Efterskolernes Aften

Efterskolernes Aften TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 2. JANUAR 2016

0 Fællesskabet på tomandsværelset er et af de særlige kendetegn ved efterskolelivet, som virker tillokkende på tusindvis af unge hvert år. Dette foto er taget på den tyske efterskole Deutsche Nachschule i Tinglev i Sønderjylland. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Personlige ambitioner i efterskolens fællesskab

Når unge i dag tager på efterskole, er det med skyhøje forventninger til både kammeratskabet og det faglige Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

I skoleåret 2015-2016 begyndte i alt 28.560 unge som efterskoleelever. Elevtallet på landets 249 efterskoler har ligget på omtrent samme høje

niveau i flere år og dækker over, at efterskolerne gennem de seneste årtier har opnået et godt ry.

Det gode ry er både som ramme for et spændende og udviklende kammeratskab – i skoletiden, i den store grup-

pe eller i fællesskabet på tomandsværelset – og som et sted, hvor man kan prøve sig selv af – i de traditionelle skolefag eller på efterskolernes mere kreative og eksperimenterende linjefag.

Ikke mindst de personlige

lev drømmen ud

udfordringer, som forhåbentlig kan udvikle den enkelte, er i høj kurs hos en ungdomsgeneration, som drømmer lige sødt om at være en del af et godt fællesskab og om at levere en individuel præstation i topklasse. Efterskolerne

skal helst levere en succes på begge felter.

Det lykkes hvert år mange elever på efterskolerne at få oplevelsen af at lykkes i samklang med andre, men som flere eksperter peger på i dette tillægs artikler, er succes

ikke en given ting på en efterskole.

Inden man vælger efterskole, er det klogt at forberede sig grundigt på en skoleform, der er lige så forpligtende og krævende, som den er fri og fyldt med fællesskab.

musik venskab fodbold

teater

Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup Tlf: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk post@tommerup-efterskole.dk

2 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Elevfællesskab i en præstationstid Aldrig har unges liv været så fokuseret på personlig succes som nu. Alligevel klarer det forpligtende fællesskab på efterskolen sig udmærket AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Ud af 249 danske efterskoler har de 39 en adventurelinje, hvor eleverne gennem ekstreme fysiske udfordringer kan rykke ved deres personlige grænser. 11 efterskoler har en innovationslinje, og på 14 efterskoler undervises der i iværksætteri og ledelse. Dertil kommer, at efterskolerne nu i fem år har holdt et årligt danmarksmesterskab i sangskrivning, hvor supermusikalske teenagere fra musikefterskolerne kan vinde 10.000 kroner til professionel indspilning af en ep med deres kompositioner.

I efterskolernes virkelighed ses i disse år flere tegn på de tendenser, som i den bedste sendetid på tv

kort nyt fra efterskolerne Efterskolernes Aften den 13. januar Her i begyndelsen af et nyt år lukker de 249 danske efterskoler traditionen tro dørene op for alle, der kunne finde på at overveje at tage på efterskole efter sommerferien.

Det sker onsdag den 13. januar i tidsrummet klokken 1821. Overalt vil der være mulighed for at møde lærere og elever og høre lidt om, hvilke

kommer til udtryk, når fitness-guruen Chris MacDonald hegler sine kursister igennem et hårdt udendørsprogram, når erhvervsguruerne i ”Løvens hule” vurderer håbefulde iværksætteres mere eller mindre velgennemtænkte forretningsprojekter, og når popmusikkens guruer som dommere i ”X Factor” afgør talentfulde unge sangeres videre skæbne. Vi lever i en tid, hvor den enkeltes succes er i meget stærk fokus. Og hvor mange teenagedrømme er knyttet til evnen til at præstere fysisk, sætte profitable virksomheder i værk eller henrykke publikum med musikalsk optræden.

I dette tillæg besøger vi således Adventure Efterskolen i Sønderjylland, som satser på ekstreme udendørsaktiviteter. Vi får en beretning fra Hestlund Efterskole i Bording mellem Herning og Silkeborg, hvor

linjefag og traditioner der knytter sig til den enkelte skole.

Elever sover vintersøvn Når resten af landet skifter mellem sommertid og vintertid, rykker Øse Efterskole ved Varde skemaet en time ekstra.

Som de fleste ved, kan det nemlig være svært at springe topmotiveret ud af

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

WW Vi lever i en tid,

hvor den enkeltes succes er i meget stærk fokus.

Og hvor mange teenagedrømme er knyttet til evnen til at præstere fysisk, sætte profitable virksomheder i værk eller henrykke publikum med musikalsk optræden.

sengen en tidlig morgenstund, når det stadig er kulsort nattemørke udenfor. Flere forskere har i tidens løb peget på, at særligt teenagere har svært ved at fungere tidligt om morgenen, og det er da heller ikke blevet dårligt modtaget, at Øse Efterskole nu i tre år har sovet vintersøvn. Det skal dog tilføjes, at eleverne ikke får mulighed for at være meget mere end syvsovere. Hver morgen klokken 7.40 er der morgentjek, gåtur og morgenmad, inden undervisningen så småt begynder.

innovation er blevet skolefag. Og vi interviewer duoen Agnes og Niko, som sidste år var elever på Sejergaardsskolens Musikefterskole, med sangen ”No Photographs” blev danmarksmestre i sangskrivning.

Det er efterskolefortællinger, som er fyldt med personlig succes. Og en af skoleformens styrker er, at mange succespræstationer ikke står i kontrast til, men sker i kraft af det stærke, brede elevfællesskab på efterskolerne. Dette er også en af grundene til, at efterskolerne – trods en mere end 150 år gammel tradition for, at den enkelte må underordne sig et forpligtende fællesskab – fortsat har et godt tag i danske unge.

Men som vi også beskriver i dette tillæg er det blevet sværere for alle at være med på succesen i en så præstationsorienteret tid, og det

bladet Efterskolen har nedsat en hjemvegruppe, der arbejder narrativt med at håndtere elevernes hjemve. Det betyder, at der er mennesker, som hjælper eleven med at formulere en livsfortælling, som hjemlængslen indgår i. Tankegangen er, at problemet bliver mindre ved at blive fortalt, at eleven ikke føler sig alene med sin hjemve, og at der skabes en større forståelse for, at det er en følelse, det er i orden at have.

være efterskoleelever. Traditionelt er der 18-20 unge på hvert linjehold, men efterskolens nye skaterlinje har trukket hele 27 elever til. Til Jydske Vestkysten fortæller skaterlærer Morten Bennetsen, at faget ikke kun handler om at løbe på skateboard.

Der arbejdes meget med at inddrage de mere traditionelle skolefag som matematik og fysik, når eleverne skal bygge deres egen skaterbane, og når de skal analysere de trick, de udfører på skateboardet.

Million-investering i ridecenter

Indsats mod hjemve Selvom det for de fleste efterskoleelever er fantastisk at være væk fra mor og far og bo sammen med en masse jævnaldrende, er hjemve et udbredt problem på landets efterskoler. Det har Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole nu taget konsekvensen af, idet skolen ifølge

har blandt andet haft den konsekvens, at andelen af elever, som stopper før tid, er fordoblet i løbet af de seneste par årtier.

På en efterskole må den enkelte elev meget gerne må få personlig succes med det, han eller hun brænder for, men skoleformens succes afhænger af, om man fortsat magter at favne bredt elevmæssigt.

At skabe et rummeligt fællesskab og et dannende kulturmøde som det, vi beskriver fra et besøg på den dansk-tyske efterskole Deutsche Nachschule Tingleff.

Det er stærkt at kunne løbe en halvmaraton, udvikle et businesskoncept eller skrive en ørehænger.

Men i efterskolernes verden må det ikke træde i stedet for evnen til at kunne trøste en ven, hjælpe en klassekammerat og synge med til den fælles morgensang.

Efterskoles skaterlinje er populær På Billeshave Efterskole ved Middelfart har man erfaret, at mange skatere gerne vil

Vestbirk Musik- og Sportsefterskole ved Fredericia har besluttet at foretage en investering på mellem 12 og 15 millioner kroner til at etablere, hvad der skal være de bedste ridefaciliteter i den samlede efterskoleverden, skriver Fredericia Dagblad.

Siden 1975 har efterskolen haft ridning på skemaet, men

de eksisterende faciliteter lever ifølge forstander Jens Lejsgaard hverken op til nutidens unges høje forventninger eller til den standard, efterskolen i øvrigt kan tilbyde.

