Med fyret som natlampe finder unge et ståsted

Mange unge mistrives, men hvad skal man gøre ved det? Et bud har man i Thy, hvor en ny hf-linje samler unge om en fælles passion, som samtidig styrker deres karakter og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Kristeligt Dagblad tog med ud i naturen

Thilde Thordahl Andersen

Det er formiddag, og en let rim glimter stadig på jorden ved Lodbjerg Fyr. Kort derfra søger en røgsøjle mod himlen – der er bål ved shelteret. To hvide uldsokker varmes på hver sin pind ved bålet. Spåner fra et snitteprojekt falder mod jorden en efter en. En gruppe unge mennesker sidder her og lytter til deres dansklærer, som er ved at give dem en opgave.

De skal gå ud i området og vælge et sted. Hvordan lugter der? Hvilke lyde er der? Hvordan smager der?

Det skal de tænke over, og så skal de skrive en scenisk fortælling, hvor mindst fire sanser bruges. De skal aktivere deres fantasi under skrivningen og overveje, hvilken stemning de gerne vil skabe hos læseren med deres tekst.

En ung mand med lyse krøller, blå windbreaker og grå elefanthue i uld rejser sig og tager et tæppe med. Han går op på en bakke bag shelteret og spreder tæppet ud ved foden af et fyrretræ. Lægger sig på maven på tæppet med et stykke papir foran sig og en blyant i hånden. Så giver han sig til at se, lytte og lugte til sine omgivelser.

Mange danske unge har det dårligt, og det ved de voksne godt. Hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand i alderen 16 til 24 år angiver, at de har dårligt mentalt helbred. Samtidig griber krig, energikrise, inflation og klima- og biodiversitetskriser ind i hinanden og bidrager formentlig ikke yderligere til danske unges oplevelse af at stå på et solidt fundament med udsigt til fremtiden.

Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan mistrivsel og sårbarhed hos børn og unge kan forebygges, og hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes. Men i det nordvestlige Jylland er man egentlig allerede i gang. Her har man med en ny hf-linje måske fundet en måde at lave ungdomsuddannelse på, som forankrer de unge i både naturen, sig selv og i et forpligtende fællesskab. Kristeligt Dagblad er taget til Lodbjerg Klitplantage i den sydlige ende af Nationalpark Thy for at være med.

”Den knager, sukker og knæler. Den gamle fyr får endelig lov til at lægge sig til rette i den knasende marehalm, foret med laver og mos. Den falder i søvn til knasende fodtrin og lyden af metal mod modent træ.” Det er ordene, den lyshårede på tæppet skriver om fyrretræet. 17-årige Asger Morandin Keller er en af de 13 studerende, der går på den nye HF-Outdoor-linje, som Thy/ Mors HF og VUC har oprettet. Eleverne kommer fra Nordsjælland, Herning, København, Thy – fra det meste af landet. Nogle af dem kommer fra et år på efterskole, andre har en tømreruddannelse, en har gået på Skovskolen, en anden har gået på kokkeskole. Nu bor de sammen på kollegium i den lille landsby Svankær i Sydthy, hvor der ikke er nogen 7-Eleven, men Sonjas Vejbod har døgnåbent. Og mens nogle undervisningsdage foregår på VUC i Thisted, foregår andre på den tidligere efterskole, de sammen med en anden hf-linje har indtaget i Svankær. Og så er der dem, der foregår ude i naturen.

Asger Morandin Keller har placeret sig der, hvor han også sov i nat. Efter en lang vandring i mørke gennem isdækket mose og ved at navigere efter stjernebillederne nåede klassen frem hertil ved totiden. Asger Morandin Keller havde våde ben til op på lårene. Men han ville gerne udfordre sig selv ved ikke at sove på liggeunderlag. Så sammen med en klassekammerat faldt han i nat til ro her på bakkens mos og lav under fyrretræet og stjernerne. Med Vesterhavets brænding som vuggevise og med fyrets rytmisk passerende lyskegle som natlampe.

”Vi frøs lidt, men det var okay. Det er jo koldt, og så tager man hovedet ned i soveposen, og så får man ikke nok ilt, og så skal man lige op igen, du ved. Så man vågner en del. Men det var megaflot.”

