Efterskole2014
TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 13. SEPTEMBER 2014
Flest jyder på efterskole Unge i Jylland bor mere spredt og er klar til at rejse længere for at være en del af en ungdomskultur. Det er en af årsagerne til, at langt flere unge jyder end sjællændere tager 10. klasse på efterskole, vurderer eksperter.
Side 4
Efterskole med muslimsk grundlag Værdigrundlaget på Mina Hindholm Efterskole i Sydsjælland tager udgangspunkt i et muslimsk menneske- og livssyn. Men hvad dagligdagen angår, ligner den dagligdagen på andre efterskoler, siger Ahmet Deniz, der er forstander på Skandinaviens første muslimske efterskole, der netop er åbnet.
Side 6
Sund kost og motion på efterskolerne Tidens fokus på sundhed har også påvirket efterskolerne, som i løbet af de seneste fem år har skiftet det mere usunde ud med en øget bevidsthed om kost og motion.
Side 8
Efterskoler med internationalt indhold
0 Mark og Charlotte er elever på Nordsjællands Efterskole i Gribskov Kommune – og kærester. Det blev de dog flere måneder før, de begge startede på skolen.
Forskellighed i fællesskab
0 Mark og Charlotte er elever på Nordsjællands Efterskole, der i sit værdigrundlag har ekstra stærkt fokus på, at skolen skal have plads til alle. Fra
gammel tid har man i efterskoleverdenen talt om ligeværdighed og forpligtende fællesskaber, mens det mere nutidige begreb er inklusion. I dette til-
læg besøger vi efterskolen nær Græsted og beskriver i en række artikler nogle af de værdier og forestillinger om fællesskab, der kendetegner det brede og
Haarby Efterskole på Fyn tilbyder internationale undervisningsforløb, der skal ruste eleverne til at have hele verden som arbejdsplads.
Side 12 og 13
Værdier i tidens løb
meget forskelligartede efterskolelandskab i 2014. – Foto: Paw Gissel.
I dag har efterskolerne udviklet sig til undervisningsvirksomheder. Kristeligt Dagblad ser på efterskolernes værdier gennem tiden.
Side 16-17
Side 14
2 Efterskole 2014
Skole på mange måder Flere end nogensinde tager 10. klasse på efterskole Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Der er sket store forandringer i skolen i 2014. I 200-året for skolepligt for alle er folkeskoleloven blevet væsentligt ændret. Eleverne skal have en længere dag. Skolen skal i højere grad kunne rumme elever af alle slags. Hver enkelt skal blive så dygtig som muligt. Og eleverne skal bevæge sig mere og dyrke forskellige aktiviteter i samarbejde med det lokale foreningsliv. Da den nye folkeskole begyndte i august, satte efterskolerne samtidig elevrekord på 10. klassetrin med 17.741 elever. Det kunne ligne en protest, at så mange vælger en anden skoleform – og tilmed på et klassetrin, man bare kunne springe over. Men måske skyldes søgningen, at efterskoler blot er en anden vej til de samme mål. Nogle har kaldt den nye folkeskoles øgede timetal ”heldagsskolen”. Men på efterskoler har der altid været en pædagogisk pointe i, at eleverne er sammen hele dagen. Inklusion og brud på den negative sociale arv er andre moderne skole-slagord, som efterskolerne altid har haft fokus på, blot med betegnel-
ser som ligeværdighed og forpligtende fællesskaber. At målet med det hele er at blive dygtig, bestå en eksamen og kunne tage en uddannelse, er hverken nyt i folkeskole- eller efterskolesammenhæng. Et efterskoleforløb er siden 1960’erne blevet afsluttet med folkeskolens afgangsprøve – men med en pædagogik bygget op om, at der er mange måder at forberede elever hertil. Bevægelse, musisk-kreative aktiviteter og praktiske håndværksfag har på efterskolerne altid været mulige alternativer. Som vi skriver i en af artiklerne i dette tillæg, har den grundtvig-koldske dannelsesinstitution udviklet sig til en bred mangfoldighed af tilbud, der skal tiltrække et kræsent, betalende publikum og leve op til tidens effektivitetskrav. Det betyder ikke, at dannelse eller fællesskab er skrottet. Men det betyder, at efterskoler som folkeskoler skal opfylde alle mål på én gang. Til gengæld har den enkelte skole fortsat en vis frihed til at bestemme, på hvilken måde det skal ske. Efterskolernes popularitet er ikke et oprør mod reformen. Men det er en støtteerklæring til, at det er sundt for et samfund, at der findes mange måder at gå i skole på.
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
kort nyt fra efterskolerne Efterskoler får nyt formål Hvad er efterskolernes formål i 2014? Er det en form for andelsbevægelse eller en brancheforening, som varetager interesser for vidt forskellige skoler? Det er en debat, som Efterskoleforeningen vil tage op på sit næste årsmøde den 25. september. Det er næsten 20 år siden, foreningen sidst reviderede sin formålsbeskrivelse, og der er sket så meget siden da, at der er brug for en revision, mener blandt andre styrelsesmedlem og kasserer i foreningen Hans Jørgen Karlshøj-Andersen, som til fagbladet Efterskolen udtaler, at ”man kan næsten tale om en form for revolution i den måde, Efterskoleforeningen nu arbejder på i forhold til for bare 10 år siden.” Bestyrelsesmedlem på Designog Idrætsefterskole Skamling Ulla Visbech vil gerne ændre formålet. Hun er tilhænger af mere brancheforening og mindre andelsbevægelse. For eksempel mener hun ikke, at hver skole skal udgøre én stemme i foreningen – det klassiske andelsprincip – men at skolerne skal have indflydelse i forhold til deres størrelse.
Markedsføring for millioner Indtil for fem år siden var det beskedne summer, efterskolerne brugte, når de markedsførte sig selv i håbet om at tiltrække elever. Men ifølge DR Nyheder har det kostet efterskolerne millioner af kroner at sikre sig en stigning på 2,6 procent i elevtallet i forhold til sidste år. DR citerer forstander Iver Iversen fra Langelands Efterskole for, at der bruges ”astronomiske beløb” – måske 10-20 millioner kroner om året – på at reklamere for en typisk efterskole. Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, erkender, at der er en skærpet konkurrence mellem folkeskolen og efterskolerne og mellem efterskolerne indbyrdes, som slår ud på den enkelte skoles reklamebudget: ”Vi skal være
0 EFTERSKOLERNES DAG Søndag den 28. september slår samtlige efterskoler i Danmark dørene op mellem klokken 13.00 og 17.00 for at vise skolen frem og svare på spørgsmål fra mulige kommende elever og deres forældre. Efterskolernes Dag er efterhånden en tradition, som siden årtusindskiftet har vokset sig stærk og måske har medvirket til, at elevtallet på efterskolerne i 2010-2011 satte rekord med 28.656 elever på de mere end 250 efterskoler. Siden faldt elevtallet, men det er i år steget igen til 28.113 elever. Billedet stammer fra Efterskolernes Dag 2013 på Hald Ege Efterskole ved Viborg. – Foto: Morten Dueholm/Scanpix.
langt mere skarpe til at forklare, hvad det vil sige at gå på efterskole, og hvordan vi adskiller os fra hinanden,” siger han.
med ADHD sjældent har oplevet tidligere.
Massage hjælper efterskoleelever
12 efterskoler fra Vendsyssel har det seneste år, deltaget i et projekt, der skal styrke virkelysten i Nordjylland. Resultatet er, at efterskolerne vil oprette et videncenter, der skal forske i værdien af sociale kompetencer. Tanken er, at den økonomisk betrængte region skal blive klogere på, hvordan efterskolerne kan bidrage til at udvikle regionen, og at erhvervslivet og efterskolerne skal finde sammen om opgaven. Finansieringen af videncentret er langtfra på plads, men ifølge fagbladet Efterskolen har Projekt Vendsyssel allerede modtaget 750.000 kroner fra Statens Kompetenceudviklingscenter.