Ifølge avisen er der fuld opbakning fra de lokale kommunalpolitikere til det nye projekt.

Elever boede hos flygtninge Eriksminde Efterskole ved Odder gjorde i efteråret en særlig indsats for at give sine elever indsigt i tidens mange flygtninges situation, idet både elever og lærere i tre dage flyttede ind på asylskolen ved Hanstholm Asylcenter, skriver bladet Efterskolen.

Projektets idé var, at alle parter skulle lære noget af hinanden, så danskere og flygtninge skiftedes til at være henholdsvis lærere og elever for hinanden. Der er allerede indgået en aftale om, at efterskoleeleverne besøger asylskolen igen her i 2016.

VELKOMMEN TIL KONGEÅDALENS EFTERSKOLE Her lægger vi vægt på, at vi ikke alle er ens. Men vi er lige meget værd, lige meget om du er god til at køre traktor, skrive dansk stil eller synge. Det giver en efterskole med et unikt fællesskab, venner for livet, et væld af oplevelser og mulighed for at udvikle sig både som menneske og inden for konkrete fag.

W W W.KESKOLE.DK | DOVERVEJ 19 | 6660 LINTRUP | 74855333 | INFO @ KESKOLE.DK

4 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

To piger, en guitar, en efterskole og et hit I efteråret vandt duoen Agnes og Niko fra Sejergaardsskolens Musikefterskole DM i sangskrivning for efterskoler.

Deres vindersang kan tolkes som en hyldest til nærvær frem for selviscenesættelse

musikalsk Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

I skoleåret 2014-2015 gik to musikinteresserede piger på Sejergaardsskolens Musikefterskole i Vestsjælland. Den ene fra storbyen København, den anden fra den mindre by Kalundborg. Den ene med praktiske erfaringer fra et skoleband og en lidt ustruktureret måde at spille guitar på, den anden med teorien i orden fra den lokale musikskole. Den ene med en letflydende skrivestil, den anden en mere perfektionistisk sangskriver. Den ene med langt, lyst hår, den anden med kort, mørkt hår.

Nikoline Corlin Olsen og Agnes Fogh Schmidt, som i dag begge er 17 år, kendte slet ikke hinanden i forvejen, og det tog også noget tid, før de lærte hinanden at kende på efterskolen, hvor stort set alt handler om musik. De havde dårligt talt sammen, da de

blev enige om at sætte sig ind på et værelse og prøve at skrive en sang sammen ud fra en idé til et guitar-riff, Nikoline havde. Ret hurtigt fandt de to ud af, at deres stemmer ikke alene klædte hinanden, de fungerede også perfekt sammen som sangskriverpar – måske i kraft af modsætningerne i baggrund og sangskrivestil. ”Vi kommer fra to forskellige verdener, men allerede ved den første sang kunne vi mærke, at det fungerede godt. Siden er vi blevet ret tætte veninder. At skrive sange er en proces, hvor man er nødt til at give meget af sig selv,” fortæller Nikoline Corlin Olsen.

Den sang, de skrev og komponerede den aften, akavet siddende med guitaren i en efterskole-underkøje, optrådte de med noget tid efter ved et lokalt arrangement. Det gav blod på tanden, og de to piger tilmeldte sig derpå DM i sangskrivning for efterskoler, som i 2015 blev holdt for fem-

2 Nikoline Corlin Olsen fra København (tv.) og Agnes Fogh Schmidt fra Kalundborg kendte stort set ikke hinanden, da de pludselig sad på et efterskoleværelse og komponerede en sang sammen. Siden vandt de DM i sangskrivning for efterskoler og håber at kunne nå videre i deres musikkarriere.

– Privatfoto.

te gang – og som udløste en førstepræmie på 10.000 kroner til en professionel musikindspilning til duoen Agnes og Niko for den sang, de i

fællesskab havde sendt ind, ”No Photographs”.

Med to stemmer, en akustisk guitar og en ørehængende engelsksproget balla-

de om at være nærværende i nuet havde de to efterskolepiger skabt et decideret hit, som tilmed ifølge jurymedlem og sangskriver Annika Aakjær udtrykker noget af det, man som ungt menneske kan få ud af at gå på efterskole, nemlig et andet fokus.

Hertil siger Agnes Fogh ­Schmidt, at teksten forsøger at udtrykke mange ting, men noget af det, pigerne ville lægge ind i den, var netop

den følelse af at være til stede i fællesskabet, som begge oplevede på efterskolen. ”Det er blevet tolket som en røst imod det hele tiden at være på de sociale medier eller tage billeder for at forevige øjeblikke,” siger hun og er helt indforstået med, at det er en af de tolkninger, man kan give sangen.

Niko og Agnes gik ud af efterskolen i sommeren 2015, og i efterårsferien, da de var begyndt i gymnasiet i hver sin hjemby, var der tid til at indspille sangen. I alt rækker pengene til at indspille tre kompositioner på en ep af duoen Agnes og Niko, som er udvidet med et band i ryggen.

Om vejen dermed er banet til en professionel karriere, er svært at sige, men det ville Nikoline Corlin Olsen ikke have noget imod: ”Men lige nu handler det mest om at få sangskrivningen til at fungere, samtidig med at vi bor så langt fra hinanden. Og der skal jo også være tid til lektierne.”

Kom og besøg os på Efterskolernes aften!

D. 13. januar kl. 18-21 er der åbent hus.

Stubbekøbing Efterskole er en eksamensfri kristen specialefterskole, der tilbyder undervisning til elever med særlige behov. Skolen har 55 elever fordelt på 5 klasser. Undervisningen foregår med minimum to lærere i klassen.

Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og hvordan vi kan lave en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte elevs behov – så kom forbi på Efterskolernes aften.

Hvis du ikke har mulighed for det, kan du altid ringe til os på telefon.nr. 5444 1700 og aftale at få en rundvisning på skolen.

Du kan også følge os på hjemmesiden: www.stubbekoebingefterskole.dk – eller på Facebook

S�����k���n� E��r�k��� – �� s���i� �k��� ��� s���i�� ��h��

SAMMENSLUTNINGEN AF

EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN

Å P I B R O F G I K !

K S HU N E T F A S

E N R E L O K S R 0 0 E .

T 1 2 EF 0 0 8.

Bieringhus Efterskole • Bjerget Efterskole • Blidstrup Efterskole • Blåkilde Efterskole • Borremose Erhvervsefterskole • Dronninglund Efterskole • Farsø Efterskole • Finderup Efterskole Frøstruphave Efterskole • Grejsdalens Efterskole • Hardsyssel Efterskole • Haslev Idrætsefterskole • Hestlund Efterskole • Lystruphave Efterskole • Midtsjællands Efterskole Nordsjællands Efterskole • Nørre Nissum Efterskole • Nøvlingskov Efterskole • Odsherred Efterskole • Rudehøj Efterskole • Rydhave Slots Efterskole • Skrødstrup Efterskole Svankjær Efterskole • Sydvestjyllands Efterskole • Sædding Efterskole • Tommerup Efterskole • Vesterbølle Efterskole

Læs mere på esfk.dk

Blå onsdag

VIND

et år på efterskole

Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch

FÅ KUPON NÅR DU BESØGER VORES SKOLER I PERIODEN 27. SEPTEMBER 2015 - 17. JANUAR 2016 − JO FLERE SKOLER JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK

COMPLOT.DK ∆ 15665.229

1 .

L K R A U N A J .

3 1 G A D ONS

6 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Flere usikre unge skaber øget frafald på efterskolerne Stadig flere elever forlader efterskolen i utide. Den tendens forsøger mange efterskoler nu aktivt at stoppe.

Metoderne er forskellige, men målet er det samme: at øge de unges modstandskraft

frafald Af Lars Henriksen henriksen@k.dk

For mange tusinde unge hvert år er august måned ikke blot slutningen på sommerferien, men begyndelsen på deres livs eventyr på efterskole.

Et år her svarer nemlig til den personlige udvikling og dannelse, man kan opleve på syv normale år, lokker skolerne.

Her bliver man del af et unikt fællesskab og får flere venner, end man nogensinde har haft. Her kan man få retning på sit liv.

For langt de fleste er det også sådan, det går. Men for et stadig større mindretal er efterskolen ikke det, de håbede på. 12,1 procent faldt fra i løbet af sidste skoleår. Tre ud af fire af egen fri vilje, resten blev bortvist. Og det er dobbelt så mange som for 20 år siden.

