Højskoler med udsyn

Højskoler med udsyn

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 23. APRIL 2016

0 Gennem mange år har højskolerne udviklet sig til et frirum for danske unge med interesse for kreativitet og fællesskab. Men i denne tid bliver fællesskabet mere mangfoldigt sammensat. Billedet stammer fra den globalt orienterede Brenderup Højskole på Nordfyn. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Verden uden for højskolen

Flere folkehøjskoler har bevæget sig ud af reservatet og bejler til elever fra alle dele af Danmark – og verden Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Da strømmen af flygtninge og migranter fra en række lande i Mellemøsten og Afrika kom til Danmark i efteråret 2015, var der mange, der åbnede dørene. På flere folkehøjskoler var der også et ønske om at træde til med et tilbud til de nye mennesker, der var kommet til landet, og resultatet er, at der ifølge Folkehøjskolernes Forening i øjeblikket er omkring 250 flygtninge fordelt på 33 højskoler.

Som vi beskriver i dette tillæg, er flygtninge på højskole ikke et helt nyt fænomen, men omfanget og udbredelsen er større end længe set.

Den er så stor, at vi måske står i en situation, hvor hele det gængse billede af danske højskoleelever må tages op til revision. Verden uden for højskolen er kommet indenfor.

Det er naturligvis ikke sådan, at den typiske danske højskoleelev ikke længere er en cirka 20-årig middelklassedansker fra en større by,

der har taget en gymnasial uddannelse og kommer lige hjemme fra mor og far. Denne gruppe er stadig fremherskende, og som vi beskriver på side 8, er der tilmed mange, hvis højskoleophold er valgt og betalt af forældre eller bedsteforældre.

Men lige nu sker der en tiltrængt åbning i, hvilke personer der viser sig på højskolerne, så de forholdsvis privilegerede, kreative og fællesskabsorienterede ”4. g’ere” også kan møde andre på højskolen end dem, der ligner

dem selv til forveksling. Højskolen har fået mange forskellige ansigter, som vi viser på side 14 og 15.

På Højskolen Snoghøj ved Fredericia kan det være unge med uddannelsesvanskeligheder, der i højskolens Base Camp træner til næste forsøg på at nå tinderne, som omtalt i reportagen på side 4.

Hvis man har familie og ikke ønsker at forlade dem til fordel for højskolefællesskabet, kan hele familien bare flytte ind. Det gjorde familien Bentsen i tre år på Mariager

Højskole, som vi fortæller om på side 6.

Hvis man vil møde hele verden på højskole, er det et tilbud, den globalt orienterede Brenderup Højskole på Nordfyn i mange år har stået for. Vi besøger højskolen på side 20.

Men en højskole kan også drage ud i verden og etablere et kulturmøde mellem danske og afrikanske unge i solskin og palmesus. Det sker på Zanzibar Højskole, som vi beskriver på side 22.

Vores hovedtema er imid-

lertid flygtningene, som blandt andre Højskolen på Kalø og Luthersk Missions Højskole i Hillerød lige nu har som højskoleelever. På side 10 og 12 fortæller vi om det konkrete arbejde de to steder. Og på side 16 og 18 får vi nogle bud på, hvad højskoletanken kan gøre for flygtningene. Buddene kommer ikke fra højskolefolk, men derimod en medborgerhusleder og en standup-­ komiker. Højskoletanker trives nemlig også i verden uden for højskolen.

FILMENS VIRKELIGHED - OG VIRKELIGHED PÅ FILM •

Hvor går grænsen mellem fiktion og dokumentar?

•

Bør der være en grænse?

•

Hvad sker der, når virkeligheden blander sig i fiktionsfilmen, eller når dokumentarinstruktøren låner fra fiktionens verden?

På sommerkurset ‘Filmens virkelighed og virkelighed på film’ kigger filminstruktør Michael Noer på grænsen mellem virkelighed og fiktion og inviterer nogle af de mest banebrydende filmskabere på området.

Priser fra 4795,- for en uge i naturskønne omgivelser med alt betalt.

Læs mere og tilmeld dig på www.europeanfilmcollege.com/sommerkurser Foto: ‘Nøgle hus spejl’, instr. Michael Noer © Nordisk Film

2 Højskoler med udsyn

Oplive og oplyse

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

kort nyt fra højskolerne

Udenrigsministeren besøgte Krogerup Højskole

200 år efter at Christen Kold blev født, kan højskolerne stadig bruge essensen af hans pædagogik

kommentar AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Den 29. marts 2016 fyldte Christen Kold 200 år. I den brede danske befolkning er det slet ikke sikkert, at navnet vækker nogen form for genkendelse. De fleste har nok hørt om Kolds lidt ældre, en hel del mere skrivende og selvpromoverende forbillede og samarbejdspartner, Grundtvig. Men kun særligt interesserede kender den jævne skomagersøn fra Thisted, der drog til Tyrkiet og kæmpede i Treårskrigen, inden han kom til Fyn, hvor han i 1851 oprettede Ryslinge Højskole og året efter Dalum Friskole.

Omkring jubilæet konstaterede flere imidlertid, at hele den dagligdag og pædagogiske form, som er blevet højskolers, friskolers og efterskolers særkende, ikke skyldes ordmennesket Grundtvig, men praktikeren Kold.

Kolds projekt for de frie skoler koges ofte ned til to slagord.

Det ene er, at det at lære noget ses som en levende

WW Omkring jubi-

læet konstaterede flere imidlertid, at hele den dagligdag og pædagogiske form, som er blevet højskolers, friskolers og efterskolers særkende, ikke skyldes ordmennesket Grundtvig, men praktikeren Kold.

vekselvirkning mellem lærer og elev. Altså en gensidig udveksling, som må afhænge af det konkrete møde mellem mennesker og derfor ikke lader sig skrive på formel. Fællesskabet skaber højskolen.

Glem alt om nationale test, tankpasserpædagogik og fjernundervisning via computere.

Det andet slagord hedder, at først skal skolen oplive, så oplyse. Grundtvigs vision om folkelig oplysning krævede, at der forud gik en proces, hvor eleven blev ”livet op” til at kunne lade sig oplyse, mente Kold. I dag ville man måske tale om et motivations- eller afklaringsforløb. På Kolds tid handlede det måske mest om, at det barn, som pludselig får nok at spise og ikke får tæsk, bedre kan koncentrere sig om undervisningen.

Selvom meget er forandret, siden Kold døde som 54-årig – altså for 146 år siden – så gælder de to principper stadig. Ikke mindst, hvis højskoleeleverne er mennesker, der har haft vanskeligheder. For eksempel med at finde sig til rette i uddannelsessystemet.

Eller hvis højskoleeleverne hører til den store gruppe flygtninge, som i den senere tid er kommet til Danmark.

Som vi beskriver i dette tillæg har højskolerne stadig en masse levende vekselvirkning at tilbyde som alternativ til at være strandet alene i en uddannelsesblindgyde eller sidde og lave ingenting på nogle få kvadratmeter i et asylcenter. Og højskolerne kan tilbyde en masse oplivning i form af demokratisk dannelse og indlemmelse i et fællesskab, der kan få en 23-årig afghansk integrationselev til begejstret at erklære: ”Jeg elsker leverpostej med agurk.”

Måske har den brede danske befolkning glemt, hvem Kold var.

Men på en lang række højskoler, friskoler og efterskoler har man ikke glemt at gøre, som han gjorde.

Udgivet af

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

0 HVORDAN SKAL FREMTIDENS UDVIKLINGSHJÆLP GRIBES AN? Det spørgsmål havde den nordsjællandske Krogerup Højskole den 4. april besøg af udenrigsminister Kristian Jensen (V) til en diskussion om på et såkaldt folkemøde. Snakken gik lystigt, og selvom mødet naturligvis ikke mundede ud i en konkret beslutning, erklærede ministeren, at han havde mødt et publikum, der ikke alene gerne selv ville sætte dagsordenen, men også var kommet med mange gode ideer, som han håbede at kunne indarbejde i fremtidens udviklingspolitik. Det er langtfra første gang, at en ledende minister og central politisk skikkelse var gæst på højskolen, der blev grundlagt lige efter Anden Verdenskrig af Hal Koch til netop at være højskole for politik og demokratisk samtale. – Foto: Scanpix.

Skaber mødested for flygtninge Da en gruppe elever på Jyderup Højskole i Nordvestsjælland med kulturledelse som fag i efteråret hørte, at kommunen ville sende nogle flygtninge på højskole, opstod den tanke, at der skulle etableres en café i byen, hvor lokalbefolkningen og flygtningene kunne møde hinanden. Jyderup havde nemlig intet mødested, der egnede sig hertil. Resultatet er ifølge Højskolebladet blevet Café Habibi, som det har været muligt at etablere, fordi det lykkedes at samle 50.000 kroner ind via crowdfunding og få 25.000 kroner fra det lokale erhvervsliv. Lokalsamfundet i Jyderup har også taget cafeen med det eksotiske navn til sig, så der kommer pænt med gæster. Det eneste, der mangler, er ifølge bladet flygtningene. De er nemlig ikke ankommet til Jyderup endnu.

Ny højskole på vej i Thy På et lokalt initiativ er en ny folkehøjskole ved at opstå under navnet Thy Højskole, skriver Nordjyske. I november blev der etableret en skolekreds og bestyrelse for den kommende højskole, som efter planen skal have til huse i den tidligere rådhusbygning i Hanstholm. Thy Højskole præsenterer sig under sloganet ”Skolen på kanten” og har planer om, at innovation, livsduelighed og globalt udsyn skal være nøgleord. Det er i givet fald ikke første, men fjerde gang, at Thy får en højskole. Allerede i årene 18671877 lå der en folkehøjskole i Villerup. En anden højskole

lå i Hundborg i årene 18951913, og i årene 1982-2000 lå i Sjørring den almene grundtvigske Højskolen i Thy.

Forlag med på forfatterlinje De mange unge, der drømmer om en fremtid som forfatter, får til efteråret et nyt kursustilbud at overveje. Ifølge Højskolebladet åbner Krabbesholm Højskole ved Skive en forfatterlinje, som er speciel af to årsager. Dels forsøger man bevidst at tænke forfattererhvervet ud af den sædvanlige litteratur og mere i retning af et blandingsprodukt mellem litteratur, kunst, film og musik. Dels er linjen oprettet i samarbejde med Forlaget Gladiator. Formålet er, at kursisterne ikke kun skal skrive, men også lære om den helt praktiske tilblivelsesproces for en litterær udgivelse.

Rønshoved Højskole bygger om Sønderjyske Rønshoved Højskole har i øjeblikket det største antal elever i 20 år og har derfor besluttet at skabe mere plads gennem en ombygning, skriver Højskolebladet.

Blandt andet skal en gammel fløj med 30 værelser moderniseres, og en gammel gymnastiksal ombygges til en ekstra stue. Hvor vidtgående projektet er, afhænger ifølge bladet af, hvor stort et beløb det lykkes at rejse til formålet.

Karrierekundskab på Borups Borups Højskole i det indre København præsenterer et højskolefag, som er udtænkt

af kunstneren Anika Lori og har navnet ”My own boss”.

Faget samler en gruppe elever, der sammen tager ud og besøger forskellige individer – ikke kun dem, der er gået skolevejen, men også de autodidakte, der er selvlærte, eller som på anden vis har nået deres personlige mål.

Formålet er at høre deres historie fra barndom til nu og at få indblik i deres vej til karrierelivet. Ifølge højskolen skulle faget give en unik mulighed for at møde individer, der har kæmpet for at opfylde deres drøm. Disse inspirerende møder munder ud i en portfolio på højskolens hjemmeside, lavet af eleverne.

Aprilsnar: Lej et publikum Højskolerne var med på spøgen, da diverse former for aprilsnar blev præsenteret for den undrende medieoffentlighed på månedens første dag. Under overskriften ”Arrangører kan booke højskoleelever som publikum på Folkemødet” lancerede Højskolebladet den historie, at det store antal debatarrangementer har skabt tilskuermangel på Folkemødet, hvorfor det nu bliver muligt for arrangører at leje et publikum bestående af højskoleelever. ”I udgangspunktet vil eleverne blot møde op og være til stede under hele arrangementet, men Folkehøjskolernes Forening, der i samarbejde med de deltagende højskoler står bag initiativet, arbejder på forskellige modeller, hvor arrangører også kan bede om, at eleverne stiller bestemte spørgsmål til paneldeltagere eller bifalder bestemte synspunkter, der bliver fremført fra scenen, med

tilråb eller klapsalver,” skrev bladet. Uden at det skulle tages alt for seriøst.

