Efterskoletillæg

Efterskolernes Aften

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 3. JANUAR 2015

Efterskole fik kinesisk inspiration Odsherreds Efterskole har haft besøg af en klasse fra en kinesisk eliteskole for at få en lektion i faglighed.

Side 4

Innovation som efterskolefag Et projekt på blandt andre Ryslinge Efterskole er ved at gøre innovation og iværksætteri til et særligt indsatsområde på efterskoler.

Side 6

Efterskolernes frihed og disciplin En af efterskolernes styrker er de mange regler, som nok kan føles begrænsende, men som også giver værdifuld opdragelse til fællesskab.

Side 9

Teater om livets store spørgsmål På Skovbo Efterskole behandler teaterkoncerterne altid vigtige værdispørgsmål. I år er temaet skilsmisse.

Side 10

Er 10. klasse spild af tid?

En del unge tager efterskoleopholdet i 9. klasse. Men 10. klasse har en særlig værdi, påpeger ungdomsforsker Tilde Mette Juul.

Side 12 F oto : Paw G i s s e l

Efterskolerne stræber højt 0 Eleverne på Flemming Efterskole ved Horsens dyrker ikke kun gymnastik med kroppen, men også med hjernen. De boglige ambitioner er mindst lige så høje som de idrætsmæssige, og dermed er efterskolen

typisk for en tid, hvor faglige præstationskrav aldrig har været mere i fokus. Dels fra samfundets side, men også sde fleste af forældrene og mange af eleverne ønsker hjernegymnastik på højt niveau. Og efterskoler

kan tiltrække elever ved at tilbyde netop kombinationen af boglighed og særlige efterskolefag som idræt.

Fyrtårne for det nære demokrati I udkantsområder kan efterskoler være med til at holde det lokale demokrati i live.

Nyt projekt skal lære skolerne hvordan.

Side 13 side 14

I SKOLEÅRET 2015/2016 TAGER 9. KLASSERNE TIL USA OG 10. KLASSERNE TIL ISRAEL SKAL DU MED?

2 Efterskolernes Aften

Et tilvalg for livet

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

kort nyt fra efterskolerne 2 I forbindelse med efterskolernes aften konkurrerer skolerne om det bedste foto af en aften på efterskole. Dette stærke bud stammer fra en lejrbålsaften på Viby Efterskole er er fotograferet af skolens forstander. – Foto: René Holm Hansen.

I en tid, hvor faglighed dyrkes som det eneste saliggørende inden for uddannelse, kan efterskoler både befordre og udfordre denne udvikling Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

I de seneste år har den danske skole om muligt fyldt mere i medierne end nogensinde før. Aldrig før er der blevet talt så meget om faglige opstramninger og høje ambitioner, og to somre i træk har Danmarks Radio vist meget omtalte tvdokumentarprogrammer om skolen.

I sommeren 2013 var det ”9.z. mod Kina”, der fik danskerne til at spærre øjnene op. En klasse med normalelever fra Aarhus måtte i en række dyster se sig besejret af en klasse fra Harbin, Kina. At de tabte i læse- og regnefærdigheder, var måske til at forudse, men at de også tabte i kreativitet, var et chok for mange. Kun i engelsk lykkedes det danskerne at få et trøstemål. De fleste udlagde tvserien som et nederlag for den slappe danske skole, men overså måske, hvad udsendelsens ekspert så som årsag til nederlaget i kreativitet: at danske elever er så bange for at skille sig socialt ud fra gruppen, at de reelt konstant er til prøve på to planer – i skolefaglighed og i at være inde i varmen blandt kammeraterne.

I sommeren 2014 sendte DR så ”Xinxin og de fortabte indvandrere”. En serie, hvor en række elever med anden etnisk baggrund fik hjælp af kinesiskfødte Xinxin Gudbjörnsson, hvis grundlæggende påstand er, at skolen har glemt at stille krav. Nu kom de fortabte indvandrere på et intensivt kursus under tilsyn af danske undervisningseksperter. Xinxin er nemlig ikke selv underviser, men har en handelshøjskoleuddannelse i sprog og kommunikation. Vi er nu nået så langt i vores frygtblandede beundring for kineserne, at det at være kineser er en kvalifikation i sig selv.

Det er typisk for moderne tv: Er huset svært at sælge, kommer tv til hjælp med en designer. Er man blevet for

tyk, kommer tv til hjælp med en livsstilscoach. Og er børnene kommet bagud i skolen, kommer tv til hjælp med en kineser.

Nu er vi nået til 2015, og i dette tillæg ser vi nærmere på, hvordan faglighedens og opstramningens strømninger har ramt efterskolerne, som gennem mere end 100 år frem til 1960’erne var helt eksamensfri. En skoleform, som traditionelt har stået for forpligtende fællesskaber, livsoplysning og andre gamle grundtvigske begreber. Og i disse år en skoleform, som er mere populær end nogensinde.

Odsherred Efterskole har haft besøg af elever fra en ­kinesisk eliteskole for at give de danske elever, hvad forstanderen ser som et tiltrængt fagligt spark over skinnebenet. Flere efterskoler, blandt andre Ryslinge på Fyn, arbejder målrettet med innovation og iværksætteri, og på Flemming Efterskole ved Horsens gør man meget ud af, at de boglige ambitioner er lige så høje som de idrætsmæssige.

Disse eksempler fra efterskolernes verden er tegn på, at tidens krav og strømninger også præger efterskolerne. I stedet for at være et fravalg af hård eksamenslæsning er efterskolerne blevet et tilvalg.

Et tilvalg, som ikke ser bort fra tidens krav. Men for de fleste skolers vedkommende også et tilvalg af fællesskab.

For som nævnt kan det være, at danske elevers faglige præstationer ikke kun svækkes af slaphed, men også af sociale præstationskrav, som får mange til at føle sig udenfor.

Netop nu er der sat en stærk samfundsdagsorden om, at vi skal ruste os til konkurrencen med kineserne. Efterskolerne er med på denne dagsorden. Men de bør også være med til at udfordre den, og det vælger mange skoler da også at gøre.

Det er derfor, at efterskole ikke kun er et tilvalg for uddannelsens skyld. Det er et tilvalg for livet.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Efterskolernes Aften 14. januar 0 Det er ved at have udviklet sig til en fast tradition, at alle Danmarks efterskoler slår dørene op for alle interesserede om aftenen den anden ons-

dag i januar. I år er datoen den 14. januar, og de fleste steder vil der være åbent mellem klokken 18.00 og 21.00.

Elever kan som del af arran-

gementet vinde en optræden af en standupkomiker ved at dele de bedste billeder fra deres lokale arrangement på Facebook. Billederne skal illu-

strere ”det særlige ved en aften på efterskolen”, og alle billederne vil være at finde på hjemmesiden www.efterskolernesaften.dk.

Mulighed for socialt taxameter

fokus på talentpleje, og derfor vil Efterskoleforeningen nu arbejde mere målrettet på, hvordan et efterskoleår kan udvikle elevernes idrætstalenter bedst muligt. Foreningen har netop holdt et dialogmøde med deltagelse af så vel repræsentanter fra idræts­efterskolerne som Team Danmark for at drøfte, hvordan skolerne kan bidrage positivt til udviklingen af de unge idrætstalenter – blandt andet med afsæt i folkeskolereformen, og arbejdet fortsætter nu med at lægge en strategi.

indkomst en mulighed for at give deres børn et kompetenceløft, et møde med en ny kultur og en oplevelse for livet. Samtidig vil børnene stå bedre rustet til at møde de udfordringer, som uddannelse og voksenliv bringer, oplyser HR-konsulent Ulla Skibsted fra Royal Greenland til avisen.

bedre sine faglige kundskaber og havde brug for det sociale miljø på efterskolen,” siger Niels Egelund til Efterskolen.dk og fortæller, at sønnen tidligere var genert, trivedes rigtig godt alene og gerne ville sidde på værelset med sin computer hele dagen, hvis han kunne få lov: ”Men nu er han næsten et helt anderledes menneske.

Han er ikke mere sky og holder sig ikke i baggrunden. Nu siger han hej til folk og spørger til, hvad de laver og sådan noget. Han er modnet gevaldigt på efterskolen.”

Da ungdomsuddannelserne blev tildelt et socialt taxameter på finansloven for 2015, blev efterskolerne forbigået.

Men ifølge Altinget.dk har undervisningsminister Christine Antorini (S) bebudet, at hun vil se på taxameteret én gang til. For de udsatte efterskoler har brug for den økonomiske støtte, et socialt taxameter – et ekstra tilskud til elever med en socialt eller uddannelsesmæssigt udfordret baggrund. ”Jeg er umiddelbart positivt indstillet over for at se på mulighederne for at indføre en social taxameterordning,” siger hun til Altinget.dk. Meldingen glæder Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. ”Jeg er meget tilfreds med ministerens udmelding. Vi har lavet en overskuelig model, som vi håber, vi kan få igennem i minimum en toårig forsøgsperiode,” udtaler formanden, som har den ambition, at efterskolerne får et socialt taxameter allerede i 2016.