Udviklingen er bekymrende af flere grunde. På efterskolerne skaber det altid dårlig stemning, når nogen må tage af sted i utide, for det truer det fællesskab, der ellers skulle være så stærkt.

For den frafaldne er det endnu værre, for i langt de fleste tilfælde føles det som et enormt nederlag at skulle vende tilbage til den folkeskole og det liv, de kom fra, fortæller forstander på Frijsenborg Efterskole ved Aarhus, Jens Petersen. Og han ved, hvad han taler om, for inden han blev del af efterskoleverdenen, var han skoleinspektør i 15 år på en folkeskole og så mange efterskoleelever vende slukørede tilbage. ”Én af udfordringerne er jo, at efterskolerne er blevet så stor en succes, at stadig flere vælger dem uden at have sat sig ind i, hvad det vil sige at gå på efterskole. De forventer et ’quick fix’ af de problemer, de nu har. Deres liv skal øjeblikkeligt blive helt perfekt, fuldt af nye venner og fantastiske oplevelser. Og når de så opdager, at der også er udfordringer ved at flytte hjemmefra og skulle indgå i en helt ny form for fællesskab, hvor man er sammen hele tiden, så siger stadig flere: ’Det her er ikke lige mig’. Der mangler de simpelthen noget robusthed,” siger han.

I år oplevede han, at en elev faldt fra allerede efter første dag på skolen.

Men det stigende frafald er ikke blot de unges skyld. Forældrene har ofte også et an-

0 For mange efterskoleelever er forventningerne til opholdet, fællesskabet og oplevelserne helt i top. Men det kan blive en skuffelse, hvis man ikke er forberedt på, at det også bliver hverdag. – Foto: Frijsenborg Efterskole.

WW Efterskolerne

er blevet så stor en succes, at stadig flere vælger dem uden at have sat sig ind i, hvad det vil sige at gå på efterskole.

Jens Petersen, forstander på Frijsenborg Efterskole

svar, for de presser generelt ikke længere deres børn til at holde fast ved det, de er begyndt på. Det skyldes blandt andet, at det koster mange penge, typisk 50-70.000 kroner om året, at være på efterskole, og dem sparer forældrene gerne, hvis de ikke føler, de bliver brugt rigtigt, siger ph.d.- studerende Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning, som har forsket specifikt i efterskolekultur. Samtidig værner de om deres børn og deres investering i dem ved i stigende grad at involvere sig i efterskoleopholdet.

Eksempelvis ved at kræve

nultolerance over for hash, cigaretter, alkohol eller andre brud på reglerne, som kan skade deres eget barn.

Men skolerne bærer også selv en stor del af ansvaret for frafaldet, mener hun. De har generelt skruet op for nultolerancen og dermed omfanget af bortvisninger for at imødekomme forældrene.

Og de har øget de faglige krav for at imødekomme politikerne, hvilket går ud over det, der traditionelt har kendetegnet efterskolerne, og som har været det store trækplaster: fokus på dannelse og fællesskab.

I efterskoleverdenen har udviklingen på det seneste ført til en stadig mere ophedet diskussion om, hvilken pædagogik der er den rigtige – også i forhold til at bringe det skadende frafald ned.

Holdningerne strækker sig lige fra nul tolerance til nul bortvisninger, men fælles er, at flertallet af skolerne har iværksat konkrete tiltag for at få vendt tendensen.

Nogle arbejder med triv­ sels­teams, der har til opgave at få øje på de elever, der fungerer dårligt. Andre har udviklet mentorordninger og bruger hjemmebesøg hos for-

ældrene. Generelt gør skolerne langt mere for at informere om efterskolelivet og sortere i dem, der søger – blandt andet gennem samtaler.

På Ladelund Efterskole ved Vejen i Sydjylland er der allerede ni elever, der siden starten i august er stoppet igen.

Som det er tilfældet i resten af landet, er det også her flest piger, der rejser selv, mens det oftest er drengene, der smides ud. Skolen forsøger at undgå begge dele ved at have grundige samtaler, inden eleverne begynder, og ved at have et introforløb, hvor hver enkelt elev bliver tæt knyttet til en kontaktlærer. Derudover holdes der udviklingssamtaler den første uge og tre gange i løbet af det efterfølgende år, og så taler skolen også med forældrene for at være sikker på at gribe eventuelle problemer an på samme måde. Måske vigtigst af alt er den første uge mobilfri. ”Hjemve er et stort problem, især blandt de sårbare piger. Og mobilen er ofte roden til al hjemve,” fortæller forstander Steffen Pedersen.

Han erkender dog, at problemerne går langt dybere end det. Ligesom Jens Peter-

sen oplever han, at de unge i dag er mindre modstandsdygtige end tidligere og skal coaches mere og tættere for ikke at give op. ”Problemet med frafald er blevet så stort, at jeg tror, det bliver nødvendigt at uddanne lærere specifikt til at coache de mest sårbare elever. Men det er en hårfin balance, for selvom vi som efterskole har et socialt ansvar, så er vi ikke en social institution. Vi holder ikke fast i dem, der ikke vil være her, men vi er selvfølgelig villige til at gå meget langt, så længe vi tror på, at eleven kan udvikle sig. Vi forsøger samtidig at skabe en kultur, hvor eleverne hjælper hinanden. Det er desværre min oplevelse, at de er blevet dårligere til at hive fat i hinanden, hvis nogen er på vej i den gale retning, så der er meget at arbejde med,” siger han.

På Frijsenborg Efterskole forsøger man blandt andet at sænke frafaldet ved at søge tilbage til efterskolernes værdigrundlag med fokus på dannelse og livsoplysning. I stedet for at bortvise (det er kun sket to gange de seneste 12 år) bruger man eksempelvis de dårlige episoder kon-

struktivt til at diskutere, hvad det indebærer at være del af et forpligtende fællesskab, siger forstander Jens Petersen: ”Livsoplysning handler jo også om at lære af sine fejl.

Og det handler om at skabe en indre styring, som kun opstår ved, at elever er i dialog med voksne, som gerne vil dem og ikke bare straffer dem. Det var det potentiale, Grundtvig så i de frie skoler: at bruge den enorme kraft i fællesskabet til at frigøre de unge fra at være styret af, hvordan man ser ud, og hvordan man klarer sig.”

Frafald på efterskoler 3312,1 procent faldt fra i 2014 svarende til 3114 elever. Året forinden var det 11,2 procent. I 1993 var det 6,2 procent.

33Tre fjerdedele af frafaldet sker på elev- eller forældreinitiativ.

33Vurderingen er, at flertallet af de frafaldne er piger. Der er også øget frafald i gruppen af særskoler og blandt elever med socialt belastet baggrund.

Kilde: Efterskoleforeningen

Kære forældre, - Godt nytår!

Også i år er der mange nye vigtige valg, der venter forude. Måske skal der vælges efterskole, og hvis det er tilfældet, så vil vi gøre jer opmærksom på Aarhus Efterskole, som vi synes, I skal tage med i overvejelserne.

Vi har ganske vist venteliste til kommende skoleår, men der er stadig ledige pladser i skoleåret 2017 - 2018.

En efterskole … med vilje

Aarhus Efterskole er en skole med vilje! En vilje til at møde de unge respektfuldt, åbent og tillidsfuldt. En vilje til undervisning på et højt, fagligt, kreativt og innovativt niveau. En vilje til at danne mennesker gennem det fysiske, musiske og kunstneriske - tæt på byens puls og i naturens rum.

Aarhus Efterskole er en fri skole, der bygger på brede og almene folkekirkelige værdier og på dansk højskoletradition. Skolen er et hjem, som favner de unge, der går der, og den danner trygge rammer om samtale, fællesskab og demokratisk dannelse.

At være en fri skole betyder, at Aarhus Efterskole er underlagt lovgivningen for fri- og efterskoler, og at skolen selv har valgt at stå frit i forhold til organisatoriske baglande og særlige teologiske og politiske retninger.

Skolen er en holdnings- og handlingsskole, der gennem alle sine aktiviteter har til formål at gøre eleverne til kritisk tænkende, selvstændige og kreative mennesker, der med livslyst og mod engagerer sig i deres medmennesker og i samfundet.

At skolen henter sine værdier i det folkekirkelige betyder, at kristendommen er en naturlig og grundlæggende del af skolens fundament og en aktiv med- og modspiller i hverdagen på skolen. Det betyder også, at det ikke er en bestemt folkekirkelig retning, der præger skolen. Eleverne møder en kristendom i dialog, hvor der er højt til loftet og plads til tro og tvivl om alle de store spørgsmål.

