Højskoletillæg by Kristeligt Dagblad

Højskole for tiden TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 17. OKTOBER 2015

0 På stolene står 24-årige Xally Méndez fra Mexico (tv.) og 31-årige Shunsuke Tanaka fra Japan. Begge er kursister på Bornholms Højskole med interesse for glaskunst, men deres personlige mål for kursusforløbet er ret forskellige. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Et springbræt, en pause og en livsform Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Da Kristeligt Dagblad for nylig besøgte Bornholms Højskole, overværede vi, at kursisterne legede en leg, som gik ud på, at alle skulle stå på stole ude på parkeringspladsen og samarbejde om at bevæge sig fremad. Legen gik ud på at hjælpe hinanden fra stol til stol og samtidig flytte stolene fremad mod de orange

kegler, som markerede målstregen. En klassisk samarbejdsøvelse og et billede på, hvad mennesker tager på højskole for. For personligt at komme fremad mod målet og for at være sammen med andre om det. I dette tillæg har vi samlet en række artikler og reportager, som kredser omkring, hvad højskolerne ser som deres opgave i dag, og hvad det er, der får mere end 40.000 mennesker til hvert år at tage på et kort el-

ler langt kursus på en højskole.Vi kan blandt andre møde danske Clara, mexicanske Xally og japanske Sunsuke, der har haft hver sin begrundelse for at tage på Bornholms Højskole (side 8). Vi møder også Christoffer, som indtil for nylig spillede en del mere computerspil, end godt var. Nu går han på den nye computerspillinje på Askov Højskole (side 4), så det, der var ved at blive en besættelse, nu er et fælles-

skab og måske i fremtiden bliver en karriere. I Toftlund i Sønderjylland besøger vi Sabina og de andre nycirkuskursister på Musik- og Teaterhøjskolen (side 14). Og lidt længere nordpå, på Uldum Højskole (side 10 og 11), møder vi Nikolaj, Emma, Vibeke og de andre kursister, for hvem det er en kvalitet, at højskolen ikke er specialiseret, men et sted, hvor man i fællesskab kan prøve kræfter med lidt af hvert. På Lø-

gumkloster Højskole (side 16) håber man at kunne genåbne for kursister i januar, og DanskOases kristne højskole (side 6) syd for Aarhus er et nyt projekt, som måske snart bliver til en højskole.Højskolerne tilbyder lidt af det hele. Tradition og nymodens modediller. Personlige ambitioner og folkeligt fællesskab. Og for kursisterne fungerer højskolen både som et springbræt, en pause og en livsform.

International højskole Internationalt miljø Venner fra hele Europa Store rejseoplevelser Levende demokrati Sprogundervisning i tysk, engelsk og fransk Friluftsliv 16 ugers højskoleophold

Kursusstart: 30. januar 2016

www.hojoster.dk

VIL DU VIDE MERE?

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | +45 74 62 47 00

Kontakt os på 74 62 47 00 eller adm@hojoster.dk

2 Højskole for tiden

Højskoledanmark

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

kort nyt fra højskolerne 2 Danske højskoleelever kan nu komme til at undervise skoleeelever i township Katutura ved Windhoeki Namibia, hvor billedet her er fra. Det er Højskolen Østersøen, der står bag projektet. – Foto: Elin Swedenmark.

Kulturministeren ønsker en ny kanonliste, som kan lære os, at højskolekultur er verdensarv Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

I FN’s organisation for uddannelse, forskning og kultur, Unesco, har man i mange år arbejdet med at opstille lister over den ”umistelige verdensarv”. Det kan være bygningsværker som pyramiderne eller herhjemme Roskilde Domkirke og Kronborg, monumenter som Jellingstenene eller naturområder som Vadehavet. Men Unesco vil også markere og bevare den immaterielle verdensarv: tanker, ideer og omgangsformer, som betyder noget for mennesker. I sommer satte dagbladet Politiken en læserafstemning i gang, som skulle vise, hvad vi selv mener er Danmarks vigtigste bidrag til verdens kulturarv. Højskolekultur vandt med 37 procent af stemmerne foran den danske model på arbejdsmarkedet, der fik 14 procent, og det lidt uklare begreb hygge, der fik 13 procent. Andre muligheder var Danish Design, lejlighedssange, foreningsliv, andelsbevægelsen, cykling, folkeeventyr og molbohistorier. Afstemningen gjorde så stort indtryk på kulturminister Bertel Haarder (V), at han netop har bebudet, at Danmark skal have en ny kanonliste. Ikke endnu en tvungen kanon for skolebørn, men en frivillig for voksne ligesom kulturkanonen fra 2006. Forskellen er blot, at hvor den tidligere kulturkanon fokuserede på at fremhæve enkelte kunstværker, så skal den nye kanons fokus være mere immaterielt. Det kunne unægtelig se ud, som om ministeren vil have en liste, der officielt kan bekræfte det, Politikens læsere allerede har fortalt. Ministeren, som selv voksede op på Rønshoved Højskole i 1940’erne og 1950’erne, underviste på Askov Højskole i 1960’erne, som for 33 år siden blev minister for højskolerne og nu er det igen, vil gerne lære kommende generationer, at højskoler ikke bare er endnu et kursustilbud eller

feriemulighed blandt alle de andre. Ideen om, at danskere i alle aldre og fra alle samfundslag samles under samme tag for i fællesskab at blive oplyst, er de seneste par hundrede års væsentligste danske bidrag til idéen om menneskelig sameksistens. Hvad enten vi er klar over det eller ej, lever vi alle i Højskoledanmark. Når unge i 2015 tager på højskole, gør de det ikke for at hylde en 171 år gammel tradition, men for selv at udvikle sig, opleve noget og få gode venskaber. Men det hele lader sig kun gøre, fordi der til et højskoleophold er knyttet et statstilskud. Dette statstilskud vil ifølge Venstre-regeringens nye forslag til finanslov blive beskåret med to procent om året i fire år, hvilket ifølge højskolerne vil medføre, at nogle af de 68 højskoler må lukke. Mange er allerede gået ned, siden der i 1994 var 107. I Folkehøjskolernes Forening var harmen stor. Formand Lisbeth Trinskjær sagde til Kristeligt Dagblad, at med højskolevenner som Bertel Haarder behøver højskolerne slet ikke fjender. Sidst Venstre var i regering, blev højskolerne beskåret af den såkaldte genopretningspakke, S og SF lovede at ændre dette, når de kom i regering, men det skete ikke. Skal højskolerne overleve, må de nu sætte elevbetalingen op, og det øger den sociale skævhed i rekrutteringen. Selvfølgelig vil der være højskoler, som overlever også denne spare runde. Men risikoen er til stadighed, at det brede samvær hen over sociale skel og om almene, folkelige emner vil fylde mindre, og at målrettede springbrætkurser for unge på vej mod en krævende uddannelse tager til. Man kan frygte, at netop som Højskoledanmark er på vej til at blive sat på museum på sin egen nationale kulturkanon-liste, udvandes den traditionelle, almene, danske folkehøjskole ude i virkeligheden.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Med højskole til Namibia Højskolen Østersøen i Aabenraa har altid hørt til de mere udfarende, og i år er højskolen i gang med et projekt, som kombinerer et højskoleophold med en rejse til det afrikanske land Nabimia og et efterfølgende volontørophold i landet

Frygt for elevflugt efter besparelser Med hensyn til elevtal har højskolerne klaret sig nogenlunde de senere år, og især idrætshøjskolerne har haft fremgang. Men det vil få en ende, når den seneste finanslovsbesparelse på højskolernes statstilskud på to procent om året i fire år slår igennem, erklærer forstander Rasmus Krogh, Aalborg Sportshøjskole, over for DR Nordjylland. ”Det betyder måske, at vi mister op mod 30-40 procent af vores elever. Økonomien fylder rigtig meget for dem, og prisen er det første, de spørger til, når de er på besøg,” siger Rasmus Krogh, som frygter, at det kun bliver de rigeste unge, der kan tage på højskole, når prisen på et ophold på højskolen stiger fra 1500 til 1700 kroner om ugen – og den samlede pris for et langt kursus dermed stiger fra 35.000 til 41.000 kroner.

Nyt hæfte supplerer blå sangbog Da Højskolernes Hus i 2006 udgav den 18. udgave af Højskolesangbogen, var det ikke til at forudse, at bogen skulle sælge i rekordstort tal og opnå en position som en af årtiets mest solgte danske bøger. Samtidig er der en lang række nyere, rytmiske sange, som synges med stor lyst på efterskoler og højskoler, men som ikke er at finde blandt de 572 udvalgte sange i den blå sangbog. Dette er baggrunden for, at Højskolesangbogen nu har fået en mere ungdommelig, mindre stiv og formel lillesøster, Det Blå Sanghæfte, der består af 17 udvalgte sange, som på denne måde kommer på prøve til optagelse i den rigtige sangbog. Hæftet rummer både dansksprogede sange som ”En nat bliver det sommer” med Love Shop, Anne Linnets ”Forårsdag” og Tommy

som undervisere. Projektet samarbejder dels med skolen BNC Namibia i hovedstaden Windhoek, hvor omkring 200 elever fra det lokale township Katutura får undervisning af unge frivillige fra hele verden. Der er også et samarbejde

Seebach og Keld Heicks ”Under stjernerne på himlen” og tekster på engelsk som ”Hallelujah” af Leonard Cohen og ”Field of Gold” af Sting. Sangene er ligesom Højskolesangbogens udvalgt af et særligt sangudvalg under Folkehøjskolernes Forening.

Nytårsaften i Vrå Mens adskillige højskoler gennem flere år har haft succes med at holde julekurser for dem, der gerne vil undslippe den traditionelle familie- og forbrugsjul eller vil have familien med ind i et større fællesskab, så er der ikke den samme tradition for at holde nytårsaften på højskole. Men det har Vrå Højskole nu tænkt sig at gøre noget ved, idet højskolen indbyder til nytårskursus med særlig fokus på skagensmalerne. Af samme grund vil højskolen byde på en middag, som er identisk med det måltid, der er afbildet på P.S. Krøyers berømte maleri ”Hip hip hurra”. Udover de kunstneriske indtryk vil kursisterne også få mulighed for at se Dronningens nytårstale i tv, spise en rigtig nytårsmiddag og feste ind i 2016.