Oure bag flygtningesamtaler ”Mennesker mødes og...” var titlen på et teaterstykke, som blev vist ved Brecht-festivalen i Svendborg sidst i februar, skriver Højskolebladet.

Forestillingen var skabt af højskoleelever fra Oure Højskoles scenekunstlinje i samarbejde med en gruppe flygtninge. Udgangspunktet var Bertolt Brechts forestilling ”Flygtningesamtaler” og byggede på det princip, at eleverne iscenesatte samtaler mellem flygtninge og teaterpublikummet.

Spisning mod ensomhed ”Danmark spiser sammen” er titlen på et projekt, som en lang række organisationer samlet i netværket Folkebevægelsen mod Ensomhed er ved at sætte i gang. Over hele landet har frivillige kræfter været med til at virkeliggøre projektet, som indledes med fem gigantiske fællesspisninger i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Varde, Odense og København, som finder sted mandag den 25. april, og hvor konceptet i al enkelhed er, at alle kan være med, som ikke er bange for at sidde til bords med nogen, de ikke kender.

Blandt initiativtagerne er Folkehøjskolernes Forening, og 12 højskoler har meldt sig til de efterfølgende, lidt mindre fællesspisninger, som finder sted i maj måned hos foreninger, skoler, kirker, virksomheder og privatpersoner.

KORTE KURSER 2016 RØDDING HØJSKOLE

Maj

Over stok og sten. Vandrekursus. Oplev naturen, hør historien om Vadehavet,

Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe.

Kongeåen, Dybbøl Banke, Dannevirke, Hedeby og Skamlingsbanken 02. – 08.10.

22. – 28.05.

Livsglædens nødvendighed. En livsfilosofisk uge om det gode i livet 09. – 15.10.

På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen, hør historien 22. – 28.05.

Grønt græs-mørke skyer. Sådan ligger landet. Landboliv 1945-2016 22. – 28.10.

Juni

November

I samarbejde med Kristeligt Dagblad

Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad

26.06. – 02.07.

Juli

Tekstil-ugen 2016 på Rødding Højskole:

05. – 11.11.

- Deflected double weave. Eksperimenter med farve og mønstre på skaftevæv

Glas. Et værkstedskursus

03. – 09.07.

- Hæklede tekstiler. Leg med farver og teksturer

Vævning. Et værkstedskursus for begyndere og let øvede

03. – 09.07.

- Frit broderi og re-design

Filt. Et værkstedskursus. Teknikker, materialer, muligheder

03. – 09.07.

- Eksperimenterende filt til beklædning

Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer

03. – 09.07.

Keramik. Et værkstedskursus. Designproces og formforståelse

I Luthers fodspor. 1 uge på højskole – 5 dages rejse

03. – 13.07.

Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens

Færøerne. Et nordatlantisk eventyr. 5 dage på højskole – 1 uges rejse 03. – 14.07.

sange og historier, forfattere og komponister

Island. Sagaer, gejsere og vulkaner. 5 dage på højskole - 1 uges rejse 04. – 15.07.

Adventskursus. Livskunst, lykkestunder og levet liv

Skønlitterær sommerhøjskole. Strømninger i nyere dansk litteratur31.07. – 06.08.

December

Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

31.07. – 06.08.

Nytår i Rødding

Naturvandringer, filosofi og god mad. For livsnydere

31.07. – 06.08.

September

13. – 19.11.

26.11 – 02.12.

28.12. - 03.01.

Læs meget mere på www.rhskole.dk

Danskerne findes i mange modeller - og stadig kommer der nye til.

Grænselandet viser vejen. I samarbejde med Grænseforeningen

04. – 10.09.

Med saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol

10. – 16.09.

Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, teater, musik, journalistik og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 21/8 og 18/9 2016 samt 7/1, 17/2 og 24/3 2017.

Oktober Nordisk kulturuge. Mød forfattere, kunstnere, musikere og smag Nyt Nordisk Køkken. I samarbejde med Foreningen Norden

05. – 11.11.

02. – 08.10.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

4 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

Unge bliver forberedt på næste skridt i livet På Højskolen Snoghøj kan unge komme på Base Camp inden for uddannelse, kultur, skuespil og musical.

De unge forberedes til næste udfordring, hvad enten det er en ungdomsuddannelse eller en skuespillerskole

træningslejr

2 Skuespiller Base Campen er blevet en legestue, så eleverne kan genfinde, hvad det vil sige at være barn, når de skal spille børn i deres afsluttende forestilling, ”Lilleskoven”. – Begge fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Af Josephine Wiesener wiesener@k.dk

Det første, der slår en, er udsigten. Højskolen Snoghøj ligger kun et stenkast fra Lillebælt på Fredericia-siden, hvor den store gamle stålbro strækker sig mellem Jylland og Fyn og udsender en sagte summen af de biler og tog, som fortsat benytter sig af den første faste forbindelse mellem de to landsdele. Til tider bliver vandets spejlblanke overflade brudt af marsvin, der dukker op og vover sig helt hen til badebroen nær skolen, hvor lidt over 50 elever går.

På Højskolen Snoghøj vælger eleverne sig ind på en såkaldt Base Camp inden for uddannelse, kultur, skuespil eller musical. ”Hver Base Camp dækker over et koncept med hver sine faglige konstellationer. Vi har et motto, som hedder: ’Vi forbereder dig’. Det dækker over de forskellige linjers meget forskellige målsætninger for eleverne. Nogle har et mål om at komme videre i uddannelsessystemet, mens andre forbereder sig på optagelsesprøverne til for eksempel musicalakademiet. Men fælles for dem alle er, at eleverne bliver forberedt på at komme videre i livet,” siger højskolens forstander, Michael Kristensen.

Eleverne på Uddannelses Base Camp er typisk unge, som ikke har kunnet gennemføre folkeskolen eller har fået så lave karakterer, at de ikke kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Størstedelen bliver ifølge Susanne Ærenlund, der er linjeleder, mentorkoordinator og vejleder på Uddannelses Base Camp, henvist af kommunen. ”Det kan være, fordi de kommer fra en socialt dårligt stillet familie. Andre har ikke kunnet finde den røde tråd i folkeskolen, fordi de ikke passede ind i de kasser og rammer, der nu er, og derfor er de unge meget skoletrætte.

Hos os er det mere frit. Der er et pensum, eleverne skal igennem, men det behøver ikke foregå i klassen. Det kan være omkring bålet, mens vi laver snobrød, eller på en fiskekutter, mens vi fanger torsk,” siger hun.

Som et nyt koncept har højskolen også taget syriske flygtninge ind, frem for at de bliver sendt på et sprogcenter. Ligesom med resten af eleverne er hensigten med

0 Mange af eleverne bruger højskoleopholdet som et springbræt videre i livet. 18-årige Christian Muldkjær Iversen håber, at opholdet kan hjælpe ham ind på skuespillerskolen.

WW Eleverne skal opleve, at vi ikke opgiver dem, lige meget hvad de kommer med i bagagen

Susanne Ærenlund, linjeleder på Højskolen Snoghøj

dem, at de skal hjælpes videre i uddannelsessystemet.

Målet er, at de i løbet af et år skal gå op til en ordinær 9. klasses eksamen. Ud af de seks flygtninge er to, som startede i august, allerede optaget på hf.

At finde motivationen til at gå i skole er imidlertid en udfordring for mange af de unge, fordi de kan gå med følelsen af, at skolesystemet har svigtet dem. Derfor lægges der stor vægt på at skabe tillid mellem elever og lærere.

Ud over det faglige får de også bo-træning, hvor de lærer, hvad det vil sige at bo som et selvstændigt menneske. Det drejer sig om alt fra tøjvask til

budget, så de ikke kun kommer videre i uddannelsessystemet, men også lærer at klare sig selv. ”Der kan gå et par måneder, inden eleverne er klar til at indlære. Men vi er så meget omkring dem, at der ikke går længe, før de får tillid til os og erfarer, at vi gerne vil dem. Vi har en del med diagnoser som ADHD og Asperger. Eleverne skal opleve, at vi ikke opgiver dem, lige meget hvad de kommer med i bagagen,” siger Susanne Ærenlund.

En af eleverne på Uddannelses Base Campen er 17-årige Jette Iversen. Da hun var 14 år, døde hendes far af kræft, og hun mistede inte-

ressen for at gå i skole. ”Det ramte mig hårdt, for jeg troede virkelig, at min far kunne blive rask igen. Jeg skulle konfirmeres, og pludselig fik jeg et opkald, da jeg var til præst, om, at jeg skulle til sygehuset og sige farvel til min far, fordi det nok var sidste gang, jeg ville se ham,” fortæller hun.

To dage efter døde han, og Jette Iversen holdt op med at gå i skole i et halvt år, uden at hendes mor vidste det. Hun nåede derfor ikke at tage sin eksamen og valgte derfor at starte på Brenderup Højskole for at komme videre. ”Jeg får at vide, at jeg har gjort rigtig store fremskridt.

Man lærer meget mere her,

fordi der er flere lærere og færre elever, så man har næsten en lærer for sig selv. Vi har alle en mentor, som man er særligt knyttet til, så hvis der er noget, man er ked af, kan de hjælpe,” siger Jette Iversen, der håber, at hun efter sit ophold kan læse til sygeplejerske.

På den anden side af skolen udspiller sig et mere aparte scenarium. Den for mange velkendte og højlydte lyd af en forsamling børn rammer pludselig ens ører. Barnestemmerne tilhører imidlertid otte højskoleelever, der danser og leger omgivet af legetøj, heriblandt en stor brun krammebamse og en forvokset gul badeand. Elevernes udfoldelser betragtes af skuespiller Lars Bom. Meningen med galskaben og legetøjet i de unge voksnes hænder begynder at dæmre. Eleverne på Skuespiller Base Camp arbejder nemlig på deres afsluttende forestilling, ”Lilleskoven”, som er et psykologisk drama om barndommens uskyld. ”Jo mere de leger og gør som børn, jo mere af det fysiske arbejde får de forærende, så de ikke intellektuelt behøver tænke over, hvordan man er barn. De gør det bare,” lyder det fra Lars Bom. I den voksne børneflok er 18-årige Christian Muldkjær Iversen. Efter at han har medvirket i en række kortfilm og tv-serier som statist, er en skuespillerdrøm begyndt at vokse, og han endte derfor på Højskolen Snoghøj. ”Det var en meget spontan beslutning at tage på højskole, for jeg har aldrig troet, at det skulle være min vej frem.

I stedet blev det starten på det hele, for jeg har altid haft lysten til at arbejde med skuespil. Jeg synes virkelig, det er spændende at fortælle historier og skabe en anden karakter med min egen krop,” fortæller han, da legen forstummer, og eleverne fortsætter med at læse manuskript.

Ved første forsøg lykkedes det ham imidlertid ikke at blive optaget på skuespillerskolen. Efter højskoleopholdet vil han derfor gerne på guideskole i Spanien, inden han igen vender ansigtet mod Danmark. ”Jeg vil gerne blive lidt ældre og få noget mere erfaring på livet, inden jeg igen prøver kræfter med skuespil,” siger Christian Muldkjær Iversen, inden han igen forsvinder ind i barndommen og ”Lilleskoven”.

WWW.SENIORHOEJSKOLEN.DK

l i t s e g B o l a t 1 a 1 k 0 1 9 8 97

SENIORHØJSKOLEN - OPLEVELSER FOR LIVET

DEGNEPARKEN 22



7620 LEMVIG

Ekskursioner Vesterhavet, Toftum Bjerge, Kloster Mølle, Trans, Bovbjerg

Tema 3 - Kreativt værksted •Raku - Østens forunderlige keramik

Tema 2 - Kulturekspeditioner •Steder og fortællinger

Tema 1 - Natur •Naturekspeditioner med indlagte vandreture 4-6 km

På dette kursus har du muligheden for at deltage i 1 af de 3 nævnte temaer.

“Det lysner over agres felt” - 14 dage med valgfag 7. september - 20. september 2016 kr. 5.350,-

Ugen afsluttes med en GOSPELKONCERT.

Vi vil arbejde med at få det til at swinge - fokusere på dynamik, klang og intensitet.

Tolkning og frigørelse i sangen vil være en stor del af indholdet.

Vi vil naturligvis også arbejde med det rytmiske og bevægelse til musikken.

Vi skal arbejde med Gospelsange i energiske, harmoniske arrangementer.

I løbet af ugen vil vi smage på forskellige stilarter inden for gospelgenren - vi vil lægge vægt på den klassiske og traditionelle gospelstil - spirituals m.m.