På Rudehøj Efterskole i Odder er man begyndt at arbejde systematisk med massage i forhold til elever med ADHD og lignende diagnoser, skriver fagbladet Efterskolen. De fleste synes, massage er rart, men unge med ADHD stresser meget og opbygger et højt adrenalinniveau. Massagen frigiver et hormon kaldet oxytocin, som er en slags modhormon til adrenalinet, forklarer Jytte Fisker Yssing, pædagog og støttelærer på Rudehøj Efterskole. Hun tilføjer, at massagen giver et højere selvværd, der kommer af en ro, som mange af de unge
Nordjyske efterskoler vil starte videncenter
Ikke kun for velhavendes børn I takt med at egenbetalingen af efterskoleophold er steget har efterskolerne fået et omdømme som skole for børn af velhavende. Blandt andre har den socialdemokratiske folketingskandidat og debattør Matias Tesfaye advokeret for, at efterskolerne bør tage større socialt ansvar. Men ifølge Maren Ottar Hessner, konsulent i Efterskoleforeningen, tiltrækker efterskolerne allerede unge fra alle samfundslag og arbejder meget med mangfoldighed og social inklusion. 52 efterskoler reserverer særlige pladser til flygtninge- og indvandrerunge, og denne elevgruppe blev tredoblet i årene 2006-2013 – fra 156 til 453 elever. Dette skal dog ses i forhold til det samlede elevtal på hele 28.113 elever.
keskole.dk
Dovervej 19 - 6660 Lintrup - info@keskole.dk - 74855333
FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB
Lad det ikke blive ved drømmen...
IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HUSK EFTERSKOLERNES DAG I SEPTEMBER og EFTERSKOLERNES AFTEN I JANUAR Læs mere på www.haarslevefterskole.dk
Kristel
4 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
Jyder tager på efterskole, mens københavnere bliver i byen Langt flere unge jyder tager 10. klasse på efterskole end dem på Sjælland. De unge i Jylland bor mere spredt og er klar til at rejse længere for at være en del af en ungdomskultur, vurderer eksperter
land og by Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
Efterskoleelever er primært fra Jylland. På Sjælland, og særligt omkring hovedstaden, er der betydeligt færre unge, der vælger at tilbringe 10. klasse på en af landets 249 efterskoler, mens det i Jylland er langt mere normalt, at man vælger efterskolen frem for folkeskolen eller den direkte overgang til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det viser en ny opgørelse fra Efterskoleforeningen. I Midtjylland er det således 57 procent af regionens ansøgninger til 10. klasse, der er sendt til efterskoler, i Nordjylland er det 53 procent, mens det i Region Hovedstaden kun er 37 procent af de
unge, som tager 10. klasse på efterskole. Ifølge Ulla Ambrosius Madsen, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesstudier på Roskilde Universitet, kan det skyldes, at unge i Jylland er mere mobile i jagten på urban ungdomskultur, end de sjællandske unge er. Når unge i Jylland vil være en del af et ungt fællesskab, er de klar til at bevæge sig længere, og de er i den sammenhæng mere tilbøjelige til at flytte hjemmefra for at finde det, mener hun. ”Københavnere og de, der bor omkring hovedstaden, har til gengæld de fællesskaber, de skal bruge, inden for gåafstand. Jeg har en forestilling om, at de unge i København føler, at de allerede er en del af en metropol-ungdomskultur, som de unge i Jylland og dem fra landet er klar til at flytte for at være en
WW For nogle unge i
de små landsbysamfund kan det være et spørgsmål om, at hvis de ikke tager af sted, så vil de være blandt få unge mennesker, som er tilbage i deres lokalområde, når det nye skoleår begynder.
Tilde Mette Juul, videnskabelig assistent
del af. Så det kan være en forklaring på, at færre københavnere tager på efterskole,” siger hun.
Den analyse bakker Tilde Mette Juul, videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning, op om. Hun har for nylig været med til at
lave en undersøgelse om 9. klasse på efterskole. Eleverne, som både har deltaget i interviews og spørgeskemaundersøgelse, svarer, at det primært er for at udvikle sig socialt og personligt, at de er taget af sted. Og i og med, at nogle bor i områder, hvor der ikke er en ud-
præget ungdomskultur at udvikle sig i, kan efterskolelivet være en måde at få opfyldt det behov på, forklarer hun. ”For nogle unge i de små landsbysamfund kan det være et spørgsmål om, at hvis de ikke tager af sted, så vil de være blandt få unge mennesker, som er tilbage i deres lokalområde, når det nye skoleår begynder,” siger hun.
Efterskolelivet har blandt andet i kraft af den centrerede ungdomskultur i storbyen i mindre grad været noget, som storbyens unge har været interesseret i. Heller ikke hvis man ser tilbage i tiden. Engang var et efterskoleår noget, som blandt andet familier fra landområderne brugte som en dannelsesovergang, når de unge skulle flytte hjemmefra. Derfor er det alligevel bemærkelsesværdigt, at det er
så mange som 31 procent af de københavnere, der vil gå i 10. klasse, der vælger at tage året på efterskole, mener Tilde Mette Juul. ”Der er kommet en større tradition for at sende sine børn på efterskole på Sjælland de senere år. Mange forældre er begyndt at se værdien i, at efterskoler både kan udvikle børnene socialt og personligt, samtidig med at det også kan give et fagligt ’boost’, der tilsammen vil gavne de unge på fremtidens arbejdsmarked,” siger hun. Der har da heller aldrig været så mange unge, der har valgt at tage 10. klasse på efterskole som i år. Efterskoleforeningen har registeret ikke færre end 15.504 elever, der i 2014 har valgt at tage 10. klasse væk hjemmefra. Det er 476 elever flere end sidste år, hvor der også blev sat rekord.
udforsk de store scener og de skæve toner
us H t er n b m Åbe e pt e s . 8 d. 2 0 g 0 . a 7 d 1 n Sø .00 3 1 21 . l j k e v e kk a b n u erg Br j b j ø H 8270 .dk e l o k s ter f e s u .aarh w w w
bliv højere bliv klogere et godt grin smitter
storbyens puls og energi vi elsker
mangfoldighed
vi bruger bolden outdoor og indoor
Aarhus Efterskole
kreativ og innovativ undervisning
M E N N E S K E L I G H E D & FA G L I G H E D
Der hvor du er...
SAMMENSLUTNINGEN AF
EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL KFUM OG KFUK OG INDRE MISSION
Borremose Erhvervs Efterskole Løgstørvej 170, Kgs. Tisted 9610 Nørager T: 98 65 60 44 www.borremose.dk
Grejsdalens Efterskole Grejsdalsvej 176 7100 Vejle T: 75 82 23 77 www.grejsdalens.dk
Lunderskov Efterskole Skolevej 19 6640 Lunderskov T: 75 58 62 11 www.lunderskov-efterskole.dk
Nøvlingskov Efterskole Nøvlingskovvej 5 7480 Vildbjerg T: 97 13 71 44 www.noevlingskov.dk
Rønde Efterskole Skolevej 2 8410 Rønde T: 86 37 19 55 www.rhe.dk
Sydøstsjællands Idrætsefterskole Tingvej 30 4690 Haslev T: 56 31 20 90 www.soes-idraet.dk
Bjerget Efterskole Kærupvej 9 7741 Frøslev T: 97 99 13 55 bjerget.dk
Farsø Efterskole 9640 Farsø Viborgvej 71 T: 98 63 62 22 www.f-e.dk
Haslev Idrætsefterskole Bregentvedvej 10 4690 Haslev T: 56 31 20 50 www.his-haslev.dk
Lystruphave Efterskole Lystruphavevej 10 8654 Bryrup T: 75 75 63 00 www.lystruphave.dk
Odsherred Efterskole Adelers Alle 127 4540 Fårevejle St. T: 59 65 31 83 www.odsherredsefterskole.dk
Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 9550 Mariager T: 98 55 01 44 www.skrodstrup.dk
Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup T: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk
Blidstrup Efterskole Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels T: 9776 4128 www.blidstrup.dk
Finderup Efterskole Herborgvej 7 6900 Skjern Tlf: 97 36 28 00 www.finderupefterskole.dk
Hestlund Efterskole Skyggevej 21 7441 Bording T: 86 86 21 11 www.hestlund.dk
Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby 3200 Helsinge T: 48 39 19 11 www.ne.dk
Rinkenæs Efterskole Sejrsvej 100 6300 Gråsten T: 74 65 13 08 www.rinkenaes.dk
Svankjær Efterskole Hedegårdsvej 59, Svankjær 7755 Bedsted Thy T: 97 94 82 70 www.svankjaer.dk
Vesterbølle Efterskole Sognevejen 300 9631 Gedsted T: 98 64 53 80 www.v-e.dk
Blåkilde Efterskole Blåkildevej 19 6880 Tarm T: 97 37 11 63 blaakilde-efterskole.dk
Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej 140 6830 Nørre Nebel T: 75282188 www.frostruphave.dk
Hørby Efterskole Snedkergårdsvej 11, Hørby 9300 Sæby T: 98 46 63 00 www.hoerbyungdomsskole.dk
Nørre Nissum Efterskole Kirkebyen 16, Nørre Nissum 7620 Lemvig T: 97 89 10 04 www.nissum.dk
Rydhave Slots Efterskole Holstebrovej 38 7830 Vinderup T: 97 44 15 22 www.rydhave.dk
Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 6740 Bramming T: 75 17 42 99 www.sydvestjyllandsefterskole.dk
Dronninglund Efterskole Slotsgade 10 9330 Dronninglund T: 98 84 19 99 dronninglundefterskole.dk 14484.229
Bieringhus Efterskole Gl.Novrupvej 14 6705 Esbjerg Ø T: 75 12 16 44 www.bieringhus.dk
F I N D D I G S E LV M E L L E M A L L E D E A N D R E . . .
