EfterskolernesAften TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 6. JANUAR 2018
0 På efterskoler er det hele ikke kun fest, farver, udflugter og spændende valgfag. Nogle skal også tage tjansen med opvasken og rengøringen. Her bliver der vasket op i køkkenet på Flakkebjerg Efterskole, som bevidst arbejder med at lade de unge få dannelse ved at hjælpe til i køkkenet. – Foto: Emil Kastrup Andersen.
Man lærer noget hele tiden
Efterskoler markedsfører ofte sig selv på fællesskab og sjove valgfag, men køkkentjansen, rengøringspligten og matematiktimerne kan være lige så vigtige AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
Hvis en gennemsnitlig skoleelev efter at have afsluttet 9. klasse i folkeskolen fortsætter med at gå i 10. klasse på en efterskole frem for at gå direkte i gymnasiet, er sandsynligheden for i sidste ende at blive student præcis 11 procent større. Sådan konkluderede en undersøgelse fra analysebureauet Moos-Bjerre og Lange sidste år. Analysen var base-
ret på statistiske data om i alt 1,4 millioner elever i perioden 1995-2015, der skulle være korrigeret for forskelle i blandt andet køn, forældreindkomst og etnisk baggrund. Konklusionen er imidlertid siden blevet draget i tvivl af Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, som også kortlægger elevers udbytte af forskellige former for undervisning, og som mener, at det er svært at få den vigtige faktor, som hedder motivation, med
i beregningerne. Efterskolerne gør uden tvivl en masse godt, men måske klarer deres elever sig især bedre på ungdomsuddannelserne, fordi de særligt motiverede unge, der vil have noget ekstra, udgør en væsentlig del af de 28.842 danske efterskoleelever – og måske især af de 19.213 elever, som går i 10. klasse. Men uanset om der kan sættes præcis procent på, hvor meget et efterskoleophold
forbedrer de senere karrieremuligheder, er en lang række forskere og iagttagere enige om, at man som elev kan lære en hel masse af at gå på efterskole. Og blandt de nyere erkendelser er den, at det ikke kun er de anderledes valgfag, de eksotiske rejser eller det traditionsrige festlige efterskolekammeratskab, der danner og uddanner de unge. Man lærer noget af det meste, man foretager sig på en efterskole. Også når det er
køkken- eller rengøringsarbejde, eller når der bare står matematik på skemaet. Der er dannelse i det hele, for dannelse handler om, at man som enkeltperson kan fungere med resten af verden. Dette er en del af drivkraften for to nye og højst forskellige tiltag, som er sat i gang på efterskolerne, og som vi omtaler i dette tillæg. Dels projektet ”Efterskolernes Køkkentjans”, som meget konkret skal sende efterskoleelever ud og få fingrene i rå-
varerne til aftensmaden eller tage opvasken efter måltidet. Dels projektet ”Dannende undervisning og samvær på efterskoler”, hvor syv forskere skal iagttage og kortlægge, hvad der egentlig foregår og kommer ud af det, når der er undervisning i matematik eller projektledelse, når der er morgensamling, eller når der bare er samtale under fællesJ spisningen.
SIDE 6 OG 8
EN T F A S E N R E L EFTERSKO RSKOLE TE F E P U R E M M PÅ TO 18 10. JAN. 20-21 FRA KL . 18
F æ ll e s s k a b F r ir u m F a g li g h e d
E: OPLEV LINJERN MUSIK FODBOLD TEATER ESPORT ER VERDENSBORG
DT AF BLIV VIST RUN MØD G ELEVERNE O LÆRERNE. KLAR MED KØKKENET ER E. KAFFE OG KAG
rskole.dk
p-efte www.tommeru
2 | EfterskolernesAften
Det skal opleves
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
billedet |10. klasse skal udvikles
Hvert år åbner efterskolerne dørene en aften i januar og en dag i september, for at alle interesserede ved selvsyn kan opleve en skoleform, der er svær at beskrive i ord
kommentar AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
Onsdag den 10. januar er der fri adgang til landets 246 efterskoler i tidsrummet mellem kl. 18.00 og 21.00. Efterskolernes Aften er efterhånden en fast tradition. Ligesom Efterskolernes Dag i september. Formålet med at invitere alle interesserede til åbent hus er selvfølgelig at hverve nogle elever og dermed kunder i butikken til næste skoleår. Men et åbent hus giver også god mening, fordi et efterskoleophold er en vare, der er lige så svær at netshoppe som et par sko med den helt rigtige pasform. I mange år afholdt efterskolerne, ligesom højskolerne, sig stort set fra at udgive bøger og rapporter om, hvad der helt konkret foregik på skolerne. Ikke fordi man følte, man havde noget at skjule, men fordi der var almindelig enighed om, at et helt skoleår under samme tag sammen med skolekammerater, lærere og alle de andre mennesker, der befolker en efterskole, simpelthen ikke lod sig gengive i trykte ord kommunikeret over en distance. Et efterskoleophold skal ikke beskrives, det skal opleves. I dag er tidsånden imidlertid blevet så fokuseret på dokumentation af præstationer og opnåede resultater, at også efterskolerne må være med dér. Derfor bliver der som aldrig før forsket i og udarbejdet dokumentation for, hvad en efterskole egentlig er for noget, og hvad et efterskoleophold gør godt for, så de borgere og beslutningstagere, der ikke har oplevet det selv, kan få et indtryk. Her på Kristeligt Dagblad giver vi vores lille bidrag med løbende dækning i den daglige avis samt to årlige særtillæg om efterskoler. I dette tillæg kan man – på distancen – komme med til efterskoler i Varde i Vestjylland, Ejstrupholm i Midtjylland, Horne nær Hirtshals og
WWEt efterskole-
ophold er en vare, der er lige så svær at netshoppe som et par sko med den helt rigtige pasform.
0 Efterskoleforeningen vil udvikle 10. klassetrin, selvom om det i forvejen både er populært blandt de unge og har ry for at give eleverne selvstændighed og livsduelighed. Her har elever på sjællandske Smededal Efterskole temauge om klima. – Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau.
Den 22. januar mødes Efterskoleforeningens arbejdsgruppe for 10. klasse på Vesterdal Efterskole for at diskutere, hvordan det ældste klassetrin kan udvikles yderligere. Foreningen har udpeget 10. klasse som et særligt indsatsområde. Ikke fordi der er et indtryk af, at efterskolerne håndterer 10. klasse dårligt, men for at undgå, at skolerne hviler på laurbærrene. Man vil inspirere til nye måder at tilbyde undervisning på til den stigende andel af efterskoleelever, der skyder efterskoleopholdet ind som et ekstra år mellem 9. klasse og en ungdomsuddannelse. ”Når vi skal udvikle, handler det om at være i tæt dialog med hinanden. Om hvordan vi hver især og sammen eksperimenter med vores undervisning, vores pædagogik og vores organisering,” udtaler Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, der er i spidsen for udviklingen af J 10. klasse.
kort nyt fra efterskolerne Nye efterskoler kan begynde med at leje
Østerskov nær Hobro i det nordlige Jylland samt midtfynske Ryslinge og sydsjællandske Flakkebjerg. Man kan – på distancen – lære om efterskolernes indsamlinger til gavn for Den Tredje Verden eller hjemløse i Danmark. Om faget projektledelse, der forener tidens præstationskultur med efterskolernes fællesskabstradition. Om de mange unge, der egentlig godt kunne gå direkte fra 9. klasse til gymnasiet, men gerne vil have 10. klasse på efterskole som en indholdsrig pause fra alle præstationerne. Og om en efterskole, der ikke bare tilbyder anderledes valgfag, men bygger hele skoleforløbet op som en perlerække af emneuger, hvor eleverne bliver en del af en fælles fortælling. Og så kan man læse om, hvordan det ikke kun er undervisningen, men også for eksempel køkkentjansen, der anses for værdifuld dannelse på en efterskole. Efter endt læsning af tillægget ved man forhåbentlig lidt mere om efterskoler. Men derefter kan det anbefales selv at begive sig hen til én. For uanset hvor præcist forskere, efterskolefolk og journalister forsøger at gengive essensen af en efterskole, vil det aldrig ændre ved, at efterskole først og fremmest er noJ get, der skal opleves.
Udgivet af Kristeligt Dagblad
Den 12. december vedtog Folketinget en ændring af efterskoleloven, der giver den enkelte efterskole frihed til at undervise i bygninger, man ikke selv ejer, men blot lejer sig ind i. Hidtil har det været et krav, at man for at få lov til at drive efterskole selv skulle eje de bygninger, som undervisningen foregår i. Det har gjort det vanskeligt for nye skoler at komme i gang. Nu kan man oprette en efterskole i lejede bygninger og vente helt op til 10 år med selv at eje dem. Samtidig er det nu blevet muligt for efterskoler at drive skole fra flere forskellige adresser i gåafstand fra hinanden. Hidtil har alle bygninger skullet ligge på samme matrikel.
