Vores fundament er bygget på, at de kan lære lige meget af hinanden uanset baggrund

MORTEN BUDDE, FORSTANDER, THORSGAARD EFTERSKOLE

hvorfor skulle de så senere gide betale halvdelen af de­ res løn i skat?”, spørger Mor­ ten Budde.

Indenfor mødes eleverne til formiddagsmøde i en intim halvcirkel efter oldgræsk for­ billede, hvor alle kan få øjen­ kontakt. Det er vigtigt for samtalen, at alle kan se hin­ anden i øjnene. En gang om ugen danner samme scene rammen om et fællesmøde, hvor eleverne sætter dagsor­ denen.

Sidste år vedtog de, at der

ikke skulle være sengetider længere. Det accepterede skolens personale, og det er, hvad der adskiller Thors­ gaard Efterskole fra andre ef­ terskoler. Mange efterskoler opfordrer deres elever til at engagere sig i skolen, eksem­ pelvis i festudvalg, men den reelle medbestemmelse er begrænset, mener forstande­ ren, der ingen problemer har med at spænde eleverne for vognen og lade dem diktere retningen.

Ofte går det godt med ele­ verne ved roret. Afskaffelsen af sengetider mindskede bå­ de konflikter mellem de ele­ ver, der ville rumstere i aften­ mørket, og dem, der foretrak at kravle under dynen. Det betød også mere friske elever om morgenen. Og når det går mindre godt, er det ikke så galt, at det ikke er godt for noget. ”Det er få projekter, vi ikke giver plads til. De skal bare selv sørge for at få det på be­ nene og af stabelen. Og det betyder, at de skal være med i alle dele af det, ikke blot det, der lige vækker interessen.

Vil de gerne have en vanddis­ penser, så ser vi på det. Men vi gør det ikke for dem. De skal selv nedsætte et udvalg, finde ud af, hvad det koster, tjekke, hvilke hygiejneregler der er og så videre,” forklarer Morten Budde, mens vi går

forbi en halvfærdig udendørs sauna.

Den påbegyndte en flok elever inden sommerferien, men de nåede ikke at blive færdige. Derfor er der i år op­ rettet en saunalinje, så var­ mehytten kan blive færdig.

Den skal tage form efter et hobbitbo fra ”Ringenes her­ re”.

I et værksted i nærheden er tre drenge i gang med sav og hammer i skolens kombine­ rede robot-, teknik- og træ­ værksted. De går i TE 10-­klassen for elever, som bogligt er godt med, men som gerne vil udfordre andre si­ der af sig selv, før turen går videre mod voksenlivet.

De er i gang med at for­ vandle et træ til en del af en dekoration, der skal pryde deres klasseværelse. Det gør eleverne i TE 10 hvert år. Det tidligere holds pynt rives ned eller modelleres, så eleverne kan sætte deres eget aftryk på de rammer, de skal tilbringe meget af skoleåret i. ”Det er fedt, at vi selv får lov til at indrette vores klas­ selokale, så det passer til os.

Det er hyggeligt, og det gør ikke så meget, at vi skal knokle, når det er vores eget lokale, vi arbejder på,” for­ tæller Jesper på 16 år. I loka­ let ved siden af er to piger og en dreng i gang med at klippe

et stort lagen til. Det skal fun­ gere som en afskærmning til klasselokalets koncentrati­ onshjørne, forklarer de.

Fem gange i løbet af et sko­ leår skal eleverne vælge et nyt linjefag blandt de mange tilbud. Dermed får eleverne mulighed for at prøve sig selv af i forskellige sammenhæn­ ge. Samtidig er det et bevidst modsvar til de mange skoler, der i en eller anden grad er specialiserede. ”Som 15-årig er det godt nok svært at vide, hvad det egentlig er, man vil. Så hvor­ for ikke give eleverne plads til i stedet at prøve så meget af som muligt?”.

Han mener, at mange efter­ skoler i realiteten eksklude­ rer elever, når de profilerer sig på bestemte områder.

Overvægtige børn vil være mindre tilbøjelige til at søge ind på idrætsefterskoler, og bogligt udfordrede elever vil have svære kår på gymnasie­ forberedende efterskoler.

Derved svigter de deres socia­ le ansvar, lyder det fra for­ standeren. ”Efterskoler må ikke stille særlige krav til elever, der øn­ sker at søge ind. Men det sker i realiteten, når efterskoler har så klare profiler. Jeg tror, at mange efterskoler opfatter sig selv som mangfoldige, men i realiteten er det meget homogene elevgrupper. Der

0 På Thorsgaard Efterskole har eleverne mere indflydelse end vanligt. Her forklarer en elev fra 10. klasse forstander Morten Budde, hvordan han synes, indretningen af klasseværelset skal tage sig ud.

mener jeg, at efterskolerne forsømmer deres dannelses­ mæssige ansvar. Vores opga­ ve er at forberede de unge til et voksenliv i et mangfoldigt, multikulturelt samfund, så jeg kan godt være nervøs for, om skoler på den baggrund mister deres eksistensgrund­ J lag.”

Efterskolers sociale ansvar Efterskoleforeningen vedtog på sit årsmøde i marts 2016 et nyt charter for socialt ansvar, som lægger op til, at efterskoler efterlever tre principper: 3 Tilgængelighed 3 Gennemsigtighed 3 Fællesskab Ifølge charteret må efterskoler ikke stille krav om særlige kundskaber eller færdigheder hos eleverne.

Tværtimod skal efterskoler være særligt tilgængelige for elever, der selv har svært ved at række ud.

VI SER DIT

POTENTIALE OG

FREMELSKER DET BEDSTE I DIG

ÅB

EN

D. 2 T H U 5. S ep. S Kl. 13-1 7

EFTERSKOLEN

KILDE ÆLD Kontakt os via www.efterskolen-kildevaeld.dk eller på 75524777

8 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Fra Eritrea til Ny Tolstrup

På Midtsjællands Efterskole ser man det som en pligt at give plads til flygtningebørn. Ifølge forstander Christian Hougaard-Jakobsen kan skoleformen give flygtninge et indblik i dansk levet liv, som de ikke kan få andre steder

integration

WWDe bor jo midt i dansk ungdomskultur anno 2016, og de kan ikke bare trække sig fra det

AF CAMILLA ARNSBERG arnsberg@k.dk

Hvad får man, når man kombinerer fire teenagedrenge og ét efterskoleværelse? En hel del rod, en smule lugt af æg og en konkurrence om at kunne tage flest armbøjninger.

På det lange, fælles skrivebord kæmper computere, ledninger og bøger om pladsen. For enden af bordet står 12 kartoner is-te med fersken­ smag. På et linjeret stykke papir på væggen står de fire drenges navne: Valdemar, Tobias, Nicolai og Tesfahiwet. Sidstnævnte skiller sig ikke kun ud i kraft af sit navn, men også fordi han er den, der har taget klart flest armbøjninger i den indbyrdes konkurrence, som værelseskammeraterne har kørende.

Tesfahiwet Atsbaha eller Tesfa, som alle kalder ham, er 17 år. Det er godt og vel to år siden, han kom til Danmark som bådflygtning fra Eritrea i det nordlige Østafrika. I det kommende år skal han tage 9. klasse på Midtsjællands Efterskole i Ny Tolstrup, der ligger indhyllet i Bidstrup Skov lidt uden for Hvalsø.

Tidligere i år gik Efterskoleforeningen og regeringen sammen om en hensigtserklæring om at få flere uledsagede flygtningebørn ud på efterskolerne. For dem som for andre flygtninge ses efterskoleformen som en god start på den nye tilværelse i Danmark. Men hvad er det, efterskolen kan, som en almindelig folkeskole ikke kan? ”Vi kan give dem alt det andet end det, der ligger i den klassiske, almindelige undervisning. En dansktime her og en dansktime i folkeskolen vil på mange måder minde om hinanden. Men hele den skolekultur, vi har, hvor tillid og fællesskab er to meget væsentlige begreber, giver dem det levede liv ind i en dansk kontekst. Det er et forpligtende fællesskab, og det lærer de meget af,” fortæller Christian Hougaard-Jakobsen, forstander på Midtsjællands Efterskole.

