Højskole i nutid

Højskole i Nutid

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 13. APRIL 2013

F OTO : C æ c i l i i e P h i l i ppa V i b e P e d e r s e n

Filosoffen Kierkegaard og højskolen

Følg drømmen på højskole

For 200 år siden fødtes Søren Kierkegaard. Den berømte danske filosof forbindes ikke så meget med højskolerne som Grundtvig, men spiller en stor rolle for dem.

Læs side 4

Mød forfatterne på højskolerne I gamle dage kunne borgerskabet møde forfattere, kunstnere og kulturpersonligheder i de litterære saloner. I dag er højskolerne ved at udvikle sig til vor tids svar på salonkulturen.

Læs side 6

Højskolernes bagland – mere broget Der står en gruppe kvinder og mænd bag enhver højskole. Engang var det foreninger og bevægelser, der udgjorde højskolens bagland. I dag er billedet mere broget.

Læs side 12

Bibelen med på højskole Mange højskoler udgår fra en kulturkristen tradition, men på fire danske højskoler er Bibelen og Jesus med hver eneste dag.

Læs side 14

Højskoleophold giver livsmod På Vrå Højskole får unge, der ikke er parat til at uddanne sig, tid til at prøve sig selv af og tænke sig om, inden de træffer næste uddannelsesvalg.

Læs side 16

Uddannelse skal hjælpe de uafklarede 0 21-årige Frida Roos er elev på en af Danmarks yngste højskoler, Performers House i Silkeborg. Her går hun på højskolelinjen nycirkus og træner luftakrobatik. Nycirkus er et af de højskolefag, som senest er kommet til, men det har

længe været en hovedopgave for højskoler at hjælpe den enkelte til at lykkes med planer og vilde drømme.

Læs side 10-11

2013

SOMMERKURSER 16.-22. JUNI 16.-29. JUNI 23.-29. JUNI 1.- 7. JUNI 21.-27. JULI 4.-10. AUGUST 4.-17. AUGUST 11.-17. AUGUST

Sønderjylland anno 2013 14 dage i det sønderjyske Kulturperler i grænselandet Familiekursus: Elementer i børnehøjde Familiekursus: Valhals verden Slotte og herregårde 14 dage med slotte og ø-hop Ø-hop nord og syd for grænsen

www.hojoster.dk

BESTIL BROCHUREN I DAG!

Flensborgvej 48-50 DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00

Eksperter mener, at højskolerne er velegnede til at indgå i den nye såkaldte fleksuddannelse, som skal hjælpe uafklarede unge.

Læs side 18

2 Højskole i nutid

Dannelse for den enkelte

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

kort nyt fra højskolerne

Når man i dag tager på højskole er det ikke for at tilslutte sig en 169 årig bevægelse, men for at kaste et nyt blik på sit liv og sine valgmuligheder Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Stort set hver gang vi på Kristeligt Dagblad samler en håndfuld artikler om højskoler i et tillæg, optræder der i artiklerne en håndfuld henvisninger til Grundtvig.

Den hyperproduktive præst, salmedigter, historieskriver og dannelsestænker N.F.S. Grundtvig hyldes ustandseligt – og nu på 169. år – som ophavsmand til højskoletanken og stifter af højskolebevægelsen.

Helt forkert er dette naturligvis ikke. Det er ikke uden grund, at Grundtvigs portræt hænger på mange højskolevægge. Grundtvig nedskrev i 1830’erne nogle overvejelser om en slags folkeligt akademi, som han gerne så etableret i Sorø. Dette temmelig luftige projekt blev aldrig til noget, men da helt andre folk i 1844 oprettede Rødding Højskole, hentede de inspiration herfra.

Grundtvig skrev også meget om folkelige fællesskaber og begreber som livsoplysning, der ved den seneste revision af højskoleloven blev indskrevet som et af skolernes formål. Der knytter sig en særlig dansk fællesskabstradition til det at være på højskole, som vi almindeligvis kæder sammen med Grundtvig.

Højskolen er en vigtig ingrediens i forestillingen om en særlig danskhed.

Men spørger man ude i verden eller hos den filosofiske sagkundskab, hvem der var Danmarks store tænker i 1800-tallet, er det Søren Kierkegaard, valget falder på. Og der findes mange højskolefolk, som finder Kierkegaard mere relevant end Grundtvig som filosofisk fundament for arbejdet med at uddanne og danne nutidens højskoleelever.

I år markeres Kierkegaards 200-år – også på højskolerne.

Det giver anledning til at overveje, hvorfor den indadvendte filosof, som ikke kunne tænke én tanke uden straks at overveje alle alternativerne, er mere oppe i tiden end folkeoplysningens højt besungne fællesskabsskaber og bedstefarfigur – også på højskolerne.

Et bud på en forklaring er, at vi lever i en tid, hvor alle mennesker ser sig selv som unikke.

Tanken om fællesskaber er ikke død, men i dag vægtes det, at alle fællesskaber består af indbyrdes forskellige individer. Nogle iagttagere mener, at højskolebevægelsen er død, men den har blot udviklet sig til en bevægelse i utallige forskellige retninger – kun bundet sammen af en idé om, at mennesker kan blive flyttet markant i livet af for en tid at være samlet i samme bygning omkring eksamensfri undervisning, samvær og aktiviteter.

Kierkegaard forholdt sig aldrig til mennesker som del af fællesskaber eller bevægelser. Han henvendte sin tænkning til hin enkelte.

Det samme er højskoler og alle andre, der vil undervise unge og ældre i 2013, nødt til at gøre. Højskoler tilbyder dannelse for den enkelte, som så kan bruge det af fællesskabet og højskoletanken, han eller hun finder relevant.

Ikke på bekostning af de andre, men heller ikke i kor med de andre. I 2013 er fællesskaber ikke etablering af ensartethed, men et rum for gensidig inspiration.

I 2013 tager masser af kursister på højskole uden at blive præsenteret direkte for hverken Grundtvig eller Kierkegaard i undervisningen. En del ved måske dårligt, hvem de var. Men med deres vedholdende insisteren på betydningen af den enkeltes personlige valg, frigjort fra tom pligtfølelse og viljeløs flokmentalitet, er langt de fleste højskoler i dag meget kirkegaardske.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

0 I Bhutan er det nationens lykke, der tæller – ikke bruttonationalproduktet. – Foto: Scanpix.

Højskoleelever til Bhutan Det lille buddhistiske land Bhutan i Himalayabjergene er ikke det letteste land i verden at få lov at besøge, men til efteråret drager 15 journalistelever fra Krogerup Højskole af sted dertil. Højskolens medielærer, Ulrich Quistgaard, har skaffet særlige indrejsetilladelser, så han og hans elever dels kan få et personligt indblik i Bhutans medier, som Danida har været med til at opbygge.

Dels skal eleverne undersøge Bhutans særlige måde at opgøre landets værdi på. Nationalregnskabets måleenhed er bruttonationallykke i stedet for bruttopnationalprodukt.

Højskoler er ingen bevægelse Gennem mange år har mange højskoleinteresserede mennesker talt indforstået om ”højskolebevægelsen”, som om alle højskoler og deres undervisere havde et fælles program og værdisæt. Men spørger man de mennesker, der i dag underviser på højskoler, om de ser sig selv som del af en bevægelse, er det kun hver femte, der i høj grad vægter det at være en del af højskolebevægelsen som en vigtig dimension af deres arbejde. Det fremgår af en undersøgelse, Højskolebladet har foretaget bladt 204 højskolelærere. I en lang periode forsøgte de grundtvigske højskoler at påberåbe sig status som de ”rigtige” folkehøjskoler, men i dag fremstår højskolelandet atomiseret, siger tidligere højskolebarn og generaldirektør i DR Christian S. Nissen til bladet.

I danskerlære på Nordfyn Dansk sprog og kultur har altid været centrale elementer på højskolerne, men traditionelt er man gået ud fra, at eleverne ankom med de mest fundamentale kundskaber på plads. I vore dage findes der imidlertid mange flygtninge og indvandrere i Danmark, hvis forhåndskendskab er mindre end overfladisk, men som meget gerne vil forstå det danske sprog og deres danske medmennesker. Det er baggrunden for et nyt høj-

skolefag på Nordfyns Folkehøjskole, som netop under overskriften ”Dansk sprog og kultur” tilbyder danskundervisning på alle niveauer i samarbejde med sprogcenter Vejle. I modsætning til sprogcenteret kan højskolen supplere den konkrete sprogundervisning med, at kursisterne kommer til at leve på dansk i en hverdag sammen med danske kursister. Tanken er, at de små hverdagsoplevelser er værdifulde for at lære de svære, uskrevne kulturelle regler – så opholdet både fungerer som danskkursus og danskerlære.

100 arrangementer i Rødding Engang blev nogle højskoler skudt i skoene, at de lukkede sig om sig selv i stedet for at involvere sig i det lokale liv.

Her i 2013 har Rødding Højskole sat sig for at bevise, at en højskole kan fungere som lokalt kulturcenter med adskillige månedlige tilbud til alle lokale interesserede i form af foredrag, koncerter eller lignende arrangementer. Ud over 24 korte højskolekurser har højskolen programsat mere end 100 kulturarrangementer, hvor foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører indtager talerstolen eller scenen på Rødding Højskole. De mange arrangementer involverer kendte navne som Paula Larrain, Clement Kjersgaard, Stine Bosse og Bertel Haarder. Der er er også et særligt 4. maj-ar-

rangement, grundlovsmøde 5. juni samt en stort anlagt politisk konference om demokratiets udfordringer. Desuden er der flere koncerter med blandt andre Sønderjysk Pigekor og den engelske operasanger John Morgan, ligesom der er Kierkegaard Comedy Show i anledningen af filosoffens 200-års fødselsdag, oplyser forstander Mads Rykind-Eriksen, der har samlet alle tilbuddene i et trykt katalog.