Antorini i Roskildebestyrelse Christine Antorini (S), folketingsmedlem og undervisningsminister frem til valget i juni, er trådt ind i Roskilde Festival Højskoles bestyrelse, oplyser højskolen. For godt et år siden nåede Roskilde Festival Højskole i mål med finansieringen af Danmarks første nybyggede almene højskole i mere end 40 år. Første spadestik tages i 2016, og højskolen satser på at slå dørene op for de første elever i løbet af 2018. Højskolen skal blandt andet arbejde med frivillighed, urban omstilling

med tre tyske skoler, hvor de frivillige kan sætte deres egne tyskfærdigheder på prøve ved at undervise på dette sprog. Namibia var tysk koloni 18851915, og derfor er der stadig kulturelle og sproglige forbindelser til Tyskland.

og praksisbaseret læring, og det håber den tidligere undervisningsminister, der er vokset op i nærheden i Jyllinge og gennem sin ungdom er kommet meget på Roskilde Festival, at kunne bidrage til. ”Roskilde Festival Højskole bliver en skole, hvor arkitektur og pædagogik med eksperimenterende og skabende læringsmiljøer går hånd i hånd, og det vil jeg gerne bidrage til at udvikle,” udtaler hun.

Teambuilding i Hadsten Det er ikke nyt, at højskoleelever tager ud i naturen for at lære at arbejde i hold. Men på Hadsten Højskole er det nyt, at man har oprettet et kursus med overskriften ”Friluftsliv og teambuilding”, hvor eleverne skal kunne samarbejde, finde vej, lave mad over bål, bade udendørs og overnatte under et primitivt shelter i vinterens kulde. ”Om det bliver under en smuk og stjerneklar nattehimmel eller i snestorm, vil tiden vise,” skriver højskolen opmuntrende. Ud over at få naturoplevelser vil elever blive udfordret på egne grænser og blive klogere på egne handlemønstre. Den almene dannelse kommer i form af samtale om forskellen på kultur og natur og om det natursyn, som præger vores moderne liv.

Højskoleappel om flygtninge Den akutte situation, hvor strømmen af flygtninge i stort tal er nået til de nordiske lande, har fået Nordisk Folkehøjskoleråd, der er Nordens ældste folkeoplysningsnetværk, til at udsende en opfordring til så vel højskoler som politiske ledere i de nordiske lande: ”Europa står med den nuværende flygtningesituation over for en humanitær kata-

strofe. Nordisk Folkehøjskoleråd anmoder derfor alle politikere og aktører i Norden om at tage medansvar og udvise lederskab. Vi opfordrer alle højskoler i Norden til i overensstemmelse med højskolens tradition at vise storsind ved at handle og tage initiativer til forbedring af flygtninges vilkår. Der er behov for en indsats her og nu, men også brug for at tænke langsigtet. Folkehøjskolerne i Norden kan bidrage med både dannelse, uddannelse og medmenneskelighed.”

Normalisering rammer højskoler Embedsmændene i Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har ifølge Folkehøjskolernes Forening besluttet, at højskolelæreres arbejdstid skal ”normaliseres”, på samme måde som det er sket med folkeskolelærerne. Styrelsen har derfor opstillet en ramme, hvor alle højskolelærere skal levere undervisning og andre konkrete arbejdsopgaver i 37 timer om ugen. Ifølge formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, er problemet blot, at de nye rammer for arbejdstiden slet ikke tager højde for, at højskoler pr. definition ikke kun er undervisning, men også samvær – og at det er en vigtig pointe, at lærerne også indgår i dette samvær. ”Moderniseringsstyrelsens 37 timers arbejdsuge ignorerer fuldkommen det forhold,” konstaterer formanden i en kommentar. Hun tilføjer, at Kulturministeriet og den tidligere kulturminister, Marianne Jelved (R), har bakket op om højskolernes egen model for arbejdstid: ”Derfor kan vi blive helt i tvivl om, hvem der i virkeligheden bestemmer. Og hvor meget magt embedsværket får til at lade staten bestemme over civilsamfundets metoder.”

KORTE KURSER 2016 RØDDING HØJSKOLE

11.01. – 07.02. 11.01. – 07.02. 21. – 27.02. 27.02 – 04.03. 07. – 20.03.

10. – 16.04.

22. – 28.05. 22. – 28.05. 26.06. – 02.07. 03. – 09.07. 03. – 09.07. 03. – 09.07. 03. – 09.07. 03. – 13.07. 03. – 14.07. 04. – 15.07. 10. – 16.07. 17. – 23.07. 31.07. – 06.08.

Januar Grafisk design. Bliv klar til optagelse Arkitektur. Bliv klar til optagelse Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarb. med Kristeligt Dagblad Humor og livsmod. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor Marts Journalistik. Vær klar til optagelsesprøven April På med krum hals. En højskoleuge om det bedste vi ved. Højskole x 2 med Lindsø og Rykind Skriv dit liv. Kursus 31.07. – 06.08. Maji livsfortælling og erindringsskrivning Naturvandringer,Pilgrimsvandringer. filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere Klosterruten gennem Sønderjylland til31.07. Ribe. – 06.08. August I samarbejde med Kristeligt Dagblad Rødding Revival.PåHøjskoleessens. Et ungdomskursus for alle 06. – 12.08. cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen, hør historien September Juni Danskerne findesTro,i mange stadig kommer nye til.Dagblad håb ogmodeller kærlighed.- og I samarbejde med der Kristeligt Grænselandet viser 04. – 10.09. Julivejen. I samarbejde med Grænseforeningen Med saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol 10. – 16.09. Glas. Et værkstedskursus Oktober Vævning. Et værkstedskursus for begyndere og let øvede Nordisk kulturuge. forfattere, kunstnere, musikere og muligheder Filt.Mød Et værkstedskursus. Teknikker, materialer, smag Nyt Nordisk Køkken. I&samarbejde med Foreningen Norden 02. – 08.10. Vadehavet marsken. Naturog kulturvandringer Over stok og sten. Vandrekursus. hør–historien I Luthers fodspor.Oplev 1 ugenaturen, på højskole 5 dagesom rejseVadehavet, Kongeåen, Dybbøl Banke, Et Dannevirke, Hedeby og Skamlingsbanken 02.rejse – 08.10. Færøerne. nordatlantisk eventyr. 5 dage på højskole – 1 uges Livsglædens nødvendighed. livsfilosofisk uge om5 det i livet - 1 uges 09.rejse – 15.10. Island. Sagaer,Engejsere og vulkaner. dagegode på højskole Grønt græs - mørke skyer. Sådan ligger Landboliv 1945-2015 Familiekursus. Med egenlandet. teenagehøjskole (børn fra 6 år) 22. – 28.10. November Familiekursus. Med familien i centrum (børn fra 6 år) Tekstil-ugen 2016 på Røddingsommerhøjskole. Højskole: 05. – 11.11. Skønlitterær Strømninger i nyere dansk litteratur - Deflected double weave. Eksperimenter med farve og mønstre på skaftevæv - Hæklede tekstiler. Leg med farver og teksturer - Frit broderi og r e-design. - Eksperimenterende filt til beklædning Keramik. Et værkstedskursus. Designproces og formforståelse 05. – 11.11. Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister 13. – 19.11. Adventskursus. Livskunst, lykkestunder og levet liv 26.11 – 02.12. December Nytår i Rødding 28.12. - 03.01.

LÆS MEGET MERE PÅ WWW.RHSKOLE.DK Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

4 Højskole for tiden

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

Computerspil med andre øjne Det behøver ikke kun at være vold og fodboldturneringer, når man spiller på computer. Den nystartede spillinje på Askov Højskole vil ændre synet på spilverdenen og skaffe eleverne en adgangsbillet til en uddannelse

spillevende Af Stephanie Hollender hollender@k.dk

Den 21-årige Christoffer Klose har altid godt kunnet lide at spille computerspil og har interesseret sig meget for det virtuelle univers. Men på et tidspunkt, hvor han havde det psykisk skidt, tog det overhånd, og han spillede fire til otte timer om dagen på sin computer. Nu er han elev på Askov Højskole ved Vejen i det sydlige Jylland. Her bor han i boligen Ny Rolighed på værelse nummer 15. I fem uger har han gået på højskolens nye spillinje. Han besluttede at begynde på Askov for at give sig selv et skub og komme ud blandt andre igen. Nu spiller han blot en time om dagen, og når han spiller, er det sammen med kammeraterne, for samværet omkring computerspil er sjovere end at sidde alene foran skærmen. Spillinjen er oprettet ud fra en vurdering af, at spilverdenen i højere grad end tidligere appellerer til begge køn og folk i alle aldre. Computerspil er ikke længere forbeholdt nørdede teenagedrenge bag nedrullede gardiner, fortæller forstander Jørgen Kløve fra Askov Højskole. ”Vi vil gerne være banebrydende i forhold til at knække koden på stigmatiseringen af spil og fortælle historien om, at der er en helt anden kultur bag spil end den, man umiddelbart får øje på. Spil handler ikke kun om vold og fodboldturneringer,” siger han.

På spillinjen får eleverne kendskab til, hvordan man programmerer spil, den grafiske og mere visuelle del samt den historiefortælling, der ligger bag computerspil. ”Det fangede mig fuldstændig, for det er alligevel den branche, jeg vil arbejde i, og så syntes jeg, det var den bedste måde at bevæge mig mod min drøm. Vi møder også nogle producenter her, så jeg får nogle kontakter, som jeg måske kan bruge i fremtiden,” siger Christoffer Klose. Til november flyver højskolens lærere og elever til New York på studietur, hvor de skal hente inspiration fra den store, internationale spilverden og skabe netværk. Men længe før Christoffer Klose kom på Askov Højskole og begyndte at glæde sig til studieturen, blev han introduceret til computerverdenen. Da Christoffer var fem år, kom hans far hjem med en bærbar computer, som han og hans to år yngre lillebror fik lov til at give sig i kast med. De spillede alt lige fra det actionprægede spil

WW Det fangede

mig fuldstændig, for det er alligevel den branche, jeg vil arbejde i, og så syntes jeg, det var den bedste måde at bevæge mig mod min drøm. Vi møder også nogle producenter her, så jeg får nogle kontakter, som jeg måske kan bruge i fremtiden.

Christoffer Klose, elev på askov højskole

”Doom” til det mere læringsbetonede ”Magnus og Myggen” i barndomshjemmet i Vejen. Da Christoffer Klose var 12 år, fik han en god kammerat, der var flyttet hertil fra USA. Han viste danskeren spillet ”World of Warcraft”, og det fangede hans interesse. Men i takt med at Christoffer Klose op gennem teenageårene fik det svært psykisk, isolerede han sig også mere og mere på sit værelse. ”Da jeg begyndte at få det

psykisk dårligt med depression og social fobi, gik jeg over til at sidde meget foran computeren. Det distraherede mig, så jeg ikke fik så mange negative tanker. Når jeg spiller, er jeg hele tiden optaget af noget, og så kan jeg sørge for, at jeg ikke lægger mærke til andre ting,” siger Christoffer Klose. Han har mødt mange fordomme omkring spilverdenen, men oplever, at de bliver færre, jo mere oplyste folk er.

