Efterskolernesaften

EfterskolernesAften

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 7. JANUAR 2017

Erhvervsforsøg på efterskoler Ny forsøgsordning skal gøre det muligt for efterskoler at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb.

SIDE 2

Nyt smykke til efterskoleelever Nyt smykke skal bidrage til, at følelsen af fællesskab blandt elever på den enkelte efterskole skal bredes ud til at rumme hele skoleformen.

SIDE 8

Samarbejdet med kommuner knirker Selvom mange efterskoler har lovet at blive mere tilgængelige for ressourcesvage og udsatte unge gennem et styrket samarbejde med kommunerne, er det langtfra alle steder, samarbejdet fungerer.

SIDE 10

Københavnske unge vil på efterskole Flere og flere af efterskolernes elever kommer fra hovedstaden. Det sker ikke mindst, fordi efterskolerne går målrettet efter at lokke de københavnske unge til.

SIDE 12

0 På Ulbølle Efterskole bruges idrætten til at skabe selvtillid og fremme talent hos eleverne. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

Alle elever fortjener at blive udfordret Ulbølle Efterskole på Sydfyn er på samme tid meget elitær og meget rummelig AF EVANDER PETERSEN OG MORTEN MIKKELSEN pedersen@k.dk, mikkelsen@k.dk

De 93 elever på Ulbølle Efterskole på Sydfyn har alle det, som i fagsproget kaldes ”særlige læringsforudsætninger”. Man kunne godt risikere, at dette udgangspunkt betød, at en skole

ville se det som en del af sin opgave at lære eleverne at erkende, at det er begrænset, hvor langt de kan nå. Men på denne efterskole har ambitionsniveauet helt bogstaveligt olympiske dimensioner.

Efterskolen bruger idræt som metode til at udfordre – eller ligefrem presse – eleverne til at skabe selvtil-

lid og fremme talent. For uanset om man er udfordret af autisme, adhd eller andre vanskeligheder, er der ingen grund til at give op på forhånd.

Alle skal udfordres til at yde deres ypperste, uanset om det er i sportshallen eller klasseværelset, lyder forstander Thomas Buchs filosofi.

Fra næste år vil efterskolen optage

tre-fire udviklingshæmmede om året og tilrettelægge deres hverdag, så de kan dyrke sport på eliteplan. Målet er at få en elev med til De Paralympiske Lege i Tokyo i 2020 inden for atletik, J bordtennis eller svømning.

LÆS SIDE 6

17 · KL. 18 11. JANUAR 20

Grønlandske unge falder fra Selvom mange grønlandske unge hvert år begynder på en dansk efterskole, falder hver femte af eleverne fra.

SIDE 13

Her har man droppet karaktererne På Haarby Efterskole på Fyn har man droppet karaktererne og indført mere feedback.

SIDE 14

- 21

TEN F A S E N R E L O EFTERSK SKOLE TE F E P U R E M M PÅ TO

Fæ ll e s s k a b F r ir u m Fa g li g h e d

N E: OPLEV LINJER MUSIK FODBOLD TEATER E-SPORT GER VERDENSBOR

R

DT AF BLIV VIST RUN MØD ELEVERNE OG LÆRERNE. KLAR KØKKENET ER EN MED KAFFE OG G FORFRISKNIN

p-efterskole.dk

www.tommeru

2 | EfterskolernesAften

I skole hele døgnet

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

kort nyt fra efterskolerne 2 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte i efteråret Ggumtle Efterskole i Sydkorea for at konstatere, at skolen minder en hel del om det danske forbillede. Her poserer statsministeren mellem journalisten Oh Yeon-ho og sin hustru Solrun Løkke Rasmussen. Bag dem står elever fra den koreanske efterskole.

– Foto: Polfoto.

Efterskole handler om fællesskab, også når fællesskab er svært AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Den anden onsdag i januar mellem klokken 18 og 21 bliver der lukket op for gæster på de 245 danske efterskoler, så nysgerrige unge, der overvejer denne skoleform, sammen med deres forældre kan se, hvad en efterskole er for noget. Fænomenet hedder efterskolernes aften, mens det omtrent tilsvarende fænomen i september hedder efterskolernes dag.

På onsdag vil der altså være livlig aktivitet på efterskolerne, som i de tre timer vil forsøge at tage sig så attraktive ud som muligt.

Efterskoler er også forretninger, så det er naturligt, at der er et ønske om at lukke nye kunder ind i butikken.

Men det er ellers en pointe i sig selv, at essensen af et efterskoleophold ikke er det, man kan få til at tage sig attraktivt ud nogle få aftentimer. Det er derimod det, der sker, når en masse elever og lærere er så tæt sammen så længe, at alle facader må krakelere, og alle parader må ryge ned.

Efterskoler reklamerer altid med fællesskab, og for langt hovedparten af eleverne bliver efterskolefælleskabet en oplevelse for livet. Men det er også en skoleform, hvor man også er nødt til at holde ud, når fællesskabet bliver svært.

I dette tillæg bringer vi en håndfuld artikler om, hvor-

WWFællesskab

kan være svært, men måske er det også mest lærerigt, når det bliver lidt svært.

dan det står til med efterskolerne og deres fællesskab ved indgangen til 2017. På mange skoler gør man sit bedste for at rumme alle typer elever.

Dem, der føler sig udenfor.

Dem, der har det fagligt svært. Dem, der har hjemve, fordi hjemme er Grønland og tusindvis af kilometer borte.

Ja, selv københavnerbørn, som måske er vokset op på en skrøne om, at efterskoler er utjekkede straffekolonier i det mørke Jylland, gør efterskolerne en ekstra indsats for at rumme.

Fællesskab kan være svært, men måske er det også mest lærerigt, når det bliver lidt svært. Måske er det derfor, efterskolerne på deres nye fælles smykke lettere uvidenskabeligt postulerer, at ”et efterskoleår svarer til syv menneskeår”. Året kan opleves som så intenst og lærerigt, at man bagefter undrer sig over, at det trods alt kun var et år.

At tage på efterskole er det helt rigtige valg for mange, men ikke nødvendigvis for alle. Sikkert er det, at vælger man fællesskabet til, er der meget få mennesker, som nogensinde glemmer det år, de J var på efterskole.

Læs på lørdag Savner du inspsiration til den næste rejse, så læs tillægget Rejser&Kultur i avisen på lørdag.

48 sider med gode idéer til årets rejsemål.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Danske efterskoler inspirerer i Korea Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i efteråret 2016 var på fire dages officielt besøg i Sydkorea, var Ggumtle Efterskole på Ganghwa-øen den første lokalitet, han besøgte. Efterskole er blevet et fænomen, mange politikere i Sydkorea taler om, efter at journalisten og debattøren Oh Yeonho har omtalt den ærkedanske skoleform i bogen ”Kan vi også blive lykkelige?”. I bogen tager han afsæt i, at Danmark ligger nummer 1 som verdens lykkeligste land i FN-rapporten AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Nye intensive forløb for svage elever Ifølge bladet Efterskolen har Egmont Fonden bevilliget to millioner kroner til et nyt projekt for intensive læringsforløb på efterskoler. Efterskoleforeningen samarbejder med Professionshøjskolen Metropol om at udvikle særlige forløb for elever med vanskeligheder, hvor der kan bygges på, at eleverne er sammen hele døgnet. Baggrunden for projektet er, at andelen af elever med svære faglige, sociale og personlige udfordringer vokser. Knap otte procent af eleverne på almene efterskoler modtager enten supplerende faglig undervisning eller specialundervisning, og mange af dem er erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Med udviklingsprojektet, som skal gennemføres på otte endnu ikke udvalgte efterskoler, håber Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, at skolerne kan blive bedre til at styrke elevernes faglighed, motivation og sociale trivsel.

Psoriasis-efterskole på vej på Læsø I løbet af et par år planlægger en arbejdsgruppe i samarbejde med Læsø Kommune, Psoriasisforeningen og Efterskoleforeningen at kunne åbne landets og verdens allerførste efterskole, der særligt henvender sig til unge, som lider af hudsygdommen psoriasis.

