Højskoler med sang TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 18. OKTOBER 2014
0 Line Methmann Kristensen er elev på Engelsholm Højskole nær Vejle og deltager her i den aktivitet, som altid har været en del af højskolernes hverdag: den fælles morgensang. – Foto: Paw Gissel.
Højskolelivet spejlet i en sangbog Med afsæt i otte højskolesange beskriver vi, hvordan tilværelsens store temaer kan findes i højskolernes dagligdag Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Højskolesangbogen er ikke kun højskolernes, men alle danskeres fælles skatkammer af ord og musik. Kendte sange og mindre kendte sange. Gamle sange og nye sange. Muntre sange og alvorlige sange. Fædrelandssange, salmer, viser og rocksange. På dansk, svensk, tysk eller engelsk. De 572 sange i Højskolesangbogen er ordnet i overordnede temaer, som rammer dagen ind fra morgen til aften, året fra tidlig vinter til efterår
og hele tilværelsen i al sin mangfoldighed. De 12 tema-overskifter er Morgen, Tro, Liv, Sprog og ånd, Frihed og fællesskab, Året, Norden, Kærlighed, Folkeviser, Historien, Bibelhistorien og Aften. De 67 danske folkehøjskoler, de hundredvis af højskolekurser, der gennemføres i 2014, og de tusindvis af kursister, der deltager i dem, er sværere at inddele i præcise kategorier. Men når man drager ud i nutidens højskole-landskab for at beskrive, hvad der rører sig, kommer man vidt omkring indholdsmæssigt.
I dette tillæg har sat os for at holde de 572 sange og de 69 højskoler op over for hinanden og se, hvordan højskolelivet tager sig ud spejlet i Højskolesangbogen. Helt præcist tager vi i otte artikler udgangspunkt i de syv første og det sidste af de 12 temaer – og i én konkret sang fra hvert tema – og bærer sangene og temaerne ud i virkeligheden på højskolerne.
Så i dette tema kan man møde tekst fra Højskolesangbogens sange nummer 26, 45, 127, 162, 175, 335, 381 og 560.
3 Men man kan også møde Line med det blå hår, der synger morgensang fra den blå sangbog på Engelsholm Højskole nær Vejle. Side 4. 3 Man kan læse om Anders, som er er på Kolding Internationale Højskole for at komme tættere på Gud. Side 6. 3 Maria og Helle har taget deres livlige babyer med til Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn. Side 8. 3 Mads og Jens synger åndfulde fædrelandssange på Idræts- og Gymnastikhøjskolen ved Viborg,
inden de skal kæmpe for fædrelandet som jægersoldater. Side 10 og 11. 3 Heidi og Terezia mødes i et fællesskab på tværs af nationaliteter på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Side 12. 3 Karl og Trille er på Seniorhøjskolen ved Nørre Nissum under septembers blå himmel. Side 14. 3 Og sluttelig møder vi en tidligere kulturminister og en dirigent, for hvem Højskolesangbogen, højskolerne, danskheden og tilværelsens store temaer altid er gået op i en højere enhed. Side 16 og 17.
Grundtvigs Højskole
Sommerkurser 2015
Kunstkurser
Temakurser
Musikkurser
21/6-27/6 Intensivt fotokursus
21/6–27/6 Am.præsidenter v.Mads Fuglede 28/6-4/7 Blå øjne v. John Høybye
Vi har også lange
21/6-27/6 Eksperimentmaleri v.Hanne Bang 28/6-4/7 Litteratur – mød tidens forfattere 5/7-11/7 Rytmisk Kor v. Morten Kjær/Line Groth kurser på op til 36 uger. Man skaber selv sit 12/7-18/7 Foto v. Maria Fonfara 19/7-25/7 Kierkegaard - Angst og diagnose 5/7-11/7 Sangskrivning v.Tue West 12/7-18/7 Akvarel og tegning v.Kr.Byskov
19/7-25/7 Mellem ånd og innovation
19/7-25/7 Modelmaleri v.Kræsten Byskov
26/7-1/8 Filosofi: Utopier og drømme
2/8-8/8
Foto v. Carsten Ingemann
26/7-1/8 Skriv selv! (m.Gyldendal)
2/8-8/8
Akrylmaleri v. Gitte Buch
2/8-8/8
Globalisering og demokrati
10/8-16/8 Grundtweek arr.af tidl.elever
12-18/7 Korkursus: All you need is love!
skema ud fra ca. 40 fag.
Grundtvigs Højskole i Hillerød
Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk
2 Højskole med sang
Gennem højskolesange bliver vi dus med fædrelandet
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
kort nyt fra højskolerne
Dette tillæg er dedikeret til den blå sangbog, som i sommer vandt afstemningen som den danskeste hverdagsting Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Vi elsker vort land. Vi elsker det, fordi det er yndigt og står med brede bøge, fordi kysten smiler fager og blæsten går frisk over Limfjordens vande. Vi elsker også den brogede verden, men højest elsker vi den danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave. Og vi elsker den danske sang, som er en ung, blond pige, og som forener al Sjællands ynde og Jyllands vælde. Ganske vist findes danskerne i mange modeller, men til et folk de alle høre, som sig regner selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild. Alle disse udsagn om fædrelandet står at læse i Højskolesangbogen, som er udkommet i 18 udgaver med et samlet oplag på næsten 2,8 milllioner eksemplarer, siden den første højskolesangbog opstod i 1894 ved en fusion af sangbøgerne fra højskolerne i Askov, Testrup og Vallekilde. Bogen er mange gange blevet dømt ude og fællessangen erklæret død. Men siden den seneste udgave kom i 2006, har bogen været en bestseller. Og det er ikke kun
højskoler og efterskoler, der bruger den. Også folkeskoler, virksomheder og alle mulige andre forsamlinger har taget bogen til sig. I en sådan grad, at da Kristelligt Dagblad i sommer afholdt en uhøjtidelig netafstemning om, hvilket hverdags-nationalsymbol, der er det danskeste, slog Højskolesangbogen både Dannebrog, den danske bacon og det danske øl.
Over for Kristeligt Dagblad forklarede lektor, dr.phil. Hans Hauge fra Aarhus Universitet, at hvis der skal peges på én bog, som udtrykker danskheden i al sin brogede mangfoldighed og på tværs af landsdele og århundreder, er det Højskolesangbogen. Og noget af det særlige ved bogens poesi er det meget nære, omsorgsfulde forhold mellem danskeren og selve landskabet, den udtrykker. Fra vi i H.C. Andersens guldalder-nationalsang ”I Danmark er jeg født” siger ”dig elsker jeg” til landet og er dus med ”den danske friske strand” – og til vi i Gnags’ 1980’er-rocksang ”Danmark” siger til vores land, at ”du trænger til nogen, der kysser din næse og nulrer dine øer”. Dette er et højskoletillæg dedikeret til et nationalsymbol, som også er en brugsgenstand. I landet som helhed – og selvfølgelig også på de højskoler, sangbogen oprindeligt var bestemt for.
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
0 Den folkelige fællessang i traditionen fra Højskolesangbogen holdt sit indtog på årets Roskilde Festival. På scenen stod Frederik Thaa og Sys Bjerre som forsangere. – Foto: Jesper Øland.
Højskolesang på Roskilde Festival Roskilde Festival Højskole arbejder endnu på at komme i gang som rigtig højskole med egne bygninger og elever på lange kurser. Men højskoleånden var allerede her i 2014 med til at præge sommerens store, traditionsrige musikfestival i Roskilde. Selvom mange variationer inden for musikken er prøvet i festivalens mere end 40 år, var det ret enestående, da der blev afholdt fællessang i traditionen fra Højskolesangbogen på festivalens Gloria-scene med et publikum på omkring 1000 mennesker. Fællessangen var koncentreret om den amerikanske folkesanger Pete Seegers repertoire, som blev præsenteret med Frederik Thaa som
Højskoler giver brændstof til studier Unge oplever ikke alene, at de får et personligt og socialt afklarende udbytte af at tage på højskole, opholdet giver også ny viden og fagligt input til det videre studieforløb. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse foretaget i foråret 2014 af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Mere end 65 procent af eleverne svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har fået indfriet deres forventninger til faglig opkvalificering i form af ny viden. Og over 60 procent svarer, at de har fået indfriet deres forventninger til faglig opkvalificering i forhold til det kommende studium. Samtidig har højskolerne en markant afklarende effekt for de unge i forhold til valg af studie. Over 70 procent har fået indfriet deres forventninger til at blive mere klare på, i hvilken retning deres uddannelse skal gå.
Flere på lange kurser, færre på korte Siden 2006 er antallet af kursister på højskolernes lange kurser vokset hvert eneste år, men til gengæld er der i dag færre, der tager på korte kur-
konferencier, forsanger og akkompagnatør. Baggrunden for arrangementet var, at festivalens sekretariat i flere år har indledt sine møder med sange fra den blå sangbog – som regel nogle af de traditionelle årstidssange. Men på et møde i februar var det anderledes. Pete Seeger var død i januar – 94 år gammel og efter i et par menneskealdre at have inspireret alverdens folkeog rockmusikere som Bob Dylan og Bruce Springsteen. Derfor foreslog festivalens verdensmusik-booker, Peter Hvalkof, at sekretariatet sang Seegers ”Where have all the flowers gone?”– nummer 516 i sangbogen. Sangen og Hvalkofs korte foredrag
ser af en eller to ugers varighed. Det viser de nyeste tal fra Folkehøjskolernes Forening. I skoleåret 2006/07 deltog i alt 7332 kursister i lange kurser, mens antallet i 2012/13 var 9276. Til gengæld er antallet af kursister på de seks år faldet fra 37.201 enuges- og 9246 tougers-kursister til 29.087 enuges- og 6620 tougers-kursister. Tallene afspejler, at det statslige tilskud i denne periode er blevet justeret i forbindelse med VK-regeringens såkaldte genopretningspakke fra 2010, så der gives relativt mere til de lange kurser, hvorimod de korte får mindre og derfor er blevet dyrere.
