HøjskolerDerude TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 19. OKTOBER 2013
Seniorkurset er på retur Engang blev det typiske højskolekursus til de ældste generationer markedsført på, at det netop henvendte sig til denne aldersgruppe. Men nu er det den ambitiøse, individualiserede og ungdommelige 1968-generation, der skal på kursus. Derfor er der masser af seniorer på højskole, men det traditionelle seniorkursus er på retur.
Side 6
Ny form for grøn højskole-dannelse Dannelse er et af højskolefolkets yndlingsord, og dannelse kan være mange ting. På Vestjyllands Højskole er man begyndt at fokusere stærkt på bæredygtighed og har derfor introduceret en ny form for grøn højskole-dannelse.
Side 8
Højskole giver studie-afklaring Livet er, hvad der sker med dig, mens du har travlt med at lægge andre planer. Nogle unge tager på højskole for at forberede sig til én bestemt uddannelse, men opdager undervejs, at de heller vil studere noget andet. Den oplevelse havde 22-årige Line Andersen på Rønde Højskole.
Side 12
Tidligere elever giver gerne en hånd med
kan gøre en forskel i deres liv. Adventurerace er derfor symbol på, at både højskoleelever og højskoler har været nødt til at skærpe formen. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Ud over de ansatte undervisere og andre medarbejdere har alle højskoler et bagland af frivillige hjælpere, som er med til at holde hjulene i gang. Mange af dem er tidligere elever, der ikke ønsker, at forbindelsen med højskolen skal slutte, og som gerne vil give noget tilbage.
Side 10-11
Side 14
Højskolerne skærper formen 0 Mellem 8 og 12 timers koncentreret løb, cykling, kanosejlads, forhindringsbaner og navigation rundt i landskabet omkring Gudenåen er, hvad eleverne på Vejle Idrætshøjskole udsætter sig selv for, når der er adventurerace på programmet. Løbet er kulminationen på højskolens såkaldte
adventure-linje, som kombinerer hård fysisk og mental træning med traditionelt højskolesamvær. Adventurerace er blot ét af de mange tiltag, højskolerne har sat i søen de senere år for at tiltrække en gruppe af både unge og ældre danskere, som møder op med høje forventninger om et højskoleophold, der
Dansk / tysk
KULTURMØDE
5. januar - 1. februar 2014
1.250,- pr. uge på dobbeltværelse
4 uger med sprog, kultur og samvær
Som det første i det nye år inviterer vi danske og tyske sproginteresserede til et grænseoverskridende kulturmøde i det sønderjyske. Deltag fordi du har lyst til at lære grænseregionen bedre at kende. Vi arbejder i mindre grupper, arrangerer workshops og tager på ekskursion. Hver uge har sit eget tema – se mere på vores hjemmeside.
Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00 | www.hojoster.dk/januar
2 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
Højskolechat hjælper unge med at vælge Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
0 Hvis man har brug for hjælp til studievalget, så stiller højskolerne nu et chat-værktøj til rådighed på nettet. – Foto: Scanpix.
Er du ung og forvirret om studievalg og fremtid, er der hjælp at hente på internettet. Flere højskoler stiller et chat-værktøj til rådighed på deres hjemmeside for at kommunikere med de elever, som tilfældigt surfer forbi. Her kan man stille eventuelle spørgsmål om højskolelivet, før man tager et endeligt valg om, hvor man vil tage hen. Og der er faktisk en del, der bruger muligheden, fortæller Eva Jensen, kontorleder på Uldum Højskole, som er en af de højskoler, der bruger værktøjet. ”Nogle uger kan det være en fem-seks stykker, der skriver til os. Det kan være om mange forskellige ting. Hvordan er fordelingen af
drenge og piger? Hvad er det for nogle linjefag, man kan få? Eller generelle ting om højskolelivet.” ”Vi havde en tanke om, at vi gerne vil være til rådighed døgnet rundt. Vi overvejede Facebook, men da vi kom i kontakt med denne her chat-løsning, besluttede vi os for at tage den. Det virker rigtig fint. Hvis vi ikke er til rådighed, når der bliver skrevet, skriver vi altid tilbage på de kontaktoplysninger, der bliver givet.” ”Vi havde den tanke, at de unge nok ikke ville ringe eller sende en mail, hvis de havde spørgsmål. Og hvis de så sidder i skolen eller sammen med venner og surfer på højskolehjemmesider, så er det her en smart måde at komme i kontakt på hurtigt,” siger Eva Jensen.
kort nyt om højskoler Snoghøj Højskole fylder 100 år Snoghøj Højskole nær Fredericia fylder 100 år den 5. november 2013. For at fejre det er højskolen godt i gang med en ti-ugers arrangementsrække, hvor hver uge beskriver et af de ti årtier i højskolens historie. Derudover udgives bogen ”Højskolen Snoghøj i 100 år”, skrevet af Finn Slumstrup, Klara Korsgaard og Torben Egeris, ligesom Egeris i samarbejde med Niels Brunse har skrevet en ny højskolesang: ”At vide er at vokse”. Jubilæet markeres også med en ceremoni på selve dagen, mens der den 9. november afholdes stor fest med sang, dans, mad og masser af musik, skriver Højskolebladet.
Million til Roskilde Festival Højskole Med en donation på en million kroner fra Knud Højgaards Fond er Roskilde Festival Højskole kommet tættere på målet om at åbne den første nybyggede almene højskole i Danmark siden 1969. Pengene er øremærket til selve byggeriet på en tidligere fabriksgrund i det sydlige Roskilde lige ved dyrskue- og festivalpladsen. Højskolen har været fire år undervejs, og endnu mangler en fjerdedel af det pengebeløb, som kræves, for at byggeriet kan gå i gang. Forstander Jesper Øland håber, at det kommer ind i løbet af 2014. ”Med donationen fra Knud Højgaards Fond har vi opnået endnu en væsentlig anerkendelse, og vi er kommet nærmere vores
drøm om at lade Roskilde Festivals samfundsmæssige og humanitære engagement indgå i forening med de værdier og det læringssyn, som er drivkraften for en højskole,” siger han. Optimismen bygger han dels på, at elevtallet på de danske højskoler har været stigende i fem år, dels er en ny højskolelov på vej, der skal forbedre mulighederne for at etablere nye højskoler.
Vandsport-linje i Silkeborg
Højskole venter på statstilskud Den nystartede Jyderup Højskole er havnet i en ærgerlig interministeriel juridisk klemme, skriver Højskolebladet. Selvom undervisningen er begyndt på det tidligere jagtslot Sølyst, kigger forstander Poul-Henrik Jensen stadig langt efter det statslige tilskud. Højskolen købte Sølyst af Holbæk Kommune for en krone med en tilsvarende tilbagekøbsoption i tilfælde af konkurs. Dermed regnede man med, at lovens krav om, at højskler skal være selvejende, var opfyldt. Det mener Indenrigsministeriet også. Kulturministeriet derimod afviser aftalen og har meddelt skolen, at bygningerne skal kunne sælges til markedspris, så nu må højskolen afvente, at de to ministerier får afklaret spørgsmålet.
Højskoleophold modvirker frafald En effektundersøgelse viser, at unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har markant bedre chance for at komme i gang igen, hvis de
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
0 På Silkeborg Højskole kunne efterårets elevhold som det første vælge linjefaget Idræt og vandsport, som blandt andet omfatter crossfit, mountainbike, orienteringsløb, kajakpolo (billedet), boldspil, cirkeltræning, parkour og ultimate. Til at kickstarte den nye linje har skolen ansat Karen Dalgaard, der er uddannet i idræt fra Syddansk Universitet.
har været på et højskoleophold. Samlet set forøges chancerne med 17 procent – for erhvervsuddannelser er det sågar mellem 25 og 30 procent. Analysen er udarbejdet af Lange Analyser med støtte fra Kulturministeriet. Men trods mange unges ønsker og vejlederes anbefalinger prioriterer kommunerne ikke højskoleophold, fordi kommunerne i henhold til betalingsloven selv skal afholde den fulde udgift for den unges ophold. ”Selvom et højskoleophold nu beviseligt bidrager markant til, at flere unge gennemfører, er barriererne for store til, at det kan komme de unge til go-
de,” siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
Udsatte unge får succes Randers Kommune har succes med at hjælpe udsatte unge videre i livet ved hjælp af et højskoleophold, skriver Højskolebladet. Som led i den forebyggende indsats over for unge med risiko for at havne på kontanthjælp har kommunen siden 2009 bevilget midler til højskoleophold, og ifølge Annette Holm fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers er det gået godt: ”Siden
2012 har vi sendt tolv unge af sted. Én afbrød opholdet, men af de 11 resterende er kun to på kontanthjælp i dag. Fire er startet på en uddannelse, tre har ønsket en periode på arbejdsmarkedet, én går på produktionsskole, mens den sidste fortsætter på et selvbetalt højskoleophold,” fortæller hun.
Fleksuddannelse skuffer højskoler Regeringens nye erhvervsuddannelsesudspil rummer en ny fleksuddannelse, som skal hjælpe de unge videre i retning af et håndværkerjob, som har svært ved at begå sig
i uddannelsessystemet. Højskolerne havde håbet at kunne være blandt de uddannelsessteder, som kan indgå i tilbuddet, og det lægger regeringen også op til. Men ifølge Folkehøjskolernes Forenings formand, Helga Kolby Kristiansen, er der intet i forslaget, der levner plads til, at højskolerne i praksis kan levere det, de er bedst til: at motivere de unge til uddannelse og opbygge selvtillid i et fællesskab og en faglig ramme: ”Der er intet egentligt nyt i den, den er ikke fleksibel, og gennemfører de unge den, kvalificeres de blot til ufaglært arbejde,” siger hun.
KORTE KURSER 2014 RØDDING HØJSKOLE Februar
Marts
April
Maj
Juni
22. – 28.06. Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.
21. – 27.09. Med saft og kraft. Sensommer, septemberglæder og sort sol. Vi stemmer sindet til årstiden. Naturen, glæden, sangen og humoren som livgiver.
22. – 28.02. Humor og livsmod En livsfilosofisk uge om den muntre alvor. Forfattere, kunstnere og fortællere kommer med gode historier om tilværelsen og eksempler på humoren som livgiver.
29.06. – 05.07. Keramisk formgivning. Et værkstedskursus. Støbeform og dekoration. Et kursus om støbeteknikkens muligheder og grundprincipperne i forskellige dekorationsteknikker.
28.09. – 04.10. Livet er i det mindste en historie værd. Skæbnefortællinger med Danmarks store fortællere. Livet forstås, når vi fortæller det, og i fortællingen tager vi skæbnen på os.
09. – 14.03. Som landet ligger: Udkants-, Udviklings- eller Udbliksdanmark? I samarb. med Landdistrikternes Fællesråd. Perspektiver på og inspiration til udviklingen i landsbyer og yderområder.