Alle elever får en dåse med en magisk bønne og et skilt, når de starter på efterskolen.

På skiltet skal de skrive deres ønsker til det forestående efterskoleår. ”At lave vilde ting” står der blandt andet på en af de andre drenges skilt. Tesfas ønsker er enkle. Han vil gerne lære dansk og få venner.

Nøglen til fremtiden er det danske sprog, siger han. Og netop det at lære dansk er noget, som efterskoleformen er særlig godt egnet til, me-

RASMUS AGERGAARD PEDERSEN, VICEFORSTANDER, MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

0 ”Nøglen til fremtiden er det danske sprog,” siger Tesfahiwet Atsbaha, der er uledsaget flygtning fra Eritrea og elev på Midtsjællands Efterskole. Hans håb er, at han på efterskolen kan lære så godt dansk, at han kan uddanne sig til sygeplejerske. – Alle fotos: Jens Welding Øllgaard.

0 Valdemar Jönasson er ven og værelseskammerat til Tesfahiwet Atsbaha. Han hjælper ham med det danske sprog, men også med at arbejde ham ind i fællesskabet.

0 Han har syv søskende, men Tesfahiwet Atsbaha er den eneste i sin familie, der er i Danmark. Resten er i Eritrea, Israel og Sverige.

ner Rasmus Agergaard Pedersen, der er viceforstander og tager sig af de såkaldte integrationselever, der blandt andet omfatter flygtninge. ”Vi kan give dem nogle rammer, hvor de bliver presset til at forstå og tale dansk.

Vi er omkring dem døgnet rundt, og vi kan hjælpe med lektiecaféer og ekstra støtte,” fortæller han.

Særlige gruppelærere har til opgave at sikre, at flygtningeeleverne er godt med. Ikke kun sprogligt, men også i forhold til kultur: ”De bor jo midt i dansk ungdomskultur anno 2016, og de kan ikke bare trække sig fra det. Vi prøver at oversætte nogle af kulturforskellene, men det vigtigste er jo, at de selv finder nogle ben at stå på. Så en del af det er også, at de skal kaste sig ud i det,” fortæller Rasmus Agergaard Pedersen.

Tesfahiwet Atsbaha har al-

des. Han er for eksempel meget kristen. Han beder hver aften, og han sover med et kors,” fortæller værelseskammeraten. Tesfahiwet Atsbaha er ortodoks kristen, mens Midtsjællands Efterskole drives på den evangelisk-lutherske folkekirkes grund.

Ifølge Christian HougaardJakobsen er det helt oplagt, at efterskolerne engagerer sig i at tage flygtningeelever ind, men det kan være en udfordring i sig selv, forklarer han.

Skolen skal nemlig selv være meget aktiv for at få fat i flygtningeleverne, blandt andet ved at tage kontakt til ungdomsuddannelsesvejledere og flygtningecentre og -organisationer. Og der er ifølge ham ikke nogen undskyldning for ikke at tage den udfordring op: ”Jeg synes, der ligger en klar pligt i at gøre det. Og det er en pligt, vi er dårlige til at løfte generelt som skoleform.

lerede fundet venner på skolen. Blandt andre Valdemar Jönasson, han bor på værelse med. Valdemar hjælper Tesfa, hvis der er noget, han ikke forstår rent sprogligt, men også med at inkludere ham i det sociale: ”Tesfa skal nogle gange arbejdes lidt mere med ind i fællesskabet. Hvor andre selv siger, de gerne vil være med, så skal man måske tage fat i ham og spørge, om han vil med ned og spille fodbold eller sådan noget,” fortæller Valdemar Jönasson, der er 15 år og går i 10. klasse.

Selvom Tesfahiwet Atsbaha på mange måder er en helt almindelig teenagedreng, kan værelseskammeraten alligevel mærke, at han ikke er helt ligesom alle de andre elever: ”Man får noget kulturelt ind ved at bo sammen med Tesfa. Der er bare nogle ting, hvor han gør det lidt anderle-

Vi skal have flere flygtningeelever ud på efterskolerne.

Nogle gange undskylder vi os med, at det er svært at få hul igennem. Men det er simpelthen bare, fordi vi ikke prøver nok. Jeg anerkender, at det er en lang arbejdsindsats, der skal til, men helt lavpraktisk handler det om at reservere pladserne og at have is i maven til at reservere dem til langt efter fristen, fordi det ofte først er dér, de selv opsøger os,” siger forstanderen.

Selv reserverer Midtsjællands Efterskole fire-fem pladser hvert år. Efterskolerne kan opnå tilskud til flygtninge, indvandrere og elever med ikke-vestlig baggrund, der udgør op til otte procent af den samlede elevmasse. Alligevel ligger landsgennemsnittet meget lavere, nemlig på halvanden procent. ”Det er så pinligt. Flygtningene udgør jo en langt større del af en ungdomsårgang.

Som skoleform har vi slet ikke godt nok fat, og det er vores magelighed, der gør det,” siger Christian Hougaard-­ Jakobsen.

Tesfahiwet Atsbaha har syv søskende. Fem af dem er i Eritrea med moderen, én er i Israel med faderen, og den sidste er i Sverige. Tesfa viser os rundt på skolen, der har været hans hjem i de seneste uger. Han kan godt lide at spille fodbold, så han viser os fodboldbanen. Han håber, at han på efterskolen kan blive så god til dansk, at han kan komme på gymnasium, så han kan videreuddanne sig til sygeplejerske. ”Jeg kan godt lide at hjælpe mennesker,” fortæller han. Ellers vil han være tømrer.

Forstander Christian Hougaard-Jakobsen håber, at der vil komme mere fokus på det potentiale, der ligger i at sende flygtningebørn på efterskole. Der er nemlig alt at vinde, mener han. For alle parter: ”At have flygtninge her giver en bredde til elevflokken, vi ellers ikke ville have. De kulturmøder, der opstår, kan være meget afgørende for begge parter. De flygtningeelever, der kommer her, får virkelig én på opleveren med dansk kultur, for de er lige midt i det. De danske elever kan være fyldt til halsen med viden og til tider fordomme om ’dem’, der kommer til vores land, men når der kommer et navn og et ansigt på, så er det noget helt andet. Så er det jo bare Tesfa. Det giver dem perspektiv,” fortæller han.

Tesfa flygtede fra Eritrea, ”fordi der ikke er frihed, men krig”, siger han. Han har fortalt Valdemar og de andre værelseskammerater om sin tur over Middelhavet. Kammeraterne har også et bud på, hvorfor Tesfa er den af dem, der kan tage flest armbøjninger. ”Han er vel nok mere udholdende end os andre,” griJ ner Valdemar.

HYGGELIG KRISTEN EFTERSKOLE MED MANGE MULIGHEDER

100% BEGEJSTRING OG MASSER AF HYGGE! Her er vi begejstrede for livet. Vi er begejstrede for efterskolelivet, for menneskelivet, for hinanden, for oplevelser og udvikling på både det personlige, det faglige og det sociale plan.

Vi er begejstrede for livet som kristne mennesker.

