Efterskole2015 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 12. SEPTEMBER 2015
0 Bordfodboldspillet er et af mange samlingspunkter for eleverne på Holte-Hus Efterskole, som henvender sig særligt til ordblinde elever. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
Skole med indbygget kammeratskab Efterskolerne har fået flere elever. Blandt skoleformens styrker er særlige tilbud, 10. klasse og fællesskab Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Netop nu går der 28.560 elever på Danmarks 248 efterskoler. Det er 447 elever flere end i skoleåret 2014-2015 og tæt på efterskolernes rekordår 2010, hvor der var 28.656 elever på efterskole.
Der er mange årsager til, at efterskolerne fortsat klarer sig godt, selvom det ikke just er gratis at komme af sted på en skole med kost, logi og undervisning et helt år. En af årsagerne er, at efterskoler kan specialisere sig og give et målrettet tilbud til bestemte unge, mens folkesko-
len er nødt til at satse på alle på én gang. I en tid, hvor folkeskolen skal rumme flere forskellige elevtyper, er der 20 efterskoler, som bevidst er rettet mod ordblinde, og 18 mod unge med særlige behov. Tilsammen har disse 38 skoler 1388 elever, hvilket er 114 flere end sidste år.
lev drømmen ud
En anden årsag er, at 10. klasse er blevet et stadig større trækplaster for efterskolerne. I mange kommuner er 10. klasse blevet skilt lidt ud fra den ordinære folkeskole, blandt andet fordi politikere og erhvervsliv gerne vil have flere elever direkte fra 9. klasse og videre på en ungdoms-
uddannelse, Men på efterskolerne udgør 10. klasse langt hovedparten af alle elever. I år er det 18.180 elever, hvilket er 439 flere end sidste år. Det er med andre ord på dette klassetrin, stort set hele fremgangen ligger. En tredje årsag er, at folkeskolen lige nu er præget af
kraftigt forlængede skoledage, hvor de traditionelle fag forsøges blandet op med mere fritidsagtige aktiviteter. I forhold til dette fremstår efterskolerne som den rene vare, for efterskoler har i over 150 år været skole med indbygget fritidsliv og kammeratskab.
musik venskab fodbold
teater
Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup Tlf: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk post@tommerup-efterskole.dk
2 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Nogen at dele skolen med
kort nyt om efterskoler Svært for nye skoler
Efterskolen er for alle, men har også tilbud til dem, som er sammen om at skille sig lidt ud Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Hvad gør man , hvis man er kvik nok, men har svært ved at afkode bogstaver? Hvad stiller man op, hvis man gerne vil uddanne sig i Danmark og har en masse på hjerte, men helst vil udtrykke det på grønlandsk? Hvor går man hen, hvis man måske nok en dag vil affinde sig med et almindeligt fast lønarbejde – men ikke før man har prøvet, om det er muligt at gøre idéerne i hovedet til tekst og blive forfatter? Og hvordan finder man fællesskab, hvis man tager kristendommen lidt mere alvorligt end det store flertal af 15-16-årige nutidsdanskere? I dette tillæg til Kristeligt Dagblad ser vi på, hvad efterskolerne kan tilbyde, som ligger lidt ud over den gængse cocktail af almindelige skolefag blandet op med kammeratskab og sjove fester. Efterskolerne henvender sig i princippet til alle de elever, der har lyst. Men der er også mange unge, som finder vej til en efterskole, fordi de på den ene eller anden måde gerne vil afvige lidt fra den brede mængde – og finder et sted, hvor der er nogle af deres egen slags at dele skolen med.
I en tid, hvor både de unge og uddannelsesverdenen fokuserer meget på karaktergennemsnit og boglig viden, er der en del efterskoler, som skiller sig ud. Når tænketanken Cepos laver analyser af ”undervisningseffekten” og finder ud af, at københavnske privatskoler løfter eleverne mest i forhold til deres hjemmebaggrund, mens et par lollandske efterskoler løfter mindst, så er forklaringen, at de lollandske efterskoler henvender sig til unge, der hellere vil arbejde med deres hænder. Måleenheden for, hvor godt undervisningen lykkes, er nemlig folkeskolens afgangsprøve, som jo domineres af boglige fag. Andre efterskoler ligger glimrende placeret på karakterlisterne, men det er et særkende ved efterskolerne, at her kan man skille sig lidt ud. Alt tyder på, at det ved forældrene godt, så risikoen for, at ambitiøse forældre bliver skræmt væk af Cepos-hitlisterne, er begrænset. Faktisk er der en undersøgelse, som har vist, at det netop er fællesskabet og det anderledes skolemiljø, der er forældrenes begrundelse for at vælge 10. klasse på efterskole til deres barn. Og når så sønnen eller datteren er blevet en del af fællesskabet, har far og mor kun ét problem: De savner at have deres små pus derhjemme.
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Michael Sørensen Tryk: Dagbladet i Ringsted
0 På Efterskolen Epos kombinerer man biologi og samfundsfag i rollespillet ”Arternes Parlament”. Her føres forhandlinger mellem hjortenes repræsentant, Sarah Ekelund, og rævenes repræsentant, Henriette Edske Christensen. – Foto: Mathias Granum.
Leg og spil på skemaet
Selvom efterskolerne har fået 447 flere elever end sidste år, kunne Danmark få endnu flere elever og flere efterskoler end de nuværende 248, hvis det var lettere at etablere en ny skole. Det siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. Han henviser til, at højskoleloven sidste år blev ændret, så skolen ikke behøver eje sine bygninger selv, men kan leje sig ind. Han ser gerne, at efterskoler får den samme mulighed, idet det kan være vanskeligt for en efterskole at rejse kapital nok til at købe bygninger. ”Det er stort set umuligt at få lån i provinsen. Samtidig vil vi også gerne have flere efterskoler i de store byer, men der er købspriserne alt for høje,” udtaler Troels Borring ifølge Efterskoleforeningen.
Efterskoler Med en pædagogik, der inddrager eventyr og spiluniver- kan inspirere ser, vil Efterskolen Epos på Als gøre det sjovt at gå i skole Ifølge den nye børne- og un-
ny efterskole Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Der har netop været holdt ”Arternes Parlament” på Als. I halvanden uge har de enkelte dyrearter ført forhandlinger med hinanden for at få varetaget egne interesser og indgået brugbare kompromiser. I nogle forhandlinger var der åbenlyse modsætninger, i andre opstod der blokpolitik mellem dyr fra enge og vådområder på den ene side og skovdyr på den anden. Forløbet var et af de mange nye pædagogiske tiltag, som den nyåbnede Efterskolen Epos har sat i søen. ”Arternes Parlament” kombinerer undervisningen i biologi og samfundsfag, og som med det meste, den nye efterskole foretager sig, sker det med et
blik for leg, spil og fantasy. ”Vores efterskole bygger på den erfaring, at unge er meget interesserede i fortællinger og magiske universer. I stedet for at det kun er noget, de dyrker i fritiden i rollespil og computerspil, tænker vi, at vi kan bygge videre på det i arbejdet med at nå skolens faglige mål,” forklarer skolens forstander, Mathias Granum. Han er selv uddannet musikterapeut, men har arbejdet med rollespilscamps for unge i flere år. Idéen til efterskolen fik han sammen med sin kæreste, Alea Moreno, en filosofisk nytårsaften 2012, hvor parret talte om, hvad de gerne ville bruge de næste 20 år på. Bygningerne blev købt sidste år, og budgetmålet for skolestarten i august 2015 var, at 40 elever skulle være
tilmeldt. Imidlertid er det lykkedes at få 67 elever på 8., 9. og 10. klassetrin, hvilket er ganske tæt på fuldt hus. Sandsynligvis skyldes det, at ganske mange unge interesserer sig for rollespil, skuespil, computerspil eller at læse fantasy-litteratur og dermed hører til de målgrupper, skolen appellerer til. Og konkurrencen med eksisterende efterskoler har ikke været overvældende, idet kun Østerskov Efterskole ved Hobro også tilbyder rollespil som fag. Derfor er der kommet elever til Als så langvejsfra som København og Aalborg, fortæller Mathias Granum: ”Tanken er, at vi lærer gennem leg og spil. Eleverne har gavn af at være aktive, selv prøve deres egne idéer af og lære af deres fejl, frem for at vi fortæller det hele.”
dervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er der værdifuld inspiration at hente i efterskolernes hverdag for resten af uddannelseslivet i en tid med fokus på karakterer og individuelle præstationer. ”Der skal fortsat være fokus på faglighed i skolen, men det kan ikke stå alene. Der er andre vigtige kompetencer end de faglige. Det er også vigtigt at have kompetence og dannelse for at kunne begå sig i samfundet og i forhold til andre mennesker,” siger Ellen Trane Nørby til bladet Efterskolen og tilføjer: ”Jeg kan se, at den sociale del fungerer godt på efterskolerne. Mange elever siger jo ligefrem, at de i løbet af det ene år har fået venskaber for livet.”