Vandet på Læsø er særligt saltholdigt, og eftersom salt kan være med til at nedsætte

World Happiness Report, og prøver at undersøge, hvad den effektive, men ofte utilfredse koreanske befolkning kan lære af Danmark. Vores mere frie og lystbetonede pædagogik, som i høj grad kommer til udtryk på efterskolerne, er et af de væsentligste aspekter, og mange politiske kræfter i Sydkorea har i de senere år eksperimenteret med at prøve at skabe en koreansk pendant til en dansk efterskole. I oktober blev den koreanske efterskole så besigtiget af gæster fra Efterskolefor-

overproduktionen af hudceller, som er en konsekvens af sygdommen, er den store ø i Kattegat ud for Frederikshavn et oplagt sted at placere denne efterskole. Læsøs borgmester har tidligere udtalt til DR P4 Nordjylland, at han håber, den kommende efterskole kan tiltrække ekstra arbejdspladser til øen, men: ”det vil først og fremmest betyde noget for mig, hvis vi kan skabe en skole for unge mennesker med den samme lidelse, hvor de for første gang vil opleve at være almindelige”.

Brætspil understøtter matematik Det mere end 4000 år gamle asiatiske brætspil go er på Langelands Efterskole blevet indført som en fast del af matematikundervisningen. En gang om ugen spiller alle skolens elever spillet ud fra en filosofi om, at det er en sjov måde at blive bedre til matematik på. Go minder om skak, som også bruges mange på mange skoler og efterskoler som understøttende aktivitet til matematikundervisningen, men det mindre kendte go er enklere at komme i gang med.

Efterskoleelever fik pris for tv-indslag Elever fra Efterskolen Ådalen modtog ved en DR-workshop i Aarhus en pris for at have produceret et af de bedste tvindslag om, hvordan nyhederne ser ud gennem en 16-årigs øjne. Danmarks Radio gennemførte i efteråret 2016 skolekonkurrencen ”I sandhedens tjeneste”, hvor tusindvis af skoleelever var

eningen samt et statsministerpar, der har haft en søn på dansk efterskole.

Gæsterne konstaterede, at den koreanske skole har elever i 16-17-årsalderen boende, at lærerne både står for undervisning og socialt samvær, og der er særlige kontaktlærere. Eleverne står på skift for køkkentjans og rengøring, et forstanderpar står i spidsen for det hele, og hver dag begynder med en fortælletime. Dommen fra de danske eksperter var derfor klar: Ggumtle Efterskole er en rigtig efterskole.

indbudt hos DR i København, Aarhus, Sønderborg og Randers til en dags tv-workshop.

Formålet med projektet er at lære børn og unge at være mere kritiske mediebrugere og finde ud af, hvilke oplysninger der er til at stole på.

Disse evner skulle eleverne så anvende til selv at producere et tv-nyhedsindslag.

Ny triatlon-linje i Glamsbjerg I august 2017 præsenterer Glamsdalens Idrætsefterskole en helt ny triatlonlinje, hvor man kan få lov til at prøve kræfter med at kombinere løb, cykling og svømning, skriver bladet Efterskolen.

Den nye idrætslinje hender sig både til dem, der i forvejen kender sporten, og til unge, der vil prøve den som noget nyt. Selvom det er en meget individualistisk sport, vil efterskolen lægge stor vægt på fællesskab, holdånd og evnen til at motivere hinanden. Underviser er den erfarne triatlet Søren Kirketofte, der er udtaget til det danske Agegroup triatlon-landshold.

Youtuber udgiver efterskole-bog 16-årige Anna Briand Hestehauge er tidligere elev på Rantzausminde Efterskole og har siden fået succes som såkaldt youtuber. På internetsiden YouTube laver hun små videoklip, hvor hun blandt andet fortæller om mode, om sit efterskoleophold og hvordan det er at være ung. På baggrund af hendes videoer om efterskole blev hun kontaktet af forlaget People’s Press og bedt om at lave noget tilsvarende i bogform. Re-

sultatet er blevet bogen ”Efterskole by Anna Briand”, hvor hun kyndigt guider andre unge gennem efterskolelivets særlige aspekter som hjemve, vasketøj, husregler, kæresterier og natterend. Til bladet Efterskolen fortæller den unge forfatter, at hendes eget største udbytte af efterskoleopholdet var, at hun kunne udforske sine kreative evner i linjefaget film og tv, og at det gjorde hende mindre genert.

Landdistriktspris til Venø Efterskole Venø Efterskole var en af de tre modtagere, da daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i oktober uddelte Erhvervsstyrelsens Landdistriktspris. I alt 49 var indstillet til prisen, som gives til ildsjæle, projekter eller foreninger, der har gjort en særlig indsats for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Venø Efterskole får prisen for at have styrket livet og udviklingen på øen, som har fået flere tilflyttere, siden efterskolen blev etableret i 1997.

Skoler indfører hashhunde Billeshave Efterskole på Fyn har ifølge Fyens Stiftstidende strammet skolens hashpolitik, så eleverne kan få uanmeldt besøg af hashhunde.

Flere andre efterskoler har ifølge bladet Efterskolen taget tilsvarende midler i brug for at komme hashrygning til livs. Den skærpede kontrol blev indført i efteråret efter en episode, hvor otte elever måtte bortvises fra efterskoJ len for hashrygning.

COMPLOT.DK ∆ 16637.229

SAMMENSLUTNINGEN AF

EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN

Å P I B R O F G I K !

K S HU EN T F A S E N R E L O TERSK

EF

COMPLOT.DK ∆ 16022.672

0 0 : 1 2 0 0 : 8 1 .

L K 7 1 0 2 R A U N A J 11.

Bieringhus Efterskole • Bjerget Efterskole • Blidstrup Efterskole • Blåkilde Efterskole • Borremose Erhvervsefterskole • Djurslands Efterskole • Dronninglund Efterskole Farsø Efterskole • Finderup Efterskole • Frøstruphave Efterskole • Grejsdalens Efterskole • Hardsyssel Efterskole • Haslev Idrætsefterskole • Hestlund Efterskole Lystruphave Efterskole • Nørre Nissum Efterskole • Nøvlingskov Efterskole • Odsherred Efterskole • Rudehøj Efterskole • Rydhave Slots Efterskole Skrødstrup Efterskole • Sydvestjyllands Efterskole • Sædding Efterskole • Tommerup Efterskole • Vesterbølle Efterskole

Læs mere på esfk.dk

VIND

2017

et år på efterskole

Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch

FÅ KUPON NÅR DU BESØGER VORES SKOLER FREM TIL 11. JANUAR 2017 − JO FLERE SKOLER JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK

4 | EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

Efterskoler skal give smagsprøve på erhvervsuddannelserne

Ny forsøgsordning skal gøre det muligt for efterskoler at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb. Målet er at give 15.000 efterskoleelever muligheden for at snuse til livet på en erhvervsskole

svendebrev

hvervsskolen EUC Nordvestsjælland undrede Vibeke Pakkenberg sig over, at efterskolerne – i modsætning til folkeskolerne – ikke måtte udbyde erhvervsuddannelsens grundforløb. Den lov arbejder hun nu for at lave om.

For den betyder nemlig, at de omkring 15.000 unge, der tager 10. klasse på en efterskole, ikke får samme mulighed som andre for at stifte bekendtskab med erhvervsuddannelsernes tilbud. ”Færre og færre vælger erhvervsuddannelser, og det har en selvforstærkende effekt. Både forældre og venner spiller en stor rolle i valget af ungdomsuddannelse, og hvis ingen i familien eller omgangskredsen har en erhvervsuddannelse, er det med til at begrænse kendskabet,” siger Vibeke Pakkenberg.

I samarbejde med Odsherred Efterskole har hun i sin

AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

Studenterhuen er langt mere populær end svendebrevet.

Trods massivt politisk fokus de seneste år er det nemlig ikke lykkedes at overbevise de unge om, at en erhvervsuddannelse er et reelt alternativ til den studentereksamen, som langt de fleste vælger at tage.

I dag søger således færre end hver femte ind på de danske erhvervsskoler direkte efter folkeskolen. Dermed er der stadig lang vej til politikernes målsætning om, at hver fjerde af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Men måske sidder Vibeke Pakkenberg, der i dag er områdedirektør på Roskildes Tekniske Skole, med løsningen.

Som tidligere leder af er-

teresseorganisationer og politikere, som jeg har talt med, synes også, at det lød mærkeligt. Men det kan muligvis hænge sammen med, at man er nødt til at pille ved både efterskolelovgivningen og erhvervsskolelovgivningen, som er ret komplekse,” siger Vibeke Pakkenberg.

0 Vibeke Pakkenberg arbejder for at ændre loven, så også efterskolerne kan udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb. – Privatfoto.

tidligere stilling som leder af erhvervsskolen EUC Nordvestsjælland kæmpet for at få lov til at oprette en midlertidig forsøgsordning, hvilket der er opbakning til hos både Efterskoleforeningen, erhvervslivet og et flertal af politikerne på Christiansborg.

HHHHH

“suverænt værk” “uafrysteligt” Berlingske tidende

HHHHH

Hun stiller sig derfor også uforstående over, at der ikke allerede findes en sådan ordning. ”Det kom helt bag på mig, for man skulle ikke mene, at der var forskel på, om man tog 10. klasse på en folkeskole eller en efterskole. Alle in-

At det netop er efterskoleeleverne, som indtil nu ikke har haft mulighed for at snuse til erhvervsuddannelserne, er spild af potentiale, fortæller hun. For de, der vælger at tage 10. klasse på efterskole, kan vise sig at være en gruppe af unge, som passer særlig godt til netop erhvervsuddannelserne. ”Mange efterskoler lægger vægt på de praktiske elementer som supplement til den almindelige klasseundervisning, og det samme gør sig gældende på erhvervsuddannelserne. Derudover kan ef-

terskoleeleverne være mere modne end andre, fordi de så tidligt har skullet stå på egne ben. Det kan være en fordel på erhvervsskolerne, hvor vejen til erhvervslivet er ret kort,” siger Vibeke Pakkenberg, der også peger på, at det kan være en måde at tiltrække flere ressourcestærke elever på.

Ifølge det lovforslag, som skulle være på vej fra Undervisningsministeriet, vil der være tale om en treårig forsøgsordning, som vil omfatte seks skoler og 200 elever. Ud over samarbejdet mellem Odsherred Efterskole og erhvervsskolen EUC Nordvestsjælland, forsøger Vibeke Pakkenberg at lave en aftale mellem sin nuværende arbejdsplads, Roskildes Tekniske Skole, og en efterskole i området. Derudover er planen, at de sidste fire partnerskaber skal findes på Fyn og i J Jylland.

HHHHH

“visuelt betagende film” “guerrero er en filmkunstner med format” jyllands-posten

“ambitiøs og frodig” filmland, dr kultur

HHHHH

“pirrende og foruroligende” elle danmark

“æstetisk konsekvent og fasCinerende uforudsigelig”

“vanvittig flot” “nydelse og ødelæggelse som yin og yang” jyllands-posten

HHHH

weekendavisen

wwww

“velfungerende drama om undertrykt seksualitet”

“horrorseksuelt tvist”

cinemazone.dk

politiken

HHHH

“raffineret” “en visuelt betagende film”

“en smukt pervers blanding af david Cronenberg, david lynCh og pedro almodóvar” information

filmmagasinet ekko

HHHH “fasCinerende”

HHHH

HHHH

“magisk realisme og fantasy” soundvenue

avisen.dk

HHHH “fantastisk film ” kulturBunkeren.dk

i biograferne nu

HHHH

www w

“film til tiden! ... kun fem dage efter at Colombias afgående præsident santos modtog nobels fredspris for aftalen om fred i landet” “mørkets magt og menneskets afmagt” politiken

“fasCinerende og gudesmukt... både pirrende og udfordrende” filmmagasinet ekko “en stærk film” information

HHHHH

HHHH HHHH

“svær at ryste af sig... en feministisk film i ordets bedste betydning” avisen.dk

“konsekvent og ubønhørlig filmkunst” cphculture.dk

“et stærkt dokument” nordjyske stiftstidende

“billedskøn... fantastisk dragende” ordet.net

HHHH

OSCURO ANIMAL i biograferne nu

Kære teenageforældre Godt nytår!

Der er mange nye og vig�ge valg, der venter forude. Måske skal der vælges e�erskole, og hvis det er �lfældet, så vil vi gøre jer opmærksom på Aarhus E�erskole, som vi synes, I skal tage med i overvejelserne.

En e�erskole … med vilje

Aarhus E�erskole er en skole med vilje! En vilje �l at møde de unge respek�uldt, åbent og �llidsfuldt. En vilje �l undervisning på et højt, fagligt, krea�vt og innova�vt niveau. En vilje �l at danne mennesker gennem det fysiske, musiske og kunstneriske - tæt på byens puls og i naturens rum.

Aarhus E�erskole er en fri skole, der bygger på brede og almene folkekirkelige værdier og på dansk højskoletradi�on. Skolen er et hjem, som favner de unge, der går der, og den danner trygge rammer om samtale, fællesskab og demokra�sk dannelse.

At være en fri skole betyder, at Aarhus E�erskole er underlagt lovgivningen for fri- og e�erskoler, og at skolen selv har valgt at stå frit i forhold �l organisatoriske baglande og særlige teologiske og poli�ske retninger.

Skolen er en holdnings- og handlingsskole, der gennem alle sine ak�viteter har �l formål at gøre eleverne �l kri�sk tænkende, selvstændige og krea�ve mennesker, der med livslyst og mod engagerer sig i deres medmennesker og i samfundet.

At skolen henter sine værdier i det folkekirkelige betyder, at kristendommen er en naturlig og grundlæggende del af skolens fundament og en ak�v med- og modspiller i hverdagen på skolen. Det betyder også, at det ikke er en bestemt folkekirkelig retning, der præger skolen. Eleverne møder en kristendom i dialog, hvor der er højt �l lo�et og plads �l tro og tvivl om alle de store spørgsmål.

At Aarhus E�erskole er rundet af højskoletradi�onen betyder, at tanker om dannelse, elevers menneskelige modning og fordybelse og deres forberedelse �l livet som voksne samfundsborgere er afgørende. På samme måde er det skolens mål, at undervisningen og samværet gør eleverne klar �l en kommende ungdomsuddannelse.

På Aarhus E�erskole er der plads �l mangfoldighed, og den enkelte elev er forpligtet på det fælles.

E�erskolen er et fællesskab eleverne imellem og mellem elever og skolens medarbejdere, der alle er på samme hold. E�erskole er noget vi skaber sammen – med vilje.

At Aarhus E�erskole er et hjem ligger grundlæggende i skolens DNA. Helt �lbage fra dengang skolen hed Unge Hjems E�erskole, og fortsat i hele den måde skolen tænker om, hvordan livet skal være på skolen, og hvordan hverdagen skal fungere mellem unge og voksne: Rela�onerne bygger på �llid og med plads �l at begå fejl og blive samlet op igen.

Se mere på Efterskolernes aften onsdag den 11. januar kl. 17.30 - 21.30, Læs mere på www.Aarhusefterskole.dk Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg Højbjerg Januar 2017 Med venlig hilsen og på gensyn!

Bent Ole Bærenholdt

6 | EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2017 2 Lærerne på Idrætsefterskolen Ulbølle bruger idræt som et pædagogisk redskab, der kan udvikle eleverne. Her er eleverne i gang med at lave armbøjninger og englehop på efterskolens multibane.

– Fotos: Jens Welding Øllgaard.

Først en idrætsefterskole – dernæst en specialskole Selvom eleverne kæmper med blandt andet autisme og ADHD, er de sportslige ambitioner på Idrætsefterskolen Ulbølle tårnhøje. Skolen håber på at få en atlet med til De Paralympiske Lege i 2020

udfordringer udvikler AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

Selvom Idrætsefterskolen Ulbølle på Sydfyn ligger næsten et par hundrede kilometer væk fra Brøndby, så er forstander Thomas Buchs kontor spækket med merchandise fra den københavnske vestegnsklub. Han er mangeårig tilhænger af klubben og svoger til den tidligere Brøndby-spiller John ”Faxe” Jensen. Men der er også en anden grund til, at der er både Brøndby-bamser og flag på kontoret. ”Jeg kan bruge det til at fremprovokere en reaktion hos eleverne, som ved, at jeg er Brøndby-fan,” fortæller Thomas Buch.

Netop at fremprovokere reaktioner ligger ganske godt i forlængelse af idrætsefterskolens måde at arbejde på.

Fælles for skolens 93 elever er, at de har ”særlige læringsforudsætninger”, som blandt andet dækker over unge med ADHD og autisme. Ved at bruge idræt som pædagogisk redskab forsøger efterskolen at styrke elevernes selvtillid og selvværd – oftest ved at udfordre dem. ”Vores lærere er optaget af, hvordan mødet på idrætsbanen kan bruges til at udvikle mennesker. Vi spiller ikke bare fodbold for fodboldens skyld – i hvert fald ikke hver gang. I stedet forsøger vi at lave aktiviteter, som pirker lidt til dem,” siger Thomas Buch.

Udenfor på skolens multi-

bane tager ”bold-holdet” armbøjninger på det våde kunstgræs. En af dem er 17-årige Emil Lauritzen. Han har ADHD, men de mange timers idræt om dagen hjælper på de udfordringer, han har, fortæller han. ”Det hjælper at dyrke meget idræt, for det betyder, at jeg senere på dagen ikke har så meget energi, og derfor er jeg ikke så meget oppe at køre. På min tidligere skole oplevede jeg, at folk kunne blive sure, hvis jeg kørte for meget energi af på én person,” siger Emil Lauritzen, der også kan bruge idrætten til at blive bedre til eksempelvis matematik og dansk. ”Vi bruger matematik, når vi løber, for så kan man regne sig frem til, hvor hurtigt man skal løbe for at indhente sine kammerater. Danskundervisningen bruger jeg nok mest, når jeg har mistet bolden og skal styre mit sprog,” griner han.

Lasse Enemark er en af de tre lærere, som i dag styrer slagets gang på multibanen. For ham er det afgørende, at eleverne gennem idræt lærer ting, som de fremadrettet kan bruge i det virkelige liv. Det kan gøres ved hjælp af ”iscenesat rollespil”, som han kalder det.

Han kunne for eksempel finde på at lade de otte bedste elever spille fodbold mod de otte dårligste og dermed gøre det ”åbenlyst uretfærdigt”. ”Så vil nogle opleve, at de bliver presset fysisk eller psykisk, hvor de kommer helt op i det røde felt. Der kan blive råbt, skreget og sparket til banderne. På sigt skal de læ-

re at kontrollere følelsen, som opstår i kroppen,” siger Lasse Enemark og tilføjer, at man ”i løbet af skoleåret kan komme mere teori på”. ”Når vi bliver mere og mere fortrolige med eleverne, kan vi sætte flere ord på, hvorfor vi fremprovokerer den reaktion, som vi gør. Vi kan finde på at spørge en elev, om det er okay, at vi bruger hans reaktion fra i går som et eksempel. Så bliver der sat ord på, så de bedre kan forholde sig til det efterfølgende. Men man skal heller ikke gøre det mere forkromet, end det er.

Nogle gange er en fodboldkamp altså bare en fodboldkamp,” siger Lasse Enemark.

Selvom eleverne næppe vil komme til tops i sportens verden, så gør skolen, hvad den kan for at forløse alle elevernes potentiale. ”Vores elever har lige så høje ambitioner som alle andre. Det kan godt være, at de ikke bliver udtaget til et Alandshold, men ved at komme på et landshold for ligesindede kan de få mange af de samme oplevelser. De kan leve noget nær et professionelt liv, hvor der bliver arrangeret træningslejre for dem, og hvor tøjet ligger klar, når de ankommer. Det sætter de en lige så stor ære i,” siger Lasse Enemark.

Efterskolens ambitionsniveau er faktisk så stort, at den i oktober indgik et samarbejde med Parasport Danmark og Svendborg Elite.

Det betyder, at Idrætsefterskolen Ulbølle fra næste år vil optage tre til fire udviklingshæmmede på hver årgang og tilrettelægge deres hverdag, så de kan dyrke de-

2 Brøndbys præstationer i weekenden giver ofte anledning til venskabelige drillerier mellem efterskoleeleverne og forstander Thomas Buch.

Idrætsefterskolen Ulbølle 3 3Der går 76 unge med særlige læringsforudsætninger på selve eftersskolen og 17 på STU’en, som er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der er tre hovedlinjer: idrætscross, bold og powersport. Fra næste år indleder skolen et samarbejde med Parasport Danmark og Svendborg Elite, der skal hjælpe tre til fire udviklingshæmmede med at kombinere elitesport og uddannelse.

res respektive sport på eliteplan.

Målet er at få en elev med til de Paralympiske Lege i Tokyo i 2020 inden for atletik, bordtennis eller svømning, fortæller forstander Thomas Buch.

Kravet for at kunne deltage ved De Paralympiske Lege som psykisk handicappet er en IQ på under 75. ”Hvis man vil til OL, skal man – ud over talent – have evnen til at strukturere et liv, hvor man træner, spiser og sover rigtigt, og den del skal vi hjælpe med,” siger Thomas Buch.

Forstanderen ser samarbejdet som et ”lokomotiv, der kan gøre idrætten bedre for alle skolens elever”. For hvis man pludselig får tilknyttet landstrænere til de respektive elever, vil trænerne kunne videreformidle deres viden til skolens lærere. At alle elever kommer til at nyde godt af det kommende samarbejde er nemlig motoren for Thomas Buch. ”Vi er først og fremmest en idrætsefterskole – dernæst en specielskole. Den grundlæggende filosofi har været, at idrætten skal foregå på et så højt niveau som overhove-

det muligt. Vi skal være dygtige til at håndtere unge med for eksempel ADHD og autisme, men vores projekt falder sammen, hvis idrætten ikke er omdrejningspunktet,” siger Thomas Buch og påpeger vigtigheden af, at skolen fastholder ambitionen om at talentudvikle eleverne. ”Vi må ikke ryge i en grøft, hvor vi tænker, at de unges potentiale alligevel er begrænset, og at det derfor ikke er nødvendigt at give den lige så meget gas. De fortjener at blive udviklet og udfordret så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre. Og når vi spiller fodbold, skal det gerne være på de bedste baner med de bedste bolde, ligesom hvis det var Brøndby, der spillede. Det fortjener de unge mennesker, for de har skam nok at bøvle med.”

Emil Lauritzen mener dog, at efterskolen allerede gør meget for at holde eleverne til ilden. ”Vi har jævnligt sportsturneringer, og nu skal vi snart på skiferie. Det får folk til at give den gas de sidste to-tre måneder, inden vi skal af sted. Der er masser af knald på, fordi folk gerne vil træne sig op. Skolen sørger hele tiden for nye udfordringer, så man kan fastholde motivatioJ nen.”

_

STUDIETUR 2018

VI PAKKER JERES BAGAGE MED TRYGHED OG MULIGHEDER

Eleverne syntes, det var en sindsyg spændende studierejse, som har givet et kæmpe udbytte til kulturforståelse.

Forstander Michael Willemar, Idrætshøjskolen i Sønderborg

Rejsen til Ghana gav større fagligt udbytte end traditionelle studieture.

Lærer Anders Midtgaard, Viborg Gymnasium

SE PROGRAMFORSLAG OG PRISEKSEMPLER PÅ STUDIETURE PÅ UNITASREJSER.DK Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Tel Aviv

Jerusalem

Washington

New York

Berlin/ Myanmar Dresden/Prag

Durban

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 4.350

fra kr. 4.500

fra kr. 4.195

fra kr. 4.995

fra kr. 6.975

fra kr. 7.995

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur?

RING TIL OS PÅ 8723 1240

Niels, Lone, Kim og Vini Skoleafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

8 | EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

Fælles smykke skal binde efterskoler sammen Følelsen af fællesskab blandt elever på den enkelte efterskole skal bredes ud til at rumme hele skoleformen.

Det skal et nyt efterskolesmykke bidrage til

oppe på mærkerne AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Hvad har en nyslået student tilfælles med en rocker?

Det lyder som starten på en dårlig vittighed, men faktisk har ligheden inspireret Efterskoleforeningen til et nyt tiltag. Fælles for studenter og rockere er nemlig, at de bærer et symbol på det fællesskab, de er en del af – en identitetsmarkør, om man vil – om det så er en rød hue eller et skrækindjagende rygmærke.

Sådan et symbol vil Efterskoleforeningen gerne tilbyde landets efterskoler, og derfor har foreningen lavet et særligt efterskolesmykke, som man vil forsøge at sælge til efterskolerne.

0 Armbåndet, der skal være med til at understrege efterskolefællesskabet, er multifunktionelt. – Privatfoto.

Mange efterskoler laver i dag sweatshirts og andet merchandise, som knytter efterskoleelever til den skole, de går eller har gået på. Efterskoleforeningen ønsker med det nye smykke at brede fællesskabsforståelsen ud og skabe bånd mellem efterskoleelever over hele landet, forklarer Sune Kobberø, der er chefkonsulent og ansvarlig for markedsføring i Efterskoleforeningen, og som er idémanden bag smykket.

”Vi forestiller os, at smykkerne bliver overrakt til eleverne på den sidste dag i efterskoleåret. På den måde kan man styrke afslutningsritualet og samtidig vise hver enkelt ung, at vedkommende har nået en milepæl og nu er en flyvefærdig efterskoleelev, som kan ranke ryggen,” siger han.

Det nye efterskolesmykke er designet af smykkefirmaet Mitos og består af en aflang metalplade med hul til snor i

begge ender. På bagsiden af pladen er ordene ”Et efterskoleår svarer til syv menneskeår” indgraveret, mens hver enkelt efterskole på forsiden kan få indgravet efterskolens navn og pågældende årgang.

I arbejdet med smykket har Efterskoleforeningen lavet en fokusgruppe af efterskoleelever for at blive klogere på, hvad der skal til, for at målgruppen tager smykket til sig.

”De unge er optaget af, at smykket skal kunne bruges på forskellige måder. Som armbånd, hårbånd, i snørrebånd og i sweatshirt-snoren.

Derfor har vi gjort designet multifunktionelt, så de kan tage ejerskab over det og gøre det personligt,” fortæller Sune Kobberø.

Ifølge Efterskoleforeningen er tanken med det nye smykke også at styrke ambassadørskab.

Tidligere elevers fortællin-

ger om deres oplevelser med efterskoleliv er nemlig den bedste reklame, en efterskole kan få. ”Og smykket kan være en god samtalestarter i den forbindelse,” forklarer han.

Og lanceringen af smykket kommer på et passende tidspunkt. Det vurderer Ulrik Schøsler, der er chefkonsulent i kommunikationshuset Lead Agency: ”Efterskolerne er i de seneste år styrket deres omdømme i offentligheden og indtager en mere synlig rolle end for bare få år siden, og det er en god idé at udnytte den positive udvikling, når man gerne vil brande sig og skabe en fælles og samlet identitet,” siger han og tilføjer: ”Ud fra et branding-perspektiv handler det for efterskolerne om at vise, at de skaber værdi for både samfundet og for den enkelte J elev.”

En ferie dine teenagere vil elske!

STED: Palma Nova - Mallorca, Primo Inn**** m/Mini All Inclusive*

REJSEUGER: Uge 27, 28, 29 eller 30

BESKRIVELSE: Nyrenoveret lejlighedskompleks med suveræn beliggenhed i centrum og i gåafstand til flere indbydende sandstrande. Skøn og rolig beliggende swimmingpool og poolbar. Overfor hotellet ligger én af Spaniens mest populære forlystelsesparker ”Katmandu”.

ANTAL PERSONER: 2 voksne og 2 børn under 18 år

PRIS: Kr. 23.992,INKLUDERER: Fly Billund-Palma t/r • 7 nætter i 3-værelses lejlighed • Ophold m/Mini All Inclusive*

Book på telefon: 8818 4618 eller WEB: primotours.dk

* Mini All Inclusive omfatter morgenmad samt frie drikkevarer i poolbaren i løbet af dagen.

EfterskolernesAften| 9

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

I Skjern er efterskoleeleverne unge med de gamle Elever på Dejbjerglund Efterskole tager i et nyt valgfag på besøg på plejehjem i lokalområdet. Her mødes gamle og unge om gåture, sang, snak og kortspil

til gavn for andre AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Torsdag formiddag står der ”valgfag” på skemaet for eleverne på Dejbjerglund Efterskole i Skjern i Vestjylland.

For de fleste af idrætsefterskolens elever betyder det sport, men ikke for alle. 18 af skolens elever har brugt sidste valgfagsperiode på et nyt fag kaldet ”Ung med de gamle”. Her er hænderne ikke blevet knyttet om en badmintonketsjer, men derimod om håndtaget på plejehjemsbeboeres kørestole.

Ikke langt fra Dejbjerglund Efterskole ligger Stauning Friplejehjem og plejehjemmet Rosenlunden i Lem. Begge steder er gennemsnitsalderen noget højere end på ef-

terskolen. Alligevel har de ældre plejehjemsbeboere og unge efterskoleelever fundet glæde i at mødes omkring gåture i lokalområdet. En af de efterskoleelever, der har valgt sport fra til fordel for det nye valgfag, er 15-årige Emilie Stilling. ”Jeg valgte faget, fordi jeg synes, det lød hyggeligt og spændende at komme ud at snakke med de ældre. Så sker der også noget i deres liv, og på den måde kan man gøre en forskel for dem,” siger efterskoleeleven.

Og Emilie Stilling har ikke fortrudt, at hun sammen med et par veninder valgte det ellers lidt specielle fag. Faktisk vil hun anbefale andre at følge trop. Særligt har gåturene med Frida, en ældre beboer på plejehjemmet i Lem, der sidder i kørestol, gjort indtryk. ”Når vi gik tur, snakkede vi

om, hvad hun havde lavet i sit liv, og så var vi rundt at se, hvor hun tidligere havde boet i Lem, mens hun fortalte,” siger Emilie Stilling.

Ud over historierne om gamle dage er der også blevet tid til at spise is sammen og spille kortspillet 500 på værelset på plejehjemmet.

Ifølge Karen Bak, der er leder på plejehjemmet Rosenlunden i Lem, har efterskoleelevernes besøg betydet meget for stedets beboere – også for den hørehæmmede Frida, der har udtalt, at det var dejligt med besøg fra ”sådan nogle friske unge mennesker, der bare spurgte om alt muligt”. ”Det har en helt tydelig positiv effekt på sådan et hjem, når der kommer nogle frivillige udefra og vil give indhold til de gamle – og når det så endda er unge mennesker, er det rigtig godt,” siger Karen Bak.

WWVi ser gerne,

at vores elever kommer ud og er trænere eller engagerer sig i bestyrelsesarbejde i idrætslivet, men frivilligt arbejde kan også være noget andet – som at engagere sig som besøgsven.

GITTE CHRISTIANSEN, VICEFORSTANDER PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE

De fleste frivillige, der ellers kommer i huset, er over 70 år, fortæller plejehjemmets leder, og måske særligt derfor er efterskoleeleverne blevet opfattet som et ”friskt pust”. ”Der var to elever, der sang for en af beboerne, og hun var glad i en hel uge efter,” siger Karen Bak. Også opfattelsen af teenagere har samarbejdet ændret på, mener hun: ”Det giver unge mennesker et positivt ry, når teenagere, som ellers måske ses som nogle bøvhoveder, vil bruge tid på de gamle.”

I Dejbjerglund Efterskoles værdigrundlag er der ud over idræt lagt vægt på, at skolen ”vil anspore de unge til en aktiv indsats i det frivillige foreningsarbejde og ligeledes arbejde for en positiv udvikling for det folkelige liv på egnen”. Derfor var efterskolen

også med på idéen, da Stauning Friplejehjem kontaktede dem og valgte at oprette valgfaget, fortæller Gitte Christiansen, der er skolens viceforstander. ”Vi ser gerne, at vores elever kommer ud og er trænere eller engagerer sig i bestyrelsesarbejde i idrætslivet, men frivilligt arbejde kan også være noget andet – som at engagere sig som besøgsven,” siger Gitte Christiansen.

Ud over oprettelsen af det nye valgfag besøger flere af skolens elever i forbindelse med det årlige julemarked ældre i sognet og hjælper dem med opgaver som at vaske vinduer, bage småkager eller hugge brænde.

J

HALVORSMINDE

Efterskole og Fri Fagskole 16 LINJEFAG Art of Dance Billedkunst Bordtennis Challenge Fitness Fodbold Foto og film Golf Gymnastik Håndarbejde Håndbold Musik Psykologi og filosofi Spansk Svømning Træ og metal 8 LÆRINGSPROFILER Kultur og samfund Håndværk og teknik Natur og videnskab Iværksætter og event Håndværk - Kloge Hænder Mennesker - Varme Hjerter Medie - Kreative Hoveder IT - Krøllede Hjerner

ÅBENT HUS 11. JANUAR KL. 18:00 - 21:00 Gymnastikshow - Information - Rundvisning - Buffet HALVORSMINDE.DK

10 | EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

0 Selvom Tølløse Slots Efterskole dette forår reserverede to pladser til udsatte unge fra Københavns Kommune, sendte kommunen aldrig nogen af sted, og det ærgrer forstander Anne Fabiansen, at samarbejdet mellem kommuner og efterskoler ikke fungerer bedre. – Foto: Tølløse Slots Efterskole.

Kommuner og efterskoler har svært ved at samarbejde

Selvom mange af landets efterskoler sidste forår forpligtede sig på at blive mere tilgængelige for ressourcesvage og udsatte unge gennem styrkede samarbejder med de danske kommuner, er det langtfra alle steder, samarbejdet fungerer. Ifølge Efterskoleforeningen er forholdet mellem skole og forvaltning ofte præget af mistillid

udsatte unge AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

Forstander Anne Fabiansen fra Tølløse Slots Efterskole på Nordvestsjælland var glad, da hun i efteråret 2015 indgik en partnerskabsaftale med Københavns Kommune om at reservere to pladser hvert skoleår til udsatte unge. Hun havde længe haft en målsætning om, at skolen skulle tage et større socialt ansvar, og her var aftalen med Københavns Kommune første skridt på vejen, da kommunen foruden den normale økonomiske støtte nu ville finansiere en mentor, der kunne understøtte eleverne i at gennemføre efterskoleopholdet. ”Jeg tænkte YES! Nu var vi i hvert fald garanteret to elever, der virkelig har brug for et ophold. For som skole vil vi altid gerne være med til at løfte alle slags børn – også dem fra svære kår,” fortæller hun.

Anne Fabiansen så derfor frem til at modtage de to elever fra skoleåret 2016, men pladserne forblev tomme, for kommunen sendte aldrig nogen af sted, og det undrer Anne Fabiansen: ”Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen ikke har benyttet

sig af det, for jeg mødte ikke andet end begejstring, dengang vi indgik aftalen. Min frygt er, at det kommunale bureaukrati er blevet en tand for tungt, for der var rigtig mange deltagere fra kommunen på det møde og dermed rigtig mange parter, der kunne være gået videre med det.”

Men Anne Fabiansen var ikke alene om at være blevet forbigået, for partnerskabsaftalen med Københavns Kommune var blevet indgået i samarbejde med fire andre sjællandske efterskoler, der heller ikke har modtaget nogen elever.

Det skyldes ifølge socialfaglig konsulent fra Borgercenter Børn og Unge hos Københavns Kommune Rasmus Just Christensen, at sagsbehandlerne ikke har fået øjnene op for de nye muligheder endnu: ”Vi har ikke fået nogen unge af sted på den nye ordning endnu, og det havde vi selvfølgelig gerne set, for det burde helt klart have været muligt. Men nye initiativer tager noget tid, inden de kommer til at leve, og de sagsbehandlere, der skal iværksætte disse efterskoleophold har rigtig mange ting at forholde sig til.

Så det er simpelthen ikke

0 I Efterskoleforeningen mener pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner, at samarbejdet mellem kommuner og efterskoler sagtens kan blive bedre. – Foto: Efterskoleforeningen.

kommet ind på radaren.”

Tølløse Slots Efterskole var med partnerskabsaftalen ellers et halvt år foran mange af de øvrige skoler. For i foråret 2016 vedtog Efterskoleforeningen et socialt charter, der forpligter efterskolerne til at tage et større socialt ansvar. Det kan skolerne for ek-

sempel gøre ved at få et tættere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som kommunerne. Men erfaringerne med de nye, tættere kommunesamarbejder er blandede, fortæller Maren Hessner, pædagogisk og politisk konsulent i Efterskoleforeningen: ”Selvom vores medlemmers erfaringer med kommunesamarbejder har været gode nogle steder, må vi erkende, at de også er delte. Det er meget forskelligt, hvor langt de enkelte efterskoler er nået, simpelthen fordi skolerne står forskelligt, når det kommer til de kommunale netværk. Nogen har et på forhånd, mens andre først skal til at opbygge det.”

Maren Hessner, der også er bekendt med sagen fra Københavns Kommune, efterlyser derfor, at både efterskolerne og det kommunale system får nogle stærkere relationer, der strækker sig ud over de økonomiske bidrag, kommunerne traditionelt har bevilliget til efterskoleophold for økonomisk og socialt dårligt stillede unge.

Men samarbejdet er ikke nødvendigvis let at indlede, fortæller hun, for hun oplever, at forholdet mellem kommunerne og efterskoler flere

steder er præget af en gensidig mistillid: ”Kommunerne kan spørge sig selv, om efterskolerne overhovedet vil have de her udsatte unge, mens nogle efterskoler har en mistanke om, at kommunerne bare sender socialt belastede unge af sted på et års langt ophold, fordi det er nemmere og billigere end at have dem hjemme i det kommunale system – en fordom, som nogle steder stadig lever, fordi vi tidligere har set eksempler på det. Derfor er det afgørende, at vi får opbygget en større grad af tillid, og der forsøger vi som forening at være mægleren i midten,” siger Maren Hessner.

Men hvordan det skal ske ,må være op til den enkelte skole og kommune, mener hun. For selvom det sociale charter forpligter skolerne til at favne alle samfundslag gennem samarbejdet med en ekstern partner, vil foreningen ikke sætte retningslinjer for, hvordan skolerne skal gøre det.

Retningslinjer er dog netop, hvad der er behov for, hvis efterskolerne skal have det kommunale samarbejde til at fungere, mener forstander for Horne Efterskole i Vendsyssel Mogens Jensen.

Han har som forstander ople-

vet adskillige samarbejdsproblemer med kommunerne, når skolen har skullet tage imod udsatte børn. Derfor er han sammen med 10 andre efterskoler i området i færd med at udarbejde en strategi for, hvordan det sociale ansvar kan løftes gennem blandt andet kommunesamarbejder. ”Problemet med de kommunale samarbejder er, at de er så flygtige, der er konstant udskiftninger i det kommunale system, og hvis det for eksempel kun var Hjørring Kommune, vi samarbejdede med, kunne man jo oparbejde et godt samarbejde over tiden. Men det er jo ikke kun Hjørring. Det er i princippet alle landets kommuner, fordi der er frit efterskolevalg. Derfor arbejder vi i Vendsyssel for nogle standardiserede retningslinjer, så vi kan få tilbudt et efterskoleophold til de børn, der har allermest brug for det,” siger han.

I Københavns Kommune vil Rasmus Just Christensen tage kontakt til de ansvarlige ledere for at få sat liv i samarbejdsaftalen, og han garanterer samtidig, at kommunen fra næste skoleår vil sende udsatte unge af sted: ”Måske bliver det allerede muligt at sende de første af sted i indeJ værende skoleår.”

KOM TIL EFTERSKOLERNES AFTEN ONSDAG D. 11. JAN. KL. 18-21 LINJEFAG TEATER, MUSIK OG DANS HALVÅRSFAG Film og animation, Elektronisk musik, DanceMaker (koreografi), Teatermasker og Teaterdukker, Akustisk Pop, Redesign og kostume, PodCast, Forfatter og manuskript - og meget mere…

OPLEVELSER Udlandstur, Turné, Friluftsture, Sceneproduktion, Fællesskab og sammenhold, Venner for livet.

HER ER GODT AT VÆRE! STARUPVEJ 20, 8340 MALLING WWW.EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK

12 | EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

0 "Når de får gymnastiktøjet på, ser de også, at vi i bund og grund alle sammen er ens, lige meget hvor vi kommer fra,” siger Carlo Mathiasen, forstander på Gymnastikefterskolen Stevns. – Foto: Daniel Rye.

Efterskoler går på jagt efter københavnerelever

Hvor efterskolebevægelsen traditionelt har stået stærkest i landområderne, kommer flere og flere fra hovedstaden på efterskole. Det sker ikke mindst, fordi efterskolerne går målrettet efter at lokke de københavnske unge til

uden for storbyen AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Mindst en gang om året tager eleverne på Gymnastikefterskolen Stevns turen til hovedstaden for at lave flikflakker og armsving i de københavnske haller. Opvisninger er nemlig en god mulighed for at møde storbyens unge og deres forældre og for at vise dem, at et år på efterskole er godt givet ud. Det fortæller efterskolens forstander, Carlo Mathiasen, som gerne vil have fat i flere københavnske elever til skolen. ”Vi vil gerne gøre københavnerne opmærksomme på, at vores skole findes. Når de ser vores opvisninger, ser de også et fællesskab, hvor selv den mindste brik er uundværlig i det store puslespil, og hvor en flok glade efterskoleelever har et sammenhold ud over det sædvanlige.

Det er ganske enkelt god reklame,” siger han.

Derfor møder publikum til efterskolens opvisninger også efterfølgende elever, der giver dem brochurer og fortæller om kvaliteterne ved netop deres efterskole.

Og Gymnastikefterskolen Stevns er ikke alene om at være interesseret i at få københavnerbørn på efterskole.

Efterskoleforeningen lavede sidste år et projekt med netop det formål – et projekt, der senest er mundet ud i et velbesøgt arrangement på efterårets kulturnat i København, hvor hovedstadens unge kunne møde efterskoleelever og få et indblik i, hvad efterskolelivet går ud på.

Det handler nemlig i høj grad om at være synlig, forklarer chefkonsulent og kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen Sune Kobberø.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at lokke københavnerne på efterskole? Ifølge Sune Kobberø skyldes behovet en bevægelse fra land til by: ”Vi kan se på befolkningsfremskrivningerne, at ungdomsårgangene fortrinsvis

vil vokse i København. Så hvis vi gerne vil have, at det samme antal unge i fremtiden skal komme på efterskole, som det er tilfældet i dag, så skal vi sikre, at børn fra København og i øvrigt fra de andre store byer vælger efterskolen,” forklarer han.

I Efterskoleforeningen har man da også en fornemmelse af, at flere og flere københavnere tager på efterskole, og at tallet har været stigende de seneste år. Men skævheden i antallet af unge, der tager på efterskole, er stadig markant.

Ifølge Efterskoleforeningen tog således en tredjedel af en ungdomsårgang i Ringkøbing Kommune på efterskole i 2015, mens det samme kun var tilfældet for fem til ti procent i Københavns Kommune.

Skævvridningen skyldes for det første, at de frie skoler historisk set har været et landfænomen på linje med andelsbevægelserne og idrætsforeningerne, forklarer Sune Kobberø. ”Men den skyldes også, at der i København siden

1970’erne og 1980’erne har været en dominerende fortælling om efterskolerne som et sted, man blev sendt hen, hvis man havde problemer.

Selvom vi i dag også rummer unge med særlige udfordringer på efterskolerne, så er det i høj grad også de ressourcestærke unge, som tager på efterskole,” forklarer han og tilføjer: ”Men den gamle fortælling hænger stadig ved i nogle miljøer – blandt andet i København. Vi har for eksempel oplevet, at bedsteforældre blev kede af, at deres børnebørn skulle på efterskole, fordi de tog det som et udtryk for, at noget var i vejen.”

Løsningen på det problem er ifølge Sune Kobberø, at efterskoleelever og deres forældre fortæller deres omgangskredsen om oplevelserne med efterskolelivet. Mund til mund-metoden er den bedste anbefaling, efterskolen som skoleform kan få, understreger han. ”Vi er meget fortrøstningsfulde omkring, at den gode historie spreder sig.”

På Gymnastikefterskolen

Stevns forklarer Carlo Mathiasen, at man er interesseret i københavnske elever, fordi rekrutteringskonkurrencen i det hele taget er blevet hårdere. ”Der har aldrig været så meget kamp om eleverne, som der er nu. Vi skal selvfølgelig først og fremmest lave en god skole, men i min stol handler det også om at køre en forretning, hvor vi får skaffet nye elever. De elever kommer ikke længere af sig selv – blandt andet fordi det er blevet dyrere at tage på efterskole.”

Men motivationen til at få flere københavnere til Stevns er dog ikke udelukkende økonomisk, uddyber Carlo Mathiasen: ”Når vi sætter en ung fra Ishøj sammen med en ung fra Lolland, så er det guld værd at se, hvordan deres fordomme bliver afkræftet, og hvordan de lærer at acceptere hinanden på trods af forskelligheder. Og når de får gymnastiktøjet på, ser de også, at vi i bund og grund alle sammen er ens, lige meget hvor vi J kommer fra.”

WWDen gamle

fortælling hænger stadig ved i nogle miljøer – blandt andet i København. Vi har for eksempel oplevet, at bedsteforældre blev kede af, at deres børnebørn skulle på efterskole, fordi de tog det som et udtryk for, at noget var i vejen.

SUNE KOBBERØ, EFTERSKOLEFORENINGEN

EfterskolernesAften| 13

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

Hver femte grønlandske elev stopper sit efterskoleophold

Selvom mange grønlandske unge hvert år begyder på en dansk efterskole, falder hver femte af eleverne fra, viser nye tal. Hjemve og kulturchok medvirker til, at frafaldet er næsten dobbelt så højt som hos danske elever

langt hjemmefra AF JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk

Hvert år i begyndelsen af august ankommer store flokke af grønlandske teenagere til Danmark. Fulde af forventninger skal de til at tage hul på et 10. klasse-ophold på en af landets almene efterskoler.

Men blandt de gennemsnitligt 300 unge grønlændere, der starter hvert år, afbryder hver femte sit ophold før tid, viser nye tal fra Grønlands Statistik. Et frafald, der er dobbelt så højt som hos deres danske jævnaldrende.

I Efterskoleforeningen er man opmærksom på problemet, og ifølge politisk og pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner er grønlandske elever generelt mere frafaldstruede, fordi følelsen af hjem-

ve ofte er en langt større udfordring for den gruppe af elever: ”Hjemve kan selvfølgelig være en udfordring hos alle efterskoleelever. Men den afgørende forskel på grønlandske og danske elever er, at de danske elever kan tage hjem i weekenden og ferierne, og det kan grønlænderne af gode grunde ikke. Bor du i Nuuk har du måske mulighed for at komme hjem til jul, men kommer du fra en af de små bygder, er det slet ikke sikkert, at din familie har råd til at betale flybilletten.”

Men ifølge Maren Ottar Hessner er det ikke kun hjemve, der fylder hos eleverne, det er også følelsen af at være anderledes. For starten på en dansk efterskole vil for mange grønlandske teenagere være et regulært kulturchok, hvor de unge for første gang

møder en markant anderledes omgangsform og tone, end de er vant til hjemmefra.

En tendens som uddannelsesvejleder Marianne B. Jensen fra Det Grønlandske Hus også fremhæver: ”Eleverne er tit vokset op i bygder eller småbyer, hvor man er meget tæt på sin familie og venner og generelt ikke er vant til at være ensom.

Derudover er tonen bare anderledes hos danske unge.

Mange grønlandske elever oplever det for eksempel som et chok, at deres danske klassekammerater taler så højt eller bruger et sarkastisk tonefald. En adfærd, som ofte ligger de grønlandske teenagere meget fjernt, fordi de er opdraget til at holde sig mere tilbage end at føre sig frem.”

Men et efterskoleophold er tit afgørende for elevernes videre færd i uddannelsesverdenen, siger Marianne B. Jensen. Derfor er det værd at ar-

0 30 grønlandske elever, der til daglig går på forskellige danske efterskoler, er her i gang med en lagkagekonkurrence på en weekendtur i Vejle, som Foreningen Grønlandske Børn afholdt i september. – Foto: Foreningen Grønlandske Børn.

bejde for at holde frafaldet nede. ”Fra lærerne på de grønlandske gymnasier ved vi, at man sætter særlig stor pris på elever med et efterskoleophold i bagagen, fordi disse elever meget ofte er de fagligt stærkeste,” siger hun.

Da erfaringerne viser, at det typisk er de første måneder af efterskoleopholdet, der

KOM TIL EN EFTERSKOLE MED VÆRDI & FÆLLESSKAB

har den højeste frafaldsprocent, arbejder Efterskoleforeningen i øjeblikket på at iværksætte en såkaldt camp for eleverne. Et indledende ophold, hvor samtlige af de nye efterskoleelever fra Grønland mødes, inden de spreder sig ud til de enkelte skoler i landet. Maren Ottar Hessner håber, at indsatsen kan give de grønlandske eleverne

et bedre netværk fra starten, så deres frafaldsprocent kan bringes ned på niveau med de danske elevers: ”Det vil kunne hjælpe dem til at opbygge et netværk af ligesindede fra et meget tidligt tidspunkt. Venner, de kan tale eller skrive med på grønlandsk, når de bliver trætte af at tale dansk, og nogle jævnaldrende, der kan genkende de problemer, de selv står J med.”

Grønlandske unge på efterskole 3 3Danske efterskoler har siden 1964 taget imod elever fra Grønland. Når unge grønlændere tager på efterskole, bor de i weekender og ferier hos en kontaktfamilie, som forældrene forud for opholdet selv skal finde.

Midtsjællands Efterskole er en bred, almendannende efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ.

Vores fokus er på Friluftsliv & Sport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

På Efterskolernes Aften kan interesserede forældre og elever komme på en rundvisning, tale med elever og lærere og se, om MSE er noget for jer.

Onsdag den 11. januar 2017 kl. 19.00 Ring eller skriv til kontoret for tilmelding: 46 49 60 96 eller kontoret@mse.dk Læs mere på www.mse.dk

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96 | WWW.MSE.DK

14 | EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Lørdag 7. januar 2017

Klasselokalet er karakterfri zone På Haarby Efterskole på Fyn har man droppet karaktererne og indført mere feedback. Det skal gavne læringen og sikre, at eleverne ser hinanden som ressourcer i stedet for konkurrenter

ressourcer for hinanden AF EVANDER PEDERSEN pedersen@k.dk

På Haarby Efterskole på Vestfyn kunne man med jævne mellemrum finde sammenkrøllede papirer i bunden af elevernes skoletasker. Det var gamle danske stile, blækregninger og fysikrapporter.

Men sådan er det ikke længere.

For når eleverne i år får deres skriftlige skoleopgaver tilbage fra læreren, er det uden karakterer, men i stedet med uddybende kommentarer til, hvordan de kan forbedre sig til næste gang. Dermed kan eleverne ikke ”bare smide den tilbage i tasken”, fortæller viceforstander Henrik Thrane. ”Vi har droppet karakterne, fordi de er hæmmende for læringen. Karakteren er det første, eleverne kigger på, og det næste er ikke feedbacken, men sidemandens karakter. Så sammenligner eleverne karakterer for at finde ud af, hvad de har opnået i forhold til andre, hvilket ikke er specielt relevant for deres læring,” siger Henrik Thrane.

Feedbacken kommer dog ikke kun fra læreren. Inden de skriftlige opgaver afleveres, læser sidekammeraten opgaven igennem og kommer med forslag til, hvordan opgaven kan blive endnu bedre.

Det gøres ud fra en håndfuld succeskriterier, som læreren opstiller på forhånd – ofte i samarbejde med eleverne. ”Vi vil plante en motivation i eleverne, så de har lyst til at kaste sig over nye opgaver på en mere reflekterende måde.

På den måde bliver man ressourcer for hinanden i stedet for konkurrenter,” siger Henrik Thrane, der har oplevet stor opbakning til de nye tiltag fra elevernes side.

En af de begejstrede elever er Mie Holst på 15 år. Hun kom fra en folkeskole, hvor man blot fik en karakter uden yderligere forklaring, og det gjorde det svært at forbedre sig. ”Jeg synes, det er en megagod idé, fordi det giver en bedre muligheder for at lære af sine fejl og arbejde på sine svage sider,” siger Mie Holst. ”Kammeratvurderingen”, som eleverne kalder det, hilser hun også velkommen, selvom man lige skulle vænne sig til at give kritik på vennernes arbejde. ”En klassekammerat kan se på ens opgave med helt nye øjne, som kan give inspiration til, hvordan man selv kan skrive det. Men i begyndelsen var det grænseoverskridende, for man kendte ik-

0 Et for stort fokus på karakterer presser de svageste elever og får de stærkeste elever til at hvile på laurbærrene, mener viceforstander på Haarby Efterskole, Henrik Thrane.

ke hinanden. Men når man lærer hinanden at kende, tør man godt fortælle, hvorfor de burde have gjort sådan eller sådan i stedet for,” siger Mie Holst.

16-årige Niels Walmar og Marcus Møller er også enige om, at efterskolens nye tiltag har en positiv effekt, for ”nu kigger man i det mindste på opgaven i stedet for bare at smide den ud”. ”Man ser sine fejl og tænker over dem, og det gjorde jeg altså ikke før,” erkender Marcus Møller Han ser også positivt på ”kammeratvurderingen”, fordi den kan åbne ens øjne for fag, man måske tidligere har haft vanskeligt ved at forstå. ”For nogle elever kan det være svært altid at forstå, hvad læreren mener, når han står ved tavlen. Hvis en anden elev skal forklare det, kan det blive nemmere, fordi vi taler det samme sprog. Jeg har da selv haft et par oplevelser, hvor jeg har tænkt ’Nå, er det sådan, man gør’,” siger Marcus Møller.

Idéen til de nye initiativer opstod til en konference for to år siden, da Henrik Thrane blev introduceret for idéen om at erstatte karaktererne med feedback.

Viceforstanderen så det som en oplagt mulighed for at udvikle skolens faglige niveau og ryste lidt ved skolens selvforståelse. ”Vi har altid set os selv som en skole med høj faglighed, fordi vores elever fik høje karakterer. Jeg vil ikke sige, at vi var blevet selvfede, men vi syntes, at det gik godt. Jeg tænkte, at der måtte være noget mere at komme efter,” siger Henrik Thrane. Ændringen i undervisningen har på mange måder også været en udfordring for lærerne, konstaterer Henrik

0 16-årige Emma Thorhauge og Amalie Witt er enige om, at den indbyrdes konkurrence mellem eleverne er blevet mindre, efter at man afskaffede karaktererne.

Thrane, som selv underviser i matematik. Det har dog alligevel ikke afholdt ham fra at tage principperne med ind i den mundtlige undervisning også. Her forsøger han i højere grad at lade eleverne komme til orde på andre måder end tidligere. ”Jeg vil have eleverne til at tænke og lave mere end mig.

Vi er netop startet på andengradsfunktioner, og i gamle dage ville jeg føre eleverne ind i teorien. Nu nøjes jeg med at give dem tilstrækkeligt med oplysninger, så de selv kan tilegne sig viden. Jeg laver små konstellationer, så der er nogle i hver gruppe, der ved noget om emnet på forhånd. På den måde bliver de ressourcer for hinanden.”

Henrik Thrane fortæller, at initiativerne sagtens kan ses som et opgør mod ”karakterræset i samfundet”. Han hører ofte historier om elever i gymnasiet, som udtænker strategier for, hvordan de får karakteren 12 – ikke hvordan de lærer mest. ”Alt for mange har en opfattelse af, at man ikke kan lære mere, hvis man får 12.

Men alle kan lære mere. Jeg tror, at mange af de stærke elever har en trang til at blive bekræftet i, at de er dygtige, og nogle af eleverne har da også spurgt, om de nu ikke lige kunne få karakteren alligevel, men der har vi sagt nej,” siger Henrik Thrane,

0 Feedbacken kan ofte være nemmere at forstå, når det er ens klassekammerat, der giver den, fortæller 16-årige Marcus Møller (tv).

der håber, at metoden vil skabe elever, som tør at tage chancer og begå fejl senere i livet.

16-årige Emma Thorhauge og Amalie Witt bekræfter da også, at der er blevet lagt en dæmper på karakterræset. ”Dengang vi fik karakterer, kunne der sagtens gå konkurrence i den. Men når vi kun får kommentarer, er der ingen, som føler sig bedre eller dårligere end andre,” siger Amalie Witt, som bakkes op af Emma Thorhauge: ”Der var mange i min klasse, som ikke vil sige, hvilken karakter de havde fået, fordi de var bange for at blive dømt af hinanden,” siger hun. ”Men sådan er det ikke meJ re.”

Den karakterløse efterskole 3 Haarby Efterskole har droppet karaktererne og indført mere feedback fra lærerne og de andre klassekammerater 3 Initiativerne bliver løbende evalueret i samarbejde med University College Nordjylland, som bidrager med deres viden og kompetencer på området.

3 Eleverne får fortsat standpunkts- og årskarakterer.

Ranum Foto af Ida Schrøder, elev, Marokko African Performance

Efterskolernes aften d. 11. jan. 18-21

Gratis bus til hjemmeweekends- og ferier • Padborg, Vejle, Herning, Viborg - Ranum T/R.

Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 18 Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag 3 rejser • 400+ venner • Ledige pladser til skoleåret 2018-19 • Læs mere på www.ranumefterskole.dk

Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset.

Onsdag d. 11. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi åbent hus på alle landets efterskoler. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab.

En effektiv kombination, der betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne.

Tag en tur ud i vintermørket og mød dem, der går på efterskole nu. Hør om deres oplevelser og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden, da de startede på efterskole – og så lyset.

Tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.