GØR DIN SØNDAG FED! EFTERSKOLERNES DAG 25. SEPTEMBER FRA 13-17 ELLER BOOK ET BESØG PÅ

SAEDDING.DK

STORE TOMANDSVÆRELSER MED EGET BADEVÆRELSE SPLINTERNYT MUSIKLOKALE MED LYDSTUDIE, DYGTIGE MUSIKLÆRERE OG MASSER AF LÆKRE INSTRUMENTER

• • • • • • • • •

Jesus Extra World Wide - New York Fodbold Extra Volley Extra Design & Kunst Musik & Band Musik Extra Cambridge IGCSE English Skriveværksted

Astrupvej 3 6900 Skjern 97 36 22 00 saedding.dk

Ranum Åbent hus søndag d. 25. sept. 10-17

Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 18 Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag 3 rejser • 400+ venner • Ledige pladser til skoleåret 2017-18 • Læs mere på www.ranumefterskole.dk

12 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Det kan være et chok for de unge at stoppe på efterskole Når sidste dag på efterskolen er overstået, kan det være svært for mange unge at træde ud i den virkelighed, der venter. Højere krav på ungdomsuddannelsen og savnet af efterskolevennerne kan gøre overgangen svær

den svære overgang AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

”Den dag, jeg skulle starte i gymnasiet, brugte jeg hele morgenen på at græde. Jeg var simpelthen så nervøs for den store forandring, som lå foran mig.”

Sådan fortæller 16-årige Eva Marie Gjørup. For godt et år siden var hun netop blevet færdig med et år på Ollerup Efterskole, og hun var kommet tilbage til Silkeborg for at starte på sin ungdomsuddannelse.

Og overgangen var ikke let for Eva Marie Gjørup, der havde haft et trygt efterskoleår og nu stod over for en helt anden virkelighed. ”Pludselig skulle jeg tage vare på min egen tid. Alting var ikke struktureret for mig som på efterskolen. Samtidig var forholdet til mine lærere på gymnasiet mere upersonligt, end jeg var vant til, og der var mange flere lektier,” husker Eva Marie Gjørup om mødet med 1.g.

Eva Marie Gjørup er ikke alene med det chok, hun oplevede. Ifølge Søren Østergaard, ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsstudier, er det faktisk helt almindeligt: ”Alle unge, der er færdige på efterskole, har en krise. På efterskolen har man oplevet et dybt fællesskab, hvor skole, fritid, voksne og venner integreres. Når man er færdig, kommer man tilbage til virkeligheden og skal der na-

0 Ungdomsforsker Søren Østergaard. – Foto: Leif Tuxen.

0 For Eva Marie Gjørup (i midten) var fællesskabet på Ollerup Efterskole svært at undvære, da året var omme, og hun skulle starte i gymnasiet. – Foto: Marco Grimnitz/Ollerup Efterskole.

WWAlle unge, der er færdige på efterskole, har en krise SØREN ØSTERGAARD, UNGDOMSFORSKER

vigere mellem de forskellige verdener igen. Det kan være superfrustrerende,” siger han.

Den samme erkendelse har man på Eva Marie Gjørups gamle efterskole i Ollerup.

Her har man blandt andet af den grund besluttet at udvide efterskolens studievejledning, så eleverne op til tre år efter efterskoletiden kan bruge skolens vejledere både i forbindelse med spørgsmål om uddannelse, og når det handler om trivsel.

Det tilbud har Eva Marie Gjørup benyttet sig af, og det var blandt andet vejledningen fra efterskolen, der betød, at hun besluttede at blive i sin gymnasieklasse, selvom det første år havde holdt hårdt. ”Det gav mig en større sikkerhed omkring min beslutning, når jeg kunne tale med min gamle efterskolelærer, der kender mig rigtig godt,” fortæller hun.

Og det er netop hensigten med den udvidede vejledning, fortæller forstander på

Ollerup Efterskole Jesper Vognsgaard: ”Vi tror på, at den omsorg, vi viser vores elever, er noget værd – også efter at de er stoppet hos os.”

Hos telefon- og chatlinjen ”Ung på Linje”, som Ungdommens Røde Kors står bag, får man fra tid til anden henvendelser fra tidligere efterskoleelever, som har svært ved at finde sig til rette i deres nye dagligdag. ”Mange af dem, der ringer eller skriver til os, savner at

have helt nære venner, og samtidig har de svært ved at overskue at starte forfra og skabe nye relationer,” fortæller projektleder Pernille Palm fra ”Ung på Linje” og tilføjer: ”De fleste er dog bevidste om, at deres problemer med overgangen kun er for en periode.”

Og det forhold, at kan blive svært, er netop en del af den præmis, man godtager som efterskoleelev, forklarer Søren Østergaard: ”De ved godt, at de vil græde den 30. juni, når efterskoleopholdet slutter. De ved, at det vil blive svært, men de ved også, at de overlever.”

Eva Marie Gjørup har ud over efterskolens vejledning fundet støtte til overgangen hos både forældre, gymnasiets vejleder og venner. ”Og så har jeg engageret mig i elevråd og andre foreninger på gymnasiet. Det gør enormt meget at få en masse nye gode venner.”

J

Efter efterskolen venter gymnasiet Knap hver anden efterskoleelev vælger det almene gymnasium og hver 10. vælger hf. Elever, der har taget 10. klasse på efterskole, er særligt gode til at gennemføre en gymnasial uddannelse

statistik AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Når efterskoleelever er færdige med skolen og skal videre på en ungdomsuddannelse, træffer de nogenlunde de samme valg som elever fra folkeskolen eller en friskole.

Men særligt for efterskoleeleverne er, at de efter at have taget 10. klasse er særligt tilbøjelige til at vælge gymnasiet – og gennemføre.

Det fremgår af en analyse, som konsulent Mette HjortMadsen fra Efterskoleforeningen har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Hun peger også på, at en lidt mindre andel af efterskoleelever end andre slet ikke er i gang med en ungdomsuddannelse fire år efter, at de afsluttede grundskolen.

7 procent fra efterskolernes 9. klasse og 10 procent fra 10. klasse var ikke i gang, fra andre skoleformer var andelene henholdsvis 12 og 9 procent.

Det er specifikt elever, der i 2010 sluttede 9. eller 10. klasse, Mette Hjort-Madsen har fulgt fire år frem for at kunne se, i hvor høj grad de gennemførte deres ungdomsuddannelse.

Analysen konkluderer, at efterskolernes 10. klasseselever bliver de elever på ungdomsuddannelser, som holder færrest pauser og er mindst

tilbøjelige til at droppe ud. Noget kunne altså tyde på, at det ekstra år, som det koster at indskyde 10. klasse på efterskole frem for at gå direkte fra 9. klasse til gymnasiet, for mange ”tjener sig ind igen”.

Men noget tyder også på, at efterskolerne på 10. klasse tiltrækker flere bogligt interes-

serede elever, der vælger efterskolen til som en ren bonus. Efter 10. klasse vælger 48 procent af efterskoleeleverne det almene gymnasium, 12 procent hf, 14 procent hhx og 5 procent htx. Kun 20 procent vælger en erhvervsuddannelse. Dette er et meget anderledes valgmønster end elever fra folkeskolens 10. klasse. Her søger hele 39 procent ind på en erhvervsuddannelse og 19 procent hf, mens kun hver fjerde vælger det almene gymnasium.

På 9. klassetrin ser det ganske anderledes ud. Herfra vælger 44 procent af efterskoleeleverne gymnasiet, men det overgås af 49 procent fra andre skoleformer. Andelen på de andre gymnasiale uddannelser – hf, hhx og htx – er omtrent lige stor – godt hver fjerde 9. klasseselev vælger en af disse tre uddannelser. Men 29 procent af efterskolernes 9. klasseselever vælger en erhvervsuddannelse mod 24 fra andre skoleforJ mer.

Efterskole2016 | 13

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Klassens fælles fortælling hjælper hjemvendte efterskoleelever På HF-Centret Efterslægten i København findes en særlig klasse for tidligere efterskoleelever. Det fælles udgangspunkt skaber et unikt sammenhold, som gør overgangen fra efterskole til gymnasial uddannelse nemmere

efter efterskolen

2 I HF-Centret Efterslægtens efterskoleklasse kan man tilrettelægge undervisningen lidt anderledes, fordi man ikke behøver at holde dem i kort snor ved at lave tavlestyret undervisning, fortæller Philip Preusse, der er klassens samfundsfagslærer.