“Gospel m. Ole Jørgensen & Martin Ravn” 29. juni - 5. juli 2016 kr. 4.200,-

Ekskursioner Vestervig, Lodbjerg, Vinderslev m.fl.

Vi tager bl.a. på ekskursioner til kirker i Thy med den største og den mindste landsbykirke.

Vi vil arbejde med romansk stenhuggerkunst, gotikkens kalkmalerier samt fokusere på moderne kirkeudsmykning

De vestjyske stenkvadrekirker er nogle af landets ældste og meget ofte udsmykket med spændende romanske stenhuggerarbejder.

V elkommen til et kursus, hvor vi ser på 900 års kirkebyggeri og kirkeudsmykning.

“Kirke- og kulturekspeditioner i Vestjylland” 11. maj - 17. maj 2016 kr. 4.000,-

Prøv et højskoleophold på SeniorHøjskolen

6 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

3 Børnene Astrid, Elea og Anna bruger det meste af deres fritid på højskolens fællesarealer sammen med de andre højskoleelever. Men om aftenen trækker familien Bentsen sig fra fællesskabet, og børnene leger på deres eget værelse.

Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Når en hel familie tager på højskole For at gøre op med en stresset hverdag flyttede familien Bentsen på højskole. Efter tre år på Mariager Højskole skal familiens genetablerede ro nu stå distancen uden for højskolens trygge rammer

afbræk Af Stephanie Hollender hollender@k.dk

På hoveddøren ind til familien Bentsens hjem står der 8183 med sorte klistermærker.

Numrene er et levn fra dengang, familiens lejlighed var en elevgang på Mariager Højskole, og hvor værelse 81, 82 og 83 var beregnet til ordinære højskoleelever.

Nu er numrene 81-83 stadig en del af Mariager Højskole, men de seneste tre år har den tidligere elevgang med de sammenlagt 45 kvadratmeter bestående af et lille køkken, badeværelse, to soveværelser og et enkelt opbevaringsrum dannet rammen om en hel families liv. En familie, der består af moderen Maria Bentsen på 33, faderen Bjørn Bentsen på 35 og de tre døtre Anna på syv, femårige Elea og lille Astrid på halvandet.

Her har de boet de seneste tre år, men om tre måneder venter en tilværelse som familie uden for højskolen. ”Nu kommer den store test, for det er nu, vi skal se, om vi kan holde fast i alle de gode ting, vi har lært her på højskolen,” siger Maria Bentsen.

For tre år siden var det mest naturlige skridt for familien Bentsen egentlig at skifte deres lejelejlighed i Svendborg ud med villa, volvo og vovse i det samme sydfynske område. Men i stedet valgte Maria og Bjørn Bentsen at give familien et sabbatår på Mariager Højskole i det nordlige Jylland. Med tiden blev det til tre års afbræk på højskolen.

Væk fra en virkelighed, hvor arbejdet stjal hele overskuddet, og hvor familielivet var begrænset til en halv times samvær om dagen.

”Vi havde ikke noget overskud tilbage, og jeg følte mig som en dårlig mor. Derfor var der en længsel efter at lægge livet om, så vi kunne starte forfra og genforene familien,” siger Maria Bentsen.

Parret var ikke på skilsmissens rand på daværende tidspunkt, men set i bakspejlet ville de have været det, hvis de var fortsat i samme rille, fortæller Maria Bentsen.

Hun er oprindeligt uddannet smørrebrødsjomfru, men har arbejdet som oldfrue i mange år. Bjørn Bentsen er uddannet lager- og logistikmedarbejder og arbejder til daglig i Aarhus i virksomheden 10-4, der er et online byggemarked. Det er også der, han befinder sig, da Kristeligt Dagblad besøger familien.

I første omgang havde ægteparret ikke overvejet, at et højskoleophold skulle være måden, hvorpå de kunne genetablere overskuddet.

Men ved et tilfælde havde Kent Jakobsen, forstanderen på Mariager Højskole, fundet frem til Bjørn Bentsen på Facebook.

De kendte hinanden fra barndommen, og Kent Jakobsen inviterede familien til at kigge forbi. Efter besøget besluttede Bjørn og Maria Bentsen sig for at flytte dertil.

Deres nærmeste omgangskreds og sågar også bankrådgiveren bakkede op om familiens valg. Der var dog én, der var utilfreds med beslutningen. ”Min chef kunne slet ikke forstå det. Han mente, at jeg var med til trække tæppet væk under samfundet og ikke bidrog med det, der var min pligt, ved at tage på højskole,” siger Maria Bentsen, som til gengæld oplever, at høj-

0 Efter tre år på højskole flytter familien Bentsen igen i egen bolig. En af de ting, Maria Bentsen skal vænne sig til, er, at der ikke længere er nogen, der står for madlavning og opvask hver dag.

WW Nu skal børne-

ne også opleve, at de folk, de knytter sig til, ikke hele tiden forsvinder igen

Maria Bentsen, elev på Mariager Højskole

skoleopholdet var godt givet ud for familien. ”Som ægtepar har vi fundet ind til hinanden igen, og når forældrene er glade, er børnene det også. Det er det vigtigste,” siger hun.

I entreen ind til familiens lejlighed er skoreolen fyldt med lyserøde rulleskøjter, cykelhjelme og skoletasker. Og

overalt hænger de obligatoriske farverige tegninger og andre kreative genstande, der er skabt af børnehænder.

Men forholdet til Gud har også en fremtrædende rolle i familiens hjem. På bogreolen står flere udgaver af Bibelen samt andre kirkelige værker, og på opslagstavlen hænger et kort, hvor der blandt andet står: ”Jesus lærte dem: Tro, håb og kærlighed.”

Med rødder i pinsevækkelsen har Mariager Højskole en lang tradition for bibelundervisning og uddannelse af kristne ledere. Den kristne tro var heller ikke fremmed for Maria og Bjørn Bentsen, inden de blev elever på højskolen.

Begge er de vokset op i familier med tilknytning til pinsekirken, og som børn og unge holdt de meget af at være en del af den religiøse for-

ening. Men i voksenlivet var forholdet til Gud havnet i baggrunden til fordel for en presset hverdag. ”Nu samles vi igen over Bibelen. For eksempel ønsker pigerne sig en have i vores næste hus, og så beder vi sammen om det. Det er som at trække vejret, for troen er noget, der er der hele tiden, og det er en velsignelse, at den er tilbage i vores liv,” siger Maria Bentsen.

I løbet af de tre år på højskole har Bjørn Bentsen gået på skolens discipelskabslinje og lederlinje. Det seneste års tid har han arbejdet i Aarhus.

Maria Bentsen går på den såkaldte studielinje, hvor hun studerer på bachelordelen af teologistudiet.

I lejlighedens opbevaringsrum kan man se, at familien er begyndt at pakke vinterudstyret ned i kasser. De skal

nemlig ikke bruge det, før de bor det nye sted. Der er tre måneder til familien flytter, og selvom de endnu ikke har fundet et nyt hjem, vil de blive boende i Mariager.

De kommer til at savne det sociale liv på højskolen, men nogle gange kan fællesskabet også tage overhånd, mener Maria Bentsen.

Derfor glæder familien sig til det nye kapitel, hvor stabilitet bliver et af nøgleordene.

For selvom der er trygge rammer på en højskole, er der også stor udskiftning blandt de andre elever. ”Børnene elsker at være nedenunder i fællesarealerne, og jeg har altid en masse barnepiger til at se efter dem, men nu skal børnene også opleve, at de folk, de knytter sig til, ikke hele tiden forsvinder igen,” siger Maria Bentsen.

Klokken nærmer sig 14 torsdag eftermiddag, og Maria Bentsen er nødt til at afbryde interviewet for en stund. Hun skal hente Elea og Astrid, der henholdsvis går i børnehave og dagpleje få hundrede meter fra højskolen. Da de kommer tilbage igen, sætter de sig i fælleskøkkenet.

En halv time senere kommer familiens ældste datter, Anna, hjem med skoletasken på ryggen. Hun går i 1. klasse, og inden hun begynder at fortælle om den tegning, hun har malet i billedkunst, sætter hun tænderne i en stor, hjemmebagt kanelsnegl. ”Et af frynsegoderne her på skolen er, at der er nogle mennesker, der laver mad til én hver dag, og tre gange om ugen er der kage. Nu skal vi selv til at stå for hele madlavningen og tage opvasken hver dag,” siger Maria Bentsen.

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER. KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE.

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

8 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016 I l lu st r at i o n : R a s m u s J u u l

Curlingbørnene er kommet på højskole Flere højskoler er begyndt at målrette deres reklame mod forældre, fordi de oplever, at det ofte er forældre og bedsteforældre, som henvender sig på de unges vegne

kampagne Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

”Få din hjemmeboende, nytteløse, Facebook-fikserede, initiativløse sabbatssnylter ud af din hverdag for dette beløb”.

Ordene står på et postkort, som er et led i en kampagne for højskolekurser på Kalø Højskole i Østjylland. Det bemærkelsesværdige ved kampagnen er, at den ikke er målrettet de unge mennesker, som man gerne vil tiltrække til skolens lange højskoleophold, men derimod deres forældre. Og hvis du har en pige eller dreng i 19-21-årsalderen boende derhjemme, lyder tilbuddet sikkert også fristende.

Kampagnen er et helt nyt tiltag, som Kalø Højskole satte i gang i anledning af lanceringen af skolens nye antropologilinje i efteråret. Og ifølge forstander Søren Iversen håber man på, at det kan være en vej ind til de unge. ”Vi prøver at få forældrene i tale, og det gør vi i lyset af, at vi synes, det er vanskeligt at få de unge til at interessere sig for ret meget andet end sig selv. Og vi føler, vi har no-

get at byde på i den sammenhæng,” siger han.

Men det er faktisk ikke kun forældrene, som højskolen oplever har indflydelse på, om de unge mennesker vælger et højskoleophold. Det har bedsteforældrene også.

Faktisk oplever Kalø Højskole, at det ofte er bedsteforældrene, der ringer med spørgsmål på vegne af deres børnebørn eller som en indledende manøvre. En af forklaringerne er, at det også er dem, som punger ud. ”Det vil typisk være sådan, at bedsteforældrene vil give barnebarnet en studentergave eller noget i den stil. Og hvis barnebarnet ikke kan finde ud af, hvad vedkommende vil, så er bedsteforældrene klar til at give et halvt eller helt højskoleophold,” forklarer Søren Iversen.

At forældre eller bedsteforældre betaler for højskoleopholdet, er ikke enestående for Kalø Højskole.

I en undersøgelse, som Folkehøjskolernes Forening lavede sidste år, svarede knap 20 procent af de adspurgte, at enten forældre eller bedsteforældre havde været den primære finansieringskilde. I samme undersøgelse svarede knap 35 procent, at det pri-

mært var familien, som havde anbefalet dem et højskoleophold.

Også Gerlev Idrætshøjskole har erfaring med at målrette reklame mod forældrene, og skolen er derfor opmærksom på, hvor forældrenes opmærksomhed kan fanges.

Højskolens pr-chef, Else Svensgaard, forklarer, at det især er trykte annoncer i aviserne. ”Det er forældrenes opmærksomhed, vi skal fange, men det skal samtidig ligne et tilbud for unge. Vi ved godt, at det er et fåtal af de unge, som læser for eksempel Politiken eller Kristeligt Dagblad, men vi regner med, at det er de fællesskabsorienterede forældre, vi rammer der,” siger Else Svensgaard.

Når højskoleopholdet markedsføres til forældrene frem for de unge, bliver indholdet også præsenteret anderledes.

For eksempel fokuserer avisannoncerne på, hvad der kan være uddannelsesforberedende. Hvorimod reklamerne på sociale medier som Facebook forsøger at ramme ind i en stemning og har en mere personlig tone. Her er det også nemmere at målrette annoncerne, fordi man faktisk

WW Pigerne ringer selv, drengene får mor til det.

Lizanne Düring, sekretær på gerlev idrætshøjskole

ved, hvem man taler til, forklarer Else Svensgaard.

Gerlev Idrætshøjskoles skolesekretær, Lizanne Düring, oplever også, at forældrene henvender sig på vegne af de unge. Men der er hovedsageligt én gruppe elever, hvor det ofte er mor eller far frem for den unge, der ringer, og det er drengene. ”Pigerne ringer selv, drengene får mor til det. Det er selvfølgelig ikke altid sådan,

men det er rigtig tit. Og hvis forældrene ringer for deres datter, så undskylder de det med, at hun er ude at rejse, og derfor ikke har mulighed for selv at gøre det. Drengenes forældre undskylder ikke, for sådan er det bare,” forklarer Lizanne Düring.