Han bliver bakket op af sin underviser Jesper Krogh Kristiansen. Ud over at være højskolelærer er han cand.mag. i medievidenskab og design fra Københavns Universitet samt spil- og lyddesigner. Ifølge ham er computerspil et nyt kulturmedie, der kan formidle følelser. Fordi spillerne selv er involveret i spillet, mærker de følelser på en anden måde end ved andre medier. ”Det er blevet et kulturmedie, der kan formidle oplevelser og erfaringer. Der er selvfølgelig masser af spil, der er dum underholdning, men der er også mange film, der bare er dumme actionfilm. Det gør ikke, at mediet ikke kan rumme dybe eller oprigtige og øjenåbnende oplevelser,” siger Jesper Krogh Kristiansen og fortsætter: ”Spil er unikt, fordi det er interaktivt. Det gør, at det er godt til for eksempel at for-

midle følelsen fortrydelse, for hvis der sker noget grimt eller dårligt i spil, så er det på grund af noget, spilleren har gjort. Det er det, vi gerne vil med spillinjen – at kigge på spil med andre øjne end tom underholdning og mere se det som et redskab, som man kan bruge til at formidle oplevelser, historier eller budskaber med.” Som en del af højskolens bestræbelse på at vise computerspillets mange facetter vil eleverne i løbet af opholdet stifte bekendtskab med begrebet ”serious games”, der netop er formidling af mere alvorlige problemstillinger. Ud over Christoffer Klose er der blot én anden elev. Linjen blev søsat i løbet af få uger hen over sommerferien, og derfor nåede højskolen af tidsmæssige årsager ikke ud til flere potentielle elever. Men ifølge forstander Jørgen Kløve ligger der en klar udfordring i at fortælle, hvad spil kan bruges til ud over underholdning. Derfor har skolen allieret sig med et markedsføringsfirma, der kan synliggøre mulighederne ved computerspil. At det for eksempel kan fungere som et pædagogisk redskab i undervisningsøjemed eller som et værktøj til idégenerering i virksomheder. ”Spillinjen får nemt klangen af, at man bare sidder og spiller et halvt år, men det er

en seriøs linje, hvor sigtet er, at eleverne skal forberedes til at kunne komme ind på spiluddannelserne i Grenaa og Viborg,” siger Jørgen Kløve og påpeger, at det også er et spørgsmål om at nå ud til kvindelige elever. For Christoffer Klose går computerspil og social isolation ikke længere hånd i hånd. På sigt vil han søge ind på en af spiluddannelserne på The Animation Workshop i Viborg, men først skal han færdiggøre nogle HF-enkeltfag.

Computerspil i askov Den 23. august begyndte de første elever – to i alt – på Askov Højskoles nye spillinje, der er et forsøg af et halvt års varighed. Der findes også en computerspillinje på Vallekilde Højskole. Siden det populære Pac-Man-spil kom frem i 1980’erne, er computerspil blevet et kæmpe marked, som i 2011 blev dobbelt så stort som markedet for musik. I 2014 blev der ifølge brancheforeningen Medieforeningen købt for 1,5 milliarder kroner computerspil og spilkonsoller i Danmark. Ifølge amerikanske undersøgelser er den gennemsnitlige computerspiller 31 år, og 48 procent af computerspillerne er kvinder.

0 Før 21-årige Christoffer Klose begyndte på spil linjen på Askov Højskole, gemte han sig dagligt fire til otte timer bag computerskærmen på sit værelse. Nu har han fået et andet forhold til maskinen. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

HØJSKOLE FOR MODNE VOKSNE - indsigt, udsyn og samvær! SANG MOTION DEBAT VANDRING UDFLUGT LIVSGLÆDE GOD MAD REJSER SAMVÆR HUSK! Kursuskat aloget for 2016 udkomme r i uge 44 - med nye spændend e kurser Ring/mail og få det t ilsendt!

• Korte kurser - 1 eller 2 uger. • Faglig forkælelse og oplevelse på Danmarks smukkest beliggende højskole med direkte adgang til strand. • Temakurser/sang/bevægelse/udflugter/debat/vandring/rejser og meget mere. • Mulighed for busafhentning på Skanderborg Station. Se mere på rudestrand.dk eller mød os på Facebook. Få brochure tilsendt – ring tlf.: 8655 8944 eller mail: mail@rudestrand.dk

Kystvejen 114 • 8300 Odder Danske Seniorer er samarbejdspartnere

6 Højskole for tiden

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

Ny højskole vil være kristen på unges præmisser Mens højskoler generelt kæmper for at få elever, arbejder den kristne bevægelse DanskOase på at oprette en ny højskole. Stort engagement og et energisk bagland gør, at der nok skal være elevgrundlag, vurderer ekspert

tro på højskole Af Simon Muff Enevoldsen enevoldsen@k.dk

”Hvis vi sætter en passer i Solbjerg syd for Aarhus, tegner en cirkel med en radius på 20 kilometer omkring, så håber jeg, den kommer til at ligge i det område,” siger Jakob Carl Christensen. Han er leder af den projektgruppe, der i øjeblikket arbejder med at gøre hans idé fra sommeren 2014 til virkelighed – en højskole forankret i den kristne bevægelse DanskOase. ”Til SommerOase næste sommer forventer jeg, at der vil være et arrangement, hvor vi vil begynde at samle midler ind, få ansat en projektmedarbejder og kigge efter bygninger. Drømmen er, at vi i august 2018 har en højskole, der er klar til at tage imod elever.” Først skal finansieringen dog være på plads, og på det punkt mangler et stort stykke arbejde. ”Selve driften af højskolen er jeg ikke bekymret for. Et højskoleophold er brugerbetalt, så hvis der er tilstrækkeligt med mennesker, der benytter sig af tilbuddet, kan det sagtens køre rundt. Den store udfordring bliver at komme i gang, men vi er bestemt fortrøstningsfulde,” siger Jakob Carl Christensen. I en tid, hvor flere højskoler drejer nøglen om, end nye tager første spadestik, kan man se det som et udtryk for, at det generelt går godt i DanskOase, når de arbejder på at oprette en ny højskole, vurderer professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen. ”Jeg tror, det er et udtryk for, at det er en bevægelse i fremgang. Den har hvert år en meget velbesøgt sommerlejr, som trækker mange unge mennesker til. Hvis der blandt de unge mennesker er et ønske om at tage på højskole, er det jo nærliggende at vælge en højskole i Oasesammenhæng,” siger han. Han tror, at årsagen til, at det går så godt i DanskOase, er, at bevægelsen har været i stand til at markere sin egen kirkelige retning i et område, der ligger mellem de traditionelle danske missionsforeninger og de mere karismatiske. DanskOase forsøger at profilere mellemvejen i dansk kirkeliv, og at oprette en højskole kan vise sig at være en god idé, mener han. ”En kristen højskole har hi-

0 SommerOase er for folk i alle aldre, og gennemsnitsalderen er 26 år. Det er området omkring DanskOases efterskole, Rudehøj Efterskole, der danner rammerne om den kristne sommerlejr. – Alle fotos: Jesper Rais, DanskOase.

0 De mange mennesker på lejren SommerOase giver Jakob Carl Christensen en stærk overbevisning om, at der nok skal være tilstrækkelig elevtilslutning til en højskole.

storisk set vist sig at være et særdeles effektivt middel til at samle en bevægelse og styrke identiteten. Sådan er det gået i grundtvigianismen, Indre Mission, Luthersk Mission og for så vidt også den apostolske kirke,” siger Kurt E. Larsen.

Projektleder Jakob Carl Christensen er i hvert fald ikke i tvivl om, at der er rigeligt med elever, som kunne være interesserede i netop denne højskole. DanskOase står bag lejren SommerOase, som hver sommer tiltrækker omkring 5000

re til højskolemodne mennesker. ”Det evangelisk-lutherske indhold pakker de ind i mere moderne former, og derfor tror jeg, den kommende højskole kan tiltrække folk, der ikke oprindelig er tilknyttet DanskOase. Dele af Indre Mission har historisk været tiltrukket af det karismatiske, og derfor kan man godt forestille sig, at indremissionske unge kunne søge mod en Oase-højskole,” vurderer Kurt E. Larsen. Ifølge generalsekretær i DanskOase Karsten Bach bygger ønsket om at åbne en højskole på følelsen af som bevægelse at have fået noget særligt betroet, som man give videre til de unge. ”Vi vil oprette en skole med udgangspunkt i en evangelisk-luthersk kristendom med et Oase-tvist, som fokuserer på fornyelse og mission,” siger han. Lidt nord for det område, hvor Dansk Oase håber at oprette deres højskole, ligger Mariager Højskole. Dens engagerede, pinsekirkelige bagland har været en god grobund for en højskole. De seneste otte år er elevtallet gået fra 50 pr. hold til i august at have budt 90 elever velkommen. Forstander Kent Jakobsen ser positivt på, at der kommer endnu en kristen højskole. ”Vi hilser projektet velkomment. At unge skal får endnu en højskole at vælge mellem, er selvfølgelig en faktor, der skal medregnes, men jeg tror kun, det vil bidrage til, at de enkelte højskolers tilbud bliver skærpet,” siger han.

Dansk oase 0 DanskOase pakker luthersk-evangelisk teologi ind i nye, internationale former, og det virker tiltrækkende for mange unge, mener professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen.

mennesker, hvoraf en stor del er unge. Derudover driver bevægelsen Rudehøj Efterskole i Odder. ”Der kommer rigtig mange unge mennesker i Oase-menighederne. De er enormt energiske og engagerede i vores menighedsmiljø, og når de er færdige med gymnasiet, tager mange af dem ud at rejse eller på en anden bibelskole. For dem tror jeg, det vil være rigtig interessant, hvis der er en højskole, der beskæftiger sig med lige netop det, de i forvejen arbejder med i menighederne. Der er helt klart et marked,” siger

Jakob Carl Christensen. Hvis man ser på størrelsen af Oase-bevægelsen, kan man godt have sine tvivl om, hvorvidt der er elevgrundlag for en højskole, men Kurt E. Larsen tror godt, det kan lade sig gøre. I de traditionelle missionsforeninger er der ikke på samme måde tilslutning til, at alle unge skal på højskole. Det er et tilbud, de kan benytte sig af blandt mange andre. Sådan tror han ikke, det vil være for DanskOases højskole. ”Hvis man ser på dansk kirkeliv, spiller det karismatiske

en meget lille rolle, historisk set. Når det så alligevel er lykkedes at opretholde en pinsekirkelig højskole i Mariager, en apostolsk i Kolding og der nu er forsøg på at oprette en Oase-højskole, kan det være et udtryk for, at der er nogle små, men meget aktive bevægelser, der virkelig prioriterer at sende de unge på højskole,” siger han.