VELKOMMEN TIL KONGEÅDALENS EFTERSKOLE Her lægger vi vægt på, at vi ikke alle er ens. Men vi er lige meget værd, lige meget om du er god til at køre traktor, skrive dansk stil eller synge. Det giver en efterskole med et unikt fællesskab, venner for livet, et væld af oplevelser og mulighed for at udvikle sig både som menneske og inden for konkrete fag.
W W W.KESKOLE.DK | DOVERVEJ 19 | 6660 LINTRUP | 74855333 | INFO @ KESKOLE.DK
FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB
Lad det ikke blive ved drømmen...
IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HUSK EFTERSKOLERNES DAG I SEPTEMBER og EFTERSKOLERNES AFTEN I JANUAR Læs mere på www.haarslevefterskole.dk
4 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Koreanske skoler leder efter frihed og mening i Danmark I løbet af det seneste år er danske efterskoler blevet moderne i det lige lovlig disciplinerede sydkoreanske skolesystem
østasiatisk eftertanke Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Den 16. april 2014 forliste en sydkoreansk færge, ”MV Sewol”, på vej mellem byerne Incheon og Jeju, og 304 af de ombordværende omkom. En af årsagerne til det ekstremt høje dødstal menes at være, at passagererne var blevet instrueret af kaptajnen om, at de skulle sidde stille og afvente yderligere instrukser. Passagererne var primært skoleelever og studerende. Der sad de så afventende og druknede, mens kaptajnen reddede sig selv. Han fik senere på året en dom på 36 års fængsel. Den koreanske færgetragedie har givet stof til masser af eftertanke i det østasiatiske land med den høje økonomiske vækstrate, de imponere-
de skoleresultater i de internationale Pisa-undersøgelser og en selvmordsrate for unge, der hører til verdens højeste og er dobbelt så stor som den danske. For i den pågældende situation var det katastrofalt, at de unge kritikløst lyttede til autoriteten og fulgte instrukserne i stedet for at tænke og handle selv. ”Jeres lærere ser ud til mere at være guider for børnene, som hjælper dem til at finde frem til, hvad de selv gerne vil. Hvis vi kan få lidt af den tankegang med tilbage, vil det være godt,” udtalte Jeon Jin Sook, byrådsmedlem i den koreanske by Gwangju, til flere medier, da hun og en række andre koreanske beslutningstagere i forsommeren besøgte Kastanievej Efterskole på Frederiksberg ved København.
Tidligere på året havde en anden koreansk delegation be-
søgt Ryslinge Høj- og Efterskole på Fyn for at få svar på det i Korea så presserende spørgsmål, om det virkelig er muligt at etablere en skole baseret på børn og unges lyst til at lære. Lige nu betragtes Danmark, efterskoler, højskoler og Grundtvig som spændende og eksotiske nye pædagogiske begreber i landet, der blandt andet har etableret en skole ved navn Odyssey School baseret på begreber som ”positiv undervisning” og ”fri læring”. ”Undervisningen i Korea er på sin vis effektiv. Mange af eleverne går i skole fra tidlig morgen til klokken 22.30. Målet er at komme på det rigtige universitet. Der er ligefrem tv-reklamer, der fortæller succeshistorier om, hvordan livet vil gå, hvis fremtiden ender på lige præcis dét universitet. Samtidig er selvmordsraten høj blandt unge, der for en stor del mistrives i stræ-
2 Der var en åbenlys kontrast, da koreanske politikere og embedsmænd i jakkesæt og spadseredragter i forsommeren aflagde besøg på Kastanievej Efterskole og hilste på mere afslappet klædte lærere og elever, der praktiserer en mere fri og lystbetonet form for skolegang, end koreanerne kender til. Nummer to fra venstre er Jeon Jin Sook, byrådsmedlem i den koreanske by Gwangju. – Foto: Scanpix.
berkulturen,” siger Søren aunbjerg, forstander på Den L Internationale Højskole, til Højskolebladet. Han blev inviteret til Sydkorea umiddelbart efter færgeulykken for at fortælle om
den danske højskolemodel, som koreanske undervisningsudviklere kunne se muligheder i. Siden er fokus mindst lige så meget rykket til de lidt yngre elever på efterskolerne,
siger Jakob Clausager Jensen, konsulent i Efterskoleforeningen: ”Det er kombinationen af arbejdsglæde, selvstændighed og innovation, koreanerne gerne vil inspireres af.”
Stubbekøbing Efterskole er en eksamensfri kristen efterskole, der tilbyder undervisning til elever med indlæringsvanskeligheder. Skolen har 55 elever fordelt på 5 klasser. Undervisningen foregår med minimum to lærere i klassen. Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og hvordan vi kan lave en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte elevs behov – så kom forbi på
Efterskolernes dag den 27. september kl. 13-17 Gl. Landevej 27 B i Stubbekøbing. Hvis du ikke har mulighed for det, kan du altid ringe til os på tlf. nr. 5444 1700. www.stubbekoebingefterskole.dk Du kan også finde os på Facebook.
Stubbekøbing Efterskole – en særlig skole til særlige behov
SAMMENSLUTNINGEN AF
EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN
Å P I B R O F G I K ! K S HU DAG
S E N R E L O K S R EFTE L. 13-17
Bieringhus Efterskole • Bjerget Efterskole • Blidstrup Efterskole • Blåkilde Efterskole • Borremose Erhvervsefterskole • Dronninglund Efterskole • Farsø Efterskole • Finderup Efterskole Frøstruphave Efterskole • Grejsdalens Efterskole • Hardsyssel Efterskole • Haslev Idrætsefterskole • Hestlund Efterskole • Lunderskov Efterskole • Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole • Nordsjællands Efterskole • Nørre Nissum Efterskole • Nøvlingskov Efterskole • Odsherred Efterskole • Rydhave Slots Efterskole Skrødstrup Efterskole Svankjær Efterskole • Sydvestjyllands Efterskole • Sædding Efterskole • Tommerup Efterskole • Vesterbølle Efterskole
Læs mere på esfk.dk
Blå onsdag
VIND
et år på efterskole
Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch
FÅ KUPON NÅR DU BESØGER VORES SKOLER I PERIODEN 27. SEPTEMBER 2015 - 17. JANUAR 2016 − JO FLERE SKOLER JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK
COMPLOT.DK ∆ 15530.229
K . R E B M E T P E S . 7 G 2 A D N SØ
6 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Med tryghed skal ordblindhed overvindes Som elev på Holte-Hus Efterskole er det tilladt at have svært ved at læse og skrive. Hvis man vil dygtiggøre ordblinde elever, handler det om at skabe et legalt rum for deres svagheder
0 Undervisningsmaterialerne på Holte-Hus Efterskole er de samme som i folkeskolen. Ifølge forstander Morten Præstholm lærer man ikke at læse og skrive ved at slå i ler og have kreative fag, men ved at gribe fat i blyanten og bøgerne. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
at bryde læsekoden Af Stephanie Hollender hollender@k.dk
For nogle år siden stod der pludselig en politimand i opholdsstuen på Holte-Hus Efterskole lidt nord for København. Eleverne flokkedes om den uniformerede betjent, og forstander Morten Præstholm troede i første omgang, at optrinnet skyldtes, at en elev havde gjort noget ulovligt. Men besøget havde et mere fredeligt budskab. Betjenten kom for at vise, at han havde fået sin drømmeuddannelse, på trods af at han var ordblind. Internationale undersøgelser viser ifølge Socialstyrelsen, at et sted mellem to og fem procent af befolkningen er ordblinde, også kaldet dyslektikere. Til dem findes der 20 specialefterskoler i Danmark med særligt fokus på ordblindhed. Siden 1958 har Holte-Hus Efterskole haft særligt fokus på elever med læse- og stavevanskeligheder. I dag huser skolen lidt over 90 elever fra alle samfundslag, og den fungerer både som en almindelig skole, som eleverne pendler til og fra hver dag, og et internat, hvor cirka en tredjedel af eleverne bor. ”Vores opgave er, at eleverne får selvtilliden tilbage og troen på, at ordblindhed ikke er nogen hindring for, at man kommer i gang med en ungdomsuddannelse,” siger Morten Præstholm.