Hun oplever dog, at de unge oftest betaler for deres ophold selv, men at der indimellem er nogle, som forældrene betaler for.

En anden gruppe højskoleelever, som forældrene spiller en meget stor rolle for – både når det kommer til betaling og til at vælge, om man overhovedet skal på højskole – er elever på landets to ungdomshøjskoler, i Ribe og Egå.

Her er eleverne 16-19 år, og derfor er det naturligt, at forældrene stadig har meget at skulle have sagt.

På Ribe Ungdomshøjskole oplever man, at det er ungdoms- og uddannelsesvejlederne og forældrene, som kommer med ideen om et højskoleophold, som de efterfølgende drøfter med den unge for at finde ud af, om det er en god idé. Derfor målretter ungdomshøjskolen også sin reklame mod forældre og UU-vejledere, og de er me-

get bevidste om, at det er de voksne i de unges liv, de skal ramme med deres kampagner for at skubbe de unge i deres retning, forklarer forstander Svend Lindholm Hansen. ”Forældrene åbner muligheden for eleven, og i vores tilfælde står valget så mellem de to ungdomshøjskoler,” siger han.

Det er stort set altid mor eller far, der ringer med spørgsmål til opholdet, de kommer med ud, når den unge skal besøge højskolen, og det er også forældrene, som betaler for opholdet.

Men også i løbet af opholdet er mor og far involveret.

Der er for eksempel en forældredag, hvor forældrene kommer ud og besøger de unge mennesker, og de bliver også hentet i weekenderne.

Så der er en del kontakt i løbet af højskoleopholdet.

Svend Lindholm Hansen oplever ikke, at der er et problem med, at forældrene ikke kan give slip på deres børn: ”Der er selvfølgelig nogle enkelte forældre, ligesom på efterskolerne, der har svært at give slip, fordi eleverne stadig er børn. Men det er en lille procentdel, og det er bare et naturligt savn.”

Ugekurser 2016 Foto: Cathrine Ertmann

MAJ 2. - 6. maj Vores Vidunderlige Verdensarv - for UNESCO lovers

7. - 13. august At vandre er at leve - unikke vandreoplevelser i Vejle Ådal m.m.

I Harald Blåtands Fodspor - Fra gamle runer til nyt Moesgaard

JUNI 12. - 18. juni På Hede og Højderyg - for natur- og kulturelskere

8. - 12. august Højskole og Bridge - bridgeundervisning, fællessang og foredrag

19. - 24. juni Patchwork - for dig der elsker at sy 26. juni - 2. juli Mmm..Mad Med Mere - Sommerkursus for voksne Landevejscykling - Cykling i skønne naturomgivelser 27. juni - 1. juli Herligheder langs Hærvejen - spændende vandreture langs Hærvejen JULI 3. - 9. juli Familien i Bevægelse - Familiekursus

22. - 26. august Slotte og Herregårde - Fynske slotte og herregårdsperler 27. - 31. august Højskole og Bridge - bridgeundervisning, fællessang og foredrag SEPTEMBER 5. - 9. september Personlig Power og Frugtbart samarbejde - opdag dit potentiale Verden og Mig i Forandring - udfordr din verdensopfattelse 26. - 30. september Skab resten af dit liv - fokus på dit “næste liv”

17. - 23. juli Brandbjerg i Bevægelse - Kajak, Mindfulness, Mountainbike og Mad over ild...

OKTOBER 26. - 30. oktober Yoga og Mindfulness - fokus på krop, åndedræt og bevidsthed Store Naturoplevelser - spektakulære naturoplevelser

24. - 30. juli Brandbjerg i Bevægelse - Kajak, Mindfulness, Mountainbike og Vandreture...

NOVEMBER 21. - 25. november Højskole og Bridge - lær af de bedste instruktører

25. - 29. juli Højskole og Bridge - lær af de bedste instruktører

DECEMBER 22. - 26. december Jul på den gamle herregård - berigende og hyggeligt højskolemiljø

AUGUST 31. juli - 6. august Brandbjerg i Bevægelse - Mad over Mmm..Mad Med Mere - Sommerkursus for voksne

BRANDBJERG

HØJSKOLE - bevæger dig

- Det er aldrig for sent at lade sig bevæge

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

10 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

2 Højskolen på Kalø i Østjylland har gennem tiden haft flygtninge fra stort set samtlige af verdens uroplagede lande. Forstander Søren Iversen vurderer, at omkring 35 procent af eleverne i øjeblikket udgøres af flygtninge, der er blevet henvist af kommunen.

– Foto: Højskolen på Kalø.

Flygtninge er nutidens almue Til efteråret vil 500 flygtninge være indskrevet på de danske højskoler, hvilket er en fordobling på bare et halvt år. Højskoleånden forpligter til at hjælpe med at løse samfundets udfordringer, lyder det fra højskolerne

de nye kursister Af Evander Pedersen pedersen@k.dk

I 1800-tallet var det bønderne, og i dag er det flygtningene, der i stigende grad sendes på højskole for at blive indført i dansk kultur, sprog og demokratisk dannelse.

For tiden er omkring 250 flygtninge fordelt på 33 af Danmarks folkehøjskoler, og til efteråret vil tallet være steget til 500 flygtninge fordelt på 54 højskoler. Det viser en undersøgelse fra Folkehøjskolernes Forening.

Der findes mange eksempler på, at flygtninge gennem historien er blevet sendt på højskole, men det nye er, at det sker i et så stort omfang, fortæller generalsekretær Niels Glahn fra Folkehøjskolernes Forening. ”Vi føler os som forening forpligtet til at understøtte højskolernes arbejde, fordi vi har et særligt rum, hvor flygtningene kan møde andre danske unge, tale sproget og lære om dansk kultur i sammenhænge, som både er formelle og uformelle,” siger han.

Men flygtningenes tilstedeværelse på højskolerne er ikke kun til gavn for dem. Kulturmødet kan også være udbytterigt for de danske elever. ”Mødet giver også de danske elever forståelse for de vilkår, som folk har andre steder i verden. De får syn for sagn, når de taler med andre unge, som er flygtet fra krig og elendighed,” siger Niels Glahn.

Højskoleopholdene for flygtninge er en del af flere kommuners treårige integrationsprogram, der indeholder forskellige tilbud om uddannelse. I Roskilde Kommune har man siden 2010 tilbudt flygtningene højskoleophold, men man oplevede, at flygtningene i stor stil takkede nej til tilbuddet. Derfor gjorde kommunen året efter højskoleopholdet obligatorisk for enlige flygtninge mellem 18 og 40 år, medmindre de var syge eller allerede havde fundet et job. En af initiativtagerne var konsulent Khalil Ahmad, der selv er tidligere højskoleelev og flygtning fra Afghanistan. ”Ideen opstod, da min kollega og jeg talte om, hvordan vi oplevede det at være ny i Danmark for 25-30 år siden.

Jeg har selv gået på højskole, hvor jeg fik en forståelse for samfundet, kulturen og ikke mindst sproget. Efter tre måneder holdt jeg oplæg på dansk om russernes besættelse af Afghanistan, og da jeg vendte tilbage til Aalborg, fik jeg at vide, at jeg havde fået københavnsk accent. Hvorfor skulle et højskoleophold ikke også være løsningen for de syriske flygtninge?”, spørger Khalil Ahmad.

Alternativet til højskoleopholdene er, at flygtningene bliver tildelt en midlertidig bolig i Roskilde Kommune og går på sprogskole omkring 18 timer om ugen, men det gavner ikke flygtningenes situation, mener Khalil Ahmad. ”Det fungerer bedre med en fuldtidsplacering på højskole, for flygtningene er i hjemlandet vant til at arbejde op

mod 70 timer om ugen, og så er 18 timer om ugen på sprogskole bare ikke særlig meget. Økonomisk er det også en fordel for dem, for hvis de har en bolig i Roskilde Kommune, går størstedelen af deres indtægter til mad og husleje.

Det er billigere at leve på højskolen, hvilket tillader dem at spare lidt op.”

Højskolen på Kalø i Østjylland er et af de steder, hvor Khalil Ahmad og de andre medarbejdere sender flygtningene hen tre dage efter deres ankomst til kommunen.

Den østjyske højskole blev oprettet i 1952 og har siden set det som sin opgave at være et værn imod overdreven nationalisme og et sted, hvor unge mennesker kunne få en fornemmelse af interkulturelle relationer, fortæller Søren Iversen, der har været forstander siden midten af 1970’erne. ”Vi har oplevet kriserne i hele verden tæt på – Vietnam, Sri Lanka, Iran, Irak, Ungarn og flere af de latinamerikanske og afrikanske lande. Nu kommer folk i overvejende grad fra Mellemøsten og Eritrea.”

På højskolen udvikler flygtningene ikke alene sproglige kompetencer og dannelse, forklarer Søren Iversen, men også en fornemmelse af, hvad det vil sige at være på en praktisk arbejdsplads. De hjælper blandt andet med at vedligeholde omgivelserne sammen med pedellerne, lave mad og ordne haven, som ligger midt i Mols Bjerge Nationalpark. ”Vi forsøger at kombinere

det arbejdsmæssige med det sproglige og tvinge dem ud i situationer, hvor de skal tage stilling, og skabe mod til at træffe beslutninger på egen hånd. Man skal dog huske, at arbejde er udmærket, men ikke kernen i al integration, som man ellers hører. Vi ved, at fremmedarbejderne, der blev bosat i ghettoer, aldrig blev integreret. Det handler om at få flygtningene til at føle et individuelt ansvar over for sig selv og sine omgivelser,” siger Søren Iversen.

Selvom højskolen historisk har gode erfaringer med at modtage flygtninge, kan der alligevel være visse udfordringer forbundet med det samfundsmæssige ansvar, som Søren Iversen mener, at højskolerne bør tage. ”De fleste falder ikke igennem, for vi tilbyder dem trygge rammer, hvor der er god mulighed for at finde fodfæste. Men der er da elever, som vi ikke kan håndtere. Enkelte er så traumatiserede, at vi må fortælle dem, at de er kommet et forkert sted og har brug for behandling. Nogle trækker sig tilbage i flere dage, inden de bryder sammen, og vi har oplevet andre, der klamrer sig til bordene, fordi de har så stærke muskelspændinger, at de ikke kan holde sig i ro. Men vi er bedre til at opdage problemerne end sagsbehandlerne, som kun ser dem i en halv time,” siger Søren Iversen.

I Folkehøjskolernes Forening er man opmærksom på, at der kan være både traumatiserede flygtninge og nogle med et andet syn på eksempelvis køn og alkohol. Allige-

Flygtninge på højskole 33Forår 2016: Cirka 250 flygtninge går i øjeblikket på Danmarks højskoler. 33 ud af 65 højskoler har flygtninge under kommunernes3 integrationsprogram.3 33Efterår 2016: Cirka 500 flygtninge vil gå på landets højskoler, hvis skolernes intentioner efterleves. 54 ud af 65 højskoler har 3 tilkendegivet, at de vil have flygtninge på efterårsholdet 2016.

Kilde: Folkehøjskolernes Forening

Andel af flygtninge Så stor en andel af vores elevhold kan være flygtninge: 335 mener, at de ikke kan have flygtninge.

337 mener, at de kan rumme 1-5 procent flygtninge.

3317 mener, at de kan rumme 5-10 procent flygtninge.

3318 mener, at de kan rumme 10-15 procent flygtninge.

336 mener, at de kan rumme 15-25 procent flygtninge.

335 ved ikke, hvor mange procent de kan rumme.

Kilde: Folkehøjskolernes Forening

vel har foreningen ingen holdning til, om der skal være et loft for, hvor stor en andel flygtningene bør udgøre på de enkelte højskoler, fortæller Niels Glahn. ”De fleste højskoler lægger vægt på, at de ikke kommer meget over de 10-15 procent, men som forening mener vi ikke noget om det. Hvis man ændrer praksis, så man nærmer sig en overvægt af flygtninge, vil der naturligvis være en risiko for, at man mister hovedsigtet, som er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, af syne. Men hvis man holder fokus på det, ser jeg ikke noget problem.”

På Højskolen på Kalø vurderer forstander Søren Iversen, at flygtninge, der er blevet henvist af kommunen, udgør omkring 35 procent, og det giver ingen kvaler, forsikrer han. ”Efter vores opfattelse er det en total misforståelse, at det skulle være nødvendigt med en begrænsning, så længe man fastholder sit værdisæt. Vores erfaring er, at fordelingen af elever på baggrund af etnicitet og nationalitet er uden betydning for det, som højskoleopholdet drejer sig om, nemlig udviklingen af det personlige ansvar med henblik på den demokratiske dannelse.”

12 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

For asylansøgere kan højskoleopholdet slutte i morgen På Luthersk Missions Højskole i Hillerød er de fleste elevers fremtid lys og fuld af muligheder.

Men for højskolens integrationselever fra Iran og Afghanistan ser det anderledes ud. For dem handler det om at nyde det danske højskoleliv, mens de venter på, at deres asylsager bliver afgjort

integration Af Stina Ørregaard Andersen andersen@k.dk

Der er kylling, pasta og lidt grøntsager på tallerkenerne hos de 85 unge elever, der er samlet til frokostpause i spisesalen på Luthersk Missions Højskole i Hillerød i Nordsjælland. Skolens forstander, Henrik Nymann, tænder mikrofonen, og samtalen ved bordene stopper. ”Jeg har en sørgelig nyhed.

Mohammad skal forlade os i morgen. Udlændingestyrelsen har besluttet, at han skal flyttes fra Sandholmlejren til et udrejsecenter i Ikast. Vi har prøvet at bede om lov til, at Mohammad kan fortsætte sit højskoleophold hos os, men det har han desværre ikke fået lov til.”

Luthersk Missions Højskole er både en bibelskole og en højskole. De fleste af skolens elever er i gang med et klassisk ubekymret højskoleår med nye venner og oplevelser, der skal gøre dem parate til at springe videre ud i livet.

Men i den store spisesal sidder også tre integrationselever, der ikke ved, hvordan fremtiden ser ud. En af dem er 29-årige Mohammad Yousef fra Iran, der er dagelev på højskolen. Han foretrækker egentlig at blive kaldt for Yousef i stedet for Mohammad. ”Når jeg præsenterer mig som Mohammad, spørger folk, om jeg er shia- eller ­sunni-muslim. Men jeg er kristen, så Yousef er bedre,” siger han.

De seneste tre måneder har Yousef hver morgen taget tog og bus fra Sandholmlejren, og sidst på eftermiddagen har han taget turen den anden vej igen. På højskolen bliver han undervist i Bibelen og dansk kultur og sprog, men det er snart slut, når han må forlade det kristne højskolefællesskab for at rykke til Ikast. ”Jeg har ikke været en del af et dansk fællesskab før.

Som asylansøger er du separeret fra danske mennesker.

Mit danske sprog er ikke godt, og jeg har svært ved at tale med folk, men her på højskolen er alle søde og vil tale alligevel. Det gør det nemmere at blive integreret,” siger Yousef.

Han har sat håret med gelé og har en sort- og hvidternet skjorte på. Skjorteærmerne er

0 På skemaet på Luthersk Missions Højskole optræder fag som ”Bjergprædikenen”, ”Prædikerens Bog”, ”Højsangen” og ”Troslære”. Her er det skolens forstander, Henrik Nymann, der står for undervisningen, hvor integrationseleven Wahid deltager på lige fod med højskolens andre elever.

kan tale om kristendom med?

Det er blandt andet de spørgsmål, han stiller til den uvisse fremtid, men han har fundet trøst i Jesus og ordene fra Matthæusevangeliet, kapitel 24, vers 13: ”Men den, der holder ud til enden, skal frelses.”

0 Der, hvor jeg kommer fra, vælger du ikke selv, hvad du er, siger Mohammad Yousef. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

0 Wahid fra Afghanistan har endnu ikke fortalt sin familie, at han er konverteret fra islam til kristendom.

knappet til, men under det venstre ærme gemmer sig en tatovering, der forestiller et kors. Tatoveringen fik den unge iraner lavet, et par måneder inden han blev døbt i Apostelkirken i København.

For få år siden var det eneste, han kendte til Jesus, det, han havde set i Mel Gibsons film ”The Passion of the Christ”.

Men det forandrede sig, da en anden iransk asylansøger opfordrede ham til at gå i kirke og fortalte, at han der kunne finde fred. Først lyttede Yousef ikke, men så begyndte han at læse evangelierne. ”Jeg har haft et hårdt liv.

Jeg kunne mærke, at Jesus bragte fred ind i mit liv, og jeg

følte mig født på ny.”

Yousef begyndte at tage fra Sandholmlejren ind til byen for at deltage i kristne menighedsaktiviteter, og han startede på et dåbsforberedende kursus. ”Jeg har aldrig været religiøs før. Der, hvor jeg kommer fra, vælger du ikke selv, hvad du er. Jeg har aldrig selv valgt at være muslim,” siger han.

Yousef vil gerne blive på højskolen. Han vil ikke tilbage til Iran, hvor han er flygtet fra, og han frygter, hvordan det bliver på udrejsecenteret, der tidligere har været fængsel. Kommer han til at være helt isoleret? Er der en kirke tæt på? Er der nogen, han

Luthersk Missions Højskole har haft integrationselever siden 2004. Eleverne skal kunne tale lidt dansk, når de bliver optaget, så der er noget at bygge videre på. Kristne menigheder og skolens elevfond bidrager med økonomisk støtte til deres ophold. Integrationselever, der er asylansøgere, kan nemlig ikke søge om støtte hos kommunen. Integrationseleverne har danskundervisning fire gange om ugen, men er sammen med de andre elever i bibelfagene.

Ved første øjekast ligner højskolen enhver anden højskole. Propfyldte askebægre er placeret på fliserne mellem den hvide murstensbygning og den grønne plæne. På gangene er elever samlet omkring fællesrummenes bordtennis- og billardborde. Længere nede ad gangen er et lille rum med et par polstrede lænestole. Over døren står der med udskårne bogstaver ”bede- og samtalerum”, der vidner om, at højskolen er mindst lige så meget bibel-

skole, som den er folkehøjskole. Trappen fører op til en lang gang med døre. Bag en af dørene bor den 23-årige integrationselev Wahid, der kommer fra Afghanistan. Der dufter af te på det lille enmandsværelse, som rummer en håndvask, et skab, et skrivebord og en seng.

Wahid har snart været i Danmark i fire år og er blevet god til dansk. Han startede på højskolen i august 2015 og er tilknyttet et asylcenter i Roskilde, hvor han skal møde op hver anden torsdag. Før han kom til højskolen, boede han på Avnstrup asylcenter i Hvalsø på Sjælland. ”På asylcentret sad jeg mest på mit værelse og læste i Bibelen, og om søndagen gik jeg i kirke. Men det var ikke nok, for når jeg ikke er vokset op med kristendommen, har jeg mange spørgsmål. Her kan jeg spørge lærere og elever om Bibelen. Jeg har før haft svært ved at få kontakt til danskere, men på højskolen er jeg omgivet af danskere. Det giver gode muligheder for at lære dansk, og jeg har også fundet ud af mere om det danske samfund, kulturen og maden,” siger Wahid og skynder sig at tilføje: ”Jeg elsker leverpostej med agurk.”

Det er syv år siden, Wahid flygtede fra Afghanistan. Han

har rejst gennem Pakistan, Iran, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Frankrig og Tyskland, før han kom til Danmark.

Han stiftede bekendtskab med kristendommen i Grækenland.

Han havde hverken mad eller et sted at sove, og en anden afghansk mand foreslog ham at gå hen til en kirke, der uddelte mad. I løbet af sit liv har Wahid altid hørt dårlige ting om kristne, og han blev forbløffet over den åbenhed, han blev mødt med i kirken. I Danmark begyndte han at læse i Bibelen og besluttede sig for at konvertere fra islam til kristendom. Han blev døbt i august 2015, men hans familie ved stadig ikke, at han er kristen. Han er nervøs for, hvordan de reagerer, hvis de finder ud af det. ”Det bliver ikke kønt. Da jeg var muslim, stoppede jeg med at tale med en af mine venner, fordi han blev kristen,” siger Wahid.

Den unge afghaner har to måneder tilbage på højskolen, og han venter på svar på, om han får opholdstilladelse i Danmark. Ligesom højskolens andre elever har han også drømme for fremtiden: ”Jeg vil gerne læse til it-ingeniør, men det kan godt blive svært. Jeg har ikke en 10. klasse, og det skal jeg have, før jeg kan komme på gymnasiet.”

TAG PA UGEKURSUS I INTEGRATION & KULTURFORSTAELSE 3.- 9. juli eller 10.-16. juli 2016 Pris 3.200 kr. inkl. ophold og forplejning Arbejder du professionelt eller frivilligt med integration og kulturmøder? Er du træt af letkøbte løsninger på komplicerede, menneskelige udfordringer? Kunne du tænke dig at stå stærkere og få nye indsigter og værktøjer til arbejdet?

Så vær med på ugekurset “Integration & Kulturforståelse” på Kalø Højskole. Her får du ny viden fra nogle af landets skarpeste antropologer og kulturformidlere, og her møder du andre med samme udfordringer i hverdagen.

Højskolen på Kalø er en global landsby med studerende fra hele verden og er i sig selv et antropologisk laboratorium. Den ligger lige midt i sommerlandets smukkeste natur ved Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Slotsruin.

Her er 100 meter til stranden og 1.000 kilometer til hverdagen.

Få mere at vide på 86 37 12 86 og på kalohojskole.dk

HØJSKOLEN PÅ KALØ · SKOVRIDERVEJ 1 · 8410 RØNDE · T: +45 86 37 12 86 · KALOHOJSKOLE.DK

14 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

Derfor valgte vi højskolen Hvert år tager omkring 10.000 mennesker på et langt højskolekursus i Danmark. Vi har spurgt ni elever på fire forskellige højskoler, hvad de håber at få ud af det TEKST OG FOTOS: PETRA THEIBEL JACOBSEN

Brenderup Højskole 2 Caroline Jebet Kiprop,

2 Sofia Petersen, 20 år, fra

”Jeg er fra Kenya og har en dansk kontaktfamilie, som fortalte mig om højskolekonceptet. Det er meget anderledes end det, jeg er vant til, og jeg ville gerne selv opleve at gå på højskole.”

”Jeg har været inde og ude af uddannelsessystemet, og så blev jeg hjemløs. Kommunen sagde, at jeg kunne vælge mellem at komme på herberg eller på højskole. Det var ikke en svær beslutning at sige ja til højskolen. Nu har jeg et sted at bo, og jeg lærer, hvordan folk i andre dele af verden lever. Jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil arbejde med dyr.”

24 år, fra Kenya. Elev på Brenderup Højskole.

København. Elev på Brenderup Højskole.

2 Michael Wearne, 19 år, fra

Perth i Australien. Elev på Brenderup Højskole.

”Jeg er fra Australien, som er langt væk fra alt, og man lever næsten i sin egen verden. Jeg vil gerne møde nye mennesker og lære mere om kulturer fra hele verden.

Luthersk Missions Højskole 2 Niels Grønbæk, 21 år, fra Rødovre. Elev på Luthersk Missions Højskole. ”Jeg synes, det er godt med et fællesskab, hvor vi tror på det samme og har samme værdier. Jeg er på højskolen til dels for at blive klar til et videre studium og for at blive udrustet til at være kristen i et studiemiljø. Jeg vil også gerne få et større kendskab til Bibelen.”

Højskoler med udsyn 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

Højskolen Snoghøj

Mariager Højskole 2 Jette Iversen, 17 år,

2 Klaus Nielsen, 33 år, fra

”Da min far døde, mistede jeg interessen for at gå i skole. Det er min andet år på højskolen, og jeg håber, at jeg kan få nogle gode karakterer og bestå eksamenerne, så jeg kan blive uddannet som sygeplejerske.”

”Jeg blev kristen for fem år siden, hvor jeg blev inviteret til sommercamp på højskolen, men det var lidt for stort for mig dengang som nykristen, fordi der var så mange mennesker. Jeg har sidenhen deltaget i Teen Challenges landsmøder.

Teen Challenge er et behandlingsprogram for alkohol- og stofmisbrugere. Det er tilknyttet pinsekirken. Jeg ville gerne være TC-medarbejder, men fordi jeg var så ny i min tro, mente lederen, at det ville være godt med et større fundament i min tro. Derfor tog jeg på højskole. Jeg har igennem coaching på højskolen fået et andet perspektiv på nogle af de ting, som har været svære for mig. Jeg har lidt af paranoid skizofreni, og jeg har fået bearbejdet nogle af de sår og ar, som jeg lever med.”

fra Kerteminde. Elev på Højskolen Snoghøj.