Syriske flygtninge på Brandbjerg I 12 intense dage har Brandbjerg Højskole nær Vejle her i efteråret huset 93 flygtninge fra primært det krigshærgede Syrien. Enkelte familier med små børn var iblandt, og resten var mænd, hvoraf langt de fleste er fædre, som er flygtet til Danmark for at bringe deres familier i sikkerhed. Ugerne bød ifølge højskolen på ”et overvældende kulturmøde, som har sat sig spor i os alle. Vi har undret os over hinandens madvaner,
om Seegers betydning for de musikgenrer, Roskilde Festival bygger på, vakte idéen om en Roskilde-koncert afviklet i højskolesang-traditionen. Roskilde Festival Højskoles forstander, Jesper Øland, skrev om begivenheden på højskolernes hjemmeside: ”Alt for hurtigt var koncerten slut, men fællessangen gjorde sit indtog i fællesskabet på Roskilde Festival i år. Selvfølgelig gjorde den det! Og oplevelsen på Gloria efterlod et håb tilbage om, at festivalen vil tage den til sig, udvikle formen, så den favner og ikke forstyrrer publikum, så vi en dag måske kan opleve fællessang som publikumsopvarmning på de store scener”.
mødt hinanden på køkkenvagter, danset og sunget til den samme fødselsdagsfest og udvekslet historier”. Da alle gæsterne var rejst igen mod en ukendt skæbne, efterlod de en seddel på døren med en stor tak og en invitiation til alle på højskolen om at komme og besøge dem i Syrien ”når freden tager over”. Håbet lever.
Ny fællessang til skolens 200-år
Film fra højskole på alverdens festivaler
Sådan lyder omkvædet til ”Danmarks nye skolesang”, som efter planen skal synges af så mange som muligt på så mange skoler som muligt på den årlige Spil Dansk Dag torsdag den 30. oktober. Den nye fædrelands- og skolesang skriver sig ind i traditionen fra Højskolesangbogen, men er blevet til efter en ret speciel procedure. Teksten er sat sammen af en dommerkomité som en sammenskrivning af tekstforslag fra elever fra skoler i Løkken, Skanderborg, Sdr. Jernløse, Sorø, Nr. Lyndelse, Tandslet, Nysted og Bjedstrup. Musikken er komponeret af Søren Rasted, kendt fra grupperne Aqua og Hej Matematik. Man kan læse mere om den nye sang på www.spildansk.dk/danmarksnyeskolesang.
”The Mother in Me” (Moderen i mig) er titlen på en kortfilm, som Julie Kaja Lehm har lavet som afgangsprojekt under sit ophold på Odder Højskole. Filmen, som handler om en ung gravid kvinde, der har svært ved at give slip på den frie tilværelse uden børn, er færdiggjort i sommeren 2014. Siden er filmen blevet opdaget og udtaget til hele 16 filmfestivaler i ind- og udland, herunder Nordisk Filmfestival i november 2015. Odder Højskole har stærkt fokus på at kvalificere sine kursister til filmens verden. Ud over at komme ud i verden med sin film er Julie Kaja Lehm også kommet ind på drømmeuddannelsen ”Multiplatform Storytelling and Production” i Aarhus.
Her er grøden rød og fløden hvid i Danmark Broer danner fællesskab Fra ø til ø Ingen her skal snuble Ingen her må falde Kom og læg din farve i et fælles maleri
KORTE KURSER 2015 RØDDING HØJSKOLE
Januar Grafisk design. Er du klar til optagelse? 07.01. – 03.02. Arkitektur. Er du klar til optagelse? 07.01. – 03.02. Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 15. – 21.02. Humor og livsmod. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor 21. – 27.02. Marts Folket og magten. Mød magtens mænd og kvinder. Bl.a. Marie Krarup, Søren Pape, Claus Hjort Frederiksen og Pernille Skipper. Med nyhedsmagasinet RÆSON 08. – 12.03. Journalistik. Vær klar til optagelsesprøven 15. – 28.03. Maj Tekstilt forår på Rødding Højskole: 16. – 22.05. - Eksperimenterende dobbeltvævning - Frit broderi og tekstile fortællinger - Eksperimenterende flet - Eksperimenterende billedvæv, mixed media - Håndstrik. Et værkstedskursus. Eksperimenter med strikkepindene Pilgrimsvandring. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 16. – 22.05. Juni Tid, sted og forandring. Den grundtvigske inspiration nu og i fremtiden 07. – 11.06. Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 21. – 27.06. Glas. Et værkstedskursus 28.06. – 04.07. Vævning. Et værkstedskursus. Efterbehandling og 28.06. – 04.07. manipulation af overfladen Filt. Et værkstedskursus. Lette stoffer til beklædning 28.06. – 04.07. Billedvævning. Et værkstedskursus. Perspektiv, rum og tekstur 28.06. – 04.07.
Eksperimenterende textilfarvning. Med naturens farvestoffer 28.06. – 04.07. Hatte - tasker - kraver. En filteuge 28.06. – 04.07. Pædagogik og etik. Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen: Hvor blev 28.06. – 04.07. dannelsen af? Hvor fører uddannelsestænkningen os hen? Færøerne. Et nordatlantisk eventyr med natur, kunst og kultur. 28.06. – 09.07. Fem dage på højskole og en uges rejse Gotland – kultur og natur. Fem dage på højskole og en uges rejse 28.06. – 09.07. Juli 05. – 11.07. Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer Litteratur. Nye strømninger i dansk litteratur 05. – 11.07. Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning 05. – 11.07. Fortæl på livet løs. Et fortællekursus 05. – 11.07. Scener fra livet - livet på scenen. Manuskriptskrivning 05. – 11.07. Familiekursus. Med familien i centrum (børn fra 6 år) 12. – 18.07. Familiekursus. Med egen teenagehøjskole (børn fra 5 år) 19. – 25.07. August 01. – 07.08. Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle Danskerne findes i mange modeller - og stadig kommer der nye til. Mennesker undervejs mellem grænser og identiteter. Med Grænseforeningen 30.08 – 05.09. September 27.09. – 03.10. Med saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol November Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge 02. – 08.11. om hverdagsliv og stjernestunder Tekstil-ugen 2015 på Rødding Højskole 15. – 21.11. Vævning. Magiske materialer: 1000 muligheder i skaftevæven 15. – 21.11. December Nytår i Rødding 29.12. - 04.01.
Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil en brochure. Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk
4 Højskoler med sang
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
Den traditionsrige højskolesang vinder ved nærmere bekendtskab Morgensang afmonterer fordomme og skaber fællesskab, mener Jakob Bonderup, der er forstander på Engelsholm Højskole. Men det kræver en kvalificeret indføring, hvis fællessangen skal lykkes
morgen
2 Forstander Jakob Bonderup ved klaveret. Eleverne synger godt med på 1990’er-hittet ”Wind of Change”, efter at de har fået en grundig introduktion til nummeret. – Foto: Paw Gissel.
af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk
Det er en tidlig onsdag morgen uden for landsbyen Bredsten nær Vejle. Tågen ligger tæt over markerne omkring Engelsholm Slot, en smuk gammel herregård, der nu huser Engelsholm Højskole – ifølge forstander Jakob Bonderup landets smukkeste. Lige nu har forstanderen sat sig selv på en krævende opgave: Han vil gennem morgensang give de søvnige elever en nøgle til Højskolesangbogen. Han begynder med at ringe med en lille messingklokke. ”Godmorgen,” forsøger han. Der mumles. Han forsøger igen. ”Godmorgen,” siger han med høj og klar røst og tager til takke med elevernes spæde gensvar. Her er dreadlocks, hættetrøjer og kasketter. Søvn i øjenkrogen. Læderjakker og sorte høretelefoner om halsen. Et smil på bageste række. Ud ad vinduet ser man grønne trækroner og slotsidyl. ”Da I kom ind til morgensamling, kunne I se Scorpions’ musikvideo. For mig er det som udgangspunkt usmagelig 1980’er-pop,” siger han og vækker med sin udtalelse elevernes opmærksomhed. Der spidses ører. Sangen han taler om er ”Wind of Change”, tyske Scorpions’ ballade, som indledes med en karakteristisk fløjtepassage, og hvis tekst beskriver forandringens vindpust i tiden omkring Murens fald i 1989. ”Sangen kom med i den nyeste version af sangbogen. I første omgang mente jeg bestemt ikke, at den skulle med. Men jeg blev udfordret af, at den egner sig godt til fællessang, og så udfordrede historien bag sangen min dom,” fortæller han eleverne. Jakob Bonderup syntes, det var spekulativt at skrive den tekst i kølvandet på Berlinmurens fald og usmageligt at vise billeder af muren, der falder, i musikvideoen. Og det føltes sentimentalt og plat med den fløjten. Hvorfor skulle et heavyband fløjte? ”Mit syn på sangen ændrede sig, da jeg så et tv-program. Her lærte jeg, at sangen var skrevet før Murens fald. Bandet havde spillet en koncert i det daværende Leningrad i 1987. Det var ellers uhørt med påvirkning fra Vesten. Oplevelsen gjorde stort
Denne morgens mulighed. Denne morgens mulighed har luft i vore lunger. Hænder, øjne, ører, tunger, levende og glade unger. Denne morgens mulighed.
Johannes Møllehave/ Mogens Helmer Petersen, 1992 Højskolesangbogens nummer 26
indtryk, der havde været en besynderlig stemning, meget ulig koncerter i vesten. I 1989 blev de inviteret tilbage, og stemningen var forandret. I 1987 stod vagterne med ryggen til og med korslagte arme, nu rockede de med. På den måde er sangen nærmest profetisk,” fortæller Jakob Bonderup. Han tilføjer, at fløjteriet ikke var planlagt, men da forsangeren ville præsentere melodien for bandet første gang, fløjtede han. ”Og så hang det ved. De prøvede alt muligt, men intet
kunne erstatte det,” fortæller Jakob Bonderup. Han sætter sig nu ved klaveret, men holder inde. Først skal de igennem fløjte-passagen, der nu har vundet i anseelse. Eleverne er helt med. Der fløjtes, synges, smiles, og kroppe vugger i takt.
Selv siger Jakob Bonderup om opgaven med at åbne Højskolesangbogen for højskoleelever, at det handler om den type folkelighed, hvor man ikke giver folket, hvad de vil have, men hvad man selv ved, de har brug for.