Højskolebyggeri bliver billigere Gennem flere år har kredsen bag Roskilde Festival arbejdet på at etablere en ny højskole i et helt nyt byggeri nær den berømte dyrskue- og festivalplads i den sjællandske festivalby. Men realiseringen af projektet har ladet vente på sig, hvilket blandt andet skyldes, at økonomien skal være på plads. Nu oplyser forstander Jesper Øland til Højskolebladet, at den nye Roskilde Højskole bliver lettere at realisere, efter at planerne er blevet ændret, så byggeriet bliver en smule mere økonomisk overkommeligt. Helt præcist budgetter højskolen nu med, at bygningen vil koste 80 millioner kroner i stedet for 93 millioner kroner.

Musikhus i Brenderup Den nordvestfynske Brenderup Højskole er i færd med at blive udvidet med et 100 kva-

dratmeter stort musikhus, som kommer til at indeholde øvelokale, lydstudie og en kunstnerbolig, oplyser Højskolebladet. Byggeriet koster 4,5 millioner kroner. Brederup Højskole har eksisteret siden 1986 og har gennem alle årene haft det internationale kulturmøde som fokus.

Tidligere var højskolen nordisk fredshøjskole, men i dag foretrækker man at lade mennesker mødes på tværs af kulturer gennem debat, kunst og musik. Nu udvides rammerne altså for det sidste.

Askov bygger for 20 millioner Tilbage i 1950’erne var Askov Højskole kendt som højskolernes flagskib, men siden er det gået op og ned for den traditionsrige sydjyske højskole. Nu skal højskolen igennem sin største bygningsmæssige modernisering siden velmagtsdagene, idet den hidtidige elevbolig, Hvide Hus, skal bygges om til undervisningsformål, samtidig med at en hel ny værelsesfløj med plads til 28 elever skal opføres. Askov Højskole og Efterskole har fået donationer på to gange 10 millioner kroner fra henholdsvis A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Johan Schrøders Erhvervs- og Familiefond til byggeriet, der indgår i en større strategi, hvor skolerne på indholdssiden fokuserer mere på naturvidenskabelige fag.

KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOLE

Maj

07. – 18.07.

Gotland - kultur og natur 5 dage på højskole og 1 uges rejse Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.

26.05. – 01.06.

Kirkegaard & Grundtvig En uge om livsmodets stamfædre I samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum Hvem var de og hvorfor bliver vi aldrig færdige med dem?

01. – 07.06.

Demokratistorm Hvordan løser vi Danmarks problemer?

I samarbejde med magasinet RÆSON. Mød markante dagsordensættende politikere, meningsdannere og eksperter.

07. – 13.07.

Så syng da Danmark, lad hjertet tale!

En uge om sangens nødvendighed En række kendte danskere fortæller om, hvad den danske sang betyder for dem.

02. – 08.11.

Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor. Eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver.

17. – 23.11.

Glas - en værkstedsuge Spændende udfordringer for både nybegynderen og den øvede.

August

Juli

07. – 13.07.

Flamenco - dans, sang og guitar En intens uge med dans, workshops, foredrag, koncert og ekskursion i den andalusiske flamencos tegn.

November

21. – 27.07.

Familiekursus - med egen teenagehøjskole (fra 6 år) Sommerferie med nye venner, masser af aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

30.06. – 06.07.

Strikkesymposium Nye muligheder med strikkepindene En uge fyldt med strik i både nye og velkendte teknikker.

07. – 13.07.

Vadehavet & marsken Natur- og kulturvandringer Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

hans liv, samtid og aktualitet.

14. – 20.07.

Familiekursus Med familien i centrum (børn fra 6 år) En intens uge fyldt med værksteder, hvor hele familien har tid til at være sammen.

Juni

23. – 29.06.

Tro, håb og kærlighed I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.

28.09. – 04.10.

Dostojevskij - livsmod og tvivl Et kursus om Dostojevskijs litterære værk,

03. – 09.08.

Rødding Revival Et ungdomskursus for alle Seks måneders højskole på seks dage.

Workshops og galskab!

17. – 23.11.

Vævning - en værkstedsuge. Væv i papir papir i væv. Denne uge er for dig, der elsker at eksperimentere og har interesse for materialernes muligheder.

18.08. – 14.09.

Arkitektur Er du klar til optagelse?

Hvis du vil ind på en af Danmarks arkitektskoler, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.

17. – 23.11.

Gospel på Rødding Højskole - med Ole Jørgensen En uge med energifyldt sang – både kendte og nye – koncert og livsglæde.

September 22. – 28.09.

Sydslesvig Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen Lær grænselandet at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes.

28.09. – 04.10.

Højskole Classic Med 13 tidl. højskoleforstandere Om dansk folkeoplysning, globaliseringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæssige spørgsmål.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

December 28.12. - 03.01.

Nytår i Rødding Nytår, ny inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil en brochure.

4 Højskole i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

Med Kierkegaard på højskole Markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel bliver omfattende på højskolerne, som holder en hel temauge om forførelse. Den store eksistentialistiske tænker betyder meget for højskolerne – selv den, der bærer Kierkegaards modstander Grundtvigs navn Af Jens From Lyng from@k.dk

”Vi skal lige have en sidste tur med ham her, som skolen tilfældigvis ejer et lille portræt af.”

Kim Faurschou løfter et maleri af Søren Kierkegaard op i hovedhøjde, så alle i lokalet kan se det. Han står foran 17 elever på Grundtvigs Højskoles bibliotek. De går allesammen på skolens filosofilinje, og denne fredag eftermiddag skal de for første gang undervises i Søren Kierkegaard. ”Man skal bemærke, at han aldrig er fremme,” siger Kim Faurschou til eleverne og peger på maleriet. ”Han skjuler sig inde på depotet, og han viser sig kun, når jeg hiver ham frem. På Grundtvigs Højskole kan man jo ikke have Kierkegaard hængende, når Grundtvig samtidig er der. Det siges jo, at Grundtvig jublede i sine dagbøger, da Kierkegaard døde. Jeg mener faktisk, at han skrev ’hurra!’. Det var meget tilfredsstillende for ham, for det var meget besværligt at have ham Kierkegaard rendende rundt i København.”

Det er ved at være sen eftermiddag denne fredag på højskolen i Hillerød nord for København.

Aktivitetsniveauet blandt de 17 elever i bibliotekssalen er meget forskelligt. Nogle sidder koncentreret og tager notater til Kim Faurschous fortællinger om den unge Kierkegaard, som via arv blev en af Københavns rigeste mænd.

Andre surfer rundt på forskellige internetsider, selvom underviseren med kropssprog og dramatisk fortælling gør sit for at fange deres opmærksomhed.

Alle elever er her dog, fordi livets store spørgsmål optager dem, og flere af dem har også gjort sig tanker om, hvad de kan bruge den 200 år gamle filosof til i deres eget liv. ”Jeg synes, Kierkegaard er svær at læse, og man kan komme i tvivl om, hvad det kan bruges til, men det er spændende. Kirkegaard påtager sig så mange roller og har mange forskellige syn på livet. Når man kigger på sit liv på den måde, kan man måske komme frem til en anden måde at leve sit liv på,” funderer Troels Dan-Weibel.

Også Morten Bendixen synes, Kirkegaards tekster er både forvirrende og svære at forstå, men ikke uvedkommende. ”Jeg synes, nogle af de tanker, vi er kommet frem til, er ret spændende. Vi har set på,

0 "K Kierk

0 Søren Kierkegaards tanker betyder lige så meget for højskolelærere som Grundtvigs, vurderer højskolelærer Kim Faurschou. Men mens højskolerne har masser af buster, malerier og fotos af Grundtvig, er den 200-årige filosof mindre synlig. På Grundtvigs Højskole kan man ikke have et portræt af Kierkegaard hængende på biblioteket, så det er i depot. – Foto: Leif Tuxen.

WW Jeg synes,

Kierkegaard er interessant, fordi han beskriver nogle vilkår og præmisser for menneskelivet, som stadig er relevante i dag.

marie svendsen, højskoleelev

hvordan han kigger på forskellige mennesketyper. Det var lidt forvirrende i starten, men det blev spændende, da det begyndte at falde på plads,” siger han, og hans holdkammerat Marie Svendsen tilføjer: ”Jeg synes, Kierkegaard er interessant, fordi han beskriver nogle vilkår og præmisser for menneskelivet, som stadig er relevante i dag. Det handler om, hvordan vi skal forholde os til de vilkår, vi er sat i verden under, og om det giver mening for os,” forklarer hun.

I år markerer højskolerne – ligesom mange andre i Danmark – 200-året for Søren ­Kierkegaards fødsel. Det sker blandt andet under Højskolernes Uge fra den 29. april til den 5. maj.

Temaet er forførelse, og det vil blive grebet forskelligt an på en lang række højskoler.

Fra Folkehøjskolernes Forenings side foreslår man, at højskolerne kan lade forførelsestemaet komme til udtryk gennem alt fra dans til en

maratonoplæsning af Kierkegaards værker.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) står i dag som to af danmarkshistoriens mest indflydelsesrige tænkere, men de havde vidt forskellige syn på livet og på, hvordan tro skal praktiseres.

Grundtvigs opfattelse af kristendommen var, at den skal udleves i menighedens fællesskab, mens troen i Kierkegaards øjne udleves hos den enkelte.