Svendborg. Elev på Mariager Højskole.

2 Mengestab Emias, 35 år,

2 Mia Møller Pedersen,

16 år, fra Hedensted.

Elev på Højskolen Snoghøj.

”Jeg blev smidt ud af en husholdningsskole, og så fandt kommunen den her højskole til mig. Jeg har haft det psykisk svært, men jeg er blevet en gladere person og vil gerne i skole. Den følelse har jeg ikke haft i flere år.”

oprindelig fra Eritrea, nu bosat i Brønderslev. Elev på Mariager Højskole.

”Jeg kom til Danmark i 2004 som FN-flygtning, og jeg fik kendskab til højskolen året efter, fordi jeg kom i en kirke i Aalborg Øst. Desværre havde jeg ikke rigtig kendskab til dansk kultur, og jeg kunne ikke tale sproget. Først 10 år senere havde jeg både penge til det, og jeg kunne tale dansk.

Højskolen har givet mig en motivation til livet. Jeg kan hjælpe andre, som har det svært – både praktisk og også med at opmuntre dem. Det kan være folk fra Eritrea, som er kommet til Danmark, og som ikke kender til kulturen.”

Bren

2 Sofi

“Jeg h steme sagde herber beslut sted a dele a gerne

0 Mic

“Jeg er og ma gerne kultur

Caroli

“Jeg e milie, tet. De vant t højsko

Luthe 2 Inger Rafaelsen, 49 år, fra

Sisimiut i Grønland. Elev på Mariager Højskole.

”Jeg har været i Danmark i otte måneder. Jeg hørte om højskolen gennem mine venner i Grønland. Vores præst havde også hørt, at vi havde talt om højskolen, og han spurgte, om vi ikke havde lyst til at gå der.

Det var en stor beslutning, da vi både havde hus og børn i Grønland, men det lød spændende. Vi brugte meget tid på at tale om det, før vi flyttede herned. Vi solgte vores møbler, og nu har vi også sat vores hus til salg, fordi vi gerne vil blive her et år mere.”

Niels

“Jeg s hvor v dier. J klar ti stet til også g

Maria

Klaus Maria

“Jeg b blev in men d

16

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

r mere på

Ring og h.ø

863lle7r b1es2ø8g 6 e

GER EU VERDENSBOR

ANTROPOLOGI I DEN GLOBALE LANDSBY Højskoeln på Kalø er en global landsby, hvor Ikast deler værelse med Irak og Kathmandu drikker kaffe med Kalundborg. Her er folk fra det meste af kloden og hver dag byder på nye kulturchok og grineflip.

Her lærer vi sammen og af hinanden i et naturligt antropologisk laboratorium. Det perfekte sted at starte, uanset om dit mål er internationalt netværk, studieforberedelser eller hundredevis af nye venner fra hele den vide verden.

HØJSKOLEN PÅ KAL Ø · SKOVRIDERVEJ 1 · 8410 RØNDE · T: +45 86 37 12 86

VERDENSBORGER.EU

Info og tilmelding: www.kortekurser.dk

FAGLIG FORKÆLELSE OG HØJSKOLELIV: 27.04-01.05 18.06-24.06 25.06-01.07 09.07-15.07 23.07-29.07 30.07-05.08 13.08-19.08 20.08-26.08 20.08-02.09 27.08-02.09 03.09-09.09

Dans og bøn Tegning, akvarel og kajak Tango og nærvær At Være i Vækst Dans så du sveder Levende fortællinger Sangerens stemme Nordiske rødder - festlige fødder Rituel dans Brummeren & Sanglærken Sensommerdage i Vestjylland Aktivt udeliv Læs & Skriv Tegning & Maleri ...Og Gourmet fra bunden mange fle Drømme ialt 42 k re urser

Ugekurser 2016 Ring for brochurer 6950 Ringkøbing • tlf.: 9675 3777

0 Hvis det stod til Farshad Kholghi, blev alle landets eksisterende asylcentre lavet om til højskoler, hvor frivillige, studerende og veluddannede pensionister kunne lære flygtningene om blandt andet demokratisk dannelse og takt og tone. – Privatfoto.

Højskolen kan lære flygtninge om demokrati og rugbrødsmadder Flere flygtninge bør tage på højskole for at opleve dansk kulturs små finurligheder, mener skuespiller Farshad Kholghi

interview Af Evander Pedersen pedersen@k.dk

Flov og forvirret betragtede den dengang 14-årige Far­ shad Kholghi det store kolde bord, der var stillet frem i kantinen på Grindsted Kostog Realskole i Midtjylland.

Halvandet år forinden var han ankommet til Danmark som flygtning fra Iran, og han havde derfor begrænset kendskab til danske madvaner. ”Jeg stod længe og overvejede, hvilke madvarer man kunne tillade sig at spise sammen. Det endte med, at jeg blandede flødedessert og roastbeef – til stor morskab for de andre elever, der måtte komme mig til undsætning,” griner Farshad Kholghi.

Kostskoleopholdet i 1980’erne var i den grad med til at integrere den nu 44-årige skuespiller, og han fik en forståelse for både demokrati, ytringsfrihed og hvilket pålæg man skal komme på rugbrødet. Hans succesrige kulturmøde har overbevist ham om, at mange flygtninge ville have gavn af et lignende ophold, for eksempel på en højskole. ”Et højskoleophold gør, at de nyankomne flygtninge kommer væk fra deres eget miljø og træder ud af deres komfortzone. Højskolerne var med til at oplyse danskerne i sin tid, og nu er det flygtninges tur til at blive demokratisk dannede. Gennem mange år er der i Danmark

blevet råbt op om dialog og demokrati, men moralprædikener virker ikke. Det skal vises, og det bliver det på højskolerne.”

Indførelsen i demokratisk dannelse er helt afgørende for at integrere flygtninge i Danmark, pointerer Farshad Kholghi, der mener, at det fejlagtigt hævdes, at integration kun handler om sprog og arbejde. ”Det handler i højere grad om, hvad man tror på, og hvad man er opdraget til.

Men sproget spiller selvfølgelig også en stor rolle for integrationen. Her tænker jeg også på de små nuancer i det danske sprog som eksempelvis ironien, kropssproget og de ting, der bliver sagt mellem linjerne. På sprogskolerne lærer man kun ordenes egentlige betydning, og derfor risikerer man at misforstå budskaberne og komme galt af sted.”

Netop følelsen af at komme galt af sted prægede begyndelsen af Farshad Kholghis kostskoleophold. ”Det var en ekstremt hård periode, for jeg var lige kommet i puberteten. Jeg følte mig anderledes, og jeg så anderledes ud med min gigantiske næse og hår i ørerne.

Hver gang jeg fik modspil, tænkte jeg, at det var racisme. Men jeg udviklede mig voldsomt i løbet af tiden på kostskolen, og jeg besluttede mig til sidst for, at Danmark var mit land og mit hjem. Da jeg efterfølgende begyndte på gymnasiet, var jeg ikke læn-

gere bare flygtning eller iraner – jeg var Farshad.”

Farshad Kholghi fortæller, at hans gode erfaringer på Grindsted Kost- og Realskole har givet ham to drømme, som han ønsker kan blive til virkelighed en dag. ”Hvis jeg havde magt og mange penge, ville jeg omdanne de eksisterende asylcentre til højskoler, hvor flygtningene hver dag skulle undervises i demokratisk dannelse, takt og tone, madlavning og en masse andet, som frivillige, studerende og veluddannede pensionister kunne stå for.” ”Min anden plan er at åbne en højskole i Iran med fokus på persisk musik og litteratur. Jeg foreslog idéen for en iraner, og hun blev ved med at spørge, om jeg mente en teaterskole, eller om jeg mente en musikskole. Hun fattede ikke, hvad jeg mente med en højskole, fordi det er så dansk og udefinerbart at have en skole, hvor man kan blive demokratisk dannet.”

Farshad Kholghi Født i 1971 i Iran. Skuespiller og foredragsholder. Flygtede i 1984 fra Iran til Danmark. Turnerer til efteråret med soloteaterforestillingen ”Kan du sige: rødgrød med fløde”, som er en komedie om en flygtning.

LANGE KURSER

Efterår 2016 august – december Forår 2017 januar – maj

SOMMER KURSER 2016 A 11.– 18. juni (1 uge) B 19. juni – 2. juli (2 uger) C 3. – 16. juli (2 uger) D 17. – 30. juli (2 uger) E 31. juli – 7. august (1 uge)

KERAMIK / GRAFIK / SKRIVEVÆRKSTED ANIMATION / TEGNING / FOTOGRAFI INSTALLATION / SERIGRAFI / SMYKKER MALERI ...OG MEGET ANDET kunsthojskolen.dk

18

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

Ugekurser på Askov Højskole

S

f oplevelser! a r e s s a m g o amvær Fællesskab, s

5-11 JUNI

FUGLE I NATUREN

3-9 JULI

FAMILIEKURSUS

3-9 JULI

UD I NATURENS SPISEKAMMER

7-13 AUGUST

KUNSTEN AT FOTOGRAFERE

28-3 AUG./SEPT.

VANDREKURSUS

24-30 SEPTEMBER

FUGLE I NATUREN

1-7 OKTOBER

DANS DANS DANS

16-22 OKTOBER

FAMILIEKURSUS

23-29 OKTOBER

KUNST, LITTERATUR, HISTORIE

30-5 OKT./NOV.

HUMOR OG LIVSGLÆDE

6-12 NOVEMBER

PATCHWORK OG STRIK

20-26 NOVEMBER

MUSIK PÅ TVÆRS

4-10 DECEMBER

ADVENTSKURSUS

- FODREJSE I DANMARK

Tilmelding og mere information:

WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK TLF. 76 96 18 00

Askov Højskole • Maltvej 1 • 6600 Vejen

0 Morten Goll er leder af Trampolinhuset i København, et medborgerhus for danskere og flygtninge.

På samme måde som højskolerne lader Trampolinhuset flygtningene ”leve demokratiet” i stedet for at holde skåltaler for det. – Foto: Alba Oren.

Højskoletanken kan lære flygtninge at deltage I det københavnske medborgerhus Trampolinhuset lader man flygtningene mærke demokratiet på egen krop, fortæller leder Morten Goll

interview Af Evander Pedersen pedersen@k.dk

5 Hvordan er I inspireret af Grundtvigs højskoletanke i Trampolinhuset?

3 Vi havde i et stykke tid arbejdet med at udvikle et demokratisk rum for flygtninge.

Det resulterede i, at vi vandt Hal Koch-prisen i 2011. Herefter begyndte jeg at interessere mig for Hal Koch og senere også Grundtvig. Det gik op for mig, at jeg delte Grundtvigs bekymring for demokratiet. Han indså, at man ikke kunne slippe af med demokratiet, så hvis bønderne skulle have indflydelse, blev man nødt til at give dem et niveau af dannelse. På samme måde undgår vi ikke, at der kommer flygtninge til landet, medmindre vi får soldater til at bevogte grænsen. I stedet må vi omfavne demokratiet og finde metoder, der kan få det til at fungere. Der kommer folk til Danmark med et kulturelt værdisæt, som adskiller sig i eksempelvis synet på kønsroller. Det har venstrefløjen været bange for at italesætte, men vi er nødt til at håndtere det, ellers ender det i en katastrofe.

5 Hvordan forsøger I konkret at hjælpe med integrationen af flygtningene?

3 Vi skaber et netværk mellem folk, og vi bruger i hverdagen metoder, som er demokratisk dannende. På samme måde som højskolerne ”lever vi demokratiet” i Trampolin-

huset. For hvis der er noget, der ikke fungerer, er det, når kommunerne sender flygtningene på kursus i demokrati, hvor de får læst og påskrevet. Man kan ikke overbevise folk om, at demokratiet er den bedste styreform uden at lade dem mærke demokratiet på egen krop. Hos os mærker de det til husmøderne, hvor man kan tage ting op, der bør ændres eller udvikles, og så har vi en demokratisk dialog om det.

5 I Trampolinhuset og på højskolerne er der fokus på fællesskab. Hvorfor er det vigtigt for flygtninge?

3 Flygtningene kommer fra asylcentrene, som ufrivilligt opdrager folk til at blive klienter i velfærdssamfundet.

De bliver modtaget med godgørenhed og almisser, men der bliver ikke forlangt noget til gengæld. At være afhængig af almisser er ødelæggende for selvforståelsen og fører til isolation og handlingslammelse. De vænner sig hurtigt til, at danskerne er nogle, man får noget af. Hos os skal man arbejde – gøre rent, lave mad eller undervise i engelsk eller arabisk – for at få betalt transporten til og fra centret og for at få lov til at deltage i de sociale sammenhænge. Vi lærer dem i det små, hvad det vil sige at være bundet af en social kontrakt, som de senere i livet kan bruge til at forstå borgernes rolle i Danmark.