29.06. – 05.07. Vævning. Et værkstedskursus. Striber på kryds og tværs. Vi opsætter vævene og afprøver alle de muligheder, vi kan finde på af enkle kompositioner i striber kombineret med forskellige grundbindinger.
28.09. – 04.10. Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning. Kursus i kunsten at lære at skrive sin livshistorie. Få de nødvendige redskaber og kom godt i gang med Erik Lindsø som underviser.
10. – 14.03. Folket og magten Mød magtens mænd og kvinder bl.a. Hans Engell, Lene Espersen, Anders Samuelsen og Bertel Haarder. I samarb. med nyhedsmagasinet RÆSON.
29.06. – 05.07. Shibori/ tie-dye. Design og farvning af stof med japansk inspiration. Farv mønstre i stof ved - inden indfarvningen at binde, folde eller på anden måde dække de dele af stoffet, der ikke skal farves.
23.03 – 05.04. Journalistik Vær klar til optagelsesprøven Hvis du vil ind på en af Danmarks journalistuddannelser, skal du være velforberedt. På dette kursus kan du blive klar.
29.06. – 05.07. Flamenco. Sang, dans og guitar. En forrygende og intens uge med dans, workshops, foredrag, penãaften, koncert og ekskusion i den andalusiske flamencos tegn.
16. – 22.11. Glas. Et værkstedskursus. For både nybegynderen og den øvede. Vi arbejder med koldglasteknik, dvs. fusing (sammensmeltning) og slumping (formbrænding) af smukt farvet glas.
13. – 19.04. Slagtebænk Dybbøl – 150 år efter. 1864 og den danske selvforståelse. I samarbejde med Tom Buk-Swienty og Grænseforeningen. Den 18. april 2014 vil vi igen stå på Dybbøl Banke.
29.06. – 05.07. Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer. Oplev den helt enenestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen, Danmarks størst sandørken ved Mandø og kulturen på Fanø.
16. – 22.11. Vævning. Et værkstedskursus. Ide - design - produkt. Kursus for øvede og uøvede vævere, som ønsker at omsætte sin ide til væv. Præsentation af forskellige væveteknikker og spændende materialer.
02.07. – 13.07. Færøerne. Et nordatlantisk eventyr med natur, kunst og kultur. Fem dage på højskole - en uge på Færøerne. Kåret som verdens smukkeste øsamfund, og det med god grund.
16. – 22.11. Hæklede tekstiler. Et værkstedskursus. Leg med farver og teksturer. Vi skal arbejde med farver, teknikker, teksturer og design, og lære en masse om, at der (næsten) ikke findes begrænsninger indenfor hækling.
04. – 10.05. Så syng da Danmark, lad hjertet tale! En uge om den danske sang. En af verdens største sangskatte er digtet på dansk. Kendte danskere fortæller, hvad den danske sang betyder for dem.
06. – 12.07. Familiekursus. Med familien i centrum (børn fra 6 år). En intens uge fyldt med aktiviteter, hvor hele familien har tid til at være sammen. Vælg mellem mere end 30 forskellige værksteder.
16. – 22.11. Eksperimenterende tekstiltryk. Design og farve - lag på lag. Vi arbejder med rammetryk, bloktryk, sun printning, deconstructed screenprinting, ætse– og reserveringsteknik samt overførsel af metalfolie til stof.
23. – 29.05. Pilgrimsvandring. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe. Ro, eftertænksomhed, frisk luft, smukke kulturlandskaber og gode samtaler om livets store spørgsmål.
13. – 19.07. Familiekursus. Med egen teenagehøjskole (børn fra 6 år). Sommerferie med nye vener, masser af aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.
28.12. - 03.01. Nytår i Rødding Et spændende og festligt nytårskursus fyldt med foredrag, udflugter, højskolesang, kirkegang, dronningens og statsministerens nytårstaler, dans og den store nytårsmiddag.
16. – 22.02. Lys i mørket I kunst, litteratur og kirke I samarb. med Kristeligt Dagblad. Efter en mørk vinter trænger vi til at komme sammen i et fællesskab, der giver lys og lyst.
04. – 10.05. Frit at tænke, tro og tale! Rødding Højskoles årlige Grundtvigkursus. I samarb. med Grundtvigsk Forum. Grundtvig har sat sit aftryk på DK, men hvad kan vi bruge ham til i dag?
23. – 29.05. På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen og hør historien. Motion, gode fortællinger, Hærvejen, Ribe, Skibelund Krat, Gram Slot, Vadehavet, hede og Sdr.jyllands hirstorie.
Juli
September
21.09. – 02.10. Mellemøsten brænder – Slangen i paradisets have. Mød terroristen, politikeren, bosætteren, palæstinenseren og reporteren. Fem dage på højskole - en uge i Israel og Palæstina.
Rødding Højskole · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk
November
01. – 07.11. Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om hverdagsliv og stjernestunder. Humor og livsmod med eksempler fra kunst, kultur, filosofi og hverdagsliv.
Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil en brochure.
4 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
Fra Himalaya til Højskoledanmark Unge fra 17 forskellige lande går i dette halvår på Højskolen på Kalø for at lære dansk sprog og kultur. Udgangspunktet er forskelligt, men de fleste håber på en fremtid i eller med forbindelse til Danmark
kulturmøde Af John Engedal Nissen indland@k.dk
Hver eneste finger er spændt, og ansigtsudtrykket er koncentreret. Øjnene er fastlåst på den døde gråand, der ligger på et udrullet blåt plasticunderlag på træbordet, og hvis skind 21-årige James Tamang fra Nepal ihærdigt og med en vis anstrengelse forsøger at trække væk fra fuglens bryst. James Tamang har før tilberedt dyr, men ikke på denne ”danske” måde. ”I Nepal dypper vi fuglen i kogende vand og brænder fjerene af over bålet,” fortæller han. Rundt om ham står unge fra så fjerne lande som Japan, Israel og Somalia og er i gang med samme øvelse. Ligesom James Tamang går 34 andre elever fra i alt 17 forskellige nationer på Højskolen på Kalø for i løbet af fem måneder at lære at tale dansk og forstå dansk kultur. Højskolen ligger ved Rønde på Djursland, midt i Mols Bjerge Nationalpark, og en del af undervisningen foregår derfor ligesom denne efterårsdag ude i naturen. Eleverne er først blevet rundvist i Ringelmose Skov af jagtkonsulent hos Danmarks Jægerforbund Nicholaj Vigger Knudsen, der undervejs har forklaret om regler og forhold for jagt i Danmark, inden eleverne selv har fået lov til at tilberede et jagtudbytte. Al undervisning på højskolen foregår på dansk, men først da Nicholaj Vigger Knudsen har suppleret den danske version med en engelsk oversættelse, nikker eleverne forstående. ”Ahh ...,” lyder det fra flere. Efter blot halvanden måned på højskolen har flere stadig mere end svært ved at forstå og føre en samtale på dansk. Danskundervisningen er delt op i tre niveauer, og vi er taget med begynderholdet ud i naturen.
James Tamang må hurtigt slå over i engelsk for at gøre sig forståelig. Hans far er landmand og kristen præst i Nepal. Familien er forholdsvis velstående, hvilket har givet ham mulighed for at rejse udenlands. Oprindelig ville han til Canada, men da landet ikke har en ambassade i Nepal, endte han i stedet i Danmark. ”Jeg har læst, at Danmark er en kristen nation, men de kristne er meget anderledes her. I Nepal går de kristne i kirke hver søndag, men her går ingen i kirke,” siger han. Andre begår sig langt bedre
0 For flere udlændinge er et højskoleophold i Danmark ikke for den almene dannelses skyld, men derimod for at lære vores sprog og kultur at kende. Det åbner nemlig for en fremtid i eller med forbindelse til Danmark. Fra venstre ses israelske Rachel Aishai, nepalesiske James Tamang og de japanske piger Satoko og Natsuki.
0 Noor Muhammed Ali med en gråand. Han går på Højskolen på Kalø for at lære dansk sprog og kultur ligesom 34 andre udlændinge.
0 Mens vildtet gøres klar, er der tid til en snak.
0 Mødet med Danmark foregår for flere udlændinge på Højskolen på Kalø, hvor de lærer at tale dansk og forstå vores kultur. Interessen rækker så fjernt som Israel, Nepal og Japan. – Alle fotos: Flemming Jeppesen/Fokus.
WW Jeg undrer mig tit over, at der sidder nogen i Himalaya og ender på vores hjemmeside, men det er der nogen, der gør. Udbuddet på nettet må være blevet mere overskueligt, for vi annoncerer altså ikke i Himalaya. Vi gør egentlig ikke noget særligt. Måske går ordet fra mund til mund.
Steen Ulnits, forstander på Højskolen på Kalø
sprogligt. En af dem er 30-årige Noor Muhammed Ali, der flygtede til Danmark fra Somalia for ni år siden. De første otte år ventede han på opholdstilladelse og modtog ingen danskundervisning, og det seneste år på sprogskole i Nykøbing har ikke hjulpet meget. ”Vi havde kun undervisning hver anden dag, og bagefter tog jeg hjem til min kone og talte kun somali, så jeg glemte hurtigt, hvad jeg havde lært,” siger han. Efter halvanden måned på højskolen har han allerede lært langt mere, end han kunne i forvejen, og i modsætning til de andre elever på holdet, kan Noor Muhammed Ali sagtens føre en samtale på dansk. Modsat på sprogskolen i Nykøbing lever eleverne på højskolen i en dansk ramme. Noor Muhammed Ali bor eksempelvis på værelse med en dansker, undervisningen foregår udelukkende på dansk, og eleverne opfordres til selv i fritiden at tale med hinanden på dansk. Det øger indlæringen.
Højskolen på Kaløs historie går mere end et halvt århundrede tilbage. Alligevel var højskolen tæt på at dreje nøglen om for to år siden, da
elevtallet lå nede omkring 20. I stedet valgte højskolen at modernisere udbuddet med en naturlinje og opfinderlinjen HumTek Design. ”Sproget er uden tvivl det bærende element, men det er de andre linjer, som gør højskolen interessant. Mange vælger eksempelvis højskolen på grund af naturen, for vi har ikke de bedste værelsesfaciliteter, men derimod den smukkeste natur og nationalparken,” siger forstanderen, Steen Ulnits, og fortsætter: ”Det handler om på ny at finde sine ben at stå på, fordi højskolen har en så lang historie, at man nemt gror fast i mønstre for, hvad man kan og skal gøre. Men vi tror, at vi har formået at forny os selv, og det fortsætter vi med.” Og strategien virker tilsyneladende. Elevtallet er langsomt steget til 35, og i år har holdet slået rekord med elever fra 17 nationer. ”Jeg undrer mig tit over, at der sidder nogen i Himalaya og ender på vores hjemmeside, men det er der nogen, der gør. Udbuddet på nettet må være blevet mere overskueligt, for vi annoncerer altså ikke i Himalaya. Vi gør egentlig ikke noget særligt. Måske går ordet fra mund til mund,” siger Steen Ulnits.