På vej ned ad trappen på Holte-Hus Efterskole kommer Amanda Andersen. Hun går i 10. klasse og er andetårselev på efterskolen. I 3. klasse blev hun testet for ordblindhed og efterfølgende fulgte et rodet forløb, hvor hun flere gange blev flyttet rundt på forskellige folkeskoler for at modtage undervisning, der var tilpasset hendes ordblindhed. Til sidst endte hun med at gå i 7. klasse to gange, fordi skolen ikke kunne finde et passende undervisningstilbud til hende. Da hun kom på efterskole, gik det fremad på læsefronten, fordi hun øvede det rigtig meget. ”Jeg blev meget gladere af det, fordi jeg kunne læse meget hurtigere, end jeg kunne før, og jeg kunne læse bedre. Og jeg blev mere stolt af mig selv, fordi jeg kunne læse me-
0 På Holte-Hus Efterskole for ordblinde er danskundervisningen delt op i små hold med tre-seks elever. Her er lærer Sissel Helms ved et træne højtlæsning sammen med 9. klasseseleverne. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
re og bedre,” siger Amanda Andersen. Den utryghed, hun oplevede ved blandt andet diktat i folkeskolen, er blevet vendt til noget positivt. I dag er dansk hendes yndlingsfag. ”Vi var oppe til en afgangsprøve i sidste uge. Der skulle min lærer tjekke fejl, og så fik jeg 10. Jeg havde kun fire fejl, og en af fejlene var bare, at jeg var kommet til at springe en sætning over, som jeg ikke havde set,” fortæller Amanda Andersen.
En analyse foretaget af den liberale tænketank Cepos i august 2015 slog fast, at efterskoler ofte scorer lavest, når det drejer sig om at løfte elevernes faglige niveau. HolteHus Efterskole er ikke repræsenteret i undersøgelsen, men for efterskolen er det primære mål netop at dygtiggøre eleverne fagligt, så de er i stand til at bestå afgangsprøven i 9. eller 10. klasse og derefter kunne klare en ungdomsuddannelse. Årsagen til, at Holte-Hus Efterskole ikke følger statistikken, er ifølge Morten Præstholm lærernes indstil-
ling til ordblindhed. Engang havde Morten Præstholm en elev, der fortalte ham, at en lærer havde sagt til vedkommende, at det eneste arbejde, han kunne få, var noget oppe på kommunen, som hed kontanthjælp. For Morten Præstholm er det altafgørende, at skolen skaber et rum, hvor det er okay at være ordblind, og her har efterskolen en klar fordel. ”Jeg tror, en af vores succeser og årsagen til, at det går så godt her, er, at alle har det samme problem. Man skal ikke skjule sig, fordi man føler sig anderledes. Ordblindhed er helt legalt – man skal være ordblind, man er ordblind, når man er her på skolen,” forklarer Morten Præstholm. At ordblindhed er en selvfølge på efterskolen, og at det giver en oplevelse af at være sammen med nogen, som også har svært ved at læse, stave og skrive, er noget, Amanda Andersen kan nikke genkendende til. ”Det betyder, at når jeg skal læse højt i klassen, så er jeg ikke lige så nervøs. Jeg føler ikke, at det her er pinligt, og at nu er jeg bange for at kik-
se, for det gør de andre også,” siger hun.
Det har lige ringet ind til time igen. Syv timer om ugen står der dansk på skemaet, og det gør der også i dag. På første etage befinder Morten Præstholms og viceforstander Jens Ferslevs kontor sig, og går man forbi deres kontorer, kommer man ned ad en gang med en masse små klasselokaler. Helt bagest på gangen ligger et lille aflangt lokale med plads til fem elever. På skråvæggen hænger 29 A4-ark med hvert sit bogstav og et beskrivende billede. Vokaler står skrevet med rødt og konsonanter med blåt. Lærer Sissel Helms har bedt de tre 9. klasseselever Johan Poulsen, Mads Nielsen og Loke Rasmussen om at tage deres bøger frem. Hun tager en stol og sætter sig ved siden af Johan Poulsen og beder ham om at læse op fra sin bog. Efter et par minutter har de i fællesskab læst en side. Inden Sissel Helms rykker stolen hen ved siden af den næste elev, beder hun Johan Poulsen om at finde alle navneordene på
0 Fra at have været et hadefag blev dansk Amanda Andersens yndlingsfag. I dag drømmer hun om at læse til pædagog eller studere psykologi på universitetet. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
den side, de lige har læst. ”Kan du huske, hvad man sætter foran navneordene?”, spørger læreren. ”En eller et,” svarer Johan Poulsen. På efterskolen tillægges det stor værdi, at undervisningen foregår i små hold, så hver enkelt elev kan blive undervist på det niveau, han eller
hun befinder sig på. Lærebøgerne er de samme som i folkeskolen, for man er nødt til at rejse sig ved det træ, man er faldet ved, mener forstanderen: ”Der er ikke noget med at sidde og lave modellervoks og lave kreative fag. Man lærer ikke at læse ved at slå i ler.”
SKOVBO EFTERSKOLE Kristen skole på Sjælland med store musiske og kreative ambitioner MUSIK 3 musiklinjer 5 bands Lille kor Store kor Instrumental- og sangundervisning
TEAM UBUNTU Kulturmødefag med rejse til Kenya TEAM CUBA Kulturmødefag med rejse til Cuba
Mediespor Kunstspor Værkstedsspor Teaterspor Musikspor Sportsspor 4 timers ugentligt SPORundervisning
Besøg os på Efterskolernes Dag www.skovboefterskole.dk. instagram.com/skovboefterskole facebook.com/skovboefterskole
SPORT Drengefodbold Pigefodbold Volley Mountainbike Badminton
9. klasse 10.klasse Niveaudeling Teaterkoncert DANNELSE OG DEMOKRATI Kulturmødeuge Gymnasiematematik Fransk Spansk Hverdagspsykologi Kun for piger Bagning
MIX Kristne ungdomsmøder hver mandag TEEN EVENT Kristne events fire gange om året ANDAGT Lovsang og refleksion 3 gange om ugen
TEAM DIVING Dykkerlinje med dykkerrejse til Ægypten TEAM ALP Skilinje med rejser til Østrig SKILEJRSKOLE Fælles skitur for hele skolen i Østrig
8 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Fra Grønland til Mors for at lære dansk Mangelfulde danskkundskaber forhindrer mange grønlandske unge i at få et succesrigt efterskoleophold i Danmark. Galtrup Musik- og Idrætsefterskole har derfor lavet en særlig grønlandsk klasse
sprogbarriere Af Evander Pedersen pedersen@k.dk
En håndfuld grønlandske elever farer sammen på bænkene foran Durup Idrætshal, da de hører lyden af en hveps, der cirkulerer rundt om frokostbordet. De fleste danske elever trækker overbærende på smilebåndet og tager endnu en bid af deres pastasalat. ”Der kan du selv se,” siger lærer Maj Blazejewicz og tilføjer: ”Ud over sproget er der mange ting, man skal vænne sig til, når man kommer fra Grønland.” En tredjedel af eleverne på Galtrup Musik- og Idrætsefterskole på Mors er grønlændere. De har taget turen til Danmark for at forbedre deres danske sprogfærdigheder, som er afgørende for at komme videre i det grønlandske uddannelsessystem, hvor det meste af undervisningen foregår på dansk. Efterskolens lærere har tidligere oplevet grønlandske elever, som ikke turde tale dansk i klassen foran de andre elever. Derfor oprettede skolen sidste år en rent grønlandsk klasse med den forventning, at man tør mere, når man føler sig hjemme. ”De lærer mere, og de tør mere, når de er sammen med andre grønlændere. I klasser med mange danskere kan de være bange for at sige noget, og det kan være svært for dem at følge med fagligt,” siger Maj Blazejewicz, som er dansklærer i den grønlandske klasse.
Det er dag to ud af tre på introturen, hvor eleverne skal løse en række opgaver på den 29 kilometer lange vandretur på de nedlagte jernbaner fra Skive til Glyngøre. I dag fører etapen eleverne forbi Durup Idræts- og Svømmehal i det nordvestlige Jylland, videre til Glyngemark for at skyde med luftgevær, inden efterskolen rammer Nautrup Forsamlingshus til aftensmad og overnatning. Ved første stop i Durup er bueskydning, mælkekassestafet og frisbee-golf for en stund sat på pause, og de grønlandske elever samler sig hurtigt i små klynger ved de opstillede bænkeborde. En af dem er 17-årige Inaluk Wæver. ”Jeg er startet på efterskole for at lære mere dansk, og jeg vil gerne have...” Inaluk dasker sidekammeraten på skulderen og slår over i grønlandsk. ”...oplevelser,” kommer det fra den anden elev. ”Ja, oplevelser,” gentager
0 På trods af det danske udseende føler 17-årige Mike Larsen sig som grønlænder. Muligheden for at tale grønlandsk til daglig var da også den primære årsag til, at han netop valgte at skifte til Galtrup Musik- og Idrætsefterskole. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
0 Det ligger til den grønlandske kultur at være stille. Larmen er en af de ting, som de grønlandske efterskoleelever har sværest ved at vænne sig til, når de kommer til Danmark. På billedet ses grønlandske Emanuel Poulsen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
WW De lærer mere, og de tør mere, når de er sammen med andre grønlændere.
maj blazejewicz, dansklærer
Inaluk og fuldfører sin sætning. ”Det sproglige niveau er meget forskelligt. Det svinger fra nogle, der kun kan få sætninger, til nogle, som næsten taler dansk flydende. Det afhænger meget af, hvor de har boet. Hvis man har boet i Nuuk, er man typisk bedre til dansk,” siger Maj Blazejewicz og forklarer, at de fleste forstår mere, end de taler. Når de danske elever og lærere henvender sig til grønlænderne, bliver de da også ofte mødt med énstavelsessvar og løftede øjenbryn. Maj Blazejewicz og matematiklærer Martin Aeppli forklarer, at det er en typisk måde at sige ja eller hilse på for grønlændere.