”Det kan være både mærkeligt og grænseoverskridende at synge sammen fra Højskolesangbogen, og særligt i starten af et ophold kan det være lidt af en kamp at få eleverne med,” siger han. Derfor er det vigtigt at facilitere sangen. Hvis eleverne møder op til morgensang og skal brydes med tekster og melodier, de hverken forstår eller kender, kan det ende tåkrummende, mener forstanderen, der har siddet i sangbogsudvalget for den nyeste udgave af Højskolesangbogen fra 2006. ”Det er virkelig interessant at høre om de overvejelser, der ligger til grund for, at sangen er taget med,” siger højskoleelev Philip Knudsen på 21 år, der oplever, at samlingen med morgensang er med til at skabe det særlige fællesskab, der er på en højskole. Netop fælleskab er et af hovedformålene med morgensangen, mener Jakob Bonderup: ”Det nedbryder fordomme at synge sammen. I fællessangen har vi en situation,
hvor alle er lige. Man træder sammen ind i et poetisk univers og indtager en oplevelse på lige fod. Det er fantastisk intimt at læse et digt op synkront, og det er faktisk det, man gør.” Soundtracket til højskoleopholdet. Sådan betegner Jakob Bonderup sangene fra Højskolesangbogen. De er en fælles reference, hvis værdi for alvor bliver synliggjort ved træf for tidligere elever. ”Her er der ingen hæmninger længere, alle skråler bare med,” siger han med et skævt smil.
Andreas Stent Lundby, 21 år, har været elev på skolen i et halvt år og siger selv, at han som barn af en højskoleforstander har fået sangen ind med modermælken. ”Jeg er ret vild med nummer 85, den hedder ”Tit er jeg glad”. Det er en kærlighedssang, og den er bare så smuk. Den åbnede sig endnu mere for mig, da Jakob Bonderup fortalte historien om den,” siger han og kalder på sin forstander. ”Kan du ikke lige fortælle
historien om nummer 85,” spørger Andreas Stent Lundby. Jakob Bonderup sætter sig ned og fortæller om en forelsket B.S. Ingemann, der oplever dobbeltheden i på den ene side at være forelsket og på den anden side frustreret over ikke at kunne udleve sine følelser. Han kan ikke handle på en forelskelse i en kvinde, der er over hans stand. ”Så sker der det forunderlige, at han selv stiger i stand. Nu kan han udleve forelskelsen, og efter sigende levede de lykkeligt til deres dages ende,” fortæller Jakob Bonderup, der glæder sig over, at sangene på den måde bliver levende for eleverne. Begejstringen for Højskolesangbogen har for ham selv været en proces. ”Min far var højskoleforstander, og jeg må indrømme, at jeg derfor i mange år havde et anstrengt forhold til den. Da jeg blev musiklærer på en højskole, var jeg tvunget til at arbejde med den, og det er netop i brugen, at man bliver bevidst om dens værdi. Jeg satte mig ind i sangene, og de åbnede sig for mig. Derfor kan jeg godt forstå, at det kan være svært at tilgå den for nogle elever,” siger han. Arbejdet i Sangbogsudvalget betegner han som sin store efteruddannelse. ”En vigtig komponent i sammensætningen af sangbogen er syngelyst. Tidligere har der været et fokus på en stærk poetisk nerve, det er der stadig, men jeg mener, at der har været et større fokus på melodierne i denne omgang,” siger han og forklarer, at nogle sange måske mangler poetiske kvaliteter, men vinder på, at de kan fremme syngelysten og dermed være døråbner til andre sange og et rigere poetisk univers. I samlingssalen er det, som om de søvnige gab har måttet vige for lysten til at synge og lære. På slotspladsen udenfor og på markerne omkring er tågen lettet. Jakob Bonderup runder af: ”Ja, det var så dagens morgensang.”
HØJSKOLE FOR MODNE VOKSNE - indblik, udsyn og samvær! for m a r g o r p s u s r u K
r
be m e v o n . 1 r e 015 udkomm
2
• Korte kurser - 1 eller 2 uger. • Faglig forkælelse og oplevelse på Danmarks smukkest beliggende højskole med direkte adgang til strand. • Temakurser/sang/bevægelse/udflugter/debat/vandring/ rejser og meget mere. Se mere på rudestrand.dk Få brochure tilsendt – ring tlf.: 8655 8944 eller mail: mail@rudestrand.dk
Kystvejen 114 • 8300 Odder
6 Højskoler med sang
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
0 Anders Vixø Kristensen, 24 år, bærer altid sin tro med de kristne tatoveringer, han har på sine arme. På sin venstre arm har han en tatovering med tro, håb og kærlighed-symbolet. – Foto: Scanpix.
0 Sigbjørn Sørensen, forstander på Kolding Internationale Højskole, diskuterer i grupperne, hvad spirituel forurening er. – Foto: Scanpix.
0 Heidi Jørgensen er underviser på Kolding Internationale Højskole og leder dagens morgengudstjeneste Seek. Hun inddrager højskoleeleverne, så de, der har lyst, kan give deres mening til kende, når kristne emner diskuteres. – Foto: Scanpix.
Tættere på Gud i Kolding Ro, refleksion og det tætte nærvær med Gud er nøgleordene for eleverne på Kolding Internationale Højskole
tro Af Vibeke Mikkelsen Hansen hansen@k.dk
Armene er tatoveret med kors, hjerter og citater fra Bibelen. ”Det her er et anker og fortolker Hebræerbrevet, kapitel 6, vers 19,” siger Anders Vixø Kristensen og peger på det nedskrevne sidetal, der gennem nålens blæk for evigt vil være tatoveret ind i huden: ”Teksten lyder: ’Sjælens Anker er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget’. Det er en god tekst, fordi det minder mig om håbet i Jesus Kristus, men også om håbet i livet.” Anders Vixø Kristensen er 24 år gammel, født og opvokset i Koldings ”osteklokke”, som han kalder det, og så er han den sjette i sin familie, der prøver at være højskoleelev på Kolding Internationale Højskole. Han er sammen med sine højskolevenner til dagens daglige morgengudstjeneste, der kaldes Seek (søg). Gudstjenesten foregår i et af skolens lokaler, hvor dagen startes med sang, bibellæsning og en diskussion over et kristent tema. En lidt utraditionel gudstjeneste, som hverken er understøttet af kors, døbefont, orgel, alter
Om alle mine lemmer Se, skal jeg alt fortælle fra mine ungdomsår, hvad skæbne og tilfælde mig da for hånden var, jeg kan dog andet ej end i forundring falde ved Guds husholdnings vej. Petter Dass/Morten Eskesen, 1704/1881 Højskolesangbogen nummer 45
eller kirkebænke. Derimod sidder man i sofaer og ved skriveborde, musikken er en diskret guitar, og sangene holdes korte, simple og engelsksprogede på grund af de mange elever fra især Europa, Asien og Afrika. Men trosdyrkelsen, nærværet med Gud og den indre søgen efter Jesus er ikke til at tage fejl af. Det vidner de foldede hænder, de lukkede øjne og de strakte arme om.
Dagens tema er forurening. Både fysisk og spirituel forurening. ”Hvad er forurening?”, spørger underviseren Heidi Jørgensen, der leder dagens Seek. ”Alle partiklerne i luften,” siger en kvinde. ”Eller vandet, vi bader i,”
foreslår en anden. Alle bliver hurtigt enige om, at der er tonsvis af forurening i verden. ”Kan vi overhovedet overleve al den forurening?”, spørger Heidi Jørgensen. Der er plads til de store spørgsmål på Kolding Internationale Højskole. Derfor bliver der også diskuteret, hvad forurening er på et spirituelt plan. ”Nu er jeg godt nok en dreng. Men jeg synes, porno er forurening. Der ligger generelt meget forurening på internettet,” siger Anders Vixø Kristensen. Der ryger et par hænder op, og en længere diskussion om porno, sex og internettet går i gang. Selvom eleverne alle har et kristent udgangspunkt, er de ikke nødvendig-
vis enige med hinanden. De udfordrer hinanden i troen, og man går ikke til gudstjeneste uden blok, blyant og Bibelen. For selvom gudstjenesten er dagens stille start, er det samtidig dagens første undervisningstime, og de spørgsmål, der bliver kastet op i forsamlingen, bliver også skrevet ned i elevernes blokke. ”Hvem er Gud?”, ”Hvem er vi?”, ”Hvordan forbliver vi i det sande lys?”. Det er nogle af dagens problematikker, som Anders Vixø Kristensen skribler ned. Han har valgt at tilbringe fire måneder på Kolding Internationale Højskole, fordi han har manglet intens bibelundervisning, så han kan blive mere sikker på, hvad der står i Bibelen. Selvom han ikke skal starte på en kirkelig uddannelse efter højskoleforløbet ligesom mange af sine medelever, er han ikke i tvivl om, hvilket indtryk Gud har gjort på ham. ”Jeg skal starte på ergoterapeutuddannelsen, fordi det er mit drømmejob. Men mit ønske er mest at gøre noget for Gud, fortælle om ham og berette, hvad han har gjort ved mit liv,” siger Anders Vixø Kristensen. Han er opvokset i en kristelig familie, er altid kommet i kirken og har hele livet gået
på kristne skoler. På den måde minder hans baggrund om de andre højskoleelevers, der er vant til at gå i kirke og tale om tro. ”Eleverne her kommer med et ønske om at styrke deres trosliv. Man føler sig måske fremmedgjort, og derfor vil man gerne være et sted, hvor lige børn leger bedst,” forklarer Sigbjørn Sørensen, der er cand.mag. i musik og dansk og forstander på Kolding Internationale Højskole. ”Nogle af eleverne her vil gerne tilbage til sig selv, fordi de oplever et pres udefra med krav om, at man skal være en anden end den, man egentlig er. Det at forlige sig med Gud her, er at forlige sig med sig selv,” siger Sigbjørn Sørensen, der fortæller, at mange elever bruger udtrykket: ”Jeg vil tættere på Gud”.