Eleverne har forskelligt udgangspunkt og motiv for højskoleopholdet, men fælles for de fleste er, at de ønsker en fremtid i eller med forbindelse til Danmark. ”Jeg elsker Danmark,” siger 23-årige Manami Tateishi fra Japan på dansk efterfulgt af en latter, inden hun fortsætter på engelsk. ”For danskerne har plads i hjertet og virker afslappede. Det er det, jeg bedst kan lide ved Danmark. Japanere tænker altid på arbejde, men danskere har overskud til at tænke på deres familie, venner og hobby,” siger hun. Hun overvejer at læse dansk i Japan og håber, hun fremover kan arbejde med handel mellem Danmark og Japan.
For andre er forbindelsen til Danmark mere end en interesse. 29-årige Rachel Aishai har allerede været i Danmark mange gange tidligere. Hun er født og opvokset i Israel med en israelsk far og en dansk mor. ”Jeg forstår godt dansk, men jeg har svært ved selv at tale, for hvis min udtale er bare lidt upræcis, står folk og stirrer uforstående på mig,” forklarer hun på engelsk. Rachel Aishai talte dansk
med sin mor, indtil hun begyndte i børnehaven, og hver sommer har hun besøgt sin danske familie på Fyn. ”Jeg kom for at lære dansk, men også for at møde mennesker fra hele verden, eksempelvis fra arabiske lande, som jeg ikke ville møde i Israel, da vi er i konflikt med mange arabiske lande. På højskolen er der derimod en god atmosfære, og flere af mine venner er arabere,” siger Rachel Aishai. Hun er bankuddannet og overvejer at søge job i Danmark, hvor to af hendes bedsteforældre, fem fætre og en kusine allerede bor. James Tamang håber, at højskoleopholdet vil åbne dørene for et længere ophold i Danmark. Han drømmer om at påbegynde en fodboldkarriere her, da niveauet er højere og mulighederne for at udvikle sig er langt større end i Nepal. Men når han en dag vender tilbage til hjemlandet, håber han at være med til at udvikle spillet efter dansk forbillede. Danskerne kåres jo som verdens lykkeligste folk, påpeger han og bemærker med et glimt i øjet, at han har fundet ud af hvorfor: ”De drikker jo alkohol hele weekenden,” griner han.
www.seniorhoejskolen.dk
Kursus 28 Pris db.vær. kr. 4.200,-
Kursus 30 Pris db.vær. kr. 4.200,-
NYT KATALOG FRA 1. NOVEMBER - bestil det allerede nu på 97 89 10 11
2 ugers højskole med valgfag, foredrag, temadag og ekskursioner. Valgfag: Vandreture, Skriveværksted, Religionshistorie, Litteratur, Danmarkshistorie - Efterkrigstidsgenerationen, Medborgerskab samt Kreativt papirværksted Temadag: “Film og fantastiske fortællinger” i Bio-huset, Lemvig Ekskursioner: Vesterhavet, Lemvig, Bovbjerg Fyr samt Limfjordslandet og B&O-Museet i Struer Bent Hargaard, vinekspert
31.10 - 13.11.12 “NOVEMBER”
2 ugers højskole med valgfag, foredrag, temadag og ekskursioner. Valgfag: Sønderjylland, Skriveværksted, Musikkens verden, Litteratur, Udenrigspolitik, Vestjylland i ord og ekskursioner, Guldaldermusik samt Rakubrænding Temadag: “Gospel - med foredrag og workshop” Ekskursioner: Vesterhavet, Lemvig, Bovbjerg Fyr samt B&O-Museet i Struer Henrik Krogsgaard, Jubilæumskoncert Kaare R. Skou, politisk kommentator
30.10 - 12.11.12 “EFTERÅR”
Højskole i Vestjylland
Enk. vær. tillæg kr. 400,Alle værelser med eget bad og toilet. Svømmebad 30o varmt vand Teleslynge i alle undervisningslokaler Ingen trapper Røgfri skole Stor park
6 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
Fremtidens ældre vil have skræddersyede kurser Det bredt anlagte ældrekursus, hvor indholdet er bestemt af målgruppens alder, er på vej ud. Seniorer fra 68-generationen vil gerne på højskole, men deres krav til undervisningen er lige så individualiserede som de unges
seniorer Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk
Den berømte 1968-generation gjorde op med forestillingen om ungdommen, og nu gør de også op med forestillingen om alderdommen. Når de i dag er pensionister og tager på højskole, er det ikke nødvendigvis stillesiddende sysler som keramik, peddigrør og slægtsforskning, der er på programmet. På landets seniorhøjskoler er de traditionelle kurser, hvis eneste samlende element var målgruppen: de ældre, på vej ud. De bliver erstattet af en bred vifte af tematiserede og målrettede kurser i alt fra litteratur og dans til eksperimenterende kunst og moderne film. Danmark har i dag tre højskoler, der henvender sig primært til danskere over 60 år: Seniorhøjskolen Nørre Nissum i Vestjylland, Rude Strand Seniorhøjskole i Østjylland og Højskolen Marielyst, der har til huse i et tidligere badehotel på Falster. Alle tre har de senere år oplevet fremgang i antallet af kursister. Og alle tre højskoler melder, at en af de ting, de nye ældre efterspørger, er skræddersyede oplevelser: ”Hele den individualiseringsbølge, der har ramt resten af samfundet, har også gjort sit indtog hos seniorerne. Og vi har, siden min kone og jeg startede på højskolen for seks år siden, set en markant ændring i seniorgruppen,” siger Aage Augustinus, der er forstander på Rude Strand Seniorhøjskole. ”Vi har flere og flere af de korte kurser på en uge, og de ældre er i stigende grad veluddannede. Og det er kun
naturligt, for man kan læse det i historien. Der skete et kæmpe spring i antallet af studenter i 68-generationen. Den generation efterspørger et højt fagligt niveau og et individualiseret tilbud, der kan ramme lige præcis deres interesser,” tilføjer han. Foruden den stigende grad af individualisering oplever Aage Augustinus en større lyst til at debattere aktuelle temaer, og i det hele taget er den nye seniorgruppe meget
nysgerrige ældre, der er engagerede i samfundet: ”1968’erne er jo en oprørsk gruppe, og det antiautoritære har præget hele deres liv, så de vil ikke bare sidde stille og blive belært af en underviser. De er selv velorienterede, og de vil derfor også gerne debattere alle mulige ting. De ældre er mere ungdommelige nu, og de har tjek på alt det nyeste. Så mange af dem har iPad og den bærbare computer med, når de tager på høj-
skole. Det er ny ungdom for mange. Populært siger man, at de slet ikke har tid til at passe børnebørnene, fordi de er på Mallorca med kæresten,” siger Aage Augustinus.
Udviklingen kan man også mærke i Folkehøjskolernes Forening, hvor indtrykket er, at seniorer i stigende grad deltager i kurser, der ikke er målrettet de ældre, men hvor de deltager på lige fod med alle andre voksne:
”Inden for de seneste 10 år er der sket en forandring, der sådan set afspejler den øvrige befolkning. En stor del af de ældre tager deres interesser med ind i pensionistlivet og holder sig i stigende grad aktive. Ikke kun fysisk, men også inden for interessesfæren. Derfor ser vi også mange, der vælger at tilmelde sig kurser sammen med yngre aldersgrupper for at opleve, hvad andre generationer tænker,” siger Helga Kolby Kristian-
sen, der er formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Silkeborg Højskole. Passive ældre, der sidder i lænestolen, nedslidte efter et langt arbejdsliv, er passé. For den nye generation af seniorer kan pensionisttilværelsen blive en ny ungdom, mener Tine Fristrup, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, med speciale i ældre: ”Der er nogle nye, ungdommelige træk ved de ældre. Det handler om, at vi alle er undervejs hele livet igennem. Forstået på den måde, at vi bliver ved med at være nysgerrige på tilværelsen, møde nye mennesker og dyrke interesserne. Man sætter sig ikke hen i en gyngestol og afventer, at det er slut, når man går på pension. Man udforsker livet, bliver skilt eller får måske en ny partner. Og derfor er det også problematisk at kategorisere ældre som en samlet gruppe, for det er de ikke,” siger hun. Tine Fristrup peger på, at mange ældre i stigende grad prioriterer venskaber og fællesskaber: ”1968’erne har videreført idealerne fra deres ungdom. Det er stadigvæk forbrugskulturen, men blandet med dannelse. Hvis man tager et eksempel som kurset ’Jul i Vallekilde’, der er meget populært, får man masser af substans. Det er en indholdsrig jul, hvor man har kreative værksteder, masser af debat, musik og sang. Og det bliver et alternativ til at holde jul med familien. Det tyder på, at nogle ældre vælger familien fra og i stigende grad vælger fællesskabet og højskolen til. Det er en total individualisering af alderdommen.”
Hårde år for seniorhøjskoler Genopretningspakken i 2010 ramte Danmarks dengang fire seniorhøjskoler hårdt. I dag er der tre tilbage Af Ulrik Strøjer Kappel kappel@k.dk
Seniorhøjskolerne blev indført i 1971, hvor fire af landets højskoler fik dispensation fra kravet om at have lange kurser på op til seks måneder. For ældre kan ikke løsrive sig fra de vante rammer i så lang tid ad gangen, og derfor
strækker seniorkurserne sig som regel over en eller to uger. Seniorhøjskolerne har de senere år alle haft succes med temakurser for ældre, men har også måttet kæmpe en brav kamp for at holde sig økonomisk oven vande. Årsagen er især VK-regeringens økonomiske genopretnings-
pakke fra 2010, som skar voldsomt i tilskuddet til de korte kurser for i stedet at fokusere på de lange. At lange kurser generelt prioriteres over korte, finder mange forståeligt, men man kunne have valgt at indføre en dispensation for seniorhøjskolerne. At man ikke traf dette valg, har haft store kon-
sekvenser. Sidste år lukkede Kolt Seniorhøjskole som en følge af beskæringen, og de tre øvrige seniorhøjskoler har ikke haft det nemt: ”Genopretningsplanen ramte seniorhøjskolerne ensidigt, og det er fuldstændig uforståeligt, at de gjorde det. Vi mistede over natten 30 procent af vores tilskud. Vi
har virkelig måttet skære ind til benet, men det er lykkedes os at komme igennem indtil videre, siger Flemming Nees, forstander på Seniorhøjskolen Nørre Nissum. Han, mener, at den udeblevne hjælp skyldes, at sagen i det politiske spil er for lille: ”Vi har haft fremgang siden 2011, men havde det virkelig
svært i starten. Vi har en fælles højskoleånd, der holder os oven vande, men det kan ikke blive ved med at holde med så meget arbejde til en lille stab. Vi må søge alternativer, men i forhold til politikerne er der lange udsigter. Vi er jo ikke ligefrem en gruppe, der laver protestoptog foran Christiansborg.”