Malik Olsen på 16 år er en af de få grønlændere, som gør sit for at bidrage til lydniveauet – både på dansk og grønlandsk. Det er hans andet år på skolen, og han kæmper derfor ikke med sprogbarrieren i samme grad
0 Galtrup Musik- og Idrætsefterskole har erfaringer med, at de grønlandske elever klarer sig bedre, når de har hinanden at støtte sig til i dagligdagen på efterskolen, som adskiller sig markant fra livet i Grønland. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
som dem, der lige er startet på skolen. ”Jeg er lige så meget sammen med danskere som grønlændere. Det er faktisk nemmere at blive venner med de danske, fordi de grønlandske er mere lukkede,” siger han. Maj Blazejewicz’ stemme afbryder frokostpausen. ”Har I badetøj med?”, spørger hun og gentager spørgsmålet sekunder efter. En af de grønlandske piger ryster på hovedet. ”Men det stod jo på sedlen,” siger Maj Blazejewicz og forklarer efterfølgende, at alt foregår på dansk, og selvom lærerne prøver at forklare
dem tingene tydeligt, så sker det, at kollektive beskeder ryger hen over hovedet på dem. For at undgå fejl i kommunikationen er det afgørende for lærerne, at der er et par elever, der er så gode til dansk, at de kan fungere som ambassadører og brobyggere. En af dem er Mike Larsen på 17 år fra Nuuk. Hans mor er grønlænder, og hans far er dansker, og han trækker blot på skuldrene, når han bliver spurgt, hvilket sprog han er bedst til. På trods af at han ikke går i den grønlandske klasse, mener han overordnet, at initiativet er godt: ”De får lov til at være mere
sig selv og får derfor ikke hjemve så hurtigt. De er mere tilbageholdende, når de er i en gruppe af danskere. Ind imellem kan de også være lidt for meget sammen, hvor de kun snakker grønlandsk. Det kan godt blive for nemt for dem.” I løbet af dagen oplever Mike, at mange af de grønlandske elever hiver fat i ham, hvis de skal i kontakt med de danske elever. ”Der kommer mange grønlændere og spørger, om jeg kan hjælpe dem med at sige noget videre. Der siger jeg, at de må gøre det selv, for de kan jo godt.”
Sidste stop på dagens etape, Nautrup Forsamlingshus, bliver gradvist fyldt op af liggeunderlag og soveposer, efterhånden som eleverne begynder at drysse ind efter dagens discipliner. Mike peger i retning af de grønlandske elever, som er stimlet sammen i mindre grupper i den store sal. ”Det er ikke kun sproget. Det er også en del af den grønlandske kultur at være stille. Vi kan godt føle, at danskerne snakker for meget,” siger han. Det samme giver grønlænderne udtryk for, når lærerne spørger, hvad der har været noget af det sværeste ved at starte på efterskole. ”Mange svarer larmen. De oplever, at danskerne snakker hele tiden, og der er larm alle steder. Det er et stort kulturchok for dem,” fortæller Maj Blazejewicz. Kulturforskellen har vist sig at være en for stor mundfuld for nogle af de unge grønlændere på landets efterskoler, og frafaldsprocenten er da også større end hos de danske elever. Galtrup har allerede i løbet af skoleårets første måned fået tilgang af to nye grønlandske elever fra andre efterskoler, hvor de ikke har følt sig hjemme. Maj Blazejewicz ser skolens popularitet som et tegn på, at den grønlandske klasse er med til at sikre dem den tryghed, som er med til at gavne deres efterskoleophold: ”Klassen har været en stor succes. Enkelte har kun snakket med andre grønlændere, når året er omme, men det er formentlig dem, som havde givet op, hvis de ikke havde haft andre grønlændere at læne sig op ad.”
Ranum Åbent hus søndag d. 27. sept. 10-17
Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 18 Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag 3 rejser • 400+ venner • Ledige pladser til skoleåret 2016-17 • Læs mere på www.ranumefterskole.dk
DU KAN SE DET PÅ FACEBOOK
Adelers alle 127 4540 Fårevejle 5965 3183
oe@oepost.dk
www.odsherredsefterskole.dk
ELLER DU KAN VÆRE DER SELV!
ARK ON T DENM I S I V LERNES ERSKO EF T
err eptemb S h t 27 - 17:00 13:00
JOIN THE
MOVEMENT
PREPARING FOR THE FUTURE IN:SINGAPORE.HONG KONG.SHANGHAI.TAIWAN UGANDA.SOUTH KOREA.ZIMBABWE.VERMONT.CAMBODIA.INDIEN.MALAWI.ZAMBIA.
Adelers alle 127 4540 Fårevejle
5965 3183
oe@oepost.dk
www.odsherredsefterskole.dk
12 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Kristne efterskoler mangler elever Mens det generelt set går glimrende for efterskolerne rundt omkring i landet, har en del af de erklærede kristne efterskoler haft svært ved at holde elevtallene oppe. ”De kristne efterskoler har sovet i timen,” siger forstander
tro på efterskole Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk
Man skulle skrive sig op i god tid for at gå på en kristen efterskole i begyndelsen af dette årtusinde. Helst et år før. Sådan er det ikke længere. Kristeligt Dagblad har talt med seks af de erklærede kristne efterskoler, og af dem har fire skoler væsentligt færre elever, end de havde for ti år siden. Derudover har tre kristne efterskoler siden 2012 helt måttet opgive ævred – i Rinkenæs, Sommersted og Søndbjerg – fordi elevtilslutningen ganske enkelt ikke gjorde det muligt at drive efterskole. Det er stik imod udviklin-
gen hos resten af landets efterskoler, hvor der er et stigende elevtal. En af de skoler, der har haft svært ved at holde på eleverne, er Djurslands Efterskole, som siden 2007 har oplevet et fald af elever på 18 procent, og den udvikling skal deres nye forstander, Bent Molbech Pedersen, være med til at vende. Hvor skolerne tidligere ikke har skullet arbejde særlig hårdt for at få fyldte senge, er det de senere år anderledes, og det skyldes efter hans opfattelse, at en del af de kristne efterskoler ikke har været gode nok til at promovere sig selv i gode tider. ”De profilerede kristne efterskoler kan have sovet i timen og levet på, at eleverne blev sendt hertil nærmest pr. automatik. Engang var en
god sportshal ligegyldig – man tog på en kristen efterskole på grund af tradition og for at lære om nogle gode værdier. Sådan er det ikke længere. Man skal profilere sig selv,” siger han.
Rasmus Houler er forstander på Sædding Efterskole, der er en af tre efterskoler, der er forankret i Luthersk Mission. Skolen har siden 2009 haft et fald af elever på 16 procent, og forstanderen kan godt se pointen i, at de kristne efterskoler ikke har været skarpe nok til at fastholde det høje elevtal, man tidligere havde. ”Motivationen for virkelig at sælge vores efterskole som produkt har måske ikke været stor nok, da det gik godt, og de lange ventelister gjorde, at man ikke brugte særlig
mange penge på annoncer og reklame. Man stopper med at reklamere, når produktet er udsolgt, og der har vi måske sovet lidt i timen,” siger han. Ifølge Bent Molbech Pedersen er der dog flere årsager til den faldende interesse for kristne efterskoler. ”Tidligere var det forældrene, der valgte, hvilken efterskole deres barn skulle gå på. Da jeg var ung, valgte mine forældre min efterskole. Man havde intet valg. I dag tror jeg i højere grad, at det er eleverne, der selv vælger. Jeg tror, at der tidligere var en større stålfasthed fra forældrenes side om, at deres børn skulle på en kristen efterskole,” siger han. Det kan landsleder for Indre Missions Ungdom Tonny Sørensen godt genkende. Han var forstander på Som-
mersted Efterskole, der for tre år siden måtte dreje nøglen om. ”Jeg tror, at de unge har en højere grad af selvbestemmelse og er blevet mere individualistiske. Tidligere baserede mange deres valg af efterskole på traditioner, men nu tænker de unge i højere grad mere selvstændigt,” siger han. Han køber ikke præmissen om, at elevernes selvstændighed gør, at mange vælger kristne efterskoler fra. ”Forældrene udvælger en bruttotrup af efterskoler, som de unge kan vælge imellem,” som han formulerer det.