Han går tilbage til bålet, hvor eleverne læser deres scener højt for hinanden, og dansklæreren takker for i dag.

”Jeg synes, man koncentrerer sig bedre herude i den friske luft,” siger en elev, og holdets friluftslærer, Kristian Engell Holmstrup, er begejstret.

”Det er altså fedt, at I kan vade gennem vand hele natten og så stadig være på her i undervisningen.”

Han fortæller, at fyrets pedel har opfordret dem til at tage en tur op i fyret.

”Og det er en genial mulighed for at tage vores kort frem. Så kan vi nemt lægge en plan for, hvor vi skal slå lejr i nat, og hvordan vi bedst kommer derhen.”

Holdet her begyndte i august. Deres første tur var i Norge, deres anden her i nationalparken, hvor de har ladet sig inspirere af tv-programmet ”Alene i vildmarken”, hvor de i små grupper har skullet overleve tre døgn uden medbragt mad og andre bekvemmeligheder. Den nuværende tur varer to døgn. Planen er at bruge resten af dagen i dag på at finde et nyt sted at slå lejr og bygge primitive sheltere der.

De hvide uldsokker ved bålet er Asger Morandin Kellers. Den ene har været for tæt på ilden og er blevet lidt branket. Den kan sagtens stoppes, mener han. Eleverne har hver sin oppakning med og har selv prioriteret mad, vand og tøj. Asger Morandin Keller gik sidste år på en friluftslinje på en efterskole og har godt styr på den slags. Han får hurtigt pakket sin rygsæk.

”Prøv at tage den her,” siger hans klassekammerat, der er uddannet tømrer.

Han vælger en kævle blandt brændet.

”Og så flæk den ned her.”

Klassekammeraten trækker en streg over kævlen med sin finger.

”Så får du skeen her,” han peger i den ene ende, ”og håndtaget her,” han peger i den anden ende.

Asger Morandin Keller lægger kævlen fladt på jorden med den ene ende presset op mod et bordben på et bord-bænke-sæt. Han hugger en økse i den anden ende og hamrer den ned gennem kævlen med en klods. Nu har han et smallere stykke træ og et godt udgangspunkt til det senere snittearbejde.

Asger Morandin Keller er sådan en, der interesserer sig for mange ting, for eksempel sejlads og svømning. Men mest af alt er han lystfisker. Siden han som fireårig fangede en karpe med rød peberfrugt som madding på en håndline i Australien, har han været bidt af fiskeri, og han fisker alle vegne.

Den mest mindeværdige fisk er nok den, han fangede i efteråret, da klassen var på ”Alene i Thy”-tur. Det vakte stor glæde i hans gruppe, da han vendte hjem fra en strabadserende fisketur, hvor han havde fået en krog i hånden, men til sidst havde hevet en gedde i land. Suppen, de kogte på dens hoved, smagte skrækkeligt. Men den mættede. Oppe i fyret hiver klassekamme- raterne deres medbragte papirkort frem og taler om, hvad de ønsker for aftenens lejr. Der skal være læ for vinden, som kommer fra sydøst. Der skal gerne være grene og løv, man kan samle og lave sheltere af.

Og så må der også gerne være smukt. Valget falder på et stykke skov i den nordlige del af klitplantagen lige ved et vådområde, som hedder Lortpøt. Ingen kan holde masken. Rygsække kommer på ryggen, og de to første elever udpeges til at lede dagens vandring. På holdet skiftes de til at tage teten.

Asger Morandin Keller kommer fra Friland, en økolandsby på Djursland. Han valgte uddannelsen her, fordi han ikke bryder sig om at sidde indenfor hele dagen. Han har altid være glad for at gå i skole, og fag som kemi og biologi har særligt hans interesse.

Og så kan han godt lide at bruge kroppen, mens han lærer.

”Jeg har sådan en alder, hvor man prøver at finde ud af, hvem man er, ikke,” siger han.

Det oplever han, at han nærmer sig ved at prøve ting, han ikke har prøvet før. Han valgte i sin tid en efterskole mere end to timer fra sit hjem, så han ikke bare lige kunne tage hjem, når han var modfalden.

Og i nat fravalgte han som sagt liggeunderlaget.