Kolding Internationale Højskole er for de kristne, hvad Mekka er for muslimerne. Højskolen er kendt ude i verden og må hvert år skuffe en række internationale ansøgere, fordi halvdelen af eleverne ifølge højskoleloven skal være danske. For Anders Vixø Kristensen er det undervisningen og fællesskabet, der gør det helt specielt at være elev på Kolding Internationale Højskole. Selvom han er en ung, troen-
de mand, spiller han stadig fodbold, hænger ud med sine venner og ser ungdomsprogrammer i fjernsynet. ”Jeg er ung ligesom alle andre, men selvfølgelig er der ting, jeg ikke gør. Jeg kan godt gå ned og drikke en øl med mine venner, men jeg drikker mig aldrig sanseløst beruset. Ligeledes vil jeg heller ikke have sex før ægteskabet,” siger Anders Vixø Kristensen, der har prøvet at mærke Guds nærvær i forskellige sammenhænge. ”Der har været tidspunkter i mit liv, hvor jeg har haft møder med Jesus. Det har skabt en gnist i mig og en længsel efter at være sammen med ham. Jeg bad engang for en af mine venner, der havde brækket foden. Da han kom op på sygehuset og fik taget røntgenbilleder, var han helbredt. I hverdagen oplever jeg også, at jeg får bønnesvar, og ting falder på plads. Det er et nærvær i kroppen, man ikke kan beskrive,” siger han. Overraskende slutter dagens gudstjeneste med et stykke syntetisk høj musik. Eleverne pakker sammen og går hver til sit for at deltage i de kurser, de har valgt. Anders Vixø Kristensen klapper sin mac-computer i og sætter kasketten på plads. ”Det er fedt at være ung kristen,” siger han.
SKAL DU PÅ HØJSKOLE i 2015..? Masser af golf og højskole
Tango
Nyd faciliteterne og den smukke beliggenhed på Idrætshøjskolen i Sønderborg og gå hele runden på Benniksgaard golf course, Alssund & Nordborg golfklub.
Tangoundervisning på alle niveauer. En helt unik oplevelse.
Uge 17, 18, 21, 24, 25, 29, 32 og 34
I påske og uge 41
Familiekursus i vinterferien
Lær nye sider af dig selv og din familie – sjovt for alle!
Sommerdans
Vi vil danse, synge og nyde det gode samvær.
Uge 7
Uge 28
Familiekursus sommer/efterår
Motionskursus
Udenddørsaktiviteter for børn og voksne – uanset vind og vejr.
Trænger du til ny inspiration til din motion og daglige fornøjelser?
Sang, foredrag, dejlig mad og skønne fysiske rammer!
Uge 27, 29, 30, 31, 32 og 42
Uge 22 og 36
Uge 6
Læs mere på www.ihs.dk Idrætshøjskolen i Sønderborg Friheds Alle 42 6400 Sønderborg Telefon 7442 1848
t! e v i l r o f t e k Mær
Historiekursus
8 Højskoler med sang
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
Babyhøjskole med mos og motion ”En udvidet mødregruppe” kalder en deltager forældre-baby-kurset på Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn. Barnevognsræs og bækkenbundstræning i skøn forening med klassisk højskoleliv
liv
2 Barnevognsræs rundt på højskolens grund. Mens babyerne hviler i vognen, guider højskolens forstander mødrene rundt til de forskellige kunstværker, der er opsat i landskabet omkring skolen. – Alle fotos: Paw Gissel.
af sidsel drengsgaard drengsgaard@k.dk
Hvide Ikea-højstole, babymos, Odder-vogne og babyrangler. Små ting, der i det klassiske højskoleleben stikker ud og leder tankerne hen på babyrytmik og mødregrupper. Det er lidt ligesom den klassiske myldrebog ”Find Holger”. Blandt de unge elever i træningstøj på Gymnastikhøjskolen i Ollerup skal du blot finde ”baby”. I efteråret inviterer højskolen nemlig barslende mødre og fædre med deres babyer indenfor til en uges højskoleophold, og rundt om på skolen viser det sig i form af legesager og skilte som ”babybio” på døren til en opholdsstue og ”mos til baby” på et buffetbord i spisesalen. På skoleskemaet er aktiviteter som babytons og tummel, barnevognsræs og kreativt værksted, hvor man kan sy en rangle til baby. Berit Clausen Abrahamsen er en af to kursusledere. Hun fortæller, at kurset er et udtryk for, at højskolerne hele tiden finder på nye måder at tiltrække nye kursister på. ”Der er blevet taget rigtig godt imod dette tilbud. Det har eksisteret siden 2009, og hvert år har vi oprettet flere hold, fordi efterspørgslen stiger,” siger hun. Efterårets første tre kurser har været godt besøgt, og det sidste kursus, der afholdes i november, er helt udsolgt.
Maria Rønhave er mor til Filippa på ni måneder. Hun er begejstret for konceptet. ”Det er som en udvidet mødregruppe. Vi er i samme båd, og der opstår hurtigt et fællesskab. Det er godt at opleve, at alt heller ikke kun er lyserødt for de andre mødre,” siger hun. Solveig Engberg er sammen med sin datter Freja på fem måneder rejst fra Brønshøj i København til højskolen på Fyn. Hun mener bestemt, at det er turen værd. ”Jeg har et barn mere derhjemme, så på en måde er det her lidt et frikvarter fra alle pligterne derhjemme,” siger hun og forklarer, at kurset er indrettet på den måde, at familien derhjemme er velkommen i weekenden. ”Far kommer med den store i weekenden,” siger hun. Helle Preisler får derimod ikke besøg. Hun er alene med sin søn Alexander på ni måneder. Det er en af grundene til, at hun har valgt at tage på højskole. ”Der er mange ting, man ikke kan, når man er alene med en baby, men her er der no-
0 Aviaja Linde på 10 måneder er på højskole med sin mor, Linda Schmidt Linde. Aviaja har lige lært at gå, og hendes mor har travlt, for der er mange nye, spændende ting at udforske på en højskole.
What a Wonderful World I hear babies cry, I watch them grow. They’ll learn much more than I’ll ever know And I think t0 myself: What a wonderful world. Yes, I think to myself: What a wonderful world. G. Douglas/G. Weiss, 1967 Højskolesangbogen nummer 127
get, jeg kan. Det er luksus, at alt det praktiske er ordnet. Derhjemme er der jo kun mig til at ordne det hele,” siger hun og fortæller, at der hver dag er lavet mos til babyerne, og at de selv til samtlige måltider bare skal møde op og sætte sig til bords.
Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker Susanne Hede forstår godt Helle Preisler og de andre mødre, der er alene med en baby. ”Mange tilbud er møntet på, at man er par, men her er et tilbud, hvor forældre, der er alene, er en oplagt målgruppe,” siger sundhedsplejersken og peger på, at mange af de aktiviteter, der bliver tilbudt på højskolen, er klassiske barselsaktiviteter. En anden målgruppe, Susanne Hede kunne forestille sig vil kunne drage nytte af tilbuddet, er forældre, der ikke har mulighed for at gå til rytmik og babybio i deres nærområde. Hun peger på, at der i de større byer er en lang række tilbud til barslende, men at det i mindre byer kan se anderledes ud. Susanne Hede synes generelt godt om konceptet og
fremhæver ligheden med de klassiske mødregrupper. ”Mange forældre er i tvivl, om de gør det godt nok. Vælger vi den rigtige autostol og den korrekte babymos? Læser vi den rigtige bog om søvn? Her imødekommer tilbuddet behovet for at tale sammen og danne netværk,” siger hun og forklarer, at højskoleopholdet også kan være et led i at udforske, hvor mange ting man sagtens kan gøre med en baby.
Tilbage i spisesalen er babyerne så småt færdige med mosen, og mødrene forsyner sig fra buffeten. De er alle enige om, at det er kærkommet med en pause fra de praktiske pligter. Men selvom mødrene ikke skal lave mad, understreger kursusleder Berit Clausen Abrahamsen, at det er højskole og ikke Hotel Hilton. ”Vi forventer, at man deltager i programmet. Selvfølgelig på babys præmisser, og det skal man lige vænne sig til, når man er underviser,” siger hun og fortæller, at hun nogle gange underviser et fuldtalligt hold og andre gange kun en håndfuld mødre.
0 Der er babymos på menuen for højskolens yngste elever. Her ser vi Solveig Engberg med sin datter Freja Engberg på fem måneder. Yderst til venstre Helle Preisler, der er her med sin søn Alexander Preisler på ni måneder, der var for træt til at spise og er gået til ro i barnevognen.
”Selvom, der står zumba på programmet, kan det godt være, at en baby vil ammes eller skiftes, og så er mødrene jo nødt til at gå fra,” griner hun og fortæller mere om kursets indhold. ”En fødsel er jo mere eller mindre strabadserende. Derfor tilbyder vi aktiviteter, hvor man kan få sat kroppen lidt i gang,” siger hun. Nogle kæmper med ekstra kilo efter fødslen, andre gør ikke, men de fleste kan godt bruge et skub og en kyndig vejledning til at få kroppen i gang igen. Derfor fylder motion en del i programmet, og deltagerne får også undervisning af en fysioterapeut med speciale i genoptræning efter fødslen. ”Vi har haft enkelte fædre med på kurset. De kan være
med til det meste, men det er klart, at de tager en pause fra programmet, når det byder på bækkenbundstræning,” siger Berit Clausen Abrahamsen. Der hvor far kan være med, og tit er mere modig end mor, er, når der skal tumles med babyerne. ”Nogle mødre tøver lidt, når jeg instruerer dem i at lave en baglæns saltomortale med babyerne, men det sætter gang i en god snak om, hvad børn kan motorisk,” siger hun. Der hersker ikke tvivl om, at babyerne oplever og sanser for fuldt tryk. ”Vi har en dygtig pianist, der spiller på flyglet, mens forældrene står omkring det, og babyerne ligger oven på det. Det er ret sjovt at se,
hvordan ungerne er helt optaget af musikken,” siger Berit Clausen Abrahamsen. Ud over de mange aktiviteter er fællesskab, samtale og erfaringsudveksling også en væsentlig del af opholdet. ”Der opstår hurtigt et forum for at dele vigtige, intime ting. Vi understøtter så dette med et debatspil, som min kollega har udviklet,” siger kursuslederen og giver et par eksempler på spørgsmål, som spillet tager op. ”Det kunne eksempelvis være, om dit temperament har ændret sig, siden du blev mor eller far, eller om samlivet har ændret sig, siden baby kom til verden,” siger hun og fortæller, at samtalerne ofte fortsættes ovre i den værelsesfløj, hvor forældre og babyer holder til.