HAR DU VÆRET PÅ HØJSKOLE..? 4 1 0 2 r a u r b e Krigen 1864 2 . – 8 . f – baggrund, forløb og virkninger Et spændende kursus om krigens komplicerede baggrund. Vi følger det militære forløb med danske tilbagetrækninger og tyske erobringer først af Dybbøl, senere af Als. Det hele endte med den barske fredslutning i Wien i oktober 1864, hvor den danske stat reduceres med 1/3 af arealet og 2/5 af befolkningen, og de dansksindede Slesvigere kom under Tysk herredømme. Nederlaget var med til at forme danskernes nationale bevidsthed og give det erfaringsgrundlag, som dansk udenrigspolitik arbejdede ud fra gennem mere end et århundrede efter. Desuden har 1864-krigen givet anledning til en omfattende erindringskultur i grænselandet både på dansk og tysk side. På kurset vil fagfolk fortælle om alt dette på en både fagligt velfunderet og levende måde og deltagerne vil på ekskursionen opleve hvorledes mindekulturen bruges til at vise nutidens konstruktive samarbejde mellem Danmark og Tyskland.
4 1 0 2 . b e f . 5 1 Familiekursus i uge 7 9 . – ”Familiekursus i vinterferien er for fedt…” Tema: Vinter OL på IHS – glæd jer!!! En forrygende uge for hele familien… Oplevelser med leg og idræt både inde og ude. Du vil opdage helt nye sider af dig selv og din familie, nu hvor I er sammen på en ny måde. Kurset er tilrettelagt så der er spændende aktiviteter både for børn, forældre og bedsteforældre. De naturskønne omgivelser og de mange faciliteter på Idrætshøjskolen giver fantasien frit spil og åbner muligheder i et familiekursus hvor alt kan ske… Udover Idrætsfag, Almene fag & ”Tema-aktiviterne” indeholder kurset også morgensamlinger, foredrag, fælles-dans og andet idræt på forskellige niveauer. Maden nyder vi i skolens spisesal morgen, middag & aften og køkkenpersonalet har lovet at forkæle os med frugt, kaffe & kage i løbet af dagen… Der er endvidere mulighed for at opleve og nyde vores helt unikke beliggenhed helt ned til Alssund og Sønderborg bugt. Kurset er tilrettelagt med brede almene perspektiver.
4 1 0 2 l i r p a . 1 Tango i påsken 1 6 . – 2
Argentinsk tango er et spændende højskolekursus for alle der er vilde med at danse tango eller godt kunne tænke sig at blive det. Glæd jer til nogle dejlige og lærerige undervisningstimer og i øvrigt til nogle imponerende opvisninger fra underviserne om aftenen… Herunder præsenteres (i al beskedenhed) de fremragende underviserne for de forskellige hold. Det er formodentligt det stærkeste team vi nogensinde har haft med til påsketango. 1. Begyndere v/ M2Tango Mette Munk og Kenneth C. Pedersen 2. Let øvede 1 v/ Kristian Andersen & Britt Stellinger 3. Let øvede 2 v/ Gunner Svendsen & Ann Berit Sourial 4. Øvede 1 v/ Anna Sol & Aldo Velásques 5. Øvede 2 v/ Hany Hadaya & Bryndis Haldórsdóttir 6. Øvede 3 v/ M2Tango, Martin Pedersen & Jessica Naeser
Golf & højskole Nyd faciliteterne og Danmarks smukkeste beliggenhed på Idrætshøjskole i Sønderborg. Gå fire spændende runder Golf på Benniksgaard, Nordborg golfbane og Alssund golfklub. Idrætshøjskolen i Sønderborg byder i 2014 velkommen til syv uger med golfkurser, af en rigtig god kvalitet som flere end 1.000 glade golf-kur-sister har nydt godt af gennem de sidste mange sæsoner. Vi fortsætter succesen fra 2013 med at lave Gunstart på hele tre af vores fire planlagte golfrunder på ugeprogrammet. Det giver helt naturligt mere luft i vores spændende program og det giver mere tid til hyggen på ”19”. hul. I 2013 har vi ligeledes fået rigtig meget ros for undervisningen og for at undervisningsteam har været det samme gennem hele ugen uanset hvilken golfklub vi har besøgt. Derfor er det mig en stor glæde allerede nu at kunne offentligøre at stammen af undervisningsteamet fra 2013 bliver det samme i 2014. Det er den ansvarlige PGA-pro på Benniksgaard Golf Course Rene Clausen. Den ansvarlige PGA-Pro i Alssund Golfklub Troels Thybo og undertegnede kursusleder Søren Hansen. Alle tre er uddannet i Dansk Golf Union.
Læs mere og tilmelding på www.ihs.dk Idrætshøjskolen i Sønderborg Friheds Alle 42 6400 Sønderborg Telefon 7442 1848
t! e v i l r o f t e k Mær
8 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
Grundtvigs arv er farvet grøn Der ligger en særlig dynamisk kraft i mødet mellem generationerne på Vestjyllands Højskole og i lokalsamfundet omkring den. De mødes, de diskuterer, og flere af eleverne tager indtrykkene med sig hjem
bæredygtighed AF CHRISTIAN BIRK birk@k.dk
Ifølge Grundtvig lå kilden til samfundsudviklingens fremskridt i dannelsen og oplysningen af borgerne. Hans idé med højskolerne var, at de skulle gøre befolkningen i stand til at deltage som ansvarsfulde borgere i samfundet. På Vestjyllands Højskole er dannelsen farvet grøn, men interaktionen blandt borgerne er den samme. Og man bliver dannet, uanset hvor på højskolen man befinder sig. Om det er i spisesalen, hvor der serveres økologisk mad fra haven ved siden af, under bruseren, hvor jordvarme og solfangeranlæg sørger for det varme vand, eller på toilettet. Ved siden af stikkontakten på højskolens wc’er er der placeret et klistermærke med teksten ”Husk at slukke lyset”. Derfra er der tegnet en linje, der forklarer årsagen. ”Det er det eneste fornuftige at gøre, både i forhold til miljøet og økonomien, så hvorfor ikke gøre det? Det er ikke et økologisk og ideologisk korstog, men vi kan jo godt forsøge at opdrage folk til at ændre de små vaner, som at man ikke lader vandet løbe,” siger Else Mathiassen, forstander på Vestjyllands Højskole. Skolen er fuldkommen bæredygtig, men det er ikke sådan, at man opfatter sig som frelste. Som Else Mathiassen udtrykker det: ”Det er jo ikke sådan, at vi tager båden til Cuba.” Det handler i virkeligheden om at sætte samtaler i gang og på den måde at skabe en bevidsthed om det bæredygtige element. Både igennem dans, teaterforestillinger, foredrag og fællesarrangementer med folk fra egnen. Én af dem er Birtha Toft. For knap 10 år siden kom hun til Else Mathiassen med en idé om en økologisk forsøgsog forevisningshave. Og sådan en tanke kunne forstanderen sagtens se meningen med. Dermed blev dette første frø langsomt formeret til flere knopskud, der i dag er samlet under navnet Forundringens have. Som en del af den er der blandt andet anlagt en naturlegeplads, et udekøkken og en urtehave. ”Det er med tanke om, at eleverne på højskolen og andre interesserede helt tydeligt kan se vejen fra jord til bord. At man bearbejder jorden, så den bliver til mad. Og alt kan spises i haven, både grøntsager, krydderurter og blomster,” forklarer Birtha Toft.
WW I virkeligheden
bliver man jo dum af at studere og at være i den osteklokke, hvor man beskæftiger sig med det samme. Her på højskolen møder man så mange interessante mennesker, der har taget en anderledes vej end den stabile, og som har alternative og ikke robuste planer med deres liv. Det er ret inspirerende.
Thomas Wessel, studerende og tidligere højskoleelev
Hvor haven kan betegnes som en af grenene, så er eleverne trods alt roden på højskolen. For Naja Bjørnsson, Thomas Wessel og Selma Rosenfeldt-Olsen, der alle er tidligere elever på højskolen, ligger dynamikken på højskolen i mødet og samtalen med nye bekendtskaber. ”Det er et godt sted at få udvidet sin horisont, og så kan man virkelig skabe en debat, fordi folk vil det. Det er så bare særlig fedt, at man tager diskussionen på så vigtigt et område, som klimaet jo er,” siger Naja Bjørnsson, der til daglig læser arabisk på Københavns Universitet. Thomas Wessel, der i dag læser datalogi på Aarhus Universitet, har en næsten aktivistisk tilgang til bæredygtighedstankegangen. I øjeblikket er han på Vestjyllands Højskole, fordi han i forbindelse med et specialeprojekt vil skabe bevidsthed om folks forbrug. Missionen er, at det skal være nemmere at forstå, hvordan vi kan forbruge energi på den mest hensigtsmæssige og miljø-
mæssigt forsvarlige måde. Det skal være begribeligt for helt almindelige mennesker, hvorfor man eksempelvis bør vaske tøj, når vinden blæser, og solen skinner. ”Jeg burde måske i virkeligheden have læst bæredygtighed, hvis det var en mulighed, men nu har jeg forsøgt at kombinere det med datalogi. Men i virkeligheden bliver man jo dum af at studere og at være i den osteklokke, hvor man beskæftiger sig med det samme. Her på højskolen møder man så mange interessante mennesker, der har taget en anderledes vej end den stabile, og som har alternative og ikke robuste planer med deres liv. Det er ret inspirerende.”
Højskolen har ændret meget i Thomas Wessel. Han er blevet vegetar og tænker meget over at spise mere C02-besparende, så menuen sammensættes ud fra sæsonens råvarer og ikke den spontane lyst. Netop det kulinariske aspekt har haft stor betydning for Selma Rosenfeldt-Olsen. Efter at hun har gået på
højskolen, er hun selv begyndt at plukke skvalderkål på volden i København, valse gryn og bruge af toppen af mælkebøtten i madlavningen. Fordi det giver mening: ”Man får så mange forskellige syn på sagen og bliver præsenteret for så meget nyt, fordi det er så mangfoldigt et sted. Folks baggrunde er blandede, og det samme er aldersgrupperne. Der er jo elever og kursister fra 18 til 80 her, så det smitter naturligvis af.” Der ligger ifølge Birtha Toft og Else Mathiassen en helt særlig kraft i mødet mellem generationerne, men også i det fællesskab, der efterhånden er blevet skabt med lokalsamfundet. Det avler samhørighed og sammenhængskraft, mener Birtha Toft. ”Ensomheden herude på landet og på gårdene kan være rigtig stor, så det er altså meget givende, når vi får samlet menneskene herude og får sat noget op sammen, gårdfester eksempelvis,” fortæller Birtha Toft og fortsætter: ”Og hvis det bare var en
0 Thomas, Selma og Naja er i høj grad blevet dannet. På den grønne måde. Og det er naturligt nok, at det er sket på højskolen, for en del af dynamikken bag dannelsen er nemlig rodfæstet i Grundtvigs tanker. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
flok pensionister, der stod for begivenhederne og haven, så ville det jo dø ud sammen med os. De unge mennesker er med til at holde det i live.” ”Nej, vi gamle får ikke altid taget os sammen,” griner Else Mathiassen. Derfor er der, hvis man spørger forstanderen, virkelig grund til at betone vigtigheden af elevernes tilstedeværelse. Og sørge for rammerne for det højest tænkelige niveau af oplysning og dannelse. Kun sådan kan man sørge for formningen af fremtidens ansvarlige borgere: ”Storpolitisk sker der jo ikke så meget, så det er vigtigt, at de unge tager fat, og at vi så løfter opgaven i fællesskab.”
MUSIK& SANG
FORM & KUNST ETIK &TEOLOGI
WORLDCLASS
KURSUSSTART: 21 uger: 5. jan. - 31. maj 17 uger: 2. feb. - 31. maj 13 uger: 2. marts - 31. maj VALGFAG: FILOSOFI . MALERI . FRILUFTSLIV . KUNSTFORSTÅELSE . KLAVER . KOMPETENCEGIVENDE FAG . KOR . HEBRÆISK & GRÆSK . KREATIV . SKRIVNING . GRAFIK & TEGNING . BANDET . GLÆDEN VED AT LØBE . VOLLEYBOLD . FRILUFTSLIV . MUSIKTEORI . VERDENSLITTERATUR .TAI-CHI . SKOTSK FOLKEDANS . REJSE TIL BERLIN . UTROLIGE TEORIER Besøg os på www.facebook.com/lkhojskole
KORTE KURSER EFTERÅR 2013
UGEKURSER 2013 2013 UGEKURSER
27 OKT - 2. NOV KUNST OG KRISTENDOM 27 OKTKULTUR - 2. NOV KUNST OG KRISTENDOM 3. - 30. NOV I NOVEMBER 17. - 23.3. NOV. LIV OG VÆKSTI NOVEMBER - 30. FOLKEKIRKENS NOV KULTUR 22. - 28.17. DEC- 23. JULEKURSUS NOV. FOLKEKIRKENS LIV OG VÆKST 22. - 3. JAN JUL OG NYTÅR - 28.NYTÅRSKURSUS DEC JULEKURSUS 28. DEC22. - 3. JAN
22. - 3. JAN 28. DEC - 3. JAN
JUL OG NYTÅR NYTÅRSKURSUS
KORTE KURSER 2014 Egn, natur og fugle Med Egn, Tranesafari, Sol naturSort og fugle og Nationalpark Vadehavet
Litteratur, kultur og historie
Almene kurser
Musik, gospel og kirkemusik
Højtidskurser
Litteratur, kultur og Stedet med ånd, historie
Kirke og kirkeliv
sort sol og et bredt udvalg af temakurser Kulturrejser: Færøerne, Santiago, Palæstina samt musikrejse til Salzburg og Wein
Familiesafari i Nationalpark Vadehavet 2 x sommer - 1 x efterår
Kunstkurser - også med værksteder
Kunstkurser
Kulturrejser
Kontakt os og få tilsendt vores katalog
Kirke og kirkeliv
LØGUMKLOSTER HØJSKOLE - BRORSONSVEJ 2 - 6240 LØGUMKLOSTER tlf. 74 74 40 40 www.lkhojskole.dk info@lkhojskole.dk
6240 Løgumkloster - tlf. 74 74 40 40 www.lkhojskole.dk - info@lkhojskole.dk
10 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
Den store fysiske og psykiske prøve Højskole er meget andet end foredragssale og værkstedsfag. Vejle Idrætshøjskole har altid haft krop og motion i fokus, men på adventurelinjen arbejder man samtidig med at få den mentale træning med. Vi var med på kursets mest krævende dag – til heldagsløbet adventurerace TEKST OG FOTO: cÆCILIIE PHILIPA VIBE PEDERSEN
0 Eleverne fra Vejle Idrætshøjskoles adventurelinje kom på prøve, da de skulle gennemføre et helt adventurerace. Løbet startede klokken otte om morgenen, og på én dag fik de tilbagelagt mere end 80 kilometer. Eleverne bliver udfordret på det fysiske plan, men også på det psykiske. Adventurerace er en holdsport hvor det er samtale, kommunikation og en samlet indsats, der får holdet i mål.
0 Eleverne har ikke tid til at nyde lysets spil i vandet, men det har fotografen.
3 Vejle Idrætshøjskole har eksisteret siden 1942 og hed dengang Den Jyske Idrætsskole. Skolen har 116 elever, hvoraf en fjerdedel går på adventurelinjen, der hvert år får flere og flere elever. Højskolen oplever selv, at det er konkurrencesituationen og den proces, man gennemgår, som trækker.
0 Én deltager fra hvert hold skal hente en kegle ude i vandet, og i denne udfording kræver det både initiativ og viljestyrke at hoppe i det kolde vand og svømme ud og tilbage i en fart for at få holdet hurtigt videre.
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
HøjskolerDerude 11 2 Rasmus Jørgensen får hjælp af en holdkammerat til at komme hurtigt i tøjet. Ud over de forskellige idrætsdiscipliner kombinerer adventurelinjen fysisk hård motion med selvforståelse og samarbejde. Det er derfor, 19-årige Siw Løfgren Nielsen fra Galten har valgt linjen: ”Jeg ville gerne prøve noget nyt og udfordrende i stedet for de mere klassiske idrætsfag. Adventurerace er vildt spændende, for alle bliver presset, og alle yder deres bedste, selvom vi har forskelligt niveau. Der er noget, alle er gode til. Én kan være stærk fysisk og en anden god til at læse kort. Og de er begge uundværlige på et hold.”
3 Det er hårdt for kroppen at være aktiv i så lang tid ad gangen, så eleverne sørger hele tiden for at få fornyet energien.
3 Louise Frederiksen og Siw Løfgren Nielsen (th.) lægger kræfter i med kanoen, så de kan komme hurtigt videre. De kom sammen med holdkammeraten Jacob Nielsen i mål som de første med tiden 8 timer og 33 minutter. 22-årige Jacob Nielsen fra Aarhus har en baggrund som fodboldspiller og er derfor vant til at reflektere over sin egen præstation, men det at tage hensyn til andre er nyt: ”Jeg er en god leder, et overskudsmenneske. Jeg fandt ud af, at med ros til mit hold og en hånd i ryggen, når det går op ad bakke, så hjælper jeg dem på den måde, jeg kan bidrage med.”
0 ”Når man kommer i mål efter et løb, så er man brugt og høj samtidig, og man lever i nuet. Det er en stor succesoplevelse, der giver selvtillid,” fortæller Jacob Nielsen.
0 Til et heldagsløb som adventurerace er det vigtigt, at udstyret er i orden fra start. Her får dækket på en cykel et ekstra lufttjek.
12 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
2 Line Andersen troede, hun gerne ville læse medicin efter gymnasiet. Men så kom hun på en højskole med en studieforberedende linje, der ændrede hendes syn på tilværelsen. Nu vil hun gerne være højskolelærer. – Foto: Tamas Nadudvari.
Mellem sabbatår og uddannelse Studieforberedende højskoler tiltrækker unge, der ikke ellers var kommet af sted. Måske finder de undervejs ud af, at de vil noget helt andet med livet
forberedelse Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
22-årige Line Andersen havde egentlig ikke tænkt, at hun skulle på højskole. Hun kendte ikke nogen, der havde gjort det, og der var ikke nogen, der opfordrede hende til det. Hun havde masser af venner derhjemme, så hun havde heller ikke brug for at udvide sin sociale horisont. Hun havde gennemført gymnasiet med en naturfaglig linje og et hæderligt gennemsnit, og det, hun egentlig gerne ville, var at begynde på medicinstudiet. Men så hørte hun om Rønde Højskole. Her tilbød man et forberedende ophold for unge, der gerne ville finde ud af, hvad medicinstudiet gik ud på. Og da hun hørte det, besluttede hun sig for at tage af sted. ”Der er mange, som betragter et højskoleophold som noget hippiegejl, hvor man sidder i en rundkreds og ryger hash,” forklarer hun. Det var en fordom, som hun selv havde lidt af, så hvis hun skulle på højskole, havde hun brug for en faglig grund til at tage et halvt år ud af kalenderen. Line Andersen fandt dog på højskolen hurtigt ud af, at hun faktisk ikke gad at læse medicin. Anatomibøgerne skiftede hun ud med en gammel glæ-
WW Jeg tog af sted,
fordi jeg ville have et fagligt udbytte. Men i sidste ende var det højskolens sociale liv, der endte med at blive den fedeste oplevelse.
Line Andersen, tidligere højskoleelev
de ved at skrive og begyndte på højskolens journalistlinje. I dag læser Line Andersen nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Hun har planer om at blive højskolelærer, hvis det kan lade sig gøre. Og alle fordomme om, hvad det vil sige at gå på højskole, er forsvundet. ”Det er noget af en kliche at sige, men jeg tog af sted, fordi jeg ville have et fagligt udbytte. Men i sidste ende var det højskolens sociale liv, der endte med at blive den fedeste oplevelse,” fortæller hun.
I 2010 havde Rønde Højskole 26 elever på ophold. Da Line Andersen gik på højskolen i 2011, var antallet steget til 46. Og nu går der 60 elever på
højskolen. Antallet af ansøgere og elever stiger støt år for år. Ifølge Danny Sannem, forretningsudvikler på Rønde Højskole, skyldes udviklingen, at højskolen i 2010 valgte at skærpe profilen: ”Vi oplevede nedgang for nogle år tilbage, fordi vi havde glemt at fortælle om, hvad vi lavede. Der var ganske enkelt for få, der vidste, hvem vi var. Da jeg blev ansat som informationsarbejder, var det min opgave at informere om, hvad skolen havde at tilbyde. Så vi gjorde det klart, at højskolen havde en styrke i at være studieforberedende,” siger han. Der er ikke andre højskoler i Danmark, der i samme grad har en linje med fokus på det sundhedsfaglige område. Og det undrer Danny Sannem. Højskolen har elever fra hele landet, og han ser en enorm værdi i højskolens måde at fokusere på koblingen mellem sabbatår og uddannelse. ”Line Andersen er et godt eksempel på en, der fandt ud af, hvad hun ville, og hvad hun ikke ville. Så i stedet for at tage den studieplads på medicin fra en anden, har hun fundet noget, hun gerne ville beskæftige sig med,” siger han. Højskolerne i Danmark er underlagt lovkrav om, at der er grænser for, hvor meget undervisningen i ét fag må fylde i forhold til bred, almen dannelse. Det lever man fuldt op til på Rønde Højskole,
hvor Danny Sannem betoner, at skolens forskellige retninger går op i en højere enhed af almen, livsforberedende undervisning. ”Vi er styrket i det, at vi er en studieforberedende højskole, fordi vi har denne her brobygning. Men det sker ikke på bekostning af den almene uddannelse. De medicinske fag fylder for eksempel kun en tredjedel del af undervisningen. Og så kan man kombinere det med psykologi, etik eller adventure og meget mere – eleverne kan i virkeligheden tone deres skema i den retning, de vil. Vi har også et rejseprojekt, hvor man kan komme ud og arbejde frivilligt på et sygehus eller en klinik, hvor man kan gøre en forskel,” siger han.
Der findes mange højskoler i Danmark, der tilbyder studieforberedende forløb. Men i langt de fleste tilfælde er de forberedende kurser for kunst-, performance- eller journalistikinteresserede unge. Heraf bruger mange højskoleopholdet til forberedelse til de videregående uddannelsers optagelsesprøver. Forberedende kurser til mellemlange videregående uddannelser er et mere sjældent syn. Også selvom konceptet med overbygning til de videregående uddannelser er et gammelt fænomen. Og dog: Bevæger man sig fra Rønde 140 kilometer længere mod nord, er en anden
højskole gået i gang med at tænke nyt. Vrå Højskole begyndte i år at brede viften af studieforberedende tilbud ud ved at lave et forberedende kursus til lærerseminariet. Kurset foregår i samarbejde med professionshøjskolen UCN, den nordjyske læreruddannelse, og i løbet af et halvt år skal eleverne på lærerlinjen igennem praktik og undervisning med det formål at blive klar til begynde på lærerseminaret via kvote 2, hvor karakteradgangskravet ligger på cirka 7 ved en kvote 1-ansøgning.
Erik Nielsen er lærer på Vrå Højskole og har søsat inititativet. Han forklarer, at skolen har haft kontakt med læreruddannelser over hele landet, mens projektet har været i støbeskeen. ”Idéen er, at der er mange, der falder fra, fordi de af den ene eller den anden grund ikke kan klare lærerstudiet. Og det synes vi ikke er ensbetydende med, at de her folk ikke skal være lærere,” forklarer han. Linjen har på sit første hold kun tre studerende, men skolen regner med at komme til at se flere elever, der lægger et smut forbi i forbindelse med studiet. På lærerseminariet er man nemlig begyndt at råde studietrætte studerende til at tage et ophold på højskole for at få glæden ved studiet frem igen. Så i stedet for at droppe seminariet helt
stiller Vrå Højskole et såkaldt pitstop-ophold til rådighed, der skal give de studerende motivationen tilbage. En af de elver, der går på linjen nu, er den 21-årige Nina Eriksen. Hun er opvokset i København og er taget hele vejen til Nordjylland, fordi hun gerne vil gå på lærerseminariet, men først har brug for at folde sig fagligt ud i nogle rammer, hvor hun ikke skal stresse over karakterer. Hun har gået på efterskole, så hun havde lige som Line Andersen nok heller ikke valgt at tage på højskole, hvis det ikke var, fordi der var et fagligt tilbud. Det sociale og alment dannende var ikke motivation nok. ”Jeg var muligvis gået direkte videre til lærerseminariet. Måske via noget vikararbejde. Eller også kunne jeg godt have overvejet en højskole med psykologiske linjefag,” forklarer hun om sine alternativer, hvis ikke hun havde valgt Vrå Højskole. Erik Nielsen fra Vrå Højskole er bevidst om, at nye tider kræver nye tiltag for at lokke elever til. Og både i Vrå og i Rønde kan man genkende historien om, at elever ikke længere søger til for at bruge et friår på en ”alment dannende” højskole. Erik Nielsen forklarer: ”I dag er højskolen nødt til at tænke anderledes for at tiltrække elever. Vores initiativ er et forsøg på at tænke en tydeligere kobling mellem dannelse og uddannelse.”
Idrætshøjskolen i Aarhus Forberedelse til studiebyen
Boldspil
Fitness
Outdoor
Musik
www.ihaarhus.dk
“Aarhus har det verden har brug for, der er bare ikke nok der ved det.” Greg Clark
Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov. 8621 3800
- mere af det hele
14 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
3 Tobias Møller sidder i ly for regnen med udsigt til den smukke Gudensø. Et stenkast derfra ligger Ry Højskole, som han ikke helt kan slippe, selvom han ikke længere er elev, men studerer på universitetet. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Glæden ved at give tilbage Tidligere elever spiller en væsentlig rolle for højskolernes bestyrelsesarbejde, rekruttering af kursister og tilrettelæggelse af nye kurser. En af dem er 26-årige Tobias Møller, som er med til at holde Ry Højskole i gang
gamle elever Af Simon Johansen simon@k.dk
”Jeg forstår det ikke. Solen skinner ellers altid i Ry,” joker Tobias Møller og klatrer de sidste trin op til toppen af Ry Højskoles karakteristiske takkede tårn. Fra den 113 år gamle udsigtspost ses ferskvandssøen Gudensø og den dybgrønne græsplæne, der leder op til højskolens omkringliggende bygninger. Her midt i det midtjyske søhøjland blev højskolen grundlagt efter grundtvigske traditioner i 1892. Og den består endnu. Også selvom økonomien i flere omgange har set lige så trist ud, som skyerne gør det i dag. At den består endnu, skyldes blandt andet elever som Tobias Møller. De forhenværende. ”Af og til forstår jeg ikke, hvorfor jeg dedikerer så meget af min tid til højskolen,” siger den 26-årige statskundskabsbachelor på vej ned til søen. Han gik på højskolen for fire år siden, men tilbringer stadig mindst otte weekender om året i de vante omgivelser væk fra det travle studieliv i Aarhus. Tobias Møller er næstformand i elevforeningens bestyrelse og har været med til at planlægge adskillige sommerkurser og genfor-
WW Mit engage-
ment i højskolen handler nok om, at jeg gerne vil give noget af det, jeg fik ud af mit ophold, tilbage.
Tobias Møller, tidligere elev på Ry Højskole
eningsfester for såvel nye som gamle kursister. Mens de regnvåde nuværende elever spiller bold på plænen, har han selv søgt ly i shelteren ud for vandet. På samme måde søgte han ly for de mange beslutninger, der ventede efter studentereksa-
menen, da han valgte højskoleopholdet frem for universitetet. ”Mit engagement i højskolen handler nok om, at jeg gerne vil give noget af det, jeg fik ud af mit ophold, tilbage. Tiden efter gymnasiet var stressende for mig. Jeg havde en teori om, at jeg bare skulle skynde mig igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt. Min tid her lærte mig at slappe lidt mere af og tage tingene, som de kommer,” fortæller han. Tobias Møller har ikke længere travlt. En ”det er ikke målet, men vejen dertil”-attitude skinner igennem hans afslappede indstilling til livet, som universitetsbaggrunden alligevel vidner om, at han tager seriøst. Det handler bare ikke om at komme først længere.
Det var hans bror, højskolelæreren, der bad ham overveje det halve års pusterum. Og da en ven foreslog Ry Højskole, besluttede han sig. ”Det var jo selvfølgelig derfor, det blev Ry og ikke et andet sted,” erindrer Tobias Møller, der nu har bevæget sig op i spisesalen. En række elever sidder henslængt i stolene tæt ved de to store og flittigt brugte kaffebeholdere. De er trætte i hovedet efter eftermiddagens næstsidste undervisningstime. Skolens forstander, Ole Toftdahl.
”Et højskoleophold er et dyrt produkt. Det er mange penge at smide for noget, man umuligt kan vide, hvad indebærer. Derfor er et højskoleophold et produkt, man oftest køber på anbefaling,” fortæller forstanderen og retter blikket mod eleverne ved kaffebeholderne. Mange af dem ville ikke være her, hvis ikke deres venner, bekendte eller familier havde ageret ambassadører for Ry Højskole. Sidste år satte 72 ud af 100 elever kryds i kolonnen ved ”venner og familie”, da de skulle angive, hvor de havde hørt om stedet. Og det er en tendens, Ole Toftdahl ser gentaget år efter år. ”Det er noget, vi er meget ydmyge omkring. Uden dem var vi ingenting. Det er vi godt klar over. Vi promoverer os selvfølgelig også på andre måder, men en personlig anbefaling er og vil altid være det, de fleste af vores elever træffer deres beslutning på baggrund af,” erkender han. Det er ikke kun rekrutteringen af nye kursister, de forhenværende elever sætter deres tydelige aftryk på. Hele højskolens bagland – bestyrelsen, elevrådet og kursusarrangørerne – består primært af folk, der engang har kaldt sig elever på Ry Højskole. Og den fællesskabsfølelse, som de nye kursister i begyndelsen tror, er særegen for dem, er i virkeligheden resul-
tatet af et stort stykke frivilligt arbejde af forhenværende elever i alle aldre, forklarer Ole Toftdahl: ”Senere går det op for de nye elever, at de er blevet en del af noget, der er meget større og går længere tilbage, end de havde forestillet sig.”
Han tømmer sin kop, rejser sig og følger med eleverne, som trisser af sted mod dagens sidste lektion. Tobias Møller bliver siddende tilbage. Han tager afsked og redder sig endnu en kop kaffe og en skive franskbrød, som ligger tilbage efter dagens frokost. Det er vigtigt for ham ikke at forstyrre de nye elevers ophold for meget. ”Hver årgang skal have lov til at sætte sit eget præg på stedet. Det kan være svært, fordi man får en slags ejerfornemmelse. Der er jo så mange personlige oplevelser forbundet med højskolen for os gamle elever, som gør det svært at se den som andet end det, den var for os.” Han bevæger sig ned i kælderen til baren. Bargulvet klistrer til de sorte Nike-sko, mens han bladrer rundt i minderne og pludselig fortæller, at han ikke ville have noget imod at være her til aftenens fredagsbar. ”Her har jeg haft nogle af mine bedste fester,” siger han. Selvom Tobias Møller da
har overvejet, om han ikke skulle tage endnu et højskoleophold, måske bare et andet sted, er det blevet ved et nej indtil videre. Og det bliver det nok ved med. ”Jeg fik de bedste venner og den bedste tid her. Det er et godt, men også overstået kapitel af mit liv. Jeg ville nok ikke kunne lade være med at sammenligne et eventuelt andet ophold med mit første,” ræsonnerer han. ”Jeg holder meget af at hjælpe til her, og jeg udnytter hver en mulighed for at gøre det,” siger Tobias Møller, der valgte idræt som sidefag på universitetet. Blandt andet fordi han fandt en interesse for friluftsliv på sit højskoleophold – og så er det jo godt at kunne kombinere de to fag, hvis han senere i livet skulle blive højskolelærer. Udenfor er regnen så småt stilnet af, og der er ikke længere nogen grund til at søge ly. Hverken under shelteren eller på højskolen. Så Tobias Møller hanker op i sig selv og triller ud mod perronen, som kan ses allerede fra den brostensbelagte gård ved spisesalens indgang. Toget fører tilbage til livet i Aarhus. Det kan hverken højskolen eller det klistrede gulv i fredagsbaren holde ham fra længere. I hvert fald ikke før han skal arrangere næste genforeningsfest.
Korte kurser 2014
Kystflue på Kalø Sølvblanke ørreder på flue 13-19. april 2014 11-17. maj 2014 12-18. oktober 2014
Højskolen på Kalø
Sommer på Kalø Sol, sommer og familieferie 29. juni – 5. juli 2014
Du bliver indkvarteret i hyggelige værelser på den gamle skovridergård, som i dag er højskole for sprog og natur. Her spiser og sover du i historiske omgivelser – med Kalø Slotsruin inden for bekvem gåafstand.
Lange kurser 2014
Højskolen på Kalø Du vælger Dansk eller Hum Tek som hovedfag og supplerer med sprog eller Cool Natur som tilvalg. Las meget mere om fagene på vort nye website. Det er muligt at starte end angivet.
Akvarelmaling Akvareller i nationalparken 25-31. maj 2014 7-13. september 2014 Naturfoto – sådan! Dyr, planter og landskaber 1-7. juni 2014 21-27. september 2014 I Marsk Stigs fodspor Vandreture i Mols Bjerge 29. juni – 5. juli 2014
Kursusstart 6. januar 2014
Dansk 3 niveauer dansk for dig, der vil bo i Danmark Engelsk 2 niveauer af verdens nok vigtigste sprog Spansk Verdenssproget – i hvert fald i Sydamerika! Cool Natur For dig, der er nysgerrig på verden omkring dig HumTek Design For dig, der er opfinder og brænder af gode ideer
16 HøjskolerDerude
Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2013
Højskolefolk i ny dannelsesfejde Der er tradition for, at højskoleforstandere skændes, så det brager, om, hvad rigtig højskole er. Efter en del års våbenstilstand er kampen brudt ud igen med Thue Kjærhus fra Rønshoved Højskole som omdrejningspunkt
debat
WW Det er ikke
historisk korrekt at fremstille dem som en samlet bevægelse. De har aldrig stået samlet om én bestemt ideologi eller ét bestemt dannelsessyn. Det eneste fælles ved højskolerne er, at de er underlagt den samme lovgivning.
Af Jens From Lyng og Morten Mikkelsen from@k.dk, mikkelsen@k.dk
Der var engang, da de danske højskoleforstandere fra talerstole i foredragssale og i avisernes spalter kæmpede på ord om samfundets skiftende dagsordener – og ikke sjældent udkæmpede de også drabelige ordkampe med hinanden om, hvad en rigtig højskole er, hvad ægte dannelse er, og hvordan Grundtvigs tanker skal bruges i dag. Men efterhånden overtog andre aktører de offentlige værdikampe, mens de fleste forstandere koncentrerede sig om at drive deres egen højskole, sammensætte nogle nye kurser og prøve at tiltrække nogle elever. Samtidig klingede højskolernes interne slagsmål af i nogenlunde konsensus om, at højskoler kan være mange ting, og at højskoleundervisning består af cirka lige dele almen dannelse og personlig dygtiggørelse. Mange troede måske, at de store højskolefejders tid var forbi – indtil Højskolebladet i sommeren 2013 bragte et interview med forstanderen på Rønshoved Højskole, Thue Kjærhus. Så bragede en ny debat løs på bladets debatforum på internettet – den mest intense højskoledebat i mange år, og en debat, som to centrale ministre ligefrem er gået ind i.
Hovedbudskabet i interviewet med Thue Kjærhus var, at der er brug for at samles om folkelighed og åndelighed, en fælles referenceramme for danskerne, som værn mod tidens opløsningstendenser: ”Det store spørgsmål er, om vi kan opretholde den danske folkelighed i dag, når erfaringerne bliver mere atomiserede. For hvis vi ikke kan det, ender vi som borgere uden en kultur.” Reaktionen kom i form af en række debatindlæg, som anklagede Kjærhus for at være reaktionær og højreorienteret. Blandt andre skrev Kurt Finsten, forstander på Krabbesholm Højskole, at Thue Kjærhus og hans meningsfæller i den såkaldte Rønshovedgruppe er ”en række højreorienterede præster og akademikere”, som ”prøver at tage patent på spørgsmålet om dannelse” og er ”forankret i kristen fundamentalisme”. Over for Kristeligt Dagblad uddyber han, at Rønshovedgruppen har ytret sig så meget i medierne, at de havde brug for et modspil. ”Grundtvig mente lige det modsatte af, hvad Rønsho-
Andreas Harbsmeier, redaktør på højskolebladet
0 Hvem kan påberåbe sig retten til at definere, hvad en rigtig højskole skal beskæftige sig med? Det er et centralt spørgsmål, som ledende højskolefolk har kæmpet om i årevis – senest blussede debatten op i sommeren 2013 på baggrund af udtalelser fra forstander Thue Kjærhus, Rønshoved Højskole. – Foto: Scanpix.
WW Det store
spørgsmål er, om vi kan opretholde den danske folkelighed i dag, når erfaringerne bliver mere atomiserede. For hvis vi ikke kan det, ender vi som borgere uden en kultur.
Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole
vedgruppen påstår. Han sagde, at mennesket selv er bedst til at finde ud af, hvad det vil med sit liv. Rønshovedgruppen vil kanonisere et bestemt værdigrundlag for undervisning, mens Grundtvig vil sige, at eleverne selv skal finde ud af, hvad de vil undervises i,” siger han og tilføjer: ”Det handler ikke om, at nogle få vidende skal overføre deres indsigt til de opvoksende generationer. På højskolen skal man være befriet
fra den slags. Det er det fantastiske ved højskoler, at elementer inden for uddannelsessystemet kan blive til hvad som helst. Der skal være en vekslen mellem eleven og læreren, så det ikke bare bliver en lærer med en pegepind, der siger: ’Når I har lært dette, er I dannede’.”
Den 8. august ytrede højskolernes minister, kulturminister Marianne Jelved (R), sig i et interview med Politiken. Efter en uges ophold på Grundtvigs Højskole udtalte hun, at højskolerne har ”svigtet i forhold til de udfordringer, som samfundet står over for” ved at koncentrere sig om den danske identitet og ikke inddrage den fælles europæiske identitet. Thue Kjærhus er personligt overbevist om, at det er hans position, ministeren kritiserer, ligesom han ser en modstander i undervisningsminister Christine Antorini (S), som over for Rønshovedgruppen har talt for værdien af ”globalt selvværd”. Men Rønshoved-forstanderen betoner, at han hverken er nationalist, stærkt højreorienteret eller kristen fundamentalist. Til kritikken om fraværet af europæiske værdier påpeger han, at han er medlem af Europabevægelsen og som
sønderjyde forener det at være nationalt sindet med at have udblik til verden: ”Jeg mener, at forudsætningen for at kunne have frisind over for de andre er, at man er forankret i sit eget. Hvis vi er bevidste om vores danske kultur, behøver vi ikke være bange for den tyske eller den muslimske.” Thue Kjærhus tilføjer, at han og Rønshovedgruppen fører en kamp for at bevare den grundtvigske folkelighed, som svarer til den kamp, de gamle Askov-forstandere Jens Th. Arnfred og Knud Hansen kæmpede i 1950’erne, og den, som blandt andre Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole udkæmpede for 1015 år siden mod de meget specialiserede kurser på blandt andre Oure Højskole, som frasagde sig arven fra Grundtvig. ”Jeg tror, jeg har en åndsfælle i Jørgen Carlsen. Vi står for højskoletraditionen, mens mange af de andre, der befolker højskolerne i dag, ikke har den baggrund. Men jeg er nok mere konservativ end Jørgen, som jeg opfatter som mere kulturradikal,” siger Thue Kjærhus, som tilføjer, at ”kulturradikale højskolefolk op gennem 1960’erne tog kristendommen ud af højskolernes grundtvigske arv”.
Jørgen Carlsen har ikke noget imod at blive set som en åndsfælle af Thue Kjærhus. Han er ikke nødvendigvis enig med ham i alt, men finder det prisværdigt, at gruppen artikulerer et standpunkt: ”I højskoleverdenen er der en tendens til, at det hele tåger til, og meget få giver deres mening til kende. De bevæger sig sjældent ud over deres egen næsetip og involverer sig ikke i kultur- og samfundsdebatter,” siger Jørgen Carlsen og tilføjer: ”Det er en misforståelse at tro, at en højskole bare skal ligne sin tid. En højskole skal se skævt til tiden og ikke bare følge de sidste nye trends ukritisk. Det er de færreste højskoler, der tager udfordringen op i at definere, hvad en højskole er. Og når de forsøger at gøre det, får de én over snuden. Det er netop noget, som Thue Kjærhus er et udtryk for. Folk bliver fornærmede, når nogen tillader sig at mene noget.” Jørgen Carlsen tilføjer, at han anser Krabbesholm Højskole for ”en god, studieforberedende skole. Men i forhold til højskoletraditionen synes jeg ikke, den opfylder kravene i forhold til at kalde sig en højskole.” Debatten er altså ikke bare
en abstrakt strid om, hvordan Grundtvig skal fortolkes i dag. Ifølge Højskolebladets redaktør, Andreas Harbsmeier, er det en uenighed, som dels rejser spørgsmålet, hvad en højskole skal og kan være, dels indgår i en bredere debat i tiden. ”Der føres en generel debat inden for det pædagogiske miljø i det hele taget, om der er noget, som er bedre, mere rigtigt at lære og beskæftige sig med, end noget andet. Blandt højskolefolk er de fleste nok enige med Thue Kjærhus i, at det hele ikke er lige gyldigt. Men enigheden hører op, når han som grundlag opstiller klassisk dannelse og en kristen, national kulturramme,” siger Andreas Harbsmeier. Og selvom debatten tager sig lidt forskelligt ud hver gang, går højskolefejden langt tilbage. Ifølge Andreas Harbsmeier er det nemlig forkert, hvis man tror, der nogensinde har været enighed: ”Højskolerne er ofte blevet italesat som højskolebevægelsen i bestemt ental. Men det er ikke historisk korrekt at fremstille dem som en samlet bevægelse. De har aldrig stået samlet om én bestemt ideologi eller ét bestemt dannelsessyn. Det fælles ved højskolerne i dag er, at de er underlagt den samme lovgivning. Resten er en løbende diskussion. Det synspunkt, Rønshovedgruppen repræsenterer, at højskolerne bør have et fælles moralskideologisk grundlag, har altid været til debat. Og ikke mindst når man har skullet forholde sig til, hvad dét konkret skal være, er der altid opstået strid.”
Kristeligt D
JUL på Hadsten Højskole 22. - 26. december 2013
Uge 27 Ro i Kajakken, Argentinsk tango, Pilgrimsvandring, Skriv så det fænger, Abstrakt maleri.
Hadsten Højskole byder igen indenfor til nogle stemningsfyldte juledage med indhold og samvær. Vi skal på udflugt til Den Gamle By og ARoS Aarhus Kunstmuseum, og juleaftensdag besøger vi Bidstrup Gods, hvor vi vises rundt og hører om stedets historie. Vi skal høre spændende og humoristiske foredrag med gode fortællere. Hyggelige aftenarrangementer og morgensamlinger. Tilbud om korsang, vandretur, dans og morgenmotion. Der bliver også tid til stunder, hvor tiden kan stå stille, eller snakken kan gå. Selvfølgelig skal der også julehygges med god mad, juletræ og mulighed for julegudstjeneste.
Uge 28 Rytmisk kor, Jazz, Pop, Funk og Disko, Soul, Reggae og Motown, Sangskrivning med live session, Sang, Dans og Spil.
Uge 29
Uge 31
(Børn skal være fyldt 10 år for at deltage.)
Festival og friluftsliv, Mens vi venter på
Keramisk værksted, Musik på tværs,
at dø, Turkajak og Polo, Plastic Fantastic,
Natursafari, Lydfortællinger, Teater,
Sebastian Teaterkoncert, Space Intruders,
Ridning på islandske heste.
Stomp’n’dance, Overtalelse og manipulation.
w
læs mere om kurserne på
Hadsten Højskole www.hadstenhojskole.dk T: 8698 0199
Hadsten Højskole
WWW.RYHOJSKOLE.DK
siden 1876
KORTE KURSER PÅ
ASKOV HØJSKOLE 2014
NYT 2014 KATALOG
MARTS - MAJ:
O2. - 08. MARTS: SYNG FOR LIVET! 30. MARTS - 05. APR.: GLAS, PATCHWORK, AKVAREL eller COMPUTER 07. - 11. APR.: KUNST PÅ ASKOV 04. - 10. MAJ: KUNST - LITTERATUR - HISTORIE 18. - 24. MAJ: BRIDGE PÅ ASKOV
JUNI - JULI:
23. - 27. JUNI: 29. JUNI - 05. JULI: 29. JUNI - 05. JULI: 06. - 12. JULI: 06. - 12. JULI:
LYKKE OG LYSE NÆTTER KOR OG KAMMERMUSIK CROQUIS OG MALERI FAMILIEKURSUS UD I NATURENS SPISEKAMMER
03. - 09. AUG.: 03. - 09. AUG.: 17. - 23. AUG.: 24. - 30. AUG.:
FOTOGRAFER! SENSOMMER I ASKOV BRIDGE PÅ ASKOV FODREJSE I DANMARK
12. - 18. OKT: 19. - 25. OKT: 26. OKT. - 01. NOV.: 02. - 08. NOV.: 02. - 08. NOV.: 16. - 22. NOV.: 21. - 27. DEC.:
FAMILIEKURSUS KUNST - LITTERATUR - HISTORIE HUMOR OG LIVSGLÆDE GLAS, PATCHWORK eller COMPUTER KRIG, KRISE OG KATASTROFER MUSIK PÅ TVÆRS JUL PÅ ASKOV
AUGUST - SEPTEMBER:
OKTOBER - DECEMBER:
Ring 76 96 18 00 eller læs mere på www.askov-hojskole.dk
ASIEN SRI LANKA Det genfødte paradis. Idyllisk landsbyliv og storslåede naturoplevelser. Kongebyer med templer, paladser og høje buddha-statuer samt kolonitidsbyer med charmerende huse. Sri Lanka er samtidigt et skatkammer af natur og dyreliv. Nationalparken i Yala med leoparder, aber og elefanter. Max 20 deltagere. 15 dage • 17.900 kr • afrejse 15. januar • 12. februar
BURMA – BLANDT GYLDNE PAGODER Burma har en særlig tropisk og eksotisk atmosfære. Vi møder befolkningen i landsbyerne, og får indblik deres livsform. Steder udødeliggjort af Kipling. 2000 pagoder ved byen Bagan. Sejlads blandt pælehytter på Inle Søen er rejsens højdepunkt, hvor vi kommer tæt på Intha-folket. Max 20 deltagere. 17 dage • 25.800 kr • afrejse 7. februar • 25. februar
CAMBODIA RUNDREJSE Tæt jungle, hvide strande, fremragende mad, verdens ottende vidunder Angkor Wat og 1000 diamanter i en pagode af sølv. Cambodia har meget at byde på. Vi kommer rundt i landet i bil, i båd – og med noget så spektakulært som et bambus-tog. Max 20 deltagere. 13 dage • Fra 15.700 kr • afrejse 11. januar • 15. feb
SUMATRA RUNDREJSE Vulkaner, sultaner og overdådighed. Et højdepunkt er to dage på en perle af en ø i Sydøstasiens største sø. Et andet er en tidlig morgen på toppen af Sibayak vulkanen. Udsigten er ubeskrivelig. I den tætte jungle besøger vi et ”hjem” for forældreløse orangutanger. Max 20 deltagere. 16 dage • helpension • 20.800 kr • 8. til 23. marts
Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk
1
EMMAUS - Galleri & Kursuscenter Adi Holzer: Paradisets have
www.galleriemmaus.dk
stor kunst
store fortællinger
Højskolekurser 2014 Syng for livet (gospel)
9. - 15. februar
Seniorkursus
Giv dig selv en uges ferie, med masser af gospel, sang og sjæl og få fyldt energidepoterne op, på dette tidspunkt af året, hvor det er mørkt og koldt. Med Laura (X-factor), Nina Luna, Mads Andersen, Mette Risager m.fl.
Kreativt kursus
9. - 15. marts
Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring patchwork, akrylmaleri, brugsklaver, computer til hverdagsbrug, tekstilakvarelmaleri og ikonmaleri.
Påskedage
17. - 21. april
4. - 10. maj
Hele ugen i sangens og musikkens forskellige tonearter og man skal blot holde af sang og musik for at være med. Mød bl.a. Nenia Zenana, Merete Wendler, Signe Asmussen, Hans Anker Jørgensen. Dagstur til Askø.
Troen, tvivlen og miraklerne 1. - 8. juni
Anna Mejlhede og Anja CA - præsten og videnskabskvinden åbner for godteposen med foredraget ”Livet er et mirakel”. Masser af spændende mennesker og foredrag. Heldagstur med pilgrimsvandring
28. juli - 1. august Kurset har alle ingredienserne til et klassisk højskolekursus. Masser af foredrag, debat, samtaler, fællessang og lækker mad. Samt musikalske rejser, solnedgangs-bustur og udflugt.
Børn og bedsteforældre 4. - 9. august
Lejrbål og natcafé. Skattejagter og foredrag og en hel masse lækker mad. Aktiviteter for både små, mellemstore og voksne. Midt på ugen giver os hen i de 1000 forlystelser i det nærvedliggende BonBonLand.
Kreativt kursus
Vi samles om den store påskefortælling fra mange forskellige sider. I Haslev Kirke skal vi opleve Stabat Mater og flere påskegudstjenester. Foredrag ved bl.a. Lisbeth Smedegaard og musik ved bl.a. Peter & Betty Arendt
Så syng da Danmark
samlet på ét sted
2. - 8. november
Aktivt fællesskab omkring gamle håndværk som kurvefletning, knipling, strik og vævning samt kreativitet omkring patchwork, akrylmaleri, brugsklaver og computer til hverdagsbrug.
I øvrigt Venne- og elevfest 10.-11. maj Silketryk-værksted 16. - 21. juni Skrive og Akvarel-værksted 25. - 28. august EMMAUS-mødet 21. - 23. november Jul på EMMAUS 23. - 27. december
Højskolevej 9 4690 Haslev T: 5443 5433 M: 2360 4722 @: info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk
Du kan stadig nå at komme på kursus i år... eller fejre overgangen til det nye år på vores nytårskursus
66 ugekurser i 2014: Rejsekurser Akvarelkurser Rakukurser Malerkurser Bronzestøbning Fotokurser Tekstilkurser Smykkekurser Tegneseriekurser Fortællerkurser Seniorkurser Seniordans
Forfatterkurser Cykelkursus Hundekursus Mindfulness Fortællekursus Studiestartskursus Korkursus Nytårskursus Samt andre tema-kurser
Malerkursus med farver og fantasi Seniorkursus - Brug din PC Seniorkursus - Skriveværksted Bridgekursus Mørk er november, kold er december Mørk er november, kold er december Nytårskursus 2013/14
uge 45 uge 45 uge 46 uge 47 uge 48 uge 49 uge 52
3800 3800 3800 3800 6000/3800 3800 4300
Se mere på www.VraaHojskole.dk - eller ring på tlf. 9898 1010
Højskolevej 1, 9760 Vrå – tlf: 9898 1010 – info@VraaHojskole.dk – eller se www.VraaHojskole.dk
Grundtvigs Højskole
LAV DIN EGEN LINIE VÆLG MELLEM 40 FAG
Foto · Film · Radio · Journalistik Politik · Kommunikation · Filosofi NGO arbejde · Psykologi · Kunst Litteratur · Filosofi · Musik · Sport
Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West.
Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf 4826 8700 – www.grundtvigs.dk
20
Klassiske højskolekurser - året rundt Vi tilbyder et alsidigt program med mulighed for at vælge kurser af en eller to ugers varighed året rundt.
Kursusprogram for 2014 - på gaden 1. november!
Korte Korte højsko lekurs
er å
på Danmarks bedst beliggend e højskole
PROGRAM
2013
lige oleku rser året runmidt dt - ligemidt i Danmark i Danmark Korte højsk
på Danmarks bedst beliggende højskole
- lige midt i Danmark
Tlf. 86 Tlf. 86 55 5589 894444
Tlf. 86 55 89 44 email: mail@rudestrand.dk mail@rudestrand.dk email:email: mail@rudestrand.dk www.rudestrand.dk www.rudestrand.dk www.rudestrand.dk
Tlf. 86 55 89 44 · email: mail@rudes
trand.dk · www. rudestrand
Tlf. 86 55 89 44 · email: mail@rudest
rand.dk · www.r udestrand.dk
Tlf. 86 55 89 1