Han vil gerne teste sine grænser og har da også oplevet at overskride dem. Som da han på en friluftstur med sin efterskole til sidst måtte kapitulere på grund af sygdom. Han måtte lægge sig på en bænk og vente på, at en lærer hentede ham i bil.

Det var den nu afdøde psykologiprofessor Per Schultz Jørgensen, der slog til lyd for vigtigheden af, at voksne hjælper nutidens børn og unge til at få en robusthed, så de kan mestre livet. Robusthed er ikke kun modstandskraft, men også en tillært evne til at give op, når man ikke magter mere. Til at kunne tage imod hjælp så vel som at yde den.

Og det er godt for karakterdannelsen, at naturen tester én. Det mener friluftslæreren Kristian Engell Holmstrup, som leder Lodbjerg-turen.

”Det at mærke, at man bliver træt og sulten og kold, tester én helt vildt meget. Og de små ting, der kan være irriterende i hverdagen, bliver virkelig sat på spidsen. Hvordan håndterer man det, når man er meget presset, eller når der opstår en konflikt? Der er en mestring i det, når eleverne pusher igennem og klarer for eksempel sådan en nattevandring, som vi havde i går. De mærker, at de faktisk kan, og at de er brugbare her i gruppen, uanset hvor gode de så er til matematik inde i skoleklassen.” fortsætter næste side

Der er brug for i højere grad at tænke det hele menneske ind i ungdomsuddannelserne. Det mener kollegielederen i Svankær, Claus Jokumsen.

”Over for de af vores elever, der går på en almindelig hf-linje, kan vi ikke rigtig bruge andet end konsekvenspædagogik, hvis de for eksempel har problemer med at dukke op til timerne. Men de elever, vi har boende, kan vi jo gå ind til og tale med om, hvorfor de ikke kommer i skole. Så de faktisk forstår, at vi er der for dem, og at vi vil, at de trives, mens de gennemfører deres uddannelse.”

Lærerne arbejder også med, hvad man kunne kalde en mangefejlspolitik. Det er håbet, at eleverne i naturen lærer, at fejl er uundgåelige og vigtige.

Kollegieleder Claus Jokumsen understreger, at han ikke er psykolog eller forsker i unges mistrivsel, men han er uddannet tømrer og har tidligere være socialpædagog og arbejdet med unge mennesker i godt 10 år. Og ifølge ham er der sket to ting med ungdommen de senere år:

Pandemien har ført til, at flere mistrives eller kæmper med at finde ud af, hvordan de skal indgå i fællesskaber. Og så er mange af dem også præget af ikke at have prøvet at skulle klare så meget selv i løbet af opvæksten. De støder nu på de første problemer, deres forældre ikke kan hjælpe med at løse. Det kan være overvældende, hvis man samtidig har en oplevelse af, at alt skal være pletfrit.

Når unge har dårlig trivsel, er det ikke deres egen skyld, men udtryk for de rammer, deres ungdomsliv udfolder sig inden for. Det viser ny forskning fra center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

På baggrund af dybdeinterviews med unge, der mistrives, og en kvantitativ analyse blandt 2080 tilfældigt udvalgte unge i alderen 1625 år peger forskerne på, at man skal forstå unges mistrivsel i dag gennem to former for udsathed – en klassisk og en ny.

Den klassiske udsathed drejer sig om økonomiske og sociale vilkår, der kan føre til mistrivsel. Det kan for eksempel være misbrug i hjemmet eller fattigdom. Den nye udsathed rammer bredt og på tværs af sociale skel. Det kommer til udtryk som eksempelvis stress, pres og angst. Den nye udsathed betyder, at flere unge får det svært, og at de, der havde det svært i forvejen, får det sværere.

Et af problemerne for unge i dag er, at de leder efter psykologiserede løsninger inde i sig selv, når noget i omverdenen er svært. Dertil kommer det høje tempo i alle livsarenaer og et ensidigt fokus på præstation, konkluderer forskerne fra center for ungdomsforskning.

”Vi vil gerne gøre op med en perfekthedskultur,” siger kollegieleder Claus Jokumsen.

”Unge i dag skal være så rigtige. Hos os er man sammen hele tiden, og det er næsten umuligt at skjule det, som er svært. Det bringer skrøbeligheden frem, og det bruger vi aktivt til at skabe et nært sammenhold og et rummeligt, familiært kollegiefællesskab. I sidste ende mener vi, at det er afgørende for, at vores elever færdiggør deres ungdomsuddannelse.”