Youtube som efterskolefag Stadig flere unge gør karriere ved løbende at producere videoklip til hjemmesiden Youtube, og endnu flere unge bruger store mængder tid på at følge de mange videoer fra deres Youtube-idoler. Nu er dette univers af selvproducerede videofilm, som i princippet kan ses af hele verden, også blevet et efterskolefag. På Sædding Efterskole har man i efteråret indført faget ”Youtube Content Creation”, hvor i alt fem elever har helliget sig de levende billeder på internettet. Interessen for at deltage var langt større, men efterskolen havde på forhånd besluttet, at det skulle være et lille
hold, oplyser efterskolen til dagbladet Jydske Vestkysten. Og konstitueret forstander Ole Hauge tilføjer til samme avis, at faget ikke kun består af teknik, men også etik: ”Som kristen skole har vi også en holdning til, hvad online eksponering gør ved et ungt menneske. Og til, hvordan man bedst håndterer de udfordringer, der automatisk følger med.”
Ordblinde underviser i læsning Et nyetableret samarbejde mellem Store Andst Efterskole og Andst Børnecenter ved Vejen i Sydjylland har ført til, hvad man lokalt betegner som en win-win-situation, skriver bladet Efterskolen. Eleverne i 8. og 9. klasse på efterskolen er ordblinde og har således alle forudsætninger for at vide, hvad man er oppe imod, når afkodningen af bogstaver og ord ikke lige giver sig selv. Derfor kan de levere et andet blik på læseundervisning af de af børnecentrets 142 elever på 0.-6. klassetrin, der tilsvarende har læseudfordringer. Efterskoleeleverne giver ekstra læsetimer til de noget yngre børn som frivilligt arbejde, og som bonus får de en øget selvtillid over at kunne lære fra sig inden for et område, de selv har haft svært ved.
Efterskoleelever til vandkonference Til sommer skal fire elever og to lærere fra Eisbjerghus Internationale Efterskole i Nørre Aaby på Fyn deltage i
en stor international konference i Japan med temaet ”Water is life”. På konferencen deltager skoler fra hele verden, som skal drøfte, hvordan verden kan sikre adgang til rent drikkevand i en fremtid præget af klimaforandringer, og hvordan verdens befolkninger kan få en øget bevidsthed om betydningen af at prioritere vand. Ud over at deltage i konferencen skal de fynske efterskoleelever prøve at bo hos en japansk familie i de dage, de besøger Japan.
Sydslesvigere vælger efterskole For tiden går hele 97 unge fra Sydslesvig på efterskole i Danmark, hvilket er det højeste tal siden 1950’erne. Ifølge Grænseforeningens blad Grænsen er det mere end hver sjette elev på en hel årgang sydslesvigske elever, der således tager et år på en dansk efterskole. Bladet har besøgt Efterskolen Flyvesandet, hvor de sydslesvigske unge giver den forklaring, at alle er så forskellige på en efterskole, at man ikke betragtes som anderledes. Desuden er det et forholdsvis trygt forum at træne at tage ordet i på dansk, selvom man måske er mest vant til at gøre det på tysk.
Samarbejdsaftale med Sydkorea I november var repræsentanter for Efterskoleforeningen på besøg i Sydkorea for ved en højtidelig ceremoni at underskrive et aftalepapir med undervisningsmyndig-
Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Morten Mikkelsen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted
hederne i den koreanske hovedstad Seoul. Samarbejdet handler både om pædagogisk inspiration og om udveksling af elever, så meget tyder på, at flere sydkoreanske unge vil gæste de danske efterskoler i fremtiden. Gennem flere år er skoleverdenen i det meget præstationsorienterede asiatiske land blevet stadigt mere interesseret i at lære af den mere friheds- og fællesskabsorienterede danske efterskoletradition, efter at en populær koreansk journalist, Yeonho Oh, skrev bestselleren ”Kan vi også blive lykkelige”, som med efterskolerne som fokus skrev om danskerne som verdens lykkeligste folk.
Ny vejledning om bortvisning Nogle frie skoler hører ikke eleven eller forældrene, inden beslutningen om i en periode at bortvise eleven eller helt afbryde opholdet. Men efterskoler og friskoler bør inddrage både elev og forældre, idet artikel 12 i FN’s børnekonvention nemlig betoner barnets ret til at give udtryk for egne synspunkter. Derfor har Undervisningsministeriet, de frie skolers skoleforeninger og Danske Skoleelever sammen udarbejdet publikationen ”Sådan inddrages eleverne – FN’s børnekonvention og de frie skoler”, som blandt andet indeholder en huskeliste til skoler, der overvejer at bortvise eller udskrive en elev, gode råd om selve samtalen og et særligt afsnit om bortvisning på efterskoler. J
COMPLOT.DK ∆ 17578.229
SAMMENSLUTNINGEN AF
EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN
Å P I B R O F G I K ! K S HU EN T F A S E N R E L O TERSK
EF
0 0 : 1 2 0 0 : 8 1 . L K 8 1 0 2 R A U N A 10. J
Bieringhus Efterskole • Bjerget Efterskole - Express yourself • Blidstrup Efterskole • Blåkilde Efterskole • Borremose Efterskole • Djurslands Efterskole • Dronninglund Efterskole Farsø Efterskole • Finderup Efterskole • Frøstruphave Efterskole • Grejsdalens Efterskole • Hardsyssel Efterskole • Haslev Idrætsefterskole • Hestlund Efterskole • Lystruphave Efterskole Nørre Nissum Efterskole • Nøvlingskov Efterskole • Odsherreds Efterskole • Rudehøj Efterskole • Rydhave Slots Efterskole • Sydvestjyllands Efterskole • Sædding Efterskole Tommerup Efterskole • Vesterbølle Efterskole
Læs mere på esfk.dk
VIND
2018
et år på efterskole
Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch
FÅ KUPON NÅR DU BESØGER VORES SKOLER FREM TIL 11. JANUAR 2017 − JO FLERE SKOLER JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK
4 | EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
Efterskoleforstandere dyster for en god sag En episode sidste år, hvor efterskolelever tapede deres forstander fast til væggen, har inspireret Efterskoleforeningen til at udfordre alle til ”forstander-battle”
indsamling
2 Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole fik stor opmærksomhed sidste år, da forstander Rasmus Andersen lod sig tape op på væggen i en god sags tjeneste. I år bliver der ligefrem en ”forstander-battle” i forbindelse med Danmarks Indsamling. – Foto: Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.
AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
Rasmus Andersen er en ganske vellidt forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Derfor lyder det umiddelbart lidt mærkeligt, at en gruppe af hans elever sidste år løftede ham op og tapede ham fast til væggen med gaffatape. Forklaringen er, at alle gjorde det i en god sags tjeneste. Eleverne i efterskolens projektledelsesfag havde udviklet et indsamlings-koncept, som skulle bruges under den landsdækkende Danmarks Indsamling i februar. Der blev blandt andet samlet ind med sms-indbetalinger, og Varde-eleverne havde fundet på, at efterskolens folk skulle belønne et bestemt antal sms’er med at ofre sig for en god sag. ”Pay for punishment” kaldte de deres koncept på godt dansk. Det betød, at de første 75 sms’er førte til, at eleverne for snurrende kamera skulle vade i søen i seks graders
frost. Videoen blev derefter lagt på de sociale medier som ”belønning” til indbetalerne. "Vi troede ikke, vi ville kunne indsamle så meget. Men ved 200 sms’er skulle en af vores lærere synge opera, og da vi nåede det, fik DR Syd nys om det, og vi kom i medierne. Det endte med, at vi passerede de 400 sms’er, som
udløste, at Rasmus skulle tapes op på væggen, og jeg blev interviewet live i ”Aftenshowet”, fortæller Lise Hadrup, der er viceforstander, ansvarlig for projektledelsesfaget – og som selv kom i skudlinjen, da 300 sms’er var i hus. Hun fik æg og mel hældt ud over sig. "Vi syntes, at hele forløbet
lærte eleverne en hel masse om viral markedsføring og om, at humor virker. Det lykkedes os at samle 20.000 kroner ind til de nødlidende. Nu må vi se, om nogen kan få en lige så god idé i år,” siger Lise Hadrup. At ”Pay for punishment”idéen slog an, understreges af, at Efterskoleforeningen i
KOM TIL EN EFTERSKOLE MED VÆRDI & FÆLLESSKAB
forbindelse med dette års Danmarks Indsamlig har udfordret alle landets efterskoleforstandere til en ”forstander-battle”. Konceptet er, at hver efterskole stiller op med en video, hvortil kravet er, at forstanderen skal medvirke – med tale, sang, dans, rap, skuespil eller andet. ”Fake news, humor og overdrivelser er tilladt! Alle kneb gælder for at lave den bedste kampagne-video og få folk op af stolene og deltage i indsamlingen,” skriver Efterskoleforeningen, som har fået løfte om, at finalen vises live på
landsdækkende tv i Danmarks Indsamling-showet den 3. februar. "Det kan måske lyde fjollet for nogle, at vi gør det her, men vi synes, det passer fint sammen med efterskolernes fortælling. Forstandere og lærere på efterskoler er mennesker, der ikke er så bange for at bringe sig selv i spil,” siger Sune Kobberø, chefkonsulent og kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen. Efterskolerne har en stærk tradition for at deltage i Danmarks Indsamlingen, og samlet set har de siden 2009 indsamlet 7,2 millioner kroner til Danmarks Indsamling, som hvert år støtter nogle af verdens allersvageste grupper. I år børn uden hjem i den tredje verden. "Det er faktisk ikke så dårligt, at efterskoleeleverne kan samle så mange penge ind. I modsætning til store erhvervsvirksomheder kan vi ikke sætte en bil på højkant i præmie. Til gengæld er der rigtig mange mennesker, der kan byde ind med sig selv,” J siger Sune Kobberø.
