Efterskoletillæg

EfterskolernesAften

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD FREDAG 4. JANUAR 2013

Undervisning og aftenstemning Efterskoler adskiller sig fra folkeskolen på flere måder, men forskellen træder tydeligst frem om aftenen. Derfor holdes der nu Efterskolernes Aften hvert år for at vise kommende elever, hvad skoleformen har at byde på ud over undervisning.

Side 2

Ny mandehørm-linje i Horne Horne Efterskole vil imødegå den angivelige feminisering af skolebørns liv med den særlige linje ”Drengeværelset”. Her er alle de maskuline discipliner på programmet.

Side 10

Ordblinde på efterskole 0 På Bjergsnæs Efterskole er de ikke gået i gang med at øve til landsstævnet endnu, men eleverne bliver klar til stævnet gennem gymnastikundervisning mindst fire gange om ugen. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Efterskolernes store fælles spring

Når man spørger ordblinde, hvor deres liv for alvor tog en drejning, svarer mange, at det skete på efterskole. Ordblindeefterskolernes styrke er, at eleverne ikke bliver mobbet eller føler sig sat på sidelinjen.

Side 8

Rekordmange efterskoleelever har tilmeldt sig efterskoleholdet på DGI og DDS’ landsstævne til sommer. Landsstævnet markerer et socialt fællesskab, der passer godt til efterskolerne Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk

Til juli vil over 4500 efterskoleelever stå sammen på det samme stadion i Esbjerg og lave de samme bevægelser.

Til DGI (Danske Gymnastikog Idrætsforeninger) og DDS’ (De Danske Skytteforeningers) landsstævne i idræt og gymnastik deltager rekordmange efterskoleelever, som alle samles på holdet Efterskolernes Landsstævnehold, der skal lave en fælles gym-

nastikopvisning til festaftenen på landsstævnet. Ud af i alt 256 efterskoler i Danmark har hele 48 meldt sig til. Dermed bliver landsstævnet en af de største fælles manifestationer af efterskoleelever, der nogensinde er set.

Ifølge udviklingsdirektør på UC Syddanmark (University College Syddanmark) Alexander von Oettingen, der har forsket i efterskoler, knytter landsstævnet sig til efterskolernes oplysningstradition. ”Det er masseoptrin med

kroppen i bevægelse, som markerer et enormt socialt fællesskab, der er vigtigt for samfundet. Efterskolerne knytter sig til deres rødder.

En af rødderne er bevægelse som en folkelig ting, der har været med til at demokratisere hele vores samfund,” siger han. En af de 4500 elever er Karoline Niebuhr, der går på Bjergsnæs Efterskole ved Viborg. Hun har altid dyrket gymnastik, men er blevet endnu mere vild med det under efterskoleopholdet.

”Jeg glæder mig mest til den store opvisning, hvor alle efterskoleeleverne er med.

Samtidig bliver landsstævnet en mere glædelig måde at slutte efterskoleåret af på, fordi man slutter stort og virkelig kan mærke fællesskabet,” siger hun.

Siden efterskolerne første gang var med på landsstævnet i 1985, er der kommet flere og flere på efterskoleholdet. Projektleder for Efterskolernes Landsstævnehold Tine

Mailil Søndergaard er glad og overrasket over det store deltagerantal her i 2013.

Til den store gymnastikopvisning er planen at vise øjeblikke fra et efterskoleår.

Selvom efterskolerne først går i gang med at øve til foråret, er der allerede planer om sommerfuglekostumer, der skal vise de sommerfugle, eleverne har i maven, når de starter deres efterskoleophold.

Side 4

0 Elever fra Frijsenborg Efterskole i hjemmebygget kano. – Privatfoto.

Vejen til videre uddannelse Efterskoler er gode til at få unge videre fra 10. klasse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse, viser undersøgelse. Nogle skoler har gjort brobygning til videre uddannelse til et hovedmål for undervisningen.

Side 11

aarhusefterskole.dk

ÅBENT HUS PÅ EFTERSKOLERNES AFTEN ONSDAG D. 9. JANUAR 2013 17.00–21.00

Velkommen til åbent hus på OrkesterEfterskolen

Velkommen til åbent Søndag den 30. september fra kl. hus 13-17 onsdag d. 9. januar kl. 18-21 Kom på besøg og hør vores flotte symfoniorkester, klaverer og kor.

Den eneste forrundt klassisk Dette årsefterskole 53 søde elever viser på skolen musik. og du kan møde alle de ansatte.

Se mere på vores hjemmeside www.orkesterefterskolen.dk kl. 14.30 og kl. 15.30 klaverer og kor.

Kom på besøg ogMinikoncerter hør vores flotte symfoniorkester,

Velkommen til åbent hus på OrkesterEfterskolen Søndag den 30. september fra kl. 13-17

Dette års 53 søde elever viser rundt på skolen og du kan møde alle de ansatte.

Minikoncerter kl. 14.30 og kl. 15.30

Et inspirerende miljø med dygtige undervisere og store fælles musikalske oplevelser.

www.orkesterefterskolen.dk eller ring på tlf. 97 12 11 28

Læs mere på

Ranum Efterskole

2

Kristeligt Dagblad Fredag 4. januar 2013

- Danmarks største udbud af profilfag, aktiviteter og rejser

Vi er en boglig efterskole med niveaudelt undervisning og en stærk international profil. Bl.a. kinesisk, spansk, fransk, tysk, engelsk og Cambridge engelsk. Internationale klasser med ophold på Yale University College of Wrexham. Vi former skoleåret i et tæt samarbejde mellem lærere og elever, så der kommer hele tiden nye fag og rejsemål til.

rofilfag

2p re end 1 e m m e l el et Vælg m af skoleår t e b lø i e - 3 gang

Dykning, Sejlads, Adventure Sport, Ridning, Street Performance, Dans, Musik, Medie, Drama, Cheerleading, Design, Gastronomi, Kampsport .:

den bl.a

ele ver ger til h

3 rejseu

Norden, Nepal, New York, London, Europa, Kina, Japan, Nicaragua, Indien, Ghana, Egypten

En skoleform med aftenstemning På onsdag inviterer alle landets efterskoler for andet år i træk indenfor til Efterskolernes Aften, som nu bliver en fast begivenhed

velkommen

g mv.:

valgfa bber og

Klu

0 Der er mange former for aftenaktiviteter på en efterskole. Sidste år var der blandt andet natteløb på Brejning Efterskole i forbindelse med Efterskolernes Aften. – Foto: Rita Bergholt Kuhlmann.

Af Mette Skov Hansen

Svømning, Surf, Hardball, Parkour, Klatring, Skate, Fodbold, Dans, Lego Mindstorm, Psykologi, Musik, Kor, Film, Springgymnastik

Scan og se video!

skov@k.dk

Da Brejning Efterskole i Sønderjylland modtog beskeden om, at de i januar 2012 skulle holde en Efterskolernes Aften, havde de deres tvivl.

Ganske vist modtager efterskolen mange elever fra hele landet, men hvem ville gide at komme ud til dem sådan en mørk aften i januar?

Der var dog ingen mulighed for at takke nej. Arrangementet var obligatorisk for alle efterskoler, og derfor begyndte lærere og elever at planlægge, hvordan skolen, der har fokus på friluftsliv, kunne skabe de rette rammer for arrangementet.

Aftenen blev en succes med mange fremmødte og forskellige aktiviteter som udendørsløb og fakler, fortæller forstander Jette Rasmussen. Samtidig gav aftenarrangementet ifølge hende et andet indblik i efterskolelivet: ”Når vi holder Efterskolernes Dag i september, gør vi meget ud af at vise vores fri-

luftsliv frem, da det er en stor del af opholdet. Men Efterskolernes Aften havde den fordel, at vores elever i januar havde nået at være på skolen i noget tid og derfor kendte mere til livet på skolen og bedre kunne give den viden videre. Samtidig kunne man sådan en aften meget lettere fornemme efterskolestemningen.”

Og det er netop pointen med Efterskolernes Aften, som holdes på onsdag på alle landets efterskoler og fra i år er blevet en fast begivenhed. Ligesom ved Efterskolernes Dag byder skolerne de unge indenfor til et indblik i efterskolelivet. Men denne gang foregår det ikke en hel søndag i september, men en aften i januar. Dette skal ifølge informationskonsulent fra Efterskoleforeningen Sune Kobberø, der er ansvarlig for kampagnen, give en anden vinkel på livet på en efterskole: ”Aftenen sætter en god ramme for at fortælle om efterskolen, da man her netop kan stille skarpt på det helt særlige ved efterskoler og

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Ranum Efterskole, Kærvej 6-8, 9681 Ranum, Tlf. 9666 4400

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

den helt store forskel på efterskoler og andre uddannelser. Vi viser, hvad der foregår, når timerne er slut, og hvorfor det gør en forskel, at fritid og undervisning smelter sammen, når man er sammen med sine bedste venner og lærere uden for skoletiden,” siger han og tilføjer, at evalueringer fra de første aftenarrangementer viste, at der generelt var et godt fremmøde.

Samtidig skal Efterskolernes Aften, som ligger i samme måned som mange ungdomsuddannelsers informationsmøder, skabe afklarethed hos de unge. ”Vi håber, vi kan hjælpe dem til at træffe deres valg i marts, så de bliver bedre klædt på og får de oplysninger, de skal bruge til at træffe et kvalificeret valg om efterskole eller ikkeefterskole og finde den efterskole, som passer præcis til dem.”

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, mener også, at det er en god måde at synliggøre efterskolernes tilbud på. Samtidig ser han det som en stor hjælp, at de unge har været på skolerne i længere tid, når de skal fortælle om det: ”Eleverne er godt i gang med deres efterskoleår og kan derfor fortælle om livet på skolen på en anden måde.

Vi ved, at der i starten af året sidder familier hjemme ved køkkenbordene og skal forholde sig til, hvad børnene skal i det kommende skoleår, og derfor er det vigtigt, at de kan møde unge mennesker med et større indblik i efterskolelivet.”

SELVPORTRÆT SIDSTE CHANCE 13. JAN

ANRI SALA SIDSTE CHANCE 3. FEB

WARHOL – TIDLIGE TEGNINGER 8. JAN – 21. FEB

Mød Picasso, Munch, Kahlo, Dalí, Schiele, Baselitz, Hockney og mange flere i denne perlerække af mere end 150 selvportrætter fra ca. 1900 og frem til i dag. Enestående chance for at komme i øjenhøjde med kunstens store, moderne klassikere og særlige profiler.

LOUISIANA CONTEMPORARY – Anri Sala (f. 1974) er en af sin generations mest markante internationale samtidskunstnere.

Sala er først og fremmest filmskaber, der bruger musik, lyd, stilhed og pause som centrale elementer i sine intense, gådefulde og medrivende værker.

Som det første museum i verden har Louisiana fået mulighed for at vise denne samling på over 200 af Andy Warhols tegninger, der først for nylig er dukket op. Tegningerne er fra 1950’erne – årene, hvor Warhol lige var flyttet til New York og arbejdede med mode og reklame.

TARA DONOVAN 8. FEB – 20. MAJ

POP ART DESIGN 22. FEB – 9. JUNI

YOKO ONO ÅBNER 1. JUNI

LOUISIANA CONTEMPORARY – Sugerør, søm, paptallerkener og tandstikker – den amerikanske samtidskunstner Tara Donovan (f. 1969) eksperimenterer med hverdagens materialer, som forvandles til markante, organiske skulpturer, der stiller spørgsmålstegn ved vores brug og smid væk-kultur og virker uendeligt sanselige og dragende.

Sæsonens helt store udstilling sætter for første gang fokus på det nære, inspirerende og gensidigt frugtbare samarbejde mellem de kunstnere og designere, der i 1955–1972 formede popkulturen. Glæd dig til et univers af Pop med værker af kunstnere som Lichtenstein, Rauschenberg og Warhol og designere som Eames og Panton.

Hun er en legende, et ikon, men også en af vor tids mest fremtrædende kunstnere.

I 2013 fylder Yoko Ono 80 år, og i den anledning viser Louisiana en stor retrospektiv udstilling med et omfattende udvalg af værker. Udstillingen viser mangfoldigheden af medier, udtryk og temaer i Yoko Onos kunstnerliv.

HUSK: DU KAN FÅ FRI ENTRÉ TIL ALLE UDSTILLINGERNE MED ET LOUISIANA KLUBKORT SE MERE PÅ LOUISIANA.DK HOVEDSPONSOR FOR LOUISIANA

SPONSOR FOR LOUISIANAS ARKITEKTURUDSTILLINGER

SPONSOR FOR LOUISIANA CONTEMPORARY

LOUISIANA PÅ PAPIR OG POP ART DESIGN ER STøTTET AF

4 EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Fredag 4. januar 2013

0 Mindst fire timers træning om ugen står der på skemaet på Bjergsnæs Efterskole. Det er alt fra spring til rytmegymnastik samt smidighedstræning for at kunne komme længere ud i positurerne. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

0 Efterskoleelev på Bjergsnæs Efterskole Karoline Niebuhr bliver glad af gymnastik. Samtidig har det lært hende meget om kropsholdning, og hvordan man skal bevæge sig.

– Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Ingen efterskole uden idræt Rekordmange efterskoler har tilmeldt sig landsstævnet i gymnastik og idræt til sommer. Efterskoler har altid brugt idrætten som social sammenhængskraft – og den er nødvendig for efterskolernes overlevelse, mener forsker

landsstævne Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk

Med det lyse hår flagrende efter sig svæver Karoline Niebuhr gennem luften, inden hun lander blødt og sikkert på den blå springmadras. Karoline er i sit rette element, for gymnastik er hendes store interesse – og det er årsagen til, at hun har valgt at gå på Bjergsnæs Efterskole ved Viborg.

Skolen er en af de mange efterskoler, som slår sig op på at være gymnastikefterskole.

Og det er en af de i alt 48 efterskoler, som til sommer skal udføre en fælles gymnastikopvisning for 4500 elever ved DGI (De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) og DDS’ (De Danske Skytteforeninger) landsstævne i Esbjerg.

Selve træningen til opvisningen er endnu ikke begyndt, men der er masser af gymnastiktræning på efterskolen, som kan bruges som forberedelse for Karoline Niebuhr og de andre, som skal være med til sommer. ”Jeg er bare blevet mere tændt på gymnastik på efterskolen. Jeg kan ikke lade være med at lave gymnastik.

Hvis jeg har en pause, står jeg på hænder, og jeg tænker tit

serier og spring igennem hovedet,” fortæller Karoline Niebuhr, der glæder sig meget til gymnastikopvisningen til sommer.

Samtidig med at rekordmange efterskoler tager på landsstævne, er der mange andre tegn på, at skoleformen opruster inden for gymnastik og idræt. Flere indlemmer betegnelserne ”efterskole” eller ”idrætsefterskole” i navnet, og fokuseringen på idræt har aldrig været større. Men sammenkædningen af efterskole, gymnastik og idræt går langt tilbage i tiden, og ifølge Alexander von Oettingen, dr. pæd., efterskoleforsker og udviklingsdirektør på UC Syddanmark, hænger efterskolerne uløseligt sammen med idrætten. ”Idrættens betydning på efterskolen er som sangbogens.

Det at synge sammen har en enorm social sammenhængskraft, og det at lære kropsligt og legemligt sammen har samme betydning. Hvis man fjerner idrætten, fjerner man en brik i måden at være efterskole på, ligesom hvis man fjerner sangbogen,” siger han.

Samtidig hjælper efterskolerne med at få idrætten kanaliseret ud i samfundet. ”Idrætten kan undvære efterskolerne, men idrætten

WW Idrætten har

haft betydning for hele vores folkelige oplysningstradition. Den folkelige bevægelse har været med til at demokratisere landet.

Efterskoler er en del af den folkelige bevægelse, og på den måde er idræt og efterskolen to sider af samme sag.

Alexander von Oettingen, efterskoleforsker

kan ikke undvære dannelsesinstitutionerne, som en efterskole er. Hvis idrætten ikke har dem, får vi et fattigere samfund, og idrætten tørrer ud,” vurderer Alexander von Oettingen.

Den tætte kobling mellem

idræt og efterskoletanken handler om, at begge dele har rødder i de grundtvigske bevægelser i 1800-tallet. ”Idrætten har haft betydning for hele vores folkelige oplysningstradition. Den folkelige bevægelse har været med til at demokratisere landet. Efterskoler er en del af den folkelige bevægelse, og på den måde er idræt og efterskolen to sider af samme sag,” siger Alexander von Oettingen.

Selvom der er stor forskel på, hvor mange timer den enkelte efterskole bruger på idræt om ugen, har alle efterskoler ifølge Alexander von Oettingen et eller andet fag, hvor man er fælles om at bevæge sig. Han breder definitionen af idræt ud til at omhandle alt, der har med bevægelse at gøre. Idræt behøver derfor ikke være gymnastik, fodbold eller håndbold, men kan også være friluftsliv, morgenløbeture og meget andet. ”Alle efterskoler bruger idrætten som en social sammenhængskraft på deres skoler og det er den folkelige side. Derudover findes der efterskoler, som specialiserer sig inden for idræt og har en idrætsprofil,” siger Alexander von Oettingen og tilføjer: ”Hvis det kun var specialisering, efterskolerne tilbød,

ville de ikke fange de unge mennesker, som de gør. Eleverne er glade for at være sammen med nogle med andre interesser, selvom de dyrker fodbold. De starter på efterskolen med forestillingen om, at de kun vil dyrke fodbold, men så oplever de på kort tid, at det er godt med bredden, hvor de kan kombinere fodbold med noget andet.”

Alexander von Oettingen mener, at det er godt for dannelsen på efterskolerne, at eleverne møder mennesker med en anden baggrund end de selv har, når de kommer på efterskole. ”Hvis man ligner hinanden for meget, bliver man dummere sammen,” siger han.

Alexander von Oettingen er ikke bekymret for, at de efterskoler, der specialiserer sig i idræt, glemmer de sociale dimensioner, så længe eleverne laver fælles ting sammen.

Han er mere bekymret over efterskolernes navneskift, som er en udvikling, der har stået på siden 1990’erne. ”Det udtrykker en bekymrende bevægelse, at man skal profilere sig for ungdommen ved at kalde sig for ’idrætsefterskole’. Det er en bevægelse, som efterskolerne skal passe meget på, for de er ikke på markedsvilkår, men de

agerer sådan. De signalerer, at de ikke er for de tykke børn, og det er en usund tankegang, at man vil have de rigtige børn,” siger Alexander von Oettingen.

Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring ser dog nærmere navneskiftene som et udtryk for, at efterskolerne er blevet klar over, hvad de vil, og hvad de unge efterspørger. ”Unge har gode erfaringer med idræt og får gode oplevelser af det. Skolerne har puttet ’idræt’ ind i deres navn for at markere, at de laver meget af det, ligesom musikeller designefterskoler,” siger Troels Borring.

På Bjergsnæs Efterskole har man ikke sat ’gymnastik’ ind i navnet, selvom gymnastiktimerne er rigelige. For selvom gymnastiktræningen er seriøs, er den ifølge Kasper Lykke, efterskolelærer på Bjergsnæs Efterskole, også en fælles ting: ”Mange efterskoler har fælles gymnastik for fællesskabsfølelsen. For at slide sammen og græde sammen og træne sammen. Det betaler sig at have et færdigt produkt at vise frem, hvor alle har svedt sammen for at blive færdige til tiden. Det giver et kæmpe løft at man går ind på gulvet sammen og leverer varen sammen.”

Vil du gerne på efterskole ?

Så kom og besøg os på Efterskolernes Aften onsdag den 9/1 fra kl. 18.00 - 21.00.

- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet

Skoleåret 2013/14 kan blive − et år, du aldrig glemmer !

www.mse.dk ☎ 4649 6096

FriluFtsliv Kreativ Drama iDræt musiK meDie

www.haarsleveFtersKole.DK

NYE CENTRALE BØGER OM

EFTERSKOLEN

6

Kristeligt Dagblad Fredag 4. januar 2013

Kort nyt fra efterskolerne

EFTERSKOLEN I SAMFUNDET

– almene pædagogiske synspunkter Efterskolen er vor tids største og mest betydningsfulde ungdoms­ pædagogiske succes. Alligevel spørges der i disse år fra politisk side stadig mere kritisk til efterskolens egentlige betydning og værdi for samfundet.

Det er disse spørgsmål, denne bog forsøger at give svar på.

138 s. – 189 kr.

DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik

Efterskolens pædagogik yder et særligt bidrag til unge menneskers dannelsesproces. Bogen indkredser det centrale i denne pædagogik og giver en række bud på, hvordan den kan udvikles.

188 s. – 229 kr.

SPECIALUNDERVISNING PÅ HOVEDET – almene pædagogiske synspunkter

Forfatterne hævder i opposition til tidens diagnosticerende tendenser, at skolens specialundervisning primært er en pædagogisk praksis, og at den først og fremmest skal bidrage til elevernes almene dannelse.

168 s. – 229 kr.

Køb bøgerne hos din boghandler eller hos

www.klim.dk

0 Den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth (midt i billedet) arbejder i mange fora med selvudvikling for unge. På dette billede ses han med en gruppe aarhusianske 10. klasseselever på ugelejr, men her i 2013 får unge mulighed for at møde metoderne som efterskoleelever på den nye skole i Snaptun ved Horsens. – Foto: Scanpix

Tidligere jægersoldat åbner efterskole Nicolai Moltke-Leth, der er sociolog og tidligere jægersoldat, vil åbne en ny efterskole med udgangspunkt i den såkaldte True Northselvudviklingsmetode, som 8000 unge, DGI, flere kommuner og en læreruddannelse allerede gør brug af. Efterskolen ligger i Snaptun lidt uden for Horsens. Efterskolen er indrettet i et tidligere

hotel- og konferencecenter og slår sig derfor op på at være Danmarks første firstjernede efterskole, hvor værelserne har eget bad, toilet, trådløst internet og fladskærm.

Ifølge efterskolens oplæg er afsættet for undervisningen den enkeltes styrker, ud fra hvilke der for hver elev udarbejdes en udviklingsplan for både personlige, sociale og

faglige mål. Ved siden af de traditionelle skolefag er der fem såkaldte profilfag med overskrifterne Waterlife, Life Balance, Dance & Music, Craft & Design og Outdoor & Adventure. Nicolai MoltkeLeth har grundlagt efterskolen sammen med Werner Kaihøj, som bliver skolens forstander.

Optur i Midt- og Vestjylland

domsuddannelserne, fordi de mangler faglighed, eller til unge, som slet og ret vil forbedre deres 10. klasseprøve. ”De opdager måske, at de har sovet i timen og derfor ikke er fagligt stærke nok til at få den ungdomsuddannelse, de drømmer om. Og det er så her, vi kommer ind i billedet,” siger konstitueret forstander Arne Munkgaard til Efterskoleforeningen.

skoleforeningen. Gennem de sidste par år har en række efterskoler gennem projekt Mønsterbrud arbejdet sammen med børne- og familieenheden i Brønshøj Kommune, og det arbejde munder nu ud i en guide til det gode samarbejde mellem kommuner og efterskoler. Guiden giver eksempler på, hvordan efterskole og kommune kan udveksle oplysninger.

Skoler udveksler viden om elever

Udkantsefterskoler må flytte

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har opfordret alle folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler til at dele deres viden om elever ved skoleskift. Ofte følger der ikke infor0 Christine mation med eleven Antorini (S). ved skift fra – Arkivfoto. friskole til folkeskole eller fra folkekole til efterskole. Men det kan være en stor hjælp for den nye skole, hvis man får informationer om, hvorvidt eleven har faglige eller sociale behov, der skal tages hensyn til, påpeger ministeren. Ifølge efterskolernes blad falder erklæringen fint i tråd med et igangværende arbejde i Efter-

Antallet af meget store efterskoler nær de store byer vil i de kommende år stige, og det samme vil antallet af lukningstruede efterskoler i yderområderne. Det viser talfremskrivninger, som efterskolernes tilskudssystemtænketank har fremlagt.

Tænketanken sammenligner efterskolerne med den lille købmand på landet, som enten må overleve på at have et helt særligt tilbud eller lukke, fordi kunderne ikke vil rejse så langt. En anden mulighed for overlevelse er at flytte hele skolen tættere på byen. Det foreslår blandt andre forstander Anne Fabiansen fra Tølløse Slots Efterskole. Generelt er der nemlig ikke stemning for at omlægge hele tilskudssystemet for at redde udkantefterskoler fra lukning, skriver fagbladet Efterskolen.

Efterskolerne i det midt- og vestjyske har genvundet optimismen. Det er resultatet af en rundspørge, Efterskoleforeningen i oktober foretog blandt regionens 31 efterskoler, og som viste markant fremgang i unges interesse for at gå på efterskole. I nogle tilfælde er der tale om, at interessen nu er dobbelt så stor som for et par år siden. Mange har oplevet stigninger på 10 og 20 procent. Og nogle kunne allerede i efteråret melde fuldt hus til skoleåret, oplyser, Finn Tarpgaard, formand for Efterskoleforeningen, Region Midt- og Vestjylland.

10. klasse i dobbelt tempo Der er kun 21 elever tilbage på Kongenshus Efterskole ved Karup, og derfor har efterskolen valgt at gå nye veje.

Nu satser man på seks måneders efterskoleophold til unge, der vil forbedre deres 10. klasseprøve. Den 20. januar åbner efterskolen for første gang for linjen Turbo10, hvor man kan tage ekstra timer i for eksempel dansk og matematik i stedet for fag som outdoor eller musik. Turbo10 er tænkt som et tilbud til de unge, der dropper ud af ung-

Hjælp mig gennem den kolde tid

Støt Kattens Værns arbejde med de vilde katte

SMS ’KV’ til 1241 Eller ring på 90 54 07 77 Det koster 100 kroner + almindelig trafiktakst

8 EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Fredag 4. januar 2013

Efterskoler giver ordblinde unge nyt livsmod Landets 21 ordblindeefterskoler gør en kæmpe forskel for de mere end 1400 ordblinde elever, der hvert år søger ind på skolerne, viser ny undersøgelse

læse og stave Af Marie Louise Hagemeister hagemeister@k.dk

”For et par siden var fremtiden ikke noget, jeg ville være en del af. Men i dag tør jeg godt se frem.”

Sådan siger 15-årige Maiken Clausen efter to års ophold på Vrigsted Efterskole i Midtjylland. Det er ikke en helt almindelig efterskole, men en skole, der henvender sig til ordblinde.

Maiken Clausen fandt ud af, at hun er ordblind, da hun gik i 5. klasse. I flere år forinden havde hun kæmpet med skolearbejdet, og selvom det var en lettelse at finde ud af, at der var en grund til, at hun ikke kunne læse og stave som de andre, så ændrede det ikke på, at hun syntes, at fremtiden så sort ud. For hun følte ikke, at hun duede til noget som helst, og det var svært for hende at finde sin plads i folkeskoleklassen, hvor alle de andre ikke helt forstod hendes begrænsninger. Flere timer hver dag efter skole blev brugt på at lave de lektier, som de andre allerede havde lavet i skolen. Derfor besluttede hun sammen med sine forældre, at hun hurtigst muligt skulle på en ordblindeefterskole. ”Det var en kæmpe befrielse, for pludselig var jeg omgivet af andre med de samme problemer som jeg selv. Og jeg forstod, at det ikke handlede om, at jeg var dum, men bare at jeg har nogle udfordringer. Førhen troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville få en uddannelse, men sådan har jeg det ikke længere. I dag er min drøm at blive frisør.”

Maiken Clausen er ikke alene med sit problem. Det anslås, at cirka fem procent af Danmarks befolkning lider af ordblindhed. Der er forskellige grader af ordblindhed eller dysleksi, som det også kaldes.

Men overordnet betyder det, at man har en indlæringsvanskelighed, som skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Og der er tegn på, at det er arveligt, for ofte viser det sig, at der også er andre i familien, som lider af de samme vanskeligheder.

Intensiv undervisning og itbaserede læse- og staveværktøjer er derfor afgørende for mennesker med ordblindhed. Og netop derfor kan det

0 Maiken Clausen (tv.) har i to år været elev på ordblindeefterskolen Vrigsted Efterskole i Midtjylland, og det har givet hende mod på livet igen.

– Foto: Vrigsted Efterskole

WW Vi ser ikke ele-

verne som nogle, der ikke kan, men stiller krav til dem, fordi vi ved, at de kan. Hvis bare de får lidt hjælp.

Kirsten Weile, forstander på Vrigsted Efterskole

være godt at gå på en ordblindeefterskole, for her arbejder de med it-hjælpemidler, som kan hjælpe eleverne med at læse og stave. Derudover er de heller ikke så mange i klasserne, og det kan være af stor betydning, da de ofte har behov for mere hjælp, forklarer forstander på Vrigsted Efterskole Kirsten Weile, som i 15 år arbejdet med ordblinde børn: ”Vi arbejder på mindre hold, hvor der er mere fokus på den enkelte elev, og så ser vi ikke eleverne som nogle,

der ikke kan, men stiller krav til dem, fordi vi ved, at de kan. Hvis bare de får lidt hjælp. Det er meget forskelligt, hvilke slags udfordringer de forskellige børn har, og i hvilken grad de lider af det.

For nogle handler det om det læse- og stavetekniske, mens andre også har vanskeligt ved syntaksen i skrift og tale.

Men fælles er, at det typisk også går ud over nogle af de andre fag som fysik og matematik, fordi tekstlæsning er en basal kunnen inden for alle områder. Og så møder vi en del elever med mismod og lavt selvværd. De udtrykker ofte en følelse af, at de opfatter sig selv som elever med dårlige skolekundskaber – fordi de har fået et billede af, at alle andre er bedre end dem selv. Men når de kommer her, møder de udfordringerne på en ny måde og får lyst til læring. Og det viser sig jo også, at eleverne kan en masse, når bare de får de rette værktøjer og præcis undervisning.”

Men på det seneste har flere af landets kommuner nægtet at anerkende diagnosen ord-

blindhed. Og man har sat spørgsmålstegn ved specialtilbud som ordblindeefterskoler. Derfor har efterskolerne igangsat en undersøgelse af ordblindeefterskolernes betydning, som Center for Ungdomsforskning under Aarhus Universitet står bag.

Et projekt, som blandt andet bliver støttet med 200.000 kroner fra Efterskoleforeningens udviklingsmidler, som er blevet stillet til rådighed af Ministeriet for Børn og Undervisning. Resten bliver støttet af efterskolerne selv.

I undersøgelsen har forskerne sendt spørgeskemaer ud til samtlige elever på landets 21 ordblindeefterskoler, interviewet 37 nuværende elever på fem forskellige efterskoler og derudover interviewet 30 tidligere elever. Her er blandt andet spurgt til, hvor eleverne går hen efter ordblindeefterskolen, og i hvilket omfang ordblindeefterskolen har været medvirkende til, at efterfølgende uddannelsesforløb bliver gennemført. De endelige resultater bliver først offentliggjort til marts, men allerede nu står det klart, efterskoleop-

holdet har en meget stor effekt på eleverne, fortæller en af forskerne bag projektet, Tilde Mette Juul, som selv er blevet overrasket over, hvor stor en forskel efterskolerne gør. ”Alle udtrykker, at de har fået mere mod på livet, efter de er startet på efterskole.

Det kan jo være en kæmpe hæmsko socialt, hvis man har svært ved at lære at læse og skrive, for så føler man ikke, man har noget at byde på.

Og mange af de unge har jo krøbet langs paneler og har haft alle mulige strategier for, hvordan de kunne gemme sig i mængden, så det ikke blev opdaget, at de ikke kan det samme som de andre. Men når de kommer på efterskolen og ser, at de ikke er de eneste, der har vanskeligheder, så får de meget mere selvværd og selvtillid. De føler sig ikke længere anderledes og dumme, som de gjorde før, da de gik i en almindelig folkeskole.”

Og så viser undersøgelserne også, at opholdene er med til at fremme det videre uddannelsesforløb. For mange ordblinde tror ikke på, at de

kan få en uddannelse, men når det lige pludselig viser sig, at de rent faktisk kan lære at læse og skrive ved hjælp af simple teknikker og it, så tør de godt se ud i fremtiden, påpeger Tilde Mette Juul. ”Vi kan se, at de bliver mere afklaret med, at de skal have en uddannelse, for de finder pludselig ud af, at de har nogle kort at spille på. Og så bliver en uddannelse pludselig en realitet for dem og ikke bare noget, som alle de andre gør.”

For Maiken Clausen har det haft kolossal betydning, at hun for to år siden valgte at tage på ordblindeefterskole.

Derfor tager hun endnu et år, og til august starter hun i 10. klasse på Gylling Ordblindeefterskole i Odder for at føle sig fuldstændig rustet, inden hun drager videre ud i uddannelseslivet. Og hun har kun ét råd til de børn, som er i samme situation som hende: ”Tag af sted, for det ændrer dit liv for altid. Og hvis ikke dine forældre har råd – så gå til kommunen og søg om hjælp der. Det er en investering for livet.”

d

tsku Et ple

E

r alle ord fremmedord på skrift?

Er de fire regningsarter en fremmedart?

Hvis du er en normalbegavet ung med læse- og skrivevanskeligheder eller matematikvanskeligheder – ordblind eller talblind, så kan vi give dig et godt efterskoleophold.

sskab

Fælle

Valgfag:

ren

I natu

Vi har valgfag inden for 4 områder:

Elev

OUTDOOR: friluftsliv, MTB, kajak, kano, leg i skoven, ture STIL PÅ DIT LIV: psykologi, fysiologi, løbeskole, rygestop, gør en forskel SPILUDVIKLING: gamification, leg i skoven, skak DESIGN OG HÅNDVÆRK: glasværksted, byggefag, krea, billedkunst, træsløjd, maskinfag

dværk

Des

hån ign og

Forældr

e

Des

rk

ndvæ

g hå ign o

V

i tror på et liv efter skolen. Og vi tror på, at livet skal leves på efterskolen. Derfor giver vi oplevelser, der gør det sjovt at gå i skole, og som giver dig en oplevelse af, at det er godt at lære noget.

Vi benytter selvfølgelig de bedste hjælpemidler, for at komme dine vanskeligheder til livs – og så har vi nogle dygtige lærere, der gør forskellen.

Vi er tilknyttet KFUM og KFUK i Danmark og Y’s Mens bevægelsen.

g

adnin

rb Vinte

Velkommen til Efterskolernes aften onsdag den 9. januar kl. 18-21 Se desuden hjemmesiden www.lystruphave.dk

Lystruphavevej 10 | 8654 Bryrup | tlf. 7575 6300 | www.lystruphave.dk | info@lystruphave.dk

10 EfterskolernesAften

Kristeligt Dagblad Fredag 4. januar 2012 2 Her er drengene i færd med at fange varmen ved hjælp af den hjemmelavede sauna, som er sat op i en trailer. Vikingedrengene har lige været ude at vinterbade. Og den slags giver som bekendt hår på brystet.

– Foto: Privatfoto.

Horne Efterskole byder velkommen til Drengeværelset Kvinder og feminine værdier fylder for meget i drenges opvækst i institutioner og skoler. Det siger Mogens Jensen, forstander på Horne Efterskole. Derfor har han oprettet en særlig linje, hvor drenge kan være drenge

frirum Af Inor Dale dale@k.dk

Der er ingen adgang for piger – og det må godt lugte lidt af sved – når den nye linje Drengeværelset i år bliver skudt i gang på Horne Efterskole.

Forstander Mogens Jensen vil skabe et frirum, hvor drengenes særlige gejst kan komme til sin ret. Drengeværelset skal hive de mandlige dyder ned fra hylden og gøre dem til en naturlig del af efterskoleåret.

Og der er mange aktiviteter at vælge imellem for de drenge, der har mod på at udøve mandehørm. Drengene kan blandt andet forvente at fange føde i naturen, give plads til deres indre handyman, finde vikingen frem, når der skal vinterbades, og prøve kræfter med Tyrkiets natur på en studierejse. Nogle af aktiviteterne har efterskolen allerede som kursusfag. Nu vil de bygge videre og samle det hele på den særlige drengelinje.

Den såkaldte krybdyrhjerne, der er hjemsted for menneskets mere primitive instinkter, bliver ikke brugt

særlig ofte, pointerer forstanderen. Det vil han gerne ændre på med drengelinjen. ”Hvor langt er der ind til krybdyrhjernen? Den råder over, hvornår vi tænker ’angrib’ eller ’flygt’. Når vi for eksempel springer ud i Vesterhavet i to graders varme, bliver drengene glade. Instinkterne er lige under hjernen og de vælter ud, hvis man gider kalde på dem. Normalt hører man mest den slags instinkter komme til udtryk på Strøget klokken to fredag nat, for der er der blevet drukket tilstrækkeligt til, at hullet til krybdyrhjernen åbner sig.