DanskOase har en stærk bevidsthed om at være kirke på de unges vilkår. Uden at ændre på indholdet tilpasser de formen til ungdomskulturen, og det kan i høj grad appelle-

33Dansk Oase er en organisation, der arbejder for fornyelse, udrustning og mission i den danske folkekirke og i frie lutherske menigheder. Medlemmer er danske folkekirker, frikirker, valgmenigheder og andre fællesskaber. 33Organisationen, der blev stiftet i 1989, ønsker, at mennesker kaldes ind i en personlig erfaring med Gud. 33Siden 2001 har DanskOase drevet Rudehøj Efterskole, hvor der hvert år holdes sommerlejren SommerOase. 33I år deltog godt 5000 personer i SommerOase fra den 11. til den 18. juli.

Højskolekurser med substans 8. – 14. november 2015 Dannelsens forbindelser Filosofi, kunst, litteratur & musik

25. april – 1. maj 2016 Det blomstrende forår Med sejltur på Flensborg Fjord

Et gedigent højskoleophold med særlig fokus på den folkelige- og traditionelle dannelse - Det egentlige Bildungsbegreb. Vi beskæftiger os med historievidenskaben, filosofien, samt den klassiske litteratur, musik og kunst. Rammen for denne uge er 10 skarpe foredragsholdere - alle fra den store bogudgivelse fra Aarhus Universitets Forlag: ”50 ideer der forandrede verden”.

Kom med til det blomstrende forår i Rønshoved. Vi vil hygge os med stærke foredrag og ikke mindst tage på interessante udflugter både nord- og syd for grænsen. Højdepunktet vil være den charmerende sejltur på Flensborg Fjord i det spirende forår.

20. december – 2. januar 2016 Jul og nytår på Rønshoved Højskole Vælg én eller to uger og vær på højskole i enten jul, nytår eller begge uger. Her har vi traditionel sønderjysk jul- og nytårshøjskole. Tag én, eller begge uger. Traditionen tro inviterer vi igen til indholdsrige og hyggelige dage med foredrag, masser af højskolesang, koncerter, skuespil, debatter, hygge omkring pejsen, og ikke mindst spændende udflugter i det smukke vinterklædte Sønderjylland.

23. – 29. marts 2016 Påskeforkælelser Med det sønderjyske kaffebord og indlevende foredrag Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Lige fra besøg på Gram Slot, der i dag fremstår som en moderne virksomhed, over god musik i ørerne - med Sebastian Bach og ikke mindst til en eftermiddag med det store sønderjyske kaffebord, krydret med gode historier fra egnen.

4. – 17. april 2016 Sønderjyske kulturskatte 14-dage langs Flensborg Fjord med Sort Sol Vi giver dig et flot udvalg af de store sønderjyske kultur og naturskatte. Vi besøger et særligt protestantisk nonnekloster, udvalgte steder på Hærvejen, Gourmet restaurant og er til mindehøjtidelighed i anledning af 9. april. Det hele krydres med udvalgte foredrag, kunst, sang og musik.

4. – 10. april 2016 Grænseland på kryds og tværs Fra Sort Sol over Marsken til det sønderjyske kaffebord Vi skal i denne uge se naturens vidunder i Naturpark Vadehavet: Sort Sol med alle de titusinder af stære, der løfter sig på en gang. Alle på højskolen har igen gjort sig umage - ikke mindst køkkenet, der venter med spændende kulinarisk nyt: Rønshoved Tapas.

11. – 17. april 2016 Sønderjyske højdepunkter Fra honningkagernes by Christiansfeld til den gamle Hærvej Sønderjylland venter med nye livgivende foredrag og skønne ture i egnen – Fra besøg i Christiansfeld, der netop er kommet på UNESCOS kulturarvsliste, over Roter Haubarg – en særlig frisisk bygning lige syd for grænsen, til udvalgte steder på Hærvejen. Det hele krydret med sang og musik.

Du kan læse de detaljerede ugeprogrammer og tilmeld dig online på www.ronshoved.dk

23. – 27. maj 2016 Eksistens – Hvad skal vi leve af? I samarbejde med Kristeligt Dagblad Mennesket er et spørgende væsen. Vi spørger løbende om, hvordan vi skal leve – og hvorfor vi skal dø. Vi kan simpelthen ikke lade være med at stille de store spørgsmål – og vi skal heller ikke lade være! I løbet af denne uge skal vi gøre vores for at stille spørgsmålene, så de kan høres. Vi skal forholde os til det grundlæggende i eksistensen ved at bevæge os gennem spørgsmål, der angår det historiske, litteraturen, dannelsen, religionen, etikken og det nationale. Vi skal tale om fortiden, nutiden – og også driste os til at gøre det umulige: spå om fremtiden. Vi skal stille spørgsmålet om mennesket.

4. – 10. juni 2016 Sønderjyske sommerglæder Krydret med fjordsejlads Vi vil i denne uge kigge nærmere på litteraturen, kunsten, musikken og historien. Vi har naturligvis fundet de bedste foredragsholdere frem, men skal også besøge en af de helt nye og allerede verdenskendte kunstscener - Nordart. Det bliver også i denne uge, hvor vi skal smage på det store sønderjyske kaffebord og få de gode sange og historier der hører til.

20. – 26. juni 2016 Unikke kanaler og vandveje Hamburg, Ejderen og Flensborg Fjord Grænselandet er omgivet af vand til alle sider. Vi har udvalgt de mest spændende fjorde og sunde på dette kursus. Vi sejler på den smukke Flensborg Fjord, besøger Nordeuropas største havneby Hamborg og ikke mindst den idylliske kanalby Frederiksstad.

20. – 26. juni 2016 Midsommer i Sønderjylland Med tur til den mytiske ø Helgoland Midsommeren er kommet. Vi laver Skt. Hans bål, synger fra højskolesangbogen og tager ikke mindst på særlige ture i grænselandet. Helgolandsturen er klart den mest eventyrlige - øen helt ude i Nordsøen.

20. – 26. juni 2016 På cykel Langs fjorde og kanaler En midsommeruge med skønne cykelture i landet mellem den dansk-tyske grænse og Kielerkanalen. Vi oplever både smuk natur og får fortalt grænselandets rige historie.

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

8 Højskole for tiden

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

Glaskunst som fremtidsdrøm, ferie og fællesskab En højskole kan være et frirum med fokus på menneskeligt samvær eller et springbræt mod drømmejobbet. Bornholms Højskole har valgt mellemvejen, hvor folk samles om den fælles interesse for glaskunst

kunstnerisk

2 På højskolens opslagstavle er alle kursister afbildet med navn og englevinger. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Af Evander Pedersen pedersen@k.dk

Flere og flere højskoler har svært ved at tiltrække forskelligartede elevgrupper. Eleverne ligner hinanden, og de vil det samme. Sådan er det ikke på Bornholms Højskole i Aakirkeby. Her er der plads til alle slags elever, uanset hvad de vil have ud af højskoleopholdet. I en stor, mørkerød træbygning få hundrede meter fra Ekkodalen ligger kunsthøjskolens glasværksted. Blandt ovne og udsugningsrør har et dusin kursister for første gang undervisning i glas som kunstart. Ved arbejdsbordet står underviser Tobias Sode med en diamantskærer i hånden, mens han på skiftevis dansk og engelsk forklarer, hvordan eleverne bør dele det gamle stykke vinduesglas, som de har liggende foran sig. En af eleverne er Clara Bloch Jensen på 47 år. Hun har sat jobbet som sygeplejerske på pause for at afprøve sit talent inden for glas og keramik. ”Jeg har undertrykt de kunstneriske sider af mig selv for at tage en uddannelse, blive gift og få børn. Nu vil jeg se, hvor langt talentet og lysten rækker. Det kan være, den kunstneriske gnist døde sammen med min ungdom,” siger hun. Hvis glasværkstedets utal af ovne kan tænde gnisten på ny, overvejer hun at søge ind på Kunstakademiets Designskole i Nexø – den tidligere Glas- og Keramikskole: ”Jeg har ikke turdet tjekke optagelsesprøven endnu, fordi jeg ikke vil stresse over det allerede. Nu skal jeg bare nyde det, og så overvejer jeg om et par måneder, om skolen er fremtiden for mig.” Tobias Sode hjælper gerne elever som Clara, der vil bruge højskoleopholdet som springbræt til at komme ind på Kunstakademiets Designskole, men han råder folk til at tage på en håndværkerskole i Sverige, inden de kommer så langt. ”Jeg opfordrer eleverne til at tage tre år på en håndværkerskole, inden de tager på en designskole. Det er vigtigt at have haft materialet mellem fingrene for at kende dets begrænsninger. Det er nemt at få en masse gode idéer, som ikke kan udføres af en selv på grund af manglende færdigheder,” siger Tobias Sode, der selv er uddannet på Kosta Glasskole i Sverige.

hørt om på en japansk blog på internettet. Trods den lange og dyre vej til den danske solskinsø har han ingen ambitioner om at bruge højskoleopholdet til at satse på glaskunsten. ”Jeg vil ikke bruge det, når jeg kommer tilbage til Japan. Hvis jeg finder et nyt job, får jeg sandsynligvis ikke tid til at lave glas alligevel,” konstaterer han.

24-årige Xally Méndez fra Mexico har gjort det omvendt. Hun er netop startet på højskolen efter fire år på en mexicansk kunstskole, hvor hun har arbejdet med skulpturer og installationer i sten, træ og jern. Nu vil hun lære at arbejde med glas, så hun kan inddrage det i sin kunst. ”Min store drøm er at leve af at være kunstner. Jeg håber, at opholdet kan give mig mere praktisk erfaring, så jeg kan forbedre mine værker og lære at arbejde med nye materialer,” fortæller hun. Xally Méndez sidder ved et af bænkebordene uden for værkstedet. Foran hende ligger mere end hundrede rønnebær, som hun har plukket fra et af de mange træer, der pryder højskolens område. Hun har lagt de små røde bær i en snorlige firkant. ”Nu skal vi passe på, vi ikke ødelægger din fine kunst,” siger Tobias, inden han rykker bænkebordene sammen for at gøre plads til alle eleverne, der har fået til opgave at arrangere fredagens fest for hele højskolen. ”Ballondans?” ”Stoledans?” De udenlandske elever kigger uforstående på hinanden, i takt med at danskerne foreslår den ene festleg efter den anden. En af dem er den 31-årige japaner Shunsuke Tanaka. Han har taget hele turen til Bornholm fra en japansk by nær Kyoto. I otte år har han

0 Underviser Tobias Sode (th.) giver eleverne en introduktion til alt det, man kan lave med glas i løbet af det halve år på højskolen. Han er selv uddannet glaspuster, men han puster kun glas med eleverne en håndfuld gange om året på grund af de store udgifter, der er forbundet med at have ovnen tændt.

arbejdet 75 timer om ugen som receptionist på et hotel, så opholdet er ren og skær ferie for ham. ”Jeg var udmattet, så jeg havde behov for at slappe af og have det sjovt. Der er intet pres og ingen stress her i Danmark, som der er i Japan,” siger han. Shunsuke Tanaka har længe haft interessen for glaskunst, men har ikke haft tiden eller pengene til at udfolde den i hjemlandet. Derfor tog han rejsen på mere end 8000 kilometer fra Japan til højskolen, som han havde

0 47-årige Clara Bloch Jensen (tv.) har altid drømt om at være kunstner, men blev overtalt til at vælge det fornuftige og få sig en uddannelse. Nu afprøver hun sit talent inden for glas og keramik for at finde ud af, om hun vil forfølge drømmen.