På et tidspunkt havde vi en afghaner, der – mine egne fordomme taget i betragtning – lignede en tegneserieterro-

rist. Jeg frygtede for, hvordan vi skulle integrere ham, men jeg bød ham velkommen og fortalte ham, at vi havde brug for hans viden og arbejdskraft og ville respektere ham betingelsesløst, hvis han gengældte det. Vi behøvede ikke at tale om kultur, for når respekten og demokratiet er til stede, går de fleste ting helt af sig selv. Efter kort tid var han med til husmøderne, stod for madlavning og var den første til at pointere, hvis vi skar nogle hjørner på det demokratiske.

5 På hvilke områder adskiller Trampolinhuset sig fra højskolerne?

3 Højskolerne blev skabt for at binde nationen sammen og sørge for, at unge mennesker fra forskellige landsdele blev demokratisk dannede. Flygtningene har brug for demokratisk dannelse, men de har også brug for et lokalt netværk, der kan hjælpe dem med at finde arbejde og bolig. Trampolinhuset arbejder med lokalsamfundet og de lokale, danske frivillige i området. Jeg tog selv på kunsthøjskole i Holbæk for at danne mig et netværk, selvom jeg boede i Viborg. Hvis jeg var taget tilbage til Viborg, havde jeg intet fået ud af opholdet, fordi alle mine bekendtskaber blev på Sjælland. Flygtningene kan derimod ikke flytte fra den kommune, hvor de er blevet bosat. Opholdet er intet værd, hvis højskole-netværket blot ender som et Facebook-netværk.

Få nye VENNER og ny ENERGI... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum KORTE KURSER 2016

Vi er en LIVSSTILSHØJSKOLE som står for: Fællesskab, høj faglighed, hjerterum, spændende fag og Højskoleliv, når det er bedst ...

Mindfulness og Meditation

Kokkeri - småt og godt

Harmonika og Højskole

Gourmet og Gummistøvler

Trivsel og velvære - en mulighed?

3. juli til 9. juli 2016 En uge med fokus på trivsel, indsigt og sindsro. En introduktion til mindfulness og forskellige meditationsformer. Øvelser til åndedræt, krop, stemme og sind, som giver øget kropsopmærksomhed. Du får teknikker, metoder og færdigheder, du kan bruge i din hverdag, på dit arbejde og i dit privatliv. Tilbud om NADA, øreakupunktur, der balancerer og skaber ro og stabilitet.

Det sunde liv

,

Meditative vandringer

10. juli til 16. juli 2016 En uge med fokus på energi, ro og ny balance. Daglige vandringer i den kraftfulde vestjyske natur. Du kan vælge, om du vil gå i meditativ stilhed, fordybe dig i naturen, i historier og fortællinger eller nyde fællesskabet med gode samtaler.

Ugen byder på én tidlig morgenvandring, undervisning i meditationspraksis, foredrag, daglige refleksionstemaer og masse af socialt samvær.

3. juli til 9. juli 2016 KUN FÅ PLADSER En uge med fokus på sundhed og livsstil. Ønsker du: - at ændre vaner og leve sundere?

- en krop og sjæl i balance?

- at lære om motivation og om at fastholde den?

- at få kendskab til forskellige motionsformer?

- at være i et varmt fællesskab?

Få inspiration og redskaber.

Sund og Glad

Stemmen som stressdæmper 10. juli til 16. juli 2016 Sang som vejen til velvære og mindre stress. Dybt åndedræt, afslappet nynnen, fri sang eller stemmemeditationer – her bruges stemmen for at opnå fornemmelsen af indre balance. Stress og mistrivsel kapsler kroppen ind i spændinger, og her kan brugen af en løsnet stemme være en vej til velvære. Du bliver guidet i arbejdet med åndedræt og stemme af professionelle instruktører.

Motion ska’ der til

T

17. juli til 23. juli 2016 En uge med fokus på livsglæde og ny energi. Kurset er velegnet for udviklingshæmmede.

Sammen med dejlige medkursister vil du i ugens løb få mulighed for at arbejde i forskellige værksteder.

Du er en dag i hvert værksted og temaerne i værkstederne er: motion, køkken – både ude og inde samt musik og sang.

LG

O S D

U

24. juli til 30. juli 2016 KUN FÅ PLADSER En inspirerende uge om motion.

Vi vil i ugens løb undersøge og afprøve mange forskellige motionsformer med henblik på, at du finder netop den form, som passer til dig og din hverdag.Vi taler også om kosten og om motivationens betydning.

Den aktive livsstil bliver i ugens løb kombineret med livsstilsrelaterede temaer.

24. juli til 30. juli 2016 En uge med fokus på inspiration til den lille husholdning.

Kodeord for ugen vil være: Kokkeri og kreativitet; sund mad, som dækker kroppens behov; nem og hurtig kvalitetsmad til hverdag; minimalt madspild; de psykologiske aspekter ved måltidet og sammenhæng mellem kost og motion.

Vi arbejder både praktisk og teoretisk.

24. juli til 30. juli 2016 En uge med fokus på natur og velsmagende mad, hvor du oplever alt det,Vestjylland er kendt for.

Ugen består af temadage over emnerne: Naturens eget spisekammer, seværdigheder i Vestjylland, tilberedning af mad i naturen, rav og hav. Du vil blive indviet i spændende fortællinger om området, blive klogere på, hvilke råvarer naturen byder på, og på hvordan du tilbereder dem.Vi vil opholde os mest ude i den fri natur, og i en uhøjtidelig og varm atmosfære nyde de gode historier og den frisklavede mad.

31. juli til 7. august 2016 En uge med fokus på harmonika og fællesskab.

Vi dykker ned i traditionel dansk spillemandsmusik – berører store danske komponister – hygger os med viser og ballader i Buskspilsform – går på nostalgisk vandring med Danske Evergreens – og ikke mindst… det hele serveres lige på et sølvfad, uanset om du er begynder eller øvet.

7. august til 13. august 2016 En uge med fokus på livskvalitet i forhold til hormonelle og stofskiftebetingede sygdomme.

Lær om: - sundhed og balance - håndterings- og mestringsstrategier - psykiske og følelsesmæssige udfordringer - et holistisk syn på sundhed - egenomsorg Aktiviteterne veksler imellem undervisning i ovenstående samt yoga, meditationer, afspænding og kropsgennemgang og blid motion.

Vi har 58 eneværelser. 24 af værelserne er med eget badeværelse, og resten er med håndvask på værelset og bad/toilet på gangen.Vi kan lave dobbeltværelser, hvis dette ønskes.

På alle vore korte kurser får du en højskoleoplevelse med samvær i højsædet. Der er morgensamling hver dag, fællessang, foredrag og udflugter. Vores køkken har specialiseret sig i fedtfattig mad med mange grønsager, hvor der hverken spares på smag eller udseende.

Specialkost tilbydes mod beskeden merbetaling.

Vi har elevator, og der går bus til døren.

LANGE KURSER 2016 Start 22. maj, 14. august, 25. september eller 6. november.

Vælg 6 - 44 uger med fokus på Kost, Motion og Psykologi.

Du lærer om at: • opnå et varigt vægttab • håndtere stress • få styrket dit selvværd • restituere efter sygdom • finde livsglæden Alle vore kursister har fri adgang til: Kostvejledning, Nada, juridisk rådgivning, personlig træningsrådgivning, skolens værksteder, spinning, fitnessudstyr og særlig støtte ved behov.

Livsstilshøjskolen Gudum • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

20 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

Højskolen åbner for den globale forståelse Ved første øjekast er det ikke just et globalt mekka, som springer i øjnene, når man lægger vejen forbi den lille vestfynske by Brenderup.

Men på den lokale højskole strækker tankerne og diskussionerne sig langt ud over by- og landegrænser

smeltedigel Af Josephine Wiesener wiesener@k.dk

For de kunstinteresserede elever på Brenderup Højskole begrænser de kreative udfoldelser sig ikke til de papirer, som en håndfuld elever med foroverbøjede hoveder sidder med.

Kirsebærtræer vokser op ad overfladen på vægge og skabe, og gulvets originale farve er næsten ikke til at ane under et orange flammehav, et virvar af forskellige former, farver og figurer og en glad gris med vinger. Selv stolene er dækket til med farverige krummelurer, og både ansigter, roser og Dannebrog pryder loftslamperne.

Fra en anden afkrog af højskolen kryber tonerne fra ”Für Elise” hen ad gangene, inden de overdøves af Bob Marleys ”No Woman, No Cry”, når man bevæger sig ud i haven i retning mod musiklokalet.

Umiddelbart lader de kreative udfoldelser blandt de 45 elever på skolen til at være ganske almindelige højskoleaktiviteter. Men den række af fag, som eleverne kan vælge mellem, har ifølge højskoleforstander Ole Dedenroth et højere formål. Elevflokken er nemlig en broget skare med rødder i lande som Kenya, Nepal, Australien, Californien og Danmark. Fag som teater, kunst, genbrugsdesign, global musik og global forståelse har derfor til formål at udvikle elevernes kulturelle forståelse og skabe et møde mellem unge fra forskellige dele af verden. ”Det interkulturelle samvær er vores fundament. De forskellige fag er redskaber,

man kan vælge sig ind på.

Man vælger for eksempel ikke bare musik for at spille blues. Man forholder sig også til vores store overskrift, som er det internationale kulturmøde. Vi vil gerne lade unge fra hele verden mødes for at lære hinanden at kende og respektere hinanden for de kulturelle forskelligheder.

Det betyder, at vi hele tiden har en række kulturer og religioner i spil fra Danmark til Australien og alt midt imellem,” forklarer Ole Dedenroth.

Forstanderen påpeger, at vi i hverdagen har udviklet en evne til at nærme os dem, som mest af alt ligner os selv.

Netop den automatreaktion skal Brenderup Højskole gøre op med. ”Hvis du står foran 100 mennesker, vil du meget hurtigt pejle dig ind på den lille håndfuld, som du mener, du har mest tilfælles med. Her på skolen har vi så mange forskelligheder samlet på et sted, at muligheden for at vælge fra ikke er til stede. Vi er her for at gå til hinanden og ikke fra hinanden,” siger han.

Fælles for eleverne er, at de ikke alene stifter bekendtskab med andre kulturer, men de lærer også mere om deres egen. Det gælder blandt andet for 20-årige Sofia Petersen. Hun blev hjemløs og stod over for valget mellem et herberg og en højskole og endte derfor i Brenderup. ”Før har jeg ikke rigtig tænkt så meget over min egen kultur. Men når vi lærer om andre kulturer, tænker jeg også mere over, hvad dansk kultur egentlig er,” fortæller hun.

0 I musiklokalet forsøger eleverne sig med Bob Marleys ”No Woman, No Cry”. Ud over at musikken er et samlingssted for unge af forskellig kulturel afstamning, spiller de også sange fra flere af verdens afkroge. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

0 19-årige Augustina Ruth Jacobs Hansens far er dansker, og hun ville derfor gerne til Danmark for at lære dansk.

For 19-årige Augustina Ruth Jacobs Hansen har den interkulturelle højskoleoplevelse været en øjenåbner.

Hendes mor er fra Canada, og siden hun var syv år, har hun boet i Californien. Hendes far er dansker, og hun ville derfor gerne til Danmark for at lære dansk. ”Jeg er et nyt menneske.

Hjemme i Californien er folk meget dømmende. Mange baserer deres liv på kendisser og kopierer deres stil. Jeg ville altid gerne følge de nyeste trends, men tænkte ikke over, hvor stort et spild af tid det var. Jeg var lidt af en møg­ unge. Da jeg kom til Danmark, lukkede jeg fuldstændig af for alt hjemmefra, og nu synes jeg at have fundet mere af min egen identitet,” fortæller hun.

I Californien oplevede hun til tider en snæversynethed, hvor stereotyper forhindrede folk i at værdsætte de mange kulturforskelle, som verden har at byde på. ”Hvis jeg var den samme person nu, som jeg var i Californien, ville jeg ikke være venner med folk fra for eksempel Pakistan. Men jeg har lært at elske mennesker for

0 Augustina Ruth Jacobs Hansen fra Californien og 20-årige Sofia Petersen fra Danmark. På Brenderup Højskole mødes de om en række aktiviteter eller om hunden Freja.

deres forskelligheder, og jeg vil gerne lære mere om folks kulturer,” siger Augustina Ruth Jacobs Hansen.