Den præmis køber Rasmus Houler fra Sædding Efterskole imidlertid ikke. ”En del af vores bagland er så forankret i det missionske,
Nyt samarbejde mellem forkyndende efterskoler Tidligere havde skoler med rødder i Indre Mission og KFUM og KFUK deres eget faglige forum. Nu er 30 efterskoler og en højskole med tilknytning til folkekirken gået sammen i forening Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Når Efterskoleforeningen, som repræsenterer 248 forskellige skoler, skal udtænke sin markedsføring, er det ikke nødvendigvis eleverne ved kirkernes konfirmandundervisning, man først tænker på at henvende sig til. Og når foreningen skal tilrettelægge kurser med fagligt indhold for efterskolelærere, er der mange fag og områder, der kommer før i rækken, end bibellinje og forkyndende kristendomskundskab. Dette er baggrunden for, at en stor kreds af efterskoler nu er gået sammen i en form for forening, som ikke er en udbrydergruppe fra Efterskoleforeningen, men et supplement for de 30 efterskoler, som ser sig som kristne og føler særlig tilknytning til folkekirken. ”Vi er indbyrdes meget forskellige, men vi har også noget tilfælles, nemlig at vi gerne vil hjælpe de unge i deres søgen efter mening. Ligesom på andre efterskoler laver man også meget andet på vores skoler, men vi er optaget af, at der er mere mellem himmel og jord,” forklarer Martin Diget Aamann, forstander på Vesterbølle Efterskole og forstander for den nye forening, som har fået det foreløbige – og ikke udpræget mundrette – navn ”Samarbejds- og inspirationsforum for høj- og efterskoler med folkekirkelig til-
knytning”. Tidligere har der eksisteret et samarbejds- og inspirationsforum, som kun forenede højskoler og efterskoler med rødder i enten KFUM og KFUK, Indre Mission eller begge organisationer. Men hvor man tidligere definerede sig ud fra organisationerne i baglandet, er ønsket i dag, at det er den måde, man vil holde skole på, der er afgørende for, om man hører hjemme i kredsen. Og med en
omskrivning af et kendt Grundtvig-citat kan man sige, at til samarbejdsforummet de alle høre, som sig regner selv dertil.
”Vi går ikke ind og vurderer, om en skole er kristen nok til, at den må være med. Vi har forkyndelsen og troen tilfælles, også selvom vi sikkert kan være uenige om, hvordan man skal tro,” påpeger Martin Diget Aamann.
Han uddyber, at det er med det nye forum som med det samarbejde, som eksisterer mellem efterskolerne for ordblinde. Man kan bruge det til at udveksle erfaringer, lære nyt og lade sig inspirere inden for det speciale, man har. I dette tilfælde forkyndelse og tro: ”Ved at have dette forum har vi ramme til for eksempel at udbyde specifikke kurser i kristendom og tro – og der-
med klæde vores medarbejdere bedre på til at undervise, etablere folkemøder og måske indgå samarbejde med den lokale folkekirke.” Selvom samarbejdsforummet refererer til både højskoler og efterskoler, er balancen mellem de to skoleformer mildt sagt skæv. Det er nemlig kun Børkop Højskole, der repræsenterer de over 18-årige elever, mens hele 31 efterskoler deltager.
at jeg ikke tror, at forældrene vil lade deres børn vælge frit på alle hylder. Typisk tror jeg, de vil lade dem vælge mellem de kristne, og derfor kan man sige, at det som sådan ikke går ud over den generelle udvikling på de kristne efterskoler,” siger han. Hvis efterskolerne skal blive bedre til at få fyldt værelserne op, tror Bent Molbech Pedersen fra Djurslands Efterskole, at de skal blive skarpere i deres profil. ”Vi skal vise folk, hvad det er, netop vi kan. Vi kan give eleverne mere dybde i undervisningen og hjælpe med at udvikle deres tro,” siger han og fortsætter: ”Mine egne børn var skrevet op til at gå på Djurslands Efterskole i sin tid, og de valgte den fra. Det må vi lave om på.”
Kristne efterskoler De følgende 30 efterskoler er medlemmer af det nye samarbejds- og inspirationsforum for høj- og efterskoler med folkekirkelig tilknytning: 33Bieringhus Efterskole 33Bjerget Efterskole 33Blidstrup Efterskole 33Blåkilde Efterskole 33Borremose Ungdomsskole 33Dronninglund Efterskole 33Farsø Efterskole 33Finderup Efterskole 33Frøstruphave Efterskole 33Grejsdalens Efterskole 33Hardsyssel Efterskole 33Haslev Idrætsefterskole 33Hellebjerg Idrætsungdomsskole 33Hestlund Efterskole 33Hørby Efterskole 33Lunderskov Efterskole 33Lystruphave Efterskole 33Midtsjællands Efterskole 33Nordsjællands Efterskole 33Nørre Nissum Efterskole 33Nøvlingskov Efterskole 33Odsherreds Efterskole 33Rydhave Slots Efterskole 33Skrødstrup Efterskole 33Svankjær Efterskole 33Sydvestjyllands Efterskole 33Sydøstsjællands Efterskole 33Sædding Efterskole 33Tommerup Efterskole 33Vesterbølle Efterskole
2 Kristne efterskoler er et vidt begreb, men fælles for de 30 skoler, som er gået sammen, er, at kirke og tro er vigtigt. Dette foto stammer fra Djurslands Efterskole, som er en af de kristne efterskoler, som står udenfor det nye samarbejde. – Foto: Jens Friis.
Efterskole2015 13
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
0 Djurslands Efterskole er grundlagt af bevægelsen Nyt Liv, som arbejder på tværs af lutherske missionsforeninger. Ud over at være en erklæret kristen efterskole tilbyder skolen også mange andre aktiviteter for sine elever. – Foto: Jens Friis.
Bibeltimen skal støves af Der skal gøres op med den tørre kristendomsundervisning. Den praktiserende del af kristendommen skal fylde mere, hvis man vil fange efterskoleeleverne, mener forstander. Eleverne er positive Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk
Normalt ville tvære teenagere ikke være de første, man ringede til, hvis man skulle have hjælp med at flytte en tung reol, eller hvis en ældre kvinde havde brug for hjælp til indkøb. Sådan er det imidlertid i Fjellerup på Djursland. På den nærliggende Djurslands Efterskole er næstekærligheden nemlig noget, man skal udleve og ikke kun læse om. Eleverne bliver derfor i forbindelse med kristendomsundervisningen smidt på cyklen en gang om måneden for at køre ud til mennesker, de kan hjælpe. Ifølge efterskolens forstander, Bent Molbech Pedersen, er ordene ”bibeltime” og ”bibellinje” nemlig nogle begreber, der for teenagere kan være forbundet med lange tunge foredrag. Han siger, at
Bibelen er grundlaget for troen og kristendommen og skal formidles til eleverne. Men de skal også se i praksis, at kristendommen hører hjemme i samfundet – der, hvor det gør nytte. Derfor skal eleverne på 10 Give Away på Djurslands Efterskole en gang om måneden cykle til Fjellerup, der er den nærmeste landsby. ”Det giver dem nogle helt fantastiske og anderledes oplevelser, og det gør dem klogere på sig selv, livet og troen. Og samtidig kobler vi før og efter tro, kristendom og diakoni i samtaler, bibeltimer og undervisning,” fortæller Bent Molbech Pedersen. Mathilde Lilleøre Christensen på 17 år gik på Djurslands Efterskole sidste år og var med til at lave diakonalt arbejde for mennesker i nærområdet. For hende var det utroligt livsbekræftende at se, hvordan selv meget små
ting kunne gøre en stor forskel for andre. ”Sammen med en veninde gik jeg en tur med Gurli, som var vores besøgsven. Vi skulle op ad en trappe og rakte bare hånden frem, så hun kunne komme op. Det gjorde hende ufatteligt glad. ’Det er så dejligt at have friske piger ved hånden’, sagde hun. Det var meget livsbekræftende for mig. Det var bare en hånd. Vi skulle nærmest ikke gøre noget for at skabe så meget glæde hos en anden,” fortæller hun.
WW Vi snakker altid
For hende virkede det meget stærkt, at den teoretiske del af kristendommen blev foldet ud i praksis. ”Vi snakker altid om som kristne at skulle udøve næstekærligheden, men det bliver sjældent særlig konkret. Så at sætte tid af til det og mærke på egen krop, hvor
godt det er, betyder virkelig meget,” siger hun. De nuværende elever på efterskolen synes også, det er en god idé at supplere kristendomsundervisningen med at give en hånd med i nærområdet. For Daniel Dahl Aaen, der er elev i 10. klasse, er klasseundervisning alene
om som kristne at skulle udøve næstekærligheden, men det bliver sjældent særlig konkret.
mathilde lilleøre christensen, 17 år
ikke den mest tiltalende vej at gå, når man skal arbejde med kristendommen. ”Jeg er meget skoletræt, og nogle bibeltimer kan godt være temmelig tørre. Derfor glæder jeg mig meget til at komme ud og se, at Gud ikke bare er én, man taler om, men også er én, man bruger i praksis,” siger han. Hans klassekammerat Hannah Engelbrekt Nordborg ser også frem til at bruge den megen teori, som eleverne har fået på skolen. ”Der bliver fyldt på i rigtig mange år, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at komme ud at få brugt og levet efter nogle af de værdier, kristendommen bygger på,” siger hun.