Selvom eleverne har vidt forskellige ambitioner med højskoleopholdet og glaskunsten, så er det ikke et problem at favne alle i undervisningen. ”Alle er på samme stadie, når de starter her, uanset hvilke ambitioner de bærer rundt på. Ingen af dem har prøvet at arbejde med glas før,” siger Tobias Sode, der minder om, at stedet frem for alt er en højskole med alt, hvad det indebærer. ”Det er et højskoleophold og ikke en håndværkeruddannelse. Der er ingen karakterer, og der er ingen krav om, at de skal gennem et pensum. Det er blot en lille smagsprøve på, hvad man kan med glas,” siger han. Tilbage på de røde bænkeborde er forslagene om ballondans og stoledans blevet henkastet. Clara Bloch Jensen har fortalt de andre om en samarbejdsleg, hvor hver deltager skal stå på en stol. Uden at røre jorden skal folk flytte rundt på stolene, og målet er så at komme over ”målstregen” – hvor end den er sat til – i fællesskab. ”Kom, vi prøver det af, så man kan se det for sig,” siger Tobias Sode og stiller værkstedets arbejdsstole ud på højskolens parkeringsplads og to orange kegler, som udgør målstregen. Hver elev finder hurtigt sin rolle i samarbejdsøvelsen, og der går ikke længe, før stolene står på én lige række. Den bageste stol sendes frem i rækken til den forreste, og én efter én krydser de målstregen. Xally Méndez, Clara Bloch Jensen, Shunsuke Tanaka og alle de andre.

Højskolen på Kalø er en global landsby, hvor Ikast deler værelse med Irak og Kathmandu drikker kaffe med Kalundborg. Her er folk fra det meste af kloden og hver dag byder på nye kulturchok og grineflip. Her lærer vi sammen og af hinanden i et naturligt antropologisk laboratorium. Det perfekte sted at starte, uanset om dit mål er internationalt netværk, studieforberedelse eller hundredevis af nye venner fra hele den vide verden.

HØJSKOLEN PÅ KALØ · SKOVRIDERVEJ 1 · 8410 RØNDE · TLF. +45 8637 1286 · VERDENSBORGER.EU 6885 Annonce_KD_6x365 OUTL.indd 1

14/10/15 08.29

10 Højskole for tiden

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

0 Nikolaj Dyekjær Bentzon (tv.) er 21 år og har valgt Uldum Højskole, fordi han er tiltrukket af idéen om at være en del af noget større. Han synes, at samtalerne på gymnasiet var overfladiske, og han glæder sig til at få dybere samtaler med andre mennesker.

Første uge med efterårsholdet På Uldum Højskole er aktiviteterne både kreative og teoretiske og foregår både i foredragssalen, i svømmehallen, på beachvolleybanen og ved kortbordet. Kristeligt Dagblad besøgte højskolen den uge, da et nyt hold efterårselever kom til Uldum

førsteindtryk Tekst og foto: Petra Theibel Jacobsen indland@k.dk

En højlydt summen af stem mer breder sig i spisesalen på Uldum Højskole i Østjylland, og sultne øjne kaster et blik på de fyldte fade, der står på bordet. Der bliver sagt ”Værs go”, og der går ikke lang tid, før den første mundfuld ris og farsbrød når de knurrende maver. ”I skal sørge for at få børn tidligt,” lyder det fra et af bordene. Det er forstander Kurt Wil lumsen, som har sat sig ved sine elever. Over for ham sid der Vibeke Frederiksen. Selv om hun lige er startet, virker deres samtale allerede per sonlig. ”Jeg havde ondt i kæberne af at smile,” fortæller Vibeke om de første dage. Hun blev student i år og er tredje gene ration på Uldum Højskole. Efter sommerferien følte hun sig rastløs, men hun havde ikke lyst til at begynde at stu dere. ”Jeg håber selvfølgelig, at

opholdet kan give mig den store åbenbaring i forhold til valg af uddannelse, men jeg vil også gerne lære at være mere åben og få bedre indsigt i andre mennesker,” fortæller hun. Ved et andet bord har en gruppe drenge klynget sig sammen, og de taler om da gens sportsaktivitet, som er beachvolley. Skolen råder over to udendørsbaner, og selvom efteråret allerede kan mærkes i vinden og på lyset, er det ingen hindring for at være udenfor.

I løbet af dagen har eleverne enkelte pauser, som bliver benyttet enten på værelset el ler – for de få rygeres ved kommende – ude i gården. Eftermiddagen byder på for skellige fag som filmproduk tion, glasværksted og beach sport. Nikolaj Dyekjær Bentzon har meldt sig til dagens sportsaktivitet. Han er i gang med sit andet sabbatår, og indtil videre har den første uge på højskolen levet op til alle hans forventninger. ”Det var tilfældigt, at valget

WW Jeg håber selv-

følgelig, at opholdet kan give mig den store åbenbaring i forhold til valg af uddannelse.

Vibeke Frederiksen, højskoleelev

faldt på Uldum Højskole. Jeg blev tiltrukket af, at der ikke var én bestemt linje, men at jeg selv kunne skræddersy mit ophold”. Kurt Willumsen får mange tilkendegivelser fra unge, der ligesom Nikolaj Dyekjær Bentzon vælger højskolen, fordi de her kan prøve kræf ter med både kreative og teo retiske fag. ”Vi har i de seneste 25 år ik ke haft linjer. De fleste af vo res højskolekolleger har lavet en faglig specialisering, og det er ikke nødvendigvis skidt. Det vigtige er måden, som man arbejder med sin faglighed på,” forklarer han.

Den første uge har været spækket med sociale arran

2 19-årige Vibeke Frederiksen (tv.) og 21-årige Emma Hove Gyldensted (th.) bor på værelse sammen, og de gør sig her klar til aftenens speeddating-arrangement.

gementer. Der har været alt lige fra folkedans til spilafte ner. Fredagens indslag er speeddating, men her hand ler det ikke om at finde en po tentiel partner. Det er deri mod blot et redskab til at læ re hinanden bedre at kende. På værelse 116 bor Emma Hove Gyldensted sammen med Vibeke Frederiksen. De benytter tiden på værelset til at tjekke mobiltelefonerne for sms’er eller Facebook for nye opdateringer. ”Vi har næsten ikke tilbragt tid her, fordi vi er så bange for at gå glip af noget. I går var der arabisk dans, og det er så spændende at stifte be kendtskab med andre kultu rer,” siger Emma Hove Gyl densted. Det er ifølge Kurt Willum sen også et af privilegierne ved at være højskolelærer: ”Vi oplever unge menne sker, som flytter sig enormt på få måneder. Det er fanta stisk at være del af et miljø, hvor mennesker finder ind til deres kerne, og hvor de også giver sig plads til at være sår bare. De lærer at rumme hin anden på en helt anden må de.”

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

Højskole for tiden 11

3 Som noget helt særligt har højskolen en svømmehal. Svømmelærer Kata Ökrös underviser blandt andet eleverne i en kantprøve, som er nødvendig for, at de kan benytte sig af svømmehallen uden hendes opsyn.

1 En lille gruppe har fundet sammen i opholdsstuen, og de forsøger at forstå reglerne til kortspillet ”tunge”. 23-årige Steffen Baasch Nielsen (i midten) er blevet sendt på højskole via sin kommune, og han kunne ikke vente med at komme af sted. ”Jeg håber at få styrket mine sociale kompetencer – og at opholdet kan motivere mig til at tage 10. klasse,” fortæller han.

0 ”Vi har næsten ikke tilbragt tid her på værelset, fordi vi er så bange for at gå glip af noget. I går var der arabisk dans, og det er så spændende at stifte bekendtskab med andre kulturer,” siger Emma Hove Gyldensted, der deler værelse med Vibeke.

0 Højskolen, der ligger i Østjylland nær Vejle og Horsens, tilbyder ikke en bestemt linje. Eleverne kan prøve kræfter med alt fra glasværksted til filmproduktion. Det er med til at gøre Uldum unik i forhold til andre højskoler. Her ses Ivan Espersen, Christoffer Thams og Emilie Westh Wold. De har meldt sig til filmproduktionen, og første opgave er en kortfilm med emnet ”Tænk, hvis du vandt”.

0 Hani Walid, 24 (tv.) er oprindelig fra Syrien, men han har boet i Danmark i lidt over et år. Han er en af Uldum Højskoles 15 elever med udenlandsk baggrund, som har mulighed for at forbedre sit dansk. Christoffer Thams (th.) har lavet en pamflet til Hani Walid med danske vendinger, og han morer sig meget over hans forsøg på at udtale ”rødgrød med fløde”.

12 Højskole for tiden

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

Ministerium kigger højskoler i kortene I 45 år har korte højskolekurser været berettiget til statstilskud. Lige siden har man diskuteret, hvad der skal til, for at for eksempel en uges bridge- eller golfkursus bliver rigtig højskole

tilsyn Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

På flere af landets højskoler har kursisterne hvert år mu lighed for at bruge mange ti mer på golfbanen, men ind imellem er de nødt til at læg ge golfkøllen fra sig for at op leve andre sider af, hvad et højskoleophold er. Det samme gælder for de populære ugekurser i bridge, som blandt andre Brandbjerg Højskole i Jelling holder. Her sidder kursisterne fire gange om året med kortene i hæn derne og fordyber sig i bridgespillet. Men i halvde len af undervisningstiden må de lægge kortene fra sig, for der skal de lave noget helt andet. Det kan for eksempel være foredrag om natur eller kultur, udflugter til Jellingste nene eller vandreture med en naturvejleder. ”Det er jo klart, at man ta ger det med, som man har lært tidligere på dagen. Men vi har en helt klar opdeling af, hvornår der står bridge, og hvornår der står undervis ning af bred almen karakter på programmet, så vi er sikre på at overholde loven,” siger Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole, som mener, at undervisningen af bred almen karakter sætter fagundervisningen ind i et større perspektiv. Netop højskolernes korte kurser i golf og bridge er i år i fokus, når Kulturministeriets tilsynsførende skal ud at kon trollere, om højskolerne lever op til kravene i højskolelo

ven. Det har ministeriet infor meret højskolerne om. Men højskolerne ved ikke, hvor og hvornår den tilsynsførende kommer.

Korte højskolekurser af en el ler to uges varighed er en me re end 100 år gammel traditi on. Det var forstander Holger Begtrup på den daværende Frederiksborg Højskole, som i sommeren 1911 indbød til det første ottedageskursus. Det blev en succes, men først efter 1970 bliver det alminde lig med de korte kurser, og i dag er disse kurser et væsent ligt element i højskolernes eksistensgrundlag. I den oprindelige højskole model gik karlene på højsko le fem måneder om vinteren, hvorimod pigerne gik på høj skole tre måneder om som meren. Det var stykket sådan sammen, fordi det passede til samfundets strukturer den gang med arbejdet i landbru get. Det betød, at det kun var unge mennesker, som kom på højskole, og i løbet af 1960’erne blev det svært at skaffe nok piger til sommer højskolerne, forklarer Ove Korsgaard, professor emeri tus ved DPU Aarhus Universi tet og ekspert i højskolernes historie. I takt med at sam fundet bevægede sig væk fra at være et landbrugssam fund, blev det i endnu højere grad uholdbart kun at lave lange højskolekurser. Men denne udvikling af højskoler ne er ikke gået stille af. I be gyndelsen var diskussionen en intern diskussion i højsko lebevægelsen om, hvorvidt man overhovedet kunne hol

korte højskolekurser 33I 1892 vedtog Rigsdagen den første lov om statstilskud til højskoler. Først i 1970 blev de korte kurser også tilskudsberettigede. 33Ved en revision af højskoleloven i 1999 blev der stillet krav om, at et højskolekursus skal bestå af lige så meget alment dannende som fagspecifik undervisning. 33I året 2013-2014 var der 34.649 personer, som deltog i højskolekurser af en eller to ugers varighed. I samme periode var der 9073 elever på de lange kurser.

0 Når kursisterne på Brandbjerg Højskole holder pause i bridgespillet, får de blandt andet undervisning i kultur og historie. – Illustration: Rasmus Juul.

WW Jeg tror, at de

fleste af vores højskoleelever vælger at komme på højskole, fordi der er nogle faglige indsigter, de gerne vil have.

lisbeth trinskjær, folkehøjskolernes Forening

de rigtig højskole på så kort tid. ”Modstanderne mente, at det krævede, at man boede på højskolen i flere måneder og udviklede sig sammen med de andre og fik et sam menhængende undervis ningsforløb. Fortalerne men te derimod, at det ud over at være økonomisk nødvendigt at holde korte kurser også gav langt flere mennesker mulighed for at komme på

højskole,” fortæller Ove Kors gaard. Men da de korte kurser i 1970 blev tilskudsberettigede, bevægede diskussionen sig til også at være ekstern, fordi der nu var parter uden for højskolebevægelsen, som blandede sig i, hvad der var højskole. Man begyndte nem lig at føre tilsyn med de korte kurser for at vurdere, om kur serne havde ret til statstil skud. Man diskuterede i min dre grad, hvorvidt man kun ne få en rigtig højskoleople velse på en uge, og i højere grad hvad denne uge så skul le indeholde for at være høj skole. Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes For ening, er ikke i tvivl om, at man kan få en rigtig højsko leoplevelse på kun en uge. ”Vi oplever, at de korte kur ser meget ofte er utrolig in tense. Den intensitet kender vi jo også fra de lange kurser, men forskellen er selvfølge lig, at på de lange kurser kommer man til at kende hin anden på en anden måde end på de korte kurser. Og rent fagligt kommer man selvføl gelig dybere ned i flere ting på et langt kursus. De korte kurser er en smagsprøve på det, vi også gør på de lange kurser,” siger hun.

Kulturministeriets tilsyn kon trollerer, at kurset er åbent for alle, at der er mindst 21 ti mers undervisning om ugen og at halvdelen af undervis ningen har bred, almen ka rakter, oplyser Jesper Moes bøl, som er en af Kulturmini steriets tilsynsførende. Kravet til undervisning af bred almen karakter er afgø rende. Halvdelen af undervis ningstiden kan være koncen treret om golf, men den an den halvdel skal være af bred almen karakter. Det kan for eksempel være oplæg om hi storiske forhold eller oplæg med et politisk, kulturelt el ler sociologisk perspektiv. Det kan godt tage udgangs punkt i golf – for eksempel golfens historie – men det be høver det ikke. ”Det er undervisningen af bred almen karakter, der gør det til højskole. Det er ikke et fagkursus, man går på. Det er et højskolekursus. Og her er ideen, at vi skal forstå os selv som en del af noget større. Højskole danner til fælles skaber, og det gør man ikke ved bare at koncentrere sig om sit eget golfspil,” siger Jesper Moesbøl. Lisbeth Trinskjær fra Folke højskolernes Forening er enig i, at det er undervisningen af

bred almen karakter, som gør højskole til mere end et fag kursus. Men det er i mindre grad det, man kan markeds føre kurserne på. ”Jeg tror, at de fleste af vo res højskoleelever vælger at komme på højskole, fordi der er nogle faglige indsigter, de gerne vil have. Man kan sige, at det, som folk bliver tiltalt af, det er pålægget, men det, der er nedenunder, og som giver det substans, det er rug brødet, og det er det, som højskolerne jo er skabt for,” siger Lisbeth Trinskjær, som synes, det er fint, at der gen nem et ministerielt tilsyn bli ver fastholdt et fokus på, hvad der er højskolernes ker neopgave: ”Højskole er fællesskabet. Det er at blive oplyst, inspire ret og forstyrret i sin virkelig hedsopfattelse. At blive ud fordret og møde nogle hold ninger, der skubber til en. Det er jo det, der også er højsko le, og det er det, vi kalder dannelse. Det tror jeg godt, man kan nå på korte kurser, men det kræver, at skolen er meget bevidst om det. Og det tænker jeg, at vi til stadighed skal have opmærksomhed på alle sammen. Så vi ikke kom mer til at tro, at det er pålæg get, vi er sat i verden for at servere.”

Få nye VANER og ny ENERGI... med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum Vi er en LIVSSTILSHØJSKOLE, som står for: Fællesskab, høj faglighed, hjerterum, spændende fag og Højskoleliv, når det er bedst ...

”Fra sofaen til et Liv, kan man kalde mit ophold på Højskolen” Jan Erik, 51 år

Vi har Lange kurser på 6, 12, 19 eller 25 uger, hvor du lærer om at: • ændre din livsstil • bryde dine vaner • opnå et varigt vægttab • håndtere stress • få styrket dit selvværd • restituere efter sygdom • finde livsglæden Vi har Sommerkurser på én uge i kalenderugerne: 27 Mindfulness og Meditation 27 Det sunde liv 28 Stemmen som stressdæmper 28 Meditative vandringer 29 Sund og Glad - velegnet for udviklingshæmmede 30 Motion ska’ der til ... 30 Kokkeri - småt og godt 30 Gourmet og Gummistøvler 31 Harmonika og Højskole 32 Trivsel og velvære - en mulighed? Alle kursister har fri adgang til: Kostvejledning, Nada, juridisk rådgivning, personlig træningsrådgivning, skolens værksteder, spinning, fitnessudstyr og særlig støtte ved behov. Alle får eneværelse med håndvask eller eget bad og toilet samt mulighed for vegetar- eller specialkost. Vi har Wi-Fi over hele skolen, elevator og bus til døren.

Livsstilshøjskolen Gudum • 7620 Lemvig • Tlf.: 97 88 83 00 • info@livsstilshojskolen.dk • www.livsstilshojskolen.dk

14 Højskole for tiden

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

0 19-årige Sabina Sandberg er en af eleverne på Musik- og Teaterhøjskolens nycirkuslinje. Hendes ambition er at blive optaget på en af cirkusskolerne i udlandet.

0 Hver formiddag samles eleverne fra Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund i en nærliggende fabrikshal for at prøve kræfter med akrobatik, teater, dans og optrædener i de højere luftlag i trapez, ringe og reb. – Alle fotos: Petra Theibel Jacobsen.

Sønderjyske cirkusdrømme Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund i Sønderjylland tilbyder cirkusundervisning. Her får eleverne mulighed for at udforske cirkusverdenen som hobby eller som et skridt på vejen til en af de internationale cirkusskoler 2 Æsel Fritzl er assisterende cirkuslærer på højskolen og står for dagens styrketræning, der skal gøre eleverne bedre i stand til at kaste sig ud i akrobatiske udfoldelser.

akrobatisk

Af Josephine Wiesener

wiesener@k.dk

”Der er ikke nogen, der starter på knæ!”, råber en mand med fuldskæg og tatoveringer fra fødderne og hele vejen op bag øret. Armene dirrer på eleverne rundt omkring i lokalet, mens kroppen nærmer sig gulvet i den ene armbøjning efter den anden. Benene forbliver strakte. Hver morgen bliver kroppens fysik og koordinationsevne sat på prøve for eleverne på nycirkuslinjen på Musikog Teaterhøjskolen i Toftlund i Sønderjylland. De skal nemlig opbygge den nødvendige styrke til at kunne klare de akrobatiske udfoldelser, som cirkus indebærer. Æsel Fritzl er assisterende cirkuslærer på skolen og står for dagens styrketræning. ”Nycirkus er en blanding af dans, teater og cirkus. Idéen med nycirkus er, at det ikke bare er en varieté, men forestillingen er bygget op om en historie. Vores sidste forestilling på skolen handlede om en korrupt politiker, og tidligere har vi arbejdet med psykisk sygdom. I år kommer det til at handle om kvinderevolution og kvindekamp,” fortæller han. Lader man blikket glide over forsamlingen af elever, der enten jonglerer med farverige bolde eller fortsætter styrketræningen, virker temaet oplagt. Seks ud af de ni elever er kvinder. En af dem er 19-årige Sabina Sandberg, der forud for højskoleopholdet har gået på gøglerskolen i Aarhus. ”Jeg har altid gerne villet lave en form for teater. Med

nycirkus får man lov til at udtrykke sig på mange forskellige måder, især med kroppen. Jeg synes, det er fascinerende, hvordan man kan udvikle sin krop til at gøre noget, som virker umuligt,” fortæller hun. Netop de kropslige umuligheder satte hende på prøve kort forinden, da eleverne som led i undervisningen både skal balancere på hænderne, kaste sig ud i finurlige spring fra siddende til stående position og rotere rundt om sig selv som en menneskelig snurretop på gulvet. ”Jeg regner med at tage endnu et semester her på højskolen, så jeg kan træne op til at komme på en af cirkusskolerne i udlandet,” fortæller Sabina Sandberg. For flere af eleverne er det ikke første gang, de er kursister på Musik- og Teaterhøjskolen. Nogle har før haft et andet linjefag, inden de gav sig i kast med nycirkus. Andre har været på nycirkuslin-

jen over flere omgange som forberedelse til at søge ind på en international cirkusskole. 20-årige Jens Seth Wibling er i gang med sit andet ophold. Ligesom Sabina Sandberg har han også gået på gøglerskolen og håber at blive optaget på en af cirkusskolerne i udlandet. ”Vi har godt af at blive banket igennem,” siger han, da han står ved bordet med snacks og vand efter dagens styrketræning. ”Vi træner ret hårdt hver dag, for meget af det, vi laver, kræver en vis styrke. Mange af os har ikke trænet på den måde før. Jeg vejede 55 kilo for halvandet år siden. Nu vejer jeg 80,” fortæller han. For at skabe plads til, at eleverne både kan øve akrobatik i grupper og alene, hænge ned fra loftet i reb og trapez samt lave tricks på en stang flere meter over jorden, har højskolen lejet en fabrikshal i nærheden. Nycirkus er nemlig en af de nyeste

linjer, og skolen havde derfor ikke faciliteter til cirkusverdenens omfattende udtryksformer. ”Vi er den eneste højskole, som underviser i nycirkus, så der er stor søgning til linjen. Nycirkus er en forholdsvis ny kunstart, der er på vej frem, men Danmark halter lidt bagefter vores nabolande. I Sverige, Tyskland og Holland er nycirkus en meget mere etableret kunstform, og det tror jeg, de unge har fået øjnene op for,” forklarer forstander Thomas Trier, som både har været teaterinstruktør og manuskriptforfatter, inden han kom til Toftlund.

Oprindeligt var det højskolen Performers House i Silkeborg, som havde linjen, men da skolen gik konkurs, flyttede nycirkuslinjen for halvandet år siden til den sønderjyske højskole. I dag tiltrækker linjen både unge danskere og internationale elever fra blandt andet Japan og Island.

I øjeblikket er der tre udenlandske elever: en fra Tyskland og to fra Norge. Lærerne er også hentet uden for Danmarks grænser. Frank Kraft er fra Tyskland og står for størstedelen af undervisningen i nycirkus. Tidligere har han arbejdet både som professionel nycirkus- instruktør, luftakrobatik- instruktør og stuntkoordinator og var blandt andet tilknyttet Performers House, inden nycirkuslinjen flyttede. På grund af de udenlandske lærere foregår meget af undervisningen på engelsk. ”Lad være med at tænke for meget over det. Bare gør det,” siger Frank Kraft på engelsk til en af eleverne, der tøvende står på den røde måtte og skal til at spejlvende en vejrmølle, hvor kun en enkelt hånd må røre gulvet. Hun skeler til hans position få centimeter fra måtten, hvilket placerer ham inden for farezonen, skulle et ben eller to flyve i en utilsigtet retning i forsøget på at mestre en øvelse fra den mindre samarbejdsvillige venstre side. ”Kom nu,” smiler han. Det er de eneste to ord, han ytrer på dansk, men som til gengæld også falder over hans læber ofte, når elevernes overtænkende hoveder et øjeblik blokerer for en øvelse. Selvom der jævnligt lyder nogle høje dunk fra kroppe,

der lander på gulvet med begrænset elegance, insisterer han på, at de fortsætter øvelserne, selv om de til tider går skævt. Det er en af styrkerne ved undervisningen, påpeger Æsel Fritzl. ”Eleverne kommer med ret forskellige forudsætninger. Nogle har arbejdet med dans eller teater før. Andre har næsten ikke. Frank er god til at få nogle imponerende optrædener ud af selv begrænsede evner,” siger han. Sidste år optrådte nycirkusholdet ved arrangementer som Tønder Festival, og inden længe skal det nuværende hold optræde ved en gudstjeneste i den lokale kirke i Toftlund.

NyCirkus i toftlund 33Nycirkus er et ud af syv linjefag, som Musik- og Teaterhøjskolen tilbyder både på forårs- og efterårskurset. Skolen har plads til 75 elever og huser i øjeblikket knap 60. 33Nycirkus blev oprettet for halvandet år siden på højskolen, og der er i øjeblikket ni elever på linjen. Flere af eleverne bruger mere end et semester på nycirkuslinjen som forberedelse til at søge ind på internationale cirkusskoler blandt andet i Berlin. 33Nycirkus er en blanding af forskellige kunstarter heriblandt cirkus, dans og teater. Det adskiller sig fra almindeligt cirkus ved at bygge forestillingen op om en gennemgående fortælling frem for en række uafhængige indslag.

Idrætshøjskolen Aarhus

Tag på højskole i studiebyen Aarhus Læs mere på www.ihaarhus.dk

Fitness Boldspil Musik Outdoor

For mere information eller aftale om en rundvisning - kontakt Idrætshøjskolen Aarhus på ihaa@ihaarhus.dk eller +45 86213800

Korte Kurser 2016

Uge 26 · Vandring i Østjylland · Cykelture og herregårdsbesøg · Vandring og fugle i Østjylland · Yoga & Meditation - ude og inde Uge 27 · Maleri - akryl · Keramik & Raku · Digital foto · Glaskunst · Strik · Læder · Skriveværksted Uge 28 · Familiekursus - fra 6 til 100 år Uge 29 · Så syng da danmark - højskolesangbogen på kryds og tværs · Italiensk for begyndere og øvede · Slægtsforskning for begyndere og øvede · Erindringsskrivning · Dine, mine og vores fortællinger

Uge 30 · Run & Fitness · Actionsport · Tennis · Vild med dans · Tai-chi - Chuan & Qigong · Yoga & Mindfulness Meditation Uge 31 · Seniordans · Engelsk for seniorer · Spansk for seniorer · Maleri for kreative seniorer · iPad for seniorer Uge 32 · Smag på Østjylland · Vandring i Østjylland · På cykel i Østjylland · Naturfoto Uge 51 · Jul på Hadsten Højskole

Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199

Hadsten Højskole

siden 1876

DESIGN MODE GRAFIK ARKITEKTUR

designhojskolen.dk Ved ophold på Den Skandinaviske Designhøjskole frasiger vi os ethvert ansvar for dine kraftigt forbedrede evner til at være innovativ, reflekterende og ansvarsfuld. Ligeledes dine øgede evner til at samarbejde og indgå i sociale relationer. Alle kan gå på Den Skandinaviske Designhøjskole uden særlige forudsætninger.

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

0 At bo i grænselandet er noget særligt, og det særlige ved Løgumkloster Højskole er, at den med sit indhold ikke kan ligge noget andet sted i landet, forklarer den nye forstander, Sascha Qvortrup. – Foto: Palle Peter Skov.

Musik og kultur skal bære den nye Løgumkloster Højskole Efter en konkurs melder Løgumkloster Højskole sig igen klar til at modtage elever på et langt forårskursus. Ifølge den nye forstander, Sascha Qvortrup, skal det være en højskole, som uddanner ”kulturatorer” til at nuancere debatten om kulturmødet

rekonstruktion AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN gottfred@k.dk

Lige nu er der forholdsvis tomt på Løgumkloster Højskole, for de unge kursister er endnu ikke rykket ind. Men en sensommerfest med folkemusik og ugentlige samtalesaloner om aktuelle emner har allerede været holdt. Og den 10. januar 2016 er det planen, at det første lange kursus, siden højskolen for godt et år siden gik konkurs, skal begynde. Lige siden det stod klart, hvor store økonomiske vanskeligheder den traditionsrige højskole fra 1960 var i, har en kreds omkring højskolen forsøgt at finde midlerne til at genrejse den. Der er blevet søgt midler fra fonde, og den 1. juli købte kredsen bygningerne, fortæller den nye forstander, Sascha Qvortrup, der har haft sin gang på skolen siden juli. Hendes vision for højskolen er at invitere til ”fællesskabende oplevelser og møder”. Løgumkloster Højskole er ifølge hende en højskole i gammel forstand med to lange kurser årligt, men hun vil også arbejde for ”en dekonstruktion af det grundtvigske”. ”Det handler ikke om at få folk ind fra marken for at op-

WW Unge menne-

sker i dag har en kolossal viden. Den store udfordring er at få omsat den, så de kan leve deres liv på den viden.

Sascha Qvortrup, forstander

lyse dem. Unge mennesker i dag har en kolossal viden. Den store udfordring er at få omsat den, så de kan leve deres liv på den viden. Man kan godt vide meget om demokrati, men når man skal finde ud af at leve sammen og udvikle noget sammen, kan der opstå store udfordringer,” siger hun. Udrustningen af de unge sker på højskolen gennem ”forpligtende fællesskaber”. Konkret ved at de unge laver mad til hinanden, og værelseskammeraten kan ikke uden videre byttes ud med en anden, fortæller Sascha Qvortrup. Der vil være to bærende linjer: en om musik og en om kultur. ”Det bliver klassisk musik, jazz og folkemusik, for det er miljøer, som allerede findes i Løgumkloster, og som vi ger-

ne vil skabe en synergieffekt med. Og på kulturlinjen vil vi gerne have unge, der vil være ’kulturatorer’, og som dermed bliver i stand til at nuancere debatten om kulturmødet i bred forstand og facilitere sådanne møder. At bo i grænselandet er noget særligt, og det særlige ved Løgumkloster Højskole er, at den med sit indhold ikke kan ligge noget andet sted i landet,” forklarer Sascha Qvortrup og tilføjer: ”Ud over linjerne er det helt afgørende, at det er en højskole med fag og arrangementer, som gør det til en grundtvigsk højskole, hvor man synger sammen og gør det hver dag. Og hvor foredrag løfter folk ind i diskussioner af eksistentiel karakter, de ikke havde forestillet sig, de skulle have.”

Sascha Qvortrup Født i 1969. Cand.mag. i idéhistorie og antropologi fra Aarhus Universitet. Har skrevet en ph.d. om danskernes forhold til mad og krop i lyset af moderniteten og protestantismen. Hun kommer fra en stilling som skoleleder i Herning og blev den 1. juli ansat som forstander for Løgumkloster Højskole. Bor i en forstanderbolig med sine fire hjemmeboende børn.