At Aarhus Efterskole er rundet af højskoletraditionen betyder, at tanker om dannelse, elevers menneskelige modning og fordybelse og deres forberedelse til livet som voksne samfundsborgere er afgørende. På samme måde er det skolens mål, at undervisningen og samværet gør eleverne klar til en kommende ungdomsuddannelse.

På Aarhus Efterskole er der plads til mangfoldighed, og den enkelte elev er forpligtet på det fælles.

Efterskolen er et fællesskab eleverne imellem og mellem elever og skolens medarbejdere, der alle er på samme hold. Efterskole er noget vi skaber sammen – med vilje.

At Aarhus Efterskole er et hjem ligger grundlæggende i skolens DNA. Helt tilbage fra dengang skolen hed Unge Hjems Efterskole, og fortsat i hele den måde skolen tænker om, hvordan livet skal være på skolen, og hvordan hverdagen skal fungere mellem unge og voksne: Relationerne bygger på tillid og med plads til at begå fejl og blive samlet op igen.

Højbjerg januar 2016

Med venlig hilsen og på gensyn!

Bent Ole Bærenholdt Forstander Besøg skolen på Efterskolernes Aften den 13. januar kl. 18.00 - 21.00, Brunbakkevej 21, 8270 Højbjerg

8

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Efterskoler vil holde balancen Til marts udgiver Efterskoleforeningen en rapport, som skal rejse debat om, hvordan man på den enkelte efterskole kan vægte det rationelle, det følelsesladede, det individuelle og det fællesskabsorienterede

efterskolens fremtid af Morten Mikkelsen

Surf & Sejlads

Natur & Friluftsliv

Musiklinjen

Én gang i livet.

Altid i hjertet. venoe-efterskole.dk

Forfatterlinjen

mikkelsen@k.dk

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl tegner en lodret og en vandret akse på tavlen, så den bliver delt i fire felter.

Den ene akse illustrerer spændvidden mellem på den ene side alt det følelsesbetonede – innovation, kreativitet og betydningen af at kunne mærke efter – på den anden side alt det rationelle, konkrete og målbare. Den anden akse spænder mellem det individuelle og det fællesskabsorienterede. Modellen går ud på, at hvert af de fire felter udtrykker en måde at se sig som menneske, efterskole eller efterskoleelev på, forklarer hun de 70 forsamlede efterskolefolk til workshop om efterskolens fremtid. ”Hvis man hører til gruppen af rationelle individualister, handler det hele om at optimere sit eget liv. Det handler om at klare sig godt på markedet og i konkurrencen, og man går til skolen som et supermarked og læreren som en serviceleverandør,” forklarer fremtidsforskeren.

Diagonalt modsat dette felt finder man de emotionelt fællesskabsorienterede, som lægger stor vægt på at inddrage hinanden i noget fælles, der er større end den enkelte, forklarer hun. Et tredje felt rummer, hvad hun kalder kanonfællesskaberne. Her er det fælles vigtigt, men mere af fornuftsmæssige end af følsomme grunde. Det er hensigtsmæssigt, at der er fælles normer, spilleregler og dannelse. ”Og så er der det røde felt for fællesskabelsen. Her færdes mennesker i konstant forandring og jagt efter at realisere sig selv,” fortæller Anne-Marie Dahl og uddyber, at denne gruppe ikke ser skolen som supermarked, forpligtende fællesskab eller dannelsesinstitution, men som et oplevelsessted, hvor lærerne er guider.

Efter at være blevet præsenteret for denne model bliver efterskolefolkene bedt om at placere sig selv og deres skoler i den – og trækker sig alle ned i de to fællesskabskategorier. Men samtidig står det klart, at efterskolens op-

gave er at finde en balance i forhold til begge akser. ”Mange efterskoleelever er meget følelsesstyrede, og det er efterskolerne nødt til at forholde sig rationelt til.

Samtidig modtager de en del individuelt tænkende unge, som de ser et behov for at trække i en mere fællesskabsorienteret retning,” siger Christine Sestoft.

Hun er chefkonsulent i Efterskoleforeningen og ansvarlig for de i alt to fremtidsworkshops med Anne-Marie Dahl, foreningen holdt i efteråret i Aarhus og Ryslinge.

Erfaringerne herfra kommer til at indgå, når Efterskoleforeningen til marts på sit årsmøde præsenterer et nyt debatop­læg, der med et lån fra en gammel Sebastiansang hedder ”Måske ku’ vi”. ”Vi vil gerne inspirere efter-

skolerne og give dem noget at arbejde videre med, for eksempel på en pædagogisk dag. Det er vigtigt at få diskuteret, hvordan man selv stiller sig i forhold til nogle af de tendenser, vi ser i dag,” siger Christine Sestoft.

Fra den debat, der allerede har været ført på de nævnte workshops, er indtrykket, at efterskolerne ikke mener, der nødvendigvis er en konflikt imellem at følge det fælles og det individorienterede, det rationelle og det mere følelsesbetonede. Mange efterskoler beskriver disse ting som hver sin side af samme medalje, forklarer hun: ”Selv efterskoler, der profilerer sig meget smalt i retning af ét bestemt fag, har stadig et stærkt fokus på fællesskabet. Det er en tradition, ingen ønsker at bryde med.”

0 For efterskolerne er det en fortsat balancegang at kunne appellere til en gruppe unge, der er meget styret af følelser og har et individuelt fokus, og samtidig give det rationelle og fællesskabsorienterede plads. – Foto: Scanpix.

Efte

9

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Ranum

0 Elever, lærere og samarbejdspartnere på Hestlund Efterskole poserer her i det nye møbel – Bananen – som efterskolens elever har været med til at udvikle, og som nu er sat i produktion. – Foto: Gitte Volsmann.

Efterskoleelever designer sofa Hestlund Efterskole er en af fire midtjyske efterskoler, som er gået i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv

innovation Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Hvad er det optimale møbel til et værelse på en efterskole? Spørgsmålet blev stillet af den midtjyske møbelvirksomhed Thorsø A/S, og det svar, virksomheden fik fra elever på Hestlund Efterskole en snes kilmeter derfra, var så godt, at møblet nu er sat i produktion under det farverige navn Bananen. ”Formålet for os var at få inspiration med hjem og følge den kreative proces. I udgangspunktet vidste vi ikke, om eleverne ville komme op med idéer, vi kunne bruge.

Men det har de kunnet – nu har vi så lavet en prototype af Bananen. Det har været spændende,” siger salgschef Thomas Evers fra Thorsø A/S. Idéen bag det bananformede dagligstuemøbel er, at det er forholdsvis billigt og slidstærkt og samtidig flerfunktionelt. Flere Bananer kan sættes sammen på forskellige måder, hvilket kan være en stor fordel på et værelse på en efterskole, hvor man trods trange forhold gerne vil have mulighed for at rykke fællesskabet med ind på værelset.

Når møbelvirksomheden overhovedet fandt på at spørge efterskoleelever til råds, hænger det sammen med, at efterskolen i nogen tid har satset på at arbejde med iværksætteri i faget innova10, et navn, der spiller på, at det er lagt på 10. klassetrin. Skolen forsøger at samarbejde tæt med iværksættere og erhvervsfolk, som kan inspirere

eleverne. Idéen er ikke nødvendigvis, at alle elever skal blive møbeldesignere, men at de skal eksperimentere med, hvordan den viden, de har, kan gøres interessant i en arbejdssammenhæng, forklarer John Laue, innova10-lærer på Hestlund Efterskole: ”Som efterskoleelev lærer man at indgå i et fællesskab – også når man ikke gider.

Det er værdier, der er guld værd på en arbejdsplads.

Med innova10 på skemaet lærer eleverne også at tænke nyt og se unikke ressourcer.

Derved finder de også ofte ud af, hvad de kan tænke sig at arbejde med, og de får selvværd og tro på egne evner.

Medarbejdere, der tør og kan tænke ud af boksen, efterspørger virksomhederne”, siger han.

Ud over Bananen har eleverne haft succes med at udvikle en brandsikker strømoplader ved navn The Automator, som skal deltage i konkurrencen om iværksætterprisen Danish Entrepreneurship Award.

Ifølge Christine Sestoft, chefkonsulent i Efterskoleforeningen, arbejder man i disse år aktivt på at koble efterskoler og virksomheder sammen. Ikke mindst fordi man håber derved at kunne bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. ”En af de udfordringer, som de tekniske og naturvidenskabelige fag står med, er, at mange elever har svært ved at se, hvordan den teoretiske viden kan blive til virkelighed på en arbejdsplads.

Ved at indgå i et tættere sam-

arbejde kan virksomhederne hjælpe med at oversætte de teoretiske skolefag til noget, der kan bruges i virkeligheden,” forklarer hun.

Til det formål er der i foråret 2015 oprettet et samarbejde ved navn Task Force 40.

I samarbejdet deltager en række efterskoler, Efterskoleforeningen, Danske Erhvervsskoler, HK, LO, Dansk Erhverv, Dansk Industri. Arbejdsgiverne og Dansk Metal.

Kontakten skabes blandt andet ved såkaldte match-making events, hvor repræsentanter fra en række efterskoler og virksomheder kan mødes og se, om nogen kan finde sammen om et samarbejde.

Hestlund Efterskole var én ud af fire midtjyske efterskoler, som i 2015 på denne måde blev ”forlovet” med en lokal virksomhed.

I alt 14 efterskoler har indført fag om iværksætteri og ledelse, og ifølge Christine Sestoft er der mange flere, som på anden vis forsøger at åbne elevernes øjne for virksomheder. Dette skal imidlertid ikke ses som udtryk for, at efterskolerne nu er gået fra at være skoler for livet til skoler for erhvervslivet: ”Vi mener, at innovation er en god måde for eleverne at praktisere fællesskab på. I nogle projekter fokuseres der meget på anvendelighed, men vi har for eksempel også et projekt, der hedder demokratisk iværksætteri. Tilsammen har efterskolerne hele innovationspaletten fra det sociale og kulturelle til det mere produktorienterede.”

“Ranum gav mig et nyt syn på samfundet og venskaber.

Det var Livsomvæltende!”

Jeppe Schwartz Sørensen, elev

“Jeg dyrkede en masse sport, var på 3 rejser og fik venner for livet.“ Kristian Hyllested, elev

“Jeg var med til at starte Street Performance, hvor vi byggede longboards, og tog til Barcelona.”

Randi Beck Larsen, elev

“Jeg oplevede et fællesskab som aldrig før.” Ditte Slyngborg, elev

Efterskolernes aften D. 13. januar kl. 18-21 Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl.

18 Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser 400+ venner • Ledige pladser til skoleåret 2017-18 www.ranumefterskole.dk

10 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

2 De to værelseskammerater Mathias Fangel Jürgensen og Konrad Rønne Kristensen har vidt forskellige forudsætninger for det tyske sprog, men fredagsrengøringen er ens for dem begge. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Et møde mellem tysk ordentlighed og dansk hygge På Deutsche Nachschule Tingleff i Sønderjylland foregår meget af kommunikationen på tysk. Men det er ikke kun et ekstra sprog, de danske elever får med i bagagen. Det er et ekstra kulturelt gen, siger forstander Jørn Warm

kulturel smeltedigel Af Stephanie Hollender hollender@k.dk

Ved indgangen til Deutsche Nachschule Tingleff – Den Tyske Efterskole i Tinglev i Sønderjylland – hænger et stort europakort. Med tegnestifter er det angivet på kortet, hvor eleverne kommer fra, og de fleste er anbragt i Sønderjylland og Slesvig-Holsten. Nogle tegnestifter er sat på Sjælland, nogle længere nede i Tyskland, og enkelte sågar i Polen og Ungarn.

Landkortet udtrykker den smeltedigel af kulturer, som skolen repræsenterer med en tredjedel tysktalende elever, en dansk tredjedel og en sidste tredjedel, der er både-og.

Den sidstnævnte gruppe er dem, der er født og opvokset i Danmark, men har gået på en tysk skole. Oftest fordi deres mor eller far tilhører det tyske mindretal i grænseregionen.

Forstander Jørn Warm viser Kristeligt Dagblad rundt på den skole, der har været hans hjemmebane i næsten 10 år.

Skolens infrastruktur er tysk med gange, klasselokaler og opholdsrum opkaldt efter store tyske byer, men efterskolens dna er en kombination af dansk og tysk kultur. Eller som forstanderen formulerer det: en blanding af tysk ordentlighed og dansk afslappethed. ”Det ligger tydeligt i efterskolens gener, at der er karakterer og en prøve, der skal bestås. I positiv forstand regelrethed og en tysk ordentlighed, samtidig med at vi omgås hinanden i en hyggelig tone, som er typisk dansk,” forklarer han.

Fra entreen snor en trappe sig op til førstesalen, hvor opholdsrummet ”Hamborg” ligger i forlængelse af elevgangen ”Bremen”. På alle værelserne er der tyske nummerplader, som indikerer gang­ navn og værelsesnummer.

For enden af ”Bremen” finder man værelset med dørskiltet HB NR 006. HB står for Hansestadt Bremen, og i værelset bor Mathias Fangel Jürgensen og Konrad Rønne Kristensen.

Begge er 15 år og går i 9. klasse. Konrad Rønne Kristensen er fra Skjern i Vestjylland, og Mathias Fangel Jürgensen er

fra Haderslev, 45 kilometer fra efterskolen. Sidstnævnte har et forspring, når det drejer sig om at tale tysk. Hans far er fra det tyske mindretal, og derfor har Mathias Fangel Jürgensen både gået i den tyske børnehave og tysk privatskole i Haderslev.

På perfekt dansk og klingende tysk i samme sætning fortæller Mathias Fangel Jürgensen, at han snakker ”flüssig deutsch” (flydende tysk).

For Mathias var det let at snakke med alle eleverne i starten. I modsætning til Konrad Rønne Kristensen, der på trods af en mor, der er tysklærer, ikke følte sig på hjemmebane med det tyske sprog. Med tiden er det blevet lettere for ham at formulere sig, men det kræver meget af ham. Det første stævnemøde med den tyske kultur er for længst forbi, og den nyforelskede tilstand, hvor alt er nyt og spændende – sproget, kammeraterne og efterskolemiljøet – har lagt sig. ”Efterhånden kan jeg godt mærke, at jeg er ved at være ret træt af, at det hele ikke bare kommer på dansk. Altså jeg kan forstå meget af det ty-

WW Jeg tror måske, dansk humor er lidt mere ironisk eller sarkastisk. Jeg kan ikke forklare den tyske, for jeg forstår den ikke helt.

Mathias Fangel Jürgensen, efterskoleelev

ske, og når jeg falder fuldstændigt af og ikke forstår noget som helst, kan jeg altid spørge en af lærerne. Men på dansk er jeg bare vant til at sidde ned og kunne forstå, hvad der bliver sagt. På tysk er jeg nødt til at anstrenge mig for at lytte efter, hvad de siger. Det er ret hårdt,” fortæller han.

Når man spørger drengene, på hvilke punkter de adskiller sig mest fra deres tyske kammerater, nævner de begge humoren. Men hvad der præcist er forskellen, er svært at sætte en finger på, for kultur er et luftigt begreb.

Nogle gange lever man den uden altid helt at forstå den. ”Jeg tror måske, dansk humor er lidt mere ironisk eller sarkastisk. Jeg kan ikke forklare den tyske, for jeg forstår den ikke helt,” siger Mathias Fangel Jürgensen tøvende.

Forstander Jørn Warm giver sine elever ret i, at tyskerne griner ad andre ting end det, danskerne synes er morsomt.

Han påpeger, at det er svært at italesætte kultur, for på efterskolen i Tinglev opstår den helt naturligt i mødet mellem de tre vidt forskellige tredjedele af elever. ”Vi åbner eleverne over for kulturen, for vi er den. Vi lever den. Det er meget svært at undervise i andre kulturer, for det er først, når man støder sammen eller møder andre kulturer, at man finder ud af, hvordan man reelt gør. Det lærer man her, uden at man opdager det,” forklarer Jørn Warm.

På Mathias Fangel Jürgensens væg hænger et billede af det tyske fodboldhold Bayern München. Sporten har værelseskammeraterne ikke bare tilfælles med hinanden, men også med alle de andre ele-

ver. Der opstår aldrig sammenstød mellem de danske og tyske elever, men fodboldbanen udgør et særligt fælles rum. Der er reglerne nemlig ens for alle. Uanset om man er tysk, dansk eller midtimellem. ”Hvis der både er nogle af de danske og de tyske elever, der rigtig godt kan lide fodbold, så finder vi et fællesskab om at spille fodbold.

Det heldige ved fodbold er også, at det er et spil, alle forstår uden den vilde kommunikation. Reglerne skal ikke forklares, for alle ved, hvordan det spilles,” siger Konrad Rønne Kristensen.

På værelse HB NR 006 er drengene ved at være færdige med at fjerne det overflødige tøj og vaske gulvet, så de kan tage hjem på weekend med god samvittighed. Inden Mathias Fangel Jürgensen svinger posen med vasketøj over skulderen, klar til at komme hjem til mor og far i Haderslev, siger han farvel til sin værelseskammerat. Som den mest naturlige afskedssalut svarer vestjyden Konrad Rønne Kristensen ham på sønderjysk: ”Mojn.”

Med efterskolen på rejse Vidste du, at du hos Unitas Rejser kan vælge imellem...

Få en skolerejse uden bekymringer!

Hvem vil ikke gerne have...

• Studieture med højt fagligt indhold

• En skolerejse, der matcher jeres budget • Rådgivning og samarbejde med erfaren rejsekonsulent • Indkvarteringsteder, der er gearet til ungdomsgrupper

• Action og friluftsrejser • Storbyrejser til alverdens byer • Dannelsesrejser • Skirejser

Rejs og støt et godt formål Når I som skole køber en skolerejse hos Unitas Rejser, støtter I samtidig børne- og ungdomsarbejdet i Danmark Læs mere om hvorfor på www.unitasrejser.dk

• Dækning af Rejsegarantifonden, hvis uheldet er ude • 24 timers vagttelefon på skolerejsen • Tilbud om fællesrum på langt de fleste rejsemål • Et gennemarbejdet program • Troværdighed, ærlighed og tryghed • Én rejsekonsulent fra A-Z • Attraktive priser

Besøg os på www.unitasrejser.dk Tilmeld dig nyhedsbrevet

www.unitasrejser.dk • skole@unitas.dk • 8723 1245

12 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Ekstreme udfordringer skal give boglig gevinst På Adventure Efterskolen i Sønderjylland er filosofien, at de udendørs fysiske udfordringer vækker en tillid mellem lærer og elev, som også er gavnlig inde i klasselokalet

gyngende grund Af Stephanie Hollender hollender@k.dk

Når eleverne på Adventure Efterskolen i Skelde nær Broager får lyst til at bage en kage, kan det foregå over et

Trangia-sæt – et lille stormkøkken med gasbrænder velegnet til brug i naturen. Den sønderjyske efterskole dyrker kvaliteterne ved udendørs aktiviteter i mange fag.

Ifølge forstander Steen Emgreen er der et meget klart sigte med den måde, skolen bruger naturen og frisk luft til hjernen på. Og tilsvarende

med de ekstreme fysiske udfordringer, som eleverne også prøver kræfter med. På Adventure Efterskolen mener man, at en grønlændervending er en helt anden udfordring end et nyt forsvarssystem i fodbold. ”Eleverne skal ud på gyngende grund. Derud, hvor de tror, de ikke kan bunde men-

talt, men hvor succesoplevelsen venter lige om hjørnet,” siger han.

Det sker for eksempel, når eleverne prøver adventuregyngen, hvor de bliver hejst op i 15 meters højde. På den måde får eleverne selvtillid og finder ud af, at de kan og tør mere, end de først antog, og de lærer at tage ansvar for

deres eget liv. Men de fysiske og mentale udfordringer i naturen skal helst falde i et hensigtsmæssigt tempo og omfang for den enkelte elev, så succesoplevelserne bliver sikret. Derfor er det en fordel, men også en nødvendighed, at Adventure Efterskolen er en mindre skole med 60 elever, betoner Steen Emgreen:

”Når man klatrer i træer med den lærer, som også underviser en i matematik, får man en anden tillid til læreren, fordi man sammen kommer gennem en krævende situation. Den selvtillid, eleven fik ved at overvinde sig selv i en uvant situation, kan føres med videre i de boglige fag.”

2 I faget Personal Goal på Adventure Efterskolen i Sønderjylland sætter eleverne et personligt træningsmål i selskab med en lærer, som coacher eleverne undervejs.

– Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Man lærer sine fysiske og psykiske grænser at kende adventure Af Stephanie Hollender hollender@k.dk

Christian Toft Bach, 16 år.

Går i 10. klasse og er fra Hedensted.

5 Hvilken linje går du på?

3 Lige nu går jeg på Personal Goal, hvor man sætter sig et personligt, fysisk mål. Jeg vil gerne blive hurtigere til at løbe, så mit mål er at løbe 10 kilometer på 35 minutter. Inden var jeg på Racelinjen, hvor vi træner op til adventureraces.

Det er en kombinationssport, som tager 6-10 timer, hvor man skifter mellem at køre mountainbike, løbe, sejle og klatre.

5 Hvorfor har du valgt at gå på Adventure Efterskolen?

3 Jeg var først skrevet op på

en anden efterskole, men så var jeg nede til et åbent husarrangement, og jeg følte mig hjemme her. Den der racelinje og løbetræningen var lige efter min smag.

5 Hvad er din bedste adventureoplevelse?

3 Vi har haft rigtig mange gode oplevelser, men for lidt tid siden havde vi et tværfagligt projekt, hvor vi selv skulle planlægge en overlevelsestur. Så vi var tre, to drenge og en pige, alene ude i en skov med et telt i en weekend. Vi lavede en roastbeef i en jordovn og tog noget havvand, som vi kogte og fik lavet til drikkevand. Vi prøvede også at starte bål uden at have tændstikker og lighter med.

Det var ikke lige det varmeste tidspunkt, vi tog af sted på, så om aftenen lå vi tre mennesker inde i teltet og frøs. På en efterskole sker der mange ting, og man er meget sammen med mange mennesker på én gang. Det var lidt rart at komme af sted, for så kom man tættere på hinanden og fik snakket mere sammen.

Jeg lærte de andre meget bedre at kende på den tur.

Denise Risager, 15 år. Går i 9. klasse og er fra Odsherred.

5 Hvilken linje går du på?

3 Jeg har Personal Goal, men i efteråret og foråret går jeg på aqualinjen, hvor vi ror i kajak. Jeg elsker at være i vandet, så det var meget naturligt for mig at vælge det. Vi lærer først og fremmest at holde balancen ved at stå stille på vandet. Jeg har også lært at acceptere min krop, fordi man står der i en ekstremt stram våddragt, som viser kroppen frem. Det har givet mig en anden oplevelse af min egen krop, fordi jeg ser den i et andet perspektiv.

5 Hvorfor har du valgt at gå på Adventure Efterskolen?

3 Jeg er en gør-person. Jeg lærer ikke så godt ved at sidde stille på en bænk, fordi jeg har nemt ved at blive distra-

heret. For mig er sport en opfrisker, og jeg havde brug for både indlæring og sport. Vi har morgenidræt mandag, onsdag og fredag, før vi har skole med boglige fag fra klokken 9 til 16. Morgen­ idrætten ryster mit hoved i gang, så jeg bliver i bedre form til at tage imod indlæring. Man lærer sine fysiske og psykiske grænser at kende her, og så lærer man at løse problemer med andre mennesker på en anden måde.

Det håber jeg, jeg kan tage med herfra, når jeg stopper.

5 Hvad er din bedste adventureoplevelse?

3 Det mest hyggelige var en windsurfertur. Vandet var krystalklart, solen stod højt på himlen, og der var fuldstændig vindstille. Fordi der ikke var nogen vind, var der ingen grund til at tage sejl med ud på vandet, så vi plaskede bare rundt på vores board. Det var en af de dage, hvor alle bare var glade.

Lars-Willem van Veldhoven, 15 år. Går i 9. klasse og er fra Hårby.

5 Hvilken linje går du på?

3 Lige nu er jeg på klatring, hvor vi klatrer inde i hallen, men i foråret og efteråret er jeg på raceholdet. Det fedeste er helt klart race.

5 Hvorfor har du valgt at gå på Adventure Efterskolen?

3 Jeg har nogle venner, der bor tæt herpå. Da jeg sagde, jeg gerne ville på en efterskole med nogle lidt hårdere fag end håndbold og fodbold, fortalte de, at der lå en rigtig god efterskole herovre. Vi cykler og løber rigtig mange kilometer hver uge. Når vi har race for eksempel, kan vi godt løbe et maraton om ugen, det vil sige næsten 42 kilometer. Vi har også cyklet ture på 100 kilometer.