Deres syn på kristendommen kunne ikke forenes, og der findes adskillige eksempler på, at de ikke var hinandens bedste venner. Blandt andet har Kierkegaard kaldt Grundtvig for ”en jodlende Friskfyr” og ”en brølende Grovsmed”. Grundtvig kaldte Kierkegaard ”en af de iskolde Spottere, der altid hænger som Istapper under Kirketaget”.

Eftersom højskolerne traditionelt knyttes tæt til Grundtvig, fordi han var inspirationskilden bag de første høj-

skoler, kunne man forledes til at tro, at højskolefolket er lige så afvisende over for Søren Kierkegaard som Grundtvig var. Men det er ikke tilfældet.

I 2009 gennemførte Højskolebladet en rundspørge til alle landets højskoleforstandere med spørgsmålet: ”Hos hvilken tænker henter du mest inspiration – privat og i dit arbejde?” Som forventet indtog Grundtvig en suveræn førsteplads på listen, men Kierkegaard fulgte lige efter som den næststørste inspirationskilde.

Og reelt fylder Kierke­ gaards tanker om den enkeltes personlige stillingtagen mest som tankegods på højskolerne, selvom man af hensyn til traditionen må hænge ham lidt ind i skabet, vurderer Kim Faurschou: ”Det ville nok være svært som højskolemenneske at sige, at Kierkegaard er den største, for så mister man jo lidt idéen bag højskolen. Som fundamentet for højskolerne er vi nok nødt til at bruge Grundtvig, fordi han talte om

fællesskab og frisind, som fortsat er samlende værdier for højskolerne. Der kan man nok ikke på samme måde finde begreber hos Kierkegaard, der kan samle en institution,” siger Kim Faurschou og tilføjer: ”I et kierkegaardsk fællesskab er der kun plads til én.

Derfor kan man måske sige, at Grundtvig skaber rummet for højskolerne, men i rummet kan frisindet så give plads til, at Kierkegaard kan udfordre vores tænkning,” siger Kim Faurschou.

På Grundtvigs Højskole ved man endnu ikke helt konkret, hvordan Kierkegaard-året bliver markeret i Højskolernes Uge. Men vanen tro vil der blive tilbudt Kierkegaard-kurser i sommerperioden, som højskolen har gjort siden 1975.

Også selvom Kim Faurschou har en fornemmelse af, at den store højskoletænker, som har lagt navn til højskolen, ikke ville synes om det: ”Det ville helt sikkert få ham til at vende sig i graven en ekstra gang.”

“Limfjordsøerne - kultur og natur” Pris db.vær. kr. 3950,-

“Bøf, Bæver og Bordeaux” Pris db.vær. kr. 3950,-

 Oplev Limfjordslandets Bakker og Bølger, Vestkystens barske storhed, Klosterhedens rige dyreliv - bl.a Bæverne og deres bo.  Spis rødspætter på havnen i Thyborøn og Krondyrsgryde i skoven.

Hør om kirkeudsmykning, hornvarer, Grundtvig og skibsforlis mm.

Livsoplysning for livsnydere

26. juni - 2. juli 2013

 Ekskursioner: Fur, Venø samt Thy Nationalpark.  Stegte rødspætter på havnen i Thyborøn, solnedgang og aftenkaffe ved Toftum Bjerge, sang og musik, foredrag og meget mere.

22. maj - 28. maj 2013

 Vestjylland rundt, Efterkrigstidsgenerationen, Limfjordsdigterne, Guldaldermusik, Værksted og meget, meget mere..  Ekskursioner: Vesterhavet, Mønsted Kalkgruber, Dollerup Bakker, Heden, Lemvig mm.  Kierkegaard 200 år: foredrag ved Ole Morsing, idéhistoriker

www.seniorhoejskolen.dk  Degneparken 22  7620 Lemvig  tlf. 97 89 10 11  www.facebook.com/seniorhoejskolen

 Enk. vær. tillæg kr. 400, Alle værelser med eget bad og toilet.  Svømmebad 30o varmt vand  Teleslynge i alle undervisningslokaler  Ingen trapper  Røgfri skole

“Maj - 14 dage med valgfag” Pris db.vær. kr. 4500,-

Højskole med valgfag, foredrag, ekskursioner mm.

1. maj - 14. maj 2013

Giv dig selv nogle store oplevelser - f.eks:

Højskole i Vestjylland

Kris

6 Højskole i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

Forfatterne møder folket i højskolernes saloner Litteraturfestivaler, læsekurser og andre salonlignende arrangementer på de danske højskoler har stor tilslutning i øjeblikket. Det gavner den folkelige samtale mellem kunstnerne og deres publikum, mener iagttagere Af Lise Schmidt Søgaard lise.soegaard@k.dk

Tilbage i 1700- og 1800-tallet mødtes Europas mænd og kvinder i deres fine tøj for at diskutere litteratur, kunst og politik hjemme hos hinanden. Samfundets spidser drak kaffe og te i intime omgivelser, samtidig med at nye politiske idéer fødtes i salonerne, og kunsten blomstrede.

I dag mødes samfundets hippeste og mest nytænkende litterater ikke med publikum i private hjem – de mødes på højskolerne.

Det er i hvert fald en fristende konklusion at drage, hvis man tager et kig på programmerne for Testrup, Vallekilde, Vestjyllands, Grundtvigs og Silkeborg Højskole.

Her har et kuld af unge, fremadstormende forfattere i løbet af de seneste år slået sig ned for et par dage for at diskutere poesi og litteratur sammen med betalende højskoleelever. Konceptet er populært – så populært, at der flere steder har været udsolgt flere uger før kursernes start.

På Vallekilde Højskole kan man, et år før næste litteraturfestival ”Litt Talk” afholdes, allerede skrive sig på venteliste på internettet.

Litteraturanmelder ved dagbladet Information Lars Bukdahl har i nogle år fulgt tendensen og var senest med på kurset ”Tag og Læs!”, som Testrup Højskole arrangerede i januar i år, og hvor blandt andet den kendte norske forfatter Karl-Ove Knausgaard deltog. Ifølge Bukdahl kan de nye kurser noget helt særligt: ”Hidtil har højskolerne primært skabt rum for, at man kunne blive bedre til at skrive med fokus på kursisternes selvudfoldelse. Det nye, der er sket inden for de seneste år, er, at man flere og flere steder ser arrangementer, hvor læsning og oplæsning er i centrum i en dynamisk og meget intim form for læsekreds.”

Tendensen relaterer direkte til en form for demokratisk salonkultur, mener han: ”Samtalekulturen omkring litteratur har en tendens til at blive meget snæver og elitær.

Det er fint for mig som kritiker at se, hvordan højskolerne skaber en slags åbne saloner, hvor folk relaterer direkte til værket på lige fod, og alle har ret til at tale – de har jo sådan set betalt for det.”

Arrangørerne af læsekurset på Testrup melder, at kurset i år havde 133 deltagende og totalt udsolgt mod omtrent

0 Forfatteren Christel Wiinblad læser højt ved en litteraturfestival på Vestjyllands Højskole. Den tilbagevendende festival er ét af de steder, hvor en ny salonkultur med læsningen i centrum vokser frem. – Foto: Søs Banke.

WW Hidtil har høj-

skolerne primært skabt rum for, at man kunne blive bedre til at skrive med fokus på kursisternes selvudfoldelse. Det nye, der er sket inden for de seneste år, er, at man flere og flere steder ser arrangementer, hvor læsning og oplæsning er i centrum i en dynamisk og meget intim form for læsekreds.

Lars Bukdahl, litteraturanmelder på weekendavisen

80 alle de tidligere år. Og cirka lige mange unge som midaldrende og ældre var med, to tredjedele af dem kvinder.

I forhold til messehallerne, hvor forfatterne mødes med deres publikum inde i storbyen, er der på højskolerne nogle fysiske rammer, som gavner diskussionen, mener Lars Bukdahl: ”I storbyen er der jævnligt bogmesser og finere festivaler, men det er svært at finde fokus i det meget kommercialiserede rum, som en messe er. På en højskole er der en anden ro og nogle trygge fysiske rammer for at tage de svære diskussioner om litteraturen,” mener han.

Og så er der en ekstra gevinst: ”Fordi man er så tæt, kan man ikke slippe for hinanden. Forfatterne ender med at sidde og ryge cigaretter på trappen sammen med alle kursisterne, og det giver sådan en gemytlig stemning af ligeværd.”

Oplæsningstradtionen har egentlig før været til stede ude i landet, når for eksempel forfatteren Martin A. Hansen (1909-1955) en gang imellem tog rundt og holdt fore-

drag i landsbyernes forsamlingshuse. Men med litteraturfestivalerne og læsekurserne rammer højskolerne ned i en helt særlig tendens i tiden, mener Anne Marie Mai, professor i kulturvidenskab ved Syddansk Universitet: ”Forfattere og deres læsere er begyndt at finde hinanden på helt nye måder og interagere langt mere, end vi har været vant til. I gamle dage gik man til boghandleren og købte en bog, og chancen for at møde forfatteren til et foredrag var bestemt ikke hverdagskost. I dag er der et boom i antallet af formidlingsformer, og der udveksles konstant synspunkter på nettet. Festivalerne er med til at skabe nogle fysiske rum for den ivrige diskussion, der faktisk foregår allerede,” mener hun.