Den er normalt sovset til i adfærdsbetinget regulering, som vi kører rundt i for at finde ud af, hvordan man skal opføre sig. Men det kan findes frem, blandt andet ude i naturen, uden stimulans som alkohol,” siger Mogens Jensen.

Han mener, at indlæring og udenadslære mest tilgodeser pigerne. Det siger hans erfaring som forstander gennem mange år. ”I skolen sidder man meget stille og optager viden auditivt og visuelt. Vi er mange drenge, der har rigtig godt af at bevæge os noget mere i

WW I skolen sidder

man meget stille og optager viden auditivt og visuelt. Vi er mange drenge, der har rigtig godt af at bevæge os noget mere i stedet for.

Mogens Jensen, forstander på horne efterskole

stedet for. Piger er rigtig gode til at afkode udenadslære, og de er gode til at strukturere deres opgaver. Når drengene derimod kommer op i den alder, hvor de skal arbejde projektorienteret, kommer der måske opgaver med et åbent emne som ”verden omkring os”. Så står drengene helt

målløse, for de skal have direkte undervisning. De har svært ved at strukturere en åben opgave – det er de ikke mentalt egnet til på det tidspunkt i 9. klasse,” siger forstanderen.

Det, som naturens manddomsprøver kan give drengene, er nogle succesoplevelser, der kan give dem mod og styrke på alle de boglige udfordringer, pointerer forstanderen. ”Er det ikke sådan med os alle sammen? Hvis vi har gode oplevelser, går vi til den næste opgave på en god måde. Hvis der er noget, vi glæder os til, går vi igennem det på en anden måde. Jeg tror, at der er en overført værdi i, at de lærer, som underviser drengene i ting som fysik, matematik og engelsk, også er lærere, de har klatret med i Tyrkiet eller vinterbadet med på Tornby Strand. Det har helt sikkert en effekt,” siger Mogens Jensen.

Drengelinjen har også til formål at lokke flere drenge til efterskolen, indrømmer han. ”Vi vil have flere drenge på vores efterskole, fordi vi har nogle fag med pigeprofil, og

det kan ses på vores kønsfordeling. Derfor efterspørger vi drenge. Ellers tror vi, der er en stor gruppe drenge, som sidder hjemme bag deres computer og egentlig er godt begavede. Men de har måske ikke interesse i organiseret holdsport som fodbold og håndbold, selvom de gerne vil bevæge sig. De mangler den der gnist til igen at få lyst til læring. Og vi tror, der er en form for overførsel ved at lave sådan noget her, hvor man kan finde sin indre kriger og råbe sit primalskrig på stranden, når man vinterbader,” siger Mogens Jensen.

Og noget tyder på, at der er rigeligt med efterspørgsel på det omtalte Drengeværelset. I hvert fald hvis man spørger Mogens Jensen, som har spurgt sine drengeelever. ”Vi kan se, at vi har drenge rendende rundt, som har det godt med musik og andre af vores fag. Når vi så spørger dem, om de har lyst til at komme i gang med de aktiviteter, vi vil tilbyde med Drengeværelset, kan vi se, at det er 13 ud af vores 24 drenge, der er begejstrede for fagbeskrivelsen. De siger: ’Vi er klar’. Det, synes jeg, peger

på, at der er et behov og en efterspørgsel,” siger han.

En af de drenge, som helt sikkert er klar, er Martin Brahe Hager på 17 år, som går i 11. klasse på Horne Efterskole. ”Jeg tror, det kan hjælpe mig til at finde mit gamle jeg og mig selv. Min indre mand, hvis man kan sige det på den måde. Man kan åbne sig lidt mere op som dreng, når man er sammen med andre drenge. Når du er sammen med piger, skal du helst være på en bestemt måde. Men når du er sammen med drenge på Drengeværelset, kan man mere være sig selv og trykke den af, rigtig råhygge,” siger han.

Som nævnt har Horne Efterskole allerede aktiviteter, der vil gå igen, når den særlige drengelinje starter. En af de ting, som Martin Brahe Hager har nydt meget, er vinterbadning efterfulgt af besøg i en hjemmelavet sauna: ”Først byggede vi en slags sauna i en trailer, hvor vi brugte en brændeovn. Det var super spændende. Så tog vi ned til en strand, hvor vi vinterbadede. Bagefter kunne vi så tage tilbage og få varmen i vores sauna.”

EfterskolernesAften 11

Kristeligt Dagblad Fredag 4. januar 2013

Efterskoler bygger bro Efterskolernes måde at udvikle eleverne på kan hjælpe flere til at tage en ungdomsuddannelse. Undersøgelse viser, at 10. klasseselever fra efterskoler oftere tager en ungdomsuddannelse end elever fra folkeskolen

modning Af John Engedal Nissen john.nissen@k.dk

Det lå ikke som en selvfølge i Sebastian Hugo Sødbergs opvækst, at han skulle gennemføre en ungdomsuddannelse.

Han har haft en ustabil opvækst i Gellerupparken i Aarhus hos sin enlige mor efter forældrenes skilsmisse, og han gik på en folkeskole med ganske få etnisk danske elever. Men et ophold på Frijsenborg Efterskole, som ligger knap 30 kilometer uden for Aarhus, i halvdelen af 9. og hele 10. klasse gjorde ifølge ham selv hele forskellen. ”Jeg blev betydeligt bedre til dansk, efter at jeg begyndte på efterskolen, og mens der var mere flokmentalitet i min folkeskole, var miljøet og kulturen helt anderledes på efterskolen. Det betød, at jeg hurtigt smed mine masker.

Jeg blev også mere selvstændig. Det var et sted, hvor jeg fik lyst til at lære noget, fordi jeg blev motiveret af fællesskabet, så jeg begyndte at sige mere i timerne og engagere mig i undervisningen. Det var ligesom en ny chance, jeg fik. En af mine kammerater på efterskolen hjalp mig også med at skrive danske stile,” fortæller 20-årige Sebastian Hugo Sødberg, der er halvt svensk og halvt thailandsk, men født og opvokset i Danmark. ”Efterskolens faste struktur med måltider, undervisning og samlinger hjalp mig, fordi min barndom altid har været ustabil, og jeg har haft et krakeleret fundament at bygge på. Og jeg lærte at finde mine styrker og svagheder,” siger han som forklaring på, at han efter efterskoleforløbet tog eksamen fra hg-uddannelsen og i dag er i lære som butiksassistent i tøjbutikken Jack & Jones.