Rantzausminde vil ud af krisen Rantzausminde Efterskole på Fyn har i de seneste år haft økonomiske vanskeligheder, men har ifølge Fyns Amts Avis en plan i støbeskeen for, hvordan den negative udvikling kan vendes. Planen er at give skolen et kvalitetsløft i form af nye linjer og ny pædagogik, og forhåbningen er, at dette skal sikre større elevtal og et højere karaktergennemsnit for 9. klasse.

Fokus på idrætstalenter I mange år har idræt været et af de felter, efterskolerne satsede ekstra på. Men i de senere år er der kommet ekstra

Blåkilde-elevers malerier hitter Michael Kviums malerier fascinerer og provokerer. Og hvis man spørger sig selv, om de deforme skildringer af mennesker i mærkelige konstellationer, som for tiden udstilles på kunstmuseet ARoS i Aarhus, findes i virkeligheden, lyder svaret ifølge Dagbladet Ringkjøbing Skjern: Nu gør de – takket være elever fra Blåkilde Efterskole.

Med hjælp fra rekvisitter, kostumer og sminke lod elever fra efterskolen sig fotografere som Kviums motiver. Billederne blev sendt til ARoS, som lagde dem på museets Facebook-side, hvor de hurtigt blev et viralt hit.

Grønlandske unge til Halvorsminde I år vil virksomheden Royal Greenland støtte fire grønlandske unge, der skal være et halvt år på Halvorsminde Efterskole i Nordjylland. Initiativet er en del af virksomhedens sociale ansvar, hvor man hjælper nogle af medarbejdernes børn til at få et år på efterskole i Danmark, oplyser Nordjyske. Virksomheden har ønsket at give sine medarbejdere med en lavere

Alterna flytter til Sjælland Den kristne efterskole Alterna har netop købt omkring halvdelen af en stor grund på Milnersvej i Hillerød af Erhvervsskolen Nordsjælland.

Efterskolen med rødder i pinsebevægelsen flytter til Sjælland efter 30 år i Mariager, oplyser Frederiksborg Amts Avis. Skolen ser positive syn­ ergier mellem de to uddannelsessteder. ”Vi er begge uddannelsesinstitutioner, og derudover vil vi også gerne invitere andre ind i fællesskabet. Vi vil gerne leje ud til andre, da vi ikke ønsker at lade bygningerne stå tomme,” siger den kommende leder af efterskolen, Ruben Holmgreen Falk, til avisen. Årsagen til flytningen er, at skolen ønsker at få en mere central placering i forhold til København.

Egelund blev glad for efterskole Professor Niels Egelund, DPU Aarhus Universitet, er kendt i medierne for at revse skolen og kræve mere faglighed, disciplin og hurtig gennemførelse af uddannelse. Han har også tidligere udtalt, at det er for dyrt for samfundet, når unge går i 10. klasse på efterskole. Men nu er hans egen søn blevet elev i 10. klasse på en efterskole, og det, har professoren erfaret, har givet selvtilliden et løft. ”Vi syntes, at Mikkel trængte til at for-

Hjemmeside på engelsk Hjemmesiden Efterskole.dk er det sted, hvor mange kommende efterskoleelever får det første møde med deres efterskole. Hidtil er det kun elever, der kan læse dansk, som har kunnet få noget ud af denne hjemmeside, men nu har efterskolerne lanceret en engelsksproget version af hjemmesiden. ”Vi tror på, at der er et stort potentiale for at få flere udenlandske elever til danske efterskoler i fremtiden. Vi har et unikt skoletilbud, som man ikke finder andre steder i verden, og sammenligner man det med de fleste internationale kostskoletilbud er det tilmed ret billigt. Men det kræver, at familier fra udlandet kan finde den information, de har brug for,” forklarer Sune Kobberø, der er kommunikationsansvarlig i Efterskoleforeningen. Han opfordrer samtidig de enkelte efterskoler til også at tænke engelsk, når de skal lægge nyt materiale på efterskole.dk. Ud over kommende elever vil den nye hjemmeside også kunne tiltrække mulige skoleforskere og gæstelærere fra udlandet.

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB

Lad det ikke blive ved drømmen...

IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HUSK EFTERSKOLERNES DAG I SEPTEMBER og EFTERSKOLERNES AFTEN I JANUAR Læs mere på www.haarslevefterskole.dk

4 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

Et kinesisk spark over skinnebenet 18 elever fra en kinesisk eliteskole besøgte i december Odsherreds Efterskole. Med en skræmmende faglighed har samarbejdet med Kina ifølge efterskolens forstander givet eleverne et nødvendigt spark over skinnebenet

kineserne kommer Af Lasse Ryom Nielsen ryom@k.dk

Foredragssalen på Odsherreds Efterskole er tømt for inventar. Popmusik banker ud af et par højttalere, mens danske og kinesiske skoleelever hepper på hinanden. På gulvet er fire kvadrater optegnet med malertape og indeni er der atter firkanter, som skal udgøre en labyrint. Eleverne er inddelt i fire grupper, og uden at kommunikere med hinanden verbalt skal de i samarbejde komme igennem labyrinten, men kun én vej er den rigtige. Øvelsen skal træne elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, fortæller sociolog, coach og tidligere jægersoldat, nu forstander på True North Efterskole Nicolai Moltke-Leth. Han har siden 2007 gennemført en lang række camps for over 12.000 unge med det formål at styrke deres evne til at forvalte deres talent. I en uge underviser han eleverne fra Odsherreds Efterskole i anledning af efterskolens besøg fra søsterskolen Datong High School i Shanghai, Kina. Formålet med besøget er faglig og pædagogisk udveksling, der skal styrke elevernes internationale udsyn. ”Vi skal hjælpe de unge mennesker, der går gennem uddannelsessystemet, til at finde ud af, hvad de brænder for og er bedst til. Hvor er det, de vil gøre størst gavn i deres eget liv og skabe den største gevinst for fællesskabet? Det personlige lederskab er et redskab, der skal hjælpe de unge mennesker med at blive den bedste udgave af dem selv,” siger Nicolai MoltkeLeth.

Da alle grupper så småt er kommet igennem labyrinterne, sætter de sig i en lille rundkreds foran scenen i foredragssalen for at evalue-

re øvelsen sammen med ­coachen. ”Var der nogen af jer, som følte sig frustreret undervejs?”, spørger den tidligere jægersoldat. Flere nikker, og en kinesisk dreng rækker hånden op, da han bliver spurgt, hvorfor han følte sig frustreret. ”Jeg var frustreret, fordi jeg ville vinde,” siger han.

Eleverne fra Datong High School hører til blandt verdens bedste i de internationale elevbedømmelser, Pisaundersøgelserne. De har i løbet af ugen deltaget i undervisningen og arbejdet tæt sammen med de danske elever om at løse opgaver i både engelsk, fysik og tysk. I naturfagene har de kinesiske elever i løbet af ugen demonstreret et skræmmende højt fagligt niveau, fortæller Tom Hagedorn, forstander på Odsherred Efterskole. Han har adskillige gange besøgt Datong High School, hvor eleverne har et kompliceret teoretisk pensum på rygraden. Ifølge ham har danske unge meget af lære af kineserne, som rent fagligt er langt foran: ”Man vil meget sjældent se en kineser træde ud af kredsen i en øvelse som den her. I Danmark har vi meget nemmere ved at resignere, hvis vi ikke synes, legen er god, eller at ens bidrag er overflødigt.

Den luksus har kineserne ikke, de er vant til at kæmpe for hver en tomme land. Derfor er de også langt dygtigere fagligt end os, på trods af at vi i et dansk perspektiv har nogle dygtige elever. Jeg har en oprigtig bekymring for Danmarks plads i verden fremover. Vi vil ikke arbejde hårdt, og vi er ikke nær så dygtige fagligt, som de er i Asien. Så hvad er det, vi i Danmark skal byde ind med i fremtiden?”.

På Odsherred Efterskole har man længe arbejdet med den entreprenør-mæssige og innovative undervisning,

0 Elever fra Odsherreds Efterskole og Datong High School prøver kræfter med Nicolai Moltke-Leths labyrintøvelse, der styrker de unges faglige, personlige og sociale kompetencer.

– Begge fotos: Paw Gissel.

2 Nicolai Moltke-Leth udveksler erfaringer med mr. Guo Jinhua, skoleinspektør på Datong High School fra Shanghai.

WW De kan ikke

konkurrere med de kinesiske elever på paratviden og naturvidenskabelige formler, så de bliver nødt til at kompensere for den manglende faglighed med nogle andre kvaliteter.

Tom hagedorn, forstander på Odsherred Efterskole

som ligger i tråd med Nicolai Moltke-Leths øvelser, og planen er, at de skal inddrages endnu mere i fremtiden. Tom Hagedorn håber på, at de danske elevers udveksling med de kinesiske elever bliver en øjenåbner for, at de

bliver nødt til at gøre tingene anderledes, hvis de skal klare sig i fremtiden. ”Det er en god erfaring for eleverne at gøre sig, at de bliver nødt til at byde ind med nogle andre ting. De kan ikke konkurrere med de kinesiske elever på paratviden og naturvidenskabelige formler, så de bliver nødt til at kompensere for den manglende faglighed med nogle andre kvaliteter,” siger han.

Alle eleverne er nu linet op på en linje, mens Nicolai Moltke-Leth forklarer den næste øvelse. Eleverne skal tage stilling til en række udsagn, der berører deres eget liv. De svarer ja ved at gå til højre og nej ved at gå til venstre. Efter at eleverne har taget stilling til udsagnet, kommer der et opfølgende spørgsmål, som synliggør for eleverne, om de lever op til deres egne forventninger. ”Jeg er en meget ærlig person,” siger Moltke-Leth og får stort set alle elever til at rykke mod højre.

”Jeg lyver aldrig,” lyder det nu, hvilket får en overvejende del af eleverne til at rykke den anden vej. De kinesiske elever skuler en smule bekymret ud på deres undervisere og repræsentanter fra skolekommissionen, som ser med fra sidelinjen i den ene ende af lokalet. En af de elever, som en smule bekymret trækker mod venstre, er 16-årige James Ye. Han har nydt det frie miljø, han oplever som en stor kvalitet ved Odsherred Efterskole. ”Jeg har lært meget i klasseundervisningen, fordi lærerne her er gode til at inddrage eleverne og få dem til at diskutere de opgaver, de bliver stillet. Eleverne diskuterer med hinanden og er gode til at dele deres holdning og syn på problemstillinger og opgaver, der skal løses,” siger James Ye, der dog også pointerer, at undervisningen ikke har samme fokus på viden sammenlignet med i Kina.

De senere år har Nicolai Moltke-Leth arbejdet med en

lang række 10.-klasser, udskolingsklasser og ungdomsuddannelser, som har benyttet sig af hans læringskoncept i undervisningen med mindre frafald, mindre mobning og bedre trivsel og karakterer til følge. Ifølge Moltke-Leth er danske elevers faglige udvikling forudsat af, at de også får personlige og sociale kompetencer: ”Mange danske elever ser på uddannelse som noget, de får af samfundet. I Kina er mentaliteten helt anderledes.

Der er en uddannelse noget, man arbejder for. Når vi laver denne øvelse, hvor eleverne skal tage stilling til en række udsagn, så får mange af eleverne øjnene op for, at der er et stort misforhold mellem, hvad de gerne vil, og hvad de rent faktisk gør. Danske unge ved godt, at uddannelse er vigtigt, men mange mangler den arbejdsmoral, der skal til for at levere den nødvendige indsats for at udvikle sine kompetencer og i sidste ende skabe resultater,” siger Nicolai Moltke Leth.

M E N N E S K E L I G H E D & FA G L I G H E D

Der hvor du er...

SammenSlutningen af

EFTERSKOLER med tilknytning til fOlkekiRken

Borremose Erhvervs Efterskole Løgstørvej 170, Kgs. Tisted 9610 Nørager T: 98 65 60 44 www.borremose.dk

Grejsdalens Efterskole Grejsdalsvej 176 7100 Vejle T: 75 82 23 77 www.grejsdalens.dk

Lunderskov Efterskole Skolevej 19 6640 Lunderskov T: 75 58 62 11 www.lunderskov-efterskole.dk

Nøvlingskov Efterskole Nøvlingskovvej 5 7480 Vildbjerg T: 97 13 71 44 www.noevlingskov.dk

Rønde Efterskole Skolevej 2 8410 Rønde T: 86 37 19 55 www.rhe.dk

Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup T: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk

Bjerget Efterskole Kærupvej 9 7741 Frøslev T: 97 99 13 55 bjerget.dk

Farsø Efterskole 9640 Farsø Viborgvej 71 T: 98 63 62 22 www.f-e.dk

Haslev Idrætsefterskole Bregentvedvej 10 4690 Haslev T: 56 31 20 50 www.his-haslev.dk

Lystruphave Efterskole Lystruphavevej 10 8654 Bryrup T: 75 75 63 00 www.lystruphave.dk

Odsherred Efterskole Adelers Alle 127 4540 Fårevejle St. T: 59 65 31 83 www.odsherredsefterskole.dk

Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 9550 Mariager T: 98 55 01 44 www.skrodstrup.dk

Vesterbølle Efterskole Sognevejen 300 9631 Gedsted T: 98 64 53 80 www.v-e.dk

Blidstrup Efterskole Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels T: 9776 4128 www.blidstrup.dk

Finderup Efterskole Herborgvej 7 6900 Skjern Tlf: 97 36 28 00 www.finderupefterskole.dk

Hestlund Efterskole Skyggevej 21 7441 Bording T: 86 86 21 11 www.hestlund.dk

Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby 3200 Helsinge T: 48 39 19 11 www.ne.dk

Rinkenæs Efterskole Sejrsvej 100 6300 Gråsten T: 74 65 13 08 www.rinkenaes.dk

Svankjær Efterskole Hedegårdsvej 59, Svankjær 7755 Bedsted Thy T: 97 94 82 70 www.svankjaer.dk

Dronninglund Efterskole Slotsgade 10 9330 Dronninglund T: 98 84 19 99 dronninglundefterskole.dk

Blåkilde Efterskole Blåkildevej 19 6880 Tarm T: 97 37 11 63 blaakilde-efterskole.dk

Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej 140 6830 Nørre Nebel T: 75282188 www.frostruphave.dk

Hørby Efterskole Snedkergårdsvej 11, Hørby 9300 Sæby T: 98 46 63 00 www.hoerbyungdomsskole.dk

Nørre Nissum Efterskole Kirkebyen 16, Nørre Nissum 7620 Lemvig T: 97 89 10 04 www.nissum.dk

Rydhave Slots Efterskole Holstebrovej 38 7830 Vinderup T: 97 44 15 22 www.rydhave.dk

Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 6740 Bramming T: 75 17 42 99 www.sydvestjyllandsefterskole.dk 15003.229

Bieringhus Efterskole Gl.Novrupvej 14 6705 Esbjerg Ø T: 75 12 16 44 www.bieringhus.dk

F I N D D I G S E LV M E L L E M A L L E D E A N D R E . . .

6 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

Her bliver den dybe tallerken opfundet hver dag En række efterskoler har gennemført et projekt om at udvikle innovation, iværksætteri og ledelse på efterskolerne. Det er den nye opskrift på et succesrigt karriereliv, som kan udvikles, allerede når man går på efterskole

innovation

ningen for en tilgang og ikke en opskrift.

Selvom undervisningstimen kan ende med ubesvarede spørgsmål frem for svar og endelige løsninger, betyder det ikke, at eleverne ikke lærer noget, forklarer Torben Vind Rasmussen: ”Vi har brugt meget tid på at diskutere, hvorledes eleverne lærer noget af en undervisning, der ikke giver et endeligt facit. Vores løsning er blevet en kombination af værkstedsundervisning og projektundervisning. I værkstedsundervisningen arbejder de med retorik og budskaber, mens de i projektundervisningen arbejder mere redskabsorienteret med notatteknik, hvor de ikke ’sættes fri’.”

Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk

Coach frem for lærer. Kreativitet frem for vanetænkning.

Spørgsmål frem for svar. Idé frem for løsning.

Det er hovedessensen i det koncept, som en række efterskoler landet over de seneste to år har gennemført. Omkring 30 danske efterskoler har været med i projektet ”Innovation, iværksætteri og ledelse”. Et projekt, der går ud på at tænke kreativt, udvikle idéer og populært sagt ”tænke ud af boksen”. Tilsammen skal undervisningskonceptet gøre eleverne ferme som ledere af frivilligt arbejde i foreningslivet, skolen og fritiden.

Idéen til innovationsprojektet opstod i DGI Uddannelsesforum, som havde fokus på, hvordan unge i gymnastik- og idrætsforeninger motiveres til at sætte i værk, lede sig selv og være med til at udvikle foreningslivet. Ifølge Anne Tingager, der er viceforstander på Vejstrup Efterskole og med i DGI Uddannelsesforum, er det helt væsentligt, at de unge tager ansvar for det, de gerne vil, og er aktive medborgere. ”Det er vigtigt, at de unge lægger kræfterne i noget nyt i de områder, de er en del af.

Vi ønsker at etablere et samarbejde med efterskolerne, fordi de har de unge på et tidspunkt, hvor de hver især kan præge det, de er en del af,” siger Anne Tingager.

Hun forklarer, at innovationsfaget i høj grad handler om at kunne reflektere. Et værktøj, eleverne kan bruge til at tage ordet, stille sig op og formulere et budskab, som bliver en afgørende faktor for samfundet de kommende år. ”Eleverne har innovationsgenet i sig. I deres alder er de ikke bundet af vanetænkning endnu, og de har evner til at få idéer,” siger Anne Tingager.

Christine Sestoft, der er chefkonsulent i Efterskoleforeningen, forklarer, at innovation og iværksætteri er en kompetence, som ofte efterspørges fra virksomheder.

Virksomhederne har nemlig også fået øjnene op for, at det at kunne tænke kreativt og komme med anderledes forslag bør være en del af kommende ansattes profil. ”Det er oppe i tiden, og selvom der er en diskussion om innovation som en del af konkurrencestaten, er der og-

0 Det er vigtigt at lade idéerne få frit løb, når man skal udvikle et nyt innovativt produkt. – Alle fotos: Ryslinge Efterskole elevfotos.

0 Her fremlægger en gruppe innovative elever fra Ryslinge Efterskole, hvordan man kan udvikle et skruelåg til flasker, som blandt andet er genbrugsvenligt og ikke lækker flaskens indhold.

WW Eleverne har

innovationsgenet i sig. I deres alder er de ikke bundet af vanetænkning endnu, og de har evner til at få idéer.

Anne Tingager, viceforstander på vejstrup efterskole

så et pædagogisk aspekt i det, fordi det er en måde at motivere eleverne i skolearbejdet på. Det at få fingrene ned i tingene og stille spørgsmål til sig selv gør, at nogle har nemmere ved at lære,” siger Christine Sestoft, der påpeger, at eleverne i innovationsarbejde får et nyt blik på hinanden. ”Måske er man ikke god til matematik eller engelsk, men det kan være, man er god til at finde på idéer, være kreativ og tænke ud af boksen, og så får man en ny rolle i elevfællesskabet.”

En af de skoler, der har været med i projektet, er Ryslinge Efterskole på Fyn. Før projektet begyndte, var skolen allerede godt i gang med at sætte fokus på innovation gennem den såkaldte projektlederuddannelse. Et fag og en uddannelse, alle efterskoleeleverne på Ryslinge Efterskole tager under deres ophold, og som

0 En stor del af innovationsarbejdet består i at kunne samarbejde og indgå i teams. Her er en gruppe fordybet i innovationsundervisningen. – Foto: Ryslinge Efterskole elevfotos.

har ført til en Entrepreneurship Award (en pris for at have været særligt innovativ, red.) for tredje år i træk.

Den gruppe af elever, der vandt i år, havde udviklet en app til mobiltelefonen, der modvirker, at man hele tiden føler behov for at kigge på sin telefon for at se, om der er kommet nye beskeder, opkald eller Facebook-notifikationer. Når man åbner mobilen, popper der i stedet en besked op om, hvor mange timer man har været på sin mobil den pågældende dag.

Alt sammen udviklet af eleverne selv.

At Ryslinge Efterskole allerede inden deltagelsen i projektet ”Innovation, iværksætteri og ledelse” arbejdede målrettet med denne tænkning, skyldes ifølge forstander Torben Vind Rasmussen et ønske om at gøre eleverne til ledere i deres eget liv. Han oplever nemlig, at eleverne i højere grad tager ansvar for

egen læring og føler et stærkt ejerskab til den enkelte undervisningslektion, når de arbejder med innovation.

Torben Vind Rasmussen ser især, at eleverne er engagerede, når de bliver stillet over for projektopgaver, der taler til deres liv. Det skete blandt andet, da Ryslinge Efterskole gav eleverne følgende problemstilling: Hvad kunne du godt tænke dig at lave om i din hverdag?

Eleverne blev bedt om at bruge deres ferie på at tænke over, hvad de kunne tænke sig at lave om. ”Det kom der rigtig mange idéer ud af. Der var ingen, der var herre over facitlisten, de lærte i stedet at arbejde i en proces, hvor de fik reflekteret og udviklet idéer,” siger Torben Vind Rasmussen.

Netop den facitløse udgang er én af de vigtigste pointer i innovationsarbejdet. Af samme grund kalder Christine Sestoft innovationsundervis-

Jakob Asmussen er 33 år, underviser på Strib Efterskole og er en af de lærere, der har prøvet at undervise i ”Innovation, iværksætteri og ledelse”.

Når han går ind i et klasselokale for at undervise i matematik, er hele dagen planlagt. Han ved, hvilke punkter de skal igennem, hvordan han vil lære eleverne om Pythagoras, og hvad resultatet bliver til slut. Men at undervise i innovation og iværksætteri er en dagsorden på punktform, forklarer han. ”Når jeg starter undervisningen, er det en masse bolde, der bliver kastet op i luften. Når først man har forklaret eleverne, at der ikke findes en bestemt løsning på deres tanker, er de supermotiverede og engagerede,” siger Jakob Asmussen, der forklarer, at innovationsfaget giver alle elever mulighed for at finde deres gnist i et projekt.

I begyndelsen krævede det meget af Jakob Asmussens tid at komme på noget nyt og opfinde den dybe tallerken i hver undervisningstime. Men efterhånden har han fundet ud af, hvilke idéer der dur, og så er det en god teknik at forny idéen og lade en ny udspringe af samme koncept. ”Innovation er blandt andet at finde på nye ting, men i lige så høj grad at stjæle idéerne, forbedre dem og gøre dem til sine egne,” siger Jakob Asmussen, der tilføjer, at innovationstanken på efterskolen stadig er ny, og at man derfor som lærer må prøve sig frem: ”Men når man først tør tage springet og lade tankerne flyde med strømmen, kan man se, at eleverne forlader undervisningen med en god gejst.”

8

Er DU parat til en oplevelse for livet?

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

0 Meget er sket inden for efterskolernes verden, siden de i 1800-tallet var dannelsessteder for landbobørn. På billedet arbejder elever fra 9. klasse på Falster Efterskole med et oplæg om lærerkonflikten. – Foto: Scanpix.

Forskere analyserer efterskolernes succes Hvad ligger bag den store efterspørgsel på efterskoleophold? Det spørgsmål skal eksperter drøfte på en universitetskonference i næste måned

efterskolens udvikling Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

WW Nogle skoler

tiltrækker de fagligt dygtige, mens andre satser på svage grupper. Det er et problem, fordi de svageste lærer mere, hvis de går i skole med de fagligt dygtigste.

28.113 elever begyndte dette skoleår som efterskoleelever.

Dermed er tallet steget igen efter nogle års moderat tilbagegang, men sammenligner man med efterskolernes elevtal flere årtier tilbage, er der ingen tvivl om, at efterskolerne er en stabil succes – til trods for, at det langtfra er gratis at tilbringe et år på efterskole frem for i folkeskolen eller en fri grundskole.

Faktisk er succesen så stor, at uddannelsesforskere fra DPUAarhus Universitet bnu i teter. Han peger på, at i en insamarbejde med Efterskoleternational sammenligning foreningen nu skal holde er denne del af den danske konference om, hvad der liguddannelseshistorie unik. Og ger bag den store interesse Alexander von Oettingen, udfor efterskoler fra danske unviklingsdirektør ved professige og deres forældre. Under onshøjskolen UC Syddanoverskriften ”Efterskolerne: mark, fremhæver, at en særEfterspørgslen til eftersyn” lig dannelsestradition, hvor skal en række specialister og værdien af kostskole-sampraktikere omkring skoleforvær, forpligtende fællesskab men forsøge at sætte ord på, og forholdsvis afslappet forhvad det er, efterskolerne hold til eksaminer og karakkan, og hvad de måske kan terer via efterskolerne er blegøre bedre. Konferencen finvet en del af dansk dannelder sted den 5. februar. sestradition.

Hvis man ser historisk på Men spørgsmålet er, hvor sagen, kan man konstatere, meget der er tilbage af denne at der ikke rigtig findes skoler tradition i dag, og hvor meget i udlandet, som med hensyn der kan holdes i live. Som til tradition og skoleform ligStefan Hermann, rektor ved ner de danske efterskoler.

Professionshøjskolen MetroProfessor Ove Korsgaard fra pol, tidligere har fremført, DPU Aarhus Universitet har i rummer nutiden en række adskillige bøger beskrevet udfordringer i form af stigneden historiske udvikling, som de faglige krav og mere interEFTERSKOLEN EFTERSKOLEN EFTERSKOLEN førte til, at Landbo-Danmark antionalt fokus. For tiden er LINDENBORG LINDENBORG LINDENBORG op gennem 1800-tallet fik sit vurderingen, at efterskolen eget dannelsessystem med lever bedre op til tidens krav BORREVEJLEVEJ 26 · LEJRE · 4000 ROSKILDE · TLF.: 4912 1040 · KONTORET@EFTERSKOLEN.DK efetrskoler og højskoler som på 10. klassetrin end 9., men EFTERSKOLEN.DK modpol til byborgerskabets samtidig er der stærke kræfgymnasieskoler og universiter, der ser 10. klasse som et

Vores profilfag er idræt og musik

BESØG OS TIL EFTERSKOLERNES AFTEN 14. JANUAR KL. 18-21

Se meget mere på efterskolen.dk

”spildår”, der udskyder de unges uddannelsesvalg. Og et kritikpunkt, som Stefan Hermann har rettet mod moderne efterskoler, er, at elever på den enkelte skole bliver mere ens. Nogle skoler tiltrækker de fagligt dygtige, mens andre satser på svage grupper. Det er et problem, fordi de svageste lærer mere, hvis de går i skole med de fagligt dygtigste.

Men selvom der er en begyndende polarisering mellem ”stærke” og ”svage” efterskoler, er der ingen tvivl om, at efterskolerne kan noget særligt. Ungdomsforsker Camilla Hutters har forsket i unge og motivation og har i den forbindelse iagttaget, at kostskole-fællesskabet på både efterskoler og højskoler kan medvirke til at fastholde de unge, som ellers ville falde ud af uddannelsessystemet, og hjælpe dem videre på vej.

Og efterskolelærer og cand. pæd. Flemming Nørgaard, Ågård Efterskole, har undersøgt, hvordan regler og disciplin kan indarbejdes via den ellers traditionelt så frie pædagogik på efterskolerne.

Men det er ikke nok at komme igennem uddannelsessystemet. Man skal også gerne komme igennem som et livsdueligt menneske, påpeger lektor Claus Holm, DPU Aarhus Universitet, og filosofiprofessor Peter Kemp har et ideal om, at de næste generationer skal oplæres til verdensborgere.

Det er mange krav og forventninger.

Så selvom de fleEFTERSKOLEN ste efterskolerne ser ud til at LINDENBORG have løst den udfordring, det er at få kunder i butikken, er der ifølge eksperterne nok at arbejde med for for alvor at levere varen.

XXXxxx 9

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

II har at at derder er sagt: harhørt, hørt, er sagt: II længden er er detdet ikkeikke nok blot længden nokatblot at blive noget - jeg- jeg vil også blive til blivetiltil noget vil også blive til nogen.

Möger nogen.- Nina - Nina Möger Èt svarer til 7 menneske Èt efterskoleår efterskoleår svarer til 7 menneske-år!

Andersen år!--Mads Mads Andersen Kun dede 17 unge, der ikke Kun44ud udafaf 17 unge, derskal ikke skal på harhar besøgt en eftersko på efterskole efterskole besøgt en eftersko-le.

Efterskolerapport le.--Stagis Stagis Efterskolerapport Efterskoleopholdet går “i arv” fa fra fa-Efterskoleopholdet går “ifra arv” miliemedlem til familiemedlem. miliemedlem til familiemedlem.

0 Der er masser af tvang og regler i efterskolernes verden, men bagefter giver mange elever udtryk for, at for eksempel den påtvungne fællessang var noget af det bedste ved opholdet. Billedet viser fællessang på Nordfyns Ungdomsskole. – Foto: Scanpix.

Efterskoler er gode til frivillig tvang I vor frisatte tid glæder det mange unge for eksempel at blive tvunget til fællessang, siger efterskolelærer Flemming Nørgaard, der har skrevet speciale om disciplin på efterskoler

disciplin Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Når nye elever begynder på efterskole, er der mange af dem, der synes, det er en mærkelig skik, at man skal synge fællessange fra Højskolesangbogen. Hvis ikke man kommer fra et hjem med et særligt forhold til dansk sangtradition, kan det virke som en plage, at man skal synge i fællesskab og ikke kan melde sig ud. Det kan også overraske efterskoleelever, hvis der til den fælles aftensmad ikke er frit valg af sidemand, men at en lærer har lagt bordplanen. Men når efterskoleopholdet er slut, er det meget ofte fællessangen og det fællesskab, som rækker ud over den, man lige selv ville have udvalgt, som for alvor tæller positivt for mange elever.

Det fortæller Flemming Nørgaard, lærer på Ågård Efterskole, som ved DPU Aarhus Universitet har skrevet kandidatspeciale i pædagogik om frihed og tvang på efterskolerne og er nået frem til, at kostskoleformen er med til at skabe disciplin på en måde, som eleverne bagefter værdsætter. ”Der er et klart paradoks i, at vi er en skoleform, som meget gerne vil skabe frit tænkende mennesker, men samtidig er vi en skoleform, som tvinger meget igennem,” siger han.

Ved at undersøge opdragel-

se, adfærdsregler og forhold mellem lærere og elever på en række efterskoler har han fundet frem til, at der er en frivillig efterspørgsel efter disciplin, som kendetegner efterskolerne. Frivillig i kraft af, at efterskole altid er et positivt tilvalg for elever og forældre. Og disiciplin som en uundgåelig følge af, at eleverne er på skolen 24 timer i døgnet. Det viser sig, at selvom nogle åbenlyst støder sig på de nogle gange ganske restriktive principper, de enkelte efterskoler følger, så fungerer reglerne mange steder som en slags ”dogme-regler”, som skærper oplæringen af de unge til selvstændige, men også rummelige mennesker. ”Eleverne vælger frit, men ufrit. Der er en forestilling om dannelse, som stadig trives på efterskoler, hvor vi går ind og opdrager på børnene. Det betyder, at der er rigtig mange regler, for eksempel om spisetider og sengetider. Jeg synes ikke, at man skal have regler for reglernes egen skyld, men jeg hører til dem, der går ind for, at eleverne ikke selv bestemmer, hvem de sidder ved siden af i spisesalen,” siger Flemming Nør­ gaard.

En af hans pointer er, at hvor man ofte bruger ordet disciplin i betydningen, at den enkelte elev kan sætte sig ned, tie stille og lytte til læreren, så er en central del af disciplineringen på efterskoler, at man skal lære at åbne sig

over for andre mennesker.

Det er en ufrihed i forhold til tidens mantra om, at den enkelte altid skal være selvhjulpen og skal tage ansvar for sig selv ved at træffe personlige valg. På mange efterskoler skal man også underlægge sig fællesskabet – og det kan eleverne lide, når de først har overgivet sig, forklarer han.

Men denne særlige ”frivillige tvang” er som alt andet udfordret. Mange efterskoler specialiserer sig, forsøger at tiltrække bestemte målgrupper, bliver mere fagligt ambitiøse. Og Flemming Nørgaard kan også konstatere, at de biler, som forældrene kommer kørende i, når de sætter deres børn af om søndagen , er blevet større. Efterskoler er blevet mere for de bedrestilledes børn end tidligere. Det gør ikke udfordringen med at opstille regler for fællesskab mindre, konstaterer Flemming Nørgaard: ”Der er stadig en stor mangfoldighed på efterskolerne, selvom vi får flere gymnasieparate unge. Men denne gruppe kan være lige så fremmedgjorte over for at skulle tilpasse sig et større fællesskab som alle andre. Tidligere var efterskole ofte et valg, man traf, fordi man valgte noget andet fra. I dag er efterskole noget, man vælger til. I den situation er det lærerens opgave at medvirke til, at efterskolerne som skoleform ikke kun skaber faglighed, men at vi også skaber mening.”

Don’t it’s over, smilesmile Don’tcry crybecause because it’s over, because happened. becauseit it happened.

Vores togtog afsted som som et barn, Voresdreng dreng afsted et barn, men som en voksen. menkom komhjem hjem som en voksen.

Nye massevis af oplevelser Nyevenner, venner, massevis af oplevelser og lidtlidt vækvæk fra mor og en enhverdag hverdag fra og mor og far. lige mig!

- Tina- Tina Nielsen far.Det Detvar var lige mig!

Nielsen Halvdelen af af detdet at gå Halvdelen atpå gåefterskole på efterskole er at at mødes medmed unge,unge, der der er jo joogså også mødes er endend én selv.

- Christine er anderledes anderledes én selv.

- Christine Antorini Antorini

Men jer:jer: Menvivisiger siger Besøg efterskolernes aften aften Besøgosospåpå efterskolernes

14. kl kl 18:00 14.januar januar 18:00 Book - - 78 3333 Booken enrundvisning rundvisning 7885 855353 Se hjemmesiden: Semere merepåpå hjemmesiden: keskole.dk keskole.dk Glimt på: på: Glimtfra frahverdagen hverdagen facebook.com/keskole facebook.com/keskole Levende Levendebilleder: billeder: youtube.com/kongeaadalens youtube.com/kongeaadalens Adressen Adressener:er: Dovervej - 6660 Lintrup Dovervej1919 - 6660 Lintrup

10 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

0 Skovbo Efterskole har tradition for at lave værdibaserede teaterkoncerter. I år handler det om skilsmisser, mens det sidste år handlede om den filosofiske retning personalisme. Billederne her er fra sidste års forestilling. – Foto: Markus Fabricius/Skovbo Efterskole.

Skilsmisse er den sorg, man ikke sender blomster til

På Skovbo Efterskole på Midtsjælland opfører eleverne i denne måned en teaterkoncert om skilsmisser. Vi skal italesætte problemet og sætte krop på statistikken, lyder det fra skolen

værditeater Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk

Skovbo Efterskole ved Ringsted opfører her i januar 2015 for 20. år i træk en teaterkoncert. Men eleverne skal ikke opføre en musical som ”Skatteøen”, ”Mamma Mia” eller ”Grease”.

Skolens teaterkoncerter er nemlig altid værdibaserede, og denne gang handler det om noget så alvorligt som skilsmisser i forestillingen ”Family Portrait”. ”Vi ønsker med teaterkoncerten at give de unge en stemme og så at sige sætte krop på statistikken,” fortæller Anja Ohlsen, der er teateransvarlig på Skovbo Efterskole.

Og statistikken taler da også sit eget klare sprog: Ifølge Danmarks Statistik ender 40 procent af alle ægteskaber i Danmark med skilsmisse, og på Skovbo Efterskole kommer cirka halvdelen af eleverne fra skilsmissefamilier.

Derfor deltog alle medarbejdere på skolen i marts sidste år i et kursus om de problematikker, der opstår, når forældre bliver skilt.

Kurset førte til, at der i september blev oprettet ungegrupper, hvor elever med forældre, der er skilt, kan tale med hinanden og med en lærer, der er uddannet fra Center for Familieudvikling, om de oplevelser og tanker, som eleverne gør sig om skilsmissen. Og nu får de altså mulighed for at sætte yderligere ord på deres følelser i teaterkoncerten ”Family Portrait”, fortæller Jan Dufke, forstander på efterskolen:

”Skilsmisser er blevet så almindelige, at det måske kan være svært for de unge at få lov til at udtrykke deres sorg.

Vi ønsker at italesætte, at det er en alvorlig sag, ved at give de unge selv mulighed for at reflektere over skilsmisseproblematikken. For det ér en af de helt store livskriser,” siger han.

2 Maiken Gammelmark Pedersen (tv.) og Mathilde Sørensen-Mølgaard synes begge, at arbejdet med teaterkoncerten har været spændende, selvom det kun er Mathildes forældre, der er skilt.

– Foto: Skovbo Efterskole.

Selvom skilsmisse for mange måske vil synes som et atypisk valg til en skoleopført teaterkoncert, så ligger emnet helt i tråd med Skovbo Efterskoles tidligere forestillinger, fortæller teateransvarlig Anja Ohlsen: ”Vi har tradition for at tage fat i samfundskritiske og mere fremadrettede forestillinger, som vi selv skriver. Ofte ligger der også en filosofisk teori bag. Sidste år fremførte vi for eksempel teaterkoncerten ’We have a Dream’ om den filosofiske retning personalisme,” siger hun.

For teatret kan noget særligt – også med den slags forestillinger, mener Anja Ohlsen: ”Man kan give det usagte en krop, give sine følelser en scenisk form og behandle noget, der normalt er tabuiseret. Der er en vis renselse i at arbejde med det, der er svært.”

Det er 16-årige Mathilde Sørensen-Mølgaard, der går i 10. klasse på Skovbo Efterskole, enig i. Hendes forældre har været skilt i fem år, og Mathilde Sørensen-Mølgaard holder af at bruge musik til at udtrykke sine følelser: ”Jeg synger normalt meget, og jeg ved, at musik og anden kunst kan hjælpe med at sætte tanker i gang og sende et

ret skilt i fem år, sætter også pris på teaterkoncertens positive krog: ”Jeg er rigtig glad for, at vores forestilling handler meget om håb. Som skilsmissebarn mister man lidt den der drøm om ægteskabet, når ens forældre bliver skilt. Jeg har fået et mere realistisk frem for romantisk syn på kærligheden, efter at de gik fra hinanden.

Jeg har selv på et tidspunkt tænkt, at det var ligegyldigt om jeg fik en kæreste, for vi ville nok bare gå fra hinanden alligevel. Men det er ikke ligegyldigt. Der er fedt, at forestillingen også prøver på at få gang i kærligheden igen i stedet for at sige, at det bare bliver værre og værre.”

budskab. Det er rart at få lov til at fortolke sine følelser gennem sange.”

Mathilde Sørensen-Møl­ gaard har selv benyttet sig af efterskolens ungegrupper, og hun værdsætter skolens store fokus på skilsmisseproblematikken: ”Nogle gange kan man godt tænke, at det at være skilsmissebarn bare er en del af ens hverdag og er en af de der små ting, som man bare må bære med sig rundt i bagagen. Men der gør gruppen det klart, at det er okay, at man synes, det er svært, og at man stadig er ked af det. Og så får man et fællesskab sammen med andre, der står i samme situation,” siger hun.

”Family Portrait” består af mange forskellige elementer og forsøger at give de unge en stemme ved eksempelvis at lade dem fremføre monologer i scenen ”Den dag min far og mor fortalte, at de skulle skilles”. Her har de unge skrevet deres egne personlige ople-

velser ned, men teksterne vil blive fremført af en anden end den, hvis oplevelse det egentlig er: Det gøres for at skåne eleverne og undgå, at det bliver for sårbart for dem, fortæller Anja Ohlsen.

Maiken Gammelmark Pedersen går i 10. klasse på Skovbo Efterskole og er en del af dramaholdet. Hendes egne forældre er ikke skilt, men alligevel har hun fået meget ud af eksempelvis øvelsen med monologerne, fortæller hun: ”De, der har forældre, der er skilt, delte virkelig meget med hinanden og os andre, og jeg fik en forståelse af, hvor hårde og forskellige skilsmisser egentlig er. Som der var en, der udtrykte det: ’Skilsmisse er den sorg, man ikke sender blomster til’.”

Skovbo Efterskole er dog også opmærksom på, at forestillingen ikke må træde nogen over tæerne: ”Vi har været meget optagede af ikke at lave en fordømmende teaterkoncert.

Det er lidt en balance: Hvordan giver man de unge en stemme uden at ramme forældrene? Det er vigtigt for os, at vi ikke får tegnet et sorthvidt billede af skilsmisseproblematikken. Vi skal ikke gå ind og konkludere alt muligt,” siger Anja Ohlsen.

Målet med forestillingen er da heller ikke at tegne et dystert billede af mange ægteskabers udgang. Tværtimod er der masser af håb i stykket, fortæller hun: ”Vi fornemmer på eleverne, at de bliver meget provokeret, når eksperter i medier fortæller, at skilsmissetallene vil blive ved med at stige. De ser det på den måde, at det var deres forældres generations statistik, og at de selv vil i en anden retning. De vil ægteskabet og familien. De tror på kærligheden, selvom de har oplevet den gå i stykker.

Det er noget af det håb, som jeg tror, forestillingen også vil udtrykke.”

Mathilde Sørensen-Møl­ gaard, hvis forældre har væ-

Skovbo Efterskole 33Efterskole baseret på et kristent livs- og menneskesyn 33Beliggende ved Ringsted på Midtsjælland 33Opfører hvert år en teaterkoncert, der ofte har et værdibaseret eller filosofisk afsæt 33Forestillingen ”Family Portrait” får premiere den 16. januar 2015.

NYT PÅ DJURSLANDS EFTERSKOLE M USIKLINJE

S PORTSLINJE

D ESIGN S ELV

SKOLEÅRET 2015/2016 • 9.KLASSERNE TIL USA • 10.KLASSERNE TIL ISRAEL SKAL DU MED?

Spis gratis, lækker mad på ”Restaurant DE” på efterskolernes aften den 14. januar kl. 18.00 Vi viser også rundt og fortæller om skolen.

Kl.19.00 er der fælles information og musikindslag ved elever.

Tilmeld dig på de@djurslands.dk eller tlf. 86 31 75 33.

Læs mere på djurslands.dk

Find os på

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

Læs mere på www.TheInternational.dk

FOLLOW US AT

m/ facebook.co onal.dk ti a rn te www.TheIn

0 En del efterskoleelever mener, at livet er for kort til at gå i 10. klasse på efterskole. Derfor vælger de at tage af sted allerede i 9. klasse og derpå komme videre i gymnasiet. På billedet er elever fra Flemming Efterskole ved Horsens ved at transportere en trampolin. – Foto: Paw Gissel.

Er 10. klasse spild af de unges tid?

English speaking academy and boarding school Cambridge IGCSE studies Specialize in: Soccer, Dance, Media or Cambridge studies only Trips to Europe + USA/Australia Leadership Programme Personal and social development

Read more at www.TheInternational.dk

The International is a department of Vedersø Idrætsefterskole

På grund af et politisk pres for at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet vælger nogle at tage på efterskole i 9. frem for 10. klasse. Men der er helt tydeligt fordele ved at tage et år ud af kalenderen og bruge det i 10. klasse på efterskole, mener ekspert

hurtigt videre Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

Der er stor forskel på, hvor godt elever, der har taget 10. klasse på efterskole, klarer sig i uddannelsessystemet, når man sammenligner med unge, der går direkte videre fra 9. klasse. En analyse foretaget af Damvad i 2012 viser, at ni procent flere af de unge, der har gået i 10. klasse på en efterskole, gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med de elever, der kun har gået i 9. klasse på en efterskole. Årsagerne til dette kan være mange, men en af forklaringerne kan findes i de to elevgrupper, hvor motiverne til at tage på efterskole er forskellige.

Ifølge Tilde Mette Juul, ph.d.-studerende på Center for Ungdomsforskning, er der forskellige motiver til at vælge henholdsvis 9. og 10. klasse på efterskole.

En del elever vælger 9. klasse, fordi de er trætte af deres gamle skole. Det kan være, fordi de ikke har haft det godt socialt, men det kan for eksempel også være, fordi de ikke har følt sig fagligt udfordret. Altså bliver efterskoleåret i 9. klasse for mange et aktivt fravalg af folkeskolen,

hvor 10. klasse på en efterskole i højere grad kan ses som et aktivt tilvalg af efterskolen. Tidligere negative skoleoplevelser kan have en indflydelse på, hvordan man klarer sig senere, og behøver som sådan ikke at have noget med efterskolen at gøre, forklarer hun.

En anden forklaring på de statistiske forskelle kan være, at et efterskoleophold i 10. klasse giver mere rum til afklaring af uddannelsesvalg og til personlig udvikling. Det gælder for begge klassetrin, at elevernes primære grund til at tage på efterskole er, at de gerne vil udvikle sig personligt og indgå i et fællesskab. Det er bare sværere at finde tiden til det i 9. klasse, hvor folkeskolens afgangsprøve ligger i slutningen af skoleåret, og der skal bruges flere kræfter på det faglige, da der er flere obligatoriske fag i 9 klasse.

Det kan altså godt betale sig at hive et år ud af kalenderen og bruge det på at udvikle sig personligt og socialt og på at blive et år ældre, før man fortsætter ud i uddannelsessystemet, forklarer Tilde Mette Juul. ”Nogle elever i 9. klasse mener, at de vil spilde et år, hvis de skal gå i 10. klasse.

Fra politisk side har de hørt,

at man skal komme hurtigt igennem systemet, men det kan grundlæggende være en misforståelse, at det ikke er det værd at gå i 10. klasse,” siger hun og tilføjer: ”Mange elever fra 10. klasse forventer, at efterskoleåret skal være noget helt særligt.

Et tidspunkt, hvor de virkelig skal dyrke deres interesser og udvikle sig personligt. De får altså et år, hvor de ikke er så pressede, men alligevel har tid til at udvikle en bredere faglighed og tid til at blive mere afklarede. Hvis man både har gået i 9. og 10. klasse på efterskole, tyder det på, at man bliver styrket yderligere,” siger hun.

Det gælder dog ikke for alle. Mange unge kan sagtens gå hurtigt videre og i gang med en ungdomsuddannelse og klarer sig tilmed godt, selvom de har sprunget 10. klasse over. ”Der er nogle, der er modne og personligt udviklede efter 9. klasse, det gælder særligt piger, som sagtens kan fortsætte uden 10. klasse. Man skal bare være opmærksom på, at 9. og 10. klasse på efterskole er forskellige tilbud, og hvis man har brug for mere tid til personlig udvikling, så er det statistisk set bedre at tage 10. eller at gå på efterskole i to år,” siger Tilde Mette Juul.

Efterskolernes Aften 13

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

0 Frida Lyngsøe og Johan Tornvig fra 9. klasse øver sig i samfundsfagsbegreber, før de skal optage en videosynopse. Selvom der er lang tid til afgangsprøverne til sommer, er videooptagelsen alligevel en del af eksamensforberedelserne. – Alle fotos: Paw Gissel.

0 Gymnastik er obligatorisk på Flemming Efterskole, der profilerer sig som en ”boglig gymnastikefterskole”. ”Det er ikke et krav, at man er elitegymnast, før man kommer. Men man skal gide at gå op i både bevægelse og læring,” siger viceforstander Anette Vesterled.

Efterskole med hjernegymnastik Flemming Efterskole ved Horsens profilerer sig som en boglig gymnastikefterskole, hvor de unge og deres forældre efterspørger et højt fagligt niveau

boglige ambitioner

2 I det nye år skal Flemming Efterskole turnere med en gymnastikopvisning. Selvom koregrafien er temmelig kompliceret, er eleverne skarpe og følger beatet stramt og synkront.

Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

I 9. klasse på Flemming Efterskole ved Horsens er eleverne ved at forberede sig til eksamenstiden. Det er ganske vist kun december, og afgangsprøverne er først til sommer, men samfundsfagslærer Andreas Vind har tilrettelagt undervsiningen denne mandag formiddag til repetition.

Eleverne har lige været på besøg i Folketinget og har lært begreber som ”parlamentarisme” og ”populisme”. De kender forskellen på konservativ, socialistisk og liberalistisk ideologi, og så kan de i øvrigt også navigere rundt i magtens tredeling ifølge Montesquieu.

Ved spørgsmål efter spørgsmål rækker næsten alle eleverne hånden op på skift, klar til at svare på de spørgsmål, som lige så vel kunne være stillet i en samfundsfagstime i gymnasiet. Nu skal eleverne til at optage sig selv, to og to, på video på computer, mens de terper begreberne. Det er en ”videosynopse,” forklarer Andreas Vind, som eleverne så til sommer kan finde frem igen for at genopfriske hukommelsen i eksamenstiden. Smart!

På Flemming Efterskole går omkring 200 elever. I de to 9.

klasser går der primært unge jyder, de fleste fra Midtjylland. Skolen profilerer sig som en ”boglig gymnastik­ efterskole” med fokus på et højt fagligt niveau og obligatorisk gymnastik. Det betyder ikke, at man er udelukket fra efterskolen, hvis man aldrig har sprunget over en buk i sit liv, forklarer viceforstander Annette Vesterled. Men gymnastik er til gengæld noget, som man skal gide gå op i, når man kommer. Ligesom det boglige.

Cecilie Heidmann på 15 år og

Mathias Korsgaard på 16 år er to af 9. klasse-eleverne fra Andreas Vinds samfundsfagshold. De har lige indspillet deres video i et forberedelseslokale, og det gik tjept med at forklare de samfundsfaglige begreber og med at placere partierne på en ideologisk akse.

Cecilie Heidmann har ikke tænkt sig at fortsætte i 10. klasse efter sommerferien.

Hun vil have en studentereksamen fra gymnasiet i Møldrup, hvor hun kommer fra, og har ikke tænkt sig at spilde tiden. Hun valgte eftersko-

len, fordi hun er god til gymnastik, men også på grund af det høje faglige niveau. ”Min far plejer at sige, at jo klogere man bliver, jo mindre skal man lave,” forklarer hun. ”Jeg har en evig stræben efter at blive den bedste til alting. Det var mit eget valg, at jeg ikke ville tage 10. klasse, og min far syntes også, at det lød som en god idé. Studentereksamen åbner mulighederne i modsætning til mange andre uddannelser, og lige nu vil jeg gerne alting,” siger hun.

Mathias Korsgaard er derimod mere afslappet med sit uddannelsestempo. Selvom Flemming Efterskole har meget fokus på det faglige, er han her primært for gymnastikken.

Før samfundsfagstimen, og før frokosten, som bestod af tacoskaller, var skolens elever samlet i en af Flemming Efterskoles tre store haller.

Om nogle måneder skal de på turné med en gymnastikopvisning, og rutinen er ved at være på plads. Bassen buldrer ud af højttalerne, og i takt til et stramt beat går eleverne først lidt hulter til bulter rundt mellem hinanden.