Midtsjællands Efterskole er en bred, almendannende efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Sport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. På Efterskolernes Aften kan interesserede forældre og elever komme på en rundvisning, tale med elever og lærere og se, om MSE er noget for jer.
Onsdag den 10. januar 2018 kl. 19.00 Ring eller skriv til kontoret for tilmelding: 46 49 60 96 eller kontoret@mse.dk Læs mere på www.mse.dk
TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96 | WWW.MSE.DK
Foto af Malthe Nør, elev, 16/17 - Profilfag: Sejlads i Croatien
Ranum Efterskolernes aften d. 10. jan. 18-21
Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser • 450+ venner Ledige pladser til skoleåret 2018-19 • Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk og reserver en plads til det bedste år i dit liv
Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser • 450+ venner Ledige pladser til skoleåret 2018-19 • Kom til Efterskolernes dag den 24. sep. kl 10 - 17 eller book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk
Kris
6 | EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
Tofu og skrubber er også dannelse At kunne begå sig i et køkken er lige så vigtigt som at kunne læse og skrive, lyder det fra Efterskoleforeningen, som i samarbejde med Madkulturen har sat gang i et nyt projekt, der skal føre mere dannelse ind i efterskolekøkkenerne
køkkentjans
2 Køkkenlærer Line Nordenskjold viser eleverne Simon Brejnholt Mørck (tv.) og Felix Kristensen, hvordan man skal skære tofu ud til dagens vegetarret. Over 75 procent af den mad, Flakkebjerg Efterskole laver, er økologisk. Det er madlavning, som mange andre efterskoler kunne lære en del af, mener Christine Sestoft, projektleder på ”Efterskolernes køkkentjans”. – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.
AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk
Duften af hakket ingefær og hvidløg river i næsen, da 16-årige Felix Kristensen hælder fyldet ned over tofuen. Den hvide sojabønneost er en ingrediens, som han blot for nylig har stiftet bekendtskab med. Før han begyndte som elev på Flakkebjerg Efterskole nær Slagelse, undgik han så vidt muligt at tage del i madlavningen hjemme i Solrød Strand. Men på efterskolen har eleverne skemalagte køkkentjanser, som man ikke kan sno sig uden om. Det er en del af dannelsen på efterskolen at indgå i aktive praksisfællesskaber såsom køkkenet, lyder det fra Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole. Derfor var efterskolens ledelse heller ikke i tvivl om, at efterskolen skulle være deltagere i det nye dannelsesprojekt ”Efterskolernes køkkentjans”, som Efterskoleforeningen og Madkulturen sammen står bag. Hen over de kommende tre skoleår skal projektet inspirere og skabe kulinarisk interesse blandt 6400 elever på de 65 deltagende danske efterskoler. Og Flakkebjerg Efterskole er med i køkkenkursets pilotprojekt frem til sommerferien. ”Vi har et princip om håndens og åndens ligeværd. Derfor er projektarbejde med forankring i praktisk virkelighed et område, som vi lægger stor vægt på, og som vi har haft organisatoriske overvejelser om, hvordan vi bliver endnu bedre til. Det kan køkkentjans-projektet forhåbentlig hjælpe os med at blive,” siger Jan Coermann, som håber, at køkkentjansen vil give eleverne mere lyst til at bruge deres viden senere hen. Med sine hvide gummihandsker godt plantet i fadet med den skiveskårne tofu forklarer Felix Kristensen, at retten, som han er ansvarlig for i dag, er til de efterskoleelever, der er erklærede vegetarer. Det er han ikke selv. Men siden han er begyndt at være mere i køkkenet på efterskolen, har han lært, at tofu i virkeligheden smager ret fint og giver masser af gode proteiner – præcis ligesom fisken, der også er på menuen i dag. ”Det, jeg godt kan lide ved mine faste ture i køkkenet, er, at jeg her bruger hovedet på en anden måde end i de almindelige skoletimer. Vi lærer for eksempel at tage højde for smagsbalancen mellem surt, sødt og salt, og hvordan smage kan ramme forskellige steder i munden,” siger Felix Kristensen. At gøre madlavningen til en del af dannelsen under efterskoleopholdet er selve visionen for projektet, der skal køre over de næste tre et halvt år. For netop landets efterskoler har mulighed for at inddrage eleverne i mange
0 Det er også en form for dannelse at gøre fade med skrubber klar til en hel efterskole.
3 Erik Lee Merkousko og Margrethe Borch Nielsen bager brød til de 154 sultne elever og 25 lærere. Hver dag tilbereder eleverne varm mad til frokost, mens aftensmaden består af det kolde bord, salater og hjemmebagt brød.
andre læringsrum end de traditionelle skolelokaler. Og med den nye store projektsatsning er turen nu kommet til køkkenet. ”Projektet skal gøre efterskoleeleverne bedre til selve produktionen af mad, smage og sammensætninger og samtidig give dem lyst til at dyrke fællesskabet omkring det. Det er der, hvor dannelsesaspektet kommer ind. Køkkentjansen giver indsigt i, hvordan maden laves, anrettes og serveres for dig selv og andre, og hvordan man får et køkkenteam til at fungere, så al maden bliver klar på samme tid. Køkkenkompetencerne er helt afgørende for vores madkultur og for vores sundhed, og det spiller også godt sammen med de senere års samfundsmæssige fokus på, hvad mad skaber kulturelt,” siger Christine Sestoft, Efterskoleforeningens hoved-
projektleder for ”Efterskolernes Køkkentjans”. At kunne begå sig i et køkken er lige så vigtigt for dannelsen som at kunne læse og skrive, mener projektlederen. For det er her, oplevelser skabes, så eleverne bliver klædt på til at mestre deres eget liv – og tage vare på andres. I efterskolekøkkenet uden for Slagelse hælder køkkenlæreren Line Nordenskjold kilovis af tomatpasta fra kæmpekonserves ned i skolens grydekar, mens hun har det ene øje på bagværket i industriovnen og det andet på to elever, der er i gang med at rulle rå skrubber ind i fiskepakker til frokostfadene. At der står ”køkkenlærer” bag på Line Nordenskjolds trøje er ikke tilfældigt. For skolens køkkenpersonale indgår på lige fod
med de resterende lærere på efterskolen og er derfor også med i lærermøder og på kurser. På samme måde som de andre lærere er de derfor også ansvarlige for, at der sammen med det praktiske arbejde i køkkenet følger lidt overvejelser om ernæring og sundhed, der kan give eleverne noget ny viden med hjem. På Flakkebjerg Efterskole starter hver køkkentjans derfor med 20 minutters teori. Og her til morgen har køkkenlærerne fortalt om, hvorfor det er godt at få protein gennem for eksempel fisk, og hvorfor skrubberne smager så dejligt med citron. Det er netop den indstilling til både køkkentjansen og -personalet, som Efterskoleforeningen med det nye projekt håber at kunne inspirere flere efterskoler til at have i fremtiden. Foruden at vække elevernes interesse for
madlavning, handler projektet derfor også om at få videreuddannet især det køkkenpersonale, der ikke kommer med de samme pædagogiske erfaringer i rygsækken, således at de bedre kan håndtere den del af arbejdet også. ”Det, at man får noget pædagogisk viden om køkkenet som læringsrum, gør køkkenmedarbejderne dygtigere til at tale og arbejde med eleverne. Det vil kunne løfte læringen og sætte oplevelserne i køkkenet ind i sammenhæng med sundhed, sanselighed og fællesskab omkring måltidet,” siger Christine Sestoft. På sigt er Efterskoleforeningens håb, at køkkentjansen bliver en lige så betydningsfuld del af dannelsen på efterskolerne som fagene gymnastik, dansk J og matematik.
Efterskolernes køkkentjans 3 3Projektet skal videreuddanne køkkenpersonale på 65 efterskoler og skabe kulinarisk interesse blandt 6400 elever i løbet af de kommende tre skoleår. Allerede frem mod sommerferien 2018 er et pilotprojekt i gang. Derefter vil omkring 20 efterskoler årligt få mulighed for at sende tre-fire køkkenlærere på kurser, så dannelsen i køkkenet kan udbygges. Nordea-fonden har bidraget med 10,75 millioner kroner til projektet.
WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG gamle pavillon · I den mellemste køje · I fjerne kirketårne hist · I Got You (I Feel Good) · I Just Called to Say · I mine øjne · I Want to Know What Love Is · I Will Always Love You · I Wish · If You Could Read My Mind · If You Leave Me Now · In the Sand · Ind i mørket · Into My Arms · It’s Too Late · Jalousi · Jeg drømmer et land · Jeg er ikke som de andre · Jeg er så ked a’, den hænger ned a’ (Hængepilen) · Jeg har aldrig fået noget · Jeg har aldrig kysset andre end Marie · Jeg har min hest, jeg har min lasso · Jeg holder fast · Jeg’ i live · Jeg snakker med mig selv · Jeg vil bygge en verden · Jolene · Jorden skal danse · Jumpin’ Jack Flash · Kalder mig hjem · Kammerat med solen · Kammerat, vær en mand · Karma Police · King’s Garden · Kloden drejer · Knap en bajer op · Kun for mig · Kyndelmisse · Kys det nu (det satans liv) · Kys mig godnat · Kære lille mormor · Kære linedanser · Kærester · Kærlighedens kispus · Køb blomster, køb blomster · København · København i dine øjne · Landet · Langebro · Last Dance · Lav sol over Århus · Lay All Your Love on Me · Layla · Let’s Stay Together · Liden sol · Lige dér hvor hjertet slår · Lille du · Lille fregnede Louise · Lille frøken Himmelblå · Lille sommerfugl · Lille taarbæktøs · Lipstick Lies · Livet er kort · Lolland-Falster · Loser’s Game · Losing My Religion · Lost in the Fire · Love Goes On Forever · Love Shine a Light · Lyset · Længsel · Maggidudi og jeg · Malene · Mama Said · Mandagsstævnemøde · Mercy · Midsommer · Min Amanda var fra Kerteminde · Mine øjne de skal se · Mirakelnatten · Miss You Like Crazy · Mit land · Mogens og Karen · Mormors kolonihavehus · My Convictions · My Destiny · Månebarn · Måske ku’ vi · Natsværmer · Nattevagt · Nattur · No One’s Gonna Love You · No Peace Like in Heaven · Nordisk Hymne · Når der kommer en båd med bananer · Når en sailor går i land · O, Marie jeg vil hjem til dig · Only Teardrops · Opad eller nedad · Over byen · Over My Shoulder · Paradise · Pas på den knaldrøde gummibåd · Pigelil · Pigen fra Fyn · Right Here Next to You · Rigtige venner · Riverside · Rocket Brothers · Ruby Tuesday · Rør ved mig · Say You Say
Me · Sejle op ad åen · Sexchikane røde roser · Trouble Is · Du burde · She Will Be Loved · Shower the købe dig en tyrolerhat · Tyve tønPeople · Sidder på et værtshus · Sig der land · Tænker altid på dig · Tøgodmorgen · Sigter efter månen · brud · Ud af mørket · Uden forsvar Sikke han kan – og så så længe · Under stjernerne på himlen · Used · Sikke’n fest (vi har haft nu i nat) to Be · Veras vinterven · Verden i · Silverflame · Sitting in a Room · stå · Vi danser rock, danser rul · Vi Skinny love · Skygger af skønhed · har kun én sol · Vi maler byen rød Slip det fri · Smil eller dø · Smilende · Vi venter på det lys · Vil natten Susie · Snevejr · So Beautiful · Soli- nu vige, vil dagen nu gry · Vintermorgen · Vuggevisen · Waiting for tudevej · Solskin ombord · Som året 14,5 mm går · Someday · Sommer i Europa Love · Waterfall · When We Were · Sommer og sol · Sommergryder Young · Wicked Game · Wimmers-
SANGBOGEN
10.000 Nights (of Thunder) · 2 mod verden · 7 Years · ABC-visen · Aftenland · Aftensang · All the Right Reasons · Alt er fint · America · Angel · Another Love · Beautiful Day · Beautiful Night · Because You Loved Me · Bjælkehuset · Blændværkstimen · Born to Be Wild · Brændt · Brændt · Byen sover · Børn af natten · Chasing Cars · Chasing Pavements · Clocks · Cool Kids · Copenhagen · De nære ting · Demons · Den gule flyver · Den sorte fugl · Der er lys i lygten · Der kom et glimt af sol idag · Det er en kold tid · Det er så let · Det kom som en susen · Det’ lige det · Det var på Capri · Det var på Frederiksberg · Din røde kjole · Disco Tango · Don’t Let the Sun Go down on Me · Don’t Wanna Dance · Driving Miss Mia · Drømmer jeg · Du’ det dejligste · Du elsker bedre · Du kan gøre hvad du vil · Du kom med alt det der var dig · Easy · Efterår · Elephant · Elsk mig i nat · Elskes af dig · Empire State of Mind, Pt. II · En er for lille · En lille melodi · En lille ring af guld · En sang om kærlighed · Engel · Engle · Billet mrk. (Ensom dame 40 år) · Every Little Part of Me · Everybody Hurts · Everything · Everywhere · Fact - Fiction · Fandens oldemor · Feel · Fire and Rain · Flower-Powertøj · Fool’s Corner · For dig ku’ jeg gøre alting · For livet, ikke for skolen · Forgiveness · Forårsnat · Frit land · The Funeral · Fut i fejemøjet · Fyldt af glæde over livets under · Gennem ild og vand · Gi’ os lyset tilbage · Gid du var i Skanderborg · Giv mig hvad du har · Give Us a Little Love · Go’e gamle fru Olsen · Gyldenlakken · Gøngemarchen · Gå stille og tyst – · Går gennem tiden · Hang with Me · Happy · Hard to Say I’m Sorry · Heartbeat · Heaven · Hej for dig og hej for mig · Her i lejren · Her i vores hus er glæde · Her må alle blomster dø · Here Today · Hils fra mig derhjemme · Himmelhunden · Hip hurra, det’ min fødselsdag · Hjem til Århus · Hjemmebrænderiet · Hjerter af honning · Hollow Talk · Honesty · Honky Tonk Women · Hot Hot · House in the Country · How to Save a Life · Hvad er nød for Herrens trone · Hvem har du kysset i din gadedør · Hvide måge · Hvis tårer var guld · Hvor er alle drømmene du drømte · Hvorfor går Louise til bal · I den
SANGBOGEN 5 · Sommernatsblink · Stuck in My Heart · Størst af alt er kærligheden · Sultans of Swing · Superior · Suspicious Minds · Sympathy for the Devil · Søvnløs · Så går vi til enkebal · Så tag mit hjerte · Såd’n var det ikke i halvfemserne · Ta’ med ud å fisk · Tak er kun et fattigt ord · Take It as It Comes · Taxa · Ten Miles · The Balcony · The Fear · The Night Believer · The River · The Rules · The Story in Your Eyes · The Valleys · Thriller · Til en følsom veninde · Til en veninde · To mennesker på en strand · Tre
vej · Winter · Words · Y.M.C.A. · You Are So Beautiful · You Can’t Hurry Love · You Cry Sometimes · Your Latest Trick · You’re the Inspiration · Zebra · Ønsker · Åh, disse minder · Åh, hvor jeg, ih, hvor jeg, uh, hvor jeg vil!
KøB DeN HOS DIN LOKALe NODE- ELLER BOGHANDEL SAMT PÅ NETTET
Vejl. pris. kr. 449,00 (inkl. moms)
8 | EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
Forskere skal kortlægge efterskolers samvær og undervisning Efterskolerne taler tit om alt det ekstra, man lærer ved at være på skolen hele døgnet. Men der er ikke forsket ret meget i, hvad der helt konkret foregår. Derfor har et hold forskere nu påtaget sig den opgave at studere undervisning og dannelse på seks udvalgte efterskoler
forskning AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
Mange har en fornemmelse af, hvad der foregår til en morgensamling på en efterskole. Det er nok noget med nogle meddelelser, måske en fortælling og måske et par sange fra den blå højskolesangbog. Men hvis man lader en akademiker med speciale i læring og didaktik overvære 50 efterskolemorgensamlinger og kaste sit professionelle blik på dem, bliver fornemmelserne til forskning. Mange har nok også en fornemmelse af, at en efterskole er en skole, hvor eleverne bor på skolen, har en masse anderledes valgfag og ved siden af har de traditionelle folkeskolefag. Men måske er det ikke kun aktiviteterne og valgfagene, der er helt anderledes. Måske bliver undervis-
ningen i dansk og matematik også grebet an på en måde, som andre skoler kunne blive inspireret af. I disse år er i alt syv forskere fra professionshøjskolerne Absalon og University College Lillebælt i gang med at undersøge undervisning og samvær på seks udvalgte efterskoler for at sætte mere præcise ord på, hvad der helt præcist foregår på en efterskole, og hvordan eleverne oplever det. Projektet ”Dannende undervisning og samvær på efterskoler” er finansieret af Efterskoleforeningen og løber frem til sommerferien 2019. Projektet undersøger, hvordan efterskolerne i praksis lever op til lovens krav om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolen, og at efterskolernes undervisning og samvær i øvrigt skal befordre livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
2 Efterskoler forklarer ofte deres elevers gode udbytte med, at det er værdifuldt at bo sammen på skolen. Men måske er det lige så afgørende, at der bruges anderledes metoder i dansk- og matematiktimerne, siger lektor Stefan Ting Graf. – Privatfoto.
”Efterskolerne har tradition for at sige, at det er selve formen, det, at man bor og lever sammen, der gør udslaget for, at efterskolerne opnår gode resultater. Men vi ved ikke så meget om, hvad der foregår inden for rammen af undervisning og i relation til samvær, som også kan spille
en rolle,” forklarer Stefan Ting Graf, som er lektor, ph.d. ved University College Lillebælt og leder af projektet. Tidligere undersøgelser har vist, at unge, der har gået på efterskole, efterfølgende klarer sig bedre, både fagligt og socialt, senere i livet end gennemsnittet af danske unge. Men når iagttagere har skullet forklare hvorfor, har det mest været et gæt. Ved at kortlægge undervisning og samvær forventer forskerne
at kunne sige noget mere håndgribeligt om, hvordan efterskolerne konkret skiller sig ud. Men Stefan Ting Graf understreger, at det ikke er en undersøgelse, som måler elevernes konkrete udbytte eller den enkelte efterskoles effektivitet, for dette ville kræve, at efterskoleeleverne hele tiden blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der svarede til dem på alle andre måder end den skole, de går på. ”Vi arbejder med at dokumentere undervisningens variation og tilgange set i forhold til de grundidéer og formål, de hviler på. For eksempel skal vi se på, hvad det gør ved matematikundervisningen, når en efterskole inddrager rollespil i den, og i forhold til idealet om demokratisk dannelse skal vi se på, hvordan elever på en efterskole typisk tager ordet over for en større forsamling for eksempel i en spisesituation.
Vi skal se på, om disse situationer kan ses som den uformelle demokratioplæring, de ofte italesættes som, eller om det bare er almindelig samtale,” siger Stefan Ting Graf. Præcis hvad forskerne finder frem til, er det endnu for tidligt at sige, idet de kun har haft den første runde besøg på de seks efterskoler, Høng, Midtsjællands, Vejstrup, Ollerup, Himmelbjergegnens og Østerskov Efterskole. Men når projektet er afsluttet, skal det ikke bare munde ud i en teoretisk rapport, men et idékatalog over, hvilke metoder der virker, som undervisere fra alle skoleformer kan trække på. ”Vi vil gerne regionalt etablere forskningscirkler, hvor lærere bliver inviteret indenfor for at deltage i videnudveksling. På den måde håber vi, at vores forskning kan fungere som et spejl tilbage til efterskolerne selv,” siger J Stefan Ting Graf.
ER DU KLAR TIL DIT LIVS EVENTYR? TAG PÅ UDVEKSLING Du kan stadig nå at komme afsted i 2018. Ansøg nu!
www.afs.dk
afsinterkultur
afs_den
AFS Interkultur Danmark
EfterskolernesAften | 9
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
Efterskolen, hvor hver uge er temauge
På Østerskov Efterskole ved Hobro tilhører eleverne den ene uge den amerikanske urbefolkning, næste uge bor de i antikkens Rom, og næste igen designer de robotter til Mars. Al undervisning passes ind i en fortælling
fortællinger AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
Når man hører ordet ”rollespil” i forbindelse med en efterskole, forestiller mange sig måske en flok 15-årige, som render rundt ude i skoven i kostumer som orkerne fra ”Ringenes Herre”, når ikke de er tilbage på skolen og har ganske almindelige matematiktimer. Men for Østerskov Efterskole, der har eksisteret som rollespilsefterskole i to år, er hele skolegangen og til dels også fritiden gjort til ét stort fælles rollespil. ”Al undervisning passes ind i en bestemt narrativ ramme, som vi så gennemfører i en uge, inden vi skifter til en ny. Lige nu befolker eleverne Mesoamerika, altså Mellemamerika før de hvide kom, i andre uger er de borgere i det antikke Rom, generaler under Anden Verdenskrig, moderne virksomhedsledere, eller de lever i fremtiden og er ved at udvikle robotter til kolonien på Mars,”
forklarer forstander Mads Lunau. Østerskov Efterskole er en af de seks skoler, som er udvalgt til projektet ”Dannende undervisning og samvær på efterskoler”, som er omtalt på den foregående side. Mens andre skoler er udvalgt for deres betoning af traditionel demokratisk dannelse, for deres religiøse profil eller deres fokus på idræt, er denne efterskole valgt, fordi den er ny og har en måde at tilrettelægge undervisningen på, som også griber dybt ind i fag som dansk og matematik. Sagen er nemlig den, at alle de traditionelle skolefag er til stede på Østerskov, men lærerne har pligt til – og er erfarne i – at indrette den undervisning, som de ministerielle målbeskrivelser siger, der skal foregå, så den passer til ugens tema. For eksempel kunne eleverne lære om parabler i den uge, hvor de er pirater. Det gøres ved, at de skal beregne de baner, kanonkuglerne bevæger sig ad, når de bliver afskudt fra piratskibenes kano-
ner. Og de fremtidige Marsrobotdesignere har brug for at lære om funktioner i deres matematiktimer. I det gamle Rom lærer man om alternative talsystemer som romertal. ”I folkeskolen har man måske en emneuge om året, hvor hele skolen for eksempel skal være et middelaldersamfund. Men det er ikke sikkert, man får så meget ud af det, fordi det kræver noget særligt af lærerne at give matematiktimerne mening ved at foretage beregninger fra et sildemarked i middelalderen. Vi har ikke andet en lang række emneuger, og alle vores lærere er ansat til akkurat
at være gode til at kombinere deres fag med en fortælling,” siger Mads Lunau og tilføjer: ”Forskning viser, at når man lærer i en kontekst, hus ker man bedre, så også derfor mener vi, den narrative metode har en fordel.” At netop en efterskole egner sig til at udleve en særlig pædagogisk idé, hænger ifølge forstanderen sammen med, at han kan nøjes med at ansætte de lærere, som netop er med på idéen. Desuden kan man henvende sig til de elever, som går ekstra meget op i interaktive spilleuniverser. Idéen med at tilrettelægge undervisningen på denne
måde er, at fortællingen gør, at det, der foregår, umiddelbart giver mening for eleven. Det kan være svært at forklare en teenager, at funktioner er værd at bruge tid på, men det er mindre svært at forstå, at vi her og nu skal bruge de robotter på Mars. ”Nogle elever har brug for, at tingene giver umiddelbar mening. Andre kan godt forholde sig til, at det, de lærer, er noget de kan få brug for sidenhen. Vi mener, at vi med denne indgang til undervisningen kan nå begge grupper. Fordelen ved rollespilsrammen er også, at alle har en opgave, stor eller lille. I den traditionelle undervis-
2 Østerskov Efterskole ved Hobro får hver uge en ny fortællemæssig ramme, som al undervisning indrettes efter. Målet er, at skolefagene skal give mere mening og bedre skal kunne hentes frem fra hukommelsen senere. På dette foto er elever i gang med at spille et brætspil som en del af efterskolens kommunalvalgsuge. – Foto: Østerskov Efterskole
ning sker der nemt det, at den, der har svært ved at forstå matematikken, føler sig sat helt udenfor, forklarer Mads Lunau. Han nævner som eksempel, at han havde en elev, som havde meget svært ved historiefaget. Men da hun skulle til prøve og redegøre for, hvordan det romerske senat arbejdede, klarede hun sig fint og fik karakteren 10. Da hun skulle forklare, hvordan det gik til, sagde hun: ”Jeg har været der selv.” Hun havde nemlig tilbragt en hel uge i det gamle Rom som J vagtpost i senatet.
10 | EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
Man bliver større af at hjælpe andre Horne Efterskole ved Hirtshals ledte i mange år efter en aktivitet, der kunne samle hele skolen om dens kristne værdigrundlag. Resultatet er blevet et samarbejde med hjemløseavisen Hus Forbi og den årlige Hornehjælpsuge, hvor eleverne arbejder frivilligt til gavn for dem, der intet hjem har
øjenåbner
2 En rundvisning i hjembyen Aalborg med en hjemløs som turguide var en øjenåbner for Kathrine Weinkouff og hendes klassekammerater fra Horne Efterskole.
AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
16-årige Kathrine Weinkouff, der går i 10. klasse på Horne Efterskole, er vokset op i Aalborg og kender derfor byens gader ganske godt. Men i efteråret kom hun på en byvandring i hjembyen, der vendte op og ned på hendes verdensbillede. Turguiden var en hjemløs, og hvor Kathrine før havde fokuseret på byens caféer og butikker, blev hun nu præsenteret for væresteder, varmestuer og de hjørner og afkroge af gaden, hvor man kan sove, hvis man intet hjem har. ”Det gav mig et nyt syn på den by, jeg bor i. Jeg har altid været bevidst om, at der findes hjemløse, der blandt andet sælger Hus Forbi, men jeg havde ikke tænkt det så meget sammen med, at der er her, jeg selv bor,” fortæller hun. Freja Bork Gammelgaard er også 16 år og elev samme sted, men den nordjyske pige fra Skørping var endnu mere på udebane, da hun tog med på en firedagestur til København for at møde nogle af hovedstadens hjemløse. ”Det, der overraskede mig mest, var, at der er mange unge hjemløse, nogle af dem helt ned på min egen alder. Det var lidt af en øjenåbner,” siger hun. Begge hjemløse-byvandringer indgik i det, efterskolen kalder en dannelseskaravane. En periode på i alt fire uger i efteråret, som kulminerede med den såkaldte Hornehjælpsuge, hvor eleverne i en uge stillede deres arbejdskraft til rådighed for at samle penge ind til dem, der har det svært. Tidligere har det været nødlidende i Afrika. I 2017 var det Hus Forbi og indsatsen for at forebygge, at flere hjemløse her i 2018 vil dø på gaden i Aalborg, København eller andre danske byer. ”Vi har arbejdet meget med, hvordan vores værdigrundlag, som bygger på et kristent livs- og menneskesyn, skal komme til udtryk, hvis det ikke skal være en armslængde væk, men være en helt konkret del af dagligdagen. Vi har valgt at lade os inspirere af oldkirken og se på, hvordan vi kan være lige så konkrete, som Jesus var, da han var på jorden,” forklarer Horne Efterskoles forstander, Mogens Jensen. Efterskolen forsøger at appellere bredt til elever, der ikke nødvendigvis kommer fra bestemte kirkelige miljøer, men ønsker at være noget for andre, sideløbende med at de går i skole, holder
1 På dannelsesrejsen til København mødte eleverne en række af hovedstadens skæve eksistenser. Her er blandt andre Freja Bork Gammelgaard fotograferet i Apostelkirken sammen med en hjemløs ved navn Pølse.
3 Freja Bork Gammelgaard og Kathrine Weinkouff er begge 16 år og går i 10. klasse på Horne Efterskole ved Hirtshals. For begge var der værdifuld lærdom at hente i efterårets dannelseskaravane om hjemløses vilkår og derefter at hjælpe med at samle ind til dem. – Alle fotos: Horne Efterskole.
fester og har forskellige efterskolefag. På Liniefaget HorneXplorer tager nogle af skolens elever til Østafrika for at få kulturforståelse og opleve ved selvsyn, hvordan verdens goder er fordelt. Dette fag har været et tilløbsstykke i flere år, men derudover savnede efterskolen nogle aktiviteter, der kunne binde samtlige elever sammen om en fælles indsats. Resultatet er blandt andet blevet Hornehjælpsugen, som havde premiere i 2016, og som året efter allerede var vokset til en lokal begivenhed, og som de lokale allerede er begyndt at regne med. For eksempel alle dem, der har hørt, at man onsdag aften i indsamlingsugen kan køre forbi efterskolen og købe en take away-burger og vide, at pengene går til et godt formål. Denne ene aften omsatte efterskolen for
37.000 kroner, og i alt blev der indsamlet 186.000 kroner til Hus Forbi, oplyser forstanderen. ”Vi synes, det har stor værdi, at vi kan samle hele elevflokken om en aktivitet, der har betydning for andre, og vi synes, at Hus Forbi er et godt valg, fordi det er en både upolitisk, ureligiøs og nonprofitinstitution, hvis arbejde mange kan bakke op om, og som oven i købet viste sig i stand til at organisere rundvisning i flere storbyer,” siger Mogens Jensen. Kathrine og Freja valgte ikke Horne Efterskole for at komme til at hjælpe hjemløse. For begge var det muligheden for at komme til Afrika med HorneXplorer, der trak. Men begge lærte meget om livet af at tage på dannelseskaravane og efterfølgende at tjene penge til andre. ”I Hornehjælpsugen var jeg
med til at opføre en musical, som handlede om hjemløsemiljøet, og som vi fik adskillige hjemløse til at komme og se som publikum. Jeg spillede en gadefejer, som gik og brokkede sig over de hjemløse. Det mest rørende var, at vi havde en scene, hvor nogle rige børn skulle stå og tisse på de sovende hjemløse, og de hjemløse blandt publikum blev meget påvirket af scenen, fordi det faktisk sker i virkeligheden,” fortæller Freja Bork Gammelgaard, som ikke kun knoklede som skuespiller, men også var med til at transportere de 200 paller, som tilskuerpladserne blev bygget op af. ”Det var hårdt at slæbe rundt på dem. Men ikke så hårdt, som det må være at skulle sove på gaden,” siger hun. Begge piger planlægger at gå i gymnasiet i Aalborg efter som-
merferien, men på lidt længere sigt kan det være, de bevæger sig længere ud i verden. Freja overvejer, om hun kan medvirke ved internationalt hjælpearbejde. Kathrine har en drøm om at arbejde som journalist og rapportere hjem til Danmark fra fjerne lande. I Hornehjælpsugen kombinerede Kathrine arbejde i et supermarked, på en skole, på Hirtshals Havn og i hjemløsecaféen Parasollen i Aalborg. Det fik ikke kun de hjemløse noget ud af. ”Det er lidt en kliché at sige, at sådan noget gør én større som menneske. Jeg ved heller ikke, om man bliver bedre eller dårligere af det, men man ved mere bagefter. Det ligger i baghovedet, når man senere ser folk, der ser anderledes ud, at der ikke er nogen grund til at skule til dem,” siger Kahtrine Weinkouff. J
Niels Steensens Gymnasium … dit valg, dit liv
på e r e Se m g.dk ns www.
• Fællesskab, faglighed og refleksion • International profil og Kinalinje • Jesuitergymnasium og max 25 elever i hver klasse
Kom til orienteringsaften: torsdag den 18. januar kl. 19.30 hør om vores studieretninger, og mød vores lærere og elever Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø, tlf. 39 16 23 40
12 | EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2017
0 Eleverne sidder tæt i den sorte sofa og på gulvet, da der om aftenen er ”Den store bagedyst” i tv.
Sophie og Nicoline skaber deres Selvom efterskolerne har højt fagligt indhold, bliver 10. klasse på efterskole af stadig flere unge brugt som klasseelever på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm
sabbat AF BENEDIKTE STORGAARD CLAUSEN OG EVA MARIA JØRGENSEN indland@k.dk
Kl.11.53 ”Og så kom vi nok lidt til at blive kærester på den tur.” Sophie og Nicolines kontaktgruppelærer er i gang med at fortælle sin livshistorie. Nicoline afbryder med et grin: ”Ej, det er bare som at høre én af os.” ”Ja, hvordan troede I, at voksne blev kærester?”, svarer læreren. Latteren spreder sig i klasselokalet, mens de ti elever rykker sig lidt på stolene. Sophie skubber Nicolines hår om bag øret og hvisker noget til hende. De to værelseskammerater fniser. Sophie Roholt og Nicoline Dorcheus Nymann er begge 16 år og går i 10. klasse på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm. Sophie er fra Aarhus og Nicoline fra Vonge lidt nord for Vejle, men selvom der er langt hjem, er der tæt på familiestemning i dag. Onsdag lige før frokost mødes eleverne altid med deres kon-
3 Der er i skoleåret 2017/2018 i alt 28.842 danske efterskoleelever
WWHvornår får man ellers mulighed for at være isoleret og kun tænke på sit eget liv?