Når han sammenligner med sin gamle klasse i folkeskolen, har blot fire ud af 17 elever fuldført en ungdomsuddannelse.

En af efterskolernes store målsætninger er netop at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. På Frijsenborg Efterskole, hvor Sebastian Hugo Sødberg gik for tre år siden, har man særlig god erfaring med at hjælpe netop de unge, som typisk vil have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Efterskolen har flere integrationselever og elever med bevægelsesvanskeligheder, ligesom hver fjerde elev på efterskolen har et høretab.

Sidstnævnte kompenseres der konkret for med mikrofoner og højttalere, som er installeret rundt om på skolen

0 Et efterskoleår tæller for syv år, fordi opholdet accelererer elevernes udvikling, mener efterskolerne selv. Nu viser en undersøgelse, at efterskoler kan danne bro til ungdomsuddannelser. Billedet her er fra Frijsenborg Efterskole. – Foto: Frijsenborg Efterskole.

WW Efterskolenes

faste struktur med måltider, undervisning og samlinger hjalp mig, fordi min barndom altid har været ustabil, og jeg har haft et krakeleret fundament at bygge på.

Sebastian Hugo Sødberg, 20 år, tidligere efterskoleelev

og indgår i hverdagen. Eksempelvis er der installeret en mikrofon på hvert enkelt bord i klasseværelserne, og alle samtaler i klassen og til samlinger foregår igennem

mikrofon, fortæller Lone Greve Petersen, der sammen med sin mand er forstanderpar på efterskolen.

Hun sidder desuden i Efterskoleforeningens styrelse, hvor hun er formand for Pædagogisk enhed. ”Har du høretab, vil du ofte føle dig socialt ekskluderet, fordi du har svært ved at høre, hvad der bliver sagt. Det gør vi meget ud af at fortælle om i begyndelsen af året, så det går fra at være et privat problem til en del af en fælles dagsorden. Det rykker elever med høretab helt utroligt socialt og fagligt. For når man først føler sig socialt accepteret, følger den faglige del også meget hurtigt med. Det skaber et stærkt fællesskab, hvor der er plads til at være anderledes og have forskellige udfordringer, og det modner eleverne,” siger hun og påpeger, at Frijsenborg Efterskole ikke er en specialefterskole.

Men mangfoldigheden modner alle elever på efterskolen, og det er vigtigt ikke blot at styrke eleverne fagligt, men også personligt og socialt, for at de senere er i stand til at gennemføre en

ungdomsuddannelse, mener hun. ”Det sociale styrkes i, at de lever sammen med andre unge og voksne døgnet rundt, som de skal lære at fungere sammen med, og det styrker samtidig det faglige, fordi eleverne forpligter sig i et fællesskab, som også betyder, at de engagerer sig i undervisningen. Det personlige kommer helt af sig selv, når man som 15-17-årig er væk hjemmefra. Så er alle de eksistentielle spørgsmål om, hvem man er, og hvor man kommer fra, aktuelle, og man får en personlig afklaring, som styrker en i at gennemføre en ungdomsuddannelse,” siger Lone Greve Petersen.

En undersøgelse fra efteråret, som er udarbejdet af Damvad for Efterskoleforeningen, viser, at elever, der har gået i 10. klasse på efterskole, har en lidt større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse efterfølgende end ellers. I alt 2,3 procent større sandsynlighed, når der er korrigeret for forskellige faktorer som bopæl, køn, egne og forældres kompetencer med mere.

Og måske endnu vigtigere viser undersøgelsen, at efterskoleelever, der kommer fra såkaldt ’uddannelsesfremmede hjem’, har 2,9 procent større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, fremhæver særligt efterskolernes evne til at modne og udvikle eleverne. ”Vi plejer at sige, at et efterskoleår svarer til syv år, fordi elevernes udvikling accelererer, når de er på efterskole,” siger han og fortsætter: ”Vi flytter simpelthen eleverne. Det er også det, både eleverne og deres forældre fremhæver, mens forskere peger på, at efterskolen giver eleverne mere selvtillid og selvagtelse. Vores egen fornemmelse er også, at vi trækker den enkelte elev op, fordi vi bringer forskellige færdigheder i spil. De processer, der begynder på efterskolen, går jo heller ikke i stå, når opholdet er færdigt, men fortsætter længe efter, ligesom et gammelt ur, der trækkes op.”

Undersøgelsen påpeger selv en såkaldt ”skolekammerateffekt”, som betyder, at

efterskoleeleverne påvirker hinanden. Det ses eksempelvis ved, at uddannelsesstærke elever på efterskole trækker elever med dårligere forudsætninger op.

Undersøgelsen viser dog også, at 9. klasseselever på efterskole har hele ni procent mindre sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den negative effekt har Sophus Bang Nielsen ikke en forklaring på, men det skyldes ifølge ham flere forskellige faktorer, eksempelvis at 9. klassernes mange fag måske bremser elevernes personlige og sociale udvikling.

Han tror, at flere efterskoleelever måske ville fortsætte på en ungdomsuddannelse, hvis de fik mulighed for et længere besøg på uddannelsen end de to-tre dage, som de har i dag.

For Sebastian Hugo Sødberg har efterskoleopholdet imidlertid givet tilstrækkelig ballast til at gennemføre en ungdomsuddannelse. ”Det har været den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv. Uden den ville jeg ikke have været, hvor jeg er i dag,” siger han.

Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset.

Onsdag d. 9. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi Åbent Hus. Eller rettere – Åben Aften. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab.

En effektiv cocktail, som betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har

lavere frafald på ungdomsuddannelserne. Mød nuværende elever i mørket, og hør dem fortælle om deres oplevelser på efterskolen – og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden. Hvad fik dem til at tage springet? Tilmeld dig via Facebook på www.efterskolernesaften.dk og se elevernes billeder af, hvad der er det helt særlige ved en aften på efterskolen.