6 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
Ny efterskole mellem islam og danskhed i Fuglebjerg Skandinaviens første muslimske efterskole er netop åbnet på Sydsjælland. Værdigrundlaget på Mina Hindholm Efterskole tager udgangspunkt i et muslimsk menneske- og livssyn, men dagligdagen ligner andre efterskolers
islam i skolen Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk
I spisesalen sidder piger og drenge adskilt. En lærer beder bordbøn på tyrkisk. En stor andel af de kvindelige elever bærer tørklæde. Men bortset fra dét kunne vi lige så godt være kommet til frokost på enhver anden efterskole i Danmark. Vi er på Mina Hindholm Efterskole ved Fuglebjerg på Sydsjælland. Danmarks – og Skandinaviens – første og eneste muslimske efterskole, som under stor offentlig bevågenhed begyndte undervisningen af 43 elever den 11. august, men som ifølge forstander Ahmet Deniz ikke skiller sig så meget ud. ”Vi er ikke mere anderledes i forhold til de fleste efterskoler, end de kristne efterskoler er,” siger han. Forstanderen har det seneste halvandet år arbejdet sammen med en række forældre og skolefolk om at gøre skoleprojektet til virkelighed. Nu er skolen i gang, og elevtallet vokser fortsat. ”Vi så et behov for at give muslimske unge mennesker de samme muligheder, som etniske danskere har. På andre efterskoler kan det være svært at imødekomme indvandrerfamiliers ønsker og særlige behov. Der kan opstå problemer med svømning, halalkød, bøn og faste. Vores idé var at forme et sted, som forældre kunne føle sig trygge ved at sende deres børn hen til, og hvor der samtidig er mulighed for at dyrke sin religion i det omfang, man ønsker det,” fortæller Ahmet Deniz.
Mina Hindholm Efterskole har elever på både 8., 9. og 10. klassetrin. Skolen har overtaget en ejendom, som indtil for et år siden husede den nu konkursramte Hindholm Efterskole. Den nye tiføjelse til navnet, Mina, refererer til et helligt område i Saudi-Arabien, som er omtalt i Koranen, og betyder også gennemsigtighed. Det ligger der en symbolik i, fortæller forstanderen: ”Det er noget nyt for dagens Danmark at have en muslimsk efterskole. Vi havde overvejelser om, hvorvidt vi overhovedet skulle bekende os som en muslimsk efterskole, da vi var bange for, at det ville klinge negativt i nogles ører. Men vi prøver at være så åbne som muligt. Alle kan komme og se stedet. Net-
0 43 elever begyndte i august på den muslimske Mina Hindholm Efterskole i Fuglebjerg. – Alle fotos: Paw Gissel.
0 Muhammed Veli Duman og Minella Kilic går i henholdsvis 10. og 8. klasse på Mina Hindholm Efterskole. De har begge tyrkisk baggrund. Han kommer fra Aarhus, hun fra Køge.
op denne gennemsigtighed gør, at vi kan modarbejde fordomme om skolen,” siger han. På Mina Hindholm flager man med Dannebrog og drikker tyrkisk te på forstanderens kontor. Opslagstavlen i spisesalen er prydet af laminerede plakater med tyrkiske ordsprog og korancitater. Langt størstedelen af skolens elever og lærere er fra Tyrkiet, men etniske danskere og kristne elever er også velkomne på skolen, ”så længe de er klar over, at skolen er bygget på et muslimsk værdigrundlag,” fortæller Ahmet Deniz. Spørger man ind til, hvad et sådant værdigrundlag in-
deholder, får man svaret: venlighed, respekt og bestemthed: ”Vi bygger på de tre ting: at være venlig over for sine medmennesker, at vise respekt – både over for sig selv, samfundet og de mennesker, man omgås – og så bestemthed. Derudover giver vi mulighed for, at man kan praktisere islam. Her er der tid til, at man kan bede fem gange om dagen. Men der er ingen, der pådutter eleverne at deltage. Det er frivilligt, man kan være med eller lade være,” siger Ahmet Deniz, som dog tilføjer, at morgensamlingen og den dertil hørende morgenbøn er obligatorisk for alle.
Minella Kilic og Muhammed Veli Duman går i henholdsvis 8. og 10. klasse og kommer fra vidt forskellige steder i Danmark, men har det til fælles, at de er muslimer med tyrkisk baggrund. De peger begge på muligheden for at være sammen med ligesindede som forklaring på, hvorfor de valgte at gå på efterskolen. ”Jeg startede her for at være sammen med nogle, der har min egen baggrund, og for at lære at stå på egne ben,” siger 14-årige Minella Kilic fra Køge. ”Jeg synes også, at det ville være fedt at gå et sted, hvor der var folk, der havde den samme religion som mig. Og så vidste jeg, at der var nogle
0 ”Vi prøver at være så åbne som muligt,” siger forstander Ahmet Deniz.
af mine venner, der skulle gå her. Og det med at være ude på bøhlandet med dine venner et helt år, det er bare fedt,” fortæller Muhammed Veli Duman, der er 15 år og kommer fra Aarhus. Han tilføjer, at han for første gang i hele sin skoletid har glædet sig til at starte i skole efter sommerferien. Da Kristeligt Dagblad taler med de to elever, har de kun gået på efterskolen en uge, men er allerede tilfredse og vante med deres nye hverdag: De går i skole indtil klokken 16, og når de har fri, hygger de sig på deres værelser, spiller fodbold eller ser film på storskærm i auditoriet. Derudover har de mulighed for
at gå i dybden med deres religion. ”Hvis vi gik på en dansk efterskole, ville det være sværere for os at nå at bede vores bønner. Her er der afsat tid til det, og vi kan også altid spørge en af lærerne, om de vil læse i Koranen med os,” siger Muhammed Veli Duman, der forsøger at få tid til at deltage i alle de fem daglige bønner. ”Det bedste ved at gå her er de mennesker, der er her,” siger Minella Kilic, og Muhammed Veli Duman er enig: ”Det er fedt at være på en lille efterskole, for her kender vi alle hinanden,” siger han. Mina Hindholm Efterskole har cirka lige mange kvindelige og mandlige elever. Og netop når det kommer til relationen mellem køn, adskiller efterskolen sig lidt fra andre danske efterskoler. ”Kæresteforhold hører ikke hjemme her. Når forældre sender deres døtre og sønner herover, skal de vide, at de kan stole på, at der ikke sker noget. Selvfølgelig kan det ikke undgås, at der er nogen, der kan lide hinanden. Det vil der altid være. Men de må finde et andet sted at være kærester,” siger forstander Ahmet Deniz. Men spørgsmålet er så, hvad der ville ske, hvis to elever alligevel blev kærester. ”Lærerne ville nok få dem til at holde afstand,” vurderer Minella Kilic. Muhammed Veli Duman mener dog ikke, at det nogensinde ville komme så vidt: ”Den slags sker ikke her. Her er vi alle brødre og søstre.”