– Alle fotos: Leif Tuxen.

AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

I ét helt år har man sovet, spist, grinet og haft undervisning sammen. Derfor kan det føles tomt for efterskoleelever at vende hjem til en ny virkelighed, hvor fællesskabet fra efterskolen ikke længere er en integreret del af hverdagen.

Som studievejleder på HFCentret Efterslægten i København i midten af 2000’erne og med personlige erfaringer med en hjemvendt efterskoleelev observerede Kirsten-Anne Hoffmann, der i dag er pædagogisk leder, de mange udfordringer, der kunne være forbundet med at vende hjem efter et år på efterskole. Derfor besluttede Efterslægten sig for at oprette en HF-klasse, som udelukkende bestod af tidligere efterskoleelever.

Idéen blev til virkelighed i 2007, og i dag er HF-Centret Efterslægtens efterskoleklasse fortsat den eneste af sin slags i Danmark. ”Vi skabte klassen for at give kursisterne en fælles fortælling, som de kan føle sig som en del af. Det giver et fællesskab og et rum, hvor de kan dele deres problemer med at vende hjem fra efterskole,” siger Kirsten-Anne Hoffmann.

Asta Gert Rasmussen på 17 år begyndte for lidt over ét år siden i efterskoleklassen, fordi hun ikke ønskede at give slip på det fællesskab, hun kendte fra sin efterskole. ”Klassen er meget sammentømret, og man kan mærke, at folk prøver at sørge for, at det minder om tiden på efterskolen. Hvis nogen foreslår at lave noget sammen efter eksempelvis en overstået eksamen, så er det ikke bare to-tre stykker, men hele klassen, som går ud og drikker en øl,” fortæller hun.

I efterskoleklassens tidlige år var det svært at fylde den op, men siden har populariteten været støt stigende, og i år var der mere end 50 ansøgninger til de 28 pladser.

Det betyder, at skolen i dag kan håndplukke de kursister med den største motivation og den rette alder, og det gør forudsætningerne endnu bedre for at sammensætte en klasse, hvor fællesskabet er i top, fortæller Kirsten-Anne Hoffmann. Hun frygter imidlertid ikke, at klassens ensartethed gør den til et beskyttet værksted, og at kursisterne

WWI vores klasse

er der en god harmoni, som kan være svær at skabe i andre klasser, hvor folk udelukkende kommer i skole for undervisningens skyld.

17-ÅRIGE MIA INGDAL BÜLOW NIELSEN

derfor vil få et chok senere i uddannelsessystemet. ”Jeg er slet ikke bange for, at de bliver skånet. De kommer blot i en segmenteret klasse, hvor de føler sig tilpas. Det samme sker i samfundet, hvor vi bor i områder, hvor folk ligner os selv, og vi melder os ind i Facebookgrupper, hvor folk mener det samme som os. Den tendens i samfundet kan man så problematisere, men det er ikke desto mindre sådan, som virkeligheden ser ud i øjeblikket,” siger hun.

Kursisterne giver alle udtryk for, at de sætter pris på, at klassen er så homogen. En af dem er 17-årige Mia Ingdal Bülow Nielsen, og hun tror ikke, at fællesskabet ville være lige så stærkt, hvis aldersforskellen var stor, og folk kom med vidt forskellige baggrunde. ”Jeg tror ikke, at jeg vil have følt mig lige så meget hjemme, som jeg gør nu. I vores klasse er der en god harmoni, som kan være svær at skabe i andre klasser, hvor folk udelukkende kommer i skole for undervisningens skyld. Harmonien oplevede jeg allerede første dag, fordi vi kunne snakke om vores efterskoler i stedet for bare at kigge akavet på hinanden og spørge ’nå, hvad laver du så?’. Vores tid på efterskole giver et godt udgangspunkt for at begynde en samtale,” siger hun.

Men det fælles referencepunkt er ikke ensbetydende med, at efterskoleklassen isolerer sig, forsikrer hun. ”Vi er nok dem, som snakker mest med kursisterne fra de andre klasser, selvom aldersforskellen kan være stor.

Vi er ekstremt opsøgende af natur, og vi vil bare gerne lære flere nye mennesker at kende,” siger Mia Ingdal Bülow Nielsen.

Klassens stærke fællesskabsfølelse er også en af de ting, som samfundsfagslæreren Philip Preusse har bidt mærke i. ”Der er en særlig hyggelig stemning, og det er en klasse,

man er glad for at skulle undervise. Man mærker tydeligt, at sammenholdet i denne her klasse er stærkere end i flere af de andre klasser,” siger Philip Preusse, mens han bevæger sig rundt mellem grupperne, der i dag diskuterer totalitære ideologier.

I efterskoleklassen fylder gruppearbejde mere, end det er tilfældet i de andre HFklasser. Det skyldes, at kursister i denne klasse er mere ansvarlige, end man er vant til, fortæller Philip Preusse. ”I denne klasse kan man tilrettelægge undervisningen lidt anderledes, fordi man ikke behøver at holde dem i kort snor ved at lave tavlestyret undervisning. Man kan sagtens give dem en opgave og så forvente, at den faktisk bliver løst ude i grupperne, fordi de er ansvarlige, og fordi det er en tryg klasse, hvor man tør stille sig op og tale for hinanden.”

At man er mere tryg i en sammentømret klasse med ligesindede, kan 17-årige Cecilie Ingdal Dinsen skrive under på. ”I folkeskolen var jeg den, der sad nede bagved og ikke turde sige noget, men det har ændret sig. Nu tør jeg pludselig lidt mere, fordi jeg er vant til at snakke med alle,” siger Cecilie og bliver bakket op af Nicholas Ramos på 18 år: ”Da jeg gik i 9. klasse, var jeg i tvivl, om jeg skulle tage ét år som au pair i USA, men tiden på efterskole og i efterskoleklassen har gjort mig mere tryg, når det kommer til at møde nye mennesker og

WWKlassen er

meget sammentømret, og man kan mærke, at folk prøver at sørge for, at det minder om tiden på efterskolen.

17-ÅRIGE ASTA GERT RASMUSSEN

lære nye miljøer at kende.

Det er ikke sikkert, at jeg turde tage til USA, før jeg kom her,” siger han.

Lærerne kan også mærke, at kursisterne er blevet mere modne og selvstændige, siden de begyndte i klassen for ét år siden. Til informationsaftenerne er det dem, der fortæller om skolen, og de står i kø for byde de nye kursister velkomne ved at melde sig som tutorer, fortæller Kirsten-Anne Hoffmann.

I 1. hf-klassen har de i

dansk- og engelsktimerne et retorikforløb, så de bliver i stand til at holde oplæg om efterskoleklassen på deres gamle efterskoler, og i 2. hfklassen er de coaches for de nye efterskoleklasseelever.

Kursisterne er da også enige om, efterskoleklassen har rustet dem, når de skal videre i uddannelsessystemet, og de frygter ikke, at livet udenfor kan komme som et chok for dem, når de dimitterer næste sommer. ”Det er altid øv, når gode ting stopper. Men jeg tror ikke, at det bliver noget problem, for man har fået kompetencerne til at lære nye mennesker at kende. Vi er vant til at snakke med nye mennesker, så jeg er ikke i tvivl om, at det bliver lettere for os at komme til nye steder – både i forhold til uddannelse og i verden generelt,” siger Mia Ingdal Bülow Nielsen.