NICOLINE DORCHEUS NYMANN, ELEV PÅ MIDTJYSK EFTERSKOLE
taktlærer i kontaktgruppen. Det er efterskolelivets version af samtalen i familien. I dag fortæller de livshistorier, men fælles for hver uges kontaktgruppemøde er, at de drøfter og bedømmer tilværelsen som elev på Midtjysk Efterskole. So-
phie giver ni en halv på en skala til 10. ”Jeg har det godt, men jeg kan ikke give topkarakter, for jeg kunne ikke lide aftensmaden i går,” griner hun. Noget af det, der adskiller 10. klasse på efterskole fra 9. klasse i folkeskolen er relationen til lærerne. Ifølge forstander på Midtjysk Efterskole Bo Thorup er det netop denne relation, som gør, at man på efterskolen får tid til at udvikle sig personligt og styrke det faglige samtidig. ”Hvis man sammenligner os med den almindelige folkeskole, så tager efterskolen sig 100 gange så meget af dannelse, for det kan vi ikke undgå. Vi lever jo af den. Man er jo nødt til at bo med hinanden. Man er nødt til på en helt anden måde at lære at finde ud af det menneske, man sidder over for. Det er man ikke i folkeskolen,” siger han. Kl. 12.46 Laks, kartoffelbåde og grøn urtecreme er indtaget med højt humør, men beskeden armplads. For enden af hvert langbord bliver utallige måltiders kaos systematiseret. Et skævt tårn af hvide tallerkener bliver
på få sekunder mange etager højere. Ved siden af står to glas, der samler på henholdsvis knive og gafler. På få minutter spreder de 140 elever sig fra spisesal til fællesarealer, værelser og klasselokaler. 100 af eleverne på Midtjysk Efterskole går ligesom Nicoline og Sophie i 10. klasse. Det er langt de fleste af eleverne, og det svarer til det generelle billede rundt i landet, hvor cirka 20.000 efterskoleelever går i 10. klasse og under halvt så mange i 9. klasse. De seneste år er denne forskel kun blevet større. Flere eksperter vurderer, at 10. klasse bliver foretrukket, fordi rigtig mange opfatter det som et slags højskoleophold, hvor der er tid til at trække vejret mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. I 9. klasse skal man afslutte syv fag med afgangsprøve, hvor man i 10. klasse kun afslutter fem. Ifølge Efterskoleforeningen giver det en oplevelse af, at det ældste klassetrin har mere tid til efterskolelivet og dets valgfag og linjefag. “Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe unge oplever det som et stort pres, der venter på
dem. 10. klasse bliver det åndehul, hvor de kan klargøre sig i en lidt mere åben ramme end ellers,” siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent ved professionshøjskolen UC Syd er ekspert i frie skoler og har skrevet bogen ”Efterskolen i samfundet”. Han ser blandt andet tendensen som de unges reaktion på det pres, de de seneste år er kommet under i uuddannelsessystemet, som han karakteriserer som ”stadig mere målrettet, strømlinet og tidsmæssigt presset”. Det var blandt andet også derfor, Sophie traf beslutningen om et år på efterskole. Hun ville gerne blive lidt mere moden inden gymnasiet, og så ville hun blive bedre til at snakke med nye mennesker. ”Jeg er ikke genert, når jeg er sammen med folk, jeg kender godt. Men over for nye mennesker, kan jeg godt blive det lidt,” forklarer hun.
FORTSÆTTER NÆSTE SIDE
EfterskolernesAften | 13
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
2 Efter en frisk morgentur er der fælles morgenmad for eleverne på Midtjysk Efterskole. – Alle fotos: Benedikte Storgaard Clausen og Eva Jørgensen.
1 I dramatimen om eftermiddagen skal eleverne forberede små scener. Teaterlæreren prøver at få alle til at være bevidste om deres kroppe.
egen pause på Midtjysk Efterskole en pause, hvor man kan lade op og koble fra uden at falde bagud i uddannelsesræset. Vi tilbragte et døgn med to 10. For Nicoline handlede det om, at hun ville være en del af et større fællesskab. Og egentlig ville hun også gerne bare have tid til sjov. ”Det var ikke, fordi jeg var blevet skoletræt eller noget. Men jeg ville gerne have lov til at have et fedt år selv. Hvornår får man ellers mulighed for at være isoleret og kun tænke på sit eget liv?”, spørger hun. Kl. 15.03 ”Mærk jeres fødder, jeres ben og jeres mave. Mærk godt efter. Hvordan har maven det?”, spørger teaterlæreren ud i salen. Mellem store sorte gardiner ligger eleverne fladt på trægulvet i teatersalen. Små fnis afbryder den meditative atmosfære, som læreren ihærdigt forsøger at skabe. Rundt på gulvet ligger eleverne med halvåbne øjne og skuer til hinanden. Sophie ligger trygt mellem sine gode veninder. Hun har ikke selv valgt at have teater, men på Midtjysk Efterskole bruger eleverne de første måneder på at afprøve de forskellige linjefag, før de beslutter sig. Det er for at udvide elevernes horisont, og efterskolen har
3 I skoleåret 2017/2018 går 19.213 elever i 10. klasse på efterskole.
WWJeg har det godt,
men jeg kan ikke give topkarakter, for jeg kunne ikke lide aftensmaden i går.
SOPHIE ROHOLT, ELEV PÅ MIDTJYSK EFTERSKOLE
erfaringer med, at eleverne ofte ender med at vælge et helt andet linjefag end det, de først havde i tankerne. På efterskolen i Ejstrupholm
har eleverne også højskolefag, som de selv kalder dem. I ”Livsoplysning” snakker de om emner som sex og kønsroller, og i faget ”Aktiv borger” står de for at planlægge en masse forskellige arrangementer og begivenheder. De har også ”Dans og dannelse”. Her står den for tiden på lancier. Det er lige efter bogen. Efterskoleloven siger nemlig, at fokus skal være på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Noget, der ifølge Leo Komischke-Konnerup betyder, at efterskolerne har mulighed for at ruste de unge til at klare den fremtid af pres og krav, der venter forude. Derfor er han også kritisk over for de skoler, som han ikke synes lever op til disse krav. ”Hvis efterskolerne enten bliver en slags badeferie i hawaiiskjorte, eller som resten af systemet fokuserer på, hvordan eleverne kan klare sig bedst muligt karaktermæssigt, så er de gået glip af sig selv som efterskole,” siger han. Fra en ganske anden synsvinkel retter også Dansk Industri (DI) jævnligt kritik mod 10. klasse på efterskole. Her går kri-
tikken på, at det er spild af samfundets penge at sende uddannelsesparate unge et ekstra år i skole. Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, skrev for et års tid siden i et debatindlæg til Altinget, at 10. klasse er tænkt som et tilbud til uafklarede og fagligt usikre elever, men spørgsmålet er, om det er dem, der går der: ”Sandheden er nok mere, at det er elever, som ønsker et års pusterum inden starten på ungdomsuddannelsen.” Kl. 20.09 Nicoline ankommer til fællesrummet. Ni minutter for sent til ”Den store bagedyst”. En stor sort lædersofa er mere end fyldt med elever. Det samme er gulvet foran. Alligevel råber en veninde fra sofaen: ”Åh Nicoline! Kom og sæt dig her hos os.” ”Ej, jeg kan da ikke være der,” svarer Nicoline. Veninden maser sig en smule til højre og vifter så med armene. Hun mener tydeligvis, at der kan være en ekstra. Ingen kan rigtigt følge med i bage-programmet, for hvisken og råb overdøver både deltagernes og dommernes stemmer.
Rundt mellem de gule murstensvægge sidder flokke af elever og skiftevis snakker og griner. I hjørnet af det store fælleslokale står en gruppe drenge koncentreret og iagttager et poolbord, som var det deres fælles bytte. Klaverspil lyder svagt i baggrunden af støjen fra et spil Bezzerwizzer, og i den store lædersofa er det begyndt at tynde ud. Mens de på skærmen bager færdigt, begynder flere af eleverne at drage mod spisesalen. Aftenkaffe. Sidste punkt på dagens program, men bestemt ikke et ligegyldigt punkt. ”Årh, bare der er kage i aften,” nærmest beder en dreng til de omkringstående. Kl. 07.01 Eleverne fra B-fløjen står i døråbningen iført refleksveste og godt med tøj. Klar til den daglige morgentur. De bliver tjekket af på en liste og derefter sendt ud i kulden. Det er helt mørkt, kun oplyst af lygtepæle, de små gule veste – og den gode stemning, der allerede har spredt sig i flokken. Skridt for skridt bliver himlen lysere. Torsdagen er begyndt. J
14 | EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 6. januar 2018
Ryslinge pitcher med Grundtvig i baghovedet Individuel konkurrence fylder meget i faget projektledelse på Ryslinge Efterskole. Men da den pædagogikstuderende Marie Guldager Nielsen skrev universitetsspeciale om mødet mellem konkurrencestat og grundtvigsk tradition, opdagede hun, at det hang ganske godt sammen
præstationer AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk
En skoledag i Ryslinge på Midtfyn. Vægmalerierne i den traditionsrige foredragssal emmer af historie og nationalromantisk tradition, som går tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet, da N.F.S. Grundtvig opfandt højskolen, og Christen Kold netop her i det midtfynske tog de første skridt til det, der siden blev til efterskolen. Men det er kun rummet. Ude på gulvet er det de yderst nutidige efterskoleelever Lauge og Christoffer, der er i gang med at pitche en idé. Faget hedder projektledelse, og i dette meget tidstypiske fag bliver der både pitchet, performet og konkurreret en hel del. Det handler om at være på og at kunne præstere en præsentation af en iværksætteridé så overbevisende, at andre tror på den – lige i tråd med den herskende konkurrencestatsfilosofi. Lauge har tilmed iført sig en Superman-trøje, mens Christoffer ligesom mange topatleter bærer en T-shirt fra det kendte sportstøjfirma Adidas. Det kunne se ud, som om dannelsestraditionen kun hænger tilbage i væggene, mens helt andre værdier er på spil mellem menneskene. Men da Ryslinge Efterskole for ikke så længe siden havde besøg af en studerende fra Roskilde Universitet, som ville skrive speciale om lige netop mødet mellem den grundtvigske efterskoletradition og den moderne konkurrencestat, fandt hun ud af, at sådan er det ikke. Det kan godt være, at der er Superman-logo på trøjen, men Grundtvig er stadig med i baghovedet. ”Mit udgangspunkt for specialet var en undren over, hvordan man både kan have et grundtvigsk værdigrundlag og samtidig have et fag med så mange konkurrencestatselementer, som faget projektledelse har. Grundtvigs tanker er en vigtig del af Ryslinge og af efterskoletanken. Det bekymrede mig, hvis de værdier var gået tabt i jagten på prestige og på at ramme tidsånden,” fortæller Marie Guldager Nielsen, der er uddannet lærer fra Den Fri Lærerskole og har undervist på Baunehøj Efterskole, inden hun nu efter endt specialeskrivning kan kalde sig cand.mag. i pædagogik og uddannelsesstudier. ”Men jeg synes, at lærerne på Ryslinge Efterskole er dygtige til at bruge projektledelsesfaget til det, det er godt til, nemlig at få de unge til at rykke sig person-
WWGrundtvigs
tanker er en vigtig del af Ryslinge og af efterskoletanken. Det bekymrede mig, hvis de værdier var gået tabt i jagten på prestige og på at ramme tidsånden.
