Fagbøger2018

Fagbøger2018 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 6. OKTOBER 2018 F OTO : T H OM A S L E K F E L DT

F OTO : R I T Z AU S C A N P I X

0 Ove Kaj Pedersen.

Det danske samfund er blandt de rigeste og bedst fungerende i verden, så hvorfor er danskerne så utilfredse med tingenes tilstand? Ove Kaj Pedersen er aktuel med bogen ”Reaktionens tid”.

Side 8

0 Anne Marie Pahuus.

Det var læsningen af Løgstrups ”Den etiske fordring”, der i 1991 fik filosof Anne Marie Pahuus til at vælge filosofi-studiet. I dag er Løgstrups værk hendes nyttigste fagbog og bliver ofte taget ned fra hylden. Side 22

læs også • Besættelsen: Vigtig bogudgivelse samler alle de tekster, Martin A. Hansen skrev i tilknytning til besættelsen af Danmark.

Side 42 og 43

0 Anders Lundt Hansen.

Historiker Anders Lundt Hansen vil med sin bog om vikingemyten gøre op med brugen af ordet ”viking”. For der er ikke meget historisk virkelighed bag billedet af en viking med hjelm og horn, siger han.

Side 34

Samfund, teknologi, filosofi, religion, historie, international politik, kunst og kultur. Gå på opdagelse i faglitteraturens verden i dette 62 sider store fagbogstillæg.

• Tæt på: Flere nye bogudgivelser går helt tæt på Obamas tid i Det Hvide Hus. Side 46

• Forfatter og billedkunstner: Færøske William Heinesen er mest kendt for sit forfatterskab, men ny pragtbog viser, at han også var en sand billedkunstner.

Side 52

I L L U ST R AT I O N : P E T E R H E R M A N N

• Lykken: ”Vi kigger det forkerte sted hen, når vi kigger efter lykken,” mener Jakob Holm, der er aktuel med en eksistentialistisk selvhjælpsbog.

Side 18

2 | Fagbøger2018

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Vi har stadig brug for fagbøger I en digital tid, hvor man kan google sig til alting, kunne fagbøgerne let være blevet fortid. Men det er de ikke – tværtimod er danskernes læsning af faglitteratur steget de senere år, ligesom forlagene udgiver flere fagbøger.

Der er nemlig stadig ikke noget, der kan måle sig med at søge viden i en bog

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

De kan se ud på mange måder. Store og tykke, små og tynde, indbundet i læder og med tydelig patina, med glinsende kulørte sider og en duft af ny, eller i form af en ebog, der gemmer sig bag en glasskærm.

De kan fortælle om vikingernes historie, europæisk politik eller den nyeste forskning inden for kunstens

verden. Fælles er, at det er dem, vi vender os mod, når vi vil søge viden – og sikkert er det, at fagbøgerne er kommet for at blive.

For selv i en tid, hvor man kan spørge sin smartphone om, hvem der er USA’s nuværende præsident og rent faktisk få et korrekt (men dog foruroligende) svar, er der sandheder, der kun hører bøgernes verden til.

For i fagbøgerne findes ikke kun de svar, man kan google sig til, og som selv en telefonrobot kan lære udenad. Her findes også konteksten, de større sammenhænge og perspektiverne – og vigtigst af alt findes der i fagbøgerne viden, som ikke bare er lært udenad, men oftest

Gæt med i quizzen og vind bøger 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Fagbogsquiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 18. oktober klokken 13. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 20. oktober.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vinder hver en bogpræmie.

3 Første navn, vi trækker, præmieres med tre bøger fra Lindhardt og Ringhof: Anne Knudsens ”Hvor jeg var barn var der isbjørne”, Karin Margarita Freis ”Egtvedpigens rejse” og Anne Nørkjær Bangs ”Modeskaber – Margit Brandt”.

3 Anden bogpæmie består af tre bøger fra Gads Forlag: Poul Duedahls ”Velkommen på bagsiden.

Danmarkshistorien på vrangen”, Heidi Lauras ”En bid af paradis – Bjørn Wiinblad og hans tid” og Rasmus Glenthøjs ”Konfliktzonen Danmark”.

3 Tredje bogpræmie består af Christopher Sjuves ”Æg – Alt hvad du behøver at (h)vide”, Karin Slaughters ”Brudstykker” og Lars Muhls ”Lyset i et menneskes hjerte”.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

WWI fagbøgerne findes ikke kun de svar, man kan google sig til, og som selv en telefonrobot kan lære udenad.

er blevet tilegnet – og reflekteret over – gennem flere år. Måske netop derfor står fagbøgerne i en digital tidsalder nærmest stærkere end nogensinde.

For det er ikke til at komme udenom: Det går godt for fagbøgerne i 2018. Det er Kristeligt Dagblads nye bogtillæg, der kun er dedikeret til fagbøger, i sig selv et udtryk for.

Hertil kan det føjes, at der ifølge tal fra Danmarks Statistik sidste år blev udgivet næsten dobbelt så mange fagbøger som i 2009. Og ikke nok med, at fagbøgerne er blevet flere, det lader også til, at nonfiktionen er kravlet et par trin op ad popularitetsstien hos danskerne.

I hvert fald konstarer Bog- og Litteraturpanelets rapport ”Bogen og litteraturens vilkår 2017”, at læsningen af faglitteratur er steget de senere år, mens skønlitteratur læses mindre hyppigt end tidligere.

For de mange læselystne danskere, der stadig holder fast i, at det er faglitteraturen, der skal findes frem, når nye vidensområder skal afsøges, er der masser af inspiration at hente i tillægget ”Fagbøger2018”, hvor vi har samlet en række tidligere bragte artikler, der har fagbøgerne i fokus.

Forhåbentlig giver de forskellige interviews og anmeldelser ikke bare idéer til ny læsning og skaber overblik over den forgangne bogsæson, men kaster også nye perspektiver på den verden, vi lever i – for det er det, faglitteraturen kan.

God læselyst!

J

Quiz med om Fagbøger2018 3 1. Hvem har skrevet bogen ”Verden fra forstanden”?

3 6. Hvad er titlen på Jakob Holms selvhjælpsbog?

3 11. Hvornår er den amerikanske forfatter Amy Chua født?

3 2. Hvad er titlen på professor Ove Kaj Pedersens seneste bog?

3 7. Hvilket forlag har udgivet ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”?

3 12. Hvilken amerikansk præsident skriver Bob Woodward om i ”Fear”?

3 3. Hvilket forlag har udsendt Aydin Soeis ”Omar – og de andre.

Vrede unge mænd og medborgerskab”?

3 8. Hvilket ord kæmper historiker Anders Lundt Hansen for at udvide forståelsen af?

3 13. Hvor kommer forfatteren og billedkunstneren William Heinesen fra?

3 4. Hvad forsker sociolog og forfatter Katrin Tiidenberg i?

3 9. Hvilken bog fremhæver journalist og forfatter Leif Davidsen som sin nyttigste fagbog?

3 14. Hvornår blev H.A. Brendekilde født?

3 5. Hvilken bog er Iben Krogsdals bedste ”fagbog”?

3 10. Hvad hedder efterfølgeren til ”Sapiens” og ”Homo Deus”?

3 15. Hvad er titlen på den nye Gyldendal-udgivelse om Martin A. Hansen og Besættelsen?

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

ÉN TID

D et e r for t æ lling e n om e n opvæ k s t i H or se ns i et s t re ng t k atolsk hje m , om t idlig t at sk ab e sig et k re at iv t rum o g t il flug t ss te d som de l af e n s øske ndeflok p å ot te o g me d e n mor, de r he l e t ide n vak l e de p å r ande n af psyk isk s amme nbrud . D et e r for t æ lling e n om ung domme n i motor c yke lmilj ø et , de inte nse år p å Kuns t akade miet , og om åre ne al e ne i væ rk s te det fre m t il i d ag , hvor h an s t år s t æ rk t p å kuns t s c e n e n som e n af l andet s me s t an e rke nd te m al e re , me d e n he l t e g e n f und ame nt al s t re g og e n insis te re n p å e n p e r sonlig o g n åde sl øs fre ms t illing af me nn e sket . Kvium h ar n æ rme s t f ået p ate nt p å de deforme o g absurde k ropp e o g e r s å vid t vide s de n e ne s te d anske kuns t ne r me d sit e g et t illæ gsord : k viumsk .

ÉT MENNESKE

I et nu t idig t sp or fø lg e r vi M i c h ae l Kviums arb ejde me d uds t illing e n C irkus Eu r opa. H e r l ø f te s sl ø ret for Kviums k re at ive meto de , sk it se ring o g pro duk t ion , t vivl o g fre mdri f t , og læse re n f år indblik i , hvord an e n uds t illing t ag e r form p å det indre og ydre p l an for Kvium .

MORTEN ALBÆK B o g e n inde holde r et væ ld af flot te Kvium - m al e rie r o g e r b ase ret p å m ang e t ime r s s amt al e r me d M i c h ae l Kvium i h ans væ rk s te de r o g b olig e r i A sse rb o , K ø b e nh avn o g S p anie n s amt me d de me nne ske r, de r ke nde r h am b e ds t : koll e g e r, f amilie me dl e mme r o g ve nn e r.

HVORDAN VI GLEMTE AT LEVE ET MENINGSFULDT LIV 9 7 8 8

7 0 2 2 4

8 2 2 7

G YLD EN D AL

D E N NÅD E S L Ø S E

”

Med denne bog åbner jeg mit laboratorium, eksponerer mine erfaringer og fremviser nogle af de begreber og koncepter, jeg har udviklet og anvendt for at finde mening i galskaben. I mit ene liv. Uanset om vi bedriver forældreskab, uddannelse, ledelse eller politik, mener jeg, at enhver samtale bør starte og slutte med spørgsmålet om, hvad et godt liv er. At svare på netop det spørgsmål har for mig universel relevans, hvad enten du er et ungt menneske på vej ind i voksenlivet, en erfaren underviser, mor til fire eller chef for tusinder.

M i c h ae l Kvium

MO R TE N A LB Æ K

Den første samlede storpolitiske og militærhistoriske fortælling på dansk om LDE NDA L.DK FørsteGYVerdenskrig på østfronten.

I M ic hae l Kvium – D EN NÅ D ES LØS E for t æ ll e r e n af D anm ark s s t ø r s te nul eve nde kuns t ne re for fø r s te g ang om he l e sit liv o g virke .

Mi c h ae l Kvium

DEN NÅDESLØSE

ÉT MENNESKE

mellem arbejde og fritid kan løse problemet.

Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

FOTO M OR TEN JAC OBSEN

ÉT LIV ÉN TID BIRGITTE ELLEMANN HÖEGH ( f . 19 6 9 ) e r u d d a n n e t c a n d . mag. i Dansk og Film- og m e d i ev i d e n s k a b , j o u r n a l i s t o g f o r f a t t e r. H u n a r b e j d e r f r e e l a n c e f o r e n r æ k ke m a g a s i n e r, av i s e r, I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, tidsskrif ter og fagskrif ter om hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige k u l t u r o g s o c i a l e f o r h o l d . folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på H u n h a r t i d l i g e r e s k r eve t antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han bopi o g r a f i e n B o d i l U d s e n – M a n ka n j o i k ke g å r u n d t o g v æ r e e n med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse s u k ke r ka g e h e l e l i ve t ( 2 0 15 ) .

ÉT LIV

Birgitte Ellemann Höegh

For mig er et godt liv et meningsfuldt liv, og denne bog handler om, hvordan vi har glemt netop det, hvilket for mig at se er en absurditet, da mening dokumenterbart er langt det vigtigste grundstof for bæredygtigheden af vores liv, vores virksomheder og vores samfund.”

Uddrag fra bogen

B irgit te E lle mann H ö e gh GY L D E N DA L

9

788702

248227

29/08/2018 13.53

Udkommer 12. oktober Morten Albæk giver sit bud på, hvordan vi som arbejdende mennesker omfavner de muligheder, vores verden stiller til rådighed for os, og omsætter dem til et eksistentielt afkast, hvis møntfod er meningsfuldhed.

Dorthe Chakravartys bog er en rigt illustreret fortælling om hverdagen under besættelsen.

39 procent af danskerne er arbejdere. Hvorfor er de så stille? spørger Lars Olsen.

VENSTREFLØJENS UKRONEDE DEBATBOGSFORFAT TERKONGE.

INFORMATION

★★★★★ BERLINGSKE

En af Danmarks største nulevende kunstnere fortæller for første gang om hele sit liv og virke.

Bogen er illustreret med privatfotos og et hav af Michael Kviums værker. Udkommer 15. oktober.

FAGBØGER med bid og vid I EN KUFFERT I BERLIN går Lykke Friis på jagt efter den tyske identitet og en forståelse af Tyskland i dag.

Udkommer 11. oktober.

Et portræt af en kvinde, som på det personlige plan har været en mønsterbryder, og som på det politiske plan har deltaget i mange af de opbrud, der har kendetegnet venstrefløjen og SF de seneste årtier. Udkommer 22. oktober.

“J e g i n d d r a g e r m i g i k u n s t e n , o g kunsten inddrages i mig. Jeg ser i k ke k u n s t s o m e t f a g ,” s a g d e M i c h a e l Kv i u m t i l m i g , f ø r s t e g a n g jeg tog op og besøgte ham i hans væ r k s t e d i A s s e r b o , o g v i t a l t e o m , hv i l ke d e l e a f h a n s l i v d e r v i l l e væ r e r e l eva n t e i e n b i o g r a f i o m Kv i u m s e l v. D e t e r e n f o r m u l e r i n g , han har gentaget mange gange i s i t l i v s o m f o r k l a r i n g p å , hvo r d a n h a n s t i l væ r e l s e h a r f o r m e t s i g med et privatliv og arbejdsliv viklet uløseligt ind i hinanden. Jeg beslut tede, at hans privatliv kun s k u l l e b e s k r i ve s , n å r d e t h avd e b e t y d n i n g f o r h a n s k u n s t n e r i s ke v i r ke , f o r d e t v a r k u n s t n e r e n M i c h a e l Kv i u m , j e g v i l l e s k r i ve o m .

Men jeg kunne hurtigt se, at det m å t t e f av n e b r e d t . N a t u r l i g v i s .” ( Uddrag fra bogen)

4 | Fagbøger2018 | Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Tidens mange depressioner er symptom på, at vi har mistet troen på fremtiden Vi oplever lige nu en åndelig krise, fordi vi ikke længere er i stand til at forestille os en bedre fremtid, mener forsker og kritiker Mikkel Krause Frantzen, der med ny bog vil genoplive troen på forandring

interview AF VANESSA CHRISTOPHERSEN christophersen@k.dk

For fem år siden fik Mikkel Krause Frantzen tvillinger. Lykken blev kort for den nybagte far. Når han en sjælden gang imellem havde fem minutters pause, gik han en tur. Eller det vil sige, han slæbte sig rundt om lejlighedsblokken. Kroppen var komplet udmattet, og han følte ingen kærlighed for sine børn. Han havde en fødselsdepression. Han var fuld af skam, for det hang ikke sammen med hans forestilling om det at være forælder. Han burde jo sidde på en fortovscafé og drikke kaffe med en ven og en af tvillingerne over skulderen.

Han fortæller ikke historien, fordi han synes, den er unik. Han fortæller den, fordi det er vigtigt at komme selvbebrejdelsen til livs. For han mener, depression er et fælles politisk problem.

Det har fået ham til at kaste sig over fænomenet depression i bogen ”En fremtid uden fremtid”, og han mener, at vi oplever en depressionskrise, som ikke bare går ud over den enkelte, men hvor vi som samfund lider af følelsen af, at vi ikke længere kan forestille os fremtiden.

Hvad er for dig at se den mest udbredte misforståelse i debatten om depression? ”De fleste beskriver depression som en tilstand, hvor der er noget galt med vores hjerne. Med vores kemi. Det er ikke forkert, men det er ikke hele historien. Gennem litteraturen kan vi komme tættere på at forstå, hvordan depression føles. Når du er deprimeret, kan du ikke stå ud af sengen, for du har mistet forestillingen om, hvad du skal lave i dag og i morgen. Sekunderne slæber sig af sted.

Du føler, at tiden nærmest er gået i stå, og det er pinefuldt, fordi du ikke kan komme på ydersiden af den smerte, der synes at vare for evigt. Den depressive føler, at fremtiden er forsvundet, og det mener jeg er et symptom på et samfund, hvor evnen til at forestille sig andre måder at leve på er forduftet. Enhver form for forandring synes umulig. Vi har mistet det, jeg med forfatteren Robert Musil kalder mulighedssansen – fornemmelsen af forandringer og alternative verdener. Netop derfor må vi ikke synke ned i pessimisme. Vi må genopfinde en form for håb. Kierkegaard sagde om håb, at det først opstår som opgave, når det hele ser håbløst ud. Vi skal ikke håbe, fordi det hele går godt.”

For nylig udkom en bog af Kristian Leth om håb, hvor han beder os stoppe vores sortsyn. Din pointe her er det modsatte? ”Ja. Vi skal håbe, fordi det ser så sort ud, som det gør. Vi skal ikke håbe, fordi det går bedre. Det giver for mig at se ingen mening. Når det ser sort ud, må vi prøve at bevare troen og håbet. Vi må finde frem til nogle fortællinger, myter, eventyr, fiktioner og spekulationer! For vi kan ikke skabe forandringer uden det.”

Hvad håber du på, at vi kan ændre? ”Jeg håber, vi kan ændre vores lykkekultur, hvor det at være et godt menneske for det første handler om at være produktiv og effektiv på sit arbejde og for det andet at være lykkelig konstant. Det gør det vanskeligt at være ulykkelig. Fortællingen i medierne er filtreret med et Instagram-filter. Folk har det ih og åh så dejligt med deres små børn eller har det bedste arbejde eller den bedste ferie. Så de, der har det dårligt, har det også dårligt over at

1 ”Det er vigtigt at komme selvbebrejdelserne til livs,” siger Mikkel Krause Frantzen.

–Privatfoto.

Mikkel Krause Frantzen

0 Når du er deprimeret, kan du ikke stå ud af sengen, for du har mistet forestillingen om, hvad du skal lave i dag og i morgen.

Ligesom den depressive er vi som samfund havnet i en tilstand, hvor den boblende fremtidsoptimisme er forduftet, og hvor en anden fremtid synes umulig, mener postdoc Mikkel Krause Frantzen. – Illustration: Morten Voigt.

have det dårligt. De depressive er i dag moralsk suspekte mennesker. Samtidig bliver flere deprimerede. På verdensplan er knap 300 millioner personer i dag deprimerede. Det er den mest udbredte psykiske lidelse, og i den vestlige verden er det den primære årsag til selvmord, som er den yderste konsekvens af depressionen. Selvom depressionen for nogle er forbigående, kan den stadig være forfærdelig.”

Mange bliver vel deprimerede af helt andre årsager end frustration over samfundet. ”Helt klart. Det vil jeg på ingen måde afvise. Du kan sagtens få en depression på grund af din genetik eller af andre grunde. Men uanset årsagen, så føles det på en særlig måde at være deprimeret i forhold til, hvordan samfundet opfatter depressionen. Der er en udbredt holdning om, at hvis du er deprimeret, så er det din egen skyld. Du skal tænke mere positivt, og så kan du ellers komme ud af det og komme videre. Det synes jeg er en meget, meget uheldig tendens.

I gamle dage sagde man: Det er samfundets skyld. I dag siger man: Det er din egen skyld. Begge dele er en ufrugtbar moralsk måde at anskue problemerne på.

Jeg vil gerne hinsides spørgsmålet om skyld, og hvis det endelig er, vi skal tale om skyld, kunne vi godt trænge til mere samfundskritik. Men hvis vi vil til bunds i dette problem, kan vi ikke lave lappeløsninger. Vi kan da godt sætte vores lid til selvhjælps-coaches og mindfulness-guruer, men vi må samtidig forstå, at det er økonomien og samfundet som helhed, der med et politikerudtryk trænger til et servicetjek.”

Man har vel også selv et ansvar for at komme ud af en depression? ”Der er ingen tvivl om, at i depressionen kan

man være fanget i en negativ spiral. Og deprimerede mennesker er – det lyder måske brutalt – tit ulidelige at være sammen med, fordi de er narcissistisk optaget af deres eget problem. Men man kommer ikke ud af den spiral ved bare at tænke lidt mere positivt. Det er hverken realistisk eller en langvarig løsning, hvis man vender tilbage til et liv, hvor man har for travlt, hvor man er træt af arbejdet, hvor chefen er en idiot, eller hvor privatøkonomien ligger i ruiner.”

Du siger, at det stigende antal depressioner er symptom på et generelt samfundsproblem, hvor vi ikke kan forestille os en fremtid. Men hvordan hænger de to ting sammen? ”Der er ikke en direkte årsagssammenhæng.

Men hvis vi ser historisk på det 20. århundrede og særligt de tre gyldne årtier efter Anden Verdenskrig, så er den præget af en stærk fremtids- og fremskridtstro. Troen på, at man i andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, futurismen eller kommunismen kan indstifte et nyt samfund, eller at kvinder kan få stemmeret – eller komme til Månen!

Der var en boblende optimisme med velfærdssamfundet, som gav folk et bedre liv og en bedre fremtid. Omkring år 1970 opstår oliekrisen, økonomiske kriser – men også en åndelig krise. Den amerikanske præsident Jimmy Carter holder en berømt tale i 1979. Han talte om en tillidskrise. En form for åndelig og spirituel krise. For første gang i historien troede amerikanerne ikke, at fremtiden ville blive bedre end de foregående årtier. Troen på, at i morgen bliver værre end i dag, forbinder jeg med en fremtid uden fremtid, som jeg mener, man kan opfatte som et arketypisk depressivt symptom.

Det er en lettere spekulativ pointe, men den er ikke uden hold i hverken historien eller empiriske depressionsstudier.”

J

3 Født i 1983.

3 Postdoc ved institut for kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet.

3 I 2017 ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur.

3 Kritiker ved dagbladet Politiken.

3 Han har netop udgivet bogen ”En fremtid uden fremtid”, der er baseret på hans ph.d.afhandling ”Going nowhere, slow”.

6 | Fagbøger2018 | Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Opgør med de passive tilskuere Et fantastisk retorisk overskud præger Carsten Jensens uforsonlige nye debatbog

anmeldelse 5 stjerner

2 Carsten Jensens veltalenhed kan ikke skjule uforsonligheden, og det er ikke mindst selvhøjtidelighed, der giver alvoren tyngde. Men hold nu op, hvor er det godt skrevet, mener anmelderen. – Foto: Iben Gad.

AF JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

Der hersker en bemærkelsesværdig enighed hen over den politiske midte om, at verden, som vi kender den, vil gå under.

Forskellen består i, hvad årsagen menes at være. Lukker vi for mange muslimer ind eller for meget CO2 ud? Carsten Jensen hører til sidstnævnte kategori.

Bogens titel kunne godt give anledning til frygt for, at Carsten Jensen har taget sin gamle uvane op med at udskamme sine modstandere med brug af gloser hentet i ordforrådets mest skimlede kælderdepot. Han holder sig dog nogenlunde i skindet.

Han er faktisk ikke i særlig grad ude efter den yderste højrefløj.

De får da ganske vist et par bemærkninger med på vejen. Og Trump, selvfølgelig. Andet ville sikkert også skuffe stamkunderne i Jensens holdningsbutik.

Nej, det er de passive tilskuere, ”duknakkerne”, som han kalder dem – os – der er hans anliggende. Hvad er den menneskelige tilstand i dag? Panisk, svarer Jensen. Da historien blev erklæret afsluttet efter Murens fald, var det indlysende nok ikke rigtigt i konkret forstand, ser vi nu. Men det afgørende for Jensen er, at forventningen om et bedre samfund forsvandt dengang. Utopien døde, og tilbage var blot den enkeltes håb om at klare sig bedre: ”Når mange bække små nægter at forene sig i den strømmende flods kraft, løber de ingen

Carsten Jensen: Kælder­ mennesker. Om populisme og besværet med at være menne­ ske. 146 sider.

150 kroner.

Politikens Forlag.

steder hen, men ender med at blive opslugt af den altid tørstige jord. Privatiseringen af håbet betyder, at fællesskabets sidste skanse består i hadet og frygten,” skriver han.

Når historiens hjul drejer igen, går vi i panik, fordi de banker, hvor vi tidligere havde opsparet vores håb og forventninger, er gået fallit – mener altså Jensen.

Politikken er død. Jensen demonstrerer sin pointe ved retorisk at stille spørgsmålet: Giver det mening at slå en politiker ihjel? Nej, for politikere gør ingen forskel. Det gør den lille mand derimod.

Carsten Jensen har intet tilovers for dagens politik eller politikere, og han er dermed et for-

trinligt eksempel på det paradoks, som blandt andre Ove Kaj Pedersen peger på, nemlig at utilfredshed med systemet trives glimrende også i et velfungerende og rigt samfund, der systematisk påkalder sig alle andre landes misundelse. Og med sin hyldest til den lille mand og foragten for magthaverne ligner Carsten Jensen de populister, som han kritiserer. Han bærer selv ved til det bål, som fortærer politikken.

For ham er politikere en forskelsløs masse. Der er en tydeligere foragt for højrefløjen i almindelighed og de ”neoliberale” i særdeleshed, men der er ikke antydningen af varme følelser for nogen som helst med magt, og skaden er sket for længst: ”Med Margaret Thatcher begynder istiden i europæisk politik.” Og iskappen dækker hele kontinentet.

Jensen springer i bogens afsluttende afsnit ud som revolutionær kiliast eller politisk apokalyptiker. Tøbruddet skal komme fra den ventede katastrofe: ”Klimaforandringerne forærer os muligheden for et helt nyt sprog og en helt anden måde at

leve på. I erkendelsen af vores detronisering som skabningens herre ligger også en åbning.”

Det er en sært diffus og virkelighedsfjern politisk ambition at have, at noget nyt skal fødes, når det gamle dør. Betænkeligt bliver det for alvor, når de eksisterende politiske, demokratiske institutioner, der er opbygget gennem generationer, ikke tildeles nogen rolle i denne proces.

Der er ikke et synspunkt i denne bog, som enhver med en Facebook-konto ikke er stødt på mange gange før. Forskellen er, at det er virkelig godt skrevet og skyldigt suppleret med henvisninger til Knausgård, Rushdie, Dostojevskij (det er ham med kældermennesket), og hvor en spinatfugl ellers går og fouragerer. Anråbende, manende, bebrejdende, appellerende, besværgende maler Carsten Jensens retoriske mølle: ”Der skal robusthed til, når vi hvert år skal være vidne til, at tre-fire Titanic’er går ned i Middelhavet, især når det er isbjerget i vore hjerter, de er løbet på.”

Man kan med største lethed forudsige modtagelsen af denne bog. Der vil blive råbt de samme skældsord tværs over meningsforskellenes kløft som før. Carsten Jensen gør intet for at bygge bro, og han er helt uanfægtet, når han med profetens alvor forsvarer sin position. Hans håb om, at løven vil æde strå som oksen, når katastrofen kommer, er imidlertid et tomt postulat.

Hans veltalenhed kan ikke skjule uforsonligheden, og det er ikke mindst selvhøjtidelighed, der giver alvoren tyngde. Men hold nu op, hvor er det godt skrevet. J

Indsigt i ghettoen Sociolog og journalist Aydin Soei fortæller klogt og indsigtsfuldt om ghettoens vrede unge mænd i ny og vigtig bog

anmeldelse 4 stjerner kultur@k.dk

gelse og en del af et stadig mindre mindretal, hvis man ender i det kriminelle miljø. Hvilket er en viden, som både etniske og ikke-etniske danskere har godt af at holde sig for øje.

I kriminologien bruger man begrebet tavshedens spiral til at illustrere, at kriminelles accept og retfærdiggørelse af vold og lovovertrædelser bliver forstærket, hvis de tror, at andre begår mere kriminalitet og har en mere forrået holdning til samfundets love og normer, end de selv har.

Således også i de danske ghetto- og bandemiljøer.

Men det vil Aydin Soei gerne lave om på. Og med sin nye bog vil han vise, at man ikke er en mønsterbryder og en undtagelse, hvis man vokser op i ghettoen og klarer sig godt i livet – men at man er en negativ undta-

Aydin Soei er sociolog og journalist og forfatter til blandt andet ”Vrede unge mænd. Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark” (2011) og senest ”Forsoning. Fortælling om en familie” (2016), hvor han fortalte sin egen – og ikke mindst sin iranske fars – historie om en barsk opvækst i Avedøre. ”Omar – og de andre. Vrede unge mænd og modborgerskab” er en fortsættelse af Aydin Soeis bog fra 2011, og han interviewer en række af de unge, som han i den forbindelse stiftede bekendtskab med.

Han er ikke skrivebordssocio-

AF LOTTE KIRKEBY HANSEN

Aydin Soei: Omar – og de andre. Vrede unge mænd og modborger­ skab.

360 sider.

299,95 kroner.

Gads Forlag.

logen, der betragter på afstand, han er i felten, han følges med gadeplansmedarbejderne og møder de unge, og hans kontakt til dem er en af bogens store styrker. En af de vrede unge mænd, der fylder mest, er Omar el-Hussein, der faldt eftertrykkeligt igennem det danske system, da ingen opdagede den radikalisering, som han undergik, og som bekendt endte med, at han i 2015 dræbte filminstruktør Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro og den frivillige vagt Dan Uzan ved den jødiske synagoge i det indre København.

Og Omar el-Husseins outsiderfortælling er på mange måder klassisk, omend hans kombination af vrede og manglende kulturel kapital var sjældent letantændelig, som Aydin Soei viser i sin sobre og sikre gennemskrivning af hans historie.

Det er et afsindigt vigtigt projekt, som Aydin Soei har kastet sig ud i, og ligeledes et afsindigt ambitiøst projekt. Hans største fortjeneste er måske, at han formår at sætte ansigt på og give stemme til de unge mennesker, som ellers blot er tal i en ikke altid lige køn statistik.

Han blander reportage, statistik, portræt og sociologi, og han balancerer, for det meste behændigt, mellem det veldokumenterede og det detaljerede.

Det kan umiddelbart lyde som et halsbrækkende projekt, men de allerfleste gange lykkes det ham at gribe de mange bolde, som han har valgt at jonglere med, og der er perspektiv på både reportager og portrætter i en bog, der blandt meget andet og altid begavet diskuterer lighed gennem uddannelse, social arv,

WWDet er et af-

sindigt vigtigt projekt, som Aydin Soei har kastet sig ud i.

identitetsmarkører, modersmålsundervisning og kulturel kapital – eller måske snarere mangel på samme.

Vi ved, at tillid næres bedst over for folk, der ligner os selv og har nogenlunde samme sociale position i samfundet, og man kan blot håbe, at bøger som Aydin Soeis kan hjælpe med til at gøre tilliden til dem, der ikke ligner os selv, større – og til at bryde eller i det mindste slå sprækker i tavshedens spiral. J

NY BOG

STYRK DIN HJERNE

LAD HJERNEN VÆRE STJERNEN HELE LIVET ver gang du bruger en ny køkkenmaskine, finder frem til et nyt sted uden at bruge GPS eller udregner hvad en madvare koster ud fra kiloprisen, træner du hjernen.

Hjerneforsker Kaja Nordengen, forfatter til bestselleren Hjernen er stjernen, har nu skrevet en bog om, hvordan du kan holde din hjerne i form.

Hun har samlet en masse sjove og enkle opgaver, som træner din hjerne. Fra hverdagsudfordringer, som at tage tandbørsten i den anden hånd eller lære fem ord på et nyt sprog, til sjove talopgaver, intelligenstest lavet af Mensas opgaveudvikler og tips fra skakeksperten.

Når du lærer nye ting og udfordrer din hjerne, dannes der nye forbindelser mellem nervecellerne. Du bliver bedre til det, du træner, samtidig med at du ruster dig mod demens.

af forfatteren til bestselleren

Hjernen er stjernen

8 | Fagbøger2018 | Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

I vores iver efter at kritisere konkurrencestaten har vi glemt vores eget ansvar Danskerne bor i en af verdens mest velfungerende velfærdsstater, men er alligevel utilfredse. Især er vi blevet gode til at give konkurrencestaten skylden for alt, men glemmer vores eget ansvar for et velfungerende samfund, siger professor Ove Kaj Pedersen, som er aktuel med bogen ”Reaktionens tid”

interview

Ove Kaj Pedersen

AF JOHANNES HENRIKSEN

Få ved så meget om den danske velfærdsstats historie og nutid som politolog og tidligere professor i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen. Alligevel er der ét grundlæggende forhold, som bliver ved med at undre ham. Hvorfor er danskerne, hvis samfund, uanset hvordan man vender og drejer det, er blandt de allerrigeste og bedst fungerende i verden, alligevel så inderligt utilfredse med tingenes tilstand i Velfærdsdanmark?

En utilfredshed, som i de seneste år kun er taget til i styrke, efter at man har fundet en passende, vrængende samlebetegnelse: konkurrencestaten.

Det er denne undren, som ligger til grund for Ove Kaj Pedersens bog ”Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion”. ”Hvordan hænger det sammen, at man ud fra en videnskabelig tilgang må kalde Danmark og den danske velfærdsstat for en enestående verdenssucces og samtidig kan læse i aviserne og alle steder, at det er et rædselskabinet. Det er den bemærkelsesværdige forskel, som har motiveret mig til at skrive denne bog.”

Forklaringen skal ifølge Ove Kaj Pedersen findes historisk, nærmere bestemt i årene for den moderne velfærdsstats tilblivelse i 1950’erne. ”Efterkrigstidens velfærdssamfund bygges på det ideal, der hedder tilværelsesoplysning, og som formuleres af blandt andre K.E. Løgstrup og Hal Koch. Det handler om at bygge et fællesskab baseret på demokratisk deltagelse. Og at den enkelte fik friheden til, men dermed også ansvaret for, at forme sin egen tilværelse og overbevisning. Denne ansvars- og fællesskabsforståelse er imidlertid aldrig blevet fuldt indløst. Sidenhen er der i løbet af 1970’erne og 1980’erne sket en tiltagende statsliggørelse med det resultat, at befolkningen i stigende grad er overbevist om, at ansvaret ligger hos institutionerne, hos politikerne, i Folketinget – alle andre steder end hos dem selv.”

Apropos ansvar, så påtager Ove Kaj Pedersen sig gerne sin del af ansvaret for, at debatten om konkurrencestaten er gået skævt. Hans første bog om

3 3Født i 1948.

Dr.phil., professor emeritus i komparativ politisk økonomi ved CBS. Internationalt anerkendt for- F OTO : R I T Z AU S C A N P I X sker og forfatter til adskillige bøger om velfærd, national identitet og forholdet mellem politik og økonomi. Forfatter til bogen ”Reaktionens tid”, der er udkommet på Informations Forlag.

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L .

jhenriksen@k.dk

Konkurrencestaten 3 3I Ove Kaj Pedersens forståelse en videreudvikling af velfærdsstaten og gradvist etableret i 1980’erne og 1990’erne med henblik på at sikre balance mellem statens indtægter og udgifter til velfærd og en stat, som i international konkurrence med andre stater ønsker at skabe økonomisk vækst.

”Konkurrencestaten” fra 2011 var således med til at placere begrebet centralt i samfundsdebatten, men ikke helt på den måde, Ove Kaj Pedersen havde regnet med. ”Hvor min bog var et forsøg på at analysere, hvordan velfærdsstaten har sikret sin overlevelse ved overgangen til en konkurrencestat, blev det opfattet, som at konkurrencestaten kom ind udefra og ødelagde danskernes elskede velfærdsstat. Hvad der for mig at se har været en videreudvikling for at bevare, blev opfattet som et brud eller opgør, og siden er konkurrencestat blevet forklaringen på alt i samfundet, som kan kritiseres.”

Når det er blevet sådan, hænger det også sammen med, at ingen i dag påtager sig at forsvare eller forklare konkurrencestaten ideologisk. Alle, også politikerne, flygter fra begrebet, til trods for at det har dannet grundlag for den økonomiske politik de seneste 30 år, påpeger Ove Kaj Pedersen. ”Det er efterhånden blevet sådan, at politiske partier kun har et formål, og det er at kæmpe om regeringsmagten, ligesom ledende politikere overvejende har det formål at blive ministre.