Det er ikke kun på Djurslands Efterskole, at bibeltime og bibellinje ikke længere står på skemaet. På Sædding Efter-
skole kan eleverne, hvis de ønsker at gå mere i dybden med kristendommen, vælge faget Jesus Extra. Her bliver eleverne blandt andet undervist og trænet i, hvordan man bliver bedre ledere i børneog teenklubber. ”I forbindelse med dette fag inviterer vi de lokale teenklubber på besøg, hvor elever fra Jesus Extra skal stå for arrangementerne,” siger Rasmus Houler, forstander på Sædding Efterskole. Sædding Efterskole i Vestjylland har således valgt ikke at sende deres elever til afgangsprøve i kristendomskundskab som andre skoler, fordi de vil gøre deres undervisning mere praktisk, forklarer forstanderen: ”Vi er frit stillet til at sammensætte vores eget pensum, så undervisningen i kristen tro og liv kan blive mere livsog praksisnær.”
14 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
2 I Efterskoleforeningens reklamefilm ”#plusefterskole” spiller Lars Brygmann og Mette Horn de pylrede forældre, der ikke helt forstår, at deres søn kan klare sig selv. Mette Horn fortæller, at hun også selv som mor har haft svært ved at give slip på sine egne børn, da de tog på efterskole. – Foto: Efterskoleforeningen.
Sådan tog forældrene adskillelsen Tre elever fra BGI Efterskole fortæller, hvordan forældrene har håndteret, at deres børn er væk hjemmefra Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk
Christian Lund Thomsen, 16 år:
Adskillelsen er hårdest for forældre En ny reklamefilm beskriver ængstelige forældre, der sniger sig ind på efterskolen til deres pinligt berørte søn. Ifølge forstander kan virkelighedens forældre have lige så svært ved at give slip på deres børn
kunsten at give slip Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk
Hvordan har han det? Har han noget rent tøj? Savner han os? Får han nok at spise? Det er blot et lille udsnit af de bekymringer, der kan møde forældre, første gang de sender deres barn på efterskole. Det afsavn, forældrene lider, når børnene tager af sted på efterskole, har nok altid eksisteret. Men i en tid med mobiltelefoner og sociale medier, hvor forældrene er vant til at følge børnene tæt, kan det være svært for forældrene at acceptere, at børnene er ved at blive voksne og klar til at flyve fra reden. På BGI Efterskole i Hornsyld i Østjylland oplever de i hvert fald, at forældrene i stigende grad har svært ved at give slip på deres børn. ”Vi oplever hvert år, at nogle forældre har rigtig svært ved at give slip. Og vi oplever det egentlig også som en stigende tendens,” forklarer Helle Vestergaard, leder på BGI Efterskole. Når der er tale om forældre, der har svært ved at give slip, så handler det ikke bare om, at de krammer barnet så længe, at den 16-årige teenager synes, det bliver pinligt. Nogen gange overgår virkeligheden fantasien, og det, Helle Vestergaard kan fortælle, vil nok få de fleste teenagere til at ønske deres forældre til månen. ”Vi har faktisk oplevet at fange en mor på vej ud af dat-
terens efterskolevindue midt om natten. Hun havde været på besøg hos datteren, uden at vi havde opdaget det, og det var først, da hun kravelede ud af vinduet, at vi tog hende i det. Efterfølgende tror jeg, at hun sov ude i bilen på vores parkeringsplads for at være tæt på datteren,” fortæller Helle Vestergaard. Ligesom mange andre efterskoler har BGI Efterskole en regel om, at de unge i den første tid hverken må have mobiltelefon, computer eller iPad. ”Det er selvfølgelig en rigtig stor udfordring for de unge, men jeg tror, det er en lige så stor udfordring for forældrene, at de ikke hele tiden løbende kan høre, hvad der foregår, og hvad der sker med deres unge mennesker,” siger Helle Vestergaard. At forældrene ikke hele tiden kan være i kontakt med deres børn, betyder, at nogle af forældre oplever større savn end den unge. ”Vi har mødre, som vi næsten skal trøste lige så meget som de unge. I år har vi for eksempel oplevet, at vi var i dialog med en mor, der havde grædt hver dag, siden hun havde sagt farvel til sin efterskoleelev. Så altså fem dage i streg. Så for nogle forældre er det enormt svært at give slip,” fortæller Helle Vestergaard.
Hos Efterskoleforeningen er man også klar over, at det kan være rigtig svært for forældre, når børnene er blevet til unge mennesker, som drager af sted på efterskole. ”Vi ved, at det at give slip på sin teenager er svært, og
at det bliver tomt derhjemme, og at forældrene savner deres barn mindst lige så meget, som barnet savner sine forældre,” siger Efterskoleforeningens kommunikationsansvarlige, Sune Kobberø. I forbindelse med en kampagne har Efterskoleforeningen lavet en humoristisk video ”#plusefterskole”, hvor Lars Brygmann og Mette Horn spiller de bekymrede forældre, som i nattens mulm og mørke kører til sønnens efterskole og sniger sig ind på hans efterskoleværelse for at sikre sig, at han nu også er okay. Sønnen ligger selvfølgelig trygt og sover i sin seng. Mette Horn, som selv har prøvet at sende sine to børn på efterskole, kan sagtens forstå den mor, som hun spiller i filmen. ”Det er jo svært at forestille sig, at de kan leve uden ens omsorg, og det er jo også det, der gør lidt ondt at finde ud af, at det kan de faktisk sagtens på en måde. Det går rigtig godt, og det er jo også lidt svært at finde ud af,” fortæller Mette Horn. Hun genkender savnet og tomheden derhjemme fra dengang, hun sendte sine børn på efterskole. ”Det rykker rundt på mekanikken i familien, der står tilbage. Det vender lidt op og ned på nogle ting, og det er selvfølgelig sundt, men det kan også gøre lidt ondt. Man ved jo godt, hvad klokken langsomt er begyndt at slå. De skal af sted, og det begynder man så langsomt at finde ud af hvad vil sige,” forklarer Mette Horn. Og selvom hun ikke i ly af mørket har besøgt børnenes
efterskole, lægger hun ikke skjul på, at hvis de havde stukket hende en lillefinger, så var hun kommet med det samme. Børnene kan selvfølgelig også opleve hjemve, når de kommer på efterskole, men det er vigtigt, at forældrene ikke forstærker det. ”Forældrene skal undgå at puste til det. Oftere bliver det mere tomt for forældrene end for børnene, fordi de jo er ude at møde nogle nye mennesker,” fortæller Sune Kobberø fra Efterskoleforeningen.
På Vestbirk Musik- og Sportsefterskole fortæller forstander Jens Lejsgaard, at man ikke mener, at forældrene er pylrede. Men for at undgå, at de i begyndelsen laver de små fodfejl, som kan være med til at puste til børnenes hjemve, har skolen i samarbejde med tidligere forældre og elever udarbejdet 10 gode råd til kommende efterskoleforældre: 1. Overlevér vigtige informationer om barnet. 2. Lyt, men pas på med at blande dig. 3. Stol på den nye kontaktperson/ganglærer! 4. Intet nyt er godt nyt! 5. Tal med dine venner og familie om savnet, men bland barnet udenom. 6. Vi er på samme hold! 7. Skriv barnet ud af familiens kalender. 8. Stol på processen. 9. Det tager et helt år. 10. Nyd hvert sekund!
Hvordan var dine forældre, da de skulle sige farvel? ”Min mor var meget ked af det. Hun græd de sidste to nætter, før jeg skulle af sted. Min far tog det meget stille og roligt. Jeg tror, han prøvede at berolige min mor lidt. Min mor prøvede at lade være med at græde, da hun skulle sige farvel til mig, men hun kunne heller ikke rigtig give slip på mig, da hun skulle give mig det sidste kram. Jeg synes i hvert fald, det varede i meget lang tid.” Synes du, de blander sig for meget? ”Ikke som sådan. Jeg havde fødselsdag i går, og der insisterede de meget stærkt på, at de skulle komme herop og sige tillykke med kage og alt muligt.” Har de prøvet at komme i kontakt med dig, selvom de ikke måtte? ”Nej, det har de ikke.” Ringer du nogle gange hjem til dine forældre i stedet for at tale med de voksne på efterskolen, hvis der er et problem? ”Nej. Det tror jeg sagtens, vi kan klare her.” Mathilde Friis, 15 år:
Hvordan var dine forældre, da de skulle sige farvel? ”De var meget spændte på mine vegne og også lidt kede af det, kunne jeg da godt mærke.” Blander dine forældre sig for meget? ”Nej, det synes jeg ikke.” Ringer du nogle gange hjem til dine forældre i stedet for at tale med de voksne på efterskolen? ”Ja, lige her de sidste to dage, men det har egentlig bare mere været en update. Jeg har ikke ringet om problemer indtil videre.” Kunne du finde på at gøre det? ”Ja, det kan godt være.” Mads Kvist Jørgensen, 16 år:
Hvordan var dine forældre, da de skulle sige farvel? ”Min mor kæmpede med tårerne, og det gjorde min far sådan set også. De stod begge og skulle give et rigtig langt kram. Mere end hvad jeg lige synes var godt nok.” Synes du, de blander sig for meget? ”De vil gerne høre, hvad der sker. Rigtig meget. De vil gerne høre rigtig mange detaljer. Men nej, i bund og grund synes jeg egentlig ikke, de blander sig for meget.”