Idrætshøjskolen Aarhus
Bliv den bedste version af dig selv! Læs mere på www.ihaarhus.dk
Fitness Boldspil Musik Outdoor
For mere information eller aftale om en rundvisning - kontakt Idrætshøjskolen Aarhus på ihaa@ihaarhus.dk eller +45 86213800
10 Højskoler med sang
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
0 ”Plus esse quam simultatur” – ”Mere at være end at synes” er Jægerkorpsets officielle motto. Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg har forberedt en linje for unge mænd, der vil optages i den danske militære elite, og det kræver hård træning at blive blandt de bedste. – Alle fotos fra Viborg: Paw Gissel.
Ikke for fædrelandet, men for at blive de bedste Når Idræts- og Gymnastikhøjskolen i Viborg forbereder fremtidens jægersoldater, sker det med såvel højskolesang som orienteringsløb. Kristeligt Dagblad har tilbragt en dag sammen med en håndfuld stræbsomme unge mænd, som ikke kun skal i hård fysisk træning, men også være hele mennesker Den danske sang
Den danske sang er en ung, blond pige, hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige, hvor bøge lytter til bølgers brus. Den danske sang, når den dybest klinger, har klang af klokke, af sværd og skjold. Imod os bruser på brede vinger en sagatone fra hedenold. Kai Hoffmann/Carl Nielsen, 1924/1926 Højskolesangbogen nummer 162
sprog og ånd Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
Og tider skifter, og sæder mildnes, men kunst og kamp kræver stadig stål ... Det er ikke mange, der umiddelbart vil skrive højskolesang på listen over de kernekompetencer, der skal til for at blive en del af det danske korps af jægersoldater. Ikke desto mindre er højskolesang på skemaet hver mandag for alle elever på Idræts- og Gymnastikhøjskolen ved Viborg. Og det indebærer også, at de seks unge mænd, der har meldt sig til højskolens forberedende kursus for netop jægersoldater,
ugentligt er indlagt til en times fællessang – som nu, denne mandag morgen klokken 10, hvor luften i foredragssalen emmer af højskoleånd og nationalisme med sangen om danskheden i form af en ung, blond pige. Mads Simonsen er 20 år, Jens Kristensen er 19. De har gået her på højskolen siden begyndelsen af august på en nyoprettet linje for mænd, der drømmer om at nå toppen af det danske militær. En jægersoldat-forberedende linje, der er blevet til i et tæt samarbejde med det danske forsvar. ”Lærerne snakker konstant om det her begreb ’hele mennesker’,” siger Mads Simonsen og tilføjer: ”Det er ikke nok, at man som jæger bare er i god fysisk
form, man skal også kunne løse mentalt krævende opgaver. Man skal kunne lære fra sig. Det er meget et spørgsmål om indstilling til det, man bliver bedt om at gøre, og det kan ikke nytte noget, hvis man går rundt og brokker sig over at skulle til foredrag og undervisning om ting, der ikke vedkommer en. Man skal være så positiv, at det er til at brække sig over.” Det er tankegangen om det hele menneske, der er drivkraften i linjen. Masser af fysisk træning skal der til, men der lægges lige så meget vægt på de boglige og sociale sammenhænge.
Denne mandag begyndte med en times svømning. Dernæst var der fællessang og så et foredrag med en dansein-
struktør fra Berlin. Frokost spiser de sammen med resten af skolens elever, og derefter står programmet på cykling, fri træning og en times aftenorienteringsløb i tusmørket i skovene omkring Viborg. De to unge mænd har aldrig været i tvivl om, at det var det her, de ville. De skal være jægersoldater – koste, hvad det vil. Ingen af dem har kærester, de fester sjældent, og ved spørgsmålet om, hvad der motiverer dem til at udholde de daglige fysiske og mentale prøvelser, er de enige: Det er ikke for fædrelandet, men derimod for deres egen skyld. For at blive de bedste, siger Mads Simonsen: ”Politik siger mig ingenting. Man kan træne, når man er ung, og læse avis, når man bliver gammel.”
Højskoler med sang 11
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
0 I svømmeundervisningen er der elementer af hærens kampsvømmerprøve, hvor man blandt andet skal kunne svømme i uniform og klæde sig af i vandet.
0 Ruten til orienteringsløb skal forberedes og læses ordentligt. Det duer ikke, at man bare følger efter de andre, for ”det kan de ikke bruge til noget, når de om syv år står alene ude i en russisk skov”, siger underviser Johnnie Bøtker Laursen.
2 Uniformerne skylles rene for klorvand, før de hænges til tørre.
1 7. Ingen højskole uden højskolesang. Selvom linjen lægger vægt på hård fysisk træning, er det den klassiske dannelse og et fokus på ”det hele menneske”, som står i centrum på højskolen i Viborg.
0 Orienteringsløb er også på programmet. Her studeres ruten, før det går løs.
0 Mads Simonsen har vidst, at han ville være jægersoldat, siden han var en lille dreng, og hans værelse på højskolen roder med militærudstyr og bøger om eliten.
12 Højskoler med sang
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
I fælles glæde bliver unge europæere brødre og søstre På Højskolen Østersøen ved Aabenraa Fjord mødes unge fra hele Europa med vidt forskellig kultur og oprindelse. Her lærer man af og med hinanden
frihed og fællesskab Af Lasse Ryom Nielsen ryom@k.dk
Man kan næsten høre havets klukken fra førstesalen på Højskolen Østersøen, der ligger med malerisk udsigt over Aabenraa Fjord. En lille håndfuld elever sidder tilbagelænet. Nogle vipper på stolen og har benene slynget op på terrassens gelænder denne flotte efterårsdag, hvor solens stråler spejler sig i vandet og blænder eleverne, der må knibe øjnene sammen. To af dem, der nyder det gode vejr, er 19-årige Heidi Westergaard og hendes fire år ældre værelseskammerat, Terezia Komorna, som kommer fra Slovakiet. De gør status efter to uger på højskolen med elever fra hele Europa. ”Det er rart at bo sammen med dig, Terezia. Du har en helt anden baggrund, end jeg har, og hvis jeg havde boet sammen med en dansker, havde det ikke været det samme,” lyder det fra Heidi, der ellers i starten ønskede at bo sammen med en fra Danmark. I 2012 udvidede højskolen sin internationale profil og begyndte at invitere unge fra hele Europa til at deltage i et fire måneders højskoleophold. Tidligere havde skolen koncentreret sig udelukkende om relationen mellem danskere og tyskere på skolens lange kurser, men nu har skolen 60 elever fra otte lande, herunder Polen, Slovakiet og Ungarn.
Ifølge forstander Peter Buhrmann er idéen bag den internationale højskole at skabe en større forståelse mellem unge fra hele Europa. ”Her på skolen formidler vi sprog og kultur, som vi anser for at være sider af samme mønt. De unge lærer af hinanden og får en fælles højskoleoplevelse, og på den måde bliver skolen et europæisk mødested, hvor der foregår en demokratisk samtale mellem unge med forskellige nationaliteter. Den samtale er meget udviklende,” siger han. Heidi og Terezia fortæller, at de har lært meget af at bo sammen – også selvom de er vidt forskellige. Tilbage på deres fælles værelse kommer forskelligheden da også til udtryk. Terezias seng er redt, og hendes tøj er lagt pænt sammen på en stol ved siden
0 Fra højskolens terrasse nyder Heidi og Terezia udsigten over Aabenraa Fjord, der ligger blot 20 meter fra skolens areal. For Terezia er havudsigten noget helt specielt. Et privilegium hun ikke har haft i hjemlandet Slovakiet, hvor der ikke er nogen kyststrækninger. – Fotos: Lene Esthave.
Europahymne Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium, wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligtum! Deine Zauber binden wieder, was die Mode streng geteilt. Alle Menschen werden Brüder, wo dein sanfter Flügel weilt. Friedrich von Schiller/Ludwig van Beethoven, 1785/1823 Højskolesangbogen nummer 175
af sengen. I den anden halvdel af værelset hersker der en form for anarki, hvor tøj og tasker ligger tilfældigt placeret på og ved siden af den uredte seng. Terezia er pænt klædt i sorte cowboybukser og en hvidog sortstribet bluse og har håret sat op i en hestehale. Heidi er noget mere afslappet iført blå hjemmesko, joggingbukser og en sort sweatshirt med hvidt print. Heidis hår sidder i en fletning, som hendes værelsesnøgle sidder i. På den måde mister hun den nemlig ikke, fortæller Heidi og griner. ”Selvom Terezia og jeg ikke minder så meget om hinanden, så har vi det godt sammen. Det er nok meget godt
for et rodehoved som mig at bo sammen med en person, som har en anden tilgang til tingene – både når det gælder oprydning og alt muligt andet,” siger Heidi. Netop dét, at de er forskellige, er noget, den slovakiske pige synes er spændende. Hun har tidligere rejst meget og har boet et år i England og arbejdet frivilligt på Malta. Hun synes, det er et privilegium at møde mennesker fra andre lande. ”Det er meget vigtigt, at man prøver at forstå hinanden, selvom man kommer fra noget vidt forskelligt. Jeg kan godt lide, at man her på skolen bliver klogere på mennesker med en anden nationalitet og kultur end én selv. Mit
0 Eleverne på Højskolen Østersøen har 20 meter fra skolens areal til stranden ud for Aabenraa Fjord. Her er det elever på ”Active-linjen”, som nyder årets sidste solstråler med en volleyballkamp.
indtryk er, at man her er meget tolerante, og når vi kommer fra så mange steder i Europa, er det vigtigt, at man respekterer hinanden og er åbne over for den forskellighed, der er mellem os. Det synes jeg er lærerigt at være en del af,” siger hun.
På Højskolen Østersøen føler alle sig meget europæiske på grund af det sammenhold, der opstår i løbet af det fire måneder lange højskoleophold. Den fælles europæiske identitet kommer blandt andet til udtryk, når alle skråler med på Ludwig van Beethovens ”Europahymne” med
teksten fra Friedrich von Schillers ”Ode til glæden”. ”Den sang forbinder eleverne, fordi den er så inkluderende, og det er noget af det ypperste, der er skrevet. Den er et friskt bud på oplysningsbegrebet, og den bliver aldrig en kliché, så man kan holde ud at synge den igen og igen,” siger Peter Buhrmann. Terezia kigger på sit skema, hvor der er sat gule overstregninger ved de fag og lokaler, hvor hun skal være til stede. Terezia skal have psykologi og går på linjen ”Kultur og samfund”. Heidi går på linjen ”Active”, hvor den fysiske udfoldelse er i fokus, og efter fi-
re måneder tilbyder højskolen nye udfordringer som ”skibums” i Østrig. Her får kursisterne på Active-linjen mulighed for at arbejde fire måneder på de bedste skisportssteder i Østrig. Men i eftermiddag står den på beachvolley ved stranden. De to piger splitter op. Heidi løber mod stranden, mens Terezia går mod psykologilokalet tæt på udgangen. ”I dag kunne jeg også godt have været til stranden. I Slovakiet er vi ikke omgivet af vand, så jeg sætter virkelig pris på at have det her,” siger Terezia og smiler, mens hun kigger ud over fjorden.
Sommerkurser 2015 på Rønde Højskole
Uge 26. 20. juni - 26. juni Det skønne Djursland - vandringer
Uge 28. 4. juli - 10. juli Højsommer på Djursland - vandreture
Uge 26. 20. juni - 26. juni Det skønne Djursland på cykel
Uge 28. 4. juli - 10. juli Højsommer på Djursland - busture
Uge 27. 27. juni - 3. juli Over land og by - oplev Århus og Mols
Uge 29. 11. juli - 17. juli Familiekursus
Uge 27. 27. juni - 3. juli Glædens øjeblikke - højsommer
Uge 32. 1. aug. - 7. aug. Seniordans
Uge 28. 4. juli - 10. juli Sy og design
Uge 32. 1. aug. - 7. aug. Glædens øjeblikke - auguststemning
Tag med på vandreture til nogle af de mange spændende natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Turenes længde vil variere fra 8 til 15 km.
Guidede cykelture langs Djurslands dejlige kyster, varierede eventyrlige landskaber, Nationalpark Mols Bjerges bakker og skove.
Et enestående kursus, hvor du i samme uge kan opleve det idylliske Molsland og storbyens dynamiske atmosfære.
Vi byder velkommen til et kursus fyldt med livsglæde, foredrag, værksteder, udflugter til Djurslands fantastiske seværdigheder af kultur og natur, højskolesang og fællesskab.
Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at sy nyt tøj til dig selv, og som gerne vil fordybe dig en hel uge i sy- og designuniverset med andre syglade kursister.
Uge 28. 4. juli - 10. juli Strik i form og med kant
Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at lege med garn og pinde samt at eksperimentere. Det skal nemlig være en leg at strikke.
På dette kursus kan du se nogle af de unikke natur- og kulturseværdigheder på Djursland. Vi vil vandre rundt ad små stier og veje, som turisten normalt ikke ser.
På dette egnskursus skal vi opleve Djurslands unikke kultur- og naturseværdigheder på tætteste hold. Ugen består af guidede ture med bus rundt på Djursland.
Tag familien med på højskole. Vi byder på en festlig blanding af udflugter, værksteder, sang og musik, fælles aktiviteter, hygge og en masse sjov på skolen, i den lokale Zoo og ved stranden.
En uge med dans og glæde med Karen Margrete Pedersen og Birte Stisen som dygtige og kompetente instruktører. Oplev glædens øjeblikke i seniordansen med motion, fællesskab og godt humør.
Oplev auguststemning og skønhed på Djursland med udflugter i Molslandet, højskolesang, livskloge og spændende foredrag, samtaler og hyggeligt samvær.
Læs mere på www.rondehojskole.dk eller ring og hør nærmere!!
Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • email. post@rhe.dk • www.rondehojskole.dk
14 Højskoler med sang
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
2 82-årige Trille Ravn har besøgt Seniorhøjskolen 39 gange. Hun tager turen fra København til Nørre Nissum cirka tre gange om året for at møde nye og gamle venner. – Begge fotos: Paw Gissel.
0 Svampehøsten er i hus, så nu forestår et stort arbejde med at rense svampene.
Septembers himmel skinner på seniorerne Seniorhøjskolen ved Nørre Nissum lader gerne sine kurser tage afsæt i Højskolesangbogens årstidssange. Men undervisningen er kun en undskyldning for det, der er virkelig vigtigt: revitalisering af fællesskabet
året Af Amalie Pil Sørensen amalie.pil@k.dk
Septembers himmel er bogstaveligt talt så blå. I hvert fald denne fredag på Seniorhøjskolen ved Nørre Nissum nær Lemvig. Selvom datoen viser midt i september, og dagen officielt står i efterårets tegn, så føles det som en sommerdag. Bladene på træerne er stadig grønne, luften er lun, og folk flokkes om de solbeskinnede udendørsområder. Dagen og de naturskønne omgivelser – Nørre Nissum ligger i smørhullet mellem Limfjorden, Klosterheden og Vesterhavet – passer næsten irriterende godt til den kendte sang fra Højskolesangbogen, som har affødt et højskolekursus af samme navn. De 45 kursister, der i øjeblikket går på Seniorhøjskolen, har tilmeldt sig det to uger lange kursus ”Septembers himmel er så blå”. De er mellem 58 og 90 år gamle – i deres livs efterår – og har tilmeldt sig et kursus, hvis fag bliver rammet ind af netop denne årstid: ”Vores kurser bærer præg af årstiderne – måske i særlig grad, fordi vi bruger den omkringliggende natur så meget, som vi gør. Men i virkeligheden er undervisningen uanset emne kun en undskyldning for det, der er virkelig vigtigt: revitalisering af fællesskabet,” fortæller
Flemming Nees, der er forstander på Seniorhøjskolen. Kurset består af fælles foredrag, temadage og valgfag, som kursisterne har meldt sig ind på. Her har de skullet vælge mellem fag som ”Vandreture i vidunderlige Vestjylland”, ”Psykologi – Levet liv; hvordan blev jeg den, jeg er” og ”Svampejagt og sanselige smagsoplevelser”. På Seniorhøjskolen er der fællessang fra Højskolesangbogen om morgenen og aftenen, og dette kursus blev selvfølgelig åbnet med netop ”Septembers himmel er så blå”. ”Det var den første, vi sang. Men vi har ikke sunget den siden. Det er en sang med meget smukke billeder og poetisk sprog, men hvis man sang den året rundt, ville man ikke på samme måde genopdage sangteksten,” siger Flemming Nees.
Denne formiddag er alle kursister samlet til et foredrag om den litterære kanon. Højskolelærer Lise Rokkjær gennemgår klassikere som Henrik Pontoppidans ”LykkePer” og Herman Bangs ”Ved Vejen”. Når man betragter kursisterne, er den grå hårfarve dominerende, nogle stykker har taget strikketøjet frem, og en enkelt sidder midt mellem stolerækkerne på en el-scooter. Men opmærksomheden fejler ikke noget hos det grå guld: Når læreren præciserer en pointe, lyder der en samstemmende mumlen fra kur-
sisterne, og da hun citerer en elskovsscene fra ”LykkePer”, bliver der fniset. ”Mange har måske et misforstået syn på, hvad en seniorhøjskole er – men hør, alle vores kursister er selvhjulpne! Det er aktive ældre, der kommer herop for at blive ladet op, få fornyet energi og møde nye mennesker. De bruger det som et tilflugtssted,” siger Flemming Nees. Det er 77-årige Karl Andreassen fra Ry enig i. Han er førstegangskursist på Seniorhøjskolen og har været enkemand i fire år: ”Det handler meget om at lære nye mennesker at kende. Jeg havde brug for et afbræk og for at opleve noget andet end det, jeg kender hjemmefra,” fortæller han. Karl Andreassen har da også altid været frisk på nye oplevelser. Da han gik på pension, besluttede han sig for at bruge sin nye fritid på at læse hf-enkeltfag for omsider at få en studentereksamen. ”Jeg blev student som 70-årig med hue og det hele!”, siger han stolt.
Karl Andreassen spiser frokost ved et bord sammen med tre andre kursister. Det er højskolens ugentlige vegetardag, og de får serveret svampepaté, squashsalat, dampede porrer og rødgrød med fløde. Ved frokostbordet bliver der snakket om gamle højskoleophold og ægtefæller, der nu er døde. Mange af kursisterne er enker, og ved
Septembers himmel er så blå Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande fór med sol på sine vinger.
Alex Garff/Otto Mortensen, 1949 Højskolesangbogen nummer 333
dette bord peger alle på, at fællesskabet er en vigtig grund til, at de er taget på højskole. Og her hen mod enden af højskoleopholdet har kursisterne da også knyttet bånd – i større eller mindre grad: ”Når man møder nogen nu, så kan man godt give dem et klap på skulderen. De første dage efter at jeg er kommet hjem, kommer jeg helt sikkert også til at savne de andre,” siger Karl Andreassen. ”Ja, men jeg tvivler på, at vi kommer til at se hinanden igen efter opholdet,” svarer Karen Simonsen, der er 75 år og kommer fra Korsør. Det er hendes første højskoleophold siden 1950, og hun har valgt lige netop Seniorhøjskolen for at få ”åndelig føde”. Og det er en tendens, der gør sig gældende blandt mange af kursisterne, fortæller forstander Flemming Nees:
”De kommer her for at få indsigt og udsyn. Som Mette Frederiksen tidligere har sagt: Mennesker skal ikke kun have noget at leve af, de skal også have noget at leve for,” siger han med henvisning til den socialdemokratiske beskæftigelsesminister.