Hvor politikerens rolle i 1950’er-

ne og 1960’erne handlede langt mere om ideologi og fremtidsorientering, er der i dag stort set ingen idédebat, fordi den ikke anses for at være velegnet til effektivt at sikre genvalg. Det er en indsnævring af det politiske felt, som også er med til at understrege pointen om, at vi alle er blevet opportunister.”

Fraværet af idédebat har den uheldige konsekvens, påpeger Ove Kaj Pedersen, at ingen længere forsvarer den reformisme, som udgør grundlaget for den danske velfærdsmodel. ”Evnen til at skabe konsensus om den økonomiske politik i en pragmatisk forening af liberalisme, socialdemokratisme og konservatisme har været den danske velfærdsmodels store styrke og på mange måder den mindst ringe af alle ideologier.

Men den reformisme er i dag så tyndslidt, at de partier, som traditionelt har forsvaret og forvaltet den, Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF og Det Radikale Venstre, ikke længere har bud på, hvilke idealer og hvilken fællesskabsforståelse der skal bringe os videre.”

På den ene side er politikerne derfor begyndt at indoptage befolkningens kritik af konkurrencestaten for at sikre genvalg. Det

har imidlertid ingen konsekvenser for regeringens regnemodeller eller for den teknokratiske elite, som ikke ser noget formål med at diskutere de værdier eller den fællesskabsforståelse, der ligger til grund for regnemodellerne. Resultatet er det, Ove Kaj Pedersen kalder reaktionens tid. ”Reaktionens tid er kendetegnet ved, at reformisterne er begyndt systematisk at vende sig mod reformismen. Det viser sig for eksempel, når faglige organisationer, som repræsenterer offentlige medarbejdere, er blevet de største kritikere af samme medarbejderes rammevilkår, til trods for at det er vilkår, som de selv har forhandlet over 30 år.

Det ses i den konstante kritik af djøf’ere, uden at folk reflekterer over, hvilken rolle de selv har spillet, og hvorfor vi har fået de rammer og den økonomiske styring, vi har. Den historiske baggrund fortoner sig, og derfor kan kritikken kun rettes mod konkurrencestaten, som om den var helt uafhængig af disse forhold. ” Hvor den økonomiske idédebat kan være vanskelig at få øje på, er værdidebat om indvandring og national identitet til gengæld

over det hele. Har debatten om indvandring overtaget rollen som den debat, der sætter de afgørende politiske forskelle, og som også er med til at etablere forståelsen af fællesskabet og det nationale? ”Jo, debatten om indvandring er i dag afgjort den idédebat med mest markant betydning for vores forståelse af national identitet og for, hvad der udgør et nationalt fællesskab. Samtidig viser netop den debat, at vi i dag forholder os til indvandring på en helt anden måde end under velfærdssamfundets etablering i 1950’erne. På det tidspunkt blev Menneskerettighedserklæringen til som konsekvens af de uhyrlige erfaringer fra de to verdenskrige, hvor nationalstaten og national loyalitet blev set som den store dræbermaskine.” ”Menneskerettighedstænkning dannede afsæt for efterkrigstidens dannelsesideal, hvor den enkelte lærte at være åben over for fremmede, at flygtninge skal mødes med næstekærlighed og tolerance.” ”Den forståelse af flygtninge og migration er i dag nærmest ude af debatten og politisk stadfæstet med suspenderingen af kvoteflygtningedebatten, som netop beror på principperne fra efterkrigsårene. Det betyder også, at hele asylbegrebet er væsentligt reformuleret i samme J periode.”

Kris

Svend Brinkmann

Tor Nørretranders

Rane Willerslev

Det, du ikke forstår, gør dig klogere

Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, SVEND BRINKMANN, TOR NØRRETRANDERS og RANE WILLERSLEV, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i.

Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra?

Og hvad går vi til?

Udkommer 22. oktober Se mere på peoplespress.dk

10 | Fagbøger2018 | Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Google ser alt – og er ved at ødelægge verden, som vi kender den Verdens største techgiganter kontrollerer vores liv i alt for høj grad, og det er tid til at gøre oprør, mener stjernejournalist Franklin Foer. En skræmmende kollektivisme og konformisme har lagt sig over moderne medieforbrugere

interview AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Franklin Foer er på en mission.

Den jødisk-amerikanske journalist har ene mand sat sig for at bekæmpe indflydelsen fra Amazon, Facebook, Google og Apple.

Eller under ét: Big Tech – techgiganterne, som han benævner de fire monopollignende gigantvirksomheder i sin bog ”Verden fra forstanden. Den eksistentielle trussel fra techgiganterne”.

Helt alene er Foer nu ikke, for bogen er blevet en bestseller, og med Wikileaks, mistankerne om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp og Facebooks rolle i spredningen af fake news er det gået op for flere og flere, at verden måske virkelig er fra forstanden, som Foers titel fastslår. Vi afgiver simpelthen for mange private oplysninger, når vi færdes på internettet, og vi har for godvilligt købt techgiganternes påstand om, at magten er blevet demokratiseret, når magten i virkeligheden aldrig før har været så koncentreret på så forsvindende få hænder som nu, mener forfatteren, der til daglig er indenrigskorrespondent ved det ansete månedsmagasin The Atlantic og tidligere var redaktør af tidsskriftet The New Republic.

Du er født i 1974 og ernærer dig som anset journalist med aktiv deltagelse på alle digitale platforme. Kan du helt ærligt huske en tid før e-mails, Twitter og Facebook, og har digitaliseringen, hånden på hjertet, ikke bare gjort livet nemmere? ”Jo da. Mit første job var hos Microsoft, hvor jeg arbejdede på onlinemagasinet Slate, ejet af Bill Gates, og jeg husker, hvor vildt det var at køre til hovedsædet i Seattle for første gang.

Kommunismen var faldet, dette var det nye imperium, der levendegjorde post 1989-håbet om, at handel og teknologi skulle gøre verden bedre.

Så professionelt kan jeg ikke huske verden før internettet. Og sådan har mange af os det jo: Vi kan ikke forestille os en verden uden Google. Men i virkeligheden har vi jo levet en stor del af livet uden Google og Amazon, og det gik glimrende. Vi må ikke forfalde til at tro, at vi entrerer en nuklear vinter, hvis techgiganterne forsvinder.”

Men meget var jo besværligt før.

Bøvlet med eksempelvis kasettebåndoptagere kender alle journalister. Nu har vi en iPhone, og interviews som dette er blevet meget nemmere. ”Jo, men jeg synes, at vi overdriver betydningen af bekvemmelighed. At gøre livet nemmere

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

0 Franklin Foer vil bekæmpe de store techgiganter, som han skriver om i sin bog.

– Foto: Evy Mages.

er ikke det samme som at gøre det bedre eller mere meningsfyldt. Sms’er er bekvemme, men undersøgelser viser, at unge, der for fem år siden nævnte samtaler som deres foretrukne kommunikationsform, i dag foretrækker sms’er.

Det er klart nemmere, men har jo en gigantisk pris: Vi bliver mindre sociale, og det bliver sværere at fortælle andre mennesker om komplicerede ting, når vi vænner os til bare at sende tekstbeskeder. En samtale kan være svær. At være uenig kan være svært. At skændes er svært. Så når vi kan trække os tilbage og kommunikere på afstand, er det mere bekvemt, men jo skræmmende overfladisk. Det er det, jeg har imod bekvemmeligheden.”

Du skriver i din bog, at Facebooks algoritmer sørger for, at vi som regel kun præsenteres for synspunkter, vi er enige i, når vi færdes på de sociale medier.

Hvorfor er det et problem? ”At høre et argument, som du er uenig i, er ubekvemt, for det tvinger dig til at lytte, tænke dig om og overveje noget, som du egentlig ikke vil overveje. Så det, Facebook gør, er at inddele os alle i siloer med medlemmer af vores egen politiske eller racemæssige stamme.

Algoritmerne medvirker ikke alene til, at vi kun præsenteres for indhold, som vi er enige i, men skubber os også i mere ekstrem retning. Facebook-stifteren Mark Zuckerberg taler om det

friktionsløse liv som ideal, men demokrati handler netop om friktion. Hele idéen med politik er, at vi eksisterer i en verden, hvor der er modstand, og jo bedre vi kan komme overens med dem, vi er uenige med, jo bedre har demokratiet det.”

På overfladen virker det nu ellers til, at tech-virksomhederne har fat i den lange ende. Man hylder samarbejde frem for 1800-tallets ensomme genidyrkelse, man praktiserer gennemsigtighed, åbne kontorlandskaber og inklusion. Alle har en iPhone – noget må de vel gøre rigtigt? ”Det er ikke en hemmelighed, at Silicon Valley er født på samme fysiske terræn, som gav verden lsd og The Grateful Dead og Ken Kesey. Men det overraskede mig i arbejdet med bogen, hvor vigtig idéen om kollektivet er i tech-giganternes selvopfattelse.

Det er en 1960’er-idé, der er nem at afvise, men den er meget central for hippie-erfaringen, især på Vestkysten. Drømmen om en dejlig, lyrisk-utopisk verden, hvor alle mennesker forenes i ét netværk, der har kapacitet til at transformere bevidstheden – dén lever i bedste velgående i Silicon Valley. Drømmen er også vældig smuk, men den bliver skræmmende, når den skaber monopoler, som vi ser nu med Amazon og de andre.”

Men er monopoler ikke bare en naturlig konsekvens af utøjlet amerikansk kapitalisme, hvor vinderen tager det hele?

”Nej, jeg mener, at store dele af amerikansk kapitalisme er misforstået. Idealet har aldrig været magtkoncentration, men den frie konkurrence. Især en virksomhed som Amazon, der sluger så store dele af økonomien så hurtigt, som tilfældet er, har vi aldrig set før. Den opkøber bogstaveligt talt hele sektorer: Senest var det biografer, sidste sommer var det økologiske supermarkeder. Man begynder at spørge: Hvor er der plads til konkurrence og entreprenørskab i dét klima? Dette er den amerikanske kapitalisme: entreprenørskab. Men enhver magtkoncentration er entreprenørskabets fjende, og i dag kan ingen jo forestille sig at etablere en virksomhed, der tager kampen op mod Amazon. De har sat sig på alt.”

Hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke lærer at kontrollere teknologien? ”Jeg er blandt andet bekymret for, om vi om en generation har fået samme forhold til litterær fiktion, som vi har til lyrik. Lyrik var engang en del af hverdagen, men i dag er den en svært tilgængelig finkulturel sag, ingen giver sig i kast med at forstå. Vi evner ikke at læse poesi længere, og det er trist. Så jeg er bange for, at vores koncentrationsevne er ødelagt, så vi heller ikke kan læse romaner i fremtiden. Jeg tror, at vi skal fortsætte med at læse litteratur, for det er den bedste måde at forstå verden på.

Det handler om at prioritere: Vil

vi give os i kast med individuel bevidsthedsudvidelse i form af læsning, eller vil vi underlægge os kollektivets tvang med endnu en bevidstløs scrollen i Facebook-feedet? Det er op til os J selv.”

Franklin Foer 3 3Født i 1974.

3 3Amerikansk journalist og redaktør. Ansat ved magasinet The Atlantic som indenrigskorrespondent. Kommentator i amerikanske medier om politiske og kulturelle forhold.

3 3Tidligere redaktør af The New Republic.

3 3Forfatter til bogen ”Hvordan fodbold forklarer verden”, der er oversat til 27 sprog.

3 3Aktuel på dansk med bestselleren ”Verden fra forstanden. Den eksistentielle trussel fra techgiganterne”, der er udkommet på Jyllands-Postens Forlag.

3 3Bror til den skønlitterære forfatter Jonathan Safran Foer og journalisten Joshua Foer.

Annonce

Book en gratis høretest

Få skridt til bedre hørelse Høreapparater fra

0 kr.

”Jeg bliver altid modtaget af et smilende og professionelt personale hos AudioNova” fortæller Martin.

eft. off. tilskud

At få høreapparater er en vigtig personlig beslutning, og vi ved, det kan være svært at tage det første skridt. Derfor vil vi gerne hjælpe dig gennem processen og gøre den lettere for dig. Det hele starter med en gratis & uforpligtende høretest. Viser det sig, at du har brug for høreapparater, har vi et bredt sortiment fra 0 kroner efter offentligt tilskud.

Martin Vestergaards kone havde længe sagt til ham, at han havde nedsat hørelse, og til tider følte han sig også udenfor, når han ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Men i stedet for at gøre noget ved det, prøvede Martin at klare sig ved at mundaflæse og gætte sig til, hvad folk sagde. Efter Martin i flere år havde haft problemer med at høre, valgte han at gå til AudioNova, og det er han glad for i dag.

Start med at prøve høreapparater Martins bedste råd til alle, som har bemærket, at deres hørelse ikke er, hvad den har været, er: ”Tag til

Få en gratis høretest Du finder os i hele landet og på audionova.dk

AudioNova og få testet hørelsen.

Hvis du har brug for et høreapparat, så kan du jo starte med at prøve et høreapparat helt gratis og uforpligtende i 14 dage”.

God idé at få tjekket hørelsen Det er meget ofte de pårørende, der først bemærker et høretab, og hos AudioNova oplever vi tit, at vores kunder er blevet sendt af ægtefællen, børn eller børnebørn. Hørelsen bliver helt naturligt svækket med alderen, og er du over 55 år, er det en god idé at få tjekket hørelsen med jævne mellemrum.

Er du i tvivl, om din hørelse er nedsat? Prøv testen her: Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i store forsamlinger?

Nej JA Oplever du, at folk siger til dig, at du skruer for højt op for TV’et?

JA Nej Fortæller folk dig, at din hørelse er blevet dårligere?

JA

Nej

JA

Nej

JA

Nej

Overhører du ind i mellem telefonen eller dørklokken?

Beder du ofte om at få noget gentaget?

Er der svaret ja til mere end ét af ovenstående spørgsmål, er det en god idé at få foretaget en gratis & uforpligtende høretest hos AudioNova. Har du brug for høreapparater, hjælper vi dig med alt i hele forløbet. Vi er der også efter, du har anskaffet dig høreapparater, og du er altid velkommen til at tage en pårørende med ind til AudioNova.

Book en tid i dag:

70 60 66 65 Bestil en tid hos dit lokale hørecenter, så er du godt på vej til bedre hørelse.

12 | Fagbøger2018 | Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

2 ”Selfies er blevet en naturlig del af vores måde at kommunikere på, og jeg tror, folk bliver mere og mere afslappede omkring det,” siger Katrin Tiidenberg, forfatter til bogen ”Selfies: Why We Love (and Hate) Them”. – Fotos: Iris/Ritzau Scanpix/Mads Friborg Retoft (nederst tv.).

Selfie 3 Ordet ”selfie” blev i 2013 valgt som årets ord af den anerkendte engelske ordbog Oxford Dictionaries.

Ifølge ordbogen er en selfie ”et foto, som nogen har taget af sig selv, typisk med en smartphone eller webcam, og uploadet på en hjemmeside for sociale medier”.

Selfies giver alle mulighed for at blive set

Katrin Tiidenberg

Alle har i dag et kamera i lommen, de kan rette mod sig selv. Det ændrer på vores kulturelle hierarkier, siger forfatter til ny bog om netop selfiekulturen

interview AF NANNA SCHELDE schelde@k.dk

Klik. Klik. Klik. Sommertid er selfietid, og hvert eneste øjeblik verden over vender nogen kameraet mod sig selv og foreviger personen, situationen og destinationen.

Dagligt lægger vi 350 millioner fotos på Facebook, deler 95 millioner billeder på Instagram og tre millioner snaps på Snapchat.

Ikke alle fotos er selfies, men selfies skaber mere opmærksomhed på sociale medier end andet indhold – blandt andet fordi der er stor uenighed om, hvorvidt de er en velsignelse eller forbandelse.

Det fortæller sociolog og forsker i sociale medier ved Aarhus Universitet og universitetet i Tallinn Katrin Tiidenberg, der er forfatter til den nyligt udkomne bog ”Selfies: Why We Love (and Hate) Them” (Selfies: Derfor elsker og hader vi dem).

Bogen er en analyse af selfiekulturen og dykker ned i, hvad det betyder, at størstedelen af verdens befolkning nu har en kameratelefon og dermed har mulighed for at tage digitale selvportrætter. ”Det ændrer de kulturelle hie-

rarkier, at stort set alle nu har et kamera i lommen og kan rette det mod sig selv. Det ændrer på, hvad man tidligere kulturelt har opfattet som værd at fotografere og påvirker hele skønhedsindustriens dogmer for, hvad der er smukt at kigge på. Det truer status quo, at alle nu i princippet kan være fotomodeller,” siger hun.

Historisk set har det været vanskeligere for kvinder, børn, LGBTQ-personer – og ­bare alle, som ikke er hvide, unge, tynde og adrætte – at få plads i mediebilledet: ”Og hvis de gjorde, var det ofte på nogle bestemte stereo­type betingelser, hvor for eksempel sorte blev beskrevet som dovne og kvinder som sexobjekter. Det billede bliver nu langt mere nuanceret,” påpeger Tiidenberg.

Til trods for, at der hver dag bliver taget milli­oner af selfies, er der en tendens til i høj grad at se ­negativt på fænomenet. ­Selfies er narcissistiske, ikke-autentiske og af dårlig kvalitet, lyder den typiske kritik.

Mange selfie-tagere foretrækker da også primært at fotografere sig selv under mere private omstændigheder eller på typiske turistdestinationer, hvor de fleste alligevel knipser løs, og

hvor de ikke skal tænke på, om folk dømmer dem, skriver Katrin Tiidenberg i bogen.

Hun vil ikke gøre sig til dommer over, om de mange selvportrætter på sociale medier er gode eller dårlige. Men det er en så dominerende kulturel udtryksform, at man ikke bare kan ignorere den. Og i modsætning til mange andre tendenser har denne været vedholdende, ­lige siden iPhonen blev lanceret for 10 år siden.

I medierne går kritikken på, at i særdeleshed unge ­risikerer at tabe sig selv i jagten på den anerkendelse, de kan få ved at tage selfies. Men vi bør være varsomme med moralsk selfie-hysteri, mener Tiidenberg. ”Som samfund bliver vi ­ofte bekymret for det nye og ukendte, særligt når det involverer unge mennesker og teknologi. Det samme skete, da Sonys Walkman – og da telefonen – blev opfundet. Dengang sagde man også, at det ville ødelægge ungdommen.”

Men selvfølgelig har forældre, lærere og andre voksne omkring børn og unge et ansvar for at hjælpe dem til at få et sundt forhold til at tage billeder af sig selv, tilføjer hun: ”Voksne skal hjælpe børn og unge med at få en fornuftig

praksis på sociale medier i det hele taget. I sig selv ser jeg ikke noget farligt i at tage selfies, men hvis dit barn kun følger supermodeller på Instagram og sammenligner sine egne selfies med modellernes, er det klart, at det kan påvirke dets eget selvbillede negativt. Der må man tage en snak om, at man også kan følge profiler, der fokuserer på positive og helt almindelige ting i tilværelsen, for eksempel naturen. De må lære, hvordan de tager gode valg for sig selv.”

Det giver god mening, at selfies er blevet så populære. Mennesket har altid været optaget af at afbilde sig selv, og vi er draget mod billeder generelt, fortæller Katrin Tiidenberg. ”Helt fra begyndelsen har mennesket benyttet lejligheden til at ridse sine kendetegn i enhver ledig overflade. Piktogrammer og ideogrammer gik forud for skriftsproget,” siger hun.

Den 39.000 år gamle aftegning af en menneskehånd fundet i en hule på den indonesiske ø Sulawesi er i øjeblikket det ældste bevarede eksempel på selvportrætterende kunst. Og i kunstens verden har selvportrættet både i malet og fotografisk form været brugt af kunstnere – også som en form for terapi.

”Serie-selvportrættører som Rembrandt van Rijn i det 17. århundrede, Francisco Goya i det 18. århundrede, Vincent van Gogh i det 19. ­århundrede og Frida Kahlo i det 20. århundrede brugte selvportrætter til at indfange ændringer af selvet, kroppens aldring og modningen af deres eget talent. De brugte det også nu og da til selvterapi i perioder med sygdom.”

I dag kan det at tage selvportrætter med mobiltelefonen have den samme effekt for nogle.

Det kan være en måde at acceptere den, man selv er – blandt andet fordi verdens mange selfies afspejler mangfoldighed. ”At tage selfies kan både være sjovt, kreativt og for nogle terapeutisk. Det kan give nogle en stemme, som ellers ikke havde én, og du kan få et glimt af andres liv, som kan være inspirerende for dig. Det er blevet en naturlig del af vores måde at kommunikere på, og jeg tror, folk bliver mere og mere afslappede omkring det. Der er en normaliseringsproces i gang, så snart vil det ikke længere være odiøst at rette kameraet mod sig selv og dele billedet på sociale medier.”

J

3 Ph.d., sociolog og forsker i sociale medier ved Aarhus Universitet og universi­tetet i Tallinn i Estland. Var med til at stifte Estonian Young Academy of Sciences.

3 3Hendes bog ”Selfies: Why We Love (and Hate) Them” er udkommet som en del af ”Society Now”serien på det britiske forlag Emerald Publishing.

Kr

MYTENS PORTE

NATURENS SPROG

GUDSTJENESTEN

Tag med på en tour de force gennem menneskehedens myter. Historiker Thomas P. Larsen fængsler sin læser med spændende fortællinger om menneskets myter, fantasier og mysterier. Et imponerende værk, der undersøger alle aspekter af mytens kulturhistorie.

Hvad mon naturen ville fortælle os, hvis vi gad lytte til den? Naturens sprog indeholder 20 ligefremme essays af mennesker, der beskæftiger sig intenst med naturen. Læs bl.a. bidrag af Johan G. Olsen, Jesper Theilgaard, Morten D. D. Hansen, Mickey Gjerris og Britta Riis.

Den sidste bog i Jakob Wolfs trilogi om det guddommelige – fænomenologisk set.

Læs om gudstjenesten, om det kunstværk som gudstjenesten er, og om hvordan vi, ved at deltage i gudstjenesten, kan komme i kontakt med det guddommelige.

Mytens porte Om menneskets grundfortællinger Af Thomas P. Larsen 378,Udkommer 12. oktober

Naturens sprog Historier fra virkeligheden om fortryllelse Redigeret af Cecilie Rubow og Mickey Gjerris 229,-

Gudstjenesten Fænomenologisk set Af Jakob Wolf 169,-

DØDSDRIFT OG NÆSTEKÆRLIGHED

DEN JØDISKE PAULUS

BOWIE

Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed indkredser bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik.

Bogen giver et vue over forskningshistorien, fra ‘den traditionelle Paulus’, over ‘den nye Paulus’ til det nyeste skud på stammen, ‘det radikale Paulusperspektiv’. På denne måde er bogen på én gang et studie i Paulus og samtidig et studie om Paulus.

Hvad er de grundlæggende temaer i Bowies elskede sangunivers? Bogen åbner alle de store Bowie-tekster for læseren.

Det er Changes, Space Oddity, Rebel Rebel, Young Americans, Quicksand og mange andre, frem til Blackstar og Lazarus.

Dødsdrift og næstekærlighed Seks kapitler om teologi og psykoanalyse hos Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan Af Mads Peter Karlsen 179,-

Den Jødiske Paulus Det Traditionelle, Det Nye og Det Radikale Paulusbillede Af Sigurd Victor Stubbergaard 199,-

Bowie Rockmusikeren som eksistensdigter Af Jakob Brønnum 219,Udkommer 18. oktober

Find bøgerne på eksistensen.dk

14 | Fagbøger2018 | Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Hemmelige formler bestemmer vores liv Data og algoritmer er i dag med til at styre vores liv på både godt og ondt. Ny bog gør os klogere på algoritmernes funktion, problemerne og den poltiske debat

anmeldelse 5 stjerner AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

Udtrykket algoritme kommer fra matematikken. Her beskriver en algoritme en regne-fremgangsmåde, så man kan løse et bestemt problem, for eksempel finde det største tal, man kan dividere et andet tal med. En sådan algoritme er neutral. Men i edbprogrammer får ordet en anden, bredere betydning. Dér kan det være en del af et program, som tilskriver forskellige oplysninger nogle tal-værdier og så på det grundlag giver et svar.

Svaret kan være, hvem der skal ansættes, afskediges, have en prøveløsladelse, hvilke nyheder hver Facebook-bruger skal modtage, hvilke reklamer, og om en bankkunde skal bevilges et lån. Nu er algoritmer pludse-

WW

Algoritmerne styrer også noget af vores liv i det skjulte, og vores data kan bruges og misbruges.

lig ikke neutrale længere, for tilskrivningen af talværdier er afgørende. Hvor mange færre point skal en ældre låneansøger have? Eller en single? Skal en indvandrer have sværere ved at få bevilget prøveløsladelse? Og så videre. Denne fine artikelsamling behandler disse algoritmer og deres konsekvenser.

Normalt kan ingen få indblik i, hvordan disse algoritmer virker, og de er endnu mere mystiske, fordi vi ikke ser dem. Men de styrer mange ting omkring os, og der er mange penge i dem. Rigtig mange penge, for de er grundlaget for internet-giganterne Google, Apple, Facebook og Amazon.

De samler oplysninger om os og bruger dem til markedsføring. Ofte til skade for de små erhvervsdrivende og den frie konkurrence. Eller andre firmaer køber deres data om os og bruger dem til at påvirke demokratiske valg.

Nogle gange er det tilfældet, der er på spil. Vi kender alle hjemmesider, hvor vi før et valg svarer på 20 spørgsmål, og så fortæller siden os, hvilket parti eller hvilken kandidat vi er mest enige med.

Aske Mottelson lavede et lille program, der svarede 60.000 gange med 20 helt tilfældige svar hver gang. Det kan give et indtryk af, om hjemmesiden har en skævhed, når en vælger med lidt uklare svar svarer lidt sjusket.

Det viste sig, at hjemmesiden så havde en klar tendens til at favorisere Venstre, DF, Nye Borgerlige og De Konservative. Der er sikkert ikke tale om manipulation, snarere om ubetænksomt sjusk hos dem, der lavede algoritmen.

Men trods det hjælper hjemmesiden sandsynligvis disse partier.

Mange bruger disse hjemmesider på DR og store aviser.

Andre gange er det ikke tilfældet. Højreradikale har været dygtige til at koble deres hjemmesi-

der i netværk, så Google-søgninger på, hvad jøder eller muslimer er, hurtigt kan lede browseren frem til sider med et klart racistisk indhold.

Et særligt aspekt er det offentliges brug af edb-løsninger til automatisk sagsbehandling.

Hvordan sikrer vi, at vi som borgere kan blive hørt, at vores høringssvar kan indgå i sagsbehandlingen, og at sagsbehandlingen i det hele taget er gennemsigtig? Det er jo grundlæggende rettigheder for os.

Vi er fascinerede af disse smarte løsninger, og vi har også brug for nogle af dem. De sparer penge for en velfærdsstat under pres, og de store datamængder kan også gøre nytte. For eksempel ved at udpege de af os, der er i særlig risiko for om nogle år at få en livstruende sygdom.

Men algoritmerne styrer også noget af vores liv i det skjulte, og vores data kan bruges og misbruges. Problemer med algoritmer,

big data, it-monopoler, teknokratiske fix over for politisk debat er beskrevet i denne bog på en måde, så alle bliver klogere af den, og på en måde, så de er til at forstå.

Det er i høj grad prisværdigt, at Danmarks Jurist- og Økonomforbund bringer denne debat frem, for den har netop et vigtigt juridisk og økonomisk indhold. J

Klavs Birkholm og Niels Frølich (red.): De skjulte algoritmer.

272 sider.

295 kroner. Djøf Forlag.

Bogen, der lærte mig om boghåndværkets vigtighed I nutidens teknologiske højhastigheds-verden insisterer forlægger Klaus Gjørup på at dvæle ved selve boghåndværket. Inspirationen kommer fra en helt særlig Heidegger-bog

min bedste fagbog AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

5 Hvilken bog er din nyttigste bog?

3 Det er ”Kunsten og rummet” af filosoffen Martin Heidegger og billedhuggeren Eduardo Chillida, der udkom på det lille schweiziske forlag Erker-Presse i 1969. Bogen er en lille sag på ganske få sider med Heideggers håndskrevne tekst sat sammen med syv litografiske collager af Chillida. Originaludgaven er meget sjælden og kostbar, da den kun er trykt i 150 eksemplarer.

5 Hvordan og hvornår har du brugt den?

3 I midten af 1990’erne, da jeg læste idéhistorie på Aarhus Universitet, stødte jeg på den første gang. Dog ikke i originaludgaven, men i den version, som findes i gesamtausgabe. Jeg skulle læse teksten utallige gange, før jeg begyndte at forstå den.

Heidegger gør sig overvejelser over forholdet mellem kunst og rum, og i den indledende dedikation skriver han blandt andet: ”De følgende overvejelser angår kunstens gåde, den gåde, som selve kunsten er. Fordringen på at have løst gåden ligger fjernt. Opgaven består i at se gåden.”

Det var interessant for mig, især da jeg valgte at skrive speciale om forholdet mellem kunst og religion i Heideggers sentænkning. I den forbindelse var

nomener er vigtige, og at processen skal foregå med grundighed og besindighed. I vores højhastigheds-verden kræver det mod at være tålmodig, men jeg insisterer på at dvæle ved både garnhæftningen på bogryggen, papirets tykkelse, farverne, typografien og så videre. Det er ikke en del af udsmykningen, men en del af budskabet. Nydelse og alvor er tæt forbundet og det prøver jeg at efterleve på Wunderbuch. Der er øjeblikke, hvor det kan lade sig gøre at bringe legen ind i alvoren, så det hele indgår i en pragtfuld symbiose.

Min udgave af ”Kunsten og rummet” udkom i 2011 i tusind eksemplarer, og derudover i 25 særlige håndbundne eksemplarer i kassette. De sidste er jeg J særligt glad for.

Klaus Gjørup 3 Født i 1969.

Opvokset i Skive.

Begyndte at læse historie på Aarhus Universitet.

Tog derefter idéhistorie som hovedfag og blev cand.mag. i 2000, hvor han skrev prisopgave om forholdet mellem kunst og religion hos Heidegger. Er ansat på Thise Mejeri og driver samtidig forlaget Wunderbuch, som han etablerede i 2008. Bor i Skive.

”Kunsten og rummet”

0 Klaus Gjørups bedste ”fagbog” er ”Kunsten og rummet” af filosoffen Martin Heidegger og billedhuggeren Eduardo Chillida, som han bruger i sit arbejde. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

bogen naturligvis meget central.

Senere blev den interessant, fordi jeg gerne selv ville udgive den. Det tog mig fire-fem år at finde frem til originalen, det blev nok lidt af en besættelse.

Det skulle være originalen, for i den spiller Heideggers værens-

tænkning så fornemt sammen med Chillidas robuste formsprog. Heldigvis lykkedes det til sidst via Erker-Galerie i St. Gallen i Schweiz, som scannede den ind til mig, og i 2011 kunne jeg udgive en dansk oversættelse sammen med et faksimile-

tryk af originalen.

5 Hvad har du lært af den?

3 Jeg vil påstå, at det er den her lille tekst og illustrationerne, der har lært mig, hvordan jeg skal tilrettelægge en bog. Den har lært mig, at alle ting og fæ-

3 Den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976) er forfatter til ”Kunsten og rummet”. I 2011 udkom en udgave af ”Kunsten og rummet” med litografiske collager af billedhuggeren Eduardo Chillida på forlaget Wunderbuch – en udgave, der oprindeligt udkom i 1969.

M Ø D L E NE TA N G G A ARD PÅ BOGFORUM Fredag d. 26. oktober kl. 13:30 på Fag- og Debatscenen Fredag d. 26. oktober kl. 14:30 på Rød Scene

Lene Tanggaard Læringsglemsel – udkommer d. 24. oktober Lene Tanggaard gør i sin nye bog op med samtidens overdrevne målstyring og nyttekultur.

MØ D SVEND BRINKMANN PÅ BOGF OR U M Lørdag d. 27. oktober kl. 14:30 på Fag- og Debatscenen Lørdag d. 27. oktober kl. 15:30 på Rød Scene

Svend Brinkmann Det sørgende dyr – udkommer d. 25. oktober Ny bog fra Svend Brinkmann om sorgen som et livsvilkår for mennesket udleveret til kærligheden.

Foto: Lisbeth Holten

MØD KARSTEN JØRGENSEN PÅ BOGFORUM Søndag d. 28. oktober kl. 14:30 på Rød Scene Kristeligt Dagblad

Karsten Jørgensen

Paul Simon – udkommer d. 24. oktober Ny biografi om et komplekst menneske og en af verdens største singer-songwriters.

Politiken

“I al sin enkelhed en fantastisk bog.”

Lektørudtalelse

Hédi Fried Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust

16 | Fagbøger2018 | Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Kunstig intelligens er nøglen til fremtiden Kunstig intelligens gennemsyrer vores hverdag og former fremtidens kamp om magten. Men de fleste tror fejlagtigt, at kunstig intelligens kommer i form af robotter, der ligner mennesker, og det gør os ude af stand til at handle på de udfordringer, der allerede er, advarer eksperten Thomas Terney i ny bog

interview AF LARS HENRIKSEN henriksen@k.dk

I 2017 lavede BBC-journalisten John Sudworth et eksperiment.

Han vidste, at der var opstillet knap en halv milliard overvågningskameraer overalt i det kinesiske samfund, og at styret snart var i stand til at identificere en borger når som helst og hvor som helst gennem kunstigt intelligente programmer med ansigtsgenkendelse. Men hvor langt var de fremme? Han tog et billede af sig selv, sendte det til politiet i byen Guiyang med 3,5 millioner indbyggere og gik en tur. Inden for syv minutter blev han fundet og anholdt.

Eksemplet er ét af mange i Thomas Terneys kommende bog ”Kampen om fremtiden – Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder”.

Han er tidligere forsker, nu rådgiver og professionel foredragsholder, og støder igen og igen ind i forbløffelse hos sine lyttere over, hvor vi faktisk befinder os lige nu inden for kunstig intelligens. Det er der flere forklaringer på, og den mest påtrængende er, at udviklingen på området går så ufattelig hurtigt.

De computerchips, der udfører den kunstige intelligens, fordobler deres styrke hver 18. måned.

Og med den enorme hastighed spreder teknologien sig ind i hver en afkrog af vores hverdag.

Bare åbn din telefon, og et utal af funktioner baseret på kunstig intelligens går i gang med en styrke, der svarer til de kæmpecomputere, som stod rundt på universiteterne for bare 10-15 år siden. Dansk politi har allerede indkøbt den teknologi, der gør det muligt at forudsige risikoen for forbrydelser og potentielt afværge dem allerede inden, de er begået. I Gladsaxe Kommune har man lavet forsøg med at bruge kunstig intelligens til at planlægge indsatsen over for udsatte børn.

Listen af eksempler er uendelig, og alligevel taler vi stadig mest om menneskelignende dræberrobotter, når vi taler om kunstig intelligens, mener Thomas Terney. Vi forestiller os, som i filmen ”Terminator”, tingester, der overtager verden, fordi de bliver klogere end os, og der er bestemt også grund til at holde nøje øje med, at teknologien ikke vokser os ud af hænderne. Men skal vi have en reel diskussion om, hvordan kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid, er vi nødt til at begynde et helt andet og meget mere jordnært sted.

0 En bredere offentlighed fik for alvor øjnene op for potentialet i den kunstige intelligens den 11. maj 1997, da IBMcomputeren Deep Blue vandt en skakmatch mod den regerende verdensmester Garry Kasparov.

– Foto: Stan Honda/AFP/ Ritzau Scanpix.

”Debatten om kunstig intelligens er i dag ofte baseret på frygt og uvidenhed, og det gør os apatiske. Vi er først det seneste halve år begyndt at forholde os til helt håndgribelige ting som brugen af vores data på internettet, men vi forstår stadig ikke mekanismerne bag. Vi forstår grundlæggende ikke, hvad kunstig intelligens er, og det vil jeg gerne forklare i øjenhøjde, så flere bliver i stand til at tage stilling og handle,” siger Thomas Terney.

Det, vi især skal forstå og handle på, er, at kunstig intelligens er omdrejningspunktet i vor tids våbenkapløb. Ruslands præsident Putin formulerede det således sidste år: ”Kunstig intelligens er fremtiden. Ikke kun for Rusland, men for hele menneskeheden. Det kommer med kæmpe muligheder, men også farer, som er svære at forudsige. Hvem der end bliver leder inden for kunstig intelligens, vil blive hersker over verden.”