Har de prøvet at komme i kontakt med dig, selvom de ikke måtte? ”Den første uge ringede de hele tiden på hustelefonen. Hver gang jeg kom op til huset, fik jeg at vide: ’Dine forældre har ringet’. Jeg synes, det var lidt for meget. Men nej, de har ikke kontaktet mig, når de ikke måtte.” Ringer du nogle gange hjem til dine forældre i stedet for at tale med de voksne på efterskolen? ”Jeg tror, min mor ville blive glad, hvis jeg ringede til hende. Men jeg synes, at hvis det er et problem, der er på efterskolen, så skal det også løses på efterskolen. Så det tænker jeg, at vi klarer her.”
MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE
ET OPHOLD PÅ SÆDDING EFTERSKOLE GIVER DIG
www.mse.dk
KOM OG BESØG OS PÅ
EFTERSKOLERNES DAG ELLER BOOK ET BESØG PÅ
• • • • • • • •
SAEDDING.DK
JESUS EXTRA FODBOLD EXTRA VOLLEY EXTRA DESIGN & KUNST MUSIK & BAND SKRIVEVÆRKSTED CAMBRIDGE ENGELSK WORLD WIDE – BEIJING
Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.
Astrupvej 3 · 6900 Skjern · 97 36 22 00
2014-09-31_Sædding_annonce_Jysk-Fynske_15.indd 1
Efterskolernes Dag: Søndag 27. sep. kl. 13-17
31/08/15 9:41
TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96
På Efterskolernes Dag, søndag 27. september mellem kl. 13-17 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder elever i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter inde og ude. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt og kage, hvor lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være. Ses vi den 27. september?
16 Efterskole2015
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Med hovederne fulde af forfatterdrømme Flere efterskoler satser på nichefag for at lokke de unge til. En af dem er Venø Efterskole i Vestjylland, hvor eleverne kan gå på en forfatterlinje for at udforske og udfordre deres indre historiefortæller. Til slut udgiver de deres egen bog
0 Målet med efterskolens forfatterkursus er blandt andet, at eleverne skal opleve, at der bliver udgivet en bog med deres navn på omslaget. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
skrivelyst Af Josephine Wiesener wiesener@k.dk
”Jeg skal idéudvikle. Jeg har skrottet min idé, så jeg er blank,” lyder det fra 16-årige Ghita Pedersen. Hun står med et stort stykke orange karton i hænderne foran det sorte flygel i undervisningslokalet, hvor forfatterlinjen på Venø Efterskole i Vestjylland holder til. Bag hende gennem en række høje vinduer anes Limfjorden mellem de vajende træer. Eleverne er i øjeblikket i gang med at skrive historier til en novellekonkurrence inden for fantasy-genren som forberedelse til hovedprojektet på forfatterlinjen: at udgive en bog i slutningen af forløbet. Ghita Pedersen søger med to andre piger ned mod bordene bagest i lokalet. ”Victorianske UK” ender der med at stå i en cirkel midt på det orange papir, og ord bliver slynget ud i den lille gruppe. Overklassepige. Forræderi. Affære. Hvert ord får sin egen lille boble på papiret, og Ghita Pedersens novelle begynder at tage form. Siden 7. klasse har hun holdt af at skrive historier. Alligevel viser opgaven med at skrive en fantasy-novelle sig at være lidt af en udfordring. ”Jeg kan godt lide at skrive realisme og digte. Fantasy er svært, fordi man skal bygge sit eget univers op helt fra bunden. Men det er en sjov og legende proces,” fortæller hun. Hun var usikker på, hvad hun ville efter folkeskolen og bruger derfor efterskoleopholdet som et pusterum og en mulighed for at fordybe sig i forfatterinteressen. ”Jeg synes, jeg er bedre til at formulere mig på papir end at stå ansigt til ansigt med folk,” siger hun. Nogle af eleverne trodser de sporadiske regndryp og den ihærdige vind ved at sætte sig udenfor. En af dem er 15-årige Hjalmar Skovgaard. For ham er forfatterbeskæftigelsen ikke helt fremmed. Han har de seneste tre år gået på et forfatterhold og går nu på Venø Efterskole for at udforske forfatterinteressen med ligesindede. ”Jeg havde generelt en lidt dårlig folkeskoleoplevelse, hvor jeg følte, jeg var lidt uden for det sociale fællesskab. Sjælen her er anderle-
0 Eleverne på Venø Efterskoles forfatterlinje sætter sig ud i grupper for at idéudvikle. De skal alle deltage i en novellekonkurrence. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
des, fordi alle kommer med det samme mål. Allerede i løbet af de første tre dage gav vi hinanden aftenkrammere og lå og så på stjerner. Og så har jeg fundet ud af, at forfattermennesker er helt fantastiske,” smiler han.
Venø Efterskole er en af i alt syv efterskoler i Danmark, hvor eleverne kan prøve kræfter med forfatterfaget. Kathrine Kibsgaard, der er lærer på forfatterlinjen og uddannet journalist, var med til at starte linjen op for to år siden. I dag underviser hun sammen med Gitte Willumsen den brogede skare af forfatterspirer. ”Nogle kommer fra en baggrund, hvor de har skrevet meget og deltaget i en række konkurrencer online og i udlandet. Andre kommer, fordi de for eksempel godt har kunnet lide at skrive dansk stil i folkeskolen og gerne vil skrive noget mere,” fortæller Kathrine Kibsgaard. Formålet er at give eleverne nogle værktøjer til at skrive
med henblik på alt fra at opbygge karakterer til at skabe et miljø, der inviterer læseren ind i historien. ”Vi bruger naturen meget. Vi har nogle forskellige udsigtssteder her på øen. Sidst var opgaven, at de skulle skrive en historie, der foregik på et af de steder,” fortæller hun. For mange af eleverne er den største udfordring at bevæge sig fra de korte historier og videre til den lange roman. ”Mange har skrevet noveller, men de har ikke prøvet at komme ud over de 20 sider. De vil gerne over på den anden side og gennemføre det lange format, lære disciplinen og komme videre, når de er gået i stå. Vores ambition er ikke at udklække elever til Forfatterskolen. Det handler om at stimulere glæden ved sproget og glæden ved at skrive,” forklarer Gitte Willumsen.
For Hjalmar Skovgaard handler det om at få lov til at få idéerne ned på papir.
”Jeg tror, at mange med forfatterinteressen går rundt med en masse historier i hovedet. Nogle gange er der for mange historier, eller en bestemt historie kommer til at fylde for meget. Så er der et behov for at komme ud med dem, og det kan vi her,” fortæller han. Forfatterlinjen er ifølge Mette Hjort Madsen, der er specialkonsulent i Efterskoleforeningen, et eksempel på den øgede fremkomst af efterskoler, der tilbyder nogle særlige fag. ”Mange efterskoler har haft succes med at udbyde nogle fag, som rammer en niche,” siger hun og fremhæver, at det kan hænge sammen med, at mange unge tænker mere langsigtet med deres efterskoleophold. ”Forfatterlinjen er ikke et fag, som man kan tage i folkeskolen eller gymnasiet, men det gør det muligt at prøve nogle fremtidsdrømme af,” fortsætter hun. Det kan Venø Efterskoles forstander, Nikolai Vangkilde
Terp, nikke genkendende til. ”Det bliver mere og mere udbredt, at man som efterskole specialiserer sig i noget, og hvor de unge ud over at gå på efterskole også kan udforske nogle interesser,” siger han. Derudover skal der noget særligt til for at lokke de unge ud på den lille ø i Limfjorden. ”Vores geografi giver den udfordring, at vi skal trække unge til fra rundt omkring i landet. Vi er i et hjørne af Danmark, hvor der ikke er så mange unge, så eleverne skal have noget specielt at komme efter,” forklarer han. Det var ifølge Kathrine Kibsgaard en af grundene til, at forfatterlinjen i sin tid blev oprettet. ”På det tidspunkt var efterskolen underlagt det problem, at den ikke var fuldt belagt. Man lagde hjernen i blød for at finde ud af, om man kunne gøre noget nyt,” fortæller hun. De første to år lokkede forfatterlinjen henholdsvis 17 og 19 elever til. Nu er 83 ud af 96
pladser på efterskolen belagte, hvoraf 30 går på forfatterlinjen.