Det er netop den form for erkendelse, som Ole Dedenroth håber, eleverne forlader skolen med. ”Vi vil gerne have, at eleverne kommer ud med lysten frem for frygten. Det vil sige lysten til at møde andre mennesker end dem, vi selv ligner. Vi kan ikke blive ved med at leve i vores egen lille osteklokke,” siger han.

For nogle af de unge bliver kulturmødet også flyttet uden for Danmarks grænser. En gruppe elever er taget til Nepal for at hjælpe til i en landsby, som blev hårdt ramt af jordskælvet sidste år. Ud over at de skal bidrage med frivilligt arbejde er meningen med rejsen, at eleverne skal komme ind under huden på den nepalesiske kultur og komme tæt på folk, der ikke nødvendigvis har adgang til strøm, men lever under forhold, man med danske øjne vil betragte som fattige. ”Det er vigtigt for eleverne at opleve, at mennesker sagtens kan være lykkelige uden strøm eller mange penge.

0 På kurset Bæredygtigt byggeri blev Lotushuset opført og er nu et udeværksted. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Ideen er ikke, at eleverne skal komme hjem bagefter og fortælle, at nepaleserne er fattige. De skal fortælle om nepaleserne som ligeværdige mennesker,” forklarer Ole Dedenroth.

For første gang sender skolen til sommer også et hold elever til Kenya for at arbejde på en skole i en lille landsby, som længe er blevet støttet af folk i Brenderup.

Det er imidlertid ikke kun personlig udvikling, som kulturmødet afføder. Inspireret af opholdet på Brenderup Højskole vil 24-årige Caroline

Jebet Kiprop gerne starte et højskolelignende koncept op i sit hjemland, Kenya. Hun blev bekendt med de danske højskoler gennem en dansk kontaktfamilie og tog derfor til Danmark. Inden da studerede hun samfundsudvikling på universitetet. ”Højskoler er meget anderledes, end hvad jeg er vant til, og jeg ville gerne selv opleve at gå på sådan en slags skole. Den oplevelse er vigtig for mig, når jeg nu skal tilbage til Kenya og starte noget lignende, for så ved jeg, hvad jeg taler om,” siger hun.

Jaruplund Højskole Lange kurser Se mere på www.jaruplund.de

“Jeg fik oplevelser og venskaber over grænser.”

Kristine, tidligere elev på Jaruplund

Sammensæt dit eget skema med fag fra valgfagsshoppen

Lange kurser 2016 & 2017 11. september - 10. december 2016 (13 uger) 11. september - 03. juni 2017 (33 uger) 15. januar - 03. juni 2017 (20 uger) 12. marts - 03. juni 2017 (12 uger) 10. september - 09. december 2017 (13 uger) “Tør du krydse grænser? - Du kan alt, du har bare ikke lært det endnu”  Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.de

22 Højskoler med udsyn

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. april 2016

2 Et af højskolens fremmeste mål er at skabe en forståelse for kulturen i lokalområdet.

Der er blandt andet mulighed for at undervise børn på den lokale skole i engelsk og matematik. På billedet ses tidligere højskoleelev Lone Bak og to lokale drenge. – Privatfoto.

Højskole på swahili Dannelsesbegrebet får en ny dimension på den danske højskole på Zanzibar. Selvindsigt, miljøkendskab og kulturforståelse er de tre vigtigste elementer på den eksotiske højskole

i palmesus

2 Selvindsigt, kulturforståelse og miljøkendskab er de tre hovedfag, eleverne bliver undervist i på højskolen på Zanzibar. Derudover er der flere sportsfag og mulighed for at lære det lokale sprog, swahili. – Privatfoto.

Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk

Højskoler forbindes typisk med Grundtvig, Kold og danske traditioner. Ikke med palmesus, hvide sandstrande og et turkisblåt hav. De ting hænger dog fint sammen på Zanzibar, en ø ud for Tanzanias kyst, hvor en af verdens mest eksotiske højskoler ligger.

Her er snorkeldykning og beachvolleyball dus med højskolelivets dannelse.

I skolens 12 år lange historie har man kombineret de danske højskoletraditioner med det tropiske klima – og det med ganske god succes.

To gange om året sender skolen mellem 60 og 72 unge mennesker af sted. Mændene bag er Jan Iversen og Maksi Joseph Mbesi, hans tanzaniske ven.

Da Jan Iversen første gang var i Afrika for at arbejde med gadebørn, troede han, at det var hans job at redde hele kontinentets befolkning. Under sin rejse blev han imidlertid klogere og fandt ud af, at det langtfra var alle, der havde behov for eller lyst til at blive reddet af en ung, bleg pædagogstuderende. ”De har slet ikke de samme materielle muligheder, som vi har i Danmark. Alligevel opdagede jeg, at de på andre områder end os danskere nærmest er lykkeligere, og det undrede mig. Hvordan kan folk, der har så lidt, være så glade og åbne? Det var utrolig berigende for mig at finde ud af,” siger han.

Ifølge Jan Iversen lever vi i

WW Hvordan kan

folk, der har så lidt, være så glade og åbne?

Jan Iversen, zanzibar højskole

en slags vestlig boble. Vi er sjældent klar over, hvordan verden hænger sammen uden for de lande, der ligner vores eget, og det bør flere mennesker finde ud af. Men som han selv siger, har mange danskere en tendens til, når de endelig er ude at rejse og opleve verden, at se den ud fra deres eget perspektiv, og det er en skam.

Det er, når man oplever og ser verden gennem lokalbefolkningens øjne, at man for alvor udvider sin egen hori-

sont, og det håber højskolen på Zanzibar at kunne hjælpe unge, nysgerrige mennesker med.

Det er et kernepunkt for Jan Iversen og hovedårsagen til, at højskolen i sin tid blev stiftet: Den skulle gøre folk opmærksomme på, at kulturer, der ikke er som vores egen, ikke er så farlige endda. Som han selv formulerer det, oplevede han omkring årtusindskiftet en højredrejning i det danske samfund, hvor folk frygtede det, de ikke kendte, i stedet for at lade sig inspirere. Det lod han sig provokere af. ”Vi bliver til som mennesker gennem andre, og jo flere nye mennesker du kan møde, jo mere nuanceret bliver dit blik på, hvordan tingene hænger sammen,” siger han.

Jan Iversen gik derfor i gang med at udvikle et kursus, hvor folk kunne komme ned for at opleve de afrikanske kulturer.

Højskoletraditionen kendte han ikke det mindste til. Derfor så han det som en slags åbenbaring, da en bil kørte over for rødt og standsede lige foran ham. På siden stod der Silkeborg Højskole.

Han satte sig for at undersøge, hvad højskoler var for noget, og hurtigt fandt han ud af, at det var præcis det, han ønskede at udforme. ”Det handlede om dannelse og om, hvordan vi bliver, hvem vi er. Vi er ikke kun unikke individer, vi er en del af noget, der er større, end vi selv forstår,” siger Jan Iversen.

Derfor besluttede han sammen med sin gode ven, masaien Maksi Joseph Mbesi, at oprette Zanzibar Højskole.

Som Jan Iversen formulerer det, er Maksi Joseph Mbesi en kritisk tænkende tanzanier, som er uddannet i historie og ved, hvad det vil sige at leve i kølvandet på kolonitiden, og som kan forstå Afrikas ugide-

lighed. Og netop det er utrolig vigtigt. Ikke blot at være tilskuer til Afrikas kultur, men at arbejde sammen med den. Afrikanerne ønsker ikke at blive reddet af 18-årige danskere, der vil frelse verden. De ønsker sammenhold.

Det sammenhold forsøger højskolen at skabe ved at bidrage til projektarbejde i samspil med lokalbefolkningen.

Egentlig kalder de det frivilligt arbejde, men med frivilligt arbejde er der ofte et strejf af velgørenhed, hvor der er afsendere og modtagere. Sådan er det ikke her. Det er samarbejdsprojekter baseret på ligeværdighed.

Ud over det frivillige arbejde og samspillet med den afrikanske kultur har skolen også et andet fokusområde: naturen og kendskab til miljøet.

I et så storslået landskab som det afrikanske er det nærmest umuligt ikke at forelske sig i naturen, slår Jan Iversen fast.

Men bag fascinationen af naturens storhed ligger også en ideologi, som højskolen forsøger at give videre. Som mennesker er vi en del af naturen, og derfor skal vi behandle den ordentligt.

”Når man tager på safari eller på dykkertur, kan man ganske enkelt ikke undgå at forelske sig i naturen. På den måde håber vi også, at vi kan bidrage til, at de folk, vi har igennem vores højskole, også ønsker at passe på den. Derfor er miljøkendskab et meget vigtigt element af vores højskole, og faktisk er det også et selvstændigt fag. Folk er forhåbentlig mere bevidste forbrugere, der i højere grad tænker på bæredygtighed, når de tager herfra,” siger han.

Det tredje element, som højskolen forsøger at fokusere på ud over miljø og kulturforståelse, er et bedre kendskab til sig selv. Selvindsigt.

Når man er på en ø ud for Tanzanias kyst, er man langt nok væk fra de vante rammer i Danmark til, at man kan udfordre nogle af de måder, man handler og tænker på derhjemme, og det kan være uvurderligt, mener Jan Iversen.

På samme måde som skolen forsøger at udvikle eleverne, forsøger skolen også at udvikle sig selv. Det er således en drøm for Jan Iversen at kunne tilbyde forløb på skolen med undervisning, som de lokale afrikanere også har råd til at kunne deltage i. ”Den almindelige afrikaner har ingen anelse om, hvad en højskole er, men når vi fortæller om konceptet, vil de utrolig gerne være en del af det. Derfor arbejder vi på at lave en slags stipendier, så de lokale også kan prøve at komme på højskole. Det er vores ambition at vise højskoleideologien frem for hele verden,” siger Jan Iversen.

Grundtvigs Højskole

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College

V I T I L BY D E R O G SÅ S O M M E R K U R S E R I L I T T E R AT U R , F I LO S O F I , M A L I N G , KO R , FOTOGRAFI OG SANGSKRIVNING M.M.

G RU N DT V I G S H Ø J S KO L E E R F O R D I G , D E R V I L DESIGNE DIN EGEN LINJE. VI HAR ET STORT U D B U D A F S PÆ N D E N D E FAG O G F O R E D R AG , D E BAT T E R , T E AT E RO P L E V E L S E R O G KO N C E RT E R B Å D E PÅ H Ø J S KO L E N O G I K Ø B E N H AV N .

JOURNALISTIK • PSYKOLOGI FILOSOFI • LITTERATUR POLITIK • FOTO • FILM KUNST • MUSIK • SPORT OG MANGE FLERE G RU N DT V I G S . D K F R E D E R I KS VÆ R KS GA D E 14 7 • 34 0 0 H I L L E R Ø D T: 4 8 2 6 87 0 0 • M : I N F O @ G RU N DT V I G S . D K

Vil du tættere på Gud og mennesker?

Vil du opdage din bestemmelse?

Vil du opleve missional kirke i vækst?

Så er Kolding Internationale Højskole det rigtige sted at begynde din rejse.

Vi tilbyder · et internationalt miljø · relevant, afprøvet læring · tre udlandsrejser · menighedsinvolvering

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College 75 52 47 99 facebook.com/iabc.dk iabc.dk

Shaped for the Future – ready to serve

Sangskrivning, Elektronisk musik, Foto, Vjing, Billedkunst, Formlab, glas, keramik, Smykkedesign Vil du gerne fordybe dig i kunst eller musik på et kort eller langt kursus, så er Danmarks kreative højskole Engelsholm Højskole, måske lige noget for dig. Læs mere på WWW.ENGELSHOLM.DK

“Jeg ændrede fuldstændig syn på, hvad jeg ville med mit fag.”

“Jeg genfandt min kærlighed til sangen.”

“Jeg drømte om at blive skuespiller.”

Jesper Zuschlag, skuespiller

Ayoe Angelica, sangerinde

Mikkel Wallentin, hjerneforsker

Find det, du er god til

Find det, du er god til

Find det, du er god til

ø J H Ø s u s H r u N lek

o E k s j ø G h t Ø e l ES r. ti

B d 20.000 k

E e L n r O e l SK jsko

k d . g sDa

Vin

Ayoe Jesper Mikkel bagside 266X365.indd 1

08-04-2016 10:09:04