Sidste år afviklede Hans Otto Jørgensen, der er tidligere forstander for Forfatterskolen i København, for første gang ”Festival for nyere dansk litteratur” på Vestjyllands Højskole. Nogle af de unge forfattere, der deltog, og som Hans Otto Jørgensen igennem de senere år har været med til at uddanne,

blandt andre Christel Wiinblad, Bjørn Rasmussen og Josefine Klougart, kommer netop ikke fra Indre København, men fra Fyn, Vestjylland og Mols: ”Det, de skriver om, er lokalt forankret i Danmarks yderområder. Men kulturen omkring at diskutere litteraturen har måske ikke været der i så høj grad. I virkeligheden er det meget naturligt, at man begynder at flytte diskussionen tilbage til yderområderne,” mener han.

I løbet af næste års festival vil Hans Otto Jørgensen derfor lave læsegrupper i lokale brugser og sognehuse i højskolens nærområde: ”Bibliotekerne var engang det lokale mødested, men så forsvandt bemandingen desværre mange steder. Det, jeg ser, er, at højskolerne begynder at udfylde det tomrum og skabe et fællesskab omkring læsningen.”

For Hans Otto Jørgensen er det dog ikke nok, at forfatterne møder op, læser højt og siden isolerer sig. De bør være lige så meget med i diskussionen: ”Jeg er interesseret i, at forfatterne læser noget andet

end det, de selv har skrevet, sammen med publikum. Det særlige møde er dér, hvor man læser noget god litteratur, og så kommer forfatteren, brugsuddeleren og entreprenøren med hver deres forudsætninger, men ikke desto mindre kan alle bidrage. Det handler om at få litteraturen ud i et åbent rum, og om det så er Tove Ditlevsen eller Bjørn Rasmussen, der diskuteres, betyder egentlig ikke så meget.”

Det intime litteaturmøde i højskolens skød er kommet for at blive, mener professor Anne Marie Mai. Men i sidste ende er der et stykke vej til 1700-tallets fine tanker om at bringe kunsten ud til folket: ”Der er nærmere en kunstnerisk end en demokratisk fordel her. Fordelen er, at man får mulighed for at opleve kunstnerisk kvalitet og tale med både andre læsere og med forfattere om, hvad der er godt og skidt. Højskolerne er simpelthen med til at skærpe opmærksomheden omkring den kunstneriske kvalitet. Og den dialog er vigtig, hvis flere skal få del i noget værdifuldt – dermed er den gode kunst ikke kun til for sin egen skyld.”

HAR DU VÆRET PÅ HØJSKOLE..?

Masser af golf og højskole

Motion og kultur

Nyd faciliteterne og den smukke beliggenhed på Idrætshøjskolen i Sønderborg og gå hele runden på Benniksgaard golf course, Alssund & Nordborg golfbane.

Lykken er et godt helbred, nyd det med motion og højskole.

Uge 21, 23, 25, 32, 34 og 37

Uge 22

Sønderjylland på cykel

Sommerdans

Linedance

Se/oplev sønderjyske seværdigheder (med guide).

Vi vil danse, synge og nyde det gode samvær.

Med linedance får man masser af god motion til dejlig musik.

Uge 24

Uge 28

Uge 35

Tango

Historiekursus

Hvad skal vi i efterårsferien?

Det er intenst, og i 3 niveauer, pas på, du bliver afhængig!

Sang, foredrag, dejlig mad og skønne fysiske rammer!

Lær nye sider af dig selv og din familie – sjovt for alle!

Uge 41

Uge 39

Uge 42

Læs mere og tilmelding på www.ihs.dk Idrætshøjskolen i Sønderborg Friheds Alle 42 6400 Sønderborg Telefon 7442 1848

t! e v i l r o f t e k Mær

Kristel

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter Adi Holzer: Paradisets have

www.galleriemmaus.dk

stor kunst

store fortællinger

samlet på ét sted

Højskolekurser 2013 Så syng da DK!

14. - 20. april

Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal blæser denne skønne uge i gang. Hele ugen i sangens og musikkens forskellige tonearter og man skal blot holde af sang og musik for at være med.

Børn og bedsteforældre 5. - 10. august Lejrbål og natcafé. Skattejagter og foredrag og en hel masse lækker mad.

Aktiviteter for både små, mellemstore og voksne. Midt på ugen giver os hen i de 1000 forlystelser i det nærvedliggende BonBonLand.

De store fortællinger 9. - 15. juni

Kreativt kursus 3. - 9. november

Seniorkursus 28. juli - 2. august

I øvrigt

Det er vigtigt for vores selvforståelse, at vi ser på os selv som en del af noget større og af en fortsat historisk og kulturel sammenhæng. Vi har brug for det lange lys og de store fortællinger. (I samarbejde med KD)

Amish-folket, William Heinesen og Det gode Håb, Stjerneglimt, Maja Lisa Engelhardts kunst, At tro med øjet - er nogle af emnerne for sommerhøjskolen. Samt musikalske rejser, solnedgangs-bustur og udflugt.

Brug for overnatning? Find os her:

Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling og vævning samt kreativitet omkring patchwork, akrylmaleri, brugsklaver, computer til hverdagsbrug, smykker og ikonmaleri.

Elevfest 25.-26. maj Kirkemusikere 24. - 28. juni Silketryk-værksted 24. - 28. juni Akvarel-værksted 28. juli - 2. august EMMAUS-mødet 22. - 24. november Jul på EMMAUS 23. - 27. december

Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433 M: 2360 4722 @: info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk

KD_højskoletabloid_april 13.indd 1

4/5/2013 1:31:09 PM

KORTE KURSER & KULTURREJSER

ALMENE KURSER 16-22/6 Sommer i grænselandet 23-29/6 Kunst i grænselandet 7-13/7 Den gode historie 11-17/8 Eksistensens store spørgsmål 25-31/8 8-14/9

I samarbejde med Kristeligt Dagblad

KOR, MUSIK OG GOSPEL 30/6-6/7 Kirkemusik 30/6-6/7 Nordisk sang 22-28/9 Gospel 6-12/10 Kirkemusik 6-12/10 Salmerne - Sjælens scene

Det mindste græs jeg undrer på KULTUR OG HISTORIE Kierkegaard Middelalderkursus - Kongemord og kirkekamp I samarbejde med Kristeligt Dagblad 14-20/7 1-7/9 Hertugdømmer og handelsstæder 14-20/9 Kirken i grænselandet 3-9/11 Kultur i november KULTURREJSER 7-17/6 Nordrhein-Westfalen. Musik- og kulturrejse EGN, NATUR OG FUGLE 6-17/8 Færøerne. Få pladser!

22-28/9 Sort sol, marsk og vadehav 31/8-10/9 Leipzig. Musikrejse I samarbejde med Sort Safari 1-12/10 Berlin - Berlin - Berlin 20-26/10 Tranesafari til Rügen FAMILIEKURSER 25/11-7/12 Maleriske Madeira Familie-Safari uge 30 og uge 31 I samarbejde med Sort Safari KUNSTKURSER 27/10-2/11 Kunst og kristendom HØJTIDSKURSER 16-21/5 Pinse med Helgoland 1-7/12 Tradition og liv - Adventskursus LITTERATUR 20-26/10 Litteratur og kristendom 22-28/12 Jul i den gamle Klosterby 28/12-3/1 Vær velkommen - Nytårskursus VÆRKSTEDSKURSER 14-20/7 Værksteder i sommeren KIRKE OG MENIGHEDSRÅD Akvarel/Maleri/Stenhugning/Skriv selv/Kalligrafi 17-23/11 Folkekirkens liv og vækst 4-UGERS KURSER 3-30/11 Kultur i november

LANGE KURSER 15. SEP. - 14. DEC. 2013 13 UGER 5. JAN. - 31. MAJ 2014 21 UGER

MUSIK & SANG ETIK & TEOLOGI FORM & KUNST POLITIK & JOURNALISTIK + MANGE TILVALGSFAG

www.lkhojskole.dk info@hojskole.dk tlf. 7474 4040 Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster

Kris

10 Højskole i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

Højskole med hele kroppen Nycirkus er en kunstart, som kombinerer cirkus med dans, teater og musik og tvinger sine udøvere til helt bogstaveligt at kaste sig ud i noget nyt. Også som højskolefag er nycirkus i fremvækst, blandt andet på højskolen Performers House i Silkeborg. Vi tilbragte en dag i det midtjyske med en ny form for højskolebevægelse: trapez, aerials og øvelser på gulv Tekst og foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen vibe.pedersen@k.dk

3 21-årige Frida Roos fra Stockholm, går på sit andet semester på linjen nycirkus på Performers House. Hun har i tre år dyrket luftakrobatik i sin fritid hjemme i Sverige og har en drøm om at blive cirkusartist. Frida ønskede at arbejde mere intensivt og varieret med faget, og derfor tog hun turen til Midtjylland. ”Her på højskolen sætter de mere fokus på det kreative og kunstneriske udtryk i undervisningen. Den undervisning, jeg fik i Sverige, handlede kun om teknik,” fortæller hun.

1 I denne uge får eleverne undervisning i blandt andet ballet og moderne dans. Prathiha Toft Madsen, 19 år, den mørkhårede kvinde til højre, startede på højskolens linje elektronisk musik, men savnede at være fysisk og startede derefter på nycirkus-linjen.

Som de fleste andre elever går hun på linjen for at prøve noget nyt og udvikle sig som person. ”Det er sjovt at få lov til at lege med noget ukendt under kontrollerede forhold. Det handler bare om, hvad man selv bringer, om man er positiv eller ej.”

3 Ifølge skemaet undervises der 14 timer om ugen i akrobatik, aerials, der indebærer trapez og silkebånd, samt vertikal dans.

Højskolen Performers House har siden åbningen for seks år siden haft hjemme i den gamle papirfabrik i hjertet af Silkeborg. Her undervises på fem linjer, der alle har kreative fag på skemaet. Linjen nycirkus, der har eksisteret i tre år, kombinerer klassisk cirkus med dans, teater og musik. Højskolen benytter sig ofte af gæstelærere, som bidrager til den tværfaglighed, der er kendetegnende ved denne form for cirkus. Nycirkus har eksisteret i Frankrig siden 1970’erne, og den største eksponent inden for genren er det canadiske Cirque De Soleil.

Højskole i nutid 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

3 Noelia Mora Solvez fra Barcelona er denne uge gæstelærer på nycirkus-linjen.

Eleverne øver en danserutine, der skal styrke deres smidighed samt give en bedre kropsforståelse.

2 Frida Roos og Prathiha Toft Madsen deler værelse på højskolen. Til sommer søger Frida Roos ind på cirkusartistuddannelsen AFUK i København, og Prathiha Toft Madsen vil samtidig forsøge sig med studiet Lyddesign. Selvom de har forskellige ambitioner med linjen, så anbefaler de alle at prøve nycirkus. ”Man skal ikke være bange for at prøve nye ting og kaste sig ud i noget, der ikke føles naturligt,” siger Frida, og Prathiha tilføjer nikkende: ”Man bliver stolt af sig selv, når man har prøvet noget nyt. Det er en god fornemmelse.”

0 I alt 55 elever går på højskolen, der har kapacitet til 75 kursister. De fleste af eleverne søger først ind på nycirkus-linjen, og pladserne bliver derfor hurtigt fyldt ud. Forstander Lene Byrialsen forklarer om den øgede opmærksomhed: ”Linjen rammer lige ind i den kreative profil, vi har her. Scenekunst kombineret med kropslighed lægger sig i slipstrømmen af de andre linjer. Vi har formået at tilbyde et nicheorienteret fag til en bred målgruppe.” Holdene består af både begyndere og erfarne elever.

0 Frida Roos strækker foden, imens hun sidder på trapezen, som hun har gjort flere gange før. Prathiha husker, hvor utryg hun var ved det i starten: ”Første gang jeg var til timen, og vi skulle op i en trapez, så gik jeg lidt i panik. Jeg syntes, at det var vildt grænseoverskridende. Men det var en fed følelse, da jeg havde prøvet det,” fortæller hun. ”Alle kan lære det. Man skal bare være åben for det.”

12 Højskole i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

Højskolers bagland får større betydning Bag enhver højskole står en personkreds eller forening. Højskolernes bagland er gennem tiden blevet mere formaliseret, men har også været mistænkeliggjort. Ny lov skal bane vejen for, at højskole og bagland kan spille sammen på nye måder Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk

For 44 år siden åbnede en ny højskole lige ud til Silkeborg Langsø. Silkeborg Højskoles bagland var fra starten klart.

Det var FDF, for foreningen oprettede højskolen og højkolen har fortsat en del FDF’ere siddende i bestyrelsen.

Der er ingen tvivl om, at baglandet har betydet meget for Silkeborg Højskole. Højskolen har deltaget på FDF’s landslejre, og mange FDFkurser har lejet sig ind i højskolens bygninger, ligesom FDF ofte reklamerer for højskolen. Det omvendte sker dog ikke, fordi højskolerne ifølge højskoleloven skal være ”frie og uafhængige”. Det vender vi tilbage til.

Mens Silkeborg Højskole kan beskrives som en klassisk ”baglandshøjskole”, hvor baglandet er tydeligt, er billedet mere mudret for flere af de nyere højskoler. Roskilde Festival Højskole er en af de nye højskoler, hvis bagland består af så mange foreninger, at det bliver kedeligt at høre en opremsning. For baglandet er alle de foreninger, der er frivillige på Roskilde Festival. Højskolen arbejder stadig på at samle de sidste penge ind til at bygge en helt ny bygning, men forstander Jesper Elkjær-Øland, som i tre et halvt år har arbejdet med at starte Roskilde Festival Højskole op, er optimistisk på projektet. ”Vi eksisterer jo ikke endnu, men vi har et kæmpe baglang og en stor aktiv skolekreds. Der skal være en troværdighed i vores projekt, så Roskilde Festival har lånt os deres navn og profil, og så har de i øvrigt ikke stillet nogen krav til os,” siger Jesper Elkjær-Øland og fortsætter: ”Det er ikke en rockhøjskole, det er en frivillighedshøjskole eller en ny og mere samfundssindet version af kaospiloterne.”

Højskolens bagland er formelt det, man kalder et repræsentantskab eller en skolekreds. De vælger bestyrelsen, der igen vælger højskolens forstander. Baglandet kan være alt fra frivillige foreninger til enkeltpersoner, der har interesse i højskolens fokus.

Højskoleforeningen kategoriserer højskolerne i almene og grundtvigske højskoler, som både Silkeborg Højskole og Roskilde Festival Højskole

Tegning: Peter M. Jensen

hører under, fagspecialiserede højskoler, der fokuserer specifikt på for eksempel film eller kunst, gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, kristne og spirituelle højskoler samt livsstilshøjskoler. Ud over det er der tre seniorhøjskoler, der er rettet mod ældre og to ungdomshøjskoler, der er målrettet 16-19-årige.

Idrætshøjskolerne har ofte idrætsforeninger i deres bagland, ligesom de kristne højskoler har alt fra pinsekirken til Indre Mission i deres bagland.

Omvendt består flere af de kunstneriske højskolers bagland af enkeltpersoner med interesse for højskolens fokus i stedet for stærke foreninger og organisationer. Ud over enten foreninger, organisationer eller enkeltpersoner består baglandet af højskolens elevforening, altså tidligere elever.

Hvorvidt baglandet kom før højskolen eller højskolen kom før baglandet, afhænger af højskolens alder, pointerer Ove Korsgaard, der er profes-

sor i pædagogik ved DPU på Aarhus Universitet og har forsket i højskolernes historie. ”I de første mange år var stort set alle højskoler privatejede. Det var enkeltpersoner, der tog initiativet til at starte en højskole, og forstanderen ejede den i de fleste tilfælde. De havde i større eller mindre grad enkeltpersoner som bagland. Foreninger fandtes knap nok dengang, man oprettede de første højskoler,” siger Ove Korsgaard.

Rødding Højskole blev oprettet som den første højskole i 1844. Først i løbet af 1900-tallet blev højskolerne selvejende, og det blev nedfældet i loven, at de skal have en bestyrelse og et repræsentantskab. Gamle højskoler fik opbygget et formelt bagland, mens nye højskoler blev oprettet som selvejende institutioner fra starten. ”Der er to ting, der gør et bagland vigtigt. Det er vigtigt af formelle grunde, for rent juridisk skal man som selvejende institution have en bestyrelse og et bagland. Men

det er bestemt også vigtigt, at skolen har et bagland, der støtter idéen og arbejder med den idé, som højskolen bygger på. De ser højskolen som en skole, der er med til at fremme de synspunkter og den idé, som baglandet er samlet om,” siger Ove Korsgaard.

Men baglandet kan også blive for stærkt. Det mente Folketinget i 1996, da et flertal indførte den lov, der populært bliver kaldt Tvindloven, og som tre år senere blev dømt til at være i strid med Grundloven. Målet var at stoppe al statsstøtte til Tvindskolerne, da man mente, at de udnyttede lovene til at kradse penge ind til Tvindkoncernen.

Selvom loven blev underkendt, kom der i mellemtiden en skønsparagraf, hvor en skole skal skønnes ”fri og uafhængig”, før den kan få statsstøtte, hvilket gjorde det svært for højskolerne under Tvind-koncernen at fortsætte.

Men nu forbereder kulturminister Marianne Jelved (R) en ny højskolelov.

Hun har allerede løftet sløret for, at nogle af de barrierer, der ligger inden for den såkaldte Tvindlov skal fjernes, højskolerne skal have udvidet mandat til at drive lokal oplysningsvirksomhed, og de skal være primus motor og inspirator i lokalsamfundet.

Helga Kolby Kristiansen, der er formand for Højskoleforeningen og forstander på Silkeborg Højskole, ser frem til, at højskolerne får et såkaldt udvidet mandat til at lave oplysning.

Hvad det nærmere betyder, er endnu uvist, men lige nu giver højskolerne hinanden gode idéer til, hvordan man kan arbejde videre på det felt. Ifølge Helga Kolby Kristiansen må højskolerne i dag stort set ikke invitere til foredragsaften og give kaffe i dag til folk udefra, for det må skolernes midler ikke bruges til.

En lovændring kan også

have betydning for samarbejdet med baglandet. ”Hvis vi får mandat til at lave samspil med foreninger og organisationer, vil vi helt givet kunne bidrage til lederudannelse og den almene demokratiske dannelse i foreningslivet. Her tænker jeg bredere end FDF, som er Silkeborg Højskoles bagland.

Loven spærrer i dag for, at vi kan bidrage til breddeperspektiv i foreningslederuddannelse,” siger Helga Kolby Kristiansen.

Hun forestiller sig, at højskoler i mindre samfund kan bidrage til sammenhængskraften, og at højskoler uden foreningsbaggrund kan samarbejde med kommuner om at lave folkeoplysning for frivillige. ”Folkeoplysning er afgørende for højskolerne, og vi har erfaring med det. Hvis vi får et udvidet mandat til at lave folkeoplysning, er det netop med udgangspunkt i det, der er vores hovedopgave,” siger Helga Kolby Kristiansen.

Hele Nordens højskole!

Nordiska folkhögskolan – en international skole med nordisk profil.

Skolen ligger i smukke naturomgivelser i Kungälv, 20 km fra Göteborg.

Du vælger ét fag at fordybe dig i. Étårige linjer (aug-maj) • Journalistik • Teater • Visskolan (Singer/Songwriter) Terminskurser • Text och Bild (efterår) • Foto och Dokumentation (forår)

Vi har et seriøst og kreativt studiemiljø. At gå på Nordiska er en ny og givende udfordring. Vi véd af erfaring, at alle hurtigt finder sig tilrette med de nordiske sprog som blander sig.

friplads /2 1 r e d y b il t Vi røske og æ f , e k s n a d til lever. e e k s d n la n ø gr

Nordiska folkhögskolan

Olof Palmes väg 1, Kungälv, Sverige Tel +46 (0)303-20 62 00, info@nordiska.fhsk.se

www.nordiska.fhsk.se

Kris

14 Højskole i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

På højskole med Jesus Midt i det danske højskolelandskab findes fire bibelskoler med kristne elever, der ønsker at fordybe sig i troen og engagere sig i kirken.

Stigende konkurrence med udlandet har tvunget højskolerne til at nytænke sig selv for at overleve Af John Engedal Nissen john.nissen@k.dk

Umiddelbart ligner det en undervisningstime fra enhver anden dansk højskole. Eleverne sidder bag tre aflange bordrækker og lytter til undervisningen. Alligevel er det tydeligt, at vi her på Mariager Højskole befinder os i et helt andet miljø. For ved siden af de mange opstillede bærbare ligger adskillige bibler i forskellige farver og størrelser, og på tavlen har underviseren med rød tusch skrevet undervisningens næste del: ”Helligåndens gerning”.

Undervisningen har denne formiddag i marts indtil nu handlet om forskellen mellem et græsk og et kristent verdensbillede, og eleverne har parvis diskuteret, hvordan de hver især kan bevæge sig fra det første til det sidste.

Men nu er de nået til Helligåndens gerning, der inkluderer overnaturlige helbredelser og nådegaver som tungetale. ”Ser vi på kirkehistorien, er der mange eksempler på, at Gud har fjernet problemer øjeblikkeligt, men også situationer, hvor han giver mennesker styrke til at gennemleve et problem,” forklarer den 37-årige underviser Jakob Vagner og supplerer med flere konkrete historier om Guds overnaturlige indgriben i moderne menneskers liv. To piger kigger på hinanden med øjne, der synes at udtrykke: ”Utroligt!”.

Mariager Højskole, som er tilknyttet pinsekirkerne, er en af de fire kristne højskoler, som findes i Danmark. De andre er Børkop Højskole ved Vejle (tilknyttet Indre Mission), Kolding Internationale Højskole (tilknyttet apostolsk kirke) og Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød.

Fælles for alle fire er, at de kan betegnes som bibelskoler i højskoleverdenen med stort fokus på bibelundervisning og mission. På Mariager Højskole begynder hver morgen eksempelvis med obligatorisk bøn eller anden åndelig

fordybelse. Højskolemodellen med eksamens- og karakterfri skoler passer ifølge højskolerne selv godt overens med deres fokus på åndelig og menneskelig dannelse.

Det var en af årsagerne til, at 27-årige Sine Mikkelsen fra Kolding valgte at tage på Mariager Højskole, hvor hun har gået det seneste år. Hun har baggrund i både folkekirken og apostolsk kirke. ”Jeg havde brug for luftforandring og ville gerne udvikle mig både personligt og åndeligt, og her får man begge dele. Man kommer i hvert fald ikke uden om den åndelige udvikling, fordi man dykker så meget ned i Bibelen.

Personligt var den største udfordring en missionstur til Indien. Det var en uforglemmelig oplevelse,” siger Sine Mikkelsen.

Rejsen til Indien varede en måned og indgik som del af et valgfag om mission. I Indien underviste hun børn om Bibelen og opførte dramaer med kristne budskaber.

Historien bag de fire kristne højskoler strækker sig mange år tilbage. Børkop Højskole er den ældste fra 1889, og Mariager Højskole er den yngste fra 1955. De to missionske højskoler i Børkop og Hillerød drev i begyndelsen kurser for særligt landmænd samt forskoler for sygeplejersker og lærere kombineret med bibelundervisning. Efterhånden har de alene ført bibelskolelinjer. De seneste år har Luthersk Missionsforenings Højskole dog også haft en integrationslinje.

Modsat har de to frikirkelige højskoler siden deres start i midten af 1900-tallet udelukkende fokuseret på bibelundervisning og mission. Til efteråret opretter Mariager Højskole dog en integrationslinje.

Højskolerne har i deres gyldne perioder, ofte som følge af åndelige vækkelser i Danmark, haft mange flere elever end i dag. Unge, der har ønsket at fordybe sig i Bibelen, lære mere om livet som kristen og engagere sig i

0 37-årige Jakob Vagner underviser eleverne om Helligånden på Mariager Højskole, der er en af landets fire kristne højskoler.

På alle fire højskoler har bibelundervisning en stor plads, og mange elever ender med at være bærende kræfter i lokale kirker.

– Alle fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

kirkelig tjeneste – og formålet er det samme for mange af elever i dag. Flere af højskoleeleverne bliver da også bærende drivkræfter i fremtidens kirker og missionsforeninger. Mange af pinsekirkens nuværende ledere og pastorer har eksempelvis været forbi Mariager Højskole.

En undersøgelse fra højskolen viser også, at 85 procent af eleverne er engageret i kirkeligt arbejde fem år efter deres ophold på skolen.

Elevtallet er dog faldet siden de kristne højskolers storhedstid. Hos alle fire højskoler mærker man, at det i dag kræver en langt større indsats end tidligere at tiltrække nye elever. Det skyldes især konkurrencen fra bibelskoler i udlandet, hvor et bibelskoleophold kombineres med et langt udlandseventyr. Det kan mærkes herhjemme, hvor eksempelvis Indre Missions højskole i Børkop var i decideret krise sidste år med et elevtal helt nede på 22-25 elever i foråret, som truede skolens økonomi og fremtid. Med massiv markedsføring i baglandet, ny forstander og en generel fornyelse af hele højskolens profil lykkedes det imidlertid at vende udvikling og fordoble elevtallet til efterårsholdet 2012.

Samme fremgangsmåde gør sig gældende i Kolding, hvor højskolen ifølge skolens nye forstander, Sigbjørn Sørensen, forsøger at ”ryste støvet af sig”.

Det samme har man gjort i Mariager, siden højskolens nuværende forstander, Kent Jakobsen, tiltrådte i 2007. Her lå elevtallet gennem 10 år på 50 elever, men er siden steget til 70 elever.

Højskolens profil blev fornyet med nye valgfagstilbud og mulighed for at få akkrediteret undervisningen på højskolen hos et australsk universitet, så opholdet kan lede til en bachelorgrad i anvendt teologi. Rammerne blev moderniseret, så de i dag frem-

0 21-årige Jacob Kjær fra Frederiksberg er opvokset i en pinsekirke og har på højskolen et valgfag om mission. Han er netop hjemvendt fra højskolens missionstur til Zambia, hvor han havde en ”surrealistisk oplevelse”, da flere, han bad for, blev helbredt. Han overvejer selv en fremtid i mission som sin storebror, der er missionær i Sydafrika.

0 27-årige Sine Mikkelsen fra Kolding har baggrund i folkekirken og apostolsk kirke. Hun valgte at tage på Mariager Højskole for personlig og åndelig udvikling og har været mest udfordret af en missionstur til Indien, hvor hun opførte dramaer og fortalte bibelhistorie til indiske børn.

står nye og indbydende, og et generationsskifte blandt lærerne gav plads til unge lærere som 24-årige Camilla Bojesen, der efter elevophold og teologiske studier blev ansat og i dag underviser på valgfaget mission.

En af hendes elever er 21-årige Jacob Kjær fra Frederiksberg. Han er opvokset i en pinsekirke og overvejede et bibelskoleophold i udlandet, men valgte at tage på Mari-

ager Højskole for at udbygge sit netværk blandt kristne herhjemme. ”Jeg tog på denne højskole for at lære Gud at kende og få et større kendskab til Bibelen, og jeg tænkte også, at det ville være godt for mit sociale kristenliv og min personlige tro. Da jeg ikke er den store læsehest, er opholdet også en god mulighed for at udbygge mit andagts- og bønsliv,” siger Jacob Kjær, der som

en del af valgfaget om mission var en måned i Zambia.

Hans storebror er missionær i Sydafrika, og selv overvejer han at engagere sig i missionsarbejde i fremtiden.

Som en del af fornyelsen har Mariager Højskole også knyttet tættere bånd til lokale frikirker. Halvdelen af eleverne kommer fra pinsekirker, mens de resterende kommer fra andre dele af det kirkelige landskab.

Sommer 2013:

Bridge Croquis og maleri Familiekursus Vandrekursus Forrygende fortællinger Ud i naturens spisekammer Lykke og lyse nætter ...og mange flere

anetmai.com

Askov Højskole

Kristeli

Uge 26

Medvirkende: Margrethe Vestager, Martin Lidegaard, Uffe Elbæk, Morten Østergaard, Manu Sareen, Christian Friis Bach, Marianne Jelved m.fl. / arr. Ry Højskole/De Radikale.

Uge 27 Uge 28

Krop, fortælling og humor,

Rytmisk kor, Sangskrivning, Sang dans og spil,

Pilgrimsvandringer, Argentinsk tango,

Jazz, Rock og pop, Soul reggae og motown.