Men derfor bliver det nu alligevel ikke let at tage afsked med sine klassekammerater, som har været en stor del af ens hverdag de seneste to år, forsikrer Asta Gert Rasmussen: ”Jeg er virkelig bange for, at der opstår et tomrum. Det bliver ligesom på efterskolen, hvor man har fået sig en lille familie, man er nødt til at forJ lade.”

EFTERSKOLEKLASSEN 3 ”Efterskoleklassen” er en toårig HF-klasse på HF-Centret Efterslægten i Københavns Nordvestkvarter.

3 Klassen er for alle, der har afsluttet 10. klasse på en efterskole.

3 Siden klassens oprettelse for ni år siden er frafaldsprocenten dalet år efter år, og i 2015 var den ni procent, hvilket er lavere end landsgennemsnittet.

14 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016 2 På ét klapper den ene, på to hopper man, og på tre hopper begge. Det er ikke altid ligetil at få koordineret, så på den måde lærer eleverne på Vostrup Efterskole, at det er i orden at fejle. – Begge fotos: Jens Welding Øllgaard.

Demokrati er ikke kun noget, de laver på Christiansborg På Vostrup Efterskole i Vestjylland skal et demokratisk iværksætterkursus lære eleverne at engagere sig i lokalsamfundet

innovation AF CASPER PILGAARD CHRISTENSEN pilgaard@k.dk

På Vostrup Efterskole nær Tarm i Vestjylland er 27 elever i gang med en klappeleg.

To og to skal de til at begynde med tælle til tre. Det er lige til at overkomme, men som øvelsen skrider frem, skal de udskifte hvert tal med forskellige øvelser. Det kræver koordinering, og det glipper også med jævne mellemrum.

Når det sker, skal eleverne højt råbe: ”Hurra, jeg har lavet en fejl!”.

Faget hedder Demokratisk Iværksætteri. Her lærer eleverne at gribe iværksætteri an på lokalt plan.

Det er ikke, fordi skolen ligefrem lærer eleverne at fejle, forklarer Lise Schøler Kjær, som underviser i faget.

Men de skal lære, at det er okay at tænke stort. Og at man lærer af sine fejl. ”Iværksætteri kræver, at man tør drømme, og at man

har gåpåmod. Og så er det vigtigt, at man ikke lader frygten for at fejle stå i vejen for sine idéer,” siger hun.

Derudover har øvelsen et andet formål, nemlig at ryste eleverne sammen. De har kun været på skolen i en uge, og derfor skal det gå stærkt med at blive fortrolige med hinanden, for om kort tid skal eleverne i ilden. De skal selv stå for at planlægge et arrangement, hvor borgerne i Vostrup kan komme forbi og besøge skolen og lære de 60 nye elever at kende.

Demokratisk Iværksætteri er et tilbud, der er blevet til som forsøg mellem Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd for at fremme iværksætterånden hos unge efterskoleelever. På Vostrup Efterskole har man taget forsøget til sig, men med sin egen fortolkning, forklarer Lise Schøler Kjær. ”På mange efterskoler kommer iværksætteri hurtigt til at handle om erhvervslivet. Det er vi ikke interessere-

de i, så vi fokuserer i stedet på kunst og kultur. Vores elever skal lære om, hvordan iværksætteri kan bruges for at komme lokalsamfundet til gode.”

Derfor skal eleverne heller ikke planlægge en aften, hvor de står for underholdningen, når de åbner dørene for lokalbefolkningen. Det er dialog, ikke underholdning, der skal på menuen. Eleverne og de besøgende skal deltage lige aktivt. ”Demokrati er ikke kun noget, der finder sted på Christiansborg. Det finder også sted i lokalsamfund overalt, når folk tager initiativ til at engagere sig og inviterer andre til at deltage. Det er vigtigt for de unge at lære, at de ikke allesammen bliver professionelle skuespillere eller musikere. Men iværksætteri handler lige så meget om at opføre scenen som at stå på den. Det kræver for eksempel at kunne bevare et overblik og uddelegere, alt efter hvad folk er gode og mindre gode til,” forklarer Lise Schøler Kjær.

Efter øvelserne rykker eleverne ud i tremandsgrupper.

De har nu en god times tid til at udtænke idéer til, hvordan de vil lokke folk til.

15-årige Ellen Fjord sidder med to andre fra klassen og diskuterer idéer. De har udtænkt et tema, ”Kom og vær Vostrup-elev for en aften”, hvor de besøgende kan få lov at (gen)opleve livet som efterskoleelev.

De kan både deltage i almindelige fag og i Vostrup Efterskoles varemærker, musik og teater. Til sidst kan de besøgende deltage i fællesspisning, hvor alle giver et nap med, forklarer Ellen Fjord. ”På den måde får de mulighed for at shoppe rundt mellem det hele, og der er aktiviteter for alle.”

De tre elever fortæller, at de har lært om tre roller, man kan have i innovationsfaser: idémager, iværksætter og leder. Ellen Fjord har ingen problemer med at bevare overblikket og uddelegere opgaver, fortæller hun. Men

WWIværksætteri

handler lige så meget om at opføre scenen som at stå på den.

LISE SCHØLER KJÆR, LÆRER PÅ VOSTRUP EFTERSKOLE

det kniber mere med selv at idéudvikle. ”Jeg er ret god til at koordinere, det falder mig meget naturligt. Men det er sværere for mig at komme på idéer, så det vil jeg gerne være bedre til. Det allerbedste ville være, hvis man kunne det hele selv, men det kan man sjældent, så det gælder om at finde andre, der er gode til de andre ting,” siger Ellen Fjord, der også ser sig selv i en lederrolle, hvis den største drøm ikke bliver til virkelighed.

”Jeg vil allerhelst lave noget inden for musik eller teater, men hvis ikke det bliver til noget, vil jeg gerne være eventmanager.”

Sidste år fik skolen besøg af seks iværksættere fra lokalområdet. Det fungerede både som inspirationskilde for eleverne og var med til at åbne døren for et samarbejde mellem eleverne og det lokale kultur- og foreningsliv. Nødvendigheden af, at beboerne i mindre lokalsamfund selv holder hjulene i gang, er Lise Schøler Kjær vant til at høre om.

Men ofte er det ikke så nødvendigt med en påmindelse, som det er nødvendigt at vise vejen, mener hun: ”Vi behøver egentlig ikke blive mindet om nødvendigheden af at lave noget i småbysamfund, for det sker allerede helt automatisk. Folk er fantastisk gode til at engagere sig, så det er ikke vilje, der mangler, men at nogen viser vejen for de unge og viser, hvad der kan lade sig gøre.”

J

Vostrup-elever skaffer unge vestjyder gratis psykologhjælp 17-årige Sanne Kjær Thisgård var en del af Demokratisk Innovation sidste år. Sammen med fem veninder fra Vostrup Efterskole besluttede hun sig for at bruge de ugentlige timer i faget til at rejse penge til en kampagne for gratis psykologhjælp til unge under titlen ”Gratis psykologhjælp NU”.

Det gjorde de ved at sælge armbånd i butikker rundt omkring i Vestjylland og ved at holde foredrag om deres

egne erfaringer. De unge kvinders arbejde førte til et samarbejde med Bedre Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune, og foredraget inspirerede en lokalpolitiker til at føre kampen ind i den politiske arena. For nylig blev det så vedtaget at afsætte 1,6 millioner kroner til en forsøgsordning i kommunen, hvor unge kan modtage gratis psykologhjælp.

5 Var der noget fra det, I

lærte i undervisningen, I kunne bruge i jeres kampagne for at skaffe gratis psykologhjælp til unge?

3 Ja, det var der virkelig. I første omgang satte vi et helt skørt mål, og så planlagde vi, hvordan vi kunne opnå det mål. Vi kunne også bruge undervisningen, da vi skulle opsøge butikker at samarbejde med, for i starten var det virkelig grænseoverskridende at skulle banke på så mange døre.

3 17-årige Sanne Kjær Thisgaard gik på iværksætterlinjen på Vostrup Efterskole sidste år.

Sammen med fem andre elever lagde hun de første sten til at sikre gratis psykologhjælp til kommunens unge.

5 Hvordan føltes det at få så stor en ændring igennem?

3 Det var helt surrealistisk, da vi fik nyheden. Det var fantastisk, at vi kunne gøre sådan en stor forskel og dejligt at føle sig hørt.

5 Hvad så nu?

3 Nu er det meningen, at vi vil holde en række foredrag om emnet, for på sigt vil vi gerne brede det ud til hele J landet.

MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk

Efterskolernes Dag: Søndag 25. sep. kl. 13-17

Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Idræt/sport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk.

Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

På Efterskolernes Dag, søndag 25. september mellem kl. 13-17 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder elever i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter inde og ude. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt/kage og lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være.

Ses vi den 25. september?

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96

FRA 6 ÅR

WWW.AARHUSTEATER.DK

16 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

Mindebogen holder fast ved det flygtige I 1940’erne skrev efterskoleelever i hinandens poesibøger, og i 2016 har den nye Efterskolesangbog en del blanke sider til samme formål. De håndskrevne hilsner er ifølge forsker symbol på, at netop uforanderligheden er en af efterskolens styrker

tradition

WWDer er sådan

set ikke meget, der har forandret sig i efterskolen. Det, der gør efterskoler så succesfulde, er helt klare traditionsbårne erfaringsmåder, som er helt grundlæggende i forhold til det at være menneske.

AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

”Og synes alt da hårdt i hårdt og intet lys at skue, så se på himlens fugle blot, som ingenting kan kue.”

85- årige Ellen Warming læser højt fra poesibogen, der ligger opslået foran hende. Et sort-hvidt billede af Nordborg Slots Efterskole pryder forsiden til bogen med vers i skønskrift og personlige hilsner på versefødder. ”Først skrev forstanderen, så skrev lærerne, og så fulgte eleverne efter. Forskellige vers fra Højskolesangbogen, fra salmebogen og vers fra poesibøger rettet mod den person, man skrev til. Her står ét for eksempel: ’Der gror en blomst på livets vej, i græsset skjult, dog let at finde. Den hvisker stille, forglem mig ej, bevar mig i dit minde’,” læser Ellen Warming.

Hun var 14 år, da hun i 1945 var elev på Nordborg Slots Efterskole på Als sammen med omkring 20 andre piger. Ellen Warming og hendes søster skulle egentlig starte i maj, men deres efterskoleår blev udskudt en måned, fordi det omkring Befrielsen tog tid at få tyskerne til at rømme efterskolen.

Ellen Warming husker turen til efterskolen, hvor toget gjorde ophold i Tønder, og den slagne tyske hær gik forbi med deres trækvogne og oppakning på vej hjem fra krigen. Ligesom krigen satte sig mærker i hende og hendes efterskoleveninders liv, fik den også plads på siderne i hendes poesibog. ”Det betyder noget for mig at have poesibogen, og det gør det også for mine børn.

Det siger lidt om den tid, jeg gik på efterskole. For min mand måske endnu mere.

Han gik på efterskole i Rødding i 1942, og de forskellige vers i hans bog bærer især præg af, at han gik på efterskole under Besættelsen,” fortæller hun.

I august 2016 kunne 6000 nye elever på 50 danske efterskoler slå op i deres egen sangbog, udgivet af den kirkelige børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK. Den nyudgivne ”Efterskolesangbogen” indeholder 175 nye og gamle sange, og så indeholder den næsten 20 blanke sider til ”gode ord og kruseduller” med plads til ef-

ALEXANDER VON OETTINGEN, EFTERSKOLEFORSKER

0 Den nyudgivne ”Efterskolesangbogen” indeholder 175 nye og gamle sange, og så indeholder den næsten 20 blanke sider til ”gode ord og kruseduller” med plads til efterskoleelevernes egne minder og hilsener til hinanden. Her studeres sangbogen af Astrid Kjær Christensen (tv.) og Katrine Vig. – Privatfoto.

0 Disse hilsener er alle fra Ellen Warming mindebog fra Nordborg Slots Efterskole: "Fremmed åg og tvang og lænker/ har vi smøget af og smidt/ og i gryets røde solskin/ taler vi og handler frit.”

terskoleelevernes egne minder og hilsener til hinanden.

Nyfortolkningen af 1940’ernes poesibog er tænkt som en slags maggiterning af efterskoleelevernes oplevelser gennem 10 måneders intensivt efterskoleliv, fortæller Jørgen Kvist, generalsekretær for KFUM og KFUK. ”Efterskoleåret er et af de vigtigste år i identitetsdannelsen og et år, der for mange er særligt vigtigt for den person, de blev. Det prøver vi at give de fysiske rammer til med Efterskolesangbogen.

0 ”Hvor Glæden mindst har Skygge/ hvor Tanken drømmer Lykke/ hvor Hjertet helst vil bygge/ det er vort Fædreland.”

Det er her, efterskoleeleverne kan samle de små, fysiske udtryk for den dannelsesproces, de var igennem,” siger Jørgen Kvist.

På trods af at efterskolerne i dag eksisterer i en digital tidsalder, er mindebogen stadigvæk lige så analog som Ellen Warmings poesibog fra 1945, bare iført KFUM’s klæder. Nogle minder er så stærke, at de ikke kan finde form digitalt, siger Jørgen Kvist. ”Efterskolen giver stærke oplevelser. Selvom vi kun kan have minder, når vi lukker øjnene og tænker på dem, er det vigtigt at have et minimum af fysisk konkrethed omkring dem. Derfor tror jeg,

mindebogen overlever i analog form. Jeg synes, Efterskolesangbogen er et bud på en mindebog i en mere moderne tid, hvor man skal kunne trække en side ud, lave en papirflyver af den og sende den til hende med det røde hår for at spørge, om hun vil kysse,” siger han og tilføjer: ”Den personlige håndskrift fra Kurt, der ikke kunne skrive, og Maja, der var god til at tegne, er en del af en fortælling, som det elektroniske har svært ved at overlevere.”

Mens ungdomskulturen gennem mere end 70 år har udviklet sig voldsomt, er mindebogen i store træk forblevet den samme. Den er statisk på samme måde som efterskolen, siger Alexander von Oettingen, der er udviklingsdirektør ved professionshøjskolen UC Syddanmark og har forsket i efterskolernes dannelseseffekt. ”Der er sådan set ikke meget, der har forandret sig i efterskolen. Det, der gør efterskoler så succesfulde, er helt klare traditionsbårne erfaringsmåder, som er helt grundlæggende i forhold til det at være menneske. Det har ikke forandret sig, uanset hvor specificeret det bliver, og hvor meget teknologi kommer til at fylde. Når det

0 ”Og synes alt dig graat i graat/ og intet Lys at skue./ Saa se paa Himlens Fugle blot/ hvem ingenting kan kue.”

kommer til stykket, er det samværet og mødet mellem mennesker, der fylder,” siger han.

Alexander von Oettingen uddyber, at ligesom efterskolen er forblevet centreret omkring de samme værdier, er mindebogen – hvad enten den er udformet som poesibog eller blanke sider i en sangbog – forblevet samme analoge bog i en tidsalder, som ellers bliver mere og mere digital. ”Mindebogen er en måde at tage noget varigt og materialiseret med sig videre. Det er ikke flygtigt. Og hele efterskolen er netop et møde med det, der ikke virker flygtigt,

selvom det er det,” forklarer han.