5 Hvad er den bedste adventureoplevelse?

3 Det var nok, da vi var til et adventurerace, som skolen selv holdt. Det var et sekstimersløb, og vi kom ud for nogle ting, som var enormt hårde. Blandt andet skulle vi cykle 60 kilometer i modvind op ad bakke i regnvejr. De første fem kilometer var helt uoverskuelige. Da vi nåede 20-30 kilometer fandt vi en rytme, og det gik lidt nemmere. Og da jeg havde gennemført det, var der ikke noget, der kunne stoppe mig. Nu er der flere hårde ting, som jeg lettere kan komme igennem, for jeg har prøvet ting, der var værre. Jeg bliver heller ikke så nemt frustreret, og jeg kan nemmere holde koncentrationen om et fokusmål. Hvis jeg nu har et regnestykke, som først var rigtigt, og bagefter laver jeg et, der er forkert. I stedet for bare at give op, så prøver jeg virkelig at finde ud af, hvad det er, jeg har gjort galt, og bliver ved, til jeg finder den rigtige løsning.

Efterskolernes Aften 13

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Friluftsliv er et velprøvet trumfkort Lige for tiden er det på mode at give efterskolekurser navne som adventure, outdoor og challenge.

Bag bølgen ligger en efterskoletradition for, at udendørsliv bidrager til læringen, siger forsker

ekstrem og udendørs Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

På Adventure Efterskolen i Sønderjylland kan eleverne vælge mellem linjefagene adventure outdoor, ­adventure fitness, adventure race, adventure aqua, ski og snowboard samt app design.

Et stykke mod nordøst i Jylland, ved Juelsminde, ligger True North Efterskole, som i sit program skriver: ”Challenge-faget Outdoor & Adventure er rigt sammensat af såvel ’vilde’ som ’stille’ udendørsaktiviteter: adventurerace, klatring, mountainbike, orientering samt andre adventureaktiviteter.”

Lidt længere østpå i Danmark finder man Midtfyns Efterskole, som præsenterer sit adventurefag således: ”Hvad siger du til et fedt grænseoverskridende adventurekick?”

Og uddyber, at dette blandt andet kan være kajakture, halv- eller helmaraton og træklatring.

Og videre mod nordøst, på den nordsjællandske Sjælsølund Efterskole, markedsfører man sit adven-

2 Det er højeste mode på efterskolerne, at eleverne skal prøve deres egen fysik af. Her sker det på en klatrevæg på Adventure Efterskolen.

– Foto: Petra Theibel Jacobsen.

turefag således: ”Gennem aktiviteter som løb, MTB, orientering og samarbejdsøvelser vil du blive sat over for udfordringer, som sætter krav til krop og mentalitet.”

I alt er der 39 efterskoler med adventurelinje og yderligere et par håndfulde, som i større eller mindre grad har skrevet adventure, outdoor og challenge på skemaet. Der er altså mange, som ønsker at tilbyde eleverne nogle oplevelser, som dels foregår udendørs, dels vil udfordre dem på deres fysik. Som man siger på Adventure Efterskolen, er der noget andet og mere mærkbart ved den kontante afregning, efter at kroppen er blevet fysisk udfordret, end succesoplevelsen ved at have løst en andengradsligning. Tilmed er der en fornemmelse af, at det første kan befordre det sidste.

for at inddrage friluftsliv i undervisningen, fordi man ved, det gavner eleverne. ”Det, som især er sket inden for de seneste 10 år, er, at mange efterskoler giver holdene nogle nye, moderne navne, så de hedder noget med adventure, challenge eller explorer. Samtidig er denne del af friluftslivfagene rykket et stykke mere i retning af det ekstreme og personligt udfordrende, end der har været tradition for,” siger Søren Andkjær, som gør opmærksom på, at andre af efterskolernes udendørskurser går i den stik modsatte retning: i retning af at dyrke det enkle, naturlige liv og fællesskabet ved lejrbålet.

Som de engelske navne antyder, er en stor del af inspirationen til de nye, personligt udfordrende udendørsfag hentet fra USA og Storbritannien, hvor der ifølge Søren Andkjær er en længere tradition for dette.

Fagene spiller også sammen med

Søren Andkjær er lektor ved institut for idræt og biomekanik på Syddansk Universitet og forsker blandt andet i undervisning og læring i friluftsliv. Han vurderer, at efterskolernes adventure-bølge på den ene side er en ny tendens, på den anden side viderefører den en 30-40 år gammel tradition inden for så vel højskole- som efterskolebevægelsen

stærke tendenser fra udviklingskurser i det private erhvervsliv, hvor man i snart mange år har dyrket tankegangen om, at man gennem den fysisk hårde udendørsoplevelse ”lærer sig selv at kende, overskrider sine egne grænser og kommer ud som et nyt og bedre menneske,” som Søren Andkjær formulerer det.

Men han siger hertil, at forskningen ikke har kunnet tilvejebringe stærke beviser for, at man faktisk bliver bedre til at klare matematik­ eksamen på en efterskole af at have løbet et maratonløb eller dyrket adventurerace, eller bliver en mere effektiv kontorfuldmægtig af at have været på et tilsvarende ekstremt udendørskursus. Søren Andkjær afviser ikke, at disse oplevelser sætter varige spor i det enkelte menneske, men det er svært at påvise: ”Personligt tror jeg, der er en vis overvurdering af, hvad den ekstreme situation gør ved det enkelte menneske. Den ses ofte som et universalmiddel til personlig udvikling. Min vurdering er, at der kan være lige så megen værdi i godt fællesskab og gode lærer-elev-relationer, som kan overføres til skolefagene, i at tage på vandretur og sove i bivuak, som i at rappelle.”

Et år på Nordsjællands Efterskole planter SPOR for livet Boglig efterskole med stærke kristne værdier Valgfagslinier med drama & dans, musik, band & kor, outdoor, idræt & fodboldskole

Brug hoved, hænder og hjerte Borremose Erhvervsefterskole giver dig muligheder for at tænke over, tale om og mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Vi hjælper dig med at finde vej og motivation til at lære ved at kombinere boglig og praktisk undervisning.

Du vil udvikle dig fagligt, menneskeligt og socialt, så du er klædt på til livet – også det der begynder efter efterskolen.

Læs mere om dine muligheder Besøg os til Efterskolernes Aften på www.borremose.dk Onsdag d. 13 januar

mellem kl 18:00 og 21:00

BORREMOSE ERHVERVS EFTERSKOLE

Du kan vælge mellem Spor9 og Spor10 Spor9 følger folkeskolens obligatoriske fag – hertil en bred vifte af valgfag

Tre særlige fordybelsesfag på Spor10 SporA med fokus på aktivt liv SporB med fokus på trosliv SporC med fokus på sociale medier

Hvert SPOR har sin egen studietur – derudover også skolerejser med teambuilding og alpint skiløb

Innovation & uddannelse

Kig forbi ne.dk og følg os på WWW.BORREMOSE.DK LØGSTØRVEJ 170 | 9610 NØRAGER | TLF: 98 65 60 44

+

facebook.com/nordsjaellandsefterskole nordsjaellands_efterskole

14 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. januar 2016

Tegning: Rasmus Juul

Mange prøver hash 33I 2014 havde godt 45 procent af de 16-24-årige prøvet at ryge hash, mens knap 24 procent havde røget inden for det seneste år, og knap 11 procent havde røget inden for den seneste måned.

33I Danmark har seks procent af de 15-16-årige brugt hash inden for den seneste måned, mens tallet er 1,6 procent i Norge og 23,8 procent i Frankrig.

Kilde: Cannabis og sundhed – Vidensråd for Forebyggelse 2015.

Nultolerance eller hjem på en tænker Hver 10. af unge mellem 16 og 24 år har røget hash inden for den seneste måned. Hashrygning er en stadig større udfordring for efterskolerne, og de tackler det vidt forskelligt

hashrygning Af Britta Søndergaard soendergaard@k.dk

Forstander Tommy Mikkelsen fra Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole glemmer ikke den dag to uger før sommerferien, da han bortviste 25 drenge fra efterskolen, fordi de havde røget hash. Eleverne indrømmede alle, at de gennem et stykke tid havde røget det illegale stof under forskellige aftenture i Vojens by. ”Vi har lavet en kontrakt med eleverne om, at vi har en nultolerancepolitik. På vores efterskole mener vi, at hashrygning blandt 15-16-årige er uforeneligt med skolegang.

Derfor ville det være i strid med vores kontrakt ikke at smide eleverne ud. Men følelsesmæssigt var det en meget vanskelig beslutning. Det var svært for de elever, der blev smidt ud, men også for de elever, der blev tilbage og måtte sige farvel til deres kammerater,” fortæller Tommy Mikkelsen.