Skriv så det fænger, Lykken er …

Uge 31

Uge 30

Friluft, Kano, Musik, Leg, Fantasi, Mad, Teater, Bevægelse, Kreativitet, Overlevelse. (børn over 10 år) Natursafari, Musik, Teater,

Uge 37–38

Ridning på islandske heste, Keramisk værksted.

Ry–Granada, med kunst, kultur, sprog, historie og gastronomi.

w

læs mere om sommerkurserne på WWW.RYHOJSKOLE.DK

www.askov-hojskole.dk / 76 96 18 00

30 nye værelser i 2 nye huse 57 uge-kurser

Bridgekurser Bronzestøbning Forfatter- og skrivekurser Hundekurser Tegne- og tegneseriekurser Malekurser - akryl og oliemaling Fotokurser Musikkurser Smykkekurser Tekstilkurser Akvarelkurser Sangskriverkursus Rakukurser Dansekurser Rejsekurser Seniorkurser Familiekursus Teaterdukkekursus Samt andre tema-kurser

Se hjemmesiden www.VraaHojskole.dk - eller ring 9898 1010

Højskolevej Højskolevej1,1,9760 9760Vrå Vrå– –tlf: tlf:9898 98981010 1010– –info@VraaHojskole.dk info@VraaHojskole.dk– –eller ellerse sewww.VraaHojskole.dk

- se dem på www.VraaHojskole.

VraaHo

16 Højskole i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

Højskolen giver en ekstra chance Undervisning i trygge og frie rammer skal hjælpe uafklarede unge til at blive uddannelsesparate.

På Vrå Højskole har eleverne mærket, at det kan lade sig gøre

Af Jens From Lyng from@k.dk

På Kristoffer Trolle Thomsens hænder er der tatoveret et H og et V. H på højre hånd og V på venstre. ”Ellers kan jeg ikke helt finde rundt i det,” siger han.

I dag har han fundet vej til Vrå Højskoles kunstværksted. Foran ham på bordet står en bærbar computer med et foto af Grand Canyon. Ved siden af computeren ligger et A5-papir prydet af rødbrune farver i akvarelmaling.

Kristoffer Trolle Thomsen er en af højskolens cirka 20 såkaldte kombinationselever, som er taget på højskole for at blive uddannelsesparate eller afklarede i forhold til valg af uddannelse. Hans ophold på den nordjyske højskole er derfor delvist finansieret af Kombinationsprojektet, som er et led i regeringens målsætning om, at flere skal have en uddannelse.

Formålet er, at højskolernes trygge og frie rammer skal gøre de uafklarede unge uddannelsesparate. De unge, som for det meste har oplevet en skolegang med nederlag og en følelse af ikke at være gode nok, skal have tid til at fordybe sig uden forventningspres og karakterræs.

Kristoffer Trolle Thomsen er 19 år gammel. Han har sort, kortklippet hår, og i dag er han iført store hullede joggingbukser og en hættetrøje med skriften ”Bevar Christiania”. Det meste af morgenen har han forsøgt at få billedet af Grand Canyon gennem penslen og ned på papiret.

Men de tykke, rødbrune streger har ikke den ønskede effekt, må han erkende efter halvanden times arbejde. ”Ole, må jeg lave den om og tegne den op med blyant i stedet?”, spørger han læreren Ole Schiellerup, som giver ham lov. ”Jeg er ikke så god til at bide i det sure æble, men det er jeg nok blevet bedre til her,” siger Kristoffer Trolle Thomsen, mens han finder et blankt stykke papir og begynder at tegne streger med blyanten. ”Hvis en lærer i folkeskolen havde bedt mig lave en stil om, havde jeg nok bare fortalt ham, at det kunne han

selv gøre.”

Før han begyndte på Vrå Højskole i slutningen af 2012, har han været på produktionsskole, mekanikeruddannelsen på Auto College Aalborg, og senest har han haft et forløb på transport- og logistiklinjen på AMU Nordjylland. En uddannelse han valgte at springe fra. ”Jeg mistede lysten lige pludselig, og så kunne jeg ikke finde den igen,” siger han.

Planen er nu, at han vil i lære som tømrer, når semestret på højskolen slutter.

Ved siden af Kristoffer sidder Danny Albin. Han er 18 år og har tidligere gået på produktionsskole og en efterskole for ordblinde. Han begyndte på Vrå Højskole sidste år på opfordring fra kommunen, fordi han har haft svært ved at finde ud af, hvad han vil. ”Selvom jeg på en måde blev tvunget herop, er jeg glad for det. For her er der ingen stress og høje forventninger som i folkeskolen, hvor der var forventninger og karakterer og så videre,” siger han og prøver at overdøve Kristoffer Trolle Thomsens mobiltelefon, der har afspillet musik hele formiddagen.

Danny Albin tænkte ingenting om uddannelse og fremtiden, før han kom på Vrå Højskole, men nu er han nået frem til, at han vil søge ind på 3D College i Grenaa, hvor han vil tage en uddannelse inden for computerspil.

Et par stenkast fra kunstværkstedet finder man højskolens fotostudie. I dag er Katrine Estrup, Rasmus Øgaard og Maiken Bruun i gang med at forberede et modelfoto til fotolinjens magasin, ”Vråshington Post”. ”De skal forestille to brevkasseredaktører i bladet. Rasmus skal være ’René Kant Filur’ og Maiken skal være ’Joan Von Jensen’,” siger Katrine Estrup.

Hun er i gang med at lægge rød sminke om øjnene på Maiken Bruun, som i forvejen har en skrigende pink kjole på.

De er alle tre kombinationselever og har ligesom de to på kunstværkstedet haft svært ved at finde ud af, hvor det skulle bære henad uddannelsesmæssigt.

0 Kristoffer Trolle Thomsen er 19 år og elev på kunstlinjen på Vrå Højskole. Højskoleopholdet har lært ham mange ting. For eksempel, at hvis et maleri kikser i første forsøg, skal man ikke give op, men prøve igen. – Foto: Scanpix.

WW Jeg er ikke så

god til at bide i det sure æble, men det er jeg nok blevet bedre til her.

Kristoffer TRolle Thomsen, højskoleelev

”Du ligner lidt Clark Kent, Rasmus. Altså ham, der er supermand,” siger en af fotolinjens undervisere, Søren Schnoor, til Rasmus Øgaard, som nu står foran kameraet klædt ud i jakke, slips og briller.

Linjens anden underviser hedder Mads Nygaard, og han har svært ved at holden latteren skjult, da han ser de udklædte elever.

“Jeg slår dig ihjel, Mads,” siger Rasmus Øgaard som for kameraets skyld forsøger ikke at fortrække en mine.

Forholdet til lærerne er en af de ting, der adskiller højskolen mest fra folkeskolen og gymnasiet, er eleverne enige om. ”Mit indtryk af de lærere, jeg havde i folkeskolen, var, at de bare var der for at få

løn. Her på skolen får jeg styrket min selvtillid af lærerne, fordi de er gode til at fortælle mig, hvad jeg kan, frem for hvad jeg ikke kan. Og så har man også bare et helt andet personligt forhold til dem,” siger Katrine Estrup, som måtte stoppe på et kursus i HF-enkeltfag på grund af presset. ”Jeg fungerer godt i timer, hvis jeg skal lave opgaver og så videre, men jeg har dårlige erfaringer fra folkeskolen. Jeg kan slet ikke klare det tryk, der er på en almindelig skolebænk,” siger hun.

Hun har netop sendt en ansøgning om at komme ind på fotografuddannelsen på Københavns Tekniske Skole.

Også Maiken Bruun – som igen er trådt ud af rollen som

Joan Von Jensen – har dårlige erfaringer med skolen. Sidste år var hun nemlig nødt til at droppe ud af gymnasiet. Det skete, efter at hun tidligere på skoleåret blev opereret, og da hun vendte tilbage til klassen, var hun faldet for meget bagud til at kunne følge med i timerne.

Derfor valgte hun at tage på højskole. Hun vurderer selv, at det har båret frugt.

Efter opholdet på Vrå Højskole har hun planer om at færdiggøre sin studentereksamen på studenterkursus i Aalborg, selvom eksaminer og karakterer stadig ikke er hendes kop te: ”Her er der ikke en eksamen, jeg skal gå og frygte for.

Jeg har fået ro på tilværelsen, efter jeg er kommet herud.”

Kristeli

HØJSKOLE MED HORISONT brandbjerg.dk/korte-kurser

1. UGES KURSER 24.06.-30.06. Sommer i Sydslesvig - Slotte og Herregårde 08.07.-14.07. Familiehøjskole - Opdagelsesrejser, pirater og søslag

BRIDGE OG KULTURKURSER 2013

15.07.-21.07. Maleri og skulptur kunstværksted 04.08.-10.08. Intensiv koruge

I HARALD BLÅTANDS FODSPOR 21. – 25. maj

2 UGERS KURSER

VADEHAV OG VIKINGER 26. – 30. august

10.06.-23.06. Klassisk på Jaruplund 21.07.-03.08. På cykel langs Trene og Ejder

JUL PÅ DEN GAMLE HERREGÅRD 22. – 26. december

JARUPLUND HØJSKOLE

DEN DANSKE HØJSKOLE SYD FOR GRÆNSEN

www.jaruplund.de • 0049 4630-969 140 • kontoret@jaruplund.de

“VIRKELIG SPÆNDENDE FOREDRAGSHOLDERE” Kursist I Harald Blåtands Fodspor

HØJSKOLE OG BRIDGE 9 kurser fordelt over året

BRANDBJERGHØJSKOLE bevæger dig

Brandbjergvej 12 7300 Jelling Tlf.: 75871500 bh@brandbjerg.dk

Tag hele familien med på højskole!