Så, som beordret af indre enslydende stemmer, danner de to cirkler, hvorefter de falder sammen i en firkant. Bassen bliver et hak strengere, mens eleverne retter blikket fremad, ryster hovederne og vifter med armene synkront som i et fintunet maskineri, der på en intimiderende måde leder tankerne hen på en stillehavs-maori-danseopvisning. Der er ikke mange af eleverne, der træder ved siden af.

Eleverne på Flemming Efterskole klarer sig godt, og skolen ligger årligt højt på listen over danske efterskoler, når det handler om karaktergennemsnit.

Når det kommer til valg af efterskole, er det lige netop den slags, der appellerer, mener Annette Vesterled. ”Vi oplever, at forældre lægger vægt på høj faglighed, når de vælger efterskole sammen med de unge. Det og så rammer til modning og selvstændighed,” siger hun.

I de 19 år, hun har været på efterskolen, har hun bemærket, at efterspørgslen efter det høje faglige niveau er blevet større. Ved forældresamtaler og åbent hus-arrangementer spørger forældrene mere ind til det faglige end før i tiden, siger hun.

Dog er det ikke kun ambitioner, men også traditioner, der fører eleverne til Flemming Efterskole. Mange har familiemedlemmer eller venner, der har gået på skolen før dem.

Frida Lyngsøe fra 9. klasse valgte allerede efterskolen, da hun gik i 6. klasse i Bramming i Vestjylland og så Flemming Efterskoles gymnastikopvisning. Hun er dog ikke sikker på, om hun vil fortsætte i 10. klasse. Måske skal hun videre: ”Det er mit eget valg, om jeg også vil have 10. klasse med. Jeg er bare ikke sikker på, at det kommer til at gavne mig fagligt.”

14 Efterskolernes Aften

Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2015

Lokaldemokratiets nye fyrtårne Nyt efterskoleprojekt skal øge elevernes demokratiske engagement i skolernes lokalområder og berige Udkantsdanmark med liv og engagement

demokrati

WW Det handler

om, at vi skal blive klogere på, hvordan vi kan gøre demokratiet nærværende for de unge. Bringe det ind i deres dagligdag og læringsrum.

af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk

”Efterskoleparlamentet” er et tænkt forum, hvor efterskoleelever diskuterer konkrete sager, der tages op i kommunalbestyrelsen. Det skal berige politikerne og nærområdet med et indblik i, hvad unge mennesker tænker, og samtidig give efterskoleeleverne et indblik i, hvordan et lokaldemokrati fungerer.

Det tænkte eksempel, mener projektleder i Efterskoleforeningen Karin Skjøth, kan blive virkelighed som et led i det nye projekt ”Demokratisk iværksætteri – demokratisk handling, der giver forvandling”, som er et partnerskab mellem Efterskoleforeningen og Landdistrikternes Fællesråd. Projektet løber her fra januar 2015 og frem til og med juli 2016.

Idéen bag er at styrke elevernes demokratiske medborgerskab og i samme ombæring bidrage med noget positivt i lokalmiljøet. Mange efterskoler ligger i landdistrikterne, som i disse år er særligt udfordret på grund af affolkning og nedlæggelse af arbejdspladser og samfundsbærende institutioner som skole, kirke og forsamlingshus. Derfor er projektet særligt rettet mod efterskolerne i Udkantsdanmark.

En af de skoler, der har meldt sig til projektet, er Frøslevlejrens Efterskole i Padborg i Sønderjylland. Her drømmer man om at bygge en ny teaterscene og stifte en teaterforening i samarbejde med og til glæde for lokalområdet. Skolen ligger i historiske omgivelser som en del af Frøslevlejren, der huser et museum for fangelejren under Anden Verdenskrig. ”Vi vil gerne bidrage til lokalområdet ved eksempelvis at uddanne ung til ung-rundvisere. Så vores 10. klasseselever kan vise rundt i området, når der kommer skolebesøg,” fortæller efterskolelærer og 10. klasses-koordinator Rune Henningsen, der står for skolens deltagelse i projektet. Han peger på tre ting, som han håber, projektet vil munde ud i. ”Netværksdannelse og vidensdeling med andre skoler i samme situation som os, pr og politisk opmærksomhed på alt det, efterskolerne har at byde på i forhold til udkantsproblematikkerne.”

Projektleder Karin Skjøth peger på projektets dobbelte sigte, nemlig at være til gavn i og styrke landdistriktområderne og samtidig danne eleverne. ”Efterskoleliv kan nemt le-

Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

de skal lære at begå sig i en større samfundsmæssig sammenhæng. Demokratisk dannelse er som udgangspunkt en væsentlig opgave for os,” siger formanden og tilføjer: ”Jeg håber, at vi får udarbejdet et godt undervisningsmateriale, der kan gøre demokratisk deltagelse nærværende for de unge. Mange skoler er allerede fyrtårne i deres lokalsamfund, men der ligger en særlig udfordring i at føre denne praksis ind i læringsrummet. Vi ønsker at systematisere de gode erfaringer, så vi kan blive dygtigere og få de skoler med, der endnu ikke udnytter den store ressource, der er til stede i samarbejdet med lokalsamfundene.”

tegning: peter m. jensen

ves i en osteklokke inden for skolens fire vægge. Det kan være en udfordring at komme ud. Her ønsker vi at give eleverne handlekompetencer til at engagere sig og gøre en forskel i lokalområdet. På den måde lærer de unge, hvad det kan give af demokratiske kompetencer at engagere sig lokalt, og at lokal-

demokratiet kan tilbyde et fællesskab og en mulighed for indflydelse.”

Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, er begejstret for projektet og samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd: ”Det er rigtig spændende, når to parter hver især bringer deres kompetencer i spil

med et større formål for øje. I denne sammenhæng kan både eleverne, skolerne og lokalsamfundene blive beriget.

Det handler om, at vi skal blive klogere på, hvordan vi kan gøre demokratiet nærværende for de unge. Bringe det ind i deres dagligdag og læringsrum. Og om at udforske og udvikle, hvordan efterskoler-

ne kan bidrage til og tage del i deres respektive lokalområder. Skolerne har rigtig meget at byde på, og mange steder er man allerede godt i gang,” siger han og forklarer, hvorfor det er indlysende for Efterskoleforeningen at engagere sig i projektet. ”Vi har de unge hos os på et tidspunkt i deres liv, hvor

I Dansk Ungdoms Fællesråd er unges samfundsengagement og demokratiske deltagelse en kerneværdi. Formand Signe Bo bifalder det nye tiltag: ”Vi arbejder netop for, at demokrati i praksis betyder noget i de unges hverdag og ikke blot står på skoleskemaet. Generelt er efterskoler gode til dette, og med det nye projekt skabes der endnu flere muligheder for aktiv deltagelse. Vi ved, at der, hvor det er sværest at engagere de unge demokratisk set, er i lokalområdet, så derfor er det så godt set og tænkt,” siger hun og peger på, at efterskolerne med fordel kan inddrage de ungdomspolitiske foreninger i nærområderne: ”Det vil uden tvivl skabe en god synergi.”

Weekend for aleneforældre

10eREn!

Cambridge!

English!

Kom og h¿r om den nye mŒde at gŒ i 10. pŒ

Fra skoleŒret !

2015-2016!

ONSDAG D. 14. JAN. KL. 18.00 - 21.00

Efterskolernes Aften pŒ

23.-25. januar 2015 Efterskolen Solgården Vardevej 68, 6880 Tarm

FÅ EN RUNDVISNING OG H¯R OM DE 4 LINJER

INNOVATION & HÅNDV®RK

KUNST & DESIGN

GOLF - OGSÅ INDOOR

MUSIC-CLASS

Tilmelding på www.familiearbejde.dk Tlf. 30 72 38 43

KOM TIL EN EFTERSKOLE MED VÆRDI & FÆLLESSKAB

Midtsjællands Efterskole er en bred, almendannende efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.

På Efterskolernes Aften er vi ikke hjemme - vi er i Norge på skilejrskole. Men vi viser gerne skolen frem for interesserede forældre og elever på mange andre tidspunkter. Ring eller skriv til kontoret: 46 49 60 96 eller kontoret@mse.dk - så finder vi et tidspunkt for en rundvisning, hvor elever og lærere fortælle mere om livet på Midtsjællands Efterskole. Vi giver også en kop kaffe/te. En rundvisning varer 1-1,5 time.

Læs mere på www.mse.dk

TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96 | WWW.MSE.DK

Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset.

Onsdag d. 14. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi åbent hus på alle landets efterskoler. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab.

En effektiv kombination, der betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne.

Tag en tur ud i vintermørket og mød dem, der går på efterskole nu. Hør om deres oplevelser og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden, da de startede på efterskole – og så lyset.

Tilmeld dig via Facebook på efterskolernesaften.dk og se, hvad der gør en aften på efterskolen helt særlig.