MARIE GULDAGER NIELSEN, CAND. MAG. I PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER
ligt, men uden at hensynet til helheden og det menneskelige går tabt,” tilføjer hun. Et eksempel på dette var en pige, som var meget nervøs for at skulle stille sig op foran alle de andre og konkurrere om at pitche de bedste idéer. Tidligt på skoleåret gik hun og snakkede om, at dét ville hun ikke. Men da tidspunktet nærmede sig, blev hun inkluderet i en gruppe, som stillede op i fællesskab, og det gav hende i sidste ende en god oplevelse af at have turdet. En anden gang opstod der uenigheder i en gruppe. Nogle elever ville arbejde med emnet, fordi de syntes, det var spændende, mens andre var mere optaget af at vinde konkurrencen og derfor var villige til hele tiden at ændre emnet for at tilfredsstille det de mente, at dommerne lagde vægt på. Denne uenighed mellem, hvad Marie Guldager Nielsen betegner som indre og ydre motivation, svarer til dilemmaet mellem det traditionel-
le efterskolefællesskab og den mere præstationsorienterede konkurrencetstatstænkning. Det første fokuserer på processen, det sidste på produktet. ”At have muligheden for at konkurrere og præstere kan være meget motiverende for eleverne, men fokus på det at vinde må ikke blive på bekostning af det emne, eleverne brænder for. Her er det vigtigt, hvilke værdier lærerne giver udtryk for,” siger Marie Guldager, som samlet konkluderer, at lærerne fra deres lidt forskellige positioner balancerer værdierne udmærket. Og at projektledelse skal have en dimension af grundtvigsk fællesskab for overhovdet at høre hjemme på en efterskole: ”Jeg tror, der er efterskoler, som i deres iver efter at skaffe nye elever omkring et tema helt glemmer, at de også skal danne eleverne til samfundet, men i Ryslinge er lærerne helt gode til at bruge sproget fra begge verdener, så der både bliver talt om at pitche og om at danne.”
Ifølge Ryslinge Efterskoles forstander, Torben Vind Rasmussen, har skolen intet andet valg end at forsøge at balancere traditionen og tidsånden med hinanden. ”Vi er jo en del af det moderne – eller senmoderne, eller hvor langt vi nu er kommet – samfund. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, vi sender vores elever ud i. Men vi bruger Grundtvig på den måde, at i stedet for at have som mål, at den enkelte skal sættes i spil i verden, så sætter vi virkeligheden i spil sammen med hinanden,” siger han og tilføjer: ”Mange af vores elever er fyldt af irritation over samfundets krav om præstation. Men hvis vi lavede en osteklokke, hvor eleverne slet ikke blev presset, ville vi skabe en forkert virkelighed. Derfor forsøger vi i stedet at bruge osteklokken til at få nogle fælles reflektioner med ind i virkeligheden om, hvad alle de krav om præstationer gør ved J os.”
0 To elever fra Ryslinge Efterskole, Lauge Poulsen og Christoffer Lutz, er her i gang med at pitche en projektledelsesidé med lærer Birgitte Rasmussen og resten af elevgruppen som tilhørere. – Foto: Ryslinge Efterskole.
Faglighed og gode værdier ind med kakaomælken
På Hestlund Efterskole er der masser af sjov og masser af alvor. Det ene øjeblik hygger vi med varm kakao og fællessang – det næste kaster vi os ud i at udvikle fremtidens mobilapps eller at hjælpe fattige børn i Rumænien. Vi har plads til alle, der vil deltage i vores stærke og nære fællesskab. Også dig.
EN DUFT AF SUPERLIGA Fantaserer du om at indtage nyslåede græstæpper til lyden af et brøl fra flere tusinde tilskuere? Eller elsker du bare følelsen af hårdtpumpede læderbolde og synet af blafrende netmasker? Jamen, så tjek da lige Hestlund Efterskoles Fodboldlinje ud.
LIGE TIL GRÆNSEN – OG LIDT LÆNGERE… På Idræt & Adventure-linjen går vi direkte efter høj puls, sjove aktiviteter, udforskning af egne grænser – mens vi får max ud af det gode fællesskab på holdet.
TÆNK R**** UD AF BOKSEN! Vi kalder iværksætteri og innovation for Innova10. Hvis du vælger 10. klasse på Hestlund, får du et forløb, hvor du bliver undervist på en helt ny og spændende måde - i at udtænke nye spændende produkter og koncepter!
Forstander Johannes Fomsgaard Pedersen: Værdier skal leves!
Nikolaj Garbelmann, Randers: Stemningen på holdet er for vild! ”Fodboldlinjen på Hestlund er lige noget for mig, fordi jeg får træning med professionelle elementer takket være Frank Kristensen – men samtidig efterskolens fællesskab og hyggelige stemning takket være Thomas Sommer. Det er fedt at have mulighed for at dyrke sporten seriøst i en periode. Og vi er gode. Sidste år blev vi nummer tre ved VM - altså Vestjysk Mesterskab…”
Hestlund Efterskole er i fuld gang med sin 36. sæson. I absolut topform. Skolen arbejder hver dag på, at de værdier, der kendetegner vores skole, bliver levet ud på en måde, der er aktuel og nærværende for vores elever i deres hverdag. ”Vi har et kristent værdigrundlag, som vi stiller til rådighed for alle elever uanset deres ståsted. Det betyder, at vi gerne vil præsentere, hvordan vi mener, et godt liv kan se ud. Det betyder derimod ikke, at man skal være kristen for at være elev her – men snarere, at man skal være parat til at stå ansigt til ansigt med store emner som liv, død, tro, håb og kærlighed. Intet mindre,” siger Johannes Fomsgaard Pedersen. Forskellige men fælles om fællesskabet Eleverne på Hestlund Efterskole har vidt forskellige baggrunde, historier, drømme og forventninger til fremtiden – både på den korte og den lange bane. Fælles for alle er dog enigheden om, at de vil skabe et godt år sammen: ”Vi deler både opture og nedture, og ingen får lov at putte sig i krogene. Hvis nogen snubler, står der altid en flok parat til at gribe. Hestlund Efterskole er nemlig en relativt lille skole med øje for alle. Det betyder nærvær, tryghed og ægte omsorg for hinanden,” siger Johannes Fomsgaard Pedersen og afrunder: ”Unge menneskers udviklingsproces kræver gode trivselsbetingelser. Det betyder rammer, retning, råderum og relationer. Det får de her på Hestlund Efterskole…”
Karl Gustav Gjørup-Olesen, Løsning: Jeg er konstant i bevægelse ”Jeg har altid godt kunnet lide at bevæge mig, har blandt andet dyrket en del badminton, så valget var ligetil, da jeg skulle finde mit linjefag. På Idræt & Adventure prøver jeg en masse sportsgrene af, og jeg har fået udfordret mine egne grænser flere gange. Blandt andet da vi var ude at klatre i Gorilla Park Vejle. Jeg har nemlig kæmpet lidt med noget højdeskræk. Det er fedt at have den slags ekstreme oplevelser sammen med sine venner…”
Hestlund Efterskole - Skyggevej 21 - 7441 Bording – www.hestlund.dk – he@hestlund.dk
Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset. Onsdag d. 10. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi åbent hus på alle landets efterskoler. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab. En effektiv kombination, der betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne.
Tag en tur ud i vintermørket og mød dem, der går på efterskole nu. Hør om deres oplevelser og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden, da de startede på efterskole – og så lyset. Tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag