Højskole og omegn by Kristeligt Dagblad

Højskole og omegn TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 21. OKTOBER 2017

0 Der er blevet mindre osteklokke og mere udadvendthed på de danske højskoler. Her er det kursister fra Krogerup Højskole, der er gået ud for at lære om litteratur i vildmarken. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Højskoler går uden for rammerne

I mange år er unge og ældre taget på højskole for at få et fællesskab med de andre elever. Lige for tiden arbejder mange højskoler aktivt for, at fællesskabet rækker ud over skolen selv AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

For nogle uger siden blev der arrangeret byfest og motionsløb i den lille sjællandske by Hørve i Odsherred under overskriften Gang i gaden. Omkring 30 lokale borgere

tog imod udfordringen og løb enten fem eller to en halv kilometer sammen med de elever fra Vallekilde Højskole, der som led i deres eventkursus havde arrangeret det hele. Få dage før tilbragte 40 lokale borgere fra Børkop ved

Vejle en aften på den lokale højskole med at synge fra Højskolesangbogen, spise karrysuppe og snakke om det moderne menneskes medievaner. Arrangementet var det allerførste i en stor satsning, der skal vare flere år og har 10 deltagende højskoler.

På Vestjyllands Højskole holdes der jævnligt ”folkeråd” med lokale borgere og politikere, og for nylig var man også med i projektet Unleash, der handler om at engagere sig lokalt i bæredygtighed. Højskolen nær Ringkøbing

har også musik, keramik og alle de andre kendte aktiviteter. Men som de tre eksempler viser, er der en stigende tendens til, at højskoler engagerer sig i lokalsamfundet. Og højskoler repræsenterer en måde at tale om tingene på, som ellers kan være svær

at finde, påpeger viceforstander på Vestjyllands Højskole Michael Kirkegaard. ”I stedet for at det, som det jo tit er tilfældet, er politikerne, der skal holde taler, så sidder man ved runde borde, og det bliver en form for samJ talesalon.”

Skriv! Og kom ud med dine ting! Mine brystvorters ufølsomhed giver mig mindreværdskomplekser.

Engang tissede jeg under stuebordet med vilje.

Jeg fortæller mine re, at jeg elsker r aften, går i seng.

Jeg bruger ofte som en undsk for en fravære tilstedeværen.

På Krabbesholm Højskole arbejder vi med litteratur, der er eksperimenterende og går på tværs af medier, kunstarter og genrer. Så du sidder ikke bare og skriver på et Word-dokument. Alle højskolens værksteder står til din rådighed: Lav dit eget mikroforlag på højskolens Riso-trykkeri. Arbejd med plakater, lyd, videoer, fotos, malerier, objekter, grafik, installationer m.m. på vores mange specialværksteder.

Jeg har engang set et menneske falde ud af et vindue. Hun brækkede ryggen. Engang et man

slå g

Som barn fik min veninde lokket en anden veninde og mig til at spise mudder for 10 spejderhagl. Den anden veninde brækkede sig og fik tyggegummi. Jeg havde det fint, men fik ingen spejderhagl!

Jeg tror, min mor sluttet å elske min far for fire år siden, men jeg tror ikke, hun vet det selv.

Tanken om ikke at eksistere har tiltalt mig.

2 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Ude og hjemme på samme tid Blandt årsagerne til, at mange tager på højskole, er den hjemlige atmosfære og de mange muligheder for at møde andre mennesker, uden at der er skudt en elektronisk skærm imellem AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

I alle klassiske dannelsesfortællinger følger man et menneskes færd fra det trygge hjem og ud i den store, farlige, lærerige verden, inden han eller hun vender tilbage til rammerne igen som et mere indsigtsfuldt og afklaret menneske. Hvis der er noget, højskolerne gerne vil være kendt for at kunne levere til sine elever, så er det netop denne form for dannelse. Men samtidig er den verden, kursisterne bevæger sig ud i, betydeligt mindre vild og farlig end så meget andet,

mennesker påfører sig selv for at prøve deres grænser af. Måske kan et højskoleophold illustreres med billedet af en snegl på dannelsesrejse. Man er ude for at opleve, men alt det hjemlige er med. På det seneste har højskolefolk indbyrdes debatteret, om det er nødvendigt, at undervisere og forstandere bor på højskolen sammen med eleverne, fordi netop bofællesskabet efter nogles opfattelse er en afgørende del af højskolernes pædagogik. Det er der så delte meninger om, men Rasmus Kolby Rahbek, der forsker i højskolepædagogik ved Aarhus Universitet, har i en undersøgelse fundet ud af, at de ord, der ifølge hovedparten af elever

WWMan er ude for at opleve, men alt det hjemlige er med.

kendetegner højskoler, er ”hjemlighed”, ”samvær” og ”fællesskab”. I en tid hvor det efterhånden er mere en regel end en undtagelse, at der er skudt en elektronisk skærm ind mellem mennesker, er det samvær, som altid har været en selvfølge, blevet et særkende. ”Det er en atmosfære, som er pædagogisk i den forstand, at den ikke er tilfældig, men et udtryk for en hensigt og en praksis. Samtidig er

den dog ikke et resultat af en bestemt metode,” siger Rasmus Kolby Rahbek til Højskolebladet. I dette tillæg tager vi ”hjem” til en række højskoler, men vi tager også ud i verden omkring højskolen. Vi er med et hold kursister fra nordsjællandske Krogerup Højskole på litterær vildmarkstur, vi besøger naboen til Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Den Frie Lærerskole på Sydfyn, hvor unge fra storbyen har hjem og studiested i nogle år, mens de bliver lærere til de frie skoler. Vi følger også familien Broløs, som i årevis har fulgt omtrent det samme familiekursus, og vi hører om, hvordan hjemligheden kan etableres, uden at der altid behøver være alkohol med. Nogle højskoler involverer sig

i lokalsamfundet med politiske debatter – for eksempel Vestjyllands Højskole, som vi også har besøgt. Andre holder mere afslappede fællesskabsarrangementer for højskole og nærmeste omegn som det nye tiltag ”Syng spis og snak”. Alt det kan man læse om på de følgende sider, og man kan også læse om, hvorfor højskolepædagogik pludselig er blevet et begreb, der forskes i og skrives bøger om. Gennem de første 150 år insisterede højskolebevægelsen ellers på, at ordene højskole og pædagogik slet ikke lod sig sætte sammen, og at højskole ikke kan beskrives, men skal opleves. Nu er tiden moden til, at dannelsesfortællingen også skal skrives. J

kort nyt fra højskolerne Fuldt efterårshold i Ryslinge

Podcast som højskolefag

Designhøjskolen Højer i Sønderjylland, som efter planen åbner for de første elevhold i begyndelsen af 2018, får en ny linje i podcast og lyddesign, som tilrettelægges i samarbejde med det digitale medie Third Ear, som netop er specialist i at producere sådanne lydfortællinger. I flere år har højskolen forberedt sig på at åbne med en profil, der går i retning af tøjdesign, kunst og teknologi. Ud over podcast består teknologi-delen af linjer i visuelt og digitalt design samt spildesign og animation.

om at åbne en højskole i samme by. For fire år siden købte efterskolens bagland under navnet Brejning Højskole et areal bebygget med nogle tidligere værksteder, som dog er forfaldet en del. Men drømmen om at omskabe stedet til højskole er ikke opgivet. Der mangler bare lige omkring 100 millioner kroner, siger forstander Ole Conrad Kondrup til Vejle Amts Folkeblad: ”Vi søger de store fonde, og pengene er der. Det er vi ikke i tvivl om. Men om vi kan skaffe dem i morgen eller om 10 år, det ved vi ikke. Men når det sker, så er vi klar til at trykke på knappen og føre planerne ud i livet.”

Engelsholm udbygger

Ødelæg en højskolesang

Event-elever stod bag byfest

Den midtjyske Engelsholm Højskole har modtaget 30 millioner kroner fra Ole Kirks Fond og Louis-Hansen-fonden, som skal bruges til at føre højskolens udbygningplan ud i livet. Dermed er en tredjedel af finansieringen på plads til projektet, der går ud på at udbygge med en udstillings- og koncertsal, der kan rumme 530 personer på én gang, skriver Højskolebladet.

Blandt de mange diller, der cirkulerer på Facebook og andre sociale medier, ramte Gladsaxe Bibliotekerne i det tidlige efterår en guldåre, da de fik danskerne til at lege med på en spøg om at ødelægge en kendt bogtitel ved at ændre ét bogstav. Konceptet findes nu også i en højskolesang-udgave, hvor samme spilleregler gælder for de 572 sangtitler i den populære blå bog. Blandt de vittige bidrag fra Højskolesangbogens Facebook-venner kan nævnes ”Noget om telte”, ”Nu famler skoven” og ”Det er så syndigt at følges ad”.

”Gang i gaden” hed et projekt, som bestod af en byfest og et motionsløb i den sjællandske by Hørve, og som to elever fra Vallekilde Højskoles eventlinje, Emil Geraldi og Rasmus Gammeltoft Jensen, stod bag. Ifølge lokalavisen Nordvestnyt var 30 lokale borgere friske til at løbe med enten fem eller to en halv kilometer, og eleverne havde blandt andet sørget for at købe frugt, vand og øl, som løberne kunne få, efterhånden som de kom i mål. Ifølge underviser på eventlinjen Søren la Cour Bergmann var der et stort fremmøde af borgere til ”Gang i gaden”, og eleverne havde også opfyldt det krav til projektet, at de lokale flygtninge skulle integreres i J det.

For 10 år siden var der mange af de store, gamle og traditionsrige højskoler, der havde svært ved at tiltrække elever nok, herunder den fynske Ryslinge Højskole. Men efter at højskolen for nogle år siden valgte at profilere sig som teaterhøjskole, er elevtallet vokset, og allerede i begyndelsen af august måtte skolen melde alt udsolgt til efterårskurserne i 2017. Ifølge højskoleleder Jeppe Sand var der mange af de unge, som ansøgte forgæves, der i stedet valgte at skrive sig på venteliste til forårsholdet 2018.

Atletikstadion i Viborg De fleste idrætshøjskoler satser i disse år på at kunne tilbyde faciliteter, der er på højde med de haller, baner og stadioner, som eliteudøvere inden for de forskellige idrætsgrene har adgang til. På Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg har man såle-

0 Samlet set er der flere kvinder end mænd blandt højskoleelever, og det gælder især på de korte kurser, hvor syv ud af 10 er af hunkøn. På dette foto, som viser elever fra det lange kursus på Ollerup Idrætshøjskole, er det dog mændene, der dominerer billedet. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Flest kvinder på højskole Da det allerførste højskolekursus begyndte på Rødding Højskole i 1844, var der kun mænd til stede, men siden har kvinderne overtaget føringen, og på de korte kurser er syv ud af 10 kursister af hunkøn. Stillingen er mere lige på de lange kurser, som består af 54 procent kvinder og 46 procent mænd. Det viser en samlet statistik over elevfordelingen, herunder køn alder og højskoletype for samtlige 68 danske folkehøjskoler frem til skoleåret 2014-2015. Statistikken viser samtidig, at kvinderne er mest i overtal blandt de yngste på de lange kurser og de ældste på de korte. Blandt gruppen over 60 år på korte kurser var der således 15.000 kvinder mod kun 5200 mænd det pågældende skoleår.

des etableret et nyt atletikstadion med seks 400 meterrundbaner, otte baner til de korte sprinterdistancer fra 40 til 100 meter samt til 110 me-

Udgivet af Kristeligt Dagblad

ter hækkeløb og en vandgrav til forhindringsløb på bane. Der er desuden anlæg til længdespring, højdespring, kuglestød, spydkast samt et

kastebur til diskos og hammerkast. I midten er der fodboldbane. Det nye atletikstadion har både højttaleranlæg og otte lysmaster.

Højskoledrøm i Brejning For 20 år siden åbnede spejderbevægelsen Brejning Efterskole nær Vejle, og lige så længe har der været en drøm

KORTE KURSER 2018 RØDDING HØJSKOLE

Januar Grafisk design. Bliv klar til optagelse. Arkitektur. Bliv klar til optagelse. Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Marts Journalistik. Vær klar til optagelsesprøven. April Med saft og kraft. Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske overraskelser. Maj Pilgrimsvandringer. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Juni Tro, håb og kærlighed. “Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Juli Kreativ sommerhøjskole 2018 – Billedvævning. Tekstile dekorationer til væg. – Keramik. Skulpturel modellering i stentøj. – Skaftevæv. Leg med kontraster. Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og marskens mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen. I samarbejde med Vadehavscentret. Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning. Litterære oplevelser. Mød litteraturen hos forfatteren og i naturen, i bøger og musik, på teatret og ved bordet. Seniordans. En højskoleuge. I samarbejde med Dansk Seniordans. Familiekursus . Med separat teenagehøjskole (børn fra 5 år). Familiekursus 2018. Det gode liv - med familien i centrum (børn fra 6 år).

8.1. - 4.2. 8.1. - 4.2. 24.2. - 2.3. 11. - 24.3. 15. - 21.4. 26.5. - 1.6. 24. - 30.6.

1.- 7.7. 1.- 7.7. 1.- 7.7. 1.- 7.7. 1. - 7.7. 1. - 7.7. 1. - 7.7. 15.- 21.7. 22. - 28.7.

Naturvandringer, filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere. 29.7 - 4.8. På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen, hør historien. 29.7 - 4.8. Unikke tohjulsture i det sønderjyske kulturlandskab. Humor og livsmod. En livsfilosofisk uge om den muntre alvor. 29.7 - 4.8. August Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle. 4. - 10.8. September Grænseland mellem Danmark og Tyskland. Mød kunst, kultur og 2 - 8.9. mennesker, der bygger bro. I samarbejde med Grænseforeningen. Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og 30.9 - 6.10. smag det nordiske køkken. I samarbejde med Foreningen Norden. Oktober Livsglædens nødvendighed. En livsfilosofisk uge om det gode liv. 27.10 - 2.11. November Værkstedsugen 2018 på Rødding Højskole: – Skaftevæv. Deflected Double Weave. 18. - 24.11. – Broderi på broderi. Re-design og tekstilt genbrug. 18. - 24.11. – Keramik. Flise/Den dekorative flade. 18. - 24.11. – Syning. Design og sy beklædning i jerseystof. 18. - 24.11. – Strik. Masker med muligheder. 18. - 24.11. Så syng da, Danmark - og syng dig glad. Mød Højskolesang25.11 - 1.12. bogens sange og historier, forfattere og komponister. December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer. 28.12. - 3.1. Læs meget mere på www.rhskole.dk

Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, journalistik og litteratur samt 40 andre sidefag. Kursusstart: 6/1, 16/2 og 16/3 samt 19/8 og 16/9 2018

Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

4 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Med litteraturen i naturen På Krogerup Højskole tager eleverne på vandreture, hvor de læser litteratur og filosofi med valgfaget ”Med litteraturen i vildmarken”. Men i naturen får de også tid til at være alene og lade tankerne flyve

højskole på vandring AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk

En lille frø hopper fra en træstamme ned i det fugtige græs. ”Så er vi i vildmarken,” ler en pige og peger på frøen, som forsvinder bag græsstråene. Vildmarken er nærmere bestemt Gurre Sø i Nordøstsjælland. I dag skal 10 elever fra Krogerup Højskole i Humlebæk gå rundt om søen som en del af deres nye valgfag ”Med litteraturen i vildmarken”. Hver torsdag lokker lærerne Anne Steen Himmelstrup og Liv Mygind deres hold ud i det fri, hvor de læser litteratur i og om naturen. Og eleverne er meget begejstrede for bøgerne i den friske luft. ”Det er det bedste valgfag, vi har,” fortæller eleven Amalie Pontoppidan. ”Det må I gerne skrive,” griner hun. Og det er veninden Fie Hald Amelung enig i. ”Der er så mange ting at tage op i det her fag. Vi sidder ikke kun og laver snobrød og læser ’Ronja Røverdatter’. Vi har også besøgt forfatteren Andrea Hejlskov, som er aktivist og bor meget primitivt i Sverige. På den både får vi også det politiske aspekt,” forklarer hun. ”Og så er der ro på. Der er tid til, at vi nogle dage kan gå længere ture eller stoppe lidt tidligere. Der er plads til det hele, og man bliver helt zen af det,” tilføjer hun. Første stop på vejen er en træhytte ejet af Helsingør Sportsfiskeriforening, hvor eleverne bliver stuvet sammen om et træbord. De byder kanelsnegle og kaffe rundt, som gør sig godt på den kølige oktoberformiddag. Anne Steen Himmelstrup, som står bag kanelsneglene, har en række bøger liggende foran sig, som handler om at vandre. Hun fortæller om bogen ”Ud i vildmarken”, hvor en ung velhavende mand giver alt op for at rejse ud og leve i Alaska. Hvorefter hun begiver sig videre til ”Gå” af Tomas Espedal, hvor hovedpersonen ikke går for at transportere sig selv, men for et andet og større formål. Og i dag skal eleverne heller ikke gå for at transportere sig selv. De skal vandre for at se, hvilke tanker der opstår, når man går. Og så skal de prøve at gå alene, fortæller Anne Steen Himmelstrup, for man er sjældent alene, når man er på højskole, hvor flokken og fællesskabet dyrkes. ”Så længe I har søen på højre hånd, så er I på rette spor,” siger Liv Mygind, som er den anden lærer på holdet. Hun opfordrer eleverne til at droppe sociale medier og musik i den time, der tager at gå halvvejs rundt om Gurre Sø.

0 Eleverne skal på dagens vandretur gå et stykke alene og skrive videre på sætningen ”Jeg drømmer om”. Her sidder eleven Salvör Halldóra Davíðsdóttir fra Island og skribler ned, hvad hun drømmer om. 3 Fie Hald Amelung sidder og lytter til læreren Liv Mygind, der fortæller om filosofisk vandring. — Fotos: Emil Kastrup Andersen.

gie Wonderland”, og de andre griner.

Eleverne stiller sig veloplagte på række og gør sig klar til afgang. Nogle har vandresko på, mens andre har gummisko på, for her er ingen krav om friluftsudstyr, som koster et kvart højskoleophold. I stedet beskriver både Liv Mygind og Anne Steen Himmelstrup sig selv som glade amatører, der elsker at være i naturen og lægger vægt på, at her er vandring ikke en videnskab, og faget handler hverken om at præstere i naturen eller litteraturen. En time senere sidder Anne Steen Himmelstrup på sit folieunderlag og læser højt af ”Ronja Røverdatter”, mens gruppen slår sig ned rundt om hende. De kommer i en helt anden rækkefølge end den, de blev sendt afsted i.

Flere af dem for nemlig vild undervejs, men heldigvis fører de fleste stier frem til mødestedet. ”Men hvor er Amanda?”, spørger en pige igen. Amanda gik som nummer to, og nu sidder der allerede fire elever og pakker deres madpakker ud. ”Der er hun,” peger en anden pige. ”Jeg for vild,” siger Amanda uberørt. ”Og jeg var lige ved at sætte mig ned og skrive en bog om det,” tilføjer hun i sjov. Men hvordan var det at gå alene? Flere siger, at det var lang tid siden, at de havde haft så god tid til at tænke. Mens andre følte, at de både fik tænkt over en masse og så alligevel slet ikke tænkt på noget. En tredje pige siger, at hun fik tiden til at gå ved at synge ”Boo-

Da mellemlægspapiret er krøllet sammen og lagt tilbage i taskerne, går turen videre igen. Liv Mygind fører an mod en lysning med udsigt til søen og himlen. Her slår gruppen sig atter ned i en rundkreds, og Liv Mygind spejder op mod skyerne. ”Det ser lidt mørkt ud, så nu læser vi noget Nietzsche,” siger hun med et nik. Vandring spiller nemlig en stor rolle i filosofien og bliver ofte brugt af filosoffer som et redskab til at lade tankerne fare eller samle sig. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche var selv en ihærdig vandrer og mente, at bøger forfattet ved skrivebordet glemmer man igen, mens bøger skrevet på farten, husker man. Liv Mygind læser et citat af Nietzsche op: ”Vores etos er at tænke i frisk luft, mens vi vandrer, springer, klatrer, danser, især på ensomme bjergtoppe eller på havets bredder, dér hvor selv veje bliver mediterende.” Som sagt så gjort: Eleverne skal nu skrive, mens de går. De skal skrive videre på sætningen ”Jeg drømmer om...”. Og det kan være alting, fortæller Liv Mygind. Også hvis man drømmer om en Mercedes-Benz. Sådan går holdet af sted. Da de samles igen, sammenligner de kragetæer på deres papirer.

”Det er, som om tankerne bliver ved med at vandre, når man går og skriver,” siger en pige, og Amalie Pontoppidan tilføjer: ”Ja, man går ikke så let i stå i en sætning, som når man sidder ned.” På den sidste etape om søen skal de unge mennesker have lydbogen ”Wild” i ørerne. Den handler om en amerikansk kvindes vandring i den amerikanske vildmark. De sætter høretelefonerne i og vandrer ud i Gurres vildmark. Tilbage ved bådhytten samles truppen efter hovedsageligt at have gået over 10 kilometer alene. De er kun fem kilometer væk fra højskolen, men føler sig alligevel langt væk ude i skoven. Dog er højskolen ikke længere væk, end at de kommende fester inden studierejsen diskuteres J flittigt.

Vandrelitteratur 3 ”Ind i vildmarken” af Jon Krakauer 3 ”Gå – eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” af Tomas Espedal 3 ”Om at gå i is” af Werner Herzog 3 ”Wild” af Cheryl Strayed

Brandbjerg Højskole · Ugekurser 2018 FEBRUAR 2018

JULI 2018

JUNI 2018

JAGTTEGNSKURSUS

ET BÆREDYGTIGT LIV

PATCHWORK

Søndag d. 17. juni – fredag d. 22. juni En fantastisk uge med patchwork på hele skolen. Der vil være forskellige workshops med dygtige undervisere, som kan lære dig de nyeste teknikker.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Mandag d. 5. – fredag d. 9. februar Onsdag d. 14. – søndag d. 18. marts Drømmer du om at blive jæger og få naturen til at spille en større rolle i din hverdag? Forbered dig til jagttegnsprøven.

VANDRINGER LANGS GUDENÅEN

Søndag d. 24. juni – lørdag d. 30. juni En uges vandrekursus i midsommerlandskabet, hvor vi bliver klogere på naturen og kulturen langs Gudenåen. Dagsdistancerne er på 10-12 km ad smukke og varierede ruter.

YOGA OG MINDFULNESS

Onsdag d. 21. – søndag d. 25. februar og Søndag d. 1. – lørdag d. 7. juli Onsdag d. 17. – søndag d. 21. oktober Yoga, meditation og mindfulnesskurset på Brandbjerg Højskole er for dig, der har lyst til at arbejde med indre fordybelse og ydre kontakt.

HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE

Søndag d. 24. – lørdag d. 30. juni Højskolesangen bliver en rød tråd med morgensang og sangaften med oplæg om historierne bag sangene. Ugen rummer også spændende foredrag og en kulturtur i det Midtjyske.

MARTS 2018 DET SKØNNE LIV

Mandag d. 5. – fredag d. 9. marts Tankevækkende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder. Ved tilmelding vælger du det ‘hovedspor’, du i ugens løb vil fordybe dig i: Vandreture eller kor.

JULI 2018

SQUARE DANCE

Søndag d. 18. - lørdag d. 24. marts På kurset skal vi danse traditionel contra- og squaredance suppleret med western squares.

APRIL 2018

KOR PÅ BRANDBJERG – SYNG MED SANGSKRIVERNE

Søndag 1. Juli-lørdag 7. Juli Her er muligheden for at synge originale sange sammen med dem, der har skrevet musikken! Anders Hornshøj – prisvindende sangskriver og Julie Maria som er dansk sanger.

HERLIGHEDER LANGS HÆRVEJEN - VANDRE I HISTORISKE LANDSKABER

SLÆGTSFORSKNING PÅ HERREGÅRDEN

Søndag d. 8. – lørdag d. 14. april En spændende uge foredrag, som vil lære os om at finde oplysninger om vores aner. En udflugt til den jydske hede, og aftner med mulighed for egen slægtsforskning.

SKALK ’LIVE’ - SKALK PÅ HØJSKOLE

Mandag 16. april- fredag 20. april For første gang inviterer Tidsskriftet Skalk sine læsere og andre interesserede på højskole. Kom med bag kulisserne og oplev førende forskere.

AT VANDRE ER AT LEVE - DEJLIGE ØSTJYLLAND

Mandag d. 30. april – fredag d. 4. maj Et vandrekursus, hvor vi på tre dagsture á 10-12 km oplever det smukke østjyske landskab med Vejle ådal, Gudenåens udspring, Rørbæk sø og den imponerende Randbøl Hede.

MAJ 2018

SLOTTE OG HERREGÅRDE

Mandag d. 14. – fredag d. 18. maj Til alle tider har fyrster og adel demonstreret magt og rigdom i bygningsværker, kunst, klædedragt og indbo. Med ture til Bidstrup Herregård, Engelsholm Gods, Clausholm Slot og Koldinghus.

FANTASTISKE URTER OG PLANTER - MAD, MEDICIN MED MERE Mandag d. 28. maj- fredag d. 1.juni Uden planter intet liv! Vi hører om planternes fantastiske egenskaber i forskellige sammenhænge.

JUNI 2018

TANKEVÆKKENDE HØJSKOLE

EN UGE MED PROGRAMVÆRTER OG TEMATIKKER KENDT FRA P1

Søndag d. 3. juni – lørdag d. 9. juni Glæd dig til at møde Steffen Gram, Mogens Lykketoft og Mette Holm, Klaus Rothstein, Geeti Amiri, Bente Dalsbæk, Carsten Ortman.

Søndag d. 1. – lørdag d. 7. juli Til dig der holder af at `vandre med andre´ og undervejs blive klogere på det landskab, du går i. Kurset består af en række dagsudflugter i følgeskab med naturvejledere og lokale guider.

JULI 2018

FAMILIEHØJSKOLE

MED FAMILIEN I CENTRUM

Mandag d. 16. – Søndag d. 22. juli Kom og vær med til en højskoleuge med familien i centrum. Vi ønsker at skabe rammen om en hel uges kvalitetstid i familien.

HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE

Mandag d. 23. – søndag d. 29. juli Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil og oplev Brandbjergs særlige atmosfære. Morgensamlinger, udflugt, foredrag, sang og masser af kortspil.

BRANDBJERG I BEVÆGELSE

AKTIV SOMMER I GODT SELSKAB

Mandag d. 23. – søndag d. 29. juli Dyrk passionen eller få fornyet inspiration på ugens forskellige workshops, vælg ’Mad over ild’, ´Vandreture´, ´Havkajak´ eller ´Bliv en bedre fotograf´.

BRANDBJERG PÅ KANTEN

AKTIV SOMMER I GODT SELSKAB

Mandag d. 30. juli – søndag d. 5. august Kom med på Kanten og få en usædvanlig sommerferieoplevelse – en uges intenst højskoleophold med rig mulighed for at mærke sig selv og hinanden.

WAYFINDING - HVAD DRØMMER DU OM?

Mandag d. 30. juli – søndag d. 5. august En uge hvor du har mulighed for at give opmærksomhed til dine valg og muligheder. Øg din indsigt i dine ressourcer og værdier.

JUL PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE 2017 LIVSGLÆDE, SAMVÆR OG STEMNINGSFULDE ØJEBLIKKE 22. – 26. december 2017

Julekursus på Brandbjerg handler om stemningsfulde øjeblikke, kreative stunder, naturoplevelser, levende ord, oplivende

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRATIS SENGETØJ · GRØNT OG ØKOLOGISK

aktiviteter, livsglæde og samhørighedsfølelse. Sang og musik bliver vores følgesvend hele julen. Vi øger sammenhængskraften

med både fællessang og små korsatser, hvor alle kan være med og afslutter med julefrokost.

– I PERSPEKTIV!

Mandag d. 30. juli – søndag d. 5. august Et kursus hvor vi, uden løftede pegefingre, vil se på, hvordan vi kan inspirere hinanden til at leve et bæredygtigt liv, med større tilfredshed og livsglæde.

AUGUST 2018

EN UGE I VERDENSARVEN Mandag d. 6. - søndag 12. august.

I denne uge går vi i dybden med tre UNESCO Verdensarv i Danmark - både med indlæg fra inviterede specialister på højskolen og med besøg på stederne. Kongernes Jelling, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld.

HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE

Mandag 6. – lørdag 12. august Højskolesangen bliver en rød tråd med morgensang og sangaften med oplæg om historierne bag sangene. Ugen rummer også spændende foredrag og en kulturtur i det Midtjyske.

HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE

Mandag d. 13. – fredag d. 17. august og Mandag d. 27. – fredag d. 31. august Mandag d. 12. – fredag d. 16. november Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil og oplev samtidig Brandbjergs særlige atmosfære og smukke omgivelser. Morgensamlinger, udflugt, foredrag, sang og musik og masser af kortspil.

JYLLAND PÅ TVÆRS - VANDRING FRA ØST TIL VEST

Mandag 20. – søndag 26. august Her oplever vi spændvidden fra de østjyske smeltevandsdale til den barske vesterhavskyst. Vi går 15-20 km om dagen, fortrinsvis ad Kyst til Kyst-ruten mellem Vejle og Blåvandshuk.

SEPTEMBER 2018

I HARALD BLÅTANDS FODSPOR

Mandag d. 3. – fredag d. 7. september Temaet for årets vikingekursus på Brandbjerg Højskole er levendegørelse og formidling af vikingetiden gennem besøg på bl.a. Ladbyskibet, Kongernes Jelling og Ribe VikingeCenter.

DET SKØNNE LIV Mandag d. 24. – fredag d. 28. sep.

Tankevækkende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder. Ved tilmelding vælger du det ‘hovedspor’, du i ugens løb vil fordybe dig i: Vandreture eller kor.

OKTOBER 2018

AKTIV HØJSKOLE

FOKUS PÅ GLÆDE OG SAMVÆR

Mandag d. 8. – fredag d. 12. oktober Dette kursus henvender sig til folk med en demenssygdom. Vi beskæftiger os med forskellige aktiviteter, som sang, motion og kreative værksteder.

DU STORE STRIKKEVERDEN - INSPIRATION, VIDEN OG BEGEJSTRING Mandag 29. oktober - fredag 2. nov.

Dette strikkekursus er for dig, der elsker at arbejde med farver og teknikker. Vi kommer vidt omkring - fra kulturhistoriske emner til aktuelle designeres bud på nye trends i strik.

DECEMBER 2018 NYTÅR PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE Fredag d. 28. december – onsdag d. 3. januar Vi skal fejre 2018 og springe ind i det nye år sammen. Med champagne, fyrværkeri, lækker økologisk festmiddag, nytårskoncert og nytårsgudstjeneste og meget mere.

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

6 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Familien Broløs gik i 20 år på samme højskolekursus For Line Broløs og hendes mor, Jette Broløs, er højskolen en familietradition, der blev grundlagt, da Line og hendes søster var helt små. Familien har været med til at skabe højskolen, og højskolen har været med til at skabe deres identitet som familie

højskole i familiearv

Familier på højskoler 3 Det er de senere år blevet populært at tage familien i flere generationer med på højskole, og i 2014 blev der holdt 106 familiekurser for familier med børn, bedsteforældre med børn eller alle tre generationer. Familiekurserne finder ofte sted i starten og i slutningen af skolernes sommerferie, der især er populære tidspunkter for højskoleophold med bedsteforældre.

AF SARA MAARUP THOMSEN thomsen@k.dk

26-årige Line Broløs tøver lidt, men kommer så med et bud. Højskolen for hende er med ganske få ord ”fællesskab, kærlighed, tryghed og det at turde nye ting, fordi der står mange bag én.” Stiller man samme spørgsmål til Line Broløs’ mor, 53-årige Jette Broløs, er beskrivelsen til forveksling den samme: Højskolen er for hende ”fællesskab, kreativitet, rummelighed og et sted, hvor man kan rykke sine grænser for, hvad man tror, man kan.” Det er ikke en tilfældighed, at beskrivelserne for mor og datter næsten er ens, fortæller Jette Broløs, for de har flere gange sammen reflekteret over, hvad der er så specielt ved højskolekurset, at det har fået deres familie til at vende tilbage sommer efter sommer de sidste 16 år. Først som deltagere på et kursus, der var planlagt for dem, men siden er Line Broløs blevet medskaber af kurset. ”Højskolen var noget, vi var sikre på, at vi skulle som familie hvert år, og det blev en ting, der også kom til at fylde for os som familie resten af året. Vi tog det op sammen, sang sangene, talte om stykket og glædede os til næste sommer. Det blev en del af vores families identitet,” siger Jette Broløs. Mens nogle familier tager i sommerhus, spænder campingvognen bag på bilen eller tager sydpå på charterferie, ønskede denne familie at tilbringe sommeren sammen med andre børn og voksne, spille teater og musik og skabe noget sammen med andre mennesker. ”Det, der virkelig fangede os ved højskolekurset, var, at alle er med på et fælles projekt. Man har et fælles mål og en fælles oplevelse af at skabe noget, og når man når frem til fredagen og står med det færdige stykke, har alle en part i det,” siger Jette Broløs. Familien kom første gang på musicalkurset på Vestbirk Højskole i 1997, da Line Broløs var seks år og hendes søster et år. Det første, Jette Broløs bemærkede ved kurset, var, at folk år efter år vendte tilbage, modsat på de andre højskoler, de havde besøgt, hvor alle kursister var nye og næste år lavede noget helt andet. ”Det skabte en anden følelse af noget fælles. Og det gjorde, at vi selv blev en af de familier, der kom igen,” siger Jette Broløs.

0 Familiekurset på Engelsholm Højskole 2017 har Line Broløs som medarrangør. Her guider hun på ét ben kursets deltagere. – Privatfoto.

2 På dette næsten 20 år gamle billede fra Vestbirk Højskole i 1998 ses Line Broløs i forgrunden iført lilla T-shirt. Det var det andet af i alt 16 år, hvor familien Broløs tog på samme familiekursus. – Privatfoto.

Line Broløs og hendes søster voksede op med højskolekurset, og da Vestbirk Højskole 10 år efter gik konkurs, var hun med til at starte samme højskolekursus op på Engelsholm Højskole. ”Da Vestbirk Højskole lukkede, føltes det, som om vi ikke var færdige med højskolen. For mange af os havde den været en del af vores barndom. Det var så godt og vigtigt et koncept, at vi havde lyst til at starte det igen og føre det videre,” siger hun. Kurset på Engelsholm Højskole bygger på samme grundlæggende idé som kurset på Vestbirk Højskole om at skabe en musical sammen, hvor børnene på kurset forbereder og opfører stykket, mens de voksne står for scenografien, kostumerne og musikken. I år faldt valget på på det afri-

kanske folkeeventyr ”Kirikou og troldkvinden”, som blev opført på højskolen efter en uges intense forberedelser. Halvdelen af arrangørerne på det ”nye gamle” familiekursus på Engelsholm Højskole var deltagere på det gamle kursus på Vestbirk Højskole, og selvom det ”nye” kursus ikke er en tro kopi af det gamle, har det lånt med arme og ben af de traditioner, Line Broløs kendte fra sin barndom, fortæller hun. ”Vi har gjort det nye kursus til vores eget nu, men det gamle kursus var en stærk inspiration for os. Børnene spiller stadigvæk teater, vi holder de samme fester, som jeg var til som barn, og når vi vækker kursisterne med morgensange, synger vi de sange, vi skrev på det første kursus,” siger hun.

Som medarrangør er hun med til at facilitere stjerneløb, fortælleraften med røverhistorier, teatersport og Forbudt for voksnefest, som hun selv deltog i som barn. ”Selvom jeg er med til at afholde det som kursusleder i dag, kan jeg selv huske den der børneoplevelse. Vinduerne var dækket af sorte sække, alle de voksne sad udenfor på græsset, og vi var alene, dansede limbo og drak alt det sodavand, vi kunne. Selvom Forbudt for voksne-festen måske kun varede en time, husker jeg det som en hel aftens fest,” siger hun.

Er højskolen noget, du forbinder med familie, eller er det blevet noget andet, siden du selv blev engageret i arbejdet med kurset? Line Broløs tøver. ”Min mor og min søster er stadigvæk lige så engageret i højskolen, som jeg er, og på den måde er det stadigvæk en familieting for os. Men det er lidt sjovt med det der familieting på højskole…, for da jeg var barn og kom på højskolen, tilbragte jeg egentlig ikke så meget tid sammen med lige præcis mine forældre og søskende. Man var

alle sammen med andre mennesker, og der opstod et stærkt fællesskab med de mennesker, der havde været der før, som var gode til at føre traditionerne videre og samtidig sørge for, at de, der aldrig havde været der før, også blev budt velkommen. Det var et super inkluderende fællesskab og lige så meget en fællesskabsting som en familieting,” siger hun og fortsætter: ”Men det er også en familieting for både lærerne og for kursisterne – alle har familie med fra deres forældre og søskende til deres mænd, koner og børn. Og hvis jeg engang selv får børn, skal de da helt sikkert med på kurset,” siger Line Broløs. Og indtil tredje generation af familien Broløs er klar til familiehøjskolen, har Jette Broløs lånt et ”ægte barn” hos sin søster, fortæller hun. ”Jeg syntes efterhånden, at jeg slet ikke havde nogle børn at tage med. Line er 26 år og hendes søster er 21, så de er jo ikke rigtige børn længere. Så jeg lånte min niece på ni år. Hun var helt vild med det, så hun skal sikkert også være mit ’lånebarn’ næste år,” siger Jette Broløs. J

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Korte kurser og rejser 2018 19.02. - 27.02. 21.03. - 27.03. 28.03. - 03.04. 16.04. - 22.04. 23.04. - 05.05. 23.04. - 06.05. 22.05. - 03.06. 04.06. - 10.06. 11.06. - 24.06. 18.06. - 24.06. 24.06. - 30.06. 25.06. - 01.07. 25.06. - 11.07. 02.07. - 08.07. 09.07. - 15.07. 09.07. - 15.07. 16.07. - 22.07. 16.07. - 22.07. 23.07. - 29.07. 23.07. - 29.07.

Opera I – Verdi med rejse til Leipzig (9 dages højskole kursus) Opera II – ”Ringen sluttes”, Wagner og Verdi i Kiel, Hamborg og Flensborg Påske – med musik, litteratur og kunst Højskolesangbogen og revyviser – sang selv Balkan – Natur, kultur, temperament og skæbne Rejse til England – med billedhuggeren og historikeren i England Rejse omkring Bodensøen – mellem tre lande Sydslesvigs østkyst - havnebyer, herregårde og fiskerlejer Opera III – Mozart, Verdi og Rachmaninov i Hannover, Hamborg og Kiel Motion på hjul i det sydlige Sydslesvig - Angel og Svans Golf omkring Slesvig – med tilvalg af træning og Nordart 2018 Kanaler og vandveje Rejse til Grønland – oplev Grønlands unikke natur og historie Familie højskole – ”Wild, wild west” Kunst – maleri, skulptur, tegning og akvarel Menneskelivet er (for)underligt Golftræning og golf – i Sønderjylland Vandringer i Marsken – Frederiksstad, Ejdersted og Hallig Hooge Porten til Europa – udsyn og indsigt med bl.a. forfatter Egon Clausen Golf omkring Slesvig – med tilvalg af træning og Nordart 2018

....fortsættes på side 19

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.com

8 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Fællesskab og højskoleliv trækker lærerstuderende til Sydfyn Skolebyen Ollerup tiltrækker flere hundrede unge til byens frie skoler. Også Den Frie Lærerskole ligger i byen, og her tilbringer de studerende det meste af deres ungdom ganske anderledes end deres urbaniserede jævnaldrende

højskolernes studieby

blev jeg taget imod på en helt særlig måde, og jeg har aldrig oplevet, at folk så gerne ville lære mig at kende. Det har været fantastisk,” siger hun. Sofie Fredensborg Jørgensen fra København, der går på fjerde årgang, supplerer: ”Vi er på mange måder som én stor familie. Mange af os får også børn hernede, og det er bare en rigtig fed måde at være sammen på. Der er masser af leg og fis og ballade, og man ved altid, hvor man skal gå hen, hvis man vil være sammen med nogen. Mine venner derhjemme spørger ofte, om jeg ikke bliver ensom her, men jeg tror faktisk, der kan være større risiko for at blive ensom i København,” siger hun. Også Klement Brink har fundet sig til rette i fællesskabet. ”Vi har noget, der ligner et højskoleliv her, der i høj grad kommer af, at vi alle sammen bor lige her i området. Det er det, der skaber fællesskabet og tilhørsforholdet, der gør, at her er rart at være. Det er i hvert fald det, der får mig til at føle mig tryg i det,” siger han.

AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk

Det tynder ud på landet, mens vi samler os i byerne. De unge søger mod studierne i København og Aarhus, og de vender sjældent tilbage til de dele af landet, hvor gennemsnitsalderen stiger, og hvor butikkerne må dreje nøglen om en efter en. Der, hvor kun det mest sejlivede pizzeria, den mørkeste bodega og solcenteret med de nyeste rør overlever. Umiddelbart kunne den lille sydfynske by Ollerup sagtens leve op til den beskrivelse. Her ligger de, pizzeriaet og bodegaen Kompasset, spredt i enklaven af parcelhuse. Stedet ligner på mange måder en udkantsflække, man kan drøne forbi på Svendborgvej uden at gå glip af ret meget. Men drejer man fra hovedvejen, ser man, at Ollerup er en særlig by. De ligger alle vegne, skolerne, i det smukke, kuperede landskab. En friskole, en efterskole og en højskole. Det betyder, at byen kan lægge flere hundrede unge til sit indbyggertal på bare 1500 mennesker. I byen ligger også Den Frie Lærerskole. En helt særlig læreruddannelse målrettet de frie skoler. Her uddanner mere end 300 lærerstuderende sig til at undervise på landets friskoler, efterskoler og højskoler. Og ikke nok med at de går på en uddannelse helt uden karakterer og eksaminer, så trodser de også den urbaniseringstrend, de fleste af deres jævnaldrende følger, når de vælger at tilbringe deres ungdom på landet. Men ifølge skolens forstander, Ole Pedersen, er det ikke tilfældigt, at skolen ligger netop i Ollerup. ”Jamen det er jo midt i verden! Og så er Fyn jo højborg for de frie skoler, så hvor skulle de ellers uddanne sig?”, siger han. Men mange af skolens studerende kommer fra større byer, og for flere af dem har det krævet grundig overvejelse at vælge en uddannelse på landet. I skolens gamle forstanderbolig har Kristeligt Dagblad mødt nogle af dem til en samtale om disse overvejelser. De fleste er fra København, en enkelt er fra Aarhus, men alle bor de nu i Ollerup. ”Hvis du havde spurgt mig bare et år inden, jeg flyttede fra København, om jeg skulle bo på her, ville jeg have grinet ad dig. Og det var næsten endnu mere grænseoverskridende at flytte til

0 Ollerup ligger i Svendborg Kommune og er en by med 1500 indbyggere. Mange kalder Sydfyn og Ollerup for ”De frie skolers højborg”. – Fotos: Emil Kastrup Andersen.

0 Den Frie Lærerskole uddanner lærere specifikt til landets frie skoler. De kommende lærere bliver hverken bedømt med eksaminer og karakterer. – Foto: Emil Kastrup Andersen.

Gråsten, hvor jeg lige har været i praktik, for det er virkelig langt væk. Men jeg har altid gerne villet være efterskolelærer, så jeg var bevidst om, at det var godt at prøve at bo på landet for at se, om jeg kan holde det ud,” siger Klement Brink. Han går på fjerde årgang og er født og opvokset i København. Også Andreas Elan Karlson fra Aarhus var skeptisk. Han går nu på anden årgang, og livet i den lille by kræver stadig tilvænning. ”Jeg synes stadig, det kan være lidt svært at være afskåret fra bylivet. Sådan har det faktisk været fra begyndelsen. Jeg kan jo godt se, at her er meget idyllisk med alle bakkerne og søer-

ne, men jeg savner caféerne og et natteliv, hvor man kan møde flere nye mennesker, end man kan på Kompasset,” siger han. Forstander Ole Pedersen er bevidst om, at det ikke er let for alle at leve et ungdomsliv på landet. Når de kommende studerende er til optagelsessamtale, bliver de spurgt direkte, om de har tænkt sig om. ”Vi planter en tanke hos dem, som de er nødt til at forholde sig til. Det gør vi ud fra en erfaring om, at vores studerende fra byerne kun kender den metrokultur, der er derinde. For mange er det virkelig en opgave at flytte ud af det. Vi har hvert år elever, der flytter tilbage til København eller Aarhus,” fortæller han.

For de studerende i forstanderstuen var det ikke kun frygten for at gå glip af storbyens mange muligheder, der fik dem til at tøve med at sende deres ansøgning til Den Frie Lærerskole. Også frygten for at blive ensom i det lille samfund spillede en rolle. De fleste af dem har dog oplevet, at skolen har et særligt fællesskab, der gør, at ensomheden ikke er en faktor, man behøver forholde sig til. Det kan mærkes helt fra begyndelsen, fortæller Danielle Mørk fra København, der begyndte på første årgang i september i år. ”Tanken om at flytte hertil var da skræmmende, men jeg har endnu ikke følt mig ensom på noget tidspunkt. Fra første dag

Den Frie Lærerskole minder på mange måder om en højskole. Selvstudium er udelukket, og det samme er karakterer og eksaminer. Alle studerende bedømmes med en grundig skriftlig udtalelse, og der er stort fokus på praktisk erfaring. Forstander Ole Pedersen vil dog ikke direkte kalde skolens værdigrundlag for højskolepædagogisk. Det er en uddannelse, der er parallel med andre læreruddannelser i sine resultater, men han medgiver, at skolen har sine egen måde at gøre tingene på. Og værdierne udspringer i høj grad af Kolds og Grundtvigs dannelsestanker. ”Det er afgørende for os, at de studerende bor tæt på skolen, og der er også mødepligt til timerne. Det er tanken om læringsfællesskabet og bofællesskabet, der går op i en højere enhed. Vi mener også, det er vigtigt, at de studerende går ind i det foreningsarbejde og kulturliv, der er på egnen. Det skulle gerne give dem lidt mere end bare det, der kun handler om deres konkrete fag,” siger han. Spørger man de studerende, hvor mange af dem der har tænkt sig at flytte tilbage til en større by, bliver der stille i forstanderstuen. ”Jeg tror kun, jeg skal tilbage, hvis det rigtige job lige er der. Efter at jeg har boet på landet i en del år, er det svært at regne ud, hvorfor man skal købe en lille lejlighed i København til det dobbelte af, hvad man kan få en hel nedlagt gård for herude,” siJ ger Klement Brink.

Korte højskolekurser med substans Rønshoved Højskole tilbyder igen i 2018 et bredt udbud af korte kurser. Her er noget for enhver smag. Du har f.eks. mulighed for at tage på højskole med din familie i efterårsferien, tilbringe højtiderne påske, jul eller nytår hos os, vandre i den skønne kuperede natur her på østkysten eller gå på opdagelse under den høje himmel i Naturparken Vadehavet. Alle vore kurser er fyldt med samme kendte grundkerne. Vi holder fast i at være en almen, grundtvigsk højskole. Vi lægger vægt på det klassiske, hvor sangene fra høj-

skolebogen, de gode fortællinger, morgensamlingerne, flaghejsning og fællesskabet er centralt placeret i hverdagen. Vi lægger endvidere stor vægt på at have foredrag af høj kvalitet. Skolens vision er grundtvigsk og klassisk dannelse både på vore ugekurser som på den traditionelle højskole. Med udgangspunkt i højskolens unikke placering – lige ned til Flensborg Fjord, er vi en højskole midt i smørhullet her i grænseegnen. Vi glæder os til at møde dig!

20. december 2017 – 2. januar 2018 14-dages traditionel sønderjysk jul og nytår Vælg én eller to uger

23. – 29. maj 2018 Det blomstrende forår Med tur til det sagnomspundne Helgoland

Traditionen tro inviterer vi igen til indholdsrige og hyggelige dage med foredrag, masser af højskolesang, koncerter, skuespil, debatter, hygge omkring pejsen, og ikke mindst spændende udflugter i det smukke vinterklædte Sønderjylland.

Kom med til det blomstrende forår i Rønshoved. Vi vil hygge os med stærke foredrag og ikke mindst tage på interessante udflugter både nord- og syd for grænsen. Et af højdepunkterne vil være besøget på Helgoland. Denne klippeø midt ude i Nordsøen.

5. – 11. marts 2018 Eksistens, naturvidenskab og livsanskuelser Indspark og udsyn. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Forundringen, det overraskende perspektiv, de dybe indsigter og ikke mindst, glæden ved meningsfulde samtaler og nye bekendtskaber er i højsædet i denne uge. Tiden fyldes med støj, så vi har plukket nogle af de mest vidende og velformidlende navne til at skære igennem larmen og levere indspark med udsyn. Det bliver således med kyndigt overblik og engageret indlevelse, når vi føres ind i bl.a. fysikkens, musikkens, litteraturens, biologiens samt filosofiens og teologiens rige verdener.

28. marts – 3. april 2018 Påskeforkælelser Med det sønderjyske kaffebord og indlevende foredrag Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Forkælelsen er i top, hvorfor vi lægger ud med en særlig kreeret sønderjysk tapas ret. Vi besøger også Danmarks ældste by Ribe, ligesom vi er klar med en dejlig tur til Noldemuseet i Tøndermarsken. Sidst men ikke mindst kan vi glæde os til det store sønderjyske kaffebord, krydret med sønderjyske sange.

8. – 14. april 2018 Grænseland på kryds og tværs Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til sejlads på Flensborg Fjord Vi skal denne uge til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, ligesom vi skal sejle på den pragtfulde Flensborg Fjord - rundt om Okseøerne. Herudover er der spændende kulinarisk nyt: Rønshoved Tapas, indlevende foredrag og masser af musik og sang.

15. – 21. april 2018 Sønderjyske højdepunkter Fra det sønderjyske kaffebord til Ejderkrydstogt Vi skal i denne uge se på store ingeniørprojekter - alt lige fra konstruktionen af Dannevirke, Gorm og Thyras voldanlæg, til den store Ejderkanal med den imponerende Ejderdæmning og meget mere. Det hele krydres med spændende foredrag og kulturelle input fra den sønderjyske egn.

30. april – 6. maj 2018 Når det grønnes i maj Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til Nordens Venedig: Frederiksstad Vi skal i denne uge besøge den idylliske by Frederiksstad - Nordens Venedig og herrnhutternes by - Christiansfeld, der netop er kommet på UNESCOS liste for verdens kulturarv, men skal også betages af indlevende foredrag og musik af Sønderjyllands Symfoniorkester.

4. – 10. juni 2018 Tilværelsens veje og vildveje Mellem valg og viden. I samarbejde med Kristeligt Dagblad ”I den engelske Marine gaaer der gjennem alt Tougværket, smaat og stort, en rød Traad, der viser, at det tilhører Kronen; gjennem det menneskelige Liv, i Smaat og Stort, gaaer der en usynlig Traad, der viser, at vi tilhøre Gud”. Menneskets forbindelseslinje til meningen med det hele kappes aldrig helt, synes H.C. Andersen at sige med ordene om den usynlige tråd i livet. Og dog kan tilværelsens veje synes alt andet end snorlige. Når veje bliver til vildveje melder valgene sig - hvordan samle tråden op, hvis den er tabt? Litteraturen, livsfilosofien, naturvidenskaben samt kunsten og musikken bliver nogle af indfaldsvinklerne, når vi til foredrag, aftensang, i samtaler over kaffen eller diskussioner over et veldækket bord, i fællesskab søger den røde tråd - og knytter nye bånd.

18. – 24. juni 2018 Midsommer i Grænselandet Med tur til den mytiske ø Helgoland Midsommeren er kommet. Vi laver Skt. Hans bål, synger fra højskolesangbogen og besøger Helgoland denne eventyrlige klippeø - helt ude i Nordsøen. En af naturens åbenbaringer med en særdeles turbulent fortid.

18. – 24. juni 2018 Midsommervandringer Langs maleriske sunde og bælter Vi vil vandre i istidens kuperede landskaber, langs levende hegn, gennem skov og langs strand. Ligesom vi skal betages af østkystens stejle klinter med fantastiske udsigter mod Østersøen, Lillebælt og Flensborg Fjord. Vi vil vandre under den høje, blå sommerhimmel og komme hjem med varme kinder til højskoleforedrag og sang og musik.

18. – 24. juni 2018 Unikke kanaler og vandveje Hamburg, Ejderen og Flensborg Fjord Grænselandet er omgivet af vand til alle sider. Vi har udvalgt de mest spændende fjorde og sunde. Vi skal sejle på den smukke Flensborg Fjord, besøge Nordeuropas største havneby Hamborg - denne ældgamle vandvej til verdenshavene, og besøger ikke mindst den idylliske kanalby Frederiksstad - også kaldet Nordens Venedig. Ugen sluttes flot af med Skt. Hans koncert og bål.

Du kan læse de detaljerede ugeprogrammer og tilmelde dig online på www.ronshoved.dk

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord

10 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Højskole med bredde|Lidt syd for Ringkøbing ligger et af det vestlige Jyllands kulturelle kraftværker i form af Vestjyllands Højskole, hvor eleverne engagerer sig i både kokkekunst, keramik, musik, politisk snak og meget mere. Det brede udbud skaber en unik alsidighed, lyder det

0 Der er både plads til inde- og udeaktiviteter på Vestjyllands Højskole. Her er det udeholdet, der har hænderne i rabarberbed og planter. – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

0 Vestjyllands Højskole har en bred appel og stor mangfoldighed. Der er både demokrati-, kultur-, danseundervisning og udeliv.

AF FREDERIK FOGDE fogde@k.dk

Knap er man nået ind på Vestjyllands Højskole, før musik fra tre forskellige steder kan høres. Lidt fjernere høres stemmer fra haven, hvor et hold elever er i gang med at rode i planter og blomsterbed. I køkkenet diskuterer kokkeholdet fremtidens madlavning, og på to stole under et halvtag holder to elever en rygepause. Jo, der er nok at give sig i kast med på Vestjyllands Højskole, hvor det nye hold begyndte i sidste måned. Det består af både danske og internationale elever, men uanset om du har dansk, israelsk

3 Simon Rygaard Vedel forlod Forsvaret før en eventuel udsendelse for at tage sin nu anden tur på Vestjyllands Højskole. Han nyder især den ro, han finder på skolen.

Kultur og demokrati smelter eller japansk baggrund, og om du er interesseret i sangskriveri, vegetarisk mad eller rabarberplanters vækst, kan du finde en niche af aktiviteter, der passer til dig. For den brede appel er noget, man dyrker på Vestjyllands Højskole, siger Michael Kirkegaard, der er viceforstander og underviser på skolen. ”Alle, der har lyst og mulighed for at komme på højskole, skal kunne finde noget, de gider at beskæftige sig med og fordybe sig i,” siger han. I skolens vedtægter kan man læse, at skolen vil ”fokusere på personlig myndiggørelse ved at give mulighed for fordybelse i væsentlige emner af personlig-eksisten-

tiel, samfundsmæssig og etisk og kulturel-æstetisk karakter”, og man søger at ”vægte samtalen og den demokratiske proces”. Dermed er skolen altså alment dannende, og selvom det prædikat kan sættes på mange af de danske, grundtvigianske højskoler, fornemmer man alligevel et særpræg i form af en nærmest holistisk tankegang her i det yderste Vestjylland, lidt over fem kilometer syd for Ringkøbing. En ambition om at bringe eleverne sammen uagtet baggrund og skabe en skole fuld af sammenhængskraft, hvor man om dagen kan beskæftige sig med alt fra dans og

musik til eksistentielle snakke, og hvor der på udvalgte aftener bliver holdt såkaldte ”folkeråd” med politikere og borgere, som udveksler holdninger med både danske og udenlandske elever. Det gør man for at stimulere den kreative og kulturelle såvel som den politiske sans. Det ligger i grund-dna’et hos skolen. Kristeligt Dagblad møder to af de udenlandske elever, halvt israelske Waja Sofia Lahav og islandske Birna Pétursdóttir, ved klaveret. Her er det den kreative sans, der stimuleres, men de to unge kvinder understreger samtidig, at det brede udbud bi-

drager til en mere fuldendt højskoleoplevelse for dem. For selvom de har valgt musik som fag, udelukker det ikke, at de kan engagere sig i andre aktiviteter. ”Det er så alsidigt et sted. Du kan arbejde i haven, du kan lave mad, synge, danse, male, alting,” siger Waja Sofia Lahav. Hun er 18 år og har valgt at tage en tur til Danmark for at holde et sabbatår. Den israelske hær har indkaldt hende til værnepligt, når hun er færdig med opholdet, og derfor gælder det om at nyde tiden indtil da. ”Man har lyst til at prøve det hele,” tilføjer Birna Pétursdóttir, der endnu ikke

ved, hvad fremtiden bringer. Mens de musikalske evner finpudses ved klaveret, søger andre at dygtiggøre sig på mere grønne områder. På et skilt tæt ved vejen ud for højskolen er der skrevet ”Forundringens Have”, og følger man pilen, ender man i haven, hvor udelivsholdet har hænderne begravet i rabarberplanter og tomatstilke. Nogle af de grønne fingre tilhører Simon Rygaard Vedel, som er på sit andet højskoleophold på Vestjyllands Højskole.

FORTSÆTTER NÆSTE SIDE

Højskole og omegn | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

2 Selvom det ofte medfører beskidte fingre, nyder keramikholdet at fordybe sig i forskellige kreationer. – Alle fotos: Emil Kastrup Andersen.

1 Anna Romby har taget turen fra osende København til åbne vidder i Vestjylland for at tage en pause fra stress, studier og storby. Her er især de mange gode samtaler med andre kursister gode.

Vestjyllands Højskole 3 Indviet i 1969 med målsætningen om at lave en almen, bred højskole med høj faglig kvalitet. 3 Udbyder fag som dans, musik, teater, sang, kunst, litteratur, kokkeri og udeliv. 3 Har både efterårshold, forårshold og sommerkurser.

0 Waja Sofia Lahav er i gang med at træne stemmebåndet. Hun bruger sit ophold til sang og musik, inden hun skal aftjene værnepligt i det israelske forsvar.

sammen på Vestjyllands Højskole FORTSAT FRA SIDE 10 ”Jeg var i forsvaret i reaktionsstyrken, men tanken om udsendelse kørte i hovedet på mig. Så jeg forlod forsvaret, inden det blev aktuelt, og så er det meget rart at komme ud til det lidt stille liv herude,” siger Simon Rygaard Vedel, der oprindeligt er fra Aarhus og både har keramik, træhåndværk, udeliv og eksistens som fag. Det brede udbud af aktiviteter giver anledning til gode snakke og drøftelser om både liv og samfund. Derfor er den afgørende, mener Michael Kirkegaard. ”Vi vil gerne snakke, debattere og præsentere vores

elever for noget, de skal tage stilling til. Det kan både være samfundsrelateret, noget politisk eller en kreativ, kunstnerisk eller pædagogisk proces. Vi forsøger at bringe det hele ind, og der er ikke noget, som på den måde er mere vigtigt end andet,” siger Michael Kirkegaard. Med udgangspunkt i aktuelle sager stiller man spørgsmål og sætter emner til diskussion, men det bliver ikke kun ved snakken. Lige nu er et af verdens helt store dilemmaer klimaudfordringen, så det gør man naturligvis også noget ved på Vestjyllands Højskole. I dag står menuen på kødfri lasagne med grøntsager og groft brød, og generelt laves der ofte vegetarisk

og økologisk mad. Derudover har man for eksempel solcellepaneler opstillet. ”Der kan også for eksempel være drøftelser i dagligdagen om, hvilke rengøringsprodukter vi bruger. Helt enkle valg. Vi tager nogle konkrete skridt i forhold til, hvad der betyder noget,” siger Michael Kirkegaard. Det er også aktuelle temaer som disse, der bliver taget op i ”folkerådene”, som er åbne møder, hvor lokale politikere, borgere og elever bliver inviteret til at diskutere forskellige emner. Viceforstanderen fortæller, at det ofte er projekter og temaer, der ”falder ned i hatten”, altså befinder sig i en kontekst, som går godt i

WWVi vil gerne

snakke, debattere og præsentere vores elever for noget, de skal tage stilling til.

MICHAEL KIRKEGAARD VICEFORSTANDER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE

spænd med værdierne på Vestjyllands Højskole, og som kan sættes til debat. ”For nylig har vi også været en del af projektet ’Unleash’,

hvor der blev talt om bæredygtighed i forhold til kommunen og regionen. Det har også været til debat, hvad vækst er. I stedet for at det, som det jo tit er tilfældet, er politikerne, der skal holde taler, så sidder man ved runde borde, og det bliver en form for samtalesalon. Politikerne kommer i øjenhøjde. Det er en konkret måde at føle, at man er en del af et demokrati,” siger Michael Kirkegaard. Samtalerne er vigtige, mener også Anna Romby, der er 26 år og har taget turen fra Københavns osende gader til Vestjyllands Højskole, hvor man ”kan se langt”, som hun siger. For de brede, åbne vidder og store marker giver

plads til eftertænksomhed, også når diskussionen går over en øl eller en kop kaffe. Eller når man bare skal være til. ”Næste samtalesalon handler eksempelvis om køn og seksualitet. Tit bliver det nogle rigtig fine samtaler, fordi der bare er ro til at lytte og mærke hinanden,” siger Anna Romby. Et af ugens højdepunkter venter i weekenden. Her bliver der holdt fest, for når dagene går med at fordybe sig i dans, sang, keramik, natur, mad eller politik, skal der være plads til at koble af. ”Men også her bliver der indimellem fremført sang eller skuespil. Og så danser vi meget,” siger Anna Romby. J

12 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Højskoler begrænser hverdagsdruk For meget fest i hverdagen og opmærksomhed på unges alkoholkultur har ført til alkoholfri introuger og lignende tiltag på flere højskoler. Det handler om at skabe de rette betingelser for et godt fællesskab, siger forstandere

højskole med ølpause

demokratihøjskole, forklarer, at man fører en løbende dialog med eleverne om alkohol. Ofte sker det, at der nogle uger inde i skoleforløbet er AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN elever, som efter en lidt for våd hverdagsaften har svært mortensen@k.dk ved at komme op næste morNår nye elever begynder et gen. ophold på Krogerup Højskole ”Så spørger vi eleverne, om i Nordsjælland, bliver det i de synes, at det er fedt, hvis første omgang uden øl, vin der mangler 20 elever til moreller anden spiritus. På højgensamling. Og så kan de skolen har man nemlig en godt se, at det er måske ikke fast politik om, at introugen den vej, vi skal gå. Skal vi så er alkoholfri. Det er et tiltag, indføre nogle retningslinjer? som eleverne generelt er tilDet vil de ofte gerne være fredse med. Blandt andet for- med til snakke om. Men det I.DK! BOSE PÅvære di højskolen har adskillige der med, at vi skal busG! SE HVORDAN DI R RE RD FO I UDmed en anelever BO fraSE lande semænd og lave restriktioner, den alkoholkultur end den det gør vi ikke. Folk er mindst danske. 18 år, når de starter her, og ”Vi har i øjeblikket omderfor har de også ret til frikring 15-20 internationale ele- hed under ansvar. Det betyver fra lande som Japan, Koder dog ikke, at alle er lige rea, Maldiverne og Pakistan. gode til at forvalte det ansvar, Så har det virket rigtig godt, men så prøver vi at lade kulat vi på denne måde er i øjen- turen og demokratiet afgøre højde,” siger 21-årige Carolidet,” fortæller Jesper Himne Kjær Ramsby, der er elev melstrup på Krogerup Højskole. Ifølge Niels Glahn, generalJesper Himmelstrup, som sekretær i Folkehøjskolernes underviser i journalistik og Forening, har adskillige højmedier på den traditionsrige

”Som jeg ser det, er det ikke et udtryk for en restriktiv alkoholpolitik, men et forsøg på at skabe det bedste fællesskab på højskolen med de allerbedste betingelser for et møde mellem mennesker. Det er ofte, at et møde uden alkohol kan fremme nogle andre værdier,” siger hun. SEI.DK! BO DAN PÅ OROgså på Brandbjerg Højskole HV SE G! DI R RE BOSEI UDFORD ved Jelling oplevede man, at der lidt for ofte gik fest i hverR dagen, hvor en lille gruppe R - ELLERER SABBATÅ BOSEI UDFORD elever kunne sidde og drikke øl til langt ud på natten. Derfor valgte man at indføre reg0 Mange unge tager en drukkultur med sig fra gymnasiet, der involverer hård spiritus og ler på området, som dog kan fester i hverdagen. Derfor har flere højskoler indført alkoholfri introuger. Dette billede er variere fra hold til hold, siger ER I SE O B fra introugen på Krogerup Højskole. – Foto: Finn Frandsen/ritzau. Simon Lægsgaard, BrandD EN FØ R ST E bjerg Højskoles forstander: I K O LEopmærksomØ JS skoler de senere år valgt at Han synes, at det er fornufat H alle er meget ”Det er jo voksne mennesker, EDpolitik på K Men holde alkoholfri introuger. tigt, at højskolerne har fokus me på atDhave som gerne må drikke alkohol, ”Vi hører, at flere og flere på området, selvom det ikke det her område. men vi har en regel om, at ES PO R T højskoler indfører alkoholfrie er hans indtryk, at der er tale man må drikke to genstande SO M På Rønde Højskole på Djursperioder i introugerne, så om et decideret problempå en enkelt aften i hverdageJE N LI D VE H Ohar man ud over en alland man lærer hinanden at kende område. ne. Det er en politik, der Nud-18 G-18 &OK.CJA EIDK T AU ARaf LDST koholfri introuge også en af- HO under ordentlige vilkår. Og så ”Der er opmærksomhed springer tanken om,OM/ atBOS dét NU PÅ FACEBO LSEN ALLEREDE START OPLEVE tale om, at der ikke nydes aler der en del højskoler, som på, at man ikke kan dulme at gå på højskole er ligesom kohol på hverdage på skolen, at gå på arbejde. Man skal ikke tillader alkohol i hverda- sig i alkohol under et højskoselvom man ved særlige lejgene,” siger generalsekretæleophold. Selvfølgelig bliver være klar til at gå til underANSK | S LDSPORT | KORE | BO ligheder godt kan åbne baren visning, ren, som dog pointerer, at det der holdt fester i weekenderligesom hvis man RT PO ES | R OO TD OU TNESS | var ALTH & FIforpåMP enSP hverdag, er en vurdering, som ikke ne ligesom alle mulige andre K | KA på en arbejdsplads.” ORT | HEfortæller PANS JA J bygger på en undersøgelse. steder, men min opfattelse er, stander Birgit Fuglsbjerg.

UDDANNELSE? M O L IV V T I R E L L SABBATÅR - E

BOSEI ER DEN FØRSTE H ØJ S KO L E I DK MED ESPORT SOM HOVEDLINJE

MED ET E L O K S J Ø H S T Æ DANSK IDR

JAPAN

-EI1DK8 AN J & 8 1 G U A T OS R /B A OM HOLDSTEN ALLEREDE NU PÅ FACEBOOK.C

T S I W T K S N A P A J T E REJSER R U T D L U E K & M S T R E SKOL REANSK | SPO

LS START OPLEVE

KAMPSPORT DK

Idrætshøjskolen Bosei, der blot ligger 1 times kørsel syd for København, er for dig, der gerne vil udfordres fysisk og mentalt, suppleret med uforglemmelige oplevelser sammen med andre unge danske og internationale elever. Kort sagt: Dansk idrætshøjskole når det er allerbedst, krydret med østens stolte traditioner. Desuden kan du tage med til Japan, Korea, sportsrejser i udlandet eller en skirejse i Østrig.

T S I W T K S N ET JAPSKA| SPORTS- & KULTURREJSER

PORT | KOREAN

O SE I E R FØ R ST E SK O LE I DK MED E SP O R T SO M N JE LI D VE

DANNK!ELSE? IVL OMNUD LER I TV! SE EI.D ÅR - EL HVORDA PÅ BOS SABBAT RER DIG ORD UDF EI BOS

B O SE I E R D E N FØ R ST E H Ø JS K O LE I DK MED E SP O R T SO M H O V E D LI N JE

B O SE I E R N D E FØ R ST E H Ø JS K O LE I DK MED E SP O R T SO M H O V E D LI N JE 18 G-SEID & AU N-18 T JA /BO18K STAR COMNOK. JA HOLD & FACEBO PÅ 18 DE NU GERE K AU ALL N T SEID LSE /BO AR EVE OK.COM RT OPL LDST STA HO NU PÅ FACEBO LSEN ALLEREDE

DANNK!ELSE? OM UDBOS R I TVIVL EI.D ÅR - ELLERER N PÅ SABBAT DIG ! SE HVORDA BOSEI UDFORD

N-18 18 & JA T AUGCOM/BOSEIDK LDSTAR PÅ FACEBOOK. HO N ALLEREDE NU RT OPLEVELSE

DANNK!ELSE? OM UDBOS R I TVIVL EI.D ÅR - ELLERER N PÅ SABBAT DIG ! SE HVORDA BOSEI UDFORD

Book en rundvisning ning på bosei.dk rundvis n e k o o BVi ei.dk betaler på bos sporten! ler tran transporten! Vi beta

STA

START OPLEVE

LSE

PORT | HEALTH &

Idrætshøjskolen Bosei, der n blot g ligger 1 times kørsel syd for København, er for dig, der gerne vil udfordres fysisk og mentalt, suppleret med uforglemmelige oplevelser sammen med andre unge danske og internationale elever.

i visnsagt: ndKort jskolen Bosei, der ligger 1 times syd for København, Dansk idrætshøjskole når kørsel det er allerbedst, krydret med østens stolte traditioner. Desuden kan du tage med til Japan, Korea, sportsrejser i udlandet eller en skirejse i Østrig. n rublot e k o o B ei.dk s o b ! å porten fysisk og mentalt, suppleret med g, der gerne viletpaudfordres r trans e l b Vi mmelige oplevelser sammen med andre unge danske og intere elever. Kort sagt: Dansk idrætshøjskole når det er allerbedst, Book en

sning k

rundvi

snin rundvi Book en sei.dk på bo ort sp an ler tr Vi beta

Lyst til livet!

Spæn

dende kursus progra udkom m 201 mer i u 8 g e 44. Ring/m ail og få det tilsend t!

Har du brug for ny inspiration? Mod på at blive klogere på tilværelsens mysterier og måske ﬁnde nye venner og en ny glæde ved livet?

Udpluk fra en række af de nye spændende kurser i 2018 – her er vitaminer til både hjerne og hjerte... STJERNER I VINTERMØRKET

Kursus 1 05.01.-10.01.

Et gammelt ord siger, at det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket. Og vi tænder masser af lys og søger glæde, fællesskab og oplevelser på dette kursus. IND I LITTERATUREN

Kursus 6 05.02. – 10.02. Litteratur handler ofte om, hvad det vil sige at være menneske, hvad livet er? Kurset skaber oplæg til spændende debatter samt møde med en række betydelige forfattere. ØSTJYLLAND FORTÆLLER DANMARKSHISTORIEN

Kursus 7 12.02. – 17.02.

Vi dykker ned i historien om vores fælles baggrund - fra oldtiden og vikingerne frem til Danmarks udvikling som landbrugsland. Vi trækker tråde op til nutiden via ungdomsoprør, kollektiver og nye kønsroller. USA OG RUSLAND, Trump og Putin

Kursus 8 19.02. – 24.02.

Stormagterne USA og Rusland - og præsidenterne Trump og Putin - står skarpt over for hinanden. Et konﬂiktfyldt forhold som vi udforsker og undersøger konsekvenserne af. AARHUS - KUNST, ARKITEKTUR OG BYUDVIKLING

Kursus 9 26.02. – 03.03.

[

]

MANGE SPÆNDENDE FOREDRAG MØD BL.A.: LEIF DAVIDSEN LONE KÜHLMANN ULLA TERKELSEN OLE JOHANNES HARTLING VILLY SØVNDAL DAVID BUGGE LILLIAN HJORT-WESTH – OPLEV NYTÅRKONCERTEN I MUSIKHUSET

HVAD ER MENINGEN 3?

Kursus 11 12.03. – 17.03.

Helt nye bydele skyder op - ikke mindst på det store havneområde Men hvordan bliver det at bo i vore byer, når de forandres? Det undersøger vi på dette kursus, hvor forskellige synsvinkler på byudvikling og kunst i byen debatteres.

Et kursus hvor spændende personligheder deler deres livserfaringer med os. Det er mennesker, som på forskellige måder har tacklet tilværelsens udfordringer - både i medgang og i modgang.

ET LIV GENOPLEVET I ERINDRINGEN

”AT LEVE LÆNGE ELLER LEVE HØJT”

Kursus 10 05.03. – 10.03.

Hvem var det nu, vi var? Det gælder om at leve i nutiden, men også at huske og lære af fortiden. Udgangspunktet for dette kursus, hvor vi i fællesskab indkredser betydningen af de minder og erindringer, vi har om vores tilværelse.

Kursus 12 19.03. – 24.03.

Vi bliver ældre og ældre. Det er i dag ganske normalt at fylde 100 år – og mange af os er i fysisk og psykisk topform langt op i alderdommen. Hvordan forbereder vi os på et langt liv, som pensionister.

Rude Strand Højskole Kystvejen 114 Tlf.: 8655 8944 8300 Odder info@rudestrandhojskole.dk www.rudestrandhojskole.dk

14 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Det er lettere uden alkohol Mens nogle højskoler overvejer at begrænse drikkeri til fester eller i weekender, foretrækker flere kristne højskoler helt at udelade øl, vin og spiritus

højskole på vandvognen AF JAKOB HOUMANN MORTENSEN OG MORTEN MIKKELSEN mortensen@k.dk, mikkelsen@k.dk

Når man hører ordet ”højskoleliv”, er der måske nogle, der ser et karikeret billede for sig af unge mennesker, der sidder på værelset om natten og søger sandheden på bunden af en flaske. På nogle højskoler er der da også masser af fester og festlige lag med øl, vin og spiritus på bordet. Men der findes også højskoler, hvor alkohol er fuldstændig forbudt. Det gælder for eksempel den nordjyske pinsekirkelige Mariager Højskole. Ifølge forstander Mikael Schlosser har alkoholforbuddet været gældende, siden skolen åbnede for mere end 50 år siden. ”Vi har valgt at sige, at når man er her på vores højskole, så er det, fordi man gerne vil sætte noget tid af til fordybel-

se og til at skabe nogle relationer og lære nogle mennesker at kende,” forklarer han. På Børkop Højskole, som er en bibelskole tilknyttet Indre Mission ikke langt fra Vejle Fjord, har man også valgt at holde skolen helt alkoholfri. ”Det har vi altid gjort,” siger forstander Robert Bladt. Men det er ikke, fordi man fra skolens side mener, at alkohol i sig selv er dårligt, men fordi man mener, at det vil gøre opholdet mere enkelt for eleverne, forklarer Robert Bladt. ”Vi har gjort det for at beskytte de svage elever, der kan have vanskeligt ved at sætte grænser for alkoholen. Og så har vi gjort det for at understrege, at et godt fællesskab rigtig nemt kan etableres uden alkohol, og det vil vi gerne have, at vore elever oplever, mens de er her på skolen,” siger forstanderen, som mener, at dette budskab er særligt vigtigt lige nu: ”Der er en rigtig dårlig alkoholkultur blandt unge i

rådet, men at de godt kan få forespørgsler ved udlejninger eller fra ældre kursister på de korte kurser, som gerne vil drikke vin til maden ved festlige lejligheder. Men politikken er konsekvent og gælder for alle kurser og kursister på skolen.

T E G N I N G : S Ø R E N M O S DA L

dag. Derfor er der brug for nogle steder, som fungerer som en modkultur. Og det

korte kurser 2018

kan vores skole være en del af.” Robert Bladt fortæller, at

højskolen næsten ingen reaktioner får fra de unge elever omkring deres politik på om-

Nul alkohol-linjen gælder også på Luthersk Missions Højskole i Hillerød, Nordsjælland, oplyser forretningsfører Bent Enevoldsen. ”Vi blander os ikke i, hvad vores elever drikker, når de går i byen i deres fritid, men på selve højskolen er der aldrig alkohol. Heller ikke hvis vi holder en fest eller et arrangement med gæster udefra. Det er ikke, fordi vi er meget bange for alkohol, men problemet er, at hvis man begynder at løsne op, bliver det svært at afgøre, hvornår man må drikke, og hvornår man ikke må. Et totalt forbud er lettest at håndhæve.”

på hadsten højskole Uge 26 · Vandring og herregårdsbesøg · Cykelture og herregårdsbesøg · Vandring og fugle i Østjylland · Naturfoto Uge 27 · Maleri - akryl · Keramik & Raku · Digital foto · Strik · Tegning · Skriveværksted · Design af accessories Uge 28 · Familiekursus - fra 6 til 100 år Uge 29 · Så syng da Danmark - på opdagelse i Højskolesangbogen og nærmeste omegn · Italiensk for begyndere og øvede · Slægtsforskning for begyndere og øvede · Erindringsskrivning - skriveværkstedet

Uge 30 · Run & Fitness · Adventuresport · Tennis · Vild med dans · Yoga Uge 31 · Seniordans · Fransk for seniorer · Digital Foto for seniorer · Maleri for kreative seniorer · iPad for seniorer · Yoga for seniorer Uge 32 · Smag på Østjylland · Vandring i Østjylland · På cykel i Østjylland · Naturfoto

Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199

Hadsten Højskole

siden 1876

100danmarkshistorier.dk

100 bøger, 100 sider, 100 kr. Vi gør en lang historie kort 12 bøger om året i otte år. Fås som trykt bog, lydbog, e-pdf og ePub

–

Støttet af A.P. Møller Fonden

Aarhus Universitetsforlag

UGEKURSER PÅ ASKOV HØJSKOLE WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK TLF. 76 96 18 00

Julekurset 21.12.17 – 27.12.17 Jul handler om fællesskab og nye håb. På Askov Højskoles julekursus får du mulighed for begge dele. Vi inviterer til seks dage med foredrag, fællessang, værksteder, ture og masse hyggeligt samvær. Mød Vigga Bro, Svend Brinkmann, Benno Blæsild og Klezmerduo m.fl.

Syng for livet 14.01.18 – 20.01.18 På kurset får du styrket dit kendskab til den danske sangskats historiske og kulturelle betydning. Kurset byder på fine foredrag, fællessang, koncerter og ture. Mød Jens Rosendal, Erik Sommer og Sinne Eeg m.fl. Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i Flensborg o.m.a.

Skriv din livshistorie 18.02.18 – 24.02.18 Skriv om dit liv. Når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspektiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Den fortælling om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn. Alle har brug for at forstå, hvad de kommer af, og alles liv er værd at fortælle om.

Den litterære Kierkegaard 28.10.18 – 03.11.18 Oftest læser vi Kierkegaard som filosof og teolog. På dette kursus skifter vi perspektiv og læser Kierkegaard som fortæller og litterat. Det åbner for nye forståelser hans værker. Kurset henvender sig både til begyndere og skolede Kierkegaard-læsere. Som gennemgående underviser møder du Poul Lübcke, som inddrager en række andre eksperter undervejs i kurset.

Grundtvig og fortællingen 25.11.18 – 01.12.18 Hos Grundtvig havde fortællingen en stor betydning i opfattelsen af historien, folkelighed og pædagogik. Dette undersøger vi på dette kursus, hvor du bl.a. kan møde Ove Korsgaard, Michael Schelde og Ole Vind. Kurset henvender sig til alle, der interesserer for Grundtvig.

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktoberr 2017

Højskolernes levende ord er kommet på skrift Indtil for nylig var holdningen blandt højskolefolk, at undervisningen ikke skulle beskrives, men opleves. Men i de senere år er der udgivet adskillige bøger, der forsøger at sætte ord på højskolernes pædagogiske praksis Louis Mogensen har forfattet en bog, ”Solskin og Lyn”, om blandt andet højskolepædagogik og sine egne praktiske erfaringer med begrebet. ”Jeg har været en del af højskolemiljøet siden 1980’erne. Sidenhen har det ændret sig meget. Jeg kan huske dengang, hvor der var meget få regler for, hvordan vi skulle arbejde. Der sad vi rundt om bordet på den enkelte skole og tog beslutningerne, i takt med at vi udførte dem,” siger Louis Mogensen.

AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Der findes en almen højskolepædagogik. Det er den første antagelse, som Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller har i bogen ”Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis”, hvilket de selv beskriver som både banalt og provokerende. ”Banalt – for hvorfor gennemføre et projekt om højskolepædagogik, hvis ikke man antager, at der findes en sådan? Provokerende – for kan man virkelig antage, at der findes én almen højskolepædagogik, når man tager alle højskolernes forskelligheder i betragtning, både når det kommer til fag, rammer og værdigrundlag?”, står der på en af bogens første sider. Alligevel er der de senere år opstået et behov for på forskellige måder at beskrive og diskutere højskolepædagogikken og de begreber, der ligger til grund for denne. Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller skrev deres bidrag til dabatten, efter at Folkehøjskolernes Forening havde sat sig for, at man på tværs af højskolerne skulle blive mere bevidst om den pædagogiske praksis. På højskolerne har man ifølge Jonas Møller nemlig altid være rigtig gode til at tale og skrive om højskolen på et filosofisk eller ideologisk plan, men man har sjældent taget udgangspunkt i en undersøgelse af den konkrete pædagogiske praksis. ”Et begreb som højskolepædagogik er ikke en metode, men et forsøg på at indkredse og skærpe et fælles sprog og en øget bevidsthed om, hvad en højskole er, og hvad man vil med sin henvendelse til eleven. Det er der behov for netop nu, fordi højskolerne de senere årtier har oplevet et øget traditionstab. Det skyldes dels, at der er kommet mange nye højskolelærere, der ikke er vokset op i højskolen med en intuitiv viden om dens begreber og tradition, og dels en ny uddannelsespolitisk virkelighed,” siger Jonas Møller. Derfor har der ifølge ham også været både en intern og en ekstern afklaring af højskolernes pædagogik og opgave på spil. ”Ud over at give de enkelte højskoler mulighed for at forholde sig til og sætte ord på

Nu er der ifølge Louis Mogensen i stedet tendens til i detaljer at beskrive, hvad man gør, før man gør noget som helst – også når det gælder højskolepædagogikken. ”For 15 år siden hørte man ofte højskolefolk sige, at pædagogikken ikke skulle beskrives, men opleves. Nu må vi i stedet forsøge at beskrive alt. For der skal jo nogle penge i kassen, og støtten svinder langsomt ind. Og den skal i hvert fald ikke forsvinde, fordi nogen tror, at vi har halm i træskoene,” siger Louis Mogensen. Højskolepædagogikken kan ifølge Louis Mogensen på den måde også inddrages til at se på højskolen med de samme briller, som man for eksempel betragter folkeskoJ len med.

0 – Fotos: Emil Kastrup Andersen.

Nyere bøger om højskolepædagogik 3 ”Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis” af Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller.

”Demokratisk Dannelse” af Rasmus Kolby

Rahbæk deres praksis, og hvad de vil som højskole, er det ambitionen, at den interne afklaring skal danne afsæt for, at højskolerne som bevægelse i højere grad bliver i stand til at række ud over sig selv og tage del i den offentlige debat om pædagogik, skole og dannelse,” siger Jonas Møller. Også tidligere højskoleforstander og formand for Folkehøjskolernes Forening

3 ”Almen Didaktik – mellem normativitet og evidens” af Alexander von Oettingen 3 ”Livsoplysning og Folkelig Oplysning” af Iben Benedikte Valentin Jensen 3 ”Solskin og Lyn” af Louis Mogensen.

Bø

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Derfor er højskoler begyndt at skrive om, hvad de gør I takt med at højskolerne bliver presset på økonomien, opstår et behov for at forsvare skolernes eksistens gennem formidling af den særlige højskolepædagogik, siger lektor Iben Benedikte Valentin Jensen

højskole forklaret AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Hvis man bladrer et par sider tilbage i historiebøgerne, vil ordet ”højskole” af princip aldrig være kædet sammen med ordet ”pædagogik”, lyder det fra Iben Benedikte Valentin Jensen, lektor på læreruddannelsen UCC Bornholm og forfatter til flere bøger om højskolernes ideologiske og filosofiske grundlag. Jovist har man da inden for højskoleverdenen altid talt om ansvaret for den grundtvigske folke- og livsoplysning og senere også om den demokratiske dannelse, som begge læner sig op ad de nye definitioner af højskolepædagogik. Men pædagogik har alligevel i så høj grad en klar klang af noget metodisk, at det førhen har været svært for højskolefolk at få ordet over deres læber. Svaret på, hvorfor begrebet alligevel er blevet populært at anvende i diverse bøger, mener hun blandt andet skal findes i de senere årtiers uddannelsespolitiske udvikling. ”Tilbage i 1970’erne er den almene holdning blandt højskolefolk, at ordene ’højskole’ og ’pædagogik’ under ingen omstændigheder kan sammensættes. For pædagogik blev forstået som videnskabelig, som en metode, der skaber en distance til folk, ligesom man ser det i folkeskolen. Holdningen er, at når man bruger en metode, sidder man ikke længere i en menneske til menneske-samtale,” siger Iben Benedikte Valentin Jensen. Ifølge lektoren skal vi faktisk helt op i 1990’erne, før højskolernes reducerede tilskud begynder at kradse så meget, at en modbevægelse til fællesskabstemaet går i gang. Folkeskolerne får undervisningsdifferentiering i 1993 som er en klar vej mod individualiseringen, og den stigende globalisering gør samtidig, at vi også begynder at sammenligne den danske skole med udenlandske uddannelsessystemer. På højskolerne fører markedsmekanismerne til, at højskolerne udbyder alverdens selvudviklingskurser. ”Det handler nu også om at

0 Iben Benedikte Valentin Jensen har blandt andet skrevet bøgerne ”Livsoplysning og folkelig oplysning” og ”Den didaktiske fantasi”. – Privatfoto.

sælge billetter. For i det lange løb begynder folk at droppe højskolen, fordi den ikke ser karrierefremmende ud. Højskolen har virkelig et problem, da man pludselig bliver en slags branche, der er i indbyrdes konkurrence. Og det bliver samtidig sværere at argumentere for det statslige tilskud, hvis man udadtil mest af alt ligner en form for udvidet privatskole,” siger Iben Benedikte Valentin Jensen. Derfor begynder begrebet pædagogik at blive interessant for højskolerne. ”En fælles fortælling om og forklaring af højskolepædagogikken gør, at højskoleverdenen bedre kan formidle over for både elever og omverdenen, hvad eleverne og staten får for pengene,” siger Iben Benedikte Valentin Jensen og tilføjer: ”Det spændende er dog, om man til syvende og sidst

kan blive enige om, hvad højskolepædagogik så egentlig er. For internt i højskolebevægelsen har der været virkelig mange diskussioner, og højskolerne er tit opstået i reaktion mod hinanden,” siger hun. Der er ifølge lektoren ingen tvivl om, at den eneste grund til, at der er noget, der nu hedder højskolepædagogik, er, at højskolerne er pressede i forhold til, hvordan de skal finde deres fodslag i det statsstyrede uddannelsessystem. ”Måske højskolepædagogikken netop derfor i virkeligheden også er et udtryk for en lang tradition. En højskoletradition, hvor man i ren Hal Koch-stil går ud og tager politisk ansvar, diskuterer de etiske spørgsmål ved dannelse og uddannelse og viser, hvad højskolens fællesskab er skabt af.” J

18 | Højskole og omegn

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. oktober 2017

Med kniv, gaffel og sangbog skal land bygges Under parolen ”Syng spis og snak” er 10 højskoler gået sammen i et forsøg på at øge samhørigheden i Danmark. Denne gang skal fællesskabet omkring det levende ord og den blå sangbog række ud over det faste højskolepublikum

højskoler bryder rammer

2 Der er ingen aktivitet, der er mere ærketraditionel på højskoler end at samles og synge sange fra Højskolesangbogen. Det nye er, at højskolerne åbner dørene for alle, der har lyst til en aften med fællessang, fællesspisning og fælles snak. – Foto: Folkehøjskolernes Forening.

AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Hvad solskin er for det sorte muld, / er sand oplysning for muldets frænde; / langt mere værd end det røde guld / det er sin Gud og sig selv at kende. En ganske almindelig tirsdag aften, den 19. september 2017, samles cirka 85 mennesker i en sal på Børkop Højskole nær Vejle. På menuen står dels karrysuppe med brød, dels en håndfuld absolutte klassikere fra Højskolesangbogen. Herunder Grundtvigs ”Hvad solskin er for det sorte muld”, der kort og poetisk sammenfatter, hvad højskoletanken går ud på, og Alex Graffs ”Septembers himmel er så blå”, der så smukt besynger det tidlige efterår i det Danmark, der var engang. Efter sangen og spisningen kommer snakken, som er merenutidig. Hvor får vi nyhederne fra, og er de til at stole på? Kan de såkaldt sociale medier være med til at gøre mennesker mere ensomme? Snakken går ved bordene, og indimellem samles der op for hele forsamlingen i ”guldmikrofonen”. Såvel de 45 kursister fra den kristne højskole som de 40 gæster fra lokalområdet er stemt i retning af, at moderne elektroniske fora ikke kan erstatte ægte samtale mellem mennesker. Aftenen slutter med et Fadervor, som traditionen er på Børkop Højskole. Men det er ikke tradition på stedet, at der kommer 40 gæster udefra for at synge, spise og snakke med. Det, som fandt sted den tirsdag, var ikke bare endnu en aften på en højskole i Danmark. Det var startskuddet til et nyt, landsdækkende højskoleprojekt, som foreløbig 10 højskoler er gået sammen om, som skal vare i flere år, og som har fået 2.550.000 kroner i støtte fra Nordea-fonden. Ideen med projektet ”Syng, spis og snak” er, at højskolerne skal prøve at række ud til de dele af befolkningen, som ellers ikke kommer på en højskole. Det skal ske ved, at dørene åbnes for alle til et måltid mad og en fællessang. Og målet er, at mennesker skal komme hinanden ved og forstå hinanden bedre, sammenholdet i lokalsamfundet skal styrkes, og kendskabet til såvel den gamle som den nyere sangskat skal øges. ”Nogle højskoler har stor erfaring med denne slags arrange-

WWMålet er at

skabe et møde mellem generationer og befolkningsgrupper, som ellers ikke ville møde hinanden. Ved at spise og synge sammen får man styrket følelsen af samhørighed og gensidig forståelse.

RASMUS SKOV BORRING, PROJEKTLEDER, FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

menter, for andre er det helt nyt. Det, som er anderledes i forhold til tidligere højskolearrangementer, er, at det er en del af et samlet koncept, og at højskolerne forpligter sig til at få andre grupper med ind end dem, der sædvanligvis kommer til arrangementer på højskoler,” forklarer Rasmus Skov Borring fra Folkehøjskolernes Forening, der er leder af projektet. Han er også en særdeles kompetent pianist og komponist til adskillige nyere kompositioner i højskolesang-traditionen. Og det var ham, der sad ved tangenterne, da projektet gik i luften på Børkop Højskole. Siden følger en strøm af sangog spiseaftener landet over. De 10 deltagende højskoler har forpligtet sig til at afvikle to arrangementer i 2017, fire i 2018 og to

i 2019. Og arrangementerne skal i vid udstrækning afholdes i samarbejde med lokale samarbejdspartnere eller andre folkeoplysende institutioner. Efter de første to års ”pilotprojekt” er det meningen, at der skal udvikles et standardkoncept for sådanne højskoleaftener, som samtidig har rum for, at den enkelte højskole kan give aftenen sit eget islæt. ”Målet er at skabe et møde mellem generationer og befolkningsgrupper, som ellers ikke ville møde hinanden. Ved at spise og synge sammen får man styrket følelsen af samhørighed og gensidig forståelse, og højskolernes erfaring er, at man efter at have sunget sammen er parat til bagefter at tale om meget mere end bare vejret,” siger Rasmus Skov Borring.

Mens repertoiret i Børkop var meget traditionelt, vil der være andre sangaftener, som også tager fat i et nyere repertoire, og der er i projektet ligefrem afsat midler til, at der kan blive skrevet og komponeret nye danske fællessange til brug for arrangementer af denne art. Folkene bag projektet har også taget højde for, at ikke alle højskoler råder over en pianist, som uden videre kan hele repertoiret fra den blå sangbog. Derfor er Rasmus Skov Borring og fire andre kompetente pianister i færd med at indspille melodierne til 100 af de mest populære højskolesange, som herefter vil kunne streames og downloades fra musiktjenesterne Spotify og iTunes. Har højskolen bare en computer med internetforbindelse, vil det på

0 Køkkenet på Børkop Højskole havde sørget for, at der var rigelige mængder af karrysuppe i gryderne og brød på fadene, da det allerførste ”Syng, spis og snak”-arrangement fandt sted den 19. september. – Foto: Børkop Højskole.

denne måde være muligt at hente et akkompagnement til de fællesange, man vælger. Efter åbningen i Børkop har der været sangarrangementer på nordjyske Nørgaards Højskole, midtjyske Brandbjerg Højskole og Suhrs Højskole midt i hovedstaden. Vrå Højskole holder syng dansk-aften 25. oktober, dagen efter er der et arrangement på sønderjyske Rødding Højskole, og yderligere fire dage efter er der sang og gæster på Gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn. Sådan fortsætter ”Syng, spis og snak” i en lind strøm. Arrangementerne er lidt forskelligt tilrettelagt, men de er fælles om målsætningen og om at bruge projektets logo, der forestiller en højskolesangbog med en kniv på den ene side og J en gaffel på den anden.

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid Korte kurser og rejser 2018 ....fortsat fra side 7 30.07. - 12.08. 30.07. - 05.08. 06.08. - 12.08. 13.08. - 19.08. 20.08. - 26.08. 20.08. - 26.08. 27.08. - 02.09. 27.08. - 02.09. 03.09. - 09.09. 10.09. - 16.09. 10.09. - 16.09. 24.09. - 30.09. 03.10. - 12.10. 29.10. - 04.11. 05.11. - 11.11. 05.11. - 11.11. 12.11. - 18.11. 19.11. - 09.12. 27.11. - 04.12. 20.12. - 02.01.

Vadehav og de Nordfrisiske øer Motion på hjul – cykling, damptog og sejltur Motion på hjul - med cykel og dræsine MC Kubik og kultur – marsk og motorcykel Vandringer på Gendarmstien – langs Flensborg Fjord og på Als Første Verdenskrig og Sønderjylland Naturens muligheder og gaver – krydderier og urter Klostre i Brandenburg – med tre dage i Havelland Livets lykkestunder med glade oplevelser Sydslesvigske ”metropoler”- Flensborg, Slesvig og Husum Konstruktiv tænkning – lev livet og styrk din resiliens Sort sol og Traner ved Rügen Vin, Rihn, og musik – en kulturhistorisk rejse langs Rihnen Verden i dag – og hvor er vi på vej hen Filosofi – livets store spørgsmål Akvarel, keramik og skulptur Vejen mod det bedre liv med – med Mikael Kamber Rejse til Egypten – på Nilen fra Cairo til Aswan Lys og energi i den mørke tid – kropslig og mental velvære Kulinarisk jul på Jaruplund Højskole – en kultur historisk oplevelse

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  Kontoret@jaruplund.de

 0049 4630 969 140  www.jaruplund.com

www.seniorhoejskolen.dk

Vi inviterer indenfor på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum; til en atmosfære båret af dynamik, kvalitet og venlighed. Vi tilbyder indblik og udsyn gennem livsoplysning og livsoplevelser - til inspiration og engagement.

Oplyste vinterdage på SeniorHøjskolen Livskraft, latter og let på tå På kanten af kulturarven Vestkystekspeditioner Fugletræk og fantastiske fuglesteder Klostre og kultursteder Vandreture i sommerlandet, 12-16 km Cykelkursus - ca. 20 km/dag Korstævne - Med Skovbakke & Lindgren Kreative værksteder - maleri eller raku Erindringsværksted

Udpluk fra årets ugekurser 22.01 - 27.01.18 21.02 - 27.02.18 21.02 - 27.02.18 14.03 - 20.03.18 11.04 - 17.04.18 06.06 - 12.06.18 13.06 - 19.06.18 04.07 - 10.07.18 11.07 - 17.07.18 26.09 - 02.10.18 31.10 - 06.11.18

14-dages kurserne tilbyder bl.a. Højskolesangbogen, Kunsthistorie, Litteratur, Musikhistorie, Natursafari, Vandreture, Svampejagt, Kirkearkitektur, Akryl, Raku, Jyllands Nationalparker, Vikingernes Jylland, Grundtvig, Danmarkshistorie, Kulturekspeditioner, Akvarel/farvekridt, Glas samt meget, meget mere... Årets rejser: Kulturrundrejse - Belgien; Brugge & Gent m.fl Vandreture i Norge - fjeldene i Hardangervidda

I 2018 tilbyder vi 6 x 5-dages kurser, 35 x ugekurser samt 12 x 14-dages kurser Bestil katalog: kontor@seniorhoejskolen.dk

KURSUSKATALOG 2018

NYT K A T A 1. L O N G O

VEM B B E E S R T 978 I L P Å 9 1 0 1 1