Der er ingen tvivl om, at Rusland gerne vil være den verdenshersker, siger Terney, men der er heller ingen tvivl om, at der stadig er langt op til USA. Og stadig mere peger i retning af, at der er endnu længere op til Kina. Her præsenterede man sid-

ste år en ny national udviklingsplan for, hvordan kunstig intelligens skal understøtte landets ambition om at blive verdens førende supermagt i 2030. Allerede nu har Kina flere end seks gange så mange patentansøgninger som USA inden for kunstig intelligens og er også ledende inden for videnskabelige publikationer. Selvom kvantitet ikke er lig med kvalitet, er det tydelige tegn på, hvor meget Kina satser i denne retning. ”Kunstig intelligens er nøglen til fremtiden. Til at styre folks hverdag, til de politiske prioriteringer, til magtforholdet mellem supermagterne. Og derfor er det så problematisk, at vi i Danmark og til dels hele Europa stadig slet ikke har en ordentlig samtale om mulighederne i kunstig intelligens, og hvordan vi udnytter dem bedst. Frygten og uvidenheden kører os agterud i et tempo så højt, at vi ikke begriber, hvad der foregår omkring os,” siger Thomas Terney.

Og hvilke konsekvenser kan det så få? Hvis nu det kinesiske styre faktisk formår at skabe et effektivt og trygt samfund gennem kunstig intelligens, er det ikke utænkeligt, at Europa lader sig tiltrække i samme retning. Også selvom det indebærer mere overvågning, mindre fokus på

Thomas Terney

J

3 Thomas Terney er ph.d. og forfatter til bogen ”Kampen om Fremtiden”, der udkommer den 8. oktober på Gyldendal Business. Han holder foredrag om kunstig intelligens og har i flere år arbejdet med at gøre danske virksomheder klar til en digital fremtid. individet og i sidste ende mindre demokrati, spår Thomas Terney. Et teknokrati, hvor kunstig intelligens har overtaget det meste af statens rolle, og hvor vi er villige til at betale med anonymitet for at få sikkerhed? ”Jeg siger det ikke for at skræmme, jeg siger bare, at teknologien allerede findes. Den er hverken god eller ond i sig selv, den er alene defineret af, hvordan vi bruger den. Og vi bruger den allerede i stigende grad i samme retning som eksempelvis kineserne. Om det er den rigtige vej at gå, skal jeg ikke gøre mig til herre over, men vi er nødt til at komme i gang med at diskutere det på et mere oplyst J grundlag.”

Kunstig intelligens 3 Begrebet kunstig intelligens refererer normalt til hardware eller software, der er i stand til at efterligne menneskelig adfærd. Det kan være ansigtsgenkendelse, opdagelse af sygdomme, identifikation af ting eller mennesker.

3 Begrebet blev opfundet af professor John McCarthy fra Stanford Universitet i 1956.

Kriste

Bøger til tiden

Sven Ove Gade

Ole Hyltoft

John Holten-Andersen

I Danmark 1945-2018

InDefra

sprogets magt og magtens sprog

En guided tur i den danske efterkrigshistorie. Det starter i barndomshjemmet i Fredericia, i en gård midt i byen, hvor besættelsen og samarbejdspolitikken bliver det kritiske omdrejningspunkt.

Rummer en række portrætter, bl.a. af tre socialdemokratiske statsministre, Kampmann, Krag og Anker Jørgensen. En række af bogens portrætter bærer præg af, at Hyltoft for snart mange år siden tog et opgør med socialdemokratiet og meldte sig ind i Dansk Folkeparti.

En banebrydende semiotisk analyse til hverdagsbrug. Om sprogets udvikling og om ødelæggelsen af hverdagssproget.

Gade hævder, at det manglende retsopgør med politikerne, der havde ansvaret for samarbejdspolitikken, så at sige er blevet et ar i folkesjælen og har præget alle beslutninger siden.

Det mest spændende portræt i bogen er måske af Danmarks kommunistiske partis første formand, Ernst Christiansen, der endte som radiorådsbureaukrat i DR.

Kr. 189,95

(Ny)sproget har gjort os blinde for virkeligheden: ”Semio-kapitalismen bortrationaliserer stadigt flere manuelle funktioner og sender håndens arbejdere ud i arbejdsløshed. Det er kropsløshedens, stedløshedens og tidløshedens ultimative konsekvens.” skriver Holten-Andersen Kr. 249,95

Kr. 179,95

Marie Krarup

ny kolD krIg Siden murens fald har NATO gradvist inddæmmet Rusland, og klimaet mellem de to tidligere supermagter er gået fra dårligt til værre, så vi i dag befinder os midt i en ny kold krig.

Pressefriheden knirker betænkeligt. I bogen samtaler Marie Krarup med 17 eksperter fra, Rusland, Ukraine, Canada og Letland, England, USA og Danmark (bl.a. Flemming Rose) om forholdet mellem øst og vest.

Begge grundholdninger er repræsenteret. Illustreret.

Kr. 299,95

Ole Stig Andersen

mellemøsten og zIonIsmen

Erling Agerbæk

Danmarks helgener

Niels Roland

menIgmanDs guIDe tIl DommeDag Listen over dommedagsscenarier er lang, hvilke skal vi vælge? Hvem skal vi tro? Videnskaberne?

Politikerne? Profeterne? Eller Hollywood?

I Niels Rolands inspirerende, humoristiske og vidende tegneseriebog kan læseren selv vælge og vurdere, om det kan betale sig at foretage langsigtede investeringer i dette univers.

Indbundet.

Kr. 199,95

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderen og gjort gudsforholdet til et individuelt anliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirken.

Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie.

Storslået illustreret. Indbundet.

Kr. 299,95

forlaget hovedland

h www.hovedland.dk

En historisk og aktuel fortælling I over 100 år har Mellemøsten været et kludetæppe over stormagternes ambitioner. Ole Stig Andersens ambition har været at analysere og se, hvorledes kludetæppet er sammensat, og hvordan situationen i Mellemøsten og Israel er blevet, som den er.

Ole Stig Andersen var PET chef og langt senere direktør for Folketinget.

Illustreret.

Kr. 269,95

18 | Fagbøger2018 | Filosofi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Drop lykken, søg mening, forpligt dig!

Konkurrencesamfundet fremmer med sine krav om præstation og lykke en alt for stor og usund selvbevidsthed, der særligt udfordrer den unge generation. Det mener Jakob Holm, som er forfatter til en eksistentialistisk selvhjælpsbog

interview AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Da litteraten Jakob Holm for nogle år siden underviste på The University of Texas, fortalte en af hans studerende ham, at hun havde forsøgt at begå selvmord, mens hun var på besøg hos sine forældre.

Da ambulancen kom for at hente hende, kom moderen løbende med hendes skolebøger og formanede hende om at huske at læse, mens hun var på hospitalet. ”Det er noget af det mest gruopvækkende, jeg nogensinde har hørt,” skriver Jakob Holm i forordet til bogen ”Meningen med det hele – Om at være, elske og dø”, som for nylig er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag, og som inviterer læseren til at gå på opdagelse i den filosofiske, litterære og filmiske arv efter eksistentialismen.

Men hvorfor skal man læse den forfærdelige historie om den amerikanske studerende, kunne man med rette spørge.

Det skal man, fordi den ifølge Jakob Holm er et billede på, at mennesker – ikke kun i USA, men også i Danmark – har rettet kikkerten det helt forkerte sted hen, og at det er på tide at gøre oprør mod tidens krav om præstation, optimering og ikke mindst lykke. ”Vi skulle være et af verdens lykkeligste folk, og alligevel ser vi utrolig mange, der har ondt i sjælen. Det skyldes, tror jeg, at vi kigger det forkerte sted hen, når vi kigger efter lykken. For lykken findes inde i mig, mens meningen derimod skal findes et sted mellem mig og verden,” siger Jakob Holm, der til daglig arbejder som presseattaché i London.

Giver man sig faktisk til at lede efter meningen med det hele, kan man med fordel søge tilbage til 1800- og 1900-tallets eksistentialistiske filosoffer, heriblandt Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus, mener han. I sin bog introducerer han derfor væsentlige temaer, begreber og værker fra eksistentialismens brede tradition i et sprog, hvor alle kan være med.

Men hvad er det, eksistentialismen som filosofisk retning bringer til bordet? ”Den tager udgangspunkt i, at eksistensen går forud for essensen. Jeg kan derfor ikke sige, at jeg er modig, for jeg har ikke en modigheds-essens i mig. Hvis jeg er modig, er jeg det udelukkende, fordi jeg vælger at handle modigt. Eksistentialismen fortæller os kort og godt, at mennesker skaber sig selv gennem handlinger,” forklarer han.

0 Jakob Holm er far til tre teenagedøtre og er bekymret for den verden, de vokser op i, hvor selvbevidstheden kan risikere at blive altoverskyggende.

– Foto: Leif Tuxen.

0 Bogen ”Meningen med det hele” inviterer læseren til at gå på opdagelse i den filosofiske, litterære og filmiske arv efter eksistentialismen.

Selvom det måske kan forekomme provokerende og endda i visse tilfælde lammende, at man kun er noget, hvis man gør noget, så sætter det eksistentialistiske krav om handlen også mennesker fri, påpeger Jakob Holm. For det kan skabe angst, men på den anden side være en lettelse, at man ikke hele tiden skal rende rundt og tænke over, hvem man er, men i stedet skal gå ud i verden og handle og tage ansvar for de valg, man træffer.

Den opfordring har især teen-

agere brug for frem for opfordringen til at præstere og ustandseligt optimere sig selv på krop, hjerne og udtryk. Derved kan de, mener Jakob Holm, slippe fri af den snærende selvbevidsthed og i stedet lære at forpligte sig på noget uden for sig selv. ”For den danske filosof Søren Kierkegaard handlede det om, at man skulle forpligte sig over for Gud. Men man kan også forpligte sig over for det andet menneske i kærlighedens eller venskabets navn eller i form af engagement i noget så konkret som den lokale boldklub,” forklarer han. ”Når man forpligter sig, glemmer man nemlig sig selv, og det er i selvforglemmelsen, vi er allermest menneskelige, og vi bliver os selv allermest.”

Selv forpligtede eller måske nærmere forankrede Jakob Holm sig i en alder af 17 år i litteraturens verden, da hans forældre blev skilt, og han måtte finde et ståsted at søge mening fra.

I dag har han selv hele tre teenagedøtre, han taler med om meningen med det hele. Og han siger til dem, at det er rigtigt nok: Livet er hårdt. ”Det er nemlig også det, eksistentialisterne fortæller os. At der ikke er en løsning på smer-

ten ud over erkendelse af den og af, at man altid er fri til at indtage sin egen holdning til den. Så ja, det er lidelsesfuldt at være menneske og at handle, tage ansvar og stå på mål for de valg, man træffer. Men tager man livet på sig, kan man til gengæld forhåbentlig slippe for at være bange for livet. Og man kan slippe for spørgsmål som: ’Er jeg nu god nok? Hvordan kan jeg være bedre? Hvordan kan jeg optimere mig selv? Hvordan kan jeg, jeg, jeg...’.”

Slipper man fri af de spørgsmål, rejser der sig til gengæld nye: Hvordan skal jeg forvalte min enorme frihed? Hvordan bliver jeg bedre til at tage ansvar for mit liv? Og hvordan undgår jeg at leve efter andres forskrifter?

Men det er netop spørgsmål som disse, ethvert menneske bør stille sig selv, påpeger Jakob Holm.

Og gerne i samtale med andre.

Derfor afslutter han hvert enkelt kapitel i bogen med praksisøvelser, der kan hjælpe til at konkretisere den eksistentialistiske begrebsverden og kickstarte samtale og lyst til handling. ”Kom op af stolen, gå ud på gaden, tag ansvar for træerne i dit nærområde, gå i kirke, start en danseskole, kort sagt: Du bliver nødt til at kigge ud og ikke

ind for at opdyrke inderlighed og lidenskab,” lyder således et af rådene.

Men der er dårligt nyt til dem, som tror, at Jakob Holms eksistentialistiske selvhjælpsbog i sig selv kan løse livets værste genvordigheder. ”Megen selvhjælpslitteratur handler om, at man skal nå hen til stadie af fred. Det gør man ikke med eksistentialismen som bagtæppe, for man bliver aldrig færdig med at søge efter mening. Den opgave er livslang.

Men eksistentialisterne giver forskellige bud på veje, man kan gå i søgen efter netop den meJ ning.”

Jakob Holm 3 3Født i 1973. Litterat og presseattaché i London. Har tidligere blandt andet været chefredaktør for Gyldendals Bogklub og undervist på The University of Texas.

Tidligere anmelder af klassisk musik i Kristeligt Dagblad. Bor med sin hustru og tre børn i London.

tid til bøger

Brita Lønstrup

Doris Ottesen

Andrea Moritz

oPdragelse

hjemlængsel

Undgå alzheimer

Doris Ottesen er livsoplyser og sætter ord på en nutidig følelse. Hun kalder den ’hjemlængsel’.

Hvilket kan beskrives som en længsel efter det sted, hvor livet giver mening.

Alzheimer er en livsstilssygdom, siger Andreas Moritz i den posthumt udgivne nye bog.

I bogen diagnosticerer Moritz sygdommen og anviser handlemuligheder – for at undgå at pådrage sig sygdommen og for at holde den nede, når den er brudt ud.

Etik, tradition og fortællinger Formålet er at genrejse det forfaldssamfund, vi har skabt, hvor forfaldet i vid udstrækning skyldes en kulturel dekonstruktion – 60’ernes kulturrevolution og de nyliberalistiske samfunds ensidige satsen på kapital og marked, der har bredt sig som metastaser overalt i samfundet.

Kr. 269,95

Der er en stor hjemlængsel i de moderne samfund! Det kan skyldes, at den folkeligt-kristne tradition er trængt. Af forestillinger om oplysning og individualisme, og af hjemløshed og fremmedgørelse, som er modernitetens triste følgesvende.

Ud over det rent fysiske og ernæringsmæssige lægger Moritz meget vægt på det spirituelle aspekt af alzheimer.

Kr. 249,95

Kr. 249,95

Bjarne Nielsen Brovst

kryddersnaPs - Tradition og originale fornyelser At besøge Bjarne Nielsen Brovst kan meget let ende ved et frokostbord med en række, buttede, lange, lige, kluk-flasker, der alle rummer, hvad forfatteren og havemanden har frembragt.

Sammen med historierne og de mange fotos følger enkle og klare opskrifter på, hvordan man selv frembringer krydderurtesnaps - til enhver lejlighed.

Fotos: Carsten Ingemann, indb.

Kr. 179,95

Ulla Skovsbøll

Anemette Olesen

Henrik Tarp

som det Plejer at være derhjemme

hekseUrter og folketro

Hvem gruer ikke for dagen, hvor vi må overgive os til skæbnen og samfundet.

For få hundrede år siden var hekse en fast bestanddel af folketroen. På den ene side var en heks en person, som levede i pagt med naturen, på den anden side fortæller en række opskrifter og overleveringer, hvorledes man kan beskytte sig mod heksekunster og magi.

Anemette Olesen er den førende danske plantehistoriker.

Pilgrimsvejen til santiago de ComPostela

I Som det plejer at være derhjemme tager Ulla Skovsbøll i samarbejde med Aase Porsmose og Karin Dahl læseren med rundt på en række danske plejehjem, som er i færd med at udvikle en helt ny pleje- og omsorgskultur. En kultur, der er baseret på Eden Alternatives filosofi og metode,– og sigter på at fjerne institutionskulturen fra plejehjemmene.

Ca 250 pragtfulde illustrationer. Indbundet Kr. 249,95

Bogen, der nu foreligger i sjette udgave, beskriver hele ruten og giver praktiske oplysninger om rejsen, hvordan man forbereder sig til turen, om priser og åbningstider på forskellige overnatningssteder og detaljerede forslag til dagsvandringer, der understøttes af kort.

Kr. 259,95

Gennem illustreret, indb.

Kr. 269,95

forlaget hovedland

Siden middelalderen har mennesker fra hele verden valfartet til katedralen i Santiago.

h www.hovedland.dk

20 | Fagbøger2018 | Filosofi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Anders Dræby 3 3Født i 1972 i Aarhus. Cand.

0 Da Anders Dræby savnede svar på, hvad han skulle stille op med sit liv, søgte han mod teologien og filosofiens verden. Sine erfaringer fortæller han om i bogen ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. – Foto: Leif Tuxen.

Vi kan alle gøre verden til et mere kærligt sted

3 3Har været rådgiver og

Filosof og terapeut Anders Dræby tager i sin bog ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet” på en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens, religionernes og litteraturens verden for at finde svar på, hvad det gode liv er

interview AF DORTE REMAR remar@k.dk

Vinduet står åbent ud til solbeskinnede Knabrostræde rundt om hjørnet fra Vimmelskaftet på Strøget midt i København. Her i den ene store lænestol i det lille lyse terapilokale sidder ofte mennesker, der er kørt fast i deres liv. Det, der hidtil har fyldt deres tilværelse med en stræben efter karriere, anerkendelse og at tjene penge, giver ikke mening længere. Men de ved ikke, hvad de skal stille op med det. ”Det tror jeg bliver mere og mere udpræget i dag, især i denne del af den vestlige verden, for vi har ligesom ikke noget andet at sætte i stedet. Nogle har også den åndelige dimension i tilværelsen, men de fleste beskæftiger sig ikke med det,” siger Anders Dræby.

Han kender det fra sig selv, den 46-årige ph.d. i eksistentiel terapi og cand.mag. i idéhistorie og filosofi, der arbejder som terapeut i Knabro­klinikken sammen med tre psykologer. Da han i 2012 valgte at stoppe som leder af en afdeling for psykologisk rådgivning på Aarhus Universitet uden at vide, hvad han skulle i stedet for, havnede han i et eksistentielt tomrum. ”Det var som at stå foran et stort sort hul,” siger Anders Dræby.

Han søgte svar ved teologen,

filosoffen og forfatteren Søren Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Og herfra drog han videre på en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens, religionernes og litteraturens verden for at finde ud af, hvad det gode liv er.

Erfaringerne fra rejsen fortæller Anders Dræby om i bogen ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”, der udkom på Akademisk Forlag tidligere på året. Han fandt blandt andet ud af, at filosofien og religionerne i årtusinder har haft et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier. Men det kræver, at vi må konfrontere os selv med døden, ransage vore hjerter, træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet. ”Dengang, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, var jeg i en angsttilstand med svimmelhed, men der var også lettelse over, at jeg ikke længere skulle være der, hvor jeg havde været,” siger Anders Dræby og fortsætter: ”Det begyndte at gå op for mig, at jeg havde læst noget om det, jeg oplevede, hos Søren Kierkegaard, som ellers aldrig havde interesseret mig. Jeg havde indtil da simpelthen affejet ham, fordi han var kristen, og med den baggrund, jeg havde, var det ikke på det tidspunkt relevant. Hans grav ligger tæt på, hvor jeg bor, så jeg begyndte at

gå ned til den. Så stillede jeg mig op og spurgte: ’Hvad skal jeg gøre med mit liv?’. Det var noget, jeg gjorde i lang tid, indtil det en dag gik op for mig, at til det spørgsmål, jeg blev ved med at stille, var svaret, at jeg gik ned til ham og stillede spørgsmålene.” ”Svaret var også, at jeg var gået hjem og havde sat mig ned og læst Kierkegaard og nogle helt andre filosoffer, end jeg havde læst, da jeg var ung. Svaret på mine spørgsmål var den søgen og spørgen, som lå i det oprindelige ord filosof. At det var det, jeg skulle med mit liv. Den form for filosofi, jeg vendte tilbage til, var også filosoffer, der gennem historien har skrevet opbyggeligt om, hvordan man kan forandre sit liv. Det gik efterhånden også op for mig, at der var en opvågningsproces i det.”

Anders Dræby begyndte at interessere sig for, hvad det indebar at få en bevidsthedsforandring, der føles som at vågne, og hvordan man kunne gøre det, ikke bare intellektuelt, men som noget faktisk. Han talte også med folk, der arbejder med religiøs praksis, opsøgte buddhistiske centre og begyndte at gå i kirke.

Samtidig begyndte han at skrive bogen om ”Livskunsten”, og han genoptog arbejdet som terapeut, der for ham også er en måde at praktisere filosofi på. ”Da jeg besluttede mig for at

vende tilbage til filosofien, var det, fordi den søgen og det at gå ned til Kierkegaards grav var noget, der begyndte at forandre mig selv og mit liv. Jeg mærkede forvandlingen i mig selv som en opvågning, og som om min bevidsthed blev forandret. Det var helt fysisk – lydene, lyset, lugtene og samværet med andre mennesker. Min musiksmag ændrede sig fra heavy metal og punk til kirkemusik eller simpelthen bare lyden af stilhed. Jeg begyndte også at kigge grundigt ind i mig selv, og det betød, at min adfærd og den måde, jeg tænkte og følte på, ændrede sig.” ”Uden at min krop og mit sind ændrede sig, blev jeg alligevel en anden person. Jeg blev mere tilstedeværende i livet og begyndte at interessere mig for mere åndelige spørgsmål, som var meget fremmed for den opvækst, jeg har haft. Jeg er vokset op i en almindelig familie, hvor min far var ateist og min mor grundtvigianer. Jeg er døbt og konfirmeret, men der blev ikke diskuteret religion i mit hjem.

Nu fandt jeg ud af, at den filosofi, der findes inden for religionerne, er meget bedre til at beskrive de her ting end den akademiske filosofi, som ikke rigtig har forståelse for det.”

I sin bog introducerer Anders Dræby begrebet søvngængerliv – men hvad vil det sige? ”Det finder man først ud af,

mag. i idéhistorie og filosofi fra Aarhus Universitet 2002. Master i humanistisk sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet 2003. Har to tilvalgsuddannelser i psykologi fra Aalborg Universitet, 2007 og 2010, samt en uddannelse i psykoterapi fra Regent University, London, 2008.

Ph.d. i eksistentiel terapi fra Middlesex University, London, 2015.

når man ikke længere gør det.

Men måske har mange en fornemmelse af det. Vi står op om morgenen, går på arbejde, henter børn, går hjem og sidder foran fjernsynet, og så går den ene dag efter den anden. Mange beskriver det i dag, som at de løber rundt i et hamsterhjul. Det er, som om man ikke er fuldt nærværende og bevidst, og man får aldrig sat sig ned og får forholdt sig til tingene.” ”Vi lever i dag i en kultur, der måske er mere materialistisk, end man nogensinde har oplevet før. Vi har ikke det der blik for at hæve os op og se på, om der er noget andet. Men der er rigtig mange, der savner noget.

Det virker på mig, som om vi er i en tidsalder, hvor den vestlige verden og folk er ved at brække midt over. Jeg underviser også i psykopatologi og har været inde og kigge på stress-statistikker, og det er ikke bare en lille del af befolkningen, der ikke har det særlig godt, det er jo de fleste.

Så vi går rundt og siger til hinanden, at vi er lykkelige, men i virkeligheden har vi det ikke særlig godt. Og der er en uro, som vi ikke rigtig kan sætte navn på.” ”Jeg beskriver det i bogen som noget, vi dybest set har med fra dyrene. Vi prøver at tilfredsstille vores behov, vi følger hinanden i flok og alle de ydre ting.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

leder af afdeling for psykologisk rådgivning på Aarhus Universitet 2003-2012 og var deltidsansat som underviser og vejleder i pædagogisk filosofi på samme universitet 2015-2017.

Arbejder som terapeut, supervisor og foredragsholder. Bor i København.

Fagbøger2018 | Filosofi | 21

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Sådan lever man det gode liv

3 ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”, der udkom på Akademisk Forlag tidligere på året.

FORTSAT FRA SIDE 20 Man har jo sagt de samme ting i 2500 år. Allerede Sokrates skældte ud over, at folk bare le­ ver efter forbrug, social aner­ kendelse og mig selv først, og det er det samme, som Jesus si­ ger i Det Nye Testamente. Det er det samme, vi løber rundt efter i dag og tror er det gode liv. Men er det i virkeligheden det? Og det er det, man kan få en ople­ velse af at vågne fra. Paulus si­ ger et sted, at det handler om at gå fra det gamle til det nye. Det er at blive menneskelig. Men det kræver, at vi giver slip på alt det, som vi tror giver os et godt liv, men som i virkeligheden gør os syge.”

Ifølge Anders Dræby handler det ikke om at melde sig fysisk ud af samfundet, men mere mentalt i den forstand, at man søger andre mere åndelige vær­ dier end de materielle. Og i den søgen kan man praktisere livs­ kunst, som er et begreb, der stammer fra den græske filosof Platon. Det går ud på at lære at håndtere livet på en sådan må­ de, at det kan opleves som både menneskeligt og meningsfuldt.

Men for med Dræbys ord at kun­ ne vågne skal man forbi en ræk­ ke stationer på rejsen mod det gode liv. En af dem er døden. ”Når vi går rundt i en søvn­ gængeragtig tilstand, er det, for­ di vi ikke vil forholde os til, at vores tilværelse slutter på et tidspunkt. Det er, fordi menne­ sker er bange for døden. Det har vi altid været. Og vi har altid haft en tilbøjelighed til at skub­ be den ud af bevidstheden og si­ ge: Vi skal ikke dø. Problemet er, at hvis man skubber døden ud af bevidstheden, forholder man sig ikke til det liv, man rent fak­ tisk lever. At tiden er endelig, at man er et sårbart og skrøbeligt menneske, at der er begrænsede livsmuligheder, og at der kom­ mer et tidspunkt, hvor man ikke længere skal være her. Det fører til, at man kan komme til at leve som en levende død.” ”Når man begynder at forhol­ de sig til døden, synes jeg ikke længere, det er svært. Når man ser det i øjnene, forsvinder fryg­ ten for døden. Det har været min oplevelse. Jeg mener, at man kan leve med en daglig bevidst­ hed. I det øjeblik, man gør det, begynder man at være mere til stede i det her liv. Og vi har en daglig mulighed for at praktise­ re det, at vi skal dø, når vi falder i søvn om aftenen. At det ligner det at dø, har man sagt siden oldtiden. Så der er ikke noget at være bange for.”

Hjertets forvandling er en an­ den station på den indre rejse, siger Anders Dræby, der kalder det for den sværeste del af rej­ sen. Han peger på, at Det Nye Testamente har fokus på hjertet som åndeligt centrum for men­ neskets følelser, begær, drifter og åndelighed. ”Afhængig af, hvordan vores hjerte er, vil det have betydning for, hvordan vi lever som men­ nesker. Fordi vi kommer fra dy­ rene, har vi nogle destruktive tilbøjeligheder i os. Ondskaben og det destruktive er noget, der

kommer fra os selv, og en af de første, der siger det meget klart, er den kristne kirkefader Augu­ stin. Det betyder også, at vi må kigge ind i os selv og prøve at se ondskaben og det mørke, vi har inden i os selv, i øjnene.” ”Dydsetik er blevet meget po­ pulært i dag. Når jeg er ude at undervise i de gamle filosoffer, vil folk gerne høre om dyderne, men ingen om lasterne. Det hjælper bare ikke noget. Hvis man ikke vil kigge på sine egne destruktive tilbøjeligheder, som den østrigske psykoanalytiker Jung kaldte for skyggen, kan man ikke forandre sig. Der bru­ ger jeg Dantes ’Guddommelige komedie’ som billede i bogen.

Han beskriver en rejse ned i Hel­ vede og skærsilden, som i virke­ ligheden er en rejse ind i ham selv. Her bliver det kristne bille­ de på de syv dødssynder en vir­ kelig stærk beskrivelse af den destruktivitet og mørke, vi har inden i os selv.” ”For folk i vores kultur har det fået en klang af forbud og skræmmebillede. Men i virkelig­ heden er det en meget dyb livs­ visdom, der findes i kristendom­ men om, at vi er nødt til at se vo­ res egne mest dyriske og de­ struktive tilbøjeligheder i øjne­ ne, for at vi kan blive fuldt men­ neskelige, og for at vi kan blive gode og praktisere næstekærlig­ hed, omsorg og medfølelse.”

At have modet til at træde ud af flokken, selv­accept og at finde sit kald hører også med på rej­ sen. ”Målet er ikke, at vi skal træde ud af fællesskabet, men at vi skal give slip på flokmentalite­ ten. Det kræver, at vi bliver os selv, og at vi accepterer dem, vi er,” siger Anders Dræby, der un­ derstreger, at det ikke handler om individualisering og egois­ me. ”Det, jeg taler om, er noget andet, og så er vi tilbage ved Ki­ erkegaard igen. Når han taler om ’hin enkelte’, taler han ikke om at blive individualist, men om, at man påtager sig det, man har, og det unikke menneske, man er – og derigennem bliver i stand til at åbne sig for den ver­ den, man er i, og at give det, man har, til den.” ”Vi skal også acceptere os selv, og det er en af de sværeste processer i verden, og den pro­ ces, jeg skal have alle klienter igennem, der sidder her, er selv­ accept. Der har været nogle til­ bøjeligheder i den moderne kul­ tur til, at vi endelig ikke må kig­ ge på os selv, nu skal vi vende blikket udad og følge pligten.

Det mener jeg er rigtigt farligt, for det var lige præcis de ting, man sagde i 1930’erne og 1940’erne. Det går galt. Vi bliver simpelthen nødt til at forstå os selv, og det er først, når vi når en indsigt i os selv, at vi kan give slip på os selv og blive dem, vi er, og bidrage til verden med det, vi har.”

Rejsens endestation er spirituel søgen, som Anders Dræby ople­ ver som en tendens, der vil blive mere udbredt i det 21. århundre­ de.

Vi skal åbne os for tilværelsens åndelige dimensioner, hvis vi skal finde meningen med livet, skriver filosof og idéhistoriker Anders Dræby i sin interessante vandring op gennem filosofiens og litteraturens historie ”Jeg har en fornemmelse af, at vi lever i afslutningen af det, vi kalder for den moderne tidsal­ der. Det handler om at blive del af en større helhed, for vi men­ nesker har brug for ikke bare at stå med benene ude i den tom­ me luft. Det handler også om at overvinde den moderne tekno­ logiske tidsalder, hvor vi har haft en forestilling om, at vi kan forklare og teknologisk kontrol­ lere alting. Og det har vi også kunnet et langt stykke hen ad vejen, men vi er ved at nå til et sted, hvor vi kan se, at det ikke kan lade sig gøre. Klimaet og miljøet bliver ødelagt af det. Vo­ res samfund er præget af effekti­ visering og konkurrencementa­ litet, som ser meget fint ud fra et økonomisk rationelt synspunkt, men som ikke ser særlig fint ud fra det enkelte individs syns­ punkt og heller ikke giver fæl­ lesskab i samfundet.” ”Jeg tror, forandringen kan komme ved, at vi begynder at søge og åbne os for noget andet og begynder at forstå, at der fin­ des en form for åndelig intelli­ gens, der rækker ud over det, vi kan forklare. Der er en sammen­ hæng i det hele, som vi ikke kan forklare. Den er beskrevet på al­ le mulige måder i religionerne og filosofierne, og jeg kalder den for kærlighed. Den opgave, vi har her i livet, er at lytte til den kærlighed og forstå, at vi skal bidrage med det, vi hver især har, til at gøre verden til et mere kærligt og menneskeligt sted,” siger Anders Dræby, der i dag har det godt. ”Jeg føler mig mere tilstede­ værende i mit liv. Grundlæggen­ de tror jeg, at tilværelsen hand­ ler om at stræbe efter at blive et godt menneske. Det gjorde jeg ikke før. Men jeg betragter mig stadig som et søgende menne­ ske, og jeg er ikke nået dertil, hvor jeg tror, jeg har fundet den endegyldige sandhed, som jeg skal proklamere for verden. For mig er det at være filosof nødt til at være en livslang stræben, og J jeg er kun et menneske.”

Læs uddrag af ”Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet” på

k.dk

anmeldelse 4 stjerner AF LOTTE LIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

Når man er færdig med at læse Anders Dræbys ”Livskunsten.

Filosofien om at vågne op til li­ vet”, er man ikke i tvivl om bud­ skabet. Det bliver nemlig flittigt gentaget – og måske kan en god ting faktisk godt siges for mange gange. Men ikke desto mindre: Hvis mennesket skal frigøre sig fra sit umættelige begær, skal det åbne sit indre for en mere guddommelig form for bevidst­ hed.

I sin søgen efter, hvordan vi bedst kan gøre det, griber forfat­ teren, der er cand.mag. i idéhi­ storie og filosofi og har en ph.d. i eksistentiel terapi, til filosofien.

Med filosoffer og forfattere fra antikken og frem til i dag spør­ ger han, om vi mennesker i sid­ ste ende kan magte, at vi selv er universets midtpunkt og ikke har nogen mening, der rækker ud over os selv.

Svaret er ikke overraskende nej. Men hvad vi skal komme i stedet, kan man godt gå og ruge over en rum tid.

Hvis man skal tro forfatteren – og alle tiders filosoffer – så skal vi vende os mod de indre værdi­ er og ikke mod de ydre. Vi skal ikke forsøge at leve op til vores samfunds ideal om at være et velstående, succesfuldt og aner­ kendt menneske, der blot har sig selv som horisont. For så vokser vores selviskhed og man­ ge destruktive tilbøjeligheder til ydre livsværdier.

Vi skal derimod søge indad mod en mere harmonisk, usel­ visk og lys tilværelse, mod at bli­ ve mere godhjertede mennesker.

Og så skal vi lære at træffe valg, så vi ikke bare slumrer hen, gi­ ver efter for vores flokmentalitet og søvngængeragtigt følger strømmen.

Det kan lyde højstemt og lidt for terapeutagtigt, og det er det måske også, men det er ikke desto mindre interessant, når Anders Dræby læser sig op gen­ nem alverdens filosofi og littera­ tur med netop spørgsmålet om, hvordan vi skaber det gode liv, for øje.

Nogle gange kan man tænke, at vinklen i hans bog bliver lidt

WWIkke mindst

vores forhold til døden skal vi tage op til revision, hvis vi vil mestre det gode liv.

for spids, da de mange gentagel­ ser af de ellers så udmærkede budskaber skæmmer, og de mange ”Vi finder denne indsigt i…” bliver lidt uelegante.

Men de giver omvendt stor lyst til at gå til de mange kilder, som Anders Dræby benytter sig flit­ tigt og begavet af i en bog, som han inddeler i fem hovedafsnit: Søvngængerliv, opvågning, dødskunsten, hjertets forvand­ ling samt åndens frisættelse.

Ikke mindst vores forhold til døden skal vi tage op til revisi­ on, hvis vi vil mestre det gode liv. Men da kunsten at leve er næsten ukendt i vores kultur, er kunsten at håndtere døden også ukendt for de fleste af os.

Vores dødsfrygt kan således få os til at fortrænge bevidstheden om, at vi en dag skal herfra, og det spænder ben for at leve et meningsfyldt liv. Sådan lyder et andet af de vigtige budskaber i den tankevækkende ”Livskun­ sten. Filosofien om at vågne op til livet”.

Vi bliver nemlig ramt af sorg og fortvivlelse, hvis vi lever ud fra et ønske om, at vores liv al­ drig hører op, hvilket blandt an­ det de mytologiske fortællinger om kong Sisyfos og Faust og de­ res mange fortolkninger op gen­ J nem historien har vist os.

Anders Dræby: Livskunsten.

Filosofien om at vågne op til livet. 228 sider. 299,95 kroner.

Akademisk Forlag.

22 | Fagbøger2018 | Filosofi

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Løgstrup minder mig om, hvad tillid er Filosof Anne Marie Pahuus læser jævnligt bogen ”Den etiske fordring”, som hun læste første gang i 1991

min bedste fagbog

Anne Marie Pahuus 3 3Født i 1970 i Risskov. Student fra Grenaa Gymnasium.