Elevernes rygsække duver lidt op og ned, som eleverne går af sted. På flere af rygsækkene er der monteret balloner. Forud for gårsdagens nattevandring fortalte en af dem, at han er bange for mørke, så han satte en ballon fast til sin rygsæk for at have et tryghedsanker og en humørspreder med på turen. Mange på holdet fulgte hans eksempel for at bakke op.

Klassekammeraterne er meget åbne, synes Asger Morandin Keller. Det kommer nok af at bo sammen og have oplevelser som den her tur.

”De fortæller om deres styrker og svagheder og deres fortid. Når man vælger sådan et fællesskab, er man jo også villig til ligesom at give lidt, ikke.”

To skovstier krydser hinanden et sted nord for Lodbjerg Fyr, og Asger Morandin Keller får sammen med en klassekammerat lov til at lede styrken den sidste del af vejen. De vil gerne offroad og går direkte ind i en tætbevokset plantage. Støvboldene er ved at være trætte, men mosset lyser løfterigt op i skovbunden. Eleverne tonser over væltede træer.

”En anden verdøøøn, et andet sted,” synger to af dem. Det er en strofe fra en tidligere tv-julekalender, hvor to søstre får adgang til et parallelt eventyrunivers.

De når frem til Lortpøt – det gode lejrsted er lige på den anden side af det våde område. Asger Morandin Keller og nogle andre gutter hopper over et elhegn og tager turen ud på de tuer, der skyder op af vandet. Andre er mere tilbageholdende.

”Nu skruer vi altså lige lidt ned her,” siger friluftslæreren midt i Lortpøt og samler eleverne i en cirkel.

En af eleverne bryder sig ikke om udsigten til igen i dag at få våde fødder, det fortæller hun de andre. Læreren siger nej til dem, der ellers gerne ville tage den direkte tur gennem det våde. For de skal følges hele vejen som gruppe.

Så holdet ændrer kurs. De hopper tilbage over hegnet og slår ind på en tør sti. Nogle af de mandlige elever slås for sjov. Den elev, der ikke brød sig om at få våde fødder, er ked af det efter episoden i cirklen. Måske er det ikke rart for hende at være årsag til, at holdet måtte vende om. Asger Morandin Keller ser det. Han indhenter hende og giver hende to klap på skulderen.

Månen er stået op nu. Holdet når deres mål for i dag. Et stykke skov, hvor de både kan se solnedgang om lidt og solopgang i morgen. Asger Morandin Keller bestiger straks en høj bakketop ved lejren og vender tilbage med noget i hånden.

”Jeg tror, jeg har fundet en flagspættefjer!”.

Han viser den til en af sine klassekammerater, som har et indgående kendskab til fugle.

”Sejt!”, siger vennen.

”Det må næsten være stor flagspætte. Det er også et perfekt habitat for den. Her er bjergfyr og skovfyr, og det kan den godt lide. Ja, det er en meget fin stor flagspætte-fjer, den der.”

Friluftslæreren samler igen eleverne i en cirkel. ”Lidt tættere endnu. Nu har I prøvet det der med uenigheder og sådan noget. Selvfølgelig er vi uenige på tur. Og vi kan blive sure, men det er bare så vigtigt, at vi kan kigge hinanden i øjnene og komme videre igen.”

I aften vil de få talt lidt mere om Lortpøt-situationen rundt om bålet, så alle med ro i sindet kan gå til ro og sove middelmådigt på en bund af bjergfyr. Friluftslæreren viser dem på medbragte laminerede ark nogle bud på, hvordan man kan lave primitive sheltere for natten.

”Skal vi ikke bare se at komme i gang?”. J

Unges mistrivsel

34,4 procent af danske kvinder i alderen 16 til 24 år har dårligt mentalt helbred. Det samme gælder for 21,2 procent af mændene i den aldersgruppe.

16,7 procent af de unge kvinder og 14,4 procent af de unge mænd oplever ofte at være alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.

52,3 procent af de unge kvinder har en høj score på stress-skalaen. Det samme gælder for 31,2 procent af mændene.

Kilde: