Højskoler gavner

Højskoler gavner TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. APRIL 2014

Størst er kærligheden Et højskoleophold kan ændre menneskers livsbane. Måske sker det på mest afgørende vis, når man forelsker sig i en medkursist. Det oplevede Inga Brædstrup og Walter Schou, da de traf hinanden på Rude Strand Seniorhøjskole. I dag bor de begge i Sønderborg.

Side 4

Et skrøbeligt sind På Nordfyns Højskole kan mennesker med depression og andre psykiske problemer komme ind i et fællesskab og finde ny livsenergi på sommerhøjskole.

Side 6

På højskole i storbyen Borups Højskole er noget for sig. Dels bor kursisterne ikke på skolen, dels ligger den ikke ude på de åbne vidder, men midt inde i hovedstaden. Vi tog med et par af eleverne på opgave i storbyen.

Side 8

Højskole med klassisk dannelse Rønshoved Højskole har gjort sig til eksponent for den klassiske dannelsestradition med latin og græsk på skemaet og livet i bred forstand som omdrejningspunkt.

Side 12

Grafisk design på Krabbesholm Højskole

0 Fra jord til bord hedder et kursus på Silkeborg Højskole, hvor al hjemlig komfort lægges til side, og kursisterne skal skabe deres eget måltid ude i naturen. Vi tog med friluftslinjen på en anderledes form for overlevelsestur. – Foto: Paw Wegner Gissel.

Side 10-11

SOMMER

HØJSKOLE 2014

1.-9. JUNI 1.-9. JUNI 15.-28. JUNI 15.-21. JUNI 6.-12. JULI 29. JUNI - 5. JULI 9.-15. AUGUST 16.-22. AUGUST

Rejsekursus: Wien, vand & vin Rejsekursus: Harz im Herz’ 1864-2014: Et kulturmøde Sydslesvig og Altona Ø-hop nord og syd for grænsen Familiekursus: Middelalderens helte Smag på Sønderjylland Slotte og herregårde

BESTIL BROCHUREN I DAG

Krabbesholm Højskole ved Skive vil gerne ruste eleverne ved at fokusere på ét fag, som kan blive deres fremtidige levebrød. Den almene dannelse er integreret i faget Grafisk design.

Side 14

www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00

2 Højskoler gavner

Til gavn og glæde

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

kort nyt fra højskolerne

Engang trak højskolerne en klar grænse til andre uddannelser. I dag er budskabet, at de tilbyder en masse andre veje til samme mål Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

Folkehøjskolernes Forening har netop søsat en kampagne med det budskab, at filosofi, gymnastik, friluftsliv og højskolesang har positiv indflydelse på dansk økonomi.

Denne påstand bygger på en undersøgelse af hele 350.000 danske unges uddannelsesforløb. Når man begynder at lave statistik på alle disse enkeltpersoners veje ind og ud af forskellige uddannelser, viser det sig, at unge, som afbryder deres uddannelse, har større chance for at komme tilbage og alligevel få en uddannelse, hvis de tager på højskole. Især blandt unge på erhvervsuddannelserne er der klare tegn på, at det hjælper gevaldigt på chancen for at gennemføre, hvis man har været på højskole. Også blandt unge på de videregående uddannelser ser der ud til at være en ”højskoleeffekt”, idet unge, som inden studierne har været på højskole, har op til 10 procent mindre risiko for at droppe ud.

I vore dage er mest mulig uddannelse til flest mulige mennesker det helt store mantra. For uddannelse er udpeget til at være det råstof, der skal sikre konkurrenceevnen i den internationale kamp om arbejde og penge.

Altså har alt det, man laver på højskolerne, en positiv indflydelse på dansk økonomi, lyder argumentationen.

Naturligvis viser undersøgelsen ikke, om det er de eksistentielle samtaler, det forbedrede kondital, turene i skoven eller fællessangen fra den blå sangbog, der konkret ruster ungdommen til at kunne konkurrere med kineserne. Men det interessante ved kampagnen er, at højskolerne bruger økonomi og konkurrenceevne som argument for, at højskole er værd at bruge tid og penge på. Det symboliserer, at vi lever i en tid, hvor det ikke er nok, at noget er til glæde. Det skal også være til gavn.

Folkehøjskolerne blev født i 1800-tallet med det hovedformål at oplyse dansk landboungdom. Så det er ikke nyt, at højskoleundervisning gavner. Men inden for en skoleverden, der altid har sat en ære i at levere utvungen, eksamensfri livsoplysning, er sprogbrugen ny.

Kampagnen sætter tingene på spidsen. Naturligvis er højskolerne stadig det frirum fra eksaminer, bindende fremtidsvalg og krav om øjeblikkelig nytte, som en del mennesker i alderen 18-24 år føler sig overfodret med. Men højskolerne har indset, at den økonomiske dagsorden og det store uddannelsesmantra i dag fylder så meget, at man ikke kan stille sig udenfor. Engang trak højskolerne en klar grænse til andre uddannelser. I dag er budskabet, at de tilbyder en masse andre veje til samme mål.

At fællesskab, friluftsliv og fagundervisning med høje ambitioner både er til gavn og glæde.

I dette tillæg samler vi en række artikler, som viser spændvidden og kontrasterne inden for højskolernes verden.

En højskole kan være det sted, hvor man møder sin livsledsager og glæden i livet.

Det kan også være det sted, man søger hen, når man er alene og trist.

En højskole kan byde på storbyliv med et mylder af kulturtilbud – eller en tur ud i naturen for at finde tilbage til den mest basale måde at skaffe mad på.

En højskole kan være det sted, hvor man danner sig bredt og bliver sine klassiske rødder og traditioner bevidst – eller det kan være det første skridt mod en målrettet, specialiseret uddannelse til designer. Og en højskole kan i kraft af de mange medkursister tilbyde det fællesskab og netværk, som gør, at man ikke skal gå den videre vej helt alene. En højskole kan både være til gavn og til glæde.

Når tingene lykkes, er den begge dele samtidig.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

0 Idrætshøjskolen Bosei på Sydsjælland har nu også træklatning på programmet. – Foto: Idrætshøjskolen Bosei.

Træklatring på Sydsjælland PRÆSTØ Udvalget af højskolefag er stort og vildtvoksende, og nu føjer Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø Fjord træklatring til de fag, man kan vælge som kursist. Højskolen samarbejder med ak-

Fortsat flere kursister på højskolerne Hele landet Gennem de seneste seks år har folkehøjskolerne oplevet stigende elevtal, skriver Højskolernes Hus på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik. Fra skoleåret 2011/12 til 2012/13 er antallet af kursister på lange kurser af mindst 12 ugers varighed steget fra 8815 til 9211.

En stigning på 4,5 procent, som resulterer i det højeste elevtal siden årtusindskiftet.

Det er især gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har fremgang. Disse højskoler har tilsammen fået 263 flere elever og har et samlet elevtal på 2136. Livsstilshøjskolerne har derimod mistet 100 elever, og for kristne og spirituelle højskoler samt ungdomshøjskoler er udviklingen omtrent status quo. 80 procent af eleverne på de lange kurser er unge under 25 år.

34.400 på korte kurser Hele landet Mens de 9900

årlige højskoleelever på lange kurser tegner sig for langt den største del af undervisningstiden, så er det de korte højskolekurser, der samlet set har klart flest elever. Ifølge den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik var 34.400 personer på højskolekurser af en eller to ugers varighed i skoleåret 2012/2013.

Det er en stigning på fem procent fra skoleåret 2011/2012, hvor de korte kurser havde i alt 32.700 elever. 71 procent af eleverne på korte kurser er

tivitetsparken Camp Adventure Gisselfeld og har derfor adgang til en trætopbane, hvor man i 25 meters højde kan blive udfordret i klatring, balance og styrke. Også skovene omkring Bosei by-

kvinder. 59 procent af kursisterne på de korte kurser er over 60 år.

Østeuropa vil kopiere danske højskoler Hele landet Mange unge østeuropæere kommer som elever på de danske højskoler, og flere af dem tager tilbage til deres oprindelsesland med ambitionen om at udbrede den særlige danske skoleform og etablere nye højskoler lokalt. ”Vi er meget motiverede for at sprede idéen om uformel uddannelse i vores formelle skolesystemer,” fortæller Darja Pangri fra Slovenien til Højskolebladet. Sammen med fem andre tidligere højskoleelever leder hun i øjeblikket efter det rigtige sted i Slovenien til at etablere en højskole efter dansk forbillede. I danske højskolekredse er man ikke overrasket over den fornyede interesse for den danske højskoletanke i Østeuropa. I 1930’erne var der en stærk østeuropæisk højskolebevægelse med omkring 80 højskoler i blandt andet Ungarn og Polen, inden Anden Verdenskrig og de efterfølgende kommunistiske magtovertagelser satte en stopper for den.

En anden slags golfkursus Aabenraa For cirka 15 år siden rasede en såkaldt ”golfkrig” blandt højskolerne, som var uenige om, hvorvidt golfkurser var rigtig højskole.

Nu har Højskolen Østersøen i

der på mange sværhedsgrader inden for træklatring. Nogle træer er høje, andre teknisk svære, og på kurset lærer man en lang række klatreteknikker, oplyser højskolen.

Aabenraa sat et nyt og meget anderledes Golf-kursus på programmet. Det handler nemlig ikke om golfkøller, -bolde og -slag, men om den populære tyske bil Volkswagen Golf. Kurset handler blandt andet om tysk efterkrigshistorie med afsæt i bilmærket – herunder ømtålelige emner som afnazificeringen af tyske virksomheder i tiden efter 1945. Derudover rummer kurset en rejse til VW-fabrikken i Wolfsburg og et indblik i, hvordan en stor, verdensomspændende koncern som Volkswagen – verdens tredjestørste bilkoncern – er organiseret i dag. Hjemme i Danmark giver livstilseksperten Christian Grau definitionen på den typiske Golf-ejer, kursisterne kan træne Golf-kørsel på glatbane, og højskolen får besøg af bilentusiater fra VW-klub Syd.

Koncernsprog på højskole Brandbjerg Stadig flere danske virksomheder får engelsk som koncernsprog, og på Brandbjerg Højskole ved Vejle arbejder man på grund af dette – og på grund af de mange internatinale kursister – med stadig mere undervisning på engelsk. Et nyt kort kursus tilbyder 14 dages engelkskursus i højskolerammer, hvor deltagerne undervises hver formiddag af sproglærere fra International Communication, mens højskolens faglærere tager over om eftermiddagen og aftenen med almen undervisning,

men stadig på engelsk.

Brandbjerg samarbejder tæt med erhvervslivet om kurser og har lige afviklet to ugekurser sammen med Novo Nordisk, som gik ud på at ruste medarbejdere fra den store medicinalvirksomhed til at kunne anvende engelsk som koncernsprog.

Fra vigende elevtal til ventelister Engelsholm Efter en lang årrække med vigende elevtal og dårlig økonomi har Engelsholm Højskole nu elever på venteliste og får et pænt overskud for andet år i træk.

Det ville sikkert komme en del højskoler til gode, hvis man kunne lave en opskrift på at vende lave elevtal og skrantende økonomi til ventelister og overskud. Der er dog ingen mirakelkur ifølge forstander Jakob Bonderup. ”At det kan lykkes, skyldes en heroisk indsats fra personalet, der har puklet for at holde kvaliteten oppe og udgifterne nede,” siger forstanderen. Skolen har slået sig op på kreative fag som blandt andet smykkedesign, billedkunst, foto, sangskrivning og elektronisk musik. Derudover fungerer højskolen som lokal arrangør af koncerter, foredrag og en elektronisk musikfestival. Helt i mål er højskolen dog ikke. Man har stadigvæk et efterslæb i forhold til vedligehold af bygningerne, og højskolen døjer fortsat med en stor gæld fra de magre år. Derfor er en stram styring fortsat nødvendig, lyder det fra højskolen.

KORTE KURSER 2014 RØDDING HØJSKOLE

Maj 04. – 10.05.

Frit at tænke, tro og tale!

Rødding Højskoles årlige Grundtvigkursus. I samarb. med Grundtvigsk Forum. Grundtvig har sat sit aftryk på DK, men hvad kan vi bruge ham til i dag?

29.06. – 05.07.

Flamenco. Sang, dans og guitar.

En forrygende og intens uge med dans, workshops, foredrag, penãaften, koncert og ekskusion i den andalusiske flamencos tegn.

04. – 10.05.

Så syng da Danmark, lad hjertet tale! En uge om den danske sang.

En af verdens største sangskatte er digtet på dansk. Kendte danskere fortæller, hvad den danske sang betyder for dem.

29.06. – 05.07.

Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer. Oplev den helt enenestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen, Danmarks størst sandørken ved Mandø og kulturen på Fanø.

23. – 29.05.

Pilgrimsvandring. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe.

Ro, eftertænksomhed, frisk luft, smukke kulturlandskaber og gode samtaler om livets store spørgsmål.

Juni

Juli

28.09. – 04.10.

Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning. Kursus i kunsten at lære at skrive sin livshistorie. Få de nødvendige redskaber og kom godt i gang med Erik Lindsø som underviser.

November 01. – 07.11.

Livsglædens nødvendighed.

Livsfilosofisk uge om hverdagsliv og stjernestunder. Humor og livsmod med eksempler fra kunst, kultur, filosofi og hverdagsliv.

02.07. – 13.07.

Færøerne. Et nordatlantisk eventyr med natur, kunst og kultur.

Fem dage på højskole - en uge på Færøerne. Kåret som verdens smukkeste øsamfund, og det med god grund.

16. – 22.11.

Glas. Et værkstedskursus.

For både nybegynderen og den øvede. Vi arbejder med koldglasteknik, dvs. fusing (sammensmeltning) og slumping (formbrænding) af smukt farvet glas.

23. – 29.05.

På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen og hør historien. Motion, gode fortællinger, Hærvejen, Ribe, Skibelund Krat, Gram Slot, Vadehavet, hede og Sdr.jyllands historie.

06. – 12.07.

Familiekursus. Med familien i centrum (børn fra 6 år). En intens uge fyldt med aktiviteter, hvor hele familien har tid til at være sammen. Vælg mellem mere end 30 forskellige værksteder.

16. – 22.11.

Vævning. Et værkstedskursus.

Ide - design - produkt. Kursus for øvede og uøvede vævere, som ønsker at omsætte sin ide til væv. Præsentation af forskellige væveteknikker og spændende materialer.

22. – 28.06.

Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.

13. – 19.07.

Familiekursus. Med egen teenagehøjskole (børn fra 6 år). Sommerferie med nye vener, masser af aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

16. – 22.11.

Hæklede tekstiler. Et værkstedskursus.

Leg med farver og teksturer. Vi skal arbejde med farver, teknikker, teksturer og design, og lære en masse om, at der (næsten) ikke findes begrænsninger indenfor hækling.

29.06. – 05.07.

Keramisk formgivning.

Et værkstedskursus. Støbeform og dekoration. Et kursus om støbeteknikkens muligheder og grundprincipperne i forskellige dekorationsteknikker.

September

21.09. – 02.10.

Mellemøsten brænder – Slangen i paradisets have. Mød terroristen, politikeren, bosætteren, palæstinenseren og reporteren. Fem dage på højskole - en uge i Israel og Palæstina.

29.06. – 05.07.

Vævning. Et værkstedskursus. Striber på kryds og tværs. Vi opsætter vævene og afprøver alle de muligheder, vi kan finde på af enkle kompositioner i striber kombineret med forskellige grundbindinger.

21. – 27.09.

Med saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol. Store naturoplevelser, poesi og sange, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger, gode historier og kulinariske oplevelser.

29.06. – 05.07.

Shibori/ tie-dye. Design og farvning af stof med japansk inspiration. Farv mønstre i stof ved - inden indfarvningen at binde, folde eller på anden måde dække de dele af stoffet, der ikke skal farves.

28.09. – 04.10.

Livet er i det mindste en historie værd. Skæbnefortællinger med Danmarks store fortællere. Livet forstås, når vi fortæller det, og i fortællingen tager vi skæbnen på os.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

16. – 22.11.

Eksperimenterende tekstiltryk. Design og farve - lag på lag. Vi arbejder med rammetryk, bloktryk, sun printning, deconstructed screenprinting, ætse– og reserveringsteknik samt overførsel af metalfolie til stof.

28.12. - 03.01.

Nytår i Rødding Et spændende og festligt nytårskursus fyldt med foredrag, udflugter, højskolesang, kirkegang, dronningens og statsministerens nytårstaler, dans og den store nytårsmiddag.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil en brochure.

4 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

Kærligheden har gode kår på højskole Der sker noget helt særligt mellem mennesker, når de mødes i de fælleskaber, der opstår på højskolerne, mener Inga Marie Brændstrup og Walter Schou, der fandt hinanden og kærligheden på et højskolekursus

romance af anne katrine restrup restrup@k.dk

”Hej! Jeg er lige kommet hjem fra højskole, og jeg er simpelthen blevet vildt forelsket!”.

Den melding kunne Inga Brændstrup glad ringe og overbringe sin familie, da hun i foråret 2010 kom tilbage fra et ophold på Rude Strand Seniorhøjskole ved Odder.

For 78-årige Inga Brændstrup og 71-årige Walter Schou har bord nummer ni på Rude Strand Seniorhøjskole en ganske særlig betydning. Ganske vist var stemningen på højskolen under deres ophold rigtig god, men lige omkring deres bord var den måske lidt ekstra hjertelig. Efter én uge var ingen af dem i tvivl. Det skulle være de to, og det var ”forever ever”, som Inga Marie siger det.

At det lige blev de to, som kom til at sidde sammen ved bord nummer ni, var dog ikke kun en tilfældighed, husker Walther. For han havde nemlig tidligt udset sig Inga, som han godt kunne tænke sig at sidde ved siden af. Og efter blot fire dage ved højskolebordet var Inga da heller ikke i tvivl om, at det skulle være de to. ”Vi var allerede klar over, da vi tog hjem fra højskolen, at én af os kom til at flytte,” fortæller Walter Schou. For på det tidspunkt boede han i Silkeborg og Inga i Sønderborg.

Der gik dog alligevel et lille halvt års tid, før at Walter endeligt rykkede fra det midtjyske til Als. For de var måske nok godt klar over, at de lige efter højskolekurset var i følelsernes vold. Så lidt koldt vand i blodet, måtte der alligevel til. ”Man kan måske nok sige, at vi har gjort det på den meget moderne måde,” siger Walter og kigger på Inga: ”Ja, jeg er jo lidt ældre end dig. Det er jo også meget moderne med en lidt yngre mand,” griner hun.

For ud over en aldersforskel på syv år, har parret også fravalgt at flytte sammen og i stedet indrettet sig som et såkaldt cola-par – et ”couple living apart” (et par, men med hver sin lejlighed i Sønderborg). ”At vi har hver vores lejlighed er godt, for det betyder, at vi får det bedste med og også har rum til at være ale-

WW Højskolen er

som en trykkoger.

Den skal ikke have 100 grader, før vandet koger. Det er et sted, hvor dampen lukkes inde, kan man sige.

Man kommer i en helt særlig stemning.

Det er en form for maskefald, for det er svært at skjule, hvem man er, når man er sammen nærmest døgnet rundt.

Walter Schou, tidligere og kommende højskoleelev

ne, når man har brug for det.

Vi har heller ikke fælles økonomi og den slags. Vi deler bare alt det gode og hyggelige i hverdagen,” siger Walter.

Walter har været gift to gange

før, Inga en enkel, og de har begge voksne børn. De har været på flere højskolekurser, men det var først i 2010, at deres veje krydsedes ved et fjorten dages-kursus på højskolen i Rude.

Og de er langtfra de eneste, som har forelsket sig på Rude Strand Seniorhøjskole. Den slags sker ganske ofte, fortæller de. Men der er stor forskel på, hvor længe højskoleromancerne varer. Nogle har fundet sammen i længerevarende forhold, mens andre stopper efter en kort flirt.

For Walter Schou var det ikke nogen uforpligtende højskoleflirt, han ledte efter dengang i 2010. Efter syv dage på højskolen kunne Walter fejre 67-års fødselsdag, og gruppen ved bord ni havde skrevet en fødselsdagssang til ham.

Den havde syv vers, der handlede om, at ”vi elsker Walter”. Det var måske nok lidt for sjov, men så alligevel ikke; for Inga var ikke i tvivl: ”Så hviskede jeg til ham, at de gåseøjne omkring ’elsker’, dem kunne han godt slette for mit vedkommende,” husker hun. Og det tog han meget bogstaveligt. Foran alle 71 kursister og lærere, rejste han sig op ved bordet og proklamerede, at det var ”de to forever and ever” – de var forlovede.

Siden Walter og Inga mødte hinanden i 2010, har de været bevidste om, at de skulle have det optimale ud af dagene sammen. De var klar over, at de måske ikke ville få så mange af dem.

Inga har nemlig knoglemarvskræft. En melding, hun fik for ni år siden sammen med lægens ord om, at hvis der var noget, hun skulle nå at have gjort, så skulle hun nok til at skynde sig. Og at hun nok ikke skulle regne med, at det blev til meget mere end tre måneder at gøre det i. ”Vi vidste ikke, da vi så hinanden i øjnene første gang, om det ville blive en måned, eller om det ville blive flere år, vi kunne få sammen,” siger Walter. ”Men vi var så glade for hinanden, at vi bare ville have al den tid, vi kunne få.”

I dag er kræfterne hos Inga ikke, hvad de har været. Hun har fået flere behandlinger mod sygdommen, men der er ikke meget, som lægerne kan gøre. Kræften kan ikke fjernes, dens udvikling kun sættes ned i hastighed: ”Man kan overleve og så glæde sig for hver dag. Det er ikke for at prale, men jeg tror, at jeg er god til at få det absolut bedste ud af det hele,” siger hun.

Walter nikker bekræftende:

”Man kan jo ikke styre skæbnen, men man skulle næsten tro, at Ingas store livsglæde og livsgejst er noget af det, der har været medvirkende til, at hun har levet i så mange år med kræften. Inga har et meget højt livshumør, hvor jeg nok er lidt mere afdæmpet. Vi er lidt af et yin-yangpar, hvor vi på en måde komplementerer hinanden,” siger han.

Uvisheden har betydet, at de to i dag forsøger at opleve så meget som muligt, og de er blandt andet glade for at synge og rejse sammen. ”Og så griner vi meget, det er ren jogging for sjælen,” siger Inga.

De tager også stadig på korte højskolekurser sammen rundt om i landet. De er enige om, at højskolerne kan noget helt særligt: ”Højskolen er som en trykkoger. Den skal ikke have 100 grader, førvandet koger. Det er et sted, hvor dampen lukkes inde, kan man sige. Man kommer i en helt særlig stemning. Det er en form for maskefald, for det er svært at skjule, hvem man er, når man er sammen nærmest døgnet rundt. Man har ofte følelserne uden på tøjet – og så er det lige pludselig også lidt nemmere at blive forelsket,” siger Walter Schou.

0 Inga Brændstrup og Walter Schou mødte hinanden under et højskoleophold. I dag er han flyttet fra Silkeborg til Sønderborg, hvor hun bor, og de nyder hver eneste dag, de har sammen. – Foto: Lene Esthave.

6 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

0 De seneste somre har det været varmt i den uge, hvor Depressionsforeningen har afholdt sommerhøjskole. Og så kan det være rart at blive kølet af. – Foto: Depressionsforeningen.

Højskoleophold hjælper psykisk sårbare De seneste tre år har Depressionsforeningen holdt sommerhøjskole på Nordfyns Højskole. Det har været et succesrigt tiltag, som man nu håber at udvide. Jane Hangaard Hansen er en af de glade kursister

mental balance Af Christian Birk birk@k.dk

Jane Hangaard Hansen har ønsket at komme tilbage til højskole, siden hun som syttenårig var på sommerhøjskole.

I dag er hun 42 år, og inden for de seneste to år har hun været af sted to gange. Jane Hangaard Hansen er bipolar, hvilket tidligere blev kendt som maniodepressiv, så da hun hørte om Depressionsforeningens sommerhøjskole på Nordfyns Højskole i 2012, slog hun til. ”Det så simpelthen så godt ud, at jeg tænkte, at jeg ville prøve det,” siger hun.

Så Jane Hangaard Hansen pakkede kufferten til en uges ophold i Bogense på Nordfyn.

DepressionsForeningen iværksatte deres sommerhøjskole for første gang i 2011.

Idéen udsprang af foreningens mål med at yde hjælp til selvhjælp, forklarer Kasper Tingkær, sekretariatsleder i Depressionsforeningen.

I foreningens arbejde udmønter det sig ved, at man i rådgivningen, netværksgrupperne og medlemsbladet fokuserer på at give råd og red-

skaber til medlemmerne om at håndtere og forebygge deres sygdom. Det handler for eksempel om kost, motion, stresshåndtering, positiv tænkning, mindfulness og strategier til at håndtere hverdagen. Både før, under og efter sygdommen.

Men tilbagemeldingerne har været, at der er et stykke fra hjælp og rådgivning til at bruge det i praksis, når udfordringerne og spørgsmålene opstår, siger Kasper Tingkær. ”Derfor kom vi op med ideén om at give mennesker, der er på vej ud af en depression, bipolar lidelse eller en stresstilstand mulighed for at prøve en uge, hvor der er fokus på mental balance. En uge, hvor man lever sundt, får inspiration, livgivende oplevelser, netværk og konkrete redskaber til at tackle en udfordrende hverdag.”

Det begyndte egentlig lidt som et eksperiment, forklarer Kasper Tingkær. ”Vi ville gerne se, om det kunne lade sig gøre, og om det gav mening for vores målgruppe.”

Det gjorde det i den grad for Jane Hangaard Hansen.

Efter en uge på Nordfyns Højskole havde hun fået nye redskaber til at håndtere sin sygdom, gode oplevelser og ikke mindst nye bekendtskaber.

Folk, hun stadig er i kontakt med den dag i dag.

”De ting, man kan have svært ved at håndtere med sin sygdom, taler vi om på højskolen. Det kan vi, fordi alle er i samme båd. Det er ikke sådan, at man skal være påpasselig med det, man lægger frem. Man føler sig rigtig tryg. Lige der føler man sig helt almindelig, som om man bare er en af mange. Jeg kan huske, at en mand sagde, at han sjældent havde oplevet så meget kærlighed blandt mennesker, der aldrig har mødt hinanden før. Det kunne jeg godt genkende,” husker Jane Hangaard Hansen.

Hvad er årsagen til, at en højskole kan føre folk sammen, der aldrig tidligere har mødt hinanden før?

Stiller man spørgsmålet til Mette Højland, der er lærer på Nordfyns Højskole og ansvarlig for samarbejdet med Depressionsforeningen, kan svaret opsummeres i to ord: lighed og nysgerrighed. ”Vi har en lang tradition for at bringe mennesker af alle mulige samfundslag sammen og for at få dem til at have noget med hinanden at gøre.

Hele skolen emmer af nysgerrighed. Vi vil gerne lære dig at kende, og det smitter. Desuden kender kursisterne jo hinandens situation i forvejen, og det hjælper måske til,

at man snarere ser på, hvem man er som menneske, og ikke på, hvilken psykisk lidelse man har.”

Og sådan kan højskolen optræde som et åndehul. ”De kommer for en uge væk fra hverdagen og væk fra det, der tynger derhjemme. Desuden møder vi dem fra højskolens side ikke som depressive, men som højskoleelever, der kommer for at få en fed oplevelse. Vi ved jo godt, at folks vanskeligheder ikke forsvinder og er glemt efter en uge her, men vi kan tilbyde et frikvarter, der gør, at man kan vokse som menneske.”

Helt konkret udbyder Mette Højland og hendes kolleger en række tilbud, der både inkluderer muligheden for at lave egne smykker, køre på mountainbike, ride, arbejde i haven og meget andet. Derudover arrangerer DepressionsForeningen forskellige foredrag, hvor der er fokus på de vanskeligheder, som deltagerne på højskolen har med sig. ”Der skal både være noget for krop, sjæl og ånd, så vi kommer hele vejen rundt.

Det, at man laver aktiviteter sammen, spiser sammen og taler med hinanden, gør selvfølgelig også, at man føler sig som en del af et fællesskab.”

WW Vi ved jo godt,

at folks vanskeligheder ikke forsvinder og er glemt efter en uge her, men vi kan tilbyde et frikvarter, der gør, at man kan vokse som menneske.

Mette Højland, højskolelærer

Det er ikke kun Jane Hangaard Hansen, der har haft glæde af at tilbringe en uge på Nordfyns Højskole. Efter de første to omgange sommerhøjskole engagerede Depressionsforeningen psykologhuset Mindwork til at undersøge effekten af deres sommerhøjskole. Resultaterne viste, at en uge på højskole hjalp. ”Deltagerne fik det markant bedre mentalt. De føler sig bedre i stand til at komme godt gennem hverdagen og til at møde de udfordringer, de lever med. Derudover får de

også en fantastisk og oplevelsesrig uge, hvor der er mulighed for at bruge de kreative værksteder og komme ud i naturen. Desuden fik rigtig mange etableret netværk på kryds og tværs. Enkelte har endda fundet sig en kæreste på kurset,” siger Kasper Tingkær.

Derfor kunne Depressionsforeningen da også godt tænke sig at udbygge tilbuddet og eventuelt lave et vintertilbud, siger Kasper Tingkær. ”Der er ingen tvivl om, at vi drømmer om at kunne etablere et fast og selvstændigt kursussted, hvor mennesker, der er i mental ubalance, kan få hjælp og redskaber til at komme sig igen. Gerne hele året rundt.”

Jane Hangaard Hansen overvejer i år, om hun skal tage af sted igen til sommer.

Både for værkstederne, foredragene og for stemningens skyld. ”Ligesom mig er der andre gengangere, som det er hyggeligt at tale snakke med. Når jeg nu har været af sted de sidste par år, føler jeg også, at jeg kan bidrage mere. Jeg har mere overskud til at få de nye, der kommer med, ind i fællesskabet.”

Depressionsforeningens sommerhøjskole finder i år sted den 20.-26. juli på Nordfyns Højskole ved Bogense.

KORTE KURSER & KULTURREJSER

almene Kurser 01/06-07/06 Sønderjyske sommerglæder 08/06-14/06 Den store krig 15/06-21/06 Sønderjylland til fods 15/06-21/06 Sønderjylland set fra cykelsadlen 22/06-28/06 Dommedag 22/06-28/06 Hertugdømmer og handelsstæder 13/07-19/07 Middelalder kursus 03/08-09/08 Højskole classic 10/08-16/08 Sensommer, Sønderjylland og sort sol 17/08-23/08 Eksistens - I samarbejde med Kristlig Dagblad 24/08-20/09 Livsfaser i kunst, ånd og tanke 14/09-18/09 Septembers himmel er så blå 14/09-20/09 Hans Adolf Brorson 28/09-04/10 Sort sol, marsk og vadehavs 19/10-01/11 Klassiske mesterværker 02/11-29/11 Kultur i november 30/11-13/12 Vinterglæder

Kulturrejser 04/08-16/08 Færøerne 31/08-08/09 Musiktur til Leipzig 22/09-05/10 Santiago De Compostella 28/09-11/10 Palæstina

højtIdsKurser 15/04-21/04 Påskekursus - Bemærk kun få pladser tilbage

famIlIeKurser 20/07-26/07 Naturhøjskole I 27/07-02/08 Naturhøjskole II 12/10-18/10 Familie naturskole

22/12-28/12 29/12-04/01

Jul i den gamle Klosterby Vær velkommen - Nytårskursus

KunstKurser 31/08-06/09 Kunstnermøde - Jorn i dialog 07/09-13/09 Kunst langs vadehavet 26/10-01/11 Kirke og kunst lItteratur 11/05-17/05

Nordisk litteratur

VærKstedsKurser 06/07-12/07 Kunst og værkstedskusus 06/07-19/07 Kunst og værkstedskusus 13/07-19/07 Kunst og værkstedskusus

KIrKe og menIghedsråd 19/10-25/10 Kirkeliv og menighedsrådsarbejde WeeKendKurser 11/04-13/04 Udsigt til sort sol 16/04-18/04 Udsigt til Dybbøl, Helgoland og 1864 02/05-04/05 Leonardo Da Vinci 15/08-17/08 Udsigt til sort sol Kor, musIK og gospel 02/05-06/05 Musik i Maj 08/06-14/06 Store pianister 29/06-05/07 Kirkemusik I 29/06-05/07 Den Nordiske sang 24/08-30/08 Beethovens musik 21/09-27/09 Gospel m. Ole Jørgensen 05/10-11/10 Kirkemusik II 06/10-12/10 Salmerne - Sjælens scene 4-ugers Kurser 03/11-30/11 Kultur i november

LØGUMKLOSTER HØJSKOLE Brorsonsvej 2, 6240 Løgumkloster, tlf.: 7474 4040, www.lkhojskole.dk, email: info@hojskole.dk

8 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

På jagt efter byens inspiration Borups Højskole ligger midt i København. Storbyen er rammen for elevernes kreative udfoldelser. Vi tog med elever fra skolens fotolinje ud for at opleve byen i højskoleelevernes øjenhøjde.

i storbyen

Grafisk design-linje. ”Vi har alle byens museer og kulturinstitutioner til rådighed. Når jeg starter en undervisningstime, kan jeg smide eleverne hen på Nationalmuseet for at finde inspiration. I stedet for at de skal sidde og søge på Google, som der ikke kommer noget kreativt ud af, kan de gå ud og finde inspiration, hvor de ikke tænkte, det var muligt,” siger han.

Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

Med udsigt til Holmens Kanal og Christiansborg på den ene side og Hovedbanegården og Tivoli lige om hjørnet bliver det ikke mere centralt. Borups Højskole i det indre København huser elever fra hele Norden, hvor der er frit valg på alle hylder inden for en lang række kreative fag.

Denne grå onsdag formiddag skal nogle af eleverne fra højskolens fotolinje ud at tage billeder i byen, enten af mennesker, de møder, flot arkitektur, eller hvad de ellers kan finde på. Kun fantasien sætter grænser! ”Husk, det drejer sig ikke om billederne, I tager, men om processen,” siger fotolærer og fotograf Lars Nybøl til de to unge mænd, Markus Stousland og Johan Søltoft, der med kameraer om halsen er på vej ud for at fange storbyens indtryk i deres Canonlinser. De to har begge gået på skolen siden januar og har valgt Borups Højskoles fotolinje for at blive bedre til at fotografere.

Johan Søltoft på 21 år er fra København og har boet her det meste af sit liv. Markus Stousland er 19 år og fra Oslo i Norge. Han søgte til Danmark, efter at han slog op med sin kæreste gennem tre år, for at komme ud i verden og prøve noget nyt. Og det bragte ham her til København, hvor han sammen med Johan Søltoft i dag er på vej ud ad døren for at fotografere sin nye hjemby. ”Jeg søgte ind på skolen fire dage før skolestart,” forklarer nordmanden, mens vi sammen trasker ind i en baggård i en sidegade til højskolen for at finde et flot og autentisk motiv. Men her holder kun biler, og gårdens hvide vægge er ikke just inspirerende. ”Jeg havde ikke noget at lave og ikke noget arbejde. Jeg prøvede at finde noget lignende højskoleagtigt i Norge, men fandt ikke noget. Og så søgte jeg hertil,” fortæller han.

Efter en smuttur hen i haven foran Det Kongelige Bibliotek giver Kristeligt Dagblad de to højskoleelever en udfordring.

Tilsyneladende har de ladet den grå himmel sætte grænsen for fantasien og de gode idéer.

De kan ikke rigtig finde ud af, hvad de skal fotografere, og efter at have taget billeder af hinanden foran den kunstige sø i haven tager de imod vores forslag: Markus Stousland skal tage et portrætbillede af en tilfældig fremmed person, og Jo-

0 Københavns kulturelle kulisser giver gode baggrunde, når der skal tages portrætter i felten. – Alle fotos: Paw Wegner Gissel.

2 Markus Stousland og Johan Søltoft traver forbi Nikolaj Kunsthal i Indre By for at finde motiver.

WW Vi har alle

byens museer og kulturinstitutioner til rådighed.

Jesper Sønderaas, højskolelærer

han Søltoft skal finde en sød pige, som han kan fotografere.

Ikke langt fra Storkespringvandet, en kort spadseretur senere, ser Markus Stousland en ældre vejarbejder med stort skæg, som han forsigtigt lister hen til og spørger, om han må få lov til at tage et billede af. ”Et billede?”, råber manden i hjelm og refleksvest undrende.

Det får Markus Stousland lov til. Han knipser hurtigt tre-fire stykker, takker og skynder sig hurtigt videre. ”Jeg glemte at indstille kameraet,” siger han ærgerligt og viser billederne, der er blevet for lyse. Men som sagt handler det ikke om produktet, men om processen, og billedet kan gøres mørkere på computeren i programmet Photoshop hjemme på skolen.

0 Med Søren Kierkegaard som tilskuer på sin stol bagest til venstre i haven foran Det Kongelige Bibliotek må Markus Stousland forsøge at få det bedste ud af denne onsdag formiddags gråvejr.

Eleverne på Borups Højskole går der et halvt år ad gangen. I modsætning til mange andre højskoler kan man ikke sove på Borups, man skal selv finde et sted at bo ude i byen. Frokost og aftensmad serveres på skolen, der lukker klokken 22 i hverdagene. ”Det er en stor fordel, at vi ligger helt her inde i byen,” forklarer Jesper Sønderaas, der er grafisk designer, kunstner og lærer på skolens

Men om storbyens inspiration også kan hjælpe Johan Søltoft med at finde en sød pige, der vil lade sig fotografere, er en anden sag.

Drengene går forbi den flotte Nikolaj Kunsthal og ind i Magasin du Nord, hvor det første, der møder øjnene, er det store udvalg af kosmetik.

Her er der masser af søde piger bag diskene, og i andet forsøg lykkes Johan Søltoft at overtale en af de kvindelige ekspedienter til at være med på et billede.

Hun smiler nervøst og undrende, da Johan Søltoft hurtigt tager et par billeder.

Opgaven er klaret, og nu skal de hen og købe cigaretter i en 7-Eleven-kiosk ved Sværtegade.

Selvom Johan Søltoft i første omgang havde tænkt, at han skulle væk fra København og gå på en international højskole, besluttede han sig for at blive i byen i stedet for. ”Alle snakker om, at de skal ud at rejse i deres friår efter gymnasiet. Og det havde jeg egentlig også lyst til, men jeg fandt ud af, at jeg nok måske kun havde lyst, fordi alle andre sagde, at det skal man,” forklarer han på vej tilbage til skolen, hvor billederne skal redigeres.

Halvdelen af hans og Markus Stouslands ophold er allerede gået.

Fredagen i denne uge afholder skolen deres ”House of Performance” – et åbent hus-arrangement, der markerer afslutningen på den første af to perioder for forårsholdet. ”Der gik meget tid i starten med at lære de andre at kende. Men man finder ud af, at de er meget søde. Det er rimelig ”hygge”. Jeg har aldrig gået på efterskole, men jeg kan forestille mig, at det er lidt det samme sammenhold, man oplever der. Der er mange nordmænd og svenskere på skolen, og de kender ikke så mange. Så selvom der er mange mennesker i København, oplever man alligevel en godt sammenhold. På den måde tror jeg ikke, der er så meget forskel på højskole i byen og højskole på landet.”

Idrætshøjskolen i Aarhus Forberedelse til studiebyen

Boldspil

Fitness

Outdoor

Musik

www.ihaarhus.dk

“Aarhus har det verden har brug for, der er bare ikke nok der ved det.”

Greg Clark

Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov. 8621 3800

- mere af det hele

10 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

0 Friluftsliv er ikke for de sarte, og man skal være klar til at arbejde og lide for fælleskabet, når der skal holdes gang i flere flere bål på én gang. – Alle fotos: Paw Wegner Gissel.

Fra jord til bord i Silkeborg Eleverne på Silkeborg højskoles friluftslinje prøver kræfter med elementerne, når der skal laves mad i naturen

i naturen Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk

Fire elever sidder bøjet ind over en dynge nysnittet kvas.

Ved siden af dyngen har de stillet nogle pinde for at dække af for vinden, og nu begynder en af pigerne at stryge en tændstik ned i splinterne. ”Det er birkebark, så det er meget tjæreholdigt,” forklarer en af eleverne, mens ilden spreder sig forbavsende hurtigt i bålet, der er startet uden brug af snydetricks som avispapir og sprit.

Om lidt skal bålet bruges til

at lave rygeost ved. Det er onsdag formiddag, vejret er mildt, og Silkeborg Højskoles friluftslinje er i gang med projektet ”Fra jord til bord”.

Her skal eleverne klargøre og kokkerere mad i det fri uden alt for mange af kølediskens nemme fristelser, men derimod af naturens egne råvarer, så vidt det er muligt.

Og det er lidt af en udfordring, da udfaldet af madlavningen afhænger af elevernes eget engagement, forklarer Rasmus Simonsen, der er lærer på friluftslinjen: ”Det her er lidt et elske/hade-projekt, for man ved aldrig, hvordan det kommer til

at gå. Det er meget op til elevernes indsats, hvordan resultatet bliver,” siger han.

Eleverne har selv slagtet kaniner og høns, plukket brændenælder og skvalderkål, som de har tørret, og selv kaffebønnerne i den friskbryggede kaffe er mørkristet på bål og hakket til grus med den flade side af en økse.

Overalt på højskolens bålplads simrer gryder og pander, og en håndfuld af eleverne hugger brænde på livet løs for at holde brændselsbehovet dækket.

Der går cirka 35 elever på skolens friluftslinje, og en af

WW Når man sidder indenfor, kan en enkelt dråbe, der falder i håndvasken, være enormt frustrerende.

Men når dråberne begynder at falde i tusindvis herude, slapper man af.

Jens Merrild, højskoleelev

dem, der begyndte her i januar, er Jens Merrild på 33 år.

For nogle år tilbage gik han ned med angst og stress, efter at han flyttede til Grønland for at arbejde med utilpassede unge. Pludselig stod han i en situation, hvor økonomien ikke hang sammen. Han havde en lejlighed i Aalborg, som han ikke kunne få solgt, og som han var nødt til at flytte tilbage til igen. Og da han endelig fik den solgt, boede han i en lang periode hos venner, før hans tilværelse brød sammen.

Han besluttede sig for at tage på højskole for at få et ”break.”

”Der er noget afstressende ved at være herude i naturen.

Jeg plejer at sige, at når man sidder indenfor, kan en enkelt dråbe, der falder i håndvasken, være enormt frustrerende. Men når dråberne begynder at falde i tusindvis herude, slapper man af. Alle naturens indtryk bliver til en helhed,” siger han.

Selvom aldersgennemsnittet på højskolen er betydeligt lavere end hans egen alder, har han følt sig tilpas på opholdet indtil videre. Han nyder, at der ikke stilles store faglige krav, men at han kan

Fortsætter næste side

Højskoler gavner 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

0 Hønsekødssuppe lavet fra bunden. Helt fra bunden! Eleverne fra Silkeborg Højskole har selv bragt hønsene hjem, slagtet dem og sprættet dem op.

0 Rygeostholdet viser deres kreationer frem for kameraet. De to hovedingredienser, skvalderkål og brændenælder, har de samlet og tørret selv. – Alle fotos: Paw Wegner Gissel.

2 I stationer rundt på hele bålpladsen pusler eleverne med deres gøremål for at få stablet et festmåltid på benene.

1 De sørgelige rester af de to nu tilberedte høns på den blodige huggeblok, hvor de måtte lade livet.

Fortsat fra forrige side koncentrere sig om én ting ad gangen – i første omgang det sociale. ”Jeg kan snakke med de andre, når jeg har behov for det, men der er også mulighed for, at jeg kan sætte mig med en bog eller en blyant, når jeg ikke har lyst til kontakt. Og det er der respekt for,” siger han.

I bålet, tre meter til venstre for ham, står en sort støbejernsgryde og steger. Nede i den ligger resterne af Frodo og Stampe, to kaniner, som

eleverne selv har hentet hjem fra en lokal gård i nærheden.

Eleverne passede og navngav kaninerne i døgnet før, de skulle tilberedes, men nu er de flåede kaniner blevet tilsat rødvin, fløde og kanel og er klar til at blive fortæret af de sultne og hårdtarbejdende unge mennesker.

En del af linjens elever er spejdere eller går på jagt og er vant til at klare sig i det fri.

Men en god flok af dem har ikke stiftet bekendtskab med naturliv før. De har valgt friluftslinjen, fordi de havde venner og familie, der talte godt om skolen, men nogle er

WW Når man kigger rundt, så ser I jo mætte og glade ud.

rasmus Simonsen, højskolelærer

også taget hertil, fordi de gerne ville udfordre sig selv ved at prøve noget, de ikke havde prøvet før.

Anna Thude på 19 år er fra Randers og har ikke befundet sig mange timer i vildmarken.

Hun har indtil videre overlevet udfordringerne, men

der har også været tidspunkter, hvor hun ikke har været helt tilpas ved friluftssituationen. Blandt andet da linjen var i Norge i marts, og eleverne skulle overnatte i en snehule. Det huede hende ikke, og det gav hun også udtryk for. ”Jeg har nok lært, at jeg er lidt af et brokkehoved,” griner hun, mens hun står i køen til det fornemme tag selvbord.

Efter et ordentligt tordenskrald og en piskende haglbye er eleverne søgt ind i en overdækket træhytte, hvor der nu er tændt op i bålet i midten. Her er dækket op

med hvide duge og improviserede stole af træstubbe og mælkekasser.

Tallerkenerne bliver fyldt med brændenældepesto, skvalderkålsrygeost, hønsekødssuppe, røget ørred og saltdejsindpakkede rodfrugter, og eleverne kaster sig sultne over maden.

Rasmus Simonsen har stillet sig op ved indgangen, hvor alle kan se ham, for at byde eleverne velbekomme: ”I har løftet det til noget, jeg egentlig ikke havde turdet håbe på,” siger han til eleverne. ”Men når man kigger rundt, så ser I jo mætte og

glade ud.”

Friluftsmenukortet fra jord til bord: 33Brændenældepesto, skvalderkålsrygeost, røget ørred, spydstegt ørred, grillstegt ørred, grydebagt brød, hønsekødssuppe, saltdejsindpakkede rodfrugter, pandestegt fladbrød og Kristeligt Dagblads journalisters personlige farvorit: kaningryde med rødvin, fløde, løg og kanel.

12 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

Dannelse handler om at orientere sig bredt

0 Jeppe Milling Korsholms søster har tidligere gået på Rønshoved. Hun fik ham overbevist om at vælge den klassiske højskole.

De klassiske sprogfag er en forudsætning for den rigtige dannelse, mener man på Rønshoved Højskole. På skolens latinhold er der dog delte opfattelser af, hvad den rigtige dannelse er

klassisk dannelse Af Jens From Lyng from@k.dk

Jeppe Milling Korsholm er én af de fire elever, der har valgt at deltage i latinundervisningen på Rønshoved Højskole.

Han sidder i undervisningslokalet i en lys, rød sweatshirt, og ved siden af ham sidder Sarah Silberbrandt med mørke krøller foroverbøjet over tre ark papir.

Holdet er i gang med at læse en tekst af den romerske filosof og tragedieforfatter Lucius Annaeus Seneca.

Over for Jeppe sidder Erik Jensen med tykt sort hår og et tyndt sort overskæg. Hans sidekammerat, Katrine Marcuslund Rasmussen, har stoppet sin hvide T-shirt i bukserne og sat det lyse hår op. ”I vores kultur har vi i mange år haft en lang tradition for at kritisere dem, der tror på det absolutte,” siger den unge lærer Christian Vrangbæk Riis på 26 år. De er nået til et stykke i teksten, hvor begreber som det absolutte og relativisme er aktuelle.

Hvorfor kritiserer vi folk, der tror på absolutter? ”Fordi det er meget let,” foreslår Erik, som i løbet af det meste af undervisningen fumler med en sort kuglepen.

Ruller den mellem fingrene, skruer på kapslen og trykker på blækdimsen.

Det er rigtigt, siger læreren. ”Og der er masser af grunde til at kritisere bestemte former for absolutistiske tankegange, men der er måske større problemer med relativisme og nihilisme.”

Spørgsmålet om det relative og det absolutte er faktisk grunden til, at Kristeligt Dagblad er mødt op på skolen,

der ligger lige ved Flensborg Fjord. Læsere af avisens forrige højskoletillæg husker måske en artikel om en dannelsesfejde, der opstod på grund at et interview med Rønshoved Højskoles forstander, Thue Kjærhus, i Højskolebladet, hvor han talte han om værdien af den klassiske dannelse.

Kritikere mente, at han forsøgte at tage patent på den rigtige form for dannelse. Altså at stille den op som noget absolut.

En af dem var Kurt Finsten fra Krabbesholm Højskole, hvis argument var, at det må være op til den enkelte, hvordan man vil dannes. Altså en mere relativistisk opfattelse af dannelse.

I undervisningslokalet på Rønshoved Højskole har de lagt den engelske oversættelse af Seneca fra sig. Den har de brugt i første halvdel af undervisningen, der har handlet om stoicismen. Nu skal de til den konkrete latinundervisning.

Erik Jensen sidder stadig med kuglepennen, og Sarah Silberbrandt ligesom før med den ene hånd til at støtte hovedet. Imens bliver Katrine Marcuslund Rasmussen bedt om at læse op og forklare de grammatiske regler. Niveauet er for højt til, at journalisten kan gengive troværdigt.

Fra lokalet er der udsigt til Flensborg Fjord på årets hidtil varmeste dag. Så varmt, at terrassedøren er åben i lokalet, hvor radiatorerne samtidig er skruet næsten helt op på det maksimale. Det er ulogisk, men på den anden side er det vel lige så ulogisk for unge mennesker at betale for at modtage undervisning i et dødt sprog som latin. 18-årige Sarah prøver at forklare hvorfor: ”Det at være dannet bety-

0 Sarah Silberbrandt mener, at det er vigtigt at orientere sig bredt. Når hun er færdig på højskolen, regner hun med at læse statskundskab på universitetet. – Alle fotos: Paw Wegner Gissel.

0 Latinholdet har undervisning i et lærerværelse. Senere på året bliver der tilbudt andre klassiske sprogfag.

WW Det at være

dannet betyder blandt andet at være orienteret bredt ... Jeg tror, at man bliver et helt menneske, når man ved en masse om flere ting.

Sarah silberbrandt, højskoleelev

der blandt andet at være orienteret bredt. Der er mange forskellige fag på denne højskole, ikke bare fagspecialiserede linjer som på nogle af de andre. Jeg tror, at man bliver et helt menneske, når man ved en masse om flere ting, og derfor kan jeg godt følge Thue Kjærhus i, at den

rigtige dannelse er her på skolen,” siger hun.

Erik Jensen er enig. Han har været med i latinundervisningen, siden han begyndte på skolen i februar. Det på trods af, at han regner med at studere noget naturvidenskabeligt på universitetet efter sit højskoleophold. ”Mange højskoler er fagspecialiserede og målretter dig mod en uddannelse og et job i fremtiden. Jeg vil ikke sidde og bedømme, hvad der er den rigtige form for dannelse, men hvis man kun bruger tid på noget fagspecialiseret, risikerer man at blive del af en meget lille gruppe.

Man skal helst have et fundament, så man også forstår andre fagområder og grupper,” siger han.

I højskolens kiosk kan man købe rødvin. Fra ”husets vin” til 100 kroner og til ”de eksklusive”, der koster 150. På

væggene hænger diverse klassiske malerier, og én af opslagstavlerne er dekoreret med et par håndfulde artikler om dannelse. Blandt andet Kjærhus’ interview i Højskolebladet og denne avis’ beskrivelse af højskoleforstandernes nye dannelsesfejde. ”Jeg mener ikke, der er nogen, der har patent på, hvad dannelse er. Hverken vores forstander eller nogen andre,” siger Katrine Marcuslund Rasmussen i latinholdets lokale efter timen.

Hun har valgt latin, fordi hun synes, sproget er spændende – ikke fordi hun vil dannes. Hun indrømmer da også, at valget lige så godt kunne være faldet på en anden højskole, hvis nogen af dem havde linjer udelukkende med historie- og franskundervisning.

Heller ikke Jeppe Milling Korsholm er helt på linje med den officielle dannelsesfor-

0 Katrine Marcuslund Rasmussen blev lokket til højskolen ved Flensborg Fjord af de klassiske sprogfag latin og græsk.

0 Erik Jensen valgte Rønshoved, fordi han her har mulighed for at sammensætte sit eget skema.

ståelse på stedet. Han har været på skolen, siden han forlod matematikstudiet på Københavns Universitet sidste sommer. Dengang stod valget mellem Rønshoved Højskole og Gerlev Idrætshøjskole. ”Men jeg tænkte ikke så meget på dannelse, da jeg valgte det her. Det drejede sig nok mere om det, at man kunne sammensætte sit eget skema og få en bred vifte af fag. Jeg kan godt se, at man her får en kort indføring i nogle vigtige klassiske fag.

Man når nok ikke at få sig en dyb, faglig ballast i løbet af et kort semester, men det er jo heller ikke målet for denne skole,” siger han.

På Rønshoved Højskole er latin er i øjeblikket det eneste klassiske sprogfag på skemaet, men skolen kan også tilbyder græsk og hebraisk, der nok kommer på programmet senere på året.

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE.

16/38 UGER

KURSUSSTART

31. AUGUST

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

14 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

Detaljens mestre Ét fag på et højskoleophold er maksimum, hvis man vil være blandt de bedste. For kampen om drømmeuddannelsen er hård, fortæller Emilie Lybeck Maagaard, der har grafisk design som linjefag på Krabbesholm Højskole

personlig dannelse Af Simon Johansen simon@k.dk

De har travlt. Eleverne med linjefaget grafisk design på Krabbesholm Højskole skal sende deres ansøgninger til drømmeuddannelsen om ganske kort tid, så i disse dage er der ikke mange højskoleelever at finde på gaderne i Skive, hvor højskolen ligger.

Kursisterne knokler løs på ansøgningerne helt ud på døgnets små timer.

Det samme er tilfældet denne eftermiddag. Ved en iMaccomputer i midten af et stort lyst rum med vinduer, der strækker sig fra gulv til loft, fifler en mørkhåret pige med skriftstørrelsen på en plakat med en sneaker, altså en slags gummisko, på.

Plakaten er en del af ansøgningen, så der er stor forskel på, om det er skriftstørrelse 12 eller 12,5. ”Jeg har placeret skoen lidt højere end midten, fordi dér rammer øjet først. Og mellemrummet mellem skoen og skriften skal være præcis den samme som afstanden fra bunden af plakaten til skriften,” forklarer 21-årige Emilie Lybeck Maagaard, der har drømt om en karriere som grafisk designer siden 8. klasse.

Hun ved godt, det kan virke lidt fjollet, at der kan gå en hel dag med at placere skriften det helt rigtige sted på plakaten. Men det skal være perfekt. For det er altså svært at komme ind på de uddannelser, hun søger.

For eksempel uddannelsen Grafisk Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sidste år sendte 722 håbefulde designeraspiranter deres nidkært kreerede ansøgninger ind. 59 blev optaget. Det er en optagelsesprocent på otte.

Mens skriftstørrelsen kan være svær at greje, er skrifttypen ikke noget, Emilie bruger mange sekunder på at vælge.

Et af kravene til ansøgningen er nemlig at lave en plakat, der er inspireret af den amerikanske grafiske designer Paul Rand.

”Og han brugte altid skrifttypen ’Helvetica’,” fortæller Emilie.

At Helvetica betyder ”schweizisk” på latin ved Emilie måske, måske ikke.

Og det kan virke som en ligegyldig information at få i en artikel som denne.

Det spiller i al fald ingen rolle i Emilies kamp for at komme ind på drømmeuddannelsen, som betyder så meget for hende.

Men latin spiller en rolle i højskoledebatten. I visse højskolekredse uden for Krabbesholm Højskole sidder nemlig en række ”højreorienterede præster og akademikere” – for at bruge Krabbesholm Højskoles forstander, Kurt Finstens, egne ord – der slet ikke mener, at Krabbesholm Højskole i virkeligheden er en højskole.

Det er en ”god, studieforberedende skole”. Men i forhold til højskoletraditionen ”opfylder den ikke kravene til at kunne kalde sig en højskole”, udtalte højskoleforstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole i Kristeligt Dagblads forrige højskoletillæg.

En anden af kritikerne var Rønshoved Højskoles forstander, Thue Kjærhus, der i samme tillæg talte om værdien af den klassiske dannelse.

Ifølge ham er dannelse en god bred viden, som involverer fag som latin.

Kurt Finsten fra Krabbesholm Højskole er dog ganske uenig i de betragtninger.

Dannelse er op til den enkelte, mener han. Det er ikke en absolut størrelse, som kan tages patent på.

Man er med andre ord selv herre over, om latin er vigtigt at kunne eller ej.

”Grunden til, at afstandene fra skriften til henholdsvis plakatens bund og skoen skal være den samme, er, at plakatens elementer, altså skoen og skriften, skal tiltrække hinanden,” forklarer Emilie tilbage i det store lyse rum.

Hun kunne ikke se sig selv gå på andre højskoler.

Selvfølgelig kunne det da være spændende og absolut brugbart at følge nogle fag på skolens andre linjer, som omfatter kunst, fotografi og arkitektur. ”Men hvis jeg vil gøre mig

0 Lokalet, der huser eleverne på linjefaget grafisk design på Krabbesholm Højskole, står sjældent tomt i dagene op til ansøgningsfristen til de videregående uddannelser, hvor faget kan studeres. – Begge fotos: Paw Wegner Gissel.

2 Emilie Lybeck Maagard er fascineret af den analoge tilgang til grafisk design. Her ses et print af Werner Herzogs film ”Grizzly Man” fra 2005, som hun har lavet i serigrafi.

WW Der er skarp

konkurrence de steder, jeg søger, og det kræver en meget specifik viden overhovedet at komme i betragtning til at blive optaget.

Emilie Lybeck Maagaard, 21 år

forhåbninger om at komme ind på min drømmeuddannelse, bliver jeg nødt til at vælge de andre fag fra. Der er skarp konkurrence de steder, jeg søger, og det kræver en meget specifik viden overhovedet at komme i betragtning til at blive optaget,” siger Emilie.

Spredt rundt i lokalet nørkler en snes medstuderende med hver deres ansøgning.

Foroverbøjet over hver deres skrivebord med iMac, linealer, kuglepenne, skitser, sammenkrøllede skitser og magasiner som Artforum kæler de for hver en lille spidsfindighed, der kan få netop deres ansøgning til at skille sig positivt ud fra mængden.

Det er ikke, fordi eleverne på højskolen lever isoleret i hver deres fagspecialiserede dråbe, fortæller Emilie og sender et blik over mod arkitekternes lokale, som kan ses fra hendes skrivebord. Lokalerne er bygget på en måde,

der gør det muligt at se de andre linjers elever. De går jo på samme højskole. ”Vi har værkstedsuger, hvor man beskæftiger sig med noget andet end sit fag.

Det kan både være fag, som skolen tilbyder, men også fag, som der ikke undervises i til hverdag. Og vi bor her jo sammen. Det er uundgåeligt ikke at mødes på tværs af linjerne,” siger hun, mens musen på skærmen justerer et par detaljer på skoen.

På Krabbesholm Højskole integreres den almene undervisning i linjefagene. Grafisk design handler ikke kun om typografi, men også om de tanker, der ligger bag alle de beslutninger, der til sidst udgør et færdigt design.

Filosofien på højskolen er, at det at arbejde med billeder, form og rum er udtryk for en holdning. At det æstetiske felt er en både teoretisk og praktisk tilgang til verden.

Man kan for eksempel ikke

lade sig inspirere af Paul Rand, hvis man ikke er klar over, at han blandede elementer fra genrer som russisk konstruktivisme og Bauhaus sammen for at skabe sin egen unikke stil, der fik så stor indflydelse på kommerciel kunst i USA efter Anden Verdenskrig.

På den måde bliver opholdet en helhed for Emilie. Det giver mere mening for hende end den firkantede boks, som hun kalder gymnasiet. Aldrig kom man helt ned i fagene, og hvorfor skal et 12-tal i idræt have indflydelse på dine muligheder for at komme ind på for eksempel arkitektskolen, som stadig optager elever på baggrund af deres karaktersnit – og kun sekundært på baggrund af optagelsesprøver. ”Optagelsesprøverne viser, hvad man kan. Hvor dygtig man er,” siger Emilie.

Måske også hvor dannet man er?

Sygepleje-/medicinlinje, Pædagogisk/psykologisk linje, Journalistlinje, Teknologi-/miljølinje, Filosofilinje, Rejseprojekt, Adventurelinje

Åbent Hus: Højskolernes dag den 3. maj kl. 12 - 15 Tag med på en rundtur og få et indblik i, hvordan det er at være elev på Rønde Højskole.

Sommerkurser for hele familien i sommerferien

Mad, vin og kultur

Kultur og kunst

Cykel på Djursland

Vandringer

Kor med Morten Kjær

Over land og by

Mols Bjerge

Folk og kirke

Kun

få p

lads

er t

ilba

ge

Højsommer

Strik og design

Broderi og tekstil

Eventyr og virkelighed

Familiekursus

Seniordans

Glædens øjeblikke

Høststemning - cykel

Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • email. post@rhe.dk • www.rondehojskole.dk

16 Højskoler gavner

Kristeligt Dagblad Lørdag 26. april 2014

Elevforeninger er blevet faglige fællesskaber I takt med, at højskolerne er blevet mere fagspecialiserede, fungerer elevforeninger i stigende grad også som netværk, der kan hjælpe den enkelte videre i karrieren

fagligt netværk Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk

I løbet af de seneste år har mange højskoler specialiseret sig målrettet i uddannelsesforberedende kurser for at tiltrække elever, der efter opholdet sigter mod at blive optaget på deres drømmeuddannelse.

Både inden for kunst, kultur, kommunikation og sågar politiuddannelsen findes der i dag højskoler, hvis kurser retter sig direkte mod at forberede eleverne på optagelsesprøve. Og i tråd med det større faglige fokus er også mange elevforeninger begyndt at udvide fra alene at være optaget af højskolelivet til også at virke som faglige fællesskaber.

Ifølge Jesper Øland, der i øjeblikket arbejder for at realisere oprettelsen af Roskilde Festival Højskole og tidligere har arbejdet som projektleder i Højskolernes Hus, er mange tidligere højskoleelever begyndt at mødes under nye former i såvel sociale som digitale netværk. ”Der er jo traditionelt de klassiske årlige elevtræf arrangeret af ildsjæle fra de forskellige årgange igennem elevforeningerne. Men i takt med at de sociale medier er kommet til, er mange også begyndt at mødes på Facebook og Linkedin (erhvervsorienteret socialt netværk på internettet), hvor de etablerer grupper for de forskellige årgange. Desuden har flere elevforeninger genopfundet møderne lokalt, hvor der i Odense, Aarhus eller København arrangeres forskellige aktiviteter,” siger han.

Jesper Øland har selv været med til at skabe et netværk af omkring 250 forhenværende elever fra sin tidligere højskole på Linkedin, fordi han mente, at Facebook manglede en professionel kontakt og fokus på at kunne formidle mere arbejdsrelateret information. ”Jeg savnede, at der var et sted, der var mere fokuseret på, at man kunne bruge hinanden til at finde et job. Netværkene fungerer lidt som én stor familie, hvor man passer på hinanden,” siger Jesper Øland.

Han mener, at det kan spare en del besvær i en rekrutteringssituation. ”Man ved, at man har noget af den samme ånd med sig, fordi man har været igen-

0 I netværkssammenhæng handler det om at få karriererelationer og nogen gange også om at skaffe sig et job. Derfor bliver man i netværkene nødt til at stille regler op for, hvad der hører med, mener Simone Lemming Andersen fra Strategisk Kommunikation Aps. – Illustration: Rasmus Juul.

WW Netværk er den væsentligste vej til at lykkes i arbejdslivet.

Simone Lemming Andersen, virksomshedsejer

nem et læringsforløb på den samme højskole med de samme værdier og formål, og på den måde får man en fælles forståelse,” siger Jesper Øland.

En af de højskoler, der i mange år har fokuseret på at forberede eleverne på uddannelse efter opholdet, er Krabbesholm Højskole ved Skive.

Her udbyder skolen kurser inden for kunst, arkitektur og

design og er stolt af, at mere end 75 procent af de tidligere elever fortsætter med en videregående uddannelse inden for et af de fag, de har fulgt under opholdet.

Og når mange af de tidligere elever arbejder og uddanner sig i den samme branche, er det naturligt, at det også afspejles i kontakten med højskolen, fortæller Mette Helena Rasmussen, der var elev fra 2002 til 2003 og siden 2006 har været medlem af Krabbesholm Højskoles bestyrelse. ”Højskolen er lidt som et stort kreativt netværk. Højskolen sørger også selv for at trække på de netværk, de tidligere elever har. Skolen bruger ofte de tidligere elevers faglighed og inviterer dem ind som medundervisere. De gamle elever sparrer med hinanden, og folk øser ud af deres oplevelser. Det er en meget uformel måde at udveksle erfaringer på,” siger Mette Helena Rasmussen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og i dag driver butikken Retro Villa i København.

Hun mener ikke, at man kan sammenligne kontakten mellem de tidligere elever med et professionelt netværk af mennesker i samme branche. ”Det er stadig det sociale, der er i centrum. Men næsten alle elever fra Krabbesholm Højskole har det tilfælles, at de er meget fagligt ambitiøse og ved, at de vil søge ind på Designskolen eller Arkitektskolen. De skal ikke lige ud og have et sabbatår bagefter,” siger hun.

Testrup Højskole ved Mårslet syd for Aarhus er kendt for at have en meget aktiv og velfungerende forening for tidligere elever.

Højskolen udbyder kurser inden for kreative fag så som musik, filosofi og forfatterskab. Og her er det ifølge formand for elevforeningen Benjamin Ask Popp-Madsen, særligt de tidligere elever fra Skriverlinjen, der får noget ud af det faglige fællesskab: ”Der er rigtig mange, der kommer ind på Forfatterskolen, efter at de har gået på Skriverlinjen. Der er ingen

tvivl om, at man på længere sigt får mange kontakter, og at man kommer til at kunne bruge hinanden, fordi folk kommer til at arbejde med interessante områder inden for det samme fag,” siger han. ”Man kan godt sige, at der er kommet mere fokus på, at man har en fælles faglighed, men der er ikke det toneangivende. Jeg mener, man kan se det som en sidegevinst. De gamle elever bruger det sikkert som faglig sparring, men det er ikke foreningens formål,” siger Benjamin Ask Popp-Madsen.

Ifølge Simone Lemming Andersen, der er journalist, cand.phil. i medievidenskab og i over ti år har drevet virksomheden Strategisk Kommunikation ApS, er det på høje tid, at danskerne begynder at tage ”networking-bølgen” til sig. For vi er simpelthen for dårlige til at sælge os selv i faglige netværk, mener hun. ”I Danmark er ’networking’ ikke en del af opdragelsen, så vi er ikke vant til at netværke med andre og ved ikke, hvordan vi skal skabe de gode kontakter. Det giver proble-

mer for os i internationale sammenhænge,” siger Simone Lemming Andersen. ”Grunden til, at vi er begyndt at vågne op, er, at det efterhånden er lykkedes at udbrede tanken om, at netværk er den væsentligste vej til at lykkes i arbejdslivet.

Man kan ikke bare være én ud af 400 ansøgninger. Hvis man skal opnå noget, bliver man nødt til at have de rigtige kontakter,” siger hun. ”Vi har svært ved at give noget af os selv i ’networkingsituationer’ og være åbne i attituden, fordi vi danskere generelt er meget skeptiske over for hinanden. Modsat amerikanerne, der er meget åbne og umiddelbare,” siger Simone Lemming Andersen.

Hun mener, at det er vigtigt at adskille de nære personlige relationer og karrierenetværkene. ”At sidde i en netværkssammenhæng og pive over, at manden er gået fra mig, det går altså ikke. Her handler det om at få karriererelationer og skaffe sig et job. Derfor bliver man i netværkene nødt til at stille regler op for, hvad der hører med.”

anetmai.com

Tjek nærmere information om de lange kurser på ryhojskole.dk

ER DANSK DESIGN DØDT? VÆR MED TIL AT SÆTTE DESIGN SOLIDT PÅ DAGSORDEN IGEN

Et ophold på Den Skandinaviske Designhøjskole giver forståelse for komplekse problemstillinger, og evner til at kunne udvikle værdifulde løsninger.

Vi sammentænker idé, teknologi, forretning og menneskelige værdier.

Vi gør det hele med et sikkert afsæt i et rart og bredt favnende fællesskab. www.designhojskolen.dk facebook.com/DenSkandinaviskeDesignhojskole

korte kurser 2014

Uge 26

Vandring i Østjylland - ture på 5 - 8 km. eller 8 - 15 km.

På cykel i Østjylland - ture på 25 - 40 km. eller 40 - 70 km.

Mountainbike for mænd og koner Fugle og frisk luft

Uge 27

Maleri - akryl Filt Glaskunst Knivmageri

Uge 28 Uge 29

Familiekursus - fra 6 til 100 år

Uge 30

Tennis Vild med dans Mountainbike Tai-chi

Run & Fitness Fitnessboksning & Crosstraining Yoga & Mindfullness Meditation

Uge 31

Seniordans Tysk for seniorer iPad for seniorer

Engelsk for seniorer Spansk for seniorer Keramik & Maleri for seniorer

Uge 32

Smag på Østjylland Vandring i Østjylland På cykel i Østjylland

Uge 33

Maleri - akryl Filt Glaskunst Erindringsskrivning

Uge 37

Vandring - I samarb. med Dansk Vandrelaug Cykelkurset - I samarb. med Cyklist-Forbundet

Uge 51

Julekursus

Tegning & Akvarel Keramik & Raku Digital Foto

Østjylland på kryds og tværs Så syng da Danmark Slægtsforskning

Tegning & Akvarel Keramik Digital Foto

Tlf. 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

Hadsten Højskole

siden 1876

Grafisk Design Mode & Tekstildesign Arkitektur & Bydesign Møbel, Rum & Produktdesign Vi holder åbent hus lørdag d. 3. maj se mere på vores hjemmeside Hvis du vide mere så ring tlf: +45 8644 8044 eller skriv på info@designhojskolen.dk Kursus opstart hhv. primo august og primo januar.

Drømmer du om Et kvalificeret friår?

Få indhold i dine rejsedrømme og et fællesskab at udleve dem i.

Rønshoved Højskole

Silkeborg Højskole giver dig mulighed for både at gå på højskole og rejse ud i verden:

UGANDA efterår 2014

Højskolen ved Flensborg Fjord

MYANMAR forår 2015

moderne klassisk dannelse: musik, litteratur, oldgræsk, sejlads mm.

næste optag: 21.8. og 25.9. 12, 17 & 41 uger www.ronshoved.dk

silkeborghojskole.dk

KORTE KURSER PÅ

ASKOV HØJSKOLE 2014

DEN GRØNNE SØDE VÅR

21.05 - 03.06 - 2 uger kr. 5.250,Nyd de lyse stunder, havets brusen og de gode mennesker i et spændingsfelt af foredrag, bevægelse, debat og god mad. Vi skaber rammen for 14 dage med god energi, input, erfaringsudveksling og vitaminer til krop og hoved. Der vil bl.a. være foredrag om ”Østens vise mænd og kloge koner,” ”Vikingernes fodspor rundt i Danmark” og ”Store fortællinger om det 20 århundrede”.

MAJ: 04. - 10. MAJ: 18. - 24. MAJ:

KUNST - LITTERATUR - HISTORIE BRIDGE PÅ ASKOV

JUNI - JULI: 23.

29.

29.

06.

06.

PINSE PÅ RUDE STRAND 04.06 - 17.06 – 2 uger kr. 5.250,Kom og se, sans og oplev pinsesolen både stå op og danse - lad dig inspirere af vores dejlige og smukke omgivelser. Vi tilbyder oplysende foredrag om bl.a. Martin A. Hansen, om ”Skatte fra den danske muld” og om ”Vævningens udvikling i Danmark”.

Der vil være tid til fordybelse og arbejde med håndværk på vores forskellige værksteder. Vi holder selvfølgelig pinsebal.

- 27. JUNI: JUNI - 05. JULI: JUNI - 05. JULI: - 12. JULI: - 12. JULI:

MIDSOMMER I ASKOV KOR OG KAMMERMUSIK CROQUIS OG MALERI FAMILIEKURSUS UD I NATURENS SPISEKAMMER

AUGUST - SEPTEMBER: 03.

03.

17.

24.

-

09.

09.

23.

30.

AUG.: AUG.: AUG.: AUG.:

FOTOGRAFER! SENSOMMER I ASKOV BRIDGE PÅ ASKOV FODREJSE I DANMARK

OKTOBER - DECEMBER: 12.

19.

26.

02.

02.

02.

16.

21.

- 18. OKT: - 25. OKT: OKT. - 01. NOV.: - 08. NOV.: - 08. NOV.: - 08. NOV.: - 22. NOV.: - 27. DEC.: PROGRAM

2013

PROGRAM

2013

Korte højsko lekurs

Korte højskole kur

er året rundt

FAMILIEKURSUS KUNST - LITTERATUR - HISTORIE HUMOR OG LIVSGLÆDE BJERGTAGET AF BLIXEN GLAS, PATCHWORK eller COMPUTER KRIG, KRISE OG KATASTROFER MUSIK PÅ TVÆRS JUL PÅ ASKOV

på Danmarks bedst beliggen de højskole

ser året rund t

på Danmarks bedst beliggend e højskole

PROGRAM

2013

lige midt kurs er året rund t - lige-midt i Danmark i Danmark Korte højskole

på Danmarks bedst beliggende højskole

- lige midt i Danmark

Tlf. 86 Tlf. 86 55 5589 894444

Tlf. 86 55 89 44 email: mail@rudestrand.dk mail@rudestrand.dk email:email: mail@rudestrand.dk www.rudestrand.dk www.rudestrand.dk www.rudestrand.dk

Tlf. 86 55 89 44 · email: mail@rudestrand.dk

Tlf. 86 55 89 44 · email: mail@rudest

rand.dk · www.rudestr and.dk 1

Ring 76 96 18 00 eller læs mere på www.askov-hojskole.dk

· www.rudes trand.dk

Tlf. 86 55 89 44 · email: 1 mail@rud estrand.dk · www.rudestrand.dk 1

Se mere på www.VraaHojskole.dk eller ring til tlf. 9898 1010

Midt i Vendsyssel Uge 25 Uge 27 Uge 29 Uge 28 Uge 28 Uge 29 Uge 29 Uge 30 Uge 30

4000 kr.

3500 kr.

3500 kr.

3500 kr.

4300 kr.

4300 kr.

4300 kr.

4300 kr.

4300 kr.

Seniordans Forfatterkursus - Anne-Cathrine Riebnitzsky Forfatterkursus - Stine Pilgaard Forfatterkursus - Kamilla Hega Holst Ud i det blå på cykel Mindfulness på Højskole Fortællekursus - Vigga Bro Ind i kunstens verden Eksperimenterende kunsthåndværk

Uge 31 4300 kr.

Uge 32 4300 kr.

Uge 32 4300 kr.

Uge 32 4300 kr.

Uge 32 3000 kr.

Uge 33 3000 kr.

Uge 36-39 10.000 kr.

Uge 37 3800 kr.

Malerkursus - Verner Brems Tegneseriekursus - Thierry Capezzone Digitalt fotografi Malerkursus - Fadavi Sommerkursus med korsang Klar parat, studiestart Kunstkursus i september Livsrejsen - Grib livet efter kræft

- Alle priser er med kost og logi.

Lange kurser - min. 12 uger: Fashion & Design • Medielinje • Volunteer • Kunst • Musik • Fotografi • Forfatterlinje • Dansk som 2. sprog • www.VraaHojskole.dk

V Æ R K ST E D S U G E

ULDUM

HØJSKOLE

7. juli til 13. juli

EN UGE MED

KREATIV

FORDYBELSE

Sølvværksted

Skriveværksted

Akrylmaleri

Genbrugsdesign

ANDRE KORTE SOMMERKURSER PÅ ULDUM HØJSKOLE FOLKELIGT MUSIKKURSUS VÆRKSTEDSUGE RYTMISK MUSIKKURSUS FAMILIEKURSUS ØSTJYSKE LANDSKABER HÆRVEJEN

Tlf. 75 67 82 11

29. juni til 6. juli 7. juli til 13. juli 14. juli til 20. juli 21. juli til 27. juli 4. august til 10. august 11. august til 17. august

WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK

U L D U M H Ø J S KO L E

Høj - skole - sang

HØJSKOLESANGS POSITIVE INDFLYDELSE PÅ DANSK ØKONOMI Det samfund, vi lever i, presser alle til at dokumentere den økonomiske effekt af det, vi foretager os. Derfor har vi nu for første gang i 150 år undersøgt lige netop effekten af et højskoleophold. Og resultatet er slående. Højskoleopholdet gør, at flere unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, kommer tilbage i uddannelse. Og der er markant færre, som falder fra deres videregående uddannelse efter et højskoleophold. Det er for at blive i den finansielle lingo altså en “win win” for Danmarks økonomi, at vi har højskolerne, og at flere og flere vælger at gøre brug af dem. Så selvom vi egentlig vægter værdier som samvær og fællesskab i undervisningen højt, er vi da glade for, at man også med god økonomisk samvittighed kan nynne med på Brorson og Benny Andersen.

Se tallene på højskolernes indflydelse på dansk økonomi på www.hojskolerne.dk/okonomi

Find det, du er god til