Naturligvis vil der være en forskel på stilen i de formfuldendte vers, der blev skrevet i poesibøgerne i efterklangen af Anden Verdenskrig, og de små hilsener, nutidens efterskoleelever kan indføje mellem salmer, årstidsviser og popsange i Efterskolesangbogen. For, som Alexander von Oettingen konstaterer, mindebogen bliver både et snapshot af den enkeltes identitetsdannelse og af samtiden. ”Tekster som tekster fra mindebogen har altid en dobbeltside. Det er både et udtryk for en tid og en tidsånd og så den enkeltes historie.

Jeg tror, begge aspekter er lige væsentlige,” siger han.

Ifølge Alexander von Oettingen kan minderne fra efterskoleopholdet især være vigtige at holde fast ved, fordi efterskoletiden markerer en overgang fra familien til et andet fællesskab, hvor den unge skaber sine egne minder: ”Når efterskoleopholdet virker så massivt, er det, fordi det i løbet af ingen tid fejer hele deres tidligere liv væk under dem. Det er en ganske kort periode med en enorm effekt. Det er smertefuldt at komme ind i det og smertefuldt at komme ud af det igen. Mindebogen er en måde at holde det ud på og tage hiJ storien med sig videre.”

Efterskole2016 | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

2 Efterskolen har styrket eleverne ved blandt andet at tage dem med på vandreture i Norge.

Formålet er blandt andet at give de unge en oplevelse af, at de kan holde ud. På billedet ses fra venstre elev Theresa Rosengren, lærer Jesper Ejnar Jensen og elev Rebecca Doucette. – Foto: Inge Holland/Hørby Efterskole.

Her er fokus, at efterskoleelever lærer at tage livet på sig I samarbejde med børneforsker Per Schultz Jørgensen har Hørby Efterskole i Nordjylland udviklet et projekt, der handler om karakterdannelse. Eleverne lærer at holde ud og bliver åbne for nye udfordringer, lyder det fra efterskolen

robusthed AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

”Robusthed betyder, at man har noget erfaring. Sådan, at man kan sige, at det her gjorde jeg, og det var sejt gjort.

Det giver noget til selvtilliden, og man begynder at tro mere på sig selv.”

Sådan siger 16-årige Theresa Rosengren fra Tårs. Hun afsluttede i juni sit ophold på Hørby Efterskole, som det seneste år har arbejdet på at styrke hendes og efterskolens 127 andre elevers robusthed, nysgerrighed og vedholdenhed. Det er sket gennem et karakterdannelsesprojekt, som efterskolen har lavet i samarbejde med blandt andre børneforsker Per Schultz Jørgensen.

Hørby Efterskole har med projektet sigtet mod at lære efterskoleeleverne at tage livet på sig og blive bedre i stand til at håndtere modstand og nye udfordringer.

Det fortæller viceforstander og pædagogisk leder på efterskolen Ole Læborg. ”Mange unge hænger deres

hat på sociale medier og antallet af likes. Vi vil gerne lære dem at blive instruktører i deres eget liv frem for at lade sig instruere sig af andre,” siger han.

Men hvordan styrker man efterskoleelevers karakter og robusthed?

Konkret har efterskolen arbejdet med at give eleverne selvindsigt og med at sætte dem i stand til at vurdere deres egne og andres ressourcer. ”Det kunne for eksempel være i en efterårsemneuge, hvor vi arbejdede med vedholdenhed,” fortæller Ole Læborg og fortsætter: ”Her gik eleverne 25 kilometer i øsende regnvejr. Når det foregår under beskyttede forhold, oplever eleverne, at de godt selv kan klare det, selvom de ikke tror det. Samtidig lærer de hinanden godt at kende og finder ud af, hvordan de kan lære af hinanden.”

Den tur kan Theresa Rosengren godt huske. ”En af udfordringerne var, at vi skulle have bind for øjnene og guides gennem en skov. Det var virkelig en tillidsøvelse at lægge ansvaret

over i en andens hænder, og jeg lærte meget om mine egne grænser – om, hvornår jeg vil noget, og hvornår jeg ikke vil det mere. Og så fandt vi også ud af, at når vi hjælper hinanden, går det bedst,” siger hun.

Også i forbindelse med de boglige fag har Hørby Efterskole arbejdet med at styrke karakterdannelsen hos eleverne, fortæller Ole Læborg: ”En stor del af de unges fremtid vil byde på samarbejde med mennesker, der er forskellige fra dem selv. Derfor er det taget ind i den daglige undervisning i for eksempel matematik og engelsk, at eleverne skal samarbejde – ikke med dem, de er bedste venner med, men med dem, der har andre forcer end dem selv. På den måde oplever de, hvordan de lærer bedre i fællesskab, samtidig med at de opdager deres egne ressourcer.”

Rebecca Doucette fra Sindal gik også på Hørby Efterskole sidste år, og hun er blevet inspireret til at samarbejde med kammeraterne i sin nye gymnasieklasse: ”I gymnasiet er det hårdt

med lektier og opgaver, men i stedet for at tænke, at det kan jeg ikke finde ud af, så har jeg fået hjælp af en veninde til matematikopgaver, og så har jeg hjulpet hende med engelske stile.”

Blandt årsagerne til, at efterskolen vil styrke elevernes karakter, er også ønsket om at forberede dem på at starte på en ungdomsuddannelse. ”Vi kommer ingen vegne i livet, hvis vi ikke hele tiden lærer. Derfor er det vigtigt for os, at vores elever opdager, at de kan blive dygtige til at lære. Det handler ikke om, at de alle skal blive professorer i fremtiden, men om, at de skal opdage, at deres fremtid byder på spændende viden,” siger Ole Læborg.

Theresa Rosengren fremhæver, at hun især har taget efterskolens fokus på læringsstile – altså tænkningen om, at hver elev har sin egen personlige måde at lære på – med sig: ”Jeg lærte på efterskolen, at jeg er en pragmatiker – sådan en, der gerne vil vide, hvorfor jeg skal lære noget bestemt.

Det har betydet meget for mig, at jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg lærer, for nu

WWVi vil gerne

lære dem at blive instruktører i deres eget liv frem for at lade sig instruere sig af andre

OLE LÆBORG, VICEFORSTANDER PÅ HØRBY EFTERSKOLE

er jeg mere bevist om, hvad jeg spørger om i timerne, og hvad jeg får ud af det.”

Rebecca Doucette mener også, at efterskoleåret har forberedt hende godt på at starte på gymnasiet – ikke mindst på det sociale plan: ”Før efterskolen var jeg tit nervøs, når jeg skulle noget nyt, og nervøs for, om der nu

var nogen, der gad mig. Men efter efterskolen var det overhovedet ikke nogen stor udfordring at starte på gymnasiet og møde nye mennesker, for nu ved jeg, at alle kan få nye venner.”

Men hvad betyder det i det hele taget at få styrket sin karakter?

Ifølge Theresa Rosengren handler det om at lære, at man ikke skal forholde sig passivt: ”Man får ikke så meget ud af bare at tie stille. Jeg er ikke bange for at tage en diskussion, hvis jeg er utilfreds med noget, for jeg ved, at min mening også tæller.”

Rebecca Doucette synes selv, det lyder lidt klichéagtigt, men: ”Det handler om at finde ud af, hvem man selv er.

Hvad man godt kan finde ud af, og hvad man skal arbejde med. Og det synes jeg, jeg har fundet ud af.”

I forbindelse med projektet har Hørby Efterskole lavet en spørgeskemaundersøgelse og en skriftlig evaluering blandt eleverne. Efterskoleforeningen udgiver senere på efteråret en rapport om projektet.

J

18 | Efterskole2016

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016

En trædesten at sætte af fra

Efterskolerne repræsenterer et alternativ til det opdragelsestomrum, der ellers gennem de seneste 40 år har taget unges robusthed fra dem, mener børneforsker Per Schultz Jørgensen

robusthed tandersen@k.dk

at de står usikkert på benene, og at de mangler den indre ballast, som kan hjælpe dem til at stå fast i tiden og være lidt mere robuste,” siger han.

Vi lever i en præstationskultur, og du skal selv finde dit ståsted.

Hvis man spørger Per Schultz Jørgensen, børneforsker og tidligere formand for Børnerådet, så repræsenterer ovenstående sætning den tid, vi lever i.

For hvor vi tidligere havde et traditionssamfund, som krævede lydighed af borgeren, så har vi siden 1950’erne bevæget os hen mod større og større individualisering. I dag er vi hver især frit stillet – eller, alt efter hvordan man ser på det – tvunget til selv at finde ud af og tage ansvar for... ja, det hele, mener han.

Og det ser Per Schultz Jørgensen som et problem. For det er paradoksalt nok samme udvikling, der samtidig gør det svært for den enkelte at blive rustet til den opgave. ”Mange unge oplever i dag,

Men hvor blev robustheden af? Jo, den forsvandt dels med de forpligtende fællesskaber og dels som udslag af en opdragelsesform, der vandt indpas i familierne i 1970’erne, forklarer Per Schultz Jørgensen. Her blev opdragelsen en forhandlingssituation, hvor barnet blev inddraget i alle beslutninger, og det har sat sine spor op gennem årtierne. ”Men jeg tror, vi bevæger os i retning af en erkendelse af, at vi har smidt for meget ud med badevandet. At vi bliver nødt til at erstatte den opdragelsestomhed med noget nyt. At børn må have noget troværdigt med sig i deres opvækst.”

Og det er netop her, efterskolerne de seneste år har fået fornyet betydning for det danske samfund. De har nemlig en gylden mulighed

AF THILDE THORDAHL ANDERSEN

FÆLLESSKAB

WWEfterskolens

holistiske tilgang rummer barnet med hud og hår og krop og sjæl

PER SCHULTZ JØRGENSEN, BØRNEFORSKER

0 Ifølge professor emeritus Per Schultz Jørgensen er efterskolerne et af tidens bedste bud på at give unge et afsæt for at danne værdier og relationer. – Foto: Niels Ahlmann Olsen/ Scanpix.

for at styrke karakterdannelsen hos de unge samfundsborgere, mener Per Schultz Jørgensen: ”Efterskolerne kan ikke gi-

ve de unge mennesker en færdigsyet løsning på deres liv – det kan ikke lade sig gøre. Men de kan give en af de trædesten, som er nødvendige, for at det unge menneske selv kan lægge flere senere i livet.”

På den måde kan efterskolen blive den første i en række af trædesten, som efterhånden bliver et spor for den unge. Et spor, der giver den unge en mulighed for at se en retning, forklarer Per Schultz Jørgensen og tilføjer: ”Den trædesten vil de mange gange vende tilbage til og sige: Her kom starten på noget, som blev mit liv.”

FAGLIGHED

Hvad er trædestenen mere konkret? ”Det kan være mødet med en lærer, det kan være et kulturfællesskab, eller det kan være en oplevelse af at holde ud, når man var lige ved at give op,” siger børneforskeren og forklarer, at robustheden skabes i elevens møde med efterskolens kultur, værdisæt og normer.

For det giver den unge en struktur at manøvrere efter og overtage. Og det er overtagelsen, der er helt central, for det er den, der giver eleven robustheden, det er den, der bliver trædestenen videre ud i livet, mener han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen skyldes efterskolens gyldne mulighed for at gøre den unge robust tre forhold.

Det første er det forhold, at den unge kommer på efterskole med åbne vinduer for at modtage et budskab. ”De har en utrolig parathed i forhold til at tage imod nye værdier, nye kammerater og en ny tro på sig selv,” siger han.

ENGAGEMENT

Det andet er det forhold, at efterskolen har eleverne hele døgnet rundt modsat grundskolen og daginstitutionerne.

Det giver dem ifølge Per Schultz Jørgensen en helt særlig mulighed for at videregive skolens kultur til de unge.

Det tredje forhold er det, at efterskolen har en ikke-fragmenteret tilgang til de unge mennesker.

Det betyder, at efterskolen som form også inden for den almindelige faglighed har indlejret en mulighed for at lære eleverne om værdier og relationer. ”Efterskolens holistiske tilgang rummer barnet med hud og hår og krop og sjæl,” siger han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen har mange efterskoler grebet muligheden for at blive trædesten i de unges liv. ”Der er masser af ting i verden at græmmes over, men det her er for mig at se en klar succeshistorie. Der er behov for efterskolerne.”

J

TRADITION

DE FEDESTE ÅR I DIT LIV Kombinér faglige udfordringer med musik og kreativitet

Kan du stå på hovedet?

Flyt ind på elevgården

Er du god med fødderne eller rap i replikken?

Få mange nye venner som kostelev på Herlufsholm.

9. klasse er fyldt med oplevelser og muligheder.

Prøv kræfter med vores mange fritidsaktiviteter - lige fra sport, dans, kreativ og musikalsk undervisning, til debatkonkurrencer og velgørende arbejde.

Du bor på en elevgård med værelser og fælles sovesal sammen med en mindre gruppe elever og en fastboende sovesalslærer. Det giver et helt særligt fællesskab.

Herlufsholm tilbyder en kreativ 9. klasse med undervisning i både musik og billedkunst, eller måske vil du udfordre dit engelskniveau i vores globale 9. klasse.

Bliv også en del af vores flotte teateropsætning, sportsdage og skolekonkurrencer, velgørende åløb, maskeradefest, julebazar og meget, meget mere.

Eller hvad med at udforske verden gennem udveksling, internationale konferencer og overlevelsesekspeditioner?

Der er altid gang i noget sjovt, spændende eller udfordrende på Herlufsholm for dem, der har lyst til at deltage.

Læs mere på www.herlufsholm.dk eller find os på Facebook

KOM PÅ BESØG D. 8. OKTOBER OG LAD HERLUFSHOLMS CHARME BLÆSE DIG OMKULD LÆS MERE OG TILMELD PÅ WWW.HERLUFSHOLM.DK

_

SKITUR MED SKOLEN 2017

VI PAKKER JERES BAGAGE MED TRYGHED OG MULIGHEDER

Jeg har været meget glad og føler mig tryg ved, at der er styr på det...

Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen, Haderslev Kristne Friskole

Eleverne præsterer noget på skituren, de ikke troede var muligt...

Lærer Helle Uhre, Waldemarsbo Efterskole Foto: Tourismusverband Saalbach Hinterglemm

UDVALGTE SKIDESTINATIONER TIL SKOLEREJSEN... LÆS MERE PÅ UNITASREJSER.DK Sälen

Beitostølen

Tjekkiet *

Kreischberg/ Murau

Winterberg**

Folgaria

Saalbach

Wipptal***

fra kr. 1.155

fra kr. 1.455

fra kr. 1.720

fra kr. 1.945

fra kr. 2.275

fra kr. 2.375

fra kr. 2.450

fra kr. 3.595

*inkl. helpension. ** inkl. helpension samt 3 dage liftkort og skileje. *** inkl. halvpension samt 5 dage liftkort, skileje og hjelm.

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skitur med skolen?

RING TIL OS PÅ 8723 1240

Conni, Kim, Patrick og Klaus Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

Der er mange plusser ved et år på efterskole Prøv at udfylde plus/minus listen herunder med dine egne personlige forventninger.

Vi har tilladt os at starte med et par af dem vi kender.

+

Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse

-

Dine forældre vil savne dig

Hurtigere gennemførsel af videregående uddannelse

Fællesskab og venner for livet

Søndag 25. september kl. 13-17 holder efterskolerne åbent hus – vi kalder det Efterskolernes Dag. Her kan alle besøge forskellige efterskoler og selv se, om deres plus/minus lister stemmer overens med virkeligheden. Vi glæder os til at se dig og din familie.

Du kan også blive klogere og se vores film allerede i dag på efterskole.dk