Højskolen tilbyder tre kursustyper: ugekurser, 14-dages kurser og rejsekurser. I sammenligning med mange andre højskoler, der tilbyder længere ophold, skal Seniorhøjskolen derfor have en del flere kursister på et år, for at forretningen kan løbe rundt. I år forventer Flemming Nees, at cirka 2300 personer vil lægge vejen forbi skolen i Nørre Nissum. 75 procent af dem er kvinder, og mange af dem er gengangere, der har besøgt højskolen før. En af dem er 82-årige Trille Ravn. Hun kommer hele vejen fra København, men har
alligevel været kursist på højskolen intet mindre end 39 gange. Hendes første ophold var i 2001, og siden da har hun i gennemsnit besøgt skolen tre gange om året. ”Fremtiden er ikke så lang længere. Det gælder om at komme ud og opleve noget og nyde tiden, så længe man overhovedet kan,” siger Trille Ravn. Hun er på eftermiddagens valgfag om svampe og står sammen med en række andre kursister i højskolens solbeskinnede have. I sidste lektion var de ude i skoven og plukke svampe, og i dag består opgaven i at rense og tilberede de spiselige svampe, mens de uspiselige og giftige skal identificeres. Trille Ravn begynder at rense det, som højskolelærer Julietta ”Julle” Jensen kalder ”spiselige svampe af god kvalitet” – det vil sige rørsvampe, kantareller, pigsvampe og karljohansvampe. Svampene skal i en suppe, der skal tilberedes over skovkomfurer og bål i ægte efterårsstil. Trille Ravn kender flere af kursisterne omkring bordet. Når hun år efter år vender tilbage til højskolen, er der næsten altid nogen, hun kender fra tidligere ophold. På den måde får hun ikke kun nye bekendtskaber ved at gå på højskole, hun holder også gamle venskaber ved lige, fortæller hun: ”Det er en gave at få venner.”
Højskolen på Kalø sprog- og naturhøjskole
Naturfoto – sådan! Dyr, planter og landskaber 31. maj-6. juni 2015 20-26. september 2015
Du bliver indkvarteret i hyggelige værelser på den gamle skovridergård, midt i Nationalpark Mols Bjerge! Skovridergården er i dag
Kystflue På Kalø
højskole for sprog og
Sølvblanke ørreder på flue 12-16. maj 2015 11-17. oktober 2015
natur. Her spiser og sover du i historiske omgivelser – med Kalø Slotsruin inden for bekvem gåafstand.
I Marsk Stigs fodspor Vandreture i Mols Bjerge 28. juni-4. juli 2015
Højskolen på Kalø Skovridervej 1, Kalø,
Sommer på Kalø
8410 Rønde
Sol, sommer og familieferie 28. juni-4. juli 2015
tlf. 8637 1286 mail@kalohojskole.dk www. kalohojskole.dk
Akvarelmaling Akvareller i nationalparken 24-30. maj 2015 6-12. september 2015 2015
FREEDOM
UKRAINE
MINORITIES
RESPECT SOCIAL MEDIA WELFARE
HUMAN RIGHTS
EQUALIT Y
SECURITY
SYRIA
EUROPE
MELTING POT
CULTURES
HISTORY
POLITICS OPEN BORDERS
Internationalt miljø Venner fra hele Europa Store rejseoplevelser Levende demokrati Sprogundervisning i tysk, engelsk og fransk Friluftsliv 16 ugers højskoleophold
Kursusstart: 4. januar
Tilmeld dig på: www.hojoster.dk
Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00
16 Højskoler
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
”Det er en del af højskolens kulturelle dna at kigge ud i verden” Den tidligere radikale kulturminister og stifter af partiet Alternativet, Uffe Elbæk, er vokset op som barn af et højskoleforstanderpar. For ham er det vigtigt, at højskolerne insisterer på mangfoldigheden – ligesom Gnags gør i Højskolesangbogens nummer 381
norden
WW Hvis man nu
skulle lave en slags fædrelandssang, så skal det jo meget gerne være en fædrelandssang, som alle kan se sig i.
FORTALT TIl Anne katrine restrup restrup@k.dk
”Danmark” er en sang, som både i musik og tekst er lidt naiv i sin tone, men på en rigtig god måde. Sangen er en hyldest til mangfoldigheden, og selvom jeg godt synes man kan mærke, at det er en sang, som er skrevet tilbage i 1986, så er det også en sang, som rummer et meget fint og aktuelt budskab til Danmark. Der er en meget fin passage i tredje vers, hvor der indledes med: ”Danmark, det banker på din dør/ har aldrig set dig så selvisk og ensom/ nogensinde før/ Danmark, pas på du ikke dør/ du trænger til nogen der kysser din næse og nulrer dine øer.” Og jeg synes faktisk, at Danmark trænger til at få nulret sine øer. Selvom der selvfølgelig er sket rigtig meget i Danmark siden 1986, så synes jeg stadigvæk, at det budskab holder vand. Og så synes jeg samtidig, at sangen åbner op ved at være en sang, som rigtig mange kan synge, og som dermed også gør dette danske ”vi” bredere, større og mere mangfoldigt. Hvis man nu skulle lave en slags fædrelandssang, så skal det jo meget gerne være en fædrelandssang, som alle kan se sig i. En sang, som ikke er ekskluderende. I den sammenhæng må man sige, at denne sang i den grad er omfavnende, og der er mange gode holdninger, værdier og
Uffe Elbæk, partistifter og tidligere minister for De Radikale
0 Gnags’ sang ”Danmark” er en hyldest til mangfoldigheden, mener Uffe Elbæk. – Foto: Søren Staal.
overvejelser på spil i den ellers på en måde meget enkle tekst, synes jeg. Samtidig er den indbegrebet af en fællesskabssang, hvilket rammer nogle grundværdier i hele højskoletanken. At det er et sted, hvor unge fra ellers meget forskellige vilkår og baggrunde både socialt og kulturelt kan mødes i et fællesskab i en kortere, afgrænset periode af deres liv uden at være presset af eksaminer eller forventninger. Hvor man samles med det ene formål for øje at gøre verden større for den enkelte og samtidig sætte en streg under, hvor meget vi er fælles om. På den måde afspejler sangen meget fint de tanker
Danmark Lige meget hvem du er lige meget hvor du er så velkommen her. Lige meget hvem du er lige meget hvor du er så velkommen her.
Peter A.G. Nielsen (Gnags), 1986 Højskolesangbogen nummer 381
og værdier, som jeg synes er en så afgørende del af højskolernes rolle i samfundet i dag, og hvorfor det er så vigtigt, at vi har dem. Det giver for mig rigtig god mening, at denne sang er landet i Højskolesangbogen, fordi den både har den her umiddelbarhed i sig og samtidig også et tidløst budskab. Jeg tror, det er sådan en sang, der nok skal modstå tidens tand i bogen. Personligt og selvfølgelig også med udgangspunkt i mit politiske ståsted synes jeg, at vores opgave i de her år i Danmark er at definere er nyt dansk ”vi”. Et vi, som kan rumme os alle sammen i Danmark, og som ikke er ekskluderende. Dét er det, som den her sang i al sin enkelthed rammer lige lukt ind i. Den har også dette element af at give en opsang i sig. Den holder os lidt i ørerne. Den siger det meget klart: ”Danmark, jeg flyver en tur/ Jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet i dit fuglebur.” Det var jo også noget af det samme, der var på spil i hele den historiske baggrund for, at højskolebevægelsen kom til verden i sin tid. Den der grundtanke, der handler om at sige: ”Lad nu være med at stå der og stirre ned i plovfurerne – se nu at rette ryggen og kig ud i verden.” Det er en del af højskolernes kulturelle dna, at man kigger ud i verden.
17
Kristeligt Dagblad Lørdag 18. oktober 2014
”Sangbogen skal afspejle det samfund, vi lever i” For Michael Bojesen, dirigent, komponist, formand for Copenhagen Opera Festival og medlem af Højskolesangbogsudvalget, er det vigtigt, at sangbogen indkapsler både traditionen og det nutidige. Det er blandt andet lykkedes i sang nummer 560
aften
WW Tove Ditlevsen
er en af de forfattere, som står meget stærkt i mange danskeres bevidsthed. Der er mange, som kender hende og frydes over hendes poesi.
FORTALT til anne katrine restrup restrup@k.dk
Sangen er lavet over Tove Ditlevsens digt ”Forårsnat” fra digtsamlingen ”Pigesind”, der stammer tilbage fra 1939, men det er sådan set en tekst, der lige så vel kunne være skrevet i dag, fordi den rummer noget evigt aktuelt. Tove Ditlevsen er en af de forfattere, som står meget stærkt i mange danskeres bevidsthed. Der er mange, som kender hende og frydes over hendes poesi. Men af en eller anden grund var der før denne sang ikke rigtig nogen, der havde skrevet musik til hendes poesi, der ville kunne indgå i Højskolesangbogen. Tilbage i 2002 sad jeg med i redaktionsudvalget til den 18. udgave af sangbogen. Vi fandt ud af, at det her var en tekst, vi godt kunne tænke os at få sat en melodi til og få med. Kort tid forinden havde jeg været med til et seminar med den svenske salmebogskommission, der gik ud på, at den svenske salmebog skulle fornyes. Det var for mig en del af inspirationen til, at vi i forbindelse med arbejdet i udvalget kunne gøre noget af det samme – forsøge at få nogle sange i bogen, der i højere grad afspejlede den tid, som vi lever i. En god og vel også oplagt måde at gøre det på, er at få inviteret nogle mennesker med i arbejdet, som på den ene eller anden måde er toneangivende inden for populærmusikken eller andre trends. Nogen, som man ellers ikke nødvendigvis ville forbinde med højskolesange. I denne omgang drejede det sig om både om klassiske komponister, jazzmusikere, forfattere, lyrikere og så selvfølgelig også deciderede sangskrivere. Folk som digter og forfatter Peter Laugesen, musiker Rasmus Nøhr, jazzkomponist Hans Ulrik og en mere klassisk, minimalistisk komponist som Peter Navarro-Alonso. Vi ville forsøge at gøre noget nyt. Så kan det måske godt være, at det betyder, at deres bidrag er nogle sange, som vi ikke rigtig orker at synge om 20 år, men det er sådan set også underordnet,
Michael Bojesen, dirigent og komponist
JUL på Hadsten Højskole 22. - 26. december 2014
Hadsten Højskole byder igen indenfor til nogle stemningsfyldte juledage med indhold og samvær. Vi skal på udflugt til Den Gamle By og ARoS Aarhus Kunstmuseum, og juleaftensdag besøger vi Bidstrup Gods, hvor vi vises rundt og hører om stedets historie. Vi skal høre spændende og humoristiske foredrag med gode fortællere. Hyggelige aftenarrangementer og morgensamlinger. Tilbud om korsang, vandretur, dans og morgenmotion. Der bliver også tid til stunder, hvor tiden kan stå stille, eller snakken kan gå. Selvfølgelig skal der også julehygges med god mad, juletræ og mulighed for julegudstjeneste. Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199