Episoden fra Sønderjylland blev omtalt i medier over hele landet, og den er ifølge hashmisbrugskonsulent Christopher Schmitz et eksempel på, at hashrygning foregår alle steder i samfundet – også på efterskoler.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i en gennemsnitlig 9. klasse sidder syv drenge

og to piger, der har prøvet at ryge hash, og at hver 10. af unge mellem 16 og 24 år har røget hash inden for den seneste måned. ”Efterskolerne har helt sikkert også problemet. Hashrygning tilfredsstiller de unges behov for at eksperimentere og overskride grænser.

Det kan også være en måde at få en timeout fra den daglige trummerum og ikke mindst de mange valg, de unge hele tiden skal træffe,” siger Christopher Schmitz.

Han mener, at det stigende hashforbrug kan hænge sammen med den generelle udvikling i ungdomslivet, der netop præges af mange valg og kravet om det perfekte liv.

Christopher Schmitz har haft kontakt til en række efterskoler, der tackler problemet vidt forskelligt. På en stor del af efterskolerne hersker en nultolerancepolitik.

Opdages det, at en elev ryger hash, medfører det øjeblikkelig bortvisning. På andre skoler bliver eleverne typisk sendt hjem på en tænker og kan fortsætte på skolen på den betingelse, at hashrygningen ophører. ”Hashrygning er i dag så udbredt, at efterskolerne efter min opfattelse ikke kan forsvare bare at smide eleverne ud. Det hjælper ikke den pågældende elev. Faktum er jo også, at mange efterskoler er økonomisk pressede, og at de i nogle tilfælde ikke har

råd til at smide en stor gruppe elever ud på grund af hashrygning. Derfor er det nødvendigt at finde andre løsninger,” siger Christopher Schmitz.

Han anbefaler den enkelte skole at lave beredskabsplan, inden problemet opstår. Planen skal i detaljer beskrive, hvordan den unge kan støttes i at fortsætte på skolen, og hvem der har ansvaret, hvis den unge er så langt ude i et misbrug, at et efterskoleophold ikke er realistisk.

Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse har i dette skoleår haft en enkelt episode, hvor tre elever røg hash. De blev ikke smidt ud, men blev sendt hjem på en ”tænker”.

Her fik de en skriftlig hjemmeopgave, hvor de skulle gøre rede for, hvordan de kunne styrkes i at træffe de rigtige valg, så de kunne blive på efterskolen. Samtidig arrangerede skolen i efteråret en temadag om hashrygning for elever, lærere og forældre. ”Problemet har eksisteret i mange år, men gennem de senere år har jeg mødt unge, der er hårdere ramt af misbrug end tidligere, fordi hash i dag er blevet et stærkere stof. For et par år siden modtog vi for eksempel nogle elever i 10. klasse, der røg hash på daglig basis. De fik tilbudt misbrugsbehandling og gennemførte skoleåret og klarer sig godt i dag,” fortæller for-

stander Jan Coermann, som mener, det er vigtigt, at elever, der fejler, får en chance til. ”Hvis vi grundlæggende tror på, at eleverne gerne vil ændre deres adfærd, synes jeg, vi skal arbejde med tilgivelse. Skal en ung, der træffer et forkert valg, opleve at blive bortvist fra et fællesskab, som vedkommende sætter stor pris på? Det synes jeg ikke skal være den første konsekvens. Hashrygning kan sammenlignes med selvskadende virksomhed, og som oftest har den unge brug for hjælp. Men hvis rygningen fortsætter, så vil det føre til udsmidning,” siger Jan Coermann.

Flakkebjerg Efterskoles forstander er ikke blind for, at den politik kan give skolen et dårligt rygte blandt nogle forældre. ”Det er en balance. Som skoleform har vi en ambition om at være efterskole for hele Danmark. Vil vi leve op til det, kan det ikke nytte, at vi med det samme smider dem ud, der ikke lever op til forventningerne. Vi skal ikke acceptere hash, men heller ikke bare ekskludere eleverne,” siger Jan Coermann.

På Baunehøj Efterskole i Nordsjælland fortæller forstander Ulrik Goos Iversen, at skolen i flere år har været forskånet for store problemer med hash.

WW Vil vi vil leve

op til det, kan det ikke nytte, at vi med det samme smider dem ud, der ikke lever op til forventningerne. Vi skal ikke acceptere hash, men heller ikke bare ekskludere eleverne.

Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole

”Som regel ryger unge hash på en efterskole for at statuere deres frihed og selvstændighed. I de tilfælde må vi kridte banen op og sige, at den går ikke. I de fleste tilfælde får eleverne en chance.

Pointen med et fællesskab er, at man har lov til at fejle,” siger Ulrik Goos Iversen.

På Ingstrup Musik- og

Idrætsefterskole i Nordjylland er linjen til gengæld nultolerance. Hvis der er mistanke om et hashmisbrug, bliver eleven bedt om at aflevere en urinprøve, fortæller forstander Inger Dueholm. Er den positiv, bliver eleven bortvist og eventuelt hjulpet med at finde en anden efterskole. Hun mener, at det klare signal har en forebyggende signaleffekt. ”Vi har ikke haft nogen sager om hashrygning de seneste år, og det tilskriver jeg vores konsekvente linje. Vi gør rigtig meget ud af at oplyse om reglerne, så der ikke er nogen af eleverne, der kan være i tvivl om, hvad der sker, hvis de overtræder dem,” siger Inger Dueholm.

Efterskoleforstander Tommy Mikkelsen fra Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole mener også, at nultolerance er nødvendigt. ”Vi har vi på vores efterskole en stor gruppe, som aldrig kunne finde på at ryge hash, og som finder hashrygning grænseoverskridende. Den gruppe skal vi også passe på.

Men jeg respekterer fuldt ud, at andre skoler vælger at give de unge en chance til,” siger han. ”Jeg hører fra unge, at de har lettere adgang til hash end tidligere, og det er stærkt bekymrende. Der været intensive kampagner mod rygning på efterskolerne, men vi savner en lige så massiv italesættelse af hashrygning.”

ET OPHOLD PÅ SÆDDING EFTERSKOLE GIVER DIG INDHOLD HOLDNING OPHOLD HOLDÅND SAMMENHOLD GRUNDHOLDNING UNDERHOLDNING UDHOLDENDEHED KLASSEHOLD ET GODT HOLD REJSEHOLD HOLDOPSTILLING HUSHOLDING MUSIKHOLD HÅNDBOLDHOLD HOLDDESIGN HOLD DESIGN SPRINGHOLD HJEMMEHOLD HOLD FAST HOLD PÅ HAT OG BRILLER

VELKOMMEN

KOM OG BESØG OS PÅ

PÅ TÆT

HOLD

EFTERSKOLERNES AFTEN ELLER BOOK ET BESØG PÅ

• • • • • • • •

SAEDDING.DK

JESUS EXTRA FODBOLD EXTRA VOLLEY EXTRA DESIGN & KUNST MUSIK & BAND SKRIVEVÆRKSTED CAMBRIDGE ENGELSK WORLD WIDE – BEIJING

. 13 JANUAR BESØG OS D .00 KL. 18.00-21

Astrupvej 3 · 6900 Skjern · 97 36 22 00

WWW.NISSUM.DK 2015-12-14_Sædding_Aften_KristeligDagblad_15.indd 1

KOM TIL EN EFTERSKOLE MED VÆRDI & FÆLLESSKAB

14/12/2015 10:35

Midtsjællands Efterskole er en bred, almendannende efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ.

Vores fokus er på Friluftsliv & Sport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

På Efterskolernes Aften er vi ikke hjemme - vi er i Norge på skilejrskole. Men vi viser gerne skolen frem for interesserede forældre og elever en anden aften:

Onsdag den 10. februar 2016 kl. 19.00 Ring eller skriv til kontoret for tilmelding: 46 49 60 96 eller kontoret@mse.dk Læs mere påwww.mse.dk

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96 | WWW.MSE.DK

Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset.

Onsdag d. 13. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi åbent hus på alle landets efterskoler. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab.

En effektiv kombination, der betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne.

Tag en tur ud i vintermørket og mød dem, der går på efterskole nu. Hør om deres oplevelser og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden, da de startede på efterskole – og så lyset.

Tilmeld dig via Facebook på efterskolernesaften.dk og se, hvad der gør en aften på efterskolen helt særlig.