Natur, Nørd og Nydelse Uge 27, 30. juni – 6. juli

Den Skandinaviske Designhøjskole Grafisk design Mode og tekstildesign Arkitektur og bydesign Møbel, rum og produktdesign

Livet, Legen og Musikken Uge 28, 7. – 13. juli

ie! n i l ny

E

www.designhojskolen.dk Efterårskursus 20 uger: 01.08.13 – 18.12.13 Forårskursus 24 uger: 05.01.14 – 21.06.14

liv ferie mening hele familien sjov fællesskab natur nikolai frederik severin grundtvig tummel det gode liv dannelse sommer livsfilosofi leg kor vild med folkedans jakob knudsen historie religion kaffe fællessang kærlighed det levende ord leg kunstskole mellerup sang tradition teater golf knud ejler løgstrup god mad eventyr fjord børnefræs gud teater hygge glæde havkajak livsværdi højskolesangbogen bonderøv jazz forældre randers morgenløb debat bonderøv litteratur moderne oplevelser børnefræs tons kursus dans fest koncert kage børn bål viden musik foredrag liv ferie mening hele familien sjov fællesskab natur nikolai frederik severin grundtvig dannelse sommer livsfilosofi leg kor folkedans jakob knudsen historie religion kaffe fællessang kærlighed det levende ord leg mellerup sang golf knud ejler løgstrup god mad steen steensen blicher fjord børnefræs gud teater hygge glæde havkajak livsværdi action games jazz videnskab religion

Læs mere om kurserne på www.melleruphojskole.dk

18 Højskoler i nutid

Kristeligt Dagblad Lørdag 13. april 2013

Uafklarede unge får tiden tilbage på højskole Gennem de seneste år har højskolernes kombinationsprojekt vist, at næsten alle de elever, uddannelsessystemet taber, kan samles op ved hjælp af en inspirerende tænkepause.

Rigtigt grebet an kan ny fleksuddannelse være med til at reducere antallet af uudannede unge, mener forskere Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Blandt alle de mennesker, Pia Cort, adjunkt ved DPU Aarhus Universitet, har lavet forskningsinterview med, er der ét, som står klart i erindringen. På en højskole talte hun i to omgange med en 20-årig elev, som lige fra folkeskolen og frem havde oplevet det ene store nederlag efter det andet. Under hele den første samtale så eleven uafbrudt ned i gulvet, og ingen spørgsmål blev besvaret med mere end et lavmælt ”ja” eller ”nej”. Et halvt år efter mødte Pia Cort eleven igen og oplevede denne gang at blive set direkte i øjnene og svaret med hele sætninger.

Mellem de to samtaler havde højskoleeleven nærmest forandret personlighed. Der var sket en transformation, som forskeren havde svært ved at sætte akademiske ord på i sin rapport. Hun valgte at indskrive et citat fra Michael Endes børnebog fra 1981, ”Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene”: ”Tilsyneladende var der ingen, der lagde mærke til, at man ved at spare tid i virkeligheden sparede noget helt andet. Ingen ville se i øjnene, at livet blev mere og mere fattigt, mere og mere ensrettet og mere og mere koldt. Men børnene fik det tydeligt at mærke, for der var heller ikke mere nogen, der havde tid til dem. Men tid er liv. Og livet bor i hjertet. Og jo mere folk sparede på tiden, desto mindre havde de.”

På omslaget af rapporten skrev forskeren med kæmpe bogstaver ”TID”. Og tilføjede uddybende: ”– til fællesskab, fordybelse og dannelse. Højskolen som brobygger til ungdomsuddannelse.”

Rapporten udkom i 2012 og indgår i Folkehøjskolernes Forenings evaluering af Kombinationsprojektet, et særligt forløb for unge, som ikke er afklarede om eller parate til uddannelse, men som gennem et højskoleforløb fyldt med vejledning og muligheder for at prøve sig selv af, skal bringes tilbage på sporet.

Et halvt hundrede elever har været involveret i projektet på en række forskellige højskoler. Navne på højskoler og elever er anonyme i rapporten, men konklusionen

4 Mange unge forlader folkeskolen med en masse nederlag i bagagen og en følelse af ikke at slå til. Her kan højskolerne træde til, give de unge tid til at opdage, de kan noget, og dermed klæde dem på til fremtiden. På billederne ses elever fra medielinjen på Vrå Højskole.

– Foto: Scanpix.

fra den uafhængige forsker, der har interviewet de unge, er klokkeklar: ”Højskolerne er gode til at give denne gruppe af unge en pause, som giver dem tid til at reflektere og beslutte. Det er en gruppe af unge, som konstant har følt et pres for, at de skal træffe en beslutning, men som har meget svært ved det. På højskolen oplever de for en gangs skyld, at de ikke hele tiden skal tage stilling til sig selv og deres mangler. De får mere ro på – og opdager, at der faktisk også er noget, de er gode til,” forklarer Pia Cort.

Ifølge forskeren har hendes interview med i alt 47 unge rummet en lang række forstemmende fortællinger om, hvor mange der forlader folkeskolen med det instryk, at de overhovedet ikke duer til noget. Undervejs i livet er de konstant blevet bedt om at træffe valg og redegøre for deres planer, men mest ud fra, hvad Pia Cort kalder et mangelsyn. Vejlederne fokuserer på, hvad der ikke er i orden for, at de kan uddanne

sig eller få et arbejde. Samtidig oplever de unge, at deres vejledere ikke er rigtigt interesserede i dem som mennesker, men blot skal have et skema udfyldt, så de kan gå videre til næste klient. ”Mange af de unge giver udtryk for, at jo mere de føler sig presset af de voksne, jo mindre lyst har de til at følge de voksnes anbefalinger.

Men på højskolen oplever de nogle lærere, som de er sammen med i mange sammenhænge og har gode oplevelser sammen med, og det er tydeligt, at det er befordrende,” siger Pia Cort.

Evalueringen af Kombinationsprojektet afsluttes til efteråret, hvor det skal gøre endeligt op, hvor mange af de unge som er kommet videre i uddannelse, men indtrykket er, at mange er godt i gang og trives.

Baggrunden for, at højskolerne har igangsat projektet, er, at regeringen ønsker at gøre en ekstra indsats for at få næsten alle unge videre i uddannelsessystsmet. Et af de

nye midler hertil er regeringens plan om en såkaldt fleksuddannelse, som ifølge Børne- og Undervisningsministeriet bliver til et konkret lovudspil i efteråret 2013, så de første elever kan begynde i efteråret 2014. ”Regeringen har med en række tiltag styrket unges muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Vi er tæt på at nå målet om, at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, men vi skal have de sidste med. Derfor er fleksuddannelsen og dens samspil med regeringens øvrige uddannelsespolitiske tiltag helt afgørende. Fleksuddannelsen skal sikre, at unge, der har motivationen, men ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, kan få en uddannelse,” siger børneog undervisningsminister Christine Antorini (S).

Idéen med fleksuddannelsen er, at den ikke skal foregå på en bestemt type uddannelsesinstitution, men er et fleksibelt forløb, som er til-

passet den enkelte og måske er sat sammen af en række vidt forskellige uddannelseselementer. Blot skal forløbet bindes sammen af én samlende vejleder. Dermed kommer fleksuddannelsen til at minde om den såkaldte frie ungdomsuddannelse, som eksisterede i Poul Nyrup Rasmussens (S) regeringstid 1993-2001, men blev afskaffet kort efter.

Peter Koudahl er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og er en af de forskere, som deltager i evalueringen af Kombinationsprojektet.

Han tror på, at fleksuddannelsen kan hjælpe en del unge videre, hvis den bliver skruet sammen, så den genskaber de bedste dele af den frie ungdomsuddannelse. ”Meget af tænkningen omkring uddannelse i dag bygger på forestillingen om, at de unge træffer et rationelt, strategisk valg. Som en følge heraf går man for eksempel ud fra, at unge, som bliver presset på pengepungen, til-

skyndes til at komme i gang med en uddannelse og til at blive færdige og få et job.

Men i denne gruppe er der mange unge med sociale, indlæringsmæssige og personlige problemer. Deres valg er sjældent rationelle, og det vil være en fejlslutning at tro, de kan drives frem med mere pisk end gulerod. Derfor er man nødt til at tænke meget mere på motivation,” forklarer han.

Lektoren tilføjer, at en mulig svaghed ved fleksuddannelsen er, at den enkelte står alene med alle sine valg. Men netop her fremstår højskolerne som en ekstra god ramme, fordi de har forpligtende fællesskab som et bærende princip: ”Højskoler er gode til at skabe en ramme, hvor unge genfinder motivationen og kan prøve sig af, så de får en oplevelse af: ’Hov, jeg kan faktisk noget’. Og højskoler arbejder i et kontinuum, hvor de unge i fællesskab med andre unge får en følelse af at være på vej til at blive voksne og i stand til at træffe valg.”

Korte højskolekurser året rundt på Danmarks bedst beliggende højskole.

Klik ind på www.rudestrand.dk eller ring 86 55 89 44 og få tilsendt kursusprogrammet.

PROGRAM

2013

Korte højskole kurse

r året rundt

på Danmarks bedst beliggende højskole

- lige midt i Danmark

Tlf. 86 55 89 44 email: mail@rudestrand.dk www.rudestrand.dk

Tlf. 86 55 89 44 · email: mail@rudestr and.dk · www.r udestrand.dk 1

Find det, du er god til

“Tiden på højskolen blev startskuddet til alt det, jeg laver nu” Martin Buch, skuespiller

www.hojskolerne.dk hojskolerne.dk/vind Vind et højskolekursus Værdi 20.000 kr.

20 X