Undervisningen på Mina Hindholm 33På Mina Hindholm Efterskole kan eleverne vælge mellem tre linjer: den naturvidenskabelige linje, sproglinjen og religionslinjen. På religionslinjen fremgår det tydeligt, at Mina Hindholm er en muslimsk efterskole. Her lærer eleverne at reflektere over deres liv og handlinger ud fra et muslimsk menneske- og livssyn, ligesom de får kendskab til centrale fortællinger fra Koranen, islamisk kunst og hymner. 33Linjefagene kører et halvt år ad gangen. Man kan nå at have to linjefag på et år eller vælge at have det samme linjefag hele året. Kilde: minahindholm.dk
SAXOFON
ANSVAR
UNDERVISNING
KUNST VÆRKSTED
SPORT
MOUNTAINBIKE NIVEAUDELT UNDERVISNING
MUSIK LINJER
TEAM
GLÆDE
TEAM
DIVING
ALP
TEAM
MORGENLØB
CUBA
TEATER KONCERT
ANDAGTER 9. KLASSE
TEAM
10. KLASSE
DANNELSE & DEMOKRATI
UBUNTU
FRANSK
UDVIKLING
TEATER
MULTIMEDIE
MISSIONAL
BESØG OS PÅ EFTERSKOLERNES DAG - 28/9. TJEK VORES TILBUD PÅ WWW.SKOVBOEFTERSKOLE.DK
KRISTEN EFTERSKOLE PÅ SJÆLLAND MED STORE MUSISKE OG KREATIVE AMBITIONER
SKOVBO EFTERSKOLE
Kristelig
8 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
Efterskoler er blevet sunde – på hver sin måde Tidens fokus på sundhed har også påvirket efterskolerne, som i løbet af de seneste fem år har skiftet burgere, labre larver og kopnudler ud med en øget bevidsthed om kost og motion
det sunde liv
2 På Baunehøj Efterskole er faget ”Fra jord til bord” obligatorisk en dag om ugen for alle elever. Her er eleverne Cecilie Kure og Victor Olsen i gang med at plukke ænder. – Foto: Tino Stott.
af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk
På Lystruphave Efterskole syd for Silkeborg i Midtjylland, som er målrettet unge med indlæringsvanskeligheder, er man meget opmærksom på, at eleverne får en kost, som giver et stabilt blodsukker og dermed sikrer den bedst mulige koncentration. På Oure Efterskole nær Svendborg på Sydfyn, hvor sport fylder meget, er man opmærksom på, at elevernes kostindtag skal matche deres aktivitets- og dermed præstationsniveau. På Baunehøj Efterskole i Odsherred, Nordvestsjælland, slagter og plukker eleverne selv høns for at få en forståelse af, at kyllingebrystet ikke kommer fra køledisken.
De tre eksempler viser, at efterskolerne i løbet af de seneste år er blevet meget mere opmærksomme på sund kost og sundhed i det hele taget. Udviklingen svarer til de generelle tendenser i tiden, forklarer Helle Bak Holvad, viceforstander på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole på Djursland. Hun har en diplomuddannelse i sundhed, kost og motion og er tidligere medlem af Efterskoleforeningens sundhedsfremmeudvalg, der fra 2011 til 2013 arbejdede målrettet med sundhed i efterskolen. ”Efterskolerne spejler samfundet, og derfor konfronteres vi også med det øgede fokus på sundhed, som vi generelt oplever i dag. På idrætsefterskolerne har man i mange år fokuseret på kost og motion, men inden for de seneste tre til fem år har det spredt sig til de øvrige skoler. Det er blevet et salgsparameter for skolerne at have en sund profil,” siger hun. Men samtidig har hver enkelt skole sin egen forståelse af, hvad et øget fokus på sundhed indebærer. ”Alle synes, at sundhed er vigtigt, men i praksis arbejder man forskelligt med sundhed rundt om på landets efterskoler. Det er et spørgsmål om skolens profil og et spørgsmål om, hvilken elevsammensætning skolen har,” tilføjer Helle Bak Holvad. Ankommer en elev til efterskolen med massive indlæringsvanskeligheder, har svært ved at begå sig socialt, og kæmper hun samtidig med vægten, giver det ifølge
så meget sport, at de skal være opmærksomme på at spise nok. Enkelte skal endda tage på af hensyn til deres sport. De bliver tilbudt kostplaner og har mulighed for at veje deres mad ved måltiderne,” siger han.
Helle Bak Holvad ikke mening at stille samme krav til hende som til elever med færre udfordringer i bagagen. ”På Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole har vi primært elever fra ressourcestærke hjem, der aktivt har valgt at gå på en idrætsefterskole. Derfor kan vi for eksempel godt kræve, at eleverne kan løbe seks kilometer, når de starter. Det kan man ikke forvente på alle skoler,” siger Helle Bak Holvad og pointerer, at de så oplever andre sundhedsrelaterede udfordringer. ”Særligt på efterskoler med elever fra ressourcestærke hjem stilles der meget høje krav til elevernes sundhed. Man går op i, at kosten eksempelvis er fedtfattig eller proteinrig. Her er det også vigtigt, at der ikke opstår en overfokusering på sundhed. Vi går op i at leve sundt, men det må ikke blive fanatisk,” siger hun.
På Lystruphave Efterskole for ordblinde og unge med adfærdsforstyrrelser som ADHD ser sundhedsudfordringerne anderledes ud, fortæller køkkenleder Else Krog Andersen: ”Vores elever kæmper med at koncentrere sig, så derfor er det vores vigtigste opgave at sikre os, at de får tilbudt en kost, der giver dem de bedste betingelser for at lære. Vores køkken er altid åbent for sko-
3 Motion fylder meget på efterskolen i Oure. Her er plads til både eliteudøveren og nybegynderen. Så længe de er klar til at blive udfordret til at yde deres maksimale. Her løfter elev Mark Skjerning vægte. – Foto: Christian Larsen.
lens 80 elever, og det er altid muligt at få en skive brød eller et stykke frugt, hvis man er sulten. Det er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at eleverne dagen igennem har et stabilt blodsukker. Har de det, er det nemmere for dem at koncentrere sig,” forklarer hun. Eleverne på Lystruphave Efterskole er selv med i køkkenet, og det er der et pædagogisk sigte med. ”Når eleverne selv laver maden, og når køkkenet altid er åbent for alle, er det lettere at få dem til at prøve nye ting,” siger køkkenlederen og understreger, at skolens ansatte er opmærksomme på ikke at udfordre eleverne over evne: ”Vi forsøger at lave sundere versioner af de retter, som eleverne i forvejen kender.” På Oure Sport og Perfor-
ming Arts Efterskole går man tværtimod målrettet efter at udfordre og udvikle eleverne på alle fronter. Også når det gælder sundhed. ”Vi har en meget motiveret elevgruppe. Enten dyrker de sport på eliteplan eller også har de sat sig for at lære en ny sport. Vores ambition er at hjælpe dem til at nå de mål, de sætter sig,” siger forstander Carsten Petersen. Når eleverne skal have noget indenbords, er det skolens ambition at lære dem at spise det, deres kroppe har brug for, og udfordre dem til at smage nye ting. ”Vi serverer eksempelvis
aldrig salatbuffet, men i stedet et væld af spændende salater, som vi blander i køkkenet. Det gør vi for at udfordre eleverne til at prøve noget andet end det, de er vant til,” siger Jonathan Sales, medleder af Spisehuset, hvor efterskoleeleverne dagligt spiser sammen med elever fra Skolerne i Oures kostgymnasium og højskole. ”Vi serverer buffet ud fra den betragtning, at vi gerne vil lære vores elever selv at tage ansvar for, hvad de spiser,” siger Jonathan Sales og forklarer, at skolen har en særlig udfordring. ”Nogle af eleverne dyrker
Den problemstilling er ikke aktuel på Baunehøj Efterskole. Her er sundhed i høj grad et spørgsmål om dannelse. Her taler man om håndens, åndens og hjertets dannelse, og en vigtig del af elevernes dagligdag er faget ”Fra jord til bord”. En fast dag om ugen arbejder eleverne enten i køkkenet eller i skolens urtehave. De lærer at planlægge et måltid ud fra, hvad de har til rådighed fra egen høst og fra spisekammeret. ”Det er vigtigt, at eleverne ved, hvor råvarerne stammer fra. Kød er ikke bare noget, der fra starten har ligget i en plastbakke i supermarkedet. Så en gang imellem får vi vildt, høns og fisk ind. Så skal eleverne plukke, flå og partere,” fortæller efterskolens kok, Tino Stott. Optimal koncentration, målrettet udvikling og almen dannelse. Tilgangen til sundhed er mangfoldig på landets efterskoler, konkludererer chefkonsulent Ole Borgå, projektansvarlig for Efterskoleforeningens sundhedsfremmeudvalg. ”En af de diskussioner, der fyldte meget i arbejdet med sundhed på efterskolerne, var spørgsmålet om, hvad begrebet sundhed betyder,” siger han. De to modpoler i diskussionen var på den ene side dem, som anskuer sundhed ud fra en medicinsk, objektiv synsvinkel, hvor det handler om at spise korrekt og bevæge sig i rigt mål. På den anden side stod de efterskolefolk, som har en mere holistisk tilgang til begrebet. Ole Borgå fortæller, at en art slogan for arbejdet blev: Hvad der er sundt for dig, er ikke nødvendigvis sundt for mig. ”I efterskoleverdenen er der en tradition for, at vi godt kan være enige om at være uenige. Derfor er der også plads til, at skolerne opfatter sundhed forskelligt.”
Kristelig
Brug hoved, hænder og hjerte Borremose Erhvervsefterskole giver dig muligheder for at tænke over, tale om og mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Vi hjælper dig med at finde vej og motivation til at lære ved at kombinere boglig og praktisk undervisning. Du vil udvikle dig fagligt, menneskeligt og socialt, så du er klædt på til livet – også det der begynder efter efterskolen. Læs mere om dine muligheder på www.borremose.dk
BORREMOSE ERHVERVS EFTERSKOLE Innovation & uddannelse
Borremose Erhvervsefterskole Løgstørvej 170 9610 Nørager Tlf: 98 65 60 44 www.borremose.dk
1
A N DA L U SIE N BA RCE L O N A BE R L IN C A M BO DIA DA N M A R K EG Y P T E N FR A N KRIG G H A N A G R A N D C A N A RIA G R Æ KE N L A N D G R Ø N L A N D H O L L A N D IN DIE N ITA L IE N IR L A N D IS L A N D JA PA N KIN A KROATIE N K Ø B E N H AV N L O N
Ranum... gør v Ranum Efterskole College er for dig, der har lyst til nye faglige og personlige udfordringer og vil udforske verden. Vi forbereder dig grundigt til dit valg af ungdomsuddannelse både i Danmark og i udlandet.
BOGLIG EFTERSKOLE MED 16 NIVEAUER I 9. og 10. klassetrin er undervisningen niveaudelt i alle fag. Undervisningen foregår samtidig på flere niveauer, så du kan skifte niveau, uden at skifte i de øvrige fag. Dit skema er tilpasset dig, og det er helt unikt. PROFILFAG UD OVER ALLE GRÆNSER Profilfag er interessefag, og du kan vælge nyt profilfag 3 gange i løbet af året. Nye profilfag udvikles flere gange årligt i et samarbejde mellem elever og lærere - kun fantasien sætter grænser. PROFILFAGENE I 14 -15: Adventure, Sejlads, Dykning, Ridning, Street Performance, Musik, Drama, Dans, Gastronomi, Medie, Visuelt Design, Dyk & Pløk, Water Performance, samt Guide og Event, Pilgrimsrejse, Fodbold, Freeskiing og Cheerleading. 3 REJSEUGER - DANNELSE , DER VIRKER På Ranum Efterskole er skoleåret inddelt i tre perioder, og du kan derfor vælge et nyt profilfag 3 gange. Hver periode afsluttes med en rejse ud i verden, hvor dine nye færdigheder testes for alvor.
Ranum gav mig et nyt syn på samfundet og venskaber. Det var livsomvæltende!” Jeppe Schwartz Sørensen, elev
1. PERIODE: Du lærer at sætte dig både personlige og fælles mål for profilfagsperioden. Du træner til f.eks. et Padi Open Water dykkercertifikat og forbereder dig til prøven på den afsluttende ekspedition til Middelhavet eller Rødehavet. 2. PERIODE: Temaet er Globalisering og Verdensborger, og vi tager udgangspunkt i en verdensdels kultur f.eks. Europa, USA, Sydkorea, Cambodia, Nepal, Sydamerika, Kina eller Japan. Vi forbereder dig grundigt inden kulturrejsen og på rejsen møder vi lokale unge, bor privat og bygger venskaber for livet.
TAG Ran fag Vi t Bl.a Mat
3. PERIODE: Temaet er Dannelse. Forløbet fokuserer på personlig udvikling ved at kombinere både kulturfag og profilfag. F.eks. er danseholdet på high school besøg i New York. GLOBALT STUDIEMILJØ Vi rejser ikke kun ud i verden. Vi har også et globalt studiemiljø med elever, lærere og gæstelærere fra store dele af verden. Vi får årligt besøg af udvekslingsklasser fra Thailand, USA, Malysia og Kina. Derfor har vi også en fuldt engelsksproget international linje. GRATIS BUSRUTE - DIREKTE TIL BUS, TOG OG FLY Vi har egen bus og kører via Viborg, Vejle og Fredericia til grænsen 8 gange i løbet af skoleåret. Vi kører også 8 gange til Hirtshals via Ålborg Lufthavn. Foto af Anne Elsborg, lærer. Profilfag: Marokko African Performance 2013/14
Ranum
ADVENTURE , CHEERLEADING, DANS, DRAMA , DYKNING, DYK & PL ØK, FREE-SKIING, GASTRONOMI, GUIDE OG EVENT, KAMPSPORT, MEDIE , MOUNTAINBIKE , MUSIK, PILGRIMSREJSE , RIDNING (EGEN HEST), SEJL ADS, STREET PERFORMANC
Ranum_EC_KD_050914_Opslag_544x365mm.indd 1
ROATIE N K Ø B E N H AV N L O N D O N M A D RID M A L L O RC A M A RO KKO M I A M I N E PA L N E W YO R K N IC A R AG UA N O RG E P O L E N PE RU PR AG S E V IL L A S PA N IE N S V E RIG E S Y D KO R E A TJ E KKIE T T YS KL A N D T Y R KIE T U SA WA L E S . . .
r verden større Styrken er at vi kombinerer efterskolens dannelsesprojekt og store fællesskab med muligheden for at få en internationalt anerkendt eksamen”
TAG PÅ INTERNATIONAL EFTERSKOLE Ranum Efterskole College har Danmarks største fagudbud af Cambridge International Examinations (CIE). Vi tilbyder 17 fag på IGCSE og 9 fag på AS og A level. Bl.a. English, Mandarin, German, Spanish, French, International Mathematics, Marine Science, Geography og Global Perspectives.
Joakim Philipsen, International leder
Det betyder, at du kan tage et eller flere år af en international grunduddannelse, mens du går på Ranum Efterskole College. Forløbet forbereder dig til et internationalt gymnasie (IB) eller high schools i udlandet. Du vil få en læringsoplevelse, hvis lige ikke udbydes andre steder, som åbner en hel ny verden af uddannelsesmuligheder. Læs mere og book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk
Kom til internationalt morgenbord kl.10. Vi holder åben til kl.18.
JL ADS, STREET PERFORMANCE , VISUELT DESIGN, WATER PERFORMANCE , BASKET, FODBOLD, HARDBALL , KAJAK & KANO, KL ATRING, L ØB & MOTION, OPEN WATER, PARKOUR, SPRINGGYMNASTIK, SVØMNING, VOLLEY, YOGA OG MERE
10/09/14 19:37
12 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
0 I multisalen er skolens 111 elever samlet til fællessang. På trods af skolens internationale fokus synges der her på dansk fra Højskolesangbogen. – Foto: Paw Gissel.
Efterskoler satser internationalt Flere og flere efterskoler tilbyder internationale undervisningsforløb, der skal ruste eleverne til at have Europa og hele verden som arbejdsplads. Kristeligt Dagblad har besøgt en af dem, Haarby Efterskole på Fyn
global dannelse Af Lasse Ryom Nielsen indland@k.dk
”English, please. Remember, students”. De engelske gloser kommer fra Anni Brejnholt, der er lærer i 10.D på Haarby Efterskole. Undervisningen i faget ”Global Perspective” er netop begyndt for de internationalt orienterede elever, som for nylig tog hul på deres sidste skoleår på efterskolen i den vestfynske landsby nær Assens. Det er de globale emner, der bliver undersøgt, diskuteret og reflekteret over i den engelsksprogede undervisning, hvor samtaler på dansk er bandlyst. På Haarby Efterskole har sprog og international udveksling været en markant del af skolens profil siden starten i 1999. Og efterskolen
er langtfra den eneste, som har fokus på international undervisning. Især i de senere år har skolens forstander, Kim Thynebjerg, oplevet, at flere og flere efterskoler har valgt det internationale fokus. ”Vi kan tydeligt mærke, at der er kommet mere konkurrence på det internationale område. Og det, tror jeg, er meget naturligt, fordi EU er kommet for at blive, og baggården er ikke længere Sjælland, Jylland, Fyn. Måske heller ikke engang Danmark. Det er nok nærmere vores nabolande i Europa, som er vores fremtidige legeplads og arbejdsplads som EU-borgere,” siger forstander Kim Thynebjerg. I Efterskoleforeningen har det internationale fokus da også været et indsatsområde, hvor man blandt andet har ansat en konsulent på deltid, der udelukkende skal arbejde med at understøtte eftersko-
WW Vi kan tydeligt
mærke, at der er kommet mere konkurrence på det internationale område. Og det tror jeg er meget naturligt, fordi EU er kommet for at blive, og baggården er ikke længere Sjælland, Jylland, Fyn. Måske heller ikke engang Danmark. Det er nok nærmere vores nabolande i Europa.
Kim Thynebjerg forstander
lerne i at lave internationale undervisningsforløb. Her er der heller ingen tvivl om, at der har været en udvikling, og foreningen skønner, at der er sket en firedobling af internationale efterskoler inden for de seneste syv år. ”Der er en stærk tendens til i efterskoleverdenen, at flere og flere laver undervisningsforløb, som har et globalt perspektiv, hvor eleverne prøver at forstå og orientere sig bedre i den store omverden. Det er jo meget sandsynligt, at mange af de elever, som vælger en efterskole med et internationalt fokus, skal ud og arbejde i internationale virksomheder og andre steder end i Danmark, så det prøver vi at ruste dem til på efterskolerne,” siger direktør i Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen. På Haarby Efterskole har samtlige af skolens 111 elever tre fremmedsprog. Eleverne kan vælge mellem engelsk,
tysk, spansk eller fransk, og ud over den almindelige sprogundervisning udbyder efterskolen to internationalt anerkendte eksaminer fra Cambridge University og Goethe Instituttet i henholdsvis engelsk og tysk. Bjarne Lundager Jensen forklarer, at det er blevet særligt populært blandt efterskoler at tilbyde internationale fag med en høj faglighed, fordi det er en forudsætning for at klæde eleverne på til at kunne orientere sig i den globale verden. ”I Efterskoleforeningen er vi optaget af den dannelsesopgave, der ligger i, at vi ikke bare bliver medborgere, men også verdensborgere. Der sker en spændende udvikling på efterskolerne, ikke bare i forhold til at styrke sprogfagene, men også i forhold til at fremme interkulturel forståelse og være dygtigere til at følge med i de konflikter, der præger den globale dagsor-
den. Og det er mange efterskoler i stigende grad optaget af,” siger Bjarne Lundager Jensen. Til august 2015 åbner i Vedersø i Vestjylland den første rent engelsksprogede efterskole, The International, hvor alt kommer til at foregå på engelsk med undtagelse af danskundervisningen. Her er visionen at skabe en efterskole, som giver eleverne de sprogfærdigheder, der er en forudsætning mange steder på det moderne arbejdsmarked, siger forstander Finn Tarpgaard: ”Man skal ikke være en ret stor arbejdsplads i Danmark, før koncernsproget er engelsk. I mange virksomheder vil det næsten være en forudsætning for at udøve sin profession – ikke mindst på den globale scene – at man har nogle gode sprogfærdigheder, og det er den virkelighed, vi vil gøre eleverne klar til på The International.”
Efterskole 2014 13
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
0 I spisepausen kan drengene nå et spil pool.
0 Der flades ud, inden det er tid til time.
0 Der diskuteres i faget ”Global Perspective”.
Elever brænder for fremmedsprog | På Haarby Efterskole tales både engelsk, tysk og fransk. Her fortæller to elever, hvorfor de har valgt en internationalt orienteret efterskole
WW Her vil
folk også rigtig gerne lære noget, så alle er superengagerede, og det er fedt at komme til et sted, hvor alle gerne vil.
Dina Kidholm Rachidi efterskoleelev
Dina Kidholm Rachidi: Hvorfor har du valgt en efterskole med et internationalt fokus? ”Sprog optager mig rigtig meget. Jeg synes, det er virkelig spændende med de mange fremmedsprog, og vi har nogle rigtig dygtige lærere, som kan deres stof. Desuden har alle elever på skolen selv valgt at have tre fremmedsprog, og derfor er alle også meget begejstrede for undervisningen og vil gerne lære sprogene.” Hvad kan du bruge et år på en international efterskole til? ”Hvis jeg vil på gymnasiet på en sproglig linje, som jeg har overvejet, kan jeg helt klart bruge det sproglige. Faget ’Global Perspective’ er meget samfundsorienteret, og man lærer at diskutere på engelsk. Det er noget, jeg har fået meget ud af, og det har jeg savnet lidt i folkeskolen. Selvom vi kun har haft faget tre gange, synes jeg, det er virkelig fedt, og vi opererer med tre niveauer: personal, international og global perspective. Det gav pludselig mening for mig, fordi man lærer at se nogle emner fra helt andre perspektiver. Man lærer virkelig at være kritisk over for kilder og sin egen research.” Hvad er den største forskel på at gå her sammenlignet med en almindelig folkeskoleklasse? ”Man vælger tit 10. klasse, fordi man gerne vil lære lidt mere inden gymnasiet eller blive lidt bedre til noget. Her vil folk også rigtig gerne lære noget, så alle er superengagerede, og det er fedt at komme til et sted, hvor alle gerne vil. Derudover er det ret motiverende, at vi har de her internationale fag, som er anderledes, end hvad jeg har været vant til. Det er ikke bare 9. klasse om igen.
Tekst: Lasse Ryom Nielsen. Foto: Paw Gissel
WW Man får
også et meget større ordforråd, og man kommer til at tale sprogene mere flydende, end man ellers ville gøre, da vi taler fremmedsprog i næsten alle timer.
jonas franz larsen, efterskoleelev
Jonas Franz Larsen: Hvorfor har du valgt en efterskole med et internationalt fokus? ”Jeg har valgt det, fordi jeg er meget interesseret i det internationale og rigtig interesseret i sprog – især engelsk og tysk. Jeg synes også, det er fedt, at man har samfundsfaglige fag på et internationalt niveau. Det er meget lærerigt, at næsten alle timer foregår på et fremmedsprog. Det er kun i dansk og matematik, vi taler dansk. Ellers skal vi tale engelsk, tysk eller spansk.” Hvad kan du bruge et år på en international efterskole til? ”Det vil da give nogle plusser, hvis jeg består de her internationale eksaminer. Jeg vil gerne på handelsskolen på en sproglig linje, og der vil det være godt at have det her i bagagen. Jeg tror, det giver noget ekstra.” Hvad er den største forskel på at gå her sammenlignet med en almindelig folkeskoleklasse? ”Niveauet her er klart højere. Det er tydeligt at mærke. Der er også nogle forskelle i det, at man kender sine klassekammerater og lærere på en helt anden måde. Man kender dem både på den daglige basis fra timerne, men også uden for skoletiden. Man får også et meget større ordforråd, og man kommer til at tale sprogene mere flydende, end man ellers ville gøre, da vi taler fremmedsprog i næsten alle timer.”
14 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
Fra livsoplysning til moderne skoleforretning I dag har efterskolerne udviklet sig til undervisningsvirksomheder, der skal udbyde de fag, som rammer unges interesser. Her er et overblik over efterskolernes værdier gennem tiden
efterskolehistorie Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk
Danmarks første efterskole blev grundlagt i 1879 på Mors og kendes i dag som Galtrup Musik- og Idrætsefterskole. På det tidspunkt stod Danmark med en ungdom, som på én gang var for ung til at komme på de allerede eksisterende højskoler, men som også var for gammel til at gå i almueskole. De første efterskoler var stærkt optaget af en åndelig, kristen livsanskuelse og byggede på præsten og skoletænkeren N.F.S. Grundtvig og skolemanden Christen Kolds ideer om at oplive og oplyse ungdommen. Derfor blev det efterskolernes gennemgående værdisæt at styrke livsopbyggelsen og åbne den enkelte elevs åndelige horisont, fortæller Alexander von Oettingen, udviklingsdirektør ved professionshøjskolen i UC Syddanmark og forfatter til bogen ”Dannelse der virker” om efterskolernes pædagogik: ”Den danske befolkning havde et grundlæggende positivt syn på efterskolerne, fordi de påtog sig et socialt ansvar. Men hjemme på gårdene manglede forældrene børnenes arbejdskraft. Over for dette stod efterskolens vision om at bevidstgøre eleverne om, at verden var større end den bondegård og det sociale miljø, de kom fra. Verden var dog endnu ikke klar til de store samfundsmæssige forandringer. På det tidspunkt var der ingen, der forestillede sig, at landboungdommen skulle beskæftige sig med andet end at arbejde på landet. For efterskoleeleverne betød det, at drengene endte tilbage i landbruget og overtog gården, mens pigerne endte i køkkenet. Fra de første efterskoler åbnede i slutningen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig, var der relativt få efterskoler, fordi de fleste unge i denne periode hellere ville på højskole. Højskolerne havde i begyndelsen af 1900-tallet en opblomstringstid. Samtidig var mange forældre på landet stadig betænkelige ved at sende deres børn på efterskole. Det skyldtes, at forældrene fortsat havde brug for børnene hjemme på gården. På dette tidspunkt gik børnene almindeligvis syv år i folkeskole, og efterskolen lå som et efterfølgen-
0 Der er sket meget på efterskolerne, fra de unge mænd på den praktiske ungdomsskole Ellekilde i 1934 var ude med spader og skovle ... – Foto: Gladsaxe Byarkiv.
0 ... til 2000’ernes unge tog på Ollerup Efterskole for at spille musik. – Foto: Scanpix.
0 Nutidens efterskoleelever kan også prøve kræfter med håndværk … – Foto: Scanpix.
0 … og musik var med lige fra begyndelsen i slutningen af 1800-tallet, hvorfra dette foto fra Klank Høj- og Efterskole stammer. – Foto: Efterskoleforeningens Arkiv.
WW Den danske
de, prøvefrit forløb, som forlængede skolegangen.
befolkning havde et grundlæggende positivt syn på efterskolerne, fordi de påtog sig et socialt ansvar. Men hjemme på gårdene manglede forældrene børnenes arbejdskraft.
Alexander von Oettingen, udviklingsdirektør og forfatter
Ved et stort møde i Odense i 1965 besluttede efterskolerne, at man i fremtiden ville åbne for, at eleverne kunne tage folkeskolens afgangsprøve fra en efterskole. Dette var et vigtigt skifte, idet efterskolerne nu blev en ungdomsskole, som udgjorde et alternativ til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse. Dette gjorde efterskolen særdeles populær som skoleform, fordi forældrene ikke længere skulle føle, at eleverne spildte deres tid på efterskole. Rent værdimæssigt havde 1960’ernes efterskoler stor fokus på at tilbyde en anden pædagogik end folkeskolen, men samtidig give eleverne de formelle faglige kompetencer, som de skulle prøves i ved folkeskolens afgangsprøve. I 1970’erne og 1980’erne spredte efterskolerne sig fra Jylland og Fyn til hele landet. Mange nye skoler kom til, og
mange af dem var båret af enten et politisk eller religiøst værdigrundlag. De fleste efterskoler kaldte sig fortsat grundtvig-koldske, og morgensang var en selvfølgelighed de fleste steder. Det særlige ved skoleformen er, at eleverne opholder sig på skolen hele døgnet, og derfor er det centralt i skolernes værdisæt, at der også skal være en meningsfuld og fællesskabsopbyggende aktivitet, når de ikke har undervisning. For eksempel idræt, musik og friluftsliv. Ud over de grundtvigkoldske skoler opstod der indremissionske, pietistiske, baptistiske og lutherske efterskoler, men der oprettedes også efterskoler med et politisk islæt som eksempelvis fagbevægelsens og skolesamvirket Tvinds efterskoler. Endelig byggedes der specialefterskoler for handicappede elever. Alle efterskoler fik hvert sit specielle fokus, og det hele fik offentlig støtte. Det medførte samtidig en dis-
kussion om, hvor godt det lykkedes de forskellige efterskoler at løfte eleverne fagligt og socialt.
Den næste store forandring oplevede efterskolerne i 1990’erne, da de for alvor gik på markedet. Skoleformen var nu for alvor slået igennem, og antallet af skoler var større end nogensinde. Den indbyrdes konkurrence indebærer, at efterskolerne skal brande sig for at trække elever til. Ifølge Harry Haue, dr.phil., professor emeritus i uddannelsesvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, betyder dette, at efterskolen udvikler sig til en virksomhed og en markedsorienteret skole, der for alvor lægger en strategi for, hvordan man kan vække den enkelte elevs interesse. Derfor kan eleverne nu selv vælge, om de vil på en idrætsefterskole, musikefterskole, naturefterskole eller rideefterskole.
”Udgangspunktet for 1990’ernes efterskoler er, at det at tage på efterskole skal være en oplevelse. Det medfører en stor opblomstring af blandt andet gymnastikhaller, sportshaller og ridehaller, fordi efterskolerne profilerer sig på bestemte fagfelter. Det skaber et undervisningsfællesskab, men indebærer også, at skolerne i stigende grad skal forholde sig til nye problematikker omkring ungdomskulturen, blandt andet sex, alkohol og hash,” forklarer han. Efterskolerne inspirerer i denne periode folkeskolen, der begynder at oprette særlige 10. klassestilbud, som henvender sig til unge, der vil specialisere sig i en bestemt interesse. Ud over den indbyrdes konkurrence ligger efterskolerne nu også i konkurrence med folkeskolen. I 2000’erne retter fokus sig i stigende grad mod efterskolen som et demokratisk projekt. Et af de store spørgsmål bliver, hvor meget indflydelse eleverne skal have på deres skolegang. Det bliver drøftet, hvorvidt eleverne skal være på skolen i weekenden, og hvor stor en del af elevernes liv efterskolen skal udgøre. Der sker ligeledes et skift i synet på lærergerningen på efterskoler. Hvor lærerne før har boet på efterskolen, flytter de nu ud og bliver lønmodtagere, der tager på job og kører hjem igen. Det giver nye strukturer og en ny ånd, fordi der sker en revision af fællesskabet mellem elev og lærer.
Så når vi frem til nutiden anno 2014. Efterskolen er en skoleform i fortsat fremgang med hensyn til antal elever og antal skoler, og værdisættet er præget af, at man er på skolen hele døgnet. Men ser vi bort fra dette fælles grundvilkår, er nutidens efterskole en specialiseret og differentieret skole med forskellige interesse- og dannelsesfællesskaber, påpeger Alexander von Oettingen: ”Det har skabt en skoleform med succes. Men det er også en skoleform, som retter sig mod et bestemt segment, fordi det koster mange penge at sende sit barn på efterskole,” siger han. Den skoleform, som i 1879 henvendte sig til landboungdommen, er i dag henvendt til børn af forholdsvis økonomisk formående forældre, mens for eksempel elever med anden etnisk baggrund end dansk er svagere repræsenteret end i folkeskolen.
MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk
Løgumkloster
e l o k s r Efte
Kristen efterskole i Sønderjylland 9. og 10. klasse Masser af linjer. Også én for dig! Fodbold • Friluft • Musik Idræt • Fokuskristendom • Integration Efterskolernes Dag: Søndag 28. sep. kl. 13-17
Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96
På Efterskolernes Dag, søndag 28. september mellem kl. 13-17 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder elever i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter inde og ude. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt og kage, hvor lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være. Ses vi den 28. september?
Tre forskellige 10. klasser: 10science, 10international, 10explorer (lektiefri) Kig forbi til Efterskolernes Dag søndag den 28. september mellem kl. 13.00 og 17.00
Løgumkloster Efterskole . Tønder Landevej 6 . 6240 Løgumkloster tlf. 74743652 . e-mail: lme@lme.dk . www.lme.dk
Stubbekøbing Efterskole – en særlig skole til særlige behov Stubbekøbing Efterskole er en eksamensfri kristen efterskole, der tilbyder undervisning til elever med indlæringsvanskeligheder. Skolen har 55 elever fordelt på 5 klasser. Undervisningen foregår med minimum to lærere i klassen. Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og hvordan vi kan lave en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte elevs behov – så kom forbi på Efterskolernes dag d. 28. september kl. 13-17 – Gl. Landevej 27 B. i Stubbekøbing. Hvis du ikke har mulighed for det, kan du altid ringe til os på tlf.nr. 5444 1700 eller se vores hjemmeside www.stubbekoebingefterskole.dk Du kan også finde os på Facebook.
Kris
16 Efterskole 2014
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
2 Pause på Nordsjællands Efterskole er tit også lig med trængsel ved skolens bordtennisbord. Her er det Katrine, Stephanie og Julie, der er i gang med et spil ”rundt om bordet”. – Alle fotos fra Nordsjællands Efterskole: Paw Gissel.
1 Nordsjællands Efterskole har ikke nogen egentlig musiklinje, men tilbyder musik som valgfag. Her er det forrest Lasse og bagerst Benjamin, der spiller i en pause.
0 Tre daglige måltider til mere end 100 elever kræver både arbejde og planlægning. Eleverne hjælper på skift til i køkkenet under ledelse af Anne Jensen, der er efterskolens køkkenleder.
Efterskole med plads til alle På Nordsjællands Efterskole er der elever, som har fået hæftet bogstavbetegnelser som AST og PTA på sig. Men i forlængelse af skoleformens grundtanke gør man meget ud af blot at se alle som elever
inklusion af anne katrine restrup restrup@k.dk
”Altså, det er det, der hedder PTA-elever, ikke? Jo jo, det ved jeg godt hvad er.” Det er fredag formiddag på Nordsjællands Efterskole lidt uden for Græsted. Lige nu er en del af eleverne i gang med
at pakke og gøre klar til deres introduktionstur for de nye hold på skolen, hvor de skal til Sverige og bo i hytter sammen i nogle dage. Nogle af pigerne er optaget af at finde ud af, hvem de skal bo sammen med på turen. Men da en af dem får et spørgsmål om de kammerater, der er på efterskolen som en del af et inklusionsprojekt, reagerer
hun, som om det er et underligt spørgsmål at stille. En anden af pigerne forklarer, at det vist er noget med, at nogle PTA-elever har en ekstra fokustime eller noget i den stil, når de skal koncentrere sig om at lave skoleopgaver. Ellers er det ikke noget, hun har lagt så meget mærke til. PTA står for plads til alle.
Det er den lokale variant af de mange pædagogisk-psykologiske betegnelser og diagnoser, som for tiden florerer i skoleverdenen. For nogle PTA-elevers vedkommende betyder PTA, at de har adfærdsdiagnosen ADHD, andre PTA-elever har en diagnose inden for autismespektret som eksempelvis Aspergers syndrom. Elever med disse
diagnoser samles under betegnelsen AST – Autisme Spektrum Tilstande. Ved siden af de mange smarte bogstavbetegnelser er inklusion tidens nøgleord for bestræbelserne på at kunne rumme alle – også de elever, som man måske bare lige skal arbejde lidt ekstra med at skabe plads til. Dem, der måske er lidt anderledes end
det brede flertal. På Nordsjællands Efterskole udgør disse elever en halv snes af de lidt over 100 elever, som hvert år flytter ind på skolen og tager folkeskolens 9. og 10. klasse.
Fortsætter næste side
Efterskole 2014 17
Kristeligt Dagblad Lørdag 13. september 2014
0 Nordsjællands Efterskole har flere ”åndehuller” rundt om på skolen, hvor elever kan slappe af eller lave lektier i behagelige omgivelser. Her er det Cecilie, Marie og Amanda, der er i gang.
0 Sabrina i skolens musiklokale, hvor hun lytter til et par af kammeraternes udfoldelser.
0 Mark og Lucas i gang med lektierne.
Som pigernes svar viser, ved alle godt, hvem PTA-eleverne er, og hvorfor de hedder sådan. Men det betyder ikke så meget i hverdagen. Som regel kalder man dem også bare for elever, understreger Niels Wibe, viceforstander på Nordsjællands Efterskole gennem snart 18 år og daglig ansvarlig for efterskolens inklusionstilbud .
efterskolernes verden talt om værdien af et forpligtende fællesskab. Så når Nordsjællands Efterskole sammen med en række andre sjællandske efterskoler indgår i et inklusionsprojekt, der går ud på at skabe en mere forskelligartet elevsammensætning, er det langt hen ad vejen blot en videreførelse af skoleformens tradition.
”For mig at se er det her inklusionsprojekt en helt grundlæggende del af det at være efterskole og det at være den efterskole, som vi er. Vi favner bredt, og vi er et sted, hvor der er der plads til, at man kan være den, man er,” siger han. Længe før betegnelserne PTA, ADHD, AST og inklusion blev opfundet, har man i
Naturligvis er det ikke helt uproblematisk at skulle rumme alle. Projektet indebærer, at efterskolen får nogle elever, hvor det undertiden kræver lidt ekstra indsats og planlægning i dagligdagen at få eleverne til at fungere i et nogle gange småkaotisk efterskoleliv, erkender Niels Wibe. Men først og fremmest er
det elever, der måske bare har lidt andre behov end nogle af de andre elever. I det daglige liv på efterskolen er der da heller ikke de store forskelle på at være ”inklusionselev” og ”almindelig elev”. Forskellen består for det meste i, hvor meget voksenhjælp man får til at strukturere et til tider lidt overvældende liv på en efterskole
med mange mennesker og mange daglige aktiviteter og gøremål, forklarer læreren: ”Det handler så om, at vi hjælper til med at få skabt noget struktur i hverdagen for dem, der ikke er så gode til at skabe det af sig selv. På den måde hjælper man dem med at indgå i skolens liv på fuldstændig lige fod med alle de andre.”
18
Musik, Lovsang, Lydstudie FRONT, Sydafrika, Sheffield 10. innovation, Idræt, Friluftsliv. Ny lækker idrætshal december 2014
Velkommen den 28. september kl. 13-17
Kom og besøg Djurslands Efterskole på Efterskolernes dag!
10.GiveAway – en anderledes 10. Klasse med FS10-prøve og studieforberedende fag som - Studieteknik - Psykologi - Ledertræning - Diakoni - Tværfaglig GiveAway-prøve med ekstern censur. - Studietur til Israel med besøg på vores venskabsskole i Bethlehem; ”Daar Al Kalima” 8.-10. Klasse – med 2 udenlandsture og læring på dit niveau!
VI ØNSKER PÅ DJURSLANDS EFTERSKOLE at opdage og fremelske den enkelte elevs potentialer og rumme alle - uanset overbevisning - i trygge rammer. Vi ønsker at være et væksthus for liv med en hverdag præget af spændende udfordringer på et højt fagligt niveau, der tilpasses hver enkelt elev. MUSIK, SPORT og DESIGN tegner overskrifterne for et ophold på Djurslands Efterskole, som sætter spor resten af livet. Se mere på Djurslands.dk og mød os på Facebook! Ring 86 31 75 33
20
#11 SKATERTUDEREN
HVORFOR TUDER JOHANNE? Nogle tuder, når de ser Paradise, andre når de skræller løg. Men alle efterskoleelever tuder, når skoleåret slutter på Store Tudedag. Et år med høj faglighed og stærkt fællesskab er nemlig ikke noget, man glemmer lige med det samme. Faktisk plejer vi at sige, at ét efterskoleår svarer til syv menneskeår. Kom til Efterskolernes Dag den 28. september, hvor alle efterskoler holder åbent hus. Du kan læse mere om dagen på storetudedag.dk. Her kan du også tage den store tudetypetest og finde ud af hvilket slags tudefjæs, du selv er.