Hadsten Højskole
siden 1876
0 Musikken til ”Forårsnat” er meget lyrisk, mener Michael Bojesen. – Foto: Søren Staal.
fordi det handler om at få sagt noget om den tid, vi lever i nu. Det var en Højskolesangbog, der skulle udkomme i 2006. Derfor giver det også rigtig god mening, at det er Martin Brygmann, der her har stået for at sætte musik til Tove Ditlevsens digt. For på samme måde er Martin Brygmann ikke en klassisk eller traditionel type i musikteknisk forstand, men han ved, hvordan man skruer en god melodi sammen. Under arbejdet med sangbogen holdt vi et seminar, og så kom Martin Brygmann til mig med sin mobiltelefon og sagde: ”Prøv lige at høre her, jeg har lavet den her melodi.” Så lyttede jeg den af derfra. Det var i første omgang ret svært at lytte den af, fordi den bevæger sig i syv forskellige retninger. Martin Brygmann kan ikke noder, og han
har aldrig lært klassisk musikteori, så han sætter musikken sammen på en måde som én, der var skolet i klassisk musikteori, nok ikke ville gøre det. Dermed får sangen også et enormt originalt præg, og det er endt med at blive en smadderflot melodi, hvor man også kan høre traditionen, altså den klassiske fællessangstradition. Sangen er måske nok en lille smule svær at lære i første omgang, men i det øjeblik, den sidder der, kan man holde ud at synge den mange gange. Musikken er meget lyrisk og har en dobbelthed i sig, som jeg også synes, at digtet har. Som der står: ”Han græder over vågne, kolde sjæle og kysser dyrene og børn, der sover.” Der er både en melankoli og en varme i det, som går op i en højere enhed med musikken.
Forårsnat Nu sænker Gud sig ansigt over jorden Det store hjerte banker ganske stille Og se, hans pande mod hvis hvælv du hviler er kølig som en forårsnat i Norden Tove Ditlevsen/Martin Brygmann, 1939/2009 Højskolesangbogen nummer 560
Uge 27 Ro i Kajakken ✷ Argentinsk tango ✷ Pilgrimsvandring ✷ Skriv så det fænger ✷ Abstrakt maleri.
Uge 28 Sangskrivning ✷ Trommer, Sang og Bevægelse ✷ Jazz ✷ Pop, Rock og Disko ✷ Rytmisk kor ✷ Soul, Reggae & Roots.
Uge 30
Uge 31
(Børn skal være fyldt 10 år for at deltage.)
Ry Uden Filter er arrangeret i samarbejde
Keramisk værksted ✷ Musik på tværs ✷
med Ry Højskoles elevforening.
Natursafari ✷ Svejs dig glad ✷ Teater ✷
Her mødes tidligere elever med helt
Ridning på islandske heste.
nye til en uges turbo højskole.
✷
læs mere om kurserne på WWW.RYHOJSKOLE.DK
Carsten Frank: Det grønne land
EMMAUS - Galleri & Kursuscenter
stor kunst
www.galleriemmaus.dk store fortællinger
samlet på ét sted
Højskolekurser 2015 Jul på EMMAUS
23. - 27. december 2014
Kreativt kursus
Juledagene på EMMAUS bliver en herlig blanding af juletraditioner, fællesskab, gode foredrag, sang og latter, udflugt og deltagelse i Haslev Kirkes julegudstjenester. OG forkælelses-julemad.
Syng for livet (gospel)
8. - 14. februar
Giv dig selv en uges ferie, med masser af gospel, sang og sjæl og få fyldt energidepoterne på et tidspunkt af året, hvor det er mørkt og koldt. Med Laura (X-factor), Nina Luna, Mads Andersen, Sabina Matthews m.fl.
Kreativt kursus
8. - 14. marts
Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring patchwork, akrylmaleri, brugsklaver, computer til hverdagsbrug, tekstilakvarelmaleri og ikonmaleri.
Så syng da Danmark
3. - 9. maj
Hele ugen i sangens og musikkens forskellige tonearter og man skal blot holde af sang og musik for at være med. Mød bl.a. Michael Bojesen, Mads Granum, KlezmerDuo, Hans Dammeyer, Betty & Peter Arendt.
Martin A. Hansen seminar 29. - 31. maj Åbent weekend-seminar i samarbejde med Landsforeningen Martin A. Hansen. Mød bl.a. Hans-Ole Hansen, David Bugge og Henning Nørhøj. Udflugt til Martin A. Hansens Stevns.
19. - 25. juli
Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring akrylmaleri, brugsklaver og computer til hverdagsbrug.
Seniorkursus + Seniordans 26. - 31. juli 2 parallelle forløb, hvor nogle af programpunkterne bliver fælles oplevelser. Masser af foredrag, debat, samtaler, fællessang og lækker mad. Samt musikalske rejser, solnedgangs-bustur og udflugt.
Børn og bedsteforældre 3. - 8. august Lejrbål og natcafé. Skattejagter og foredrag og en hel masse sjove workshops og teaterleg. Aktiviteter for både små, mellemstore og voksne. Midt på ugen giver vi os hen i de 1000 forlystelser i det nærvedliggende BonBonLand.
I øvrigt Venne- og elevfest 9.-10. maj De store fortællinger 1.-5. juni Middelalderkursus 13.-18. juli Renæssancekursus 13.-18. juli Kreativt værkstedskursus 1.-7. november EMMAUS-mødet 20.-20. november Jul på EMMAUS 23.-27. december
Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433 M: 2360 4722 @: info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk
Nytårskursus
på Vrå Højskole
Dansk som 2. sprog Fashion & Design
Semesterstart: 11. januar 2015 12 - 40 uger
Forfatterlinje Volunteer
Medielinje
Litteratur og forfatterskab Du hører foredrag af gode forfattere, diskuterer og fortæller historier. Vi ser Babettes Gæstebud og nyder den fantastiske middag. Vi diskuterer årets gang og tidens trend, hører musik og besøger vindblæste strande. Vi holder nytårsaften med dronning-
ens nytårstale, en lækker middag og hyggelige, sjove timer og springer ind i det nye år.
Fotografi
Musik Kunst
Foredragsholdere: Maria Helleberg Lotte Hammer og Dy Plambeck Pris: 4300 kr. inkl. kost og logi
Vi har også mange korte kurser - besøg os på www.vraahojskole.dk
Rønshoved Højskole
Højskolen ved Flensborg Fjord
Korte kurser for aktive ældre i 2014 & 2015 Højskole og Gourmet - weekendophold Få en smag på Sønderjylland 08. - 09. november 2014
Dannelsens forbindelser
Filosofi, kunst, litteratur og musik 09. - 15. november 2014
Traditionel sønderjysk jul og nytår
Tag 14 dage eller en uge i det vinterklædte grænseland 20. december 2014 - 2. januar 2015
Påsketid i det historiske Sønderjylland De store fortællinger, sangskat og Ostevejen 01. - 07. april 2015
Sønderjyske forårsglæder
14 dage i det smukke Sønderjylland med musik, kunst, litteratur, natur og historie 19. april - 02. maj 2015
Grænseland på kryds og tværs
Smag på Sønderjylland og prøv det sønderjyske kaffebord 19. - 25. april 2015
Det lykkelige grænseland
Askov Højskole
www.askov-hojskole.dk
og mange flere - se på vores hjemmeside under korte kurser
Tlf. 7460 8318
Tlf. 76961800
”Bjergtaget af Blixen” 02. - 08. nov. 2014 Med bl.a. Lone Hertz Bente Scavenius Jørn Lund
”Musik på tværs” 16. - 22. nov. 2014 Med bl.a. Peter Bastian Masser af koncerter og spændende foredrag
”Adventskursus” 07. - 13. dec. 2014
Flodsejlads på Ejderen, perpektiv og fordybelse 26. april - 02. maj 2015
www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk
mail: info@vraahojskole.dk • tlf. 9898 1010
Med bl.a. Steffen Kretz Odense Symfoniorkester Flensborg Julemarked
i samarbejde med Karen Blixen Museet Rungstedlund
www.seniorhoejskolen.dk
Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed. Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.
-
03.02.15 10.02.15 10.02.15 24.03.15 01.04.15 14.04.15 23.06.15 11.08.15 15.09.15 29.09.15 20.10.15
Musikuge for kor & orkester Idehistorie - Ind i din tid Kreative værksteder Identitet i globaliseringens tid Bedsteforældre og børnebørn Besættelsen Sallingland, Thyland og andre lande Sommerhøjskole for livsnydere Efterårsvandringer 14-16 km Smag på Vestjylland og Thy Limfjordens digtere
Udpluk fra årets ugekurser 28.01 04.02 04.02 18.03 28.03 08.04 17.06 05.08 09.09 23.09 14.10
14-dages kurserne tilbyder bl.a.
Kunsthistorie, Litteratur, Akryl, Guldalderen, Vandreture, Højskolesangbogen, Samfundshistorie, Svampejagt, Natur, Vestjylland rundt, Raku, Psykologi, Efterkrigstiden, Musik, Limfjorden rundt samt meget, meget mere... Årets rejse: Kulturrundrejse - Hamburg, Amsterdam og Paris. Kunst og levende storbyer.
I 2015 tilbyder vi 5 5-dages kurser, 39 ugekurser samt 11 14-dages kurser. Bestil katalog på 97 89 10 11
INDBLIK & UDSYN
B e s t i l k a t 978 alog 9 1 0 1 1