Forfatterlinjen på Venø Efterskole 33Efterskolen har plads til 96 elever og huser i øjeblikket 83. 30 elever går på forfatterlinjen. De resterende går på efterskolens tre andre linjer. 33Forfatterlinjen kører på tredje år på Venø Efterskole. Der findes seks andre efterskoler, der tilbyder en forfatterlinje. 33I slutningen af forløbet udgiver eleverne hver deres bog og får hjælp af en grafiker til at designe omslaget. Bøgerne kan være på op til 200 sider. 33I sommerhalvåret modtager eleverne tre timers undervisning på forfatterlinjen to gange om ugen. I vinterhalvåret er det en enkelt gang om ugen.
Efterskole2015 17
Kristeligt Dagblad Lørdag 12. september 2015
Tre forfatteraspiranter giver sig i kast med fantasy-noveller Hjalmar Skovgaard, Ghita Pedersen og Jeppe Studtmund Andersen er tre af eleverne på Venø Efterskoles forfatterlinje. De er i øjeblikket i gang med at skrive hver deres fantasy-historie til en novellekonkurrence
”Jeg vil gerne være fritidsforfatter” Ghita Pedersen, 16 år
foregå i det victorianske England, hvor man følger en overklassepige, som er vokset op med de fine, store kjoler, korset, te og trygge rammer. Så kommer hun ud for, at hun skal giftes i et arrangeret ægteskab. Hun løber hjemmefra og møder folk fra underklassen, hvor der også er nogle magiske væsener. Alti mens der foregår en 100 år gammel krig mellem overklassen og underklassen.”
Hvad inspirerer dig til at skrive? ”Jeg læser rigtig mange bøger og ser rigtig mange film. Den historie, jeg er i gang med nu, er blandt andet inspireret af filmen ”En kongelig affære”. Forsiden på ”Urværksenglen” af Cassandra Clare inspirerer mig også. Jeg har faktisk ikke læst bogen, men på forsiden er der en mand, som ser meget mystisk ud. Der ligger noget bag billedet, som man bliver tiltrukket af.”
Hvad vil du efter efterskoleopholdet? ”Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg ville efter 9. klasse. Jeg vil ikke tage noget bare for at tage noget. Jeg håber at finde ud af, hvilken vej jeg skal gå i løbet af opholdet her. Med hensyn til forfatterdelen har jeg en sjov tanke om, at jeg gerne vil være fritidsforfatter. Jeg kan rigtig godt lide at skrive, og det tror jeg ikke stopper, bare fordi jeg bliver ældre.”
Hvorfor har du valgt at gå på forfatterlinjen? ”Jeg håber, jeg bliver bedre til at skrive. Jeg kan godt lide at skrive tanker ned og forestillinger, jeg har inde i hovedet om ting. Det har jeg kunnet siden 7. klasse. Blandt andet har jeg skrevet små historier og noveller på Movellas (en hjemmeside, hvor brugere kan skrive, dele og læse hinandens historier, red.).”
0 Hjalmar Skovgaard. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
Hvilken historie er du i gang med nu? ”Historien kommer til at
Hvilken type bog vil du gerne udgive i slutningen af forløbet? ”En digtsamling.”
0 Jeppe Studtmund Andersen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
”Jeg kan godt lide at udtrykke mig kreativt”
”Idéerne kommer fra overalt omkring mig”
Hjalmar Skovgaard, 15 år
Jeppe Studtmund Andersen, 16 år
Hvorfor har du valgt at gå på forfatterlinjen? ”Jeg har gået på et forfatterhold i tre år, før jeg kom her. Jeg har altid haft problemer med disciplineringen i at sætte sig ned og skrive noget større. Planen her er netop, at man skal skrive noget større, så det trak mig herover.” Hvad inspirerer dig til at skrive? ”Det kan være alt omkring mig. Nogle gange kan en historie forme sig om et vejskilt, eller en historie former sig, når du står derhjemme og ser dig selv i spejlet, og gangen bag dig bliver mørk for enden. Af en eller anden grund er det første, du tænker: Er der en mand bag dig, som træder ud af mørket? Det er nok til at drive dig til at skrive en historie.” Hvilken historie er du i gang med nu? ”Den handler om et samfund, som er styret af nogle adelsmænd. De styrer byen
med hård hånd. Rundt omkring deres bydel, som er den rige bydel, er der en ring af mørk, forladt by. Her holder en slags væsener til, som er mennesker, der er transformeret til Skygger. På den anden side er slummen, hvor en modstandsbevægelse, der hedder Tyvene, holder til. De vil knuse den skyggekrystal, der skaber Skyggerne.”
Hvorfor har du valgt at gå på forfatterlinjen? ”Jeg har altid skrevet og læst. Jeg tror, jeg altid har haft en idé om, at det var i den retning, jeg gerne ville gå. Men derhjemme har man skrevet selv og styret tingene selv. Derfor har det også været nemmere at køre fast. Her giver lærerne dig en række opgaver og nogle forskellige øvelser, som hele tiden sætter dig i gang.”
Hvad vil du efter efterskoleopholdet? ”Jeg regner bestemt med at tage en HTX-uddannelse inden for teknisk design for derefter at rejse videre mod animationsskolen i Viborg eller noget animationsundervisning i udlandet. Det at være forfatter er en hobby for mig. Jeg er ikke en af dem, som har planer om at skulle leve af det en dag. Det er ren og skær mig, der godt kan lide at udtrykke mig kreativt.” Hvilken type bog vil du gerne udgive i slutningen af forløbet? ”En roman.”
Hvad inspirerer dig til at skrive? ”Det er min egen motivation og tanken om at have et færdigt produkt, som man er glad for. Og så er det hyggeligt at forsvinde i sine egne tanker, univers, personer og konflikter. Idéerne kommer fra overalt omkring mig. Hvad jeg læser, hvad jeg ser, hvad jeg sanser, hvad jeg hører folk tale om.” 0 Ghita Pedersen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.
Hvad vil du efter efterskoleopholdet?
”Jeg vil gerne være forfatter, men jeg vil først tage en uddannelse og nok også et arbejde senere hen, fordi det er svært have det som sit primære erhverv. Så efter efterskolen vil jeg gerne på gymnasiet og bagefter læse på universitetet.” Hvilken historie er du i gang med nu? ”Den handler om en mand, der flygter fra noget fra sin gamle hverdag og flytter ud i et nyt hus, men der er nogle mystiske ting ved huset, der plager ham. Han skal se de gamle spøgelser i øjnene. Sin ekskone, sin fortid. Han kan ikke bare stikke af.” Hvilken type bog vil du gerne udgive i slutningen af forløbet? ”En novellesamling.”
Af Josephine Wiesener
wiesener@k.dk
#haslevidræts efterskole
Læs mere på his-haslev.dk
Besøg os på efterskolernes dag 27/9 kl. 13-17 Vores profilfag er idræt og musik
BESØG OS TIL EFTERSKOLERNES DAG 27. SEPT. 13-17 Se meget mere på efterskolen.dk
Er DU parat til en oplevelse for livet?
BORREVEJLEVEJ 26 · LEJRE · 4000 ROSKILDE · TLF.: 4912 1040 · KONTORET@EFTERSKOLEN.DK · EFTERSKOLEN.DK
EFTERSKOLEN LINDENBORG
Brug hoved, hænder og hjerte Borremose Erhvervsefterskole giver dig muligheder for at tænke over, tale om og mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Vi hjælper dig med at finde vej og motivation til at lære ved at kombinere boglig og praktisk undervisning. Du vil udvikle dig fagligt, menneskeligt og socialt, så du er klædt på til livet – også det der begynder efter efterskolen. Læs mere om dine muligheder på www.borremose.dk
BORREMOSE ERHVERVS EFTERSKOLE Innovation & uddannelse
Borremose Erhvervsefterskole Løgstørvej 170 9610 Nørager Tlf: 98 65 60 44 www.borremose.dk
Der er mange plusser ved et år på efterskole Prøv at udfylde plus/minus listen herunder med dine egne personlige forventninger. Vi har tilladt os at starte med et par af dem vi kender.
+
Højere karakterer og lavere frafald på ungdomsuddannelse
-
Dine forældre vil savne dig
Hurtigere gennemførsel af videregående uddannelse
Fællesskab og venner for livet
Søndag 27. september kl. 13-17 holder efterskolerne åbent hus – vi kalder det Efterskolernes Dag. Her kan alle besøge forskellige efterskoler og selv se, om deres plus/minus lister stemmer overens med virkeligheden – og få en smagsprøve på livet på en efterskole. Tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.