Højskole for tiden 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. oktober 2015

Højskoler i få ord Mange og vidt forskellige kendte danskere er blevet præget af deres forbindelse til en højskole. Her er citater fra syv af dem

citeret Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Vær med i et favnende fællesskab

Folketingsmedlem, cand.theol. Ida Auken (R) til hojskolerne.dk: Kulturminister Bertel Haarder (V) til dagbladet Politiken i et interview den 4. oktober 2015, hvori han erklærer sig kulturradikal: ”Det med at være glad for sin egen kultur er ikke i modsætning til andre kulturer. Det er jo et afsæt, og hvis man ikke kender sit eget, hvad får man så ud af at kende de andre? Der er ikke noget galt med at være national, hvis ikke det fører til, at man lukker vinduerne og dørene, og det i stedet bliver et afsæt. Så man har noget at give. Det er jo mit højskolesynspunkt i den sag.”

”Politikere bliver tit beskyldt for at være for meget form. Og indholdet lider på den bekostning. Derfor er det vigtigt at blive styrket på indholdet. De kurser, jeg har fulgt på forskellige højskoler, hvor man har haft muligheden for at diskutere i dybden, har givet mig det ekstra overskud og overblik til at manøvrere lidt mere langsigtet, når man bliver kastet ind i det cirkus, som det er at komme i Folketinget.”

”To dage efter at jeg var blevet smidt ud af højskolen, blev jeg inviteret ind på Gyldendal af en redaktør, der hedder Simon Pasternak. Han havde fået mine digte tilsendt af en lærer fra højskolen. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og han sagde, at han syntes, der var en digtsamling der. Vi talte også om det, jeg skrev om. Hvad det ville sige, og om jeg vidste, hvad jeg lavede. Om jeg var klar til konsekvenserne. ’Det er bare sådan, det er’, sagde jeg. ’Det skal ud’.”

KULTUR Skuespilleren Ghita Nørby i selvbiografien ”Mine egne veje”, 1995:

Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis og tidligere højskoleforstander, til Information, maj 2006: Digteren Yahya Hassen, tidligere elev på Vallekilde Højskole, til dagbladet Politiken, december 2013:

mennesker, som var meget anderledes end mig selv. Jeg oplevede en helt ny verden og fik lyst til at rejse og udvikle mig.”

”Velkomsten til branchen var interessant. Da jeg var med til det første møde for forstandere, blev jeg belært om at omtale højskolerne med værdighed. Før min tiltrædelse havde jeg i et interview kaldt højskolerne støvede, og det var åbenbart helligbrøde. Min oplevelse af det møde var som at træde ind i et kirkerum og møde et præsteskab. I et interview havde jeg sagt, at man kunne lave scorekurser på højskolen som et modsvar til singlekulturen. I mange forstanderes øjne kunne jeg lige så godt have foreslået at lave en landsbykirke om til bordel.” Komikeren Jan Gintberg til hojskolerne.dk: ”Mit højskoleophold lagde kimen til min senere karriere som komiker. På højskolen mødte jeg en masse unge

”På Askov begyndte min selvstændighed at finde sig en plads, at skaffe sig et rum. Der var ikke nogen, der bad mig om noget. Alt var en frivillig sag. Men jeg fandt ud af, at den eneste, jeg snød ved ikke at modtage, hvad der blev tilbudt, det var mig selv. Derfor syntes jeg pludselig, det var spændende at lytte og at vide og at læse.”

MUSIK

Bliv morgendagens kulturator. Og bliv klogere på, hvad der binder mennesker sammen

Et vidtrækkende kreativt miljø for dig, der ønsker at leve for og af musikken

VERDENSBORGER

For dig med dobbeltidentitet, eller som ønsker at bidrage til globale løsninger

22 ugers kurser – start 10.01.16 Carl Holst (V), folketingsmedlem og netop afgået forsvarsminister, til Morgenavisen Jyllands-Posten den 23. maj 2007: ”Jeg er opvokset i højskolemiljøet med en masse elever og forældre, hvor du jo både blev opdraget af dine egne forældre og af pedellen. Kaotisk i betydningen af, at jeg nogle gange kom for sent i skole, og det var ikke kun, fordi jeg var en sjuft, men også fordi bilen ikke kunne starte og vækkeuret ikke ringede og sådan noget.”

Læs mere på lkhojskole.dk – og følg os på facebook og instagram

Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 6240 Løgumkloster Telefon: 7474 4440 Mail: forstander@lkhojskole.dk www.lkhojskole.dk

HØJSKOLEKURSER 2016 SYNG FOR LIVET gospel Mød Nina Luna, Laura Kjærgaard, Sabina Mathew, Mads Andersen, Mette Risager, Arne Andreasen m.fl.

KREA 11 - ti værksteder Mød Steen Madsen og Tenja Skotte (kurve), Kirsten Friislund (væv), Birgit Pathuel(tekstiltryk), Lis Ahrenkiel (patchwork), Louise Klindt (strik), Niels Frank (akryl), Birte Nielsen (ikoner), Else Marie Bjerregaard (knipling), Arne Andreasen (brugsklaver og computer)

UGE 7 14. - 20. februar

UGE 11 13. - 19. marts

KREA 30 - ni værksteder

SENIOR OG SENIORDANS

Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring akrylmaleri, brugsklaver og computer til hverdagsbrug.

2 parallelle forløb, hvor nogle af programpunkterne bliver fælles oplevelser. Masser af foredrag, debat, samtaler, fællessang og lækker mad. Samt musikalske rejser, solnedgangsbustur og udflugt.

UGE 30 24. - 30. juli

UNG KREA

Forlænget weekend med 4 værksteder for unge ml. 18 og 35 år. Stærkt reducerede priser. drama/performance | poetry |samtidskunst/installation | akrylmaleri. Bliv bl.a. undervist af skuespiller Jens Arentzen

UGE 34 25. - 28. august

GALLERI

HOSTEL

HØJSKOLE

KONFERENCE

UGE 31 31. juli - 5. august

KREA 45 - ti værksteder Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring akrylmaleri, brugsklaver og computer til hverdagsbrug.

UGE 45 6. - 12. november

EMMAUS er huset med de mange rum. Vi elsker at skabe de gode rum for vores gæster - uanset om man er på højskolekursus, på konference eller er på bed & breakfast. Se meget mere om os på www.galleri-emmaus.dk Kontakt os på info@galleri-emmaus.dk T: 5443 5433

SÅ SYNG DA DANMARK Mød Sigurd Barrett, Hans Dal, Carsten Dahl, fru Bugges DanseInstitut, Mads Bille, Jens Rosendal, StompShop, Betty & Peter Arendt m.fl.

UGE 21 22. - 28. maj

BØRN & BEDSTE Lejrbål og natcafé. Skattejagter og foredrag og en hel masse sjove workshops og teaterleg. Aktiviteter for både små, mellemstore og voksne. Tur til det nærvedliggende BonBonLand.

UGE 32 8. - 13. august

JUL PÅ EMMAUS Juledagene på Emmaus bliver en herlig blanding af juletraditioner, festmad, fælleskab, foredrag, udflugt og gudstjeneste i Haslev Kirke

UGE 51 23. - 27. december

Se detail-programmer på www.galleri-emmaus.dk Eller bestil her: info@galleri-emmaus.dk T: 5443 5433

TAG PÅ UGEKURSUS PÅ

JANUAR 17.01-23.01

JUNI Dans, dans, dans

FEBRUAR

12.06-18.06

Lykke og lyse nætter

20.06-25.06

Midsommer i Askov Kor- og kammermusik

03.02-07.02

Storytelling på 1 minut

26.06-02.07

14.02-20.02

Syng for livet

JULI

21.02-27.02

Skriv din livshistorie

03.07-09.07

Familiekursus

03.07-09.07

Ud i naturens spisekammer

APRIL 10.04-16.04

Kunst-Litteratur-Historie

MAJ 29.05-04.06

Bridge

AUGUST 07.08-13.08

Kunsten at fotografere

21.08-27.08

Bridge

28.08-03.09

Fodrejse i Danmark

Grundtvigs Højskole

Sommerkurser 2016 Temakurser

Kor- & musikkurser

19/6-25/6 Intensiv fotografisk kursus

26/6-02/7 Korkursus m. John Høybye

19/6-25/6 Skriv selv (m. Gyldendal)

03/7-09/7 Sangskrivning v. Tue West

24/7-30/7 Litteratur - mød tidens

03/7-09/7 Rytmisk kor

forfattere

10/7-16/7 Korkursus: Happy Together

24/7-30/7 Tro til tiden 31/7-06/8 Filosofi - lidenskab og fornuft 07/8-13/8 Globalisering & demokrati 13/8-19/8 Grundtweek (arr. m. Elevforening)

24/7-30/7 Modelmaleri v. Kræsten Byskov 31/7-06/8 Akvarel&cykel v. Kræsten Byskov 31/7-06/8 Foto v. Carsten Ingemann

Kunstkurser

07/8-13/8 Maleri v. Mia Willaume

26/6-02/7 Eksperimenterende maleri

07/8-13/8 Foto v. Ingrid Bugge

v. Hanne Bang 10/7-16/7 Foto v. Maria Fonfara 10/7-16/7 Tegning v. Anne Louise Overgaard

Grundtvigs Højskole i Hillerød

Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk

www.seniorhoejskolen.dk

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed. Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

02.02.16 09.02.16 01.03.16 01.03.16 12.04.16 03.05.16 17.05.16 28.06.16 09.08.16 30.08.16 25.10.16

Musikuge for kor & orkester Idehistorie - Ind i din tid De danske kolonier I form til livet Luft under vingerne, fugletræk Naturvejlederens naturekspeditioner Kirke- og kulturvandringer Livsoplysning for livsnydere Jeppe Aakjær - Den poetiske rebel Nationalpark Thy Akvarel & kridt - Kreative værksteder

Udpluk fra ugekurser i 2016 27.01 03.02 24.02 24.02 06.04 27.04 11.05 22.06 03.08 24.08 19.10

14-dages kurserne i 2016 tilbyder bl.a.

Højskolesangbogen, Raku, Kunsthistorie, Vandreture, Garn, Danmarkshistorie, Akvarel, Kulturekspeditioner, Litteratur, Kirkekunst, Vestkysten - HELE Vestkysten fra nord til syd, Kernelæder, Limfjorden Rundt samt meget, meget mere... Årets rejser: Kulturbyer i Øst - Berlin & Krakow Vandreture i Norge - fjeldene i Hardangervidda



NØRRE NISSUM



7620 LEMVIG

I 2016 tilbyder vi 6 5-dages kurser, 37 ugekurser samt hele 12 14-dages kurser Bestil katalog på 97 89 10 11 DEGNEPARKEN 22

INDBLIK OG UDSYN

B e s kat til 978 alog 9 1 0 1 1