AF DORTE WASHUUS

3 3Kandidat og ph.d. i filosofi, sidefag i fransk og nordisk. Prodekan på Aarhus Universitet.

washuus@k.dk

5 Hvilken bog er din nyttigste bog?

3 Det er K.E. Løgstrups ”Den etiske fordring” fra 1956.

5 Hvordan og hvornår har du brugt den?

3 Jeg læste bogen første gang i sin helhed i 1991. Da havde jeg læst fransk på universitetet et års tid og var begyndt at tænke på at skifte studium. Jeg gik til forelæsninger hos teologerne, idéhistorikerne og på kunsthistorie på Aarhus Universitet og opdagede, at Løgstrups ånd 10 år efter hans død stadig herskede på universitetet. Især selvfølgelig blandt teologer og religionsfilosoffer, men også andre steder. Det var, da jeg læste ”Den etiske fordring”, at jeg endeligt besluttede mig for at læse filosofi. Siden har jeg taget den frem mange gange. Løgstrup var ikke så begejstret for filosofi som systemtænkning, men mere optaget af eksistens-filosofien med dens menneskelige erfaringer. Det samme er jeg.

5 Hvad har du lært af den?

3 3Forfatter til flere fagbøger. Blandt andet ”Kærlighed”, der er udkommet som en del af Aarhus Universitetsforlags ”Tænkepause”serie, og ”Hannah Arendt”, der er udkommet på Forlaget Anis.

3 3Gift og mor til tre børn, familien bor i Aarhus.

0 Filosoffen og teologen K.E. Løgstrups ”Den etiske fordring” er Anne Marie Pahuus’ nyttigste bog. – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

3 Løgstrup indleder bogen med en tillidsanalyse, og den er interessant for mig, der selv er ret tillidsfuld.

For det handler ikke om at have

blind eller naiv tillid til andre, men mere om, at ingen af os lever isoleret, men tværtimod stærkt forbundne. Vi kan føde nye muligheder i

hinandens liv. Fremtiden kommer, fordi der er andre, der vil dig noget, og det skal du være åben over for.

Løgstrup hæfter det blandt andet på Jesu livsforståelse om, at livet er skænket os. Lige der når teologien og filosofien sammen.

Jeg har også lært af Løgstrup, at hvis man skal tænke godt og formidle filosofi, så skal man også skrive godt. Man skal lære at skrive for at kunne tænke. Det handler blandt andet om, at ordene ikke må reducere menneskelig erfaring til noget

simpelt, der hvor der er vigtige sammenhænge, modsigelser og konflikter at begribe. Det er de små nuancer i sproget, der betyder noget, og dem forstår man bedst på sit eget sprog. Blandt andet derfor bliver jeg ved med at læse danske litterære forfatterskaber. For Løgstrup var det uundværligt at få indsigt gennem J litteraturen.

Den etiske fordring 3 3Teolog og filosof K.E. Løgstrup, Knud Ejler Christian Løgstrup, (1905-1981) er forfatter til ”Den etiske fordring”.

Værket, hvori han gennemfører en analyse af de humane implikationer i Jesu forkyndelse, er fra 1956 og betragtes som Løgstrups egentlige gennembrud.

Poul Duedahl afslører danmarkshistoriens fraklip „Nu har Duedahl fisket det hele frem af glemslen. Det er der ikke kun kommet fortræffelig underholdning ud af, men nok så vigtigt: masser af stof til eftertanke. (...) En helt igennem vellykket bog. Seks stjerner og dyb respekt.“ – Nordjyske Stiftstidende

„En spændende, skæg og sørgelig bog om ukendte skæbner.“ – Berlingske „En yderst underholdende bog med mange fine illustrationer.“ – bogpusheren.dk

K

NEW YORK TIMES BESTSELLER

„Det er simpelthen så strålende en bog.“ – Berlingske

”Hvis man vil læse om Romerrigets storhed, er Mary Beards ’SPQR’ bogen, man skal have fingrene i.”

– Politiken

”Imponerende mastodont om landsbyen, der voksede til et imperium.”

– Jyllands-Posten

”Som den fabelagtige formidler af det kolossale stof, hun er, hænger læseren begejstret og illumineret på fra først til sidst.”

– Weekendavisen

”Mary Beard rusker op i vanetænkningen og tilbyder nye tolkningsmuligheder, hvilket gør denne i øvrigt veloversatte bog værd at gå i dybden med.”

– Information

”Levende, nuanceret og velfunderet gennemgang af det antikke Roms historie. Et flot eksempel på, at historieskrivning kan være både underholdende og fagligt helt i top.”

– litteratursiden.dk

”Velskrevet, vidende og spidsfindig (…) En af de vigtigste udgivelser om Romerrigets historie de seneste 25 år.”

– historie-online.dk

Prix du livre d’histoire de l’Europe 2017 – Wall Street Journal Best Books of 2015 Kirkus Reviews Best Books of 2015 – Economist Books of the year 2015

24 | Fagbøger2018 | Religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Fransk filosof går til kamp mod begrebet islamofobi Den franske filosof Pascal Bruckner opfordrer til at danne alliance med det store flertal af muslimer i Vesten, som modsætter sig salafismen. I sin seneste bog forklarer han, hvorfor det indebærer en kamp mod begrebet islamofobi

interview BIRTHE PEDERSEN SKRIVER FRA FRANKRIG bpedersen@k.dk

Muslimer kan være ofre for racisme. Det er utilladeligt og skal bekæmpes. Måske findes der også mennesker, som ikke kan udstå muslimer og hader islam.

Men så længe det ikke giver sig udslag i diskrimination, bør det ikke forbydes. For islamofobi findes ikke, hævder filosoffen Pascal Bruckner i sin seneste bog, ”An Imaginary Racism: Islamophobia and Guilt” (En indbildt racisme: Islamofobi og skyld).

Bogen udkom i Frankrig sidste år og er nu blevet oversat til engelsk. Den 70-årige franske filosof og forfatter undersøger et begreb, som over de seneste årtier har været et varmt emne i den internationale debat og sat FN på den anden ende med de muslimske landes krav om et forbud mod forhånelse af religioner. ”Islamofobi er først og fremmest en narcissistisk smerte, som er blevet vendt til nag,” skriver Pascal Bruckner, som med bogen håber at ”delegitimere islamofobien, så tvivl om den, sætte den i permanente gåseøjne for at vinde kampen mod fundamentalismen på idéernes slagmark”.

Pascal Bruckner betragter sig selv som en af de sidste af den generation af filosoffer, som med den nu afdøde André Glucksmann i spidsen blev kendt som ”de nye filosoffer”.

De havde totalitarismen som fælles fjende, blandt andet som en reaktion mod venstrefløjens forblændelse af Sovjetunionen i det 20. århundrede. Nu hudfletter han en lignende forblændelse af islam, som ifølge Bruckner fejlagtigt er blevet identificeret som ”de undertryktes religion”.

Bagsiden af begrebet islamofobi, mener Pascal Bruckner, er dermed ”den hvide mands skyld”, som han har arbejdet med i tidligere bøger. ”De vestlige lande øver en konstant selvkritik, og det kan være med god grund. Men den dårlige samvittighed kan også føre til, at vi ikke vender os mod den islamiske fanatisme i sin salafistiske og terroristiske form og derved gør os medskyldige i et moderne barbari, der udelukker den muslimske verden fra oplysningsværdierne. Vi skylder

de oplyste muslimer den hjælp, som de forventer af os,” siger Pascal Bruckner.

Pascal Bruckner kører ikke kun det artilleri i stilling mod begrebet islamofobi, som, siden det blev brugt mod Salman Rushdie i 1990’erne, er blevet flittigt brugt til at sætte lighedstegn mellem religionskritik og racisme. Han pointerer også, at begrebet islamofobi derved gør tro til en race. Og det er netop hele den politiske bagtanke, argumenterer Bruckner. ”Forsøget på at gennemtrumfe begrebet islamofobi sigter mod at stramme det fundamentalistiske greb om Europas muslimske befolkning og udgrænse muslimerne fra resten af samfundet i en slags separatisme,” lyder hans analyse.

Efter bogens udgivelse i Frankrig var Bruckner i foråret en af 100 underskrivere af et manifest mod, at muslimer isolerer sig i samfundet. ”Den isolering er tydelig i visse skoler, hvor det er svært at undervise i bestemte emner. Vi ser det også med flere og flere kvinder, der bærer religiøs beklædning som udtryk for et ønske om ikke at blande sig med resten af befolkningen.

Det gælder en lille del af muslimerne, som forsøger at isolere sig i en islam fra det 7. århundrede. Vores svar skal være alliancen med de muslimer, der ikke ønsker denne udvikling, og som arbejder for reform af islam,” siger Pascal Bruckner, der dermed distancerer sig fra en del af islamkritikken. ”Modsat det yderste højre mener jeg ikke, at vi skal bandlyse islam, men derimod at vi skal banalisere islam, som vi tidligere har ’banaliseret’ kristendommen i den forstand, at tro og religion er blevet et privat anliggende. 30-38 procent af de franske muslimer sætter ifølge en undersøgelse sharia over loven og tager afstand fra åndsfrihed. Det er foruroligende, især fordi det gælder en stor del af de unge. Men vores opgave er at stå sammen med alle de andre,” siger Pascal Bruckner Han sætter derfor heller ikke spørgsmålstegn ved, om islam er forenelig med demokratiet og i det hele taget kan reformeres. ”Jeg tror ikke på en islamisk essens, der er uforanderlig og uforenelig med demokrati. Man

kunne have sagt det samme om katolicismen i 1700-tallet. Hvor havde vi været henne, hvis kirken havde kunnet råbe ’kristianofobi’, hver gang oplysnings-filosofferne kritiserede kristendommen? Islam skal gennemgå samme proces, og spørgsmålet om islamofobi er en af kamppladserne i denne strid,” siger Pascal Bruckner.

Han var selv medunderskriver af en anden appel i foråret, der opfordrede de muslimske religiøse ledere til at bekæmpe antisemitismen i islam og slette de koranvers, som opfordrer til vold mod jøder og kristne.

Appellen blev skarpt kritiseret af moderate muslimske ledere, der beskyldte initiativet for at være ”en monumental intellektuel fejltagelse”, fordi ingen kan slette noget i Koranen. ”Men kort efter udsendte 30 imamer en tekst, der bekræftede det, vi sagde, nemlig at der findes en muslimsk antisemitisme, og at det er et problem. De forpligter sig på at bekæmpe ekstremisternes instrumentalisering af islam, og det er en markant tilkendegivelse,” siger han.

Forsøget på at gøre religionskritik til islamofobi handler derfor om retten til at reformere islam. ”En reform af islam vil ikke ske fra den ene dag til den anden. Det kan tage adskillige generationer, og derfor skal vi udvise en kombination af tolerance og vagtsomhed. Vi skal tage de moderate muslimers side både imod diskrimination og imod forsøg på at give efter for det mindste tegn på separatisme,” konkluderer Pascal Bruckner.

3 ”Islamofobi er først og fremmest en narcissistisk smerte, som er blevet vendt til nag,” skriver den franske filosof Pascal Bruckner i sin bog om islamofobi. Bogen foreligger nu i en engelsk version.

– Privatfoto.

Pascal Bruckner 3 Fransk filosof og forfatter. Født i 1948 i Paris.

3 Betegnes som en af ”de nye filosoffer”, som kom frem i 1970’erne og 1980’erne.

3 Forfatter til en lang række bøger, herunder ”The Tyranny of Guilt”, ”The Tears of the White Man” og senest ”An Imaginary Racism: Islamophobia and Guilt”, der er udkommet på engelsk på forlaget Polity.

Kristel

Limited Edition

1. oktober - 31. december 2018 PH 3/2 Ravfarvet Glas Bordlampe Design: Poul Henningsen Vejl. udsalgspris kr. 9.995 Halv pris på ekstra skærmsæt Køb nu og inden den 1. november og få ét ekstra skærmsæt til lampen i hvidt opalglas til under halv pris Vejl. udsalgspris kr. 4.175, særpris kr. 2.000*

*Kun ved køb af PH 3/2 Ravfarvet Glas Bordlampe og kun ét 3/2 skærmsæt i opalglas til særpris pr. stk. Samlet vejl. udsalgspris kr. 11.995, samlet værdi kr. 14.170

2200 m2 udstilling • Fri parkering • Stort lager Mellemvangen 30, Brønshøj Tlf. 3880 0005 Gladsaxevej 311, Søborg Tlf. 3969 9090 Mandag - fredag 10-18 / Lørdag 10-15

www.brdr-friis.dk

Multivers

Bogforum C4-013 / multivers.dk

RED

26 | Religion

BOG

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

EN

Multivers fejrer sit 20. år med mange gode tilbud, især hvad indholdet angår på både fagbøger og skønlitteratur.

Vi har mange scenearrangementer.

Se mere på vores hjemmeside multivers.dk og i Bogforums katalog.

Nyoversættelsen ’På sporet af den tabte tid’ paperback i syv bind 0 I 2008 besøgte dronning Margrethe broder Jakobs kloster i Mexico. – Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix.

’Sir Gawain og den grønne ridder’ oversat af Ole Meyer

En dansk munk i Mexico Jørgen Nybo Rasmussen skriver levende og energisk om den danske (og kongelige) munk broder Jakob. Hans usædvanlige skæbne førte ham i 1500-tallet til Mexico, hvor han stadig bliver mindet i dag

’H.A. Brendekilde. Værk og betydning’ af Ralph Sonne

anmeldelse 5 stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

’Tingene Årene Stederne’ af Line Petersen Larsen

’Jeg’ Pierre Seel.

Interneret for homoseksualitet under Anden Verdenskrig’

’Vejen mellem Elstir og Vinteuil – om billedkunst og musik hos Proust’ af Christine Marstrand

’Dante på en time* af Katarina og Henrik Lange

Uanset konsekvenserne ville broder Jakob ikke gå på kompromis. Også efter Reformationen fastholdt han sin katolske tros- og kirkeforståelse samt sit franciskanske ordenskald, selvom det betød, at han måtte forlade sit hjemland og leve i udlændighed: I 1542 ankom han til Mexico, hvor han resten af sit liv missionerede blandt indianerne og grundlagde kirker og klostre.

Broder Jakob huskes stadig. Således holdt purépecha-indianerne i Mexico i oktober 2017 en mindegudstjeneste i anledning af 450-året for hans død. Og i 1991 udsendte Henrik Stangerup en roman om ham, ”Broder Jacob”.

Dr.theol.h.c. Jørgen Nybo Rasmussen (født 1929) har gennem hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med broder Jakobs usædvanlige skæbne.

Og hans dybe fortrolighed med munken og hans tid er forudsætningen for bogen ”Broder Jakobs livsvej. Fra Danmark til Mexico”, hvor Rasmussen i en tæt og lettilgængelig stil og med udgangspunkt i datidens kilder giver en sammenhængende biografi om Jakob – fra hans

fødsel til hans død. Bogen, der er skrevet med en selvfølgeligt virkende autoritet, fremtræder som en opsamling af mange års forskning.

Nybo Rasmussen mener ligesom Henrik Stangerup, at broder Jakob var søn af kong Hans og dermed bror til Christian II. En kim til hans livsforløb finder Rasmussen i munkens barndom og ungdom, hvor han blev påvirket af den forkærlighed, som hans mor, dronning Christine, nærede for franciskanerordenen.

I det hele taget voksede han op i et miljø ”præget af katolsk fromhed og begejstring for Den Hellige Frans af Assisi og hans orden. Det er derfor ikke uforklarligt, at han selv kunne blive inspireret til at indtræde netop i denne sine forældres yndlingsorden”.

Broder Jakob blev en foregangsmand med hensyn til at forsvare de kristne indianeres ret til at modtage alle kirkens sakramenter – også præstevielsens. Baggrunden for hans initiativer i den forbindelse var, at indianerne i stort antal konverterede. ”Dåben var naturligvis kun begyndelsen. Derefter måtte der undervises, bygges kirker, læses messe, prædikes og kirkens sakramenter meddeles.

Det kunne kun gøres af gyldigt viede katolske præster.”

Broder Jakobs holdning

vakte modstand hos de spanske kolonimyndigheder. Og selvom han tabte kampen, lever hans ry altså stadig i Mexico, især i det område, hvor han havde sit virke. Det var i den nuværende delstat Michoacán.

Det er en inciterende oplevelse at møde broder Jakob.

Han træder ud af fortiden og bliver levende for læseren.

Det samme gør virkeligheden omkring ham, specielt i et afsnit omhandlende den tidlige del af hans livshistorie, et afsnit, der skildrer kampen for klostret i Malmø. Man får dramatiske øjebliksbilleder af de chikanerier, hvis mål var at nedbryde franciskanernes tro og modstandskraft. Fra efteråret 1529 kunne brødrene ikke længere færdes frit i byen for at varetage deres sjælesorg. Og på et tidspunkt blev klostret belejret af lutheranerne, der gradvist trængte ind i bygningen, samtidig med at brødrene endnu holdt stand i dens centrale dele. J

Jørgen Nybo Rasmussen: Broder Jakobs livsvej. Fra Danmark til Mexico. 166 sider. 148 kroner. Østfyns Museer.

Kris

GODE FAGBØGER –

EFTERÅRSINSPIRATION TIL DIN PRAKSIS Hvad er stress? Hvorfor bliver unge stressede?

Hvordan kan forældre, lærere og unge selv reducere og forebygge stress?

MØD OS PÅ BOGFORUM STAND C3-002

Til dig, der er ung og oplever stress og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp. Bogen kan også læses af forældre, lærere, pædagoger, behandlere og andre, der oplever stress hos unge og ønsker mere viden om, hvordan de kan hjælpe.

Mød forfatterne på Bogforum. Hør deres oplæg på Fag- og debatscenen fredag d. 26. oktober kl. 12.30.

Kort & Godt serien er skrevet af førende eksperter. Den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.

Kort og godt!

5 gode du skal læse i efteråret

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Følg os på LinkedIn Like os på Facebook

Nyheder på BogForum

28 | Religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Kristne kender ikke deres egen fortid Kristendommens krise i Vesten bunder blandt andet i, at kristne skammer sig over deres historie uden at kende den. Det mener den tyske teolog, overlæge og forfatter Manfred Lütz, som er aktuel med en bestseller om emnet

MICHELE RIGBY ASSAD var i ti år hemmelig agent for CIA i Mellemøsten. Hør hende på BogForums Fag- og Debat Scene fredag 26. okt. kl. 16.30 Mød hende også på ProRex’ stand C2-023 kl. 13.00, 15.00 og 17.30 og få et indblik i livet som under cover-agent i nogle af verdens brændpunkter.

KIRSTEN STENO er indretningsarkitekt og house coach og har indrettet mere end 2.000 boliger.

Hendes nye bog om at indrette med hjerte og sjæl udkommer på BogForum 2018.

Mød Kirsten Steno på ProRex’ stand C2-023 lørdag 27. og søndag 28. oktober.

HJEM HJERTE SJÆL handler om praktisk og æstetisk indretning af hjem tilført empati. Kirsten Steno guider til enkle og kreative løsninger for, hvordan du i dit hjem afspejler det, der gør dig glad – uanset køn, økonomi eller bolig- og familieform. Hjemmet er en oase for sjælen – et sted, hvor man føler sig hjemme på et dybere plan i alle aldre af livet.

www.prorex.dk tlf. 7456 3343

interview TOBIAS STERN JOHANSEN SKRIVER FRA TYSKLAND johansen@k.dk

Hr. Manfred Lütz, du har skrevet en bog, som forsøger at gøre op med forestillingen om, at kristendommens historie er fuld af skandaler. Vi hører næsten ugentligt om præsters overgreb i den katolske kirke.

Er kirken ikke fuld af skandaler? ”Selvfølgelig er der skandaler, og misbrugsskandalerne begået af kirkens mænd, som jeg også beskriver i min bog, er særligt perfide, fordi ofrene ofte ikke blot mister tilliden til mennesker, men også til Gud. I 2000 år har der været skandaler i kirken, var det ikke tilfældet, ville kirken bestå af engle, men kristendommens historie er ikke kun en skandale. Mange kristne i dag skammer sig imidlertid over kristendommens historie uden egentlig at kende den. Når de bliver spurgt om deres tro, falder talen meget hurtigt på korstog, hekseafbrændinger og inkvisitionen.

Så undskylder sådanne kristne – for at være på den sikre side – og siger, at det var skidt dengang, men i dag er alting bedre. Men en sådan holdning er ikke troværdig.

For hvis kristendommens 2000 år lange historie i virkeligheden kun er fuld af skandaler, ville kristendommen være fuldstændig diskrediteret. Men moderne historieforskning har ført til nogle for mig at se temmelig forbløffende resultater, som jeg har beskrevet i min bog.”

Hvad er det for resultater? ”Få kristne ved formentlig, at det ifølge den seneste forskning i høj grad var den moderne sekulære justits og ikke kirken, der gennemførte hekseprocesser – og at en af de vigtigste oplysningsfilosoffer, ateisten Thomas Hobbes, talte for hekseforfølgelse. Hvad vi også ved i dag er, at det i modsætning til de generelle fordomme netop var inkvisitionen, der forhindrede afbrændingen af hekse og satte en stopper for dem i Spanien. Romerske inkvisitorer rapporterede forfærdet om hekseforfølgelser i Tyskland. Mange ved formentlig heller ikke, at kristendommen i modsætning til andre religioner ikke dræbte en eneste kætter i de første 1000 år af sin historie.”

Men hvad med korstogene? ”Her siger moderne forsk-

0 I sin bog gør Manfred Lütz op med forestillingen om, at kristendommens historie er fuld af skandaler. – Foto: Daniel Biskup.

ning, ikke Vatikanet, at korstogene ikke var hellige krige til udbredelse af troen, men begyndte, fordi de østlige kristne bad om hjælp fra de vestlige kristne mod tyrkernes krigslignende angreb. På det tidspunkt var der intet FN eller EU, den tysk-romerske kejser Henrik IV var blevet ekskommunikeret og blev ikke respekteret af nogen. Den eneste myndighed, der blev respekteret fra Norge til Sicilien, var paven, pave Urban II. Han tøvede imidlertid først, men proklamerede derefter et korstog for det kommende år. Han forventede en hær bestående af et par tusind riddere. Hvad der skete, var ganske uventet. En vandrende folkeopstand begyndte at hærge og kom helt ud af kontrol. Korstogene var grundlæggende skandaløse.

De tidlige kristne var pacifister og ville have vendt sig i deres grave, hvis de havde hørt, at der blev ført krig under korsets tegn.”

Hvorfor ved kristne, herunder kultur-kristne, ifølge dig så lidt eller ingenting om kristendommens historie? ”Fordi der i 2000 år har eksisteret alle mulige former for

’falske nyheder’ fra kristendommens modstandere, og de kristne kirkesamfund har også i århundreder spredt falske rygter om hinanden. I sidste ende var det folk som Hitler og Honecker (DDR’s leder 1971-1989, red.), der bekæmpede kristendommen ideologisk ud fra falske påstande.”

Men kun et mindretal i den protestantiske kirke udøvede modstand mod Hitler, så har kirken ikke også diskrediteret sig selv? ”Her bliver vi nødt til at skelne. Den katolske kirke havde det lettere end den protestantiske kirke under nazistyret, fordi den var international. Selvfølgelig var der også medløbere blandt katolikkerne, men generelt, som den historiske forskning siger, udøvede den katolske kirke betydelig modstand, mere end halvdelen af ​​de katolske præster, 8000 i antal, blev sendt til koncentrationslejre eller blev forfulgt på anden måde, og 240 blev myrdet. Protestanterne udviste mindre modstand. 70 procent stemte for de nazi-orienterede ’Tyske Kristne’.”

FORTSÆTTER SIDE 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Religion | 29

Salomon Effect / Ellipse GTX Goretex sko med god støtte.

Findes til herre og Dame Str 36-48 Vejl: 1199,- Nu: 699,-

Columbia Newton Ridge Let vandtæt skindsko ell. støvle. Perfekt til efterårets vandreture.

Str. 36-48.

Vejl: 1099,- Nu: 599,-

Salomon Quest Prime Lækker Goretex Vandrestøvle med stødabsorbering og Contagrip sål.

Herre Ell. Dame Vejl: 1500,- Nu kun: 999,-

UDSALG

0 Få kristne ved, at det ifølge den seneste forskning i høj grad var den sekulære justits, der stod for hekseprocesserne, siger forfatter Manfred Lütz. Billedet viser et maleri fra 1800-tallet, som viser afbrænding af hekse og kættere i Paris.

– Foto: J.G. Vogt, Illustrierte Weltgeschichte/Ritzau Scanpix.

Imax Neopren Gummistøvle Lækker blød Neopren isoleret gummistøvle med justerbar læg og udtagelig sål. Svangstøtten og EVA stødabsorberingen sikrer en god komfort. Str. 40-47.

Vejl: 999,- Nu kun: 599,-

FORTSAT FRA SIDE 28 Men der var også imponerende modstand, herunder fra store modstands-skikkelser som Dietrich Bonhoeffer og pastor Paul Schneider, som så at sige måtte genopfinde sig selv i Bekendelseskirken.

Efter krigen var kirkerne blandt de få institutioner, der ikke var blevet fuldstændig diskrediteret af nazismen, og de dannede derfor det åndelige grundlag for det nye samfund. Mange har også glemt, at protestantiske kirker var udgangspunktet for oppositionen mod DDR-regimet før Murens fald.”

Samtidig kalder du islam for den mest tolerante af de tre monoteistiske religioner, hvad mener du med det? ”Det er mere på et teoretisk plan. Jødedom kender ikke til regler for tolerance over for afvigere, kristne og muslimer. Kristendommen har regler for tolerance for den allerede eksisterende jødedom, men ikke for islam, som først opstod senere. Islam på den anden side skulle forholde

sig til de allerede eksisterende religioner jødedom og kristendom og blev derfor nødt til at udvikle regler for at håndtere dem.”

Den kendte tyske historiker Heinz Schilling har kaldt bogen for en ”gevaldig bedrift”, men en anmelder har også kritiseret dig for kun at vælge bestemte fakta og for at ignorere eller bagatellisere kirkens faktiske skandaler. Hvad er dit svar på denne kritik? ”Det er rigtigt, at man bliver nødt til at udvælge, det samme gjorde Arnold Angenendt, og sammen med ham skrev jeg denne korte version af hans arbejde. Jeg har fået fem historikere til at læse korrektur, så det lever op til standarder for forskning. Min frisør har i øvrigt også læst den igennem for at sikre, at den er letforståelig. Det er selvfølgelig ikke muligt at beskrive hele kristendommens historie på 286 sider. Mit mål har ikke været at præsentere et skønmaleri over kristendommens historie. Det ville

ikke gøre noget godt for nogen, især vi kristne skal forholde os til sandheden. Derfor betegner jeg også skandaler som sådan: korsfarerne, kætter-mordene og katolske præsters misbrug.”

Har kristendommen en fremtid i Europa? ”Ja, men i en anden form. De store folkekirkers tid er forbi.

Det er ikke længere nogen selvfølge, at hele befolkningsgrupper er medlem. Men kristendommen vil overleve i mindre grupper. Efter min mening skyldes kristendommens krise hovedsagelig to ting: For det første tror folk ikke længere på Gud, og kristne og kirker taler alt for lidt om dette. For det andet skammer kristne sig over deres egen historie uden at kende den. Derfor har vi brug for oplysning, og derfor har jeg skrevet denne bog – også til ateister, så de bedre kan forstå det kristne grundlag for vores samfund.”

Härkila Expedition Strømpe Sort ell. Grøn 82% merino uldfrotte, måske "verdens" bedste Strømpe.

1 par 199,Tá 3 par 529,-

Postordre fra dag til dag!

Columbia Alpine Escape Parka Flot feminin vandtæt og åndbar dun parka med Omni-Heat isolering. Flere farver.

Før: 2899,- Nu kun: 1999,-

Aigle Bellastic ell. Chantebelle Håndlavet fransk antibakteriel naturgummi. Str 36-48.

Nu fra 899,-

UDSALG

Asphen Alto Classic Let fritidskikkert i 8x42 ell.

10x42. Kommer med taske og rem.

Før: 999,- Nu kun: 599,-

J

Manfred Lütz 3 Født i 1954 i Bonn, tysk psykiater, teolog, essayist og forfatter. Studerede medicin, filosofi og katolsk teologi i Bonn og Rom. 3 Siden 1997 har han været cheflæge på Alexianer Sygehus i Köln, et specialiseret sygehus for psykiatri, psykoterapi og neurologi.

3 Bor i Köln, gift og har to døtre. Forfatter til flere bestseller-bøger og er kendt for at skrive satirisk og humoristisk om sundhedsspørgsmål og for at behandle religiøse spørgsmål ud fra en psykoterapeuts perspektiv.

3 Har senest skrevet bestselleren ”Der Skandal der Skandale. Die geheime Geschichte des Christentums” (Skandalernes skandale. Kristendommens hemmelige historie) i samarbejde med den tyske kirkehistoriker Arnold Angenendt, hvis værk ”Tolerance og vold. Kristendommen mellem bibel og sværd” (2007) udgør det primære grundlag for bogen.

UDSALG Columbia Marquam Klassisk parka med gode lommer.

Vind og Vandtæt.

Pelskraven kan tages af.

Før: 2000,- Nu: 1499,-

Columbia Grandeur Parka - Er en klassisk midt-lårs jakke som er en anelse længere bagtil. Jakken er foret med den ekstra bløde Sherpa fleece i og omkring hætten samt ekstra isoleret med 100g. Microtemp polyester.

Vindtæt samt vandtæt. Før: 1399,- Nu kun: 999,-

30 | Fagbøger2018 | Religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Praktisk og upraktisk teologi Vores mest vedholdende kritiker af stivnet statskirkelighed, Hans Raun Iversen, takker af med ny lærebog til vordende præster, der opfordres til at forny folkekirken ved altid at være i mission

anmeldelse 4 stjerner AF CARSTEN MULNÆS kultur@k.dk

Den praktiske teologi bør ifølge Hans Raun Iversen være både indgangen til og udkommet af det teologiske arbejde. Eller anderledes beskrevet med en cirkelillustration fra hans nye bog: Praktisk teologi er det naturlige centrum for enhver teologisk beskæftigelse. ”Ny Praktisk Teologi” hedder det værk, hvis udgivelse falder sammen med afslutningen på 44 års intens beskæftigelse med faget. I indledningen begrundes synspunktet ud fra den gamle indsigt, at det nu engang er bønnens praksis, der giver stof til eftertanke i eksegese og dogmatik, ligesom der jo drives teologi, fordi der skal prædikes på søndag.

Bogen er sprogligt en fornøjelse at læse. Uanset om man er enig i pointerne eller ej, er det velgørende, at frem-

stillingen for det meste har en upolemisk ro. Bogen beskriver blandt andet nye veje under nye vilkår for mission i Danmark i dag og står som en værdig slutsten på en lang akademisk beskæftigelse båret af et stort engagement for kirken i Danmark.

Det gennemgående perspektiv er missiologisk: Ligesom Sønnen i inkarnationen er sendt fra Faderen, er kirken sendt til verden og skal lade sig inkarnere sprogligt, kulturelt og samfundsmæssigt med det budskab, den har: ”Mission handler ikke primært om at være den gode vært, der modtager gæster, men om at være den gode gæst, der takker ja til at leve med i andre menneskers huse og liv.”

Herfra henter empiri som teologisk relevant metode også sin begrundelse, og Iversens praktiske teologi må i udpræget grad karakteriseres som kirkesociologi.

Det er en kendt sag, at Hans Raun Iversen er stærkt kritisk over for folkekirkens

”statskirkelige” islæt, hvilket også dukker op i bogen mange steder. Det første kapitel om kirkeordningen er en både velskrevet og oplysende historisk gennemgang. Folkekirken, som vi kender den, er et resultat af en proces, som apostle i deres vildeste fantasi ikke ville have kunne forestille sig. Det nævnes flere gange i bogen, at vane- og tidligere tiders tvangskristendom er årsagen til, at danerne – der nok aldrig rigtigt er blevet ”kristne” – har den loy­alitet over for folkekirken, som stadig er tilfældet. Iversen, der i 2014 var stærk fortaler for kirkerådet, henviser i bogen hyppigt til betænkning 1544 med synspunktet, at den historisk betingede konstruktion, som den nuværende kirkeordning er, både ”kan og bør ændres i fremtiden”.

Nogen teologisk begrundelse for, hvad der er galt med den nuværende ordning, som har verdensrekord i medlemsskare, får vi dog ikke! Man må derfor regne med, at det primært er et

Mød Frydenlunds forfattere på

Bogforum 2018

2 Dele af Hans Raun Iversens nye bog vil utvivlsomt være grundbogsstof i faget praktisk teologi mange år fremover.

– Foto: Leif Tuxen.

giver dog netop et væld af mulighed for aktiviteter, som Iversen også beskriver.

spørgsmål om rimelighed og ordentlighed i forhold til ligestilling i et pluralistisk samfund. Det fremgår ellers af tolkningen af statistikken, at folkekirkens glimrende tag i befolkningen tilsyneladende paradoksalt står i sammenhæng med dens evne til at lade folk være i fred. Den gode økonomi, som følger heraf,

At en vag folkekirkeprofil derfor kan være et pragmatisk ønske om at bevare de frieste muligheder for i øjenhøjde at levere kristendom til hele folket ud fra en bred vifte af teologiske positioner, synes Iversen blot ikke at have sans for. Som et eksempel på kritikken af den nuværende form for statsstøttet folkekirke: ”Den ekstreme forkyndelsesteologi har man kun set akkurat i Danmark, hvor staten sikrer rammerne – og samtidig får rimelig sikkerhed for, at der ikke kom for meget ud af det!”.

Det står i kontrast til frikir-

kerne, som Iversen giver en fin plads i fremstillingen, men som aldrig i Danmark har slået an svarende til de andre nordiske lande.

Grundtvig har simpelthen betydet en kristen inficering af folk og en folkelig inficering af kristendom, der tager pusten ud af enhver hellig iver efter at stå udenfor. Folkekirken kan siges at have opbakning på samme måde som kongehus og velfærdsmodel, der fungerer og er for bøvlet J at lave om.

Læs interview med Hans Raun Iversen på

k.dk/livogsjael

Hans Raun Iversen: Ny praktisk teologi. 490 sider. 349 kroner.

Forlaget Eksistensen.

LØRDAG Jens-Peter Bonde og Uffe Østergård

Hvad nu EU? INTERVIEWES AF KAARE R. SKOU

Bellascenen kl. 11

Kig forbi Frydenlunds stand, og fyld posen med de mange gode tilbud! Stand C4-014 Birger Steen Nielsen og Janne Gleerup

Prekarisering

FREDAG

– og akademisk arbejde Peter Olesen

Broerne i København Bellascenen kl. 13.30 Foto: Suste Bonnén

Scene 2 kl. 14.30 Vlado Lentz

Vlado

– ‘Goddag, det er færdselspolitiet’ INTERVIEWES AF PREBEN LUND

Bellascenen kl. 16 Birgitte Dam

Scenekunst på kanten

SØNDAG

I SAMTALE MED CHRISTIAN LOLLIKE

Hvid Scene kl. 16.30

Jytte Hilden og Pia Fris Laneth

Takt og Tone til Tiden I SAMTALE MED BIDRAGYDERE TIL BOGEN

Hans Engell

Hvid Scene kl. 12.30

På sporet af årgang 1948 I SAMTALE MED MIMI JAKOBSEN

Hvid Scene kl. 17.30

Kaare R. Skou

Folkestyret i arbejde I SAMTALE MED HENRIK DAM KRISTENSEN

Læs mere om bøgerne og forfatterne på frydenlund.dk

Bellascenen kl. 13.30

Kris

FORORD AF HELLA JOOF

I BOGEN OM LIVET mødes STINE BUJE med femten uhelbredeligt syge danskere, som deler ud af livskloge ord. Ord, som inspirerer os til at mærke efter, hvad der giver mening for os, så vi ikke først ved livets afslutning indser, at vi kunne have brugt vores tid bedre.

Du kan finde BOGEN OM LIVET i din boghandler i dag.

Det handler om at turde lytte til sine fornemmelser og følge dem. RIKKE HERTZ rådgiver de allerstørste ikoner i dansk erhvervsliv og uddanner ledere i spirituelt lederskab. I SPIRITUEL giver hun dig værktøjerne til at lede dig frem til ægte succes.

Bogen er udkommet på People’sPress og du kan finde den i boghandlen i dag.

I januar 2012 vågnede SIMON FØNSBO på hospitalet efter en stor blodprop i hjernen. Tre måneder før havde hans søn fået konstateret leukæmi. FRA INDERSIDEN er Simons egen rå og galgenhumoristiske fortælling om de første måneder af sit nye liv. Find den hos din boghandler i dag.

Tid til fordybelse

5 TANKEVÆKKENDE BØGER TIL DIT EFTERÅR “Spændende og medrivende læsning” JYLLANDS-POSTEN

“Velskrevet og dramatisk” POLITIKEN

ANETTE PREHN forfatteren til Hjernesmarte Børn, Hjernesmart ledelse & Hjernevenner-serien

UDKOMMER 23. OKTOBER

“Skræmmende og fascinerende indblik i en dødalvorlig virkelighed” BERLINGSKE

“Tankevækkende ... spænding fra start til slut” B.T.

Formand for Det nationale stresspanel ANETTE PREHN vil udbrede kendskabet til, hvordan hjernens plasticitet kan gavne menneskers samspil, kreativitet og læring. Med FLIP bider hun sig ind i den højaktuelle debat om resiliens og mental sundhed. Hun viser blandt andet, hvordan vi kan flippe vores drænende kulturelle dogmer om fejl, perfekthed og stress.

Se mere på peoplespress.dk

SYV ÅR FOR PET, de senere års mest omtalte – og omstridte – bog, er en tankevækkende insiderberetning om JAKOB SCHARFS tid som chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Læs bogen bag retssagen, før dommen falder. Find den i boghandlen i dag.

ÆG

– Alt hvad du behøver at (h)vide af Christopher Sjuve, vejl. pris 199,95

Croque Madame DU SKAL BRUGE: 2 Skiver hvidt brød 1 Tsk. Sennep 2 Tsk. Smør 2 Skiver kogt skinke 2 Spsk. Revet ost 1 Æg

Hils på Croque Monsieurs kone.

Smør sennep på begge skiver brød. Vend, og smør den anden side med smør.

Læg skinke og ost mellem sennepssiderne.

Klem skiverne lidt sammen. Hvis du har gjort det rigtigt, skal smørsiderne nu vende udad. Steg sandwichen gylden i smør på den ene side. Vend den, og steg den gylden på den anden side. Mens toasten steger, spejler du også et æg. Server sandwichen med spejlægget på.

LET AT LAVE

Nem hverdagsmad i en fart af Jessica Frej, vejl. pris 199,95

Ristede kikærter med spidskommen og blomkål DU SKAL BRUGE: 2-3 blomkålshoveder 2 dåser kogte kikærter ½ dl olivenolie 1 tsk. spidskommen 1 tsk. salt 1 dl mandelflager 1 pose frisk babyspinat (skyllet, 65 g) 1 citron

Varm ovnen op til 200 grader. Vask og del blomkålen i buke er. Skyl kikærterne. Bland blomkål, olivenolie, spidskommen, salt og kikærter sammen, og læg grønsagerne ud på en bageplade med bagepapir.

Rist i ovnen i ca. 15 minu er, til blomkålen er blød. Drys mandelflager ud over grønsagerne og rist i 5 minu er til. Bland sammen med spinaten. Pres citronsaft udover og server.

Mød Christopher Sjuve og Jessica Frej i samtale med Lone Theils om nordisk hverdagsmad BogForum 2018 Søndag d. 28/10 kl. 15:30 på Bellascenen.

Kris

ÅNDELIGT TESTAMENTE “Hvilken visdom!

Utrolig smuk bog.”

- Thure Lindhardt, skuespiller

På en pilgrimsrejse til Qumran-området, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, finder Lars Muhl i en af hulerne et manuskript, om det uendelige univers indeni.

Det bliver starten på en indre rejse - mod afklaring og indsigt i det grænseløse åndelige potentiale, som et menneske rummer, hvis det tør gå bag om den ydre verdens vrimmel. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra?

Hvad er meningen med os?

Hvor er vi på vej hen?

Til alle mennesker, der ønsker at skabe en bedre balance og harmoni mellem den indre og ydre verden.

Vejl. pris 299,95

“Bogen er den vigtigste, jeg har skrevet, og måske nogensinde kommer til at skrive. Jeg betragter den som værende mit åndelige testamente.”

- Lars Muhl

Kom og mød Lars Muhl på BogForum 2018

34 | Fagbøger2018 | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Vikingernes lange rejse fra banditter til nationalhelte og souvenirs De gamle nordiske sagaer beretter om vikinger, der ikke var nordboer, men kom fra Marokko eller Asien, påpeger historikeren Anders Lundt Hansen, forfatter til bogen ”Sølv, blog og kongemagt – bag om vikingemyten”. Han kæmper for at udvide forståelsen af, hvad ordet viking egentlig betyder

interview AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Sigurd Jorsalafarers Saga er en beretning om en ung norsk konge, der drager sydpå med sine skibe på det tidspunkt, da vikingetiden omkring år 1100 netop er rindet ud og blevet til middelalder. Men sagaen beretter ikke desto mindre om et vikingeangreb knyttet til Sigurds rejse sydpå. Og det vil sikkert forvirre mange nutidige læsere, når de erfarer, at det i denne saga ikke er nordboerne, der får betegnelsen ”vikinger” hæftet på sig. ”Da Sigurd kommer til Gibraltar, bliver han angrebet af folk fra Nordafrika, og sagaen fortæller, at de folk er vikinger. Altså ikke de nordiske krigere på deres langskibe, men dem fra Nordafrika. Det synes jeg, vi mangler at vide. I dag bor der folk i Danmark med forfædre fra Marokko. Det kan være, de gerne vil vide, at deres forfædre også har været vikinger,” siger Anders Lundt Hansen, som tilføjer, at i et andet eksempel er det en flok krigere fra sortehavsområdet, der omtales som vikinger.

Anders Lundt Hansen er historiker og udgav i forsommeren bogen ”Sølv, blod og kongemagt. Bag om vikingemyten”, som dels prøver at redegøre for, hvad der lå bag den store skandinaviske ekspansion i år 8001100, dels advokerer for, at vi bør holde op med at bruge ordet viking som en etnisk betegnelse for skandinaver og omtale denne periode som vikingetiden. ”Jeg bruger de europæiske definitioner, hvor man siger, at middelalderen går fra år 500 til 1500. Hvis vi bruger andre betegnelser om Norden, får man den mærkelige situation, at hvis Knud den Store tabte en bukseknap i Norden, så ville man kalde det en vikingeknap. Tabte han den på vej til Rom, ville det være en middelalderknap. Det bliver en påstand om, at Norden ikke var som resten af Europa, og det er forkert,” siger Anders Lundt Hansen.

I sin bog redegør han for, hvordan de skandinaviske lande bliver mægtige takket være handel, magtkoncentration og teknologiske fremskridt ikke mindst inden for skibsbygning.

Ingen af disse fænomener er unikt skandinaviske, men skandinaverne positionerede sig stærkt på disse felter.

Glem derfor billedet af en to meter høj kriger med muskuløse overarme, rødt skæg og hjelm med horn, og indsæt i stedet en ferm handelsmand, der kan slås om nødvendigt, men er lidt mindre end nutidsmennesker, og som befinder sig om bord på et

2 Hvert år holder den spanske by Catoira en vikingefestival for at mindes, at de lokale kyster blev angrebet af nordboer for 1000 år siden.

Bemærk, at disse spanske reenactmentvikinger stadig ligger under for den misforståelse, at hjelmene skal have horn. – Foto: Ritzau Scanpix/AP/ Lalo Villar.

særdeles manøvredygtigt skib.

Betegnelsen ”viking” passer ikke så godt på ham, men han var hovedkraft i den skandinaviske ekspansion.

Ordet viking fandtes for 1000 år siden, men ikke i betydningen skandinav. Ordets oprindelse menes at knytte an til det nordiske ord vik, der betyder bugt, eller referere til den norske lokalitet Viken. På oldengelsk kan ordet wicing oversættes til pirat, og i alle kendte eksempler fra perioden dækker ordet over folk, der sejler ud for at slås på fremmede kyster uden at være en del af en større hær. I de skriftlige kilder fra Frankerriget og England er de banditter og barbarer, som plyndrer, dræber og voldtager. På nordiske runesten omtales personer, der drager ”i viking”, hvilket betød, at man sejlede ud for at vinde gods, guld, hæder og ære. ”Der er også en svensk sten, som fortæller om en mand, der døde, da han forsvarede sig imod vikinger,” siger Anders Lundt Hansen.

Han tilføjer, at ordet viking efterhånden gled ud af det danske sprog, og da det vendte tilbage i 1800-tallet, var det i en ny betydning. I stedet for at betegne en pirat eller søkriger, blev ordet viking nu forbundet med alle periodens skandinaver uanset erhverv. Og det blev tilføjet et ordentligt skud nationalisme. Vikinger havde været betegnelse for bøller og banditter, nu betegnede ordet danske og nordiske nationalhelte, der med styrke og ånd satte deres præg på verden i en glorværdig fortid, som danskerne i deres nederlagsplagede samtid i 1800-tallet kunne lune sig lidt ved. ”Ludvig Holberg brugte i 1700-tallet ordet viking i den gamle betydning, men så tog folk som Grundtvig og Oehlenschläger ordet og stak af med det. Det var populært i 1800-tallet at lede efter engang i fortiden, hvor vi virkelig havde været store og seje, for nu havde vi tabt alle krige i 300 år,” siger historikeren.

Misbruget af vikingebegrebet som del af en national heltedyrkelse og som en etnisk betegnelse kulminerede i Nazityskland.

Billedet af høje, blonde, blåøjede nordboer som ideal blev sammen med nordiske runer i det berygtede nazistiske SS-korps logo en del af den nazistiske iscenesættelse af fortiden.

Mange misforståelser fulgte i kølvandet, da vikingerne vendte tilbage i 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig. For eksempel kan man finde gamle anskuelsestavler fra skoleundervisning, hvor vikinger blæste på

lur, og ikke mindst var en klassisk misforståelse hornene på hjelmene, som ingen nordboere havde for 1000 år siden, men som formentlig udgik fra en regissør til en opførelse af Wagner-operaerne ”Nibelungens Ring” i 1876. ”Den myte bed sig virkelig fast. I den danske offentlighed lider vi ikke under den misforståelse mere. Det er mere udlændingene, der stadig hopper på det med hornene på hjelmen,” siger Anders Lundt Hansen, som ikke mener, der er meget historisk virkelighed bag det billede af vikinger, som udenlandske turister møder, når de for eksempel besøger Viking Gaveshop på Strøget i København.

I dag er ordet viking, oftest tilsat hjelm med horn, blevet et brand, et symbol på Danmark.

Det går igen i en lang række firmalogoer. For eksmpel bevogtes Stryhns Leverpostej af en viking bevæbnet med gaffel, skjold og hjelm med horn. Lignende vikingefigurer er logoer for Gøl Pølser fra Nordjylland og håndtørreren Dan Dryer fra Randers.

Også sportsklubber som Lyngby Boldklub og det amerikanske footballhold Minnesota Vikings har vikinger med horn i hjelmen som logo.

Og så er der alle de mange vikingemarkeder og vikinge-reenactments, hvor moderne mennesker lever og slås som vikinger, og på tv, film, teater – ja selv til årets Melodi Grand Prix dukker der også vikinger op.

Anders Lundt Hansen erkender, at hans ønske om at skære ned på brugen af ordet viking og at afskaffe vikingetiden som pe-

riodebetegnelse har lange udsigter. Men mens han finder 1800-tallets vikingenationalisme og den mest fjollede vikingeturistindustri problematisk, så har han det bedre med mange af elementerne i nutidsdanskeres vikingedyrkelse og de nyeste fiktionsfremstillinger af 800-tallets krigere. Fiktionerne indgår typisk i en slags fantasy-univers i stil med ”Ringenes herre”, som er et eventyr skrevet af sprogforskeren J.R.R. Tolkien under stærk inspiration fra gamle sagn og sagaer: ”Måske er man ved at gå over til i højere grad at se vikinger som pirater igen. Jeg tror, meget af den opmærksomhed vikinger får, skyldes fascination af de historier, som ligger bag. Det er også dem, jeg gerne vil fortælle med min bog. Hvis man ikke maser fortiden ind i en vikingeformet skabelon, man har lavet på forhånd, men følger historien, så er der rigtig meget drama og rigtig mange gode historier i det.

Anders Lundt Hansen 3 Født i 1973. Forfatter, foredragsholder og historiker, uddannet fra Københavns Universitet med speciale i nordisk middelalder. Har udgivet børnebøgerne ”Jellingmysteriet” og ”Nordens hersker” om de danske konger fra Gorm den Gamle til Knud den Store.

3 Forfatter til ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, der udkom på Gyldendal tidligere på året.

2 Der findes runesten, der bruger ordet viking, men kun i betydingen pirat eller kriger til søs.

Ordet begyndte først at betegne skandinaver som folk i 1800-tallet, siger historiker og forfatter Anders Lundt Hansen, der her er fotograferet i salen med runesten på Nationalmuseet i København.

– Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Tilbuddene gælder t.o.m. 31. oktober 2018 – så længe lager haves. Vi tager forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftsændringer og udsolgte varer. *Gælder ikke i forvejen nedsatte varer og varer til Fast lav pris.

Sammen handler vi bedre

OP TIL

40%

MEDLEMSRABAT på krimier

NERVEPIRRENDE KRIMIER - Og 8 dødspændende læsehits!

På Coop.dk Shopping kan du finde de største bestsellere til skarpe priser! Se fx disse 8 must-reads til efteråret - eller gå på opdagelse i over 5000 titler på coop.dk/bøger Henriette, læsehest og indkøber af bøger

Os mod jer

De rullende byer

Når tiden går i stå

Blodspor

Af Fredrik Backman

Af Philip Reeve

Af Matt Haig

Af Julie Hastrup

16995

9995

15995

14995

Se filmen til december

MORTAL ENGINES NR. 1

BJØRNEBY NR. 2

Dem der dræber drømme sover aldrig

Lupus

Af Jan Guillou

Af Jens Henrik Jensen

159

95

Udgives 11/10

DET STORE ÅRHUNDREDE NR. 8

REBEKKA HOLM NR. 7

Nulpunkt

179

95

Af Jørn Lier Horst og Thomas Enger

159

95

OXEN NR. 4

Gælder t.o.m. 31. oktober 2018 – så længe lager haves

RAMM & BLIX NR. 1

Dage med mildhed, modgang og mirakler Af Hella Joof

19995

36

Fordi duftlys Bogen fik ham aldrig har til at forstå gjort nogen den russiske sjæl klogere Skarpsindige observationer fra den tid vi lever i af journalist, debattør og adjungeret lektor ved Aalborg Universitet Klavs Birkholm.

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

Argumentet om en økonomisk gevinst er i bedste fald tvivlsomt, i værste fald undergraver udflytningen statsmagten. Og historien fortæller os, at et folk, der ikke vil regeres fra et centrum, er dømt til undergang.

Hvide pletter

Klavs Birkholm:

Egon Clausen

”Regeringens samlede indsats er særdeles modsætningsfyldt. I første runde har man som før omtalt flyttet 3.900 arbejdspladser ud i landets kommuner, men samtidig fører man en sparepolitik overfor de selvsamme kommuner, så de må fyre 8.000 af deres medarbejdere. I 9 ud af 10 af de berørte kommuner vil den samlede effekt af regeringens politik medføre en reduktion af den kommunale beskæftigelse. Det vil med stor sandsynlighed gå ud over den sociale sektor og måske også skolevæsenet. Man mister kort sagt nogle hjemmehjælpere og nogle lærere. Til gengæld får man nogle

Politiske smuler

Politiske smuler Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra ”de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark.

Med venlig hilsen

Det er svært at se, at det skal være et

Jensen & Dalgaard

Klavs Birkholm

978 87 7151 384 4

Ole Jensens teologi og tænkning udfoldet i en række prædikener og refleksioner.

Ole Jensen:

Tilskikkelser og livsbetagelse Steen Hildebandt stiller skarpt på samfundsmæssige problemer og forvandler dem til potentialer og muligheder.

Steen Hildebrandt:

Astronautens blik

Er det sandt, at Danmark er ved at knække over på midten? Er grøfterne mellem by og provins gravet af vore politkere?

Egon Clausen:

&

Hvide pletter Pris pr. bog kr. 250,-

Dalgaard

Forfatter og journalist Leif Davidsens nyttigste bog fandt han efter sin første rejse som korrespondent i den russiske hovedstad, Moskva. Den har ved flere genlæsninger lært ham at forstå folket i et besynderligt land

min bedste fagbog AF JULIE HØGHOLM

Essays

Jensen

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Hos din boghandler eller direkte fra forlaget www.jensenogdalgaard.dk/butik

hoegholm@k.dk

5 Hvilken bog er din nyttigste bog?

3 Selvom jeg har lært af et utal af nyttige fagbøger, vil jeg alligevel fremhæve ”The Russian Mind” (Det russiske sind, red.) fra 1977 af Ronald Hingley. Efter min første rejse til Moskva som journalist i marts 1980 var det den bog, der fik mig til at forstå Sovjetunionen og russerne. Jeg havde rejst rundt i tre uger og fattede fortsat ikke en dyt af, hvad det var for et land, jeg var kommet til. Et u-land, der ikke ville hjælpes. Et land, der kunne sende en bemandet rumstation af sted, men samtidig ikke kunne finde ud af at lave et par damestøvler, der holdt mere end 14 dage. Et land, hvor de, man talte med, løj så stærkt, som en hest kan rende. Jeg var virkelig på Herrens mark.

5 Hvordan og hvornår har du brugt den?

3 Jeg kom hjem fra rejsen, lavede mine udsendelser, men brokkede mig samtidig over min mangel på forståelse af landet til min dansk-tjekkoslovakiske kollega Frank Osvald (Frantisek Oswald Stein, red.), som jeg arbejdede sammen med på Danmarks Radio dengang. Han var det, jeg vil kalde en centraleuropæisk intellektuel, og han stak ”The Russian Mind” i hånden på mig. Den viste sig at skulle redde mig i den første tid som tilrejsende korrespondent i området.

Jeg havde ellers sagt til min hustru, at jeg aldrig ville over til det sted igen, fordi jeg ­syntes, at det var et temmelig forfærdeligt land at opholde sig i. Alligevel er jeg indrettet sådan, at når noget er ­mystisk eller svært at dirke op, får jeg lyst til at forsøge.

Det hjalp bogen mig med.

For på min følgende reportagerejse til det daværende kommunistiske Baltikum havde jeg læst fagbogen flere gange. Den gav mig en helt anden forståelse af russerne.

I år 2001 genlæste jeg den faktisk i forbindelse med min rejse- og erindringsbog ”Dostojevskijs sidste rejse”, hvor jeg både omtaler Frank Osvald og bogen. Den holdt

0 Forfatteren Leif Davidsen har læst et utal af nyttige fagbøger og fremhæver her en af dem, nemlig ”The Russian Mind”. – Foto: Leif Tuxen.

”The Russian Mind” 3 Bogen er skrevet af den britiske historiker Ronald Hingley (1920-2010). ”The Russian Mind” udkom første gang i 1977.

Leif Davidsen

3 Født i 1950. Opvokset i Bogense. Forfatter og journalist. Har været DR’s korrespondent i Moskva. Debuterede som forfatter i 1984 med ”Uhellige alliancer” og har siden skrevet en lang række romaner, rejsebøger og noveller. Er blandt andet hædret med De Gyldne Laurbær. Bor i Smørum, er gift med Ulla Høy og far til to voksne børn. stadig vand uden problemer.

Men denne gang gav den mig noget andet: en mulighed for refleksion. Selvom jeg stadig fandt landet mystisk, havde jeg på det tidspunkt boet længe i Sovjetunionen og rejst i Rusland i 1990’erne og derigennem opnået en omfattende forståelse af landet. Sidenhen har bogen derfor snarere givet anledning til at pege ud, hvor forfatteren havde ret, og hvor han måske havde mindre ret.

5 Hvad har du lært af den?

3 Dengang lærte den mig i virkeligheden at gå bag om al

den baggrund og de nyheder, jeg havde læst om politik, økonomi og kommunisme som forberedelse til den første reportagerejse. Den lærte mig om det mere udefinerbare ved den russiske psyke og sjæl – altså hvad det er, der gør russerne til russere, og hvordan folkets selvforståelse både dengang og nu hænger sammen. For bogen giver indsigt i en hel del af mekanismerne i det løgnagtige, kommunistiske samfund dengang – men sådan set også i Putins Rusland den dag i dag.

J

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

37

Museet skal gøre sindet åbent for refleksioner Direktør i Den Gamle By i Aarhus Thomas Bloch Ravns bedste fagbog forener viden med oplevelse

min bedste fagbog AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

5 Hvilken bog er din nyttigste bog?

3 George F. MacDonalds ”A Museum for the Global Village” fra 1989.

5 Hvordan og hvornår har du brugt den?

3 Jeg læste den første gang i begyndelsen af 1990’erne, da jeg var på Struer Museum. På det tidspunkt havde museumsverdenen den form, som den havde fundet frem til i 1970’erne, og jeg begyndte at føle et behov for at udvikle museet på en ny måde.

3 Det var en kollega fra Ringkjøbing-Skjern Museum, der stak mig en kopi af en artikel i hånden, som den canadiske antropolog og museumsmand George F. MacDonald havde skrevet. Den var spændende, syntes jeg, og begyndte at læse hans bog. Det viste sig, at forfatteren var ved at opbygge ”The Canadian Museum and Civilization”, som var en kæmpe satsning også på verdensplan. Hans tanker var at lave museum på en ny måde, der tog mere hånd om publikum og fokuserede på

Thomas Bloch Ravn 3 Født i 1954 i Viborg, cand.phil. i historie i 1980, mag. art. i dansk kultur- og lokalhistorie i 1985.

Museumsdirektør ved Den Gamle By fra 1996.

3 Gift og har to børn, bor i Aarhus.

”A Museum for the Global Village” 3 Bogen er skrevet af den canadiske antropolog og museumsdirektør George F. MacDonald (født i 1938) og udkom på engelsk i 1989.

historier, der var relevante for nutidsmennesker.

3 I dag tager jeg stadig af og til bogen frem og snuser i den. Der er ting, jeg har streget under, og citater, som har stor inspirationskraft. Det er den slags citater, man kan tygge på, og jo mere man tygger, jo mere smag får de.

5 Hvad har du lært af den?

3 Når jeg til stadighed vender tilbage til den som opslagsværk, er det, fordi forfatteren ser på museer fra forskellige nyttige synsvinkler: museet som symbol, som vision, som udstilling, som

Pragtværk på 700 velskrevne og eventyrlige sider om Eventyrernes Klub. Læs beretningen om, hvordan klubben blev til. Læs også om klubbens mange berømte medlemmer og deres enestående bedrifter.

skatkammer, som erindring, som mentor, som fejring, som vært, som ressource. Det kan jeg bruge som afsæt til at tænke nyt og anderledes.

For jeg siger som George MacDonald, at vi ikke skal være bange for at give folk en god oplevelse. ”A good day out,” som han siger. Den, der ikke har forstået, at der er en forbindelse mellem underholdning og oplysning, ved ikke meget om nogen af tingene. Som museum skal vi tage folk om hjertet for at gøre deres sind åbent for refleksion.

J

Monumentalt værk og en biografi om multikunstneren Storm P. En af det 20. århundredes mest fremtrædende kulturpersonligheder har fået sin egen, gennemillustrerede biografi, som fortæller om den mangefacetterede mand.

 Kristeligt Dagblad  Berlingske 0 Thomas Bloch Ravn bogen ”A museum for the Global Village” første gang i begyndelsen af 1990’erne. – Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix.

38

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Myten om en eventyrer Medrivende biografi om polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen, der omkom under kun delvist klarlagte omstændigheder

anmeldelse 4 stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

HEIDI LAURA SER MED NYE ØJNE PÅ BJØRN WIINBLAD OG HANS TID „Som læser sidder man tilbage med vidtåbne øjne og lykkeligt klogere på både Wiinblad og mange af de fænomener, der knytter sig til hans omfattende værk.“ – Fyens Stiftstidende „Dette er simpelthen bogen om Bjørn Wiinblad, der vil kunne stå som autoritativt hovedværk i årtier.“ – Information

„Bjørn Wiinblad (...) er tilbage i triumf i en gevaldig bog, hvor denne utrættelige dekoratør bliver sat ind i sin egen tid (...) ’En bid af paradis’ er mere end en biografi“ – Politiken „Bogen om ham og hans værk er en ualmindelig flot udgivelse, som vil være en gave for alle hans mange fans.“ – bogpusheren.dk

„En spændende biografi (…) Heidi Laura skriver virkelig godt, bogen byder på utallige perspektivrige diskussioner.“ – BogMarkedet

En bog, som Janni Andreassen udsendte i 1992, ”Mylius – Portræt af en myte”, foreligger nu i en udvidet og illustreret udgave med anvendelse af mange hidil ukendte kilder. Det er blevet en meget levende og fængende beretning med titlen ”Ud hvor livet frister. Biografi om forfatteren og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen”.

Andreassen, der er uddannet journalist og siden 1983 har været tilknyttet Arktisk Institut i København, fortæller i høj grad historien ved at lade kilderne tale, såsom udførlige dagbogsoptegnelser, der rummer så meget – og er så velformulerede – at den valgte tilrettelæggelse forekommer helt rimelig.

Hun arbejder som den klassiske journalist, der holder sig selv tilbage og alene er optaget af stoffets formidling.

Hun gør det med overblik, men også med sans for de bagvedliggende psykologiske mekanismer – så vidt som disse overhovedet lader sig beskrive.

De omstændigheder, hvorunder Mylius-Erichsen og hans slædehold omkom sidst på året 1907 i Nordøstgrønland, er kun sporadisk klarlagt. Janni Andreassen fastslår, at hans personlighed står i vejen for en tolkning af, hvad der førte til den tragiske afslutning på den anden af de to ekspeditioner, Danmark-ekspeditionen, som Mylius-Erichsen var involveret i.

Den, der vil prøve at nærme sig en forståelse af manden må – som hun anfører – søge ”ud i krogene af denne myreflittige, kunstneriske begavelse, der aldrig var i ro og aldrig gav sig tid til at bygge videre på sine landvindinger.

Altid bare videre. Det rastløse jag blev hans kendetegn og måske hans skæbne”.

Til sidst i bogen skriver Andreassen, at tragedien om Mylius-Erichsen er blevet ”et stykke dansk-grønlandsk historie, der i sin egen ret er blevet en myte”. Den foreløbig sidste af talrige ekspeditioner, der har forsøgt at afdække virkeligheden bag myten, fandt sted i 2016. MyliusErichsen betegnes som ”Danmarks til dato mest eftersøgte mand”, idet hans lig aldrig er blevet fundet.

0 Portræt af ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsen tegnet af Achton Friis. Sammen med Niels Peter Høegh Hagen og Jørgen Brønlund omkom Mylius-Erichsen på Danmark ekspeditionen 1906-08. – Foto: Nordfoto/Ritzau Scanpix.

Mylius-Erichsen ledte Danmark-ekspeditionen, der er blevet kaldt hans livs genistreg, kortlægningen af den hidtil ukendte nordøstgrønlandske kyst. Alligevel besad polarforskeren ifølge Janni Andreassen ikke forskerens skarpe blik. Snarere var han – vurderer hun – en digter og drømmer. Med trang til eventyr, en tilbøjelighed, der havde præget ham siden barndommen. Han var søn af en politibetjent i Ringkøbing og var ofte med denne på arbejde på heden og ved kysten.

Noget, der styrkede hans sans for andres sociale liv.

Senere kom han ind i en ganske anden verden, den kulturradikale kreds omkring brødrene Brandes.

Vi får et deltaljerigt, alsidigt og ikke ukritisk portræt af Mylius-Erichsen i de forskellige faser af hans korte liv. Kun 35 år blev han. Natur-

ligvis møder vi ham først og fremmest i hans egenskab af polarforsker, men også blandt andet som forfatter til tre bøger om hans vestjyske hjemegn og endvidere som journalist ved Politiken.

Nok er Mylius-Erichsen manden i centrum, men ikke mere, end at vi med den bredt anlagte skildring samtidig får glimt af virkeligheden omkring ham. Janni Andreassen skriver engageret, konJ kret og medrivende.

Janni Andreassen: Ud hvor livet frister. Biografi om forfatteren og polarforskeren Ludvig MyliusErichsen. 328 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

Det er en inciterende oplevelse at møde Broder Jakob. Han træder ud af fortiden og bliver levende for læseren Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Sprænglærd bog om dansk 1500-talsmissionær i Mexico (...) interessant læsning, Henning Frandsen, Fyns Amts Avis

BRODER JAKOBS LIVSVEJ Fra Danmark til Mexico

Den dramatiske historie om den danske kongesøn, der som munk blev fordrevet fra Danmark under Reformationen og som endte som missionær og menneskerettighedsforkæmper i Mexico, hvor han den dag i dag stadig huskes for sit virke blandt indianerne.

40 | Fagbøger2018 | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Vor tids forbundne udfordringer

Kampen for græsk frihed

Den israelske historiker Yuval Noah Harari er aktuel med endnu et ambitiøst værk. Efterfølgeren til de to bestsellere ”Sapiens” og ”Homo Deus” rummer mange fine pointer, men er ikke helt på højde med forgængerne

anmeldelse 4 stjerner AF MADS ROSENDAHL THOMSEN kultur@k.dk

1 Yuval Noah Harari er aktuel med bogen ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede”. – PR-foto.

Yuval Noah Hararis to foregående bøger blev uventede globale bestsellere. ”Sapiens” var en bredt anlagt fortælling om menneskets historie, der havde mindst to stærke træk: Den forbandt historien om biologisk udvikling med et fokus på menneskets evne til at samarbejde og bruge fortællinger til at skabe identitet og forestillinger om fremtiden med. Og bogen sluttede med et kapitel, der handler om, hvordan menneskets teknologi vil kunne bruges til at udvikle det videre til en posthuman tilstand. ”Homo Deus” fortsatte, hvor ”Sapiens” slap, og gav en udfoldet beskrivelse af, hvordan mennesket har fået endnu større ansvar end nogensinde for sin egen udvikling. Bogen bragte ikke så meget nyt i forhold til spekulationer om bioteknologi, men var mest original, når den skrev om, hvordan brugen af data trænger ind i livsverdenen.

Med to så velsælgende bøger var det

oplagt, ikke mindst for forlagene, at der måtte komme en tredje, som endda udkommer simultant på flere sprog. ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede” er, som det fremgår af titlen, ikke en bog, der samler sig om én stor tese, og det fængende sammenfald mellem århundrede og antallet af idéer dækker også over en vis mangel på nødvendighed i udvalget af emner. Mere positivt, så er det en generøs bog, der forsøger at favne en række nutidige udfordringer i et forsøg på at komme hele raden rundt.

Hvor ”Sapiens” kiggede langt tilbage, og ”Homo Deus” kiggede langt frem, så er denne bog meget præget af nutidige udfordringer, men sat ind i en større historisk ramme.

Hararis nye bog begynder med teknologiske udfordringer i sporet fra de tidligere bøger, fordi det er dem, der for alvor rykker ved andre dele af verden. Han kommenterer på arbejdets fremtid i en tid med automatisering og på udsigterne for frihed og lighed i et samfund gennemsyret af data, der igen er koblet til kommercielle interesser. Herfra bevæger han sig videre til politiske udfordringer omkring fælles-

skab, nationalisme, religion og migration. Klimaforandringer nævnes, men fylder påfaldende lidt.

En af bogens fine pointer er, at teknologi er med til at skabe fælles kulturer. Hospitaler, universiteter, ingeniørfirmaer og så videre er nødt til at forholde sig til de samme underliggende teknologier og måder at organisere arbejde på, og det er med til at skabe en mere sammenhængende civilisation i verden.

I bogens tre sidste dele tager Harari fat på vores opfattelse af verden: Hvordan vi reagerer på terror og krig, og hvordan vi håndterer fake news og forestillinger om fremtiden. Overordnet er det en pointe, at vi meget ofte tager fejl eller ligger under for nogle dogmer, som vi burde forstå i et større perspektiv. Harari provokerer gerne – og gør også opmærksom på, at han godt ved, at han gør det – ved at sammenstille nutidens falske nyheder med religiøse myter, som begge har været med til at skabe menneskelig lidelse, eksempelvis i forhold til korstogene. Bogens udgang er ganske personlig, og Harari skriver både om sit kulturelle ståsted som sekulær jøde bosat i Israel, sin erkendelse som ung mand af, at han var homoseksuel, og sin brug af meditation til at skabe fokus og andre former for indsigt end dem, man får i et informa­tionspakket moderne liv. Og det sidste er der for Harari i høj grad brug for, særligt i en tid, hvor så mange fænomener, fra fortællinger om identitet til en accelererende udvikling af teknologi, kan få os til at glemme, at vi selv må tage vare på at skabe en verden, som vi kan bebo, og et liv, som vi kan leve meningsfyldt.

Tempoet er højt i bogen, og eksemplerne er mange og ikke altid lige skarpt udvalgt. Brugen af tiltale i anden person giver også et vist docerende præg, som man gerne ville have været foruden. ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede” er derfor ikke på højde med de to foregående bøger, men den er et eftertænksomt og vidtfavnende forsøg på at adressere en række markante udfordringer og i tråd med ”Sapiens” at vise, at man i en teknologidrevet tidsalder ikke skal undervurdere idéer og fortællingers beJ tydning for verdens gang.

Yuval Noah Harari: 21 ting du bør vide om det 21. århundrede. På dansk ved Joachim Wrang. 416 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Demosthenes’ forsvarstaler for demokratiet i Athen er oversat præcist, men lidt gammeldags

anmeldelse 4 stjerner AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

I årene 350-330 f.Kr. var de græske bystaters frihed under pres.

Kong Filip, far til Alexander den Store, erobrede flere og flere bystater med en aggressiv politik.

Den største af de græske bystater, det demokratiske Athen, var en hovedmodstander, og hér holdt Demosthenes en række brandtaler til forsvar for demokratiet og som angreb mod Filip.

Talerne blev holdt på Folkeforsamlingen, hvor mindst 6000 borgere skulle være til stede. De vedtog så Athens politik med krige, skatter, alliancer og så videre.

Talerne og de fine indledninger giver et godt indtryk af, hvordan det direkte demokrati i Athen virkede. Simon Laursen, der har oversat og kommenteret talerne, er uden diskussion den dansker, der kender Demosthenes bedst, og oversættelsen er en del af hans selvstændige forskningsarbejde.

Oversættelserne er præcise og korrekte, og også i sproglig form ligger de så tæt op ad den græske tekst, som muligt. Nogle læsere vil måske have svært ved at forstå teksternes indhold og fornemme Demosthenes’ stil (bortset fra den tredje Filippiske Tale, der er oversat lidt anderledes). Man skal holde tungen lige i munden for at huske, hvad de mange stedord viser tilbage til, der er mange indskud og parenteser, og tonen kan indimellem være lidt gammeldags. Det er jo ikke hver dag, man møder ord som ”ihvorvel”, ”både” (som udsagnsord) eller ”kerer”.

Men de, der fra skolen husker og holder af undervisningens oversættelser fra græsk eller latin, vil blive glade for disse oversættelser, for de vil fornemme det græske sprogs form bag J dem.

Demosthenes’ Filippiske Taler.

Oversat og kommenteret af Simon Laursen, med forord af Villy Søvndal.

240 sider. 250 kroner. Aarhus Universitetsforlag.

Kris

NYHED Verdens største guideforlag Lonely Planet udgiver nu THE TRAVEL ATLAS - et atlas, som er en hel ny måde at kigge i atlas på. Flotte geografiske kort, hvor det er tydeligt at se højdeforskelle, dale, bjerge og landegrænser.

Men atlasset er mere end det - det er et Rejseatlas. Lonely Planet kender til det at rejse, og i dette atlas giver de informationer, som er relevante for den individuelle rejsende. Så dette er et atlas, hvor du uden tvivl bliver inspireret til den næste rejse.

WWW.SCANMAPS.DK INTRO TILBUD

NU KUN 349,- KR Normal vejl. pris er 498,indtil 31. oktober.

Nordisk Korthandel - Studiestræde 30 - 1455 Kbh K - www.scanmaps.dk

42 | Fagbøger2018 |Historie 3 Det har længe været kendt, at Besættelsen var en skelsættende periode i Martin A. Hansens liv, og at den gav anledning til nogle af hans mest berømte ikke-litterære tekster som ”Dialog om Drab og Ansvar” (om stikkerlikvideringerne) og ”Juli 44” (om folkestrejken i København). Nu sættes disse tekster ind i deres naturlige sammenhæng med en del andre tekster, der ikke tidligere har været genudgivet og kendt.

– Foto: Mogens Amsnæs/Ritzau Scanpix.

Krigen tændte et håb Det er intenst at læse Martin A. Hansens skrifter fra besættelsestiden, der er udkommet for første gang.

Der er tale om en væsentlig og helt oplagt udgivelse

anmeldelse 5 stjerner AF NILS GUNDER HANSEN kultur@k.dk

I årene omkring årtusindskiftet fik vi de store monumentale Martin A. Hansen-udgivelser: ”Dagbøger” i 1999 redigeret af Anders Thyrring Andersen og Jørgen Jørgensen, og i 2004 ”Kætterbreve”, redigeret af Thyrring Andersen alene. Begge udgivelser affødte kolossal interesse. Der blev afholdt seminarer på universiteterne, og der udkom diskuterende supplementsbind.

Det var en fest. Senere blev der lidt mere stille i den store offentlighed. Martin A. Hansenaktivismen blev dog institutionelt forankret i Landsforeningen Martin A. Hansen, stiftet i 2009 ved 100-året for forfatterens fødsel. Forfatterens datter Mette Lise Rössing har været en drivende kraft, og foreningens aktuelle formand er pastor emeritus Ole Juul, også kendt som kronikør i nærværende avis.

Nu sendes man så igen helt tilbage i millennium-stemning, for nu er der endelig andet en monumental Martin A. Hansen-udgivelse. Landsforeningen er initiativtageren og Gyldendal

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Martin A. Hansen 3 Forfatterens fulde navn er Jens Alfred Martin Hansen, men han optræder også flere steder som Alfred Martin Jens Hansen og Martin Jens Alfred Hansen.

3 Han blev født i 1909 i Strøby på Stevns, uddannet lærer på Haslev Seminarium og ansat ved Københavns skolevæsen.

3 Debuterede som forfatter i 1935 med ”Nu opgiver han”.

Er mest kendt for sin roman ”Løgneren”(1950) 3 Død i 1955.

(igen) forlaget bag ”For Folkets Frihed. Martin A. Hansen og Besættelsen”. De gamle redacteurer er på banen, Jørgen Jørgensen har redigeret udgivelsen, Thyrring Andersen er bidragyder, og Ole Juul skriver forord på foreningens vegne. Faktisk er gensynsglæden lige ved at tage overhånd: Juul roser i sit forord Jørgensens indledning, og Jørgensen lovpriser på sin side de aktuelle bidrag til udgivelsen. ”Happy days are here again.” ”For Folkets Frihed” samler alle de tekster, Martin A. Hansen skrev i tilknytning til besættelsen af Danmark, dels de anonyme bidrag fra det illegale blad Folk og Frihed og fra antologien ”Der brænder en ild”, dels teksterne i eget navn fra de første år efter Befrielsen.

Der er tale om en væsentlig og helt oplagt udgivelse. Det har længe været kendt, at Besættelsen var en skelsættende periode i Martin A. Hansens liv, og at den gav anledning til nogle af hans mest berømte ikke-litterære tekster som ”Dialog om Drab og Ansvar” (om stikkerlikvideringerne) og ”Juli 44” (om folkestrejken i København).

FORTSÆTTER SIDE 43

Læs interview med formanden for Landsforeningen Martin A. Hansen, Ole Juul, om udgivelsen på

k.dk/ kultur

Fagbøger2018| Historie | 43

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018 3 Et vigtigt emne for Martin A. hansen er hans oplevelser af folkestrejken i 1943.

Billedet her viser danskere på barrikaderneunder strejken.

– Foto: Ritzau Scanpix.

... Krigen tændte et håb Martin A. Hansen og Besættelsen 3 3Fem steder at begynde, hvis man vil læse om Martin A. Hansens tanker om årene under og efter Anden Verdenskrig: 3 3”Juli 44”, dagbogsnotater trykt i Heretica (1953) 3 3”Lykkelige Kristoffer”, roman (1945)

3 3”Agerhønen”, novelle (1947)

3 3”Dialog om drab og ansvar”, artikel i det illegale blad ”Der brænder en ild” (1944) 3 3”Sæt plove i jorden”, artikel (1945)

FORTSAT FRA SIDE 42 Nu sættes disse tekster ind i deres naturlige sammenhæng med en del andre tekster, der ikke tidligere har været genudgivet og kendt.

Det fremhæves, at udgivelsen er væsentlig både i Martin A. Hansen-sammenhæng og besættelseshistorisk. Det er rigtigt, men måske skulle man så have taget skridtet fuldt ud og ladet en historiker med speciale i perioden introducere den for (ikke mindst de yngre blandt) læserne og kommentere på de ting, Hansen skriver.

Jørgen Jørgensen har ganske vist i sin indledning lavet en ”fortællende tidstavle” og også et fyldigt noteapparat, men man savner en løbende redegørelse for de forhold, Hansen mener noget om. Gode bidrag af Axel Johnsen og Bo Rasmussen klarer opgaven, hvad angår Sydslesvig-debatten og folkestrejken, men man skal i for høj grad selv samle stumperne. Jeg havde gerne set Jørgensen skrive et andet bidrag, men herom senere.

Det er meget intenst at læse Martin A. Hansens illegale tekster.

I sagens natur er der tale om lejlighedsskrifter; de skal virke ansporende og følelsesmæssigt appellerende. Patos kan forekomme, og den refleksive dybde og den litterære brillans er naturligvis ikke et hovedærinde.

Man kan diskutere, om han var særligt velegnet til beredskabs­ rollen. Som en tænksom og anfægtet natur med tendens til det forgrublede var han meget anderledes end en Kaj Munk eller en Nordahl Grieg, som han implicit sammenligner sig selv med et sted; de to magtede på

hver sin måde den store lidenskabelige eller naive gebærde, som situationen krævede.

Drømte han om at være mere Kaj Munk-agtig?

Her smides den reflekterede i hvert fald ind i en verden med radikale valg og absolutte handlinger, den realiserede eksistentialisme. Han går til biddet. Ikke mindst er han heftig og sarkastisk i sin polemik mod intellektuelle, der står på afstand og kan tænke sig frem til tusind gode grunde til ikke selv at forpligte sig. En veloplagt og ond energi driver ham her, og mon ikke han også svinger pisken over en lunken udgave af sig selv?

Et vigtigt emne er hans oplevelse af folkestrejken i juli 1944.

Man kommer til at tænke på forfatteren Elias Canetti, der på samme måde blev præget for livet af en masse-oplevelse i Wien. I den såkaldte massepsykologi har massen været betragtet som et irrationelt og etisk tvivlsomt fænomen, men Hansen ser den helt omvendt og positivt; massen kan i visse tilfælde stå på et etisk højere stade end individet eller udgøre den lykkelige fusion af ansvarlige individer. Den oplevelse giver ham virkelig håb for fremtiden, også da det ser dystert ud efter Befrielsen. Og han drager en parallel til religionsskiftet i Norden i sin tid som et lignende positivt massefænomen.

Et andet centralt motiv er offeret. Nogle må dø, for at andre kan leve. De unge frihedskæmpere ligger i deres grave.

Som bekendt var der i årene efter krigen en intens optagethed af de unge sabotørers breve fra timerne før henrettelsen. Heroisme, mytologisering og

Kristus-identifikation går hånd i hånd. De henrettedes breve skyder lige som en pil gennem stuen og rammer en gammel bog på hylden, Det Nye Testamente bliver revitaliseret, når nogen igen må dø for én.

Martin A. Hansen tangerer her en dødskult og en atavistisk offerdyrkelse, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om. Redaktør Jørgensen er ekspert i den franske litterat René Girards kulturteori om syndebukkens ofring som en grundlæggende figur, der overvindes af kristendommen, og jeg havde gerne set ham udlægge, hvad Girard ville sige, når Hansen skriver, at det rene absolutte liv, der kan overvinde relativitet, kun har ét vidnesbyrd, som renser såret for bakterier, og det er offeret.

Langt mere menneskeligt indlevet og psykologisk fintmærkende er Hansen, når han andetsteds – og fremhævet i en fin læsning af David Bugge – ser brevene som en kærlighedsgerning som den dømte yder sine nærmeste. Han dølger sin egen angst for at trøste dem og trøstes og opbygges selv derved.

Et tredje motiv er mindet.

Hvordan skal man ære dem, der gav sig hen? Han udtrykker gentagne gange stor modvilje over for monumenter og mindesmærker. Ofrene må ikke blive historie, de skal være levende stene. Hellere et gammelt frønnet trækors for Munk end en statue, mener han næsten naivt, for er der ikke meget andet end fysiske mindesmærker, der på uheldig vis kan være monumentale, for eksempel alt for store ord?

Efter Befrielsen raser han mod parti-uvæsenet og de gamle politikere, der kommer igen og vil

stjæle æren fra modstandsfolkene. Han er bekymret for de unge, deres skuffelse, der kan slå over i kynisme. Martin A. er ikke noget politisk dyr. Det er folket, det gælder, og den enkeltes stærke karakter. Han veg tilbage, når det politiske blev trægt og svært, som det viste sig i Slesvig-spørgsmålet. Var han i virkeligheden lidt af en revolutionsromantiker med sin euforiske begejstring for folkestrejken?

Den oplagte forening af det muliges kunst med de høje idealer viste sig for ham at være kulturpolitikken, oplysningen, den lange vandring gennem institutionerne. På den baggrund giver det mening, at han kunne se tidsskriftet Heretica som en forlængelse af det illegale blad Folk og Frihed, en tanke mange andre måske ikke lige selv var kommet på. Han udlægges blandt andet af Thyrring Andersen som en fader til velfærdssamfundet, altså det idébårne og kulturelt oplyste, som Lasse Horne Kjældgaard for nylig har skrevet disputats om. Måske ikke så godt nyt for dem, der gerne har villet se Martin A. Hansen som en af vore få store borgerlige forfattere i det 20. århundrede.

Artiklerne er gennemgående gode. Men især de litterære analyser er ikke alle lige nødvendige i sammenhængen. Hovedproblemet er dog den store ærbødighed, der kan udarte til eftersnak. Martin A. Hansen var bedre tjent med, at man var gået hårdere til ham, for en del af det, han siger om offeret og massen, virker ærligt talt lidt mystifistisk.

Jeg ved godt, at Martin A.

Hansen er et stridens æble. Jeg har selv støbt termen ”Martin A. Hansen-bashing” og påpeget, hvordan generationer af litterater slapt og rutinemæssigt har undsagt og latterliggjort digteren fra Stevns.

Modviljen går dybt, og man kan også møde den hos folk og i sammenhænge, hvor man ikke forventer den. På den baggrund kan man sagtens føle sig foranlediget til at danne vognborg omkring ham, men han var måske ikke på alle punkter et orakel.

Og her må jeg så næsten slå mig selv for munden, for også på disse sider kan løvekloen når som helst slå uventet til og oraklet spå om fremtiden, så man forbløffes. Han forudser for eksempel både de små landes situation under den kolde krig og hele efterkrigstidens udstrakte brug af ”nazi-kortet”, anti-nazismen som den moralske målestok over alle andre. Klogere end de fleste, det var han altså.

J

For Folkets Frihed. Martin A. Hansen og Besættelsen.

Redigeret af Jørgen Jørgensen.

Forord af Ole Juul. Med bidrag af Anders Thyrring Andersen, Svein Aage Christoffersen, Kristoffer Garne, Per Stig Møller, David Bugge, Axel Johnsen, Rasmus Vangshardt, Knud Bjarne Gjesing og Bo Rasmussen. 378 sider. 379,95 kroner. Gyldendal.

44 | Fagbøger2018 | International politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Stammementalitet er kilden til Vestens uro Tiltagende politisk stammetænkning sætter USA og Europa i bås med ikke-vestlige udviklingslande, siger den amerikanske bestsellerforfatter Amy Chua, der har skrevet en bog om fænomenet

interview

Amy Chua

SIDSEL NYHOLM SKRIVER FRA USA

3 3Født i 1962 i Illinois som datter af etnisk kinesiske forældre, der emigrerede til USA fra Filippinerne.

nyholm@k.dk

Det er nemt for de kosmopolitiske eliter i Vesten at lulle sig ind i en tro på, at de lever i en moderne, globaliseret verden, hvor noget så primitivt og tilbagestående som ”stammer” ingen relevans har.

Men intet kunne være mere forkert. Det siger den fremtrædende amerikanske forsker og forfatter Amy Chua, der i sin nye bog ”Political Tribes. Group Instinct and the Fate of Nations” (Politiske stammer. Gruppeinstinkt og nationers skæbne) gransker den politiske stammetænknings destruktive kraft. ”Stammementalitet er et overordentligt stærkt og voksende fænomen alle steder i verden, heriblandt Europa og USA, som er begyndt at true den internationale liberale verdensorden. Vi ser det med Donald Trumps opstigning til magten i USA, og vi ser det med de populistiske og nationalistiske bevægelser, der fejer hen over Europa og undergraver opbakningen til EU. For rigtigt at være i stand til at forstå, hvilken verden vi lever i, og hvor den er på vej hen, er man nødt til at erkende stammetænkningens kraft,” siger hun.

Kinesisk-amerikanske Amy Chua er professor i jura på eliteuniversitetet Yale i Connecticut.

Hun er bedst kendt for den storsælgende erindringsbog ”Kampråb fra en tigermor”, som beskriver hendes autoritære asiatiske børneopdragelsesmetoder, og som i 2011 blev en international sensation. Men hun er også ekspert i global politik og er forfatter til flere ukonventionelle bøger om race, identitet og nationalisme.

De bevægelser, som Amy Chua nu ser i hele den vestlige verden – fra Italien til Ungarn og fra USA til Storbritannien – minder hende om de ikke-vestlige udviklingslande, som hun har forsket i igennem sin karriere. ”I løbet af de seneste år er USA og Europa begyndt at udvise destruktive politiske dynamikker, der er mere typiske for lande som Venezuela og Zimbabwe, med fremkomsten af etno-nationalistiske bevægelser, faldende tillid til institutioner, intens modvilje mod indvandrere og ’eliter’ og – ikke mindst – politisk stammementalitet,” siger hun.

Den amerikanske professor peger på, at populistiske bevægelser i både USA og Europa vinder frem på et budskab om, at de er deres respektive landes ”sande ejermænd”. I USA bejler præsident Trump eksempelvis til sine tilhængere ved at love at

3 3Hun er uddannet fra Harvard University og er i dag en populær professor i jura på Yale University i Connecticut.

3 3Hun er forfatter til flere storsælgende bøger, heriblandt ”World on Fire” (Verden i brand) fra 2003 og kæmpehittet ”Battle Hymn of the Tiger Mother” fra 2011, der er blevet oversat til 30 sprog, herunder til dansk med titlen ”Kampråb fra en tigermor”.

3 3Hun optræder ofte i de amerikanske medier som ekspert i blandt andet globalisering og etniske konflikter, og ugemagasinet Time udnævnte hende i 2011 til en af ”verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker”.

3 3Hendes seneste bog er ”Political Tribes” (Politiske stammer) om gruppeidentitet og stammementalitet. Hun bor i Connecticut med sin mand, juraprofessor Jed Rubenfeld.

0 ”Jeg beundrer og støtter idéen om EU, men fra begyndelsen var idéen bag projektet nemmere sagt end gjort,” siger den amerikanske Yaleprofessor og forfatter Amy Chua, som i 2011 opnåede verdensberømmelse som ”tigermor”.

– Pressefoto.

lukke landets grænser for udefrakommende og genoprette svundne tider, og i Storbritannien kulminerede en folkelig vrede imod eliterne i London og Bruxelles, der blev anset som værende ude af føling med de ”rigtige” briter, i et ja til Brexit for to år siden. ”Vi sammenligner almindeligvis ikke vores politikker med lande som Venezuela, men det burde vi. Gang på gang har vi set demagoger komme til magten i ikke-vestlige lande ved at drive rovdrift på en dybtfølt folkelig modvilje over for en økonomisk og politisk elite, og samme fænomen oplever vi nu i vores del af verden. Når mange mennesker føler sig ekskluderede og løbet over ende, er de sårbare over for politikere, der siger, ’kom, lad os tage vores land tilbage’,” siger den amerikanske forfatter og professor.

Det opbrud, som både Europa og USA lige nu oplever, er en konsekvens af den nye verdensorden skabt efter Sovjetunionens sammenbrud, forklarer Amy Chua. ”Sovjetunionens fald udløste en romantiseret forestilling om,

at vi nu kunne skabe en globaliseret verden forenet af principper såsom internationale menneskerettigheder, demokratisering og et frit marked. De akademiske og intellektuelle eliter talte om, at EU en dag kunne komme til at omfatte lande som Tyrkiet, Saudi-Arabien og endda USA. Men projektet blev idealiseret og oversolgt, og selvom globaliseringen kom mange mennesker til gode, blev mange andre ladt i stikken. Det mærker vi konsekvenserne af nu, hvor der er et oprør imod idéen om den grænseløse verden og en voksende tendens til, at folk opdeler sig i stammer,” siger Amy Chua.

Samspillet mellem demokratiet og de frie markedskræfter kan skabe velstand og frihed, men der er også en indbygget spænding imellem de to, påpeger hun: ”Demokrati kan under visse former fremelske konflikter imellem forskellige grupper. Kapitalisme skaber et meget lille antal meget rige mennesker, mens demokrati potentielt giver et fattigt befolkningsflertal, der er vrede over uligheden og en lille elites økonomiske og politi-

ske dominans, mulighed for at gøre oprør. Det er et globalt mønster, som vi lige nu ser udspille sig i forskellige former over hele verden.”

Og når grupper – hvad enten de er defineret af etnicitet, nationalisme eller noget helt andet – føler sig truet, griber de til stammetænkning, siger hun. ”De lukker sig om sig selv, bliver mere insulære, mere defensive og mere fokuserede på ’os mod dem’. Det er vigtigt at huske på, at det er en del af den menneskelige natur at ville tilhøre en stamme, og at stammementalitet både omfatter en drift til at inkludere og til at ekskludere.” ”Undersøgelser viser, at tilhørsforhold til en gruppe kan udløse positive følelser, mens vores belønningscentre også aktiveres, når vi ser medlemmer af en anden gruppe fejle. Enhver, der kunne være i tvivl om dette, kan bare tænde for fjernsynet og se de intense følelser, som verdensmesterskabet i fodbold udløser,” siger Amy Chua.

Overnationale fællesskaber som EU opfylder ikke dette behov for et tilhørsforhold, påpeger hun:

”Det er vanskeligt at bede folk om at være solidariske over for en stamme, når denne stamme omfatter hele Europa. Jeg beundrer og støtter idéen om EU, men fra begyndelsen var idéen bag projektet nemmere sagt end gjort. For hvem står egentlig i spidsen for det? Hvem er disse mennesker i Bruxelles? Mange mennesker i Europa føler tydeligvis, at de har mistet kontrollen med deres land.”

Om det forenede Europa kan reddes, er et åbent spørgsmål, vurderer Amy Chua: ”De europæiske lande har lige nu en dobbelt udfordring: Folk inden for de enkelte lande skal forenes, og samtidig skal alle europæere forenes i en tilstrækkelig grad til, at selve EU kommer igennem sin krise. Det vil kun ske ved hjælp af kollektiv vilje og modige politiske ledere, der ikke kun tager den nemme vej og appellerer til stammetækning. Der er ingen tvivl om, at det er meget nemmere at få folk til stemmeboksen ved at udnytte social splid end med et budskab om fred og forsoning.”

J

Kris

46 | Fagbøger2018 | International politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

0 Siden Barack Obama gik af som USA’s præsident den 20. januar 2017, har hans ansigt været at finde på mere end 20 nye amerikanske bøger, som medarbejdere af hans stab i Det Hvide Hus står bag. – Foto: Charles Rex Arbogast/AP/Ritzau Scanpix.

Obama-æraen genoplives i nye bøger Erindringsbøger fra medlemmer af den tidligere amerikanske præsident Barack Obamas stab minder kritikerne og læsere om svundne tider i Washington SIDSEL NYHOLM SKRIVER FRA USA nyholm@k.dk

Barack Obama overlod den 20. januar 2017 præsidentposten i USA til Donald Trump. Siden er de amerikanske boghandlere blevet oversvømmet med erindringsbøger fra hans tidligere medarbejdere, der fortæller om deres oplevelser i Det Hvide Hus. Ifølge avisen The New York Times’ optælling har i alt to dusin medlemmer af Obamas stab siden hans afgang udgivet bøger om deres oplevelser i Det Hvide Hus. Blandt disse er hans toprådgivere, hans kommunikationsfolk, hans fotograf og endda den stenograf, der bogførte alle hans offentlige ytringer.

Blandt de nyeste udgivelser er ”The World As It Is: A Memoir of the Obama White House” (Verden, som den er: Erindringer fra Obamas regering) af Ben Rhodes, der var Obamas taleskriver og udenrigspolitiske rådgiver. Rhodes arbejdede for den 44. præsident i samtlige af dennes otte år ved magten, og selvom han var blot 31 år på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus i 2009, var han en del af Obamas inderkreds. Ben Rhodes begyndte hver morgen i Det Ovale Værelse, hvor Barack Obama fik sine daglige briefinger, han rejste verden rundt med ham i præsidentflyet ”Air Force One”, og han oplevede nogle af de væsentligste og mest kontroversielle øjeblikke af Obamas præsidentskab på nærmeste hold.

Rhodes var med, da Barack Obama og hans nationale sikkerhedsteam i realtid fulgte med i amerikanske marinesoldaters vovede og risikofyldte angreb på terrorlederen Osama bin Ladens skjulested i Pakistan.

Han var med, da Obama-regeringen udarbejdede sin respons til det arabiske forår, da den nåede

Ben Rhodes: The World As It Is: A Memoir of the Obama White House.

Penguin Random House.

400 sider. 30 dollars.

frem til en atomaftale med Iran, da den besluttede ikke at angribe Syrien efter Bashar al-Assads giftangreb på civile, og da den førte hemmelige forhandlinger med den cubanske regering om en normalisering af relationerne mellem Washington og Havana.

Ben Rhodes’ erindringer er, skriver den toneangivende kritiker George Packer i ugemagasinet The New Yorker, ”det tætteste blik på Obama, som vi formentlig vil få, indtil han udgiver sine egne erindringer”, mens litteraturmediet Publisher’s Weekly kalder hans beskrivelse af det ”politiske pølsemageri” både ”medrivende og godt iagttaget”.

I bogen skildrer Ben Rhodes også sin egen forvandling fra blåøjet idealist til en realist med et mere nuanceret syn på ”verden, som den er”. Han skriver, at han ”var på udkig efter en helt”, da han begyndte at arbejde for Barack Obama i 2007, og i begyndelsen troede han på, at den usædvanlige, karismatiske og overordentligt begavede præsident virkelig kunne forandre verden. Rhodes mistede aldrig fuldstændigt sin idealisme, men måtte efter otte år ved Obamas side erkende, at virkeligheden er kompliceret.

Rhodes beskriver, hvordan Barack Obama-regeringen var sikker på, at Hillary Clinton ville vinde præsidentvalget i 2016, og var dybt rystet på valgnatten, da det blev klart, at valgets vinder var Donald Trump.

Ifølge Rhodes fik Donald Trumps sejr Obama til at spørge sig selv, om han var 10 eller 20 år for tidligt på den som præsident. ”Måske tog vi fejl. Måske skubbede vi for hårdt på. Måske ønsker folk bare at falde tilbage i deres stammer,” konstaterede den afgående præsident ifølge ”The World As It Is”.

Blandt de øvrige nye Obama-bøger er Dan Pfeif-

fers mere friskfyrsagtige erindringsbog, ”Yes We (Still) Can: Politics in the Age of Obama, Twitter, and Trump” (Ja, vi kan (stadig): Politik i Obama-, Twitter- og Trump-æraen).

I den storsælgende bog fortæller Pfeiffer, der var præsident Obamas kommunikationsdirektør, farverige, men uskyldige anekdoter fra sin tid i Det Hvide Hus. Han beretter eksempelvis om, hvordan hans bukser engang revnede under et møde i Det Ovale Kontor og om, hvordan han engang udsendte et uheldigt formuleret tweet fra en hospitalsseng i halvt bedøvet tilstand.

Han forsøger også at forklare, hvordan sociale medier såsom Twitter – som Barack Obama var forbeholden over, og som Donald Trump har mestret brugen af – har forandret det politiske landskab i USA. Bogen er ifølge forfatteren et forsøg på ”bedre at forstå den aktuelle politiske tilstand og et blik på, hvor vi går hen herfra”.

Bogen høster imidlertid ikke udelt begejstring blandt amerikanske kritikere. ”Yes We (Still) Can” er med sin kække tone og knaphed på interessante afsløringer alt for letbenet i en tid, hvor mange mennesker takket være Donald Trump ”hver dag vågner og læser nyhederne med frygt og afsky”, skriver eksempelvis David Greenberg i avisen The Washington Post.

Dan Pfeiffer synes ikke at have ”forstået omfanget af den forandring, der fejede hen over USA” i 2016, skriver en ligeledes forbeholden Matthew Garrahan i The New York Times. ”Læsere, der forsøger at forstå, hvordan Obamaæraens optimisme banede vejen for Trumps mørke USA-først vision, forbliver utilfredsstillede,” skriver han.

Til november udkommer den tidligere præsidentfrue Michelle Obamas erindringer om årene i Det Hvide Hus. J

Dan Pfeiffer: Yes We (Still) Can: Politics in the Age of Obama, Twitter, and Trump.

Twelve. 284 sider, 28 dollars.

Kris

Ny pel ver ud T S L E H M O S D A V H IL T Å P VI KL ÆDER DIG SPAR

Greenland Backpack Small Enkel, slidstærk og behagelig hverdagsrygsæk i klassisk Fjällräven-stil. #32779 Normalpris: 749,-

Nu: 499,-

Nevado Jacket Gen.2 Fuldblods GORE-TEX-skaljakke, der er klar på lidt af hvert. Let, slidstærk og meget alsidig.

Dame- og herremodel. #38214/38213

3349,SPAR

33%

NU 799,-

300,-

Hiking Block Stripe Medium Blød og behagelig merinouldsok, der egner sig godt til både hverdag og vandreture. #35853 Normalpris: 189,-

Nu: 129,-

SPAR

Mens Taurus GTX Lo Vandtæt og meget komfortabel vandresko.

Velegnet til vandreture i vådt vejr. #36424 Normalpris 1099,-

60,-

SPAR

500,-

Khumbu Leather Komfortabel og støttende vandrestøvle. Velegnet til vandreture i både koldt og vådt og varmt og tørt vejr. Dame- og herremodel. #37021/37020 Normalpris 1889,-

NU 1399,-

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Århus og Aalborg eller på www.friluftsland.dk

Greenland Eco-Shell Jacket Flot og funktionel skaljakke i det ikoniske Greenland-design. Klassisk funktionalitet og moderne teknologi i skøn forening.

Dame- og herremodel. #37640/37620

3999 ,-

48 | Fagbøger2018 | International politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Alle præsidentens citater

Bob Woodwards ”Fear” om Trump i Det Hvide Hus giver et interessant indblik i magtens centrum, men man skal læse bogen med sund skepsis

anmeldelse 4 stjerner

2 Kolossalt meget er allerede sagt om Donald Trumps dysfunktionelle regeringsførelse, hans nærmest ikkeeksisterende koncentrationsevne, illoyalitet over for ellers nære medarbejdere og det generelle kaos på de indre linjer i Det Hvide Hus. Alt det bekræfter ”Fear”.

Selv har præsidenten ikke medvirket til den nye bog, som han kalder ”fiktion”.

– Foto: Nicholas Kamm/AFP/ Ritzau Scanpix.

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Bob Woodwards ”Fear” var allerede årets mest omtalte politiske bog, inden den i midten af september landede hos læserne.

Forlaget Simon & Schuster havde på det tidspunkt ifølge branchemediet businessinsider.com trykt en million eksemplarer af bogen, der allerede dagen efter udgivelsen lå på Amazons bestsellerliste. 550 år efter Gutenberg står en videbegærlig offentlighed stadig klar ved trykpressen – og dens moderne ækvivalenter i form af downloads til iPad’en – når indsigt fra magtens centrum distribueres.

Bogen som medie lever altså i bedste velgående. Og Bob Woodward kan grine hele vejen til banken i Georgetown, den mondæne bydel i Washington D.C., hvor stjernejournalisten fra hovedstadens førende avis har boet i en menneskealder.

I en by, hvor nådesløs konkurrence og den næste slibrige afsløring altid er lige om hjørnet, har Woodward holdt sig bemærkelsesværdigt flydende. Siden verdensberømmelsen som afslørende journalist blev grundlagt med artikler om Watergateskandalen (skrevet sammen med kollegaen Carl Bernstein), der fældede præsident Richard Nixon, har Woodward opretholdt et ry som ubestikkelig reporter med uhindret adgang til skiftende regeringers centrale kilder.

I bog efter bog har han siden Watergate beskrevet diverse præsidenters år ved magten med sin fluen-på-væggen-metode: Gennem massevis af interviews med unavngivne kilder beskriver han i sine bøger, hvad der foregår i Det Ovale Værelse, og hvordan væsentlige beslutninger træffes. Gevinsten er, at læseren af Woodwards bøger kommer helt tæt på magtens centrum og får referater eksempelvis fra møder, hvor der angiveligt kun har været to personer til stede. Ulempen er, at kilderne aldrig står til regnskab for det, de siger til Woodward. Vi har kun hans ord for, at kilderne taler sandt, når de letter hjertet ”til baggrund” eller ”uden for citat”, som det hedder på journalistsprog.

Er man politisk interesseret, er Woodwards bøger uomgængelige – men man skal læse ham med en sund skepsis som sidemakker.

Kolossalt meget er allerede sagt om Donald Trumps dysfunktionelle regeringsførelse, hans nærmest ikke-eksisterende koncentrationsevne, illoyalitet over for ellers nære medarbejdere og det generelle kaos på de indre linjer i Det Hvide Hus. Det har bøger som ”Fire and Fury: In-

3 I bog efter bog har Bob Woodward siden Watergate beskrevet diverse præsidenters år ved magten med sin fluen-på-væggen-metode.

– Foto: Alex Gallardo/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

Bob Woodward: Fear.

Trump in the White House.

448 sider.

Simon & Schuster.

plet uvidende Trump er – problemet er bare, at han ikke har sagt det. Der er i hvert fald ikke citationstegn omkring det i bogen, som der er ved andre af hans udsagn. Så er det noget, Woodward finder på (næppe), eller er det noget, nogen i kredsen om Trump har sagt til forfatteren til baggrund (sandsynligvis)? Det er uklart, fordi citatpraksissen ikke er konsekvent gennemført. side the Trump White House” af journalisten Michael Wolff, der er oversat til dansk, og ”Unhinged: An Insider’s Account of the Trump White House” af den tidligere Trump-medarbejder Omarosa Manigault Newman, til fulde anskueliggjort.

Læg dertil utallige avisartikler fra den presse, der trods Trumps konstante udfald og anklager om fake news faktisk gør sit arbejde og dagligt rapporterer om, hvad der foregår på 1600 Pennsylvania Avenue. Alle disse beretninger bekræftes i ”Fear”; Trump er efter samtlige vanlige civiliserede standarder uegnet til at være præsident – men det kan dårligt være en nyhed længere. Man skal derfor læse ”Fear”, hvis man er interesseret i dag-til-dag-udviklingen i Trumps første år som præsident.

Selv har han ikke deltaget i bogen, og det må alt andet lige siges at være en svaghed ved den.

Normalt skal en anklaget part forelægges hele dynen af kritik imod ham, og det har Trump selvsagt også fået mulighed for, men har altså ikke villet medvirke. Rituelt har han op til udgivelsen afvist Woodwards bog som ”fiktion”, men da Trump aldrig læser bøger og i øvrigt er den præsident i moderne historie, der har haft sværest ved selv at skelne mellem fakta og fiktion, har ingen taget det alvorligt.

Men igen: Det havde øget bogens troværdighed, hvis han havde medvirket.

Der er også andre – muligvis småting – der trækker ned i tro-

værdigheden. Det er uklart, hvorfor nogle udsagn er i citationstegn, og andre sammenlignelige ikke er. For eksempel står der: ”Priebus said, You have not spent the time working with the president on what his basic philosophy and foreign policy positions are, and why.” (Reince Priebus er tidligere stabschef i Det Hvide Hus).

Kort efter står der: ”’Has anyone told the president,’ Priebus asked, ’that the option you’re choosing basically says we’re going to be in Afghanistan for decades?’.”

Hvorfor er det første udsagn ikke til citat, mens det andet er?

Indholdsmæssigt er det ene ikke mere graverende eller på anden vis opsigtsvækkende end det andet. Er det bare for at variere fremstillingen, eller ved Woodward faktisk ikke, om Priebus sagde det første? Det gjorde han jo nok, for inkriminerende er det ikke, snarere meget sandsynligt, men for en forfatter, der lægger al sin troværdighed i citat-praksis, undrer det.

Tilsvarende når Trump selv citeres. På et tidspunkt forsøger desperate medarbejdere uden held at lære Trump om de basale principper i amerikansk økonomi. Angiveligt tror Trump, at man bare kan trykke flere pengesedler, hvis man er i krise. Der står: ”What do you mean? Trump asked. Just run the presses – print money.” Se, det er jo et godt citat, der viser, hvor kom-

En sidste undren gælder tidligere rådgiver Stephen Bannon.

Han må efter alt at dømme være en af hovedkilderne i bogen, for flere steder refereres der fra samtaler, hvor kun han – eller meget få andre – har deltaget.

Fint nok, det er Woodwards metode med de unavngivne kilder, så det er et gæt, at Bannon må have talt rigeligt med Woodward. Man skal bare huske, at Bannon var universelt nedgjort som demagog og populistisk løgnhals, da han sad i Trumps inderkreds (han blev, som så mange andre, fyret af den iltre Trump), så hvorfor han nu er et sandhedsvidne, er en anelse uklart. Igen: man skal bevare lidt sund skepsis under læsningen af ”Fear”.

Gør man det, er det som nævnt en uomgængelig bog for den politisk interesserede. Den dækker en lang række emner: valgkampen mod Hillary Clinton, Ruslands-undersøgelsen, fyringen af FBI-direktør James Comey, forhandlingerne med Nordkorea, frihandelsdebatter, det yderste højre med mere, foruden altså den daglige interne rivalsering i Trumps inderkreds.

Trumps forgænger Abraham Lincoln sagde, at en præsident skulle sørge for at have rivaliserende synspunkter repræsenteret i rådgiverkredsen. Men sådan er det ikke med Trump, siger Reince Priebus, da han er blevet fyret. Trump samler ikke på rivaler, men på dræbere. Alle møder handler derfor om at jorde de andre i lokalet mest effektivt. Ikke en opskrift på succes,

men sådan er det for en præsident, der sidestiller magt med frygt – ”fear”. Om Woodwards knastørre stil fanger en så farverig personlighed som Trump, er et åbent spørgsmål. Måske skal vi over til digterne, romanforfatterne og filosofferne for at forstå, hvad der i virkeligheden foregår i Det Hvide Hus. Der mangler ånd og dybde i hans prosa.

Men på et realistisk plan er ”Fear” en fin guide til et dysfunktionelt hus, detaljeret og dragende – og undertiden pudsigt overraskende som her, hvor Bob Dylan pludselig dukker op i en debat i Det Hvide Hus mellem Trump og hans rådgivere om Afghanistan: ”’But how many more deaths?’ Trump asked. ’How many more lost limbs. How much longer are we going to be there?’

His antiwar argument, practically ripped from a Bob Dylan song lyric, reflected the desires of his political base whose families were overrepresented in the military forces.”

Woodward må have klassikeren ”Blowin’ in the Wind” i tankerne, selvom Dylan ud over gentagelserne af ordene ”How many” nu ikke synger det, som Trump siger. Men pyt. Som vi har set, er der lidt uklarhed om Woodwards citatpraksis. Vigtigere er det, at den indsigt, som Woodward bruger Dylan til at få frem, er fuldkommen rigtig: Dele af Trumps vælgerbase er faktisk uretfærdigt overrepræsenteret i statistikkerne fra den fejlslagne krig i Afghanistan, USA’s længste nogensinde, og en krig, som de personer, der udtænkte den, ikke har ofret til i nær samme grad som de personer, der fører den på slagmarkerne. Her er vi inde ved en central forklaring på, hvorfor Trump – den mest uforberedte præsident nogensinde, det bekræfter også denne bog – overhovedet blev valgt. Også dét berører ”Fear” på interessant vis, og som sådan bliver man klogeJ re af den.

Mød forfatterne fra Kristeligt Dagblads Forlag til Bogforum i Bella Center 26.-28. oktober Klip programmet ud og medbring det til Bogforum

SCENEPROGRAM

Fredag

Lørdag

Søndag

Kl. 13-13.30

Kl. 10.30-11

Kl. 12.30-13

Kl. 14-14.30

Kl. 13.15-13.45

Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt om sine mange kirkeudsmykninger landet over og senest i Los Angeles.

Interviewer: Else Marie Nygaard

Taler til ungdommen. Teolog Marie Høgh om ungdommens trængsler.

Interviewer: Benjamin Krasnik

Kl. 14.30-15

Professor Per Schultz Jørgensen: Hvordan gør vi vores børn mere robuste?

Interviewer: Else Marie Nygaard

Kl. 15-15.30

Teolog Thomas Frank om vejen til vikingernes Byzans – 65 dage i kajak.

Interviewer: Anders Laugesen

Kl. 16-16.30

Lisbeth Smedegaard Andersen folder sit forfatterskab ud – fra teolog til fortæller og salmedigter.

Interviewer: Michael Bach Henriksen

Kl. 16.30-17

Historiker Christian Axboe Nielsen om borgerkrigene på Balkan.

Interviewer: Kerrin Linde

Stand & Scene

C2-016/017

Se mere på www.k.dk/forlag

Manden, der ville reparere verden med musik. Oboist Henrik Goldschmidt taler og spiller dagen i gang.

Interviewer: Daniel Øhrstrøm

Romanforfatterne Merete Pryds Helle og Kim Leine om barndom og familieliv i litteraturen.

Interviewer: Johannes Henriksen

Kl. 14-14.30

Ole Hartling, tidligere formand for Det Etiske Råd, og nuværende medlem Anders Raahauge debatterer organdonation.

Ordstyrer: Johannes Henriksen

Kl. 14.30-15

12 tiltaler til tiden. Teolog og debattør Sørine Gotfredsen præsenterer sin nye bog. I samtale med Bertel Haarder.

Kl. 15.30-16

Vikingernes påvirkning fra syd og øst.

Teologerne Torben Bramming og Thomas Frank diskuterer overgangen til kristendom.

Ordstyrer: Morten Mikkelsen

Kl. 16-16.30

Meningen med det hele – om at være, elske og dø. Litterat og forfatter Jakob Holm genbesøger eksistentialismen.

Interviewer: Joanna Vallentin

Familievejleder Lola Jensen giver gode råd til den fortravlede børnefamilie.

Interviewer: Nanna Schelde

Kl. 13-13.30

Da Danmark var tæt på at blive en region i Sverige.

Historiker Lars Christensen om Svenskekrigene 1657-60. I samtale med Per Stig Møller.

Kl. 13.30-14

11/11 2018 markerer hundredåret for Første Verdenskrigs afslutning. Historiker Henrik Jensen diskuterer krigens lange skygger med Morten Thomsen Højsgaard.

Kl. 14-14.30

Hvem sidder der bag skærmen? Professor og debattør Bent Meier Sørensen om dannelse og kulturkamp i digitaliseringens tidsalder.

Interviewer: Erik Bjerager

Kl. 14.30-15

Længslen er din gave. Joakim Garff præsenterer den første samlede udgave af Søren Kierkegaards bønner.

Interviewer: Christoffer Emil Bruun

Kl. 15-15.30

Da vikingerne mødte korset. Teolog Torben Bramming præsenterer sin nye bog.

Interviewer: Bjørg Tulinius

Kl. 15.30-16

Når arbejdet ikke længere kalder.

Tidligere skoleleder Lise Egholm om at finde en ny rytme i livet.

Interviewer: Nanna Schelde

50 | Fagbøger2018 | International politik

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018 2 I stedet for mere union har Europa fået mere nationalisme.

Frihandel og den fri bevægelighed er under pres fra nationalstaternes ønske om styrkede grænser som følge af indvandringen.

– Foto: Iris/ Ritzau Scanpix.

Europas dominans er en afsluttet parentes i historien Europa trues af folkevandring, der minder om Romerrigets undergang, og EU vil formentlig kun overleve som en løs koalition af nationalstater, der bindes sammen af projektet om at beskytte de ydre grænser. Det mener historiker Uffe Østergaard, der er forfatter til bogen ”Hvorhen Europa?”

interview AF TOBIAS STERN JOHANSEN johansen@k.dk

I årtier svor historiker Uffe Østergaard til formuleringen, at mennesker har fødder, ikke rødder.

Et fyndord, som tilskrives den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie, der har beskrevet rødder som ”en konservativ myte”, der tjener det ene formål at begrænse folks bevægelsesfrihed. ”Men der har jeg måttet æde min gamle formulering i mig igen,” siger Uffe Østergaard, som er professor emeritus i historie og forfatter til bogen ”Hvorhen Europa?”.

For ser man på EU’s tilstand i dag – godt 25 år efter højdepunktet med underskrivelsen af Maastricht-traktaten og euroens indførelse – må man sande, at det er rødderne snarere end fødderne, der definerer det europæiske projekt. I stedet for mere union har Europa fået mere nationalisme. Frihandel og den fri bevægelighed er under pres fra nationalstaternes ønske om styrkede grænser som følge af indvandringen, og når europæerne til maj næste år har stemt ved valget til Europa-Parlamentet, vil EU muligvis se markant anderledes ud end i dag, vurderer Uffe Østergaard. ”Medmindre det ligefrem lykkes en uhellig alliance af Ruslands Vladimir Putin, Frankrigs Marine Le Pen, Ungarns Viktor Orbán, britiske konservative, polske nationalpopulister og almindelig ligegyldighed blandt vælgerne helt at få EU nedlagt,” siger han.

Så galt går det næppe. Men det er muligt, at en koalition af EU-skeptikere vil dominere Europa-Parlamentet efter næste års valg. Det vil i så fald være første gang, siden Frankrig og Tyskland i 1951 grundlagde Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab på ruinerne af Anden Verdenskrig.

Uffe Østergaard skitserer de to vigtigste bevægelser, som vil strides i det kommende valg: På den ene side den proeuropæiske bevægelse repræsenteret af Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. På den anden side den højrepopulistiske bevægelse, som blandt andet tæller Italiens nye regeringskoalition, franske Marine Le Pens National Samling – tidligere Front National – og tyske Alternativ for Tyskland, og som har Ungarns premierminister Viktor Orbán i spidsen. ”Udfordringen for populisterne bliver at formulere en EU-politik, som ikke blot handler om at sætte deres eget land forrest.

Det er fristende at sige, at de ikke har en chance, men jeg er ikke så sikker. For der er noget at slås om i dag, og man kunne godt forestille sig, at de kunne gå sammen om et Fort Europa, som koncentrerer sig om stærke og velbevogtede ydre grænser.

Det har de legitimiteten til fra vælgerne. Derudover vil EU blive reformeret via et mudret kompromis til en løs koalition af nationalstater,” siger han. ”Viktor Orbáns position er interessant, fordi hans nationalkonservative Fidesz-parti er medlem af den konservative

gruppe i Europa-Parlamentet, som også tæller Merkels kristelige demokrater, og det er ved at være et åbent spørgsmål, om Merkels fløj vil forblive dominerende, eller om den vil blive overhalet af de højrepopulistiske bevægelser,” siger Uffe Østergaard.

Modsat højrenationalisterne forsøger den franske præsident Macron at puste nyt liv i et gammelt uformelt samarbejde mellem de tre store grupperinger i EU: de kristelige demokrater, de liberale og socialisterne – den proeuropæiske koalition, som hidtil har båret det europæiske samarbejde igennem.

Men Macron er for liberal for socialisterne, og spørgsmålet er, om den koalition overhovedet vil have flertal efter valget, påpeger Uffe Østergaard. Dertil kommer, at Macron har fundet meget lidt konkret støtte hos EUstormagten Tyskland, hvor Merkels regering er politisk lammet af konflikter om asylspørgsmålet. ”Den EU-venlige koalition har haft succes med at begrænse indvandringen i Europa, men meget afhænger af, om befolkningerne føler sig overbevist af den nuværende politik. Sker der nye store terrorangreb, eller bliver Spanien rendt over ende af migranter, efter at Italien har indført en stram indvandringspolitik, kan det ændre folkestemningen til fordel for de højrepopulistiske bevægelser,” forudser han.

At EU står over for en indvandring så stor, at den kan forandre det europæiske kontinent

fuldstændigt, er ikke noget, højrenationalisterne har fundet på, understreger Uffe Østergaard.

Europa trues af en folkevandring, der minder om tiden op til Romerrigets undergang i 400-tallet, siger han. ”Det er en nærliggende parallel, for vi lever i en periode med lige så markante folkevandringer, i dag fra Mellemøsten og Afrika. Det er et permanent problem, som er resultatet af mange mislykkede stater og enorme økologiske katastrofer, som Europa selv har del i. Uhæmmet indvandring kan føre til et mareridtsscenarie, hvor systemet, herunder vore velfærdssystemer, bryder sammen. Romerne havde et vist held med at afsondre sig bag mure, inden riget i løbet af et par hundrede år gik under. På samme måde vil EU søge at styrke sine ydre grænser, men reaktionen kan også blive en permanent genopførelse af de indre grænser mellem landene, og så er der ikke meget EU tilbage. Så ryger frihandlen og en stor del af de økonomiske fordele, og det vil ramme Europas velstand,” siger han.

Et svækket Europa hænger dog ikke kun sammen med øget indvandring, eurokrise, voksende nationalisme og Storbritanniens farvel til unionen.

Europa har vænnet sig til at sidde i det globale førersæde.

Men 500 års europæisk dominans – fra Columbus opdagede Amerika for den spanske krone i 1492, til EF blev omdannet til en union i 1992 – er en historisk parentes, understreger Uffe Østergaard, og vi er nu på vej til en

normaltilstand med Kina som den dominerende stormagt. At Europa kunne beholde sin dominerende position endnu et halvt århundrede efter Anden Verdenskrig, skyldes primært den amerikanske Marshallhjælp. ”Man kan sige, at Europa har fået respit i 60 år. Dets tabte indflydelse har været flere år undervejs, men Brexit er det endegyldige farvel til et indflydelsesrigt Europa. Men selvom EU globalt set er blevet svagt, er det stadig en kæmpestor økonomi og samtidig et af de mest eftertragtede steder i verden. Det er ganske enkelt sympatiske samfund at leve i, fordi der har fundet en civilisering og en demokratisering sted, som ikke findes ret mange andre steder,” siger han.

Hvis man som europæer besinder sig på historien, bliver tragedien over, at vi ikke regerer verden længere, måske også mindre, tilføjer Uffe Østergaard. ”Her kan resten af Europa lære noget af Danmark, for vi er gode til at omgås nederlag. Det er hemmeligheden ved dansk historietolkning, at vi har gjort en dyd ud af at tabe,” siger han blandt andet med henvisning til styrkelsen af civilsamfundet, herunder opblomstringen af højskolebevægelsen, efter nationaltraumet i 1864.

Uffe Østergaard 3 3Født i 1945.

Professor emeritus i dansk og europæisk historie ved CBS og adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Har i årevis markeret sig som en skarp stemme i europadebatten og er forfatter til lang række bøger, herunder ”Europas ansigter.

Nationale stater og politiske kulturer i en ny, gammel verden”, ”Europa.

Identitet og identitetspolitik”, ”Hvorfor er danskerne danske?” og senest ”Hvorhen Europa?”.

J

Fagbøger2018 | International politik | 51

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Kampen om sjælene

Den verdensberømte amerikanske politolog Francis Fukuyama skriver i sin nye bog om tidens mest sprængfarlige kulturpolitiske emne: betydningen af identitet

anmeldelse 5 stjerner AF MADS ROSENDAHL THOMSEN kultur@k.dk

Francis Fukuyama blev berømt og berygtet i slutningen af 1980’erne, hvor han efter kommunismens sammenbrud i Østeuropa i artiklen ”The End of History?” erklærede, at historien måske var slut.

På trods af spørgsmålstegnet syntes titlen at give facit med det samme, og han har siden i flere værker både forsvaret sin tese om, at det liberale demokrati har vundet en ideologisk kamp samtidig med, at der er mange andre forhold fra bioteknologi til nationalisme, der gør tingene mere komplicerede og mindre banale end, at der nu ikke sker mere i den politiske udvikling.

Med ”Identity” har Fukuyama taget et stort og vigtigt emne op uden nogen antydning af en konklusion i titlen.

Den direkte anledning til at skrive bogen er valget af Donald Trump som præsident, da det i så høj grad var en valgsejr grundlagt på identitetspolitik, men Fukuyamas bog er generelt en koncis, generel og velskrevet analyse af, hvordan identitet historisk er blevet til et afgørende emne, og hvordan det præger nutidens politiske dagsordener. ”Identity” begynder med spørgsmålet om anerkendelse, og Fukuyama går tilbage til Platons refleksioner over individets behov for at føle sig anerkendt som værende ligeværdig.

Det kan så blive problematisk, hvis man har behov for at blive anerkendt som værende overlegen, og Fukuyama bemærker, at han allerede i bogen ”The End of History” refererede til Donald Trump som et eksempel på en person, der i forretningsverdenen kunne få afløb for sit behov for anerkendelse i en politisk ufarlig form.

Flere steder inddrager Fukuyama sociale medier

0 Francis Fukuyama kommer ikke med nemme løsninger i ”Identity”, men udlægger fint fremkomsten af nationalidentitet. – Foto: Pascal Saez/Writer Pictures/Ritzau Scanpix.

som en forklaring på, hvorfor identitet er kommet til at fylde så meget i offentligheden, mens han ikke spekulerer i den ellers oplagte pointe, at sociale mediers succes er et markant udtryk for menneskers behov for anerkendelse.

Fukuyama kommer ikke med nemme løsninger eller erklæringer om, hvad der er det rigtige at gøre i vor tid. Han udlægger fint fremkomsten af nationalidentitet med industrialiseringens krav om mobilitet, der skabte nye behov

Udbyg biblioteket i stuen med Montana

for forståelsen af individets livsverden og for fælles sprog og normer, og han er ikke uforstående over for, at migration i flere samfundsgrupper kan opfattes som truende.

Han ser med bekymring på nutidens xenofobiske tendenser, men finder også, at kravet om anerkendelse og hensyntagen er gået for vidt, måske særligt på amerikanske universiteter. Men han er også optimistisk i forhold til, at aktivisme kan nytte, som det i nogen grad har gjort det med eksempelvis Black Lives

Matter og MeToo-bevægelsen.

Fukuyama er ikke den eneste prominente intellektuelle, der skriver om identitet i disse år. Filosoffen Kwame Anthony Appiah, som tidligere har skrevet udførligt om kosmopolitisk identitet, er aktuel med ”The Lies That Bind: Rethinking Identity”, der på trods af alle komplikationer bekræfter hans tiltro til menneskets universalitet og behovet for at se ud over historisk betingede forskelle. Her er Fukuyama ikke så idealistisk, men mere nøgternt interesseret i, hvad der bevæger den politiske verden og i den sidste ende folks forhåbninger om at blive anerkendt som noget. På godt og ondt.

høje grad af tillid, lave korruption og omfattende velfærdsstat for Fukuyama et mønstereksempel på, hvordan en kompliceret historisk proces kan ende med et særdeles civiliseret samfund.

Ikke desto mindre er det også åbenlyst, at identitetspolitik er blevet et centralt emne herhjemme med mange anklager på kryds og tværs om, hvad der mindsker tilliden mellem folk og til staten, og hvordan bestemte former for identitet skal understøttes eller bekæmpes.

Identitetspolitik forsvinder ikke lige med det samme, og ”Identity” hjælper en til at løfte blikket og se nutidens konkrete manifestationer af den i et større perspektiv. J

I indledningen gentager Fukuyama et credo fra tidligere bøger: ”getting to Denmark”. Det er udtryk for en fascination af, hvordan en moderne stat med troværdige institutioner og et velfungerende civilsamfund kan skabes.

Danmark er med borgernes

Francis Fukuyama: Identity.

The Demand for Dignity and the Politics of Resentment. 240 sider. Farrar, Straus and Giroux.

MØBLER TIL BOLIG OG ERHVERV

Hos Montana Store er vi specialister i Montana, og tilbyder derudover nye og klassiske møbelkollektioner, Montanas badeværelsesmøbler, boligtilbehør og belysning fra en lang række anerkendte danske og internationale designere og producenter såsom Knoll, Juul, Artemide, Flos og mange flere.

Bredgade 24 I DK 1260 København K I Tlf: 3312 0690 I montanastore.dk

52 | Fagbøger2018 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Den malende digter Den færøske forfatter William Heinesen var også ”billedmager”, som han selv beskedent kaldte denne side af sit kunstneriske virke. Billederne stod i skyggen af hovedbeskæftigelsen: forfatterskabet. Men ny pragtbog om hans billedkunst viser, at han også var billedkunstner i egen ret

anmeldelse 5 stjerner AF LISBETH BONDE kultur@k.dk

Forfatteren til den nye Heinesen-bog, Bárður Jákupsson (født 1943), er ikke en ”hr. hvem som helst”. Han er en akademiuddannet, modernistisk billedkunstner, som samtidig forstår at ”føre pennen” elegant. I årene 1989-2003 var han direktør for Færøernes Kunstmuseum i Tórshavn og har skrevet flere bøger om færøsk kunst. Herunder den vigtige ”Færøernes billedkunst” (2000) og monografier om en lang række færøske billedkunstnere, herunder om Samál Joensen-Mikines og Hans Pauli Olsen.

Hans hyldestbog til William Heinesen (1900-1991) er en pragtbog i storformat. Den er en slags retrospektiv udstilling i bogform, og den giver os mulighed for at spadsere gennem denne store og prisbelønnede forfatters fabulerende og ofte muntert-livfulde billedkunst, herunder hans storværk – udsmykningen af Tórshavns nye kommuneskole i 1956 med motiver hentet fra Sigurds­kvadet, der stadig synges på Færøerne i forbindelse med den traditionelle kædedans.

Bogen er trykt på mat papir, hvilket især klæder Heinesens mange farveglødende pasteller.

Undertiden understøttes billederne af citater fra Heinesens forfatterskab – som en nøgle til at forstå billedernes mentale forankring og udgangspunkt og deres forførende magi. Det er en vigtig udvidelse. Heinesen fik det bedre både kropsligt og mentalt, når han skabte sine malerier, hvoraf mange blev til ”plein air” i naturen – stående ved staffeliet. I sine sidste år blev han i lighed med Henri Matisse af fysiske grunde nødt til at indskrænke sig til papirklippene, som han imidlertid drev til nye højder.

Ligesom Heinesens forfatterskab henter også hans billedkunst næring og inspiration i den norrøne forestillingsverden, der bygger lige så meget på den på Færøerne så udbredte overtro som på den nordiske mytologi.

Det myldrer med marer, norner, trolde, jætter, aser, havfruer, huldrefolk og guder i hans billeder. Når en trold rammes af dagslys, bliver den straks forvandlet til en sten. Da der er så

mange sten på Færøerne, må man frygte, at de alle har været trolde og engang bliver vakt til live igen.

Samtidig med at kristendommen har et solidt greb i færingerne, så blev overtroen bevaret på de nordatlantiske øer længe op i det 20. århundrede, indtil bilerne, telefonerne, radio og tv – og ikke mindst det elektriske lys – førte en ny, fornuftsbaseret tankeverden med sig. Unægtelig mindre underholdende end den, som Heinesen fremstiller i sin kunst og i sit forfatterskab.

Det er mørkets kræfter, som han slipper løs i sit frit fabulerende billedoeuvre. Det er livet under havets overflade eller i de mørke huler. Selv tænker han tilbage på sin ungdom som en farefuld og smertefuld tid, der var udspændt mellem ungdommeligt fremtidshåb og ”tragisk betonede grublerier og metafysiske spekulationer”, og man fristes til at tro, at billederne tjente til at mediere mellem de to tilstande.

Genkommende, især i papirklippene, som Heinesen findyrker på et mere professionelt niveau de sidste 10 år af sit virke – fra han er 70 til 80 år – er de dansende, nøgne ungmøer, der lokker og frister med deres struttende attributter og erotiske frimodighed.

Det er en fest for øjet! Især det mandlige. Der er ikke mange nøgne mænd til at byde dem op til dans. Aldrig har jeg set så mange nøgne unge piger i et kunstnerisk oeuvre. Modigliani, Gustav Klimt og Pablo Picasso go home! De er især ”ude at gå” i hans sene papirklip, der stilistisk er en blanding af Henry Heerups heraldisk prægede kunst, Matisses sofistikerede og koloristisk geniale papirklip og vikingetidens stiliserede ornamentik. Men Heinesens festlige og ikoniske papirklip er samtidig helt hans egne og som sagt forankret i Færøernes mytologi.

Det er især i pastellerne, at Heinesen opviser et mesterskab, navnlig når han maler sine sublimt vibrerende, glødende romantiske landskabsbilleder med pastel, som Jákupsson beskriver præcist: ”Pastelkornenes farvehav rummer den mangetydige fantasi og skaber det magiske lys, der kendetegner hans billeders særlige grundtone.”

Hvorimod han kæmper med det mere træge og ”saglige” oliemaleri. Mens ”stregen står ren og spændt som en arabeskagtig,

WWSamtidig med at

kristendommen har et solidt greb i færingerne, så blev overtroen bevaret på de nordatlantiske øer længe op i det 20. århundrede.

farvende form”, når det drejer sig om hans mange tuschtegninger af hans samtidige, ofte med en satirisk drejning. I en periode var han også satiretegner. Han havde en uovertruffen visuel hukommelse, så han kunne tegne et menneskes fysiognomi længe efter at have set vedkommende – og det endda kun få gange.

Heinesen var også et politisk menneske, der engagerede sig i sin samtid. Politisk tilhørte han socialdemokraterne, og han stod for en politisk linje, der styrkede et selv- og velkørende Færøerne. Han gik ind for ”nation building”. Selv var han født og opvokset i en borgerlig-musisk familie. Mormoderen var dansk, moderen talte dansk, og Heinesen skrev på dansk, hvilket var hans begrundelse for at afvise Nobelprisen, da den kom på tale. Han mente, at det ville være at forfordele det færøske sprog. Faderen var skibsreder og købmand, og efter hans død overtog Heinesen nødtvungent firmaet. I 1954 afviklede han det for fuldt ud at kunne hellige sig sit kunstneriske virke.

Der er en direkte sammenhæng mellem det rige billedsprog, som præger Heinesens poesi og prosa, og billederne.

Det hele – såvel metaforerne i digtene som figurerne, der fremstilles, når han dypper penslen i tusch, pastel eller olie, står i gæld til den særegne og markante færøske natur, der bjergtager alle, som har oplevet den.

Bogen er såvel en ode til den færøske natur som til denne vigtige, men noget oversete del af J Heinesens virke.

Bárður Jákupsson: William Heinesen, billedmageren. 304 sider. 399 kroner.

Forlaget Torgard.

0 Ligesom William Heinesens forfatterskab henter også hans billedkunst næring og inspiration i den norrøne forestillingsverden, der bygger lige så meget på den på Færøerne så udbredte overtro som på den nordiske mytologi.

0 Genkommende, især i papirklippene som her, er de dansende, nøgne ungmøer, der lokker og frister med deres struttende attributter og erotiske frimodighed.

Det er en fest for øjet!

0 Færøske William Heinesen (1900-1991) var også et politisk menneske, der engagerede sig i sin samtid.

0 Det er især i pastellerne, at Heinesen opviser et mesterskab, navnlig når han maler sine sublimt vibrerende, glødende romantiske landskabsbilleder med pastel. – Fotos: – Alan Brockie/Forlaget Torgard.

Kr

Nyheder fra Syddansk Universitetsforlag PER H. HANSEN

Hele samfundets eje skildrer tiden op til lovens vedtagelse og giver baggrunden for, at landets politikere endelig skred ind for at sikre bygningskulturen. Bogen sætter fokus på både tidlige og senere fredninger, og lovens administration, dens justeringer og dens praksis sættes under lup.

Bogens bidragydere er arkitekturhistorikere, kulturhistorikere, arkitekter og advokater.

Bygningsfredning i 100 år

Romerrigets historie er også historien om Middelhavet. Havet bandt rigets provinser sammen, og uden havets ressourcer og forsyninger ad søvejen fra rigets fjerne provinser kunne en storby som Rom ikke overleve. Middelhavet var for romerne på en gang dragende og truende: en vej til magt, ære og velstand, men også et farligt hav, hvor druknedøden altid lurede, og store formuer på et øjeblik kunne forsvinde i dybet.

Denne bog, den første af sin art på dansk, følger Middelhavets rolle i romernes liv gennem 800 år, fra de tidligste krigsfartøjer til verdens første tankskibe, fra saltudvinding til skibsbygning, fra flådepolitik til fiskeopdræt. Undervejs møder vi mange af de romere, der arbejde på kajen eller færdedes på havet, og nogle af de guder og helgener, der beskyttede dem modhavets farer.

298 kr.

Tønnes Bekker-Nielsen underviser i antikkens historie på Syddansk Universitet

MARE NOSTRUM

398 kr.

Tønnes Bekker-Nielsen

Hele samfundets eje

PER H. HANSEN, Professor of Business History at Copenhagen Business School, has a long-standing passion for Danish Modern furniture. He has published several guides to modern Danish Design as well as books on the history of Danish Modern, notably Finn Juhl and His House, published in English in 2014, which remains one of the definitive accounts of this iconic architect and designer.

Bygningsfredning i 100 år

DANISH MODERN FURNITURE

Hele samfundets eje markerer 100-året for den første danske bygningsfredningslov.

The Rise, Decline and Re-emergence of første a Cultural Category Loven var det nordiskeMarket initiativ til at beskytte den byggede kulturarv, og fædrene bag den nye lov var i høj grad ildsjælene i Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. Hvad der i dag for arkitekturinteresserede er en selvfølgelighed, var i de tider en grænseoverskridende landvinding.

I tiden op til lovens ikrafttræden blev den ene betydelige bygning efter den anden nedrevet uden skånsel som ofre for ubønhørlige krav om fremskridt. Overalt i landet måtte smukke og betydelige gamle huse falde for udviklingen, men ved slutningen af 1. Verdenskrig var bægeret fyldt, og politikerne besluttede nu at sikre det bedste og meste, karakteristiske af dansk bygningskultur, som ved sin betydning og værdi var fælles eje for hele nationen.

Hele samfundets eje

PER H. HANSEN

DANISH MODERN FURNITURE 1930-2016

FASCISTISKE OG NATIONALSOCIALISTISKE PARTIER OG FØRERE I DANMARK 1922-1945

Tønnes Bekker-Nielsen

MARE NOSTRUM Romerne og Middelhavet

DE DANSKE

FØRERE Ole Ravn

298 kr.

398 kr.

Syddansk Universitetsforlag UNIVERSITY PRESS OF SOUTHERN DENMARK

S Y D D A NS K U NI V ER S I TETS FO R LA G

Syddansk Universitetsforlag

Danish Modern Furniture 1930-2016

Hele samfundets eje

Mare Nostrum

De danske førere

Bygningsfredning i 100 år

Romerne og Middelhavet

Per H. Hansen

Red. af Allan Tønnesen, Claus M. Smidt og Ulla Kjær

Tønnes Bekker-Nielsen

Fascistiske og nationalsocialistiske partier og førere i Danmark 19221945

615 sider, rigt illustreret, indbundet, 398 kr.

Dansk møbeldesign er i de sidste 75 år historien om storhed, fald og en overvældende retrobølge. Bogen er en opdateret udgave af Da danske møbler blev moderne og kaster kritisk lys over selvforståelsen i Danish Design, samtidig med at den bidrager med en ny fortælling om dansk møbeldesign.

170mm

264 sider, rigt illustreret, indbundet, 298 kr.

Bygningsfredningsloven fylder 100 år i 2018 og er mere omdiskuteret end nogensinde. Bogen fortæller om baggrunden for lovens tilblivelse, dens udmøntning og om, hvordan kriterier for fredninger og restaureringer har ændret sig over tid.

36,6mm

225 sider, rigt illustreret og indbundet, 298 kr.

Det antikke Rom havde et særligt forhold til Middelhavet, og bogen følger havets rolle i romernes liv gennem mere end 800 år. På en gang dragende og skræmmende var havet altafgørende for romerrigets eksistens, og bogen stiller skarpt på både skibsbygning, saltudvinding, fiskeri, transport og de søfolk, der gjorde det hele muligt.

Udkommer 9. november

Ole Ravn 620 sider, rigt illustreret, indbundet, 398 kr.

Allerede i begyndelsen af 1920’erne slog fascismen ned i Danmark. Igennem de følgende 25 år prægede et utal af partier og bevægelser den politiske højrefløj. Bogen præsenterer et udvalg af kendte og mindre kendte partiførere, deres storhed i 1930’erne og deres totale nederlag i 1945.

Udkommer 15. november

170mm

Syddansk Universitetsforlag

Bogen er skrevet sådan, at den brogede og komplicerede strafproblematik bliver overskuelig og vedkommende for den almindelige læser, og fremstillingen og diskussionen er tillige så systematisk og detaljeret, at bogen også vil appellere til fagfolk – herunder filosoffer, jurister og kriminologer – dels som et grundigt oversigtsværk, dels som en gennemargumenteret opfordring til nytænkning.

Fra lige muligheder til ret og pligt Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund skal reagere på kriminel adfærd, bør ikke være forbeholdt nogle få eksperter. Det vedrører alle og bør være genstand for en bred, demokratisk debat ført på et velinformeret grundlag. Straffens filosofi sigter imod at give alle parter i debatten et sådant grundlag, og bogen udfylder dermed et hidtil gabende tomrum i den dansksprogede faglitteratur.

Socialdemokratiets integrationspolitik i den moderne velfærdsstats tidsalder

299 kr.

Thomas Østergaard

Straffens

398 kr.

398 kr.

245mm

Med henblik på at give en kritisk indføring i strafproblematikken – og i et forsøg på at finde frem til den bedste blandt de mange begrundelser for straffeinstitutionen – udfolder og diskuterer filosoffen Thomas Østergaard i denne bog en række af de centrale teorier i debatten.

Straffens filosofi

Fra lige muligheder til ret og pligt

Blandt fagfolk hersker der stor uenighed om svarene. Der findes overraskende mange bud på, hvordan straffeinstitutionen kan og skal begrundes, og ofte når de frem til vidt forskellige svar på, hvordan en hensigtsmæssig straffepraksis må se ud.

Thomas Østergaard

MOGENS ROSTGAARD NISSEN

Heidi Vad Jønsson

For de fleste er det en selvfølge, at staten straffer mennesker, der begår kriminalitet. Men er straffeinstitutionen egentlig velbegrundet og moralsk forsvarlig? Giver det sig selv, hvad vi vil opnå med at straffe?

Hvad er rationalet?

298 kr.

filosofi

– en kritisk indføring i debatten

Karl Otto Meyer Polemiker, politiker, publicist

HeidiSyddansk Vad Jønsson Universitetsforlag

9 788740 831597 >

SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Fra lige muligheder til ret og pligt

Straffens filosofi

Socialdemokratiets integrationspolitik i den moderne velfærdsstats tidsalder Heidi Vad Jønsson 272 sider, illustreret, indbundet, 299 kr.

Integrationsloven i 1998 blev startskuddet til en helt ny lovgivning og logik i dansk udlændingepolitik. Specielt Socialdemokratiet måtte igennem store interne debatter for at finde sine egne ben, og denne bog undersøger, hvordan de spandt af.

Karl Otto Meyer

En kritisk indføring i debatten

Kirke og kirkestruktur i middelalderens Danmark

Thomas Østergaard

Jakob Kieffer-Olsen

Mogens Rostgaard Nissen

717 sider, hæftet, 398 kr.

For de fleste er det en selvfølge, at staten straffer kriminelle. Men er straffeinstitutionen egentlig velbegrundet og moralsk forsvarlig? Giver det sig selv, hvad vi vil opnå med at straffe? Med henblik på at give en kritisk indføring i strafproblematikken udfolder bogen en række af debattens centrale teorier.

Udkommer 23. oktober

Ca. 760 sider, indbundet, gennemillustreret i farver, 398 kr.

Bogen er den første samlede fremstilling af de danske kirkers udvikling og udbredelse i perioden 1050-1536.

Bogen følger de første faste sognedannelser i 1200-tallet, kirkenedlæggelser i 1300-tallet og de mange sognekirker, der overgik til privat eje fra 1100-tallet.

Udkommer 19. oktober

www.universitypress.dk

Polemiker, politiker, publicist

350 sider, rigt illustreret, indbundet, 298 kr.

Karl Otto Meyer var igennem en menneskealder det danske mindretals stemme i Sydslesvig, og han blev hørt langt ud over mindretallets grænser. Som politiker, polemiker og publicist var han både beundret, frygtet og respekteret overalt, og han forstod om nogen at sætte nationale mindretals forhold på den politiske dagsorden.

Udkommer 15. november

54 | Fagbøger2018|Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Salmebogen hjælper Iben Krogsdal med at forstå livet Forfatteren og salmedigteren bruger ”Den Danske Salmebog” som en fagbog i sit professionelle virke. Den har lært hende, at hver tid har sine sorger og sine store spørgsmål

min bedste fagbog AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

5 Hvilken bog er din nyttigste bog?

3 ”Den Danske Salmebog”.

Jeg fik den første gang, da jeg blev konfirmeret. Det var 1953-udgaven, og jeg syntes allerede dengang, at det var en helt forunderlig og magisk bog. I dag har jeg den nye salmebog i en paperbackversion, fordi jeg konstant slår op i den. For mig er salmebogen – ud over at være fremragende litteratur – nemlig også en særdeles nyttig fagbog.

5 Hvordan og hvornår har du brugt den?

3 Først og fremmest bruger jeg den, når jeg vil lære nogle salmer udenad. For de salmer, som vi bevarer i sindet, er vers, som vi formentlig aldrig vil glemme – selv hvis vi på et tidspunkt bliver gamle og demente. Det er der noget smukt over. Når salmerne findes i mit indre, kan jeg også bruge dem, når jeg skriver.

2 Iben Krogsdal fik ”Den Danske Salmebog” første gang, da hun blev konfirmeret. – Privatfoto.

Jeg kommer således til at låne af rim, vers eller temaer fra salmer, som lever et ubevidst liv inden i mig, og som dukker op, når jeg arbejder.

Det har jeg oplevet utallige gange.

En anden grund til, at jeg bruger ”Den Danske Salmebog” som opslagsbog, er, at jeg heri kan læse flere tiders teologier og mange former for poesi. Hvilke temaer brændte for eksempel salmedigtere i pietismen eller i romantikken for? Jeg finder særligt relevant, hvad det er for nogle menneskelige erfaringer, der kommer til udtryk i salmerne, og hvordan de erfaringer forandrer sig gennem tid.

5 Hvad har du lært af den?

3 Jeg har lært, at salmer meget ofte er videreskrivninger af ældre tekster. Rigtig mange af salmerne i salmebogen er født ud af andre salmer. Selv gør jeg som salmedigter præcis det samme – bevidst såvel som ubevidst. For salmernes historie er en fortsat historie.

En udviklingshistorie, som er spændende og vigtig, hvis man arbejder med teologi.

Bogen bevidner, at hver tid

Iben Krogsdal

har sin teologi og poesi, og at intet står stille.

I ”Den Danske Salmebog” kan vi læse, at mennesker er både ens og foranderlige over tid. Jeg bliver med værket klogere på mit eget liv og mine egne erfaringer ved at læse om andres. Det er vidunderligt, når jeg kan se, at mennesker tidligere har kæmpet med de samme ting, som jeg kæmper med; at der

samtidig er temaer, som kun findes i de ældre salmer, eller at problemstillinger, som vi i dag ellers går meget op i, slet ikke nævnes. Det kan være spørgsmål om meningen med livet, eller hvad vi skal med livet. Kort sagt: Hver tid har sine sorger og sine store spørgsmål. Nogle kan vi spejle os i, andre forandrer sig over tid.

J

3 Født i 1967 i Salling ved Limfjorden. Bor i Hjortshøj i Østjylland.

3 Skønlitterær forfatter og salmedigter. Uddannet billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi og ph.d. i religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

3 Gift med præst Morten Skovsted, som hun har fire børn med.

”Den Danske Salmebog” 3 Den første officielle danske salmebog blev redigeret og trykt i København af byens domprovst, sønderjyden Hans Thomissøn i 1569.

Thomissøns salmebog bestod af 269 salmetekster og melodier. Siden er salmebogen, der bruges i den danske folkekirke, udkommet i flere versioner.

Senest udkom i 2003 Den Danske Salmebog i en ny, autoriseret udgave.

Jorn og Debord. ue. 1957.

Fin de Copenhag 0 kr. .00 50 : lag ers Hamm

Køb og sælg bøger på auktion – vi sætter pris på litteratur Vi søger i øjeblikket sjældne bogværker, unikke manuskripter og breve til salg på vores bogauktioner.

Vores store internationale kundekreds efterspørger især sjældne rejsebeskrivelser, kobberstiksværker og naturvidenskabelige hovedværker samt bibliofile specialiteter.

Anders And & Co. 1.-2. årgang.

1949–1950. Hammerslag: 30.000 kr.

Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas [...]. 7 bind.

1763–81. Hammerslag: 30.000 kr.

Walasse Ting: 1 Cent Life. Sign. af Ting. 1964.

Hammerslag: 24.000 kr.

Baltikavej 10 · 2150 Nordhavn, København · Tel 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D · 8230 Åbyhøj, Aarhus · Tel 8818 1100 bruun-rasmussen.dk

Orig

Gradual: En almindelig Sa ngbog. 1606 Hammerslag . : 26.000 kr.

rs ev fra H.C. Ande . håndskrevet br

en. 1874. Ham

merslag: 26.00

0 kr.

For yderligere information, kontakt venligst: Lærke Bøgh på 8818 1217 eller lb@bruun-rasmussen.dk Sidste frist for indlevering er fredag den 16. november.

Kris

st en ang r e r u l Der n samme

mer alle kisk sygdom.

Vi kom sy t med p psykiai kontak en angst giver rer ensen I Der lu Nejst J s u m s a erblik terne R ig et ov lw o B .

G elser og Tom iske lid k y s p s en torie over tid riens his t ia k y s og p .00 and. t. kl. 10 og tilst k o .

7 2 den Lørdag 0 d c4-01 på stan

Ulysses

g ilberg o verJens Fe yo n s g r ibe oyces Bent W James J t f a e ls sætte lustrere værk, il r e t s e m d net me og forsy e noter. nd omfatte n 28. okt. de 0 Søndag å stand c4-01 p 0 .0 2 1 kl.

terære t i l n e D r alende kattek 2019

tterære Årets li nder vægkale ster asse tek r k d e m der og bille s ren af læse ven. bedste

staden n er Hoved edstade v o H s e tisk ss

na madon e d n arburg e k ik r Lise W e ld o f d Den str u rik, essays en af st

og poli Mena thriller Robert k vineis g lo yko ste et s både ps ke det nærme ås mme på satire, m ntinent kan ko idsroman. ko mt avlende Europæiske Sa 017. e r o is ogpr 2 B Den St e k s y en T Tildelt D

verd krevne taljerig e I 12 vels d g o rie. dådig c4-010 urhisto lt en over u k s å stand n p e g 0 in .0 n 4 en strik n 27. okt. kl. 1 de Lørdag Digt en om død n e af Sør R. Fauth

s Smartie r u ð af Ger Kristný

lweis Semme rdinand -Fe af Louis Céline

rk Danma Alene i Blecher ge af Geor n 26. okt. de Fredag 0 kl. 10.0 4-010 dc n a t s på

t Vindue d y mod s ir ð af Gyr n Elíasso

t Zeitgeis af Jane p Mondru

Besøg os på Bogforum stand C2-005 Forlaget Vandkunsten

Efterårskampagne Efterårskampagne Efterårskampagne hos

Efter

Efterårskampagne Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskampagn Farstrup ComfortComfort Center Farstrup Center Efterårskampagne Efterårskampagne Efterå hos hos hos

hos

Farstrup Comfort Center Farstrup Comfort Center hos

hos hos Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Center Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller Efterårskampagne Farstrup Comfort Center Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Farstrup Comfort Center Farstrup Comfort Center Farstrup Comfort Center • Smukt udformet i eg eller • Smukt udformet i egbøg eller bøg Spar op til 2000 ,- på udvalgte modeller Spar op til Spar op tilPlus 2000,-

Spar 2000 ,- på udvalgte Plus modeller •op Smukt udformet eg eller bøg •til Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller Spar op til •2000 ,på udvalgte Plus modeller Spar op til 2000 ,på udvalgte Spar op Plus til mod på udvalgte Plus modeller • Smukt udformet i eg eller bøg Fantastisk siddekomfort Spar op til 2000 ,på udvalgte Spar op Plus til m • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet i eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • 10 •års garanti på træstellet Smukt udformet i eg eller bøg i eg eller• Smukt • eg Smukt udformet bøg u • 10• •års garanti på træstellet Smukt udformet i eller bøg Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Smukt udformet i eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Dansk møbelhåndværk i særklasse udformet i eg eller bøg • Smukt • Fantastisk siddekomfort • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Dansk møbelhåndværk i særklasse • Kvalitetsstoffet Hallingdal• fra Kvalitets Kvadr • •Fantastisk siddekomfort • Kvalitetsstoffet Hallingdalfra fra Kvadrat • Kig Fantastisk siddekomfort Kvalitetsstoffet Hallingdal Kvadrat ind hos Vestergaard Møbler • 10 års• Fantastisk garanti påsiddekomfort • træstellet Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kv Unikke mennesker Unikke stol Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort • Fantastis Kig •ind hos Møbler • Fantastisk siddekomfort 10 garanti på træstellet •års 10 Vestergaard års garanti på træstellet København Torvegade 55 • Fantastisk siddekomfort • Dansk møbelhåndværk i særklasse • 10 års garanti på træstellet Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23• 10 • Fantastisk siddekomfort www.Farstrupstole.dk års garanti på træstellet • 10 års ga • 10 års garanti på træstellet • Dansk møbelhåndværk i særklasse • København Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55

Spar op Spar op ti

Spar o

Spar op t

møbelhåndværk i særklasse • 10 års• Dansk garanti på træstellet • års Dansk møbelhåndværk i særklasse • Dansk m www.Farstrupstole.dk • 10 garanti • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig ind hos Vestergaard Møblerpå træstellet Kig ind hos VestergaardMøbler Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indKig hos Vestergaard Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 ind hos Vestergaard Møbler • Dansk møbelhåndværk i særkl Kig ind hos Møbler ind ho Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23VestergaardKig

hos Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 5523 23 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 55 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen Kgs.23 Lyng Vestergaard Møbler København Torvegade 55 København Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk

Kig ind hos Vestergaard Torvegade 55Møbl www.Farstrupstole.dk Kig indKøbenhavn hosMøbler Vestergaard www.Farstrupstole.dk

www.Farstrupstole.dk Lyngby Jernbanepladsen 2323 www.Farstrupstole.dk Kgs.Kgs. Lyngby Jernbanepladsen Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 2 København Torvegade 55 København Torvegade 55 Torvegade 55 København Kig ind www. Farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk www.Farstrupstole.dk www.Farstrupstole.dk Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt t

København | Torvegade 55-57 | Tlf: 32 57 28 14 Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf: 45 87 54 04 www.farstrupstole.dk

Vestergaard Møbler København

Kgs. Lyngby

| 57

Annonce

Fag- og debatarrangementer → Anbefalinger til BogForum

Nina Rasmussen og Hjalte Tin

Jakob Holm

Jytte Hilden og Pia Friis Laneth

Aydin Soei

Sørine Gotfredsen

Peter Lund Madsen

Freja Feline Petersen

Anne Maj Nielsen Kirsten Steno Morten Albæk

Laila Colding Lagermann

Michelle Rigby Assad

Dion Sommer

Mickey Gjerris

Rasmus Nejst Jensen og Tom G. Bolwig

→ Se program Bent Meier Sørensen

Johan G. Olsen

58 |

Annonce

Fag- og debatarrangementer → Anbefalinger til BogForum

FREDAGLØRDAGSØNDAG Kl. 10.30 → Skolens fremtid Paneldebat om skolens fremtid med Dion Sommer, Alexander von Oettingen og Per Fibæk.

Fag- og debatscenen 10.30 → Aydin Soei Aydin Soei, forfatteren til Omar – og de andre. Vrede unge mænd og modborgerskab, i samtale med Tarek Omar.

Rød Scene 11.30 → Digital dannelse Hvad er digital dannelse?

Det kan du blive klogere på til denne paneldebat med Camilla Mehlsen, Lykke Møller Christensen, Ulla Dyrløv, Bent Meier Sørensen og Vincent F. Hendricks.

Fag- og debatscenen 12.30 → Hvad stiller vi op med stress blandt unge?

Bliv klogere til denne paneldebat med deltagelse af Anne Maj Nielsen, Freja Feline Petersen, Iben Sandahl, Laila Colding Lagermann og Sarah Zobel.

Fag- og debatscenen 13.30 Lene Tanggaard Hvad får børns læring i skolen – og uden for skolen – til at blomstre? Lene Tanggaard interviewes af Alexander von Oettingen om børns læring og bogen Læringsglemsel.

Fag- og debatscenen 13.30 → Broerne i København Kristeligt Dagblads skribent Peter Olesen fortæller om Broerne i København, om god og dårlig broskik og hvordan broerne binder byen sammen.

Bellascenen 14.30 → Jakob Holm Jakob Holm interviewes om sin bog Meningen med det hele – Om at være, elske og dø, en præsentation af den eksistentialistiske tradition.

Fag- og debatscenen

14.30 → Johan G. Olsen og Mickey Gjerris Naturens sprog er 20 ligefremme essays af mennesker, der beskæftiger sig intenst med naturen. Hør Johan G. Olsen og Mickey Gjerris i samtale med Gudrun Marie Schmidt.

Hvid Scene 15.30 Kristian Leth Kristian Leth diskuterer fremtidsoptimisme med udgangspunkt i bogen HÅB – et forsvar for fremtiden.

En poetisk og personlig men også helt konkret beskrivelse af, hvorfor vi må og skal udskifte frygt med håb.

Fag- og debatscenen 16.30 → Michele Rigby Assad I bogen Ud af skjul fortæller Michele Rigby Assad om 10 år som kvindelig hemmelig agent for CIA i Mellemøsten. Mød hende og få et indblik i livet som undercover agent i nogle af verdens brændpunkter.

Fag- og debatscenen (Samt stand C2-023 fredag kl. 13.00, 15.00 og 17.30) 16.30 → Birgitte Dam Birgitte Dam taler med instruktør Christian Lollike om hans politiske teater.

Birgitte har skrevet bogen Scenekunst på kanten om samme emne.

Hvid Scene

17.30 Morten Albæk Morten Albæk i et interview om sin nye bog Ét liv, én tid, ét menneske. En bog om hvordan vi glemte at leve et meningsfyldt liv.

Fag- og debatscenen 17.30 → Årgang 1949 Hans Engell og Mimi Jakobsen taler om På sporet af årgang 1949, velfærdsstat, ungdomsoprør og før og nu.

Hvid Scene

kl. 10.00 → Rasmus Nejst Jensen og Tom G. Bolwig Samtale om bogen Der lurer en angst. Psykiatri‚ samfund‚ socialkarakter.

Stand C4-010

10.30 Hans Erik Havsteen og Anders Olling Makkerparret bag de succesfulde Kongerækken-podcasts fortæller om historiens store kvinder.

Fag- og debatscenen 11.30 Birgitte Possing Birgitte Possing interviewes om Argumenter mod kvinder, om argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år.

Fag- og debatscenen 11.00 → Hvad nu, EU? EU-skeptiker Jens-Peter Bonde og EU-tilhænger Uffe Østergaard giver et bud på, hvor unionen skal bevæge sig hen efter Brexit. De er aktuelle med Hvad nu EU?.

Bellascenen 12.30 Francois Zimeray Den franske ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, fortæller Karin Mørch om sit syn på danskerne.

Fag- og debatscenen 13.00 → Hjem hjerte sjæl Housecoach Kirsten Steno giver smagsprøver på sin bog Hjem hjerte sjæl.

Bogsignering kl. 15.00 ved samme stand.

Stand C2-023

13.30 Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa Hør skuespiller Ulrikke Falch (fra tv-serien SKAM) og komiker og foredragsholder Sofie Frøysaa fortælle om bogen Jenteloven – feministisk førstehjælp.

Fag- og debatscenen 14.30 Svend Brinkmann Svend Brinkmann interviewes om sin nye bog Det sørgende dyr. En bog om en af de største udfordringer, vi kan opleve i vores liv, nemlig sorgen.

Fag- og debatscenen 14.30 → Janne Gleerup og Birger Steen Nielsen Janne Gleerup og Birger Steen Nielsen, to af forfatterne til Prekarisering – og akademisk arbejde fortæller om den stigende prekasering af det danske arbejdsmarked.

Scene 2

15.30 → Nina Rasmussen og Hjalte Tin Nina Rasmussen og Hjalte Tin fortæller om deres rejse til Syrien og bogen Dem der blev. En rejse i Syrien til kurdernes ukendte revolution.

Fag- og debatscenen 16.00 → Vlado Vlado fra Kanal 5’s Politijagt taler om erindringsbogen Vlado – Goddag, det er færdselspolitiet.

Bellascenen 16.30 Klimakampen Filosofferne Vincent F. Hendricks og Claus Strue Frederiksen i samtale med meteorolog Jesper Theilgaard om klimakampen.

Fag- og debatscenen

10.30 → Sørine Gotfredsen Sørine Gotfredsen om bogen Opbyggelige opsange – tiltaler. 21 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid.

Fag- og debatscenen

13.30 → Kaare R. Skou Kaare R. Skou er aktuel med Folkestyret i arbejde.

Han taler med Folketingets næstformand, Henrik Dam Kristensen.

Bellascenen

11.30 Amin Al-Jaderi og Nedim Yasar Forfatteren Amin Al-Jaderi og radioværten Nedim Yasar i samtale om håndtryksproblematikken, forældreansvar, kunst og kriminalitet og om at træffe afgørende valg i livet.

Fag- og debatscenen

14.30 Carsten Jensen Carsten Jensen i samtale med Mogens Lykketoft om bogen Mod stjernerne. Om de udfordringer ungdommen står over for, om de radikalt ændrede livsbetingelser og om nødvendigheden af at sætte sig de største mål.

Fag- og debatscenen

12.30 Peter Lund Madsen Interview med Peter Lund Madsen om hans seneste bog, Frihedens pris. Hvorfor bærer alle moderne mennesker kimen til mental ubalance i sig?

Fag- og debatscenen 12.30, → Takt og Tone til Tiden Pia Fris Laneth og Jytte Hilden har redigeret bogen Takt og Tone til Tiden. De diskuterer, hvordan takt og tone har ændret karakter siden 1918, hvor Emma Gads bog udkom første gang.

Hvid Scene 13.00 → Hjem hjerte sjæl Housecoach Kirsten Steno giver smagsprøver på sin bog Hjem hjerte sjæl.

Stand C2-023

15.00 → Kirsten Steno Hør Kirsten Steno fortælle om housecoaching og sin nye bog Hjem hjerte sjæl.

Stand C2-023 15.30 Anna Libak og Mogens Herman Hansen Anna Libak og Mogens Herman Hansen i samtale om populisme. Hvad er populisme? Hvad giver den styrke? Og hvordan forvrænger populismen demokratiet?

Fag- og debatscenen 16.30 Hans Engell Hans Engell samtale med Lone Kühlmann om bogen Lusepustere og slingrefise – historien bag 30 politiske citater.

Fag- og debatscenen

13.30 Ylva og Hilde Østby Ylva og Hilde Østby interviewes om bogen At dykke efter søheste – et dybdedyk i hukommelsens væsen og videnskabshistorie.

Fag- og debatscenen

Se det fulde program for BogForum på

www.bogforum.dk

Kris

OVE K. PEDERSEN

SVARER IGEN

“Overkaj strikes back” Berlingske

“Alle, der har læst eller bare deltaget i debatten om ‘Konkurrencestaten’, bør gøre sig den ulejlighed at læse bogen, der både er oplysende og urovækkende” Information

“Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten er samfundsanalyse, når det er bedst” Altinget

Køb bogen på butik.information.dk

“Ove K. Pedersen skriver sine essays med et imponerende vingefang og stor indsigt” Weekendavisen

Forandrer dit forhold til digitale medier

– for altid!

manfred spitzer

Digital Demens

392 sider 299,95 kr.

Professor Manfred Spitzer er en af Tysklands mest kendte hjerneforskere. Han advarer mod farerne ved særligt børns brug af digitale medier.

På baggrund af mange videnskabelige undersøgelser viser han, at intensiv brug af computerspil og online-tjenester ikke blot sløver, men ligefrem nedbryder hjernen. Han skriver engageret og er ikke bange for at få sandheden frem i lyset.

»Spitzer leverer her en velunderbygget samfundsdiagnose: Lokummet brænder!« Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter til »SLUK«

»Højaktuel og velskrevet bog som i høj grad lægger op til refleksion.« Bibliotekernes lektørudtalelse

Klummeskribent i Kristeligt Dagblad

gør bjergprædikenen relevant

jens ole christensen

Dyb hvile og dynamisk liv 208 sider 199,95 kr.

Bjergprædikenen læst langsomt

60

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Statusopgørelse over det litterære felt Lektor og litteraturanmelder Lars Handestens bog til dem, der ikke alene vil læse litteratur, men også forstå, på hvilke betingelser litteraturen og læsningen af den bliver til, rummer tankevækkende pointer

bog 4 stjerner AF ANNE SKOV THOMSEN kultur@k.dk

Kristeligt Dagblads egen an­ melder Lars Handesten, lek­ tor i litteratur ved Syddansk Universitet, er aktuel med et nyt stykke faglitteratur om bøgernes verden. ”Litteraturen rundt. Aktø­ rer i det litterære felt” lyder titlen på bogen, som er en slags statusopgørelse over det litterære felt i dagens Danmark. Ikke en statusop­ datering, som vi kender dem fra de sociale medier med hurtige konklusioner og ge­ neraliseringer, men en sind­ rig, deskriptiv fremstilling, som panorerer hen over de vigtigste aktører i det litteræ­ re felt i dag: forfattere, forlag, forskere, formidlere (såsom biblioteker), anmeldere, jour­ nalister, litteraturpolitisk lov­ givning og institutionalise­ ring samt ikke mindst: læse­ re.

I sin afdækning af de dyna­ mikker, der præger det litte­ rære felt, tager Handesten sit teoretiske udgangspunkt i en komplementær anvendelse af to sociologer, som ellers ­ofte præsenteres som ­hinandens modsætninger, Pierre Bourdieu og Bruno ­Latour.

Bogen falder i to dele. Første, og længste, del indeholder en grundig gennemgang af det litterære felts vigtigste aktører og deres historiske udvikling frem til i dag, ofte suppleret med oplysende sta­ tistik.

Det bliver indirekte også en skildring af et løbende auto­ ritetsskred, som vi for alvor oplever i dag, hvor det ikke længere er så simpelt at defi­ nere den litterære ”institu­ tion”, forstået som det estab­ lishment, der befinder sig i

toppen af magtpyramiden.

Eksempelvis ses et opblom­ strende blogger-miljø, hvis popularitet vokser, i takt med at den traditionelle aviskriti­ ker mister sit ekspertmono­ pol på at mene noget om bø­ ger. En anden voksende ten­ dens er, at enhver i dag kan selvudgive egne bøger uden om forlagsmaskineriets afgø­ relse af, hvad der er værdigt til udgivelse. Det betyder på ingen måde, at de store forlag og aviser ikke længere er magtfulde, indflydelsesrige spillere, men deres position udfordres af en ny læsende offentlighed, som ikke lader sig diktere af en elite, når det kommer til litterær smag.

En anden markant udvik­ ling er naturligvis digitalise­ ringens indtog, som blandt andet har haft indflydelse på bogmarkedets udformning med e-bogens og netbog­ handlens tilkomst, men også, i parløbet mellem den auto­ biografiske bølge og de socia­ le mediers infiltrering af pri­ vatsfæren, har bidraget til et større fokus på forfatterens person.

I bogens anden del præsen­ terer Handesten et casestu­ die. Her følges Morten Papes debutroman, ”Planen”, på rejse mellem alle aktørerne i det litterære felt, fra kronik­ ken om Papes opvækst i den københavnske ghetto, som blev bragt i Politiken, over headhuntingen af Pape fra flere danske forlag, samar­ bejdet med redaktøren fra Politikens Forlag i forbindel­ se med romanens tilblivelse til den stormende, men også blandede modtagelse i medi­ erne, tildelingen af Bogfo­ rums Debutantpris og ende­ lig en overvældende selvfor­ stærkende opmærksomhed fra læsere og biblioteker i he­ le landet, som kun blev styr­ ket og forlænget af Papes åre­ lange foredragsturné. ”Planen” fungerer glimren­ de som case og bidrager til at

illustrere mange tankevæk­ kende pointer om det litteræ­ re felt i dag, for eksempel at en bog sagtens kan vinde pri­ ser og blive en bestseller og publikumssucces, selvom den har fået en hård medfart blandt anmelderne i de landsdækkende dagblade.

Handesten bestemmer selv målgruppen for sin bog som ”litteraturforskere, litteratur­ studerende og litteraturinte­ resserede, der ikke alene vil læse litteratur, men også for­ stå, på hvilke betingelser lit­ teraturen og læsningen af den bliver til i en social sam­ menhæng”.

Udgivelsen vil uden tvivl udgøre en god grundbog til nye litteraturstuderende med sin indsigt i det litterære felts mekanismer og dynamikker.

Spørgsmålet er dog, om der er helt nok ny viden i bogen til, at den vil interessere for­ skere? På trods af en lang, akademisk litteraturliste byg­ ger meget af ”Litteraturen rundt” på, hvad jeg i skikkel­ se af litterat og anmelder ville kalde almen viden om feltet.

Men omvendt sker der også noget, når ”almen viden” struktureres, som det er sket i denne bog: Nye sammen­ hænge viser sig og danner grobund for andre perspekti­ J ver på stoffet.

Gæsteanmelder Anne Skov Thomsen er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og anmelder skønlitteratur for Nordjyske Stiftstidende.

Lars Handesten: Litteraturen rundt. Aktører i det litterære felt. 247 sider.

250 kroner.

Samfunds­ litteratur.

Jens Ole Christensens er kendt om en prægnant og sam samtidig varm debattør bl.a. som fast klummeskribent i Kristeligt Dagblad. I hans gennemgang af Jesu bjergprædiken byder han på skæve vinkler, overraskende pointer samt et kærligt kritisk blik på den tradition, han selv er rundet af.

Kristeligt Dagblad »Jens Ole Christensens bog om Bjergprædikenen er en vigtig inspiration og opmuntring til både at ville Bjergprædikenens ord og at hvile i dem ... Der er ingen letkøbte svar eller billig kritik.« Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

0 Lars Handesten afdækker de dynamikker, der gør sig fældende i det littereære felt i dag, i bogen ”Litteraturen rundt”. – Foto: Leif Tuxen.

Vestergaard Vestergaard Vestergaard Møbler Mø KAMPAGNER Vestergaard Møb Møbler

Kris

København Torvegade 55-57 Næstved København Tlf. Torvegade 32 57 Merkurvej 3 28 1455-57 Tlf. 55 77 Tlf. 49324957 28 14 NYHED Lyngby København Jernbanepladsen 19-23 Holbæk Lyngby Torvegade 55-57 Tlf. Jernbanepladsen 45 Tåstruphøj 46 19-23 Tlf.87 3254 5704 28 14 Reolsystemer Tlf. 59 45 Tlf. 45454587 54 04

København Torvegade 55-57 Tlf. 32 57 28 14

MONTANA FREE

Lyngby Næstved Jernbanepladsen Merkurvej 3 19-23 Tlf. 45Tlf. 87 55 54 77 04 49 49

egade 55-57 2 57 28 14

København Næstved Merkurvej 3 Torvegade Næstved Tlf. Tlf. Merkurvej 55 77 49 49 3 32 57 2 Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Næstved Lyn Tåstruphøj Holbæk46 Merkurvej 3Jernbanep Tlf. Tlf. 5955457745 Tåstruphøj Tlf. 4945 494645 87 5 Tlf. 59 45 45 45

Lyngby Jernbanepladsen 19-23 Tlf. 45 87 54 04

Holbæk banepladsen 19-23 LimitedEdition Edition Tåstruphøj 46 Limited 1.oktober oktober--31.

31.december december 2018 5 87 54 04 Tlf. 59 45 45 45 1.

2018

Holbæk Tåstruphøj 46 Tlf. 59 45 45 45

PH3/2 3/2Ravfarvet RavfarvetGlas GlasBordlampe Bordlampe PH Design: Poul Henningsen Design: Poul Henningsen Vejl.udsalgspris udsalgspriskr. kr.9.995 9.995 Vejl.

Halvpris prispå påekstra ekstraskærmsæt skærmsæt Halv Køb Købnu nuog oginden indenden den1.1.november november og få ét ekstra skærmsæt og få ét ekstra skærmsættiltillampen lampen ii hvidt hvidtopalglas opalglastiltilunder underhalv halvpris pris Vejl. udsalgspris kr.

4.175, Vejl. udsalgspris kr. 4.175, særpris særpriskr. kr.2.000* 2.000*

Vestergaard Møbler Møbler Vestergaard Mø d Møbler Vestergaard Vestergaard Møbler M VI HYLDER 60 ÅR *Kun Glas Bordlampe ogog kunkun ét 3/2 skærmsæt i opalglas til til *Kunved vedkøb købafafPH PH3/2 3/2Ravfarvet Ravfarvet Glas Bordlampe ét 3/2 skærmsæt i opalglas særpris pr. stk. Samlet vejl. udsalgspris kr. 11.995, samlet værdi kr. 14.170 særpris pr. stk. Samlet vejl. udsalgspris kr. 11.995, samlet værdi kr. 14.170

ard Møbler

Vestergaard Mø

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Auping Essential Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 Blue Edition 2018 f.7,45 København Torvegade 55-57, Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf.Tlf. 45 32 87 57 5 Tlf.87 3254 5704 28 14Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 SÆRLIG JUBILÆUMSPRIS: KRJernbanepladsen Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45Lyngby 45 Lyngby Tlf. 45 Næstved Merkurvej Tlf.19-23, 55 495749 Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 0434.995 9-23, Tlf. 45 87 54Holbæk 04 Kr. 29.995,København Torvegade3, 55-57, Tlf.7732 28

MED ÆGGET

Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

Komplet Essential dobbeltsen i Night Blue, plan sengebunde, polsret Deluxe madras i blå samt 1 Deluxe latex topmadras.

Prisen er ekskl. hovedgærde. Hovedgærde fra 3.995,-

Næstved Merkurvej 3, 59 Tlf. 5545 77 49 Holbæk Tåstruphøj 46,19-23, Tlf. 45 45 45 Lyngby Jernbanepladsen Tlf. 87 5 Holbæk Merkurvej Tåstruphøj3,46, 5949 4549 45 Næstved Tlf.Tlf. 55 77 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

Fås kun i tekstilet Hallingdal 130 med sædepude i sort læder og gælder indtil 30.11.2018

Vestergaard Mø Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler Møbler ergaard Vestergaard Møbler

København Torvegade19-23, 55-57,Tlf. Tlf.45328757542804 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 04 Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 4945 87 54 Holbæk Tåstruphøj Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk -57, en 19-23, Tlf. 32Tlf. 57 45 28 87 14 54 04 Lyngby Næstved Jernbanepladsen Merkurvej19-23, 3, Tlf. 55 Tlf.77 4549 8749 54 04 Holbæk Næstved Tåstruphøj Merkurvej 46, Tlf. 3, Tlf. 59 45 5545 7745 49 49 Holbæk

gade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

www.vester-moebler.dk

62 | Fagbøger2018 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 6. oktober 2018

Et skrig, der giver ekko Ny forskning lægges frem i sympatisk bog om maleren H.A. Brendekilde, der – måske – har inspireret Edvard Munchs ikoniske ”Skriget” fra 1893

anmeldelse 4 stjerner AF HENRIK WIVEL kultur@k.dk

H.A. Brendekilde (1857-1942) er både nationalt og internationalt kendt for et bestemt værk, nemlig ”Udslidt”, der er malet i 1889.

Det naturalistiske billede viser en fattig stensamler, der er brudt sammen under byrden af sit arbejde. Han ligger død på den bare mark, mens hans kone sender et skrig mod den gudløse grå himmel. Billedet kan tolkes som en moderne pieta eller en revolte mod elendige sociale vilkår på landet i slutningen af 1800-tallet. ”Udslidt” vakte opsigt i samtiden, hvor det blev vist på talrige udstillinger, det har haft en lang virkningshistorie og er det mest populære billede på Brandts i Odense, hvor det hænger til daglig.

Måske har billedet også dannet inspiration for Edvard Munchs ikoniske ”Skriget” fra 1893. Munch har i hvert fald haft rig mulighed for at studere ”Udslidt” på Verdensudstillingen i Paris i 1889, hvor det hang i den nordiske pavillon få meter fra Munchs egne værker.

Det hævder Ralph Sonne i en ny bog om H.A. Brendekilde.

Kunstnerens banebrydende måde at skildre selve skriget på som udtryk for vrede, desperation, angst og et forbandet råb om hjælp har tydeligvis forplantet sig blandt tidens kunstnere, og Ralph Sonne kan trække sigende paralleller til ikke blot Edvard Munch, men også andre samtidige kunstnere som Akseli Gallen-Kallela og Gustav Vigeland, ja, helt op i nutiden til den amerikanske kunstner Max Ginsburgs ”War Pieta” fra 2007.

Det er kendetegnende for Ralph Sonnes bog om H.A. Brendekilde, at den kommer vidt omkring. Det er ikke en traditionel biografi eller monografi, men et værk, der beskriver kunstneren fra forskellige vinkler, så værket bliver prismatisk. På den måde afspejler bogen glimrende Brendekildes eget virke.

Et virke, der i nogen grad er blevet borte i hans talløse billeder af bondehuse omkranset af markblomster og stokroser. Men også dette har Ralph Sonne en god forklaring på. Den botanisk interesserede Brendekilde anlagde – ligesom Claude Monet i Giverny – en vidunderlig blomsterhave i Jyllinge, hvor han slog sig ned som malende gartner i 1920’erne.

Ellers kom H.A. Brendekilde fra små kår fra den landsby på Fyn, hvorfra Hans Andersen siden tog sit kunstnernavn. Ralph Sonne, der er uddannet inden for naturvidenskaberne, går til kilderne for at få alle facetter af kunstneren med. Og der, hvor hans egen viden – eksempelvis inden for kunstens og filosofiens historie – ikke slår til, har han konsulteret eksperter, som han åbent og redeligt citerer.

Brendekilde kommer derved til at fremstå som en mere nuanceret og interessant kunstner end ved første øjekast. Brendekildes talent betød, at han ytrede sig inden for flere felter. Ud over det primære – maleriet – arbejdede han som skulptør og keramiker, ligesom han designede og skar sine egne rammer før andre i tiden som parret SlottMøller, Svend Hammershøi, Willumsen og Larsen Stevns gjorde det.

Ofte, så det lagde en signifikant betydning til maleriets motiv. ”Udslidt” vises i dag ikke i maleriets originale ramme; ved grundige arkivstudier har Ralph Sonne fundet ud af, hvordan den så ud.

Det var H.A. Brendekilde, der trak tidens kunstnere til Kählers keramiske værksted i Næstved og initierede det skifte til kunsthåndværket, der blev kendetegnende for virksomheden.

Selv skabte han fabulerende unikum-arbejder til Kähler, ligesom han som tilknyttet til Fyens Glasværk designede smukke, skønvirkeprægede arbejder.

Brendekilde skabte en lille kunstnerkoloni i 1880’erne ved Raagelund på Fyn hos mæcenen, gårdejer Lars Ebbesen, hvad der fik varig betydning for hans ven L.A. Ring.

Brendekilde hjalp Ring i gang, de delte ved flere lejligheder atelier i København, bosatte sig begge ved Roskilde Fjord og blev venner for livet. En udstilling i det kommende år på Brandts, Randers Kunstmuseum og Nivaagaard vil belyse venskabet og den gensidige inspiration mellem Brendekilde og Ring.

Ralph Sonne påviser i en række fortolkninger af kendte og ukendte malerier af H.A. Brendekilde, hvordan kunstneren umærkeligt glider mellem naturalisme, symbolisme og impressionisme, ikke blot stilmæssigt, men også tematisk og eksistentielt.

Den sociale indstilling og opgøret med uligheden i samfundet, som eksempelvis ”Udslidt” markerer, forlader imidlertid aldrig Brendekilde. Han maler flere socialt allegoriske og kritiske

0 H.A. Brendekildes mest berømte billede, ”Udslidt” (olie på lærred), blev malet i 1889 og var med på Verdensudstillingen i Paris samme år.

Her har Edvard Munch haft rig lejlighed til at studere billedet, argumenterer Ralph Sonne.

– Foto fra bogen ”H.A. Brendekilde”/ Brandts.

0 Max Ginsburgs voldsomme ”War Pieta” (privateje) fra 2007 er – måske – inspireret af Brendekilde. – Foto fra bogen ”H.A. Brendekilde”.

værker, herunder ”En landevej” fra 1893, hvor Jens Vejmand får besøg af tømrersønnen fra Nazaret, mens kirken og de velbjærgede på den modsatte side af vejen hytter sig og sine. De bibelske motiver tolkes ind i en moderne virkelighed hos Brendekilde, selvom han også skaber mere traditionelle altertavler som til Agersted kirke.

Det sociale og det facile har altid stødt sammen hos Brendekilde, men i Ralph Sonnes bog tillægges også de mere indbydende og salgbare sider af Brendekildes virke en betydning, om ikke andet, såsom det tab af Paradis, der vedvarende

synes at være en del af kunstnerens bevidsthedsform, og som han selv synes at forsøge at forlige med anlæggelsen af huset og den smukke have i Jyllinge.

Ralph Sonne trækker visuelle og tematiske tråde op til nutidige kunstnere som Allan Otte, Søren Hagen, Ulrik Møller og Søren Martinsen, der arbejder i forlængelsen af arven fra L.A. Ring og H.A. Brendekilde. Det giver god mening, al den stund at landskabet jo ligger der endnu, og de sociale problemstillinger jo stadig er der, selvom de til en vis grad har forandret form og udtryk.

Ralph Sonnes bog om H.A. Brendekilde er ikke specielt velskrevet eller velkomponeret, og nogle af dens tolkninger og sammenstillinger er diskutable, men den rummer et væld af nye oplysninger og en ihærdig lidenskab, der er velgørende.

Forlaget Multivers har ingen ære af den. Sjældent har jeg læst en bog med så mange korrekturfejl, slagfejl og sjuskerier.

Synd, når der er lagt så meget entusiasme og så mange fondsmidler i den flot udstyrede bog.

Brendekilde er ikke udslidt.

J

Ralph Sonne: H.A. Brendekilde. Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie. 238 sider, rigt illustreret. 329 kroner. Forlaget Multivers.

Una Deluxe Sovesofa med posefjedre, 140 x 200 cm.

12.590,-

Osvald

Sovesofa med posefjedre, 150 x 200 cm.

9.990,-

Blue Moon Blue Moon R o s e n ø r n s A l l é 2 -4 • 1 6 3 4 Kø b e n h a v n V • 3 3 1 3 0 1 3 1 • w w w. b l u e m o o n . d k

BLIV KLOGERE pĂĽ livet

Gyldendal

Gyldendal

Gyldendal

Gyldendal

Gyldendal

Gyldendal

Turbine

Grif

Gyldendal

Gyldendal

Gyldendal

Turbine